Adventnyt

11

adventnyt

NOVEMBER 2012

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

DER SKER ALTID SPÆNDENDE TING, NÅR DER ER FAMILIEWEEKEND s.

04

HJÆLPEAKTIONSDAG

ÅRSMØDE

BEDEUGE

Der blev lagt op til fælles aktionsdag for alle menigheder en søndag i september.

Læs, hvad resultatet blev for den dag, og se billeder fra indsamlingsshowet, som blev streamet samme aften.

Der har lige været afholdt årsmøde på Nærum Gymnasium for menighederne i det østlige Danmark. Se billeder og fornem lidt af stemningen, når unge og gamle nyder fællesskab og tilbedelse.

3.-10. november er der bedeuge for alle adventister i hele verden. Her kan du læse nogle inspirerende artikler, der kan bruges som udgangspunkt for nogle dage med ekstra fokus på åndelighed og bøn.

04

s.

06

s.

12

s.

LEDER

T E K S T: A N N E- M AY M Ü L L E R

EN SIDSTE HILSEN Der står ”nummer 74“ på toppen af et stykke ellers blankt papir. Kan det virkelig passe, at jeg nu skal til at skrive leder nummer 74? Jeg tjekker en ekstra gang, og det stemmer sandelig. Så hvad skal jeg skrive til jer denne sidste gang? Er der noget, som ligger mig særlig meget på hjerte, som jeg ikke allerede har sagt et utal af gange? Og hvad vil jeg lade stå, som det sidste?

DE SIDSTE ORD FRA JESUS Da Jesus skulle forlade sine disciple og påtage sig andre opgaver, havde han et helt klart budskab til dem. De tre synoptiske evangelier beskriver alle Jesus, der taler til sine disciple om den opgave, der venter dem. Mest kendt er nok missionsbefalingen i Matt 28, 18-20, men også Markus og Lukas beretter om det samme. ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen,“ skriver Markus (Mark 16,15). Og Lukas formulerer det således: ”I hans navn skal der prædikes omvendelse til syndernes forladelse for alle folkeslag.

I skal begynde i Jerusalem, og I skal være vidner om alt dette. Og se, jeg sender det, min fader har lovet jer.“ Jesus er klar på, hvad han ønsker at efterlade hos sine børn.

Opgaven lød på at forkynde Jesu frelse for verden. De skulle ikke nøjes med at gøre det til Jerusalem, ikke kun til jøderne, ikke kun til Romerriget, men til hele verden. Der skulle trænes nye disciple op, som kunne bringe de gode nyheder videre. Men det var ikke noget, som disciplene skulle gøre alene. Det skulle ske ved, at Helligånden kom og udrustede dem og gik med dem ind i den nye opgave.

ELSKER DU MIG? Johannes derimod har valgt en anden episode som afslutning på sin beretning om Jesu liv her på jorden. Johannes fortæller om, hvordan Jesus taler med Peter, og hvordan Jesu kærlighed langsomt, men sikkert forvandler Peters hjerte. Peter, der havde forrådt Jesus, havde brug for at opleve og mærke, at Jesus havde både tilgivelse og en

opgave til ham. Jesus tvinger Peter til offentligt at bekende, at han elsker ham. Og Jesus giver ham opgaven med at ”være hyrde for mine får“ (Joh 21,15-18). Det er det sidste, vi læser om i Johannes Evangeliet, at Jesus sagde og gjorde.

OGSÅ I DAG Også i dag gælder denne befaling fra Jesus. Han har bedt os om at oplære nye disciple. Vi skal forkynde de glade nyheder om, at synderne kan blive tilgivet, og han har lovet, at også vi skulle få Helligånden til at hjælpe os, når nu han ikke er hos os mere. Han spørger også os, om vi elsker ham. Han kigger ind i vores øjne og spørger os for hver gang vi har fornægtet ham. Og han giver også os opgaven med at være en hyrde. Det er dig og mig, der skal vise og fortælle andre det glade budskab om, at hos Jesus er der tilgivelse, fred, hvile og frelse. Det er dig og mig, der skal bekende, at vi elsker Jesus. Det er dig og mig, der skal passe på hinanden – være hyrder.

Vi skal venligt lede andre uden om farer, vi skal tage os af de svage og små, og vi skal sørge for, at deres åndelige behov kan blive stillet.

Jesus lod det være op til os at fortsætte det arbejde, som han var begyndt. Det var hans sidste ønske, hans sidste befaling, og det, som han ønskede at efterlade sine disciple med. Vi har en opgave, vi har en befaling.

TIL SLUT Så selv om du måske har hørt andre og mig sige det mange gange før, så har jeg alligevel lyst til, at det skal være det, jeg efterlader hos dig: At du er elsket af Jesus, at han ønsker din tilbedelse, og at Helligånden er med dig, når du fortæller andre om den frelse, som Gud ønsker at omslutte dem med.

FRA REDAKTØREN: Det blev så mit sidste Adventnyt. Siden det nu snart er 8 år, siden jeg overtog tjansen, så er det vel også på tide med lidt fornyelse. Jeg har nydt at skrive til og for jer. Jeg har nydt de samtaler, det har affødt, og den velvilje, jeg er blevet mødt med. Jeg ønsker Robert Svendsen alt godt med det videre arbejde med Adventnyt.

Tak!

UDGIVER: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark TRYK: Strandbygaard Grafisk A/S OPLAG: 2.100 stk.

EKSPEDITION: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 / ekspedition@danskbogforlag.dk ABONNEMENTSPRISER: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) LAYOUT: Birgitte Bohsen FORSIDE “Familieweekend på Himmerlandsgården“ FOTO AF: Jill Rasmussen DEADLINE FOR NÆSTE NUMMER: 29.10.12 til adventnyt@adventist.dk

2

adventnyt 11 – november 2012

AFGÅENDE REDAKTØR: Anne-May Müller Postboks 15 Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7754 anne-may.muller@adventist.dk Anne-May er redaktør for Adventnyt, hustru og mor.

Hun kan lide at skrive, interesserer sig for parforhold og familieliv, og så elsker hun at være sammen med familien. Drømmer som så mange andre om mere tid til de væsentlige ting her i livet, og en hårdere prioritering.

INDHOLD

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

4

Rundt omkring

6

Årsmøde i billeder

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

7

Erfaringer fra liv til liv: Timotheus

8

Tillykke

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

9

Nekrologer

10

Annoncer

12

Bedeuge intro

13

Bedeuge for voksne

32

Bedeuge for børn

Næstformand Line Nielsen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Björgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole) Anne-May Müller (Familie) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 4558 7788 Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990 Tlf.: 4558 7754 Tlf.: 6590 2570 Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

s.

Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen

12

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Tlf.: 7641 3132

s.

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

04

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

05

s.

06

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 11 – november 2012

3

RUNDT OMKRING TEK ST OG FOTO: JILL R A SMUSSEN

T E K S T: D E N N I S M Ø L L E R / F O T O : B J Ø R N K R Ø L L

HIMMERLANDSGÅRDEN

FYLDT HELT OP MED GLADE FAMILIER! Tænk at to familier stiller op med deres campingvogne, så at to andre familier kan komme på familieweekend – det kalder jeg næstekærlighed!

For alle pladser i anneksbygningen, bjælkehytten og de seks små hytter var optaget den sidste weekend i september, da 151 mennesker samledes til fællessang, åndelige møder, socialt samvær, hobby, spil og sport.

Desværre var vejret ikke med os, så de udendørs aktiviteter var noget begrænsede. Men, som danskere er kendt for at sige: ”Pyt med det!“ DER ER MANGE DER HJÆLPER TIL Finn Myklebust var – som altid – inspirerende og opfordrede os til at fortælle dem, vi møder, om Jesus, ikke kun hvorfor vi er adventister! Mens de voksne havde deres møder, var børnene til møder ledt af Kenneth Gamborg, Lisbeth Nielsen, Iben og Michael Bidstrup og Robert Fisher. Når man begynder at tælle alle de frivillige sammen, bliver man klar over, hvor mange der skal til, for sådan en weekend kan fungere. Himmerlandsgården er også sådan et dejligt sted – man kan se børnene, som løber frit og

4

adventnyt 11 – november 2012

uhæmmet rundt, fordi vi jo er på Himmerlandsgården. En stor tak til dem, som mødes hver oktober og laver Himmerlandsgården i stand til alle os, som bruger stedet.

FAMILIER MED TRE GENERATIONER Da vi præsenterede vores familier, blev vi alle sammen inspireret af Familien Rørvik fra Hobro, som havde inviteret alle deres børn, svigerbørn og børnebørn til at være med – 18 stykker i alt!

Man behøver ikke at tage til Mallorca for at samles – man kan godt samles på Himmerlandsgården Vi voksne nød, at maden blev lavet og serveret, at opvasken blev taget, og at der blev tid til lidt hyggesnak med andre voksne indimellem aktiviteterne. En stor tak til familien Tina og Mich Hauvre for god forplejning!

Til sidst vil jeg gerne sige en stor tak til alle deltagere som var med, både børn og voksne. Vi kan ikke have familieweekend uden jeres deltagelse og støtte!!

Næste familieweekend er på Hvidekilde den 8.-10. marts 2013. Vi håber at se mange af jer!

HJÆLPEAKTIONSDAGEN 2012 Søndag den 16. september løb den anden hjælpeaktionsdag af stablen.

Ude i det danske land gik folk ud klokken 14.00 og stemte dørklokker og samlede penge ind til Hjælpeaktion 2012. Klokken 17.00 samledes de så i kirker rundt om i landet og fulgte med fra det live streamede indsamlingsshow fra Nærum.

Dagens indsamlede resultat blev på 52.230 kr.

Et beløb der ligger noget under sidste års totale indsamlede beløb. Dette skyldtes blandt andet at reglerne for de penge, der kan indberettes, blev ændret, hvilket gjorde, at de 169.000 kr som der er blevet indsamlet på Færøerne i år ikke talte med, som de gjorde sidste år. Derudover så var opbakningen til Hjælpeaktionsdagen ikke på samme niveau som sidste år, noget som der bliver arbejdet på at ændre til næste år.

Peter Bo Bohsen, som var hovedansvarlig for dagen siger: ”Det var anden gang vi afholdt Hjælpeaktionsdagen, og de erfaringer, som vi havde fra sidste år, gjorde, at selve indsamlingsshowet forløb bedre end sidste år. Vi fik indsamlet et flot resultat, der flot afspejler alle de folk, der har været ude og samle penge ind. Tusind tak til alle der har været med til at gøre denne dag mulig, fra dem som ringede dørklokker og tog sig af de andre praktiske ting til dem som hjalp til bag ved kulissen under indsamlingsshowet.“

T E K S T: T O N Y B U T E N KO / F O T O : I N G E L I S A M B R O S E N

TEK ST & FOTO: SVEN HAGEN JENSEN

ADRA SPREDER ÆBLEGLÆDE ADRA Viborg var på banen – eller rettere på banegården – den 14. september for at deltage i FNs, DANIDAs og 80 danske udviklingsorganisationers kampagne ”Verdens Bedste Nyheder“. Rundt om i landet ved jernbane-, bus- og metrostationer deltog ca. 2.000 frivillige med uddeling af friske danske æbler. Sammen med æblerne fulgte en lille avis, som fortalte om de overraskende store og varige fremskridt i krigen mod fattigdom og nød. Det klare budskab var: Det nytter at hjælpe! Æblet skulle illustrere at indsatsen har båret frugt. Normalt samler organisationerne ind, men denne gang havde ADRA og de andre organisationer valgt at gå på gaden for at give danskerne en tak for den indsats, vi alle har været med til at yde i udviklingslandene. Kampagnen supplerer fint Hjælpeaktion, som netop handler om, at hjælpen når frem – og at den gør en forskel. Som en dame på Viborg Station sagde, ”Dejligt, at vi for en gangs skyld også hører noget positivt om hjælpen til Afrika.“

HELSE EXPO I RIBE Da Mark Finley kom til København i 1989 for at holde en offentlig virksomhed, holdt han forskellige seminarer først, og derefter inviterede han mennesker til sine store møder. Før han rejste tilbage til USA sagde han, at hvis han bliver inviteret igen, ville han koncentrere sig om helse-evangelisme i København. Helse Expo teamet følger dette råd og prøver at koncentrere sig om helse evangelisme over hele Danmark.

BÅDE ADRA OG KIRKEN VAR KENDT Vi var fire frivillige fra ADRA Viborg med ansvar for uddelingen på Viborg station. ”Du har reddet min dag,“ sagde den unge mand, da han modtog et æble på vej til toget. En ældre overlæge og hans frue faldt i snak med os, ”Er der ikke noget om, at ADRA og adventisterne har et stort arbejde over hele kloden? Hvor er det for resten jeres kirke ligger her i Viborg?“ Og så var der buschaufføren, der fik tilbudt et æble og blev spurgt, om vi måtte dele ud i bussen, som var fyldt med passagerer. ”Ja, gerne.

Gå bare i gang!“ – Mange positive oplevelser. Mange positive mennesker. En kampagne som denne kan bane vejen, når vi næste gang går til dørene og beder om hjælp til de nødlidende.

GOD TILSLUTNING I RIBE Den 2. september holdt Helse Expo teamet deres arrangement i salen oven på Kvicklys supermarked i Ribe. Det var en stor flot sal, som vi fik gratis fra Gud og Kvickly.

Over 50 mennesker kom, og de gennemgik alle de undersøgelser og test, som blev tilbudt gratis i ugeavisen.

De blev inviteret til seks efterfølgende aftener med et gratis måltid med plantebaseret kost og helse undervisning af Robert Svendsen. Syv tog imod tilbuddet og deltager i kurset.

Vi takker Gud for, at der kom så mange, særligt i betragtning af, at Ribe kun er en mindre by. I Esbjerg kom der 130 til Helse Expo og ca. 8-10 til det opfølgende kursus. Flere af dem mødes stadig hver onsdag til fortsat helseundervisning sammen med bibelstudium.

adventnyt 11 – november 2012

5

ÅRSMØDE I NÆRUM

6

adventnyt 09 – september 2012

FOTO: PER ARILD STRUK SNES, DENNIS MØLLER, JOACHIM THORT ZEN, PER MORTENSEN

E R FA R I N G E R F R A L I V T I L L I V

T E K S T: L I N E N I E L S E N

BAGGRUNDS TEKSTER:

1 Tim 4,6-16 2 Tim 1,3-2,7 2 Tim 3,10-4,5

ApG 16,1-5 Fil 2,19-23 Hebr 13,23

Formaninger til tjeneste Trofasthed i tjenesten Tjeneste som evangelist

Timotheus’ liv: · · · ·

Hvad gav Timotheus næring til hans tjeneste?

Hvad skulle Timotheus øve sig i?

Hvad betød Timotheus’ alder for hans tjeneste?

Hvordan skulle andre vurdere Timotheus’ fremskridt?

Timotheus rejser med Paulus Timotheus’ tjeneste Timotheus løsladt

1

Dit liv: · Hvad kan du gøre for at få mere åndelige næring? · Vil du forvente, at din udvikling som kristen sker pludseligt og hurtigt eller som en proces over længere tid? · Kan Gud bruge dig i sin tjeneste – uanset din alder? · Hvordan får du omsat din tro i dit praktiske hverdagsliv?

Find evt. nogle vers som udgangspunkt for at bede om, at du må udvikle dig og vokse, som Gud vil det.

Timotheus’ liv:

3

· Hvilket fundament har Timotheus for det, han tror på? · Hvilken opgave har Timotheus fået? · Var det nogen nem opgave?

Ryddede Gud alle problemer af vejen?

Dit liv: · Hvordan tænker du, at kendskab til Biblen kan øge dit fundament for tro? · Tror du, at Gud har en særlig opgave, han gerne vil bruge dig til? · Hvad vil du gøre ved smerte og problemer, som du møder – også efter du har givet dit liv til Gud?

Timotheus’ liv:

2

· Hvilke ting skriver Paulus til Timotheus, som siger os noget om Timotheus’ personlige kampe? · Hvilket personligt vidnesbyrd giver Paulus som opmuntring til Timotheus om Guds hjælp? · På baggrund af hvad kan Timotheus se frem til at blive frelst? · Hvilket løfte præsenterer Paulus for Timotheus om, at Timotheus vil få indsigt?

TIL REFLEKSION:

PRIMÆRE BIBELTEKSTER:

Dit liv: · Finder du hjælp i Gud og menigheden til dine kampe og tårer?

Hvorfor/hvorfor ikke? · Hvordan får du mere af Guds kraft ind i dit liv? · Har du brug for at slippe følelsen af at skulle være ”god nok“ for at blive frelst? Hvad betyder det, at vi frelses af nåde? · Kan du tage imod løftet, at Gud vil gi’ dig indsigt i det alt sammen?

Find evt. nogle løftevers om at modtage Guds kraft/ hjælp i dit liv.

Bed evt. Gud om at vise dig, hvordan Biblen kan give dig visdom i dit daglige kristenliv.

adventnyt 11 – november 2012

7

L Æ S E R B R E V, O R I E N T E R I N G O G T I L LY K K E

HVILKE BØNNER SVARER GUD?

Venlig hilsen fra Lene Mikkelsen og Vibeke Thortzen

Lasse Bech

LÆSERBREV

Da vi fik september nr. af Adventnyt, læste vi som sædvanligt bladet med stor fornøjelse.

Da vi kom til artiklen ”Bønnesvar fra en hverdag“ må vi sige, at vi, uafhængigt af hinanden, ikke troede vores egne øjne.

At Gud gav bønnesvar, så børnene kunne få Nutella på spejderlejren – det var da intet mindre end fantastisk.

Og dog – vi undrer os meget, hvis Gud virkelig sørgede for gode tilbud på Nutella. Han er hos hver og en af os. Men arbejder han på den måde også, må han sandelig have travlt.

Vi ser, og har set, familie og venner, som rammes af alvorlig sygdom i en alt for tidlig alder. Der er blevet bedt intenst for dem – tilsyneladende uden svar. Hvor er Gud henne i det?

Måske på jagt i tilbudsaviserne for at sørge for gode tilbud?

Hvad er det, der gør forskellen, når Gud svarer på bøn om et godt tilbud på Nutella og ikke på bøn om helbredelse? Vi synes, det er skræmmende og sårende at skulle læse den slags i Adventnyt. Det er en højst overraskende opfattelse af Guds prioritering af bønnesvar.

Det efterlader kristne med reelle problemstillinger og alvorlige behov for bønnesvar i en meget frustrerende og latterlig situation.

Er det mon bare os, som tænker sådan?

Sabbatseftermiddag den 15. september blev Louise Harlund døbt på Løkken Strand. Det var en smuk og højtidelig dåb, hvor vinden og bølgerne mindede os om, at vi – når livet giver os modstand, og vi bliver væltet omkuld – må vende vort blik imod Jesus. Når vi gør det, kan intet rive os ud af hans hånd. Louise har valgt at tilslutte sig Århus Cafékirke. Vi ønsker hende tillykke og Guds velsignelse.

Generalforsamling 2013 på Himmerlandsgården

Unionsbestyrelsen er i gang med at planlægge generalforsamlingen 2013, som afholdes i Kr. Himmelfartsperioden, 8.-12. maj.

Bestyrelsen har valgt at lægge generalforsamlingen på Himmerlandsgården pga. pladsproblemer i Nærum. I Nærum er der kun plads til de delegerede ved forhandlingerne, hvor Himmerlandsgården også giver mulighed for at ikke-delegerede kan overvære forhandlingerne.

Bestyrelsen mener, at den brede tilstedeværelse under forhandlingerne er vigtig at kunne imødekomme. Samtidig giver placeringen på Himmerlandsgården mulighed for andre årsmødeaktiviteter samtidig.

8

adventnyt 11 – november 2012

B e s l ut n i n g e n fo ku s e rer på at opnå den bedste e ramme, og ændrer såledess en tidligere praksis med at skifte mellem Øst- og Vestdanmark ved placeringen af generalforsamlingen. Beslutningen for 2013 er tænkt forsøgsvis, og i ledelsen hører vi gerne, hvis nogen har nogle udfordringer med placeringen, n, som vi ikke har taget højde e for.

Kontakt næstformanden, Line e Nielsen, line.nielsen@adventist.dk.

Officiel indkaldelse til generalforsamlingen eralforsamlingen 2013 vil komme på et senere tidspunkt.

DÅB

Dåb i Løkken

KENDT AF GUD

100 år 18. nov. Ellinor Inga Jakobsen Mågevænget 1 3100 Hornbæk 90 år 29. nov

85 år 16. nov

Inger Margrethe Mollerup Rådhusvej 1, 0009 4640 Faxe

† ÆRET VÆRE…

Hans Arne Sørensen Sdr. Parkvej 171 4100 Ringsted

80 år 8. nov.

75 år 9. nov.

21. nov

Inge Brix Nielsen Solsortvej 1 5210 Odense NV Ingrid Holm Hold-an Vej 82 2750 Ballerup

70 år 16. nov

NYFØDT

Mette Siegstad Jensen Uiarsaariaq 8 A GRL-3952 Ilulissat 17. nov. Ulla Pauch Nyker Hovedgade 43 3700 Rønne 18. nov. Bent Jensen Askerøj 1 6470 Sydals

FØDSELSDAGE

Ruth Elinor Christensen Hvenekildeløkken 213 5240 Odense NØ 12. nov. Birgit Lillian Canvin Byvangen 51 8700 Horsens

Marcus Jens Marcussen Den 1. maj 2012, blev et lille mirakel født på en solrig forårsdag. Han vejede 4.210 g og målte 53 cm. Marcus spreder glæde som det første barnebarn på begge sider af familien.

De lykkelige forældre er Sarah og Teddy Marcussen, bosat i Ordrup.

Herma Kjøller

Birgit Ericson

Herma Kjøller, født Lüdtke, blev født den 2. januar

Birgit sov stille ind den 5. juni 2012 og efterla-

1944 under 2. verdenskrigs hektiske afslutning.

der sin mand Dan, sine 4 børn Janni, Lilli, Lars og

Hun voksede op i et adventisthjem som den æld-

David. Og sine 5 børnebørn Oscar, Tomina, Isaac,

ste af to døtre, hvor den yngste blev født lige ved

Grace og Peder.

krigens afslutning. Hendes far tjente som værne-

Hun havde længe kæmpet med sygdom og

pligtig i den tyske hær som Røde Kors medarbej-

måtte til sidst give op. Således tog hendes fami-

der, men de russiske soldater, som havde indtaget

lie og venner afsked med hende den 12. juni fra

Berlin, fjernede næsten alle mænd, som havde

Vejlefjordkirken. Nu hviler hun på Daugård kirke-

deltaget i krigstjeneste. Hermas far forsvandt i

gård indtil den store dag, hvor hendes frelser væk-

de russiske fangelejre. Adventisternes Hospital

ker hende igen.

Waldfriede i Berlin hjalp i en kort periode moren,

Birgit blev født den 30. januar 1949 på Tåsinge.

Herma og den nyfødte lillesøster med at overleve.

Her voksede hun op med sine tre brødre Flemming,

Det stod tidligt meget klart for Herma, at hun

Leif og Erling. I 1963 kom hun som 14-årig til vejle-

ønskede at bruge sit liv og sine rige talenter i tje-

fjordskolen i 8 klasse. Hun blev døbt den 27. april

neste for andre mennesker. Hun tog uddannelsen

1963 i Odense Adventkirke af Børge Larsen.

som sygeplejerske fra Waldfriede, hvor hun i rigt

I 1966 mødte hun sin mand Dan på

mål fik anledning til at benytte sine evner som den

Vejlefjordskolen og blev efterfølgende gift den

perfektionistiske kvinde hun var, der kunne sætte i

20. september 1970 i Svendborg Adventkirke

system og organisere.

af John Hougaard. Birgit arbejdede i sygeple-

Da Herma var 20 år, blev der arrangeret en sommertur for unge fra adventistmenighederne i Berlin. Man havde lejet sig ind på Vejlefjordskolen

jen på Bispebjerg hospital, og fra 1979-1984 på Skodsborg Badesanatorium.

I 1984 flyttede familien til Vejlefjord.

i sommeren 1964. Ejvind Kjøller havde ansvaret

Alle, der nåede at møde Birgit, ville have lagt

for at modtage ungdomsgruppen og fulgte med i

mærke til hendes store omsorg for sine medmen-

deres program og hørte her Hermas andagter og

nesker. Hun tænkte på andre, før hun tænkte på

bønner i nogle af gruppens fællesmøder.

sig selv. Især børn stod hendes hjerte nært. Derfor

De blev gift i Zehlendorf i Berlin den 7. juli 1966

brugte hun også meget tid på at samle tøj ind,

og boede i begyndelsen på Vejlefjordskolen som

for at sende det til blandt andet Polen til børn på

tilsynsfamilie for kostskoleleverne. Herma fik hur-

børnehjem.

tigt danskkundskaberne på plads og fik sin auto-

Hun havde altid en opmuntrende bemærkning

risation som sygeplejerske. Arbejdet som syge-

klar, og hendes varme smil spredte glæde hos hen-

plejerske på Vejle Sygehus prægedes af orden, og

des omgivelser. Birgit var drevet af kærlighed til sin

både patienter og medarbejdere kunne have fuld

næste. En kærlighed, som kun kunne udspringe af

tillid til hendes arbejde.

hendes tro på Gud. Hun var en ukuelig optimist

Igennem de næste år fik menighederne i Vejle

til det sidste. Aldrig så man hende mismodig eller

og Horsens glæde af familiens indsats. Hermas

hørte et beklagende ord fra hende. Hendes død

glæde ved musik, hendes optimisme og beredvil-

efterlader et tomrum i vores hjerter, og savnet

lige hjælpsomhed blev til velsignelse for mange.

af hendes omsorg og glade smil og varme latter

Kun 68 år gammel er hun nu pludselig revet

kan virke næsten uudholdeligt. Men Birgit sov ind

bort fra os. En rask og tilsyneladelse stærk kvinde

i håbet og troen på, at Jesus på den yderste dag

er her ikke mere. Knap 200 personer fyldte

vil kalde hende frem til live igen, for atter at gen-

Vejlefjordkirken torsdag den 20. september.

forenes med sine kære. ”Se, jeg gør alting nyt,“

Mange var naboer og venner fra Hedensted by, der

siger Gud Herren. I kraft af dette løfte skal vi igen

nu udtrykte deres respekt for det kristne vidnes-

mødes med Birgit.

byrd, der var udlevet fra Hermas og Ejvinds hjem.

Nu hviler hun på Hedensted Kirkegård. Vi lyser fred

Æret være Birgit Ericsons minde.

Flemming Nutzhorn

over hendes minde.

Tue Westing

adventnyt 11 – november 2012

9

ANNONCER

MED BIRTHE KENDEL

Husk at give kontoret besked om din nye adresse på tlf.: 4558 7774 eller catarina.fejersen@adventist.dk

Alle er hjertelig velkommen til at være med.

Mens de voksne er til møde, vil der være møder/legestue/ aktiviteter for børnene.

Tag madkurven med. Der er mulighed for at spise sammen med Vejlefjord menighed ved fællesspisning i krypten, hvor vi hygger os sammen.

Specielt til forældre med børn fra 0-8 år (men alle er velkomne) 09.45-10.45 Børns udvikling af tro og gudsbillede 11.00-12.00 Selvværdets betydning, og hvordan det styrkes Specielt til forældre med børn fra 8-15 år (men alle er velkomne) 14.00-15.00 Seksuelle grænser og deres betydning 15.15-16.00 Pornografiens effekt på vores børn For flere oplysninger, kontakt Jill Rasmussen, tlf. 2253 5446

Fra årsmødet i Nærum Sabbatsskolen Gudstjenesten Ungdom

5.222,00 kr 18.254,50 kr 3.305,50 kr

Må Herren velsigne dem, der gav.

Björgvin Ibsen, økonomichef

PÅ LYD Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave Har det din interesse, så kontakt kontoret på tlf.: 4558 7774 eller send en mail til catarina.fejersen@adventist.dk

TILFØJELSE

I forbindelse med artiklerne, der har været om gademission i Adventnyt, er vi blevet bedt om at gøre opmærksom på, at også Nykøbing Falster menighed er aktiv på den front. Dejligt!

adventnyt 11 – november 2012

LEGAT TIL KUROPHOLD PÅ SKODSBORG KURHOTEL & SPA Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olsens og Hustrus Legat

KOLLEKT

10

SKAL DU FLYTTE? Gå ikke glip af Adventnyt – selv om du flytter!

PROGRAM

PS: Der vil være både sabbatsskole og gudstjeneste i Vejlefjordkirken til de sædvanlige tider.

FAMILIEDAG MED FOKUS PÅ BØRN Sabbatten den 3. november i Vejlefjordkirken

Jens Olsens og Hustrus Legat er oprettet i 1996 ifølge testamente, hvori Albert V. Olsen og dennes hustru Herta Olsen har bestemt, at renteafkastet af kapitalen på ca. kr. 1.500.000,00 skal anvendes til støtte for kurophold på Skodsborg Kurhotel & Spa A/S, Skodsborg Strandvej 125, 2942 Skodsborg. Fonden er i 1998 sammenlagt med Ellen Schiander Holberg Fonden.

Medlemmer af Syvende Dags Adventisterne Danmark har fortrinsret til legaterne.

Ansøgeres årlige indtægt må ikke overstige kr. 289.000,- for enlige og kr.

368.000,- for samlevende med tillæg af kr. 50.000,- for hvert hjemmeboende barn under 18 år.

Ansøgninger om kurophold bilagt seneste årsopgørelse samt eventuelt Iægeerklæring bedes sendt til: Advokat Lise Bouet Lindegårdsvej 51 2920 Charlottenlund

NEK TOTALBYG APS

”HVEM GIVER DU DIT

UNGAdventist er nu gratis for ALLE. Det er stadig målrettet teenagere og unge, og det er kun gratis i trykt udgave, hvis du er mellem 13 og 30 år.

Men vi har oprettet en elektronisk mailingliste, hvor du modtager en pdf med bladet, hver gang den udkommer.

Selvom bladet er målrettet unge, tror vi, at adventister i alle aldersgrupper kan have gavn og glæde af at læse det. Du kan vide, hvad der rører sig blandt de unge, og du har mulighed for at vide hvilke emner, vi tager op, så det måske kan blive en indgangsvinkel for en samtale.

Det sidste år har vi kørt temanumre om ‘At give’, ‘Alkohol’, ‘Åndelig fornyelse’, ‘Mere mellem himmel og jord’, og den seneste ‘Sex og kærlighed’.

Hvis du mener, det er relevante emner…

Hvis du gerne vil læse med…

Send en mail til ung@adventist.dk De seneste to år har vi udgivet 5 numre af UNGAdventist i stedet for 6 numre, da vi altid kæmper med en prioritering af ressourcer i ungdomsafdelingen.

Derfor, hvis du ønsker at støtte udgivelsen af UNGAdventist – også selvom du modtager bladet elektronisk – eller bare i det hele taget, så overfør venligst pengene til Adventistkirkens konto: 0890 0001069302 Et års abonnement koster 180,- (pris i 2012) – mærk betalingen med ‘UA’.

Tak for din støtte. God læselyst!

KVINDEWEEKEND 25.-27. JANUAR 2013 PÅ HVIDEKILDE, HELSINGE Så er det tid at sætte kryds i kalenderen for vores årlige kvindeweekend! Hyggen, freden og latteren indtager Hvidekilde den 25.-27. januar 2013, hvor kvinder i alle aldre vil mødes for at synge, bede, lytte, lære og hygge.

Clair Sanches, leder af ”Women’s Ministries“ fra Trans-European Division bliver vores hovedtaler. Priser fra 250–650 kr. afhængig af, hvordan du vil bo.

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

T

ekst, melodi og enkelhed er i fokus på denne CD. Margit Bavnhøj synger salmer på dansk uden instrument ledsagelse. Kan købes hos: www.danskbogforlag.dk, Telefon 45 58 77 58 www.bethesdas.dk, Telefon 33 13 17 17

ALT TØMRER & SNEDKER ARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

BETALINGSANNONCER

– NU FOR ALLE ALDERSGRUPPER – GRATIS!

v. Niels Erik Kristensen tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: WWW.VEGEFOOD.DK Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

adventnyt 11 – november 2012

11

B E D E U G E L Æ S N I N G E R 2 012

T E K S T: T E D N .C . W I L S O N / I L L . : S T E V E C R E I T Z

INTRODUKTION HILSEN FRA FORMANDEN… KÆRE KIRKEFAMILIE Det er et spændende og vigtigt tema, som vi sammen skal studere i bedeugen, nemlig ”Vækkelse og ordet.“ Vækkelsestemaet dukker op igen og igen i Bibelen. Gud er hele tiden i færd med at forny og genrejse de fortabte, han styrker og puster nyt liv i de trætte og arbejder utrætteligt med at forny forholdet til sit folk.

I ugens løb vil vi fokusere på, hvordan Guds ord er uløseligt forbundet med vækkelse i hjertet og i hjemmet såvel som i menigheden. Sand vækkelse kan ganske enkelt ikke finde sted uden studiet af Guds ord og en levende erfaring med Jesus Kristus.

Jeg indbyder dig til at føle dig som en del af et større trosfællesskab i denne uge. Bed Helligånden om at vise dig, hvordan du kan føre det, som du læser hver dag, ud i praksis. Bed Gud om at udgyde sin ånd over os alle hver især og over menigheden som helhed. Husk, hvis der er børn i

familien, at medinddrage dem ved at læse børnenes særlige bedeugelæsninger sammen med dem.

Guds ord opfordrer os indtrængende: ”Smag og se, at Herren er god; lykkelig den mand, der søger tilflugt hos ham. Frygt Herren, I hans hellige, for de, der frygter ham, lider ingen mangel (Sl 34,9-10).

Jesus kommer snart! Gid han må sende os sin ånd til at styrke menigheden og den enkelte, idet vi forkynder de tre engles budskaber og gør klar til at møde Herren i luften.

Med venlig hilsen i Kristus, Ted N. C. Wilson Formand for Syvende Dags Adventistkirkens verdensorganisation, Generalkonferensen

INFO

”VÆKKELSE OG ORDET“

12

adventnyt 11 – november 2012

Bedeugelæsningerne for de voksne er oversat af Iben Bidstrup og for børnene af Lillian Møller Pavlovic.

Alle bibeltekster er fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992 med mindre andet er angivet.

T E K S T: T E D N . C . W I L S O N / I L L . : S T E V E C R E I T Z

3. N O V E M B E R 2 012

FØRSTE SABBAT

VÆKKELSE & ORDET ER VI VILLIGE TIL AT LADE OS LEDE AF GUD? Måske undrer du dig over, at vi i bedeugen endnu engang fokuserer på vækkelse.

Måske er du tilfreds med tingenes tilstand.

Måske mener du, at en god gudstjeneste sabbats morgen og moralske og etiske principper i dagligdagen er det væsentligste ved at være adventist. Hvis du tror det, går du glip af uendeligt meget!

Eller måske ser du positivt på tanken om vækkelse. Måske oplever du sædernes forfald og længes efter en vækkelse, der sætter fokus på de gode gamle grundpiller i samfundet – en vækkelse, der resulterer i genetableringen af tidligere tiders ro og orden.

Men ro og orden appellerer ikke til alle.

Måske længes du efter en vækkelse, der rusker op i tingenes tilstand. Måske kunne du godt tænke dig mere handling, mere kraft, flere mirakler og hurtigere vækst. Og ja, vækkelse vil føre disse ting med sig, men de er ikke i sig selv det, som vækkelse handler om.

Der venter os som enkeltpersoner og som menighed en stor åndelig oplevelse, når vi studerer dette vigtige emne, men en åndelig oplevelse i sig selv er ikke nok. Vækkelse er mere end en ny begyndelse, for sand vækkelse bringer os tilbage til altings begyndelse. ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i

begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er“ (Joh 1,1-3).

KERNEN I VÆKKELSE Vækkelse handler om andet og mere end at vende tilbage til de gode gamle grundpiller eller at sætte liv i kludene. Vækkelse handler hverken om magt eller om indflydelse.

Vækkelse handler i bund og grund om et fornyet forhold til – og fokus på – Jesus.

Det er Jesus, der er skaberen, og det er kun gennem ham, at genskabelse, vækkelse og fornyelse kan finde sted. Jesus er og bliver omdrejningspunktet i sand åndelig vækkelse.

Har vi brug for denne form for vækkelse?

Ja, vi er her i hvert fald endnu; Jesus er endnu ikke kommet for at hente os hjem, og vi har endnu ikke oplevet den udgydelse af Helligånden, som vil gøre os i stand til at forkynde de tre engles budskaber for ”alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“ (Åb 14,6). Som menighed har vi brug for vækkelse, men en fælles vækkelse kan aldrig ske uden, at vi hver især vækkes personligt.

Har vi brug for personlig fornyelse? Ja, vi kan jo bare spørge os selv, ”Hvem råder i vores hjerte? Hvem dvæler vores tanker ved? Hvem vil vi helst tale om? Hvem skæn-

ker vi vores inderligste følelser og vores bedste kræfter? Hvis vi tilhører Kristus, tænker vi på ham, og vores lifligste tanker vil dreje sig om ham. Alt, hvad vi er og har, er helliget ham. Vi længes efter at blive ham lig, ledes af hans ånd, gøre hans vilje og behage ham i alle ting.“ (1) FORNYELSE AF VORES FORHOLD TIL JESUS Hvis vækkelse skal kunne finde sted, må vi hver især forny vores forhold til Jesus.

Når vi forstår, at vi er frelst ved nåde og er fuldstændigt afhængige af – og står i dyb gæld til – en mægtig Gud, som ikke alene har skabt os, men også forløst os, vil vi ikke længere kunne leve et mekanisk og legalistisk kristenliv. I taknemmelighed vil vi overgive os helt til Herren, og vi vil blive åndsfyldte, dynamiske og smittende kristne.

Det er vigtigt, at vi forstår, at Jesu genkomst er nær, og vi skal huske, at den store strid udkæmpes rundt omkring os såvel som indeni os. Djævelen gør, hvad han kan, for at køre vores åndelige liv og forbindelse med Kristus ud på et sidespor, for på den måde at forhindre det høje råb fra Åbenbaringen 14 i at give genlyd jorden rundt.

VIDEN SKAL DELES Vi har brug for en åndelig vækkelse, der ikke

adventnyt 11 – november 2012

13

er baseret på følelsesudbrud eller mirakler. Vi vil lære Jesus bedre at kende, så vi også kan blive bedre til at dele ham med andre. Vi har brug for, at Helligånden giver os styrke og mod til at dele de gode nyheder med omverdenen. Vi har brug for Åndens dåb, ligesom disciplene fik den på pinsedagen (Joh 16,7).

Storbyerne er vores største udfordring. Mere end halvdelen af jordens befolkning findes i byer, hvor menigheden knapt nok er repræsenteret. I den forbindelse må vi huske Guds ord til profeten Zakarias: ”Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!“ (Zak 4,6).

Hvordan kan vi så gøre en forskel? Nye planer og strategier kan være på deres plads, men det, som vi virkelig har brug for, er Ordets mirakuløse kraft – Ordet, som skabte alt til at begynde med. Vi må åbne os og give Gud mulighed for at virke igennem os, hvis vi skal kunne dele de gode nyheder om Jesu frelse og hans genkomst med ”alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“ (Åb 14,6).

14

adventnyt 11 – november 2012

VÆKST Hvis vi skal kunne dele Jesus med andre, må vi lære ham at kende og vokse i troen på ham. Når vi tager imod Jesus, begynder vi en vandring med ham. Det er ikke nogen engangsforestilling, men en process, hvor vi dagligt vokser i vores forhold til ham. Som apostlen Paulus må vi være villige til hver dag at dø fra selvet (1 Kor 15,31).

Tanken om at lære Jesus bedre at kende er ikke fremmed for os, men fordi vi ikke kan se ham, kæmper vi ofte med at få vores forhold til ham til at fungere. Alle forhold bygger på kommunikation. Bøn åbner vores hjerter for nærkontakt med ham. De mure, der skiller os fra ham, vælter, når vi beder ham om at bryde dem ned. Mure af stolthed, bitterhed, ligegyldighed og materialisme gennembrydes af Guds ånd, når vi tilbringer tid med Jesus i bøn.

I vores hektiske hverdag, hvor der er så meget, der kræver vores tid og opmærksomhed, kan det være lidt af en udfordring at bevare et levende kærlighedsforhold til

Jesus. Det kræver, at vi bevidst sætter tid af til at lytte til hans stemme.

Gud kommunikerer med os på mange måder, men intet sted taler han dog tydeligere, end han gør i sit ord. Når vi sætter tid af til at studere Guds ord, må vi bede Helligånden om at være hos os og fjerne alt det, der skiller os fra Gud. Som adventister er vi i besiddelse af en meget værdifuld skat. Profetiens ånd er en af Guds største gaver til sin menighed i endens tid. Som Ellen White siger det, er den det ”lille lys“, der peger på ”det store lys.“ (2) Læs, hvad hans budbringer har at sige. Lad hendes beskrivelser af Jesu uforlignelige skønhed give dig lyst til at dykke endnu dybere ned i studiet af hans ord.

SANDHEDEN I JESUS Det er vigtigt, at vi forstår, hvordan alle vores trospunkter er fast forankret i Jesus. Inden længe er de sidste tiders begivenheder over os. Snart vil Jesus vende tilbage, og Satan vil få sin straf. Jesu offer på korset og hans tje-

”Vi vil lære Jesus bedre at kende, så vi også kan blive bedre til at dele ham med andre.“

neste som vores ypperstepræst i den himmelske helligdom tjener et formål, nemlig at du og jeg og enhver, der overgiver sig til ham, bekender sine synder og tager imod ham som sin frelser, skal forliges med Gud og få del i det evige liv. Vi behøver ikke at frygte dommen, hvis vi kender lammet – hvis vi kender vores ypperstepræst og kongen, som kommer.

KONGEN SOM KOMMER Det er vigtigt, at vi ved, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Når Jesus kommer igen, skal alle øjne se ham. Det er det velsignede håb, som vi har, og som jeg tror, er meget nært forestående. Vi ser allerede nu, hvordan alt omkring os er ved at falde fra hinanden. I Matthæus evangeliet kapitel 24 kan vi læse om tegnene på hans genkomst, og vi skal ikke lede længe for at se tegnene opfyldt: økonomiske omvæltninger, politisk uro, hærgende sygdomme og socialt såvel som moralsk forfald. Allerede nu findes der økumeniske bevægelser, hvis formål det er at skabe et ensrettet religiøst system, der vil sætte sig imod tilbedelse af Gud på den syvende dag og i sidste ende afskaffe religiøs frihed og indsætte en ny helligdag.

Når Jesus kommer igen, vil hans fødder ikke røre jorden, men vi skal stige op ”for at møde Herren i luften“ (1 Thess 4,17).

Først vil Satan dog forsøge ”at føre selv de udvalgte vild“, som der står i Matthæus 24,24. Han vil give sig ud for at være en ”lysets engel“ (2 Kor 11,14) – ja, Kristus selv, og hvordan skal vi kunne skelne mel-

lem den sande og den falske Jesus? Man kan næsten forestille sig, hvordan medierne vil kaste sig over de såkaldte ”beviser“ på, at dette er den sande ”Kristus“. ”Omgivet af faldne engle påstår Satan, at han er Gud og udfører mirakler, der om muligt skal føre selv det udvalgte vild.“ (3) Vi vil ikke kunne stole på vores egne sanser. Vi må fornys ved Helligånden, så vi kan skelne åndelige ting. Vi må stå i så nært et forhold til vores frelser og kende hans stemme så godt gennem hans ord, at vi kan ”leve af tro“ (Rom 1,17) i jorden mørkeste stund.

VED MÅLET Jeg tror på, at arbejdet snart er færdigt.

Jeg er overbevist om, at når vi søger at lære Jesus bedre at kende, vil Gud udgyde Helligånden i rigt mål, og vi vil kunne forkynde hans sandhed, så jorden ”fyldes med kundskab om Herrens herlighed, som vandet dækker havets bund“ (Hab 2,14).

Guds arbejde på jorden vil være fuldført, og Jesus vil komme igen som en mægtig befrier. Han vil komme som kongernes konge og Herrernes Herre for at hente sine børn hjem til sig.

Samtale og eftertanke 1. Hvordan kan jeg holde mit fokus på Jesus midt i en fortravlet og mediemættet dagligdag? Hvilke skridt kan jeg tage i praksis, for at han kan få lov til at fylde min tilværelse?

2. Vi hører om og taler meget om ”sandhed“. Hvordan ser ”sandhed i Jesus“ (se Ef 4,21) ud på min arbejdsplads mellem 8 og 16?

3. Vækkelse og fornyelse har noget med mit personlige gudsforhold at gøre, men det har også noget at gøre med mit forhold til andre. Hvilken rolle spiller menighedsfælleskabet i denne forbindelse?

1. Ellen G. White, Vejen til Kristus, s. 83 2. Ellen G. White, Evangelism (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1946), p. 257.

3. Ellen G. White, Counsels for the Church

Ted N. C. Wilson er formand for Adventistkirken på verdensplan og bor i Maryland, USA

(Nampa, Idaho: Pacific Press Pub. Assn., 1991), p. 39.

adventnyt 11 – november 2012

15

4 . N O V E M B E R 2 012

T E K S T: A N G E L M A N U E L R O D R Í G U E Z / I L L . : S T E V E C R E I T Z

SØNDAG

AT TAGE

GUDS ORD TIL SIG

HVORDAN DU FÅR GLÆDE AF DETS KRAFT Livet opretholder ikke sig selv. Levende organismer er afhængige af noget udenfor sig selv for at overleve. Vand, næring og ilt – for bare at nævne nogle få – er nødvendige for livets ophold.

Ifølge bibelen er det kun Gud, der kan opretholde og bevare liv i en falden verden, hvis tilstand af forfald udgør en evig trussel mod en meningsfyldt menneskelig tilværelse. Det er primært ved Guds ord, at livet består. Det gælder i høj grad også vores åndelige liv, som hele tiden skal have tilført kraft udefra for ikke at sygne hen.

GUD OG ORDET Salmisten skrev, ”Ved Herrens ord blev himlen skabt“ (Sl 33,6). Hele skaberværket – ja, selve livet – blev til ved det guddommelige ords kraft. Vores eksistens afhænger ikke så meget af føden, som af ”alt, hvad der udgår af Herrens mund“ (5 Mos 8,3).

Livet og Guds ord hænger uløseligt sammen. Det ord, som skabte, er det samme ord, som opretholder det skabte. Når Gud taler til os gennem sit ord, mærker vi hans kraft.

Gud taler til os, hvor vi end befinder os, og afslører sine planer og sin vilje for sit folk.

Hans ord vil os altid det bedste, for det ”er godt“ (Es 39,8). Ved Sinaj hørte Israelitterne

16

adventnyt 11 – november 2012

Guds stemme, der gav dem ”retfærdige retsregler, sande love, gode lovbud og befalinger.“ (Neh 9,13). Guds ord tager ofte form af løfter, som er til at stole på, og som lover fuld realisering af Guds planer for at frelse os (Sl 105,42-45).

Salomon fortalte folket om kraften i Guds ord: ”Lovet være Herren, som gav sit folk Israel hvile, ganske som han lovede. Ikke ét af alle de gode ord, han talte ved sin tjener Moses, er faldet til jorden“ (1 Kong 8,56).

Guds ord er til at stole på, for han holder, hvad han lover: ”Herrens ord er sandt, alt, hvad han gør, står fast“ (Sl 33,4). Der er overensstemmelse mellem det, som Gud siger og det, som han gør.

JESUS OG ORDET Guds ord er så meget mere end lyde formet af Guds mund. Guds ord er til at tage og føle på: ”I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er“ (Joh 1,1-3). Det er det samme troværdige, pålidelige og kraftfulde Guds ord, som lød i det Gamle Testamente, men i det Nye Testamente skete der noget uventet og vidunderligt: ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed,

som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed“ (Joh 1,14).

I Jesus, Ordet, ser vi, hvad Gud er villig til at gøre for at frelse os. I Jesus hører vi Guds ord klart og tydeligt (se Joh 14,10).

Jesus er Guds inkarnerede ord, sandhedens ord (se 2 Kor 6,7), forligelsens ord (se 2 Kor 5,19) og frelsens ord (se ApG 13,26); han er korsets ord (se 1 Kor 1,18). Han er sandheden, såvel som den, der gennem inkarnationen forenede Gud og mennesker, og han er den, som på korset demonstrerede Guds ords frelsende kraft.

Gud kan i allerhøjeste grad sætte handling bag sine ord. Når Gud siger noget, så sker det. Det er muligt, at det ikke altid sker så hurtigt, som vi gerne vil have det til, men ikke desto mindre, så sker det.

Guds ord er i sig selv en handling.

Salmisten skrev, at Gud ”sendte sit ord og helbredte dem og reddede deres liv fra graven“ (Sl 107,20). Om det ord, der udgår af Guds mund, siger Herren selv, ”sådan er mit ord, som udgår af min mund; det vender ikke virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde“ (Es 55,11). Når Gud taler, sker der noget!

Da stormen på Galilæa sø truede med at gøre det af med disciplene, rejste Jesus sig og ”truede ad stormen og sagde til søen:

”’Ti stille, hold inde!’ Og stormen lagde sig, og det blev helt blikstille“ (Mark 4,39). Han beordrede dæmonerne at forlade deres ofre, og de for ud af dem (se Mark 1,25).

Han helbredte folk med sine ord (se Matt 8,8)! Men fremfor alt havde hans tilgivende ord magt til i sig selv at tilgive synderen (Matt 9,1-7). Ordet leverer, hvad det lover!

GUDS ORD OG MIG Det er os, Gud taler til. Som skaber og forløser henvender han sig til os, for at vi skal forstå hans planer og kende hans vilje. Vi skal ud af vores eksistentielle mørke og bades i livets lys.

Guds ord er kilden til evigt liv (se Joh 5,24; 6,63). Vi skal kende ordet for, som Jesu liv også viste, berører Guds ord alle aspekter af livet. Det er et spørgsmål om liv og død, og Gud er da også særdeles ivrig efter at blive hørt: ”Jeg havde svar til dem, der ikke spurgte, jeg var at finde for dem, der ikke søgte mig. Jeg sagde: Se, her er jeg! til et folk, der ikke påkaldte mit navn“ (Es 65,1).

Derfor må vi tage Guds ord til os (se Es 66,5). Det er en aktiv proces, hvori det, som vi hører, omsættes til handling. Jesus sagde, ”Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen“ (Matt 7,24; 2 Krøn 34,21).

Når vi adlyder ordet, viser vi, at vi har hørt og tilegnet os det. Åndens vejledning er nødvendig, for det er kun det ord, der selv blev kød, der har kraft til at forvandle os (se 2 Kor 3,15-18). Vi skal granske ordet, fordi det vidner om den eneste, der kan skænke os evigt liv (se Joh 5,39). For rigtigt at til-

egne os ordet, må vi tage os tid til at tænke over indholdet, såvel som hvad det har af betydning for os hver især, hvad enten det giver sig udtryk i befalinger (Sl 119,48), formaninger (vers 99) eller løfter (vers 49) .(1) Hvis vi skal tilegne os ordet, må vi bruge tid på det. Det er ikke noget, vi som mennesker naturligt har lyst til, og det kræver overvindelse at bryde med vores naturlige åndelige sløvhed. Bøn er nøglen; det er nødvendigt, at vi beder Gud om at give os lysten til at høre hans ord.

Vi må til gengæld give Gud mulighed for at arbejde med os ved at åbne hans ord hver dag. Jo mere vi læser i ordet, jo bedre vil vi forstå budskabet. Vi må ikke opgive, hvis ikke vi forstår alt, hvad vi læser. Vi må bare læse og lade ordet trænge ind, for når Guds tanker får lov til at påvirke os, kan Åndens kraft stille og roligt arbejde med os og forvandle os.

Når vi lytter, læser og mediterer, sker der noget vidunderligt: Kristus, det levende Guds ord, kommer ved troen og tager bolig i os (se Ef 3,17).

Ordet er levende! Derfor kan det vække os til live: ”For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem … og er dommer over hjertets tanker og meninger“ (Heb 4,12). Fordi det er levende, kan det også føre sine løfter ud i livet. Vi kan stole fuldt og fast på det, for han, som taler til os gennem ordet, er pålidelig og har magten til at holde, hvad han lover.

Vi må lade os vejlede af ordet hver eneste dag (se 2 Tim 3,15). Vi må tage imod ordets trøst, når vi kæmper med prøvelser og lidel-

ser (Sl 119,161-162). Vi må lade det håb, som vi finder i Guds ord, fylde os med glæde (se Sl 56,11-12. 2 Kor 1,20).

Lad korsets ord fylde vores hjerter og brænde som ild, så vi må blive helliget til tjeneste for Gud og andre mennesker (se Jer 23,29).

1. Bibelen på hverdagsdansk

Samtale og eftertanke 1. Gud taler til os igennem sit skaberværk. Hvor ser du i særlig grad beviser på Guds kraft til at skabe og opretholde?

2. Jesus demonstrerede også med sit liv, hvad Guds ord kan gøre. I hvilke fortællinger fra Jesu liv ser du beviser på Guds ords kraft?

3. Guds frelsende kraft er også til stede i vores liv. Hvordan har du oplevet Guds ords kraft i dit eget liv?

Inden sin pensionering i 2011, var Angel Manuel Rodríguez leder af ‘The Biblical Research Institute’. Han bor nu i Texas, USA.

adventnyt 11 – november 2012

17

5 . N O V E M B E R 2 012

T E K S T: B O N I TA J O Y N E R S H I E L D S / I L L . : S T E V E C R E I T Z

MANDAG

HJERTETS GRUND FALDER GUDS ORD I GOD JORD HOS DIG? Lignelsen om sædemanden i Luk 8,4-15 handler om hjertet. Gud planter sit ord som et frø i hjertet, men om det bærer frugt, afhænger af hjertets tilstand.

Hvad gør et hjerte modtageligt for Gud ord? Hvad skal der til for, at Guds ord kan slå rod? Hvordan kan Guds ord få lov til at blomstre og skabe vækkelse hos os?

SÆDEMANDEN, KORNET OG JORDEN Lignelsen om sædemanden findes i alle de synoptiske evangelier (Matt 13,1-9.18-23; Mark 4,1-9.13-20. Luk 8,4-8.11-15), og alle udgaver af historien handler om sædemanden, kornet og jorden.

Sædemanden. At så betyder i denne sammenhæng at sprede. På Bibelens tid havde landmanden kornet i en kurv eller i en pose om håndleddet, og med store fejende bevægelser strøede han kornet ud på jorden.

Man planter ikke korn ved omhyggeligt at grave et korn ned ad gangen! En sædemand afgrænser det område, som han vil tilså, og da han ved, at ikke alle kornene kommer til at give afkast, strør han rundhåndet om sig med dem. (1) Ifølge Bibelen er Gud sædemanden (se Matt 13,37). Ellen White sagde det således, ”Ligesom en sædemand sår sin sæd på

18

adventnyt 11 – november 2012

marken, kom han for at så de himmelske sandheder“ (2) Kornet. Ifølge Bibelen er kornet Guds ord (se Luk 8,11). Ligesom kornet indeholder kimen til en levende plante, bringer Guds ord liv til den, der tager imod det. Ligesom landmanden rundhåndet strør om sig med såsæden, lader Gud sit ord falde på de mærkeligste steder!

For mange år siden i et teater i Moskva blev den berømte matiné-skuespiller Alexander Rostovzev omvendt, da han spillede rollen som Jesus i et anti-religiøst skuespil, der hed ”Kristus i smoking“. Han skulle læse to vers fra bjergprædikenen, smide tøjet og råbe, ”ræk mig min smoking og min høje hat!“ Men idet han læste, ”Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes“ (Matt 5,3-4), begyndte han at ryste over hele kroppen. I stedet for at følge manuskriptet, fortsatte han med at læse op fra Mattæus kapitel 5. Han lod sig ikke påvirke af, at de andre skuespillere hostede, råbte og trampede i gulvet. Han sluttede af med et vers, som han huskede fra sin opvækst i den russisk-ortodokse kirke: ”Jesus, husk mig, når du kommer i dit rige“ (Luk 23,42). Inden tæppet faldt den aften, havde Rostovzev

taget imod Jesus som sin personlige frelser.

(3)

Idet han håber på at frelse så mange som muligt af sine vildfarne børn, strør Gud om sig med sit ord. Ofte begrænser vi ordets udbredelse ved at undervurdere dets kraft.

Jesus kom for at så sandhedens frø i menneskers hjerter, og det samme beder han os om at gøre. At så sandhedens frø er ikke altid nogen nem opgave. Det var det heller ikke for Jesus. Ellen White skrev, ”Han forlod sit sikre og fredelige hjem, forlod den herlighed, som han havde hos Faderen før verdens grundlæggelse, forlod sin plads på universets trone. Han gik ud, idet han led og blev fristet; han gik ud alene for at så med tårer for med sit eget blod at vande livets sæd for en fortabt verden.“ (4) Det kan også være, at vi kommer til at slås med ensomhed og tårer, lidelser og dødstrusler, når vi forsøger at sprede Guds ord. Men vi kommer aldrig til at så forgæves. Vi må huske dem, der gik forud for os: valdenserne, John Wycliff og Jan Huss, som i lighed med mange andre måtte gå i døden for Jesus og hans ord. Ellen White skrev om dem, ”De blev jaget til døde, men deres blod vandede den sæd, der var sået, og frugten udeblev ikke.“ (5) Jorden. Sund jord indeholder fire essen-

tielle ingredienser: kvælstof, læsket kalk, fosforsyre og potaske. Hvis disse stoffer kommer i ubalance, lider planterne under det. Når planter er sunde og stærke, kan de bedre modstå fjender såsom ukrudt, insekter, tørke osv.

Hjertets tilstand har betydning for vores åndelige liv. Ligesom sunde stærke planter i højere grad kan modstå fjender, vil det sunde og stærke menneskehjerte også bedre kunne modstå fjendens angreb.

I denne lignelse er det tydeligt, hvordan fjenden arbejder. På stiens hærdede overflade, hvor Guds ord trampes ned og slet ikke værdsættes, stjæler Satan ordet. Hvis planten skyder op på klippegrunden, slår den ikke rod, og Satan fjerner den med lethed. Når bekymringernes torne og verdens rigdom får lov til at omslutte planten, kvæler Satan den.

Men læg mærke til de planter, der voksede i den gode sunde jord. I denne jord kunne Satan ikke fjerne Guds ords frø fra hjertet. Fjenden var magtesløs! Kornet ”voksede op og gav hundrede fold“ (Luk 8,8).

FØDE FOR SJÆLEN Hvis du har det ligesom mig, genkender du flere af ovenstående scenarier fra dit eget liv! Hvad kan vi gøre for at sikre os, at vores sjæl er sund og stærk, så vi kan bære frugt?

Jeg har tre forslag: 1. I Lukas 8,15 besidder de mennesker, der beskrives som den gode jord, et ”smukt og godt hjerte“. Bed Gud om et rent hjerte og en ny og fast ånd. Læs Salme 51,11-13. Syng den. Bed den. Vi har alle syndet og mistet herligheden fra Gud (se Rom 3,23; 7,14). Og på grund af synden, udspringer selv vores gode gerninger.

2. En anden ting, der kendetegner disse mennesker er, at de holder fast ved ordet. For at Satan ikke skal stjæle, kvæle eller på anden måde fjerne ordet fra vores liv, må det bevares i vores hjerter. Det kan det kun, hvis følgende forudsætninger er tilstede: At ordet høres. Vi tilbringer tid sammen med Gud og hans ord. Når vi lytter til Guds ord, når vi studerer Guds ord sammen med andre, og når vi

selv er med til at sprede ordet, har Gud mulighed for at tale til os.

At ordet forstås. Tager vi os tid til at rigtigt at forstå det? Vender og drejer vi det? Studerer vi det? Spørger vi andre til råds? Guds ord er ikke altid let at forstå, men Gud har lovet os sin ånds vejledning (1 Kor 2,10-12).

At ordet accepteres. Accept forudsætter en villighed til at tage imod og tage til sig. Hvis vi skal være helt ærlige, er vi ikke altid begejstrede for at tage imod Guds ord, når først det går op for os, hvad han egentlig siger til os! Men det er netop, når vi tager Guds ord til os, at vi fyldes med den fred, der overgår al forstand (se Fil 4,7).

1. Hentet fra www.middletownbiblechurch.org/ biblecus/biblec6.htm.

2. 2 Ellen G. White, Kristi lignelser s. 16.

3. Hentet fra http://www.sermonillustrations. com/a-z/b/bible_power_of.htm. Quoted from J.

At Guds ord adlydes. Det er én ting at anerkende Guds ord, men at handle på det i lydighed er noget ganske andet. Hvad enten det drejer sig om synlige handlinger – såsom at begynde at holde sabbat eller slippe destruktive adfærdsmønstre i forholdet til sig selv og andre – eller det drejer sig om personlig overgivelse, så kræver lydighed handling.

3. Endelig er de mennesker, der beskrives som den gode jord, ”udholdende og bærer frugt“ (Luk 8,15). Hvor ofte har vi ikke tryglet Gud om at vise os, hvor længe der skal gå, før vi ligner ham, eller hvor længe der skal gå, før vores gode ven beslutter sig for at følge Jesus? Vi har svært ved at vente. Vi har tendens til at ville fremskynde væksten.

GOD JORD – GODT UDBYTTE Falder Guds ord i god jord hos dig? Værdsætter du Guds ord? Er du rodfæstet i hans ord, så du kan modstå fjendens angreb? Er du villig til at lade ham fjerne dine bekymringer? Uanset hvordan det er fat med dit hjerte lige nu, så er Gud mere end villig til at plante sine frø i dig.

Bed om et rent hjerte. Hør, forstå, tag imod og adlyd hans ord. Vær rodfæstet i ham, og lad ham sørge for væksten. Han kan sørge for vækst hvor som helst.

K. Johnston, Why Christians Sin (Grand Rapids: Discovery House, 1992), p. 121.

4. E. G. White, Kristi lignelser, s. 20.

5. Ellen G. White, Mod en bedre fremtid (Dansk bogforlag 2001), s. 67

Samtale og eftertanke 1. Hvordan står det til med dig? Er dit hjertes jord god, hård, stenet eller ukrudtsfyldt? Hvorfor?

2. Hvad kunne du gøre for at forbedre kvaliteten af dit hjertes jord, så Guds ord lettere kan slå rod og trives?

3. Hvad det vil sige at vokse og modnes?

Bonita Joyner Shields er redaktør og vicedirektør for ‘discipleship’ i Generalkonferensens sabbatsskoleafdeling.

adventnyt 11 – november 2012

19

6 . N O V E M B E R 2 012

T E K S T: G A L I N A S T E L E / I L L . : S T E V E C R E I T Z

TIRSDAG

FORNYET & PARAT GUDS ORD VED JORDANFLODEN Det var en overvældende opgave, som Josva stod overfor. Jordanfloden strakte sig, svulmende foran ham, og på den modsatte bred skimtedes den stærkt befæstede by, Jeriko.

Israelitterne havde foreløbigt slået lejr mellem akacietræerne i den smukke Shittim-dal på denne side af Jordan.

Det var på tide at krydse floden – forestil dig, hvordan Josva må have haft det. Moses var død. Han var død, da der var mest brug for ham: på grænsen til det forjættede land!

Hvordan skulle de komme over floden ved højvande (Jos 3,15)? Hvordan skulle de nogensinde kunne indtage Jeriko – en fæstning forsvaret af kæmper? Nu kunne Josva godt bruge Moses’ visdom og erfaring.

Hvordan skulle han nogensinde kunne føre dette folk – et folk, der hellere end gerne byttede det land, som de så længe havde drømt om, ud med den dejlige akacielund – ind i det forjættede land? Hvem kunne Josva sætte sin lid til?

Det var et hårdt slag for israelitterne, da Moses døde, men ikke desto mindre vidste de, at Gud stadig var med dem. ”Skystøtten hvilede over tabernaklet om dagen og ildstøtten om natten som et bevis på, at Gud fortsat ville være deres leder og hjælper,

20

adventnyt 11 – november 2012

hvis de ville vandre på hans veje og holde hans bud.“ (1) Josva ventede på Guds vejledning. Han, der var født som slave, havde de sidste 40 år fungeret som Moses’ højre hånd (4 Mos 11,28). Oprindeligt hed han Hosea (4 Mos 13,8), som betyder ”frelse“ eller ”udfrielse“, men hans navn var nu ændret til ”Josva“, som betyder ”Frels, Yahweh!“ eller ”Yahweh frelser.“ (2) ”Yahweh“ er det navn, som Gud åbenbarede for Moses ved den brændende busk: ”Jeg er den, jeg er!“ (2 Mos 3,14).

Josvas navn var en påmindelse om, at det er Gud, der frelser sit folk. Det skulle ikke være Moses eller Josva eller noget andet menneske, men den evige Gud selv, der skulle føre sit folk gennem Jordan og ind i det forjættede land. Siden fik Jesus dette navn, og Josva bliver således et forbillede på Kristus.

AT VENTE PÅ GUD Josva havde oplevet Guds kraft ved utallige lejligheder. Han havde set den lysende sky og Guds herlighed ved Sinaj. Han var der, da Moses steg ned af bjerget med stentavlerne, på hvilke Gud selv havde skrevet sin lov (2 Mos 32,17). Josva var hærfører i krigen mod amalekitterne, da Moses rakte

hænderne mod himlen, og Gud sikrede dem sejren (2 Mos 17,8-16). Han var en af de 12 spejdere, der blev udsendt for at sondere terrænet, da de første gang stod på grænsen til det forjættede land, og han var den ene af de to, der vendte tilbage med budskabet om, at Gud selvfølgelig var stærk nok til at klare selv den største fjende.

Josva havde ”bestemt mange af de egenskaber, der skal til for at blive en stor hærfører: styrke beslutsomhed, snarrådighed, empati og evnen til at vinde sine mænds loyalitet.“ (3) Det var dog ikke til sine egne evner, at Josva satte sin lid. Han havde lært noget meget vigtigt af Moses – nemlig at stole helt og fuldt på Gud: ”hvis du ikke selv går med, skal du ikke føre os op herfra“ (2 Mos 33,15). Derfor ventede Josva nu på Guds vejledning.

Og Gud talte da også til Josva. Det begyndte ikke som et strategisk møde med detaljerede beskrivelser af terræn og placering af tropper. Gud lagde ud med at fremhæve det, der altid ville sikre Josva Guds nærvær. Herren sagde: ”Vær modig og stærk! Følg omhyggeligt loven, som min tjener Moses har pålagt dig; vig ikke fra den til højre eller til venstre, så vil du have lykken

”Målet er det forjættede land.“

med dig overalt, hvor du går. Denne lovbog skal du altid have på dine læber; du skal grunde på den dag og nat og omhyggeligt gøre alt, hvad der står i den; da vil det gå dig godt, da vil du have lykken med dig“ (Jos 1,7-8). Josvas succes som leder – og Israels som nation – afhang af lydighed mod Guds lov – Guds ord. Først efter denne indledning gav Gud specifikke instrukser vedrørende indtagelsen af landet.

HVAD KAN VI LÆRE AF HISTORIEN? Idet denne verdens historie nærmer sig sin afslutning, står vi som menighed igen på grænsen til det forjættede land. Vi taber det let af syne – særligt når akacielunden blomstrer – men når vi som enkeltpersoner står ansigt til ansigt med vores eget Jeriko, er det vigtigt, at vi tager den vejledning til os, som Gud gav Josva. Hvilke spørgsmål bør vi i den forbindelse stille os selv?

1. Spørgsmål vedrørende Guds nærvær: Er vi ligesom Josva overbeviste om, at der absolut ingen grund er til at foretage os noget, hvis ikke Gud er med os? Ved vi, at Guds nærvær findes i hans ord?

2. Spørgsmål vedrørende mod: Er vi i besiddelse af det mod, som Gud ønsker, vi skal have? Er vi villige til at følge ham og være tro mod hans ord uanset? Så Guds folk tåbelige ud i andres øjne, da de havde gået rundt om Jeriko i syv dage? Det er den slags mod, der igen vil blive brug for på grænsen til det forjættede land.

3. Spørgsmål vedrørende succes: Ønsker vi ikke alle, at vores planer lykkes? Hvad er ifølge beretningen hemmeligheden ved succes? Vi ønsker ofte, at Gud griber direkte ind. Vi vil gerne se ham skille vandende foran os, og så bliver vi skuffede, når han tilsyneladende er tavs. Handler vi i tillid til den vejledning, som Gud al-

lerede har givet os, eller forventer vi, at han skal åbenbare noget nyt for os?

4. Spørgsmål vedrørende fordybelse i Guds ord: Hvor dybt dykker vi ned i Guds ord?

nær. Gud ønsker ved sit ord at tage bolig i mig. Han ønsker ved sit ord at vække mig, belære mig og forvandle mig. Derfor kan jeg trygt gå gennem Jordan. Jesus, Herren som

Hvordan sikrer vi os, at det er Guds ord, der fylder vores tanker?

5. Spørgsmål om ”alt, hvad der står i den“: Hvor trofaste skal vi være? Hvis vi kun følger en del af Guds lov, ”udviser vi kun respekt for dele af loven og ikke for lovgiveren selv.“ (4) Er vi villige til at adlyde Guds ord i et og alt?

frelser, er med mig.

1. Ellen G. White, Patriarker og Profeter s. 246 2. Donald H. Madvig, ”Joshua,“ The Expositor’s Bible Commentary (Grand Rapids: Zondervan Pub. House, 1992), vol. 3, p. 257 3. A. Plummer, ”Introduction to the Historical Books: Joshua to Nehemiah,“ Joshua, The Pulpit

FORNYET OG PARAT Gud holdt sine løfter til Josva. Han var trofast, og Gud ophøjede ham. Han førte Guds folk gennem Jordan og Jerikos mure faldt.

Kanaanæerne fyldtes af ærefrygt og rædsel.

Herren var med dem, og Israels folk fik Kanaans land i eje.

Josva overlod ledelsen til Gud. Han tog ikke selv æren. Han ønskede at bygge et alter for Herren i menneskers sind og hjerter og at videregive Guds ord til nye generationer. ”Intet af det, Moses havde givet befaling om, undlod Josva at læse op for hele Israels forsamling, for kvinderne og børnene og for de fremmede, som var fulgt med“ (Jos 8,35). Josva valgte at tjene Herren til det sidste. Ved slutningen af sit liv bevidnede han, at Gud er trofast, og at hans løfter langt fra er luftspejlinger. Han sagde ”Alt er gået i opfyldelse for jer; ikke ét ord er faldet til jorden (Jos 23,14). Gud satte sin lid til Josva, fordi Josva satte sin lid til sin Herre.

Jeg vil gerne være som Josva. Jeg ved, at mit mål er det forjættede land og ikke akacielunden på denne side af Jordanfloden. Men hvordan bliver jeg parat til at krydse Jordan?

Fjenden er snedig og ondskabsfuld, og min egen visdom er begrænset.

I Bibelen har Gud lovet, at han vil være mig

Commentary (Peabody, Miss.: Hendrickson Publishers), vol. 3, p. iv.

4. Madvig, p. 257.

Samtale og eftertanke 1. Hvornår dykker du ned i bibelen?

Morgen eller aften – eller begge dele?

Ved middagstid? Hvordan kan du gøre det til en daglig vane at lytte til Guds ord?

2. Josva havde en stærk tro på Gud, og han var ikke bange for at dele den med andre. Hvordan kan du dele din tro med andre?

Galina Stele, D.Min., arbejder i Generalkonferensens afdeling for arkiver, statistikker og forskning som ‘research and program evaluation assistant’.

adventnyt 11 – november 2012

21

7. N O V E M B E R 2 012

T E K S T: J E R R Y P A G E / I L L . : S T E V E C R E I T Z

ONSDAG

Kaldet til at lede HVILKE KVALIFIKATIONER SKAL DER TIL?

En ung mand, som godt kunne lide at køre lidt for stærkt på snoede bjergveje, fik sig lidt af en forskrækkelse, da han i et sving blev konfronteret med modkørende bilist, der først i sidste øjeblik fik revet bilen tilbage i sin egen vejbane. Idet bilerne passerede hinanden, stak føreren af den anden bil hovedet ud af vinduet og råbte, ”Svin!“ ”So!“ gav han igen. ”Det var da hende, der næsten torpederede mig,“ mumlede han rasende. ”Og så kalder hun mig et svin!“ Hans eneste trøst var, at han trods alt havde givet hende igen. Han smilede ved tanken, rundede det næste sving – og ramte den gris, der stod midt på vejen!

Det, der umiddelbart ser ud som en trussel, kan i virkeligheden være en advarsel.

Vorherre kan se ind i fremtiden. Han ved, hvad der gemmer sig bag det næste sving, og han vil hellere end gerne advare os og bane vejen for os. Det kræver bare, at vi hører efter.

Det forekommer mig, at der er en ‘gris’, der spærrer vejen for den kristne kirke idag.

Mange kristne ‘gør,’ ligesom deres ikkekristne naboer, ‘hvad der er ret i deres egne øjne’ uden at spørge Guds ord til råds.

Idet denne verdens historie nærmer sig

22

adventnyt 11 – november 2012

sin afslutning, har Gud store planer for os.

Han kalder os til hver især at påtage os et ansvar og gøre vores indflydelse gældende. ”Drag ud fra hende (Babylon), mit folk“ (Åb 18,4), advarer Gud. Hvis vi skal udføre den opgave, som Gud har kaldet os til, må vi følge hans anvisninger.

NEHEMIAS Nehemias er et godt eksempel på den slags leder, som Gud kalder os til også at være.

Første gang, vi møder Nehemias, står han i tjeneste som mundskænk ved kong Artaxerxes’ hof. Trods sin indflydelsesrige stilling og den rigdom, som han er omgivet af, han ikke glemt sine forfædres Gud eller det folk, som havde fået Guds ord betroet.

Nehemias’ familie var blevet taget til fange godt 70 år tidligere, da babylonerne indtog og jævnede Jerusalem med jorden.

Nu havde hebræerne af den persiske konge fået tilladelse til at vende hjem, og således var det løfte, som Gud havde givet Israel mange år tidligere (Jer 29,10), gået i opfyldelse.

Mange befandt sig dog så godt i det fremmede, at de valgte at blive, hvor de var, og genopbygningen af Jerusalem syntes at

være et fuldkomment uoverskueligt projekt.

Der var brug for en leder, hvis førsteprioritet var at tjene og ære Gud. Rygter om, hvor dårligt det stod til i Jerusalem, nåede snart hoffet: ”De, som dér i provinsen er tilbage fra fangenskabet, lever i stor nød og vanære. Jerusalems mur er brudt ned og dens porte gået op i flammer“ (Neh 1,3). Nehemias blev dybt ulykkelig, og i sin fortvivlelse vendte han sig til Gud i bøn. Han græd og fastede, han bad og bekendte sine egne såvel som folkets synder, og så takkede han Gud, fordi han altid holder, hvad han lover. Han fandt styrke i Guds løfter om, at hvis Israel vendte sig til ham i anger og tro, så ville Gud i sin nåde genrejse sit folk (vers 5-11).

VEJLEDNING GENNEM BØN Efter flere måneder, hvor Nehemias til stadighed udøste sit hjerte for Herren, gav Gud ham en opgave: Nehemias skulle stå i spidsen for genopbygningen af Jerusalem. ”Lad det lykkes for mig, din tjener, lad mig finde barmhjertighed hos denne mand [kongen]“ (vers 11) bad han, og så afventede han Guds svar.

Jesus gjorde det samme, da han skulle

påbegynde sin opgave. Gennem bøn og i studiet af Guds ord fik han klarhed over sin opgave som vores frelser. Han fik indblik i faderens vilje, ligesom Nehemias fik det, og ligesom vi kan få det.

Mens disciplene ventede på Ånden, som Jesus havde lovet dem, studerede de skrifterne og bad sammen (se ApG 2). Hvor er det vidunderligt at vide, at den samme visdom, de samme gaver og den samme iver efter at føre mennesker omkring os til Kristus, står til rådighed for os ved Helligånden.

FORSKELLIGE ANSVARSOMRÅDER Kong Artaxerxes lagde mærke til, at der var noget, der trykkede Nehemias, og han spurgte ham, hvorfor han var så bedrøvet.

Nehemias fortalte kongen om Jerusalems forfald. ”Hvad er det, du ønsker?“ spurgte kongen, hvorpå Nehemias skyndte sig at remse alle sine ønsker op, og kongen gav ham alt, hvad han bad om (Neh 2,2-8).

Nehemias var hverken entreprenør eller arkitekt. Han var ikke uddannet på de ‘rigtige’ skoler, men Gud valgte alligevel at

sende ham til Jerusalem som projektleder.

I bogen ”Ellen White and Leadership: Guidance for Those Who Influence Others“, skriver Cindy Tutsch således: ”Er du kristen, er du også leder! Som Jesu disciple er vi ansvarlige for at øve indflydelse på andre og lede dem til Jesus. Hvordan vi gør det, afhænger af vores åndelige gaver, men medmindre du har tilbragt de sidste 10 år isoleret fra omverdenen i en hule et sted, har du din egen kontaktflade.“ (1) At være leder betyder egentlig, at du har indflydelse på andre – dine børn, familie, venner, kolleger og naboer. Ligesom han kaldte Nehemias, kalder Gud dig til et dagligt møde med ham igennem hans ord og gennem bøn, så også du kan få en særlig opgave for ham. Gud er i gang med at forberede et folk for himlen; han kalder til vækkelse og sand gudsfrygt, og han vil have dig til at gøre din indflydelse gældende. (2) HVAD SKAL DER TIL FOR AT DET LYKKES Af Nehemias’ historie kan vi lære, at Guds planer lykkes gennem bøn, men også igen-

nem nøje planlægning og villighed til at yde en indsats. Nehemias forstod, at uden Gud ville det aldrig lykkes. Han levede efter Guds ord til Zerubbabel: ”Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!“ (Zak 4,6). Men han vidste også af erfaring, at bønnens mænd og kvinder må tage fat og smøge ærmerne op – at der må lægges en strategi, hvis vores arbejde for Herren skal lykkes.

Da Nehemias ankom til Jerusalem, gik han derfor straks i gang med at vurdere skaderne. Han blev dybt ulykkelig, da han så, hvor galt fat det var; det så bestemt ikke lovende ud. Men Nehemias lod sig ikke slå ud. Han fik folket med sig, da han fortalte dem om, hvordan Gud havde besvaret hans bønner og gjort det muligt for ham at rejse til Jerusalem. Deres reaktion var overvældende: ”Vi vil gå i gang med at bygge!“ (Neh 2,18).

Projektet mødte dog også indædt modstand: hån, fysiske angreb, beskyldninger, bagvaskelse og forræderi. Arbejderne blev mødt med påstande om, at Gud havde for-

adventnyt 11 – november 2012

23

ladt dem, men Nehemias besvarede anklagerne med Guds ord (vers 19 og 20).

Under Nehemias’ lederskab tog det dog ikke mere end 52 dage at opbygge murene (Neh 6,15), og selv deres modstandere kunne se, at Gud var med sit folk (vers 16).

GUDS ORD Muren kunne dog ikke i sig selv beskytte indbyggerne i Jerusalem. Først og fremmest var det hjerterne, der trængte til en grundig renovering hos Guds folk, og ikke så snart var muren genopbygget, før Nehemias samlede folket til en oplæsning af Guds ord – noget, der var blevet forsømt i generationer.

Da de blev mindet om Guds tidligere advarsler, græd de (Neh 8,1.8-9) og svor på, at de nu ville ”følge Guds lov“ (Neh 10,30).

Nehemias henledte deres opmærksomhed på Guds vidunderlige tilgivende nåde og mindede dem om, at ”glæde i Herren er jeres styrke!“ (Neh 8,10).

Nehemias rejste hjem til det persiske hof, men da han siden vendte tilbage til Jerusalem, opdagede han, at folket ikke længere levede efter Guds ord. Som Guds udvalgte leder veg han ikke et øjeblik tilbage for at indføre de reformer, der var nødvendige for, at Gud fortsat kunne velsigne dem.

Han tog fat på problemerne: folket blandede sig på farlig vis med de omgivende hedenske folkeslag (Neh 13,23-28), de undlod at betale tiende og gaver (vers 7-13), og de havde glemt Guds sabbat (vers 15-22). Han vidste, at selvom reformerne syntes strenge her og nu, så ville de i det lange løb blive til velsignelse for folket. Gud vil os altid det bedste – både her nu og helt ind i evigheden.

GUDS KALD Vi lever på grænsen til evigheden. Vores sikkerhed trues fra mange kanter. Hvor må englene fortvivle, når de betragter Laodikea-menigheden, der hverken ser sit eget behov eller ænser den fare, som den svæver i. ”Satan frygter mere end noget andet, at Guds folk bryder de barrierer ned, der hindrer Gud i at udgyde sin ånd over en hensygnende og ubodfærdig menighed.

Hvis Satan fik sin vilje, ville det være slut med vækkelser, hvad enten de er små eller store.“ (3)

24

adventnyt 11 – november 2012

Gud kalder hver eneste af os til at lede.

Ligesom Nehemias skal vi bede og fordybe os i Guds ord, og vi skal fortælle andre, hvad Gud har gjort for os. Uanset hvor vi er, kan vi gøre vores indflydelse gældende og føre andre til Jesus.

En mand blev en dag standset af en ivrig ung kristen, der trykkede en traktat i hånden på ham. Da han ikke ønskede at virke direkte afvisende, tog han modvilligt imod traktaten og stak den i lommen.

Hjemme hos sig selv fandt han den krøllede seddel frem og smed den på ilden. Han sad lidt og så den brænde, da den sidste sætning til hans store overraskelse lyste op et kort øjeblik: ”men Herrens ord forbliver til evig tid“ (1 Pet 1,25).

Han fornemmede, at den Gud, som han engang havde troet på, kaldte kærligt på ham, og inden natten var omme overgav han sit liv til Jesus!

Jesu forvandlende kraft, som i sin tid skabte hele vores univers, findes i Bibelens ord. Gud har lovet, at hans ord ikke vender ”virkningsløst tilbage til mig, men det gør min vilje og udfører mit ærinde (Es 55,11).

Vorherre ønsker ledere, som frimodigt spreder Guds ord. Jesus kommer snart tilbage, og vi ved, at inden det sker, vil bøn og studiet af Guds ord føre vækkelse og fuldstændig overgivelse til Jesus med sig.

Overalt i verden ser vi, hvordan Helligånden allerede virker – hvor er det en vidunderlig tid vi lever i!

Vi står dog hver især overfor et valg: vil vi, eller vil vi ikke, tage imod Kristi kald til at lede. Lad os åbne vores hjerter for frelseren, bekende vores synder og tage imod hans rensende kraft. Lad os spørge ham, hvad han ønsker, vi skal gøre; han skal nok lede os derhen, hvor han gerne vil have os.

1. Cindy Tutsch, Ellen White on Leadership: Guidance for Those Who Influence Others (Nampa, Idaho: Pacific Press Pub. Assn., 2008),

Samtale og eftertanke 1. Hvad vil det sige at være leder?

Handler det om at indtage en betydningsfuld position i menigheden?

2. Nogle mennesker mener, at de er kaldet til at følge snarere end til at lede, at de ikke besidder de evner og talenter, der skal til. Hvad vil du sige til dem?

3. En af de ting, der gjorde, at Nehemias’ planer lykkedes, var, at han ventede på, at Gud skulle svare ham til sin tid. Venter du tålmodigt og tillidsfuldt på Gud?

p. 7.

2. Se Ellen G. White, Selected Messages (Washington, D.C.: Review and Herald Pub.

Jerry Page er leder for

Assn., 1958), book 1, p.121.

præsteafdelingen ved

3. See Ellen G. White, Selected Messages (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1958), book 1, p. 124.

generalkonferensen

T E K S T: E K K E H A R D T M U E L L E R / I L L . : S T E V E C R E I T Z

8 . N O V E M B E R 2 012

TORSDAG

Ordets værd HAR DU SELV ERFARET KRAFTEN I GUDS ORD? Guds ord rummer en styrke og en rigdom, som mange af os har stiftet bekendtskab med. Vi kan bevidne, at ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd“ (Heb 4,12). Guds ord kan lede os til Jesus vores frelser og forvandle vores liv, så vi kommer til at ligne ham, og det beriger os igen og igen med ny forfriskende indsigt. I tidernes løb er der mange, der har oplevet Guds ord fornyende kraft. Et eksempel er Daniel.

NÆRLÆSNING AF GUDS ORD Det var det sjette århundrede før Kristus.

Guds folk havde tabt alt – deres land, deres hovedstad og templet, hvor forbindelsen til Gud var blevet formidlet. De var tvunget til at bo i et fremmed land blandt mennesker, der tilbad fremmede guder.

Daniel var iblandt dem.

Daniel var efterhånden kommet godt op i årene. Han havde det meste af sit liv tjent ved det babylonske hof og der været et trofast vidne for den levende Gud. Selv efter 70 år, var han på ingen måde bukket under for sine omgivelsers ubibelske levevis og kultur.

Guds sag og Guds folks fremtid lå ham mere end noget andet på sinde.

I Daniels bog kapitel 9 vers 1 og 2, efter mederne og perserne har indtaget Babylon,

skriver Daniel: ”I Dareios’ første regeringsår … blev jeg, Daniel, opmærksom på angivelsen i bøgerne af det åremål, Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i ruiner, halvfjerds år.“ Daniel må have haft nogle af de gammeltestamentlige skriftruller til rådighed, inklusiv Jeremias’ bog. Disse skriftruller var Guds inspirerede ord (Dan 9,2). I vers 11-13 refererer Daniel til ”Moses’ lov“ og til ”hele den ulykke, der var skrevet om i Moses’ lov“ – altså Guds ord i 5 Mosebog kap 28 og 29: velsignelserne og forbandelserne. Daniel studerede disse hellige skrifter indgående.

Daniel forstod, at Juda ifølge Jeremias’ profeti snart skulle få lov til at vende tilbage til det forjættede land. Fordi han studerede skriften så indgående og satte sin lid til Guds profeter, kunne Daniel vide, hvad Gud ville gøre. Han lagde mærke til sin tids tegn og vidste, at Guds folks skæbne snart ville vende. Og de, der kendte Daniel, var ikke et sekund i tvivl om, at han var en mand, i hvis liv Guds Ånd levede og virkede (Dan 4,8-9.18; 5,11-12.14; 6,4).

BØN Studiet af Guds ord fører således til en dybere forståelse af Guds plan for menneskeheden og til bøn. I Dan 9,3-19 udøser Da-

niel således sit hjerte for Gud. Han angrer på folkets vegne, at de har gjort oprør mod Gud og anerkender Guds retfærdighed, når han lader forbandelserne ramme folket, sådan som det var forudsagt. Samtidig sætter han sin lid til Guds store kærlighed og nåde (vers 4 og 18) og bønfalder ham om tilgivelse. Til sidst beder han Gud om at genrejse den ødelagte helligdom i Jerusalem.

Daniel beder Gud om en ny begyndelse og om genoprettelse.

Det er værd at lægge mærke til, at nærlæsning af skrifterne giver Daniel større indsigt i Guds planer såvel som et behov for at søge afklaring på endnu ubesvarede spørgsmål (Dan 8,27) hos Gud i bøn. Sådan vil det også virke for os idag. Løsningen på vores problemer findes i studiet af Guds ord og i bøn. Hvadenten vi har behov for en ny begyndelse, et nærmere forhold til Jesus, et dybere kendskab til Gud, en større forståelse for Guds plan for os og resten af menneskeheden eller et indblik i fremtiden, så sker det i høj grad gennem bibelstudium og bøn.

Gud besvarer Daniels bøn med det samme, og Gabriel viser sig for ham (Dan 9,20-21). Det første, Daniel får at vide, er, at han er ”højtelsket“ (Dan 9,23).

Gud reagerer, når hans folk beder til ham.

adventnyt 11 – november 2012

25

”Gud vil gerne vække os, forandre os og berige os.“

Det er ikke sikkert, at en engel viser sig for os, eller at vi får et drømmesyn, men Gud åbner vores øjne, så vi ser alt det, han har gjort for os, og hvordan han aktivt griber ind i vores liv. Gennem andre rækker han hænderne ud mod os, han omslutter os med sin fred og fylder os med forsikringer om sin kærlighed.

Endelig får Daniel yderligere ”indsigt og forståelse“ (vers 22). Gabriel viser ham en periode på 70 uger eller det, der i profetisk tale svarer til 490 år. Hen imod slutningen af denne tidsperiode kommer Messias.

Synden bliver ”bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet“ (vers 24). Daniel fik således indsigt i nye aspekter af frelsesplanen og en dybere forståelse af Messias’ opgave. Daniel fik ‘nyt lys.’ Men det nye lys voksede ud af – og var i overensstemmelse med – det lys, som profeterne før ham havde fået. Lyset handlede ikke bare om tidsperioder og fremtidige begivenheder, men om Jesus Kristus.

NYT LYS Vækkelse, der leder os til igen at granske Guds ord, vil ikke alene give os en større forståelse af Bibelen, men også af Gud selv.

Når vi i bøn til Gud studerer hans ord, vil vi modtage nyt lys.

Hvad er nyt lys? Vi forbinder det ofte med opdagelsen af bibelske sandheder, som tidligere er blevet overset. De første adventister opdagede for eksempel læren om helligdommen og sundhedsbudskabet. Nyt lys kan også dække over en større forståelse af forskellige dele af Bibelen. Men nyt lys gavner ikke kun menigheden. Hver især får

26

adventnyt 11 – november 2012

vi, når vi studerer Bibelen for os selv, ny og større indsigt. Det er det, der gør nærlæs-

så vi kan vokse os stærke i kærlighed og tro, i tjeneste og udholdenhed (Åb 2,19). ”Når

ning af Bibelen så spændende, tilfredsstillende og berigende. (1) Hvorfor giver Gud os nyt lys? Jo bedre vi kender til Guds indgriben i fortid, nutid og fremtid, jo mere værdsætter vi Guds frelsesplan. Vi fyldes med glæde og taknemmelighed, når vi forstår, hvordan Gud arbejder på at gøre en ende på synd, lidelse og død og på at føre os hjem. I takt med, at vi lærer Gud bedre at kende, vokser vores kærlighed til ham.

hjertet er bragt i harmoni med Guds ord, vil nyt liv vælde frem i dig, nyt lys vil skinne på hver eneste sætning, og Guds stemme vil tale til din sjæl.“ (3)

1. Som adventister taler vi også om ‘nærværende sandhed’. Det handler om, at nogle aspekter i teologien kan være særligt aktuelle på visse tidspunkter i verdenshistorien.

2. Se Adventistkirkens trospunkt nr. 1 ”Guds ord“.

3. Ellen G. White, Christian Education, p. 80.

OPRIGTIGHED Vi bliver nødt til at skelne mellem nyt lys, der kommer fra Gud og såkaldt nyt lys, der fører os på afveje. Det gør vi ved at konsultere Guds ord. Helligånden modsiger ikke sig selv. Vi taler også med andre troende om sagen. Hver især søger vi at få så bred en viden som muligt og at undgå personlige kæpheste. Vi er ikke overmodige mht. egne evner og viden, og vi holder fast i, at Guds ord altid er rettesnoren ”for menneskets liv og vandel, den autoritative åbenbaring af trospunkter og den pålidelige beretning om Guds gerninger i historien.“ (2) Af Daniels erfaring kan vi lære, at når vi oprigtigt studerer Bibelen og søger Gud i bøn, vil der ske store ting. Vi vil få ny indsigt – sommetider på det personlige plan og til andre tider på et større plan. Vi skal være åbne for nyt lys, men vi må ikke lade vores kultur bestemme, hvad vi skal tro. Det er i lyset af Guds ord, at vores nye indsigt skal vurderes. Stemmer den overens med skriften, skal vi også handle efter den.

Gud vil gerne vække os, forandre os og berige os. Han vil være iblandt os – og i os –

Samtale og eftertanke 1. Daniel studerede skrifterne indgående og i bøn til Gud. Hvilke af de skrifter, som du har studeret har været til hjælp og opmuntring for dig?

2. Nyt lys hjælper os til bedre at forstå Guds ord. Hvordan kan Guds ord styrke os, når vi møder modgang og smerte? Hvordan får vi øjnene op for Guds kærlighed?

Ekkehardt Mueller er leder ved ‘Biblical Research Institute’

T E K S T: D E R E K J . M O R R I S / I L L . : S T E V E C R E I T Z

9. N O V E M B E R 2 012

FREDAG

Syng Guds ord SATAN KRYBER I SKJUL, NÅR GUDS ORD LYDER Inspireret af Guds ånd skrev en salmedigter for mere end 3.000 år siden følgende: ”hold mig i live ved dit ord.“ ”Dine ord giver lys, når de åbner sig.“ ”Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ ”Jeg gemmer dit ord i mit hjerte, for ikke at synde mod dig.“ Genkender du salmen? Ja, det er salme 119 (versene 154 ,130, 105 og 11). Salmen handler om Guds ord, og jeg vil opfordre dig til at læse den i sin helhed. Budskabet er klart. Gud har givet os sit ord, og med ordet følger liv og lys.

IKKE BARE ORD For Jesus var Bibelens ord langt mere end opbyggelige religiøse teorier – langt mere end en samling menneskelige udsagn om Gud. Bibelen var – og er – Guds inspirerede ord. Da Satan fristede Jesus i ørkenen, reagerede Jesus ved at citere Guds ord. Han sagde: ”Der står skrevet: ‘Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund’“ (Matt 4,4 – citat fra 5 Mos 8,3).

Hvor finder vi de ‘ord, der udgår af Guds mund’? I profeternes mundtlige og skriftlige vidnesbyrd. Som apostlen Peter sagde det: ”Så meget mere fast står profeternes tale for os, og den gør I ret i at være opmærk-

somme på som på en lampe, der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem, og morgenstjernen stiger op i jeres hjerter.

Men først skal I gøre jer klart, at ingen selvbestaltet kan tyde nogen profeti i Skriften; for ingen profeti har nogen sinde lydt i kraft af et menneskes vilje, men drevet af Helligånden har mennesker sagt det, der kom fra Gud“ (2 Pet 1,19-21).

Da Gud kaldte Jeremias til profet, protesterede Jeremias: ”Ak, Gud Herre, jeg er ung; jeg forstår ikke at tale!“ (Jer 1,6). Men Herren svarede: ”Du skal ikke sige: Jeg er ung! Men overalt, hvor jeg sender dig, skal du gå, og alt, hvad jeg befaler dig, skal du tale“ (vers 7). Så rørte Herren ved den unge profets mund og sagde: ”Nu lægger jeg mine ord i din mund“ (vers 9).

GUDS ORD ER VORES FORSVAR Guds ord er et forsvar mod Satans angreb.

Da Jesus efter sin dåb gik ud i ørkenen for i ensomhed at søge Gud i bøn, så Satan sit snit til at fælde ham. Jesus besvarede alle Satans fristelser med Bibelens ord. Hvordan kunne han gøre det? Havde han en skriftrulle eller to gemt i tøjet? Nej. Jesus, der vidste, at Bibelen var Guds inspirerede ord, havde hele sit liv gemt ordene i sit hjerte.

Han sugede ordet til sig og lærte dele af skriften udenad. Jesus var klar til kamp, og han gjorde flittigt brug af ”Åndens sværd, som er Guds ord“ (Ef 6,17).

Det græske navneord, som i Matthæus 4,4 og Efeserne 6,17 oversættes med ema som henviser til ganske ”ord“, er rhema, d ell bestemte ord eller talemåder. Jesus besvarede ikke Satans angreb ved at vifte ham om næsen med en skriftrulle som en slags talisman mod det onde, mens han mumlede ”Bibelen, Bibelen, Bibelen.“ Nej, Jesus besvarede Satans angreb med nøje udvalgte ord fra Bibelen.

Hvorfor er Guds ord så effektive imod fjenden? Fordi Satan er en løgner og en bedrager, men Guds ord er sandhed. Når Satan forsøger at overbevise dig om, at ”Du er en synder. Du er en taber. Du kan ligeså godt opgive med det samme og underlægge dig din skæbne,“ henviser Guds ord til Jesus og minder dig om, at ”hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed“ (1 Joh 1,9). Over for sandheden har Satans løgne ikke en chance.

Når Satan forsøger at skræmme dig, minder Guds ord dig om, hvad Jesus har sagt: ”Frygt ikke! Jeg er den første og den sidste

adventnyt 11 – november 2012

27

og den, som lever: Jeg var død, og se, jeg lever i evighedernes evigheder, og jeg har nøglerne til døden og dødsriget“ (Åb 1,1718).

Når Satan læsser tunge byrder på dig, minder Guds ord dig om, hvad Jesus har lovet: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28).

TRE PRAKTISKE FORSLAG Gud ønsker, at du skal fornyes ved hans ord.

Her er tre praktiske måder at fylde hjertet med ord fra Gud: (1) daglig optankning – læs i Bibelen hver dag: når du fylder dig med Guds ord, kan du trygt regne med, at Helligånden vil minde dig om det, du har læst, når du har brug for det (Joh 14,26). (2) Små kort – vælg et stykke fra Bibelen og skriv det ud på et lille kort, som du kan tage med dig. Når du læser det igen og igen, gemmer du på den måde Guds ord i dit hjerte (se Sl 119,11). (3) Bibelens ord sat til musik – syng nogle af de sange, der allerede findes eller komponer dine egne. Jesus gemte Guds ord i sit hjerte ved at synge Bibelens salmer og lovsange. (1) Når du synger i løbet af dagen, bliver du hele tiden mindet om Guds ord. Når du selv er fyldt af Guds ord, kan du også bedre videregive det til andre.

For år tilbage blev en præst ringet op og bedt om at velsigne et hus. Glenda (2), hvis mand netop var død, var vokset op i

28

adventnyt 11 – november 2012

troen på, at de afdødes ånder hjemsøgte de efterladte i 40 dage efter begravelsen.

Cirka en uge efter sin mands død var hun begyndt at høre bankelyde i den ende af huset, hvor han døde. Glenda var en veluddannet kvinde, men hun vidste ikke, hvad hun skulle stille op. Præsten gav Glenda en CD med Bibelens ord sat til musik, og han opfordrede hende til at spille den hver dag og til at gemme Guds ord i sit hjerte.

Den næste morgen blev han ringet op af en glædesstrålende Glenda: ”Bankelydende er væk!“ Guds ord havde fordrevet den onde ånd! Glenda selv blev fornyet ved Guds ords kraft, og hendes liv blev fuldstændigt forvandlet.

KONKLUSION Guds ord er stadig vores værn mod fjenden.

Mere end nogensinde har vi brug for dets kraft, for ”Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort“ (Åb 12,12). Giv dig tid til at studere Guds ord. Gem det i dit hjerte. Bed med salmedigteren, ”giv mig nyt liv gennem dit ord“ (Sl 119,154 ‘Bibelen på Hverdagsdansk’), og oplev Guds fornyende og forvandlende kraft hver dag.

Samtale og eftertanke 1. Hvorfor må djævelen vige for Guds ord?

2. Er det virkelig muligt at mætte sig med Guds ord?

3. Hvordan kan det at lære Guds ord udenad beskytte os mod synd?

Derek J. Morris er redaktør for bladet ‘Ministry’, som er et internationalt tidsskrift for 1. Ellen G. White, Den store mester, s. 43 2. ‘Glenda’ er ikke hendes rigtige navn

prædikanter.

T E K S T: E L L E N G . W H I T E / I L L . : S T E V E C R E I T Z

10 . N O V E M B E R 2 012

ANDEN SABBAT

Vækkelse & mission VORES ANSVAR SOM ENKELTPERSONER OG SOM MENIGHED Vi har et helligt budskab til verden. Den tredje engels budskab er ikke grebet ud af den blå luft; det er ikke nogen menneskeskabt teori, men derimod Guds skinbarlige sandhed – hans sidste advarsel til mennesker på vej mod fortabelsen. …

Det er vigtigt, at verden kender Guds bud og Jesu vidnesbyrd. Nyheden om frelserens komme må forkyndes. Alle skal vide, at dommen nærmer sig; inden længe er det for sent at vende om, og vi må være klar til at møde Gud. Du har fået lyset – ikke bare for at du selv skal glæde dig over det eller forstå Bibelens ord og se vejen til livet mere klart – men for at du kan dele lyset med andre og med sandhedens fakkel oplyse de formørkede stier omkring dig. Vi skal samarbejde med Kristus. Vi skal følge hans eksempel. Han levede ikke noget selvcentreret og mageligt liv, men utrætteligt og vedholdende gjorde han alt for at frelse den fortabte menneskehed … Han sagde: ”For end ikke Menneskesønnen er kommet for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum for mange“ (Mark 10,45). (1) MISSION I KRISTI LIV Allerede som tolvårig vidnede Jesus for de

lærde rabbinere, og da han skulle svare på, hvorfor han var blevet tilbage efter påskefesten, sagde han: ”Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?“ (Luk 2,49). Jesus levede og åndede for at gøre Guds vilje og afslutte hans værk. Alt andet var underordnet. Der var ikke plads til selviskhed i hans liv for, som han selv sagde det: ”De gerninger, som han, der har sendt mig, vil have gjort, må vi gøre, så længe det er dag. Der kommer en nat, da ingen kan arbejde“ (Joh 9,4)…

Vi har en stor opgave foran os. Det arbejde, som Gud er mest optaget af, har Jesus pålagt sin menighed at udføre. ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen“, sagde Jesus (se Mark 16,15).

Vi står i dag over for de samme vanskeligheder, som Jesus stod over for, og som reformatorer til alle tider har stået overfor. Det er derfor vigtigt, at vi overgiver os helt til Kristus og tager fat i fast tillid til Gud. NØGLEN TIL VÆKKELSE Apostlene oplærte mænd og kvinder til at forkynde de gode nyheder om den korsfæstede og opstandne frelser. Taknemmelighed til Herren Jesus fyldte alle, der var blevet omvendt til evangeliet, og de var ivrige efter

at dele det med andre. Man skulle tro, at vi ville være fyldt med den samme iver, men desværre hersker der udbredt ligegyldighed i vores menigheder med hensyn til dette, og derfor dør vi rent åndeligt. Hvis I kastede jer ud i at vinde sjæle for sandheden, sådan som Jesus pålagde sine disciple at gøre det, ville I føle behovet for en dybere erfaring med Gud, jeres tro ville blive styrket, og I ville drikke begærligt af frelsens brønd. I modgang og prøvelser ville I vende jer til Gud i bøn og søge efter ham i hans ord, og ved Guds Ånd ville I blive rustet til at dele Guds ord med andre. I ville vokse i nåden og i erkendelsen af sandheden; jeres erfaring ville blive ubeskriveligt rig og vidunderlig. …

Tag fat, brødre. Gud velsigner ikke kun stort opslåede missionsfremstød, kongresser og komitéer. Selv det mindste forsøg på at udvise næstekærlighed krones med hans velsignelse og vil bære frugt. Gør dit bedste – Gud vil give dig styrke. Ingen menighed må tro, at den er for lille til at tjene Guds sag.

Tro ikke, at du ingen rolle har at spille, bare fordi andre er så meget dygtigere, end du er. Der er ingen gyldig undskyldning for ikke at tage del. Jesus har givet ”hver enkelt sin opgave“ (Mark 13,34), og Gud vil ”gengælde enhver, som hans gerning er“ (Åb 22,12).

adventnyt 11 – november 2012

29

”Enhver kan få igen for det, han har gjort her i livet“ (2 Kor 5,10), og alle skal ”aflægge regnskab over for Gud“ (Rom 14,12). …

Tag fat hvor du er. Tag fat på den opgave, der ligger lige for – hvor ubetydelig den end måtte forekomme dig. Det, du gør, skal du gøre til Guds ære og til gavn for dine medmennesker. Det handler jo ikke om dig, men om ham, som døde, for at du kunne leve.

Lær dine naboer at kende og vis dem ægte interesse og omsorg. Tal med dem, engager dig i deres liv, bed for dem og vær parat til at træde til med en hjælpende hånd, når de har brug for det. Del Guds ord med dem,

der viser interesse. De mennesker, som du er omgivet af, er dit ansvar. Du er ansat til at arbejde sammen med Gud i hans åndelige vingård, og du må ikke forsømme dine medmennesker. Vis dem al den venlighed, som du overhovedet kan, ”for i det mindste at frelse nogen“ (1 Kor 9,22). …

VÆKKELSE BEGYNDER MED DEN ENKELTE Vækkelse i menigheden begynder med et enkelt menneske, der helhjertet søger Guds velsignelse; han hungrer og tørster efter Gud, han søger Gud i bøn, og han tager fat på arbejdet i erkendelse af sin fuldstændige

afhængighed af Gud. Når andre oplever, at Gud er med ham, begynder de også at længes efter Guds velsignelse, og hjerterne fornyes. Overordnede strategier og planer skal der nok blive tid til at beskæftige sig med, men vi må aldrig undervurdere betydningen af den enkeltes omsorg for sine medmennesker. …

De, der har haft størst succes med at vinde sjæle var mænd og kvinder, der ikke brystede sig af deres egne evner, men i ydmyghed og tro bestræbte sig på at nå andre med evangeliet. Guds kraft virkede igennem deres bestræbelser og førte men-

”Når du lader dit lys skinne, vil flere lys blive tændt“

30

adventnyt 11 – november 2012

”Inaktivitet og kristendom hænger ikke sammen“

nesker til omvendelse. Sådan gjorde Jesus også; han fik mennesker i tale ved at udvise omsorg for den enkelte. …

Jesus gik ikke op i, hvor stor den folkemængde var, som han henvendte sig til.

Faktisk gav han sine største og vigtigste budskaber videre til enkeltpersoner. For eksempel var det kvinden ved brønden i Samaria, der første gang hørte de vidunderlige ord, ”den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv“ (Joh 4,14).

Og Jesu ord til kvinden faldt ikke for døve ører. Hun blev så dybt berørt, at hun straks tog imod ham med glæde. Hun fyldtes af tillid til denne mand, som udstrålede en sådan hellighed, og som tydeligvis havde et budskab med fra Gud. Så begejstret blev hun, at hun glemte sit ærinde ved brønden og løb direkte tilbage til byen for at fortælle vidt og bredt om den mand, som hun havde mødt.

Mange lagde arbejdet fra sig og skyndte sig ud til Jakobs brønd, hvor de overfaldt Jesus med spørgsmål og sugede til sig af hans viden på områder, som de hidtil havde stået uforstående overfor. Som dug for solen forsvandt deres forvirring, og deres formørkede sind så for første gang dagens lys. Trods sin egen udmattelse og sult havde Jesus rakt hånden ud til et enkelt menneske – til kvinden ved brønden – og igennem hende nåede budskabet om Guds frelse vidt omkring.

VÆKKELSE TÆNDER OP UNDER MISSION – OG MISSION TÆNDER OP UNDER VÆKKELSE Det er sådan Guds ord vinder frem; når du lader dit lys skinne, vil flere lys blive tændt. …

Inaktivitet og kristendom hænger ikke sammen, og grunden til at vores kristenliv

ikke fungerer, er, at vi forsømmer Guds sag.

Musklerne i kroppen svækkes, hvis de ikke bliver brugt, og nøjagtigt på samme måde

skabet om frelse til de mennesker, for hvem Jesus døde.

fungerer vores åndelige liv. Hvis du ønsker at være stærk, må du gøre brug af dine kræfter.

Tag dit kors op og løft din byrde. Når troen trænes vil du erfare, at Gud holder, hvad han lover. Lad Kristus lægge sit åg på dig, og så vil du finde hvile for din sjæl (Matt 11,29).

Fortæl en anden om Jesus, og du vil ikke længere mærke noget til udbrændthed eller mangel på interesse for sagen. Tværtimod vil du fortæres af længsel efter at nå mennesker, og dit hjerte vil flyde over af glæde, når troen tændes hos dem. Du vil erfare, at ”den, der giver andre at drikke, får selv stillet sin tørst“ (Ordsp 11,25). Tag Gud på ordet, og tro på hans løfter. …

Alt for mange talenter graves ned. … Jesus har pålagt os alle en opgave, og der er ingen undskyldning for ingenting at foretage sig.

Satan skal nok sørge for at beskæftige dem, der viger tilbage for at tage fat. Deres tid vil i stedet blive brugt på sladder, bagtalelse, brok og splid. Uvirksomhed sætter menigheden i et dårligt lys og skaber splid. Som Jesus siger det, ”den, der ikke samler med mig, spreder“ (Matt 12,30).

Allevegne trampes Guds ord ned i sølet, og Jesu blod ringeagtes. Kan vi virkelig folde hænderne og sige, at der ikke er noget, vi kan gøre? Vågn op! Vi er midt i kampens hede. Det sidste store slag mellem sandheden og løgnen skal snart afgøres. Lad os samle os under prins Immanuels blodplettede banner, stride troens gode strid og vinde evig hæder. For sandheden vil sejre, og vi mere end sejrer ved ham, som har elsket os. Det varer ikke længe, før det er for sent at omvende sig. Lad os tage fat på opgaven.

Lad os give Gud æren og viderebringe bud-

1. Hvor intet andet er angivet, er bibelteksterne taget fra den autoriserede oversættelse, © Det Danske Bibelselskab 1992.

Samtale og eftertanke 1. Hvordan er forholdet mellem vækkelse og mission? Behøver vi at tale om vækkelse? Burde vi ikke bare ”se at gøre arbejdet færdigt“?

2. Læs beretningen om den samaritanske kvinde ved brønden i Johannes Evangeliet kapitel 4. Hvad gjorde Jesus for at nå ind til kvinden? Kan vi bruge samme fremgangsmåde, når vi forsøger at nå andre med evangeliet?

3. Vi føler ofte, at vores bidrag til evangeliets forkyndelse er ubetydelige og små. Hvad tror du, at Jesus vil sige til den slags tanker? Hvad er kernen i mission?

Ovenstående tekst er et uddrag fra en artikel i ‘The Advent Review and Sabbath Herald’, 13. marts, 1888. Adventistkirken anerkender Ellen G. White (1827-1915) som profet og forkynder af Guds ord

adventnyt 11 – november 2012

31

B Ø R N: 3. N O V E M B E R

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

1. SABABAT “Dit ord er en lygte for min fod og et lys på vejen foran mig” (Sl 119,105)

Guds dyrebare bog Højt oppe i bjergene i det nordlige Italien og Frankrig levede en gruppe mennesker, kaldet valdeserne, som elskede Gud. De elskede Bibelen og prøvede at leve trofast efter Guds ord. Skønt præsterne og munkene fra den romerske kirke var de eneste, der havde tilladelse til at læse og undervise i Bibelen, som var skrevet på latin, havde valdeserne en kopi af Bibelen, og de oversatte den til deres eget sprog. Mange af dem lærte endda dele af Bibelen udenad.

Den romerske kirke lærte folk at bede til jomfru Maria og at bekende deres synder for præsterne. Men valdeserne troede på det, som Bibelen lærte

OPGAVE:

dem: at de kunne bede direkte til Gud. Hver gang valdeserne mødte mennesker, som viste interesse for Guds ord, forkyndte de det, som Bibelen siger om en kærlig Gud, som havde sendt sin søn, Jesus, til at dø på korset for at tage straffen for vores synder.

Det eneste, de skulle gøre, var at tro på Jesus, bekende deres synder og bede ham om tilgivelse.

Når præsterne og munkene hørte, hvad valdeserne forkyndte, blev de meget vrede og truede med at sætte dem i fængsel og endda slå dem ihjel, hvis de ikke stoppede. Men valdeserne fortsatte trofast med at studere Bibelen og forkynde dens budskab. budska Paven blev meget vred og besluttede at sende sine soldater ud for at straffe valso deserne. Da nyheden kom d ud om, at de romerske soldater var på vej, flygtede valdeserne til bjergene og gemte sig i huler og dybe dale, hvor soldaterne ikke kunne finde d dem. Men sommetider lykd kedes det for soldaterne at ke finde nogle af dem, og de fi blev slået ihjel. Valdeserne b vvar ikke bange for at følge Guds ord.

G De stolede på Jesus som deres gode ven, som ville d hjælpe dem gennem mange hjæ vanskeligheder. Jesus gav va dem også mod til at dele hans budskab med andre. Deres liv buds

1. Slå ordet “vækkelse” op i en ordbog.

Fortæl om noget, du kan gøre, når dit liv bliver forandret af Jesus.

2. Lær dit yndlingsbibelvers udenad og del det med en ven.

blev forandret, når de fulgte det, som Bibelen lærte dem. De blev mere venlige, hjælpsomme og modige til at vidne for Gud. Det betød vækkelse, og de forstod, hvor vigtigt det var at leve deres liv i overensstemmelse med Guds vilje.

ISRAELITTERNE OG GUDS ORD Israelitterne var et specielt folk, udvalgt af Gud til at være et eksempel for de mennesker, som boede rundt om dem. Gud gav israelitterne vejledning, gennem profeterne, om ikke at tilbede andre guder end ham. Han fortalte dem også, hvordan de skulle leve og behandle hinanden. De adlød Gud det meste af tiden, og så længe de gjorde det, gik alting godt for dem. Men så så de på deres naboers guder og sagde: ”Vi ønsker en gud, som vi kan se, akkurat som dem, vores naboer har.“ Så de begyndte selv at lave guder af sten og ædle metaller, og de bøjede sig ned og tilbad dem.

Gud blev vred og sendte sine profeter for at fortælle israelitterne, at de ville blive straffet for deres utroskab. Israelitterne indså, at de havde gjort noget meget forkert, så de ødelagde deres afguder og tiggede Gud om tilgivelse.

Gud elskede israelitterne og tilgav dem og velsignede dem med rigdom og frihed. Israelitterne oplevede en vækkelse, som betyder, at de ændrede deres liv og tilbad Gud af hele deres hjerte.

Anne-May Wollan har i mange år tjent i den Trans-Europæiske Division som leder for børnearbejdet. Nu bor hun i USA, og er optaget af at udruste kirkeledere og frivillige, der ønsker at gøre børn til Jesu disciple.

32

adventnyt 11 – november 2012

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

B Ø R N: 4 . N O V E M B E R SØNDAG “Jeg gemmer dit ord i mit hjerte for ikke at synde imod dig”

Guds ord i mit hjerte Pierre og hans kone, Blanche, og deres tre børn, Hubert, Paula og Gabrielle, boede højt oppe i bjergene i en af de valdesiske dale.

Her imellem bjergene byggede Pierre en hytte af sten til familien at bo i og en stald til husdyrene.

En sommerdag, da Hubert og hans to søstre vogtede deres køer og geder oppe på bakkerne, så de en gruppe romerske soldater komme op til dalen. De vidste med det samme, at soldaterne var ude efter dem. De løb så hurtigt, de kunne, ned ad bakken, over marken og ind i det lille køkken, hvor mor lige var færdig med at lave en brøddej. Alle tre børn forsøgte at fortælle deres mor, hvad de havde set. ”Soldaterne er på vej op i dalen!“ råbte Hubert ængsteligt. ”Hvis de finder vores Bibel, vil de tage den og brænde den, og vi vil blive sat i fængsel,“ fortsatte Paula. ”Hvad skal vi gøre, mor?“ ?“ spurgte Gabrielle med tårer i øjnene.

Blanche tænkte sig om i nogle le få sekunder og sagde så: ”Giv mig ig Bibelen.“ Hubert skyndte sig at give ve moderen Bibelen. Blanche tog og brøddejen og rullede den fladt dt ud, så pakkede hun bibelen ind nd i et viskestykke og lagde den i dejen, som hun svøbte rundt om m bibelen, så den lignede et brød. d.

Så satte hun hurtigt brødet ind di ovnen for at bage det.

Få minutter efter bankede de

OPGAVE:

soldaterne på døren. Blanche åbnede døren og inviterede dem indenfor. ”Vi leder efter forbudte Bibler,“ snerrede soldaternes kaptajn. ”Og vi har ordre om at gennemsøge jeres hus.“ Soldaterne ledte alle steder, men fandt ingen bibler i huset eller i stalden. De så endda ind i ovnen, men de så kun brødet, der var ved at blive bagt. ”Åh, mor,“ sagde Hubert, efter at soldaterne var gået, ”jeg er så glad for, at de ikke fandt vores bibel. Men for det tilfældes skyld, at de skulle komme tilbage en anden dag og tage den fra os, ønsker jeg at lære endnu mere udenad, for ingen kan tage det væk, som er i mit hjerte.“ EN MAND EFTER GUDS EGET HJERTE Husker du hvordan kong Saul ønskede at slå David ihjel? David

havde ikke gjort noget forkert, men var altid trofast mod Saul.

En dag skar David et stykke af Sauls kappe. Og en anden gang listede David ind i Sauls telt og fandt ham sovende, men han dræbte ham ikke. ”Gud forbyde, at jeg skulle lægge hånd på Herrens salvede, ”erklærede han.

Så David tog Sauls spyd og hans vandkrukke og gik på sik-

(Sl 119,11).

ker afstand af Sauls lejr. Han stillede sig på en bakketop og råbte: ”Saul, hvorfor ønsker du at dræbe din tjener?“ ”Hvor er dit spyd og din vandkrukke?“ fortsatte han. ”Se, her er de,“ råbte han. ”Jeg kunne have dræbt dig, mens du sov, men hvordan skulle jeg kunne gøre en sådan ond ting mod Guds udvalgte konge?“ David var et menneske, som bevarede Guds ord i sit hjerte.

1. Hvorfor skal vi bevare Guds ord i vores hjerter?

2. Hvilken forskel kan det gøre i vores liv?

3. Lav røde hjerter og lim 5 bibeltekster på dem, som kan hjælpe os til at gøre det, som Jesus ønsker, vi skal gøre.

adventnyt 11 – november 2012

33

B Ø R N: 5 . N O V E M B E R

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

MANDAG “Men nogle er som den gode jord. De hører ordet og gemmer det i et fint og godt hjerte. De holder ud gennem modgang, og derfor bærer det frugt i deres liv” (Luk 8,15)

Et forandret hjerte!

Den tolvårige Paula var kendt for sin venlighed og kærlighed til Jesus. En dag bad hendes mor hende om at aflevere et glas henkogt frugt til Louisa, en fattig, gammel kvinde i landsbyen.

Louisa bad Paula komme ind, da hun bankede på døren. Da Paula gik ind i Louisas hjem, fulgte en smuk, sort kat med hende ind. ”Åh, der kommer Cordero!“ forklarede Louisa, ”han er min eneste ven.“ ”Jeg er også din ven,“ sagde Paula. ”Og der er en anden ven, som har sendt dig denne gave!“ Hun lagde glasset med frugten i den gamle kvindes hænder. ”Er det til mig?“ spurgte Louisa. ”Hvordan kan jeg takke dig? Der er aldrig nogen, der har givet mig noget; der er ikke engang nogen, der tager tid til at snakke med mig.“ Paula forstod, hvor ensom Louisa havde været, så hun til-

bragte nogen tid sammen med hende.

Det var ved at blive sent, og Paula skulle gå. Louisa tog blidt hendes hænder og sagde: ”Hvordan kan jeg nogensinde takke dig, fordi du har besøgt en fattig, gammel kone som mig, som ingen elsker? Kom endelig og besøg mig igen snart.“ ”Åh, Louisa,“ udbrød Paula, ”der er en som elsker dig. Kender du ham?“ Louisa rystede bedrøvet på hovedet. ”Nej, ingen elsker mig.“ ”Jesus elsker dig, Louisa!“ udbrød Laura begejstret. ”Jesus? Fortæl mig om ham; jeg har hørt det navn – hvem er han?“ Og Paula fortalte Louisa om Herren Jesus, som døde på korset, opstod igen og nu er i himlen, hvor han venter på, at Louisa giver ham sit hjerte, fordi han elsker hende. ”Han ønsker at være din ven,“ sagde Paula. ”Bare bed ham om sag det og giv ham dit hjerte.“ de Den eftermiddag bad Louisa og gav sit hjerte til Jesus. o DEN GODE JORD Engang da Jesus underviste, fortale han sine tilhørere en lignelse om en landmand, som gik ud for at så på sine marker. Da han strøede sædekornet ud, faldt noget af det på vejen, og fuglene kom hurtigt og spiste det.

Noget af kornet faldt mel-

OPGAVE:

34

adventnyt 11 – november 2012

lem stenene, hvor jorden ikke var så dyb. Når solen stod højt på himlen, tørrede planterne ud og døde.

Noget af kornet faldt mellem torne og tidsler, som voksede så hurtigt, at de kvalte de små planter. Men det meste af kornet, som landmanden strøede ud, faldt i den gode jord, og planterne bar mange kerner.

Da disciplene spurgte Jesus om, hvad meningen med historien var, forklarede han, at landmanden sår Guds ord. Nogle mennesker er som kornet, der falder på vejen: Så snart de hører Guds ord, kommer Satan og tager frøene eller sandheden væk.

Nogle mennesker er som kornet, der falder mellem sten. Så snart de hører Guds ord, tager de imod det med deres hoveder, men ikke med hjerterne. Når der kommer problemer, giver de op og forlader Gud. Andre er som kornet, der blev sået mellem torne og tidsler. De hører Guds ord, men kærligheden til penge og alle de ting, som de ønsker at gøre, står i vejen for deres ønske om at følge Guds ord.

Men nogle mennesker er som kornet, der faldt i den gode jord.

De hører Guds ord, tager imod det, og lever deres liv efter det.

De bærer frugt i form af venlighed, hjælpsomhed og kærlighed til andre mennesker. Mange lærer at elske og følge Guds ord, fordi kun Guds ord kan forandre os.

1. Hvordan kan vi bære mange gode frugter i vores liv? I skolen? I samfundet?

2. Lav to eller tre “God bedring”- kort og dekorer dem. Skriv en tekst i hvert af dem og giv dem til mennesker, der har brug for en opmuntring.

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

B Ø R N: 6 . N O V E M B E R TIRSDAG

Guds ord i vores hjerter Efteråret var kommet, høsten var forbi, og høet til dyrene og korn og grøntsager var oplagret til vinteren. Paula og Gabrielle elskede denne tid på året. Den var perfekt til indendørs aktiviteter, så som at karte uld, væve og strikke.

Men mest af alt elskede de den tid, fordi naboerne ville skiftes til at invitere alle til deres hytter til gudstjeneste. Gabrielle elskede sangene til disse møder, særligt når en gæst kom til dalen og ville lære dem nye sange. Paula elskede at lytte til sin onkels oplæsning og undervisning fra Bibelen. Sommetider ville børnene få chancen for at fremsige kapitler fra Bibelen, som de havde lært.

Paula kendte allerede det meste af Matthæusevangeliet udenad, og hun var også begyndt at lære Lukasevangeliet udenad. Hubert, som havde været bortrejst til ”The School of Barbas“ (præsteskole) kendte det meste af det Nye Testamente udenad. Han studerede til at blive omvandrende missionær, og ved slutningen af sit studium ville han have lært det meste af Bibelen udenad og være i stand til at skrive den af i hånden. Bibelen var vigtig for Pierres familie, for der kunne komme en tid, hvor de ikke ville have en bibel. Derfor var det vigtigt for dem at have den gemt i deres hjerter.

nye leder. Gud bad Josva om dag og nat at huske at læse, hvad Moses havde skrevet.

Så sagde han til ham:“ I dag vil jeg vise alle israelitter, at jeg er med dig, ligesom jeg var med Moses.“ Endelig kom den dag, da israelitterne kunne krydse Jordanfloden og gå ind i det land, Gud havde lovet dem. Gud fortalte Josva, hvordan overgangen

mer til at gå ud på flodlejet, hvor præsterne stod, og samle en sten op og bære den på skulderen over på den anden side til det sted, hvor de skulle slå lejr for natten. Da de 12 sten var blevet samlet op, befalede Josva præsterne til at komme op på flodbredden. Så snart præsterne var kommet sikkert op på landjorden, strømmede vandet tilbage i Jordanfloden.

skulle foregå, så nu stod Josva ved flodens bred og beordrede præsterne, som bar arken, til at gå ud i floden som de første. Så snart præsternes fødder rørte vandet, standsede vandstrømmen nordfra. Vandstrømmen på sydsiden forsvandt også. Præsterne blev bedt om at standse midt i floden på det udtørrede flodleje og stå der, indtil alle israelitter var kommet over. Da alle var kommet sikkert over, beordrede Josva en mand fra hver af Israels stam-

Den aften, da israelitterne slog lejr for første gang i det forjættede land på et sted, der blev kaldt Gilgal, samledes de for at tilbede. Josva tog de 12 sten fra Jordan og rejste dem som et mindesmærke. Dette gjorde Josva, for at israelitterne, hver gang de passerede disse sten, skulle huske på, at Gud er mægtig og værdig til at modtage deres respekt og ære, og at hans ord altid skulle være i deres hjerter.

“Mind hele tiden folket om disse love – og selv skal du tænke på dem døgnet rundt, så du handler efter dem, for så vil det gå dig godt, og du vil lykkes” (Jos 1,8)

STEN SOM EN PÅMINDELSE Israelitterne havde vandret i ørkenen i 40 år. Efter Moses’ død havde Gud udvalgt Josva til deres

OPGAVE:

1. Hvorfor er det vigtigt at studere Guds ord?

2. Prøv at lære huskeverset udenad og fem andre bibelvers. Sig dem derefter for din lærer i Børnebibelklubben og for dine venner 3. Hvis du lærte et vers fra Matthæusevangeliet udenad hver dag, hvor mange kapitler ville du så kunne ved årets slutning?

adventnyt 11 – november 2012

35

B Ø R N: 7. N O V E M B E R

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

ONSDAG “Derfor skammer jeg mig ikke over dit ord, men forkynder det frimodigt selv for konger. Det er en stor glæde at kende dine bud. Åh, hvor jeg elsker dem.”

(Sl 119,46-47)

Ruths specielle ven I dalen, hvor Pierre og hans familie boede, var der en hytte, som var helt skjult mellem træerne. 11-årige Ruth og hendes familie boede der. Da Ruth var en lille pige, var hun faldet ind i et åbent ildsted og var blevet slemt forbrændt i ansigtet, og derfor var hun nu meget arret. Børnene i landsbyen var ikke søde ved Ruth, og de plejede at drille hende og kalde hende ”Katteansigt“.

Laura kunne godt lide Ruth, så hun bestemte sig for, at hun ville være hendes ven. Efter at Laura havde klaret alle sine pligter, ville hun løbe ned til hytten i skoven og besøge Ruth. Den lille pige var meget genert og også bange for, at Laura måske ville drille hende.

Men som ugerne gik, begyndte Ruth at stole på Laura. En dag spurgte hun Laura: ”Hvorfor kommer du her?“ ”Jeg ønsker at være din ven!“ svarede Laura.

”Der er ingen, der vil være venner med mig,“ sagde Ruth bedrøvet. ”Jeg er for grim til at have venner.“ ”Hvem har fortalt dig det?“ spurgte Laura. ”Børnene i landsbyen,“ svarede hun. ”Nå, men jeg ønsker at være din ven,“ svarede Laura, ”og jeg kender en anden, som også ønsker at være din ven.“ Ruths øjne lyste op, og hun udbrød: ”Jeg har aldrig haft venner før, og nu har jeg to. Hvem er min anden ven?“ ”Jesus,“ svarede Laura. ”Jesus er også din ven.“ Ruth bøjede hovedet, og med sorg i stemmen sagde hun: ”Han vil ikke være ven med sådan en som mig.“ ”Åh, Ruth, han elsker dig, akkurat som du er. For ham er du smuk, og han er din ven. Du kan tale med ham om alting, og han kan fjerne det fortræd og h den sorg, som du føler på grund d af a dine ar.“ ”Jeg ønsker også at være hans ven,“ sagde Ruth. ”Hjælp mig, Laura; vil du ikke hjælpe mig med at fortælle ham, at jeg også ønsker at være hans ven?“ ø De to piger bad sammen, og Ruth tog imod Jesus som sin ven.

R Men M mest af alt takkede hun ham for fo at elske hende, som hun var.

S SLAVEPIGENS VIDNESBYRD Husker du historien fra Bibelen H om den lille jødiske pige, som o vvar blevet taget til fange af den ssyriske konges soldater. Hun var

OPGAVE:

36

adventnyt 11 – november 2012

blevet taget til fange og solgt til at være tjenestepige for kaptajn Naamans hustru.

Da den lille jødiske pige fandt ud af, at hendes herre, kaptajn Naaman, var blevet spedalsk, gik hun hen til Naamans kone. ”Jeg ville ønske, at min herre kunne komme til profeten. Han ville kunne helbrede ham for hans spedalskhed,“ sagde hun.

Naamans kone fortalte ham straks, hvad den jødiske tjenestepige havde sagt.

Naaman rejste til profeten Elisas hus, og Elisa sendte sin tjener ud, for at sige: ”Gå og bad dig syv gange i Jordanfloden. Så vil din hud blive ren.“ Naaman blev virkelig vred og forlod stedet. ”Jeg troede han ville komme ud og påkalde Herren sin Guds navn og helbrede spedalskheden,“ sagde han. ”Jeg kunne lige så godt have badet mig i Damaskus’ floder.“ Men Naamans tjenere sagde: ”Hvis profeten havde bedt dig om at gøre noget vanskeligt, ville du så ikke have gjort det?“ Naaman gik ned til Jordanfloden og badede sig syv gange, og da han kom ud af vandet den syvende gang, var hans hud ren.

Han skyndte sig tilbage til Elisa og sagde: ”Nu ved jeg i sandhed, at der ikke er nogen Gud nogen steder på jorden uden i Israel.“ Selv om Laura og den lille jødiske pige kun var børn, var de villige til at vidne om Gud i himlen.

De fortalte andre om Jesus, og resultaterne var forunderlige.

1. Hvordan kan du fortælle om Jesus til dine venner i skolen eller i dit nabolag?

2. Lav et bogmærke og skriv dit yndlingsbibelvers på det. Giv det til en ven i skolen som ikke kender Jesus.

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

B Ø R N: 8 . N O V E M B E R TORSDAG

En hemmelig ven Pascal boede på sletterne nedenfor de valdesiske dale. Han var en rig mand, som troede på den romerske kirkes lære. Efter at Pascal havde mødt Pierre, som underviste ham ud fra Bibelen, begyndte han at beskytte valdeserne. En dag hørte Pascal, at romerske soldater var på march mod de valdesiske dale, og han vidste, at Pierres familie og andre valdesere var i fare. Han tog sin hurtigste hest og red op til dalene for at advare Pierre og de andre om faren. På vej op til dalen standsede han ved alle de små hytter og råbte: ”Soldaterne kommer!“ Til sidst kom han op til toppen af dalen, hvor Pierre og hans familie boede. ”Soldaterne kommer for at dræbe alle valdesere!“ råbte Pascal bestemt. ”Pak jeres ting i dag og flygt til bjergene i Frankrig.“ En time senere begyndte Pierre, Blanche, Hubert, Paula og Gabrielle deres lange og farefulde tur over bjergene for at komme i sikkerhed.

på rejse til Damaskus med et brev fra ypperstepræsten, der gav ham tilladelse til at tage alle kristne mænd, kvinder og børn med som fanger til Jerusalem.

Han nærmede sig Damaskus, da et skarpt lys fra himlen pludselig lyste rundt om ham. Saulus faldt til jorden og gemte sit ansigt. Så hørte han en stemme fra himlen sige: ”Saul, hvorfor forfølger du mig?“

se, men til sin skræk kunne han intet se. Han var blind!

Soldaterne førte ham ved hånden ind i Damaskus. I tre dage var Saulus blind. Men Gud bad Ananias om at gå hen og helbrede Saulus, idet han sagde: ”Gå! Jeg har udvalgt denne mand, og han vil blive missionær for mig hos andre folkeslag.“ Ananias gik hen til det hus, hvor Saulus opholdt sig. Han

”Hvem er du, Herre?“ spurgte Saulus ængsteligt. ”Jeg er den Jesus, som du forfølger“ svarede stemmen. ”Rejs dig nu op og gå ind i Damaskus, og der vil du få at vide, hvad du skal gøre.“ Soldaterne, som rejste sammen med ham, var helt målløse.

De havde hørt lyden, men ikke set nogen. Saulus rejste sig langsomt op og åbnede øjnene for at

lagde sine hænder på Saulus, og hans syn vendte tilbage. Saulus blev forandret, da han mødte Jesus. Han blev til Paulus, en Jesu efterfølger som rejste i hele Middelhavsområdet og prædikede og underviste om Jesus.

Han var ikke længere en forfølger.

Ved at møde Jesus bliver vi forandret. Pascal blev en beskytter af Guds folk, og Saulus blev en kraftfuld prædikant.

“Jeg har sat dig som et lys for folkeslagene, så du kan bringe min frelse til jordens fjerneste egne” ApG 13,47

EN FORFØLGER BLIVER EN EFTERFØLGER Saulus forfulgte Jesu efterfølgere, ligesom soldaterne i historien om valdeserne. Saulus troede fuldt og fast, at denne omvandrende prædikant, Jesus fra Nazareth, som var blevet korsfæstet for nylig, var en falsk profet, og at hans efterfølgere skulle dræbes.

Han havde allerede fået mange kristne slået ihjel, og nu var han

OPGAVE:

1. Hvorfor er Guds ord i stand til at forandre mennesker?

2. Lav en liste af ting, som du holdt op med at gøre, efter du fik Jesus som din ven.

adventnyt 11 – november 2012

37

B Ø R N: 9. N O V E M B E R

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

FREDAG “Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler” (Matt 4,4)

En næsten for stor fristelse Mange af de andre valdesere fra dalen sluttede sig til Pierre og hans familie, mens de begav sig på vej op ad bjerget. De havde mange dages vandring foran sig, og den mad, de havde medbragt, skulle række til hele rejsen.

Efter tre dages vandring var de kun kommet over ét bjerg.

Gabrielle var træt og sulten, og alt, hvad hun kunne tænke på, var mad og søvn. Den aften græd hun sig i søvn, og da morgenen kom, ønskede hun ikke at stå op.

Paula var bekymret for sin lillesøster og lovede hende, at hun ville give hende noget af sit brød, hvis hun ville stå op og gøre sig klar.

Gabrielle rejste sig med det samme og var klar til dagens vandring.

Senere den dag, mens de fortsatte deres klatring, så Gabrielle noget falde ud af oppakningen på ryggen af naboens muldyr.

Det var et halvt brød! ”Jeg vil gemme det under min frakke og ikke sige det til nogen.

Så kan jeg spise det, når jeg bliver sulten,“ tænkte Gabrielle. ”De vil blive virkelig sultne, når de ikke har noget at spise,“ tænkte hun igen. ”Dette er ikke rigtigt. Det er at stjæle.“ ”Bibelen siger, at det er forkert at stjæle,“ blev hendes samvittighed ved ve med at fortælle hende.

Hun kunne ikke gøre det – det var forkert. Så hun tog brødet ud fra frakken og løb op til familien og fortalte dem, at det var faldet ud af deres oppakning på muldyret.

Den aften var Gabrielle glad for det lille stykke brød, der blev givet til hende.

JESUS OG FRISTEREN Husk på, at Jesus også blev fristet i ørkenen, hvor han tilbragte 40 dage med at bede og iikke fik noget at spise. Jesus var virkelig sulten efter su 40 d dages faste, da Satan kom

OPGAVE:

38

adventnyt 11 – november 2012

til syne som en engel foran ham. ”Hvis du er Guds søn, kunne du forvandle disse sten til brød.“ Jesus vidste, at det var Satan, som fristede ham, så han svarede: ”Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som Gud taler.“ Satan ville ikke give op, så han tog Jesus med til Jerusalem til det højeste punkt på templet og sagde til ham: ”Vis mig, hvor meget tro du har på Gud ved at kaste dig ud fra muren. Der står jo skrevet, at Gud vil sende engle til at passe på dem, som elsker ham.“ Men Jesus vidste, at Satan blandede sandhed med løgn og sagde: ”Gud ønsker ikke, at vi skal vise, hvor meget vi stoler på ham ved at gøre noget dumt.“ Satan ønskede ikke at give op, så han tog Jesus med til et meget højt bjerg og viste ham en smuk udsigt over verden og sagde til ham: ”Alt det vil jeg give dig, hvis du falder på knæ og tilbeder mig.“ ”Gå væk fra mig, Satan. For der står skrevet: ”Det er Herren din Gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene,“ sagde Jesus. Øjeblikkeligt forlod Satan ham.

Jesus var meget svag efter at have vandret uden mad og vand i 40 dage, men Gud hjalp ham og sendte sine engle med mad til ham og gav ham styrke.

1. Hvordan kan Guds ord hjælpe os til at modstå fristelse? Nævn fire eller fem måder.

2. Nævn to tekster fra Bibelen, som kan hjælpe os med at modstå Satans fristelser.

T E K S T: A N N E- M AY W O L L A N / I L L : T E R R Y C R E W S / B I B E LT E K S T E R E R F R A B I B E L E N P Å H V E R D A G S D A N S K .

B Ø R N: 10 . N O V E M B E R 2. SABBAT

At gå ud i Guds mission Uger var gået siden valdeserne havde forladt deres hjem i den italienske dal. De havde krydset adskillige bjergpas og nu, da de var kommet til bjergryggen af et højt bjerg, standsede de og så en smuk dal. De var ankommet til Frankrig og kunne slå sig ned der og være trygge. Dette smukke sted havde også høje træer, smukke blomster og en brusende flod, der løb ned fra bjergene.

Hver familie fandt et nyt sted, hvor de kunne lave deres hjem.

Pierre og hans familie fandt en lille dal, hvor de byggede en lille hytte, som kunne give dem ly for vinterstormene. Paula, Gabrielle og deres mor fik travlt med at samle forråd, som de ville få brug for om vinteren. De fandt bær, nødder og svampe i skoven, og g de samlede brænde. Alle havde de travlt, men de fandt stadig tid til at blive venner med de mange ge franskmænd, som boede i nærrheden. Det varede ikke længe, før ør Pierre havde inviteret dem til at være sammen med dem til gudsstjeneste. Han fortalte de gode e nyheder om Jesus hver dag, og snart glædede de sig over de gode nyheder, som Pierre delte med dem fra Bibelen.

Overalt, hvor valdeserne kom, delte de Guds ord med folk i nabolaget. Det var på den n måde, at Guds ord blev spredtt ud over Italien og Frankrig på den tid, hvor man mente at Bibelen var den romerske kirkes ejendom. Valdeserne startede

OPGAVE:

en vækkelse, og mange mennesker vendte deres hjerter til Gud. VÆKKELSEN I EFESUS Husker du, hvordan Saulus, som senere blev til Paulus, blev et forandret menneske, da han mødte Jesus? Den vækkelse, som Saulus oplevede i sit liv, gjorde ham til en kraftfuld missionær, som bragte mange mennesker til Jesus.

Paulus fremkaldte en vækkelse overalt, hvor han kom, specielt i en by der hed Efesus. Nogle folk troede på det, han prædikede, og andre gjorde ikke. De ikke-troende begyndte at sprede rygter om de kristne, så Paulus flyttede sine møder fra synagogen til en skole og fortsatte med at prædike i to år, indtil næsten

alle i Efesus og det omliggende område havde hørt om Jesus.

Gud udførte nogle usædvanlige mirakler gennem Paulus, og mange kom til at respektere Jesu navn.

Nogle af de troende, som havde beskæftiget sig med magi og prøvet at tale med de døde, besluttede sig for at holde op med den slags. Snart bragte de deres bøger om magi ned på bytorvet og brændte dem alle på et stort bål.

På grund af Paulus’ prædiken begyndte en vækkelse, liv blev forandret, og mange mennesker valgte at leve i overensstemmelse med Bibelens lære og blev Jesu efterfølgere.

“Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple … og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer.

Og husk: jeg er altid hos jer lige til denne verden ophører.”

(Matt 28,19-20)

1. Hvordan kan du være missionær i dag og vidne for Jesus?

2. Lav en plan sammen med dine forældre eller lærer i Børnebibelklubben for, hvordan du kan fortælle andre om Jesus. Husk at bede for hver enkelt af disse mennesker.

adventnyt 11 – november 2012

39

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T E K S T: J U L I O M E N E Z / F O T O : S X C . H U

PERSONLIGE HISTORIER Her kommer nogle små kommentarer fra mennesker, som har fået et lille glimt af ham. ”Gennem den sandhed, som adventisterne har præsenteret for mig, forstår jeg nu, at Yeshua er skaberen og min Messias. Halleluja!“ David. ”Jeg blev inviteret til et sundhedsforedrag og fik et sundhedstjek. Min aldrende krop har samlet en masse smerter sammen. Men tjekket og foredragene har hjulpet mig til at forandre min livsstil. Jeg kan se, at disse mennesker har kærlighed og omsorg for os.“ Maria ”Mit liv var tomt. For at udfylde min nagende ensomhed foreslog en ven mig, at jeg skulle se på nogle religiøse programmer på TV. Der var et program, som i høj grad fangede min interesse: ”It is written“. Budskaberne, jeg hørte, var nye for mig, men de var sande! En adventistpræst kom på besøg og svarede på alle mine spørgsmål. Hvilken glæde jeg har fundet i frelseren! Jeg deler denne glæde med min søster, som også er kommet til at elske Jesus.“ Irene. ”Før jeg lærte Jesus at kende, sad jeg på en bar hver weekend. Men nu, hvor jeg har fundet ham, føler jeg en fred og en glæde hver sabbat, som bliver hos mig hele ugen indtil næste sabbat. Hvilken stor velsignelse!“ Lynn.

Giv en god gave den 10. november. Den går til at give mennesker i hele verden et glimt af, hvem Jesus er.

NOVEMBER:

DECEMBER:

2.-3.

3.

3.-10.

11.

16.-18.

23.-25.

30.nov-2.

8.

The One Project, Nærum Familiedag, Vejlefjord Bedeuge, hele verden Temadag: Beskyt børnene, Vejlefjord Teenstævne, Horsens Juletur, Øst, Kongelejren

Juletur, Vest, Himmerlandsgården Julekoncert, Vejlefjordkirken

KALENDER

Den 10. november optages der over hele verden en særlig kollekt til verdensmissionen eller global mission, som projektet hedder.

Pengene bruges til mission i særlige områder, hvor der kun er lille eller ingen tilstedeværelse af adventister. Her kan du læse en beretning af Julio Menez fra Filippinerne, som er missionær i Israel.

Offentlig evangelisme er meget svært i Israel, hvor jeg tjener som missionær. Men det er muligt.

Syvende dags adventister laver og støtter programmer, der skaber kontakt med jøderne. Bed for os, at når vi fortæller om Jesus til dem, som vi kommer i kontakt med, at de må få et glimt af en kærlig og omsorgsfuld frelser.

KOLLEKT: 10. NOVEMBER

ET GLIMT AF JESUS