2013-02 Grønskollingen

SPEJDER

BILLEDER

REPORTAGER

ADVENTISTSPEJDER.DK

GRØNSKOLLINGEN og børnepå spejderlejr lse til rabatter ersport og Giver berettige onsudstyr, Spejd i AV ekspediti .dk Opgiv på lejr, samt 10% på toursport kerne, samt er medlem. du at r”, Toursport butik ninge i feltet ”bemærk hjemmesiden

Find dit medlemskort bag i bladet!!

KORT ET ER PERS

NE SPEJDER 2013

ONLI GT

T ADVENTIS

04 -> På toppe n af A frika 06 -> Urban Sc out Batt le 08 -> På vande t i Nappedam Medlemsblad for Adventistspejderne i Danmark

2

Maj 2013

Leder

Tekst: Dennis Møller ~ redaktor@spejderblad.dk

Han lagde sig til rette og tog sigte en gang til. Denne gang ville han være sikker på at han ikke ville misse igen. Sidste gang snittede han bare sit mål, det blev ikke et kønt syn! Nej, denne gang ville han gøre det ordentlig, det var han og hans omgivelser bedst tjent med. Hans finger legede med aftrækkeren imens hans øjne kiggede intenst igennem sigtekornet og febrilsk ledte efter sit mål.

Indtil videre var der ikke noget at se nogen steder. Han havde ligget på lur hele morgenen, stået op klokken 04.00 for at være sikker på at kunne ligge i skjul det helt perfekte sted. Sidst, da han bare snittede sit mål, var han blevet opdaget og inden han kunne nå at gøre noget, var de forsvundet igen, han kunne huske at hans hjerte hamrede vildt, for hvad ville der nu ske? Der skete intet. Denne gang skulle han nok ramme ordentligt, det var alle bedst tjent med. Tilbage i nutiden var solens stråler for alvor ved at trænge igennem morgendisen. Han havde egentlig ikke noget imod, hvis solens stråler kunne ramme ham, men han havde lagt sig sådan, at de først ville nå ham klokken 12.00, om seks timer. Han håbede dog, at han ikke behøvede at ligge der så lang tid, for så ville det også være for sent.

Men så skete der noget. Først hørte han nogle grene knække lidt væk og så vidste han hvad der ville ske.

Og der var de, en dådyrmor med et kid, han sank lige en ekstra gang og tænkte: ”Så er det nu, jeg får ikke en bedre chance“. Han tog ordentlig fat denne gang, ingen fejltagelser nu! Han tjekkede lige en ekstra gang for at sikre sig at alt var som det skulle være. Nu var øjeblikket. Hans finger spændte idet han mærkede det kolde jern fra aftrækkeren. Han mærkede lidt koldsved, bare det nu ville gå godt! Så trykkede han, og han trykkede helt i bund for at være sikker på at den ville gå af. Og det gjorde den. I det han ramte plet spredte der sig et selvtilfreds smil på hans læbe. ”Jeg gjorde det, denne gang missede jeg ikke”. Han fjernede fingeren fra aftrækkeren, og tog øjenende væk fra sigtekornet, og kiggede ned på skærmen på sit digitalkamera, jo den var god nok, det perfekte billede var en realitet. Morgendisen der leger med solen og dådyrmoren med hendes kid, som det naturlige centrum af scenariet.

Jo tak, denne morgen var det det hele værd.

Husk at naturen skal opleves ude.

spejderblad.dk

God fornøjelse, Dennis

Grønskollingen er det officielle organ for Adventistspejderne i Danmark. Bladet udkommer i 800 eksemplarer fire gange årligt. Artikler i Grønskollingen udtrykker ikke nødvendigvis spejderkorpsets, redaktionens eller Syvende Dags Adventistkirkens officielle holdninger.

Forsiden Foto: Sandy, Sabine, Thomas og Lasse på toppen af Kilimanjaro

Adventistspejderne i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum

Korpschef Peter Bo Bohsen spejderchef@adventist.dk • 6060 7788

Ansvarshavende redaktør Dennis Møller Boholtevej 62 st.mf, 4600 Køge redaktor@spejderblad.dk • 2492 2222

Dorte Thyregod Svendsen dorte@adventistspejder.dk • 4010 9264

Layout Birgitte Bohsen Tryk Adventistkirkens Mediecenter

Driftsbestyrelsen Kim Svanesøgaard Christina Holm Dorte T. Svendsen Torben Rasmussen Dennis Møller Flemming Nutzhorn Per Hogne Hansen

Materiale Vi modtager meget gerne materiale i form af digital tekst og billeder. Send det på redaktørens e-mailadresse. Redaktionen forbeholder sig ret til at beskære teksten efter behov.

2

Grønskollingen

Andagt

Tekst: Silje Majholm

Faldskærmshoppet Ved I hvad? Her for et par år siden skulle jeg for alvor prøve mine grænser af, jeg havde bestemt mig for at hoppe i faldskærm og det skulle være et tandemhop, (det er hvor to hopper sammen) fordi at så var det mere sikkert at hoppe, for så hoppede jeg jo med en som havde erfaring.

Lidt smånervøs sad jeg og ventede på bussen som skulle hente mig. Endelig kom den, jeg hoppede glad om bord og sagde hej!

Buschaufføren gryntede et lille svar tilbage, gav mig et papir i hånden, som han sagde jeg skulle underskrive inden jeg hoppede af bussen.

På papiret stod der en masse informationer, men det mine tanker kredsede om resten af turen var den lille rubrik nederst i hjørnet. Der stod:

”VIGTIG MEDDELELSE: DET ER FULDT UD DIT EGET ANSVAR AT HOPPE I DAG, DU VIL HØJST SANDSYNLIGVIS DØ OG DETTE VIL VÆRE DIN FEJL  FULDT UD  OG IKKE HAM DU HOPPER MED.“ Dette fik ikke ligefrem min nervøsitet til at falde... og det var først da vi kom frem at jeg fik underskrevet papiret.

Ham jeg skulle hoppe med mødte mig udenfor bussen. Jeg sagde hej og kom med mit nervøse spørgsmål... ” Såe, øh.. hvor længe har du hoppet i faldskærm?“ Han svarer lidt ligeglad.. ”tja... en 14 dages tid...“ FJOR-TEN DAGE!!! Jeg kan love dig for at nu var nervøsitets niveauet ved at være ret højt, og det uden at vi var lettet endnu!

Fjorten dage, tænkte jeg. Jeg har skrevet under på at det er MIN

Nr. 2 • 2013

fejl hvis vi dør og så har han ikke hoppet i mere end 14 dage!!! Han har jo ingen videre erfaring, han har vel lige fået certifikatet!!!!!

Jeg var den sidste til at hoppe ombord på flyet.. og min hjerne kørte i topgear! Vi fløj højere og højere op, og jeg tænkte nu må vi da snart være oppe!! Men nej, vi var ikke engang halvvejs... Hvad har jeg dog gjort, begyndte jeg at tænke... Hvordan kan jeg skrive under på at jeg tager al skylden for den fejl, ham jeg betaler for at hoppe, måske kommer til at gøre... Tænk hvis faldskærmen sætter sig fast, tænk hvis han har foldet den forkert sammen.. JEG kan da IKKE tage ANSVAR for hans fejl!!!!

Helt oppe i luften havde piloten problemer med at finde en strand vi skulle lande på... og min ”hopper“ gryntede.. ”Ah.. det er da lige meget.. vi hopper da bare..“ Det var det sidste jeg hørte inden vi hoppede ud af flyet... LIGE MEGET!??? Jeg tager ansvar for dine handlinger pt. MR! Det da ikke bare lige meget!

Alt skete derefter rigtig hurtigt og samtidig som om tiden gik i stå. Jeg kunne ikke få luft i det minut vi faldt... måske pga. nervøsitet, måske pga. al den luft man blev presset ned over... En ting var sikkert.. jeg havde bestemt flyttet min grænse den dag... Jeg skulle aldrig hoppe faldskærm igen!

Men ved I hvad... det som er det flotteste i det her, er at der findes EN person, som faktisk har underskrevet papiret for mig. Han har gjort det PÅ TRODS af at han VIDSTE at jeg aldrig nogensinde ville kunne folde faldskærmen sådan at den faktisk ville fungerer når jeg har brug for den. Han siger“ Vigtig meddelelse: ” Det er fuldt ud mit ansvar at hoppe med dig i dag, og jeg kommer til at dø fordi du lavede en fejl.

Det er min fejl, det er ikke din“ Kan K du gætte hvem det er? e Du kan jo selv undersøge det i Joh 3,16-18. s

3

Adventure

Tekst: Lasse Flinker

PÅ TOPPEN AF AFRIKA

Machame gate – i nærheden af Arusha, Tanzania 4 (meget) spændte mennesker sidder og venter på at komme ud på et af deres livs oplevelser.

Den næste uge står på ca. 100 km vandring fra 25 grader i regnskov til -15 grader med sne og is-gletchere i 5.895 m. Vi har hørt mange rygter om toiletforhold, kulde, højdesyge m.m., som gør turen lidt ekstra spændende i vores bevidsthed.

Mens vi sidder og venter, finder voress guider de 11 bærere, vi skal have med og g får underskrevet diverse tilladelser.

Vi starter ved gaten i 1.800 m og har en 6 timers gåtur foran os til Machame camp p i 3.000 m. Det er en meget særpræget natur, hvis man ikke har set en regnskov før. Der er en del lyde, og hele skoven er flyttet op i træerne. Ved ankomst til campen er det nødvendigt at have lidt ekstra tøj på, da solen går tidligt ned, og det generelt er koldt om natten i dette område omkring -5 grader.

en flot tur, men det går opad. Vi er nu over træerne, og der er kun lidt buske, sten og støv. Vi er også i en højde, hvor skyerne kan vælte ind over os med kort varsel. Ved ankomst til Shira Camp får vi en flot solnedgang med udsigt over til mount Meru, som ligger 60 km væk i 4.500 m højde – den skal vi stadig kigge lidt op til.

Når vi ankommer til en camp, har bærerne og kokken, som er gået i forvejen med vores bagage, slået vores telte op og gjort klar til aftensmaden. I vores madtelt er der dækket op med klapstole og bord med massai dug på.

Der får vi om eftermiddagen the og popcorn. Og aftensmaden er helt i top. Der er en professionel feltkok med på turen, som hver aften laver suppe, varm hovedret og frugt til dessert. Alt dette – mad, telte, udstyr og vores bagage – skal slæbes op i knap 6.000 m til 15 personer – bærerne er de rigtige helte på denne tur.

Vi får alle mærket højdesygen. Højdesyge er potentielt livsfarligt, men ingen af os er så hård ramt. Vi mærker kun til de ”milde” symptomer, som ”ingen appetit, svimmelhed, hovedpine, søvnmangel, kvalme og opkast”. Vi føler, at vi er landet på månen. ALT skal gøres langsomt – vi spiser langsomt, går langsomt, pakker langsomt, tager tøj på langsomt – ellers mærker vi straks konsekvenserne. En meget spændende oplevelse, som gør turen lidt mere krævende.

Næste morgen kl. 9 er der afgang fra lejren, hvor vi har en 7 timers vandretur foran os til 3.840 m højde. Her får vi vores første ”godbid” – om morgenen er det altid klart vejr, og vi har derfor udsigt til toppen… Fedt :). Det er

Tredjedagen skal vi op i 4.400 m og ned igen til 3.900 m for at overnatte. Det hjælper på højdesyge at gå op om dagen og sove lavere om natten.

Dette er en lang og hård dag. Vi bliver dog belønnet

4

Grønskollingen

Afrika

med nogle spektakulære udsigter til et ”månelandskab” bestående af vulkansk lavasten.

Vi ankommer til campen og ser en kæmpe klippevæg på et par 100 m foran os, Barranco wall. Det bliver morgendagens udfordring.

Da vi næste dag overskrider nogle grænser på ”væggen” og kommer på toppen af Baranco wall, er vi lettede.

Resten af dagen er meget varieret og for en gangs skyld går turen op og ned skiftevis i stedet for bare op, op, op… Vi ankommer til en fantastisk flot camp – Karranka.

I dag har vi en forholdsvis kort gåtur foran os – ca. 5 timer. Vi ankommer til Barafu camp – den sidste camp inden toppen. Vi får frokost og aftensmad og ind imellem, forsøger vi at sove for at være klar til nattens vandretur.

Kl. 22.30 bliver vi ”vækket” uden rigtig at have sovet.

Nu skal det varme tøj på, og 8 timers vandretur ligger foran os i buldrende mørke op af noget af det stejleste, jeg nogensinde har prøvet.

Det er en fantastisk flot tur om natten, men hård! Vi tænker KUN på et skridt af gangen samtidig med, at vi svimler omkring, prøver ikke at falde i søvn, mens vi fryser i den kraftige -15 grader kolde blæst. Men når vi lige tager os tid til at kigge op, har vi stjernehimlen, og kigger vi ned, har vi 5.500 m nede byerne, der lyser, og den afrikanske savanne – WOW! Nr. 2 • 2013

8 timer senere står vi på toppen – Uhuru peak. 5.895m oppe – og nyder en solopgang over Afrika midt mellem is-gletcherer. Hvor heldig kan man være :) Vi når op alle 4 og får taget de obligatoriske billeder, glædet os og krammet – det er en stor oplevelse!

Derefter går det ned, ned, ned…

Efter 18 times vandring ankommer vi godt trætte til Mweka camp i 3.000 m. Vi er glade, trætte og ulækre. Vi har svedt uden bad i en uge nu, men det er det hele værd. Nu i 3.000 m har vi for første gang appetit igen og kan sove. Vi bliver belønnet med pandekager og en Kilimanjaro-sang fra crew’et.

Næste dag har vi kun 4 timers gang ned til gaten, hvor vi får vores højtelskede top-bevis. De skal hjem og hænge på væggen.

Alt i alt en hård, flot, krævende, men fantastisk tur.

Hvis du har lyst til eventyr, prøve grænser af og er vild med at vandre og bestige bjerge – så gør det! Det står klart som en af de mest fantastiske oplevelser i mit og mine venners liv.

(Hvis du vil vide mere om turen og bjerget, er du velkommen til at kontakte mig på: lasseflinker@gmail.com)

5

Den digitale verden

Tekst: Christian Rechter

- en terræntur lidt ud over det sædvanlige Er du mere til ledninger end til besnøringsreb?

Ligger musen bedre i din hånd end kompasset?

Foretrækker du søgninger på internettet frem for sporingsleg i skoven?

TERRÆNTUR PÅ NETTET Terræntur behøver ikke altid betyde lange strabadsture, regnvejr, forkerte pejlinger og trætte spejdere,, for én gang om året er der nemlig Urban Scoutt Battle (USB), der er en terræntur, der foregår på internettet. Dette betyder dog ikke en terræntur uden udfordring, spænding og måske en anelse stress. I løbet af en aften gives der nemlig hver halve time en ny opgave, der skal løses inden man får den næste. Opgaverne kan være tekniske, nørdede, kreative, dekodede, på film, på facebook, over radioen eller – når du mindst venter det – udendørs! Selvom opgaverne alle starter på nettet bevæger de sig altså hurtigt over til at handle om andre ting, og med ubegrænset brug af tekniske hjælpemidler og medier, bliver opgaverne noget helt andet, end hvad man er vant til.

EN STORDYST MOD ANDRE SLAGS SPEJDERE Noget andet der er anderledes ved netop denne terræntur er, at der ikke kun er de sædvanlige hold at dyste mod. Sidste år var der nemlig tilmeldt hele 35 hold fra 5 forskellige korps og antallet er stigende. Så dette er ikke bare en mulighed for at prøve en anden slags terræntur af, men også en mulighed for, at vise nogle andre korps hvad Adventistspejdere duer til. Endelig giver det også en god fornemmelse af, hvor mange andre spejdere der faktisk er rundt omkring. Arrangørgruppen er tværspejderlig, men består overvejende af Metodistspejdere, da det var dem som startede Urban Scout Battle udfordringerne. Selv har jeg ikke deltaget i turen, men har hjulpet lidt med at modtage og rette opgaveløsninger, hvilket var en kæmpe inspiration. Jeg synes vi udnytter alt for lidt, at der faktisk er virkeligt mange engagerede spejdere rundt omkring i Danmark, som gør et kæmpe arbejde og meget gerne vil samarbejde om alt muligt.

6

Det kunne derfor være fedt hvis vi var fælles med andre korps om ting som dette.

HVORDAN OG HVORNÅR USB ligger normalt på en hverdagsaften og kan derfor enten erstatte eller supplere det ugentlige spejdermøde. Turen er målrettet 12-17 år, men er man et hold med

fører (altså spejdere over 18), kan man være med alligevel i OBG (Old boys/girls) klassen. Hvis man har lyst til at være med, handler det bare om at følge med på hjemmesiden www.urbanscoutbattle.dk og holde øje med hvornår de afholder næste dyst. Der er endnu ikke lagt en dato, men normalt foregår det i september. Det er ikke en nat terræntur – man kan altså sagtens være med og alligevel stå tidligt op næste dag.

Man tilmelder sig på hjemmesiden, det er gratis og meget nemt. Så saml patruljen og tag computer, kamera, gps, scanner, printer og smartphone med på den næste generation af terrænture!

(Billedet var en opgave fra sidste års terræntur, hvor man skulle indsætte forskellige ting på et udleverede billede, af et tilfældigt værelse.)

Grønskollingen

Tekst: Annette Klyhn Orkild | Foto: sxc.hu

Opskrift Vinterbadning

DRAGEÆG I GLØDER · · · · · · · 1.

2.

3.

4.

5.

6.

3 skiver toast brød lidt smør evt ketchup 1 æg salt og peber staniol et varmt gløde bål

Læg den ene skive toast på et stykke stanniol og smør smør på den.

Udhul skive nr. 2 og læg den oven på den smurte.

Slå ægget ud i hullet krydr med salt og peber, kom evt. ketchup på.

Smør den tredje skive med smør og læg den oven på ægget med smørret op ad.

Pak nu toasten ind i stanniol.

Læg den i bålet på en rist, pas på den ikke får for meget max 5 til 10 minutter, forsøg jer frem (Tips om tid, en varm ovn på 200 grader, vil toasten være perfekt efter 15 minutter)

Når toasten er færdig spises den rygende varm – æg på en anderledes måde..

Tekst: Lukas Fisher

VINT ERBADNING en ”helt almindelig” spejderaften En tirsdag eftermiddag i januar var ”The Unknown“ (5. grads spejderne fra Vejlefjord trop) en tur ved vandet. Vi skulle vinterbade – og det var koldt. Først skulle der sættes et saunatelt op nede ved fjorden, for at have et tilflugtssted efter vi havde været i vandet. Det sneede kraftigt mens vi satte teltet op, og der var ingen af os, der havde specielt meget lyst til at hoppe i vandet. Men da vi fik fyret op i saunateltet og kom i badetøjet, tog vi mod til os og hoppede i fjorden. Det var en hurtig dukkert, der føltes lidt ligesom at få kroppen fuld af splinter fra rafter.

Så det var skønt at komme ind i det dejlig varme saunatelt bagefter og få varm kakao. Helt sikkert en spejderaften jeg aldrig glemmer.

Nr. 2 • 2013

7

Til søs

Tekst: Kamma Jensen og Kevin Henriksen

PÅ VANDET I NAPPEDAM Lørdag den 1.september 2012 ved 13.30-tiden begyndte en spændende sejltur for ca. 20 personer fra Marselisborg havn til Nappedam ved Kalø. Det var min første rigtige sejltur på Århusbugten, selvom jeg har boet her lidt uden for Århus i snart 30 år. For en af deltagerne, som kommer fra Bulgarien, var det hans første sejltur overhovedet.

Tre sejlskibe, Sagitta, Dot og Minnie og så ”skibsungen”, Adventistspejdernes båd, Splash, hejste sejlene, da vi var kommet ud af havnen, og så gled vi for fulde sejl i fire timer vestpå mod Nappedam. En for mig uforglemmelig og behagelig sejltur.

Hvad så vi så udover ”Bølgen den Blå?” Der var i hundredvis af hvide pletter på vandet. Det var små sejljoller, der trænede eller deltog i en konkurrence i anledning af Århus Festuge. Der var også et par nysgerrige marsvin, som slog et slag oven vande. Halvvejs mod Nappedam var alle jollerne forsvundet ind mod Århus, og vi havde bugten for os selv – og uden en dråbe vand ovenfra.

Vel ankommen til Nappedam fandt vi et sted i skoven, hvor der skulle laves mad under tag, og vi skulle overnatte i shelters. Jeg syntes, jeg var vokset fra sådanne udfordringer, så jeg kørte hjem. Hvordan aftenen og natten forløb og ligeledes tilbageturen til Marselisborg havn, kan jeg altså ikke berette om. Det overlader jeg til Kevin Henriksen. Turen var arrangeret af Kenneth Gamborg fra Adventistkirken. Et vældig godt initiativ. Tak for turen.

Kamma Jensen

8

Grønskollingen

SKIPPERS FORTÆLLING Vi var endelig blevet klar i Minnie til at lægge fra havn.

De andre sejler i forvejen, mens Kenneth, Baiba og jeg får en af fortøjningstovene gjort fast i skruen, da vi kaster fortøjningen. Kenneth gør, hvad der må gøres: Han hopper i vandet for at få tovet fri af skruen. Det kræver dog en del flere forsøg med hovedet under, inden det endelig lykkedes. I mellemtiden ringer Andreas og spørger, om vi er på vej, for de har brug for hjælp…

Da vi endelig kommer ud af havnen, ser vi Andreas og Niels Christian er stødt på grund i Dot. Da de kom ud fra havnen, havde de sat kursen mod den snævre passage ved Kalø (ruinen) og havde glemt at tage højde for afdriften(dvs. sidevinden skubber båden sidelæns). Sejlertip: Hvis man vil se, om man driver af, kan man bl.a. kigge bagud for at se, hvilken retning kølvandet har. Man kan ikke nøjes med bare at holde øjet på målet foran, men man må også kigge bagud for at se, hvor man kommer fra… Erik (med mandskab i Sagitta) er gået i gang med en redningsaktion, hvor de først forsøger at forbinde de to både med tov, dernæst at hive de andre fri vha. bådens motor. Første del lykkedes, mens anden del resulterede i, at de selv endte med at sidde fast, for de forsøgte at trække i en uheldig vinkel og blev presset af sidevinden.

Heldigvis er vi jo tre både, og belært af de andres fejl kaster vi redningstovet ud fra vores forstavn med en passende vinkel i forhold til vinden og sandbanken. Kaptajn Kenneth hiver de andre fri, som en slags perler på en snor. Endelig kan vi fortsætte.

Da vi er sluppet sikkert fra sejlrenden, opstår der igen problemer. Vores to sejlere i Splash er kommet i problemer og anmoder om assistance. Båden er simpelthen for svær at sejle for de to forholdsvis uerfarne sejlere, så vi vælger at tage dem på slæb. Det bliver de ret lettede over¸ og de kan nu nyde turen med lidt mindre stress. Vi kaster nogle æbler over til dem, så de kan få lidt energi.

Nr. 2 • 2013

Vi har altså taget dem på slæb ved at binde et tov fra vores bagende af båden til deres mast. Der sker imidlertid det uheldige, at de går fra at sejle på vores bagbord til styrbord-side, at slæbetovet kapper en af linerne til deres mast, og masten vælter med et brag!

Ingen kommer dog til skade, heldigvis. Men Kenneth, som den gode kaptajn han er, beslutter sig for, at de ikke bare skal sejle hele turen hjem med en væltet mast. Det ville bare gøre den våde og kolde tur endnu mere deprimerende, så Kenneth overdrager kommandoen til Baiba og mig, vi begynder at hive deres båd tættere på, sådan at han kan hoppe over til dem i bedste Hollywood-stil (forestil dig en biljagt – på vand) Undertegnede var måske en anelse nervøs ved at sejle skibet uden kaptajnen, og måske også ved risikoen for, at Kenneth evt. kunne ryge i vandet, men også spændt over, at der sker noget action!

Og der sker noget. Kenneth er ikke kommet for at hyggesnakke/holde dem ved selskab. Hans mission er at få hejst masten igen. Det kræver, at masten løftes ved håndkraft og fælles hjælp, (forholdsvis ret let) og at den wire, der blev kappet før, bliver fæstnet igen til snuden af båden (ikke så let). Det bliver besværliggjort af, at man ikke umiddelbart kan nå snuden af båden fra passagersæderne. Men Kenneth er beslutsom og lægger sig ud på maven på bådens forstavn. Bølgerne sprøjter ind over ham og båden, for vi sejler jo stadig fuld fart frem. Vi andre kan ikke gøre meget for at hjælpe, så i stedet tager vi billeder og optager video af heltepræstationen (Se videoen her: youtu.be/ n0cWPUtrxaY ). Efter nogle dramatiske minutter og flere forsøg, lykkedes det endelig Kenneth at fæstne wiren, så masten kom op at stå igen.

Resten af turen forløb ganske udramatisk, og alle kom godt hjem i god behold og alle en oplevelse rigere! Tak for en dejlig tur.

Kevin Henriksen

9

Tumlingernes side

Af Skoven i skolen Tegning: Eva Wulff.

LARM OG T UMMEL

Hej Tumling, Har du nogensinde prøvet at lege gemmeleg i skoven? Der er sjovt, synes du ikke? Skoveniskolen.dk skriver om en sjov måde at lege gemmeleg i skoven på, og til det skal du bruge et halvt løg.

Find en du vil lege gemme med. Gå ud i skoven og udvælg et lille område med træer.

Den ene af jer lukker øjnene, og den anden af jer smører saften fra det halve løg ud på træernes stammer i næsehøjde. På den måde laver han/hun en duftrute. Når ruten er færdigafmærket, skal det anden af jer prøve at lugte sig frem til den rute, det er afmærkede. Bagefter bytter I roller.

Det er vigtigt, at ruten ikke bliver for lang, da dufte hurtigt fordamper.

For at det bliver en gemmeleg så skal I gøre sådan: Den ene af jer lægger et duftspor efter sig med løget, mens den anden tæller til 50. Så gemmer den der lavede duftsporet sig – og den anden skal finde ham/hende ved at følge duftsporet.

Den som skal lugte sporet, skal sørge for ikke at få løgsaft på sig – ellers kan det være svært at finde frem til duftsporet.

10

Grønskollingen

Tekst og billede fra: wikiHow.com

Spejdernes side

SPEJ DERGØGL Har du nogensinde lavet din helt egen raket?

Det er ikke så svært som man skulle tro.

Det du skal bruge er en sodavandsflaske (1½-2 liter), karton, gaffatape, lim, vand, en fodpumpe, Korkprop (der sidder godt fast i sodavandsflasken), ventil fra en cykelslange.

Sådan gør du: 1. Dekorer flasken så den bliver ligeså flot som rigtige rumraketter.

2. Sæt 4 ”finner” nederst på flasken, så den kan stå selv og bliver mere stabil når den flyver (hvis I bøjer finnerne så står den lettere). (Se billederne nederst) 3. Lav toppen til raketten ved at lave et kræmmerhus af kartonen, og sæt gaffatape rundt om kartonen for at holde formen, sæt til sidst toppen på raketten.

4. Bor et hul igennem korkproppen som er lidt mindre end ventilen.

5. Put ventilen ned i hullet i korkproppen.

6. Hæld en 1/3 vand i flasken.

7. Sæt proppen fast i bunden af flasken.

8. Sæt pumpen på ventilen.

9. Pump ind til raketten flyver.

God fornøjelse.

Nr. 2 • 2013

11

Rovernes side

Tekst: Wikipedia | Foto: stock.xchng

ROVER GEJ L Orienteringsløb er den ultimative test af ens kort og kompas evner ikke bare skal man orientere sig med kort og kompas, men man skal gøre det med sveden piblende ned i ens øjne og med stressmomentet om at ens spejderkammerater er lige i hælende på en.

Orientering er en sportsgren, hvor det gælder om at navigere gennem et ukendt terræn ved hjælp af et kort og et kompas. Sporten udøves i organiseret form både til fods, på ski, på mountainbike eller i bil.

Orienteringsløberen får i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, der skal opsøges hurtigst muligt i rækkefølge. Selve posterne er markeret i terrænet med en trefløjet hvid/ orange skærm som ”klippes“ enten med en tang eller med en elektronisk brik.

Udfordringen i orienteringssporten er at holde et højt løbetempo, men samtidigt bevare mental ro og overblik nok til at kunne aflæse kortet og undgå fejl.

Det gælder om at navigere gennem ukendt terræn og samtidigt vælge den hurtigste rute mellem posterne.

Orienteringskort: Det første kort specifikt beregnet til orienteringsformål blev fremstillet i Norge i 1950.

Her kombinerede man for første gang et kort i skala 1:20.000, en meget præcis opmåling af terrænet, og indtegning af detaljer der normalt ikke findes på andre typer af kort.

Disse kort gjorde det muligt at placere posterne ved mindre terrængenstande (grøfteknæk, små lavninger, sten, vækstgrænser), og øgede kravene til løbernes tekniske kunnen, samtidigt med at tilfældighederne blev minimeret. Denne type af kort blev op gennem 1960’erne udbredt til andre lande, og der blev i 1961 nedsat et udvalg til at koordinere standarder for o-kort.

O-kort er i dag som regel i størrelsesforhold 1:5000, 1:10.000 eller 1:15.000. 1:5000-kort benyttes især på sprint-distancer og til begynderbaner. Ved 1:10.000 er

12

1 cm på kortet lig 100 meter i terrænet. Kort i denne målestok benyttes primært til mellemdistanceløb og stafetter. 1: 15.000 bruges til den lange distance.

På o-kort finder man derfor ikke blot veje og stier, men også grøfter, moser, bevoksningsgrænser, større sten, diger og enkeltbygninger. Samtidig er kortene forsynet med detaljerede højdekurver og angivelse af tæthed i vegetationen.

Denne præcision gør det muligt for den øvede orienteringsløber at foretage meget detaljerede vejvalg, hvor der kan tages hensyn til hvor kuperet og hvor fremkommeligt et givet vejvalg er.

Postbeskrivelser i det internationale format – her fra en polsk konkurrence. Oversættelses-eksempel: Start (trekant): Sti – kryds. Post 1: Skærmnummer 40, sydøstlige slugt, oppe i slugten.

Signaturerne der benyttes er koordineret inden for nogle farvegrupper: Hvid: Grøn: Gul: Blå: Brun:

Skov (åbent terræn) Tættere skov (desto mørkere farve – desto tættere) Åbne/dyrkede arealer (enge, marker, dyrkede områder, plantager, klit) Vand (søer, moser, grøfter) Højdeangivelse (højdekurver, jorddiger) Korpset har nogle o-løbs poster, som I kan låne i troppen.

Grønskollingen

Tekst: Dennis Møller | Foto: Per Hogne Hansen

Organisation

GENERALFORSAMLING Søndag den 17. marts holdt Adventistspejderne generalforsamling i Odense. Det kan godt være at du tænker ”Det lyder kedeligt!” Det er det sikkert også hvis du ikke er til lange møder. Men sagen er at hvad man sidder og diskutere og kommer frem til på denne generalforsamling vil have indflydelse på alle os spejdere. Til generalforsamlingen kan hver trop sende 1 til 3 delegerede, alt efter hvor stor ens trop er. De delgerede giver så deres mening til kende, ved at kommentere på regnskabet, eller formandens beretning, eller andre ting der er oppe og vende. De delegerede kan også selv komme med punkter til dagsordnen som de vil have der skal snakkes om. Nogen gange er der afstemninger, her kan de delegerede så stemme om de er for eller imod et forslag.

I år var en af de ting der blev diskuteret, hvordan man kan give unge under 18 år mere indflydelse på Adventistspejderne. Det var et forslag der var stillet af en af de delegerede på sidste generalforsamling, og som bestyrelsen i løbet af det sidste år havde arbejdet med, og nu præsenterede de deres forslag.

Forslaget var at der på spejderlejren til sommer vil blive afholdt et møde, hvor alle de under 18 år kan komme med idéer og forslag til hvordan de gerne vil have at Adventistspejderne skal være.

Nr. 2 • 2013

Derudover så blev der valgt en ny bestyrelse, som du kan se på side 2 i kolofonen. Denne bestyrelse skal arbejde det næste år indtil næste generalforsamling, og bestyrelsens største og vigtigste opgave bliver at finde en ny spejderchef. Ja, du læste rigtigt! Det er nemlig sådan at Dorte fortalte at hende og Peter ikke forsætter som spejderchefer efter sommeren. Så når I ser dem på børne- og spejderlejren her til sommer så må I gerne gå hen til dem og sige tak for det de har gjort for jer som spejder, så de virkelig føler at de vil blive savnet, for det vil de blive.

En anden ting der altid tager tid er medlemsregistreringen, da den er så vigtig i forhold til det tilskud som korpset får fra DUF. I år har tilskuddet været rekordhøjt, men for at sikre at vi får ligeså meget tilskud til næste år kræver det at vi får så mange medlemmer som muligt i Adventistspejderne. Jo flere medlemmer, jo flere penge og jo flere sjove ture og arrangementer kan vi lave som spejder.

Hvis du er interesseret i at læse hele referatet kan du gøre det adventistspejder.dk > Dokumenter > referater Hvis du har lyst til at komme med til næste generalforsamling, så snak med din tropsfører.

13

55˚Nord

Spejdershoppen 55Nord besøger årets spejderlejr Hele mandagen vil spejderbutikken 55grader Nord´s butikstrailer holde på lejrpladsen, med deres 63m2 mobile butik. Så har du glemt en lygte, økse eller andet, så er hjælpen på plads. Så husk at have lidt ekstra lommepenge med hvis du vil handle i spejdershoppen.

Et glimt fra Bededagsturen på Finderup Igen år blev der hygget igennem på Finderup i Store bededagsferien. Vinderen af sølvøsken blev i Aalborg.

14

Grønskollingen

HQ

Her er det endeligt

Dit medlemskort!!

Klip det selv ud og få rabat…

SPEJDERNE DU D U SKAL SKA KALL HAVE HHAV HA AVE VE DI DI BLLAAD AAD, D, 2 FO FOR OR AT OR AT KUNNE KU KUNN UNNE UN NNE E KKLI KLLLI IP I P013 DE DET ETT UD… UD… UD

Giver berettigelse til rabatter på å spejderlejr og børnelejrr, samt 10% i AV ekspeditionsudstyrr, Spejdersport og Toursport butikkerne, samt på toursport.dkk Opgiv på hjemmesiden i feltet ”bemærkninger”, at du er medlem.

KORTET ORRTET T ER PE PERSONLIGT E RSONLIGT

ADVENTIST ADVENTIST NTIST T

Den 21.-28. juli Himmerlandsgården

adventistspejder.dk/blejr Nr. 2 • 2013

www.spejderlejr.nu

15

Afsender Adventistspejderne Concordiavej 16 2850 Nærum

Kalender 5. juni

Shoppetur, Globetrotter, Hamborg 7.-10. juni

Master Guide Camp, England 30. juni-7. juli

Børnelejr Himmerlandsgården 17.-21. juli

Forlejr spejderlejr Himmerlandsgården 21.-28. juli

Spejderlejr Himmerlandsgården 16.-23. august

Vandretur, Færøerne 6.-8. september

Førertræning, Stevns

Send en SMS? Sker der noget i troppene som Grønskollingen skal skrive om?

Så send en SMS til tlf.: 2492 2222 – husk at skrive hvem det er fra!

4.-6. oktober

Græskartur, Fællestur øst

Flyttet?

Mere information og tilmeldinger til arrangementer findes på:

Husk at melde til spejderne, hvis du flytter. Ellers modtager du ikke Grønskollingen, og det vil du vel ikke risikere! Send en mail til spejderkontor@adventist.dk

www.adventistspejder.dk