2011-01adventnyt-side04-05

I N S P I R AT I O N

T E K S T: A N D R E A S M Ü L L E R / F O T O : K R I S T I A N P AV L O V I C´

BEGYNDELSE

Jeg er begyndt på mange ting. Og jeg er blevet ret god til det. Bare se den stak af bøger, der er stablet på bordet og nu gulvet, eller alle de styresystemer, der ligger på mine harddiske, eller de foreninger...

adventnyt 01 – januar 2011

F O 1 L . (FI B (Å YT!

4

smile i stormen, smile i stormen, smile i stormen. Når Jesus er i båden kan du smile i stormen, når du sejler hjem. Sejler, sejler hjem.

Sejler, sejler hjem. Når Jesus er i båden kan du smile i stormen, når du sejler hjem.“ Jah, mere behøvede jeg egentlig ikke at vide. For jeg vidste jo, hvor jeg var på vej hen – og vidste, at jeg ikke skulle gøre det hele alene.

Men det er nu alligevel sejt, at de bare gjorde det, de som var foregangsfolkene i vores samfund. Når vi læser om dem nu, får jeg indtryk af noget helt særligt over dem. Der sker altså et eller andet med et menneske, når man virkelig stoler på, at man har nogen med sig, og bare har den følelse, at selvfølgelig vinder vi da kampen. Så er det ikke så svært at gå i gang?

(De var forresten ikke helt så gode igen til at fortsætte eller fuldende, de gamle. Og mon ikke der er lige så meget værdi i også at være en fortsætter?)

SK

H

EN LIDT GAMMEL BEGYNDELSE Der er altid en frisk følelse, hver gang jeg rejser mellem England og Hovedlandet. Jeg skal et nyt sted hen – ny hverdag, nye folk, nye målsætninger, nye drømme. Og da jeg sidste forår sejlede mit store flyttelæs hjem, gik jeg op på dækket og kunne lige begynde at skimte en havvindmøllepark og få dansk dækning på telefonen. Jeg funderede lidt på, hvad mon John G. tænkte, som på mine oldeforældres tid også var på vej med skib til sit nye arbejdsfelt. Han satte jo det hele i gang herhjemme, så det der med at begynde må jo være hans afdeling – han kunne jo trykke salmebogen kun 14 dage efter, han først satte benene på Vejle Banegård! I dag tager det mere end et årti.

Og jeg har jo læst om alle de der folk, der ”bare“ købte og solgte ejendomme, satte nye blade og skoler i gang, og ”bare“ løb ud og fortalte andre om de nye ting, der virkelig betød noget for dem.

Men hvad tænkte han mon, da han stod der på skibet på vej hjem fra Amerika? Ja, der var gjort et forarbejde med en masse Adventnyt, men den der lidt usikre følelse over at gå i gang med noget nyt, har måske nok også været der?

Så kom en del af min bagage op på nethinden deroppe på skibsdækket. Det var en børnesabbatsskolesang, som jeg ikke havde hørt længe: ”Når Jesus er i båden, kan du

Ø D E R S T. (1 J O G ,6 ERNIN G I ) 21 I ,5 B ) E N G Y N DE L S E

Når du tænker ”begyndelse“, tænker du så tilbage på alle de ting, som er begyndt?

Eller tænker du frem mod alle de ting, som du gerne vil have i gang? Vi skal gøre begge dele her:

JE

AB

I BEGYNDELSEN Jeg ved da godt, hvem der har begyndt det hele. Jeg ved også, hvor man kan læse om det, og hvor mange dage det tog. Og sådan har det jo altid været. Jeg har også hørt mere end et par sabbatter, at nu ”hviler vi i hans skabergerning“, hvad det så end betyder.

R

TE

Bibelens lære om begyndelsen siger os, at der var noget – ja, nogen – før vi blev til.

En mening. Men det må jo så også sige, at der også er mening med det, vi render rundt og laver. En mening, som han har udtænkt?

Det tror jeg, jeg har brug for at få ind under huden. Jeg har brug for at forstå, hvad det betyder, at han har skabt mig – at jeg er hans barn – at han har sat mig i gang med det her. Jeg har brug for at vide, at selv i dagligdagen vil han være med mig, fordi han har en mening med dét, han har sat mig i gang med.

Det er måske det, der er løsningen: At begyndelse

bevæggrund, altså med mine egne formål og hensigter i baghovedet. Det ender jo med, at det går galt ... igen og igen. Alt, hvad der ikke kommer fra ham er frugtesløst. Og det er egentlig ret svært at sluge – at han gerne vil ligge bag alt det, vi går og laver. Jeg skal øve mig i at turde stole på ham, lære hvordan han vil ind og præge mig, så jeg kan få begyndt ordentligt.

Men nogle af os går og venter på en bedre anledning for at komme i gang med et liv med Gud. Altså, gerne at ville vente til jeg er klar. Jeg gik selv længe og ventede på, at jeg havde gjort nok for at være værdig til at komme til ham. Men kan I ikke se det selvmodsigende? At jeg gik og ventede på, at jeg

I E N EL S G M H AR B E E K DEN L IN D TI , J JO E R DE N . (1 M O S 1 , 1 ) S

KELS K E D E OS R YN EG I S TI D T S I N J E S G Ø R A U DA L T IN G

R , FO

skal være ordentlig nok til at kunne komme til ham, når han allerede selv havde gjort alt.

Vi skal også huske, at skaberen også er den korsfæstede. Og initiativet til frelsen – og andet – kommer fra ham.

Ja, det er ham fra hvem alt godt udgår.

Alt. Men, det er så også ham, som alle ting formår! Egentlig god grund til at prise ham ... evindelig.

V R DI H A O 4, S 19) , HAN R, VIL F D F Ø R UL G EG O UD HIM L E N

handler om, at der allerede er begyndt for os. Kunsten må jo så være at finde ud af, hvad den begyndelse betyder for os i dag?

NYE BEGYNDELSER Nu må jeg bruge et fremmedord: Initiativ.

Det er et svært ord at forstå, og en svær egenskab at have. Det handler om at sætte i gang. Og jeg vil gerne sige i dag, at initiativet ikke skal eller kan komme fra os selv.

Der er én ting, jeg har lært, og det er, at når jeg prøver at gøre ting af min egen

SLUTNINGEN Der er måske en enkelt eller to, der vil beskylde mig for at være bagstræberisk; at jeg snakker om alt det der er sket, når det skal handle om begyndelser. Men skaberkraften tror jeg også på, kan genskabe verden. Og jeg mener også, at han kan gøre det, sådan at synden er væk. Jeg tror også, at hans skaberkraft kan give os nye begyndelser. Det er ret stort, når vi tænker på, hvad det er for en skaberkraft, der skal til at lave en verden – at den også vil have noget med at genskabe os at gøre.

At han har lagt tingene til rette for os, selvom vi ikke føler os klar til at begynde, selvom vores forberedelser er noget snask, selvom jeg ikke føler for at gå ud og gøre noget godt/stort/ordentligt. Hvis jeg skal sige én ting om at gå i gang, er det at tage ham med fra begyndelsen af. At huske, at han har både begyndt og tilrettelagt dig.

Det giver nemlig også lysere fuldførelsesperspektiver! Min opfordring er ikke: ”Kom i gang, begynd!“ Nej, for vi er allerede i gang, og fuldføre det skal han nok kunne klare.

(Og i det lys er det her sådan set før begyndelsen. En herlig tanke.)

TIL UDLEVELSE: Hvordan kan jeg lære mere om, hvad Gud har sat i gang – hvad hans hensigter er?

Tænk på én god ting, du kan begynde i dag. Det kunne være at ringe til nogen, læse noget ... Er der nogle ting, som egentlig bunder fra dig selv?

Prøv at drømme lidt, om hvad han kunne finde på.

Hvad vil han gerne sparke dig i gang med, når han siger: ”Stol på mig – jeg har gjort alt for at lægge tingene til rette for dig.“ Hvor store tror du, hans planer er for dig?

Andreas Müller andreas.muller@adventist.dk Andreas Müller er onkel til 11 og er begyndt på sin afsluttende opgave i teologi om medlemsstatistikken.

Velkommen til en ny artikelserie, hvor kommende, nuværende og pensionerede præster skriver en artikel med refleksioner om et enkelt ord. Serien er hermed skudt i gang med: ”Begyndelse“. God læse-lyst!

adventnyt 01 – januar 2011

5