2012-1 Aktive Seniorer by Adventistkirken

2. ÅRG. # NR. 1 # FEBRUAR 2012 De skønne omgivelser for seniorstævne 2012

Homoseksualitet NR. 1 # FEBRUAR 2012 og Bibelen

Rejsen til Ægypten

Sundvolden 2012

SENIORKONSULENTENS TANKER Selv om vi er langt inde i det nye år, vil jeg gerne have lov til at sige tak for året, der gik. Vi har haft nogle gode stævner og sammenkomster, hvor vi har vist, at vi kommer hinanden ved. Vi har en alder, hvor det er godt at mødes omkring gode oplevelser.

Nu ligger så et nyt år med store udfordringer og anledninger foran os. Jeg håber, at mange har lyst til at deltage i vore arrangementer, for mens vi venter på Kristi genkomst og den forestående evighed, har vi brug for at styrke fællesskabet og at gøre noget for hinanden. Bestyrelsen gør, hvad de kan for at tilrettelægge aktiviteter, hvor vi kan styrkes i troen og inspireres til fortsat indsats for Guds værk. Du kan være med til at fremme dette, hvis du fodrer os med nye og gode ideer. Vi er parate til at drøfte alle idéer, men er naturligvis begrænset af tid og penge.

Glæd jer! Lad jeres mildhed blive kendt af alle mennesker. Herren er nær.“ (Fil 4,4.5). Glæden vil hjælpe os til at vise mildhed mod vor næste. Glæde og mildhed hører sammen. Må disse to egenskaber kendetegne vort liv fremover. De bedste hilsener Bent Nielsen

Lad mig også benytte anledningen til at give dig den samme opfordring, som Paulus gav sin samtid: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter:

VÆR SÅDAN ET MENNESKE, OG LEV SÅDAN ET LIV, AT HVIS ENHVER MAND OG KVINDE LIGNEDE DIG, OG ETHVERT LIV LIGNEDE DIT, SÅ VILLE JORDEN VÆRE ET GUDS PARADIS. Philips Brooks

AKTIVE SENIORER

udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer. I 2012 sendes det til alle medlemmer i Adventistkirken, der er fyldt 60 år. Adventistseniorer i udlandet kan få det tilsendt, som pdf-fil via e-mail. Et årsabonnement koster for alle andre kr. 100. Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.), tlf. 7589 5619, walder@hafnet.dk, Birthe Bayer, Doris Jørgensen, Inge Kjeldal, Harry Sættem Layout: Bente Skov-Hansen, bente.skov-hansen@adventist.dk Tryk: Øko-tryk

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Formand: Bent Nielsen, tlf. 6590 2570 Næstformand: Walder Hartmann Kasserer: Hanne Essendrop Sekretær: Birthe Bayer

Deadline for næste blad: 1. april 2012 Næste blad udkommer: Maj 2012

Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Sonja Bäckström, Elbjørg Meiner-Madsen, John Petersen, John Ravnkilde og Harry Sættem

ISSN: 2244-9930

Revisorer: Erling Berg og Margit Jeppesen

DE FLESTE FØR DE KAN GÅ For et år siden, skrev vi på denne plads at et nyt barn var kommet til verden. Vi beskrev omstændighederne omkring tilblivelsen af Aktive Seniorer, og udtrykte håbet om, at barnet måtte blive vel modtaget. Nu kan vi så fejre 1-års fødselsdag og spørger: Hvordan kommer vi ud over kravlestadiet? Kan vi regne med, at Aktive Seniorer, næste år ved samme tid, kan løbe frit omkring og har overstået de fleste børnesygdomme? Jeg glemmer aldrig den rislende fornemmelse af glæde, som fyldte mig, da vi for mere end 40 år siden bar vores datter over tærskelen til hendes nye hjem. Jeg mindes også hvordan hjemkomsten til Kastrup Lufthavn formede sig: Forrest på det rullende fortov spankulerede en lille 1-års pige, der smilende modtog familiens velkomst, mens de to forældre kom langt bagefter slæbende på tasker, poser, overtøj og en skjult undulat i en bletaske. I dag er den lille pige en ung kvinde, der har udviklet sig til et selvstændigt væsen med en betydelig omsorg for enhver, der kommer i hendes nærhed. FRA KRAVLESTADIUM TIL SELVSTÆNDIGT VÆSEN Ovenstående begyndelse på et 40 års far-datter forhold kan godt tjene til at beskrive mit aktuelle forhold til Aktive Seniorer. For et år siden modtog jeg det første trykte eksemplar af bladet med glæde og taknemmelighed. Glæden blev ikke mindre, efterhånden som de mange positive reaktioNR. 1 # FEBRUAR 2012

ner strømmede ind fra nær og fjern. Unionens generøse ”fødselsgave“ sikrede trygge forhold for vort endnu spæde blad. Kravlestadiet er ved at være overstået, men formår du og jeg i fællesskab at bringe bladet videre, så det kan klare mødet med fremtidens seniorer? Hvordan får vi sikret en udvikling, der gør den 1-årige til et selvstændigt væsen, som kan være med til at berige tilværelsen for enhver, der modtager det i sin postkasse? For nogle år siden var jeg i Ægypten sammen med norske pastor Paul Frivold. Pludselig befandt vi os foran pyramiderne udenfor Cairo sammen med i hundredvis af andre turister fra hele verden. Vi talte om, hvor mange, der i årenes løb havde besøgt stedet; men endnu mere om de tusinder, der havde været med til at bygge dem – og ikke mindst hvordan det var gået til. Måske har de gamle ægyptere haft tilskuere til byggeriet. De har måttet svare på masser af spørgsmål: ”Hvad laver I egentlig?“ Nogle har sikkert svaret: ”Vi slæber sten!“ En enkelt svarede: ”Vi bygger en pyramide til gudernes ære!“ Han var med til at gøre en forskel, og han efterlod sig en arv, der stadig drager hundredvis af mennesker hver eneste dag. Han ville noget med sin tilværelse. KAN AS REGNE MED DIG? Endnu et år vil du modtage 4 numre af Aktive Seniorer gratis i din postkasse. Men hvad med næste år? Er du parat til at give AS et langt liv, hvis du skal betale for det? Vil du hjælpe det unge blad med små historier, erfaringer, ideer, - alt sammen næring, der gør bladet attraktivt – både for dig og alle andre læsere? Jeg håber ikke, at jeg blot slæber sten; men er med til at give en og anden lidt ekstra indhold i tilværelsen. Walder Hartmann

TO AF SKABELSENS INSTITUTIONER

UNDERMIN

Homoseksualitet, ægteskab, kirken og Bibelen Siden 1989 har homoseksuelle par i Danmark haft mulighed for at blive registreret hos myndighederne. Derved fik de samme rettigheder som ægtepar: børn kunne adopteres, og disse var dækket af arvelovene. Siden kom ønsker fra kristne homofile par om at blive velsignet i en sognekirke. Uofficielt er der enkelte liberale præster, der allerede foretager denne handling, men nu kommer en henstilling fra kirkeministeren om at ægteskab mellem homoseksuelle også kan foretages og skal anerkendes af den danske folkekirke. Denne anmodning har skabt en omfattende og ofte hed debat. DEBATTENS MANGE SPØRGSMÅL Spørgsmålene der stilles er i store træk følgende: • Er en sådan vielseshandling i modstrid bibelske principper? • Er den i overensstemmelse med luthersk trospraksis? • Har en verdslig regering ret til at påbyde folkekirken regler, der kan være i strid med ovennævnte principper? • Skal vielsesritualet ændres? • Vil kirkeministeriets betingelser for anerkendelse af frikirker og religiøse samfund omfatte en pligt til at vie homoseksuelle?

Frikirkefolk, muslimer og jøder følger med interesse – og lidt ængstelse – debatten. Flere frikirker - blandt dem syvende dags adventisterne - har stadig det standpunkt at seksuelt 4

samvær kun bør finde sted mellem mand og kvinde, der er ægtefæller. Homofilidebatten har nok medført den største splittelse i nutidens vestlige kirker. De forskellige standpunkter afhænger ikke alene af det bibelske vidnesbyrd, men også af moderne liberale indstillinger influeret af kulturerne (1). DET BIBELSKE VIDNESBYRD Grundlaget for dette standpunkt er troen på Bibelens inspiration, hvor man fortolker det Gamle Testamente i lyset af Jesu og apostlenes lære og handlinger. Bibelske love og forskrifter er ment for menneskers ve og vel. Derfor må dette også være standarden i deres anvendelse. I Bibelen er forbudet mod homoseksualitet uomstødeligt. (3 Mos 18,22; 20,13). Ordet ’sodomi’ har sin oprindelse ved Lots erfaring i Sodoma (1 Mos 19,1-25). I det Gamle Testamente blev forbudet aktuelt, gennem de fristelser jøderne mødte i nabolandene Mesopotamien, Ægypten og Kanaan, hvor homoseksuelle ritualer var en del af afgudsdyrkelsen (1 Kong 15,12; 14,24). Forbudene blev derfor sommetider givet sammen med advarsler mod afgudsdyrkelse. I det Nye Testamente skriver Paulus direkte imod homoseksualitet i Romerbrevet (1,23-27). Dette er i øvrigt det eneste sted i Bibelen, hvor lesbiske forhold også er berørt. I 1. Korinterbrev (6,9-11) og 1. Timotheus (1,8-11) har advarslen fået større værdi ved at det syvende bud: ”Du må ikke bryde et ægteskab“ (2 Mos 20,14) fra Ti Buds loven fortolkes til også at indbefatte homoseksuelle forhold. (2). Apostlen Paulus skriver positivt om ægteskabet som en stor ”hemmelighed“, der illustrerer forholdet mellem Kristus og kirken (Efeserbrevet 5,32). Det græske ord er ’mysterium’ og bruges, når et naturligt fænomen bruges til at AKTIVE SENIORER

ERES beskrive en åndelig sandhed. Der er tale om to enheder der bliver ét, men dog bevarer deres forskellighed. (3). Det hævdes af forsvarerne for homofiles kirkevelsignelse og ægteskab, at bibelske passager enten er blevet forkert oversat, eller at oversætterne røber deres egne fordomme. Bibelens godkendelse i Gamle Testamente af slaveri og kvindens andenrangs stilling, er i Nye Testamente blevet ophævet gennem budene om næstekærlighed. Den samme udvikling, mener man, skulle gøres gældende for homoseksuelle. Yndlingsteksten, der citeres som forsvar er: ”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh 13: 34-35). Imidlertid, kan der ikke være tvivl om, at Bibelen gør det klart, at homoseksualitet er i strid med Skaberens hensigt med mennesket. I det forbudte forhold bliver to ikke ét kød og kan ikke føre slægten videre. (4). TO FORORDNINGER FRA EDENS HAVE Jesus henviser, i et spørgsmål fra farisæerne om skilsmisse, til Skabelsen og ægteskabets begyndelse med ordene: ”Han sagde: ‘Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: ‘Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, og de to skal blive ét kød’? Derfor er de ikke længere to, men ét kød. Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.“ (Matt 19,4-7). En af de bedste kommentarer til denne udtalelse kommer fra Ellen G. White: ”Han henviste dem til de velsignede dage i Eden da Gud udtalte, at alt ‘var såre godt’. Der havde ægteskabet og sabbatten, disse ’tvillingNR. 1 # FEBRUAR 2012

institutioner’ deres oprindelse til Guds ære ved at være til gavn for menneskeslægten. Da Skaberen dér lod det hellige par give hinanden hånden som ægtefæller, idet han sagde: ‘Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød’ (1 Mos 2,24), kundgjorde han ægteskabsloven for alle Adams efterkommere indtil tidens ende. Det,som den evige Fader selv har erklæret for at være godt, var en lov, der stilsigtede menneskets højeste velsignelse og udvikling.“(5). Ved Skabelsen indstiftede Gud to betydningsfulde forordninger – sabbatten og ægteskabet. Den syvende dag skulle tjene som en ugentlig påmindelse om, at vi er skabt i Guds billede. Sabbatshelligholdelse blev en betydningsfuld del af de ti bud, og en evigt påmindelse om skabelsen og dermed også vort forhold Skaberen (2 Mos 20,8-11; 31,13-17). Ægteskabet kommer også fra Edens Have og blev indstiftet umiddelbart efter skabelsen af Adam og Eva. ’Mennesket’ blev skabt som ét kød ’mand og kvinde’ (1 Mos 1,27-28; 2,24). Manden og kvinden var forskellige, men supplerede hinanden som ét kød. I denne forening fra Eden fik vi i ægteskabet, et fuldkomment mønster for alle samfund, når det gælder samliv og aktiviteter. Den er også betingelsen for slægternes videre beståen. Det egentlige grundlag, for et forbud mod homoseksualitet, findes i ægteskabets anordning. DE GUDDOMMELIGE INSTITUTIONER UNDERMINERES Begge forordninger er blevet undermineret af Satan. Tidligt i kirkens historie blev Sabbatten, mindet om Skabelsen, erstattet med søndagen, mindet om Jesu opstandelse. Frafaldet fik kirkens velsignelse og hviledagen blev ”kristen“,

men mistede derved sin oprindelige betydning og formål. Denne forandring, en overtrædelse af det Fjerde Bud, bragte adventistpionererne i forreste række med forkyndelsen ”Frygt Gud og giv ham ære ... Tilbed ham som har skabt himmel og jord og hav og kilder.“ (Åb 14,7). På samme måde må bibeltroende kristne i dag erfare, at handlinger, der er fordømt i det syvende Bud (1 Tim 1,8-11), nu bliver anerkendt af kristne kirker. Homoseksualiteten har altid eksisteret, men som regel i det skjulte, på grund af den skamfølelse, der var forbundet med den. Nu har kirker anerkendt og ”ophøjet“ den til en institution, der kan velsignes i lighed med ægteskabet mellem kvinde og mand. Måske bør de tre englebudskaber i dag udvides med en forkyndelse, der i ordenes helt bogstavelige betydning fortsætter advarslen mod det faldne Babylon ”som skænkede op for alle folkeslagene af sin utugts harmes vin“. (Åb 14,8). RÅDGIVNING OG PSYKOLOGHJÆLP Antallet af mænd og kvinder, som har homoseksuelle tendenser, er større end man regner med. Alle kristne kirker har også både homoseksuelle og lesbiske medlemmer. De kan have svære indre personlige kampe og bliver ikke hjulpet af de fordomme, de møder i samfundet. Heller ikke løses det åndelige problem ved at kristne traditioner officielt - ikke alene anerkender – men også velsigner forhold som Skriften forbyder. Der er stor uenighed blandt forskere om årsagerne til at nogle mennesker bliver homoseksuelle. Generelt er man enige om at den homoseksuelle orientering ikke udelukkende er et personligt valg. Arv, gener, hormoner såvel som miljø spiller alle en stor rolle (5). Rådgivning og psykologisk hjælp er påkrævet. Skønt homofili ikke kan sammenlignes med alkoholisme, kleptomani eller pædofili, må og kan homoseksuelle på samme måde hjælpes rent psykologisk. Der er også her en krævende opgave for bibeltroende kristne. Den ’offentlige’ og ’kirkelige anerkendelse af homofili vil uden tvivl gøre dagliglivet nemmere for den enkelte homoseksuelle person.

Men det vil næppe tage samvittighedskvalerne bort for alle. KRISTNE MÅ UDVISE FORSTÅELSE Man må som kristen acceptere, at i Guds øjne har bøsser og lesbiske samme værdi som andre mennesker. Deres homoseksualitet ikke er nogen større synd end andre kategorier af overtrædelser. Vi må som ærlige kristne indrømme, at vi alle dagligt kæmper med fristelser. Disse fristelser er individuelle alt efter vor personlighed og temperament. Det kan være en tendens til hidsighed, misundelse, uærlighed, grådighed, seksuelle fantasier, bagtalelse, dovenskab, racisme, arrogance og lignende. Vor personlige kamp på disse moralske områder har behov for den samme guddommelige tilgivelse og den samme hjælp fra Helligånden til sejr i lighed med den homofiles behov. Enhver kender til det, han selv daglig må kæmpe med. Det må gøre os ydmyge i vor omgang med vore brødre og søstre. Vi har alle behov for Livets Brød. Det er en kristen pligt at møde homoseksuelle med forståelse og respekt og med det kristne budskab. Det må ske uden fordømmelse eller diskrimination. Vi behøver sammen med dem evangeliet med tilbud om kraft fra det høje såvel som forsikringen om tilgivelse og sjælens fred ved bøn og studium af Guds Ord. Forsikringen om at det virker, finder vi hos Paulus. I Første Korinterbrev optegnes nogle af de synder (herunder homofili), der vil hindre mennesker i at ”arve Guds rige“. Blandt dem til hvem brevet var stilet fandtes der uden tvivl tidligere homoseksuelle: ”Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.“ (1 Kor 6,11). KILDER: 1. en.wikipedia.org/wiki/Religion_and_homosexuality 2. New Bible Dictionary, Third Edition, Intervarsity Press, Leicester, England. 1997. Article: Homosexuality pp 478 -479. 3. The Wycliffe Bible Commentary, Electronic Database. Copyright 1962 by Moody Press. On Eph 5: 29-32. 4. Flemming Kofod-Svendsen, Kristeligt Dagblad 15. august 2001. 5. E. G. White. ’Med Mesteren på Bjerget’ side 68.

AKTIVE SENIORER

AF TIDLIGERE ELEVER ved Nærum Privatskole På initiativ af Erik Flindt var der inviteret til sammenkomst i Køge Adventkirke den 26. november 2011. Der var inviteret

Kan du huske den gang...?

elever med skolegang i årene 1946-61. Programmet var sammensat således, at nogle kom allerede om formiddagen og deltog i menighedens gudstjeneste. Dernæst var der fællesspisning sammen med menigheden, og fra om eftermiddagen var der arrangeret et program for de tidligere elever ved skolen. Allerede ved fællesspisningen blev de første kontakter etableret. En del af deltagerne havde ikke set skolekammeraterne siden skoletiden, og processen med at genkende hinanden og høre, hvordan det var gået i årenes løb, gav anledning til mange interessante samtaler. Mennesker, man ikke har set i 60 år, er svære at genkende! Men det var utroligt hyggeligt at møde de gamle kammerater og høre, hvad de havde uddannet sig til, arbejdet med og i øvrigt havde gjort og oplevet i årenes løb. I sagens natur var mange i pensionsalderen eller tæt på. Om eftermiddagen fortalte Allan Møller om sin skolestart og de første år på skolen. Han havde medbragt billeder fra de tidlige år, og han fortalte om løst og fast, herunder en del morsomme episoder, som blev kommenteret af andre elever, som huskede eller måske endda var del af disse hændelser. Billederne af eleverne med opremsning af navne var meget interessant. Der var også NR. 1 # FEBRUAR 2012

billede af skolen fra en gang i 40erne, hvor Concordiabygningen var med, og som jeg kender den fra min egen tid. Erik havde udarbejdet en quiz, hvor vi skulle gætte, hvem der havde gjort hvad eller været hvor. Vi kom langt omkring med disse spørgsmål, og det var svært at gætte, hvem der nu lige havde været involveret der. Efter aftensmaden var der flere indlæg fra elever, som fortalte om oplevelser fra deres skolegang – om morsomme tildragelser og om en til tider håndfast pædagogik. Vi så på medbragte billeder af elever og lærere, og for mig var det interessant at se især det store billede fra 1953, hvor en hel del af de tilstedeværende var med. Aftenen sluttede med en kort andagt og sang. I løbet af dagen deltog 54 personer – tidligere elever og nogle ægtefæller. Der var stor tilslutning til, at et lignende arrangement burde finde sted om ikke alt for længe. Skolen har tilbudt at lægge lokaler til næste gang, og det kunne være interessant også at se noget af det arkiv, som skolen har ”om os“. Jeg drog hjem med en dejlig fornemmelse og glæde over at have mødt gamle skolekammerater og venner endnu en gang. Bent Jalving, elev fra 1951 7

MED ELINOR LARSEN TIL FARAONERNES LAND

”Hvordan kom Moses over Rødehavet, Da han flygted fra Ægyptens land? Brugte han bil? Nej Brugte han cykel? Nej Brugte han båd? Nej Eller måske svømmede han? Nej, Gud hørte den bøn, som Moses bad og sendte en vind, en stærk vind, ja, som åbned en vej gennem bølgerne blå, så Moses og folket kunne over gå Sådan kom Moses over Rødehavet, da han flygted fra Ægyptens land.“

FOTO: OVE BERNTSEN

REJSEN TIL ÆGYPTEN

Solopgang over Rødehavet.

Da Hanne og jeg sad og så ud over Rødehavet, i november måned, begyndte Hanne pludselig at synge denne lille børnesang. Den fik nu helt ny betydning. Jeg har sunget den mange gange i børnesabbatsskole, søndagsskole og med børn ved andre lejligheder. Vi har også sunget den meget hjemme, mens børnene var små. Rødehavet lå smukt foran os, badet i sol og med det mest rene, friske og klare vand, man kan tænke sig. Mens vi så udover havet, skimtede vi i det fjerne land med bjerge. Vi så Sinaj halvøen med Sinaj bjerg. Det var meget enestående og meget imponerende. Ægypten er et land, som er meget omtalt i Bibelen i forskellige sammenhænge. Derfor var det specielt interessant at besøge dette land med de ældgamle minder Hanne, Ove og jeg var taget på ferie til Hurghada i Ægypten og nød meget den dejlige tid der. Hjemme i Danmark var den ene dag lig den næste. Det var altid tåget, mørkt og regnfuldt. Vi længtes efter solskin og varme, og det fik vi i Ægypten, hvor solen skinner 365 dage om året. 8

HURGHADA Hurghada er Ægyptens store badeby ved Rødehavets kyst. Hvide, langstrakte sandstrande, azurblåt hav og varme dage gør Hurghada til en ønskedrøm for os solglade nordboere. Svømmeturene i Rødehavet var således et af de mange gode minder. Nogen mente nok, at det var et dårligt tidspunkt at rejse til Ægypten på, da der var uroligheder i Kairo, den store by med 20 millioner mennesker, men vi mærkede intet til dette, hvor vi var. Ægypten er 3 gange så stort som Norge med 68 millioner indbyggere. 90% af ægypterne er muslimer, og 10% er koptisk kristne. Der er kun meget få syvende dags adventister i Ægypten. Før jeg rejste hjemmefra, havde jeg på nettet fundet, at der er ca 700 medlemmer i Adventistkirken i Ægypten, men de lever under ret vanskelige forhold. Og da vi ikke kunne komme til Kairo på grund af urolighederne, havde vi ikke anledning til at møde vore trossøskende. AKTIVE SENIORER

LUXOR Det var en meget stor oplevelse at besøge Luxor, som i dag er verdens største udendørs museum fyldt med monumenter fra en ældgammel civilisation. Vi ville gerne opleve faraoernes land, og da er der intet, der kan måle sig med Luxor. Jeg vil nævne besøget i Karnak templet med

Jeg kunne fortælle om de betagende Memnonkolosser, hvis ansigter vender mod øst for at opleve morgenrøden, eller om køreturen fra Hurghada til Luxor, hvor vi både kørte gennem ørkenen, over bjerge og igennem det frugtbare landområde omkring Nilen. Derpå kørte vi de fire timer tilbage til Hurg-

Mor og datter v. Karnak tmplet. Papyrusfremstilling.

en søjlehal bestående af 134 kæmpe søjler, statuen af Ramses II og to store obelisker samt den store hellige sø. Vi oplevede en sejltur på Nilen, hvor mine tanker gik til den tid, da de ti plager faldt over landet, og specielt over Nilens vande. Papyrus museet var næste stop, og det var rigtig spændende at se, hvordan man laver papyrus og skriver med hieroglyfer på dette ”papir“. Vi købte da også forskellige minder derfra. Kongernes Dal på vestbredden af Nilen var en oplevelse af de helt store! Der findes gravkamre for mange faraoer og store mænd fra ældgammel tid, også Tut Ankh Amons grav ligger der. Vi var inde i nogle af dem. Videre kørte vi til den kvindelige Farao Hatshepsuts enestående terrassetempel. Dette tempel kaldes også: ”Det mest strålende af alle.“ Endelig så vi, hvordan man laver alabastkrukker, som bliver hugget ud af sten og bearbejdet på forskellig vis. Til sidst stod en krukke foran os, og jeg tænkte på Maria, der havde olie i sin alabastkrukke, som hun brugte, da hun salvede Jesu fødder. NR. 1 # FEBRUAR 2012

hada efter en rigtig dejlig og spændende dag. – Samtidig gik solen ned over ørkenen. TILBAGEBLIK Når jeg tænker tilbage på ferien i Ægypten for kun få uger siden, er et andet af minderne: De mange ægyptere, som lever med bekymring og ængstelse for fremtiden! Og de mange, mange sælgere, som kæmpede for at få mig til købe noget. Bl.a. den unge mand, som sprang op på det lille tog, vi kørte med i Kongernes Dal og fortalte mig, hvordan han MÅTTE sælge mig noget for at tjene nogle penge til at fortsætte sin uddannelse. ”Please, please! I love you.“ Eller børnene uden for bussen, som råbte: ”Food! Food!“ Det var næsten ikke til at holde ud. Da tænkte jeg på Jesu ord: ”Da han så folkeskarerne, ynkedes han inderligt over dem.“ Tilbage står vi med spørgsmålet: Hvordan når vi disse mange millioner mennesker med budskabet om Jesus og hans snare genkomst? Må ”solopgangen fra det høje“ besøge Ægypten. Elinor Larsen

PORTRÆT AF

N E S N A H T S N R E – et liv tro mod, hvad han fandt sandt Gennem 2012 vil vi søge at portrættere tidligere danske adventistprædikanter, som de tegner sig set med den næste generations øjne. Denne gang griber Arthur Hansen pennen for at fortælle om sin far Ernst Hansen. Læs med og find ud af, at æblet falder sjældent langt fra stammen. Vinteren ‘54 var min far – Ernst Hansen – på vej fra Stinesminde til Randers for at forrette nadveren den sabbat. Vejen var bar og indbød til at lade den store Ford V8 køre afsted gennem det kuperede terræn uden følsom hensyntagen til vintervejret. Et stykke udenfor landsbyen Oue kom han imidlertid ind på en kort strækning, hvor skygger fra træer på begge sider skjulte den ”sort is“, der lå i vejkanten. Bilen skred ud og åd sig som en plov igennem grøften og endte i et brat stop, da den hamrede ind i en jordvold for enden, hvor han røg op igennem kalechen og ud på en mark. Nogle timer senere kom Falck slæbende gennem Oue med de forvredne bilrester. Postmesteren så netop da ud af vinduet og sagde: ”Hvis den mand, der har siddet i den bil stadig er i live, kan han vist takke Vorherre for det“. Netop i det øjeblik trådte Ernst ind ad døren for at se om der var post og kunne fortælle, at selvom kroppen var forslået, var den eneste skade en ridse i huden fra skruen på hans ur – men sandt nok var det, at Vorherre havde været med ham, som han var det så mange andre gange. 10

EN FARVERIG PERSON Det stod ikke ”skrevet i stjernerne“, at han skulle blive præst. Han var vokset op i et miljø, hvor selvstændighed og modet til at turde stå op for sine holdninger, var en overlevelsesnødvendighed, og hvor han som så mange andre var udset til at komme ud at tjene ved landbruget, hvilket han gjorde, da han var 13. Det kan lyde som en beskrivelse fra stenalderen, alligevel skriver vi tiden mellem 1935 og 43. Selvom jeg som dreng blev fanget af de farverige miljøbeskrivelser fra hans barndom, som han bedre end de fleste forstod at divertere med, så fattede jeg også senere, at det måtte have været et hårdt liv. Fortællingerne om landsbyens ”kloge koner“, Herregårdsliv og nordiske oldsagn var da også nogle af de historier, han tryllebandt os med dengang – men han kunne også fortælle om, hvordan lærerne i hans skoletid ikke ”spildte“ megen tid på pædagogiske argumenter, men rundhåndet høvlede tæv ud til højre og venstre, hvorfor de altid havde et atlas under bukserne, når de vidste kløene var på vej. Han fortalte også, hvordan han som en af byens få advenAKTIVE SENIORER

tister måtte forsvare sig i skolegården overfor den kontante måde bønderdrengene mødte anderledes tænkende med. Som 10 årig blev han ligeledes sammen med andre børn fra landsbyen sendt rundt til husene for at tømme latrinspandene i en stor balje, hvorefter det var deres arbejde at mose afføringen med fingrene, så gartnerne kunne bruge det som gødning. I samme alder brændte familiens hus ned og han sprang i pyjamas ud i hækken fra 2. sal og måtte derefter ind i stalden for at redde gederne ud. De trofaste i menigheden bankede nogle robuste møbler sammen til familien, da den prøvede at komme på benene igen. BARNDOMSHJEMMET Ernst Hansens far var skomager og hans mor syerske. Under verdensdepressionens værste tid, måtte hans far flytte til Assens for at få arbejde nok. Det gjorde, at de kun så ham med afmålte mellemrum. Min far var født i 1922, så han var således i begyndelsen af puberteten på det tidspunkt, hvilket gjorde, at han uden en far udviklede en stor selvstændighed under de vilkår, der var nødvendige for at overleve. Det måtte derfor også uundgåeligt føre til kraftige meningsudvekslinger mellem hans far – da han endelig kom hjem – og en søn, der på mange måder havde lært at tænke selvstændigt forfærdeligt tidligt. Da han var 13 fandt hans far, at tiden var kommet, hvor de måtte skilles. Han kom i tjeneste på en udstykningsgård, der hed ”Brøjtenborg“, som hørte ind under herregården ”Brahesborg“. Derfor havde han tit ærinde på herregården og slap aldrig interessen for de Bragehistorier, der kunne fortælles om området. Og han havde mange anekdoter om løbske heste og hensynsløse overgreb fra husbonden overfor tjenestedrengene og om arbejde fra 4:30 om morgenen til 22:30 om aftenen, skønt han stadig var en teenager. Da han var 15, var han blevet så træt af alle tævene, at da hans husbond – som nu var blevet den lille af de to - endnu engang kom for at give ham prygl for noget han ikke var tilfreds med, løftede Ernst ham, smed ham på jorden og sagde: ”Nu finder jeg mig ikke i det mere“. Bonden erkendte, at det var tid at skilles, og far endte op i SønderNR. 1 # FEBRUAR 2012

jylland, hvor han for første gang kom til at tjene under en adventist – Carl Pedersen. VEJLEFJORD Min far blev døbt i Odense af Hakon Muderspach, hvorefter han i 1943 tog til Vejlefjord, hvor han oplevede størstedelen af 2. Verdenskrig. En dag havde eleverne i den præliminærklasse han gik i, sammen med bl.a. Hans Jørgen Schantz, ladet sig inspirere af den voldsomme Verdenshistorie, der blev skrevet lige udenfor vinduet, og havde væltet bordene omkuld, så da deres lærer – Carl Bagger – kom ind ad døren, lå de forskansede med kosteskafter og mødte ham med heftig ”beskydning“. 1947 kom han til Frederikshavn for at fungere som lærer i menighedsskolen. Det var en solid menighed dengang pga Frydenstrand Sanatorium, hvor begge mine bedsteforældre arbejdede. Det var også her han mødte min mor – Lindy – som han blev gift med i 1950. Lindy’s 11-årige lillesøster – Margith – havde ham i skolen, og var blevet mægtig glad for ham bl.a. pga den humor, der også var en del af hans personlighed, så hun sagde til Lindy: ”Hvis du hjælper mig med mine regnestykker, vil jeg hjælpe dig med at få læreren“. Trist nok nåede hun ikke at opleve det, fordi hun døde af leukæmi nogle måneder senere. Meget kendetegnende for ham var også hans solide distraktionsniveau. Derfor blev ingen forbavset, da han aftenen inden brylluppet pludselig for ud af døren. Han havde glemt at bestille brudebuketten.

LIVET SOM PRÆDIKANT Fra Frederikshavn flyttede far til Aalborg, hvor han blev bibelarbejder for I.W. Christiansen – en familie, som havde et stort hjerte for dem, der trængte til hjælp. Alligevel kunne det som i alle gode forhold komme til solide meningsudvekslinger, hvor min far på et tidspunkt var kommet for skade at kalde hans hustru – Thea – for ”et rivejern“. I.W.’s humor fornægtede sig dog ikke. Under en køretur sad hun og løste en kryds og tværs og søgte efter et redskab på 8 bogstaver. Da hun søgte råd fra de andre to sagde I.W.: ”Det er nok et rivejern“, mens han skreg af grin. Herfra flyttede han til Aarhus, hvor han blev kolportørleder. Der er mange underholdende anekdoter, der beskriver hans virke og gåpåmod her – som hvordan han entrede Ribe stående med et ben på hver af Børge Schantz’ og Henning Jakobsens cykler, fordi han ikke selv havde en. Hvordan han beskrev bøger til en dame fra toppen af et værktøjsskur, som han var sprunget op på, fordi han blev forfulgt af hendes St. Bernhardshund. Og om, hvordan han, da han endelig havde fået en gammel cykel, mistede kæden på vejen ned ad en stejl bakke, kørte in ad den åbne stalddør og landede i grebningen. Mens han rejste sig, begyndte

han at beskrive bogen for gårdmandens kone: ”Det er sådan jeg altid ankommer“. Vi boede i Odense da han besluttede sig for at få en studentereksamen. Det var her jeg så, at han ikke havde glemt de magre år som barn. Skønt vi vel selv var fattige på det tidspunkt, oplevede jeg sammen med ham at være på besøg i ”rabarberkvarteret“, som det blev kaldt, for at dele tøj og mad ud til de fattige. Religionshistorisk interesserede han sig meget for skiftet omkring 1888 og Reformationens tanker om retfærdiggørelse ved tro. Han var enormt belæst, og jo ældre han blev, jo mere erkendte han, at en kirke, der mister føling med sin historie, er en kirke på vej ud i problemer. Som i begyndelsen af hans virke kom Guds storhed igen ind i billedet ved hans begravelse, da en af hans kolleger – Richard Müller – fortalte om, hvordan han havde besøgt min far et års tid inden hans død. Her havde far fortalt ham om en underlig drøm, han havde haft. En drøm om det øjeblik han ønskede at opleve mere end noget andet – Jesu genkomst. Overvældet havde han stået på dommens dag, mens alle mulige beskyldninger var blevet slynget imod ham. Da var Jesus trådt frem og havde sagt: ”Han er renset – han er min“. Arthur Hansen

VOR MENTALE HELSE Når vi taler om mental helse, kommer ordet psykolog ofte ind i billedet; men der er også andre faggrupper, som beskæftiger sig med mental helse. Selv er jeg uddannet inden for psykomotorisk fysioterapi. Det er en behandlingsform som er udarbejdet af den norske psykiater Trygve Braatøy og fysioterapeut Aadel Bulow Hansen. Jeg blev interesseret i den retningen, da den havde en helhedstænkning i sig. Som adventister er vi jo optaget af helhedstanken, når det gælder mennesket, men vi har nok desværre beskæftiget os mest med den ernæringsmæssige side. I psykomotorisk fysioterapi er vi optaget af holdning, muskulaturens kvalitet og udholden12

hed, åndedræt og vort følelsesliv. Derfor bliver vor indfaldsvinkel mod patienten kroppen og dens funktion eller mangel på samme. Psykologens indfaldsvinkel er dialogen. Mange kristne miljøer har ofte et negativt forhold til følelseslivet, samtidig med at de blander følelsesliv og trosliv sammen. På samme tid findes der kristne miljøer, som aktivt påvirker (stimulerer) følelseslivet, sådan at folk tror, at følelsesmæssige udladninger er det centrale i kristentroen. Dette skaber let en AKTIVE SENIORER

SENIORFORENINGENS

SOMMERSTÆVNE 24.-29. JULI Sundvollen Hotell er et stort og pænt hotel, 43 km fra Oslo og få km fra Tyrifjord Videregående Skole. Dele af stedet er bevaret i ældre stil, men der er moderne bekvemmeligheder overalt. I alt 257 hyggelige værelser med 495 gode senge. Alle deltagere har adgang til at benytte hotellets træningscenter med indendørs svømmehal og udendørs boblebad. Årets hovedtaler er pastor Jan Paulsen, tidligere verdensleder for Adventistkirken. Desuden et righoldigt program med besøg af flere norske talere ved morgenmøderne, seminarer ved Walder Hartmann, udflugter i den skønne norske natur og hyggeligt samvær med venner fra den vestnordiske unions tid. Detaljeret program offentliggøres senere. Deltagelse i hele stævnet koster kr. 3.700, pr. person alt inklusiv.

For danske deltagere arrangeres fællesrejse m. Aage Bechs bus. Busturen afgår mandag d. 23. juli med mulighed for opsamling i Jylland, på Fyn og Sjælland. Overnatning på hotel nord for Göteborg incl. middag og morgenmad. På hjemturen overnattes samme sted, og vi ankommer til Danmark mandag d. 30. juli. (Hele pakken: stævneafgift, bustur, to overnatninger og fire måltider: kr. 5.950- pr. person.) Danske deltagere bedes tilmelde sig hos Bent Nielsen, tlf. 6590 2570 snarest.

massesuggetion. Jeg vil hævde, at der sker en manipulation af mennesker, hvor reaktionen bliver tolket i åndelig retning. Hvis man har lidt kendskab til, hvordan muskelaktivitet, åndedræt, følelser og holdning påvirker hverandre, så er det ikke vanskeligt at opnå reaktioner som gråd, latter, besvimelse og til og med kortvarige lammelser. Dette udnytter religiøse ledere, men de har ikke nok kundskab om disse mekanismer. De bare ved, at det fungerer. Mennesker kan få en kortvarig følelse af lettelse, for det er dejligt at opleve en fysisk reaktion, hvis man går og er anspændt gennem længere tid. Med den baggrundsviden vi som adventister

har, burde vi have et balanceret forhold til hele mennesket. Vi burde være interesseret i, hvordan vores krop fungerer, hvordan vort følelsesliv påvirker os, hvordan vi opfører os socialt, og så sætte dette i et åndeligt perspektiv. Vi glemmer let, at vort åndelige liv ikke er et sæt leveregler, men en relation – et forhold til vor Gud og til vor næste. Da er det vigtigt, hvordan vi fungerer som enkeltpersoner. Hvis du ikke har det godt med dig selv, er det vanskeligt at forholde dig til andre. Vi har let ved at læse bare halve bibelvers. Der står, at du skal elske din næste som dig selv. Erik S. Iversen

NR. 1 # FEBRUAR 2012

DET VAR ALLE TIDERS ! Dagen efter julearrangementet i Lille Nørlund blev Anna Jensen i Sæby ringet op af en af de ældste deltagere i festen i Lille Nørlund. Han havde haft en oplevelse, som han gerne ville fortælle en af sine venner om: ”Det var alle tiders!“ sagde han.

Den 13. november var ca. 90 seniorer samlet til fest i Nærum. Det var dejligt at se gamle venner og nye ansigter. Der var besøg fra nær og fjern. Fra fjern: Astrid og Ansgar Falk helt fra Bornholm og endnu længere væk fra - familien Kleiven fra Norge. Jo, det er godt at mødes og se kendte ansigter og blive kendt med de nye. Ugen efter var der et lignende arrangement i Lille Nørlund med ca. 85 deltagere, og det betyder fuldt hus i menighedens nye, dejlige lokaler. Her var der feststemning med deltagere fra 60 til over 90 år. Der er mange friske seniorer. Hovedtaler både i øst og vest var Børge Schantz, der på levende vis fortalte om sit ophold som gæstelærer sommeren 2011 på adventistuniversitetet i Seoul, Korea – et af de største SDA universiteter med 6.000 studerende og en menighed på 11.000 medlemmer. Mange ikke-SDA studerende bliver døbt hvert år. Selve Seoul har 22 mio. indbyggere, landet som sådan 78 mio., heraf 26% kristne. I øvrigt er Korea et land, hvor man har stor respekt for de ældre. Dagen bød på næsten tre måltider. Velsmagende middag med diverse tilbehør og ris a la mande med en mandel i hver skål. Skålene var store, så der måtte spises godt for at nå til bunden. Midtvejs var der en eftermiddagsservering med en e lidt anderledes quiz. I vest blev vi præsenteret for varer fra et supermarked, og så gjaldt det om at gætte priser. Undervejs blev vi underholdt med en helt rigtig julehistorie læst af Walder Hartmann fra en af de gamle ”Ved Julelampens Skær“. Dagen sluttede traditionsmæssigt m andagt til eftertanke, i øst ved Bent med N Nielsen og i vest ved John Pedersen. Efter d stod menuen på en velsmagende suppe det su suppleret med brød og drikkevarer. En d dejlig dag i Nærum var slut og en dejlig dag L i Lille Nørlund ligeså. Birthe Bayer

Fotograf i Nærum: Harry Sættem.

AKTIVE SENIORER

KALEJDOSKOPET Kalejdoskopet blev opfundet af skotten Sir David Brewster i 1816. Han opkaldte det efter de græske ord καλός (kalos), είδος (eidos) og σκοπέω (scopeo), der betyder henholdsvis smuk, form og syn eller at betragte eller undersøge (altså en smuk-form-betragter). Under denne overskrift vil vi hver gang bringe relevante oplysninger fra den store verden omkring os. Regeringen på Samoa, en lille polynesisk ø i Stillehavet, har taget beslutning om at omlægge den internationale datolinje. Man vil følge uge inddelingen i Australien og New Zealand, som er den vigtigste handelspartner. Denne bestemmelse medførte at fredag den 30. december 2011 blev til lørdag den 30. december. Nyheden har generelt kun teoretisk og ikke praktisk betydning på vore breddegrader. Det er dog en udvikling, som har både interesse og betydning for verdenskirken, hvor den syvende dag i ugen – sabbatten – helligholdes som hviledag. Det betød for adventister på øerne at sabbatten den 31. december 2011 faldt på en søndag, og at dagenes rækkefølge i kalenderne fra nu har søndag som den syvende dag. Western Samoa-Tokelau øgrupperne har en befolkning på 259.000. Der er 40 adventist menigheder med 8.795 medlemmer. Et ret højt procent tal. Fra nu af helligholder disse næsten 9.000 adventister på øerne, den syvende dag – sabbatten – på øernes første dag, den officielle søndag. Forandringen har rejst mange spørgsmål for lokale sabbatsholdere: • Kan man nu anerkende, at alle kristne – på øerne som holder søndag – nu tilbeder på den rette dag? • Hvad med forkyndelsen om ’dyrets mærke’ og ’søndagslovene’? NR. 1 # FEBRUAR 2012

• Hvad er jødernes indstilling til forandringen? (Der er dog kun tale om en enkelt jøde på øen, som i øvrigt hævder, at han ofte bliver fejlantaget for at være syvende dags adventist). MISFORSTÅET ISOLATION OG TILPASNING I det seneste nummer af Budskabet – et tidsskrift, der udgives af Luthersk Mission i Danmark, hedder det bl.a. – på baggrund af Joh 17 – i lederartiklen: Man kan let falde i en af to grøfter. Man kan fokusere så meget på ikke af verden, at man i praksis kommer til at isolere sig fra omverdenen. Eller man kan fokusere så meget på i verden, at man i praksis kommer til at tilpasse sig omgivelserne. Isolation eller tilpasning. Og så er der faktisk en tredje grøft. Det er formentlig den, de fleste af os er tilbøjelige til at falde i. Nemlig at falde i begge førstnævnte grøfter samtidig. Det sker, når man lever af verden, men ikke i verden. Så isolerer man sig i et kristeligt ghettomiljø, mens man samtidig tilpasser sig en verdslig livsstil. Isolation og tilpasning. Mange af os har alt for få og alt for tynde relationer til endnu-ikke-kristne mennesker. Hvordan skal de lære Jesus at kende, hvis vi aldrig bruger tid på at være sammen med dem som medmennesker? Samlet og redigeret af Walder Hartmann

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

AKTIVITETSKALENDER 2012 FEBRUAR Du modtager Aktive Seniorer 1-2012. Send snarest dit bidrag til næste nr. af bladet til walder@hafnet.dk MARTS Fik du læst: Fornyelse forude – ellers gør det nu. APRIL 25. Forårstur i Vest – oplysninger følger. MAJ 12. Seniordag i Adventkirken, Roskilde. Forårstur til Gavnø slot og Søndervang Plejecenter – dato samt oplysninger følger. 16.-19. Årsmøde på Himmerlandsgården. JUNI 2. Seniordag i Adventkirken, Silkeborg. JULI 24.-29. Seniorstævne på Sundvolden, Norge. AUGUST Tid til personlige aktiviteter m.v. SEPTEMBER 1. Gamle elever mødes på Vejlefjordskolen. Årsmøde i Nærum. Dato følger. 29. Seniordag i Adventkirken, Østervrå. OKTOBER Der arrangeres evt. seniordag i Nærum. NOVEMBER Årets julearrangementer hhv. i Nærum og Ll. Nørlund. DECEMBER Husk at tegne abonnement på Aktive Seniorer, hvis du vil modtage bladet i 2013.

Et ministævne er under overvejelse. Dette er tænkt som et alternativt tilbud for dem, der ikke har mulighed for at deltageri sommerens stævne i Norge. Mere information følger senere.