Ungdomsskolebladet nr. 10 2020 by Ungdomsskoleforeningen

Ungdomsskolen

TEMA

DECEMBER 2020

Sammenhængende ungeindsats

KL fylder rundt Kommunernes Landsforening blev dannet i 1970, hvor kommunestyret, som vi kender det i dag, blev til. Ved reformen den gang blev antallet af kommuner reduceret fra 1098 til 277. I forbindelse med 50-års jubilæet har KL udgivet et lille hæfte, som fortæller om kommunernes og KL´s udvikling. Hæftet kan downloades fra kl.dk

rent faktisk så meget, som vi går og forestiller os? Du kan finde den nye postcast via cefu.dk Midler uddelt til børn og unge i psykisk mistrivsel Regeringen har uddelt godt 100 millioner kroner til initiativer i forhold til børn og unges mistrivsel. Midlerne er fordelt til en lang række indsatser og behandlingstilbud i 37 kommuner, hvilket er sket som et led i satspuljeinitiativet ”En styrket indsats i PPR”. ”I barndommen og ungdommen lægges byggestenene til en voksentilværelse med bl.a. uddannelse og beskæftigelse. Men for alt for mange børn og unge kommer stenene til at ligge skævt. Det er vigtigt, at vi bliver bedre til at gribe de unge, før fx angst og mistrivsel bliver til mere alvorlige psykiske lidelser. Med let tilgængelige behandlingstilbud rækker vi hånden ud til psykisk sårbare over hele landet, så de kan få hjælp i tide,” udtaler socialog indenrigsminister Astrid Krag i forbindelse med uddelingen.

Podcast om præstation I Center for Ungdomsforsknings podcastserie kan man nu høre det nye afsnit: ”Besat af præstation?”. Her taler CeFU´s Niels Ulrik Sørensen med Camilla Hutters, som er leder af Nationalt Center for Erhvervspædagogik ved Københavns Professionshøjskole, og Arnt Louw, lektor ved Center for Ungdomsforskning. Sammen prøver de at besvare spørgsmål som Hvad er præstationskultur for noget? Hvordan ser den ud fra unges perspektiv? Og fylder den

Book jeres skitur 2021 Vi har stadig pladser på skiture i ungdomsskolernes højsæson - i uge 7 og uge 8. Book jo før jo bedre, for at få eventuelle ønsker til fx rejsetidspunkt og indkvartering opfyldt.

Neukirchen uge 7 el. 8

Nassfeld uge 7 el. 8

Inkl. busrejse, ophold, 4-5 skidage, halvpension, liftkort og skileje

Inkl. busrejse, ophold, 4-5 skidage, helpension, liftkort og skileje

Aktuelle skitilbud til Østrig Lige nu har vi rigtig gode tilbud på skiture til Neukirchen og Nassfeld i uge 7 og 8. Kontakt os for mere information.

Brian og Lise er dine rejserådgivere

Nygade 5 7500 Holstebro

Fra kr.

brian@alfatravel.dk

+45 96 10 04 27

lise@alfatravel.dk

+45 96 10 04 23

+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk

2.898

Se alle rejser på alfatravel.dk

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

Fra kr.

3.548

Mellemformer på dagsordenen A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Der blev talt en del om at sparke døre ind hos hinanden på Efterårskonferencen, som havde mellemformer som tema. Døre mellem ungdomsskoler og folkeskoler. Døre mellem uddannelsesinstitutioner og politikere. Det er der blevet talt om før. Men min fornemmelse er, at lysten til og behovet for vitterlig at leve op til ordene er langt større i dag. Det er ikke bare flotte ord, men også resultatet af en nødvendig erkendelse. Ingen kan løse tidens udfordringer for børn og unge alene. Kun ved at gå sammen på tværs af institutioner og forvaltningsområder og udnytte hinandens kompetencer kan vi etablere de nødvendige tilbud målrettet børn og unge, som ikke umiddelbart kan matche kravene i det almene tilbud, men dog heller ikke har brug for et decideret specialiseret tilbud. Sammen kan vi skabe anderledes, supplerende tilbud, som

kan hjælpe dem på vej og gerne hurtigt tilbage i det almene tilbud. Da ansvaret for den sammenhængende ungeindsats for et par år siden blev placeret i kommunalt regi, opfordrede vi ungdomsskolerne til at gøre sig spilbare – eller ligefrem selv spille bolden for nu at citere Per B. Christensen fra hans indlæg andetsteds i bladet. Det råd blev også fulgt rundt omkring på landets ungdomsskoler. Organiseringen af den kommunale ungeindsats er selvsagt forskellig var kommune til kommune, men der er etableret forpligtende samarbejder og ligefrem partnerskaber på tværs af forvaltningsområder og med flere institutioner. Og flere steder glider kommunikationen de forskellige aktører imellem – såvel på ledelsesplan som andre steder i organiseringen – i dag langt lettere, som et par af praksisartiklerne her i bladet viser.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Heidi Festersen

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 8. januar 2021. Blad 1/21 udkommer i uge 5.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Efterårskonferencen i november var samtidig indledningen på et arbejdsår, hvor mellemformer vil være på dagsordenen i Ungdomsskoleforeningens regi. Ved det udskudte landsmøde i september blev vores forslag om at gøre mellemformer til årstema vel modtaget. Nu skal det udfoldes. Hvilke konkrete initiativer, der vil følge, vil vi snarest tage en snak om i bestyrelsen og i dialog med sekretariatet. Som altid vil erfaringsudveksling ungdomsskolerne imellem være af stor vigtighed, hvilket Per B. faktisk også netop påpeger i sit indlæg. Men den konkrete udmøntning må vente årsskiftet. Vi har en palette af muligheder, men bliver også nødt til at være realistiske i forhold til situationen med en pandemi, hvor der skrues op og ned på bl.a. forsamlingsforbud og rejsemuligheder landsdelene imellem.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 3

Omfavnet eller udgrænset? Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference havde fokus på mellemformer og samarbejdet om en sammenhængende kommunale ungdomsindsats. AF BJARNE MOURIDSEN

- Hvis I fortsætter med at sparke dørene ind, så vil jeg motivere vores kommunale chefer til, at de sparker dørene ind hos jer. Sådan lød det bl.a. fra Thomas Gyldal, som er borgmester i Herlev Kommune og formand for Børne- og undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening. - Vi har brug for, at ungdomsskolerne kommer til at spille ind. I kan noget særligt i den sammenhæng. I kan skabe mellemformer, hvor de unge i en periode kan finde trygge rammer. I har en bred palette af tilbud, så I kan flytte de få ind i det almene, så de kan danne relationer, fortsatte han. Thomas Gyldal var en af bidragsyderne til ”Den politiske time” på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference, som i år havde overskriften ”Omfavnet eller udgrænset?” og tematiserede det nye begreb mellemformer. Temaet blev belyst på såvel et mere konkret plan som i et helikopterperspektiv af eksperter og politikere – det hele styret af uddannelsesredaktør Jacob Fuglsang fra Politiken.

Rettethed og bevægelse er vigtigt for mellemformen, lød det bl.a. fra Rasmus Alenkjær

Dynamisk og målrettet Men hvad er en mellemform egentlig? Den Danske Ordbog giver denne sproglige definition: ”Fænomen, der med sine særlige blandede egenskaber ligger imellem to andre, velafgrænsede fænomener”. I vores kontekst er der altså tale om noget, der placerer sig mellem to andre ting. Nærmere bestemt kan det være mellem det almene tilbud og det specialiserede. Psykolog Rasmus Alenkjær har beskæftiget sig en del med inklusion og mellemfor-

mer. Han indledte med at sige, at vejen til en mere inkluderende folkeskole kræver, at vi organiserer os på en anden måde. Herefter gav han følgende definition: ”Mellemformsorganisering er en inklusionsfremmende, organisatorisk hybrid mellem det almene og det segregerede tilbud. Mellemformen adskiller sig fra segregerede tilbud ved, at den har en umiddelbar eller middelbar rettethed mod deltagelse i et alment undervisningstilbud. Mellemformen overskrider skolesystemets traditionelle

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

organisationsformer, og kan derfor i højere grad tilrettelægges med udgangspunkt i elevens behov.” Med andre ord er det vigtigt, at der er dynamik og bevægelse, da målet er, at eleven skal tilbage til det almene tilbud. Endvidere havde Rasmus Alenkjær 15 såkaldte iagttagelser, som det er værd at have for øje, når man beskæftiger sig med området. Det gælder fx en hurtig og smidig visitation, et stabilt og fagligt velfunderet personale, fokus på såvel adfærd som

Oplægsholder Helle Rabøl Hansen og dagens konferencier Jacob Fulgsang fagligt indhold og forældresamarbejde (alle iagttagelser kan ses sammen med de øvrige slides på Ungdomsskoleforeningen hjemmeside). De ensomme og sårbare unge Dagens anden oplægsholder var Helle Rabøl Hansen, som har en ph.d. i pædagogisk psykologi. Hun gav en beskrivelse af, hvad det er for unge, vi taler om, og hvilke behov de har. Hvor der tidligere blev talt meget om mobning synes ensomhed nu at være den størst udfordring blande de unge: ”Tallet for selvrapporteret mobning blandt unge er nedadgående – men tallet for selvrapporteret ensomhed er stigende,” slog hun således fast. Samtidig påpegede hun, at der i dag er en langt større gråzone mellem det almene og det specialiserede tilbud. Eller som hun retorisk spurgte: ”Det særlige og det almindelige nærmer sig hinanden, og stiller spørgsmålet om det

sårbare er ved at blive mere alment end det er særligt?” Mellemrumslæring Derfor er der brug for mellemrumslæring for sårbare unge i mellemrum, hed det sig, lige som hun mente, at den sekundære læring baseret på frivillighed i højere grad skal sidestilles med de ”officielle ungdomsuddannelser”. Slutteligt havde hun også nogle bud på, hvad et mellemrum kan bruges til: • At sårbarhedens styrke ses og bruges • Et ”pusterum” • At få lov at være (ungdom er ikke kun vækst, men også værenhed) • ”Stilladsering” • Faglig opvågen. Politisk time og forfatteres oplevelser I den politiske time blev der ikke talt så meget konkret om de unge, men derimod mere om organisering og mulighederne

for samarbejde på tvært af institutionerne – og mere konkret mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Foruden Thomas Gyldal fra KL medvirkede næstformand i Skolelederforeningen Dorte Torp Andreas og tidligere børne-og ungedirektør Per B. Christensen i panelet (læs deres indlæg andetsteds i bladet). Dagen sluttede med et lidt anderledes, men såvel underholdende og indholdsrigt oplæg, idet de to forfattere Abdel Aziz Mahmoud og Morten Pape, gav deres bud på at være anderledes, omfavnet eller udgrænset på henholdsvis Lærkevejen i Ølstykke og Urbanplanen på Amager. Du kan se power points fra konferencen og små videoer på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Læs Dorte Torp Andreas indlæg på side 8-9 og Per B. Christensens på side 14-15

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 5

En fælles retning i Hedensted Ungdomsskolen er en af tre primære aktører i arbejdet med en sammenhængende kommunal ungeindsats i Hedensted Kommune. Men hvordan foregår samarbejdet?

AF BJARNE MOURIDSEN

Hedensted Kommune er gået i gang med at udarbejde en ungestrategi med afsæt i kommunens børne- og ungepolitik 2020. Dermed bliver der bygget endnu et lag oven på det arbejde, der er foregået de senere år vedrørende en sammenhængende ungeindsats. Den sammenhængende ungeindsats i kommunen består af uddannelsesvejledningen, ungdomsskolen og Ungeenheden, som er kommunens helhedsorienterede indsats med uddannelses- og arbejdsmarkedsrettet sigte. Ungdomsskolen er altså en af tre hovedaktører i samarbejdet om den kommunale ungeindsats. - I ungdomsskolen samarbejder vi traditionelt ganske bredt med de øvrige kommunale aktører, og så er vi den institution, som har berøring med de unge 24/7. Når der fx er debatteret politiske målsætninger, er det ungdomsskolens naturlige fokus at have vidvinklen på og appellere til, at vi kerer os om det udvidede sundhedsbegreb, den generelle trivsel, livsduelighed og gode rammer også efter kl. 16, fortæller ungdomsskoleleder Grethe Riber Dam. Relationel kapacitet og samarbejdsrum Skal indsatsen fungere sammenhængende kræves der et tæt og tidligt samarbejde mellem de tre hovedaktører. - Rent strukturelt har vi kommunalt i en periode arbejdet med relationel kapacitet (se boksen. red.). Det har klart været befordrende for samarbejdet, at vi på lederniveau er kommet tættere på hinanden og

har øget kendskabet til hinandens kultur og fagområde m.v. Som i andre sammenhænge er det på alle niveauer betydeligt lettere at gribe telefonen og vende en problematik, når vi kender hinanden godt, forklarer Grethe Riber Dam. Foruden samarbejdet mellem de tre parter er der etableret en række såkaldte ”samarbejdsrum”, som er tværgående. Det gælder ungekoordinationsteamet, visitationsudvalget til STU og et samarbejdsrum med fokus på den gode overgang.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

- Vi har fx etableret nogle tværgående koordinationsmøder i forlængelse af uddannelsesparathedsvurderingerne. Her mødes ledere på tværs med hver udskolingsleder og UU-vejleder og drøfter mønstre i de mest udfordrede elevers udfordringer. Det drøftes, hvad skolerne selv har af handlemuligheder, og så koordinerer vi, hvad vi i øvrigt kan gøre for at styrke vores unge. Møderne har ændret karakter undervejs i processen, fordi kendskabet til hinandens handlemuligheder er øget, så måske når vi

Fotos er fra tidligere proces med formulering af ungestrategi i Hedensted Kommune ligefrem dertil, at møderne bliver overflødige, hvem ved,” spørger Grethe Riber Dam og tilføjer: - Et konkret initiativ i forlængelse af de tværgående koordinationsmøder er, at vi i samarbejde med PPR afholder Forældreaftener vedrørende ængstelige børn og unge. Ny ungestrategi Hedensted Kommunes Børne- og Ungepolitik har til mål at skabe fælles retning for alle aktører og har fire pejlemærker: • Mod på livet og lyst til læring

•

Fællesskaber: Gode steder at være og lære • Forældre og andre betydningsfulde voksne gør en forskel • Sundhed: fysisk og mental I hælene på politikken er arbejdet med at udarbejde en ny ungestrategi gået i gang – også her spiller ungdomsskolen en rolle. Og Grethe Riber Dam har positive forventninger til arbejdet. - Jeg forventer, at vi med en høj medarbejder- og ungeinddragelse i processen finder nogle svar og får håndteret endnu flere af

de udfordringer, vi oplever på ungeområdet. Med andre ord skal vi have afdækket, hvilke kerneopgaver vi på ungeområdet skal løse sammen med unge og det omgivende samfund. Ungelivet ændres over tid, og vi skal på den ene side følge med udviklingen og på den anden side have noget på sinde for og med unge. - Intet er helligt. Byrådet har besluttet et serviceeftersyn på vores struktur, og skulle vi komme frem til, at vi med en ændret struktur får bedre vilkår for at skabe gode ungeliv, så skal vi også forfølge det, slutter hun. I Jacob Storch og Carsten Hornstrups bog ”Relationel kapacitet” defineres begrebet således: ”Evnen til at skabe effektive samarbejdsrelationer omkring komplekse og dynamiske tværfaglige og tværorganisatoriske opgaver, når og hvor behovet opstår”.

Hjemmeside og administration i et system... • Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !

Nu på 44 ungdomsskoler... Book uforpligtende møde på apricore.com

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 7

Vi har brug for partnerskaber Dorte Torp Andreas giver Skolelederforeningens svar på spørgsmålet: Hvordan kan ungdomsskolerne i samarbejde med folkeskolerne bidrage til at styrke den tværfaglige og tværorganisatoriske indsats, så vi holder langt flere børn og unge tæt på normalsystemet?

AF DO RT E TO R P AN DR E AS, N Æ ST FO R M AN D I S KO L E L E DE R FO R E N IN G E N

Folkeskolen og ungdomsskolen har rigtig meget at bruge hinanden til – ikke mindst i forhold til at styrke den tværfaglige og tværorganisatoriske indsats med at støtte de børn og unge, der har et særligt behov eller er særligt udsatte. I dag er det meget forskelligt, hvordan kommunerne organiserer samarbejdet imellem folkeskolerne og ungdomsskolen. Men vi ser i flere kommuner, at ungdomsskolen løfter nogle af specialtilbuddene fx heldagselever og elever med udadreagerende adfærd eller i det hele taget arbejder med at understøtte elevernes muligheder for at blive fagligt eller socialt styrket. Vi har også set nogle rigtig gode eksempler på det i nogle lidt større samarbejder som fx Læringslokomotivet og lige nu i Coop Crew. I forhold til at styrke en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning, som kan bidrage til øget variation i skolen, fremme elevernes læring og trivsel og øge elevernes motivation, mener jeg også, at et samarbejde mellem ungdomsskolerne og folkeskolerne kan give langt større mulighed for, at vi kan lykkes med dette. Ungdomsskolens to ben I Skolelederforeningen har vi den opfattelse, at ungdomsskolerne har en langt større mulighed for at kunne etablere forskellige tilbud efter behov. De er ikke på samme

måde som folkeskolen underlagt så faste rammer og timetal. Det giver mulighed for en langt større fleksibilitet i forhold til at lave konkrete tilbud, der passer til forskellige grupper af elevers behov ved en særlig tilrettelæggelse. Det kan fx være kurser eller forløb, der understøtter viden om erhvervsuddannelser, arbejdet med identitet og udvikling af selvværd osv. For mig hviler ungdomsskolen på to ben – både det almene og det speciale. Og jeg mener, at det er vigtigt, at ungdomsskolen i samarbejdet med folkeskolen ser sig selv som en komplimenterende skole til folkeskolen. Hvordan kan I som ungdomsskole understøtte folkeskolen i, at eleverne bliver i folkeskolen eller i normalsystemet så længe som muligt? Sat lidt på spidsen så er tilbuddene i ungdomsskolen ofte en form for det, vi kalder en ”mellemform”.

er, at der er en plan for tilbageførsel til almenområdet og en plan for, hvordan eleven også er tilknyttet skolen og klassen undervejs i forløbet. Vi skal samarbejde om, at det reelt bliver en succes og en god oplevelse for eleven. Det ved vi, har været svært nogle steder, og det kræver for mig at se, at der er en ledelse, der bakker op og understøtter samarbejdet – både før, under og efter. Derfor er en af vejene et mere formaliseret samarbejde mellem ungdomsskolelederne og skolelederne i folkeskolen. Hvis Ungdomsskolelederen er en del af skoleledergruppen med tydelige forventninger til samarbejde, så ved vi, at der er god grobund for at lave spændende muligheder for eleverne og for at støtte eleverne i deres læring og holde dem tæt på normalsystemet.

Formaliseret samarbejde Når vi taler om at styrke den tværfaglige indsats med henblik på, at flere elever bliver i eller tæt på normalsystemet, så handler det for mig også om ledelse, og om hvordan vi formelt etablerer et samarbejde på tværs med et fælles formål – nemlig skoleudvikling med elevernes læring og trivsel som hovedopgave. Helt lavpraksis har vi i nogle af de samarbejder, som vi har haft, som fx Læringslokomotivet set, hvor vigtigt det bl.a.

Organiseret ind i partnerskab I Odense hvor jeg har været skoleleder, skete der på et tidspunkt en reorganisering i forvaltningen, som betød, at vi blev opdelt i nogle områder. Der blev bl.a. dannet nogle Børne- og ungeledergrupper, hvor vi skulle arbejde sammen på kryds og tværs af daginstitutioner, skoler og ungdomsskoler. Der var rigtig meget, vi var trætte af i den reorganisering, og som ikke altid gav helt mening. Men det, at vi blev sat sammen i

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

et lederforum for ledere i udskolingen, kom faktisk til at give mening, og i det område hvor jeg var leder, var det lederen af ungdomsskolen, som sad for bordenden og ledte møderne og udarbejdede dagsorden. Så vi blev organiseret ind i et partnerskab og fik skabt en relation til hinanden som henholdsvis ungdomsskole og folkeskoler i et område. Det rykkede. Møderne blev brugt til at arbejde sammen om SSP, om hvordan vi kunne understøtte udsatte unge i vores område, fokus på resiliens, og hvordan vi kunne arbejde med at styrke de unge osv. Fælles kræfter Vi talte meget om, hvad der er normalområdet, og hvad er specialområdet? Hvordan kunne vi blive bedre til at være fælles om at løse opgaven, så vi ikke kun var fokuseret på os selv, men også på hvordan vi kunne arbejde sammen om at hjælpe eleverne. Hvordan indsatserne kunne supplere hinanden og komplimentere hinanden i forhold til den unges udfordringer – ikke ved at opfinde nye specialsystemer, men ved at bruge, det man har, og være mere målrettet i forhold til de tilbud, man har i henholdsvis ungdomsskolen og folkeskolen. Men det handlede ikke kun om den tværfaglige og tværorganisatoriske indsats for at styrke eleverne. Det handlede også om,

hvordan det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde kan styrke ledelserne og medarbejderne i henholdsvis folkeskolen og ungdomsskolen. Såvel ledelse som medarbejdere Jeg tror derfor, at et godt sted at starte er med ledelserne. Det betyder ikke, at man nødvendigvis skal reorganisere i alle kommunerne – det vil jeg faktisk på det kraftigste anbefale, at man ikke gør. Men at man etablerer relationer og partnerskaber, hvor lederne kan mødes om opgaver, der giver mening. Fx at drøfte hvordan man i et samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole kan understøtte elever med særlige behov, eller som er særligt udsatte. Og når man så har fået dannet en god relation og sat en retning for samarbejdet, tager man medarbejderne med i samme drøftelse, så alle er med om bord. Underviserne i henholdsvis folkeskolen og ungdomsskolen kan supplere hinanden i forhold til deres forskellige kompetencer og viden i fagene. Vi ser også i dag mange steder, hvor der er et rigtig udmærket og mere uformelt samarbejde mellem den lokale folkeskole og ungdomsskole, men samarbejdet er ofte personafhængigt og derfor langt mere sårbart og tilfældigt. Derfor er der brug for, at samarbejdet formaliseres i højere grad, og at der er nogle tydelige rammer og forventninger til

samarbejdet. Men samtidig er det vigtigt, at der også er en høj grad af frihed til, at medarbejderne i samarbejde kan fylde rammerne ud. En del af opgaven er netop at give de fagprofessionelle plads og mulighed for at samarbejde – og at de kan udøve faglig dømmekraft! Og her mener jeg både ledelse og medarbejdere! Og så skal der selvfølgelig være rum og plads til de uformelle samarbejder også. Det er ofte i det uformelle at de gode idéer opstår, men når det så viser sig, at det er en rigtig god ide, så skal det efter min mening formaliseres, så den gode idé fastholdes og ikke kun deles af nogle få. Seks mekanismer Relationer og partnerskaber en væsentlig forudsætning for, at der kan ske et samarbejde. Klaus Majgaard og Line Arnmark har i forbindelse med ”Ny start” lavet en undersøgelse af fire kommuner i forhold til samarbejdet mellem kreds og forvaltning og TR og skoleledere. I den forbindelse har de fundet frem til seks mekanismer, som ser ud til at have stor betydning for samarbejdet for skoleudvikling. De seks mekanismer, mener jeg også, har stor betydning for

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 9

Vi har brug for partnerskaber ...fortsat fra side 9 at styrke det tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejde mellem ungdomsskoler og folkeskoler. De seks mekaniser er: • Fælles værdier og tankesæt, som danner en reference for dialog og beslutninger. • Partnerskaber, hvor spillereglerne for dialog mellem lærere, ledere og forvaltninger aftales og danner en forpligtende ramme om samarbejdet. • Beslutningsarkitektur, som regulerer, hvordan beslutningsbehov opfattes, og beslutninger træffes. • Samtalerum og mødefora, som strukturer dialoger og afstemninger af synspunkter og interesser • Problemløsningsadfærd i hverdagen, som sikrer, at dialog og beslutninger har praktiske konsekvenser • Synlighed i samarbejdet, som gør samarbejdet transparent og giver

medarbejdere og samarbejdspartnere en oplevelse af, at samarbejdet foregår på en konstruktiv og tillidsfuld måde. Og så skal man prioritere tiden til samarbejde, for et godt samarbejde tager tid. Derfor er det også ekstremt vigtigt, at man sammen finder ud af, hvad der giver mening at samarbejde om, så det ikke bliver et ”hvad som helst samarbejde”. Gode samarbejder skal formaliseres Ungdomsskolens medarbejdere kan fx også inviteres med til klassekonferencer eller trivselssamtaler om konkrete elever eller klasser. Det kan give rigtig god mening i nogle tilfælde. Ressourcerne kan være en udfordring og nogle steder et reelt benspænd for samarbejdet og de muligheder, der eller kunne være. Der skal foretages en prioritering af området, og det skal understøttes både

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

politisk og af forvaltningen i den enkelte kommune. Jeg vil slutte med at gentage, at der allerede er rigtig mange gode tværfaglige, samarbejder i gang og erfaringer, vi kan bruge, når vi taler om, hvordan ungdomsskolen og folkeskolen kan samarbejde om at styrke indsatsen i forhold til de mere udsatte og sårbare elever. Jeg tænker her bl.a. på utallige gode valgfagssamarbejder, fritidsspilfordelere, læseklasser og andre supergode tilbud, som er blevet til i samarbejde, og fremadrettet kunne der også være noget i at kigge på et samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsskolen og UU om vejledning. Så der er masser af gode samarbejder allerede. De skal blot udbredes, formaliseres og prioriteres – blandt alt det andet, vi også skal.

Formelt samarbejde til de unges fordel Vallensbæk Ungdomsskole havde ønsket et Ungecenter. I stedet blev det til et formaliseret samarbejde om den kommunale ungeindsats – og det med god effekt

A F BJAR NE MOURIDSEN

Loven om Forberedende Grunduddannelse og en sammenhængende kommunal ungeindsats (KUI) trådte i kraft i august 2019, men blev allerede lagt frem året før. I maj 2018 havde bladet Ungdomsskolen derfor den sammenhængende ungeindsats som tema, så ungdomsskolerne kunne være på forkant med den nye organisering. En af artiklerne dengang var et indlæg fra Vallensbæk Ungdomsskole, hvor ungdomsskoleleder Lars Elmkjær skrev om, hvordan ungdomsskolen havde fået overdraget opgaven med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Desuden fremlagde han ønsker om, at den sammenhængende ungeindsats ville føre til etablering af et egentlig Ungecenter med ungdomsskolen og en række andre aktører på området. Vi har spurgte Lars Elmkjær, hvordan det siden er gået. Ungecenter blev til formelt samarbejde I 2018 skrev du her i bladet, at du kunne forestille dig, at ungdomsskolen blev ”genfødt” som et Ungecenter. Hvordan gik det siden? - Ambitionen i forberedelsesfasen før opstart af KUI var at etablere et Ungecenter, som organisatorisk var struktureret på en sådan måde, at det kunne indeholde en stor del af de institutioner, som ekspert-

gruppen den gang pegede på var nødvendige samarbejdspartnere. Ved at samle kommunale aktører som fx SSP, indsats for misbrug, mentorkorps, jobcenterets ungeafdeling med vejledningen og ungdomsskolens egne afdelinger som klubber, fritidsundervisning, 10. klasse og modtageundervisning under samme paraply, ville vi sikre en bedre og mere sammenhængende ungeindsats – set fra den unges perspektiv.

- Desværre er vi ikke i mål med et formelt og organisatorisk Ungecenter. Det er der ikke ønske om i kommunen i øjeblikket. Vi holder fast i ønsket om et Ungecenter, men har også erfaret, at den kommunale ungeindsats har fået et rigtig godt og meget mere formelt samarbejde på tværs af uddannelses-, beskæftigelsesog socialindsatsen. Vores mødenetværk Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 11

Formelt samarbejde til de unges fordel ... fortsat fra side 11

i vores ”satellit organisering” er designet efter lovgivning og vores lokaleorganisering. I disse netværk mødes alle de mest relevante aktører på fastlagte mødedatoer, og vores arbejde med de mest udsatte unge skrider frem. Det kan vi se i statistikkerne for andelen af unge uden ungdomsuddannelse, andelen i varigt arbejde samt en væsentlig kortere liste over unge, som vi ingen kendskab har til. Vi må derfor konstatere, at etablering af et godt mødenetværk med relevante aktører, under KUI-lovgivningen, giver mange muligheder og kan i et hvis omfang gøre det ud for et ungecenter. UU med samlede ben I 2015 fik ungdomsskolen ansvaret for Ungdommens Uddannelsesvejledning, da opgaven blev hjemtaget til kommunen. Hvordan er organiseringen nu? - I dag er organiseringen ikke meget anderledes end i 2015, men vores opgaver og vores snitflader både indenfor og udenfor kommunen er øget i omfang. Tidligere stod UU Vallensbæk med et ben i den lejr, som varetog de mest udsatte unges vejledning mod ungdomsuddannelse. De to andre ben var henholdsvis socialcenteret og jobcenteret. Samarbejdet var ikke altid lige let, ligesom det at dele data om borgere ikke altid kunne lade sig gøre. Kort sagt var der ikke et lovgivningsmæssigt formelt grundlag for samarbejde, men på sin vis tre instanser, som hver især løste deres egen opgave uden en reel koordinerende indsats. - Med KUI kom lovgivningen, som banede vejen for et formelt samarbejde imellem de tre centre, og som sikrede en sammenhængende og koordineret indsats med en helhedsbetragtning på borgeren. Den nye

lovgivning indebærer, at kommunerne har ansvaret for, at der sker en koordinering af den samlede ungeindsats i den enkelte kommune på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialindsatsen. Et vagttårn På hvilke måder områder bidrager ungdomsskolen i arbejdet med den sammenhængende kommunale ungeindsats? - Ungdomsskolen bidrager flere steder til løsning af kerneopgaven i den kommunale ungeindsats. I arbejdet med KUI igennem 1½ år har en ændret lovgivning på vejledningsområdet skabt fokus på mange flere muligheder for samarbejde imellem de mange ungeaktører. Vejlederne er på en meget positiv måde blevet et vagttårn for de mest udsatte unge. Lovgivningen åbner op for en bred og udvidet vifte af muligheder for de unge, som alternative løsninger til de mere konventionelle muligheder, siger Lars Elmkjær og nævner en række konkrete eksempler (se hosstående side). Mødes om det runde bord Hvilke positive erfaringer har I? Og hvilke udfordringer ser du? - Ungdomsskolen bidrager til Vejledningen/KUI med 2 årsværk og løfter igennem vejledningen mange af de opgaver, som ungdomsskoler landet over bidrager med, ind i folkeskolen. Det gælder fx kontaktordninger med mentorfunktion, hjælp til at finde fritidsjob, støtte til at finde læreplads og den slags opgaver, som vores vejledning ressourcemæssigt ikke er dimensioneret til. At ungdomsskolen låner ressourcer til vejledningen/KUI og samtidig har ledelsen af begge dele skaber et særegent fundament for samarbejde og udvikling mellem

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

og af ungdomsskolen og KUI. Herudover bidrager de ekstra årsværk, ikke mindst, til en bedre kvalitet i vejledningen og tid til håndholdte løsninger for de unge. - De mest positive erfaringer, ligger dog i det netværk, der er skabt mellem unge aktører. Vi fik ikke et Ungecenter, men har stadig vejledningen/KUI organiseret i ungdomsskolen og sidder derfor rigtig tæt og i samme hus. Vi oplever, at lovgivningen, som fulgte med etableringen af KUI, afsluttede diskussionen om, hvem der ”sidder for bordenden”, når det gælder om at støtte de unge til at komme videre med en ungdomsuddannelse. I dag mødes vi omkring det runde bord. Vi er ikke flere til at løse opgaven, men det er de rigtige aktører, der mødes, og ud fra en fælles lovgivning. Og ungdomsskolen sidder selvfølgelig også med til bords.

Eksempler på in it sammenhæng iativer affødt af samarbejdet ende kommun ale ungeindsat omkring den s: •

En mere helhed sorienteret un geindsats har sk særligt tilpass abt et stort foku ede tilbud for un s fra frontmed ge, som ikke pa ungdomsklubb arbejdere på at sser ind i traditi en flere unge-p etablere flere onelle rammer raktikanter ind • Der er stør . I den sammen end tidligere. re efterspørgse hæ ng tager l på særlig tilrettel gen. Her etable agte undervisni rer vi en række ng sf orløb for udsatt forskellige hold • Vores 10. kl e unge i fritids med holdstørre asse, som delv undervisninlse fra 1 til 12 el ist er organisere profiterer af, at ever – både i sk t i ungdomssko KUI og 10. klas ol le et n, id og fritid. ha r meget stor ga se deler samm Herudover er KU vn af en øget ve e matrikel, og I/Uddannelses at jle de dning og derfor altid har vejledningen m og der tilrettel en vejleder lige ed i forberedel ægges en rød tr ve se d n hånden. af skoleåret og åd mellem skol • Socialt ud deltager i unde e, uddannelse fordret unge ud rvisningen, og fremtid. en for skoletilb finder mod og ud, der mangler tro på sig selv fodfæste, en ny og gennemføre ningen, ungdom start og en afga r en afgangsprø sskolen og en st ngsprøve, og so ve via samarbe • Ungdomss øt m te ko nt jde mellem Udd aktperson kolen bliver nu annelsesvejledof te re brugt som en fag, og går even ”overgangsordn tuelt til prøve i ing” eller melle dem. Ungdom støtte gennem mform. Her får sskolen kan fo vejledning og so de unge nogle rm id le praktik, så de cialafdelingen ønsker for dere bliver afklaret, til at få ro på de s liv. og de får re s liv og få fokus • Unge, der på, hvad de drøm mangler motiv at mer om og io n og lyst for skol lønnet praktik, e, ender ofte m hvor de opleve ed at r mening, værd genfinde energi voksne, der insi i og ligeværd i og begejstring sterer på at se en jobkontekst. via fx en efter ressourcer skole, fritidsfa Jobs, der er skab , og som samar g, Uddannelses t, fo rd be i der er jd vejledningen og er på tværs af tæt samarbejd fagpersoner fr de offentlige ar e med de unge a un be gd jd omsspladser i kom og deres famili ningen, og hvis munen – og se er. Ungdomssko der er behov fo lvfølgelig i len er også med r en mere spæ Dette giver ofte til at støtte op om ndende fritid, få de unge et skub undervisr skolen dem no • Via tæt sa og en motivatio gle gange ind so marbejde melle n til at ko m m ”h m m e jælpere”. i KU ga I og Ungdomss ng igen. leder, får ungd kolen, og via m omsskolen kont ød er akt til en gruppe mellem skoleled og -klubben et er og uddannel drenge, der skab ablerer et frikva sesvejer uro i frikvart rtersforløb, de sammen på. ererne, og ungd r skal hjælpe de om un ss ge kolen mænd til at fin • Via en god de bedre måder og fokuseret in at ds at være s fra KUI (vejle om ”skoleklasse derne) udvikler r der ikke trives un gd om ” via den åbne-s sskolen et sam gen foregår sa kolemodel, og arbejde med fo mmen med un laver et samar lkeskolen gdomsskolen. nem tre måned bejde, så noge Fx har fire 7. kl er, hvor de unge t af as un se de r væ rvisninre lærer nogle soci t på ungdomss kan eleverne ta ale kompetenc kolen hver fred ge med tilbage er og får gode ag , igenog bruge i unde • Unge, som oplevelser med rvisningen og på har brug for en hi na nd ek de en st nn . Dette ra e måde få en be hånd til at kom som via sin ud dre hverdag. me i gang med dannelsesvejle fr de iti r får øje på mul dslivet eller de klub eller et friti ighederne for fr sociale fælless dsjob i Fakta. kaber, og itidsfag i ungd • Tæt samar omsskolen, de bejde med vejle n lo ka le dn fodboldin g og skolerne for unge får hjælp at få et fritidsjo til at få et friti b inddrager proj dsjob i en dagl • KUI og un igvarebutik. ektet Coop Crew gdomsskolen ha , hvor de r også et tæt sa praktikpladser m ar bejde med de lo og fritidsjob. De ka le vi un rksomheder, so ge har også mul munens institu m ønsker at st ighed for at få tioner for at få øtte op om et job i en kort unge ud og op ere tidsperiode leve arbejdslivet i en af kom, samt det at ar bejde med men nesker.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 13

Ungdomsskolen kan noget, men ikke alt! På Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference bidrog forfatteren med et lille indlæg om ungdomsskolens rolle mellem almenskolen, specialtilbud og den uddannelsesmæssige restgruppe. Oplægget danner baggrunden for denne kronik, hvor Per B. Christensen forsøger at formulere, hvad der er ungdomsskolens rolle og hvad den ikke er. Hans budskab er, at ungdomsskolen skal gøre sig spilbar i forhold til folkeskolerne og kommunens ungeområde

AF P E R B . CH R IST E N S E N

Uddannelse er den væsentligste enkeltfaktor for udviklingen af vores velfærdssamfund. Både for det enkelte individ og for samfundets samlede vækst og innovation. For den enkelte har uddannelse en afgørende betydning for chancerne på arbejdsmarkedet, for livsindkomst, den enkeltes sundhed og mulighed for at tage del i samfunds- og kulturlivet. Heldigvis får flere og flere unge en uddannelse, men det er et problem, at der fortsat er 18 % af de 22-årige, der ikke får en ungdomsuddannelse. De unge uden uddannelse For at blive klogere på de børn og unge, der efterspørger de såkaldte ”mellemformer”, har jeg valgt at tage udgangspunkt i den gruppe unge, der af mangel på et bedre ord kaldes restgruppen. Den uddannelsesmæssige restgruppe defineres som den del af befolkningen, der ikke har nogen kompetencegivende uddannelse ud over folkeskolen. En tredjedel af restgruppen har meget komplekse og sammensatte indlæringsmæssige, sociale, psykiske og sundhedsmæssige problemer. Problemerne er ofte ledsaget af misbrugsproblemer og kriminalitet. De er sværere at skabe tilbud for,

og her er ungdomsskolen måske ikke det bedste tilbud – med mindre I som skoler lokalt har helt særegne kompetencer. Halvdelen af restgruppen har haft faglige udfordringer i skolen, medens knapt en tredjedel ikke har haft andre udfordringer i skolen end mangel på motivation, på kontinuerlig undervisning eller måske mangel på opbakning fra forældrene. Denne gruppe har ikke noget decideret svagt fagligt fundament fra grundskolen, viser ej heller tegn på sociale eller sundhedsmæssige udfordringer. Dem må vi da kunne gøre noget for i folkeskolen og i nogle tilfælde også med ungdomsskolens særlige tilgang! Undersøgelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser også, at den ”sociale arv” er langt vanskeligere at bryde i dag end i 1960`erne og 1970`erne. Af de ufaglærtes børn er det kun 6 ud af 10, der får en ungdomsuddannelse i dag, mens det er 8 ud af 10 for resten af befolkningen. Tallene viser også, at 3 ud af 10 unge i restgruppen enten har været anbragt uden for hjemmet eller har været i kontakt med det sociale system. Ungdomsskolens rolle og udgangspunkt Ungdomsskolen har en vigtig rolle at spille for nogle af disse unge. En rolle mellem

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

almenskolen og specialtilbud i kommunen og mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Men I kan ikke alt. Ungdomsskolen skal ikke løfte disse mellemformer alene, men gerne i samspil med folkeskoler, SSP, ungerågivningen, PPR, ungdomsuddannelserne og en række andre parter. Jeres udgangspunkt bør være, at I er den frie skole for alle unge, men at I også er ”de ufaglærte unges skole”. I er en skole, der solidariserer sig med de unge, er rammesættende og stiller tydelige krav til de unge. I er både liberoen og sweeperen i uddannelsessystemet. I er den frie spiller i systemet, der hele tiden gør jer spilbar, og I er også den uddannelsespolitiske sweeper, der samler op. Men I skal spille rollen anderledes end tidligere, fordi opgaven er blevet anderledes og mere kompliceret. I skal følge med tidsånden og udviklingen i det øvrige uddannelsessystem, når det flytter sig. Individuelle fagpakker Jeres tilbud skal grundlæggende være præget af ungdomsskolens værdier som: åbenhed, målrettethed, højt til loft og langt til døren, empati, social indignation, tydelighed, rammesætning på de unges vegne og ikke mindst det praksisrettede.

I er sædvanligvis gode til at motivere unge, der er kørt fast i skolen, derhjemme eller i ”systemet” som helhed og som skal have en ny chance. Jeres friere muligheder, giver andre muligheder og en anden tilgang til uddannelse, dannelse og opdragelse, så de unge får lyst til at lære igen. Disse friere rammer og de mere differentierede lærerprofiler giver mulighed for at tilrettelægge nogle individuelle fagpakker, hvor I kan kombinere faglig fordybelse, praktisk arbejde, praktikordninger med jobtræning, længerevarende praktik og nogle rådgivnings – og vejledningsforløb, hvor de unge bliver udfordret på en anden måde. Mange ungdomsskoler har også gode erfaringer med at bygge bro og nedbryde siloer i forhold til uddannelses-, arbejdsmarkeds-, børn- og ungeområdet og sundhedsområdet i kommunen. I tager den unges parti og tager den sårbare unge ved hånden gennem de mange hurdler i et kompliceret velfærdssamfund. Når I gør det bedst, er det med lige dele nænsomhed og gennemslagskraft. Jeg glæder mig I den forbindelse over, at nogle ungdomsskoler i forbindelse med FGU-reformen også har fået en central rolle i den kommunale ungerådgivning eller ungeindsats. Denne viden skal I anvende, når I byder ind med nye læringsformer. Den enkelte skole og kommune må endelig

vurdere om ungdomsskolens ”mellemformstilbud” med fordel kan benyttes tidligere i skoleforløbet i et samarbejde mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Gode råd Lad mig forsøge at runde af med nogle anbefalinger til ungdomsskolen og Ungdomsskoleforeningen: • I har en vigtig rolle at spille vedrørende børn og unges uddannelse, også når det gælder de såkaldte mellemformer. • I skal hvile på ungdomsskolens værdigrundlag også med denne indsats. • I har en særlig rolle at spille, når det handler om at motivere unge og give dem lysten til at lære igen. • Husk, at det ikke er alle opgaver, I kan og skal give jer i kast med. Opgaverne kan være for sammensatte og komplicerede. • Gør jer spilbare. Dan netværk med forvaltning, skoler og ungdomsuddannelser. • I bør være en central part, når det handler om ungeindsatsen og rådgivningen i kommunerne. • Vær åben og anerkendende overfor andre skoleformer og samarbejdspartnere, • Del viden om mellemformer og ungeindsats mellem ungdomsskolerne.

Del af jeres erfaringer og giv hinanden gode idéer. Ingen ungdomsskole må være sig selv nok, hverken i forhold til andre ungdomsskoler eller til andre ungeindsatser i den enkelte kommune. Og anerkend, at det, der går godt i en ungdomsskole, måske kan anvendes i en anden form på en anden ungdomsskole. Ungdomsskoleforeningen opfordres til at facilitere denne videndeling og opbygge en ”databank” om mellemformer. Min bøn til ungdomsskolen er, at I ikke bare skal gøre jer spilbare i fremtiden. I skal selv spille bolden. Det er ikke længere nok at være forandringsparat. Ungdomsskolen skal være forandringsskabende. Husk at ”mere af det samme” ikke er nok, hverken didaktisk eller motivationsmæssigt. Hvis ikke I fornyer jer, får I ikke en varig plads i hjertet hos de unge og hos kommunen. Per B. Christensen er tidligere viceungdomsskoleinspektør, børne- og kulturdirektør og formand for børne- og kulturchefforeningen. Han har senest været opmand for FGU-processen og formand for Lærerkommissionen. Han er for nylig blevet medlem af regeringens kommission om 2. generations reformer, der også har fokus på den uddannelsesmæssige restgruppe og han er formand for de danske SOSU-skoler.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 15

Han ser muligheder frem for begrænsninger Med forsinkelse på grund af Corona blev prisen til Årets Ildsjæl 2020 uddelt i Herning i begyndelsen af november. Vi har stillet en række spørgsmål til ildsjælen, Jesper Kim Kristensen fra UngHerning, og tegner en profil AF BJARNE MOURIDSEN

Etablering af en ny klub, juleindsamling og samarbejde med gymnasieelever om musikundervisningen. Det er nogle af de initiativer, som årets ildsjæl har stået bag. Han hedder Jesper Kim Kristensen og er timelønnet underviser og kontaktlærer i UngHerning. I motivationen bag indstillingen skrev afdelingsleder fra UngHerning, Holger R. Nissen bl.a.: ”Jesper er en sjælden ildsjæl, som altid tager afsæt i ”børnene”. Afstanden fra idé til handling er ultrakort. Jesper træder stier og veje, som vi andre ofte ikke kan se. Det er en gave for en organisation at have en medarbejder, som altid ser muligheder fremfor begrænsninger.” Ville skabe nye muligheder Jesper Kim Kristensen har 19 år som folkeskolelærer bag sig og har været kontaktlærer for ungdomsskolen i 8 år på sin skole, Vestervangskolen. Men hans bekendtskab med ungdomsskolen rækker dog endnu længere tilbage. - Jeg begyndte faktisk at arbejde i ungdomsskolen i mit første år som lærer. Det var på den gamle Ringkøbing Skole, hvor jeg var så heldig at få en ugentligt vagt i deres klub. Desværre blev jeg nødt til at stoppe efter et år, da jeg valgte at flytte tilbage til Herning, fortæller Jesper og fortsætter: - Herefter gik der en del år, hvor jeg ikke tænkte på ungdomsskolen. Da den tidligere kontaktlærer på Vestervangskolen spurgte om, jeg ville overtage hans job,

valgte jeg i første omgang at takke nej, da jeg på dette tidspunkt ikke følte, at tiden var til det. Efter nogle år, hvor positionen endnu ikke var blevet udfyldt, skiftede jeg så mening, da jeg altid har haft lyst til at prøve at arbejde med ungdomsskolen igen. Hovedårsagen var egentligt, at jeg ville skabe nye muligheder og oplevelser for eleverne på min skole – og det er jo det, som ungdomsskolerne er fantastiske til. Vi skal lytte og motivere Ifølge Holger R. Nissen gav det bonus i form af flere deltagere på holdene og mere synlighed blandt de unge. Om rollen som kontaktlærer, fortæller Jesper Kim Kristensen: - Det er vigtigt at møde eleverne, hvor de er, og lytte til dem. Alle har noget på hjerte, og hvis man bare gider at tage sig tid til at lytte, kan man sammen skabe noget helt fantastisk. Viser man de unge tillid og tror på, at de kan, så begynder de også selv at tro på det. - Det sker selvfølgeligt, at de unge nogle gange fejler. Men det er så her, at vi voksne skal træde til, lede, guide og motivere dem til at blive ved, så de til sidst oplever succesen ved at lykkes. I gode hænder Næste initiativ var etablering af en klub på skolen, da der efter Jespers udsagt var ”nogle unge, som hang i systemet”. Et lokale blev fundet og i 2015 kunne klubben slå dørene op. ”Det, som UngHerning gennem mange år

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

havde drømt om, en ungdomsskoleklub i Herning by, havde Jesper gjort til en fantastisk virkelighed,” konkluderer Holger R. Nissen i indstillingen. Jesper fortsatte som tovholder for klubben ved siden at sit fuldtidsjob og virke som kontaktlærer, men gav den så fra sig, da succesen var hjemme med 100 fremmødte på en klubaften. - Jeg har ikke længere ret meget berøring med selve klubben, så jeg har kun lidt føling med, hvordan det går på den daglige basis. Men jeg ved, at den er i gode hænder. Alle dem som over årene har arbejdet med klubben, eller som nu arbejder der, er super dygtige folk, der hver eneste dag gør deres bedste for at skabe et fantastisk miljø for de unge, siger Jesper. Vejen til ansvarlighed Endnu et initiativ fulgte i form af at etablere en juleindsamling, da der ”manglede et lag i UngHerning, hvor eleverne lærer, at man godt kan gøre noget for andre, som har det svært”, som det hed sig. - En aften talte jeg med min kone om, hvordan vi kunne lære vores søn ansvarlighed og give ham en forståelse for, at verden kan være et fantastisk sted, hvis bare vi hjælper hinanden. Hun foreslog så, at jeg skulle forsøge at lave noget med mine elever på skolen, hvor de samtidig kunne opleve glæde ved at gøre noget for andre, fortæller Jesper Kim Kristensen. Såvel ungdomsskolen som de unge tog godt imod idéen, og der blev etableret en styregruppe bestående af unge.

- Tilslutningen var fra starten overvældende. Jeg vidste godt, at der var mange fantastiske elever på skolen, men at næsten alle var positive overfor idéen og ville hjælpe til, var en glædelig overraskelse. Børneafdelingen mærkede julen Der blev derfor samlet gaver ind i byens butikker og solgt lodsedler for hospitalsklovnene, hvor overskuddet gik til børneafdelingen på sygehuset i Gødstrup. Der blev klippet julehjerter, stjerner og pyntet juletræ på sygehuset med børn, forældre og ansatte, og der blev spillet julemusik, så det kunne høres i et stort område på sygehuset. 60 unge mennesker, en gruppe engagerede medarbejdere, med Jesper i spidsen, gav børneafdelingen en oplevelse, som de sent vil glemme. - Intet ville havde været muligt, hvis ikke der havde været så mange fantastiske elever, dygtige kollegaer og en fantastisk ungdomsskoleleder, som gad sætte en lørdag af til at gøre en forskel - for ikke at glemme, at børneafdelingen på sygehuset tog imod os med åbne arme. Jeg håber, at det med tiden kan blive en fast tradition, så mange vil få lov til at føle glæden ved at gøre noget godt for andre, men også så de børn, som bliver indlagt på sygehuset

i Gødstrup, vil kunne mærke julen helt ind på gangene. Nye undervisere får mentorer Seneste initiativ fra ildsjælens side er en udvikling af UngHernings holdtilbud indenfor musikområdet, hvor Jesper selv fungerer som underviser. UngHerning har som mange andre ungdomsskoler gennem flere år mærket en nedadgående interesse for deres musikhold. - Desværre har vi i Herning gennem en del år manglet folk til at varetage musikundervisningen om aftenen. Vi har haft svært ved at finde nogen, som både havde evnerne og tiden. Men et sted, hvor der er så mange dygtige musikere, at man kan vælge og vrage, er på er de musiske linjer rundt omkring på de danske gymnasier. Og her ser vi en resource, som slet ikke bliver brugt, forklarer Jesper om idéen. Der er nu etableret et samarbejde med de unge fra gymnasiet, som bliver tilknyttet en mentor i form af en erfaren musiklærer fra ungdomsskolen. - Mentorens vigtigste rolle vil være at give de unge musikere et sikkerhedsnet, så de kan føle sig trygge i at undervise, samt skabe et rum, hvor de unge kan udvikle deres egen undervisningsmetoder

til fremtidig glæde for en masse ungdomsskoleelever. Mentoren tager også det overordnede ansvar for, at holdene kører, og sparrer med de unge. Stolt og ydmyg Ildsjælen og UngHerning har altså gode erfaringer med at engagere de unge – både når det gælder fremmødet i ungdomsskolen og klubben og som begyndende undervisere selv. Men hvad skal der til? - Ejerskab og medbestemmelse samt en tro på, at de kan - selv når de ikke selv tror på det. Og så vis dem vejen, siger Jesper Kim Kristensen og takker for prisen, som han dog gerne vil dele med andre. - Det er vigtigt for mig at tilføje, at jeg er meget taknemlig over at blive kåret som året ildsjæl. Men hæderen bør deles, da jeg hver dag er omgivet af familie, venner, kollegaer og elever, der inspirerer og motiverer mig. Jeg møder så mange ildsjæle rundt omkring i ungdomsskoler, folkeskoler og i fritidsklubber, som alle brænder mindst lige så meget for tingene som jeg. Så man bliver utrolig ydmyg og stolt over, at pilen denne gang pegede på mig, slutter han.

Morgenfriske unge er mødt ind til sidste års juleindsamling. Yderst til venstre ses Jesper Kim Kristensen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 17

Sekretærkursus aflyst Årets sekretærkursus, som skulle have fundet sted i november i Svendborg, måtte desværre aflyses grundet det skærpede forsamlingsforbud. Vi forventer at kunne gennemføre kurset til næste år, når situationen tillader det. Ungdomsringens kongres Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog online i Ungdomsringens kongres, som fandt sted sidst i november. Som så mange andre arrangementer og landsmøder blev også årsmødet og kongressen afviklet under Corona-betingelser.

eningens hjemmeside kan du også se eller gense slides og videoer fra konferencen. Det gælder slides fra det to oplægsholdere Rasmus Alenkær og Helle Rabøl Hansen, som også opsummerer deres pointer i et par videoklip. Desuden er der mulighed for at se videohilsener fra børne- og ungedirektør i Aarhus Kommune Martin Øster-

Arbejdstidsaftale 2020-21 Ungdomsskoleforeningen planlægger sammen med LU og Uddannelsesforbundet at afholde en konference angående den nye arbejdstidsaftale. I skrivende stund kendes præcis form og tidspunkt ikke, men der satses på, at det vil finde sted midt i januar 2021. Glædelig jul og godt nytår Redaktionen og Ungdomsskoleforeningen ønsker alle bladet læsere en glædelig jul og et godt nytår. Sekretariatet holder ferielukket fra og med den 21. december og frem til mandag den 4. januar 2021.

Slides på hjemmeside Du kan læse mere om årets Efterårskonference i dette blad. På Ungdomsskolefor-

Mere kvalitetstid Fællesskab, faglighed, unges engagement og interaktion med omverdenen – disse fire kvalitetsparametre for fritidsundervisningen blev defineret i Ungdomsskoleforeningens publikation ”Kvalitetstid” sidste år. Nu er efterfølgeren, ”Mere Kvalitetstid”, tilgængelig i både fysisk og digitalt format. I den nye publikation findes en række eksempler på, hvordan kvalitetsparametrene er blevet anvendt i praksis på nogle af landets ungdomsskoler. ”Da vi udgav ”Kvalitetstid” sidste år, var vores forestilling nok, at den først og fremmest ville blive benyttet på det operationelle plan mellem afdelingsleder og undervisere for at kvalificere samtalerne og planlægningen af den konkrete undervisning. Det viser sig imidlertid, at flere ungdomsskoler også har brugt den på strategisk niveau i dialoger med politikere, forvaltninger og bestyrelser,” skriver formand i Ungdomsskoleforeningen, Lars Buchholt Kristensen, blandt andet i publikationens forord. I publikationen kan du læse mere om de forskellige eksempler på, hvordan ungdomsskoler har brugt Kvalitetstid i deres arbejde. Du kan også samtidig blive klogere på fritidsundervisningens betydning i relation til aktuelle dagsordener og lad dig inspirere af både unge, undervisere og ledere i en række Q&A’s. Mere Kvalitetstid findes som pdf til download og i en onlineversion på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside. Trykte eksemplarer kan rekvireres mod betaling af ekspeditions- og forsendelsesomkostninger ved henvendelse til sekretariatet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 10 December 2020

gaard Christensen og viceskolechef i Viborg Kommune Hans Jørgen Hanghøj Dam.

Mærkværdige tider AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Dette efterår har budt på flere nyskabelser, som vi alle ville have forsvoret for bare et år siden; nemlig et rent online landsmøde, en mixed efterårskonference og et aflyst sekretærkursus. Hvem skulle have troet det? Et landsdækkende landsmøde i en demokratisk skoleforening med kun formand, dirigent, bestyrelsens kasserer, et par bestyrelsesmedlemmer og den daglige ledelse fysisk til stede. Hvilket demokratisk underskud – eller…? Nej, det var det muliges kunst, og alle var glade for at få de demokratiske formalia for organisationen på plads – og komme videre mod ”mere almindelige” tider.

Situationen skaber nye vilkår og muligheder for demokratisk medvirken og for netværksdannelse. På både godt og ondt.

Mere almindelige tider? Nej, minsandten. Blot en måned senere steg smittetallene igen, og med kort varsel måtte vi gøre Efterårskonferencen til et arrangement, hvor deltagerne kunne vælge mellem at møde op fysisk i DGI-byen eller deltage hjemme på kontoret eller i stuen i en stort set ren onlineversion med mulighed for at stille spørgsmål, men uden den direkte dialog og den obligatoriske minglen i pauserne. Efter tilbagemeldingerne at dømme var deltagerne – både de,

der var fysisk til sted, og de, der befandt sig online – tilfredse med såvel det faglige indhold som henholdsvis sikkerheden ved fysisk tilstedeværelse og muligheden for blot ”at være med”. Blot en uge senere måtte vi så desværre aflyse vores kursus for ungdomsskolesekretærene, hvor vi heldigvis kunne betale deltagerne en pæn del af det opkrævede gebyr tilbage. Hvad kan vi forvente os fremover? Bliver fagre (eller magre?) nye verden sådan? Tja, i skrivende stund er det svært at give et retvisende eller blot sandsynligt svar. De fleste ønsker sig det fysiske møde tilbage eller i hvert fald noget af det! Men er det muligt og i givet fald hvornår? Ingen ved det endnu. Situationen skaber nye vilkår og muligheder for demokratisk medvirken og for netværksdannelse. På både godt og ondt. Ser man geografisk på det indebærer situationen uomtvistelig visse fordele. Det giver mulighed for at deltage online – passivt eller mere eller mindre aktivt – i ting, man ikke kunne være med til før! Så vidt så godt. Men det levende møde, interaktionen, mimikken, de usagte ord, kropssproget og den fortrolige samtale? Hvad vil der ske med den side af vores mødekultur? Lige nu ved vi det ikke. Måske er der også generationsaspekter heri. Gamle vaner er svære at vinke farvel til, mens yngre generationer måske lettere kan acceptere de nye vilkår og ikke på samme måde føler den fysiske adskillelse problematisk. Men det er andre betingelser at drive forening på, hvilket kræver overvejelser og beslutninger i de besluttende organer, ligesom det kræver nye forretningsmodeller, fordi man ikke længere kan skabe sig udgiftsdækning for konferenceomkostninger på samme måde som ved et fysisk format. Og hvad med det egentlige demokrati og måden at involvere sig i sin forening? Ryger det fløjten? Måske er sidstnævnte spørgsmål den virkelige udfordring, vi står overfor. Og der er ingen lette svar…

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.10 December 2020 | 19

Efterårskonference To forfattere som begge har beskæftiget sig med emner som udsathed, integration og tilhørsforhold gæstede Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference først i november, hvor temaet var ”Omfavnet eller udgrænset?”. Morten Pape har skrevet romanerne ”Planen” og ”Guds bedste børn”, hvor især førstenævne tager afsæt i hans egnen opvækst i Urbanplanen på Amager. Abdel Aziz Mahmoud har skrevet ”Hvor taler du flot dansk!” og samtalebogen ”Fra Libanon til Lærkevej”. Morten og Abdel leverede et både morsomt og tankevækkende indlæg om det at vokse op og være anderledes. Årets Ildsjæl 2020 Prisen som Årets Ildsjæl uddeles sædvanligvis i forbindelse med Ungdomsskoleforeningens landsmøde. Men intet er normalt i år. Landsmødet blev udskudt og afholdt online, men prisoverrækkelsen fandt sted i Herning i begyndelsen af november. Årets Ildsjæl blev Jesper Kim Kristensen fra UngHerning. På billedet fra overrækkelsen ses fra venstre: Afdelingsleder Holger R. Nissen, som havde indstillet Kim, prismodtageren selv, ungdomsskoleleder Annette Bredkjær og formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse Lars Buchholt Kristensen. Vi ønsker tillykke. Læs portrætinterview af Årets Ildsjæl på side 16-17 inde i bladet.

Glædelig Jul og Godt Nytår