Ungdomsskolebladet nr. 6 2020

Ungdomsskolen

TEMA

AUGUST 2020

Knallertundervisning

Knallert og Corona Som det meste af ungdomsskolernes virksomhed var knallertundervisningen også instillet under Coronakrisen. Vi har spurgt tre ungdomsskoler, hvordan de unge reagerede, og hvordan det er gået efter genåbningen?

Heidi Høj, Varde Ungdomsskole: Jeg synes de unge har taget det meget pænt og været forstående, men også megatræt af det, da de jo havde god tid til undervisningen og meget gerne ville i gang med kørekortet og ud og køre.

Nu er der maksimalt pres på. Normalt har vi 5-6 hold fra januar til juli, men pt. har vi gang i 5 hold på samme tid. Så er det dejligt med fleksible knallertundervisere, der bare har været klar og en stor hjælp for at afhjælpe den store efterspørgsel.

Jørgen Donslund, Ikast-Brande Ungdomsskole: De unge har egentlig taget det meget tålmodigt. De har jo set, at deres skoler også er lukket. Men der har da været nogen, der har spurgt til udsigterne – især omkring de tider, hvor der er kommet gradvise åbninger. Det er mest forældre, der har ringet og været utålmodige, fordi det er synd for sønnike, at han fylder 15, men stadig ikke må trække den nye scooter ud af garagen.

De planlagte hold blev jo udskudt, mødeplanerne blev skrottet.

Straks efter åbningen har underviserne været gode til at få nye datoer planlagt, og vi når at gennemføre alle de udbudte hold i dette skoleår.

Scooterne har kørt næsten uafbrudt de seneste uger (i juni), og på tirsdag har vi tre hold à 12 elever i vores køreskole i Ikast, der skal have teoriprøve samme dag. Det har vi ikke prøvet før. Men så er vi også ved at have indhentet forsinkelserne. Antallet af tilmeldte har måske været marginalt større, men de senest tilmeldte er henvist til hold i august.

Dorte Kildahl Elkjær, Assens Ungdomsskole: Vores unge i Assens Ungdomsskole har udvist stor forståelse for udsættelsen af vores knallerthold i forbindelse med Corona-krisen.

Selvfølgelig var der stor ærgrelse at spore, men vi holdt dem opdaterede løbende og gav udtryk for, at når vi fik lov at genåbne, så ville vi gøre alt i vores magt for at gennemføre vores 5 forårs-knallerthold inden sommerferien. VI havde dog godt 10% af eleverne, som valgte at afmelde sig holdet i løbet af perioden. Dette er sjældent noget, som vi oplever under normale omstændigheder.

Heldigvis er vi nået i mål med de 5 hold, hvilket helt sikkert skyldes en kæmpestor fleksibilitet og løsningsorienteret vilje fra både vores unge og ikke mindst vores medarbejdere. Efterspørgslen har derfor været helt normal, og den er altid større på denne tid af året.

Hjemmeside og administration i et system...

• Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !

Nu på 42 ungdomsskoler...

Book uforpligtende møde på apricore.com

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

Et kerneområde under stadig udvikling A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

Vi ser dem jævnligt i bybilledet. Unge på knallerter på rad og række og iklædt orange veste. Siden 1979 har det været en kerneopgave for ungdomsskolen at undervise unge kommende knallertkørere. Og selv om knallertens udbredelse var større for nogle årtier tilbage, er knallertundervisningen stadig en vigtig og væsentlige del af de fleste ungdomsskolers virke.

Det er en opgave af stor vigtighed. For det første øger det alt andet lige trafiksikkerheden for de unge knallertkørere, at de har været gennem kvalificeret undervisning, hvor de lærer om lovgivning, regler, køreteknik og ikke mindst – som det fremgår af flere artikler i dette blad – at tage ansvar og have forståelse for de risici, der er ved at færdes på knallert i trafikken.

Som det fremgår af artiklen i Sagt ligeud fra Pernille Ehlers fra Rådet for Sikker Trafik, taler ulykkesstatistikken sit tydelige sprog. Knallerten er det farligste køretøj i trafikken, men jo bedre vi klæder de unge

på, des bedre. Da aldersgrænsen blev sænket til 15 år 2016, steg antallet af ulykker desværre yderligere, hvilket Ungdomsskoleforeningen forudså og derfor allerede advarede om den gang.

En anden dimension ved knallertundervisningen er de øvrige læreprocesser og den inklusion, der finder sted på et knallerthold, som det beskrives i artiklen fra Frederikshavn Ungdomsskole inde i bladet. Og det gælder vel generelt for meget af den undervisning, der finder sted i ungdomsskolens regi. Ja, der er rent faglige ting, der skal læres, hvad enten det er matematik, guitarspil, det at lave en cosplay-kostume eller køre en knallert. Men de unge lærer også ved at være en del af et hold, de udvikler deres sociale og personlige kompetencer og dermed deres vej til at blive hele mennesker.

Hvordan så med knallertens fremtid i en tid, hvor ungdommen er meget optaget af klimaproblematikken, og der skrives på

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Sønderborg Ungdomsskole, udlevering af knallertkørekort

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

Oplag 1900

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 6. august. Blad 7/20 udkommer i uge 36.

MA

grønne løsninger? Der er nok ingen tvivl om, at elcyklen er kommet for at blive og for en dels vedkommende vil kunne erstatte knallerten, ligesom antallet af elknallerter vinder frem. Men vi er dog også overbevist om, at der stadig vil være brug for knallerter og scootere – især i de mere tyndt befolkede kommuner, hvor afstande til uddannelse og job er længere, og den offentlige trafik ikke altid er en mulig løsning.

Såvel selve knallerten som undervisningen skal selvfølgelig følge med tiden. Derfor er det godt, at vi har lov til at kunne benytte el-knallerter i undervisningen. Og derfor er det også godt, at der snart ses på en revidering af undervisningsmateriale herunder især muligheden for online teoriprøver.

Selv om knallerten nu har mange år på bagen og det er godt 40 år siden knallertundervisning blev gjort obligatorisk, er der brug for opmærksomhed og udvikling også på dette område.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 3

Da madpakken blev erstattet af en motor Et kig tilbage til knallertens barndom og ungdomsskolernes undervisning gennem årtier

AF UNGDOMSSKOLELED ER M A X MELC HI O R , HØ JE-TA AST RUP UN G DO M S S KO L E

Med madpakken på bagagebæreren og ansigtet mod vinden trådte unge og gamle sig vej til skole og arbejde. Den tunge cykel var den mest udbredte transportform i 50’ernes første år. Efterhånden bød markedet også på letvægtere med håndbremse, og så vidste enhver konfirmand, hvad der skulle stå øverst på ønskelisten.

De fleste danskere havde kun kort afstand mellem arbejde og bolig, men lysten til at lade en bilmotor overtage benarbejdet var meget stor. Pengene var til gengæld få, og det realistiske alternativ blev en cykel med hjælpemotor. Den opstod ved at erstatte madpakken med en lille fiks benzinmotor sat fast på bagagebæreren.

På med læderjakken Fra starten af blev de fleste knallerter produceret på små danske fabrikker. Der blev krævet kørekort og maskinerne måtte køre med hele 60 km/t. Senere blev hastigheden sat ned og krav om kørekort forsvandt.

Aldersgrænsen blev også sat ned fra 16 til 15 år og tilbage igen.

På en knallert kunne danskerne hvile benmusklerne, øge hastigheden og føle sig lidt mere moderne, selv om motorstøjen var massiv.

Bore, hakke, plane og geare. Det handlede for mange drenge om at få knallerten til at køre stærkt. Knallerten var et symbol for frihed for unge drenge, og man gik i ungdomsskolen på hold, der arbejdede med motorer og knallertens røgt og pleje.

I byerne mødtes man i grupper, der flere

Arkivfoto steder virkede utrygt på de voksne. Læderjakken var det helt rigtige tøj at tage på.

De danske blev udkonkurreret Især i 1950’erne og 1960’erne havde Danmark selv en stor produktion af knallerter.

I begyndelsen lavede man motorer, som man kunne sætte på cyklen. Den officielle betegnelse for knallerter var da også frem til 1976: ”Cykel med hjælpemotor”. Nogle af de kendte mærker var BFC, Derby (Aarhus), Diesella, SCO, Skylon, Whooler og Everton.

I 1970’erne var der næsten ingen danske producenter tilbage. De havde tabt til de udenlandske mærker. Især østrigske Puch

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

fandt vej til danskernes hjerter og pengepung, og dominerede 1970’ernes gadebilledet.

Salget af knallerter i Danmark steg op igennem 60’erne og 70’erne og i 1974 var der ca. 430.000 knallerter i Danmark. Her begyndte pigerne også at interessere sig for knallerten især den populærere Velo Solex, hvor man sænkede motoren ned på fordækket og en rulle trak hjulet. Og den var tilmed billig at købe.

Fra knallertbevis til kørekort Flere og flere unge knallertrister kom til skade i trafikken. Ungdomsskolerne

1950: I sommeren 1950 var der efter sigende hele 1.000 cyklister, der erhvervede en hjælpemotor i løbet af to måneder. Udbredelsen af cykler med hjælpemotorer begynder for alvor i 50´erne.

1971: Aldersgrænsen for at køre knallert nedsættes fra 16 til 15 år.

1977: Det bliver påbudt at køre med styrthjelm.

Arkivfoto indførte et knallertbevis, som man kunne få efter at have fulgt undervisningen teoretisk og praktisk. Det virkede, antallet af ulykker faldt. Festen sluttede, da der kom krav om, at en knallert maximalt måtte veje 60 kg, have 2 gear, obligatorisk brug af styrthjelm. Hertil kom kravet om et knallertbevis til 100 kr. Det var med til at mindske interessen, og antallet af knallertkørere faldt støt over årene. Ønsket om at få et ”rigtigt” kørekort blev indfriet fra januar 2013. Det medførte krav om bestået færdselsrelateret førstehjælp, teori- og praktiske prøver. Knallerten havde i mellemtiden udviklet sig til mindre scoo-

tere/motorcykler, men blev registreret som ”lille knallert” med en max hastighed på 30 km/t. Prisen på en knallert var efterhånden kommet op på 12-15.000 kr. Det betød igen et drastisk fald i erhvervelsen af et knallertkørekort.

I dag ser vi, at det især er elever i kommuner med sparsomt offentligt trafikudbud og lange strækninger til skole og uddannelsessteder, der erhverver sig et knallertkørekort. Forståeligt nok, hvis de unge også skal nogle steder hen i deres fritid.

MA

1979: En ny bekendtgørelse om obligatorisk knallertundervisning udsendes – en opgave som ungdomsskolerne har varetaget siden da.

1980: Aldersgrænsen sættes igen op til 16 år.

2013: Knallertbeviserne afløses af egentlige kørekort til knallerter, hvortil der skal aflægges såvel teori- og køreprøve. Der bliver ligeledes indført krav om førstehjælpskursus.

2016: Aldersgrænsen nedsættes fra 16 til 15 år.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 5

De unge skal forstå, at de ikke er udødelige Politiassistent Lars Ørbjerg underviser i knallertkørsel i Glostrup og på Ungdomsskoleforeningens kurser for nye knallertundervisere. Vi har stillet ham en række spørgsmål og undervisningen og uddannelsen

AF BJARNE MOURIDSE N

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet automekaniker, befalingsmand (oversergent) og politiassistent og blev ansat ved Glostrup Politi i 2000 og Glostrup Ungdomsskole i 2000. Dertil kommer, at jeg har flere relevante politiuddannelser i forhold til færdsel. Jeg har været motorcykelbetjent siden 2006, videooperatør, køreinstruktør både køreteknisk vedligehold til uddannede politifolk og nyuddannelse af kommende politibetjente i udrykningskørsel på Politiskolen i Fredericia og Brøndby. Endvidere er jeg uddannet prøvesagkyndig i 2009 og pt. ansat ved Københavns Politi i Køreprøvesektionen som Fagkoordinator, hvor jeg afvikler køreprøver til motorcykel, personbil og påhængsvogn samt VHK (Vejledende Helbredsmæssig Køretest) Hvor længe har du undervist knallertundervisere?

Knallertuddannelsen startede jeg selv med i 2000. Da jeg blev ansat i Glostrup politi spurgte en ældre kollega mig, om jeg kunne reparere ungdomsskolens gamle Puch Maxier. Kort efter begyndt jeg at hjælpeundervise og fik kort efter mine egne weekendhold i knallertundervisning.

Startede med lysbilleder Hvad er de mest markante forskelle i undervisningen fra du startede til i dag?

Til at starte med blev eleverne undervist ved hjælp af lysbilleder, og det kostede 100 kr. at få et knallertbevis. I midten af nullerne kom der nyt knallertundervisningsmateriale, og der var nu tre evaluerende

prøver (A, B og C prøven), som skulle gennemføres. Der måtte være op til 50 % fejl, men eleven kunne få knallertbevis, hvis læreren vurderede, at eleven var egnet efter en mundtlig overhøring.

Jeg var selv kursist to gange på knallertkørelærerkurset på Vejle Ungdomsskole. Da der skulle laves en ny knallertuddannelse i 2012, blev jeg spurgt, om jeg ville sidde med i en referencegruppe i Rådet for Sikker Trafik. Den bestod af 2 ungdomsskoleledere og 2 prøvesagkyndige. Tovholderen på den nye uddannelsesplan var Lone Hald.

I 2013 startede den nye knallertuddannelse samtidig med 3. kørekortdirektiv, og knallertbeviset blev udskiftet med et knallertkørekort. På dette tidspunkt kørekortkategori AM (L) og senere LK Jeg blev herefter fra 2013 en del af det team på tre mand; Kurt Mark (Vicepolitikommisær KBH Politi), Lars Olesen (Rådet for Sikker Trafik) og undertegnede, som underviser de nye kommende knallertkørelærere, først i Vejle og senere i Glostrup.

En fordel ungdomsskolen kender de unge Hvorfor er det en god opgave for ungdomsskolerne at undervise unge i knallertkørsel?

Det er helt klart en fordel, at undervisningen i knallertkørekort foregår på ungdomsskolerne, da underviserne i forvejen er vant til de unge mennesker. Mange af de unge mennesker er i forvejen brugere af ungdomsskolen, og der kan drages fordel af dette ved elever med indlæringsvanskeligheder eller andre udfordringer i form af heltidsklasser eller specialklasser.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

Hvordan mærkede du efterspørgslen fra de unge her under Corona-krisen, hvor undervisningen var lukket ned?

Efter ungdomsskolerne lukkede ned i marts måtte alle de elever, som skulle eller var startet til knallertundervisning, afvente en genåbning af ungdomsskolerne. For min egen ungdomsskole betød dette, at der var to hold, som måtte skubbes til maj og juni måned. Der har efterfølgende være tilbudt knallertundervisning hen over sommeren, så ungdomsskolesæsonen er blevet udvidet med nogle måneder.

Undervisningsmateriale online Er undervisningsmaterialet tidssvarende?

Undervisningsmaterialet “Klar til knallert” er tilgængeligt online på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside og er derfor blevet løbende revideret og rettet. I skrivende stund er Pernille Ehlers og undertegnede i gang med at gennemgå alt undervisningsmateriale med tilhørende øveprøve, videoer, mv.

Og hvordan med prøverne?

Der har fra start af været et ønske om at alle teoriprøvespørgsmålene skulle være tilgængelige på internettet, og at der så til teoriprøven ville blive fundet 25 spørgsmål fordelt fra alle undervisningsemnerne.

Risikoforståelsen er vigtig Ud over, at man selvfølgelig skal kunne alt det køretekniske, færdselsreglerne og det lovgivningsmæssige, hvad er så vigtigt at kunne, når man underviser unge?

Noget af det vigtigste i hele knallertkøre-

Lars Ørbjerg i grøn vest i gang med undervisningen på Ungdomsskoleforeningens kursus for nye knallertundervisere (foto Kurt Mark) kortuddannelsen er klart risikoforståelsen, hvor der skal skabes en forståelse for elevernes nye “rolle” som knallertkører og medspiller som trafikant. En anden vigtig rolle er klargøringen til kommende bilist med gode trafikvaner og en sund trafikkultur.

Set med politimandens øjne, hvad er så den største udfordring, når vi taler om unge og knallerter?

Det vil altid være en udfordring, at få unge mennesker, men nok mest drenge på 14-15 år, til at forstå de ikke er “udødelige” og desværre er i større risiko for at blive en del af uheldsstatistikken.

Mange ungdomsskoler vælger at ansætte politibetjente i knallertundervisningen, da

de har indgående viden om færdselsloven med tilhørende bøder, specielt omkring den ulovlige og konstruktiv ændrede knallert, men også oplevelser fra det virkelige liv vedrørende færdselsuheld, tilskadekomster og de tragiske underretninger, når nogen mister livet i trafikken. Ændringer af loven?

Hvis nu regler og lovgivning skulle laves om helt fra bunden, hvad ville dit største ønske så være?

Der skal ikke laves noget revolutionerende om på knallertkørekortuddannelsen, men det kan godt være svært for unge mennesker at forstå, hvorfor en knallert kun må køre 30 km/t, når de kan køre på en super

MA

elcykel med 45 km/t. Der sker for tiden en del udvikling inden for andre typer køretøjer, herunder cykler, løbehjul, mv.

Man kunne tænke, om der skulle tillades to personer på knallerter, som var godkendt til dette. Det ville kræve, at der blev undervist både teoretisk og praktisk i dette.

En regel der burde laves om er, at knallerten skal trækkes over fortov, når man ikke kommer fra en sidevej, fx fra en ejendom eller tankstation. Det betyder at man skal stå af knallerten og trække over fortovet, men kommer man på cykel kan man blot cykle over fortovet. Et levn fra gammel tid som desværre ikke gavner trafiksikkerheden, men blot skaber ulempe- eller faresituationer i trafikken.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 7

Kørekortet har været en fordel Stor efterspørgsel efter knallertundervisning i Sønderborg Ungdomsskole – og det gælder også for dem over 18 år

AF KI M EB B EH ØJ, ANSVA R L I G FO R K NA L L ERT U ND ERVIS N IN G I S Ø N DE R B O RG UN G DO M S S KO L E

I 2007 blev syv ungdomsskoler til en ungdomsskole i Sønderborg Kommune.

Dermed skulle knallertundervisningen også skæres til, idet syv undervisningssteder var lige i overkanten til efterspørgslen på at få et knallertbevis.

I første omgang blev der lavet tre undervisningssteder, som blev tilknyttet hver sin afdeling i ungdomsskolen: Sønderborg (City afd.), Broager (Jyllands afd.) og Augustenborg (Als afd.). Senere blev alle afdelinger i Sønderborg Ungdomsskole lagt sammen i et hovedsæde i en bygning ved rådhuset. Knallertundervisningen blev herefter reduceret til to undervisningssteder.

Et på køreteknisk anlæg i Sønderborg og et på en folkeskole i Augustenborg.

Knallerter attraktive I 2010 fik vi mulighed for at overtage en af kommunens tidligere materialegårde, og den blev indrettet til klub, værksted og knallertundervisningssted. Endelig kunne vi nu nemmere overholde lovgivningen i forhold til kravlegårdskørsel, hvor der som bekendt skal være spærret af for al anden færdsel, hvilket altid har været en stor udfordring i diverse skolegårde.

I Sønderborg Kommune gør geografien og infrastrukturen det attraktivt for vores unge at tage et knallertkørekort. Det kan ofte være svært at komme fra A til B med offentlig transport – især om aftenen, hvor de unge jo ofte skal i klub, hjem fra arbejde eller besøge hinanden. Og selv om det i dag nok er lettere at få forældre til at hente og

bringe i forhold til i ”gamle dage”, kan de jo ikke køre på alle tidspunkter alligevel.

Underviseren også på knallert I Sønderborg Ungdomsskole anstrenger vi os for at køre knallertundervisningen så interessant som overhovedet muligt. Det gør vi bl.a. ved at give underviserne stor frihed til selv at tilrettelægge undervisningen.

Således kan de sørge for, at teori og kørsel blandes i en cocktail, der passer bedst til de unge, der er på de enkelte hold. Unge (især drenge) falder hurtigt i staver, hvis teorien ikke blandes op med benzin.

Underviseren skal i Sønderborg Ungdomsskole køre på en knallert 45 af flg. årsager: sker der uheld med en ung, kan han hurtigt komme tæt på uden at skulle tænke over at evt. parkering vil genere væsentligt, hvilket en bil eller endnu være en minibus gør. Han kan også i visse situationer nøjagtigt vise, hvordan der skal køres (venstresving m.m.). Der er heller ikke brok fra de unge til undervisningen omkring, at han sidder tørt og godt, mens de sidder vådt og koldt. De er alle lige på dette parameter.

Kørekortet en fordel Vi har i Sønderborg Ungdomsskole en klar fornemmelse af, at de unge kører bedre, pænere og mere lovligt på knallert siden den nye lovgivning i januar 2013 gjorde, at man nu skulle have et ”rigtigt” knallertkørekort og ikke blot et knallertbevis.

Der er jo også en væsentlig forskel på at mødes onsdag aften til lidt teori samt

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

fredag, lørdag og søndag til lidt mere teori samt lidt kørsel, hvorefter man søndag sidst på dagen fik sit knallertbevis, hvis underviseren skønnede, at den unge kunne køre forsvarligt på en knallert. I dag er forløbet jo heldigvis helt anderledes og strækker sig over minimum 14 dage med 30 lektioner med krav om maksimalt 4 lektioner på hverdage, samt 6 lektioner om dagen i weekenden.

Vi ser også at de unge strammer ballerne, idet der nu skal afsluttes med en teoriprøve, hvor der skal svares rigtigt på 20 ud af 25 spørgsmål for at kunne komme til køreprøven.

I Sønderborg Ungdomsskole er der en tydelig tendens til, at teorien volder de unge langt større problemer end selve kørslen på knallerten. Det sker jævnligt, at en ung må tage teoriprøven igen, men yderst sjældent, at nogen dumper til køreprøven.

Under Coronaen Selv om Corona kom som en knallerttyv om natten, fik det ikke den helt store indflydelse på undervisningen i Sønderborg Ungdomsskole. Et hold var helt nystartet og et andet hold var næsten færdigt, hvilket gjorde det forholdsvis nemt at få styr på, da vi fornyligt kunne starte op igen med de sundhedsmæssige tiltag, der nu skulle til. De unge har taget det rigtigt fint, og håndvask m.m. havde de jo allerede lært i skolen, så de småting, der skulle justeres til knallertundervisningen, fik de også hurtigt ind under vesten.

Coronaen har givet en lille ”sidegevinst”, idet de unge nu bliver bedt om at stille med egen hjelm og earphones med phonostik til knallertundervisningen. De skal jo alligevel have købt en hjelm, hvis de vil køre på knallert fremadrettet. Med dette tiltag hjælper vi lidt på vej med at få hjelmen købt i god tid.

Corona har også givet gode debatter i førstehjælpsundervisningen! Skal man yde førstehjælp til en tilskadekommen? Man risikerer jo at få Corona! Ja, men man dør nødvendigvis ikke af Corona, men den tilskadekomne risikerer i høj grad at dø, hvis hjælpen ikke kommer hurtigt! Så derfor kan de fleste godt se, at svaret selvfølgelig er ja til førstehjælp trods fare for smitte med Corona.

15 hold om året I Sønderborg Ungdomsskole har vi i gennemsnit over de sidste tre år haft ca. 15

hold med 12 elever om året. Vi har pt. tre undervisere med forskellige baggrunde.

Socialpædagog, politi og redder. Det giver ofte pote at udnytte undervisernes forskellige kompetencer, idet alle elever som bekendt heller ikke er ens.

I år laver vi et sommerferiehold med fokus på efterskoleelever, der har svært ved at deltage på de almindelige hold uden for sommerferien.

Plads til dem over 18 Vi oplever efterhånden jævnligt, at der kommer henvendelse fra unge over 18 år, som ønsker et knallertkørekort. Efter samtale med den unge samt dennes forældre bliver løsningen næsten hver gang, at den unge følger et af vores undervisningshold, selv om man som 18-årig blot skal bestå en teoriprøve hos politiet for at få udstedt et knallertkørekort. De unge over 18, som henvender sig til os, viser sig dog ofte at

MA

have svært ved teorien og til tider også med kørslen, hvorfor det giver rigtig god mening at lade dem følge et hold i ungdomsskolen.

Vi hjælper dem også med at booke en tid via Borgerservice til en teoriprøve hos politiet. Desværre oplever vi ofte, at de ikke består prøven hos politiet – selv efter flere forsøg.

Derfor vil et ønske til fremtiden være, at vi i ungdomsskolen også får lov til at udstede kørekort til de unge over 18, som ønsker at tage knallertkørekort i ungdomsskolen.

Mange af dem bliver meget nervøse over at skulle sidde i et helt andet miljø, som en politistation jo er i forhold til de trygge rammer, som de har vænnet sig til i ungdomsskolen. Jeg vil personligt arbejde på at dette bliver en mulighed i fremtiden.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 9

Bøllerne, de frivillige og løverne Nordfyns Ungdomsskole fik etableret et scooterværksted og løste dermed problem med utryghed overfor knallertkørere

AF UNGDOMSSKOLELED ER MO RT EN SC HNEI D ER SC HLÆ G E L B E RG E R , N O R DF Y N S UN G DO M S S KO L E

”Unge skaber utryghed med hasarderet knallertkørsel”. Det var bare en af mange overskrifter, der fyldte de nordfynske lokalaviser i det tidlige efterår. Responsen var der hurtigt: ”Politiet sætter off-roadere ind for at stoppe bøllerne”.

På ungdomsskolekontoret talte vi meget om, hvordan vi kunne få de relativt få unge, det drejede sig om, i tale og forhåbentlig til at ændre noget af deres adfærd. Ikke mindst overvejede vi meget, om det skulle være en løsning, der havde sit udspring fra ungdomsklubben eller en mere traditionel SSP-indsats båret af vores gadeplansmedarbejder.

Frivillige meldte sig En telefonopringning fra et par forældre ændrede tilgangen radikalt. De var en gruppe voksne mænd, der havde talt om manglen på et værksted, hvor de unge kunne komme med deres scootere, få dem repareret, pimpet op eller bare møde kammeraterne – og nogle fornuftige voksne.

Da Kim og Klaus så spurgte, om ungdomsskolen ville være behjælpelig med at få det stillet an, slog vi selvfølgelig til med det samme.

En aftale med FGU om leje af motorlokale var den lette del. Det ville nok være sværere at få de unge med til at sætte rammerne for, hvad der skulle foregå i og omkring værkstedet. Vi lokkede med pizza og sodavand og indkaldte til infomøde. Der kom godt 20 unge og 10 voksne, der ville være frivillige samt en ældre herre, der havde hørt, at der var varm mad, hvilket var praktisk, da konen skulle til banko!

Træerne skulle trimmes for at skaffe plads til containeren Indretter selv container Vi tog gruelig fejl af de unge og deres involvering i at beskrive indholdet af ”scooterværkstedet”. De vidste præcis, hvad de havde brug for og hvilke scooterfagligekompetencer, de voksne skulle have.

Ugen efter slog vi dørene op med nyindkøbt værktøj og en stor flok frivillige, størstedelen med en mekanikeruddannelse, med masser af gå på mod. De unge mødte heldigvis op med scootere i forskellige grader af forfald og lovlighed, så opgaver var der nok af.

Hurtigt blev det klart, at vi havde et depotproblem. Vi kunne ikke lade værktøj og adskilte scootere stå fra gang til gang, da FGU jo har deres unge i de samme lokaler hver dag. Problemet blev forelagt Lions i

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

Otterup, der omgående sponsorerede en skibscontainer inklusiv levering. De unge og de frivillige har så lagt arbejdskraft udenfor værkstedstid i at istandsætte containeren, mens enkelte opgaver er løst af lokale håndværksmestre til materialeprisen.

Overskrifterne er forsvundet Nu mødes 15 til 25 unge hver torsdag aften for sammen med de frivillige at gejle kværnen, få en sammenrustet motordel til at ligne en million igen, svejse en udstødning eller bare hænge ud i loungen og bytte løgn om knallerten, pigerne eller alt det andet, der er livsvigtigt i verden.

Måske er det tilfældigt. Men avisartikler om ”knallertbøllerne” er ophørt.

De vidste prĂŚcis, hvad de havde brug for og hvilke scooterfaglige-kompetencer, de voksne skulle have

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 11

Knallertundervisning som læreproces Knallertundervisning handler ikke kun om køreteknik og lovgivning.

Det handler også om æstetiske læreprocesser, habitus-kapitaler, inklusion og ansvar for egen læring

AF UNGDOMSSKOLESOU SC HEF C HR I ST I A N NO NBO E MIKKE LS E N , FR E DE R IKS H AVN KO M M UN ES UN G DO M S S KO L E

Ungdomsskolen er i dag en af de kulturelle højborge, hvor eleverne mødes og socialiserer sig, og bliver dermed kulturbærende for den måde, vi vælger at leve vores liv.

Et flygtigt kig ind i kommunens ungdomsskoler afspejler den øgede individualisering og globalisering, som vores samfund er præget af. Alle elevtyper er repræsenteret – fra de stille og forsagte til de højtråbende, fra de fagligt svage til de fagligt stærke. Hver især møder de op med deres individuelle habitus, jf. Pierre Bourdieus teorier (læs senere).

Det øgede faglige fokus og presset for at gøre ungdomsskolen mere rummelig nødvendiggør en rationel og faglig stærk organisation i mødet med det enkelte individ.

Ungdomsskolerne har altid haft strategier i forhold til elever, der ikke profiterer af systemet og dermed tænkt forebyggende om elevers adfærd, kontakt og trivsel.

Således øges mulighederne for at skabe mere rummelige læringsrum på de enkelte ungdomsskoler.

Nye arenaer I vores organisation har vi fokus på overgange i børn og unges liv. Disse overgange behøver ikke blot omhandle elevers overgange mellem klasser eller indskolingen, mellemskolen og udskolingen. Det skal ses i et mere helhedsorienteret lys, hvor fokus på nye arenaer kan imødekomme mange af de komplekse problemstillinger, vores unge kan opleve. Omsorgsarbejde,

helhedsorienteret tilgange til eleverne og deres individuelle veje til læring må være centralt i fremtidens ungdomsskolearbejde rundt i landet.

I Frederikshavn Kommunes Ungdomsskole er vi med vores ca. 100 hold rundt i kommunen, heltidsundervisning, projekter og det kommunale 10. klassecenter i høj grad i kontakt med unges problemstillinger, der kræver fokus på adfærd, kontakt og trivsel.

Med sine mange elever er ungdomsskolen en dynamisk skole, hvor læring, hvad enten det er socialt eller fagligt, altid er centralt.

Ungdomsskolens opgave er at understøtte den gode relation, en ung kan opnå på et hold. Disse muligheder er unikke, hvad enten det er et kreativt hold i en oplandsby eller et motorhold i en af de større byer.

Tankerne om synlige mål og voksne, der er gode i relationen med de unge, er central i ungdomsskolen og i fremtidens undervisning.

Knallertundervisning – en kerneopgave Knallertundervisning er et tilbud, som ca. 200 af kommunes unge omkring 15 år benytter sig af årligt.

Kommunesammenlægningen betød, at ansvaret for knallertundervisningen i Skagen, Sæby og Frederikshavn blev samlet, og det har været et stærkt fokus at beholde undervisning i de tre oprindelige hovedbyer. Vores kommune er ca. 85 km lang og med de mange regler for gennemførsel af undervisning med 3 timer på hverdage,

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

4,5 timer på fridage og forløb spredt over to uger er distancen og transporttiden til undervisningsstedet en afgørende faktor for de unges mulighed for gennemførsel af ”Lille knallert”.

Knallertundervisning er en af kernerne i ungdomsskolens opgaver og har de sidste år været igennem en stor udvikling. Unge, der ønsker et knallertkort, skal gennemføre timeantallet, førstehjælp og bestå en teoretisk prøve samt køreprøve med ekstern censor for at få knallertkørekortet.

Undervisningen skiller sig i den grad ud fra fx folkeskolens procesorienterede undervisning, hvor det faglige individuelle niveau ofte vokser ud af elevernes indsats. Her har vi kun én færdselslov, som gælder for alle, men her er det vejen til den enkelte unges forståelse af stoffet, der er nødvendig at variere for at nå i mål.

Teamånd Det er her helt centralt, at vores undervisere har en forståelse for, hvad der rører sig i de unges liv. Vi skal i mødet med de unge turde være åbne over for dem og anerkende de forudsætninger, de kommer med.

En succes er den teamånd vores 11 undervisere har omkring opgaven og særligt i Frederikshavn Kommune møder de unge forskellige undervisere på holdene. Det skaber en dynamik, da de forskellige teams vidensdeler med hinanden og har forskellige forcer i mødet med de unge.

Her bruges Bourdieu og hans habitus-teori

Marie og Daniel besøgte bestyrelsen i juni måned og fortalte om oplevelser med opnåelse af knallertkørekort i ungdomsskolen

til at understøtte den praksis, som vi har omkring vores knallertundervisning.

Habitus og kapital Eleverne i ungdomsskolen har vidt forskelligt habitus med sig ind i ungdomsskolen.

Den øgede individualisering samt den øgede kompleksitet i elevsammensætningen gør det vigtigt at være opmærksom på de forskellige habitus-kapitaler, som de enkelte elever har, for bl.a. at kunne anvende dem positivt, men også for at kunne forstå, hvilke forudsætninger den enkelte elev har med sig.

Bourdieu forsøger ikke at underkende den biologiske eller den refleksive tilgang til

mennesket, men teorien skal mere ses som en bred forståelsesramme af det udviklingsniveau, et individ besidder.

Bourdieu mener, at man er i et felt og skal udvikle sig til et andet felt, som rangerer højere. Dette kræver, at man udvikler et eller flere af sine kapitalområder.

Symbolsk kapital er den kapital, hvori de tre basale kapitalformer kan fremtræde: • Økonomisk kapital • Social kapital • Kulturel kapital.

Bourdieus forståelse af krop og praksis Teorien er ikke deterministisk, men en habitus kan ikke uden videre gøres om

MA

eller fjernes, men den kan udvikles, hvis individet kommer i nye situationer og får mulighed for nye erfaringer.

Det er her ungdomsskolens mulighed for at vekselvirke mellem teori og praksis sikrer, at den enkelte elev opnår en faglig indsigt i at færdes sikkert på knallert. Netop træning af fysisk aktivitet (knallertkørsel) er helt centralt og understøttes igen af Bourdieus tanker om krop og praksis.

Bourdieu opererer således med tre begreber: kapital+ habitus+ felt = praksis. Da alle

Fortsættes næste side....

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 13

Knallertundervisning som læreproces ... fortsat fra side 13

begreberne hænger sammen i en aktør, der tilsammen danner praksis, betyder det også, at kroppen og vanen bliver en del af praksis som noget, der skabes af praksis.

Det betyder altså, at vi befinder os i et felt med en habitus og summen af de tre kapitalformer, og med disse faktorer bestrider vi praksis (livet).

Knallertundervisning som læreproces Hvad kan vi bruge det til i knallertundervisningen?

Vi kan i høj grad bruge det til at tage udgangspunkt i den enkelte elev og stimulere den praksis, som er vejen ind til udvikling af elevernes individuelle kapital. Formålet er netop at bevidstgøre de unge om konsekvenserne af de valg, de træffer, når de kører for stærkt, beruset eller med andre passagerer på knallerten. Og gennem dialog udfordre den negative kultur, der ofte er knyttet til ulovlig kørsel.

Netop samspillet i læringsprocessen mellem teori og praksis, ser jeg som knallertundervisningens force – især når det handler om at få eleverne til at tilegne sig de færdigheder, som kræves for at opnå et knallertkørekort. Når eleverne er med i en sådan proces, opnår de ofte ”AFEL” (ansvar for egen læring), især fordi de er motiveret omkring opnåelse af knallertkørekortet.

På den måde bliver knallertkurset en slags æstetisk læreproces, hvor den enkelte elev har en følelse, identitetsøgning og lyst til at opnå dette kørekort, og det er her, vi skal støtte de unge. For det er på den baggrund de unge møder op og får nogle oplevelser, som de til slut viser i analyseret form til køreprøven, hvor teori og praksis virkeliggøres.

Ungdomsskolen i den udvidede indsats!

Tilmeldinger til Knallertkurset skal ske til ungdomsskolens kontor. I den forbindelse får vi ofte henvendelse om folkeskoleelever, der er i særlige tilbud. Det kan være elever, der er ordblinde. Hvis der er særlige forudsætninger forbundet med en elevs muligheder her i livet, undersøger vi selv omfanget og udarbejder en individuel handleplan.

Vi kan i denne kategori af elever have unge, der aldrig får mulighed for at føre andre køretøjer, og det kan derfor skabe en enorm bevægelsesfrihed for den enkelte elev at deltage i knallertundervisningen.

Dette leder tilbage til tidligere nævnte pointe om ungdomsskolens unikke muligheder for at møde unge i øjenhøjde.

Efter henvendelsen kontaktes eleven og forældrene (kontaktperson/værge). Her vurderes elevens forudsætninger for at gennemføre forløbet, hvis fx der er medicin eller andet, som forældrene er bekendt med udfordrer eleven. Dernæst drøftes elevens læseforudsætninger, og der aftales relevant støtte omkring teoridelen. Det kan være lydfiler eller andet tiltag. Så udleveres stoffet, og der sikres støtte i hjemmet, skolen eller hos en kontaktperson, som vil hjælpe eleven i at opnå en forforståelse for det teoretiske stof.

Inklusion Eleven kaldes ind på et normalt knallerthold og følger undervisningen i det omfang, det er muligt. Således integreres den unge i normalundervisningen og oplever sig som en del af normalverdenen med de forudsætninger, eleven nu har. Det er derfor helt centralt, at vores undervi-

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

sere besidder den empati, det kræver at undervise 12 individualister på én gang.

Undervisningsteamets skæve idéer gør det muligt for den unge at opnå færdigheder i sikker kørsel på knallert.

Gennem forløbet holdes den nødvendige forældrekontakt, da ansvaret for den unge jo ligger hos forældrene indtil 18 år. Det betyder med andre ord, at selv om den unge har opnået et knallertkørekort i ungdomsskolen, er ulovlige knallerter stadig forældrenes ansvar. En dialog om ansvar er central, når vi taler med forældre til børn med særlige udfordringer. Igen handler det om den holistiske tilgang til eleven.

Lærerteam – den gode sammensætning I forbindelse med ny lovgivning fik vi uddannet 11 personaler i knallertkørekort. De er alle sammensat i team omkring Skagen, Frederikshavn og Sæby. Der er tale om yderst stabile folk med forskellige uddannelser som fx politibetjente, kørelærere og andre fagkompetencer. Sammensætningen og mangfoldigheden er god, og en fællesnævner er lysten til arbejdet med unge mennesker. Årshjul for holdene drøftes, og på tværs er alle teams samlet til gensidig inspiration.

På trods af nedlukningen under Corona-krisen glæder vi os over, at mange unge blev sendt på sommerferie med et knallertkørekort i hånden.

Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.”

Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj

MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB

Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode.

LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.

Kontak os med det samme!

Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 15

Det farligste køretøj i trafikken Kompetent undervisning, ansvarsfulde forældre, strenge sanktioner, politikontrol og fornuftige politiske tiltag kan hjælpe unge til at blive mere sikre i trafikken, når de sætter sig op på knallerten. Det viser den historiske udvikling i Danmark, hvor ulykkerne gennem mange år er blevet bragt markant ned. Desværre har nedsættelse af aldersgrænsen i 2016 fra 16 til 15 år fået det til at gå den gale vej igen.

AF P E R N IL L E S Ø LUN D E H L E R S, R ÅDE T FO R S IKKE R T R AFIK

Kombinationen af to hjul, en motor og en teenager er med til at gøre knallerten til det farligste transportmiddel på vejene. Pr. kørt kilometer er risikoen skyhøj set i forhold til fx cykel eller bil. Men knallerten er også et vigtigt transportmiddel for mange unge, især i landdistrikterne. Så det gælder om at ruste de unge så godt som muligt til at være risikobevidste, tage de sikre valg i trafikken og overholde reglerne, så det ikke går galt.

I Danmark har ungdomsskolerne med stor dygtighed og engagement stået for undervisningen af unge knallertkørere siden 1980.

Aldersgrænsen ned og op Tilbage i 1960’erne og 70’erne var det et must for de fleste drenge at køre på knallert. Mange granvoksne mænd kan i dag fortælle underholdende historier om, hvordan de hakkede og borede deres elskede sorte Puch og kørte ræs gennem gaderne i høj fart. De 15-årige kunne slet ikke vente, til de fyldte de magiske 16 år og kunne investere i deres første knallert.

For at give endnu flere unge adgang til det populære transportmiddel, blev aldersgrænsen for knallert30 sat ned fra 16 til 15 år i 1971. Det viste sig dog hurtigt, at det

var en decideret livsfarlig beslutning. Antallet af dræbte og kvæstede unge på knallert, som i forvejen var højt, steg eksplosivt og blev femdoblet på få år. Alene i 1972 registrerede politiet hele 60 dræbte og 2.037 tilskadekomne knallertkørere under 18 år. Dertil skal lægges et stort mørketal, nemlig de ulykker, der ikke kommer til politiets kendskab, men kun til skadestuernes.

Det var så voldsomt, at det stod klart, at der skulle gribes ind.

For at dæmme op for de mange dræbte og kvæstede knallertkørere, blev styrthjelmen påbudt i 1977 og i 1980 blev aldersgrænsen sat op til 16 år igen. Samtidig blev knallertundervisningen gjort obligatorisk, hvor den før kun havde været et frivilligt tilbud på ungdomsskolen.

Historisk set er det derfor, at knallertundervisningen den dag i dag foregår på ungdomsskolen og ikke fx på køreskolerne.

Derved blev det også økonomisk overkommeligt for unge at tage et knallertkørekort – hvilket det stadig er i dag. Øget sikkerhed I løbet af de næste 25 år faldt antallet af ulykker generelt, i takt med at flere og flere fravalgte knallerten som transportmiddel. Men pr. kørt kilometer var risikoen

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

stadig høj, sammenlignet med andre transportmidler. Aldersgrænsen forblev i alle årene på 16 år.

Den obligatoriske undervisning af unge knallertkørere var med til at gøre dem langt mere sikre i trafikken end tidligere.

Gennem årene kom der dog løbende ønsker frem om revisioner af undervisningsplaner og -materialer, ligesom der var diskussioner om, at det var for nemt at få knallertkørekort og at sanktionerne for at køre på fx tunet knallert var for slappe. Det blev ændret i 2013.

Fra knallertbevis til knallertkørekort I 2013 blev knallert30 – eller ”lille knallert” som den nu hedder – nemlig omfattet af et nyt kørekortdirektiv fra EU. For at få ret til at køre knallert, skal de unge nu bestå en teori- og køreprøve, der er godkendt af Rigspolitiet, for at få udstedt et rigtigt EUkørekort. Samtidigt blev der stillet øgede krav til undervisningen, efteruddannelse af knallertundervisere, krav om førstehjælpskursus, behov for et nyt og opdateret undervisningsmateriale og meget, meget mere.

Det var en stor omvæltning for alle, og det hele skulle på plads i løbet af ca. et år. Det hele blev skabt i tæt samarbejde mellem

Ungdomsskoleforeningen, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik, bistået af en referencegruppe af erfarne knallertundervisere.

I arbejdsgruppen benyttede vi chancen til at lægge endnu mere vægt på risikoforståelse i undervisningen. For selv om ulykkestallene heldigvis var langt fra 70’ernes uhyggelige højder, så er knallerten stadig det farligste køretøj på vejene.

Stramninger I samme periode blev der gennemført en række stramninger af sanktionerne for at køre ulovligt. Konfiskation, frakendelse af førerretten og udsættelse af mulighed for at tage kørekort til bil var de nye tiltag i værktøjskassen for at få has på de mange tunede knallerter og den ulovlige kørsel.

Politiets ”rullefelter” var fra 2007 begyndt at afsløre mange knallerter, der kunne køre meget hurtigt, nogle helt op til over 100 km/t med mange konfiskationer til følge.

Og der blev gennemført en række landsdækkende kampagner for at få forældrene til at tage ansvar og stoppe deres sønners ulovlige kørsel, herunder også de 15-årige, som jo slet ikke måtte køre på knallert.

Alle disse tiltag tilsammen fik ulykkestallet trykket i bund i perioden op til 2016 og

reddede dermed mange unge mennesker fra alvorlige skader og livsvarige mén, og med stor sandsynlighed mange fra at blive dræbt. Selvfølgelig spiller det også ind, at salget af nye knallerter faldt, så der ikke var så mange knallertkørere som tidligere.

Aldersgrænsen sænkes igen Fra politisk side var der fra flere borgerlige partier et stærkt ønske om at give flere unge adgang til at køre knallert ved at nedsætte aldersgrænsen, ligesom i 70’erne. Rådet for Sikker Trafik og mange andre advarede kraftigt mod dette, bl.a. på baggrund af erfaringerne fra 1970’erne og den generelle viden om, at jo yngre, man er, når man sætter sig på et motoriseret tohjulet køretøj, jo højere er risikoen.

I første omgang blev nedsættelsen af aldersgrænsen afværget af et regeringsskifte i 2011, men da magten skiftede igen i 2015, blev nedsættelsen af aldersgrænsen en realitet. Fra 1. oktober 2016 kunne de 15-årige igen sætte sig lovligt op på knallerten. Og hvordan er det så gået?

Det korte svar er: Desværre som forventet.

En undersøgelse fra konsulentvirksomheden Trafitec viser, at der er sket ca. en fordobling af antallet af 15-årige, der er

MA

involveret i trafikulykker eller kommet til skade, i forhold til årene før ændringen.

Det svarer til ca. 30 flere tilskadekomne om året og 112 flere unge, der er indblandet i ulykker. I 2012-15 var en 15-årig på lille knallert indblandet i et uheld én gang hver tredje uge, mens det i 2017-18 var én gang hver tredje dag. Ser man på tallene fra skadestuerne, fremgår det at, antallet af tilskadekomne 15-årige er steget med 48 %, svarende til 246 flere personskader om året.

Disse stigninger er hovedsagelig en følge af flere 15-årige på lille knallert. Så mange unge har altså – atter en gang - måttet betale prisen for at blive motoriseret i en yngre alder.

Hvad så nu?

Fra Færdselsstyrelsen, som har overtaget myndigheden på knallertområdet fra Rigspolitiet for nogle år siden, har vi hørt, at der er reformer af køreuddannelserne på vej. Hvordan og hvornår det kommer til at berøre knallertundervisningen, ved vi endnu ikke.

I Rådet for Sikker Trafik har vi helt konkret et stort ønske om at digitalisere og modernisere teoriprøverne til knallert, så det vil være en af de ting, vi vil slå til lyd for. Og så anbefaler vi selvfølgelig også, at aldersgrænsen sættes op til 16 år igen. Men det er op til politikerne, om det sker.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 17

Landsmøde Ungdomsskoleforeningens Landsmøde afholdes 23. september 2020 på Odin Havnepark i Odense. Mødet skulle være afholdt i maj måned, men blev udskudt pga.

Corona-krisen. Invitationer med dagsorden er sendt ud til skolerne. Der er valg til formand samt tre bestyrelsesposter, hvoraf mindst en vil være nyvalg, da Mikkel Brander fra Tønder Ungdomsskole har valgt ikke at genopstille. Samme dag vil kåringen af Årets Ildsjæl finde sted.

Sorø-mødet Ungdomsskoleforeningens bestyrelsesformand er inviteret til undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil Sorø-møde.

Mødet vil blive afholdt den 5. september.

Det bliver det andet møde i år, da sidste års Sorø-møde blev afholdt i februar, da det oprindeligt lå lige efter valget.

Lars B. Kristensen i CeFU´s bestyrelse Den 28. maj blev der valgt ny bestyrelsen for Center for Ungdomsforskning.

Efterskolernes formand, Torben Vind

Rasmussen blev valgt som formand og fra vores egen verden blev Ungdomsskoleforeningens bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen valgt til bestyrelsen.

Lars afløser dermed sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, der hidtil har repræsenteret ungdomsskolernes i CeFU´s bestyrelse.

Coop Crew udvider Efter sommerferien kommer yderligere otte ungdomsskoler med i Coop Crew. I den forbindelse bliver der holdt uddannelsesdage for de tilknyttede ungdomsskolemedarbejdere og deres lokale samarbejdspartnere fra fakta. Den 25. august er der uddannelsesdag øst i Odense, og den 27. august bliver der afholdt uddannelsesdag vest hos Rebild Ungdomsskole.

På uddannelsesdagene er der indføring i undervisningsmateriale mm. og der er mulighed for at forventningsafstemme og planlægge afviklingen lokalt.

Trafik klar med årets kursus for kommende knallertlærere. Kurset vil finde sted d. 12.13. september i Glostrup.

Kurset tager udgangspunkt i bekendtgørelsen, Retningslinjerne og det netbaserede undervisningsmateriale fra Sikker Trafik.

Målet er, at kursisterne opnår kendskab til Retningslinjer og Undervisningsplan og får værktøjerne til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning og både teoretisk og praktisk prøve.

Der er begrænset antal pladser, og kurset fyldes op efter først til mølle.

UngDanmark UngDanmarks samling i Sønderborg i marts blev udskudt på grund af Corona-krisen. Nu er der aftalt tid og sted for næste sæsons samlinger: Uge 44: Sønderborg Uge 5: Århus Uge 14: Odense

Knallertkursus i september Apropos temaet i dette blad, er Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med Sikker

Var det noget med en studietur til Island, Færøerne eller Grønland?

Rejseforslag: Grønland | Fly | 5 dg/4 nt.

5.695

Inkl. helpension

Mulige faglige besøg: • Tundrasafari • Moskussafari • Isfiskeri • Hundeslædetur • Overnatning i Sisimiut

Island | Fly | 5 dg/4 nt.

2.798

Ekskl. morgenmad

Mulige faglige besøg: • Foredrag om geothermal energi • Den Gyldne Cirkel • Gletschertur • Byrundtur i Reykjavik • Ridetur på islandske heste

Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.

3.395

Inkl. morgenmad

Mulige faglige besøg: • Klippeøen Mykines • Ridetur til Trælanipan • Bøsdalafossur-vandfaldet • Midvágur • Færøsk aften • Fjeldvandring • Besøg i Gjógv Køb hos BENNS og få:

• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020

MA

Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. flytransport på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelse inkl. morgenmad. Mange flere studierejser på www.benns.dk/studietur. Forbehold for prisændringer.

Turboforløb giver fagligt udbytte ”Evalueringen af satspuljeinitiativet med turboforløb for fagligt udfordrede elever viser, at et turboforløb på to uger med intensiv undervisning i dansk og matematik har små positive effekter på faglige kompetencer hos ikke-uddannelsesparate elever i 8. klasse.”

Det skriver Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse.

Elever, som har deltaget i et af forsøgets turboforløb, klarer sig lidt bedre i dansk og matematik end kontrolgruppen af elever, der har deltaget i almindelig undervisning, eller som har modtaget alternative understøttende indsatser. Turboforløbets positive effekter på elevernes dansk- og matematikkompetencer ses både et par måneder og mere end et år efter forløbets afslutning. Særligt udsatte elever med et fagligt efterslæb eller en svag social baggrund synes at have gavn af et turboforløb.

Evalueringen kan læses på uvm.dk Pulje til indsats mod psykisk mistrivsel Undervisningsministeriet har lanceret en pulje med 100 millioner kr. til styrkelse af indsatsen over for børn og unge i mistrivsel, i risiko for at udvikle en psykisk lidelse eller med begyndende symptomer på en psykisk lidelse. Indsatsen sker i form af lettere behandlingstilbud i kommunernes PPR. ”Regeringen vil kendes på, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Det er bekymrende, når vi ser tegn på, at flere børn og unge ikke trives psykisk. Med dette initiativ styrker vi PPR´s mulighed for at gribe problemerne tidligt, så de forhåbentlig ikke vokser børnene og de unge over hovedet. Samtidig understøtter vi samarbejdet på tværs af uddannelses-, social- og sundhedsområdet,” siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Sommerferie for alle – i læringens tegn AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Det mest mærkelige forår i mands minde er ved at rinde ud – og afløses i skrivende stund af dejlige sommervarme dage. Forhåbentlig ender det ikke ud i en veritabel hedebølge – for selv det gode kan blive for meget af det gode.

COVID 19 satte landet på den anden ende i foråret 2020. Forhåbentlig for 3. gang – første, sidste og eneste! Men vi kan ikke vide det – og lumskheden er utryg. Først fik vi lange og meget stille dage, da vi alle var nedlukkede og hjemsendte. Men ikke stilhed som værende lig med ingen opgaver. Bare stilhed. For nedlukningen krævede bestemt også sin mand og kvinde. Det var en helt igennem underlig limbo-følelse, som jeg personlig ikke ønsker tilbage.

Efterfølgende er vi alle på vej tilbage med varierende hastighed og tryghed.

Og der skal være plads til forskelle i både afspritning og tillid til, at vi hver især kan undgå smitten.

Inden sommerferien udviste politikerne en imponerende handlekraft i et lige så imponerende tempo. Her på det sidste er endog kulturen og hele Børne- og undervisningsministeriets område også kommet med. Vi var mange, der var lidt utålmodige, for også børn og unge har i forskellige grad været udsatte i nedlukningen.

De fleste unge har klaret det fint og lært rigtig meget på nye og anderledes

MA

måder. Ofte i det fri med de fordele, der kan ligge heri. Andre har været mere underdrejede. Ikke så underligt, for det kunne også være svært og måske indimellem decideret utrygt at være hjemsendt og udelukkende have kontakten via digitale medier.

Men det kan også være svært at komme tilbage. For de, der har de dårligste erfaringer med skolen, kan det være problematisk at komme tilbage til det, man ikke var særlig glad for før. Og det kan være svært at tage imod tilbud om ekstra læring og støtte i den sommerferie, som for nogle unge kan være det åndehul, man ser frem til hele året.

Derfor var det godt, at politikerne handlede og søsatte en hjælpepakke med sommerferieaktiviteter – også selv om vi kunne have ønsket en noget tidligere udmelding. Forhåbentlig har kommunerne kunne nå at agere og igangsætte aktiviteter? Og forhåbentlig har mange pædagoger og undervisere ventet med at planlægge og afvikle ferie – eller måske ovenikøbet kunnet omdirigere og omprioritere. Vi kan i skrivende stund endnu ikke helt vide det. Men de unge fortjener det. Og ungdomsskolerne var parate til at løfte opgaven, som en helt central aktør i arbejdet med de unges læring, fritid og trivsel – både når det gælder de velfungerende og de udsatte unge.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 6 August 2020 | 19

Zezilie har fået job ”Zezilie har ikke kun fået et job hun har også fået selvtillid”. Sådan kunne man i juni læse i Vejle Amts Folkeblad.

Zezilie er 17 år og deltog på det første hold af unge i Coop Crew i Vejle i et samarbejde mellem fakta og Vejle Ungdomsskole. 9 ud af 13 fra holdet har fået job. Ud over at være blevet ungarbejder, har Zezilie også fået en bedre tro på sig selv. Hun bliver tvunget til at åbne sig og snakke med kunderne, hjælper de nye medarbejdere og er glad for fællesskabet i butikken. ”Jeg er blevet mere moden og endnu mere klar til at få et job, når jeg bliver 18,” siger hun til avisen.

Over 150 unge har på nuværende tidspunkt gennemført et Coop Crew-forløb.

Zezilie og butikschefen fra fakta Koldingvej i Vejle, Peter Laursen

Fra arkivets gemmer ”106 kørte – 79 bestod”. Sådan lød overskriften på en lille artikel i en nordjysk lokalavis den 17. juni 1975. Aalborg Ungdomsskole Syd havde haft en større samling unge til køreprøve som afslutning på deres knallertundervisning.

På den tid var undervisningen endnu ikke obligatorisk, men mange unge benyttede sig heldigvis af ungdomsskolernes tilbud om kurser i knallertkørsel. Det gjaldt i Aalborg som i andre steder af landet.

En af de unge, som i starten af 70´erne fuldførte undervisningen på ungdomsskolen og bestod prøven, har venligt stillet sit bevis til rådighed som dokument fra den tid. På bagsiden kan man se, at den unge mand har fulgt timer i færdselskultur, færdselsteori, førstehjælp, reparationsteknik og har gennemført såvel den teoretiske prøve som prøven i kørefærdighed. På forsiden fremgår den unge mands navn: Ejnar Bo Pedersen, som langt senere genfandt ungdomsskolen.