2013-09 Adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... Gud gav mig håbet og troen tilbage

I 200 året for Søren Aaby Kierkegaard

Bangladesh, landet med skønhed og smerte

Elektrochokbehandlinger var tiltænkt at dæmme op for forkerte tankemønstre. Nu forstod jeg, at Guds ord var et langt stærkere virkemiddel til at omstrukturere forkerte tankemønstre end at ødelægge hjernen gennem elektrochok. 10

Vi må stadig efter 150 års eksistens holde den balance, der er imellem de objektive opgaver, der består i at vedligeholde trospunkter, ritualer og bevare administrationen, men samtidig styrke de subjektive mål, der ligger i dagligt at leve det kristne liv. 13

I landet i Dakka konfronteres vi med enorme menneskemængder, støj, forurening, konstant tuden af bilhorn, tuck-tuck, åbne kloaker, masser af gadebutikker, fattigdom, håbløshedgadebørn og forældreløse børn. 16

Adventnyt No. 9 september 2013

Europæisk helsekonference i Prag 29. april – 4. maj 2013 Side 6-9 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Kontakt information

Xxxxxxa

Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 · Fax 4558 7778 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk Åbningstider: Man-Tors kl. 10-16 · Fre kl. 10-12 Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen

Tlf.: 4558 7772

Økonomichef Bjørgvin Ibsen

Tlf.: 4558 7773

Afdelingsledere Peter Bo Bohsen (Spejder & Hjælpeaktion)

En række lægevidenskabelige forskere har de senere år været udsat for en større medieomtale, da deres forskningsresultater blev vejet på vægtskålen og fundet for lette. Enten fordi deres forskning beviseligt var uredelig eller de ”lånte” af allerede eksisterende forskning. I forskerverdenen kræves der absolut redelighed i forskning. Og når dette ikke er tilfældet, optræder andre forskere som høge rede til at kaste sig over deres bytte.

Tlf.: 4558 7788

Af: Robert Svendsen

Richard Müller (Religionsfrihed) Thomas Rasmussen (Ungdom & Sabbatsskole)

Tlf.: 7589 5893 Tlf.: 5120 6990

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

hele vores eksistens som kirke har vi anset sundhed som en væsentlig del af kirkens profil. ”Sundhedsreformen” og ”Sundhedsbudskabet som evangeliets højre hånd” er nogle af de udtryk, der igennem tiden har været anvendt, som blandt andet læses i følgende citat: ”Lægeligt missionsarbejde er evangeliets højre hånd. Det er en vigtig del til fremme af Guds sag … I hver by må der være helsearbejdere oplært i helsemission. Som højre hånd i den tredje engels budskab vil Guds metoder til behandling af sygdomme åbne døre for kendskabet til (Bibelens) ’nærværende sandhed.’ -7T 59. Endnu et citat: ”Meget af den fordom, der forhindrer at nå ind til menneskers hjerter med den tredje engels budskab, kunne undgås, hvis der blev lagt større vægt på helsereformen … Hvis de ser, at vi forholder os intelligent (videnskabeligt) til sundhed, vil de være mere parate til at opfatte vores bibelsyn som sundt.” – CH 452. Religioner, der gør en dyd ud af at inddrage videnskabelig tænkning i tro og livsstil, kan altså forvente at blive opfattet som redelige og forvente mere vind i sejlene end dem, der blot bygger deres opfattelser på fornemmelser, intuition og folketro.

Bent Nielsen (Seniorkoordinator) Tlf.: 6590 2570 Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 · Fax 4558 7778 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · Postboks 15 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Fax 4558 7778 Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Sven Hagen Jensen Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Videnskabelig redelighed

I denne udgave af Adventnyt bringer vi på side 6 – 9 rapporter fra European Health Conference 2013, afholdt i Prag i dagene 29. april – 4. maj. Et gennemgående træk på hele konferencen var tanken om redelighed i helsearbejdet. ”Evidensbaseret” – som vil sige, at vores sundhedsbudskab, defineret i 8 sundhedsråd, må kunne tåle lægevidenskabelig censur for at opnå status som sandt og redeligt. Der blev ligeledes slået til lyd for, at helsearbejdere må tænke i det hele menneske i forebyggelse og helbredelse. Sundhed er ikke alene at have en sund krop – at spise rigtigt og motionere tilstrækkeligt. Det er lige så meget at være på fuld højde mentalt, socialt og åndeligt. Her har helsearbejdet måske haltet til tider, fordi fokus traditionelt har været på at forebygge og undgå alvorlige livsstilssygdomme. Dermed bliver helsebudskabet et værktøj, der snarere lærer mennesker, der har pådraget sig helseproblemer, om alle de fejl, de har begået, end at være et redskab, der bidrager til tillid og håb.

Tlf.: 7641 3132

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

Som kirke er vi forpligtet på at give mennesker håb, fremtidshåbet om Guds rige indbefattet. Når vi i vores helsearbejde som kirke tænker i det hele menneske, er der således store muligheder for at bibringe mennesker noget godt.

Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Adventnyt · No. 9 September 2013

MG 1113

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Kristine Voncina

Redaktør: Robert Svendsen Nøttrupvej 6 7130 Juelsminde +45 7568 5708 Robert.svendsen@adventist.dk

Indhold

No. 9 september 2013 04

Årsmøde i Nærum I år har vi inviteret Arthur Chadwick fra Texas i USA som gæstetaler.

05 Nyt fra Unionsbestyrelsen 06 Europæisk helsekonference i Prag

Helsearbejde er mere end diagnose og behandling. Det indbefatter også næstekærlig støtte og omsorg.

10 Angst og tvivl førte mig ind i en dyb depression Gud gav Margit Bavnhøj håbet og

troen tilbage.

14 Ordinationsdebatten – set med teologiens øjne Ordination af kvinder er et diskusemne,

der bringer alle hånde følelser i spil, ikke alene i Syvende Dags Adventistkirken, men også i andre kirker.

16 Bangladesh, landet med skønhed og smerte

12 Søren Aaby Kierkegaard – var han også kristen profet? Artiklen prøver at give et indtryk af, hvad der gjorde Søren Kierkegaard (1813-1855) til en af de store danskere.

esøget på skoler, der bliver støttet fra B Danmark. Uden hjælp herfra, vil mange børn være uden mulighed for at komme i skole.

Det sker: Sommerkoncert i Svendborg Adventkirke. ”Skabelsen – jorden er et vidne”.

20 Vi siger tillykke 23 Nekrologer

No. 9 september 2013 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Jens Christian Bjørnskov Alexander Myrvold Jensen Peter Larsen Line Nielsen Robert Sand

Webudgave: www.adventist.dk

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Lydudgave: +45 4558 7774 catarina.fejersen@adventist.dk

Oplag: 2100 stk. Ekspedition: Dansk Bogforlag Concordiavej 16 Postboks 15, 2850 Nærum +45 4558 7758 ekspedition@danskbogforlag.dk

Deadline for næste nummer: 02.09.2013 til adventnyt@adventist.dk

I dette nummer ... Gud gav mig håbet og troen tilbage

I 200 året for Søren Aaby Kierkegaard

Bangladesh, landet med skønhed og smerte

Adventnyt No. 9 september 2013

Redaktør: Robert Svendsen +45 7568 5708 robert.svendsen@adventist.dk

Layout: Mediegruppen

Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Sandy Flinker i samtale med Dr. John Youngberg Fotograf: Robert Svendsen

Europæisk helsekonference i Prag 29. april – 4. maj 2013 Side 6-9 Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad Syvende dagS adventiStkirkenS medlemSblad

Side 6-9

29. april – 4. maj 2013

helsekonference i Prag Europæisk

N 3102 rebmetpes 9 .o

Adventnyt · No. 9 September 2013

Årsmøde 2013

Årsmøde i Nærum 20. – 22. september 2013

I år har vi inviteret Arthur Chadwick fra Texas i USA som gæstetaler. Arthur er palæontolog, det vil sige, en der studerer fortidens liv ved at undersøge fossiler og bjergarter. Altså temaet for dette årsmøde bliver skabelsen, og vi bliver forkælet med en flot naturfilm om skabelsen, som den tyske filmskaber Henry Stober har lavet.

øndag bliver en kursusdag, med to muligheder. Det ene kursus er under overskriften ”Beskyt børnene” og henvender sig til alle, som arbejder med børn. May-Britt Kalvåg vil undervise om børn og psykiske lidelser, hvad der kendetegner dem, og hvordan vi skal forholde os til dem. Det andet kursus bliver af Arthur Chadwick, hvor han dykker ned i sit fagområde og taler om ”geologisk tid” og svarer på de mest presserende spørgsmål evolutionister stiller kreationister. Søndagens kurser kræver tilmelding og koster 50 kr, som dækker frokosten. Se mere information om årsmødeprogrammet og kurserne på adventist.dk. Vi har sammensat et alsidigt program for både børn, unge og voksne og glæder os til at se mange i Nærum. Årsmødet holdes fredag aften og sabbat på Nærum Gymnasium, Nærum Hovedgade 30, mens søndagens kurser holdes i den lokale kirke på Concordiavej 14.

Program FREDAG 19.30 Aftenmøde med Arthur Chadwick ”Slående beviser for design i naturen. Hvorfor evolution ikke er en mulighed” 21.00 Servering i gymnasiet

SABBAT 09.45 Morgenservering 10.20 Børne bibelklub begynder 10.30 Gudstjeneste med Arthur Chadwick ”Hvad i al verden skete der i 1844?” 11.30 Børnegudstjeneste begynder Frokostpause (medbragt mad) 14.00 Bibelstudium / Sabbatsskole Med forskellige valgmuligheder. Gunnar Pedersen, Leif Hansen, Arthur Chadwick (engelsk/18+), Rebecca Pedersen, Skabelsesfilm. 15.15 Pause 15.30 Musikprogram 16.15 Pause/servering 16.45 ADRA indslag 17.00 Eftermiddagsmøde med Arthur Chadwick ”Gør det en forskel, hvad jeg tror om jordens oprindelse?” 18.00 Aftensmad 19.30 Reklamer 20.00 Familieaften

sØNDAG 10.00 – 15.00 Kurser med May-Britt Kalvåg og Arthur Chadwick

Tag bussen til årsmøde

Fællesrejse til årsmødet i Nærum fra Jylland/Fyn. Ankomst Nærum lørdag morgen kl. 9.30. Afgang Nærum kl. 19.00 efter aftensmad. Pris: 150 kr. pr vej. Kørestol ingen hindring. Kontakt Juelsminde Taxi på Telefon 5119 5275.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Unionsbestyrelsen

Nyt fra Unionsbestyrelsen Den nye Unionsbestyrelse har allerede mødtes nogle gange, og vi har tidligere skrevet til menighederne omkring placeringer af præster. Der er stadig enkelte huller, vi forventer at finde løsninger på først på efteråret. Derudover efterlod Generalforsamlingen en lang række afdelingsledere til bestyrelsen at finde. Tekst: Thomas Müller

nionsbestyrelsen har arbejdet tæt sammen med spejderbestyrelsen, og vi har i fællesskabet fundet to egnede kandidater. Det bliver Mads Kivikoski og Andreas Müller, som hver på 50 % skal dele ansvaret som spejderchef. Der er aftalt en overdragelsesperiode og Dorte T. Svendsen slutter 1. september, mens Peter Bo Bohsen slutter sin ansættelse 1. oktober. Begge blev med maner takket den sidste aften på spejderlejren på Himmerlandsgården i juli, hvor Andreas og Mads samtidig blev præsenteret som de nye spejderchefer. Mads’ anden halve stilling bliver som mediegrafiker, hvor han overtager efter Philip Schneevoigt, hvis kontrakt sluttede 31. august. Andreas’ resterende tid er i skrivende stund ikke afgjort. Vi ser frem til et nyt og dynamisk team i familie-, børne-, spejder- og ungdomsområdet, som vi har givet til opgave at samarbejde mere, så afdelingernes arbejde i højere grad opleves som en ressource i den lokale menighed. Når det gælder stillingen som børneleder (som har været opslået i Adventnyt), er det ledelsens vurdering at ovenstående team bør kunne koordinere de opgaver og trække eksterne ressourcer ind til undervisning mm, men i første omgang vil vi ikke ansætte yderligere afdelingsledere.

Økonomi Den 20. juni afsluttede ledelsen sin genforhandlingsrunde med Handelsbanken og har nu underskrevet nye aftaler. Lånet til Adventistkirken i Norge er blevet udbetalt, og ledelsen har forhandlet med Norge om en deling af kurstabet.

Overblik Handelsbanken lån: Renten var 6,05%, nu forhandlet ned til 4.42% med 5 års bindingsperiode, afvikling på 10 år.

Da næstformanden og en af spejdercheferne er taget fra allerede ansatte, og da de afgående forlader arbejdet i kirken, kommer vi til at spare nogle ansættelser. Det er naturligvis fristende at ansætte tilsvarende nye, men bestyrelsen har ønsket at disponere forsigtigt over økonomien og har kun valgt at ansætte én ny: Daniel Villa Henriksen. Daniel er spansk, men har en dansk mor og flyttede for nogle år siden til Vejlefjordområdet. Daniel er uddannet præst fra Spanien og har arbejdet der nogle år. Han er gift og har to børn. Daniel kommer primært til at erstatte Henrik Jørgensen i Århus Cafékirke samt hjælpe i 18+ arbejdet i Aalborg og hjælpe Lasse Bech som ungdomspræst på Vejlefjordskolen. Vi har besluttet, at Henrik Jørgensen bevarer et koordinerende ansvar for 18+ arbejdet og vil lade tiden vise, hvor meget næstformandsopgaverne fylder inden vi evt. må omfordele nogle af opgaverne, men bestyrelsen har fået meget tydelige signaler fra medlemmer, der understreger vigtigheden af 18+ arbejdet og Henriks rolle her. I budgettet for 2013 var det allerede indregnet, at Anette Wulf ville afslutte sine studier på Newbold College og fra 1. august arbejder Anette sammen med Carl-David Andreasen i Roskilde og Køge.

Som aftalt sidste år med Robert Svendsen har vi fra oktoberbladet fundet en ny redaktør for Adventnyt. Det bliver Robert Sand, der overtager redaktørstolen, og Robert Sand kommer fra det nye år også til at være leder for Korrespondanceskolen, og den resterende tid skal bruges i medieafdelingen. I fællesskab med Sven Hagen Jensen har vi kigget på en afløser, der vil kunne bibeholde Korrespondanceskolens gode arbejde, men samtidig bringe det ind i den nye digitale tidsalder med sociale medier og andre platforme, så den kan nå ud til nye og yngre kursister. Det var mange nye navne, og listen er ikke helt færdig. Der er stadig nogle afdelinger, vi ikke har besat, og ledelsen arbejder videre med dette, så snart sommerens lejre og ferier er slut. Vi er et lille trossamfund med meget trofaste medlemmer. I fremtiden må vi fokusere på det aller væsentligste: At forkynde de gode nyheder om Jesu snare genkomst. Under denne overskrift mødes præsterne den 2.– 4. september til et to-dages medarbejdermøde for at lægge planer og strategi for de kommende år. Bestyrelsen takker for tilliden ved valget i maj og vil arbejde målrettet for at sætte gode rammer for kirkens arbejde. Må Gud velsigne bestyrelsens arbejde.

Handelsbanken kassekredit: Renten var steget til 9%, nu forhandlet ned til 5,75% (den reelle rente er væsentlig lavere på grund af rentenettingsaftale).

Med disse omlægninger ser vi frem til en årlig rentebesparelse på omkring 300 tkr. I juli måned solgte vi en tjenestebolig i Kokkedal til 2.16 mio kr., hvilket også hjælper på renterne, da gælden bliver mindre. Der arbejdes fortsat med økonomien, og vi takker vores medlemmer for en fortsat trofast deltagelse i Herrens arbejde.

Den Norske Union: Renten var 5%, men er nu udbetalt og erstattet med stående lån i danske kroner til 3% i rente (bundet i 5 år). Vi har nu alle vores lån i danske kroner og derfor uden kursrisiko.

Björgvin Ibsen, økonomichef

Adventnyt · No. 9 September 2013

Helsekonference

Europæisk helsekonference i Prag Tekst: Per de Lange / Foto: Robert Svendsen

Helsearbejde er mere end diagnose og behandling. Det indbefatter også næstekærlig støtte og omsorg. Helbredelse er et sammensat koncept, hvor alt fra diagnose og behandling til livssyn, tro, holdninger, omsorg og støtte har sin plads. Vi er kaldet til at engagere os i mennesker i deres følte behov. Bonuseffekten kan blive, at de også ser behovet for Gud.

ægen Viriato Ferreira fra Portugal, initiativtageren til helsekongressen, understregede et bredt helhedssyn i sin velkomsthilsen: – Helbredelse involverer både følelsesmæssig og åndelig restituering i tillæg til fysisk og psykisk bedring. Ofte fokuserer vi i helsetjenesten så stærkt på at definere den fysiske lidelse, mens vi overser de følelsesmæssige og åndelige sider. I grænselandet mellem menneskets forskellige dimensioner er det ofte vanskeligt at få dimensionerne til at eksistere side om side. Trosbaseret helbredelse sker, men som oftest ikke. Patienten kan derfor behøve hjælp til at leve med dette paradoks. Helse- og socialafdelingen i Adventistkirken i Europa var den ansvarlige for kongressen, som mødtes i Prag 29. april – 4 maj. 600 deltagere fra i alt 40 lande, inklusive 75 fra Rusland, satte hinanden stævne. Både europæiske og oversøiske eksperter i helse

Adventnyt · No. 9 September 2013

og forebyggelse var tilkaldt som undervisere gennem plenumforedrag, indføringskurser og gruppesymposier. Hvordan kan både klassiske og nye forskningsdata anvendes til at fremme både folkehelse og personlig helse? Kosthold og ernæring Fred Hardinge, DrPH, ernæringsfysiolog og ekspert i folkesundhed, opsummerede fordelene ved det grønne og grove kosthold, som nu er så veletableret gennem en række forskningsrapporter. - Naturlig plantekost har en række fordele sammenlignet med kød og fisk, mht kostfiber, antioksidanter og en række vitaminer og mineraler. Jo mere man kan holde sig til frugt, grønsager, bælgfrugter, nødder og kornprodukter, jo lavere bliver risikoen for sygdomme og lidelser, såsom hjerte- og karsygdomme, diabetes, en række kræftsygdomme og en del mentale lidelser. Vi lærer f.eks. stadig mere om de mere end 1000 antioksidanter i plantekost, som er så nyttige til både at hæmme sygdomme og lidelser samt til fremme af den gode helse både fysisk og psykisk. På mange måder er menneskekroppen som skabt til plantekost. - Flertallet af verdens befolkning lever da også på et tilnærmet grønt kosthold til forskel fra os her i vesten, som tydeligvis tror, at mad ikke er ’mad’ uden kød eller fisk. Befolkningsstudier Gary Fraser, hjertespecialist, forsker og hovedansvarlig for den store adventisthelseundersøgelse i USA med næsten 100.000

deltagere, underbyggede Dr Hardinge’s konklusioner og råd. Helseundersøgelser på adventister er med tiden blevet gennemført i en række lande som for eksempel Australien, New Zealand, Japan, Polen, Storbritannien, Holland, Danmark og Norge. Dr Fraser havde dette enkle svar: - At adventisterne har vist sig at have en række helsefordele og øget livslængde, i sammenligning med den respektive generelle befolkning, har ikke med medlemskabet at gøre, men derimod med enkle livstilsvalg, såsom tobaksfrihed, rusfrihed, et relativt grønt kosthold, motion, gode livsholdninger m.m. Alle har samme fordele ved sådanne valg, enten man er adventist eller ikke, lægger han til med et smil. Men man får lidt hjælp, når man er sammen i en forening, klub eller kirke, hvor de fleste satser på helsebyggende livsvaner. Faktisk kunne adventisterne have gjort det endda bedre som en gruppe, hvis alle havde fulgt de gode livsvaner. - For nylig har man også set i nogle studier, både blandt adventister og andre, at sociale forhold, inklusive et åndeligt fællesskab med tilgivelse, tryghed, mening og håb, kan give fordele på helsefronten. Om få år forventer vi at få spændende svar på, hvad det kan få af betydning. Arvematerialet vi fødes med Heidi Schulz, en ung tysk læge og genetikforsker, tog sig god tid til at forklare, hvordan vores arvemateriale, generne, fungerer. Særlig var hun optaget af den nye hede debat om epigenetikken, som fortæller om

Helsekonference

de muligheder, der er til at påvirke arvematerialet, vi er født med. - En sund livsstil er ikke udelukkende til fordel for den, som vælger at leve sådan, men er også til gavn for næste generation. Familiære svagheder med øget risiko for visse sygdomme og lidelser kan til dels bedres gennem valg af relaterede livsstilsfaktorer. Vælger du en livsstil, som formindsker risikoen for diabetes, så vil dine børn have endda mindre risiko for at udvikle diabetes. Altruisme, hensynet til andre, er jo for mange en vigtig faktor i livsstilsvalg, som for eksempel gældende ved ”passiv rygning”, ”passiv druk” og ”bæredygtig livsstil”. Det virker som om epigenetikken kan forstærke det altruistiske argument i valget af livsstil? - Ja, absolut, det giver en ekstra dimension. At mine livsstilsvalg kan give mine børn en nedsat risiko for sygdomme og lidelser som hjerte- karsygdom, diabetes, tidlig senilitet eller visse kræftformer er jo en fantastisk tanke særlig der, hvor man har en belastet arv. Intet motiverer mere end hensynet til andre, særlig, når det gælder ens egne børn, børnebørn og oldebørn. Vi ved langt fra alt om dette, men meget tyder på, at vores arvemateriale kan påvirkes både i positiv og negativ retning. Familiehelse Allan Handysides, læge og specialist i gynækologi, er verdensleder for Adventistkirkens helse- og socialarbejde. Han vægtede værdien af familien i helsefremmende arbejde, enten det gælder forebyggelse eller rehabilitering. - Som familiemedlemmer er vi på en måde hinandens læger, præster og terapeuter. Vi kan bygge hinanden op eller rive hinanden ned. Særlig er familieenheder vigtige for den opvoksende slægt. Børn og unge behøver mennesker, der bryder sig om dem, enten fra den nære familie eller fra den udvidede ”familie” baseret på naboskab, kirke eller andre frivillige fællesskaber. Dagens familiesituation med mange familieopbrud forstyrrer vel billedet? - Ja, så absolut! Børn fra familier i opbrud, behøver den udvidede familie desto mere. Systemet med fosterforældre er et forsøg på at råde bod på sådanne vanskeligheder, enten det gælder familieopbrud eller familier i problemer. Kirken kan også bidrage her ved at invitere børn og unge ind i diverse fællesskaber og aktiviteter, både i forebyggelses øjemed og som hjælp i udfordrende situationer.

Workshop Deltagerne havde valget mellem 27 workshops fordelt på 3 dage med mulighed for at følge en workshop pr dag, som bestod i 4 timers intens undervisning med spørgsmål, kommentarer og diskussion. 3 af de danske deltagere på konferencen giver her korte indtryk fra 3 af disse workshops.

Ungdommen – oprørsk eller i søgen efter helhed? Tekst: Lissi Christiansen

Har du prøvet at sidde med et lille barn i dine arme og ønsket, at du kunne beskytte dette lille væsen mod alt, hvad der er ondt i verden? Vi ved jo godt, at det ikke er muligt, men heldigvis er der meget, vi som voksne kan gøre for at hjælpe barnet i dets opvækst. En af de wokshops, jeg deltog i, belyste, hvad det er, der afholder vores børn og unge fra at engagere sig i en skadelig livsform med rusmidler, tidlig og risikofyldt seksuelt engagement, dårlige kammerater, pjæk osv. En livsform der på sigt vil ødelægge deres sundhed og deres liv. Der blev også talt om, hvad det er, der kan gøre unge modstandsdygtige over for de negative påvirkninger, som nødvendigvis vil komme på deres vej. Det blev understreget, at viden om, hvad der er godt eller skidt, i sig selv ikke ændrer adfærd. Der skal også noget mere praktisk til. Det påvirker vores børn og unge meget, om de mærker vores ubetingede kærlighed. Det er også vigtigt, at de har en, de kan snakke med om alt. Det kan være med en forælder, en lærer eller en anden voksen, de føler sig trygge ved. En anden og egentligt ganske enkel ting er, at vi spiser sammen i familien. Undersøgelser viser, at i familier, hvor man spiser sammen mindst fire aftner om ugen, bliver de unges risiko for selvmord, selvdestruktiv adfærd og depression halveret. Og hvorfor nu det? Ved et måltid uden forstyrrende elektronik kan vi give dem vores kærlighed og tid. Under samtalen omkring bordet videregiver vi vores værdier, fx gennem den måde vi omtaler hinanden på, eller når vi snakker om det, der er sket gennem dagen. Også ordforråd og empati har mulighed for at vokse, når vi som familie spiser sammen. Og ja, maden her er som regel sundere, end når de unge spiser alene, hvilket i sig selv har positiv betydning. Jeg kunne desuden fortælle om, at det er naturligt for unge mennesker at leve en mere risikofyldt tilværelse, alene fordi hjernen endnu ikke er færdigmodnet. Jeg kunne også komme ind på, at børns deltagelse i socialt arbejde højner deres livskvalitet, sundhed, selvrespekt og ja – også deres lyst til at forblive i kirken. Det var en workshop, der satte mine tanker i gang og som viste noget om det ansvar, vi alle har for de yngste omkring os.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Helsekonference

Workshop

Tro og helbredelse Tekst: Robert Svendsen

Både blandt åndeligt praktiserende kristne og i det etablerede sundhedsvæsen er der et blandet syn på troens rolle i helbredelse. Findes det entydige svar på helbredelse i et trosperspektiv? I denne workshop forsøgte vi at vende troens rolle for helbredelse i følgende spørgsmål: • Kan man afkræve Gud om helbredelse, eller bør vi bede ’ske din vilje’? • Findes den rigtige måde at bede for de syge? • Hvordan påvirker mangel på tro helbredelse? • Når man beder om helbredelse, bør man da samtidig overveje Guds tidsperspektiv, plan og hensigt for sit liv? • Kan man anerkende videnskabelig forskning, når det gælder troens indvirkning på helbredet? • Hvad er sandt og ikke sandt, når helbredelse ikke sker? ”Videnskaben er ikke i modstrid med Guds åbenbaring, hvis forskningen gøres på rette måde.” Ud fra den devise lød opfordringen, at vi i højere grad inddrager videnskabelig forskning også i spørgsmål som troens rolle i helbredelse. Ofte fremsætter vi påstande ud af den blå luft, men hvis vi som kristne vil forvente respekt om de synspunkter, vi lægger for dagen, må vi også se troens rolle i helbredelse med videnskabelige øjne. Der blev henvist til flere studier på feltet: Forskning i troens rolle. Folk, der går i kirke, kan forvente et sundere og længere liv, som skyldes flere faktorer. At være i et stærkt fællesskab giver mindre ensomhed og mindre stress. Folk, der går i kirke, har generelt også en bedre livsstil uden tobak og et lavere forbrug af medicin. Andre studier har påvist, at mennesker, der inddrager regelmæssig bøn i deres liv og går i kirke, statistisk set har mindre risiko for forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. For det mentale velvære viser studier, at religiøs og åndelig praksis er forbundet med positiv mental helse. At føle sig forbundet til noget større end én selv og at tro på en større mening med livet giver bedre balance og beskytter krop og sind mod den nedbrydende virkning af tilværelsens stress og traumer. Endelig blev der advaret mod ekstremisme. ”Man bør ikke undlade at gøre brug af de lægemidler, som står til ens rådighed, selv om man ønsker at blive helbredt ved forbøn. Det er ikke tegn på, at man mangler tro …” (råd af Ellen White). Folk med alvorlig cancer har afvist kemoterapi med den begrundelse, at Gud vil helbrede mig. Jeg vil bruge de naturlige lægemidler, Gud har stillet til rådighed. Der er også eksempler, hvor kristne forældre har afvist konventionel behandling til deres syge barn som i stedet satte deres lid til forbønnens helbredende kraft. Og sidst. Når medlemmer aflægger et vidnesbyrd i kirken om personlig helbredelse for alvorlig sygdom, bør vi som menighed altid forlange dokumentation, der kan redegøre for helbredelsen: ”Her er brevet, der bekræfter, at jeg er helbredt for cancer!” Konklusionen i denne workshop: Menneskelig indsats + guddommelig hjælp = succes

Adventnyt · No. 9 September 2013

Det mentale felt Psykiatrien og psykologien var også stærkt repræsenteret på konferencen med fokus på mentale lidelser og følelsesmæssige forstyrrelser. Psykologen Dörthe Meisel fra Tyskland fortalte om sit og andres kliniske arbejde med depression. Det er et felt med et stigende behov, som ikke alene løses ad klinisk og medicinsk vej. - Depression er en flersidig lidelse, baseret på arv, holdninger, livsoplevelser og valg af livssyn og livsstil. Kognitiv terapi, samspillet mellem fakta, følelser og adfærd, er derfor den vanligste behandlingsform, netop pga. af metodens brede menneskesyn. Helhedssynet i behandlingen, som kan indbefatte alt fra mad og motion til bevidste valg af holdninger og tankesæt, hjælper til at genfinde freden, overskuddet, glæden og tilfredsheden. Et socialt netværk gennem familie, naboskab, fagligt fællesskab, interessegrupper eller livssyn kan blive af den største betydning i helbredelsesprocessen. Rusmidler og psykiatri Sammenhængen mellem rusmiddelafhængighed og mentale lidelser var en naturlig videreførelse af det mentale felt, med flere forelæsere som Kiti Randall, Duane McBride og Gary Hopkins, alle fra USA. Traditionelt har man set på rusmiddelafhængighed som en følge af mentale og følelsesmæssige problemer. Men billedet er mere komplekst end som så. Til tider vil rusmiddelmisbruget både forstærke og starte følelsesmæssige og mentale problemstillinger. Der har været meget fokus på dødelighed ved brug af alkohol og narkotika, men livskvalitetsfaktoren giver desto større dimensioner. Ruedi Brodbeck, psykiater i Schweiz, bragte også temaer ind fra teologien og mellemmenneskelige dimensioner, som for eksempel tilgivelse og tillid, til fremme af helse og helbredelse. – Tilgivelse, enten man giver den eller får den, neutraliserer vrede og negative følelser. Og det kan faktisk læres gennem gruppearbejde. Kroppens klokker Kronobiologi som koncept blev først kendt hen i 50’erne. Det drejer sig om kroppens rytmer, klokker og interaktioner. I 90’erne fik konceptet en helt ny platform gennem genetikken, arvelighedslæren og de såkaldte ”klokkegener.” Skifteholdsarbejde og rejser med jetfly vil for eksempel forstyrre kroppens klokker, ikke blot som søvnforstyrrelser, men kan endda ende med både sygdom og utilpashed.

Helsekonference

Andras David Nagy, læge og forsker fra Ungarn, forklarede, hvad forskningsfeltet egentlig siger og ikke siger gennem en indførende præsentation. Og anvendelsen var klar og entydig: - Det er livsvigtigt at lytte til kroppens klokker og leve i henhold til dem. At tage hensyn til om man er A- eller B-menneske, slider med specielle behov eller tænker positivt, kan betyde meget i forhold til helse og sygdom, både fysisk og psykisk. Kirkeliv og helse Forskellige kirkesamfund har fundet deres områder for filantropisk arbejde, så som Frelsens Hær, diakonalt arbejde for samfundets tabere, Blå Kors og Pinsevennerne med rusmiddelrehabilitering osv. Adventistkirken engagerede sig tidligt i forebyggende helsearbejde, foruden rehabiliteringscentre og hospitaler. I dag driver kirken 170 sådanne institutioner, foruden 400 klinikker, – særligt i den 3. verden. Allerede tidligt

anbefalede man plantekost, rusfrihed og tobaksfrihed, fulgt op af tobaksafvænningskurser og madlavningskurser. Konferencen lagde vægt på, at både i forebyggelse og behandling kan man let blive for meget fokuseret på temaer og diagnoser og overser menneskets bløde sider som omsorg, fællesskab og åndelige behov. Flere forelæsere afgav rapporter fra respektive institutioner og forebyggende helsetiltag, hvor man inddrog tiltag inden for disse områder. Aller skønnest lød rapporten fra Schweiz, hvor man ved en helseinstitution i naturskønt område har anlagt naturstier med betagende utsigtspunkter og siddesteder. På ruten kan man udfolde sig fysisk og også finde den indre ro i et bønne- og meditationskapel. Konklusion i en anekdote Christopher Levy, akutlæge og neurolog i London, kan være et godt eksempel og en

god konklusion. Han fik sin medicinske uddannelse ved London Universitet, med opfølgning af nødvendig specialisering. Men jeg undredes på, hvad hans fritidsinteresser kunne være. - I min fritid glæder jeg mig over sport, foto og musik. Men det er ikke alt. Sammen med min kone Marlene, rådgiver og psykoterapeut, driver vi sammen med andre i kirken en helseklub. Her prøver vi at yde hjælp, støtte og fællesskab – enten man er i krise, har adfærdsproblemer eller ikke. Drømmen bag helsekongressen var, at flere fagpersoner inden for medicin, helse- og socialfag, teologi og samfundsfag – læger, sygeplejersker og ernæringsfysiologer, psykologer, eksperter i folkesundhed og træningsinstruktører – vil bruge deres fagområder i det pulserende og til tider problematiske naboskab til f.eks. en kirke. Der er et stort behov for mennesker, som har omsorg for andre.

Workshop

Måder at bekæmpe depression Tekst: Sandy Flinker

Uanset, hvor jeg er på hotellet i Prag, summer det af glade mennesker, der har en eller anden interesse indenfor sundhed. Der er mennesker i alle aldre og fra mange forskellige nationaliteter. Det er spændende at møde så mange forskellige mennesker og lære af, hvad der sker rundt omkring i verden. Emnet for konferencen er ”Healing”, hvilket bliver belyst fra alle vinkler både fysisk, mentalt, socialt, genetisk, åndeligt m.m. Mange forskellige talere med hver deres speciale får sat en masse tanker i gang omkring fysisk helbredelse og åndelig helbredelse. Det er rigtig spændende. Jeg begiver mig ind til en workshop om depression for at lære lidt mere om,

hvordan vi kan hjælpe mennesker med depression. Dörthe Meisel holder 6 timers foredrag om, hvordan vi ved helt enkle livsstilændringer kan forebygge eller blive hjulpet ud af en lettere depression. Alle rådene er simple og kan let implementeres i hverdagen. Det handler om alt fra simple tips som at spise lidt valnødder dagligt til at komme ud og få frisk luft og få rørt vores krop hver dag. Vi ser også på, hvordan vi kan træne at tænke positivt om os selv og andre. Dörthe har en del fokus på hjernen, som vi skal holde i gang og træne. Som Dörthe siger ”If you don´t use it, you´ll lose it”, ligesom man siger om musklerne i kroppen. Og hjernen kan trænes på mange forskellige måder ved fx sudoku, klaverspil, at huske bibelvers eller bibelstudie. Vi kan også lytte til harmonisk og stille klassisk musik, mens vi lader tankerne flyve til både fortid, nutid og fremtid.

Det at have et formål med livet har også en stor betydning for at forebygge depression eller komme ud af den. Her er vi meget privilegerede som adventister ved vores personlige tro på Jesus, at han har givet os et formål med at være her på jorden. Samtidig er Jesus også vores kilde til kærlighed. Det pointerer Dörthe også, at vi har brug for en kilde til kærlighed, som aldrig svigter eller forventer noget igen. Det er Jesus, og han kan rejse os op fra en depression og give os kraft til at komme oven vande igen. Kærlighed kan gøre rigtig meget ved os mennesker, og Jesu tilgivende og aldrig svigtende kærlighed kan gøre mere for mennesker, end vi tror. Den må vi dele med andre, så de kan få samme livsglæde som os. Men i alt dette mere end sejrer vi ved ham, som har elsket os. Rom 8,37

Adventnyt · No. 9 September 2013

Portræt

Angst og tvivl førte mig ind i en dyb depression – Gud gav mig håbet og troen tilbage Tekst og foto: Robert Svendsen

argit Bavnhøj har boet de første 11 år af sit liv på Svanevej nr. 9. Hendes far var præst i folkekirken, men da han døde, flyttede familien fra embedsboligen til en anden del af København NV. Moderen var bl.a. uddannet pianist, så der var meget sang og musik i barndomshjemmet. Det var der ligeledes på sangskolen, Sankt Annæ Gymnasium, og hun havde i flere år også stillinger som kirkesanger. Margit uddannede sig først til børnehavepædagog og virkede som det i 2½ år, før sangen trak så meget, at hun søgte ind på musikkonservatoriet med sang som hovedfag. Så fulgte en tid som professionel sangerinde i DR Radio- og Kammerkor, som solist og underviser i sang. Det så jo egentlig ud til at gå godt. Hjælp i det alternative miljø Den barnetro, hun havde haft, var i teenageårene og senere blevet mere til tvivl, og hun begyndte at søge i andre retninger mod det alternative og New Age bevægelsen. Også pga. hyppige halsinfektioner, som selvfølgelig påvirkede evnen til- og glæden

Adventnyt · No. 9 September 2013

ved at synge, søgte hun de alternative behandlere og ikke traditionel medicin, for den og især bivirkningerne brød hun sig ikke om. Den opfattelse, man har i New Age om sammenhængen mellem krop, sind og ånd, passede fint med hendes livssyn, selv om det på mange måder ikke harmonerede med det, hun var vokset op med som kristen. Hun tilgodeså nu mere og mere sine egne behov. Tanken, at skelne mellem noget, som er sandt og usandt, rigtigt og forkert, blev mere til, at alt var ok. Der var en higen efter at komme op på et højere bevidsthedstrin i denne selvudvikling. Reinkarnationstanken kom også til at lyde besnærende. Margit tog nogle drastiske valg i sit liv, og andre personlige omstændigheder gjorde, at i stedet for at Margit havde fysisk sundhed og fred i sindet, blev hendes liv en nedadgående spiral, og hun blev i september 2005 indlagt på psykiatrisk afdeling uden håb, kunne ikke tage ansvar for sig selv og med selvmordstanker. På besøg Margit bor i dag sammen med sin mor i lejlighed i det rolige kvarter, de flyttede til i 1982. Min GPS finder let adressen. Jeg ringer på døren på 2. sal til den aftalte tid. Her bliver jeg mødt med det største velkomstsmil af en person, der langt fra passer til ovennævnte beskrivelse, men nu udstråler balance og overskud. Før jeg skal høre Margit fortælle sin ”livshistorie”, som er anledningen til mit besøg, inviteres jeg først på en middag tilberedt af Margit selv. Menuen er hentet fra sundhedens kogebog, og smagen er helt i top. Og sådan spiser Margit og hendes mor hver dag. Hvilken velsignelse!

Journalen Hver morgen vågnede jeg op med hjertebanken, jeg var bare bange for en ny dag, fortæller Margit. Jeg stod dog altid op og nærmest mekanisk gik i gang med morgenen. Jeg havde forstået, at motion var godt for depression, så jeg meldte mig til det hele, motion og stavgang. Også kreative ting som maling, lave keramik, bage og ordne min cykel. Det dæmpede tankerne, men kun for en tid, så kom de hamrende igen. Jeg var bange for, hvad der skulle ske, for ikke at kunne klare mig selv. Selv troede jeg vel, at jeg aldrig blev udskrevet, men derimod skulle forblive på hospitalet. I journalen indskriver lægen mistanken om svær depression. I den første tid bringes forskellige diagnoser på banen, men det falder tilbage på depressionen. Der gives medicin, men uden målbar effekt. Derimod flere bivirkninger. Psykologen bruger ord som ”usammenhængende i sine tanker, trist og modløs, plaget af manglende lyst, initiativ og passivitet” til at beskrive Margit i den tid. Jeg var fyldt op af tanker om min egen skyld, at jeg havde ødelagt mit liv, der var intet håb for mig, jeg kunne ikke tilgive mig selv og havde mistet min identitet, fortæller Margit. Psykologen prøvede behandling med kognitiv terapi og teknikker, men uden overbevisende effekt. Margit magtede ikke selv at omstrukturere sine destruktive tanker. Tilstanden syntes fastlåst. Efter et halvt års indlæggelse foreslog den behandlende læge elektrochokbehandlinger (ECT). Jeg valgte at sige ja til behandlingerne, fortæller Margit, da jeg ikke kunne se nogen anden løsning, selvom jeg syntes, det var et stort indgreb. Det bliver til i alt 26 behandlinger. Hverken Margit selv eller i

Portræt

afdelingen tror man, det har givet overbevisende resultat, derimod er der tiltagende kognitiv forstyrrelse og hukommelsessvigt. Vendepunktet - En nær veninde af mig helt tilbage fra skoletiden, fra korsang og fra gymnasietiden kom og besøgte mig under min hospitalsindlæggelse. Hun havde også været inde i det alternative miljø, men var kommet til den konklusion, at hun ikke kunne klare sit eget liv, men at Gud kunne hjælpe hende. Hun tænkte, at jeg i min situation også havde brug for Jesus, som hun vidste, tilgav al synd, og vi kunne jo bede sammen. Men jeg var kun afvisende og skeptisk. Jeg skulle bare have et arbejde, så ville jeg blive rask, og alt ville blive godt igen. Bibelstudierne greb mig - Men efter 26 ECT var jeg så magtesløs, og jeg tænkte, at det kunne vel ikke skade at bede. Jeg fulgtes med min veninde i kirke. Og tænk, folk ville gerne hilse på mig. I kirken var noget af det første, jeg oplevede, et bibelstudie. Emnet var om døden, og hvad der sker derefter. Det var en hjernevridende oplevelse for mig, da jeg var inde i reinkarnationstankegangen. Det var øjenåbnende for mig at erfare, den måde man brugte Bibelen på til bibelstudier og i kirken. Tidligere havde jeg aldrig set, at man kunne lade Bibelen forklare sig selv, og at den kunne bruges så konkret til at finde svar på eksistentielle spørgsmål. - Jeg kan se efterfølgende, at bibelstudierne satte gang i blodcirkulationen og lavede nye hjernebaner. Men der opstod nye udfordringer. Jeg var vokset op med den forståelse, at man går i kirke om søndagen. Men i kirken, hvor jeg fulgtes med min veninde, gik de i kirke om lørdagen. Det var udfordrende for min angst og skyld. Jeg havde gjort så meget galt i mit liv, og nu ville jeg ikke gøre mere forkert, så jeg var bange for at gå i kirke på en forkert dag. Snart forstod jeg dog betydningen af sabbatten, og jeg valgte at gå i kirke om lørdagen. - I depressionsperioden blev det noteret i min journal, at ”Margit tænker kun på sig selv.” Det var først, da jeg endelig vendte blikket væk fra mig selv, at jeg blev hjulpet. Efterfølgende har jeg forstået, at jeg havde sat mig selv højere end Gud. Langsomt blev min stolthed og mit hovmod pillet mere

ned, og Jesus kom ind i mit liv. Hidtil havde jeg prøvet at gøre alt selv, men forskellige bibelvers hjalp mig til at se, hvor meget jeg havde taget fejl. ”Søg først Guds rige, så skal alt det andet gives jer i tilgift – Matt 6,33.” ”… skilt fra mig kan I slet intet gøre – Joh 15,5.” - Jeg havde i mit liv erfaret tab, taget forkerte beslutninger og valg og kunne ikke længere se, at der var håb for mig. Det har jeg forstået dybere, efter jeg er blevet rask, at det er Satans strategi at indgyde os tanken om håbløshed. Salmernes Bog 103,3 ”Han tilgiver al din skyld, helbreder alle dine sygdomme”, læste jeg senere og syntes, det fuldstændig var min erfaring. Imidlertid forstod jeg, at Jesus døde for min skyld og fuldt ud kunne tilgive mig – og ikke bare alle andre. Sandheden gik mere op for mig, at jeg havde brug for en Frelser, som tilgav al synd, og at der var en plan for mig her i livet. - Endnu en bibeltekst har forandret mit syn på helbredelse for altid. ”Nok lever vi som andre mennesker, men vi kæmper ikke som verdslige mennesker. Vore kampvåben er ikke verdslige, men mægtige for Gud til at bryde fæstningsværker ned. Vi nedbryder tankebygninger og alt, som trodsigt rejser sig mod kundskaben om Gud, vi gør enhver tanke til en lydig fange hos Kristus – 2 Kor 10,3-5.” - Elektrochokbehandlinger var tiltænkt at dæmme op for forkerte tankemønstre. Nu forstod jeg, at Guds ord var et langt stærkere virkemiddel til at omstrukturere forkerte tankemønstre end at ødelægge hjernen gennem elektrochok. Bibelverset ”Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft – Fil 4,13” klyngede jeg mig til. To dage efter sidste ECT kunne man knap nok kommunikere med mig, hvorimod Guds ord helbredte den ødelagte hjerne. - Tre uger efter jeg var begyndt på bønnen, som min veninde havde foreslået, og jeg havde været i kirke og til bibelstudier, blev der indføjet i min journal: ”Margit har fået håb .. humøret er bedre .. hun er i stand til at tænke på fremtiden .. hun prøver sig frem til hvilken form for gren af kristendommen, hun vil knytte sig til. I første omgang er det adventisterne, der interesserer hende, og hun har nu lavet aftaler med en person, som hun har bibellæsning med.”

10 måneder efter indlæggelsen skriver lægen: ”De depressive symptomer er stort set væk …” og Margit bliver udskrevet i juli 2006. - Jeg må indrømme, at jeg, efter at have erfaret Guds kraft så stærkt, efterfølgende har tænkt, at jeg ikke ville få endnu en depression eller blive deprimeret igen, også selvom jeg har læst og studeret om f.eks. Elias. Men der har jeg ikke forstået, hvor menneskelig jeg er, og at ”Hjertet er det mest bedrageriske af alt … – Jer 17,9.” Jeg har haft perioder, hvor jeg ikke har været glad og har været deprimeret, og jeg har derigennem dybere lært at fokusere på Gud i stedet for på bekymringer, tab og byrder. - Det er livgivende at kunne sige, at jeg aldrig har haft det bedre end i dag. Jeg er 42 år, det giver da håb for fremtiden. Gud er kærlighed og kilden til sand glæde og fred!

”Tag du mit hjerte” salmer indsunget af Margit Bavnhøj Inspirationen til CD’en kom gennem et canadisk ægtepar. De spurgte, om de måtte optage et par sange til computeren, så de havde Margit, når de kom hjem. Efterfølgende opmuntrede flere Margit til at indsynge salmer og udgive en CD. De mente ikke, at der behøvedes musikledsagelse, stemmen kunne bære denne enkelhed. Til slut besluttede Margit sig for ikke at lade sig hindre af, at hun ikke arbejdede sammen med en pianist eller andre instrumentalister og indsang denne CD. Det er blevet til 20 salmer, hvor teksten fremstår uforstyrret alene ledsaget af Margits klokkerene stemme.

Bestilling af CD’en: Se annonce side 19.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Berømt dansker

200 året for den danske filosof Søren Aaby Kierkegaard

Var han også kristen profet? Tekst: Børge Schantz / Foto: Wikimedia Commons

Ved Emanuel W. Pedersens død arvede jeg hans 15 bind ”Søren Kierkegaard Samlede Værker” udgivet i 1931 og skrevet med gotiske bogstaver. Opgaven i denne artikel er at give et indtryk af, hvad der gjorde Søren Kierkegaard (1813-1855) til en af de store danskere.

øren Aaby Kierkegaard blev født i København den 5. maj 1813 som yngste barn af en søskendeflok på syv. Hans far begyndte som uldkræmmer, men blev storkøbmand og ejendomsspekulant og efterlod Søren en arv, der gjorde det muligt for ham at hellige hele sit liv i et omfattende forfatterskab. Søren blev student i 1830 og begyndte teologistudiet på Københavns Universitet, hvor han fik sin embedseksamen i 1840. Han blev imidlertid aldrig ordineret som statskirkepræst. Religiøse livssyn Som religiøs forfatter, kristen filosof og verdens førende eksistentialist var han klart optaget af bibelske/lutherske standpunkter på områder som synd, anger, bekendelse og tilgivelse, som også udgjorde Søren Kierkegaards egne holdninger. Kernen i hans mange forskellige skriftlige budskaber er, at troen kræver, at man træder i Jesu fodspor. Det at være en kristen indebærer personlig efterfølgelse og også lidelse. Når forbilledet, Jesus Kristus, levede og døde i skam og vanære, er det også efterfølgernes skæbne. Selve martyrdøden er forbeholdt Kristus og apostlene, men kristendommens krav må klart forkyndes og efterfølges. Dette synspunkt røber en markant forskel på den triumferende, vel instituerede danske statskirke og den kæmpende ”bibelske” kirke. Kierkegaard definerer en væsentlig forskel på den subjektive (indre følelsesmæssige) tro og den objektive (ydre saglige, upersonlige) tro i religion. Sagt i korthed vil Kierkegaard ind på, at objektiviteten – fokus på etik, kirken som institution og beviser for

Adventnyt · No. 9 September 2013

kristendommens berettigelse – står i kontrast til det subjektive simple trosforhold til Kristus, der indebærer kristen livspraksis og næstekærlighed. Hændelser prægede hans forfatterskab Kierkegaards ansvarsfulde følelsesmæssige tro er stærkt påvirket af fire betydningsfulde og forskelligartede hændelser i hans liv, der fik en afgørende indflydelse på hele hans omfattende forfatterskab. 1. Faderen havde afsløret for familien, at han som hyrdedreng på den vestjyske hede i stor fattigdom, sult og forkommenhed var gået op på en høj og havde forbandet Gud. Tilmed havde han forført og gjort hushjælpen gravid, som var en hændelse, han aldrig forsonede sig med. Dog blev hushjælpen ved ægteskab med faderen Sørens moder. Man mener, at denne erfaring, sammen med faderens død i 1838, gjorde et stort og varigt indtryk på Søren. Faderen, en tungsindig, intelligent religiøs tvivler, påvirkede sønnen, som havde arvet hans intelligens og fantasi, men også hans tungsind. 2. I 1840 mødte Søren den livsglade 17-årige Regine Olsen, som han blev forlovet med i 1841. Han håbede, hun kunne hjælpe ham i hans tungsindige stunder. Dog fik Søren betænkeligheder ved forlovelsen. Kunne han gøre hende lykkelig? Kierkegaard besluttede at ophæve forlovelsen et år senere, da han mente, at forholdet kunne blive en livslang byrde for hende at skulle bære. Affæren gjorde Søren Kierkegaard mere indesluttet og tillukket.

Regine blev senere gift med guvernøren på de Dansk-Vestindiske Øer og levede indtil 1904. 3. En litterær fejde med et satirisk blad Corsaren, som Kierkegaard faktisk selv lagde op til, endte med seriøst at ydmyge ham. Den omfattende polemik mellem Corsaren og Kierkegaard ledte til, at redaktøren trak sig. For Kierkegaard endte det i latterliggørelse både i tekst og karikaturer med en beskrivelse af hans fysiske skavanker som den skrutryggede gadefilosof på de tynde ben med ulige lange bukseben. Det sårede Kierkegaard i den grad, og han endte endnu mere indesluttet og viste sig derefter nødigt på de københavnske stræder. 4. I de senere år blev Søren Kierkegaard en voldsom kritiker af den lutherske kirkes biskopper og præster. Hans kritik gik på, at forkynderne, som kunne være bibelsk/ luthersk korrekte i deres udlægninger af Skriften, selv forsømte at leve op til det, de prædikede. Kirkegaard røbede ingen større uenigheder med den lutherske teologi, men hans ord, om at ”gjøre al Christendoms Forkyndelse til privat Praxis”, var en tydelig henvisning/opfordring til forkyndernes egen trospraksis. For ham synes det ikke at være ”kristent”, når statskirken ikke krævede, at præsterne var praktiserende kristne, men kun at de i forkyndelse nogenlunde fulgte, hvad den lutherske kirke stod for. Søren Kierkegaards brug af ord, ofte i komplicerede og knudrede sætninger, røber en hårfin logik, stor lærdom og dog jævn beskrivelse af, hvad han forstår ved Guds rige.

Berømt dansker

Men han kunne også skrive på en legende let måde og bruge et enkelt og yndefuldt sprog. Han er rammende blevet beskrevet som ”en forfatter, der kastede sig i støvet for det hellige, men som ikke lod sig imponere af noget.” Lidenskab og enfoldig tale, humor og ironi, er Kierkegaards vigtigste meddelelsesformer. Som taktik i sine dialoger, hvor han behandler både filosofiske og teologiske temaer, brugte Kierkegaard pseudonymer (dæknavne). Derved kunne han bruge sin rige fantasi og lade opdigtede rivaler debattere med hinanden. En enestående strategi for at få folk til at tænke og tage stilling. Men han sluttede debatten ved ofte at skrive under med sit eget navn for så at få sine egne kristne synspunkter i fokus.

Religiøsitet A: Dette er den konforme og ikke-krævende religiøsitet, hvor personen trofast går i kirke, beder sin aftenbøn, men mere af rutine end efter eget valg. Ifølge Kierkegaard er denne form for religiøsitet ikke acceptabel, da man ikke selv tager stilling, men snarere bliver styret af religionen som institution (jf. Kierkegaards kritik af folkekirken).

Eksistentialisten Kierkegaard Det vil være en umulig opgave at kortlægge Kierkegaards forskelligartede og enestående bidrag i en kort artikel. Et ufyldestgørende forsøg kan måske røbe lidt af grundteserne i hans eksistentialisme (læren om den menneskelige tilværelses vilkår). Her tales der om, at Kierkegaard opstiller folk i 3 kategorier (stadier på livets vej), alt efter hvor bevidste folk er om deres egen eksistens:

Kierkegaard lægger i denne udvikling vægt på, at mennesket ikke gradvist går fra stadie til stadie. Det er selvvalgte spring dikteret af troen.

*Spidsborgeren (den der lever sig ind i samfundets rammer og mener, at tingene er helt i orden, som de er). Her adskilles mennesket fra dyr og planter ved at have et selv – altså en bevidsthed, en ånd. Denne bevidsthed har muligheden for at forholde sig til sig selv og vælge, men det gør spidsborgeren ikke. Han/hun har ikke set sig selv og lever derfor i ligegyldig ensartethed og vane. *Æstetikeren. På et tidspunkt tvinges spidsborgeren til at forholde sig til sit eget selv, men vil med det samme forsøge at flygte fra sin egen eksistens, fx ved fornøjelser, forbrug og ødselhed. *Etikeren. Dette stadie er det egentlig ærlige og ansvarlige punkt, hvor personen er trådt i eksistens og ikke fornægter sit eget selv. Men etikeren vil mangle mening i tilværelsen og vil blive grebet af en eksistentiel angst. *Det religiøse stadie. Dette er Kierkegaards sidste stadie, som er opdelt i 2 former:

Religiøsitet B: Den lidenskabelige og åndeligt krævende tro er det ultimative stadie, hvor personen indser det paradoksale og absurde i det kristne gudsbegreb: Gud fødes som menneske (Jesus), for at dø på korset og opstå igen, så menneskeheden frelses fra dets synder.

På det teologiske/filosofiske område i bogen ”Frygt og Bæven” (1843) har vi de berømmelige afsnit, hvor Kierkegaard formulerer variationer af historien om Abraham, der skal ofre sin søn Isak. Denne historie bliver for Kierkegaard netop udtryk for den kristne tro som et ”spring ud på de 70.000 favne vand.” Kierkegaards beskrivelse af de tanker, som både Abraham og Isak har ved denne anledning, viser bl.a., hvorledes en etisk helt uforsvarlig handling (drabet af egen søn) bliver tilsidesat og det religiøse anliggende bliver højere end etiske krav. Gud har sin egen etik. Abraham blev en ”troshelt”, fordi han, uden at forstå eller retfærdiggøre Guds befaling, var lydig. Revseren Kierkegaard I sin sidste periode revsede Kierkegaard stærkt og direkte den bestående lutherske kirke, som han uden omsvøb anså for at være umoralsk og ukristelig, en fjende af den sande kristendom. Gennem generationer havde man formildet og udvandet kristendommen så meget, at der faktisk intet var tilbage. Præsterne kunne om søndagen levere gode prædikener, men i deres personlige kristenliv levede de langt fra op til det, kirken stod for. Og med dåben og konfirmationen gjorde præsterne uden tøven alle til kristne.

Uden tvivl blev hans sidste leveår forbitret ved de heftige og omfattende angreb på både kirke og præsteskab. Interessant er det, at 200års jubilæet for Søren Aabye Kierkegaard i dag fejres af den eksisterende danske folkekirke. Det må regnes som et paradoks, idet han i sine sidste år betragtede folkekirken som en fjende af sand kristendom. Global interesse Søren Kierkegaards 12 årige forfatterskab består af ca. 40 bogtitler samt mange dagbladsartikler. Han har i lighed med sin samtidige H. C. Andersen bragt Danmarks navn til hele verden, dog ikke eventyrverdenen. Navnlig har han haft afgørende betydning for de forskellige former for eksistenstænkning. Kierkegaards livsvirke er global, hvilket afspejles i oversættelser til mange sprog – tysk, fransk, engelsk, spansk, hebraisk, russisk, polsk, litauisk, japansk og kinesisk og flere. Der er i dag Kierkegaard-forskere, der lærer sig selv dansk for at kunne læse hans værker på grundsproget. Blandt dem er der jøder, muslimer, hinduer og andre religioner. Var Kierkegaard profet? Det i sig selv er et skjult, men interessant ”missionsprojekt.” Kierkegaard betragtes som eksistensfilosofiens grundlægger og ses i hans omfattende forfatterskab. Imidlertid kan Kierkegaard kun forstås, når man har et kendskab til det kristne/lutherske verdenssyn, som hele hans indsats er bygget på. For selv om den moderne forskning i dag nok prøver at tilsidesætte den ”profetiske linje” ved at lægge speciel vægt på hans tanker om eksistentialisme, så undgår man ikke at skulle forske i og tage stilling til hans evangeliske kald til fuld overgivelse til Gud og at leve efter kristne grundprincipper, som jo er basis for Kierkegaards hypoteser. Søren Kierkegaard har efter 200 år også et budskab til syvendedagsadventister, både ledelse, menigheder og det enkelte medlem. Vi må stadig efter 150 års eksistens holde den balance, der er imellem de objektive opgaver, der består i at vedligeholde trospunkter, ritualer og bevare administrationen, men samtidig styrke de subjektive mål, der ligger i dagligt at leve det kristne liv. * Forfatteren har fået værdifuld hjælp fra http://en.wikipedia.org/wiki/S%C3%B8ren_Kierkegaard

Adventnyt · No. 9 September 2013

Kirke & Tro

Intro:

I denne måneds udgave af Kirke og Tro kan du læse første halvdel af en artikel, der omhandler ordination. Forfatteren er Ekkehardt Mueller, ansat ved Biblical Research Institute i Generalkonferencen af Syvende Dags Adventister, Silver Spring, Maryland, USA. I første halvdel belyser forfatteren, hvordan man forstår Bibelen og tolker den. I anden halvdel, som bringes i oktober nummeret, belyser han først spørgsmålet om ordinationspraksis generelt og ender i spørgsmålet om kvindelig ordination i Adventistkirken. Forfatteren stiller alle de nødvendige spørgsmål uden at give de endelige svar.

Ordinationsdebatten – set med teologiens øjne – Del 1

Ordination af kvinder er et diskusemne, der bringer alle hånde følelser i spil, ikke alene i Syvende Dags Adventistkirken, men også i andre kirker. For adventister giver det anledning til en række spørgsmål: Hvad er ordination? Hvad siger Bibelen om ordination? Hvad siger Bibelen om ordination af kvinder? Er ordination af kvinder et emne af kulturel art? Er ordination ikke så meget et bibelsk tema, som det er et kirkeligt? Er det tilrådeligt at ordinere kvinder, selv om det bibelsk set skulle kunne forsvares? Tekst: Ekkehardt Mueller / Foto: Wikimedia Commons

år man diskuterer ordination, bør man huske, at der sandsynligt er mindst fire forskellige forståelser af det inden for Adventistkirken: (1) dem, der går ind for ordination af kvinder, (2) dem, der modsætter sig ordination af kvinder, (3) dem, der er ligeglade, om udfaldet bliver det ene eller det andet, (4) dem, der er imod eller ikke imod kvinders ordination, men som villigt accepterer den beslutning Adventistkirken måtte tage ved en Generalkonference. Kvinders ordination er ikke alene et debatemne mellem såkaldte konservative og liberale adventister. “Konservative” adventister findes i begge lejre i debatten – dem, der støtter det, og dem, der er imod. Dette har alvorlige konsekvenser. Vi må være forsigtige. Vi er nødt til at lytte til hinanden og behandle hinanden som brødre og søstre, som tilfældigvis har forskellige

Adventnyt · No. 9 September 2013

opfattelser. Vi må studere Bibelen indgående og vurdere alle argumenterne. Vi må vare os for forudfattede meninger og alle standardsvarene. Vi kan finde det mere hensigtsmæssigt at udtale: “Jeg tror, at Bibelen er imod kvinders ordination” eller “Jeg er overbevist om, at Bibelen ikke er imod kvinders ordination” i stedet for at erklære: “Bibelen er imod/er ikke imod kvinders ordination.” Med lukkede udsagn fremstilles andre let som kættere. I spørgsmål, som vi finder uforlignelige med grundlæggende overbevisninger, bør vi undgå at såre og nedgøre hinanden. Vi er kaldet til at styre vores ego og vores følelser og skal være agenter for forsoning. Lad os se på mulige tilgange til at orientere sig i ordinationsdebatten. Fortolkningsprincipper og tekstudlægning Hermeneutisk fundament. For adventister

er Bibelen normativ. Men før vi begynder at studere et emne, må vi være enige om, hvordan vi forholder os til fortolkning af Bibelen. Vi accepterer, at Bibelen er sin egen fortolker. Derfor mener vi, at Gud har åbenbaret sig selv i Bibelen, og profeterne er inspireret af ham. Det de skrev er Guds ord. Vi bruger en historisk-bibelsk (grammatisk) metode til at fortolke Skriften. Dette indebærer princippet om sola scriptura (Bibelen alene afgør sager i trosspørgsmål), tota scriptura (Bibelen, som Guds bekræftede Ord, har både en guddommelig og menneskelig side, som er uløseligt knyttet sammen; brug af Bibelen i sin helhed), Bibelen som sin egen fortolker, med Helligånden som vejleder i fortolkningsprocessen. Eksegetisk og teologisk arbejde. Når vi er blevet enige om et fælles fundament vedrørende Bibelen, kan vi tage fat på eksegesen, den bibelske teologi og den systematiske teologi.

Kirke & Tro

Eksegese har at gøre med fortolkning af vers og afsnit i Bibelen og inkluderer grundige undersøgelser af historiske og litterære sammenhænge og af de tekstafsnit, der er under undersøgelse, inden de kan få indflydelse på vores situation. (1) Eksegetiske studier må også klart gøre rede for forskellen mellem, hvad Bibelen beskriver, og hvad den foreskriver. Bibelske beskrivelser maler et billede af, hvad der skete på et givet tidspunkt, men de behøver ikke altid og i visse tilfælde ikke at være til efterfølgelse (f.eks Noahs fuldskab). Anderledes er det med bibelske forskrifter. Guddommelige påbud – enten positive (f.eks. at gøre noget) eller negative (f.eks. undlade at gøre visse ting) – er givet til efterfølgelse, medmindre de kun blev givet til en enkelt person eller en bestemt gruppe på et givet tidspunkt (f.eks. Jesus, der sagde til den rige unge mand, at han skulle give afkald på sin rigdom). Bibelsk teologi beskæftiger sig med temaer i bibelens bøger og i hele Bibelen. Den observerer retninger, ændringer og fremskridt. Systematisk teologi ser ikke alene på alle vigtige emner i Bibelen og forsyner os med en overordnet systematisering af teologien, men behandler også samtidsemner og spørgsmål, der ikke direkte præciseres i Bibelen. Forskellige kategorier af spørgsmål, som møder de troende. Her stilles vi overfor det dilemma, at ikke alle spørgsmål, som den kristne måtte stille eller støder på, er af samme beskaffenhed. Der er forskellige kategorier af spørgsmål, som troende møder: (1) spørgsmål om bibelske tekster (f.eks. Dan 7 eller 8), (2) spørgsmål om bibelske emner (f.eks. sabbatten), (3) spørgsmål om bibelske begreber (f.eks. Treenigheden) og (4) teologiske og etiske spørgsmål, som ikke nævnes i Skriften (f.eks. menneskekloning eller spørgsmålet, om kristne i dag kan være involveret i en eller anden form for slaveri, fordi Bibelen ikke klart forbyder slaveri). Spørgsmålet om kvinders ordination synes overordnet set at høre til fjerde kategori.

Problemstillinger, der ikke kan besvares med en eller flere bibeltekster. Hvordan håndterer vi spørgsmål under fjerde kategori – spørgsmål om bibelske begreber, der ikke direkte behandles i Bibelen? Der er fire overordnede tilgange til, hvordan man kan forholde sig i sådanne tilfælde: Første tilgang: Hvad Bibelen ikke forbyder er tilladt. Mens denne tilgangsmåde ved første øjekast lyder tilforladelig, har den alligevel store svagheder og ville for eksempel tillade brugen af narkotika, rygning, spillelidenskab og pornografi. Anden tilgang: Hvad Bibelen ikke åbner mulighed for er forbudt. Denne tilgangsmåde går ikke så vidt som den første, men giver også nogle problemer og er alt for ekskluderende. Det ville for eksempel betyde et forbud mod alle former for transport- og kommunikationsmidler, moderne medicin og den struktur Adventistkirken er bygget op omkring, herunder de fleste af kirkens institutioner. Tredje tilgang: Valget af de to førnævnte metoder samtidigt. Denne tilgang vil, imidlertid, være en uforenlig måde at beskæftige sig med spørgsmål, som ikke direkte dikteres af Bibelen. Selv om det lyder ulogisk, kan det alligevel forefindes blandt troende. Under den første tilgang kan man se tv, og under den anden tilgang kan man være imod stearinlys eller blomster i helligdommen. I sådanne tilfælde optræder Bibelen ikke som vejleder, men det er menneskers autoritet, der er bestemmende for, hvad der kan godtages, og hvad der må afvises. Fjerde tilgang: Brugen af bibelske principper bestemmer, hvordan spørgsmål af teologisk art skal afgøres. Et kig på vores grundlæggende trospunkter og andre dogmer i vores trossystem afslører, at adventister har besluttet at bruge denne fjerde tilgang, det vil sige, at anvende bibelske principper til at bestemme, hvordan spørgsmål af teologisk art, som ikke direkte dikteres af Bibelen, bør afgøres. Dette er også den

bibelske metode (se f.eks. Jesus og skilsmisse i Matt. 19). (2) Tilgangen, at bygge på bibelske principper. Den fjerde tilgang betyder ikke et opgør med den bogstavelige forståelse af de bibelske tekster (undtaget selvfølgelig når det gælder lignelser, metaforer, symboler osv.), med sund bibelfortolkning (eksegese) og opdagelsen af bibelske temaer. Dette er alt sammen inkluderet. Men her rejser spørgsmålet sig så: Hvordan finder vi de bibelske principper og bruger dem i de situationer, vi står overfor? Her er nogle forslag: Læs Bibelen på et bredt plan for at kunne udpege de bibelske principper, som kan anvendes i en konkret sag. Bed om Helligåndens vejledning til at finde de rette principper. Vær villig til at lytte til kirken som et hele og stol ikke alene på dine personlige overvejelser.

Noter (1) Se for eksempel Richard M. Davidson “Biblical lnterpretation” i Handbook of Seventh-Day Adventist Theology, Commentary Reference Series, vol. 12, red Raoul Dederen (Hagerstown, MD: Review and Herald Pub. Assn., 2000), 58-104, Gerhard Pfandl, The Authority and Interpretation of Scripture (Wahroonga, Australien: South Pacific Division adventister, n.d.); Ekkehardt Mueller, “Guidelines fot the Interpretation of Scripture,” in Understanding Scripture: An Adventist Approach, ed. G. W. Reid, Biblical Research Institute Studies (Silver Spring, MD: Biblical Research Institute, 2006), 1:111-134. (2) For en mere detaljeret diskussion af disse tilgange, se Ekkehardt Mueller, “Hermeneutical Guidelines for Dealing With Theological Questions,” Reflections: The BRI Newsletter, oktober 2012,1-7. Artiklen er velvilligt stillet til rådighed af Ministry Magazine og trykt i Juni 2013 udgaven. Ministry,® International Journal for Pastors, www.MinistryMagazine.org.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Dansk Børnefond

Bangladesh, landet med skønhed og smerte Landet i Dakka konfronteres vi med enorme menneskemængder, en trafik uden lige døgnet rundt, støj, forurening, konstant tuden af bilhorn, tuck-tuck, åbne kloaker, masser af gadebutikker, fattigdom, håbløshed, gadebørn, forældreløse børn. Det er voldsomt. Følelsen af magtesløshed er overvældende. Tekst og billeder: Inger Mortensen

esøget gjaldt skoler, der bliver støttet fra Danmark. Uden hjælp herfra, vil mange børn være uden mulighed for at komme i skole. Analfabetisme er stadig stor. Mange familier har

Adventnyt · No. 9 September 2013

en indkomst på en dollar eller ca. 6 kr. om måneden. Det vil sige, de lever fra hånden og i munden og har absolut ikke midler til at betale skolepenge. Dermed er de helt afhængige af, at børnene kan få et Sponsorship. Disse børn værdsætter denne hjælp, de får, utrolig højt. De er meget bevidste om, at det er en stor mulighed, de har fået. Mange børn kommer fra områder, hvor skolerne er meget få og langt fra hjemmet. Eneste transportmiddel er at gå eller sejle. Det er en af årsagerne til, at forældrene meget gerne vil, at børnene kommer på kostskoler. For familien har det den konsekvens, at børnene meget sjældent kommer hjem. Højst en gang om året. Der er flere grunde til det. Turen hjem kan vare flere

dage, ja op til en uge. Børnene må gå, tage offentlige transportmidler og undertiden gå over bjerge. En anden grund er, at forældrene ikke har råd til at give dem mad i den periode, de er hjemme, og at offentlige transportmidler er dyre. Turen rundt i landet bød på meget lange bilture, sejlture med tvivlsomme både og fly. Afstandene er meget store. Infrastrukturen i landet er meget dårlig, til tider nærmest ikke eksisterende. De voldsomme oversvømmelser, der ofte hærger landet, bidrager til at ødelægge den og mange hjem bliver hvert eneste år ødelagt. På flere af skolerne var der afsnit for forældreløse børn. De fleste havde mistet begge forældre, nogle kun den ene, der var ude af stand til at forsørge barnet. Andre

Dansk Børnefond

igen var, sikkert i dybeste fortvivlelse, blevet efterladt. På skolen har børnene fået væsentligt bedre forhold, selv om det, set med vore øjne, kunne blive meget bedre. Vigtigst af alt er, at børnene virkede meget trygge og glade. Der er ”mødre”, der bor sammen med de små. Disse mødre er meget varme, kærlige og omsorgsfulde, der virkelig har viet deres liv til at tage vare på disse børn. Hver mor har ansvaret for en gruppe af børnene. Hun bor i et lille værelse i samme bygning, men er nogen af børnene syge, flytter hun ind til dem om natten. Hvor får man stor respekt for mennesker som dem! Sammen med mødrene har de store piger på skolen ansvar for de små. De virker som storesøstre for de små. Bl.a. oplevede jeg, at en gruppe af pigerne havde taget de små ud og legede velkendte lege, som Bro Bro Brille, og trøstede, når nogen faldt og slog sig eller bare blev kede af det. I sovesalene stod etagesengene tæt på hinanden. De var rene og rydelige hos små såvel som store elever. Deres få ejendele var anbragt enten i en lille kasse eller på sengekanten, ikke meget privat. Hver dag er der morgenvækning kl. 5.30 og andagt kl. 7. Og hvor kan de små synge, herligt at høre. En skæbne Malik er en lille dreng på 8 år. Han har været på skolen siden han var 6 år gammel. Hjemmet lå ’kun’ 60 km fra skolen. En lang vej for en lille dreng at gå og tage offentlige transportmidler. Hans hjem skulle besøges. Efter mange timers kørsel ad elendige veje, nåede vi frem. En lille sti førte os ned ad en skrænt, gennem en rismark, op ad en skrænt og så var vi ved hjemmet. Et blikskur med to bitte små rum, i det ene, en faldefærdig seng, et par gryder og

en lille smule tøj på en snor. Det bagerste rum var til kalven, geden og hønsene. Udenfor var der et ildsted og et hul i jorden til nødvendige gøremål. Nedenfor et vandhul, hvor naboens ænder svømmede. Her vaskede de sig og hentede drikkevand. Grunden, som skuret lå på, var ca. 100 m2. Faderen havde tilfældigt daglejerarbejde, men ikke hver dag, så indkomsten var minimal. Det har næppe været hver dag, der er blevet til mere end et måltid mad. Moderen var taget på besøg hos en onkel i en by, et godt stykke fra hjemmet, så Malik var meget ked af det, da vi tog af sted. Svært for en lille dreng, der kommer hjem højst en gang om året. Vi kørte senere gennem en by, hvor Malik sagde, at onklen boede. Det viste sig nu, at det var langt væk, men langt om længe fandt vi onklens hus. Skuffelsen var næsten ikke til at bære, da det viste sig, at moderen var taget på besøg et andet sted, som de ikke vidste præcis, hvor var. Vi måtte kørte videre med en lille ulykkelig dreng. Da sad vi alle med våde øjne. Gadebørn Der er i tusindvis af sådanne skæbner i Dakka, såvel som i andre store byer. På en bro mødte vi to små drenge på seks-syv år. Den ene tiggede, den anden sad med sin lillebror på omkring et år. Lillebroderen lå nøgen og sløvt hen og bare sov hver eneste gang, vi kom forbi, uanset tidspunktet. Det er ikke normalt, at et lille barn sover så meget, så en dag måtte vi bøje os ned, for at sikre os, han ikke var død. Det var han ikke. Måske var han dopet. Den ene bror havde store hvide pletter på benene, en hudsygdom, der er ret almindelig. Hos begge drenge lyste håbløsheden ud af deres øjne. Det var ikke et værdigt liv, ikke en barndom, ingen fremtid. Det er blandt de

oplevelser, hvor man føler sig magtesløs, og som har printet sig på nethinden. Men ikke alt var trist. Vi mødte flere unge, der selv var kommet fra meget fattige familier, men havde fået muligheden for at få et Sponsorship. Det havde forandret deres liv. De havde fået uddannelse og sad nu i gode stillinger, hvor de tog del i arbejdet for børn og var yderst ansvarlige personer. Mange indtryk fulgte med hjem, og stor glæde over at se, hvor meget sponsorships kan forandre menneskers liv. Ja, ikke bare et, men flere, for også familien får stor gavn af at unge får skolegang og uddannelse.

Fakta Det koster kun 185 kr. pr. måned at forandre et barns liv. Lad dit næste barn blive et af vore. Dansk Børnefond. www.Danskbornefond.dk Info@danskbornefond.dk

Adventnyt · No. 9 September 2013

Det sker

Tekst og Foto: Kim Hagen Jensen

ersløse kirkes børne- og ungdomskor, under ledelse af Lea Smidt Daescu, havde på sin sommertur valgt at gæste folkekirken i Stenstrup på Fyn. Det faldt sammen med en lokal korfestival i Svendborg, hvor koret også skulle medvirke.

Det sker ...

Sommerkoncert i Svendborg Adventkirke ”Skabelsen – jorden er et vidne” Medie-evangelisk projekt inspireret af den første engles budskab i Åbenbaringen 14,6: ”Tilbed ham, som har skabt himmel og jord og hav og kilder.” Tekst: Kim Hagen Jensen, projektets koordinator / Grafik: Henry Stober

Det kom samtidig Adventistkirken i Svendborg til gode, i og med at Lea og koret tilbød at holde en eftermiddagskoncert i Adventkirken sabbatten d. 8. juni. Det sagde vi ja til og kom dermed på de lokale plakater for festivalen i byen. Femogtyve korsangere i alderen otte til atten år leverede et flot program, hvori indgik både bevægelse under sangen, bibelog digtoplæsninger. Under temaet ”Op, al den ting”, var J.P. Erichsens kantate over Brorsons salme et af hovedværkerne og inspiration til det øvrige koncertprogram, som indeholdt både klassiske og nyere danske korsatser samt åndelige sange på engelsk og fransk. Ved koncerten medvirkede organist Niels Kjølhede, samt Marianne Aagaard Skovmand, præsten fra kirken i Stenstrup, der læste op fra Biblen. Gud blev på flere måder æret og tilbedt som skaber og livgiver, og menigheden nød også det friske pust af ca. 30-35 gæster i kirken. Det kan varmt anbefales at få et besøg af Lea og Tersløse kirkes børne- og ungdomskor.

I dagene 15. – 25. september gennemfører menighederne i Herning, København, Odense og Thisted projektet ”Skabelsen – jorden er et vidne.” Projektet består af en film, et videnskabeligt DVD foredrag og følges op af universitetsforelæsninger, åndelige mødeserier i kirken, smågrupper, m.m. Projektet uddyber Guds kreative skaberværk, understøtter den bibelske tidshorisont for en ung jord, en seksdags skabelsesuge, og fremhæver skønheden i den syvende dag, sabbatten. Biblens sandheder løftes op, og Gud åbenbares som en medfølende skaber og frelser gennem bibelske passager ledsaget af fantastiske fotografier og inspirerende musik udført af Prags Filharmoniske Orkester. Baseret på erfaringer fra resten af Europa forventer vi, at lokalerne vi har lejet til filmen, med plads til mellem 500-900 personer, vil blive fyldt op. Projektet er båret af lokale medlemmers engagement og midler, Unionens støtte, hjælp fra Adventistkirkens medieafdeling samt en stor støtte fra KEHAP foden. Vi opfordrer alle medlemmer til at bakke op, bede, og især invitere venner med og tilbyde at hjælpe aktivt. Filmskaber, Henry Stober fra Tykland, og forelæser Arthur Chadwick, PhD fra USA vil yderligere medvirke ved årsmødet i Nærum d. 20. – 21. september. Du kan læse mere om projektet og se traileren til filmen på www. skabelsen.com.

Her sker det: Odense: Søndag den 15. sep. kl. 15.00 og 19.00, Odense Congress Center, Ørbækvej 350 Thisted: Tirsdag den 17. sep. kl. 19.00, Teutonerhallen, Thisted Gymnasium, Ringgaden 32 Herning: Onsdag den 18. sep. kl. 19.00, Kongressalen, Herning Kongrescenter, Østergade 37 København: Mandag den 23. sep. kl. 19.00, Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, 2400 Kbh. NV

Adventnyt · No. 9 September 2013

Annoncer

Tøjet er unikt, da der kun laves få identiske eksemplarer. Kollektionerne består hovedsageligt af kjoler, nederdele og overdele til piger fra 0 til 12 år og kvinder. Kollektionen til piger har et afslappet look og fri bevægelighed, så der er plads til leg. De enkelte former, rene og bløde linjer samt de smukke og lette materialer skaber harmoni, som lader piger være piger. Alle dele er i perfekt harmoni med hinanden og kan sættes sammen på alle mulige måder. Kollektionen til kvinder har ligeledes enkelte former og rene linjer. Tøjet er klassisk-romantisk, tidløst og meget feminint pyntet med broderier, blonder og bånd. For mere information se www.moniquecouture.dk eller følg Monique Couture på facebook.”

Kan du skrive, og har du lyst til at hjælpe os med at bestyre KEHAP fonden. For mere information kontakt Lehnart Falk på 28 29 304.

En rejse til nogle af de steder, hvor Martin Luther levede

Margit Bavnhøj synger salmer på dansk uden instrument ledsagelse. Kan købes hos: Dansk Bogforlag www.danskbogforlag.dk Telefon 45 58 77 58

Bethesdas Boghandel www.bethesdas.dk Telefon 33 13 17 17

Kvindeweekend den 15.-17. november 2013 på Himmerlandsgården

KEHAP fonden søger sekretær

fra Reformationen

ekst, melodi og enkelhed er i fokus på denne CD.

– brasiliansk-fransk inspireret design

Et lille pust

Så er det tid at sætte kryds i kalenderen for vores næste kvindeweekend! Her vil der være tid for kvinder i alle aldre til at synge, bede, lytte, lære, hygge og til fysisk udfoldelse. Conny Hjelm, leder af ”Center for Diakoni og Ledelse - Filadelfia” bliver vores taler sabbats formiddag. Hun skal tale om: Depression: Hvordan klarer vi det, når ....

Pris p

r. d

Kr. eltager: I den 3.87 5, ne • Al b pris er inc -

• Ho tel i d uskørse l.: l obbe • lt • Alle Halvpen værelse sion arran entré gemen tets billet ter

e: 5 dasg , øndag

Udrejse oktober . den 13 torsdag, jse Hjemre . oktober den 17 13 20 Enkeltværelsestillæg: 700,- kr. (Begr. antal.) Depositum kr. 500,pr. deltager er gældende tilmelding. Restbeløb skal være indbetalt senest 10. september. Min. deltagerantal 35 pers.

Tilmelding er senest d. 8. september Aage Lundqvist tlf. 86658482 eller mail aagelundqvist@gmail.com Arrangør: Silkeborg Adventistkirke · Gødvadhøjen 1, 8600 Silkeborg

Depression er næsten blevet en folkesygdom på linje med ondt i ryggen. Og de har det til fælles, at alle har en mening om, hvad man kan eller skal gøre, men kun én selv ved, hvorledes det mærkes. ”Bare jeg havde brækket et ben”, sagde hun ”for så var det synligt! Men at noget indeni er brækket, - det kan ingen se”. Nogle af os kender til depression fra vores bedste veninde, kollega, nabo eller mand. Nogle af os kender det fra os selv. Uanset hvor vi kender det fra, så påvirker det os og kan være en meget svær situation at manøvrere i. Spørgsmålene er mange. Hvad skal jeg sige – og ikke sige? Kan jeg gøre noget, der gør det værre? Hvordan kan jeg hjælpe? Går det over? Hvad er forskellen på at være ked af det, som er almindeligt og på at være trist, som kendetegner det depressive? Det kan være ganske vanskeligt at vide, hvornår man er til gavn og til besvær for andre og for sig selv! Denne dag vil vi hjælpe hinanden med at åbne op for samtalen om depression og udforske, hvordan vi finder fodfæste i mødet med lidelsen. Priser fra 300 – 650 kr. afhængig af, hvordan du vil bo. Tilmelding, program, osv. kan ses på www.adventist.dk fra midt i september.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Vi siger tillykke

Dåb

Det var en fantastisk spejdergudstjeneste i Vejlefjord menighed, hvor Hannah Jakobsen havde valgt at stå frem foran hendes trop, familie, menighed og gæster for at fortælle, at hun har valgt at følge sin frelser. Vi siger Gud tak, hver gang han kalder et af sine børn, som siger ja til at være en discipel. Vi siger tillykke og velkommen i familien!

Sabbatten d. 22 juni var en festdag i Silkeborg, da Henrik Kristensen blev døbt, og sammen med Andrea Østergaard blev optaget i menigheden. Familie og venner var mødt op og kirken var fyldt. Vi ønsker hjertelig tillykke til jer begge og velkommen i adventistfamilien.

Sabbatten den 3. august blev Providence Nyiramugisha og Chadrack Muhire døbt og optaget i Viborg menighed i overværelse af mange venner og gæster. De to unge glæder sig til at skulle begynde på Vejlefjordskolen. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse på vejen fremover.

Lisbeth Nielsen

Sven Hagen Jensen

Thomas Rasmussen

Bryllup

Søndag eftermiddag den 21. juli blev Fazila Nyirampeta Mihigo og Emmanuel Russoke Gadi viet i Adventistkirken i Thisted. Om formiddagen var der ifølge traditionel congolesisk skik en ceremoniel forhandling i Thisted Musikteater, hvor de to familier blev enige om ægteskabet mellem de to. Vi ønsker brudeparret og deres familier Guds rige velsignelse og glæder os over endnu et ungt par i Thisted menighed.

Adventnyt · No. 9 September 2013

Lørdag d. 18. maj 2013 blev Annika Thortzen og Claus Dybkær Jensen gift i Vejlefjordkirken. Lasse Bech holdt vielsen, og festen blev efterfølgende holdt på Børkop Vandmølle. Parret havde en helt igennem fantastisk og uforglemmelig dag! De bor i Holte, hvor Annika arbejder på Unionskontoret, og Claus er soldat i forsvaret, og de deler nu navnet Dybkær Thortzen. Parret vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle, som var mødt op i kirken for at ønske dem tillykke.

26. maj var dagen, da Sara Vial og Torben Johansen gav hinanden deres ”ja” og blev viet i Adventistkirken København. Kai Busk forrettede vielsen i tilstedeværelse af familie, venner og menighed. Den kirkelige handling blev efterfulgt af en reception, hvor over 100 personer var til stede og var med til at gøre dagen både festlig og uforglemmelig. Brudeparret ønskes hjertelig tillykke og Guds velsignelse over deres fælles fremtid.

Vi siger tillykke

Tillykke med ...

Sabbatten den 22. Juni var der højtidsgudstjeneste i Horsens Adventkirke. Efter moden overvejelse valgte Inge Susanne Nielsen at bekræfte sit tilhørsforhold til Jesus Kristus igennem dåben. Inge bor i Odder og er nu optaget som medlem i Odder menighed. Vi ønsker Inge hjerteligt tillykke med livets vigtigste beslutning og må Gud rigt velsigne dig i liv og tjeneste.

Det var en festlig sommergudstjeneste, da Charlotte Brammann og Mathias Jakobsen sagde ja til at følge deres frelser. Det var rørende at høre deres vidnesbyrd. Charlotte har lært Adventistkirken at kende gennem sine år i gymnasiet på Vejlefjordskolen, og Mathias er på vej til Vejlefjordskolen. De har valgt at vise, hvis side de står på, og vi ønsker dem tillykke og velkommen i menigheden. Thomas Rasmussen

Robert Svendsen

Fødselsdag 100 år 29. sept.

Else Marie Mortensen Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV 95 år

18. sept.

Elisabeth Jørgensen Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV 90 år

3. sept.

Torgunn Pettersen Byageren 2, lejl. 111 2850 Nærum

13. sept.

Henning Jacobsen Lyngsvinget 19 8381 Tilst

85 år 9. sept.

Inga Skorstengaard Brænderigården 17, st.tv. 7500 Holstebro

24. sept.

Elna Jespersen Uglekær 156 6200 Aabenraa 80 år

14. sept.

Inge Petersen Fundervej 60 7442 Engesvang

16. sept.

Nielsine Hansen Svendborg Landevej 14 C 5871 Frørup 75 år

5. sept.

Nan Leni Møller Langdalen 81 8960 Randers Sø

11. sept.

Thorkil Høll Greisen Jørgen C. Pedersens Vej 4983 Dannemare

16. sept.

Grethe Dueholm Rasmussen Grønnevej 270, st.th. 2830 Virum

25. sept.

Otto Vagn Pedersen Møllegade 19 9750 Østervrå 70 år

3. sept.

Inge Marie Aalstrup Svanevænget 6 7130 Juelsminde

5. sept.

Thorkild Høy Slimmingevej 51 4100 Ringsted

11. sept.

Helga Nielsen Vinkelvej 30 8832 Skals

15. sept.

Annelise Kristensen Skovvangsvej 61 4600 Køge

Adventnyt · No. 9 September 2013

Vi siger farvel

Nekrologer Arne Falk-Nielsen

Else Lydia Jørgensen

Arne Falk-Nielsen sov stille ind torsdag morgen 25. juli på Plejecentret Solbakken og blev bisat fra Adventkirken i Randers tirsdag 30. juli. Arne Falk-Nielsen blev født i Sundby sogn i København 17. december 1921. Forældrene, Johs Nielsen og Astrid Falk, flyttede til Bornholm. Her voksede han op i Tejn, som 2 barn af 6. Som barn og ung huskes han som kvik, hjælpsom og bund reel. Efter afsluttet skolegang tjente han i landbruget, men kom siden til skolen ved Vejlefjord. I 1938 blev det Skodsborg Badesnatorium med forefaldende arbejde. Her blev han opmuntret til at søge videre uddannelse og fik priliminæreksamen. På Skodsborg traf han Ingeborg, som han giftede sig med i 1946. Forinden havde de sammen gennemført Fysioterapiuddannelsen. Efter nogle år på Fysikalsk klinik i Malmø, flyttede de til Odense. Efter en tid sadlede han imidlertid om og blev direktør i forlaget Dansk Arnkrone A/S. I 1970 vendte han tilbage til Skodsborg og afløste H. Westerlund som direktør. I 1976 bad kirken ham påtage sig opgaven som leder af plejecentret Søndervang i Faxe. Sideløbende bestred han posten som kredsformand for Forsorgsinstitutioner i Storstrøms amt. I 1986 påtog han sig endnu engang direktørposten på Skodsborg, inden han gik på pension i 1989. Herefter boede Ingeborg og Arne i Ølstykke og senere i Moss i Norge, hvor de begge virkede med fysioterapien. I 2006 kom de til Randers, hvor Arnes kræfter langsomt tog af. I ægteskabet kom der fire børn, Solveig, Erling, Kjeld og Kirsten, samt svigerbørn, børnebørn og oldebørn. I hjemmet var Guds ord i højsædet, og i den tro hviler han til Den store Opstandelsesdag, hvor Herrren kommer, og Arne igen skal møde sine kære.

Else Lydia Jørgensen, født 10. juli 1916, døde 17. maj 2013 i sin lejlighed ved Søndervang Plejecenter. Jeg blev kendt med Else og hendes mand, rørsmeden Johannes, da jeg boede i Silkeborg, hvor de begge havde deres menighedsforhold og var gode venner med mine svigerforældre, Irma og Erik Andersen. Else og Johannes fik i deres ægteskab 2 sønner og en datter. Sønnerne stiftede familier og slog sig ned i Københavnsområdet, og datteren giftede sig og flyttede til Australien. Else blev døbt af T. Tobiassen i marts 1937, og Johannes var blevet syvendedagsadventist og døbt af Muderspach i september 1928. Familien boede en tid i Farum, hvor de holdt nogle husmøder, men med menighedsmedlemsskab i Hillerød menighed. Else blev, efter eget ønske, gravlagt i de ukendtes grav på Faxe Kirkegård i al enkelhed og med Elses ene søn og hans familie samt et par menighedsmedlemmer tilstede. Else har fået fred fra livets mange udfordringer og til tider indviklede menneskelige og åndelige forhold, og vi lyser et fred over Elses Minde.

John Pedersen

Adventnyt · No. 9 September 2013

Georg Bacher, og fik sin uddannelse som fysioterapeut. Sit fag brugte Elsy mest som lærer og siden som skoleleder på Skodsborg Fysioterapiskole, hvor hun mødte megen respekt og anerkendelse for sin store indsats. Elsy mistede sin mand i 1993, og 7 år senere havde hun den store sorg at miste sønnen Jan. Men de svære dage til trods bevarede Elsy en stor glæde ved livet, troen og håbet, og hun udtrykte ofte sin taknemmelighed til Gud, som var hendes daglige ledsager. Elsy Bacher blev bisat fra Adventkirken i Nærum. Inden vi brød op, sang vi fra aftensangen, som Georg Bacher havde skrevet: ”Og når morgensol opgår, da på ny hos mig du står. Alle dage hjælp mig Gud, til mit liv her rinder ud.” Elsy efterlader sig Torsten og Gerte og deres familier, Jans familie og svigerinden Lila, som stod hende særlig nær. Æret være Elsy Bachers minde Carl-David Andreasen

✽ Obey Magada Pedersen

Ole Kendel

✽ Elsy Bacher Elsy Bacher, Nærum menighed, døde i sit hjem i Nærum den 12. juni 2013. Hun blev 94 år. Elsy Bacher blev født den 20. november 1918 i Härnøsand i Sverige som Elsy Lundström. Faderen var præst, og det betød i de dage, at familien ofte skiftede bopæl. Da Elsy var 11 år, rejste familien til USA. Det var et svært opbrud for en lille pige, men de 7 år i USA endte med at blive en stor oplevelse, som Elsy ofte fortalte om med stor glæde. I de triste krigsår rejste Elsy til Skodsborg Badesanatorium, hvor hun både fandt sin mand,

Obey Magada Pedersen, Rødekro menighed, sov ind i døden kun 36 år gammel på Sønderborg sygehus 3. juli 2013. Obey blev født 12. juni 1977 i Zimbabwe, Rhodesia, Afrika. Hun voksede op i et Adventisthjem sammen med hendes søster Ania. Obey flyttede til Danmark for 10 år siden og blev uddannet som socialog sundhedsassistent. Først arbejdede hun i Kolding, hvor hun mødte Henning Pedersen, som er malermester. Senere flyttede de til Padborg, og det var der, jeg mødte Obey og Henning for første gang for ét år siden. Obey kæmpede med en alvorlig kræftlidelse og gennemgik et langvarigt behandlingsforløb. Jeg lærte Obey at kende som en stærkt troende kvinde, der ikke ville opgive livet. Hun var en tapper kvinde. Hun havde et

Vi siger farvel

Nekrologer

Æret være Obey Magada Pedersens minde. Tony Butenko

✽ Svend Aage Mikkelsen Svend Aage Mikkelsen sov stille ind i troen på sin frelser torsdag 6. juni 2013 på Slagelse sygehus, efter han blev ramt af en blodprop. Svend Aage blev født i Sønderjylland i Bredebro 9. januar 1931. Han voksede op i et godt kristent hjem, hvor Svend Aage lærte at sætte pris på livet, og de værdier livet har. Svend Aage mistede sin far, allerede da han var 14 år, og måtte selv klare al ting. Han kom til Vejlefjord og siden til Skodsborg Badesanatorium, hvor han havde forskellige opgaver. På Skodsborg fik han en uddannelse i madlavning. Da Svend Aage rejste fra Skodsborg gik han i lære som tandteknikker i Køge. Efter endt uddannelse begyndte han som selvstændig sin egen tandklinik i Roskilde. Svend Aage blev kendt som en meget dygtig tandteknikker kendetegnet ved et meget præcist og nøjagtigt arbejde. Svend Aage blev gift med Inger. De fik to børn sammen, Dorrit og Iben. Inger og Svend Aage fik 59 gode år sammen.

Svend Aage var altid meget hjælpsom. Han har hjulpet mange til at få et meningsfyldt liv. Han lyttede til mennesker, og derefter var han til stor hjælp, uanset hvem de var. På den måde viste han sin praktiske kristne tro. Han har altid tilhørt Adventistkirken. Her fandt han fred og hvile. Og han så frem til at møde sine kære, når Jesus kalder ham op fra graven.

Toni Agathe ønskede ingen sammenkomst ved en begravelse, da hun havde testamenteret sit legeme til videnskaben. Vi lyser fred over Toni Agathe Nielsens minde og Guds omsorg for de efterladte søskende, lillesøsteren Karen Alice og lillebroren Arne og deres kære. Ole Kendel

Ære være Svend Aages minde. Bent Nielsen

✽ Toni Agathe Nielsen Toni Agathe Nielsen, født 7. marts 1913, sov ind i dødens søvn 7. juli 2013 i sin stue ved Søndervang Plejecenter efter et langt og arbejdsfyldt liv. Toni blev født i København som ældste datter af syv børn, som forældrene, skorstensbygger Niels Nielsen og hustru Kristine, blev velsignet med. Toni uddannede sig som sygeplejerske og arbejdede ved ”Nørre hospital, Almindelig hospital, Sølund spædbørnshjem.” Hele sit liv viede hun til omsorg og pleje, og Toni forblev i København, da hendes forældre og søskende flyttede til Fyn, efter at faderen kom til skade ved en arbejdsulykke på en byggeplads. Toni blev forstanderinde og boede ved sygehuset. I forbindelse med nogle offentlige møder i København kom hun i forbindelse med Adventistkirken. Hun tog imod frelsen i Jesus Kristus og blev døbt af Pastor H. Muderspach 4. Juni 1938 og optaget i Ebenezer menighed. Toni fik et langt og indholdsrigt liv, men oplevede så også at måtte følge sine forældre til graven, at miste en 17årig lillebror og også begrave yderligere 2 yngre brødre. Men Toni levede og døde i troen på en opstandelse, der gives enhver, som i tro tager imod Guds gave i Jesus Kristus.

Nek Totalbyg aps. v. Niels Erik Kristensen

Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser!

Betalingsannoncer

positivt syn på livet og passede godt på sin familie. Hun satte stor pris på det kristne fællesskab, særlig når vore afrikanske medlemmer besøgte hende og sammen lovpriste Gud gennem sang. Bisættelsen fandt sted fra sygehuskapellet i Sønderborg, som var tæt besøgt af familie, venner og trosfæller. Det blev en smuk og rørende afsked med Obey, særlig gennem flere smukke afrikanske salmer, der blev sunget. Nu hviler Obey, indtil Jesus kalder. Hun efterlader sig sin mand, Henning og to teenagebørn Dumisani og Valerie.

Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk

Vegefood.dk Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på den nye hjemmeside: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/ annoncer for mere

Adventnyt · No. 9 September 2013

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Årsmødegaven Af: Thomas Müller

Kollekten, som bliver optaget ved årsmødet sabbatten den 21. september i Nærum, går i år til udgivelse af nye bøger om Daniel og Åbenbaringens bog. Disse to bøger har om nogen formet Adventistkirkens teologi, og det er efterhånden mange år siden, vi har udgivet litteratur med udgangspunkt i netop disse to bøger. Med disse nyudgivelser er det vores håb at opdatere vores medlemmers forståelse af Adventistkirkens endetidsteologi samt at gøre dette emne tilgængeligt for vores nye og unge medlemmer.

Adventnyt Af: Thomas Müller

I menighederne vest for Storebælt går kollekten den 21. september til at dække udgifterne til at producere Adventnyt. Hvert år sender vi Adventnyt ud til over 2.000 husstande, 11 gange om året. Vi sender bladet gratis til medlemmer af Adventistkirken i Danmark, men også til venner af kirken og dens medlemmer. Dermed er Adventnyt et meget væsentligt redskab til at kommunikere og holde kontakt med såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Der er store omkostninger forbundet med at producere Adventnyt. Derfor beder vi om en generøs gave også til dette vigtige arbejde.

Kollekt: 21. september 2013

September 6. – 8. 14. 20. – 22. 27. – 29.

Førertræning (Stevns) ”Skabelse” 18+ (Odense) Årsmøde (Nærum) Familieweekend (Himmerlandsgården)

Oktober 4. – 6. 4. – 6. 13. – 16. 25. – 27.

Helsestævne (Himmerlandsgården) Spejderne: Fællestur Øst ”Græskartur” Arbejdslejr (Himmerlandsgården) Spejderne: Fællestur Vest ”Vranumtur”

Aktivitetskalender

Det sker ...