2012-01 Grønskollingen by Adventistkirken

SPEJDER

BILLEDER

REPORTAGER

ADVENTISTSPEJDER.DK

GRØNSKOLLINGEN

04 -> Vinnö insula est 07 -> Opskri ften på Bræ ndenældebrø 12 -> Spejder d glæde i Vejl efjord Trop

Februar 2012 Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark

Leder

Tekst: Dennis Møller ~ redaktor@spejderblad.dk

Til dig fra os… Med dette nummer af Grønskollingen får du også dit medlemskort for 2012. Du kan bruge den i forskellige friluftsbutikker og få 10% rabat. Medlemskortet gælder også som rabatkort for børnelejrene, spejderlejren og juleturene. Så der er gode penge at spare med dit nye medlemskort. Som du måske har bemærket så er der en stregkode på medlemskortet, hvad den kan bruges til kan du læse mere om inde i bladet.

ADVENTIST

SPE JDERNE 2012

NAVN: ADR.:

POSTNR./BY:

I dette nummer tager vi hul på en ny serie, hvor vi i år vil besøge ﬁre lande og se hvordan de er at være spejder der. Medlemskort_2012-ver2.indd

1 22/02/12 18.2 9

Derudover er jeg glad for at kunne skrive at Monica Rytman har været så venlig, at love at lave en andagt til hvert nummer af Grønskollingen i år, så det kan du glæde dig til. Et andet fast indslag du kan glæde dig til i år er at Annette Klyhn Orkild i hvert nummer vil komme med en nem madopskrift som I kan lave når jeres trop er på tur eller mødes til en spejderaften og gerne vil forkæles lidt.

adventistspejder.dk

God fornøjelse med bladet, Dennis Møller

Grønskollingen er det officielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer i 800 eksemplarer flere gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens officielle holdninger. Adventistspejderne i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum

Korpschef Peter Bo Bohsen spejderchef@adventist.dk • 6060 7788

Ansvarshavende redaktør Dennis Møller Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge redaktor@spejderblad.dk • 2492 2222

Dorte Thyregod Svendsen dorte@adventistspejder.dk • 4010 9264

Layout Birgitte Bohsen Tryk Strandbygaard Graﬁsk A/S Forsiden Foto: ”Vejlefjord Trop på tur “ Taget af: Vejlefjord Trop

Driftsbestyrelsen Kim Svanesøgaard Christina Holm Kenn Roland Dennis Møller Thomas Rasmussen Annika Falk Karina Kjeldal Jan Kammersgård

Materiale Vi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktørens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov.

Grønskollingen

Andagt

Tekst: Monica Rytman | Foto: sxc.hu

JEG KAN SOVE SELVOM DET STORMER! En mand var på markedet for at lede efter en stærk og flittig ung dreng, som kunne hjælpe ham på gården, og der var en flok unge drenge som stod og snakkede sammen. Han gik hen til dem for at finde ud af, hvad de kunne og de fortalte om deres kompetencer. Én af drengene sagde dog ikke så meget, og manden vendte sig derfor mod ham og spurgte gte atter en gang. DrenDren gen kiggede på ham og svarede: ”Jeg kan sove selvom det stormer!”. Manden forstod ikke helt drengens svar, og spurgte derfor på en anden måde, men drengen gav kun det samme svar: ”Jeg kan sove selvom det stormer!”. Til sidst rystede manden på hovedet og gik for at spørge nogle andre. Der var mange unge dren-ge på markedet, men dett var som om, at ingen af dem rigtig faldt i mandens smag og efterhånden som tiden gik, var der færre og færre drenge tilbage på markedet. Til sidst stod kun drengen med den underlige replik tilbage og manden besluttede sig for at give ham en chance – han kunne jo altid finde en anden dagen efter. Drengen tog med manden hjem og dagene gik uden at manden fandt det mindste ved drengens arbejde, han kunne være utilfreds med. En nat vågnede bondemanden ved, at det stormede ganske forfærdeligt. Han fór ud af sengen med tanker om, at det hele var ved at flyve væk udenfor og løb over for at vække drengen, så de sammen kunne få styr på tingene. Drengen sov dog ganske uberørt. Manden råbte for at overdøve stormen, men drengen vågnede ikke. Han prøvede flere gange men uden held. Til sidst opgav han og løb over mod laden for selv at gøre arbejdet, alt imens han for sig selv skældte ud på den uduelige knægt.

Nr. 1 • 2012

Da manden kom om bag laden så han imidlertid at trods vindens intense forsøg på at rive tingene fra hinanden, så var alt i fineste orden. Manden gik forundret tilbage mod huset og gik igen ind til den unge dreng. Da manden kom ind i kammeret, fandt han stadig drengen sovende og tungt og han havde et tilfreds udtryk. Da forstod manden, hvad drenfo gen ge mente, da han sagde: ”Jeg kan ka sove selvom det stormer!”. Jesus Je kunne sove, selv når det stormede. Han gjorde tingene st så grundigt, at han ikke behøvede et andet forsøg, hverken v da d han skabte os, eller da han skulle give sit liv for os – når s han h gjorde noget, så blev det udført med største omhu, u præcision og kærlighed. Der var ingen, der kunne sætte en finger på hans færdige arbejde, arbejdsform, moral eller eff ektivitet. effektivite At være spejder og bære en nål, et tørklæde eller en uniform er et stort privilegium og samtidig et stort ansvar. Det vi gør, eller ikke gør, repræsenterer, hvad vi som kristne og spejdere står for. Spejder er en livsstil, som kræver øvelse. Spejder er at udføre vores sjove, og mindre sjove, pligter med så stor omhyggelighed, at vi ikke behøver løbe ud i stormvejr for at tjekke, om tingene stadig er på deres plads. Spejder er at være den første til at give en hjælpende hånd ude blandt andre, at følge en gammel dame over vejen og smile til verden – selv når nøden er størst. Spejder er et redskab til at sprede Guds kærlighed og glæde blandt hinanden og andre. Spejder er at gøre det bedste, man kan!

Ekspedition

Tekst: Torben Ragn Larsen | Foto: Allan Edson Falk og Kim Vesthald

Vinnö insula est I årenes løb har jeg været der så mange gange, at jeg ikke kan skelne den ene tur fra den anden. Jeg elsker fornemmelsen, når kanoen sejler gennem kanalen, forbi åkanderne og de store sten ved udmundigen til søen. Pludselig vugger vi på den kolossale vandﬂade, som brydes af store og små øer, der slører hvor søens grænser egentlig går. Noget falder på plads i sindet og roen ﬂyder ud i kroppen. De næste dage er vi i Paradis. Øen ligger dèr, ikke for stor til en rundsvømning, men alligevel med mange små landskaber på dens kuplede form. Der er stejle skrænter, små stier, et par bittesmå strande, lys og luftig fyrreskov og tæt løvkrat. Klipper danner havne, udsigtsstole, skjulesteder og hyggekroge. Der er græs og lyng og ofte blåbær til maden. Vi spiser ved bålet i stengryden og går ned på den store klippe for at nyde solnedgangen. Meget senere glider vi ud på den spejlblanke sø, hvis fjerne bredder tegner sig mod sommernattens lyse himmel. Man må være der for at tro på at noget så stort kan være så stille. Vi har spist tordenkiks i teltet eller soltørret efter badning. Vi har ligget under kanoen i ly for regnen og vi har kastet anker ude på søen for at sove i båden og vækkes af en ublid morgensol. Vi har nydt hvert øjeblik her. Det er et sted for venskab og samtaler. En ting har jeg dog savnet: at se øen med sne på! Jeg fantaserede om at spadsere over isen, smide underlag og sovepose og en stund bebo den frosne og livsforladte udgave af vores paradisø. Det varr aldrig lykkedes – en-ten manglede tiden n eller sneen.

Men en frostnat i februar stod jeg der og spejdede efter vores ø. Jeg var gæst i en hytte i nærheden og havde som den eneste medbragt udstyr til overnatning i sneen. Min gode ven Kim kørte mig til et sted, hvor vi mente at turen over isen var kortest, og fulgte mig også ned til søbredden. Her mødte vi ikke en blankblæst isﬂade, men knæhøj sne. Heldigvis havde Kim ski i bilen, og vi begav os ud på søen. Kim ville følge mig et stykke på vej (en sand ven!),

og for at sikre hans hjemtur hængte vi en lille lygte op ved li søbredden. s Et stykke fra land steg spændingen, da vi opdagede at der ﬂød vand under sneen! Vi antog, at ge det d skyldtes bevægelser i søens vandstand og ikke våger i isen. vå Lidt L efter skiltes vi, Kim tog retning mod lygten og jeg je checkede gps’en – det var stadig vores ø, som brød sneﬂaden derude i mørket. b Jeg J havde mit grej på en slæde, som jeg trak efter t mig, og jeg tænkte på om den ville være til nogen hjælp, hvis der nu alligevel var våger. Så tænkte jeg på noget andet...

Grønskollingen

Sverige

Da jeg var så tæt på øen, at jeg kunne skelne konturerne, valgte jeg at gå i land ved den klippe, vi kalder ”Hvalen“. Med en vis lettelse greb jeg fat i et lille træ og trak mig op på fast grund. Jeg ﬁk skiene af og begyndte at bakse min slæde op ad skrænten til vores gamle lejrplads. Alt på øen var dækket af dyb sne, og jeg måtte lede lidt, før jeg fandt bålstedet. Klipperne omkring gav ﬁnt læ, og her lagde jeg mine ting. Overalt var der spor i sneen, ikke fra mennesker, men n fra fugle, gnavere og rådyr. De sidste måtte væree kommet over isen, for de er der ikke om sommeren. Jeg satte mig på klippen, hvor vi plejer at nyde morgenmaden, solen og udsigten. Selv her i natten lyste den snedækkede sø op, og langt borte anedes de sorte træer ved dens bredder.

Pludselig gik det op for mig, at jeg måske aldrig i mit liv havde været fjernere fra andre mennesker end nu. Afstanden til det nærmeste menneske var måske blot et par kilometer, men mørket, søen og sneen, som slugte alle lyde, gav en følelse af fuldstændig isolation. Jeg havde været ærgerlig over ikke at kunne dele denne oplevelse med andre, men nu indså jeg, at det at være her alene tilføjede min ekspedition en helt uventet dimension. Så der på min klippeknold havde jeg et kort, men intenst alene-møde med resten af universet. Da jeg senere krøb i soveposen, sank underlaget ned i sneen, og det var som at ligge i en sky. Efter at have fået tøj og støvler ind i posen, lå jeg og kiggede op mellem træerne. Stjernerne var væk, og der var helt vindstille. Små lyde brød stilheden – sne, der faldt fra en gren, en fugls vingeslag og et par gange hørte jeg endda rådyrene, som kom helt tæt på. Kunne det blive større?

grin. Jeg besluttede at ligge vågen hele natten og nyde det alt sammen. Så sov jeg. Det var højlys dag, da jeg vågnede og fejede den tørre sne af mig (mine to lag soveposer havde altså holdt fint på varmen) og tog en portion suppe fra termoflasken. Derefter gik jeg øen rundt og fandt rådyrenes natteleje, hvor de havde smeltet sneen under sig. Lidt efter kom jeg til at skræmme dyrene op, og de tog flugten over isen til fastlandet. De skulle nok finde tilbage, når fredsforstyrreren var borte. Jeg satte mig ud på Hvalen og nød udsigten. Mens jeg sad der, så jeg i det fjerne to skikkelser på vej ud mod øen – Kim og Allan. Det var herligt at få selskab nu, for hvordan skulle jeg alene kunne beskrive skønheden på vores snedækkede ø? Der var kun eet at gøre ved udsigten til besøg: pakke stormkøkkenet ud, hælde sprit på brænderen og dække op p til suppe pp og g kiks!

Ja, det kunne det, for nu kom store snefnug langsomt dalende og lyste op om kap med mit lykkelige

Nr. 1 • 2012

Inspiration

Nitroglycerintransport Materialer:

· 6 rafter á 3 meter · En stor gryde med vand · 8 besnøringstove · Stopur · litermål Nitroglycerin eksploderer selv ved den mindste rystelse. Fremstil en tre-fod som vist på tegningen og transporter en del af troppens nitroglycerin, en stor gryde fyldt med vand, igennem et vanskeligt terræn. Banen gennemløbes på tid og ”nitroglycerinstanden” måles.

Tekst: Dennis Møller

Klatring Synes du at du har rimelig godt tag på spejdernes klatrevæg når vi er på lejr? Så prøv lige at se de her to herrer hvordan de klatrer op ad en klatrevæg, den ene

af dem slår endda verdensrekorden i at klatrehurtigst op. Klik dig ind på: http:// youtu.be/LBi22AKvsK0, du kan også gå ind på youtube.com og søg på ’ World record in speed climbing’ eller scanne QR koden med din smartphone.

Smartphone applikation Har du tænkt på hvad du ville gøre hvis du en dag lige pludselig befandt dig midt ude i Rold skov og var faret vild og ikke vidste hvordan du nu skulle overleve? Hvis du har set ’Ultimativ overlevelse’ med Bear Grylls på Discovery så havde du måske en idé, hvis dette nu ikke er tilfældet så kan du nu hente en app til din smartphone som indeholder ’U.S. Army Survival Guide’. Her står alt du behøver at vide for at overleve hvor som helst i hele verdenen. Den er spækket med lækre informationer, så som hvordan du bygger en lejrplads, hvilke planter du kan bruge som medicin, hvordan du renser vand så det bliver drikkeligt, hvad du gør hvis du bliver bidt af en giftig slange osv. Søg på U.S. Army Survival Guide i Android Market (gratis) og App store ($1.99) og du er nu klar til at gå vild i skoven. Det er måske en idé at du ikke går mere vild end at du kan ﬁnde tilbage inden at dit batteri på din telefon løber tør.

Grønskollingen

Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: sxc.hu

Opskrift

Friskbagt brød Vi har været så heldige at Annette Klyhn Orkild fra SAS vil lave nogle opskrifter til os i Grønskollingen, som man kan lave i troppen på en spejderaften, en shelter tur eller når I som spejdere lige bliver lidt lækkersultne. Her kommer første opskrift. BRØD GRUNDOPSKRIFT:

Brændenældebrød- ramsløgBrændenældebrødbrød- SKVALDERKÅLs SKVALDERKÅLsbrød brød · · · · · ·

1 l vand (lunt) 1 pak gær Ca. 1,8 kg hvedemel 1 spsk. salt 1 spsk. sukker 1 dl olie

1. Opløs gæren i vandet sammen med salt, sukker og fedtstof. 2. Kom gæren i og ælt det godt igennem. 3. Lad det hæve i ca. 30 minutter. 4. Hvis der ønskes brændenælder – ramsløg- skvadder-kål i dejen, plukkes de i skoven og overhældes med kogende vand, hæld vandet fra og hak emnerne og kom det i dejen. 5. Snobrød bages på pind over bålet. 6. Boller i urtepotter: Smør nogle små urtepotter af ler med olie, læg en lille klump dej ned i hver. Stil i kanten af et glødebål og vend/drej urtepotterne ind i mellem. Bages ca. en ½ til 1 time. 7. Boller i kål: Pak små dejklumper ind i smurte kålblade og bag dem i gløderne. Tja det er kun fantasien der sætter grænser, for hvordan du vil lave dit brød.

Denne grundopskrift kan bruges til snobrød-franskbrød-flute-kuvertflute. Nr. 1 • 2012

Weekendtur

Foto: Peter Bo Bohsen, Jens Morten Øster, Per Hogne Hansen og Dennis Møller

Juletur Øst

Grønskollingen

Foto: Rebecca Kammersgård & Birgitte Bohsen

Weekendtur

Juletur Vest

Nr. 1 • 2012

I udlandet

Tekst: Wendy Dekker-Garms

Spejder i

HOLLAND I år vil vi starte en ny artikelserie op, hvor vi besøger spejdere i andre lande i verden og ﬁnder ud af hvordan det er at være spejder der og hvad der gør dem specielle. Vi lægger ud med et besøg i Holland.

riment i den hollandske Syvende Dags Adventistkirke med AJV-Scouting (Unge Adventisters Spejder Alliance), for at ﬁnde ud af om spejderlivet ikke kunne være en del af den hollandske Syvende Dags Adventistkirkes ungdomstilbud.

I Holland er navnet på Adventistspejderne ’AJV-Scouting’ det står for Unge Adventisters Spejder Alliance.

Selv om der var nogle medlemmer af kirken der protesterede imod spejderkonceptet, på grund af de militære elementer, blev den første nationale spejderlejr en succes. I de følgende år fandt man ud af, at det var muligt at opretholde et fornuftigt miks imellem spejder- og religiøse (adventist) elementer. Mange unge medlemmer af kirken blev nu også medlemmer af spejderne, og AJV-Scouting blev en betydelig del af den hollandske Syvende Dags Adventistkirkes ungdomsafdeling.

I 1965, introducerede den Hollandske landsungdomsleder i Adventistkirken Karel Van Oossanen spejderkonceptet for Adventistkirken. Det gjorde han ved hjælp af en lokal ungdomsleder ved navn Piet van Drongelen. Indtil da var det ﬂere gange blevet prøvet at indføre MV spejder konceptet i Holland, det er det koncept som Adventisternes Verdenskirke tilbød, men det skete ikke

med den store succes. På en eller anden måde passede dette spejderkoncept ikke med den hollandske kultur. Da Karel van Oossanen opdagede at MV konceptet var baseret på de Amerikanske Drenge spejderkoncept, besluttede han at det ville være værd at prøve at kopiere denne idé i en hollandsk udgave, og udviklede et Adventist spejder koncept baseret på konceptet der blev tilbudt af Scouting Nederland, som er en hollandsk spejder organisation. Derudover opdagede han at det var normalt for spejder grupper der tilhørte andre kirkesamfund at de også blev associeret med Scouting Nederland. Derfor besluttede han at opstarte et ekspe-

Som et resultat af at hollænderne er involveret i scouting programmet i stedet for adventistkirkens MV spejderkoncept, er der derfor nogle spændende forskelle imellem de hollandske spejdere og resten af de adventistiske spejder. For eksempel, vil du være i stand til at genkende de hollandske spejdere ud fra deres uniform, deres specielle tørklæder og badge. En interessant ting ved de hollandske spejdere er at hver eneste trop er opkaldt efter en adventist pioner. Selvfølgelig er de ﬂeste forskelle relateret til eksterne ting, du kan være sikker på at alle hollandske spejdere værdsætter den samme tro og mission som de andre adventist spejdere gør. Alt i alt er hollandske spejdere unge adventister, ligesom dem der følger MV konceptet. I 2014 vil hollænderne for anden gang være værter for TED-camporeen. De håber at de kan møde jer alle sammen der. Se www.camporee.nl for seneste nyt om Camporeen.

Grønskollingen

sjov og leg

LARM OG TUMMEL Så genopliver vi en gammel kending her i Grønskollingen, nemlig Larm og Tummel med opgaver og sjov til vores tumlinge og folk med barnlig sjæl. Vi lægger ud med en lille snoreleg. Prøv om du kan ﬁnde ud af hvilken spejder der har slået sit telt op. Held og lykke.

ADVENTIST

SPEJDERNE 2012 NAVN: ADR.: POSTNR./BY:

Medlemskort_2012-ver2.indd 1

22/02/12 18.29

Af: Peter Bo Bohsen

Medlemskort… nu med stregkode Med dette Grønskolling, modtager du også dit personlige medlemskort for Adventistspejderne. Det kan du bl.a. bruge til at få 10% rabat hos Spejdersport, Toursport/Eventyrsport og AV Expedition. På vores egne lejre kan du også få helt op til 400kr i rabat. Så pas godt på kortet. I år er der en stregkode på medlemskortet. Stregkoden vil kunne bruges til bl.a. registrering på ture og stævner, og evt. til spejderaftner til brug til kommunen. På adventistspejder.dk, kan du læse mere om vore stævnerabatter og rabataftaler.

Digital medlemsregistrering I efteråret 2011 prøvede vi for første gang medlemsregistrering på nettet. De sidste 3 år har vi mistet en del tilskudsmidler pga. for sene indbetalinger. Vi ”plejer“ at have ca 450-470 medlemmer under 30år. Desværre er mange betalinger først betalt i det nye år, og så kan vi

Nr. 1 • 2012

ikke tælle de medlemmer med. Så når alle indbetalinger er talt op ligger vi lige præcis under 400 medlemmer under 30 år. Desværre skal vi over 400 medlemmer for at modtage det store tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd. I år har vi oplevet et boom af medlemmer, og vi er faktisk endt på 530 medlemmer, så vi derved har opnået at komme op i en højere tilskudskategori mellem 500 og 600 medlemmer. Det er fantastisk, og de ekstra penge gør godt i en meget slunken kasse. Desværre er al begyndelse svær. Vi har oplevet en del problemer med udsendelsen af opkrævningerne til jer, og vores webshop, gik ned i en weekend, så mange oplevede ikke at kunne betale deres medlemskab den weekend.

Men vi vil gerne sige TUSIND TAK for alle de mange medlemmer vi har fået :-)

Aktiv trop

Tekst: Fjjelverod patrulje i Vejlefjord trop | Foto: Vejlefjord

At være spejder i Vejlefjord Trop Det er noget helt særligt at være spejder i Vejlefjord Trop. Det er Trine, Christel, Sarah, Maja og Louise enige om, mens de sidder og snakker. Både fordi vi er så stor en trop med mange spejdere hvilket giver mulighed for at gøre meget, men også fordi vi har sådan nogle gode muligheder lige uden for døre i naturen. Da vi tog en snak om det at være spejder i Vejlefjord trop, var det første tøserne kom på svømmehallen: Det er virkelig fedt at have muligheden for at komme over at svømme og lege. Men den er også rigtig god til at tage duelighedstegn i. Vi tager både duelighedstegn i svømning og så kan man øve sig i kajak og i at kæntre og lave grønlændervendinger inden man kommer rigtig ud på fjorden. Det er fedt! Nede ved fjorden sejler vi også en gang i mellem, og om sommeren bader vi nogle gange dernede, og de små spejdere fanger krabber og andre dyr. Det er sjovt at være udenfor i naturen.

Maja:

kunne ”Det er vildt nice at r turen til Isæ komme på ture. Myra i Norge.”

Det er også fedt at vi har så meget plads at lege på og bygge på. Vi kan fx lege capture the ﬂag i skovene rundt omkring, fordi der er så meget plads. Nogle gange kan man næsten blive væk, så me-

Christel og Louise:

”Det er fedt at der er forskellige ture juletur hvor man bare hygger sig og så som hele aftenen, og spejderlejr hvor mandanser mere spejderagtige ting som fx at byglaver lidt lejr op. Og Finderup, den er bare MEG ge en A god!” get plads er der. Vi har også masser af plads til at være ude og bygge med rafter og sådan, hvilket er dejligt. En af de bedste ting ved at være i Vejlefjord trop –og det er tøserne enige om- er, at kunne komme med til Myra i Norge. Vi tager af sted hele troppen, og så hygger vi os bare utrolig meget deroppe. Vi sover i telt og slapper af, hygger, leger, synger, snakker og bare har det sjovt dagen lang. Da vi var deroppe sidste forår var der stor rift om at få lov til at komme med ud med speedbåden, ud på det åbne vand. Det er utrolig smukt deroppe. Vi var også rigtig mange der forsøgte at fange nogle fisk. Nogle med mere held end andre ;) Så der gik ligefrem sport i at være den der kunne fange flest. Så nogle stod op meget tidligt om morgenen og tog ud med båden for at fange fisk mens vi andre stadig lå og sov i vores varme soveposer. Det var en rigtig god tur med fede oplevelse. Det er dejligt at være så mange i en trop som Vejlefjord, fordi det giver mulighed for at lave nogle ting man ellers ikke kunne. Så som at tage til Norge, eller lege capture the flag. Det er bare sjovere når man er flere :)

Grønskollingen

Spejderglæde

(-Fjjelverod er et anagram vi har lavet på Vejlefjord og staves derfor med dobbelt J). Den består af: Maja, Trine, Louise, Sarah, Signe, Christel, Christina, Ann-Mari.

Trine:

har haft som spejder, ”Den fedeste oplevelse jeglle gå fra vejlefjord var da vi som patrulje skulle vi lave mad på en til tirsbæk. Da vi kom, sku lavede en tomatsovs. trangia. Vi kogte pasta og . Det var en mega hygSenere lavede vi popcorn 17 blev vi kørt hjem. gelig tur. Omkring klokken d patrulje.” Fjjelverod er en mega go Tøserne snakker videre: Det allerfedeste ved at være spejder, er at komme med på alle turene sammen med de andre troppe. Så møder man også nogle af de venner som man ikke ser så tit. Eller også møder man en masse nye spejdere som man lærer at kende. På spejderlejr fx, er det virkelig hyggeligt at sidde rundt om bålene om aftenen. Vi går ofte fra den ene trop til den anden og hygger og synger og snakker med de andre, og så spiser vi selvfølgelig også alle deres pandekager :) –griner tøserne i kor. En af pigerne siger straks: Det fedeste ved at være spejder er også det at få en masse færdigheder. At kunne lære at klare sig selv, fx i naturen og på lejr. Der er noget sejt over det at kunne tage noget som rafter som egentlig ikke er noget i sig selv, og så kunne bygge sofaer og borde og bålsted og alt muligt ud af ingenting.

Vi er mange der er glade for Vejlefjord trop. Der er nogle utrolig dejlige mennesker der er her, og det betyder alt! Lige nu er vi i gang med at bygge en stor bålhytte. Den har været længe undervejs, og vi er alle utrolig spændte på at se det færdige resultat inden alt for længe. Så hvis i en dag skulle få lyst til komme forbi Vejlefjord Trop en tirsdag aften er i meget velkomne. Vi skal nok gi’ pandekage ;)

I foråret ﬁk pigerne oplevet det på tæt hold, da de skulle alene af sted på en vandretur sammen. Det er noget af det de syntes har været den fedeste spejderoplevelse: Vi gik og gik og gik. Vi havde pakket lidt ting og lidt mad til at tage med, og så gik vi gennem skovene og langs fjorden fra Vejlefjord ud til Tirsbæk strand. Det var en rigtig g g hyggelig tur. Men det fedeste var da vi kom derud. Det blæste rigtig Sarah: meget og var lidt køligt, men vi re spejder er at ”Det fede ved at væ seje ture! Det fandt vores trangia frem og hældman kan komme på te bare en masse sammen nede i rive med ord. kan man ikke beskves! Sådan er gryden som vi så spiste, fordi vi var Det skal bare ople så sultne efter gåturen. Så hyggede det bare.” vi os bare der på stranden med mad og popcorn og hinanden. Det var fedt.

Nr. 1 • 2012

Spejderlejr

Tekst: Dennis Møller | Foto: Peter Bo Bohsen

Nu er der under et halvt år til den Nordiske Camporee… Er du begyndt at glæde dig? Det er jeg, årets helt store oplevelse bliver den Nordiske Camporee fra den 22. juli til den 29. juli, på Västeräng i Sverige.

Danmark skal være ansvarlig for fem aktiviteter under lejren og en rover aktivitet, og mon ikke vi fra Danmark ﬁnder på nogle spændene ting at lave.

Vi bliver imellem 900 og 1.000 personer på lejren, og siden kirken på Västeräng ikke er stor nok til os alle sammen vil vi leje et stort mødetelt. Teltet er 20 x 40 meter så vi kan alle sammen side indenfor på vores egen plads, det betyder at du ikke behøver at have din ven til at sidde på dit skød under møderne.

Peter Bo Bohsen var en tur oppe på vores lejrplads her inden nytår, og da han kom hjem fortalte han lidt om turen: ”Lejrpladsen (som ligger lige syd for Tusenlappen) vi skal være på, er normalt bare en græsmark. Den er her i efteråret blevet slået en gang, og da jeg var der for ﬁre uger siden så den rigtig god ud. Den vil blive tromlet og græsset slået en 2-3 gange i foråret, så græsset bliver rigtig ﬁnt. Et par km inde i skoven var vi ude og se på en 10-12 meter høj klippevæg der skal bruges til klatring for roverne. Det bliver rigtig spændende at klatre der. Lige ved parkeringspladsen til klippevæggen ligger der en lille skovsø, hvor bævere har bygget to dæmninger. Vi så ikke bæverne, men det var tydeligt at der var en del på stedet. Jeg glæder mig til lejren, måske får jeg mulighed for at se en.”

På lejren vil der være en fodboldturnering imellem de fire lande, så hvis du gerne vil være med på det danske hold kan du jo begynde at træne dine fodboldfærdigheder og håbe på at du kan blive udtaget til det danske hold. Det bliver meget spændende at se hvem som vinder turneringen og alle dem som ikke skal spille, kan jo begynde at tænke på kreative måder at heppe på det danske hold, måske lave nogle flotte banner og finde på spektakulære kampråb. Hvert land H vvil stille med een taler der vvil tale en gang under g lejren. Taleren fra Danmark bliver den danske landsungdomsleder TThomas Rasmussen. Paul Tompkins, Lederen af Ungdomsarbejdet i den Trans Europæiske Division, vil tale to gange under lejren. De andre talere er endnu ikke fundet.

Hvis du vil have mere at vide om den Nordiske Camporee så klik dig ind på nordiccamporee.eu og læs de seneste nyheder.

Grønskollingen

Det sker ADVENTISTSPEJDERNES GENERALFORSAMLING Søndag d. 15. april kl. 10.00 – 16.00. Adventistkirken Hunderupvej 51, Odense. Dagsorden iht. Vedtægterne • Valg af dirigent og referent • Formandens beretning • Fremlæggelse og godkendelse af regnskab • Fastsættelse af kontingenter • Valg af revisor • Valg af medlemmer til bestyrelsen • Hvert lige år vælges 2 medlemmer og i ulige år 3 medlemmer. • Hvert år vælges en suppleant • Behandling af indkomne forslag • Evt. (Forslag og punkter under evt kan sendes til spejderchef@adventist.dk senest 4. april)

Nr. 1 • 2012

LEDERTRÆNING Den 16.-18. marts er der fælles ledertræning på Himmerlandsgården for alle ungdomsledere, spejderførere, bibelklubledere, kasserere, forstandere, præster og lærere i menigheden. Emnet er ”Kaldet til at lede” Pris: 500,Der vil være fælles andagter og aktiviteter, samt 4 sideløbende spor med workshops. Undervisere • Lasse Bech om Forvaltning • Paul Tompkins om Autentisk kirke • Bjørn Ottesen om Motivation af frivillige • Lars Dorland om Åndelighed i menigheden • Torben Jørgensen, naturvejleder for landsforeningen Natur & Ungdom • Anette & Clyde Moore om kreativitet og undervisning i Børnebibelklubben Tilmelding sker via adventistspejder.dk Aldersgrænse: 15 år

Afsender Adventistspejderne Concordiavej 16 2850 Nærum

Kalender 16. – 18. marts

Førertræningsstævne > Himmerlandsgården 14. – 15. april

Tropsførermøde > Odense 15. april

AKBUS Generalforsamling > Odense 20. – 22. april

Rovertur > Kullen 27. – 29. april

Arbejdslejr > Finderup 3. – 6. maj

Bededagslejr > Finderup 16. – 20. maj

Send en SMS?

5. juni

Sker der noget i troppene som Grønskollingen skal skrive om? Så send lige en hurtig SMS til 2492 2222 – husk at skrive hvem det er fra!

Shoppe/skitur > Globetrotter Hamborg

Flyttet?

Årsmøde > Himmerlandsgården

1. – 8. juli

Fælles børnelejr > Himmerlandsgården 22. – 29. juli Nordisk Camporee,

> Västeräng, Sverige

Husk at melde til spejderne hvis du ﬂytter. Ellers modtager du ikke Grønskollingen, og det vil du vel ikke risikere! Send en mail til spejderkontor@adventist.dk