#
OKTOBER 2017
[
]
Læringscamp i Herning
Tema: Dannelse i Ungdomsskolen Sagt ligeud af Merete Riisager Ungdommens topmøde Ungdomsskolens kulturelle DNA
Uddannelse på Finansloven Regeringens forslag til Finanslov rummer flere tiltag på uddannelsesområdet, men ikke nye ting. Den nye Forberedende Grunduddannelse er stadig til forhandling
Af Bjarne Mouridsen
Regeringens forslag til Finanslov for 2018, ”Et trygt og sammenhængende Danmark” indeholdt flere tiltag på uddannelsesområdet. For det første ønsker regeringen at styrke de frie grundskoler ved at øge tilskuddet med ca. 70 millioner kr. årligt. For det andet afsættes midler til en skolepulje for de svageste elever og endelig afsættes der midler til etablering af den Forberedende Grunduddannelse (FGU). Det to sidste forslag er dog ikke nye, men har været fremsat tidligere på året.
Ikke enighed Hvad FGU angår, har forhandlingerne længe været i gang. Det er især finansiering og de institutionelle rammer, der ikke er på plads, hvorimod det går bedre med den indholdsmæssige side – og dermed med selve etableringen af en Forberedende Grunduddannelse. - Selv om der mangler nogle detaljer, synes der at være nogenlunde enighed om uddannelsens opbygning, indhold og de forskellige kompetenceniveauer, ligesom det også tyder på, at der enighed om, at kommunerne skal have det overordnede ansvar for tilrettelæggelse med videre, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen, som følger forhandlingerne. - Til gengæld er der ikke enighed, når vi taler om den nye tværgående institutions etablering, antallet af instituti-
2 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
oner samt om finansieringen. Skal der være en institution i hver kommune eller et antal moderinstitutioner med filialer? Skal det være med grundtilskud via kommuner eller statsligt selveje med taxametertilskud etc.? Og hvordan med niveauet af skoleydelse? Det forlyder også, at der påtænkes at være muligt at visitere til andre tilbud end den nye FGU herunder tilbud i ungdomsskolen. Fra flere steder er det netop påpeget, at FGU´en efter den skitserede model nok ikke vil kunne rumme alle de unge i målgruppen, hvorfor der vil være brug for alternativer.
Pulje for de fagligt svage Forhandlingerne fortsætter, og i forslaget til Finanslov hedder det da også blot, at der skal etableres en Forberedende Grunduddannelse, hvorved flere af de eksisterende tilbud samles i ét, så der skabes et mere sammen-
hængende forløb og indsatsen styrkes. Hertil afsættes ca. 250 millioner kr. i perioden 2018-2021. Endvidere afsættes der i forslaget 500 millioner kr. i perioden 2017-2020 til en pulje, der skal løfte de fagligt svage elever. Midlerne tildeles skoler over hele Danmark med mange fagligt svage elever, som formår at løfte det faglige niveau i dansk og matematik hos de svageste elever på de øverste klassetrin. - Turboforløb er jo oplagte i forhold hertil. Og Ungdomsskoleforeningen er faktisk i dialog med ministeriet omkring en række inspirationsmøder, hvor vi skal videregive de gode erfaringer, som vi er ved at høste i forbindelse med Læringslokomotivet, slutter Ejnar Bo Pedersen. Debatstafetten har holdt flyttedag i denne måned. Du finder den på side 8-9.
Dannelse i virkeligheden Af Lars Buchholt Kristensen, Silkeborg Ungdomsskole Formand for Ungdomsskoleforeningens bestyrelse
Flere af artikler i nærværende blad handler om dannelse. I Sagt ligeud slår undervisningsminister Merete Riisager et slag for en revitalisering af dannelsesbegrebet. Her anerkender hun bl.a. ungdomsskolernes rolle, hvad angår demokratisk dannelse, og hun peger på det ansvar, vi har for ”at lade både dannelse og demokratisk dannelse gennemsyre” alle vores aktiviteter. Derfor er det meget passende, at Ungdomsskoleforeningens Efterårskonference den 31. oktober har dannelse som tema med afsæt i det polemiske spørgsmål: Har vi glemt dannelsen? På konferencen vil oplægsholdere som Annette Vilhelmsen, Stefan Hermann, Per Schultz Jørgensen og Mehmet Necef på forskellig vis tale om aspekter af dannelsesdebatten, ligesom et debatpanel bestående af Marianne Jelved, Per B. Christensen og Per Pa-
Udkommer 10 gange årligt Udgiver: Ungdomsskoleforeningen, Lumbyvej 19 D, 5000 Odense C. Tlf. 66 149 1 49 - Fax 66 12 81 24, Mail: ung@ungdomsskoleforeningen.dk, www.ungdomsskoleforeningen.dk Bladudvalg: Bjarne Mouridsen (redaktør), Lars Buchholt Kristensen (ansv.), Ejnar Bo Pedersen. Deadline for næste blad er torsdag den 12. oktober 2017. Blad 9/17 udkommer i uge 45.
ludan Hansen vil give bud en moderne dannelsesopgave. Ikke mindst Stefan Hermann har i sin lille debatbog ”Hvor står kampen om dannelsen?” forholdt sig til de forskellige holdninger i dannelsesdebatten. Her skriver han bl.a., at dannelsen skal blive til virkelighed og ikke alene være ”en uforpligtende skåltale”. Heri kan vi kun være enige, og det er netop det ungdomsskolerne rundt om i landet realiserer i de mange tiltag, som handler om ungeinvolvering, medbestemmelse etc. Her i bladet finder du fx en artikel fra Ishøj Ungdomsskole, som beskriver et værdibattle på Ungdommens Folkemøde. De unge skulle tage stilling til og blev udfordret på deres værdier. Men ikke kun det. Efterfølgende skulle de tale sig til enighed og finde fælles løsninger, hvilket må siges at være en demokratisk dannelsesproces.
Synspunkter, der fremsættes i bladet dækker ikke nødvendigvis Ungdomsskoleforeningen synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af enkelte artikler fra bladet er tilladt, men med tydelig kildeangivelse. Annoncepriser og medieinformation på www.ungdomsskoleforeningen.dk Årsabonnement: 1 blad (kun for ikke-medlemmer): 700 kr., 5 blade: 1.825 kr., 15 blade: 4.550 kr. Blade herudover, pr. stk.: 175 kr. for 16-50 stk. Blade ud over 50 stk. er gratis!
Vi skal udnytte og bruge vores mangeårige og mangfoldige erfaring med at arbejde med demokratisk dannelse. Det må aldrig være noget, vi tager for givet og minder hinanden om i skåltaler, når vi mødes. Den demokratiske dannelse skal udleves i en fortsat proces i virkeligheden, som den leves blandt de unge i ungdomsskolen og andre steder. Derfor vil Ungdomsskoleforeningen også opfordre til at tage imod Undervisningsministeriets udfordring og skabe nogle spændende aktiviteter i foråret 2018, når der blæses til national temauge om fællesskab, demokrati og medborgerskab. Vi glæder os til at debattere dannelse på vores Efterårskonference. Og vi glæder os til, at ord bliver til handling rundt om på ungdomsskolerne.
Alle priser er excl. moms. Henvendelser vedr. abonnement rettes til Ungdomsskoleforeningen. Tryk: FROM Grafisk, Gejlhavegård 23, 6000 Kolding, tlf. 75 52 77 11 Forsidefoto: Bjarne Mouridsen Oplag 2125 ISSN 0106-4193
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 3
At hejse et flag kan være en stor ting 20 unge er på camp i Herning med Læringslokomotivet. Vi har været på besøg og talt med et par af dem
Af Bjarne Mouridsen
Umiddelbart er det ikke matematisk og dansk, man kommer til at tænke på, når man besøger Vildbjerg Sports- og Kulturcenter. I stedet er det fodboldbaner, store stævner og andre idrætsaktiviteter. Men sport og idræt kan foregå på mange måder og med flere formål. En gruppe piger og drenge i idrætstøj er på vej i idrætshallen. De er alle elever i 8. klasse fra forskellige skoler i Herning kommune, og lige nu er de på fire ugers læringscamp med ungdomsskolen. Nærmere bestemt deltager de i UngHernings bidrag til Læringslokomotivet. Eleverne skal hverken spille fodbold eller håndbold i hallen, men matematikbold – en slags stikbold, hvor de, der bliver ramt af bolden og derfor ”dør”, skal løse et matematikstykke for at blive levende igen. Alle de unge er engagerede og spiller med under latter og råb.
Læring med hele kroppen Vi bliver vist rundt i campen af Rebecca Sørensen og Josefine Viuf, som begge er 14 år. De går normalt på hver sin folkeskole og kendte ikke hinanden i forvejen, men er nu blevet venner. Idrætshal, dansesal, fitnessrum og svømmehal. Flotte faciliteter, som står til rådighed for de i alt 20 deltagere på campen.
4 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
Stina Wrang Elias
- Det er megadejligt i stedet for, at vi bare sidder stille, siger Josefine. - Vi er ikke tvunget til at lave noget, men vi kan gøre det, supplerer Rebecca. Idrætsfaciliteterne indgår altså både som pædagogisk værktøj, der giver en anden form for indlæring, og som fysiske aktiviteter i pauser, der kan fremme indlæringen generelt. Vi passerer også centrets flagstang, og pigerne fortæller, at de selv er med til at hejse flaget hver morgen og tage det ned igen om aftenen.
Lærerteam Indenfor går vi forbi sofagrupper, billardbord og andre tilbud. Her står
Rebecca og Josefine, som viser rundt, går begge i 8. klasse
STUDIETUR TIL
NEW YORK FRA 4.795,-
FORSLAG TIL ANDRE STUDIETURE: London, fly + hostel i 4 nætter Barcelona, fly + hostel i 4 nætter Rom, fly + hostel i 4 nætter Malta, fly + hostel i 4 nætter
fra kr. 1.335,fra kr. 1.995,fra kr. 2.130,fra kr. 2.995,-
Ring 70 22 05 35 og få et gratis tilbud
7 DAGE | 5 NÆTTER VI FLYVER MED
hol@kilroy.dk | groups.kilroy.dk
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 5
også et lille træ, hvor eleverne hver dag sætter et blad på med det antal sider, de har fået læst. På væggen hænger plakater med de syv karaktertræk, som Læringslokomotivet benytter i arbejdet med de sociale og personlige kompetencer. Tæl til 10, Tro på det, Prøv se og lær etc. Så følger gangen, hvor såvel klasselokaler som soveværelser ligger. Alle 9 piger bor på samme værelse, mens de 11 drenge er fordelt på to værelser. Eleverne er delt i to hold, som modtager undervisning af lærerteamet, hvor tre er til stede i dagtimerne. Lærerne underviser alle i ungdomsskolen forvejen, men de er rekrutteret fra forskellige afdelinger. - Vi har fået sammensat et rigtigt godt team, som fungerer godt sammen, siger afdelingsleder Stephan Ring, som er projektkoordinator.
Logbog og diplomer I det ene klasselokale er Marie Ehlers i gang med nogle øvelser i grammatik. En svær tekst, hvor eleverne skal prøve at sætte punktummer og kommaer. Alle eleverne udfylder logbog hver aften samme med lærerne. Her skal de både vurdere og beskrive, hvordan det går med den faglige undervisning og i forhold til de syv karaktertræk. Rebecca viser sin logbog sammen med et par diplomer, hun har fået, som fortæller, at hun nu har styr på, hvad tillægsord og navneord er.
6 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
- Jeg har svært ved matematik, men er blevet bedre til at læse og har opfyldt mit mål. Nu prøver jeg at presse mig selv til at nå flere sider. Og så har jeg skrevet, at jeg skal være mere aktiv i timerne og række hånden op, fortæller hun.
Prøv, se og lær! Josefine går i den anden klasse. Her viser hun os en ny måde at gange på, som hun har lært. - Jeg kan ikke så godt gange på den almindelige måde. På den her måde bliver det delt op i mindre stykker, forklarer hun. Hun regner et par stykker for os og viser bagefter sin logbog, hvor hun har angivet såvel stærke som svage sider
og de mål, hun har sat sig. Blandt karaktertrækkene har hun krydset af, at hun bedste kan lide det, der hedder ”Prøv, se og lær”. Lærerne synes, at logbogen er et godt stykke værktøj. Logbogen og diplomerne gør tingene synlige og konkrete. Men en halv time med logbog er måske lige svært nok for dem. De har svært ved at formulere hele sætninger om, hvordan det går, siger Marie Ehlers.
Positive tilbagemeldinger Alle spiser frokost sammen. Stemningen er god, og det gælder generelt, fortæller Stephan Ring. - Det er en større succes, end jeg kunne have håbet på. Jeg møder kun
positive unge og lærere og oplever glæde og gejst. Og så får vi masser af god respons fra forældrene også. Mandag morgen stormer de unge ind. De oplever en rolle i et fællesskab, som de ikke er vant til. - Det er en god model med fire uger, hvor de er væk hjemmefra. Man når meget mere, og det opleves ikke så stresset. De unge sætter pris på at være her i de gode omgivelser, supplerer Marie Ehlers og supplerer med den lille solstrålehistorie: - Vi havde en mor, der fortalte, at hendes dreng var meget glad, da han kom hjem efter den første uge, hvad han normalt ikke er. Og så lærte han sin lillesøster at gange på en ny måde. Eller som en af eleverne udtrykte det: Bare vi kunne få lov at være her i weekenden også.
bagefter, og så roser hun eleverne for deres indsats på formiddagens kommakursus. - I har været skide dygtige, siger hun. Det er lange dage, men heldigvis er de afvekslende, så tiden ikke føles så lang. En halv time sidst på eftermiddagen er der telefontid. Mobilerne er ellers inddraget, men de udleveres på eleverne kan kommunikere på de sociale medier og med venner og familie. - Det er helt fint. Nu har vi hinanden i stedet for at sidde og kigge på telefonen, siger Rebecca, som dog tvivler på, at hun vil begrænse sin brug af telefonen, når hun kommer hjem. - Ikke alle synes det er en god idé. Men jeg vil prøve at forsætte, så vi kan snakke mere sammen, indskyder Josefine.
Lange dage uden mobilen
Gode rammer
Efter frokost gives der beskeder. Marie Ehlers fortæller om, hvad der skal ske
Læringslokomotivet er ikke første gang, at UngHerning har arbejdet med
intensive læringsforløb, da de tidligere har tilbudt 10 ugers forløb på ungdomsskolen med efterfølgende tilbageleveringsforløb. Men det er glade for modellen og vil gerne tilbyde lignende fremover, hvis det er muligt. - Vi havde udvalgsformanden for kommunens Børne- og Ungeudvalg på besøg i går. Hun blev vist rundt og var meget positiv overfor det hele, fortæller Stephan Ring, som også er meget tilfreds med rammerne i Vildbjerg. - Der er god plads, men da der samtidig er andre, der bruger stedet, lærer de at vise hensyn. Igen en påmindelse med, at de sociale, personlige og faglige kompetencer følges af. Eller som Marie Ehlers konstaterer: - Relationerne til de unge er grundlaget for at kunne flytte dem fagligt.
Flaget kom op Josefine arbejder også med sine personlige og sociale kompetencer – nemlig sin generthed. Da det var hendes tur til at hejse flaget om morgenen, var hun ikke meget for at gøre det alene. Hun bad om de ikke kunne være to. Men hun klarede det alene og bagefter meldte hun sig frivilligt til at vise gæsterne rundt. - Det at være i centrum ved at hejse flag kan være en stor ting. Når ingen af dem er vant til at stille sig frem, er alle lige, og så kan man lige så godt gøre det selv, slutter Stephan Ring.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 7
Ungdomsskolens kulturelle DNA! I Ishøj Ungdomsskole er kulturen på mange måder en central drivkraft, fordi kulturen motiverer unge til det meste!
Af Fritids- og Kulturchef John Romlund Kristensen & Ungdomsskoleleder Brian Larsen
Ishøj Ungdomsskole er organisatorisk placeret i det kommunale center for Kultur- og Fritid. I denne debatstafet vil vi folde vores ungdomsskoles kulturelle DNA ud – som afsæt for et debatsynspunkt om, at vi skal huske kulturens værdier og styrker, når vi opererer som ungdomsskoler i det nuværende kommunale uddannelsesfokus!
Burgermodellen I mange år er der i foredrag og debatter blevet talt om de tre succesfulde karrierer, unge skal gennemgå i sin ungdom – fra at være barn til at blive voksen. De tre karrierer er: Et godt skole- og uddannelsesforløb; et godt socialt forløb og endelig et godt kulturelt forløb.
Tænkningen bygger på psykologen Svend Mørchs tanker i den berømte ”Burger-model” – og ræsonnerer, at hvis unge klarer sig godt igennem disse 3 ungdomskarrierer, har de lagt et godt fundament for voksenlivet. Der er ingen tvivl om, at et godt skole- og uddannelsesforløb er afgørende for de unges voksenliv, og heller ingen tvivl om, at ungdomsskolen skal spille en væsentlig rolle i denne kontekst, hvilket indbefatter et tæt samarbejde med de kommunale skoler og deres ledere. I fritidslivet og skolen er der heller ingen tvivl om, at de unges sociale forløb, med fællesskaber og venskaber modner de unge til deres voksenliv. I den sammenhæng spiller Ungdomsskolens tætte samarbejde med ungdomsklubber, skolerne og det kriminalpræventive område en væsentlig rolle.
Feliks på 21 ungdomsskoler Vores lille Feliks er nu 4 sæsoner gammel og passer i dag på data hos 21 ungdomsskoler. Hver dag fra 8-16 er der åbent i supporten, hvor Julie og Signe hjælper og smiler. Brugerklubben og udviklingsafdelingen, med Sebastian og Jakob, sikrer fremdrift. Og selvfølgelig, er der også rum til flere ungdomsskoler, så giv os et ring: 7027 1970
8 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
Det kulturelle forløb I de unges kulturelle forløb møder og afprøver de unge forskellige kulturelle muligheder, for at finde hjem i fritidsinteresser – og måske beskæftigelse – for livet. I den sammenhæng er Ungdomsskolens centrale samarbejdspartnere i den kulturelle arena blandt kulturskoler, biblioteker, museer, skoler, spillesteder, og de landsdækkende organisationers kulturelle aktiviteter. Desuden er den demokratiske forpligtelse i Ungdomsskolelovens formålsparagraf om at modne unges demokratiske forståelse og medborgerskab et væsentligt bidrag til den kulturelle forståelse. I Ishøj er ungdomsskolens udgangspunkt organisatorisk placeret i center for Kultur- og Fritid – og vi vil i det kommende sætte handlinger på, hvordan dette bidrager til vores arbejde med kommunens unge i alle
Kulturens fællesskaber er et vigtigt mødested for vores unge
tre føromtalte karrierer. Dette måske som stof til eftertanke til vores kollegaer over hele landet – om at huske ungdomsskolens kulturelle DNA.
Kulturen i et godt skole- og uddannelsesforløb Vores skoler arbejder fokuseret på at gøre alle unge uddannelsesparate. Undervejs i dette forløb skal de unge i midten af 8. klasse erklæres uddannelsesparate eller ikke-uddannelsesparate. Ligesom i andre kommuner erklæres en række af vores unge i Ishøj ikke-uddannelsesparate, og her bidrager vores ungdomsskole til at hjælpe disse unge tilbage på sporet. I den proces spiller kulturen en vigtig rolle for ungdomsskolens arbejde med de unge, som en slags kit til den faglige læring. Vi laver nemlig en række forløb og projekter, som bidrager til at få de unge tilbage på sporet og dermed at blive erklæret uddannelsesparate inden udgangen af folkeskolen. Vi arbejder med kulturen som ”et fælles tredje”, hvor de unge gennem kulturprojekter som musik, rap, teater, cosplay, manga, lektiecafe og boosterforløb genfinder lysten til at lære og blive motiveret for uddannelse og skole.
Kulturelle mødesteder Unges venskaber og fællesskaber er afgørende for hvor godt de trives – og dermed hvor godt de kommer gennem
deres sociale ungdomsliv. I ungdomsskolen i Ishøj bidrager vi til unges venskaber og fællesskaber med en række kulturelle aktiviteter og events – samt vores klubliv i vores ungdomsklubber. I Ishøj Kommune rummer vores unge borgere mange forskellige kulturelle baggrunde – og det betyder at kulturens fællesskaber bliver et vigtigt mødested for vores unge i alt fra festivaler og kulturuge til boligsociale indsatser og byhavefester. Her bidrager ungdomsskolen med de kulturelle kompetencer, som vores unge har opbygget sammen med medarbejderne på alle vores projekter og undervisningshold. Ungdomsskolens unge og medarbejdere er også aktive partnere og deltagere i Musikstarter-projektet, som er skabt af bandet Nephew i samarbejde med Ungdomsringen på en tese om at oplevelsen af ”Flid & Fællesskaber” går hånd i hånd, når kulturen skal generere nye talenter i dansk musik.
og Urban Voice med afsæt i kulturen til at engagere og forpligte de unge i lokalområderne. De unge har også produceret slagsange og musikvideoer, som skal motivere unge til at stemme til det kommende kommunalvalg.
Den demokratiske dannelse
Stafetten sendes videre til Brøndby Ungdomsskole
Endelig er ungdomsskolen facilitator for Ishøj Ungeråd og arbejdet med unges medborgerskab i kommunalt regi. Også i den sammenhæng spiller kulturen en stor rolle for arbejdet og de unges tilgang til arbejdet med demokratisk dannelse. I de boligsociale områder deltager de unge i foreningsarbejdet og skaber kulturprojekter som Urban Academy
En motivationsfaktor Med ovenstående vil vi gerne som forfattere af dette debatindlæg opfordre til, at landets ungdomsskoler ikke glemmer kulturens værdier i de tre karrierer, som vi gerne skal hjælpe de unge succesfuldt igennem på vej mod et godt voksenliv. Vores pointe er, at kulturen kan bruges som en væsentlig motivationsfaktor, både når unge skal udvikle fagfaglig læring, samt deres sociale og kulturelle kompetencer. Dette DNA må vi ikke overse i ungdomsskolen, som vi ofte kalder ”Livets skole” – der både rummer skole- og fritidstilbud. Det har vi i hvert fald tænkt os at udnytte i Ishøj Kommune til gavn for alle vores unge!
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 9
Dannelse er ikke bare dannelse Vi taler ikke altid om det samme, når vi taler om dannelse
Af Bjarne Mouridsen
Hvem skal spille førsteviolin? Sådan spørger Stefan Hermann i sin lille debatbog, ”Hvor står kampen om dannelsen?”. Og han fortsætter: ”dannelsen af hele mennesker, personer og individer; uddannelse og kvalificering af fremtidens arbejdskraft; den politiske dannelse af fremtidens demokratiske medborgere, verdensborgere mv?” Når vi taler om dannelse, taler vi med andre ord om mange forskellige ting. Eller rettere vi taler måske ikke altid om det samme. Kampen om dannelse er derfor ikke et for eller imod dannelse, men mere om, hvad det er for en dannelse, vi taler om og hvorfor?
Tre hovedtyper I forlængelse af årets Sorø-møde, som netop havde dannelse som tema, skrev lektor ved DPU Jens Erik Kristensen en kronik i Kristeligt Dagblad om emnet. Heri redegjorde han netop for dette i forbindelse med de mange forskellige bestræbelser på at ”rehabilitere og fremme dannelsen i skole- og uddannelsessystemet”. Ifølge Jens Erik Kristensen er der især tre forskellige opfattelser – eller bekymringer – som gør sig gældende:
Almendannelse Nogle – herunder den nuværende minister på området – mener at almendannelsen er forfaldet gennem de mange års styring gennem lærings- og
10 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
kompetencemål, ja allerede tidligere endnu med reformpædagogikkens indtog. Nu ønsker de fornyet fokus på det almendannende og på de brede almene kundskaber, hvilket han kalder for en kulturkonservativ position.
Moralsk dannelse Andre beklager forfaldet i moralsk dannelse og dermed på skole- og uddannelsessystemets karakterdannende opgave med tilhørende moral og dyder. Her taler vi altså om klassiske dyder og karaktertræk.
Arkivfoto: Unge på tinge i Kolding
Endelig er der også stor fokus på den demokratiske dannelse, som den foregår i skole- og uddannelsestiden. Børn og unge skal dannes, så de tager del i det demokratiske samfund som medborgere og på et globalt plan som verdensborgere.
bestyrelsen og i klubråd eller ungeråd – eller når de involveres på anden vis. Det sidste i den daglige omgang med de unge, hvor de også lærer at tage ansvar for sig selv og andre, udtrykke holdninger og argumentere for dem og ikke mindst at tale sig til enighed og acceptere kompromisets kunst. En lang række af aktiviteter er velkendte som Unge på tinge, rejser og udvekslinger eller engagement på Ungdommens Folkemøde, som beskrevet i denne udgave af bladet for blot at nævne enkelte eksempler.
Ungeinvolvering og dannelse
Og mere dannelse
Demokratisk dannelse
Selv om der selvfølgelig foregår mange forskellige former for dannelse i ungdomsskolesammenhæng, er det især den demokratiske dannelse, vi har fokus på. Den er som bekendt nedfældet i lovgivningens formålsparagraf og har været en væsentlig mission og opgave siden ungdomsskolernes fødsel for 75 år siden. Den udmønter sig på mange forskellige og hele tiden nye måder og såvel formelt som uformelt. Det første, når ungdomsskoleeleverne har sæde i
Når det er sagt har ungdomsskolerne vel også erfaringer med dannelse af de andre typer. Undervisningen i de almene fag er vel en form for almendannelse, ligesom vores arbejde med de personlige og sociale kompetencer også er en form for moralsk dannelse – om end uden løftede pegefingre og et fast klassisk værdibaseret udgangspunkt. Jo, ungdomsskolen uddanner og danner – og går de to ting op i en højere enhed giver det rigtig god mening.
Spot på demokrati og medborgerskab Undervisningsministeriet søsætter en national temauge om medborgerskab i foråret 2018
Af Bjarne Mouridsen
”Demokrati skal genopfindes af hver generation”. Således udtalte undervisningsminister Merete Riisager i forbindelse med etableringen af et dialogforum om demokratisk dannelse. I Sagt ligeud (se side 14-15) i nærværende blad opfordrer hun ligeledes ungdomsskolerne til at intensivere deres fokus på demokratisk dannelse. Helt i tråd med dette har Undervisningsministeriet lanceret en national temauge og kampagne om fællesskab, demokrati og medborgerskab på landets skoler og uddannelsesinstitutioner. Temaugen skal løbe af stablen i foråret 2018, hvor kampagnen, som skal vare til og med efteråret, også søsættes.
Med respekt Målet med temaugen er, at ”eleverne får et større kendskab til og erfaringer med borgerindflydelse, deltagelse i politiske processer og debatter”, hedder det i ministeriets pressemeddelelse. Endvidere hedder det, at eleverne ”skal prøve på egen krop, hvordan man deltager i debatter på en ordentlig og respektfuld måde, hvor det er i orden at være uenig”. Der henvises da også til de sociale meder, hvor der nok debatteres flittigt, men hvor tonen nok ikke altid er ”ordentlig og respektfuld” - hverken mellem unge eller alle andre.
Ungdomsskolerne har gode erfaringer med ungeinvolvering (arkivfoto: Syddjurs Ungdomsskole)
Ungdomsskolerne skal med Fællesskab, demokrati og medborgerskab er værdier, som harmonerer med ungdomsskolernes formål og virke. Derfor er det oplagt at ungdomsskolerne bakker op om initiativet, lyder det fra Ungdomsskoleforeningen: - Det er et godt initiativ, som falder fint i tråd med de mange forskellige aktiviteter i ungdomsskolen, hvor demokratisk dannelse jo altid har været et vigtigt mål. Ungdomsskoleforeningen har selv valgt at sætte dannelse og hermed også demokratisk på dannelse ved vores efterårskonference. Vi vil derfor gerne opfordre
skolerne til at tage imod udfordringen og skabe nogle spændende aktiviteter til foråret, siger sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen.
Inspiration at hente Men henblik på temaugen vil Undervisningsministeriet udvikle inspirationskataloger målrette forskellige uddannelsesinstitutioner. Materialet, som vil være frit tilgængeligt fra starten af 2018, vil være tilpasset fagundervisning og dermed understøtte de forskellige fags kompetencemål og formål.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 11
Kamp om værdierne Ungdommens Folkemøde havde fokus på værdier og dannelse
Af Rasmus Blichfeldt, Ishøj Ungdomsskole
Værdier sætter retningen for vores hverdag og samfund. Men vi lever forskellige hverdage og har forskellige værdier for, hvordan vores samfund bør indrettes. Hvad betyder noget for unge i dag? Hvilke værdier er vigtige og hvilke er ikke? Det var nogle af livets helt store spørgsmål, der blev sat i scene på en regnfuld torsdag eftermiddag i Tænketanken DEAs telt på Ungdommens Folkemøde i Søndermarken i København.
Værdibattle Ungdomsskoleforeningen var af tænketanken DEA blevet indbudt til at afholde en workshop for unge under dette års folkemøde. En indbydelse som med det samme blev videregivet til medlemmerne, og som ungdomsskolerne fra Høje-Taastrup og Ishøj straks kvitterede for. Sammen udviklede de på en workshop om værdier, som en del at et dannelsestema. I en konstrueret værdibattle skulle unge i to hold stille en række udvalgte værdier op i prioriteret rækkefølge, hvorefter rækkefølgen blev diskuteret med det andet hold. Holdene skulle så gennem dialog og kompromisser blive enige om en prioriteret liste over, hvad de vigtigste værdier var for dem. Fordelen ved denne metode er, at man bliver udfordret på at skulle lytte til andre, argumentere for samt reflekte-
12 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
re over sine egne og andres synspunkter og ståsted. Man bliver ansporet til at finde kompromisser for at få en fælles løsning, som alle kan se sig selv i. Det vil sige alt sammen færdigheder, som udvikler de unges demokratiske dannelsesproces.
Fokus på dannelse Vi kalder ungdomsskolen for livets skole. Vores opdrag er at danne de unge til at få et godt fundament i voksenlivet. Psykologen Svend Mørch argumenterer for, at den unge skal gennem tre succesfulde ungdomskarrierer for at opnå dette. De tre karrierer er skole- og uddannelseskarriere, social karriere og en kulturelkarriere. Vi som
ungdomsskole er i en unik position, da vores faglighed og positionering gør, at vi kan facilitere den unge i alle tre karriereforløb. Vi spiller således en vigtig rolle i den unges dannelsesproces. Derfor er det bl.a. vigtigt, at vi kan udfordre de unge til at sætte ord på det, som betyder noget for dem.
Fælles forståelse Når vi taler om værdier med unge, skiftes fokus fra interesser og trends til noget mere grundlæggende eksistentielt – nemlig det, som betyder noget for ens liv. I et kulturfragmenteret samfund er det at kunne italesætte sine grundlæggende værdier med til at skabe en
fælles forståelse og samhørighed på tværs af etnicitet, religion og socioøkonomisk ophav. Ved at facilitere dette er det vores ønske at kunne bidrage til de unges dannelsesproces gennem de tre ungdomskarrierer og derigennem hjælpe dem til skabe et godt fundament for deres voksenliv. Vejret til trods havde vi en fantastisk dag med god stemning, hvor masser af unge deltog aktivt i workshoppen. Du kan opleve lidt af stemningen i en video, som på Ishøj Ungdomsskoles Facebookside: @ishojungdomsskole
Ungdommens Folkemøde Ungdommens Folkemøde er en demokratisk festival for unge, der afholdes hvert år i september måned. Det første møde blev afholdt i 2013 på Christiansø i forbindelse med Folkemødet på Bornholm. Her sejlede 150 unge til Christiansø, hvor de tilbragte en eftermiddag i forskellige workshops og debatter. I år fandt Folkemødet sted d. 7.-8. september i Søndermarken på Frederiksberg. Arrangør er Ungdomsbureauet, som er en non-profit organisation, der engagerer og understøtter unges deltagelse i samfundsdebatten. Læs mere på www.ungdomsbureauet.dk
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 13
Dannelse er ungdommens anker Undervisningsministeren har sat dannelse på dagsordenen. Her begrunder hun hvorfor Af Merete Riisager (LA), undervisningsminister
Hvad er der med det der dannelse, og hvorfor er det så vigtigt? Forestil jer en stor og smuk lagkage. Den er pyntet med flotte bær, og den svulmer af flødeskum og lækre cremer. Man får lyst til at skære i den og tage en bid. Indeni lagkagen – usynligt for øjet – er bundene. Og dannelse er lidt ligesom disse bunde i den flotte kage: Hvis ikke de er der – og hvis ikke de er solide, så klasker alt det flotte pynt og flødeskum altså sammen – så er kagen intet værd, når den skal stå sin prøve i virkeligheden. Så holder den kun lige til et billede på Instagram. Bunden er den, du bygger alt andet oven på. Det er ikke altid, man kan se bunden af en flot kage – men man kan så sandelig mærke og smage, at den er der. Bunden skaber sammenhængen mellem de forskellige elementer – eller ingredienser.
Bunden er fundamentet Mennesket skal have en bund af viden, kundskaber, omtanke, indsigt og ansvar. Ellers klasker vi så at sige sammen. Bunden er fundamentet, den er vigtig. Og måske vigtigere end nogensinde før. For børn og unge skal være dygtige til it, de skal kunne diskutere og argumentere, de skal kunne navigere i en global og disruptet verden, de skal kunne mange ting. Men det hele bliver nemt uden klangbund, hvis ikke vi også sørger for at holde fast i dannelsen og den dybe viden.
14 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
Dannelse er ikke en lineær proces Og når man taler om dannelse, kommer der så sikkert som amen i kirken spørgsmålet: Hvad ER dannelse? Vi må have en definition, som vi kan udfordre og være uenige i. Jeg mener, det er iltfattigt at lægge snævre definitioner ned over et begreb som dannelse. Dannelse er ikke en lineær proces, der begynder med X og slutter med Y. Jeg abonnerer personligt på et klassisk dannelsesideal, der blandt andet betyder, at man tilegner sig viden og forståelse om det, der ligger bag os i tid, og at man samtidig er i stand til at bruge den viden og forståelse lige her og nu og til at tage pejling af sin fremtid. Jeg mener for eksempel ikke, man i vores del af verden for alvor kan kalde sig et moderne menneske uden grundlæggende viden om og forståelse af antikkens historie. Og jeg mener, at der i dag er store huller i den almene dannelse, når vi taler om naturvidenskab. Dannelse er viden i dybden. Det er noget, der sker over tid. Og det kommer ikke af sig selv. Det kræver tålmodighed. Det kræver vedholdenhed. Det kræver hårdt arbejde. Og det er ikke noget, man kan låne sig til, sjusse sig til – eller google sig til.
Kunsten at arbejde hårdt
Den unge fynbo Viktor Axelsen blev for nyligt verdensmester i badmin-
ton. Og dét kom han ikke sovende til. For Viktor Axelsen er hårdt arbejde blevet en vane. Hård fysisk træning og undervisning i kinesisk hver dag har betydet, at han taler flydende kinesisk og er blandt den absolutte elite i sportens verden. Nok er den unge badmintonspiller et særligt talent, men hårdt arbejde, dannelse og målrettet fokus på at tilegne sig viden og kundskaber har ført ham vidt og åbnet verdens porte til et rigt og spændende liv. Ønsker jeg mig tilbage til den sorte skole? Nej, jeg savner ikke lektor Blomme, angsten for tavlen og den korporlige afstraffelse. Men i opgøret med den sorte skole fik vi ryddet lidt for grundigt op. Respekten for kundskaber, viden, forståelse, indsigt – og hårdt arbejde blev fejet bort. Den skal vi genfinde - for kundskaber og dannelse er den bedste gave til en ungdom, der skal finde vej i en verden i konstant forandring.
Ja tak til demokratisk dannelse
Vi kan ikke tale om dannelse, uden også at tale om demokratisk dannelse. Og her spiller ungdomsskolerne jo også en vigtig rolle. I har fat i de unge, og I møder dem på en anden måde og med et andet udgangspunkt end folkeskolen gør. Det står i folkeskoleloven, at skolerne skal uddanne til et samfund med frihed og folkestyre. Og det er der jo
sådan set ingen ben i, så længe alle agerer ud fra præmissen om, at frihed og folkestyre ER fundamenterne i samfundet. Problemet opstår først, når de værdier kommer under pres. Sådan som vi ser det i disse år – blandt andet på vores ungdomsuddannelser, men også i nattelivet, i foreningerne, i boligblokkene, på arbejdspladserne, ja over alt.
Værn mod radikalisering
muligt, med alle midler. Det er vigtigt at forstå i den tid der er, og den tid der kommer. Vi skal insistere på og kæmpe for de vestlige værdier, institutioner og samfund. Alle børn – også de muslimske – skal udfordres på deres viden og holdninger ud fra de værdier og love, der er grundsøjlerne i det land, hvor de vokser op. Alle børn skal vide, at Danmark er et land, hvor der hersker stor personlig frihed. Og hvorvidt man ønsker at efterleve religiøse regler og forskrifter er op til den enkelte. Det er også skolens opgave at vise og fortælle alle børn dette. Det må vi aldrig blive bange for.
Jeg abonnerer personligt på et klassisk dannelsesideal, der blandt andet betyder, at man tilegner sig viden og forståelse om det, der ligger bag os i tid, og at man samtidig er i stand til at bruge den viden og forståelse lige her og nu og til at tage pejling af sin fremtid
Det er vigtigt at styrke den demokratiske kultur for at dæmme op for den trussel, som radikalisering kan føre med sig. Radikalisering finder desværre sted. Også i Danmark. Og med de seneste tragiske terroranslag i Europa, så er alvoren rykket endnu tættere på. De islamister, der koldblodigt slår mennesker ihjel, er ikke fortalere for kulturel mangfoldighed. Vær vis på det. De bekæmper de vestlige værdier, der gør det fredelige kulturmøde
dannelse og frihedsrettigheder blandt elever på ungdomsuddannelserne. Vi må ikke bare sidde på hænderne. Vi skal gøre noget aktivt. Dialogforummet skal komme med anbefalinger til, hvordan vi blandt andet kan styrke den demokratiske dannelse i undervisningen, og hvordan vi bliver bedre til at forebygge religiøs kontrol og mobning og kultursammenstød på ungdomsuddannelserne. Jeg har store forventninger til dialogforummets arbejde og de anbefalinger, de vil aflevere til mig og regeringen sidst på året.
Et anker i stormvejret
Når I møder de unge mennesker ude på ungdomsskolerne, så har I også et stort ansvar for at lade både dannelse og demokratisk dannelse gennemsyre, alt det I gør. I møder i mange tilfælde de unge i deres fritid, og det giver jer også nogle enestående muligheder for at præge dem og vise dem den gave, som dannelse er. Dannelse er bunden under lagkagen. Dannelse er de unges anker i en verden i stormvejr. Tillykke med jeres 75-årsjubilæum.
Dialogforum skal give konkrete råd
Jeg har nedsat et dialogforum om demokratisk dannelse. For vi har brug for nogle helt konkrete bud på, hvordan vi styrker den demokratiske
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 15
Bogomtale:
Carpe diem Af Ejnar Bo Pedersen
Gymnasielæreren Mikael Busch har begået en lille pædagogisk debatbog med 40 tekster om uddannelsessystemet. Den var baggrundsviden til en interessant analyse i Weekendavisen for et par uger siden og blev derfor rekvireret til anmeldelse. Bogen falder i tre dele, hvoraf første del ”Så er det sagt!” er en samling af kontante klummer og korte boganmeldelser. Anden del er især polemiske avisskriverier omkring den sorte skole, hvorefter tredje del ”På sporet af den tabte tid” udgøres af en lille novelle og essays om bl.a. Christine F. Som sådan er bogen egentlig meget underholdende og en ”walk down memory lane”.
Fra kompetencer til dannelse
Opgør med DUK
synspunkter. Busch kalder de mange aktører for DUK, Det Uddannelsesindustrielle Kompleks, som udgøres af forskere, fagkonsulenter, ansatte i ministerier og uddannelsesledere – og det er ikke positivt ment. Letkøbt bliver det dog, når forfatteren selv skal ud af busken med sin egen holdning. Der får vi ikke megen hjælp. Har du brug for debatindlæg til en samfundsfagstime eller en studiekreds, kan bogen såmænd godt anvendes. Men løsninger eller konstruktive forslag fra forfatteren får man ikke megen hjælp til.
Underholdende er det at læse forfatterens aversioner mod kendte uddannelsesdebattører, der har spillet ind med kontroversielle og fornyende
Mikael Busch: Carpe diem. 40 tekster om uddannelsessystemet. Forlaget Fjordager 2016, 152 sider.
I bogen kan man bl.a. læse om ”innovation – den nye religion”, ”kampen om dannelse”, målstyring og ”nysprog før og nu”. Forfatteren beskriver fx det tilbagevendende fokus på dannelse som et opgør med kompetencetænkningen og lægger ikke fingrene imellem: ”Efter flere års dyrkelse af tomme ”kompetencer” indser flere og flere, at der mangler noget fundamentalt. Der mangler dannelse”.
NASSFELD
FRA 2.948,-/PERS. Nassfeld er blandt de bedste og absolut smukkeste skiområder i Østrig. Her får I bl.a. 110 km pister, 80 km langrendsløjper og 30 lifte.
6 dage/4 skidage fra 2.948,-/pers. uge 8 (afrejse 20.2 og hjemkomst 25.2 2018)
Prisen inkluderer: -Busrejse t/r -4 overnatninger i flersengsværelser -Helpension fra ankomst til afrejse -Liftkort og skileje i 4 dage
Stor erfaring med håndtering af store grupper Fast kontaktperson fra start til slut 24/7 adgang til rejsedokumenter i Gaten Tryghed uden uventede overraskelser
Madrid fra 1.500,-
Dublin fra 2.000,-
KONTAKT OS FOR EN UFORPLIGTENDE SNAK RING PÅ 8020 8870 - INFO@ALFATRAVEL.DK
16 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
Kongres i Ungdomsringen Ungdomsringen afholder deres årsmøde og kongres den 24.-25. november på Brandbjerg Højskole ved Vejle. Oplægsholdere vil bl.a. være lektor Sven Mørch, psykolog Anna Bjerre og forfatteren Morten Pape. De unge vil også være til stede for at afholde ungeårsmøde.
Bevægelseskampagne ”Udskolingen i bevægelse” er overskriften for en ny kampagne, som Undervisningsministeriet har søsat. Målet er at give lærere og pædagoger i udskolingen viden og inspiration, så bevægelse kan blive en sjovere del af skoledagen for de ældste elever i folkeskolen og dermed øge deres trivsel. Alle kommuner og skoler inviteres til at deltage i kampagnen og samarbejde med læringskonsulenterne, ligesom der udarbejdes videns- og inspirationsmateriale. Læs mere på uvm.dk
Unge på kanten Center for Ungdomsforskning afholder konference den 9. november om unge på kanten af samfundet. Her vil de undersøge, hvem de unge på kanten er, hvordan de bevægede sig derud, og hvad det overhovedet vil sige at være ung og befinde sig på kanten af nutidens samfund. Foruden oplæg ved forskere vil de unge selv også blive hørt, idet konference får besøg af unge, som fortæller om deres kampe med at komme igennem ungdomslivet. Læs mere om konferencen på www. cefu.dk
Børn & Unge topmøde 2018 Kommunernes Landsforenings næste topmøde om børne- og ungeområdet er kalendersat til den 1.-2. februar 2018. Topmødet, som henvender sig til alle med ansvar for og interesse for 0-18-årsområdet, afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center.
Folkemødernes tid Af Ejnar Bo Pedersen, Sekretariatschef
Længe leve forsamlingsfriheden. Folkemødet på Bornholm er i hvert fald blevet en gigasucces. Måske endda så stor, at man berettiget kan spørge sig selv, om det er ved at drukne lidt i sin egen succes? Det er i hvert fald svært at trænge igennem lydmuren, må mange af vi små organisationer sande. Vi er bl.a. oppe mod topprofessionelle kommunikationsbureauer med store økonomiske muskler, som vi andre kun kan drømme om. Derfor er det jo nok også meget forståeligt – og grundlæggende herligt – at mindre omfangsrige, men måske lige så perspektivrige folkemøder popper op. Det gælder fx Kulturmødet Mors og Ungdommens Folkemøde i Søndermarken, Frederiksberg. Vi er - endnu da - stadig ikke helt nået til Mors, men det skal måske nok også prøves engang, selvom det mest er kultur, som er på dagsordenen. Men for 2. år i træk var skoleformen ungdomsskolen og også indirekte Ungdomsskoleforeningen repræsenteret på ungdommens møde med folket. Ungdomsbureauet er arrangør, og det gør de godt, for volumen vokser. UU København og Københavns Kommunes Ungdomsskole var igen i år vært ved en meget spændende stand med forskellige godt planlagte events med unge i centrum – fx ”Lav din egen valgplakat” og sangskriver workshop. Det giver også god mening, da de lokale unge,
som er langt de hyppigste gæster, jo også er den helt naturlige målgruppe for begge disse aktører. Til gengæld kan man godt forstå, hvis ungdomsskoler i eksempelvis Struer eller Tønder spørger sig selv, om det giver mening at deltage i Ungdommens Folkemøde? Selv om det er tænkt som en landsdækkende begivenhed, er antallet af unge, der møder frem fra den længst væk bosiddende del af provinsen, trods alt begrænset. Derfor greb Ungdomsskoleforeningen da også med kyshånd muligheden, da Tænketanken DEA bød op til dans med muligheden for kvit og frit at benytte deres stand. Vi bød det åbent ud til medlemsskolerne, og der var sandt at sige ikke mange, der viste interesse. Heldigvis sprang Høje-Taastrup og Ishøj Ungdomsskoler til bl.a. med et ”værdibattle”, som gav rigtig god respons. Læs mere herom på side 12-13 her i bladet. Man kan jo spørge sig selv, om ikke det er en god idé (også for at holde de økonomiske omkostninger nede) at lave sådanne tiltag i partnerskaber med andre, fordi det udvider horisonten og netop ikke som sådan og i sig selv er landsdækkende? Et er givet. Forsamlingsfriheden er kommet for at blive – og det er folkemøderne også! Og Ungdomsskolerne bør være med – på den ene eller den anden måde.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 17
Bestyrelsesseminar Sidst i september var Ungdomsskoleforeningens bestyrelse samlet til et seminar over to dage med det mål at drøfte de lidt større perspektiver for foreningens virke – noget der ikke altid er mulighed for på de almindelige bestyrelsesmøder. På dagsordenen var bl.a. foreningens kommunikation, dannelse, status på fritidsundervisningen samt strategi i forhold til samarbejdspartnere herunder Forum 100%.
Møde med Danske Erhvervsskoler Midt i september holdt sekretariatschef Ejnar Bo Pedersen og foreningens formandskab, Lars Buchholt Kristensen og Per Lindegaard Christensen, møde med Danske Erhvervsskoler. Erhvervsskolerne har udtrykt ønske om større samarbejde med folkeskolerne, og da ungdomsskolerne jo på mange måder er brobygger mellem udskoling og ungdomsuddannelser blev der derfor drøftet muligheder for fx valgfag og 20/20 ordninger.
Udsatte unge Den 9. oktober holder Ungdomsskoleforeningen møde med Uddannelsesforbundet om evt. samarbejde om lærerkurser med afsat i DEAs rapport om udsatte unge, ”De udsatte unge i forberedende tilbud”.
Besøg på Læringslokomotivet Sekretariatet har i de seneste uger rejst en del rundt i landet, da vi finder det vigtigt ikke kun at sidde på kontoret, men også at komme ud og møde ungdomsskolerne og de mange spændende aktiviteter og projekter, der foregår.
18 | Ungdomsskolen #8 Oktober 2017
Derfor har der flittigt været medarbejdere på besøg på de læringscamps, der finder sted i forbindelse med Læringslokomotivet, ligesom vores Christina Bremholm har været rundt i LU-kredse for at holde statistikcamps.
UngOverblik Ungepakkens Nyhedsbrev har fået nyt format og er blevet til UngOverblik. UngOverblik samler relevant viden fra børne-, unge-, skole- og fritidsområdet i én nyhedsmail. Ud over relevante og spændende nyheder kan du som noget nyt læse Ungdomsskoleforeningens refleksioner og perspektiver i forhold til nyhederne og deres relevans til ungdomsskolen. Vi håber, at du fortsat vil følge trofast med i nyhederne, og du er velkommen til at sprede budskabet om UngOverblik til dine kolleger, venner, familie mv. Tilmeld dig UngOverblik via Ungdomsskoleforeningens hjemmeside, og UngOverblik lander fremover i din indpakke hver anden torsdag. Og husk! Har du en god historie, eller vil du dele et af din ungdomsskoles projekter? Send os endelig et tip på ung@ ungdomsskoleforeningen.dk.
Netværksmøder I september blev der afholdt netværksmøder i såvel øst som vest. På dagsordenen begge steder var oplæg ved Agi Csonka med afsæt i hendes bog ”Hvordan får vi mere lighed i uddannelse?”, som vi anmeldte her i bladet i sidste måned.
Kom med dit bidrag til dannelsesdebatten! I forbindelse med Efterårskonferensen udgiver Ungdomsskoleforeningen en antologi om dannelse. Der er stadig plads til flere bidrag
Af vicesekretariatschef Mads Søndergaard Thomsen
Med sine solide rødder i den folkeoplysende tradition, har ungdomsskolen altid arbejdet med dannelse. Der har blot været lidt stille om dannelsesopgaven i de senere år, hvor fokus i skoleverden har været på fagfaglighed, PISA, skolereform mv. Er det ved at vende nu? Stefan Hermanns bog ”Hvor står kampen om dannelsen?” har været med til at kickstarte en ny bevidsthed om dannelsesopgavens vigtighed, og det afgørende i, at vi i vores iver for at opfylde mål, ikke må forsømme debatten om formål. Undervisningsministeren har i foråret nedsat et dialogforum, for at blive klogere på demokratisk dannelse, og hvordan forståelsen for og viden om demokratiske normer kan blive mere fremtrædende.
Antologi på vej Derfor sætter Ungdomsskoleforeningen på sin efterårskonference spot på den gryende dannelsesdebat. Hvad vil det sige at være dannet anno 2017? Er der et nyt dannelsesideal, eller? Hvordan kan ungdomsskoler understøtte alle unge – i en tid med et mere fragmenteret ungdomsbillede - i deres dannelsesrejse? Ungdomsskoleforeningen arbejder i den forbindelse på en antologi, der netop skal sætte fokus på dannelsen og ungdomsskolernes særlige bidrag til dannelsen af de unge.
Her skal, foruden bidrag fra forskere og meningsdannere, selvfølgelig være bidrag fra de to ting, der betyder mest i vores verden; ungdomsskolerne og de unge selv. Rundt omkring i landet arbejdes der, mere eller mindre italesat, alle steder med dannelsen af de unge, som ungdomsskolerne er i kontakt med. Om det er gennem særlige forløb, hold i fritidsundervisningen, i understøttelsen af folkeskolen eller ved det vigtige relationsarbejde i klubberne, så er det en del af jeres arbejde.
Idéer søges! Har du en spændende vinkel på arbejdet eller måske en succeshistorie om en ung, der med den rigtige indsats kom godt på vej, så kontakt os. Vi vil gerne komme tæt på virkeligheden ved at inddrage en række cases i an-
tologien, skrevet eller fortalt af jer ude i ungdomsskolerne. Det kunne fx være: • Hvad er dannelse i ungdomsskolen? Og hvordan arbejder vi med det? • En fortælling om et hold eller en indsats, der i særlig grad har tænkt de dannende elementer ind. • Lige det I brænder om at fortælle. Deadline for bidrag vil være 12. oktober. Antologien udgives i efteråret og offentliggøres i forbindelse med vores efterårskonference, d. 31. oktober. Har du bidrag, eller er du nysgerrig på at snakke om god idé, der kunne blive en del af antologien, kan du kontakte Mads Søndergaard Thomsen på mst@ usf.dk eller kontakt sekretariatet på 66 149 149.
Har vi glemt dannelsen? Et kalejdoskopisk kig på ungdomsskolens dannelsesopgave Ungdomsskoleforeningens efterårskonference finder sted tirsdag den 31. oktober i Odin Havnepark, Odense. På konference vil der være oplæg ved udviklingsdirektør Arne Eggert fra KL, tidligere minister Annette Vilhelmsen, Stefan Hermann, Per Schultz Jørgensen og Mehmet Necef samt salonsamtale mellem Marianne Jelved, Per B. Christensen og Per Paludan Hansen. Læs mere på www.ungdomsskoleforeningen.dk, hvor du også kan se om der stadig er ledige pladser.
Ungdomsskolen #8 Oktober 2017 | 19
Ungdommens Folkemøde Tænketanken DEA havde inviteret Ungdomsskoleforeningen til at benytte deres stand på Ungdommens Folkemøde i Søndermarken i starten af september. Opgaven blev udliciteret til ungdomsskolerne i Høje-Taastrup og Ishøj, som bl.a. arrangerede værdibattle. Læs mere inde i bladet.
Samlinger i DUSK-net Så er datoer og værtsskoler for kommende sæson i Danske UngdomsskoleElevers Netværk fastlagt. Samlinger i sæson 2017-18: • Uge 46 (d. 17.-19. nov. 2017): UngNorddjurs • Uge 5 (d. 2.-4. februar 2018): UngiAarhus • Uge 15 (d. 13-15. april 2018): UngOdense Skolerne havde ved redaktionens slutning endnu ikke været samlet, så den røde tråd gennem samlinger og programmer er pt. ikke fastlagt.
Har vi glemt dannelsen? Som optakt til Efterårskonferencen den 31. oktober, hvor bl.a. Stefan Hermann (fotoet) vil tale om dannelse, er der i dette nummer af Ungdomsskolen flere artikler om dannelse. Undervisningsminister Merete Riisager giver således sit bud på dannelse, ligesom du kan læse om Ungdommens Folkemøde og om en kommende antologi om dannelse.