2013-03 1108 Adventnyt_web

I dette nummer ...

Virkelig frihed Alle mennesker ønsker FRIHED. Befolkningen i Libyen ønskede frihed fra undertrykkelse, frihed fra et regime, der ikke regner menneskeliv for noget. For nylig blev en 14-årig pige skudt, fordi hun ønskede, at piger som hende selv skulle have frihed til at gå i skole.

06

Adventismen og indvandring set i fugleperspektiv

Rejsen

Da europæerne intensivt begyndte at beskæftige sig med at udforske verden, gav det stødet til både et aggressivt kolonialt eventyr og et kald til de kristne om at involvere sig i verdensomspændende mission.

Du husker sikkert Lukasmagasinet, som var Adventistkirkens bidrag til verdenskirkens initiativ, om at sætte større fokus på bibellæsningen i 2009. Vi har nu valgt at følge op på denne succes og har udgivet et nyt magasin, vi har kaldt Rejsen.

10

12

Adventnyt No. 3 marts 2013

Det er påske!

– alting springer ud Side 04

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Kontakt information

Xxxxxxa

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Forårets mylder af liv vil være billedet på påskemorgen, da Jesus Kristus besejrede døden og forlod graven.

Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Line Nielsen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion)

Det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til

Tlf.: 4558 7788

Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole)

Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

Midt i vinterkulden gik min kone og jeg som ofte før en sabbatsvandring ved skov og strand. Denne sabbat gik vi på skovstier, som flere steder på ruten førte os uden om dybe slugter.

Af: Robert Svendsen

U

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570 Harry Sættem (AHA)

d mod havet er der bratte stejle skrænter. Skoven langs kysten er naturskov, som betyder, at skoven skal ligge urørt hen, ganske overladt til naturens forgodtbefindende. Der ligger derfor adskillige kæmpe bøgetræer ned ad skråningen og ud i havet, dømt til langsom forrådnelse fremfor at give varme hjemme i en brændeovn. På en amatør skovhugger gør det en smule ondt at se. For den nysgerrige læser er skoven, vi spadserede i, Staksrode skov, som ligger på nordsiden af Vejle Fjord.

Ved vintertide ånder alt i naturen mere af død end af liv. Både træer og skovbund. Det er kun, fordi erfaringen siger, at når vintermånederne går på hæld, så bryder snart små spirer op gennem jordskorpen og bliver til anemoner og andre forårsbebudere. Derefter udvikler træernes bløde og saftspændte knopper sig til grønne blade. Så er det forår.

Erfaringen siger, at sådan sker det.

Naturen kan ofte bruges som illustration på et bibelsk tema. Det gælder ikke i mindre grad påsken som tema. Vinterens dvaletilstand bliver da billedet på Jesu død. Og forårets mylder af liv vil være billedet på påskemorgen, da Jesus Kristus besejrede døden og forlod graven. Det gamle er forbi, og noget nyt er blevet til! skrev apostlen Paulus. Selv om vi tror, at døden for Jesus måtte ske, kan vi nok bedst forlige os med opstandelsen.

Vi må sige, at Gud har anbragt påsken på rette tid af året, da det jo netop er i foråret, at naturen folder sig ud og viser alt det liv, som vinteren skjulte så godt. Forårets komme sidestilles med opstandelsen.

Påsken som tema har inspireret mange salmeforfattere og komponister. Vi har en salmeskat, som kan karakteriseres som noget af det smukkeste både for dem, der elsker poesiens ord og for dem, der vægter musikkens toner. Salmerne styrker vores tro og medinddrager hele mennesket fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt.

Tlf.: 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Tlf.: 7641 3132

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

Adventnyt · No. 3 marts 2013

MG 1108

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

På side 4 og 5 i dette Adventnyt kan du læse Carsten Thomsens artikel om nogle af vores mest kendte af påskens salmer og påskemusik.

Redaktør: Robert Svendsen Nøttrupvej 6 7130 Juelsminde +45 7568 5708 Robert.svendsen@adventist.dk

Indhold

Indhold

03

No. 3 marts 2013 04 Det er påske!

Alting springer ud 08 Helligdommen og den

Undersøgende Dom 10 Adventismen og indvandring

set i fugleperspektiv

04

08

Europa som modtagestation.

12 Rejsen Du husker sikkert Lukasmagasinet. Vi har nu valgt at følge op på denne succes og har udgivet et nyt magasin, vi har kaldt Rejsen.

14 En helt almindelig dag

på et plejehjem

10

14

Landet rundt 16 70 på kvindeweekend 17 De nære ting 18 Skole er mere end lektier

06 Virkelig frihed

Alle mennesker ønsker FRIHED. Befolkningen i Libyen ønskede frihed fra undertrykkelse, frihed fra et regime, der ikke regner menneskeliv for noget.

Nyt fra Vejlefjordskolen

19 Rejselysten og missionsivrig?

– så meld dig til Hjælpeaktion

på Færøerne

Søndag den 9. juni er vi en lille gruppe, der sætter hinanden stævne på Færøerne.

20 Vi siger tillykke 22 Nekrologer

No. 3 marts 2013 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Jens Christian Bjørnskov Alexander Myrvold Jensen Peter Larsen Line Nielsen Robert Sand

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2100 stk.

Ekspedition: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks 15, 2850 Nærum +45 4558 7758 ekspedition@danskbogforlag.dk

Webudgave: www.adventist.dk Lydudgave: +45 4558 7774 catarina.fejersen@adventist.dk

Deadline for næste nummer: 01.03.2013 til adventnyt@adventist.dk

I dette nummer ...

Virkelig frihed Alle mennesker ønsker FRIHED. Befolkningen i Libyen ønskede frihed fra undertrykkelse, frihed fra et regime, der ikke regner menneskeliv for noget. For nylig blev en 14-årig pige skudt, fordi hun ønskede, at piger som hende selv skulle have frihed til at gå i skole.

06

Adventismen og indvandring set i fugleperspektiv

Rejsen

Da europæerne intensivt begyndte at beskæftige sig med at udforske verden, gav det stødet til både et aggressivt kolonialt eventyr og et kald til de kristne om at involvere sig i verdensomspændende mission.

Du husker sikkert Lukasmagasinet, som var Adventistkirkens bidrag til verdenskirkens initiativ, om at sætte større fokus på bibellæsningen i 2009. Vi har nu valgt at følge op på denne succes og har udgivet et nyt magasin, vi har kaldt Rejsen.

10

12

Adventnyt No. 3 marts 2013

Redaktør: Robert Svendsen +45 7568 5708 robert.svendsen@adventist.dk

Layout: Mediegruppen

Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Det er påske! – alting springer ud Foto: Doris Svendsen

Det er påske!

– alting springer ud Side 04

Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad

Side 04

– alting springer ud Det er påske!

Adventnyt · No. 3 marts 2013 3102 stram 3 .oN

04

Påskens salmer

Det er påske!

Alting springer ud I Syvende dags Adventistkirken har man ikke noget officielt kirkeår, men alligevel har det kristne kirkeår sat sine spor. Inden for musik, billedkunst og litteratur har de store højtider som jul, påske og pinse givet stor inspiration til en fælles kristen kulturarv. Der er tale om et enormt udbud af kulturskatte, så vi må derfor begrænse os til nogle få highlights fra det kæmpe udvalg af salmer og musikværker, der skildrer Kristi død og opstandelse. Først skal vi se på tre salmer, og til sidst kommer et par tips om tre centrale musikværker til påsken.

Af: Carsten Thomsen / Foto: Colourbox

Tre påskesalmer Det er påske! Alting springer ud I mine mange år som organist har det været rigtig spændende at opleve kirkeårets gang. En af de fineste salmer, jeg har mødt, er Holger Lissners ”Det er påske!

Alting springer ud”. (Salmebogen nr. 200) Lissner har selv skrevet både melodi og tekst (1995 og 1993), og tekstens glade og optimistiske stemning understøttes fint af den lyse og livsglade melodi i lyrisk F-dur og i enkel AAB form. En god melodi, der er særdeles nem at lære. Som i Grundtvigs ”Påskeblomst! hvad vil Du her?” er påskeliljen og naturen symbol på Guds kraft. En så stærk kraft, at end ikke døden

Adventnyt · No. 3 marts 2013

kunne holde Jesus i graven. Salmen bruser af livskraft i optimistiske farver.

I første strofe ligestilles opstandelsen med forårets komme, og Lissners budskab giver håb til ”alle os, der måtte miste”.

Med fuglenes smukke sang får vi selv lyst til at beruse os i glædessang. På den stille kirkegård opleves en surrealistisk slowmotionagtig stemning som i en film. Der er stille, men liljerne spiller på trompet.

Liljernes ”trompeteren” får dog ikke de døde på kirkegården op af gravene, men Gud selv er opstandelsen og livet. I 4. strofe møder vi tvivlen. Tanken om, at et evigt liv og opstandelse måske lyder for godt til

at være sand, nager, men tanker om Kristi opstandelse fejer tvivlen bort: ”Vi har hørt, at det trods alt engang er sket, at en sten er blevet væltet i en have”. I 5. strofe sejrer lyse tanker gennem håbet om opstandelsen trods dødens byrde: Dét er håbet, og det gir os mod, og det gør, at vi kan leve her med døden.

Det er håbets puls, der banker i vort blod, når vi synes, vi må segne under nøden.

Og når Gud gir liv og gør det underfuldt af trods, blir det påske og opstandelse hos os!

Påskens salmer

Påskeblomst! hvad vil Du her?

En anden fin påskesalme er Grundvigs ”Påskeblomst! hvad vil Du her?” (Salmebogen nr. 191) Grundtvigs salme oprindeligt fra 1817 er tæt knyttet til Carl Nielsens herlige melodi fra 1910. Grundtvig selv var ikke så kritisk med salmemelodier. Nogle af hans salmer blev sunget på melodier, vi i dag nok ville føle uegnede. ”Skære, skære havre” er nok ikke lige det, du ville forbinde med en god salmemelodi, og Grundtvigs brug af folkelige melodier gav gudstjenesterne i Vartov Kirke tilnavnet ”Vartov galoppaderne”. Heldigvis skrev mange fine 1800 tals komponister flotte melodier i tidens romantiske stil. Carl Nielsens salmer bar præg af hans ønske om enkelhed og egnethed til fællessang.

Derfor er der som regel korte intervaller og ikke så mange store spring i melodien. ”Påskeblomst! hvad vil Du her? Bondeblomst fra landsbyhave uden duft og pragt på skær!” På Grundtvigs tid havde påskeliljen lav status, og kunne måske sammenlignes med nutidens syn på den gule mælkebøtte. Jesus var i sin gerning på jorden genstand for ringeagt og en ”Hvad vil du her?” – holdning. Som Lissner, inddrager Grundtvig naturen i sin smukke beskrivelse af påskens budskab. Påskeblomsten er intet mindre end en gave, præcis som Guds søn, Jesus. I livets storme og kriser dukker håbet sejrende op ligesom påskeliljen, der overlever vinterstorm og regn og en gold og ugæstfri natur. Igen som hos Lissner jages mørke tanker om tvivl på flugt. Kan det virkelig passe: ”Er vor prædiken ej tant? Kan de døde graven bryde? Stod han op som ordet går?” Igen sejrer livet og lyset over død og mørke.

Den stærke dråbe af det gule bæger synes at beskrive Guds kraft. I strofe 6. er Guds kamp mod det onde fuldbyrdet gennem Kristi død og opstandelse påskemorgen: Ja, jeg ved, du siger sandt: Frelseren stod op af døde!

Det er hver langfredags pant på en påske-morgenrøde: Hvad er gravsegl, sværd og skjold mod den Herre kæk og bold?

Avner kun, når han vil ånde, han, som svor os bod for vånde.

Hil dig, Frelser og Forsoner ”Hil dig, Frelser og Forsoner” med rødder helt tilbage til Louvain før 1250, men gendigtet af Grundtvig 1837 er med rette en af de mest elskede påskesalmer. De fleste synger den på Hoffmanns flotte romantiske melodi fra 1878. (Salmebogen nr. 165) Efter en rejse til Grønland i sommeren 2011 forstår jeg endnu bedre, hvor stor en kraft der skal til at smelte et helt isbjerg. Guds kærligheds hjerteglød er den kraft som smelter alt, også den kulde, der kan være i et menneskes hjerte. Som i ”Påskeblomst ...” undrer Grundtvig sig. I påsken oplever vi dramaet omkring Kristi død. Der er meget langt fra palmesøndag til langfredag. Om sabbatten lå Jesus i sin grav. Men påskemorgen blev al menneskelig tvivl og Satans kortvarige triumf gjort til skamme. Selv om vi visner som blomsterne, skal vi i troen på opstandelsen ikke smage døden. Jesus har betalt prisen.

Ja, jeg tror på korsets gåde, gør det, frelser af din nåde.

Stå mig bi, når fjenden frister!

Ræk mig hånd, når øjet brister” Sig: vi går til Paradis!

Jeg ved, at min genløser lever I 1741 skrev Händel sin ”Messiah” på kun tre uger. Der var ganske vist tale om en del genbrug af tidligere værker, men alligevel fremstår ”Messiah” som et fremragende værk. Det er i vores tid oftest forbundet med jule- og adventstiden, men Händel har ønsket at skildre hele det bibelske drama lige fra syndefaldets dystre, mørke skygger til profetierne om den sejrende Kristus, der giver os evigt liv hos Gud. Værket består af tre dele. 2. del sluttes med det verdensberømte Halleluja kor. Efter dette sejrsberusende kor indledes 3. del med den meget smukke arie ”I Know, that my Redeemer Liveth”. En forenklet version kan ses i ”Salmebogen” nr. 386. ”Messiah” er et oratorium, som stilmæssigt minder om opera. Der er recitativer, soloarier og kor. Men der er ingen scenisk ageren med dragter og teaterkulisser. Handlingen og budskabet er nok i sig selv. Händels oratorier blev meget populære allerede i komponistens levetid. Händel ønskede at gøre noget godt med sit nye værk og besluttede at overskuddet ved uropførelsen

05

skulle gå til at udfri fanger, der var i gældsfængsel. ”Messiah” fik sin uropførelse for fulde huse i Dublin 13. april 1742. For at skaffe plads til flest muligt havde Händel bedt damerne om ikke at møde op i store festkjoler med fiskebensstivere og herrerne skulle undgå at bære kårde sammen med festtøjet.

I London opførtes værket på Foundling Hospital, og igen gik overskuddet til velgørenhed – forældreløse børns ve og vel.

Musik har altid været genstand for megen debat og stærke følelser. Händels ”Messiah” var ingen undtagelse. I London blev værket genstand for kritik bl.a. i aviserne.

Gejstlige og religiøse forstod ikke altid, at man kunne opføre et religiøst værk på et teater, eller hvordan verdslige skuespillere kunne synge om Kristus i en kirke. I dag holder næsten alle af Händels ”Messiah”.

Som ovennævnte salmer skildrer Händel lyset og livets sejr over mørket og døden, f.eks. i det meget flotte og stort anlagte ”Amen” slutkor.

Påsken i toner og passioner Johann Sebastian Bach (1685-1750) har skrevet noget af den fineste påskemusik, der findes: Kantater, orgelmusik og passioner (musik omkring Kristi lidelseshistorie), men mest kendt er Johannespassionen og Matthæuspassionen. De rummer så meget drama, at mange på Bachs tid ikke forstod dem. Nogle syntes musikken lød som opera og hørte hjemme på teateret og ikke i kirken. I passionerne findes den klassiske rollefordeling med en sanger som fortæller, en sanger som Jesus og vokalsolister, der fremfører mediterende musik. Og koret som dramatisk, stemningsskabende element i handlingen. Bl.a. synger koret ofte tekster på Hasslers smukke koralmelodi ”O hoved, højt forhånet ”(Salmebogen nr. 164).

Mendelsohns berømte opførelse af Matthæuspassionen i Berlin1829 var med til at gøre Bach kendt og elsket af et større publikum og ikke blot af fagfolk – helt frem til vores tid.

God fornøjelse med at blade i salmebogen og lytte til det store udvalg af påskemusik hjemme – eller måske ved en af påskens mange koncerter.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

06

Inspiration

Virkelig frihed Alle mennesker ønsker FRIHED. Befolkningen i Libyen ønskede frihed fra undertrykkelse, frihed fra et regime, der ikke regner menneskeliv for noget. For nylig blev en 14-årig pige skudt, fordi hun ønskede, at piger som hende selv skulle have frihed til at gå i skole.

Af: Alice Dorland / Foto: Colourbox

F

or et stykke tid siden hørte jeg et interview med en ung mand fra Nordkorea, som det var lykkedes at flygte fra en fangelejr, hvor han var født og opvokset. Han havde aldrig vidst, hvad frihed var, men hørte om en verden udenfor fangelejren, da han kom til at arbejde sammen med en mand, som var vokset op på den anden side. Det var nok til at give ham et brændende ønske om frihed.

Vi vil have frihed, vi vil selv bestemme, vi vil have demokrati, vi vil være fri for uretfærdig rettergang, vi vil være fri for tortur, vi vil være fri for tvang, siger disse mennesker. Og vi forstår dem godt. For vi lever selv i et frit land. Danmark er et frit land, vi har religionsfrihed, vi har ytringsfrihed, vi har demokrati, og vi er vældig stolte af det.

Selvom vi nogle gange kan være i tvivl om, hvor langt vores frihed egentlig rækker. For der er jo også nogle iblandt os, der siger: ”Skik følge eller land fly”. Du skal være som os for at have lov til at være her.

Hvad er frihed?

Er det at slippe for begrænsninger at slippe for regler? Er det at være uafhængige? Vi lever i et såkaldt frit land, og alligevel ønsker vi også mere frihed. Som om vi aldrig kan få frihed nok. Vil vi kunne sige som Pinocchio: ”Der er ingen bånd, der binder mig”?

Vi lever i mulighedernes land, hvor vi mener, det er en menneskeret at kunne planlægge sit eget liv. Vi vil gerne have frihed til at udleve vores drømme. Men selv i Danmark er der ikke frit valg på alle hylder. Man kan ikke altid komme ind på den uddannelse, man gerne vil. Man kan ikke altid få ønskejobbet. Man kan måske heller ikke få drømmeprinsen – eller prinsessen! Eller det antal børn, man

Adventnyt · No. 3 marts 2013

ønsker sig. Der vil altid være nogle ting, der sætter en grænse for vores såkaldte frihed.

Men andre mennesker skal ikke have lov til at begrænse os i vores udfoldelsesmuligheder. Og der skal ikke meget fantasi til for at forestille sig, hvordan verden ville være, hvis alle mennesker satte deres egen dagsorden for deres handlefrihed.

Der er brug for regler, kan de fleste blive enige om. Men i ethvert samfund er der mennesker, der bryder reglerne, mennesker, der vil sætte deres egne regler. Der kan være for mange regler, der kan være for få regler.

Nogle mennesker elsker regler, for det gør alting så nemt. Andre hader dem, for det føles som snærende bånd.

Berøvet for frihed Ved verdens begyndelse, dengang det hele var fryd og gammen, var der kun én regel.

Adam og Eva måtte ikke spise af Kundskabens træ. Det var det eneste bud. Adam og Eva havde den ultimative frihed, men de vidste det ikke. For de havde aldrig prøvet andet.

Slangen spurgte Eva; ”Har Gud virkelig sagt, at I ikke må spise af træerne i haven?”

Kvinden svarede slangen: ”Vi må gerne spise af frugten på træerne i haven, men frugten på det træ, der står midt i haven, har Gud sagt, at vi ikke må spise af og ikke røre ved, for ellers skal vi dø”. Men slangen sagde til kvinden: ”Vist skal I ikke dø! Men Gud ved, at den dag I spiser af den, bliver jeres øjne åbnet, så I bliver som Gud og kan kende godt og ondt – 1 Mos 3,1-5.”

Slangen bildte Eva ind, at Gud havde begrænset deres frihed ved at forbyde dem at spise af frugten, og hun troede på det.

Drømte Eva om en større frihed? Følte Eva sig bundet? Jeg ved det ikke, men slan-

gen lokkede med, at hendes viden skulle blive større, at hun skulle blive som Gud. Slangen fortalte på den måde Eva, at hun levede i en begrænset virkelighed, og hun valgte at tro på det. Før syndefaldet kendte de kun til det gode, efter syndefaldet kom de til at kende til både godt og ondt.

Adam og Eva lod sig friste af en uvirkelig drøm om frihed. Resultatet blev en begrænsning, som de ikke i deres vildeste fantasi havde kunnet forestille sig! Det er den begrænsning, som vi alle er underlagt.

Lige siden syndefaldet har mennesker ønsket at gøre sig fri af de vilkår, som de kom til at leve under. Ondskaben var kommet til verden, og mennesker har udøvet magt over hinanden igennem historien og vil blive ved med det, så længe denne verden står. Der er og har været store personligheder, der har kæmpet for menneskelig frihed, Nelson Mandela, Mother Sou fra Myanmar og mange andre. Vi beundrer dem for deres mod.

Den virkelige frihed handler om dit forhold til Gud og dit forhold til dine medmennesker.

Hvad er virkelig frihed?

Hvad er det for et budskab om frihed, vi gerne vil bringe til vores medmennesker?

Er det kun den fysiske frihed, som jeg har beskrevet indtil nu, hvor man ikke skal udøve magt over andre, hvor man skal give mennesker ytringsfrihed, religionsfrihed, handlefrihed osv.? I Joh. 8,31-37 står der: ”Jesus sagde nu til de jøder, som var

Inspiration

kommet til tro på ham: ”Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie”. De svarede ham: ”Vi er Abrahams efterkommere og har aldrig trællet for nogen. Hvordan kan du så sige: I skal blive frie?” Jesus svarede dem: Sandelig, sandelig siger jeg jer: Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt. Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie.”

Jøderne var et stolt folkefærd. De var stolte af, at de aldrig havde været trælle.

Deres opfattelse af begrebet frihed var den alment menneskelige, som vi også kender i dag, og som jeg har beskrevet indtil nu. De forstod slet ikke, hvad Jesus talte om, når han ville give dem ”virkelig frihed”.

Bibelen taler om en anden slags frihed end den, som mennesker tænker på. Den menneskelige frihed, som betyder, at vi kan have et godt og behageligt liv i denne verden er ikke den samme som den virkelige frihed, Jesus taler om. Der findes en frihed, der er endnu større.

Romerbrevet 6., 7. og 8. kapitel handler om frihed. Frihed fra synden, frihed fra loven og frihed fra døden. Det var den

frihed Adam og Eva havde fra begyndelsen, som Jesus ønsker at give os igen. ”Men nu, da I er blevet befriet fra synden og er blevet trælle for Gud, får I den frugt, at I helliges, og til sidst evigt liv. For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre – Rom 6,22.23.”

Døden blev indført ved syndefaldet, ingen ønsker at dø, alle ønsker frihed fra døden, mennesker kæmper mod sygdom og død. Men Jesus giver os mulighed for at vælge livet, hvis vi ønsker at blive virkelig frie. Det lyder ikke så svært, men selv Paulus erkender, at helt nemt er det heller ikke. ”Jeg ved, at i mig, altså i mit kød, bor der intet godt. Viljen har jeg, men udføre det gode kan jeg ikke. For det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke, men det onde, som jeg ikke vil, det gør jeg. Men når jeg gør det, jeg ikke vil, er det ikke længere mig, der handler, men synden, der bor i mig – Rom 7,18-20.”

Den frihed, som Bibelen taler om, er en frihed, der gives det enkelte menneske. Det er ikke en frihed fra de vilkår, der blev indført ved syndefaldet, den frihed kommer først ved Jesu genkomst. Men den største begrænsning for vores frihed ligger hos os selv, i vores egen natur. Ligesom Paulus

07

fortæller, oplever vi måske også, at det kan være svært at handle, som man ønsker i enhver situation.

Mennesker sætter hinanden i fængsel, mennesker ønsker magt over andre og begrænser dermed deres frihed. Men man kan være i et menneskeligt fængsel og alligevel modtage den virkelige frihed, som Jesus taler om. For den virkelige frihed handler om dit forhold til Gud og dit forhold til dine medmennesker.

Frihed er at have valgmuligheder Adam og Eva havde valget, men de satte sig selv i en situation, hvor de ikke længere havde et valg. Gud måtte give dem en ny chance og en ny valgmulighed. Men hvor Adam og Eva valgte friheden fra, skal vi vælge friheden til. Vi skal bryde den sociale arv, vi har fået fra Adam og Eva. Kun med Guds hjælp kan det lade sig gøre.

Så længe vi blot vælger de løsninger, som vores menneskelige natur ønsker, kan vi højst opnå den menneskelige frihed. Den virkelige frihed er at kunne sprænge sine egne rammer. Virkelig frihed er, når vi, med Guds hjælp, bliver i stand til at vælge noget andet end det, vores menneskelige natur ønsker.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

08

Kirke og Tro

Intro:

Da William Millers profetiske forudsigelse om Jesu komme i 1844 var gået i vasken, trak de fleste sig i ubemærkethed tilbage, hvor de var kommet fra. En lille håndfuld turde imidlertid stille spørgsmålene: Hvor tog vi fejl? Hvad kan vi forvente herefter? De studerede Bibelen på ny og faldt over en række punkter, som de mente, var den sande bibelske lære.

I 150 året for Syvende dags Adventistkirkens beståen bringer Adventnyt en serie artikler med et frisk look på nogle af disse ’sandheder’. Er disse ’sandheder’ lige nærværende sandheder i 2013?

I denne artikel stiller Kim Hagen Jensen spørgsmålet: Hvordan forstår vi de gamle jødiske fester med nytestamentlige øjne, med hovedvægten på ’Forsoningsdagen’?

Helligdommen og den Undersøgende Dom Påsken, de usyrede brøds fest, det første neg, pinsen, hornblæsningsdagen, forsoningsdagen og løvhyttefesten er alle festdage knyttet til helligdommen i det Gamle Testamente (3 Mos 23). Det Nye Testamente knytter disse fester og helligdommen til handlinger i Jesus tjeneste for at frelse os (f.eks. Joh 1,29; 1 Kor 5,7; Hebræerbrevet). Fordi Jesus døde i påsken som et påskelam, og Helligånden kom på pinsefestens dag, er disse to fester blevet fremhævet af alle kristne.

Tekst: Kim Hagen Jensen / Foto: Net ´96

En unik forståelse Adventister har, som noget unikt, fulgt samme fremgangmåde for at forklare, hvordan resten af ceremonierne og festerne i det Gamle Testamente er knyttet til og opfyldes i Jesu tjeneste for os i den himmelske helligdom (jf. Hebræerbrevet). Dette gælder især præstens tjeneste i det hellige og det allerhelligste i templet samt forsoningsdagen og løvhyttefesten.

Selvom dette var en oplagt ting at gøre, så havde Romerkirken i middelalderen indsat paven og messen som stedfortræder for Jesu tjenester i den himmelske helligdom samt gjort Biblen utilgængelig for folket. Derfor var det først efter Reformationen og specifikt i forbindelse med Adventbevægelsen og opfyldelsen i 1844 af profetien i Dan. 8,14 om at ’helligdommen [skulle] få sin ret tilbage’, at det blev adventisterne, der genoptog det Nye Testamentes princip om at knytte helligdommen til Jesu tjeneste. Adventisterne mente, at Jesus nu var kommet

Adventnyt · No. 3 marts 2013

til forsoningsdagen, hvor præsten gik ind i det allerhelligste i templet. Denne handling var ”en undersøgende dom”, som begyndte i 1844.1 Løvhyttefesten, som er en høstfest, der følger umiddelbart efter, svarede til Jesu genkomst, hvor jorden bliver ”høstet”.

Derfor ville Jesus snart komme igen.

Kristi tjenester forstås gennem Helligdommen Der er flere billeder i evangelierne og i Åbenbaringsbogen, hvor begivenheder, der leder op til Jesu genkomst, beskrives som en dom (Matt 22,1-14; Åb 14,7; Åb 15-19). Dan 7,9-10, som er et parallelt syn til Dan 8,14, beskriver en undersøgende retshandling, før Jesus opretter sit evige rige.

Jesu genkomst beskrives som jordens høst (Mark 4,26-29; 1 Kor 15,20-23; Åb 14,1420) svarende til den høstfest, som løvhyttefesten var (3 Mos 23,39-43). Derfor er det på et godt bibelsk fundament, at disse tolkninger hviler. Og det er grundlæggende

en nytestamentlig måde at forstå Jesu frelsergerning på. Derfor skrev Ellen G. White da også: ’Helligdommen i himlen er selve midtpunktet for Kristi tjeneste for mennesker … Kristi mellemkomst for mennesker i den himmelske helligdom har lige så stor betydning for frelsesplanen som hans død på korset.’2 Derfor bærer de, som er kendt med Jesu tjeneste i helligdommen, på en unik bibelsk juvel, som kaster lys over ting i frelsen, som ellers let kan misforstås. Og misforstået er det blevet.

Kritikerne kom på banen Misforståelserne er fra andre velmenende kristne endt som angreb på adventisterne, især for deres syn på læren om en undersøgende dom. I 1980’erne kom angrebet inden for Adventistkirken selv med en teolog ved navn Desmond Ford.3 Anklagen går på, at en undersøgende dom af vores liv ikke blot underminer budskabet om retfær-

Kirke og Tro

diggørelse ved tro uden gerninger, men den frarøver også en kristen visheden om frelse.

De mange adventister, som har været eller stadig er bange for dommen eller betragter dette emne med en vis tilbageholdenhed, viser desværre, at vores håndtering af emnet gennem tiden har ført til, at en del har mistet visheden om frelse i Jesus Kristus. Det er en skamplet på vores historie! Der mangler en hel generation af adventister i kirken i dag, bl.a. på grund af det, tror jeg.

Det er lettere at forsvare ud fra Biblen, at Gud undersøger ethvert menneske i dommen, før Jesus kommer igen (Joh 5,27-30; Rom 2,1-16; 2 Kor 5,10; Åb 14,7; 22,19), end det er at forhindre, at dette budskab bliver misforstået. Emnet er stort, men lad mig i korthed give et bud på et positivt syn på den undersøgende dom, som jeg tror helhjertet på. Ja, jeg ville ikke undvære den.

En undersøgende dom giver mening Det menneske, som har omvendt sig og givet sit liv til Jesus, har intet at frygte i dommen. ”Den der tror på ham dømmes

ikke … Joh. 3,18”. Jesu opgave er netop med sit blod at bekræfte i dommen, at din skyld er sonet, at rense dit navn, så du kan frelses. Undersøgelsen går ud på, om du tror eller ej. Det vil sige, om du er omvendt og ikke hvor mange regler, du kan leve op til. Om du har valgt Jesus som Herre og frelser, ikke om der er ting, du har overset, som du burde have gjort. Altså, hvilken vej kompasset peger i dit hjerte – mod synden eller mod at leve retfærdigt? Ikke om der kan sættes en finger på dit liv – det kan der!

Men det tager Jesu blod sig af. Derfor, hvis du har valgt Jesus som Herre og frelser i dit liv, så er dommen noget, du skal se frem til med frelsesvished.

Gud, der kender alt, har ikke brug for at undersøge dit liv ved en retssag. Den undersøgende dom er for din og resten af verdens skyld. Den viser, at Gud arbejder åbent, med hvad han gør. Vi kan se, om han dømmer retfærdigt og handler ret. Den undersøgende dom handler om gennemsigtighed og åbenhed. Det giver tryghed.

Jeg kan godt lide denne egenskab hos Gud. Tænk, hvis det var anderledes.

09

Dommen er et udtryk for, at Gud respekterer din frihed til selv at bestemme. Den undersøgende dom betyder egentlig bare, at Gud ikke har forudbestemt dig til frelse eller fortabelse, men tager højde for dit valg. Den bekræfter, at tanken om prædestination ikke er bibelsk. Dom betyder, at Gud ikke tvinger nogen. Sådan er kærligheden.

Den undersøgende dom bekræfter derfor for mig, at Gud er kærlighed.

Alle mennesker søger efter om deres kærlighed bliver gengældt hos andre. Det samme gør Gud med dig. Det er dommen i en nøddeskal. Helligdommen er Guds hus. Det er et trygt sted at være. Her bliver jeg tilgivet. Her bliver mit liv forsvaret, hvis jeg siger ”ja” til det. Her forstår jeg, at Gud virkelig respekterer mig og elsker mig, og at jeg har al grund til at elske ham igen.

Noter: 1 Korrespondanceskolen (www.kskolen.dk) har et godt kursus i Daniels bog, hvor du kan få disse ting gennemgået i dybden.

2 Mod en bedre fremtid, s. 393, 2012 udgaven.

3 Søg hans navn på f.eks. www.wikipedia.org for at se nærmere på sagen.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

10

Adventist mission

Adventismen og indvandring set i fugleperspektiv

Europa som modtagestation Siden afslutningen af Anden Verdenskrig i 1945 har Europa oplevet ret så drastiske ændringer og dramatiske begivenheder, som har haft indvirkning på landenes befolkningssammensætning og økonomi. I tillæg hertil har sekularisme og indvandring over de sidste 30 år ændret det religiøse liv i Europa. Denne udvikling har på godt og ondt også påvirket syvende dags adventist menighederne.

Tekst: Børge Schantz / Foto: Colourbox

F

or at få en rimelig forståelse for den udvikling vil det være gavnligt at se på forskellige historiske og befolkningsmæssige sider, som inddrager kolonisering, fremmedmission, sekularisme og indvandrerspørgsmål.

Kolonialismens tidsalder Kolonialisme – også kaldet imperialisme – indebærer en udvidelse af ét folkeslag på bekostning af et andet.

Ved opstarten af det 15. århundrede blev Vesteuropa den største kolonimagt i verdenshistorien. De involverede stormagter var Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Spanien, Portugal, Italien, Belgien, Holland og Skandinavien. (USA, Japan og nogle islamiske nationer har også haft deres imperialistiske eventyr, men det falder uden for formålet med denne oversigt).

To hovedgrupper af kolonier er set som resultat. I nogle få tilfælde betød det en mulighed for at lade større befolkningsgrupper fra Europa indtage store og til en vis grad ubeboede områder (Nordamerika, Australien og New Zealand) og udvikle nye lande og endda kontinenter. Men kolonialisme betød almindeligvis, at et højere aristokrati etablerede sig blandt svagere mennesker, som da måtte underkaste sig overmagten. Da den europæiske imperialisme tog sin begyndelse i starten af det 16.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

århundrede var især Sydamerika, Afrika og Asien i fokus.1 Da europæerne intensivt begyndte at beskæftige sig med at udforske verden (Age of Discovery), gav det stødet til både et aggressivt kolonialt eventyr og et kald til de kristne om at involvere sig i verdensomspændende mission. Målsatsområderne blev, hvad vi i dag kalder Australien, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika.2 Nogle anti-koloniale historikere satte missionærerne i bås med imperialisterne og gav dem dermed et dårligt rygte. De blev anklaget for at involvere sig i økonomisk udnyttelse som imperialismens lakajer. Uden tvivl har der været få eksempler på, at missionærer har fulgt i hælene af de koloniale udvidelser og også arbejdede under beskyttelse af de koloniale hære. Der var imidlertid også områder, hvor missionen slog igennem i ukendt land før de koloniale hærenheder.

Fortegnelser afslører, at der endda var tilfælde, hvor missionærer blev forhindret i deres arbejde og blev fængslet af de koloniale myndigheder, når sidstnævnte af politiske grunde forsøgte at kontrollere deres arbejde.

Missionens tidsalder Selv om missionærer og missionsselskaber ikke bør undskyldes for fejltagelser og fiaskoer, er der tydeligt bevis for, at

deres egentlige motiv ikke var at opbygge imperiet, men at fremme kristendommen.3 Missionens tidsalder påbegyndte et nyt og positivt verdensomspændende engagement.

De enorme resultater af deres vidnetjeneste ændrede ikke alene lande i områder syd for ækvator, men de ændrede hele verden.

Tidligere missionsmarker blev selvstændige nationer. En verdenskirke blev født.

Vækst og tilbagegang De første romersk-katolske missionærer kom på banen omkring 1500 e.Kr. og protestanterne omkring 200 år senere.4 Kristendommen har været så magtfuld, at vi i dag befinder os i den situation, at Sydamerika afløser Nordamerika som det stærkeste kristne kontinent, og Afrika ville kunne vinde den titel indenfor de næste hundrede år.

Virkningen af sekularisme Sekularisering defineres som det synspunkt, at ”hensynet til menneskehedens nuværende trivsel bør overgå alle religiøse hensyn i civile sager eller offentlig uddannelse.” Med andre ord en proces, hvorved religionen mister sin betydning. Der er forskellige opfattelser om årsagerne til sekulariseringen i industrialiserede og moderniserede samfund. Den europæiske sekulære trend har sit udspring i efterkrigstidens hold-

Adventist mission

ninger, velstand, høje uddannelsesniveau og det multikulturelt udviklede samfund.

Ved sekulariseringen kan der spores noget positivt, men også noget negativt i forhold til kristne og det kirkelige liv.5 Kristne, der lever i sekulære samfund, lever i to samfund. De bevæger sig mellem to meget forskellige verdener. De tilhører et minisamfund, dvs. kirken med dens trossystem, bibeletik og regler. Men de må også arbejde og er medspillere i et sekulært samfund.

Begge samfund forsøger at opstille regler for, hvordan man lever, kommunikerer og klæder sig. Verden rundt omkring den kristne understreger, at en persons private meninger og erfaringer er yderst vigtige, at penge er et gyldigt hovedformål i livet, at seksuelle relationer er den enkeltes frie ret, samt at religion er et privat anliggende.

Virkningen af dette er, at kirken i mange tilfælde må indtage andenpladsen, mister sin betydning, forsømmes eller helt udelades.

Denne sekulære kurs, sammenholdt med vidtgående fødselskontrol, har også ramt de vesteuropæiske syvende dags adventistkirker med et nedadgående medlemskab til følge.

Den tredje verden (tidligere missionsområder), derimod, er meget religiøs. I nogle af disse lande kan mennesker næppe forestille sig, hvad livet ville være uden religion. Selv kritikerne mener, at disse lande næppe vil miste deres religiøse overbevisning, samtidig med, at de bevæger sig op på et højere uddannelsesniveau og gør teknologiske fremskridt.

Indvandring De fleste vesteuropæiske nationer oplever i dag en betydelig indvandring med mange af ikke-europæisk baggrund. Industriens enorme forløb, med udvikling indenfor kommunikation og transport, sammenholdt med et stillestående befolkningstal, har gjort, at de industrialiserede lande er blevet eftertragtede mål for folk fra den tredje verden. I deres hjemlande oplever de dårlige forhold med arbejdsløshed, fattigdom, høje fødselsrater og i nogle tilfælde undertrykkelse fra regeringer og religiøs forfølgelse.

Selv om de østeuropæiske lande også har haft få indvandrere, har de ikke haft samme popularitet grundet deres økonomiske situation. Derimod har deres lavere levestan-

dard betydet, at østeuropæere i storstilet omfang er udvandret til Vesteuropa.

Vores fokus vil være på indvandrere til Vesteuropa, som er kommet fra mellemøstlige og asiatiske muslimske lande og Afrika.

De er flygtninge, asylansøgere, internt fordrevne og statsløse. De flygtede generelt fra politiske og religiøse systemer, som ikke gav dem mulighed for arbejde, uddannelse og sundhedspleje. Indvandrere falder indenfor kategorien udvandrere/fremmedarbejdere (både legale og illegale) og flygtninge.

Desværre har nogle udnyttet situationen og er kommet alene for at drage fordele af de veludviklede sociale velfærdssystemer.

Når mennesker af så forskellige kulturer og sprog får adgang til at bo i, hvad må betegnes som mono-kulturelle nationer, kalder det på fredelig sameksistens. Det indebærer også, at kristne – både katolikker og protestanter – pludselig har naboer fra andre verdensreligioner – hinduer, buddhister og muslimer, som findes blandt de indvandrende og asylansøgerne. Den korte afstand mellem Europa og Mellemøsten har gjort muslimerne til den største minoritet med omkring 25 millioner muslimske indvandrere i 15 vesteuropæiske lande med en samlet befolkning på 366 millioner.6 Det betyder, at omkring 6,5 % af befolkningen nu er muslimer.

Mennesker fra islamiske nationer viser sig at være temmelig udfordrende grupper. De har særlige krav at tage hensyn til i forhold til livsstil og religion. Ikke alene har de gjort forsøg på at påtvinge værtsnationerne indvandrernes særlige livsstil, men også deres ideal om begrænset religiøs frihed og ytringsfrihed.

Andelen af kristne indvandrere til Vesteuropa er forholdsvis lav. En begrundelse for det kunne være, at de europæiske regeringer har undladt at være opmærksomme på de ofte forfulgte kristne mindretal i muslimske lande. Byr-

11

den for muslimer, der har lidt under andre muslimer, har måske appelleret stærkere.

I næste udgave af Adventnyt vil Børge Schantz se på indvandringens oplevelse og udfordring i Syvende Dags Adventistkirken.

Noter: 1 Stephen Neill. “Colonialism and Mission.” Concise Dictionary of the Christian World Mission, eds. Stephen Neill, G.H. Anderson, and John Goodwin.(Nashville, Tenn.: Abingdon, Press, 1971), 121, 122 2 http://en.wikipedia.org/wiki/Age of_Discovery 3 Brian Stanley. The Bible and the Flag. (Leicester, England: Inter-Varsity Press, 1990), 11.

4 Herbert J. Kane. A Concise History of Christian http://en.wikipedia.org/wiki/Islam_in_Europe World Missions. (Grand Rapids , Mich.: Baker Book House, 1979), 57 5 http://www.probe.org/site/c.fdKEIMNsEoG/ b.4217995/k.736F/Life_in_a_Secular_Culture.htm.

6 http://en.wikipedia.org/wiki/Islam_in_Europe

Adventnyt · No. 3 marts 2013

12

Unionen informerer

digtning i verdensklasse digtning i verdensklasse

læs mere på kreativitet www.rejsen.net/

JORDENS TILBLIVELSE

1. Mosebog 1,1-2,3

I begyndelsen skabte gud himlen og jorden. Jorden var øde og tom, og urdybet lå hen i totalt mørke, men guds Ånd svævede over de mørke vande.

Så sagde gud: »lad der blive lys!« og lyset blev til. gud glædede sig over lyset, og han adskilte det fra mørket. lyset kaldte han dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den første dag.

Så sagde gud: »lad der blive en hvælving midt i vandet til at dele det.« og han skabte hvælvingen, så vandet ovenfor den blev adskilt fra vandet nedenfor den. Hvælvingen kaldte han himmel. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den anden dag.

Dernæst sagde gud: »lad vandet under himmelhvælvingen samle sig, så det tørre land kan ses!« og sådan skete det. Det tørre land kaldte han jord, og de steder, hvor vandet var, kaldte han hav; og gud glædede sig over sit værk.

Derpå sagde gud: »lad grønne planter, der bærer frø, spire frem af jorden, og frugttræer, som bærer frugt med kerner, så de kan formere sig, hver efter sin art!« og sådan blev det. op af jorden spirede grønne planter, som bar frø, og træer, som bar frugt med kerner, hver efter sin art. og gud glædede sig over sit værk. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den tredje dag.

Så sagde gud: »lad der blive lys på himmelhvælvingen til at adskille dag fra nat og til at markere årstidernes skiften og festdagenes begyndelse.« og sådan blev det. gud skabte to store lys på himlen til at skinne på jorden, det største lys, solen, til at herske om dagen, og det mindre, månen, til at herske om

natten sammen med stjernerne. Han satte dem på himmelhvælvingen til at lyse på jorden, til at adskille dag fra nat. og han glædede sig over sit værk. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den fjerde dag.

Dernæst sagde gud: »lad vandet vrimle med fisk og andet liv, og lad der blive et mylder af fugle i luften!« og sådan blev det. gud skabte de store havdyr og en mangfoldighed af fisk og fugle; og han glædede sig over sit værk. Han velsignede dem og sagde: »formér jer og bliv mange. lad fiskene fylde havene, og lad fuglene fylde luften!« Så blev det aften og derefter morgen. Det var den femte dag.

BEkENdElSE og tilgivElSE Salmernes Bog 51,1-14

Højsangen 3

Derpå sagde gud: »lad jorden frembringe alle slags dyr - kvæg, krybdyr og alle mulige vilde dyr!« og sådan blev det. gud skabte alle slags vilde dyr, krybdyr og husdyr, alle i stand til at formere sig, hver efter sin art; og gud glædede sig over sit værk.

Så sagde gud: »lad os skabe et levende væsen, der ligner os. Det skal herske over alt dyrelivet - fiskene i havet, fuglene i luften og de tamme og vilde dyr på jorden.« Da skabte gud to mennesker, som lignede ham. De blev skabt som mand og kvinde. gud velsignede dem og sagde: »formér jer og bliv mange, bred jer over hele jorden og tag den i besiddelse!

Hersk over fiskene, fuglene og alle de andre dyr på jorden.« gud fortsatte: »Se! Jeg giver jer alle de frøbærende planter på jorden som føde, og i må også spise frugt fra de mange frugttræer. Jeg giver græsset og urterne til føde for dyrene og fuglene.« og sådan blev det. gud betragtede nu hele sit skaberværk, og han var ovenud tilfreds med det. Så blev det aften og derefter morgen. Det var den sjette dag.

Som maNd og kviNdE SkabtE gud dEm

På den måde blev himlen og jorden og alt liv skabt. Skaberværket var nu fuldført, og Gud hvilede på den syvende dag. Han velsignede den og indviede den til hviledag.

Den unge pige: »En nat lå jeg i min seng og drømte om min elskede.

Jeg længtes efter ham.

Jeg lå og ventede på ham, men han kom ikke.

Så besluttede jeg at gå ud i byen og lede efter ham på gader og stræder, men jeg kunne ikke finde ham.

Jeg mødte vægterne på deres runde og spurgte: ‘Har i mon set ham, jeg elsker?’

Kort efter fandt jeg min elskede.

Jeg klyngede mig til ham og slap ham ikke, før jeg havde ført ham til min mors hus, ind i det værelse, hvor jeg selv engang blev undfanget.

Jerusalems unge piger, lov mig ved gazeller og markens dådyr, at i ikke vækker kærligheden, før tiden er inde!« Tredje sang – Bryllupsfesten Jerusalems unge piger: »Hvem er den unge pige, der nærmer sig fra ørkenen omgivet af noget, der ligner røgsøjler?

Hun dufter af røgelse og myrra, de dyreste parfumer, der kan købes for penge. og der kommer Salomons bærestol, eskorteret af tres af israels mægtigste mænd.

De er alle bevæbnet med sværd, alle er de erfarne krigere, alle har sværd ved siden til beskyttelse mod natlige farer.« Den unge pige: »Salomons kongelige bærestol er bygget af udsøgt træ fra libanon.

Bærestængerne er belagt med sølv, og baldakinen er broderet med guld.

Sædet er polstret med kostbart, purpurfarvet uld og betrukket med læder af Jerusalems unge piger.

Kom og se, i Zions døtre: Kong Salomon bærer en krans, som hans mor har sat på hans hoved.

Det er hans bryllupsdag, en stor og festlig dag.«

læs mere på elskere www.rejsen.net/

Til korlederen: En sang af David, efter at profeten Natan havde konfronteret ham med hans affære med Batsheba.

Vær mig nådig, oh, gud, og tilgiv mig, for du er barmhjertig og trofast. forbarm dig over mig, og tilgiv min synd, så jeg kan begynde på en frisk.

Jeg ved, at jeg har handlet forkert, min synd plager mig dag og nat.

Det er først og fremmest dig, jeg har syndet imod, det er dine bud, jeg har overtrådt.

Du anklager mig med rette, din dom er retfærdig.

Jeg har været en synder fra fødslen af, været skyldig, siden jeg blev undfanget.

Du ønsker at se et oprigtigt hjerte, du længes efter at lære mig visdom.

Stænk vand på mig og rens mig fra min skyld, så jeg bliver ren som nyfalden sne.

Jeg føler mig knust på grund af din straf, men jeg ser frem til at blive glad igen.

Bliv ikke ved at stirre på min synd, men tilgiv mig og udslet min skyld. giv mig et rent hjerte, oh, gud, og skab en ny ånd i mit indre.

Skub mig ikke væk fra din nærhed, tag ikke din Helligånd fra mig. lad mig igen glædes over din frelse, og giv mig et lydigt hjerte.

NåR

DEt StøRStE

Ingen kan flygte fra Gud

Salmernes Bog 139,7-12 Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig. farer jeg op til himlen, da møder du mig der.

Stiger jeg ned i dødsriget, da møder du mig der. flyver jeg mod øst på morgenrødens vinger, rejser jeg mod vest over det store hav, så vil din hånd også lede mig der, din højre hånd holde mig fast.

Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel. læs mere på ettelse www.rejsen.net/l

buD Grundloven sammenfattet Matthæusevangeliet 22,34-40

Da farisæerne fik at vide, hvordan Jesus havde lukket munden på saddukæerne, udtænkte de et nyt spørgsmål. De fik en af de skriftlærde til at spørge: »Mester, hvilket bud er det vigtigste i toraen?« Jesus svarede: »Du skal elske Herren, din gud, af hele dit hjerte, med hele dit liv og med alle dine tanker. Det er det vigtigste og største bud. Der er også et andet bud, som udtrykker det samme: ‘Du skal elske din næste som dig selv.’Det er det, toraen og profeterne drejer sig om.«

læs mere på naar-alt-er-sagt www.rejsen.net/

Tidernes tegn før Jesus kommer igen

mEldER Sig

Den slags er uundgåeligt, men det er endnu ikke afslutningen. folk og nationer vil bekrige hinanden, og mange steder bliver der hungersnød og jordskælv. Men det er kun som de første veer inden en fødsel.

Jesus svarede: »Lad ikke nogen vildlede jer.

i vil blive forfulgt, og mange vil blive dræbt. i vil blive hadet af alle folkeslag, fordi i hører mig til. Mange vil derfor opgive troen og endda forråde og hade hinanden. Mange falske profeter vil dukke op, og de vil føre mange vild. Efterhånden som ondskaben breder sig, vil kærligheden blive kold hos mange. Men de, der holder ud indtil det sidste, skal blive frelst. og glædesbudskabet om guds rige skal forkyndes i hele verden, så alle folkeslag kommer til at høre det – og så vil afslutningen komme.«

Mange vil komme og påstå, at de er Messias, og de vil føre mange mennesker på vildspor. i vil høre om uro og krigshandlinger rundt omkring, men lad det ikke skræmme jer.

læs mere på /uovervindelig www.rejsen.net

Paulus' Brev til Galaterne 5,19-21

Folks ugudelige og egoistiske handlinger er velkendte, som for eksempel: Seksuel synd, umoral og perversitet; afgudsdyrkelse og okkultisme; had, skænderier og misundelse; hidsighed og selviske ambitioner; klikedannelse og jalousi; drukkenskab og orgier. Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: De, der lever på den måde, vil ikke få adgang til det kommende guds rige.

Den store kontrast

Paulus' Brev til Galaterne 5,22

Paulus' Brev til Romerne 8,31-39

Matthæusevangeliet 24,3-14

Da de var nået over på olivenbjerget, satte Jesus sig ned.

Han var alene sammen med disciplene, som sluttede kreds om ham og spurgte: »Hvornår vil det med templet ske? Hvad er tegnet på, at du kommer, og det bliver verdens ende?«

Det negative liv

Behøver jeg at sige mere? når gud er med os, hvem kan da besejre os? gud ofrede sin egen søn for os! når han har givet os så stor en gave, mon han så ikke også vil give os, hvad vi ellers har brug for? når gud har frikendt sine børn, hvem har så ret til at anklage dem? når Kristus er død for os, hvem vover så at fordømme os? ikke alene døde Kristus for os, men han blev oprejst fra de døde og sidder nu ved guds højre hånd og beder inderligt for os. intet kan skille os fra Kristi kærlighed, det være sig lidelser, vanskeligheder eller forfølgelse, sult eller fattigdom, fare eller død. Selvom Skriften lover os modgang, når den siger: »Vi er i livsfare hver eneste dag. Vi er som får, der er på vej til slagtning«, så kommer vi igennem det hele sejrende, fordi Kristus i sin kærlighed giver os styrke. Jeg er overbevist om, at intet i hele universet kan skille os fra guds kærlighed - hverken engle eller åndsmagter, hverken det, som eksisterer nu, eller det, som vil komme i fremtiden, hverken himmelrummets eller havdybets kræfter. nej, intet i livet – end ikke døden – kan rive os ud af den kærlighed, som gud har vist os gennem Jesus Kristus, vores Herre!

Men det, Helligånden frembringer i os, er: Kærlighed, glæde og fred; tålmodighed og hjælpsomhed; godhed og troskab; nænsomhed og selvbeherskelse.

Ingen lov forbyder den slags ting.

Rejsen Du husker sikkert Lukasmagasinet, som var Adventistkirkens bidrag til verdenskirkens initiativ, om at sætte større fokus på bibellæsningen i 2009. Vi har nu valgt at følge op på denne succes og har udgivet et nyt magasin, vi har kaldt Rejsen.

Af: Thomas Müller / Foto: Mediegruppen

D

enne gang har vi valgt små udpluk fra hele Bibelen for at give læseren smagsprøver på, hvad der står i denne bog. Magasinet kan betragtes som et resumé af Bibelen, hvor alt fra skabelsen til genskabelsen af den nye jord er taget med.

Vi er gået skridtet videre fra sidst og har knyttet magasinet op på en egen hjemmeside. Magasinet indeholder stadig kun bibeltekster, men denne gang er der links på hver side til en hjemmeside, hvor man kan få yderligere information og se forslag til yderligere bibeltekster. Her er der også videoklip og powerpoints. Hjemmesiden hedder: www.rejsen.net.

Generalkonferencen, Adventistkirkens ledelse på verdensplan, har støttet dette projekt med fondsmidler, da de ser det som en spændende ny måde at nå ud til mennesker i den vestlige verden med Bibe-

Adventnyt · No. 3 marts 2013

lens budskab. Det betyder, at vi kan tilbyde første oplag af magasinerne kvit og frit til brug i menighederne.

Men én ting er at have magasiner og en hjemmeside – en anden ting er at få folk til at læse det og se hjemmesiden. Her kommer du ind i billedet.

Hvis du er én af de tre millioner danskere, som er på Facebook, har vi brug for din hjælp. Den 9. marts lanceres bladet. Vores ambition er at nå ud til 500.000 Facebook brugere, men dette kan kun lykkes, hvis du vil være med. Lanceringskampagnen er delt op i to dele.

Første del af lanceringen er internt og handler om, at I som menigheder finder Rejsen (magasinerne). Alle menigheder får hver sabbat i tre uger inden den 9. marts ledetråde til en skattejagt, så I kan finde magasinerne den 9. marts. Her vil I så få selve

magasinerne, som I kan bruge til uddeling.

Der er trykt 20.000, så der skulle være nok at gå i gang med!

Anden del er den offentlige lancering, hvor vi allerede nu på www.facebook.com/ enfortaellingomlivet pirrer nysgerrigheden og skriver, at magasinet bliver lanceret den 9. marts. Hver fredag og søndag sendes billeder ud fra magasinet som små godbider, der skal stimulere nysgerrigheden. Du kan være med til at dele disse billeder eller blot ”synes godt om”. På denne måde kommer vi ud i dit netværk, som igen forhåbentlig deler den med deres netværk. Vi ved, at det er ambitiøst, men potentielt burde vi kunne nå ud til 500.000 mennesker.

Målet med facebook kampagnen er at få folk til at deltage i en konkurrence om en rejse til Israel. Eneste betingelse er, at man den 9. marts sætter Rejsens billede ind som

Unionen informerer

Jesu dåb

Matthæusevangeliet 3,13-17 Jesus ankom nu fra galilæa til Jordanfloden for at blive døbt af Johannes. Men Johannes ville ikke gøre det: »Det er jo mig, der trænger til at blive døbt af dig!« protesterede han. »Hvorfor kommer du så til mig?« »gør det nu,« sagde Jesus, »for på den måde gør vi guds vilje.« Johannes gjorde da, som Jesus ønskede. i samme øjeblik Jesus efter dåben steg op af vandet, blev himlen pludselig åbnet, og guds Ånd kom over ham som en due, der dalede ned ovenfra. Samtidig lød der en stemme fra himlen: »Det er min elskede Søn. Ham er jeg fuldt ud tilfreds med.«

Jesu liv

Jesu fristelse i ørkenen Matthæusevangeliet 4,1-11 Lukasevangeliet 2,41-52 Den tolvårige Jesus i templet Josef og Maria rejste hvert år til Jerusalem for at være med til påskefesten. Da Jesus var blevet 12 år gammel, fik han lov til at komme med for første gang. Da højtidsdagene var forbi, begyndte Josef og Maria på rejsen tilbage til nazaret, men Jesus blev i Jerusalem, uden at hans forældre vidste det. Den første dag tænkte de ikke over hans fravær, fordi de regnede med, at han var sammen med nogle venner blandt de øvrige rejsende. Men da han ved aftenstid endnu ikke var dukket op, søgte de efter ham blandt familie og venner. Da han ikke var at finde nogen steder, vendte de om og brugte den næste dag til at rejse tilbage til Jerusalem.

På den tredje dag fandt de ham i templet, hvor han sad fordybet i samtale med dem, der under-

Derefter førte Helligånden Jesus ud til et øde sted, for at Djævelen kunne friste ham. Der gik 40 dage, hvor Jesus ikke spiste noget, og han blev meget sulten. Da kom fristeren til ham og sagde: »Hvis du virkelig er guds Søn, hvorfor siger du så ikke til de sten dér, at de skal blive til brød?« Jesus svarede: »Der står skrevet: ‘Et menneske lever ikke af brød alene, men af hvert ord, som gud taler.’« Så førte Djævelen ham ind til Jerusalem og op på det højeste hjørne af tempelmuren.»Hvis du virkelig er guds Søn,« sagde han, »så kast dig ud herfra! Der står jo skrevet: ‘Han befaler sine engle at passe på dig. De skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten.’« Jesus svarede: »Der står også skrevet: ‘Du må ikke provokere Herren, din gud.’« Så tog Djævelen ham med op på toppen af et højt bjerg og viste ham alle verdens lande og al deres herlighed. »Alt det vil jeg give dig,« sagde han, »hvis du falder på knæ og tilbeder mig.« Jesus svarede: »forsvind Satan! Der står jo skrevet: Det er Herren din gud, du skal tilbede, og ham alene du skal tjene.« Så forlod Djævelen ham, og nogle engle kom og sørgede for mad til ham.

viste i toraen. De undrede sig alle over hans kloge spørgsmål og den måde, han svarede på.

Hans forældre vidste ikke, hvad de skulle tænke, da de fandt ham siddende blandt alle de lærde, men så udbrød hans mor: »Jamen, dreng dog!

Hvordan kunne du gøre sådan imod os? Din far og jeg har været så urolige for dig, og vi har ledt efter dig alle vegne!« »Hvorfor har i ledt efter mig alle vegne?« spurgte Jesus. »Vidste i ikke, at jeg har en opgave her i min fars hus?« Men de forstod ikke, hvad han mente med det.

Så fulgte han med dem tilbage til nazaret og var lydig imod dem. Siden hen spekulerede Maria tit på det, han havde sagt. Jesus voksede både åndeligt og fysisk og var vellidt af gud og mennesker.

læs mere på heltens-debut www.rejsen.net/

Himlen forkynder Guds storhed Salmernes Bog 19,1-5

er min hyrde Salmernes Bog 23

Til korlederen: En sang af David.

Himlen vidner om guds herlighed, universet udtrykker hans underfulde skaberkraft.

Dag efter dag forkynder solen guds storhed. nat efter nat vidner stjernerne derom.

Skaberværket taler ikke, der er ingen stemme at høre. og dog når budskabet til jordens ende, det kan ses overalt i verden.

Gud er så fast en borg Salmernes Bog 46,1-8

Til korlederen: En sang af Koras slægt.

Synges af sopranstemmer. gud er vor tilflugt og styrke, parat til at hjælpe i svære tider.

Derfor behøver vi ikke at frygte, om jorden end ryster og bjergene styrter i havet, om end havene larmer og raser, om end bjergene skælver ved bølgernes brusen. Sela.

Guds højeste skabning Salmernes Bog 8

En sang af David.

Herren er min hyrde, han sørger altid for mig.

Han leder mig til grønne enge, og fører mig til det friske vand.

Han redder mig, når jeg gør fejl, og viser mig de rette stier, for han er en god og trofast gud.

Skal jeg end vandre gennem dødsskyggens dal, har jeg dog intet at frygte, for du går ved min side, din kæp og din stav beskytter mig.

Du dækker bord for mig for øjnene af mine fjender.

Du gør mig til æresgæst og fylder mit bæger til randen.

Din godhed og trofaste nåde følger mig livet igennem. og jeg får lov at bo i dit hus, for evigt og altid.

Til korlederen: Brug strengeinstrumenter. En sang af David.

Hvor er du fantastisk, vor Herre og gud! ingen i verden kan måles med dig.

Universets vidundere viser din storhed.

Du har udvalgt småbørn til at lovprise din herlighed for at lukke munden på dine modstandere. når jeg ser op mod himlen, dine hænders værk, månen og stjernerne, som du har skabt, hvad er da et menneske, at du bekymrer dig om det, et menneskebarn, at du tager dig af det?

Du skabte det kun lidt ringere end det guddommelige, gav det kongelig ære og værdighed.

Du gav mennesket ansvar for dit skaberværk, det blev sat som hersker over alle ting, over får og kvæg og vilde dyr, fugle, fisk og alt havets liv.

Hvor er du fantastisk, vor Herre og gud! ingen i verden kan måles med dig.

Kanaler med vand bringer glæde til byen, hvor gud, den Almægtige, bor.

Den by går aldrig til grunde, for guds bolig er der.

Han redder den, når morgenen gryr. nationer går i krig, og riger styrter sammen, men når gud taler, skælver hele jorden.

Den almægtige gud er med os. israels gud er vores redning. Sela.

læs mere på trost www.rejsen.net/

DE kRiStNES uDfoRDRiNg Matthæusevangeliet 28,18-20

Sand udmyghed

Johannesevangeliet 13,1-17

»Gud har givet mig al magt i himlen og på jorden,« sagde Jesus. »Gå derfor ud og gør mennesker fra alle folkeslag til mine disciple. Døb dem til at tilhøre Faderen og Sønnen og Helligånden, og lær dem at adlyde alt, hvad jeg har befalet jer. Og husk: Jeg er altid hos jer indtil verdens ende.«

guds folk på jorden - kirken bliver til

så enkelt kan det siges

hvad Jesus lærte

digtning i verdensklasse

hvem jesus var og er

Det var nu lige før påskehøjtiden skulle begynde. Jesus vidste, at tiden var kommet til, at han skulle gå bort fra denne verden og vende tilbage til faderen. Den kærlighed, han hele tiden havde haft til dem, der fulgte ham her på jorden, ville han vise endnu engang på den sidste aften, hvor de var sammen.

De var parate til at begynde påskemåltidet. Djævelen havde allerede indgivet Judas iskariot den tanke, at han skulle forråde Jesus. og Jesus vidste, at faderen nu havde overladt det hele til ham. Han vidste jo, at det var gud, der havde sendt ham på denne mission, og at han snart skulle vende tilbage til gud.

Jesus rejste sig nu fra det sted, hvor han lå ved bordet, og tog sin yderkjortel af. Så hev han op i inderkjortlen og bandt et håndklæde om sig som bælte.

Derefter hældte han vand i et vandfad og gav sig til at vaske disciplenes fødder, mens de lå på deres pladser rundt om bordet, og han tørrede deres fødder med det håndklæde, han havde om livet. Da han kom til Simon Peter, sagde Peter til ham: »Herre, vil du virkelig vaske mine fødder?« »lige nu forstår du ikke, hvorfor jeg gør det, men senere vil du forstå det.«

»nej! Du skal bestemt ikke vaske mine fødder!« »Hvis jeg ikke gør det, kan du ikke være en af mine disciple.« »Så vask ikke bare fødderne, Herre, men også hænderne og hovedet!«

læs mere på gaa-ud www.rejsen.net/

Om gudS kæRlighEd

»Den, som har været i bad, er ren og behøver kun at vaske fødderne,« svarede Jesus. »og i er rene – dog ikke alle.« Det sagde han, fordi han vidste, hvem der ville forråde ham.

Da Jesus havde vasket deres fødder, tog han igen sin yderkjortel på, lagde sig ved bordet og spurgte: »Ved i, hvorfor jeg gjorde det? i kalder mig ‘Herre’ og ‘Mester’, og det gør i med rette, for det er jeg. når nu jeg, der er jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, bør i også vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede. gør det samme for hinanden, som jeg nu har gjort for jer. Det siger jeg jer: En tjener står ikke over sin herre, og de, der bliver sendt ud på en opgave, skal følge de instrukser, de har fået af dem, der sendte dem af sted. Det ved i jo godt. Men i oplever først velsignelsen, når i handler på det, i ved.«

13

læs mere på kaerlighed www.rejsen.net/

Johannesevangeliet 3,16

Gud nemlig verden så højt, at han gav sin eneste Søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal gå fortabt, men få det evige liv.

HvoRdaN blivER maN EN Apostlenes Gerninger 2,37-41 Peters ord ramte tilhørerne lige i hjertet, og de spurgte apostlene: »Hvad skal vi dog gøre?« Peter svarede: »Vend om fra jeres oprør mod gud og bliv døbt hver især til at tilhøre Jesus Messias, så jeres synder kan blive tilgivet. Så vil i modtage Helligånden som gave, for løftet om Helligånden gælder både jer og jeres efterkommere – ja, alle dem, som Herren, vores gud, vil kalde på fra både nær og fjern.« Peter talte endnu i nogen tid til dem og opfordrede dem indtrængende til at lade sig redde ud af den vantro og vanartede verden.

Sådan frelser Gud

Paulus' Brev til Romerne 3,23-24 og 27-31

læs mere på ramt-i-hjertet www.rejsen.net/

Vi har forsøgt at ”pakke teksten ind” i en anden indpakning.

Desværre har missionsaktiviteter i mange menigheder oftest hvilet på en lille håndfuld mennesker. Med dette initiativ er det ambitionen at involvere hele menigheden. sit eget profilbillede i 24 timer, hvorefter der trækkes lod ved en live-streamet event fra kontoret i Nærum.

Måske har jeg allerede mistet nogle læsere her, og hvis du ikke er på Facebook, har du nok ikke forstået meget af ovenstående.

Vi vil forsøge at holde jer løbende opdateret via forstanderne og menighedslederne.

Til alle jer, som er med så langt, mener vi ikke, at dette er indviklet, men en sjov kampagne, der forhåbentlig skal sprede sig som ringe i vandet i dagene efter den 9. marts. For det er først her, det begynder.

Med denne kampagne forventer vi, at rigtig mange mennesker har hørt eller set om Rejsen, og når de så efterfølgende får en invitation til møder, ser en annonce i avisen, får et magasin på gaden, eller du har

et blad med til din kollega, så kunne det forhåbentlig tænkes (med Guds hjælp), at de vil åbne det og læse bibelteksten og bliver inspireret til at læse mere. Men igen afhænger det af villige hænder, der tør dele magasinet ud med deres omgangskreds eller nabolag.

Magasinet henvender sig til alle aldersgrupper, der ikke er vant til at læse i en Bibel. Vi har forsøgt at ”pakke teksten ind” i en anden indpakning. Desværre har missionsaktiviteter i mange menigheder oftest hvilet på en lille håndfuld mennesker. Med dette initiativ er det ambitionen at involvere hele menigheden. Det gælder dig, som læser dette. Du tænker måske allerede nu over, hvem du kan give magasinet til. Hold fast ved tanken og skub den

ikke fra dig. Beslut dig for at være med!

Måske er dette første gang du overhovedet har givet noget religiøst til en anden, måske er dette første gang du overhovedet ”bekender kulør” for din omgangskreds, eller måske er du vant til at dele bøger og blade ud. Lige meget hvilken kategori du er i, tror jeg, at Gud vil velsigne dig, og du kan være med til at bringe evangeliet ud og potentielt være det redskab, der bringer andre til Kristus.

Tak fordi du vil samarbejde om dette.

Der er forskel på, hvordan de lokale menigheder følger op på dette initiativ, så tal med din præst, hvordan du bedst kan være med. Under alle omstændigheder kan magasinet ligge på sofabordet og deles ud i den nærmeste omgangskreds.

Forvaltning Den 12.-17. marts får vi besøg fra Generalkonferencens forvaltningsafdeling.

Det er Larry R. Evans, associate director, som repræsenterer afdelingen.

Vi vil afholde to møder, et i øst onsdag d. 13 og et i vest torsdag d. 14, begge kl. 19:00.

Alle er selvfølgelig velkomne, men vi opfordrer specielt menighedsbestyrelserne til at deltage.

Om sabbatten vil Larry sandsynligvis prædike i Nærum, og vi overvejer streaming.

Sæt kryds i kalenderen. Yderligere information følger senere.

Denne begivenhed vil blive til uvurderlig velsignelse for vores tro, og vort samarbejde med Herren.

Bjørgvin Ibsen, Afdeling for Kristen forvaltning

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Alle har jo svigtet og lever ikke op til guds ideal. Men vi bliver erklæret skyldfri på grund af guds nåde. Det er en gave til os. gaven består i, at Jesus Kristus påtog sig den straf, vi skulle have haft.

Hvad har vi så at rose os af? ingenting, for gud accepterer os ikke på grund af vores gode gerninger, men på grund af vores tro. Et menneske bliver accepteret af gud ved at tro på Kristus og ikke ved at skulle leve op til det, som toraen forlanger.

Eller er gud måske kun gud for os jøder? Er han ikke også gud for alle de andre folkeslag? Jo, det er han. for der er kun én gud, og han accepterer alle mennesker som skyldfri, hvis de tror på Jesus, hvad enten de er jøder eller ej.

Betyder vores tro så, at vi bare skal smide toraen væk? nej, bestemt ikke, vi skal opfylde den.

14

Portræt

En helt almindelig dag på et plejehjem I starten kaldte de mig forstanderinden. Nu kalder de mig leder.

Som leder for Solbakken har jeg oplevet at blive spurgt: Hvordan klarer du det at være leder her på Solbakken. Jeg ved, du har mange ting, du skal bekymre dig om, men har du lige tid et øjeblik? Vi får så en snak om en beboer, der gerne vil have hjælp. Og snakken falder også på morgenandagterne.

Tekst og foto: Kristine Voncina

H

erfra går min tur til køkkenet for at melde et par ekstra gæster til middagen. Køkkenet er i fuldt sving med at bage grahamsbrød og den populære kringle med creme. Og middagsretten står så småt og simrer, som denne dag består af valnøddebøffer med bløde løg, kartofler, rødbeder og brun sovs. Råkosten er revet selleri og æble med lidt dressing.

Aktive beboere Det er snart morgenandagt. De første

Adventnyt · No. 3 marts 2013

sidder allerede klar i dagligstuen og nyder stilheden og kigger ud i gårdhaven. Vejret udenfor er dejligt, men koldt. I dag er sangene fra den blå sangbog, og når Kirsten kommer og har andagten, så synger vi lidt flere sange. Efter andagten ser vi, hvad der er på menuen, og hvad dagen byder på af aktiviteter. I motionsrummet er der gymnastik for motionisterne, og i ’aktiviteten’ er der bocciaspil.

Plejepersonalet er i fuld gang. Medicinen skal lægges frem til næste uge, og der skal

gøres rent hjemme hos de beboere, som har tur i dag. Endelig kommer der en ny beboer på aflastningsstuen helt efter eget ønske, for beboeren har hørt, at på Solbakken er der altid frisklavet mad. Hvor kender du os fra, spørger jeg. Jo, vi husker, da vi var på besøg her, og personalet var så venlige og høflige.

Her taler I altid så pænt til hinanden. Og det er rigtigt, vi er så glade for at beboerne taler så pænt til os som personale. Vi hører så lige om beboeren vil spise på stuen eller i et af vores tre fælles køkkener. Beboeren ønsker at blive på stuen og får besøg, så vi iler videre.

Ude på gangen spørger en beboer: Kan jeg komme i banken og ud at handle med nogen af personalet en dag? Desværre må jeg skuffe, det har vi ikke tid til, men spørg lige Asta, når hun kommer forbi med kioskvognen, hun vil gerne følges med dig i byen en dag. Asta har været ansat på

Portræt

15

Solbakken, men er nu gået på pension. Nu kommer hun som frivillig, i hvert fald et par år endnu.

Uden mad og drikke …

Så er det middagstid. Beboerne er kommet ned til gruppekøkkenet og venter lige på endnu en, inden vi kan synge bordvers. Der er god appetit. Beboerne snakker om, hvad der skal ske i eftermiddag? Er der strikkeklub? – Nej, det er om onsdagen, at Alice kommer og strikker i dagligstuen. Alice er også gået på pension, men kommer gerne og er sammen med beboerne i dagligstuen om onsdagen. Desserten byder på kærnemælkssuppe med rosiner til dessert. Så er det tid til et middagshvil inden eftermiddagskaffen.

Jeg møder Karina, som er afløser i vagtstuen og spørger: Er det ikke snart 4 år, du har været her? Hvordan trives du som afløser på Solbakken? Du er jo også to andre steder som afløser. Jeg er meget glad for at være her på Solbakken, siger Karina. Der er en helt bestemt stemning her, som jeg mærker, straks jeg kommer ind i huset, det er bare så hyggeligt. Hvordan anderledes, spørger jeg, og borer i det for at få et uddybende svar. Det er beboerne, de er bare så venlige og helt anderledes her og så, at jeg er fri for at skulle gøre rent hos en beboer, der bare sidder og ryger. Der er sådan en god luft her i huset. Jeg synes også, at den kristne stemning gør det så hyggeligt, fx når Susanne synger kristne sange med beboerne om aftenen. Det er anderledes her, og der er altid en god tone imellem beboerne og personalet. De andre steder jeg er, kan beboerne godt finde på at råbe ad os. Det er nok det med den kristne stemning, som gør det anderledes og hyggeligt her.

Som leder for Solbakken gør det mig naturligvis glad, at Karina, trods travlheden, ser så positivt på vores arbejdsplads.

Administrative opgaver Eftermiddagen er fyldt med telefonopkald og mails, der skal besvares. Kommunen har også inviteret til et kursus, og vi skal have planlagt, hvem der skal med.

Aftenvagterne er mødt ind, og der kommer pårørende på besøg. En datter til en af beboerne kigger ind på mit kontor og siger: Jeg har lidt blomster med, vil I have dem, og hvor må jeg stille dem?

(Mor og datter er blomsterhandlere, og vil begge gerne glæde Solbakken.) Så finder vi vaserne frem og stiller dem på bordene i køkkenerne. Måske kan beboerne lave lidt dekorationer af nogen af blomsterne i morgen.

En beboer har fået besøg og spørger, om hendes gæster må prøve massagestolen.

Selvfølgelig, kan I selv finde ud af at sætte den i gang? Det kan de og skynder sig ned i dagligstuen.

Planen for julen skulle også laves. En af afløserne kiggede ind på mit kontor. Er det rigtigt, at vi må tage familien med på arbejde, når vi skal arbejde juleaften, spørger Maja. Jeg har en lillesøster på 7 år og også min mor. Det vil kun være dejligt, så kan din lillesøster sidde til bords sammen med min datter, de er næsten samme alder.

Jul og andet socialt samvær Vores juleaften var ikke svær at få planlagt.

Der var nemlig også i år flere som frivilligt ønskede at være på vagt juleaften. Flere end vi kunne bruge. Så tænker jeg på julegaverne. Året før havde beboerne ønsket sig en vejrstation i hvert køkken, som pedellen satte op i det nye år. Hvad mon beboerne ønsker sig i år?

Min arbejdsdag går på hæld. Inden jeg går hjem, kigger jeg lige til aftenvagten for at ønske dem en god vagt. Aftenvagten er i gang med aftenmenuen, smørrebrød og grønsagssuppe med melboller. En beboer er i gang med at dække bord, mens en anden beboer allerede sidder ved bordet og siger: vi skal snart spise! Jeg tænker, at det næsten er som en familie. Både personalet og beboerne har hver deres rutiner akkurat som i et almindeligt hjem. Jeg går hjem fra Solbakken, men tænker, at aftenen nok byder på film i dagligstuen. Mange af beboerne vil gerne se video med gospelsange på storskærmen i dagligstuen, og med de små

lamper tændt er stemningen lagt for en rigtig hyggelig aften.

Videobåndene havde Doris hjulpet os med at købe hjem fra USA til Solbakken.

Jeg husker endnu en aften, jeg kommer ind i dagligstuen. Beboerne hyggede sig med aftenkaffen, mens de så videoen og hørte sangene fra Voice of Prophecy. Også flere af personalet sad og lyttede med. Det var tydeligt, at det åndede af hygge både blandt beboerne og personalet. Det fik mig også til at tænke på vores sommerferieafløser, Maria. I slutningen af ferien betroede Maria mig, at hun som besøgende tit havde tænkt at personalet bare sad ned, når hun kom på besøg. Efter sommerferiejobbet, hvor hun havde oplevet at få sved på panden og havde set huset fra den anden side, synes hun aldrig at personalet sad ned. Jeg smilede og kunne godt se, hvad hun mente.

På et plejehjem kan det være svært at planlægge, for man ved jo aldrig, hvad dagen vil bringe. Men jeg sætter stor pris på, at et personale bruger tid til at sidde hos den beboer, som har behov for det. Så må andre løbe lidt stærkere for at hjælpe til, hvor klokkerne ringer. I sig selv er det noget af en kunst at veksle mellem at løbe hurtigt fra sted til sted og på andre tider at kunne sætte sig helt roligt og se afslappet ud og sprede en rolig stemning, når der er behov for det. Personalet er god til at udnytte hinandens styrker og planlægger selv mange aktiviteter for beboerne.

Alt i alt, må jeg sige, er det dejligt at arbejde med mennesker, både beboere og personaler. Vi er dybt taknemmelige på Solbakken for det dejlige sted, Gud har givet os.

Falder din vej forbi Solbakken på Frederiksborg Alle 23 i Randers, så kig endelig ind og se, hvad vi foretager os.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

16

Landet rundt

70 på kvindeweekend Hygge, åndelige møder, gåture, minispa, hobbyaktiviteter og meget mere stod på programmet den sidste weekend i januar på Hvidekilde ved Helsinge.

Tekst og foto: Jill Rasmussen

S

om altid, når vi er på kvindeweekend, er min oplevelse ikke andet end glæde og smil fra alle. Hvert år optager vi en kollekt. I år blev det til kr. 4187 til Adventistkirkens HappyHand projekt i København for de hjemløse. Tak for jeres gavmildhed!!

Clair Sanches, lederen for ”Women’s Ministries” ved den Transeuropæiske Division, holdt de åndelige møder. Hun mindede os om Guds omsorg for os, som vi også ser i kvindernes liv så mange gange i Bibelen. Ruth og Abigail var kvinder, som lod Gud virke i dem – vi kan følge

deres eksempel. Gud er der altid for os, som han var for dem!

Derudover nød vi den lækre mad tilberedt af Per Nielsen og så den smukke musik og det dejlige sociale samvær i alle hjørner.

Som ved andre adventist arrangementer er der mange frivillige hænder. De fortjener en stor tak. Køkkenpersonale, kurser, teknik, musik, toastmaster, hobby, og pyntning er bare nogle af de opgaver, som mange kvinder tog på sig på kvindeweekenden, foruden alle dem, som gjorde alt det usynlige.

Familieweekend 8. – 10. marts 2013 på Hvidekilde ved Helsinge Godt fællesskab, spændende og aktive børneprogrammer, sang og musik, inspirerende undervisning for de voksne, familieandagter, bål og udendørsaktiviteter, særligt oplæg for enlige forældre lørdag eftermiddag.

Undervisere: Carsten Hjorth Pedersen (Kristent Pædagogisk Institut) og Anne-May Müller.

Emner: ”Børns og forældres identitet og selvværd” ”Hvem bestemmer? Om kærlighed, konsekvens og kommunikation” ”Alene om opdragelsen” / ”Opnå større nærvær i dit parforhold” ”Ha’ det godt – hele familien” Priser: Familie: 1.100 kr.

Enlige med børn: 800 kr.

Tilmelding og mere information: familie.adventist.dk Sidste tilmelding: 28. februar 2013

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Det er selvfølgelig umuligt at gennemføre en kvindeweekend uden alle de kvindelige deltagere! Til alle jer der kom, vil jeg gerne sige en stor tak for samværet – og for samværet omkring Gud, vores Skaber!

Landet rundt

17

Landet rundt

De nære ting Af: Sven Hagen Jensen / Foto: Martin Jensen

D

et var onsdag aften den 9. januar. Vi var ni tilstede i Herning menighed til denne første aften af projektet ’10 dage med bøn’. Materialet til aftenen var blevet delt ud og vi havde efter tur læst tekster og henvisninger igennem. Nu kom vi til fokus for forbøn nederst på arket – og jeg talte overbevisende om behovet for vækkelse og reformation og nævnte vore ledere på alle niveauer, pastorer, missionærer og andre, som var listet som bønneemner. Da kom det spagfærdigt, men spontant fra en af deltagerne, ”Hvordan kan jeg bede for alle dem, jeg ikke kender?” Jeg forsvarede det med tanken om en verdensbevægelse, og hvor godt det var at bede for hinanden. Tænk, Adventistkirken over hele verden er samlet i disse dage for at bede om vækkelse og reformation – og vi er en del af dette.

Men jeg havde ikke hørt budskabet. Det forstod jeg først, da vi åbnede op for andre bønneemner. Og det væltede bogstaveligt talt ud med ønsker om at bede for de nære ting. Ægtefæller, som ikke var med i troen, udfordringer i familien, medlemmer ramt af sygdom, folk vi savnede, hjælp til at træffe den rette beslutning, osv.

Hver onsdag aften samles en lille gruppe i kirken i Herning til bønnemøde. Antallet kan variere fra gang til gang. Her kan man komme med sine personlige bekymringer og udfordringer, dele dem med hinanden og vide, at man bliver lyttet til og forstået og finde styrke i bønnefællesskabet. Og også denne aften var der nogle, der netop havde behov for at delagtiggøre os andre i de nære ting. Og så er det svært at forholde sig til de store overordnede ting, der kommer fra en fjern verdensledelse.

Nej, det er lettere at bede for dem, man kender, kan sætte ansigt på og gnider skuldre med. Denne lille episode gav mig stof til eftertanke. Kan jeg være for optaget af et program, som jeg selv brænder for, så jeg overser de umiddelbare behov i min menighed? Jeg kender dem jo, lige fra Ted Wilson til Thomas Müller og mange missionærer i det fjerne. Men mange i min menighed har ikke noget personligt forhold til dem. Kan vi bede for dem, vi ikke kender personligt? Dronningen og vores regering?

Missionærerne i fjerne lande? Dem, der er ramt af hedebølgen og brandene i Australien? Ja, det tror jeg. Gud er stor nok til at sætte

navne på de mennesker, som vi ikke kender, og til at vide, at vi har et ærligt ønske om, at han kommer dem til hjælp. Og hvad med vores ledere på de mange niveauer i Adventistkirken. De har også brug for vores forbønner, og jeg er overbevist om, at det gør en forskel. Men vi må ikke glemme de nære ting. I vores bønner må der være plads til det, som fylder i vort hjerte, hvad enten det er tæt på eller lidt længere borte.

•

• • • • •

•

•

•

•

• • • • •

•

•

•

Adventnyt · No. 3 marts 2013

18

Nyt fra Vejlefjordskolen

Skole er mere end lektier Af: Holger Daugaard / Foto: Amalie Thaysen

SDA-skolernes fodboldturnering Sidst i januar var det endnu engang tid til SDA-skolernes fodboldturnering. Her mødtes elever fra skolerne i Østervrå, Roskilde, Nærum, Svanevej og Vejlefjord. Der er også plads til andre, der har lyst til at samle elever i 6.-9. klasse – også selv om man ikke er elev på SDA-skolerne. F.eks. deltog holdet ’Olympique Sjælland’ endnu en gang. Det består af elever i 6.-9. klasse fra ikke-SDA skoler, samlet af Per Arild Struksnes, og de klarede sig rigtig fint! I alt 22 hold deltog i turneringen, fordelt i to kategorier, henholdsvis 6.-7. klasse og 8.-9. klasse, og skolen summede af liv hele weekenden med omkring 250 overnattende elever og deres lærere.

Inden turneringen startede lørdag aften, havde der været spændende programmer i kirken og hallen. Lørdag formiddag var der først gudstjeneste og derefter bibelquiz, hvor hold fra de forskellige steder dystede på bibel-viden, og ind imellem programmerne var der tid til at svømme en tur i svømmehallen, gå en tur eller hygge sig med vennerne. Alt i alt var det en forrygende weekend, der har et dobbelt formål: BÅDE at knytte de unge mennesker sammen på tværs af skoler OG at præsentere dem for Vejlefjordskolen – i håbet om, at de vil få lyst til at gå her som elever en skønne dag, når de har alderen til det.

Stævnet blev afviklet i høj stemning, og der skal lyde en stor tak til alle, der gjorde en indsats for at planlægge og gennemføre det. Også tak til de øvrige skoler for god

opbakning. Guldet hos de yngste elever gik til de ukuelige ’FC Multifarvede Pindsvin’ fra Vejlefjord, mens det i den ældste gruppe gik til 2 hold, der spillede meget lige: ’Hey Tomato’ fra Vejlefjord og ’Olympique Sjælland’.

Næste fodboldstævne er lige om lidt Når I læser dette, er det lige ved at være tid til det internationale lovsangs- og fodboldstævne, hvor vi som regel får besøg af tidligere elever, hold fra de øvrige nordiske skoler og endog somme tider hold fra både Tyskland og England. Det afvikles 1.-3. marts og vi glæder os til at se jer – og hvis du ikke spiller fodbold, er du velkommen til at komme bare for at heppe og hilse på de gamle venner! Glem heller ikke den traditionsrige forårskoncert den 16. marts kl. 19.30 i Vejlefjordkirken, hvor musik og billedkunstudstilling forhåbentlig endnu en gang går op i en højere enhed!

Indskrivning af elever til næste skoleår nu!

Når I læser disse linjer, er det i øvrigt tiden for indskrivning af elever til det kommende skoleår. Når det gælder gymnasiet, har der på Vejlefjord allerede været åbent hus sidst i januar og igen 24. februar, og vi har fået adskillige indmeldelser allerede. Det endelig optagelsestal kommer senere på måneden, når UU-vejledningen (Ungdommens Uddannelsesvejledning) sender data elektronisk. Når det gælder efterskolen, har vi løbende åbent hus ca. en gang om måneden. Hvis der fortsat er nogen, der kunne tænke sig at høre nærmere om muligheder-

ne, så ring eller send os en mail. I er også velkomne til at komme forbi og få en snak om mulighederne. På hjemmesiden www. vejlefjordskolen.dk kan I læse nærmere om skolens tilbud og hvilke dage, vi holder åbent hus. Og ellers er I også velkomne på skolens stand ved årsmøde og generalforsamling på Himmerlandsgården i maj.

Vi ses!

Nogle af Vejlefjordskolens aktiviteter i marts-april 2013: 1. – 3. marts Internationalt lovsangs- og fodboldstævne 4. – 8. marts 3. g har teminsprøver Lørdag 16. marts Forårskoncert kl. 19.30 Søndag 17. marts Forældresamtaler gymnasiet kl. 13 23. marts –1. april Påskeferie Lørdag 6. april Gallafest 8. – 10. april 1.g tur til København 11. – 14. april Nordisk korfestival i Sverige 18. – 21. april Sprogture for 3. g 24.april Offentligt udtræk af fag til 9. – 10. klasses prøver 26. – 27. april Kortur

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Hjælpeaktion

19

Rejselysten og missionsivrig?

– så meld dig til Hjælpeaktion på Færøerne Søndag den 9. juni er vi en lille gruppe, der sætter hinanden stævne på Færøerne.

Tekst og foto: Allan Falk

V

i vil besøge de fleste af øerne og se deres storslåede natur, vi vil opleve de rislende vandløb, vi vil betragte fårene, som græsser op ad de uendeligt smukke bjergsider, og vi vil lade vort blik glide ud over de farverige fjorde med alle deres havdambrug. Samtidig vil vi gå ud i Hjælpeaktion.

Hjælpeaktion på Færøerne er noget helt

specielt. Det er et besøg fra Adventistkirken til det færøske folk, hvilket i sig selv er en god oplevelse. Færingerne vil nemlig gerne samtale om livet og troen. Endelig er det i sig selv en speciel oplevelse at samle ind på Færøerne, fordi her møder man mange oprigtige mennesker, der gerne vil give til dem, der trænger.

Har du lyst, og har du kræfterne til at vandre op og ned af de mange stigninger som geografien på Færøerne byder på, så er du inviteret til at være med. Hvis du er villig til at sætte 8-10 dage af til at gøre en indsats for andre, så vil Adventistkirken og ADRA give dig en gratis billet til Færøerne.

Kort sagt, så er vi på Færøerne fra den 9. juni til den 22. juni. På hverdagene går vi ud i Hjælpeaktion, og om sabbatten er vi sammen med menigheden, og om søndagen tager vi på udflugt og oplever ekstraordinære naturscenerier.

Hvis dette har vagt din interesse, så kontakt Allan Falk på 5671 4043 eller på mail: allan.falk@adventist.dk. Da der er begrænsning på antallet af deltagere, så meld dig gerne snart. Vi vil bruge princippet ’først til mølle, først malet.’

Hvad er nu det?

Unionen, ADRA og Nærum menighed arrangerer en spændende weekend, du absolut ikke vil gå glip af Weekenden den 20.-21. april inviteres alle til et varieret og inspirerende program i Nærum Adventistkirke. Vi starter sabbatsmorgen klokken 10.00 med et debatoplæg: ”Var den barmhjertige samaritaner barmhjertig?” efterfulgt af en gudstjeneste med mange forskellige indslag, som vil gøre dig både glad og stolt over at være adventist.

Efter mødet vil der være fællesspisning, som går over i et varieret, let provokerende og inspirerende eftermiddagsprogram, som slutter klokken 16.00. Blandt indslagene vil der være en introduktion af ADRA Ungdom, som er et nyt tiltag for de unge, der har lyst til at engagere sig i kirkens både spændende og nyttige sociale arbejde.

Programmet fortsætter på Skodsborg Kurhotel, for de som har lyst til at se og opleve, hvad Skodsborg Badesanatorium nu har udviklet sig til. Det starter klokken 16.30, hvor der vil være mulighed for at opleve velvære i Danmarks flotteste spaafdeling (husk badetøj) og derefter nyde en udsøgt middag i de

nyindrettede restaurationslokaler. For ADRA repræsentanterne vil dette være et gratis tilbud, men alle, der vil, kan deltage mod forudbestilling. Det vil også være muligt at booke et værelse for natten mod betaling. Vi har fået et fordelagtigt tilbud fra Skodsborg Kurhotel. Der vil også være mulighed for privat indkvartering, eller evt. indkvartering i kirkens kælderlokaler, hvis man selv medbringer sengetøj.

Søndag finder ADRAs repræsentantskabsmøde sted i Nærumkirkens lokaler, hvor alle også er velkomne. Mødet varer fra klokken 10.00 til 12.00, blandt andet med en officiel etablering af ADRA Ungdom. Efter mødet vil der være servering af nødrationer, så man ikke behøver at køre sulten hjem, og klokken 13.00 siger vi tak for hyggeligt og dejligt samvær.

Kom og vær med til at opleve denne inspirerende weekend.

Tilmeld dig snarest til ADRA på Tlf.: 45 58 77 00 eller via mail til adra@adra.dk

Adventnyt · No. 3 marts 2013

20

Vi siger tillykke

Fødselsdag Daniel Daniel Frederik Maciejewski blev født den 5. december 2012 og bor i Astrup ved Skjern sammen med sin storebror Matthæus og forældrene Agnieszka og Krzysztof. Velkommen til verden!

90 år 30.marts Inger Pedersen Granly

4520 Svinninge

85 år 22.marts Kurt Faddersbøll

Degnebakken 37, 8230 Åbyhøj 28.marts Eva Winkel

Søgårdsvej 7, 2750 Ballerup 80 år

Bryllup

4.marts Bodil Maria Lund

Caroline Amalievej 27

2800 Kongens Lyngby Silje Møller og Stefan Majholm blev gift i Järnboås kirke den 25. november 2012. De blev viet af gommens onkel Lars Gille, der er præst ved Nyhyttan SDA menighed.

Det var en vinterkold november dag, men en hjertevarm vielse, der emmede af eventyr i den middelalderligt lignende kirke. Nu hedder de Silje og Stefan Majholm og har slået sig ned i nærheden af Nyhyttan i Sverige. Gommen arbejder som læge i Lindesberg. Bruden har en batchelor i ”Global Ernæring” og er begyndt at søge arbejde i Sverige indenfor denne branche.

Nye medlemmer Det blev en stor sabbatsdag i Rødekro menighed den 19. januar, da 8 personer blev optaget som nye medlemmer af menigheden.

Fra venstre af billedet: Faida Irugo, Alain Nsababesa, Resiki Nadine, Honorine Niyiramahobo, Odette Uwimana, Robert Niyonsenga, Yvonne Nyirakanyana, Erik Ndayambaje Desuden blev babyen Chris velsignet på samme dag. Forældrene er Erik og Yvonne.

9.marts Villy Nielsen

Mågevej 11, 4130 Viby Sj 12.marts Knud Overlade

Egeparken 31, 5800 Nyborg 24.marts Ib Børge Nielsen

Råsøvej 23, 4160 Herlufmagle

75 år 2.marts Borghild Rasmussen

Nordbæksvej 72, 4100 Ringsted 4.marts Sofie Nielsen

Rundhøj Alle 56, 1.tv.

8270 Højbjerg 28.marts Ingrid von Pflugk-Harttung

Rougsøvej 304, 8950 Ørsted 70 år 8.marts Ken Aagaard Jensen

Lendumvej 16, 9750 Østervrå 17.marts Hanne Lund Jensen

Krügersvej 46, 7000 Fredericia 17.marts Inge Elise Pedersen

Trængstrupvej 37

9541 Suldrup 19.marts Lissie Margaretha Welling

Prinsessegade 2, 0016

8900 Randers C 21.marts Karin Strandvoll Bek

Dæmningen 50, 1.tv.

7100 Vejle

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Tillykke med ...

Fødsel

Annoncer

21

Fælles

ledertræning

Emne:

Discipelskab

Himmerlandsgården

For ALLE ledere i menigheden:

5. – 7. april 2013

Ungdomsledere, spejderførere, bibelklubledere, forstandere, præster, lærere, mentorer osv.

Præsentationer inkluderer bl.a.: a) Discipelskab dilemma b) En målrettet proces for discipelskab c) Discipelskab i oldtiden d) Mobning i troppen

Pris: Kr. 400,-

(Kr. 250,- for studerende) Tilmeldingsfrist: 22. marts 2013

Info, tilmelding og kontaktoplysninger: adventist.dk, ung.adventist.dk, spejder.adventist.dk, born.adventist.dk eller familie.adventist.dk

Stillingsannonce

Sabbatsskole og smågrupper Vi inviterer alle sabbatsskoleledere, missionsledere og alle, der interesserer sig for smågrupper, mission, evangelisme og sabbatsskole til undervisning og samtale den 12.-13. april på Suomisvej 5 i København. Det bliver Paolo Benini fra den euro-afrikanske division, der er taler ved arrangementet. De har haft stor succes i Italien med at bruge små grupper i sabbatsskolen til at nå ud til folk i lokalsamfundet. Der vil være følgende præsentationer:

1) Leder Herren efter disciple eller tilbedere?

2) At være disciple: Det gør forskellen 3) Jesus’ måde at gøre folk til disciple 4) Kirken er Guds fabrik. Produktet er disciple

Arrangementet er gratis med mulighed for overnatning. Tilmelding på adventist.dk/sabbatsskole

Plejecentret Søndervang søger pedelmedhjælper På Søndervang har vi fra ca. 1. april 2013 brug for en pedelmedhjælper i en fast stilling. Stillingen er på gennemsnitlig 30 timer om ugen og er målrettet de udendørs opgaver.

Vi forventer, at du: • er god til samarbejde med vores øvrige personale • er god til det praktiske arbejde og er glad for at arbejde udendørs • er villig til forefaldende arbejde som maling, oprydning, rengøring mm.

• kan se, hvad der skal gøres og får noget fra hånden • står til rådighed for snerydning, når det er nødvendigt • er villig til at arbejde mere om sommeren og mindre om vinteren • bliver en opmuntring for de beboere, du kommer i kontakt med.

ADVENTIST YOUTH MINISTRIES DEPARTMENT EURO-AFRICA DEVISION TRANS-EUROPEAN DEVISION

Ønsker du mere information, kan du kontakte centerleder Lennart Christiansen (56 76 16 16 / 21 72 97 67 / lc@sondervang.dk eller se på aycongress.org aycongress.org www.sondervang.dk.

aycongress.org

ADVENTIST YOUTH MINISTRIES DEPARTMENT ADVENTIST YOUTH MINISTRIES DEPARTMENT EURO-AFRICA DEVISION EURO-AFRICA DEVISION TRANS-EUROPEAN DEVISION TRANS-EUROPEAN DEVISION

Til de første 30,

der tilmelder sig, tilbyder vi hele pakken inklusiv flybillet t/r København – Beograd for

KUN kr. 1.500,ADVENTIST YOUTH MINISTRIES DEPARTMENT EURO-AFRICA DEVISION TRANS-EUROPEAN DEVISION

aycongress.org

Ansøgningsfristen er mandag d. 11. marts kl. 12.00. Jobsamtaler vil finde sted d. 14., 19. eller 21. marts.

Ansøgning sendes til job@sondervang.dk (eller Rådhusvej 1, 4640 Faxe).

Plejecentret Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 56 76 16 00 · Fax. 56 76 16 10

Adventnyt · No. 3 marts 2013

22

Vi siger farvel

Nekrologer Preben G. Rejmer Preben G. Rejmer, Nykøbing Falster menighed, blev begravet fra Faxe Adventistkirke d. 19. juli og gravlagt på Faxe kirkegård.

Preben blev født 10. januar 1944 godt en time efter at tvillingsøsteren Irene (gift Henriksen, Faxe menighed) var kommet til verden. Rejmerfamilien boede i mange år i Nykøbing Falster og blev alle fire døbt af Pastor Andreas Nielsen. De blev aktive og støttende medlemmer i menigheden og dens udadvendte mission.

Preben måtte desværre slide hele sit liv med et sart helbred. Da moderen kom på plejehjem og senere døde, blev Preben omsorgsgiver for sin aldrende og syge far.

Preben blev indlagt på Nykøbing Falster sygehus sent fredag aften 6. juli med stærke mavesmerter, men nogle dage senere, 12. juli, følte han sig alligevel så frisk, at han ønskede at få sine hjemmesko hentet fra sit hjem, så han kunne have dem stående ved siden af sin hospitalsseng. Men blot nogle få timer senere, efter at vi havde holdt bøn sammen, sov Preben ind i dødens fredfyldte søvn. Vi glæder os til gensynet i opstandelsens herlighed, hvor sygdom, smerte og dødens smertelige tilstedeværelse og adskillelse aldrig mere skal ramme Guds børn.

Vi lyser et ’ære være med Prebens minde’ og må Gud trøste og være mægtigt til stede hos de efterladte.

Ole Kendel

✽ Ludolf Sand Ludolf Sand, som gennem en længere årrække tilhørte Adventistkirken København (tidligere Ebenezer), døde 16. januar. Han blev født 22. august 1926 i Vesterålen i Norge. Her ude, hvor naturen er barsk og hård, voksede han op sammen med sine 3 søskende. Han nåede aldrig rigtigt at kende sin far, som druknede på havet, da Ludolf var 2 år gammel.

Moderen passede sine børn godt og sørgede for, at de fik adventismen med sig ud i livet.

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Efter skolegangen tog han til Hultafors i Sverige en tid. Tvillingbroren Adgar prøvede at få ham med til Skodsborg for at blive fysioterapeut, men det mislykkedes. I tiden fra 1950 kom han i lære som tandteknikker hos Erling Nielsen i Køge.

Efter læretiden rejste han til København, hvor han fik arbejde. Fra 1964 med egen klinik i Allégade på Frederiksberg, hvor han boede til han i 2009 flyttede til Solbakken.

I de unge år mødte han Ruth, som han blev gift med 19. august 1955. Efter knap 27 års ægteskab blev Ruth revet bort af sygdom. Der var to børn – Pia og Gita – og siden kom svigersønner, 8 børnebørn og 5 oldebørn.

Ludolf var en tilbageholdende person, som helst ville være hjemme, men han var både hyggelig og lun at være sammen med. Han var et ordensmenneske, hvor intet var overladt til tilfældighederne. I hans arbejde ønskede han fuld tilfredshed og glade kunder.

Han sov ind i troen på sin Frelser og i håbet om det evige liv. Bisættelsen foregik fra Adventkirken i Randers. Ære være Ludolf Sands minde.

John Pedersen

✽ Edith Mortensen Edith Mortensen fra Københavns menighed døde i sit hjem i Ballerup den 8. januar 2013.

Edith var fra Bornholm, hvor hun boede sammen med sine forældre på den siden så kendte ejendom, Bognemark, der i 1935 blev købt af familiens ven, kunstmaleren Oluf Høst. Edith var født den 24. april 1922 og voksede op i et kristent hjem. Hun fortalte ofte til sine børn om barndommen, hvor faderen dagligt samlede familien og fortalte Bibelens beretninger, og de oplevelser tog Edith med i sit liv.

Edith var et forsigtigt menneske, når mange var samlet, men sammen med den enkelte viste Edith sin omtanke og omsorg, og i familien var hun et samlingspunkt for sine 3 børn og deres familier.

Da Edith efter en skilsmisse blev alene, viste hun sit gåpåmod og viljestyrke. Hun tog en uddannelse, købte kolonihave og bil og skabte således en god hverdag og et godt hjem for familien, der nu voksede med svigerbørn og børnebørn.

De seneste år blev en tid med svigtende helbred, og nu var hukommelsen kun tilbage i små strejf, men de mange minder, som blev lagt i familien, vil overleve Edith Mortensen.

Ved afskeden i Skovvejens Kirke i Ballerup tegnede hendes børn gennem mindeord om deres mor smukke billeder fra familiens mange oplevelser sammen, og som en sidste hilsen dækkede de Ediths kiste med små blomsterbuketter og udtrykte på den måde deres: ”Tak for alt!”.

Edith Mortensen efterlader sig børnene Flemming, Inger og Lisa med deres familier. Æret være Edith Mortensens minde.

Carl-David Andreasen

✽ Ruth Jenny Weichholtz Christensen Ruth Jenny Weichholtz Christensen, født 8.august 1926, sov ind i dødens søvn på Køge Sygehus 23. december efter nogen tid med åndedrætsbesvær. Ruths mor og bedsteforældre kom i mellemkrigsårene fra Dresden til Danmark. Af forskellige årsager blev Ruth bortadopteret ved fødslen til adoptivforældre i Hvidovre. Ruth uddannede sig indenfor handel og jura og arbejdede i flere år på advokatkontor.

Da hun i en periode boede i Norge, kom hun i kontakt med adventbudskabet gennem en offentlig virksomhed holdt af Pastor Lasse Kolstad. Hun blev døbt og optaget i Arendal menighed. Hun blev gift med en skibsreder og kom dermed også i nær kontakt med den norske kongefamilie. Ægteskabet holdt ikke. Hjemvendt til Danmark bosatte hun sig i København og tilsluttede sig menighedsfællesskabet i Ebenezer, hvor hun også mødte Victor Poulsen, som blev hendes nye ægtefælle.

Ruth oplevede sorgen at miste sin 12 årige datter, Lona, som døde af lungebe-

Vi siger farvel

✽

Ole Kendel

Erik Rasmussen Erik Rasmussen fra Roskilde menighed døde 1. januar 2013 i sit hjem i Roskilde. Han blev født i Odense 8. december 1926.

Erik Rasmussen lærte som ung adventisterne at kende gennem et familiemedlem, der foreslog ham at prøve et skoleophold på Vejlefjordskolen, og det forslag faldt i god jord. Under skoleopholdet besluttede Erik sig for at blive døbt og optaget i adventistmenigheden.

Men skoletiden sluttede, og nu fulgte nogle år, hvor Erik var ude at sejle, og beslutningen fra skolen blev med årene næsten glemt.

Efter nogle år på havet gik Erik på land, hvor han traf Lise fra Assens. De blev gift og flyttede til Roskilde, hvor de blev optaget i Jehovas Vidners menighed. I en årrække drev de sammen et rengøringsfirma i byen. Det var også i Roskilde, at kontakten til adventisterne blev genoptaget, og i 1980 blev Erik og Lise døbt og optaget i Roskilde adventistmenighed. For Erik blev den dag som en oplevelse af at være kommet tilbage, hvor han altid havde ønsket at være siden beslutningen på Vejlefjordskolen.

De senere år oplevede Erik et svigtende helbred, og hjemmet på Dommervænget var nu blevet til Eriks lille verden. Men selv om svigtende helbred havde gjort livet og hverdagen trist og med mange begrænsninger, var Erik

Æret være Erik Rasmussens minde Carl-David Andreasen

✽ Else Knudsen Else Knudsen, Østervrå menighed, døde 92 år gammel efter et kortere sygeleje i hjemmet i Østervrå 27. januar 2013. Hun blev født 5. oktober 1920 i Ladelund ved Haderslev. Adventisterne lærte hun at kende gennem bedsteforældrene. Det førte hende i de unge år til ’Aftenhvile’ i Nærum – og senere til Skodsborg Badesanatorium. Senere uddannede hun sig som barneplejerske.

I København mødte hun soldaten Knud Knudsen, som hun giftede sig med 3. november 1944.

Først stiftede de hjem i Nordsjælland, siden i Kvissel, hvor de arbejdede ved landbruget. Så til Vang, hvor Knud fik ansættelse hos adventisten Poul Karlsen.

Else arbejdede også her en tid med lakering af døre, inden hun genoptog sit gamle fag og passede børn.

Efter bibelstudier med pastor L.M. Jensen blev de begge døbt i Østervrå 10. december 1960.

Else var flittig og dygtig til sit arbejde og ønskede at gøre alting så godt som muligt. Hun var gæstfri og hyggelig at besøge.

Sammen fik Knud og Else fire børn – Inge, Kurt, Liselotte og Helle, som siden er forøget med 4 børnebørn og 4 oldebørn. I 1968 ramtes familien af en tragedie, da sønnen Kurt omkom ved en traktor ulykke. Tabet tog hårdt på Else.

Else stolede på, at Herrens ord talte sandt. I den vished, at hun var et Guds barn og at en herlig evighed lå forude, sov hun ind søndag morgen. Nu hviler hun i tillid til, at Frelseren vil kalde hende til sig på den store Opstandelses dag, og at hun der skal gense sine kære.

Begravelsen foregik onsdag 30. januar fra Adventkirken i Østervrå.

Nek Totalbyg aps. v. Niels Erik Kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse.

Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk

Alt tømrer- & snedker­arbejde udføres

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

Ære være Elses minde.

John Pedersen

Adventnyt · No. 3 marts 2013

Betalingsannoncer

Vi lyser et fred over Ruth Jenny Weichholtz Christensens minde og ser frem til genopstandelsens forvandling og herlighed.

glad og taknemmelig, og vi vil huske ham som en mand, vi genkendte på hans smil.

Erik efterlader sig Lise og børnene Robin og Marina med familie.

Nekrologer

tændelse. Men også glæden igennem sin anden datter Linda at få 2 børnebørn, som var flittige til at besøge Ruth.

Ruths sidste bosted var ved Søndervang i Faxe. Et menneske præges ofte af livets op og nedture, af glæder og skuffelser. Ruth havde en tendens til at holde sig for sig selv, så et venskab med hende skulle man først vinde. Hendes sidste vilje var, at hun efter sin død kunne bidrage med noget godt for andre mennesker. Hun testamenterede derfor sit legeme til det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Panum Instituttet.

23

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Kære venner af Adventistkirkens HjælpeArbejde Tekst: Harry Sættem, Landsleder for Adventisterne HjælpeArbejde

N

u er det blevet vores tur i AHA til at få del i kollekten, som bliver optaget i kirkerne rundt i landet første sabbat i marts. Sidste år var der 29 menigheder, som gav os en kollekt. Det samlede beløb AHA modtog i gaver og kollekter i 2012 løb op i kr. 39.643.50, og det vil vi gerne sige en rigtig stor tak for.

Vi ville naturligvis gerne have sendt et personligt takkebrev til alle, som har givet et bidrag, men da vi desværre ikke har adresser på alle, sender vi vores tak på denne måde gennem Adventnyt. Vi håber naturligvis på, at rigtig mange menigheder kan se lys i vores arbejde og vil betænke os med en god kollekt.

Kulturministeriet, som vi søger om midler hos, gav os intet i støtte i 2012. Det skyldes deres politik om, at når ikke hele kirken støtter op om AHA, støtter de heller ikke.

Der kan gives flere undskyldninger for ikke at optage en kollekt, bl.a. at menigheden ikke har et lokalt AHA arbejde. Sagen er imidlertid den, at en menighed ikke behøver have en lokal AHA afdeling for at kunne støtte vores arbejde. Alle gaver modtages med tak, som bliver brugt ansvarligt og med stor omhu.

Tilslut vil jeg henvise til vores jule Nyhedsbrev. Her fortæller vi, hvordan tingene bliver modtaget.

Med de bedste hilsner og Guds velsignelse

Kollekt: 02. marts 2013

April

Marts

5. – 7. Fælles ledertræning (Himmerlandsgården)

1. – 3. Lovsangs- & fodbolsstævne (Vejlefjord)

12. – 13. Sabbatsskolestævne (København)

8. – 10. Familieweekend (Hvidekilde)

19. – 21. Teenstævne (Aarup, Fyn)

16.

Forårskoncert (Vejlefjord)

19. – 21. Arbejdslejr (Finderup)

16.

Global Youth Day (over hele landet)

25. – 28. Bededagslejr (Finderup)

16. – 17. Udv. tropsførermøde og spejdernes GF (Odense)

Aktivitetskalender

Det sker ...