Ungdomsskolen 7 2022

Pulje til digital dannelse

Som et led i en styrket og national indsats for digital dannelse af børn og unge kan organisationer, vidensinstitutioner og andre relevante aktører søge om i alt 48,6 millioner kroner til at styrke indsatsen. Puljens formål er at bidrage til et væsent ligt løft af børn og unges digitale dannelse, herunder deres forudsætninger for at begå sig ansvarligt, sikkert og respektfuldt på internettet. Puljen vil blive tildelt til ét projekt, som skal gennemføre en samlet, national indsats. Flere aktører skal samar bejde om at gennemføre projektet.

SF opsiger skoleforlig

”Der er brug for at give folkeskolerne mere frihed. Forandringerne kan ikke ske, så længe der eksisterer et folkeskoleforlig,

hvor enkelte partier kan blokere for at give friheden tilbage til skolerne.”

Sådan lyder det fra SF, som dermed har meddelt, at de opsiger skoleforliget bag folkeskolereformen fra 2013. Når et nyt skoleforlig skal indgås efter valget, ønsker partiet bl.a. mulighed for korteres skole dage, bedre forberedelsestid og mere plads til det praktiske og kreative, lyder det. Opsigelsen af skoleforliget møder ikke overraskende opbakning fra Danmarks Lærerforening

”Folkeskolereformen har været forfejlet. Den blev til på baggrund af en konflikt. Den har ikke haft opbakning blandt skolens parter, og vi har i bund og grund spildt ti års udvikling af den danske folkeskole,” udtaler formanden for DLF Gordon Ørskov Madsen til nyhederne på TV2.

Men ikke alle er lige begejstrede. Det gæler fx Hans Christian Quvang Jørgensen, som er ekspert i socialpædagogik, folkeskole og inklusion ved UC Syd. Han mener ifølge TV2, at der er en risiko for, at folkeskolerne taber de børn, der hidtil har fået mest ud af de ekstra timer i klasseværelset.

Formanden for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, udtaler endvidere til TV2, at større frihed er en god ting. Men han advarer dog også om, at det ikke skal være et mål i sig selv.

”Målet er at gøre folkeskoleeleverne dygti gere, skabe bedre trivsel og bryde den ne gative sociale arv. Politikerne kigger måske kun på de lange skoledage og tænker, at det er helt forfærdeligt. Det, synes jeg, er trist.” Læs også lederen på næste side

Når valget er overstået

Selv om Mette Frederiksen i skrivende stund endnu ikke har trykket på valgknap pen, sitrer luften af det kommende fol ketingsvalg. For tiden kan man ikke åbne en avis eller se tv, uden at der afprøves valgballoner, og politikerne positionerer sig. Et er sikkert. Valgdatoen nærmer sig – og når valget er vel overstået, følger rege ringsdannelse, regeringsgrundlag og nye politiske dagsordener. Hvilken farvenuance den kommende rege ring end vil have, er der vigtige dagsorde ner på uddannelses- og ungeområdet, som der bør tages stilling til. Lad mig her blot pege på nogle af de vigtigste ting, som Ungdomsskoleforeningen gerne ønsker får en høj prioritet i de kommende år.

Netop nu diskuteres unges trivsel – eller rettere manglen på samme. Undersøgelser viser desværre, at det står slemt til, hvorfor der er brug for ekstra indsatser. Hvilke løsninger, der vil være de mest givtige, skal jeg ikke kunne sige her og nu, men et er sikkert. Ord alene gør det ikke. Mange ung domsskoler har allerede igangsat spæn

Udkommer 10 gange årligt

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lum byvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49

Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk

Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 9. september. Blad 8/22 udkommer i uge 40.

dende initiativer, og ingen skal være i tvivl om, at vi gerne vil være aktive medspil lere i at skabe gode rammer for trivsel og fællesskab, som kan bekæmpe ensomhed, stress, psykisk sårbarhed, angst mv.

Et af vores gode tilbud er vores heltids undervisning, som netop henvender sig til unge, som af forskellige årsager ikke profiterer af det almene skoletilbud, men har brug for andre rammer og en anden didaktik. I en tid, hvor der tales om bety deligt frafald fra såvel FGU som erhvervs uddannelser kunne et øget fokus på et alternativt udskolingstilbud måske være en mulig løsning.

Det samme gælder i og for sig 10. klasse i ungdomsskolens regi eller på selvstændige 10. klasseskoler. Vi afventer stadig reform kommissionens udspil på området, men som vi allerede pointerede i sidste måneds temanummer om 10. klasse, er det vigtigt at bevare muligheden for at kunne tage 10. klasse i et spændende og anderledes læringsmiljø som på en ungdomsskole. Samlet set er der behov for at åbne op i

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdoms skoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

udskolingen, så der bliver reelle valgmulig heder for de unge. Endelig må vi ikke glemme, at SF i august måned meddelte, at de ville opsige forliget vedrørende folkeskolereformen fra 2013.

Det er korrekt, at reformen ikke på alle områder har fungeret efter hensigten, men samtidig er det også vigtigt at påpege, at der var positive elementer i reformen, som det er værd at bevare. Ungdoms skoleforeningen mener stadig, at princip pet om åben skole og partnerskaber med ungdomsskoler, foreningsliv mv. omkring valgfag er et spændende og udviklende tiltag, som kan bringe andre kompetencer og tilgangsvinkler ind på skolerne og åbne dem mod lokalsamfundet. Den mulighed ser vi gerne bevaret i en eller anden form, når en ny aftale skal indgås, eller folkesko lens skal gives fri.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomssko leforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Forsidefoto: Møn Junior Rangers, Vor dingsborg Ungdomsskole

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN, SILKEBORG UNGDOMSSKOLE FORMAND FOR UNGDOMSSKOLEFORENINGENS BESTYRELSE

AF BJARNE MOURIDSEN

I foråret startede Ungdomsskolen Thisted et nyt fritidstilbud for unge med autisme (ASF) i samarbejde med Thisted Kom mune og Trombakken, som er kommunens skole- og SFO-tilbud for børn og unge med ADHD og ASF (se faktaboks), og som i forvejen har erfaringer med fritidstilbud for målgruppen. Tanken bag er, at også unge med ASF kan få et aktivt fritidsliv, da de kan have svært ved at rumme klub- eller foreningslivet på lige vilkår med andre børn og unge.

- Det har aldrig været planen med ung domsskolen, at vi kun skal række ud efter de mest velfungerende. De folk, som grundlagde ungdomsskolen, havde jo godt fat i netop den pointe. Dengang opdagede man, at nogle unge var forbigået og ikke kommet rigtigt ind i uddannelsessyste met – og så lavede man denne mulighed, forklarer afdelingsleder Søren Ottosen og fortsætter:

- Jeg synes ikke det er så anderledes nu. Vi arbejder med en gruppe unge, som på nog le måder ikke har de samme muligheder som andre. Over for dem kan ungdomssko len godt påtage sig en opgave. Det handler fortsat om, at ”give deres tilværelse for øget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demo kratisk samfund.” En sådant klubtilbud kan være en ”trædesten” i den retning.

Mødes to gange om måneden

Tilbuddet henvender sig til unge i alderen 14-22 år og er åbent to aftener om måne den. Da der er tale om et pilotprojekt er det foreløbig et krav, at de unge har gået eller

går på Trombakken. Antallet af deltagere ligger mellem 10 og 15.

En almindelig klubaften består af madlav ning efterfulgt af fx film, spil, kreative ak tiviteter mv – og altid med en fast struktur for aftenen. Derudover er med mellemrum aftener, hvor de tager ud af huset og bow ler eller tager i biografen etc.

Specialpædagogik møder fritidspædagogik

Samarbejdet med Trombakken inkluderer, at en af stedets faste pædagoger, Pernille Henriksen, er blevet tilknyttet som klub medarbejder.Hun tilrettelægger aktivite terne i samarbejde med klubbens leder Maybritt Høegh.

- Der sker et rigtigt spændende møde imel lem specialpædagogikken, hvor udgangs punktet er at møde folk med en funktions nedsættelse og skabe læring for dem, og fritidspædagogik, hvor udgangspunktet er, at børnenes selvbestemmelse overtager de voksnes styring. Og dette lykkes, fordi de begge vil samarbejdet og har øje for det, som de unge har brug for, forklarer Søren Ottosen.

Fast struktur nødvendig Endvidere er skolekonsulent Pia Lindbjerg Andersen tilknyttet initiativet.

- Når unge med ASF kan have svært ved at komme i et alment klubtilbud, så kan det handle om, at den struktur og forud

Ungdomsskolen Thisted har et særligt klubtilbud for autister. Det kræver planlægning og fast struktur

Ungeklubben i Thisted

sigelighed, der er vigtigt for målgruppen, ikke altid er der, fortæller Pia og Pernille og uddyber:

- Vores tilbud er anderledes, da der her er tilmelding og et fast program for, hvad der skal ske. Så kender alle, hvad aftenen skal bringe. Samtidig er der en kendt voksen fra Trombakken med hele tiden, ligesom der er tænkt over indretningen, opgavefor delingen, sammensætningen af de unge og antallet af tilbud. Der er et kæmpe forarbejde i at oplyse og hjælpe de unge samt deres forældre i at planlægge og få klubaftenerne ind i en kalender.

Projektet udvides

De foreløbige erfaringer viser, at de unge knytter venskaber på tværs af klasser og afdelinger. De børn og unge som ofte har fravalgt den sociale del, har pludselig ople vet et fællesskab i strukturerede rammer, hvorfor en verden af nye muligheder og til bud har åbnet sig. Ja, faktisk har succesen været så stor, at flere af eleverne er blevet medlemmer i nogle af klubberne.

Samtidig er det målet at udvide initiati vet. Trombakken har allerede fritidstilbud for unge med ADHD, ligesom forældrene måske vil blive inddraget, fortæller Søren Ottosen.

- Da vi havde etableret det første tilbud, mærkede vi en stor forældreinteresse. En

anden gruppe forældre fra Trombakken kontaktede os, da de også gerne ville lave noget. Pengene var imidlertid brugt, men det er træls at sige helt nej. Så døren stod lidt på klem, og forældrene ville enormt gerne selv hjælpe til. Derfor har vi lavet en ”skitse” som handler om en professionel fra ungdomsskolen og resten frivillige fra forældregruppen. Sammen skal vi lave strukturerede klubting hver 14. dag for en udvalgt skare af børn med autisme.

Mere adrenalin

Hvad angår Trombakkens fritidstilbud for de unge med ADHD, er der tale om aktivi teter med lidt mere aktion og ubekendte faktorer. Her har målgruppen mere behov for, at der sker noget, og at det ikke nød vendigvis er det sammen, man laver fire gange i træk som ved ASF målgruppen. Det er stadig nøje tilrettelagt og med Per nille Henriksen som den kendte voksne. Men med lidt mere aktion og adrenalin.

- Vores unge fra Trombakken har et rigtigt fint fællesskab, som er skabt i skolen, og dette hjælper vi dem til at bære ind i friti den som andre unge. De får ikke selv taget initiativ til at komme i almen klubtilbud, da der er mange ubekendte faktorer i at tage skridtet dertil, konkluderer Pernille Henriksen.

Trombakken er Thisted Kommunes skole- og SFO-tilbud til børn og unge med ADHD og ASF. Skolen er en afde ling ved Snedsted Skole i selvstæn dige bygninger. På Trombakken er der en stor faglig viden om ASF, ADHD og beslægtede diagnoser. Ud fra denne faglige viden planlægges undervisnin gen, så den passer bedst muligt til den enkelte elev.

Autisme er en fællesbetegnelse for en række diagnoser inden for en gen nemgribende udviklingsforstyrrelse. Man bruger også betegnelsen Autisme Spektrum Forstyrrelser (ASF) som fællesbetegnelse for disse forskellige diagnoser. Antallet af mennesker med en autismediagnose er steget meget de seneste årtier, og i dag har omkring 1 % af alle danskere en autismediag nose.

ADHD, (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) dækker forskellige grader af vanskeligheder inden for områderne opmærksomhed, aktivitet og impul sivitet. Det anslås, at ADHD forekom mer hos op mod 5 % af en børneår gang, og at 1-2 % kan have meget svære vanskeligheder.

Skab attraktive fritidsmiljøer

AF BJARNE MOURIDSEN

Undervisningslokalerne eller rummene i klubben kan være indrettet tilfældigt og forskelligt. Nogle læringsmiljøer er så at sige tomme kulisser, som kan bruges til undervisning i næsten hvad som helst. Andre er designet og indrettet i forhold til det formål, de skal tjene.

Men hvor bevidste er vi egentlig om de rum og de miljøer, vi inviterer de unge ind i? Er de bare mere eller mindre tilfældige fysiske rammer? Eller fungerer de som pædagogi ske medspillere?

”Når man ser på rummet som ”den tredje pædagog”, tillægges sammenhængene mel lem rummets arkitektoniske og æstetiske udformning og den pædagogiske praksis stor betydning. Rummet kan også be tragtes som en vigtig betingelse for social inklusion og eksklusion, for tryghed og udfordringer mht. lærings- og udviklings processer, for trivsel og velvære.”

Et digert værk

Citatet stammer fra en ny stor bog, ”At traktive fritidsmiljøer – Skab sammen hæng mellem rum og pædagogik”, som UngiAarhus nyligt har udgivet. Bogen er stor på flere måder. For det første fysisk i kraft af sine 346 sider i A4-bredformat, hvoraf mange sider dog er rene billedop slag. For det andet kommer den vidt omkring emnet både med hensyn til bag grund, inspirationseksempler og værktøjer til at komme i gang med og udføre proces sen. Men også stor, da den vidner om en ihærdig og konsekvent indsats for at skabe

de bedst mulige sammenhænge mellem rum og pædagogik, som undertitlen lyder. Bogen er skrevet af Kathrine Iversen og Sanne Kamp Jønsson fra UngiAarhus, som vi har stillet en række spørgsmål, ligesom vi bringer et af eksemplerne fra bogen på den efterfølgende side.

Se nye muligheder!

Hvorfor har I lavet bogen?

”Vi har udarbejdet bogen i forlængelse af en pilottest af uddannelsen som pæda gogiske indeklimaambassadører i Aarhus Kommune, som vi begge har deltaget i. Bogen er et værktøj til at arbejde med rum

i fritidspædagogiske miljøer, som er udvik let i et samarbejde mellem medarbejdere, børnene og de unge.

Vores ambition er at give redskaber, inspiration og metoder til at udforske og se potentialer i rum. Vi vil gerne være dem, der hjælper med at se nye muligheder i de rum, I har til rådighed. Derudover mener vi, at det er vigtigt, at børn og unge får mulighed for at være medskabere af deres eget fritidsmiljø.”

Uudnyttede potentialer

Er vi generelt for dårlige til at medtænke det fysiske rum som pædagogisk medspiller?

Ny bog fra UngiAarhus giver inspiration og idéer til et målrettet arbejde med rummet som pædagogisk medspiller og dermed skabelsen af mere attraktive fritidsmiljøer

”Vi oplever, at der kan være uudnyttede potentialer i rummene, som vi har til rådighed. Hvad enten det drejer sig om fritidsmiljøer, der ligger på selvstændige matrikler, pædagogisk ledede legepladser eller fritids- og ungemiljøer, som er flyttet sammen med skolen. Vi vil gerne styrke bevidstheden om, at velindrettede rum kan være pædagogiske medspillere i hverda gen.

De fysiske rum kan ikke stå alene. Pæ dagogik og indretning er to udadskillige størrelser, når vi taler om indretningens betydning for børn og unges udvikling, leg og læring.”

Syv dimensioner er centrale I præsenterer syv dimensioner (se hosstå ende illustration). Er der nogle af dem, som I kan fremhæve som særlige betydnings fulde?

”Vi mener, at de syv dimensioner alle er vigtige at have for øje, når der arbejdes med rum og indretning i et fritidspæda gogisk miljø. Det handler om at skabe det

bedste arbejdsmiljø for børn og unge og voksne.

Vi har oplevet gode resultater, når vi ind tænker rummet i et mere helhedsoriente ret perspektiv. Det skal dog siges, at hvert fritidsmiljø er unikt, og udgangspunktet for at arbejde med fritidsmiljøer kan være mange. Det afhænger af den udfordring eller den konkrete indretningsopgave, som I står overfor. Der vil derfor være nogle af dimensionerne, der vil være mere oplagte at arbejde med end andre.”

Ejerskabsfølelse

I prioriterer medindflydelsen højt. Hvorfor?

”Vi oplever, at når børn og unge bliver ind draget i indretningen og udsmykningen af deres fritidsmiljøer, så føler de større ejer skab og tilknytning til fritidsmiljøet. Flere af børnene og de unge, som vi har talt med udtrykker, at de føler sig mere hjemme, og de synes, at det er fedt, at de kan være med til at sætte deres præg på rammerne. Vores erfaring er, at børnene og de unge bliver mere reflekterede og ansvarsbe

vidste overfor rammerne, hvis de selv har været med til at designe, bygge og vedligeholde deres rum. De kan også bedre identificere sig med og spejle sig i rum met, hvis deres egne fremstillede værker hænges op.”

Dynamisk

Betyder det, at I jævnlig redesigner rummet, når der kommer nye unge til?

Ja, det forsøger vi på. Det er vores ambition med bogen at give redskaber og værktøjer til, hvordan man kan skabe tidssvarende fritidsmiljøer, hvor børn og unge er en in tegreret del af processerne. Ungdomslivet er dynamisk og i konstant bevægelse. Det er afgørende at fritidspædagogikken og fritidsmiljøerne følger med tiden. Miljøerne skal være tidssvarende, og vi skal have blik for, hvad der rører sig.”

Se et eksempel fra bogen på næste side.

Kontaktinfo vedr. bogen: uiaa@mbu.aarhus.dk

Indretningen af klubrummet i Lystrup Ungdomsklub er en af 27 eksempler til inspiration i bogen ”Attraktive fritidsmiljøer”

Klubrummet

Lystrup Ungdomsklub

Pædagogisk aktivitet

Klubrummet er et fælles samlingspunkt, hvor de unge kan komme og hænge ud efter skole. Rummet indbyder også til, at man kan sidde rundt om bordet og lave kreative aktiviteter, hygge og snakke med vennerne.

Æstetik, stemning og atmosfære

Der er arbejdet med at skabe et råt ungemiljø og arenaskifte fra skole til klub. Klubben ligger i skolens D-hus, hvor alle væggene er af røde mur sten. For at bryde med de røde mursten er der skabt en kreativ væg med mange trækasser, som de unge selv har designet. Bagvæggen er beklædt med OSB-plader, som er grundet med en sort, transparent maling, så man kan fornemme træets strukturer.

Trækassevæggen er med til at skabe varme, hygge og personlighed i rummet. På døren ses et stort billede af en glødepære, som er monteret med slidstærkt folie. Bordet er bygget af et gammelt halgulv, og de akustikdæmpende collager er bygget i genbrugstræ.

Symbolsk identifikation

Trækasserne er gamle vinkasser, som er hentet i en vinbutik. De resterende kasser er købt i Ikea. Det er de unge, der har designet trækasserne, urtepotterne, lamperne over bordet og spraydåselamperne i hjørnet. Kassevæggen skaber mange gode, små rum og steder, hvor de unges kreative produktioner løbende kan udstil les. Samtidig giver kasserne også mulighed for, at man kan stille forskelligt materiale frem, som de unge kan lade sig inspirere af, tage frem og gå i gang med.

Indeklima

De tre akustikvægge er bygget i genbrugstræ og sat op som en kreativ og rå collage. Lamperne er med til at skabe ro, hygge og samling omkring bordet.

Ungegruppe: 6. og 7. klasse Projektkonsulent: Kathrine Iversen Medarbejderteam: Lystrup Ungdomsklub Designer (bord og akustikdæmpende vægge): Favilla Studio

Socialt entreprenørskab nede fra og op

AF OFELIA SAPIR EDERY

Ground Up er et internationalt Erasmus+ projekt med fokus på socialt entreprenør skab blandt unge, primært i målgruppen 15-30 år. Projektets ambitiøse formål er at udvikle en metodik, som unge og aktører, der arbejder med unge, kan benytte til at kortlægge udfordringer ved og muligheder for at øge socialentreprenante aktiviteter i deres lokalmiljø.

Ungdomsskolefor eningen er blevet inviteret med på projektet som part nerorganisation, fordi vi i Danmark generelt og ungdomsskolerne specifikt bliver anset for at være gode til at støtte unge i at udvikle deres idéer samt har et samfund, hvor livskvaliteten er høj – to indikato rer som forskningen peger på, er afgø rende for at socialentreprenante aktiviteter trives i lokalmiljøer.

Viden deles

Tværkulturel vidensdeling er højt prioriteret i Erasmus+ projekter. Der er derfor løbende kontakt med de ti andre partnerorganisa tioner i projektet fra følgende lande: Bulga rien, Costa Rica, Ecuador, Nordmakedonien, Peru, Polen, Rumænien, Serbien, Slovenien og Sydafrika – hvoraf organisationen Youth Alliance Krusevo (YAK) fra Nordmakedo nien er den primære projektleder. Senest her over sommeren mødtes repræ sentanter fra partnerlandene i San José, Costa Rica, til seminar med fokus på at ud veksle erfaringer og indsigter fra projektets

første fase, som gik ud på at undersøge lokaler socialentreprenante ungemiljøer. Til efteråret mødes repræsentanterne igen, i Beograd, Serbien.

Nede fra og op ”Ground Up: Socialt entreprenant økosy stem boost for resiliente byer”, lyder den lange titel egentlig. Men hvad betyder det så?

Ground Up kommer af ambitionen om at udvikle lokale socialentreprenante miljøer nedefra og op. Eftersom alle deltagende partner organisationer arbejder med unge, tager projektet udgangspunkt i ungemiljøer. Socialt entreprenørskab defineres på flere forskellige måder rundt i verden, og det er lige netop dét som Ground Up projektet søger at blive klogere på. Når social betyder vedrørende samfundet, hvordan ser dét så ud i de respektive landes kontekst?

Projektet er fortsat i en undersøgende fase og har på nuværende tidspunkt flere spørgsmål end svar.

Et økosystem refererer i denne sammen hæng til alle de dele et lokalmiljø består af, som er forbundet til socialentreprenante aktiviteter. Det kan fx være lovgivning, adgang til ressourcer – materielle såvel som immaterielle – institutioner, organisa tioner, individer m.m.

Resiliente byer betyder med andre ord byer, som er modstandsdygtige i kritiske situa tioner. Et eksempel, som vi alle har været

ramt af på den ene eller anden måde, er coronapandemien. Den verdensomspænd te virus har lært os at evnerne til at tænke nyt, se muligheder i udfordringer og om sætte idéer til værdi og handling i samfun det. Kompetencer der virker uundværlige i en foranderlig verden. Og kompetencer, som ungdomsskolerne under coronapande mien har vist, at de er stærke i.

Flere faser følger

Behovet for at kombinere idéerne omkring socialt entreprenørskab og økosystemer i samme projekt udspringer af to tidligere Erasmus+ projekter om socialt entrepre nørskab, hvor Ungdomsskoleforeningen ikke tidligere har været repræsenteret. Ground Up projektet adskiller sig fra de tidligere projekter på to punkter. For det første, ved at have flere partnerorganisa tioner med, og for det andet, ved at have et mere helhedsorienteret fokus med ind dragelse af økosystems-tankegangen. Der er tre overordnede faser i projektet; den første er den undersøgende (nuvæ rende), næste er mere udviklende (fra efteråret) og sidste fase skal teste (fra januar 2023). Projektet løber frem t.o.m juni næste år. Hvis man ønsker at tage del i projektet som testskole fra januar 2023, er det bare med at række ud til Ungdomsskoleforenin gen.

Ønsker du at vide mere om Ground Up? Kontakt konsulent Ofelia Sapir Edery, ose@ ungdomsskoleforeningen.dk

Hvordan bliver vi klogere på socialentreprenante ungemiljøer?

er partnerorganisation i et internationalt projekt om socialt entreprenørskab

KONSULENT ANE MARIE NORD, SEKRETARIATET FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL, VORDINGBORG KOMMUNE

I Vordingborg Kommune er ungdomsskolen som mange andre steder en organisatorisk blæksprutte, der både rummer kommu nens 10. klasse, SSP, projektkontor, fire klasser heltidsundervisning, et specialtil bud, STU og fritidsafdelinger med almen undervisning og klubber – og nu også en tværgående ledelsesfunktion, der strækker armene ud mod en lang række aktører, med det formål at skabe bedre muligheder for alle børn og unge i Vordingborg Kom mune.

Her i Stafetten har vi lyst til at dele nogle af de erfaringer, vi efter godt et år har gjort os med at skabe øget samarbejde på tværs af både kommunale og eksterne aktører på ungeområdet ved, at viceungdoms skoleinspektøren har fået en nyoprettet tværgående ledelsesfunktion koblet op på skoleområdet – og dermed et ben ind i forvaltningen. Konkret betyder det, at viceungdomsskoleinspektøren har halvdelen af sine opgaver som en del af Vordingborg Kommunes skoleafdeling med en af skole½afdelingens konsulenter tilknyttet til at understøtte opgaveløsningen.

De mange kontaktflader

Viceungdomsskoleinspektøren hedder Morten Brandt. Han har en lang historik i Vordingborg Kommune og er derudover en aktiv del af lokalmiljøet. Mødekalen deren er som alle andres godt fyldt op, men netop de mange møder og den store kontaktflade er et af fokusområderne for

den nye tværgående ledelsesfunktion. For i sin essens er formålet at skabe sam arbejde: Samarbejde mellem skoleområdet og kommunens Ungecenter, samarbejde mellem skolerne og erhvervslivet og sam arbejde i nye konstellationer og projekter, der sætter spot på specifikke problemstil linger og skaber konkrete løsninger. Og netop de konkrete løsninger og projekter, der er i gang – for eksempel i forhold til at arbejde med fritidsjobindsatser - giver et blik på de nye mulighedsrum, der er etable ret med den nye ledelsesfunktion.

Som eksempel belyses det tværgående arbejde med at lave fritidsjob i turismesek toren på Møn i det kommende afsnit.

Fra idé til virkelighed

En gruppe på 17 unge mennesker med orange T-shirts er samlet på havnen i Ste ge. De unge mennesker er sommeren over ansat i fritidsjob i det tværgående projekt ved navn ”Møn Junior Rangers”. Som Junior Rangers skal de blandt andet uddele in formationsmateriale til turister, oplyse om seværdigheder og oplevelsesmuligheder og skabe en god stemning blandt de mange sommergæster på Møn.

Et af målene med projektet er at skabe interesse for uddannelse og job i turisme branchen ved at involvere og undervise unge mellem 13 og 17 år i, hvordan de kan være med til at skabe godt værtskab og gode oplevelser for turisterne. Turisme branchen er særligt udvalgt, fordi det er et

vigtigt lokalt erhvervsområde, hvor der er brug for arbejdskraft.

Derfor har der også været mange aktører med i projektet, og en forudsætning for, at projektet er blevet sat i søen er, at de man ge forskellige aktører hver især har kunnet se en mening med det i forhold til deres forskellige kerneopgaver. Det betyder, at allerede tidligt blev alle involveret, og fra idé til virkelighed er projektet udviklet på tværs af de lokale turismeaktører på Møn og flere kommunale forvaltningsafdelinger og politiske udvalgsområder.

De mange deltagere har med deres respek tive erfaringer skærpet projektets fokus og bidraget med perspektiver fra hhv. House of Møn, Visit Sydsjælland & Møn, handels standsforeningen, havnefogederne, Afde lingen for Plan og Miljø, Skoleafdelingen, og ungdomsskolen med viceungdomssko leinspektøren som projektleder.

De unge er vores opgave Også inden for de ”kommunale mure” er der brug for at tænke og arbejde på tværs – særligt når det gælder den afgørende indsats, der er i forhold til at vejlede og støtte de unge til en ungdomsuddannelse. I Vordingborg Kommune er uddannelses vejledningen organisatorisk forankret i det kommunale Ungecenter, og med den nye tværgående ledelsesfunktion er der sket en opprioritering af samarbejdet mellem skoleområdet og Ungecenteret. Gennem samarbejde etableres både overblik og

les fokus på, hvilke projekter og indsatser, der er relevante.

Samtidig betyder det, at samarbejdet med ungdomsuddannelserne er et fælles anlig gende, der bl.a. udmøntes gennem kon krete projekter for eleverne i udskolingen, så de allerede i 7. klasse introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder lokalt.

På den måde er det tværgående samar bejde både i kommunen og med ungdoms uddannelserne med til at understøtte realiseringen af politiske målsætninger omkring unge og deres vej fra grundskolen til ungdomsuddannelse.

Udsyn og indblik

Fra Viceungdomsskoleinspektør Morten

Brandt selv lyder det, at den nye funktion med fokus på de tværgående samarbejds flader både giver konkrete resultater og nogle afledte muligheder.

På det konkrete plan er erfaringen, at tværgående projekter ofte kræver noget le delsestid, der er blevet muliggjort med den nye organisering. I forhold til de afledte muligheder peger Morten Brandt på, at

hans opkobling på skoleafdelingen skaber nogle faglige forbindelser mellem medar bejdere på tværs af en lang række fagom råder, der ellers ikke normalt samarbejder. Fordi det tværfaglige er i centrum, er der med den nye organisering på nuværende tidspunkt samarbejde med 8 ud af 10 chefområder i Vordingborg Kommune. Samar bejdet er typisk projektbaseret med fokus på politiske vedtagne indsatsområder fx på det forebyggende område, samarbejde om erhvervspraktik på sundheds- og vel færdsområdet og fokus på både forenings samarbejde og erhvervslivets involvering i skolernes praksis.

Selv beskriver viceungdomsskoleinspek tøren opgaven på følgende måde: Det handler om at få øje på, hvad der er i gang, formalisere samarbejder og sætte det i relation til de politiske ambitioner, der er i forhold til vores unge mennesker.

Læs også ungdoimsskoleleder Henrik Hald Krogs replik på næste side.

Skolechefen: Nye døre åbnes

Det er afgørende, at vi skaber et tættere samarbejde på tværs af de kommunale afdelinger, der har med børn og unge at gøre. Vi kan ikke løfte opgaven tilstrækkeligt, ved at arbejde siloopdelt. Derfor har jeg valgt at opprioritere området, så vi har et stær kere grundlag for samarbejde både internt i kommunen og med samar bejdspartnere blandt fx virksomheder og ungdomsuddannelser. Det særlige ved, at det er viceung domsskoleinspektøren, der har fået opgaven er, at han gennem sit ben i ungdomsskolen kan åbne nogle nye døre og skabe samarbejdsflader, vi måske ikke ellers havde fået øje på. Det betyder, at vi kan udbrede palet ten af, hvad vi kan tilbyde de unge og for eksempel sætte ind i forhold til fritidsjobs – noget der ellers ikke har været i fokus på skoleområdet, men som kan have afgørende betydning for de unges udvikling og deltagelse i uddannelse og job.

Skole- og Dagtilbudschef Charlotte Grummesgaard Nielsen om den nye, tværgående ledelsesfunktion.

Hvorfor fokus på fritidsjobs?

Forskning peger på, at unges del tagelse i et fritidsjob har en række positive betydninger, som kan have en afsmittende effekt på deres skoleliv og fremadrettede deltagelse i uddan nelse og på arbejdsmarkedet.

For det første oplever de unge at del tage i meningsfulde fællesskaber og indgå blandt kollegaer på en arbejds plads.

For det andet giver et fritidsjob unge erfaring med at engagere sig i et arbejde og udvider de unges horisont i forhold til uddannelses-og jobmulig heder.

Og for det tredje viser undersøgel ser, at særligt for udsatte unge kan fritidsjob have en væsentlig betydning i forhold til deres sociale, faglige og personlige kompetencer. Desuden kan det at have et fritidsjob få betydning for de unges fremtidsovervejelser og kan spille en rolle i valgprocessen for nogle unge.

Spørgsmål om ledelse

I disse år går den kommunale udvikling og organisering i højere og højere grad mod det tværsektorielle, samskabende og borgerinddragende. Målet for denne bevægelse er nogle samfundsstrukturer, der i højere grad gør borgeren til medejer af velfærdsstaten og produktionen af de ydelser, velfærdsstaten skal levere i modsætning til tidligere, hvor borgeren i højere grad skulle ses og se sig selv som modtager og rettighedshaver til de ydelser, velfærdsstaten skulle levere.

Også inden for børn- og ungeområdet oplever vi den bevægelse. Børn og unge inddrages i langt højere grad end tidligere i det ”offentliges” planlægning og ramme sætning af deres eget liv – de skal spørges! Forældre som bidragende ressource ind i planlægning af skolens dagligdag, under visning og aktiviteter – ikke bare i bestyrel sesarbejde, men også i forældrefællesska ber i og i periferien af skolen og klassen.

Samskabelse

Forskellige skoleformer – herunder også ungdomsskolen – arbejder med dels at tilbyde ressourcer ind i skolen gennem åben skole, og flere steder er ungdoms skolen også koordinator for andre aktører (erhvervsliv, foreninger, frivillige mm.), der bidrager ind i skolen i åben skole-regi. Så der er mange eksempler på, at medar bejdere i vores ungdomsskoler skal agere endnu tættere på og blandt de aktører, der har primære og sekundære interesser ind i

ungdomsskolens liv, og som ungdomssko len jo også – og måske ikke mindst – har interesse i at arbejde sammen med. Hele idéen med samskabelse og borgerind dragelse er jo også, at den enkelte sektor i sig selv kan se en interesse i at få del i nogle af de ressourcer (viden, manpower, teknologi, ”varme hænder” osv.) der findes tværsektorielt.

Spørgsmål til overvejelse Hvad giver det så af ledelsesmæssige over vejelser?

Ja et spørgsmål, man jo kan stille sig selv er, hvordan vi leder ”i bund på opgaven”, og hvordan vi sikrer, opgaveløsningen står på skuldrene af vores værdier og visioner, der gerne skal være ”den røde tråd” i vores organisatoriske selvforståelse og være guideline, når medarbejdere eller ledelse bevæger sig rundt og selvfølgelig bliver udfordret, afkrævet og skal tage stilling til dette og hint i disse flydende sektorstrukturer.

Et andet spørgsmål, man kan stille er, hvordan vi med-prioriterer sammen med medarbejderne samtidig med, at vi sikrer en balance mellem indre og ydre motivati on, så vi som ledere ikke slukker vores egen eller vores medarbejderes motivation for at ville det hele af alt det nye og spændende vi møder, når vi er pionerer i ”det ukendte”? Denne motivation bygger jo dels på at opnå en egen tilfredsstillelse i at få ny viden og skabe nye relationer og netværk, men den

bygger også på, at medarbejderen gerne vil præstere noget for organisationen og ”have noget med tilbage”.

Et tredje spørgsmål kunne være, om de to ovenstående spørgsmål i virkeligheden er særligt vigtige og aktuelle i vores Ung domsskoler i 2022? I hvert fald er det min oplevelse, at vi har meget dygtige ledere og medarbejdere, der er fuldt ud kompe tente til at navigere, finde løsninger, ud vikle samarbejder og samskabe på tværs.

Nødvendige kompetencer

Den væsentligste ledererkendelse i denne sammenhæng er måske i virkeligheden blot, at man som leder i en organisation med flydende kerneopgaver og med med arbejdere, der er på (dannelses-) rejse ud i den store tværsektorielle virkelighed, skal – i hvert fald – kunne:

• have ro på og is i maven

• være fleksibel for og til løbende rådig hed for sparring på processen

• næres ved, at opmærksomheden er rettet andre steder hen end mod én selv

• være tydelig i sin kommunikation af værdier og organisatorisk selvforstå else

• give fuld opbakning og støtte de gange medarbejdere kommer ”hjem” og det har været svært derude.

Stafetten gives hermed videre til Greve Ungdomsskole

Henrik Hald Krog har gjort sig overvejelser om ledelse af bevægelige kerneopgaver i flydende sektorstrukturer

AF

Ungdomsskolen skal blande sig

Hvornår stiftede du første gang bekendt skab med ungdomsskolen?

Da jeg læste til lærer, arbejdede jeg i Visse Junior- og ungdomsklub. Klubben ligger i Aalborg og er stadig en progressiv og udviklingsorienteret klub. Hvad er din baggrund?

Jeg har i mange år arbejdet med heste i Danmark, England og Tyskland. Var selv stændig et par år, men tog læreruddannel sen, da jeg ville til at se mine børn. Jeg var lærer i fem år og derefter skoleleder.

Det gode ungeliv Med en fortid som skoleleder, hvilke gode samarbejdsflader ser du mellem skolen og ungdomsskolen?

Samarbejdet mellem skole og ungdoms skolen ser jeg som et vigtigt redskab i ambitionen om at gøre skolen indholdsrig, lærerig og motiverende for de unge. Vi kan også skabe en kobling mellem det gode skoleliv og det gode fritidsliv. På den måde fokuserer vi mest på det gode un geliv. At være ung skal ikke kun handle om at forberede sig på resten af livet, det skal handle om at have et fedt liv nu. En god barndom og overgangen til voksenlivet skal ikke være stræbsomt eller beregnende. Det skal være sjovt og dejligt, og det kan vi kun lykkes med sammen; skole, ungdomsskole, fritidsforeninger osv.

Jeg er leder af en stor ungdomsskole med mange medarbejdere og et stort engage ment i de unges liv. Jeg har lyst og idéer til, hvordan ungdomsskolen kan spille ind i ambitionen om, at unge skal have en stemme og et godt ungdomsliv. Både i skolen og i fritiden. Vores skoleform er foran på, hvordan vi motiverer unge til virkelyst, og hvordan vi skaber deltagel sesmuligheder for de unge. Det skal i spil nationalt, og det vil jeg gerne bidrage med.

at det er ok bare at være én i mængden, at vi ikke alle skal være noget særligt. Samtidig mener jeg, at alt for mange unge ikke kan se meningen med det, de laver. I skolen er vi alt for dårlige til at bruge tid på, at børn og unge tror på, at de kan lære, før de skal lære det. Skolerne har så travlt med at nå deres mål, at de glemmer det vigtigste. Skolen skal tilbage til at tænke dannelse, hvor et helt menneske ikke kun er nogen, der kan de klassiske skolefag. Samtidig tror jeg, at vi griber trivselspro blematikken galt an. Vi skal skabe succeser for de unge. Give dem meningsfulde fæl lesskaber, og så skal vi have tid til dem. 28 elever i en klasse giver ikke muligheder for at møde den enkelte der, hvor de er. Lige her kan ungdomsskolerne noget andet. Mindre hold og interesseorienterede ak tiviteter. Endelig ved jeg, at udeliv, fælles oplevelser og en aktiv hverdag, giver trivsel hos os alle og her er ungdomsskolerne virkelig stærke.

Interessen og troen skal genskabes

Ok at være almindelig

I dit kandidatur pegede du bl.a. på den sti gende mistrivsel, som en stor udfordring for ungdomsskolen. Kan du uddybe det?

Har du nogle bud på, hvad vi kan gøre for at komme mistrivslen til livs?

Hvorfor stillede du op som kandidat til Ung domsskoleforeningens bestyrelse?

Klassearrangementer i Ry

At unge ikke trives, skyldes den generelle stressfaktor i samfundet. Det er normalt at være noget særligt – at udmærke sig på en særlig måde. Jeg tror vi skal have fokus på,

Jeg tror vi skal blande os. Ikke kun ved at melde sig ind i bestyrelsen, men ved at lade vores stærke og dygtige medarbejdere indgå i fællesskaber med skolerne - direkte i det faglige i klasseværelset. Vi skal vende didaktikken på hovedet og først sætte mål for eleverne, når vi har skabt en interesse

og en tro på, at man kan lære det angivne. Og til sidst bygge mestringsoplevelser op, så de unge får et positivt selvbillede med en tro på sig selv og det, de kan i fælles skab.

Vi kan noget didaktisk

Hvilke andre store udfordringer står ung domsskolen overfor i den kommende tid?

Ungdomsskolerne kan noget særligt rent didaktisk. I UngAalborg har vi en skole, hvor vi kan rumme alle elever; tosprogede, unge i trivselsproblemer, unge med diagno ser osv. Denne mangfoldighed og rumme lighed skaber en skole, hvor normalitets begrebet ikke findes, og hvor skolen bliver lavet til de unge. Vi forsøger ikke at få de unge ind i rammer, skemaer osv. Vi laver en skole, der passer til dem. Det kan vi pga. ungdomsskolelovgivningen, og fordi ledere og medarbejdere er ekstremt fleksible og har øje for det gode ungdomsliv. Vi har en forpligtelse til at fortælle om vores erfarin ger til nytte for alle der arbejder med unge. Hvad får du tiden til at gå med i din egen fritid?

Jeg har fire børn og en meget ung, smuk kæreste. Så dage og nætter er besat på alle måder. Hvis jeg får tid i alt dette, nyder jeg en god bog, en mountainbiketur eller en sejltur med min søn, som jeg har en båd sammen med.

Forebyg ulovlig billeddeling

Unge bruger meget tid på nettet, og det er her, en stor del af deres sociale liv udspiller sig. De streamer, gamer og sender billeder og videoer – desværre også intime billeder eller videoer, der er delt uden samtykke. Hvad skal man gøre, når man modtager et ulovligt nøgenbillede eller video, man ikke har bedt om?

Det vil vi i Det Kriminalpræventive Råd gerne have de unge til at reflektere over sammen. Derfor har vi lavet et undervis ningsmateriale, som skal forebygge, at unge videredeler de ulovlige billeder, de modtager. Materialet henvender sig til unge i 9. og 10. klasse og på ungdomsud dannelser. Jeg håber, at du vil bruge ma terialet, så vi sammen kan stoppe ulovlig billeddeling.

Store konsekvenser

Det kan nemlig være ekstremt grænse overskridende at få delt et intimt eller krænkende billede eller video af sig selv. Og det kan have store konsekvenser for de ofre, der bliver delt. Pludselig florerer deres billede eller video blandt både klassekam merater og blandt nogen, de ikke kender. Internettet glemmer aldrig, så det er nærmest umuligt at få slettet alle eksem plarer. Derfor er det vigtigt at få stoppet videredelingen så tidligt som muligt. Ulovlig billeddeling kan også have vold somme konsekvenser for de unge, der opbevarer eller deler seksuelle billeder og videoer, der er delt uden samtykke.

De risikerer store straffe – særligt hvis personen på billedet eller videoen er under 18 år. Samtidig kan en plettet straffeattest sætte en stopper for ens fremtidsmulighe der som fx pædagog eller fodboldtræner.

Vidner kan gøre en forskel Heldigvis er langt de fleste unge fornufti ge. Hvis de ufrivilligt modtager et seksuelt billede eller video, videredeler de ikke. Men nogle sender det videre eller viser det til andre. I de fleste skoleklasser vil der være nogen, der har haft ulovlig billeddeling inde på livet – enten fordi de selv har modtaget, delt eller fået delt seksuelle billeder uden samtykke – eller fordi de kender nogen, der har.

Vi ser et stort potentiale i at aktivere den store gruppe unge, der er vidner til ulovlig billeddeling. De står som tredjeparter mel lem den, der deler, og den, der bliver delt. Sådanne vidner har mulighed for at handle - og bidrage til at få stoppet videredelin gen. Vi skal have flest muligt aktiveret, og det kræver, at lærere og pædagoger vil hjælpe til. I kan spille en helt central rolle i at forebygge ulovlig billeddeling blandt unge. I kan fx tale med de unge om græn ser, samtykke og god adfærd online. Og I kan tale med dem om den store forskel, de kan gøre for at stoppe videredelingen af intime billeder, der er delt uden sam tykke. Det er netop de drøftelser, vores nye undervisningsmateriale kan give jer inspiration til.

En del af ungekulturen

Undervisningsmaterialet og de tilhørende film tager udgangspunkt i de unges liv, hvor det at dele billeder med hinanden er en helt central del. Derfor er det meget be vidst, at vi i undervisningsmaterialet også inddrager de positive sider ved at dele bil leder og videoer. Vi skal anerkende, at der for de unge ikke findes en sondring mellem det, der sker offline, og det, der sker online – det er ikke to adskilte verdener, men to verdener, der er integreret i hinanden. Det er derfor vigtigt, at vi ikke kommer med løftede pegefingre og siger til de unge, at de skal slette deres profiler på sociale medier og aldrig sende billeder til hinanden. Fra vores samarbejde med en række elev- og ungdomsorganisationer ved vi, at unge er trætte af formaninger.

De ønsker engagerede voksne, der tager udgangspunkt i de unges virkelighed, og som forstår væsentligheden af det, der foregår online.

Flere handlemuligheder

Undervisningsmaterialet er baseret på ny dansk forskning, der peger på de dilem maer, man kan stå i, når man som ung modtager eller får vist et intimt billede, der er delt uden samtykke.

Vi vil gerne tage disse dilemmaer alvorligt, og anerkende, at det kan være en svær si tuation. Samtidig vil vi gerne have de unge til at reflektere over de handlemuligheder, de har, når de modtager eller får vist et

Hvor mange af dine elever eller unge i klubben har modtaget et nøgenbillede, som er delt uden samtykke? Ved de, hvad de skal gøre i den situation? Der er brug for at klæde de unge bedre på, for ulovlig

vidtrækkende konsekvenser

AF NINNA LAGONI, SPECIALKONSULENT I DET KRIMINALPRÆVENTIVE RÅD OG EKSPERT I UNGES RISIKOADFÆRD PÅ NETTET

intimt billede, der er delt uden samtykke. Det er væsentligt, at vi ikke blot siger til de unge, at de skal sige fra overfor ulovlig billeddeling, men også drøfter de forskel lige handlemuligheder, de har. Udover at slette billedet med det samme, kan det fx være at tale med den på billedet, eller fortælle den, der deler, at det ikke er okay.

En handlemulighed kan også være at sige det til en voksen, kontakte et anonymt rådgivningstilbud og melde den ulovlige billeddeling til det medie, hvor billedet er delt fra eller melde det til politiet.

Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at der kan være stor forskel på, hvordan

man handler, alt efter hvem man er, hvad konteksten er, og hvilken relation, man har til personen på billedet eller til den, der har delt det. Det gælder om at handle på en måde, der føles rigtig i den konkrete situation. Men mest af alt handler det om at gøre noget for at stoppe ulovlig billed deling. Dét vil vi gerne have de unge til at drøfte og reflektere over. Vi håber meget, at I vil hjælpe os med det.

I kan finde undervisningsmaterialet og de tilhørende film på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside under IT-kriminalitet og ulovlig billeddeling.

Undervisningsmaterialet ”Et splitsekund” består af:

• En video, hvor vi møder fem unge (skuespillere), der alle har forskel lige oplevelser med ulovlig billed deling. Fælles for dem er, at de har modtaget eller har været med til at dele andres intime billeder/ videoer uden samtykke.

• Fem casevideoer, hvor de samme unge uddyber konkrete episoder og deres overvejelser i forbindelse med dem.

• Materiale til lærerne med inspi ration og forslag til et undervis ningsforløb.

• Materiale til udprint med spørgs mål til gruppearbejde.

Sekretærkursus

Oplæg og workshops – og ikke mindst samtaler og hygge med gode kolleger fra hele landet. Det er, hvad årets Sekretær kursus den 3.-4. oktober byder på. På kurset vil de tilmeldte administrative medarbejder bl.a. kunne møde Arnt Louw fra Center for Ungdomsforskning, tidli gere stewardesse Connie Svendsen og foredragsholder John Harmsen. Der bliver endvidere tre forskellige workshops med overskrifterne tendenser, samtalesalon og statistik.

Kurset foregår på Hotel Svendborg.

Stor interesse for UngScience

UngScience Konferencen, som fandt sted sidst i august, trak mange deltagere. Mere end 100 havde tilmeldt sig – og det fra

såvel de ungdomsskoler, som har med i selve projektet, som fra andre skoler, der gerne ville hente inspiration til arbejdet med unge og science.

Bestyrelsesseminar

Bestyrelsen mødes i de 20.-21. september. Førstedagen er åben, idet der er tale om en kick-off dag for de nye arbejdsgrupper, som nedsættes som et led i den nye strategi (læs sekretariatschefens Dagsordenen på næste side), mens andendagen er et internt bestyrelsesseminar.

Talentspejderkonference

Sidst i august deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i en fagkonference arrange ret af Landsforeningen Talentspejderne, som er en frivillig og upolitisk humanitær

organisation, der hjælper unge med at få øje på og udvikle deres evner og talen ter. På konferencen, som fokuserede på motivation hos skoletrætte unge, var der bl.a. oplæg ved ekspert i hjerneforskning Ann Elisabeth Knuden, lektor Hans Henrik Knoop, ekspert i læringsstile Svend Erik Schmidt samt Frede Bräuner, som har beskæftiget sig meget med kost og læring og bl.a. været tilknyttet ungdomsskolen i Aarhus.

Bestyrelseskurer

Ungdomsskoleforeningen har afholdt be styrelseskursus i Solrød, I september følger kurser for de nye bestyrelser for ungdoms skolerne i Vallensbæk og Roskilde.

som vi kender det i dag. Praksisfaglighed er måske ikke hele løsningen, men en del af løsningen, når vi skal kigge ind i fremtidens skoleverden.

Men hvad er praksisfaglighed? Er det egentlig det samme som praksislæring? Hvad er det nu lige vi mener, når vi taler om, at der skal mere praksis ind i undervisningen. Det vil Ungdomsskoleforeningen sætte spot på til dette års Efterårskonference. I løbet af konferencen vil du blive skarp på begrebet ’praksisfaglighed’ samt høre konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med praksisfaglighed, når fx direktør for skoleskibet Georg Stage Asser Amdisen gæster konferencen.

Det

Mikkel Frey Damgaard - moderator

Lise Tingleff - områdechef EVA

Asser Amdisen - direktør skoleskibet Georg Stage

Carsten Beck - fremtidsforsker

Per Vafai-Blom, Louise Hesselholdt & Torben Bo Sørensen - Høje-Taastrup Ungdomsskole

Tobias Simonsen - Ungeminister Coop Danmark

Den 1. november 2022 i DGI Byen, København

Efterskolerne hitter

32.447 unge er startet på efterskole i det nye skoleår. Det er 702 flere end sidste år og ny rekord, oplyser efterskolerne.dk

Den store søgning gælder også 10. klasse. 24.572 efterskoleelever er i år startet i 10. klasse. Det er 1.238 flere end sidste år og udgør 76 % af det samlede antal elever mod 74 % sidste år.

”Udviklingen viser, at der i befolknin gen er et stort behov for 10. klasse på efterskole. Unge i dag har brug for tid til både afklaring og personlig og faglig udvikling,” siger Torben Vind Rasmussen, som er formand for Efterskolerne.

Du kan i øvrigt møde Torben Vind Rasmussen i et nyt afsnit af Ung domsskoleforeningens podcast-serie ”UNGupdate”.

Bog om frygt Randers Ungdomsskole udgav i juni bogen ”Frygt”, hvor 22 unge fra skoler i Randers sætter ord på deres tanker om krigen i Ukraine. ”Formålet med at lave bogen, og med temaet, har været at få noget rodfæstet i de unge omkring situa tionen i Ukraine. Samtidig prøver vi jo at udfordre eleverne og arbejde med at gøre dem til nogle sunde, fornuftige borgere,” udtale afde lingsleder Peter Emmert Larsen fra Randers Ungdomsskole.

Det er anden gang, at ungdoms skolen inddrager de store elever i et skriveprojekt, idet de under corona-nedlukningen havde fokus på temaet ”sammen, snart igen”.

Engagementet spirer

EJNAR BO PEDERSEN SEKRETARIATSCHEF

Med vedtagelsen af Ungdomsskolefor eningens nye strategi på landsmødet i maj fulgte nye muligheder og arbejds former. Kort sagt lægger vi op til at in volvere medlemmerne meget mere. Det manifesterer sig bl.a. i etablering af tre nye arbejdsgrupper, som – på mundret dansk – skal arbejde med henholdsvis praksisfaglige fællesskaber, udsatte unge samt demokrati og medborger skab.

Det var og er lidt af et eksperiment og faktisk banebrydende og modigt af både landsmøde, bestyrelse og for ening at kaste sig ud i sådanne nye arbejdsmetoder – nemlig at involvere medlemsskolerne i både udfoldning af problemstillinger, forslag til tiltag og arrangementer samt politikudviklingen. Det modige bestod også i en satsen på stort engagement. Ville der overhovedet være nogle skolefolk, som havde mod på samt kræfter og ressourcer til at in volvere sig heri? Det kunne vi jo ikke på forhånd vide. Og hvad så, hvis interesse og ressourcer ikke var og er til stede? Hvilken vej skulle så betrædes?

Nu er vi så langt, at vi kan se, at der er både interesse og ressourcer til at invol vere sig i udfoldelsen af strategien. Det er fantastisk lovende og positivt. Der er vitterlig et pænt antal skolefolk, som har meldt deres interesse for at indgå i alle tre arbejdsgrupper. Det er i sandhed

en virkelig optimistisk konstatering.    Og næsten endnu bedre: Det er ikke blot ”Tordenskjolds soldater”, som har meldt sig. Det er langt hen ad vejen medarbej dere (lærere, udviklingsfolk, mellemle dere, you name it), som vi ikke er vant til at se i Ungdomsskoleforeningens regi. Nye ansigter – nye spirende og lovende talenter. Og så godt suppleret af solide og erfarne kræfter.

Vi glæder os til at byde velkommen til et vækstlag af ungdomsskolefolk, der både er besjælet af lysten, viljen og ressour cerne til at gøre en indsats for skolefor men og for skolefællesskabet.

Når det så er sagt, så må man også i samme åndedrag tilføje, at det også kræver, at de lokale ledelser stiller tid og ressourcer til rådighed for talenterne. For det er ikke kun ”snakke-klubber”, vi lægger op til. Det er egentlige arbejden de grupper, som et stykke hen ad vejen også selv skal producere - selvfølgelig suppleret af sekretariatets sparsomme ressourcer. Men alligevel.

Det første skridt er taget – og det teg ner godt. Fortsættelsen følger på kickoff arbejdsseminaret d. 20. september på Hotel Severin i Middelfart. Ikke helt tilfældigt, at det er andelsbevægelsens gamle højborg. Det her handler nemlig også om fællesskab og solidaritet. Om at løfte i flok – og ikke om traditionel ”kunde-tænkning”.

UNGPodcast er i fuld sving efter sommerferien

I serien ”Rundt om landets ungdomsskoler” er vi efter sommer ferien nået til afsnit 15, 16 og 17.

Vi har talt med Eyvind Gulbrandsen, der leder en kombineret ungdoms- og musikskole på Ærø. Her bliver vi lidt klogere på, hvordan man kan kombinere de to skoler, og hvordan det er at agere midt i den gamle fejde mellem Marstal og Ærøskøbing. Vi hører desuden om deres Erasmus+ projekt – hvor de besøger en lille ø i den Botniske bugt.

Vi har også talt med Morten Schneider Schlægelberger fra Ung Nordfyn om deres hold Brandkadet, der giver både almindelig unge og udfordrede unge en masse færdigheder og selvtillid. Morten fortæller også om holdet Uglernes verden, der opstod ved et tilfælde – og som har ramt piger i et stort aldersspænd. Endelig kan vi talt med Søren Ottosen fra Ungdomsskolen Thisted, som bl.a. fortæller om deres Ungeklub for unge autister (fotoet til højre). Læs mere herom inde i bladet på side 4-5.

Podcast om efterskoleverdenen

I serien ”UNGupdate” har vi talt med formanden for efterskole foreningen Torben Vind Rasmussen (fotoet nedenfor). Han kan fortælle, at de elever der kommer tilbage efter Corona, har en ”slap” social muskel, der skal genoptrænes. Vi bliver lidt klogere på efterskoleverdenen og får tips til, hvordan man kan hjælpe elever og forældre, der som udgangspunkt ikke har råd til at vælge efterskolen.