Efterårskonference 16

Page 1

Læringsmålstyret undervisning - DNA eller vildspor?

Ungdomsskoleforeningens efterårskonference Mandag d. 14. november 2016 på Hotel Vejlefjord, Stouby


Målstyret undervisning… nogen vil sikkert sige, at det ikke har noget med ungdomsskolen at gøre. Alligevel sniger begrebet sig tættere på. Ungdomsskoler, der samarbejder med folkeskoler, har kontakt til undervisningsforløb, der styres af centrale mål – den målstyrede undervisning. Den almene ungdomsskoles tilgang til eleverne med demokratisk indsigt, medleven og medtilrettelæggelse er stadig bærende i et møde med unge om relevant undervisning på frekvens med unge. Denne frihed sættes i spil med tæt samarbejde i et krydsfelt med folkeskolens styrede og regelfaste tilgang.

Morten Albæk Stifter og formand for Voluntas Investments og Advisory, filosof og cand. mag. (Med-)forfatter til bestseller-bøgerne Generation Fucked up?, Nedslag – mellem det vi siger, og det vi gør samt Det gennemsnitlige menneske, der alle skabte brede samfundsdebatter. Morten har i sin karriere spændt vidt fra direktørstillinger i fx Danske Bank og Vestas til Æresprofessor ved Aalborg Universitet. Har deltaget i en række råd, tænketanke o.l. fra Undervisningsministeriets Højskoleudvalg til Rådet for Vatikanstatens digitale strategi.

Lene Tanggaard Professor, leder af Center for Kvalitative Studier, Aalborg Universitet. Forfatter til en række bøger og artikler, bl.a. om Uren pædagogik samt Kreativitet og læring, som især har vakt genklang i ungdomsskolens heltidsundervisning. Lene har desuden bidraget til debatten om målstyret læring og sat begrebet i relation til kreativitet og læreprocesser.

Hver ungdomsskole må – sammen med sin kommune - diskutere emnet og finde egne strategier for samarbejdet og skolernes tilrettelæggelse. Vi vil med denne konference forsøge at komme hele vejen rundt om tænkningen og fænomenet bag. Vi vil tage sider af samarbejder frem og give tanker for hvordan begge skoleformer kan løse knuder og indgå i forpligtende samarbejder, uden at de mister deres selvstændige roller.

Lars Emmerik Damgaard Knudsen Adjunkt, ph.d., Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik. Lars forsker i åben skole og fokuserer på, hvordan åben skole bliver formuleret, legitimeret og praktiseret af politikere og centrale aktører i og omkring folkeskolen.

Keld Skovmand Keld Skovmand har en baggrund som religionslærer i læreruddannelsen, men har de senere år primært arbejdet med læreplaner og læremidler til en bred vifte af skolens fag. I sin seneste bog Uden mål og med – forenklede Fælles Mål? (2016) stiller han spørgsmålstegn ved evidensbaseringen af ”læringsmålstyret undervisning” og kritiserer de nye mål for at være for omfattende og komplekse – og for at være på et utilstrækkeligt niveau.


14. NOVEMBER 10.00 10.15

11.15

12.00 12.50

13.20

14.10

Velkommen ved Ungdomsskoleforeningens formand Lars Buchholt Kristensen. Intro ved Per Nielsen, ungdomsskoleleder, Fredensborg Ungdomsskole, der er dagens konferencier.

Hvad vil vi egentlig med skolen? Morten Albæk filosoferer over skolens funktion efter en række gennemgribende reformer. Er de danske grundskolers fornemste opgave at fremskaffe arbejdskraft nok? Hvad sker der, når skolen har hard core faglige læringsmål for dansk, matematik og idræt? Kan skolen også lære børn og unge at være hele mennesker? Kan der bygges bro mellem tværgående intentioner og de mere humanistiske, dannelsesmæssig aspekter – og har ungdomsskolerne en rolle heri?

Læringsmålstyret undervisning – fænomen, fundering og faldgruber Keld Skovmand stiller i oplægget skarpt på, hvad ”læringsmålstyret undervisning” er begrundet i og udtryk for. Det sker med sigte på at definere alternative forståelser af læring og nye strategier for formuleringen af mål, der kan hjælpe lærerne i deres daglige arbejde og styrke elevernes fokus på det, der skal læres.

Frokost

Åben skole mellem læring, dannelse, kompetence og kreativitet Åben skole er et nyt begreb for et velkendt samarbejde om undervisning mellem skole og lokale organisationer og institutioner. Med skolereformen er der lagt endnu større vægt på disse samarbejder, men det er dog ikke rigtig klart, hvordan åben skole egentlig skal forstås og dermed praktiseres fx har Kulturministeriet og Undervisningsministeriet ikke den samme fortolkning. I sit oplæg vil Lars Emmerik Damgaard Knudsen pege på fire måder at forstå åben skole på og lægge op til en måde for praktikere at navigere i dette landskab.

Arbejdet med læringsmål i den åbne skole Thomas Jensen, læringskonsulent, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling - vil fortælle om arbejdet med læringsmål med særligt henblik på samarbejdet mellem skolen og det omgivende samfund. Oplægget vil kort belyse baggrunden for reform af folkeskolen og de reviderede Fælles Mål. Der gives en overordnet introduktion til Fælles Måls opbygning og struktur. Desuden giver oplægget en introduktion til Ministeriets vejledning om arbejdet med læringsmål. Herunder lægges der særlig vægt på, hvordan arbejdet med læringsmål kan danne udgangspunkt for samarbejder mellem skolens pædagogiske personale og eksterne samarbejdsparter.

Læringsmålstyret undervisning i krydsfeltet Vi har samlet en række praktikere, der med egne skoleeksempler viser hvordan de både arbejder med de rene mål og også hvordan ungdomsskolen går egne veje. De fire skoler ser på virkeligheden ud fra et skoleperspektiv, et lærings- og ledelsesperspektiv, et samarbejde med folkeskolelærerne og har stadig øje for elevernes ønsker. • Toke Knudsmark, ungdomsskoleleder, Varde Ungdomsskole • Rikke Nedergaard, afdelingsleder, Horsens Ungdomsskole • Pernille Bülow Jespersen, afdelingsleder, Næstved Ungdomsskole • Peter Bjørn, ungdomsskoleleder, Tårnby og undervisningskonsulent MBUL

14.40

Pause med forfriskninger

15.00

Læringsmål og kreativitet Lene Tanggaard reflekterer over hvordan ungdomsskoler på samme tid kan forblive tro mod sit elevstyrede, demokratiske DNA og navigere i folkeskolens styrende læringsmål. Kan læring, kreativitet og medleven overhovedet målsættes?

15.55 - 16.00 Tak for i dag


www.lindhardt-krull.dk

DATO: MANDAG D. 14. NOVEMBER 2016 MÅLGRUPPE:

Alle med interesse for ungdomsskolens fremtid og udvikling: Ledere, medarbejdere, og unge fra ungdomsskolerne. Desuden bestyrelsesmedlemmer og forvaltningsmedarbejdere

STED: HOTEL VEJLEFJORD SANATORIEVEJ 26 7140 STOUBY PRIS:

Early-birdiepris for medlemmer ved tilmelding senest 1. oktober 2016 Normal medlemspris Pris uden medlemskab af Ungdomsskoleforeningen

kr. 1.795,kr. 1.995,kr. 2.395,-

RETTIDIG TILMELDING:

1. november 2016. Tilmelding herefter tillægges 200 kr. pr. tilmeldte. Framelding efter rettidig tilmelding faktureres til fuld pris.

TILMELDING VIA:

www.ungdomsskoleforeningen.dk

TRANSPORT:

Bil: For kørende nordfra er det lettest at dreje fra motorvejen, afkørsel 59 ved Danmarks Transport Center, nord for Vejle, og følge rute 23 mod Juelsminde. Kørende sydfra skal dreje til højre mod Juelsminde ved afkørsel 60 efter at have passeret Vejlefjordbroen, og følge rute 23 mod Juelsminde. Tog/taxa: Mulighed for fast pris på taxa mellem Hotel Vejlefjord og Vejle Station; Prisen er kr. 375,- Vejle Taxa kan bookes af hotellet, kontakt således receptionen på tlf. 7682 3380 i god tid. Eller bed om ”Vejlefjords aftalepris” ved indstigning. Vejle taxa på tlf. 7020 1222.

ARRANGØR:

Rugårdsvej 9 B, 5000 Odense C Tlf. 66 149 149 ung@ungdomsskoleforeningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.