2014-03 UngAdventist

03#2014

TEMA:

KÆRLIGHED TIL DEBAT

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK FAR OG MOR SKAL SKILLES Henrik Jørgensen fortæller åbent og ærligt om sin egen erfaring. Hvad har din oplevelse været derhjemme?

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

#04

FIND DIG SELV

PORTRÆT AF RENÉ

Gud har givet os nogle idealer, og uanset hvor meget vi prøver at leve op til dem, lykkes det ikke altid.

René er 31 år og er den nyeste ansatte præst i Adventistkirken i Danmark.

#08

#16

ANBEFALINGER ARTIKLER INTERVIEWS LEDER PROFIL REPORTAGER

# LEDER

AF: THOMAS RASMUSSEN

UNG ADVENTIST | NR. 03-2014 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister

Leder

Thomas Rasmussen (29 år) er midlertidig redaktør for bladet.

For et år siden udgav vi et temanummer med titlen ”Sex og kærlighed“. Denne gang har vi kaldt det ”Kærlighed til debat“.

Oplag: 1.000 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye (korrektur) Amalie Thaysen (billeder) Christian Rechter Emma Holtse Heidi Rasmussen Henrik Jørgensen Laura Falk Marlene Mogensen Morten Rechter

Der er mange myter omkring dette emne. Én af dem er, at hvis du bliver gift tidligt nok og ikke har sex før du bliver gift, så får du et fantastisk ægteskab!

En anden er, at hvis du skal have et godt ægteskab er det vigtigt, at du gør dig en masse erfaringer inden. Altså, jo flere forhold du har været i, desto bedre bliver du til det, og du bliver klar til din ægtefælle.

Sandheden er, at dette blad faktisk ikke handler om sex og ægteskab, men om tilværelsen, når det er svært. Når alle idealerne falder fra hinanden, fordi det ikke er det man oplever. Hvad gør man, når ens forældre bliver skilt? Hvad gør man, når man selv er på vej gennem en skilsmisse?

Hvad gør man, når drømmescenariet, som man synes både kirken og ens forældre havde præsenteret ikke holder?

Vi kunne præsentere jer for statistik Vi kunne præsentere jer for bibeltekster Vi kunne præsentere jer for lange artikler Bladet her er nok en blanding, men vi har specielt prøvet at fremhæve nogle personlige historier og erfaringer, fordi vi gerne vil gøre opmærksom på, at der ikke findes én løsning.

Gud opstiller idealet i skabelsesberetningen: ”Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.“ (1 Mos 2,24)

Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S

Men i en falden verden, stræber vi stadig efter idealer, men opnår dem sjældent. Vi kæmper, men falder. Og midt i forvirringen og skuffelsen, hvad gør vi der?

Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum

Vi vil gerne opmuntre til debat. Vi vil gerne skabe plads til samtale.

Og vi vil gerne minde om, at ”vi elsker, fordi han elskede os først.“ (1 Joh 4,19)

Internet ungadventist.dk

Det må være det rigtige sted at begynde…

Forsidefoto: istockphoto.com

#02 UNG ADVENTIST 03/2014

REFERAT #

Nyt fra

Ungdomsbestyrelsen Sommerferien er slut, og studierne er ved at være godt i gang igen. I ungdomsbestyrelsen er vi også i gang efter ferien. Her er nogle af de ting, vi har haft oppe på vores møder siden sidste ”Nyt fra Ungdomsbestyrelsen“.

NYE MEDLEMMER I UNGDOMSBESTYRELSEN På årsmødet i år skulle der stemmes om tre af de i alt seks pladser i ungdomsbestyrelsen. Nina Falk blev valgt ind på genvalg, og derfor har ungdomsbestyrelsen fået to nye medlemmer. Det ene nye medlem er Kristian Pavlovic, der til dagligt læser medicin på Syddansk Universitet i Odense. Jeg selv er blevet valgt ind som det andet medlem, og jeg læser til lærer på seminariet i Odense.

Ud over de nye medlemmer, har ungdomsbestyrelsen valgt ny formand og ny sekretær. Dette skete på vores møde i juni, hvor Lars Rechter blev valgt som formand, jeg som sekretær.

VI VIL VÆRE MERE SYNLIGE Siden valget på årsmødet har vi i ungdomsbestyrelsen haft to møder. Ungdomsbestyrelsen vil gerne være mere synlig ude hos unge adventister. Derfor har vi arbejdet på at oprette en side på Facebook, hvor det både er muligt at følge med i ungdomsbestyrelsens aktiviteter og sende anonyme beskeder til ungdomsbestyrelsen med kommentarer og forslag til arbejdet i ungdomsbestyrelsen.

Derudover vil ungdomsbestyrelsen være mere synlig i forbindelse med de forskellige arrangementer, ungdomsafdelingen holder. Derfor vil du fremover kunne opleve et medlem af ungdomsbestyrelsen introducere sig selv under stævnerne. På den måde har du lettere ved at blive opdateret om vores arbejde, og det bliver muligt for dig at kontakte de tilstedeværende medlemmer under de forskellige stævner.

Zakarias er 20 år og er lærer studerende i Odense. Han er aktiv i KFS, Fy ns ungdomsforening og er sekretær i ungdomsbes tyrelsen.

EVALUERING AF UNGDOMSTELTETS AKTIVITETER PÅ ÅRSMØDET I ungdomsteltet på årsmødet var det muligt at besvare et spørgeskema omkring programmet i ungdomsteltet.

Det har 63 af jer gjort. På baggrund af disse svar, har vi i ungdomsbestyrelsen evalueret på de forskellige aktiviteter og de fysiske rammer i ungdomsteltet.

På grund af feedback omkring dårlig lyd og udsyn til scenen har vi besluttet at arbejde på at få bedre lydudstyr og bedre storskærme frem mod næste årsmøde.

Myggene har altid været et stort problem på årsmødet - og specielt i ungdomsteltet. Derfor arbejder vi nu på at anskaffe os noget udstyr, der kan skræmme myg og andre insekter væk fra ungdomsteltet.

TALERE OG ARRANGEMENTER TIL FREMTIDIGE STÆVNER I UNGDOMSAFDELINGEN Det er også i ungdomsbestyrelsen, at vi diskuterer, hvilke talere og arrangementer vi ønsker til de forskellige stævner. Vi mener, at dette er en vigtig del af vores arbejde.

Netop derfor har vi besluttet os for at have denne diskussion løbende til vores møder. Vi vil derfor også meget gerne høre fra dig, hvis du har et ønske om en bestemt taler eller et arrangement/stævne.

IGANGVÆRENDE PROJEKTER Ud over de beskrevne punkter er vi også i gang med nogle forskellige projekter, som vi skal arbejde videre med til fremtidige møder. Nogle af disse projekter er et online debatforum, The Sabbath Sofa og et kursus i generalforsamlinger.

Husk at du altid er velkommen til at kontakte ungdomsbestyrelsen, hvis du har forslag, spørgsmål eller ros og ris. Det gør du inde på ung.adventist.dk under bjælken ”Kontakt“. Her kan du også læse referaterne fra vores møder.

www.facebook.com/adventistkirkensungdomsbestyrelse #03 UNG ADVENTIST 03/2014

# ARTIKEL

Henrik er næstformand og assisterende landsungdomsleder i Adventistkirken. Han er far til to voksne børn og har selv været igennem en skilsmisse.

AF: HENRIK JØRGENSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Far og mor skal skilles

Jeg er jo nok ikke den rette til at skrive en artikel om hvordan børn og unge har det, når deres forældre skilles. Jeg er vokset op i en ret velfungerende familie og mine forældre er stadig sammen efter mere end 66 års ægteskab. Men jeg har lidt erfaring med hvordan det er at have teenagere, hvis forældre beslutter sig for at gå fra hinanden. Det gør mig absolut ikke til ekspert, men i årene der er gået har jeg gjort mig nogle tanker om hvordan en skilsmisse påvirker børn, baseret på min egen begrænsede erfaring.

Mine børn var 12 og 14 år gamle da deres mor og jeg besluttede os for at gå fra hinanden. De var ikke ovenud overraskede, da de som nok mange andre børn var lidt klar over at det ikke gik helt godt mellem far og mor. Men selvfølgelig var de skuffede, vrede og rigtigt kede af det. Uden de selv havde gjort noget forkert, stod de nu i en situation som de ikke brød sig om og som de ikke selv havde valgt at være i. Familiens sikre rammer som de kendte, var der ikke længere. ”DET BLIVER ALDRIG DET SAMME“ Jeg husker den første jul efter vi var gået fra hinanden. Vi havde besluttet at holde den sammen som familie, som vi altid havde gjort. Men vores søn var rigtig vred og ked af det den aften. Han begyndte at skælde os ud for at spille et spil og prøve at opretholde den pæne facade, når han godt vidste, at det slet ikke var sådan. Efter at have været rigtig godt sur sagde han så: ”Det bliver aldrig det samme igen!!!

Der er ingenting der vil være det samme længere! ” Hans mor og jeg prøvede at berolige ham ved at sige, at selv om vi nu

#04 UNG ADVENTIST 03/2014

boede hver for sig, så var vi fortsat hans forældre og vi ville fortsat holde jul sammen og fødselsdage og andre mærkedage. ”Men det bliver aldrig det samme,“ blev han ved med at sige og det måtte vi jo erkende for det var sandt. Tingene havde forandret sig, lige meget hvor meget vi prøvede forvisse vores børn om, at vi ville prøve at vedligeholde nogle af de ting vi plejede at gøre sammen. Og det var først da vi erkendte det, at de begyndte at falde lidt til ro.

Det var vigtigt for dem, at vi erkendte at det var anderledes nu. Det var vigtigt for dem at vide, at vi ikke bare ”legede pæn familie“ for deres skyld på trods af det, der var sket.

Det var nok vores absolut sværeste jul nogensinde. Men den aften, selvom den var svær, blev også meget vigtig for os som familie. Vi fik snakket mange ting igennem. Vi fik sat ord på nogle af de følelser vi alle 4 gik rundt med. Som forældre måtte vi lytte til hvordan det var for vores børn, hvordan de havde det med en beslutning som de intet havde med at gøre og som de alligevel blev påvirket allermest af. Vi lovede hinanden, at selvom tingene fra nu af ville være anderledes, ville vi fortsat prøve at være en familie, en meget anderledes familie. Vi ville fortsat være børnenes far og mor.

Vi ville fortsat gøre nogle af de ting som vi altid havde gjort, fx holde jul og fødselsdag sammen og gå til forældremøde på skolen, sammen. Der ville selvfølgelig også være mange ting vi ikke længere ville gøre. Familieferier ville der nok ikke blive så meget af, eller de ville være meget anderledes. Men det kom til at betyde meget for dem, at vi fik snakket det igennem. Det var vigtigt, at de blev hørt, samtidig med, at de måtte forvisses om at skilsmissen ikke var deres ansvar.

SKYLD OG SKAM På trods af at vi fik snakket om rigtigt mange ting, følte vores børn alligevel en vis form for skam, at der var noget galt

ARTIKEL #

med dem! De var ikke længere som deres kammerater. De brød sig ikke om at høre deres venner begynde at skyde skylden på deres mor eller far for skilsmissen og hvor forkert en skilsmisse er. For dem var det egentlig ligegyldigt hvem der havde skylden. For dem var det vigtigt at de fortsat havde en far og en mor, på trods af at de ikke længere boede sammen. Selvom de stadig var vrede på deres forældre, holdt de jo stadig af dem.

Det betød heller ikke, at alt siden er gået glat og på skinner og at vi levede lykkeligt derefter. Det var blot begyndelsen på en lang, sej rejse vi alle fire nu måtte ud på. En skilsmisse stikker rigtigt dybt og gør altid ondt på en eller anden måde. Nogle gange var vi som forældre så fyldt op af vores konflikt med hinanden, at vi blev helt blinde for, hvad det gjorde ved vores børn. Det handlede ikke om, at vi ikke længere elskede børnene, eller at vi var ligeglade, men mere,

KÆR

LIGH

ED T

IL D

at situationen var blevet for uoverskuelig for os. Konflikterne var blevet for store. Derfor handlede det mere om vores egen evne til at tackle situationen på, end om vores følelser over for vores børn. Og igennem de perioder måtte vore børn nogle gange minde os om, at de ikke ønskede at blive brugt som kastebold eller budbringere. De havde det svært nok med at have mistet deres ”normale“ familie og ønskede ikke at blive draget ind i deres forældres konflikt. Der var nogle gange hvor jeg begyndte at tale ondt eller negativt om deres mor, hvor de sagde fra eller sagde, ”Det har jeg ikke lyst til at høre på, for det er stadig min mor du snakker om. Det kan godt ske du ikke kan li’ hende længere, men hun er stadig min mor!“ Og det var jo rigtigt. Børn har ret til at elske begge deres forældre, på trods af at forældre ikke længere elsker hinanden.

MINDER – PÅ GODT OG ONDT Nogle år efter skilsmissen havde jeg mine børn med på besøg hos deres bedsteforældre. De fik fundet nogle at de gamle fotoalbums frem. Der sad de så i lang tid og fik genopfrisket minder fra deres barndom, ture vi havde taget som familie, besøg hos tante og onkel osv. Rigtig mange gange blev der sagt med store smil, ”kan du huske det…“ og ”nej hvor var det sjovt dengang…“ På vejen hjem sagde de til mig: ”Hvor var det godt at blive mindet om at vi havde haft det godt engang.“ Det slog mig virkelig da de sagde det, og mindede mig om at det ikke alene er ok, men hvor vigtigt det er for børn at kunne huske tilbage på de gode tider, der har været, og kunne tale om dem.

Som forældre har vi gjort mange fejl og gang på gang er vi blevet mindet om, at en skilsmisse aldrig er uden smerte og sjældent lykkelig, men som barn i en skilsmisse går det meget lettere, hvis man føler man fortsat har begge forældre med sig.

HER ER LIDT RÅD FRA ANDRE BØRN, DER HAR VÆRET IGENNEM EN SKILSMISSE: • • • • • • • • •

Du har stadig ret til to forældre – du skal ikke vælge imellem far og mor.

At du bliver givet nok ro til at vokse op i trygge omgivelser.

Du har lov til at elske begge dine forældre.

Du har ret til at blive hørt, men det er ikke dit ansvar!

Dine forældre snakker sammen om din opdragelse.

Du skal ikke acceptere at være en kastebold eller budbringer i dine forældres skænderier.

Du har behov for at have ene-tid med din far eller mor uden deres nye kæreste eller mulige nye familie.

Find en uden for familien du snakker rigtigt godt med.

Du kan godt forvente at både din far og mor er sammen dig engang imellem – fødselsdag/jul etc.

#05 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# ARTIKEL

Tabita er 25 år og uddannet sygeplejerske. Hun bor i Odense, hvor hun nyder sin tid på barsel, selvom hun kæmper med søvnmangel.

AF: TABITA RASMUSSEN | FOTO:ISTOCKPHOTO.COM

NÅR FØLELSERNE LEGER KOMPAS

Så længe jeg kan huske tilbage, har jeg vidst, at mine forældre elskede mig. Jeg tvivlede aldrig på deres kærlighed og følte mig overbevist om, at uanset hvad der skete, ville de stadig elske mig. På den baggrund har det altid været nemt for mig at tro på at Gud elskede mig på samme måde og så alligevel mere.

MAN ER IKKE ET BARN FOR EVIGT Men livet som teenagepige er sjældent ukompliceret og bærer ofte præg af en følelse af utilstrækkelighed og ”ikke at være god nok“. Denne følelse oplevede jeg både i forhold til venner og i forhold til Gud. Selvom jeg med min fornuft vidste, at Gud elskede mig og at min frelse ikke afhang af om JEG var god nok, slap følelsen mig ikke.

DA MINE FORÆLDRE BLEV SKILT VAR DET, SOM FLERE SIKKERT VED, IKKE KUN EN FAMILIE, DER GIK I STYKKER. DER KAN SIGES MEGET OM KONSEKVENSERNE FOR BØRN OG FORÆLDRE VED EN SKILSMISSE. FOR #06 UNG ADVENTIST 03/2014

MIG VISTE EN AF KONSEKVENSERNE SIG FØRST SENERE OG JEG OPFATTEDE FØRST ÅRSAGEN ENDNU FLERE ÅR SENERE. Jeg mistede troen på at nogen kunne elske mig et helt liv. Tanken om at nogen skulle kunne holde mig ud længe nok til rent faktisk at gifte sig med mig, var nu blevet en fjern og uvirkelig tanke. Da jeg var yngre havde jeg altid forestillet mig, at jeg skulle giftes, have børn og leve lykkeligt til mine dages ende, men virkeligheden er ikke en drømmeverden.

FORÆLDRE SLÅR KÆRESTER Modsat kærligheden fra mine forældre, som i min oplevelse kom af sig selv, uden at jeg havde fortjent den, skulle jeg nu til at fortjene at en kunne elske mig. Erkendelsen af at dette nok ikke kunne lade sig gøre, øgede blot mit behov for anerkendelse og kærlighed. Jeg hungrede efter at nogen skulle kunne værdsætte mig, samtidig med at jeg var overbevist om, at det nok ikke ville vare ved. Behovet blev lettere opfyldt af drenges opmærksomhed, men efter kuldsejlede forhold følte jeg endnu stærkere, at der umuligt kunne være en mand, der kunne elske mig nok til at blive sammen med mig i tykt og tyndt.

I mit hoved hang det jo sådan sammen, at hvis mine egne forældre ikke havde kunnet klare det, hvordan skulle jeg så nogensinde kunne?

Jeg begyndte at tænke at forhold bare

ville såre mig mere, da jeg følte at jeg investerede for meget. Det logiske udfald blev at jeg holdte mig til flirt, jeg kunne kontrollere, og ikke gjorde noget seriøst ud af det. På den måde, bildte jeg mig ind, ville jeg ikke blive lige så såret. Min plan blev at være i et forhold så længe jeg fik gode ting ud af det og skynde mig at gå før han gjorde. Alt sammen for ikke at blive bekræftet i den følelse der plagede mig.

FØLELSER UD OVER DET HELE Den psykiske skade, jeg gjorde på mig selv ved at have flygtige flirts i stedet for at bearbejde den skade jeg allerede havde, vil jeg nok altid bære med mig. Jeg følte et behov for at opretholde en illusion om at jeg ikke blev såret, hvis jeg ikke involverede mig følelsesmæssigt, men som jeg ser det nu, er det ikke muligt at være sammen med andre mennesker uden at ens følelser påvirkes. Dem der påstår at en pige kan være fysisk involveret med en fyr uden at følelserne opstår, har enten gjort det for længe eller lyver for sig selv, og kan ikke se den skade de er i gang med at gøre på sig selv.

Mine forsøg på at undgå smerte var ikke kun til skade for mig selv, men jeg sårede også folk omkring mig. Den måde at behandle andre mennesker på er, for mig at se, ikke i orden, men jeg retfærdiggjorde det ved at bilde mig ind at hvis de var indforstået med at det ikke var noget seriøst, så var det okay, det jeg gjorde.

Men det er aldrig okay at behandle andre mennesker dårligt og at lege med deres følelser, selvom de ikke formår at sige fra og derfor går med til det. De fortjente bedre og jeg fortjente bedre.

ARTIKEL #

KÆR

LIGH

ED T

IL D

EN NY KURS, MEN TIL TIDER GAMLE FØLELSER På et tidspunkt vendte jeg om og satte en ny kurs for mit liv. I dag tør jeg slet ikke tænke på hvor jeg ville være, hvis ikke jeg havde gjort det. Jeg er lykkelig for at jeg ikke bare fulgte mine lyster, eller som nogen siger ”mit hjerte“. Som der står i Jeremias 17,9: ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det?“

GUDS TANKE For mig at se kan et forhold kun fungere i længden hvis man forpligter sig til det, både i handling og ord, og senere juridisk.

De flygtige forhold og flirts var slet ikke det Gud havde i tanke da han skabte os.

Hans ønske var at vi skulle binde os til én person og binde os for resten af livet. Min pointe er ikke at du skal gifte dig med din første kæreste, men hvor ville jeg ønske at min sidste kæreste også havde været min første, det havde sparet mig for en del smerte.

Så er der dem der siger, at det er godt at

”øve sig“ på forhold så man kan blive en god kæreste til den sidste. Øh, hvad? Skal man øve sig i at blive såret eller såre andre ved at have forhold før man er klar til at binde sig? Min pointe er at man skal passe på sig selv og, ikke mindst, andre.

Hvis du vil gøre en del ting lettere for sig selv, så vent med at udforske forholdenes verden, til du er klar til at binde dig for resten af livet. Jeg ved godt at mange foretrækker at gøre sig sine egne erfaringer, men jeg håber at der bare er én, der kan undgå at gå igennem hvad jeg har trukket mig selv igennem. Stræb efter kærlighed ikke kun efter forelskelse.

FØLELSEN AF UTILSTRÆKKELIGHED OG TVIVLEN PÅ AT NOGEN VIRKELIG KAN ELSKE MIG HELE LIVET VIL NOK ALTID VÆRE I MIT BAGHOVED, MEN I DAG VED JEG AT KÆRLIGHED IKKE KUN HANDLER OM FØLELSER, MEN OM VALG, FORPLIGTELSE OG VILLIGHED TIL AT ARBEJDE MED FORHOLDET. Jeg er mere værd end en flirt eller et løst forhold. Min værdi som menneske kommer ikke fra hvad en mand syntes om mig, men fra Gud. Ja, du er også mere værd, du er værd at blive elsket hele livet af den samme person!

#07 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# ARTIKEL

AF: ANONYM, MEN KENDT AF REDAKTØREN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Find dig selv

– før du finder kærligheden Alle forældre gør sig tanker om børneopdragelse, og om hvilke værdier de vil, at deres børn skal tage med sig, når de en dag flyver fra reden. Som ung teenager gjorde jeg mig mange tanker om den måde mine forældre havde valgt at opdrage mig på; det gør jeg stadigvæk. Nogle elementer har jeg taget afstand fra, mens andre har prentet sig fast og er blevet en del af mig.

Jeg er godt på vej mod de fyrre, og har som mange andre gjort bekendtskab med kærligheden, på godt og ondt.

Jeg er vokset op i et kristent hjem med kristne værdier. Vi gik i kirke hver lørdag, og vi blev præget og opdraget til at være gode eksempler for andre; vi skulle være høflige og lydige og altid tiltale andre med respekt, vi skulle være de dygtigste i skolen og ikke lade os blive distraheret af drenge, popmusik, fester og lign. Jeg kan huske, min mor ofte sagde til mig, at hvis man var en pæn pige, så fjollede man ikke rundt med drenge, man koncentrerede sig om sin skole. ”Den dag du er klar til at blive gift, så kan du finde en sød fyr og gifte dig med ham!“ Jeg blev opdraget til at hvis jeg ventede på ”den rette“, så kunne vi bare blive gift og så ville alting blive godt, for han var den rigtige for mig. Jeg skal også lige nævne, at skilsmisse ikke var nogen mulighed.

Når jeg kigger tilbage på min tid som teenager, så var jeg utrolig indelukket. Jeg kunne godt virke social udadtil, da jeg ofte var sammen med mange mennesker, men jeg kunne godt lide at være den observerende og jeg analyserede altid andres måde at agere på; det gør jeg stadigvæk. Jeg blev utrolig god til at læse andre mennesker ud fra deres opførsel. Det var en fantastisk evne at have tilegnet sig. Hvad jeg dog senere i livet har måtte erkende er, at det ikke er nok at kunne aflæse andre, hvis jeg ikke kunne aflæse mig selv.

#08 UNG ADVENTIST 03/2014

UDEN FOR DE ”TRYGGE“ RAMMER Jeg var seksten og skulle flytte hjemmefra. Det var en søndag, bilen var pakket med alle mine ting, og mine forældre og jeg var på vej for at indlogere mig på kostskole.

Her skulle jeg bo og tage en studentereksamen de efterfølgende tre år.

Der gik ikke mange måneder, så mødte jeg en fyr som jeg forelskede mig i, og vi blev selvfølgelig kort tid efter kærester. Det var min mor bestemt ikke begejstret for, hun talte sin sag for at vi skulle gøre det forbi. Jeg skulle koncentrere mig om min skole og være, hvis ikke den bedste, så blandt de bedste. Jeg overbeviste min mor om, at skolen stadig ville få min fulde opmærksomhed og at resultatet af min studentereksamen ikke ville blive ringere af den grund. Jeg holdt hvad jeg lovede, på trods af at det var hårdt: både at passe min skole, have et studiejob, og finde tid til at være sammen med min kæreste og så afsluttede jeg min studentereksamen med et flot resultat.

Et stort kapitel i mit unge liv var afsluttet og jeg skulle nu bestemme mig for, hvad næste skridt i den virkelige, voksne verden skulle være.

NÅR SÅ MAN ER KÆRESTER… Jeg havde været kærester med den samme fyr i alle tre år på gymnasiet, og vi skulle nu begge flytte til en af storbyerne og starte på videregående uddannelser. Vi talte om evt. at flytte sammen, men som tidligere nævnt, så var jeg præget af min opdragelse, og det var helt udelukket, at vi kunne flytte sammen inden vi blev gift. Det blev ret hurtigt et diskussionsområde, som tog meget af vores tid. Min kæreste synes jeg holdt lidt for godt fast i de værdier og gamle principper, men det var dem jeg havde fået med i min bagage hjemmefra. Jeg synes, jeg havde fået en god opdragelse, på trods af, at jeg, som jeg blev ældre, gjorde op med mange af de opdragelsesprincipper som jeg var blevet præget af. Jeg havde taget afstand fra nogle og i stedet dannet mig mine egne meninger, mens jeg havde beholdt andre. Men lige dét omkring det modsatte køn, kærlighed, giftemål og hvad der skal til for at få et godt og vellykket kærlighedsliv, var jeg blevet

ARTIKEL #

præget meget af hvad min mor havde fortalt mig og hvad den tids holdning var omkring den slags.

Alle mine valg var derfor udledt på det grundlag og da jeg ikke havde meget erfaring på området, var jeg overbevist om, at hvis jeg fulgte de råd, så ville jeg få et godt ægteskab. Det var jo det min kæreste og jeg så småt var på vej til. Og det vakte et nyt emne op til overfladen. Jeg var blevet døbt og det var min kæreste ikke, og hvis vi skulle giftes og leve sammen, så var det vigtigt, at han også var døbt. Han var ikke kommet så langt i sine overvejelser omkring sit personlige forhold til Gud, men efter en del diskussioner og overvejelser, valgte han at blive døbt. Set i bakspejlet, så blev han nok døbt så vi kunne blive gift og der gik ikke mange måneder, før vi var mand og kone.

ALT VAR GÅET EFTER PLANEN, ALT VAR LIGE SOM DET SKULLE VÆRE. VI VAR UNGE, JEG HAVDE IKKE HAFT ANDRE SERIØSE FORHOLD FØR HAM OG VI HAVDE HELE LIVET FORAN OS TIL AT VOKSE SAMMEN I. JEG VAR OVERBEVIST OM, AT JEG VILLE FÅ ET LANGT OG LYKKELIGT LIV MED MIN NYERHVERVEDE MAND. DET SKULLE DOG SNART VISE SIG, AT JEG TOG GRUELIGT FEJL.

KÆR

LIGH

ED T

IL D

et ønske om, at min mand ville hjælpe mig. I mine øjne var det hans opgave at være en støtte for mig i alt, både fysisk og mentalt. Vores måde at kommunikere på gik hurtigt fra uenigheder til skænderier og til sidst holdt vi op med at tale sammen. Vi spiste ikke på samme tidspunkt, og brugte ikke meget tid sammen. Jeg tilbragte meget tid sammen med børnene, og han var ude med sine venner, eller sad foran computeren. Jeg husker, at jeg ofte bevidst valgte at lægge mig til at sove før ham; på den måde undgik jeg at skulle tale med ham eller, endnu værre, at han ville lægge op til sex, og at jeg så måtte afvise ham. Det blev rutinen, som så indimellem blev afbrudt af et stort skænderi, som gik på, at han havde fysiske behov som han følte, jeg ikke ville dække, og jeg havde andre, praktiske, behov som jeg følte, han ikke ville hjælpe til med. Jeg var ked af det, kørt træt og kunne ikke forstå, at vi kunne ende i denne situation og endda så hurtigt efter at vi var blevet gift. Men vi havde ikke brugt tid på hinanden; det handlede ofte om, hvad vi hver især ville i vores liv. Vi havde ikke formået at blive en enhed.

DET VAR MENINGEN, DET SKULLE VÆRE MIDLERTIDIGT Det var op ad bakke, for hvordan vender man den rutine, hvor man bare går og er irriterede på hinanden og måske ikke engang kan være i samme rum. Det er svært, at få to mennesker, som nærer så negative følelser over for hinanden, til at ville arbejde mod et fælles mål. Vi forsøgte med parterapi, og der formåede vi at sige ting til hinanden, og der fik vi en bekræftelse på, at det var blevet modtaget, men de aftaler vi lavede blev ikke overholdt. Jeg følte, jeg var ved at forsvinde, mistede livsgejsten, tabte mig, og havde det bedst når han ikke var til stede. Jeg kunne få helt ondt i maven allerede en halv time inden jeg vidste, han ville træde ind ad døren. Jeg følte ikke, der var plads til at

Vi købte en lejlighed, studerede, arbejdede og fik ret hurtigt et par børn. Men der var noget helt galt i vores forhold og vores liv.

FARESIGNALER Vores forhold havde alt for hurtigt udviklet sig til at være praktisk. Indkøb, madlavning, vasketøj, rengøring, børnepasning og alt det der nu følger med at være en familie. Vi begyndte at skændes en del, da vi var uenige om fordelingen af alle de praktiske opgaver, som skulle udfyldes. Som kvinde påtog jeg mig en stor del af alle de opgaver og havde selvfølgelig

#09 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# ARTIKEL

havde søgt om skilsmissen, så er det ikke ensbetydende med, at jeg ønskede det skulle gå sådan. Det er en sidste udvej man vælger, efter at have råbt om hjælp. Det var noget af det sværeste at gå igennem, og hvor har jeg stor respekt for de mennesker, som er blevet skilt. Ikke fordi de er blevet skilt, men fordi de er kommet igennem det, og har formået at samle sig selv sammen efterfølgende.

Jeg var på det tidspunkt fuldstændig pillet fra hinanden, og det var et stort nederlag, at jeg, som var så fornuftig, altid traf de rigtige valg, var velovervejet og ikke mindst godt begavet, at jeg var blevet skilt. Jeg gav mig selv lov til at dvæle i det. Jeg arbejdede meget med mig selv, og havde et godt netværk som støttede mig og hjalp mig. Det resulterede i, at jeg allerede efter et par måneder kunne begynde at se fremad. Jeg ville ikke lade denne oplevelse forhindre mig i at leve mit liv og være glad. Jeg ville finde mig selv, finde ud af hvem jeg var som menneske, hvilke meninger og holdninger og synspunkter jeg havde. Jeg havde været forbundet til hvad andre syntes og mente, og selvom jeg var godt i gang med en løsrivelsesproces, så var jeg ikke færdig.

EN NY ERFARING Der gik noget tid, så mødte jeg en mand, som fejede benene væk under mig. Jeg tilbragte meget tid sammen med ham, og blev betaget af den måde han var over for mig på.

Han var intens og nærværende, og jeg følte, at jeg kunne være mig selv sammen med ham. Han vendte min verden på hovedet og vakte følelser i mig, som jeg ikke vidste jeg var i besiddelse af. være mig, jeg havde en følelse af, at jeg var ved at blive kvalt og jeg måtte erkende, at jeg havde brug for en pause. En pause, hvor vi kunne være hver for sig, og ryste os fri af vores irritationer eller i hvert fald få dem så meget på afstand, at vi kunne tale om dem. En pause, hvor jeg kunne finde mig selv og finde ud af hvad jeg ville. Jeg gav udtryk for det og blev mødt af foragt, han gav mig dårlig samvittighed. Vi endte i et stort skænderi som endte med, at han bad mig om at gå. Han gjorde det i vrede, men det var lige dét jeg havde brug for at høre.

Han tog på arbejde og i den tid pakkede jeg de mest nødvendige ting og gik. I mit hoved var det midlertidigt, og det var på det tidspunkt ikke min hensigt, overhovedet, at vi skulle gå fra hinanden eller at vi skulle skilles. Men det blev vi!

Uenighederne og skænderierne havde, i stedet for at dæmpe sig, taget kraftigt til. Det endte med, at jeg kastede håndklædet i ringen og søgte om separation og sidenhen en skilsmisse. Selvom det var mig, der var gået og sidenhen

#010 UNG ADVENTIST 03/2014

På trods af, at jeg prøvede at holde lidt igen, på grund af min tidligere erfaring, så faldt jeg pladask for ham og han for mig, og vi indledte et forhold. Han så mig som den jeg var og er og respekterede mine holdninger og meninger.

Der var plads til, at vi kunne være uenige, og det var vi til tider også, og kunne have nogle heftige diskussioner, men det foregik på en ligeværdig og respektfuld måde.

Der gik måneder, og sidenhen år, og vores forhold blev med tiden mere og mere intenst, den første forelskelsesrus aftog ikke, men gik over i dyb kærlighed; den følelse af at få gåsehud bare ved tanken om ham, og dét at vide, at uanset om jeg var ked af det eller glad, så ville han altid give sig tid til at holde om mig eller lytte til mig, hvis jeg havde behov for at lette mit hjerte. Det gik op for mig, at jeg elskede ham, uendelig meget. Jeg havde ikke haft så tæt et forhold til noget andet menneske før, og jeg følte at hele verden omkring os kunne forsvinde og det ville ikke betyde noget. Sådan en kærlighed kan ikke forklares, den skal opleves, og som tiden gik indså jeg, at dette var noget helt specielt, det var ægte!

ARTIKEL #

Alt hvad jeg mærkede med ham, gjorde mig meget bevidst om alt det jeg havde manglet i mit tidligere forhold.

Med denne nye erfaring, kunne jeg nu se klart for mig, at jeg ikke havde næret disse følelser for min eksmand. Jeg indså nu, at det flotte billede vi havde været, da vi blev gift, var baseret på alt dét som jeg var blevet opdraget til. I alt det jeg havde været optaget af dengang, da vi var kærester og skulle giftes og flytte sammen, havde mit fokus udelukkende været på alt det vi ikke måtte, alt det vi burde gøre og alt det som alle mente var det rigtige.

Jeg havde været naiv og også ung, og jeg kunne nok ikke kunne have været andet, men jeg havde ”glemt“ at mærke efter og spørge mig selv, om jeg virkelig elskede ham og om jeg havde lyst til at tilbringe resten af mit liv med ham.

Min mavefornemmelse i dag, fortalte mig noget helt andet. Den fortalte mig, at jeg ikke havde elsket ham, at jeg aldrig havde gjort det, og dermed sagt, så havde grundlaget for vores ægteskab, været helt forkert. Jeg spurgte mig selv, hvordan det kunne gå så galt, hvordan kunne jeg have overset en så vigtig detalje! Sandheden var, at jeg havde været ung, og at jeg ikke vidste hvem jeg selv var og hvad jeg stod for. Jeg havde stået i skyggen af andre og havde ikke fundet mig selv, lært at mærke efter og lært at lytte til min mavefornemmelse.

MIN OPLEVELSE Jeg deler denne personlige oplevelse, fordi jeg synes, det er vigtigt at gøre unge mennesker opmærksomme på, at de valg man foretager sig som ung kan have konsekvenser for resten af ens liv, på godt og ondt. Det er vigtigt at finde ud af hvem man selv er, uafhængigt af ens forældre, kirken og også uafhængigt af vennerne. Dermed ikke sagt, at det ikke er godt at lytte til dem.

KÆR

LIGH

ED T

IL D

PRINCIPPER OG GODE RETNINGSLINJER ER GULD VÆRD, MEN HVIS MAN VÆLGER AT FØLGE DEM UDEN AT HAVE SIG SELV MED I DET, SÅ HAR DET IKKE NOGEN VÆRDI. Jeg havde foretaget store valg for mit fremtidige liv, mens jeg var for ung, og jeg havde ikke fundet mig selv. Det er en barsk erfaring at gøre sig, men jeg har intet fortrudt.

Jeg valgte at få det bedste ud af det, og jeg gennemgik en forvandlingsproces, som jeg ikke ville have været foruden.

Jeg fandt mig selv og erfarede, at jeg kunne trække vejret helt ned i maven, have god samvittighed i alt hvad jeg foretog mig, være nærværende og ægte og se mennesker lige ind i øjnene. Tidligere havde jeg hele tiden været plaget af dårlig samvittighed og været usikker, da jeg ikke vidste, hvad der forventedes af mig. Sådanne tanker optages jeg slet ikke af den i dag. Jeg er tilstede i mig selv og i andres selskab, og jeg kan være meget mere for min familie og mine børn. Det er vigtigt for mig, at jeg bruger min erfaring og det har en høj prioritet i mit liv og i min opdragelse af mine børn. (De skal bruge deres mavefornemmelse, og have en tro på sig selv). De skal finde sig selv og vide hvem de selv er før de kan gå ud og evt. finde en passende partner og være noget for ham/ hende eller andre.

#011 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# BIBELTEKST

AF: 1 KORINTERBREV 7 | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

1 Korinterbrev kapitel 7 Vi vil gerne lade Bibelen tale for sig selv. Samtidig ved vi, at det ikke altid er lige nemt. Nogle vers er fremhævet, fordi vi mener de er specielt værd at lægge mærke til set i lyset af temaet for bladet.

Vi håber disse ord fra Paulus kan give opmuntring og vejledning, samt skabe debat. v1 Hvad angår det, I skrev, så er det bedst for en mand ikke at røre en kvinde. v2 Men for at undgå utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand. v3 En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru ligeså sin mand. v4 En hustru råder ikke over sit legeme, men det gør hendes mand; ligeså råder heller ikke en mand over sit legeme, men det gør hans hustru. v5 I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. v6 Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. v7 Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde.

Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at være som jeg. v9 Men kan de ikke være afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at brænde af begær. v8

De gifte byder jeg, dog ikke jeg selv, men Herren, at en kvinde ikke må skille sig fra sin mand v11 – men er hun blevet skilt, skal hun forblive ugift eller også forlige sig med sin mand – og en mand må heller ikke skille sig af med sin hustru. v10

Til de øvrige siger jeg, ikke Herren: Har en broder en ikke-troende hustru, og hun gerne vil blive boende sammen med ham, skal han ikke skille sig af med hende. v13 Og har en kvinde en ikke-troende mand, og han gerne vil blive boende sammen med hende, skal hun ikke skille sig af med ham. v14 For en ikke-troende mand er helliget ved sin hustru, og en ikke-troende hustru ved broderen; ellers ville jeres børn jo være urene, men nu er de hellige. v15 Men vil den ikke-troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet jer. v16 For hvordan kan du vide, kvinde, om du kan frelse din mand? Eller hvordan kan du vide, mand, om du kan frelse din hustru? v12

#012 UNG ADVENTIST 03/2014

BIBELTEKST #

KÆR

LIGH

ED T

MEN ENHVER SKAL LEVE SÅDAN, SOM HERREN HAR TILDELT HAM, SOM GUD HAR KALDET HAM. SÅDAN BESTEMMER JEG DET I ALLE MENIGHEDER.

JEG SER HELST, AT I ER FRI FOR BEKYMRINGER. En ugift mand

v18 Var man omskåret, da man blev kaldet, skal man ikke lave om på det, og var man ikke omskåret, skal man ikke lade sig omskære. v19 Om man er omskåret eller ej, betyder ikke noget, men det gør lydighed mod Guds bud. v20 Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. v21 Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det – men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det – v22 for den, der blev kaldet til at høre Herren til, mens han var træl, er Herrens frigivne; ligeså er den, der blev kaldet som fri, Kristi træl. v23 I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle. v24 Brødre, over for Gud skal enhver blive i det, som han blev kaldet i.

DET SIGER JEG TIL JERES EGET BEDSTE, IKKE FOR AT BASTE OG BINDE JER, MEN FOR AT I UFORSTYRRET KAN LEVE SØMMELIGT OG HOLDE JER TIL HERREN.

V17

Om de unge piger har jeg ikke noget påbud fra Herren, men giver min mening til kende som en, der af Herrens barmhjertighed fortjener tillid. v26 Og så mener jeg, at det er det bedste på grund af den nød, som vi nu er i, at det er det bedste for et menneske at leve ugift. v27 Er du bundet til en kvinde, skal du ikke søge at blive løst; er du løst, skal du ikke søge at få en hustru; v28 men gifter du dig, har du ikke dermed begået nogen synd, og gifter den unge pige sig, har hun ikke dermed begået nogen synd; dog vil de få besvær i det daglige, og det vil jeg skåne jer for. v25

MEN DET SIGER JEG, BRØDRE: TIDEN ER KNAP. HEREFTER SKAL DE GIFTE VÆRE, SOM OM DE IKKE VAR GIFT, DE GRÆDENDE, SOM OM DE IKKE GRÆD, DE, DER GLÆDER SIG, SOM OM DE IKKE GLÆDEDE SIG, DE, DER KØBER, SOM OM DE INGENTING FIK, OG DE, DER GØR BRUG AF VERDEN, SOM OM DE IKKE UDNYTTEDE DEN. FOR DENNE VERDEN, SOM DEN ER, GÅR TIL GRUNDE. V29

IL D

V32

tænker på Herren, hvordan han kan være Herren til behag; men den, der er gift, tænker på verden, hvordan han kan være sin hustru til behag, v34 og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige tænker på Herren, på at være hellig både i legeme og ånd; men den, der er gift, tænker på verden, hvordan hun kan være sin mand til behag.

v33

V35

Men synes nogen, at han bringer skam over den unge pige, hvis hun bliver for gammel, og kan det ikke være anderledes, så skal han gøre, som han har besluttet. Dermed begår han ikke nogen synd; så skal de gifte sig. v37 Men den, der står fast ved sit forsæt og ikke ligger under for nogen tvang, men er herre over sin vilje og i sit hjerte har besluttet at lade pigen forblive, hvad hun er, handler rigtigt. v38 Altså, den, der gifter sig med den unge pige, handler rigtigt, og den, der ikke gifter sig, handler bedre. v36

En kvinde er bundet, så længe hendes mand lever; men dør manden, er hun fri til at gifte sig, med hvem hun vil, blot det sker i Herren. v40 Men hun vil være lykkeligere, hvis hun forbliver ugift – efter min mening, og jeg mener også at have Guds ånd!

v39

V30

V31

DISKUTÈR VIDERE...

På www.facebook.com/UNGAdventist er der mulighed for tage forskellige emner og ting op. Det kan være med udgangspunkt i bladets indhold eller noget helt andet.

#013 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# VIDNESBYRD

AF: ANONYM, MEN KENDT AF REDAKTØREN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Porno

KÆR

LIGH

ED T

IL D

– til drenge og piger Drenge og piger er forskellige. Det er der nok ikke så meget debat omkring. Men nogle gange bliver debatten om pornografi ensidig. Mest til drengen, da det er ham, jeg kan relatere til.

Det er svært at vokse op i et samfund, hvor sex bliver mere og mere almindeligt blandt unge, og man selv gerne vil vente.

Det betyder ikke, at lysterne ikke er der. Men når man ikke har en kæreste, og selv hvis man havde, gerne vil vente, så er pornografi en god løsning.

Det er selvfølgelig ikke sådan det begynder. Jeg husker stadig første gang, jeg fandt et blad, som ikke var mit, men som alligevel var tilgængeligt. Det var spændende, og pigerne så godt ud. Jeg havde aldrig prøvet at onanere, men det kom sådan set meget naturligt. Efter første gang skete det oftere og oftere. Uanset hvor dårligt jeg havde det efterfølgende, så føltes det jo godt, så jeg blev ved.

Billederne i bladene blev ikke ved med at være spændende nok, så jeg søgte til internettet for at finde mere. Jeg havde, mærkeligt nok, stadig en holdning til pornografi, så i stedet fandt jeg filmklip, hvilket der var masser af. Jeg havde det elendigt. Men jeg var fanget i en afhængighed som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle komme ud af.

TIL EFTERTANKE: Det gik flere år, og Måske er det ikke onani og pornografi, det var ikke før jeg men næste gang du læser en roman eller til sidst åbnede op ser en romantisk komedie, så overvej og snakkede med en hvad det gør ved din forestilling om ven om det, at det drømmepigen/drømmefyren. Der findes begyndte at blive mange forskellige slags pornografi, bedog der findes mange afhængigheder – uafhængigt om man er single eller i et forhold.

#014 UNG ADVENTIST 03/2014

re. Desværre, inden jeg gjorde det, havde jeg allerede været i et forhold med en pige, som var gået i stykker pga. min afhængighed. Det var umuligt at være tæt på hende fysisk, når jeg samtidig åbnede for computeren for at ”se mere“.

Jeg overvandt heller ikke min afhængighed med det samme. Der skulle stadig gå år, før jeg fandt sammen med en pige, som jeg denne gang valgte at fortælle om afhængigheden og mit ønske om at være fri. Hun mødte mig med forståelse og sympati, selvom hun ikke forstod, til at begynde med, hvad det faktisk betød. Jeg sammenlignede det med at være alkoholiker, og hun tænkte ”det kan ikke være rigtigt“. Men det er det. Og det værste ved det hele er, at billederne sidder fast.

Det er ikke noget man lige kommer af med igen.

Et utrolig vigtigt skridt for mig var programmet, som de tilbyder på www.settingcaptivesfree.com – det er et forløb over 60 dage, hvor man får tildelt en mentor, som selv er blevet ”tørlagt“, som følger og hjælper en. Man får også mulighed for, at de spørgsmål og små studier man går igennem, bliver sendt til en man kender, som også kan hjælpe en. Jeg har været igennem mange samtaler. Jeg er også faldet mange gange. Jeg har løjet om det, fordi det gør man. Man kan være nok så ærlig på alle andre områder, og så alligevel lyve om sin afhængighed.

Jeg skriver ikke, fordi jeg i dag kan sige, at jeg har vundet sejr for resten af mit liv. Jeg tager en dag af gangen. Men jeg skriver, fordi jeg ved, der er mange flere ligesom mig i kirken, som har brug for at slippe fri af det de er fanget i, og det er ikke nemt at åbne op og sige, for hvordan bliver man mødt?

Der er en grund til, at jeg vælger at skrive som anonym.

E B AT

UDFORDRING #

KÆR

LIGH

ED T

IL D

MARK GUNGOR WWW.FACEBOOK.COM/MARKGUNGOR MARKGUNGOR.COM/ Har du nogensinde hørt at 50% af alle ægteskaber ender i skilsmisse?

Forskere har nu opdaget, at hvad der før har været præsenteret som fakta, faktisk ikke er andet end en myte. Den årlige skilsmisse rate for par der er førstegangs gift er nemlig tættere på 20% end 50%. Tilføjer man et element af tro falder det tal helt ned til 10%.

Hvor kommer tallet 50% så fra?

1. Fra prognoser der aldrig blev bevist 2. Fra ethvert ægteskab per skilsmisse i et givent tidspunkt.

For eksempel: Hvis der er 100 bryllupper i et land og 50 skilsmisser, så siger man at skilsmisseraten er 50%. Det betyder dog ikke, at halvdelen af alle tidligere par blev skilt, men at der var så mange skilsmisser per bryllup.

3.

Flergangs skilte mennesker ødelægger statistikken.

Mange som bliver skilt har en tendens til at gøre det til en livsstil: 1. 2. og 3. ægteskab og flere. Det betyder ikke at ægteskabet i sig selv har problemer. Det betyder at NOGLE mennesker i samfundet har nogle rimelig seriøse problemer.

Så sandheden er: Bliv gift og du har en 80-90% chance for succes.

Check den her video ud! (Oversat af Jonatan Pavlovic)

#015 UNG ADVENTIST 03/2014

E B AT

# PORTRÆT

AF: HENRIK JØRGENSEN | FOTO: BIRGITTE BOHSEN & ARKIV

Interview med…

René Bidstrup 1. Fortæl os lidt om dig selv, hvad er nogle af højdepunkterne fra dit liv?

Jeg har rejst halvdelen af jorden rundt med et drengekor, uden mine forældre, da jeg var 10-15 år gammel. Der blev jeg introduceret til det at skulle være selvstændig. Mine 3 år på Vejlefjord, hjalp mig til at blive ‘mere voksen’ (dermed ikke sagt at jeg er helt voksen endnu), 6 år i fysioterapiens verden lærte mig rigtig meget om mennesket, både rent fysisk, men også på det psykologiske og sociale område. Inden for de sidste 4 år, så er The One Project i Atlanta, de seneste 3 år med Kirstin, og at jeg blev gift med Kirstin sidste år med på min top 10.

2. Hvad betyder din tro for dig generelt i din dagligdag?

Min tro er lidt som et par briller. Jeg kan ikke kigge ud på den verden jeg lever i, uden at jeg ser det gennem troens briller.

Det kan lyde meget helligt, men i virkeligheden betyder det bare, at jeg ser på verden med alt den viden jeg har. Nogen kigger på den verden de lever i, med en klar forståelse af hvordan verden hænger sammen, måske gennem videnskaben. Jeg ser på verden gennem videnskaben og gennem min tro på at Gud, gennem Jesus, har gjort hvad han lovede, han er levende og aktiv i dag, og Gud har lovet han vil afslutte hvad han begyndte.

3. Har du nogensinde haft tvivl i forhold til din tro, eller perioder hvor Gud ikke var en del af din tilværelse? Hvordan kom du igennem det?

Jeg havde en periode på 5-6 år hvor jeg ikke kom ret meget i kristne fællesskaber. I stedet fandt jeg et fællesskab på studiet, på fodboldbanen og med mine kollegaer på diskoteket hvor jeg arbejdede. På det tidspunkt tror jeg aldrig, jeg stoppede med at tro på Gud, og jeg har haft mentale tømmermænd efter en nat på diskoteket. Det liv jeg levede passede ikke rigtigt sammen med det at jeg troede på Gud. Jeg

#016 UNG ADVENTIST 03/2014

ser egentlig ikke de år som en vanskelig periode, som jeg skulle ‘komme igennem’, men jeg var meget taknemmelig for at jeg havde en familie og gode venner i kirken, som stadig holdt af mig, og som altid fik mig til at føle mig velkommen når jeg tog til, for eksempel, Cafékirken.

4. Du er jo uddannet fysioterapeut, så hvorfor valgte du at læse teologi og blive præst?

Det er ingen hemmelighed at jeg mener, kirken i Danmark har nogle udfordringer, så jeg stod med et valg. Jeg kunne blive ved med at være en kritiker, der stod uden for fællesskabet og talte om hvor mange forkerte ting de gjorde, eller jeg kunne, og det oplever jeg at Gud kaldte mig til, blive en del af den forandring og fornyelse som kirken i Danmark har brug for. Jeg har så, mens jeg har læst teologi på Newbold, fundet flere og flere grunde til hvorfor det er, de gode nyheder er gode nyheder, og hvorfor de gode nyheder stadig har kraft til at forandre mennesker - både dem med stærke traditioner, og dem der ikke kender Jesus endnu.

5. Fortæl os lidt om dit studieforløb på Newbold… hvad er det for fag du har taget, hvad har det givet dig og hvad har gjort størst indtryk på dig?

Jeg har studeret 3 år på Newbold, og har fået en MA i teologi. Jeg har haft 17 forskellige fag (tror jeg) og skrevet en MA-afhandling. Der er mange vigtige fag, og hvis man er lidt til det nørdede, så er græsk et rigtig vigtigt fag.

PORTRÆT #

Der er så mange udfordringer ved oversættelsen fra det originale sprog, og så mange spændende nuancer som kan bringes frem, hvis man får en indsigt i det nye testamentes originale sprog. Jeg har desværre ikke haft hebraisk, men jeg er sikker på det samme gør sig gældende der. Derudover så var jeg rigtig glad for de mere systematiske fag, som Biblical Theology (Bibelsk Teologi), Leading Motifs in Seventh-day Adventism (Vigtige aspekter af Adventist-læren) og Emerging Perspectives in Seventh-day Adventist Soteriology (Nye perspektiver i Adventisternes frelseslære). Det er alle tre fag som går ned i detaljen, men også sætter detaljen ind i et større perspektiv, og i en større fortælling. Det er fag som Gunnar Pedersen og Jan Barna primært har undervist i. Det som har gjort størst indtryk på mig, er nok at jeg har fået en væsentlig indsigt i hvorfor Adventistkirken har tænkt og talt som den har gjort og gør. I den kristne verden har der altid været stridsspørgsmål, og det nye testamente er et godt eksempel på hvordan ikke alle var enige hele tiden.

6. Hvad ser du som den største udfordring for Adventistkirken i Danmark i dag?

Jeg ved hvor svært jeg har ved at skulle forandre mig selv, og dermed er jeg ikke på nogen måde i tvivl om at der er store udfordringer for mennesker, der er glade for de traditioner de har, og derfor vil have vanskeligt ved at ændre på dem. Men jeg tror det er nødvendigt med forandringer. Jeg tænker lidt på kirken, som på et par. Mens et ungt par er nyforelskede er alting godt, og de har enorm frihed, men når de skal have det første barn, så de nu bliver 3 og ikke 2, er de nødt til at lave ændringer i deres liv, de må ændre på deres prioriteter. Når det barn får en kæreste, så er de 4 og ikke 3, osv. Hver gang der kommer et nyt menneske ind i en familie, ændres dynamikken. En af de store udfordringer er, at vi altid ender op med at tænke, at det er de nye der skal ændre og tilpasse sig, og lave om på sig selv, så de passer ind i gruppen.

Jeg tror at adventistkirken nogle steder er faldet i den fælde. Jeg tror, at hvis vi er villige til at lave lidt om på os selv, vil der også blive plads til andre i vores fællesskab. Der vil måske tilmed blive plads til nogle af dem som vi snakker om, vi skal elske, men som vi rent faktisk ikke ser i vores menigheder.

Det gælder i øvrigt unge som ældre. Og jeg tror Gud ønsker at se vores menigheder, blive menigheder af kærlighed til hinanden, og han er i stand til at udvikle

og give os kraft til at blive de fællesskaber hvor at rig og fattig, mennesker med og uden tattoo og piercinger, ung og gammel kan mødes og fejre hvad Gud har gjort, hvad Gud gør i dag, og hvad han vil gøre i fremtiden.

7. Hvad er det, der gør Adventistkirken og dens budskab relevant for dig i dag?

Fakta:

René er 31 år og er den nyeste ansatte præst i Adventistkirken i Danmark. Han ønsker at det skal blive lettere at forstå hvorfor de gode nyheder er gode nyheder - og at være en god mand for Kirstin.

De gode nyheder, evangeliet om at da Gud rejste Jesus op fra de døde, var døden og synden besejret, og Jesus er Herre, allerede nu. Jeg tror det kan hjælpe os til at forstå, hvad det er Gud har åbenbaret omkring sig selv, og hvordan han arbejder i verden. Men jeg tror Adventistkirken kan sammenfattes i tre ord: tro, håb og kærlighed. Vi er en kirke der tror på Gud som skaber og på Jesus som den ventede Messias, der gjorde Guds vilje. Vi håber på at Jesus vil komme igen, og som den skaber Gud er, så vil han genskabe alting, gøre alting nyt, rejse os fra de døde, så hans besejring af døden og synden også vil være en realitet i og for os. Vi er et fællesskab, bundet sammen af Guds kærlighed til os, af vores kærlighed til Gud og kærligheden til hinanden. Det er et budskab og et fællesskab som vil være og er relevant, ikke kun for mig, men for alle.

#017 UNG ADVENTIST 03/2014

# REPORTAGE

AF: SANDY FLINKER & LAURA FALK | FOTO: PER ARILD STRUKSNES

INSPIRATIONsugen i København Det er nu efterhånden noget tid siden, at vi sagde farvel til hinanden i København d.

20. juli 2014. Vi havde en uge fyldt med ny inspiration. Inspiration til det åndelige liv, til at tale med mennesker på gaden, til at hjælpe mennesker, og så var det bare hyggeligt at være sammen.

Hver dag var der sat tid af til både personlig andagt, studie i små grupper og bøn. Det var en god måde at starte dagen på. Hver formiddag var der et åndeligt møde og nogle workshops, så vi blev trænet til de praktiske aktiviteter på gaden om eftermiddagen. De forskellige workshops handlede om alt fra maduddeling, hvor vi skulle lave mad til gratis smagsprøver, dør-til-dør, hvor vi skulle banke på døre og få en god snak med folk om Gud, sabbat sofa (se mere fra Laura) til gademission, hvor vi skulle dele bøger ud og få en snak. Vi havde også livsstilsexpo, hvor folk kunne få målt deres blodtryk, kondital, blodsukker, få massage osv.

Om eftermiddagen skulle vi så ud på gågaden og møde mennesker. Vi fik overskredet mange grænser, takket være bøn og Guds hjælp. Livsstilsexpoen var noget, der virkelig tiltrak mennesker. Vi havde fået en plads på Kultorvet, som ligger meget centralt i København. Der gik mange mennesker forbi, der bare lige skulle kigge, men kom så igennem alle stationerne og fik til sidst en god snak om både deres helsealder og åndelige liv. Folk var glade for det, vi gjorde.

Det var også en succes med gratis smagsprøver. Vi lavede en thailandsk vegetarisk suppe, som folk var helt vilde med. Vi fik uddelt mere end 300 bægre med suppe. Samtidig brugte vi anledningen til at invitere dem til livsstilsexpoen, og det var folk meget åbne overfor, da det handlede om sundhed, og vi lige havde givet dem gratis mad – det er altid en god ide, hvis man vil i snak med folk.

Vi var ca. 30 mennesker samlet fra forskellige menigheder. Måske var der også nogen fra din menighed? Ønsket for denne uge var at give inspiration til alle menigheder, så vi alle kan lave nogle små og store projekter af forskellige slags i vores nærområde.

Det var til inspiration for os, der var med. Måske kunne du have lyst til at være med til sådan en uge næste år? Du skal være hjertelig velkommen. Vi valgte nemlig i år, ikke at sige farvel men på gensyn i 2015. Vi ses!

#018 UNG ADVENTIST 03/2014

Sabbath Sofa

Inspirationsugen var super hyggelig, spændende og ikke mindst udfordrende. Der var en del inspirerende møder i løbet af ugen, men det der gjorde mest indtryk på mig, var at sidde i sofaen og komme i kontakt med forskellige typer mennesker. Det var rigtig rart at kunne få lov til at møde folk med et budskab om sabbatten.

Det foregik sådan at Sam Gungaloo kom fra England, for at starte projektet med den hvide sofa. Han hjalp os med hvordan samtalen skulle bygges op. Hovedsagligt skulle jeg kunne inspirere folk til ideen om en dag, hvor de kunne bruge tid på sig selv og deres familie/venner, og tage fri fra dagligdagens travle gøremål. Mange syntes det lød rigtigt godt, men umuligt, og her fik jeg så muligheden for at fortælle om sabbatten, og at mange mennesker holdt den og dermed også fri fra hverdagens stress. Efter det kunne man udfordre dem til at tage budskabet med sig, og prøve det af i den kommende uge.

Denne oplevelse var, for mig, vildt spændende. Man kom i kontakt med mennesker og mødte dem med et budskab, som de har behov for: at vi ikke er maskiner, men har brug for samvær med mennesker og at vi kan nyde sabbatten uden bekymringer.

AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

”Jeg hedder Morte n og læser til ingeniør i Aalbo rg. Jeg arbejdede som ‘Et år for He rren’ i Ungdoms afdelingen forrige år og håber derfor at skatten er i him len. Ellers er jeg vist blevet snydt. “

BIBELENS VEJLEDNING TIL SUCCESFULDE FORHOLD: 1. Jakob og Laban lærer os at hvis du vil forhøje dine chancer skal du blive venner med faderen. Hvis du er god behøver du ikke nøjes med én datter.

2. Ruth lærer os at hvis du vil have hans opmærksomhed skal du bare snige dig ind i hans seng midt om natten, nøgen.

Adventistkirkens vielsesattest: Fornavne: Hr. _________________________________

3. Salomo lærer os at hun formentlig bare er ude efter dine penge.

Fru. ________________________________

4. Abraham lærer os at halvsøstre ikke er off-limits, så længe du bagefter kan finde ud af om hun er din kone eller søster.

Efternavn (sæt kryds):

5. Maria lærer os at det under de rette omstændigheder kan være OK at få en anden mands barn.

Rasmussen Andet: __________________________

6. Samson lærer os at det først for alvor går galt når man holder op med at lyve.

Relation til ægtefælle (Noah tæller ikke):

7. Josef og Potifar lærer os: ”Bros before hoes“.

_______________________________________

_______________________________________ _______________________________________ Ønsket antal børn: 4

5

6

7

Antal børn der skal have bibelske navne Alle Vi accepterer Ægteskab i Adventistkirkens servicevilkår og angiver med accepten heraf ønske om opretholdelse af den kristne husorden.

Accepter

Afvis

Præstens underskift: ___________________________________________ #019 UNG ADVENTIST 03/2014

DET SKER DEN NÆRVÆRENDE KIRKE

rsen Ped e

r

Gun

ülle

nar

ay M

UNG.ADVENTIST.DK

Weekendens talere e-M

17.-18. OKTOBER 150, THOMAS MÜLLER, GUNNAR PEDERSEN, MICHAEL BIDSTRUP, CARL-DAVID ANDREASEN, ANNE-MAY MÜLLER STED: VEJLEFJORDSKOLEN TILMELDINGSFRIST: 1. OKTOBER FOR MERE INFO: ADVENTIST.DK/ET-LIV-I-MISSION

Ann

DATO: PRIS: TALERE:

Michael Bidstrup

Thomas Müller

Carl-David Andreassen

TIENDE & GAVER

TEENSTÆVNE DATO: PRIS: TALER: STED:

14.-16. NOVEMBER 300,ANETTE WULF-ANDERSEN POLARHYTTEN, STENLØSE (SJÆLLAND) TILMELDINGSFRIST: 5. NOVEMBER FOR MERE INFO: UNG.ADVENTIST.DK

På opfordring af unge, sætter vi information til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UNGAdventist Se også www.adventist.dk/tiende Husk at du med fordel kan udnytte §8A, også uden en forpligtelseserklæring.

Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302

FOR MERE INFORMATION OG TILMELDING SE UNG.ADVENTIST.DK

VELKOMMEN TIL JONATAN PAVLOVI C ´ Dato:

14.-16. nov.

”Hvad tænkte Gud da han skabte dig?”

SMS-BIBELVERS:

Taler:

Pris: 300,Anette Wulf

Se mere på facebook.com/ ungdomsafdelingen

Sted:

Polarhytten (Stenløse)

…som det næste år skal være et år for Herren i afdelingerne for ungdom og medie.

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. november

HUSK Bibel, indetøj, udetøj, to par sko, sengetøj, toiletsager, sovepose, hovedpude, lagen og godt humør.

Har du brug for lidt inspiration i hverdagen? Tilmeld dig ved at sende en sms til 5120 6990 med teksten ’sms bibelvers tak’