Ungdomsskolebladet nr. 2 2018

Ungdomsskolen

TEMA

MARTS 2018

Udskoling og 10. klasse

Foto: Leitorp + Vadskær

Symptombehandling Merete Riisager har tidligere som undervisningsordfører for Liberal Alliance kaldt en ændring af 10. klasse for symptombehandling.

Det skete som et svar til Dansk Industri, KL og Dansk Metal, der tilbage i 2013 foreslog at gøre 10. klasse mere fleksibel og målrettet. Hertil svarende Merete Riisager i Berlingske: ”Det er et helt fint forslag, men det er jo symptombehandling, og det er langt fra det vigtigste lige nu og her. Det store frafald og lave faglige niveau på erhvervsuddannelser skyldes strukturelle problemer, og det ærgrer mig, at man hver gang hiver 10. klasse op af hatten i den sammenhæng”.

Praksisfaglighed skal styrkes En af midlerne til at få flere unge til søge mod erhvervsuddannelserne er at opprioritere at styre praksisfagligheden i folkeskolen, mener Undervisningsminister Merete Riisager. I et indlæg bragt i Altinget den 7. december sidste år, skrev hun således: ”De unges uddannelsesvalg bliver ikke nødvendigvis lettere af den måde, folkeskolen er skruet sammen på. Det praksisfaglige indhold i udskolingen fylder forsvindende lidt, mens det boglige indhold fylder godt op i skoleskemaet. Det ene behøver ikke udelukke det andet, men i praksis er det, hvad der er sket…

Derfor har jeg netop indledt drøftelser med folkeskoleforligskredsen om, hvordan vi kan styrke praksisfagligheden i folkeskolen i almindelighed og i udskolingen i særdeleshed.

Mere praksisfaglighed skal åbne de unges øjne for mulighederne med en erhvervsuddannelse. Alt for mange undervurderer erhvervsuddannelserne og det at kunne et fag. Men konstruktion, teknik, service og materialer kan tænde drømme – også for de bogligt stærke elever.”

Statistik Ifølge ungdomsskolestatistikken for skoleåret 2015/16 er der 32 ungdomsskoler, som tilbyder 10. klasse-undervisning i eget regi eller i regi af et 10. klassecenter.

Det samlede antal elever er angivet til at være godt 4.000.

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

Begyndelsen på noget nyt A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

10. klasse skal ikke være afslutningen på folkeskolen med begyndelse på en ungdomsuddannelse. Sådan har mantraet lydt i flere år, og netop sådan et år har mange ungdomsskoler kunnet tilbyde de unge, der har brug for et ekstra år til at dygtiggøre sig fagligt, modnes personligt eller blive afklaret med hensyn til fremtidigt valg af uddannelse og erhverv.

Mulighederne for videre uddannelse er mange. Gymnasiale uddannelser, erhvervsskoler og snart også den nye Forberedende Grunduddannelse. Fra politisk side er der et stort ønske om, at endnu flere vælger at påbegynde og fuldføre en erhvervsuddannelse. Det har samfundet og erhvervslivet brug for.

I Ungdomsskoleforeningen er vi helt enige i den politiske dagsorden, og vi er også parate til at indgå i processen i det i forvejen nære og godt fungerende samarbejde med ungdomsuddannelserne herunder erhvervsuddannelserne. Netop af den grund samarbejder mange ungdomsskoler med erhvervsskolerne om 10. klasse forløb under 20/20 ordningen eller EUD10.

Efter Ungdomsskoleforeningens opfattelse skal det fortsat være en ret for alle unge

at vælge det 10. skoleår, ligesom der skal være mulighed for en bred forankring af tilbuddet – alt efter lokale forhold.

Vi er bekymrede for, at der i ønsket om at skabe politisk handling bliver truffet beslutninger, der i højere grad får karakter af et quick-fix – i form af en beslutning om, at 10. klasse placeres på erhvervsuddannelserne.

Lad mig konkretisere med eksempler: For det første kan geografien være en udfordring, hvilket også gælder i forhold til FGU. For de svageste elever – fx dem, der kommer fra ungdomsskolernes heltidsundervisning – er afstanden og trygheden vigtigt. Her mener vi, at en 10. klasse i ungdomsskolens regi kan være den rette håndholdte overgang.

For det andet mener vi – hvad flere artikler i dette temanummer også peger på – at der er en stor fordel ved 10. klasse centre i ungdomsskolens regi. Med sine gode samarbejdsevner har ungdomsskolen vist sig at være en god brobygger mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne herunder netop også erhvervsskolerne, eksempelvis i forbindelse med tilbud om valgfagsordning til udskolingen.

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: Viborg Ungdomsskole

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er torsdag den 8. marts. Blad 3/18 udkommer i uge 14.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

MA

For det tredje vil vi gerne påpege, at det ikke kun er kommende EUD-elever, der kan have brug for et år i 10. klasse. Som ledergruppen fra UngOdense fint påpeger her i bladet, er der også andre relevante målgrupper som fx fagligt dygtige elever, som personligt og socialt ikke er parate til at påbegynde en ungdomsuddannelse og derfor er i fare for at droppe ud igen.

Ungdomsskolen evner med sin særlige lovgivning og tilgang til det hele unge menneske at arbejde med såvel faglig opgradering som social og personlig udvikling – en treenighed, som er vigtigt for den del af de unge, som ikke af sig selv finder vej.

Samtidig har vi mulighed for at koble skoletiden med fritiden, hvilket åbner mulighed for fx social fastholdelse og integration. I artiklen fra Vordingborg Ungdomsskole fremhæves det netop, at det er en fordel, at der også er fokus på elevernes fritid i arbejdet med uddannelsesparathed.

Ungdomsskolen kan tilbyde en anden pædagogisk tilgang i et andet læringsmiljø og er derfor netop ikke en forlængelse af folkeskolen, men begyndelsen på noget nyt.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 3

10. klasse skal pege ind i fremtiden

På Viborg Ungdomsskoles 10. klasses center er eleverne fordelt på fem spor, opdelt efter fremtidsdrømme og interesser. Det sikrer målrettet undervisning og målrettet brobygning. Masser af brobygning. 10. klasse har et særligt ansvar for at få afklaret de unge og give dem et realistisk billede af deres fremtid, vurderer lederen.

AF M AIKEN M ARIE DYRV I G, V I BO RG U NGD O MSSKO L E

Siden 2017 har skoleåret på 10. klasses centeret i Viborg (10CV) set nogenlunde således ud: Når de kommende elever melder sig ind på 10CV, melder de sig også på et spor efter eget valg (se faktaboks). Til forsamtalen

hvis vi har ramt helt ved siden af, fortæller leder af 10CV, Roald Kiilerich.

bliver valget snakket igennem og justeret, om nødvendigt.

- Ved eleven, at han skal være ingeniør, skal han selvfølgelig på Science og Teknologi-sporet. Er han glad for sprog, er det International og Business. Endelig er der gruppen, der er i tvivl. Dem vejleder vi bedst muligt. Spørger ind til interesser og fremtidsdrømme og ud fra det, hjælper vi dem med at placere sig rigtigt, med det forbehold, at de kan skifte i løbet af året,

dervisning på sporet – eller sporarbejde, i daglig tale. Her fordyber de sig i emner under sporets overskrift.

Alle lærerne har relevant baggrund for at undervise på netop dette spor, så der er et solidt grundlag for at strikke et skoleår sammen, der giver faglig viden, indsigt og udfordringer inden for Sporets emne.

Hos Sport og Sundhed er underviserne fx læreruddannede med erfaring inden for idræt og elitesport. Det faglige indhold

Sporarbejde Først skal eleverne i gang med skoleåret.

Fire lektioner om ugen er afsat til un-

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

kredser bl.a. om kost og ernæring, skadesforebyggelse, kroppens opbygning og mental træning. Det kan variere, for sporlærerne bestræber sig på at gå i dybden med det, der giver mening for de enkelte elever på holdet.

Derudover har Sport og Sundhed været på idrætshøjskole og på besøg på en flyvestation, for at præsentere eleverne for relevante fremtidsmuligheder.

Fire ugers brobygning De fire ugentlige lektioners sporarbejde er kun en del af pakken. Fem uger inde i skoleåret kommer nemlig den første brobygningsuge af i alt fire, lagt med tre ugers mellemrum.

Brobygningsugerne er fordelt på fire forskellige uddannelsesinstitutioner, hvoraf to er erhvervsrettede. Alle uddannelser er udvalgt som relevante for de individuelle spor.

10CV-leder, Roald Kiilerich, forklarer: - Sport og Sundhed har noget med sundhed, mad og madens sammensætning at gøre, så selvfølgelig er de i brobygning på blandt andet Hotel- og restaurantskolen.

Fordelingen af brobygning på sporene et er et puslespil, som er gået op i samarbejde med ungdomsuddannelserne og UU-vejlederne. Hver brobygning skal give mening for eleverne. Den nuværende sammensætning har vi i fællesskab diskuteret og for nylig evalueret og revideret i forhold til næste år, så vi hele tiden forbedrer os, siger Roald Kiilerich.

Forventninger og erfaringer Og lad os så komme tilbage i klasselokalet.

Her sidder eleverne og udfylder skemaer.

Op til hver brobygning, nedfælder de deres forventninger til ugen i et dertil indrettet

skema. Efter brobygningsugen evaluerer de deres erfaringer og bruger god tid på at sammenholde. Hvad forventede de? Og hvad erfarede de?

- De refleksioner, som en brobygning giver, skal ikke bare forsvinde ud i luften. Så vi beder dem gøre sig klar til, hvad de skal ud i, og samle op på, hvad de har lært.

De skal også bruge erfaringerne, når de skal skrive Obligatorisk Selvvalgt Opgave

senere på året. Så hver brobygningsuge er pakket ind i et før- og et efterforløb. Det er spor-lærerne, der sørger for at forarbejdet og refleksionen bliver skrevet ned, forklarer Roald Kiilerich.

Hele efteråret fylder brobygningsugerne meget, og det er ikke tilfældigt.

- Det er der, de har behov for at blive afklaret om deres uddannelsesvalg. UU-vejlederne begynder allerede 15. januar med at spørge ind til deres planer for næste skoleår, så på det tidspunkt skal der ikke være ret mange ubesvarede spørgsmål tilbage, siger Roald Kiilerich.

I januar begynder arbejdet med Den Obligatoriske Selvvalgte Opgave. Her skal 10CV-eleverne undersøge og præsentere deres fremtidige karrierevalg og uddannelsesvej. Brobygningsugerne er en solid erfaring at trække på i det projekt.

Helt ny model Tilbage på sporet går den sidste del af skoleåret med fire ugentlige lektioners fordybelse i relevante emner og teorier.

Alle spor afsluttes sidst på året med tre dages projekt og afsluttende eksamen.

Eleverne på Sport og Sundhed trækker en case med en konkret helbredsmæssig problemstilling, som skal hjælpes via kostplaner, træningsprogrammer eller vejledning.

Det er eksamen.

Så er sporet afsluttet og med sig får eleverne en udtalelse, en karakter og – forhåbentlig – en solid erfaring.

MA

- Ja, det er jo endnu svært at svare entydigt på. Vi er stadig i fuld gang med det første år, og vi lægger nærmest skinnerne samtidig med at vi kører derudad, indskyder Roald Kiilerich.

Modellen er altså ganske ny. De målrettede, erhvervsrettede spor og tilhørende brobygning opstod, både fordi ungdomsuddannelserne ønskede et større samarbejde, og fordi ungdomsskolens 10. klasse center selv så et behov for at være bedre til at afklare de unge.

- Den brobygning, vi hidtil havde kørt, udfordrede dem ikke til at tænke i nye retninger. De valgte i høj grad selv deres brobygning, så de blev fastholdt i det, de gerne ville til at begynde med i stedet for at blive udfordret til at prøve et relevant alternativ, vurderer Roald Kiilerich.

Målsætningen Det endte med et større planlægningsarbejde mellem 10CV, UU-vejledere og repræsentanter fra Viborgs ungdomsuddannelser. Hvilke brobygningsforløb passede

til hvilke spor – og hvad skulle forløbene indeholde?

- Brobygningsforløbene på de enkelte uddannelser er endt med at være meget forskellige. Nogen laver en uges projektorienteret arbejde. Andre udleverer et skema, der giver et realistisk billede af hverdagen på stedet,” forklarer Roald Kiilerich.

Fortsættes næste side...

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 5

Sporet International og Business samarbejder med elever på tværs af landegrænser, for at udvikle deres sprog og kulturelle forståelse

Men forskelligheden betyder ikke noget, så længe de opfylder den målsætning, parterne i fællesskab har sat for brobygningen på 10CV. Den indeholder blandt andet dette punkt: At eleverne møder meningsfulde temauger, hvor de bliver udfordret på den faglighed, som kendetegner den pågældende ungdomsuddannelse.

- Netop den sætning er væsentlig for vores elever. De skal simpelthen få et klart billede af, om deres niveau passer til den her uddannelse. Så betyder det ikke så meget, hvordan ugen er bygget op, konstaterer Roald Kiilerich.

Ansvar for at hjælpe på vej Der bliver altså endnu lagt skinner i 10CVs nye Spor-model. Visse ting kan justeres, men overordnet er Roald Kiilerich positiv.

- Der er mange gode ting i denne model.

10. klasse er et år, hvor vi hjælper unge mennesker med at blive helt klar til at komme videre i deres karriere. De fleste er her, fordi de er usikre på, hvad de gerne vil med deres liv, så det her afklaringsfokus er enormt vigtigt, siger han og fortsætter: - Vi har simpelthen et øget ansvar for at hjælpe eleverne i den rigtige retning. Og selvom det lyder som rigtig meget energi, vi bruger på det, tror jeg, det er givet godt ud for dem, der ikke ved, hvad de vil, og sandelig også dem, der ved det på forhånd.

De får et godt indblik i, hvad de skal kunne for at lykkes i den uddannelse, de har valgt.

Når de ved det – og har afstemt evnerne med virkeligheden, så har vi gjort vores arbejde godt nok,” afslutter han.

Sporene på 10CV Sporene omfatter fire lektioner om ugen samt fire ugers relevant brobygning og afsluttende prøve.

Sport og Sundhed Eksempler på indhold: Kroppen på mange niveauer, arbejdsmiljø, kost fysiologi og bevægelse Brobygning: Hotel – og restaurantskolen, Social- og sundhedsuddannelsen, STX, HTX Pædagogik og Mennesker Eksempler på indhold: Mennesket fra vugge til grav, pædagogiske og sundhedsfaglige begreber, kommunikation, samarbejde og planlægning, forskellige læringsstile Brobygning: Social- og sundhedsskolen, HF, HHX, STX International og Business Eksempler på indhold: Globalisering og erhverv, Samarbejde med andre nationaliteter, gruppearbejde, undervisning på engelsk Brobygning: STX, HHX, EUD/EUX, IB (international gymnasieuddannelse) Science og Teknologi Eksempler på indhold: Raketter og astronomi, radioaktivitet og stråling, energi og energioptimering, idéudvikling og 3D-print, programmering af robotter og biler Brobygning: STX, EUD - Ejendomsservicetekniker/VVS-uddannelsen, HTX, EUD Autoteknisk Center EUD10 Adskiller sig fra de øvrige spor og er udelukkende en forberedelse til erhvervsuddannelser. To dage om ugen samt 5 hele uger – 60 dage i alt fra august til februar, foregår undervisningen på erhvervsskolerne.

Derudover er fokus på at læse karaktererne op i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt fokus på personlig udvikling.

Brobygning foregår på erhvervsuddannelserne.

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

En god ramme for bred afklaring Vi har stillet tre spørgsmål til ledergruppen for UngOdenses 10. klasser, viceungdomsskoleleder Erik Ravn Nielsen og områdelederne Kristina Munk, Martin Hosbond Henriksen og Jørgen Ettrup Nielsen A F BJAR NE MOURIDSEN

Hvordan samarbejder I med erhvervsskolerne om 10. klasse?

Det primære samarbejdsfelt er de kombinerede 10. klasser (20/20) og EUD10. I indeværende skoleår gennemfører vi fire kombinerede klasser og en EUD10-klasse med 100 elever i alt. I det kommende skoleår udbyder vi sammen med EUD-skolerne seks kombinerede tilbud, så alle fire indgange til EUD er dækket ind.

Derudover har vi valgfagssamarbejder i fagene Digital Design, Psykologi, Omsorg & Pædagogik samt Café og Kok. Vi har forlagte undervisningsforløb som fx matematik på Tietgen Business, brobygning og besøgsdage, hvor såvel 10. klasseelever som elever fra de særlige læringstilbud i ungdomsskolen aflægger skræddersyede besøg på EUD. Det er vores erfaring, at det bidrager positivt til læringsmiljøet, at ungdomsskolekulturen møder erhvervsuddannelseskulturen. Arbejdet med realistiske forestillinger og håndholdt indsats er vigtige elementer i bestræbelserne på at skabe øget motivation og interesse for en erhvervsuddannelse blandt unge. Gennem årene med et stærkere og stærkere samarbejde med EUD har vi faktisk generelt konstateret en stigende interesse for EUD. Målgrupperne Er der behov for et tilbud om 10. klasse for andre målgrupper end de, der vil gå erhvervsskolevejen?

Ja, for følgende målgrupper: • Unge, som på samme tid er fagligt parate men ikke-parate, når det det handler om den personlige udvikling.

• Fagligt parate elever med gymnasiale

• •

•

•

uddannelsesønsker, som har et fokus på at modnes og udvikle sig personligt, så de står rustet til en gymnasial uddannelse.

Unge, som uddannelsesmæssigt er uafklarede herunder tvivlerne.

Unge, for hvem et interessebetonet frivilligt skoleår kan medvirke til fornyet motivation i relation til et efterfølgende uddannelsesforløb og til valget af dette.

Sårbare unge, som i en tidsbegrænset periode kan profitere og gradvist styrkes af mindre sociale miljøer.

Unge, som søger et 10. klasse tilbud med et bredt fagtilbud og afvekslende aktiviteter, som faciliterer læring ud fra et mere alment dannende formål end det, som erhvervsskolerne umiddelbart synes at kunne tilbyde.

Hvorfor ungdomsskolen?

Hvilke fordele er det ved at have 10. klasse placeret i ungdomsskolen?

MA

Ungdomsskolen er en god ramme for bred afklaring. Vi kan favne bredt og er et differentieret tilbud, som kan tilbyde næsten alle unge i målgruppen noget relevant.

Vi kan tilbyde de unge en frisk start i nye læringsmiljøer med forskellige studieretninger og koncepter, således at 10. klasse i højere grad bliver et skridt ind i ungdomsuddannelse og ikke blot en forlængelse af grundskolen.

Vi kan supplere og understøtte med undervisningsaktiviteter fra fritidsundervisningen.

Vi kan direkte trække på en række stærke fagprofessionelle netværk, som hele UngOdense Dagundervisning indgår i på ungeområdet i byen – fx psykologer, unge-psykiatere, ungesocialrådgivere, case managers, gadeplansmedarbejdere, UUvejledere og SSP-medarbejdere.

Læs også om UngOdense nye initiativ, Parat efter 10. klasse på side 15.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 7

Udskoling mod erhvervsliv

Flere unge skal gå erhvervsskolevejen. Det kan betyde ændringer i udskolingen og på 10. klasse-området, som netop nu evalueres.

AF BJARNE MOURIDSEN

Trods stor opmærksomhed og mange initiativer er der ikke sket den store stigning i søgningen til erhvervsskolerne. Tallene fra sidste år sagde således, at 74 % af eleverne i 9.og 10. klasse valgte en gymnasial uddannelse som førsteprioritet, mens 18,5 % havde sat kryds ved en erhvervsuddannelse – omtrent det samme antal som året før.

Der er altså stadig lang vej igen, hvis ambitionen om, at 25 % af alle elever skal vælge en erhvervsuddannelse skal lykkes.

Erhvervsskoler skal styrkes Derfor indgår det som et element i finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, at erhvervsuddannelsesområdet skal styrkes og følges tæt. Der er således afsat en ”ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje” på 170 millioner kroner, hvilket dog skal sammenholdes med, at andre midler forsvinder, og at erhvervsskolerne som de øvrige uddannelsesinstitutioner er omfattet af det såkaldte omprioriteringsbidrag. Ønsket om at styrke optaget på erhvervsskolerne vil givet også medføre ændringer i folkeskolen og især i udskolingen, som i højere grad skal animere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig sker der også ændringer som en konsekvens af forliget om en ny Forberedende Grunduddannelse, ligesom 10. klasse er ved at blive undersøgt.

Brug for undersøgelse af 10. klasse Baggrunden for undersøgelsen af 10. klasse er usikkerheden, der meldte sig efter et par tidligere undersøgelser.

EVAs evaluering i 2016 postulerede således, at 10. klasse ligefrem mindskede sandsynligheden for, at eleverne efterfølgende påbegyndte en ungdomsuddan-

Fra UngOdenses tilbud om 10. klasse nelse. Men rapporten blev kritiseret – især fordi den kun tog afsæt i 10. klassetilbud placeret på folkeskoler herunder skoler, der stod for at skulle lukke. Undersøgelsens resultater kunne derfor ikke anses for at være dækkende for det samlede udbud af 10. klasse.

At der er store forskelle fremgik da også tydeligt, da en anden undersøgelse foretaget af Nationalt Center for Skoleforskning og Program for Læringsledelse blev offentliggjort senere samme år. Her lød det klart, at 10. klassecentre fungerer bedre end 10. klasser på folkeskolerne og at de ”har potentialer til at give faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg, så elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse styrkes”, som professor Lars Qvortrup, som er leder af NCS udtrykte det her i bladet (Ungdomsskolen nr. 10 2016).

Mere praksis i udskolingen Alt dette vil givet betyde, at der vil ske ændringer i udskolingen og på 10. klasse-

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

området. I et indlæg på portalen Altinget har undervisningsminister Merete Riisager bl.a. skrevet følgende: ”Det praksisfaglige indhold i udskolingen fylder forsvindende lidt, mens det boglige indhold fylder godt op i skoleskemaet. Den udvikling skal vi ændre. Flere tiltag – blandt andet åben skole, samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler og praksisfaglig uddannelsesparathedsvurdering (…) er allerede sat i søen.”

Endvidere udtrykker hun ønske om at styrke praksisfagligheden i folkeskolen og især i udskolingen. Det gælder fx udbuddet af praktiske valgfag, erhvervsrettede udskolingslinjer samt placeringen af de praktiske og musiske fag.

10 forslag fra oppositionen Lidt i samme tråd er et forslag fra Socialdemokratiet, SF og de Radikale, som midt i februar fremlagde 10 punkter til en mere praksisorienteret udskoling især med henblik på drengene, som ofte halter efter

pigerne. Heri lyder nogle af forslagene ifølge Fyens Stiftstidende: • Alle skal erklæres parate til noget.

Ingen må stemples som uegnet • Brobygning skal nytænkes • Mere praktisk undervisning i samarbejde med erhvervsskoler • Alle elever skal have et praktisk valgfag • Sommerskoletilbud på erhvervsskoler.

Gode erfaringer skal bruges LO og DA har også bakket op om ønsket om ændringer. I et efterfølgende indlæg på Altinget kom uddannelseschef i DA Jannik Bay og næstformand i LO Ejner K. Holst med konkrete forslag. Blandt forslagene var: • Styrket samarbejde mellem skoler og virksomheder • Øget viden om erhvervsuddannelserne blandt lærerne • Ny tilgang til 10. klasse Især sidstnævnte forslag er interessant for ungdomsskolerne. I indlægget i Altinget

skriver Jannik Bay og Ejner K. Holst, at 10. klasse i dag mest fungerer som en forlængelse af folkeskolen frem for en forberedelse til ungdomsuddannelserne.

Derfor foreslår de, at man bruger de gode erfaringer fra EUD10 og 20/20 ordningen, og at man ”i mange tilfælde” med fordel kan ”flytte 10. klasserne fysisk væk fra folkeskolemiljøet og over på erhvervsskolen”.

Flere om buddet Den invitation sidder erhvervsskolerne selvfølgelig ikke overhøring. Mange erhvervsskoler tilbyder allerede EUD10, ligesom de indgår i samarbejder med folkeskolerne om overgangen fra 9. og 10. klasse til erhvervsskolerne.

Det samme gælder ungdomsskoler, som ligeledes tilbyder såvel EUD10 som 10. klasser efter 20/20-modellen, hvor der bygges bro mellem skole og erhvervsskole.

- Ungdomsskolen har vist sig som en dygtig brobygger, hvilket også gælder på 10. klasse-området. Derfor er det vigtigt, at det fortsat vil være muligt at tilbyde for-

skellige modeller for 10. klasse i ungdomsskolens regi herunder EUD10 og andre tætte samarbejder med erhvervsskolerne, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Ifølge den seneste ungdomsskolestatistik fra skoleåret 2015/16, er der således 32 ungdomsskoler, som tilbyder 10. klassesundervisning enten integreret i ungdomsskolen eller i regi af et selvstændigt 10. klassecenter.

Praktiske valgfag På samme vis har en del ungdomsskoler allerede succes med at tilbyde mere praksisorienterede valgfag i de ældste klasser i folkeskolen, hvilket fx evalueringen af Ungdomsskoleforeningens SOL-projekt viste.

- Behovet for mere praksisorienteret undervisning i alternative læringsmiljøer vil givet stige. Og her har ungdomsskolerne gode erfaringer i at tilbyde nogle spændende valgfagsforløb, viste evalueringen af vores SOL-projekt, påpeger Ejnar Bo Pedersen.

Ny hjemmeside?

Få en brugervenlig responsiv hjemmeside, med specialkomponenter til ungdomsskoler · Integreret tilmelding til både Feliks og Lara · Integrerede holdlister til både Feliks og Lara · Unikt design, Facebook feeds, social media deleknapper, YouTube-videoer og meget mere

Feliks på 23 ungdomsskoler Vi har også plads til jer! Ring på: 7027 1970

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 9

Ungdomsskolens har løfteevne

Ungdomsskolen og 10. klasse i Vordingborg Kommune blev evalueret i efteråret. Skolen præsterer en løfteevne, og en stor del af eleverne bliver uddannelsesparate, lyder konklusionen.

AF UNGDOMSSKOLEIN SPEKTØ R HENR I K HA L D K RO G, VO R DIN G B O RG UN G DO M S S KO L E

I februar 2015 besluttede Kommunalbestyrelsen, at den kommunale 10. klasse fra 31. juli 2015 skulle varetages af Vordingborg Ungdomsskole, og man indgik en 3-årig samarbejdsaftale med ungdomsskolen med det formål at etablere en 10. klasse inklusiv EUD10.

Indholdet i 10. klasse tager udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf, som beskriver, at 10 klasse i høj grad skal være en indskoling til ungdomsuddannelserne.

Desuden lagde man vægt på, at undervisningen skulle bygge videre på den enkelte elevs personlige uddannelsesplan, og at overgangen til en ungdomsuddannelse skulle understøttes gennem samarbejde og brobygning til ungdomsuddannelserne.

Endelig var det centralt med et stort fokus på progression i elevernes læring og udvikling af deres sociale og personlige kompetencer.

Ungdomsskolen bygger bro Argumenterne for en placering af 10. klasse i ungdomsskolen var bl.a., at de ”eksisterende ressourcer og arbejdsmetoder integreres i Vordingborg Ungdomsskole og tværkommunalt bringes til anvendelse i og gennem ungdomsskolens aktiviteter” samt ikke mindst det tværinstitutionelle

samarbejde, som ungdomsskolen allerede var en del af: ”Det eksisterende og velfungerende samarbejde med ungdomsuddannelserne udvikles og gøres endnu bedre og effektivt igennem det netværk, ungdomsskolen er en del af. Ungdomsskolen er aktøren, der arbejder i arenaen (13-18-årige) mellem grundskole og ungdomsuddannelse og kan således skabe meningsfuld sammenhæng og bygge bro.”

Evalueringen I efteråret 2017 blev samarbejdsaftalen evalueret og det blev politisk besluttet at 10. klasse fra 2018 er en fast del af organisationen, der i dag hedder Ungdomsskolen og 10. klasse.

I evalueringen hedder det bl.a.: ”Den fælles organisering med ungdomsskolen betyder, at man ud over den målrettede indsats i selve 10. klasse har kunnet skabe læringsmæssige synergieffekter på tværs i organisationen, så man i arbejdet med elevernes uddannelsesparathed også har kunnet inddrage fokus på de unges fritid og skabelse af opbyggelige ungefællesskaber uden for 10. klasse. Skolen har fokus på, at eleverne er hele mennesker, og har et tæt samarbejde med forældre/

I skoleåret 2018/19 tilbyder Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse følgende linjer: Innovativ linje for unge, som drømmer om at starte sin egen virksomhed eller som er nysgerrige på, hvilket erhverv der mon er det rigtige EUD10 for unge, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse og med øget brobygning International linje med højt fagligt niveau og internationalt samarbejde Sports- og Outdoorlinjen med højt fysisk aktivitetsniveau Kreativ- og medielinjen med vægt på kunst, håndværk, film og medier FOOD10, hvor de unge samtidig tager 10. klasse og grundforløb på ”Fødevarer, jordbrug og oplevelser” på erhvervsskolen.

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

voksne omkring den unge, sammen med foreningslivet i kommunen, hvor det understøtter elevernes læringskurve og uddannelsesparthed.”

Målsætningen I Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse arbejder vi - som de andre kommunale skoler i Vordingborg Kommune - efter de samme lokale politiske mål og strategiske målsætninger: • Mål for alle elevers læring • Gode læringsmiljøer for alle • Mere og bedre samarbejde med elever, forældre og medarbejdere.

Vi arbejder mål- og effektbaseret gennem en centralt udformet udviklings- og strategiplan, hvilket giver kommunen mulighed for at sikre styring og indflydelse på det ønskede udkomme af et 10. skoleår, og så det løbende kan justeres efter behovene på uddannelses- og arbejdsmarkedet og de samfundsmæssige forventninger til unge.

Ledelse og medarbejdere i ungdomsskolen og 10. klasse bliver uddannet og får styrket deres kompetencer sammen med de andre kommunale skoleledelser og medarbejdere. Dette betyder fælles fagligt sprog, videndeling mellem overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og fælles ansvar og opmærksomhed på, at elevernes læringskurve ikke brydes i overgangene.

Starten på noget nyt Skolen lægger meget vægt på, at et år i 10. klasse skal være starten på en ungdomsuddannelse og ikke et ”ekstra år i 9. klasse”. Dette understøttes bl.a. af tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne i egen og omkringliggende kommuner, igennem fx EUD10 og 20/20 forløb, brobygning til ungdomsuddannelser, praktikker samt

Sammenlægningen af de to organisationer Ungdomsskolen og 10. Klasse har givet en synergieffekt, som betyder at en større andel af eleverne bliver en del af almenmiljøet og flere elever kan få en afgangseksamen.

I det kommende skoleår tilbyder Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse bl.a. en kreativog medielinje (arkivfoto: Mette Krull)

besøg på uddannelses- og erhvervsmesser.

Der arbejdes målrettet med elevernes motivation for uddannelse og social mobilitet i et tæt samarbejde med UU, læringskonsulenter, PPR og SSP, hvilket betyder at få elever falder fra 10. klasse.

Elevgruppe En stor del af de elever, der går i 10. klasse, er erklæret ikke-uddannelsesparate på 9. klassetrin. Der er store forskelle på andelen af uddannelsesparate på de forskellige linjer i 10. klasse, viser evalueringen.

Sport: 41 elever, hvoraf 70,7 % er ikkeuddannelsesparate Kreativ og medie: 39 elever, hvoraf 38,5 % er er ikke-uddannelsesparate International og samfundslinje: 29 elever, hvoraf 37,9 % er ikke-uddannelsesparate EUD10: 12 elever, hvoraf 83,3 % er ikkeuddannelsesparate Busines/MOS (20/20): 27 elever, hvoraf 14,8 % er ikke-uddannelsesparate På Businesslinjen, hvor eleverne tager 10. klasse med afgangseksamen samtidig med grundforløb 1 på det merkantile område på den lokale erhvervsskole, er andelen af ikke-uddannelsesparate elever altså lav, mens der på EUD10-linjen er en andel af ikke-uddannelsesparate på 83,3 %. EUD10 blev da også netop etableret som særligt målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men som ikke opfylder adgangskravene.

Uddannelsesparathed Evalueringen peger på gode resultater, hvad angår uddannelsesparathed: ”En meget stor del af eleverne bliver uddannelsesparate og i stand til at starte på en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

De elever der starter i 10. klasse i løbet af skoleåret, bliver i stand til at begynde på en ungdomsuddannelse og er alle i uddannelsessystemet p.t. ” At være prøveparat er en del af det at være uddannelsesparat. I 10. klasse skal alle elever i udgangspunktet op til afsluttende eksamen. Dette gælder også elever der kommer i løbet af skoleåret, fordi de er faldet fra på efterskoler og ungdomsuddannelser – ligesom det gælder de tosprogede elever. Mange af disse tosprogede elever vil have behov for yderligere forberedende aktiviteter, før de kan gå til eksamen og starte på en ungdomsuddannelse.

International linje Derfor har vi efter inspiration fra bl.a.

Helsingør Ungdomsskole etableret en International Ungdomsklasse, som fungerer i tæt samarbejde med Integrationsteamet i Børn og Unge og med UU. Her skabes størst muligt netværk omkring den unges vej til uddannelsesparathed.

Ud over at der arbejdes målrettet med undervisning i dansk som andetsprog, arbejdes der i det omtalte netværk, der bl.a. tæller ungdomsskolen og 10. klasse, SSP,

MA

Fra evalueringen af Vordingborg Ungdomsskole og 10. klasse

foreningslivet og erhvervslivet, med at klæde eleverne på til at navigere og klare sig selv i vores lokalsamfund. Også med dette tilbud arbejdes der mod at integrere eleverne i det almene uddannelsesmiljø i 10. klasse så hurtigt som muligt.

Der kan som sagt være grunde til, at nogle elever ikke skal føres til eksamen. Er man sent ankommet flygtning uden dansk sprog kan det være en af årsagerne. Derfor er der ikke 100 % prøvedeltagelse i alle fag.

De 147 elever der gik i 10. klasse i skoleåret 2015/2016 fordeler sig i efteråret 2017 således: • 100 er i gang med en ungdomsuddannelse.

• 24 har afbrudt en ungdomsuddannelse.

• 1 har afsluttet en ungdomsuddannelse.

• 22 er der ikke data på, primært på grund af fraflytning.

De 108 elever der gik i 10. klasse i skoleåret 2016/2017 fordeler sig på følgende: • 82 er i gang med en ungdomsuddannelse.

• 5 har afbrudt en ungdomsuddannelse.

• 21 er der ikke data på.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 11

Der er behov for 10. klasse i ungdomsskolen Vi har stillet nogle spørgsmål om 10. klasse og ungdomsskolen til formanden for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Per Nielsen fra Fredensborg Ungdomsskole AF BJARNE MOURIDSEN

Hvordan tror du fremtiden er for 10. klasse?

Jeg er bekymret for skoleformens fremtid. Jeg frygter lidt, at den skal finansiere skattereformer, FGU, erhvervsskolernes faldende elevtal og andre centrale regeringstiltag.

Behovet for 10. klasse er stadigvæk stort.

Desværre er der flere og flere på Christiansborg, som taler dette behov ned, men de taler mod bedre vidende. Fremtiden for 10. klasse skal sikres af alle de gode historier. Der er kun os til at sikre, at beslutningstagerne er opdateret på virkeligheden i landets 10. klasser.

Det fælles tredje Hvilke fordele er der ved at have 10. klasse placeret i ungdomsskolen?

I de allerfleste kommuner spænder ungdomsskolen sit brede net ud over hele kommunen og over alle skoledistrikterne. Styrken ved at placere 10. klasse i ungdomsskolen er, at det ikke vil være en bestemt folkeskole i et givent distrikt, som tilbyder 10. klasse for hele kommunen.

Tendensen er, at såfremt en 10. klasse placeres på en folkeskole, så vil hovedparten af elever komme fra den respektive skole.

Mange steder, hvor 10. klasse er flyttet fra folkeskolen til ungdomsskolen stiger antallet af elever. Og det er ikke fordi ungdomsskolen er dygtigere end folkeskolen. Vi gør bare tingene på en anden måde.

I et ungemiljø Hvad betyder miljøet og underviserne?

Ungdomsskolen har fordelen i at være det fælles tredje. Ungdomsskolen kan ofte tilbyde et anderledes undervisningsmiljø og andre typer af undervisere med en anden tilgang til undervisningen.

Vores 10. klasse-tilbud er ofte placeret i en bygning med et kraftig strøg af ungemiljø.

Her lugter ikke af leverpostejsmader, og der er udelukkende elever i samme aldersgruppe.

Vores undervisere ved godt, hvorfor de er hos os. De elsker at arbejde med de unge og de særlige udfordringer, der er med at sikre, at de unge får de bedste forudsætninger for at træffe et kvalificeret valg for deres egen fremtid. Mange af de 10. klasser, som jeg har besøgt i landets ungdomsskoler, er gode til at sende de rigtige elever videres til de gymnasiale uddannelser eller på erhvervsuddannelserne – alt afhængig af den enkelte unges ønsker og evner.

Målgruppen Er der behov for et tilbud om 10. klasse for andre målgrupper end de, der vil gå erhvervsskolevejen?

Der er behov for et 10-klassestilbud for forskellige unge. Nogle unge skal opnå en større modenhed, andre skal forbedre deres afgangskarakterer. Og så skal der være et tilbud til dem, som er i tvivl om deres valg af ungdomsuddannelse. Måske er 10. klasse et aktivt ”fjumreår” eller ”sabbatår”

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

for nogle unge, men mig bekendt er ingen blevet dårligere begavet af undervisning, så heller for meget end for lidt.

Vi skal også bibeholde vores heltidsundervisning, da mange elever på 10. klasse niveau har stor gavn af denne undervisningsform.

Ny restgruppe?

Vil behovet for 10. klasse falde, når en ny FGU starter?

Der er og har altid været en restgruppe, og det tror jeg ikke, at FGU’en ellers udmærkede intentioner kan afskaffe. Måske tror Folketinget det, da ingen partier ønsker at tale om en ny restgruppe. Restgruppen vil komme. Den er forhåbentlig mindre end før FGU, men der er altid elever, som har behov for noget andet.

Dette andet kunne sagtens være en anderledes 10. klasse i ungdomsskolen. Vi skal i ungdomsskolerne nok tage godt imod de ”nye elever” i klassen. Og skulle det betyde, at vi skal lave et 11. klassetrin, så er vi stadigvæk klar.

10. klasse er også et uddannelsesvalg Omkring 400 elever og forældre besøgte nyligt messe om 10. klasse arrangeret af Københavns Kommunes Ungdomsskole i samarbejde med UU København A F KO MMUNIKATIONSMEDA R BEJD ER SI GNE HA R E O LSEN, KØ B E N H AVN KO M M UN ES UN G DO M S S KO L E

”Jeg har mødt mine bedste venner i 10. klasse”, står der med store bogstaver i en taleboble, som er klippet ud i pap og hængt op på væggen. Udsagnet er et af flere, der pryder væggen i den gymnastiksal, der i dagens anledning er omdannet til messesal for de forskellige 10. klasser i Københavns Kommune.

Hver 10. klasse har sin egen stand, hvor lærere, elever og vejledere kan få svar på spørgsmål om, hvad netop de kan tilbyde, og hvad der adskiller dem fra resten af dagens stadeholdere.

Nemt og overskueligt Det er tredje gang, at messen bliver afholdt, og spørger man Gunver Moll Biering, som er områdeleder for 10. klasse i København, er det en ny tradition, som man vil holde fast i.

- Vi får rigtig god respons fra de besøgende på messen, og så bliver vi selvfølgelig ved, siger Gunver Moll Biering.

Hun forklarer, at messens popularitet i høj grad hænger sammen med, at den gør det let at snuse til en bred palette af tilbud.

- Som forælder eller elev tager man typisk ikke til syv forskellige informationsaftener, så dét at skabe en nem indgang er med til at gøre valget lidt mere overskueligt” uddyber hun.

Det er Søren Stange, som er vejleder hos UU-København enig i.

- Man kan læse meget på internettet, men vi tror, at rigtig mange unge har brug for at se en lærer eller en anden elev i øjnene, før de kan tage stilling til, om en skole eller studielinje er det rette valg for dem, siger han.

Den personlige kontakt På messen kan de besøgende få information omkring tilbuddene, stille uddybende

spørgsmål og få hjælp til sin ansøgning. Og det får både elever og forældre ifølge Søren Stange rigtig meget ud af.

- Vores indtryk er, at eleverne får rigtig meget ud af at lægge vejen forbi denne her messe. Sommetider er det lettere at finde hoved og hale i information, når den bliver serveret for én, og der er rigtige mennesker til at guide og svare på spørgsmål, siger han.

Seriøst valg Ud over messen udgiver kommunen også et samlet 10. klassekatalog, hvor forældre og elever kan orientere sig i fagpakker og studielinjer på de forskellige skoler.

- Der er stor forskel på de forskellige 10. klasser, og hvad de tilbyder, og vi synes, det skal tages seriøst som uddannelsesvalg, når en elev skal beslutte, hvilken 10. klasse de vil gå på, siger Gunver Moll Biering.

MA

I Københavns Kommune eksisterer der tre kommunale 10. klassecentre, som er organiseret i ungdomsskolen. Desuden har ungdomsskolen kontrakt med fire erhvervsskoler, der udbyder 10. klasse, hvor eleverne samtidig får en forsmag på studielivet på en erhvervsskole.

Eleverne fordeler sig nogenlunde ligeligt i 10. klasserne i henholdsvis kommunalt regi og på erhvervsskolerne - dog med en beskeden overvægt i sidstnævnte.

Dertil kommer ungdomsskolens heltidsundervisning, hvor unge, der har brug for særlige rammer for at opnå folkeskolens afgangseksamen, kan blive optaget via visitation.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 13

Erhvervsuddannelserne tilhører fremtidens ungdom Vi mangler faglært arbejdskraft. Derfor skal erhvervsskolerne have et løft, hvilket såvel 10. klasse, den nye FGU som ungdomsskolerne kan hjælpe med A F A L EX A HR ENDTSEN, JE N S H E N R IK T H UL ES E N DAH L O G M AR L E N E HA R PSØ E , FO L K ET IN G S M E DL E M M E R FO R DAN S K FO L KE PART I

Det danske samfund står overfor flere alvorlige udfordringer i de kommende år indenfor beskæftigelsesområdet. I takt med at de ældre årgange står til at forlade arbejdsmarkedet vil Danmark opleve en voksende efterspørgsel efter arbejdskraft med faglært samt kort- og mellemlang uddannelsesmæssig baggrund. Det gælder fx elektrikere, mekanikere, tømrere samt teknikere indenfor en række forskellige områder som bl.a. data, elektronik, energi, transport mm.

For et par år siden kom en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som konkluderede, at Danmark om syv år, i 2025, vil mangle 137.000 personer indenfor disse fag. Selvom rapporten er et par år gammel vokser erhvervslivets efterspørgsel efter faglært arbejdskraft, og manglen vil kun blive større de kommende år.

Oplysning og samarbejde For Dansk Folkeparti er det af afgørende betydning, at erhvervsskolernes gode uddannelser bliver opprioriteret ved at skabe en mere målrettet og bedre indsats for at få flere unge til at vælge disse uddannelser fremfor gymnasierne, som i de senere år har oplevet en massiv tilgang.

Indsatsen for at fremme erhvervsuddannelserne kunne foregå ved kontinuerlige oplysningskampagner forbeholdt folkeskolens sidste årgange, tilhørende praktikophold samt regelmæssige uddannelses- og virksomhedsbesøg, hvor praktiske og faglige aspekter fra undervisningen inddrages og anvendes. Folkeskolereformen giver netop rig mulighed for, at skolerne kan

etablere samarbejde med interesseorganisationer, foreninger og lokale virksomheder, så folkeskoleeleverne kan introduceres for forskellige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i erhvervsfaglig regi.

1. august 2017 blev skolernes forpligtelse til samarbejde med virksomheder yderligere styrket, hvilket giver grundlag for nogle gunstige og spændende relationer mellem den enkelte skole og de lokale virksomheder.

Ungdomsskolen har med sit fine udbud af både spændende og relevante fag en naturlig rolle i rekrutteringen af skoleelever til erhvervsskolerne Erhvervsfaglige fag Man kunne forestille sig allerede fra folkeskolens første år, at eleverne får en præsentation af de erhvervsfaglige fag på en praktisk og ikke mindst spændende legende facon, hvorefter der foreligger en progression i fagenes anvendelsesorientering og faglighed op gennem folkeskolen,

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

således at den generelle uddannelsesvejledning intensiveres i folkeskolens sidste klassetrin.

Der bør være større fokus på studievejledningen og dens rolle i at hjælpe eleven med at få overskueliggjort uddannelsesmulighederne og tilrettelagt rammerne for vedkommendes videre uddannelsesforløb.

Fra folkeskolens tidlige år ønsker vi et større fokus på det enkelte barn og dets trivsel. Elevens udvikling skal følges nøje for at forhindre, at barnet hægtes af såvel fagligt som socialt. Ved at skærpe denne opmærksom rettet mod den enkelte elev allerede tidligt i skolegangen kan man undgå en senere indhentelse af de tabte kvalifikationer.

10. klasse Ligeledes ønsker vi i Dansk Folkeparti, at 10. klasse kobles tættere på erhvervsskolerne eventuelt via brobygningsordningen, så eleverne modtager en mere systematisk og dybdegående forsmag på erhvervsskolernes mangeartede uddannelsestilbud.

Eksempelvis kunne værkstedsfagene og de naturvidenskabelige fag afvikles på erhvervsskolerne for 10. klasses-eleverne, ligesom OSO’en (Obligatorisk Selvvalgt Opgave) også i højere grad kunne udarbejdes på tværs af elevens folkeskole og den tilknyttede erhvervsskole.

Tæt lærersamarbejde Ungdomsskolen har med sit fine udbud af både spændende og relevante fag en naturlig rolle i rekrutteringen af skoleelever til erhvervsskolerne. Det er oplagt, at den

Parat efter 10. klasse rolle kunne forstærkes ved at koble dele af undervisningen sammen med erhvervsskolerne fx ved et tættere lærersamarbejde, hvor lærere fra erhvervsskolerne inddrages i undervisningen på ungdomsskolerne.

På den måde fungerer disse lærere som repræsentanter eller ”ambassadører” fra erhvervsskolen, eleverne får et indblik i disse læreres faglighed og dedikation samtidig med, at de får sat et ansigt på erhvervsskolelærerne.

På den måde kan overgangen fra ungdomsskole til erhvervsskole forekommer mere glidende og naturlig. Princippet med at lade erhvervsskolelærerne indgå i undervisningen kunne også omfattende 10. klasse.

FGU´en kan medvirke Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU’en) med dens tre grunduddannelser ligeledes kunne medvirke til at løfte erhvervsuddannelserne ved at skabe målrettethed, fokus og gennemsigtighed for den enkelte unge.

Mange usikre unge har svært ved at navigere i senmodernitetens slipstrøm af valgmuligheder, og med FGU’en tilgodeses det enkelte unge menneske samt vedkommendes forudsætninger og behov.

FGU’en skal være en tryg base for disse unge, der kan modne dem og gøre dem mere målrettede. Med FGU-uddannelsen kan den enkelte elev udvikle sine kvalifikationer samtidig med, at erhvervsskolernes udmærkede uddannelsesmuligheder kan føre den enkelte unge videre i uddannelse og efterfølgende beskæftigelse.

Nyt tværfagligt samarbejde i Odense skal hjælpe unge til at blive uddannelsesparate A F BJA R N E M O UR IDS E N

Med det mål at få flere 10. klasse-elever klar til uddannelse har UngOdense i samarbejde med Skoleafdelingen netop etableret et nyt initiativ i samarbejde med Odense Kommunes folkeskoler. ”Parat efter 10. klasse” lyder overskriften for indsatsen, som mere konkret har som målsætning: • At kvalificere overgangen fra 9. klasse til 10. klasse, så flere unge bliver vurderet uddannelsesparate efter 10. klasse • At skabe de bedste betingelser for den unge i 10.klasse • At den unge ikke starter i 10.klasse som ”et ubeskrevet blad”.

Idéen er at styrke det tværfaglige samarbejde mellem skole og relevante ressourcepersoner, så viden om især ikke-uddannelsesparate elevers styrker og forhold bliver overleveret fra 9. klasse til 10. klasse.

Centrale begreber i arbejdet vil være målrettethed, realisme og den individuelle uddannelsesplan. Uddannelsesplanen er selve omdrejningspunktet for den fokuserede indsats i forhold til den enkelte unges uddannelsesparathed.

De første initiativer I første omgang bliver der søsat nogle prøvehandlinger her i løbet af foråret.

Disse omfatter: Alle de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, får tilføjet en note i ”Min uddannelse”.

Først på året bliver der afholdt ungeforum i ungdomsskolernes tre områder for at give sparring til teamet, som skal indgå i ”Parat efter 10. klasse”. Deltagerkreds vil være skoleleder, psykolog, sundhedsplejerske, UU-vejleder og socialrådgiver.

I april afholdes elevkonference for elever, hvor UU Odense og afgivende skole i et samarbejde har vurderet, at det giver mening. Det kan være elever med sammensatte personlige og sociale problemstillinger, elever som har en B&U- eller PPR-sager eller, hvor man er i tvivl om de kan gennemføre en 10. klasse.

Efterfølgende vil der blive sat ind med en særlig systematik omkring eleverne, der ikke er uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.

Alex Ahrendtsen er bl.a. medlem af Undervisningsudvalget samt Folkeskoleordfører.

Jens Henrik Thulesen Dahl er næstformand for Undervisningsudvalget, Undervisningsordfører og Uddannelses- og Forskningsordfører. Marlene Harpsøe er medlem af Undervisningsudvalget og Erhvervsuddannelsesordfører.

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 15

Ændringer på vej, men er det de rigtige?

Refleksioner over kommende ændring af folkeskolens overbygning og 10. klasse AF H E N N IN G R AS M US S E N , FO R M AN D FO R L AN DS FO R E N IN G E N AF 1 0. KL AS S ES KO L E R I DAN M AR K

I Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark (LA10) følger vi med stor spænding folkeskoleforligspartierne, som i skrivende stund sidder og forhandler om en ændring af indholdet af 7.-10. klasse. Ændringernes skal ses i lyset af aftalen om FGU (Forberedende Grunduddannelse), som træder i kraft 1. august 2019 samt regeringens og Dansk Folkepartis finanslovsaftale for 2018 om at følge udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet tæt.

Som bekendt er man langt fra de målsætninger, som er opsat med hensyn til andelen af unge, som skal have en erhvervsuddannelse. Søgningstallet ligger på omkring de 18 % af en ungdomsårgang – og det tal har ikke ændret sig ret meget trods forskellige politiske initiativer. Søgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser især STX er konstant høj, og set i dette lys ønskes en indholdsændring af fagindholdet i 7.-10. klasse.

Praktiske fag og valgfag Det forventes, at forligspartierne vil enes om, at der skal være flere praksisrettede fag og evt. med en afsluttende eksamen i fx håndværk og design. I det hele taget vil der være krav om mere praksis- og anvendelsesorientering i fagene.

I LA10 bifalder vi en sådan udvikling trods det, at disse krav vil betyde betydelige omkostninger for at få opgraderet langt de fleste skolers værkstedslokaler.

Der vil også blive mulighed for at udvide valgfagsrækken.

Erhvervsskoler undersøges Hvad angår ændringer i folkeskolens 10. klasse er der kun gisninger. Ministeren har

i brev af 15. januar 2018 orienteret om, at der vil blive igangsat en ”analyse af søgning, tilgang og gennemførsel på erhvervsuddannelsesområdet.”

I samme brev nævnes en undersøgelse af ”vejledningsindsatsen, betydningen af forskellige kommunale 10. klassetilbud som fx EUD10 og 20/20 samt brobygnings- og praksisrettede aktiviteter i udskolingen.”

Analyse af 10. klasse Endvidere hedder det: ”Analysearbejdet skal desuden ses i forlængelse af den tidligere udmelding om en analyse af 10. klasse.”

Den sidste sætning henviser til, at der i forbindelse med FGU-forliget blev aftalt en sådan analyse. Det var endvidere meget tæt på, at man i forliget om FGU havde aftalt at indføre modeller som EUD8 og EUD9.

Analysen har været i udbud og Rambøll og Qvarts har fået opgaven, som består af en nærmere analyse af udvalgte kommuner, som har dårlige og gode resultater i forhold til søgning, tilgang og gennemførelse på EUD. Tidsrammen siger, at der skal være en endelig afrapportering senest d. 6. april. Der foreligger intet om evt. følgegrupper eller andet, som kan være i stand til at kvalificere analysen.

Nye temalinjer Der er ingen tvivl om, at man ved lovændringer eller justeringer vil forsøge at få flere elever til at søge mod de erhvervsfaglige uddannelser. Spørgsmålet er om disse ændringer eller justeringer er de rigtige og især om, hvilket evidensgrundlag, man

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

Der er ingen tvivl om, at man ved lovændringer eller justeringer vil forsøge at få flere elever til at søge mod de erhvervsfaglige uddannelser.

Spørgsmålet er om disse ændringer eller justeringer er de rigtige og især om, hvilket evidensgrundlag, man bygger dem på. bygger dem på.

Rigtigt mange temalinjer i 7.-9. klasse peger mod de gymnasiale uddannelser fx internationale linjer, science-linjer og andre tilsvarende. Eud8 og eud9 er mig bekendt kun afprøvet i Gladsaxe kommune. Disse og andre tilsvarende temalinjer er mere målrettet de elever, som opleves at være skolemætte.

Derfor kunne det være interessant at få afprøvet flere af den slags temalinjer målrettet de erhvervsfaglige uddannelser for alle elever i overbygningen. Meget gerne i et tæt samarbejde mellem de lokale erhvervsskoler og det lokale erhvervsliv.

Herigennem kunne man indsamle evidens,

som man så kunne bygge på i forbindelse med ændringer eller justeringer i folkeskoleloven.

Der kunne også foretages forsøg med en mere praksisrettet projektopgave og med en (mini) OSO (obligatorisk selvvalgt opgave) i 8. og 9. klasse i forbindelse med (obligatorisk) praktik.

Bevar det frie optag I Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark ønsker vi at bibeholde det frie optag i 10. klasse. Vi ønsker 10. klasse placeret på selvstændige centre gerne i nærheden af ungdomsuddannelserne, og vi ønsker, at 10. klassecentrene skal målrette deres tilbud både mod erhvervsuddannelser og mod de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Vi ønsker, at det timeløse fag ”uddannelse og job” skal være en del af de obligatoriske

fag og sammen med obligatorisk praktik og brobygning til alle ungdomsuddannelser indføres i 10. klasse. Desuden ønsker vi mere fleksible rammer om de obligatoriske fag og valgfagene, som i den grad trænger til et serviceeftersyn.

Brobygningen Det kunne også være interessant at få evalueret brobygningssamarbejdet rundt omkring i landet. Der ligger en vigtig opgave i at sikre en kvalificeret oplevelse for de unge. Dette kunne fx ske ved, at erhvervsskolerne satte de mest kvalificerede undervisere på forløbene samt sikrede, at indholdet ikke var en gentagelse af forløbene i 8. (og 9.) klasse.

Desuden opleves det også meget ufleksibelt, hvornår det er muligt at få sendt 10. klasseeleverne i brobygning. Nogle steder

har eleverne efter brobygningen desværre en oplevelse af, at de nu er afklaret med, at de ikke skal på netop denne erhvervsskole efter 10. klasse, og det kan næppe være i nogens interesse.

Under alle omstændigheder vil de kommende forhandlinger munde ud i et bredt forlig, som skal træde i kraft den 1. august 2019 samtidigt med FGU. Vi vil følge forhandlinger tæt og sammen med vores gode samarbejdspartnere i feltet forsøge at få vores synspunkter repræsenteret i det endelig forlig.

SKITUR 2019 BOOK INDEN 01.04 2018 til 2018-PRIS Neukirchen i Østrig er det optimale skirejsemål for grupper af unge fra de kommunale ungdomsskoler. Det er et overskueligt område med masser af udfordringer for både øvede og begyndere. Prisen er ALT inklusiv og nok Danmarks billigste for grupper!

Kontakt os på 80 20 88 70 og hør mere.

6 dage/4 skidage fra 2.798,-/pers. gældende uge 7 og uge 8

Prisen inkluderer: -Busrejse t/r -3 overnatninger i flersengsværelser -Halvpension under opholdet -4 dages liftkort og 4 dages skileje Stor erfaring med håndtering af grupper Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i Gaten Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Ring til skieksperterne Lise og Brian

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

Ungdomsskolen_Ski_febr18.indd 1

2/9/2018 10:27:22 AM

MA

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 17

Landsmøde og kandidater Den 9. maj afholder Ungdomsskoleforeningen landsmøde, hvor der både vil være formandsvalg, valg til bestyrelsen og kåring af Årets Ildsjæl. Fristen for at opstille til bestyrelsen er tre uger før. Indstillinger til Årets Ildsjæl skal indsendes senest den 16. marts.

Høringssvar om FGU Den 21. februar var der svarfrist for de høringsberettigede i forhold til den kommende lovændringer i forbindelse med oprettelsen af Forberedende Grunduddannelse (FGU). Ungdomsskoleforeningen indsendte sit svar, bl.a. med afsæt i et møde med interesserede medlemsskoler i det nye FGU netværk. Næste møde i netværket finder sted den 9. april 2018.

Sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager den 7. marts sammen med repræsentanter fra andre interessenter i et møde i den følgegruppe til FGU, som Undervisningsministeriet har nedsat.

Ungdomsringens lederkursus Ungdomsringen afholder den 15.-16. marts lederkonference i Nyborg, hvor temaet vil være ledelse på tværs af nye pædagogiske landskaber. Såvel bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltager.

Seks ny vogne på Læringslokomotivet De seks nye ungdomsskoler, der skal være en del af Læringslokomotivet i september 2018 starter for alvor arbejdet op i marts.

Her skal de i samarbejde med programleder Hanne Kirk afvikle lokale opstartsworkshop for projektet. Deltagere i workshoppen vil være lokale samarbejdspartnere fra forvaltning, folkeskoler og UU samt det kommende medarbejderteam. Dagen vil give en indsigt i rammer for og organisering af projektet og et fælles afsæt for det videre arbejde lokalt.

De seks nytilkoblede vogne bag lokomotivet er ungdomsskolerne i Vejle, Kolding, Tønder, Holstebro, Silkeborg og Aalborg.

Netværksdag om demokratiarbejde Hvordan står det til med den demokratiske dannelse i ungdomsskolen? Den 6. marts afholdes der netværksdag om demokratiarbejde på Vesterbro Ungdomsgård i København, arrangeret af Ungdomsskoleforeningen i samarbejde med ungdomsskolerne i København, Ishøj og Høje-Taastrup.

På mødet vil der bl.a. blive udvekslet idéer og debatteret med afsæt i cases som ungemøde i Kolding og valgkampagne i Helsingør, ligesom der vil være oplæg ved Olav Hesseldahl, som er stifter af Ungdomsbureauet.

Netværksmøder Apropos netværk, var der den 26. februar møde i storbysnetværket. På mødet, som fandt sted i Esbjerg, var der bl.a. FGU og fritidsundervisning på dagsordenen.

Dagen efter, den 27. februar, blev der afholdt sekretærnetværksmøde.

Endelig er der netværksmøde i netværket for intensiv læring den 5. marts med overskriften ”Hvordan motiveres unge i udskolingen?”.

I forbindelse med sidste års kommunalvalg, blev Danmarks efter sigende største valgmøde for unge afholdt i Kolding. Her havde Ungdomsskolen Kolding inviteret 750 unge fra kommunens 9. og 10. klasser til stort valgmøde.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018

MA

Konference om karakter og bedømmelse Forum100% afholder den 13. marts i samarbejde med CeFU afslutningskonference på sit forskningsprojekt om karakterer, bedømmelse og elevstrategier på ungdomsuddannelserne.

På konferencen vil der bl.a. være oplæg ved Noemi Katznelson og Arnt Louw fra CeFU samt gode muligheder for at netværke.

Læs mere på www.forum100.dk KL-konference om udsatte børn Den 20. marts afholder KL konference i Nyborg om udsatte børn og unge.

Målgruppen for konferencen er alle, der arbejder med børne- og ungeområdet. Læs mere på www.kl.dk Forsøg på 30 erhvervsskoler Der vil nu blive igangsat en række forsøg på andre måder at tilrettelægge skoleundervisningen på erhvervsskolerne. Det er Undervisningsminister Merete Riisager, der netop har godkendt 52 forsøg på 30 erhvervsskoler.

Forsøgende fordeler sig på fire forskellige temaer: • Større fleksibilitet i forhold til praktik • Forsøg med uddannelsernes struktur og uddannelsesmiljø • Forsøg med skolehjem • Forsøg med eux.

Ung i en præstationskultur Sådan lyder overskrfiten for den næste konference i regi af CeFU. Målet med konferencen, som finder sted den 8. maj, er at undersøge og udforske sammenhængen mellem præstationskultur og læringskultur. Men der stilles også kritiske spørgsmål som: Er de unge i dag virkelig så pressede, stressede og underlagt en omsiggribende præstationskultur, som det umiddelbart kunne se ud – eller er der gået selvsving i de unges italesættelser af stress og i de bekymringer, vi gør os for dem? Læs mere på cefu.dk

Der er ingen trylleformular AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

Det er ikke første gang, at der i denne klumme er skrevet, at vi lever i en tid med mange udspil og mange udfordringer. Men det er i sjælden grad tilfældet lige nu: Den nye FGU-lov er under opsejling med dertil hørende sammenhængende kommunal indsats. I skrivende stund er sekretariatet ved at færdiggøre Ungdomsskoleforeningens høringssvar, hvor vi erklærer os enige i intentionerne, men advarer også mod at gøre systemet alt for ufleksibelt, ligesom vi påpeger, at der stadig vil være behov for initiativer i overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse herunder FGU. Der er nye planer for udskolingen især med hensyn til opprioritering af de praktiske fag, hvilket der kan læses mere om i artiklen på side 8-9 her i bladet.

Og endelig har ministeren igangsat en meget bred undersøgelse omkring rekrutteringen til ungdomsuddannelserne – en undersøgelse, som også omfatter 10. klasse, men dog ikke efterskolerne.

Det er mere end forståeligt, hvis det kan være svært at hitte rede i det hele og forstå forskelle og ligheder, rød tråd og brudflader.

Der ER imidlertid en sammenhæng: Politikerne har bestemt sig for, at det er nu, lige nu, at der skal flere på erhvervsuddannelserne.

Det mål er ungdomsskolerne enige i, og det vil vi gerne arbejde aktivt for at realisere. Man må imidlertid også gøre sig klart, at der ikke er en trylleformular. Unge mennesker i 10. klasse og udskolingen i almindelighed, er ikke nødvendigvis så langt

MA

i deres personlige udvikling, at de drømmer om et erhverv med en hammer i hånden eller en kokkehue. Nej, de er optaget af den nyeste telefon, hvilken MacBook, der skal være deres næste, hvem de kan blive kærester med, og hvordan deres liv skal udformes. Erhvervsvalg kan være længere væk i horisonten.

Derfor må vi advare mod lange geografiske afstande og transporttider til erhvervsskolerne, og mod tvang af fag m.v. I stedet handler det om at tale og arbejde sig ind i de unges drømme på det sted, hvor deres liv udspiller sig. Få livsduelighed og almen dannelse, drømmeri og livsstil ind overalt og i en geografisk nærhed – også på de erhvervsrettede tiltag.

Vi må ligeledes give en ekstra hjælpende hånd til de, der ikke formår eller ønsker at gå direkte fra udskoling ind på EUD eller FGU for den sags skylde. Der skal etableres frivillige og håndholdte overgangstiltag med udgangspunkt i de mange analyser af kommunale ungdomsprofiler, som fx CeFU har lavet.

Her har ungdomsskolerne gode muligheder for at spille ind. Vi er nemlig også på arbejde, når de andre ungdomsuddannelser er gået hjem. Vi er der også i døgnets timer fra 15.00 til 22.30 og skaber kobling mellem uddannelse og fritid. Samtidig har vi det nødvendige fleksible lovgrundlag for at kunne skabe helhedsløsninger.

Så kort sagt: Få nu skabt det helhedssyn på ungdomslivet, der er brug for! Erkend, at de unge lever livet og planlægger deres fremtid også efter, at skoleklokken er ringet ud!

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 2 Marts 2018 | 19

Tema om udskoling og 10. klasse ”Vi synes, det skal tages seriøst som uddannelsesvalg, når en elev skal beslutte, hvilken 10. klasse de vil gå på.”

Sådan siger områdeleder for 10. klasse i København, Gunvor Moll Biering i en artikel inde i bladet. Anledningen er en stor messe om 10. klasse arrangeret af Københavns Kommunes Ungdomsskole i samarbejde med UU København.

Artiklen er blot en af flere om udskoling og 10. klasse i dette temanummer af bladet Ungdomsskolen. Her vil du også kunne læse om udskoling til erhvervsskolerne, om 10. klasse i Viborg og Vordingborg samt synspunkter fra LU, Landsforeningen af 10. klasseskoler i Danmark og uddannelsespolitikere fra Dansk Folkeparti.

Konference om smag og læring Mange ungdomsskoler har madlavning på programmet. Nu er der mulighed for at blive kloge på smag og læring.

DPU afholder nemlig den 17. april konference om madskoler, madkundskab, smagsdidaktik og læring med fokus på børn og unge.

Konferencen tager udgangspunkt i det gennembrud, som blev markeret af Claus Meyers bog “Meyers køkkenbørn” i år 2000. I kogebogen erobrer børnene køkkenet, og det er deres smag og kompetencer, der er udgangspunkt i opskrifterne. Det er da også Claus Meyer, der åbner konferencen med sin personlige beretning om at “forfølge sit potentiale og elske det man gør”. Derudover vil der være forskellige workshops.

Læs mere på konferencer.au.dk