ENDELIG! E
ndelig er sommeren over os, og efter en lang corona-nedlukning, korte dage og masser af regn og kulde, har vi nu langt om længe fået lyse dage, varme og tørt vejr. Og med nattens udmelding (red.: 10. juni) om en fuld oplukningsplan frem mod 1. oktober ser det hele pludselig endnu mere lyst ud. Sommeren har normalt også været den tid på året, hvor vi på Vølund Varmeteknik har kunnet puste lidt ud og samle kræfter til en ny sæson. Normalt har vi placeret interne kurser, uddannelser og lignende gøremål på denne tid af året, men intet er normalt mere! Eller – det normale er efterhånden, at intet er normalt… Alle mærker vi på én eller anden måde, at tiderne er skiftet. Både privat i forbindelse med coronaens indtog og på arbejde, hvor vi efterhånden nærmest ikke kan kende vores arbejdsplads. Det kræver sin mand og kvinde at kunne navigere rundt i denne nye verden og tid. Som mennesker har vi det typisk trygt og godt med at kende hverdagen og lade vanerne styre vores ageren. Og i en tid som denne, hvor der konstant er forandringer, og opgaverne skifter hastigt, kommer vi hurtigt på udebane. Men hvad pokker er det egentlig, der sker, og hvorfor oplever vi i øjeblikket vækstrater på 30-40%? Det begyndte egentlig tilbage i 2015, hvor Danmark – sammen med de 196
4
Vølund Varmeteknik A/S . Nyhedsbrev . Juni 2021
medlemslande i FN’s klimakonvention – indgik en bindende klimaaftale, der skal føre til en lavere udledning af drivhusgasser i hele verden. Derefter gik EU landede sammen og lavede en aftale, som skal reducere udledningen med 40% i 2030 i forhold til udledningen i 1990. Og efterfølgende har Danmark så skærpet den målsætning og meldt ud, at vi her i Danmark vil reducere udledningen i 2030 med 70% ift. udledningen i 1990. For at nå den målsætning skal der iværksættes et væld af tiltag inden for mange forskellige brancher, og regeringen og klimarådet meldte ret hurtigt ud, at Danmark skal elektrificeres, og strømmen skal komme fra vind og sol. Det betyder blandt andet. at de gamle kraftvarmeværker skal konverteres fra olie, kul og gas til store elektriske varmepumper, ligesom vores bilpark skal over på el i stedet for benzin og diesel, togdriften skal også elektrificeres, og så skal de danske huse have skiftet gaskedler og oliefyr ud med enten individuelle varmepumper eller grøn fjernvarme. Al den strøm, vi fremover skal bruge, skal blandt andet komme fra to nye energi-øer, som etableres i henholdsvis Vesterhavet og Østersøen, ligesom store dele af det danske elnet også skal udvides. Enorme investeringer, men også nødvendige investeringer. For at kunne nå vores 70% målsætning rettidigt skal der ageres nu! Faktisk er der kun godt 8 år tilbage,