Adventnyt - Februar 2013 by Adventistkirken

I dette nummer ... Det sker i Holstebro

Til kamp for de kristne værdier

Når Jesus genopretter alting

Selvom gennemsnitalderen er høj og Holstebro menighed ligger i et område, som fra Christiansborg betegnes som Udkantsdanmark, har de på ingen måde lagt sig ned.

”Vi lever i en tid, hvor kristendommen ikke er en selvfølge – og skal vi være ærlige, så bliver den det aldrig. Vi står i en kamp, og hvis ikke vi slår værn om de kristne værdier, så mister vi dem.”

Alle kristne kirkesamfund tror på Jesu genkomst i en eller anden form. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan budskabet bliver præsenteret.

Adventnyt Når kærligheden bliver skrøbelig.

8 -13

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

No. 2 februar 2013

Tema: Skilsmisse

Kontakt information

Xxxxxxa

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Line Nielsen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion)

Jesus kommer snart – men hvornår er snart? En dag stod min fætter og jeg og stirrede op i den blå luft, mens vi samtidig talte om skyerne på himlen oven over os. Vi var omkring 10 – 12 år gamle. Stærkt inspireret – nogle vil sige hjernevasket – af det vi hørte i sabbatsskolen, vendte vi den tanke, at Jesus når som helst kunne komme ud af en sky. Det ville betyde enden på lektier og tunge pligter, men også på vores drømme om kørekort og kærester. Vores håb om snarligheden af Jesu genkomst var selvsagt lidt blandet.

Tlf.: 4558 7788

Af: Robert Svendsen

Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole)

Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

iden drengeårene har jeg næppe tal på de prædikener og bibelstudier, jeg har hørt vendingerne ”Jesu snare komme” eller ”Kristus kommer snart igen”. Jeg indrømmer gladelig, at jeg selv er en af fortalerne for den begivenheds snare komme. Og alligevel, må jeg erkende, forstår jeg til en vis grad spotterne, som apostlen Peter siger, der hånligt udtaler: Hvad bliver der af løftet om hans komme? … alting er blevet ved, som det har været fra skabelsens begyndelse.

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570 Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 5638 1461

I 2014 er det 170 år siden William Miller og hans mange tilhængere forgæves stirrede op mod himlen i forventningen om at se Jesus træde ud af skyen. Forventningsglæden den 22. oktober 1844 afløstes ved midnat af ”den store skuffelse”. I maj måned i indeværende år er det 150 år siden, at de ”adventtroende” fra forskellige stater i USA mødtes i Battle Creek og tog beslutningen at organisere sig som kirkesamfund. Et af formålene var en mere samlet og effektiv udbredelse af budskabet om Kristi snarlige komme.

Adra Danmark Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk

150 år! Hvor længe endnu kan vi holde fast i troen? Måske er et af vores dilemmaer, at vi sædvanemæssigt perspektiverer tingene i afmålt tid, snarere end i proces og opgave. Vi fejrer fødselsdage, inviterer til festlige fejringer, afholder ferier, fuldfører eksamener, alt sammen lagt i tidsfaste rammer. Nedtællingen i tid holder liv i forventningsglæderne.

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Når Jesus omtaler sit komme, synes han at være langt mere optaget af proces og opgave end af tid, hvad følgende bibelhenvisninger giver eksempler på: • Matt 24 – ”dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som et vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme” • 2 Pet 3 – ”Herren er ikke sen til at opfylde sit løfte … han har tålmodighed med jer, fordi han vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle skal nå til omvendelse” • Matt 24 – ”den dag og time er der ingen der kender … alene faderen”

Tlf.: 7641 3132

Tlf.: 2386 6514

Sikkert derfor, at Jesus indbyder os til at være med i processen og opgaven. Netop det er med til at holde os fast i troen på hans snare komme. Tlf.: 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

Adventnyt · No. 2 februar 2013

MG 1107

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

På side 18 i dette Adventnyt kan du læse en artikel af Lars Dorland med titlen: ’Når Jesus kommer igen’

Redaktør: Robert Svendsen Nøttrupvej 6 7130 Juelsminde +45 7568 5708 Robert.svendsen@adventist.dk

Indhold

Indhold 04

No. 2 februar 2013 04 Landet rundt 04 Impact Scandinavia 2012 05 Det sker i Holstebro 06 Du skaber dig selv 06 Gamle elevers fest

10 Hvis ansvar er skilsmissen?

– personlige refleksioner over en ”god” skilsmisse.

12 Skilsmisse set fra børnehøjde Forskningen viser gang på gang, at det, der har størst indflydelse på børns trivsel, er forældrenes indbyrdes forhold.

14 Til kamp for de kristne værdier

16 Allan Jensen – vigtigt at følge sit kald Allan er ejer af Øko-Tryk og har så mange jern i ilden, at de fleste kan blive stressede blot ved tanken.

18 Når Jesus genopretter alting Alle kristne kirkesamfund tror på Jesu genkomst i en eller anden form.

08 Skaber jeg skilsmissepar omkring mig – eller hjælper jeg par med at holde sammen?

20 Fokus på Adventistkirken

Regionsmøder med besøg af kirkens ledelse.

20 Indkaldelse til Generalforsamling 21 Vi siger tillykke 22 Nekrologer

No. 2 februar 2013 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Jens Christian Bjørnskov Alexander Myrvold Jensen Peter Larsen Line Nielsen Robert Sand

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2100 stk. Ekspedition: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks 15, 2850 Nærum +45 4558 7758 ekspedition@danskbogforlag.dk

Webudgave: www.adventist.dk Lydudgave: +45 4558 7774 catarina.fejersen@adventist.dk

Deadline for næste nummer: 31.01.2013 til adventnyt@adventist.dk

I dette nummer ... Det sker i Holstebro Selvom gennemsnitalderen er høj og Holstebro menighed ligger i et område, som fra Christiansborg betegnes som Udkantsdanmark, har de på ingen måde lagt sig ned.

Til kamp for de kristne værdier

Når Jesus genopretter alting

Alle kristne kirkesamfund tror på Jesu genkomst i en eller anden form. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan budskabet bliver præsenteret.

Adventnyt Tema: Skilsmisse Når kærligheden bliver skrøbelig.

Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Tema: Skilsmisse Foto: Colourbox

No. 2 februar 2013

Redaktør: Robert Svendsen +45 7568 5708 robert.svendsen@adventist.dk

Layout: Mediegruppen

8 -13

Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad

Adventnyt · No. 2 februar 2013 8 -13

3102 raurbef 2 .oN

Når kærligheden bliver skrøbelig.

Skilsmisse Tema:

Landet rundt

Impact Scandinavia 2012 Tekst og foto: Jiska Rose, Herning

Impact Scandinavia var en konference, som blev holdt på Ekebyholm hen over nytåret (27. dec. – 1. jan).

Joachim Greisen, Slagelse: For mig har Impact Scandinavia været en meget inspirerende konference. Møderne var åndeligt opbyggende, og det var dejligt at se, at så mange mennesker havde fundet vej til Ekebyholm. Jeg syntes specielt godt om Jesse Zwikers møder, fordi han levede sig ind i budskabet, han delte med os, og at vi som tilhørere blev opfordret til at vælge, hvilken vej vi vil gå. Om aftenen havde vi små grupper, hvor vi kunne tale sammen om, hvad vi havde lært igennem dagen. Det var opbyggende at være sammen med andre unge mennesker, der også interesserer sig for det åndelige fællesskab.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

er mødtes unge og ældre fra hele Skandinavien, men også længere væk fra, med et fælles ønske om at lære mere om Gud, at komme ham nærmere og at få redskaber til at give Syvende Dags Adventistkirkens budskab om Jesu genkomst til verden gennem ord, hand-

ling og liv. Programmet indeholdt bl.a. inspirerende taler, praktiske workshops, ’united prayer’ bønnemøder, udadvendt mission, et specielt nytårsaftenprogram og ’small groups’, hvor der var mulighed for at tale sammen i mindre grupper om det budskab, vi lige havde hørt.

Sandra Christiansen, Nykøbing F: Jeg synes, det har været virkelig inspirerende at være med til Impact Scandinavia. Møderne var både interessante og relevante. Gennem møder, workshops og samtaler under stævnet lærte jeg mange ting, som jeg kan bruge i min hverdag fremover. Der var et stort fokus på mission, men der blev også taget mange andre spændende emner op. En anden ting, jeg virkelig satte pris på ved stævnet, var det åndelige fællesskab. Jeg synes, det er meget inspirerende at samles med andre unge for at synge, bede og lytte til Guds ord. Jeg glæder mig allerede til næste Impact.

Laura Falk, Ringsted: Impact Scandinavia har for mig været en skøn måde at starte året på. De workshops og møder, der var, har været rigtig spændende og tankevækkende. Jeg blev rigtigt inspireret af det Derek Morris og Daniel Pel havde at fortælle om Guds ord. En styrkende oplevelse for mig var, at man kunne snakke med folk om det, man havde hørt, og så bede sammen. Det var også dejligt at kunne snakke med andre unge, der har en iver for Guds ord. Jeg kan helt sikkert reklamere for de impact konferencer, der kommer i 2013, og specielt hvis man ønsker at mærke en åndelig forandring i ens liv.

Landet rundt

Det sker i Holstebro Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

Selvom gennemsnitalderen er høj og Holstebro menighed ligger i et område, som fra Christiansborg betegnes som Udkantsdanmark, har de på ingen måde lagt sig ned.

et ugentlige bedemøde er til gensidig opmuntring og inspiration. Et nyt skilt uden for kirken markerer tydeligt, at her tilbeder syvende dags adventister. Valget af en ung forstander signalerer, at man tror på fremtiden. De mindreårige børn i børnesabbatsskolen er værdsat af unge, såvel som ældre. Holstebro menighed har en lang tradition for at arbejde med børn (sabbatsskole, søndagsskole og spejder) og med litteratur. Torvemissionen er blevet afløst af et nyt initiativ med at besøge med bøger fra dør til dør. Hver uge går en lille trofast gruppe ud til hjemmene i Holstebro. Jeg blev inviteret med en sabbats eftermiddag og mødte en mand på vej ud af døren. Da jeg tilbød ham en bog, bød han mig indenfor. Han havde allerede ’Jesu liv’ på boghylden. Og ligeledes ’Den store strid’. Og da jeg så trak ’Vejen til Kristus’ frem, minsandten, om han ikke også have den i et fint hvidt eksemplar. Jeg studerede bogreolerne nærmere. Der var mange adventistbøger. Og de så også ud til at være læst. ”Jeg har en

bog, du skal se,” sagde han og ledte længe. Endelig fandt han et eksemplar af ’Når Jesus kalder’ af Elinor Larsen med et billede af Elinor og Børge bagpå. ”De var så flinke begge to”. Så var jeg klar over, hvem der havde været der med litteratur. Da jeg ikke kunne tilbyde en bog, som han ikke havde, blev det til en tilmelding i et brevskolekursus og et løfte om at komme igen. Og sådan har de andre også gode erfaringer. Kirken var fyldt af gæster igen i år (december 2012) til den traditionelle julekoncert med børneorkester, musikensembler og kor fra Herning menighed og andre

enestående musikindslag fra Middelfart og Holstebro. Også i Hjælpeaktion kunne man igen i 2012 måle sig med de bedste menigheder. Ved sabbatsgudstjenesten er man ikke så mange. Men det gode fællesskab betyder, at gæster føler sig hjemme. Og man tager gerne en eftermiddag til at arrangere leg med børnene. Den 23. februar 2013 optages gudstjenesten til lokalradioen, og vi kan glæde os over, at Lille Nørlund menighed igen i år kommer og slutter op om arrangementet. En lille menighed, ja vist – men en vågen og aktiv menighed i Vestjylland.

Da jeg ikke kunne tilbyde en bog, som han ikke havde, blev det til en tilmelding i et brevskolekursus og et løfte om at komme igen.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Landet rundt

Du skaber dig selv Tekst og foto: Poul Spanggaard

Den 1. december 2012 var Lehnart Falk inviteret som taler i Silkeborg adventistkirke.

ige hjemkommet fra USA dagen i forvejen, gav Lehnart den som sædvanlig fuld skrue. Lehnart havde endnu ikke stillet om til dansk tidsregning, så det var lektien for den 8. december 2012, der stod for tur. Det blev dog bestemt ikke en hindring for en meget kvalificeret gennemgang af dagens bibelstudium. Op til Lehnarts besøg i Silkeborg havde menighedens medlemmer uddelt 3000 invitationer til vores naboer i Silkeborg om at besøge vores nye kirke lørdag eftermiddag til et foredrag under temaet ”Selvværd”.

Lehnart holdt et inspirerende og meget lærerigt foredrag, hvor psykologiens fundament var det kristne trosgrundlag. Med vanlig provokation begyndte Lehnart sit foredrag med en påstand: ”Du skaber dig selv”. Den opfattelse, du har af dig selv, vil præge din tilgang til livets mange facetter, og dermed vil din selvopfattelse skabe din virkelighed. Lehnart inddrog Filipperbrevet 4,6-7, hvor Paulus skriver ”vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse

med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.” Sammen med 30 andre, hvoraf der var flere, jeg var sammen med for første gang, sad jeg så der i Lehnarts gode selskab og tænkte: Jeg er skabt af en kærlig Gud, fordi han ville netop mig. Det giver da selvværd. Tak til Lehnart for en dejlig dag.

Gamle elevers fest

søndag 7. april 2013 på Nærum Privatskole Vi mødes i menighedscentret i Nærum Adventkirke kl. 15.00. Tilmelding: Kirsten Ravnkilde tlf. 45 80 04 42 Else Müller tlf. 75 89 58 93. På Facebook kan du tilmelde dig på gruppen “Adventistskolen Nærum”. Sæt allerede nu dagen til side. Vi glæder os til at se dig.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Annoncer

Visjon: Å tilby kunnskapsbasert og helhetlig rehabilitering av høy kvalitet

Avdelingsoverlege Spesialist i fysikalsk medisin og rehabilitering 100% fast stilling ledig som avdelingsoverlege fra juni 2013. Vi søker primært en spesialist i fysikalsk medisin og rehabilitering, men andre relevante spesialiteter kan også være av interesse. Senteret har ellers ansatt tre spesialister: I revmatologi og indremedisin (40%), i fys med og rehab (100%) og i nevrologi (10%), samt to LIS (200%). Vi tilbyr spesialisert, tverrfaglig, døgnbasert rehabilitering til pasienter med kroniske muskel-/skjelettsmerter, revmatisk sykdom, hjerte-/kar sykdom, hjerneslag, nevrologisk sykdom, lungesykdom og ortopedisk opererte. I tillegg har vi to forskjellige dagtilbud for pasienter med kroniske muskel-/ skjelettsmerter.

Indkaldelse til ADRA repræsentantskabsmøde søndag den 21. april ADRA Danmark indkalder til repræsentantskabsmøde søndag den 21. april 2013 klokken 10.00 – 13.00 i Nærum på Concordiavej 14. Mødet vil foregå både lørdag og søndag med et spændende og varieret program hele lørdagen i kirken og repræsentantskabet søndag. Dagsordenen for repræsentantskabsmødet sker ifølge vedtægterne for ADRA Danmark. Alle er meget velkomne til at deltage til det varierede og spændende program. Meld dig til arrangementet på tlf.: 45 58 77 00.

Du tilbys en utfordrende og interessant stilling i et godt og aktivt fagmiljø som legger vekt på fleksibelt tverrfaglig samarbeid samt å utvikle/tilby virksomme og kvalitetssikrede rehabiliteringstilbud. Hele staben er skolert i Motiverende Samtale (MI), og i 2013 vil de fleste helsearbeiderne skoleres innen kognitiv terapi. Vi har også spisskompetanse på diagnostikk og behandling av myofasciell smerte og flerdimensjonal rehabilitering av fibromyalgi ut fra en biopsykososial forståelsesmodell. Planlagt fullført ISO sertifisering innen sommeren 2013. I tillegg til administrative oppgaver, innebærer stillingen klinisk pasientrettet arbeid, teamledelse, undervisning (mestringsskoler og internundervisning), veiledning av LIS og supervisjon. Andre oppgaver kan også komme på tale. Du vil ha stor mulighet til å bidra til å bygge opp eller videreutvikle våre tilbud. Det er ingen fast vaktordning tilknyttet stillingen.

Tejn

Vil du vite mer, kontakt personalkonsulent Kjeld Kjær eller rehabiliteringsleder dr. med Sigrid Hørven Wigers. Søknad sendes JK v/ Kjeld Kjær innen 15.02 2013 per brevpost eller e-mail. Bruk gjerne legeforeningens søknadsskjema.

Jeløy Kurbad, Bråtengata 94, 1515 MOSS Tlf: 69 24 58 00 · Fax: 69 24 58 88 e-mail: kjeld.kjaer@ojk.no

www.jeloykurbad.no Privat rehabiliteringssenter i spesialisthelsetjenesten med 76 senger. Utdanningsinstitusjon innen spesialiteten fysikalsk medisin og rehabilitering med 2 års tellende hovedtjeneste eller 1 års sideutdanning for andre spesialiteter. Avtale med helse Sør-Øst for 60,4 døgnplasser og 17,5 dagplasser. Beliggende sentralt på Jeløy utenfor Moss, gangavstand fra tog, ferje og buss. Vi har ca. 50 årsverk, hvorav 10 fysioterapeuter, 9,5 ykepleiere, 1 ergoterapeut, 1 psykolog, 0,8 aktivitør og 3,6 leger.

Bornholmerhus ferieudlejes Strandvejsvilla i Tejn udlejes til feriebrug. Kun 3.500 kr. om ugen. Henv.: Lehnart Falk

28 29 30 44 Adventnyt · No. 2 februar 2013

Tema: Skilsmisse

Skaber jeg skilsmissepar omkring mig? – eller hjælper jeg par med at holde sammen? Jeg gik på gågaden forleden og overhørte nogle brudstykker af en telefonsamtale: ”Nej – nemlig … vi føler ikke for hinanden mere. Jeg elsker ham ikke mere. Det er ligesom om, vi ikke har noget at sige til hinanden. Jeg tror, vi er vokset fra hinanden. Ja, sådan er det bare, så nu er jeg flyttet”. Jeg hørte ikke mere, men mærkede et lille suk indeni. ”Åh nej – endnu et par, der har opgivet noget af det vigtigste i livet: Det at kunne lykkes med at holde livslang kontakt til et andet menneske.” Tekst: Susanne Wiik Kalvåg / Foto: Colourbox

Hvorfor kæmpe for første ægteskab? Jeg så engang en skilsmisse statistik, som i grove tal viste, at der var ca. 45 % risiko for, at første ægteskab endte i skilsmisse, 75 % ved andet ægteskab og 85 % i tredje ægteskab. Statistikken vidnede jo om, at det ikke bliver lettere i andet og tredje ægteskab, så chancen for at kampen lykkes er størst i det første ægteskab. ”Elsker jeg” eller er jeg ”forelsket”? Nogle mennesker lever med en forestilling om, at ”rigtig kærlighed” er lige så intens en følelse som forelskelse og varer hele livet. Det viser sig imidlertid, at det signalstof, der er rigtig meget af under forelskelsen, oxitocin (et velværestof), især produceres i hjernen i de første 2 år, derefter daler det. En præst sagde en gang for sjov, at det var smart af Gud at skabe dette stof, ellers havde vi aldrig fundet en partner, fordi vi så havde set alt for mange fejl hos den anden person hele tiden. Mange overser denne naturlige ændring i følelsernes intensitet og tror efter de første 2 år, at ”nu er der noget galt – jeg elsker ham nok ikke mere.” Det naturlige er, at man fra at være forelsket går over til at elske. Det er med denne viden interessant at se, at skilsmisse procenten er særlig stor, præcis efter at parret har været gift i 2 år med flest skilsmisser fra andet til tiende år efter indgået ægteskab. Hvad er så mit mønster, som lytter? I forhold til telefonsamtalen, jeg overhørte,

Adventnyt · No. 2 februar 2013

var det tydeligt, at damen med telefonen havde mistet troen på og håbet om, at ægteskabet kunne bedres – ”sådan er det bare”. Hvordan er det jeg reagerer som ven på en sådan udmelding? Bakker jeg op om at give op med det samme, eller lytter jeg ind til, om de rent faktisk har forsøgt at arbejde med forholdet eller opsøgt terapi? Undersøger jeg, om der er vitale grunde til at skilsmisse er bedste løsning, fx farlig vold?

Det er vigtigt, at vi kan være det vikarierende håb, der tror på, at det kan lykkes at redde ægteskabet, og at der er hjælp at få. Hvordan lytter jeg til en ven, der er utilfreds med sin partner? Er jeg den, der – uden egentlig at tænke over det – kommer til at gøre konflikten større og mere sort/hvid, – altså eskalere konflikten? Eller formår jeg at lytte mere nuanceret til det, jeg hører – vel vidende, at det jeg hører, kun er min vens ene side af historien, men samtidig dennes helt reelle oplevelse af situationen. Det er altså

en del af sandheden – men ikke den hele sandhed. Vi oplever jo alle gennem ”nogle subjektive briller”, og vores oplevelse farves af disse briller. Ved parproblemer er det jo ikke kun én, der står med hele ansvaret for og er årsagen til problemerne, begge har sin del. Den første måde at lytte på skaber en stærk ”vi-følelse” og er meget fristende, idet jeg støtter min ven mere end 100 %. Her kommer jeg til at blive utrolig tæt forbundet med min ven, og vi kan sammen være enige om, at vennens ægtefælle er ”helt forkert på den”. Dette er dog en usund måde at lytte og deltage, og det minder om en usund forsvarsmekanisme kaldet ”splitting”. Splitting betyder, at man idylliserer noget og devaluerer noget andet, hvorved man fjerner parterne yderligere fra hinanden. Man idylliserer ens vens handlemåde (giver vennen ret i alt) og lægger alt ansvar for fejl på vennens ægtefælle. Det er usundt at tænke og tale unuanceret (”sort/hvidt”). Det er naturligvis meget vigtigt, at vi tør lytte, støtte, forstå og bakke vores ven op, men det er også vigtigt at fremelske forståelse, så konflikterne kan håndteres ordentligt og løses. Derfor, når en ven i høj grad beklager sig over noget ved ægtefællen, hjælper vi denne til at finde en god måde at få handlet på det, fx få det sagt til ægtefællen, så konfliktknuden søges løsnet.

Tema: Skilsmisse

Biblens mening om at trække konflikter i langdrag Biblen siger flere gange, at man ikke skal lade konflikten trække ud: ”Lad ikke solen gå ned over jeres vrede – Ef 4,26.” ”Når du går hen for at give en gave til Gud, og du så kommer i tanke om, at en af dine bekendte har noget imod dig, så lad gaven vente. Gå først hen og bliv forsonet med vedkommende. Derefter kan du bringe din gave – Matt 5,23-24.” ”Men før I begynder at bede, skal I tilgive dem, som I har noget imod, så jeres Far i Himlen også kan tilgive jer de synder, I har begået – Mark 11,25.” Alle 3 skriftsteder råder os til ikke at lade vreden udvikle sig til ødelæggende, kronisk bitterhed. Vikarierende håb Det er vigtigt, at vi kan være det vikarierende håb, der tror på, at det kan lykkes at redde ægteskabet, og at der er hjælp at få. Det er nødvendigt at værne om ægteskabet i dag. Rigtig mange psykiske problemer med ensomhed, skyld og depression skabes i dag pga. brudte relationer, så der er al grund til at kæmpe! Skilsmissen Der er mange tabere i skilsmissen. Din ven taber sin livspartner, men også sin livsdrøm om at ”ægteskabet er en gave og varer indtil døden”. Børnene er de helt store tabere i skilsmissen. De mister ofte selveste troen på, at ægteskab overhovedet kan lykkes, og går derfor ofte mere reserveret ind i dybere relationer senere i livet, da de grundlæggende slet ikke tror, at det kan holde.

Hvordan hjælper vi hinanden til at forblive i gode parforhold? Stress og dårlig tid til ægtefællen er ødelæggende for et forhold. Så det at reagere på, at nogen i menigheden får for mange opgaver pålagt, når overskuddet ikke er der, er en vigtig hjælp. Det at tilbyde fx børnepasning til de unge børnefamilier, så en ”date eller en kærestedag” bliver en mulighed af og til, er en stor gave ind i det unge parforhold. Skal vi altid hjælpe par med at holde sammen? I mit arbejde som psykoterapeut er jeg naturligvis meget klar over, at ægteskab ikke skal bevares for enhver pris. Nogle gange er det vigtigt, at parret bliver skilt, fx ved fysisk eller psykisk vold og overgreb. Her kan det være væsentligt at støtte parret i at blive skilt, og det terapeutiske arbejde bliver da at få en ”så god skilsmisse som muligt”, så livet efter skilsmissen bliver bedst muligt for alle parter. Vi er skabt til fællesskab Planen fra Guds side oprindeligt var, at vi skulle være ét/fælles. Gud skabte Adam og så, at han manglede én partner at være sammen med. Derefter skabte han Eva. Gud er vores skaber, han formede os, han kender os og vores behov bedre, end vi kender os

selv, og han ved, vi har brug for relationer. Gud selv er fællesskab i sin egen struktur, han er treenig, ”3-i-en”, nemlig ”Gud – Jesus – Helligånd”. Gud ER fællesskab, vi er skabt i hans billede til fællesskab. Tidlige advarselstegn Psykolog John P. Gottmans forskning viser, at man kan forudse ægteskabets holdbarhed. Det er et advarselstegn på, at ægteskabet ikke kommer til at holde, hvis ægtefællerne i relativt harmløse diskussioner siger mange nedsættende og negative ytringer om hinanden. Et endnu mere alvorligt tegn er, hvis de bliver ved med at være vrede på hinanden længe efter, at diskussionen er stoppet. Gottman viste, at det direkte kunne måles i ægtefællernes adrenalin, noradrenalin og cortisol (kamp- og flugtstof) niveauer i kroppen under diskussionerne. Professionel hjælp Hvis der er advarselstegn at spore, er det en stor hjælp at få redskaber til konflikthåndtering, så ægteskabet ikke ender i skilsmisse. Jo tidligere man lærer det, desto lettere er det at ændre forholdet i positiv retning. Terapi eller sjælesorgsamtaler, hvor den autentiske samtales nærvær og konfliktløsning kan fremelskes, er tiltag, der kan hjælpe par til at være og forblive sammen.

Det er sikrest at hjælpe en ven af eget køn Det lyder nok lidt gammeldags, men alligevel vælger jeg at nævne det, da det let kan komme i spil og gå galt. Det kan være svært at være den væsentligste hjælper for en ven af modsat køn og specielt ved parproblemer. I denne periode kan man have lettere ved at forelske sig i én, der netop er villig til at lytte og trøste, når man er allermest sårbar. Man føler let en overvældende taknemmelighed og kærlighed til hjælperen, som let kan fejltolkes eller lede over i utilsigtet forelskelse.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Tema: Skilsmisse

Hvis ansvar er skilsmissen? – personlige refleksioner over en ”god” skilsmisse Denne artikel er ikke et forsvar for skilsmissen eller et forslag til en lykkelig skilsmisse. Det er ikke en 1,2,3 løsning på, hvorledes man kommer igennem en skilsmisse på en god måde. Vi er alle forskellige, reagerer på forskellige måder og har forskellige behov. Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Ingimage

enne artikel er nogle personlige refleksioner over den kendsgerning, at skilsmisser sker, og hvorledes vi forholder os til de personer, der er berørt af skilsmisseprocessen. Det er et forsøg på at få åbnet en dialog for et emne, der af mange opfattes som et tabu. Det er også vigtigt at understrege, at denne artikel er skrevet med samtykke fra min forhenværende kone. Når idealet smuldrer Langt de fleste, der indgår ægteskab, har et ønske om leve sammen i et kærlighedsfyldt parforhold resten af livet. Alligevel ender 40 % af alle indgåede ægteskaber med skilsmisse og mere end 1 mio. voksne danskere lever i dag alene. Ud fra Bibelen synes det klart, at både Jesus og Paulus taler imod skilsmissen, og den stemmer ikke overens med Guds ideal. Vi må dog være opmærk-

Adventnyt · No. 2 februar 2013

somme på, at specielt Jesu udtalelser i evangelierne må ses i en sammenhæng, hvor han altid forsvarer og beskytter den svage i samfundet eller i et forhold. Således prøver han også med sine udtalelser at beskytte kvinden i et ægteskab, hvor manden kunne skille sig fra sin kone nærmest efter forgodtbefindende. Vi må også tage i betragtning, at vi ikke lever i det ideal Gud oprindelig skabte os til og heller ikke i det, han har lovet at genskabe. Vi lever i brydningsperioden imellem nuet og det kommende. Vi bliver derfor ofte usikre over, hvorledes vi skal reagere, når mennesker ikke formår at leve ifølge idealet, som for eksempel ved en skilsmisse. Det ender derfor ofte i fortielse og berøringsangst.

Skilles som kristne Lad mig gøre det klart, at jeg ikke tror den lykkelig skilsmisse ikke findes. Der vil altid være en vis smerte forbundet med et sådant brud, men man kan godt få en god eller fornuftig skilsmisse. Det var noget min daværende kone og jeg ofte talte om i tiden efter, vi havde taget beslutningen om at skilles. Vi stillede hinanden spørgsmålet: Hvordan skilles vi som kristne? Fra kirken kan man få al den vejledning, man vil have, om hvordan man forbereder sig til ægteskabet, og hvordan man kan forbedre ægteskabet. Men hvad gør man, når det nu engang er gået galt, og man simpelthen ikke kan få ægteskabet til at fungere længere? Hvor er hjælpen fra kirken så henne? Som kirke er vi gode til at vide, hvad der er ”rigtigt og forkert”, ”godt og dårligt”. Vi har vore klare trospunkter og vore livsstilsstandarder. Men vi har fortsat noget at lære, om hvordan man reagerer, når tingene går galt, når man ikke længere kan få sit liv til at passe ind i de standarder, som når for eksempel skilsmissen sker. Paradoksalt nok så er det jo egentlig det, Bibelens budskab går ud på.

Tema: Skilsmisse

Frelsen drejer sig jo om, hvordan Gud får noget godt ud af noget, der er gået galt. I den forbindelse kan vi måske lære mest af den måde Jesus behandlede de udstødte i samfundet som for eksempel kvinden, der blev grebet i hor (Joh 8,1-11). Døm ikke skyldig Jeg var på mange måder heldig, da jeg i skilsmisseperioden arbejdede på en institution, der viste en enorm stor forståelse for min situation. Jeg beholdt mit arbejde, men blev også givet den plads, jeg trængte. Min kone, derimod, blev nok set som ”den skyldige”, da det var hende, der tog initiativ til skilsmissen. Et år inde i processen fik hun en besked på sin telefonsvarer fra præsten, som spurgte, om hun ønskede besøg, og det var det. Det er så dejligt enkelt at kunne sige, at den ene part er skyldig og den anden uskyldig, men det er nedbrydende for forholdet, der i forvejen er skrøbeligt. Ideen om skyld og uskyld hjælper ikke de pågældende. Det er nok med god grund, at Jesus siger: ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes… - Matt 7,1”. I beretningen om kvinden grebet i hor (Joh 8,1-11) går den fordømte bort uden dom, og de, der krævede hende dømt, går bort fordømt. Det siger måske noget om, hvor forsigtige vi skal være med at uddele skyld og uskyld. I en skilsmisse gør man simpelthen parret en bjørnetjeneste ved at begynde at dømme om skyld og uskyld. Specielt hvis der er børn i ægteskabet, er det yderst vigtigt, at forholdet holdes så intakt som muligt, da det er helt essentielt, at børnene ved, de fortsat har begge deres forældre. Det gøres bedst ved at begge parter tager ansvar for sammenbruddet, og pårørende ikke blander sig i årsagen til sammenbruddet. Det er ikke let, da der er så mange følelser involveret, og man er så sårbar. Det er dog undtagelsen, at en skilsmisse er så enkel, hvor det helt tydeligt og klart er den enes skyld og ikke den andens. Der skal to til at giftes, og der skal altså også to til at skilles. Sund afvikling For at en skilsmisse kan afvikles på en fornuftig måde, må der være en fælles forståelse for, at begge parter har et ansvar for, at ægteskabet ikke fungerede. Det kan godt

være, at det er den ene part, der har taget beslutningen, men det gør ikke den partner mere ”skyldig.” Beslutningen er truffet, fordi ægteskabet ikke fungerede sådan, at vedkommendes behov blev dækket, og det er man to, der har ansvaret for. Man må derfor tage ansvar, også selvom man er den, der er blevet forladt. Den forladte må erkende, at man også har haft en del af ansvaret for ægteskabets sammenbrud, bevidst eller ubevidst. Når man tager det ansvar, så vil man helt automatisk også agere på en anden og mere konstruktiv måde, end hvis man fralægger sig ansvaret, ser sig sur på sin partner og føler sig svigtet, forrådt og forladt uden grund. Mange mener, at hvis den ene part har været utro, så er skilsmissen vedkommendes skyld, og glemmer helt at kigge på, hvorfor utroskaben foregik. Utroskab er som udgangspunkt meget ødelæggende for parforholdet og nedværdigende og respektløs over for partneren, men der er jo en årsag til utroskaben. Der er et behov som af den ene eller anden grund ikke blev indfriet i ægteskabet. Hvis ægteskabet fungerede godt og tilfredsstillende for begge parter, så ville utroskaben ikke have fundet sted. Uden at gå så vidt som på Jesu tid, hvor en mand kunne skille sig fra sin kone for en bagatel, vil det måske også hjælpe, hvis vi tænkte på utroskab som mere end blot et seksuelt forhold til en anden person. Kan man også være utro ved at lade arbejde, personlige ambitioner, kirke og/eller hensynet til forældre være den ”anden” person i ægteskabet? – Blot til eftertanke! Fra ægteskab til venskab Det er vigtigt at anerkende, når forholdet er kommet til et punkt, hvor det ikke længere er holdbart at forblive sammen, at det er slut. Nogle gange bliver par længere sammen, end det er sundt på grund af forventninger fra familie, venner og kirke. Man går og bliver mere og mere sur på hinanden og får sagt ting, der er nedbrydende for forholdet. Det er som om, man bliver nødt til at komme ud i et hadforhold, inden man tør tage skridtet. Forholdet bliver helt og aldeles ødelagt, og man kan simpelthen ikke udstå at være i samme lokale og slet ikke se hinanden i øjnene. Så har man jo tilsyneladende gjort alt, hvad man kunne… og totalt ødelagt forholdet og hinanden!

Det behøver dog ikke nødvendigvis at gå så langt. Selv om ægteskabet går i stykker, behøver det ikke at betyde, at forholdet skal brydes totalt. Det kan blive til et andet slags forhold. Når ægteskabet går i stykker, er der nemlig mindst to væsentlige forhold tilbage: Forældreskabet og børnene. Begge fortjener de bedste forhold. Og har man ikke børn sammen, er det vigtigt fortsat at kunne sammen. Man har jo elsket hinanden engang og gør det sikkert til dels stadig. Der er bare kommet så meget andet i vejen, og man har udviklet sig i totalt forskellige retninger. I den situation kan det være, at det mest kærlige er at give slip, at lade gå. Der er et ordsprog der siger: ”Kærligheden er som kviksølv i din hånd, prøver du at knytte hånden og holde fast forsvinder den, men åbner du din hånd og sætter den fri, bliver den.” For at skilsmisseprocessen kan afvikles fornuftigt, er det vigtigt, at man fortsat har hinandens bedste i tanke hele tiden.

Gode råd Til slut vil jeg referere til nogle råd parforholdscoach Mette Haulund fra Skilsmisseraad.dk giver. Hun siger, at en god skilsmisse indeholder: • Accept af situationen og fokus på fremtiden og ikke på alt, hvad der er sket i fortiden • En ordentlig dialog med hinanden, som ikke indeholder beskyldninger, angreb og negative toner • En aftale om, at uanset hvad der er sket, så står I sammen om at være forældre • Fælles deltagelse i og kommunikation om børnenes opvækst • Aftaler omkring bodelingen, der er rimelige for begge parter • Forståelse for, at livet går videre hver for sig uden unødig indblanding fra hinanden • Fokus på hinandens gode sider • Mindst mulig negativ tankegang om eks’en • RUMMELIGHED! Det er muligt at opleve en fornuftig skilsmisse, men det kræver, at begge parter tager ansvar for skilsmissen og for fremtiden.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Tema: Skilsmisse

Børnenes ønskeliste ved samlivsbrud: • Brug ikke mig som budbringer • Vær venner • Sørg for, at jeg har tøj og udstyr i begge hjem • Lad mig beholde mit gamle nærmiljø • Jeg vil gerne høres, men det er jer, der bestemmer i sidste ende • Fortæl det gerne til læreren, men ikke til mine klassekammerater • Jeg vil høres, når I laver aftaler, der angår mig, f.eks. ferie • Lad mægleren snakke med mig også (I Norge bliver forældremyndighedssager altid først prøvet løst af en mægler) • Bo i nærheden af hinanden • Vær sammen om at fortælle mig om skilsmissen • Hav fælles regler i begge hjem • I skal ikke skændes, når jeg hører på det • Spørg mig, om jeg vil hilse på den nye kæreste • Lad være med at konkurrere om at være den bedste forælder • I kan være uenige, men husk at spørge mig, hvis det handler om mig • Lad være med at betro mig jeres følelser Kilde: barneombudet.no

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Skilsmisse set fra børnehøjde ”Hvis jeg kunne ønske mig alt her i verden, så var det, at mine forældre ikke var skilt. Sådan tror jeg alle skilsmissebørn har det”, siger 13-årige Josefine i udsendelsen ”Skilsmisse – uegnet for børn”. Af: Anne-May Müller / Foto: Colourbox

orskningen viser gang på gang, at det, der har størst indflydelse på børns trivsel, er forældrenes indbyrdes forhold. Om de er gift eller skilt, så påvirker det børn, hvordan deres forældre kommunikerer og agerer i forhold til hinanden. Når skilsmissen er en realitet, er det uhyre vigtigt, at der laves ordentlige rammer i den nye tilværelse, og at man tager højde for, at børnene skal forholde sig til problemer og situationer, som selv voksne har svært ved at finde rundt i. Lad os først se på nogle af de ubehagelige konsekvenser af skilsmisser og bagefter se på, hvordan vi kan være med til at gøre det bedre at være skilsmissebarn. De ubekvemme resultater En stor undersøgelse (Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2010) fra Statens Forsknings Institut, giver os forskernes ord for, at det har store konsekvenser – især for børnene – når familien opløses. For sammenlignet med børn fra en traditionel

kernefamilie, så klarer skilsmissebørnene sig dårligere på en lang række områder. Mai Heide Ottosen kalder sin forskning for et ubekvemt resultat. ”Ubekvemt for os som voksne i almindelighed, fordi det er ubehageligt at se i øjnene, at prisen for den valgfrihed, som voksne har til at danne og droppe familierelationer, tilsyneladende kan ende med at blive betalt af vores børn.” En gruppe skilsmissebørn blev sammenlignet med børn fra kernefamilier, og det samlede resultat viste hele vejen rundt, at skilsmissebørn har større udfordringer. Allerede børn fra 3-årsalderen er dårligere stillet end jævnaldrende, der vokser op i kernefamilier. Den materielle velstand er lavere, og også helbredsmæssigt sakker skilsmissebørnene bagud. Børnene har større fraværsprocent i skolen, og pjækkeriet er mere omfattende og begynder tidligere i livet. Flere flytninger og skoleskift har også negativ indvirkning, og færre skilsmissebørn får en gymnasieuddannelse.

Tema: Skilsmisse

”Teenagere fra brudte hjem ryger mere, de drikker mere, har hyppigere stoferfaringer, flere har forsøgt selvmord, og flere har modtaget psykologbistand. Der er også forskelle, når det handler om kost og motionsvaner. Unge i kernefamilier er også mindre udsatte som ofre for overgreb eller har i mindre grad kriminel adfærd.” Undersøgelsen kan ikke umiddelbart finde belæg for, at sammenbragte familiedannelser, hvor der kommer stedforældre ind i billedet, bidrager til at minimere børns risiko for at blive marginaliseret. Træk vejret Det er så her vi lige trækker vejret og understreger, at det ikke er dramatisk store forskelle mellem børn og unge fra kernefamilier og fra andre familietyper, ”men de er gennemgående og systematiske, og derfor bemærkelsesværdige.” Så inden du som skilsmissebarn eller enlig forælder går helt i panik, så bid mærke i, at der er forskelle, men de er mangefacettede, og der kan gøres meget for at udbedre dem. Man ved jo naturligt nok heller ikke, hvordan børnene og de unge havde klaret sig, hvis forældrene var forblevet sammen. Og især hvis alternativet var at vokse op med psykiske, seksuelle eller fysiske overgreb er en skilsmisse jo et mindre onde. Men forskningen understreger og bekræfter det bibelske ideal for familien, som vi kender, nemlig at én mand og én kvinde sammen skaber en familie – og at den skal bestå lige til døden skiller dem ad. Når valget er truffet Hvad kan vi gøre for at gøre det så godt som muligt for børnene, der må igennem en skilsmisse? Børneombudsmanden i Norge (sådan en har de nemlig!) har bedt sit børneråd om at lave en ønskeliste til forældre, der bliver skilt (Se kassen). Og kan I som forældre sætte kryds ud for alle punkterne, så har I gjort det overordentligt godt for jeres børn! Der er dog nogle ting, som jeg kort vil berøre ud over det. Kan man dele et barn? Hvor skal barnet bo – og hvordan skal vi deles om forældremyndigheden og samværet? Det er ofte det første spørgsmål, der stilles både af forældre, barnet og omgivelserne. Det er et svært og meget individuelt

spørgsmål at svare rigtigt på. For hvad der virker for det ene barn, er ikke nogen garanti for, at det virker for det andet. Men jo mere enige I er om samværet, des bedre er sandsynligheden for succes. Og jo mere barnet kan få lov at blive hørt, des bedre. De nye regler om fælles forældremyndighed, hvor man tilstræber lige meget til hver forælder, virker for nogle, men kræver, at der er kort afstand mellem forældrene, og at de er yderst dygtige til at samarbejde om samværet. Der er nye undersøgelser omkring emnet (se læselisten). Renée Toft Simonsen skriver i ”Kan man dele et barn? – Den salomoniske løsning”: ”I den historie (om Salomon og kvinden med det døde barn – red.) ligger der for mig en utrolig visdom, en visdom, der gør det klart, at vi, det øjeblik vi vælger at få børn, også accepterer den præmis, at der i forældreskabet ligger en tilsidesættelse af os selv i et eller andet omfang. Og jeg tror på, at det bl.a. er den visdom, vi skal have fat i, når familien bliver opløst, og børnene skal deles sammen med resten af løsøret. Jeg er nemlig sikker på, at en del af det at være en god forælder eller deleforælder har rigtig meget at gøre med vores evne til at sætte os selv til side og først og fremmest tænke og handle i forhold til, hvad der er bedst for vores børn.” Som læser af dette blad bør du også overveje, hvordan og hvornår dine børn skal komme i kirken. Hvad kan I gøre, og hvordan kan I dele samværet med børnene op imellem jer, så I sikrer, at børnene kommer nogenlunde regelmæssigt i den samme kirke og børnebibelklub? I skrivende stund er julen lige overstået. Den kan være hård at komme igennem

som skilsmissebarn. For måske skal man igennem 2 eller 3 identiske juleaftener. Dertil alle de andre julearrangementer. Så når barnet når til nytår, er det træt og udkørt. Peter Mygind udtrykker det sådan her: ”Højtider skal altså fejres, så børnene er lykkeligst – æd et par kameler og et hold-kæft-bolsje og lær at være sammen om begivenheder, der betyder noget for jeres børn.” Så overvej, hvad der er vigtigst: At du får holdt den jul/ferie/fødselsdag, du mener, du har ret til, eller den, som børnene trives bedst med? Få hjælp og kom videre En anden ting jeg vil fremhæve her er, at børn har brug for at få bearbejdet den sorg, det er, at familien skilles. Børn sørger forskelligt, og de sørger også ofte forskudt. Det kan tage længere tid for børn at komme igennem processen, fordi de er så loyale. ”Da mine forældre blev skilt var alt så trist, så jeg var den, der hele tiden måtte være glad. Nej, hvor jeg gjorde mig umage for at smile og gøre dem glade. Det var altså hårdt” . Og når de finder en ny kæreste og er smadderforelskede, så kan det også være svært at finde plads til at være ked af det som barn. Der tilbydes mange steder i landet sorg-grupper for børn, der oplever samlivsbrud. Der findes også kurser for skilte forældre, hvor de lærer at blive bedre til at håndtere det nu delte forældreansvar. Gør jeres børn den tjeneste at lære, hvordan I kan kommunikere omkring dem, så der opstår mindst mulige konflikter, og så børnene kan trives bedst muligt. Og det gør de kun, når rammerne omkring dem er så trygge, som I nu kan gøre dem.

Vil du vide mere: Anette Due Madsen m.fl.: Far, mor og skilsmissen, Dansk Psykologisk Forlag, 2012 Judith Wallerstein m.fl.: The unexpected legacy of divorce, Hyperion, 2000 Mai Heide Ottosen m.fl.: Børn og unge i Danmark – velfærd og trivsel 2010. Statens Forsknings Institut Mai Heide Ottosen og Sofie Stage: Delebørn i tal. Statens Forsknings Institut, 2012 Dr.dk/skilsmisse b.dk/danmark/boern-betaler-foraeldres-skilsmisse b.dk/kommentarer/boern-i-kernefamilien-er-bedst-beskyttet For forældrekursus og børnegrupper se familieudvikling.dk. Forhør dig hos din kommune om hvilke tilbud der er.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

KLF

Til kamp for de kristne værdier ”Vi lever i en tid, hvor kristendommen ikke er en selvfølge – og skal vi være ærlige, så bliver den det aldrig. Vi står i en kamp, og hvis ikke vi slår værn om de kristne værdier, så mister vi dem” sagde den nye landsformand for KLF, Kirke & Medier, Henning Bjerg Mikkelsen, da han i september var blevet udpeget til at lede den organisation, der siden 1926 har kæmpet for at kirke og kristendom får en rimelig plads i sendefladen hos danske elektroniske medier. HBM slår nu fast, at der også er plads til adventister i organisationens forskellige arbejdsudvalg og tilføjer: ”På den måde ville Adventistkirken også styrke sine egne muligheder for at trænge igennem i forhold til medierne”. Tekst: Walder Hartmann / Foto: KLF

jemme i mit barndomshjem havde vi en gammel radio. Når vi var færdige med aftensmaden, rejste min far sig fra bordet, gik hen til skabet, hvor radioen stod, tændte for den, mens stilheden sænkede sig omkring bordet, nu skulle far høre radioavis. (Præstens radioavis, som jeg i min uvidenhed kaldte den). Senere opdagede jeg, at min mor jævnligt åbnede for radioen om formiddagen, når der blev sendt morgenandagt fra Københavns Domkirke. I mit stille sind ønskede jeg allerede dengang, at jeg på en eller anden måde kunne være med til at producere radioudsendelser – eller måske påvirke dem, der gjorde det, så der kunne blive nogle flere udsendelser om det, der interesserede mig. Det var også på denne tid, at jeg opdagede, at der faktisk fandtes en organisation, der havde som sit formål at arbejde for kirkelige udsendelser i radioen. Hjemme hos min bedste kammerat fandt jeg nemlig et blad, der hed Lytterposten. Hans far forklarede mig, at det kom fra en landsforening, der havde næsten 100.000 medlemmer. Det lød spændende, men jeg anede naturligvis ikke dengang, at jeg senere skulle komme til at være aktiv i den samme forening gennem mere end 30 år. Foreningslivet i Danmark trives ikke længere så godt som dengang, men KLF, Kirke & Medier har dog stadig ca. 20.000

Adventnyt · No. 2 februar 2013

medlemmer og er dermed den største medieorganisation i landet. Dette er måske én af årsagerne til, at Danmarks Radio, der blev etableret i samme årti som KLF, altid har været åbne for et konstruktivt samarbejde med denne organisation. En anden årsag kan være, at der i de mere end 85 års eksistens har været mindre end 10 landsformænd. Den nuværende landsformand blev altså valgt i september 2012. Han var ikke ny i arbejdet for KLF, Kirke & Medier, for han havde allerede i flere år været medlem af landsstyrelsen. Henning Bjerg Mikkelsen, hedder han og er sognepræst i Lomborg. Selv om det har været hævdet, at kirken altid haltede 25 år efter udviklingen i samfundet, gælder det i alt fald ikke for HBM. Han bevæger sig hjemmevant blandt moderne medier og lavede allerede i studieårene lokal kirkelig radio i Aarhus, hvor han boltrede sig både som tekniker og producer. I Lomborg, hvor han som præst underviser konfirmanderne, overhørte han selv for nylig flg. bemærkning: ”Det er ’sejt’, når præsten er på Facebook”. Konfirmanderne har da også oprettet en fan-side for deres præst, der mener, at det er vigtigt at være i dialog med sine sognebørn – både i personlige møder og gennem de sociale medier.

Henning Bjerg Mikkelsen er altså en præst med en mediepolitisk dagsorden, og derfor mener han, at ”ikke kun det kristne budskab, evangeliet, bør formidles, men også alt det, der knytter sig til det, såsom det kristne menneskesyn, anstændighed og respekten for de svageste. Som kristne har vi et budskab, vi skal fortælle til alle danskere, og skal vi nå danskerne, er medierne det mest oplagte sted at placere kristendommen”. Adventister ~ KLF, Kirke & Medier Nu og da hører man i adventisternes bagland bemærkninger om Adventistkirkens manglende synlighed i aviser og elektroniske medier. Af fem nærradioer i 1983 er der nu kun Næstved tilbage, og kun få personer engagerer sig i lokalt frivilligt arbejde eller spreder bøger og blade. Kan billedet ændres? Hvordan bliver vi mere synlige? Er der nogen, der vil hjælpe os? Hvad mener den nye landsformand for KLF, Kirke & Medier? Vi stiller ham et par spørgsmål om dette: vad kan og vil KLF gøre for at hjælpe H frikirkerne til en større synlighed i f.eks. DR og TV2? KLF er i løbende dialog med DR og TV2, og det er indimellem hændt, at vi her også har gjort opmærksom på frikirkerne. Det forhold, at frikirkerne udgør så lille en del

KLF

af det samlede kirkebillede i Danmark, gør det imidlertid meget vanskeligt at trænge igennem i medierne. Der skal dog ikke herske tvivl om, at KLF meget gerne varetager frikirkernes interesser, men det kræver nok, at vi i KLF får en væsentligere tættere kontakt til frikirkemiljøet, end vi har i dag. Den kontakt vil vi gerne dyrke noget mere i fremtiden. Hvad kan frikirkerne selv gøre for at afhjælpe den manglende opmærksomhed? Det er nok sådan i vore dage, at kirkerne ofte selv må skabe en synlighed omkring sit arbejde, så DR og TV2 og andre medier fatter interesse for det. I den erkendelse stiftede KLF for et par år siden ”Kirkeligt Medieakademi”, som ved kurser o.a. kan hjælpe kirkesamfundene til at komme ud over kanten gennem pressen. Jeg kan meget varmt anbefale at gøre brug af det tilbud. Hvad kan vi i Adventistkirken gøre for at bidrage til KLF’s udmærkede arbejde? Først og fremmest kan kirken og dens medlemmer bidrage økonomisk ved at melde sig ind i KLF – og åndeligt ved at bede for arbejdet. Der er også rig mulighed for at søge indflydelse gennem aktiv deltagelse i foreningens arbejde. Der er ledige pladser i nogle af vore udvalg – og vi vil hellere end gerne have dem besat af personer fra frikirkemiljøet. På den måde styrker Adventistkirken også sine egne muligheder for at trænge igennem i forhold til medierne. Vi får på den måde et større kendskab til Adventistkirkens menigheder og nøglepersoner – en viden som vi uden videre kan kanalisere ind i dialogarbejdet. KLF gav mine drømme liv Jeg nævnte i indledningen, at jeg som dreng drømte om at blive ”radio-aktiv”. Drømmen gik i opfyldelse, da jeg i 1983 begyndte at producere en halv times ugentlig nyhedsudsendelse med orientering fra kirkernes verden. Det har jeg gjort næsten hver uge siden – og gør det stadig. Skulle nogen have lyst til at lytte, så bliver den sendt hver lørdag kl. 14.30 og hver søndag kl. 19.30 på www.norearadio.dk/ webradio. Havde jeg ikke lært KLF, Kirke & Medier at kende, var min drøm måske aldrig gået i opfyldelse.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Portræt

Allan Jensen – vigtigt at følge sit kald Vi har aftalt at mødes ude på Øko-Tryk. Det er her, Allan Jensen holder til de fleste af døgnets lyse timer. Tekst: Peter Larsen / Foto: Martin Jensen

å vej til Skjern tænker jeg, at det er da forunderligt, at i det område, som populært går under betegnelsen Udkantsdanmark, trykkes der bøger, som sælges over det meste af verden. Sådan sidder jeg lidt og filosoferer i bilen på vej over vest på for at høre Allan Jensen fortælle sin historie. Allan er ejer af Øko-Tryk og har så mange jern i ilden, at de fleste kan blive stressede blot ved tanken.

Min tanke var, at nu er der ingen vej tilbage. Jeg falder på knæ og overgiver mit liv til Jesus.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Og så er jeg der. Faktisk så pludseligt, at det lykkedes mig at køre forbi i første omgang. Bygningen, som huser trykkeriet, er ikke videre prangende, hvad de fleste produktionsbygninger jo ikke er. Straks jeg er kommet indenfor, bliver jeg mødt af både Allan og sønnen Martin, som skal tage billeder for mig. Det er han ret ferm til, trods de kun 15 år. Efter en rundtur på trykkeriet falder snakken på, hvorfor familien i det hele taget et havnet i denne del af Danmark – så langt mod vest. Jeg ville klatre i træer De første 7-8 år boede vi i Herning, siger Allan. Min mor er en rigtig igangsætter type, så da hun ser, at der er billige grunde til salg i Aulum, får hun sin far til at kautionere for

et lån i banken, hvorefter familien bygger hus i Aulum. Senere blev min far forfremmet i det firma, han arbejdede i, så familien flytter til Kolding, hvor jeg har haft det meste af min barndom og ungdom. På dette tidspunkt er Allan endnu ikke kristen og slet ikke syvende dags adventist. Langt fra, som han selv siger det. Det tætteste var vel, da han var lige ved at blive spejder. Jeg ville så gerne ud og klatre i træer, så min mor foreslog, at jeg kom med i FDF. Det viste sig nu, at de bare sad der og holdt andagt og talte om Jesus i stedet for at klatre i træer, så det var for kedeligt til mig. Natlig drøm der ændrede alt I 1983 sker der så noget, der kommer til at påvirke Allan for resten af livet. Familien

Portræt

havde intet med kristendom at gøre, bortset fra Allans mor, der som ung var blevet syvende dags adventist, men siden havde forladt kirken. Nu havde Allans mor en nat fået en drøm, som havde overbevist hende om, at hun måtte melde sig ind i kirken igen. Jeg husker, siger Allan, at min mor sagde, at hun havde noget, hun ville have, jeg skulle læse. Det var et dåbsbevis. Det var der ingen i familien, der anede noget som helst om. Jeg stirrede undrende på dåbsbeviset og læste noget om svinekød og kaffe, som jeg ikke forstod det mindste af. Samtidig græd min mor hele tiden. Nok også fordi min far havde sagt, at de nok var nødt til at blive skilt, nu hvor hun var blevet kristen igen. Til sidst stak jeg hende en løgn og fortalte hende, at jeg da også havde tænkt på at blive en kristen. Det havde jeg nu aldrig gjort, men det fik hende til at holde op med at græde. Den næste uge havde jeg ferie, så den brugte jeg til at studere i Bibelen, som jeg intet kendte til. I løbet af den uge følte jeg mig som en hest, der havde fået skyklapperne rykket af. Tilbage på handelsskolen var rygterne løbet forud. Allan bliver stillet overfor et ultimatum. Enten kammeraterne eller Jesus. Allan vælger i første omgang kammeraterne og går samme eftermiddag hjem til moderen og fortæller hende, at han ikke gider høre mere på al den snak om Jesus. Det næste års tid var nærmest en opvisning i, hvor meget man kan gøre forkert på kortest mulig tid. Til sidst er Allan kommet så meget på afveje, at Jesus sender Allan en drøm. Det er faktisk lidt mærkeligt. Jeg kan normalt aldrig huske mine drømme, men denne drøm står endnu lysende klar for mig. Drømmen var simpelthen Jesu genkomst, hvor jeg står og kigger op i et klart lys, der er 7 gange kraftige end dagslyset. Lige netop da går det op for mig, at jeg er fortabt. Jeg har mistet alt, fordi jeg valgte kammeraterne og fravalgte Jesus. Det var vildt ubehageligt, men samtidig var jeg også dybt taknemmelig over, at Jesus sendte denne drøm til mig. Min tanke var, at nu er der ingen vej tilbage. Jeg falder på knæ og overgiver mit liv til Jesus.

Selvunderholdende missionær I 1983 bliver Allan døbt og er så opslugt af at forkynde og undervise i Bibelen, at han i 1984 tager til Newbold for at studere til præst. Efter endt eksamen er Allan præst i Adventistkirken i 7 år. I de følgende år vokser der et kald frem med et stort behov for at lave noget selvunderholdende arbejde i Danmark. I 1995 begynder Allan derfor Øko-Tryk sammen med Julian Gudmundsson. Ellen White har udtalt, at der skal være skoler, helseinstitutioner og trykkerier, for i den gren af arbejdet kan du gøre et stykke missionsarbejde uden at være afhængig af at skulle hente lønnen fra den organiserede kirke. Samtidig med oprettelsen af trykkeriet går Allan og hans hustru Mariann i gang med at etablere Mattesonskolen, som med stor hjælp fra Vejlefjordskolen har haft utallige elever til eksamen. I dag går der 8-9 elever på skolen, hvor Allan også finder tid til at undervise både i matematik og i Bibelen. Hele familien har nærmest været engageret i trykkeriet og i andre missionsaktiviteter gennem årene. ”Det handler om at opdrage sine børn, så de bliver til velsignelse for andre”, som Allan udtrykker det. Så hvis familien har visioner om at lave sundhedsarbejde i Danmark, og der mangler viden, handler det om at motivere børnene til at tage en uddannelse, som kan bruges netop der. Mission gennem sundhedsarbejdet. Derfor er det helt naturligt i familien Jensen, at de to ældste sønner Alexander og Henrik begge er i gang med at læse medicin. Motiveret gennem kærlighed I det hele taget er alt, hvad Allan beskæftiger sig med præget af en kærlighed til at fortælle andre om Jesus. Om det er gennem litteratur, undervisnings – eller sundheds-

arbejde er ikke afgørende. Bare folk har lyst til at høre budskabet. Det har de nydt godt af i Herning menighed, hvor Allan og familien har deres faste gang. Her er hele familien dybt engageret i kirkens liv og mange funktioner. Skulle man driste sig til at spørge til fritidsinteresser, kommer svaret med det samme. Kirken og så måske lidt musik. Det med musikken er igen ved at tage lidt form. Allan har pudset den gamle trompet og spiller nu i det nye klassiske ensemble, som er kommet op at stå sidste år. (red. omtalt i Adventnyt 12-2012) Skal man tro Allan selv, spiller han elendigt, men det er nok ikke hele sandheden. I alt fald spiller han stadig med. Nu skulle man tro, at Allan var vildt stresset, men det ligger slet ikke til ham. Faktisk er det nok sådan, at han ville blive mere stresset, hvis han ikke havde så mange jern i ilden. Det er alle de mange forskellige aktiviteter, der holder ham i gang. Driver værket så at sige. Og skulle Jesus komme igen allerede i morgen, er det ikke sikkert, at Allan står og spejder mod himlen med det samme. Han er helt sikkert i gang med noget. Men at Allan er klar til at møde sin Skaber, kan du være sikker på. Det er jo det, det hele handler om.

Mere om Allan Jensen • Allan Jensen er 48 år og teolog uddannet fra Newbold • Direktør i Øko-Tryk ved Herning • Gift med Mariann, der er lærer og daglig leder af Mattesonskolen • Har børnene Martin på 16, Silje-Maria på 18, Henrik på 22 og Alexander på 24 • Hører til i Herning menighed

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Kirke og tro

Intro:

Da William Millers profetiske forudsigelse om Jesu komme i 1844 var gået i vasken, trak de fleste sig i ubemærkethed tilbage, hvor de var kommet fra. En lille håndfuld turde imidlertid stille spørgsmålene: Hvor tog vi fejl? Hvad kan vi forvente herefter? De studerede Bibelen på ny og faldt over en række punkter, som de mente, var den sande bibelske lære. I 150 året for Syvende dags Adventistkirkens beståen bringer Adventnyt de kommende måneder en serie artikler med et frisk look på nogle af disse ’sandheder’. Er disse ’sandheder’ lige nærværende sandheder i 2013? I denne artikel stiller Lars Dorland spørgsmålet: Hvad betyder det, når Jesus kommer igen og genopretter alting?

Når Jesus genopretter alting ”Jesus kommer snart igen!” Har du hørt om Jens Madsen? Han var adventistpræst for nogle år siden. Nu ligger han i graven og venter på det, som han selv prædikede. Uanset hvad han ellers prædikede om den pågældende sabbat, så lykkedes det altid Jens Madsen at få det til at handle om Jesu genkomst til sidst. Af: Lars Dorland / Foto: Colourbox

lle kristne kirkesamfund tror på Jesu genkomst i en eller anden form. Men det er ikke helt ligegyldigt, hvordan budskabet bliver præsenteret. Der findes mange forskellige versioner, nogle versioner mere tro imod Bibelen end andre, men sikkert alle sammen utilstrækkelige. Når man tænker på, hvor mange som havde falske forventninger til Jesu første komme, så bør det ikke overraske os, hvis vores forventning til hans andet komme også rammer lidt eller meget ved siden af. Alligevel er det vores lod at prøve at skelne mellem, hvad Guds ord siger og ikke siger om hans genkomst. Evakuering til himlen? For ikke så længe siden hørte jeg en norsk prædiken med titlen ”Jesus kommer snart igjen”. Der blev sagt mange gode og vigtige

Adventnyt · No. 2 februar 2013

ting i den prædiken, som jeg personligt oplevede, det var godt at blive mindet om. At genkomsten bliver synlig (Matt 24,27; ApG 1,11; Åb 1,7). At hans komme bliver pludseligt og uventet (Matt 24,44; 1 Thess 5,2). At vi ikke må lade os narre af falske Kristusser (Matt 24,23-24). Disse sandheder tror jeg er meget vigtige, ellers havde Det Nye Testamente nok ikke lagt så stor vægt på dem. En anden sandhed er dog også vigtig, men bliver nævnt alt for sjældent: Hvad skal der ske, når Jesus kommer igen? Præsten fortalte, at Guds børn skal blive hentet, og at vi skal bo hos Gud og være hos ham til evig tid, præcis som Jesus også siger: ”I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en

plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er – Joh 14,2-3.” Et relevant spørgsmål er så, hvor det bliver henne? Nogle adventister siger, at det ligger et sted bag stjernerne i Orions bælte. Selv om det i givet fald er i vores galakse, så er det stadigvæk langt borte fra denne jord... Så budskabet kommer til at lyde noget i retning af dette: ”Når Jorden brænder og alt ser allermest sort ud, så kommer Jesus og henter os. Vi vil blive evakueret. Vi vil blive taget bort fra dette frygtelige sted og placeret et nyt sted langt borte, et paradis i skyerne, et sted uden smerte, død og tårer.” Dette lyder jo som en god nyhed. I hvert fald for dem af os, som kommer med. Men bibelhistorien fortæller os, at der er mere. Jesus kommer ikke bare for at hente de udvalgte; han kommer for at redde verden.

Kirke og tro

Skaberværket genoprettes Der findes nemlig en anden version af Jesu genkomst, og det er den version, vi møder oftest i Bibelen, både i Det Gamle og Det Nye Testamente. Måske du husker den babyloniske konges drøm om statuen i Daniel 2. Den store statue repræsenterer menneskerigerne – men statuen bliver knust af en klippe, som bliver kastet fra himlen, og klippen vokser sig stor, bliver til et bjerg og fylder hele jorden. Dette er Guds evige rige (Dan 2,44). Her er der ikke tale om nogen evakuering af Guds folk, men om at ”Guds rige” kommer ned på jorden som en erstatning for alle andre riger. Eller måske du husker nogle af løfterne fra Esajas’ Bog eller de andre profetbøger, hvor det beskrives, at en retfærdig konge skal komme og etablere fred og retfærdighed blandt alle jordens folkeslag? (fx Esajas 11,10). Her er der heller ikke tale om nogen evakueringsplan for de udvalgte, men om en plan, der skal gavne hele jorden. Genoprettelsen af skaberværket har altid været Guds plan, lige siden tidslerne spirede frem i 1 Mosebog 3,18. Velsignelsen af alle folkeslag og nationer var det centrale i løftet til Abraham, de troendes forfader (1 Mos 12,3). Jesus snakkede om ”verdens genfødelse” (Matt 19,28). Peter snakkede om ”alle tings genoprettelse” (ApG 3,21). Slutningen på Åbenbaringens Bog er også en øjenåbner på dette punkt. Vi får beskrevet, ikke at de troende bliver taget bort til Det Nye Jerusalem et sted langt borte, men tværtimod at Det Nye Jerusalem skal komme ned på jorden (Åb 21,2). Når Bibelen snakker om en ny himmel og en ny jord, så er det altså skaberværket – det gode gamle skaberværk – som skal fornyes og forvandles. Gud har ikke tænkt sig at smide det gamle i skraldespanden og starte fra scratch med et nyt projekt. Om det bliver de samme gader, de samme skove og de samme kontinenter, ved jeg ikke, men samlet giver Bibelen mig indtryk af,

at Gud vil denne verden. Ifølge Romerbrevet 8,19-23 længes det skabte efter at blive frelst sammen med Guds børn. Verden skal underlægges en ny konge (Kristus), ”for at Gud kan være alt i alle – 1 Kor 15,28.” Efter de 1000 år Jeg holdt en prædiken om dette i Silkeborg Adventistkirke sidste år og blev mødt med følgende spørgsmål: ”Hvad så med de 1000 år?” I adventismen har vi jo historisk set lagt vægt på, at når Jesus kommer igen, så skal først de troende opstå. De troende skal så være konger med Kristus i 1000 år, og der er blevet gjort mange tanker om, hvad dette vil indebære (Åb 20,4). Der står ikke noget eksplicit om, hvor det bliver henne; mange har antaget at denne periode kommer til at foregå i himlen. Det som jeg vil lægge vægt på her er, at de 1000 år ikke er det sidste kapitel. Enhver der læser Åbenbaringen 20 vil være enig med mig i, at det først er efter de 1000 år, at Gud fælder dom over Djævelen. Når vi følger med i VM i fodbold, så slutter vi ikke ved kvartfinalen eller semifinalen. Turneringen er først officielt ovre, når nogen har spillet i finalen. Adventister, der går og glæder sig til de 1000 år som konger i himlen, glemmer, at dette bare er semifinalen – det virkelige håb, det ultimative paradis, er det som kommer bagefter: Den fornyede himmel og jord. Først da er Guds projekt nået i mål, og det er denne udlægning adventisterne har tilsluttet sig historisk set. Hvis de 1000 år skal forstås som en evakuering, så er den uanset bare midlertidig. Guds rige er kommet nær Dette er ikke bare teori. Hvad vi tror om Gud og verden bestemmer vores attitude og livsstil. Hvis du tror, at alt skal gå til grunde, og at Jesu genkomst bare bliver en evakuering fra denne fordømte planet, så

Om det bliver de samme gader, de samme skove og de samme kontinenter, ved jeg ikke, men samlet giver Bibelen mig indtryk af, at Gud vil denne verden.

vil det resultere i en negativ attitude over for verden. Tænk over det: Hvorfor kæmpe for naturen og miljøet, hvis det hele alligevel skal gå ad helvede til (bogstavelig talt)? Hvorfor skabe noget stort og smukt i denne verden, hvis vi alligevel ikke får lov at tage det med os? Hvorfor involvere os i noget som helst, der relaterer til denne verden, hvis det eneste som tæller er folks sjæle? Evakueringsteologien fører til, at vi vender alt det skabte ryggen. Naturen, som Gud skabte os til at passe godt på og sørge for (1 Mos 1,28; 2,15). Gud selv har en omsorg for denne verdens natur (Sl 104). I evakueringsteologien glemmer vi desuden, at ”Guds rige er kommet nær” og er ”midt iblandt os” (Luk 17,21) og forestiller os i stedet, at ”Guds rige” er et andet sted, langt borte. Derfor bekræfter vi ikke det gode og smukke i verden – hvad enten det er i naturen eller i kulturen – som vidner om Guds riges tilstedeværelse. Vi lægger måske ikke engang mærke til disse ting, fordi vores dystre verdensbillede har isoleret os, skabt en væg af skepsis og frygt for verden. I stedet for evakueringsteologien foreslår jeg Guds-rige-teologien, læren om at Gud tager sin verden tilbage. Gennem sin Søn gik han i gang med dette arbejde ved at helbrede syge og uddrive dæmoner (Matt 12,28). Med sin død jager Jesus den onde fyrste ud af verden (Joh 12,31). Opstandelsen demonstrerer, hvad Gud ønsker at gøre med hele skaberværket. Gud genopretter verden, helbreder den og fylder den med sin kærlighed, og som kristne er vi hans partnere i dette foretagende. ”Indtil du kommer, så bruger du os som hænder til småt og til stort,” som vi synger i Tusindfrydsland. Det vi ser frem til er, at sabbatsfreden igen må sænke sig over skaberværket, og at vi ligesom i verdens begyndelse må kunne se på det hele og se, hvor godt det er. Ressourcer: 1 Mosebog 1-3 og Åbenbaringen 21-22 (læs dem og se om du finder nogle lighedspunkter) “The Lost Meaning of the Seventh Day” af Sigve K. Tonstad “Surprised by Hope: Rethinking Heaven, the Resurrection, and the Mission of the Church” af N.T. Wright.

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Regionsmøder og generalforsamling

Fokus på Adventistkirken regionsmøder med besøg af kirkens ledelse

er sker hele tiden mange ting på Unionskontoret i Nærum. På mandskabssiden blev 2012 året, hvor alle i ledelsen var nye på deres poster. Björgvin Ibsen begyndte som Økonomichef den 1. marts, Thomas Müller som Formand den 30. april og Line Nielsen som Næstformand den 1. september. Indholdsmæssigt beskæftiger vi os hele tiden med, hvordan vi bedst tjener Adventistkirken i Danmark. Det drejer sig om økonomiske dispositioner, om strategi for fremtiden, hvilke visioner vi har for vores kirke, at menighederne løbende understøttes, og at vores samlede medarbejderskare trives med deres funktion i Adventistkirken.

• Vejle: Mandag den 25. februar kl. 19.00 – 20.30 • Ringsted: Tirsdag den 26. februar kl. 19.00 – 20.30 • Silkeborg: Tirsdag den 5. marts kl. 19.00 – 20.30 • Aalborg: Onsdag den 6. marts kl. 19.00 – 20.30 Dagsordenen vil indeholde en præsentation af os i ledelsen, status på kirkens økonomi, visioner for fremtiden og selvfølgelig med mulighed for, at du kan komme med dine spørgsmål. Vær hjertelig velkommen – på gensyn! Der kræves ikke tilmelding – så bare kom. Line Nielsen, Næstformand

På 4 regionsmøder i februar/marts 2013 vil vi gerne give en anledning til, at menighedsmedlemmer og ledelse kan mødes for at tale sammen om, hvad der sker. Sammen med 4 lokale kirker inviterer vi derfor til aftenmøde. Du må komme til hvilket af møderne, som måtte passe dig:

Indkaldelse til Generalforsamling Syvende Dags Adventistkirken i Danmark indkalder til ordinær generalforsamling den 8. til 12. maj 2013 på Himmerlandsgården. Retningslinjer omkring valg af delegerede bliver udsendt til menighedssekretærerne. Line Nielsen, Næstformand

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Vi ønsker tillykke

Fødselsdag 90 år 2.feb

Elly Dyrby Hermansen Rådhusvej 37, 4640 Faxe 80 år

1.feb

Maria Vaganu Damgade 7, 0042 6400 Sønderborg

6.feb

Elin Maria Brekkstein Úti á Heyggi 17 FO-176 Velbastadur

7.feb

Cecilie Grønquist Husumvej 19 6400 Sønderborg 75 år

Dåb i Vejle Sabbatten den 8. december var der højtidsgudstjeneste i Vejle Adventkirke. Familie, venner og menighed var samlet om Trine Thykjær, som ønskede at bekræftede sit tilhørsforhold til Jesus Kristus gennem dåben. Ved samme lejlighed blev Trine optaget som medlem af menigheden i Vejle. Vi ønsker Trine hjertelig tillykke med den gode beslutning, og vi ønsker dig Guds velsignelse i liv og tjeneste. Robert Svendsen

Familieweekend 8. – 10. marts 2013 på Hvidekilde ved Helsinge Godt fællesskab, spændende og aktive børneprogrammer, sang og musik, inspirerende undervisning for de voksne, familieandagter, bål og udendørsaktiviteter, særligt oplæg for enlige forældre lørdag eftermiddag. Undervisere: Carsten Hjorth Pedersen (Kristent Pædagogisk Institut) og Anne-May Müller. Emner: ”Børns og forældres identitet og selvværd” ”Hvem bestemmer? Om kærlighed, konsekvens og kommunikation” ”Alene om opdragelsen” / ”Opnå større nærvær i dit parforhold” ”Ha’ det godt – hele familien” Priser: Familie: 1.100 kr. Enlig med børn: 800 kr. Tilmelding og mere information: familie.adventist.dk Sidste tilmelding: 28. februar 2013

7.feb

Elly Marith Nielsen Undir Graasteini 72 FO-100 Tórshavn

9.feb

Eva Andersen Tranehusvej 10A 8585 Glesborg

11.feb

Elly Marie Harlund Vesterled 1, 4913 Horslunde

24.feb

Aage Lundqvist Klostervænget 3 8840 Rødkærsbro

26.feb

Frede Peder Olsen Savværksvej 28, 9500 Hobro

28.feb

Inger Asdis Schwab Langebjerg 8, 3. tv. 2850 Nærum 70 år

9.feb

Lillian Jensen Nordbygårdvej 29 8721 Daugård

15.feb

Preben Christensen Fyrrevej 14, 4632 Bjæverskov

19.feb

Inge Lise Jensen Åstrupvej 3 A, 1., 9800 Hjørring

26.feb

Paul Johan Reiter Birkestien 1, 2980 Kokkedal

26.feb

Ruth Jensen Egedevej 184, 4690 Haslev

27.feb

Ulla Margrethe Skjold Oksevænget 14, 7000 Fredericia

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Tillykke med ...

Dåb

Vi siger farvel

Nekrologer Alice Andersen Alice Andersen fra Nærum menighed døde på Gentofte hospital den 8. november efter en kort indlæggelse. Alice kom fra Bornholm. Hun var født den 29. juni 1921 i Rønne, og her stiftede hun hjem sammen med Karl Andersen. De fik 4 børn, Merethe, Irene, Cai-Erik og Mogens. Familien var tilknyttet Adventistmenigheden i Rønne, men flyttede siden til Nærum-området, hvor de sluttede sig til Nærum menighed. Alice blev enke i 1990. Alice var et meget stille menneske, men hun markerede sig gennem sin store omsorg og omtanke for alle i familien, som med årene voksede med svigerbørn og børnebørn. Alice var bemærkelsesværdig ved ikke at gøre sig bemærket. Vi kunne tænke, at hun var et svagt menneske, og helbredet svigtede hende også gennem mange år, men som person var hun en stærk og tapper kvinde, som glædede sig over livets gode gaver og som med stor kampvilje tog kampen op med livets smerter. Foruden tabet af sin mand, Karl, var tabet af datteren Merethe i 2006 den største smerte, der mødte Alice. I afskeden med Merethe var Alice knuget og knust, dog stærk og værdig. I mange år havde Alice ikke overskuddet til menighedens fællesskab, men troen på Gud, frelsen ved Guds nåde og håbet om gensyn, bar hun med sig ind i de sidste dages afmagt. Alice Andersen blev bisat fra Bispebjerg kirkegårds kapel i følge med den nærmeste familie. Æret være Alice Andersens minde Carl-David Andreasen

✽ Eva Flou Eva Flou, Aalborg menighed, sov stille ind i troen på sin Frelser, lørdag d. 10. november 2012, på plejehjemmet i Mou. Tirsdag d. 15. november blev hun begravet fra Mou kirke. Eva blev født d. 31. december 1927 i Skals. Hun oplevede som barn i 1933, at hendes forældre Ane og Hans Hedegaard

Adventnyt · No. 2 februar 2013

sluttede sig til adventistmenigheden i Viborg, efter pastor S A Brobergs offentlige møder i Skals. Selv blev hun døbt og optaget i menigheden d. 16. august 1945 ved pastor I W Christiansen. Eva var uddannet fotograf ligesom faderen, og som ung rejste hun til Aalborg. Her mødte hun Tage Flou, som hun blev gift med. De boede i Mou, øst for Aalborg, og havde et gæstfrit hjem. Sammen havde de den sorg at miste deres eneste datter for ca. 15 år siden. For to år siden mistede Eva så Tage efter mere end 50 års ægteskab. De sidste få år af hendes liv var helbredet svagt. Hun hviler nu indtil vor Frelser kommer. Ære være Eva Flous minde. John Pedersen

✽

Nielsine Markussen Mandag d. 8. oktober 2012 sov Nielsine (Sinne) Agnethe Markussen ind i en alder af 96 år. Sinne Markussen, født Finsen, kom til verden i Skals sogn d. 10. juni 1916. Forældrene og andre borgere i Skals sluttede sig til adventistmenigheden i Viborg. Sinne tog selv sit valg og blev døbt af Thorvald Kristensen sammen med sin forlovede d. 8. juni 1940. Godt 3 måneder senere, d. 24. september, blev Møller og Sinne gift. De skabte sammen et hjem i Lille Torup. Her boede de indtil 1990 og flyttede så til Ulbjerg. De fik to børn, datteren Ena og sønnen Leo, som de var glade for og stolte over. Sinne var uddannet som dameskrædder og underviste også i håndgerning på den lokale skole. Sinne var kendt som et venligt og kærligt menneske. Hun hjalp også til på gården. I det hele ønskede hun at være et vidnesbyrd om Frelseren og om længslen efter den nye jord. Da Møller døde i 2007, flyttede Sinne til Solbakkken i Randers. Hun kom til de forskellige arrangementer både på hjemmet og i kirken. Selvom alderdommen satte sine spor, var hun en person, vi holdt af og var glade for at have iblandt os.

Hun hviler nu sammen med Møller på Ulbjerg kirkegård, indtil Frelseren kommer og kalder dem til sig på den store Opstandelses dag.

✽

John Pedersen

Else Marie Brandt Else Marie Brandt blev født d. 29. juni 1913. Else havde de seneste år sin lejlighed ved Søndervang Plejecenter. Hun sov ind i døden d.11. november, og blev bisat fra Faxe Adventkirke d. 16. november. Else voksede op som tredje barn af fire, som forældrene Rasmus og Anna Brandt i Ringsted blev velsignet med. Familien Brandt er velkendt i adventistkredse. Selv tog Else imod adventbudskabet og gik i dåbens vand i 1939 og blev døbt af Pastor Axel Warmer. Else drev på det tidspunkt en blomsterforretning, men overlod forretningen til kompagnonen og begyndte en ny tilværelse og ny uddannelse som sygeplejerske. Else var kendt af mange fra Skodsborg Badesanatorium som Str. Else, hvor hun arbejdede som forstanderinde og senere som administrationssekretær. Hun var også omkring England på et helsecenter tilknyttet Stanborough Park, og derefter i missionens tjeneste i Østafrika i 12 år. I september 1959 var hun hjemme i Danmark igen og genoptog sin tjeneste i Adventistkirkens tjeneste ved Skodsborg Badesanatorium. Else Brandt var en dygtig tegner og maler, og havde også stor kærlighed for musik, litteratur og kultur. Bibelen lå altid opslået hos hende og blev læst grundigt og flittigt. Else så med stor glæde frem til opstandelsens herlighed og realitet i Jesus Kristus, og vi glæder os til gensynet og til dødens endeligt. Undertegnede forestod bisættelsen og lyser et fred over Elses minde.

✽

Ole Kendel

Edith Gudrun Tvede Edith Gudrun Tvede (f. Hansen) sov ind i dødens søvn fredag aften 7. december 2012. Som pårørende og nogle af de

Vi siger farvel

✽

Ella Møldrup Henriksen Str. Ella blev født den 11. april 1920 og døde 92 år gammel den 17. december 2012. Hendes lillesøster Ruth Berg voksede op sammen med Ella i et kærligt hjem i Århus, hvor forældrene kom i kontakt med Adventistkirken på Nørre Alle under de trange mellemkrigsår. Ella blev døbt af Pastor Aksel Varmer den 21. marts 1936. Den Gud hun betroede sit liv til i dåbspagten var også hos hende, da hun omgivet af sine kære og datteren Elsie Bjerg Pedersen kunne folde sine hænder og hviske de sidste bønneord til den Jesus, som havde været hendes bedste ven igennem livet. Hun elskede livet. Hun elskede hele sin familie, hun elskede når menigheden holdt ungdomsfester også hjemme hos hendes forældre. Hendes arbejde på fysioterapiklinikken i Århus under forskellige familiers ejerskab var præget af den store hjertevarme, hvormed patienterne blev modtaget. Mange betroede sig til hende i tillid til at hendes menneskekundskab kunne være en hjælp i livet, når livstråden på livets væv syntes at mangle sin meningsfyldte plads på rammevæven. Ella havde talent og lyst til kunstnerisk udfoldelse. Hun blev optaget på kunsthåndværkerskolen i Grønnegade 80 i Århus. Her blev hun uddannet som kunsthåndvæverske hos Grete Szabad. Ella opnåede at få vævestykker af bl.a. Bornholms rundkirke sammen med andre eksklusive tekstiler udstillet på Charlottenborg. Ved den efterfølgende mindestund sang man den sang, som have været Ellas ønskesang igennem livet: ’Når solen slutter dagens gang’. Det er hårdt at miste en mor, svigermor, mormor og oldemor, men ønskesangen løftede vores sind ’til himmelhjemmets stille fred, min Faders rige hus, dér solen aldrig mer nedgår, ej skygger bliver der, til dette land min længsel står og til min Jesus kær’. Vi lyser fred over Ella Møldrup Henriksens minde. Tue Westing

Nek Totalbyg aps. v. Niels Erik Kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk

Alt tømrer- & snedkerarbejde udføres

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

Adventnyt · No. 2 februar 2013

Betalingsannoncer

Nekrologer

ansatte ved Søndervang Plejecenter bemærkede, ’så var det ved Ediths hviledags begyndelse’. Edith blev bisat fra Faxe Adventistkirke 12. december 2012. Edith blev født i Lille Næstved 8. september 1913 som første barn af forældrene Hans Christian Hansen og Maren Sofie Hansen. Spædbarnet var så lille og spinkel, at der frygtedes for hendes overlevelse, men, som det har vist sig op igennem årene, så har Ediths livskraft været stor, og hendes største ønske de seneste år var, bortset fra forventningen om Jesu genkomst, at få lov at opleve sin 100 års fødselsdag. Edith voksede op som ældste barn, som, udover hende, bestod af Knud Verner, Karen, Inger, Erna og Tove. Familien Hansen fra Næstved blev en kendt og værdsat adventistfamilie og Edith blev selv døbt og optaget i menigheden ved Pastor Guldhammer i 1930. I 1937 giftede hun sig med Anker Christian Lomholt, og de nygifte satte bo på Åboulevarden i København, men flyttede senere til Hvidovre. Edith blev et aktivt medlem af Ebenezer kirken på Suomisvej, hvor hun ofte sang for menigheden. På trods af at opleve sin ægtemands død og tabet af spædbørn, så mistede Edith aldrig sin glæde over Jesu løfte om, at han vil komme tilbage og hente sine trofaste efterfølgere. Hun var trofast til stede ved alle andagter på Søndervang og ingen af menighedens gudstjenester, bibelstudier, sammenkomster og bønnemøder blev sprunget over. Den næstsidste sabbat før Edith sov ind i døden, stod hun frem for menigheden og tog en hjertelig afsked med menigheden, idet hun følte, at livskraften nu var ved at være opbrugt. Undertegnede forestod bisættelsen på vegne af Ediths familie, venner og hendes elskede trosfæller i Adventistkirken. Ole Kendel

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Det kan godt være lidt svært … men vi vil så gerne hjælpe! Tekst: Anne-May Müller

er er den romantiserede idyl – og så er der virkeligheden! Nogle gange ligger de to ting tæt på hinanden, og andre gange er der en milevid forskel. Og især når det kommer til familielivet, kan det være en udfordring at få forventningerne og idealerne til at stemme overens med dagligdagen og realiteten. At være familie i dag er en udfordring. En god udfordring, som vi har valgt at tage op, hvis vi lever i et parforhold eller har valgt at sætte børn i verden. Men for nogle bliver udfordringen en lidt for stor mundfuld, og man kan blive helt overvældet af ansvaret, problemerne og de skuffede forventninger. Derfor har Adventistkirken en familieafdeling, som er en ressource for præster og menigheder, og som arrangerer programmer, der sætter fokus på det gode familieliv. Familieafdelingen ønsker på bedst mulig måde at hjælpe alle så godt i gang som muligt. Derfor forventes det, at alle, der bliver gift, gennemgår et forløb med ægteskabsforberedelse, derfor tilbydes der parweekender og familieweekender flere gange i løbet af året, så vi sammen kan få undervisning i og inspiration til at gøre familielivet endnu bedre. Her i foråret bliver der et kursusforløb i Ringsted (et samarbejde mellem skole og menighed) for par, der har lyst til at få nogle redskaber til at få det bedste ud af deres parforhold. I HappyHand (genbrugsbutikken på Nørrebro) starter der nogle forældre-aftener op, som er et tilbud til kunderne/naboerne derinde. Og flere ting er planlagt for at bruge familiearbejdet som en indgangsvinkel til at fortælle om ham, som ønsker det bedste for denne verdens familier. Tak fordi du vil støtte familieafdelingens arbejde – både ved at støtte op om vores arrangementer, bede for familierne, men også ved at give en god kollekt sabbatten den 2. februar.

Kollekt: 2. februar 2013

Februar 3. – 9. Adventistkirkens skitur (Norge) 13. – 17. Studietur (Newbold) 23.

Større nærvær i dine relationer 18+ (Nærum)

Marts 1. – 3. Lovsangs- & fodbolsstævne (Vejlefjord)

16.

8. – 10. Familieweekend (Hvidekilde)

16. – 17. Udv. Tropsførermøde og spejdernes GF (Odense)

16.

Forårskoncert (Vejlefjord)

Global Youth Day (over hele landet)

Aktivitetskalender

Det sker ...