Ungdomsskolen - Blad nr. 8 2016

[

]

Ungdommens Folkemøde

#

OKTOBER 2016

95 %-målsætningen til debat Valgfag udenfor skoletiden Sagt ligeud om motivation Indbydelse til Efterårskonference

Nye veje for HU Om værdien af involvering, åbning mod nye opgaver og at ”stjæle med arme og ben” Af afdelingsleder Per Ditlev, Silkeborg Ungdomsskole

Med en baggrund som leder af Højmarkskolen, Silkeborg Ungdomsskoles Heltidsundervisning, bliver dette indlæg først og fremmest HU-relateret.

Det er min klare opfattelse, at mange HU-skoler er under pres i en stadig strammere kommunal økonomi. HUskolerne – også Højmarkskolen – har historisk set haft en tendens til at leve i det stille og være os selv nok. Var der ikke den store opmærksomhed omkring os, havde vi måske en forestilling om, at vi kunne fortsætte, som vi plejede, og som det passede os.

Den tid er forbi. Kommunalt bliver vi nu i en helt anden grad kigget over skuldrene og i hvert fald i Silkeborg stillet de samme krav og forventninger som folkeskolen. Det kan enten føles angstprovokerende eller som en åbning mod nye muligheder.

HU-modelskole EVA´s rapport om HU-skoleformen fra 2010 var på mange måder en øjenåbner og et hint om, at vi i HU burde kunne gøre det bedre – ikke mindst set i lyset af, hvor tilfredse mange interviewede elever var for at gå i skole i HU-regi.

På Højmarkskolen greb vi i 2012 chancen og bød os til som modelskoleansøger i det nye udviklingsprojekt faciliteret af Ungdomsskoleforeningen.

Som en af fem HU-modelskoler arbejdede vi med metode- og kvalitetsudvikling med udgangspunkt i ”Indsatsteori-arbejde”. Det var for os en ny måde at tænke i læreprocesser på, med et langt større fokus på 2 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

den enkelte elevs progression i den mangfoldighed af læringssituationer, vi sætter eleverne i.

De mange møder i modelskoleprojektet, var en evig kilde til inspiration.

Ud over at arbejde med eget fokus i modelskoleprojektet, var det at møde andre skolers medarbejdere voldsomt berigende. Vi har på den konto ”stjålet” flere gode idéer og forhåbentlig også givet noget igen. Det er vel i virkeligheden det, mødet mellem forskellige skoler handler om.

Byder sig mere til I takt med, at vi i HU får en langt mere professionel tilgang til læring, bliver vi også en naturlig medspiller i den kommunale skoleverden. Hos os har det betydet, at vi involverer os og byder os til de steder, hvor vi dels kan overskue det og dels ser, at det på bundlinjen gavner vores elevers muligheder fremadrettet.

I lighed med fire folkeskoler har vi nu status af Inklusionscenter, hvilket betyder, at vi bredt set i kommunen betragtes som dem, der ved noget om læring og trivsel for unge med særlige behov.

Et nyt felt Inklusionsiveren i folkeskolen har grebet om sig. Menuen er måske nok velmenende, men var lidt mere appetitlig, hvis det foregik i økonomiske opgangstider og ikke som nu uvilkårligt ses i sammenhæng med ressourcetilpasninger.

Jeg oplever ofte, at vi i HU alt for sent må tage over i forhold til unge, som ikke lykkes i inklusionsprocessen. En

del af disse unge er hos os psykisk sårbare, stort set alle med diagnoser og psykiatriske indlæggelser i bagagen. Vi søger nu i samarbejde med VIA University College fondsmidler til forskning på dette nye felt i HUverdenen.

Nye initiativer Det er vigtigt, at vores HU-unge ikke føler sig marginaliserede. Vi arbejder med flere initiativer, som skal gøre dem stolte af det, de kan – også i mødet med andre. Vi samarbejder med Naturstyrelsen om opbygning af en natur- og oplevelsesplads, hvor HU-elever skal instruere andre i bl.a. orienteringsløb, træklatring, bålmad, grøn sløjd m.v. Og vi er nu kommunens Fablab-makerspaceskole, hvor der skal trylles med både 3-D-printere, cutter-plottere m.v. og arbejdes med kreative vinkler på udnyttelsen af genbrugsmatrialer.

Også her skal vores HU-elever være ”mesterlærere” for folkeskoleelever for derigennem at styrke status, selvværd og selvtillid.

Ved at høre om efterværn i HøjeTaastrup HU er vi blevet inspireret til at afprøve mulighederne i egen ungdomsskole. Det ser lovende ud og fortæller os, at man ikke altid behøver at kigge langt for at finde gode løsninger.

Har ovenstående givet anledning til ønske om at ”stjæle” idéer – så værs´go´. Kom også gerne på besøg – som HU fra Odder er, mens dette skrives.

Stafetten sendes videre til Faxe

Ny målsætning på vej?

Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Skal man tyde de signaler, der blev sendt ved Ekspertgruppens høring om 95 %-målsætningen i starten af september på Christiansborg (se artiklen på side 6-7 her i bladet), vil målsætningen med stor sandsynlighed blive revideret.

Målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, har præget uddannelsesbilledet i godt 20 år, så alene af den grund kan der jo være grund til at kigge nærmere på, om den stadig skal være gældende og i givet fald i hvilken form. Men der er nu også andre gode grunde, hvorfor Ungdomsskoleforeningen byder en kommende revision velkommen.

For det første har de mange tiltag og indsatser jo båret frugt, så vi faktisk nu er oppe på, at hele 93 % af en årgang får en ungdomsuddannelse.

Det er så tæt på, at et konkret tal skal ikke være en afgørende hindring for nytænkning.

For det andet er det nok rigtigt, når det fra flere sider nævnes, at målsætningen måske har tvunget nogle unge Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C, Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen.

Deadline for næste blad er fredag den 14. oktober 2016. Blad 9/16 udkommer i uge 45

ind i uddannelse, hvor andre veje måske have været bedre. De veje, har vi måske forsømt at dyrke, hvorfor budskabet om ikke kun at fokusere på ”uddannelse med jobperspektiv”, men også på ”job med uddannelsesperspektiv” lyder fornuftigt.

Og endelig har vi måske også i vores iver efter at få så mange unge på rette vej som muligt, lidt glemt de unge, som er mest udsatte. De sidste 5 %, hvis vi nu skal blive i talmagien.

Derfor er det heller ikke lige meget, hvordan en evt. revision af målsætningen kommer til at se ud. Det er vigtigt, at der bliver rettet fokus mod de mest sårbare – både de, er ikke er kommet i gang, men så sandelig også de unge, der netop kun har fundet vej til en ungdomsuddannelse i kraft af de mange tiltage i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, hvad enten vi taler om brobygningsforløb, særligt målrettede 10. klasser eller uddannelsestilbud som egu, KUU, STU eller den daværende FUU for den sags skyld.

Vi indrømmer, at antallet af initiativer, Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse.

Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 630 kr., 5 blade: 1.775 kr., 15 blade: 4.450 kr.

Blade herudover, pr. stk.: 160 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!

tiltag, forløb og uddannelsesmuligheder er højt, så vi er ikke afvisende overfor, at der kan være brug for en form for sanering af tilbuddene. Men at tro, at der ikke er længere er behov for alternativer til de unge, der ikke umiddelbart passer ind i de gængse forløb, er naivt. Der er stadig en stor gruppe af unge, der af faglige, sociale eller personlige årsager har brug for en blød overgang eller måske noget helt andet – og ikke nok med det.

De er også meget forskellige, hvorfor deres behov ikke kan ensrettes.

Derfor er det også vigtigt, at en kommende revision ikke skabes som en spareøvelse fra hverken kommunale eller statslig side af. Tvært om er der brug for den kassetænkning, som vitterligt desværre eksisterer på området, afløses af et klarere billede, så de unge tilbydes den rigtige løsninger og ikke blot den billigste eller nemmeste.

Ungdomsskolen er allerede i dag involvere i mange tilbud i overgangen. Det vil fortsat være – også selv om der skulle komme ændringer. Det er en del af vores nødvendige opgave.

Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen.

Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Ungdommens Folkemøde, foto KKU Oplag 2125 ISSN 0106-4193

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 3

Valgfag uden for skoletiden Roskilde Kommune har fået tilladelse til at placere to valgfag efter kl. 16. Det er ungdomsskolen, som er udbyder af fagene

Af Bjarne Mouridsen

Roskilde Kommune fik i august accept fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling til et forsøg med valgfagsundervisning uden for normal skoletid. Forsøget omfatter to valgfag, ”Friluftsliv” og ”Vores natur – vores kultur””, som udbydes fra og med i år i et samarbejde mellem 10 af kommunens skoler og ungdomsskolen.

- Man kan jo ikke lave ture med overnatning i sheltere mellem kl. 12 og 16. Så enkelt er det, lyder den korte begrundelse fra ungdomsskoleleder Mogens Lerbech.

Claus Larsen (S), som er formand for Skole- og Børneudvalget uddyber: - Det er valgfag, som ikke så nemt kan passe ind i moduler af to lektioner en gang om ugen. Dels fordi det foregår “væk fra skolen” og dels fordi det kræver længere sammenhængende tid og tider af døgnet, som ligger uden for den almindelige skoletid. Når vi godt vil have eleverne mere ud af skolen, fx ud for at lære i og af naturen, kan det jo ikke nytte, at alt tiden går til transport. Samtidig forventer vi, at den sammenhængende tid giver bedre mulighed for fordybelse.

Teori og praksis I faget Friluftsliv indgår fx naturoplevelser som gåture i skoven eller vinmarksture med overnatning, ligesom undervisningen i faget ”Vores natur – vores kultur” er henlagt til Natio-

4 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Overnatning i shelter er svært af forene med en skoletid fra kl. 8-16 nalpark Skjoldungernes Land. Fagene inkluderer altså praktisk undervisning, som ikke kan finde sted på en skole, hvilket Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling lægger vægt på i sine begrundelse for tilladelsen.

- Forsøget giver Roskilde Kommune mulighed for at planlægge undervisningsperioder i valgfagene, hvor teori kan omsættes og opleves i praksis uden for skolen, for eksempel i den omgivende natur. På den måde understøtter vi den åbne skole og samarbejdet med lokale institutioner, samtidig med at vi sikrer et spændende udbud af valgfag, siger Ellen Trane Nørby.

Åbner skolen Ungdomsskoleleder Mogens Lerbech er enig i, at muligheden for valgfag

uden for skoletiden er en gevinst for intentionerne bag den åbne skole.

- Det giver bedre mulighed for, at man kan åbne skolen ud mod samfundet.

Samfundet stopper jo ikke kl. 16.

Samtidig giver det os mulighed for at tilbyde de to valgfag på tværs af skoler. De obligatoriske valgfag er ikke placeret på samme tid på skolerne.

Derfor skal det lægges uden for skoletiden, siger han.

Forsøgsordning Skolereformen giver umiddelbart ikke mulighed for, at valgfag kan placeres uden for den normalt skoletid. Men efter Folkeskolelovens § 55 stk. 1, kan bestemmelserne fraviges ”for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde...”.

Stina Wrang Elias

Ansøgningen om forsøget er netop begrundet med, at forsøget har til formål at undersøge om læringsresultaterne optimeres, eller om der er andre fordele og ulemper ved at ”tilbyde undervisning i længerevarende sammenhængende tidsmæssige moduler, herunder hele dage i weekender”.

Derfor vil forsøget i Roskilde blive fulgt og evalueret.

- Vi vil se på, hvor søgt disse fag har været og se på fremmødeprocenten.

Vi vil også have mulighed for at bede om en tilbagemelding fra lærerne om, hvordan det er gået med de læringsmål, som er opstillet og har været en del af baggrunden for godkendelsen, siger udvalgsformand Claus Larsen.

Spændende at følge Ungdomsskoleforeningen gjorde allerede under forberedelsen til skolereformen opmærksom på, at den fandt det givtigt, om det blev muligt også at placere valgfag uden for skoletiden, fx om aftenen i ungdomsskolens regi. Det skete bl.a. ved et foretræde i Folketingets Børne- og undervisningsudvalg i februar 2013, men siden har

budskabet været gentaget, når lejligheden har været til det. Derfor vækker forsøget i Roskilde naturligvis glæde.

- Det er meget spændende, at det er lykkes for Roskilde Kommune at få godkendt forsøget. Vi tror helt sikkert, at de vil drage nogle gode erfaringer, som viser, at der er gode pædagogiske gevinster ved at lægge visse valgfag uden for skoletiden. Ligeledes er vi overbevist om, at vi vil se flere lignende forsøg blive etableret rundt om i landet, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.

Større frihedsgrad En af betingelserne for tilladelsen er, at det er en frivillig ordning, hvor eleverne har valgmuligheder inden for normal skoletid. Sådan bør det også være, mener Mogens Lerbech, som dog gerne så at muligheden blev permanent lovliggjort.

- Det giver en større frihedsgrad i forhold til de unge, der netop er trætte af det almindelige læringsrum. Så jeg så da gerne, at lovgivningen blev liberaliseret, så man kan tilbyde obligatoriske valgfag uden for den almindelige sko-

letid. Selvfølgelig under forudsætning af, at elever og forældre har accepteret placeringen.

Ser tiden an...

Lige her og nu har Roskilde Kommune dog ikke planer om at søge flere dispensationer.

- Vi har ikke aktuelle planer om at udvide det med flere fag, men Skoleog Børneudvalget har allerede besluttet at udvide ordningen til at gælde alle skoler, hvis skolebestyrelserne er enige i det, siger Claus Larsen og fortsætter: - Ministeriet lægger meget vægt på, at vi i kommunerne kan holde undervisning inden for tidsrummet 8-16, så der også bliver tid til fritidsaktiviteter for de ældste elever. Vi har et rigt foreningsliv og kulturliv i Roskilde, og vores elever går til mange forskellige ting. Det skal de fortsat have mulighed for. Så vi må overveje det nøje efter det første år med forsøgsordningen. Vi skal gøre det, der er bedst for vores elever, og ikke gøre det, fordi det gavner ungdomsskolerne og deres virksomhed.

Feliks - nu på 12 ungdomsskoler MobilePay Responsive design SD og KMD løn Flere ansættelser Glidende sæsoner UniLogin Tilmelding uden login Klub Modul med scanner

Bookingsystem Egne felter i tilmeldingsform Modul til valgfagselever

Ring 7027 1970

Og der er mere på vej...

Værktøjer til lærerne: Fraværsregistrering + SMS SMS til elever + holdlister Se egne hold + elevnoter

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 5

95 %-målsætningen til debat Regeringens ekspertudvalg holdt høring om overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse og 95 %-målsætningen

Af Bjarne Mouridsen

Der kom ingen direkte meldinger fra regeringens ekspertgruppe, da den havde indkaldt til høring om 95 %målsætningen den 6. september.

Alligevel stod nogle tendenser lidt tydeligere som et fingerpeg om, hvilke områder ekspertgruppen vil komme med anbefalinger til ændringer på.

Mantraet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, vil givet blive blødgjort eller ændret, ligesom en del tyder på, at der vil blive foreslået nogle ændringer i de tilbud, der eksisterer i mellemrummet mellem grundskole og ungdomsuddannelse herunder uddannelsestilbud som egu, KUU og STU.

Rapport sidst på året Ekspertgruppen, som blev nedsat først på året, skal komme med ”anbefalinger, der kan bidrage til, at flere unge får en ungdomsuddannelse, og at flere vælger den rigtige uddannelse første gang” – og det især med fokus på tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse.

Gruppen skal aflevere sin rapport sidst på året, hvorfor den givet allerede har et billede af, i hvilken retning anbefalingerne vil gå. Men der kom ingen direkte eller konkrete bud på bordet ved høringen, som fandt sted i Fællessalen på Christiansborg og med deltagelse af Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby, andre

6 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

politikere og repræsentanter fra en lang række organisationer på uddannelsesområdet herunder Ungdomsskoleforeningen.

Politisk overlægger 95 %-målsætningen har på sin vis præget uddannelsesdebatten i mere end to årtier, idet den kan føres tilbage til tankerne om Uddannelse Til Alle, som blev lanceret i 1993 af daværende undervisningsminister Ole Vig Jensen. Her blev der talt om, at 90-95 % af de unge skulle have en ungdomsuddannelse – et mål som senere blev præciseret og konkretiseret. Målsætningen har siden været retningsgivende for stort set alle reformer på området dog undtaget på gymnasieområdet, sagde Lars Mortensen, som har en mange års ansættelse i Undervisningsministeriet bag sig.

Eller som den nuværende minister på området, Ellen Trane Nørby, sagde: - 95 % målsætningen har været en politisk overlægger, som har kendetegnet regering efter regering uden, at vi dog er lykkes med den. Vi er på 93 %, hvilket er højt, men bag det tal ligger unge, der har taget en uddannelse, som de alligevel ikke kan bruge til noget.

Endvidere blev det påpeget, at målsætningen også har haft den effekt, at den har skubbet unge ind på en uddannelse, som de ikke er i stand til at fuldføre og måske slet ikke er egnet til.

Derfor kan der måske være grund til at se nærmere på, om målsætningen stadig skal være gældende eller måske skal revideres – fx ved at blødgøre uddannelsesbegrebet og dermed medtænke de kompetencer, som arbejdslivet eller det uformelle uddannelsessystem kan give.

Job med uddannelsesperspektiv Ekspertgruppen har da også netop et par repræsentanter fra erhvervslivet bag sig. Og de slog på muligheden for at erhvervslivet i højere grad kan hjælpe de unge, som ikke umiddelbart er uddannelsesparate. Eller som Ellen Trane Nørby udtrykte det: - I stedet for udelukkende at fokusere på uddannelse med jobperspektiv bør vi måske begynde også fokusere på job med uddannelsesperspektiv. At uddannelse kan starte på en virksomhed i stedet for at slutte ved en virksomhed.

Lidt i samme tråd blev der også opfordret til, at vi måske skulle sætte os nogle politiske mål for de resterende 5 % - altså de unge, som trods gode overgangstilbud ikke kommer i uddannelse. De skal jo også have et godt liv.

Den åbne skole Det mere uformelle uddannelsessystems værdi blev fremhævet fra flere forskellige sider – bl.a. af sekretariatschef i Ungdomsskoleforeningen, Ejnar Bo Pedersen.

Skal der saneres i tilbuddene, spurgte Ellen Trane Nørby initiativer, der skal understøtte i overgangen? Eller vil de foreslå en kraftig sanering, som tilbuddene ensrettes?

Det sidste er der ikke meget, der tyder på, selv om den nok vil foreslå visse rationaliseringer området. Det blev fra flere sider fremhævet – bl.a. af Noemi Katznelson fra Center for Ungdomsforskning – at det er en meget forskelligartet gruppe af unge, som ikke påbegynder eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Derfor vil deres behov også være meget forskellige.

Han påpegede, at man bør havde større fokus på den læring, der foregår i fritiden og i det uformelle system. Derfor opfodrede han også kommunerne til at have lidt mere tålmodighed med skolereformen og ikke barbere alle de mere spændende tilbud under den åbne skole væk i iver efter at forkorte skoledagen.

Netop de tiltag, hvor skolerne åbner sig over for fritidslivet, fx i samarbejde med ungdomsskolerne, har vist sig at have stor effekt for de unges motivation og lyst til at lære. Derfor vil det være ærgerligt, hvis man ikke giver reformen den tid, der skal have for at blive fuldt implementeret over hele landet, uddyber Ejnar Bo Pedersen og fortsætter: Evalueringen af Ungdomsskoleforeningens SoL-projekt viser netop, at tiltag

med en mere virkelighedsnær undervisning i autentiske læringsmiljøer virker motiverende.

Intensive læringsforløb Men henblik på at forebygge og fastholde unge i ungdomsuddannelse, foreslog Ejnar Bo Pedersen endvidere, at man måske tænkte de mange initiativer med intensive læringsforløb i en bredere kontekst.

- Det kunne være tidligere, som tilbud til børn og deres forældre. Eller det kunne være senere, som understøttelse af unge, der er påbegyndt EUD eller gymnasiet og er i fare for at droppe ud igen, forklarer han.

Sanering?

Men vil ekspertgruppen i det hele taget bevare alle de mange forskellige

Små øer uden broer Derfor er det måske ikke antallet af tilbud, det er galt med, men koordineringen og vejledningen, hvilket bl.a. var et af budskaberne fra ministeren: - De mange tilbud er som mange små øer, hvor der ikke er broer imellem.

Og vi må derfor spørge os selv, om vejledningen er god nok? Og om vi formå at samle ordentligt op efter grundskolen?, spurgte hun retorisk.

Måske kunne man forestille sig, at de udsatte unge kun skal have tilknyttet en kontaktperson i det kommunale system, fx i stil med Garantiskolen i Silkeborg? Eller man kunne måske også forestille mig en sammenlægning af nogle af tilbuddene i overgangen.

Men det er som nævnt kun gisninger.

Vi bliver klogere, når ekspertudvalgets rapport foreligger sidste på året.

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 7

Stor undersøgelse af unge Danmarks Evalueringsinstitut vil følge en hel ungdomsårgang gennem fire år for at undersøge de unges valg af uddannelse Af Bjarne Mouridsen

De senere år har budt på flere reformer på uddannelsesområdet og flere vil givet følge. Derfor har Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) besluttet at igangsætte en stor undersøgelse, som skal gøre os klogere på de unge og deres uddannelsesvalg.

Målet er dels at opnå mere viden, så de unges uddannelsesvalg kan gøres endnu mere kvalificerede og meningsfulde, dels at muliggøre en udvikling

og styrkelse af vejledningen af de unge samt endelig dels at danne basis for, at vi kan indrette vores uddannelsessystem bedst muligt.

Rapport hvert år Undersøgelsen er en såkaldt prospektiv forløbsundersøgelse, hvor den samme gruppe elever følges fra 8. klasse til fire år senere, hvor de er i gang med en ungdomsuddannelse eller noget andet. Undersøgelsen skal altså give et unikt billede af de unge

BLIV KLOG PÅ

SPANIEN

ved at skabe viden om en hel årgangs valgprocesser, mens de foregår.

I undersøgelsen vil EVA følge de unge ved hvert år at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt 8.000 af årgangens elever udvalgt fra mere end 100 grundskoler i hele landet. En gang om året i de fire år vil der endvidere blive foretaget interviews af 50-60 elever udvalgt fra 10 folkeskoler.

Resultaterne fra undersøgelsen formidles i en årlig rapport – første gang i august 2017.

KONTAKT OS I DAG PÅ 80 20 88 70 Oplev Spanien på studierejsen i 2017! Vi sammensætter gerne et spændende program, med oplevelser efter jeres gruppes ønske! Find inspiration til anderledes og spændende program nedenfor:

Rundrejse Andalusien...

• Flamenco Dance Museum i Sevilla (interaktivt) • Spændende guidet tur i Malagas lufthavn • Oplev den imponerende borg Alhambra i Granada

Barcelona...

Barcelona fra kr. 2.198,-/pers.*

Andalusien

• Fat Tire Bike Tour - se Barcelona på cykel • Tilbring en eftermiddag i selskab med spanske unge • Uhyggelig Ghost Tour i Barcelonas gader om aftenen

Malaga...

• Heldagstur til Gibraltar (i privat bus med guide) • Beach pakke; paddle surf, beachvolley, bananbåd m.m.

• Cuevas de Nerja - se de berømte drypstenshuler

fra kr. 3.898,-/pers.*

Malaga

Ring på 8020 8870 og få et gratis tilbud på jeres skræddersyede rejse!

fra kr. 2.298,-/pers.*

*Priserne inkluderer flyrejse t/r,

indkvartering samt morgenmad.

(Bemærk - program mod tillæg) TLF. 8020 8870 - WWW.ALFATRAVEL.DK - INFO@ALFATRAVEL.DK

8 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Læringsmålstyret undervisning - DNA eller vildspor?

Ungdomsskoleforeningens efterårskonference Mandag d. 14. november 2016 på Hotel Vejlefjord,Ungdomsskolen Stouby#8 Oktober 2016 | 9

Målstyret undervisning… nogen vil sikkert sige, at det ikke har noget med ungdomsskolen at gøre. Alligevel sniger begrebet sig tættere på.

Ungdomsskoler, der samarbejder med folkeskoler, har kontakt til undervisningsforløb, der styres af centrale mål – den målstyrede undervisning.

Den almene ungdomsskoles tilgang til eleverne med demokratisk indsigt, medleven og medtilrettelæggelse er stadig bærende i et møde med unge om relevant undervisning på frekvens med unge. Denne frihed sættes i spil med tæt samarbejde i et krydsfelt med folkeskolens styrede og regelfaste tilgang.

Morten Albæk Stifter og formand for Voluntas Investments og Advisory, filosof og cand. mag. (Med-)forfatter til bestseller-bøgerne Generation Fucked up?, Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør samt Det gennemsnitlige menneske, der alle skabte brede samfundsdebatter. Morten har i sin karriere spændt vidt fra direktørstillinger i fx Danske Bank og Vestas til Æresprofessor ved Aalborg Universitet. Har deltaget i en række råd, tænketanke o.l. fra Undervisningsministeriets Højskoleudvalg til Rådet for Vatikanstatens digitale strategi.

Lene Tanggaard Professor, leder af Center for Kvalitative Studier, Aalborg Universitet. Forfatter til en række bøger og artikler, bl.a. om Uren pædagogik samt Kreativitet og læring, som især har vakt genklang i ungdomsskolens heltidsundervisning.

Lene har desuden bidraget til debatten om målstyret læring og sat begrebet i relation til kreativitet og læreprocesser.

Hver ungdomsskole må – sammen med sin kommune - diskutere emnet og finde egne strategier for samarbejdet og skolernes tilrettelæggelse.

Vi vil med denne konference forsøge at komme hele vejen rundt om tænkningen og fænomenet bag. Vi vil tage sider af samarbejder frem og give tanker for hvordan begge skoleformer kan løse knuder og indgå i forpligtende samarbejder, uden at de mister deres selvstændige roller.

10 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Lars Emmerik Damgaard Knudsen Adjunkt, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Lars forsker i åben skole og fokuserer på, hvordan åben skole bliver formuleret, legitimeret og praktiseret af politikere og centrale aktører i og omkring folkeskolen.

Keld Skovmand Keld Skovmand har en baggrund som religionslærer i læreruddannelsen, men har de senere år primært arbejdet med læreplaner og læremidler til en bred vifte af skolens fag. I sin seneste bog Uden mål og med – forenklede Fælles Mål? (2016) stiller han spørgsmålstegn ved evidensbaseringen af ”læringsmålstyret undervisning” og kritiserer de nye mål for at være for omfattende og komplekse – og for at være på et utilstrækkeligt niveau.

14. NOVEMBER 10.00

Velkommen ved Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen.

Intro ved Per Nielsen, ungdomsskoleleder, Fredensborg Ungdomsskole, der er dagens konferencier.

10.15

Hvad vil vi egentlig med skolen?

Morten Albæk filosoferer over skolens funktion efter en række gennemgribende reformer.

Er de danske grundskolers fornemste opgave at fremskaffe arbejdskraft nok? Hvad sker der, når skolen har hard core faglige læringsmål for dansk, matematik og idræt? Kan skolen også lære børn og unge at være hele mennesker? Kan der bygges bro mellem tværgående intentioner og de mere humanistiske, dannelsesmæssig aspekter – og har ungdomsskolerne en rolle heri?

11.15

Læringsmålstyret undervisning – fænomen, fundering og faldgruber Keld Skovmand stiller i oplægget skarpt på, hvad ”læringsmålstyret undervisning” er begrundet i og udtryk for. Det sker med sigte på at definere alternative forståelser af læring og nye strategier for formuleringen af mål, der kan hjælpe lærerne i deres daglige arbejde og styrke elevernes fokus på det, der skal læres.

12.00 12.50

Frokost

Åben skole mellem læring, dannelse, kompetence og kreativitet Åben skole er et nyt begreb for et velkendt samarbejde om undervisning mellem skole og lokale organisationer og institutioner. Med skolereformen er der lagt endnu større vægt på disse samarbejder, men det er dog ikke rigtig klart, hvordan åben skole egentlig skal forstås og dermed praktiseres fx har Kulturministeriet og Undervisningsministeriet ikke den samme fortolkning. I sit oplæg vil Lars Emmerik Damgaard Knudsen pege på fire måder at forstå åben skole på og lægge op til en måde for praktikere at navigere i dette landskab.

13.20

Arbejdet med læringsmål i den åbne skole Thomas Jensen, læringskonsulent, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - vil fortælle om arbejdet med læringsmål med særligt henblik på samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund.

Oplægget vil kort belyse baggrunden for reform af folkeskolen og de reviderede Fælles Mål. Der gives en overordnet introduktion til Fælles Måls opbygning og struktur. Desuden giver oplægget en introduktion til Ministeriets vejledning om arbejdet med læringsmål. Herunder lægges der særlig vægt på, hvordan arbejdet med læringsmål kan danne udgangspunkt for samarbejder mellem skolens pædagogiske personale og eksterne samarbejdsparter.

14.10

Læringsmålstyret undervisning i krydsfeltet Vi har samlet en række praktikere, der med egne skoleeksempler viser hvordan de både arbejder med de rene mål og også hvordan ungdomsskolen går egne veje.

De fire skoler ser på virkeligheden ud fra et skoleperspektiv, et lærings- og ledelsesperspektiv, et samarbejde med folkeskolelærerne og har stadig øje for elevernes ønsker.

• Toke Knudsmark, ungdomsskoleleder, Varde Ungdomsskole • Rikke Nedergaard, afdelingsleder, Horsens Ungdomsskole • Pernille Bülow Jespersen, afdelingsleder, Næstved Ungdomsskole • Peter Bjørn, ungdomsskoleleder, Tårnby og undervisningskonsulent MBUL

14.40

Pause med forfriskninger

15.00

Læringsmål og kreativitet Lene Tanggaard reflekterer over hvordan ungdomsskoler på samme tid kan forblive tro mod sit elevstyrede, demokratiske DNA og navigere i folkeskolens styrende læringsmål. Kan læring, kreativitet og medleven overhovedet målsættes?

15.55 - 16.00 Tak for i dag

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 11

www.lindhardt-krull.dk

DATO: MANDAG D. 14. NOVEMBER 2016 MÅLGRUPPE:

Alle med interesse for ungdomsskolens fremtid og udvikling: Ledere, medarbejdere, og unge fra ungdomsskolerne. Desuden bestyrelsesmedlemmer og forvaltningsmedarbejdere

STED: HOTEL VEJLEFJORD SANATORIEVEJ 26 7140 STOUBY PRIS:

Early-birdiepris for medlemmer ved tilmelding senest 1. oktober 2016 Normal medlemspris Pris uden medlemskab af Ungdomsskoleforeningen

kr. 1.795,kr. 1.995,kr. 2.395,-

RETTIDIG TILMELDING:

1. november 2016.

Tilmelding herefter tillægges 200 kr. pr. tilmeldte.

Framelding efter rettidig tilmelding faktureres til fuld pris.

TILMELDING VIA:

www.ungdomsskoleforeningen.dk

TRANSPORT:

Bil: For kørende nordfra er det lettest at dreje fra motorvejen, afkørsel 59 ved Danmarks Transport Center, nord for Vejle, og følge rute 23 mod Juelsminde.

Kørende sydfra skal dreje til højre mod Juelsminde ved afkørsel 60 efter at have passeret Vejlefjordbroen, og følge rute 23 mod Juelsminde.

Tog/taxa: Mulighed for fast pris på taxa mellem Hotel Vejlefjord og Vejle Station; Prisen er kr. 375,- Vejle Taxa kan bookes af hotellet, kontakt således receptionen på tlf. 7682 3380 i god tid. Eller bed om ”Vejlefjords aftalepris” ved indstigning.

Vejle taxa på tlf. 7020 1222.

ARRANGØR:

Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf. 66 149 149 ung@ungdomsskoleforeningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk 12 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Ledelse af kerneopgaven Af Ejnar Bo Pedersen

Fem ledelsesforskere på forskellige universiteter har skrevet en spændende og læseværdig bog om ledelsesopgaven. At teoretikere har et anvendelsesorienteret sigte med bogen kan i sig selv virke som et pudsigt paradoks. Når det så er sagt, så skylder man forfatterne den kredit, at bogen rent faktisk er spækket med gode og brugbare eksempler hentet fra praksis.

Ny vinkel I forhold til fx Keld Senecas meget roste og anvendte, et par år gamle bog om kerneopgaver, så er denne bog skrevet med et meget mere arbejdspsykologisk sigte. Den vinkel er i hvert fald ny for denne anmeldelses forfatter.

Bogen er opdelt i temaer, der hver især kan læses og anvendes uafhængigt af hinanden, hvilket på den ene side er en klar styrke, men også giver den en smule overfladisk skær. Eksempelvis er kapitlet om ”Måling og kontrol af kerneopgaven” næppe bestemt anvendelsesorienteret, hvis man har beskæftiget sig bare en smule med evidens og evaluering.

Never mind. For den læser, der ønsker sig en letlæst introduktion til emnet, vil bogen være en tilgængelig og overskuelig inspirationskilde.

Nutidens Unge Den nye sæson i DUSK-net sætter spot på unges socialisering og identitetsdannelse. I august og september var værtskoler og tovholdere i Danske Ungdomsskoleelvers Netværk samlet i Odense for over to mødegange at planlægge den kommende sæson for det landsdækkende netværk for unge i ungdomsskolerne. Det overordnede tema bliver Nutidens Unge med undertemaer som fx ung på sociale medier, kønsidentitet, unge og seksualitet samt unges socialisering.

Silkeborg (4.-6.november), Sønderborg (3.-5. februar) og Ishøj Ungdomsskoler (21.-23. april) lægger huse til de tre samlinger, som er fordelt udover ungdomsskolesæsonen.

Hver samling løber fra fredag sen eftermiddag til søndag lige middag, og består af en række workshops og faglige oplæg, medens aftenerne bliver brugt til at skabe og dyrke venskaber på tværs af landet.

Nye ungdomsskoler skal være velkomne til at slutte sig til kredsen af aktive DUSK-net-skoler. Invitationer sendes hertil sendes ud fra Ungdomsskoleforeningen tre gange årligt.

Ole H. Sørensen, Eva Thoft, Peter Hasle, Hans Hvenegaard og Maja Sasser: Ledelse af kerneopgaven.

Akademisk Forlag 2016, 199 sider.

DEN VIGTIGSTE DAG

I EN ANDENS LIV Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 13

Når succes og sikkerhed motiverer Center for Ungdomsforskning har haft fokus på unges motivation for læring – ikke kun i uddannelsessystemet, men også hos fx gamere

Af Mette Lykke Nielsen, Noemi Katznelson, Niels Ulrik Sørensen og Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

I uddannelsessektoren står spørgsmålet om unges motivation for læring centralt. Mange steder fylder motivationsproblemerne godt op i hverdagen, og der er i høj grad plads til forbedringer og til at øge fokus på, hvordan man kan arbejde med at fremme motivationen for læring i dagens skole.

Derfor har Center for Ungdomsforskning igennem en årrække haft fokus på motivation for læring og publiceret en række bøger, artikler og undersøgelser (se www.cefu.dk), hvor vi har undersøgt, hvad der motiverer unge til læring indenfor uddannelsessystemets rammer. I forbindelse med en kommende bog har vi imidlertid bevæget vi os ud af uddannelsessystemet. Vi har interviewet 12 unge, der skiller sig ud fra mængden ved i særlig grad at udfolde motivation og virkelyst inden for et bestemt område. Det er fx ungdomspolitikere, YouTube-stjerner, elitesportsudøvere, aktivister og entreprenører. Hver af de unge viser os helt nye sider af motivationen og dens skabelsesbetingelser.

Motiveret for Counter-Strike En af dem er 21-årige Jacob hvis arbejde er at spille Counter-Strike.

Han er kontraktansat og har en fast månedsløn. Sidste år blev han færdig med gymnasiet, hvor hans motivation var på lavt blus. Til gengæld er han

14 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

meget motiveret for Counter-Strike, og han har allerede drevet det langt.

Jacob er blandt verdens 40 bedste Counter-Strike-spillere og har oplevet at spille live foran 12.000 tilskuere.

Han elsker konkurrence, og når han vinder en vigtig kamp, får han en lykkefølelse, som han vil gå langt for at opnå. Han fortæller: ”Du har siddet derhjemme og trænet i 80 timer i to uger, du har trænet og trænet, og indimellem har det været forfærdeligt, også forfærdeligt kedeligt, men det hele går op i en højere enhed, hvis du så vinder. Så opnår du den der følelse af selvtilfredshed. Du bliver lykkelig, og det er den følelse, du stræber efter, når du sidder derhjemme og træner”.

Samtidig er Jacob motiveret af at sikre sin egen fremtid økonomisk. For selv om Jacob på mange måder føler sig privilegeret, har han et ønske om mere stabilitet og mere forudsigelighed. Ønsket om at sikre sin fremtid er motiverende for mange andre unge.

Jacob fortæller: ”Jeg vil gerne tjene så mange penge på at spille, at jeg kan fremtidssikre mig nogle år frem, ja, måske resten af mit liv. Det motiverer mig helt klart til at klø på og yde mit bedste. Hvis e-sporten bliver ved med at vokse, får den måske en større plads på tv og andre medier, ligesom det er tilfældet med andre sportsgrene. Men det er ikke til at sige, for det er en helt ny branche, jeg befinder mig i. E-sportens fremtid er uklar, og det gør min

fremtid uklar.(…) Man lærer jo også en masse af at være i det her game, så noget vil jeg under alle omstændigheder have med mig. Men usikkerheden nager mig”.

Generation usikkerhed Selvom Jacobs dagligdag på mange måder adskiller sig fra de fleste danske unges, er der alligevel noget i hans fortælling om motivation, der er kendetegnende for mange andre end ham: Usikkerhed som vilkår. Internationale ungdomsforskere argumenterer for, at usikkerhed og prekariatet netop er det vilkår, der kendetegner den aktuelle generation af unge.

Samtidig deler den aktuelle generation af unge det vilkår, at de gennemsnitligt har langt mere uddannelse end tidligere generationer. Men selv om de generelt har langt mere uddannelse, vil de opleve, at værdien af denne uddannelse konstant devalueres.

For at kunne begå sig under de samfundsvilkår som Jacob og hans generation bliver voksne under, må man ifølge den britiske forsker Beverly Skeggs kunne ”skabe sig selv som en omsættelig vare, der skal kunne sælges og videresælges på et hurtigt omskifteligt marked.” (Beverly Skeggs ’Class, Self, Culture’ 2004).

Homo economicus Toneangivende sociologer og filosoffer peger ligesom Skeggs på, at styringen efter, hvad der aktuelt har værdi på markedet, ikke udelukkende er en

dominerende økonomisk og politisk rationalitet. Begreber som ”neo-liberale subjekter” og ”homo economicus” vinder indpas i forsøget på at forklare, hvad den aktuelle samfundsudvikling gør ved os som mennesker. Begreberne konceptualiserer den måde, vi kontinuerligt motiveres af og evaluerer os selv ud fra en vurdering af, hvilke valg og handlinger der er mest rentable i markedsmæssig forstand.

Udover lykkefølelsen ved at lykkes, er det også dét, der driver Jacob; at optimerer sin egen værdi på markedet for at sikre sin fremtid. Men det er samtidig meget vanskeligt for ham, for det er svært at vurdere, hvad er mest rentabelt på lang sigt. Han fortæller at E-sporten kontinuerligt ændrer sig, blandt andet fordi de teknologiske muligheder fortsat ændrer sig. Det betyder, at efterspørgslen efter lige præcis det, som Jacob er vanvittigt god til, også ændrer sig: E-sportens fremtid er uklar, og det gør min fremtid uklar, siger han. Derfor overvejer han at tage en uddannelse, for at sikre sig.

stemt og direkte anvendelsesorienteret.

I Jacobs tilfælde skaber det usikkerhed om, hvad der egentlig har langsigtet værdi; Counter Strike eller uddannelse? Meget viden får tendentielt en langt mere lateral og specifik karakter, snarere end at være akkumuleret over tid og bygget oven på tidligere viden.

For unge som Jacob synes denne udvikling at føre til, at de i langt større udstrækning end tidligere har mulighed for at bringe sig selv i spil som vidende og kompetente på andre områder end i skolen – og at tilegne sig viden og kompetencer, der lader sig omsætte samfundsmæssigt i en langt tidligere alder end det har været muligt for tidligere generationer.

De unge har en historisk ny mulighed for adgang til hurtig og situationsbestemt viden, som for unge som Jacob kan føre til øget opmærksomhed, deltagelse og indtjening, i form af en større stemme, adgang til arbejdsmarkedet, offentlige debatter, politisk indflydelse osv.

Nye videns former - nye udfordringer

Udfordringen for uddannelsessystemet

Jacobs fortælling om motivation er således et konkret eksempel på, at viden og kompetencer hurtigt mister kraft og omsætningsværdi. Det er en udvikling, hvor det man kan kalde for ”logisk sammenhængende viden” erhvervet over tid, tendentielt mister betydning og magt i konkurrence med en viden, som er mere situationsbe-

Udviklingen har imidlertid også konsekvenser for de unges møde med undervisningen og uddannelsessystemet.

Undervisning har siden oplysningstiden generelt været karakteriseret af at være en struktureret aktivitet, hvor undervisererne har haft kontrol og styring. Der har været en tydelig markering af, hvem der var den vidende

og hvem der var modtagere, hvem der bestemte, hvad modtagerne skulle lære, og hvordan.

Men som vi har vist i denne artikel er kriterierne for, hvad viden er, og hvilken værdi den tillægges, konstant foranderlig og tendentielt uden autoritet.

Alt dette betyder, at det til stadighed er aktuelt at diskutere, hvad unge skal motiveres til at lære, og hvordan vi gør det bedst.

Konference om ”De topmotiverede unge” d. 22. november 2016 Med udgangspunkt i de topmotiverede unge – og det der skaber motivation og virkelyst hos dem – gør konferencen os klogere på, hvordan man kan forstå og arbejde med unges motivation. Både indenfor rammerne af skole- og uddannelsessystemet og indenfor andre samfundsinstitutioner.

Konferencen tager udgangspunkt i bogen, De topmotiverede unge, som Center for Ungdomsforskning udgiver på Hans Reitzels Forlag i november 2016. Konferencen markerer afslutningen på et stort forskningsprojekt om Unges lyst til læring, som Center for Ungdomsforskning har gennemført i samarbejde med Egmont Fonden.

Tilmeld dig på www.cefu.dk.

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 15

Fællesskab i fokus på Ungdommens Folkemøde Københavns Kommunes Ungdomsskole og UU København var med, da Danmarks første demokratifestival for unge satte spotlight på drømme, visioner og håb for fremtiden

Af Signe Hare, kommunikationsmedarbejder hos Københavns Kommunes Ungdomsskole

- Hvad tror I, teknologi kan betyde for fællesskaber i fremtiden?, spørger workshop-facilitatoren.

Omkring hende går 14 unge rundt med en brille lavet af pap, som de holder foran øjnene. De er deltagere ved Københavns Kommunes Ungdomsskole (KKU) og UU Københavns workshop om fællesskaber på Ungdommens Folkemøde.

I brillen sidder en smartphone fastspændt med velcro-tape. Herfra kan workshop-deltagerne vælge, om de vil tage til Paris, gå på museum eller sågar tage med ud og flyve. En smagsprøve på, hvad vi kan forvente af Virtual Reality-teknologien inden for de næste par år, og hvordan den kan ændre både hverdag og fællesskaber.

- Det vil altså være lidt kedeligt, hvis man kan gøre alt fra sin sofa i fremtiden, svarer en deltager facilitatoren.

- Det vil ikke være det samme.

Fællesskab i fokus Workshoppen er en af de mange events, som ungdomsskolen og UU København var vært for ved den todages demokratiske ungdomsfestival, Ungdommens Folkemøde, der fandt sted i Søndermarken på Frederiksberg den 8. og 9. september. I alt var 85 forskellige organisationer, partier, tænketanke, foreninger og ngo’er repræsenteret, og ca. 30.000 unge var tilmeldt arrangementerne.

16 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Workshop-deltagere får et kig ind i fremtiden med Virtual Reality - Vi har valgt temaet fællesskab for vores workshop og stadeplads, fordi det på rigtig mange måder er grundlæggende for vores arbejde i ungdomsskolen, fortæller Birgitte Arentoft Bojko fra KKU. - De fleste unge, vi talte med på folkemødet, nævnte uddannelse og fritidsinteresser som de fysiske fællesskaber, hvor de bruger mest tid.

Folkemødet var en rigtig god mulighed for at få indblik i de unges tanker omkring disse fællesskaber, uddyber hun.

Folkemødet er flyttet hjemmefra Ungdommens Folkemøde er en en pendant til det folkemøde, de fleste

efterhånden kender fra Bornholm, men hvor fadøllene er taget ud af ligningen og gennemsnitsalderen sænket til gymnasieårene. I løbet af de to dage var ungdommen inviteret til at udforske, hvad demokratisk deltagelse er gennem workshops, foredrag, debatter og sceneshows.

- En hjørnesten i ungdomsskolen er at bidrage til aktivt medborgerskab og demokratisk dannelse, siger leder af KKU Kim Brynaa og fortsætter: - Ud over, at Ungdommens Folkemøde giver os mulighed for at fortælle om vores formål, har arbejdet op til folkemødet også betydet, at vi har diskuteret vores kerneværdier i et nyt perspektiv og sat dem i en kontekst,

Unge skriver, hvad de forbinder med fællesskab der giver mening for unge i 2016. Det har været en meget givtig proces, som vi kan tage med videre i vores daglige arbejde.

Ungdommens Folkemøde er arrangeret af Ungdomsbureauet, som er

en non-profit organisation, der har til formål at engagere og understøtte unges deltagelse i samfundsdebatten.

Festivalchef og medstifter af Ungdomsbureauet, Kenneth Salomonsen, siger om initiativet:

R

U STUDIET

TIL

N O D N O L

- Ungdommens Folkemøde er en fejring af unges samfundssind. Sammen med 85 organisationer fra alle dele af samfundet skaber vi en demokratifestival for at gøre vi unges stemme til en vægtig del af den offentlige debat.

FORSLAG TIL STUDIEBESØG I LONDON: • Harrow School • Theater Workshop • Etiniske London FORSLAG TIL ANDRE REJSEMÅL: Reykjavik, fly, 5 dg/4 nt ......... fra kr.

Barcelona, fly, 5 dg/4 nt ......... fra kr.

Berlin, bus, 3 dg/2 nt .............. fra kr.

Budapest, fly, 5 dg/4 nt .......... fra kr.

Malta, fly, 6 dg/5 nt ................ fra kr.

2.495,1.995,695,1.675,2.995,-

Pris pr. person i flersengsværelse på hostel

Fra kr.

1.395,-

Fly, 5 dage /4 nætter

RING 70 22 05 35 hol@kilroy.dk

www.kilroy.dk

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 17

Projektkoordinator ansat Ungdomsskoleforeningen har ansat Hanne Kirk som projektkoordinator for Læringslokomotivet – det nye store projekt om intensive læringsforløb søsat i samarbejde med Egmont Fonden. Hanne Kirk er læreruddannet, men har siden taget såvel vejlederuddannelse som Diplomuddannelse i Ledelse. Hun har arbejdet som lærer, skolevejleder, vejleder i UU og senest som leder af brobygningsprojektet Uddannelsesbroen, der har som mål at få unge i gang med en kompetencegivende uddannelse.

Hanne Kirk er tiltrådt den 1. oktober.

Workshop om bl.a. Turboforløb Trygfonden afholdt sidst i september en stor workshop om effektive indsatser for børn og unge i alderen 14-30 år, som hverken er i uddannelse, i praktik eller i arbejde.

Ungdomsskoleforeningen var inviteret med for at fortælle om intensive læringsforløb i ungdomsskolen, hvilket jo et temaet for det nye projekt, Læringslokomotivet, som er støttet af netop Trygfonden.

Temaerne var bl.a. overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse, brobygningsforløb og frafald fra erhvervsskoler.

Målet var, at de inviterede eksperter, embedsfolk, forskere og praktikere skulle drøfte, hvordan forskere og praktikere i samarbejde kan generere troværdig viden af høj forskningsmæssig kvalitet om effekterne af lovende indsatser.

Foruden workshops var der oplæg ved bl.a. professor Noemi Katznelson og professor Michael Rosholm om brobygningsprojektet og formand for ekspertgruppen om ungdomsuddannelser Stefan Hermann.

18 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2016

Fra Ungdomsskoleforeningens side deltog Ejnar Bo Pedersen, Mads Søndergaard Thomsen og den nye projektkoordinator Hanne Kirk.

Membersite Ungdomsskoleforeningens nye selvbetjeningssystem for tilmeldinger har fået sin debut. Systemet hedder Membersite og gør det muligt at tilmelde enten sig selv og/eller sine kollegaer direkte til vores arrangementer og modtage bekræftelse med det samme.

Da vi allerede har oprettet mange af ungdomsskolernes medarbejdere i databasesystemet, er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at oprette en profil første gang man logger på, fordi man allerede er oprettet. Det gælder, hvis man er såkaldt administrator eller tidligere i år har deltaget i et af foreningens arrangementer.

Nærmere informationer er udsendt til alle. Du finder Membersite under fanebladet ”For medlemmer” på Ungdomsskoleforeningens hjemmeside.

Statistik Camps Hele 46 ungdomsskoler fordelt på samtlige LU-kredse i landet har i august og september måned deltaget i Statistik Camps. Her har Ungdomsskoleforeningens statistikmedarbejder Christina Bremholm givet gode råd og vejledning, så deltagerne gerne skulle været hjulpet godt på vej med registreringen af data til ungdomsskolestatistikken.

Netværksmøder Der er møde i Flygtningenetværket den 15. november.

Læringslokomotivet fyrer op under kedlerne Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef

17 skoler har i første ombæring lagt billet ind på at komme ombord på lyntoget, der i form af intensive læringsforløb afviklet i september 2017 snart afgår fra perronen. Endnu flere har vist interesse for at komme med ombord. Ikke som blind passager, men som sparringspartner og netværker – måske med henblik på at søge ind i næste runde og komme med i de turbo forløb, der skal løbe af stablen i september 2018.

Det er en rigtig god og positiv interesse, som understreger og bekræfter, at Egmont Fonden og Ungdomsskoleforeningen har set rigtigt og identificeret et reelt behov, der går lige ind i ungdomsskolernes DNA. Målsætningen for Læringslokomotivet i skrivende stund er at få færdigbehandlet de mange og velkvalificerede ansøgninger, sådan at alle har fået svar ultimo september. Desværre kan ikke alle få opfyldt deres primære ønsker, men ambitionen er selvfølgelig at skuffe så få som muligt. Og der er som nævnt også muligheder i den efterfølgende runde, ligesom det er muligt at komme med som samarbejdsskole.

Ud over nærlæsning af ansøgninger er der pt. også andet forberedende arbejde i fuld gang. Der er konI weekenden den 8.-9- oktober afholder Ungdomsskotakt og koordination såvel med Ministeriet for Børn, leforeningen i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik Undervisning og Ligestilling og med Metropol, der skal obligatorisk knallertkursus for nye undervisere. Målet er, at deltagerne får kendskab til retningslinjer og undervisningsplan samt værktøjer til selvstændigt at planlægge og gennemføre undervisning såvel som prøver.

være med til at lave opkvalificeringsforløb for lærerne. Ambitionen er kunne tilbyde gode og udviklende kursusforløb, der i bedste fald kan og skal give merit i de ordinære lederuddannelser, hvad enten vi taler om master og/eller diplom. Det kan ikke loves, men vi har som ønske, at det kan lade sig gøre, og der arbejdes på sagen.

På det organisatoriske plan skal der etableres en politisk følgegruppe med vigtige nøgleinteressenter blandt de organisationer og parter, der har støttet op bag tilblivelsen af projektet. Disse parter skal i gang med arbejdet her i efteråret.

Vigtigst af alt i forhold til at holde dampen oppe er det forhold, at vi nu har fået ansat en projektkoordinator. Du kan læse mere om Hanne Kirk andetsteds i bladet. Vi har vægtet en programleder, der har 1:1 overførbar viden fra tilsvarende projekter og erfaring og ekspertise med at arbejde sammen med parter (skoler, UU, organisationer og andre), som minder meget om samarbejdspartnerne i dette projekt.

Hanne skal være den fyrbøder, der sammen med bestyrelse, sekretariat og samarbejdsskoler sørger for, at der kommer fuld speed under kedlerne. Så Læringslokomotivet er afgået fra perronen. Nu handler det om at skyde en god fart og nå frem til de rette destinationer.

Alle gode kræfter vil blive forenet herpå.

Kurset foregår på Glostrup Parkhotel i Glostrup. Tilmeldingsfristen var primo september, men ring til Ungdonmsskoleforeningens sekretarat og hør, om der stadig er ledige pladser på kurset.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk

Det er en rigtig god og positiv interesse, som understreger og bekræfter, at Egmont Fonden og Ungdomsskoleforeningen har set rigtigt og identificeret et reelt behov, der går lige ind i ungdomsskolernes DNA

Ungdomsskolen #8 Oktober 2016 | 19

Ud & Se med ungdomsskolen

Morten Albæk Husk du kan møde Morten Albæk (fotoet th.), Lene Tanggard, Keld Skovmand m.fl. ved Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference den 14. november i Vejle. Se indbydelse med program og nærmere oplysninger på midtersiderne inde i bladet.

Forsiden af septemberudgaven af DSB´s blad Ud & Se viser en skaterbane i Skørping. Og bladrer man ind i bladet, kan man finde en 5-siders fotoreportage fra samme. Og ja, det er faktisk fra en skaterpark, som den lokale ungdomsskole har været med til at etablere.

Ungdomsskoleleder Jens Skov Jørgensen fra Rebild Ungdomsskole fortæller, at Skatepoolen blev indviet i 2012 på initiativ af pædagog og skater, Jesper Andreasen og bl.a. med støtte fra fonde.

- Vi er naturligvis glade for omtalen og håber at det kan være med til at sætte fokus på vores ambitioner om at skabe gode ungemiljøer med både faciliteter og idoler, udtaler Jens Skov Jørgensen til Ungdomsskolen.

Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk