Ungdomsskolebladet nr. 2 2020

Ungdomsskolen

TEMA Friluftsliv

MARTS 2020

Hvem bliver Årets Ildsjæl 2020?

Nu er der åbent for indstillinger af kandidater Har du en kollega, ansat eller leder, som har ydet en ekstraordinær indsats i din ungdomsskole? Så er det nu, du har chancen for at nominere vedkommende til prisen Årets ildsjæl 2020?

Sidste års modtager Årets ildsjæl tildeles for en særlig indsats for den kommunale ungdomsskole. Sidste års prismodtager, Palle Lund Østrup, fik prisen for sin rolle i samarbejdet mellem folkeskolerne og UngiAarhus som koordinator med ansvar for at iværksætte og koordinere til tider håndholdte indsatser – fx omkring fremmøde, praktik og uddannelsesparathed i et bredt samarbejde mellem folkeskolen, ungdomsskolen, foreningslivet, lokalsamfundet og lokale virksomheder. Med andre ord ungdomsskolen som den aktive medspiller i kommunens ungestrategi og i lokalsamfundet.

Dermed levede han og indsatsen op til pris-regelsættets anvisninger om, at der i udvælgelsen lægges vægt på en bestemt, afgrænset indsats, gerne på et område, der rammer ind i aktuelle uddannelsespolitiske dagsordener – mere end at prisen ses som en ”fortjenstmedalje”.

Formalia Indstillinger skal indeholde navn, titel og ungdomsskole(r) på den/de indstillede person(er) sammen med en motiveret beskrivelse af indsatsen på max. en A4side. Indstillinger skal være Ungdomsskoleforeningen i hænde senest d. 13. marts 2020 - og mailes på shl@usf.dk, emnefelt: ”Årets Ildsjæl” Med prisen – som overrækkes ifm. Ungdomsskoleforeningens landsmøde d. 13. maj i Odense – følger et rejselegat på kr.

3500,-.

Årets Ildsjæl-prisen tildeles en (eller flere): • som har udført en særlig indsats for egen ungdomsskole eller skoleformen – gerne anderledes og innovativ?

• engageret(de) ungdomsskole-m/k?

• som brænder så meget for ungdomsskolen og unge, at de kunne blive ÅRETS ILDSJÆL 2020?

STUDIETUR I

EFTERÅRSFERIEN

Skal I på studietur i efterårsferien i år? Vi har samlet en masse gode tilbud på populære rejsemål for ungdomsskolegrupper.

Få et gratis, skræddersyet tilbud - ring 7022 8870.

Berlin med bus: fra 1.298,-

4 dage/3 nætter inkl. bus, indkvartering og morgenmad samt bussen til rådighed for 100 km pr. dag

Berlin

Budapest

Budapest med fly: fra 1.948,5 dage/4 nætter inkl. fly, indkvartering og morgenmad

Gdansk med fly: fra 2.148,-

5 dage/4 nætter inkl. fly, indkvartering og morgenmad

Krakow med fly: fra 2.268,-

5 dage/4 nætter inkl. fly, indkvartering og morgenmad

Fast kontaktperson fra start til slut Tryghed uden uventede overraskelser

Madrid fra 1.500,-

Gdansk

Dublin fra 2.000,-

Krakow

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Outdoor bør opprioriteres A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

I Silkeborg udnævnte vi os selv som Danmarks outdoor hovedstad for et par år siden, og siden er der politisk blevet truffet beslutning om flere spor til mountainbike, trailcenter, Søsportens hus mv.

Også på ungdomsskolen har vi udstyret i orden, om end der efterhånden er brug for nye investeringer hele vejen rundt. Vi har været (og er fortsat) udfordret af mange af de samme forhold, som flere artikler i nærværende blad gør opmærksom på. De unge nyder at være afsted, når de kommer, men det sælger ikke sig selv. Der er behov for nytænkning.

Vi har netop ansat en ny medarbejder med alle de påkrævede uddannelser og beviser, og som har til opgave at redefinere vores tilbud på området og udvikle kursusvirksomhed til elever i udskoling i åben skole regi. Endelig er vi i tæt dialog med skoleafdelingen og med vores fritidsog kulturafdeling, så vi får udnyttet de synergier, der er på tværs af de aktører, der er på området.

Man hører meget om stillesiddende børn og unge, som har travlt med deres iPads eller iPhones og ikke ænser den virke-

lighed, som findes uden for vinduerne.

Billedet er selvfølgelig karikeret, da mange stadig bevæger sig, hvad enten de dyrker sport eller bruger naturen aktivt.

Men som formanden for Friluftsrådet påpeger i Sagt Ligeud her i bladet, viser undersøgelser desværre, at børn og unge kommer mindre ud i naturen end tidligere.

En tendens, som sikkert allerede starter meget tidligt, men som kan forstærkes eller i al fald fortsætte, hvis ikke børn og unge tilbydes alternativer.

Her har ungdomsskolens fritidsundervisning en vigtig rolle at spille, ligesom idéen bag Åben Skole også var en god mulighed for at skabe en mere aktiv undervisning i et anderledes og måske udendørs læringsrum. Kombineres dette med den øgede interesse for klima og bæredygtighed, burde der være gode muligheder for at sammensætte nogle forløb, som både kan fascinere og interessere nutidens unge.

Natur, friluftsliv og klima er ikke lige højt prioriteret i alle ungdomsskoler, ligesom mulighederne er forskellige. Sådan skal det også være, da en stor styrke er vores forskellighed og evne til at imødekomme

lokale behov. Men vi vil alligevel tillade os at opfordre alle ungdomsskoler til at have et blik for området og enten tilbyde nogle spændende aktiviteter og events eller indtænke naturen, klimaet og sundhed generelt.

Derfor har Ungdomsskoleforeningen også øje for området, som måske har været underprioriteret. For det første er vi – hvilket Per Lindegaard Christensen også nævner i sit indlæg her i bladet – i dialog med andre organisationer på området så som LU, Ungdomsringen og Efterskoleforeningen om at skabe et netværk og evt. fælles initiativer på friluftsområdet.

For det andet arbejder vi på en ansøgning om et friluftsprojekt i samarbejde med Det Danske Spejderkorps, hvor det er idéen at kombinere elementer fra gaming, leg og outdoor-aktiviteter.

Hvor disse initiativer lander, kan vi af gode grunde ikke sige noget om endnu. Men vi håber, at vi dermed og med dette temanummer om friluftsliv kan være med til at sætte fokus og dermed animere til fornyet og øget interesse for naturen og friluftslivet.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Dragør Ungdomsskole

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 6. marts. Blad 3/20 udkommer i uge 14.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 1900 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 3

Ud i det fri Friluftsaktiviteter har været udbudt i ungdomsskolen i mange år. Men der er kommet fornyet fokus.

AF BJARNE MOURIDSEN

Lystfiskeri, På hesteryg, Fisketur med fiskekutter, Jagttegn, Klatring, Mountainbike, Skitur, Kano og Kajak. Listen over fag i ungdomsskolernes fritidsundervisning er lang, når det gælder friluftsliv og outdooraktiviteter. Nogle fag er traditionelle og har været med i ungdomsskolernes sæsonprogrammer år efter år. Andre er nye, og nogle imødekommer samtidig ungdommens interesse for miljø- og klimaproblematikken.

Med skolereformen blev en del friluftsaktiviteter også tilbudt folkeskolerne som valgfag under Åben Skole. Ture, hvor naturen bruges som et anderledes læringsrum, hvad enten vi taler om vandaktiviteter, udendørs sport eller ligefrem en Friluftsskole, som beskrevet i artiklen fra Dragør Ungdomsskole på de efterfølgende sider.

Limfjorden rundt om Morsø bruges flittigt til vandaktiviteter

Flere veje Ungdomsskolestatistikken har ikke særskilt fokus på friluftsliv. Kategorien hedder ”Sport og friluftsliv” og kan altså også dække over indendørs sport. Den seneste statistik fra skoleåret 2018/19 viser, at der var 3.082 hold med i alt 62.131 deltagere inden for sport og friluftsliv, hvilket svarer nogenlunde til niveauet året før.

Groft sagt kan man opdele ungdomsskolernes aktiviteter på friluftsområdet i tre kategorier: De egentlige friluftsfag, hvad enten vi taler om traditionel fritidsundervisning eller fx valgfag i Åben Skole.

Tiltag, hvor natur og udeliv indtænkes som elementer i andre fag.

Større events eller aktivitetstilbud som fx Fjordens Dag, som UngOdense har stået bag siden 1991 – en årlig aktivitetsdag på og omkring Odense Fjord, som involverer det lokale foreningsliv, uddannelsesinstitutioner mv (læs mere i artiklen på side 8-9).

Vandsatsning og søsportscenter En andet større tiltag, som kan nævnes, er Morsø Ungdomsskoles store satsning på vandaktiviteter, som ungdomsskoleinspektør John Landbo beskrev i sit indlæg i Ungdomsskolen i september sidste år.

Ungdomsskolen samarbejder med lokale foreninger og tilbyder en bred vifte af aktiviteter på vandet herunder en tredages sommercamp i skolernes sommerferie.

- Vi har nu både alle 6. og alle 7. klasser på vandet. Det gælder både folke- og friskoler.

De får alle en dag på vandet; gerne sammen med deres lærere, hvilket efterhånden får interessen for at benytte vores skønne Limfjord til at stige. Det har vi kunnet se på deltagelsen på vores ugehold og på vores sommercamp ved fjorden, som vi havde helt fyldt i den seneste sommerferie, fortæller John Landbo.

Som et led i satsningen er ungdomsskolen involveret i arbejdet på at skabe et egentligt søsportscenter i Nykøbing.

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

- Vi arbejder stadig på at blive en central aktør i det nye søsportcenter – og gerne med natur- , frilufts- og søsportsaktiviteter som en del af læseplanen for skolerne i Morsø Kommune. Der fundraises på livet løs, og Morsø Kommune har afsat et mindre millionbeløb til støtte for projektet., fortæller John Landbo.

Forebygger Foruden det elementære, at en god fritidsaktivitet udendørs giver fælles oplevelser, kan der også være gode pædagogiske og sundhedsmæssige grunden til at prioritere området. Forskellige forskningsrapporter har således peget på det gavnlige i, at børn og unge færdes i naturen, hvilket også gælder i forhold til sårbare unge og fx børn og unge med ADHD. En forskningsoversigt fra Center for Børn og Natur, offentliggjort sidste år, har fx undersøgt 0-6-åriges tid i naturen og konkluderede bl.a.:

Naturen er trivselsfremmende.

Foto: Skibhusgården, UngOdense

• •

•

•

•

Grønne områder er restituerende og urodæmpende for børn.

“Kvalitetsnatur” kan understøtte udvikling af opmærksomhed og modvirke forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser Megen tid i natur giver stærkere, sundere og oftere normalvægtige børn med sænket risiko for type 2-diabetes.

Udfordrende terræn (eks. glatte sten) inspirerer til at afprøve kroppens muligheder, fremme motorisk udvikling og fællesskaber.

Naturen er fantasi- og trivselsfremmende, da tilgængelige genstande i grønne omgivelser bryder med

strukturen i dagligdagen og får børn til at lege på kryds og tværs af bedstevenner, køn og alder.

Konklusionerne kan selvfølgelig ikke direkte oversættes til ungdomsskoleaktiviteter i

det fri, men tilsvarende viser flere undersøgelser, at natur- og udeundervisning kan styrke børn og unges udvikling i forhold til læring, sundhed og trivsel. Så der er mange gode grunde til at komme i gang.

Skræddersyede skolerejser • Tog, bus eller fly Rejseforslag: | 4 dg/3 nt.

765

Amsterdam | Bus | 6 dg/3 nt.

Paris | Tog

Hamborg | Tog

| 5 dg/4 nt.

| 4 dg/3 nt.

725

1.125

Bruxelles | Bus | 6 dg/3 nt.

1.575

Rom | Fly

Berlin | Tog

| 5 dg/4 nt.

| 5 dg/4 nt.

1.225

1.598

München | Bus | 6 dg/3 nt.

1.395

London | Fly

1.615 1.289

Prag | Tog

| 5 dg/4 nt.

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller tog/fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. morgenmad. Togprisen er baseret på fritransport med DSB til enten Padborg eller Rødby. Mere info - se www.benns.dk/studietur.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 5

Dragør-modellen får de unge udenfor Dragør-modellen hjælper folkeskoler og foreninger til endnu mere friluftsliv. Nøglen findes i stærke samarbejder og hele tiden at udfordre rammerne for, hvad ungdomsskolens rolle er

AF UNDERVISER OG JOU R NA L I ST C A MI L L A L Æ R K ESEN , DR AG Ø R UN G DO M S S KO L E

Havsvømning, vinterbadning, mountainbike, klatring, havkajak, orienteringsløb og SUP-surf. I Dragør er friluftsliv en fast del af læseplanen. Ungdomsskoleleder Christoffer Søe har i mere end 20 år inspireret kommunen til mere friluftsliv blandt børn og unge, og i dag hjælper Dragør Ungdomsskole folkeskoler, institutioner og foreninger med at skabe mere natur- og friluftsliv.

Den store succes bliver ofte refereret til som Dragør-modellen, og hemmeligheden er stærke fællesskaber.

Friluftsskolen Hvert år kommer alle elever fra 0.-9. klasse ud for at få sved på panden i naturen gennem Friluftsskolen. De yngste lærer, hvad der kribler i skovbunden, svømmer i skovsøen, og hvad der kan fiskes i Øresund.

Når de bliver ældre lærer de blandt andet at finde vej med kort og kompas, at klatre og rappelle og at sejle havkajak. Undervisningen tager udgangspunkt i faglige mål fra blandt andet idræt.

Da Christoffer Søe selv var friluftsvejleder for skolerne, udfordrede han skolelederne på at inddrage mere friluftsliv i skoletiden.

Der var ventelister på friluftsforløbene hvert år, og både lærere og elever var glade for dem. Men det var altid de samme lærere, der bookede forløbene og dermed kun deres elever, der fik fornøjelsen af det.

- For mig var det vigtigt at sikre, at alle elever kom ud i naturen. Derfor blev Friluftsskolen en integreret del af læseplanen, fortæller Christoffer Søe.

Eleverne i folkeskolerne kommer ud og ser, hvad der kribler i skovbunden og flyver rundt mellem træerne Friluftsskolen vandt for alvor indpas på de lokale skoler, da den nye skolereform trådte i kraft i 2014. Eleverne kommer i gennemsnit ud med Friluftsskolen 2½ gange hvert år, hvor flexdagene gør det muligt for Friluftsskolen at overtage undervisningen i hele dage ad gangen. Ungdomsskolen står for al planlægning og undervisning og har både en natur- og en friluftsvejleder ansat, der underviser på skoleklassernes faste friluftsskema.

- Skolerne er så glade for vores samarbejde, at de nu ønsker, at vi også skal stå for Naturfagsprøven og for trivselsforløb, fortæller Christoffer Søe.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Faciliteter Fra de tre lokale skoler i Dragør er der cykelafstand til hav, skov, sø og strand.

Derudover forvalter ungdomsskolen Kongelundsfortet i samarbejde med Dragør Kommune. Fortet danner rammer for classbuilding, overnatninger i shelter, sejlads i voldgraven og klatring i radartårnet og bruges både i Friluftsskolen og af lærere og pædagoger til udflugter og udeskole.

På Kongelundsfortet står den ene af de to grejbanker, som Dragør Ungdomsskole står for driften og vedligeholdelsen af.

Den grønne grejbank på Kongelundsfortet ligger tæt op ad Kongelundsskoven

og rummer blandt andet mountainbikes, trækvogne, mikroskoper og bestemmeduge. Den blå grejbank ligger ved havnen og indeholder blandt andet kajakker, SUPboards, redningsveste, våddragter, fiskenet og vandkikkerter.

Grejbankerne er støttet af Friluftsrådet, og i Dragør er grejbankerne delvist finansierede af kommunen, der årligt afsætter 200.000 kroner til fornyelse og vedligeholdelse af udstyr. Grejbankerne gør det nemt for lærere og pædagoger at tage ud i naturen på egen hånd.

Stærke samarbejder Ungdomsskolen samarbejder også med lokale foreninger, hvor friluftslivet kombineres med faglige mål fra for eksempel historie og idræt.

I samarbejde med Museum Amager og Dragør Lokalarkiv har ungdomsskolen udviklet et historieløb, hvor 7.-9. klasse hvert efterår lærer nye sider af kommunens områder og lokalhistorie at kende. Fra år til

år veksler skolerne mellem tre forskellige historiske scenarier, så eleverne oplever noget nyt hver år.

Det ene år er de soldater på Kongelundsfortet under Den Kolde Krig og kæmper sig gennem kasematterne iført gasmasker.

Det næste år gemmer de sig under store presenninger i den gamle fiskekutter, der sejlede jøder til Sverige under 2. verdenskrig, mens uniformsklædte ungdomsskolelærere og frivillige patruljerer på havnen. Året efter er de med til at slukke branden i St. Magleby i 1821 med en brandkæde, hvor vandspande går fra hånd til hånd fra gadekæret.

Hvert år i januar samarbejder Dragør Ungdomsskole med Polarskolen, hvor tidligere polarfarer Gregers Gjersøe underviser 7. klasserne om Grønland og Færøerne gennem en fiktiv ekspedition til Nordpolen, der finder sted på Kongelundsfortet. Eleverne skal gå på ski, løse førstehjælpsopgaver og klare sig gennem dårlig sigtbarhed i fællesskab.

MA

Naturskole for alle Nu hvor Christoffer Søe har sikret, at alle Dragørs børn og unge bliver introduceret for friluftsliv gennem hele deres skoletid, drømmer han om at kunne tilbyde resten af kommunens borgere det samme. Derfor har han taget initiativ til Dragør Naturskole, som skal formidle byens mange muligheder for friluftsaktiviteter og på sigt tilbyde samme muligheder, som skolerne får, til resten af byens borgere.

- Vi byder hele tiden ind, der hvor vi kan se, at vi kan gøre gavn, og vi udfordrer hele tiden, hvad ungdomsskolernes opgave er. Det er sådan vi udvikler os, fortæller Christoffer Søe.

I første omgang har han inviteret de unges familier med på fisketure på Øresund, sælsafari på Saltholm og overnatningsture på Kongelundsfortet for at teste interessen og skabe nye relationer og samarbejder på tværs af kommunen. Mange forældre har allerede meldt sig under fanerne – de bakker op om Dragør Naturskole – for alle.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 7

Ind i ungdomsskolen og ud i naturen Naturen har værdi i sig selv, men også som træningsbane for unge i forhold til fx sundhed, selvværd og sociale kompetencer.

Derfor bør alle ungdomsskoler satse på friluftsaktiviteter, men det kræver prioritering og målrettet samarbejde på landsplan AF TI DLIGERE UNGDO MSSKO L EL ED ER PER L I ND EG A A R D CH R IST E N S E N

Da jeg i 1962 deltog i min første spejdertur, var jeg straks solgt til friluftslivet. Ad omveje førte det til, at jeg midt i 80’erne startede som friluftslærer på den daværende Korsløkke Ungdomsskole. Det var et godt tidspunkt, hvor vildmarksliv blev et stort fag med appel til mange unge. For mig blev det en flyvende start, som førte til et fantastisk liv som ungdomsskoleleder.

Gennem årene har jeg forsøgt at holde fast i samarbejdet med friluftsfolk i landets ungdomsskoler og kan konstatere, at det står godt til de fleste steder. Men at der også er et kæmpe potentiale, som bør virkeliggøres.

Ny grøn bølge Vi befinder os i en voksende grøn bølge med større fokus på klima, biodiversitet, nye værdier og opbrud i forhold til forbrugersamfund og væksttænkning. De unge går foran i klimakampen – i hvert fald nogle af dem.

Mange er blevet vakt, og der er et sandt boom i udeaktiviteter som byøkologi, Nak og æd, MTB, shelterture, undervandsjagt, bonderøven, Ø-hop… you name it.

De voksne danskere er mere aktive i naturen end nogensinde før, og spejderbevægelsen melder om stigende medlemstal.

Action og fordybelse?

Enkelte ungdomsskoler surfer flot på den grønne bølge, men for de fleste er det en krævende øvelse, og det er ofte svært at finde tilstrækkeligt med elever til friluftsholdene. Måske fordi mange er fanget i en præstationskultur i skolen og bruger alt for megen tid på computerspil og sociale me-

dier. Men det er her, vi skal fange de unge, der er parat til at prøve noget andet.

Generelt er der flest unge i de ungdomsskoler, der laver aktiviteter for folkeskolerne i skoletiden. Der er stor variation i hvilke friluftsaktiviteter, der har succes i de forskellige ungdomsskoler. Det er dog en tendens til, at det er de hårde og actionprægede aktiviteter, der hitter mest, fx MTB, klatring og snowboard.

Måske ville det hjælpe at knytte an til gaming-kulturen og anskaffe laserguns mm. til at føre aktiviteten ud i naturen, som de har gjort det i Dragør Ungdomsskole? Mon ikke også tiden er ved at være moden til fordybelse i naturen?

Sælg varen Tilsyneladende handler det i høj grad om, hvilke friluftsmedarbejdere, der er i den enkelte ungdomsskole, og hvad de har af ungerelationer og kontakter i deres netværk. Men det betyder også meget, hvordan vi sælger friluftstilbudene til eleverne. Her vil det være givet godt ud at tage de mest autentiske friluftsmedarbejdere med på klasserundgang, når I er ude for at sælge den almene ungdomsskole og klubtilbuddene.

Friluftsliv og outdoor rummer så store kvaliteter og perspektiver, at alle ungdomsskoler bør give det en helt særlig opmærksomhed.

Friluftslivets egenværdi Friluftslivet styrker elevernes selvværd og identitet gennem naturoplevelser og udfordringer, som tackles i et socialt fællesskab.

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Mange af vores tidligere friluftselever fortsætter med at være aktive i naturen og har fået sig en livslang interesse. Når friluftslæreren møder en af sine gamle elever, får han/hun ofte at vide, at naturaktiviteterne har haft afgørende betydning for elevens gang gennem livet.

Friluftsliv har derfor sin egenværdi, og undervisningen behøver ikke have andre formål eller begrundelser end, at eleven får naturoplevelser og lærer at mestre dele af friluftslivet. Naturoplevelserne er centrale, og der er selvfølgelig styr på sikkerhed, miljøhensyn og det sociale samvær.

Friluftslivet som metode Men outdoor og friluftsliv kan også bruges som et effektivt pædagogisk værktøj.

Friluftsliv er som skabt til at arbejde med dannelse. Odense Kommunes Børn- og Ungeudvalg har vedtaget en dannelses-

strategi med fokus på udvikling af fire karakteregenskaber: Medmenneskelighed, mod, nysgerrighed og vedholdenhed. Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre ramme om dette end et friluftsforløb.

I Odense har vi bl.a. lavet valgfag i Outdoor sammen med fire folkeskoler for 100 elever i 7.-9. klasse, men det er nu under udfasning pga. begrænsningerne i valgfagssamarbejdet til fordel for praktisk/musiske fag.

Svaret kunne være at lave andre samarbejder med skolerne og evt. udvikle friluftselementer til praktisk/musiske valgfag (fx grøn sløjd og vild mad).

Magi på bålet Naturen er en suveræn træningsbane til overvindelse af den unges udfordringer samt opbygning af åbenhed og robusthed.

Det gælder også unge med diagnoser som fx ADHD og autisme. Bl.a. udlåner vores grejbank på Skibhusgården udstyr til en specialklasse, hvor lærerne fortæller, at en af eleverne hver dag medbringer den samme madpakke, med helt samme indhold, pakket præcist som dagen før.

Ellers rører han den ikke. Men når klassen har tilberedt et måltid mad på bål, måske endda med fisk de selv har fanget, så kan han spise det hele.

Det viser friluftslivets magi – og at det også har appel til nogle af de målgrupper, vi sommetider glemmer.

Sundheden Friluftsaktiviteter kan være en fantastisk ramme om motion, sundhed og fordybelse.

Alene det at være i naturen er sundt for sjæl og legeme, og det er livsbekræftende at bevæge sig i det fri.

Naturen bruges derfor i stigende grad som arena for sundhedsaktiviteter. Det gælder både det fysiske fx crossfit som det mere mentale og afstressende, hvor der for øjeblikket gøres mange forsøg med mindfulness og naturaktiviteter for syge, arbejdsløse, overvægtige mm. Her er et stort potentiale for ungdomsskolerne som modstykke til stress og præstationskultur.

På friluftsturen er der brug for andre intelligenser end i klasseværelset, og der er basis for nye mestringsoplevelser. Det gælder også ”kluntede” elever og unge, som har svært ved det boglige.

Medicin mod mobning Naturen giver suveræne muligheder for at udvikle de unges sociale kompetencer og arbejde med inklusion, teambuilding og classbuilding.

Mange ungdomsskoler har specialiseret sig i dette og laver trivselsfremmende aktiviteter for folkeskolen, fx når klasser ikke fungerer eller skal lægges sammen, men endnu bedre når det er bredt forebyggende. Friluftslivet er god medicin mod mobning og ensomhed.

Jeg tror det er et område, som kan udvikles yderligere ved at inddrage ungdomsskolernes erfaringer fra MILIFE. Verdensmål Outdooraktiviteter kan understøtte undervisning i naturforståelse og bæredygtighed. På turene kommer vi tæt på naturen, mærker klimaet på egen krop, og oplever betydningen af, at man rydder op efter sig.

Gode oplevelser i naturen styrker interessen for at forstå den og passe på den.

For 30 år siden kunne vi i Odense få de unge med til rene miljøaktiviteter som træplantning, salg af kompostorme foran rådhuset og vandmiljøundersøgelser på kanoture, men det ebbede ud og er først kommet igen de sidste år, hvor der trækkes elever til rene miljøhold. Sidste år blev der således arrangeret Festival for Fremtiden om FN’s Verdensmål sammen med bl.a.

Odense Fælleselevråd. Ungdomsskolerne har vel også opdaget Greta Thunberg og FN’s Verdensmål?

Fjordens Dag I 1991 tog ungdomsskolen initiativ til Fjordens Dag ved Odense Fjord, der dengang var i en meget dårlig miljøtilstand. Det blev en succes, som vi har stået i spidsen for hvert år siden med 150 aktører og 2030.000 deltagere.

Generelt bør ungdomsskolerne involvere sig mere i naturevents – og sammen med foreningslivet og andre lokke borgerne ud til naturoplevelser og aktiviteter i det fri.

Det er kun få steder, der holdes Fjordens Dag, men samme dato afvikles der Naturens Dag i hele landet. Det er den anden søndag i september og et oplagt sted at være med for ungdomsskolerne.

Faciliteter og kompetencer Enkelt friluftsliv er mindst lige så værdifuldt som det udstyrstunge, men uanset er der brug for en del grej, hvis det skal være trygt, sikkert og attraktivt for en større målgruppe.

I 1995 var vi blandt initiativtagerne til de første grejbanker i Danmark og fik den ene placeret på vores heltidsundervisning, Skibhusskolen. Det var dengang en perfekt placering, med skoletrætte elever og hånd-

MA

værkeruddannede lærere, for hvem det var en fin opgave at administrere udlåne og vedligeholde udstyret.

I årenes løb er der indkøbt alskens godt friluftsudstyr: kanoer, kajakker, SUP-boards, mountainbikes, naturkasser mm., som udlånes til skoler og foreninger, ligesom vi selv bruger det meget i ungdomsskole og klubber.

Natur- og Friluftscenter I dag er Skibhusskolen lukket, men på matriklen er UngOdense godt på vej med at opbygge Natur- og Friluftscentret Skibhusgården. Ved at knytte an til Fjordens Dag-samarbejdet lykkedes det nemlig at opnå løntilskud til en lokal naturvejleder ved Odense Fjord fra 2005 til 2020, hvor Friluftsrådet har nedlagt løntilskudsordningen pga. ny Tipslov.

Centret består derfor af grejbank og naturvejledning med tilhørende kursusvirksomhed, stigende antal friluftsfaciliteter, administration af Fjordens Dag og naturskolen på Vigelsø, samt Haver til Maver-skolehaver, hvor vi kan fange eleverne tidligt (12 klasser på 4.-6. klassetrin).

Andre ungdomsskoler har opbygget fine friluftsfaciliteter – og ungdomsskoler kan have stor glæde af at lægge aktiviteter hos hinanden.

Behov for koordinering Hvis ungdomsskolerne på landsplan skal have succes med outdoor og friluftsaktiviteter kræver det høj prioritet i de enkelte ungdomsskoler og et målrettet samarbejde på landsplan, som er langt bredere end styregruppen for grejbankerne alene kan bære.

Der må hurtigt opbygges en stærk koordinering på tværs af organisationerne.

Udover Ungdomsringen og Efterskoleforeningen har LU, LVU, BUPL og Ungdomsskoleforeningen stillet sig positivt til at indgå i et tættere samarbejde om dette.

Måske er det allerede på vej.

Der er også brug for fortsat kompetenceudvikling. Mange af grejbankerne har egne dygtige instruktører, men jeg tror der er behov for inspiration og kompetencer på en række nye områder.

Per Lindegaard Christensen har været leder af først Korsløkke Ungdomsskole og siden i UngOdense og har gennem årene fx koordineret Fjordens Dag. Han har desuden været Ungdomsskoleforeningens repræsentant i styregrupperne for Grejbankerne i Danmark.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 9

Mulighederne gentænkes hvert år

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Friluftsliv i Guldborgsund Ungdomsskole er spændt ud mellem klassiske ungdomsskolefag og nyt fokus på miljø og bæredygtighed

A F U NG D OMSSKOLELEDE R JO HA NNES A L BA N O G A F D EL I N G S L E DE R S Ø R E N AN DE R S E N , G UL DB O RG S UN D UN G DO M S S KO L E

Guldborgsund kommune ligger naturskønt omgivet af vand og skov, så det er oplagt, at vi i vores ungdomsskole har fokus på friluftsliv. I den forbindelse blev én af vores medarbejdere uddannet friluftsvejleder for nogen år siden, så vi stod godt rustet til det forventede store indryk af elever, der ligesom vi syntes, at udeliv var og er helt fantastisk.

Succesen var til at overse. Den klassiske fritidsundervisning tog så at sige vand ind og interessen for vores oprettede friluftshold i hverdagene og turene i weekenderne var nærmest ikke eksisterende.

Vild med vand som valgfag Paradoksalt nok blev det samarbejdet omkring valgfag med folkeskolerne og foreningslivet, der gjorde, at vi ikke led skibbrud.

I vores valgfagstilbud oprettede vi først en bevægelseslinje, derefter en sportslinje og nu på andet år har vi med god succes oprettet et friluftshold, vi kalder for Vild med vand. Det inkluderer følgende aktiviteter; kajak, kajakpolo, kano, sejlads og SUP-board.

Vi er umådelig stolte af dette hold, både på grund af samarbejdet med de lokale foreninger og skoler, men også fordi vi kan se, hvordan eleverne på holdet udvikler sig i fællesskab og bliver trygge i og glade ved at befinde sig i naturen.

Bæredygtighed I Guldborgsund Ungdomsskole har vi siden august 2019 haft to store fokusområder, nemlig en pædagogisk rød tråd på tværs af alle afdelinger samt bæredygtighed.

Det sidste har vi prioriteret, fordi vi har den

holdning, at vi som ungdomsskole skal gå forrest i ønsket om en bæredygtig fremtid.

Det har resulteret i to spor; de lavthængende frugter, som vi kalder det, og de mere langsigtede mål.

De lavthængende frugter dækker over tiltag som fairtrade kaffe til administration og medarbejdere, indkøb af primært danske/økologiske råvarer, brug af miljørigtigt brændstof i vores knallertundervisning og motocrosstilbud, ingen farveprint når dette er muligt, indkøb af foreløbigt to el-knallerter til knallertundervisningen samt et fuldt stop for indkøb af plasticposer i alle afdelinger af ungdomsskolen.

De langsigtede mål fokuserer på elevaktiviteter. Her har vi indtil videre planlagt en rejse til New York og en udveksling med en ungdomsklub i Rostock. New York er ikke bare en klassisk ungdomsskolerejse i uge 42. Her er der også indlagt 8 undervisningsgange inden afgang, hvor undervisningen vil tage udgangspunkt i bæredygtig udvikling og FN´s 17 verdensmål. Den tilegnede viden bringer eleverne med sig til New York, hvor de skal udveksle tanker og idéer med elever fra en amerikansk skole.

Der er udbudt 16 pladser, og efter to dage var holdet fyldt op.

De klassiske ungdomsskolefag I Guldborgsund Ungdomsskole er det stadig muligt at vælge de klassiske ungdomsskolefag som traktorkørekort, jagttegn og svæveflyvning. Men er det nok for de unge her i starten af endnu et nyt årti?

Svaret er et både og. I indeværende skoleår har vi udbudt og oprettet Jagttegn og Traktorkørekort som fritidsundervisningshold, med henholdsvis 11 og 8 elever. Vi oplever,

MA

at de unge som melder sig på holdet, har en forudgående interesse i denne erhvervelse af færdigheder, som de på sigt kan bruge i deres uddannelse og forventninger til et kommende job. Eleverne kommer altså typisk fra en baggrund og opvækst, hvor landbrug, landbrugsmaskiner og jagt er en naturlig del af deres dagligdag, og formegentlig også vil være det fremadrettet.

Undervisningen i begge disse hold beror jo på et pensum og en prøve, så det er selvfølgelig begrænset, hvorledes man kan gentænke og indtænke bæredygtighed og grøn omstilling i dette regi, men holdene indgår som Guldborgsund Ungdomsskoles øvrige aktiviteter i vores målsætning omkring bæredygtighed.

Tilbuddet om at nyde stilheden i et svævefly har været en del af Guldborgsund Ungdomsskole fritidstilbudspakke igennem nogle år, og her er tilslutningen stabil, dog uden at være prangende.

Udfordret på de klassiske dyder Er friluftsliv en del af Guldborgsund Ungdomsskole? Ja, det er det. Sælger det som varmt brød og vælter eleverne ind til tilbuddene? Nej, det gør de desværre ikke trods en ihærdig indsats, men vi bliver ved at udbyde aktiviteter i naturen og prøver at gentænke mulighederne hvert år.

Overordnet kan vi sige, at vi som ungdomsskole er udfordret på vores klassiske dyder, såsom fritidsundervisningen, men vi oplever en stigende interesse i vores samarbejde med eksterne aktører, hvor vi sammen kan skabe meningsfulde aktiviteter og fællesskaber til gavn for de unge.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 11

Ungdommens naturvejleder takker af Lars Borch startede den 1. marts 1996 som naturvejleder for unge i et samarbejde mellem LU, Ungdomsringen og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler. Nu takker han af og går på pension. Vi tegner et portræt AF BJARNE MOURIDSEN

Lars Borch startede som ”ungdommens naturvejleder” den 1. marts 1996 i et samarbejde mellem LU, Ungdomsringen og Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler og med støtte fra Friluftsrådet.

Kontorpladsen var i begyndelsen hos det daværende US-center og dermed nuværende Ungdomsskoleforeningen i Odense.

Nu er du stoppet som naturvejleder i Ungdomsringen og Efterskoleforeningen og går på pension. Er det så slut med naturoplevelser?

Nej bestemt ikke. Der vil fortsat være fokus på havkajak, ture ud i naturen og gerne med overnatning, blomsterjagt på spændende lokaliteter og meget, meget mere. Nu har jeg jo endnu bedre tid.

Hvordan bruger du selv naturen i din fritid?

På mange måder, men jeg er meget aktiv med havkajak og lidt med kano. Fremover vil der nok være mere fokus på ture i naturen og mindre på undervisning. Derudover går jeg mange ture både hjemme i Gl. Rye, hvor jeg bor, og i Sydthy, hvor jeg har sommerhus. Turene har ofte også et formål udover at gå. Det kan være svampeture, snapseurt sanketure, botanikture mv. Hvis muligheden er der, så kommer langrend også på programmet.

Viden, kompetencer og trivsel Hvorfor er det vigtigt, at børn og unge dyrker friluftsaktiviteter?

Som jeg ser det, giver et aktivt friluftsliv ude en række positive effekter for børn og unge. Det giver frisk luft, motion, færdigheder ud i friluftsliv, gode vaner for resten af livet, viden om natur og interesse for og kærlighed til natur. Derudover giver det at

dyrke friluftsliv med andre børn og unge masser af sociale kompetencer og trivsel i det neutrale rum, som naturen er.

Da du startede, kom du fra en stilling på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole. Hvordan var det pludselig at blive landsdækkende?

Det var spændende og udfordrende, både fordi jeg skulle lære om og forholde mig til tre landsdækkende organisationer i stedet for en skole. Heldigvis havde jeg en god ballast med fra efterskolen med masser af gode erfaringer med friluftsliv og unge mennesker. Men det tog da tid at få opbygget den organisation, der er i dag med udvikling og kurser for lærere, pædagoger og andre medarbejdere.

Grejbankerne Et af dine fokusområder har fra starten væres grejbankerne. Hvordan er det gået med dem, og hvad er status nu?

Grejbankerne kører fint, og der er i dag ca. 30 grejbankerne over hele landet. I starten var jeg tovholder for grejbankerne i Danmark, men for ca. 12 år siden overtog Friluftsrådet tovholderfunktionen. Nu fungerer grejbankerne som en selvstændig organisation med egen styregruppe. Noget tyder dog på, at tovholderfunktionen er på vej væk fra Friluftsrådet nu, men den er ikke landet endnu.

Mere udbredt Meget er ændret gennem 24 år. Hvad er de væsentligste ændringer, når vi taler om natur og friluftsliv generelt?

Først fremmest oplever jeg, at friluftsliv er blevet meget mere almindeligt bredt

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

i samfundet, og at man i dag har mange navne: friluftsliv, outdoor, udeliv, adventure, der sådan lidt diffust dækker området.

Jeg oplever også, at området bliver presset på tiden forstået sådan, at der i skole- og klubverdenen er mindre tid til at komme ud og lave friluftslivsaktiviteter.

Endelig bør også nævnes de nye sejladsregler, der kom i 2012 efter Præstø-ulykken i 2011. Det satte i en periode stort set al sejlads med børn og unge i skole, klub og andre institutioner i stå.

Hvilken betydning har det øgede fokus på miljø, klima og verdensmål for naturvejledningsområdet?

Der er ingen tvivl om, at det allerede nu og ikke mindst fremover kommer til at fylde mere og mere. Sidste års årskonference for naturvejlederne havde netop verdensmålene som tema. Miljø og klima har altid været en del af naturvejlederarbejdet, men nu er verdensmålene kommet mere på banen. Øget fokus?

Er ungdomsskolerne gode nok til at bruge naturen som pædagogisk værktøj?

Det er svært at svare generelt på, og jeg tror, at det er meget forskelligt fra ungdomsskole til ungdomsskole, hvor meget man prioriterer, og hvor gode man er til det. Skal jeg være lidt kritisk, så synes jeg ikke, at Ungdomsskoleforeningen har været gode nok til at understøtte dette område.

Hvilket mål synes du fx ungdomsskolerne skal sætte sig på friluftsområdet?

Det er jo svært at sætte faste mål for dette område, da der kan være meget forskel-

lige vilkår rundt om i landet. Men skal jeg alligevel prøve, så synes jeg, at man skulle arbejde for, at alle børn og unge i landet bliver præsenteret for det friluftsliv og de naturoplevelser, der er oplagte ud fra geografi, traditioner og muligheder i den enkelte kommune.

Uddannelser for kano og kajak Hvad synes du, er det vigtigste resultat, du har opnået?

At vi har fået opbygget uddannelser via Havkajak- og Kanosamrådet, så der er et uddannelsessystem for både kano og havkajak, som ovenikøbet også er tænkt til at kunne bruges i den pædagogiske verden.

Før 2003 var det ingenting!

Dernæst også arbejdet med at påvirke og ændre sejladsreglerne, der kom i 2012.

Hele arbejdet med at være i dialog med Søfartsstyrelsen og med at informere om reglerne, og hvordan de skulle udmøntes.

Siden de første regler har vi også været i dialog med Søfartsstyrelsen om ændringer og uhensigtsmæssigheder. Jeg tror, at det har været med til at holde sejlads for og med børn og unge i gang i Danmark.

Hjemmeside og administration i et system...

• Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !

Nu på 42 ungdomsskoler...

Book uforpligtende møde på apricore.com

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 13

Giv glæden ved friluftslivet videre Friluftsrådet arbejder for, at alle børn og unge får oplevelser med natur og friluftsliv. Det er en del af paraplyorganisationens DNA at give glæden ved friluftsliv og de gode oplevelser i naturen videre til de kommende generationer og samtidig styrke børn og unges læring og udvikling gennem friluftsaktiviteter. Ungdomsskoler og -klubber har et kæmpe potentiale for at nå ud til alle unge AF FO R M AN D FO R FR ILUFTS R ÅDE T N IE LS - CH R IST IAN L EVIN H AN S E N

Jeg elsker friluftslivet! Det kan bare noget helt særligt at være ude i den højloftede natur året rundt. Det giver så meget glæde til folk at hoppe i de kolde bølger som vinterbader, at klare en høj, mudret stigning på sin mountainbike, at finde lækre bær i skoven eller at tænde sit eget bål og varme sig ved det.

I Friluftsrådet arbejder vi for, at alle børn og unge skal have gode oplevelser med friluftsliv og lære om natur og miljø. Det gør vi, fordi vi gerne vil dele vores begejstring for friluftslivet og fordi vi synes det er vigtigt, at børn og unge har et forhold til naturen. Naturen giver sjove og unikke muligheder for at opleve, sanse, føle, lege og lære og kan skabe udfordrende oplevelser i stærke fællesskaber, der er svære at få andre steder.

Godt for sundhed og udvikling Begejstringen understøttes af forskning, der viser, at det også har positive effekter for børns sundhed og udvikling at skifte klasseværelset eller dagtilbuddets lokaler og den traditionelle legeplads ud med det grønne til fx skoven, parken eller kysten.

Børn får bl.a. bedre koncentrationsevne og den motoriske udvikling bliver også bedre.

Vi har samtidig stærkt brug for børn og unge, der kender til naturen og bruger den, holder af den og passer på den. Verden står midt i store kriser om klimaet og

biodiversiteten, som vi og de kommende generationer skal finde løsninger på. Men det kræver, at de kommende generationer er rustet med grundlæggende viden, en dybere forståelse og et positivt forhold til naturen.

Friluftsliv er derfor meget mere end at komme ud i naturen og bruge den: For Friluftsrådet går friluftsliv, natur og miljøbevidsthed hånd i hånd.

Børn og unge kommer mindre ud Desværre viser flere undersøgelser, at børn kommer mindre ud i naturen end tidligere.

Hvert tredje barn i alderen 2-15 år er kun ude i naturen én gang om ugen eller sjældnere. 71 % af forældrene ønsker, at deres børn kommer mere ud i naturen. Det viser Friluftsrådets undersøgelse af børns brug af naturen fra 2018. Andre undersøgelser peger på et markant fald gennem tre generationer i den tid, børn bruger i naturen.

Vi ser, at børn og unge er engageret i klimaudfordringer og bliver understøttet pædagogisk i at forstå og selv kunne bidrage til dens tekniske løsninger i fremtiden, men deres grundlæggende forståelse og basale tilknytning til naturen er under pres.

Mere undervisning i det fri Netop nu er regeringen i gang med at udarbejde en natur- og biodiversitetspakke, der skal give biodiversiteten bedre vilkår i

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Danmark. Friluftsrådet har afleveret indspil til regeringen, og her spiller børn og unges forhold til naturen også en vigtig rolle – for vi skal have børnene tilbage i naturen.

Folkeskolerne har i dag fokus på naturvidenskabelig dannelse og en orientering mod STEM. Det er nødvendigt, men Friluftsrådet ser gerne, at det suppleres med et bredere fokus på naturdannelse og naturforståelse – altså hvor den kognitive og sanselige læring i og om naturen forankres og skrives ind i de nationale mål for alle fag – væk fra bøgerne og klasselokalerne.

Netop derfor skal skoleelevers læring i naturen styrkes fx med en halv dags undervisning i det fri hver 14. dag. Det kræver, at de praktiske barrierer, som manglende transportmuligheder og skemalægning, nedbrydes og at lærerne kvalificeres via lærer- og efteruddannelse.

Klubber og SFO Samtidig bør man gøre friluftsliv obligatorisk i undervisningen, herunder også i idræt, på alle klassetrin og ikke først fra 6. klasse. Den reelle mulighed for valgfag i natur eller friluftsliv skal genetableres, så børn igen kan tilvælge friluftsliv.

Også i SFO- og klubtilbud, hvor en stor gruppe børn kommer - også dem, der ikke deltager i det frivillige foreningsliv, er der et stort uudnyttet potentiale for at nå ud til flere unge og styrke børns tilknytning til

naturen. Her er der sammenhængende tid, store frihedsgrader og gode muligheder for at samarbejde med foreningslivet. Mange steder er der allerede gode friluftstilbud og dygtige friluftsorienterede undervisere, men vi tror, at indsatsen kan styrkes, hvis natur og friluftsliv skrives ind i de lovgivningsmæssige formål og krav vedrørende SFO- og klubtilbud.

Grejbanker får børn og unge ud i naturen Friluftsrådet har igennem årene støttet mange gode projekter med udlodningsmidler på ungdomsskoler, der understøtter frilufts- og outdoortilbud: Shelterlandsby, udstyrsdepot, snorkeldragter, mobilsauna og grejbanker i hele landet.

Ungdomsskolerne er nemlig glade for friluftsliv, men der er selvfølgelig plads til flere aktiviteter udenfor. En optælling viser, at for skoleåret 2018/19 var der over 62.000 deltagere i sports- og friluftsaktiviteter på mere end 3.000 forskellige hold. Det er en vigtig indsats – og tallet må gerne stige i de kommende år. Også set i lyset af, at det blot er en fjerdedel af børn i alderen 11 til 15 år, der lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være fysisk aktive mindst en time om dagen.

Særligt netværket af Grejbanker i Danmark, som skoler, foreninger og klubber benytter, er et godt eksempel på, at en nem og billig adgang til friluftsudstyr kan være en del af svaret på at mindske inaktivitet og skabe mere friluftsliv for børn og unge.

Samtidig skaber Grejbanker læring og ny viden til børn, fordi der er udstyr til naturundersøgelser, vejledninger eller tilknyttede ressourcepersoner.

Glæden er altid i centrum Dragør er en af de byer, der har haft stor succes med at introducere byens børn og unge for friluftsliv ved hjælp af grejbankernes udstyr. Det er Dragør Ungdomsskole, der står for den daglige drift af grejbanken og stiller samtidig deres natur- og friluftsvejleder til rådighed for kommunens lærere. Alle elever fra 0. til 9. klasse får nemlig undervisning langt væk fra klasselokalets trygge rammer, hvor de fx lærer at finde vej med kort og kompas, klatre, rappelle og sejle havkajak.

Det kombinerer teori og praksis, og det styrker børnenes sociale, fysiske og alsidige udvikling.

Helt tilbage da Friluftsrådet blev dannet var der fokus på at få ungdommen ud i naturen – ud i lejr – som det dengang hed.

De unge skulle inspireres til sunde og fornuftige fritidsaktiviteter og de skulle lære at være i naturen på en fornuftig måde.

Det fokus er siden hen blevet udviklet med afsæt i det store pædagogiske potentiale i friluftsliv, et stigende behov for miljø- og klimabevidsthed og bæredygtig brug af naturen. Men glæden ved friluftsliv er altid omdrejningspunktet for Friluftsrådets mål om at give alle børn og unge gode oplevelser med natur og friluftsliv.

MA

Ungdomsskoleleder Michael Borg, Jammerbugt Ungdomsskole Hvor meget vægter i friluftsliv og outdoor-aktiviteter?

Jammerbugt Ungdomsskole har siden 2009 haft en profil, der hedder friluft.

Der er blevet ansat en koordinator, der arbejder fuld tid med dette.

Ultimo 2019 blev vores arbejde med dette fremlagt for hele kommunalbestyrelsen og har efterfølgende fremlagt vores arbejde med friluftprofilen for den samlede ledergruppe i Jammerbugt Kommune. Når vi i dag laver kataloger, PR og udvikler tilbud i fritids- og klubdelen bliver vores friluftsprofil tænkt ind over. Kommunen arbejder på at blive fritidskommune, der kommer vores fritidsprofil ind over.

I dag ligger friluft i vores DNA i arbejde med de unge.

Hvilken udvikling har der været i aktivitetsudbuddet de senere år?

Vores elevtilgang på fritidsdelen er eksploderet med 700 % i forhold til forrige år, så vi har helt klart ramt rigtigt.

Kan du nævne et par populære tilbud?

Vores Maritime område samt MTB har været et stort hit. Men andre, som UV-Jagt og andre aktiviteter i naturen er der gang i. Vi har lige lavet en aftale med Thisted Ungdomsskole om at samarbejde med dem, da vi har mange forcer inden for fritids- og outdoorområdet Afdelingsleder Pernille Bülow Jespersen, Næstved Ungdomsskole Hvor meget vægter i friluftsliv og outdoor-aktiviteter?

De unge vælger det ikke til, så det vægtes ikke højt som selvstændig aktivitet. Men vi krydrer det ind i andre aktivitetstyper, klubvirksomhed og fritidsundervisning som rejser, e-sport og ”pige i eget liv”.

Hvilken udvikling har der været i aktivitetsudbuddet de senere år?

Det har været nedadgående over de seneste 5-7 år.

Kan du nævne et par populære tilbud?

Dansetilbuddene, sølvarbejde, japanrejsen

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 15

Grejbankerne i Danmark AF PER LINDEG A ARD C HR I ST ENSEN

Siden 1995 har der eksisteret grejbanker i Danmark, hvor det er muligt at låne udstyr til friluftsaktiviteter.

Grejbankerne kan være placeret på enten ungdomsskoler, naturcentre, friluftsgårde, efterskoler eller højskoler og er organiseret i et netværk under Friluftsrådet.

Grejbankerne var fra starten støttet af Friluftsrådet og blev etableret i samarbejde med efterskoler og ungdomsklubber.

Naturvejleder Vi fik også tilskud fra Friluftsrådet samt et mindre beløb fra Efterskoleforeningen, Ungdomsringen og LU (de første 3 år) til en naturvejleder med særlige friluftskompetencer. Vi ansatte Lars Borch, som indtil årsskiftet har været en dynamo for udviklingen af friluftslivet på de tre foreningers område og har ydet en særlig indsats for grejbankerne.

Fremtiden At Ungdommens naturvejleder stopper, giver sammen med besparelser i Friluftsrådet en udfordring for Grejbanksnetværket, som har valgt fortsat at lade sig koordinere ved en styregruppe.

Grejbanknetværket udvides hele tiden med nye aktive grejbanker, så der i dag er grejbanker i det meste af landet.

Men ideelt set bør alle kommuner have en grejbank – evt. i samarbejde med nabokommunen eller andre aktører.

Der er ikke samme støttemuligheder som før, men stadig masser af muligheder.

Se aftalegrundlaget for Grejbankerne i Danmark på friluftsraadet.dk og læs portrætinterviewet med Lars Borch på side 12-13.

Nye tider

– nye kommunikationsformer

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Da jeg skrev speciale for mange år siden, ja faktisk i forrige årtusinde, var det med anvendelse af den på det tidspunkt nyeste teknologi på markedet. En IBM elektronisk skrivemaskine med kuglehoved. Wauw – det var vildt at have råd til sådant et dyr. Det var også med slettelak og en kopimaskine, der lige havde afløst spritduplikatoren, som jeg redigerede skoleblad på. Den sørgede for mangfoldiggørelsen.

Det fører vist for vidt at beskrive alle de teknologiske mellemtrin, der har ført frem til nutidens kommunikations- og informationssamfund. Men meget er der sket – og det kan være hæsblæsende at følge med. Næsten umuligt!

Men altså, Ungdomsskoleforeningen har fået ny hjemmeside, og hvorfor nu det? Jo, fordi den spiller bedre sammen med vores øvrige systemer, og der var behov for mere liv. Mere interaktivitet for nu at bruge et nymoderne ord. Klik selv ind og surf lidt omkring – og giv meget gerne din mening til kende. Der er altid ting, som kan forbedres. Og vi lytter rigtig gerne til jeres meninger og kommentarer hertil.

Men den ny hjemmeside er kun et skridt på vejen. Bestyrelsen har nikket ja til, at vi skal opprioritere kommunikationsområdet i år 2020. Det er også

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

tiltrængt, og vi har længe gerne villet have flere muskler på dette vigtige område. For hvad er der ved, at vi har en række holdninger og synspunkter, hvis kun et begrænset antal tilhørere kender dem? Eller hvad er der ved, at vi i samarbejde med medlemsskolerne producerer spændende viden, metoder, analyser og værktøjer i vores udviklingsprojekter, hvis ikke vi får denne viden ud at leve? Og vi får spredt kendskabet længere ud end tilfældet er i dag?

Så hjemmesiden er et skridt, men forhåbentlig kun det første i en større satsning på kommunikationsområdet.

Forhåbentlig materialiserer det sig i et ansigt med to hænder og en skarp hjerne, som kan booste området for ungdomsskolerne. Og som kan løfte os på LinkedIn og måske på Twitter etc.

Så fagre nye verden er velkommen. I dag er kuglehovedet måske snarere en skarp hjerne og pen eller et grafisk udtryk og design. Men det har alt andet lige fået større og større betydning i en verden, hvor det kan være meget svært at nå igennem med sine budskaber, fordi der er et informations-overload, som siger Spar 2. Og vi vil jo gerne være med, der hvor tingene sker.

Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.”

Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj

MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB

Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode.

LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.

Kontak os med det samme!

Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 17

UngScience skydes i gang med 10 ungdomsskoler AF JIMM I MØRUP N IELSEN

På baggrund af en bevilling fra Villum Fonden sætter Ungdomsskoleforeningen fokus på science og STEAM i landets ungdomsskoler. Formålet er at udbrede interessante og sjove scienceaktiviteter som fritidsundervisning for unge og deres familier.

Udvidet pga. stor interesse Der har været en rigtig flot interesse for at deltage i UngScience-projektet, hvilket resulterede i 17 ansøgere. På baggrund af den store interesse for at deltage, har vi valgt at udvide antallet af caseskoler fra 8 til 10 og ser frem til, at projektet sætter science på dagsordenen i ungdomsskolerne.

Vi fik desværre ikke plads til alle ungdomsskoler i første omgang, men vi håber, at de fortsat vil være interesserede i at følge projektet og evt. selv har lyst til at afprøve Scienceaktiviteterne i deres egen ungdomsskole – en opfordring, som også gælder alle andre interesserede ungdomsskoler.

Aktiviteter for alle Vi forventer, at de færdige undervisningsmaterialer senest vil være tilgængelige fra Ungdomsskoleforeningens hjemmeside foråret 2021. Derudover vil alle ungdomsskoler have mulighed for at deltage i følgende: • Netværk for ungdomsskoler med særlig interesse for science • To landsdækkende Science Dage for alle ungdomsskoler, interessenter og samarbejdspartnere (efterår 2020 og 2021) • UngScience afslutningskonference i april 2021.

Caseskolerne Vi har valgt nedenstående skoler til projektets to underforløb:

Ungdomsskolerne og udsatte boligområder Ungdomsskoleforeningen har inviteret på en tur til Århus, nærmer bestemt Gellerupparken, hvor der vil være fokus på ungdomsskolernes mulighed for at deltage i den sociale indsats i udsatte boligområder. Her vil man bl.a. kunne møde Mette Bladt, som er forsker ved Københavns Professionshøjskole, og Benny Husted, formand for SSP-samrådet.

Arrangementet finder sted den 12. marts. Kontakt Erik Wrang Larsen på sekretariatet og hør, om der stadig er ledige pladser. Årsmøder Der er gang i årsmøderne for tiden, hvilket også gælder flere af vores samarbejdspartnere. Sidst i februar deltog sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen således i Landsforeningen af 10. klasseskolers generalforsamling og konference i Middelfart.

I marts måned følger Efterskoleforeningens årsmøde den 7. marts på Nyborg Strand og SSP-Samrådets årsmøde den 17. marts ligeledes på Nyborg Strand. Ejnar Bo Pedersen deltager i begge.

Kvalitetstid i nyt oplag Vores publikation vedrørende kvalitetstid i fritidsundervisningen har fundet vej til mange læsere. Derfor blev første oplag faktisk hurtigt udsolgt. Vi har derfor fået trykt et nyt oplag, så vi igen har hæftet på lager. Hæftet er gratis, men vi tager dog et ekspeditionsgebyr. Kontakt sekretariatet og hør nærmere.

KVALITETSTID – brikker til en nutidig forståelse af fritidsundervisningen

Oplæg i Nordjylland LU Nordjylland afholder træf den 5.-6. marts og her er sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen inviteret til at holde et oplæg om emnet positive fællesskaber.

BÆREDYGTIGHED - med UngOdense som modelskole: • Holbæk Ungdomsskole • Brønderslev Ungdomsskole • UngiAarhus • Furesø Ungdomsskole og Egedal Ungdomsskole (deler forløbet)

Kulturhusene i Danmark Bestyrelsen for Kulturhusene i Danmark gæster Ungdomsskoleforeningens sekretariatet den 9. marts. Her vil de holde møde, men samtidig er Ungdomsskoleforeningen inviteret til at fortælle lidt om sig selv, foreningens struktur og målsætninger.

ESCAPEROOM - med Skanderborg Ungdomsskole som modelskole: • Morsø Ungdomsskole • UngNorddjurs • Høje Taastrup Ungdomsskole • Ringkøbing-Skjern Ungdomsskole og Holstebro Ungdomsskole (deler forløbet)

Landsmøde Årets landsmøde finder sted onsdag den 13. maj og vil blive afholdt i Odin Havnepark i Odense. Sæt allerede nu kryds i kalenderen. Indkaldelse og nærmere information vil følge.

På mødet vil vi traditionen tro kåre Årets Ildsjæl. Har du et forslag, skal det være os i hænde senest 13. marts. Læs mere på side 2 her i bladet.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020

MA

Imran Rashid Christian Mogensen

MA

De sociale medieambassadører

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2020 | 19

Tema om friluftsaktiviteter Cykling i det fri som her på Drangør Ungdomsskole er bare en af mange friluftsaktiviteter, som finder sted på landets ungdomsskoler. Denne udgave af bladet Ungdomsskolen sætter fokus på outdoor og friluftslivet. Foruden Dragør Ungdomsskole kan du møde Guldborgsund Ungdomsskole, Per Lindegaard Christensen fra UngOdense, naturvejleder Lars Borch og Friluftsrådet.

Hvem bliver Årets ildsjæl 2020?

Ved landsmødet i maj måned skal vi som vanligt kåre Årets Ildsjæl. Det er nu tiden at indstille kandidater. Læs mere om hvordan på side 2 inde i bladet.

Sidste år var det Palle Lund Østrup fra UngiAarhus, som blev valgt som Årets ildsjæl 2019. He ses Palle Lund Østrup samme med bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen ved prisoverrækkelsen på Landsmødet 2019.