2013-05 UngAdventist

05#2013

TEMA:

UNG ADVENTIST

VISIONEN FOR ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING ER AT LEDE UNGE TIL JESUS OG TIL BESLUTNINGER FOR AT FØLGE HAM. VI ØNSKER AT TEENAGERE OG UNGE SKAL OPLEVE EN NÆRVÆRENDE KIRKE, SOM HJÆLPER DEM I DERES PERSONLIGE UDVIKLING OG EN VOKSENDE TRO, DER LEDER TIL ET POSITIVT ENGAGEMENT I KIRKEN OG DERES LOKALSAMFUND.

#03

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

DÅB

SPØRGSMÅL

DA JULEN BLEV FRELST

De sidste billeder fra dåb, vi bragte i UNGAdventist var fra 2011, og der er sket lidt siden da. Hver gang en synder omvender sig, er der fest i Himlen!

Lad os feste i Adventistkirken i Danmark.

Det er nemmere at stille spørgsmål end at give svar. Er vi ukritiske eller for kritiske? Bjørn Espen udfordrer.

Juletræer og julekoncerter. Hvornår blev julen egentlig kristen?

#06

#08

#10

ARTIKLER

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER

# INTRODUKTION

AF: THOMAS RASMUSSEN

UNG ADVENTIST | NR. 05-2013 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye Amalie Thaysen (billeder) Christian Rechter Emma Holtse Heidi Rasmussen Henrik Jørgensen Marlene Mogensen Morten Rechter

TAK TIL LARS DORLAND Vi begynder dette blad med at sige TAK til vores redaktør Lars Dorland. Efter mere end to års tro tjeneste bosiddende både i Danmark og Norge, som præst og som lægperson har Lars søgt nye udfordringer i det norske, hvor han i øjeblikket læser retorik og er blevet forlovet med Serina Pedersen Vorland.

Lars har bl.a. bidraget til bladets mange temanumre i løbet af den seneste tid og hans overblik og store perspektiv vil blive savnet. Vi ønsker dem begge Guds rige velsignelse og alt det bedste fremover! TAK

INTRODUKTION I næste UA vil der være en stillingsannonce. Den vil blive udarbejdet i samarbejde med redaktionsrådet, som i skrivende stund mødes den 8. december.

Indtil en ny redaktør bliver fundet, er undertegnede ansvarlig redaktør. Bladet du sidder med kan bedst betegnes med temaet UNG adventist. Lidt kliché. Men vi vil gerne, at du ved, hvorfor vi er her, og når

jeg skriver vi tænker jeg på ungdomsafdelingen, ungdomsbestyrelsen og redaktionsrådet for UNGAdventist.

Dette er samtidig det sidste UA før jul og nytår. Derfor også en lille artikel om jul, en udfordring til at tage med i det nye år, samt en spejder/ungdomskalender for 2014. Tak og på genhør! Glædelig december.

Thomas Rasmussen

A CONTEMPORARY CHRISTIAN A CAPPELLA QUARTET FROM SLOVENIA Dansk turné indtil videre…

28. februar - 1.marts: Vejlefjord 2. marts: Århus Cafékirke 5. marts: Aalborg 7. marts: FaceOut 8. marts (formiddag): Nærum 8. marts (eftermiddag): International Church Copenhagen

Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum

www.4given.si Vokalna skupina 4GIVEN Vocal group

Internet ungadventist.dk

4GivenOfficial Forsidefoto: sxc.hu

#02 UNG ADVENTIST 05/2013

mere info på ung.adventist.dk

UNG

VISIONER OG FOKUS

Landsungdomsstævne

2013 ➘

A DV

ENT

UNGDOMSAFDELINGEN 2013-2016 AF: THOMAS RASMUSSEN

VISIONEN FOR ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING ER AT LEDE UNGE TIL JESUS OG TIL BESLUTNINGER FOR AT FØLGE HAM. VI ØNSKER AT TEENAGERE OG UNGE SKAL OPLEVE EN NÆRVÆRENDE KIRKE, SOM HJÆLPER DEM I DERES PERSONLIGE UDVIKLING OG EN VOKSENDE TRO, DER LEDER TIL ET POSITIVT ENGAGEMENT I KIRKEN OG DERES LOKALSAMFUND. EN VERDEN I KONSTANT FORANDRING At være adventist i en ikke-kristen verden var ikke kun et emne på et stævne, men er en udfordring, som alle i Adventistkirken i Danmark skal tage stilling til på den ene eller den anden måde.

Vi lever i en verden, som er radikalt anderledes end da vores forældre voksede op, og vi har udfordringer, som de aldrig skulle tage stilling til.

Jeg kan huske, da min far købte sin første computer. Jeg kan huske kassettebånd og LP’er, og jeg kan huske da jeg fik min første mobiltelefon i 8. klasse, og jeg er ”kun“ 28 år. Hvis du er teenager, så har der nok altid været en computer i jeres hjem, og din første mobil var nok da du begyndte i skole eller måske 2. klasse? Og når jeg skriver kassettebånd og LP, tør jeg slet ikke tænke på, hvor gammel du troede jeg var.

Til gengæld kan du nok huske, da smartphones slog igennem på markedet. Du kan huske den første HD skærm. For dig er en af de største internationale begivenheder 11. september, 2001, men måske kan du knap huske den? Hvis du er min alder, kan du knap huske Berlinmurens fald. Men Danmarks sejr i EM ‘92 er stadig et højdepunkt.

kale menighed til at blive bevidst om unges behov i et samfund i hurtig forandring. Tænk over indledningen – det gælder også mange flere områder.

Der er allerede 10 menigheder i Danmark som har valgt at sætte fokus på deres ungdomsarbejde på denne måde, og vi håber, der er mange flere på vej!

Du kan læse mere på ung.adventist.dk om hvordan vi vil forsøge at gøre vores kirke mere nærværende. Det vil ske inden for fire områder: - Udvikling og synliggørelse af materialer og ressourcer - Besøgsarbejde (18-35 år) - Mentorordning - Socialt engagement

Materialer og ressourcer:

Et hjerte ad gangen

CORE – DEN NÆRVÆRENDE KIRKE Hvad betyder alt dette for ungdomsarbejdet i Adventistkirken? Vi håber, at du, i løbet af disse sider, vil se, hvordan vi bedst kan tjene dig og din menighed, og vi håber det kan hjælpe dig til at finde din plads.

www.churchofrefuge.eu www.facebook.com/churchofrefuge.eu Vi ønsker, at vores menigheder skal være bevidste om unge, sikre at unge føler sig beskyttede, værdifulde, og kan involvere sig. CORe er en værktøjskasse, som vi tror, kan hjælpe den lo#03 UNG ADVENTIST 05/2013

IST

# VISIONER OG FOKUS

HVEM ER VI HER FOR? Ungdomsafdelingen spænder over en stor aldersgruppe (13-35 år), og mange i den gruppe er også engageret i spejderarbejde, familiearbejde og meget mere. Vores ønske om at være en nærværende kirke betyder også, at vi vil sætte fokus på flere grupper. Der er teenagere, unge, studerende og unge voksne. Du vil opleve arrangementer for teenagere, tiltag for studerende, 18/30 events og vi har derudover et godt samarbejde med Vejlefjordskolen, hvor du vil se facebookevents for aldersgruppen 16+.

Vores ungdomsbestyrelse vil hjælpe med at sætte fokus på din menighed, og vores redaktionsråd med bladet (UNGAdventist) vil være en ressource fortsat, så du ikke føler dig glemt, der hvor du er!

Vi vil sætte fokus på 18/30 gruppen. Vi vil sætte fokus på studerende. Vi vil sætte fokus på teenagere. Vi vil sætte fokus på vores unge på Vejlefjordskolen, men ikke glemme vores unge rundt omkring i landet.

Føler du, at du er en del af en eller flere af disse grupper?

Det håber vi! Du modtager en kalender med dette nummer af UNGAdventist, hvor der står UNG, og uanset hvilken gruppe, du befinder dig i, så er UNG fællesbetegnelsen for 13-30 år.

18+ dag i Odense 20

13 ➘

VISION FOR ADVENTISTKIRKEN, SOM FORMULERET AF UNIONSBESTYRELSEN I 2008: Adventistkirken søger, med udgangspunkt i Jesu liv og undervisning, at lede mennesker til Guds oprindelige tanke for dem. Gennem forkyndelse, positiv livsstil og socialt engagement, vil vi bringe sandhed, harmoni, retfærdighed og håb til menneskers liv.

UDGANGSPUNKT I STRATEGIDOKUMENT STEMT IGENNEM VED GENERALFORSAMLINGEN I 2010: ”Vi er en menighed, der ønsker at menneskers frelse skal være det samlende fokus, og vi mener at dette er i harmoni med Guds kald til os som kristne.“ UDDRAG AF FORMANDENS RAPPORT (SKREVET AF THOMAS MÜLLER) VED GENERALFORSAMLINGEN I 2013: ”Jeg drømmer om en nærværende kirke, der er et naturligt samlingssted i et lokalområde. En nærværende kirke, som er kendetegnet ved omsorgsfulde mennesker, der har en byrde for andres ve og vel – en menighed, som forstår at sætte ord på den nærværende sandhed og kan bringe håb, mening og frelse ind i menneskers liv.“ UNGDOMSAFDELINGEN HAR VALGT FIRE FOKUSOMRÅDER, SOM VIL DANNE RAMME FOR TILTAG I VORES AFDELING. VI VIL SPØRGE OM NYE TILTAG STYRKER: 1) Det lokale ungdomsarbejde 2) Missionsarbejde – lokalt og nationalt 3) Familiearbejdet – både i menigheden og hjemmet 4) Menigheden – på tværs af aldersgrupper og generationer

FOKUSOMRÅDER Hvordan skaber vi en nærværende kirke? Og hvordan sørger vi for et fokus, der gør en forskel i det lange løb og ikke kun lige nu? Vi vil blive ved med at arrangere stævner og lejre. Vi tror det gør en kæmpe forskel for mange unge, men vi tror det gør en større forskel, hvis vi er målrettet i vores samarbejde med lokale menigheder til daglig og i forbindelse med arrangementerne. Vi vil meget gerne besøge din menighed!

Send os en invitation.

Vores vision står som det første i denne artikel. Vi vil at dette skal ske som et led i hvad Adventistkirken i Danmark gør. Her nogle udsnit fra de seneste år:

#04 UNG ADVENTIST 05/2013

Students Day 2012 ➘

VISIONER OG FOKUS #

UNG

TEENcamp 2013 ➘

A DV

ENT

DET LOKALE UNGDOMSARBEJDE I det lange løb er det lokalt at tilknytningsforholdet må være, men vi ved at specielt mens man er ung, så er man meget mere mobil og det nationale arbejde er vigtigt.

Mens man er studerende er arbejdet i de store byer væsentligt, fordi det er der mange af vores unge er, mens de læser. Vi må finde en balance mellem nationalt og lokalt engagement og vi må hjælpe lokale menigheder med at få deres ungdomsarbejde op at køre rundt omkring i landet, hvor det ikke allerede sker.

MISSIONSARBEJDE – LOKALT OG NATIONALT I missionsbefalingen (Matt 28,16-20) lægger vi i dag nogle gange mere vægt på at ”alle folkeslagene“ skal gøres til disciple i stedet for at fokusere på, at Jesus har fået overdraget ”al magt i himlen og på jorden“. Befalingen der følger om at gå, betyder ikke nødvendigvis at man skal forlade sit hjem, sit land eller sin fars hus, som i Abrahams tilfælde. Faktisk, kan du gøre den største forskel på din arbejdsplads, i din skole, blandt dine venner og familie. I stedet for bare at tænke ”gå“, så tænk, ligesom det står på græsk ”mens du går“, dvs. mens du gør dit daglige arbejde: ”Gør folk til disciple“. Ungdomsafdelingen vil gerne være med til at styrke missionsarbejdet der hvor du er!

FAMILIEARBEJDET – BÅDE I MENIGHEDEN OG HJEMMET Der er unge i dag, som vokser op i mange forskellige slags hjem. Nogle har kun én forælder, nogle har to, men de bor ikke sammen. Måske bor du skiftevis hos den ene og den anden, eller måske føler du dig ikke hjemme nogle af stederne, fordi de begge to har fundet en ny. Nogle vokser op i hjem med to forældre af samme køn, andre er flygtet til landet og bor ikke hos ”deres rigtige forældre“. Og hvis ikke din situation er beskrevet, så kender du i hvert fald nogen, som står i en af situationerne.

Hvordan formidler vi budskabet om Jesus? Hvordan formidler vi budskabet om en kærlig skaber? Hvordan giver vi Bibelens værdier videre på en nærværende måde, når du lever i en familie, hvor der er mange ting, der giver rigtig lidt mening? Vi vil gerne hjælpe både din menighed og din familie, og vi er taknemmelig for et godt samarbejde med familieafdelingen på dette område.

MENIGHEDEN – PÅ TVÆRS AF ALDERSGRUPPER OG GENERATIONER Er der flere i din menighed over 60 år, end der er teenagere og unge? Hvis det er tilfældet, så er du i en gennemsnits-adventistmenighed i Danmark. Vi vil gerne hjælpe dig med at finde din plads i Guds arbejde, når du føler, at det er svært at finde din plads i kirken. Vi tror, at de to ting går hånd i hånd, men vi anerkender, at nogle gange, er der brug for muligheder hvor du kan hjælpe i en Happy Hand, i ADRA, på en af vores skoler, i spejderarbejdet og hvor sabbatsformiddag siger dig ufatteligt lidt! Samtidig tror vi, at de menigheder, der fungerer

bedst, er der, hvor alle aldersgrupper er til stede, og vi håber, at du vil være med til at gøre en forskel i kirken, og ikke kun vente på at kirken skal gøre noget for dig!

Læs mere på ung.adventist.dk Kontakt Thomas Rasmussen eller Henrik Jørgensen for at høre mere om dine muligheder for at hjælpe os til at hjælpe dig.

THOMAS RASMUSSEN Landsungdomsleder Fokus: CORe, TEEN ministries, Ungdomsarbejde, UNGAdventist, Vejlefjordskolen (13-35 år)

Kontakt: thomas.rasmussen@adventist.dk 5120 6990

HENRIK JØRGENSEN Assisterende landsungdomsleder Fokus: Besøgsarbejde, CORe, Student Ministries (18-30 år) Kontakt: henrik.jorgensen@adventist.dk 5060 7615

#05 UNG ADVENTIST 05/2013

IST

Dåb 2012 – okt 2013 Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ Matt 28,16-20

#06 UNG ADVENTIST 05/2013

UNG

A DV

ENT

#07 UNG ADVENTIST 05/2013

IST

# ARTIKEL

AF: BJØRN ESPEN HOLTSE | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

med Bjørn Espen er bosat i Hedensted Roald. sin kone Emma og deres lille søn Espen De nyder tilværelsen, mens Bjørn nd læser til fysioterapeut og er forma for ungdomsbestyrelsen.

Hvorfor

stiller vi spørgsmål?

DET ER DER GIVETVIS MANGE FORSKELLIGE GRUNDE TIL...

Når jeg læser nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet i nogle af de seneste debatindlæg i ungdomsafdelingens facebookgruppe, minder det mig unægtelig om nogle af de spørgsmål, jeg selv har stillet mange af i tidens løb. Jeg ønsker egentlig ikke at sige noget om, hvorfor andre stiller netop deres spørgsmål, men måske er der nogen, der kan genkende sig selv i mine refleksioner.

Vi mennesker har nok altid været drevet af at finde svar på de spørgsmål, der konstant melder sig i mødet med vores omverden. Men særligt når vi forholder os til religiøse sager, hvor der ligger indlejret et element at tro, er der tilsyneladende ekstra gunstige betingelser for at stille spørgsmål.

NEMT OG POPULÆRT Generelt tror jeg altid, det er nemmere at stille et spørgsmål end at give et svar. For det første af den indlysende grund, at der i vores horisont virker til at være flere spørgsmål end svar. Hver gang man giver et svar, affødes som regel ti nye spørgsmål (hvis ikke flere). For det andet bliver folk, der stiller spørgsmål ofte opfattet som mere sympatiske end folk, der forsøger at besvare dem. Nok fordi man som spørger påtager sig den mere ydmyge rolle som den søgende – i modsætning til dem, der giver svar, som påtager sig rollen som de oplyste.

I vores land, hvor Janteloven måske er den mest fulgte lovgivning, synes det per definition at være dårligt at positionere sig selv overfor andre som mere oplyst. Det virker arrogant, og det er sjældent velset. Indskudt bemærkning: Måske er det netop derfor svært for folk at tilslutte sig kristendommen og Jesus, der om nogen i den sammenhæng virker arrogant, idet han på-

#08 UNG ADVENTIST 05/2013

står: ”Jeg er vejen og sandheden og livet“ (Joh 14:6). For det tredje kan folk ikke hænge én op på et spørgsmål. For man gør jo selv opmærksom på sin uvidenhed. Og som det hedder sig: ”Der findes ingen dumme spørgsmål“ (selvom vi alle ved, at der gør). Et svar til gengæld, kan man altid holdes op på. Hvis ens svar modsiger sig selv, skal man nok få det at vide. Folk vil desuden altid afprøve et svar med deres egne holdninger, værdier og forståelse og bliver nemt stødt af svaret, hvis det fejler i den forståelsesramme, de nu sætter det ind i. Oddsene er med andre ord imod en, når man forsøger at besvare et spørgsmål.

Så hvis man vil spille ”safe“ i denne verden og sikre sig anerkendelse, fx ”likes“ på en facebook-tråd eller faktisk hvor som helst, handler det ikke om at kunne give svar, men om at kunne stille spørgsmål. Det er i hvert fald min analyse, og det jeg selv har gjort.

NYSGERRIG, ELLER BANGE FOR AT TAGE STILLING? Jeg har altid været god til at stille spørgsmål – eller rettere været god til at være kritisk. For det er ikke nødvendigvis det samme. Set i bakspejlet har jeg nok været bange for at give svar af netop alle de grunde, jeg har nævnt ovenfor. Det er ligesom bare nemmere at gå igennem tilværelsens dilemmaer og være en af dem, der stillede spørgsmål til det hele. Jeg oplevede selv at udvikle en kritisk sans, der overskyggede mine spørgsmål, som (i hvert fald delvist) blev brugt til at iscenesætte min kritik. Ofte virkede det ikke til at være min egentlige nysgerrighed eller lyst til at kende svaret, der drev mig til at spørge, men snarere ønsket om at fastholde min rolle (identitet?) som søgende. Jeg er stadig lidt i tvivl, om det virkelig er det, der er sket, men det tror jeg nu langt hen ad vejen, at det er. Jeg tror også, jeg har været bange for at acceptere andres svar, da det ville betyde, at jeg skulle ”skifte side“ og gå over til de oplyste.

Det ville betyde, at jeg skulle opgive trygheden i at være den, der bare stiller kritiske spørgsmål. Af den grund blev det også naturligt, at jeg formulerede mine spørgsmål, så jeg allerede på forhånd vidste, at et svar, næsten uanset hvilket, med høj sandsynlighed kunne generere ny skepsis og nye spørgsmål.

Typisk ved at stille spørgsmål med foruddefinerede svarmu-

ARTIKEL #

ligheder – f.eks. enten eller. Derfor tror jeg heller ikke, det er helt skævt at sammenligne mine spørgsmål med fælder, der havde til formål at udstille, de svar jeg fik, for derigennem at retfærdiggøre min fortsatte skepsis og forsvare de endeløse rækker af spørgsmål. Jeg kan godt høre, at jeg lyder lidt frelst, når jeg sådan skriver det i datid, men det er blot for at markere, at jeg i dag (i forhold til tidligere) ser anderledes på mine egne spørgsmål. Jeg vil ikke sige mig fri for stadig at falde i den samme kritiske rille i forskellige situationer.

ER VI FOR KRITISKE ELLER ER VI MÅSKE IKKE KRITISKE NOK? Jeg kan håbe, at denne artikel ikke er rammende for andre end mig selv, men jeg er bange for, at det ikke er tilfældet. Jeg tror desværre, at vi er mange, der op gennem uddannelsessystemet er skolet til at tro, at dette er en nødvendig måde at møde vores omverden på. Ironisk nok virker målet om at erhverve sig viden ikke som det vigtigste i skolen. Snarere synes det at være et primært mål at opdyrke evnen til at være kritisk overfor al formodet viden, der præsenteres for os. Det eneste mange af os tilsyneladende ikke er helt så kritiske overfor, er vores egen kritiske sans.

FRA BIBELSKE PRINCIPPER… Jeg ønsker med denne artikel at skabe opmærksomhed på den selvfølgelighed, at nogen af os stiller spørgsmål til sager, vi dybest set godt ved, ikke kan besvares tilfredsstillende. Fx når principper i Bibelen forsøges at konkretiseres i forskellige sammenhænge. Vi vil gerne have rammer og regler til at definere rigtig og forkert. Og vi vil gerne høre andres fortolkning, selvom vi på forhånd ved, at deres svar sandsynligvis vil komme til kort. Skønt en række spørgsmål er relativt nemt at afklare med et konkret svar, findes der mange eksempler, hvor dette ikke lader sig gøre. I forsøget på at ”oversætte“ et overordnet princip til konkrete sammenhænge tror jeg ofte, vi reducerer kompleksiteten, der ligger indlejret i princippet. Jeg tror derfor ikke altid, det er tjeneligt at stille spørgsmål for få præciseret Biblens holdning til forskellige ting. Paradoksalt nok synes vi i nogle tilfælde gradvist at miste målet af syne, hver gang vi forsøger at nærme os det ved at stille spørgsmål og kræve svar. Jo flere ord der sættes på som uddybende forklaring, jo mere træder vores fortolkninger i forgrunden for de bagvedliggende principper. …TIL FASTE REGLER Jeg er overbevist om, at mange os også stiller spørgsmål af et oprigtigt ønske om ikke at handle forkert. Og derfor søger vi faste regler, som er nemmere at forholde os til (og vide om vi følger eller ej), frem for overordnede principper som hele tiden skal vurderes i forhold til konteksten (og som ikke entydig fortæller os, om det var rigtig eller forkert, det valg vi nu traf). Det var vel lidt det, der skete for farisærene på Jesu tid?

Selvom de havde de 10 bud som universale love, og derudover havde Moseloven, hvori en række religiøse og sociale regler og forordninger blev udspecificeret, fortsatte de med at definere betydningen af disse i en lang række konkrete tilfælde. I virke-

UNG

A DV

ENT

ligheden hvilede hele loven og profeterne på to bud: ”Elsk Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind“ og ”Elsk din næste som dig selv“ (Matt 20:37-40). Alligevel endte den menneskelige udvidelse af loven (på trods af de mange regler) at blive den nemmeste måde for farisærene at sikre sig, at deres handlinger til enhver tid (ifølge deres egen fortolkning) var i overensstemmelse med Guds påbud. Men med målet om ufejlbarlighed blev den enkelte regel vigtigere end princippet, som reglen skulle præcisere. Deres eget forhold til loven blev vigtigere end deres forhold til andre mennesker – og vel også til Gud, når man tænker på tilsidesættelsen af de guddommelige principper. Ud over at vejlede dem til det bedste liv på jorden skulle loven gøre dem opmærksomme på deres syndige natur og behovet for en frelser, men denne blev i stedet et redskab, igennem hvilket de retfærdiggjorde deres egne handlinger.

VI ER IKKE ROBOTTER Jeg ønsker egentligt ikke at sammenligne hverken jeg selv eller andre med farisærene, men blot at bruge dem som eksempel på, at man kan misbruge spørgsmål til at fjerne fokus fra det selv samme princip, man forsøger at afdække ved sine spørgsmål. Og lad mig gøre helt klart, at jeg ikke er grundlæggende modstander af spørgsmål til vores tro. Jeg tror derimod, det er en meget vigtig del, at vi både kan og tør stille spørgsmål. Spørgsmål er et vigtigt redskab til refleksion over vores gøren og laden og over, hvorfor vi tror, som vi gør. Og spørgsmål til hinanden tvinger os til, at tænke og revurdere vores ståsted, så vi ikke bliver stående, alene fordi det er det eneste, vi kender til. Men jeg tror, der er grænser for spørgsmålenes gavnlige effekter. Vi bør derfor alle overveje, hvorfor vi stiller vores spørgsmål. Jeg tror også, vi bør gøre os klart, at vi ikke i kristendommen på forskud kan give præcise svar til alle livets dilemmaer. Jeg tror netop, at Gud har skabt os som intelligente væsner med evnen til, ved hans hjælp, at vægte vores ord og handlinger fra situation til situation efter de bibelske principper. Vi er ikke robotter, der har brug for et indkodet program at styre efter (hvor behageligt det end ville være i nogen situationer). Derfor tror jeg fx også på, at den reneste og mest præcise forståelse af buddet: ”Elsk din næste som dig selv“, ligger i vores intuitive forståelse af kærlighed (som fremkommer ved Helligåndens påvirkning).

TRO OG TVIVL Jeg tror ikke, det har noget formål at gå gennem livet og tvivle på det hele, selvom man derved undgår risikoen for at tro på noget forkert. Det virker som et misforstået forsigtighedsprincip. Spørgsmål er i sin natur betvivlende, og jeg er bange for, at vi kan smitte hinanden med vores spørgsmål og den tvivl, som spørgsmål kan skabe. Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at slangen åbnede med netop et spørgsmål, da den henvendte sig til Eva. Det er altså ikke noget nyt at camouflere sin egen dagsorden i et tilsyneladende uskyldigt spørgsmål.

Satan gjorde det, farisærene gjorde det – og spørgsmålet, vi bør stille os selv (før vi spørger andre), er, om vi måske gør det samme?

#09 UNG ADVENTIST 05/2013

IST

# ARTIKEL

AF: HARALD GIESEBRECHT | OVERSAT AF: EMMA HOLTSE | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Da julen blev Harald er præst i Adventistkirken i Norge, og tjener i øjeblikket i Cornelius i Oslo. Han er gift med Kjersti og sammen har de tre dejlige børn. Du kan følge hans blog på haraldsblogg.blogspot.dk

FRELST

Jeg har gennem tiden haft et varierende og ambivalent forhold til julen. Da jeg var barn, var det en meget spændende tid med lys, god mad og gaverne, selvfølgelig. Men senere fik jeg problemer med samvittigheden.

Er det ikke en hedensk højtid uden grundlag i Bibelen? Har butikkerne og købehysteriet ikke taget fuldstændigt over? Og hvor oprørende er det ikke lige, at Jesus er blevet genstand for overforbrug og selvcentreret fråseri i en verden fuld af nød?

På den anden side: Hvilken mulighed. Butikker i hele landet spiller musik om Jesus.

Store dele af befolkningen går i kirke. Til julekoncerterne synges der også nydelige sange om Jesus. Og er det ikke flot, at man fokuserer på sin familie en hel uge af året?

Men jeg fejrede i mange år jul med en bismag.

Det gør jeg ikke længere i dag. Nu holder jeg jul med god samvittighed. Jeg fejrer, at det lykkedes kirken, at stjæle julen fra hedenskabet, og at hedenskabet endnu ikke har klaret at stjæle den tilbage.

Guds rige skulle være som en surdej som gennemsyrede alt… Og kristendommen begyndte at stjæle tidligt.

ET EKSEMPEL: Cirka hvert hundrede år ville man i Romerriget afholde en stor festival for at fejre begyndelsen på et nyt århundrede. Den romerske kejser Julius Cæsar blev dræbt i et attentat i marts år 44 f.Kr., lige før et sådant århundredeskifte. I juli samme år kom en komet til syne på himlen, og Octavian, som var Julius’ adopterede søn, påpegede tanken om, at dette faktisk var Julius’ himmelfart. Octavian kom succesfuldt ud af borgerkrigene, der opstod i forbindelse med Julius Cæsars død, og befandt sig snart som enehersker over et rige, som strakte sig fra Spanien i vest til Indien i øst. Dette var i sig selv så stort, at det var nærliggende for de overtroiske romere at give ham gudestatus. To år senere erklærede senatet i Rom Julius Cæsar til nu at være en af guderne i himmelen. Dette var også en gave til sønnen Octavian, som nu tog navnet Augustus – ”Den ophøjede og velsignede“ med undertitlen ”Guds søn“. (Hvis far er Gud, må jeg jo være ….)

Augustus ville dele historien i to. Det skulle være før og efter Augustus. Han forkyndte, at kometen varslede begyndelsen på det evige fredsrige. Han arrangerede en festival kaldt ”De tolv adventsdage“ for at fejre evangeliet om sig selv og sine præstationer, og han forkyndte, at ”hans kosmiske time“ var kommet, historiens klimaks.

Dette skulle være historiens vendepunkt. Rundt omkring i riget delte præster røgelse ud, som folk kunne ofre til Augustus for at få tilgivelse for al tidligere skyld. Poeten

#010 UNG ADVENTIST 05/2013

ARTIKEL #

Virgil skrev om Augustus: ”Ham, som skal komme, vil være den guddommelige frelseskonge, som menneskeheden har ventet på. Han vil udrydde fortidens ondskab og befri mennesket fra frygt. Han vil oprette et globalt fredsrige og lede ud i den gyldne tidsalder med velsignelse for en fornyet menneskehed.“ Hvis man legede associationsleg med en almindelig romer, kunne det have udartet sig omtrent sådan: Frelser? – Augustus. Herre? – Augustus! Evangelium?

– Augustus’ fredsrige! Guds søn? – Augustus igen! Fred? – Augustus naturligvis!

Men kristendommen stjal det hele… Inklusiv stjernen på himmelen. Jesus var Herre. Jesus var frelser. Jesus bragte fred. Evangeliet handlede om Ham og ikke om kejseren.

ET ANDET EKSEMPEL: Kejser Domitian afholdt sportslege med repræsentanter fra hele Romerriget til ære for sig selv. Åbningsceremonien var spektakulær: Først fik provinshøvdingerne ros og ris. Så ledte 24 præster ud i lovsang og tilbedelse. Derefter afholdtes et hestevæddeløb som gjaldt om liv og død. Til sidst kom en person med dødsmaske, som skulle forestille Hades (dødsrigets gud), og ryddede ligene op.

Lyder det bekendt? Nej? I så fald er det nok længe siden, du har læst Åbenbaringens bog kap 2-6. Også denne magterklæring stjal Johannes og lavede den til en parodi på det virkelige magtcentrum i verden: Jesu trone.

Selv korset stjal de kristne: Romerrigets ultimative symbol på, hvor total deres magt var til at terrorisere alle, der satte sig imod dem, tog kristendommen og gjorde til et symbol for Jesu magt. ”... han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.“ (Kol 2,14b-15) MIDVINTERFESTEN Romerne fejrede midvinterfest, akkurat som man gjorde herhjemme. Det var en tid med fest, glæde og tid sammen med familie og venner med god mad og drikke, spil, sjov, dans og symbolske gaver. En tid til ære for guderne (Saturn (tid og landbrug), Ops (overflod), Sol Invicta (solguden), Consus (guden for det høstede korn), Juventas (guden for ungdommelig maskulinitet) og Janus (gud for begyndelser og solopgang skaberguden). I denne tid holdt man pause i krigene, og udøvelse af straffedomme måtte vente.

Hvad skulle kirken stille op med en lysfest midt om vinteren, som handlede om genfødsel, liv, glæde og sejr over mørkets magter?

Så længe man ikke havde den indflydelse der skulle til, gjorde man ikke noget. Men da man blev flertallet og havde ansvaret….skulle man så sige: ”Nu er det slut med det, det er tåbeligt. Slut med fest, glæde, gaver, samvær med familien og fejring af, at det gode har vundet. Nu er vi blevet kristne.“ Eller skulle man sige: ”Det, I fejrer, er egentlig Jesus. Det er Ham, som er verdens lys. Det er Ham, der overvinder de mørke magter, så vi ikke behøver at frygte. Han er den sande solopgang, som hele skaberværket peger mod. Han er fredsfyrsten.

Jeres fest har i alle disse år været til ære for Jesus, uden at I vidste det.“ Fra mørke til lys Fra død til liv Fra ondskabens magt til Guds gode rige Jesus var solopgangen fra det høje, som havde besøgt os (Luk 1,78). Han var det sande lys, som alt andet lys pegede mod (Joh 1,9). Hans død havde besejret mørkets rige for altid og startet en ny tidsalder med håb.

Så man fyldte de gamle symboler med ny mening…

Guds riges surdej havde gennemsyret endnu et område af den vestlige kultur.

Og på samme måde må VI fortsætte med at redde julen for Jesus.

JULEN: Jeg går rundt i vintermørket og ser stjerner i to ud af tre vinduer… Betlehemsstjerner: symbolet på, hvordan Gud leder mennesker til Jesus og hans rige… det opmuntrer mig og jeg beder for dem, som har hængt dem op.

Jeg ser juletræerne, det evigt grønne træ – symbolet på liv, som ikke dør (oprindeligt inspireret af livets træ i Edens have) – og tænker på, hvordan Jesu komme til verden var begyndelsen på genoprettelsen af paradiset.

Jeg ser julekuglerne (de små jordkloder), som oplyses af lysene på træet; symbolet på, hvordan Jesus, verdens lys, kom for hele verdens skyld, alle mennesker. At der ikke er nogen mennesker, som er udenfor Guds kærligheds rækkevidde.

Jeg går i butikkerne, hvor der sættes nye indkøbsrekorder, og hører sangene om ham, som kom som en fattig mand for at genoprette retfærdigheden på jorden. Og der, hvor jeg tidligere hørte ironien, den håbløse kontrast og et misbrug af Jesu navn, tænker jeg i dag, at selv her i Mammons tempel bliver jeg mindet om ham, som altid tog de svage og undertryktes parti… og som kom for at så frøene til bedre og mere retfærdig verden.

Jeg ser julebukkene i strå – denne mærkelige blanding af krybben, hvori Jesus blev lagt på strå og den gamle norske og frygtede årgårsreien (ånderne og gudernes ødelæggelse i mørketiden). Og glæder mig over det som begyndte med strået i krybben har besejret frygten. Bukkene og ånderne er blevet tæmmet af noget større og stærkere.

Den femtakkede stjerne minder om Jesu fem sår på korset.

Halmfigurerne minder om halmen i krybben. Kuglerne og guirlanderne minder om globalt broderskab…

Hvis man lærer at bruge symbolerne som indikatorer mod den tro, man har i hjertet, vil både livet og juletiden blive meget rigere. Og juleglasset vil ikke længere være ”halvtomt“ på grund af hedenskab og fråseri, men over ”halvt fyldt“, da Guds rige er iblandt os og virker med sin kraft. ”Han sagde også: ‘Hvad skal jeg sammenligne Guds rige med? Det ligner en surdej, som en kvinde tog og kom i tre mål hvedemel, til det hele var gennemsyret.’“ (Luk 13, 20-21)

#011 UNG ADVENTIST 05/2013

# PRÆSENTATION AF REDAKTIONSRÅDET

EMMA HOLTSE Bopæl: Hedensted Mit liv: Min personlige drøm er, altid huske at være en god ven, og at skabe en masse gode minder sammen med min familie.

Visioner for bladet: Min drøm for UNGAdventist er, at bladet vil bringe oplysning og være til inspiration for læseren, samt et forum, hvor man kan identificere sig med andre unge kristne.

MARLENE MOGENSEN Bopæl: Odense Mit liv: Lige nu læser jeg og skal gerne have færdiggjort mit studie i løbet af de næste tre år. Så drømmer jeg også om at komme ud og opleve og se verdenen. Men vigtigst af alt komme levende igennem livet med et smil og højt humør.

Visioner for bladet: At være med til at komme med idéer og forslag til at gøre bladet endnu bedre og nå ud til flere læsere ved at have et bredt emnefelt, som folk kan relatere til og emner som kan være svære at takle selv, samtidig med at det er et godt, spændende, sjovt og letlæseligt blad.

CHRISTIAN RECHTER Bopæl: Nærum Mit liv: Lige nu læser jeg til civilingeniør på DTU og håber at det vil give mig mulighed for at arbejde med interessante problemstillinger i fremtiden.

Visioner for bladet: Jeg mener, at hvert eneste UNGAdventist skal fortælle lidt om hvem Gud er, og hvad han ønsker for os. Derudover skal der være plads til diskussioner, holdninger og erfaringer omkring det at være ung adventist i Danmark.

HEIDI RASMUSSEN Bopæl: Daugård Min vision: Det, jeg ønsker for kirken er, at vi bliver en generation af unge mennesker, som har et personligt forhold til Gud og at vi i vores store og små fællesskaber hjælper hinanden, taler MED hinanden og ikke til hinanden.

MORTEN RECHTER Bopæl: Aalborg Mit liv: Jeg læser til elektronik-ingeniør i Aalborg, og det regner jeg med at blive ved med indtil engang i 2017.

Visioner for bladet: Jeg håber at vi med UNGAdventist kan være med til at inspirere vores læsere og sætte lidt tanker i gang omkring de udfordringer og spørgsmål, man som ung adventist kan gå og have.

ALICE SAHINKUYE Bopæl: Århus Mit liv: Lige nu drømmer jeg mest om at få mit studie til at fungere og forhåbentlig kan det føre mig frem til det helt rigtige arbejde.

Visioner for bladet: Jeg ønsker at UNGAdventist skal være et blad, der inspirerer og udfordrer unge på tværs af alder.

I tillæg er både Henrik Jørgensen og Thomas Rasmussen medlemmer af redaktionsrådet

Vi har nu haft gang i vores nye ungdomsbestyrelse i et stykke tid. Men hvad er det egentlig de laver i ungdomsbestyrelsen?

VISIONER OG FOKUS Indtil videre er det meste af vores tid gået med at diskutere vores forventninger og visioner. Det som vi føler er vores opgave, men også største udfordring, er at repræsentere gruppen af unge mellem 13 og 35 år. Dette er

#012 UNG ADVENTIST 05/2013

AF: LARS RECHTER | FOTO: PER ARILD STRUKSNES

Nyt fra…

Lars Rechter er medlem af ungdomsbestyrelsen og går i 1.g på Vejlefjordskolen. Han spiller trommer, volley og mener, at hele hans gymnasieoplevelse er en Sønderjyllandstur.

#

UNG

A DV

ENT

Ungdomsbestyrelsen

en meget stor aldersspredning og bliver derfor også en relativt stor gruppe. Imellem aldrene 13-35 år ændrer mennesker sig meget, og I er derfor mange forskellige steder i jeres liv. Det er vores vigtigste vision, at ingen føler sig overset.

Spørgsmålet er om det er realistisk, at vi repræsenterer jer alle uanset om I lige er blevet 13 år og skal i syvende klasse, eller er 35 år og skal til at have jeres andet barn. Også taget i betragtning ungdomsbestyrelsens nuværende aldersmæssige sammensætning (uden Thomas har vi en gennemsnitsalder på 21 år).

PRIMÆR Vi har derfor snakket om at lade ungdomsbestyrelsen have et primært fokus på aldersgruppen 18-25 år. Det skal ses som en del af kirkens samlede indsats for den samlede ungdom. Netop for at tage hensyn til de meget forskellige behov i den samlede gruppe sætter ungdomsafdelingen fokus på flere aldersgrupper med alt fra TEENstævner og TEENcamp i den yngre del til besøgsarbejde og familietilbud i den ældre del. Ungdomsbestyrelsen vil altså understøtte arbejdet i midtergruppen. Denne måde at betragte ungdomsbestyrelsen på (som en integreret del af kirkens indsats) afhænger selvfølgelig af i hvor høj grad vi ønsker at være en selvstændig enhed jævnfør afsnittet nedenfor. Indtil videre ønsker vi dog stadig at understrege at alle stadig er meget velkommen til at tage kontakt til os uanset alder. Læg mærke til, at der står primær, og ikke udelukkende. Vi vil samarbejde med ungdomsafdelingen om mange forskellige projekter.

OPGAVEN FRA TELTET I ungdomsteltet lørdag aften på årsmødet, kom der et forslag om, at ungdomsbestyrelsen skulle undersøge muligheden for indhentelse af DUF midler og dermed løsrive sig fra Adventistkirken. Dette er vi i gang med at se på, men ungdomsbesty-

relsen synes som udgangspunkt ikke, det er en god ide. For det første vil det kræve en stor mængde papirarbejde, som vi ikke mener er realistisk at kunne håndtere for en ungdomsbestyrelse. Eller rettere tror vi ikke at der er nok mennesker der har ressourcer til at påtage sig det arbejde, der følger med. Derudover vil det også betyde at man som ung, skal indbetale mindst 75 kroner årligt for at have et gyldigt medlemsskab. Før det kommer til at give penge nok til det kan betale sig at løsrive sig fra Adventistkirken, skal vi mindst have 200 medlemmer som betaler 75 kroner årligt. Det er vi ikke i ungdomsbestyrelsen sikre på er realistisk, da mange af disse unge allerede er medlemmer hos Adventistspejderne. Det vil altså ikke give flere penge samlet set til kirkens ungdomsarbejde. Spørgsmålet der uundgåeligt vil blive rejst er desuden: Hvad får man for pengene? Det bliver pludselig et stort ansvar at sidde i ungdomsbestyrelsen, og vi synes ikke spørgsmålet om penge er ønskeligt som et succeskriterie og som fokusområde for bestyrelsens arbejde.

VALGSTRUKTUREN I UNGDOMSBESTYRELSEN Vi har fået en henvendelse omkring valget af Ungdomsbestyrelsen. I korte træk gik henvendelsen ud på, at man som ung ikke kunne lave et informeret valg, og at man som nomineret ikke rigtig vidste hvad man gik ind til. Når man sidder som publikum og kigger på disse nominerede mennesker, har man som regel ringe eller ingen ide om hvad deres visioner og intentioner er. Derfor kan man ikke ret godt vælge nogen, der skal repræsentere en selv. Et helt tredje problem er at når man udskifter hele bestyrelsen på en gang, kommer de første møder til at bestå af seks forvirrede mennesker, der ikke helt ved hvad de skal, og Thomas.

Vi er ikke kommet frem til nogen konkret løsning, men vi har tænkt over en mulig-

hed, hvor valget kommer til at foregå i månederne op til årsmødet på facebook.

En anden ting vi synes kunne være godt, er hvis vi nu ikke udskiftede hele bestyrelsen hver tredje år. Men i stedet for udskiftede to personer hvert år. Det ville løse problemet med, at bestyrelsen ikke er så effektiv i starten. Vi må også se på det praktiske i at vælge unge til en 3-års periode. Dette kan nemlig være svært at gøre som ung, da man ofte ikke ved hvor man er de næste tre år.

IDÉER En sidste ting vi har arbejdet med, er idéer til hvordan vi kan forbedre ungdomsarbejdet. Vi vil blandt andet arbejde på, at forbedre de lokale ungdomslederes rolle i deres område. Der vil vi prøve at hjælpe dem til at starte op, og få det i gang så det kører mere eller mindre fast.

Vi ser ikke os selv som dem der nødvendigvis skal komme med de nye idéer men først og fremmest være et organ der understøtter initiativer ”nedefra“ i de lokale ungdomsforeninger.

En anden idé vi har arbejdet lidt med, handler om en spørgeundersøgelse. For nogle år siden var der en undersøgelse (value-genesis) som mange unge adventister udfyldte. Idéen var meget god, men spørgeundersøgelsen var så lang, at det tog flere timer at komme igennem den. Derfor var der mange der bare udfyldte den tilfældigt, fordi man kunne vinde en iPod. Dette gjorde de danske resultater nytteløse, men resultaterne i landene omkring Danmark var meget gode. Derfor vil vi gerne forsøge at lave en ny og kortere spørgeundersøgelse, for at give os en bedre idé om hvordan unge ser kirken. Dette kan også gøres over flere runder.

Hvis i har nogle idéer, så skal i bare skrive til vores formand Bjørn Espen Holtse, eller vores sekretær Marianne Rasmussen, så tager vi dem op til vores næste bestyrelsesmøde.

#013 UNG ADVENTIST 05/2013

IST

# REKLAMER

#014 UNG ADVENTIST 05/2013

AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

”Jeg hedder Morte n og læser til ingeniør i Aalbo rg. Jeg arbejdede som ‘Et år for He rren’ i Ungdoms afdelingen forrige år og håber derfor at skatten er i him len. Ellers er jeg vist blevet snydt. “

JULENS BETYDNING: • Kærlighedssangene i radioen bliver akkompagneret af bjælder 4 måneder om året.

• En dag om året er kartofler med sukker på, en god ide. Det samme gælder for kold risengrød med mandelstykker.

• 80% af befolkningen kender navnet på en af Syriens tidligere statholdere.

Fra ”Den uofficielle menighedshåndbog“

• Salget af chokoladefigurer af lav kvalitet når et højdepunkt ikke set siden påsken.

• Brænde kan en måned om året sælges til overpris, som stueplanter.

• Supermarkederne holder op med at have fødselsdagstilbud en måneds tid.

• Fra og med 1. november er der ingen der starter slankekure.

• Store dele af befolkningen bevæger sig ind i en folkekirke for første gang siden pinsen.

• Jesus vor frelser blev født.

#015 UNG ADVENTIST 05/2013

Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

DET SKER PARWEEKEND DATO: STED: TALERE: PRIS: ARRANGØR:

24.-26. JANUAR, 2014 HVIDEKILDE ANNE-MAY & THOMAS MÜLLER 800,- (FÅ 25% STUDIERABAT) FAMILIEAFDELINGEN

UNG.ADVENTIST.DK

FODBOLDSTÆVNE – 6.-9. KL. DATO: STED: TALER: PRIS: I SAMARBEJDE MED:

24.-26. JANUAR, 2014 VEJLEFJORDSKOLEN ANDREAS MÜLLER GRATIS VEJLEFJORDSKOLEN

STUDIETUR DATO: STED: PRIS: TILMELDINGSFRIST:

11.-16. FEBRUAR NEWBOLD COLLEGE 2.500,- (INKL. FLYBILLET) 5. JANUAR

INT. LOVSANGS- OG FODBOLDSTÆVNE DATO: TALER: STED: SPECIAL FEATURES: PRISER:

28. FEBRUAR – 2. MARTS TIHOMIR LAZIC VEJLEFJORDSKOLEN 4GIVEN & VEJLEFJORD GOSPELKOR GRATIS / 150,- / 650,-

GLOBAL YOUTH DAY DATO: STED:

16. MARTS DIN MENIGHED

Mere info om arrangementer på: ung.adventist.dk facebook.com/ungdomsafdelingen

TIENDE & GAVER På opfordring af unge, sætter vi information til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UNGAdventist Se også www.adventist.dk/tiende Husk at du med fordel kan udnytte §8A, også uden en forpligtelseserklæring.

Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302