Ungdomsskolen 10. TEMAklasse AUGUST 2022
støttet med 30 millioner kroner af Arbejds markedets Uddannelsesfond i perioden fra 2022-2025.
Der er store forskelle mellem drenges og pigers faglige resultater. Pigerne klarer sig især bedre i de sproglige fag, mens der ikke er nævneværdig forskel mellem de to køn i matematik. Forskellen ser ud til at opstå tidligt og er med årene kun blevet større. Derfor skal en ekspertgruppe, som Børneog undervisningsministeren nedsætter, undersøge mulige årsager til kønsforskel lene blandt børn og unges faglige resulta ter i folkeskolen og på ungdomsuddannel serne. I deres arbejde skal de for eksempel kigge på betydningen af undervisningens form, indhold og organisering for elever nes læring og generelle motivation samt afdække, om der allerede i dagtilbud er faktorer, der bidrager til forskellene. "Regeringen ønsker, at alle børn og unge skal have lige muligheder for at blive så dygtige, som de kan. Men drengene sakker bagud i vores skolesystem. Nogle af dem halter allerede efter pigerne ved skole start. Det kan og skal vi gøre bedre. Første afgørende skridt er, at der er brug for mere
Undersøgelser viser, at færre danskere hopper op på cyklen, når de skal fra A til B. Fra 2014 til 2019 blev der i Danmark cyklet knap 20 % mindre, og det er særligt børn og unge, der cykler mere sjældent. Det er en alvorlig udvikling, for forsk ning viser, at gode cykelvaner skabes i ungdomsårene. Formand for KL’s ad hoc udvalg for klimasamarbejde, Frank Schmidt-Hansen, er derfor glad for, at KL og Ungeklimarådet sammen med andre relevante aktører vil gøre noget ved pro blemet.
Flere unge skal cykle
viden om de faglige forskelle blandt piger og drenge og bud på, hvor vi skal tage fat," siger børne- og undervisningsminister Pernille EkspertgruppenRosenkrantz-Theil.skalafrapportere til børneog undervisningsministeren i foråret 2023.
er der brug for mere viden på feltet, og det kommer der, når en ny stor satsning samler og styrker forskning om erhvervs Centeruddannelserne.forviden om erhvervsuddannelser er et samarbejde mellem Institut for Kultur og Læring og CeFU på Aalborg Universitet samt Københavns Professionshøjskole og
2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022 TEMA 65 65 65 63 | group@benns.dk | benns.dk/studietur Skræddersyede skolerejser til Europa Prisen er en fra-pris i kr. pr. pers. og inkluderer bl.a. transport, overnatning på hostel i flersengsværelser, 24 timers vagttelefon og aktivitetskompendium. 968,-Berlin | Bus | 3 dage/2 nætter 978,-Hamborg | Bus | 3 dage/2 nætter 1.658,-Cesky Raj | Bus | 6 dage/3 nætter 2.298,-Paris | Bus | 6 dage/3 nætter 1.928,-Budapest | Fly | 5 dage/4 nætter 1.998,-Rom | Fly | 5 dage/4 nætter 2.148,-London | Fly | 5 dage/4 nætter 2.378,-Krakow | Fly | 5 dage/4 nætter Ekspertgruppe om forskelle
Ungeklimarådet og KL igangsætter og inviterer relevante aktører til et samar bejde, der skal få flere unge op på cyklen. Samarbejdet skal bidrage til, at unge i fremtiden transporterer sig mere grønt og på en sundere måde.
Center for viden om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelserne er helt centrale, når vi skal løse udfordringerne omkring grøn omstilling og velfærd. Men på trods af talrige tiltag og reformer er der stadig for få unge og voksne, der søger en erhvervs uddannelse, og for mange, der falder fra, når de er i gang med en. Det skriver Center for Ungdomsforskning på deres hjemme Derforside.
Deadline for næste blad er fredag den 12. august 2022. Blad 7/22 udkommer i uge 36.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdoms skoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lum byvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: www.ungdomsskoleforeningen.dkung@ungdomsskoleforeningen.dk,
Det overordnede mål med KL´s udspil er at skabe bedre sammenhænge i hele sko leforløbet og i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne og derved mi nimere antallet af unge, der ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse - og gerne motivere dem til en erhvervsuddan Detnelse.mål
Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.
Oplag 1900 ISSN 0106-4193
Forsidefoto: 10CV Viborg Ungdomsskole
AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE
afsæt i folkeoplys ningen og med vores ungdomspædagogi ske traditioner er vi klædt på til opgaven og formår at løse den. Ja, for nu at citere
I mange kommuner er det netop en pla cering i den kommunale ungdomsskole, som ”giver bedst mening lokalt”, ligesom det er et faktum, at mange kommuner ikke har direkte mulighed for at placere 10. klasse på en erhvervsuddannelse. Selv de mellemstore kommuner har for 10. klasses vedkommende så få elever samlet set, at en splittelse mellem flere udbydere vil hæmme muligheden for at etablere et stærkt ungdomsmiljø. Vælges der her en placering på en erhvervsskole vil de unge både skulle forholde sig til ældre elever, li gesom nogle vil føle det som frivillig tvang i forhold til efterfølgende uddannelsesvalg. Ungdomsskolen er et neutral skoleform, som er interesseret i at bringe de unge på rette vej og gerne også ind på erhvervsud dannelserne. Som det kan læses i dette temanummer om 10. klasse, samarbejder ungdomsskolernes tilbud allerede nu i høj grad med netop erhvervsuddannelserne og har i den forbindelse gode overgangs frekvenser. Samtidig har vi ikke direkte taksameter-mæssige interesser i forhold til de unges konkrete valg af ungdomsud Meddannelse.ungdomsskolens
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
Hvor det giver bedst mening…
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 3
er vi helt enige i, og det vil vi fortsat arbejde for i årene fremover. Derfor vil vi også opfordre såvel regeringen som Reformkommissionen, der senere på året ventes at komme med deres udspil på området, til at lytte til de gode erfaringer, ungdomsskolerne har med at tilbyde 10. klasse i et ungdomsmiljø med andre gode fritids- og klubtilbud og med tætte samar bejdsrelationer til både ungdomsuddannel serne og til den øvrige kommunale indsats i regi af fx PPR og uddannelsesvejledning. En placering af 10. klasse i ungdomsskolen giver ofte bedst mening.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomssko leforeningen.
Fra vores side af skal der heller ikke herske tvivl om, at vi vil opfordre regeringen til at bevare muligheden for at placere 10. klasse på ungdomsskolen, da det er en god løsning for de unge. Og det synspunkt har vi såvel gode argumenter som statistisk belæg for.
TEMA
10. klasse ud af folkeskolen og ind på ung domsuddannelserne. Sådan blev budska bet umiddelbart refereret, da Kommuner nes Landsforening i maj i forbindelse med deres Børne- og Ungetopmøde lancerede det nye udspil ”Alle unge skal lykkes”. Budskabet fik naturligvis stor opmærk somhed blandt udbydere af 10. klasse herunder ungdomsskoler og selvstændige 10. klasseskoler. En efterfølgende nær læsning af udspillet viste dog et lidt mere nuanceret billede. Jo, folkeskolen skulle afsluttes efter 9.klasse, og 10. klasse skulle efter KL´s mening ikke længere tilbydes på folkeskoler. KL opfordrer derfor regeringen til at give 10. klasse sin egen lov, da det ”giver flere muligheder for, at 10. klasse kan forankres der, hvor det giver bedst mening lokalt, fx på en ungdomsuddannel se.” Dette uddybes af formanden for KL´s Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen i Sagt ligeud i dette blad, hvor han også peger på netop ungdoms skolen som en mulighed.
Udkommer 10 gange årligt
Viborgs borgmester Ulrik Wilbek, så har Viborg Kommune måske Danmarks bedste tilbud til 10. klasseeleverne i form af 10CV, som netop er forankret i Viborg Ungdoms skolen (læs artiklen på side 6-8). Og hvad angår at motivere de unge til at tage en erhvervsuddannelse, melder Viborg Ung domsskole, at hele 43 % af eleverne fra 10CV gik den vej i år 2022.
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022
2019
Det er langt fra første gang 10. klasse er til diskussion og ønsket om at erhvervsrette skoleåret er heller ikke ny.
AF BJARNE MOURIDSEN
1975
Undervisningsminister Margrethe Vestager foreslår fire ugers tvunget brobygnings forløb i 10. klasse, ligesom halvdelen af undervisningen skal bruges på kernefagene dansk, matematik og engelsk. Vestager udtalte i den forbindelse bl.a.: ”10. klasse skal snarere være begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på folkeskolen”. Loven bliver endelig vedtaget i maj 1999.
VLAK-regeringen nedsætter et ekspert udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan 10. klasse i højere grad kan målrettes erhvervsuddannelserne. Bag grunden herfor er, at færre unge vælger erhvervsuddannelse efter 10. klasse. Efter regeringsskiftet gled udvalget dog lidt i glemmebogen.
1997
2018
Foto: 10CV, Viborg Ungdomsskole
Placeringen af 10. klasse diskuteres flittigt, og et lovforslag muliggør selvstændige 10. klassecentre. En placering i eller i sam arbejde med ungdomsskolen er stadig muligt.
I orkanens øje
Nyligt blev der igen skubbet til debatten om 10. klasses fremtid, da KL med deres udspil ”Alle unge skal lykkes” foreslog, at 10. klasse får sin egen lov, så den i højere grad bliver starten på en ungdomsuddan nelse og ikke afslutningen på folkeskolen (læs nærmere i Sagt ligeud på side 16-17).
2005
indebærer brobygning til ungdomsuddan nelserne. Forslaget finder dog ikke flertal, og året efter indgår Dansk Folkeparti, de Radikale, SF og Socialdemokraterne forlig med regeringen om 10. klasse.
10. klasse etableres som et led i folkeskole reformen, hvor realafdelingen afskaffes.
Venstres uddannelsesordfører Anni Mat thiasen foreslår, at 10. klasse flyttes fra folkeskolerne og over på erhvervsskolerne, og hun får i første omgang opbakning fra Socialdemokratiet. Efterfølgende foreslår LO, at 10. klasse reformeres og omdannes til en ungdomsår, som stadig skal være kommunalt funderet og altså ikke kun placeret på erhvervsuddannelserne.
1998
Det er langt fra første gang, at 10. klasse er til debat. Vi resumerer nogle nedslag i debatten
Det er langt fra første gang, at 10. klasse er til debat. Det er som om debatten aldrig slutter. Et fjumreår, der skal afskaffes? Afslutning på folkeskolen eller en ny start? Her er nogle punktnedslag i debatten gen nem årene:
2015
Afskaf 10. klasse på efterskolerne! Sådan foreslog Dansk Industri, som svar på dis kussionerne om målgruppen for 10. klasse, hvor bl.a. efterskolerne havde været i ”Detsøgelyset.erdygtige unge mennesker, det er afklarede unge mennesker, og vi bruger rigtig mange penge på at sende dem på efterskole på et år, hvor de i virkeligheden lige så godt kunne gå direkte i gang med en ungdomsuddannelse, udtalte underdi rektør i DI Charlotte Rønhof til TV 2.
VK-regeringen foreslår at erstatte 10. klasse med ”en bred vifte” af moduler, der
TEMA
2020 10. klasse skal ikke kun målrettes erhvervs uddannelserne, men være et bredt tilbud til de unge, som er uafklarede eller har brug for at modnes. Sådan lyder budskabet fra EVA, Danmarks Evalueringsinstitut, som gennem undersøgelser har fulgt om rådet. Undersøgelser har fx vist, at de unge bevidst vælger 10. klasse for at modnes og udvikle sig personligt og fagligt og bliver afklarede. Og det legitime behov gælder også unge, der siden tager en gymnasial ungdomsuddannelse.
I de senere år har der igen været en stigning i andelen, der tager 10. klasse, og jeg noterer mig, at en del unge tager 10. klasse som et dannelses år mere end et uddannelsesår. Deres faglige niveau – målt i deres afgangskarakterer – øges således ikke eller kun lidt fra 9. til 10. klasse.”
Dorte Andreas, næstformand i Skolelederforeningen:
”10. klasse skal fortsat være et år med en god balance mellem uddannelse og dannelse, hvor elever, der har brug for et år mere til at afklare deres fremtidige valg af ungdomsuddannelse eller arbejde med at styrke særlige faglige områder, skal have mulighed for dette uden, at der er en forventning om, at de vælger en specifik uddannelse. Det skal være et år, hvor der mulighed for at reflektere, fordybe og dygtiggøre sig i fællesskab med andre unge og med fokus på læringsudbyttet fremfor fokus på valget af uddannelse.
10. klasse har primært til opgave at øge kompetencerne hos de fagligt usikre og umodne elever i folkeskolen. Det gælder ikke mindst den gruppe af unge, der ikke senere tager en ungdomsuddannelse. Det var også grundlaget for 10. klasse , da man etablerede den som led i skolereformen af 1975.
Vi har gode erfaringer med, at 10. klasse udbydes kommunalt af 10. klassecentre og ung domsskoler – både i samarbejde med erhvervsskoler og andre ungdomsuddannelser. Det synes jeg fungerer godt, så lad os fortsat tænke i den model og så hele tiden være opmærk somme på, hvordan vi kan udvikle 10. klassetilbuddet, så det passer til de unge, der vælger Efterskolerneden. har også et fint tilbud om 10. klasse, som der også arbejdes med at udvikle på. De forskellige muligheder og tilbud giver god mulighed for at vælge noget, der passer til den enkelte og som også tager udgangspunkt i de unges forskelligheder og også de forskel lige lokale muligheder, som de forskellige kommuner har.”
Sagt om 10.klasse
”10. klasses rolle kan ikke ses uafhængigt af folkeskolens udskoling og de tilbud, der er i starten af ungdomsuddannelserne, herunder især FGU , grundforløbene på EUD samt andre kommunale tilbud bl.a. i beskæftigelsessystemet og i ungdomsskolen.
Per B. Christensen, medlem af Reformkommissionen:
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 5 TEMA WebshopBookingmodulKalenderHjemmesideKlubmodulGrejbankFeliksSSP.TeamE-ProtokolInfoskærme- 100% ungdomsskole Feliks er nu på mere end 50% af landets ungdomsskoler. Book uforpligtende møde på apricore.com eller ring på 70 27 19 70
Hver formiddag, klokken 9.30 præcis, sam les 10CV-eleverne om den fælles brunch i skolecaféen. At samles om friskbagte mor genboller, yoghurt og lidt varmt i koppen er et elsket ritual, der tjener et højere formål end hyggen alene. Eleverne lader deres mobiler blive i lommen, og for en stund fal der de til ro, taler med hinanden og er fæl les om at rydde af - og uanset baggrund og morgenrutine i øvrigt, har alle fået noget i maven, så skoledagen kan fortsætte under fælles Brunchenforudsætninger.ergratisforelever og lærere, og lige så obligatorisk som den undervisning, der ligger før og efter. Den er med andre ord ikke en tilfældighed. Det er der ikke meget på 10CV, der er.
Vi skal gøre dem klogere på det hele – også sig selv
OG MAIKEN MARIE DYRVIG, KOMMUNIKATIONSANSVARLIG, VIBORG UNGDOMSSKOLE
Den obligatoriske brunch giver en fælles start og et fælles udgangspunkt for dagen.
Foto: Lars Holm
for ekstra faglighed, at udvikle sig på det personlige plan eller slet og ret at finde ud af, hvad de skulle i fremtiden. Sådan var det dengang, og sådan er det endnu.
Det stod klart fra begyndelsen, at 10CV skulle favne en bred målgruppe. Da ledel sen på Viborg Ungdomsskole gik i gang med beskrivelsen af det nye 10. klasse center efter kommunesammenlægningen i 2007, var opgaven at skabe et fælles tilbud for alle 10. klasseelever i hele Ny Viborg Kommune. Baseret på elevtallet i de aktuelle 10. klassestilbud, omfattede det 80-90 elever.
Et skoleår. Det er den tid, vi har til at hjælpe eleverne i den rigtige retning og lægge de rette redskaber i deres rygsæk, inden dørene åbner sig til virkeligheden. Til sommer skal de ud til et ungdomsliv, der passer til dem, og som de stoler på sig selv i. For at nå i mål med det, er skoleåret på 10CV i Viborg bygget solidt op om grundsøjlerne faglighed, fremtid og personlig udvikling
AF JESPER ØRSLEV BENNETSEN, UNGDOMSSKOLELEDER, ROALD KIILERICH, LEDER AF 10CV
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022
De tre behov
talte til et behov, de unge havde for en ny begyndelse, men uden at de skulle træffe er endeligt valg om uddannelse endnu. Eleverne kom fra nær og fjern med blande de baggrunde og forudsætninger, og uden et fælles tredje andet end at være ung og på vej ud i livet. Alligevel tegnede der sig hurtigt et billede, som 10CV byggede sig op omkring: Eleverne havde enten behov
179 elever blev indskrevet det første år, og har ligget mellem 130 og 230 siden da. Det ungemiljø, som 10CV kunne tilbyde,
I dag er den personlige udvikling, faglig heden og afklaringen grundstenene i alt,
TEMA
Udvidet brobygning og skræddersyede skemaer
Får indsigt i mulighederne
TEMA
Fra første skoledag bliver de betragtet som unge mennesker, der er klar til at tage ansvar for egen læring. En del af under visningen, blandt andet i det obligatoriske fag Lifeskills, indeholder derfor redskaber til, hvordan de forstår og udnytter deres egen rolle i forhold til at lære nyt. Vi arbej der metodisk og konsekvent med deres mindset. De lærer at forstå, at de er, hvad de tænker.
Fortsættes næste side...
I dansk, engelsk og matematik har vi brugt undervisningsmetoden Flipped Classroom, der lærer eleverne at sætte sig ind i nyt stof på egen hånd, og giver dem fælles forudsætninger for at spørge ind og løse opgaven på klassen.
hvad 10CV er og omfatter. Allerede til for samtalerne har de kommende elever gjort sig tanker om, hvor deres interesser ligger. I samarbejde med kontaktlæreren sam mensætter de deres kommende skema ud fra obligatoriske fag, valgfag og spor. Valgfagene giver eleverne mulighed for at sammensætte et skema, der enten vægter højere faglighed eller større personlig udvikling, imens sporene er det afklarende Elevenelement.kan vælge sig ind på et af fem spor (se faktaboks næste side). Sporene fylder tre lektioner om ugen, og er skabt i tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne i Viborg Kommune. Lad os tage et eksem pel: Elever, der vælger sporet Science og Teknologi, vil blive undervist i emner inden for naturvidenskab og teknologi, og sporet vil være tilrettelagt på en måde, så ele verne får de bedste forudsætninger for at blive afklaret om deres fremtid. Besøg ude af huset og viden om fremtidsmuligheder inden for feltet vil være en del af under visningen. Samtidig har sporet betydning for, hvor eleverne kommer hen i brobyg ningsugerne. 10CV-elever har fire hele brobygningsuger, og har man Science og Teknologi, skal man således i brobygning på STX, HTX, Landbrugsskolen, Teknolo gisk Videnscenter og Bygge & Anlæg.
Undervisningsmetoder
På den måde får eleverne indsigt i de ungdomsuddannelser, der lægger sig op ad deres interessefelt, og samtidig bliver de præsenteret for uddannelser, de ikke i
For mange elever er skiftet til 10CV det første, de har oplevet, siden de begyndte i skole. Det er nu, hvis noget skal ændre sig, så de får bedre forudsætninger for at træffe rigtige beslutninger og følge dem til dørs. At løsne op for fastlåste roller og
Det kan være svært at finde den rette vej, hvis man ikke kender sig selv. Det kan være svært at følge den rette vej, hvis selvbil ledet er smudset, og det kan være svært at nå et mål, hvis egetansvar endnu er et voksenbegreb uden mening.
adfærdsmønstre er således en stor opgave på 10CV, som vi tager alvorligt og angriber fra flere vinkler.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 7
udgangspunktet havde overvejet. Brobyg ningsugerne og det efterfølgende reflek tions- og evalueringsarbejde, får mange elever til at ændre retning i løbet af 10.
Somklasse.en sløjfe på afklaringsforløbet lig ger den Obligatoriske Selvvalgte Opgave (OSO). Her fordyber den enkelte elev sig i et konkret fag, og undersøger vejen dertil, så når OSO-karakteren er givet og foråret melder sin spæde ankomst, begynder de unges fremtidsplaner at spire med vinter gækkerne.
Eleverne tager oplevelserne fra de fire brobygningsuger med hjem og evaluerer på klassen –og der er en del at snakke om. De fleste har været i brobygning på ungdoms- og erhvervsud dannelser, de ikke selv havde forestillet sig. Foto: Lars Holm
Det hele menneske
Afklaringen kommer altså først til sin fulde ret, når vi arbejder med alle aspekter af eleven. Når vi arbejder med det hele
• EUD10: Den erhvervsrettede 10. klasse. Indeholder et udvidet afklaringsforløb, der er udarbejdet i samarbejde med Mercantec, Landbrugsskolen og SOSU-skolen i Viborg. Derudover ligger der fem brobygningsuger, hvor eleverne så vidt muligt selv kan vælge, hvilke erhvervsretninger, de vil prøve kræfter med.
glæde af at arbejde sammen på tværs i det store hus, som Viborg Ungdomsskole er. Fritidsafdelingen, nøjagtighvadsåDetboller,underdemennokmeningbrugVismåfaglighedudenteamet,visitationstilbuddeneungdomsklubberne,ogforebyggelsesherunderSSP-samarbejdet,harundtagelsebidragetmedhverderesogkendskabindidestoreogudfordringer,vimøderpåvoresvej.udviklerosheletiden,lærernytoggørafdeundervisningsmetoder,dergiveriforholdtilvoreselevgruppe.Forerdenmangfoldigogmangefacettet,elevernesbehovforbliveristoretræksamme,oghverformiddagstartervifællesforudsætninger;medbrunchyoghurtoglidtvarmtikoppen.kræverenergiatopbyggesigselv–ogpåetenkeltskoleår.Menetskoleårer,viarbejdermed,ogdeterofteligenok.
Fakta om 10CV 10CV står for 10. Center Viborg – og er samtidig et vink om, at man allerede her begynder at opbygge sit CV.
menneske. Det gør vi på så mange fronter, vi kan, men relationerne er det bærende i arbejdet på 10CV. Det er hånden på skulde ren, det direkte blik, en lærers forventning, den lille indbyrdes aftale og den oprigtige begejstring, når det hele gik så godt til sidst. Det er anerkendelsen af de små mi lepæle og panderynken, når aftalen måske ikke blev holdt.
• Pædagogik og Mennesker: Bro bygningsuger på SOSU-skolen, STX, HHX og HF
10CV i Viborg... fortsat fra side 7
Samarbejde på tværs
It takes a village to raise a child, og når vi arbejder med det hele menneske, har vi
10CV har i de senere år oplevet en støt stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. I I 2022 har således 43% af eleverne valgt en EUD.
Der er altid elever, der har brug for at blive ført eller hørt, ud over hvad der lader sig gøre i en klassesammenhæng. Fritids- og ungdomsklubberne under Viborg Ung domsskole har pædagoger, der også arbej der som mentorer i netop den opgave, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger om konkrete elever har været til gavn for alle parter gennem de seneste år.
De senere år har 10CV-eleverne fået større smag for erhvervsuddannelserne. For få år siden valgte en tredjedel at gå EUD-vejen. I 2022 ligger tallet på 43%. Foto: Lars Holm
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022
Fakta om spor, brobygning og over gange Sporene er det afklarende element på 10CV-skemaet. Undervisningen og de tilhørende fire ugers brobygning peger ind i fremtidige job- og uddannelses retninger. De fem spor er skabt i tæt samarbejde med ungdomsuddannel serne i Viborg Kommune.
Er en del af Viborg Ungdomsskole, der også tæller fritidsafdelingen, fritidsog ungdomsklubberne, forebyggelses teamet og en række visitationstilbud for forskellige målgrupper af unge. Blev startet i forbindelse med kom munesammenlægningen i 2007 – og slog dermed dørene op for første gang i Et2008.10CV-skema er designet, så det bliver individuelt og baseret på elevens behov, styrker og interesser. Det bliver sammensat af de obligatoriske fag, valgfag og spor.
• International og Business: Bro bygningsuger på HHX, HTX, STX, HF, EUD og EUX.
• Science og Teknologi: Bro bygningsuger på STX, HTX, Landbrugsskolen, Teknologisk Videnscenter og Bygge & Anlæg
• Sport og Sundhed: Brobygningsu ger på SOSU-skolen, STX, HTX, Landbrugsskolen og Hotel- og restaurantskolen
TEMA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 9 TEMA Ungdomsskolerejser 2023 Få et tilbud på jeres næste rejse tilbuddetsammensætteruforpligtende.-ungdomsskolenmeddeterganskeVi100%ud fra netop jeres ønsker. Vi giver fleksibilitethøj hvor det er muligt! Hør nærmere idag.+45 70 22 88 info@alfatravel.dk70 Se alle rejser på alfatravel.dk Nygade 5 7500 Holstebro Kirsten, Brian og Louise K. er dine rejserådgivere kirsten@alfatravel.dk +45 96 10 04 28 brian@alfatravel.dk +45 96 10 04 27 louise.k@alfatravel.dk +45 96 10 04 29 Klassikerne og det lidt anderledes Paris, London, Prag og Berlin er nogle af klassikerne på ungdomsskolens rejser... Vi arrangerer det klassiske, men også det, der er lidt anderledes. Hvis I har en god ide til en lidt anderledes rejse, så tøv ikke med at kontakte os! Vi laver altid et uforpligtende tilbud på rejserne. Oplev Ski Vrådal Inkl. 5 nætter, busrejse, færge, bus i Norge, 4 dages skileje og liftkort Fra kr. 1.998 Oplev London Inkl. 4 overnatninger, flyrejse t/r og morgenmad Fra kr. 1.998 Oplev Toscana Inkl. 4 overnatninger, busrejse t/r, og morgenmad Fra kr. 2.748 Oplev Budapest Inkl. 3 overnatninger, busrejse t/r og morgenmad Fra kr. 2.598
Ungdomsskolen & 10. klasse i Vordingborg arbejder med intern og ekstern brobygning samt mindsetbaseret undervisning
Fra ungemiljø…
fekt. Dels mødte man jo hver dag tidligere klassekammerater, man havde gået i 9. klasse med, men som ikke havde behøvet et ekstra år for at blive ”parat”. Dels var det en stor mundfuld for mange af eleverne at befinde sig midt i et meget stort og ”larmende” uddannelsesmiljø. Netop derfor var de jo i første omgang havnet i 10. klasse.
Efter nu 6. skoleår på Absalon (seminariet) må vi sige, at ja, vi er ikke længere en del af det samme ungemiljø, men vi har til gengæld oplevet, at vores elever er positivt påvirkede at det studiemiljø, de nu er en del af. At gå igennem seminariet ned til kantinen og se lærer- og pædagogstude rende sidde stille, rolige og koncentrerede i hjørner og studiekroge giver en anden påvirkning end et leben på gangene på en ungdomsuddannelse.
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022
Og i udgangspunktet havde de fleste af os nok også lidt svært ved at få øje på snitfla der og læringsfællesskaber. Og ”hvad med ungemiljøet på et seminarium”, blev der også spurgt.
Ved sammenlægningen og det første år efter sammenlægningen var 10. klasse beliggende i lejede lokale på vores lokale ungdomsuddannelsescenter. Det gav eleverne mulighed for at se ungdomsud dannelsesmiljøet an lidt på afstand i løbet af skoleåret og derigennem forberede sig personligt på selv at skulle starte på en ungdomsuddannelse året efter. Vores erfaring er, at især de mest robuste og stærke elever i 10. klasse udnyttede denne mulighed, mens det for de mere sårbare elever og de, der var længst væk fra at være uddannelsesparate, i stedet havde en nærmest modsatvirkende ef
TEMA
I 2015 blev det, der dengang var et kom munalt 10. klassecenter, lagt sammen med ungdomsskolen, og efter en proces i bestyrelsen fik vores organisation navnet ”Ungdomsskolen & 10. klasse.” Kommunalbestyrelsen var dengang opmærksom på at sikre sig, at 10. klas ses form og struktur ikke skulle laves for meget om af at blive en del af ungdoms skolens organisation. Derfor blev det bl.a. indskrevet i vedtægterne, at der for hver af de tre elev-, medarbejder, og forældre poster i ungdomsskolens bestyrelse, skulle side et medlem fra 10. klasse.
AF UNGDOMSSKOLELEDER HENRIK HALD KROG OG AFDELINGSLEDER METTE DUE HANSEN, VORDINGBORG UNGDOMSSKOLE OG 10. KLASSE
”ENDNU” som mantra
Intern brobygning
Denne særstatus i vedtægterne har vi i 2021 ændret, så alle kan vælges på lige fod, for det har jo vist sig, at 10. klasse ligger rigtig godt i organisatorisk fællesskab med ungdomsskolen, og at det ikke giver be grænsninger for 10. klasse, men tværtimod giver muligheder.
Vores heltidsundervisning er placeret på fire matrikler. En af klasserne er beliggende
…til studiemiljø I 2015 blev det besluttet politisk, at 10. klasse skulle flytte fra ungdomsuddan nelserne og i stedet etableres i en ledig afdeling på vores lokale lærer- og pæ dagogseminarium. Det var en kamel at sluge, ikke mindst for medarbejderne, fordi man nu skulle afslutte en næsten 10-årig periode med 10. klasse på ungdomsuddan nelserne. ”Man ved hvad man har, men…”.
Vi gør det med udgangspunkt i den enkelte elev, så omfanget kan være meget varieret. Der kan være tale om brobygning i enkelte fag eller linjer i kortere eller længere pe rioder i den ene ende af skalaen til fuld indskrivning i 10. klasse midt i skoleåret i den anden.
Den mindsetbaserede undervisning hjæl per vores unge til at indse, at indsatsen i arbejdsprocessen har betydning for at lykkes. Det samme har måden, hvorpå man agerer, når man møder udfordringer og modstand i arbejdet, samt hvordan man forholder sig til feedback og at søge hjælp og inspiration hos kammeraterne.
det, vi ser på årligt basis, er dels, at de unge er ret gode til at sætte ord på deres egne udviklingsområder, men også konkret at mere end 60 % af vores elever oplever, at de har udfordringer med at indgå i gruppearbejde. Derfor lægger vi årligt en strategi for ”Hvad vi vil med vores elever i 10. klasse”. Det giver os mulighed for at trykprøve forløb og indsatser og løbende undersøge, om det vi tænker af undervisningsaktiviteter hjælper os hen imod det, vi vil med vores elever eller ej. Hvis ikke – så må vi ændre kurs.
På den måde har vi en antagelse om at kunne blive endnu bedre til at forberede de unge på det, der kommer efter 10. klasse, og på at gøre dem i stand til at være ved holdende i deres videre skole-og arbejdsliv.
Dagligdagen og dens indsatsområder I vores daglige arbejde lægger vi os en del på sinde at gribe netop de elever, der kommer, og ikke de elever vi tror kommer. Derfor spørger vi alle elever om, hvad vi kan hjælpe dem med fagligt, personligt og Nogetsocialt.af
Mindsetbaseret undervisning
Tilbage i 2019 kom vores heltidsundervis ning i pladsmangel pga. stigning i elevtal let. Dette betød, vi var nødt til at finde flere kvadratmeter og muligheden for at leje ekstra lokaler på Absalon opstod. Det mødte i første omgang noget modstand hos medarbejderne, fordi man havde den tilgang, at eleverne i heltidsundervisnin gen ville blive meget udfordrede ved at skulle møde endsige være i skole på et seminarium. I dag viser det sig, at denne gruppe elever fra vores heltidsundervisning oplever den samme positive påvirkning af at være i et studiemiljø som vores almene 10. klasse.
vedholdenhed. Og det er vigtigt, for vi ved, at de elever, der kan blive ved også når det bliver svært, også er de elever, der har de bedste muligheder for at fastholde sig i og gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor er vores svar, hvis eleverne giver hurtigt op eller siger, at de ikke kan mate matik, som regel: ”Måske ikke – ENDNU! Men du kan lære det, hvis vi støtter dig, og hvis du selv lægger en indsat i arbejde og ikke giver op når du møder en faglig udfordring.”
Foran os som fokus for det kommende skoleår har vi PBL (problembaseret læring) som undervisningsform. Den skal styrke os yderligere i at understøtte de kompetencer, som eleverne skal udvikle; at arbejde un dersøgende, at arbejde med anvendelses orienteret med fagene gennem projekter og at styrke deres samarbejdsevner.
Vores eksterne brobygning drives af vores organisations trivselspædagog, der har samarbejde med erhvervsuddannelserne i forhold til at drive det lovpligtige samar bejde under EUD10. At vores trivselscoach er omkring den opgave, gør os i stand til at højne overgangsfrekvenserne til erhvervs uddannelserne, idet han kan hjælpe de unge i processen ved at skabe tryghed og sikkerhed - både helt fysisk og praktisk, men også mentalt – i det at træde ind på en erhvervsuddannelse. Derfor har vi bl.a.
Co-teaching
Co-teaching giver os mulighed for at følge den udtalelse op med handling. For ved at være to undervisere, der planlæg ger, gennemfører og evaluerer elevernes undervisning sammen med øje for den enkelte elevs udfordringer og styrker, så har vi netop mulighed for at være der og støtte op, når det bliver svært, samt for at præsentere det faglige stof på forskellige måder i forskellige stationer, så vi ad den vej kan støtte op om den enkeltes lærepro ces igennem 10. klasse.
Et andet pædagogisk potentiale vi udnyt ter er muligheden for at brobygge fra heltidsundervisning ind i vores 10. klasse.
Noget af det vi bruger som redskaber i dagligdagen er at arbejde med mindsetba seret undervisning, og at arbejde co-tea ching inspireret.
en overgang til erhvervsuddannelserne på mere end 50 %.
Generelt styrker denne tilgang elevernes
TEMA
på Absalon i en anden, men nærliggende fløj ift. 10. klasse.
Ekstern Brobygning – EUD10
Ordningen er tilrettelagt med to ugentlige dage på erhvervsskolerne og tre dage i studiemiljøet på 10. klasse.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 11
Det tiltaler de fleste unge på linjen, at det er så enkelt indrettet. De forventes at anvende praktikken i OSO (Obligatorisk Selvvalgt Opgave), så deres praksisfag lighed kan foldes ud der og vurderes – på linje med de boglige fag, som de i forvejen prøves i.
Fra skolemæt uddannelsesivrigtil
PRAK10 linjen i Skives 10. klassecenter har gode erfaringer med at få de unge ind på en læreplads eller i gang med en erhvervsuddannelse AF ANJA ØSTERGAARD JENSEN, LEDER AF 10. KLASSE CENTER SKIVE Elever fra kokkeskolen
Det er tydeligt, at Christian er både for sigtig og håbefuld. Efter lidt snak om det, de skal lave derovre, fortæller han, at det er fordi mester synes, at han gør et godt stykke arbejde og bidrager aktivt, at de vil have ham med. Det er en anerkendelse. Det får vi naturligvis arrangeret, lagt i skema, og så er der grønt lys.
På PRAK10 laver skolen praktik i op til 13 uger samlet på et år. Det er §9 praktik, som erstatter en del af undervisningen. Eller faktisk føler de unge ofte, at det er den egentlige og vigtigste undervisning. Alle skal derudover have dansk, engelsk og matematik som obligatoriske timer i skoleåret.
Praktikken vigtig
Fra mæt til ivrig Christian er ung på PRAK10 linjen i Skive. Hele skoleåret er han i virksomhedspraktik hos en tømrer og så hos en smedemester to dage om ugen – og i løbet af året også 4 x 1 hel arbejdsuge. Ikke kun fordi han er skolemæt, men fordi han glæder sig til at få en læreplads, få mere fagligt med sig og blive lidt ældre, før han skal ud at gå mel lem svendene.
”Må jeg godt tage med mit praktiksted et par dage til København? De har et projekt derovre, og de vil gerne have mig med. Men så skal jeg have et par skemadage fri? Kan man få det?”
Koordination med virksomheder
På PRAK10 linjen lægger man ikke skjul på at praktikken gerne må ende op i en læreplads eller et forhåndstilsagn om en sådan. PRAK10-koordinatoren tager ud og besøger virksomhederne, taler med praktikstedet og taler med den unge. Koordinatoren fungerer som den, der kan afhjælpe bump på vejen, støtte op om den
12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022 TEMA
PRAK10 linjen kører for 3. år i træk med ca. 16 unge pr. årgang. Et tilbud for unge,
der har en idé om hvilken erhvervsuddan nelse, de vil have, og hvor de føler, at det kun kan gå for langsomt med at komme i gang. Men hvor de også mærker, at de ikke er helt klar. Det kan være fagligt efterslæb, motivationsudfordringer, usikkerhed, manglende indsigt i hvad faget indebærer i hverdagen, ordblindhed eller tvivl mellem to fagretninger.
Her i maj måned i skoleåret er han blevet lovet en lærlingeaftale med virksomheden, så der er nu lagt planer for hans forløb på Skive College i samarbejde med mester. Han er gået fra at være skolemæt til ud dannelsesivrig på et skoleår.
Midt på gangen står Christian. Han har sit arbejdstøj og sine sikkerhedssko på. Det er fredag, en almindelig skemadag i ”10. klasse Center Skive”, og Christian skal have fat i kontoret.
I de forløbne år er der hvert år gået 3-4 unge ud med en lærepladsaftale og andre med et forhåndstilsagn. Flere unge har hvert år undervejs fået tilbudt fritidsjob på stedet ud over praktikken. De der ikke har kunnet få job på praktikstedet, er blevet mere motiveret til at finde fritidsjob et andet sted.
Samarbejde på tværs
unge i uddannelsesparathed, valgparathed og Denmålrettethed.læring,deopnår i praksis, er så relevant og ægte, at det kvalificerer deres valg. Netop den erfaring overføres nu til de øvrige linjer på 10. klassecenteret. Vi har i alt for mange år i systemet haft fokus på valg fremfor læring. Det giver ikke mening i den unges hverdag, hvor valg og fravalg er et grundvilkår kontinuerligt i deres hverdag. De har brug for menings skabelse og læring i en bred forståelse.
erfaring er, at det lokale erhvervs liv bakker op, er imødekommende og virkelig interesseret i at skabe plads for mangfoldighed og læring. Mange virksom heder er helt bevidste om at matche den unge med en medarbejder, som har gode pædagogiske kompetencer på arbejdsplad sen.
Deres valg kvalificeres
Det ryk der sker på de unges fagfaglige niveau, motivation for læring og valg af erhvervsuddannelse på PRAK10 er meget interessant. Det mærkes tydeligt, at de unge, som gennemfører skoleåret på denne linje, kommer lidt foran de øvrige
kan tilbyde de unge, når vi kombinerer det praksisfaglige med det boglige – og når vi udvider de unges arenaer for læring. Derfor skal vi rykke sammen i bussen; ud dannelser, ungdomsskoler, 10. klasser og erhvervsliv. Vi skal være sammen om 10. klasse – sammen om de unge.
Noget for nogen
Vi er gennem årene lykkes med en god overgangsfrekvens fra 10. klassecente ret til erhvervsuddannelserne i Skive på omkring de 30-35% pr år. Det skyldes et godt samarbejde mellem ledelserne og vores skoler i Uddannelsesbyen Skive, men vi er endnu ikke helt lykkes med at få vores medarbejdere til at arbejde tættere sam men på tværs af uddannelseskæden. Derfor samarbejder lærere, undervisere, UU-vejledere og ledere fra Skive College, SOSU Skolen Skive-Thisted-Viborg og 10. klasse Centeret sammen om opgaven –startende med en fælles pædagogisk dag i juni måned, bl.a. for at tale om praksisfag lighed med inspiration fra Erhvervsplayma ker Thomas Overgaard, Aalborg Kommune, men også for at tale om arenaer for læring. Målet er, at de sammen nærmer sig en fælles forståelse af begrebet. Og derefter arbejder lærere og undervisere sammen om planlægning af konkret EUD10 forløb, der bevæger sig bevidst mellem forskellige læringsarenaer.
Valgparatheden skal komme styrket ud af det bredere dannelsesfundament, vi
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 13
Finder fritidsjob
unge og sikre, at almindelige regler for praktik på arbejdspladsen overholdes og at forsikringsforhold er i orden. Skolen sørger for god service til virksom hederne, og hjemme på skolen arbejder PRAK10 linjen med lærling-rollemodeller, speeddating på erhvervsskolen, CV og an søgning, hvordan man søger praktiksted, personlig præsentation og arbejdsplads Skolensadfærd.
Alt hvad vi gør sammen, skal først og fremmest komme de unge til gode. Der vil være unge, som ikke er motiveret for en given uddannelse, og det er heller ikke her motivationen primært skal befinde sig. De skal motiveres af vedkommende, rele vante og meningsfulde læringsforløb, som kan bidrage til deres indsigt i egne evner og udsyn til deres omgivende samfund. De skal kunne se, at de er en del af en helhed, at de er med til at lave noget for nogen. ”Noget for nogen” er essensen af de forløb vi sammen skal udvikle.
Derfor giver praksisfagligheds debatten god mening i såvel ungdomsskole som 10. klasse kontekst. Det er her vi i forvejen har gjort os en masse erfaringer, som vi kan trække på. Derfor går vi nu aktivt i gang med at skifte perspektiv. Vi vil ikke lave brobygning eller aktiviteter, som alene har det formål at styre de unges valg af ud dannelse. Vi vil insistere på, at det først og fremmest handler om læring – og så derfra drøfte, hvordan en læringsproces skal se ud, hvad den skal kunne og på hvilken måde vi gør det bedst – sammen.
De unge på PRAK10 har en følelse af at kunne klare sig mere selvstændigt. Alle linjens unge går videre i en erhvervsuddan nelse, og ligger gennemsnitligt mellem 4 og 7 i årskarakter i dansk, matematik og engelsk. Linjens elever oplever et fagligt løft som styrker selvtillid og meningsmo tivationen netop pga. vekselvirkningen mellem praktik og skole. En af de unge fortæller, at hun nu bedre forstår, hvorfor man skal have matematik – et fag hun selv har bakset med i flere år.
Praksisfaglighed
TEMA
hus Tech, hvor Aarhus Tech og vores undervisere samarbejder om forskel lige projekter. Vi har bygget shelters og hjemmelavede biler, og næste år deltager vores 25 elever i et klima- og miljøprojekt, hvor de skal bygge fire hytter i en nyplantet ”klimaskov”.
På UCS10 kalder vi os selv en ”dagsefter skole” i daglig tale – velvidende at vi aldrig kan tilbyde samme ”pakke” som landets dygtige efterskoler. Men vi jagter et stærkt alternativ til de elever, der af den ene eller anden grund ikke skal på efterskole eller direkte på ungdomsuddannelserne ved at tilbyde et år med anderledes undervis ning, hoodies med UCS10-logo, studieture, gallafester, fællessamlinger med sang og fortælling og meget mere. Særligt har vores ”linjer” fået et løbende serviceeftersyn i de sidste syv år. Og linjerne er i den grad noget, som eleverne efterspørger, når de møder os fra dag ét. I dag har vi 14 linjer til vores 330 elever, hvor vi tilbyder alt fra udveksling i Girona, over Byggeteknik på Finlandsvej 5 til Gastronomi på Aarhus Techs Dollerupvejafdeling, og særligt vores sportslinjer har stor efterspørgsel. Vores fodboldlinje havde fx 20 elever i 2014 og har nu vokset sig så stor, at over 70 elever står klar med snørede fodboldstøvler efter sommerfe rien.
• Byggetekniklinjen er et resultat af mange års godt samarbejde med Aar
• På gastronomilinjen har vi næste skoleår 32 elever, der størstedelen af ugerne sætter sig i bussen og kører til Aarhus Tech, hvor de laver mad ”med en ægte kok” på gastronomud dannelsen. Her lærer de alt om det pulserende liv inden for kokkefaget, smørrebrød og catering.
Flere (små) snitflader
Udover linjerne har vi de seneste år lavet mange andre små samarbejdsprojekter med ungdomsuddannelserne – og særligt med erhvervsuddannelserne. Vi har bl.a. la vet innovationsworkshops med EUX Busi ness, og Jordbrugets Uddannelsescenter
Foruden et formaliseret EUD10-tilbud mål rettet hovedområdet ”Omsorg, sundhed og pædagogik” har vi etableret en række andre samarbejder med erhvervsskolerne i området:
Skanderborg Ungdomsskole driver Danmarks største 10. klassecenter med over 330 elever. Her har det vist sig, at små, kvalitative samar bejdsprojekter med ungdomsuddannelserne har været en vigtig strategi i bestræbelserne på at sende flere elever på erhvervsuddannelserne
AF
Linjerne udgangspunkt for EUD10 I 2014 blev det besluttet, at alle kom munale 10. klassetilbud skulle tilbyde en erhvervsrettet 10. klasse – en såkaldt EUD10. Efter forskellige EUD10-modeller er vi i Skanderborg endt ud med en model, hvor vi både har samarbejde med erhvervs uddannelserne og samtidig kan holde fast i, at alle elever går i en almindelig klasse på tværs af geografi, karakterer og socioøko nomisk ståsted – og på tværs af de mange linjer, som eleverne går på.
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022 TEMA
• Vores KPS-linje (Krop, Psyke og Sund hed) er lavet i samarbejde med SOSUØstjylland og har til hensigt at vise de mange muligheder, som SOSU-ud dannelsen rent faktisk giver eleverne. Missionen er bl.a. at komme meget ud i praksis, og derfor starter vores 22 KPS-elever fx deres introperiode i Landsbyen Sølund, som er et bosted for mennesker med et nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. KPSelever skal bl.a. deltage i en ”walk”, hvor de går henholdsvis 3, 5 eller 10 kilometer med beboerne og derved får et særligt indtryk af arbejdet med netop denne målgruppe.
Danmarks største jagter små samarbejdsflader
ANDERS JEPSEN, LEDER AF UCS10, SKANDERBORG
Overgangen til ungdomsuddannelserne
• FP10: 6,3
Vi har en stærk tro på, at de mange små, kvalitative projekter skaber en god fortælling om dannelserneerhvervsud-
Fordelingen af uddannelsesparate og ikke uddannelsesparate elever på UCS10 ved seneste måling:
• FP9: 6,9
der virker i Skan derborg, virker mu ligvis ikke i Frederiks havn, og måske kan man ikke bruge vores model til så meget i Roskilde. Men vi har fundet en lokal model, som vi tror på. Vi ligger bl.a. i smørhullet mellem Aarhus, Silkeborg og Horsens, hvor der er tre store, velfunge rende erhvervsuddannelser, mens vi bor i en sidebygning til SCU, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse, hvor de gymnasiale ungdomsuddannelser bor side om side. Så vores vej er de små, kvalitative samar bejdsflader kombineret med et ”fedt år”, hvor relationer, oplevelser og fællesskab er det helt essentielle. Og det håber vi meget, at vi får lov til at blive ved med.
• Ikke uddannelsesparate elever i procent ved skolestart (10. august): 50 %
Dansk skriftlig
• Løfteevne i pct. point: +0,7
vis lidt færre elever på erhvervsuddannel serne de sidste par år.
På UCS10 tror vi fuldt og fast på, at 10. klasse i høj grad skal være et oplevelsesår, hvor eleverne finder nye relationer, som de kan gå videre i livet med. Hvis vi samtidig kan udvikle dem personligt såvel som fagligt, så vi løfter flere af dem på karak terskalaen, og så størstedelen af eleverne også bliver mere uddannelsesparate, så er vi nået langt. Og det har vi ikke bare en kinamands tro på. Det har vi faktisk også data på (se faktabok Hvadsen).
Dansk mundtlig
Karaktergennemsnit og faglig løfteevne baseret på seneste undersøgel se blandt UCS10’s afgangselever.
• Løfteevne i pct. point: -0,1
Vi har en stærk tro på, at de mange små, kvalitative projekter skaber en god fortæl ling om oplevetDegenlundeseruddannelserne,veroverVihvervsuddannelserne.samarbejdetrettedeatserne,ungdomsuddannelåbnedannelserne.erhvervsudViskaløjneneforallemendeterklart,voresøjnesærligtermodatstyrkemederharimangeårsendt30%afvoreseleviderepåerhvervsogdetudtilatholdenostikidisseår.senestetreårharviennærmesteksplosiv
laver næste skoleår to projekter; fodbold linjens 70 elever skal lave en workshop, hvor de lærer at skabe grønne, rekreative områder omkring den kunstgræsbane, hvor de træner op til seks gange om ugen. Derudover får alle elever på UCS10 mulig heden for at deltage i projektet ”grønne fingre”, hvor de skal være med til at skabe en lille ”bær- og krydderurtehave” i vores atriumgård.
Engelsk mundtlig
• FP9: 5,6
• Løfteevne i pct. point: +0,6
• Ikke uddannelsesparate elever i procent vurderet på optagelse.dk (1. marts): 10 %
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 15
Denne stigning har med stor sandsynlig hed medvirket til, at vi har sendt procent
Data fra UCS10
stigning af elever fra andre kommuner – særligt Odder og Aarhus. Over 120 elever fra sidstnævnte to byer tager bussen tidligt om morgenen for at krydse kommunegrænsen og gå på UCS10, og tallene viser med al tydelighed, at mange af eleverne fra andre kommuner hæver det generelle karaktergennemsnit for hele årgangen.
TEMA
• FP9: 5,5
• FP10: 6,9
10. klasses berettigelse
• Løfteevne i pct. point: +1,4
• FP9: 6,6
• FP10: 6,8
• Ikke uddannelsesparate elever i procent vurderet ved endt skoleår: 4 %
• FP10: 7,2
Matematik skriftlig
Vi skal udvikle en folkeskole, hvor alle elever lykkes og bliver dannet. Dannelse handler også om at røre og gøre. Vi skal have udvidet vores dannelsesbegreb. Det skal vi bl.a. ved at skabe en bedre balance i fagrækken og styrke det praksisfaglige ind i fagene og i prøverne.
turde sætte ambitionerne endnu højere på de unges vegne – de har meget at bygge på, men vi har ansvaret for at
Alle unge skal have succes i folkeskolen
Gentænk den kommunale 10. klasse for de unge THOMAS GYLDAL PETERSEN, FORMAND FOR KL’S BØRNE- OG UNDERVISNINGSUDVALG
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022
Samtidig kan der også være en gruppe af unge, hvor der er behov for at flytte sko ledagen ud af skolen. For nogle unge kan det være et par dage om ugen hos en lokal
Alle unge skal lykkes
en vigtig dagsorden, som vi har brug for fælles fodslag om – og fælles handling.
TEMA
KL har udsendt udspillet ”Alle unge skal lykkes”. Thomas Gyldal Petersen skriver om baggrunden og om deres tanker om 10. klasse AF
”Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job” henvender sig både til Folketinget, regeringen, parterne omkring skolen, ungdomsuddannelserne og de forberedende tilbud, virksomhederne og kommunerne selv. Og det er netop nøglen; for uden en samlet indsats fra alle, så vil vi ikke lykkes med opgaven.
Derfor præsenterede KL for nyligt et ungeudspil med 20 konkrete anbefalinger, som skal være med til at sikre, at alle unge kommer godt på vej mod uddannelse og Udspilletjob.
Vi hilser det derfor også velkomment, at regeringen har nedsat Reformkommis sionen, som er kommet med forskellige analyser på netop udfordringen med at få unge i uddannelse og job, og som senere på året kommer med anbefalinger. Det er
KL’s udspil dykker ned i fire faser af de unges liv, hvor der er brug for at sætte ind; i udskolingen, i overgangene mellem fol keskole og ungdomsuddannelser, på selve ungdomsuddannelserne og i jobcenteret.
Et oplagt sted at starte er at se på ram merne og indholdet i folkeskolen. Der er sket en stigning i andelen af elever, der mi ster motivationen for at gå i skole. Og den andel bliver større, jo længere tid eleverne er i skolen. Det skyldes bl.a. en for akade misk, ensformig og stillesiddende under visning. Det har betydning for elevernes trivsel, skoleglæde og faglige resultater. Og det gør, at vi ikke får sendt alle elever godt videre til en ungdomsuddannelse.
Vi skal have højere ambitioner Udfordringen og opgaven står tydelig for Vimig.skal
skabe de rette rammer, så de også kan lykkes. Det skylder vi både de unge selv og samfundet, som har hårdt brug for de un ges arbejdskraft. Og som arbejdsmarkedet ser ud lige nu, er der et stort potentiale for at få flere unge i gang med en uddannelse eller i job.
Vi skylder de unge at genbesøge de ram mer, som vi har besluttet, så vi kan hjælpe alle unge godt på vej i livet.
I denne tid begynder mange unge på en ungdomsuddannelse, videregående ud dannelse eller i job. De er klar til det næste skridt på vejen med en ny succesoplevelse i rygsækken, fordi de har enten har gen nemført og bestået folkeskolen eller en Menungdomsuddannelse.deterdesværreikke alle unge, der op timistisk og med rank ryg går videre mod en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller i job. De seneste par år er flere og flere unge kommet i uddannelse eller job. Det er rigtig godt. Men der er stadig 45.000 unge under 25 år, der ikke er blevet hjulpet godt nok på vej, når deres jævnaldrende starter uddan nelse, har gennemført en uddannelse eller er i Bagjob.mange af de unge mennesker gemmer sig et potentiale, der ikke er blevet set, historier om nederlag fra et system, der ikke kunne rumme den unge, og dermed en grundlæggende følelse af at stå uden for vigtige fællesskaber.
virksomhed, og for andre unge skal vi blive endnu bedre til at benytte muligheden for ungdomsskolernes heltidsundervisning – og her bør der ses på, om det ikke skal være en mulighed allerede fra 6. klasse og ikke først i 7. klasse, da der er gode erfarin ger med, at de unge lykkes.
En udfordrede ungegruppe
KL´s udspil ”Alle unge skal lykkes – gentænk vejen til uddannelse og job” kan downloa des fra hjemmesiden kl.dk
Jeg kan konkludere, at der er for mange unge, vi som samfund ganske enkelt ikke lykkes med at give de optimale forudsæt ninger for at komme godt i gang med en uddannelse og job. Det skal vi gøre bedre. Det skal vi gøre bedre i fællesskab – vi skal turde gentænke vores tilbud ikke for sy stemets skyld, men for de unge, vi mister på vejen.
TEMA
Vores institutioner er nødt til at kunne
mes til, men den skal sættes mere fri – så den i endnu højere grad kan tilpasses loka le behov. Hvor man lokalt vælger at placere den kommunale 10. klasse, skal ikke være det afgørende. Det kan fortsat være på en ungdomsskole, på det lokale gymnasie, eller hvor det passer bedst lokalt.
Vi skal selvfølgelig ikke ændre på noget, der virker, men det, der virker, skal styrkes, og kommunerne skal have flere muligheder for at kunne tilpasse 10. klasse til de unge.
Vi ser en gevinst ved, at 10. klasse i kom munalt regi i endnu højere grad skal være målrettet ungdomsuddannelserne fx mod erhvervsuddannelserne eller hf fx målret tet Denvelfærdsuddannelserne.kommunale10.klasseskal ikke stram
Der ses generelt en stigning af mistrivsel og diagnoser hos børn og unge. Næsten halvdelen af de unge under 25 år uden uddannelse og job har på et tidspunkt fået stillet en diagnose.
rumme og understøtte de unge – og det gælder også ungdomsuddannelserne, som også skal kunne rumme de unge, der har brug for mere tid eller en mere fleksibel skoledag for at gennemføre. For otte ud af ti af de 25-årige uden en ungdomsuddan nelse har været i gang med en ungdoms uddannelse, men har ikke gennemført. Det er mange unge, som starter på en uddan nelse, men som vi taber i svinget. Det er ikke godt nok.
Det er ikke kun 10. klasse, som har behov for et genbesøg. Vores ungdomsuddannel sessystem skal vi også kigge på.
Ved at ændre på 10. klasse så bliver det i højere grad muligt at hjælpe de unge til at afklare, hvilken ungdomsuddannelse de gerne vil tage, fordi uddannelsen bliver mere fremadskuende frem for tilbage skuende på folkeskolen. Der er behov for i endnu højere grad at koble den kommu
Sæt den kommunale 10. klasse fri Vi er også nødt til at se på de tilbud, der ikke er for alle, men for en del af de unge –og det er særligt den gruppe af unge, som har behov for en ekstra indsats eller en alternativ vej til uddannelse og job. Knap halvdelen af de 25-årige uden uddan nelse og job har gået i en kommunal 10. klasse, omvendt er det kun 22 pct. af de 25-årge med en uddannelse. Det peger på, at vi er nødt til at genbesøge den kommunale 10. klasse. Er tilbud det godt nok til den gruppe af unge, der har behov? Helt banalt handler det om, hvorvidt vi har indrettet tilbuddet på bedst mulig vis til gavn for de unge?
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 17
nale 10. klasse til de øvrige forberedende tilbud og ungdomsuddannelserne, frem for at være en forlængelse af folkeskolen.
Deltagere i arbejdsgrupper søges
Ønsker du at deltage i en arbejdsgrupperne, så kontakt sekretari atschef Ejnar Bo Pedersen.
• Mangfoldighed og fællesskaber: Arbejdsgruppens fokus er rettet mod indsatser og netværk der fremmer, at ungdoms skolernes tilbud rækker ud til alle unge – også unge i sårbare positioner, som mange andre steder er i risiko for at blive marginaliserede.
Efterårskonference
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022 TEMA
Nye podcast
• Praksisfaglige dannelsesmiljøer: Arbejdsgruppens fokus er rettet mod indsatser, der understøtter og demonstrerer ungdomsskolernes rolle som laboratorier for dannelsesmil jøer, der kombinerer ’’hånd’’ og ’’ånd’’, og som skaber nye og varierede veje for unges videre uddannelse.
Crew udviklet deres eget koncept - Young Crew - der hjælper unge på vej mod et fritidsjob, ved at tilbyde dem træning på hoteller, restauranter og i turistbranchen. Hør eller genhør også podcasten med Stefan Hermann.
Sekretærkursus
Årets Efterårskonference finder sted tirsdag den 1. november i DGI-byen, København og vil have fokus på praksisfaglighed På konferencen vil du blandt andre kunne møde Lise Tingleff Niel sen, EVA, der er leder af den store praksisfaglighedskortlægning for STUK/Undervisningsministeriet og Asser Amdisen, direktør for George Stage. Og som moderator har vi allieret os med Mikkel Frey Damgaard, som tidligere har modereret for os på Christians borg med stor succes.
Der afholdes sekretærkursus den 3.-4. oktober 2022 i Svendborg. Nærmere informationer og invitation er på vej ud.
Der kommer stadig nye afsnit til i udgangspunktfiredeltUngdomsskolenlerskolenVinterbergpodcastserier.UngdomsskoleforeningensSenesterdetGroaNissenfraungdomspåBornholm,somfortælomderesaktiviteterogprofil.påBornholmharheltidsundervisningenopiområder,ogsåhardemeditankernebagCoop
Bestyrelsen konstitueret
Apropos de nye arbejdsgrupper er de åbne for alle med interesse for de pågældende områder – og altså dermed for både ledere, undervisere og andre medarbejdere. De tre arbejdsgrupper er:
• Demokratisk kultur og medborgerskab: Arbejdsgruppens fokus er rettet mod indsatser, der fremmer engagement, demokratisk kultur og medborgerskab blandt de unge. Dette ved at opsamle viden om ungdomsskolens rolle i samfundet og om unges demokratiske deltagelsesformer. Arbejdsgrupperne skal bestå af 4-10 repræsentanter fra ungdoms skolerne og forventeligt mødes 4- 6 gange om året såvel online som fysisk.
UngScience Konferene Med støtte fra Villum Fonden inviterer Ung domsskoleforeningen til UngScience Konfe rence den 30.-31. august 2022. Konferencen kommer dybt og bredt omkring erfaringerne fra UngScience-projektet og sætter frem for alt fokus på, hvordan vi fremadrettet kan hjælpe hinanden med at styrke arbejdet for den fortsatte udvikling af science i ung Dagdomsskolerne.1vilhavefokus på workshops og inspirationsoplæg og er primært henvendt til undervisere og ledere i landets ungdoms skoler. Dag 2 byder på et klassisk konferenceformat med spæn dende gæster og oplægsholdere – hjulpet stærkt igennem dagen af Christiane Vejlø som moderator. Dagen henvender sig bredt til ungdomsskoler, eksterne interessenter, uddannelsesfolk og Læssamarbejdspartnere.mereomkonferencen på ungdomsskoleforeningen.dk
Den nye bestyrelse for Ungdomsskoleforeningen har afholdt sit første og konstituerende møde. Mikkel Holst Villadsen fra Ungdomsskole Kolding fortsætter som kasserer og blev endvidere valgt som ny næstformand som erstatning for Pernille R. Laurid sen, der ikke genopstillede ved valget på landsmødet i maj. På mødet blev der endvidere udpeget tovholdere til de nye ar bejdsgrupper, som skal etableres i forlængelse af den nye strategi, som blev vedtaget på landsmøde. Hanne Tjessem (Høje-Taastrup), Carsten Djursaa (Odense) og Rasmus Flemming Jensen (Aalborg) vil således stå i spidsen af de tre arbejdsgrupper
Ungdomsringen flyttet til Odin Havnepark
TEMA
gæld var der stadig lange køer og for få egent-lige spisemuligheder. Til gengæld var udbuddet af ”junk food” langt større end tidligere – og det i en bæredygtig og klimavenlig retning.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2022| 19
AF EJNAR BO SEKRETARIATSCHEFPEDERSEN
Folkemødet i strålende sol revival
stemt også skosålerne godt og grundigt i disse fire hektiske dage.
Det Kriminalpræventive Råd har udgivet en række undervisningsfilm og undervisningsmateriale, som skal forebygge ulovlig billeddeling blandt Materialetunge.er målrettet 9. og 10. klasse samt ungdomsuddannel Læsserne.mere om kampagnen i næste udgave af Ungdomsskolen.
På fire dage i juni genopstod Folkemødet på Bornholm i ”live-version” med alle de gammelkendte potentialer, værdier, begivenheder og udfordringer. Således var alt ved det gamle – og dog… Her følger en lille stemningsrapport fra ungdomsskoleforeningens udsendte, som igen i år fik netværket og meningsdannet udover over det sædvanlige.
Fritidsaktiviteter i ungdommen øger tilknytningen til arbejdsmar kedet senere i livet. Det fremgår af et studie udarbejdet af forskere fra Arbejdsmedicin på Regionshospitalet Gødstrup og finansieret af ROCKWOOL Fonden. I fondens nyhedsbrev fra april kan man således læse, at de piger, som har et fritidsarbejde som 18-årige, har mere end dobbelt så stor chance for at have en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddan nelsessystemet, når de er 25-29 år, sammenlignet med jævnaldrende piger, der ikke har et fritidsarbejde på dette alderstrin. For drenge øger det at have et fritidsarbejde som 18-årig chancen for en stabil tilknytning med 70 % i forhold til de drenge, som ikke har et fritidsar bejde som Ungdomsskoleforeningens18-årige. projekt Coop Crew har ligeledes gode erfa ringer med dette, som understøtter studiets konklusioner.
Fritidsaktiviteter gavner
Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsringen har tidligere haft kontorfællesskab på Tigergården i Odense. Nu er de to foreninger næ sten naboer igen, idet Ungdomsrin gen er flyttet ind i Odin Havnepark.
Nyt og glædeligt var det, at der i år var meget fokus på unge – hvilket i sig selv er mere end godt – og at de forskellige begivenheder, stande og telte var temaopdelte. Det gav større overskuelighed og gjorde deltagelse langt mere enkelt og lettere Såledestilgængeligt.fineudviklingstræk. Til gen
De professionelelle meningsdannere i form af de meget hypede og virkeligt ressourcestærke konsulentfirmaer bliver mere og mere synlige – og det er en tveægget udfordring. På den ene side er det godt, at de ”gider” være med, for det løfter helt klart kvaliteten af mange ting. Og det har en ikke ueffen tiltræknings kraft på virkelig tunge opinionsdannere. På den anden side trækker det jo lidt fra i ”folkeligheds-regnskabet”, men den udvikling vil næppe for alvor vende. Og det betyder jo så ikke mindst, at de meget professionelle ”moderatorer” scorer gode honorarer på kort tid. Det skal i nogen grad være dem vel undt, for de slider be
Kampagne om billeddeling
For vi andre dødelige er dagene fyldt med muligheder. Det gælder lige fra den helt ugenerte og ustressede samtale med betydningsfulde politikere en stille mor genstund på havnekajen – off the record og inden det hele bryder løs. Det skaber nyttige kend- og venskaber, hvilket er hele rejsen værd. Og omkostningen tillige. Det gælder selvfølgelig også de mere autoriserede debatmøder, hvor vi er invi teret til at byde ind i debatter og paneler – og hvor der udveksles synspunkter, selv om mange dog langt hen ad vejen vil være velkendte. Og endelig gælder det de mere spontane arrangementer, hvor ”man” fal der ind, lokket at interessante personlig heder og gimmicks – og hvor man så kan lade sin uforbeholdne mening blive hørt. Ungdomsskoleforeningen fik selvfølgelig også selv markeret sig. For det første var vores projekt om tøjspild, Crafti vism, synligt på hovedscenen, hvor seks folketingspolitikere iklædt 11 kg. ekstra tøj – svarende til vi danskeres gennem snitlige årlige indkøb af tøj – quizzede om at komme af med tøjet. Endvidere havde Craftivism sammen med Re:Wair og Plan Miljø et arrangement i Folkeoplysningens telt, hvor unge fra ungdomsskoler og andre interesserede kunne komme og reparere og upcycle tøj og se en udstilling af upcyclede produkter. Jo, Folkemødet er bestemt tilbage og still going strong. Det er kommet for at blive, spår skribenten her – og lur mig om ikke han vil få ret.
Sådan lød det ifølge Næstved Kom mune fra Kronprinsesse Mary, da hun i juni i forbindelse med Royal Run mødte pressen efter løbeturen på fem kilometer. Inden da havde Kronprinses sen overværet forskellige former for aktiviteter og optræden fra og med unge fra ungdomsskolen, så som graf fitikunst , musik og dans – ligesom hun fik hilst på såvel ungdomsskolens leder som nogle af de unge.
Politikere blev klædt af Lørdag formiddag på årets Folkemøde på Bornholm kun ne publikum foran hovedsce nen opleve en række politi kere smide tøjet. Nærmere bestemt var der tale om et event af til,kghvoreventetogKristianPaulinciskaMaiDepåvirkningogbæredygtighedderRe:Wairanti-tøjspildsorganisationeneningensUngdomsskoleforprojektCraftivism,samtPlanMiljø,skullesættefokuspåsamttekstil-modebranchensnegativeafklimaet. seksfolketingspolitikereVilladsen(EL),FranRosenkilde(ALT),Anne(S),CarlValentin(SF),ThulesenDahl(DF)MarieBjerre(V)varunderdeltopiholdafto,hvertholdbleviklædt11ekstratøj.De11kgsvarerhvormegettøjhverdansker
Kronprinsesse roser ungdomsskolen i Næstved
”Det var meget imponerende. Det lyder som om den ungdomsskole hernede er noget helt særligt og fantastisk, og som de sagde til mig; der er det her fælles skab, hvor der er plads til alle, og man kan være lige præcis den, man er og dyrke den passion, man har.”
køber i gennemsnit om året. Herefter blev hol dene quizzet i spørgsmål om tøjspild, fx hvor meget vand, der skal til at producere bomuld til en enkelt t-shirt (1400 liter eller 13 fyldte badekar). For hvert rigtigt svar måtte politikerne smide et stykke tøj. Team CarlSiska med Carl Valentin og Fran ciska Rosenkilde var de store vindere med flest rigtige svar og mest smidt tøj.