Ungdomsskolen
TEMA
OKTOBER 2020
Kulturdimensionen
Forum100% Forum100% har valgt at flytte. Foreningen har hidtil haft til huse hos Ungdomsskoleforeningen, men har nu valgt at flytte ud i Cortex Park ved Syddansk Universitet. Sekretariatsleder er i dag Jesper Knudsen, som har afløst Jørgen Lørvig Jensen, der valgte at gå på pension. Jesper Knudsen arbejder endvidere med uddannelsessociologi på Institut for Sprog & Kommunikation ved SDU. Ungdomsskoleforeningen og Forum100% har dog stadig et tæt samarbejde. Læs mere på forum100.dk
fra Ungfredensborg. Derudover består bestyrelsen af Birgitte D. Jensen (Middelfart), Max Melchior (Høje-Taastrup), Michel Jean Larsen (Aarhus), Niels Henriksen (Rødovre), Jens Harpøth Baltzersen (Ikast-Brande) og Camilla Ledsgaard Jensen (Sorø). Unges deltagelse Center for Ungdomsforskning afholder den 25. november konference med temaet ”Unges deltagelse og medbestemmelse i hverdagslivets arenaer.” Konferencen vil både dykke ned i overordnede diskussioner af, hvad meningsfuld deltagelse er i unges egne perspektiver, og udfolde en række konkrete bud på, hvordan professionelle på forskellige arenaer kan kvalificere deres arbejde med at inddrage unge. Læs mere på cefu.dk
Pulje skal styrke viden om erhvervsuddannelser Kun 12 % af lærerne mener, at de har et godt kendskab til erhvervsuddannelserne, viser undersøgelsen ”Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse”. Det skal en ny pulje ændre. Med den kan lærere i folkeskolen og uddannelses- og erhvervsvejledere få mulighed for at få et bedre indblik i de tilbud, erhvervsskolerne har. Der er frist for at søge om midler fra puljen den 17. november 2020. Puljen er på 1,6 millioner kroner og kan ansøges af kommuner, som søger på vegne af folkeskolerne.
Indsats mod mobning Omkring ni ud af ti uddannelsesinstitutioner har en antimobbestrategi, men det er kun halvdelen af forældrene, der ved det. Det viser en evaluering af antimobbestrategier på grundskoler og ungdomsuddannelser, som Epinion har foretaget for Børne- og Undervisningsministeriet. Samtidig oplever kun 7 % af forældrene, at uddannelsesinstitutionerne udarbejder de lovpligtige handlingsplaner ved mobning, viser evalueringen. Det kan både skyldes, at forældrene ikke inddrages, eller at handlingsplanen ikke bliver lavet.
Ny bestyrelse for LU Landsforeningen af Ungdomsskoleledere valgte ved deres årsmøde i september ny bestyrelse. Formand er stadig Per Nielsen
Book jeres skitur 2021 Vi har stadig pladser på skiture i ungdomsskolernes højsæson - i uge 7 og uge 8. Book jo før jo bedre, for at få eventuelle ønsker til fx rejsetidspunkt og indkvartering opfyldt.
Neukirchen uge 7 el. 8
Nassfeld uge 7 el. 8
Inkl. busrejse, ophold, 4-5 skidage, halvpension, liftkort og skileje
Inkl. busrejse, ophold, 4-5 skidage, helpension, liftkort og skileje
Aktuelle skitilbud til Østrig Lige nu har vi rigtig gode tilbud på skiture til Neukirchen og Nassfeld i uge 7 og 8. Kontakt os for mere information.
Brian og Lise er dine rejserådgivere
Nygade 5 7500 Holstebro
Fra kr.
brian@alfatravel.dk
+45 96 10 04 27
lise@alfatravel.dk
+45 96 10 04 23
+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk
2.898
Se alle rejser på alfatravel.dk
2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
Fra kr.
3.548
Fremtiden har brug for kultur og kreativitet A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E
Slår man op i Den Danske Ordbog kan man om begrebet ungdomskultur læse to definitioner. Ungdomskultur kan være ”kultur der er karakteristisk for (en afgrænset gruppe) unge og bestemmer deres fritidsaktiviteter, musik- og tøjsmag m.m.”, men også en ”gruppe unge med fælles subkultur.” Ungdomskultur, hvad enten vi taler om den bredde ungdom eller mindre grupper med deres egen subkultur, er noget landets ungdomsskoler møder i deres hverdag, og som er med til at rammesætte arbejdet og udbuddet af aktiviteter i fritidsundervisningen. Når grupper af unge får stor interesse for koreanske musikgrupper og mangafigurer, opstår der hold i ungdomsskolen. Når der opstår behov for et skatermiljø, arbejder ungdomsskolen for
etablering af en skaterpark. Når der er brug for at udvikle nye talenter inden for urbangenren, laver ungdomsskolen workshops og camps, som i historien fra Ishøj inde i bladet. Den kulturelle dimension har altid været en del af ungdomsskolens dna, men den har fundet sit udtryk på forskellig vis gennem årtierne. Fra de første kreative og kunstneriske fag i almenundervisningen, over årlige opførelser af musicals, kunstudstillinger og etablering af musikfestivaler til engagement i ungdomskulturhuse og partnerskaber med museer og teatre mv. Ungdomsskolens ønske om at uddanne og danne de unge går fint hånd i hånd med kulturområdet. Som Lars Geer Hammershøj fra DPU udtrykker det i Sagt ligeud inde i bladet, er kunst og kultur intimt forbun-
Udkommer 10 gange årligt
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Forsidefoto: Urban Grrls, Ishøj Ungdomsskole. Fotograf: Nicolai Oreskov Westh
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
Oplag 1900
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 9. oktober. Blad 9/20 udkommer i uge 45.
MA
det med kreativitet og dannelse. Hvad enten vi selv er udøvere, medskabere eller tilskuere, er kulturel praksis udviklende, perspektiverende og fremmende for fællesskabet. Vi skaber noget sammen eller har en fælles oplevelse. Sammen kan vi skabe noget særligt, som overskriften for Stafetten fra Ungfredensborg lød i sidse udgave af bladet, hvor ungdomsskolen beskrev et kulturprojekt i et boligsocialt område. Kreativitet er netop en af de kompetencer, som der vil være brug for i fremtiden, lød det ligeledes i sidste måneds blad, hvor Camilla Mehlsen skrev om fremtidens vigtigste kompetencer. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat udbyder kreative og kunstneriske fag – og at vi lader kulturen bredt set indgå i vores daglige virke.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
ISSN 0106-4193
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 3
Fra guitarspil til kulturhuse Det startede med kunstneriske fritidshold, men i dag arbejder ungdomsskolerne indenfor det kulturelle felt på mange forskellige måder og er aktive partnere i samarbejde om fx kulturhuse
AF BJARNE MOURIDSEN
Billedkunst, guitarspil, skriveværksted, sang og stemmetræning, dans, samspil, kreering af kostumer til Cosplay og musicals. De kunstneriske og kreative fag har altid være en væsentlig del af ungdomsskolens almenundervisning. Gennem årene har de unge lært at spille, synge, male og optræde på de grå brædder. Lysten er blevet vakt, færdighederne afprøvet og udviklet – og det gerne i et fællesskab med andre unge. Og nogle af dem er sågar siden blevet professionelle inden for deres felt. Lidt tal Af statistikken fra skoleåret 1990/91 fremgår det fx, at mere end 40.000 unge deltog i ungdomsskolernes undervisning i kunstneriske fag som foto, musik og teater. Og i statistikken fra 1997/98 udgjorde de kunstneriske fag 19,7 % af det samlede antal holdelever i almenundervisningen. De gamle tal er desværre ikke direkte sammenlignelig med de seneste, da bl.a. måden at opgøre fagene på har ændret sig, ligesom mange kulturelle aktiviteter ikke registreres som egentlige hold. I dag opererer statistikken med kategorien ”kreative, musiske og håndværksmæssige fag”, som deltagermæssigt i 2018/19 udgjorde 19 % af almenundervisningen med i alt 39.387 deltagere fordelt på 2.876 hold. En bred palette Ungdomsskolernes engagement på det kulturelle område afspejles dog ikke kun
Arkivfoto i statistikken over antal kunstneriske og kreative hold i almenundervisningen, men fx også i kulturelle projekter og partnerskabsaftaler med kultur- eller kunstinstitutioner. Et par overskrifter fra de sidste års udgaver af nærværende blad fortæller fx om ungeråd på Nordfyn, der med ungdomsskolens støtte arrangerer musikfestival, fernisering
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
i Ungdommens Vårsalong på Københavns Rådhus og om udstillingen MY Music på Arken skabt i samarbejde med unge fra Ishøj Ungdomsskole. Og senest berettede Ungfredensborg om deres samskabelsesprojekt ”Hjemme i kunsten”, hvor unge i samarbejde med flere kunstinstitutioner bringer kunsten ud til boligsociale områder (se Ungdomsskolen nr. 7 2020).
Samarbejde er oplagt Der samarbejdes med teatre, museer og kulturhuse, eller ungdomsskolen er måske ligefrem en direkte aktiv part i kulturhuse som fx i Køge (læs artiklen på side 6-7) eller hos UngAalborg, der har til huse i det tidligere kraftværk, Nordkraft, som også rummer teater, kunsthal og biograf samt et lang række fritids- og kulturaktiviteter. Med reference til Ungdomsskoleforeningens publikation om fritidsundervisningen, Kvalitetstid, fra sidste år, kan man sige, at der er sket en forskydning, så det kulturelle område ikke ”kun” tilgodeser de tre første kvalitetsparametre (fællesskaber, faglighed og engagement), men i stigende grad også den fjerde – nemlig interaktion med det omgivende samfund. Og hvorfor ikke? Kulturlivet har brug for en fødekæde, hvad enten vi taler om udøvende talenter eller tilskuere. Kulturinstitutionerne vil gerne i dialog med de unge.
Arkivfoto: UngOdense
Foto: Kristian Brasen
Det handler om at være menneske
Ungdomsskolen er en vigtig kulturbærer, skriver kulturministeren A F KU LT UR M IN IST E R J OY M O G E N S E N
Barndommen og ungdommen skal bruges til at lege, eksperimentere og lære. Og der skal undervejs være tid og rum til at fejle. Det er mit ønske, at alle fra barnsben ikke kun bliver præsenteret for kulturelle oplevelser, men også oplever selv at deltage i kulturen. For det er, når vi selv deltager i kulturen, at vi oplever at være en del af et fællesskab og lærer os selv og hinanden bedre at kende. Og jeg tror på, at hvis man bare én gang som barn oplever at have skabt noget - stå frem på en scene, stille sig bag kameraet, sætte sig ved trommesættet eller lærredet - sætter det sig positivt i kroppen og selvopfattelsen. Der er for
MA
mange unge i dag, der ikke synes, de er gode nok. Det er de. Derfor er ungdomsskolerne vigtige kulturbærere. Her kan børn og unge uanset social baggrund træde ind i et fællesskab ved at deltage i kulturelle aktiviteter. Her handler det ikke om at yde og måle, men om at lytte, sanse, opleve, tænke og tale sammen. Her handler det om at være menneske. Og ikke bare det - det handler også om at blive et demokratisk og deltagende menneske. Kulturfagene på ungdomsskolerne hjælper med at give mod til, at unge mennesker, kan udfolde sig, udvikle sig og vise os dem, de er på vej til at blive.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 5
Tapperiet og det kulturelle medborgerskab Siden 2006 har Køge Ungdomsskole drevet kommunens ungdomskulturhus og dermed haft fokus på den kommunale ungekultur
AF S I DSE M ARIE OLSEN, U DV I K L I NGS- O G KO MMU NI KAT IO N S M E DAR B E J DE R SAM T ” J UN TA AN SVAR L IG ”, KØ G E UN G DO M S S KOLE
I start 00’erne besluttede en gruppe unge og meget håbefulde Køge-politikere sig for, at kommunen burde have et ungecenter. Sådan et sted, hvor der var kort fra tanke til handling, et sted hvor frivilligheden kunne blomstre, og hvor ungekulturen kunne folde sig helt ud med plet- og vildskud i en ungedreven ramme. De voksne skulle som udgangspunkt passe deres arbejde et andet sted. Efter en del indledende trakasserier, en masse besøg i nedlagte industribygninger og måske også en gryende optagethed af, hvordan alle de fede intentioner kunne organiseres, landende opgaven med at drive det kommende ungekulturhus hos ungdomsskolen. Her havde man gennem en kortere årrække forsøgt sig med at puste liv i et par af kommunens ungdomsklubber, og man var klar til at arbejde med et radikalt anderledes bud på ”Open Space”-aktiviteter. Organiseringen Det slog ud på personalefronten, hvor de nye cafémedarbejdere blev antaget på deres kulturfaglige kompetencer, deres kunstneriske virke og deres fede måde at være sammen med andre mennesker på. På det organisatoriske, hvor Ungekulturhuset sammen med ungdomsskolen placeredes i kulturforvaltningen med henblik på samarbejde med kommunens øvrige kulturinstitutioner. Og mest på nedsættelsen af en ungestyregruppe, Juntaen, som fik til opgave at være lige dele arrangementsredaktion og voksenkorrigerende værktøj. De
fik fra start eget kulturbudget og pligt til at mene noget på vegne af fællesskabet. Ungekulturhuset Tapperiet Det nye ungekulturhus indviedes i 2006 i en gammel gastappehal, som senest havde været brugt til opbevaring af beslaglagte koster af Told og Skat i industriområdet Søndre Havn. Huset havde fået en meget rå overhaling og fremstod ved ibrugtagningen lige så uafklaret med, hvad det skulle indeholde, som dets nye ledelse, medarbejdere og frivillige var det. Den første tid gik derfor med at praktisere skærpet, negativ formåen. Når de fremskudte beslutningstagere (de unge) først skal have tid til at finde ud af ”hvad”, før den kompetente ramme (de voksne) kan træde hjælpende til med ”hvordan”, må en vis stilstand accepteres. Det er selvfølgelig altid en udfordring for den entreprenante organisation, men da den hvide røg første gang stod op ad skorstenen meldte Juntaen med bred opbakning fra den øvrige ungegruppe om lysten til livemusik. Spillested mv. Siden da har Tapperiet været et spillested, et ungekulturhus og hovedsæde for Køge kommunes fritidsundervisning. På området bag huset luskedes løbende brædder og jern til og før det egentlig helt var aftalen, havde Tapperiets så også et ret stort og ret fedt udendørs skateareal. Med tilføjelsen af et studie, en øvecontainer og en skatehal er vi rammemæssigt fremme ved dags dato. Heri afvikles Tap-
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
periets brede koncert- og kulturprogram – bl.a. KultKino, krea-workshops, fællesspisninger hver tirsdag, stormøder, Jams og Åben Scene-arrangementer, skate-konkurrencer og meget mere af en lille gruppe timelønnede medarbejdere og en større gruppe frivillige. Kulturfaglig fritidsundervisning Hertil kommer den del af fritidsundervisningen som også har fundet plads på Tapperiet. Et godt eksempel er Musikskaberiet, som bygger bro mellem den holdbaserede undervisning og individbaseret kunstnerisk udvikling ved at kombinere workshops, open space-aktiviteter og individuel sidemandsoplæring. Ud over en stor gruppe kulturfagligt stærke undervisere, rundes Ungdomsskolens personale af med en lille flok specialiserede indholdsproducenter (booking, marketing og afvikling) og så en lille teknisk og administrativ enhed. Kulturen som driver Køge Ungdomsskole var frem til Tapperiets opstart en god, helt klassisk og godt brugt ungdomsskole. Fritidsundervisningen var stabil med mange traditionsrige hold, og der var også et par klare og meget synlige samarbejder, som bidrog til oplevelsen af en ungdomsskole med liv i. Med tilføjelsen af Tapperiet sneg der sig en optagethed af unges ”Kulturelle medborgerskab” ind, som ikke tidligere havde syntes helt så oplagt. Den indsats og det engagement, som var en forudsætning
forfine fortællingen om det fede, det dannende og det meningsfulde ungeliv. Færdigheder indenfor den slags udviklingsrul er ikke kun værdifulde i ungdomsskoledriften – de har stor anvendelighed bredt på kulturområdet, hvor vedkommende, tidssvarende og borgerettede kulturoplevelse står højt på dagsordenen. Derfor favner Køge Ungdomsskole i disse år stadigt bredere i samarbejdet med kulturforvaltning, øvrige kulturinstitutioner og kulturforeninger.
for at kunne forløse ambitionerne om et ungebåret kulturhus smittede med årene gevaldigt af på fritidsundervisningen og er nu en lige så klar forudsætning for fritidsundervisningen som for ungekulturhuset (15-25 år) og spillestedet (13+). Fritidsundervisning som væksthus Aktiv deltagelse, selvrefleksion og flerstemmighed er grundpiller for al aktivitet i det, der er Køge Ungdomsskole anno 2020, mens det unikke indhold, gliddet fra hobby til faglighed, stærke undervisere med stort professionelt netværk, den virkelighedsnære ramme og det kulturfaglige ståsted er retningsskabende for indholdet. Fritidsundervisningen skal nemlig hos os fungere som det væksthus med særligt gunstige betingelser, hvor kimplanterne
kan sætte stærke rødder inden de rykkes ud på de frilandsjorde, der er Tapperiets. Her venter opgaven med at planlægge arrangementer, workshops og aktiviteter for og med andre unge, og her kan de kompetencer og færdigheder, som tiden i fritidsundervisningen har opdyrket, sættes i anvendelse. Ungekulturhuset gæstes af unge, men i stigende grad også af kommunens voksne og ældre borgere, der i vid udstrækning også får øjnene op for det brede kulturprogram på Tapperiet. Nye horisonter Der er altid gang i et generationsskifte et eller andet sted i en ungdomsskole. Man er derfor som organisation kontinuerligt beskæftiget med at forandre, formidle og
MA
Liv før by Ungdomsskolens indholdsproducenter medvirker også i en større identitets- og forandringsproces i kommunens andet, store kulturhus, Teaterbygningen og konkrete proces- og projektledelseskompetencer bringes ofte i anvendelse, når nye satsninger og initiativer skydes i gang på kulturområdet i Køge Kommune. På samme led har Ungekulturhuset Tapperiet fået lov at spille en væsentlig rolle i byudviklingsprojektet Køge Kyst, hvor den strategiske anvendelse af kulturen har understøttet et ønske om ”liv før by”. Disse samarbejder giver uvurderlig erfaring, som kommer kommunens unge til gode; men de understreger også behovet for hele tiden at cirkle tilbage til hovedstolen, til det konkrete engagement i ungekultur, til den grundliggende nysgerrighed, der kan fyre op under enhver pionerånd, og til som professionel at evne den tomhed, der ofte opstår umiddelbart forud for enhver ny og vild idé.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 7
Med ungdomsskolen i teatret Fynske ungdomsskoler samarbejder med Odense Teater om at give unge teateroplevelser
AF BJARNE MOURIDSEN
Teatret vil gerne have fat i de unge. Ungdomsskolen vil gerne give de unge kulturelle oplevelser. Sådan lyder den ultrakorte version af baggrunden for et nyt samarbejdsprojekt, ”Med ungdomsskolen i teatret”, som Odense Teater har skabt i samarbejde med fynske ungdomsskoler. Udover at opleve forestillinger vil de unge få særlige oplevelser bag scenen og ikke mindst møde andre teaterinteresserede. - På Odense Teater er vi altid på udkig efter gode projekter, der kan hjælpe os med at få nye publikummer i teatret. Samarbejdet med de fynske ungdomsskoler kan være med til at få nogle unge i teatret, som måske ikke var kommet af sig selv, fortæller koordinator af skolesamarbejde på Odense Teater Line Simonsen. En fælles oplevelse Heri er en af de deltagende ungdomsskoler enig: - Vi kan se, der er mange unge, der gerne vil i teatret, men som ikke kommer det. Med det her tilbud, kommer de af sted med ungdomsskolen og lærer ikke kun at gå i teatret. Forhåbentligt får de også et fællesskab med andre unge om det. Og fordi vi har fået alle 10 fynske ungdomsskoler med i projektet, kan de jo også få fællesskabet på tværs af kommunegrænser, udtaler Jesper Nielsen fra Nyborg Ungdomsskole. Gode erfaringer fra pilotprojekt Projektet er udsprunget af et samarbejde mellem teatrets klub for unge, Klub_U og
De unge deltagere oplever både teatret som tilskuere til forestillinger og som arbejdsplads. de to ungdomsskoler fra Faaborg-Midtfyn og Nyborg, som blev støttet af Kulturregion Fyns Ung Kulturpulje i 2019. Projektet gav de unge mulighed for at komme med idéer til Klub_U. De unge blev samtidig inviteret til at opleve teatret som arbejdsplads, snuse til skuespillerhåndværket med mere. Konceptet er i og for sig det samme nu, men blot udvidet til at omfatte alle de fynske ungdomsskoler. - Det giver rigtig god mening at skabe netværk på kryds og tværs af kommunerne. Det er dejligt for de unge at møde andre, som synes teater er spændende.
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
Det åbner nye muligheder for de unge, uanset hvor de kommer fra, fortæller Ane Clement-Nørætt, som er kulturkoordinator ved Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole, hvis Dramaklub-hold havde deltagere af såvel helt unge fra 7. klasse som gymnasieelever. Altid brug for et nyt publikum Men er det så svært af få unge i teatret? - Alt i alt udgør salget til børn og unge mellem en sjettedel og en femtedel af vores totale salg, hvis man tæller skolesalg, Klub_U og andet ungdomssalg sammen. Så jeg ved ikke om man kan sige, at det er svært at få de unge i teatret, svarer Line
Maja Jacobine Gregersen fra FaaborgMidtfyn Ungdomsskole deltog i projektet sidste år og er nu selv underviser. Om sit dramahold siger nu selv: ”Jeg tror, at drama er en vej til selverkendelse, accept og større forståelse for andre individer og sig selv. Det er en helt særlig måde, hvorpå man lærer at sætte sig i andres sted.”
på. Maja, som gerne vil være skuespiller, deltog på holdet sidste år og er nu i sit sabbatår efter gymnasiet ansat som underviser i ungdomsskolens Dramaklub. - For mig var det oplagt at ansætte en spirene skuespiller, så både underviser og de unge får noget ud af undervisningen og samarbejdet med Odense Teater. Mange af Faaborg-Midtfyn Ungdomsskoles kulturhold er i forvejen drevet af unge mennesker, ligesom jeg i år har et projekt under Kulturregion Fyn, som netop skal gøre tilgangen til ung-til-ung undervisning endnu bedre, siger Ane Clement-Nørætt.
Simonsen fra Odense Teater og fortsætter: - Men det er vigtigt hele tiden at ramme de unge på alle mulige måder og gennem forskellige platforme. Der kommer nye unge til hele tiden, og de er jo fremtidens publikum. Det er et vigtigt arbejde, der handler om at sikre, at de unge føler, at teater også er relevant for dem. Vi skal jo hele tiden udvikle vores publikum og sørge for at nye grupper tager teatret til sig.
- Vi kan se, der er unge, der ikke selv kommer i teatret, fordi de ikke har prøvet det før og er i tvivl om koderne og hvad man siger og gør. Skal man have pænt tøj på? Kan man købe noget at drikke? Hvornår må jeg klappe? Vi håber med dette projekt at fjerne de forhindringer for de unge, så de hurtigt kan vokse ud af projektet igen og selv tage i teatret med deres venner, siger Jesper Nielsen fra Nyborg Ungdomsskole.
Knækker koderne Jesper Nielsen mener også, at der er en form for dannende for ikke at sige ”opdragende” effekt at samarbejdet.
Underviser nu selv At de unge fortsætter deres engagement, er Maja Jacobine Gregersen fra FaaborgMidtfyn Ungdomsskole et fint eksempel
MA
Idéen bør bredes ud I skrivende stund er den nye sæson endnu ikke begyndt, men foreløbig har interessen været stor, forlyder det. - Det tikker ind med tilmeldinger fra hele kommunen, så vi glæder os, siger Jesper Nielsen, som også mener, at idéen kunne inspirere andre steder i landet. - Jeg har aldrig før oplevet at alle 10 ungdomsskoler på Fyn var med i det samme projekt. Det var også derfor, vi gerne vil fortælle historien. De nordjyske ungdomsskoler kan jo lave den samme aftale med Aalborg Teater, fx, eller andre steder i landet med andre kulturinstitutioner. Jeg synes, det er en oplagt opgave for ungdomsskolerne, slutter han.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 9
Kreativt alternativ til klasseværelse og dagligstue I Ungdomskulturhuset UKH i Aarhus får ungdomsskoleelever input fra både ungdomsskoletilbuddene, de fysiske rammer og de andre brugere af huset til livsmestring, kreativitet, kunst og fysisk udfoldelse
AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER T I NE PED ER SEN UN G IA AR H US VEST O G Ø ST. FOTO: STINE PEDERSEN O G M A D S WEI SBJERG R A SMU S S E N
Siden det tidligere amtssygehus i Aarhus lukkede for tre år siden og flyttede til supersygehuset i Skejby, er der kommet nyt, og noget anderledes, liv i den centrale del af de gamle, røde bygninger fra 1930’erne på Tage Hansens Gade ikke langt fra midtbyen. Her ligger nemlig nu Ungdomskulturhuset UKH, som primært er et mødested for unge i alderen 15-30 år. Men der er også lavet plads til de lidt yngre, nemlig elever i ungdomsskolen. - Det er en stor fordel for os at have aktiviteter i Ungdomskulturhuset. Vores elever møder de lidt ældre unge og ser, hvilke muligheder de har for kreativ udfoldelse, når de engang slutter i ungdomsskolen. Derudover rekrutterer ungdomsskolen undervisere fra de kreative miljøer på stedet, forklarer vicefritids- og ungdomsskoleleder i UngiAarhus, Pernille Refstrup og fortsætter: - Ungdomskulturhuset er et af vores bedste bud på steder, hvor vi kan fokusere særlig på de ældste unge i vores målgruppe. Et ikke-institutionelt miljø Og netop selve stedet, med de lidt særlige, fysiske rammer og indretning, har betydning for brugerne, mener UngiAarhus´ faste medarbejder i Ungdomskulturhuset UKH, Henrik Hass: - Det er et andet og mindre formelt miljø. Det er ikke så institutionelt som for eksempel klasseværelser kan være. På den anden side er det også et alternativ til dagligstuen eller kollegieværelset, for
Skriveværksted og guitarspil (modsatte side) er to af ungdomsskolens undervisningstilbud i i UKH der foregår så mange forskellige ting hele tiden. Man kan godt bare nøjes med at hænge ud her og snakke med andre unge, men når for eksempel vores ungdomsskoleelever møder ind til undervisning, så får de automatisk en hel masse indtryk og inspiration indenfor kunst og kultur ved blot at gå igennem huset, forklarer han. Det kan for eksempel være, at nogen er i gang med at lave et stort maleri på en af væggene; at der er gang i kulinarisk madlavning i køkkenet til de ugentlige fællesspisninger; at et kor eller et band er ved at øve; at nogen er fordybet i yoga; eller en
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
flok internationale studerende er optaget af en diskussion om international politik. Undervisning og fortrolighed Selve ungdomsskolen i Ungdomskulturhuset UKH tilbyder i skrivende stund undervisning og hold indenfor dans, selvforsvar, skriveværksted, guitarspil, syning og personlig udvikling. Ud over at benytte fællesarealerne, har UngiAarhus også deres eget lokale, som foruden undervisning også kan benyttes til møder og samtaler med unge, der har brug for en voksen at tale fortroligt med.
Fakta om UKH • For unge mellem 15-30 år, foruden ungdomsskoleholdene, hvor deltagerne går i 7. klasse og opefter. • Stiftet af Aarhus Kommune i 2015 som en nonprofit-organisation. • Har faciliteter og lokaler til leje til udøvelse af lyd, kunst, bevægelse og design. • Har fire fastansatte medarbejdere, to studentermedhjælpere og brugerne til at drive huset. • Det er de unge selv, der bestemmer, hvad huset bruges til. I øjeblikket har huset 10 kunstnere, diverse klubber og organisationer, 65 lejere og tre madklubber. Læs mere på ungdomskulturhuset.com
Hjemmeside og administration i et system... • Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !
Nu på 44 ungdomsskoler... Book uforpligtende møde på apricore.com
MA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 11
Kulturelt Spin Off Et samarbejde på tværs af kulturinstitutioner kan sætte spor i mange retninger. Det viser historien om Urban Grrls i Ishøj
AF M AJA L A COUR B R A NDT, A F D EL I NGSL ED ER FO R F R IT ID O G UN G ES M E DB O RG E R S KAB PÅ IS H Ø J UN G DO M S S KO L E
I foråret 2019 var Ishøj Ungdomsskole sammen med Musikmetropolen med i et pilotprojekt, der handlede om talent- og karriereudvikling. Målet med Urban Grrls, som projektet hed, var at få flere kvindelige, udøvende og skabende artister i urban-genren, der primært er domineret af mænd. Der var 100 seje unge kvinder, der ansøgte, og der blev udvalgt 24 deltagere, der deltog i seks aftenworkshops, som vi hostede her
på Ishøj Ungdomsskole samt en camp på Ballerup Musikskole. Udgav EP Forløbet blev til i et samarbejde mellem Musikmetropolen, rapperen Jesper Livid Helles og rapperen Karen Mukupa samt førende producere fra den danske urbanscene heriblandt vores egen musikunderviser David Dieu. Deltagerne blev introduceret til musikbran-
Pigerne i Urban Grrls i aktion, Foto: Nicolai Oreskov Westh 12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
chen og fik hjælp med at skrive og indspille deres egen musik. Urban Grrls blev afsluttet med udgivelsen af en fælles-EP på Richter i Gladsaxe. Her hørte vi blandt andet Tessa for første gang. Gav nye muligheder Dette samarbejde har efterfølgende åbnet nogle spændende muligheder for os på Ishøj Ungdomsskole. Vi fik de seje Urban Grrls til at optræde på den store scene til
Fakta om børn og unges kulturvaner
Karen Mukupa under en talks med bl.a. Urban Grrls
vores Byhavefest. Og så lykkedes det os at få Karen Mukupa til at være gæsteunderviser på vores MusikstarterCamp som
Ungekulturen stritter i mange retninger og kan fungere på flere forskellige planer og platforme vi afholdt i efterårsferien. Det er heldigvis muligt at afholde musikstarter igen i år – trods Coronatider – og det er atter lykkedes os, at få Karen til at være gæsteunderviser. Apropos Corona, så brugte vi lockdown-perioden til at udvikle et instaLIVE koncept, så kultur og debat fortsat kunne komme ud til ungdommen. Vores ungerådsforkvinde, nå ja, hun var i øvrigt også en del af
Urban Grrls, ringer en gæst op via ungdomsskolens instagramprofil, og på den måde kan alle følge med i spændende talks og selv bidrage med spørgsmål undervejs.
•
67 % af alle 7-19-årige bruger mere end 1 time om dagen på at se tv eller spille computerspil.
•
I 2009 var 42 % af de 7-19-årige minimum ugentlige læsere af bøger. I 2017 er andelen faldet til 34 %.
•
Kun 4 % af de 7-19-årige har ikke været i biografen inden for det seneste år.
•
Mens der i 2009 var i alt 55 % i alderen 7-19 år, der havde deltaget i et musikarrangement inden for det seneste år, var andelen steget til 59 % i 2017
•
Andelen af 7-19-årige , der har set teater inden for det seneste år, ligger nogenlunde konstant på omkring 60 %.
Kilde: VIVE: Børn og unge i Danmark. Velfærd og trivsel 2018. Rapporten findes på vive.dk
SPOTlive Nu hvor det heldigvis er blevet muligt at dyrke ikke bare de virtuelle fællesskaber, men også kulturelle oplevelser in real life, har vi udvidet konceptet med SPOTlive. Hver måned inviterer vi en gæst på scenen, der sætter spot på et tema inden for ungdomskultur. Og netop det med at spørge nysgerrigt undervejs og blande sig i debatten bliver der stadig rig mulighed for - både via instagram, hvis man ikke kan være til stede i huset, eller på den helt gammeldags maner med håndsoprækning. Der er måske ikke en snorlige linje fra samarbejdet med Musikmetropolen til håndsoprækning og spørgelyst, men lad dette være inspiration til, at ungekulturen stritter i mange retninger og kan fungere på flere forskellige planer og platforme. Arkivfoto fra Plan T i Odense
MA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 13
Kunstnerfællesskabet booster klasserne Viborg Ungdomsskole tilbyder kommunens 3.-6. klasser anderledes, kulturel og kreativ teambuilding AF BJARNE MOURIDSEN
Hvad er kunst? Hvordan kan kunst kommunikere? Hvordan ser nutidens ”hulemalerier” ud, og hvad fortæller vi til eftertiden? Hvordan sætter vi børn og unge i Viborg på det kunstneriske landkort? Det er nogen af de mulige spørgsmål, som kan blive stillet, diskuteret og besvaret i Kunstnerfællesskabet, som er et tilbud under åben skole fra Viborg Ungdomsskole til skolernes 3. til 6. klasser. - Vi har haft tilbuddet siden sidst i 2016 og er ude på skolerne alt efter efterspørgslen. Vi regner med at skulle ud næste gang her i efteråret, fortæller Gitte Scharf Gaml, som er afdelingsleder i klubben Toften, der står bag tilbuddet. Anderledes teambuilding Tilbuddet har et dobbelt sigte. For det første at sætte kunst på dagsordenen hos børn og unge. For det andet at give et boost til det positive klassemiljø, da samarbejdet om kunst også fungerer som en form for teambuilding. Eller som det er formuleret i udbudsmaterialet: ”Eleverne styrker deres fantasi, kreativitet og håndværksmæssige forståelse. Eleverne arbejder med udvikling af et positivt klassemiljø og egen mestring. Det sker gennem det æstetiske procesforløb, hvor vi arbejder med samarbejds- og refleksionsøvelser i plenum og/eller mindre grupper.” - Oftest tænker vi på fysiske øvelser, som fx at man skal bygge noget sammen, når vi taler om teambuilding. Men det er ikke alle, der kan deltage i det. Dem kan vi måske fange ved at samarbejde om kreative og kunstneriske processer i stedet, uddyber Gitte Scharf Gaml.
Som en af aktiviteterne laver eleverne en collage over ting, der betyder noget i deres liv Tænder andre kanaler Kunstnerfællesskabet er tilrettelagt som en række moduler inden for forskellige temaer, materialer og teknikker. Modulerne tilrettelægges, sammensættes og tilpasses sammen med lærerne, så de passer til de konkrete ønsker. Vægten mellem det kreative og teambuildings-aspektet lægges forskelligt efter klasserne behov. Mere konkret bliver børnene fx bedt om at klippe billeder ud af ting, der betyder noget for deres liv. Billederne placeres så på nogle silhuetfigurer. På den måde lærer de hinanden bedre at kende, og værdier som glæde og trivsel italesættes.
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
I en anden proces skulle børnene digte historier ud fra nogle gamle malerier og efterfølgende tegne eller sætte udklippede billeder på malerierne, så de dermed digtede videre og skabte deres egne historier. - Vi tænder for nogle andre kanaler i børnenes hjerner, hvor de ikke skal præstere i forhold til en læseplan. Det er processen, der er vigtig og ikke blot målet, hvilket også kan virke energiopladende og modvirke stressproblematikker, siger Gitte Scharf Gaml.
Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.” Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj
MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB
Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode. LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.
Kontak os med det samme! Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949
MA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 15
Kulturelle medborgere Hvordan fremmer man kreativitet og dannelse hos børn og unge?
AF L AR S G E E R H AM M E R S H Ø J, DAN M AR KS P Æ DAG O G IS KE UN IVE R S IT E T
Kreativitet og dannelse forekommer at blive vigtigere end nogensinde i fremtidens samfund og dermed også vigtigere at fremme i uddannelsessystemet. At fremme dem kræver dog først en afklaring af, hvad kreativitet og dannelse overhovedet er: Dannelse handler om at danne sig til menneske. Uddannelsessystemet har til alle tider haft som sit dobbelte formål ikke blot at sikre den kommende generation de nødvendige evner for at kunne klare sig i samfundet, men også at danne dem til mennesker. En overskridelsesproces Ifølge det egentlige dannelsesbegreb kan personlighedens dannelse alene ske gennem det sociale eller i kraft af det almene. Forestillingen er, at personligheden dannes ved, at man af egen kraft overskrider sin egen verden og involverer sig med en større verden. I denne overskridelsesproces har man mulighed for at gøre en personlighedsdannende erfaring, dvs. ens måde at forholde sig til sig selv og andre på ændres. For at der er tale om dannelse, skal denne ændring dog være en ændring til det bedre. Dannelse implicerer derfor altid en forestilling om det bedre, hvilket kommer til udtryk i dannelsesidealer og forbilleder for dannelsen og praktiseres som dannelse
af smag med henblik på at udvikle den enkeltes dømmekraft. Kreativitet Kreativitet handler derimod om at skabe noget nyt. Det er en proces med henblik på at skabe et nyt ”produkt” i bredeste forstand, såsom en ny idé, et kunstnerisk udtryk, en joke eller en ny leg. Det nye produkt skabes gennem at forbinde ting, der normalt eksisterer adskilt, fx erotik og præster i den platte joke. Udover at være nyt må produktet også være brugbart eller værdifuldt eller på anden måde relevant for at gælde som kreativt. Det vil i så fald vise sig ved, at produktet enten virker interessant (videnskab), provokerer på en meningsfuld måde (kunst), vækker latter (humor) eller gentages af de andre legende (leg). Den skjulte lighed I min bog ”Kreativitet – et spørgsmål om dannelse” fra 2012 har jeg forsøgt at forstå kreativitet som en dannelsesproblematik. Der synes således at eksistere en ”skjult lighed” mellem dannelse og kreativitet, eftersom den proces, der fører til det nye og relevante produkt, dels må være en overskridelsesproces, der bevirker et brud med den eksisterende tænkning, dels må være en afgørelsesproces, der afgør,
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
hvilke brud eller nye kombinationer der er relevante. Kreativitet og dannelse bevirkes altså af de samme overskridelses- og afgørelseskræfter. Vil man fremme kreativitet og dannelse, må man derfor fremme udfoldelsen af disse kræfter og deres samspil. Det er ikke et spørgsmål om læring, men om dannelse. Overskridelses- og afgørelseskræfterne er ikke evner, der udvikles gennem læring og gør personen i stand til at udføre en handling eller håndtere en udfordring, men er sanselige kræfter, der bevirker en ændring i selve forholdet mellem selvet og det sociale. Personen er i processen selv i kræfternes vold, og resultatet kan være en ændring i måden at forholde sig på (dannelse), eller skabelse af noget, der ikke eksisterede i verden før (kreativitet). To veje til dannelse Ifølge dannelsesforestillingen kan dannelsesprocesser for det første fremmes ved at tage den dannende med på dannelsesrejser til nye og større verdener, såsom fagenes meningsverdener, kulturelle praksisfællesskaber etc. Hensigten hermed er at bevirke overskridelse og åbne nye verdener. For det andet kan dannelse fremmes gennem smagens dannelse, og det sker i kraft af at præsentere en efterlignelsesværdig
måde at forholde sig på, som den dannende så efterligner på sin egen måde. I leg og humor er det, der skal efterlignes, ikke mindst den stemning, der er så karakteristisk for disse aktiviteter, nemlig begejstring. Begejstring er nemlig en type af stemning, der er karakteriseret ved en åbenhed overfor det nye. Kulturel praksis Kunst og kultur er intimt forbundet med kreativitet og dannelse og kan anvendes til at fremme disse processer. Kulturelle praksisfællesskaber og forestillingsverdener kan således fungere som den større verden, som de dannende selv overskrider og gør erfaringer ved. I kunsten skabes det kreative udtryk ved, at ting, der ikke normalt lader sig forbinde, konfronteres og fastholdes i værket. Kunst
kan altså være en anledning til at danne sans for ”skjulte ligheder” mellem forskellige verdener. Musik og mad Musik og maddannelse forekommer endvidere i særlig grad at kunne fremme de sanselige kræfter. I musik kommer overskridelseskraften mest umiddelbart og direkte til udtryk. Musikken kan som intet andet hensætte individer i den samme stemning, hvorfor musik er den fællesskabsdannende kunstart par excellence (er tydeligt i danse- og festmusik, morgensang, nationalhymner etc.). Maddannelse er på den anden side en øvelse i at danne smag, da maddannelse angår forholdet mellem den sanselige og den sociale smag. Det kommer til udtryk i måltidet, hvor man spiser sammen og
Studieture med aktivt indhold
herigennem bestyrker fællesskabet (er tydeligt i nadveren, daten, familiemiddagen, forretningsmiddagen etc.). Kunst og kultur er således udtryk og praksisformer, der i høj grad kan fremme dannelse og kreativitet hos børn og unge.
Lars Geer Hammershøj er ph.d. og lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Artiklen har tidligere været bragt i publikationen ”Børn Kunst Kultur – i en hverdag der dur”, som blev udsendt af Kulturstyrelsen i 2013. Den er genbrugt med forfatterens og Slots- og Kulturstyrelsens tilladelse.
Rejseforslag: | 5 dg/4 nt.
2.798
Cesky Raj | Bus | 6 dg/3 nt.
1.695
Cesky Raj | Fly | 5 dg/4 nt.
2.369
Byglandsfjord | Bus | 4 dg/3 nt.
1.499
Bøhmisk Schw. | Bus | 6 dg/3 nt.
1.695
Færøerne | Fly | 5 dg/4 nt.
3.395
Gardasøen | Fly | 5 dg/4 nt.
1.868
Grønland | Fly
5.695
Island* | Fly
| 5 dg/4 nt.
Salzburgerland | Bus | 6 dg/3 nt.
Køb hos BENNS og få:
• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent
2.395
Prisen er en FRA-pris i kr./person inkl. transport i 3*- bus eller fly på økonomiklasse, overnatning på hotel/hostel i flersengsværelser inkl. forplejning (*ekskl. forplejning). Se den specifikke forplejning under rejsemålet på www.benns.dk/ studietur. Forbehold for prisændringer.
Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk
MA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 17
Knallertkursus Midt i september afviklede Ungdomsskoleforeningen kursus for 18 nye knallertundervisere og -censorer i Glostrup. Denne gang deltog tre kursister fra de vindomsuste øer i Nordatlanten, nærmere bestemt Færøerne.
Ordekspressen Ordekspressen er tanket op med opkvalificering af projektmedarbejdere, så passagererne får de bedste betingelser for en god rejse. Der er blevet holdt uddannelsesdag den 25. og 26. august med ordblindhed og ordblindeundervisning som omdrejningspunkt samt d. 10. september, hvor fokus var organisering, rammer, indhold og virksomme elementer. I løbet af efteråret kan ordblinde elever fra 6.-8. klasse i udvalgte grundskoler og i samarbejde med ungdomsskolen i Frederikshavn, Skanderborg, Slagelse og Guldborgsund påbegynde et intensivt læringsforløb. Parallelt er der et forældretilbud, som klæder forældrene på til at støtte deres børn bedst muligt. Sorø-møde Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i Børne- og Undervisningsministerens virtuelle Sorø-møde lørdag d. 5. september. Temaet var erfaringer med nedlukning og
genåbning af skolerne i medfør af COVID-19. Mere end 200 skolefolk fra hele landet hørte på spændende oplæg bl.a. af Andreas Rasch og omkring IT i uddannelserne. Selvom mødet selvfølgelig manglede den normale netværksdannelse og hyggesnakken i korridorerne, var det alligevel en interessant og lærerig oplevelse, hvor ungdomsskolernes erfaringer også kom frem. Medlem af Friluftsrådet Ungdomsskoleforeningen blev på Friluftsrådets generalforsamling midt i september optaget som A-medlem i organisationen. Kriteriet for at blive A-medlem og dermed fuldgyldigt medlem er, at foreningen skal være landsdækkende og have friluftsliv i en eller anden form som en væsentlig del af virksomheden eller varetage væsentlige friluftsinteresser.
UngScience Det første møde i følgegruppen til UngScience vil blive afholdt den 1. oktober. På mødet vil sekretariatschef Ejnar Bo Peder-
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 8 Oktober 2020
MA
sen fortælle om baggrunden for projektet, og programleder Jimmi Mørup Nielsen vil præsentere det nærmere. Desuden vil følgegruppens kommissorium blive drøftet. Møde med Ungdomsbureauet Den 5. oktober deltager Ungdomsskoleforeningens Hanne Kirk og Jimmi Mørup Nielsen i et møde med Ungdomsbureauet. Her vil evt. samarbejdsmuligheder bliver drøftet med bureauet, der bl.a. har arrangeret Ungdommens Folkemøde, som flere ungdomsskoler har deltaget aktivt i. Efterårskonference ”Omfavnet eller udgrænset?” Sådan lyder overskriften for årets Efterårskonference, som forventes at finde sted den 3. november i DGI-byen i København. Konferencen, der vil fokusere på mulige mellemformer mellem skole og specialtilbud, vil bl.a. have oplæg ved Rasmus Alenkær, Thomas Gyldal, Per B. Christensen og forfatterne Morten Pape og Abdel Aziz Mahmoud. Se mere på ungdomsskoleforeningen.dk Fritidstræf 2020 Kommunernes Landsforening afholder konference om fritidsliv den 8. oktober i Nyborg. Programmet byder bl.a. på oplæg ved Maria Bruselus-Jensen fra Center for Ungdomsforskning, udviklingspsykolog Inge Schou Larsen og Ungdomsringen. Desuden vil der være forskellige temamøder, herunder et om ”Ungdomsskolernes arbejde med at facilitere fællesskaber på tværs” ved bestyrelsesmedlem i Ungdomsskoleforeningen Hanne Tjessem fra Høje-Taastrup Ungdomsskole. Foruden Hanne deltager sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen i træffet.
Vi skal række ud efter kulturen AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F
Ungdomsskolen har igennem rigtig mange år stået på en 3-4 ben, som supplerer hinanden ualmindelig godt. Det gælder den læringsmæssige, den dannelsesmæssige, den sociale og den kulturelle søjle. Brobygning både mellem disse søjler og i forhold til andre dele af samfundslivet er en interessant vinkel. Og ikke mindst i den boldgade kan man hævde, at det vil være helt oplagt at række ud til et samarbejde med flere af de foreninger og institutioner, der er medlemmer af Dansk Folkeoplysnings Samråd, hvor jeg lige har været så heldig at blive genvalgt til en ny 2-årig periode i bestyrelsen. Der er flere helt oplagte samarbejdspartnere i den sammenhæng. Også partnere, som vi allerede har etableret en indledende dialog med. Et første eksempel kan være Kulturhusene i Danmark, der allerede har rakt ud efter os, og tydeligvis gerne vil i dialog og konkret samarbejde med ligesindede. Det gælder også musikskolerne, organiseret i Danske Musik- og Kulturskoler (DMK). Kulturministeren har just sat 25 millioner kroner af til musikskolerne over to år – et signal om, at kulturen også skal gødes nedefra, men også om, at det ikke kun er de særligt bemidlede eller talentfulde, der skal have adgang til musikundervisning. På disse skoler har man en både klog og rigtig ambition om, også at ”tilbyde noget mere til den brede skare af unge”, hvilket harmonerer fint med Joy Mogensens ambition om, at alle unge bør have ret til og mulighed for at lære at spille på mindst et instrument. DMK har vi helt konkret også talt med om muligheden for at lave en fælles temadag. Lad os se, om ikke vi
kan imødekomme den ambition inden for det næste års tid. Generelt kan ungdomsskolen bidrage med ”adgang” til de 14-18-årige, som andre traditionelt har store udfordringer med at nå. Derudover har vi med brede undervisnings- og aktivitetstilbud, hvilket også er et rigtig godt indholdsmæssigt grundlæg for at indgå i samarbejde med kulturlivet. Det gælder lige fra små specifikke projekter til de helt store skabende og tværæstetiske kunst- og kulturprojekter. Hvordan kan vi så medvirke til at styrke de unges muligheder for at skabe, opleve og være en del af kulturelle fællesskaber – også ud over deres tid i ungdomsskolen? Her skal min hypotese være: Hvis ungdomsskolen kan lave interessante brobygningssamarbejder med kulturinstitutioner, der peger frem imod tiden efter ungdomsskolen, vil vi have mulighed for at ”fastholde” eleverne til ”udløbsdato”, og kulturinstitutionerne får etableret kontakt og skabt netværk til fødekæden. Konkrete eksempler herpå er musicals, der giver basis for et spændende talentarbejde i almindelighed. Et andet eksempel fra vores lokale baghave er et musikprojekt, ”Lydspectra”, der havde til formål at klæde de unge musikere på til at tage vare på eget liv som musikere. Her organiserede ungdomsskolen sig som en musikforening, der lavede koncerter, festivaler, turnéer og studieindspilninger i et tæt samarbejde med et lokalt amatørspillested ”Kansas City”, der var et oplagt bud på næste trin for de unge i Odense. Så kulturel brobygning er bestemt mere end ”in” for tiden. Det handler om at gribe ud. Og i Ungdomsskoleforeningen har vi også internt oprustet ved at ansætte en stærk medarbejder, som selv kommer fra det kulturelle miljø.
Kulturel brobygning er bestemt mere end ”in” for tiden
MA
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr.8 Oktober 2020 | 19
Kultur er ikke en sutteklud “Kultur er ikke en sutteklud eller et gipsbind til afstivning af daskede lemmer. Kultur er benzin og ild i røven, en evne til ikke at kunne sidde stille, men hele tiden flytte sig, at finde takten ikke i det taktfaste, men i den store ubestemmelige rytmik, der er vores fælles vilkår.” Sådan har den afdøde forfatter Klaus Rifbjerg sagt om kultur. Og det citat er måske meget rammende, når vi i ungdomsskolen beskæftiger os med den kulturelle dimension, hvad enten vi taler om fritidsundervisning i kulturelle og kreative fag eller engagement i større kulturelle projekter og samarbejder om fx kulturhuse eller musikfestivaler. Når vi arbejder med unge og kultur, er det med ”ild i røven” og i fuld bevægelse. Det er i fællesskab, men ikke i takt. I dette temanummer kan du bl.a. læse om kulturel og kreativ teambuilding, som Viborg Ungdomsskole tilbyder kommunens 3.-6. klasser – og som bygges op af en række moduler, der kommer omkring forskellige temaer, fint illustreret med klodserne på billedet til højre. Du kan også læse om fynske ungdomsskolers samarbejde med Odense Teater om Ungdomskulturhuset UKH i Aarhus, Urban Grrls i Ishøj og om Tapperiet i Køge, som drives af ungdomsskolen og også byder på musik og teater (billedet ovenfor).