2012-05 Adventnyt

05

adventnyt

MAJ 2012

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SIKKE EN HERLIG FAMILIEWEEKEND! s.

04

BREVSKOLEÅRET

AT RÆKKE UD

FOKUS PÅ ROSKILDE

Læs om Korrespondanceskolens nyeste kampagne om Paulus-kurset og om hvordan det hænger sammen med OL til sommer.

Denne måned kan du læse fire menigheders bud på, hvordan de arbejder for at nå børn med det glade budskab om Jesus.

Roskilde er en såkaldt fokus-menighed.

Læs mere om, hvad menigheden har gjort af tiltag, og hvilke tanker de gør sig om det at være i fokus.

06

s.

s.

08

10

s.

LEDER

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R

DET SER SORT UD… Det var jo så ikke den mest opmuntrende overskrift, man kunne tænke sig til en leder. Og da slet ikke her i foråret, hvor alting pibler frem, de lyse timer er i overtal, og alle (undtagen pollenallergikerne) er glade.

Men sort ser det ud. I hvert fald for disciplene, som sidder i en båd ude på Genesaret Sø i stormvejr. Vinden modarbejder, de kæmper med bølgerne, og det er mørk nat. Ikke noget rart scenarie at sætte sig ind i, når man som jeg ikke er så glad for sammenblandingen af bølger og både. Det ser sort ud.

Disciplene har lige været en del af et spektakulært mirakel, hvor Jesus giver 5.000 mænd og deres kvinder og børn mad. Mad, som var frembragt af tro og villighed til at dele. Efter at have mættet så mange menneskers åndelige og fysiske behov, er Jesus udmattet og har behov for selv at blive fyldt op. Han har brug for ensomhed, for hvile og for at være sammen med Faderen i bøn. Noget, som vi også burde huske på, når vi lige har ydet og givet af os selv!

KAMPEN I MØRKET Nu har Jesus sendt disciplene i forvejen i båden, og det begynder at se sort ud. Men i deres kamp mod bølgerne, kommer Jesus dem i møde. Midt i deres egne anstrengelser for at holde båden flydende, ser de Jesus komme gående. Men i deres træthed ser de ikke, at det er deres hjælp, der kommer til dem, men de ser et spøgelse. Deres trætte hjerner og udmattede sind spiller dem et puds. Og angsten griber fat i dem. Men Jesus beder dem om ikke at være bange. ”Det er mig“, siger han.

NÅR JESUS SIGER ”KOM“ Og så er det jo, at Peter – midt i mørket – får en af sine idéer: ”Jeg vil gå på vandet med Jesus. Jeg vil være tæt på min frelser. Jeg vil træde ud af min komfort-zone og begive mig ud på gyngende grund. Jeg vil miste fodfæstet for en tid, men hvad betyder det, når det er for at være sammen med Jesus?“ Og for Jesus er ingenting umulige, så han siger bare: ”Kom!“. Peter gør de første bevægelser for at klatre over rælingen på den urolige båd for at følge sin Herres kald. ”Kom!“ Hvad gør jeg, når Jesus siger ”Kom!“? Tør jeg give slip på min tryghed, sikkerhed, rationalitet og virkelighedsforståelse for at følge med Jesus

ud, hvor jeg ikke er sikker på, hvad der ligger og lurer? Tør jeg kaste mig ud, hvor jeg ikke kan bunde? Er jeg sikker på, hvad det er Jesus siger ”kom“ til? Og er jeg sikker på, at det er ham, der kalder? Og efter at have sluppet båden, kommer den altid nærværende tvivl til Peter. Han mister fokus, mærker pludselig, at han er på gyngende grund, ser udfordringerne, ser mørket. Og i det han ser på mørket, ser det sort ud for ham.

JESUS ER NÆR Når angsten overmander, når vi opsluges af dybet under os. Når bølgerne slår os omkuld, når vi trækkes ned af mørket. Så har vi det ligesom Peter. Jesus var nærmere Peter nu, end da han kaldte ham ud af båden. Jesus var faktisk Peter så nær, at han bare med en enkelt bevægelse kunne række ud med hånden og gribe fat i ham.

Så nær var Jesus i Peters mørke angst. Så nær er Jesus, når det ser sort ud for os. Så nær, at han med en enkelt bevægelse kan gribe fat i os. Nå os, røre os, trække os med i sikkerhed i båden.

Jeg ved ikke, om Peter nogensinde begav sig af med at vandre på vand igen. Men vi ved, at han ikke var færdig med at kæmpe med tvivlen og angsten. Han forrådte senere ham, som havde reddet ham fra dybet. Heldigvis ved vi også, at Jesu tilgivelse og nåde dækker over Peters fejl og kampe. På samme måde dækker Jesus over os, når vi ikke er færdige med at kæmpe med vores mørke sider. Han tilgiver, frelser, rækker hånden ud flere gange, end vi kan tælle.

Så når det ser sort ud, så husk, at Jesus står nær. Når vi gribes af angsten og tvivlen, så er han nærmere end nogen sinde og ønsker kun, at vi sammen med ham skal finde fast grund under fødderne igen. Og når Jesus siger ”Kom!“, så lad os ikke blive grebet af frygten, men træde ud i tro – med Jesus i hånden kan han overvinde mørket og dybet!

OPLAG: 2.200 stk.

REDAKTØR: Anne-May Müller Postboks 15 Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7754

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 /

anne-may.muller@adventist.dk

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S

ekspedition@danskbogforlag.dk ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) LAYOUT: Birgitte Bohsen FORSIDE “Familieweekend på Hvidekilde“ FOTO AF: Jill Rasmussen DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 30.04.12

2

adventnyt 05 – maj 2012

Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.

INDHOLD

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

4

Rundt omkring

6

Hold flammen brændende

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

7

Pengene vokser ikke på træerne

8

Mission blandt børn

Formand Bjørn Ottesen Tlf.: 4558 7771 (Menighedsmission, Prædikantafdeling)

10

Roskilde i fokus

12

Tema: Depression

15

Annoncer

16

Brev til et skilsmissebarn

17

Erfaringer fra liv til liv: Stefanus

18

Sollys – livet fra solen

20

Annoncer

22

Tillykke og navne

23

Nekrologer

Næstformand Thomas Müller Tlf.: 4558 7772 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Økonomichef Björgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole) Anette Falk (Børn) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Jill Rasmussen (Familie) Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 4558 7788 Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990 Tlf.: Tlf.: Tlf.: Tlf.:

2423 6590 7589 5638

2917 2570 5446 1461

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

s.

Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen

18

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

s.

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

05

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken-randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

12

s.

08

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 05 – maj 2012

3

RUNDT OMKRING TEK ST OG FOTO: JILL R A SMUSSEN

T E K S T: S V E N H A G E N J E N S E N / F O T O : I N G E L I S J E N S E N

FAMILIEWEEKENDEN PÅ HVIDEKILDE Når både børn og voksne mødes en weekend i det tidlige forår, skal der noget til at for holde dem aktiverede og mætte! Så heldigvis var der igen en masse frivillige, der stillede op til familieweekenden for at give både børn og voksne en dejlig oplevelse.

Sabbatten indledtes og afsluttedes med hyggelige familieandagter, samt dejlig musik fra Rebecca Pedersen og Iben Bidstrup Børnene havde travlt med at gå på opdagelse i de dejlige omgivelser og skoven rundt om Hvidekilde ved Helsinge og var godt i gang med både trehjulede cykler og mooncars. Der var også inspirerende børnemøder og kreative hobbyaktiviteter.

I pejsestuen kunne de mindste børn hygge sig med at bygge togbaner og lege med legoklodser, og Diana Beckhaug stod for en alle tiders musikalsk legestue for de små hele to gange i løbet af weekenden.

Sabbats eftermiddag fik vi alle muligheden for at spille rundbold sammen. Vejret var med os, så der var også tid til fodbold og leg på legepladsen weekenden igennem. Indenfor lørdag aften ledte Anne-May Müller os alle sammen i en hyggelig legeaften.

Og ja, der var da også undervisning med Niels Kousgaard fra Kristent Pædagogisk Institut. Vi fik flere gode og åndelige tanker med os hjem om ”Det femte buds udfordring til forældrene“.

Vi voksne nød, at maden blev lavet og serveret, at opvasken blev taget, og at der blev tid til lidt hyggesnak med andre voksne indimellem aktiviteterne. En stor tak til Anita Rytman, Jonas Raabjerg og Diana Hesselbjerg for dejlig mad!

Næste familieweekend er på Himmerlandsgården den 28.-30. september 2012, hvor Finn Myklebust er taler. Vi håber at se mange af jer!

4

adventnyt 05 – maj 2012

LIDT NOSTALGI OMKRING ET DÅBSBASSIN I VIBORG Her blev jeg døbt for 52 år siden af min far. Vi hed alle sammen Jensen, min far Hagen Kristian Jensen, som forrettede dåben, de to andre kandidater, Anders Stakroge Jensen fra Struer og Ib Jensen fra Thy, som senere blev en kendt og fremgangsrig kolportør på Færøerne, og så mig selv, Sven Hagen Jensen.

Jeg havde senere der privilegium også at forrette dåb i dette bassin på vegne af en yngre kollega, som endnu ikke var blevet ordineret til præstegerningen. Og nu har min hustru, Ingelis, og Helga Nielsen fra Viborg menighed, netop malet bassinet igen, så det kan tages i brug til de næste dåb, som forventes i juni måned.

Gennem årene er mange trådt ned i dette bassin for at slutte den gode pagt med deres Frelser og Herre, unge såvel som ældre. Da Adventkirken i Viborg for år tilbage var den eneste adventistkirke i Midt- og Vestjylland, kom man fra Thisted, Hurup, Nykøbing, Skive, Struer, Holstebro, Lemvig, Herning, Lille Nørlund og Silkeborg for at blive døbt i dette dåbsbassin.

Det var omstændeligt, når bassinet skulle afdækkes og vandet varmes op ved et opfindsomt system af gruekedel og snoede rør, som heldigvis er blevet afløst af en radiator. Men dåben var altid højtidelig og et højdepunkt i menighedens såvel som menneskers liv. Og nu glæder vi os i Viborg menighed til at holde dåb i kirken igen.

after2012.dk

Jeg synes rigtig godt om After 2012 og var derinde hver gang.

I lørdags fortalte jeg om det i min kirke og jeg sagde: ”Adventistkirken på Ebenezer har gjort et stort stykke arbejde for at give alle københavnere mulighed for at komme til møder i parken hver tirsdag, onsdag og torsdag aften de sidste to uger. Ikke kun københavnere var inviteret, men hele adventistmenigheden.

Så jeg var derinde hver aften. Det har været rigtig spændende. Jeg tror, at vi har været ca. 100-150 mennesker hver aften. Mange unge og ældre adventister, men også 25-30 gæster. Nogle med store tatoveringer, én der lignede en af indianerafstamning, mange udlændinge – hvoraf nogle af dem bar tørklæder. Hver aften begyndte vi kl. 19 og var færdige kl. 21.30 – kun med 10 min. pause. Men det

gjorde ikke noget, for det var virkelig spændende.

Taleren hed Daniel Pel, han stammer fra New Zeeland, og er opvokset i et katolsk hjem. Nu bor han i Norge.

Det var meget interessant, når han hver aften gennemgik den ene profeti efter den anden, både dem der allerede er gået i opfyldelse, men også alle dem, som kommer til at ske.

Helt specielt var det at høre ham fortælle om Romerrigets magt – alt det med paven og dyrets mærke, det talte virkelig til mit hjerte. Tænk at Daniel Pel som ‘exkatolik’ kan undervise mig i alt det, som Åbenbaringen profeterer om.

Han var en fængslende taler, levende at høre på og dygtig til at undervise.

Specielt overrasket blev jeg, fordi en klassekammerat spurgte, hvorfor jeg ikke havde været til badminton i to uger. Jeg svarede, at jeg havde været til After 2012. Så kiggede han på mig og sagde: ‘Wauw er det dét med det seje øje bag på busserne?!“

100 110 001 010 110 011 010 100 011 010 2012 001 110 101 001 010 110 001 010 110 001 010

Vi har fået denne beretning fra Regitze Kjeldal, Faxe, som beskriver, hvordan hun oplevede kampagnen After 2012 i Købehavn.

Be safe: Know the future

110 010 110 010 101

DET SEJE ØJE

101 100 101 100 101 01 011 010 001 110 101 001 010 101 001 011 010 011 011 010 001 110 101 001 010 110 010 001

T E K S T: R E G I T Z E K J E L D A L

T E K S T: S V E N H A G E N J E N S E N / F O T O : C A L E B FA L K

MENIGHEDEN I VIBORG FEJRER 100 ÅRS JUBILÆUM Sabbatten den 14. april var menighed og gæster samlet til en festgudstjeneste i Adventistkirken på Ursinsvej, Viborg, i anledning af menighedens 100 års jubilæum.

Den 10. april 1912 blev en lille menighed af troende syvende dags adventister stiftet i Kirkebæk nogle få km uden for Viborgs bygrænse. Medlemmerne samledes først i hjemmene og flyttede senere til lejede lokaler i Viborg by, havde en overgang deres møder på lysbadeanstalten i Mathiasgade og fik så endelig deres egen kirke på Ursinsvej i 1951. I denne 100 års periode har menigheden været betjent af 28 forskellige tilsynsførende eller bosiddende præster. En overgang boede præsterne i den lille lejlighed ovenpå kirken, som nu bruges som pedellejlighed.

Menigheden har gennem årene bestået af

familier, som kom fra oplandet som Hjarbæk, Skals, Løvel, Farsø og Karup foruden nogle, der boede i byen. Da den nye kirke var blevet bygget, tjente den også som en meget aktiv søndagsskole for børnene i nabolaget. Menigheden har over tid haft sine opgangs- og nedgangstider i takt med dåb og ny tilgang af medlemmer eller afgang, når de unge rejste hjemmefra eller medlemmer flyttede til andre menigheder. I dag har kirken i stor grad fået et internationalt præg med flere nydanske familier som deltagere i gudstjenesterne. Også børnene spiller en stor rolle i menighedslivet og har deres egen bibeltime i egne lokaler sabbats formiddag, når de voksne samles til bibelstudium i kirkesalen inden gudstjenesten. Inden for det sidste halve år har ti nye medlemmer sluttet sig til Viborg menighed ved optagelse eller overflytning fra andre menigheder.

JUBILÆER ET IKKE ET MÅ I SIG SELV Ved jubilæumsgudstjenesten prædikede Bjørn Ottesen, formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark, og Sven Hagen Jensen gav en kort historisk gennemgang.

Og som et fast indslag ved gudstjenesterne var der også ‘børnenes hjørne’ med en fortælling af Anna Falk og sang og bøn for de små. Venner og gæster fra by og omegn, samt tidligere præster og medlemmer var mødt frem for at fejre de 100 år sammen med menigheden. I sin prædiken lagde Bjørn Ottesen vægt på, at jubilæer ikke er noget ønskemål i sig selv. Vi ville hellere have været i himlen. Dog er vi taknemmelige for, at Gud har bevaret sin menighed gennem de mange år og stadigvæk bruger os til at lede mennesker til Guds rige.

adventnyt 05 – maj 2012

5

B R E V S KO L E N

T E K S T: S V E N H A G E N J E N S E N

Hold flammen brændende BREVSKOLEÅRET 2012 Det er 65 år siden brevskolen, nu Korrespondanceskolen, blev oprettet i Danmark. Det falder fint sammen med brevskolernes år 2012 og sommerolympiaden i London.

I den anledning har Trans-Europæisk Division sat en kampagne i gang med det nye Paulus kursus, som vil blive markedsført i stor stil i forbindelse med de olympiske lege i London 27. juli til 12. august og udover hele Europa.

Med inspiration i sporten satte Paulus ud på en mission for at ændre verden. En mission, der har givet genlyd ned gennem tiden og haft større gennemslagskraft end nogen anden idelogi, verden har set. Hans motto for sig selv og sine medkristne var: ”Idrætsfolk må give afkald på meget for at vinde guld, som hurtigt glemmes; men vi gør det for at få en sejrskrans, som aldrig visner“ (1 Kor 9,25, Bibelen på Hverdagsdansk).

NYT ONLINE KURSUS Kurset ‘Paulus – teltmageren fra Tarsus’ ligger allerede klar som online kursus på dansk og som brevskursus på letlæseligt norsk.

Hvis du ikke allerede har bestilt det, har du nu mulighed for at følge dette inspirerende kursus om Paulus på hans rejser og i hans forkyndelse med detaljerede kort og illustra-

PAULUS

ved at bestille det på 4558 7770 eller www. kskolen.dk/paulus En tidligere meget kendt folkekirkepræst fra København var på telefonen forleden dag og takkede for vores arbejde. Hun udtalte, at hvis hun havde haft sådant et kursus at tilbyde, mens hun var præst, ville hun have opmuntret sine kirkegængere til at tage det.

Hvem kan du være med til at opmuntre?

om det nye Paulus kursus BED FOR VORES ARBEJDE og de sandhedssøgende kursister

DU KAN HJÆLPE Hvis du vil hjælpe med at holde flammen brændende her i brevskole- og olympiadeåret 2012, så har du flere muligheder:

HOLD FLAMMEN BRÆNDENDE En flamme blev tændt, da Syvende Dags Adventistkirken i Danmark begyndte den første brevskole i 1947. Gennem årene har tusinder haft glæde af de sandhedsfyldte studier og hundreder har fundet vejen ind i menigheden som følge deraf. Lad ikke ilden få lov at gå ud, men vær med til at holde flammen brændende, så længe mennesker er åbne for Guds ord.

DELTAG I UDDELING AF 30.000 FLYERS med Paulus kurset VÆR MED I EMAIL@KAMPAGNE med Paulus kurset GRAT IS

– teltmageren fr a Tarsus

Kurset kan tages

FORTÆL DINE VENNER

tioner i 11 studiebreve og helt gratis i 2012

i 2 01 2

online eller pr. br

Sven Hagen Jensen

ev.

Følg en af kriste ndommens størst e skikkelser på rej forkyndelse gen ser og i nem 11 spænden de studiehæfter. kort og meget an Illustrerede det relevant bag grundsmateriale medfølger.

Sven er leder for Korrespondanceskolen.

TILMELD dig all

erede i dag på

www.kskolen.d

SOSIALURIN 2012

k

KORRESPOND ANCE

REN FRA TARSUS,

(+45) 45587770

PAULUS, TELTMAGE

eller ring på tlf.

SKOLEN

Paulus 99x210.in dd 1

6

adventnyt d t t 05 – majj 2012

29/03/12 15.35

T E K S T: P E T E R B O B O H S E N / F O T O : T H O M A S M Ü L L E R O G P E T E R B O B O H S E N

HIMMERL ANDSGÅRDEN

PENGENE

VOKSER IKKE PÅ TRÆERNE ”Er der ikke kommet nye toiletter endnu? Jamen, jeg løb da 8 runder sidste år i ‘Afløbet’? ”

Sidste år under årsmødet afvikledes der for anden gang sponsorløb. Denne gang til fordel for nye badeværelser. Der kom 82.000 kr, ind, hvilket er helt fantastisk. Men der er desværre langt op til de godt 200.000 kr. det koster for to badeværelser af den størrelse. Så vi skal gerne finde flere penge.

Og penge hænger som bekendt ikke på træerne, eller gør de?

BYGNINGER OG FORBEDRINGER Himmerlandsgården er populær. Vi har mange udlejninger, og der bliver flere og flere. Lejrpladsen er også begyndt at blive lejet ud nu. Sidste år havde vi en omsætning på 560.000 kr. med en stigning på godt 30.000 kr. hvert år de sidste par år.

Desværre er der også store udgifter på sådan et stort sted, og især opvarmningen udgør en stor del af det, og en udskiftning af de gamle oliefyr vil måske være rentabel på langt sigt.

Vi har investeret i en del forbedringer de seneste par år. Opvaskemaskine, dampgryder, gardiner, kloak og afløb, varmtvandsbeholder, legeplads, samt alt indvendigt er blevet malet. Så langsomt får vi flere og flere forbedringer på ”Gården“, og færre og færre ting bryder sammen.

Om vinteren når det hele står tomt, koster det en del at holde bygningerne frostfrie. Vi har her i vinter fået lavet nogle ændringer på

opvarmningen, således at vinterudgifterne kan holdes nede.

SKOVPLEJE I efteråret fik vi kontakt med Hede Danmark, som gjorde opmærksom på, at skoven burde vedligeholdes og tyndes ud. En hel del af vores skov er for tæt, og derved udvikles træerne ikke ordentligt, og samtidig er det svært at færdes mange steder i skoven. På de 105 tdr. land skov og hede vi har, er der kun knap 6 km stier. Flere stier vil give flere oplevelser i skoven.

Vi er nu gået ind i et partnerskab med Hede Danmark, hvor vi har fået tyndet ud og fliset i nogle af skovområderne, primært i bævreasp og poppel, således at bøg, eg, birk og fyr får mere luft. Til efteråret bliver endnu en del af skoven tyndet ud, samtidig med at et enkelt skovstykke bliver genplantet. Ifølge vores beregninger vil overskuddet fra skovdriften kunne betale det resterende beløb til toiletterne. Men det ved vi først med sikkerhed til efteråret. Vi har også flere ansøgninger inde ved bl.a. Friluftsrådet, til bl.a. shelters og nye broer.

INTERESSE FOR NATUROMRÅDERNE Mariager Orienterings Club har sidste forår ytret ønske om at bruge vores skov til Oløb. Det har de fået tilladelse til, og har som

tak lavet et helt nyt O-løbskort over området. Det ligger nu frit tilgængeligt på himmerlandsgården.dk. Vores ”Åndelige Vandretur“, som har været i skoven de sidste par år, er blevet flittigt brugt. En lokal bruger har været så begejstret, at der er skrevet en artikel i Hadsund avis om den. Nu er der tillige kommet 10 geocaching skatte ude i skoven og faste O-løbs stationer er også at finde på hemmelige steder. Så ud over at vi kan få tyndet ud i skoven og få flere stier og tjene penge på skoven, er der flere skatte at finde i skoven.

”Måske vokser pengene alligevel på træerne?“ GIV EN HÅND MED Vi har to arbejdslejre om året. I ugen op til årsmødet samles op til 50 frivillige for at opstille til årsmødet, samtidig med at der bliver klippet og beskåret, luget og repareret, så gården stråler til årsmødet. Hver efterårsferie samles vi også i 4 dage for at renovere. Sidste år var vi 40 frivillige. Det er nogle skønne og sociale dage, så har du lyst til en anderledes ferie sammen med nogle fantastiske mennesker, så sæt et par dage af enten før årsmødet eller de første par dage i efterårsferien. Der er brug for alle!

adventnyt 05 – maj 2012

7

AT R Æ K K E U D

MISSION BLANDT BØRN TEK ST OG FOTO: ELISABE TH JEPPSEN

BØRNEKIRKE OG BØRNEDAGE I CAFÉKIRKEN I ”Børnekirken“ i Cafékirken er vores hovedmål at give børn mulighed for en personlig relation til Jesus. Det gælder vores egne børn, men også vore venners og naboers børn. Vores hovedaktivitet i den forbindelse er ”Børnekirke“.

Hvorfor kalder vi det ”Børnekirke“ og ikke ”Børnesabbatsskole“?

Da vi begyndte i 2008, valgte vi at kalde det ”Børnekirke“, fordi vi ønsker, at børnene skulle opleve det som et kirkefællesskab.

Det skulle hverken være skole eller børnepasningsordning. Vi ønsker at hovedmålet er, at de skulle få mulighed for at få en personlig relation til Jesus. Som delmål havde vi, at de skulle få relationer til andre børn, der også troede på Gud og ikke mindst voksne, der havde et personligt gudsforhold.

På vejen, hvor kirken ligger, har vi for at få kontakt med venners og naboers børn arrangeret to børnedage, henholdsvis sommeren 2010 og 2011, hvor vi har haft hoppeborg, kæmpesæbebobler, tryllekunstnershow, ballondyr, is, mega wii, koncert med Gospelsisters etc. Det har været to dyre arrangementer og specielt sidste gang diskuterede vi, om det var værd at fyre 10.000,- kr. af på sådan et arrangement. Pengene kunne bruges til så meget andet godt.

Jeg tror på ingen måde, at ens kirkefællesskab kan bygges op om events og heller ikke erstatte personlige relationer, men jeg kan sige, at for mine børns venner har børnedagene gjort lysten til at komme i ”Børnekirke“ stor. Deres forældre har også fået afmystificeret, hvad Adventistkirken er, og gjort, at de har turdet sende deres børn af sted i kirke med os. Nogle lørdage har jeg to og tre ekstra børn, der gerne vil være med i kirke, men hvor vi desværre kun har plads til at have en ekstra med.

T E K S T: P E T E R L A R S E N / F O T O : H E L M U T H K I P P E R

REPORTAGE FRA EN RULLESKØJTETIRSDAG I VEJLE

Klokken er 14.30, og det begynder at rumstere i kælderen under kirken i Vejle. To mænd er ved at finde grejet frem. Solen skinner ganske vist ikke, men det regner heller ikke, og det er det vigtigste.

Så sker det. Ud af kælderen kommer Kim og Kim trækkende med en gammel barnevogn og en tidligere avisvogn. Bygge fyldt med rulleskøjter og en hel masse udstyr. Beskyttere til hoved, knæ og arme.

Lige i nærheden af kirken ligger banen, hvor man kan spille hockey, og her venter tre forventningsfulde drenge på, at Vejle menigheds rulleskøjteprojekt også denne tirsdag kommer på gaden.

Det er lidt koldt i vejret i dag, så det er kun de sejeste, der vover sig ud. På en solskinsdag kan der nemt være op mod 20 børn. Kenedy støder nu til, og sammen er de klar til dagens kamp. Og der bliver gået til den.

BØRNENE ER VANT TIL AT KOMME I KIRKEN Efter sådan en kamp skal der naturligvis brændstof til. Man har jo forbrændt en del. Mens Kim H og Kenedy pakker sammen, er Kim L derfor gået i køkkenet og er klar med dagens måltid. Når vejret tillader det, vil børnene også gerne have tændt bålet og lave mad der. Der går lidt spejder i den. Er det dårligt vejr trækker alle ind i kirken og hygger sig der. Kirken er derfor ikke længere fremmed for mange af kvarterets børn. Det er helt naturligt at komme der, for de hygger sig og har det sjovt sammen.

HØJ VARMEREGNING OG MANGE VELSIGNELSER Hen over sommeren kommer der flere fællesprojekter, hvor tirsdagsgruppen og børnesabbatsskolen er sammen en lørdag eftermiddag. Der er masser af børn i kvarteret, som længes efter, at vi er der.

I forbindelse med vores menighedsmøde havde vi kig på varmeregningen i kirken. Den har en tendens til at blive ganske stor. Men vi blev alle enige om at vende det hele lidt på hovedet. Jo større varmeregning – jo bedre. Det er nemlig lig med aktiviteter i kirken.

Og ja. Varmeregningen er blevet større. Det er velsignelserne også.

8

adventnyt 05 – maj 2012

FRA REDAKTØREN I løbet af de næste par måneder sætter Adventnyt fokus på forskellige måder at række ud på. Række ud til vores medmennesker med et tilbud om, at de kan lære Jesus at kende.

Denne måned ser vi på, hvordan nogle menigheder gør et særligt arbejde for børnene. Måske kan du finde inspiration til, hvordan jeres menighed kan nå ud til dem?

Næste måned er det ”Sundhed“, der er i fokus.

T E K S T O G F O T O : T O R U N N J A KO B S E N

I AALBORG FINDER DE LEGEBARNET FREM I Aalborg har vi i flere år haft børnedage for at prøve at gøre noget for børnene i kvarteret og byen.

En typisk børnedag vil i sommerperioden foregå på den måde, at vi lejer en hoppeborg, finder stylter, hulahop-ringe og andet legetøj frem, og de voksne finder det indre legebarn frem. Og så bliver der hoppet, spillet, og løbet om kap på stylterne (ingen brækkede ben endnu). Vi tænder også et bål, så der er mulighed for at bage snobrød. Dertil bliver der serveret kage, saft og kaffe/te, og der ligger forskellige foldere og Lukasevangeliet, som folk kan tage med hjem.

UD I BYEN I begyndelsen foregik det i gården bagved kirken. Her var en fin græsplæne og borde/bænke, men selvom vi prøvede at annoncere vores arrangement i området, så var det kun 4-8 børn (udover kirkens egne), som kom, og vi havde lyst til at møde flere. Derfor prøvede vi sidste år at lave arrangementet på et torv, som ligger centralt i byen tæt på gågaden. Vi annoncerede i avisen, og der kom flere familier forbi og hyggede med os. En familie fortalte, at de kom, fordi de havde set det i avisen.

I år har vi reserveret det samme torv to gange i løbet af sommeren, og som noget nyt vil vi lave eftermiddagsgudstjeneste, så vi kan invitere folk til at komme med hen i kirken bagefter. Målet med børnedagene er dels at møde mennesker i byen, så de finder ud af at vi er næsten normale, i hvert fald ikke farlige … men også at give børnene i byen en god oplevelse. Der er i hvert fald blevet lagt mærke til, at vi har gjort noget, for hver gang der er møde i beboerforeningen, bliver børnedagene positivt omtalt.

T E K S T: M I C H A E L B I D S T R U P / F O T O : K A S P E R S T R U K S N E S

GUDSTJENESTER I BØRNEHØJDE I NÆRUM I Nærum menighed er vi velsignet med en stor gruppe af børnefamilier med børn i alle aldre. Kirken har også et godt samarbejde med Nærum Privatskole, og der bor mange børnefamilier i kirkens nærområde.

For et par år siden mødtes alle bibelklublærerne og udarbejdede en plan og vision for menighedens børnearbejde.

VISION: Nærum menighed skal være en børnekirke, hvor arbejdet med børnene fylder en stor plads i menighedens samlede indsats. En dejlig og rummelig kirke, hvor børnene elsker at komme og føler, at der er brug for og plads til dem. Børnene tager derfor deres venner med. Børnene fra skole og lokalområdet kommer, fordi de har lyst. I kirken lærer de Jesus at kende som deres bedste ven!

Det er store planer, men der er jo ingen grund til kun at satse på det næstbedste!

MANGE BØRNEGUDSTJENESTER Der planlægges 3-4 børnegudstjenester i både foråret og efteråret. Nogle af disse gudstjenester er for hele menigheden, og andre holdes parallelt med ‘voksen-gudstjenesten’. Til de øvrige gudstjenester er børnene ikke passive, for der er sjældent brug for voksne til at optage kollekten, og de lidt større børn bruger ofte dukketeater som børnehistorie for de mindre børn, eller børnene læser skriftlæsningen.

BØRNENE LAVER SELV GUDSTJENESTER I marts stod de 8-12-årige selv for en gudstjeneste for hele menigheden, og de havde planlagt, at det skulle være en festgudstjeneste. De opførte bl.a. optrin, fortalte ”voksenhistorie“, viste videoklip som de havde optaget i bibelklubben, udover at vi sang med på deres yndlingssange. På frugtbordet bagerst i kirken var der denne sabbat ingen frugt, men kage, saftevand og masser af serpentiner, for ellers var det jo ikke en rigtig festgudstjeneste!

Børnene fra skolen inviteres selvfølgelig til disse gudstjenester, og for det meste kommer der 2-3 familier, men der er også tit venner eller klassekamerater med i bibelklubberne.

MISSION Det dejlige er, at børn ikke er kede af at række ud til andre. Op til jul deler børnene fra bibelklubberne hjemmelavede julekager ud til kirkens naboer sammen med en invitation til julekoncert og julegudstjeneste. Børnene har også tidligere lavet pakker, som de har givet til børnene i Sandholmlejren.

KIRKEN SET FRA BØRNEHØJDE For et par måneder siden var 1.-2. klasse på rundvisning i kirken. Efter rundvisningen udbrød en af drengene fra 1. klasse: ‘Det er godt nok en fantastisk kirke I har her!’ Kan jo kun give ham ret. adventnyt 05 – maj 2012

9

FOKUSMENIGHED

Børnebi b elk lub holder gudstj ene ste

Børnefø dselsdag

En mi ssi onsgrupp e i arb ej de

Elektroni sk op sla gsta v le

T E K S T O G F O T O : C A R L- D AV I D A N D R E A S E N

ROSKILDE I FOKUS I 2010 udpegede Adventistkirken i Danmark Roskilde adventistmenighed som én blandt tre fokusmenigheder, hvor målet var at gøre en særlig indsats for fornyelse og vækst.

At være udpeget til fokusmenighed opleves både som en håndsrækning, hvor unionens ledelse har udtrykt opbakning til særlige tiltag i menigheden, men det er også en udfordring – måske endda en forskrækkende en af slagsen. For spørgsmålene popper jo op: ”Og hvordan får vi det så til? Og vil det, som forventes af en fokusmenighed, lykkes for os?“ SÅDAN BEGYNDTE VI Ved første ledermøde og bestyrelsesmøde efter sommerferien 2010 drøftede vi, hvordan vi skulle tage fat på opgaven. Vi nåede hurtigt til enighed om, at det ikke kun var menighedens ledelse, som skulle arbejde med denne udfordring. Den vigtigste opgave for ledelsen var at inddrage menigheden, således at ønsker, visioner og planer var formet ikke i ledelsen, men i menigheden.

TRE MENIGHEDSMØDER De første skridt blev taget med tre menighedsmøder, som blev holdt i efteråret 2010. Der var meget stor opbakning og

10

adventnyt 05 – maj 2012

deltagelse, og engagementet var inspirerende.

De tre menighedsmøder forløb som en slags ”fremtidsværksted“, hvor vi ved første møde samlede vore drømme, visioner og ønsker for menigheden. Det blev til mere end 50 idéer. Ved andet menighedsmøde fik hvert menighedsmedlem tre stemmer til at udpege de tre idéer (valgt ud fra de 50), som de helst så blive til virkelighed i menigheden. På den måde blev det ikke ledelsen, men menigheden, som samlede en prioritering. Efter ”afstemningen“ grupperede vi de valgte idéer under fire hovedemner for menighedens satsninger.

FIRE MISSIONSGRUPPER Næste skridt blev at knytte en ”arbejdsgruppe“ til hver af de fire emnegrupper. Vi ønskede, at alle fire områder skulle have ”mission“ som fællesnævner. Derfor blev de fire grupper beskrevet som missionsgrupper med følgende fokusområder: • IT og PR • Sociale relationer • Forkyndelse og undervisning

• Arbejde for børn, unge, familie og skolen.

Inden vi sluttede andet menighedsmøde, valgte menighedens medlemmer sig til den gruppe, som de helst ønskede at arbejde videre med. Hermed var fire missionsgrupper dannet med hvert sit fokusområde.

FRA IDÉ TIL PLAN OG AKTIVITET Den vigtigste opgave ved det tredje menighedsmøde var at tage skridt fra ønsker til aktiviteter. De fire missionsgrupper skulle ikke længere være idégrupper, men planlægningsgrupper og aktivitetsgrupper.

Inden afslutningen på tredje menighedsmøde aftalte de fire missionsgrupper tidspunkter for de næste planlægningsmøde, for som vi sagde: ”Det er vigtigt, at vi arbejder videre, mens vi endnu er ‘varme på idéerne.’“ Alle fire missionsgrupper har haft opfølgende møder, nogle få gange, andre mange gange. I det følgende vil vi fortælle om nogle af de aktiviteter, grupperne har arbejdet med.

MISSION GENNEM IT & PR I gruppen satte man fokus på synliggørelse. Det skal være let at finde kirken og lære om kirkens aktiviteter.

En af de første opgaver, gruppen tog fat

nyt tilbud har støttegruppen startet en læsekreds i Café Clara. Dette tilbud er kommet rigtig godt i gang, og læsekredsen mødes en gang om måneden. Læsekredsen er arrangeret i Café Claras regi og i samarbejde med Roskilde Bibliotek.

Endnu et tiltag, som er i støbeskeen i Café Clara er en fotoklub. Vi er heldige at have en ”semi-professionel“ fotograf i menigheden, som har lovet at hjælpe med denne opgave.

Denne aktivitet kommer dog først i gang efter sommerferien.

på, var kirkens hjemmeside. Vi fandt det vigtigt, at hjemmesiden skulle holdes opdateret. Målet er en ugentlig opdatering. Vi er helt klar over, at mulighederne gennem hjemmesiden er meget større, end vi indtil nu har fået til, men vi er begyndt, og siden bliver opdateret hver uge. Og vi ved, at hjemmesiden bliver set. I det seneste år har vi fået i hvert tilfælde to henvendelser gennem hjemmesiden, som resulterede i besøg i kirken. Først en lille interessegruppe i foråret 2011, som gerne ville se kirken og høre om menighedens tro og arbejde. Og senere fik vi besøg af 50 gæster fra Vangede kirke. Så hjemmesiden er et vindue, vi vil bruge.

Vi finder det også vigtigt at synliggøre kirkens aktiviteter i menigheden. Her tjener kirkens elektroniske nyhedsbrev et vigtigt formål.

Hver uge sendes nyheder med tekst og billeder til ca. 65 abonnenter. Det er en praktisk hjælp til alle, som er aktive i kirkens liv, og det er en god hjælp til kontakt til medlemmer og venner. Vi tror, at ingen aktivitet i kirken er så selvfølgelig, at den ikke fortjener synliggørelse.

Endnu et tiltag fra denne gruppe er en elektronisk opslagstavle i kirkens forhal.

Også her gives der informationer om aktiviteter i kirken. Her vises billeder fra begivenheder i kirken, og der gives oplysninger om kommende aktiviteter. Skærmen er tilsluttet internettet, så den kan opdateres hjemmefra. Vi har også brugt skærmen til at give informationer om kirken og kirkens tilbud, når der har været særligt arrangement for gæster i kirken.

MISSION GENNEM UNDERVISNING OG FORKYNDELSE I denne gruppe ønskede man, at der blev arrangeret studiekreds i kirken. Man valgte også her at bruge Café Clara som ramme for studiekredsen i den tanke, at det ville være lettere for gæster at gå ind ad døren til en café end at træde ind af en kirkedør.

Vi har haft to studiekredse, en i efteråret og en efter nytår. Det har været givende og vellykket at mødes i studie- og samtalegruppe. Opbakningen har været rigtig god, men deltagerne har næsten udelukkende været fra kirkens egne medlemmer. Kun et par gæster har deltaget i nogle af studieaftnerne. Så her vil vi arbejde videre på at nå en bredere interessegruppe.

MISSION GENNEM SOCIALE RELATIONER Denne missionsgruppe besluttede hurtigt i forløbet, at man ønskede at bruge et velkørende koncept i kirken, nemlig Café Clara, som rammen for aktiviteter. I Roskilde Adventkirke har vi gennem ca. 10 år haft en ugentlig invitation til Café Clara.

Hver onsdag eftermiddag står kirkedøren åben for enhver, der kunne tænke sig samvær, en samtale over en kop, the eller kaffe og et stykke kage. Idéen med Café Clara har været at skabe et uforpligtende og imødekommende fællesskab, hvor tilknytning til kirken ikke skulle opleves som en forudsætning for at komme indenfor.

Missionsgruppens tanke er, at vi gennem flere forskellige tilbud kan vise, at kirkedøren ofte står åben og byder indenfor. Som et

MISSION GENNEM ARBEJDE FOR BØRN, UNGE, FAMILIER OG SKOLEN Gruppens fokus har været at bevare og styrke de aktiviteter, som allerede er en vigtig del af menighedens liv og at planlægge nye tiltag.

Aktiviteter i dette fokus omfatter bl.a. en teengruppe, som mødes hver uge. Tre aftner om måneden har gruppen fokusaften om Bibel og tro, og en aften om måneden mødes teengruppen til hygge.

Børnebibelklubben mødes hver sabbat, og her har nye tiltag været sang med børnene i gudstjenestetiden som en slags børnegudstjeneste. Disse samlinger for børnebibelklubben har været meget vellykkede og mundede i marts måned ud i en sang- og musikgudstjeneste med børnene

”Det har styrket fællesskabet og oplevelsen af, at vi vil være menighed for flere end os selv sabbats formiddag.“

i front. Idéen fortjener fortsættelse og gentagelse. Gennem året har vi også haft 3-4 gudstjenester, som var planlagt af menighedens familier og af børnebibelklubben.

Børnebibelklubben holder også en årlig fødselsdagsfest efter gudstjenesten med god mad, leg, hygge og lækkerier.

I marts måned inviterede vi til Gospelworkshop med Anders ButenkoNielsen som instruktør. Dette arrangement blev allerede omtalt i Adventnyt for april måned. Det blev en meget vellykket dag med mere end 70 deltagere fra Roskilde og omegn. Derfor er en ny gospelworkshop i støbeskeen igen til efteråret.

Også i støbeskeen er tilbud om emneaftner for skolefamilien og menighedens familier, hvor vi både kan blive klogere på det gode liv i familien og knytte venskabsbånd mellem skolefamilie og kirkefamilie.

ET INSPIRERENDE FORLØB Det har været et inspirerende forløb at danne og arbejde i de fire missionsgrupper. Det har givet oplevelse af fællesskab om menighedens liv og mission, og det har vist bredden af de interesser og muligheder, vi har i menigheden.

Nu er den store udfordring at holde missionsgrupperne ”varme“. For Roskilde menighed er ikke anderledes end andre menigheder. Vi er travle mennesker, for hvem tiden og ressourcerne ikke slår til for alt det, vi drømmer om.

Og om vi lever op til forventningerne for en fokusmenighed, tør vi ikke svare på. Men tiden, vi har brugt sammen, har ikke været forgæves. Det har styrket fællesskabet og oplevelsen af, at vi vil være menighed for flere end os selv sabbats formiddag.

At blive udpeget som fokusmenighed har skubbet til os på en god måde. Og vi må videre. Det er vores ønske og vores udfordring.

Carl-David Andreasen Carl-David Andreasen er præst for menighederne i Roskilde og Holbæk.

adventnyt 05 – maj 2012

11

TEM A: DEPRESSION

T E K S T: A N D R E A S B O C H M A N N / F O T O : S X C . H U

DEPRESSION

HVORDAN VI BØR REAGERE Depression. Selve ordet er lidt ligesom influenza. At have influenza kan betyde mange ting, alt fra ”min næse løber, fordi det er lidt koldt og fugtigt“ til A-influenza, som i vise tilfælde kan være dødelig.

På samme måde er det med dem, som siger, at de er deprimerede, så ved vi ikke, om personen føler sig lidt nedtrykt i dag eller om vedkommende lider af en meget farlig mental sygdom, som kræver omgående behandling. Vi reagerer måske ved at sige: ”Ja, det kender jeg godt, jeg er også nogen gange lidt deprimeret. Det går over!“ Og det kan godt være, at vi har ret, men vi kan også tage så grueligt fejl! Så det første, vi burde huske om depression, er – selv om du ikke er uddannet indenfor psykiatrien – at depression kan betyde mange ting, kan have mange forskellige årsager, og kan have mange forskellige, endda dødelige, konsekvenser.

Derfor vil jeg hellere være overforsigtig end at tage for let på det, når det kommer til depression. ÅRSAGER Depression kan have forskellige årsager – for eksempel alvorlig krise eller traumatiske oplevelser eller en arvelig tilbøjelighed. Symptomerne kan strække sig fra at føle sig nedtrykt til tab af (eller øgning af) appetitten og søvnforstyrrelser til alvorlige psykotiske anfald, for at nævne nogle få. For at kunne

12

adventnyt 05 – maj 2012

få en klinisk diagnose, skal disse symptomer have været til stede i mindst to uger. Rent biologisk kan depression være hormonelt betinget eller et resultat af nogle biokemiske ubalancer eller en kortslutning i nogle synapser (nerveendernes samlingspunkter).

Med den viden kan man faktisk sammenligne depression med andre sygdomme som f.eks. diabetes (og jeg er godt klar over, at nogle vil få det udsagn galt i halsen).

GODE KRISTNE BLIVER IKKE DEPRIMEREDE – ELLER GØR DE? Nogle kristne tror, at depression er et udtryk for utilstrækkelig tro. For kristne, som ser frem til deres Herres herlige genkomst, bør jo altid være glade, hvilende lykkeligt i den ”glade forvisning“. En sand kristen, som beder og studerer Bibelen, kan ikke blive deprimeret. FORKERT! Vi har ret mange eksempler på gudfrygtige mænd og kvinder, som led af depression. Tænk bare på kong Saul – efter han var blevet udvalgt af Gud, og længe før han vendte Gud ryggen; Elias – efter sine største sejre på Karmels bjerg; Jonas – efter Gud havde givet ham den mest udfordrende opgave, som man kunne tænke sig på den

tid. Og hvordan vil du beskrive Hannas fortvivlelse, før Samuel blev givet til hende, eller den trofast enke i Zarepta, som samlede brænde til et sidste måltid, før hun ønskede at lægge sig til at dø sammen med sin søn?

Hvordan kan det så være, at så mange kristne har et anstrengt forhold til depression? Hvis en præst eller forstander i en menighed er overbebyrdet, og som resultat får et mavesår, vil vedkommende få masser af sympati og omsorg fra menigheden.

Hvis den samme person derimod udvikler en depression, vil der straks blive stillet spørgsmålstegn ved vedkommendes tro og åndelige liv. Kan det være, at vi ikke helt har forstået doktrinet om menneskets natur?

Når det kommer til de dødes tilstand, så ved vi, at krop og ånd er ét. Men når vi tænker på de levendes tilstand, så skelner vi stadig mellem fysiske og psykiske lidelser! Det er noget, som vi bliver nødt til alvorligt at genoverveje – både i lyset af Bibelen og i lyset af moderne neurobiologi.

HVAD GØR VI SÅ?

Hvis du beskæftiger dig med et menneske, som du formoder, har en depression, så er

FRA REDAKTØREN Artiklen er oversat og bragt med tilladelse fra det engelske medlemsblad ”Messenger“, 2 January 2009.

Andreas Bochmann Andreas Bochmann, PhD, har arbejdet som præst, hospitalspræst, rådgiver og underviser i Tyskland og er medlem af ”the American Asoociation of Pastoral Counsellors“. I øjeblikket har en delt undervisningsstilling i Pastoral omsorg og Rådgivning på Newbold College, England og Theologische Hochschule Friedensau.

”JEG SMITTER IKKE, MEN HAR BRUG FOR DIN OMSORG“ I et stykke tid har jeg haft en dyb depression som følgesvend. Nu begynder det at lysne en lille smule, og jeg håber snart igen at kunne se lys og en fremtid. Jeg tror ikke, jeg er den eneste inden for kirken, der oplever at møde en depression, en sygdom mange forsøger at tie ihjel og gøre til ”den usynlige sygdom“. Jeg skriver, fordi det måske kan få folk til at forstå en lille smule, og at det ikke er skamfuldt at være psykisk syg.

EN SMERTEFULD SYGDOM Det har været en lang og meget smertefuld rejse, som jeg ikke ønsker andre at komme i, for den gør mindst ligeså ondt som en alvorlig fysisk sygdom.

Det, der er med til at gøre den så tung, er, at man ofte føler, man er ”farlig“, at mennesker tror, at man smitter, ikke tør spørge, hvordan man har det, for tænk, om jeg kom til at græde. Hvor ville det være godt, om man i så fald bare sagde: ”Jeg ser, du har det svært, jeg kan ikke hjælpe dig, men jeg tænker på dig“. Og i hvert fald ikke siger: ”Jeg ved godt hvordan du har det, det skal nok gå!“ For det ved vedkommende sjældent! Andre bemærkninger har været: ”Mon du er så syg, du kan jo da fungere?“ og ”Man må jo også tage sig sammen og komme videre“. Jeg ved, det skyldes tankeløshed og usikkerhed, men det er ikke det letteste for en deprimeret at håndtere.

OPBAKNING OG STØTTE ER AFGØRENDE Jeg har fået en fantastisk opbakning af min mand og mine børn, og jeg var simpelthen ikke kommet gennem, om ikke de havde været der. Men menigheden har som helhed været ”bange“, for hvad i alverden stiller man op med sådan et menneske? Et enkelt par har været gode til at kigge ind i små besøg, som har været umådeligt værdsatte.

I mange måneder har jeg ikke været i stand til at komme i kirken, det har gjort alt for ondt, ingen forklaring, men sådan er det. Hele tiden har jeg vidst, at Gud er der, og det er jeg dybt taknemmelig for, en depression betyder jo ikke, at der er noget galt i ens Gudsforhold, men det kan som nævnt betyde, at kræfterne og sindet ikke magter kirken.

HVAD VIL JEG DA, MAN SKAL GØRE OVER FOR EN DEPRIMERET SOM MIG? • Spørg gerne, jeg skal nok sige til, hvis jeg ikke orker at tale om det.

• Sig lige ud, hvis du ikke ved, hvordan du skal håndtere situationen, bare ikke lad som om jeg er blevet usynlig.

• Vær ikke bange for tårerne, de er ikke farlige.

• En mail er en stor opmuntring. En ung pige sendte mig følgende: ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, for jeg kan ikke hjælpe dig, men jeg ville gerne.“ Det var en kæmpe opmuntring.

• Telefon er knapt så godt, for man orker ikke altid at tage den. Et postkort gir også glæde.

• Husk også ægtefællen, spørg hvordan han/ hun har det. Tiden er også hård for pårørende.

adventnyt 05 – maj 2012

MED DEPRESSIONEN SOM FØLGESVEND…

det vigtigt, at du opmuntrer vedkommende til at opsøge professionel hjælp. Og ja, du kan og skal også bede for den person! Hvis du havde mistanke om, at en ven havde diabetes, så ville du bede for den person og sende vedkommende til lægen. At rådgive deprimerede mennesker på en god og professionel måde betyder, at man hjælper dem med at finde struktur og tage det næste lille skridt med dem, og ikke prøve at få hele fremtiden på plads i et hug. Hvis du er langt nede i en dal, så kan du ikke se det flotte landskab omkring dig oppe på toppen.

Historien om Elias er et godt eksempel på det. Da han var deprimeret – så slemt, at han ønskede at dø – sørgede Gud for, at han fik mad og søvn og fysisk aktivitet (han vandrede i 40 dage), og først da åbenbarede Gud sig for Elias og viste ham det store billede med sin plan (studer nøje 1 Kong 19).

Og forresten så bebrejdede eller irettesatte Gud ikke Elias, men han viste sig derimod i en stille hvisken. I tilfældet med Jonas, så udfordrede Gud ham endda til at få luft for sin vrede som en del af helingen (Jon 4)! Lad os derfor ikke tilføre skyld og skam til sygdommen ved at spekulere på, hvilken del synden har spillet i depressionen (husk historien i Joh 9). Der er faktisk en ting, som jeg aldrig lader en deprimeret tale med mig om i denne fase, og det er hans svigt og fejltrin overfor Gud. Jeg ved, at personen har fejlet, ligesom jeg har fejlet hver dag.

Derimod er det eneste brugbare perspektiv, som jeg stræber efter: ”Vend dit blik imod Jesus, mod ham, som på Golgata led, og alverdens larm vil forstumme brat, og din sjæl finde hvile og fred.“

13

FRA STRESS TIL UDBRÆNDTHED TIL DEPRESSION Jeg er – eller rettere har været – én af de deprimerede kvinder i kirken. Jeg er stadig i medicinsk behandling og har det godt, og jeg har store planer om at forsøge udtrapning af medicinen, når det bliver rigtigt forår!

Jeg ser ikke min depression som en enkeltstående diagnose, men som et led i udvikling af stress efterfulgt af udbrændthed, og her kom depressionen ind i billedet.

SET MED EN PÅRØRENDES ØJNE Da jeg efterhånden har 39 års erfaring med en psykisk syg ægtefælle, vil jeg gøre forsøget at fortælle lidt om psykisk sygdom, dens konsekvenser for den syge og betydning for de pårørende: Vi var en typisk dansk adventist-kernefamilie med 3 dejlige børn på 17, 14 og 11 år.

Men da det midterste barn fyldte 14 år, kom den psykiske sygdom som et lyn fra en klar himmel. Vores egen læge sendte os til samtale på en afdeling for sindslidelse for at tale med en overlæge der. Typisk for mig i min enorme uvidenhed frygtede jeg, at det rum, vi skulle til samtale i, var et rum med gitter for vinduerne og låste døre. Jeg havde fordomme over for stedet, som jeg måske også havde det over for psykisk syge; men samtalen med overlægen beroligede mig. Jeg vidste jo endnu ikke dengang, hvad der ventede os.

MANIODEPRESSIV Men diagnosen var tydelig. Min kone led af ”Bipolart affektivt syndrom“, skulle have psykofarmaka-medicin og blev indlagt. Pga. af min uvidenhed og naivitet troede jeg, at jeg ved hver dag at besøge min kone kunne hjælpe hende til

Jeg ser min situation som et resultat af hårdt pres/dårligt psykisk miljø på min arbejdsplads. Jeg troede i min naivitet, at jeg som menigt medlem af arbejdsstyrken kunne være med til at fremme arbejdsmiljøet. Siden har jeg lært, at man bør vælge sine kampe!

For fire år siden fik jeg tildelt førtidspension. Min hjerne havde taget skade af at have stresshormoner til at flyve rundt i kroppen i alt for lang tid.

Efter jeg blev syg og mistede mit arbejde, har jeg taget en god coachuddannelse. Her lærte jeg blandt meget andet, at hvis man (i grove træk) i lang tid ikke har mulighed for at efterleve/få opfyldt sine højest prioriterede livsværdier, bliver man syg.

helbredelse. Men jeg blev hurtigt klogere.

Sygdommen, der i daglig tale kaldes maniodepressiv, og som lejlighedsvis kan medføre psykoser, har siden fulgt hende og hjemmet.

Der er den store forskel på fysisk og psykisk sygdom, at førstnævnte som regel kan ses, men sjældent, når man er syg i sindet. Livet for os herefter blev ind og ud af åbne som lukkede psykiatriske afdelinger – megen medicinering, men også elektro-chock kom i anvendelse.

I forbindelse med den sidste meget lange indlæggelse, der næsten strakte sig over et helt år, ønskede lægerne igen at give elektro-chock; men det nægtede min kone. Heldigvis viste det sig, at medicinen efter flere forsøg fik hende til at falde til ro, så hun ved juletid det år kunne udskrives med denne lægelige bemærkning, at man med elektrochok ikke ved, hvor man befinder sig medicinsk. Nej’et betød, at lægerne blev tvunget til at eksperimentere med medicinen, og det lykkedes. De næste 10 år var min kone ikke indlagt. Det var samtidig med, at jeg gik på pension, så vi turde rejse meget i de år. Efter den tid har der været kortvarige tilbagefald.

Min kone var mest i mani, hvor sindet blev pisket som en hest, der er nedslidt og ikke kan mere. Men det betød så også enorme digterevner, flydende engelsk, og at hun let gik i mani, når hun var udsat for åndelig påvirkning, og hun holdt en flot tale

HVORFOR? Hvorfor er der forholdsvis mange kvinder i menigheden, der får depression? Kristne mennesker har høje livsværdier (er kvindernes højere end mændenes?)! Hvis disse mennesker privat eller i arbejdslivet eller i menigheden ikke har mulighed for at efterleve/få opfyldt disse livsværdier, bliver de syge.

En anden vinkel på problematikken kunne være, at jeg tror, der i menigheden er en overvægt i forhold til det øvrige samfund af mennesker/kvinder, der vælger et fag, hvor de arbejder med mennesker: Lærer, sygeplejerske, læge osv.

I disse fag er der en øget tendens til udbrændthed.

ved min mors begravelse, som hun fik stor ros for. Men jeg vidste som den eneste, at hun var i gang med en mani og måtte indlægges, da vi kom hjem samme aften.

MAGTESLØSHED SOM PÅRØRENDE For fem uger siden bemærkede jeg hos min kone nogle ganske små signaler, der fortalte mig, at der var en opblussen af hendes sygdom på vej. Hun kom på aflastning, og hendes medicinering sat op.

Jeg følte mig tryg, da jeg efterhånden kender forløbet. Der kom dog ikke den ventede effekt af behandlingen, men jeg fik min kone hjem til påske. Da hun kom hjem, blev jeg opmærksom på, at hendes dosering af medicinen ikke var blevet sat op, på trods af psykiaterens ordinering, og derfor havde der ikke fundet den forventede bedring sted. Så påsken var meget svær at komme igennem. Magtesløshed som pårørende er en stærk faktor! Nu er medicinen begyndt at virke, men jeg følte, at vi var blevet svigtet.

Jeg håber, at jeg ved at bringe dig ind i den psykisk syges verden, skaber forståelsen for, hvor meget din omsorg og samtale betyder for disse og deres pårørende, så de ikke føler sig glemt og svigtet.

Alle indlæg er anonymiseret og skribenterne er kendt af redaktionen.

14

adventnyt 05 – maj 2012

ANNONCER

HIMMERLANDSGÅRDEN 2012

Årsmøde 2012

SAMLET 1-8. juli BØRNELEJR

16.-20. maj på Himmerlandsgården

Jeg håber du fik ser midtersiderne i sidste Adventnyt, ellers kan du finde dem her: adventist.dk/aarsmoede Her præsenterede vi nogle af de aktiviteter du kan glæde dig til i Kristi Himmelfartsferien. Hvilke andre steder finder du et fuldt-pakket og så alsidigt program for alle aldre … og så til den pris?

TEMAET FOR LEJREN ER:

[Oversej Lejr]

Der er program fra morgen til aften for børn, teenagere, unge og alle os andre.

Sabbatseftermiddag bliver Kim Hagen Jensen ordineret, og der kommer endnu et kursus i rækken af tilbud torsdag og fredag.

Ledelsen i Adventistkirken håber du vil benytte denne mulighed til at være sammen i et åndeligt fællesskab, møde nye, genopdage gamle bekendtskaber og fremfor alt blive åndeligt udfordret og inspireret. Lad os i fællesskab bede om, at Gud må velsigne dagene for os.

Olympiske Lege

For børn fra 7-12 år

adventist.dk/aarsmode

Se mere på

adventistspejder.dk/blejr

HJÆLPEAKTIONSDAGEN 2012

Sidste år havde vi 10 menigheder med på projektet, og vi samlede en kvart million ind til nødlidende i Afrika. Hvis du eller din menighed har lyst til at deltage i denne spændende dag og være med til at løfte Hjælpeaktion, så se mere på www.hjælpeaktion.dk eller send en mail til peter.bo.bohsen@adventist.dk

HJÆLPEAKTIONSDAG

Søndag den 16. september skyder vi for anden gang ”Hjælpeaktionsdagen“ i gang.

Ligesom sidste år vil vi opfordre menighederne til at være med på denne dag. Tag nogle timer ud af kalenderen og gør en forskel. Man kan f.eks. mødes i kirken og derfra gå ud og samle ind og senere på dagen samles i kirken. Eller man kan lave en kageauktion eller låne cykelambulancen fra Odense eller ADRA-teltet, som er gode blikfang, hvis man har mod på at gøre en event ud af det. Kl. 17 går Adventistkirkens Hjælpeaktionsshow i gang, hvor vi direkte fra studiet i Nærum sender et spændende program med interviews, reportager, videoklip, og direkte skype-kontakt med alle de menigheder, der deltager i projektet.

2011

adventnyt 05 – maj 2012

15

PERSONLIGT

T E K S T: P E T E R B R E N Ø E- J E N S E N / F O T O : S X C . H U

BREVET ER SKREVET SOM ET SVAR TIL SKILSMISSEBARNET, SOM SKREV I FORRIGE NUMMER AF ADVENTNYT.

Kære skilsmissebarn!

Tak for dit brev og din e tanker. Det var så dejligt at høre fra dig længe gået og tænkt . Jeg har på, hvordan du havde det , og hvad det gjorde ved at mor og jeg blev ski dig , lt.

Du skal vide, at jeg ald rig, vil give dig ansvar et for, hvad der skete, det udelukkende er de og at voksnes ansvar, at vi ikk e kunne forsætte som en familie. Men som du hel ved nu, må man træffe valg hele livet igenne som barn, som ung og m, både som voksen. Hver tid i livet har sine udford og nogle udfordringer ringer, er så store og omsiggrib end e, at man ikke kan træ dem, uden børn, fam ffe ilie, bedsteforældre, ven ner og kirke også bliv Det hører voksenlivet er berørt. til.

Som du skriver, er det vigtigt at være tro ove rfor sig selv, for hvis er tro over for dig sel du ikke v, vil du til sidst ikke kun ne være tro over for noget i livet. Det gælder ogs her å som forældre, mit bar n.

Ja, din mor og jeg måtte træffe nogle valg, der berørte dig dybt, og du ikke, hvor ondt det gjo ved rde. I en skilsmisse bliv er der mange tabere. No siger, at I børn bliver gle dem, der taber mest, måske er det rigtigt, må I mit tilfælde føler jeg ske ikke. , at jeg har tabt meget . Vil vi træffe de sam omkring skilsmisse ige me valg n i dag , hvis vi stod i det nu? Jeg ved det ikke. ville vi blive nødt til det Måske , for at være tro mod os selv, som du skrive r.

Men du skal vide, at jeg altid vil være der for dig . Du skal vide, dag beder for dig . Du at jeg hver skal vide, at jeg vil det bedste for dig .

Din mor og jeg gik ikk e fra hinanden for at såre dig eller gøre live for dig . Vi gik fra hin t dårligt anden for selv at ove rlev e, fordi vi ikke kunne hjælp, vi havde brug få den for og for at give dig en mulighed for at bliv menneske. Et hjem i e et helt splid og et hjem, hvo r kærligheden mangl heller ikke være godt er, vill e jo for dig .

Kære barn. Selv vi vok sne er som børn. Hve r dag er en ny udford står overfor nye beslutn ring . Vi inger, der skal træffes.

Træ ffer vi de rigtige valg? gør vi desværre ikke alti Det d. Vi er ikke perfekte.

Jeg beder dig om at tilg ive mig den sorg og den smerte, som skilsmiss har forvoldt dig . Jeg har en aldrig villet gøre dig ond t.

Med kærlig hilsen Far 16

adventnyt 05 – maj 2012

Peter Brenøe-Jensen

pbj2@hotmail.dk

Peter bor i Daugård, har 2 børn og er skilt. Svaret til skils missebarnet er skrevet ud fra egne tanker og reflektioner om at være forældre til et skils missebarn.

T E K S T: L I N E N I E L S E N

E R FA R I N G E R F R A L I V T I L L I V

STEFANUS PRIMÆRE BIBELTEKSTER:

BAGGRUNDS TEKSTER:

ApG ApG ApG ApG

Matt 10,16-20 Løfte Luk 23,34 Jesus tilgav

6,8-12a 6,12b-15 7,1-53 7,54-60

Stefanus blandt folket Stefanus for rådet Stefanus’ tale Stefanus stenes til døde

· · · ·

Hvad var det ved Stefanus, der gjorde indtryk på folket?

Hvordan oplevede mennesker at diskutere med Stefanus?

Hvordan så Stefanus ud, da han var under falsk anklage?

Hvad brugte Stefanus anklagen som anledning til?

Dit liv: · · · ·

Er du (nogle gange) optaget af at gøre indtryk på andre? Hvordan/med hvad?

Hvordan kan du lære af Stefanus i forhold til at håndtere modstand i dit liv?

Hvad gør du, hvis du anklages uberettiget?

Hvad skal der til i dit liv, for at du står lige så fast i din tro som Stefanus gjorde?

Find evt. et bønnevers med noget, som du gerne vil skal kendetegne dig.

TIL REFLEKSION:

Stefanus’ liv:

Stefanus’ liv: · Find de steder i Stefanus’ tale, hvor du ser Guds hånd i historien. · Hvor i talen ser du Guds særlige omsorg for sit folk? · Hvad var problemet med Guds folk i beretningen?

Hvem satte de sig op imod? · På baggrund af teksten, hvad prisgav Gud dem til?

Stefanus’ liv: · Hvem var Stefanus fyldt af, da folkene rasede imod ham? · Hvad tror du, det betød for Stefanus, at få det syn, han fik?

Hvilken bøn bad Stefanus?

Dit liv:

Dit liv:

· Tror du, at Gud har verdens gang i sin hånd i dag? · Ser du Guds omsorg for dig i dit liv? · Hvem skal arbejde i dit hjerte, for at du virkelig forstår Guds veje? · Erfarer du, at Gud i dag leder dig til at slippe ”afguder“ i dit liv?

· Kan du stole på Helligåndens styrke, uanset hvad der måtte ske i dit liv? · Hvad betyder det for dig, at Jesus er ved Guds højre side?

Kan Gud hjælpe dig til at tilgive hvem som helst?

Find evt. nogle vers, som kan være et løfte for dig om, at du ikke skal bekymre dig om de mest kritiske ting i livet.

Find evt. nogle vers som kan styrke dig i, at Gud har tingene i sin hånd.

adventnyt 05 – maj 2012

17

SUNDHED

T E K S T: S A N D Y F L I N K E R / F O T O : S X C . H U

SOLLYS

– LIVET FRA SOLEN Solen skinner, fuglene kvidrer og blomsterne sniger sig stille op af jorden. Det er forår, og vi går mod lysere tider. Kan du mærke det? Det giver glæde og en helt ny energi. Nu vil vi se solen flere timer om dagen, og det vil blive nemmere at stå op om morgenen. Men hvorfor? Hvad er det, solen kan?

Solen er en livgiver – både for humøret, men også for selve kroppen. Vi kan ikke leve uden lys fra solen. Solen har så meget at give os i forhold til vores sundhed og velvære.

Om vi går en tur i solen, leger med børnene, roder i haven eller ligger i hængekøjen og slikker sol, så får vi glæde af solstrålernes mange fordele. Solens stråler kan give os en let og fin brun farve, der gør vores hud mere modstandsdygtig overfor infektioner og solskoldninger. Og hvis du mærker på din hud om sommeren, hvor den har fået denne fine glød, så er den også mere blød og smidig.

Solens stråler har også en desinficerende virkning, dvs. at de skadelige bakterier, der er på vores hud, dræbes. Det samme gælder for vores tøj, dyner og tæpper, at bakterierne vil blive dræbt, når de er ude i sollyset.

Derfor er det rigtig godt at få det ud i solen, hvor det også kan lufte og tørre.

FRA REDAKTØREN Adventnyt vil i en række artikler sætte fokus på de 8 bærende sundhedsprincipper: Kost, motion, vand, lys, mådehold, luft, hvile, tillid.

18

adventnyt 05 – maj 2012

SOLSKINSVITAMINET Solen danner også D-vitamin i vores hud, det kalder vi også solskinsvitaminet. Det påvirker blandt andet reguleringen af calcium, der styrker vores knogler. Danner vi ikke nok D-vitamin, kan det være skyld i, at selvom vores indtag af calcium er højt, så kan kroppen ikke udnytte det, og vi kan med tiden udvikling knogleskørhed.

Når solen rammer vores hud, starter det

dannelsen af D-vitamin. Det er den mest effektive måde at få D-vitamin på. Hvis vi befinder os omkring 15 minutter ude i solen, hvor kun vores ansigt bliver ramt af solens stråler, er det nok til at dække vores daglige behov. Når vi så rigtig solbader ude i haven, danner vi endnu mere D-vitamin.

Det D-vitamin, som kroppen danner ekstra, bliver lagret i kroppen til dårligere tider.

Det betyder, at når vi ikke altid er så heldige at have sol hver dag om sommeren, så har vi et lille lager at tage af. Men vores lager bliver sjældent så stort, at det kan dække hele vinterperioden. Samtidig står solen heroppe nordpå for lavt om vinteren og danner ikke samme mængde UVB-stråling, som huden bruger for at danne D-vitamin.

Så selvom vi kommer ud og prøver at fange nogle af vinterens solstråler, så har det ikke samme effekt på D-vitamindannelsen.

Derfor kan det være nødvendigt at tage et tilskud af D-vitamin om vinteren som piller.

Du kan måske fristes til at tænke, at solariets stråler også må kunne danne D-vitamin, som sollys gør, men de stråler, du får i solariet, indeholder UVA-stråling og ikke UVB, som solens stråler, og derfor kan du ikke danne D-vitamin i solariet.

I HØJT HUMØR Sollys er også med til at give os energi og glæde. Kender du ikke det med, at en grå og trist dag giver gråt og trist humør? Men når så solen kommer, så giver det meget

BRUG SOLEN:

mere energi, og det bliver lettere at stå op om morgenen. Det er ganske naturligt, fordi solen påvirker vores koglekirtel, der danner søvnhormonet melatonin, der bl.a. styrer vores døgnrytme. Når vi får sollys lige fra morgenstunden af, så genstarter det kroppens ur, og vi er nu klar på en ny dag. Når vi på de grå og triste dage ikke ser solen, kan det gøre os mindre oplagte, og vi kan blive mindre koncentrerede og produktive pga. ubalance i hormonerne i koglekirtlen.

Derfor er det rigtig godt at komme ud i solen allerede ved dagens start for at justere produktionen af disse hormoner, så vi kan føle os mere oplagte og fulde af energi.

Forskning viser endda, at fysisk aktivitet ude i solskin er en rigtig god behandling mod depressioner, blandt andet på grund af dannelsen af hormonet melatonin.

Men når vi nu bor her i Norden, hvor vi ikke ser solen så meget hele året, så kan det være vanskeligt at få sollys helt fra morgenstunden. Her kan vi i vinterhalvåret tage en dagslyslampe i brug.

Det kan især være væsentligt for personer, der har tendens til vinterdepression. Den kan anvendes som det første om morgenen, så vi får genstartet vores indre ur og får den energi, vi har brug for. Det, vi skal sikre os, er, at lyset har den samme bølgelængde, som solens lys har, for at opnå samme effekt. Husk samtidig, når det er vinter, at få fanget så mange solstråler som muligt, for selvom de ikke danner så meget D-vitamin, så giver de stadig glæde og energi.

FOREBYG KRÆFT I SOLEN Der er rigtig mange gode grunde til at være ude i solen. Men vi skal også tænke os om, for solen er stærk og kan gøre os solskoldede. Derfor bør vi her i Danmark allerede starte i forår og forsommer med at komme ud og bruge noget tid i solen for at vænne vores hud til solens stråler. I denne tid er solens stråler endnu ikke så kraftige. Men uanset hvor meget vi har vænnet vores

krop til sollyset, så skal vi holde øje med, at vi ikke bliver brændt og røde. Det øger risikoen for hudkræft, fordi cellerne i huden og deres DNA bliver beskadiget, og det vil kunne udvikle kræftceller. Men det skal på ingen måde skræmme os indenfor, for sollys i moderate og kontrollerede mængder er godt og kan mindske risikoen for flere forskellige former for kræft. Faktisk forebygger sollys flere kræfttilfælde end det forårsager. De kræftformer, solen forebygger, er bl.a. tyktarmskræft, brystkræft og blærehalskirtelkræft. Disse former for kræft er nogle af de kræftformer, der forekommer oftest i Danmark. Så det er bare med at komme ud og slikke solskin.

· Brug tid i solen, så snart du kan – gerne 15 min eller mere – for at få både D-vitamin og energi · Start dagen med en gåtur i solen for at få genstartet dit indre ur · Kom ud i solen allerede i foråret, så kroppen vænner sig til solens stråler · Få C- og E-vitamin i din kost for at forebygge mod hudkræft (C-vitamin findes hovedsageligt i frugt og grønt med stærke farver, E-vitamin findes hovedsageligt i olier, nødder og sojabønner) · Tag evt. tilskud af D2-vitamin om vinteren

ter, som dens lys og stråler har. Derfor er lys vigtigt.

Jesus taler også om lys. I Matt 5,14 siger han til os, at vi ”er verdens lys“. Vi er blevet skabt til at bringe lys til verden. Til at oplyse jorden med den sandhed, som Guds ord giver os. Vi har dermed fået den samme funktion som solen – at give liv til mennesker.

Solen giver liv ved at danne vitaminer, dræbe bakterier og beskytte mod forskellige kræftformer. Vi kan give liv ved at dele Guds ord og vores forhold til Jesus med andre mennesker, så vi alle kan mødes på den nye jord til evigt liv.

Og på den nye jord, fortæller Johannes os i Åb 21,23, skal vi ikke længere have en måne eller en sol, som lyser for os. I stedet skal Guds herlighed og Jesus være vores lys, de skal oplyse alt. Det bliver et fantastisk lys.

Et lys, der aldrig kan slukkes, og som giver os alt det, vi har brug for – i al evighed. Jeg glæder mig til det lys.

”Hvis vi befinder os 15 minutter ude i solen, er det nok til at dække vores daglige behov for D-vitamin.“ Vi hører ofte om, at for meget sollys kan give hudkræft, og det er også sandt.

Men vi kan hjælpe kroppen i forebyggelsen mod hudkræft ved at sørge for at få E- og C-vitamin. Forsøg viser, at det kan mindske risikoen for hudkræft med 17% på bare 8 dage. C- og E-vitamin modvirker kræftcellers udvikling i huden ved at styrke hudcellerne.

Så der er ingen undskyldning for at holde dig indenfor. Det er bare med at komme ud i solen allerede fra morgenstunden og få genstartet dit indre ur, få dannet noget D-vitamin og fyldt noget energi på din tank.

Så længe du er i solen med omtanke og holder øje med, at du ikke bliver skoldet og bruger lidt solcreme, så er der kun gode grunde til at bruge tid på alt mulig sjov udendørs i løbet af sommeren.

LYS I BIBELEN Sol og lys er også en vigtig del i Bibelen.

Solen blev skabt i skabelsesugen til at skille nat fra dag. Dens formål var og er at oplyse jorden med alle de gavnlige effek-

Sandy Flinker Sandy er 25 år og uddannet indenfor ernæring og sundhed. Arbejder hos Dansk Bogforlag, og er travl med at holde sundhedsforedrag i kirken i København.

adventnyt 05 – maj 2012

19

ANNONCER

INSPIRATIONSDAG FOR GADEMISSION 13. maj kl. 10-12 på Vejlefjordskolen · For alle, som er i gang med gademission og gerne vil udveksle idéer og erfaringer. · For dem, som gerne vil i gang med gademission, men ikke ved hvordan. · For dem, som gerne vil hente inspiration og måske gå i gang.

Happy-Hand

Alle er velkommen. I skal selv betale rejsen, men der serveres frokost, som er betalt af Unionen.

Vel mødt den 13. maj i et klasseværelse på Vejlefjordskolen.

Tilmelding senest 9. maj til Tony Butenko, tlf: 5486 0494 eller antony.butenko@adventist.dk

GIV DET VIDERE!

Suppeprojektet er vokset og rummer nu langt mere end blot uddeling af suppe. Derfor har vi givet projektet et nyt navn, nemlig ”Happy-Hand“ med værdisætningen ”Giv det videre“. Baggrunden for dette valg er, at det beskriver glæden ved at give en hjælpende hånd. Vi ønsker praktisk kristendom – at give suppe, tøj, opmuntring, viden, praktisk hjælp, glæde, evangeliet og mening med livet videre til andre. Happy-Hand vil bestå af genbrugsbutik med cafe, lektiecafe, præstens dag, undervisning, børneklub, uddeling af suppe og tøj til hjemløse og en række andre projekter.

SAVNER DU EN VEN?

v. Niels Erik Kristensen tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: WWW.VEGEFOOD.DK Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

MELKERSENS TØMRER- & SNEDKERFORRETNING APS Tlf: 2182 3883

20

adventnyt 05 – maj 2012

EFTERLYSNING! Happy-Hand søger dejlige ting og sager, pænt tøj, sjove hatte, mindre møbler og hvad du ellers synes, vi skal sælge. Hvis du bor i Jylland og kommer til årsmøde i vest, så kan du medbringe dit tøj og mindre ting til Himmerlandsgården og vi vil sørge for transport.

BETALINGSANNONCER

NEK TOTALBYG APS

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere

Vores Coton de Tulear (bomuldshund) har d. 4/4 fået 5 skønne piger. Forældrene er ægte, kærlige og uproblematiske. De er allergivenlige, fælder ikke og kan medbringes de fleste steder. Bestil allerede nu. Pris 7.500,-. Tlf. 6443 2566 (Fyn)

Happy-Hand, åbner dørene den 21. maj klokken 16-19.

Klokken 16 klippes snoren og der vil være taler, musik, servering, rundvisning og mulighed for indkøb i butikken.

Adressen er Nørrebrogade 58, 2200 København N. Alle er velkomne!

KONTAKTADRESSER: Se vores hjemmeside: Happy-Hand.dk Berit Elkjær berit.e@mail.dk +45 2620 8105 Inger Falk inger.falk@sol.dk +45 2494 2063

Anita Ottesen anitaottesen@hotmail.com +45 4243 2771

Vejlefjordskolen søger medarbejder til teknisk afdeling Medarbejder søges til teknisk afdeling pr 01.06.2012 eller snarest derefter.

Arbejdstiden er 37 timer pr uge.

Vi søger en alsidig håndværker, som: ✔ Har erfaring / uddannelse inden for VVS-området. ✔ Har lyst til at arbejde med grønne områder. ✔ Er fleksibel og kan lidt af hvert. ✔ Har lyst til at arbejde på en kostskole med adventistværdier. ✔ Er en god teamplayer, men samtidig er i stand til at træffe selvstændige beslutninger.

Løn efter kvalifikationer.

YDERLIGERE OPLYSNINGER: Morten Nielsen, leder af teknisk afdeling (tlf. 76413127) eller Holger Daugaard, rektor (tlf. 76413132).

Ansøgning påtegnet ”Teknisk afd.“ sendes eller mailes senest den 15. maj 2012 til:

Vejlefjordskolen 15 8721 Daugård Att. Holger Daugaard hd@vejlefjordskolen.dk

PÅ LYD Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt kontoret på tlf.: 4558 7774 eller send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk

SKAL DU FLYTTE? Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter!

Husk at give kontoret besked om din nye adresse på tlf.: 4558 7774 eller catarina.fejersen@adventist.dk

LEGAT TIL KUROPHOLD PÅ SKODSBORG KURHOTEL & SPA Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat Jens Olsens og Hustrus Legat er oprettet i 1996 ifølge testamente, hvori Albert V. Olsen og dennes hustru Herta Olsen har bestemt, at renteafkastet af kapitalen på ca. kr. 1.500.000,00 skal anvendes til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa A/S, Skodsborg Strandvej 125, 2942 Skodsborg. Fonden er i 1998 sammenlagt med Ellen Schiander Holberg Fonden.

Medlemmer af Syvende Dags Adventisterne Danmark har fortrinsret til legaterne.

Ansøgeres årlige indtægt må ikke overstige kr. 289.000,- for enlige og kr.

368.000,- for samlevende med tillæg af kr. 50.000,- for hvert hjemmeboende barn under 18 år.

Ansøgninger om kurophold bilagt seneste årsopgørelse samt eventuelt Iægeerklæring bedes sendt til: Advokat Lise Bouet Lindegårdsvej 51 2920 Charlottenlund

adventnyt 05 – maj 2012

21

90 år 22. maj Ane Marie Haulrich Møllevang 12, 0009 6534 Agerskov

75år 9. maj

85 år 5. maj

70 år 10. maj Keld Robert Josva Andreasen Kastanievej 5 4780 Stege 14. maj Kurt Husted Elmelyparken 3C, 1.mf.

2680 Solrød Strand

17. maj Ena Hagen Ågerupvej 22 4000 Roskilde 23. maj Inger Breintenkamp Lilletoften 103, 1.tv.

2740 Skovlunde 24. maj Kirsten Ravnkilde Mariehøjvej 1, st.th.

2850 Nærum 26. maj Anny Thykjær Madsen Ceresvej 18 7100 Vejle

Hilsen fra formanden

må andre bedømme. Vi har forsøgt at gøre vores bedste og søgt Gud om hjælp til

Kære venner i Adventistkirken i Danmark

det. Vi ønsker alt godt for Adventistkirken i Danmark videre fremover. Det er Guds værk, og han vil lede menigheden frem.

De fleste af jer har sikkert hørt, at Maj-Britt og jeg flytter til England 1. august 2012, hvor jeg skal undervise på Newbold College.

Den største og første årsag til, at vi har taget denne beslutning, er, at Maj-Britt ikke har kunnet bo i Danmark det sidste år på grund af sin astma. At bo fra hinanden er ikke noget, vi kan leve med i længden. Vi tror og håber, at det noget mildere klima i England med en kortere vinter, vil være til hjælp for Maj-Britt. Vi kunne måske have fundet en løsning, hvor jeg var blevet i Danmark frem til generalforsamlingen i 2013, men jeg blev imidlertid opfordret til at søge en stilling på Newbold som lærer. Efter 11 år som unionsformand i Sverige og Danmark synes vi, dette var en god mulighed for at tjene menigheden på en anden måde. Den anledning bød sig nu. En forandring ville i alle tilfælde have været nødvendig for os indenfor relativt kort tid.

Vi rejser ikke fra Danmark fordi vi er trætte af arbejdet eller frustrerede. Vi er blevet rigtig godt modtaget af Adventistmenigheden i Danmark og har oplevet stor støtte og godt fællesskab. Også samarbejdet med kollegaer – både på kontoret og udenfor – har været en glæde. Det har været et privilegium at kunne tjene menigheden her. Hvad vores bidrag til menigheden har været,

Kærlig hilsen Maj-Britt og Bjørn Ottesen * Thomas Müller, næstformand, skriver: Unionsbestyrelsen, Adventistkirkens hovedbestyrelse, mødes den 29. april, hvor den vil tage stilling til, om der skal indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling, eller om bestyrelsen vil følge sit mandat fra vedtægterne og udpege en formand frem til den ordinære generalforsamling i maj 2013.

Gennem Bjørn Ottesens lederskab er kirken de seneste år blevet udfordret til mission og vækst og i 2011 lykkedes det faktisk at vende statistikken, og Adventistkirken voksede i medlemstal. Lokalt i menighederne spores der en optimisme, og denne anledning skal bruges til at se nye muligheder for Adventistkirken i Danmark, således at der fortsat kan blive fokus på mission og vækst.

Se også nyheden fra 30. marts, der ligger på adventist.dk under nyheder.

Nye ansigter Henrik Jørgensen, som i over 20 år har arbejdet som præst for elever på Newbold College i England, kommer hjem til Danmark til efteråret. Da Henrik røbede nyheden på Facebook, var det tydeligt af de mange kommentarer, at Henrik er en vellidt person og har været en vigtig mentor for mange unge. Henrik kommer til at arbejde i samme genre og bliver en slags landsdækkende studenterpræst for unge i universitetsbyerne, men kommer også til at få tilknytning til en lokal menighed. I skrivende stund er de nærmere detaljer ikke på plads.

22

adventnyt 05 – maj 2012

PERSONALE

Karen Marie Pedersen Øde Hastrupvej 90 4000 Roskilde

Karen Pedersen Langdalsvænget 35 8600 Silkeborg

FØDSELSDAGE

T I L LY K K E O G N AV N E

KENDT AF GUD

† ÆRET VÆRE…

Den 30. oktober 2011 blev John Twizele og Generose Irambona viet af Tony Butenko i Adventistkirken, Rødekro.

John er medlem af Rødekro menighed og Generose er lige blevet døbt i Silkeborg menighed.

Det unge par har bosat sig i Aabenraa.

Må Gud velsigne jeres fremtid.

Tony Butenko

BRYLLUP

Bryllup i Rødekro

Marie Carlsen

mødes på den nye jord, og mindede os om, at vi

Vor kære svigerinde Marie Carlsen, gift med min

altid skulle holde os tæt på Jesus. Bedstefar blev

bror Børge, der døde i 1991, sov stille ind den

bisat fra Adventkirken i Silkeborg den 19. marts.

20. februar 2012. Hun blev 92 år og fik således

Han efterlader sig kone (min bedstemor), børn,

et langt og godt liv.

svigerbørn, børnebørn og oldebørn. Vi ser frem

Marie var et ærligt og godt menneske. Vi, hendes nærmeste, svogre og svigerinder satte

til den dag, hvor vi igen skal se Gunnar. Æret være Bedstefars minde!

stor pris på hendes gode humør og omsorg.

Solveig og jeg, Egon, havde den glæde at være

Jonas Raabjerg *

naboer med Marie og Børge på Høngårdsvej i

Elfride med familie takker for omsorg, varme og

Østervrå, og vi har kun gode minder fra de år.

besøg, de har fået i forbindelse med Gunnars

Marie var ud af en søskendeflok på 7, hvor kun en bror, Henry, lever.

sidste tid, og for blomster og pengebeløb til Dansk Børnefond i forbindelse med bisættelsen.

Marie var et trofast medlem af Østervrå menighed i mange år.

Marie har to børn, Karna, som er gift med

Onsdag den 28. marts 2012 sov Birger Bull

havde et sjældent og godt forhold til sine svi-

Nielsen stille ind på Plejecentret Søndervang i

gersønner.

en alder af 95 år.

Foruden dem efterlader hun 7 børnebørn og

Min morbror, Birger, blev født i Egerup ved Ringsted og voksede op på landet som nummer

18 oldebørn.

Tage Juhl Pedersen, som er en god ven af

fire i en søskendeflok på fem. Da han var 18 år,

familien, forrettede begravelsen, og nu hviler

blev han grebet af adventsbudskabet og døbt og

hun sammen med sin ægtefælle og venter på

optaget i menigheden. Hans fars ambition var,

opstandelsen.

at han skulle føre slægtsgården Stoltagergård

Nyfødt i Roskilde

Egon Carlsen

videre; men Birger havde andre planer, og efter at have prøvet sig med landbrug, gartneri og

NYFØDT

Florian Jeong Sand kom til verden den 9. januar 2012 i Sydkorea, og glædede dermed storebror Johan, mor Eun-Young og far Robert Sand. Han vejede 3,7 kg dengang, og er blevet dobbelt så tung siden. Men hvad – når man er klar med et smil, så går det nok.

Familien er nu hjemme i Roskilde igen.

Birger Bull Nielsen

Bent, og Conni, som er gift med Poul Erik. Marie

Gunnar Bertelsen

biavl fulgte han i sine to søstres fodspor og tog

Gunnar Bertelsen, min bedstefar, døde natten

til Skodsborg Badesanatorium, hvor han uddan-

til den 13. marts. Han sov stille ind i sit hjem

nede sig som fysioterapeut. Her traf han også

på plejecentret i Gødvad, med sin kone ved sin

Lilly Gudmundsdottir fra Island og giftede sig

side. Bedstefar blev født den 23. august 1922 i

med hende i 1957. Efter endt uddannelse drog

Thisted, ind i en familie med 7 ældre søskende –

de til Norge og arbejdede på klinikker forskellige

senere kom der 2 mere til, så de var 10 søskende

steder, sidst i Sandefjord. I Norge kom også dat-

i alt. Det var en familie med trange kår, men de

teren Linda til verden.

klarede sig altid med, hvad de havde – noget

Der skulle gå 40 år, inden de vendte tilbage

der også senere kom til at kendetegne familiens

til Danmark og bosatte sig i Faxe, hvor Lilly kort

liv. Bedstefar blev udlært som møbelsnedker og

efter døde og blev begravet. Birger flyttede ind

tog efter krigen til Sverige og siden til Schweiz,

i en af kollektivboligerne ved Søndervang og for

hvor han traf sin livsledsager, Elfriede. Hun kom

et par år siden ind på selve plejecentret.

efter noget tid til Danmark, og de stiftede fami-

Birger var glad for bøger og læste flittigt i sin

lie, med 6 børn i alt, hvoraf den ene, Michael,

bibel, lektiehæftet og anden åndelig litteratur.

omkom i en ulykke i 1979. I familien kendte vi

Han var fåmælt, men en dyb tænker. Trofast

bedstefar som åndelig, omsorgsfuld og interes-

mødte han op til kirkens møder og programmer

seret i os alle sammen. Bedstefar blev medlem

og glædede sig over fælleskabet i menigheden.

af Adventistkirken i 1966. Troen betød meget

Han hviler nu sammen med sin hustru til

for ham, især at vi var retfærdiggjort ved tro,

opstandelsens morgen. Han efterlader sig sin

og ikke ved egen fortjeneste. Kort tid inden han

datter Linda og barnebarnet Ken Robin.

døde, var vi samlet i familien, hvor han talte

Æret være Birger Bull Nielsens minde.

til os, udtrykte sit ønske om, at vi alle skulle

Sven Hagen Jensen

adventnyt 05 – maj 2012

23

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T E K S T: T H O M A S M Ü L L E R / I L L : M E D I E C E N T E R

ÅRSMØDEGAVEN 2012 Generalkonferensen med Ted Wilson i spidsen har taget initiativ tiv til nogle spændende projekter. Et af dem er at sætte særlig fokus us spå Ellen Whites bog ”Mod en bedre fremtid“ – en adventistklask siker, der sætter vores forståelse af Bibelen i en stor historisk å ramme. Tanken er, at man i hvert land skal finde måder at få

en White

Ellen White

denne bog ud til så mange hjem som muligt.

Vores Division, TED, har valgt at koble sig på projektet underr overskriften ”The Great Hope Project“ (Det store håb projekt), og er i den forbindelse i gang med at udgive et magasin (Escape magazine) som bliver et sammenkog af temaerne fra ”Mod en bedre Fremtid“ på 60 sider. Dette projekt er stadig i planlægningsfasen, og I vil høre mere om det, når vi i Danmark ved mere. Tanken med magasinet er at vække folks nysgerrighed for de temaer, ”Mod en bedre fremtid“ tager op og inspirere dem til at læse hele bogen.

Men mange menigheder er allerede meget aktive med uddeling af bogen ”Mod en bedre fremtid“ bla. gennem gademission. Derfor har vi trykt et nyt oplag af bogen, og kollekten til årsmødet vil gå til trykudgifterne, således at vi kan dele denne bog gratis ud.

Vi tror, at der er mange indgangsvinkler til at dele vores tro, men kommer ikke udenom, at litteratur er en vigtig del af vores arbejde. Vi ønsker på forhånd at takke for en stor økonomisk håndsrækning til netop udgivelsen af ”Mod en bedre fremtid“.

ISBN 978 87 7532 327 3

MBF omslag.indd

1

MAJ: 3.-6.

Bededagslejr, spejderne, Finderup 16.-20. Årsmøde, Himmerlandsgården

JUNI: 5.

Handle-/skitur for spejderne, Hamborg 28.

Translokation, Vejlefjordskolen 28.-1. juli Forlejr til børnelejr, Himmerlandsgården

KALENDER

ADVENTNYT I menighederne øst for Storebælt går kollekten den 19. maj til at dække udgifterne til at producere Adventnyt.

Hvert år sender vi Adventnyt ud til over 2.000 husstande, 11 gange om året. Vi sender bladet gratis til medlemmer af Adventistkirken i Danmark, men også til venner af kirken og dens medlemmer. Dermed er Adventnyt et meget væsentligt redskab til at kommunikere og holde kontakt med såvel medlemmer som ikke-medlemmer.

Der er store omkostninger forbundet med at producere Adventnyt. Derfor beder vi om en generøs gave også til dette vigtige arbejde.

KOLLEKT: 19. MAJ

12/03/12 12.13