11-UA01

01#2011

GAP-year

E S L E V E L P O E P M EN KÆ #08 MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK EN KIRKE I VÆKST Hvad skal der til for at tanke bliver til handling?

Hvad skal der til, for at din drøm bliver til virkelighed? Læs nyt fra ungdomsbestyrelsen.

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

#04 ARTIKLER

NÅR GRÆNSERNE SKRIDER

MISSIONSTUR TIL UGANDA

Hvor går grænsen? Er der overhovedet en grænse? Hvilken hjemmeside har du besøgt for nylig?

I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme. Men hvad med Uganda? Robert og Allan fortæller…

#10

#12

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER

# LEDER

AF: THOMAS RASMUSSEN

UNG ADVENTIST | NR. 01-2011 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktionen.

Formål at fortælle om Guds eksistens og kærlighed at informere om kirkens aktiviteter for unge at være talerør for unge adventister Oplag: 900 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktion.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Tina Maria Bjørnskov Lisa Eskildsen Carina Holm Jonatan Pedersen Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto “Christian Rechter og Sabina Schmidt i Afrika” Fotograf: Newbold College

#02 UNG ADVENTIST 1/2011

Hvem kalder du på? ”Da kom Herren og stillede sig foran ham, og han kaldte ligesom de andre gange: ‘Samuel, Samuel!’ og han svarede: ‘Tal, din tjener hører!’“ (1 Sam 3,10) GODMORGEN Jeg kan stadig huske lyden af min fars stemme. ”Thomas, du skal op nu!“ Den var sikker hver gang. Hver morgen, når jeg skulle i skole, sørgede min far for, at jeg kom op. Han forstod bare ikke, at jeg var B-menneske. Når man skal møde 7.45, behøver man altså ikke stå op før kl. 7. De eneste dage, jeg kan huske, at jeg var i stand til at komme hurtigt op og ud af døren, var dagene med masser af frost, og hvor det ikke var længe siden, det havde regnet. Det betød nemlig, at der var masser af is på vandpytterne, og så var det altid en konkurrence mellem Richard, min nabo, og jeg, hvem der kom først hen og slog isen i stykker.

MOTIVATION Vi er mennesker, og vi bliver motiveret på forskellige måder. Vi har forskellige kærlighedssprog. Hvad er dit? Husk, vi har ikke kun ét, men som regel er der to af dem, der skinner klarest igennem.

1) Anerkendende ord 2) Tid 3) Gaver 4) Tjenester 5) Fysisk kontakt Og det er bare ét område, hvor vi er forskellige. Men den er rimelig væsentlig, fordi det kan gøre forskellen på, om jeg føler mig motiveret eller ej, om jeg føler mig elsket eller ej. Der er ægteskaber, der er gået i stykker, fordi de aldrig fandt ud af, hvad den andens kærlighedssprog var, eller i hvert fald hvad det betød.

EKSPERIMENT Da min mor første gang læste bogen ’Kærligheds fem sprog’ af Gary Chapman, bestemte hun sig for at teste min far et par måneder.

Hun havde aldrig forstået, hvordan de begge to kunne sidde på sofaen i stuen, og at han kunne spørge hende, om ikke hun ville hente et glas juice til ham. Hun havde altid tænkt. ’Du kan da hente det selv!’ Men da hun læste bogen gik det op for hende. Et af min fars

kærlighedssprog er tjenester. Så hun begyndte at eksperimentere. I stedet for at vente til han spurgte, prøvede hun indimellem bare at komme ind med et glas juice eller saft, mens han sad og læste. Han blev helt glad – total motiveret til senere at gå ud med skraldet. Ej, men du forstår vist pointen.

DEN STØRSTE FAKTOR Vi er mennesker, og mennesker er forskellige.

Men i alle kærlighedssprogene er motivationsfaktoren i bund og grund den samme – nemlig kærlighed. Når man føler, at der er nogen, som elsker én. Hvad vil man så ikke gøre for den person? Og da Samuel hørte Guds stemme. Da han endelig havde forstået, hvem det var, der kaldte på ham, var han ikke i tvivl om, hvad han skulle svare. ’Tal Herre, din tjener hører!’ Han vidste, hvem Gud var. Han vidste, hvor meget Gud elskede ham. Han havde set et glimt af Guds kærlighed gennem profeten Eli, så selv da han troede, at det bare var Eli, der kaldte, kom Samuel løbende – midt om natten – for at se, hvad han kunne gøre. Så da han blev klar over, at det var Gud, der kaldte, var han ikke i tvivl om, hvad han skulle svare.

HVEM KALDER DU PÅ?

Er det din klassekammerat, fordi du skal have hjælp med lektierne? Er det din mor, fordi du vil spørge, om du må være lidt senere ude?

Er det din søster, fordi du skal lige vise hende noget? Er det din chef, fordi du skal spørge, om du gerne må gå på toilet?

Jeg ved ikke, hvem du kalder på. Jeg ved ikke hvorfor. Men der er én ting, som jeg ved med sikkerhed. Gud kalder på dig! Og ikke for at du kan stille op i en konkurrence, om hvem der kommer først – hvem der slår isen på flest vandpytter i stykker. Nej, han kalder på dig, fordi han elsker dig. Fordi, han vil, at du skal frelses. Hvad vil du svare? Hvem vil du tjene?

”Jeg og mit hus vil tjene Herren.“ (Jos 24,15)

AF: UNGDOMSBESTYRELSEN

Navn: Michala Faber Alder: 20 år Menighed: Odense ”Ungdomsbestyrelsesmedlem“ michala.faber@ungadventist.dk

Nogle gange sker der slet ingenting. Nogle gange er alting bare så svært. Nogle gange virker det til, at Gud ENDELIG vil bruge mig til noget, og andre gange er jeg lige ved at drukne i dårlig samvittighed, frustrationer og frygt – fordi det Gud vil bruge mig til, virker til at være en lige lovlig stor en mundfuld!

Det er den rækkefølge jeg oplever i mit daglige liv med Gud. Nogle gange er det lange perioder af ventetid, andre gange korte, men det er helt sikkert, at når jeg har nået sidste punkt, så starter jeg forfra igen. Tit glemmer jeg de allervigtigste perioder – nemlig dem der kommer ind imellem.

De perioder hvor jeg virkelig lærer noget, hvor Gud virkelig føles nær og hvor jeg føler at jeg trods min unge alder, min uvidenhed og mit små-naive sind, gør en forskel for nogle mennesker i mit liv.

Ungdomsbestyrelsen er en af de lidt overvældende opgaver jeg er blevet stillet overfor. Men det mest uoverskuelige indtil videre har været at sige ja til at være medlem – alt andet har været en fornøjelse.

Min vision for vores kirke, er at vi kommer til at ligne en familie der har Gud til far. Jeg ønsker af hele mit hjerte, at vi må lære at være åbne overfor hinanden – både unge og ældre imellem, men også bare generelt i vores lokale menigheder. Jeg brænder for at vi opnår så meget tolerance indenfor kirken, at der bliver plads til at være uenige, og at uenigheden ikke afløser kærligheden. For mig ville den ideelle kirke være et forum, hvor jeg ikke behøver at være bange for at tale åbent om mine fejl og mangler, om mine daglige frustrationer over ikke altid at være det menneske jeg ønsker at være og om alle de ting jeg ikke forstår. En kirke hvor menighedens medlemmer slet ikke kan lade være med at komme, fordi de bare MÅ opleve Gud sammen med resten af hans familie. Jeg tror at vi med et sådant fællesskab viser vores omverden, at det er langt bedre at være en del af Guds familie, end ikke at være det.

PORTRÆT #

I løbet af de næste tre numre af UngAdventist vil vi præsentere dig for de personer, der er med i din ungdomsbestyrelse. Håber du vil blive inspireret. Du er altid velkommen til at kontakte os: rene.bidstrup@ ungadventist.dk

Kender I det, når man kæmper nogle indre kampe og holder denne kamp for sig selv, uden nogen lægger mærke til det?

Sådan kan man godt karakterisere mit gudsforhold gennem hele mit liv. Jeg voksede op i en adventistfamilie i et hjem, hvor der blev diskuteret politik, økonomi og biler ved aftensmaden. Der blev bedt bordbøn, og fredag aften læste man sabbatskolelektien til om lørdagen, lørdag gik man i kirke. Da jeg var omkring 1415 år, begyndte jeg at tvivle på Guds eksistens. Alt dette skete samtidig med, at jeg stadig holdt facaden og forsatte, som jeg altid havde gjort, og skejede ikke ud i forhold til før. Dette eksempel karakteriserer, hvordan min vandring med Gud er. Meget på on/off men altid på standby.

Jeg ser Adventistkirken som en kirke med et rigtig godt budskab, men den er alt for fastkørt i processer, interne regler og topstyring. Jeg ser en kirke, som altid er et skridt bagefter dens egen tid, fordi processerne, intrigerne og forstokketheden gør omstilling til samtiden vanskelig. Ofte føler jeg Adventistkirken mere er et politisk parti end en kirke.

Min drøm for Adventistkirken er, at den bliver åben (ja lidt en kliché). Med åben mener jeg, at medlemmerne indbyrdes skal være mere åbne for hinanden, og at kirken, som institution, må blive ve er åben overfor den tid, den fungerer i. Min største drøm, er at flere vil tage ansvar for den kirke, de er i, så det ikke er de samme 20 unge e mennesker, der står bag alt, hvad d man ser i Adventistkirken.

Navn: Niels-Peter Nielsen Alder: 19 år Menighed: Nærum ”Et år for Herren“ niels-peter.nielsen@adventist.dk

#03 UNG ADVENTIST 2/2010

# INSPIRATION

AF: MICHALA FABER | FOTO: CAMILLA NYGAARD

N…

SE NYT FRA BESTYREL

EN KIRKE I VÆKST – FRA TANKE TIL HANDLING Kunne du godt tænke dig at der skete noget i din kirke? Noget som ville få dig, din familie og dine venner til at synes at kirken er relevant, også i dagens Danmark?

Noget der vil give dig lyst til at fortælle om Jesus, og om den kirke du kommer i?

Kunne du tænke dig at kirkens identitet blev mere farverig og noget du lettere kan identificere dig med? At netop din kirke ville danne baggrund for et fællesskab, som alle kunne have lyst til at være en del af?

#04 UNG ADVENTIST 1/2011

Vi er 6 unge mennesker i ungdomsbestyrelsen – udover vores ungdomsleder Thomas Rasmussen, som virkelig godt kunne tænke os, at hjælpe vores kirke til at bevæge sig i den retning. Vi kunne godt tænke os, at der skete noget, som ville få dig og din familie og dine venner til at synes det er fedt at gå i kirke. Noget der vil give dig lyst til at fortælle andre om Jesus og noget der vil gøre at det er lidt lettere at være anderledes end mange af de mennesker du omgås til hverdag.

I ungdomsbestyrelsen har vi været lidt i tvivl om, hvad der egentlig var vores formål. Vi har jo afholdt et DropIn event, som gik ganske godt i Århus, og planlagt et andet på Sjælland, hvor der desværre ikke var nok tilmeldte. Men nu da det er overstået, har vi været lidt i tvivl om, i hvilken retning vi skulle gå herfra. Derfor har vi sat os ned, bedt til Gud om vejledning og lagt hovederne i blød. Vi er kommet frem til nogle forskellige ansvarsområder, som vi gerne vil tage på os.

For at få en kirke med unge der brænder for at sprede budskabet om Gud og Jesus vores skaber og frelser, skal vi først have en kirke med unge som føler sig hjemme i kirken og som føler at de har redskaberne og modet til at gøre dette.

Det er det vi godt kunne tænke os at hjælpe på vej i ungdomsbestyrelsen.

Dette gælder ikke unge i én bestemt aldersgruppe, men alle de unge mennesker i kirken. Så hvis du føler at du er udenfor målgruppen, tager du helt sikkert fejl. Målet er at man ikke skal føle sig for lille eller for uerfaren til at kunne

være med og tage et ansvar i kirken.

Målet er at du, uanset erfaring og alder, kan være en større del af din kirke, og have det godt med at åbne munden og komme med forslag til hvad man kan bruge kirken til. Det kan være sangaftener, eftermiddagsarrangementer, bibelgruppe for de unge, spilaften, fællesspisning, samtale, bøn og meget andet.

VORES FORMÅL OG VISIONER HELT KONKRET Vi vil gerne bidrage til at unge får mulighed for at lufte deres drømme og stille spørgsmålstegn til deres kristne identitet. Og at kirken må være et sted hvor de unge kan søge opbakning, når de møder udfordringer i deres hverdag.

Vi ønsker at bidrage til at alle unge føler sig hjemme og har mulighed for at tage ansvar og være engagerede er, i det omfang de ønsker, i deres lokale kirkesammfund. Og at de unge skal al opleve styrken og glææden ved ligeværdig ind-flydelse, medbestem-melse og engagement i kirken.

Vi vil gerne oprette en database eller idébank. Altså, en database som indeholder forskelligt materiale til brug i adventistkirkerne til både arrangementer i egen kirke

INSPIRATION #

FEEDBACK

og forslag til ungdomsbestyrelsen modtages gerne på mailen: rene.bidstrup@ungadventist.dk Du kan også finde Ungdomsafdelingen på facebook, hvor der er rig mulighed for kommentarer og debat.

og arrangementer o udenfor kir kirken – fx arrangementer for unge i byen byen. Her ku kunne vi godt tænke os at vejlede i hvordan man opstarter arrangementer, videregive redskaber som fx lovsange, emner til debat, måske forskellige workshops osv.

Vi har i Ungdomsbestyrelsen også besluttet os for, at oprette en brevkasse, så det er muligt for unge mennesker at komme med spørgsmål, som de måske ikke har andre steder at gå hen med.

Spørgsmålene vil så blive taget op i bestyrelsen, og vi vil besvare så godt vi kan og så hurtigt som muligt. Alle spørgsmål er velkomne.

DROPIN I DIN KIRKE For at alt dette kan lade sig gøre, kunne vi godt tænke os at besøge de lokale adventistkirker rundt omkring i Danmark. Vi kunne godt tænke os at høre fra unge og ældre i kirken hvad der går godt. Hvad der fungerer for jer og hvilke ting I gør for at gøre menigheden til en familie og en kirke i bevægelse. På den måde får vi nogle redskaber vi kan give til andre kirker, som måske har brug for h hjælp til at komme lidt videre. Samtidig vil vi selvffølgelig gerne forsøge at hjælpe Jer med det, som I så synes fungerer mindre godt og på den måde kan vi måske alle lære lidt af hinanden.

Vi har ikke en opskrift på hvordan en kirke skal se ud, da vi tror at en kirke eller en menighed, er de s medlemmer og gæster der kommer i kirken. Derfor m er vores ønske også at det er dig, som ung eller æle dre i den lokale menighed, der inviterer ’Adventistd kirkens rejsehold’ til at komme på besøg, og være k arrangører af en debat, med det formål, at se din a llokale kirke i bevægelse. En debat hvor din præst, dine venner, dine forældre og andre er til stede og d I får snakket om, hvad der gør jeres kirke til noget særligt, og hvad der fremover skal være kendetegs net for Jeres menighed. n

Det er et eksperiment. Det er nyt. Vi har ikke prøvet det før. Personligt synes jeg, det er en utrolig spændende måde at lære hinanden bedre at kende på. Det ville være fantastisk, hvis vi alle ender ud med at være kommet tættere på hinanden og Gud, i vores arbejde på at gøre hans kirke til en kirke i bevægelse.

DU KAN OGSÅ HJÆLPE Du kan også gøre noget for os. Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvordan du har det i din menighed hvad du synes er godt og hvad der kunne være bedre. Vi har brug for så mange inputs som muligt, for det gør det lettere for os at se hvor der er brug for os, og hvad vi kan hjælpe med. Og sidder du inde med en rigtig god idé til et arrangement, eller med noget materiale som er blevet succesfuldt brugt i din kirke – så giv endelig lyd – for at oprette en idé-bank, skal vi nemlig først have noget materiale! Vi vil rigtig gerne være med til at gøre netop din oplevelse af kirke til noget rigtig positivt.

UNGDOMSBESTYRELSENS MEDLEMMER Som ungdomsbestyrelse ønsker vi at være en gruppe som du føler du kan komme til som ung, med dine spørgsmål. For at du har en chance for at lære os lidt bedre at kende, er det planen at der i UngAdventist vil komme små interviews af os.

På den måde får du lidt viden om, hvem vi er som personer, hvad vi laver til dagligt, og hvad vi har af visioner for kirken. Har du spørgsmål til ungdomsbestyrelsen kan vi kontaktes på bestyrelsen@ ungadventist.dk. Spørgsmålene vil blive taget op i bestyrelsen, og vi vil så bestræbe os på at besvare dem, så hurtigt som muligt. Vi håber på et rigtig godt samarbejde de næste 3 år

#05 UNG ADVENTIST 1/2011

# DÅB

AF: CARINA PAUCH | FOTO: CHRISTINE SAND / SXC.HU

Hvad holder dig tilbage?

I BEGY NDELS Jeg er EN opvoks jeg altid et i et advent vidst, a isthjem t der. Me jeg sku og har lle døb n hvad ”Mens de nu kørte hen ad vejen, kom altid tro es. Det er det dykke et på G re re t u t te tids te tids nder v de til noget vand, og hofmanden sagud, og punkt andet, punkt? hende egentli har bare f D o , r a a t g har a t m de: ”Se, dér er vand, hvad hindrer mig i lte hun det sk in aldrig r s ø s ter hav ulle væ stisk, a mig, hv igtig væ d t han v re nu. o e r ret at blive døbt?“ Filip sagde: ”Tror du af b k eslutte lart, de Jeg tæ il give mig.“ S t sig fo t pluds hende nkte b iden da r e hele dit hjerte, så kan det ske.“ Han a at e li re g t så tyd : ”Hold havde , har je et lyn, eligt te g bedt stået f da op, hvornå Gud om gn. Gid svarede: ”Jeg tror, at Jesus Kristus er or hvor e r tiden r Gud f han vil at vise var ind antagøre d mig ve e.

Guds søn.“ Han befalede, at vognen et sam jen og STILLE la me me d e det s OG RO skulle standse, og de gik begge ned i d lå ned LIGT Når jeg i mig so tænke m vandet, både Filip og hofmanden, og r tilbag strømm e, har e igen Filip døbte ham. Men da de kom op af der væ nem m Jeg hu ret fle ig s og give k e re gan r vandet, bortrykkede Herrens ånd Filip, is æ t mig k r ge, hvo en spe helt in uldegy r jeg h jderlejr deni. J og hofmanden så ham ikke mere; han sninge eg kun ar følt , hvor je var he r helt ne næ Guds å g over lt over ud til fi s v nd t fortsatte sin rejse med glæde.“ e æ n v re ælden ikke få ngersp d e nemt t e n de og s f idserne o m il d u f t k æ å rer. Jeg unatur d (ApG 8,36-39.) s å t . e b , o s g tårer om rør af hele ligt for vidste ne pre te mig mit hje bare, a mig, d s s rte og a t e d je d i stede e e g virke t her v på, hvil vil tilhø t dåbe lig ikke ille jeg ket re ham Sådan lød de vers, jeg ønsken på hy også – er en, dåbsfo . Allige ld v e der ha is n r v e b e f eredels alle at or en t l fik jeg de læst op til min dåb, hvilket r id. Lidt jeg els e, men ikke ta ker Gu senere get skr den læ d kom sig af en ganske speciel grund. v id n a g t lg e e vented te jeg a t, men HVAD lagde e følels t gå til VENTE Beslutningen om at blive døbt, R DU P bibelst e kom En dag Å a udier o ld ? r ig. snakke g udsprang nemlig af spørgsmålet de jeg ben. Je med m g virke ”Hvad holder dig tilbage?“ in d mor om e måsk dende e lidt t då, så hu ilbageh n spurg egentli olt e g var, m ig , hvad d der ho døbt n et ldt mig u, hvis fra at jeg vid rigtige blive ste, at at gøre det va . Det s i luften r det pørgsm i noge ål svæ t tid, o det op vede g li ge plu for mig dselig som e er jo ik gik t lys: ”J ke nog amen, et, som Hvorfo der holder r vent mig til e?“ Og fastlag bage. jeg to e en da g skrid to. Here i Biblen tet og f t e for at fi r bladre nde en de jeg skulle god te lidt læses kst, de o p , og te Gernin r måsk ksten ger du e fra Ap kkede hofma ostlen op. De nden s es t v a r a gde: ”H perfek døbt?“ t. Som vad hin Det va drer m r åben hindre ig i at b bart in de mig live tet, de . Dåbe velse, r læng n var ikke fo ere e n fantas rdi jeg men je tisk op blev et g mær leh e lt k ede en nyt me komme fred in nneske t op a d , e f n i, v andet. lige da jeg ikke jeg var Resten få smil et fra m af dag var de en kun it ansig n beds ne t, og je te bes mer til g ved, lutning at tage at det , jeg no . gensin de kom #06 UNG ADVENTIST 1/2011

AF: LISA ESKILDSEN

ANMELDELSER #

Ung Adventist

… r e l a f e anb

THE HOUSE YOU’RE BUILDING AF: AUDREY ASSAD

kr. 94,iTunes Store

WOW HITS 2011 Hvert år udgiver EMI Christian Music Group en WOW plade, med årets bedste kristne pop/ rock sange. WOW HITS 2011 består af 2 plader med både nye og gamle kunstnere. Pladerne indeholder det nyeste numre fra kunsterne. Det er en rigtig god måde at ”opdage“ nye kristne kunstnere, som man ikke vidste eksisterede. Alle sangene er engelske, og de fleste kunstnere er amerikanske.

Pladerne indeholder numre fra de ”gamle kendte“ kunstnere såsom Leeland, TobyMac, Casting Crowns og Steven Curtis Chapman, men præsentere os også for musik fra ”nyere kendte“ kunstnere såsom MIKESCHAIR og Brandon Heath.

Genremæssigt strækker numrene sig fra blød pop og akustisk musik til lidt hårdere rock og hip hop - så der er lidt til enhver smag.

Jeg vil stærkt anbefale WOW Hits 2011, specielt til dig der godt kan lide at udforske ny (kristen) musik.

Audrey Assad er 27 år, og bor i Phoenix, USA. Hun gjorde sin debut i Chris Tomlins CD, ”Glory in the Highest“ (som UA anbefalede i december), i nummeret ”Winter snow“. Hendes fantastiske bløde, rolige og luftige stemme gjorde et stort indtryk på mig, og jeg blev utrolig glad, da jeg faldt over dette album.

Audrey Assad har hele sit liv haft stor interesse i litteratur. Hun elsker at læse – alt fra digte til Biblen. Det er i litteraturen, at hun finder inspiration til musikken. Meget moderne kristen musik kan ofte komme til at blive meget overfladiske, med masser af gentagelser, men Assad derimod gennemarbejdet hendes tekster til de mindste detaljer. Teksterne er meget personlige, og tager os hen til den del af troen der ikke altid er rosenrød. Mange af teksterne er dystre, realistiske og handler om den smerte vi bliver udsat for i denne verden.

Assad fortæller selv om sin nye plade: ”The record is about faith. It’s about the cross and fear and pain and how God is carrying me even though sometimes it doesn’t feel like it.“ Musikken har en blød pop-lyd, hvor klaveret er mest dominerende.

Nogle af numrene er akustiske, med et lidt ”tropisk beat“, som er meget typisk for sangere som f.eks. Colbie Caillat og Jason Mraz. Assad har som tidligere nævnt en fantastisk rolig stemme, som er utrolig harmonisk. Hun formår at ramme de høje toner med en forsigtighed og med en luftighed i hendes stemme, som skaber en ro over musikken.

Audrey Assad er stadig helt ny på den kristne musikscene, men har allerede taget verden med en storm. Jeg vil anbefale dig at gå ind på Youtube eller Myspace og prøve at lytte til hendes musik. Hun er værd at give en chance!

kr. 84,iTunes Store

#07 UNG ADVENTIST 1/2011

# NEWBOLD

TEKST: CHRISTIAN RECHTER & SABINA SCHMIDT FOTO: NEWBOLD COLLEGE

.UK

WWW.NEWBOLD.AC

GAP-year Hvad sker der efter sommerferien? Har du planer og drømme, som du gerne vil føre ud i livet?

Det første halvår i GAP-year programmet gav mig en masse gode oplevelser og nye bekendtskaber med mennesker fra alle mulige steder i verden. Desuden gav det lidt af et åndeligt ´boost´ at blive del af et fællesskab hvor så mange unge virkelig brænder for deres tro.

DAGLIGDAGEN PÅ NEWBOLD Selve dagligdagen på Newbold som GAP-year studerende er ikke så travl – man har ikke særlig mange skoletimer, og afleveringerne er få og overkommelige. Det er bygget op, så man som GAP-year studerende har to fag fast, Personal Development og Mission and Volunteerism plus to som man selv vælger, hvor det ene kan være engelsk. Jeg havde valgt fagene Cultural Anthropology og Jesus in His Time and Ours, der begge bød på interessante timer, men også en forsmag på hvad der forventes af fag på universitetsniveau, og hvordan de kan foregå. Det giver ca. 8-9 timer om ugen, hvilket giver masser af tid til at deltage i noget af det meget an-

det program på stedet som andagter, foredrag, sport, filmaftener, bibelstudier og kor men også til at snakke med de andre studerende, spille musik eller bare tænke over ens eget liv og hvilke retninger man gerne vil have at det skal tage. Der er også gode muligheder for at tage til London eller på andre ture i weekenderne – fx arrangerede skolen en tur til Cornwall (sydspidsen af England) en af de første weekender i semestret, som gav virkeligt gode oplevelser i et flot naturområde.

KIRKE PÅ DEN FEDE MÅDE Det mest unikke ved Newbold var for mig det stærke åndelige fællesskab, som selvfølgelig opstår på et sted hvor så mange læser teologi, da det medførte nogle virkeligt gode møder og andagter. Blandt andet arrangerede de studerende hver lørdag formiddag en gudstjeneste, som de kaldte ”J.U.M.P Church“, der var både afslappet, sjov, kreativ og ikke mindst enormt indholdsrig og relevant. Jeg fik utroligt meget eget ud af disse prædikener stort set hver er ene-

Christian Rechter #08 UNG ADVENTIST 1/2011

ste gang jeg var der, og jeg kan stadig huske de fleste af dem, selvom prædikener sjældent hænger ved hos mig i mere end et par dage. Desuden var det enormt fedt, at taleren hver gang var en af de studerende, og at de i de hele taget var så engagerede, som de var.

NÆSTE HALVÅR Jeg har valgt at tage anden halvdel af GAP-year, og det er blevet sådan, at jeg skal til Mikronesien (Oceanien) i ca.

4 måneder for at undervise og hjælpe til på en adventistskole på en lille ø, der hedder Kosrae. Det er arrangeret gennem adventistvolunteers.com, der hvert år sender rigtig mange frivillige ud til adventistskoler, -hospitaler og missionsprojekter i hele verden. Samtidig er jeg sponsoreret af Newbold, da det er en del af Gap-year programmet, hvilket gør det lidt billigere at tage sted. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg kan komme af sted, men forhåbentlig går der ikke så lang tid.

Sabina Schmidt Mit ophold på Newbold College var en kæmpe oplevelse og noget jeg absolut ikke ville være foruden. Jeg har mødt mange forskellige mennesker og kulturer fra hele verdenen, som jeg alle havde mindst en ting til fælles med – Troen på Gud. PÅ TUR TIL ETIOPIEN En af de største oplevelser man fik med i bagagen som GAP-year studerende var vores 2-ugers tur til Etiopien. Vi var en gruppe på 14 personer, som var nede og følge en katolsk mission, der arbejdede i en lille lokal landsby langt ude på landet. Selvom det var et af de mest fattige områder i hele verden kunne det ikke mærkes på de lokale. De var altid glade og utrolig gæstfri og delte gladeligt de få ting de havde. Vi blev vist rundt på forskellige klinikker, som gjorde et kæmpe arbejde med, at bekæmpe diverse sygdomme som følge af fattigdommen. Vi besøgte skoler, hvor over 100 elever sad i et lille mørkt klasselokale og fulgte undervisningen tæt, da uddannelse er den eneste chance de har for et bedre liv. Vores arbejde dernede var bl.a. at rengøre og male deres kirke, hvilket de satte stor pris på. Det var en utrolig livsbekræftende oplevelse at besøge Etiopien.

AT LÆRE ENGELSK I ENGLAND Inden jeg tog af sted til Newbold Collage havde jeg mange overvejelser om, hvorvidt jeg kunne klare at det hele foregik på engelsk, da det aldrig har været min stærke side. Jeg bestemte mig for, at jeg ville tage det som en udfordring og bare få det bedste ud af det. Jeg må indrømme, at jeg blev utrolig overrasket over, hvor søde og rare alle menneskerne var derovre og hvor tålmodige og hjælpsomme de var. Dette hjalp mig rigtig godt på vej, så jeg blev tryg ved sproget og fik det helt på plads.

NÆSTE HALVÅR Efter mit semester som Gap-year studerende på Newbold Collage er jeg blevet overbevist om, at jeg rigtig gerne vil ud og hjælpe til i verdenen som frivillig på et tidspunkt.

Det bliver dog ikke lige med det samme, da jeg har fået arbejde hjemme i Danmark. Derudover er jeg kommet i kontakt med en organisation, som kæmper for børn og unges rettigheder i Uganda og Kenya. Derigennem skal jeg være med til at starte nye projekter op i disse to lande, så børn og unge kan få en bedre tilværelse.

#09 UNG ADVENTIST 1/2011

# ARTIKEL

AF: JOSEFINE ELKJÆR | FOTO: SXC.HU

RD

EJLEFJO V Å P .G 3 R O F E C N E SKRIVEKONKURR

Når grænserne skrider…

Internettet er i dagens Danmark blevet en stor del af unges liv, og for mange et vigtigt socialt mødested.

Et mødested, hvor man kan vise den side af sig selv, som man syntes mest om, eller som man gerne vil have andre til at se. De mange chatsider og datingsider, er blevet en vigtig del af unges sociale netværk.

Maria Skov, sætter i artiklen ”Når grænserne skrider“, fokus på de unges brug af internettet, og deres ofte grænseoverskridende fremvisning af sig selv på chatsider og datingsider. Maria Skov mener, at det ofte er et udtryk for almindelig pubertetsmæssig konkurrence og det afspejler et ønske om at være hottest, smukkest og mest populær. De unge piger, der er tale om, er ofte ikke klar over hvilke grænser de overskrider, når de for eksempel lægger pornografiske billeder af sig selv ud på nettet. Her kan man så stille spørgsmålstegn ved, om det er disse værdier der burde herske blandt unge, eller om vi er på vej i en helt forkert retning med internettet som en af de største påvirkningsfaktorer.

ET FARLIGT POINTSYSTEM Unges selvpræsentation på nettet er et forholdsvis nyt fænomen. I Marias Skovs artikel, udtaler Kuno Sørensen fra Red Barnet, at det til dels kan skyldes datingsidernes pointsystemer, der er med til at skabe et gruppepres og en konkurrence omkring, hvor meget aner-

#010 UNG ADVENTIST 1/2011

kendelse og ros, de unge får for deres profil. Sætter man dette synspunkt sammen med Maria Skovs udtalelse om, at det afspejler den konkurrence, der er til stede blandt de unge, kan pointsystemet derfor fremprovokere denne konkurrence efter anerkendelse. Mange af pigerne mangler selvværd, og føler, at de får deres selvværd ved andres anerkendelse af deres udseende. Artiklen omhandler også, hvordan disse unge opmærksomhedssøgende piger kan være et nemt offer for skumle bagmænd. ‘Grooming’, er udtrykket der bruges om voksne, der forsøger at vinde børns tillid over nettet, og derefter udnytte dem. Piger har flere gange mødtes med folk de kun kendte fra nettet, uden at informere andre om det, hvilket kan være meget farligt.

DE SÆRLIGT SÅRBARE Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved, hvem disse piger er, og hvilken baggrund de kommer fra. Jessica Larsen er projektleder på chat og -telefonrådgivningen ‘Ung på Linie’, og hun mener, at forældrene i høj grad har haft en påvirkning på pigernes manglende evne til at se hvor grænserne går. Hun udtaler:

”Forældrene har ikke forklaret de unge, hvor grænserne ligger“. Ofte er det piger som har været udsat for svigt eller seksuelt misbrug og som ikke har haft noget eksempel at leve op til fra deres forældre. Kuno Sørensen fra Red Barnet mener også, at disse piger har fundet ud af, at de kan fange andres anerkendelse og interesse, ved at bruge deres seksualitet og deres krop. Det kan også være en form for modreaktion på, at de måske i sociale sammenhænge er blevet mobbet, og derfor søger social status på nettet.

Ser man dette problem i et samfundsmæssigt lys, kan man prøve at forudse, hvordan fremtiden vil komme til at se ud for disse piger. At de på denne måde har fået deres krop gjort til et objekt og fundet ud af, at dette kan være løsningen på deres lave selvværd, kan hurtigt blive et problem. Hvordan vil disse piger reagere hvis de kommer ud i problemer, og oplever endnu større svigt, og måske endda pengemangel? Vil de da overføre denne holdning om kroppen som et redskab og objekt til at tjene penge? Hvordan vil disse piger i fremtiden forholde sig til deres krop, og til deres seksualitet? Hvis de

ARTIKEL #

allerede helt ned til 12’års-alderen oplever deres seksualitet som et middel til at fange andres interesse og anerkendelse, hvordan kan det så ikke ende?

CHATMÆRKET Artiklen beskriver også et ”chatmærke“, som skulle være med til at forbygge dette fænomen. Det skal skærpe sikkerheden på chatsiderne, ved at gemme alle oplysninger i 12 måneder. Derved kan man gå tilbage i gamle samtaler og oplysninger, og se en historik over, hvad der er sket. Dette tror jeg personligt vil hjælpe, da mange er mere påpasselige ved en form for overvågning. Alligevel tror jeg også, man skal starte et helt andet sted. Disse piger, har brug for at vide hvad de er værd, så de ikke fristes til at udlevere sig selv.

EN HOLDBAR LØSNING Det er vigtigt, at piger forstår, at selvom de ikke er de smukkeste og hotteste, er de ligeså meget værd som alle andre. De forsømte piger, der aldrig har haft nogen, der bekymrer sig om dem og sætter grænser, må hjælpes til at sætte grænser. Det er vigtigt, at forklare disse piger, at grænser er til for deres egen beskyttelse. Det er svært at sætte grænser på internettet, men at piger, på helt ned til 12 år, frit kan lave en chatside, hvor de har deres bare kroppe smækket direkte op på skærmen, burde man for deres eget bedste sætte mere fokus på i medierne.

ET SAMFUNDSPROBLEM I dag ser vi utallige sager i samfundet, hvor piger er blevet tvunget ud i noget, de egentlig ikke ville være med til, blot på grund af at ensomme og desperate mænd, blev lokket af deres billeder. Den sidste sag ses indenfor den sidste måned, hvor en 27årig mand ved navn Peder Knudsen voldtog en 14-årig pige efter de havde chattet sammen. Efter at pigen meldte det, blev han varetægtsfængslet, og sagerne væltede ind. Politiet har indtil videre fået over 8 voldtægtssager meldt på denne mand.

Hvordan kan det komme så langt? Sagen er den, at mange af disse piger er flove, og derfor ikke melder forbryderen. De er også påvirkede af overgrebet og fyldt med frygt og samtidig kommer de måske fra et miljø med mangel på omsorg og ubetinget kærlighed. Medierne kan også have en påvirk-

ning på pigernes bilen lede af deres egen pkrop. Kvindekroppen bruges som m esalgsobjekt og ree klamebureauerne bruger præcis dett m samme trick som disse piger – kvin-dekroppen som blikfang. En overfladisk fokusering på kroppen kan for nogle piger medføre, at de lander i ulykkelige situationer som kke de tager deres forførnævnte, hvis ikke k li som samfund f d være behold. Skal vi virkelig vidner til, at flere og flere af denne slags hændelser sker, og hvordan kan vi gribe ind? Nettets lovløshed og frihed overlader især socialt udsatte piger til ældre mænds selvjustits, og dette kan have fatale følger.

Men er der egentlig noget vi kan gøre ved det?

HVAD KAN VI LÆRE? Jeg mener, at det er meget svært at drage en fuldgyldig konklusion omkring dette emne. Der er ikke nogen nem løsning – endnu. Når grænserne skrider for de unge piger kan det dog få alvorlige fremtidige konsekvenser. Som samfund og som enkeltperson, mener jeg dog, at det er nødvendigt at tage stilling. Som samfund er det måske svært umiddelbart at gøre nogle store ændringer, der vil standse dette fænomen øjeblikkeligt, men med chatmærke og fokus på problemet i medierne, kan kan man fortsøge at forebygge problemerne og påvirke pigerne til at sætte grænser tidligere. Som g også, at man kan enkeltperson mener jeg ng er man jo en del gøre en forskel. Som ung om flytter grænser af den aldersgruppe, som g jeg tror at ved at for at blive populær, og s som de er, og vise, acceptere andre, præcis an man gøre en forat man holder af dem, kan skel for den enkelte. Jeg g tror også, at ved ser, og vise at man at vise sine egne grænser, oldninger som ikke har nogle værdier og holdninger flyttes, kan man være et eksempel for andre, og måske have en påvirkning, og være de af, at det er okay med til at skabe et billede at have grænser.

Jeg tror også, at ved at vise sine egne grænser, og vise at man har nogle værdier og holdninger som ikke flyttes, kan man være et eksempel for andre, og måske have en påvirkning, og være med til at skabe et billede af, at det er okay at have grænser.

!

G. SE O LT LÆ DEE AT !

OMELS S NE J I E F Ø LL N SE L A FOR JO I T K EN KKE A T AR Y ILL V T #011 T UNG ADVENTIST DE 1/2011

# REPORTAGE

TEKST OG FOTO: ALLAN FALK OG ROBERT SAND

PÅ REJSE TIL…

Uganda

”Høns gik frit omkring – de vidste hvor de hørte hjemme.“ Sidste år fik jeg nok den bedste julegave, jeg har fået i mange år.

Jeg blev inviteret med på en tur til Uganda. Turen gik til en af de gamle missionsstationer, hvor vi som kirke har forkyndt ordet om Jesus Kristus i mere end 50 år Timingen var utrolig. Vi rejste dagen før vinteren kom til Danmark, så da det satte ind med frost og sne her hjemme, sad jeg på en bakketop i det vestlige Uganda, og nød 24 graders varme. Lige uden for min hytte voksede der ananas, bananer og papaja. Ja, det var simpelthen paradis.

Kirken på Mitandi har 12 mindre kirker rundt omkring sig, der alle ligger indenfor gåafstand. Vi var så 6 unge prædikanter, der fik hver sin menighed at være sammen med i 10 dage. Jeg blev sendt ind i en dal der hed Kisebere. Det lå 35 minutters gang oppe i fjeldet, et

fantastisk sted, hvor ingen bil nogensinde har været.

Derinde i et jordhus med bliktag, havde jeg den glæde at forkynde Guds ord hver eftermiddag kl. 16. Når jeg ankom kl. 15 ville de begynde at slå på tromme, det fortalte så folk, at præsten var kommet, så kunne de godt samles.

Da jeg tidligere har boet i Afrika, så vidste jeg, at man er udholdende dernede, men jeg blev alligevel noget overasket den første dag. Jeg talte i tre kvarter, så sluttede vi af med en sang og en bøn. Derefter kiggede de på uret og sagde, at de kunne godt få tid til at tage et møde mere med det samme. Der var så ikke andet at gøre, end at tale i endnu en halv times tid. De efterfølgende dage forstod jeg, at en tale må være på mindst en og en halv time, ellers er det under mål.

Jeg havde nogle vidunderlige dage, fuldstæn det med at tale til folk, der er fuldstæn-

dig uberørt af de fleste moderne bekvemmeligheder, det er altså specielt.

Tænk, bortset fra at de har mobiltelefon og måske en radio, så lever de altså fremdeles mere primitivt end når vi er på spejderlejr.

Den sidste sabbat slog alle mine forventninger. Da havde alle 13 kirker sat hinanden stævne. Der var bare mange mennesker. Men det, der virkelig rørte mig, var at se over 40 af dem gå i dåbens vand. Nu siger du måske, jamen det var jo nok bare kirkens egne unge der lod sig døbe af den hvide mand. Da må jeg fortælle dig, at otte af dem var mennesker som ikke i forvejen havde tilknytning til vores kirke. Det styrkede mig at opleve, at vores kirke kan nå andre mennesker.

Skulle du nogensinde få tilbudt chancen for sådan en oplevelse, så tag den.

Det er det hele værd!

Allan Falk

#012 UNG ADVENTIST 1/2011

Kufferten var pakket, diverse vaccinationer var taget, og man var klar til at rejse ned til det ukendte kontinent Afrika. Det var med en hvis spænding, at jeg satte mig i flyet på vej, først mod Addis Abeba i Etiopien, og så Entebbe i Uganda.

THIS IS AFRICA (TIA) Det var meget betryggende at rejse sammen med Allan Falk, da han allerede havde været i Uganda flere gange. Vi kørte derudad på nogle fine veje, indtil vi kom til et stykke der var under rekonstruktion, hvor vi tilbagelagde 50 km. på ca. 2 timer. Det blev mørkt inden vi nåede til foden af det bjerg vi skulle op på.

Vi drejede af asfalten og kørte ind af en grusvej, der senere blev til en markvej, som så blev til en vej med klippe stykker her og der – ikke just noget for en alm. bil. Da vi kom til toppen, blev vi modtaget med aftensmad, hos det norske ægtepar (som jeg faktisk er i familie med, men aldrig havde mødt før), der boede derude langt fra gode veje og strøm.

Vi var seks præster i alt der var af sted, Allan og jeg fra Danmark, og fire andre fra Sverige. Vi blev hver tildelt en menighed i gåafstand fra vores base.

Jeg fik den der lå tættest på, kun ca.

10 minutters gang nede ad bjerget. Allan fik en ca. 40 minutter væk oppe ad bjerget. Alle husene lå spredt ud over bjergskråningerne, og på de flade steder, men det føltes ikke som om der var vildt mange huse. På sabbatten var min

kirke dog fyldt til bristepunktet med ca.

100 fremmødte, og det lød som om at de andre oplevede det samme i deres kirker.

NYE SPØRGSMÅL OG SVAR Vi holdte evangeliske møder i en uge i hver vores kirke, med møder hver eftermiddag og med afslutning og dåb på den sidste sabbat. I løbet af ugen var det meget forskelligt hvor mange der kom til vores møder, fordi regn nogle dage holdt dem hjemme, men i spørgetiden efter hvert møde, fik vi som regel altid nogle interessante dybe spørgsmål.

Et at spørgsmålene som gik igen hos os alle sammen var omkring flerkoneri.

Hvorfor er vi imod flerkoneri, når vi læser i Bibelen at David, Salomon og mange andre havde flere koner? Nogle af spørgsmålene var lidt sværere at svare på lige på stående fod, men det var en spændende udfordring. Det var også udfordrende at finde nogle illustrationer, som de kunne forholde sig til. Jeg havde blandt andet, uden at tænke nærmere over det, en indskudt illustration med en elevator, hvor det pludselig gik op for mig, at disse mennesker aldrig havde set, og sikkert heller ikke hørt om en elevator før. I en børnehistorie fortalte jeg også om noget tykt olie der skyllede op på stranden, hvor jeg måtte ændre lidt i historien, for mange af disse børn havde jo hverken set en strand, eller tykt klistret olie.

Der var ingen mennesker i området der havde strøm andre end os, når vi tændte generatoren om aftenen. De fleste boede bare i lerhytter med metaltag, og jordgulv. De levede af hvad de kunne gro på markerne omkring huset.

Høns gik frit omkring – de vidste hvor de hørte hjemme. Det var spændende at være på husbesøg ude mellem kaffetræerne eller bananpalmerne, og blandt folk der for manges vedkommende aldrig havde været mere end 10-20 km. væk hjemmefra.

EN FANTASTISK AFSLUTNING På sabbatten var der 41 der blev døbt.

Alle menighederne i området kom til min menighed for at fejre dåbskandidaterne og overvære dåben i elven der løb tæt forbi. Det var ca. 1500 tilstede den sabbat. Det var en fantastisk oplevelse.

Nogle menigheder ankom som et syngende glædesoptog. Stemningen var helt i top, og et vidnesbyrd for de andre beboere i området.

Menneskene vi mødte i Rwenzori bjergene var varmhjertede og glade og syngende. Det var en rigtig god oplevelse at være sammen med vores trossøskende dernede, og opleve deres hverdag og de ting der fyldte deres tanker.

Vores møder blev vel modtaget, og af de rapporter vi har hørt siden, har vi faktisk været med til at gøre en forskel i det lille samfund derude i bjergene, og det varmer hjertet.

Robert Sand

#013 UNG ADVENTIST 1/2011

FOR AT DELTAGE I MAD SKAL DU: 1. Lave et filmportræt af en adventist på under 4,5 minutter.

2. Uploade filmen på Vimeo.com inden den 25. februar kl. 12.00.

3. Sende en mail med linket til filmen til kamilla.lindquist@gmail.com inden d. 25. februar kl. 12.00, samt navn og alder på dem, der har været med til at lave filmen.

AD-FESTIVAL MMAGNIFICENT

Herefter vil filmene blive bedømt af et dommerpanel, der blandt andet består af Lisa Eskildsen og Lars Dorland. Den 5. marts i Nærums Menighedshus kl. 19.00 bliver vinderne offentliggjort ved en prisoverrækkelse på den røde løber. Begivenheden bliver streamet over internettet, så du også kan følge med, selvom du bor langt væk.

DIT PERSPEKTIV, DIN VERDEN

VIND EN WII I enhver konkurrence hører der sig en vinder til. Når filmene bliver bedømt vil alder blive taget med i betragtning, så der er ingen grund til at miste modet, hvis det er første gang, du har muligheden for at lave en film.

Der er mulighed for at vinde følgende præmier hvis du deltager med en film.

ADVENTIST DIRECTORS Idéen om at lave en dokumentarfilmfestival kom, fordi film er en fed måde at fortælle en historie på. Vi ser en masse klip på Youtube, men der findes ikke mange unge, der laver interessante film om vores kirke og lægger dem op. Det er håbet, at MAD kan være en inspiration til at komme i gang med at ændre dette.

Filmfestivalen Magnificent Adventist Directors er en konkurrence for dig, der vil lave film og har noget på hjerte. I år er temaet Klub 7. A, der handler om de mennesker, der er i Adventistkirken. Verden er fuld af mennesker, hvis historie fortjener at blive fortalt, og her er en ny måde at gøre det på.

1. præmien er en Wii til din menighed eller ungdomsklub og titlen som årets MAD director.

2. præmien er biografbilletter til jer, der har lavet filmen.

3. præmien er pizza til hele din juniorklasse/patrulje/klubmedlemmer næste gang I mødes.

Måske kan MAD være med til at vise, at vi er med i et større fællesskab. I sidste ende har vi alle noget til fælles – vi er mennesker.

SE MERE PÅ:

LÆRING INSPIRATION FÆLLESSKAB EVANGELISME Mandag d. 5. september 2011 og 12 uger frem, har du mulighed for at være med i den første klasse!

Pris:

12.000,- (inkl. kost + logi) – ved tilmelding senest 1. juni, 2011

VEJLEFJORDSKOLEN Dato: 5. SEPTEMBER – 25. NOVEMBER, 2011

Sted:

#014 UNG ADVENTIST 1/2011

MAD-film.blogspot.com

# REKLAMER

VI ØNSKER AT SKABE ET TILBUD, HVOR UNGE KAN BLIVE UDRUSTET TIL MISSION PÅ BAGGRUND AF GOD BIBELFORSTÅELSE. • Tilbuddet er til dig, der ønsker en større bibelforståelse!

• Tilbuddet er til dig, der ønsker at fortælle andre om Jesus!

• Tilbuddet er til dig, der gerne vil udfordres og udrustes tjeneste i menigheden!

UNDERVISNINGEN VIL DÆKKE OMRÅDER INDENFOR: Tro, Svar, Fortæl, Håb, Lev Reklamefolder er på vej… til din menighed og til din postkasse!

MERE INFO PÅ UNGADVENTIST.DK ELLER: thomas.rasmussen@adventist.dk eller 5120 6990

AF: NIELS-PETER NIELSEN, MARION KRISTENSEN & STIAN MØLLER

Kryds&tværs Aftale

Opgave

Døberen Pigenavn

Sang

Dyr Guds hus

Religion

Forkortelse Den frie

Båd

e

em Cr Helt

Vidste du det om Ted: · Gift med Nancy · Var i Danmark i starten af januar. · Kan ses på LifeStyleTV · Formand for alle adventister · Bruger ind i mellem bodyguards. · Undertegnede har rørt hans øre

Frelser

Måltid Pigenavn

Discipel

Er Ung Humorist også en af dine favoritsider i bladet?

Hvis du har noget, som du mener, ville være sjovt for andre end bare dig, så del det med os. Send en mail til ung@ adventist.dk, så kan det være, vi bringer dit bidrag i det næste nummer. Jeg håber, at siden vil kunne frembringe et smil eller to i din hverdag.

Månedens præst:

Jesus betalte vores

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

Rust

Tørt Tal

Ted Wilson

Husker du…

Jeg undres…

… over at spætten kom med i arken

TEENstævnet i Ry 2004?

#015 UNG ADVENTIST 1/2011

Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

DET SKER 23.-27. FEBRUAR:

ARRANGEMENT:

STUDIETUR TIL NEWBOLD COLLEGE

5. MARTS ARRANGEMENT:

MAD-FILMFESTIVAL, NÆRUM

UNGADVENTIST.DK

11.-13. MARTS ARRANGEMENT: STED:

LOVSANGSWEEKEND & INTERNATIONAL FODBOLDSTÆVNE VEJLEFJORDSKOLEN

8.-10. APRIL: ARRANGEMENT: PRIS:

TEENSTÆVNE – GELSTED, FYN 275,-

20.-24. APRIL ARRANGEMENT:

EASTER IMPACT

1.-5. JUNI ARRANGEMENT:

ÅRSMØDE, HIMMERLANDSGÅRDEN

18.-24. JULI ARRANGEMENT: STED:

GREAT COMISSION FESTIVAL & CORE TRAINING FRIDENSAU, TYSKLAND

28.-31. JULI ARRANGEMENT: STED: SE MERE:

SPEJDERLEJR HIMMERLANDSGÅRDEN ADVENTISTSPEJDER.DK

16.-21. AUGUST: ARRANGEMENT: STED:

UPLIFT (NORDISK UNGDOMSLEJR) HIMMERLANDSGÅRDEN

16.-21. AUGUST: ARRANGEMENT: TALER:

TEENSTÆVNE, CYKELTUR BERNY CARLSSON

SMS-BIBELVERS: HAR DU BRUG FOR LIDT INSPIRATION I HVERDAGEN? Ungdomsafdelingen tilbyder, at du kan få tilsendt et bibelvers direkte på mobilen. Du kan vælge mellem kl. 8 og kl. 21 afhængigt af, hvornår du føler dig mest vågen. Send en sms til 5120 6990, hvis du er interesseret. Vi håber, versene fra Bibelen må være til velsignelse i din hverdag!