2013-02 UngAdventist

02#2013

UNG

E OG

GAM

LE

“ !

G N A G E K R I ”K #04

HVORDAN BLIVER MAN SOM UNG ADVENTIST EN DEL AF EN MENIGHED, SOM PRIMÆRT BESTÅR AF ÆLDRE MENNESKER?

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

VORES KIRKE

GUDDOMMELIG MISSION

PÅ FACEBOOK MED GUD

Hvorfor gider vi stå ud af sengen lørdag morgen?

Gør det overhovedet nogen forskel, om du kommer i kirke?

Jesus sagde, menigheden skulle være ét – men hvad betyder det for os? Hvordan kan unge og ældre finde sammen?

På Facebook sammen med Gud. Hvordan er vi kristne på nettet? Findes der en opskrift?

#08

#06

#10

ARTIKLER

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER

# LEDER

AF: LARS DORLAND

UNG ADVENTIST | NR. 02-2013 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye Amalie Thaysen (billeder) Christian Rechter Emma Holtse Henrik Jørgensen Lars Dorland (Redaktør) Marlene Mogensen

Rejsefællesskabet Alder er en tankevækkende størrelse.

Som børn glæder vi os til at blive voksne.

Som voksne savner vi at være børn, men glæder os til at gå på pension. Som pensionister glæder vi os over børnebørnene, frustreres måske lidt over de unge og tænker formodentlig også over, at en afslutning nærmer sig. Men alle voksne har engang været børn.

Og de fleste børn, som bliver født i vores del af verden, får lov en dag at blive voksne. Vi er alle sammen på en rejse, som vi er blevet sendt ud i, og ét af de mest grundlæggende vilkår er, at vi ikke rejser alene. Vi har brug for nogen, som kender vejen, og som er gode til at slå lejr undervejs. Intil vi en dag når frem.

Det er i den sammenhæng jeg personligt ser menigheden. Hvis du vil rejse alene og bryder op og forlader rejsefællesskabet, så vil du sandsynligvis fare vild eller gå til i ødemarken. Men hvis du værdsætter, at dine rejsefæller vil samme sted hen, som du vil, så kan du få meget ud af at følges med dem. Det er dog heller ikke altid, det er let at skulle følges med andre. Men nogle gange bliver det lettere, når man lærer hinanden at

Lars Dorland er 26 år og uddannet præ st.

Han studerer nu retorik i Norge og er desuden redakt ør for Ung Adventist.

kende. Nogle gange bliver man nødt til at gå på kompromis.

Dette temanummer handler om menigheden. Det handler om den rejse, som Gud har sendt os ud på sammen, til Guds rige. Bladet handler om de forskelle, som er i menigheden, og som vi vil støde på, når vi rejser sammen. En af de tydelige forskelle, vi ofte lægger mærke til, er forskellen på unge og gamle. Nogle af os har været i menigheden i mange år og er vante til bestemte måder at gøre tingene på. Nogle af os har ikke været her nær så længe og spekulerer måske endda stadig på, hvordan tingene fungerer, og hvad vi kan bidrage med, om vi overhovedet ”passer ind“ og om vi i det hele taget går den rigtige vej.

Forhåbentlig vil dette blad give inspiration til mange interessante samtaler mellem unge såvel som gamle. Bladet hedder naturligvis stadigvæk ”Ung Adventist“, men hvis du føler dig lidt gammel, så skal du ikke være bange for at læse med. Det her nummer er nemlig relevant, også for de gamle.

VIGTIGT NYT FRA BLADPULJEN!

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S

Derfor beder vi om, at du går ind på ungadventist.dk og vælger fornyelse af abonnement under fanebladet ”ung adventist“.

Internet ungadventist.dk

#02 UNG ADVENTIST 02/2013

NT IS

ME

GHE D

HVAD ER ADVENTISMEN? ÉN TING ER I HVERT FALD SIKKERT: DEN ER INGENTING UDEN “THE ONE”.

#04

- EN PERSONLIG G OM

MAGASIN FORTÆLLIN GUD, SEX OG FOR UNGE HJERTETS BEGÆR. ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

UTUGT – “FORKERT” egentlig om sex Hvad siger Bibelen relevant? og er det stadig

ADVENTISTKIRKENS SYVENDE DAGS I DANMARK UNGDOMSAFDELING

ANBEFALINGER

Forsidefoto Forsidefoto: Birgitte Bohsen

KÆ RLI

”HVEM T ”JESUS. ALL.“ GIVER DU DITIL?“ #06 HJERTE MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

På forhånd tak!

AD VE

SEX &

03#2012

04#2012

Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum

Vidste du, at alle unge adventister fra 13-30 år kan modtage ”Ung Adventist“ gratis med posten? Det betyder dog ikke, at det ikke koster penge for os at sende! Nogle af de penge får vi fra bladpuljen. Men nu er reglerne blevet ændret, så alle vores modtagere må fornye deres abonnement årligt, for at vi stadig kan modtage portostøtte.

01#2013

Layout

#06 ARTIKLER

SEX

BEDSTE VENNER LIVET RESTEN AFNicolai, og Læs om Nicoline ANBEFALINGER år siden. som blev gift for

lidt over et

#14 INTERVIEWS

LEDER

SKABELSE & SABBATTEN

ER FANDEN I HELVEDE?

Vi har syv dage i ugen, hvorfor gå så meget op i den ene? Kan det i grunden ikke være lige meget med den sabbat?

Hvad sker der når vi dør?

Og hvad sker der, når Jesus kommer igen?

Findes Helvede?

#04

#08

#10

bogen af Joshua Cecilie anmelder titel. kontroversielle ARTIKLER med den

#08

INTERVIEWS

REPORTAGER

LEDER

PROFIL

REPORTAGER SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

SU ND

SUNDHED ER GUDS GAVE! #12

HJERTE, HÅND

OG Velkommen til Vejlefjordskolen, her er sundhed vigtigt!

HOVED

DEPRESSION BEKÆMPER MAN IKKE ALENE...

Marion fortæller

#04 ARTIKLER

E LI

ALKOHOL, RYGNING, SVINEKØD, hvad har det med kristendom KAFFE...

Har sundhed at betydning for gøre? troen, eller er vi kommet Læs Berit Elkjærs videre? spændende artikel om, hvorfor sundhed stadig er vigtigt.

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

INTERVIEW MED HENRIK Henrik har fået ansvar for unge adventister over 18 år, men hvem er han egentlig? Lær mere om Henrik…

“I KISSED DATING GOODBYE” Harris

PROFIL

DE T

om sin erfaring

med depression.

#08 INTERVIEWS

LEDER

SUNDE RELATIONE

R Har du og din kæreste et sundt forhold?

Hvad med dine venskaber?

#10 PROFIL

REPORTAGER

V

LARS DORLAND

UDFORDRING #

UNG ADVENTIST HAR BRUG FOR DIG ET TALERØR FOR UNGE ADVENTISTER Lad os tænke 10 sekunder tilbage i tiden.

Du stod med dette blad i hånden, lagde mærke til det smukke og professionelle layout, og så åbnede du bladet. Du lagde mærke til lederen på første side, men valgte ikke at læse den (for seriøst, hvem læser lederen?). En anden ting, du måske ikke lagde mærke til, var de ting, som står med småt allerlængst til venstre på samme side. Spalten med detaljer om bladet, blandt andet en lille trepunktsliste, som forklarer bladets formål. Prøv at kigge på de tre punkter. (Kiggepause) Fik du kigget på dem? Lagde du mærke til det punkt, som siger ”At være talerør for unge adventister“? Lad os snakke lidt om dette punkt.

Hvem er de ”unge adventister“, vi her har i tankerne? Lad mig give dig et hint: Det gælder blandt andet den person, som læser denne tekst lige nu... Ja, dig!

Jamen, jeg er ikke en ung adventist, kan det være du tænker af den ene eller anden grund. Måske du ikke er blevet døbt og optaget som medlem endnu. Måske du bare ikke føler du er ”typen“, som skriver artikler. Måske du ikke føler, du er ”hellig“ nok, involveret nok i kirken, dygtig nok i bibelkundskab eller noget helt andet. Men ved du hvad? Det er vi ligeglade med. Hvis du har noget på hjerte, som ville være relevant for bladet, så hører vi meget gerne fra dig!

MEN HVAD SKAL JEG SKRIVE? Ung Adventist handler om Gud, selv når det handler om alt muligt andet. Vi havde ikke temanumre om sex og alkohol, fordi vi selv synes disse emner er vildt sjove og spændende, men fordi vi tror, at de temaer er relevante, når vi snakker om Gud. Bladet spænder bredt, og alle emner er velkomne, så længe det har forbindelse til hvem Gud er. Her er nogle forslag til hvad du kan skrive: • Min personlige historie. Vi har konstateret ud fra statistikker på facebook, at de personlige fortællinger er dem, flest mennesker læser. En historie om en persons åndelige rejse er med til at styrke troen på, at Gud er der og elsker os, så måske det er tid, du fortæller os din?

• En anmeldelse. Har du læst en god kristen bog, du gerne vil sige noget om?

Måske du vil dele lidt af dens visdom med os andre? Det kan også være musik eller måske endda en film?

• Din mening om et emne. Det lød bredt, men dette er bare for at sige, at en artikel ikke behøver være en personlig erfaring – det kan være en ide eller et synspunkt, du vil argumentere for.

• En andagt. Det kan være en traditionel andagt, hvor du reflekterer over en tekst i Bibelen og siger, hvad vi kan lære af den. Der er også mulighed for at være ekstra kreativ. Vi har ikke haft så mange digte og noveller på det sidste, men det kunne være spændende at se mere af den slags!

Skriv til ung@adventist.dk og sig os, hvis du har en ide til en artikel, du gerne vil skrive. Det kan også være, du bare har en ide til en artikel, men ikke vil skrive den selv – så hører vi også gerne fra dig. Vi er altid interesserede i at høre, hvad du synes om bladet, og hvad du gerne vil se mere/mindre af. Vi siger sjældent ”nej“ til artikler vi modtager, men vi kommer næsten altid med forslag til forbedringer og rettelser – det hører med i processen.

Så dette er spørgsmålet: Vil du skrive til Ung Adventist? Vent gerne lidt, før du svarer ”ja“ eller ”nej“. Det er ikke en beslutning, du behøver tage alene. Bed til Gud og spørg ham, hvad han synes. Når du har bedt lidt, så prøv at svare ud fra det, som du tror, Gud vil at du skal svare.

Det kan være, han giver dig en god ide. I den tid jeg har været redaktør for bladet (og også før det), så har jeg i hvert fald set ham give mange andre nogle rigtig gode ideer, og det har gjort bladet til det, det er i dag.

#03 UNG ADVENTIST 02/2013

# ARTIKEL

AF: EMMA HOLTSE | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Emma Holtse er 24 år, gift med Bjørn Espen, har studeret i Odense og skal meget snart være mor.

Kirkegang…

hvor svært kan det være?

Kender du følelsen af at komme i din lokale menighed på sabbatten, men du ved faktisk ikke rigtig, hvem alle de andre er? At have en tendens til at komme til gudstjeneste i sidste øjeblik, så man ikke behøver at hilse på nogen, man ikke kan huske hvad hedder, eller svare på spørgsmål fra nogen man slet ikke kender – og så liste ud inden postludiet, så man kan skynde sig hjem. Eller kender du måske følelsen af at være den, de andre ikke kender så godt, så man føler, at man nærmest kan komme ubemærket og gå igen uden at blive hilst på…

Sådan havde jeg det! Især hvis jeg en gang havde oplevet at være kommet ubemærket, blev det næste sabbat min løsning at komme i sidste øjeblik og smutte før tid – for så var det mit eget valg ikke at snakke med de andre, og derved undgå at føle mig afvist. Hvis præsten så ”ikke lige talte til mig den dag“, hvad skulle jeg så komme i kirke efter? For mig var det uhold- bart.

Men hvordan kommer man denne følelse til livs? Det er jo i virkeligheden meningen, at turen til kirke sabbatsmorgen skal være et lyspunkt i vores uge, og ikke noget man bare skal overleve eller komme igennem mest smertefrit. I andre tilfælde kan man føle, at der ikke er noget i kirken eller menigheden, der interesserer

#04 UNG ADVENTIST 02/2013

én, og det man virkelig kunne bidrage med, kommer der altid protester over fra nogen i menigheden. Her tænker jeg især på lovsang og musik eller andre mere moderne indslag i form af film eller lignende.

Er der så kun et valg? At lade kirken være kirke og konkludere, at det ikke er noget for mig…? Det tror jeg ikke. Jeg tror, der er meget, jeg kan gøre for at præge kirken, så det også er noget for mig. Og jeg tror, at følelsen af fællesskab og indholdet i kirken hænger sammen langt hen ad vejen. Indholdet er netop noget, vi skaber i fællesskab.

Uden fællesskabet rammer indholdet nemt ved siden af.

EN DEL AF FÆLLESSKABET Det oplevede jeg, da jeg efter et stykke tid, hvor jeg var kommet i den lokale menighed, begyndte at deltage i fællesspisningen. Det gik op for mig, at der faktisk var fællesspisning en gang i måneden. Tidligere kom det altid bag på mig, og jeg kom der med så ujævne mellemrum, at jeg slet ikke havde opdaget, at det var en månedlig begivenhed. Jeg begyndte også at forhøre mig om de forskellige arrangementer i menigheden og blev derigennem klar over, at der faktisk var tradition for, at de unge i menigheden arrangerede en julefrokost for de ældre (65+). Dette arrangement blev et vendepunkt for mig. Det var sådan en hyggelig aften, hvor jeg snakkede med disse mennesker, som jeg tidligere ikke kendte navnene på. De ældre var så imødekommende og nysgerrige på at høre om mig og mit liv samtidig med, at de udviste en dyb taknemmelighed over, o at vi havde ”inviteret t dem ud“. Efter-

UNG

følgende i menigheden blev det meget nemmere at hilse på folk, for nu havde vi noget at tale om, dels om selve julefrokosten, men nu havde jeg også kendskab til dem, og de til mig.

Efter jeg begyndte at lære folk at kende i menigheden, blev det også nemmere for mig at blive lidt efter kirke og snakke med de andre. For mig blev det en positiv spiral – jo flere jeg kendte og jo bedre jeg kendte dem, desto nemmere blev det også at engagere mig og bruge tid med dem, hvorved jeg lærte dem endnu bedre at kende.

Sidenhen begyndte jeg at deltage i nogle af menighedens møder, hvor vi diskuterede nye aktiviteter og tiltag, og det gik op for mig, at de andre var enormt imødekommende overfor mine ideer og holdninger. Tidligere havde jeg følt, at jeg absolut ikke havde mandat til at blande mig i debatten, da jeg jo alligevel bare listede ud før tid, eller kom når det passede mig. Nu følte jeg pludselig, at jeg var en del af projektet. Senere blev jeg også spurgt, om jeg ville have nogle forskellige opgaver i forbindelse med gudstjeneste, jeg skulle bl.a. have velkomst i døren. Jeg var egentlig ikke helt vild med ideen, men følte, jeg havde pligt til at gøre min del. Men faktisk viste det sig at være en rigtig god oplevelse. På den måde blev jeg presset lidt ud over min egen bekvemmelighed og fik hilst på folk, jeg ikke kendte, og derudover havde jeg nu grund til fast at komme i kirken.

DET HAR VÆRET MIN OPLEVELSE, AT JEG MØDTE STØRRE TOLERANCE OVER FOR MINE IDEER, NÅR JEG SELV DELTOG MERE.

E OG

GAM

VIGTIGT AT KOMME I KIRKE Det er derigennem gået op for mig, hvor vigtigt det er at komme i kirke regelmæssigt, og der er flere grunde. Først og fremmest kan man bedre huske de andres navne, hvis der ikke går uger imellem, man ser dem ;-) Derudover bliver man nok af de andre regnet som en del af flokken, hvilket resulterer i, at man faktisk også får indflydelse. Det har været min oplevelse, at jeg mødte større tolerance overfor mine ideer, når jeg selv deltog mere. På den måde ville det også blive nemmere at bidrage med de tidligere nævnte ting, som ellers gav protester. Der er nok ingen af os, der synes, det er fedt at skulle ændre en masse ting og tilpasse os andre, der knap kender vores navn.

Og det går jo begge veje.

Det lyder måske lidt for simpelt, at vi kan gøre kirke ”sjovere“ ved bare at møde op. Men jeg er faktisk af den overbevisning, at vi selv bærer en stor del af skylden, når vi keder os i kirken. Hvis vi selv kom med ideer til ”forbedringer“ eller havde input til aktiviteter, indslag eller arrangementer ville kirken pludselig være mere vedkommende for os. Det er i hvert fald ikke rimeligt g af mig g at tro, at de selv kan gætte, Jeg v hvad der ville ille gøre det sjovere il god t t som o for mig. fte slå ilføje en t anke, r ned nemt i mig: at ko Det e mme Adven Gennem mine ine oplevelser har r t il at tistkir opfat ken s centr te jeg måtte erkende, at jeg i om e al, so n gav m tilb spæn eforhold til min tro er blevet yder dende d et en s jekt e tævn e mere nærværende. rværende. Jeg e elle fter d r pro et an bare k havde tidligere gere svært ved d e an væ t, og lge og man hvad at bryde masser af barvrage der n u efter, s n y o n k e rierer overfor for bl.a. kirkes inte til, at ressa man g Og se nt ider a gang og menighed, enighed, men lvfølg t delt e li age. g g e er dis ment også åndeligt. ligt. Men nu, er til se ar for, at ranve no hvor jeg føler ler mig mere get i k vi ska l ople r is m t n e e n f æ som en del af det hele, min t llessk anke aber, ud ov er, at kommer det et mere naer vo det g res fo lokale år rhold turligt, og hvor er jeg menig t il vores h lidt i e d .

Den d alle d lettet! Jeg g troede rukne isse s bud, o r pænd g man simpelthen n ikke, at ende har æ tid til tilrlig ta at ko jeg kunne finde ud lt aldr mme ofte ” ig dér et be af at være e troendre til , for der er et pa b u r adoks d“. D de, men det kan . Kirk at lav ens fo et er e rele jeg godt, hvis vis jeg rsøg v ante på tvæ på fælle rs af k vælger at bruge sskab irkern under e r e grave risike tid på det. rer at fælle lokale sskab menig et i d hed. J tit ra en eg bli mt af v er selv d e for je n n e g elsk splitt ethed er we TEEN , ekend stævn ture o e r. De digvis g r er ikke é nødve n løsn met, ning på men je proble g tror vi må , det være #05 er bevid GA ADVENTIST DVENTIST ste om noget UNG .

02/2013

LE

# ARTIKEL

AF: THOMAS MÜLLER | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

En gudommelig mission

r staThomas Müller tro vom dig han er 25, sel 40. han har passeret og Han er far til fire vener formand for Ad s tistkirken. Thoma bøger læser gerne flere er samtidig, da han til at alt for utålmodig g og alt læse dem færdi at lade for nysgerrig til nye bøger ligge.

Kompromis – er det et negativt ord eller et positivt ord? Allerede her fra starten af artiklen må vi gå på kompromis og sige: ”både og“ – et kompromis kan både være positivt og negativt.

BETYDNINGEN AF ENHED Da Gud skabte mennesket, skabte han dem som to. Gud skabte dem til at være i relation med hinanden og uden at ordet er brugt i Bibelen, blev kompromisset opfundet helt fra 1 Mosebog, fordi du kan ikke have to mennesker, der lever sammen uden at du på et tidspunkt må gå på kompromis.

Gud skabte mennesker med behov for relationer, og dermed blev begrebet enhed også introduceret. Gud skabte ikke eneboere til at bo højt oppe i et træ, men mennesker, der skulle indgå i relationer med hinanden og med deres skaber. Gud ønskede enhed mennesker imellem og enhed mellem ham og mennesker.

Enhed er noget Gud har opfundet. Der er enhed i Guddommen – forskellige, dog ét. Jesus, da han underviste på jorden, udfordrede disciplene og deres efterkommere (os som kristne) til at være ét. ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.“ (Joh 17,20–23) For mig er dette nogle af de smukkeste vers i hele Biblen. Samtidig synes jeg de indeholder den største udfordring.

FOR VERDENS SKYLD Hvordan kan jeg være ét med mennesker jeg ikke holder af,

#06 UNG ADVENTIST 02/2013

synes er gamle eller lever i en anden tid? Hvordan kan jeg være ét med folk jeg er uenig med og som ikke siger mig noget? Hvordan i alverden kan jeg opleve et fællesskab med mennesker, som signalerer at de ikke ønsker at være sammen med mig?

Lagde du mærke til, hvor fokus i alle tre spørgsmål var?

MIG, og hvad JEG får ud af det. Her er vi tilbage til den første synd: egoisme og selviskhed. Gud står for præcis det modsatte, og i disse vers i Johannesevangeliet udfordrer Jesus os til at træde ud over vores egne behov og se sagen i et større perspektiv.

Et element, der gør indtryk på mig er, at de kristnes enhed skal gøre indtryk på verden – verden skal tro at Jesus er udsendt af Faderen på baggrund af de kristnes enhed.

Og det bliver sagt to gange: ”for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.“ Derfor kan jeg ikke tillade mig at springe denne udfordring over, men må overveje med mig selv, hvordan jeg kan være med til at skabe enhed blandt de kristne jeg omgås i menigheden. Denne enhed er ikke blot en formaliseret, mekanisk enhed, hvor vi sidder på rækker sammen, synger sammen og lytter til en prædiken sammen. Nej, det er en enhed, der går adskillige spadestik dybere, en enhed båret af Kristi ånd – Helligånden – til at oplyse, forvandle og blødgøre hjerter, så medlemmer af Guds familie forenes med bånd, der på trods af forskelligheder og uenigheder, knyttes stærkere sammen og dermed er med til at overbevise verden omkring os til at tro på Kristus.

KEND DIN MENIGHED Når jeg ser på sammensætningen af de 12 disciple giver det mig håb. De var ”almindelige mennesker“ uden særlige talenter, uddannelser eller evner, men meget forskellige. Simon var zelot, som i dag vil svare til en frihedskæmper, Jakob og Johannes blev kaldt tordensønner, og har sikkert haft en kort

UNG

lunte, Thomas tvivlede og Judas var en skurk. Alligevel kunne Jesus bruge dem til at opbygge sin menighed. Derfor ser jeg stort håb for Adventistkirken i dag. På trods af forskelligheder kan Gud få noget smukt ud af fællesskabet, hvis vi er indstillet på at følge i Jesu fodspor.

Når jeg ser mig omkring i Adventistkirken i dag, er der mange positive ting at sige. Der er et godt sammenhold, der er respekt og et godt og varmt fællesskab. Jo, jo, selvfølgelig kan det blive bedre, men der er ingen grund til at gøre det værre end det er. Adventistkirken har igennem de seneste 10-15 år haft et stærkt fokus på børn og unge. Det har blandt andet betydet fuldtidsstillinger i ungdoms- og spejderafdelingen – noget der ikke tidligere havde så stærkt et fokus. Kirken ønsker virkelig at der skal være plads til børn og unge.

UDFORDRINGER Men der hvor vi har udfordringer i vores fællesskab skyldes det ofte kommunikation. Vi taler ofte om unge og ældre og deres forskelligheder. Men jeg vil påstå at unge/ældre ikke har så meget med alder at gøre, men mere vores indstilling og nogle gange vores holdninger som er forskellige. Er vi fastlåste, og vil kun se tingene fra vores perspektiv, eller er der stadig plads til eksperimenter og nye veje? Vi snakker forbi hinanden eller misforstår hinanden. Måske fordi vi ikke har brugt så meget tid sammen og kender hinanden. Ser vi værdien i ældres erfaring og viden? Ser vi værdien i unges iver og gå-på-mod? Nogle gange oplever jeg ældre, som har svært ved at lade ”de unge komme til“. I hver situation er det forskellige faktorer som spiller ind, men nogle gange tror jeg, at villigheden er til stede, men få unge stiller sig til rådighed og gør sig tilgængelige. Kend din menighed, engager dig og bliv fortrolig med nøglepersoner i menigheden, og jeg tror du vil opleve at få overdraget ansvar. Ældre er ikke helt så chance-lystne og har måske glemt hvordan det var at være ung, men når man ser en ung engagere sig opbygges tillid og respekt, og ansvaret gives gerne videre. Ovenstående kan måske lyde meget forenklet, og det kan måske forstås som om jeg mener, at unge bare skal ”makke ret“ og ”indordne sig“, så skal de nok få ansvar – det er ikke det jeg mener. Men nogle gange tror jeg ældre efterlyser en vished om, at vi har samme mål for øje. Er det det samme budskab vi kæmper for? Det er her tilliden og respekten skal opbygges, og det gøres kun ved at være sammen i et fællesskab.

E OG

GAM

HVIS VI MØDER HINANDEN MED DEN SAMME INDSTILLING SOM JESUS, VIL VORES FÆLLESSKAB STYRKES. JESUS MØDTE MENNESKER UDEN FORUDINDTAGNE HOLDNINGER. ALLE MÅ GIVE SIG LIDT Men så er vi nødt til at komme tilbage til indledningen med kompromis. Vi skal ikke gå på kompromis med vores tro, men måder at formidle det på og måder at være sammen i vores fællesskab på, må vi gå på kompromis med. Et kompromis er en situation, hvor begge parter giver sig lidt – det er ikke ensidigt. Jeg er sikker på, at vi i vores fællesskab, både som en lokal menighed, men også som en landsdækkende menighed kan opleve en højere grad af enhed i blandt os. Hvis vi møder hinanden med den samme indstilling som Jesus, vil vores fællesskab styrkes. Jesus mødte mennesker uden forudindtagne holdninger. Han så potentialet og muligheder for udvikling. Jesus var ikke bange for at tage chancer med hidsige, utålmodige, tvivlende og voldelige disciple fordi han så muligheder for vækst.

Jeg tror Jesu ord i Johannes 17 ikke blot er en lille hyggelig udfordring til sabbatseftermiddag, men også et påbud – enhed er noget vi aktivt må stræbe efter, og det vil kræve energi fra alle sider. Enhed kræver at alle i fællesskabet arbejder for det, alle må have den indstilling, at den enkelte er et positivt bidrag (eller i hvert fald kan blive et).

Der mangler noget i fællesskabet når du ikke er der. Gud har givet dig unikke evner og talenter. Han har givet dig nådegaver til at blive brugt til menighedens opbyggelse og fællesskabets vel – så der mangler noget når du ikke er der.

Menigheden er Guds og er i hans hånd. Igen, her finder jeg trøst i, at det ikke er mit ansvar. Jeg skal naturligvis gøre min del og tage mit ansvar, men med den indstilling er jeg sikker på, at vi kan opleve en større grad af enhed iblandt os – en enhed som vil gøre indtryk på mennesker omkring os og derigennem lede dem til Kristus. Hold dig ikke tilbage – lad dine evner blive brugt i menigheden – du vil blive til velsignelse for mange. Må Gud velsigne vores fællesskab!

#07 UNG ADVENTIST 02/2013

LE

# ARTIKEL

AF: THOMAS RASMUSSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Thomas Rasmussen er landsungdomsleder i Adventistkirken, er gift med Tabita, kan godt lide at have bibelstudier på Vejlefjord og har altid problemer med bilen.

Vores kirke

Jeg kender det godt. Man vågner lørdag morgen, og der er simpelthen for langt hen til kirken, og der er oveni købet koldt og mørkt, og jeg kan da også bare se en prædiken på nettet. Det gør ikke den store forskel om jeg er der i dag eller ej. Jeg skal ikke lave noget alligevel.

Jeg blev medlem af Adventistkirken, da jeg var 15 år gammel. Det var den 9. september 2001. Jeg husker det tydeligt, for den dag jeg blev døbt, blev jeg også medlem af Adventistkirken. Det er i sig selv et ret omdiskuteret emne: ”Hvorfor kan jeg ikke blive døbt uden at blive medlem af Adventistkirken?“ Det direkte, men vanskelige svar er: ”Det kan du også sagtens, bare ikke når du bliver døbt af en adventistpræst.“ KRISTI LEGEME ”For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.“ (1 Kor 12,12-13) Når man bliver døbt, bliver man nemlig en del af Kristi legeme, og det er ikke ensbetydende med Adventistkirken. Vi anerkender også vores kristne søstre og brødre udenfor Adventistkirken som en del af Kristi legeme, men vi tror også, at når man er kristen, er man en del af et fællesskab. Derfor, bliv døbt i det fællesskab, som du ønsker at tilhøre, fordi hvorfor skulle du ellers blive døbt?

Nogle gange er vi bange for at afvise en dåbskandidat, fordi vi tror, at vi afholder dem fra ”at komme til Gud.“ Og vi læser i ApG 15, at vi ikke skal gøre det vanskeligt for hedningene, der kommer til Gud. Så hvorfor døber vi ikke bare, når muligheden byder sig? Hvad betyder det at blive medlem?

#08 UNG ADVENTIST 02/2013

Jeg tænkte ikke så meget over det faktum, at jeg blev medlem af Vejlefjord menighed, da jeg blev døbt, fordi jeg voksede op i kirken. Jeg følte mig allerede som en del af den. Jeg gik til spejder, TEENklub, og i 8. klasse begyndte jeg at spille klaver nogle gange til fredagaftensmøderne. Så hvilken forskel gjorde det, at jeg nu var blevet medlem?

MIN PLADS ”Et legeme består heller ikke kun af én del, men af mange.

Siger foden: ‘Jeg er ikke hånd, altså hører jeg ikke til legemet,’ er den dog alligevel en del af legemet, og siger øret: ‘Jeg er ikke øje, altså hører jeg ikke til legemet,’ er det dog ligefuldt en del af legemet. Var hele legemet øje, hvad blev der så af hørelsen? Og var det hele hørelse, hvad blev der så af lugtesansen? Gud har nu engang givet hver enkelt del dens plads på legemet, som han ville det. Hvis det hele kun var én legemsdel, hvad blev der så af legemet?“ (1 Kor 12,14-19) Jeg havde altså fået en plads. Men jeg tror egentlig ikke, jeg helt forstod, hvad det betød, før jeg blev bedt om at sidde på menighedsbestyrelsen nogle år senere.

Jeg husker, at vi brugte en del af tiden på at diskutere hvor mange penge, vi skulle bruge på et nyt gulvtæppe i kælderen. Vi snakkede også om mange andre ting, specielt samarbejde mellem skolen og menigheden, og missionsaktiviteter. Det var her, jeg oplevede en af styrkerne ved at være en del af bestyrelsen. Jeg følte mig mere som en del af menigheden. Nu vidste jeg pludselig, hvad der foregik, og jeg var med til at træffe beslutninger.

AT SÆTTE SIG PÅ ”MÅSKE“ Hvis du er blevet spurgt om at sidde på menighedsbestyrelsen eller om at være delegeret til generalforsamlingen til maj, så håber jeg, at du svarede ja. Men jeg forstår godt, hvis du sagde nej, fordi det kræver tid. Det kræver også, at man tager ansvar. Når du og jeg vågner om morgenen og ”egentlig ikke skal noget i kirken“, så er problemet ikke bare, at vi gik for sent i seng. Hvorfor skal vi ikke noget? Hvis det er fordi du ikke blevet spurgt om at

UNG

lave noget i din menighed, så vil jeg gerne på menighedens vegne sige undskyld. Snak med din præst eller forstander og find ud af, hvad du kan bidrage med.

Men hvis du er blevet spurgt og har sagt nej, så håber jeg du vil genoverveje dit svar, fordi der er brug for dig.

På facebook svarer vi mange gange måske, men vores kirke kan ikke overleve på et ”måske“.

• Indenfor de næste 5 år er der flere præster i Adventistkirken, der går på pension, end vi har præstestuderende på Newbold College • Indenfor de næste 10 år er der flere af vores adventistlærere i gymnasiet på Vejlefjordskolen, der går på pension, og vi har ikke nok nye lærere i menigheden til at tage over.

• Lige nu er der børnebibelklublærere i din menighed, som har været børnebibelklublærere i mere end 20 år, fordi der ikke er nogen af os, der tager over.

• Lige nu er der patrulje- og tropsførere i vores spejdertroppe, som venter på, at du rækker hånden op og tilbyder din hjælp.

Dette er blot nogle eksempler. Vi har også brug for lydteknikere, musikere, håndværkere, menighedstjenere, folk til at byde velkommen, samt ADRA personale, frivillige i Happy Hand og meget andet.

Vi har brug for din hjælp! Hvad er din plads?

PÅ FACEBOOK SVARER VI MANGE GANGE MÅSKE, MEN VORES KIRKE KAN IKKE OVERLEVE PÅ ET ”MÅSKE“.

DET VANSKELIGE SPØRGSMÅL Medlemskab har privilegier, men indebærer også at tage ansvar. Det er ligesom at være en del af en familie. Jeg har ikke lyst til at vaske op, men nogle gange bliver jeg nødt til det. Og gå ned med skraldet af og til.

Hvad sker der, hvis jeg aldrig gør det? Hvad sker der i menigheden? Hvad var det jeg sagde ja til?

I den beskrivelse af vores tro, som jeg plejer at bruge i forbindelse med dåb, står der bl.a. følgende: ”Vi tror, at menigheden er oprettet af Gud, for at evangeliet om Jesus og adventbudskabet om Hans genkomst kan blive bevaret og forkyndt. Derfor har vi alle et ansvar for hver især at støtte menigheden med

E OG

GAM

de evner, muligheder og midler, som Gud har givet os.“ Evner, muligheder og midler? Eller sagt på hverdagsdansk: ”Talenter, tid og penge.“ Vi har nok været bedre til at sætte fokus på pengene end på tiden.

Det vanskeligste spørgsmål er dog, når du ikke bliver spurgt om at sidde på menighedsbestyrelsen, eller når du ikke bliver spurgt om at være delegeret, men du egentlig gerne vil. Og det er heller ikke altid rimeligt.

• Hvorfor skal du ”frasorteres“ som en mulig delegeret, fordi du ikke giver tiende, hvis aldrig der er nogen, der har snakket med dig om det?

• Hvorfor bliver du ikke spurgt om at være patruljefører til spejder? Hvis det er fordi du bor sammen med kæresten, hvorfor er der så aldrig nogen, der har snakket med dig om det?

Det virker ikke rimeligt, og det er det heller ikke. Når jeg vælger ledere til arrangementer, synes jeg, at denne bibeltekst hjælper mig på vej. Måske kan den også hjælpe, når vi vælger ledere og delegerede. ”Hvis nogen ønsker at blive tilsynsmand, er det et vigtigt arbejde, han tragter efter. En tilsynsmand skal være ulastelig, én kvindes mand, ædruelig, besindig, værdig, gæstfri, en god lærer, ikke drikfældig eller voldsom, men mild, ikke stridbar og ikke glad for penge. […] Han må ikke være nyomvendt, for at han ikke skal blive hovmodig og falde ind under Djævelens dom. Han skal også have et godt omdømme blandt dem udenfor, for at han ikke skal komme i vanry og gå i Djævelens fælde.“ (1 Tim 3,1-3.6-7) Jeg tror ofte vi glemmer en meget væsentlig ting ved at være medlem: Da jeg blev døbt, gav jeg implicit menigheden lov til at irettesætte mig, men det er rigtig svært for menigheden at gøre, fordi nu er det 12 år siden, at jeg blev døbt, og der er ikke nogen, der har vist interesse i mit liv siden, men nu når jeg gør noget forkert … Og nej, vi skal ikke alle være politifolk og blande os i hinandens privatliv hele tiden. Men hvis du elsker mig, er du vel heller ikke ligeglad, hvis jeg gør noget dumt?

Vi bliver nødt til ikke at lade dåben være afslutningen. Vi må fokusere noget mere på medlemskab. Vi må fokusere noget mere på lederskab. Da jeg blev gift, handlede det heller ikke bare om brylluppet. Der kommer et helt liv bagefter. Vi sammenligner ofte vores pagt med Gud med et ægteskab, men fokuserer nogle gange for meget på brylluppet.

Lad os tage ansvar – ikke bare for os selv, men for hinanden. Lad os vise kærlighed, så vores irettesættelser ikke bliver så malplacerede. Lad os være ærlige og hjælpe hinanden tættere på Gud.

#09 UNG ADVENTIST 02/2013

LE

# FACEBOOK

AF: LISA ESKILDSEN | FOTO: ISTOCKPHOTO.COM

Lisa læser Culture, Communication and Globalization og arbejder ved siden af som Marketingsassistent på Aalborg Universitet, hvor hun dagligt arbejder med sociale

På

medier

sammen med Gud

facebook.com/ungdomsafdelingen facebook.com/UNGAdventist facebook.com/enfortaellingomlivet

Lad mig gætte, du er mellem 13 og 30 år? Du har en Facebookprofil?

Du tilbringer mere end 10 minutter på Facebook dagligt? Du har venner og bekendte på Facebook, som ikke har tilknytning til Adventistkirken? Du sidder måske endda og læser denne artikel på Facebook?

Vidste du at 30% af alle danskernes tid på Internettet bliver brugt på de sociale medier? At 89% af danskerne i alderen 16 til 19 år har en profil på Facebook? Og 76% af danskerne i alderen 20 til 39 år? Og at danskerne i gennemsnit bruger 1 time og 15 minutter på Facebook dagligt? Så det er altså på de sociale medier, at de unge danskere – dig og mig – tilbringer meget af tiden.

Forestil dig, at du har besluttet dig for at støtte en velgørende organisation. Vil du fortrække at vælge den organisation, som hiver fat i dig på gågaden? Eller vil du foretrække at vælge den organisation, som din ven aktivt er med i, og som han med jævne mellemrum har talt positivt om? Ifølge statistikkerne og teorierne vil størstedelen af os vælge at lytte til vennen fremfor den fremmede. Så de ting vi siger og de råd vi giver vores venner, har en kæmpe betydning i forhold til de beslutninger dine venner træffer – hvad end det handler om velgørende organisation, valg af computer, livssyn… Eller måske religion?

MISSION PÅ NETTET Jesus befalede os at ”gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen“. Dengang mente han nok at vi skulle gå fra landsby til landsby, dør til dør, forsamling til forsamling, menneske til menneske og prædike evangeliet. Jeg kan godt nogle gange spekulere over, hvad han ville have sagt i dag? Mon han havde sagt: ”Lav Facebookopdateringer der vil afspejle min kærlighed til jer“? eller måske: ”Opret et Facebook-event og inviter alle folkeslag til gudstjeneste på lørdag kl. 11“?

De unge danskere, der tilbringer 1 time og 15 minut-

#010 UNG ADVENTIST 02/2013

ter på Facebook dagligt, de er dine venner, mine venner.

Dine venner vil være mere tilbøjelige til at tro på dig end på andre, hvis du altså har et personligt forhold til dem.

Hvorfor så ikke bruge de sociale medier til at fortælle om de ting, der betyder noget for dig? Om dit menneskesyn?

Dit livssyn? Din tro?

Prøv at udnytte dagens teknologi til at fortælle flere mennesker om evangeliet. Du kan vælge at bruge din tid på at ”stalke“ andre på Facebook og spille FarmVille. Eller du bruge din tid på Facebook sammen med Gud. Du kan prøve at opgradere fra at være kristen i dit offline-liv, til også at være kristen i dit online-liv.

MEN HVORDAN? Jeg mener ikke, at der bare er én opskrift på ”hvordan du kan være kristen på Facebook“. Det bedste du kan gøre er, at være afklaret med, hvordan du i det hele taget ønsker at være kristen i dit liv, også sørge for at føre det ud i livet – både offline og online. Måske har du en klasseven, som lige har slået op med sin kæreste? Så kan du vise omsorg for ham, både ved at snakke med ham om det i skolen og bagefter skrive en privat besked til ham på Facebook eller skrive en opmuntrende kommentar på hans væg. Måske er du faldet over en lovsang på YouTube, som virkelig har rørt dig? Så kan du vælge at spille sangen, når dine venner kommer på besøg, men du kan også dele den på din væg og opfordre andre til at høre den.

Adventistkirken tilbyder en række ressourcer som du kan trække på, på din færden med Gud på Facebook. Du har helt sikkert hørt om Rejsen? Du er måske stødt på UA’s Facebookside? Ungdomsafdelingens Facebookside og gruppe? Adventistkirken vil gerne i dialog med dig, men de vil også gerne i dialog med dine venner – mennesker som måske aldrig har skænket Gud en tanke.

Du skal huske på, magten er i dine hænder. Det er dig, dine venner lytter til. Det er dig, der kan gøre en forskel!

Måske er det dig, der deler en artikel, der er med til at åbne din vens øjne op for Guds eksistens? Måske er det dig, der kan hjælpe en ven gennem en krise gennem en opmuntrende besked. Det er helt op til dig – vil du tage Gud med på Facebook?

AF: ROBERT SAND | ILL: REJSEN.NET ER:

start debatten et ne ne n.n s n. se ejse ej w...rrre ww www på ww på

EN PRÆSENTER

ADVENTISTKIRK

REJSEN #

N E S J RE N EN

O LIVET OM

Det nye ”Rejsen“-magasin er lanceret, men hvad er Rejsen, og hvad skal den bruges til? Rejsen er på en måde en efterfølger til Lukasmagasinet, men er alligevel noget helt andet. Hvor Lukasmagasinet ”bare“ var Lukasevangeliet sat op i bladform med billeder m.m., så er Rejsen brudstykker fra hele Bibelen, med billeder. Jeg ville kalde Rejsen for ”Bibelen på 10 minutter, hele rejsen fra skabelsen til den nye jord uden slægtstavler“. Rejsen er et forsøg på at gengive Bibelens kernehistorie i små bidder og at inspirere til diskussion og videre studium. I forbindelse med lanceringen af rejsen magasinet, blev hjemmesiden rejsen.net også lanceret, og rejsen.net er egentlig der bladet gerne skulle lede os ind. For på hjemmesiden kan vi diskutere, evt. se et videoklip om et emne, og læse mere. Altså er ’Rejsen’ magasinet et blad til at fange vores opmærksomhed og lede os ind på hjemmesiden, sådan at vi kan have en dialog med læserne, lære dem at kende og dele vores tro med hinanden.

I tiden op til lanceringen fik Rejsen også sin egen facebookside, og derpå er der blevet postet billeder fra bladet, men med nogle udsagn på, nogle gange gode og sigende, og andre gange lidt provokerende. Billederne bliver delt, ”liked“ og kommenteret, og det højner vores synlighed på facebook.

Der bliver nu postet et billede på Facebook om ugen. Nogle billeder bliver delt rigtig meget rundt på nettet, andre næsten ikke. Det interessante er at f.eks. dette billede er blevet delt 1.597 gange, og hvis man kigger på hvem der har delt det, så er der rigtig mange navne som vi ikke kender.

Du kan altså bruge Rejsen ved først og fremmest at læse den selv, så du ved hvad der står deri, så du kan anbefale nogle afsnit til dine bekendte der måske går og grubler over nogle emner, eller bare så du, når du giver det, ved med dig selv, hvad du giver videre, og så du kan svare på spørgsmål, og måske stille nogle spørgsmål og henvise til emnet inde i bladet.

Du kan også bruge bladet til visuelt at gøre dig nogle tan-

Se mere om rejsen på: www.facebook.com/enfortaellingomlivet www.rejsen.net

ker om den bibelske historie, og klikke dig ind på rejsen.net for at se nogle inspirerende videoer, dele et par tanker til de forskellige emner. På Facebook kan du sprede kendskabet til Rejsen ved at dele, like og kommentere billeder, tanker m.v.

Vi er alle i livet på en rejse, spørgsmålet er hvor vi rejser hen.

Bibelen er på den måde et rejsemagasin, der giver tips, opmuntring og vejledning i vores liv. Gud ønsker mest af alt, at vi rejser mod himmelen, fordi han ønsker mere end noget andet at være sammen med os. Men ikke kun dig og mig, også alle de andre, og han har givet os til opgave at invitere, inspirere og opmuntre alle omkring os til også at rejse sammen med os mod himmelen. Del rejsen, del din rejse med dem du kan, og vær med til at sprede rejsemagasinet

#011 UNG ADVENTIST 02/2013

# SUNDHED

AF: SANDY FLINKER

Sandy Flinker er 26 år, uddannet i Ernæring og Sundhed fra Ankerhus i Sorø, arbejder nu på Dansk Bogforlag, men i fritiden holder hun foredrag og madkurser.

PERSILLEPASTA & TOMATSOVS

OPSKRIFTER

Det sidste temanummer af Ung Adventist var ”Det sunde liv“.

Nummeret handlede om alt muligt, der relaterede til sundhed – her følger vi så op på det med et par sunde opskrifter på billig mad. Velbekomme!

(2 pers)

Spagetti og tomatsovs på en lidt anderledes måde

Ingredienser: • •

Ingredienser: • • • • • • • •

1 løg Tilbehør: • Fuldkornsspagetti 1 fed hvidløg ½ squash • Olie olie til stegning • Persille, frisk eller 1 dåse tomat frossen 1 tsk. oregano (tørret) • 3-5 fed hvidløg 1 tsk. basilikum (tørret) ½ grøntsags bouillonterning

• • • • • • • • • •

Fremgangsmåde: • Kog spagettien som anført på posen.

• Skræl løg og hak dem i tern sammen med squash.

Pil hvidløg. Svits først løg og presset hvidløg i lidt olie i en gryde. Kom derefter squashene i.

• Blend de flåede tomater og tilsæt dem i gryden.

• Kom så krydderierne i.

• Lad det simre i ca. 10 minutter • Smag til med salt.

Gør en pande klar med lidt olie. Når spagettien er kogt, kommes den på den varme panden. Pres 3-5 fed hvidløg henover (antal fed afhænger af, hvor godt du kan lide hvidløg). Hak persille og bland det sammen med.

Server den varme spagetti i en dyb tallerken med sovs henover og evt. et godt fuldkornsflute til.

1 lille løg 1 spsk. olie 1-2 fed hvidløg 1-2 spsk. karry ½ grøntsags bouillonterning ng 1 stor gulerod 1 stor håndfuld broccoli ½ squash 1 rød peberfrugt 1 lille kokosmælk (165 ml) ½ dl vand salt

Tilbehør: • •

3 dl Fuldkornsris 5 dl vand

Fremgangsmåde: • Start med at sætte risene til at koge.

• Gå derefter i gang med at gøre grøntsagerne klar, før du begynder at stege.

• Skræl guleroden og skær den i tynde stave, ca. 5-7 cm lange.

• Skær broccolien i mindre buketter.

• Skær squashen ud i tern.

• Pil kernerne ud af peberfrugten og skær den i store brede stykker.

• Skræl og hak løget i små tern. Pil hvidløg.

• Steg løg, presset hvidløg og karry i olie på en dyb varm pande i 2-3 min. Tilsæt bouillonterningen.

• Kom resten af grøntsagerne på panden og lynsteg dem ved høj varme i ca. 3-5 min.

• Tilsæt kokosmælk og vand alt efter, hvor meget sovs du ønsker.

• Smag til med salt.

Alternativer: Grøntsagerne:

Samlet pris: 21 kr. for 2 personer

Ris: Kokosmælk:

Du kan sagtens vælge andre grøntsager end disse, men sørg gerne for, at de rødlige, grønlige og gullige farver er repræsenteret.

Du kan også vælge andet end ris som fx perlespelt, perlebyg, grov bulgur eller quinoa. Ønsker du ikke at bruge kokosmælk, kan du i stedet bruge vand. Vær opmærksom på, at det gør retten lidt stærkere, fordi kokosmælken er med til at afrunde smagen.

Samlet pris: 21,50 kr. for 2 personer

#012 UNG ADVENTIST 02/2013

(2 pers)

WOK A LA VEGE

AF: PERNILLE RASMUSSEN | FOTO: OYIM GRUPPEN

ET ÅR FOR MISSIONEN

REPORTAGE #

Pernille Rasmussen er tidligere elev på Matteson Misions Skole, og i hele år 2013 deltager hun i et globalt projekt i Adventistkirken, som hedder One Year in Mission (OYiM).

I NEW YORK I dag, det vil sige d. 8. marts 2013, er det halvanden måned siden, jeg ankom til New York sammen med 13 andre unge adventister fra forskellige dele af verden. Vi er en del af et nyt projekt, som hedder ”One Year in Mission“ (OYiM). Det er et initiativ fra Adventistkirkens General Konference, som går ud på at involvere unge adventister i mission.

Vi er 14 repræsentanter fra de forskellige divisioner, som er kommet her til New York for at lære at få erfaring med at dele Jesus med mennesker i storbyer, og planen er, at vi skal hjælpe med at opstarte et OYiM-projekt i vores egne divisioner, som skal begynde i år 2014.

Indtil videre har det været meget spændende og lærerigt at være her.

Alene det at bo i hus sammen med 13 personer fra 13 forskellige lande og kulturer, er en meget unik og udfordrende, men givende oplevelse.

Meget af det, vi lærer og gør, handler om at nå ud til mennesker gennem at hjælpe til i samfundet omkring os. Vi har bl.a. været med til at give mad til hjemløse og dele gavekort ud til familier, som var ramt af ’Hurricane Sandy’, og i øjeblikket hjælper nogen af os til med at undervise elever på en offentlig skole. Vi har også gjort enkle ting som at snakke med mennesker på gaden og i butikker og bedt for dem, der gav os lov til det.

Det været en meget øjenåbnende oplevelse for mig at se, at der er så mange forskellige måder at nå ud til mennesker på og dele Jesu kærlighed med andre. Jeg har set, at der altid er mennesker omkring mig, som Gud ønsker at røre gennem mig – spørgsmålet er, om jeg er villig til at gå ud af min tryghedszone og stole helt på Gud, sådan at Han kan bruge mig til at vise Hans kærlighed til mennesker, som Han elsker. Og jeg har oplevet, at der ikke er nogen større glæde end at opleve, hvordan Gud kan bruge mig til at elske andre mennesker. Så min opfordring til dig er at bede Gud om at åbne dine øjne i dag og vise dig mennesker i din hverdag, som Han ønsker at røre gennem dig.

Læs mere om ”One Year in Mission“ på oneyearinmission.org eller på facebook.com/oneyearinmission. #013 UNG ADVENTIST 02/2013

# REKLAMER

Årsmøde og generalforsamling for dig!

Der bliver et spændende program både for teenagere og unge voksne. Der kommer gæstetalere både til 13-16 år og for 17+. For teenagerne vil Sam bruge tid på emnet "Og så kom helten…" For de unge vil Claes tale over emnet "Livet MED Gud". Han kommer til at udfordre og opmuntre os.

Derudover vil der være de kendte og nye arrangementer i løbet af årsmødet. Og husk, det er også generalforsamling. Det er din chance for at blive hørt! Du vil ikke gå glip af årsmøde i år – det bliver årets stævne! Læs nedenfor, hvordan du kan komme af sted for kun 300 kr. – alt inklusiv. Du finder hele programmet på ung.adventist.dk.

Er du mellem 18 og 30 år eller studerende, har du igen i år mulighed for at tilmelde dig UngMad, som giver mulighed for mad og overnatning på årsmødet fra 300 kr. Tilmelding og mere information kan findes på ung. adventist.dk Begrænset antal pladser.

VALG AF…

17+ taler:

TEEN taler:

Claes Lundström

Sam Gungaloo Sam er fra Storbritanien og er lige begyndt som præst i Wimbledon.

201

3

Claes er præst på Tyrifjord Videregående Skole i Norge.

TEEN CAMP

UNGDOMSBESTYRELSE I ADVENTISTKIRKEN Du har nu mulighed for at nominere kandidater til den nye ungdomsbestyrelse. Der kan nomineres til formand og medlem frem til 25. april (lige inden Store Bededag).

4. – 11. august

på

Himmerlandsgården He n

rik

n sse

T ho m as

ONLINE

Ra

g e n s en

u sm

Jø r

Talere:

Emner Vi tilbyder nu to fag med den bibelske fortælling. · Det første med Gunnar Pedersen ”En gennemgang af fortællingen“ · Det andet med Thomas Rasmussen ”Studieforløb for unge“ Klik dig ind på www.adventist.dk/LiFE for gratis tilmelding

#014 UNG ADVENTIST 02/2013

Aftenmøder: ”Det er ikke godt at være alene – men hvem skal jeg så være sammen med?”

Undervisning: ”Profeten – i går, i dag og i morgen – Salmerne, Esajas og Jesus”

Pris:

1.000,(mulighed for at søge tilskud)

Oplev: Åndelige møder Lovsang · Hygge Undervisning · Aktiviteter Værelser indenfor Udflugt · Spørgetid Dåb

Se mere på… facebook.com/ungdomsafdelingen

AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

”Jeg hedder Morte n og læser til ingeniør i Aalbo rg. Jeg arbejdede som ‘Et år for He rren’ i Ungdoms afdelingen sidste år og håber derfor at skatten er i him len. Ellers er jeg vist blevet snydt. “

Til foråret er der som bekendt Generalforsamling i Adventistkirken. Det er der ikke noget mærkeligt ved, andet end at det bliver på Himmerlandsgården for (gisp!) anden gang i træk. Og så sidder der nok nogen rundt om på Sjælland og tænker: ”Himmerlandsgården... Hvordan er det nu lige at man kommer til denne sagnomspundne lokation?“

FØLGENDE KØRSELSVEJLEDNING ER TIL JER… 1. Find E20 og følg til den til Korsør.

2.

Og nu ved jeg godt det bliver grænseoverskridende, men du skal køre over Storebæltsbroen.

3.

Efter broen er du på Fyn, et sted vi vist alle kan være enige om er ret skræmmende! Tricket med Fyn er, at du låser dørene indefra, holder øjnene på vejen og for alt i verden undgår kontakt med de indfødte!

4.

I middelfart skal du (hvor meget din opdragelse end siger dig imod) krydse Lillebæltsbroen til Jylland.

5.

Umiddelbart ligner det måske motorvejene som du kender dem, men tag ikke fejl! Så snart du er nord for Vejle er situationen en helt, helt anden.

6.

Du må endelig ikke lade dig skræmme af dette spøgelseslandskab med tomme motorveje og marker med køer.

7.

Selvom både din fornuft og næse skriger ”NEJ!“ skal du fortsætte nordpå ad E45.

8.

Du skal forlade motorvejen ved Randers, og herfra gælder de samme regler som på Fyn.

9.

Kør ad Hadsundvej indtil den begynder at hedde Randersvej.

10. Kør til højre og følg vejen indtil du opgiver nogensinde at komme frem.

11. Så drejer du til højre, og for enden af den suspekt lange grusvej ligger Himmerlandsgården!

#015 UNG ADVENTIST 02/2013

Ungdomsafdelingen, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

DET SKER TEENSTÆVNE

UNG.ADVENTIST.DK

DATO: STED: TALER: EMNE: PRIS:

19.-21. APRIL AARUP, FYN ANTHONY FULLER JESUS 300,-

ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING DATO: STED: TALERE: UNGMAD PRIS:

8.-12. MAJ HIMMERLANDSGÅRDEN SAM GUNGALOO (13-16 ÅR), CLAES LUNDSTRÖM (17+) 300,-

HUSK SOMMERENS LEJRE • • • •

BØRNELEJR (UGE 27) SPEJDERLEJR (UGE 30) UNGDOMSKONGRES (UGE 31) TEENCAMP (UGE 32)

-DAG DATO: STED: TALER: EMNE:

14. SEPTEMBER ODENSE LAURENCE TURNER & JOHN RASMUSSEN SKABELSE

SOMMERFERIE • •

THOMAS RASMUSSEN: UGE 26-29 HENRIK JØRGENSEN: UGE 33-35

MERE INFORMATION OM ARRANGEMENTER, PLUS TILMELDING OG BETALING: UNG.ADVENTIST.DK ELLER FACEBOOK.COM/UNGDOMSAFDELINGEN

VELKOMMEN TIL MARLENE MOGENSEN Vi byder dig velkommen i redaktionsrådet og ser frem til et godt samarbejde!

TIENDE & GAVER På opfordring af unge, sætter vi information til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UngAdventist Se også www.adventist.dk/tiende Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302

en til dig – ni til mig…

Hvorfor har Gud brug for 10% fra mig?