Det Sydfynske Øhav 22/23

Page 56

DET SYDFYNSKE ØHAV

Svendborg
| Faaborg | Langeland | Ærø

VisitSvendborg – en del af SvendborgEvent

VisitFaaborg – Faaborg Turistbureau

SVANEMÆRKER

REDAKTION

Anja Mia Haas – SvendborgEvent

Mads Rye Sletbjerg – VisitFaaborg

Andreas Mørk-Hansen – SvendborgEvent

Marie Wöldike – VisitLangeland

Lea Storm – Ærø Turist & Erhverv

LAYOUT Janne Bekker – BekkerDesign

ANNONCESALG Mette Dennig – SvendborgEvent

TRYK Step Print Power

OPLAG 80.000

FOTOS

den svanemærkede følgende tekst: – licens nr. 5041-0072.

Sara Kjems· Daniel Villadsen· Camilla Lundbye

Knud Mortensen · Tom Andreasen · DronefilmFyn

Mike Strøander · John Rasmussen · Andreas Bastiansen

SVANEM ÆRKET

Catriona MacRae · Vitus Larsen · Nikolaj Holmøe-Jensen

Hamid Aminrezai · Mette Johnsen · Ard Jongsma

Fishing Denmark · Lasse Hjort · Freja Kock Christlieb

Michael Fiukowski og Sarah Moritz· Lars Skaaning

kontaktperson hos STEP PRINT bogstavet ud for det

Kasper Orthmann Andersen · Sven Storm

Johnny Anthon Wichmann · Mikkel Jézéquel

…samt øvrigt billedmateriale fra VisitSvendborg, VisitFaaborg, VisitLangeland, VisitÆrø og Geopark Det Sydfynske Øhav

VisitSvendborg – SvendborgEvent

Havnepladsen 2, DK-5700 Svendborg· +45 62 23 69 51 svendborgevent@svendborg.dk · visitsvendborg.dk

VisitFaaborg – Faaborg Turistbureau

Torvet 9, DK-5600 Faaborg · +45 72 53 18 18 visitfaaborg@fmk.dk · visitfaaborg.dk

VisitLangeland

Ved Langeland Bibliotek

Østerport 5-6, 5900 Rudkøbing · +45 20 13 02 50 visit@langelandkommune.dk · langeland.dk

VisitÆrø v/Ærø Turist & Erhverv

Ærøskøbing Havn 4, 5970 Ærøskøbing +45 62 52 13 00 · post@arre.dk · visitaeroe.dk

MAGASINET I DIGITAL VERSION

Download via Visit-websites

Uden ansvar for fejl i informationer og vi tager forbehold for trykfejl, ændringer i datoer, åbningstider og priser.

Tryksag 5041 0072

Vild natur, levende kultur og et druknet istidslandskab i verdensklasse

En rejse til Det Sydfynske Øhav er en rejse ind i et stykke levende Vandkantsdanmark 365 dage om året. På Sydfyn finder du en unik natur formet af istiden, et charmerende øliv og historisk købstadsidyl – godt krydret med fynsk venlighed, kulinariske fristelser, outdoor-eventyr, masser af musik og et kunst- og kulturliv, der smitter med livsglæde. Velbekomme og velkommen til Det Sydfynske Øhav.

I dette magasin bliver du introduceret til seværdigheder og særkender ved de enkelte sydfynske områder samt oplevelser på tværs af Øhavet. Eventyrslotte og herregårde,

Positiv
SVANEM ÆRKET Tryksag 5041 0072 5041 0072 D H
SORT
Udgivere
2

en betagende øhavssti i natursmukke omgivelser, kulinariske smagsoplevelser i særklasse, indsigt i kunsten og gode tips til sejlende gæster, der gennem historien altid har bragt liv og glæde til øerne.

NOGET FOR ENHVER SMAG

Det Sydfynske Øhav er småt og overskueligt i distancer, men også stort og vidtforgrenet i antal og eventyr. Hele femoghalvtreds! Så mange småøer og holme kan der faktisk tælles. Om du er til nattehimlens totale mørke og fred på de små øer eller mere er til købstædernes pulserende kultur- og natteliv, så tør vi godt love, at du lige her finder det, du søger.

NATURENS VILKÅR

Øhavets unikke natur med lavvandede områder, talrige småøer og en varieret kystlinje er helt særlig og en stor del af forklaringen på, at vi til stadighed har kunnet udvikle øliv, søfart og landbrug på Sydfyn og øerne. De gunstige vilkår

har ført til, at hele Det Sydfynske Øhav i dag tæller med på mange danskeres lister over landets skønneste destinationer på tværs af årstider og interesser. Her krystalliseres glæden og stoltheden over naturen.

STOR BEVÅGENHED

Det Sydfynske Øhav er vi langtfra ene om at hylde. Området har international bevågenhed, og er på vej mod udnævnelse som UNESCO Global Geopark. Allerede nu kan du opleve en masse aktiviteter i forbindelse med Geopark Det Sydfynske Øhav. Det bliver derfor også her, vi starter vores fortælling.

DET SYDFYNSKE ØHAV
3

ET ØHAV AF MULIGHEDER

4

GEOPARK DET SYDFYNSKE ØHAV

Da sidste istid sluttede for 11.700 år siden, begyndte store iskapper over hele den nordlige halvkugle at smelte, og derfor steg havet voldsomt. Havet trængte ind over de lavtliggende landområder, mens de højeste dele af landskabet forblev oven vande. Det er de 55 øer og holme, som Øhavet består af i dag.

Den hastige havstigning skabte Det Sydfynske Øhav – et druknet istidslandskab i verdensklasse. Læs mere på geoparkoehavet.dk

DET SYDFYNSKE ØHAV 5

Oplev geoparken

Der findes et hav af gode oplevelser i Geopark Det Sydfynske Øhav – både til vands og til lands. Du kan vandre, cykle, ride, sejle, fiske, dykke og overnatte i shelter og spise lækre lokale råvarer. Du kan også besøge geo-, natur- og kultursites og geoparkens besøgscentre, hvor områdets fantastiske historier folder sig ud for øjnene af dig.

At værne om geoparken – landskaber, natur og kultur – er et omfattende samarbejde, som de fire sydfynske kommuner sammen har forpligtet sig til. Målet er at blive udnævnt som UNESCO Global Geopark og blive en del af et internationalt værdifællesskab, som ikke kun handler om geologi, men især om at forstå og formidle sammenhængen mellem mennesket og Jordens geologi og natur. En viden som er essentiel for en bæredygtig udvikling.

Geopark Det Sydfynske Øhav fortæller historien om, at der er sammenhæng mellem den natur, som landskaberne har skabt, og den kultur, som er opstået efterfølgende. Jordens geologiske udvikling har formet vores verden og dermed de muligheder og udfordringer, som gennem tiden har præget os. Den historie er mere relevant nu end nogensinde før, hvor klodens klima forandrer sig drastisk. Derfor skal du opleve geoparken og mærke forbindelsen på egen krop – de næste sider er spækket med inspiration til oplevelser, som venter på dig derude.

DET SYDFYNSKE ØHAV:

Antal

indbyggere: 128.307 (pr. 1/1 2020)

Areal: 2733 km2 – fordelt ca. lige mellem land og vand

Kystlinje: 551 km

Antal øer: 55 øer og holme

Geosites: 3

Geologiske

lokaliteter: 46

TAG GEOPARKEN I LOMMEN Hent den nye app og få overblikket over alt, hvad du skal vide for at få de bedste oplevelser i Geopark Det Sydfynske Øhav Svanemærket og FSC godkendt tryksag. Et bidrag Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Foto Mikkel Jézéquel
FAKTA OM GEOPARK
6

Hvad er en geopark?

En geopark betegnes som et geografisk område, hvor landskabets unikke geologiske udformning har en afgørende betydning for livet på egnen. Andre steder i verden kan det f.eks. være bjergformationer, der har betydning for minedrift og udvinding af råstoffer, eller vulkaner der skaber særlige landskaber og levevilkår.

Geopark Det Sydfynske Øhav aspirerer til at blive UNESCO Global Geopark.

En UNESCO Global Geopark omsætter FN’s 17 Verdensmål og UNESCOs værdier til konkret lokal udvikling og fremmer forståelsen for, hvordan menneskets livsvilkår er – og altid har været – bestemt af naturen.

En global geopark bringer et områdes geologi, natur og kulturhistorie i spil og formidler et budskab om, at mennesket er en del af livet på jorden. At vi alle er afhængige af Jordens ressourcer, påvirket af klimaforandringer og ansvarlige for en bæredygtig udvikling.

Befolkningen i en UNESCO Global Geopark inddrages og medvirker til at skabe lokal bæredygtig udvikling gennem frivillighed og formelle partnerskaber, som igen styrker den lokale identitet.

For at blive udnævnt skal Geopark Det Sydfynske Øhav leve op til en lang række krav om synlighed, undervisning, forskning, lokal forankring og naturbeskyttelse.

DET SYDFYNSKE ØHAV
7
8

Øhop – over ø og vand

Tag færgen fra Svendborg eller Faaborg – og pludselig er verden en helt anden. Ude på småøerne er der en ganske særlig stemning og ro. Hver ø fortæller sin historie og byder på enestående naturoplevelser.

Fælles for dem alle er de unikke kystlandskaber og den helt specielle ø-stemning. Fra Svendborg kan du komme til Skarø, Drejø og Hjortø, hvor der kun bor en håndfuld fastboere. Fra Faaborg sejler færgerne til Bjørnø, Lyø og Avernakø. Fra Rudkøbing er der forbindelse til Strynø og fra Marstal på Ærø kan du komme til Birkholm.

ØHAVET

Det Sydfynske Øhav er betegnelsen for det lavvandede farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme. Det er verdens største oversvømmede istidslandskab – det druknede i stenalderen, og her skabtes det unikke natur- og bakkelandskab, som I finder på øerne. Læs mere om det på side 6-7

SKARØ

Den lille ø er især kendt for sin smukke natur med fugle og småvildt. Men Skarø er også kommet på landkortet med sin særdeles aktive lokalbefolkning, der er en flok ildsjæle, som formår at sætte ting i gang. Hvert år i august har Skarø sin egen musikfestival. Øen har også en isproducent, der sælger is til hele verden, en sommercafé med eget røgeri, en apotekerhave m.m. Der findes forskellige overnatningsmuligheder på øen, der ligger en halv times sejlads fra Svendborg. Læs mere om Skarø på visitsvendborg.dk Køb færgebillet til Skarø på hoejestene.dk

DREJØ

Tag cyklerne med på turen til Drejø. Fra færgelejet er der blot 4 kilometer på tværs af øen over Drejet, som er en smal landtange med vand til begge sider. Turen ender ude på klinten helt mod vest, hvor der venter en storslået udsigt. Gammel Havn på nordsiden bør også ses, og det bedste sted at bade er Bækkildestrand på sydsiden. På Drejø er der en købmand, et egnsmuseum, en café og gårdbutikker med lokale råvarer. Der findes forskellige overnatningsmuligheder på øen, der ligger fem kvarters sejlads fra Svendborg. Læs mere om Drejø på visitsvendborg.dk

Køb færgebillet til Drejø på hoejestene.dk

DET SYDFYNSKE ØHAV
9

AVERNAKØ

Avernakø er helt særlig, da den oprindeligt bestod af to øer – Avernak og Korshavn. I 1937 blev øerne forbundet af en dæmning, der kaldes for Drejet. På øen er der et rigt fugleliv, fine badestrande og masser af plads. Kendetegnet for Avernakø er de to majtræer, som kan ses i Avernak og Munke. Én gang om året, pinselørdag, samles beboerne omkring træet. Der bor kun omkring 100 personer, som i fællesskab ejer købmandshandelen. Du kan både sove og spise godt på Avernakø, som det tager hhv. 35 eller 60 minutter at sejle til fra Faaborg afhængig af afgang.

Læs mere om Avernakø på visitfaaborg.dk

Køb færgebillet til Avernakø på oefaergen.fmk.dk

LYØ

Lyø ligger sydvest for Faaborg og er den vestligste ø i Det Sydfynske Øhav. Det største ved Lyø er stilheden, den rene luft, den smukke natur og ikke mindst den gamle landsby med de mange bindingsværkshuse. Gårdene ligger stadig samlet omkring gadekærene i den bevaringsværdige landsby, der betragtes som et af de mest spændende landsbymiljøer i Danmark. Klokkestenen er et mere end 1000 år gammelt dyssekammer, der giver klare toner fra sig, når man slår på det. På Lyø er der både købmand, caféer og flere forskellige overnatningsmuligheder. Lyø ligger ca. 35 minutters sejlads fra Faaborg.

Læs mere om Lyø på visitfaaborg.dk

Køb færgebillet til Lyø på oefaergen.fmk.dk

HJORTØ

Med sine fire indbyggere er Hjortø blandt de øer i Danmark, der har færrest beboere. Her bor de i en storslået og mangfoldig natur. Fugleflokke på træk slår sig ned på øen, og de lokale kan fortælle om mere end 100 forskellige fuglearter, bl.a. den majestætiske havørn og den lille gærdesmutte. Inkarnerede naturelskere bør besøge Hjortø. Overnatning er mulig i shelter eller telt på øen, der ligger en times sejlads fra Svendborg.

Læs mere om Hjortø på visitsvendborg.dk

Køb færgebillet til Hjortø på havn.svendborg.dk

SVELMØ

Det Sydfynske Øhavs ukendte og ubeboede ø ejes af to familier, som udlejer Svelmøs få huse som ferieboliger. Der er ingen færgeforbindelse, men Svelmø forbindes af ebbevejen fra Østergyden mellem Nab og Nakkebølle. For at komme til Svelmø skal man vade ca. 500 meter ad en ebbevej til Lille Svelmø, hvor vandet kan komme til at gå dig til lårene. Turen er mest behagelig fra ladvognen bag på en traktor. Flere dage sommeren igennem tager Jan fra Svelmø interesserede med på en guidet tur med traktor ad ebbevejen over til Svelmø, hvor han også er med på en rundtur til fods. Turen, der varer ca. 3-4 timer, afsluttes med grillet fisk eller kød fra øens køer og nye fynske kartofler ved stranden. Læs mere om Svelmø på visitfaaboorg.dk

Book tur til Svelmø på visitfaaboorg.dk

BJØRNØ

Første gang Bjørnø nævnes er i 1200-tallet med staveformen Byørnø – øen, hvor der bor bjørne. Der er ikke set en bjørn siden… Den lille bilfri ø byder på fine stisystemer, og øen kan gås rundt på et par timer (ikke cykelvenlig). På turen kan I opleve flade strandenge, masser af fugleliv og høje klinter med smukke udsigter til Fyn og naboerne i Det Sydfynske Øhav. På sommeraftener samles øboere og turister til molekaffe for at nyde solnedgangen over Faaborg og Svanninge Bakker på Fyn. På Bjørnø finder du en hyggelig café og iskiosk samt forskellige overnatningsmuligheder. Det tager blot 17 minutter at sejle med M/F Lillebjørn fra Faaborg. Læs mere om Bjørnø på visitfaaborg.dk

Køb færgebillet til Bjørnø ombord på Bjørnøfærgen

BIRKHOLM

Birkholm er en af de mindste beboede danske småøer. Der er langt flere huse på Birkholm, end der er beboere. Flere af husene, som i dag er fritidshuse, ejes af folk fra andre dele af landet, som bruger megen tid på at vedligeholde dem. En lille, trofast skare af beboere, som er født og opvokset på øen, sørger for hengivent at holde liv i de gamle traditioner på øen og har et vågent øje for, at alt er intakt sommer og vinter. Der er ingen spisesteder på Birkholm, men til gengæld finder du en lille tag-selv-butik, en lystbådehavn, vandrevenlig natur og gode fiskespots.

Læs mere om Birkholm på visitærø.dk

Køb færgebillet til Birkholm på birkholmposten.dk

STRYNØ

Strynø er den største af småøerne i det Sydfynske Øhav. Det tager ca. 30 minutter at sejle til Strynø med færgen fra Rudkøbing. Øen tæller i dag ca. 190 indbyggere, hvoraf nogle dyrker landbrug, andre har egen virksomhed eller pendler til større øer. Strynø danner alt i alt rammen om et lille velfungerende samfund med daginstitutioner, skole, købmand, kirke, erhverv og forskellige foreninger. Fællesskabet spiller en stor rolle på den lille ø og er med til at få det lille øsamfund til at fungere. Der er altså liv på øen, men du har stadig mulighed for at komme helt ned i gear, når du besøger Strynø. Når du er på øen, er det oplagt at tage en tur rundt på cykel. Du kan leje en cykel på havnen for en tyver. Eller måske du vil prøve kræfter med SUP boards eller lære at sejle en smakkejolle hos Øhavets Smakke- og Naturcenter. Læs mere om Strynø på langeland.dk

Køb færgebillet til Strynø på strynoe-ferry.teambooking.dk

10

SOLNEDGANGSTURE TIL ØERNE

Tag med de gamle skonnerter ud på Øhavet. Flere gange om ugen er det muligt at tage med en gammel skonnert ud at opleve Øhavet. En sejltur for fulde sejl kan ikke beskrives – det skal opleves.

Galeasen Haabet fra Faaborg Læs mere på visitfaaborg.dk

Skonnerten Meta fra Rudkøbing og Svendborg Læs mere på langeland.dk og visitsvendborg.dk

DET SYDFYNSKE ØHAV
11

SVENDBORG – ØHAVETS HOVEDSTAD

12

Mærk det pulserende liv

bruse

Havnen er hjertet i Svendborg. Herfra blev byens rigdomme, udsyn og frisind skabt. Det skabte fundamentet for den livsglade kulturby, Svendborg er kendt som i dag.

Se solen stå op over havnen. Mærk det pulserende liv bruse og summe i byens stræder. Her i Øhavets hovedstad trives livsglæden, kunsten, de kulinariske fristelser – og ikke mindst musikken. Med flere end 700 livekoncerter hvert år og nordens største fødevaremarked, bliver det største problem nok mest, hvad du skal vælge.

Svendborg var den første by i Danmark, der gjorde sig fortjent til at blive en del af det internationale netværk Cittaslow. Et netværk, der handler om at skabe de bedste betingelser for det gode liv – og det er lige nøjagtig det, du finder her.

Læs mere om Svendborg på de næste sider – og find flere detaljer på visitsvendborg.dk

SVENDBORG 13

Smag på Svendborg – og gør en hyggelig handel

Svendborg er en af Danmarks hyggeligste handelsbyer. Det summende, glade liv i Svendborgs gågader smitter på den gode måde. Fang byen på en lørdag formiddag og tag del i trafikken ind og ud af små specialforretninger, torvedagens mange boder, handel og småsnakken. Nogle steder som en stopdans, når byens folk mødes, falder i snak, bytter historier og summer videre. Det er næsten en folkesport her i byen, der holder af at hygge sig og tage sig tid.

Svendborgs bymidte byder på et rigt handelsliv, travle gågader og et hyggeligt caféliv. Du finder en lang række af specialforretninger, små enmandsbutikker, store flotte strøgbutikker og lækre fødevarebutikker. Find ind i byens kroge, sidegader og baggårde. Men sæt god tid af – du bliver sikkert opholdt af både snak og musik undervejs.

KULINARISKE FRISTELSER I SÆRKLASSE

Whisky og gin der vinder internationale priser på stribe. Økologisk is fra Skarø, der serveres på Singapore Airlines, restauranter i særklasse og modige mikrobryggerier. Banker dit hjerte for kulinariske fristelser, så er Svendborg ganske godt med.

14

FROKOST MED UDSIGT

Prøv at købe en picnickurv hos en af de mange delikatesseforretninger i byen, og sæt kursen mod Skansen: Et billedsmukt englandskab lige ned til Svendborgsund, med fritgående kvæg og fantastisk udsigt.

Er du mere til nærværende betjening og lækre anretninger, så nyd turen gennem byen. Her finder du et stort udvalg af restauranter og hyggelige caféer, hvor du kan dyrke smagsoplevelserne i de hyggeligste gårdmiljøer eller med udsigt fra en båd. I Svendborg er der alle muligheder for at forkæle dine sanser.

VILD MED MAD

Er du til tidens trend med at sanke og skabe mad over bål, så få inspiration til at bruge naturens råvarer på en ny måde med Vildmarksmad ved Det Sydfynske Øhav. Tag med på den skræddersyede udflugt, som foreningen Kulinarisk Sydfyn står bag, og nyd din mad under åben himmel i nye sociale rammer. Kig forbi visitsvendborg.dk for info

SVENDBORG
15

Det sprudlende kulturliv på Frederiksøen

Værftsbygningerne – de ældste fra tiden omkring 1. verdenskrig – er nu spækket med gallerier, arbejdende kunstværksteder, cykelværksted, museum for lystsejlads, spillested, maritime værksteder – for blot at nævne nogle.

Ved kajkanten finder du bådudlejning, petanquebaner og picnicpladser – eller du kan nyde storbyvibrationer og cocktails på værftsøens strandbar med solnedgang over Svendborgs skyline. Ikke sjældent akkompagneret af sus fra sundets

nye indbygger: En indvandret delfin, der på en god sommerdag tiltrækker hundredvis af delfinspottere til værftsøen. I sommermånederne suppleret af store pop- og rockkoncerter og en ambitiøs operafestival.

Og så er der det med sirenehylet fra værftsfløjten, der troligt kalder til arbejde, frokost og fyraften. Vel er den Danmarks ældste aktive af sin slags, men langt fra en museumsgenstand. Frederiksøen rummer nemlig stadig både et mindre stålskibsværft og et af Danmarks få bevarede træskibsværfter – begge med tilhørende bisser, der lyder fløjtens kald. De to værfter sørger for skuet af stålskibe på vej til og fra dok og oplevelsen af de smukkeste skonnerter med livslangt forhold til hæderkronede Ring Andersens Skibsværft.

På den måde byder Frederiksøen på en unik blanding af nyt og gammelt, stål og træ, kultur og industri.

16

Maritime oplevelser

Der pumper det reneste havvand i Svendborgs hjerte. Med byens placering ved sundet og hundredårige tradition for skibsbyggeri er Svendborg et naturligt centrum for maritime oplevelser. Byen vender sit blik mod havet, og i forreste række finder du restauranter og caféer helt ned til kajen og den evigt foranderlige trafik af fragtskibe, færger, træskibe og lystsejlere.

HISTORISKE SEJLSKIBE

De gamle træskibes bånd til Svendborg er bundet med en sømandsknude. Mange er tilmed bygget her – og træskibene

har i dag deres egen anløbsbro neden for havnens historiske, gule pakhuse. Der er let adgang til et togt med træskibene. Tag for eksempel en dagstur til øerne og en aftentur i solnedgangen med Meta, der afgår fra Frederiksøen. Du kan orientere dig om mulighederne på maritimtcenterdanmark.dk

SVENDBORG SET FRA SUNDET

Du kan også opleve Svendborgsund ombord på Sundfarten M/S Helge – en veteranfærge, der i hele sommerperioden sejler den smukke tur fra Svendborg Havn til Valdemars Slot via Vindebyøre, Christiansminde, Troense og Grasten. Fartplan findes på bagsiden her i magasinet

SVENDBORG
17

Lundeborg

En kort køretur fra Svendborg finder du en af Sydfyns bedste hemmeligheder: Det maleriske og notorisk hyggelige Lundeborg. Et lokalsamfund med et historisk, vibrerende og på samme tid sjældent intimt havnemiljø, som kun få andre steder i Danmark kan byde på i dag.

GAMLE DAGE & NYE VINDE

Gamle søfolk med joller og garn, erfarne lystsejlere og sejlsportsynglinge fra skolerne i Oure holder havnen i gang året

rundt. Her trives maritime traditioner, kunsthåndværk og fornyelse i et havnemiljø der er gearet til både sportsfolk og rolige livsnydere. På havnen i Lundeborg kan børn og ældre færdes frit og trygt i et miljø, hvor veganske is og håndbajere har fundet hinanden i et roligt tempo og kærligt favntag.

Stranden starter, hvor havnen slutter, og Øhavsstien (s. 46-47) tager sin vestlige start her. Hvis du er frisk på eventyr uden for badesæsonen, så er Lundeborg en oplagt start/slut-destination.

18

OVERNATNINGER

I Lundeborg findes charmerende B&B, campingpladser med vandet næsten lige uden for teltet, high-end ophold og gourmet på højt niveau på det nærliggende Broholm Slot.

SVENDBORG 19

NATURAMA

Her bydes på en kæmpe samling af udstoppede dyr fra den nordeuropæiske fauna. Dyrene er overraskende livlige og mange er majestætiske, som isbjørnen, der troner i højden på sine store bagpoter eller kronhjorten, hvis brøl runger i udstillingen. Det levende liv finder man i Naturamas dyresamling, som formidlerne af og til lister ud af deres bo for at vise frem til gæsterne.

Særudstillingen i 2022, ”Fortidens Monstre”, handler om det fascinerende dyreliv, som kom før de store dinosaurer, og som bestod af gigantiske insekter, bizart udseende hajer og ikke mindst store sabeltandede rovdyr på størrelse med isbjørne og løver.

20

Store oplevelser indendørs

Svendborg har meget at byde på gennem alle årstider. Også indendørs hvor kulturen blomstrer året rundt.

INDENDØRS-AKTIVITETER PÅ HAVNEN Frederiksøen er den nye smeltedigel for kulturen i Svendborg. Her finder du hyggelige barer, hvor du kan summe efter de mangeartede indtryk, du kan suge til dig, mens du går på opdagelse i havnens mange nye oplevelsesrum på det nedlagte værft.

KOSTUMARIUM udstiller overdådige kostumer fra den danske skuespillerinde og politiske provocateuse Anne Marie Helgers karriere samt skiftende særudstillinger. Ved siden af udstillingen kan gæster besøge det arbejdende broderiværksted, hvor der produceres kostumebroderi til internationale film-, tv- og teaterproduktioner.

ATELIER CLOT, BRAMSEN OG BRUNHOLT åbnede i 2021 en sydfynsk afdeling af det berømte litografiske værksted i Paris, Atelier Clot. Her bydes på smuk og moderne kunst på væggene, indramningshåndværket, franske håndpressere og en stor kobbertrykspresse i fuld funktion.

DANMARKS MUSEUM FOR LYSTSEJLADS er for dig, der nyder detaljer og historier bag livet med saltvand og sejlbåde. Museet råder over 130 fartøjer – alt lige fra små joller og klassiske kajakker til historiske både, og der dukker jævnligt skiftende temaudstillinger op.

DEN GAMLE FATTIGGÅRD på Danmarks Forsorgsmuseum er en del af Svendborgs Museum. Det er Nordens bedst bevarede fattiggård, som var i drift fra 1872 til 1974. Kom ind bag murene og se hvor beboerne sov, spiste, arbejdede, blev vasket og straffet.

Oplev en vigtig del af historien om Danmarks forsorg i de autentiske rammer, og få historierne om de mange, som levede på samfundets skyggeside: De fattige, de syge, de hjemløse og de forældreløse. Det er en unik og stærk oplevelse, der giver stof til eftertanke.

EGEBJERG MØLLE Naturrum ligger idyllisk placeret ved Egebjerg bakker, og byder på en fænomenal udsigt. Stedet fungerer som et formidlingscenter med udstillinger og fortællinger om det karakteristiske sydfynske istids- og kulturlandskab. Møllen har åbent døgnet rundt, året rundt!

Og fra den prisbelønnede glasprisme 110 meter oppe i toppen af møllen, er der en enestående udsigt til hele Sydfyn og Øhavet.

SVENDBORG
21

5700 summer

Svendborg er for mange kendt for den særlige stemning i byen, når man bevæger sig gennem gader og små stræder, og mærker byen summe af glade mennesker.

Svendborg og Det Sydfynske Øhav har godt 30 festivaler om året, og der kommer hele tiden flere til. Senest slog en fantastisk Dansktopfestival teltpælene i på strandbredden ved Christiansminde. Nogle er for den brede befolkning som for eksempel Hansted Live og SVEND Filmdage, der forvandler hele byen til open air-biografer, talks og stort prisshow med anerkendte skuespillere og stor mediebevågenhed.

De store og de små festivaler trives side om side her. Verdens største solokapsejlads, Silverrudder, med mere end 400 både til start skyder ud og slutter igen i Svendborg, når sommer vender mod efterår og vinden er god. Nogle festivaler vokser fra år til år, mens andre ønsker at forblive små som den billedskønne Skarø festival, der har valgt at sætte billetantallet ned for netop at kunne forblive en lille og intim ø-festival.

Læs mere om de mange festivaler og datoer på: visitsvendborg.dk

22
SVENDBORG 23

Et nyt kapitel i livet? – flyt til Svendborg

Det gjorde Keld Aabjørn for fire år siden med sin hustru og søn, da han skulle til at starte i skole. Efter 2o år i København havde Keld et stærkt netværk og en karriere inden for den internationale skaterkultur, hvor han designede, projekterede og konstruerede skateboardbaner i ind- og udland.

Det gør han stadig. Men i dag er stenbroen skiftet ud med hus tæt på havnen, han har kontor på Frederiksøen, god luft i økonomien og jævnlige sejlture i øhavet.

DÉT AT FLYTTE TILBAGE TIL SYDFYN SKRÆMTE KELD TIL EN START

”Altså jeg kom jo herfra som knægt, jeg troede aldrig jeg skulle retur. Jeg frygtede, det ville blive et nederlag at vende retur. Det blev det bare ikke. Tværtimod faktisk. Jeg blev mødt uden fordomme og uden forventninger.

Er det rigtige skridt altid fremad? Højere tempo? Nej, det er det ikke for mig og min familie. I Svendborg har vi fundet noget vigtigt, vi har savnet. Her er der en nærhed og oprigtig interesse i hinanden. Uden det bliver for småt. Et fællesskab der er til at overskue, og en kultur der formår at løfte frem for at nedbryde. Det er noget af det, der slår mig, når jeg rejser rundt mange andre steder i verden. Svendborg kan noget særligt. Her er troen på hinanden stærk, og janteloven er skudt til hjørne.”

NETVÆRKSBY MED NATUR

Svendborg er en netværksby, der får ting til at ske. I øjenhøjde og med et drive der tiltrækker mennesker, der gerne vil skabe noget og give noget. Her kan man faktisk kontakte borgmesteren, hvis man har noget vigtigt på hjerte. Naturen og havet er tilgængeligt lige uden for døren. Det giver gnist i Kelds hjerte, at han kan tage sin søn med på eventyr og se sin hustru tryg, når han skal på langfart med sit job, ligesom søens folk altid har gjort, når de boede i Svendborg.

KELDS TRE ANBEFALINGER TIL GÆSTER I BYEN:

TRÆSKIBSVÆRFTET

Besøg Ring-Andersen Skibsværft. Det er den vildeste måde at opleve dansk maritim kulturarv på! Den slags steder er der ikke mange tilbage af i Danmark.

FREDERIKSØEN

Foreningen af kultur og erhverv. Fornuft og leg, historie og nytænkning. Det er enestående.

DET SYDFYNSKE Ø-HAV

Her kan vi alle lege Jacques Cousteau og opdagelsesrejsende på samme tid. Om det er i sejlbåd, kajak, SUP board eller med en af de mange færger der går ud til øerne. Bare kom afsted.

LÆS MERE PÅ:

flyttilsvendborg.dk. facebook.com/FlyttilSvendborg/

Eller kontakt:

Esther Christina Hald Andersen 30175760

24

SVENDBORG – lige ved hånden

Download den officielle Svendborg-app

til din mobil. VisitSvendborgs app er Svendborgs officielle turistguide til alt, hvad du har brug for at vide, når du besøger Svendborg. Find information og inspiration til oplevelser, attraktioner, aktiviteter, events, overnatning, shopping, restauranter, transport og meget mere.

25

Lyden af Sydfyn

Sydfyn har altid været fuld af gode historier. En del af dem er der nu blevet sat strøm til, og der kommer hele tiden flere til.

Usynligt teater

En helt særlig lydoplevelse i Det Sydfynske Øhav er de tre lydvandringer af BaggårdTeatret; Usynligt Teater. Det er teater, der spiller, når det passer dig. De app-baserede lydvandringer bruger naturen på Sydfyn og øerne som scenografi. Stemmerne er leveret af store danske skuespillere, og du sætter handlingen i gang ved at gå og ved at gøre det, du bliver bedt om i løbet af stykket.

MOD STRØMMEN PÅ LANGELAND

”Mod Strømmen” om videnskabsmanden H.C. Ørsted, spillet af Thure Lindhardt, tager sin start fra Ørsteds perspektiv som 12-årig dreng i Rudkøbing på Langeland. Herfra fører fortællingen dig på en eventyrlig opdagelsesrejse, hvor både Albert Einstein (Stig Hoffmeyer), Inge Lehmann (Karen-Lise Mynster), Marie Curie (Kirsten Lehfeldt) og Tycho Brahe (Waage Sandø) dukker op, mens unge Ørsted går efter lyden og leder efter det, ingen kan se. Turen er i alt 10 km lang og inddelt i 4 ruter/akter med start i Rudkøbing.

UNDER ISEN I FAABORG

”Under Isen” handler om kunsten og kærligheden, og hvordan alle disse lag smelter sammen i det smukke istidslandskab i Svanninge Bjerge. Oplev Elliott Crosset Hove som en forelsket H.C. Andersen, Sonja Richter som Anna Syberg, Pilou Asbæk som maleren Fritz Syberg og Rosalinde Mynster som den mere ukendte Riborg Voigt. Turen er i alt 7 km lang og begynder foran det nye Øhavsmuseum på Faaborg Havn.

SUNDETS STILHED I SVENDBORG

”Sundets Stilhed” er en dramatiseret lydfortælling, der krydser sporene af seks sydfynske forfattere; tre nulevende og tre afdøde. Lars Mikkelsen er fortælleren, som guider publikum. Forfatterne, som er omdrejningspunkt for fortællingen, er Bertolt Brecht, Karin Michaëlis, Tom Kristensen, Josefine Ottesen, Mikael Josephsen og Jesper Wung-Sung. Turen er i alt 6 km lang og går langs vandet fra havnen i Svendborg til Brechts Hus i Skovsbostrand.

Andre gode lydvandringer

En audiowalk lytter du til, mens du går en specifik rute i følgeskab med lyden. Lyt til disse tre fortællinger og bliv klogere på fortiden i Øhavet:

FORTÆLLINGER FRA SVENDBORGSUND – EN AUDIOWALK TIL SØS

”Fortællinger fra Svendborgsund” dykker ned i de mange historier og fortællinger, som Svendborgsund gemmer på. Hør om værftsarbejdere, baroner, forfattere, sømænd og soldater, der alle har sat deres præg på Sundet gennem tiderne. Fortællingerne kan opleves fra Veteranfærgen M/S Helge, men man kan også selv følge kortet og tage rejsen i egen båd, kajak eller hjemme fra stuen.

MYSTERIET OM ELVIRA MADIGAN

”Mysteriet om Elvira Madigan” byder på en dramatiseret og sanselig true crime-lydvandring. En rejse der tager dig med tilbage til sommeren 1889, og som går i Elvira Madigan og Sixten Sparres fodspor, når parret begiver sig ud på deres livs sidste vandring på Tåsinge.

DIGTERRUTE MED JOHANNES JØRGENSEN

“Digterrute med Johannes Jørgensen” er en rundtur i Johannes Jørgensens barndomsby Svendborg med ophold på betydningsfulde steder lige fra barndomshjemmene, Skt. Knuds Kirke, havnen hvor hans fars skib lå, og kirkegården med familiegravstedet.

Sydfynske podcasts

– lyt på stedet eller på vejen

Podcast er populært som aldrig før, og i Det Sydfynske Øhav er vi med på bølgen. Du kan lytte til de sydfynske podcasts, når du befinder dig på lokationen, men de kan i lige så høj grad nydes hjemmefra. Du finder dem der, hvor du normalt lytter til dine podcast. Her er to gode eksempler:

LYDEN AF LANGELAND

“Lyden er Langeland” er et podcast-univers, der giver dig en unik mulighed for at opleve eller genopleve Langeland på en helt ny måde. Vi skal sammen ud i naturen, ud til attraktionerne og stederne, som rummer de gode og ofte ufortalte fortællinger. Du kan blandt andet bliver klogere på, hvorfor hatbakker hedder hatbakker, om nationalmelodien virkelig er skrevet på Langeland samt lære de vilde heste bedre at kende.

LYDEN AF EN SAMLING

“Lyden af en samling” er en fortælling om Gunnar Hammerich fra Ærø og hans samling, som du kan opleve i hans eget hus, nemlig Hammerichs Hus i Ærøskøbing. Gunnar Hammerich (1893-1977) var en dansk billedhugger og samler. Hans hus er i dag en del af Ærø Museum og rummer Hammerichs enestående samling af bl.a. hollandske fliser, bondemøbler og antikviteter fra Sønderjylland og

Det Sydfynske Øhav.

26
AUDIOWALKS
27
Svendborgsundbroen

Sydfynsk legeplads’k!

Det Sydfynske Øhav er en legeplads for alle, der vil ud under åben himmel og som er vilde med vand. Her mellem småøerne og de mange vige og bugter kan man altid finde en plads i læ. Så om du er nybegynder eller øvet, vil du altid kunne finde et spot, der passer dig.

HAVKAJAK

Det Sydfynske Øhav er et af Danmarks bedste havkajakområder, som kan udfordre både begyndere og erfarne roere. 55 øer og holme byder på helt særlige natur- og kulturoplevelser, og afstandene er overkommelige. Nogle øer er beboede, mens andre stort set kun opsøges af ynglefugle.

SURF OG SUP

Om du er begynder eller mester-SUP’er (Stand Up Paddle), wind- eller kitesurfer, så finder du nemt spændende udfor-

dringer i Det Sydfynske Øhav. Her er 551 km kyst, som egner sig til enhver vindretning, og giver mulighed for at finde spots på både lavt og dybt vand.

UNDERVANDSJAGT OG SNORKEL

Lavvandede områder med talrige rev og omkring 40 druknede stenalderbopladser i det oversvømmede istidslandskab gør Geopark Det Sydfynske Øhav til et mekka for undervandsoplevelser. Tag f.eks. med Øhavsmuseets arkæologer ud at opleve den magiske verden under vandet. Oplev et af de mange steder langs kysten i Det Sydfynske Øhav, hvor sporene efter stenalderens mennesker ligger strøet ud over havbunden, og hvor du samtidig kan se den fantastiske natur.

VRAG- OG STRANDDYK

Dyk ned og undersøg nogle af de mange skibsvrag, som har endt deres dage på Øhavets bund. Et spektakulært vragdyk er den gamle færge M/F Ærøsund, der gik til bunds i 2014 efter en kontrolleret sænkning. På havbunden lige ud for Valdemars Slot ligger fire tyske motor-torpedo-både, som tyskerne selv sænkede i maj 1945.

28

Øhavsliv med sejl og knob

I Det Sydfynske Øhav finder du et øhav i verdensklasse og stolte øsamfund med 1000-årige gamle sagn og ikke mindst kulinariske oplevelser, der vil skabe minder hos enhver besætning. Her kan du sejle kystnært og opleve spektakulære kystlandskaber side om side med veludstyrede havne.

DEN SMUKKESTE TUR

Mange ture kan løbe med titlen ”den smukkeste” i Det Sydfynske Øhav. Hejs f.eks. sejlene på Svendborgsund på begge sider af Svendborg eller stævn ud fra Faaborg forbi Bjørnø og Dyreborg rundt om Horne Næs og ind til Falsled i Helnæs Bugt. Turen fra Ærøskøbing til Rudkøbing forbi Birkholm – og måske med et smut til Marstal og Strynø – bør du heller ikke snyde dig selv for.

HAVNELIV FOR ALLE

I Det Sydfynske Øhav finder du både små, intime havne samt større aktive havne med både industri, værfter, færge, fiskerbåde, gamle skonnerter og med plads til et rigt aktivitetsliv. De fleste sydfynske havne ligger bynært og i gåafstand til både spisesteder og indkøbsmuligheder. De større havne tæller bl.a. Ærøskøbing, Rudkøbing, Svendborg, Faaborg og Marstal – og er flere gange kåret som de hyggeligste i Danmark.

Fælles for de hyggelige havne i Øhavet er, at de har bevaret deres oprindelige funktioner i en moderne tid. Her finder du ingen store marinaer omkranset af promenader og kontorbyggeri. På havnene i Øhavet kan du stadig høre lyden af totaktsmotorer, mågeskrig, og få både tjære og fiskeskæl på bagen, når du sidder og nyder havnelivet med en håndbajer på kajen.

Uanset om du er til hvidvinsaftener på dækket eller et spil kort på en havnecafé, rummer det sydfynske havneliv noget for dig. Her er altid god udsigt til naturskønne områder, og du er tæt på et rigt kulturliv. Sejler du med børn, finder du hurtigt ud af, at de sydfynske havne er meget børnevenlige. Lad børnene fange krabber fra bådebroen og få venner for livet ved gyngestativet, mens aftensmaden tilberedes ved de nærliggende grillområder. Ofte ligger de sydfynske havne tæt på en lækker badestrand, så det er nemt at kombinere sejlerog strandferie på disse kanter.

Prøv også at slå et smut forbi de helt små havne ude på småøerne. Her kan du i de tidlige og sene sejlermåneder opleve at have havnene helt for dig selv. Ofte finder du både shelter, telt- og bålplads ved de små havne, så muligheden for en ekstra outdoor-dimension til din sejlerferie er i den grad til stede.

VANDSPORT 29

LANGELAND – STILHED & VILDSKAB

30

Her mødes Øhavets

skønhed og vildskab

Kysten er Langelands særkende. Her mødes naturens skønhed, voldsomhed og stilhed året rundt. Med smukke og varierede kyststrækninger, enestående natur og skiftende vindretninger. Du er aldrig langt fra havet på Langeland, det kan mærkes i vinden. Her overdøver stilheden den indre larm med rolige favntag. Alt føles lidt friere, vildere, lidt længere – og mange vil måske sige lidt smukkere – her, hvor vilde heste, charmerende fiskerlejer og fascinerende natur ofte vil slås om din opmærksomhed. I købstaden Rudkøbing summer den gode stemning, og kulturen bobler året rundt i øjenhøjde.

Læs mere om Langeland på de næste sider og besøg langeland.dk

LANGELAND Tryggelev Nor 31

BÆREDYGTIGE OPLEVELSER

Når du kigger ud over det langelandske landskab, vil du her og der kunne se de karakteristiske vindmøller og solcelleanlæg. De dækker tilsammen 177% af Langelands strømforbrug. Det vil sige, at Langeland er selvforsynende, samtidig med at øen sender strøm videre til resten af Danmark. På Langeland kan du derfor holde ferie med lavere CO2aftryk og bedre samvittighed.

VILD NATUR OG BESØGS-BIGÅRD

Langeland byder på flere oplevelser med naturen og klimaet i fokus. Besøg f.eks. Skovsgaard Gods, som drives af Danmarks Naturfond, et mangfoldigt videns- og læringscenter for natur, klima, biodiversitet, miljø samt økologisk grøntsags- og landbrugsproduktion.

Eller lær at slynge din egen honning i besøgsgården i Tranekær, mens du bliver klogere på biernes forunderlige verden.

32
Gulstav – Dovnsklint

Naturens skønhed

på Langeland

Langeland er lig med smukke og varierede kyststrækninger, enestående natur, karakteristiske hatbakker i syd og smukke bøgeskove i nord.

HATBAKKER – EN SÆRLIG LANGELANDSK OPLEVELSE

Når du bevæger dig rundt i det langelandske landskab skal du lægge mærke til de lange, lige rækker af små, runde bakker som pryder landskabet. Det er nemlig det eneste sted i Danmark, man kan se den type landskab så fint repræsenteret. Det er de såkaldte hatbakker – over 1000 styk – alle sammen produceret af en gletsjer, der valgte at parkere lige netop her.

Hatbakkerne har været brugt til så forskellige formål som iskældre, bygningsværker hvor det mest kendte er Tranekær Slot (side 64) og bavnehøje hvor man sendte signaler om farer til de nærliggende landsbyer. Bestig den 37 meter høje hatbakke Fakkebjerg på Sydlangeland og nyd en suveræn 360 graders udsigt over landskabet – du kan se Keldsnor Fyr, fiskerbyen Bagenkop og de vilde heste ved Gulstav.

ET AF DE FUGLERIGESTE OMRÅDER I DANMARK

Langelands mange nor, som er et større oversvømmet, tidligere lavtliggende landområde, tiltrækker helt enormt mange typer af fugle. Tryggelev Nor regnes for at være et af Danmarks mest fuglerige vådområder. I det flydende observationsskjul kan du ubemærket opleve fuglelivet helt tæt på og i højde med vandoverfladen.

I SKOVENS DYBE STILLE RO

På nordspidsen af Langeland finder du den majestætiske bøgeskov Vestre Stigtehave, som er blandt Danmarks flotteste bøgeskove. Skoven er noget af det tætteste, man kommer på en langelandsk urskov. Gåturen i skoven byder på små bakker ad brede skovveje i læ af træerne og med smukke kig ud mellem de krogede stammer til Storebælt og den fynske kyst, og det er blot en af de mange skove, du kan besøge på Langeland.

Det siges, at Adam Oehlenschläger fik inspiration til at skrive nationalsangen ’Der er et yndigt land’ ved Stengade Strand på Langeland – og der findes vist heller ikke mange steder yndigere end her, hvor bøgen vitterligt spejler sig i bølgen blå.

Find info om oplevelser i naturen og gode gåture på Langeland.dk/natur

LANGELAND Ormstrup 33

Rudkøbing

Rudkøbing er Langelands største by. Den emmer af historie, har alt hvad man kan ønske sig – og en smule mere. Rudkøbings mange hemmelige smøger og hyggelige atmosfære er et besøg værd.

EN BY I VANDKANTEN

Rudkøbing Havn, Bellevue Strand og Badeanstalten er kun en spytklat fra gågaden. Tag en slentretur langs vandet og måske et smut i bølgen fra den gamle Badeanstalt, der bruges flittigt både sommer og vinter, inden der kan nydes en dejlig middag på en af byens mange spisesteder.

Tip: Fra havnen kan du sejle videre ud i Øhavet med ÆrøXpressen til Marstal, færgen til Strynø (se side 08-11), eller på tur med skonnerten Meta.

H.C. ØRSTED & HISTORIENS VINGESUS

Dyk ned i historien om den langelandsk fødte H.C. Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen på byens H.C. Ørsted udstilling. Se også statuen af ham på Gåsetorvet lige overfor byens tidligere apotek i Brogade, hvor H.C. Ørsted blev født. Desuden opfandt og udbredte Ørsted ca. 2000 ord – heriblandt ordet sommerfugl. Sommerfuglen er derfor blevet et symbol, der pryder mange husgavle på Langeland og hylder H.C. Ørsted.

Hvert år i august uddeles en særlig H.C. Ørstedspris til en forsker, hvis arbejde kan knyttes til H.C. Ørsteds navn og livsværk. Vinderen modtager en smuk sommerfugl skabt af den lokale kunstner Sabine Majus.

SMAG PÅ LANGELAND

I Rudkøbing og på Langeland finder du caféer, restauranter og spisesteder, som tager udgangspunkt i det danske køkken baseret på gode lokale råvarer.

Men du finder også spisesteder som udfordrer dine smagsløg med koncepter så som vildtaften med over 60 forskellige serveringer, gourmetvandringer hvor du selv sanker råvarer på din vandring, eller retter serveret i sykasser, der foldes ud og afslører din menu. Så det er bare om at komme med en god appetit.

34

KULINARISK OG KREATIVT

I købstaden Rudkøbing finder du et stort udvalg af både kæde- og specialbutikker. Husk at parkering altid er gratis i Rudkøbing.

På trods af den forholdsvis beskedne størrelse har Rudkøbing (og hele Langeland) et væld af gallerier og kunsthåndværksbutikker. Besøg f.eks. kunstnerkvarteret i og omkring Sidsel Bagergade, hvor du finder en samling af værksteder og butikker med lokal kunst og kunsthåndværk, og ofte er det kunstneren selv, der står bag disken.

LANGELAND
35

KITE-SURFING

Langeland har med kyststrækningen, vinden og de maks. 5 km til nærmeste kyst næsten altid de perfekte vindforhold til kitesurf. Området nord for Bagenkop på Sydlangeland er ideelt til både kite- og windsurfing. Er du nybegynder, så er området ved Strynø Havn eller Drejet ved Spodsbjerg perfekt, da der er meget lavt vand og en kyststrækning, som er forholdsvis flad. Langeland har et utal af spots til alle niveauer.

STRANDLIV FOR ALLE

Tag helt mod syd på Langeland og find en af landets skønneste strande; den brede, hvide sandstrand med klitter og marehalm ved Ristinge.

Også i Bagenkop, Spodsbjerg, Emmerbølle, Stoense og Lohals møder du gode badestrande, som alle er børnevenlige. Rudkøbing byder på en hyggelig lille strand ved Bellevue, og ikke langt derfra kan du hoppe i vandet fra byens gamle badeanstalt.

VINTERBADNING

Er du til det kolde gys, så er Langeland helt sikkert noget for dig. Langeland er nemlig den eneste ø i verden med hele tre certificerede vinterbade-punkter.

Det betyder, at tager du til Lohals Strand, Rudkøbing Badeanstalt eller havnebassinet i Bagenkop, er du garanteret god vandkvalitet og høj badesikkerhed hele året rundt.

36

152 km kyst til fri leg

Kysten er et af Langelands særkender. Den byder på utallige muligheder for oplevelser til ethvert temperament og enhver sæson – og ikke mindst vindretning. På Langeland er du nemlig aldrig mere end 5 km væk fra kysten. Her finder du helt unikke og vidt forskellige vilkår med både luv og læ, dybt og uudforsket hav mod bæltet, lavt vand med trygge forhold ind mod Øhavet og ikke mindst masser af plads på den 152 kilometer uspolerede kyststrækning.

UNDERVANDSJAGT I SÆRKLASSE

Placeringen mellem det varme, flade Øhav og den kølige Østersø giver øen exceptionelt gode opvækst- og opholdsbetingelser for mange forskellige fisk. Hele 20 forskellige fiskearter landes på Langeland.

Med mange stenrev, tangskove og store muslingebanker er Langeland i dag en UV-jagtsdestination i europæisk topklasse. Gode steder til UV-jagt er Lytteposten, Tranekær, Keldsnor Fyr, Dovns Klint og Bukkemose. Der findes desuden over 100 registrerede vrag i Langelandsbæltet.

PRØV ET SUP BOARD

Hver sommer bevæger SHORES Grejbanken sig rundt på hele øen. Her kan du helt gratis låne SUP boards, våddragter, snorkler, finner, masker, krabbestænger osv. Det er også muligt at modtage undervisning i SUP og andre surfaktiviteter hos vores lokale vandsportsfirmaer. Se flere vandaktiviteter på langeland.dk/kyster

LANGELAND
37
Bagenkop Ristinge Hale

Oplevelser – for flere generationer

Langeland har mange forskellige attraktioner, så det er nemt at finde noget for enhver smag. Du kan vælge mellem så forskellige ting som: Koldkrigsmuseum, besøgs-bigård, slotsby, medicinhave, herregårde og meget mere.

KOLDKRIGSMUSEET LANGELANDSFORTET

På Sydlangeland finder man Danmarks første koldkrigsmuseum, Langelandsfortet. Her har museet siden 1997 budt på oplevelser for mange tusinde gæster. Med udsigten over havet og de naturskønne omgivelser glemmer man næsten, at Langelandsfortet blev bygget i begyndelsen af 1950’erne med det formål at forsvare Danmark og NATO.

Gå på opdagelse i en underjordisk bunker eller find ud af, hvad de store udstillingshaller byder på! Og hvordan er en 47 meter lang ubåd endt midt på en mark på Langeland? Ud over de mange udstillinger både indendørs og udendørs er der også mulighed for at prøve kræfter med fortets feltbane udviklet specielt til børn.

Museet byder på guidede ture i løbet af sommerferien, og det er nemt for hele familien at få mange timer til at gå på fortet. Se langelandsfortet.dk

MEDICINHAVERNE

Oplev Nordeuropas største samling af medicinplanter.

I Medicinhaverne er der planter for folk med fodsved, for de tissetrængende og for dem med dårlig hals. Nogle planter vokser vildt i naturen, andre er almindelige i private haver, mens en del ikke er særligt kendte, men alle har været tilskrevet medicinsk betydning.

I børnenes Medicinhave er der spiselige medicinske planter, (jordbær, mynte og mange andre) samt et lille vandløb og en sandkasse til de yngste. I haverne er der også mulighed for at komme på uglejagt og svare på uglernes spørgsmål. Find flere oplevelser på langeland.dk/oplevelser

38

ØHAVETS SMAKKECENTER

På Smakkecentret på Strynø vises flere forskellige joller, og der fortælles i ord og billeder om smakkejollernes historie. Smakkejollen var tidligere en af de mest almindelige joller, og tidligere sejlede der mange en-, to- og tremastede smakkejoller rundt i Det Sydfynske Øhav.

På Smakkecentret kan der også lejes joller, SUP boards og udstyr til surf. Der afgår færger til Strynø fra Rudkøbing mange gange hver dag, og øen er velegnet til en cykeltur.

FISKERIETS HUS

Gå på opdagelse i fiskeriets historie. Prøv kræfter med at styre en fiskekutter gennem Bagenkop Havn i den interaktive simulator, og oplev hvordan mennesker og teknologi har udviklet fiskerierhvervet frem til i dag.

LANGELAND
39
Strynø

Langeland hele året

Langeland og Strynø er kendetegnet ved fantastisk mange ildsjæle og frivillige, som lægger en uvurderlig indsats i en masse inspirerende fællesskaber. Disse fællesskaber munder ud i et væld af aktiviteter året igennem. Havnefester, klassiske koncerter, mørkevandringer, teater i trætoppene og unikke haver er blot nogle af de aktiviteter, du kan være heldig at støde på, når du besøger Langeland.

FORÅRET – ÅBNE DØRE

Foråret er en helt særlig tid i Det Sydfynske Øhav. Lyset vender tilbage, bøgen og forårsblomsterne springer ud, dyrene får unger og lokale kunstnere og museer åbner.

På Langeland fejres forårets kommen med arrangementet Åben Langeland og kunstnernes Åbne Døre. Her kan du opleve en forårsfrisk buket af arrangementer i kunstens tegn. Mere end 40 af Langelands dygtigste kunstnere, kunsthåndværkere og kulturaktører åbner deres døre for besøg. Der er aktiviteter for alle og hyggelige spisesteder.

SOMMER

Sommeren i Det Sydfynske Øhav er en pulserende tid, hvor alle sejl er sat og det vrimler med aktivitet.

Sommeren på Langeland står blandt andet i festivalernes tegn, hvor den største er Langelandsfestivalen, med op mod 20.000 deltagere, og som i 2022 tager form som en fire dages festival. Frikadellefesten, den 21. juli, på Lohals havn trækker også et stort publikum til byen på det nordligste af Langeland. I Syd er det Bagenkop Havnefest, der skaber liv og glade dage i fællesskabets tegn.

Stengade Skov
40
Rue mark – Sommerballet

EFTERÅR – VIND I HÅRET OG RØDE KINDER

I efteråret kan du opleve forskellige konkurrencer i UV-jagt, de langelandske ørreddage og et væld af aktivitet på havnene. Når novembervinden sætter ind, kan du se kitesurfernes drager slås om den rigtige opvind til kitesurf-konkurrencen Little Big Air.

LYS I MØRKET

I november kan du komme med til en hyldest af Langelands unikke mørke nattehimmel. Fra nord til syd tænder Langeland ”Lys i mørket” ved en lang række events, kulturarrangementer og oplevelser på steder, der normalt er lukket for offentligheden. Besøg f.eks. brandstationen, kapellet og

vandtårnet, hvor der normalt ikke er offentlig adgang. Øens kirker tænder også lys. Du kan besøge en jættestue, høre abstrakt musik i en mølle, opleve udstillinger og performance på efterskolerne, besøge en keramiker eller se et kunstværk af lys i havet.

JULEKØBING

I december omdannes Rudkøbing til Julekøbing. Her er julehygge, smilende langelandsk service og et rigt udvalg af både special- og kædebutikker. Og selvfølgelig gratis parkering. Tag på jule-road trip gennem de langelandske landsbyer, som pynter op med julelys i lygtepælene og inviterer til julemarkeder med lokale iværksættere, kunstnere og kunsthåndværkere.

LANGELAND 41

Havørreden venter

Kysterne i Geopark Det Sydfynske Øhav er kendt for sit unikke fiskeri efter havørred. Mange gode oplevelser venter den, som opsøger dem, men det gode fiskeri er ikke kommet af sig selv. Det er resultatet af mere end 25 års målrettet indsats – for havørreden, dens levevilkår og for en bedre vandkvalitet. Uanset årstider, vindretning og vindstyrke kan du altid finde en kyst, hvor det er muligt at fiske.

Hver dag året rundt hiver lystfiskere store sølvblanke havørreder i land. Når vandet bliver varmere hen på foråret, melder først hornfisken, og senere makrellen sig ved de sydfynske kyster. De korte afstande gør det nemt at skifte mellem fiskepladserne, når vind og vejr ændrer sig.

Forår og efterår er højsæsonen langs de sydfynske kyster. Men også vintermånederne med de lave vandtemperaturer bør prøves. Her skal du ikke vade langt ud, da havørreden kan være at finde selv i knædybde, hvor vandet er lidt varmere.

En helt særlig oplevelse er det at tage en fiskeweekend på Avernakø eller en af de andre småøer om vinteren. På de små øer er der altid en god plads med læ – og ikke langt hjem til varme, mad og hygge.

FISKE LODGES

Sydfyn byder på mange lystfiskervenlige overnatningssteder med faciliteter til tørring af waders og nedfrysningskapacitet til din fangst. Ofte har værten også et par gode tips til særlige fiskepladser. Find oversigten over certificerede overnatningssteder på seatrout.dk. Her finder du også kort over og beskrivelser af de 117 udvalgte havørredspots på Fyn.

I EN BÅD

Er du til havfiskeri fra lejet båd eller kutter, så byder Langeland på fantastisk havfiskeri på Storebælt.

Fra havnene i Bagenkop og Spodsbjerg er det muligt at leje både eller tage med på en kuttertur efter de store torsk, sej og fladfisk.

MOLEFISKERI

Fladfisk, hornfisk, makrel og sild fanges i stor stil fra moler og havne i Øhavet. Om sommeren når hornfisk og makrel kommer trækkende i store stimer, byder fiskeriet fra molerne på et alsidigt og spændende fiskeri. Molefiskeri er oplagt for børn og nybegyndere. Husk fisketegn (børn under 18 år og pensionister er gratis).

Fisketegn kan købes på turistbureauerne. Guidebogen ’117 Fine Fynske Fiskepladser’ kan også købes her eller bestilles på visitfaaborg.dk

42
FISKERI 43

Sydfyn på kunstens landkort

Naturen, lyset og vandet har til alle tider tiltrukket kunstnere til Det Sydfynske Øhav. Fynbomalerne satte for alvor Fyn på kunstens landkort omkring starten af 1900-tallet. Også i dag myldrer det med rigtigt mange dygtige kunstnere og kunsthåndværkere samt gallerier, som er værd at køre på opdagelse efter. De tiltrækkes af roen, pladsen (til store værksteder og atelierer) – og ikke mindst den allestedsnærværende fantastiske natur. De skaber liv i gamle bygninger og skaber kreative smeltedigler, hvor kreativiteten påvirker det omgivende lokalsamfund.

På gader og stræder i de gamle købstæder bliver du mødt af skulpturer, kunstinstallationer og hyggelige kunsthåndværksbutikker med glas, keramik, billedkunst, grafik og meget andet – lige til at købe med hjem og bringe minder om en god ferie i det sydfynske.

Her på siderne kan du læse om unikke kunstoplevelser i Det Sydfynske Øhav.

FYNBOMALERNE PÅ FAABORG MUSEUM

Sidst i 1880’erne opstod der en kunstnerkoloni i Faaborg og Kerteminde. Centrale skikkelser er Fritz Syberg, Peter

Hansen og Anna Hansen (gift Syberg), der kom fra Faaborg og vendte tilbage efter at have fuldført deres kunstneriske uddannelse i København. Gruppens kerne bestod også af Alhed og Johannes Larsen fra Kerteminde.

Fynbomalerne blev kaldt for bondemalerne eller træskomalere, fordi de stod for en kunst, der lagde afstand til storbyens liv og i stedet lod sig inspirere af den omkringliggende natur.

Mange af Fynbomalernes berømte værker kan ses på Faaborg Museum, som er bygget til de fynske maleres kunst. Læs mere på faaborgmuseum.dk

REUPCYCLING – GRATIS SKULPTURUDSTILLING

PÅ ÆRØ

Den lokale kunsthøjskole på Ærø udstiller hvert år på havneområdet i Søby samt rundt om i byen fra juni til september. I sommeren 2022 er temaet reupcycling og målet er at bidrage til klimadebatten med en anderledes vinkel. Udstillingen tager fat i, at også kunstnere må tage ansvar og i fremtiden vil være begrænset i brugen af materialer i deres kunstproduktion.

19 professionelle billedkunstnere, fem kunststuderende og 25 højskolekursister vil skabe fri kunst med omtanke for miljøet ved brug af udelukkende genbrugsmaterialer fundet eller erhvervet på Ærø. Kunsthøjskolen har derfor indgået lokale aftaler om fri brug af effekter fra Ærøs genbrugsog skrotplads.

44

Udstillingen er skabt med tanke på recycling, upcycling og CO2-neutralitet, og værkerne vil efter endt udstillingsperiode blive affaldssorteret og alle effekter returneret til genbrugsstationen. Læs mere på visitaeroe.dk/begivenheder

KUNST I OG AF DET LANGELANDSKE LANDSKAB

I slotsparken ved Tranekær kan du opleve international anerkendt Land Art, som ofte er gigantiske kunstværker der bygges på stedet af organiske materialer, bl.a. træ, jord og sten. Dermed skabes værker som på forunderlig vis indgår i naturen, men som samtidigt er underlagt naturens nedbrydende kræfter for, på et tidspunkt, helt at forsvinde. Med andre ord, ud over stor skønhed oplever man livets cyklus i kunstnerisk form. På din vej rundt på Langeland kan du ikke undgå at komme forbi Danmarks længste kunstudstilling –nemlig de 12 kunsttårne, som tidligere var transformertårne for elforsyningen. I kunsttårnene kan du gå på opdagelse i kunstens mange facetter og se, hvordan forskellige kunstnere tager udfordringen op, når ”galleriet” måler 1,5 m x 1,5 m og med 8 m til loftet! Læs mere på langeland.dk/kunst

GALLERI DGV I SVENDBORG

Galleri DGV forener moderne kunst, arkitektur og natur i det historiske hus Villa Tårnborg, hvorfra der er fantastisk

udsigt over Svendborgsund og Christiansminde park. Her udstilles løbende dansk og international kunst i de store lyse lokaler, både af den faste stab af anerkendte kunstnere, men også af inviterede kunstnere udefra.

Udstillingerne spænder mellem ny samtidskunst og klassisk, moderne kunst, og af kunstnere i den faste stab kan bl.a. nævnes Lars Nørgård, Kathrine Ærtebjerg og Anette Harboe Flensburg.

Om du er til storslået kunst eller ej, så er Galleri DGV absolut et besøg værd også blot for arkitekturens og udsigtens skyld.

Læs mere på visitsvendborg.dk/gallerier

LYT TIL KUNSTEN

Du kan blive klogere på mange af kunstværkerne i Det Sydfynske Øhav ved at lytte til kunst-podcasten “Lyt til kunsten”. Podcasten er sat i verden for at fortælle de gode historier, der gemmer sig i kunsten i det offentlige rum. Med kunst-app’en Vizgu på telefonen og høretelefoner i ørene, kan du drage ud og lære værkerne i Det Sydfynsk Øhav bedre at kende, eller lytte derhjemme, når det passer dig bedst.

Læs mere på lyttilkunsten.dk

KUNST
45

Øhavsstien – gik mig over ø og land

Sæt den ene fod foran den anden og vend hjem med fornyet energi – i Det Sydfynske Øhav er der plads til at lade både ben og tanker vandre. Vi har den rette rute til dig, uanset om du er til en rask travetur på et par timer, en miniferie med bagagetransport eller en hel uges vandring med rygsæk.

OPLEV ØHAVET TIL FODS

Med sine 220 km er Øhavsstien en af Danmarks længste vandrestier – stien omkranser Det Sydfynske Øhav. Den snor og bugter sig gennem et enestående kulturlandskab med flotte naturområder, velbevarede slotte og herregårde, landsbyer, søvnige fiskerlejer og gamle stolte købstæder.

Øhavsstien løber både langs kysten og op i bakkelandskabet, hvor de forskellige udsigter over Øhavet er blandt højdepunkterne på turen.

Øhavsstien er en trampesti, der er tilgængelig året rundt og er forbeholdt vandrere. Hele ruten er afmærket med pæle og blå piktogrammer af en vandringsmand. Stien kan med fordel opdeles i flere etaper. Du kan gå dem som enkelte strækninger og tage bussen tilbage til dit udgangspunkt. Du kan også kombinere strækningerne og overnatte undervejs.

PLANLÆG DIN TUR PÅ ØHAVSSTIEN

På Øhavsstien.dk kan du planlægge din tur, få oversigt over overnatningssteder, bagagetransport og andre services samt få tips og tricks til din tur.

Få din helt egen turguide med i lommen! Med Geopark app’en har du altid dit kort og position, når du er på tur.

Her finder du også angivelse af parkeringspladser, toiletter, samt inspiration til afstikkere fra Øhavsstien, fiskepladser, dykkerspots, Geosites og geopark besøgscentre og meget andet.

På turistbureauerne kan du også få udleveret gratis kortmateriale med Øhavsstiens syv etaper.

Hver etape har sin egen folder, hvor du kan læse om de forskellige seværdigheder undervejs på turen, se et detaljeret kort samt få et overblik over praktiske oplysninger.

1. Faldsled - Svanninge Bakker - Faaborg - Fjællebroen

2. Fjællebroen - Egebjerg Bakker - Svendborg

3. Svendborg - Broholm - Lundeborg

4. Svendborg - Tåsinge - Siø - Rudkøbing

5. Lohals - Tranekær - Stengade Strand

6. Stengade Strand - Rudkøbing - Henninge Nor

7. Marstal - Ærøskøbing - Søby

46
Avernakø

ANDRE GODE VANDRETURE

Oplev Ærøs natur helt tæt på ad Kyststien som løber ca. 30 km langs den sydlige del af Ærø. Eller få testet din balance, når du vandrer på kanten af den 38 meter høje Ristinge Klint på det sydlige Langeland. På Faaborgegnen kan du vandre i det bakkede istidslandskab ved Svanninge Bakker, og Svendborg byder på både bynære vandreture og enestående ruter gennem uspoleret natur.

Du finder din næste vandretur på geoparkdetsydfynskeøhav.dk

ØHAVSSTIEN
47

FAABORG – STOKROSEIDYL & UDELIV

48

Porten til øhavet

Med Det Sydfynske Øhav i forhaven og Svanninge Bakker i baghaven ligger Faaborg, en af Danmarks ældste og smukkeste købstæder.

Faaborg er indbegrebet af sydfynsk stokroseidyl. Den idylliske købstad emmer af historie med sine brostensbelagte smalle gader, velbevarede gamle købmandsgårde og Klokketårnet, som er byens vartegn.

Faaborg er i dag et mekka for outdoor- og naturoplevelser, og byen byder på et sprællevende kunst- og kulturliv. Faaborg er porten til Øhavet og binder med tre færger, der går til Bjørnø, Lyø, Avernakø og Ærø, Øhavet sammen.

Læs mere om Faaborg på de næste sider eller besøg visitfaaborg.dk

FAABORG
49
50

Faaborg – gå på opdagelse

Tag på aftentur med vægteren, slå følgeskab med en lokal fortæller eller oplev byens atmosfære på egen hånd.

FØLG VÆGTEREN

I 1592 gik den første vægter sin runde i Faaborgs gader. Vægterens opgave var at holde ro og orden om natten og at slå alarm i tilfælde af ildebrand. I 1995 genopstod traditionen.

Hver aften om sommeren går vægteren sin rundgang med start fra klokketårnet kl. 20.00. Mød bare op! Stor som lille – det er ganske gratis.

BYVANDRING MED LOKALE ILDSJÆLE

Alle hverdage i juli og august kan du komme på byvandring med lokale ildsjæle, der fortæller om Faaborg og de mange anekdoter, der knytter sig til byen og egnen. Det er gratis at følge med på en byvandring, som starter kl. 11.00 fra turistbureauet på Torvet.

OPLEV FAABORG I DIT EGET TEMPO

Med kortet og guiden ’Byvandring på egen hånd’ får du lokalhistorie med i lommen og kan stoppe op, når du har lyst. Køb kortet på turistbureauet eller på visitfaaborg.dk

Faaborg Miniby er en historisk og størrelsesmæssig korrekt 1:10 gengivelse af Faaborg, som byen så ud i 1890. Tag en byvandring blandt de mere end 150 huse, der er bygget efter originale arkitekttegninger med originale byggematerialer og -metoder og ned til mindste detalje.

FAABORG
FAABORG 51
Lokale kunsthåndværkere bag unikt julemarked i Tulip-bygningen Det ikoniske havnebad har åbent året rundt Street food og sommerstemning langs havnekajen Storskærm og EM-bold på slagterigrunden

PÅ FAABORG HAVN

Havnen i Faaborg byder på street food, musikoplevelser på havnekajen, kunst og kultur i det gamle slagteri og meget andet.

Den gamle slagterigrund på Faaborg Havn er under forvandling, og som noget unikt kan du komme ind i det gamle slagteri og mærke den nye puls. Tulip-bygningen er den sidste slagteribygning på havnen. Med sin industrielle og rå indretning danner den en helt særlig

ramme for kulturelle events, nye madoplevelser og kreative aktiviteter hen over hele året. Tag et smut forbi, og oplev stemningen.

Gå heller ikke glip af Det nye Øhavsmuseum, besøgscentret for Geopark Det Sydfynske Øhav, flotte træskibe, restauranter, havnebad og meget andet godt.

OPLEVELSER
FOR ALLE
TULIP-BYGNINGEN - VÆRFTSVEJ 8 - 5600 FAABORG · Se årets begivenheder på visitfaaborg.dk

Faaborg – lille by, store oplevelser

En enkelt dag er langt fra nok til at opleve Faaborg – købstaden, som var en af Fyns vigtigste havnebyer i 1700-tallet. Faaborg er nemlig et mekka af kunst, kultur og ikke mindst naturoplevelser.

ARRESTEN – KOM IND OG BRYD UD!

Den tidligere Faaborg Arrest, som rummer fortid og nutid, sætter tanker i gang hos både voksne og børn, når tremmedøren smækker. For hvordan er det at være spærret inde? Når du besøger Arresten, bliver du klogere – også på egne holdninger til ret og straf.

KALEKO MØLLE

Hvordan malede man korn for 100 år siden? Det kan du opleve på Kaleko Mølle, som er Danmarks ældste bevarede vandmølle for korn, og den emmer af en helt særlig stemning. Måske genkender du de ydre rammer på Kaleko fra DR’s populære julekalender Nissebanden, som er blevet vist hele fire gange på tv – første gang i 1984.

KLOKKETÅRNET – BYENS VARTEGN

Klokketårnet er Faaborgs vartegn og et levn fra Skt. Nikolaj Kirke, der efter Reformationen i 1536 blev revet ned. Udsigten fra tårnet over byens røde tage, Svanninge Bakker og Det Sydfynske Øhav er fabelagtig. Det siges, at en faaborgenser aldrig flytter længere væk end, at han kan se sit klokketårn.

54

FAABORG MUSEUM – ET TOTALKUNSTVÆRK

Faaborg Museum er noget helt særligt. Det er bygget til de fynske maleres kunst, og er i dag et totalkunstværk i sig selv med maleri, skulptur, arkitektur og møbelkunst. Museet er en arkitektonisk perle og et af de vigtigste bygningsværker inden for dansk klassicisme. Hver onsdag og søndag i juli og august er der introduktion til Faaborg Museum, De Fynske Malere og de aktuelle udstillinger.

TAG MED VETERANTOGET

Hvordan var det at rejse med tog i 1950’erne? Det kan du prøve på Den Syd Fyenske Veteranjernbane. Turen fra

Faaborg til Korinth tager en halv time og byder på smukke udsigter over Øhavet og det sydfynske landskab.

ØHAVSMUSEET – ”MÆRK DIG SELV”

Øhavsmuseet er det første museum i Danmark, der sætter DIG i centrum. Ikke genstande og lange tekster. Besøger du Øhavsmuseet, garanterer vi, at du får en masse oplevelser og erfarer, hvordan du, og måske også dine venner og familie, reagerer på naturens forskellige stimuli. Undervejs vil du også lære nyt om stenalderen, Det Sydfynske Øhav og om moseofringer i jernalderen. Men det er dig og din oplevelse af naturens påvirkning, der er og bliver vigtigst.

FAABORG
55

De Fynske Alper – Mystik med udsigt

Isen fra den sidste istid har formet og efterladt et enestående bakkelandskab, der nærmest omkranser Faaborg: Svanninge Bakker, som også er kendt som De Fynske Alper. For mange år siden var Svanninge Bakker et lyngbegroet og forholdsvis øde og ubeboet område. Faaborgenserne var ikke glade for at skulle passere bakkerne ved nattetide, og navne som Tyveknappen, Helvedes hule og Kistelåget fik hurtigt overtroen til at vokse.

I dag er Svanninge Bakker og Bjerge dækket af bakker, dybe dale og store skove og for længst anerkendt som et udflugtsog friluftsmål, hvor eventyr, romantik, skønhed og outdooraktiviteter er til stede i fuldt mål. De mange stier, der snor sig gennem området, indbyder til vandre- og mountainbiketure. Der er også skiltede ruter for dem, der gerne vil nyde den dejlige natur til hest.

PS: Skulle vinteren blive hvid på Sydfyn, så er det også her de skønneste kælkebakker og skiløjper findes. Læs mere på visitfaaborg.dk

56

Faaborgs hemmeligheder

FINDSTRUP KIRKERUIN

Øst for Diernæs ligger en gammel kirkeruin, nemlig den tidligere Findstrup Kirke. Der knytter sig mange historier til området, men hvorfor kirken forsvandt vides ikke med sikkerhed. Få historien og en fantastisk udsigt, når du besøger ruinen.

Læs mere på visitfaaborg.dk

PIPSTORN SKOV

Pipstorn Skov med de mange gravhøje og fortidsminder sætter en helt speciel stemning, og fantasien kommer hurtigt i gang hos både store og små. I ca. 4000 år har der været ”kirkegård” i Pipstorn. Derefter kom skoven. Og i dag er Pipstorn en blanding af oldtidskirkegård, skovbrug, rekreativt område og hjemsted for vilde dyr og planter. Kun et par hundrede meter inde i skoven finder du en kombineret shelter og bålhytte samt en ”jorden er giftig”-bane (natur-motorik/legeplads). I skoven er der også etableret et MTB-Spor samt faste poster til orienteringsløb. Indgang og parkering fra udsigtspunktet Lucienhøj.

Læs mere på visitfaaborg.dk

HÅSTRUP BJERGE

Tag på opdagelse i det nyåbnede naturområde i Faaborg. Her kan du virkelig opleve følelsen af, at have naturen fuldstændig for dig selv. Du kan sagtens bevæge dig uden for stierne, gå på opdagelse i labyrinter af enebærbuske og langs de små søer. Det er muligt at parkere ved Dronningeudsigten og gå ad små stier til Haastrup Bjerge. Læs mere på visitfaaborg.dk

HEMMELIGHEDER UNDER OVERFLADEN

Tag med Øhavsmuseet på en fortryllende oplevelse ind i fortiden, når den rolige glaskajak skyder sig gennem vandspejlet og åbner for et magisk kig såvel over som under vandet. Igennem hele historien har Sydfyn været set i det perspektiv, som du nu kan opleve fra kajakken. Sejl med ind i fortidens kølvand, og oplev havet og landskabet på samme måde som stenalderfiskeren, vikingen og øhavsbonden. Glaskajakkerne lader dig se det spisekammer, som i årtusinder har givet føde til Øhavets mennesker.

Du kan også tage med Øhavsmuseets arkæologer på snorkeltur – ned at opleve den magiske verden under vandet. Oplev et af de mange steder langs kysten i Det Sydfynske Øhav, hvor sporene efter stenalderens mennesker ligger strøet ud over havbunden, og hvor du samtidig kan se den fantastiske natur.

FAABORG
57
Svanninge Bakker

Syrenlandet

Sydfyn og Faaborgegnen i særdeleshed er Syrenland. Fra midten af maj måned undergår det sydfynske landskab hvert eneste år en farverig forvandling, når forårets spæde, lysegrønne farve på kryds og tværs bliver spundet ind i et net af lilla streger. Det er syrenen, der blomstrer! For netop på Sydfyn har der siden begyndelsen af 1800-tallet været en tradition for at plante syrener som læhegn, i skel og langs veje. Resultatet er, at når man færdes ad de små snoede veje på Sydfyn, er luften tung af duften fra de blomstrende syrenhegn, der slynger sig ud og ind i landskabet som naturens ornamentik.

Man oplever bedst de blomstrende syrener og duften til fods eller cykel, men du kan også tage turen i bil – og husk endelig at rulle vinduet ned.

De Sydfynske Syrendage falder i år den 21-22. maj. Læs mere på visitfaaborg.dk

58

Et lille stykke Japan

De Japanske Haver på Midtfyn er en havearkitektonisk perle. Her kan du på nært hold opleve syv forskellige stilarter anlagt efter unikke gamle japanske traditioner. Du kan nyde de formklippede buske og etageklippede træer, udsigter over flere søer og mange åløb.

I det nye skovhaveområde får du følelsen af at have taget skoven med helt ind i sjælen. Haveoplevelsen rummer også store rhododendron, kirsebærtræer, hortensia og azalea. Læs mere på visitfaaborg.dk

FAABORG
59

MTB-spor & bikepark

I efteråret blev et af Danmarks bedste MTB-spor åbnet: Svanninge Bakker MTB-spor.

Et over 8 km langt mountainbikespor, der snor sig igennem den spektakulære natur i Svanninge Bakker. Sporet er bygget efter principper, der har international standard og er udført af professionelle sporbyggere i samarbejde med lokale ildsjæle.

I den sydlige del af bakkerne, sydøst for Naturlegepladsen, finder du den nye Gåsebjerg Sand Bikepark. Her er bygget et ”pumptrack”, hvor hele familien kan køre rundt og lege på cyklen og øve sig i tricks og i at manøvrere.

For de lidt øvede er der lavet Flow Trails og hoplinjer.

60

BLÅT FLOWSPOR

Spor med flow, fart, store sving og rollers. Sporet er for den letøvede rytter og kræver, at grundteknikken er på plads. Der er ingen hop eller drop.

RØDT FLOWSPOR MED HOP

Spor med flow, høj fart og indbyggede kassehop. For den øvede rytter som har arbejdet med sin hop-teknik.

BLÅ HOPLINJE

En kort hoplinje med kassehop. For den letøvede rytter. Kræver gode MTB-færdigheder.

MAMMUT TRAIL

Det nye Mammut Trail i Svanninge Bakker er en helt unik MTB-tur for hele familien, hvor du følger i mammuttens fodspor. Rundt på ruten møder du opsatte lyttestationer, hvor du bliver ført tilbage til dengang, hvor de allerførste mennesker tog på jagt i Danmark. Glæd dig til en tur med adrenalin og indlevende fortælling. Du vil komme til at cykle lige dér, hvor jægerne i sin tid jagtede den store og imponerende mammut.

Andre legendariske

MTB-spor på Sydfyn

SKOVHUGGEREN

Skovhuggeren er kåret til et af Danmarks 10 bedste spor af Politiken. Det er en 17 km MTB-oplevelse ud over det sædvanlige fordelt på middelsvært (rød) og let flow (blå) spor. Begge spor er i en stand, så du kan køre dem året rundt. Adgang til sporet købes på skovhuggeren.dk

Start: Alpevej, 5771 Stenstrup (GPS: 55.0974, 10.5128)

SVENDBORG MTB-SPOR

Førsteklasses MTB-spor med ”fun-faktoren” i højsædet. Kun et stenkast fra strand og midtby. Sporet tilbyder et rødt loop på godt 4 km for den øvede – med masser af tekniske udfordringer – samt et let blåt loop på 4,5 km med masser af flow. Sporet er gratis. Start: Hallindskovvej, 5700 Svendborg (GPS: 55.0642, 10.6506)

PIPSTORN SKOV – FAABORG

Et lille lækkert spor på knap 4 km tæt på Faaborg by. Sporet starter ved den gamle jernbane midt i skoven og er af sværhedsgraden let (blå). Sværere sløjfer kan tilvælges.

Adgang til sporet købes på MobilePay 80 36 62 (DKK 10,- pr. dag) . Parkering/Start: For enden af Lucienhøj, Faaborg (GPS: 55.0878, 10.2879)

CYKLING
61
Svanninge Bakker

Tag springet

Det kunne blive dit liv

Drømmer du om et liv med en ekstra time i døgnet? Ikke til at arbejde, men til at være og til at dyrke din passion og det vigtige i livet? Det er dét, du får på Faaborg-egnen, hvor feriestemningen banker på, så snart du kommer hjem. Her er tid. Her er plads. Og her er et fællesskab til alle – så du både kan dyrke din passion alene eller sammen med andre.

Hvis du har lyst til at blive en del af vores fællesskab, så kig efter boliger og byggegrunde i postnummer 5600. Du kan også ringe til vores tilflytterkonsulent Johanne på telefon 72 53 10 20 eller sende en mail til sekretariat@fmk.dk.

Kærlig hilsen alle os fra
62

Kom og få en oplevelse af at være greve eller grevinde

Broløkke Herregård, på Langeland, er en af de ældste herregårde i Danmark, der har åbent for dagligt hotelophold med 32 værelser, der alle er indrette med deres helt egen sjæl og æstetik. Til foråret åbner der 13 nye ferielejligheder, alle med inventar af dansk design, stor eventsal og eget micro-bryggeri. Vores køkken er præget af klassisk håndværk, rustikt med et touch af det moderne køkken.

Vi glæder os til at åbne dørene for gæster d. 14. april 2022.

www.brolokkeherregard.dk

Hedevejen 33, 5932 Humble – info@brolokkeherregard.dk – +45 70 90 70 80 63

Grever, baroner og halve kongeriger

Idyllen spejler sig i voldgraven, fuglene pipper i de nærliggende buskadser, og du kan nemt mærke historiens vingesus allerede ved ankomsten til Sydfyns mange slotte og herregårde.

I alt finder du 123 slotte og herregårde spredt over hele Fyn og med stor koncentration i Geopark Det Sydfynske Øhav. Flere af dem er åbne for publikum og gæster. Bag de tykke mure og store jordbesiddelser venter en eventyrlig destination for naturelskere, historienørder, gourmeter og dig med hang til overnatning i himmelseng.

Fire fascinerende bygningsværker

på Sydfyn

EGESKOV SLOT I KVÆRNDRUP

Egeskov Slot er en af Europas bedst bevarede renæssancevandborge og ligger idyllisk placeret i en park, som har vundet adskillige havepriser. Egeskov har noget for hele familien – store som små. Oplev Danmarks smukkeste have, den fantastiske Legeskov med den enorme labyrint og udstillinger med veterankøretøjer. Sidst i maj omdannes slotsparken til Heartland Festival med fokus på musik og kultur. Læs mere på egeskov.dk

BROHOLM SLOT I GUDME

Book et luksuriøst slotsophold på Broholm Slot og tag på en spændende rejse næsten 700 år tilbage i tiden i de eventyrlige gemakker. Her kan du besøge slottets gourmetrestaurant, spille kroket i slotsparken, shoppe lokale delikatesser i slots-

butikken, gå en tur langs Eventyrstien eller besøge Oldtidssamlingen med mere end 60.000 oldtidsminder.

Læs mere på broholm.dk

TRANEKÆR SLOT PÅ LANGELAND

Det karakteristiske rødmalede Tranekær slot ligger smukt på toppen af en hatbakke og har præget byen Tranekær gennem århundrede. Slotshistorien går helt tilbage til 1200-tallet, og du kan komme helt tæt på de historiske omgivelser, når du kommer på rundvisning på slottet. Slotsparken byder på gode gåture blandt fantastisk Land Art (s. 45). På slottets område finder du også Medicinhaverne, som har Nordeuropas største samling af medicinplanter (s. 38).

Læs mere på langeland.dk

SØBYGAARD PÅ ÆRØ

Søbygaard er blandt Øhavets allermindste herregårde. Besøg Ærøs omtumlede historie med fortællingen om den hvide dame og de mange forskellige fyrster, som fra tid til anden delte Ærø imellem sig. I avlsbygningerne er der skiftende kunstudstillinger samt koncertsal, og i alle skoleferier udnyttes Søbygaards smukke naturomgivelser til fulde gennem børneaktiviteterne ”Kys Frøen”.

Læs mere på visitaeroe.dk

Oplev Sydfyns herregårde

og slotte på to hjul

Når du cykler langs Fyns nye cykelrute, Herregårdsruten, kommer du helt automatisk forbi godt halvdelen af de 50 sydfynske slotte og herregårde.

64
Tranekær Slot

Det levende slot

Besøg Egeskov Slot og Danmarks smukkeste have samt én af landets største legepladser. Oplev udstillingerne med veterankøretøjer, Falck Museet og Europas første Camping Outdoor Museum. Her er noget for hele familien og det kan tage det meste af dagen, at få det hele med.

SOMMERÅBENT

Den 30.4. - 30.10. 2022

VINTERÅBENT

EGESKOV GADE 18 · DK-5772 KVÆRNDRUP KØB BILLET ONLINE WWW.EGESKOV.DK
LEG & UDSTILLINGER Den 3.1. - 29.4. 2022
65
“One of the 50 most beautiful places in Europe”

Gear ned og oplev Sydfyn på to hjul

Sydfyn og øer er en drømmedestination for en aktiv ferie på den tohjulede. På cykel kan du nemt komme ud i de yderste kroge af Sydfyn og til de mange oplevelser, der venter.

ØHAVETS GODE CYKELRUTER

Det vrimler med godt skiltede cykelruter i det sydfynske. Her kan du køre på opdagelse i et cykelterræn, der veksler mellem flade strækninger og bakkede landeveje i de smukkeste omgivelser.

ØSTERSØRUTEN

Prøv kræfter med Østersøruten, som på skiltesprog hedder N8; en 820 kilometer lang cykelrute, der løber gennem hele Danmark og med sin ensartede skiltning er nem at følge. Ruten runder de sydfynske købstæder Ærøskøbing, Rudkøbing, Svendborg og Faaborg, der er charmerende med deres

små stræder, bindingsværkshuse, pæne forretninger, hyggelige caféer, restauranter og livlige havnemiljøer.

HERREGÅRDSRUTEN

I foråret 2022 åbner Fyns nye cykelrute, Herregårdsruten, og den snor sig naturligvis også gennem de sydfynske landskaber og omgivelser. Undervejs kommer du forbi 50 af Fyns 123 herregårde, og godt halvdelen finder du på Sydfyn. Ruten er i alt 665 km lang og kan selvfølgelig opdeles i mindre ture og suppleres med lokale og hyggelige afstikkere.

ÆGTE SYDFYNSK CYKELSERVICE

Sydfyn har mere end 120 Bike Friends rundt omkring. Her kan du finde pumpe, lappegrej, drikkevand og evt. adgang til toilet. Vi ønsker nemlig, at du som cyklist føler dig velkommen og i gode hænder på Sydfyn. Kig efter Bike Friendsklistermærket, når du hjuler afsted.

Selvfølgelig finder du cykeludlejning i det sydfynske. Samtlige større byer byder på op til flere steder, du kan leje cykel – og ofte inkl. levering og afhentning. På mange af småøerne har øboerne på ægte ø-manér sørget for, at der står en cykel klar til dig.

66
Bølgemose, Ærøskøbing
T A G P Å S O M M E R K U R S U S P Å S K O L E R N E I O U R E O G O P L E V S Y D F Y N O U R E . D K 67

ÆRØ – GIV DIG TID

68

Alt er vand ved siden af Ærø

”Giv dig tid” står der på et rødt hjerte, hængt op på en husmur i Ærøskøbing. Og det er netop det, Ærø indbyder til. Her finder du et andet tempo. Måske skyldes det, at Ærø er en ø, du sejler til – du kører ikke bare igennem eller videre, men bliver og er.

Og nyd tiden med hinanden. Den får I nemlig mere af på Ærø.

Læs mere om Ærø på de næste sider og på visitaeroe.dk

ÆRØ
69
Eriks Hale

Bliv fascineret af den ærøske natur

Den ærøske natur er en oplevelse i sig selv. Uanset årstid er den dragende, og grundet Ærøs størrelse ligger din feriebolig altid meget tæt på smukke omgivelser og fascinerende naturområder.

Besøg bl.a. et af øens bedste udsigtspunkter, Voderup Klint, der strækker sig så langt øjet rækker og inviterer til fantastiske solnedgange. Eller Gråsten Nor, der er det største sammenhængende engareal i det fynske område, og som bl.a. byder på den fredede orkidé Maj-Gøgeurt. Du finder også Næbbet, der med sine grønne kratere fremstår utrolig smuk, og er Ærøs vigtigste og mest interessante område for fugle- og planteinteresserede. Find alle Ærøs naturområder på visitaeroe.dk/natur

GOLF MED HAVUDSIGT

På Ærø finder du Danmarks eneste seasidebane med havudsigt fra samtlige greens. Banen ligger på øens nordlige spids med hav på tre sider og Skjoldnæs Fyr i midten. Banen er en 18-huls seasidebane, som du ellers skal til Skotland eller Irland for at opleve. Tag et smut forbi – om ikke andet, så for udsigtens skyld.

Læs mere på visitaeroe.dk/golf

KYSTLINJE MED MULIGHEDER

Trods sin størrelse byder Ærø på 80 km kystlinje og masser af aktivitetsmuligheder. Du kan fiske hele vejen rundt, og de lave vande ved strandene er perfekte til SUP, som du selvfølgelig kan leje på øen. Kitesurf er der ofte gode vindforhold til ved både Vesterstrand og Eriks Hale, og til kajakken har vi kajakhuse i både Marstal og Ærøskøbing.

Du kan også leje din egen båd og tage på dykkertur eller blive sejlet på tur i øhavet.

Læs mere på visitaeroe.dk/kyst

70

OPLEV ÆRØ TIL FODS OG PÅ TO HJUL

Ærø er oplagt til cykel- og vandreferie. Her finder du 150 km gode og smukke cykelveje med ingen eller kun let trafik og et utal af stier, der fører dig forbi den reneste idyl af stokroser, smuk natur, bindingsværkshuse og græssende køer. Find gode cykel- og vandreruter på visitaeroe.dk/cykling og visitaeroe.dk/vandring

Og så er bussen gratis på Ærø – hele året rundt. Så hvis benene bliver trætte undervejs, er det nemt at komme tilbage til udgangspunktet igen.

ÆRØ
Næbbet
Vitsø Strand Egehovedskoven
71
72

Smag på Ærø

LOKALE SMAGSOPLEVELSER

Ærø har næsten et ægte sydlandsk klima, hvor grøntsager, frugt og bær trives usandsynligt godt. Overalt på øen kan du derfor finde små vejboder med alskens fristelser. Og kommer du på det rette tidspunkt, kan du være heldig at smage både figner og store, flotte valnødder.

Ærø har desuden en lang række dygtige lokale producenter: Ærø Ismageri, Hattesens Konfektfabrik, Ærø Whisky og Ærø Bryggeri for blot at nævne et par stykker.

Ærø har også en vaskeægte cigarplantage, som leverer tobak til Ærø Cigars produktion; ja, Ærø er en ø for livsnydere, og flere af producenterne tilbyder rundvisning og prøvesmagning. Find dem alle på visitaeroe.dk/begivenheder

DE ÆRØSKE SPISESTEDER

Du finder åbne spisesteder på Ærø året rundt, og øens restauranter spænder lige fra gammeldaws dansk mad til kinesisk til gourmet. Siden 2020 har Hotel & Restaurant Arnfeldt været i særligt fint selskab; da blev de nemlig optaget i Gastro Fyn-fællesskabet, som også tæller bl.a. Falsled Kro. Find alle øens spisesteder på visitaeroe.dk/spis

ÆRØ
73
Marstal

Gør en hyggelig handel i autentiske bymiljøer

På Ærø finder du både eventyrlige kulisser i eventyrbyen Ærøskøbing og maritime miljøer i søfartsbyen Marstal. Begge byer byder på et hyggeligt og autentisk handelsmiljø med gågade om sommeren. Her finder du specialforretninger og småbutikker, hvor du kan være sikker på at kunne få en lille snak med ejermanden, mens du oser.

På Ærø går vi op i kvalitet, og det vidner både butiksvinduer og bygninger om. Her har butikkerne til huse i de gamle bygninger, som løbende bliver nænsomt restaureret. De ligger side om side med caféerne, hvor du i ro og mag kan afslutte din shoppetur.

74
Ærøskøbing

GÅRDBUTIKKER, GADEKÆR OG VEJBODER

Tag en afstikker fra Ærøs landevej og søg mod øens mange landsbyer. Her finder du de hyggelige gårdbutikker med alskens fristelser. Mange byder også på en god kop kaffe, mens du kigger. Og husk mønter, hvis du ikke har MobilePay; året rundt kan du nemlig handle frisk frugt og grønt samt gårdæg ved vejboderne langs de ærøske veje.

ÆRØ
75

Øhavets kulinariske fristelser

Det Sydfynske Øhav har lange traditioner for råvarer og fødevarehåndværk i meget høj kvalitet. Sådan har det altid været.

Vejboder og gårdbutikker finder man spredt ud over Sydfyn med kærlig hånd. Nogle producerer blot til eget og nabolagets behov. Andre går til værks med store ambitioner.

Resultaterne taler for sig selv. Skarø Is bliver solgt oversøisk, sydfynsk spiritus vinder internationale medaljer, og most fra de små øer sælges på flere af verdens fineste restauranter.

Mange sydfynske mikroproducenter har modet til at gøre noget anderledes, og de fortolker gerne klassiske opskrifter på nye og skæve måder. Her på egnen finder du flest af de små og knapt så mange af de store.

Bryggerier og destillerier med produkter i verdensklasse og rundvisning for gæster. Friskrullede cigarer, frisklavede bolcher, forførende rugbrødssnaps, fynsk rygeost, slagtervarer som i de gamle dage – på Sydfyn går fødevarehåndværk og innovation hånd i hånd.

I mange af de sydfynske havnebyer kan man gennem særligt sommersæsonen opleve markeder med et væld af egnens delikatesser. Foreningen Kulinarisk Sydfyn står bag Nordens største fødevaremarked en gang årligt på det store torv i Svendborg. Herudover søsættes årligt stribevis af nye spændende oplevelser og samarbejder til glæde for både borgere og turister.

76
KULINARISK
77
Læs mere på: kulinarisksydfyn.dk eller download Taste Funen-appen

SNYD IKKE DIG SELV FOR EN OPLEVELSE PÅ

BOOK BORD PÅ

32 42 77 00

Kullinggad e 1 57 00 Svendborg 62 22 17 48 Je tt es dine r.dk + Åbent alle dage + Kendt for burgere af høj kvalitet + Bøffer, sandwich, fisk, vegetarmad + Go’ kaffe + Tæt på havnen + Take away
Spisesteder
Restaurantskib på havnekajens bedste spot
& AFTENKORT
Svendborgs
FROKOST
78
ORGANIC
økologiske Gin og Whisky Destilleri Oplev stemningen og få en fynsk smagsoplevelse ud over det sædvanlige med vores gin og whisky, eller få hele historien på en rundvisning Aktuelle åbningstider findes på: www.mosgaardwhisky.dk Tanghavevej 43, 5883 Oure - Tlf: 24809302 79
HANDCRAFTED GIN & WHISKY Sydfyns

Svendborgs lille ismejeri

med isbutik

Du finder os i Gerritsgade og på havnen i Svendborg

ØKOLOGISK MÆLK OG EGNE OPSKRIFTER

Is og softice er lavet på økologisk mælk fra det økologiske kvægbrug Østerlund på Sydfyn. Alt produceres løbende i butikken - helt fra bunden og ud fra egne opskrifter.

KOM IND OG SMAG 24 VARIANTER

AF LÆKKER HJEMMELAVET IS

- der er både mælke-is og sorbet-is

VI TILBYDER OGSÅ

Hjemmelavet chokolade- eller vaniliesoftice

Milkshakes lavet på hjemmelavet is

Hjemmebagte vafler

Hjemmelavet guf

Islagkager & isdesserter

Take away bokse

GASTROPUB BØRSEN

– med sans

for nydelse…

GASTROPUB BØRSEN HAR:

• Byens største udeservering lige i gågaden

• God mad af friske råvarer

• Stort udvalg af specialøl

• Hjemmelavede Smoothies og Milkshakes

• Barista kaffe

Oplev Marthastuen/ Matadorstuen & Mogensenstuen borsenbar.dk

Brug tid sammen på Jensens Bøfhus i Svendborg

ANNES

tid til at være sammen

På Jensens Bøfhus kan du nyde tiden sammen med dem, du holder af – uden at tænke på opvask, madlavning og madpakker. Bare nyde tiden. Sammen.

Restaurant Bella Italia

Når italiensk stemning er ægte. Smag en bid af Italien i hyggelige og autentiske omgivelser.

Restaurant Bella Italia Brogade 2, 5700 Svendborg, (+45) 6222 2455 www.bellaitalia-svendborg.dk

Med ægte italiensk kærlighed til mad serverer vi et menukort spækket med specialiteter inden for både mad og vin.

Gerritsgade 25 | 5700 Svendborg | 62 80 08 84 | jensens.com
GELATO-ITALIA-SVENDBORG GELATOITALIASVENDBORG
GELATO ITALIA, GERRITSGADE 26, 5700 SVENDBORG, WWW.GELATOITALIA.DK
80
Korshavn 81

NYRØGET - alle ugens dage

Ærøskøbing Røgeri er en fiskerestaurant på den uhøjtidelige måde – der er åbent alle ugens dage fra april til oktober. Her kan man nyde den hurtige frokost – det lette aftenmåltid – eller i højsæsonen bestille laks eller hellefisk, varmrøget eller dampet med salat, baguette og dressing – og vælg mellem kartoffelsalat, gratinerede kartofler eller friturefrie pommes frites med hollandaise.

Alle de røgede fisk serveres med brød og smør, grøn salat, kartoffelsalat eller måske med friturefri pomfritter. Hertil serveres fadøl, vin, vand eller 100% naturlig fynsk æblemost. Alle ugens dage serveres også kaffe, cappuccino, café latte, chokolade – eller måske en SKARØ-is

Take away

Du kan også købe røgvarer med hjem alle ugens dage – gerne vacuumpakket. Alle røgeriets menuer kan pakkes som take-away – med 100% komporsterbar engangsservice – så er du klar til din tur ud i den ærøske natur – eller

Super Laks fra Færøerne uden GMO og antibiotika

Åbningstider 2023

Højsæson

Røget sildefilet m/ brød og smør 52,m/ 2 sild 72,Sol over Ærø m/ brød og smør 62,m/ 2 sild 82,Røget sildefilet m/ kartoffelsalat 62,m/ 2 sild 82,Røget makrelfilet m/ brød og smør 62,Røget makrelfilet m/ kartoffelsalat 76,Røget forel uden ben m/ brød og smør 68,Fiskefrikadelle m/ brød, smør og remoulade 42,Røget forel uden ben m/ kartoffelsalat 82,Fiskefrikadelle m/ kartoffelsalat 54,m/ 2 frikadeller 68,Færøsk varmrøget laks m/ brød og smør 86,Varmrøget escolar m/ brød og smør 86,Varmrøget hellefisk m/ brød og smør 86,Varmrøget hellefisk m/ kartoffelsalat 99,Varmrøget laks fra Færøerne m/ kartoffelsalat 99,Varmrøget escolar (smørmakrel) m/ kartoffelsalat 99,Laksesalat m/ flûtes og smør 54,Koldrøget laks m/ flûtes og dressing 54,200 gr. røgede rejer m/ flûtes og smør 69,Røget ål m/ brød, smør og dressing 79,Marineret sild m/ brød og smør 46,Stegt sild m/ brød og smør 46,Salat m/ agurk, gulerod og dressing 34,Røgede muslinger m/ brød, salatmayo og citron 62,Pommes frites i bakke m/ remoulade 34,Escolar m/ salat, brød og dressing 94,Grillet kylling m/ salat, brød og dressing 94,Varmrøget laks m/ salat, brød og dressing 94,Ovnbagt Alaskasej m/ brød, smør og remoulade 62,Fiskefrikadelle m/ pommes frites og remoulade 54,Ovnbagt Alaskasej m/ pommes frites og remoulade 82,- uden friture - uden friture - uden friture Sandwich m/ varmrøget laks og dressing 79,Sandwich m/ varmrøget escolar og dressing 79,Sandwich m/ varmrøget hellefisk og dressing 79,Sandwich m/ koldrøget laks og dressing 69,- m/ grillet kylling og karrydressing 69,Sandwich m/ fiskefrikadelle og remoulade 44,- uden friture ærørøgeri.dk
Søndag den 2. april til og med fredag d. 23. juni alle ugens dage kl. 11-19
Lørdag d. 24. juni til og med lørdag d. 19. august alle ugens dage kl. 10-21 Sensommer Søndag d. 20. august til og med lørdag d. 21. oktober alle ugens dage kl. 11-19 Varmrøget sildefilet 100 gr. 16,00 Varmrøget 1/1 makrel 100 gr. 15,00 Varmrøget makrelfilet 100 gr. 26,00 Foreller u/ ben ........ pr. stk. 44,00 Varmrøget laks 100 gr. 43,00 Varmrøget escolar 100 gr. 43,00 Varmrøget hellefisk 100 gr.
Koldrøget laks 100
Koldrøget laks, skåret .
Røget ål
Fiskefrikadeller
stk.
Varmrøgede rejer
100
Take away 82
43,00
gr. 56,00
50 gr.+ 32,00
100 gr. 58,00
pr.
14,00
......
gr. 23,00

Fransk bistro med et tvist

Salig Simons Gaard er indbegrebet af en fransk bistro, som man kender det fra Paris’ mange vidunderlige gader.

Til frokost serverer vi et ensemble af franske klassikere.

Til aften serverer vi vores alt inklusive menu til en fast pris.

Aabningstider:

Tirsdag - Lørdag

Frokost: 11.00 - 16.00

Aften: 17.30 - 23.00

Atmosfære, hygge og god mad

• Klassisk dansk køkken

• Gode lokale råvarer

• Take away hver dag: Ring og bestil

• Terrasse med udsigt mod havnen og Svendborgsund Få mere at vide på vores hjemmeside

Havnepladsen 5 · 5700 Svendborg · tlf. 62 21 07 19 · www.restaurantsvendborgsund.dk

SOMMERBUFFET

Et stort udvalg af forretter, hovedretter, salater, oste og desserter. Spis middagen i Best Western Plus Hotel Svendborgs hyggelige Restaurant Krinsen og med mulighed for at nyde solen udenfor på vores hyggelige terrasse.

Sommerbuffeten er gældende i juni, juli og august og serveres i tidsrummet mellem kl. 18.00-21.30.

Bordbestilling på +45 6217 6203 eller booking@hotel-svendborg.dk. Se også vores andre gode tilbud på: www.hotelsvendborg.dk

Spisesteder
Brogade 37A - 5700 Svendborg www.saligsimonsgaard.dk - Tlf.
60383498
83

Perlen ved Svendborgsund

Restaurant/Terrasse Overnatning

Strandgade 5, Tåsinge 5700 Svendborg

Tlf. 62 22 54 12 mail@hoteltroense.dk www.hoteltroense.dk

LÆS MERE OM VORES BRYLLUPSPAKKER & FACILITETER

Den optimale kulisse for en uforglemmelig ferie i Svendborg på Sydfyn

FACEBOOK.COM/HOTELCHRISTIANSMINDE

INSTAGRAM.COM/HOTELCHRISTIANSMINDE

Oplev Hotel Christiansminde helt tæt på strand og natur, og ikke langt fra byen. Store sydvendte familieværelser, med op til 6 senge, de fleste med udsigt over Svendborg Sund. En restaurant med en skøn terrasse i første parket til sundet. Med hotellets placering midt i et af Danmarks smukkeste områder, det Sydfynske Øhav, er der oplevelser for hele familien eller kun jer to i de skønneste omgivelser.

Hotel Christiansminde | Christiansmindevej 16 | DK - 5700 Svendborg

Tlf. +45 62 21 90 00 | b ooking @c hristiansminde.dk | www.christiansminde.dk

Broholm Slot

•Hotel & Restaurant

•Gourmet ophold

•Kurser & Konferencer

•Festarrangementer

•Feriebolig

•Fiskelodge

Åbent hele året

Broholm Slot

Broholmvej 32, 5884 Gudme, (+45) 6225 1055 www.broholmslot.dk bro@broholm.dk

Hoteller
84

Udvalgte danske råvarer, nordisk køkken, Spa & Wellness med naturen som nabo.

FAABORG, FANTASTISK & FORFØRENDE

Kom til Hotel Faaborg Fjord og oplev den sydfynske charme i købstaden Faaborgs brostensbelagte gader. Nyd det nordiske køkken med et udvalg af lokale og økologiske råvarer, et udsøgt vinkort, dejlige værelser samt Spa og Wellness i særklasse.

I badekåbe og tøfler kan du læne dig tilbage og nyde maden, vinen, spa-afdelingen samt den skønne placering midt i naturen med skov i baghaven, strand i forhaven og ved foden af Svanninge bakker og bjerge.

Et ophold på første parket til det smukke sydfynske øhav garanterer gode oplevelser på stribe på Hotel Faaborg Fjord

Svendborgvej 175 | DK-5600 Faaborg +45 6261 1010 info@hotelfaaborgfjord.dk hotelfaaborgfjord.dk NYD OPHOLD MED SPA & WELLNESS FOR DE VOKSNE
85

I centrum i en af Danmarks hyggeligste handelsbyer

Best Western Plus Hotel Svendborg har et væld af tilbud på forskellige ophold med bl.a. koncerter, oplevelser i det sydfynske og vores hyggelige Restaurant Krinsen der byder på spændende menuer og en lækker sommerbuffet.

Se kommende arrangementer og tilbud på www.hotelsvendborg.dk eller følg med på vores Facebook.

Få et godt tilbud på +45 6221 1700 eller via booking@hotel-svendborg.dk Læs mere om Best Western Plus Hotel Svendborg på www.hotelsvendborg.dk

På havnen og tæt på pulserende handels- og kulturliv

Få et godt tilbud på +45 6221 1700 eller via booking@hotel-garni.dk

Læs mere om Hotel Garni på www.hotel-garni.dk

SVENDBORG Gå
Hotel Ærø Brogade 1-3 5700 Svendborg tlf: (+45) 6221 0760 www.hotel-aeroe.dk post@hotel-aeroe.dk SVENDBORG RESTAUR ANT Restaurant Ærø Brogade 1 5700 Svendborg tlf: (+45) 4120 0976 www.restaurant-aeroe.dk Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. +45 6221 1700 booking@hotel-garni.dk www.hotel-garni.dk Centrumpladsen 1 5700 Svendborg Tlf. +45 6221 1700 booking@hotel-svendborg.dk www.hotelsvendborg.dk
i Elvira Madigans fodspor og oplev hygge, tradition og ægte dansk kvalitet på havnefronten i Svendborg
Bedste pris i Svendborg 86

En aktiv ferie kræver masser af energi, så start dagen med vores lækre morgenbuffet.

Efter dagens vandre-, cykle-, kajak- eller knallerttur kan du selv forberede et godt aftensmåltid i vores hyggelige gæstekøkken, eller forkæle dig selv på en af byens lækre restauranter eller cafeer.

DANHOSTEL SVENDBORG

Din base for Det Sydfynske Øhav

Danhostel Svendborg ligger centralt til alt hvad Sydfyn har at byde på. Med blot få minutters gang er du på Øhavsstien, i byens hyggelige gågader, hos byens attraktioner eller ved havnen med en is eller en kølig drink i hånden, mens du nyder udsigten til Øhavet.

Oplev det skønne Sydfyn på en Puch Maxi?

Book et ophold eller lej den hos os!

DANHOSTEL SVENDBORG

Vestergade 45 | DK-5700 Svendborg

Tlf. 62 21 66 99 | dk@danhostel-svendborg.dk danhostel-svendborg.dk

87
Foto:Michael Fiukowski & Sarah Moritz

ÅBEN-OPEN-GEÖFFNET 29/4-4/92022

NAB STRAND CAMPING Kildegårdsvej 8 DK-5600 Faaborg mail: info@nabstrandcamping.dk Tel: (+45) 22 12 31 32 www.nabstrandcamping.dk

Svendborg Sound

SVENDBORG SUND CAMPING

- oasen ved Vindebyøre

THURØ STRAND CAMPING

SVENDBORG SUND CAMPING

- The Oasis at Vindebyøre

SVENDBORG SUND CAMPING

Vindebyoerevej 52 · 5700 Svendborg Mobile phone +45 2172 0913 maria@svendborgsund-camping.dk www.svendborgsund-camping.dk

SVENDBORG SUND CAMPING

- oasen ved Vindebyøre

Butik • WIFI • Hytter

SVENDBORG SUND CAMPING

- The Oasis at Vindebyøre

Familieplads tæt på Svendborg centrum.

2020

SVENDBORG SUND CAMPING

- die Oase am Vindebyøre

- die Oase am Vindebyøre

En af Sydfyns bedste badestrande med badebro og blåt badeflag. Hyggelig og afslappet atmosfære med aktiviteter for hele familien. Gode muligheder for gå- og cykelture i området. Familienplatz nähe Svendborg Zentrum.

Einer besten Strände Südfyns mit Badebrücke und blauer Flagge. Schöne und entspannte Atmosphäre mit Aktivitäten für die ganze Familie. Gute Möglichkeiten zum Wandern und Radfahren in der Gegend. Family campsite close to Svendborg City.

One of South Funen’s best beaches with bathing jetty and Blue Flag. Nice and relaxed atmosphere with activities for the whole family. Good opportunities for walking and cycling in the area.

Camping/sommerhuse
7 • 5700 Svendborg • Tlf. 5118 5254 • info@thuroecamping.dk •
thuroecamping.dk
S TRAND CAMPING
Smørmosevej
www.
THURØ
Ny toiletbygning til sæson
Nab strand camping_Annonce_199x66mm_Final.indd 1 29/11/2021 13.59
88

Langelandsbedsteminig ehos Ristingeminigolfog

Hytter ogferielejligheder m. egetbadogtoiletmulighedfor atbookeenkeltdage

Bo helt ned til sandkant på Emmerbølle Campin

Skab dine egne ferieminder

Swimmingpools har åbent fra Kr. Himmelfart.

Mulighed for at købe dagsbillet - ring først

Prøv en gammeldags isvaffel med softice hos Emmerbølle eller Ristinge ishus

D marks bedste t and
C A M P I N G , H Y T T E R & F E R I E L E J L I G H E D E R I S H U S - M I N I G O L F - S W I M M I N G P O O L
89

B esøg Øhavets mødested på Øhavsmuseet og få gratis tips til naturoplevelser, info om mtb-trails, guidede ture og vandreruter. Find sjove ting i butikken, nyd en kop Øhavskaffe og oplev udstillingen “Mærk dig selv”

Besøg

Mærk naturens magi på din egen krop på ØHAVSMUSEET. En sanselig museumsoplevelse, der med lyde, lysdesign, special effects og spændende fortællinger viser dig naturens indflydelse på mennesket gennem alle tider. Gratis adgang for børn.

Tag familien med bag tremmerne i ARRESTEN. Her kommer du helt tæt på både historie og nutid i et dansk arresthus. En helt særlig og lærerig museumsoplevelse, der sætter tanker i gang hos både store og små. Gratis adgang for børn.

ARRESTEN -grebet af historien

Besøg Svendborg
Svendborg golf klub - tordensgårdevej 5 - 5700 svendborg - tlf. 62 22 40 77 - e-mail: info@svendborg-golf.dk - www.svendborggolfklub.dk
Golf Klub - en unik og naturskøn golfoplevelse i det Sydfynske
udstillingen ”MÆRK DIG SELV”
KOMBIBILLET 2 MUSEER SPAR 20%
ØHAVSMUSEET,
DSØ_Annonce_190x135mm.indd 1 01/12/2021 12.29
90
ARRESTEN,
Torvet 19, 5600 Faaborg
Havnegade 3,
5600 Faaborg
Attraktioner og fritid
PÅ KOLDKRIGSMUSEUM KOM TÆT PÅ DEN KOLDE KRIG WWW.LANGELANDSFORT.DK Attraktioner og fritid 91
92
Slip din indre gorilla løs på vores fantastiske trætopbaner i Svendborg og Vejle! +45 29 16 74 75 · info@gorillapark.dk gorillapark.dk 8 FORHINDRINGSBANER FRA LET TIL UDFORDRENDE I 1-26 METERS HØJDE! BOOKING ANBEFALES! gorillapark.dk OGCAFÉPICNIC FACILITETER KLATRING, SJOV OG SPÆNDING FOR HELE FAMILIEN! 93

Minitoget kører hver dag

Danmarks Jernbanemuseum

Oplevelser til alle

De flotte vogne og store lokomotiver fascinerer børn og voksne. Kig ind i de kongelige salonvogne, se sneploven fra dengang der var isvinter og gense den orange traktor, kendt fra ”Olsen-banden på sporet”.

Slip legen løs på Børnebanegården – en banegård i børnestørrelse –og prøv den udendørs legeplads med det store damplokmotiv.

Museet har egne skinner og station. På udvalgte dage kører vi veterantog for fuld damp på denne strækning.

Aktiviteter på museet er inkluderet i entréen

Dannebrogsgade 24 • 5000 Odense C • www.jernbanemuseet.dk
Ret til ændringer forbeholdes Foto: Ard Jongsma & Flemming Wedell
94

Fiskeguide

Guidede

Guided

havkajak, Stand Up Paddleboards & undervandsjagtgrej
i Øhavet
ture i Øhavet
Udlejning af
kayak,
Paddleboards
Rental: Sea
Stand Up
& spearfishing gear
Sea Trout guide service
Archipelago Vindebyørevej 31B, 5700 Svendborg +45 30301333 info@nicusnature.com www.nicusnature.com VANDSPORT I DET SYDFYNSKE ØHAV 17/12/2020 16.52 Se hvor beboerne sov, spiste, arbejdede, blev vasket – og straffet KOM IND BAG MURENE på Nordens bedst bevarede fattiggård FATTIGGÅRDEN I DRIFT 1872 - 1974 Ret til ændringer forbeholdes Forsorgsmuseet.dk ANBRAGT Ny udstilling åbner 24. juni 2023 Grubbemøllevej 13 5700 Svendborg 07.02.-17.12.2023: Tirsdag-søndag kl. 10-16 Uge 26-31 & 42: Alle dage kl. 10-16 95
tours in the

TAASINGE MUSEUM

Skipperhjem - Folkemindesamling

Musikhus – Rebslagerhus – Gl. legetøj

Elvira Madigans mindestue

1. juni – til og med uge 42 Tirsdag - søndag 10.00 - 16.00. Mandag lukket

Voksne: 60 kr. Børn: gratis. Grupper: 40 kr. Åbent for grupper hele året efter aftale

Tlf. 26 27 18 51

Båd og motor

• Restaurering af gamle skibe, træ/stål

• Reparation

• Nybygning

• 2 beddinger på 150 tons og 350 tons

• Flydedok 1000 tons

Kunsthåndværk

Paris’ ældste litografiske

værksted - grundlagt i 1896 - har åbnet galleri og værksted smukt placeret på Frederiksø ved havnen i Svendborg.

Frederiksø 16A, 5700 Svendborg Tel. +45 6088 2670 · galleri@atelierclot.dk www.atelierclot.dk · atelierclot

Peter Ring-Andersen Frederiksø 7 · DK-5700 Svendborg Tel. +45 62 21 02 68 www.ring-andersen.dk

E-mail: info@ring-andersen.dk

v/
· www.taasinge-museum.dk 96
info@taasinge-museum.dk

www.ullasonne.dk, (+45) 5126 7916

Glasblæseriet

Salig Simons Gaard, Brogade 37, Svendborg

Tlf: 6222 8373, www.glasblaeseriet.dk

Åbningstider: se hjemmesiden

Bente Sonne Sankt Peder Stræde 7, 5700 Svendborg Åbningstider: se hjemmeside
97

Bøjden Strand

Havnebadet i Faaborg

Drejet, Knold, Dyreborg

De bedste badestrande

Søby Strand

Klinten

Nab Strand

Lundeborg strand

Christiansminde Strand

Smørmosen

Thurø Rev Slotshagen strand

Apotek

Svendborg

Vesterstrand

Løve Apotek

Svendborg Løve Apotek er også Sydfyns vagtapotek Vagtapoteket ligger i Svendborg Bycenter.

Ristinge Strand/ Hesselbjerg Strand

Rudkøbing Badeanstalt

Lohals Strand

Stoense Udflytter Strand

Emmerbølle Strand Spodsbjerg, Drejet

RINGE

www.svendborgapotek.dk

www.ringeapotek.dk

HESSELAGER SVENDBORG

Uden for centrets åbningstid er der vagtindgang fra Vestergade 16.

SVENDBORG BYCENTER – VAGTAPOTEK

Åbningstider: Adresse:

Hverdage: 08.00-21.00

Lørdage: 08.00-15.00

Svendborg Bycenter

Vestergade 16, 18.00-21.00 5700 Svendborg

Søndage: 10.00-15.00

HESSELAGER APOTEK

Tlf.: 62 21 00 62

Åbningstider: Adresse:

Hverdage: 09.00-17.00

Langgade 20

(Torsdag 09.00-17.30) 5874 Hesselager

Lørdage: 09.00-13.00

Lukket søndage

Tlf.: 62 25 10 03

SVENDBORG ØST – I FØTEX

Åbningstider: Adresse:

Hverdage: 09.00-19.00 Møllergade 92

Lørdage: 09.00-15.00 5700 Svendborg

Søndage: 10.00-14.00

RINGE APOTEK

Tlf.: 62 21 00 62

Åbningstider: Adresse:

Hverdage: 09.00-17.30

Torvet 5

(tors./fre.: 09.00-18.00) 5750 Ringe

Lørdage: 09.00-13.00

Lukket søndage

Tlf.: 62 62 10 34

Eriks Hale
Bagenkop Strand 98
99

Tag på en enestående sejltur og oplev det sydfynske ø-hav fra sin smukkeste side

M/S HELGE

Nyd den salte havluft med udsigt til den smukke natur med skove, strande, og de hyggeligste små havne. Tag en afstikker på turen og stå af i den hyggelige gamle skipperby Troense, gå en tur i de små gader med velholdte bindingsværkshuse eller gå en tur i området. Ved flere broer findes også gode badestrande og ishuse.

Planlæg din tur med mulighed for, at stige af og på undervejs. Turen tager knap 2 timer. Madkurv kan medbringes og nydes ombord.

Pris for hele rundturen: Voksenkr. 180,Barn kr. 90,-

SKØNNE AFTENTURE

5. maj - kl. 20-22

25. maj - kl. 19-21

Sejltur m. rosé & bobler

1. juni - kl. 19-21

Sejltur i søfartshistorie

15. juni – kl. 19-21

Sejltur m. ølsmagning

23. juni - kl. 20-22.30

Sankt Hans tur

6. juli - kl. 19-21

Sejltur i søfartshistorien

3. august - kl. 19-21

Sejltur m. rødvinsmagning

10. august - kl. 19-21

Sejltur i søfartshistorien

Læs mere, find fartplan, priser og køb billetter på www.mshelge.dk

SEJLPLAN 13. maj - 10. september 2023

17. august - kl. 19-21

Sejltur m. ølsmagning

24. august - kl. 19-21

Sejltur m. portvinsmagning

31. august - kl. 19.30–21.30

Fuldmånetur

GRAFlab.dk
Afg. Ank. Svendborg 10 00 12 30 14 40 16 40 Vindebyøre 10 . 10 12 . 40 14 . 50 16 . 50 Christiansminde 10 15 12 45 14 55 16 55 Troense 10 . 30 13 . 00 15 . 10 17 . 10 Grasten 10 40 13 10 15 20 17 20 Troense 10 . 50 13 . 20 15 . 30 17 . 30 Christiansminde 11 05 13 35 15 45 17 45 Vindebyøre 11 . 10 13 . 40 15 . 50 17 . 50 Svendborgsundbroen Svendborg 11 50 14 20 16 30 18 30 Afgange kun i juli
MED M/S HELGE I
2023
Fuldmånetur
Jessens Mole 6 - 5700 Svendborg Tel: +45 6223 3084 Mandag - fredag kl. 9 - 12 I skole sommerferien kl. 9 - 14
INFORMATION Svendborg Havnekontor

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

FAABORG, FANTASTISK & FORFØRENDE

3min
pages 85-91, 93-95

NYRØGET - alle ugens dage

2min
pages 82-85

Øhavets kulinariske fristelser

0
pages 76-79

Gør en hyggelig handel i autentiske bymiljøer

0
pages 74-75

Alt er vand ved siden af Ærø

2min
pages 69-71, 73

Tag springet

3min
pages 62-67

Syrenlandet

2min
pages 58-61

Faaborgs hemmeligheder

1min
page 57

De Fynske Alper – Mystik med udsigt

0
page 56

PÅ FAABORG HAVN

2min
pages 53-55

Faaborg – gå på opdagelse

0
pages 51-52

FAABORG – STOKROSEIDYL & UDELIV

0
page 49

Sydfyn på kunstens landkort

4min
pages 44-47

Havørreden venter

1min
page 42

Langeland hele året

1min
pages 40-41

Rudkøbing

4min
pages 34-39

Naturens skønhed

1min
page 33

Her mødes Øhavets

0
pages 31-32

Sydfynsk legeplads’k!

2min
pages 28-29

Lyden af Sydfyn

2min
pages 26-27

Store oplevelser indendørs

3min
pages 21-22, 24

Smag på Svendborg – og gør en hyggelig handel

4min
pages 14-20

Mærk det pulserende liv

0
page 13

ET ØHAV AF MULIGHEDER

7min
pages 5-7, 9-11

SVANEM ÆRKET

2min
pages 2-3
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.