Adventnyt 12-2012

12

adventnyt

December 2012

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Jubilæum på vejlefjordskolen s.

07

arbejslejr på Himmerlandsgården

Personligheder i Adventistkirken

Tro, religion og helbred

Der blev knoklet, og indsatsen kunne ses i næsten hvert eneste rum, da en stor flok frivillige burgte et par fridage på at forskønne den gamle gård.

Bjørgvin Ibsen er jo for nyligt kommet til Danmark og har overtaget Daniel Birchs stol. Vi har taget en snak med ham for at lære ham lidt bedre at kende.

I de sidste årtier er interessen for troens indvirkning på helbred og sygdomsforløb steget nærmest eksplosivt.

05

s.

08

s.

18

s.

L eder

Her ses et udsnit af den nyudnævnte redaktionsgruppe.

Vagtskifte T e k s t: R obert S vendsen

Med dette Adventnyt er den unge kvindelige redaktør over de sidste 8 år udskiftet med en ældre mandlig redaktør. Layout på Adventnyt har i mange år været varetaget af Unionskontorets mediefolk, men i den kommende periode vil grafisk designer Mette Søberg fra Mediegruppen i Vejle stå for bladets opsætning og layout. Trykning af bladet varetages uændret af Strandbygaard Grafisk A/S med adresse i Skjern. En helt ny og frisk redaktionsgruppe er nedsat, som allerede har trukket i arbejdstøjet. Gruppen er tændt for sagen og vil fortsætte Adventnyt som det traditionsrige landskirkeblad, det har været i mere end 60 år (før da hed det fælles kirkeblad: Missionsefterretninger). Adventnyt vil også fremover dække det muntre og det glade i ord og billeder, belave sig på at bringe dybe og åndeligt inspirerende artikler til berigelse for både yngre som ældre. Endeligt vil man i Adventnyt fortsat læse de mere sorgfulde budskaber, men leveret med glimt af tro, håb og fremtid.

Et vagtskifte er som nævnt sket med dette Adventnyt, men kirken, budskabet og læserskaren er den samme.

Gud til ære og menigheden til gavn I Vester Vandet kirke findes et 4 meter højt standur dateret tilbage til 1754. Over døren til lodderne er der et billede af et tomastet skib ”Concordia”. I havets bølger er teksten påmalet: ”Giv lykke i tide når klokken slår, at skibet må glide og lykkelig gå.” Over urskiven er der endnu en indskrift: ”Til Guds ære og menighedens opvækkelse (anvendelse) … .”

Standurets påmalede tekster kunne med rette bruges som undertitler til Adventnyt. ”Giv lykke i tide” – når bladet åbnes, ses og læses.

Målet og ønsket er fortsat, at Adventnyt i billeder og ord må være til Guds ære og menigheden til gavn.

Den nye redaktionsgruppe: Jens Christian Bjørnskov, Studerer Kristendom, Kultur og Kommunikation på Diakonissestiftelsen i København Alexander Myrvold Jensen, Medicinstuderende på Syddansk Universitet Peter Larsen, Medindehaver af Mediegruppen Line Nielsen, Næstformand i Adventistkirken Robert Sand, Præst, Mediearbejder i Adventistkirkens Mediecenter Robert Svendsen, Præst og Redaktør

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Dansk Bogforlag / Concordiavej 16 / Postboks 15 / 2850 Nærum / Tlf.: +45 4558 7758 / ekspedition@danskbogforlag.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,– (momsfrit) / EU–lande: 300,– (inkl. moms) / Øvrige udland: 300,– (momsfrit) Layout: Mediegruppen Forside: Gymnasiet på Vejlefjordskolen åbnede for 40 år siden – her ses lærerstaben Foto af: Amalie Thaysen deadline for næste nummer: 30.11.12 til adventnyt@adventist.dk

2

adventnyt 12 – december 2012

REDAKTØR: Robert Svendsen Nøttrupvej 6 7130 Juelsminde +45 7568 5708 Robert.svendsen@adventist.dk

Indhold

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12

4

Rundt omkring

16

Annual Council

7

Vejlefjord Nyt

18

Tro, religion og sundhed

8 Portræt

20 Opslagstavlen

10

Julekoncert midt på marken

21 Tillykke

12

Julens oratorier

22 Læserbrev

14

Dåben – min aftale med Gud

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Line Nielsen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion) Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole) Anne-May Müller (Familie) Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Harry Sættem (AHA)

23 Nekrologoer

Tlf.: 4558 7788 Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990 Tlf.: 4558 7754 Tlf.: 6590 2570 Tlf.: 5638 1461

ADRA DANMARK Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk

Tlf.: 4558 7702

DANSK BOGFORLAG Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk KORRESPONDANCESKOLEN Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778

s.

Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen

05

VEJLEFJORDSKOLEN 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

s.

HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

07

HIMMERLANDSGÅRDEN Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund

Tlf.: 7641 3132

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

www.himmerlandsgaarden.dk PLEJECENTER SOLBAKKEN Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

s.

10

s.

13

PLEJECENTER SØNDERVANG Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

adventnyt 12 – december 2012

3

R undt omkring

Vellykket bibelstævne på Himmerlandsgården T e k s t o g foto : S ven H agen J ensen

Det er blevet en god tradition at møde venner og nye bekendte til årets bibelstævne.

Som en deltager udtalte det: Det var fantastisk godt sidste år, men i år var det endnu bedre. En anden tradition er, at solen skinner fra en dejlig blå himmel på bibelstævnesabbatten hvert år. Og i år slog det heller ikke fejl. Derfor holder vi fast ved den første weekend i oktober. Så husk at sætte kryds i kalenderen til næste år.

I år havde vi ca. 45 deltagere fra Gedser til Horsens, fra Brønderslev til København, fra Ringsted til Skive – kursister fra Korrespondanceskolen, andre interesserede

og venner af kirken, foruden en del medlemmer, som trofast støttede op om dette missionsarrangement. Morgenandagterne ved flagstangen ved Line Nielsen gik lige ind – og det var skønt at se så mange morgenduelige møde frem og synge Guds pris og ivrigt lytte til ordet. Temaet for stævnet var om Jesus og forskellige sider af hans omsorg og tjeneste for at frelse mennesker, der er skabt i hans billede. Bibelstudierne var intense og medrivende – og pladserne i mødesalen ovenpå var fyldte ved hvert eneste program. Sabbats eftermiddag bød på sine helt egne glæder med gåtur ned til

den stille strandkant og hyggelig snak i det fine vejr.

Lørdag aften tog John Pedersen os med på en spændende rejse til Grønland. En af vores førstegangsbesøgende, Emmy fra Skive, var trofast at finde ved opvasken efter næsten hvert måltid. ’Jeg har arbejdet i opvasken på en institution tidligere i mit arbejdsliv, og jeg kan li’ det! – Ja, så er det jo ingen sag at stille folk tilfreds. Vi siger tak til Emmy og alle andre, der var med til at gøre bibelstævnet til et vellykket arrangement igen i år.

Gentagelse af successen T e k s t o g foto : E rik F lindt

Nærum Privatskole er en lille privatskole grundlagt i 1909. I mere end 100 år har Nærum Privatskole således udklækket 100vis af elever. Så kom tanken at samle nogle af de tidligere elever, som har gået på skolen i årene fra 1943 – 1963. Som tænkt sådan blev det. En sabbat i oktober 2011 samledes op mod 40 tidligere elever til festligt samvær i Køge Adventkirke. Det blev så stor en succes, så beslutningen blev taget: Det må vi gøre igen!

En planlægningsgruppe er på nuværende tidspunkt nedsat og planen er, at næste samling vil finde sted søndag den 7. april eller 28. april 2013. Denne gang vil vi samles i Nærum.

Der følger mere information senere, men er du interesseret, kan du allerede nu tilmelde dig til Erik Flindt på tlf. 2615 7575.

4

adventnyt 12 – december 2012

R undt omkring

Arbejdslejr på Himmerlandsgården T e k s t: P eter B o B ohsen / F oto : bohsen

”Der var en del, jeg ikke kendte, selvom jeg kender mange. Folk var kommet fra hele Jylland, Sjælland og en enkelt helt fra Bornholm! Tænk, så mange mennesker bruger deres fridage til at komme til Himmerlandsgården og giver deres arbejdskraft til at forskønne den gamle gård. Og der blev knoklet, og indsatsen kunne ses i næsten hvert eneste rum.

Jeg kom derop om mandagen, og hvilket syn! Stalden er jo det første, man ser. Den fik nyt tag i sommer, og nu var der totalt ryddet ud derinde og kløvet træ stod pænt stablet. Hvad mon denne flotte bygning fremover skal udnyttes til?

Der var madrasser her og der og alle vegne. Jeg tror, alle senge har fået en ny madras. Længst væk, nede ved campingpladsen, var pizzaovnen færdig, Den ligner en skulptur! Den er så stor, at mureren kunne ligge i ovnen og medhjælperen under” (citat Kamma Jensen). ”Mormor, SKAL jeg med til byen? Må jeg ikke godt blive herhjemme på Himmerlandsgården?”

Hvortil mormoren fortæller mig senere: ”Ja, så er Himmerlandsgården åbenbart

blevet ”hjemme” allerede efter en dags tid på arbejdslejren” (citat Aske og Helle West).

I efterårsferien havde 56 personer, voksne som børn i alle aldre, valgt at give 3 dage af deres ferie til Himmerlandsgården. Det var helt vildt så meget, der blev lavet. Ud over de planlagte ting, fik vi bl.a. sat lamper op langs med Annexet og ryddet op i alle depotrummene.

Vi har fået nye madrasser sponseret til en del af sengene, og det er faktisk et stort arbejde at skifte over 100 madrasser ud.

Hovedrengøring af de små hytter samt sørge for at alt i dem fungerer.

Stalden bag den røde bygning er jo efter det nye tag i sommers blevet en bygning, der nu kan bruges. I mange år har den bare været brugt som depot/losseplads. Den bliver nu lavet til en egentlig lagerbygning på ”forsiden”. På ”bagsiden”, mod klatrevæggen, har vi fået en del midler fra Friluftsrådet til at lave et ”madpakkehus” med borde og bænke.

Vi har også fået midler til bl.a. nye broer over kanalerne, pizzaovnen, samt to shelters.

Pizzaovnen blev muret færdig, og inden vi tog hjem, blev der tændt lidt op i den for at se, om der var træk i skorstenen.

Det virkede fint, og der blev sunget en lille pizza sang. Den rigtige indvielse, når døren er kommet i, må vi vente med til årsmødet.

Vi fik også tyndet ud i en del træer. Der blev savet over 200 rafter og en hel del brænde, som er lagt ned i det nye raftehus ved lejrpladsen. Samt savet ca. 16 rummeter brænde til videre salg.

Rundt om det store birketræ ved den røde bygning blev der sat en hel ny birkebænk op.

Alle stole og døre er eftergået og meget, meget mere.

Hver aften, efter en hård dags arbejde men godt med pauser, samledes vi i pejsestuen til andagt og hygge.

Har du lyst til at opleve et stort fællesskab med andre, samtidig med at du gør noget for Himmerlandsgården, så reserver nogle dage eller bare en enkelt dag i efterårsferien 2013.

adventnyt 12 – december 2012

5

RUNDT OMKRING

Efterårsmøde i Silkeborg T e k s t o g foto : K enneth G amborg

Sabbatten den 5. oktober inviterede Silkeborg menighed til efterårsmøde.

Henrik Jørgensen var inviteret som taler for at give alle en inspirerende dag. Først beskrev Henrik ”Åndslivets rutsjebane” som de 4 årstider.

• Forårets enkelhed der sprudler og spirer • Sommerens mangfoldighed • Efterårets tvivlrådighed – flere studier • Vinterens harmoni, hvile i Jesu favn

Dagen var delt op i 3 møder med følgende korte overskrifter: 1. Ja, her. 2. Undskyld!

3. Hvorfor?

det jordiske? Flammen der renser uden at fortære busken. (2 Mos 3,1-14). Tør vi svare: Ja, her?

”Ja, her” handler om at svare Gud, når han kalder. Når vi har gjort noget galt melder flovheden sig, og vi skjuler os.

Flere eksempler fra Biblen fortæller, at det er Gud, der søger og samtidig venter på os. (1 Mos 3,9-10; 22,1-3). Spørgsmålet til os er, om og hvornår vi lader os finde.

Midt i al vores elendighed, problemer, truende skilsmisse, tør vi da komme frem og møde Ham. Lade det overnaturlige møde

”Undskyld”. Har vi mere travlt med at prædike, om hvad der er rigtigt/forkert end at komme ud af skabet og være ærlige.

Er vi stivnakkede som israelitterne ofte var. (Neh 9). Folket forlod Gud, men Gud forlod aldrig dem. Vi må bekende vores fejl overfor Gud for at opleve Guds accept af os, som vi er. Så får vi hans styrke til at begynde et helt nyt liv. Resultatet af ”undskyld” er derfor nåde og omvendelse.

Kvindeweekend 25.-27. januar 2013 på Hvidekilde, helsinge Så glæder vi os til vores årlige kvindeweekend! Hyggen, freden og latteren indtager Hvidekilde den 25.27. januar 2013, hvor kvinder i alle aldre vil mødes for at synge, bede, lytte, lære og nyde hinandens selskab. Clair Sanches, leder af ”Women’s Ministries” fra Trans-European Division bliver vores hovedtaler.

Priser fra 250-700 kr. afhængig af, hvordan du vil bo.

Tilmelding sker på www.adventist.dk, ”det sker” før mandag den 15. januar.

Kontaktperson: Jill Rasmussen, 22535446, bedst om aftenen.

6

adventnyt 12 – december 2012

”Hvorfor”. Henrik spørger forsamlingen: har du været der, hvor du ikke synes der er nogen fornuft i sigte? Kan vi da sige som salmisten: ”Hvor længe Herre, hvor længe?” Vi har lov at udtrykke vores ensomhed, frustration og kalde på hjælp.

I forbindelse med en fødsel er der smerte, som tager til i styrke og hyppighed, men midt i smerten gribes barnet og lægges i vore arme. Et nyt bånd er dermed knyttet, som aldrig brydes. Lad os tåle smerten i livet og møde den med medfølelse og kærlighed. Se på Jesus, vort eksempel. Så vil vi, som i Matt 25,31-46, gøre godt uden at vide af det. Gennem denne praktiske kristendom, vokser troen.

Tak for en dejlig dag sammen med Silkeborg Menighed, der sørgede for mad til alle og for aktiviteter for børnene.

vejlefjord n y t

Gymnasiets 40 års jubilæum!

T e k s t: H olger D augaard

Den 1. september afholdt skolen sin traditionsrige jubilæumssabbat, hvor alle tidligere elever mødes. I år var dagen særlig festlig, fordi vi havde et ekstra jubilæum at fejre: Det var 40 år siden gymnasiet åbnede!

I den anledning var der et særligt program om eftermiddagen, hvor vi kiggede tilbage på de 40 års udvikling. Skolens første rektor, Arne Wagenblast, fortalte spændende om planerne og tiden op til gymnasiets åbning. En af de elever, der blev optaget på det første hold i 1972 – Tommy Garland – fortalte anekdoter fra dengang, og det samme gjorde en af de lærere, der har været med helt fra begyndelsen, og stadig er hos os: Knud Capion. Han har dermed fejret 40 års jubilæum sammen med gymnasiet. To af skolens nuværende gymnasieelever – Katja Christensen og Jonathan Pavlovic – gav deres besyv med, idet de begrundede, hvorfor de har valgt at gå i gymnasiet på Vejlefjordskolen. Endelig rundede skolens nuværende bestyrelsesformand, Arn Bjørnsfeldt, og artiklens forfatter af med at beskrive gymnasiet i dag – udviklingen og fremtidsvisionerne.

Til dagen var hele det oprindelige lærerkorps indbudt, og det var dejligt at se, at de var der næsten alle sammen. Desuden var det første elevhold indbudt, foruden tidligere og nuværende rektorer og inspektorer.

Dagen blev som sædvanlig rundet af med

en festmiddag om aftenen. En helt igennem dejlig festdag.

Festlig høstgudstjeneste og høstfest Vejlefjordskolen har en anden festlig tradition i den weekend, hvor der afholdes høstfest. Ved gudstjenesten er kirken pyntet flot med årstidens frugter og grønsager. Og det er ikke blot en nydelse at se på – det bruges også bagefter i den gode sags tjeneste, idet det foræres – sammen med dagens kollekt – til Krisecentret i Vejle. Her kan kvinder, der er blevet udsat for vold, opholde sig i kortere eller længere tid.

Tre invitationer!

Julekoncert – Vejlefjordskolens traditionsrige julekoncert afholdes i år den 8. december kl.

19.30 med deltagelse af alle skolens kor og en række solister.

Som sædvanlig vil der være forældresamtaler for gymnasieelever dagen efter fra kl.

13. Vi håber at se rigtig mange af skolens venner og bekendte, forældre og alle andre til julekoncerten!

Fodboldstævne – det årlige stævne for 6.-9. klasses elever fra SDA-skolerne og andre. Det afholdes 25-27/1 2013 på Vejlefjordskolen. Åbent hus for kommende gymnasieelever – Januar måned er den store måned for åbent hus-arrangementer på landets gymnasier og handelsskoler. Vejlefjordskolens gymnasium er ingen undtagelse! Vi holder åbent hus søndag den 27. januar fra kl. 13. Kom og hør om Vejlefjordskolens gymnasie-tilbud, få en rundvisning og få en samtale med gymnasie-

lærerne, kostafdelingens folk og/eller rektor, som alle vil være til stede den dag. Samme dag vil der også være åbent hus for kommende efterskoleelever.

Det sker på Vejlefjordskolen 8. dec.

Julekoncert i

Vejlefjordkirken kl. 19.30 9. dec.

Forældresamtaler for

gymnasielever 10-20. dec.

3. g laver SRP – en stor

skriftlig projektopgave

i to fag 11-17. dec.

10. klasse laver OSO 15. dec.

Juletræsfest 20. dec.

Juleafslutning 21. dec.

Efterskoleeleverne tager på

tur til Den gamle By i Århus 20. dec.-2. jan. Juleferie 3. jan.

Skolestart 7-11. jan.

9. klasse projektuge 11-13. jan.

Nordisk volleystævne –

foregår i år på Ekebyholm,

Sverige Fra 14.jan.

Tilmelding af 9.-10. klasse

til ungdomsuddannelse 18-20. jan. Venskabsweekend – her kan venner af nuværende elever komme og opleve skolen 25-27. jan.

Fodboldstævne for 6-9. kl.

på de danske SDA-skoler 27. jan. Åbent hus for kommende

gymnasieelever kl. 13.

adventnyt 12 – december 2012

7

portr æ t

Personligheder i Adventistkirken T e k s t o g foto : robert sand

Jeg mødte Bjørgvin Ibsen for at finde ud af lidt mere omkring ham. Han er jo fornyligt i foråret kommet til Danmark og har overtaget Daniel Birchs stol, der havde stået tom i godt et halvt år. Adventnyt har tidligere skrevet ganske kort om Bjørgvin i forbindelse med hans ansættelse, men denne gang vil vi gå lidt længere ind på livet af Bjørgvin for at lære ham lidt bedre at kende.

Bjørgvin, hvorfor valgte du at reagere på jobannoncen?

Egentlig var jeg på vej til at rejse til Norge, hvor nogle af mine døtre bor, da jeg snakkede på Skype med en af mine gamle venner. Jeg havde fået orlov fra mit job i en bank, og jeg fortalte ham, at jeg var ved at kigge efter job og et sted at bo i Norge.

Han spørger mig så, om jeg har set jobannoncen på den Danske Unions hjemmeside.

Han udfordrede mig og mindede mig om, at jeg tidligere havde givet udtryk for, at jeg ønskede at arbejde for kirken. Her er din chance sagde han. Jeg kiggede på annon-

8

adventnyt 12 – december 2012

cen og besluttede mig for at prøve at søge jobbet. Jeg sendte mit cv afsted og ventede til bekymring for mine døtre i Norge, som selvfølgelig hellere ville have haft mig derop. Og så fik jeg svar på min ansøgning.

Hvordan har det været at komme til Danmark?

Det har været en større udfordring, end jeg havde forudset. Den største udfordring har været, at jeg pludselig ikke havde noget netværk andet end over telefon og Skype.

Der er ingenting, jeg kender. Har ikke rigtig noget at sammenligne med – priser og sådan noget. Hvad er billigt, hvad er godt?

Hvornår er noget et godt tilbud, og hvornår er det ikke? Jeg begynder langsomt at kunne finde lidt rundt i det, men det er stadig svært somme tider.

Men det sværeste har været mit personlige netværk. Teknikken har hjulpet mig lidt, Skype, mail og telefon, sådan at jeg har holdt god kontakt til venner tilbage i Island, skolekammerater specielt. I arbejdslivet har

det også været lidt svært med et totalt skift af kolleger, men heldigvis er arbejdsnetværket på kontoret en god hjælp.

Sproget er selvfølgelig også en udfordring, nok også fordi jeg blander islandsk, norsk og lidt dansk sammen. Sprogene minder om hinanden, men selvfølgelig stadig forskellige – specielt i udtalens lyde.

Indimellem bliver det helt forkert, når jeg får det blandet forkert sammen.

Så selvom disse ting, individuelt, måske ikke virker så store, så har kombinationen af dem, og det, at de kom på samme tid, været mere, end jeg havde forudset.

Bjørgvin, jeg ved, at du ikke er opvokset som adventist. Hvordan blev du egentlig adventist?

Jo, i 1970’erne blev jeg konfirmeret ligesom mange andre børn, men konfirmationen betød ikke rigtig noget for mig. Budskabet gik ikke rigtig op i hovedet på mig. Jeg deltog i møder hos YMCA (Young Mens Christian Association, red.) fra 12 årsalderen til 17

portr æ t

årsalderen, men som sagt, så var der ikke ret meget der slog rod i mit hoved. Under min uddannelse på handelsskolen gik jeg i klasse med Jóhann E. Jóhannsson, der nu i en del år har arbejdet i den Transeuropæiske Division som økonomichef. Jóhann var mig en god ven dengang og stadig i dag, men når vi unge skejede ud, sagde Jóhann altid pænt nej tak. Han satte sine grænser, og jeg lagde mærke til, hvad han valgte fra, selvom jeg ikke rigtig forstod det dengang.

Jóhann gik heller ikke i skole om Sabbatten som os andre. Han lånte altid mine notater fra undervisningen om Sabbatten og studerede op på det, han gik glip af om Sabbatten. Efter uddannelsestiden har jeg stadig holdt en god kontakt til Jóhann. Jeg vidste, at han var Adventist, men vi talte ikke så meget om det. Det gjorde indtryk på mig, og da jeg så i 1993 modtog en invitation til et Åbenbaringsseminar i min postkasse, havde jeg lyst til at lære lidt mere om Adventisterne, Jóhanns kirke. Jeg deltog i seminarerne og fandt svar på nogle af de spørgsmål, jeg aldrig rigtig havde fået svar på. Pludselig gik det hele op, og jeg begyndte at komme i kirken. Tre år senere, i 1996, var jeg kommet så langt i min trosproces, at jeg blev døbt.

Tak for en interessant beretning om hvordan du blev Adventist. Den viser, hvordan Gud har arbejdet i dit hjerte stille og roligt, indtil du tog imod udfordringen og overgav dig til ham.

Hvad har du arbejdet med tidligere?

Jeg startede med at arbejde for en sammenslutning af fiskere, og arbejdede der først med eksport af fisk og fiskeprodukter.

Derefter koncentrerede jeg mig om import af fikseudstyr til den samme gruppe fiskere.

Så gik gruppen i opløsning, og jeg gik over i ejendomsmægler branchen. Så var jeg økonomichef for et fragtskibsrederi, hvorefter jeg endte som bankrådgiver for privatkunder i en bank i Island. Det er dog i fiskeribranchen, jeg har været beskæftiget i længst tid.

Du sagde tidligere, at du har døtre i Norge. Hvordan ser din familie ud?

Jeg er velsignet med 5 døtre, hvoraf de to ældste er flyttet til Norge i forbindelse med

Islands spinkle økonomi i 2009. En fulgte efter i 2011, og så havde jeg jo egentlig tænkt at følge efter, da den økonomiske situation i Island stadig er anstrengt. I Norge har jeg også to børnebørn, en pige på 6 og en dreng på 1 år. Så jeg har to døtre tilbage på Island. Min kone og jeg blev skilt for 19 år siden på grund af alkoholens ødelæggende virkninger.

Det er dog alligevel en større familie, du sidder tilbage med. Hvad laver du, når du ikke er på arbejde?

Jeg kan godt lide at gå ture i naturen, se landskabet og Guds skaberværk. Så samler jeg også på gamle billeder af familien og er optaget af slægtsforskning i perioder. Jeg har også været teknisk interesseret, men det kniber at følge med i den hurtige udvikling for tiden. På Island holdt jeg mig i form ved at gå til svømning, men i Danmark er jeg ikke kommet i gang endnu.

Er der yndlingssteder i naturen, hvor du føler dig ekstra godt tilpas?

På Island holder jeg rigtig meget af Þingvellir – et smukt område, hvor jeg bare kan trække naturen ind i fulde drag. Jeg er også rigtig glad for Hong Kong. Jeg har været der 3 gange indtil videre.

Der er vel ikke så meget natur i Hong Kong. Er det ikke bare en by?

Nej, nej, der er mange ting, også natur og mange andre ting. Jeg har også været en dag i Kina, men det regnede hele dagen. Jeg er vel lidt betaget af kontrasten og forskellen på asien og norden.

Jeg holder også af Canada, og der vil jeg helt sikkert rejse til igen. Specielt for at være der den 1. juli, fordi de holder så fin en fest på min fødselsdag med march, musik i gaderne og selvfølgelig fyrværkeri.

Så der vil jeg helt sikkert rejse over til min 50 års fødselsdag.

Har du nogen steder i Danmark, du holder af?

I Danmark har jeg nærmest kun set adventist-seværdighederne: Himmerlandsgården og Vejlefjord. Men jeg har dog også kigget lidt på Storebæltsbroen og været på Kronborg og Frederiksborg slot. Men sådan til daglig holder jeg af at trække lidt

frisk luft langs med Øresund her nord for København.

Har du en favoritbog? Eller læser du noget for tiden?

Jeg læser ikke så meget ud over Bibelen og bibelstudiehæftet. Har ikke læst noget andet i lang tid, men ellers ynder jeg også de gamle islandske sagaer. Læsningen er i kamp med arbejdstiden, og på arbejdet læser jeg så mange tal, at når jeg kommer hjem, så har mine øjne ikke ret meget mere energi end til at læse i Bibelen.

Tak for din tid Bjørgvin. Det var hyggeligt at høre lidt om dit liv, og jeg håber også at læserne nu har lært dig lidt bedre at kende.

Men der er jo stadig mange spørgsmål, man kan stille, og jeg har jo kun berørt nogle få grundlæggende spørgsmål her, så jeg kan kun opfordre læserne til i bedste ’The Julekalender’ stil: Find selv på flere spørgsmål – til når du møder Bjørgvin på årsmøde, eller hvor du nu møder ham.

Til slut en hilsen fra økonomichefen: De næste år bliver økonomisk strenge for kirken, men hvis vi står sammen og beder om Herrens hjælp, og hjælper hvor vi kan, så skal det nok gå. Jeg vil gerne bede medlemmerne om at bede Gud om at velsigne kirkens økonomi.

mere om Bjørgvin Min kirke: Nærum Bor: Kokkedal

adventnyt 12 – december 2012

9

A nnoncer

Julekoncert midt på marken T e k s t: L eif H ansen / F oto : colourbo x

”Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus, Herren. Og dette er tegnet, I får: I skal finde et barn, som er svøbt og ligger i en krybbe.” Og et himmelsk englekor sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!”

(Luk 2,9-14) Hvilken overraskelse, hvilket budskab, hvilken musik og hvilken fred.

Tre historier i én Det traditionelle julebudskab til hyrderne på marken finder vi klemt ind imellem den faktuelle historie om Josef og Marias rejse

10

adventnyt 12 – december 2012

til Betlehem, Jesus der fødes, omskærelsen og navngivningen (Luk 2,8-10) . Ja, nærmest som har vi tre historier i én – Josef og Marias besøg i Betlehem, Englens besøg hos hyrderne og hyrdernes besøg hos Josef og Maria. Overraskelsen i historien finder vi, da stilheden bliver brudt blandt hyrderne på marken. En stilhed som sås hos hyrderne, som holder nattevagt over deres hjord i egnen omkring Betlehem. Da stod en ”Herrens engel” pludselig foran dem.

Ligesom Zakarias og Maria blev forfærdet og grebet af frygt og blev beroliget af en engel (Luk 1,12.29), så sagde Herrens engel også til hyrderne: ”Frygt ikke!” (Luk 1,13.30; 2,10). Netop disse paralleller bestyrker mig i, at det er den samme ”Herrens engel” som

kom til Zakarias, Maria og nu til hyrderne, nemlig Gabriel. ”Jeg er Gabriel, som står for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale … og bringe … dette glædelige budskab.” (Luk 1,11. 19).

Nyhedsformidler i glæde Navnet Gabriel minder os om profetierne i Daniels bog, hvor Gabriel forklarer profetier for Daniel. Det er denne Gabriel, som nu viser sig for hyrderne på marken og som omslutter hyrderne med ”Herrens herlighed”, som strålede om dem (Luk 2,9).

Omgivet af Guds herlighed, samme herlighed, som israelitterne oplevede ved Sinaj i skyen, samme herlighed, som fyldte åbenbaringsteltet (2 Mos 16,7.10; 24,17; 40,34),

inspiration

samme herlighed, som omgav Paulus og hans ledsagere, der var stærkere end solen (ApG 26,13). Omgivet af Guds herlighed fik hyrderne, som de første, budskabet om fødslen af barnet.

Englens budskab til hyrderne lød: ”Jeg kommer med en god nyhed” (Den nye aftale, Luk 2,10) . Grundteksten bruger ordet evangelium, den gode nyhed, som skal være en stor glæde for folket. En glæde som netop findes i det barn, som er født ”i dag”. Et gennemgående tema hos Lukas er netop, at evangeliet er for alle stammer, tungemål og folk (Luk 2,32). Og her annonceres det over for en af de laveste sociale grupper i samfundet, hyrderne (Luk 17,7).

Disse ydmyge hyrder var vidner til en universel sensation, en proklamation om fødslen af universets konge, hersker og Herre. ”I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus, Herren.” Englen talte direkte til hyrderne: ”I dag er der født jer …” som om, at det var sagt for længe siden, men nu er opfyldt. ”Da tidens fylde kom, sendte Gud sin søn, født af en kvinde” (Gal 4,4).

Ledsaget af korsang Proklamationen er klar, en frelser er født i dag, i Davids by. Han er Kristus, Herren.

Han er den salvede, Messias. Herrens engel kom i ”Herrens herlighed” og præsenterede Herren og Herrens budskab. Proklamationen er som et svar på og en opfyldelse af de mange profetier, der ned gennem tiden er meddelt til hyrder, profeter og konger. Det være sig Abraham, Moses, eller David, men også Daniel, Esajas eller Mika kom med profetier, som disse hyrder på marken måske har kendt. Om ikke andet forstod de i et vist omfang, at her var der noget ganske særligt.

I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus, Herren.

Overraskelsen af englens besøg blev fulgt op af endnu en overraskelse, nemlig et himmelsk englekor. Musik kan glæde, prise og ophøje. Musik kan henføre én til en anden verden. Og det er nok det, der sker her for hyrderne. For englene gav en minikoncert, som understøttede Herrens engels budskab. Ja, hyrderne fik et budskab og et stykke musik. Man kan næsten forestille sig, at hyrderne for et øjeblik var hensat til himlen. Omgivet af Herrens herlighed og engle i stor mængde, lød lovprisningen i deres ører: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden!

Fred til mennesker med Guds velbehag!”

(Luk 2,14). Englesangen står som klimakset i historien eller som proklamationsmusik, der annoncerer en nyfødt konge. Sagt med andre ord så holdt englene hof for hyrderne på marken. De oplevede Guds storhed, velbehag og fred.

Hyrdernes reaktion på englens budskab og efterfølgende lovsang vidner om deres tro, for tilskyndet af englens ord gik hyrderne, idet de sagde til hinanden: ”Lad os gå ind til Betlehem og se det, som er sket, og som Herren har forkyndt os”. Herrens budskab var netop: ”I skal finde et barn, som ligger i en krybbe”, og hyrderne ”fandt … barnet, som lå i krybben”. Endnu en overraskelse, nemlig opfyldelsen af englens ord.

Men det er opfyldelsen af et løfte, som dog går langt længere tilbage. Et løfte som lå dybt i deres kulturelle rødder. Et løfte om en Messias.

Vi finder, at hyrdernes handling er en gentagelse af englens budskab. At de brin-

ger budskabet videre til Josef og Maria.

Hyrderne har måske undret sig over englens budskab og besøg, men alle, som hørte hyrdernes budskab, har undret sig. Hyrderne blev således de første evangelister, for de fortalte om alt det, de havde set og hørt.

Englesang blev en ørehænger Da hyrderne forlader Jesusbarnet, Josef og Maria, lovpriser de Gud for alt det, de har set og hørt. Helt sikkert har de sunget de strofer og den tekst, de havde hørt hos englene. Musik kan ende som en ørehænger, at den sidder fast i hjernen, og man nynner eller synger den. Og netop hyrderne er opstemte, fyldt af glæde og lovpriser Gud for det, som de har oplevet. Her finder vi et af de temaer, som Lukas bringer på banen, nemlig budskabet om glæde, forløsning og fred, som får mennesker til at prise Gud. Da Zakarias havde fået det himmelske budskab, lovpriste han Gud. Det samme gjorde Maria, Simeon og profetinden Anna. Drypvis finder vi beretninger i Lukas evangeliet om mennesker, som efter, et møde med Jesus, lovpriser Gud. I slutningen af evangeliet vender disciplene også tilbage til Jerusalem, ligesom hyrderne vendte tilbage, og de lovpriste Gud i templet (Luk 2,20; 24,52-53).

Hyrdernes besøg gjorde indtryk på Maria, for hun gemte deres besøg og ord i sit hjerte. Teksten siger, at hun grundede over det, hun havde hørt. Men hun beholdt det ikke for sig selv, men har højst sandsynligt fortalt denne særlige oplevelse videre til Lukas.

refleksion Ved juletid har vi anledningen til at reflektere og grunde over denne særlige oplevelse, som nogle ukendte hyrder erfarede en nat i egnene omkring Betlehem. At Gud sendte nogle helt fremmede mennesker for at styrke og opmuntre og dele et guddommeligt budskab. At Gud ved, hvor hans folk opholder sig, at Gud leder og styrer trods det, at det ser ud som om stormænd og herskere har kontrol med verdens gang, og så er de blot redskaber i Guds hånd. Alt dette, for at bringe et godt budskab til fattige: ”I dag er der født jer en frelser i Davids by; han er Kristus, Herren.”

adventnyt 12 – december 2012

11

J ulens O ratorier

Nu kom der bud fra englekor

– om to af julens oratorier T e k s t: knud svendsen / F oto : colourbo x

“Prædikanten formår at udtrykke det, der kan siges i ord; det uudsigelige må forkyndes af andre tunger”. Udsagnet skyldes en tysk teolog og har vel en kerne af sandhed i sig. Kristenhedens store højtider har helt op i vore dage virket som en magnet på store tonekunstnere, og er kristendommens budskab ikke totalt lukket land, må vi indrømme, at disse komponisters private samtale med Vorherre kan føre til bevægende og uudslettelige “prædikener”. Det kan nok ikke undre, at især julen med dens scenarie af hyrder, stald, dyr, englekor og vismænd altid har været oplagte og inspirerende emner.

Juleoratorietid Nu er det så snart juleoratorietid igen!

Plakaterne plejer at vise sig lige før alle forberedelserne løber helt løbsk, og hvert år glæder man sig til genhøret med i alt fald to store vokalværker: Händels Messias og Bachs Juleoratorium, der begge fornemmes som rystet ud af ærmerne i én lykkelig inspiration, selv om begge d’herrer af og til lånte musik af egne tidligere værker, der ellers måske ville være endt i musikkens glemmebog. Som dengang strømmer publikum også i dag til (og er således også med til at fylde de slunkne korkasser, men det er en anden sag …)

Gudstjenestemusik Bachs ‘Juleoratorium’ er dateret til 1734, og at vi har dette mesterværk overleveret er lidt af et lykketræf, for ved Bachs død i 1750 arvede den næstældste søn alle de store korværker, og takket være ham findes originalpartituret i dag i Berlin. Men var det kommet den økonomisk betrængte ældste søn i hænde, havde det sandsynligvis lidt samme skæbne som alle de kantater, han arvede.

12

adventnyt 12 – december 2012

Han måtte sælge dem én efter én, og således spredtes nodearkene for alle vinde i Tyskland.

Mange af salmerne kendes fra vor salmebog, og tankevækkende er det, at første koral,

Gudstjenesten i 1700-tallet varede hen ved 3 timer med en kantate som prædikenens modstykke. Kantaten var et mindre korværk skrevet med stram tilknytning til dagens evangelietekst og bestående af et stort indledende korparti, et afsluttende salmevers (koral) som rammen om arier og recitativer, der mediterede over teksten. Bachs Juleoratorium består egentlig af 6 sådanne kantater til 1., 2., og 3. juledag samt nytårsdagene og Hellig tre Konger. Så når vi i dag henrykkes over den storladne musik i koncertregi, er det nok en tanke værd, at det faktisk drejer sig om gudstjeneste-musik! Teksten er naturligvis hentet hos Lukas kap. 2,1-21 med indskud fra Matthæus 2,1-23 for også at få beretningen om Herodes og Vismændene fra Østerland med.

Hvorledes skal jeg møde, synges på melodien til O, hoved højt forhånet. Bach foregriber allerede her Jesu lidelse og død, men det er samme salmemelodi, der afslutter hele oratoriet, men nu majestætisk indvævet i jublende trompetfanfarer. Således slutter “Vorherres kantor” sin musikalske juleprædiken lige så lyst og livsbekræftende, som den begyndte.

Instrumenter agerer engle og hyrder Hele herligheden åbner med det store udtræk! Trompeter, træblæsere, strygere og pauker kappes med koret i opfordringen til at lade glæden få frit løb på denne dag, hvorefter evangelisten fører os frem i juleevangeliets så velkendte tekst, og koralen føjer sin bøn til: Min kære Herre Jesus Krist, gør dig en vugge i mit bryst. En Pastorale (hyrdemusik) indleder 2. kantate. Her duellerer oboerne (symbol på hyrder og mennesker) med strygerne (englenes sang) – de skiftes til at spille, og først på slutakkorden mødes de i samklang. Himmel og jord er nu forenet! Vi skal også nævne den måske folkekæreste af alle arierne, Marias vuggesang, Sov, barnlille og lad vor glæde fylde dit hjerte ledsaget af strygere og oboer samt en vuggende bas.

Oratorier i konkurrence Trods to forgæves forsøg lykkedes det aldrig Bach og Händel, barokkens absolutte giganter, at mødes. 8 år efter Juleoratoriet så endnu et mesterværk dagens lys. Vellydens apostel, Georg Friederich Händel, skrev i 1742 oratoriet Messias, et af verdens mest elskede og respekterede musikværker overhovedet. Vel nok den eneste konkurrent til Juleoratoriet, og så er det i grunden i lige så høj grad musik til påsken. Händel havde i årene forud fundet stor interesse i det gamle testamentes persongalleri med o. 20 oratorier til følge (Israel i Ægypten, Samson, Saul,

Judas, Salomon, Judas Maccabæus, Josua m.fl.). Beretninger og personskildringer fyldt af dramatik. Messias tog også afsæt i gammeltestamentlige bøger som f.eks. Salmerne, Esajas, Jeremias og Malakias, men medinddrager nu også vers fra Lukas, Matthæus, Johannes, 1. Kor. og Hebræerbrevet, og der er således – modsat Juleoratoriet – ingen fremadskridende fortælling.

Skrevet på rekordtid Det var forfatteren og adelsmanden, Charles Jennens, der havde sammenstillet teksterne.

I et brev af 10. juli 1741 til Händel udtrykte han håbet om, at han ville bruge hele sit geni

J ulens O ratorier

og sin kunnen til en komposition, der skulle overgå alt, han hidtil havde gjort. Händel tog teksten til sig, og i en nærmest feberagtig skabelsesrus skrev han værket på 24 dage! Hele frelseshistorien fra Kristi fødsel – lidelse – død – opstandelse til himmelfart.

Det berettes, at Händel selv var overbevist om tilstedeværelsen af en højere magt, da han skrev ‘Hallelujah-koret’, der afslutter 2. del: Jeg så hele himlen åben for mit indre blik – og den store Gud selv … Uropførelsen fandt sted d. 13. april, 1742 i Dublin i koncert salen i Fishamble Street, der på grund af den enorme tilstrømning allerede tidligt om morgenen måtte ensrettes. Af ren og skær pladshensyn måtte damerne lade kjolestiverne blive hjemme og herrerne komme uden de traditionelle våben. Successen var enorm. Værdige og majestætiske ord fortryllede hjerte og øre, og alle de indkomne penge donerede Händel til understøttelse af straffefanger og til et hospital for fattige og ubemidlede. (Hallen i Fishamble Street stod i øvrigt helt til 1992, da blev den revet ned og grantræer plantet i stedet). Hjemkommet til England opførte Händel i 1743 igen Messias, nu kaldet A Sacred Oratorio, for at ikke kritiske røster skulle forveksle det med en opera. Kongehuset var tilstede ved den opførelse, hvor kongen betaget rejste sig under ‘Hallelujah-koret’ , og det er i dag stadig en tradition, at publikum rejser sig for stående at lytte til det berømte kor. En engelsk Lord priste Händel for den “ædle underholdning”, han havde givet med sit ‘guddommelige’ Oratorium (Judas Maccabæus), men Händel svarede: “Min herre, jeg måtte beklage, om jeg kun havde villet underholde tilhørerne.

Mit ønske er at forbedre dem”.

Når vi i dag henrykkes over den storladne musik i koncertregi, er det nok en tanke værd, at det faktisk drejer sig om gudstjeneste-musik!

Da man i 1784 (et år for tidligt) fejrede 100-året for Händels fødsel, skete det med 513 musikere i Westminster Abbey. I dette enorme kirkerum fik han ved sin død i 1759, efter en pompøs begravelse, sit sidste hvilested. På sit gravmonument står han her sammen noder og tekst til en af de berømteste og mest elskede arier fra 3. del af Messias: “Jeg ved, at min genløser lever”.

adventnyt 12 – december 2012

13

dåben

Dåben

– min aftale med Gud T e k s t: kim hagen jensen / F oto : colourbo x

Jeg blev døbt som 15-årig. Det var en ægte beslutning. Men forstod jeg, hvad jeg gik ind til og sagde ja til? Ja, set fra mit perspektiv dengang, gjorde jeg. Men siden har jeg lært så meget mere om dåb, som jeg ikke forstod dengang. Her giver jeg nogle af mine tanker, som også bygger på mine studier på Newbold College, da jeg skrev min masteropgave om emnet ”dåbskriterier”. Måske kan det også hjælpe dig til endnu bedre at forstå, hvad der skete der i vandet, da du blev døbt. Eller for dig, der overvejer dåb og gerne vil vide, hvad du går ind til.

Er der magi i dåben?

Nej, der er ikke noget magisk ved dåben eller dåbsvandet. Dåb er en handling, hvor vand anvendes i rituel sammenhæng. I biblen er ritualer handlinger, der ændrer ens status eller gudsforhold. Tag for eksempel offerritualet ved templet i det Gamle Testamente.

Synderen kom og ofrede (slagtede) et dyr.

Dyret led synderens dødsstraf, mens synderen gik fri. Samtidig skete der en ændring i synderens gudsforhold, idet synderen nu blev betragtet som tilgivet og forsonet med Gud (3 Mos 5,18). De ændringer, dåbsritualet ska-

14

adventnyt 12 – december 2012

ber, minder mere om vielsesritualet. En vielse ændrer mandens og kvindens offentlige status fra at være singler til at være ægtefolk, hvilket er en ny status med nye privilegier.

Samtidig binder ritualet dem juridisk til hinanden på livstid. Ritualet har store konsekvenser, men der er ikke noget magisk i det. På samme måde er dåben et ritual, hvor man bliver knyttet til Gud på livstid (Rom 6,3.5), idet

pligtende aftale om at overgive sit liv helt til Gud og være trofast over for ham. Samtidig har Gud allerede lovet at være trofast over for den, som kommer til ham. Det er lidt som at blive ”gift med Gud”, at love at være Gud tro.

dåb kun indirekte indvirkning på frelsen.

Dåben knytter dig til din frelser, Jesus Kristus. ”Hører I Kristus til, er I også Abrahams børn, arvinger i kraft af Guds løfte” (Gal 3,29).

Det er det evige livs gave, Abrahams børn arver gennem Kristus. Eller som Johannes skriver: ”Den, der har Sønnen, har livet; den, der ikke har Guds Søn, har ikke livet” (1 Joh 5,12). Dåben markerer offentligt ens personlige omvendelse og tro (trofasthed), uden hvilket Gud ikke kan frelse en (Mark 16,16). Derfor har Jesus bedt os om at døbe (Matt 28,19), og derfor er det nødvendigt at blive døbt. Samtidig er dåben indgangen til menighedsfællesskabet. Man bliver indlemmet på ”Kristi legeme”(1 Kor 12,13.27), indpodet på ”vintræet” (Rom 11,17-24).

Hvorfor lade sig døbe?

Bliver man frelst ved at blive døbt? Eller går man fortabt, hvis man ikke er døbt? Dåben renser ikke fra arvesynd eller begåede synder. Denne opfattelse blev dog populær efter kirkefaderen Augustin (o. 400 e.Kr.), som tillagde dåben denne egenskab, bl.a. i et forsøg på at forklare, hvorfor kirken var begyndt at døbe spædbørn. Bibelsk set har

Helt under vand Ritualet med dåbsvand kan spores tilbage til de afvaskninger Israelitterne gjorde, efter de havde pådraget sig en form for ”urenhed” i deres forhold til Gud (2 Mos 29,4; 30,17-21; 3 Mos 13,6; 14,8-9; 15,13). Afvaskningerne fjernede ikke synd og skyld, hvilket kun udgydelsen af blod kunne gøre (3 Mos 12,6-7; Hebr 9,22). Men de fremhævede folkets urene

dåb er en pagtslutning med Gud (1 Pet 3,21), der giver nye privilegier og får store konsekvenser for ens liv (Ef 4,17-32). Det er en for-

dåben

Bibelsk set har dåb kun indirekte indvirkning på frelsen.

Dåben knytter dig til din frelser, Jesus Kristus. tilstand, idet de nærmede sig en hellig Gud. Senere markerede de omvendelse til en hellig Gud efter brud på pagten (Ez 36,25-27).

Nogle ritualer antyder, at hele kroppen blev vasket, andre kun dele af kroppen. Johannes Døberen i det Nye Testamente brugte meget vand (Joh 3,23), hvilket antyder fuld neddykkelse under vand. Det græske ord for dåb betyder da også ”neddykkelse”. Paulus hjælper os til at forstå hensigten med neddykkelse: Dåb viser, at det gamle syndige menneske bliver begravet under vandet (dør), og et nyt menneske opstår (Rom 6,4-11). Her er der tale om omvendelse og skift af loyalitet. Mennesket, der tjente synden, må dø (begraves under vand). Det nye menneske, der ”opstår fra dåbsgraven”, tjener nu Jesus som Herre og viser ham kærlighed og lydighed (Rom 6,16-19; 7,4-6). Om hele kroppen kommer under vand har ikke betydning for, om ritualet er gyldigt, men neddykkelse forklarer, hvad der sker i ritualet. Biblens pointe med dåb mistes ved at øse eller sprinkle vandet. Derfor døber syvende dags adventister med fuld neddykkelse.

Hvad siger man ”ja” til?

Da dåb markerer omvendelse og et skift fra at tjene synden til at tjene Jesus Kristus, siger man i bund og grund ”ja” til at lade Gud bestemme i ens liv. Samtidig sige man ”nej” til at lade synden bestemme over ens liv. Biblen kalder det at indgå en pagt, m.a.o. et forhold, der er aftalt på forhånd.

Ethvert forhold bygger på regler, skrevne eller uskrevne. Forholdets regler finder vi i biblen. Man siger altså ”ja” til biblens normer og dens nye autoritet i ens liv. At have en grundlæggende forståelse af biblen er derfor et minimum, før man kan indgå en pagt med Gud i dåben. At blive døbt til Kristus er at sige ”ja” til hans frelse og nåde, hans menighed og hans mission (1 Kor 12,13.27; Matt 28,19-

20). Man siger altså ”ja” til at være en discipel og en missionær og at vokse ved at modtage omsorg, disciplin og vejledning fra andre i menigheden. I dåben modtager man også Helligånden (ApG 2,38). Man siger altså ”ja” til at åbne sig for Åndens påvirkning, samarbejde og gaver, der skal bruges i tjeneste for andre. Det indebærer et ”ja” til at tage vare på sig selv, sin krop, sit sind og sin seksualitet (1 Kor 6,15-20; Fil 4,8). Det er et ”nej” til alkohol og stoffer, der kan sløve sindet og Åndens påvirkning (Ef 5,18; 1Kor 9,24-27). Man siger i bund og grund ”ja” til en helt ny livsstil drevet af et tillidsforhold til Gud og hans bud.

Hvor gammel skal man være?

For at kunne indgå en pagt med Gud, der radikalt vender op og ned på ens liv, kræver det, at man har en alder, hvor man er moden nok til at forstå Guds frelse samt Guds normer i biblen. Derfor er der ikke en aldersgrænse, men en modenhedsgrænse, for hvornår dåb giver mening og bliver ægte. Vil man anbefale børn at gifte sig? Hvis ikke man vil det, bør man heller ikke lade dem indgå i et pagtforhold med Gud. Derfor døber adventister ikke deres børn eller anerkender barnedåb som værende bibelsk. På det Gamle Testamentes tid blev børn inddraget i pagten med Gud ved omskærelse (1 Mos 17,10-13). Nogle mener, at omskærelsen blev afløst af dåb på det Nye Testamentes tid, og at børn derfor bør døbes ind i pagten med Gud. Men det Nye Testamente lærer, at omskærelsen er unødvendig, fordi troen er til stede, ikke fordi dåb nu erstatter den (ApG 15). En moden tro er det, der giver adgang til den Nye Pagt (Rom 4,9-13). Uden tro er det umuligt at behage Gud (Hebr 11,6). Ægte kærlighed Dåb er en offentlig kærlighedserklæring til Gud. Ikke sådan, at kærligheden kun kan

komme til udtryk ved dåb. Men når en persons kærlighed til Gud ikke længere er tvivlende og selvoptaget, og det er gået op for en, hvor stor Guds kærlighed er, og man indser, hvor dybt afhængig man er af Gud for livet, da ønsker man aldrig mere at være adskilt fra ham, som Adam og Eva valgte det, da de syndede. Dåb er at blive genforenet med Gud og at give sig hen til ægte kærlighed, for Gud er kærlighed.

Til eftertanke Personligt har jeg måttet genoverveje, om jeg holder min pagt med Gud. Er Jesus fortsat Herre i mit liv, eller har jeg fundet en anden at kaste min kærlighed på? Har Guds kærlighed i mig rakt ud til andre (mission), når jeg ser tilbage på ugen, der gik? Følger jeg Jesus som en discipel, eller forsøger han at følge med i min hverdag? Er jeg blevet for stolt til at modtage disciplin af det fællesskab, Gud har givet mig, eller kender jeg de andre så godt, at jeg tør vise dem, hvem jeg virkelig er?

Samarbejder jeg fortsat med Guds Ånd, som jeg fik i dåben, eller er det blevet lettere at gå i egen kraft? Jeg finder det givende at stille mig selv disse kritiske spørgsmål. For når det kommer til stykket, så er det mig, der taber mit gudsforhold på gulvet, og taber alt det Gud vil give mig, hvis jeg svigter mit dåbsløfte. Selvom Israel viste sig overvejende at være utro i deres pagt med Gud, så ser vi, at Gud altid stod klar til tage imod enhver, som ville forny sin pagt med ham. Det gør han også i dag. Jeg vil gerne leve trofast i mit forhold til Gud, som jeg lovede ved min dåb.

Må Gud finde dig og mig tro, når Jesus kommer for at hente os som sin brud. Og til dig som af en eller anden grund tøver med at blive døbt: Det er bedre at være i pagt med den Gud, der viser nåde, når man svigter i troskab mod ham, end at stå uden Gud og nåde i det hele taget.

adventnyt 12 – december 2012

15

A nnual C ouncil

Rapport fra Annual Council T e k s t o g foto : thomas m ü ller

Annual Council er et af de interne ord, begreber og forkortelser man ofte støder på i Adventistkirken. Det betyder blot ”årlig rådslagning” og er præcis det, ordet siger. Én gang om året mødes alle verdens unionsformænd, embedsmænd fra divisionerne, repræsentanter for præster, lægfolk og unge samt Generalkonferencens folk til et fælles rådslagningsmøde, som også udgør bestyrelsen for verdenskirken.

Det var mit privilegium at være til stede ved mødet midt i oktober, som blev afholdt på Adventistkirkens hovedkontor i Silver Spring, lidt nord for Washington DC i USA. Det første indtryk, der mødte mig, er den variation og mangfoldighed kirkens repræsentanter afspejler. Her var naturligvis mennesker fra hele kloden. Store og små,

16

adventnyt 12 – december 2012

tykke og tynde, mørke og lyse og alt det ind imellem. Forskelligheden var slående og dog forunderlig på trods af forskelle på at opleve enhed, at mærke familiebåndet og netværkets styrke. Selvom man kan være uenig i nogle beslutninger, sidder jeg tilbage med en dyb respekt for de mennesker, der leder ud på Generalkonferensen. De er alle

topmotiverede og dygtige folk, der brænder for, at adventbudskabet må nå ud til hele verden.

De første to dage gik med ledertræning, hvor forskellige emner blev taget op til debat og dialog. Dernæst fulgte rapporter fra Generalkonferensens mange afdelinger, og deres idéer og initiativer blev præsenteret.

A nnual C ouncil

Jeg havde 8 kg bøger, dvd’er, blade og andet materiale med hjem fra de forskellige rapporter.

Der var to begreber, som gentagne gange blev fremhævet: ”Mission to the cities” og ”Centers of Influence” – altså ”mission til byerne” og ”centre med indflydelse”. Vi fik præsenteret statistikker, der viste, at i maj 2012 rykkede balancen, hvor et flertal af verdens befolkning nu bor i byer fremfor på landet, og denne udvikling ser ud til at fortsætte.

Derfor ønsker Generalkonferensen også at sætte fokus på især storbyerne og at opprioritere missionen her. I 2013 har man udvalgt New York som forsøgsby, hvor repræsentan-

ter fra hele verden skal deltage i mange forskellige initiativer. Til dato er der planlagt over 300 forskellige mødeserier og aktiviteter.

Man lagde vægt på, at mission i storbyerne krævede andre indgangsvinkler. Her talte man om ”indflydelsescentre”, hvor mennesker fra gaden kan komme hen og møde adventister i en ikke-forkyndende sammenhæng, blive venner med dem og efterhånden lære vores tro at kende. Man foreslog, at sådanne indflydelsescentre bl.a. kunne være lektiecaféer, sprogskoler, sundhedsklinikker, vegetariske restauranter og endda genbrugsbutikker blev nævnt. Som det vil være Adventnyts læsere bekendt har Generalkonferensen støttet Adventistkirken i Danmark med midler til specifikke projekter, og ét af disse projekter er netop oprettelsen af genbrugsbutikken Happy Hand på Nørrebrogade i København.

Ved møderne blev en video fra Happy Hand endda vist for hele verdens ledere som eksempel på, hvad det er, man ønsker med disse indflydelsescentre. Så var det jo dejligt at være dansker og sidde på stolen og mærke, at vi faktisk er med til at inspirere hele verdenskirken.

Ud over alle afdelingerne præsenterede også alle divisionerne en 15 minutter videorapport fra deres område. Der er utrolig mange spændende ting, der sker i verden. I Sydamerika, Afrika og dele af Asien strømmer mennesker til kirken og bliver døbt.

Et af de følsomme emner på dagsordenen var punktet omkring de tre unioner, der inden for det sidste år har valgt at ordinere præster uden at skelne mellem kønnene.

Den nordtyske union samt to unioner i USA har besluttet sig for at ordinere kvinder. Man ønskede, at Generalkonferensens bestyrelse

skulle give en respons, og der blev udarbejdet et dokument. Som sådan var emnet omkring kvinders ordination ikke til debat, men det var spørgsmålet om, hvordan man skulle forholde sig til de unioner, der har valgt at træde ud i et område, hvor kirken både i 1990 og 1995 stemte nej til at ordinere kvinder. Men da emnet var følsomt, blev der brugt tid til bibelstudium og bøn. Mark Finley havde et godt bibelstudium om, hvordan man løser konflikter, og efter en fælles bønnestund i salen blev et udkast til et dokument præsenteret.

Efter lidt små rettelser blev dokument godkendt. I al sin korthed står der i dokumentet, at Generalkonferensen ikke kan godkende beslutninger, der går imod tidligere vedtagelser, og man opfordrer de lokale divisioner til at gå i dialog med pågældende unioner.

Visse havde udtrykt frygt for, at man ville forsøge at indføje nogle sanktioner mod disse unioner, men den frygt blev gjort til skamme.

Selve ordinationsspørgsmålet er der en studiekomité, der arbejder med, som kommer med et oplæg i 2014, som skal præsenteres ved næste generalforsamling på verdensplan i 2015.

Efter en god uge i ”Guds eget land” sidder jeg tilbage med en følelse af taknemmelighed og begejstring. Taknemmelig, fordi jeg er med i et kirkesamfund, der kan rumme alverdens kulturer og forskelligheder og begejstring over alle de spændende initiativer, Gud velsigner. Det er godt at blive mindet om, ”at i det Nye Testamente kræver enhed ikke altid ensartethed, men enhed bygger på, at vi står sammen om troen på Jesus Kristus, hans ord og hans mission”. (Mark Finley, udtalt under Annual Council 2012)

adventnyt 12 – december 2012

17

sundhed

Tro, religion og helbred T e k s t: A le x ander M y rvold J ensen / F oto : colourbo x

I de sidste årtier er interessen for troens indvirkning på helbred og sygdomsforløb steget nærmest eksplosivt.

Der findes et boom af videnskabelige artikler om emnet. En treårsperiode i 60’erne (19601963) sammenlignet med en treårsperiode i det sidste årti (2002-2005), viser en stigning på over 1500 % i. Dette viser, at flere og flere sundhedsvidenskabelige forskere forstår, at det er afgørende at tage menneskers personlige tro i betragtning, når man vil styrke det fysiske helbred. Lad mig nævne blot nogle få undersøgelser, som belyser, hvordan menneskers tro påvirker livslængde, livskvalitet, sygdomsrisiko og helbred generelt.

Tro føjer år til livet Den enkleste måde at undersøge sammenhængen mellem tro og helbred er ved at se det i forhold til livslængde, altså, at sammenligne livslængden hos religiøst troende med livslængden hos ikke-troende. I en amerikansk undersøgelse fandt man, at der var 32 % mindre risiko for at dø en for tidlig død blandt ældre amerikanere af mexicansk afstamning, hvis man gik regelmæssigt i kirkeii. I en anden undersøgelse blandt mere end 90 tusinde kvinder, havde de ugentlige kirkegængere 20 % mindre dødelighed sammenlignet med dem, som aldrig gik i kirkeiii.

At personlig tro reducerer dødeligheden, er beviseligt ikke kun blandt amerikanere, men ses også blandt europæere og det nordiske folk iv.

Tro føjer liv til årene Livslængde er én målestok at se tingene fra, men bedre endnu er det at se det gode liv i forhold til livsværdier og livskvalitet. Hvad gør religion da ved menneskers livskvalitet? Forskeren R.S. Cohen undersøgte dette

18

adventnyt 12 – december 2012

i 1996, hvor en gruppe alvorlig cancer-syge blev adspurgt, om hvordan de oplevede deres livskvalitet v. Udover at svare på en række spørgsmål ang. livskvalitet skulle de fortælle, hvordan de trivedes på 4 livsområder: fysisk, psykologisk, socialt og eksistentielt.

Cohen fandt, at det livsområde, som havde mindst at sige i forhold til livskvaliteten, var de fysiske aspekter (smerte, kvalme osv.). De psykologiske og sociale aspekter var begge lige betydningsfulde. Det var helt klart det eksistentielle velbefindende (mening i livet, livsmål, livsværdi osv.) der spillede langt den største rolle for en god livskvalitet.

Tro beskytter mod sygdom Vil man opnå den bedste livskvalitet i behandlerverdenen, må fokus være på åndelig og eksistentiel trivsel – fred, mening med livet, livsmål, den gode samvittighed. Det er tankevækkende, at næsten al sygehuspersonalet i dag er ansat for at afhjælpe fysiske behov.

Nogle få tager sig af de psykologiske og sociale behov, mens næsten ingen er ansat for at tilgodese patienternes største behov – det åndelige og eksistentielle.

En række tro-helbred-undersøgelser bekræfter troens rolle som gunstig for et godt helbred. Kroppens immunforsvar styrkes gennem kirkegang, meditation og en søgen efter mening vi. Troen viser en gavnlig effekt mod en række kendte livsstilssygdomme som fx cancer og hjerte-karsygdomme – højt blodtryk, åreforkalkning og blodprop vii. Troen er også afgørende for mentale traumer og fx depression viii. En undersøgelse af over 3600 patienter med depression viste, at chancen for at blive helt rask efter en depression

kunne øges med 25 %, hvis man havde en stærk religiøs overbevisning sammenlignet med de meget lidt religiøse. Andre gavnlige virkninger af troen viser, at personlig religiøsitet er et bolværk mod angsttilstande, giver øget selvanseelse, bedre tilpasning ved sorg, større social støtte, mindre ensomhed, færre selvmord, mindre skizofreni (og andre psykoser), mindre alkohol- og stofmisbrug, mindre ungdomskriminalitet og større ægteskabelig stabilitet ix.

Krop og sind spiller sammen Bibelen har for længst bekræftet det, videnskaben lidt efter lidt forsker sig frem til. I Første Korintherbrev (12,26) står der: ”Lider én legemsdel [organ, kropsdel], så lider også alle de andre. Bliver én legemsdel hædret, [værdsat, tilgodeset] så glæder også alle de andre sig [bliver resten af kroppen styrket].”

Gud, som skabte vores fantastiske krop, har helt fra begyndelsen vist os det samspil, der er mellem alle kroppens forskellige organer.

Hvis maven er syg eller mistrives er resten af kroppen ikke upåvirket. Derimod synes hele kroppen at centrere sin energi på det syge organ, indtil det syge organ er blevet rask igen.

Et af de organer, der påvirkes mest af sygdom er hjernen. Hjernen kræver store ressourcer for at kunne udføre alle sine dybt komplicerede funktioner. Lider et organ i kroppen, påvirkes hjernen. Har man fx kvalme, ondt i halsen eller feberen melder sig, så daler humøret, vi bliver mere triste og dømmekraften svækkes.

Det er grunden til, at Gud i sit ord har givet os klare retningslinjer, for hvordan vi kan sikre

sundhed

kroppens trivsel bedst muligt. Vi behøver den sundeste kost, sund motion og sund hvile (1Mos 1,29; Mark 6,31). Gud ønsker, at vores krop skal fungere optimalt og uden sygdom, så tankelivet og dømmekraften kan være i topform. Det er igennem sindet, at Gud kommunikerer med os. Derfor må vi også udelade alkohol og uren føde, som svækker sindet og gør os mindre modtagelige for Guds påvirkning.

Gud har dette ønske for alle mennesker: ”Min kære, frem for alt ønsker jeg, at du må have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt (3Joh 1,2).” Dette skriftsted indeholder nogle meget vigtige sandheder.

Vil man opnå den bedste livskvalitet i behandlerverdenen, må fokus være på åndelig og eksistentiel trivsel – fred, mening med livet, livsmål, den gode samvittighed.

Første del af verset viser Guds ønske om, at vi kan have det godt – både fysisk, mentalt og åndeligt. Da synden blev en trussel for sand kundskab om Gud, kom Jesus til jorden og genindførte den sande kundskab om Gud. Det ser vi af det udsagn, Jesus giver i Johannesevangeliet (10,10): ”Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod”.

Sund trivsel for både krop og sind består i at være forbundet med Ham, som alene kan give fred, glæde og håb. Sidste del af verset – ”ligesom din sjæl har det godt” – fortæller, at selv om kroppen er ramt af dødelig sygdom, kan sindet alligevel være fredfyldt og rent.

Ofte lider vi fysisk som følge af de forkerte valg, vi tager. Gud skabte os til at leve efter bestemte naturlove. Når mennesket derfor overtræder sundhedens love, enten med fuldt overlæg eller på grund af uvidenhed, risikerer kroppen at blive syg. Gud fjerner ikke selvforskyldte følger af forkerte valg, men han tilbyder sin nåde og giver åndelig trivsel selv under disse forhold.

Hvad er så vores første og største pligt her i dette liv? Det må være, at vores åndelige liv har det godt! Om vi er syge eller raske, om vi er højt uddannede eller arbejdsløse, om vi er populære eller folk afviser os, må vi have dette i fokus: At vores forhold til Gud og til de evige ting er sundt og godt! Vi må dagligt stille os selv spørgsmålene: har jeg en ren samvittighed, har jeg fred med min himmelske Far?

alt, hvad der ligger os på hjerte. Gør vi dette, har Gud lovet os fred.

Det er ikke bare fiktion eller eventyr, men en håndgribelig virkelighed som til og med kan testes videnskabeligt. En nylig undersøgelse i England blandt 474 studenter viste, at der var en næsten lineær sammenhæng mellem, hvor hyppigt de bad og en lang række mål for livstilfredshed – dvs. at jo flere personlige bønner, des mere oplevede studenterne tilfredshed og lykke i livetx.

I konklusion kan man sige, at videnskaben har bekræftet Guds ord i, at der eksisterer en nær kobling mellem kroppen og sindet. Men det er udelukkende Bibelen, som giver en pålidelig rettesnor for, hvordan vi kan få et sundt sind. Kun Guds løfter, som vi i tro griber fast i, kan give os den fred, ro og glæde, som alle mennesker inderligt ønsker og søger efter. Lad os villigt følge vores himmelske Fars kærlige opfordring: ”Min søn, lyt til mine ord ... det er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme. Frem for alt: Vogt dit hjerte [sindet] for derfra udgår livet” (Ordsp 4,20,22-23).

Noter i

Hvidt NC. Tro og Helbred. s. 98-99.

Ibid. s. 102. iii Religion improves health.

[03.09.2012] http:// longevity.about. com/od/longevityboosters/a/ religion_life.htm iv Hvidt NC. Tro og Helbred. s. 101-102. v La Cour P. Forholdet mellem religion og helbred. S. 121-122. vi Ibid. s. 127. vii Ibid. s. 126. viii Ibid. s. 128. ix Ibid. s. 128-129. x Ibid. s. 128. ii

Bønnens kraft virker Hvordan styrker vi vores åndelige liv? En vis forfatter skrev: “bøn er sjælens åndedræt.” Vi trækker vejret 10-14 gange i minuttet, men hvor ofte bruger vi tid i bøn? Gud har fortalt os hemmeligheden ved et stærkt åndeligt liv.

Filipperbrevet (4,6-7) fortæller, at “Guds fred som overgår al forstand vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” Hvordan kan dette ske? Gud siger: “Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak.”

Det må være en fast vane at tale med Gud om

adventnyt 12 – december 2012

19

opslagstavlen

ADRA Danmark søger Økonomi-/ administrationschef

Musik til Guds ære og fælles glæde Et nystartet – endnu unavngiven orkester – mødtes på Vejlefjordskolen søndag 4. november. Omkring 20 musikudøvere mødte op. Tanken bag er at spille ”Musik til Guds ære og fælles glæde”. Initiativtagerne ønsker at inspirere unge og ældre ud over hele landet til:

Overordnede ansvarsområder/opgaver: ADRA Danmarks økonomichef har det overordnede ansvar for, at organisationens værdier og forpligtelser forvaltes på en forsvarlig og sund økonomisk måde, samt at finansielle dokumenter og økonomiske rapporter til enhver tid er opdateret og i overensstemmelse med lovmæssige krav. Økonomiafdelingen består af yderligere to personer. Økonomichefen indgår i det daglige ledelsesteam i ADRA Danmark.

Planen er at mødes 1. søndag i hver måned fra kl. 11–16 skiftevis på Ringsted Privatskole og Vejlefjordskolen.

Næste gang er den 9. december.

ADRA Danmark tilbyder dig: • En dynamisk og professionel arbejdsplads, hvor den proaktive præger indhold, resultater og egen udvikling.

• Et kristent miljø med gode kolleger, hvor gensidig respekt og støtte prioriteres • ADRA Danmark’s lønpolitik lægger sig op af statens aftaler for akademikere og kontorpersonale • Attraktiv pensionsordning med sundhedssikring • En 37 timers arbejdsuge incl. frokost tilstræbes • 6 ugers ferie/feriefridage

Kontakt en af initiativgruppens medlemmer for nærmere information.

Se vores hjemmeside for yderligere information: www.adra.dk

Kenneth Gamborg Mobil: 42105280 kenneth@gamborg.dk

Tiltrædelse den 1. april 2013

- at lære at spille et klassisk instrument for senere at være med i orkestret - at støve instrumentet af som måske har ligget på hylden og være med i orkestret - at give allerede udøvende ’musikere’ glæden ved at spille sammen med andre i orkestret

Rebekka Falk Nils Broegaard Mobil: 23400185 nilsbroe@gmail.com

20

ADRA Danmark er en dynamisk nødhjælps- og udviklingsorganisation med en omsætning på 65 mio. kroner.

adventnyt 12 – december 2012

Vis gerne din interesse ved snarest at kontakte Generalsekretær Lehnart Falk: lehfal@adra.dk / tlf. +45 455 877 02. Mobil +45 28 29 30 44, Concordiavej 16, 2850 Nærum. Send også ansøgning og CV. Ansøgninger skal være ADRA Danmark i hænde senest mandag den 15. januar 2013.

bryllup

tilly kke

Julen 2012 Juleaften mandag den 24. december og 1. juledag tirsdag den 25. december 2012: Har du lyst til at være med til en festlig og dejlig aften og/eller 1. juledag i Adventistkirken København, Suomisvej 5, Frederiksberg sammen med andre, så kontakt Henning/Elin Hesselbjerg og kom og deltag!

Har du lyst til at hjælpe til i dagene op til/eller selve juleaften og/eller 1. juledag og til oprydning 2. juledag, er du meget velkommen.

90 år 7.dec

Nanna Helen Madsen Fælledvej 27, 1.tv 4000 Roskilde

75 år 2.dec

Anna Hansen Beringsvænget 32, st.mf.

8700 Horsens

12.dec

Lilly Kirstine Kj. Pedersen Ny Harløsevej 24, 0210 3320 Skævinge

8.dec

Edith Irma Christensen Hedegaardsvej 13 9440 Aabybro

85 år 21.dec

70 år Grethe Jensen 2.dec Magnus Kjærs Gade 11,2,0009 7500 Holstebro

Jens Martin Tofterup Bispebjerg Bakke 9,4,0407 2400 København NV

31.dec

Eva Flou Dokkedalvej 14,0017 9280 Storvorde

14.dec

Anne Lise Jensen Nyvangsvej 14,1.tv.

4400 Kalundborg

Ferielukket

80år 4.dec

Britta Sofie Jensen Solsortevej 17 4600 Køge

15.dec

Heidi Andersen Ditlevsens Vej 74 4700 Næstved

Dansk Bogforlag er ferielukket i januar, uge 2, 3 og 4. Sørg derfor for dine bestillinger i god tid.

4.dec

Bodil Arbov Violvej 25 9500 Hobro

Venlig hilsen Sandy Flinker Administration

28.dec

Soili Sofia Holm Nordbygårdvej 16 8721 Daugård

Vælg selv, om du kan overkomme én dag eller flere dage. Vi får travlt, men det er dejligt at være med til at skabe en festlig juleaften/ 1. juledag for mange mennesker!

Vi kan kontaktes på: tlf.:5196 9854, 5172 0587, 4731 1815 eller e-mail: henninghes@hotmail.com

På gensyn!

Fødselsdage

Bryllup i Finland Den 30.12.2011 sagde Laura Heinanen og Morten Rytman ”ja“ til hinanden, og startede dermed et nyt liv sammen.

Parret fejrede denne dejlige begivenhed med deres nærmeste i weekenden over nytår. Laura og Morten Rytman har valgt at bosætte sig i et lille hus i naturlige omgivelser i det nordjyske.

adventnyt 12 – december 2012

21

l æ serbrev

Vedr. BØNNESVAR NEK TOTALBYG ApS v. Niels Erik Kristensen tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

Tlf. 2628 7581, nektotalbyg@yahoo.dk

Alt tømrer- & snedker­arbejde udføres

Betalingsannoncer

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

22

adventnyt 12 – december 2012

"Opløft ofte dit hjerte i bøn til Gud, når du går i dit daglige arbejde. Fremlæg din trang, din glæde, din sorg, dine bekymringer og din frygt for Gud. Du kan ikke besvære ham, du kan ikke trætte ham. Vore sorger, ja blot det at vi nævner dem, rører hans kærlige hjerte. Intet, der på nogen måde angår vor fred, er for lidt for ham at lægge mærke til."(Vejen til Kristus).

Når mennesker, vi elsker, dør, selvom vi har bedt inderligt for dem, kan vi blive bitre på Gud og komme til at tro, at han slet ikke hører vore bønner. Men vores døde er nu i Guds hånd og kan aldrig mere rammes af nogen smerte, og snart skal vi møde dem igen. Endnu er det Ondskaben, som regerer på Jorden, og ingen af os slipper for sorger, ulykker og problemer. Satan gør alt for at tage modet og troen fra os.

Men Gud tilbyder os venskab og trøst. Han viser sin kærlighed og omsorg ved at gøre utallige små og store mirakler for os, hvis vi er opmærksomme på det. Derfor var jeg glad for artiklen i Adventnyt: "Bønnesvar fra Hverdagen". At vandre med Gud og bede uden ophør giver os mulighed for at få små glimt af Himmelen, medens vi endnu er her i verden.

Venlig hilsen fra Birgit Bjørnskov, Roskilde Adventistkirke

Hvilke bønner besvarer Gud? Kære Lene og Vibeke!

Jeg læste Jeres læserbrev i sidste Adventnyt og fik lyst til at besvare det set fra mit synspunkt. I reflekterer over artiklen i september nummeret: ”Bønnesvar fra en hverdag.”

Jeg tænker, at hvis vi skal bedømme Gud efter vores opfattelse, hvad Gud er, og hvad Gud kan, gør vi os selv til guder. Gud er almægtig og ”selv alle jeres hovedhår er talt” (Lukas 12,7). Om Gud svarer på bøn om Nutella, eller om hans svar gælder død og sygdom, ved jeg ikke. Men jeg ved, at Jesus opfordrer os til at blive ved med at bede uden at blive trætte (Luk 18,1).

For nogen mennesker er oplevelsen af bønnesvar, at intet er for småt at bede om. For andre virker Gud som fjern og ligegyldig. Jeg tror, at bøn og svar handler mere om tillid til Gud end i vores forståelse af, hvad Gud kan og vil.

Lad os ikke forsøge at forstå Gud. Gud er almægtig. For nogen vil alt være et svar, for andre ikke. Men Gud hører alle bønner, det må vi tro på.

Hvem der skal bedømme, hvilke bønner der er fra Gud, kan i den sidste ende vel kun være bønnemodtageren selv.

Hilsner fra Peter Brenøe

kendt af gud

Maria Karoline Kirkeløkke

† æret være…

Else Marie Dusine Nielsen

Arne Wasli

Else Marie Nielsen sov ind i troen på de tre engles budskaber den 22. september 2012.

Else Marie kom fra Ribe egnen og ud af en søskendeflok på 15 børn. Hendes far arbejdede på et gasværk. Hun blev gift med Arne Ødgaard Nielsen og boede i Esbjerg, hvor de fik tre piger – Lisbeth, Jane og Lone. Else Marie blev senere skilt fra sin mand. Hun blev introduceret til adventbudskabet, da hun for mange år siden gik til behandling hos fysioterapeut Aksel Nielsen, der havde klinik i Esbjerg. Else Marie blev døbt af Sigvald Christensen den 27. juni 1975.

Else Marie tilhørte Esbjerg menighed og holdt meget af at gå i høstindsamling og var en trofast indsamler gennem mange år. I hendes hjem havde hun en samling af mange dukker i hele lejligheden foruden armbåndsure. Else Marie kæmpede tappert mod sygdom og havde stor trøst og hjælp fra hendes børn. Hun efterlader sig 3 døtre, svigersønner, 7 børnebørn, 8 oldebørn og ét tipoldebarn.

Hun blev bisat fra Novrup Kapel, Esbjerg Ø, tirsdag den 2. oktober af undertegnede, som talte trøstens ord om opstandelsen. Else Marie venter nu på Jesu komme, hvor hun skal møde ”Herren i luften” og være med ham i al evighed.

Efter kortvarig sygdom sov Arne Wasli stille ind søndag morgen d. 21. oktober i sit hjem i nærheden af Washington.

Arne blev født i Norge 19. maj 1920 og voksede op i Nærum. Hans far var kapellan og køkkenchef på Skodsborg Badesanatorium. I 1938 tog Arne til Vejlefjordskolen og bestod præliminæreksamen i 1942. Senere blev han student i København, og i 1947 emigrerede han til USA for videre studier. Arne dimitterede med en B.A. fra Washington Adventist University i 1951 og blev derefter uddannet som hospitalslaborant. I mange år var han chef for blodbanken ved Washington Veterans Hospital, indtil han gik på pension.

Han var medlem af den kendte Sligo syvende dags adventistkirke i Takoma Park. Arnes sidste danske tanker drejede sig om salmen ”Herrens venner ingensinde mødes skal for sidste gang“.

Arne Wasli efterlader sig hustruen Evelyn, pensioneret professor i sygepleje, efter 56 års ægteskab, to sønner, Kevin og Eric med hustruer og børn, samt en søster Miriam, der er beboer på et plejehjem i Nordsjælland.

Æret være Else Marie Dusine Nielsens minde.

Carl Jørgen Houmann (nær ven af Arne Wasli fra tiden på Vejlefjordskolen)

Maria Karoline Kirkeløkke (f.1919), Faxe menighed, sov ind i dødens søvn i sin bopæl d. 8. oktober og blev begravet fra Faxe Adventistkirke d. 14. oktober under deltagelse af familie, venner og menighedens medlemmer.

Maria var 5. barn af en søskendeflok på 6. Forældrene Dorthea og Jacob Sørensen boede da i Bramdrup nær Kolding. Familien har dybe rødder i Adventistkirken, begge forældre døbt af Konradi.

Maria blev døbt af Pastor Guldhammer i 1933 og valgte, efter afsluttet skolegang, revisorgerningen. Med sin uddannelse tjente hun Adventistkirken igennem mange år både i Danmark og i Norge.

I 1957 giftede Maria sig med snedkermester Kristian Hans Kirkeløkke, og de nygifte bosatte sig i Odense, hvor deres hjem blev kendt som et altid gæstfrit hjem. Det var med stor sorg at Maria i 1985 måtte gravlægge sin ægtefælle, men hendes glæde ved samværet med andre mennesker og gæstfrihed blev ikke mindre. Som 79-årig meldte Maria sig endog som besøgsven i tillæg til sine utallige besøg hos ældre menighedsmedlemmer, og i 1999 flyttede hun til Faxe og har siden 2009 haft sit hjem ved Søndervang Plejecenter.

For Maria var frelsesvisheden bygget på løftet om et hjem, som Jesus Kristus opretter for ethvert menneske, som i troen på hans forsonende død, hans opstandelse og tilbagevenden til himmelen, tager imod uden at regne sig fortjent til det ved egne gerninger.

Glæden og forståelsen af ordene, ”som kristen siger man ikke farvel ved dødens søvn, men et ’på gensyn i opstandelsen’", løb som en rød tråd gennem hele Marias virke, liv, tro og holdning.

Maria Kirkeløkke hviler nu på Faxe kirkegård indtil opstandelsens virkelighed, og vi lyser et Fred over Marias minde og et glædeligt ”på gensyn!”

Ole Kendel

Tony Butenko adventnyt 12 – december 2012

23

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

T e k s t: T homas M ü ller / F oto : colourbo x

På forhånd tak for en god gave til dåbsgavebogen.

november:

30. 2. Juletur,

Vest. Himmerlandsgården

December:

Julekoncerter og julegudstjenester 7. Kl. 19.30 – Vejlefjordkoret,

Randers Adventkirke 8. Kl. 11.00 – Aalborg Adventkirke

Kl. 15.00 – Holstebro Adventkirke

8. Kl. 19.30 - Vejlefjordkoret, Vejlefjordkirken 11. Kl. 19.30 – Vindingekoret,

Nyborg Adventkirke 14. Kl. 19.30 – Sanctuskoret,

Nærum Adventkirke 15. Kl. 15.00 – Viborg Adventkirke

Kl. 15.00 – ”syng julen ind”,

Adventistkirken, Silkeborg

Januar:

27.dec – 1.jan 2013 Impact Scandinavia, Ekebyholm, Sverige 25.-27. Kvindeweekend, Hvidekilde, Helsinge

kalender

De seneste par år har vi set flere og flere unge mennesker deltage i dåbsundervisning og bibelstudier. Det er en glædelig udvikling, vi ved Guds hjælp beder til må fortsætte. Dette fokus resulterede sidste år i mange dåb og mindede os atter om, at vi savner en pæn dåbsgavebog, som vi kan give vores nye medlemmer.

Vi har tidligere haft en flot brun indbunden bog, men den er for længst udsolgt.

Adventskollekten i år går til udgivelsen af en ny dåbsgavebog. Bogen vil indeholde en oversigt over vores 28 trospunkter, fortælle om strukturen i Adventistkirken og give indblik i Syvende Dags Adventistkirken som en verdensomspændende bevægelse, et globalt netværk.

Vi tror, denne bog vil styrke adventistidentiteten og kan være med til at hjælpe det nye medlem til at føle sig som en del af fællesskabet.

Kollekt: 1. december

Adventsgaven 2012