Ungdomsskolen
NOVEMBER 2020
Coop Crew i Ungvejle Fodboldlinjen i Randers Specialtilbud i Helsingør Jagten på frirum
Ordblinde spottes tidligere Ordblindetesten ser ud til at have god effekt, oplyser Undervisningsministeriet De senere år har der været stort fokus på ordblinde. Ungdomsskoleforeningen har med Ordekspressen aktuelt en indsats på området med fokus på 6. til 8. klasse. Heldigvis opdages ordblindhed i dag tidligere, hvilket bl.a. er en effekt af Ordblindetesten, som blev taget i brug for snart seks år siden. Frem til i dag er anvendelsen af Ordblindetesten steget, og i skoleåret 2019/2020 blev 12 % af alle folkeskoleelever testet. Heraf blev 7 % af eleverne i folkeskolens 3.-10. klasse testet ordblinde med Ordblindetesten. Det er en stigning fra skoleåret 2016/2017, hvor tallet var 5 %. Det oplyser Undervisningsministeriet i en pressemeddelelse. Flere er identificeret Tilsvarende er der flere elever på ungdomsuddannelserne, som allerede er identificeret som ordblinde med Ordblindetesten i løbet af deres tid i grundskolen. 46 % af de elever på ungdomsuddannelsesområdet, der er blevet testet for ordblindhed med Ordblindetesten, blev det i grundskolen. Den tilsvarende andel for skoleåret 2016/2017 var på 14 %.
FGU er den uddannelse, hvor flest elever i dag er testet og fundet ordblinde allerede i grundskolen, og dermed inden de starter på uddannelsen. Forebygger mistrivsel Undervisningsministeren er glad for, at testen ser ud til at have sin virkning. - Uopdaget ordblindhed kan give en unødig bumlet skolegang og føre til mistrivsel hos eleverne. Og her er Ordblindetesten uden tvivl med til at øge og systematisere opsporingen af ordblindhed. Men vi er ikke i mål endnu. Regeringen har netop indgået en aftale med de røde partier, som skal gøre det lettere for ordblinde at komme godt igennem skole- og uddannelsessystemet. For vi må ikke lade ordblindhed stå i vejen for, at børn og unge får en god skolegang og den uddannelse, de brænder for, udtaler børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs mere på uvm.dk
NYHED Studieture i Danmark FORDELE: • Dag-til-dag program • Fast ‘grøn dag’ • Forslag til aktiviteter
Rejseforslag: Bornholm | 5 dg./4 nt. ..........
2.090
Udfordr jer selv med rappelling og klatring på klipperne og styrk team-ånden. Hæng ud ved røgerierne, smag på den grønne omstilling – og oplev øens indre på en cykeltur. Bornholm er tæt på og alligevel langt væk. Dag til dag program Dag 1: Ankomst til Bornholm Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: Eventyr & Team building (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra Bornholm
København | 5 dg./4 nt. ........
1.855
De unges København, bæredygtighedens København, de gode historiers og fællesskabets København. Få en på opleveren i København - og skub til dig selv. En cool uanset vind og vejr og tid på året. Dag til dag program Dag 1: Ankomst til København Dag 2: Grøn dag: Bæredygtighed, klima m.m. Dag 3: Akademisk dag (valgfrit) Dag 4: High Rope & Mountainbike (valgfrit) Dag 5: Hjemrejse fra København Køb hos BENNS og få:
• 56 års erfaring • Lave priser • 24 timers vagttlf. • Skræddersyet produkt • Tidsbesparelse • Hjælp til fagligheden • Egen konsulent
Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk
2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
Priserne er FRA-priser i kr./person inkl. bl.a. 4 nt. |Måltider iht. program | Fast Grøn dag | 2 valgfrie dage med forslag til aktiviteter | Forbehold for ændringer og trykfejl.
WeToo A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E
En hånd på et lår og en TV-kendis, som står frem i bedste sendetid og fortæller om fortidens krænkelser. Hver dag har sine nye overskrifter om sexchikane – et emne vi nødvendigvis også må forholde os til i ungdomsskolen. Ser vi lidt tilbage blev oktober 2017 skelsættende for hele MeToo-bevægelsen, da anklagerne mod den amerikanske filmproducent Harvey Weinstein tog fart. Baggrunden var og er tragisk, idet især mange kvinder, men også mænd har været udsat for sexistiske udtalelser, befamlinger eller det, der er værre, fra mænd i overordnede stillinger eller i al almindelighed. Grab them by the… Debatten bredte sig naturligvis også til Danmark, men synes først at have fået fat for alvor i denne tid med Sofie Lindes opråb ved Zulu Comedy Galla i august måned og afsløringerne fra mediebranchen og blandt politikere. Ærlig talt, så har jeg været vred på de mandlige kolleger i alle brancher, der ikke har taget et nej for pålydende og har opført sig ubehøvlet og respektløst overfor det modsatte køn. Den slags bør ikke finde sted. Men samtidig må vi nok desværre
erkende, at ingen brancher kan sige sig fri. Nogen af det, der foregik rundt om på arbejdspladser og ved julefrokoster for 20 år siden – også i vores egen verden – er nok ikke i harmoni med de omgangsformer, vi alle bør støtte op om i dag. Derfor skal vi også på ungdomsskolerne tage sagen alvorligt og arbejde for at skabe en kultur, hvor den slags ikke finder sted. Men også en sund kultur, hvor der stadig kan være en fri og god tone. Ligesom mandlige medarbejdere i de pædagogiske fag kan opleve at blive ”stækket” af angsten for anklager om pædofili, så er der også en risiko for, at politisk korrekthed kan kamme over og hæmme en god og fri tone på arbejdspladsen. Vi har en opgave i, at få det frem, der skal frem, men samtidig ikke få i selvsving, så vi fortsat kan bevare et inspirerende og frit arbejdsmiljø. I forhold til de unge har vi ligeledes en helt særlig opgave. Hvis vi med vores medarbejdere har taget debatten om den gode kultur med gensidig respekt mellem køn og seksuelle orienteringer, får vi også sat en retning for, hvordan de kan indgå i dialogen med de unge.
Udkommer 10 gange årligt
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.
Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk
Forsidefoto: Coop Crew, Ungvejle
Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er fredag den 4. september. Blad 8/20 udkommer i uge 40.
Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!
Vi skal sikre en god dialog med de unge om dette emne – en dialog, der medvirker til at give de unge perspektiver, så de kan navigere forsvarligt, når de er sammen med hinanden Vi skal sikre en god dialog med de unge om dette emne – en dialog, der medvirker til at give de unge perspektiver, så de kan navigere forsvarligt, når de er sammen med hinanden – såvel i undervisningen og klubtilbuddet, som når de er sammen privat. Jeg vil derfor opfordre alle ungdomsskoler til at sætte temaet til debat i såvel MEDsom elevfora, så vi kan finde frem til en fælles holdning til problemet.
Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11
Oplag 1900 ISSN 0106-4193
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 3
Der er stor forskel på mit liv før og efter… Coop Crew er en fin bro til jobintegration for unge mennesker, lyder erfaringerne fra Vejle
AF P ROJEKTMEDARB E JD ER T R I NE HI ND Ø, V EJL E KO MM UN AL E UN G DO M S S KO L E
I november 2019 afsluttede Ungvejle det allerførste Coop Crew forløb med 13 ud 13 tilmeldte, som gennemførte og meget stolte fik deres diplom overrakt. Alle var ret glade. Ambitionerne og ønskerne om at komme i fast fritidsjob og tjene penge var store. Alt var sat ind på at få de unge til at lykkes med fritidsjob, og arbejdet med at skubbe på den proces gik i gang med det samme. Job eller skolepraktik Heldigvis havde ca. halvdelen af holdet fået enten job eller skolepraktik tilbudt, så det gik forholdsvis nemt og uden det store besvær. Det tydede på, at de unge, der bare var klar til job lige efter forløbet, egentlig ikke havde det store behov for mere hjælp, hvilket var og stadig er meget positivt. De er fortsat i arbejde, og en enkelt har valgt at gå i lære i fakta for tage uddannelsen til butikschef. En anden vigtig læring var, at en skolepraktik sagtens kan ligge udenfor skoletid, hvilket gjorde det nemmere at opfylde ønsker og krav både fra skolen, den unge og butikkernes side. Det var for nogle af de unge helt afgørende, at der kunne laves praktik udenfor skoletid, da de ikke havde mulighed for at være væk fra timerne. Og det var bare så positivt, at det kunne lade sig gøre at stille alles behov tilfreds. Dette har uden tvivl været en stor og vigtig faktor i forbindelse med efterforløbet for unge, der ikke havde tilbuddet om fast fritidsjob, lige da de afsluttede Coop Crew.
4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
Sådan søger du… For de unge, som enten ønskede hjælp til at finde et andet job end i et supermarked, eller som ikke havde jobtilbud eller skolepraktik i fakta blev der tilbudt workshops med ganske få deltagere, så der var god tid til at hjælpe og finde ud af, hvad behovet var. Dette fungerede fint, og ”Sådan lærer du at søge fritidsjob” er nu et fast tilbud på Ungvejle – ikke blot til deltagere i Coop Crew, men til alle unge, der ønsker at få hjælp til at søge job. Workshoppen afholdes hver 4.-6. uge igennem hele skoleåret, så man kan bare melde sig til, hvis man har brug for hjælp. Godt samarbejde med butikscheferne Vedholdenhed og mere vedholdenhed i forhold til de unge har uden tvivl været nøglen til succes. Det var og er stadig muligt for de unge at henvende sig, hvis der er brug for hjælp til noget med job – uanset hvad det handler om. Man skal ikke give op og vejen til fritidsjob kan for nogle være lang, så vedholdenhed lønner sig på sigt. Vores rigtig gode og solide samarbejde med faktas butikschefer er også en stor faktor i at få de unge videre i fritidsjob. De er supergode til at arbejde med unge mennesker og har en stor indsigt og forståelse for de udfordringer, der kan være i forbindelse med at skulle ind på arbejdsmarkedet for første gang. Flere af de unge har gennem deres jobs i de forskellige butikker dannet nye venskaber og fortalt, at de fået mere selvtillid og mere tro på sig selv. Det er fedt at tjene egne penge, være selvstændig og finde ud af, at man sagtens kan passe et job.
Coop Crew kan med andre ord beskrives som en fin bro til jobintegration for unge mennesker der mangler det sidste stykke på vejen dertil. Justines historie Justine Rahr deltog i det første Coop Crew forløb og er på alle måder et rigtigt godt eksempel på en ung kvinde, der bestemt passede rigtigt godt ind i målgruppen for Coop Crew. Hun havde aldrig haft et job, for som hun sagde: ”Jeg vidste ikke, hvordan man skulle søge og turde faktisk ikke gå ind i en butik med min ansøgning. Derfor var en god idé at bruge et tilbud som Coop Crew. Jeg manglede nogle penge og på en måde også noget at lave i min fritid.” Stor motivation Da jeg første gang talte med Justine, var hun lige ved ikke at komme med på grund af sin alder. Hun var nemlig fyldt 17 og derfor i risiko for at miste eller skulle skifte sit fritidsjob, når hun fylder 18. Hun ville rigtigt gerne deltage, og vi talte med butikschef Stephan Andresen fra fakta, Enghave i Vejle, der skulle lægge butik for halvdelen af træningen. Han sagde, at hun selvfølgelig skulle deltage, når hun var så motiveret. Det viste sig hurtigt at være den helt rigtigt beslutning. Justine klarede sig rigtigt godt i alle modulerne og fik straks, efter forløbet var afsluttet, tilbudt et fritidsjob i fakta i Bredballe, Vejle. Justine sagde ja, og alt gik næsten perfekt. Hun startede, og efter lidt begynder-bump” på vejen er Justine nu som den første Coop Crewdeltager fra Vejle begyndt i mesterlære i
fakta. Hun vil når uddannelsen er afsluttet om nogle år være en af de yngste butikschefer, fakta har uddannet. Langt flere muligheder Da jeg spurgte Justine om, hvordan hendes liv ville have været, hvis hun ikke havde deltaget i Coop Crew, var svaret prompte ”Der er stor forskel på mit liv før og efter, jeg fik et job. Man udvikler sig på så mange punkter. Man får langt flere muligheder, når man har et arbejde, udvikler sig socialt og fagligt samt får langt flere penge mellem hænderne. Det gør jo, at jeg får lov til at lave ting, som jeg ikke kunne før. Hvis jeg ikke havde været med i Coop Crew, havde jeg ikke haft et arbejde i dag.” En af grundene til Justines succes er det arbejdsmiljø, der er i den fakta, hun arbejder i. Der er en helt fast struktur og tryghed i forhold til oplæring og arbejdsopgaver. Der er altid hjælp at hente, og det ok at spørge en ekstra gang, hvis man er tvivl. Med andre ord, så har det været den perfekte ramme for Justine at lære i, og hun træner nu selv de nye ansatte under et år efter, hun afsluttede Coop Crew. Hun synes det er sjovt at arbejde med de nye og ser mange muligheder i at blive leder i en tidlig alder.
Coop Crew • Op mod 28 ungdomsskoler kommer til at deltage i Coop Crew • Op mod 3700 unge kommer til at deltage i Coop Crew • Coop Crew varer fra 2019-2025
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 5
Fodboldlinjen Randers Et stærkt samarbejde på tværs i Randers uddanner unge til foreningsarbejde og som trænere, ligesom det samler kommunens unge om fodbold og fællesskab
AF UNGDOMSSKOLELED ER ST EF F EN R ENG A ND ER SEN , R AN DE R S UN G DO M S S KO L E O G FO DB O L DL IN J E N R AN DE R S
For cirka 10 år siden ønskede nogle elever på en folkeskole at træne og spille fodbold som en del af deres skoledag. Der var nogle voksne, der var lydhøre overfor ønsket, og de gik i gang med at finde ud af, hvordan dette kunne lade sig gøre. I 2016 ønskede skoleafdelingen at udvikle og udbygge fodbold-tilbuddet, så flere af kommunens skoler fik muligheden. Opgaven blev en del af Randers Ungdomsskoles opgaveportefølje, og der blev indgået en driftsaftale mellem skoleafdelingen og Randers Ungdomsskole. Voksede sig stor I de følgende år gik udviklingen stærkt – dels med udviklingen af konceptet bag Fodboldlinjen Randers, dels med at udvide deltagerkredsen. Fodboldtræningen blev et godkendt valgfagstilbud, og der er indgået gensidigt forpligtigende partnerskaber med skolerne. Sidenhen er alle skoler kommet med, og der er i dette skoleår tilmeldt over 700 elever, der trænes af mere end 30 undervisere. Fodboldlinjen Randers er et fællesskab, hvor legen med bolden, samværet og træningen for at blive bedre er i fokus. Der er ikke krav om særlige færdigheder, men eleverne skal bidrage ind i et gensidigt forpligtigende fællesskab, ved at møde til tiden og aktivt deltage. Fodboldlinjen er for alle, uanset niveau. Indholdet Fodboldlinjen Randers drives og udvikles i et stærkt samarbejde med Tradium
Foto: Claus Andersen og Randers FC (erhvervsskolen), DBU, folkeskolerne og Randers Ungdomsskole, men ligeledes med lokale foreninger og erhvervslivet. Fodboldlinjen Randers omfatter nedenstående elementer: • Fodboldundervisning på folkeskoler 40 uger om året i 2 lektioner pr. uge • Elever fra 5.-9. årgang • Samarbejde mellem nogle ”fødeskoler” og overbygningsskoler, hvor 6.klasserne er med for at lette skole-overgang mellem 6. og 7. klasse – skoleskift • Juniorlederuddannelse i samarbejde med Tradium (erhvervsskolen) • C1-trænerkursus for elever i samarbejde med DBU
6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
•
•
• • • • •
Samarbejde med Randers FC, der giver elever og forældre mulighed for at komme gratis til Superliga-fodbold. Herudover kommer Superliga-spillere ud og deltager i træningen et par gange om året. Intro-forløb for nye unge trænere i samarbejde med klubberne Studietur, hvor elever på tværs af skoler er sammen Træneruddannelse, via DBU, for underviserne Den årlige dimission for Fodboldlinjen, hvor beviser uddeles Deltagende skoler får udleveret et ”start-set”, således de har bolde, overtrækstrøjer og kegler
Foto: Claus Andersen og Randers FC
•
Økonomisk hjælp ved udgifter til leje af kunststofbane i vintertiden • PR og kommunikation via skrevne og sociale medier, samt plakater, brochurer, og oplæg. Fodboldlinjen Randers er organiseret således, at den enkelte skole selv skal stille med en lærer til de første 20 elever - dette for at sikre lokal forankring og opfølgning. Er deltagerantallet højere, så stiller Fodboldlinjen med en underviser. Opbyg din egen klub! Det er Jesper Møgelvang, lektor på HHXTradium og leder af Fodboldlinjen Randers John Witting, der har udviklet juniorlederuddannelsen. Konceptets navn er ”Opbyg din egen klub”. Eleverne skal igennem 6 ugers undervisning, der udmunder i 30 minutters mundtlig eksamen, hvor konceptet skal fremlægges via en synopsis. Eleverne er opdelt i grupper af 3 og 4 elever. Igennem de 6 uger skal eleverne opbygge deres egen klub fra bunden. De skal opstille visioner, missioner og mål for deres klub. De skal give klubben et navn, de skal vælge klubtrøjer/farver og de skal give klubben et logo, som fortæller noget om de værdier, klubben lægger vægt på. Go eller no go? Derefter skal der udarbejdes budgetter for klubben og der skal lægges en økonomisk ramme. Eleverne arbejder med kommu-
nikation, om hvordan man tilrettelægger forældremøder, skriver informationsbreve og eleverne skal oprette deres egen facebookside til brug i klubben. Eleverne skal også lære at opstille profiler for de trænere, der skal ansættes. De skal lave profiler på formand, kasserer og holdledere i klubben. Afslutningsvis skal eleverne vurdere om det er “go” eller “no go” for klubben. De skal argumentere for klubbens eksistens, eller om klubben måske er et for ambitiøst projekt. Nye samarbejder Eksamen afholdes på HHX-Tradium. Eleverne modtager et diplom med karakter og linjens indhold. Dimissionsfesten for juniorledere, C1-trænerne og deres forældre afholdes på HHX-Tradium. Det er borgmester Torben Hansen, der forestår dimissionstalen. I dette skoleår er linjen blevet yderligere udvidet, fortæller lektor Jesper Møgelvang. Til at undervise i økonomi og budgetlægning kommer der en økonomimedarbejder fra Jutlander Bank, og til at styrke kommunikationsdelen er DBU/Jylland med. Konceptet er nu oversat til engelsk og sendt til Randers venskabsbyer i Island, Finland, Norge, Sverige og Polen. England og resten af Danmark Til januar 2021 skal repræsentanter fra fodboldlinjen til Chesterfield i England og
holde oplæg om bl.a. juniorlederuddannelsen for skolefolk fra England, Wales og Skotland. Men også i Danmark sker der nu en udvidelse. Således er DBU/Jylland nu meget interesseret i at udbrede uddannelse til klubber og kommuner i hele landet. Jacob Ebsen Madsen, der er chef i Kommune og Samfund i DBU/Jylland siger: - Fodboldlinjen i Randers Kommune er det gode eksempel på, hvad et struktureret og prioriteret samarbejde mellem klubber, kommune og skoler kan medføre. - Udover fodboldtræningen har linjen haft succes med juniorlederuddannelsen og C1 træneruddannelsen. Disse tiltag er med til at udvikle de unge, men også med til at styrke og udvikle de lokale klubber, hvor flere af de unge efterfølgende bliver involveret som trænere, holdledere eller i ungdomsbestyrelser. Konceptet vil vi meget gerne udbrede til andre kommuner, klubber og skoler i Danmark, slutter Jacob Ebsen Madsen. Fortsætter i klubber Sidste skoleår samlede Fodboldlinjen de lokale klubber til et møde på den sidste undervisningsdag på C1-uddannelsen for at binde de uddannede elever sammen med de klubber, de kommer fra. I det kommende skoleår forventer Fodboldlinjen at kunne bringe endnu flere uddannede og klubber sammen. Den store drøm er at kunne bringe både C1-træneruddannede og Juniorleder-uddannede sammen med klubberne. I de tre år Junioruddannelsen er blevet tilbudt 9. klasses eleverne på fodboldlinjen er antallet steget år for år. Fra 12 elever i 2018 til 48 i 2019, og i 2020 var der 60, der bestod juniorleder-uddannelsen. Sidste år, der var det første med C1 træneruddannelsen, gennemførte 20 den. - Vi regner med at 80 elever gennemgår lederuddannelsen og 20 gennemgår træneruddannelsen i 2021. Interessen er meget stor blandt eleverne, og da fodboldlinjen nu dækker hele Randers Kommune, alle 20 skoler er med og elevtallet er over 700, er der basis for en udvidelse, siger John Witting.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 7
Nyt tilbud til specialelever i udskolingen Et nyt specialtilbud på ungdomsskolen i Helsingør samler de elever, der har behov for både specialundervisning og behandling. I det nye tilbud arbejder flere fagligheder sammen om at skræddersy indsatsen for den enkelte elev
AF KOMMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER SA R A M A R I E DYN ES E N , H E LS IN G Ø R UN G DO M S S KO L E
Lærere, socialpædagoger, psykologer og en socialrådgiver sidder sammen omkring bordet i en ny helhedsorienteret indsats for at skabe de bedste vilkår for specialelever i udskolingen. Efter sommerferien blev Helsingør Kommunes specialelever på 7.-10. klassetrin for første gang samlet under ungdomsskolens tag i de nye X-klasser, der tilgodeser både de unges undervisning og eventuelle behandlingsforløb. Mere effektivt Eleverne har alle forskellige grader af sociale og personlige vanskeligheder samt læringsudfordringer, og samtidig har stort set alle elever oplevet nederlag og ikke at trives i et almindeligt skoletilbud. Mange er diagnosticeret med eksempelvis angst eller autisme. De unge har derfor ikke kun brug for et nærværende læreteam i det daglige, men også behov for samtaler med psykologer og socialfaglig hjælp. Og det er de fagligheder, der nu er samlet i et koordineret tilbud. - Tidligere var indsatserne spredt ud over hele kommunen, og det var et kæmpe arbejde at lave underretninger og få psykologhjælp til de unge. Nu har vi vendt det om, så før eleven starter, er alle indsatserne kørt i stilling. Det har skabt stor effektivitet, og det er blevet meget hurtigere og nemmere for os at træffe beslutninger her og nu, siger Ian Iisager, der er en af de
Ungdomsskolen samler med X-klasserne en række tiltag, der var før spredt flere steder. Det giver mulighed for at skabe en mere sammenhængende indsats for at hjælpe unge, der har skolevanskeligheder. Foto: Sandra Odgaard
tre koordinatorer i Ungdomsskolens nye specialtilbud. Ny indsats var nødvendig Ungdomsskolen har altid haft specialundervisning, men elevgruppen har ændret sig markant de seneste år. Derfor var et nyt tilbud nødvendigt, fortæller Ian Iisager. - Vi har gennem de seneste år fået flere og
8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
flere henvendelser om unge, der har angst og skolevægring, og det var nyt for os. De var meget sensitive og havde brug for tæt lærerkontakt, og det tilbud vi havde tidligere, var ikke tilstrækkeligt til den type elever. Derfor tilgodeser det nye tilbud både de elever, der har brug for specialundervisning, og dem der samtidig behøver behandling.
For denne gruppe unge er skolegangen en integreret del af den samlede behandlingsindsats. Fri for at købe Oprettelsen af de nye X-klasser og den fagligt koordinerede indsats betyder samtidig, at mange af de specialtilbud, der før blev tilkøbt i andre kommuner, nu kan tilbydes i Helsingør. - Vi satte spørgsmål ved, hvorfor vi skulle betale penge ud af kommunen for fx skolebehandlingshjem, når vi rent faktisk har alle faglighederne i kommunen, spredt ud forskellige steder. Den problematik har vi løst i den nye ordning, siger Ian Iisager.
Fakta om X-klasserne: Eleverne i X-klasserne og deres familier kan visiteres i to spor, alt afhængig af elevens behov: • Spor 1 er et kombineret lærings- og behandlingstilbud, hvor skolegangen ses som en integreret del af den unges behandling. Det primære fokus ligger på at få den unge til at indgå i udviklende processer sammen med andre. • Spor 2 er for elever med behov for et skoletilbud med omfattende specialundervisning. Eleverne har ofte haft en skolegang præget af nederlag, og har derfor behov for en specialpædagogisk indsats, der styrker og motiverer den unge. Ungdomsskolen samarbejder med Familieværftet, Børn og unge-rådgivningen, Børn og familier og Center for Dagtilbud og Skoler om en fælles faglig indsats.
Fuld tryghed på studieturen Tag en uforpligtende snak med vores erfarne rejserådgivere om de store fordele ved at booke studieturen hos os. Studieture fra 698 kr. Vi laver studieture til udlandet og det meste af Danmark, og priserne starter fra kun 698 kr. pr. person. Kontakt os og hør om jeres muligheder.
Kirsten og Lise er dine rejserådgivere
Nygade 5 7500 Holstebro
Studieture i Danmark
Studieture til udlandet
Oplev fx Sønderjylland, København eller Nordjylland. Masser af faglighed!
Oplev lige nu nære rejsemål som Berlin, Hamborg, Göteborg eller Gdansk.
Fra kr.
748
Fra kr.
698
kirsten@alfatravel.dk +45 96 10 04 28 lise@alfatravel.dk
+45 70 22 88 70 info@alfatravel.dk
+45 96 10 04 23
Se alle rejser på alfatravel.dk
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 9
Jagten på frirum Ny bog om unges hverdagsliv, fællesskaber og fritidsvaner. Men hvor er ungdomsskolen?
AF BJARNE MOURIDSEN
Rammerne for ungdomslivet i dag er anderledes end for 25 år siden. Det ses på mange områder herunder: Præsentationskulturen, hvor der er øget forventningspres på den enkelte og større fokus på karakterer og nulfejlskultur. Skiftet fra tilstedeværelse til tiltideværelse, hvor fællesskaber ikke kun eksisterer fysisk, men også online, hvilket også har medført øget alenehed – både frivilligt og ufrivilligt. For nej, det er ikke det samme at indgå i fællesskaber in real life og virtuelt. Det giver ikke den samme fortrolighed. Sådan lyder afsættet for den undersøgelse af unge, hverdagsliv og fællesskaber, som Simon Haugegaard og Søren Østergaard fra Center for Ungdomsstudier (CUR) har begået, og som er publiceret i bogen ”Jagten på frirum”. Kønsforskelle Undersøgelsen kommer omkring mange aspekter. Brugen af sociale medier og andre skærmaktiviteter, graden af fysisk aktivitet, kulturforbrug, og hvad man taler om, når man er sammen med venner eller med forældrene. Når unge er sammen, er der forskel på drenge og piger, påpeges det. Det gælder nemlig at ”drenge typisk er sammen om noget med nogen, mens piger typisk er sammen med nogen om noget. Med andre ord er aktiviteten i centrum for drengene, mens ”den anden” er i centrum for pigerne.” Forskellen betyder dog ikke, at de unge ikke gerne vil have samvær på tværs af kønnene, hvilket for forfatterne til at efterspørge fælles rum:
”Overvej, om og i givet fald hvordan I … kan skabe rum, der understøtter fællesskab og relationer mellem piger og drenge?” Efterspørger voksne En anden interessant konklusion i den forbindelse er, at de unge faktisk har brug for et voksent modspil: ”Unge efterspørger voksne, der tør involvere sig i deres livsprojekt ved at give noget af sig selv, dele ud af deres erfaring og sige deres ærlige mening!” Det kan jo være værd at skrive sig bag øret, når man arbejder med unge i ungdomsskolen eller i klubben. Fritidsvanerne Mest interessant set med ungdomsskolebriller er de unges fritidsaktiviteter. Her viser undersøgelsen, at det organiserede fritidsliv ikke vælges fra, men at der sker forskydninger fx fra idrætsforeninger med holdsport til mere fitness. Desuden påvises det, at der en gruppe af unge, der ikke går til noget – og i denne gruppe er der en overrepræsentation af elever, som bor alene med deres mor eller mor og nye partner eller bor i en familie, hvor ingen af forældrene er født i Danmark. Målgrupper som det er værd at have opmærksom rettet mod. Ungdomsskolen glimrer med sit fravær I listen om fritidsaktiviteter fylder ”idræt i forening” mest med mere end 50 % af de unge efterfulgt af fitness og fritids- og ungdomsklub. Hvordan så med ungdomsskolen? Ja, det vides ikke. Ungdomsskolen
10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
er nemlig ikke med som kategori trods dens store tilslutning af unge. Omkring 35 % af de 14-17-årige benytter således ungdomsskolen. Ungdomsskolen er selvfølgelig givet til stede indirekte under ungdomsklub, musikundervisning, ekspressive aktiviteter, esport etc. Men altså ikke direkte. Og det er faktisk en underlige mangel ved hele bogen. Ses bort fra en enkelt undtagelse i forbindelse med omtalen af esportsaktiviteter er ungdomsskolen påfaldende usynlig. I indledningen hedder det fx om bogen målgruppe, at det er til de ”livsunge”, der møder ”aldersunge” i ”landets idrætsfor-
eninger, klasseværelser, musikskoler, ungdomsklubber, esportsforeninger og omkring spisebordet”. På samme måde tales der gang på gang om det organiserede fritidsliv som værende foreningslivet, musikskolen og ungdomsklubben, men altså ikke ungdomsskolen. Rekruttering Denne mangel ved undersøgelsen og bogen, betyder modsat ikke, at der ikke er gode pointer at hente i bogen. Det er der. Om rekruttering til fritidsaktiviteter hedder det fx: ”… undersøgelsen indikerer, at valg af fritidsaktivitet primært er afhængig af ”analog socialisering” – forstået som det at kende en eller flere der er engageret i aktiviteten – mens rekruttering gennem sociale medier og hjemmesider fylder meget lidt
Klubvirksomhed er blandt de fritidsakvititeter, der peges på i bogen, men ikke ungdomsskoler (2,9 %). Det betyder naturligvis ikke, at det ikke giver mening at reklamere online. Det indikerer blot, at denne tilgang til rekruttering ikke ser særlig effektiv, når den står alene.” Land og by Et andet afsnit af bogen handler om forskellene på at være ung i en landkommune og i en større by. En af forskellen her er fx: ”Hvor unge på landet primært bruger den organiserede fritidsarena som ramme for aktiviteter og samvær, sker tingene for unge
i byen i højere grad på de unges eget initiativ. På landet kommer det til udtryk ved høj tilslutning til foreningslivet – særligt idrætsforeningerne – mens storbyens boldbaner, skaterområder og offentlige parker udgør attraktive samværsarenaer for unge.” Simon Haugegaard og Søren Østergaard: Jagten på frirum. Ungdomsanalyse.nu 2020, 150 sider.
Læs mere på cur.nu
Hjemmeside og administration i et system... • Elevadministration - komplet samlet løsning • 8-16 tlf. support med Julie og Louise • Integreret hjemmeside - responsiv, naturligvis • Omfattende klub-modul • MobilePay, App, Booking, Grejbank ...og meget mere !
Nu på 44 ungdomsskoler... Book uforpligtende møde på apricore.com
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 11
Når vi er sammen Drengegrupper og pigegrupper i Middelfart Ungdomsskole fungerer som fristeder, der skal hjælpe sårbare unge på vej
AF A FDELINGSLEDER LO R E A A L BER D I , MI D D EL FA RT UN G DO M S S KO L E
”Jeg følte mig som en outsider. Jeg passede ikke ind nogen steder. Det var forfærdeligt”. Sådan starter han ud med at beskrive sig selv fra dengang for fem år siden, hvor han startede i drengegruppen. En anden dreng fra klassen fortalte ham om gruppen, og så fik han lov til at komme med. Siden dengang er der løbet meget vand under broen. Han fandt ligesindede. Det gik op for ham, at der faktisk var andre drenge, der sad inde med den samme følelse. Der ikke lige passede ind. Der ikke kunne finde ud af at få venner. Der havde lært, at det var bedre at holde sig for sig selv. I dag er det en tydelig, selvsikker og velformuleret ung mand på 18 år, jeg snakker med. Jeg spørger ham, hvordan drengegruppen har hjulpet ham til at turde være sammen med andre, til at snakke med andre, og han er meget klar i mæglet: ”Jamen, nu var vi her jo. Vi skulle jo være sammen. Vi var en gruppe. Vi lavede alt sammen. Og der var altid noget at lave, også ude af huset. De voksne var enormt gode til at få alle med. Så der var bare den der gode samhørighedsfølelse. Og hvis man virkelig havde det skidt en dag, var der også altid en voksen, der havde tid til at snakke med dig, og som lagde mærke til, at du havde det dårligt”. Snakken hos pigerne Også pigerne i pigegruppen har deres fortællinger, da jeg besøger dem en mandag eftermiddag. Nogle startede, fordi de følte en enorm indre tristhed, andre følte sig meget alene eller havde meget svært ved forældrenes skilsmisse. Årsagerne er
mange. Nogle er lige startet i gruppen, andre har gået her i fire år. Pigerne kan godt lide at starte deres møde med ”runden”. Når jeg spørger dem, hvad det dog er, svarer de glad: ”Jamen, det er hvor vi lige sidder rundt om bordet, måske spiser en bolle, og på skift fortæller, hvordan det er gået siden sidste uge, og hvad det er, der fylder i vores hoved lige nu”. Pigerne bestemmer selv, hvad de vil snakke om, og når deres voksen mener, at der skal gås i dybden med et emne eller et område, så gør de det. De snakker om alt. Og de elsker det. Drengeproblemer, mobning, sex og krop, venindeproblemer, dumme forældre og lærere, der ikke ser og hører én. ”Vi snakker også meget om det at være noget værd. Om at føle sig fantastisk, som den man er. Det er fantastisk at være fantastisk,” siger en pige grinende. Intet er tabu, men alt skal vendes på en måde, så ingen føler sig trådt på eller intimideret. Pigernes grænser er meget forskellige, men de er gode til at sige fra overfor hinanden, og give udtryk for, hvor deres egne grænser er eller ikke er. De har også indgået en fælles tavshedsed. ”Hvad der siges i gruppen, bliver i gruppen”. Det giver dem en enorm tryghedsfølelse. ”Det
12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
her er vores frirum. Man føler sig lettere, når man går herfra.” En anden pige udbryder: ”Gruppen giver mig selvtillid og selvværd. Ingen har ret til at træde på mig.” Fristed for de sårbare Drenge- og pigegrupperne er ”hold” i Middelfart Ungdomsskole, der under forskellige navne har eksisteret siden midt i 90’erne. Engang kaldte vi dem Naturrødder/Rødder/Stille piger/vilde piger. Det giver ikke mening at sætte os i bås, siger de unge, når jeg spørger dem. ”Det kan da godt være, at jeg er stille i skolen, men det er jeg altså ikke her.” Og når de ”vilde piger” sidder med blødende hjerter, og fortæller om den vilde facade, de sætter op for at overleve, for ikke at blive trådt på, så er tingene mere nuancerede end som så. Så nu er de bare vores drenge- og pigegrupper. Lige siden vi startede med grupperne, har vores overordnede vision været at skabe et fristed for de sårbare unge i kommunen. Et fristed, der samskabes gennem samvær, nysgerrighed på hinanden, anerkendelse og respekt. Brænder for opgaven De overordnede mål og værdier har alle årene været grundstenen for det pædago-
giske arbejde, men hvad der i detaljer sker på holdene, hvordan de voksne konkret griber det an, varierer fra år til år og hold til hold. Grupperne er drevet frem af ildsjæle, der brænder for opgaven. Og det er en vigtigt pointe, vi ønsker at holde fast i. Vi har naturligvis rammesat opgaven, men nogle gange skal der stampes den ekstra mil, når man bliver indkaldt til et tværfagligt møde i Familieafdelingen, fordi man sidder inde med vigtig viden om den unge, eller når man er talerør for den unge ved en forældresamtale, eller skriver en underretning. Det er bestemt ikke kun teenageproblemer, der kommer på bordet i grupperne. Som voksen skal man både kunne rumme de forfærdelige historier, og kunne ”lukke ned” for den i gruppen, for at passe på de andre unge. Så kan man tage samtalen på tomandshånd efterfølgende. Så arbejdet er ikke for hvem som helst. Ikke alle holder til eller kan udføre opgaven. Brudstykker af et liv Vi har tidligere haft mange grupper afsted i sommerhus i nogle dage ved Vesterhavet. Det der med vind i håret, de store vidder og det brusende hav, gør noget helt særligt, når man så bagefter går hjem i hytten, og skal forholde sig til sin egen livshistorie. Mange af de unge kan ikke udtrykke en sammensat livshistorie. Det er brudstykker, der ikke giver så meget mening, og som derfor også er med til at give følelsen af en brudt eller rodet identitet. At hjælpe de unge med at sammensætte brikkerne, og på den måde støtte dem i at
”tegne og se” rødderne og stammen på træet, er et uhyre givtigt stykke arbejde for både de unge som det pædagogiske personale. Det er bestemt ikke kun de unge, der får noget ud at samværet. Målgruppen afprøvet Vi har også haft forsøgt at lave grupper for 3.-5. klasses børn med tanke på den tidlige forebyggelse, men det gav ikke meget mening. Da små vil hellere lege end forholde sig til sig selv og hinanden på en undersøgende måde. Så nu er vi endt med en alder, der går fra 12-18 år. Her begynder tankerne og følelserne om identitet at rumstere og buldre frem, og derfor også her at vores arbejde er bedst givet ud. Man kan ikke melde sig ind i grupperne. Man bliver visiteret til gruppen. Det kan være en bekymret lærer, sagsbehandler eller mormor, der udfylder ansøgningen, og så tager de voksne i grupperne en snak med den unge og forældrene, for at vurdere om den unge passer ind i målgruppen, og om de ville kunne få noget ud af den pågældende gruppe. Vi har valgt at gøre det på den måde for at holde fast i vores mål med grupperne, og for at give de unge, der virkelig har brug for det, et sted at være. I vores holdbeskrivelse forsøger bl.a. også at spejle nogle følelser, de unge kan have, så de er forberedte på, hvad der venter dem.
Stafetten sendes videre til Kerteminde Ungdomsskole
Måske… • føler du dig anderledes og udenfor • har du svært ved at få venner • føler du dig ensom • har du en følelse af ikke at være god nok • bliver du - eller er blevet - mobbet • føler du dig presset af, hvad andre forventer af dig • går du med nogle problemer, du ikke ved, hvad du skal gøre ved • sidder du fx meget foran computeren? • har du lyst til at få nye venner? • ønsker du at få det bedre med dig selv? • ønsker du gode oplevelser? • ønsker du sjove og udfordrende ture? • vil du være bedre til at løse konflikter? Vi vil gerne hjælpe - og give dig mulighed for... • at møde andre unge, der har det lige som dig • at komme et trygt sted, hvor du kan snakke om alt • at møde voksne der vil lytte til dig og prøve at forstå dig • at hjælpe dig til at komme ud af din fastlåste rolle • at hjælpe dig med bedre at forstå dig selv og andre • at være sammen med andre piger/drenge Vi ønsker at dæmme op for målgruppens uheldige og selvdestruktive udviklingsforløb. Og det er essentielt, at de unge undervejs føler ansvar for, og har indflydelse på deres egen udvikling og fremtid. Vi vil de unge og deres udfordringer, og allerhelst vi vil gerne hjælpe dem til at tackle tilværelsen, så problemerne ikke vokser sig unødigt store.
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 13
Etik i e-sport Nyt tilbud om gratis workshops om etik i e-sport
AF BJARNE MOURIDSEN
Gaming og e-sport er blandt de fritidsaktiviteter, som vinder øget popularitet blandt de unge. I bogen ”Jagten på frirum” (læs omtalen på side 10-11 her i bladet) kan man fx læse, at ”1 % af pigerne og 9,6 % af drengene” dyrker e-sport. Det billede genkender vi også i ungdomsskolen, hvor e-sport er blandt de populære tilbud. Men hvilket etiske retningslinjer bør vi lægge? Hvordan skal vi forholde os til temaer som fx motion, søvn og fællesskab? Hvad er gode rammer for unge, der dyrker esport? Og hvordan sikrer vi gode rammer i vores tilbud? Fokus på faldgruber Det kan du blive klogere på ved at deltage i en række gratis workshop om etik i esport, som Ungdomsskoleforeningen nu tilbyder i samarbejde med Ungdomsringen og Center for Ludomani. - Vi har indgået samarbejdet med Ungdomsringen og Center for Ludomani fordi esport spiller en stor rolle for mange af vores unge i ungdomsskoler og klubber. Det er i stor vækst, og unge spejler sig i de store stjerner på tv, som vi kan følge live, når de bedste esports hold i verden mødes. Men der er faldgruber ved gaming, som unge og deres forældre bør være opmærksomme på. Gennem dette initiativ, målrettet undervisere i e-sport, sætter vi fokus på etik, de sunde vaner og de gode retningslinjer, fortæller vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen om initiativet.
Arkivfoto: Helsingør Ungdomsskole Der udbydes et begrænset antal workshops fra november 2020, og deltagelse kræver hurtig tilmelding og der selvfølgelig afhængig af, om ens organisation har et tilbud relateret til esport til unge, som inkluderer træning og rammerne omkring. Der vil workshops den 12., 16., 19., 23., og 26. november. Tilbuddet omfatter: • En 2-timers workshop med to undervisere hos jer eller på Zoom • Læring og dialog om etik i e-sport • At ruste jer til at arbejde videre med gode etiske retningslinjer • Inspiration til inddragelse af forældre For nærmere oplysninger kontakt Mads Søndergaard Thomsen på Ungdomsskoleforeningen eller esport konsulent Martin Schouw på Ungdomsringen. Tilmelding sker via Ungdomsringen.dk
14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
Mere nærvær – mere fællesskab ”Vi har altid haft udfordringer med at oplade de unges telefoner og har købt tonsvis af opladningskabler, som enten er blevet ødelagte eller væk. Opladningsboksen fra Charging har gjort det meget nemmere; Vi har 5 opladningsbokse i vores forskellige bygninger og de bliver brugt rigtigt meget, – så vi kan klart anbefale opladningsboks til andre.” Mohammed Soueidan, Klubberne og Legepladsen i Gellerup og Toveshøj
MOBILOPLADNING OG OPBEVARING I SMART VÆRDISKAB
Vores værdiskabe er perfekte til sikker opbevaring af elevers værdigenstande og mobiler. Samtidig er der mulighed for at oplade mobilen. Skabet lader med 1,8 A, og kan oplade 3 telefoner ad gangen pr. rum - dvs op til 24 mobiler ad gangen. Hvert rum har slidstærke stik i armeret stål til alle typer mobiler. Skabet er udført i kraftig kvalitet og fungerer med en letanvendelig fire-cifret kode. LØSNINGER FRA 6.416,– kr. eks. moms.
Kontak os med det samme! Vi kommer gerne og besøger jer til en uforpligtende snak om jeres behov www.charging.dk – info@charging.dk – Tlf: 3030 7949Nr. 9 November 2020 | 15 UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen
Et anderledes landsmøde Landsmøde 2020 blev afholdt online i ro og orden
AF BJARNE MOURIDSEN
Først blev det udskudt – siden blev det virtuelt. Som så mange andre konferencer, generalforsamlinger og landsmøder i år blev Ungdomsskoleforeningens landsmøde ikke afholdt på vanlig vis. Det skulle oprindelig have fundet sted i maj, blev aflyst og udskudt på grund af Corona-pandemien. I stedet endte det med at blive afholdt den 23. september via Microsoft Teams fra sekretariatet i Odense. Dette betød også, at vanlige elementer fra landsmødet som gæstetalere og kåring af Årets Ildsjæl 2020 ikke fandt sted. Prisen vil dog blive uddelt på et senere tidspunkt. I Coronaens tegn Trods omstændighederne – eller måske netop i kraft af muligheden for at deltage hjemmefra – havde landsmødet omkring 40 deltagere. Formanden for bestyrelsen, Lars Buchholt Kristensen, takkede da også indledningsvist for den store opbakning til afviklingen online, som blev udmeldt med kort varsel grundet de hastigt stigende smittetal landet over. I sin indledning reflekterede formanden også kortvarigt over de netop udsendte Corona-restriktioner fra Undervisningsministeriet herunder, at Ungdomsskoleforeningen anser ungdomsskoleklubber og fritidsundervisning som strukturerede pædagogiske tilbud og ikke sociale arrangementer, men at lejrskoler mv. nu bør aflyses. Mellemformer Under selve mødet blev såvel beretning som regnskab aflagt og godkendt. Under debatten og beretning roste Frank Størup fra København Kommunes Ungdomsskole
Formand Lars Buchholt Kristensen, kasserer Mikkel Villadsen og dirigent Per Nielsen klar til at indlede årets virtuelle landsmøde foreningens arbejde og opfordrede til at have mere fokus på overgange – også i forbindelse med den stadig nye FGUuddannelse. En mindre teknisk vedtægtsændring blev vedtaget. Vedtægtsændringen betyder, at en eventuel restformue – ved en hypotetisk nedlukning af foreningen – fremover kun vil kunne anvendes til foreningens formål. Som det var før vedtægtsændringen, ville det afsluttende landsmøde kunne beslutte at bruge pengene til ”hvad som helst”. Dette giver bedre muligheder for at bevilgende fonde kan se, at donerede penge altid bruges efter hensigten og til det formål, de er bevilget. Bestyrelsens forslag til fremtidig virksomhed blev ligeledes vedtaget herunder
16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
– apropos opfordringen fra Frank Størup – temaet Mellemformer, som er valgt til overskrift for årets efterårskonference. Valg til bestyrelsen Der blev selvfølgelig foretaget valgt til bestyrelsen. Lars Buchholt Kristensen fra Silkeborg Ungdomsskole blev genvalgt som formand og desuden blev Peter Bjørn fra UngTårnby, Pernille Refstrup Lauridsen fra UngiAarhus og Hans Mosegaard fra UngVejle valgt eller genvalgt til bestyrelsen. Som suppleanter valgtes Jørgen Sams fra Københavns og Steffen Reng Andersen fra Randers Ungdomsskole, ligesom der var genvalg til posterne som såvel kritiske revisorer som suppleanter herfor.
Vi skal ikke skabe et 10. klasses A- og B-hold Det nytter ikke at presse unge til at tage en erhvervsuddannelse ved at låse 10. klasse til en bestemt ungdomsuddannelse. Det vil skabe en opdeling i A- og B-skoler, som kan føre til manglende motivation, skriver Lars Buchholt Kristensen.
A F UN G DO M S S KO L E IN S P E KTØ R L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , SI L K EBO RG U N G DO M S S KO L E , FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N
Der har længe været stille fra det ekspertudvalg, som et bredt flertal i Folketinget nedsatte i 2018 med formålet at undersøge, hvordan 10. klasse kunne erhvervsrettes yderligere. Dengang var vi i Ungdomsskoleforeningen en del af #ekspert10 – en alternativ ekspertgruppe bestående af de ”rigtige eksperter”. Gruppen bestod af 16 foreninger og organisationer fra fagforeningerne over skoleforeninger til forældre- og elevforeninger. Dengang ønskede vi at sikre, at ungeperspektivet blev løftet markant ind i regeringens ekspertudvalgsarbejde. Det ønske er ikke ændret, og hos Ungdomsskoleforeningen søger vi – som mange andre - også regeringens svar på ”hvad vil regeringen med 10. klasse?” – og hvis børne- og undervisningsministeren vil have input fra de rigtige eksperter, så står vi i Ungdomsskoleforeningen klar. Pres ikke unge i en bestemt retning Men indtil invitationen til Frederiksholms Kanal dukker op i postkassen, deler vi gerne ud af nogle af de anbefalinger, som #ekspert10 tilbage i 2019 fremsatte. Der er ingen tvivl om, at det danske samfund på sigt kommer til at mangle faglært arbejdskraft, og at der er behov for en bedre balance i søgemønstrene til ungdomsuddannelserne. Men det nytter ikke noget at presse de unge i en bestemt
Der er ikke brug for en opdeling af 10. klasser i A- og Bskoler, hvor de ressourcestærke og uddannelsesparate unge kan tage 10. klasse på en efterskole, mens resten må ”overlades” til 10. klasser i kommunalt regi retning ved at låse 10. klasse til en bestemt type ungdomsuddannelse. I stedet bør de unges valg af ungdomsuddannelse ske på et oplyst grundlagt. Det sikrer vi bedst ved, at 10. klasse bliver ved med at være et bredt alment tilbud, som både omfatter boglig og praksisfaglig undervisning. På den måde får de unge bedre viden om alle ungdomsuddannelserne og mulighederne på arbejdsmarkedet og derved stiger sandsynligheden også for en bedre balance i søgemønstrene.
Der er brug for et praksisnært uddannelsestilbud Som 10. klasse er bygget op i dag, er der en stor variation i organiseringen og sammensætningen af klassetrinnet på tværs af institutioner og tilbud. De unge har forskelligartede behov og netop muligheden for frit at kunne vælge imellem forskellige 10. klassetilbud er central. Der er ikke brug for en opdeling af 10. klasser i A- og B-skoler, hvor de ressourcestærke og uddannelsesparate unge kan tage 10. klasse på en efterskole, mens resten må ”overlades” til 10. klasser i kommunalt regi. Det vil kun skabe mistrivsel og bremse motivationen hos mange af de unge. Når de unge tværtimod kan vælge 10. klasse efter personlig interesse, viden og talent, skaber det trivsel og motivation og øger forudsætningen for at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Hensynet til de unge kommer altså i første række, når indhold og organisering af 10. klasse skal sættes til debat. Det ville være utrolig uhensigtsmæssigt at glemme det hensyn eller undlade at spørge de rigtige eksperter i arbejdet med udviklingen af 10. klasse.
Artiklen har tidligere været bragt i Altinget.dk den 10. september 2020
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 17
Bestyrelsen konstitueret Tirsdag den 6. oktober blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde i Ungdomsskoleforeningens bestyrelse efter foreningens landsmøde den 23. september. På mødet blev der budt formelt velkommen til det nye bestyrelsesmedlem Peter Bjørn fra Tårnby Ungdomsskole, som kan se frem til en valgperiode i bestyrelsen frem til 2022. Engagement i Ungdomsskoleforeningen er dog ikke helt nyt for Peter Bjørn, idet han tidligere kortvarigt har været med i bestyrelsen, da han kom ind som suppleant. Desuden blev Pernille Refstrup Lauridsen genvalgt som næstformand, og Mikkel Villadsen blev genvalgt som kasserer. UngScience Udskydelser og forsinkelser på grund af Corona har også præget Ungdomsskoleforeningen og Villum Fondens projekt UngScience. Men nu er de deltagende ungdomsskoler ved for alvor at komme med, idet der skal afvikles opstartsworkshop d. 17. november i Odense og d. 18. november i Skanderborg. Af hensyn til COVID-19 situationen bliver opstartsworkshoppen gennemført over to dage for at kunne adskille deltagerne på Escape Room og Bæredygtighed, men fremadrettet ser vi frem til at skulle være sammen og dele erfaringer på tværs ved netværksmøder og Sciencedage. Ordekspressen Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fondens ordblindeindsats er nu i fuld gang på ungdomsskolerne i Frederikshavn, Skanderborg, Slagelse og Guldborgsund. Her gennemføres der intensive læringsforløb for elever i 6. til 8. klasse og parallelt hermed en
18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020
indsats, der klæder forældre til ordblinde på, så de kan støtte deres børn bedst muligt.
Projektet har også givet genklang uden for ungdomsskoleverdenen. I begyndelsen af oktober havde folkeskolen.dk således en artikel om Ordekspressen – nærmere bestemt indsatsen i Skanderborg. Artiklen byder bl.a. på udtalelser af skoleleder Peder Pedersen fra Højboskolen i Hørning og projektleder Morten Holm Rosborg fra Skanderborg Ungdomsskole. Sidstnævnte fortæller bl.a. om arbejdet med at styrke børnenes sociale og personlige kompetencer: - Vi laver teambuilding, så eleverne oplever, at de lykkes med at løse opgaven, når de arbejder sammen. De kommer også til individuelle samtaler om, hvad de skal arbejde med fremover, og de får en profil over deres styrker, så de både ved, hvad de kan, og hvad de skal arbejde med for at kunne lære nyt. De får også at vide, at det er ok at begå fejl. Hvis de kunne det hele, var der ingen grund til at gå i skole, udtaler Morten Holm Rosborg til folkeskolen.dk. Storby-netværk Storby-netværket har aftalt møde den 14. december på Esbjerg Ungdomsskole. På dagsordenen vil være emner som Corona-implikationer, sammenhængende kommunal indsats og mellemformer.
Ny chef for Ungdomsringen Ungdomsringen har fra og med 1. oktober fået ny sekretariatschef. Birthe Navntoft Asmussen hedder hun. Birthe, der kommer fra en stilling som afdelingschef i Region Syddanmark og har været chefkonsulent på ”Røgfri Ungdomsuddannelse”, skal lede den daglige drift af sekretariatet og i samarbejde med daglig ledelse og landsrådet skabe øget politisk fokus på klubområdet. Skolestyrken For mange børn i Danmark bliver stadig mobbet og trives ikke med at gå i skolen. Det er baggrunden for projekt Skolestyrken, som er igangsat af Mary Fonden, Børns Vilkår og Red Barnet i fællesskab. Skolestyrken tilbyder én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med både at fremme skoletrivsel og forebygge og håndtere mobning fra 0. til 10. klasse. Programmet er aktuelt under udrulning på foreløbigt 16 skoler i bl.a. Tårnby, Sorø, Islev, Allerød og Sønderborg kommuner – og er allerede i brug på skoler i Københavnsområdet. Nye skoler og kommuner kan deltage fra skoleåret 2021/22. Læs mere på Skolestyrken.dk CeFUs podcast Center for Ungdomsforsknings har lanceret en ny podcastserie ”10 tendenser i ungdomslivet”, hvoraf de første afsnit allerede er tilgængelige. Serien er første sæson i podcasten UNGDOMSFORSKNING og kommer til at bestå af 10 programmer, hvori CeFU tager livtag med brændende aktuelle forandringstendenser i ungdomslivet. Første afsnit handler således om, hvorfor unge mistrives i et af verdens lykkeligste lande? Her diskuterer Niels Ulrik Sørensen fra CeFU, professor Svend Brinkmann og professor Noemi Katznelson, hvad der ligger bag den øgede mistrivsel, hvordan den kommer til udtryk, og hvilke konsekvenser den har. I andet afsnit kan du blive klogere på, hvad den teknologiske udvikling og digitaliseringen betyder for unges arbejdsliv nu og fremover Læs mere og find vej til podcasten via cefu.dk Gode råd om fravær 75.000 af landets folkeskoleelever var i skoleåret 2018/2019 fraværende mindst en hel måned. Det viser rapporten ”Skolens tomme stole”, som Børns Vilkår og Egmont Fonden har udsendt. Konsekvenserne for elever med højt fravær kan være dårligere afgangsprøver og færre muligheder for at komme videre i uddannelsessystemet. Derfor bør fravær blandt elever tages alvorligt og arbejdes med. Rambøll har med afsæt i rapporten lavet tre råd til at mindske fraværet blandt elever. Du kan finde rådene på skoleliv.dk
Ungdomsskolerne og fremtiden
AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F
Det er svært at spå – især om fremtiden. Sådan lyder det gamle ordspil, som tillægges Storm P, hvilket der dog er uenighed om. Det gælder også i den tid, vi befinder os i netop nu, hvor vi har fået afviklet foreningens landsmøde og er godt i gang med en ny ungdomsskolesæson. Var der nogen, der for et år siden havde sagt, at verden ville blive omfattet af en verdensomspændende pandemi, så ville vedkommende være blevet betragtet som værende mere eller mindre bindegal. Men det er her vi står – og vi ved ikke engang, om vi er ved enden af første bølge, ved starten af anden bølge eller et helt tredje sted. For ungdomsskolerne har 2020 også været et mærkværdigt år: Først nedlukning, så genåbning og nu et eller andet sted midt imellem. Sikkert er det, at 2020 blev året, hvor ord som ”Teams”, ”Skype”, ”Zoom” og ”Google Meet” – og hvad de du hedder alle sammen – for alvor kom på dagsordenen. Og det for at blive. Det vil næppe være et urealistisk gæt, at rigtig mange skole- og organisationsmøder fremover vil blive afholdt online og virtuelt. Der kan spares masser af kostbar rejsetid – og dermed penge – og de fleste føler vist, at det er rimeligt effektivt. I hvert fald, når det er en deltagerkreds, som kender hinanden. Et yderligere kvalificeret gæt vil være, at 2021 for Ungdomsskoleforeningen vil blive en fortsættelse af de eksisterende projekter: UngScience, Coop Crew og Ordblindeekspressen. Vi tror og håber også på mindst et nyt landsdækkende projekt. Og på et fortsat og tæt udbygget samarbejde med LU, Ungdomsringen og Uddannelsesforbundet. Men forhåbentlig også med nye samarbejdspartnere, der byder sig til – og som vi selv inviterer os ind i varmen hos. Året vil også byde på nye konferencer, nye kurser og netværk. Sekretærnetværket er efterhånden en meget populær og fasttømret del af foreningens opgaveportefølje. Efterårskonferencen ligeså. Og så er I, kære medlemmer, altid velkomne til at byde ind: Ikke mindst på det nye tema, ”Mellemformer”, som vi skyder afsted på efterårskonferencen d. 3. november. Rigtig god arbejdslyst
UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 9 November 2020 | 19
Konference om digital mobning Størstedelen af landets ungdomsuddannelser har stadig udfordringer med hensyn til digital mobning. Derfor arrangerer Forum 100% den 26. november en konference om forebyggelse af digital mobning, hvor deltagerne kan blive opdateret på den nyeste viden på området, høre om andre institutioners praksiserfaring og få overraskende perspektiver på de unges digitale liv. Oplæggene på konferencen, som finder sted hos KVUC i København, vil have både forsknings-, fagprofessionelle og ungeperspektiver. Til at udfolde temaerne har foreningen indbudt følgende oplægsholdere: • Jette Kofoed, ph.d. og lektor på Pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet • Christian Vorre Mogensen, cand. i filosofi og psykologi og projektleder • Yellow Bean, systemudfordrende onlinemagasin og frivilligfællesskab af unge i alderen 18-30. • Andreas Møller Lange, uddannelsesleder, Gefion Gymnasium • Niels Denny Sørensen, vicepolitiinspektør og operativ chef hos Rigspolitiet, Nationalt Cyber Crime Nærmere information og tilmelding via foreningens hjemmeside forum100.dk Mere kvalitetstid Sidste år satte Ungdomsskoleforeningen spot på fritidsundervisningen med publikationen ”Kvalitetstid”. Inspirationshæftet lancerede fire kvalitetsparametre, som ungdomsskoler kan holde deres fritidsaktiviteter op mod. I november i år følger foreningen op med publikationen ”Mere kvalitetstid”, hvor bl.a. fire ungdomsskoler fortæller om, hvordan de har brugt parametrene ikke blot i arbejdet med at udvikle fritidstilbuddet på egen skole, men også til at kvalificere samtalerne med forvaltning, bestyrelser og politikere.
Fritidsjob ”Sådan lærer du at søge fritidsjob”. Det er titlen på et fast tilbud til unge hos Ungvejle. Der er tale om en række workshops, som er udsprunget af ungdomsskolens deltagelse i projektet ”Coop Crew – når fritid bli´r til fremtid”. Læs artiklen inde i bladet.