ANNO 2017 - perspektiver på dannelse

ANNO

2017 – perspektiver på dannelse

Redaktion: Ejnar Bo Pedersen Mads Søndergaard Thomsen Lars Buchholt Kristensen (ansv.)

Layout: Lindhardt & Krull Illustrationer: Troels Brusen ISBN nummer: 87-89371-65-8

Indhold Forord Af Lars Buchholt Kristensen ................................................................................................... 4

Dannelse er ungdommens anker Af Merete Riisager (LA) .......................................................................................................... 9

Den forbandede refleksion Af Klaus Majgaard .................................................................................................................. 13

Dannelse er fundamentet i ungdomsskolen Af Ungdomsskoleforeningen .................................................................................................. 20

Ungdomsskolens DNA – i et dannelsesperspektiv Af Rasmus A. Blichfeldt og Brian Larsen ............................................................................... 25

Ungdomsskolen som en alment dannende arbejdsplads Af Mikkel Brander ................................................................................................................... 32

Dannelsesrejsen: Det startede med et åbent sind Af Alex Kristensen ................................................................................................................... 42

Demokratidagen i UngOdense: Fællesskab, dannelse og demokrati som redskaber til at navigere i en kompleks verden Af Karina Andersen og Erik Rasmussen ................................................................................. 48

De unges perspektiv på dannelse ........................................................................... 54

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 3

Forord AF LARS BUCHHOLT KRISTENSEN formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

Vi tager favntag med dannelsen I ungdomsskolerne er vi stolte af at være en vigtig del af de unges liv, hvad enten det er for en kort bemærkning i fritidsundervisningen, som en del af et demokratiskabende initiativ eller med en længerevarende håndholdt indsats, der får den unge på rette vej i livet eller uddannelsessystemet. Derfor er det også helt naturligt for os i Ungdomsskoleforeningen at kaste os over den spændende debat omkring dannelse. Men det er ligeså naturligt for os, når vi tænker dannelse, at den aldrig står alene. Dannelse, læring og uddannelse har altid været sammenhængende og vil altid være det.

Igennem mange måneder har vi sat dannelsen på dagsordenen i ungdomsskoler landet over.

Vi har ikke igangsat nye initiativer, for der findes dannende elementer i nært sagt alle aktiviteter i ungdomsskolerne. Vi har i al beskedenhed blot prøvet at inspirere til en større samtale om, hvad dannelsen egentlig er for en størrelse, og hvordan den kommer til udtryk i sine forskellige former og i al sin mangfoldighed.

I denne udgivelse har vi samlet nogle af de bedste bidrag fra politikere, fagpersoner, ungdomsskolefolk og selvfølgelig de unge. Undervisningsminister Merete Riisager, der om nogen har italesat dannelsen på ny, indleder. Vi giver både filosofiske, historiske og nutidige indblik i dannelsen set gennem en ungdomsskoleoptik. Der bliver sat fokus på, at ungdomsskolen også er med til at danne, ung som gammel, gennem sin mangfoldige medarbejderskare, og den demokratiske dannelse bliver belyst gennem et blik ud i virkeligheden.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 4

Og selvfølgelig har vi givet de unge selv ordet, både set gennem et tilbageblik på dannelsesrejsen og et mere nutidigt blik, hvor dannelse ikke er noget, man kigger tilbage på, men noget man står midt i.

Det hele er krydret med korte, skarpe input fra en lang række bidragsydere, der alle har klare holdninger til dannelsen og et stort hjerte for de unge.

Udgivelsen er med andre ord en smeltedigel af dannede bud på samtaler om dannelsen. Alle bud, mener vi, er lige gode. Alle er lige vigtige.

En stor tak skal lyde til sekretariatets medarbejdere, der igennem mange måneder har inspireret til at sætte dannelse på dagsordenen og indsamlet bidrag. Især skal Mette Schmidt Hansen, Søren Hanmann Larsen og Cathrine Jane Thomas nævnes for den store indsats.

Dette er på ingen måde det første forsøg på at definere og debattere dannelsen, det bliver ej heller det sidste. Men det er et helhjertet forsøg på at inspirere og måske provokere til flere overvejelser og flere samtaler om en af grundstenene i vores alles liv, nemlig dannelsen. Endnu engang tak til alle, der har bidraget til denne udgivelse og til den samtale, vi har haft i de sidste mange måneder. Vi ønsker rigtig god læselyst – og fortsat god samtale om den vigtige rolle, dannelsen spiller i de unges liv.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 5

MERETE RIISAGER Undervisningsminister, Liberal Alliance

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Dannelse er den overlevering, der sker igennem uddannelsessystemet fra én generation til den næste. Det er det enkelte individs slagsmål med de informationer, det får igennem uddannelsesverdenen som eksempelvis viden, kundskab, kultur, erkendelser og værdier. Det er dét, at man arbejder med, forstår og erkender de ting, som gør en i stand til at agere som en voksen og dannet person.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Vi skal genfinde dybden i undervisningen. Vi har i mange år haft en pædagogisk debat i Danmark, som har handlet meget om metode. Al pædagogisk debat har ofte været kondenseret ned til at handle om for eller imod nationale tests. Men vi er nødt til at få kvalificeret den pædagogiske debat til også at handle om noget mere – om dannelsen af den enkelte. Her må vi blandt andet skrue ned for presset for hele tiden at relatere al læring og undervisning til noget, som er umiddelbart anvendeligt. Når børn går i 4. klasse eller i 1.g, er der meget lang tid til, at de skal ud og bruge undervisningen på et arbejdsmarked. Hvis vi derfor hele tiden forlanger, at enhver form for undervisningsopgave skal være direkte anvendelig, så går vi glip af noget af det vigtige, som kommer ved at dvæle ved viden, erkendelser og indsigt. Og så fejler vi med dannelsen af den enkelte elev.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 6

BERTEL HAARDER Medlem af Folketinget, Venstre og forhenværende minister.

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Dannelse er at forstå og kunne noget til bunds og se det i en større sammenhæng (naturvidenskab, håndværk og kunst).

At øjnene ser, hvad de ikke før kunne se (billedkunstundervisning), og ørerne hører, hvad de ikke før kunne høre (musikundervisning). Og at den enkelte opdager følelser i sit sind, som ikke før var erkendt (litteraturundervisning).

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 7

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÃ… DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 8

Dannelse er ungdommens anker AF MERETE RIISAGER Undervisningsminister, LA

Hvad er der med det der dannelse, og hvorfor er det så vigtigt? Forestil jer en stor og smuk lagkage.

Den er pyntet med flotte bær, og den svulmer af flødeskum og lækre cremer. Man får lyst til at skære i den og tage en bid. Indeni lagkagen – usynligt for øjet – er bundene. Og dannelse er lidt ligesom disse bunde i den flotte kage: Hvis ikke de er der – og hvis ikke de er solide, så klasker alt det flotte pynt og flødeskum altså sammen – så er kagen intet værd, når den skal stå sin prøve i virkeligheden. Så holder den kun lige til et billede på Instagram.

Bunden er den, du bygger alt andet oven på. Det er ikke altid, man kan se bunden af en flot kage – men man kan så sandelig mærke og smage, at den er der. Bunden skaber sammenhængen mellem de forskellige elementer – eller ingredienser. Mennesket skal have en bund af viden, kundskaber, omtanke, indsigt og ansvar. Ellers klasker vi så at sige sammen. Bunden er fundamentet, den er vigtig. Og måske vigtigere end nogensinde før. For børn og unge skal være dygtige til it, de skal kunne diskutere og argumentere, de skal kunne navigere i en global og disruptet verden, de skal kunne mange ting. Men det hele bliver nemt uden klangbund, hvis ikke vi også sørger for at holde fast i dannelsen og den dybe viden.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 9

Dannelse er ikke en lineær proces Og når man taler om dannelse, kommer der så sikkert som amen i kirken spørgsmålet: Hvad ER dannelse? Vi må have en definition, som vi kan udfordre og være uenige i. Jeg mener, det er iltfattigt at lægge snævre definitioner ned over et begreb som dannelse. Dannelse er ikke en lineær proces, der begynder med X og slutter med Y. Jeg abonnerer personligt på et klassisk dannelsesideal, der blandt andet betyder, at man tilegner sig viden og forståelse om det, der ligger bag os i tid, og at man samtidig er i stand til at bruge den viden og forståelse lige her og nu og til at tage pejling af sin fremtid.

Jeg mener for eksempel ikke, man i vores del af verden for alvor kan kalde sig et moderne menneske uden grundlæggende viden om og forståelse af antikkens historie. Og jeg mener, at der i dag er store huller i den almene dannelse, når vi taler om naturvidenskab. Dannelse er viden i dybden. Det er noget, der sker over tid. Og det kommer ikke af sig selv. Det kræver tålmodighed. Det kræver vedholdenhed. Det kræver hårdt arbejde. Og det er ikke noget, man kan låne sig til, sjusse sig til – eller google sig til.

Kunsten at arbejde hårdt Den unge fynbo Viktor Axelsen blev for nyligt verdensmester i badminton. Og dét kom han ikke sovende til. For Viktor Axelsen er hårdt arbejde blevet en vane. Hård fysisk træning og undervisning i kinesisk hver dag har betydet, at han taler flydende kinesisk og er blandt den absolutte elite i sportens verden. Nok er den unge badmintonspiller et særligt talent, men hårdt arbejde, dannelse og målrettet fokus på at tilegne sig viden og kundskaber har ført ham vidt og åbnet verdens porte til et rigt og spændende liv. Ønsker jeg mig tilbage til den sorte skole? Nej, jeg savner ikke lektor Blomme, angsten for tavlen og den korporlige afstraffelse. Men i opgøret med den sorte skole fik vi ryddet lidt for grundigt op. Respekten for kundskaber, viden, forståelse, indsigt – og hårdt arbejde blev fejet bort. Den skal vi genfinde - for kundskaber og dannelse er den bedste gave til en ungdom, der skal finde vej i en verden i konstant forandring.

Ja tak til demokratisk dannelse Vi kan ikke tale om dannelse, uden også at tale om demokratisk dannelse. Og her spiller ungdomsskolerne jo også en vigtig rolle. I har fat i de unge, og I møder dem på en anden måde og med et andet udgangspunkt end folkeskolen gør.

Det står i folkeskoleloven, at skolerne skal uddanne til et samfund med frihed og folkestyre.

Og det er der jo sådan set ingen ben i, så længe alle agerer ud fra præmissen om, at frihed og

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 10

folkestyre ER fundamenterne i samfundet. Problemet opstår først, når de værdier kommer under pres. Sådan som vi ser det i disse år – blandt andet på vores ungdomsuddannelser, men også i nattelivet, i foreningerne, i boligblokkene, på arbejdspladserne, ja over alt.

Det er vigtigt at styrke den demokratiske kultur for at dæmme op for den trussel, som radikalisering kan føre med sig. Radikalisering finder desværre sted. Også i Danmark. Og med de seneste tragiske terroranslag i Europa, så er alvoren rykket endnu tættere på.

De islamister, der koldblodigt slår mennesker ihjel, er ikke fortalere for kulturel mangfoldighed. Vær vis på det. De bekæmper de vestlige værdier, der gør det fredelige kulturmøde muligt, med alle midler. Det er vigtigt at forstå i den tid der er, og den tid der kommer. Vi skal insistere på og kæmpe for de vestlige værdier, institutioner og samfund. Alle børn – også de muslimske – skal udfordres på deres viden og holdninger ud fra de værdier og love, der er grundsøjlerne i det land, hvor de vokser op.

Alle børn skal vide, at Danmark er et land, hvor der hersker stor personlig frihed. Og hvorvidt man ønsker at efterleve religiøse regler og forskrifter er op til den enkelte. Det er også skolens opgave at vise og fortælle alle børn dette. Det må vi aldrig blive bange for.

Dialogforum skal give konkrete råd Jeg har nedsat et dialogforum om demokratisk dannelse. For vi har brug for nogle helt konkrete bud på, hvordan vi styrker den demokratiske dannelse og frihedsrettigheder blandt elever på ungdomsuddannelserne. Vi må ikke bare sidde på hænderne. Vi skal gøre noget aktivt.

Dialogforummet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi blandt andet kan styrke den demokratiske dannelse i undervisningen, og hvordan vi bliver bedre til at forebygge religiøs kontrol og mobning og kultursammenstød på ungdomsuddannelserne. Jeg har store forventninger til dialogforummets arbejde og de anbefalinger, de vil aflevere til mig og regeringen sidst på året.

Et anker i stormvejret Når I møder de unge mennesker ude på ungdomsskolerne, så har I også et stort ansvar for at lade både dannelse og demokratisk dannelse gennemsyre, alt det I gør. I møder i mange tilfælde de unge i deres fritid, og det giver jer også nogle enestående muligheder for at præge dem og vise dem den gave, som dannelse er. Dannelse er bunden under lagkagen. Dannelse er de unges anker i en verden i stormvejr.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 11

Q&A ANDREAS HJORTH FREDERIKSEN Programchef i Egmont Fonden

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Dannelse rummer nok altid kulturel indsigt i det samfund, man lever i. Men dannelse anno 2017 er i måske i lige så høj grad evnen til at forstå og agere i forhold til forskellige og skiftende kulturelle koder og normer. Dannelse handler derfor i dag meget om livsduelighed og evnen til at indgå i samfundets fællesskaber.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Rigtig mange unge mennesker får heldigvis masser af dannelse gennem deres opdragelse og skolegang.

Deres forældre introducerer dem for litteratur, musik og museer, og giver dem lysten til at lære videre og indgå relationer på egen hånd. Motivation og lysten til at lære bør være grundstenen i arbejdet med dannelse hos unge mennesker – og ikke mindst i forhold til de udsatte børn og unge, som ikke har fået det med hjemmefra.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Den demokratiske dannelse er fundamentet for at kunne indgå i samfundets fællesskaber. Det handler om livsduelighed og i høj grad om de unge tilstræber personlige og sociale karaktertræk som engagement, vedholdenhed, nysgerrighed og selvkontrol.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 12

Den forbandede refleksion AF KLAUS MAJGAARD forstander på Aaskov Højskole samt lektor på CBS og MGP-uddannelsen Hvis der er noget, uddannelsessystemet værdsætter, så er det refleksion. Ikke bare at elever er i stand til at bruge teoretiske begreber til at forstå et bestemt emne. Nej, de skal også kunne reflektere over, hvordan de bruger teoretiske begreber. De skal have et bevidst forhold til deres egne læringsstrategier og præferencer for måder at lære på.

Elever skal heller ikke bare vælge en uddannelse. Næh, de skal foretage autentiske valg – som afspejler, hvad hvem de ”i virkeligheden” er. Et uddannelsesvalg skal være præget af ægthed og selvindsigt.

Der er pres på for at komme op ad refleksionstrappen. Man skal ”lære at lære”, ”gå i meta” og i anden eller måske endda tredje orden. Den ideelle elev kan styre sin egen læreproces – sætte sig mål, overveje strategier, evaluere og tilpasse sig, med behørige ”tilpasse forstyrrelser” givet af en procesorienteret læringscoach. Det er i høj grad i elevernes refleksive forhold til deres læreproces og deres valg, at vi ser værdi og udmåler progression.

Refleksionskulturens tabere Modsat er det, vi ofte problematiserer og nogle gange dæmoniserer hos unge alt det, der ligger fjernt fra refleksion. Mangel på refleksivitet genkender vi som ”uro”, ”utilpassethed”, ”umodenhed”, ”udadreagerende adfærd”, ”zapperi” og ”socio-emotionelle forstyrrelser”. Under disse begreber dukker unge op, som netop ikke kan bevæge sig fleksibelt mellem sociale arenaer, som ikke kan bryde koderne, og som øjensynligt ikke har et abstrakt anden-ordens forhold til deres egen adfærd og læring. De gør oprør mod refleksionskravene, også selv om lærere og vejledere intenst forsøger at ”holde spejlet op” og bruge både cirkulære og refleksive spørgsmål for at bringe dem afstand af dem selv.

Det vidner om refleksionskulturens ensidighed, at disse unge ofte grupperes under brede kategorier, som mest markerer deres mangel på den eftertragtede refleksivitet og smidighed.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 13

Refleksionskulturens grundlag Der kan gives gode sociologiske forklaringer på denne værdsættelse af refleksivitet. Nogle ville pege på overgangen fra industrisamfund til globaliseret videnssamfund, hvor evnen til at afkode og bearbejde symboler og symbolske kontekster bliver afgørende. Nogle ville tillige henvise til individualiseringen, hvor vi fratages faste referencepunkter i tradition og autoritetsforhold og ”sættes fri” til at skabe os selv. Andre ville pege på samfundets funktionelle differentiering, der spalter kommunikationen i en række funktionssystemer (økonomi, ret, pædagogik, økologi etc.), der taler med hver deres koder, og kun kan begribe hinanden ud fra deres egne lukkede præmisser. I den blinde udvikling af disse selvstændige systemer opstår uforudsigelige sammenstød og risici, som vi febrilsk forsøger at håndtere.

I alle disse forklaringer må evnen til at anlægge en højere ordens betragtning – på forskelle mellem koder, medier og rationaler - ses som væsentlige pædagogiske pejlemærker. Det er vel forståeligt, og jeg vil selv være den sidste til at kaste vrag på refleksion og omtanke. Ikke desto mindre må det være et lige så væsentligt pædagogisk ansvar at tage ansvar for den inklusion og eksklusion, der følger med en idealisering af refleksivitet. Hvad er det, der udelukkes? Hvem er det, der udelukkes? Og kunne der tænkes at være andre værdier, som kunne give et tiltrængt modspil og supplement til refleksionskulten?

Dannelse er ikke det samme som refleksivitet En bredere forståelse af dannelse vil kunne give os andre adgange til at forstå og forholde os til elever og os selv som undervisere. Dannelse kan nemlig ikke indsnævres til kun at omfatte refleksivitet. Refleksion er, når vi gør os selv og vores egne tanker, følelser og ekspressive handlinger til genstand for os selv. Vi holder os selv ud med strakt arm – og tematiserer os selv: det er sådan jeg er, det er sådan jeg lærer…

Det er min påstand, at dannelse indebærer en anden form for selvforhold. Nemlig en ikke-tematiserende åbenhed. Som et eksistentielt væsen forholder jeg mig til min egen væren som et rum af muligheder, der må fortolkes og specificeres gennem handlinger. Som eksisterende er jeg netop ikke en genstand, der kan klassificeres udtømmende, men noget, hvor en del hele tiden unddrager sig klassificering. Noget, der er tvetydigt og har sprækker. Noget, der aldrig helt går op. Jeg kan forsøge refleksivt at rette opmærksomhedens lyskegle mod mig selv, men jeg forudsætter hele tiden, at jeg allerede er i et åbent, engageret og fortolkende forhold til min egen væren, som lyskeglen aldrig helt kan indfange.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 14

Der er to aspekter af denne åbenhed. Det ene aspekt er, at jeg er i et engageret og praktisk forhold til verden. Det involverer færdigheder og redskaber. Det andet aspekt er den altid forudsatte og medfølgende åbenhed for verden som en betydningssammenhæng, der aldrig helt kan forstås på en udtømmende måde. At kunne være i denne dobbelthed – at være engageret og rettet og samtidig åbenhed og undrende – er i mine øjne indbegrebet af dannelse.

Målstyret dannelse?

En central forskel på dannelse og refleksiv læring er, at refleksiv læring kan målstyres, mens dannelse vil unddrage sig målstyring.

Vi kan fint opstille mål om, at elever ikke bare skal kunne anvende bestemte begreber, men også forholde sig til, hvordan de i det hele taget bruger begreber, og hvilke strategier de anvender. Dette kan vi spørge dem om ved en prøve. Og vi vil forudsigeligt få delt i eleverne i dem, der trives med sådanne spørgsmål, og dem, der står af.

Anderledes er det med dannelsesprocessen. Her møder vi et andet menneske, som lige som os uvægerligt er i et åbent forhold til sin måde at være i verden på, et forhold der kun delvist kommer til udtryk i verbale redegørelser. Her kan vores relation ikke være en mundtlig eller skriftelig udprøvning, men en med-væren. Vi er sammen om det at være til på en åben måde.

Det er en både implicit og eksplicit dialog, som udfolder sig gennem dagligt samvær, gennem omsorg for hinanden, gennem leg, drilleri, udfordringer, fester, kunst, musik, ugengældt kærlighed o.s.v.

Forestil jer, at nogen ville gøre denne måde at være sammen på til en ”kompetence”, som vi kunne sætte mål for. Den kunne jo passende hedde ”meningskompetence”, ”samværskompetence” eller ”eksistentiel kompetence”. I så fald vil indholdet forvanskes. Pludselig bliver det, der opstår i det dialogiske samvær, gjort til en genstand, der kan klassificeres, udmåles og formentlig snart også testes. Men i så fald er emnet gledet os af hænde. Det, vi har fat i, er refleksiv læring, som bestemt er nok så værdifuld, men som nødvendigvis må forudsætte og ledsages af et dannende og dialogisk samvær.

Lad mig understrege: Jeg hører ikke til dem, der kaster vrag på målstyrede læreprocesser. Min pointe er, at de ikke kan stå alene, men at de må læne sig op ad et dannende samvær. Det er, når vi ensidigt kommer i læringens og refleksivitetens vold, at vi forarmer forholdet til eleverne og helt mister evnen til at føre dialog med refleksionskulturens tabere.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 15

Samværets, fortællingens og den praktiske handlings pædagogik De læringsmiljøer, vi tilbyder vores elever, må være forankret i en rigere kultur, som kan favne både nærværet og refleksiviteten. Her kan jeg se tre grundpiller: Den ene er samværet: kvaliteten af den åbenhed, vi har for hinanden, må nødvendigvis være grundlaget for, at vi kan føre samtaler, udfordre hinanden og reflektere sammen. Kvaliteten i samvær fremelskes gennem tusindvis af detaljer i skolelivet, hvoraf de fleste formentlig ligger uden for undervisningslokalet. Det drejer sig om, hvordan vi møder hinanden om morgenen, hvordan vi deler et måltid, hvordan vi passerer hinanden på gangen, hvordan vi leger og bedriver idræt, hvordan vi fester etc. Det interessante er, at kvalitet i samvær ikke kan designes og styres på afstand, men kun udvikles ved, at vi hver især kvalificerer vores egen deltagelse. Det er trættende og selvmodsigende at prædike kvalitet i samvær. Dette er noget, der kun kan leves, ritualiseres, inspireres og eksempelgøres.

Den anden grundpille er fortællingen. Før vi har en teori og en forklaring, har vi altid en fortælling. Før vi kan distancere os og begrebsliggøre forhold i omverden, må vi allerførst have en umiddelbar fornemmelse af, hvad der foregår. Og denne fornemmelse formes gennem vores mangfoldige fortællende aktiviteter – i hverdagen og i litteraturen. Begreber og forklaringer indsættes på en scene, som på en måde allerede er skabt gennem fortællingen. Fortællingen er min engagerede deltagelse i verden, men lægger også en refleksiv afstand til denne.

Dermed skaber jeg den afstand, som muliggør en mere distanceret og abstrakt refleksion.

Fortællingen skaber således en formidling mellem vores engagerede deltagelse og distancerede refleksioner. Gennem fortællinger kan vi således arbejde med verden og os selv – i et vekselspil mellem nærvær og afstand.

Endelig bør skolen være praktisk og handlende: Frem for ensidigt at dyrke evnen til at ”gå i meta”, må vi gøre og praktisere de kulturformer, vi underviser i. Krop, stoflighed, greb og teknikker er vigtigere sæder for faglighed end disses refleksion i abstrakte redegørelser. Vi kan lege med fagenes greb og herunder få stigende fornemmelse af, hvad de kan og ikke kan, og hvordan vi kan udvikle dem. På min skole gør vi journalistik, vi gør film, vi gør spildesign, vi gør kunst – og vi reflekterer undervejs, jovist, alle de steder, hvor grebene går i kludder og driller.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 16

Afslutningen: Invitation til ungdomsskolerne Ungdomsskolen er en af de skoleformer, som stadig har rige muligheder for at udvikle alsidige skolemiljøer med kombinationer af samvær og undervisning, som overskrider de almindelige opdelinger mellem skole, fritid og kulturliv. I har rig mulighed for at udvikle samvær, fortællinger og praksisformer.

I mine øjne giver det jer mulighed for at snyde de sorteringsmekanismer, der i dag udskiller refleksionskulturen tabere. Nemlig ved at udvikle en dybere og rigere forhold til eleverne, hvor refleksiv læring og færdigheder ikke er den eneste værdimåler, og hvor der er plads til at mødes som de mere ufærdige og porøse eksistenser vi er. Hvor vi ikke har styr på det, men hvor vi har brug for hinanden.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 17

Q&A STINA WRANG ELIAS Administrerende direktør ved Tænketanken DEA

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Det er et enkelt spørgsmål, men svaret er komplekst. Og i den nuværende debat er det også et svar, hvor mange læser alle mulige og umulige politiske budskaber ind i ens svar. Grundlæggende synes jeg, at det er et problem, at det klassiske dannelsesideal er mere ekskluderende end inkluderende. Dannelse – i den klassiske forstand – bliver ofte synonymt med have læst bestemte bøger. Og betyder det så, at de mennesker, som fx tager en erhvervsuddannelse, ikke er dannede?

Dannelse handler for mig om at have et vist vidensniveau, men i ligeså høj grad om at yde en indsats, anstrenge sig om man vil, og være et menneske som bidrager i et fællesskab - snarere end at have bestemte kompetencer. Du er dannet, når du, med det du ved, og det du står for, formår at række ud til andre mennesker og bidrage til noget, som er større end dig selv.

Så du kan have masser af viden, men hvis du ikke formår at bringe din viden med ind i de fællesskaber, som du er en del af, så har du i mine øjne et dannelsesproblem.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Vores uddannelsessystem spiller en vigtig rolle i forhold til at danne unge mennesker. Det er vores grundskole, ungdomsuddannelser osv. som skal sætte de unge i stand til at være en del af samfundet.

Hvordan man konkret kan arbejde med dannelse, er jeg ikke den rette til at svare på. Men helt centrale er de lærere og pædagoger, som er omkring vores børn og unge – både i skoletiden, men også i fritidslivet. De skal motivere de unge til at være nysgerrige på verden omkring dem, men også udfordre dem både fagligt og menneskeligt. Fagligt kan det fx handle om, hvordan fx miljømæssige, sociale eller økonomiske problemer kan forstås og dermed løses.

Og jeg er som udgangspunkt tilhænger af nyskabelserne i den gymnasiereform, som trådte i kraft tidligere i år, hvor bl.a. digital dannelse blev indført. Det er oplagt, at de unge i dag skal lære at agere, men især forholde sig til verden, gennem vores digitale medier.

Som forældre har vi naturligvis også en stor opgave – vi skal ruste vores børn, men også lære dem at indgå i fællesskaber. Og vi skal nok blive bedre til at understøtte de læreprocesser, som finder sted i vores grundskole og på ungdomsuddannelserne.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 18

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Det moderne samfund har ikke just gjort det nemmere at være dannet. Men lad mig slå ned på tre elementer. For det første er det nødvendigt at have et godt basalt vidensniveau. Det vil sige at kunne læse, skrive, regne på et vist niveau – og som noget nyt digitale færdigheder. Det er afgørende for at kunne orientere sig i verden. For det andet skal man kunne indgå i et samspil med andre mennesker. Man skal lære at sætte sin viden i spil, for vi mennesker har brug for at være en del af noget større, hvad enten det er venskaber, arbejdsfællesskaber eller samfundet som sådan. For det tredje skal man lære vedholdenhed. Man skal lære at anstrenge sig, kunne blive ved og dermed overkomme sig selv. Der er en modstand, når man skal lære noget nyt – og det skal man lære. Du skal kunne blive ved, til du rent faktisk mestrer 2. gradsligninger, kan skifte den vandlås eller gennemskue om en tekst på nettet er en hoax, som min søn ville sige. Det vil være en fejl at tro, at det digitale kommer til at erstatte behovet for at dygtiggøre os eller gør dannelse mindre kompleks – tværtimod så kommer det til at kræve meget mere af evnen til fx. at danne sig et overblik, systematisere og analysere viden.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 19

Dannelse er fundamentet i ungdomsskolen AF UNGDOMSSKOLEFORENINGEN Alle taler om, at det er vigtigt at tale om. Ministeren nævner i sit forord til denne udgivelse, at dannelsen er ungdommens anker. Altså en afgørende del af de ungdomsliv, som vi i ungdomsskolen arbejder på at gøre mere meningsfulde, alsidige og gode. Samtidig problematiserer Klaus Majgaard samtidens (for) store trang til at kræve refleksion fra alle, ung som gammel. Men måske giver det alligevel mening at reflektere netop over dannelsen for de unge anno 2017.

I august 2017 har vi i Ungdomsskoleforeningen afholdt workshops om dannelse. Det gjorde vi bl.a. for at blive klogere på, hvad dannelse er, og hvordan ungdomsskolerne arbejder med unges dannelse. Ungdomsskoleledere fra hele landet samt medlemmer af ungdomsskoleforeningens bestyrelse deltog.

Deltagerne gav deres bud på nedenstående arbejdsspørgsmål: - Hvad er dannelse i et ungdomsskoleperspektiv?

- Hvad dannes de unge til og hvorfor?

- På hvilke måder kan der med fordel kan arbejdes med dannelse i ungdomsskolerne?

Dannelse i sin bredeste forstand Til en start kan det slås fast, at der ikke er en entydig definition af, hvad dannelse er. Men derimod må begrebet betragtes i sin bredeste forstand, når der er tale om, hvordan der arbejdes med unges dannelse i ungdomsskolen. Vi har alligevel forsøgt at sammenfatte nogle af deltagernes pointer.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 20

Begrebet blev foldet ud, diskuteret og problematiseret med afsæt i både praksiseksempler fra ungdomsskolerne, forskning samt Kierkegaard, Kold og Grundtvig.

• ”At være dannet indebærer, at man er et helstøbt menneske – altså socialt, personligt, praktisk, demokratisk, vidende og selv-indsigtsfuld” • ”Man kan se sig selv i et historisk perspektiv og forstår sit ophav i en historisk forankring” • ”Man er bevidst om sine holdninger og kan sige til og fra og træde i karakter, når det gælder” • ”Ordentlighed, anstændighed, retfærdighed og værdighed er nogle af de begreber, jeg kommer til at tænke på i forhold til det opføre sig dannet” • ”Man er i stand til at være en del af forskellige kulturelle fællesskaber og arenaer med forskellige normer og koder” • ”Der er et balanceret samspil mellem personlige, sociale og faglige dimensioner” • ”Det er evnen til at kunne danne og fastholde relationer på forskellige niveauer med forskelligt indhold og formål”.

• ”Man er optaget af temaer og emner i samfundet og forstår vigtigheden af at deltage og bidrage til fællesskabet”

Samspil og ståsted

At kunne skabe sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid Workshoppene havde et tilbagevendende tema: at være parat til tiden der kommer, agere nærværende i nutiden men samtidig forstå og anerkende sit historiske ophav.

Historisk ophav

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 21

Fremtid

Jonglere mellem forskellige krav og forventninger Flere af deltagerne i workshoppene problematiserede at lovgivningen regelsætter til fællesskaber, men disse fællesskaber undermineres i praksis pga. incitamentstrukturer. Med andre ord, så lovgives der til fællesskaber i et individorienteret samfund. Det opleves bl.a. i modstridende krav og forventninger om, at alle unge på den ene side skal dannes til at være fleksible, sociale, rummelige, empatiske og demokratiske borgere, som viser hensyn og er inkluderende – og på den anden side som dygtige, faglige, innovative, iværksættende, talentdyrkende og selviscenesættende unge konkurrencesoldater, som kan stå i spidsen for at sikre den danske økonomi.

For at unge skal kunne jonglere og træffe valg mellem disse modstridende krav og forventninger, er det ungdomsskolens centrale opgave at tilbyde varierende aktiviteter, som støtter og udvikler dem på mange forskellige måder.

Ungdomsskolens aktiviteter danner de unge til bl.a.: • at kunne vælge uddannelse, branche og/eller job • at deltage i både frivillige og forpligtende fællesskaber • livsmestring og livsduelighed til alle aspekter af livet • vedholdenhed og robusthed og en evne til at kunne håndtere skift, forandringer og nye politiske vinde • at skabe relationer og vise respekt for andre mennesker – uanset deres holdninger og forudsætninger • samarbejdsevne - at have en nuanceret og konstruktiv tilgang til andre mennesker og til de opgaver de møder på deres vej • empowerment – at kunne træffe valg og tage ansvar for problemløsning i sit eget liv – både socialt, personligt, praktisk, fagligt og politisk

Hele scenen Ifølge workshopdeltagerne skal der altså arbejdes med ”hele scenen”, hvor både de faglige, personlige, sociale, kulturelle og demokratiske kompetencer udfordres og udvikles. Aktiviteter i ungdomsskolerne har således ikke kun et fagligt mål, men er i høj grad også et forum og et praksisfællesskab, hvor andre kompetencer udvikles, udfordres og er til forhandling.

Det særlige ved ungdomsskolens aktiviteter er, at de er bredt favnende og opsamlende, og alle er velkomne. Aktiviteterne betragtes som et supplement til de formelle uddannelser og skal dermed ikke ses som et konkurrenceelement.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 22

Kerneopgaven er at tilbyde aktiviteter, hvor den unges ressourcer bliver set, anerkendt og påskønnet, og hvor den unge kan opdage nye sider af sig selv og andre og dermed udvide sin horisont og sin måde at møde andre på. Der stilles høje men tilpassede forventninger, hvor den unge mødes i øjenhøjde, tages alvorligt og betragtes som en betydningsfuld medspiller i alle faser af aktiviteterne.

Ungdomsskolen skal som et pædagogisk greb arbejde bevidst med at bringe forskelligheder i spil, hvor de unge møder mangfoldighed på tværs af skoler, boligområder, geografi, alder, sociale vilkår, etnisk baggrund, interesser, kompetencer mv.

Aktiviteter i ungdomsskolen kobles til lokalsamfundet og til omverdenen via virksomhedsbesøg, partnerskabsaftaler, uddannelsesbesøg, besøg i kommunale og statslige organisationer, (udlands)rejser, og lignende, hvor de unge bliver introduceret til forskellige brancher, områder og kulturer, som medvirker til den unges forståelse af samfundsstrukturer og endelig til at kunne træffe informerede valg om uddannelse og job.

Der arbejdes med projekter, hvor de unge får indsigt i processer, faser, problemløsning, organisering, samarbejde, ledelse, ansvarstagen, vedholdenhed og meget mere.

Der kan endvidere tilbydes forældreundervisning og forældrekurser, som et foregribende, understøttende og kompetenceudviklende tiltag med formålet at kunne støtte og hjælpe sit barn bedst muligt.

Spænd imellem forskellige kulturelle normer, koder og værdier I forhold til ungdomsskolens arbejde med unges dannelse, må et væsentligt element være at understøtte unge i at kunne bevæge sig og agere i det spænd, der kan være mellem de forskellige rationaler, koder, normer og værdier, der knytter sig til de mange forskellige arenaer, som de bevæger sig i. Som Agi Csonka udtrykker det i sin bog ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse”, er det ikke sjældent, at man føler sig forkert, inkompetent eller ekskluderet i forskellige sammenhænge – både formelle og uformelle. Her må ungdomsskolens rolle være at hjælpe unge med at identificere, italesætte, håndtere og mindske de følelser og tanker, der kan opstå, når man møder dem, så de bliver rustede til at sigte højere på deres dannelsesrejse.

Deltagere: Brian Larsen, Ishøj Ungdomsskole, Rasmus Blichfeldt, Ishøj Ungdomsskole, Grethe Riber Dam, Ungdomsskolen Hedensted, Marianne Bjørnø Evers, Københavns Kommunes Ungdomsskole, Mikkel Brander, Tønder Ungdomsskole, Trine Christensen, UngEgedal, Ungdomsskoleforeningens bestyrelse

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 23

Q&A CHRISTIAN NONBOE MIKKELSEN Ungdomsskoleleder Frederikshavn Ungdomsskole

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Fra mit punkt handler det om at indgå i forpligtende fællesskaber. I 2017 arbejder vi jo enormt individuelt, og der er meget fokus på individuelle læringsmål og alt muligt andet. Det viser sig ofte, at vi udvikler os i samspillet med andre. Så det dannelsesmæssige aspekt i 2017 er at kunne begå sig sammen med andre.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Det er nok der, ungdomsskolen er den allervigtigste platform. Nu er jeg jo ikke uvildig, fordi jeg arbejder i ungdomsskolen, men jeg vil sige, at det handler om, at vi er en læringsplatform, hvor vi kan skabe de her rum, hvor de kan udvikle sig i det her samspil med hinanden. Derfor er ungdomsskolen en ”key player” i forhold til dannelse, også fordi mange vælger at komme hos os.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Som jeg sagde til det første spørgsmål, så synes jeg, at det handler meget om at kunne begå sig, og det handler om at kunne gå ind i forskellige arenaer og den kompleksitet, der hører med. Jeg plejer at se sådan på det, at man er frie mennesker i vores land. På en eller anden måde skaber man sig selv gennem de valg, man træffer. Så den der bevidsthed om, hvad det er, de unge mennesker vælger, og hvad der følger med de valg. Det, tror jeg, er en af de vigtigste ting, som vi kan være platform for.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 24

Ungdomsskolens DNA – i et dannelsesperspektiv AF RASMUS A. BLICHFELDT OG BRIAN LARSEN Ungdomsskoleledere Ishøj Ungdomsskole Vi vil i kort form prøve at trække en linje gennem Ungdomsskolens 75-årige historie, fra efterkrigstidens store tænkere og diskussionerne om ungdommens dannelse, over de danske ungdomsskolers rolle i ungdommens dannelse, til nutidens væsentlige placering af ungdomsskolerne i det kommunale landskab, som ”Livets skoler”, koblet til den nutidige dannelsesdiskussion.

Der findes mange tilgange til begrebet dannelse, og derfor bliver det ofte svært at diskutere rigtigt og forkert i relation til diskussionerne om dannelse. Ud af ordbogen kan imidlertid udtrækkes en nogenlunde enkel og klar version, som vi i det efterfølgende vil lægge til grund for vores rejse gennem ungdomsskolernes DNA – i et dannelsesperspektiv. Her defineres begrebet dannelse dels som den proces, hvorigennem et menneske erhverver sig et kulturelt bestemt indhold af viden, færdigheder og holdninger, og dels til resultatet af denne proces, som formodes at have ført til en dannelse af personligheden i den ønskede retning.

Ungdommen og dannelsen Vi kunne starte fortællingen om ungdommen og dannelsen for flere tusinde år siden, hvor Sokrates og flere af de gamle græske tænkere gjorde sig tanker om ungdommen og dannelsen, eller mangel på samme, men det ville blive en meget lang historie.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 25

Derfor starter vi i slutningen af 2. Verdenskrig og Efterkrigsårene, hvor rigtig mange var optaget af, hvordan det skulle gå med den danske ungdom, og hvilke interesser og holdninger der prægede de unges tilgang til arbejde, uddannelse, samfund og det personlige og relationelle.

En af de mest markante personligheder i denne tænkning var teologen og debattøren professor Hal Koch, der var medstifter af Dansk Ungdomssamvirke – det senere Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) og senere blev formand for den første danske ungdomskommission.

Hal Koch var i sin demokratiske dannelsesforståelse optaget af samtalen, den gensidige forståelse og respekten for andres holdninger, som alternativ til militærets og sværdets magt. Det gjorde sig udslag i hans store arbejde med at understøtte de unges demokratiske forståelse gennem foreningsliv, folkeoplysning og uddannelse. På den måde faciliterede foreningerne, højskolerne, klubberne, ungdomsskolerne og alle de andre netop rum, for at unge mødte andre unge og blev dannede gennem uddannelse, samtaler og fællesskaber på tværs af kulturelle og sociale skel.

Hal Koch var også optaget af den demokratiske dannelse som en livsform og ikke bare en styreform med afstemninger, valg og institutioner. Han talte om det på denne måde: ”Demokratiet kan aldrig sikres – netop fordi det ikke er et system, der skal gennemføres, men en livsform, der skal tilegnes. Det drejer sig om et sindelag, der skal bibringes hvert nyt slægtled. Derfor er det folkelige oplysnings- og opdragelsesarbejde nerven i demokratiet.”

Denne forståelse af dannelsen og demokratiet som en livsform, der leves i uddannelser, klubber, ungdomsskoler, foreninger og i hverdagslivet, kobler meget godt til den tænkning, flere nutidige debattører folder ud i den friske og genopståede dannelsesdebat.

Her peger rektor for Metropol Stefan Hermann på, at dannelsen i hverdagslivet, på jobbet og i uddannelsen er det centrale. Han taler om, at realismen i dannelsen nemt kommer i klemme mellem den overophedede og forpustede løben efter karakter og likes på den ene side, og den næsten terapeutiske omsorg for det gnidningsfrie liv på den anden, og at hele uddannelsessystemet, og dermed de unge, nemt bliver gidsler et sted mellem disse 2 positioner.

Tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby satte, i forbindelse med skolereformens intentioner om den åbne skole, fokus på, at med foreningernes, ungdomsskolernes og fritidslivets åbning ind i Folkeskolen fulgte dannelsen med tilbage til skolen. Hun var optaget af at

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 26

skabe hele mennesker af de unge og sagde i forordet til bogen ”Fritid – den nye elev i klassen”: ”Det handler om uddannelse og dannelse. Livsduelighed, tro på sig selv, forståelse for, hvad det vil sige at indgå i et fællesskab, engagement og ansvarstagen. Det handler om mange ting, som ligger ud over det bare at lære som person, men lære i en sammenhæng og også blive klogere på sig selv,” Debatten om dannelsen og de unge tager altså sit afsæt i de 2 forhold; at tilegne sig viden gennem ungdomslivet: fagfagligt, socialt og kulturelt, og at anvende denne viden til at samtale i gensidig respekt, og dermed opnå en større grad af forståelse for sig selv og de demokratiske, arbejdsmæssige og sociale fællesskaber, den unge indgår i.

Ungdomsskolen og dannelsen Ungdomsskolens historie griber flere hundrede år tilbage. Vi starter imidlertid denne tråd under 2. Verdenskrig, hvor Ungdomsskoleloven blev vedtaget i 1942.

Loven opstod i et kompromis mellem datidens politiske fløje med aner i henholdsvis arbejderog højskolebevægelsen, stærkt motiveret af frygten for, hvad besættelsen gjorde ved specielt de ufaglærte unge drenge. Eller som det blev udtrykt: ”…Ungdomsudvalgets frygt for en samfundsskadelig udnyttelse af fritiden – opløsningen af de sociale normer på ’gaden’, i biografteatrene og i andre forlystelsesetablissementer (inkl. trappeopgange og kælderskakte).”

Ungdomsskolens aftenundervisning skulle altså understøtte dannelsen af specielt de ufaglærte drenge, og sammen med de mange initiativer i Hal Kochs Dansk Ungdomssamvirke, sikre et bolværk mod at ungdommen blev lokket i nazisternes retning.

Med Hal Kochs Ungdomskommission og den senere Ungdomsskolekommission blev målgruppen for Ungdomsskolen alle unge. Hal Kochs Ungdomskommission redefinerede ungdomsskolernes rolle og beskrev formålet med aftenundervisningen således: ”sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling”.

Tankerne om den demokratiske dannelse som en livsform blev altså videreført i Ungdomsskolen, og som ungdomsskolernes indhold blev tættere koblet til skolerne og fagskolerne, blev det

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 27

brede dannelsesperspektiv også foldet ud i ungdomsskolernes indhold og virksomhedsområder.

Fra 60’erne og gennem de næste årtier blev ungdomsskolerne spejl på samfundsudviklingen, og karakteren af indholdet fulgte tidens strømninger fra ungdomsoprør op til 80’ernes ungdomsarbejdsløshed. Ungdomsskolens indhold blev udvidet med fuldtids skole- og undervisningstilbud, og i fritiden blev mere sociale aktiviteter og klubtilbud en del af Ungdomsskolens virksomhed.

Ungdomsskolerne blev på den måde et samlingspunkt for alle unge, hvor de på tværs af kulturelle og sociale skel mødtes til undervisning, sociale og kulturelle aktiviteter. Et afgørende parameter, der gjaldt for alle disse aktiviteter og bandt ungdomsskolen sammen som kommunale dannelsesinstitutioner på tværs af skole og fritid.

Ungdomsskolens samfundsrolle som ”Livets skole” i et dannelsesperspektiv Google’er man nutidens ungdomsskoler, er et af de grundlæggende værdiord i virksomhedsplaner, styringssæt og handlingsplaner stadig dannelse. Dannelsens forskellige aspekter fra demokratisk dannelse over faglig dannelse til social og kulturel dannelse repræsenteres i ungdomsskolernes mangfoldighed af undervisningstilbud, kulturelle tilbud, samt klubaktiviteter og sociale projekter.

Det betyder, at ungdomsskolen, som en del af kommunens skole- og kulturtilbud, ofte indtager rollen som ”Livets skole”. Livets skole på den måde, at de første unge møder ungdomsskolen i forbindelse med deres skole eller ungdomsuddannelse fra tidligt om morgenen, og at de sidste unge forlader ungdomsskolen sent om aftenen, på vej hjem fra ungdomsklubben, aftenundervisningen eller foreningssamarbejdet med basketklubben eller rollespilsforeningen.

Det betyder også, at ungdomsskolen, i de fleste kommuner, indtager en central position i mange unges karrierer som unge på vej fra barndommen til voksenlivet. Vi vil i dette afsluttende afsnit udfolde de væsentligste dannelsesarenaer i nutidens ungdomsskoler, ved at åbne det ”Ungdomsskoleskab”, som vi kender bedst fra Ishøj og Jammerbugt Ungdomsskoler, og dermed sætte levende billeder på et par af nutidens mange ungdomsskoler. Ungdomsskoler, som alle, med afsæt i Ungdomsskoleloven, er tilpasset de behov, den enkelte kommune har, for at få varetaget opgaverne i ”Livets skole”.

I Ishøj vægter vi den demokratiske dannelse højt. Det betyder, at vi faciliterer et kommunalt ungeråd, der på tværs af kommunen deltager i mange forskellige opgaver. Ungerådet udtaler

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 28

sig på relevante politikker og beslutninger i kommunen. De deltager i debatter i lokalområderne og arrangerer selv debataftener om relevante emner på ungeområdet. Op til sidste kommunalvalg var ungerådet desuden den væsentligste drivkraft i en kampagne, der løftede stemmeprocenten blandt unge med den største vækst i hele landet. Ungdomsskolens medarbejdere sparrer med de unge og giver på den måde, såvel de unge i Ungerådet, som de unge der deltager i aktiviteterne, mulighederne for at deltage i samtaler og debatter, for dermed at øve deres demokratiske dannelse.

I Jammerbugt arbejder ungdomsskolen tæt sammen med folkeskolerne om at hjælpe de unge, som af personlige eller sociale grunde er udfordret, tilbage på sporet i skolesystemet.

Gennem forløb, baseret på samarbejdsøvelser og det relationelle, samarbejder medarbejderne med de unge, om at lokalisere udfordringerne. Efterfølgende hjælpes de unge, gennem egne mål, med at komme tilbage på sporet, og i samarbejde med skolerne vender de unge tilbage til klasserne med en plan for, hvordan de imødegår udfordringerne. I disse sammenhænge faciliterer ungdomsskolen de unges sociale og relationelle dannelse, på vej gennem et ofte kompliceret skole- og uddannelsessystem.

Musikstarter er et undervisningsforløb for unge musikinteresserede, som en del ungdomsskoler arrangerer efter et koncept, udviklet af bandet Nephew, i samarbejde med Ungdomsringen. Bandets medlemmer ønskede at give noget tilbage til det område, som havde betydet så meget for deres personlige og kulturelle/kunstneriske dannelse. En dannelse som de netop beskrev, var formet af den kobling af ”flid og fællesskab”, som de havde mødt i deres lokale ungdomsskoler og klubber.

Vi ser i dag ungdomsskolen som ”Livets skole”, der kan facilitere unges dannelse på vejen til at blive kompetente medborgere, i et tæt samarbejde med de unge og alle de øvrige kommunale aktører og foreningsliv, der udgør rammerne om de unges ungdomsliv.

Nutidens ungdomsskoler rummer mulighederne for at tilegne sig viden og læring gennem skoletilbud og fritidsundervisning i anderledes læringsmiljøer. Ungdomsskolerne rummer også mulighederne for at tilegne sig relationel og social dannelse gennem de fællesskaber, som faciliteres i både undervisnings- og fritidstilbud. Endelig rummer ungdomsskolerne alle muligheder for at stimulere og udfordre sin kulturelle og demokratiske dannelse i alt fra øvelokaler til ungeråd. Netop det, at ungdomsskolerne som ”Livets skole” rummer alle disse muligheder for dannelse, oplever vi som helt unik og netop den cocktail, der betyder, at nutidens unge kan mixe den blanding af dannelse, som passer til den enkelte. Nøjagtig ligesom bandet Nephew fandt deres cocktail i ”flid og fællesskaber”, de tidligere omtalte dannelses-

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 29

tænkere, der taler om dannelsen koblet til uddannelse, foreningsliv, hverdagsliv og job, samt Hal Kochs tanker om den demokratiske dannelse som en livsform.

I kommunerne er vi i disse år meget optaget af begrebet samskabelse. Samskabelse som den velfærd, vi skaber sammen; borgerne, erhvervslivet, foreningslivet og kommunen.

I det fremtidige samarbejde og fællesskab ser vi ungdomsskolerne som helt centrale aktører i forhold til de unge, baseret på de mange dannelsesarenaer, der i de fleste ungdomsskoler udgør ”Livet skole”, og dermed ungdomsskolernes nutidige DNA – i et dannelsesperspektiv.

Med inspiration fra: Thyge Winther-Jensen: dannelse i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61304 https://www.unghistorie.dk/ Stefan Hermann: Hvor står kampen om dannelsen? (Moderne Ideer, nr. 02) Jes Fabricius Møller: Hal Koch – en biografi (Gads Forlag) Jesper Larsen: Fritid – Den nye elev i klassen (Ungdomsringen) Hal Koch: Hvad er demokrati? (Gyldendal)

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 30

Q&A EMMELIE SVEISTRUP Ung i Ungdomsskolen Hedensted

Hvordan er du engageret/aktiv i ungdomsskolen?

Jeg er med i en gruppe, der hedder Tøsesnak, som er en gruppe for unge piger, der har eller havde familieproblemer.

Hvad er de bedste oplevelser i ungdomsskolen?

Jeg har haft mange dejlige år på ungdomsskolen. Personligt kom jeg kun og var en del af aftenaktiviteterne i klubben, når de havde åbent. Jeg startede med at komme der i 7. klasse, og jeg har sidenhen fået hjælp med så mange ting, jeg har døjet med, af de fantastiske ansatte. Jeg har også fået nogle dejlige venner, som jeg stadig snakker med her 3-4 år efter. Min oplevelse med UG har været, at jeg har dannet nogle personlige bånd med SSP'erne, og de har vist interesse for mig og mit velvære på en måde folk ikke gjorde førhen.

Har du lært noget i ungdomsskolen, som du bruger andre steder?

Sociale færdigheder er noget jeg kan tage med derfra. Jeg lærte at omgås fok på en bedre måde og at tage en dyb indånding, når tingene kørte over hovedet på mig.

Hvad tænker du, når du hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være 'dannede mennesker'?

Man skal tænke mere på det større billede, lad være med at stirre sig blind på problemerne, men se fremad og tro på en bedre tid er på vej. Dannelse betyder ikke at du aldrig laver fejl, men at du lære af dem. Når du kan se på noget, der førhen ville få dig ned med nakken og nu se på det og sige "pyt", så er man vokset meget, i forhold til hvad man kom fra. Det skal man huske at se på og sætte pris på, især når tingene går skævt. Så bare husk at du er kommet over værre ting, du kan klare det her.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 31

Ungdomsskolen som en alment dannende arbejdsplads AF MIKKEL BRANDER Ungdomsskoleleder Tønder Ungdomsskole og bestyrelsesmedlem i Ungdomsskoleforeningen.

Ungdomsskoler landet over har i rigtig mange år løst en lang række meget forskellige opgaver for børn og unge mennesker. Opgaverne spænder, som de fleste ved, meget vidt og går fra de mest specialiserede dagundervisningstilbud til helt utroligt nørdede fritidsaktiviteter – henover meget krævende sociale individrettede indsatser.

Opgaverne har fået form i ungdomsskolerne – i et dynamisk og naturligt flow imellem ”kommunale udfordringer” og unges egne behov og forventninger og er på den måde vokset ud af konkrete ønsker, behov, idéer og tanker om, hvordan ”vi kunne gøre det bedste for og med de unge”. Opgaverne er kommet, de er blevet født, de er vokset – og rigtig mange er blevet afviklede henover tiden. Alle, der har været i berøring med Ungdomsskolerne, er helt klar over dette – for det sker hele tiden rundt om i landet.

Det, at opgaverne lige fra den spæde ungdomsskolestart, har været meget specifikke – uanset om det har været med afsæt i et ”kommunalt ønske” eller en drøm og en idé hos en gruppe unge – har stillet ganske særlige krav til medarbejderne i Ungdomsskolerne.

Man skal IKKE have drøftet HR-emner ret lang tid med Ungdomsskolefolk, før man hører sætningen ”der er

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 32

ikke uddannelseskrav, når vi ansætter folk!”. Denne sætning skal måske i endnu højere grad foldes ud og anvendes vidt og bredt. ”Der er ganske SÆRLIGE krav, når vi ansætter folk – og de begrænser sig ikke til uddannelse!”

Kravet til Ungdomsskolen om ”at kunne levere” – uanset om kravet kommer fra en gruppe unge, der ønsker en særlig undervisning i 3D-print, robo-technic, krav-maga eller porcelænsmaling, eller om kravet skyldes en kommunal indsats om at udvikle og styrke skoleelevers sociale, personlige og faglige kompetencer med henblik på at genmotivere til og fastholde i uddannelse – ja så har Ungdomsskolen ALTID skulle have ”de bedste af de bedste medarbejdere”. Dem har vi erfaring for ikke KUN at finde ved at kigge på uddannelsesmæssig baggrund – men i højere grad på reelle færdigheder, erfaringer og den enkeltes drive til at møde unge.

Det betyder, at medarbejderstaben i Ungdomsskolerne landet over er utroligt bredt sammensat. Underviseren i porcelænsmaling er ejendomsmægler, ham der står for robo-technic er flymekaniker. Underviseren i 3D-print er handelsskolestuderende og krav-maga-instruktøren er professionel soldat. Teamet, der skal booste skoleelevernes sociale kompetencer, er sammensat af en pædagog med baggrund som tømrer, en headhuntet lærer fra erhvervsskolen og en tidligere misbruger, der nu er PAU-studerende.

Vi kan alle fortsætte oplistningen, og rigtig mange steder vil oversigten over medarbejdere tilknyttet Ungdomsskolen vise, at der arbejder politibetjente, socialrådgivere, dyrepassere, slagtere, kontorassistenter, kunstnere, falckreddere og sågar også folk, der er lærere og pædagoger. Oplistningen vil lige så mange steder vise et aldersspænd i medarbejderstaben, som er helt unik ift. andre kommunale institutioner. Der er god tradition for at ansætte unge i klubberne eller som rollemodeller, og derfor er det ikke unormalt at have medarbejdermøder i ungdomsskolerne, hvor yngste er 15 år og ældste er godt oppe i 60’erne.

Faktisk – så vil vi formentligt med en oplistning slet ikke få det hele med – fordi der i Ungdomsskolen er GOD tradition for ikke at lægge vægten på, hvad mennesker ER - men mere på hvad mennesker KAN – eller kunne tænke sig at kunne!

Ovenstående faktum – og statistikkerne for medarbejdersammensætningen i Ungdomsskolerne viser, at det er et faktum – betyder, at ingen er ”mere” eller ”over andre” i Ungdomsskolens medarbejdergruppe. ALLE bidrager med det, DE kan – det, der er DERES i forhold til arbejdet med unge. Ungdomsskolernes ledelse møder medarbejdere og samarbejdspartnere med en respekt for, hvad den enkelte kan i forhold til arbejdet med de unge. Med en ydmyghed der vokser i takt med, at opgaverne og kravene bliver mere og mere specialiserede – og

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 33

derfor kræver, at sammensætningen af medarbejderflokken bliver tilsvarende mere og mere specialiserede og derfor MÅ være så bred som ovenfor beskrevet. INGEN kan alt i Ungdomsskolen – ALLE er lige vigtige – og midt i det hele står dem, det drejer sig om – de unge. Og hvis DE ikke var der – så var der ingen Ungdomsskole. DERFOR mødes ALLE parter i Ungdomsskolen respektfuldt, ydmygt og med et oprigtigt ønske om at være der ”for hinanden” og for nysgerrigt og ligeværdigt at udfordre, præge, uddanne, flytte, skubbe og danne på kryds og tværs.

Den grundkultur, som mange steder kaldes Ungdomsskolens DNA, har en kæmpe betydning for netop den respektfulde tilgang til det enkelte menneske – uanset om det er den unge, der ”går i Ungdomsskole”, medarbejderen der arbejder der eller en af Ungdomsskolens mange samarbejdspartnerne. Det er den kultur, som fx også Jobcentre, virksomhedskonsulenter og mennesker der søger afklaringspraktikker også sætter pris på. For i Ungdomsskolen mødes du som den, du er - for det du kan – og IKKE for det du IKKE kan eller IKKE er. Vi taler om det der er svært – men vi taler hellere om det der lykkes. Vi afgrænser det umulige – men vi bygger ikke mure omkring det. Vi har ståsted på det, vi kan – og vi ved, at lige ved siden af er det svært. Vi ved til gengæld også, at dér står der heldigvis en anden makker, som kan hjælpe, hvis vi snubler. Derfor lykkes mange mennesker i virksomhedspraktikker i Ungdomsskolen.

Derfor bliver mange medarbejdere i Ungdomsskolen på den ene eller den anden måde i mange år. Derfor ønsker mange eksterne at samarbejde med Ungdomsskolen om opgaverne.

Derfor oplever børn og unge mennesker sig set og hørt i Ungdomsskolen.

Derfor er Ungdomsskolen unik i forhold til at dygtiggøre mennesket til et liv med mening og indhold i et demokratisk samfund.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 34

Q&A MICHAEL BJERGSØ Vicesekretariatsleder i Produktionsskoleforeningen

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017 Mit afsæt har i andre sammenhænge været Kierkegaard og Grundtvig, og jeg mener, at deres blik på individ og fællesskab stadig er relevant: Dannelse som det at blive sig selv i en sammenhæng, der rækker udover en selv. Det er en fornemmelse af, hvem man er og hvad man står for og hvor man gerne vil hen.

Men dermed også en erkendelse af, at man kommer et sted fra og indgår i en sammenhæng her og nu.

Hvad har man med, hvad kan man og hvordan bringer man sig selv i spil. En slags praktisk forståelse af den der mærkelige dobbelthed, der er ift. individ og fællesskab: At jeg som individ er unik og til i min egen ret, men står på skuldrene af mange før mig, og som menneske er forpligtet på dem omkring mig.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Jeg tror, at for meget i dag er lagt an på hovedet og på det enkelte menneske. Det sætter et enormt pres på den enkelte, og det åbner ikke meget rum for dannelse. For dannelse er praksis. Man kan ikke læse eller tænke sig dannet – man skal sættes i relationer, situationer og opgaver, der forpligter og udfordrer og som allervigtigst åbner rum for deltagelse. Produktionsskolernes praktiske læring med reelle produktioner og nødvendighed har nogle gevaldige fordele her. De unge bliver en del af en arbejdsproces og et arbejdsfællesskab, hvor det ikke alene er muligt at deltage – det er faktisk nødvendigt. Det bringer de unge i helt andre positioner, og åbner mulighed for at blive klogere på, hvem de er, hvad de kan og hvor de vil hen i livet.

Samt på hvordan man byder ind og bidrager til et fællesskab.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Det er jo ikke en facitliste, og derfor er der en risiko ved at blive helt konkret. Men der er også en risiko ved altid at blive i de vidtløftige og lidt fluffy formuleringer, så jeg vover det konkrete: At være dannet handler bl.a. om at kunne tage fat og gøre sig umage – også selv om det er lidt kedeligt eller hårdt. At respektere andre mennesker, inklusive dem man ikke lige klikker med – og respektere fagkundskab og at andre mennesker nogle gange kan lære en noget. At få en forståelse af, at ikke alt lykkes i første hug – ting tager tid. Det kan man ikke lære, ved at en lærer fortæller, hvor vigtigt det alt sammen er. Men når fx køkkenværkstedet hver dag skal levere mad til 200 sultne elever og lærere, så er det nødvendigt, at alle i værkstedet tager fat, at hver enkelt gør sig umage, at hver især respekterer de andre og respekterer hierarkiet. Og i den praksis er der gode muligheder for at tilegne sig de ting. Og blive – et dannet menneske.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 35

Synspunkt AF TROELS BORRING formand for Efterskoleforeningen.

Dannelse i den moderne betydning Folkeskolen, frie grundskoler, ungdomsskolen og efterskolen er ikke sat i verden for erhvervslivets skyld, men for hele samfundets skyld. Skolen handler om meget mere end faglighed, valg af ungdomsuddannelse og karakterer. Vores børn og unge går i skole for at blive uddannede og for at blive dannede mennesker. For dannelse er ikke bare et gammeldags begreb, der handler om at kunne holde rigtigt på tekoppen, have læst de rigtige bøger og kende de rigtige mennesker. Dannelse i dag handler om livsoplysning, folkeoplysning og ikke mindst at kunne begå sig i et fællesskab.

Det handler om det frie og selvstændige menneske med en solid personlig kerne, som kan holde ud at være sammen med sig selv og træde ind og ud af forskellige fællesskaber.

Vores børn og unge, som er på vej gennem folkeskolen, de frie grundskoler, ungdomsskolen og efterskolen i disse år, skal overtage og tage del i de mange problemstillinger, som udspiller sig nationalt og internationalt.

De skal om nogen kunne tage lederskab i en kompleks verden med afsæt i de værdier, vi giver dem med hjemmefra – som forældre og som skole.

Derfor er vi forpligtede til at møde de yngre generationer, der hvor de er. Lad dem gennemleve de faser, en barndom og ungdom kræver. På den måde bliver de stærke på alle fibre som voksne.

Vi skal udvikle de unges rodnet, så de kan håndtere livets store storme, finde vej til deres videre uddannelse, rejse ud i verden og ikke mindst have mod og styrke til at sætte sig selv i spil sammen med andre end sig selv.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 36

Vi skal give de unge viden, give dem mod på at have holdninger og perspektiv på livet. Vi skal ruste dem til at indgå i fællesskaber – blive frie og engagerede samfundsborgere, der tør sætte en højere dagsorden end dem selv.

Og nej, det er ikke længere så nemt at sætte fingeren på, hvad det betyder og indebærer at være borger i et demokrati.

I Danmark skaber vi mennesker gennem uddannelsessystemet, som kan tænke selv og tage initiativ på egen hånd. Vi har en tradition med og indsigt i pædagogik, som harmoniserer godt med det at skabe mennesker. Danmark har en enestående kombination af individualisme, kreativitet, og teamarbejde. Det skal vi blive ved med.

Som uddannelsesaktører - må de unge kunne forvente, at vi tilrettelægger deres dannelse – og uddannelsesvej, så de alle kommer i spil med alt, hvad de indeholder– uanset højde, drøjde, evner, farve, kultur, religion og nationalitet.

Dannelse i den moderne betydning af ordet - kan fungere som en ”venlig bølge”, der bærer den dannede frem i livet. De mennesker, der kender samfundets spilleregler på ryggen, vil altid have nemmere ved at få succes end dem, der ikke har den altafgørende fornemmelse for, hvad der forventes af et interessant og værdifuldt menneske.

I gamle dage var dannelse et grundlag for, om ”du” kunne begå dig i det fine samfund. I dag kan ”du” måske sige, at det er genvejen til at kunne overleve i et komplekst samfund.

Det er her, hele grundlaget ligger for, om vi kan klare os som mennesker. Hvis vi definerer dannelse ud fra evnen til at kunne omgås andre mennesker, så er det netop det, der skaber fællesskabet både lokalt og internationalt. Og det er måske vigtigere end nogensinde før.

Menneskehedens store udfordring er at lære at handle ud fra fremtiden, alt imens fortiden bearbejdes, og nutiden spirer frem. Det vigtigste værktøj til at møde disse udfordringer, er mennesket selv med de værdier, vi tror på.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 37

Q&A NIKITA MAM TAHA KJÆR, 15 ÅR Ung i Ungdomsskolen Taastrup

Hvordan er du engageret/aktiv i ungdomsskolen?

Jeg er aktiv på debatholdet, i musicalen og har gået til spansk og været med på en rejse til Barcelona.

Hvad er de bedste oplevelser i ungdomsskolen?

Jeg synes det er bedre at gå i Ungdomsskolen end at bare sidde derhjemme. Det giver mere indhold i hverdagen. Det gode ved ungdomsskolen er også, at jeg får et større netværk end bare dem fra egen skole.

Lærerne her er meget engagerede og man får mere praktisk erfaring ovenpå al teorien i folkeskolen.

Har du lært noget i ungdomsskolen, som du bruger andre steder?

Det jeg har lært til debat, bruger jeg i samfundsfag og kristendom. Jeg fik også talt spansk i Barcelona, så flere troede jeg var fra Spanien!

På debatholdet blev jeg både bedre til at diskutere og så jeg fik nye venner.

Hvad tænker du, når du hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være 'dannede mennesker'?

Hvis jeg nu er en potteplante, der vokser, så synes jeg, der i folkeskolen er gitter rundt om potteplanten, men i ungdomsskolen må man gerne vokse udenfor potten.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 38

Q&A PER NIELSEN Formand for Landsforeningen af Ungdomsskoleledere

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

At være dannet i 2017 betyder, at man er et helt menneske med tolerance og respekt for etnicitet, religion, seksuel overbevisning, handicaps – at man i det store og hele ser på alle mennesker som ligeværdige medmennesker. Dannelse for mig betyder også, at man som individ ser sig som en vigtigt del af samfundet. Man har en social adfærd, og man deltager i vores demokrati.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Dannelse – ordet lyder nok ikke smart for unge mennesker – men vi skal til stadighed sikre at få dannet vores unge til borgere i demokratisk og tolerant land. De skal inddrages i deres eget ungdomsliv, de skal være en del af planen for dem selv, deres mening skal værdsættes, de skal selv være medskaber af deres eget liv, en rejse fra barn/ung til voksen samfundsborger skal understøttes med respekten for den unges meninger og holdninger, vi skal turde debattere og diskutere og endda være uenig med den unge – men huske at gøre det med gode argumenter.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

De unge skal kunne fungere i vores voksenverden og med vores normer – for først når de forstår vores voksenmåde at gøre tingene på, så kan de ændre og tilpasse samfundsorden til deres verdensbillede og virkelighed. Altså hele omstillingsparatheden skal de mestre og dog stadigvæk med respekt for hinanden og hinandens forskelligheder.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 39

Synspunkt AF SIMON KOLLERUP, formand for Ungdomsringen

Når vi diskuterer dannelse…

Når vi diskuterer dannelse og måske endda spørger os selv om vi helt har glemt dannelsen, så er det et udtryk for, at det pædagogiske felt er ladet med værdier og kampe. Kampen synes at stå mellem dannelse på den ene side og læring/kompetence på den anden side, og bag ved disse to positioner, en yderligere kamp om menneskesyn, mennesket som menneske eller mennesket som arbejdskraft.

I Ungdomsringen besinder vi os på, at de to positioner ikke er adskilte, men sammenhængende og gensidigt afhængige størrelser.

De unge er løbende i en dannelsesproces, der inddrager fortid, nutid og fremtid, hvor de unge igennem deres dannelsesproces kommer til at forstå mere og mere om dem selv i verden, og samtidig får viden om den verden, de er til i. Men hvad nytter det, hvis de ikke har redskaber og kompetencer til at kunne gøre noget ved verdens store og små problemer, klimakrise og begrænsede ressourcer, eller hvordan de kommer ind på arbejdsmarkedet og får håb for et godt liv i fremtiden – de skal kunne gøre noget i verden.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 40

Et dannet menneske forstår og anerkender, at jordkloden er rund, og at vi er sat på denne ene og fælles planet. At kuglen er rund betyder, at vi ikke kan gå væk fra hinanden, men er tvunget til at lege sammen i et fællesskab – at være dannet betyder, at vi som mennesker forstår os selv som mennesker i et globalt fællesskab, hvor det jeg gør i morgen har betydning for det, vores børn skal overtage om føje år – vores ressourcer er begrænsede, derfor må vi begrænse os selv.

At arbejde med dannelse og kompetenceudvikling, som i vores perspektiv er sammenhængende størrelser, handler om at kunne opstille baner for unges deltagelse, hvor de kan øve sig i at gå med i det politiske felt i et demokratisk samfund, øve sig i at tage ansvar for dem selv i et lille forpligtende fællesskab, hvor ansvaret for dette fællesskab gradvist forøges, og hvor fællesskabet samtidig bliver større.

Hvad skal unge så kunne for at være dannet? Kort sagt: Forstå sig selv som menneske i verden og samtidig evne at gøre noget i verden – deltage i verden på en bæredygtig måde, og netop igennem denne deltagelse i verden, bliver du dannet og får kompetencer. Igennem fritids- og ungdomspædagogikken bliver vores unge dannet som mennesker, og de får redskaber til at kunne deltage og gøre noget ved verden. De dannes og får kompetencer.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 41

Dannelsesrejsen: Det startede med et åbent sind AF ALEX KRISTENSEN, Ung og klubmedarbejder fra Ungdomsskolen Hedensted Ungdomsskolen gjorde mig klogere på både mig selv og andre, og de mange spændende projekter og udfordringer gav mig en tro på egne evner. … jeg troede jo egentlig, at jeg vidste det hele, der i 6. kl., men så fandt jeg ud af, at jeg vidste ingenting.

Lige pludselig mødte jeg nogen, jeg ikke var tvunget til at gå i klasse med. I folkeskolen og i fritidsaktiviteterne kendte jeg altid nogen, og venskaber var givet i de fællesskaber. Da jeg så kom med i et forum, der skulle udvikle en ungeportal, var det ligesom et helt nyt scenarie for mig. Jeg kendte ikke de andre, jeg blev prikket til at være med, jeg skulle analysere, hvem jeg selv og andre unge var, blive bevidst om os som målgruppe. Jeg havde idéer, talte med andre om, hvem de var, og hvad de havde af synspunkter, og derigennem kan jeg i dag se, at jeg begyndte at reflektere over, hvem jeg selv var, og hvad jeg står for.

I dag læser jeg Multiplatform Storytelling and Production på VIA Film og Transmedia – et sted, som mine oplevelser i Ungdomsskolen Hedensted har hjulpet mig på vej til. Da jeg startede for et års tid siden, kunne jeg mærke, at jeg var ret afklaret om og tryg ved at vide, at jeg stolede på mit fundament, vidste hvem jeg var, og det grundlag er blandt andet skabt gennem massiv ungdomsskoleaktivitet. På grund af det fundament kan jeg i dag tage

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 42

det meget mere roligt, lade tungere ting passere eller parkere dem på rette sted, uden at det tynger mig.

Og hvordan blev det fundament så egentlig til? Det er en kombination af mange oplevelser og erfaringer. Blandt andet oplever jeg, at jeg i forlængelse af at have arbejdet med en ungeportal fik smag for at kunne ændre noget og påvirke noget større. Vi fik mod på at etablere et Ungeråd i kommunen, og med god hjælp fra en medarbejder i Ungdomsskolen var vi igennem et hav af anderledes og kreative processer og lærerige drøftelser om, hvordan sådan noget skulle gribes an og ikke mindst, hvad vi ønskede, og hvad vi kunne komme til, hvordan vi kunne få indflydelse og hvor meget tålmodighed, det kræver, hvis vi ville flytte noget. Det blev en del af min dagligdag. Det var mere end at gå til en bestemt fritidsaktivitet en gang om ugen. Det krævede en stor portion frivillighed, og jeg fik tilrettelagt min dagligdag ud fra de interesser og mål, vi satte os i arbejdet.

Det var en kontrast til folkeskolelivet, hvor vi dengang oplevede, at meget kørte efter samme skabeloner. Der var bestemte måder, ting skulle gøres på. I Ungerådet legede vi med nye måder at gribe ting an på, og frem for alt fik vi lov til at spørge andre om deres idéer, folk, som vi normalt slet ikke ville turde snakke med. Desuden fik vi mulighed for at prøve tingene af, og særligt ting, som vi ikke ville kunne prøve af på andre måder. I to år boksede vi med at arrangere en festival. Vi fik lige akkurat den nødvendige hjælp og opbakning til, at det lod sig gøre, og samtidig fik vi lov til at vove os ud på ukendt grund. Det var legalt ikke at have svarene selv, ikke at vide, hvordan man gør det ene og det andet – og i dag er det meget lettere for mig at stå ved min uvidenhed på et givent område og spørge om hjælp.

En pudsighed i den sammenhæng var, at mine kammerater og omgangskreds ikke vidste, hvad jeg var en del af – det var svært at forklare, og navnlig at beskrive, hvor fedt det egentlig var.

I Ungerådet blev vi klar over, at hvis vi skulle ændre noget, kunne vi ikke være alene om det som små isolerede patrioter. Vi troede, vi skulle være vores egen lykkes smed, men nogle ting er svære at smede alene! Derfor søgte vi opbakning og forståelse blandt andre unge, og på et tidspunkt fik vi den idé, at vi bedst kunne formidle vores begejstring og idéer gennem levende billeder.

Vi var en gruppe unge, der blev enige om at oprette noget, vi kaldte for 12@25 Medier. Det sjove ved 12@25 Medier var, at dels lærte vi, at hver gang vi var ude for at formidle, hvad vi lavede, så lærte vi også om konsekvenser og bagsider af forskellige ting. Noget så simpelt

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 43

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÃ… DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 44

som; ”hvorfor kører bussen ikke den vej rundt”, ”hvorfor har vi ikke en skaterpark” og ”hvorfor møder folk ikke op, når vi kalder”. Særligt dér skulle vi se, at selv om vi syntes, noget var urimeligt, så var der ofte andre, der gjorde alt, hvad der stod i deres magt for at gøre det bedre.

Der var faktisk andre, som også forsøgte at forbedre de samme ting som os, men virkeligheden er langt mere kompliceret, end mit perspektiv som 16-årig rummede. For os var det hårdt arbejde. Vi brugte både hverdagsaftner og hele weekender, filmede, lavede vores egen musik og kørte bare på! Det var fedt, vi havde det jo sjovt, og det var det, vi ville.

Gennem møder med både ansatte i det offentlige og kommunalpolitikere fandt vi også ud af, hvilken dagligdag de lever i, og hvilke forhold de skal stå til ansvar for, hvad de er underlagt af hensyn osv. Vi fik i første omgang i den grad tøjlet vores armbevægelser og fik indsigt i, hvorfor vores umiddelbare idéer og tanker ikke lige fungerede i praksis. 9 ud af 10 gange blev vi mødt på en respektfuld måde, ganske få gange blev vi mødt med skepsis i forhold til, om det nu var vores egne idéer, vi repræsenterede. Men heldigvis var folk oftest imponerede over, at vi ville stå op for vores egen generation. Lokalpolitikerne var hjælpsomme og ville gerne hjælpe os, og vi blev mere bevidste om, hvornår man skal gøre brug af en tjeneste, og hvornår det er klogest at gå andre veje. I dag kan jeg se, at den aha-oplevelse af at virkeligheden er langt mere kompliceret var med til at udvikle vores vedholdenhed og stædighed.

Samtidig har det også udviklet min respekt for, at der er grænser for, hvor meget engagement man kan forvente af andre og ikke mindst af sig selv. Hvornår har jeg/vi gjort noget godt nok? Hvornår er det tid til at kaste sig over noget nyt? Det er jeg blevet mere opmærksom på i dag, både i forhold til mig selv, og når jeg samarbejder med eller underviser andre.

Jeg har altid stræbt efter perfektion, men har fundet ud af, at det ikke altid er den bedste løsning. Både jeg og mine medstuderende kæmper ofte med dette. Nogle lider af søvnmangel og knokler på kanten af stress og med diverse omkostninger socialt og personligt, hvor jeg tror, håber og også oplever, at jeg er blevet bedre til at justere kravene til mig selv.

Ungdomsskolens klubliv nåede jeg aldrig selv at bruge ret flittigt, nok på grund af tid og nok også, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg kunne få ud af at komme i klubben. Til gengæld blev jeg selv klubmedarbejder og fik ligesom åbnet øjnene op for, hvad klubben kan for forskellige unge. Det særlige ved, at man kommer af sin egen fri vilje, og klubmedarbejderne er nogle andre troværdige voksne, som ikke nødvendigvis er ens lærere eller pædagoger, der står i skolen næste dag, er med til at skabe et rum for både leg, den gode snak eller en skulder at græde ud ved. Det har for mig været stort at bidrage til et uformelt rum af tryghed, som unge kan vokse i. Samtidig har det været glædeligt at opleve, hvordan jeg og andre klubmedarbejdere har været de foretrukne voksne for hver vores unge. Jeg har lært ved at iagttage kolleger, at med forskelligheden rammer vi bredt. Det har givet mig blod på tanden at se, hvordan vores

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 45

relativt små indsatser, gjorde en kæmpe forskel, og jeg har fået lyst til at gøre mere i samme retning og ikke nødvendigvis kun indenfor Ungdomsskolen, men også i andre sammenhænge.

En udløber af 12@25 Medier var, at jeg fik lyst til at give noget videre til andre. Det betød meget for mig at få oplevelsen af ambition og vision om at ville opnå noget, og jeg fik et brændende ønske om at give noget af dette videre til andre. Jeg blev tændt på at undervise andre, og jeg fik flere hold i kameraworkshop i fritidsundervisningen og som sommerferieaktivitet.

Her var jeg optaget af både processen og produktet. Processen i sammen at kunne udvikle noget og lære af hinanden, at se hinandens kvaliteter og anerkende dem, og derigennem styrke andres fundamenter og tro på egne evner. Produktet derhen, at det netop er med til at give stolthed over det, der er skabt, og styrker respekten for vejen dertil - produktet afspejler, hvad man har forsøgt.

Særligt den proces og de op- og nedture har jeg sammen med 30 andre unge oplevet i Ungdomsskolens Musicals. Det har været helt unikt at være med i et fællesskab, hvor vi sammen har kæmpet for det samme mål, og netop særligt der har vi lært at arbejde med og flytte på hinandens begrænsninger, støttet hinanden på dårlige dage og ikke mindst fejret og haft det sjovt, når ting lykkedes for os. Netop den følelse når noget lykkes for 30 mennesker samtidig er noget, man sjældent oplever. Responsen fra publikum har bekræftet vores fælles præstation – jeg får helt gåsehud af minderne! Særligt stærke venskaber har udviklet sig, og typisk er det blevet med folk, som jeg i første omgang tænkte, at dem har jeg slet ikke noget til fælles med. Men undervejs fandt jeg ud af det stik modsatte.

Efter musicalsæsonen var afsluttet, så fortsatte musicallivet alligevel for mange af os.

Dette både ved fester og sammenkomster, men også med musikken, hvor jeg i dag spiller i et fast band med nogen fra musicalen. Det er et godt eksempel på, at mit netværk gennem Ungdomsskolen er stærkt, og det er tankevækkende, at jeg nu bruger mere tid med folk, jeg har mødt gennem Ungdomsskolen, end dem jeg har brugt 10 år i Folkeskolen med. Det er de relationer, jeg skaber nye projekter sammen med, og det er især i det netværk, idéer afprøves, og energi og værdier her fra fortsætter i det andet, jeg laver!

Et kuriosum i forhold til netværk er, at i regi af Ungerådet og 12@25 Medier var vi til Folkemødet på Bornholm. Her blev vi shanghajet til en filmopgave, som udviklede sig til en fastansættelse ved et Film og TV Produktionsselskab.

Min dannelsesrejse startede med et åbent sind og blev næret af de muligheder, som Ungdomsskolen gav mig! Jeg glæder mig til den videre rejse!

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 46

Q&A THOMAS RØRHOLM POULSEN Viceungdomsskoleinspektør, Struer Ungdomsskole

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Ud fra et begreb om almindelig dannelse tænker jeg, at det har noget med ordentlighed at gøre. At være ordentlig – et begreb, jeg godt kan lide at bruge. At opføre sig ordentligt, og det kan man jo gøre på mange måder. Man kan jo godt være moderne og have en anden sprogkultur, end man havde, for eksempel da jeg var yngre – og stadigvæk være ordentlig.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Hvordan kan man undgå det? Så snart vi arbejder med unge mennesker og putter unge mennesker ind i en flok med en voksen til at styre det, så er vi jo i gang med at arbejde med dannelse. Og vi skal være bevidste omkring det uanset, om vi kun har dem to timer om ugen, eller om det er heltidsundervisning med mange timer om ugen. Vi forsøger jo – udover at lære dem noget fagligt i vores klub- og fritidsundervisning - hele tiden at arbejde med dannelse og ordentlighed; at de skal passe på hinanden og være gode ved hinanden. Den form for ordentlighed, men også at de skal møde til tiden og overholde deres aftaler.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Konkrete eksempler kunne være at møde til tiden og overholde sine aftaler, være en god kammerat, på den måde nogle meget lavpraktiske ting.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 47

Demokratidagen i UngOdense:

Fællesskab, dannelse og demokrati som redskaber til at navigere i en kompleks verden AF KARINA ANDERSEN, demokratikoordinator, UngOdense og ERIK RASMUSSEN, viceungdomsskoleleder, UngOdense Unge er en del af en verden i udvikling med udfordringer på godt og ondt. De udfordringer kan komme til udtryk gennem intolerance, egoisme, passivitet, og manglende engagement i fællesskabet. Derfor er det nu mere vigtigt end nogensinde at ruste de unge med redskaber til at være kildekritiske, reflekterende og til ikke tro på alt, hvad de hører i den offentlige debat.

Evnen til at kunne reflektere og engagere sig er essensen i at være et dannet menneske.

Demokratidagen i UngOdense sætter skarpt fokus på det demokratiske fællesskab, hvor medmenneskelighed, nysgerrighed, mod og vedholdenhed bringer os sammen.

Demokratidagen sætter rammerne og giver de unge redskaberne til at kunne navigere i en kompleks verden UngOdense er tovholder på Demokratidagen, hvor 9 folkeskoler deltager i samarbejdet, og hvor 500 8. klasseselever har mulighed for at vælge mellem 20 forskellige workshops.

Gennem oplæg og arbejde i workshops inddrages eleverne i, hvordan man kan bruge sin demokratiske stemme, samt hvordan man kan involvere sig i fællesskabet på demokratisk vis.

Eleverne lærer, at man er en del af en demokratisk proces, hver gang man giver sin mening til kende. Det være sig gennem traditionelle kanaler såsom politik eller foreningsarbejde, eller når man ytrer sig gennem læserbreve, kunst, musik, happenings eller sociale medier.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 48

De forskellige workshops giver de unge et indblik i og inspiration til, hvordan man kan få sin stemme hørt i samfundet og de mange forskellige veje, der findes til medbestemmelse.

Ungeinvolvering i planlægningen er afgørende Demokratidagen er en dynamisk størrelse, der ændrer sig fra år til år, da Demokratidagen skal være aktuel, rammende og inspirerende for de unge.

Tilgangen til planlægningen af Demokratidagen bygger derfor på unges motivation, interesse og involvering. Inddragelse af unge i planlægningen af indholdet på Demokratidagen er altafgørende. Derfor består arbejdsgruppen bag Demokratidagen af repræsentanter fra ungdomsskolen samt repræsentanter fra Odense Fælles Elevråd for netop at sikre aktualitet og vedkommenhed for eleverne.

Elevrådsrepræsentanterne har en vigtig og selvstændig rolle på dagen, både ved at byde velkommen til de ca. 500 deltagende elever, men også ved at gennemføre deres egen selvstændige workshop. Workshoppen har 3 formål: At skabe netværk mellem elevrådsmedlemmerne på tværs af skolerne, drøfte mulige aktiviteter på tværs af skolerne samt at udvikle idéer til Demokratidagen 2018.

Demokratidagens ypperste formål er at vise spændvidden i former for demokratisk deltagelse, som skal kickstarte inspiration og refleksion hos deltagerne. Vi tager udgangspunkt i de trends og strømninger, de unge er optaget af. Dette år har vi inddelt programmet i fire overordnede temaer, der fordeler sig på 20 forskellige workshops: 1) Politik og unges rettigheder:

Der er en politisk paneldebat, samt workshops omkring elevrådsarbejde, børnekonvention mm. Dette emne fokuserer på politisk involvering, medbestemmelse og rettigheder og muligheder, og nogle af oplægsholderne er fra Danske Skoleelever og Børnerådet.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 49

2) Kreativitet og retorik:

De kreative workshops omhandler demokratiteater, rap-workshop og en workshop, hvor man får redskaberne til at argumentere og debattere på et sagligt niveau. Eksempler på workshops her er en lokal debatgruppe, lokal rapper og Det Skrå Teater.

3) Seksualitet, identitet og digital dannelse:

I ungelivet anno 2017 fylder sociale medier utrolig meget, og når det bliver kombineret med en spirende seksuel identitet kan dette skabe nogle udfordringer, som eksempelvis deling af nøgenbilleder og digital mobning. Derfor sætter vi øget fokus på dette ved at tilbyde workshops omkring digital identitet (hvem er jeg, når jeg er online versus offline?), samt workshops om digital mobning, hævnporno og seksualitet. Indenfor dette emne kan man vælge workshops fra Copenhagen Pride Week, Sabaah og Center for Digital Pædagogik.

4) Danskhed, racisme, flygtninge og verden udenfor Danmark:

Verden udenfor Danmark er rykket tættere på med globalisering og flygtningestrømme mv. Verden er ganske enkelt blevet mindre. Det medfører også, at man i en almindelig dansk hverdag møder andre kulturer, bliver konfronteret med krige og konflikter udenfor Danmarks grænser. Derfor tilbyder vi workshops, der sætter fokus på emner såsom danskhed, racisme og som skaber refleksion omkring ungeliv i Danmark versus ungeliv i tredjeverdenslande. Eksempler på workshops er Giv Racismen Det Røde Kort, Kulturmødeambassadørerne og Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk DFUNK.

Hver elev vælger 2 workshops ud fra egen interesse og eleverne deltager i workshops på tværs af skolerne.

Vi inddrager, danner og uddanner Det er vigtigt, at Demokratidagen bliver en integreret del af undervisningsplanen, både før og efter, således at Demokratidagen ikke blot bliver en udflugt væk fra klasselokalet, som hurtigt er glemt bagefter. Derfor er det essentielt, at eleverne forbereder sig inden deltagelse på Demokratidagen i klasseværelserne. Dette er muligt på grund af det stærke samarbejde mellem UngOdense og folkeskolerne.

En anden vigtig komponent i opskriften på en succesfuld demokratidag er oplægsholderne. Vi tilbyder 20 forskellige workshops med oplægsholdere, der taler i øjenhøjde med eleverne, er i stand til at tage en dialog på de unges præmisser, samt er gode til at inddrage eleverne i en så interaktiv workshop som mulig.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 50

Efter endt deltagelse skal deltagerne gerne have fået idéer til nye måder at være demokratisk aktiv på i deres hverdag; både lokalt, nationalt og globalt.

Vigtigheden af demokratisk dannelse i en brydningstid At arbejde med dannelse, ungeinddragelse og medborgerskab er en naturlig del af UngOdenses aktiviteter. Ved at samarbejde tæt med folkeskolerne kan vi få arrangementer såsom Demokratidagen helt ind i klasseværelset og direkte på undervisningsplanen. Sammen kan vi noget helt unikt.

I en verden under hastig forandring med konflikter, kriser, intolerance og politiske uenigheder er demokrati, fællesskab og dannelse vigtigere end nogensinde før. Uden demokrati og dannelse er de unge i fare for at blive en del af en generation præget af passivitet og manglende engagement - og derfor klæder vi de unge på, til at kunne genopfinde demokrati i netop deres generation.

Fakta om Demokratidagen: Demokratidagen er en årlig begivenhed, hvor alle 500 8. klasses elever fra de ni folkeskoler i Skolesamarbejdet i Nord deltager.

Eleverne vælger hver to workshops efter egen interesse, og der er 20 forskellige workshops at vælge imellem. På dagen møder eleverne en bred vifte af personer og organisationer, som til dagligt er engagerede inden for de forskellige workshops tematikker.

Skolesamarbejdet Nord består af: Abildgårdskolen, Agedrup Skole, H.C. Andersen Skolen, Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Risingskolen, Søhusskolen, Seden Skole, Sct. Hans Skole samt Ungdomsskolen UngOdense.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 51

Q&A

LUCAS DAMSGAARD Ung i Ungdomsskolen Høje-Taastrup

Hvordan er du engageret/aktiv i Ungdomsskolen?

Jeg er engageret på den måde, at jeg går på et hold en gang om ugen. Det hedder Debat, Dialog og Demokrati. Jeg gik også til det sidste år. Jeg er meget interesseret i emnet, og det vi laver på holdet.

Hvad er de bedste oplevelser i Ungdomsskolen?

Jeg har haft mange gode oplevelser på ungdomsskolen. Noget af det, jeg synes er allerbedst ved ungdomsskolen er, at de, som går på holdene, går der frivilligt og ikke er blevet tvunget til det i modsætning til skolen. Alle er engagerede og er villige til at give noget for at få maks muligt tilbage. Noget andet jeg også synes er helt vildt godt på ungdomsskolen, er, at lærerne er super gode. De lærere jeg har haft, har været super engagerede. Det er måske også lidt sjovere at have nogle elever, der kommer frivilligt end nogle, som bliver tvunget til det. Noget tredje der gør ungdomsskolen super god, er, at lærerne både må og vil gøre noget, der kræver lidt ekstra. Fx har vi været inde og se tv-programmet “Debatten”, og vi har været til DM i debat. Dér lærer man noget, som man ikke lærer i et klasselokale.

Har du lært noget i Ungdomsskolen, som du bruger andre steder?

Ja, jeg har lært en masse, jeg kan bruge andre steder. For eksempel om hvordan vores demokrati er bygget op, og hvad der fungerer ved det, men også hvad der fungerer knap så godt. Jeg interesserer mig meget for politik, og det vi har lært, er super godt, når man ser eller selv er med i debatter, for det giver én en dybere forståelse af nogle af emnerne. Vi har også arbejdet meget med præsentations- og debatteknik. Det er super fedt, for det er noget, som jeg ser, især mange unge har svært ved. I skolen arbejder vi kun meget begrænset med det i de desværre få samfundsfagslektioner, vi har. Her på ungdomsskolen får vi langt bedre mulighed for at øve os i det. Det er super fedt! Vi har lavet nogle præsentationer og haft nogle debatter, hvor vi har eksperimenteret og øvet os på forskellige teknikker, hvilket er super vigtigt, når man skal lære noget som at fremlægge eller debattere. Her bliver man nødt til at prøve det i praksis.

Hvad tænker du, når du hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være dannede mennesker’?

Det, jeg tænker, når jeg hører ordet “dannelse”, for unges vedkommende, er, når man går fra at være et barn, der ikke ved så meget og ikke kan så meget, til en voksen. Det indebærer det faglige, som vi får fra skolen - at kunne læse og regne og have noget viden om den verden, vi lever i. Men der er også mange andre aspekter af dannelse, som det at kunne indgå i dialog med andre mennesker og færdes i offentligheden. Dannelse er et kæmpe begreb. Det er som et gangestykke med utallige faktorer, men nogle er væsentlig større end andre. Det er alt det, du lærer, og alle de eksperimenter du laver, som tilsammen udgør, hvem du er som menneske. Man snakker meget om almen dannelse og social dannelse, men også mindre aspekter som teknologisk dannelse og entreprenørisk dannelse (entreprenørskab) er vigtige. Jeg mener, at unge bør kunne lidt af hvert (almen dannelse), men så også have noget, man er specielt god til og kan lide at gøre.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 52

Q&A AGI CSONKA Kommende leder af Villum Fonden, ”Børn, unge og naturvidenskab” samt tidligere administrerende direktør for SFI.

Hvad vil det sige at være dannet anno 2017?

Jeg tror, dannelse nu er det samme som i alle andre årstal. Det handler både om at tilegne sig faglig stof og være rimeligt velbevandret i det, men også at man, mens man gør det, udvikler sine refleksive evner.

Det er nok det, der er det vigtigste; at man udvikler en refleksivitet, så man både kan se det faglige i en sammenhæng, men også kan se sin egen position i forhold til andre mennesker, og hvordan den kan ændres i samspil med andre mennesker.

Hvordan kan man arbejde med dannelse hos unge mennesker?

Noget af det jeg har set, man kommer langt med, er at have en form for meta-lærings-situation.

At man sætter sig udenfor det at lære et særligt stof, men at man sammen med de unge taler om, hvordan man er sammen.

Jeg besøgte engang en skole i USA, hvor man arbejdede med unge, der kom fra nogle meget belastede miljøer. Og når der så kom sådan en gæst som mig fra Danmark, så talte de om, hvad man gør med sådan en. Man kigger hende i øjnene, giver hende hånden, spørger hende hvordan rejsen er gået. Altså lærer dem, sådan helt banalt hvordan man konverserer sådan en dame og sætter sig ind i, hvilke interesser hun har.

Man kan altså, vha. nogle relativt simple greb skabe nogle situationer, hvor man er i kontrol og oplever sig selv om en, der kan noget. At skabe refleksionsrum for unge, er noget af det, jeg selv har set virker.

Hvad skal unge kunne for at være dannede mennesker?

Sagt ligeud, så handler dannelse meget om at have kompetencen til at forstå, hvordan man virker på andre mennesker, og hvordan man kan ændre på samspillet med andre mennesker gennem den måde, man agerer på.

Jeg vil også tilføje, at der også er et element af noget mere normativt om at opføre sig ordentligt overfor andre mennesker. At man har nogle grundlæggende værdier om at have respekt for andre, at være empatisk og lyttende i forhold til andres position. Man skal have en forståelse for, at verden kan se ud på forskellige måder, alt efter hvor man befinder sig.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 53

De unges perspektiv på dannelse En samtale med Ida Højsager og Marc Lunøe Schmidt fra UngKolding Dannelse er god opdragelse, at opføre sig ordentligt overfor andre mennesker – og at tage ansvar når man har muligheden. De to unge fra UngKolding er medlemmer af Ungeråd Kolding og har givet deres perspektiv på ungdomsskolen og dannelse. Ida går til daglig i 9. klasse på Vonsild Skole, og Marc går i 3.g på Hansenberg i Kolding.

Hvordan er I engagerede/aktive i ungdomsskolen?

Marc: ”Jeg startede med at tage med på en skitur med ungdomsskolen, og så blev jeg lokket til at være med i Ungerådet, fordi de kunne se, at jeg godt kunne lide at sige min mening. Så har jeg været med i Ungerådet lige siden, hvor jeg har haft en finger med i spillet. Jeg har været med til at arrangere Unge på Tinge, som reelt var det, jeg synes var rigtig fedt ved at være her. At lave arrangementer, hvor man kan sige sin mening og høre andre debattere. Jeg er også kommet med i bestyrelsen, hvor jeg også kan repræsentere de unges mening. Det er rigtig fedt at være i Ungerådet, fordi jeg føler, at jeg bliver hørt. Det er ikke særlig fedt at sidde et sted, hvor man ikke bliver hørt. Men det føler jeg, at jeg gør i ungdomsskolen”.

Ida: ”Jeg er rimelig engageret, fordi jeg har været med i FAK, som jeg så ikke kan mere, fordi jeg er begyndt i 9. klasse. Så jeg var nødt til at lægge noget mere i min fritid, fordi jeg ikke kunne tage så mange timer ud af skolen, som FAK gør. Ungerådet ligger uden for skoletiden, så jeg har selv valgt at komme her. Jeg har været med på juletur til København, og så har jeg haft valgfag ved UngKolding. Det er rigtig fedt, at man kan mærke, at man bliver hørt her. Man er en del af et større fællesskab, og man ved at man kan trække på lederne. Jeg føler virkelig, at der er fokus på os unge her i ungdomsskolen”.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 54

Har I lært noget i ungdomsskolen, som I bruger andre steder?

Marc: ”Jeg har lært at blive rigtig god til at formulere mig, så folk er sikre på, hvad jeg mener.

Jeg er blevet rigtig god til at diskutere, bl.a. gennem Unge på Tinge. Før jeg startede her, var jeg ikke den, der stillede mig op foran klassen – den angst har jeg ligesom mistet. Nu er jeg faktisk ofte den, der tager tingene i egen hånd og sikrer, at det bliver gjort”.

Ida: ”Ungdomsskolen er god til at udvikle en som individ. Jeg kan få understøttende undervisning i ungdomsskolen, som jeg ikke kan få i folkeskolen, og det synes jeg er en rigtig positiv ting”.

Marc: ”Og du får mulighed for at møde personer fra andre skoler; det er heller ikke noget, man får i sin daglige klasse, hvor man går med de samme dag ud og dag ind. Her har du mulighed for at møde nogen fra hele Kolding for vores vedkommende. Det, synes jeg også, er rigtig fedt!

Personligt føler jeg, at jeg har udviklet mig meget. Jeg er selvfølgelig også blevet tre år ældre, end da jeg startede i ungdomsskolen. Det har nok også noget at sige. Jeg er blevet bedre til at sikre, at alle bliver hørt. Det er nok den største forskel, jeg har lagt mærke til. Men jeg var også okay god til det i forvejen”.

Ida: ”Man udvikler sig meget på det sociale felt, fordi én ting er at kunne stå og fortælle noget foran sin klasse, en anden ting er at formulere noget og bringe det ud til mange flere mennesker. For eksempel på Unge på Tinge; én ting er, hvad vi sidder og aftaler, og noget andet er, hvad vi får formidlet til andre mennesker. Det her med ikke bare at tænke ”mig mig mig” og være lidt mere åben over for andre folk og lære nye mennesker at kende”.

Marc: ”Man skal kunne se en større mening”.

Ida: ”Ja, lige præcis. Det giver virkelig mening, det vi laver her i ungdomsskolen. Jeg føler, at der sker noget med det, vi laver”.

Hvad tænker I, når I hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være 'dannede mennesker'?

Marc: ”Jeg tænker meget, at dannelse er, hvordan man opfører sig. Jeg spiller golf, så jeg er blevet dannet på en anden måde; jeg tænker meget over hvordan jeg taler og formulerer mig.

Min kropsholdning og hvordan jeg går klædt – jeg bliver ofte forarget, når jeg ser nogen i hængerøvsbukser og tøj, der ikke sidder ordentligt. Jeg har lært, at man skal gå pænt klædt på en golfbane. Jeg bliver meget let forarget, hvis der er nogen, der opfører sig uanstændigt, eller når folk taler grimt til hinanden. Sådan burde man ikke opføre sig”.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 55

Ida: ”For mig er dannelse noget med opdragelse, hvordan man er over for andre mennesker, og hvilken attitude man har. Det har også meget at gøre med den sociale arv; hvordan ens forældre var. Men dannelse er for mig helt sikkert opdragelse, men der ligger rigtig mange ting bag opdragelse. Det er svært at uddybe”. ”Ungdomsskolen har ikke decideret opdraget mig, men den har lært mig at tage hensyn til andre mennesker. Jeg er enebarn, og har altid haft fokus på mig selv (griner), men jeg skal jo også tage hensyn til andre mennesker”.

Marc: ”Jeg er også blevet dannet gennem min golf, for man finder ret hurtigt ud af, hvordan man skal opføre sig”.

Ida: ”Ungdomsskolen kan også bruges til dem, der ikke får så meget opbakning hjemmefra – hvor de ligesom kan få hjælp fra venner og voksne. De voksne er nærmest en ven her i ungdomsskolen, så på den måde kan få hjælp her – men jeg vil ikke kalde det decideret opdragelse”.

Marc: ”På ture med ungdomsskolen lærer man også at være høflig og spørge pænt. Der er ikke nogen, der gider høre på, at man ikke taler pænt – og slet ikke i ungdomsskoleregi. De er meget løse med det i ungdomsskolen, men hvis du så gør noget, der ikke er i orden, så får du det også at vide, og så lærer du meget hurtigt. Ungdomsskolen er large til et vist punkt, men når du først går over det punkt, så får du det også at vide. Det, synes jeg, er rigtigt fedt. Jeg er rigtig glad for, at der er grænser”.

Ida: ”Der er altid nogen i ungdomsskolen, som du ikke kender. Så på en eller anden måde, bliver man ikke dømt, som man måske kan blive af sine klassekammerater. Her kan man møde nye mennesker, som ikke dømmer ens på ens baggrund. Der er mere fokus på den person, der er lige over for dig”.

Marc: ”Man bestemmer selv, hvad man vælger at fortælle om sig selv til folk, man ikke kender.

Der kan være mange forskellige baggrunde her i ungdomsskolen – også ift. baggrunde”. ”De voksne gør det meget klart ift. hvad man må og ikke må. Meget går også på, at man skal bruge sin sunde fornuft; lad være med at opføre dig dumt – sagt meget enkelt. Jeg mener ikke, at de voksne har for meget at skulle have sagt. De er rigtig gode til at lytte til, hvad vi har at sige. De kan se vores synspunkter og forstå, hvad vi mener”.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 56

En samtale med Sissel Madsen og Cecilie Bønneløkke fra UngOdense Fem 10. klasses elever ved UngOdense har givet et indblik i, hvordan ungdomsskolen har bidraget med gode oplevelser. Sissel, Cecilie, Johan, Julie og Julianna har også givet deres perspektiv på, hvad dannelse er for dem.

Hvad er de bedste oplevelser i ungdomsskolen?

Cecilie: ”Jeg havde en god oplevelse, da vi var på studietur. Det var rigtig hyggeligt, og man kom tættere på hinanden. Man kom til at snakke med dem, som man ellers ikke snakkede så meget med. Jeg er også blevet god til matematik, efter jeg startede i 10. klasse i ungdomsskolen; det er jeg rigtig glad for. Der bliver taget rigtig meget hensyn til én, og jeg får den hjælp, jeg har brug for”.

Sissel: ”Jeg havde en rigtig god lærer på min gamle skole, som ville have os til at blive en del af ungdomsskolen; få nye venner, nye fællesskaber og prøve nogle andre ting. Jeg blev kastet ud i noget nyt. Jeg har skulle vænne mig til, at der er mange forskellige typer her i ungdomsskolen, men det er fedt at møde nye mennesker. Mit mål med at starte i 10. klasse i ungdomsskolen var at blive motiveret, og det er jeg allerede blevet. Jeg har genfundet lysten til at gå i skole”.

Hvad tænker I, når I hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være 'dannede mennesker'?

Cecilie: ”Når jeg hører ordet dannelse, tænker jeg på andre menneskers behov. Man skal have mod til at komme i skole og viljen til at lære ting. Dannelsesprocessen er både i skolen, og når man er sammen med sine venner; det kan være alle steder”.

Sissel: ”For mig er dannelse, hvordan man udvikler sig som menneske. Jeg har fundet ud af, at jeg godt kan, hvor jeg før i tiden ikke troede så meget på mig selv. Jeg kan godt, hvis bare jeg kæmper nok for det. Hvis man har motivationen og lysten, så kan man godt; hvor der er vilje, er der vej”.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 57

En samtale med Johan Hougaard, Julie Haurholm Langhorn og Julianna Boyd fra UngOdense Hvad er de bedste oplevelser i ungdomsskolen?

Johan: ”Jeg har lært nye mennesker at kende i 10. klasse, og så har jeg har været med til noget spiludvikling, hvor jeg har lært at lave et spil selv. Her lærer jeg nogle andre ting, end jeg plejer.

Der er også blevet afholdt LAN-arrangementer, som jeg har deltaget i, hvor man kan man være sammen med sine venner og har det sjovt”.

Julie: ”Jeg har fx været på tur i Tivoli Friheden med nogle andre ungdomsskoler i Odense. Her mødte jeg nye mennesker, som jeg stadig snakker med. En klubleder opfordrede også engang til, at jeg skulle på festival, så jeg fik oplevet noget i sommerferien og kunne møde nogle nye mennesker i stedet for bare at sidde hjemme. Ungdomsskolen og at gå i 10. klasse har lært mig omkring åbenhed. Jeg skal lære folk at kende, før jeg siger, at jeg ikke har lyst til at være sammen med dem”.

Julianna: ”Jeg går i 10. klasse, og jeg har en god oplevelse hver dag, når jeg kommer i skole og er sammen med mine venner. Ungdomsskolen har lært mig at være mere åben, som jeg også har prøvet på at være de tidligere år, men det går bedre i år, og jeg er blevet mere åben i 10. klasse”.

Hvad tænker I, når I hører ordet ”dannelse”? Og hvad skal unge mennesker kunne for at være 'dannede mennesker'?

Johan: ”Når jeg hører ordet dannelse, tænker jeg for det meste modenhed. At man bliver mere moden med årene fx hver gang, man har afsluttet et klassetrin. Det at kunne være sammen med andre og opføre sig ordentligt betyder meget for at være dannet”.

Julie: ”Når jeg hører ordet dannelse, tænker jeg identitet. Hvordan du danner din egen identitet, og hvordan familie og venner er med til at danne din identitet. Det er vigtigt at acceptere folk og være åben for at være dannet”.

Julianna: ”Jeg vil nok sige det samme som Julie. Det handler om at danne sin identitet og finde sig selv. Man skal være open-minded og kunne være sammen med forskellige mennesker og begå sig socialt. Dannelse er noget, der sker hele tiden og alle steder - både i skolen og fritiden”.

ANNO 2017 - PERSPEKTIVER PÅ DANNELSE | UNGDOMSSKOLEFORENINGEN | 58

Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C Tlf. 66 149 149 ung@ungdomsskoleforeningen.dk www.ungdomsskoleforeningen.dk