Ungdomsskolen
FEBRUAR 2020
Valgfag Den lille håndværker i Haderslev Valgfag og eliteidræt i Helsingør Valgfag i Brønderslev
Sammenhæng mellem faglighed og trivsel Intensive læringsforløb giver både faglig fremgang med bedre trivsel
AF BJARNE MOURIDSEN
- Når vi ser på udviklingen over tid, så er der en statistisk sammenhæng mellem fremgang i faglige matematik-testresultater og forbedring af børnenes trivsel. Sådan siger André Torre, der sammen med Christian Christrup Kjeldsen, begge fra DPU Aarhus Universitet, står bag en statistisk analyse, som indgår i et forskningsnotat fra følgeforskningen af læringsprogrammet ”Lær for livet”. ”Lær for Livet” er et seksårigt læringsprogram målrettet anbragte børn. Det er bygget op omkring årlige intensive læringscamps og frivillige mentorer tilknyttet de enkelte børn og støttet af Egmont Fonden. Ægget eller hønen? Hvor tidligere undersøgelser mest har fokuseret på de skolefaglige resultater, er målet med forskningsnotatet netop at se på børnenes trivsel. Og tallene viser altså et mønster, hvor børn, der opnår et varigt fagligt løft i matematik, samtidig opnår bedre trivsel.
- Vi kan ikke på baggrund af en kvantitativ undersøgelse som den her sige, hvad der betinger hvad. Befordrer øget trivsel bedre skolefaglige præstationer eller omvendt? Men vi kan måle, at omkring en fjerdedel af børnene i ”Lær for Livet” har oplevet et løft på begge områder i mere eller mindre grad, siger André Torre. Øget tillid og motivation Resultatet harmonerer fint med de erfaringer, der blev gjort i Ungdomsskoleforeningens projekt Læringslokomotivet. - Selv om målgruppen er en anden, pegede evalueringen af Læringslokomotivet ligeledes på, at der både skete et fagligt løft og samtidig oplevede eleverne fremgang på områder som vedholdenhed, selvtillid, nysgerrighed og motivation – altså såkaldt ”non-kognitive parametre”, der har stor indflydelse på deres trivsel, fortæller Hanne Kirk, som var programleder på Læringslokomotivet.
Læs mere om Læringslokomotivet på ungdomsskoleforeningen.dk. Forskningsnotatet fra DPU kan downloades gratis via Aarhus Universitetsforlag under udgivelser.
Hjemmeside og administration i et system... • Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !
Nu på 42 ungdomsskoler... Book uforpligtende møde på apricore.com
2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
God ungdomsskoleledelse A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E
”Det har været en hård omgang, men nu det parternes tur. Læs vores rapport grundigt, prøv at læne jer mod hinanden for at finde løsninger og anerkend hinandens mål med en ny arbejdstidsaftale - se muligheder i det samarbejdsspor, vi har beskrevet som noget reelt nyt.” Sådan lød det bl.a. ifølge folkeskolen.dk fra Per B. Christensen, da han som formand for Lærerkommissionen fremlagde kommissionens rapport og de fem punkter, som den mener en ny arbejdstidsaftale skal adressere – samt anbefalinger og forslag til initiativer vedrørende en styrket lærerprofession og en tydelig lokal skoleledelse. Det vil helt sikkert være til alles fordel, hvis skyttegravskrigen ophører, da den har kostet på produktivitet og resultater. De anbefalede punkter omhandler bl.a. sammenhæng mellem tid og opgaver, større indsigt i skolens planlægning og balance mellem skolen som organisation og den enkelte.
Rapportens anbefalinger og de kommende forhandlinger mellem KL og Lærernes Centralorganisation vil have direkte indflydelse på ungdomsskoler med fx 10. klasse og heltidsundervisning. Men indirekte berører den os alle, idet der henvises direkte til såvel ungdomsskolerne som sprogcentrene i forbindelse med kommissionens forslag om ”videndeling om god tilrettelæggelse af arbejde og arbejdstid”. Her anbefales, at parterne ”… tager initiativ til et projekt, der indsamler og deler god ledelsespraksis om tilrettelæggelse af lærernes arbejde, fx skemaplanlægning, opgaveoversigter, årsplanlægning samt organisering af individuel og kollektiv forberedelse”. Og i forlængelse heraf: ”Kommissionen foreslår samtidig, at parterne på henholdsvis ungdomsskole- og sprogcenterområdet overvejer lignende tiltag – eventuelt i forlængelse af de erfaringer, der bliver gjort på folkeskoleområdet.” Vi tror, at det er vigtigt at lytte til de signaler, som Lærerkommissionen er
Udkommer 10 gange årligt
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Forsidefoto: Brønderslev Ungdomsskole, Jordi Aguila Jiménez
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
Oplag 1900
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 7. februar. Blad 2/20 udkommer i uge 10.
kommet med. En udbredelse af erfaringer med god ledelsespraksis kan kun være i alles interesse. Og det er velkendt, at en organisation kun lykkes, hvis der er et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdere – herunder lederne. Vi vil derfor opfordre ungdomsskolernes fagpolitiske organisationer til – og gerne i en form for samarbejde med Ungdomsskoleforeningen – at holde øje med de videre forhandlinger på skoleområdet og overveje lignende initiativer på ungdomsskoleområdet. Det kunne fx være i form af en fælles konference med god ungdomsskoleledelse og arbejdsmiljø som tema. Et sådant initiativ, vil også flugte fint med de overvejelser, som Landsforeningen af Ungdomsskoleleder allerede har gjort sig i forbindelse med en anden kommissions anbefalinger – nemlig Ledelseskommissionen. Læs mere herom på side 16-17 her i bladet.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
ISSN 0106-4193
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 3
Den lille håndværker Det kræver en tidlig indsats, hvis unge skal finde vej til erhvervsskolerne. Derfor tilbyder Haderslev Ungdomsskole kommunens 5. og 6. klasser valgfag i håndværkerfag
AF UNGDOMSSKOLEIN SPEKTØ R JØ R N HA NSEN, HA D ERS L EV UN G DO M S S KO L E
KL, regering og eksperter efterlyser ”håndværkertilbud” til folkeskolens elever. Men man agerer igen og igen som om, at opgaven skal håndteres i de ældste klasser i folkeskolen eller endnu værre i perioden mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Det er alt for sent. Drømmen om at blive håndværker næres ikke ved, at man først i ungdommen - som et lyn fra en klar himmel – skal vælge et arbejde: ” Nåh ja, man kunne måske også blive håndværker” – nummeret før fravalg. At blive håndværker er en drøm, der starter i et barnesind, hvor man kan lege håndværker. Men det kræver, at man allerede som barn ved, at det eksisterer. Vi har mistet respekten for legen som det, der skaber vores identitet, og som det element, der styrer vores videre pejling i livet. Legen skaber drømmen – arbejdet skaber resultatet. Overgangen fra legen til arbejdet er en proces, der skal have sit rum og sin tid. Derfor har Haderslev Ungdomsskole etableret tilbuddet ”Den lille Håndværker” Hvad er ”Den lille håndværker”? Kommunens 5. og 6. klasser tilbydes en særlig indføring i håndværkets og industriens verden for dermed at få næret lysten til erhvervsuddannelse. Strukturen er, at hver klasse er en hel uge om året i ungdomsskolens værksteder på Tingvejen 2 i Vojens. Hver elev skal i løbet af ugen arbejde en dag i fem forskellige værksteder. Udgangspunktet er tømrer, mekaniker, smed, murer og elektriker. Flere værksteder kommer til.
Ungdomsskolens værksteder er tre store haller på ca. 3000 kvadratmeter på et indhegnet areal på ca. 13.000 kvadratmeter og med 8 til 10 værksteder samt aktivitetsarealer. Så der er plads til store armbevægelser. Området huser desuden en heltidsundervisning, knallertkøreskole, naturskole samt en række andre aktiviteter. Hvorfor håndværk i et højteknologisk samfund? Danmark har som samfund et eklatant underskud på faglærte håndværkere. Netop dygtige håndværkere er fundamentalt vigtige for, at vi også som industrination kan være med internationalt. Med produkter, der står for kvalitet og er fremstillet under forhold, der er kendetegnet ved høje standarder i forhold til både miljø og arbejdsfor-
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
hold, som styrker sammenhængskraften i samfundet generelt – og som er med til at gøre Danmark til et af de mest stabile og homogene lande i verden. Eller som skoleforsker Louise Klinge udtrykker det: ”Der bor et kæmpe læringspotentiale i at arbejde praktisk. Man lærer bedst, hvis man trives. Og når man ser på, hvad der får mennesker til at trives bedst, så er der tre afgørende psykologiske behov, der skal opfyldes: Selvbestemmelse, kompetence og sammenhørighed. Netop her har de praktiske fag en vigtig rolle. Eleverne oplever mening i det anvendbare. De oplever, at de er kompetente, når de kan skabe noget. Og de gør det ofte i fællesskab og styrker dermed sammenhørigheden”.
Fotos: Mong Tuyen Nguyen, Haderslev Ungdomsskole
Hvad er formålet? Børns oplevelse af skolegangen signalerer i for ringe grad veje til en erhvervsuddannelse. Praktisk aktivitet og ”håndens arbejde” fremstår ikke som en substantiel del af det, der er vigtigt at lære. Et arbejde som håndværker, og det at kunne uddanne sig til håndværker, er for mange børns vedkommende ikke en del af deres forestillingsverden. Eller igen med Louise Klinges ord: ”Der er alt for mange ord og for lidt praktiske elementer. Dette kan kædes direkte sammen med, at så få vælger en EUD. Når vi har vægtet åndens arbejde over håndens i flere hundrede år, så er det svært at overbevise nogen om, at de skal vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig kan vi se, at for mange elever lider mange nederlag, netop fordi undervisningen er for lidt praksisfaglig”.
En uge på Tingvejen med praktiske håndværksaktiviteter giver derfor rig mulighed for, at læreren efterfølgende i den fagfaglige undervisning hjemme på egen skole kan forklare teoretiske spørgsmål ud fra en oplevet praksis. Derved kan eleven på egen krop opleve, hvordan teori og praksis kan være to sider af samme sag i sin forståelse af verden. Derved næres elevens lyst til - på egen hånd – at søge viden i teorien med udgangspunkt i en oplevet praksis. Eleven for derigennem skabt ny erfaring og en øget dømmekraft, som er nødvendig på en praktisk arbejdsplads med masser af usikkerhedsmomenter at skulle forholde sig til og handle efter.
Det jeg laver, er noget, der skal bruges af andre
Teori og praksis Alle øvelser og arbejdsgange i undervisningen sigter mod, at eleven skal opleve sammenhængen mellem den nødvendige tilegnede viden (teorien) og den, gennem øvelse, tillærte kunnen.
Samarbejde I den praktiske verden med industri og håndværk er samarbejde ikke kun et ord, men netop omdrejningspunktet, hvor alle – som led i en kæde - forarbejder noget til et resultat, som vil være udgangspunktet for det led næste i kæden. ”Det jeg laver, er noget, der skal bruges af andre.”
Peters fantastiske dag Louise Klinge har deltaget i et projekt, hvor eleverne blev sat til at lave såler. Her oplevede hun eleven Peter, der ifølge hans lærer aldrig gjorde noget uden at have fået besked på det – og det var meget svært at få ham til at få interesse for noget. Men i dette projekt gav han sig 100 %, fordi det netop er muligt at fastholde elevers opmærksomhed, når kroppen er aktiv: Peters lærer fortæller: ”Peters fantastiske dag har ændret ham, han er i skolen på en helt anderledes mere tilstedeværende måde. Når han spørger mig, lytter han på en anden måde end før. Jeg skrev til forældrene, da jeg synes, de skulle vide, hvor fantastisk Peter arbejdede, og de skrev tilbage, at de kunne mærke en stor forandring siden den dag”.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 5
Intensivt valgfag løser udfordring Et nyt valgfagskoncept i Helsingør Kommune giver unge idrætsudøvere to ugers valgfagsundervisning med fokus på eliteidræt. Modellen kan blive løsningen på et dilemma, som alle landets idrætsklasser står i
AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER M A D S BI RC H, U N G DO M S S KO L E N I H E LS IN G Ø R
Et helt nyt samarbejde mellem Ungdomsskolen i Helsingør, Skolerne i Snekkersten og Helsingør Talent & Elite har skabt en unik valgfagsmodel, der kan løse de udfordringer, som alle landets eliteidrætsklasser slås med efter indførelsen af obligatoriske valgfag i undervisningen. Rammer morgentræningen Siden august 2019 har valgfagene været en fast del af undervisningen på udskolingsniveau for at styrke elevernes praksisfaglighed, og det har ikke været let at arbejde med i de klasser, der er målrettet talentfulde idrætsudøvere. Her vil to ugentlige valgfagslektioner nemlig ramme den morgentræning, der er en afgørende del af idrætsklassernes tilbud, fortæller Allan Jørgensen. Han er elitekoordinator i Helsingør Kommune og leder af Helsingør Talent & Elite, der er kommunens skoletilbud til unge idrætsudøvere. - Det er slet ikke optimalt for idrætselever at skulle fordele valgfagsundervisningen over hele året, for det går ud over den morgentræningsgang, som bliver brugt af de elever, der træner ekstra for at udvikle sig inden for deres sport, siger Allan Jørgensen. Komprimeret løsning I Helsingør Kommune har man fundet løsningen i form af et pilotprojekt, udviklet i et nyt samarbejde med Ungdomsskolen i Helsingør. Her bliver valgfagene komprimeret til et to ugers intensivt forløb, som erstatter den almindelige undervisning,
De unge idrætselever får selv lov at komponere en menu, der passer til en sportsudøver. (Foto: Ungdomsskolen i Helsingør) og derfor går det kun kortvarigt ud over træningsindsatsen. Ungdomsskolen har skræddersyet et særligt valgfagsprogram, der understøtter og supplerer den daglige træning for idrætseleverne. I de to uger har eleverne crossfit, mentaltræning og madkundskab på skemaet. Her lærer de unge bl.a. om kostvejledning for idrætsfolk og kommer selv i køkkenet sammen med en sportsdiætist. Tilrettelæggelsen af programmet er sket i et tæt samarbejde med Helsingør Talent & Elite for at sikre, at underviserne arbejder med de unge på en måde, der understøtter
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
de retningslinjer, som Team Danmark har udstukket for idrætsklasserne. - Vi kender ikke til nogen, der har gjort det her før, og samarbejdet er født af, at vi fandt ud af, at vi kunne smække vores kompetencer sammen og løfte i begge ender, siger Charlotte Karrebæk, projektkoordinator i Skolepiloterne hos ungdomsskolen. Kan udbredes Helsingør er en af landets 23 eliteidrætskommuner, der er organiseret under Team Danmark, og derfor er Allan Jørgensen også i kontakt med sine kolleger over hele
Forslag til billedtekster: Valgfag1: De unge idrætselever får selv lov at komponere en menu, der passer til en sportsudøver. (Foto: Ungdomsskolen i Helsingør) Valgfag2: Et ungdomsliv fyldt med idræt kan være vanskeligt at balancere. Det er et af de emner, som coachen har arbejdet med de unge om. (Foto: Ungdomsskolen i Helsingør) Valgfag3:
I crossfit-lokalet har eleverne prøvet kræfter med fysisk træning, der går på tværs af sportsgrenene. (Foto: Ungdomsskolen i Helsingør) landet. Bl.a. sidder han med i en arbejdsgruppe i Team Danmark, der i dialog med Undervisningsministeriet netop skal finde løsninger på bl.a. valgfagsproblematikken. Og Allan Jørgensen er ikke i tvivl om, at man i Helsingør har fundet en opskrift, der kan kopieres med succes i resten af Danmark. - Vi har arbejdet efter at få færrest mulige aflyste træningsgange og højst mulig kvalitet i valgfagsundervisningen, og jeg synes, at ungdomsskolen har løst det meget fint. Det er en rigtig fin model, vi har fundet, og den vil jeg gerne være med til at sælge videre, siger Allan Jørgensen. Et puslespil Samtidig med de to 7. klassers valgfagsprogram har resten af udskolingen på Skolerne i Snekkersten, hvor idrætsklasserne hører til, haft et andet projektforløb. Det har gjort det muligt at få puslespillet med skemaer, læreres arbejdstid og meget mere til at gå op. - Det krævede en masse logistik, fordi alle voksne skulle være nogle andre steder end der, hvor de plejer at være. Men det er noget, skoler tit gør i andre sammenhænge. Det er en valgfagsmodel, der ikke burde være svær at kopiere, hvis man har de rigtige samarbejdspartnere, siger Morten Sieling, daglig pædagogisk leder på Skolen ved Rønnebær Allé.
Helsingørs valgfags-model Eleverne fra 7. årgang på Idrætslinjen på Skolen ved Rønnebær Allé i Helsingør har i to sammenhængende uger i efteråret haft valgfag på skoleskemaet. I begge uger er eleverne blevet undervist i tre fag i stedet for den almindelige undervisning: Madkundskab: Med en sportsdiætist som underviser har eleverne fået undervisning om kostsammensætning i forhold til den idrætsgren, de dyrker og har desuden selv været i køkkenet for at lave mad. Crossfit: Alsidig fysisk træning på tværs af discipliner, bl.a. med fokus på skadesforebyggelse og fysiologi. Coaching: Mentaltræning med udgangspunkt i ungdomsidentitet, motivation og kunsten at kombinere et ungdomsliv med eliteidræt. Valgfagsforløbet er 2-årigt og afsluttes med prøve i 8. klasse. Forløbet er udviklet i et samarbejde mellem Skolepiloterne fra Ungdomsskolen i Helsingør, Skolerne i Snekkersten samt Helsingør Talent & Elite.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 7
Muligheden for valgfag er reduceret I fortsættelse af december måneds tema om samskabelse følger her Brønderslev Ungdomsskoles beretning og debatoplæg om ”det største, der er sket for ungdomsskolerne i vores historie” – nemlig da ungdomsskolen blev skrevet ind i den nye folkeskolelov og den senere ændring af aftalen AF UNGDOMSSKOLELED ER PET ER V EST ERG A A R D, BRØ N DE R S L EV UN G DO M S S KO L E
Jeg kom til Brønderslev Ungdomsskole i 2004 – en på alle måder traditionel ungdomsskole. Vi havde seks ungdomsklubber og almenundervisning. Brønderslev Ungdomsskole i dag ser noget anderledes ud. Flere ungdomsklubber, fritidsklubber og juniorklubber, almenundervisning, tvstation (TV-Ungdom) og SSP. Men der, hvor vi virkelig er vokset, er gennem samarbejde med folkeskolen. Projekter som ungekongres, teambuilding for 8. klasser, turboforløb til Ikke uddannelsesparate, førstehjælp og ikke mindst valgfag. Vi have alle med Valgfag er en rigtig stor del af ungdomsskolen i dag. Vi fik opgaven på over halvdelen af alle skoler at stå for alle valgfag i et samlet koordinerede valgfagskatalog, som kan ses på www.ungvalgfag.dk. Opgaven var både simpel og kompleks på en gang. I den nye lov stod der, hvem der kunne eller burde indgå i åben skole samarbejde, og det brugte vi som udgangspunkt for planlægningen af valgfag. I princippet ville vi have alle med, og selvfølgelig sætte egne ungdomsskolehold på en stor del af tilbuddene. Ikke mindst var det et stort ønske fra skolerne, at vi kunne få ungdomsuddannelser med – især de erhvervsfaglige uddannelser, hvilket var lidt en udfordring, da vi ikke har tekniske skoler i kommunen. Både dyrere og billigere Vi kom i mål med at få stort set alle med. Vi fik endda to private håndværksmestre
Et af valgfagene er murerhåndværket med – og det er de stadig. Økonomisk er rammen klar. Det må ikke koste skolerne mere, end hvis de selv forestod valgfag med egne lærere. Ikke alle fag kan holdes indenfor den ramme, men som en samlet pakke, kan det lade sig gøre. Det er bl.a. endt med en del bustransport til erhvervsskolerne udenfor kommunen som et noget dyrt valgfag. Til gengæld kan vi med egne undervisere i bl.a. spansk, adventure og ekstrem sport gøre det billigere end folkeskolerne selv.
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
Åben Skole realiseret Partnerne var og er stadig bl.a. fem lokale Idrætsforeninger: DGI Nordjylland, Tech College Aalborg, UCN Aalborg, EUC Nord, Brønderslev Gymnasium, Aalborg Universitet, Kulturskolen, bibliotek, private aktører og ungdomsskolen selv. Indtil sidste skoleår var der et udbud på ca. 36 fag, hvoraf de 32 fag blev oprettet, og heraf nogle med 2-3 hold. Hvert år blev nye fag tilføjet efter ønsker fra elever og skoler, evt. henvendelser fra aktører, der gerne
ville med, og hold med dårlig, eller ingen tilmeldinger røg ud. Eleverne styrer på den måde selv, hvilke fag der er attraktive for dem. Alt i alt en stor succes. Groft sagt, kunne vi i samarbejde med folkeskolerne for første gang virkeliggøre intentionerne bag den ”nye” folkeskole; mere spændende, mere udfordrende, mere demokratisk (eleverne kunne vælge bredt) andre lokaliteter og andre undervisere. I virkeligheden en Åben Skole. Så kom ændringerne Desværre, set fra min stol, valgte den daværende undervisningsminister og udvalget at ændre reglerne for valgfag. Der var bestemt ikke noget i vejen med intentionerne bag ændringen, da man ønskede at gøre valgfagene mere erhvervsrettede. Udsprunget af de bedste intentioner kom ministeriet til den konklusion, at det ville være godt med fire muligheder. Ikke op til 10 forskellige erhvervsrelaterede fag, som vi og andre ungdomsskoler tilbød eleverne, men fire – heraf nogle af tvivlsomme erhvervsrelateret karakter. De måtte ikke længere være af et til ½ års varighed, så eleverne kunne prøve op til seks forskellige valgfag i deres overbyg-
ning, men skulle nu være af 2-års varighed og med en prøve som afslutning. Vel og mærke et fag, som eleverne allerede i 6. klasse skulle bestemme sig for, gældende for hele deres 7. og 8. klasses forløb.
dem de har, er ikke længere med så mange erhvervsrettet muligheder som vores tidligere ”hardcore” erhvervsrelateret valgfag. Elevernes mulighed for at prøve flere forskellige fag er også væsentlig reduceret.
Reducering som konsekvens Hvordan er det så gået i vores kommune for 7. klasserne? I vores kommune endte det med at ca. 75 % valgte Madkundskab, 10 % Håndværk & Design, 10 % valgte Billedkunst og 5 % valgte Musik. Når jeg har snakket med kollegaer i andre kommuner, er billedet ikke helt skævt på landsplan. At rigtig mange elever valgte madkundskab, var måske ikke så svært at gætte. Uanset er det nok ikke det, der var politikernes intentionen med ændringen af valgfag. Vi rejste bekymringen for ministeren under lovforslagets behandling, desværre uden mulighed for at ændre lovforslaget. Jeg kan kun være bekymret for egen kommune, da det er her, jeg kender forholdene. I dag kommer eleverne ikke længere ud og bliver undervist andre steder end på deres skole. De undervises stort set ikke længere af andre end skolens egne lærere. De har langt færre valgmuligheder i valgfag, og
Bør ændres tilbage! Vi blev nødt til at trække os fra de nye valgfag. Vi havde ikke umiddelbart lærerkræfterne til netop de fire fag. Vi forsøgte at sætte skolerne og erhvervsskolerne sammen, men begge parter synes, det var en svær opgave, da undervisningen nu skulle rettes mod en eksamen. Ligeledes kunne skolerne ikke finde midler til (i vores kommunes situation) at fragte eleverne ind til Erhvervsskolerne. De havde ikke længere ”billige” valgfag til at dække ekstraudgifterne. Erhvervsskolerne kunne heller ikke umiddelbart se dem selv ”forære” undervisning ud, og deres timepris – uden transport – oversteg langt det, skolerne kunne betale. Hermed min appel til både vores forening, andre skoler, og evt. politikere der læser dette blad. Lad os arbejde for at vi får ændret valgfag tilbage til gavn for eleverne og for de erhvervsrettede uddannelser.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 9
Det bedste land at være ung i? Ungdomsskoleforeningens efterårskonference satte spot på fritidsundervisning og kreativitet
AF BJARNE MOURIDSEN
En antropolog, der har opholdt sig under ekstreme forhold i Sibirien, et sønderjysk kagebord, en borgmester og en børne- og kulturchef samt et par unge rappere og en samling kulørte unge cosplayere. Jo, det var lidt af hvert, de ca. 150 deltagere kunne opleve ved Ungdomsskoleforeningens efterårskonference, som fandt sted den 5. december i lige så spraglede, men også inspirerende omgivelser hos AFUK – akademiet for utæmmet kreativitet – på Vesterbro i København. Kagebord og K-pop Årets tema var ungdomsskolens fritidsundervisning som udgangspunkt for trivsel og udvikling. Eller som der retorisk blev spurgt med henvisning til regeringens mål: Det bedste land at være ung i? Dagen var delt mellem længere eller kortere oplæg efter den efterhånden meget populære Ted Talks model – her blot under navnet Ung-talks. Dertil kom mødet med dem, det hele handler om. I kaffepausen kunne deltagerne således spise sig mætte i et lækkert sønderjysk kagebord kreeret af unge fra ungdomsskolerne i Tønder og Kolding, overvære festligt udklædte Cosplayere fra ungdomsskoler i hovedstadsområdet og K-pop dansere fra Høje-Taastrup, lytte til urbanrap fra Ishøj Ungdomsskole eller diskutere med unge fra UngDanmark. Smid beskedenheden Dagens første talks stod borgmester i Herlev Kommune og formand for KL´s børneog ungeudvalg Thomas Gyldal Petersen for. Han talte bl.a. om ungdomsskolen som
den vigtigste arena for unge, hvor de kan udvikle sig sammen. - En sammenhængende indsats er afgørende. Unge skal ikke springe fra tue til tue. De skal have positive fællesskaber at spejle sig i – især de unge, der har særligt behov for det. Uanset hvad man har med sig, er man et menneske med ressourcer, lød det bl.a. Og så opfordrede han ungdomsskolerne til i endnu højere grad at gøre opmærksom på egen kunnen: - Det er vigtigt, at I som ungdomsskoler smider beskedenheden fra jer og gør opmærksom på alt det I kan. I skal træde ind i skolen og i det lokale erhvervsliv og insistere på det, I kan. I er afgørende for, at vi har et varieret tilbud til de unge. Fasthold det brede almenbegreb Thomas Gyldal blev efterfulgt af endnu en repræsentant fra ungdomsskolernes arbejdsgivere, direktør Anne Vang fra Ballerup Kommune, som samtidig er formand for Børne- og Kulturchefforeningen. Anne Vang tog på opfordring afsæt i en række billeder herunder et af Morten Papes bog ”Guds bedste børn”, som hun også læste et lille stykke op af. - Pointen er, at børn og unge – uanset hvem de er, og hvor de kommer fra – bare gerne vil være almindelige. Men hvad er det, der gør en positiv forskel for de unge? Det er professionelle relationer til vokse og det at være en del af fællesskabet. De unge i bogen kunne have haft behov for at indgå i lystbetonede aktiviteter i ungdomsskolen, sagde hun bl.a.
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
Desuden roste hun ungdomsskolerne for at tage afsæt i et bredt almenbegreb: - Flere og flere børn har diagnoser som ADHD, angst og autisme. Det er godt med diagnoser, så man ved, hvor man skal sætte ind. Men skidt, hvis det skiller folk ud ad fællesskabet. Det gør en forskel, om vi definerer vores almenbegreb bredt eller smalt, og I er gode til at definere det bredt, sagde hun. Pædagogikkens årti Efter et ultrakort indlæg (grundet tiden) fra Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen, talte rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann om 20´erne som undervisningens og pædagogikkens årti. - Vi er alle blevet administratorer, som af vanetænkning peger på regler og administrative rammer eller penge, som forklaringer. Vi giver love og regler skylden, når det ikke lykkes godt nok. Eller vi peger på diagnoserne hos de unge. Dermed umyndiggør vi os selv, lød det lettere provokerende. Ifølge Stefan Hermann er pædagogikken netop en modsætning hertil. - Vi kommer til at træde ind i pædagogikkens årti og skal blive ved med at tage vores formål meget alvorligt. At gøre en konkret, tydelig, mærkbar og varig forskel for de unge. Hvis ikke vi påtager os det ansvar, får vi bare endnu mere styring fra myndighederne. De frie rum Efter frokosten fulgte et lille oplæg ved Hanne Tjessem og Pernille Refstrup Lau-
Blandt talerne ved konferencen var (fra oven): Thomas Gyldal Petersen, Anne Vang, Stefan Hermann og Anne Görlich
ridsen fra henholdsvis Høje-Taastrup Ungdomsskole og UngiAarhus. Begge har som medlemmer af Ungdomsskoleforeningens bestyrelse været med til at redigere foreningens nye publikation om fritidsundervisningen og redegjorde med eksempler fra unge bl.a. for de fire centrale kvalitetsparametre, som optræder heri. Derefter fulgte ungdomsforsker Anne Görlich fra CeFU, som bl.a. talte om vores frygt for at fejle – noget der i dag også præger vores børn og unge. - Vi har skabt et samfund, der presser de unge til at løbe helt vildt stærkt. Men vi ser også en tendens til at give plads til de unge frirumsliv. Frie rum, hvor de kan skabe noget sammen i fællesskab – og uden at skulle præstere. Pointer fra ødemarken Dages sidste programpunkt stod socialantropolog og museumsdirektør Rane Willerslev for. En længere talestrøm, der måske til tider var lidt langt fra uddannelsesverdenen, men som både var underholdende og med gode pointer. Ifølge Rane Willerslev er vores vigtigste ressource at kunne tænke frit, hvilket kræver kreativitet. Derfor gav han ikke meget for vores stræben efter at konkurrere med kineserne og skabe et uddannelsessystem, som er karakter- og testorienteret, topstyret og ikke baseret på tillid – en ren pølsefabrik. Han berettede ganske morsomt om sin tid i Sibirien, hvor han levede blandt et folk, der overraskende kun brugte 20 % af deres tid på at arbejde. Resten brugte de på at tænke kreativt og opfinde nye ting, som var nødvendige for at overleve under de ekstreme forhold. Camelot-ledelse og kreativitet Hans indsigter derfra har han siden brugt som leder – en ledelsesform, han kaldte for Camelot-ledelse med henvisning til Kong Arthur og riderne om det runde bord og hvormed det var lykkes ham at skabe anderledes udstillinger ved at presse en institution ud til kanten og dermed forandre den. Endelig leverede han nogle gode pointer om den kreativitet, vi også arbejder med i ungdomsskolens fritidsundervisning: • Kreativitet er oversættelse af viden fra et domæne til et andet • Oversættelse er aldrig et 1 til 1 forhold • Oversættelse handler om, at man kan se et fænomen igennem et andet • Det er tilladt at fejle produktivt for kun herigennem finder man de originale løsninger. Se flere billeder fra konferencen på bagsiden af bladet.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 11
En decentral ungdomsskole Ungdomsskoleinspektøren i Engesvang har 98 % af de unge i ungdomsskolen. Den decentral model virker, selv om den måske er ”retro” AF JØ RGEN DONSLUND, U NGD O MSSKO L EI NSPEKTØ R I IKAST- B R AN DE
Jeg vil gerne præsentere Rasmus Pagter Conradsen, afdelingsleder i Ikast-Brande Ungdomsskole, men reelt ”ungdomsskoleinspektør i Engesvang”. Engesvang er en landsby mellem Silkeborg og Ikast, hvor 2.049 mennesker bor rigtig godt og har en skole med to spor fra 0.-9. kl. – nogle år er der blot en enkelt 9. klasse. Ungdomsskolen i Ikast-Brande Kommune beskæftiger sig med de unge fra 7. klasse og opad, så der er kun 5-6 klasser på skolen og ca. 100 unge, der har adgang til ungdomsskolen. I Engesvang er Rasmus’ arbejdsdag delt mellem skole og ungdomsskole. Han er ansat i ungdomsskolen som afdelingsleder og lejet ud i næsten 60 % af sin arbejdstid, som lærer på Engesvang Skole. Han kender derfor nærmest alle eleverne på skolen, hvor hans egne børn også går, og han er både skolens og ungdomsskolens SSPmand i Engesvang. Til stede og synlig Rasmus går hvert år benhårdt efter, at alle skolens elever i 7., 8. og 9. klasse skal gå på mindst et sæsonhold i ungdomsskolen. Der kan være en enkelt med elitesport, der har svært ved at se sig selv i ungdomsskolen, men 98 % af de unge er meldt ind hos Rasmus. Derfor har Engesvang 9-10 undervisningshold med et gennemsnitligt deltagertal på den gode side af de 12,5, hvilket er vores middeltal. Der er undervisning tre aftener om ugen, og der er åbent i klubben alle fire aftener. Det skal bemærkes, at ungdomsskolens klubber i Ikast-Brande er lukkede klubber. Dvs. at man skal gå til undervisning i ungdomsskolen for at få et klubkort. Det er til
gengæld gratis. Klubben i Engesvang er om vinteren de unges naturlige samlingspunkt i byen. Ungdomsskolen har undervisning i 10 uger før jul og 10 uger efter jul. Klubben er åben yderligere 3-4 uger. Rasmus er i ungdomsskolen de fleste åbningsdage, besøger holdene, snakker med elever, lærere og klubmedarbejdere. Han underviser selv på Aktivitetsgruppen, der er en slags elevråd/eventmagere. Holdet har lidt forkortet mødetid, så Rasmus også har tid til at besøge de andre hold. I pausen får han også en kop kaffe sammen med lærerne i et hjørne af klubben. Åbent Hus Ungdomsskolens afslutning i Engesvang er en begivenhed, som hele byen ser frem til. Når ungdomsskolens sæson slutter, inviteres til Åbent Hus-arrangementet, hvor to afdelinger af de unges Starshow/Revy
12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
trækker fuldt hus i salen. Forældre, bedsteforældre og søskende er rundt på skolen og ser alle holdenes udstillinger, konkurrencer, åbne værksteder osv. og konditorholdet har bagt lækkerier som sælges i aftenens cafe. De små søskende piler rundt og løser forskellige opgaver på alle udstillingerne, så de kan score en slush ice i klubben. Og de glæder sig til, at de selv bliver gamle nok til at gå i ungdomsskole… Også andre opgaver… Når sæsonen er slut og påsken overstået, er det tid at se frem mod den næste sæson. I en løbende dialog med eleverne drøftes evt. udskiftninger i ungdomsskolefagrækken, og det arbejder Rasmus så med at gøre klar i sommerhalvåret, hvor der også er tid til at afspadsere nogle af de mange timer, han har i vinterhalvåret. At være ungdomsskoleinspektør i Enges-
vang er et krævende job, hvor han skal være forberedt på, at man i nogles øjne også er byens politiinspektør! Der bliver ringet om ulovlige knallerter, fyrværkeri og meget andet. Rasmus er således klædt godt på til SSP-arbejdet, men der kan også være brug for at sige stop. Det er vigtigt at prioritere familie og fritid i sommerperioden. Decentral med vilje Ungdomsskolen i Ikast-Brande er decentral med vilje. Der findes ikke en bygning, der er ungdomsskolen. Ungdomsskolen er derimod en del af en skole i hver by. Det er typisk klubben eller kontoret, der kaldes ungdomsskolen. Men i virkeligheden er ungdomsskolen der, hvor elever og lærere mødes om en fælles interesse. Med den decentrale model, har vi stor søgning, ikke bare i Engesvang, men også i de tilsvarende afdelinger i Bording, Nørre Snede, Brande, Ejstrupholm og på de tre skoler i Ikast. På alle folkeskoler er mindst 75 % af eleverne i 7.-9. årgang meldt ind i ungdomsskolen. De mindste byer har næsten altid den højeste tilmeldingsprocent.
I fællesskab løfter alle afdelingerne nogle opgaver som fester, rejser, ture, administration, hjemmeside, brochurer, foldere, fælles elevråd osv., men den daglige gang i ungdomsskolen har de unge lokalt. Når eleverne skal med bussen for at få et fag i en anden afdeling, er det kun de mest fagligt dedikerede, der er vedholdende.
et godt forhold til eleverne/de unge. Rasmus er den af os, der bedst opfylder de kriterier og måske er det også derfor, Engesvang har den højeste tilmeldingsfrekvens.
Den rigtige leder Hvordan fandt vi Rasmus? Der var ikke en oplagt kandidat på skolen, så da Rasmuses forgænger kvittede jobbet for at blive fuldtids socialdemokrat, pegede han på Rasmus som sin afløser. Rasmus var interesseret, bosiddende i Engesvang, håndboldtræner, aktiv klubmedarbejder i Engesvang og om dagen lærer på 10. klasse-centeret i Ikast. Engesvang Skole tilpassede fagfordelingen, så de kunne overtage ham, selv om han har andre linjefag end forgængeren, og brikkerne faldt på plads. Vores bestyrelse har bestemt at stillingerne fremover skal slås op, men vores ideelle afdelingsleder er stadig en lærer i skolens overbygning, lokalt bosiddende, foreningsaktiv, med kendskab til ungdomsskolen og
Udfordringer Der er ingen medaljer uden bagside, og de områder, som vores decentrale model ikke er så god til, er friskolerne, hvor vores tilmeldingsfrekvens er for lav. Ligeledes er det et hårdt job at være deltids skolelærer og deltids ungdomsskoleleder. Med diverse reformer i baghånden, bliver der skruet op for både timetal og mødetid på folkeskolerne, hvis man ikke tager et opgør med det en gang imellem. Rasmus og hans kolleger har dog ikke været ramt af fuld mødetid i folkeskolen, fordi de har deres primære ansættelse i ungdomsskolen. Vi håber andre kan inspireres af vores retrotilgang til ungdomsskolen. Den virker godt. Stafetten sendes videre til Ishøj Ungdomsskole
UNGDOMSSKOLERNES
TOP 4 REJSEMÅL Vi har lavet tilbud på studieture til de 4 rejsemål, der er mest populære for ungdomsskoler. Vi tilpasser rejsen 100% til jeres gruppe og hjælper gerne med at arrangere et spændende program. Rejs fx i påske- eller efterårsferien eller uge 27.
Berlin 3 dage - fra 948 kr. pr. person
Inkl. rejse med 4-stjernet bus, 2 nætter i flersengsværelser samt morgenmad. Bussen kan benyttes under opholdet for 100 km. pr. dag.
London 6 dage - fra 2.398 kr. pr. person Inkl. rejse med AlfA-Ekspressen (bus), 3 nætter i flersengsværelser samt morgenmad
Paris 5 dage - fra 1.998 kr. pr. person Inkl. rejse med fly, 4 nætter i flersengsværelser samt morgenmad
Neukirchen 6 dage - fra 2.948 kr. pr. person Inkl. rejse med 4-stjernet bus, 3 nætter i flersengsværelser, halvpension samt 4 skidage inkl. liftkort og skileje
Kontakt os og hør mere på 8020 8870 Madrid fra 1.500,-
Dublin fra 2.000,-
KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 13
Ny udsathed Ny bog og forskningsprojekt fra CeFU fokuserer på både klassisk udsathed og en ny bredere udsathed
AF BJARNE MOURIDSEN
Udsat er vel udsat? Ja, men det nye er, at der er tale om en stigende tendens til udsathed, og at det ikke kun rammer de traditionelle marginaliserede grupper af unge, men langt bredere. Det er emnet for en ny bog fra Center for Ungdomsforskning med titlen ”Ny udsathed i ungdomslivet”, som udsendes som et led i deres søsatte forskningsprojekt om netop ”Ny udsathed”. I bogens indledning skelnes således mellem ”klassisk udsathed”, der omfatter ”unge, som har været uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i minimum to år i træk, og som typisk kæmper med komplekse og samtidige udfordringer som fx kriminalitet, misbrug og diagnoser”. Og så den ”ny udsathed”, hvor unge præges af psykisk mistrivsel og befinder sig i ”en gråzone, hvor det kan være svært at vurdere, om deres situation udvikler sig i retning af den hårde klassiske udsathed, eller om de er inde i en ustabil periode, lever et ungdomsliv med bump på vejen eller har afgrænsede udfordringer”. Forskellige vinkler Bogen giver taletid til 11 forskellige forskere – danske som udenlandske – der fortæller om deres forskning i udsathed og marginalisering og giver bud på årsagerne hertil samt tiltag, der kan fremme de unges livsduelighed. Forskernes tilgangsvinkel og syn på udsathed er forskellige og ikke alle beskæftiger sig specifikt med unge, hvilket på den ene side er en styrke, men på den anden side også gør det svært at overskue i forhold til praktisk anvendelighed. Vi hører om social arv i Danmark, raceproblematikker i England og det prekære arbejdsliv i Norge.
Vi hører om dybt kriminelles forsøg på at finde en vej tilbage til en plads i samfundet og det øgede pres på den bredere ungdomsgruppe. Vi kommer altså vidt omkring, hvor ikke alt er lige relevant i en dansk ungdomsskolekontekst. Men gode pointer, er der masser af. Præstationsfrit rum Lektor Anders Petersen fokuserer fx på det præstationsfrie rum – tanker som en af bogens forfattere, Anne Görlich allerede luftede på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference (se artikler side 1011), hvor hun indbød ungdomsskolerne til at være et sådant frirum – et sted, hvor vi kan ”fostre livsduelighed og livsmestring på en anderledes måde”, som Anders Petersen siger i bogen. Britiske Máirtin Mac an Ghaills tanker om sproget som medproducent på marginalisering er heller ikke uinteressant. Hvor der tidligere blev brugt betegnelser som britisk pakistaner etc., hedder det i dag blot muslim – en italesættelse, som er med til at skabe et mere fragmenteret samfund, lyder det fx Livsduelighed vejen frem? Bogens forslag til modsvar til udsatheden er et øget fokus på livsduelighed, hvilket
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
vil være en af pejlemærkerne i projektets videre forløb, som forfatterne skriver i det afsluttende kapitel: ”Vi er derfor optagede af, hvordan man meningsfuldt kan forstå og arbejde med livsduelighed, ikke kun i et individualiseret perspektiv, men også i institutionelle og samfundsmæssige sammenhænge.” Det skal blive spændende at følge forskningsprojektet, som ledes af Noemi Katznelson og Mette Pless, fremover. Antologien er blot første del – og emnet er yderst relevant for ungdomsskoleverdenen, hvor vi jo netop møder såvel mere klassisk udsatte unge som de unge, der rammes af ny udsathed. Anne Görlich, Mette Pless, Noemi Katznelson og Liv Graversen: Ny udsathed i ungdomslivet. Hans Reitzels Forlag 2019, 262 sider.
Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.” Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj
MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB
Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode. LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.
Kontak os med det samme! Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949 Nr. 1 Februar 2020 | 15 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen
Vi har brug for mere ledelseskraft Lærerkommission og Ledelseskommission. Den seneste tid har budt på flere anbefalinger på skole- og ledelsesområdet. Her reflekterer formanden for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere over Ledelseskommissionens anbefalinger
AF P E R N IE LS E N , FO R M AN D FO R L AN DS FO R E N IN G E N AF UN G DO M S S KO L E L E DE R E ( LU)
Ledelseskommissionens fik i marts 2017 sit opdrag af den daværende regering, og opgaven var at se nærmere på ledelse i hele den offentlige sektor. Det var en stor opgave, da der er over 46.000 offentlige ledere til 700.000 offentligt ansatte. Kommissionen fik 10 medlemmer, som alle blev udpeget af regeringen, disse medlemmer bedrev alle ledelse i enten det offentlige eller private arbejdsmarked. For mange eller for få? Formand for Ledelseskommissionen Allan Søgaard Larsens udtalte i opstarten af kommissionens arbejde, at han fandt, at det offentlige Danmark havde alt for mange ledere ansat. Disse ord måtte han sluge igen, da kommissionen senere afleverede sin rapport med syv budskaber og 28 anbefalinger. Ledelseskommissionens udtalte nu, at der måske var for få ledere inden for det offentlige. De fremhævede, at en offentlig leder i gennemsnit havde mellem 15-20 ansatte i direkte ledelse, mens en privat ansat leder havde 6-8 ansatte i direkte ledelse. I Ungdomsskolen opleves det tit, at vi får nye opgaver uden, at der følger ledelsestid med. Det betyder, at skoleledelsen får endnu mindre tid til den enkelte ansatte og mindre fokus på den enkelte opgave. Så flere ledere – eller i det mindste ledere nok
til opgaverne i landets ungdomsskoler ville være ønskeligt. Ikke kun fokus på bundlinjen Endvidere fremhævede kommissionen, at kompleksiteten i offentlig ledelse er højere end ledelse i det private. Som de fremførte, kan en privat ansat leder rette
I Ungdomsskolen opleves det tit, at vi får nye opgaver uden, at der følger ledelsestid med blikket på bundlinjen og indtjeningen i firmaet, hvor i mod den offentlige leder skal rette blikket mod betydeligt flere områder, såsom borgerne, politikerne, offentlige budgetter, styringsværktøjer m.m. Allan Søgaard Larsen gjorde et stort arbejde sammen med kommissionens øvrige medlemmer. Han blev desværre grundet tidligere handlinger i sin tid som direktør for Falck, nødt til at trække sig fra kommissionens arbejde og dermed som
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
formand, hvilket gjorde at kommissionens syv budskaber og 28 anbefalinger fik en ”mavepuster” og blev sendt til hjørne, indtil sagen omkring formandens Falck-tid gled ud af pressens greb og fokus igen blev rettet den rigtige vej. LU´s holdninger Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU) fulgte kommissionens arbejde tæt. Vi deltog ved mange konferencer, debatter m.m., hvor ledelse blev drøftet, og vi havde et oplæg af Allan Søgaard Larsen på et af vores årsmøder. LU har igennem flere år oplevet, at lederstillinger ved genbesættelse i større omfang end tidligere ændres til fx koordinator, for at kommunen måske på den måde kan spare lidt på lønnen og politisk kan sige, at de har fokus på ”varme hænder” og sparer på deres ”dyre” ledere. LU har selvfølgelig en stor interesse i at fastholde og udvide antallet af ledere i de kommunale ungdomsskoler. Vi oplever mange gode kolleger, som får mange rigtigt spændende og relevante opgaver – dog uden, at de får mere ledelseskraft på ungdomsskolen. På hosstående side følger nogle af vores synspunkter. Vores samlede syn på anbefalingerne kan læses på vores hjemmeside.
LU mener... Ledelseskommissionens tog grundlæggende afsæt i syv budskaber. På lus.dk kan man læse LU´s holdninger til samtlige anbefalinger. Her bringes et lille udvalg: • • • • •
• •
•
Ungdomsskolelederne skal sikre, at værdiskabelsen for kommunens unge er det centrale omdrejningspunkt for ungdomsskolen. Ungdomsskolelederne skal sikre, at ungeorienteringen er så stærk, at medarbejderne udlever dette i deres daglige arbejde. Ungdomsskoleledere og medarbejdere skal tænke unge og det omkringliggende samfund ind som aktive partnere i opgaveløsningen. Politikere skal være tydelige i at fastlægge rammer, mål og retning for ungdomsskolens virke til gavn for unge. LU anbefaler, at der altid udpeges byrådspolitikere til ungdomsskolebestyrelsen med henblik på at tilgodese den politiske kommunikation mellem kommunalbestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen og skabe respekt for vedtagne implementeringsopgaver. Kommunens topledere og øvrige ledere skal sikre, at der er et ledelsesrum og arbejdsrum for medarbejdere, der baserer sig på tillid, faglighed og forventet dømmekraft og ikke detaljeret styring. Foreningen oplever, at ungdomsskolelederstillinger ikke genbesættes ved ledighed. Ledelsesområdet bortfalder ikke, men fordeles på øvrige ledere, hvilket medfører et alt for stort ledelsesspænd. Lederspændet bør minimeres ved at ansætte den nødvendige ledelseskraft, så lederne til enhver tid er i kontakt med det, de leder. De offentlige lederuddannelser skal indeholde en mulighed for tilvalg af et ”Ungdomsskoleledermodul”, der målrettes ledelse i ungdomsskolen.
På kommissionens hjemmeside www.ledelseskom.dk findes rapporter, anbefalinger og mange andre ledelsesrelevante dokumenter. Der er fx et startkit, så en leder kan lave sit personlige ledelsesgrundlag, med nogle gode øvelser tilknyttet.
Skræddersyede skolerejser • Tog, bus eller fly Rejseforslag: | 4 dg/3 nt.
765
Amsterdam | Bus | 6 dg/3 nt. Paris | Tog
Hamborg | Tog
| 5 dg/4 nt.
| 4 dg/3 nt.
725
1.125
Bruxelles | Bus | 6 dg/3 nt.
1.575
Rom | Fly
Berlin | Tog
| 5 dg/4 nt.
| 5 dg/4 nt.
1.225
1.598
München | Bus | 6 dg/3 nt.
1.395
London | Fly
1.615 1.289
Prag | Tog
| 5 dg/4 nt.
Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/studietur.
Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 17
UngScience Ungdomsskoleforeningen har ansat Jimmi Mørup Nielsen som programleder for UngScience. Projektet, som støttes af Villum Fonden, vil blive afviklet de næste par år og har til formål at udbrede interessante og sjove scienceaktiviteter som fritidsundervisning for unge. Der er tilknyttet to modelskoler: UngOdense med ”Bæredygtighed med science” og Skanderborg Ungdomsskole med ”Escaperoom med science”. Desuden vil der i februar måned blive udvalgt 8 caseskoler, ligesom erfaringer på sigt vil blive udbredt til alle landets ungdomsskoler. Jimmi Mørup Nielsen startede ved årsskiftet og kommer fra en stilling som kulturkonsulent i Odense Kommune. Han er oprindeligt uddannet lærer og har arbejdet som underviser og afdelingsleder i Korsløkke Ungdomsskole.
Ordblindeindsats Ungdomsskoleforeningen har modtaget en bevilling fra Egmont Fonden til at lave en ordblindeindsats i skoleåret 2020/2021 med et fokus på dobbeltudfordrede elever fra 6. til 8. klasse og deres forældre. Med dobbeltudfordrede menes elever, der er diagnosticerede ordblinde, og som har en svag social baggrund. Indsatsen kobler endnu en vogn på Læringslokomotivet og Forældrekupeen og skal i første fase videreudvikles og gen-
nemføres på fire ungdomsskoler, som har erfaring med både Læringslokomotivet og Forældrekupeen. Herefter skal erfaring, viden og materialer deles med alle interesserede ungdomsskoler på bl.a. netværksmøder, temadage og via materialer på hjemmesiden. Hvis du gerne vil vide mere, kan du kontakte Cathrine Jane Thomas på sekretariatet. KL´s topmøde Sidst i januar blev Børn & Unge Topmødet i Kommunernes Landsforening afholdt i Aalborg. Årets tema var ”stærkere fællesskaber – bedre trivsel” og satte fokus på, hvordan kommunerne kan sikre, at alle børn og unge indgår i et fællesskab, hvori de trives, lærer og udvikler sig. På topmødet var der oplæg i plenum samt en række temamøder, der belyste de faglige, styringsmæssige og økonomiske udfordringer, kommunerne står overfor i arbejdet med at sørge for, at alle børn og unge trives og indgår i et fællesskab. Fra Ungdomsskoleforeningen deltog Mads Søndergaard Thomsen, Ejnar Bo Pedersen og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen. Søborg-møde 2020 Astra og Villum Fonden inviterede i januar til Søborg-møde med temaet ”science kapital og dannelse til fremtidens samfund”. Her var der forskellige oplæg samt paneldebat med fokus på science. Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog for Ungdomsskoleforeningen. På mødet blev det meget tydeligt fremhævet, at der er stor enighed om, at det er vigtigt, at børn og unge stifter bekendtskab med science og naturvidenskab i den tidligst mulige alder. Ligeledes blev det sagt, at det er meget praksisnært og helt ukompliceret, og noget de selv kan arbejde med.Science og naturvidenskab får størst udbytte og effekt, hvis det bringes ind i en helt naturlig kontekst Coop Crew – følg med på Facebook ”Det er fedt at være med i Coop Crew, fordi der er noget andet at lave end at lytte til ens lærer. Man får stimuleret ens hjerne. Man bliver psykisk træt af at være i skolen, i fakta bliver man fysisk træt. Man kommer hjem og er træt med god samvittighed”.
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020
Sådan siger 16-årige Mie om det at være med i Coop Crew. Udtalelsen og mange andre findes på projektets Facebookside, hvor alle er velkomne til at følge med. Den hedder kort og godt Coop Crew.
KVALITETSTID – brikker til en nutidig forståelse af fritidsundervisningen
Kvalitetstid Ungdomsskolerne har taget godt imod publikationen ”Kvalitetstid”, som omhandler kvaliteter i fritidsundervisningen. Hæftet blev trykt i 500 eksemplarer og første gang omdelt ved Efterårskonferencen i december. Siden har ungdomsskoler rekvireret flere, så vi nu kun har få trykte eksemplarer tilbage på sekretariatet. Men du kan også finde den i en online version på vores hjemmeside. Møde med DAMUSA Organisationen Danske Musik- og Kulturskoler blev stiftet 1. januar 2019. Med i bestyrelsen er Jesper Nielsen, som er leder af Musicaltalentskolen tilknyttet Nyborg Ungdomsskole. Den 7. februar besøger repræsentanter fra DAMUSA Ungdomsskoleforeningen, for at de to foreninger kan lære hinanden bedre at kende og tale om evt. samarbejdsmuligheder. Landsmøde Årets landsmøde finder sted onsdag den 13. maj og vil blive afholdt i Odin Havnepark i Odense. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Indkaldelse og nærmere information vil følge.
Vejledning om virksomhedsbesøg Det er givende for børn og unge at besøge en arbejdsplads. Undervisningen kan blive mere varieret og anvendelsesorienteret, ligesom det kan koble teori og praksis. Men desværre lader nogle virksomheder være med at tage skoleklasser ind, fordi de er usikre på reglerne. Børne- og Undervisningsministeriet har derfor i samarbejde med blandt andre Beskæftigelsesministeriet udarbejdet en vejledning, der skal hjælpe samarbejdet på vej. I vejledningen er der samlet korte og enkle svar på de mest almindelige spørgsmål om virksomhedsbesøg om arbejdsmiljø, børneattester og forsikring. Den klarlægger for eksempel, at hvis en medarbejder varetager undervisningen af elever, er det stadig elevernes lærer, der har ansvaret for eleverne. Vejledningen findes på Danmarks Læringsportal, emu.dk Folkeskolereformen Undervisningsministeriet offentliggjorde kort før redaktionens slutning to rapporter om folkeskolereformen. Rapporterne viser bl.a., at reformen indtil videre ikke har haft en positiv betydning for elevernes faglige resultater og trivsel. Samtidig er det under halvdelen af skoler, der vurderer, at de har implementeret de centrale elementer fra reformen fuldt. Om Åben Skole-delen af reformen kan man læse, at der kun er ”enkelte tegn på, at Åben Skole-aktiviteter overordnet har betydning for elevernes faglige resultater”, men ”lidt flere tegn på, at Åben Skole-aktiviteter har betydning for elevernes trivsel. Der er samtidig enkelte tegn på, at det særligt er de fagligt svage elever og etniske minoriteter, som har særlig gavn af fagundervisning uden for skolen.”
Nye plusord og nyt paradigme AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F
Med regeringens og i særdeleshed statsministerens udmelding om at gøre sig til Børnenes statsminister, blev der indvarslet en ny tid og - i bedste fald - et nyt paradigme i hele social- og undervisningspolitikken. Fra i nogle år at være præget af New Public Management, med fokus på præcision, præstation, ressourcestyring, karakteroptimering og meget mere, arbejdes der nu målrettet på at flytte skeen over i den anden hånd. De senere års megen fokus på unges stress, mistrivsel og social usundhed har gjort indtryk på hele uddannelsesdanmark. Omend undervisningseksperter som bl.a. Lars Qvortrup har peget på, at problemstillingen med unges stress og mistrivsel er overvurderet, så har der samlet sig en markant, gennemgående og tværsektoriel enighed om, at vi nu skal stoppe op, tænke os bedre om og ikke bare haste videre i en ubønhørlig kamp for stigende hastighed og bedre kvantitative resultater. Stoppe op og sætte fokus på trivsel, samhørighed, empati og kvalitet frem for hurtighed, effektivisering og målbare resultater. Det skifte kan i sig selv blive bemærkelsesværdigt og skaber håb om, at netop ungdomsskolens kerneværdier og kerneopgaver hermed kommer endnu mere i fokus. Center for Ungdomsforskning har søsat et nyt projekt med fokus på ”Ny udsathed”. Her vil de bl.a. se nærmere på det ”præstationsfrie rum” som et alternativ til det
De senere års megen fokus på unges stress, mistrivsel og social usundhed har gjort indtryk på hele uddannelsesdanmark stadige krav til unge om at skulle præstere. Og en af forskerne, Anne Görlich, pegede på Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference på ungdomsskolerne som et sådant frirum, hvor de unge ikke nødvendigvis skal præstere, men også bare kan være samme med andre. Nok er faglighed et vigtigt kvalitetsparamenter i ungdomsskolernes fritidsundervisning, men det er fællesskaber også, som det fremgår af den lille publikation om ”Kvalitetstid”, som vi udgav op til konferencen. Hvis intentionerne og omkalfatringen lykkes og realiseres politisk, indvarsler de nye fine ord vitterligt et paradigmeskifte med fokus på almen dannelse, trivsel og kvalitative sammenhænge. Det fokus vil vi gerne være med til at fremme her i det nye år.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 1 Februar 2020 | 19
Camelot og Cosplay Camelot-ledelse med afsæt i erfaringer fra et barsk klima i Sibirien. Det var blot en af de ting, de 140 deltagere i Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference kunne høre om. Museumsdirektør Rane Willerslev (øverst) var manden bag, og derudover var der også oplæg og såkaldte ”Ung-talks” ved bl.a. Thomas Gyldal, Anne Vang og Stefan Hermann. Konferencen fandt sted i alternative, men inspirerende omgivelser hos Akademiet for utæmmet kreativitet i København, hvor unge færdes til dagligt. Ungdomsskoleeleverne var også til stede, idet deltagerne kunne lade sig underholde af såvel K-pop dans og urban rap som Cosplayere fra hovedstadsområdets ungdomsskoler (ovenfor tv), de kunne debattere med repræsentan-
ter fra UngDanmark og endelig var der mulighed for at nyde et ægte Sønderjysk kagebord kreeret af unge fra ungdomsskolerne i Tønder og Kolding (ovenfor th). Læs reportagen inde i bladet.