Hvem er færingerne?

Foto: Jeppe Michael Jensen

Landskamp på Tórsvøllur

Fascinerende arkæologiske udgravninger og DNA studier har kastet nyt lys over færingernes oprindelse. Nye fund har rejst spørgsmålet om oprindelsen af de første bosættere på Færøerne.

Den første bosættelse Igennem tiderne har den traditionelle opfattelse været, at de første bosættere på Færøerne var irske munke, som sejlede ud i Nordatlanten i coracles, som er bittesmå træbåde svøbt i læder. De søgte ensomhed og muligheden for at kunne tilbede Gud langt fra nysgerrige blikke. Faktisk støtter stednavne på Færøerne teorien om en tidlig irsk bosættelse, idet nogle stednavne på Færøerne er af keltisk oprindelse. Historikere har anslået, at de irske munke kom til øerne omkring år 650, men der findes intet skriftligt bevis for, at irske munke nogensinde har levet her.

Men to meget betydelige hændelser har vendt op og ned på den hidtidigt accepterede version af den færøske historie. I 2006/2007 afslørede nye arkæologiske udgravninger på øen Sandoy resterne af et langhus fra vikingetiden, indenfor klitterne, som var ved at smuldre på grund af kysterosion. Dette var meget spændende, men arkæologerne var slet ikke forberedt på, hvad de siden skulle finde. Forkullede bygkorn, som blev fundet i pletter af brændt tørv under langhusets struktur, blev kulstof 14-dateret. En nation holdt vejret. Da resultaterne kom, stod det klart, at stedet havde været beboet så tidligt som i det fjerde århundrede – Den tidligst dokumenterede bosættelse på Færøerne og inden de irske munke og vikingerne kom.

DNA-beviser fastslår, hvor det færøske folk kom fra Det andet gennembrud kom, da DNA fra både færøske mænd og kvinder blev analyseret i et forsøg på at fastslå én gang for alle, hvor Færøernes befolkning stammer fra. Resultaterne var forbløffende. Det har traditionelt været opfattelsen, at færingerne oprindeligt var vikinger fra Norge, som kom til øerne i det ottende århundrede. DNA-beviserne viste dog tydeligt, at tiden var inde til at tage denne antagelse op til fornyet overvejelse. Mens Y kromosomer i færøske mænd, ved sporing af mandlig afstamning, ganske rigtigt kan spores tilbage til Norge og er af 87% skandinavisk afstamning, er dette ikke tilfældet for den kvindelige, færøske befolkning. Studier af mitokondrielt DNA, hvor man sporer kvindelig afstamning, viser 84% tilhørsforhold med skotsk og irsk DNA. Det antages derfor, at mænd faktisk kom til Færøerne fra Norge. Men i modsætning til, hvad man havde troet, tog de ikke norske kvinder med. I stedet sejlede de via de britiske øer, hvor britiske og keltiske kvinder blev taget ombord for at rejse med nordpå til Færøerne.