Ungdomsskolebladet nr. 5 2018

Ungdomsskolen

JUNI 2018

Musikalsk IldsjĂŚl

LO vil flytte 10. klasse til ungdomsskolen Profil: Noemi Katznelson

Formanden blev genvalgt Pernille Refstrup Lauridsen fra UngiAarhus blev nyvalgt til bestyrelsen på Ungdomsskoleforeningens landsmøde, hvor der også blev uddelt pris til Årets Ildsjæl AF BJARNE MOURIDSEN

Varmt forårsvejr, kåring af Årets Ildsjæl, unge musicalsangere, regnskab, beretning, oplæg om motivering af frivillige og kampvalg til bestyrelsen. Det var ingredienserne ved Ungdomsskoleforeningens landsmøde, som fandt sted den 9. maj i Odin Havnepark i Odense.

Lars Buchholt Kristensen blev genvalgt som formand uden modkandidater. Valgt til bestyrelsen blev Mikkel Brander fra Tønder Ungdomsskole (genvalgt), Pernille Refstrup Lauridsen fra UngiAarhus VEST (nyvalgt) og Hans Mosegaard fra Vejle Ungdomsskole (genvalgt). Søren Birch Jensen fra Faaborg-Midtfyn Ungdomsskolen blev valgt som førstesuppleant med Ali Vural fra UngOdense og Lars Elmkjær fra Vallensbæk på de næste suppleantpladser.

Det betød også, at der blev sagt farvel til Lise Zaar fra Hvidovre, der havde valgt ikke at genopstille. Årets ildsjæl Inden selve landsmødet var der – traditionen tro - kåring af Årets Ildsjæl. Der var indkommet en del gode indstillinger, så det var svært at træffe en beslutning. Men prisen tilfaldt i år Kristian Thomsen fra UngNorddjurs, der var indstillet af ungdomsskoleleder Henrik Larsen, som også motiverede indstillingen.

Henrik Larsen pegede bl.a. på Kristians store engagement og ildhu i arbejdet med at koble klubvirksomhed med undervisning og for hans arbejde med ungeinvolvering i forbindelse med projekter som musikeventet Track og skabelsen af et jammiljø (læs portrætinterviewet på side 12-13).

Tre genvalgte og et nyvalgt medlem af bestyrelsen. Fra venstre: Hans Mosegaard (Vejle Ungdomsskole), Mikkel Brander (Tønder Ungdomsskole), Pernille Refstrup Lauridsen (UngiAarhus VEST) og formand Lars Buchholt Kristensen (Silkeborg Ungdomsskole). Se flere fotos på bagsiden.

Troværdig samarbejdspartner Under selve landsmødet aflagde bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen beretning. Her talte han bl.a. om ungdomsskolen som en troværdig og nødvendig samarbejdspartner lokalt i kommunerne og om ungdomsskolens vigtige rolle med hensyn til at skabe livsduelige unge mennesker i en tid, hvor der fokuseres mere på præstationer end mestring. Læs mere i lederen på hosstående side.

Såvel beretning som regnskab og fremtidig virksomhed blev godkendt.

Efter frokostpausen stod Nyborg Ungdomsskoles musicalhold for et lille musikalsk indslag, hvor vi hørte tre sange, glimrende fremført af tre unge sangere.

2 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

Motivation af frivillige Som et andet lille break i dagsordenen holdt Andreas Nyrop Hjort, som er lokalformand for Ungdommens Røde Kors i Roskilde, oplæg om motivation af frivillige medarbejdere. Andreas præsenterede en række værktøjer, der kan bruges i involveringsprocessen, og talte om de forskellige faser i et forløb: Fra forming over storming (med krise), norming (hvor relationerne er på plads) og til performing, hvor der er kommet flow i arbejdet.

Han gav også tid til lidt brainstorm i grupper, hvor landsmødedeltagerne kunne komme med idéer til, hvordan en fiktiv ungdomsskolemedarbejder kunne motiveres.

At skabe balance A F L AR S B UCH H O LT KR IST E N S E N , S IL KE B O RG UN G DO M S S KO L E FO R M AN D FO R UN G DO M S S KO L E FO R E N IN G E N S B EST Y R E LS E

I beretningen ved landsmødet i maj forholdt jeg mig primært til de helt aktuelle politiske udfordringer, som vi arbejder systematisk og målrettet med i disse måneder – og selvfølgelig også til foreningens tre strategiske indsatsområder: Interessevaretagelse, videndeling og netværk.

Mine to første år som formand for foreningen har været særdeles spændende. Med de store dagsordener, der er på spil for øjeblikket, har vi – i bestyrelsen og sekretariatet – lagt store ressourcer i at få bragt skoleformen og lovgivningens muligheder i spil for såvel de politiske ordførere som vores kontakter i UVM og KL. Jeg glæder mig over, at vi fra alle vores samarbejdspartnere får enslydende tilbagemeldinger på, at ungdomsskolen er en central og troværdig samarbejdspartner såvel lokalt som på landsplan. Det forpligter!

Vores formålsparagraf er mere relevant end nogensinde. I en tid, hvor alt skal måles og vejes, er det vigtigt, at vi som ungdomsskole bidrager til at skabe balance mellem præstation og mestring – og dermed bidrage til, at skabe livsduelige unge mennesker.

Andetsteds i dette blad sætter professor Noemi Katznelson ord på ungdomsskolen: ”…at skoleformen har en fantastisk evne til at kunne følge med de unge. At I på meget fornem vis er i stand til at holde fast i en selvforståelse og identitet, samtidigt med at I søger at tilpasse jer de ændrede behov og vilkår som affødes af udviklingen”.

Noemis ord beskriver meget præcist ungdomsskolens helt centrale styrke og et efterfølgende dilemma.

På den ene side skal vi fortsat være en stærk aktør på fritidsområdet, der gennem den almene undervisning og klubområdet bidrager til, at de unge har et stærkt og aktivt fritidsliv. Vi skal fastholde vores selvforståelse og identitet.

På den anden side har ungdomsskolen historisk løst en række opgaver som 10. klasse, EGU, STU og enkelte steder også UU som en konsekvens af et ønske og en forpligtelse om at tilpasse os ”de ændrede behov og vilkår, som affødes af udviklingen”.

For øjeblikket er det udskoling, 10. klasse, FGU og ikke mindst den sammenhængende kommunale indsats, der er i spil.

Som Ungdomsskoleforening ser vi det som

Udkommer 10 gange årligt

Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Forsidefoto: UngNorddjurs

Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er tirsdag den 19. juni. Blad 6/18 udkommer i uge 31.

Årsabonnement: 1 blad (kun for ikkemedlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Yderligere pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade over 50 stk. er gratis!

en forpligtelse at bringe skoleformen i spil som en helt naturlig aktør, der kan bidrage til, at alle unge bliver uddannelsesparate.

Og dermed er vi tilbage ved de livsduelige unge mennesker, der forstår at balancere de faglige, personlige og sociale færdigheder, der er nødvendige i dag.

Ungdomsskoleforeningen er qua medlemskab af samtlige skoler forpligtet på at varetage fællesskabet og den enkelte skoles interesser som den aktør, der kan være kittet i den kommunale kontekst – på tværs af kommunale søjler og problemstillinger.

Det er derfor afgørende, at vi som forening fortsat sætter vores skoleform i spil på begge områder – og lader synergier komme i spil deraf.

Jeg ser frem til to års spændende udfordringer som formand i en tæt dialog med jer skoler, samarbejdspartnere i alle fora og vores kompetente medarbejdere i sekretariatet.

Rigtig god sommer!

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11

Oplag 2125 ISSN 0106-4193

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 3

Bro mellem foreninger og skoler Frederikshavn Ungdomsskole samarbejder med Frederikshavn Ungdoms Fællesråd og foreningslivet omkring den åbne skole AF BJARNE MOURIDSEN

Dans, håndbold, badminton, klatring, spejder eller skydning. Der findes mange tilbud om idræts- og foreningsaktiviteter for såvel unge som ældre. Det er der heldigvis mange børn og unge, der benytter sig af, men langt fra alle.

En undersøgelse fra 2015, som Dansk Ungdoms Fællesråd udførte i samarbejde med Epinion, viste således, at 44 % af de 16-30-årige deltager ugentligt i foreningsaktiviteter, mens 38 % modsat hverken er aktive i en forening, bruger tid på frivilligt arbejde eller deltager i selvorganiserede aktiviteter.

Der er altså stadig mange unge, som af forskellige årsager ikke deltager i foreningslivet.

Synlighed om foreningslivet Det vil ungdomsskolen i Frederikshavn gerne gøre noget ved. Derfor har ungdomsskolen allieret sig med kommunens skoler og foreningslivet samt ikke mindst Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF). Målet er at skabe synlighed af foreningsmangfoldigheden og bygge bro mellem skolerne og foreningslivet samt klæde foreninger og skoler bedre på at indgå i samarbejder omkring den åbne skole.

- I Frederikshavn har ungdomsskolen en lang tradition for tæt samarbejde med vores foreningsliv. Vi har i mange år haft formanden for FUF i ungdomsskolens bestyrelse, og flere projekter er opstået i samspil mellem foreningerne, folkeskolen og ungdomsskolen, udtaler ungdomsskolesouschef Christian Nonboe Mikkelsen.

I hælene på skolereformen og den åbne skole etablerede ungdomsskolen forskellige partnerskaber med folkeskolerne, hvilket afledte det nye samarbejde.

- FUF så ungdomsskolen som en professio-

Elever fra 9. klasse, som prøvede linedans som understøttelse til Musik – bevægelse og udtryk nel medspiller, der med vores faglighed kan lave beskrivelser og oversætte foreningslæring til et sprog, der gør det nemmere for skolerne at benytte sig af mangfoldigheden og leve op til reformens krav.

Derfor søgte FUF støtte i Kulturministeriet til et projekt, der skulle virke som en bro mellem foreningerne og skolerne, forklarer Christian Nonboe Mikkelsen.

Dans og bålmad Mere konkret tilbydes eleverne i folkeskolerne at stifte bekendtskab med foreningerne og deres aktiviteter gennem temadage, understøttende undervisning eller valgfag.

Som eksempel kan nævnes, at gymnastikafdelingen i Aalbæk Idrætsforening tilbyder at udlåne en danselærer til et forløb i idrætsundervisningen, hvor børnene kan udvikle deres evner, koordination, krops-

4 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

bevidsthed og ikke mindst deres naturlige danseglæde.

Eller et tværfaglig forløb med fokus på madens vej fra jord til bord i samarbejde med Metodist-spejderne i Strandby, hvor eleverne inviteres på besøg i spejderhytten, hvor de bl.a. laver mad over bål.

- Foreningerne har ildsjæle, som brænder for at vise deres aktiviteter frem og inspirere børn og unge – om det så er spejder, idræt, teater, rollespil eller hobbyaktiviteter, siger Henrik Carlsen, som er formand for FUF. Hjælper med læringsmål For alle fag er der udarbejdet læringsmål, ligesom foreningerne har fået støtte til at udarbejde foreningsbeskrivelser målrettet skolerne. Det sker bl.a. med hjælp af en interviewguide, hvor der spørges ind til formålet med aktiviteten etc.

Pernille Borg Rump er til daglig ansat på ungdomsskolens 10 klassecenter og superbruger i Min Uddannelse, hvor beskrivelserne laves. Hun har lidt timer på projektet til både interview og beskrivelser. Til højre Christian Nonboe Mikkelsen

- Ungdomsskolen bidrager med den undervisningsfaglige del og beskriver lærings-, handlings- og uddannelsesmål, så oplægget kan genbruges af tilsvarende foreninger og på alle skoler og klasser i kommunen, forklarer Henrik Carlsen og fortsætter: - På den måde giver vi alle foreningstyper samme mulighed for at kvalificere deres aktiviteter til brug for læring i den åbne skole.

Derved bliver det ikke kun den stærke idrætsforening med de mange trænere og ledere, som engageres i skolen. De er naturligvis også med, men det er vigtigt, at også den lille nørdede specialforening fra det idébetonede foreningsliv og med få lederressourcer nu pludselig med ungdomsskolens mellemkomst får samme muligheder for at vise sig frem og få nye medlemmer, som måske ikke er til de store traditionelle fritidstilbud. Ønsker permanent ordning Selve samarbejdet og partnerskabet etableres på to forskellige måder: Foreningsforløb, hvor skolen sammen med foreningen har ansvaret for afviklingen af undervisningen, eller ungdomsskoleforløb, hvor ungdomsskolen har ansvaret i partnerskabsaftale med skolen. Økonomisk har brobygningsprojektet været støttet af midler fra Kulturstyrelsen, Folkeoplysningsudvalget og FUF selv. Såvel FUF som ungdomsskolen ønsker nu at gøre tilbuddet permanent i samarbejde med kommunens Børne og Ungdomsudvalg.

- Frederikshavn er en kommune, hvor alle, der arbejder for og med unge, har kendskab til hinanden. Det er en synergi, som vi også fremadrettet gerne vil understøtte, da vi med projektet har ramt en arbejdsform, der gør det nemmere, at støtte lærerne i at åbne skolen i dagligdagen, slutter Christian Nonboe Mikkelsen.

Billig studietur til Amsterdam 4 dg./3 nt | fly | fra kr. 1.745

Broen mellem foreninger og folkeskolen har overordnet tre mål: • Støtte til foreningsbeskrivelser • Synliggørelse af beskrivelserne, som findes på ungdomsskolens hjemmeside • Afvikling af aktiviteter for skolerne Frederikshavn Ungdoms Fællesråd (FUF) er paraplyorganisation for mere end 100 medlemsforeninger med aktiviteter for børn og unge. FUF er – sammen med ungdomsskolen som koordinator – bindeleddet og sparringspartner mellem skoler og foreninger.

Køb studieturen hos BENNS og få: • 55 års erfaring • Lave priser • Tidsbesparelse • Skræddersyet produkt • Hjælp til aktiviteter • Egen rejsekonsulent • 24H vagttelefon New York | Med fly | 7 dg/5 nt.

4.116

Washington | Med fly | 7 dg/5 nt.

4.798

Barcelona | Med fly | 5 dg/4 nt.

1.598

Paris | Egen bus | 6 dg/3 nt.

1.775

Ekskl. morgenmad Ekskl. morgenmad

Inkl. morgenmad

Inkl. morgenmad

Rom | Med fly | 5 dg/4 nt.

2.199

Inkl. morgenmad Priser er fra-priser i kr. p.p. inkl. transport | overnatning | morgenmad som ovenfor.

Ring på 65 65 65 63 group@benns.dk | benns.dk

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 5

LO: Flyt 10. klasse til kommunale centre Udspil fra LO foreslår at omdanne 10. klasse til et ”Ungdomsår” og fx placere tilbuddet i ungdomsskolens regi AF BJARNE MOURIDSEN

10. klasse skal ikke være afslutning på folkeskolen, men starten på noget nyt.

Sådan har det lydt længe – og det gør det også i et nyt udspil fra LO, som blev offentliggjort midt i maj. Udspillet indeholder 15 forslag til ”Bedre overgange fra grundskole til ungdomsuddannelse”, fordelt på fire hovedområder: 1. Langsigtet ændring af folkeskolen så balancen mellem de praktisk og de boglige færdigheder genetableres 2. Bedre samarbejde med ungdomsuddannelserne i udskolingen 3. ”Ungdomsår” i stedet for 10.klasse 4. Nyt samarbejde i kommunerne om indsatsen for de unge.

Placering på ungdomsskolen Især det tredje punkt er værd at lægge mærke til. Her foreslår LO, at 10. klasse erstattes af et ”Ungdomsår”, og herom hedder det: ”LO mener, at det kommunale ansvar for, at alle elever gennem den kommunale grundskole og eventuelt ”Ungdomsåret” bliver parat til at starte på en ungdomsuddannelse, skal fastholdes. Det betyder, at ”Ungdomsåret” skal placeres på kommunale centre – gerne sammen med ungdomsskolen – (og eventuelt, efter lokal beslutning, placeret fysisk på en erhvervsskole) og finansieringen videreføres som nu.”

Der peges altså direkte på ungdomsskolen som en god ramme for et kommunalt ”Ungdomsår”, men dog med mulighed for fysisk placering på en erhvervsskole, ligesom der skal være formelle krav om ”praktisk samarbejde med erhvervsskoler og gymnasier”.

- Det er et godt og gennemtænkt forslag, LO er kommet med. Og vi kan selvfølgelig

Arkivfoto fra UngOdense kun støtte op om en mulig placering af et ungdomsår i regi af den kommunale ungdomsskole, lyder det fra formanden for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse, Lars Buchholt Kristensen.

- Ungdomsskolerne arbejder i forvejen aktivt i retning af at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse. Og allerede i dag viser vores overgangstal, at vi sender mindst lige så mange videre på EUD, som de steder hvor 10. klasse udbydes på erhvervsskolen, uddyber han.

Må ikke lade nogen i stikken Baggrunden for udspillet er, at overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse forventes reformeret – især med henblik på en styrkelse af overgangen til erhvervsuddannelserne, som det også fremgik af dette blads temanummer om udskoling og 10. klasse i marts måned.

I den forbindelse har der være fremsendt flere forslag herunder forslag om en pla-

6 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

cering på erhvervsskolerne. Men en sådan løsning er for smal, lyder det kritisk fra flere sider.

- Såfremt fremtiden kun vil bringe enten et tilbud om at tage 10. klasse på en efterskole – eller på en erhvervsskole, så vil det lade en stor gruppe af unge i stikken, som ikke har talent eller lyst til at gå denne vej. Det er også vigtigt, at der fortsat er et tilbud om at kunne gennemføre en almen 10. klasse – eller et Ungdomsår – i den kommune, de unge bor i og uden for lang transporttid, siger formanden for Ungdomsskoleforeningen Lars Buchholt Kristensen.

Det samme påpeger Center for Ungdomsforskning i en artikel i Politiken om LO´s udspil: ”Det vil være ærgerligt, hvis man afskaffede 10. klasse og den mulighed, som unge har for at blive klar til en gymnasial uddannelse”, udtaler ph.d. Tilde Mette Juul til avisen, som lidt misvisende i sin artikel især

fokuserer på muligheden for en placering på erhvervsskolerne.

Andre tiltag LO ønsker i modsætning hertil netop at fastholde en kommunal placering rent institutionelt: ”Samtidig skal en samlet placering i kommunale 10.klassescentre – evt. i sammenhæng med den kommunale ungdomsskole – være med til at løfte tilbuddet, så der kan

blive tale om et fagligt kvalificeret tilbud i en motiverende og engagerende ramme fx i forbindelse med tematiserede tilrettelæggelser.”

På sigt ønsker LO endvidere bl.a. at styrke de praktiske-musiske fag i folkeskolen, styrke vejledning og praktik i udskolingen samt samarbejdet med ungdomsuddannelserne.

– Folkeskolen er fokuseret for ensidigt på de boglige fag i dag – det gælder også 10.

klasse. Der mangler respekt for og anerkendelse af de praktiske og anvendelsesorienterede dele af fagene – især når vores børn kommer i de sidste klasser. Så er det jo klart, at mange unge blindt søger mod gymnasiet og fravælger uddannelser på erhvervsskoler, udtaler LO-næstformand Ejner K. Holst.

Hele udspillet kan læses på LO´s hjemmeside, lo.dk

PARIS Kærlighedens by

Lad Paris være et af årets rejsemål for eleverne i ungdomsskolen. Paris venter på jer med masser af spændende kultur, mad, caféer, interessante bygninger og ikoniske museer.

Flyerejse

5 dage/4 nætter fra 1.898,-/pers.

Eiffeltårnet

Paris by bike

• Flyrejse Danmark - Paris t/r • 4 overnatninger på hostel i flersengsværelser • morgenmad under opholdet gældende i udvalgte perioder (typiske skoleferier)

Stor erfaring med håndtering af grupperejser Fast og erfaren kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i AlfA-Gate Tryghed uden uventede overraskelser

Dublin fra 2.000,-

Latinerkvarteret

Ungdomsskolen_Paris_maj18.indd 1

Moulin Rouge

KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK

02-05-2018 11:15:14

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 7

Læringslokomotivet - nu med forældrekupé Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden igangsætter indsats for forældre i intensive læringsforløb AF BJARNE MOURIDSEN

Unge, der er i risiko for ikke at blive erklæret uddannelsesparate, har god gavn af et intensivt læringsforløb. Det løfter dem fagligt og udvikler deres personlige og sociale kompetencer.

Det viser erfaringer fra Læringslokomotivet, som Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden står bag. Her deltager eleverne i intensive læringsforløb af tre eller fire ugers varighed i samarbejde med den kommunale ungdomsskole med det mål at højne deres faglige niveau i dansk og matematik og udvikle deres personlige og sociale kompetencer.

Men den positive udvikling skal fastholdes, når de unge vender tilbage til egne klasser på folkeskolen. Derfor er det vigtigt med et godt efterforløb, hvorfor forældrene nu i højere grad inddrages, så de kan støtte deres børn før, under og efter det intensive læringsforløb. Forældrekupéen hedder den nye indsats, som Ungdomsskoleforeningen og Egmont Fonden har udviklet som supplement til Læringslokomotivet.

Stort fokus på efterforløb Læringslokomotivet har i forvejen stort fokus på efterforløb, da erfaringer fra andre intensive læringsforløb viser, at fastholdelse af de gode resultater kan være en udfordring. Derfor arbejdes der med såvel makkerordning med en anden elev i stamklassen, mens eleven er på camp, og elevsamtaler med en lærer på hjemskolen.

I en midtvejsevaluering foretaget af Epinion tidligere på året blev vigtigheden af efterforløbet understreget, og der blev udtrykt ønske om at prioritere det endnu højere. Det nye initiativ med inddragelse af forældrene er et led i dette.

- Erfaringer fra det første år med Læringslokomotivet viser, at det vil være en

Elever fra Læringslokomotivet i Herning fordel at medtænke forældrenes støtte til de deltagende børn i endnu højere grad.

Med Forældrekupéen vil forældrene bliver inddraget direkte i form af fem møder, der gennemføres af de deltagende ungdomsskoler før, under og efter campforløbet, udtaler programleder Hanne Kirk om det nye initiativ.

Forældre, der har haft børn på camp i Læringslokomotivet, er positive overfor det nye initiativ.

- Det er én ting at høre og læse om de pædagogiske virkemidler og værdier, der bruges på forløbet. Man kan forstå dem i teorien, men kan være meget famlende, når man selv skal følge op på dette efterfølgende. Her vil det helt klart være en fordel at have prøvet det i praksis, inden man står alene med det efterfølgende, ud-

8 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

taler Torsten Topbjerg, som er far til Jonas, der har været på fire ugers camp i Rebild Kommune.

Betydelig fremgang Epinions evaluering af Læringslokomotivet var generel positiv. Angående effekten af de intensive læringsforløb lød den samlede konklusion: ”Samlet set er der sket en signifikant fremgang i elevernes præstationer i de tre faglige test (læsetest, retskrivningstest og matematiktest), når man sammenligner resultaterne fra førtesten med eftertesten.”

En af eleverne, som har fået et stort fagligt udbytte, er netop Jonas Topbjerg fra Rebild.

- Vi lærte en masse dansk og matematik på campen. Jeg synes helt klart, at jeg er

bedre til tingene. Det siger mine lærere også. Jeg kan også meget bedre koncentrere mig, hvis jeg skal, og mine karakterer er blevet bedre. Det er dejligt,” fortæller Jonas Topbjerg.

Et kæmpe ryk opad Eleverne er altså blevet bedre til at læse, stave og regne. Men evalueringen viser også, at de har oplevet fremgang på såkaldte ”non-kognitive parametre” – altså områder som vedholdenhed, selvindsigt, selvtillid, nysgerrighed og motivation.

Det gælder fx Annesofie Heitmann, som ligeledes har deltage i campen i Rebild Kommune.

- Det vigtigste for mig har været, at mit selvværd og selvtillid er styrket, og jeg

derfor har fået overskud til at lære og stole på mig selv. Jeg vil anbefale det til alle, som har udfordringer og mangel på selvværd og selvtillid. Mit liv og hverdag er blevet noget helt andet og meget positivt, siger Annesofie.

Heri er Annesofies mor, Majken Heitmann, enig: - Det har været et supergodt udbytte – fagligt, socialt og ikke mindst personligt.

Selvværd og selvtillid har fået et kæmpe ryk opad. Hun har udviklet sig og har skabt dybe og gode venskaber, hvor hun har en naturlig plads i gruppen. Hun tror nu på sig selv og hviler i sig selv, siger hun.

Programleder Hanne Kirk er glad for, at der også er mærkbare resultater på dette område.

- Vi er overbeviste om, at den positive udvikling af elevernes personlige og sociale kompetencer samme med et godt efterforløb kan være en løftestang i forhold til den faglige udvikling i det lange løb, konkluderer hun.

De 10 deltagende ungdomsskoler i Forældrekupéen er: Guldborgsund Ungdomsskole, Rebild Ungdomsskole, Tønder Ungdomsskole, UngSlagelse, Skanderborg Ungdomsskole, Ungdomsskolen Kolding, Frederikshavn Ungdomsskole, Mariagerfjord Ungdomsskole, København Kommunes Ungdomsskole og Silkeborg Ungdomsskole.

Feliks på 28 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 5 sæsoner gammel og passer i dag på data hos 28 ungdomsskoler.

Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Sille hjælper og smiler.

Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian, Jonas og Jakob, sikrer fremdrift.

Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 9

Professor i ungdom

”

Ungdomsskolen er på fornem vis i stand til at holde fast i en selvforståelse og identitet, samtidigt med at I søger at tilpasse jer de ændrede behov og vilkår som affødes af udviklingen

10 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

Centerleder Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning (CeFU) ved Aalborg Universitet er blevet udnævnt som professor. Den 25. april holdt hun sin tiltrædelsesforelæsning. Vi har stillet hende en række spørgsmål A F BJAR NE MOURIDSEN

Din tiltrædelsesforelæsning handlede om tendenser indenfor ungdomsliv gennem tre årtier. Hvad er den mest markante udvikling fra 90´erne til i dag?

Den mest markante udvikling ser jeg som værende, at ungdomslivets kompleksitet er øget. De unge skal og kan stadigt mere, men det er også udmattende og krævende.

Hertil kommer, at uddannelsessystemet har ændret karakter fra at være et frirum for afsøgningsprocesser i bred forstand – med alle de veje og vildveje, der har været i det – til i dag i højere grad at være blevet et sted for arbejdsmarkedsparatgørelse.

Et sted, hvor konkurrence og præstationer spiller en stadig større rolle. Og det fører til alskens forskellige reaktioner fra unge.

Unge, der giver op på uddannelse. Unge, der stræber for at klare sig til perfektion.

Unge, der bliver uddannelsesudmattede og kæmper med motivation. Og så lige dem, der gør lidt af det hele og i øvrigt skifter ”position” undervejs. Der er jo – de brede tendenser til trods – også store forskelle i de unges reaktioner på de ændrede vilkår.

beskæftiget mig med andet, men har så gjort det fra forskellige vinkler – historisk, sociologisk, socialpsykologisk osv.

Prøvede sig frem Du er uddannet cand. mag. i pædagogik og historie. Hvordan kan det være, at det lige blev ungdommen, som blev dit forskningsspeciale?

Jeg tror det udspringer af noget så selvcentreret som, at jeg virkelig kæmpede med at være i tvivl om alting, da jeg var ung – og særligt hvad jeg skulle vælge uddannelsesmæssigt. Prøvede først universitetet, men droppede så det til fordel for at blive skuespiller. Det var så imidlertid en total fiasko, og så ville jeg være gartner og plantepsykolog, hvilket førte mig ind på en erhvervsuddannelse som gartner, men droppede så også ud derfra og startede lidt desillusioneret op på universitetet igen. Og her var jeg også uden retning, indtil jeg faldt over ungdomsfeltet halvvejs gennem mine studier, hvor jeg igen havde været omkring temaer som incest, mellemøstenkonflikten og menneskerettigheder. Siden har jeg ikke

FGU Du var med i ekspertudvalget, som kom med anbefalinger vedrørende de forberedende uddannelser. I dag kender vi det endelig lovforslag. Hvis du nu skal pege på en positiv ting og en ”negativ” ting ved loven om FGU, hvad skulle det så være?

Det er svært. Jeg synes der er mulighed for mange gode ting, og jeg vil nok pege på den gennemgående kontaktperson, som det, jeg har størst forhåbninger til. I forhold til det negative, så kan jeg i forhold til loven være bekymret for, at niveauet bliver for højt og at fleksibiliteten og bøjeligheden i forhold til de unge bliver for ringe.

Og så er der hele implementeringen, som jo er fuldstændig afgørende og kan ende med, at det bliver strukturer og institutioner, der kommer i centrum fremfor opgaven og de unge.

Samtidig med etableringen af den nye uddannelse overgår det fulde ansvar for at

Foreningen giver indblik Center for Ungdomsforskning er bl.a. organiseret som en forening med medlemmer. Ud over det økonomiske, hvad betyder det så for jer at have medlemmer som fx Ungdomsskoleforeningen tilknyttet?

Det er fuldstændig afgørende for CeFU at have foreningen i ryggen. CeFU eksisterede simpelthen ikke i dag, hvis det ikke var for foreningen. Så enkelt er det.

Foreningen bidrager med en fuldstændig unik vifte af interessenter i ungdomsområdet. Medlemmernes forskellighed giver - i kombination med det fælles fokus omkring unge – en mulighed for os til at få indblik i mange forskellige hjørner af ungdomslivet.

Til at kunne følge med i, hvad der rører sig på de forskellige arenaer i ungdomslivet.

Til at kunne diskutere og drøfte, hvor det politiske landskab bevæger sig hen i forhold til unge osv.

gøre de unge parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse entydigt til kommunerne. Hvilke væsentlige udfordringer indebærer det?

Det indebærer på den positive side muligheden for lokal tilpasning af løsninger, men på den negative side også for, at der bliver kæmpe kontraster mellem, hvad det er for muligheder en ung faktisk har, afhængigt af om vedkommende bor i den ene eller anden ende af landet. Og det er et problem.

Ungdomsskolen følger med de unge Gik du selv i ungdomsskolen som ung, eller hvad var dit kendskab til ungdomsskolen?

Jeg er vokset op en del af min barndom i Frankrig og har derfor ikke haft det privilegium selv at have kendskab til ungdomsskolen. Men jeg kender skoleformen fra mine mange år i ungdomsforskningen, og uden forskningsmæssigt at have beskæftiget mig med direkte med ungdomsskolerne er det min oplevelse, at skoleformen har en fantastisk evne til at kunne følge med de unge. At I på meget fornem vis er i stand til at holde fast i en selvforståelse og identitet, samtidigt med at I søger at tilpasse jer de ændrede behov og vilkår som affødes af udviklingen.

Frirum, der hjælper på vej Set fra dit synspunkt, hvad er så ungdomsskolens væsentligste opgave og største udfordring i de kommende år?

Jeg tror, at det er helt centralt at holde fast i den hårfine balance mellem at være et sted, der ikke er skole, og som kan være et frirum fra skolen, der skaber plads til lommer af anderledeshed. Samtidigt med at ungdomsskolerne kan være et sted, hvor man på en omsorgsfuld måde kan blive hjulpet til at komme med på vognen i uddannelsessystemet. Det handler også om den særlige opgave, der er – og nok desværre ikke bliver mindre – i forhold til unge, der har brug for noget ekstra for at kunne klare sig fagligt, socialt og personligt.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 11

Med musikken som omdrejningspunkt Årets Ildsjæl er Kristian ”Kukke” Thomsen fra UngNorddjurs, som bl.a. blev indstillet for sit store arbejde med at sammensmelte musikundervisning og klubvirksomhed. Vi tegner et portræt af ham gennem en række spørgsmål AF BJARNE MOURIDSEN

Hvornår og hvor stiftede du første gang bekendtskab med ungdomsskolen?

Det var i slutningen af 90´erne, hvor jeg gik i 8. klasse. Jeg gik i klub i Ørum og sommetider også i Grenaa.

Hvor længe har du været ansat i UngNorddjurs?

Jeg har været ansat i UngNorddjurs siden 2003, hvor jeg gik i 2G på Grenaa Gymnasium. Her startede jeg som guitarunderviser i klubben. Efter gymnasiet flyttede jeg til Århus, hvor jeg havde forskellige jobs, men holdt fast i underviserjobbet i Grenaa.

Gik projektvejen En dag ringede Peter B., som er ungdomskonsulent i Grenaa, og spurgte om ikke jeg ville arbejde fuldtid som støttekontaktperson i ungdomsskolen. Jeg var helt vildt glad for arbejdet, men kunne godt mærke, at det var projekterne og undervisningsdelen på klubområdet, der for alvor trak i mig.

Over tid kom der flere og flere projekter og undervisning til, hvilket har resulteret i en drømmestilling, hvor jeg underviser i musik – både internt i ungdomsskolen og eksternt på et par skoler i Grenaa – samtidig med at jeg arbejder med forskellige projekter, der alle har musik, som det helt store omdrejningspunkt.

Hvad er din baggrund uddannelsesmæssigt?

Jeg gik på Vestre Skole i Grenaa frem til og med 9. klasse, derefter et år på efterskole i 10. klasse og tre gode år på Grenaa Gymnasium. Sidenhen har jeg uddannet mig som lærer.

De unge og kollegerne trækker Hvorfor har du valgt at arbejde i ungdomsskolen?

Prisen som Årets Ildsjæl 2018 blev overrakt af bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen Jeg synes, at der er en god energi i UngNorddjurs, som jeg elsker at være en del af. Det er klart, at hele drivkraften i mit arbejde er tiden sammen med de unge.

Det er, når projekterne kører, eller når der er gang i den i klubben, at jeg for alvor kan mærke motivationen. Så det er helt klart de unge, der er den største motivationsfaktor i mit arbejde.

Derudover har jeg helt vildt dygtige, dedikerede og engagerede kollegaer omkring mig, som brænder for deres arbejde og hver eneste dag yder et kæmpe stort stykke arbejde. Så hele den gode energi i UngNorddjurs og i mit arbejde er en kobling af de unge og gode kollegaer.

Desuden er det fedt at arbejde så meget med musik. Jeg har selv haft mange gode oplevelser med musik, og jeg synes, at vi

12 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

som ungdomsskole har en meget vigtig opgave i at give de unge muligheder for at prøve kræfter med at spille musik og ikke mindst at være sammen med andre unge om at spille musik sammen.

Projekt Track I indstillingen som Årets Ildsjæl hed det bl.a. at, du har opnået at få smeltet klubvirksomhed og ungdomsskolevirksomhed sammen. Kan du give et par gode eksempler på det?

Projektet Track er et eksempel på, hvordan det er lykkes at skabe sammenhæng mellem undervisning og klubvirksomhed hos os.

Projektet blev søsat i 2011 ud fra en vision om, at det var de unge, der skulle skabe noget for andre unge. Det helt afgørende

i projektet var og er fortsat, at det er de unge, der skal skabe produktet. Produktet endte med at blive en endagsfestival, hvor de unge skaber indholdet for eftermiddagen og aftenen med forskellige aktiviteter, workshops og optrædener fra unge fra hele Danmark og etablerede artister om aftenen.

Tre forskellige hold Track 1 blev afviklet i 2011 med 70-80 gæster. Det første år er altid svært med nye projekter, og Track var ingen undtagelse, men nu var konceptet mere eller mindre på plads.

Planlægningen af Track starter hvert år i august måned, hvor tre trackhold kører parallelt med hver deres forskellige ansvarsområder. Det første hold består af frivillige unge fra klubberne i UngNorddjurs, der primært er ansvarlige for aktiviteterne om aftenen og artistbookingerne. Det andet hold er et valgfagshold på Kattegatskolen i Grenaa, som er ansvarlige for aktiviteterne om eftermiddagen, mens det tredje hold, et hold fra juniorklubberne i UngNorddjurs, er ansvarlige for juniordelen af festivalen. Fælles for de tre trackhold er, at de arbejder med forskellige områder indenfor eventmanagement, som giver mening for deres respektive ansvarsområder.

Desuden er elever fra vores heltidsundervisning og grunduddannelse for topsprogede unge en del af Track i ugen op til

afviklingen, hvor de bl.a. opstiller scener, bygger loungeområder og generelt er en stor del af opstillingen. Over tid har Track udviklet sig til at gå på tværs af afdelinger internt i UngNorddjurs, men også eksternt med et valghold på Kattegatskolen.

Ikke højeste prioritet Musik er jo en god traditionel aktivitet i almenundervisningen. Er interessen stadig stor, eller kan der være brug for at revitalisere området?

Jeg oplever desværre lidt en tendens til, at musikundervisningen ikke bliver prioriteret på nogle skoler, bl.a. på grund af det store fokus på de store fag som dansk, matematik og engelsk. Det synes jeg er en meget ærgerlig tendens, som gør, at vi som ungdomsskole har et kæmpestort ansvar for at give de unge muligheder for at prøve kræfter med musik i deres fritid. Måske et større ansvar end nogensinde før.

Jeg indrømmer gerne, at dette er meget generaliserende. Og jeg er udmærket klar over, at på mange skoler er der et godt musikmiljø, men jeg hører desværre også, at musikundervisning på nogle skoler ikke står øverst på prioriteringslisten.

Derfor synes jeg, at vi som ungdomsskole har et enormt stort ansvar for at skabe rammerne i form af kvalitativ musikundervisning, så de unge får muligheden for at prøve kræfter med musik og indgå i fællesskaber med musik som omdrejningspunkt.

Fællesskabet Fællesskabet omkring musik er helt essentielt i de projekter, vi laver i UngNorddjurs. Vi laver bl.a. et projekt, der hedder Live Show, hvor unge musikere, sangere, dansere, teknikere og konceptudviklere inddrages. Projektet forløber over fire måneder med en ugentlig øvedag, fire øveweekender, generalprøve og show. Den unge konceptgruppe beslutter i samarbejde med de involverede medarbejdere et overordnet tema for årets Live Show. Sidste år var det overordnede tema 1990´erne.

Showet bygges op omkring forskellige historiske nedslag fra 1990´erne, og sangene understøtter nedslagene. De unge laver selv research omkring 90´erne og beslutter i fællesskab, hvilke nedslag og hvilke sange, der skal skabe showet.

I projektet Live Show bliver den almene musikundervisningen tænkt ind i en del af et større projekt, der involverer en masse andre unge end blot de unge, der spiller på instrumenter. Det fællesskab, der opstår i løbet af sådan et projekt, er meget svært at beskrive, men det er helt unikt at være en del af.

Et slutprodukt motiverer Musikstarter er et andet godt eksempel på et projekt, der skaber et unikt fællesskab omkring musik. Musikstarter afvikles årligt i skolernes efterårsferie rundt omkring i hele Danmark og derudover i et akustiske set up i Kristi Himmelfartsdagene. Her er de unge delt ind i bands, hvor de på få dage skal skrive deres eget nummer, som de skal optræde med til en stor afslutningskoncert. Her er det undervisernes opgave at klæde de unge på med værktøjer, så de selv kan skrive deres eget nummer.

De to projekteksempler er for mig skoleeksempler på hvordan den almene musikundervisning kan tænkes ind i forholdsvis korte og intense projekter. De har det til fælles, at de har et slutprodukt, der arbejdes henimod, hvilket jeg tror på er motiverende for de unge. Samtidig sætter begge projekter de unge i fokus og giver dem mulighed for at udfolde sig kreativt og være skabende.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 13

Ungeråd er et modbevis på migmigmig-kulturen Der foregår god demokratisk dannelse i de fire ungeråd under UngiAarhus AF STINE PEDERSEN, TOV HO L D ER O G KO MMU NI K AT I O N S M E DAR B E J DE R , UN G IA AR H US G E L L E RUP-TOVES H Ø J

Der udbrød spontan jubel, da jeg for et par mødegange siden fortalte de unge i det ungeråd, jeg er tovholder for, at en af deres helt store mærkesager nu er nået helt til tops i den kommunale, demokratiske proces. Det vil sige, at det var blevet et punkt på dagsordenen til et byrådsmøde i Aarhus Byråd.

Hjælp til ordblinde Mærkesagen er ”bedre og mere hjælp til børn og unge med ordblindhed”, og den blev formet på et af de allerførste ungerådsmøder, hvor vi netop drøftede, hvad de unge gerne ville ændre eller have indflydelse på politisk i deres kommune. Ønsket om de bedre vilkår er der, fordi de unge selv kender jævnaldrende, som er udfordret på ordblindheden. De unge har fulgt mærkesagens vej – den røde tråd – gennem den demokratiske proces: fra deres mund og hverdag over udvikling af mærkesagen til et konkret politisk forslag i Aarhuses Børne- og Ungebyråd og altså nu til behandling i ”det voksne byråd”.

Holdninger skal begrundes Aarhus har i alt fire ungeråd, som er forankret i ungdomsskolen. Jeg plejer at beskrive ungerådene som de politiske baglande til medlemmerne af Aarhuses Børne- og Ungebyråd.

I ungerådene får medlemmerne praktisk erfaring med demokratisk dannelse. En væsentlig del af læringen her er, at der til alle holdninger hører et eller flere belæg, altså en argumentation. I ungerådene er der plads til mange forskellige holdninger, men enhver holdnings ejermand skal som minimum kunne besvare spørgsmålet Hvorfor?

Desuden får medlemmerne erfaring med at lytte til og respektere forskellige synspunkter. De unge får dermed også føling med dansk debatkultur – vel at mærke den, der opstår i det direkte møde mellem mennesker, og ikke i en unuanceret tråd på et socialt medie.

Talerør for de unge I det ungeråd, jeg er tovholder på, har vi ud over konkret politik også talt en del om medlemmerne rolle som gode repræsentanter udadtil. For ungerådet. For unge i lokalområdet. For ungdommen generelt.

Ungerådene fungerer altså som talerør og refleksionsrum for dem, der ikke nødvendigvis har ambitioner om at blive borgmester eller statsminister. Tværtimod er min påstand, at ungerådene er et (ungdoms)skoleeksempel på et modstykke til den individfokuserede label, der i øjeblikket bliver plastret på ungdomskulturen. Står det virkelig så slemt til?

Konkurrence om opmærksomhed og tid Til gengæld har ungerådene i Aarhus præcis samme udfordring som en del andre fritidstilbud: Mange konkurrerer om de unges opmærksomhed og tid, og det går også i perioder ud over den kontinuerlige deltagelse i ungerådene. Men måske ligger en del af løsningen i at se aktiviteten i ungerådene som frivilligt arbejde – det er jo både ulønnet og for at gøre en forskel for andre.

Frivillighed Jeg var forleden til et arrangement om unges medborgerskab i anledning af, at Aarhus i år er Europæisk Frivillighovedstad.

Her var der viden og gode råd til at engage-

14 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

re unge i frivillighed fra blandt andre leder af Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, Bjarne Ibsen.

For eksempel kendetegner det velfungerende frivillighed, at de unge føler sig som en del af et stærkt fællesskab; at de har reel indflydelse og får reelt ansvar; at der er et klart mål og en retning; at der er en uformel arbejdsform i formelle rammer; at det foregår lokalt; at man har eller får hver sin rolle i fællesskabet; og at alle parter ser en gevinst i at være med.

Fakta om Aarhuses ungeråd: •

• •

•

•

Ungerådene engagerer op mod 100 medlemmer i alderen 13-17 år.

Der er i alt fire ungeråd: Nord, Syd, Vest og Gellerup-Toveshøj.

Medlemmerne samles inden Børne- og Ungebyrådsmøderne for at drøfte dagsordenen, herunder input til konkrete forslag. De taler sig også frem til fælles holdninger, som deres valgte Børne- og Ungebyrådsmedlemmer tager med sig i byrådssalen.

Ungerådene fungerer også selvstændigt med egne puljer til helt lokale initiativer.

Der er desuden repræsentanter fra ungerådene i ungdomsskolebestyrelserne.

Er du på tværs?

Ny antologi fra Ungdomsringen om ledelse på tværs af skole- og fritidsområdet. Frank Gravesen har læst den.

A F VI CEUNGDOMSSKOLELED ER F R A NK GR AV ESEN, LO L L A N D UN G DO M S S KO L E

”Er du på tværs?” er en antologi udgivet af Ungdomsringen. Den består af artikler, hvor forskellige forfatterne fra hver deres ståsted søger at svare på nogle af de for ledere i ungdomsskolen næsten eksistentielle spørgsmål: • Hvor går grænserne for, hvordan vi kan forstå skolen og fritidens organisering?

• Hvilke tilgange og opskrifter kan vi have til grænsedragning?

• Hvad kan fritidsog ungdomspædagogikkens bidrag blive til i forhold til ønsket om bedre læring i en sammenhængende dag på tværs af grænserne imellem skoletid og fritid?

• Hvordan kan der ledes i et pædagogisk landskab, der vil mere helhed og tværgående samarbejde?

Præsenteret på konference Mit udgangspunkt for at anmelde denne bog med bud på livgivende førstehjælp er, at jeg som viceungdomsskoleleder med ansvar for den klassiske ungdomsskoledel står midt i de samme overvejelser. Eneste forskel er, at jeg nok ikke ville kunne formulere spørgsmålene lige så formfuldendt.

Jeg var så heldig at være med på Ungdomsringens konference, hvor bogen blev præsenteret, og hvor flere af bidragyderne

var mødt op for at sætte uddybende ord på deres betragtninger.

Det gør det altid lettere at forstå en tekst, når man får den forklaret af ophavspersonen. Eller næsten altid, for jeg må indrømme at et par af bidragyderne for mig var bedre på skrift. Ingen nævnt ingen glemt.

En anmeldelse er en persons subjektive opfattelse – farvet af den helt personlige rygsæk, vi alle sammen hver især har bygget op igennem et liv. Således også denne.

Pluk selv…

For mig er denne bog ikke en facitliste til, hvad jeg som leder skal gøre. Den er derimod et godt bud på den inspiration, som i hvert fald jeg har brug for for at kunne være med til at facilitere en udvikling af ungdomsskolen. Der bliver sat ord på meget af det, vi i ledelseslagene går og tumler med, ord som kan være med til at kickstarte en livsvigtig refleksion over det, vi gør.

Bogen har givet mig en fornemmelse af, at vi faktisk er på rette vej, men vigtigst den giver en mulighed for et mere fælles udgangspunkt, et mere fælles sprog og en mere fælles referenceramme. ”Er du på tværs?” er en hel frugtplantage, hvor frugterne er de betragtninger, de kompetente bidragydere kommer med – så min opfordring er læs den og udnyt muligheden for en ”pluk selv”-oplevelse, hvor

du kan samle en hel kurv af saftspændte, vitaminfyldte og udviklingsfremmende frugter.

Next Practice Jeg vil ikke her gennemgå alle indlæg, men blot nævne nogle enkelte. Jesper Larsens ”Next Practice”, der med afsæt i Deweys tanker om læring tager fat i udvikling af kompetencer hos og uddannelse af ledere.

Lige som resten af antologien er sproget letflydende og letforståeligt. Jesper har mange spændende pointer. En af de for mig tankevækkende er, at efteruddannelse som regel foregår løsrevet fra den sociale kontekst, man til dagligt skal fungere i.

Livsduelighed En anden bidragyder, jeg lige vil nævne, er Claus Holm, som i afsnittet ”Det kan kun blive sjovt!” har et spændende indspark omkring begrebet livsduelighed. Claus reflekterer over begreber som fritid og fri tid, og han udfolder de tanker og begreber, som kendetegner vor tids behov for, at alt er læring og sætter dem i perspektiv ved at inddrage overraskende referencer.

Hele antologien er letlæst, sproget er ikke overdrevent akademisk, og når man er i branchen, er indholdet spændende.

Med ”Er du på tværs?” i den ene hånd og EVA’s ”Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud” i den anden, vil man være klædt godt på til den nærmeste fremtid.

Jesper Larsen (red.): ”Er du på tværs?”. Udgivet af Ungdomsringen 2018, 245 sider.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 15

Vi skal hjælpe de unge med at forstå egne og andres grænser Da mere end 1000 danske børn og unge i januar blev sigtet for distribution af børneporno, gik der et gys gennem både de unge selv og deres forældre. Har jeg delt et billede uden tilladelse? Hvad med mit barn?

Her i kølvandet på sagerne er det vigtigt, at skolerne, civilsamfund og forældre står sammen om at tilbyde børn og unge de rette redskaber til at forstå egne og andres grænser, skriver Sex & Samfunds generalsekretær Bjarne B. Christensen.

AF G E N E R ALS E KR E T Æ R B JAR N E B . CH R IST E N S E N , S E X & SAM FUN D

Da politiet med Operation Umbrella sigtede mere end 1000 børn og unge for distribution af børneporno, kom det desværre ikke bag på os. Vi har i mange år peget på, at vi som samfund ikke giver børn og unge den rette viden om lovgivningen på dette område og de rette redskaber til at forstå egne og andres seksuelle grænser.

Vi har som samfund svigtet de mange børn og unge, som ikke har fået den rette viden om, hvad der er lovligt og ikke lovligt på sociale medier. Men en sag som denne handler ikke alene om manglende digitale redskaber. Det handler i lige så grad om, at vi skal give børn og unge de rette handlekompetencer i forhold til at forstå hinandens grænser. De talrige sager om seksuel mobning og seksuelle krænkelser blandt børn og unge bekræfter dette behov.

Akut beredskab Da billeddelingssagerne ramte landet i januar, iværksatte Sex & Samfund et akut beredskab målrettet lærere og forældre.

For sager som denne kan få mange for-

ældre til at stille spørgsmål om, hvordan man agerer i forhold til sit barn eller sin teenager. Hvordan griber man snakken om sociale medier an? Og hvordan takler en lærer i en undervisningssituation spørgsmål om billeddeling i lyset af den aktuelle situation?

I januar stod vi med mere end 1000 unge mennesker og deres forældre, der med denne sigtelse fik vendt deres liv op og ned. Og i kølvandet på de mange sigtelser har vi også på Sexlinien fået henvendelser fra mange andre teenagere. Mange børn og unge er i tvivl om, hvorvidt deres billeder eller videoer er blevet delt, eller om de har gjort noget ulovligt, når de deler et billede.

Sex & Samfund sendte information ud til alle de lærere, der havde tilmeldt ca. en halv million elever til årets Uge Sex i februar, så lærerne var klædt på til at starte snakken med eleverne i forbindelse med seksualundervisningen. Samtidig udarbejdede organisationen også materialer målrettet til forældre, herunder en række

16 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

gode råd til, hvordan de kan tage snakken med deres børn om billeddeling og intime grænser.

Obligatorisk undervisning i grænser Men det er ikke nok, at forældre bliver bedre til at tage snakken om grænser med deres børn og unge. Der skal en fælles indsats på tværs af skole, forældre, myndigheder og civilsamfund til.

På den lange bane skal vi som samfund tage et helt andet træk. Vi arbejder for, at der indføres obligatorisk undervisning i køn, krop, seksualitet og fællesskaber på ungdomsuddannelserne. Det er her, de unge står med en spirende seksualitet, her de får de første kærester og her de i særlig grad har brug for at kunne mærke egne og andres grænser. Det er helt absurd, at unge på netop på det alderstrin ikke modtager undervisning i, hvad deres individuelle rettigheder er, og at vi som mennesker har forskellige grænser.

De unge skal have flere værktøjer til at forstå andres signaler og forstå, hvor-

når noget er et samtykke. De skal have kompetencer til at forholde sig kritisk og handle i forhold til normer og kulturer, der udfordrer og underminerer unges ret til at bestemme over egen krop. Det kræver ressourcer, og det kræver, at alle aktører på området, både skoler, lærere, forældre og ikke mindst vores politikere samarbejder.

Det vil vi i Sex & Samfund holde aktørerne op på.

Obligatorisk undervisning i køn, krop og seksualitet på ungdomsuddannelserne kan være med til at skabe en ungdomskultur, hvor det er helt okay at sige nej, og hvor det både er muligt og sejt at være opmærksom på egne og andres grænser.

Lærerne er ikke klædt godt nok på Både sagerne om billeddeling og #MeTookampagnen i efteråret har understreget at vores børn ikke er klædt ordentligt på, for vi ved, at mange unge oplever at få deres grænser overskredet. Det kan man som forældre understøtte ved at snakke med dem, men det er lige så centralt, at vi

sikrer kvaliteten af den seksualundervisning børnene modtager i skolen. Den skal være opdateret og forholde sig til kroppe og grænser.

Undersøgelser foretaget af Sex & Samfund viser, at det ikke bare handler om at den enkelte unge eller det enkelte barn skal have viden og kompetencer isoleret set.

Den viden om grænser og den respekt skal udvikles i fællesskaber med resten af gruppen og klassen. Så støtter det nemlig ikke bare den enkeltes adfærd, men også fællesskabets.

Billeddelingssagerne understreger om noget behovet for at sætte tidligere ind og have fokus på køn, krop og grænser i seksualundervisningen – og give lærerne flere redskaber til at tage denne snak med eleverne i den ordinære undervisning. I den sammenhæng er det lige så væsentligt, at vi får opdateret den undervisning, som lærerne får på deres uddannelse – og ikke mindst at vi politisk får lærernes seksualundervisning gjort obligatorisk.

Det gør Sex & Samfund • Tilbyder lærere fra 0. klasse til ungdomsuddannelser undervisningsmaterialer, som sætter fokus på billeddeling, lovgivning og digital dannelse. Her er der en række konkrete øvelser lærerne kan tage udgangspunkt i dialogen med eleverne.

• Tilbyder rådgivning på Sexlinien for Unge og Privatsnak for børn - og alle rådgivere er uddannet til at rådgive berørte børn og unge.

• Tilbyder forældre gode råd til hvordan man snakker med sine børn om billeddeling og bredt om seksuelle emner.

• Intensiverer politisk pres for at få gjort seksualundervisning obligatorisk på gymnasier og andre ungdomsuddannelser.

• Aktiverer vores ungenetværk Sex & Samfund Ung til blandt andet at tage dialogen om grænser på digitale medier på gymnasierne.

Elevernes sprog Undervisningsministeriet har offentliggjort en undersøgelse af vold, trusler og chikane i folkeskolen. Af rapporten fremgår det bl.a., at elevernes sprogbrug er blevet grovere, og respekten for underviserne er blevet mindre. Samtidigt er det oplevelsen, at eleverne har sværere ved at indgå i sociale fællesskaber. ”Der er store forskelle skolerne imellem, men på alt for mange institutioner er problemerne så udbredte, at det kræver handling. Vi har allerede lanceret en vejledning mod vold og trusler, som et bredt udsnit af folkeskolens parter har bidraget til.

Det her er en mærkesag for mig, og jeg vil fortsat følge udviklingen tæt.

Vi må aldrig acceptere vold, trusler og chikane som en del af hverdagen i folkeskolen,” udtaler undervisningsminister Merete Riisager.

Undersøgelsen kan læses på uvm.dk Ungdomsringen skal have ny formand Simon Kollerup, som har været formand for Ungdomsringen de sidste fire år, har valgt at stoppe, når perioden udløber. Det sker ved foreningens kongres til november. Foreningen har derfor indledt arbejder på at finde en ny formand.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 17

Temadag om musikskoler I maj måned afholdt KL temadag om musik- og kulturskoler.

Afsæt for dagen, som sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen deltog i, var Musikskoletænketankens snart et år gamle rapport, ”Musikskolerne i Danmark”. På temadagen blev der fokuseret på to temaer – dels hvordan man gør musikskolernes tilbud tilgængelige for alle børn, og dels hvordan musikskolerne indgår i den samlede kommunale helhed.

Bestyrelseskurser Ungdomsskoleforeningen tilbyder stadig mulighed for, at du kan forberede din nye bestyrelse til arbejdet i ungdomsskolen. Den kommende måned afholder vi bestyrelseskursus i et par kommuner, hvor bestyrelsen klædes på til at få et godt og konstruktivt samarbejde til gavn for de unge.

Skulle du have behov for, at vi også besøger din ungdomsskole, så kontakt Mads Søndergaard Thomsen på sekretariatet. Så finder vi plads i kalenderen.

Projektledelse og -udvikling Apropos kurser, blev den første af tre kursusdage i ”Projektledelse og -udvikling” afholdt i maj måned. De to næste følger her først i juni og igen i august. Kursusforløbet giver deltagerne værktøjer til at skabe projekter og mulighed for at afprøve dem i praksis samt sparring i netværk.

Folkemøde Folkemødet på Bornholm finder i år sted i dagene den 14.-17. juni.

Ungdomsskoleforeningen står i år ikke for egne arrangementer.

18 | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018

I stedet vil vi være til stede og deltage i relevante diskussioner og møder. Såvel formand Lars Buchholt Kristensen som Ejnar Bo Pedersen, Mads Søndergaard Thomsen og Hanne Kirk vil deltage.

EGU 2018 Fra egu til FGU. Sådan lød overskriften for det årsmøde om egu, som KL inviterede til sidst i maj måned. Her fortalte undervisningsminister Merete Riisager om de nye rammer i en nye lovgivning.

Facebook Selv om Facebook er kommet i modvind, tør vi godt fortælle, at du kan følge såvel Ungdomsskoleforeningen som vores projekt med intensive læringsforløb, Læringslokomotivet på Facebook.

Siderne, som man skal ”synes godt om” for at få nyheder fra, hedder enkelt nok henholdsvis ”Ungdomsskoleforeningen” og ”Læringslokomotivet”.

Netværk Sidst i maj var der møde i Storbynetværket. Mødet blev afholdt i Odense og havde 10. klasse som tema.

God sommerferie Redaktionen og sekretariatet ønsker alle bladets læsere en god sommerferie. Sekretariatet vil ikke være fuldt bemandet i juli måned og være helt lukket i enkelte uger. Men vi er tilbage på fuld kraft til august.

n

sskole

Ungdom

Ungdomss

kolen

APRIL 2018

Obligatori valgfag i sk fritiden Læringslok

8

MAJ 201

omotivet TEMA Udmidtvejsehvaæ lueret ngende

en Sammndsats i e ung enforskab

og fællessk

ab

Øget fokus på kerneydelserne

Få resten af året til halv pris Læser alle dine kernemedarbejdere bladet Ungdomsskolen? Eller hvad med bestyrelsesmedlemmer, kommunale embedsmænd, politikere og tætte samarbejdspartnere?

Hvis ikke er det måske nu, du skal give dem chancen for at holde sig orienteret om den kommunale ungdomsskole.

Et godt tilbud Din ungdomsskole abonnerer sikkert allerede på et eller flere eksemplarer af bladet. Men nu vil vi gerne give endnu flere mulighed for at læse med.

Derfor tilbyder vi resten af året til halv pris i forhold til prisen for de fem udgivelser, der resterer.

Prisen (ex moms) for et abonnement for resten af året vil således være: • 5 blade: 456,25 kr. (normalpris for et år 1.825 kr.)

• 15 blade: 1137,50 kr. (normalpris for et år 4.550 kr.)

• Yderligere pr. stk.: 43,75 kr. (normalpris for et år 175 kr.)

• Blade over 50 stk. er som vanligt gratis!

Fremover og hvordan?

Vi gør opmærksom på, at tilbuddet kun gælder nye abonnentsaftaler og kun for resten af indeværende år. Har du allerede et antal abonnenter vil prisen for næste år tage afsæt i det samlede antal abonnenter jf. ovenstående prisskala.

Skriv til mlp@ungdomsskoleforeningen.dk og angiv, hvor mange stk. abonnenter, du gerne vil tegne til tilbudsprisen.

AF E J N AR B O P E DE R S E N S E KR E TAR IATS CH E F

En af Ungdomsskoleforeningens mest brugte vendinger, når vi er i dialog med politikere, embedsfolk i KL og andre skoleformer, er: ”Vi er der også, når alle de andre er gået hjem”!

Lidt populistisk, nuvel, men der er nu sandhed i det alligevel. For grundstenen i vores ungdomsskolevirksomhed er fritidsundervisningen, som traditionelt og historisk har fyldt meget i politikernes bevidsthed. Det gælder faktisk helt tilbage til 2. verdenskrig, hvor det overordnede motiv for oprettelsen af ungdomsskolen jo faktisk var at sætte en stopper for nazismens trussel og tilbyde undervisning til bl.a. unge håndværkersvende i fritiden, så de på et oplyst grundlag ville vælge demokrati, anstændighed og dannelsens vej.

Sandt er det også, at ”almen- og fritidsundervisningen” er vort arvesølv, og det vi som skoleform kan, som ingen andre umiddelbart matcher. Har vi så glemt den i de senere år? Er den på vej til at slumre hen? Eller hvad?

Nej, ingenlunde! Rigtigt nok har de senere år budt på mange bestræbelser på at støtte op om og supplere folkeskolerne i forlængelser af tankerne om åben skole. Og ligeledes har de store projekter som ”Udvikling af heltidsundervisningen”, ”Samarbejde om læring i den åbne skole” (SoL) og ”Læringslokomotivet”, fyldt en del på foreningens dagsorden og hos de deltagende skoler.

Det har de fået lov til af to grunde især: For det første fordi de har det politiske livs bevågenhed – og dermed sikrer legitimitet for hele vores skoleform.

Og for det andet fordi man næsten udelukkende kan tiltrække særbevillinger ved brug af og hjælp af særindsatser, der er politiske prioriteret. Det er desværre den barske virkelighed. Der er ikke ekstra økonomi i de opgaver, som systemerne driftsmæssigt skal kunne håndtere.

Det er gået op for os alle, at vi nu er nået til et punkt, hvor der er brug for også at tilføre særlig opmærksomhed og vitamintilskud til en styrkelse af indhold, kvalitet og erfaringsudveksling (videndeling) omkring fritidsundervisningen. Det er der stor enighed om.

Glædeligt er det derfor i den grad, at en række skoler via Facebook-gruppen har taget skeen i egen hånd og nu samles og erfaringsudveksler på operationelle, praktisk anvendelige forhold og samtidig udveksler ”vores bedste idéer”.

Respekt og opbakning til det.

Ungdomsskoleforeningen vil supplere med større tværgående indsatser på områder med bred interesse så som kommunikation og demokrati. Andet er også mere end velkomment. Endvidere vil foreningens bestyrelse sætte emnet på dagsordenen for bestyrelsesseminaret i sensommeren eller til efteråret.

Det nyligt afholdte landsmøde gav opbakning til, at vi skal synliggøre hele ungdomsskolens paraply af indsatser herunder altså også fritidsundervisningen. Sammen udgør det et fundament og en skoleform, der ikke er til at komme udenom.

UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Ungdomsskolen Nr. 5 Juni 2018 | 19

Landsmøde 2018 Glimt fra Ungdomsskoleforeningens landsmøde den 9. maj. Øverst til venstre: Prisen som Årets Ildsjæl gik til Kristian Thomsen fra UngNordjurs, som her flanskeres af ungdomsskoleleder Henrik Larsen og den genvlagte bestyrelsesformand Lars Buchholt Kristensen.

Midten til venstre: Andreas Nyrup Hjort fra Ungdommens Røde Kors holdt oplæg om motivering af frivillige.

Nederst til venstre: Lise Zaar fra Hvidovre Ungdomsskole havde valgt ikke at genopstille til bestyrelsen.

MusicalTalentSkolen ved Nyborg Ungdomsskole underholdt med tre sange. Fra venstre Anton Lambert, Josephine Coker og Signe Bækkelund samt i forgrunden pianist Kristoffer Nybye.

Ungeråd i Aarhus Ungerådet i Gellerup-Toveshøj under UngiAarhus holder møde. På møderne drøfter de bl.a. dagsordenen for Børne- og Ungebyrådsmøderne.

Læs Debatstafetten herom inde i bladet på side 14.