2012-03adventyt

03

adventnyt

MARTS 2012

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

BØRN HAR BRUG FOR GODE FORBILLEDER OG ROLLEMODELLER. s.

10

BØN

NEDBRUDTE PROFETER

GLAD MOTION

Bøn er så grundlæggende for vores gudsforhold. Men hvad gør jeg, hvis jeg ikke har nogen ord at bede? Og nytter det overhovedet noget?

Gud sørgede for åndelig vækst i Europa trods nedbrudte mennesker, der led store afsavn for at sprede evangeliet og adventbudskabet.

Anden del i serien om et sundt liv handler om, hvordan kroppen holdes i form ved hjælp af motion. Læs, hvordan motion kan blive en sjov aktivitet.

08

s.

s.

12

16

s.

LEDER

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R

ER DU FATTIG? Fattig kan man være på mange måder. Det har den seneste tids debat i dagspressen om fattigdom afsløret. Jeg føler mig rig, men ifølge bankens udregninger er jeg fattig. Jeg kender også nogle, som føler sig fattige, men som har råd til både hund, sommerhus og skiferie. Som i så mange andre sager, så handler det om perspektivet.

Jeg har ikke mange penge at lege med, men jeg føler mig rig og velsignet på andre områder end bankkontoen.

RIGE ORD Jeg læste beretningen om den fattige enke i Mark 12 forleden. Og igen lagde jeg mærke til noget, som jeg ikke havde bidt mærke i før.

Læs sammen med mig: ”Og Jesus satte sig over for tempelblokken og så på, hvordan folkeskaren lagde penge i blokken. Der var mange rige, som gav meget. Så kom der en fattig enke, som gav to småmønter af et par øres værdi. Jesus kaldte da disciplene hen til sig og sagde til dem: ‘Sandelig siger jeg jer: Denne fattige enke har givet mere end alle de andre, som lægger penge i tempelblokken. For de har alle givet af deres overflod, men hun har givet af sin fattigdom, alt, hvad hun havde, alt det, hun havde at leve af’“ (Mark 12,41-44).

AT GIVE AF SIN FATTIGDOM Udtrykket ”hun har givet af sin fattigdom“ stod frem. At give af sin fattigdom! Hvordan kan man det? Hvordan kan man give af det, som i forvejen er for lidt? At dele ud af ”for lidt“ giver jo ikke megen mening, og lyder som en idiosynkrasi. Sæt en matematiklærer til at regne ud, hvordan man gør det, og hun vil ende op med, at to minusser bliver til et plus, eller at regnemaskinen skriver ”Error“.

Og som altid, så er Jesus’ tankegang langt mere radikal, end vi selv kan komme op med. Jesus så denne ludfattige, marginaliserede, udstødte kvinde ind i mellem rækken af farvestrålende, selv-

retfærdige og rige mennesker. De gav af deres overflod. Man kan sagtens give af sin overflod – også uden at det gør ondt. Man kan sagtens yde en indsats, hvis man har overskud. De rige blev hyldet og respekteret for deres bidrag til den gode sag. Men den fattige enke, som gav af sin fattigdom, og som ingen lagde mærke til, hende så Jesus.

IKKE KUN PENGE At give af sin fattigdom giver kun mening, når Gud er involveret.

For kun han ser, hvad der bor i hjertet, og kun han kan tage det, som er givet af fattigdom og få noget rigt ud af det. Jesus så enken, men han stoppede hende ikke, og hans hjerte svulmede af glæde og stolthed for denne kvinde, som gav alt. Hvis han havde standset hende, så havde han berøvet hende den velsignelse, det er at give alt til Gud. Vi kan vide, at når vi giver ofre til Gud (og nu taler vi ikke kun om økonomi), så ser han os. Mennesker giver måske ikke anerkendelse, men Gud ser og ved, hvad du giver til ham.

Gud ønsker, at vi skal lægge alt i hans hånd, ikke fordi han ønsker, at vi skal være tomhændede, men fordi han ønsker at fylde os i overflod. Alt, hvad vi har og er, skal vi give til ham, som gav sig selv og os selve livet. Kun da kan Gud fylde os helt og fuldt og øse sin velsignelse, sit overskud, sin energi, sin glæde, sin fred, sin nåde, ud over os. Når det eneste vi kan give til Gud, er vores tomme hænder, vores trætte sind, vores udkørte krop, vores fattige tanker – lige præcis der, siger Jesus med kærlighed og stolthed i stemmen: Se – hun har givet mest! Hun har givet alt – derfor skal hun få alt! ”I kender vor Herre Jesu Kristi nåde, at han for jeres skyld blev fattig, skønt han var rig, for at I kunne blive rige ved hans fattigdom.“ (2 Kor 8,7-9)

OPLAG: 2.200 stk.

REDAKTØR: Anne-May Müller Postboks 15 Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7754

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

anne-may.muller@adventist.dk

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

ekspedition@danskbogforlag.dk ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) LAYOUT: Birgitte Bohsen FORSIDE “istockphoto.com“ DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 05.03.12

2

adventnyt 03 – marts 2012

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.

INDHOLD

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

4

Rundt omkring

6

Adventister og kræft

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

8

Jesus – lær mig at bede

10

Mandlige forbilleder i bibelklubberne

Formand Bjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771 (Menighedsmission, Prædikantafdeling)

11

Årsmøde

12

Åndelig vækst

15

Erfaringer fra liv til liv: Jeremias

16

Glad motion

18

Breve fra et skilsmissebarn

19

Tillykke

20

Annoncer

22

Nekrologer

Næstformand Thomas Müller Tlf.: 4558 7772 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Økonomichef Björgvin Helgason Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole) Anette Falk (Børn) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Jill Rasmussen (Familie) Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 4558 7773

Tlf.: 4558 7788 Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990 Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.:

2423 6590 7589 5638

2917 2570 5446 1461

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

s.

Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen

16

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

s.

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

06

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken-randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

12

s.

08

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 03 – marts 2012

3

RUNDT OMKRING T E K S T: A K S E L K J Ø L L E R / F O T O : L E N N A R T C H R I S T I A N S E N

REFLEKSIONER VED EN FLYTTEKASSE Allerede på Bibelens første blade møder vi et udtryk for Guds velsignelser: ”At det må gå dig godt og du må leve længe i landet, som Herren din Gud giver dig“. Det indikerer, at et langt liv er en velsignelse fra Gud, som vi skal sætte pris på. Men andre steder markerer Bibelen også, at et langt liv har sin pris. I Sl 90,10 står der, at et menneskes liv skal være 70 år – ”eller firs, hvis kræfterne slår til“. Og i noget af Bibelens smukkeste poesi kan vi læse, at et langt livs pris kan være, at du møder ”onde dage, som du ikke har behag i“ (Præd 12,1), og i velvalgte og let forståelige billeder beskriver han de onde dages karakter.

Vi, der er så heldige at opnå en høj alder, oplever da også, at det er med en vis bekymring, at vi på vores krop mærker alderens pris. Kræfterne slår ikke til, vi må opgive meget af vores tidligere aktivitet, samtidig med at alderens følgevirkninger sætter ind. Heldigvis har mange undersøgelser både herhjemme og i USA vist, at den livsstil, vi som et kirkesamfund anbefaler, kan dæmpe alderens følgevirkninger betydeligt – men vi undgår næppe, at syn, hørelse og vitalitet falder og får en væsentlig indflydelse på vores vitalitet, og en dag må vi erkende, at vi ikke kan klare os selv i hverdagens gøremål – vi er afhængige af andre menneskers hjælp.

Når man som jeg har boet i eget hus med have, værksted og mange aktiviteter

4

adventnyt 03 – marts 2012

i mere end et halvt århundrede – deraf de seneste 7 år alene – kan det være vanskeligt at beslutte sig for, hvordan man nu vil indrette sin tilværelse. Det skorter ikke på råd fra familie og gode venner – men rådenes forskellighed øger nærmere forvirringen, end afhjælper den! Men der må ske en forandring.

BEHOV FOR ÆLDRETILBUD Helt tilbage omring 1930 erkendte Adventistkirkens ledelse, at der var behov for et hjem, hvor kirkens ældre medlemmer kunne få den fornødne hjælp og pleje under forhold, der harmonerede med deres livsstil – og den tidligere missionsskole på Concordiavej ændrede status og navn til ”Aftenhvile.“ Bygningen var nok ikke det ideelle sted for gangbesværede ældre mennesker – bl.a. på grund af mange trapper, og i 1972 erstattedes den af det nu så velkendte ”Søndervang“ ved Faxe.

Da jeg efter gentagne fald, med hvad deraf fulgte, var utryg ved at bo alene, søgte jeg min hjemkommune om en plejehjemsplads. Det ville de ikke bevillige mig – men nok en beskyttet bolig – med den tilføjelse, at jeg måtte imødese en venteliste, der skønsmæssigt kunne betyde tre års ventetid. Og det er længe at vente på en bolig, når man er fyldt 91!

Jeg kontaktede Søndervang – og da de havde en ledig bolig accepterede jeg en

flytning. Og nu, da jeg i skrivende stund har boet i en af Søndervangs boliger i ca. 5 måneder, har centerleder Lennart Christiansen bedt mig fortælle lidt om, hvordan jeg har det med flytningen og med min ændrede livsform. Som om man kunne fortælle det med få ord.

NÆSTEN SOM AT KOMME HJEM Jeg var ikke ukendt med stedet. Nære familiemedlemmer og tidligere arbejdskammerater har boet her – og måske var det medvirkende til at jeg følte det lidt som at komme hjem. Og som en af sygeplejerskerne bemærkede: ”Der er det specielle ved Søndervang, at her kender mange af beboerne hinanden, inden de flytter ind.“ Det første indtryk har vist sig ikke at være forkert. Da jeg efter et par måneder kom ud for et af mine frygtede, pludselige fald og dermed blev bevægelseshæmmet i en uges tid, oplevede jeg, hvilken fordel den nære samhørighed mellem Plejecenteret og ældreboligerne er. Jeg fik al den hjælp og omsorg, som tænkes kan, selv om jeg jo ifølge min boligs status ikke bor på plejehjem, men i egen ældrebolig. Også på andre områder har jeg mødt stor hjælpsomhed. F.eks. da jeg i forbindelse med salget af mit hus pludselig blev afkrævet en retsgyldig underskrift. Svært at klare, når papiret lå hos ejendomsmægleren i Holte, og jeg sad i

ADV

ENT

ISTK

T E K S T: D A N S K E K I R K E R S R A A D . D K / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

Faxe. Men ved hjælp af centerlederens og bogholderens erfaring og Søndervangs netværks kompetence klaredes det hele på et øjeblik.

Der er andre plejecentre i Faxe kommune- og da kommunen for ikke så længe siden arrangerede en trivselsundersøgelse, viste det sig, at Søndervang var det hjem, der havde den største procentdel tilfredse beboere. Jeg har også erfaret, at Søndervang har et godt ry i lokalområdet. Ved flere anledninger, når jeg har præsenteret mig som ny tilflytter og fortalt, at jeg boede på Søndervang, er der faldet mange rosende bemærkninger om stedet. Det kunne bare glæde mig – for det er værdifuldt, når vi som et lille og måske ofte overset kirkesamfund kan vise et positivt ansigt udadtil mod den omverden, der ikke kender så meget til os.

EN GOD OG ACCEPTABEL LØSNING Vi har som et kirkesamfund været lidt i modvind i de senere år. Vi har mistet et par af vores kendte institutioner. Skodsborg Sanatorium og Nutana er ikke længere blandt vores kendemærker udadtil. Vi har Søndervang endnu. Vi må stå sammen om at bruge det og bevare det med det gode omdømme, som det har, og som min erfaring viser mig, at det fortjener. Søndervang er ikke fuldkomment – det er ikke som at bo i eget hjem – men der kan stadig ske forbedringer, og den dag, du ikke længere magter at klare dig selv, er det en god og acceptabel løsning.

Aksel Kjøller, tidligere Nærum, er 91 år, og flyttede til en ældrebolig ved Søndervang i Faxe for ca. et halvt år siden.

UD OVER EGEN NAVLE Med en opfordring om at besøge hinanden på tværs af kirkesamfund skriver sognepræst Jakob Rønnow fra Vangede Kirke her om et besøg hos adventisterne i Roskilde: Måske havde vi ventet, de så anderledes ud, syvendedagsadventisterne, som vi skulle besøge. Måske havde de et særligt fanatisk glimt i øjnene – de er jo meget specielle, har man hørt. Drak de mon kaffe – og hvad var det med Nutana og helsekost – og hvad ville de mon servere for os, ja, hvordan så de mon i det hele taget på os fra Folkekirken?

Hvert år tager menighedsråd, menighedspleje og aktivitetsudvalg fra Vangede Kirke i Gentofte på en hyggelig studietur sammen. Vi havde denne gang besluttet at blive klogere på den kirkeretning, der hedder Syvendedags Adventistkirken i Danmark.

Det går ellers godt i vor egen kirke; det er en levende og engageret folkekirke. Men vi vil jo ikke udelukke, at også vi i Vangede kan blive klogere, og derfor er en del af den årlige studietur, at vi besøger nogle, der er kristne på en anden måde end vi selv. Sidste år et katolsk nonnekloster. I år havde vi spurgt Adventistmenigheden i Roskilde, om vi måtte besøge dem og høre mere om dem.

FORDI VI IKKE ER ENS Det måtte vi. Og det var bragende interessant! Netop fordi vi ikke er ens som kirker, fik vi lært noget om hinanden og dermed i højeste grad noget om os selv!

Først skulede vi nok en del til lemmen i gulvet, hvorunder vi vidste, der var et dåbsbassin. Fuld neddykning ved dåb! Den

IRK

EN

SET

UDE

FRA

voksne skulle selv tage stilling! Det var jo fremmed for os, og vi tænkte på vor egen barnedåb, og vi blev en lille smule ærgerlige, da vi hørte, at de nok ville døbe os en gang til, hvis vi blev adventister. Hmm. Der var altså noget, der skilte rigtigt!

Men så var der endnu mere, der samlede. Den gennemsympatiske præst fortalte om at være frikirke i Danmark. Om selv at skulle skaffe midlerne både til den smukke, moderne kirke, til præstens løn og til aktiviteterne – ja og til hjælpearbejde ude i verden. Vi fik præcise svar på det med at man ”naturligvis“ holdt hviledagen, lørdagen – syvendedagen – hellig. Vi hørte om nadversyn, om særlige spiseregler og vegetarmad, om opstandelse og genkomst, og hele tiden måtte vi veje det, vi hørte, op mod vor egen holdning.

DEN SUNDE EFTERTANKE Vi kunne lære meget af dem – og vi syntes jo nok også, at der var punkter, hvor vi selv gør det rigtige. Men vi fik drøftet spørgsmål om tro, som vi aldrig ville have kunnet gøre hjemme, og alle drog vi videre med den meget sunde eftertanke, at vi havde mødt nogle medkristne, der formåede at sætte vor egen folkekirkeholdning i relief; vor verden var blevet betydeligt rigere, og det var meget, meget lærerigt.

Nu glæder vi os til at besøge et nyt trossamfund på studieturen i 2012.

I kunne selv prøve. Det er jo bedre end syv foredrag og tolv bøger om ’de andre’ at være i stue med dem!

- Og kaffen, som vi slet ikke troede, de drak, smagte glimrende!

KILDE: Sakset fra Danske Kirkers Råds hjemmeside: danskekirkersraad. dk. Artiklen blev publiceret den 19. januar 2012 og bringes her med tilladelse. adventnyt 03 – marts 2012

5

SUNDHED

T E K S T: L A U C A S P A R T H YG E S E N / F O T O : S X C . H U

SUNDHEDSTILSTANDEN

HOS ADVENTISTER OG BAPTISTER Er adventister virkelig sundere end gennemsnitsdanskeren?

Mange medlemmer af religiøse samfund er overbeviste om at deres religiøse livsstil og overbevisning påvirker deres risiko for kroniske sygdomme. Både i offentligheden og blandt sundhedsvidenskabelige forskere er der en stigende interesse for sammenhængen mellem religion og religiøs livsstil og risikoen for kroniske sygdomme og overlevelse efter kronisk sygdom. Eksempelvis viste et litteraturstudie, at risikoen for kræft er formindsket blandt medlemmer af religiøse samfund, og at denne risikoreduktion sandsynligvis forklares ved efterlevelse af en sund livsstil. Den nedsatte risiko for kræft har øget forventningen til, at man også vil finde en formindsket risiko for hjertekarsygdomme, psykiatriske lidelser og flere kroniske lungesygdomme blandt medlemmer af religiøse samfund.

Hovedparten af syvende dags adventister afholder sig fra tobaksrygning og alkohol og følger en teologisk baseret diæt. Baptister har også anbefalinger om at begrænse brugen af tobak og alkohol, men disse forskrifter er ikke ligeså restriktive som hos adventisterne. På nuværende tidspunkt findes der mange amerikanske studier af sygeligheden blandt adventister. Studierne støtter generelt, at risikoen for livsstilsrelaterede kroniske sygdomme er reduceret. De tidligere studier er dog kritiseret for metodevalg, 6

adventnyt 03 – marts 2012

f.eks. er oplysninger om sygelighed selvrapporteret. Samtidig er de tidligere studier fra USA svære at overføre til danske forhold, da religion har forskellige kulturelle roller i USA i forhold til Danmark og Europa.

DET STATISTISKE GRUNDLAG For at overkomme nogle af disse svagheder organiserede vi the Danish Religious Societies Health Study i 2003. Studiepopulationen består af medlemmer af Syvende dags Adventistkirken og Baptist menighederne i Danmark, der begge har medlemskartoteker langt tilbage i tiden. I Danmark er der unikke muligheder for denne type forskning, da der er adgang til nationale registre om sygelighed og dødelighed. Vi inkluderede både tidligere og nuværende medlemmer af Adventistkirken registreret i hovedkvarteret i Nærum, hvor det blev vurderet at alle medlemmer i perioden 1920-2005 er registreret.

Det bestod af ca. 20.000 kartotekskort. For Baptistkirken kontaktede vi alle 46 menigheder i Danmark angående deltagelse, hvoraf 26 deltog. Vi fik oplysninger på ca. 6.000 kartotekskort. For begge samfund ekskluderede vi personer født i udlandet.

For at identificere medlemmerne sammenkoblede vi vores fil med CPR-registeret for at identificere medlemmernes CPRnumre. Dette var en møjsommelig proces,

hvor vi entydigt identificerede CPR-numre på 78% af adventisterne og 91% af baptisterne. For de personer vi ikke fandt i CPRregisteret, og hvor vi vidste, at de var døde før CPR-registeret blev oprettet i 1968, ledte vi i Dødsårsagsregisteret med informationer tilbage til 1943. Ved de to metoder identificerede vi 86% af adventisterne og 96% af baptisternes kartotekskort. Da den samme person kunne være registreret på flere kartotekskort nåede vi frem til en kohorte på 7.905 adventister og 3.890 baptister. 11 af disse personer var registreret som både adventist og baptist.

DØDELIGHEDEN SAMMENLIGNET På nuværende tidspunkt har vi studeret dødelighed, forekomsten af kræft og indlæggelser for hjertesygdomme og psykiatriske lidelser. I alle analyserne er forekomsten af dødelighed og sygelighed sammenlignet med den danske befolkning, hvor der tages højde for aldersforskellen.

Dødeligheden blev analyseret ved at følge kohorten i Dødsårsagsregisteret med oplysninger om alle dødsårsager fra 1943 til 2007. Den overordnede dødelighed var lavere for kohorten, idet mænd havde 24% lavere dødelighed og kvinder havde 13% lavere dødelighed end den generelle befolkning. Dødeligheden af skrumpelever, kronisk

obstruktiv lungesygdom (”rygerlunger“) og lungekræft var meget lavere for kohorten.

F.eks. var lungekræft 72% lavere for mænd og 58% lavere for kvinder i forhold til den danske befolkning. Dødeligheden af hjertesygdomme var også lavere.

Dødeligheden var generelt lavere for mandlige medlemmer i forhold til kvinder, hvilket kan afspejle, at den mandlige danske befolkning er mere udsat for skadelige livsstilsfaktorer, f.eks. tobaksrygning og alkoholforbrug, end kvinder, specielt tilbage i tiden.

Dødeligheden af selvmord og trafikulykker var markant lavere for medlemmerne, f.eks. var selvmordsforekomsten 92% lavere for mænd og 89% lavere for kvinder. For sygdomme, der ikke skyldes livsstil eller adfærd (f.eks. multiple sklerose og Parkinson’s sygdom), var forekomsten den samme for kohorten som den danske befolkning.

Disse resultater indikerer, at dødeligheden, specielt den relateret til tobaksrygning, er markant lavere blandt medlemmer af kohorten end i den danske befolkning. Dette resultat er tidligere fundet blandt amerikanske adventister, men er ikke tidligere rapporteret for baptister.

FOREKOMST AF KRÆFT Kræftforekomsten blev analyseret ved at følge kohorten i Cancerregisteret, der har oplysninger om alle nye kræfttilfælde fra 1943 til 2008. Forekomsten af kræft var lavere i kohorten end i den generelle danske befolkning. Således var forekomsten 30% lavere blandt mænd og 14% lavere blandt kvinder. Den lavere forekomst blandt mænd var mest udtalt for kræft i spiserør, strube, lunger, mave, endetarm, lever, bugspytkirtel og testikler. For kvinder var de mest markante resultater for kræft i mundhule, mave, tyktarm, endetarm, lunger og livmoderhals.

Generelt var forekomsten lavere for mænd end kvinder og lavere for adventister end baptister.

Den lavere forekomst var altså mest udtalt for kræftformer relateret til tobaksrygning og anden livsstil. Disse resultater er i overensstemmelse med amerikanske studier blandt adventister og et mindre dansk studie. Den lavere forekomst blandt adventister i forhold til baptister kan afspejle at kost- og livsstilsreglerne for adventister er mere restriktive end for baptister.

FOREKOMST AF HJERTEKARSYGDOMME Forekomsten af hjertekarsygdomme i kohorten blev analyseret ved at følge kohorten i Landspatientregisteret, der har oplysninger om alle indlæggelser på danske sygehuse siden 1977. Kohorten blev fulgt til 2009.

Det overordnede resultat var færre indlæggelser af hjertekar- og cerebrovaskulære sygdomme i kohorten sammenlignet med den danske befolkning. Iskæmisk hjertesygdom var 10% lavere og forekomsten af hjertesvigt var 20% lavere. Dette er ikke tidligere undersøgt blandt religiøse samfund, da man tidligere kun har analyseret hjertekardødelighed.

FOREKOMST AF PSYKIATRISKE LIDELSER Forekomsten af psykiatriske lidelser blev studeret ved at følge kohorten i det Psykiatriske Centralregister, der har oplysninger om alle indlæggelser og ambulante psykiatriske behandlinger på danske sygehuse siden 1970. Tidligere studier har generelt støttet, af forekomsten af misbrug af alkohol og stoffer og depression er formindsket blandt religiøse personer, men dette er ikke tidligere studeret i Danmark. Kohorten blev fulgt til 2009.

Forekomsten af alkohol- og stofmisbrug var meget lavere for kohorten end den danske befolkning, mens forekomsten af depression var forhøjet blandt kvinder med 57%.

Denne forøgede forekomst var både observeret blandt kvindelige adventister og baptister.

Forekomsten af skizofreni var den samme for kohorten og den danske befolkning.

Vores resultat med en forøget risiko for depression er overraskende, da mange studier har vist, at religiøst liv er forbundet med nedsat risiko for depression. Der findes dog undtagelser, f.eks. blandt amerikanske jøder, der også har forøget risiko for depression – måske på grund af marginalisering.

Der findes dog ingen tidligere studier blandt adventister.

INGEN DIREKTE KONTAKT De primære styrker ved vores studier er størrelsen af kohorten, og at størstedelen af adventister og baptister i Danmark er inkluderet. Desuden giver mulighederne for opfølgning i registre mulighed for uselekteret opfølgning. De væsentligste svagheder er, at vi ikke har direkte kontakt med med-

RESPONS:

Som adventister er vi glade for den undersøgelse, der er blevet lavet.

Vi glæder os over at se, at den livsstil og de sundhedsråd, vi følger, har så overbevisende en effekt på vores sundhed og dødelighed. Dog er vi meget bekymrede over de oplysninger omkring depression og den markant højere forekomst af depression blandt vores kvindelige medlemmer. Det er et område, som vi som kirke vil gøre en indsats for at få afdækket grundene til. Det er også noget, som må sættes fokus på, både i Adventnyt, over for vores præster og ikke mindst blandt vores medlemmer.

Hvis du er fagperson på området og kunne tænke dig at hjælpe os med at afdække nogle af alle spørgsmålene, så hører vi gerne fra dig. Hvis du er en person, der enten er pårørende eller ramt af depression, og har lyst til at hjælpe os videre, så giv lyd fra dig.

Kontakt: Bjørn Ottesen: bjorn. ottesen@adventist.dk eller Anne-May Müller: anne-may.muller@adventist. dk (4558 7754).

lemmerne, og det betyder, at vi derfor ikke har viden om livsstilsfaktorer, sociale forhold eller hvordan det religiøse liv praktiseres.

Kombinationen mellem en identificeret kohorte og nationale registre viser styrken ved dansk registerforskning. Identifikation af de individuelle medlemmer er beskyttet, men den samlede gruppes sygdomsudvikling kan beskrives. Vi har planlagt yderligere studier af andre sygdomsudfald samt overlevelse efter alvorlige kroniske sygdomme, f.eks. om overlevelsen efter en kræftdiagnose er forskellig for denne kohorte i forhold til andre personer med kræft.

Lau Caspar Thygesen lct@niph.dk Lau Caspar Thygesen, PhD, er lektor i epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Forsker i sundhed og sygelighed i befolkningsgrupper.

adventnyt 03 – marts 2012

7

BØN

T E K S T: L I N E N I E L S E N / F O T O : S X C . H U + C H U R C H P H O T O . D E

JESUS - LÆR MIG AT BEDE I artiklen her deler jeg nogle af mine tanker om og erfaringer med bøn.

Det handler samtidig om Bibelen, hvor jeg finder viden og løfter i forhold til bøn.

Jeg er på vej. Min bøn er stadig: Jesus, lær mig at bede!

GUD GLÆDER SIG OVER MIN BØN Gud lærer mig om sig selv igennem skaberværket. I Kenya for nogle år tilbage blev vores to hunde mine lærermestre. Zoey og Blackie, to skønne labradorhunde, var evigt glade hver gang de så mig. De logrede ikke blot med halerne, men nærmest med hele deres krop. En dag slog det mig, at deres store udstråling af glæde var helt uafhængig af mig. Jeg kunne være glad eller ked af det, en ”god“ eller ”slem“ pige – hundene sagde altid med deres udstråling: Jeg elsker dig. ”Sådan er Gud over for mig,“ tænkte jeg.

Han er glad, når jeg kommer, uanset hvordan jeg er eller har det. Glædestrålende over

8

adventnyt 03 – marts 2012

noget, jeg har fået til. Eller ulykkelig over noget, der er gået galt. I Guds øjne er jeg hans unikke skabning, som han elsker med en evig og uudtømmelig kærlighed.

Det er den Gud, som jeg beder til! Bibelen siger, at det behager Gud, at vi kommer til ham. Faktisk spejder Gud efter nogen, som søger ham, som han kan hjælpe. Han beskrives som en, der banker på til mit liv, fordi han inderligt ønsker at være med mig i alt (Hebr 11,6; 2 Krøn 16,9; Åb 3,20).

GUDS LØFTER Bibelen beskriver en Gud, som er endnu mere interesseret i mig, end jeg er i ham.

Jeg oplever mine egne længsler. Længslen efter Gud. At han må høre mig, svare mig, være med mig. Alt dette ønsker han i endnu højere grad, end jeg gør.

Når jeg beder, så er det en styrke for mig, at jeg kan pege på, at idéen er Guds. F.eks. at det er ham, der har sagt: ”Bed, så skal der give jer“, ”Hvis nogen af jer står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som gives alle rundhåndet og uden bebrejdelser, og så vil han få den.“ (Matt 7,7; Jak 1,5).

MIT EGET LIV Jeg beder i forhold til mit eget liv. Mine

behov, det svære, tak for det dejlige osv. Når jeg læser 1 Thess 5,17 ”Bed uophørligt“, så tænker jeg på, at min morgenbøn ikke slutter med et Amen. Bønnen er en invitation til Jesus om en åben linje hele dagen.

I løbet af dagen vender mine tanker sig til Gud i bønner, enkeltsætninger eller flyvske tanker, der ikke bliver formuleret til sætninger. Det kan være om noget, der er ”gang i“ på en længere bane, som jeg ”minder Gud om“. En bøn om hjælp til noget. En forbøn.

En tak.

NÅR ORDENE BLIVER VÆK Så er der øjeblikke, hvor det er svært at finde ord. Da hjælper det mig at tænke på Rom 8,26: ”For hvordan vi skal bede, og hvad vi skal bede om, ved vi ikke. Men Ånden selv går i forbøn for os.“ Og Rom 8,34 ”Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os.“ Nogle gange beder jeg Gud om at give mig ordene til at bede. Andre gange beder jeg ham bare om at være hos mig og ”holde armene om mig“. Mit udgangspunkt er ærligheden, at ”lige nu har jeg svært ved at finde ord“, og så hjælper Gud mig fra, hvor jeg er.

IKKE GOD NOK …

I Kenya så vi et skilt, hvor der stod: ”Når Djævelen minder dig om din fortid – så mind ham om hans fremtid“. Det er faktisk dybere end som så. Satan er besejret, så hvilken ret har han til at pege på noget som helst i mit liv? Ingen ret. Men nogle gange så lader jeg ham gøre det alligevel …

Sl 143,1-2 er en bønnetekst for mig, når jeg trænger til at fokusere på, at Gud hører mine bønner på baggrund af sin trofasthed og kærlighed. Det handler ikke om min fortjeneste. Gud ved godt, at jeg ikke formår.

Selveste mit behov er nøglen til alt det, som Gud gerne vil give mig. Som det udtrykkes på poetisk vis: ”Luk munden op, så skal jeg fylde den.“ (Sl 81,11).

MIT FORVIRREDE JEG Nogle gange er det svært at erkende, at ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt“ (Jer 17,9). Paulus advarer: ”Derfor skal den, som tror, at han står, se til, at han ikke falder“ (1 Kor 10,12).

Jak 4,3 siger, at vi ikke får det, vi beder om, fordi vi vil misbruge det, vi får. Jeg har brug for Guds hjælp til selverkendelse og overgivelse. Hver dag. Så jeg bruger hans gaver til andres og mit eget bedste.

I forhold til mit eget dybeste indre, bruger jeg Sl 139,23-24 som bønnetekst: ”Ransag mig, Gud, og kend mit hjerte, prøv mig, og kend mine tanker, se efter, om jeg følger afgudsvej! Led mig ad evigheds vej.“ FORBØN Min yndlings forbønstekst er Luk 11,5-13.

Det er en tekst med modsætninger. Gud beskrives som en kærlig far, der ønsker at give sine børn alt. Som modsætning er den modstræbende ven, som ikke gider stå op om natten for at give mad til en tilrejsende.

Alligevel lykkes det, fordi den spørgende er påtrængende.

For mig er det blevet et løfte om, at jeg aldrig kan være for påtrængende, når det handler om at få noget at give videre til andre. Det er i orden, at jeg trygler og beder igen og igen. Gud vil give mig det, som jeg har brug for at give videre. I rette tid.

EN GUD, DER GIVER MERE Gud har givet mig ansvar for mit. Gud tager ansvar for sit. Det betyder, at Gud ikke er en bønne-automat med et forprogrammeret svar. Gud svarer på sin måde, til sin tid og som han ser, det er bedst.

Vi har et skønt løfte i Ef 3,20: ”Ham, som formår med sin kraft, der virker i os, at gøre langt ud over alt, hvad vi beder om eller forstår.“ Når Gud nogle gange siger ”nej“ eller ”vent“, så kan jeg have tillid til, at det er bedst.

AT LYTTE For at bøn ikke kun bliver envejskommunikation, så er det vigtigt at lære at lytte til Gud. Beretningen om Elias fortæller, at det kan være nyttigt at stoppe op og være stille for at lytte til Gud (1 Kong 19,11-13).

Gud formidler sig til os på mange måder.

Jeg oplever det tydeligt igennem Bibelen.

På baggrund af konkrete bønner ledes jeg til ting i Bibelen, som tjener mig som svar.

Det sker også igennem sange, prædikener, i møder med andre mennesker, i naturen, i begivenheder, påvirkning af mine egne tanker og flere endnu.

Gud må være med os i vores forståelse

af, hvad han siger til os (Luk 24,27.32; Joh 16,13). Det gælder for Bibelen og også at andre former for ”lytten til Gud“ bliver vurderet i forhold til, om det stemmer overens med Bibelen. For Jesus har sagt, at hans ord vil bestå (Matt 5,18).

BIBELSKE BØNNER Har du lyst til at kigge nærmere på bøn og bønner i Bibelen, kan du f.eks. læse i Salmerne, som indeholder mange bønner.

Du kan også se på Jesu bønner og bønneliv. Eller på forskellige af de bibelske personer som f.eks. Salomo, Samuel, Moses, Abraham, Daniel, Hannah og Job. Jesus lærte os én særlig bøn, Fadervor (Matt 6,9-13). Den har en fantastisk opbygning, som jeg nogle gange bruger i mine bønner: 1) Fokus på Gud, hans herredømme, hvad han formår 2) Vores behov for dagligt brød (åndeligt og fysisk) og for tilgivelse 3) Tilgivelse af andre 4) At han vil fri os fra fristelse og ondt 5) Fokus på, at han formår alt, og at al ære tilkommer ham.

Jeg har brug for Fadervor i mit liv. Bøn drejer sig nemlig ikke først og fremmest om mig – men om ham. Om det han formår. Om tilliden til ham. Om at jeg overgiver mig til hans bedre plan. Om at han er i stand til at hjælpe mig med alt. Om at han møder mig, hvor jeg er.

Må Jesus lære os at bede på den måde.

I fuld tillid til ham, og det han kan gøre for os.

Line Nielsen Line er gift med Jan og hører til Nyborg menighed.

Hun brænder for at lære Jesus bedre at kende igennem bibelstudium og bøn.

adventnyt 03 – marts 2012

9

BØRN OG VOK SNE

T E K S T: A N E T T E FA L K / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

MANDLIGE FORBILLEDER I BIBELKLUBBERNE ”Han skal vende fædres hjerte til deres sønner, og sønners hjerte til deres fædre, så jeg ikke skal komme og slå landet med forbandelse.“ (Mal 3,24).

En morgen, da jeg sad og hyggede mig med alle de morgenfriske SFO børn, kom der pludselig en pige hen til mig med sin taburet, og næsten satte sig på mit skødet.

Tårerne flød pludselig, imens hun hulkende sagde til mig: ”Hver morgen vækker min far mig, og så kører han! Det er som om han rejser væk fra mig hver gang!“ Pigen var næsten utrøstelig, og hendes hulken kunne høres af de andre, så storesøster kom, men da hun hørte, hvad pigen sagde, trak hun blot på skuldrene, og sagde: ”Begynder du nu på det igen? Far har lang vej til arbejdet, og det tager over en time for ham at køre der til hver dag, men han kommer hjem om aftenen!“ ”Ja! Men…“ råbte den lille ulykkelige pige, som ikke ønskede at blive trøstet, ”så skal jeg i seng … så er det, som om han rejser fra mig hver dag … jeg har jo ingen far, når jeg er vågen!“ ”Pjat“ sagde store-

10

adventnyt 03 – marts 2012

søsteren, og gik med de andre store børn, der havde samlet sig rundt omkring os, idet de bekræftede hinanden i, at sådan er det bare med fædre.

DET FADERLØSE SAMFUND Denne begivenhed mindede mig om alle de mange artikler, forskningsundersøgelser og bøger, der i vores tid kommer med et provokerende udsagn: At vores samfund er faderløst. Aldrig har der været så mange børn, der vokser op med enlige mødre, eller uden daglig forbindelse med deres biologiske fædre. Nu havde min lille SFO pige ikke dette problem … og alligevel lå der en smerte i hendes hjerte. For hendes kærlighed til sin far fortalte hende, at han var for meget væk i hendes liv.

Vi ved, at et af de vigtigste udgangspunkter imellem mennesker er, at vi identificerer

os med de vigtigste medmennesker omkring os. Derigennem skaffer vi næring til vores personlige udvikling. Det gælder i høj grad vores børn. De tager mål af de voksne, for børn efterligner os og ønsker at kunne det samme som de voksne. Kort sagt: Børn i vores kirker identificerer sig umiddelbart med de menighedsmedlemmer, der er i deres kirke, og endnu mere med det institutionspersonale, der er der, hvor de er i hverdagen. Kvaliteten af samspillet mellem kvinder og mænd i institutioner, eller i vores kirker, har med andre ord stor betydning for vores drenge og piger; dette gælder også i høj grad i vores familier.

AT GIVE MENING FOR ANDRE De fleste af os har vores børn i institutioner, fra de er helt små og op igennem skolealderen. Der dominerer kvinderne i deres hverdag. I vores kirker er det også gældende. Vi har ofte kvinder til at undervise dem under 10 år. Vi har prøvet at lave fornyelse de sidste par år, men er det nok? Kan vi tilbyde

noget nyt, som verden ikke tilbyder? Vi har fornyet vores navn, og sabbatsskolelektierne, men kan vi gøre mere? JA Bl.a. har en gruppe fædre fra Silkeborg menighed, siden deres børn var små, taget del i ansvaret for børnenes bibelklub. Og det er her, vi som kirke kan tilbyde noget ekstraordinært, hvis vi vil. De kan sige det samme som TV-værten Reimer B. Christensen: ”Jeg har en drivkraft, som er, at jeg vil være med til at lave noget, der er godt. Finde den løsning, som andre ikke har fundet. For virkelig succes er, når man skaber noget, der giver mening for andre.“ GIV DEM NOGET STORT AT EFTERLIGNE Hvis der er flere mænd i vores kirker, der slår sig sammen og gør en forskel, og får lidt ”mandehørm“ ind i vores børnesabbatsskoler/ bibelklubber, er jeg overbevist om, vi vil se en ny interesse hos vores børn,

når det gælder at lære Gud at kende. Dermed får vores børn nye rollemodeller, og det giver nye måder at knytte sig til deres himmelske fader på. Spørgsmålet er, vil vores mænd kunne komme på banen med den måde, Gud har skabt dem på, uden at blive begrænset af os kvinder, som har skabt en børnesabbatsskole-kultur, som kan og vil blive pillet ved, hvis vi giver mændene frit råderum? Børn hungrer efter mandlige forbilleder. Dette pålægger os alle et stort ansvar, især når vi bør hjælpe vores børn at finde styrke til at blive til gudfrygtelig disciple i de sidste dage. ”Guds idealer for sine børn er højre end den højeste menneskelig tanke kan nå.

Den levende Gud har i sin hellige lov givet en beskrivelse af sin karakter. For den største Lærer, verden nogensinde har kendt, er Jesus Kristus; og dette er den standard Han giver til alle dem, der tror på ham: ”så vær

da fuldkommen, som jeres himmelske fader er fulkommen!“ (Matt 5,48). Sådan som Gud er fulkommen i sin høje gerning, på samme måde kan mennesket være fulkommen i sin menneskelighed“ (CT p. 365.2).

Hvis der er mænd og fædre, der vil forny bibelklubberne på deres egen måde, så må vi ikke på grund af gamle traditioner og tankegang, forhindre noget nyt og en måske radikal måde at undervise børn på. Det er vigtigt, at børn ser aktive fædre blandt dem, så fædrene kan være rollemodeller for dem.

Børn er store efterlignere, så giv dem noget stort at efterligne. Ligesom Jesus siger:“ En discipel står ikke over sin mester; men enhver, der er udlært, skal være som sin mester“ (Luk 6,40).

Må Gud velsigne, når vi som bibelklublærere og forældre udruster vores børn til kristenlivet.

T E K S T: T H O M A S M Ü L L E R / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

ÅRSMØDE

Årsmøde 2012

16.-20. maj på Himmerlandsgården Temaet for årsmødet i Kristi Himmelfartsferien på Himmerlandsgården er: ”Strømme af levende vand“. Gæstetaleren i år kommer fra Australien og hedder Peter Roennfeldt. Nogle vil kende ham fra fem til ti år tilbage, hvor han arbejde i den Transeuropæiske Division i England. Peter er en ivrig evangelist og brænder for at se nye menigheder vokse op.

Peter Roennfeldts taler tager udgangspunkt i Helligånden og Helligåndens gerninger, og du kan helt sikkert forvente mange spændende møder, da Peter er meget engageret og brænder for, at Helligånden må fylde mere i menneskers liv.

VARIERET PROGRAM Til årsmødet vil der også være mange forskellige kurser at vælge i mellem. Et detaljeret program kommer i næste Adventnyt, men allerede nu kan jeg løfte sløret for et par spændende workshopholdere fra England og dygtige lokale kræfter, hvor emner som psykologi, musik, sundhed og bibelstudium bliver behandlet.

Hen imod slutningen af februar vil du på adventist.dk/aarsmode kunne læse mere om kurserne, se en præsentation af taleren og tilmelde dig. At komme til årsmødet er gratis, men ønsker du at spise eller bo på stedet, må det bestilles og betales på forhånd.

Vi håber, at du allerede nu vil sætte kryds i kalenderen og planlægge efter at komme med. Det plejer at være en berigende åndelig velsignelse for alle deltagere.

adventnyt 03 – marts 2012

11

HISTORIE

T E K S T: A R T H U R H A N S E N

/ F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

ÅNDELIG VÆKST TRODS AFSAVN OG NEDBRUDTE PROFETER Den 25. februar 1876 dør en af Adventisthistoriens farverigeste og mest misforståede skikkelser på hospitalet i Wien.

Slidt op af bekymringer og en ensom eksistens som sjælevinder for den sag han, Michael Belina Czechowski, tror på, er han brudt ned før sin tid og bliver som alle andre subsistensløse lagt i fællesgraven for de fattige. Upåagtet forsvinder han ud af den tidlige adventisthistorie, og der går næsten 100 år, før han endelig får sin anerkendelse som en af bevægelsens mest kultiverede og visionsrige pionerer.

Uddannet som katolsk præst er han tidligt blevet frustreret, fordi han har besluttet at prædike intet andet end, hvad han finder, er sandheden. Efter en personlig audiens hos pave Gregory XVI i Rom mødes hans tanker imidlertid ikke med stor velvillighed ved pavehoffet, og han løsnes efter et par år fra præsteløftet og kaster snart al sin energi ind i de revolutionære bevægelser, der på det tidspunkt arbejder for at befri hans hjemland – Polen.

Kort efter dukker han op i USA, hvor han som så mange andre bliver fanget af vækkelsesgejsten i de tidlige adventistbevægelser, og han begynder hurtigt at missionere bevægelsens tanker blandt de europæiske 12

adventnyt 03 – marts 2012

immigranter. De bliver inspireret af hans iver og opmuntrer ham til at rejse til Italien og missionere blandt valdenserne. Det ønske vækker ikke stort gehør hos de tidlige syvende-dags adventister. De er først på vej ud af ”Den lukkede dørs“ eksklusivitet, og er derfor først for nyligt begyndt overhovedet at overveje tanken om at sprede budskabet til en større kreds. Czechowskis iver og uprøvethed i bevægelsen er en anelse for sangvinsk for deres jordbundne nybyggerånd, og han må skuffet søge hjælp hos en af konkurrenterne – Advent Christian Church – selvom Ellen og James White også støttede ham med et anseligt beløb.

GRUNDLÆGGER MENIGHED BLANDT VALDENSERNE Vel ankommet i Europa brænder han imidlertid stadig for de sandheder, han har lært at kende blandt de tidlige syvende-dags adventister, og han går i gang med at evangelisere deres budskab – det tager hans hovedsponsor naturligt nok ikke let, og han mister deres sponsorpenge. Han er karismatisk og veluddannet og får snart en lydhør vennekreds blandt valdenserne. Invitationerne fra deres menigheder strømmer ind, og han grundlægger snart den første lørdagsholdende menighed i den lille norditalienske by Torre Pellice – en af valdensernes højborge.

Hans evangelisering møder dog også modstand, og han må snart flytte til Schweiz, hvor han for alvor får vind i sejlene og grundlægger en menighed på 60 medlemmer i området Tramelan, der således kommer til at fungere som den europæiske adventismes vugge. Til trods for sin tydelige missionsiver bekymrer han sig imidlertid ikke om at fortælle den nydannede menighed, at der er andre her i verden, der tænker som ham. Først da et af medlemmerne ved et tilfælde ser adressen i et Review under et besøg hos Czechowski, kommer der kontakt

LÆS MERE: · ”Forventningen om Jesu genkomst“: George R. Knight, Dansk Bogforlag · ”Lightbearers to the Remnant“: Richard W. Schwartz, Pacific Press · ”The Spirit of Sacrifice and Commitment – Experiences of Seventh-day Advemntist Pioneers“: James R. Nix Publ.: Stewardship Department General Conf. of Seventh day Adventists · Adventist World: ”No Permission Needed “ af Adriel Chilson · Adventist World: ”Jakob Erzberger: The Forgotten Pioneer “ af Daniel Heinz

mellem Europa og folkene i USA. Men utrætteligt gør han alligevel indtryk, når han slider sig i snestorm hen over Jurabjergene og finder husly hos en gæstfri familie, hvor hans bøger kan tørre på kakkelovnen. Alle sine mangler til trods gribes de, der møder ham, af hans store hjerte for de folk, han omgås, og derfor finder han altid en åben og gæstfri tilhørerskare.

PERSONLIG KRISE Marts 1867 eksploderer hans verden imidlertid i atomer: Huset, han lejer, brænder ned sammen med praktisk taget alt, han ejer. Han bygger dog hurtigt et nyt hus – til sig selv og sin familie, en kirkesal og et trykkeri. Det er dog mere end han kan klare økonomisk, og i modløshed efterlader han sin menighed såvel som sin familie og flygter østpå.

Her bliver hans missionsiver hurtigt vakt til live igen, og han fortsætter i rastløshed sin åndelige tour de force gennem Tyskland og det meste af Østeuropa – inklusive sit eget elskede hjemland, Polen – til han udmarvet og pengeløs knækker sammen i Wien.

J.N. ANDREWS Folkene i Tramelan har dog ikke fået slukket deres ønske om at høre mere om sabbatten og de profetiske visioner, som har været en solid del af den åndelige kost, han har fodret dem med.

Men hans mangler til trods har Czechowskis selvstændige missioneren endelig tvunget kirken i USA ud af deres eksklusivitet og gjort den moden nok til at række ud over landets grænser, og de sender J.N. Andrews.

Det må have været en beslutning af omtrent samme udfordrende størrelse, som da den

første mand blev sendt til månen, og man sporer spændingen i et par af pionerernes notater til Review and Herald: ”Sommeren

anmodning om hjælp mere end noget andet.

Så efterhånden som omkostningerne til hans arbejde og leveomkostninger stiger, tvinger

1874 havde vi planlagt et teltmøde vest for Battle Creek inden vi skulle sende vores første missionær til en fremmed missionsmark og Andrews var til stede. Da meddelelsen kom om, at han snart ville tage af sted til Europa, ændrede mødet karakter, og Andrews, som aldrig før havde været så højtidelig, syntes at ændre udseende. Hans ansigt skinnede med en så udtalt klarhed, at da jeg så ham og hørte hans åbenlyst inspirerede ord, hvor han udtrykte tilfredshed med at være i Herrens nærhed, hvor det end måtte være, tænkte jeg på historien om Stefanus og hans gribende oplevelse, da han stod foran Sanhedrin. Gud var åbenbart i gang med at forberede ham på en prøvelse, som ingen af os i vores vildeste fantasi, kunne forestille os“ (John Corliss i Review, 6. september 1923).

Folkene i USA har ikke fastsat et bestemt beløb som aflønning for hans anstrengelser.

De ønsker først at finde ud af, hvor store leveomkostningerne er på stedet. Så i stedet for at sende en fast løn, beslutter de at

det ham til at tømme sin private opsparing.

Til tider skylder han 3-4 måneders husleje.

Han bliver syg og sender endelig en meget ydmyg anmodning om økonomisk hjælp ”Hvis I finder det passende, så send mig 500 eller 1.000 dollars“. Ellen G. White kan åbenbart fornemme desperationen i anmodningen og skriver nedenunder ”Send dem øjeblikkeligt“. Man sender en almen appel i Review og får 2.000 dollars samlet sammen med løfte om 10.000, men det vil tage lang tid inden de når til Tramelan.

SVÆKKET AF SYGDOM 13. januar 1877 bryder Andrews sammen med lungebetændelse. Feber slider kroppen i stykker på ham, og efter en uge bliver en læge endelig tilkaldt. Han peger på missionærens afpillede ansigt og udbryder: ”Det er en mand, der næsten er sultet ihjel“. Og det var sandt. For at spare penge til arbejdet, har han ofte nægtet sig selv den mad, han har brug for. Han glider over i bevidstløshed, men kommer alligevel langsomt til hægterne igen. Folkene i USA er blevet klar over, at det er for meget arbejde for en mand og sender et par andre af sted, der kan hjælpe med at operere de meget sparsomme faciliteter, han har til at trykke publikationerne.

Han holder ud 6 år mere, men hans helbred er mærket og bliver aldrig det samme igen. Der er nu missionærer i Schweiz, Skandinavien såvel som i England. De føler, at de har behov for at samles og inspirere hinanden og udveksle erfaringer. Man vælger Schweiz som mødestedet. En af pioner-

Czechowskis selvstændige missioneren har endelig tvunget kirken i USA ud af deres eksklusivitet og gjort den moden nok til at række ud over landets grænser. sende et beløb med mellemrum. Desværre sker det ikke så hyppigt de første 2-3 år. Og Andrews er en mand, der næst efter at være i gæld, hader at sende ”tiggerbreve“ med

adventnyt 03 – marts 2012

13

tidens åndelige sværvægtere – S.N. Haskell – er til stede og kan se de utilstrækkelige forhold, arbejdet må udføres under. Han lejer på eget initiativ en bygning, der er dobbelt så stor. Han ved, at Andrews aldrig vil kunne få det over sit hjerte at bruge så mange penge på bygningsfaciliteter, så han sørger taktfuldt for at flytningen finder sted, mens han drager på en udflugt sammen med sin ven.

Inden han rejser tilbage til USA deltager Haskell i det årlige årsmøde i Tramelan. I et historisk tilbageblik i Review mindes en af de tilstedeværende: ”Skønt han næsten ikke kunne sidde op, ledte Andrews mødet. Jeg kan aldrig glemme den bøn Haskell anråbte på hans vegne. Det var et fantastisk råb til Gud om hjælp og indgriben, en klamren sig til den Almægtiges trone. Skønt menigheden ikke forstod engelsk, hulkede de. Det syntes som Himmelen ville velsigne“. (”Early Days of the Message“, Review 18. april 1929).

STØTTE FRA USA Der kommer også andet fint besøg. J.H. Kellogg kommer forbi på vejen fra Wien. Han bliver rørt over Andrews’ åndelige nysgerrighed og intensitet midt i sin sygdom og skriver tilbage til USA, at man må gøre alt, hvad der er muligt, for at redde missionærens liv.

Det vækker genklang, og hans mor bliver sendt af sted for at hjælpe en helbredelse på vej. Men det sker ikke uden sværdslag. Da man skriver til Andrews om det, svarer han: ”Jeg vil helst ikke have, at hun skal se mig i min nuværende svækkede tilstand. Det vil kun bringe hende sorg. Hvis jeg skal dø – så lad mig gøre det alene“.

Han giver dog til sidst efter. Men hans forudanelse holder stik, og han dør få uger efter, hun er ankommet til Schweiz.

14

adventnyt 03 – marts 2012

Ledelsen i USA beundrer den store fremgang hans arbejde har haft ikke bare i Schweiz, men i hele Europa. Men han betaler også en høj pris. Hans datter – Mary – dør af tuberkulose på Battle Creek Sanitarium. Til tider kan man spore sprækker i det panser, han synes at møde al modgang med, som da han dagen efter Marys død i et privat notat mismodigt udbryder: ”Det synes som om, jeg har fat i Gud med en følelsesløs hånd“.

FREMGANG PÅ TRODS Historien illustrerer meget vel, at Gud må udføre sit arbejde gennem nogle forfærdeligt skrøbelige kar. Czechowski – alle sine mangler til trods – var en initiativrig og karismatisk forkynder, der drager folk til sit budskab – men som Paulus møder han modstand blandt sine egne. Det er historien om sammenstødet mellem to forskellige verdener – den amerikanske med nybyggeråndens meget jordnære og praktiske løsninger og overfor den intellektuelt dannede og kosmopolitiske europæer – samt en kirke, der er for tilbageholdende i sin tankegang.

Andrews kommer til at illustrere nødvendigheden af, at kirken passer på de villige arbejdere, de har. Han er populær og har mange venner i hjemlandet, og alligevel kender ingen ham åbenbart godt nok til at erkende, at hans styrke – hans dybe engagement – også er hans svaghed – at han ofrer sig selv så meget for sagen, at det kører ham i graven, fordi kirken ikke tidsnok får indført en fast aflønning.

Alligevel bærer arbejdet mangfoldig frugt.

Schweizeren Jakob Erzberger bliver således ”førstefrugten“ af Czechowskis arbejde og

grundlægger den første menighed i Tyskland. Under uddannelse som præst flår han en dag sine bukser i stykker, mens han er i nærheden af Tramelan. Han går ind til en skrædder og får sine bukser repareret.

Men som ekstra bonus giver skrædderen ham et bibelstudium i verdens ende, Jesu snare komme og sabbattens betydning. En så velbefaren skrædder i Bibelen efterlader teologen stum. På det teologiske fakultet glider hans nye viden imidlertid ikke ned, og han skriver senere: ”Mine venner vendte alle ryggen til mig – i deres øjne var jeg ikke andet end en kætter“. Men han bliver den nye præst i Tramelan, og senere en mægtig skikkelse, der er tilfreds med at stå i skyggen af Czechowski og Andrews.

På en vandring i 1990 hen over Alperne, så jeg overalt valdensernes kendingsmærke i husgavlen: Et lys og teksten ”Lux Lucet in Tenebris“ (Lyset, der skinner i mørket“). Den sandhed gjorde Czechowski, Andrews og Erzberger til deres livsmål, og derfor skaber Gud ud fra en alt andet end perfekt begyndelse mægtige fremskridt i Europa – selv når profeterne er skrøbelige.

Arthur Hansen Er lærer på Vejlefjordskolen.

Har mangfoldige interesser: At rejse, historie i enhver form, naturen, litteratur og glæden over den befrielse, kendskabet til Jesus har givet mig.

T E K S T: L I N E N I E L S E N

E R FA R I N G E R F R A L I V T I L L I V

JEREMIAS PRIMÆRE BIBELTEKSTER:

BAGGRUNDS TEKSTER:

Jer 1,4-10 Jeremias’ kaldelse Jer 18,1-4 Hos pottemageren Jer 31,31-37 Ny pagt, genopbygning Jer 32,16-27 Jeremias beder

Jer 17,5-8 Jer 33

At stole på Gud Løfter indfries

· · · ·

TIL REFLEKSION:

Jeremias’ liv: Vidste Gud bare, hvad der skete med Jeremias, før det skete, eller havde han forudbestemt det?

Hvilke forsikringer om hjælp gav Gud Jeremias?

Hvad var Guds handling efter Jeremias’ indvending?

Tror du, at Jeremias’ følelse af ikke at magte, ændrede sig efter Guds ord og handling?

Dit liv: · · · ·

Tror du, Gud havde tanker om dit liv, allerede før du blev født?

Hvad frygter du i forhold til at følge Gud? Er der noget, du længes efter at Gud skal røre i dit liv?

Hvilken følelse har du, når du tænker på, at dit liv leves til Guds ære og ikke til din egen?

Find gerne nogle ord i teksten, som kan styrke din tillid til, at Gud er med.

Jeremias’ liv: · Se på Jeremias’ udsagn om Gud i sin bøn.

Hvad fokuserer han på? · Hvad er Guds umiddelbare svar på Jeremias’ bøn? · Hvorfor skete de alvorlige ting for Israel (Babylons herredømme)? · Hvilken håndværker lod Gud Jeremias se, for at forsikre ham om Israels fremtid?

Jeremias’ liv: · Hvad vil gøre den nye pagt effektfuld? · Hvor mange ville komme til at kende Gud? · Hvilket forhold har Gud til Israels tidligere synder?

Dit liv: · Hvad sker der med din bøn, hvis du fokuserer på Gud, og hvad han kan? · Er der noget i dit liv, som du tænker, er umuligt?

Hvad tænker Gud? · Har Gud tilladt alvorlige ting i dit liv?

Har du samtidig oplevet hans omsorg? · Vil Gud lave dig til et ”brugbart kar“?

Dit liv: · Kan du forandre dig selv udenpå og/eller indeni?

Hvad kan Gud? · Er det muligt for dig personligt at kende Gud? · Hvad tænker Gud om dine synder?

Vælg evt. et eller flere vers som et personligt løfte til dig.

Brug evt. nogle vers i teksten i en bøn om, at Gud må forme dig.

adventnyt 03 – marts 2012

15

I N S P I R AT I O N

T E K S T: B E R I T E L K J Æ R / F O T O : I S T O C K P H O T O .C O M

GLAD MOTION Motion er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. Det er en glad gave fra Gud fulgt af en række ”her og nu“ effekter, som gør hverdagen skønnere.

Men hvordan får vi denne viden omsat fra teori til praksis?

HVOR 1 SYGDOMME, MOTION KAN FOR-

BEDRE PROGNOSEN · Angst · Apoplexia cerebri · Artrose · Asthma bronchiale · Cancer · Claudicatio intermittens · Cystisk fibrose · Demens · Depression · Diabetes type 1 · Diabetes type 2 · Fibromyalgi · Hiv-infektion · Hjertesvigt · Hjertesygdom, iskæmisk · Hyperlipidæmi · Hypertension · Infektioner, akutte

· Kronisk obstruktiv lungesygdom · Kronisk træthedssyndrom · Kronisk uræmi · Mavetarmsygdomme · Metabolisk syndrom · Osteoporose · Overvægt · Parkinsons sygdom · Polycystisk ovariesyndrom · Reumatoid artrit · Rygsmerter · Skitzofreni · Sklerose, dissimineret · Stress

Kilde: Fysisk Aktivitet-håndbog i forebyggelse og behandling, Sundhedstyrelsen

16

adventnyt 03 – marts 2012

Motion er sundt. Vi ved det godt, og nu understøttes det samtidig af en lang række videnskabelige undersøgelser, der viser konsistent mindre sygelighed og dødelighed hos både yngre og ældre, der er fysisk aktive. Risikoen er næsten halveret hos de mest aktive. Der er klare sammenhænge med en forebyggende effekt af motion mod en lang række sygdomme som hjertesygdom, type 2 -diabetes, tyktarmskræft, depression, prostata-, testikel-, lunge- og brystkræft.

Motion virker ikke blot forebyggende. Det fungerer også som særdeles effektiv medicin, når man er blevet syg og vil i en lang række tilfælde forbedre prognosen væsentligt. Den nye håndbog ”Fysisk Aktivitet“ fra Sundhedsstyrelsen stiller nu 32 sygdomme op (se tabel 1.), hvor motion kan forbedre prognosen. Siden sidste udgivelse fra Sundhedsstyrelsen er der kommet seks nye sygdomme med i rækken. Det drejer sig om angst, demens, metabolisk syndrom, polycystisk ovariesyndrom, skizofreni og stress.

MOTIVERENDE VIDEN Motion er ikke bare relateret til sygdom og forebyggelse. Der er også evidens for ”her og nu“ effekter – altså noget, der kan bedre min hverdag i dag! Undersøgelser viser, at fysisk aktivitet har en positiv effekt på søvn og giver større overskud, friskhed og gå-på mod. Derudover er motion forbundet med en følelse af velbehag (for nogle dog først efter afsluttet motionsseance). Motion nedsætter risiko for stress i dagligdagen, samt medfører en lavere forekomst af depression. Det ser ud til, at motion ydermere giver øget livskvalitet og

bedre selvfølelse. Desuden er børn, der er fysisk aktive, generelt stærkere i de boglige fag, og motion bedrer kognition i alle aldre – altså klarer det tankerne. Gud har givet os kroppen som gave, og han ønsker grundlæggende, at det skal være en glæde for os at bruge den – og give vores hverdag større kvalitet. Motion lyder som et vidundermiddel, hvilket det i realiteten også er.

Men viden er jo desværre ikke et automatisk springbræt lige ned i løbeskoene, men en positiv viden kan bedre motivationen og indstillingen til motion. Hvis motion er en sur pligt, holder det næppe i længden.

Hvis det tilfører livet en ekstra dimension, bliver det vanedannende. Det kræver imidlertid, at man er villig til at ændre vaner, hvilket for de fleste kræver en indsats i omlægningsfasen.

KROPPENS SERVICE Vi børster vores tænder mindst to gange dagligt, og de fleste af os passer bilens behov for service med pinlig nøjagtighed.

Men når det kommer til kroppens vedligeholdelse, bliver den ofte parkeret langt nede på prioriteringslisten. Hvordan får vi flyttet fokus, så kroppens behov for bevægelse ikke bare bliver vores dårlige samvittighed? Vi er forskellige og det, der virker for den ene, er ikke nødvendigvis lykken for den anden. Nedenfor eksemplificeres en række motiverende tiltag. Prøv om der er noget, der kan friste dig!

SKRIDTTÆLLER Det er evident, at en skridttæller får mange af os til at bevæge os mere. Køb f.eks. en lille fiks skridttæller på apote-

2

3

ANBEFALINGER FOR FYSISK AKTIVITET FOR VOKSNE (18-64 ÅR)

OMREGNINGSTABEL •

Cykling: 1km / 3min = ca. 450 skridt

• • • • •

Svømning: 500m / 12min = ca. 3.000 skridt Roning: 10min = ca. 2.000 skridt Yoga/Pilates: 1 time = ca. 4.500 skridt Bodytoning = ca. 4.000-6.000 skridt Styrketræning = ca. 5.000 skridt Kilde: iForm

ket, læg den i lommen, og den følger dig som en lille bevægelsesdetektiv, der tæller alle dine skridt på en dag, det være sig store eller små, hurtige eller langsomme.

Anbefalingen lyder på 10.000 skridt. Jeg vil foreslå, at du måler dit gennemsnit på en uge og derefter stille og roligt prøver at øge skridtmængden med en 5-10% pr uge, indtil du når dit mål. Ved cykling, svømning og andre former for aktivitet kan du ikke bruge skridttælleren, men du kan se en omtrentlig omregning til skridt i tabel 2. Kan du få dine kollegaer med på idéen, er det både sjovt og motiverende med en skridttællerkonkurrence på arbejdspladsen.

ELEKTRONISKE GADGETS For nogle er elektronik særdeles motiverende. En smartphone gør det lettere at holde øje med længden af løbeturen og mængden af forbrændte kalorier. Endomondo og andre apps kan hjælpe dig til at få sat mål på din motion.

En GPS som armbånd evt. kombineret med pulsbælte fås i forskellige afskygninger og kan øge motivationen væsentligt hos de teknisk interesserede.

Især den yngre del af befolkningen kan have stor glæde af aktive spillemaskiner som Wii m.fl. Det er en nem måde at få børnene (og de voksne) til at lette sig fra sofaen på en grå regnvejrsdag. Det kan også være motiverende at gå ind på nettet på f.eks. www.motiononline.dk eller www.iform.dk og opmåle løbe-, cykel- og gå-ruter.

FASTE AFTALER Det hjælper at forpligte sig. At få motionen prioriteret ind i aftalerne i kalenderen og derved erkende og acceptere, at det er vigtigt. Faste aftaler med venner og naboer kan hjælpe en på ret køl, når den varme stue lokker mere end motion i regn og blæst. En hund er også en tilbagevendende fast aftale. Den står villig og klar mindst tre gange om dagen.

FIND DIN STIL Hvad der er højtelsket motion for en person, kan være pinefuldt for en anden. Men man kan også lykkes i at ændre holdning til en motionsform, ved at give det en chance.

At klare at kæmpe sig igennem de første løbeture, kan ende med afhængighed. Den type motion, du vælger, kan variere i forskellige perioder af dit liv. For nogle kan

Kilde: Sundhedstyrelsen

motion, du elsker – og får gjort! Hvis ikke, vil jeg anbefale, at du finder ud af, hvad der passer dig. Prøv så vidt muligt at vælge det, der giver dig størst nydelse – også gerne det, der kræver mindst overvindelse.

Det er udmærket at gå ture – eller cykle. Det er ikke altid nødvendigt at fremkalde svedperler og ømme muskler. Enkel konsistent aktivitet i dagligdagen kan kombineres med intensive og mere legende træningsformer som badminton, tennis, boksning, diverse boldspil, zumba, fitness, svømning – alt, hvad der kan få motion til at ligne leg, fremmer fastholdelsen og giver øgede muligheder for, at de nye motionsanbefalinger(se tabel 3.) kan blive en lystbetonet del af hverdagen!

”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt.“ 3 JOH 1,2

motion være det frirum, der er brug for i en stresset hverdag. Det kan være der, man filosoferer over livet, mediterer og konnekter til Gud. Selv har jeg stor glæde af at lytte til lydbøger, prædikener, musik og foredrag, når jeg går, løber eller træner fitness. Jeg slår to fluer med et smæk – og jeg elsker det. Jeg har dog været igennem perioder, hvor motion bestemt har været en sur pligt – et nødvendigt onde.

Også perioder, hvor motion var en død sild. Når man er gledet ud af rytmen, kan det være en strid overvindelse at lande på Adventnyt vil i en række artikler sætte fokus løbebanen igen. Måske er du på de 8 bærende sundhedsprincipper: Kost, godt i gang med lige den type motion, vand, lys, mådehold, luft, hvile, tillid.

FRA REDAKTØREN

· Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. · Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. · Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.

Berit Elkjær Berit er fysioterapeut, diætist, forfatter og medejer af Fredensborg Sundhedscenter.

adventnyt 03 – marts 2012

17

PERSONLIGT

T E K S T: J O N ATA N P E D E R S E N / F O T O : S X C . H U

BREVE FRA ET SKILSMISSEBARN Kære skilsmissebarn

Kære forældre

Kære menighed

Du stå r mi t hje rte næ r. Hv er ga ng I ha r tag et et val g, et jeg ser dig , mæ rke val g de r knu - Hjæ r jeg de t ige n. ser lp mi g og hjæ lp mi mit hjerte. Jeg ønske ne foræld re.

Op levelsen , føl elsern r, at alt kunne Mine e, som vi be dst væ forældre har brug for re som venskab og før , me n min fornuft kan forstå . Vi ha r ikk for - støtte. Det hjæ e bra gt os sel v tæ lpe r dem ller ikk mig e at møde ski lsmissens realiteter. i de nn e sit uat ion , Jeg løfted e pe gefing og vi ha r sik kert re ved og , hå at rde I går ord . Jeg ige nnem tunge følelser reageret forskelligt. og ved, at I har jere Husk at passe på s me tan nin ker ger , me om n hu vores sk på mig . I har tag dig selv. Tag ikke ans et situation, men var – du skal ikke gø r et det val te g, for et mig val g : Vis der handler om jer, og bære dine forældre igennem. Selvom jeres venskab og stø ikke om mig . Jeg for t op om mine fordu føl er dig stæ rk, stå r, at I sav ne r ældre. Gør I det kan dit en gag e- no ikke, må jeg gøre det gle at dele med, I sav . ment sætte sig som ner forståelse Hjæ ar på sjælen med lp dem igennem, for og trø st, min ryg kan me n søg ikke dette hos mig langsigtede konsekven . ikke bære deres ser. Stå på din For byrder. Styrk dem og tæl mig ikke ting, der ret til at sige fra. De før har været giv de t er ikke dig , der m ove rskud , for er mig uke nd de stæ rke , t, om den familie, som nu er skal lytte til brok, hve rken fra dine for- bru kan det også hjælpe mig dt. ige Jeg nnem. Tag kan ikke bære at kende ældre eller om dem. til ikke distance fra Sig fra overfor at ”de os, for n and jeg en har brug s dår lige sider og fejl“. Jeg vælge side og at træ ffe valg, der gør føl for at føle, at livet kan er for oft tsæ e, tte som at jeg ska l væ lge ime llem on dt. Lad ikke din me før. Vis mig , at kirken dfø lelse få dig jer, er og det det , knu den ser bør mit hjerte hver enetil at tage ansvar – dine forældre tog væ re: et ste d hvor ste gan g, sel v ved sm ma n kan de le, et et valg, der prioriter å tin g.

Jeg ha r sted hvor man kan ede dem selv, og brug for at føle, at mit læges. Tilside sæt de rfor må du nu pri liv kan gå videre jere ori tere dig sel v. så s følelser og meninger ub erø , og gør det rt som mu ligt . Jeg ha r bru g Jeg ville ønske, at jeg for mig , skilsmisseba havde vidst lidt for rne , at t, I jeg kan har brug tils ide sætte de ting I føler mere, og derfor skrive for jer! r jeg nu. Der er og i ste det arb ejd e sammen for mig . efterhånden mange af os i kirken, og ulykkeligvis bliver vi flere. Husk på: du er ikke alene.

Med venlig hilsen et vok sent skilsmissebarn

Jonatan Pedersen

jslp_17@hotmail.com

Jonatan bor i Københ avn (Ballerup), er 24 år og skilsmissebarn. Artiklen er baseret på egne oplevelser og samtaler med andre i samme situ ation.

18

adventnyt 03 – marts 2012

T I L LY K K E

90 år Velkommen til

LÆRING INSPIRATION FÆLLESSKAB EVANGELISME

22. mar

LÆRING INSPIRATION FÆLLESSKAB EVANGELISME

Tove Gjødsbøl Sørensen Skolevej 11 4952 Stokkemarke

27. mar

Karen Pedersen Hasselvej 12 7400 Herning

Fra kr.

3.000,-

27. mar

Kirsten Sivertsen

85 år 6. mar

MANDAG D. 3. SEPTEMBER 2012 OG 12 UGER FREM HAR DU MULIGHED FOR AT VÆRE MED I DEN FØRSTE KLASSE! Pris:

Hans Langhoff Toftegade 61, 2.

7500 Holstebro

3.000,- (dagelev) – 12.000,- (inkl. kost + logi)

9. mar

Frank Sørensen Faurbyvej 68

– ved tilmelding senest 1. juni 2012

4654 Faxe Ladeplads

FIND MERE INFO OG FÅ INFOFOLDEREN PÅ UNGADVENTIST.DK ELLER KONTAKT:

31. mar

Edel Agnethe Lassen Nærum Hovedgade 100

thomas.rasmussen@adventist.dk eller +45 5120 6990

2850 Nærum 80 år 14. mar

Ny økonomichef

Elisabeth Keth Gabo Kildeager 23, 2.th.

Björgvin Ibsen Helgason er pr. 1. marts 2012 ansat som økonomichef i Adventistkirken. Vi er glade for at have fundet en løsning og er sikre på, at Björgvin vil passe godt ind i teamet på kontoret.

2700 Brønshøj 18. mar

Uffe Essendrop Hybenvænget 1 4180 Sorø

21. mar

Som navnet antyder, er Björgvin fra Island og er født og opvokset i en lille by 100 km uden for Reykjavik. Björgvin har sin uddannelse fra Universitetet i Reykjavik i driftsøkonomi og har arbejdet med eksport af fisk, import af fiskeudstyr og i et rederi, men det er måske ikke så underligt, da hans far både var kaptajn og skibsreder. Senere har Björgvin arbejdet som ejendomsmægler og investering af værdipapirer. Han har beklædt stillinger som regnskabschef, sælger og senior account manager og i 2007 fik han sin børsmæglerlicens.

Aase Christensen Højmose Vænge 15, 2.th.

2970 Hørsholm

30. mar

Vagner Lund Caroline Amalievej 27 2800 Kongens Lyngby

75 år 4. mar

Ruth Falk Tindbæk Byvej 38

I 1996 blev Björgvin døbt og har siden da været aktiv i den lokale menighed i Hafnarfjördur. Men også på konferenseniveau har han hjulpet til og har de senere år været medlem af den islandske konferensebestyrelse.

8830 Tjele 8. mar

Peter Sørensen Strandgårdsvej 47 3050 Humlebæk

Vi vil gerne byde Björgvin varmt velkommen som medarbejder og glæder os til et frugtbart samarbejde. Må Gud velsigne ham og give ham styrke og indsigt.

Thomas Müller

Hjørdis Thomsen Vestervangen 31 6715 Esbjerg N

70 år 7. mar

Grethe Maachi Bogfinkevej 61, st.th 8210 Aarhus V

31. mar

Kurt Johansen Luthersvej 2 9440 Aabybro

NAVNE

I antallet af børn er Björgvin et skridt foran formanden og næstformanden, idet han har fem børn, alle voksne døtre, hvoraf tre bor i Norge

26. mar

PERSONALE

Björgvin skriver om sig selv: ”Jeg er kristen, fordi jeg tror, at Jesus er opfyldelsen af Guds pagt med Abraham, vor Frelser, som han lovede. Jeg er protestant, fordi jeg tror, at Gud har givet hver enkelt person valgfrihed. Og jeg er adventist, fordi jeg føler, at kirken søger at adlyde Guds bud og Jesu vidnesbyrd. Jeg vil ligeledes søge at leve med venner i det velsignede håb, at Jesus snart kommer for at hente sit folk, som kirken lærer.“

adventnyt 03 – marts 2012

19

ANNONCER

PÅ LYD Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave

Missionstur til Afrika

Har det din interesse, så kontakt kontoret på tlf.: 4558 7774 eller send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk

Brænder du for at fortælle andre om Jesus?

Ville du ønske du vidste mere om, hvad du skulle sige?

Har du mod på at tale foran en menighed? Ønsker du at være et redskab i Guds hænder?

T

ekst, melodi og enkelhed er i fokus på denne CD. Margit Bavnhøj synger salmer på dansk uden instrument ledsagelse. Kan købes hos: www.danskbogforlag.dk, Telefon 45 58 77 58

Missionstur til Ghana for ca.

20 unge i slutningen af 2012.

Mere info på ungadventist.dk / sharehim.org

20.-22. april

v. Niels Erik Kristensen tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: WWW.VEGEFOOD.DK Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKERFORRETNING APS Tlf: 2182 3883

20

adventnyt 03 – marts 2012

Med

Andreas Müller EMNE:

Guder & Idoler STED:

BETALINGSANNONCER

NEK TOTALBYG APS

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

STÆVNE

Skælskør (Sjælland) PRIS: 275,Tilmelding senest fredag d. 13. april på ungadventist.dk / facebook.com

SKAL DU FLYTTE? Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter!

Husk at give kontoret besked om din nye adresse på tlf.: 4558 7774 eller catarina.fejersen@adventist.dk

STILLING

SOM REKTOR VED NIDELVEN SKOLE Nidelven skole søker etter en engasjert og dyktig leder og pedagog som kan tiltre som rektor fra 1. august 2012.

Skolen drives i nært samarbeid med Adventkirken i Trondheim og ønsker å gi utdanning i et trygt og åpent kristent miljø.

Skolen har pr. i dag 51 elever og 14 ansatte fordelt på rundt 10 årsverk.

Nidelven skole deler lokaler med Adventkirken Trondheim og ligger sentralt til i sentrum ved Nidelven. Det søkes etter en person med personlig egnethet og relevant erfaringsbakgrunn. En livssynsform og lojalitet mot skolens målsetting vil bli vektlagt. Den som blir tilsatt må forplikte seg til å følge skolens målsetting både i undervisning og eksempel.

FÆLLES LEDERKURSUS Den 16.-18. marts er der fælles ledertræning på Himmerlandsgården – ”Kaldet til at lede“ Ungdomsledere, kasserere, forstandere, orstandere, bibelklubledere, præster og lærere. Pris: s: 300,- og for spejderledere: 500,Der vil være fælles andagter og aktiviteter, samt 4 sideløbende spor med 3 workshops til hver gruppe.

UNDERVISERE: Lasse Bech: Forvaltning · Paul ul Tompkins: Autentisk kirke · Bjørn Ottesen: en: Motivation af frivillige · Lars Dorland: Åndelighed ndelighed i menigheden · Anette & Clyde Moore: Kreativitet og undervisning i Børnebibelklubben · Torben Jørgensen, naturvejleder for landsforeningen Natur & Ungdom · Conny Hjelm om psykiske lidelser i menigheden MERE INFO OG TILMELDING: adventist.dk, ungadventist.dk, adventistspejder.dk, born.adventist.dk Sidste tilmelding: 7. marts

Ved ansettelse skal gyldig politiattest fremlegges og tilsetting skjer i h.h.t skolens reglement.

FAMILIEWEEKEND 9.-11. MARTS 2012

Lønn etter avtale.

PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE

Nærmere informasjon om stillingen kan man få ved henvendelse til styreleder Nina Myrdal, tlf 3216 1675 eller 9226 2130.

SØKNADSFRIST 15. MARS 2011 Søknaden med kopi av vitnemål og attester sendes til Nidelven skole, Schirmers gate 11, 7012 Trondheim.

Kom og nyd en weekend med tid til samvær, fællesskab og åndelig påfyldning.

Niels Kousgaard er hovedtaler for de voksne. Titlerne på hans møder hedder ”Det femte buds udfordring til forældrene“ og ”Ung i en tid med mange muligheder — om medier, sex og alkohol“. Niels arbejder for Kristent Pædagogisk Institut.

1.000 kr. pr. familie 750 kr. for enlige forældre med børn Tilmelding, program, osv. findes på familie.adventist.dk Sidste tilmelding er torsdag den 1. marts 2012.

adventnyt 03 – marts 2012

21

KENDT AF GUD

† ÆRET VÆRE… Elna Pedersen

Gudrun Buhl blev født i Oslo den 5. februar

hun job i et mejeriudsalg. Hun giftede sig med

Sabbats morgen den 26. november 2011

1915. Hun var ældste barn af fire – storesøster

Hans Kristian Larsen den 27. november 1938.

mistede Solbakken sin ældste beboer, da

til tre yngre brødre. Hun voksede op i et adven-

De havde glæden af at få 3 piger: Birthe, Inger

Elna Pedersen sov ind i en alder af 102 år.

tisthjem, hvor forventningen om Jesu genkomst

og Dorthe og sønnen Torben.

Begravelsen foregik fra Randers Adventkirke

og den nye jord blev holdt levende – og derfor

fredag den 2. december 2011.

var en forventning, hun havde hele livet.

Elna Pedersen blev født i Hoven i Vestjylland

Da hun blev voksen, fik hun en kontoruddan-

den 22.november 1909. Hun voksede op i

nelse, og den brugte hun i Adventistsamfundets

Hoven og senere i Voervadsbro, hvor hendes

tjeneste. Det blev til tjeneste i Østnorsk distrikt

far var brugsuddeler. Senere flyttede hun til

– i Nordeuropæisk Division i England – i

Åbyhøj, hvor hun arbejdede i butik og var orga-

Vestnordisk Union, hvor hun var en meget skat-

nist ved Åbyhøj kirke. I 1954 gik hun til fore-

tet medarbejder.

I knap 10 år drev de en købmandsbutik i Knudstrup. Da de solgte forretningen, flyttede de til Silkeborg, hvor Slesvigsvej 24 blev deres faste bopæl gennem næste 60 år.

Astrid var meget kreativ – især med blomster.

Vi så det i kirken, når hun pyntede.

Hun var en venlig og gæstfri kvinde – ville gerne gøre godt mod andre.

drag hos pastor Hans Jørgen Schantz og valgte

Hun giftede sig med Frode Buhl Jensen den

Jeg kom til at kende familien i 1972, da de

at følge den adventistiske tro. Hun blev døbt

4. september 1958; hermed blev Norge byttet

gik til en foredragsrække om ”Bibelen og arkæ-

og optaget i Adventkirken i Århus den 29. maj

ud med Vendsyssel, Danmark. Det blev noget

ologi“, som jeg holdt på teateret. Astrid blev

1954 – omtrent samtidig blev hun og Alfred viet

af en omvæltning at forlade Unionen og istedet

grebet af adventbudskabet og tilsluttede sig

på Rådhuset i Århus. De fik 21 år sammen, da

blive en del af en lille håndværkervirksomhed.

Adventkirken, som dengang lå i Lyngbygade.

hun mistede ham 28. maj 1975. De boede på

De fik datteren Vilja, som var deres øjesten.

Her kom hun trofast gennem årene og tog

Frederiksberg i Århus, indtil de som nogle af de

Men livet har også torne – 1. september 1987

aktivt del i flere af kirkens aktiviteter.

første beboere flyttede ind på Solbakken, hvor

mistede hun Frode, hvilket var et hårdt slag for

Elna har boet lige siden.

hende, men da Vilja døde den 7. august 2010,

Astrid levede i visheden om Guds godhed og om, at hun var i Herrens hænder.

Elna var glad og hjælpsom og ret så beske-

var det som om, et lys slukkedes i hende. Hun

Hun blev syg og sov stille ind lørdag den 17.

den. Hun glædede os med sang og musik, da

tabte lysten til at fortsætte livets kamp. Alligevel

december 2011, og hun efterlader sig fire børn

hun i mange år spillede til andagter og gudstje-

var hun et positiv menneske midt i tabene.

med svigerbørn, 6 børnebørn og 1 oldebarn.

nester i Adventkirken og på Solbakken

Hun var en gæstfri og elskelig kvinde. Hun

Elna Pedersen levede sin tro og overbevis-

søgte altid at finde det bedste i alle mennesker.

ning og stolede på Guds ords vidnesbyrd om, at

Hun var ydmyg og beskeden og brændte for

Jesus ”er opstandelsen og livet; den, der tror på

adventbudskab.

mig, skal leve, om han end dør.“

Hun hviler nu trygt i Herrens hænder, indtil opstandelsens morgen. Æret være Astrid Larsens minde.

John Pedersen

Nu hviler hun, indtil Frelseren kommer og

Nu hviler hun, indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store opstandelses-

kalder hende og hendes kære til sig på den

Ruth Panduro Falk

store opstandelsesdag.

Sabbatten den 7. januar 2012 holdt Ruth

dag. Vi lyser fred over hendes minde.

John Pedersen

Panduro Falk sin sidste sabbat på denne jord.

Efter få måneders ophold på plejehjem i Hasle,

John Pedersen

Astrid Larsen

Bornholm, døde hun 83 år gammel. Hendes

Gudrun Ingvarda Buhl Jensen (f: Holanger)

Lillejuleaftensdag blev Astrid Larsen bisat

sidste sabbat var som mange tidligere præget

fra Silkeborg Adventkirke. Hun var et kendt

af familiemedlemmers og trosfællers besøg. Nu

Gudrun Buhl sov stille ind i troen på sin frel-

og elsket menneske, som alle i menigheden

står også hendes plads i den lille adventkirke i

ser onsdag den 14. december 2011 efter et

holdt af og vil savne. Astrid Larsen blev født i

Tejn tom.

kort sygeleje, og blev begravet onsdag den 21.

Kragelund den 19. september 1915. Hun havde

Ruth blev født den 12. maj 1928 i Valsgård

december 2011 fra Sygehuskapellet i Hjørring.

fem søskende – fire søstre og en lillebror. Hun

v. Mariager. Familien Panduro-Olesen flyttede

Gudrun Buhls liv kan sammenfattes i: at hun

lærte, som man gjorde dengang, at tage fat

dog tidligt til Nærum, hvor Ruth voksede op og

elskede sin Gud, sin familie og venner – og at

hjemme i en ung alder. Da skoletiden var slut,

gik i skole. Det var således en anden verden,

hun længtes mod det ny Jerusalem.

var hun en tid ung pige i huset. Senere havde

der mødte hende, da hun efter at have truffet

22

adventnyt 03 – marts 2012

Johannes Falk på Vejlefjord, rejste til Bornholm

kendt i familien som ”Molle“. I børneskaren i

Norges og Danmarks hovedstæder. Sammen

for at blive fiskerkone i Tejn. De blev viet i juni

familien var Ruth værdsat som den utrættelige

satte de spor, der ikke let vil blive slettet – og

1949 og fik næsten 56 år sammen, inden han

og omsorgsfulde, hvilket klart kom til udtryk ved

sammen blev de til et helt dynasti med to børn,

døde i 2005.

mindesamværet efter begravelsen. Helt frem

Birgit og Steen, otte børnebørn og foreløbig fire

Ruth var de sidste par år af sit liv en kvinde i

til kort før hun blev syg, arbejdede hun som

oldebørn.

sorg. Men hun var samtidig en kvinde, der beva-

dameskrædder i Rohdie damebutikken i Århus,

Villi Rasmussen var kendt som en mand med

rede sin tillid til Gud og kunne sige: ”Herrens

hvorfra en gruppe af medarbejderne sammen

faste holdninger. Han ønskede først og frem-

troskab varer fra evighed til evighed mod dem,

med indehaveren deltog i højtideligheden. I

mest at være loyal mod Kristus, og deri var han

der frygter ham, og hans retfærdighed mod

den efterfølgende mindesammenkomst gav de

både trofast og frygtløs; men han måtte, som

børnenes børn. Min sjæl pris Herren!“ For et par

udtryk for, hvorledes både kunder og personale

enhver hyrde leve med den spænding, der altid

år siden mistede hun under tragiske omstæn-

havde lært at værdsætte hende for hendes fag-

eksisterer mellem længsel og virkelighed. Han

digheder den ene af sine tre sønner, Flemming.

lige dygtighed, venlighed og omgængelighed.

levede i en stadig forventning om Kristi gen-

Dette overvandt hun aldrig helt, og selv om hun

Savnet er stort, men opstandelsesmorgens lys

komst, det øjeblik da vore dybeste længsler vil

ofte fik besøg af de to overlevende sønner,

giver mening. Må Trøstens Gud bevare håbets

blive opfyldt, og ønsket om at genopleve Guds

Lehnart og Dennis sammen med deres familier,

lys i vore hjerter.

verden kan realiseres.

længtes hun bare efter den dag, hvor Herren

Tue Westing

igen kalder de døde frem fra deres grave og

Villi fik aldrig dronningens belønningsmedalje for lang og tro tjeneste, men nu hviler han

Villi Johannes Rasmussen

til den dag, hvor han genoprejst fra de døde

Som personlig ven af familien har jeg på en

Natten til søndag den 15. januar 2012 sov

får lov til at lytte til sin hyrdes stemme: ”Godt,

eller anden måde altid tænkt på Bibelens Ruth,

pastor emer. Villi Rasmussen stille ind efter få

du gode og tro tjener, du har været tro i det

når jeg tænkte på afdøde, der blev en gæstfri

dages sygeleje. Torsdagen forinden var han ble-

små, jeg vil betro dig meget. Gå ind til din her-

ven for så mange, når de gæstede Bornholm.

vet indlagt med en massiv hjerneblødning. De

res glæde.“

Bibelens Ruth sagde: ”Du må ikke tvinge mig til

følgende dage var han omgivet af den nærme-

Begravelsen foregik fra Vejlefjordkirken fre-

at forlade dig og vende tilbage. Nej, hvor du går

ste familie, som oplevede en mærkbar reaktion

dag den 20. januar 2012, hvor familie, kolleger,

hen, vil jeg gå, hvor du bor, vil jeg bo; dit folk er

hos ham, på samme tid, som de vidste, at der

venner, naboer og trosfæller fik anledning til at

mit folk, og din Gud er min Gud. Hvor du dør, vil

blev holdt forbøn for ham på Vejlefjordskolen og

mindes en trofast Herrens tjener, en families

jeg dø, og der vil jeg begraves.“

i mange menigheder. Selv sang de og læste for

midtpunkt og en aldrig svigtende ven.

genopretter sit rige på en ny jord.

Begravelsen fandt sted fra Adventkirken, Tejn, torsdag den 12. januar 2012, hvorfra hun

deres bevidstløse far og ægtefælle, indtil han

Æret være Villi Rasmussens minde.

drog sit sidste suk.

Walder Hartmann

til tonerne af ”Når solen slutter dagens gang“

Villi Rasmussen blev født den 26. august

blev båret til sit sidste hvilested, hvor hun ved

1931 i Svendborg kommune. Barndomshjemmet

Annelise Egeblad Bach

sin mands side, på kirkegården i Tejn, venter på

i Næsby var præget af kærlighed, gudsfrygt og

Annelise Egeblad Bach døde onsdag den 25.

Jesu Kristi genkomst.

mod til at tage personlige standpunkter. Bibelen

januar 2012 i sit hjem i Hadsten omgivet af

og salmebogen blev hans dyrebare skatte, og

sine to døtre, Anna og Inger. Annelise blev født

mundharmonikaen en trofast følgesvend, der

i København den 14. februar 1919, og sammen

Ruth Møldrup Berg

kunne bruges til at stemme sindet til andagt,

med sin mor Laura og søsteren Ellinor – gift

Kort før jul blev Ruth Møldrup Berg alvorligt syg

først blandt familien med ni søskende og siden

Ostenfeldt – blev de døbt af pastor T. Tobiasen

i sit hjem i Århus. Hen over julehøjtiden blev

hos dem, der kom i hans nærhed. Villi var oprin-

den 22. april 1934 i Ebenezerkirken i København.

det klart for os og familien, at kræfterne ikke

delig baptist, men valgte som ung mand adven-

Det blev muligt for Annelise at få uddannelsen

slog til, og fredag den 13. januar 2012 sam-

tisterne som kirkeligt ståsted.

som sygeplejerske på Marselisborg hospital i

Walder Hartmann

ledes en stor skare af menighedsmedlemmer,

M åske var det drengedrømmen, der

Århus. Hendes faste og myndige væsen gjorde

familie, venner og arbejdskollegaer i Nordre

begyndte at blive realiseret, da han i 1948 drog

hende til en værdsat afdelingssygeplejerske på

kirkegårds Kapel på Trøjborg for at tage afsked

til Vejlefjord for at uddanne sig til prædikant. Vi,

Marselisborg, hvor hun i forbindelse med sin

med hende og lytte til løfterne om Jesu gen-

der fik det privilegium at kende ham allerede

tjeneste traf Ejnar Bach, som hun giftede sig

komst. Ruth Berg blev født den 20. januar

der, hørte ham ofte citere Salmistens ord, der

med i 1957. De flyttede fra Århus til en gård

1925. Som ung valgte hun at blive døbt, og

siger: ”Men at være Gud nær er min lykke, jeg

udenfor Hadsten, hvor de to piger voksede

troen på Jesus, sammen med hendes venlige

tager min tilflugt til Gud Herren, så jeg kan for-

op. I 1972 flyttede Annelise Egeblad Bach sin

og tillidsfulde væsen, gjorde hende til en værd-

tælle om alle dine gerninger.“

arbejdsplads til Hadsten ældrecenter, hvor hun

sat person blandt arbejdskollegaer, i familien og

Villi blev forkynder – og hyrde resten af sit

fortsatte med at arbejde, til hun var fyldt 72 år.

menigheden. Str. Ruth Berg giftede sig i 1952,

80 -årige liv. På Vejlefjord traf han sin hyrd-

Nu hviler hun på Hadsten kirkegård ved siden

men ægteskabet med læge Erik Berg varede

inde, Grethe Andersen. De blev viet i Aalborg

af sin mand. Vi lyser fred over Annelise Egeblad

kun 15 år. Hun stod tilbage med de to sønner,

af Kaj Thomsen og oplevede sammen at tjene

Bachs minde.

Arne og Lars, og fik god støtte fra Elsie og Kjeld

menigheder både i Jylland, på Sjælland og på

Pedersen, for hvem Ruth Berg var deres Moster,

Færøerne. Dertil kommer en stor indsats i både

Tue Westing

adventnyt 03 – marts 2012

23

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T E K S T: H A R R Y S Æ T T E M / F O T O : A D R A S E R B I E N

GRATIS TØJ ER DYRT I FRAGT Det koster at sende containere. Til Polen er det ikke så dyrt, ca. 10.000 kr., men til Serbien og Moldova koster det ca. 25.000 kr. Det er mange penge. Tidligere har vi fået 100.000 kr. fra Tips og Lotto, men efter Kulturministeriet har overtaget uddelingen af tipsmidlerne, er det anderledes. Sidste år fik vi ingenting, og hvad vi får i år, ved vi ikke. Vi er taknemmelige for, at Adventistkirken støtter os, og at ADRA støttede os sidste år, så vi kunne sende tre containere af sted før jul.

Vi har et kontingent på 350 kr. pr. menighed (det er frivilligt, om menigheden vil betale, hvad enten de har en AHA gruppe eller ej). Vi i AHA håber, at alle menigheder vil støtte op om det arbejde, som vi udfører. Desuden er der mange enkelte søskende, som støtter AHA med gaver igennem året. Det siger vi tak for.

De bedste hilsener fra alle i AHA!

MARTS:

APRIL:

2.-4.

9.-11.

16.-18.

24.

25.

14.-15.

15.

20.-22.

20.-22.

27.-29.

Lovsangs- og fodboldstævne, Vejlefjordskolen Familieweekend, Hvidekilde Fælles ledertræning, Himmerlandsgården Forårskoncert, Vejlefjordskolen Arbejdsdag, Egehytten, Faxe

TAK! Modtaget anonymt: Tiende:

kr. 1.000,Tak for din gave, Margrethe Hansen

Tropsførermøde, Odense AKBUS generalforsamling, Odense Rovertur, Kullen, Sverige Teenstævne, Skælskør Arbejdslejr, Finderup

KALENDER

”Dorkas“ nu AHA. AHA er forkortelsen for Adventisternes HjælpeArbejde. Før havde hver menighed en Dorkas afdeling. Jeg ville ønske, at hver menighed stadig havde en AHA afdeling, men der er desværre ikke så mange tilbage. Der er nogle få små i Jylland, og én i Roskilde, udover Nærum, Ringsted og den største i Østervrå.

De tre store afdelinger, Nærum, Ringsted og Østervrå står alle for forsendelser til lande, som har brug for hjælp. Vi har i 2011 sendt flere forsendelser til Polen, Serbien og Moldova. Serbien og Moldova er nok nogle af de fattigste lande i Europa. Det er ADRA i de forskellige lande, som står for gratis uddeling. Der bliver ikke gjort forskel på, hvem folk er, hvilket politisk parti eller hvilken religion de tilhører. Det vigtigste er tøjuddelingen, selv om det også er vigtigt, at modtagerne ved, at det er adventisterne, som står bag. Vi har mange fine tilbagemeldinger, særlig fra Serbien.

KOLLEKT: 3. MARTS

KÆRE VENNER AF AHA