nytfokus
02
hvorfor? ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…
nytfokus
02
Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter. Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis. Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.) Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Bent Nielsen Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk ISSN: 2246-6053 Layout: Birgitte Bohsen Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: istockphoto.com Forside foto: dr.dk
2
Værdier under angreb af Sven Hagen Jensen Hvis jeg kom ind i min bank og så en maskeret person rette sin pistol mod damen ved kassen, ville jeg ikke være i tvivl om, at mine og andres værdier var under angreb. Ej heller hvis jeg så en flok bøller smadre ruder i gågaden, mens de råbte ukvemsord efter politiet. – Vi forsikrer os mod tabet af materielle værdier og kalder ordensmagten til hjælp for at stille gerningsmændene til ansvar. Der er dog andre og vigtigere værdier, som langsomt undergraves eller eroderes, ved at kun få tør sige fra, og passivitet og flokmentalitet vinder overhånd. De moralske værdier, som giver tryghed og sikkerhed og højner den enkelte og samfundet, er under stærkt pres i dag. Det kristne menneskesyn, som vores kultur har bygget på gennem århundreder, er ved at skride. Et aktuelt eksempel er nedgørelsen af det traditionelle familieliv og forherligelsen af det abnorme. Og mange rider med på bølgen for ikke at stikke ud eller være politisk ukorrekt. Man kunne jo blive beskyldt for at være snæversynet eller miste stemmer. Et andet eksempel er den ublu indtrængen i kendte personers privatliv ved tvivlsomme metoder (jf. Se og Hør sagen) drevet frem af profit og et marked af sensationshungrende læsere. Almindelige anstændighedsbegreber og respekt for andre menneskers religiøse og menneskelige værdier kompromitteres dagligt i ytringsfrihedens navn. Den kolde egoisme og forlystelsessygen vinder frem på bekostning af næstekærlighed, ligeværd og omsorg for de svagere i samfundet. Gode værdier er værd at værne om. I denne udgave vil vi bl.a. se på, hvorfor så meget er kørt af sporet, og hvilke konsekvenser det vil få, hvis der ikke skiftes kurs. Ansvarlighed er et kerneord. Og håb er ikke udelukket. Men presset på samfundets bærende værdier er stort. Glem ikke at læse familieartiklerne, som giver praktiske råd i hverdagssituationer, som du sikkert kan nikke genkendende til. Jeg håber, at dette nummer vil give anledning til eftertanke og få nogle af os op af stolen, når vores bærende værdier er under angreb.
Min
drømmeverden af Sven Hagen Jensen
Martin Luther Kings tale ”Jeg har en drøm“ (I have a dream) er gået over i historien som en af de bedst kendte og vigtigste taler, der nogen sinde er blevet holdt. I talen, der blev leveret foran 200.000 tilhørere den 28. august 1963 i Washington DC i USA, redegjorde han for sine drømme og visioner om en fremtid, hvor alle uanset race, kan leve sammen som ligeværdige borgere. Det er en tale, der rører ved fundamentale værdier hos mennesket. Det er en tale, der har givet inspiration til mange andre værdibaserede drømme. Vi har sikkert alle vores drømme om en bedre verden. Jeg drømmer også. Jeg drømmer om en verden uden lidelse og fortræd. En verden, hvor der er nok til os alle. Hvor ingen skal gå sultne i seng eller frygte for deres sikkerhed. En verden, hvor ens værdi ikke bedømmes ud fra kaste, kulør, stamme, nationalitet eller religiøse tilhørsforhold. En drømmeverden, hvor der ikke hersker vold, had, grådighed, men i stedet fred, kærlighed og harmoni. En verden, hvor penge ikke er magt, og magt ikke betyder udnyttelse af andre. Jeg drømmer om et samfund, hvor vi kan stole på hinanden, tager hensyn til hinanden og har omsorg for hinanden. Et retfærdigt samfund. Et samfund, hvor ingen føler sig ensom eller svigtet eller glemt. Et samfund, hvor vi hjælper hinanden, uanset vores opvækst og baggrund. Et samfund, hvor friheden ikke benyttes til at hævde sig selv og nedgøre andre og andres værdier. Et samfund, hvor vi værdsætter og respekterer hinanden. En verden, der ikke er styret af drifter, men af kærlighed. Med andre ord, jeg drømmer om en verden, der er bygget på kristne værdier med udgangspunkt i buddet om at ”elske Gud af hele sit hjerte og sin næste som sig selv.“
Sven Hagen Jensen Præst og redaktør
Når jeg ser på verden omkring mig, synes min drøm at være utopi – en drøm, som aldrig kan realiseres. Hvorfor al den ondskab og lidelse? Hvorfor denne gennemgribende korruption og udnyttelse af de svage i samfundet? Hvorfor den udbredte magtsyge og grådighed? Hvorfor mangel på anstændighed og respekt for det hellige? Hvorfor trangen til at moppe, ødelægge og vandalisere? Hvorfor brutalitet og råhed? Hvorfor denne forherligelse af det obskøne i medieverdenen og underholdningsbranchen? Hvorfor snavs i stedet for sund fornuft? Og dog er jeg ikke holdt op med at drømme om en bedre verden. For alle positive ændringer starter med drømme. Tænk blot på, hvad Martin Luther Kings drømmetale har gjort for det amerikanske samfund på det racemæssige område. – Ja, der er stadigvæk store problemer, jf. skudepisoden i Ferguson, Missouri, august 2014 – men alligevel. Der har også været holdningsændringer til det bedre. Ligesom Martin Luther Kings tale udsprang af hans kristne livssyn (hans tale var jo fyldt med hentydninger til tekster i Bibelen), således bygger min drøm på en fast tro på, at der er en Gud i himmelen, der ud af lidelse, uretfærdigheder og det almindelige forfald vil skabe en vej til en bedre og harmonisk verden.
3
Plads til os alle
af Anne-May Müller
Når børn og voksne, der alle har forskellige behov, interesser, alder og personligheder, skal leve sammen, vil der opstå gnidninger. Så hvordan får man dagligdagen til at fungere, hvordan ser og udvikler man hvert barns unikke talenter og personlighed? Jo mere forskellig man er, jo vanskeligere kan det se ud til at være. Men sådan behøver det ikke være. For det giver unægtelig nogle vigtige kompetencer at være vant til at håndtere forskelligheder og sætte andres behov først en gang imellem. VÆR NYSGERRIG Lad være med at irritere dig over, at din partner og dine børn ikke er som dig, og ikke gider læse de samme bøger, som du læste i den alder. Vær i stedet nysgerrig på, hvem de er som individer. Sæt dig ind i og vær åben over for, hvad der giver dem glæde, hvilke fritidsinteresser de kunne tænke sig at have (og lad være med at gå ud fra, at
4
sønnike vil spille fodbold, bare fordi han er dreng). Lær også de andre i familien at være nysgerrige på hinandens personligheder og interesser. Jo bredere forståelse børn får af forskellige tilgange, personligheder og interesser, jo mere rummelige og empatiske vil de også blive. FOKUSER PÅ STYRKERNE Vælg at se det som en styrke, at I er forskellige – der er brug for forskellighed for at kunne få et samfund og en familie til at fungere. Se det positive i, at du kan få udvidet din egen horisont ved at skulle leve med en introvert, selvom du er ekstrovert. Se det som et aktiv, at du får mulighed for at få indblik i den kreative og skabende verden, selv om du slet ikke er til det. Udnyt styrken i, at der både er en læsehest og en bulderbasse i familien. RESPEKTER FORSKELLIGHEDEN Det er hårdt, hvis man føler sig som
outsideren i familien. Hvis hele familien interesserer sig for sejlads i alle former, og man selv er vandskræk, så kan man nemt føle sig forkert og udenfor. Så hvis dit barn (eller din ægtefælle) ikke deler din passion, så prøv ikke hele tiden på at omvende dem. Og er dit barn en genert, indadvendt bogorm, der trives bedst i sit eget og eventyrets selskab, så respekter det. Det kan faktisk føles som et overgreb, hvis man hele tiden presses ud i situationer, hvor man er utryg og sårbar, og hvis man hele tiden føler det, som om man skal laves om og ikke er god nok, som den man er. Barnet kan jo ikke gøre for, at det kun arvede dine ører og din hårfarve, men ikke din personlighed. At lære den respekt for andres forskellighed vil være en kæmpe styrke for dine børn, både nu, men også senere, når de skal begå sig i voksenlivet. Men der er jo også situationer, hvor vi ikke kan tilgodese alle. F.eks. når der skal besluttes, hvordan weekender og ferier skal foregå. Der er situationer, hvor hele familien skal lave noget samlet, for ellers bliver det jo en mærkelig opstykket parallelverden vi lever i, og det er ikke befordrende for harmonien, trivslen og intimiteten. FERIER Når ferien skal planlægges, så tag alle med på råd (i det omfang som børnenes alder tillader). Det er stadig de voksne, der bestemmer, men lyt godt efter, hvad alle brug for. Hjemme hos os har vi meget forskellige måder vi lader op på. Så det betyder mange samtaler inden vi beslutter, hvad vi vil gøre. Og ofte ender det med, at noget af ferien bliver holdt på en måde, som jeg har brug for, og noget af ferien på en måde, som min mand lader op
ved. Og jeg nyder begge dele – for jeg nyder, når jeg kan se, at han også får opfyldt sine behov. Har man større børn eller teenagere, så kan man give dem en dag hver, som de skal planlægge. På den måde kan de hjemmefra sætte sig ind i området og dets aktivitets- og kulturtilbud. Med den løsning, så lærer vi også nyt om hinanden, fordi vi bliver taget med ind i de andres verden og interesser, og det giver barnet erfaringen ved både at skulle organisere og planlægge, men også glæden over, at vi andre vil lave det, som de har lyst til.
Anne-May Müller er mor til fire drenge med hver deres personlighed og interesser, og lever hver dag med udfordringen om at rumme dem alle som de fantastiske skabninger de er.
TRADITIONER Sørg for at have faste traditioner i familien, som er med til at binde jer sammen. Traditioner kan også give rum for de forskelliges individuelle behov. Så find ud af, hvordan I fejrer højtider, fødselsdage eller andre ting, som betyder noget for jer. Skab nogle rutiner, som I er enige om, og som I kan komme tilbage til mange gange og glædes over. DAGLIGDAGEN Når der er pres på dagligdagen, ulvetimen nærmer sig, ungerne skændes, man er selv træt og tvær, og ingen i familien har overskud til at se de andres behov, vise respekt eller tage hensyn, så er det svært! Derfor er det vigtigt, at I sørger for at planlægge små åndehuller. Sørg for at tage tid til at slappe af og lade op. Fyld ikke kalenderen så hårdt ud, at I ikke har plads til at rumme hinanden også. Det tager tid at skabe plads til alles behov. Når vi lærer at se hinanden som unikke mennesker, der er skabt med hver vores personlighed, og vi lærer at se hinanden med kærlighedens øjne, så vokser vi i fællesskab og enhed.
5
menneskeret
En ikke at forstå
af Walder Hartmann
Lidelsens og ondskabens tilstedeværelse i verden har til alle tider været ét af kristendommens største problemer. Forholdet mellem Guds godhed og almagt – menneskers nød og elendighed kan ikke forklares med letkøbte svar. Derfor hævder én af Danmarks kendte entertainere, at tro er retten til ikke at forstå. Inden for de første seks kapitler i Bibelen kan enhver læse to udtalelser, der sætter fokus på én af de kendsgerninger, som har undret tænkere og filosoffer lige siden mennesker begyndte at lede efter svar på tilværelsens to store spørgsmål: Hvor kom jeg fra? Hvad er meningen med mit liv? Den første bibeltekst fortæller, at Gud betragtede alt det, han havde skabt – og se, det var særdeles godt (1 Mos 1,31); men allerede kort tid efter måtte Skaberen indse, at menneskenes ondskab på jorden var blevet meget stor (1 Mos 6,3).
6
Når Bibelen præsenterer en så delikat sammenfletning af det onde og det gode, af det frygtelige og det fantas tiske, kan man godt forstå, at der hos nogle mennesker opstår et forvrænget billede af det hele. Andre har valgt én af to yderligheder: Enten kan man lovprise det skabte så højt, at man ikke rigtig tager syndens tragiske følger alvorligt, eller også bliver man så grebet af sorg og tragedie, at selv skønheden i en smuk solnedgang her i verden kan kvæle længslen efter en bedre verden. Det er sikkert den kendsgerning, der får entertaineren Jacob Haugaard til over for Kristeligt Dagblade at erklære: ”Jeg opfatter mig selv som troende, og det indebærer grundlæggende to ting: Den ene er retten til ikke at forstå, alt hvad der sker. Det andet indkapsles i anekdoten om manden, der spørger: ‘Hvordan tror man på Gud?’ Hvortil svaret lyder: ‘Du kan lægge ud med at vedtage, at det ikke er dig selv, der er Gud. Så er du nået meget langt.’ De, der siger, at de ikke tror på Gud, mener, at de har styr på hele livet selv. Men for mig giver det en utrolig ro, at det hele er overladt til en højere magt. Det giver ro, når ens egen natur fortæller en, at man ikke har evner til at klare det, man skal klare“. DET ONDES PROBLEM BESKÆFTIGER OS STADIG Vi forstår ikke helt, at en kærlig Gud tillader ondskab og lidelse at florere; men vi har for længst indset, at det onde er en grum realitet. Den daglige dosis af nyheder om borgerkrige og ondskabsfuld vold er blot med til at understrege, at det ondes problem
ikke blot florerer i historiebøgerne, men stadig spreder sig som en smitsom sygdom på trods af, at bønnen: ”Fri os fra det onde“ hver dag bedes af både børn og voksne, der har bevaret troen på, at der findes en Gud i Himlen, som hører bøn. Gud ville gerne besvare denne bøn positivt; men han er forhindret i at gøre det, så længe vi er underkastet den nuværende verdens orden. Hvorfor han ikke griber ind, kan vi kun gisne om. Bibelens Job kunne heller ikke forstå, hvorfor han skulle udsættes for så mange lidelser. Til sidst beklager han sig til Gud, der underfundigt svarer: ”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Hvem bestemte dens mål? Er dødens porte blevet åbenbaret for dig, har du set mørkets porte“? Stillet over for disse spørgsmål bliver Job stille og erkender sin afmagt. Han indser, at der foregår en universel kamp mellem godt og ondt, som på én eller anden måde kommer til at berøre alle mennesker. Livet består af både bittert og sødt, godt og ondt – og det er en livskunst at nyde denne verden samtidig med, at man længes efter noget bedre. For den kristne er det afgørende at have et balanceret syn på tilværelsen, tornene skal ikke have lov til at ødelægge roserne, men roserne skal heller ikke skjule tornene. OPRINDELIGT VILLE GUD DET ANDERLEDES Jesus understregede Guds hensigt ved at fortælle en historie om sædemanden, der såede god sæd, men en ond fjende kom om natten og såede ugræs. Sædemanden lod sæden vokse op side om side med ugræsset. Det er ikke særligt opløftende at tænke på, at kampen mellem det onde og det gode foregår i vort eget sind, hos os selv; men vi har fået en fri vilje til at vælge, hvad der skal få lov til at gro og blive væsentligt i netop vor personlige tilværelse.
Tænk på at: · Gud skabte en fuldkommen verden og kaldte den god (1 Mos 1,1). · Menneskene brugte deres frie vilje til at handle imod Gud (1 Mos 2-3). · Efter ”faldet“ blev Guds smukke verden hærget af gentagne tilfælde af synd og tragedie: a. Kain slog sin broder ihjel (1 Mos 4). b. Kains efterkommere udviklede sig til en fjendtlig og hadet slægt. c. Noa’s slægt gjorde oprør, hvilket medførte en syndflod (1 Mos 6-8). d. Babelstårnet var resultatet af menneskers fortsatte oprør (1 Mos 11). e. Abrahams egen familie begyndte at tilbede afguder (Josva 24,2). · Med Abraham begyndte Gud et nyt forsøg på at åbenbare sig for mennesker, der nu vidste meget lidt om Guds oprindelige plan (1 Mos 12).
Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark
Alt det, der ligger imellem Abraham og os, bærer præg af de samme kræfter. Nogen påstår endda, at ondskab som en modpol til godhed kan være en nødvendig og uundgåelig del af menneskers tilværelse; men vi bliver nødt til at indse, at Guds retfærdighed langt overgår, hvad vi mennesker forstår. Der er problemer, som videnskaben ikke kan forklare og vor forstand ikke fatte, og der bliver ved med at være uforståelige gåder. Paulus indså dette og skrev til menigheden i Korinth: ” For vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft – der står jo skrevet: De vises visdom vil jeg ødelægge, de kloges klogskab vil jeg tilintetgøre. Hvor er de vise henne, hvor er de skriftkloge, hvor er denne verdens kloge hoveder?“ (1 Kor 1,18-21).
7
Jeg
tilgav min far om Reiner Goldau
Reiner Goldau kom fra et hjem med en alkoholiseret og voldelig far og blev sammen med sine søskende tvangsfjernet af myndighederne. Livet har ikke været let, og i mange år måtte han kæmpe med sin bitterhed og vrede. Forleden dag mødte jeg Reiner i Hurup, Thy, hvor han bor. Han fortalte mig sin historie. Reiner er fra Flensborg, hvor han levede sammen med sin polske far, sin danske mor fra Tinglev og sine 10 søskende. Faderens drikkeri og voldelige adfærd udartede sig efterhånden så meget, at myndighederne måtte tvangsfjerne børnene fra hjemmet. Reiner var 10-11 år, da han blev sat i pleje hos en familie i det sydvestlige Fyn. Her følte han sig tryg. Plejeforældrene tilhørte Indre Mission og tog ham med i kirke og søndagsskole. Og som han voksede til, blev han glad for at komme i KFUM og K og opleve det kristne fælleskab der. Men han kæmpede stadigvæk med et lavt selvværd og sin indestængte vrede mod faderen. Den brutalitet og nedgørelse, som han og hans søskende havde været udsat for, havde sat sig dybe spor i Reiners sind. Og han syntes ikke rigtig at kunne komme over det. I 16-17 års alderen blev han landbrugsmedhjælper på en gård ikke så langt fra hjemmet. Han fik også begyndt på et brevskolekursus fra Korrespondanceskolen, som gav ham svar på nogle af de svære spørgsmål, han sad med. Reiner Goldau fortæller, at han flyttede meget og prøvede mange ting lige fra at være ‘pige i huset’ på en præstegård på Sjælland, som han udtrykker det, til at lære oksekødopskæring på Tulip slagteriet i Grindsted
8
og uddanne sig til socialpædagog et tredje sted. Det var et rastløst liv uden retning og livsglæde. ET VENDEPUNKT Da Reiner var 20 år var han til en gudstjeneste i Jerne Kirke i Esbjerg, som fik en afgørende betydning for hans liv. En frikirkepræst fra Aalborg var på besøg og talte om syndsforladelse og tilgivelse. Præsten fortalte om gamle dage og bodsøvelser i menighedens påsyn for at kunne modtage tilgivelse for sine synder, men at Bibelen åbenbarede en bedre vej. Faktisk kunne man komme som man var og favne Jesu kærlighed. Reiner fortæller, at det var da, han blev en kristen. Han tog imod Guds kærlighed for ham personligt og var i stand til at slippe den bitterhed og vrede, som havde hængt som en mørk sky over hans liv. Han kunne tilgive sin voldelige far og lægge de dårlige følelser bag sig. ”Det var en stor lettelse at tilgive min far. Jeg følte som om en tung byrde blev taget fra mig.“ Reiner har forsøgt at kontakte sine søskende, som kom i pleje andre steder og for de flestes vedkommende bor i Tyskland. Men de har ikke været interesseret i at opretholde forbindelsen og slet ikke at høre om tilgivelse. ”Hvordan kan vi tilgive en, der har været så ond imod os?“ sagde hans tvillingesøster til ham. Reiner bærer ikke nag til sine søskende. Han forstår, hvad de føler. Han tænker også meget på de mange rundt i verden og herhjemme, der må lide på grund af andres grusomheder og omsorgssvigt. Han er taknemmelig, fordi han fandt fred i troen på Jesus og ikke længere behøver at trækkes med dårlige minder fra barndommen.
os. Hos Korrespondanceskolen (se kskolen.dk) har han fundet nogle kurser, som har hjulpet ham at få et klarere syn på nogle af disse temaer. Inden vi slutter samtalen, spørger jeg til pigerne. Hans ansigt lyser op, ”Min mellemste pige var her i weekenden. Da hun skulle af sted, sagde hun: Farvel Far, jeg elsker dig – husk at bede!“ MIT ELSKEDE BARN! DIGTE OM KÆRLIGHED ”Reiner, hvordan har du det i dag?“, spørger jeg ham. Der har været andre knubs på vej gennem livet, men han finder de positive ting frem. ”Jeg har det godt nu!“ Han skriver digte og har for nylig udgivet digtsamlingen ”Mit elskede barn…“, som er tilegnet hans tre døtre. Gennem digtene kan han udtrykke sine inderste følelser og den omsorg, han har for sine nærmeste. En omsorg, han savnede, da han voksede op. Men en kærlighed, som fylder hans liv nu og må deles. Han er også i gang med andre skriverier om Jesus og troen. Det er i Bibelen, at Reiner nu finder sin inspiration til at møde livets udfordringer og finde svar på de meningsløse ting, der sker omkring
Mit elskede barn, jeg elsker dig mere end mange ord kan sige, min kærlighed til dig er så stor, fuld af glæde, fuld af lykke, fuld af savn og fuld af gråd og smerte, mit barn, jeg elsker dig over alt på denne jord! Hvem forstår mon kærligheden bedre, end den der mistede den og fik den en sjælden weekend for så igen at give den fra sig? Min elskede lille pige, din far elsker dig så højt, og takker Gud for dig!
9
Kan man
arve værdier? af Anne-May Müller
Det kan godt være lidt angstprovokerende at stå over for et ordentlig brød af en 14-årig og blive udfordret på sine værdier og holdninger, og få smidt en masse ukvemsord i hovedet, når man samtidig husker ham som en lille blød 2-årig, der stolprede rundt i huset med ble og sut og var evigt glad og elskede sin mor over alt på jorden. Der sker noget i vores børn, når de rammer puberteten og teenagealderen. Og den lange proces med at kappe den holdningsmæssige og følelsesmæssige navlestreng går for alvor i gang. Selvstændighedsprocessen, der begyndte fra den dag de selv trak vejret går nu ind i en helt ny fase, og vi som forældre står på sidelinjen og ser dem slå den ene kolbøtte efter den anden, mens vi holder vejret og håber, at de lander på benene igen. EN GOD BALLAST SOM GRUNDLAG Imens kører tankerne rundt i hovedet på os: Fik vi givet dem kærlighed nok? Fik vi set dem og anerkendt dem, som vi havde intentioner om? Fik vi givet dem nogle gode værdier, som kan holde, når de selv skal ud og prøve dem af? Fik vi lært dem nok om livet og de ting, som er vigtige for os? Træffer de nogle fornuftige og gennemtænkte valg, eller ligger de under for gruppepres, dårlige venner eller destruktiv adfærd? Spørgsmålene hober sig op og kan give søvnløse nætter og endnu flere grå hår og rynker. Nogle teenagere klarer skiftet fra barn til voksen uden de store krum spring, og andre skal igennem den helt store tur, før de selv finder deres egne ben at stå på.
10
VÆRDIER Vi bygger alle vores liv på nogle værdier – bevidste eller ej. Vores livssyn og erfaring er med til at beslutte vores værdier. Vores værdier er det, som hjælper os med at prioritere, at finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert, hvilke ting der er vigtige i livet for os, og hvordan vi indretter vores hverdag. Og hvilke værdier er det så, vores afkom vælger at tage med sig fra barndommen ind i ungdommen og med i voksenlivet? Selv om vi har præsenteret vores værdier på en positiv måde, så er det ikke sikkert at de vælger netop dem, og det kan være hårdt og gøre ondt på os, når det, som vi har kæmpet for, bliver vraget. Her kommer nogle gode råd til, hvordan du har større chance for, at dine børn vælger de gode værdier, som du står for: 1. Gør værdierne indbydende: I stedet for at fokusere på ”du-må-ikke“, så forklar de positive virkninger af at følge de værdier. Vis dem, at du er glad for at følge de værdier, og se det ikke som en sur pligt at bidrage til fællesskabet, hvis fællesskab er en af dine værdier – den hopper børn ikke på! 2. Oprethold gode relationer: Selvom teenagetiden kan byde på mange konflikter og konfrontationer, så sørg for, at dit barn aldrig er i tvivl om din kærlighed, din beskyttelse og din fortrolighed. Udnyt de åbninger der er, og gør alt for at jeres relation ikke skades af jeres uenigheder.
3. Lev det ud: Hvis du vil have, at dit barn skal tage f.eks. gavmildhed til sig, så skal du ikke kun tale om vigtigheden af at give – så må du også med et smil på læben og uden mukken åbne døren hver gang det ringer på med en indsamling, og gladelig stikke noget ned i indsamlingsbøtten. Børn og unge har en medfødt ”hykler-radar“, der med det samme opfatter, hvis det du siger, ikke følges op af handling. Børn lærer ikke værdier – de efterligner mennesker! 4. Opdrag kærligt og fast: Det betyder, at barnet ikke skal være i tvivl om, hvor dine grænser går, men heller aldrig i tvivl om din loyalitet, kærlighed og beskyttelse. Når du opdrager, så brug ikke frygt, trusler eller psykisk eller fysisk vold/ overgreb. Det får det stik modsatte resultat. Vis din kærlighed ved at give barnet en varm, tryg opvækst med passende grænser. 5. Stimuler moralsk tænkning: store børn og teenagere kan sagtens udfordres til at tænke etisk og moralsk. Tal sammen om det, der foregår i samfundet omkring jer. Diskuter, hvad jeres synspunkter er på aktuelle temaer, og hjælp dem til at danne deres egne værdier bygget på en bevidst stillingtagen. 6. Involver dem i tjeneste for andre. Et barn, der får lov til at hjælpe andre, opdager vigtigheden af det, men endnu mere vigtigt: Opdager sin egen værdi! Når man har prøvet at have en opgave, når man har set, at man har hjulpet andre, så får man en større forståelse af fællesskabet og af sin egen vigtighed for at fællesskabet fungerer. Det er en vigtig lektie at lære, og den hjælper barnet med at skabe sine egne værdier.
Jeg kan godt lide at tænke på overførsel af værdier som en kæmpe buffet, hvor alle de fristende retter til et komplet værdisæt står. Her kommer den unge uvilkårligt til at vælge de retter, som ser mest indbydende ud for dem. Og hvilke vil de vælge? Dem, der er mest farverige og tiltrækkende, mest lækre, mest smagfulde! Det er ikke vores ansvar at nedtvinge vores værdier over unge mennesker. Det er vores ansvar at vise, at vores værdier er så attraktive, at disse unge ikke kan lade være med at se dem som overmåde overlegne i forhold til andre værdier, så de frit vælger dem. Når vi voksne lever ærlige, autentiske liv og fremholder de værdier, som betyder noget for os, så har vi gjort, hvad vi kunne, for at give dem videre til vores børn. Hvad de så vælger at tage med i deres voksenliv er deres valg og deres ansvar. Vi følger dem på vejen og giver mere og mere slip i respekt for deres frie valg, mens vi håber på og beder til, at de må finde det, som er vigtigt i deres liv, og at de må leve deres liv til Guds ære og til menneskers glæde.
Anne-May Müller er mor til fire drenge med hver deres personlighed og interesser, og lever hver dag med udfordringen om at rumme dem alle som de fantastiske skabninger de er.
Børn lærer ikke værdier – de efterligner mennesker! 11
En venafiSvennøden Hagen Jensen Mette i 8. klasse skrev i sin danske stil ‘En ven i nøden’: ”Jeg tror, at en ven i nøden for os mennesker betyder, at vi har en person, der er der, lige når vi har brug for det.“ Det kan være noget så banalt, som at have en ven at betro sig til eller læsse af på – eller en, der griber ind, når man har rodet sig ud i problemer. Der er selvfølgelig også tilfælde, hvor man reddes ud af en livstruende situation. Det skete da den amerikanske guvernør, John Kitzhaber, i 2010 under en valgdebat pludselig sprang ned fra podiet, da en tilhører var kollapset med et hjerteanfald foran de chokerede tilskuere. Han skyndte sig at yde førstehjælp og sørgede for, at manden trak vejret, indtil paramedicinerne
12
ankom og overtog. I maj 2014 fik den 76 årige politiker igen anledning til at hjælpe et menneske i nød. Under overskriften ”Førstehjælps-guvernøren fra Oregon slog til igen“ rapporterede tv-stationen CNN, at han på vej hjem fra et middagsarrangement bemærkede, at en kvinde lå livløs på gaden. Han beordrede straks sin chauffør til at holde ind til siden, så han kunne yde førstehjælp. Han foretog genoplivning ved mund til mund metoden kombineret med hjertemassage og holdt derved kvinden i live til ambulancen ankom. For de to, der reddede livet, blev guvernør Kitzhaber en ven i nøden, men uden at de selv havde kunnet bede om hjælp. I betragtning af, at de fleste nyhedsrapportager handler om verdens
Sven Hagen Jensen Præst og redaktør
og menneskers ulykker, problemer og elendigheder og ikke om heltegerninger, kan man undres over, om det gamle ord, ”Når nøden er størst, er hjælpen nærmest“, stadigvæk gælder. Det gjorde det for manden, der havde ligget syg i 38 år og havde opgivet alt håb om at blive rask. Han kunne ikke gå og måtte bæres omkring. Da var det, at en kom forbi og stillede spørgsmålet, ”Vil du være rask?“ – Sikke et spørgsmål. Det kunne være blevet opfattet som en provokation eller en hån. Men det gjorde det ikke. Der må have været noget i stemmen eller blikket, der udtrykte venlighed og omsorg. For den syge reagerede positivt på den fremmede mands opmuntring til at rejse sig op og tage sin madras og gå. Ja, han rejste sig og var pludselig rask. Han mødte sin ven i nøden. Vi er 2.000 år tilbage i tiden i Jerusalem ved Betesda Dam, som ligger ved Fåreporten. Og det var Jesus, der kom forbi ifølge den bibelske beretning. Det bringer os tilbage til spørgsmålet: gælder det gamle ord ”Når nøden er størst, er hjælpen nærmest“, også i dag? Det gælder, hvis Jesus er den samme i dag, som han var for 2.000 år siden. Og det kristne budskab lyder: Jamen, det er han. ”Jesus Kristus er den sammen i går og i dag og til evig tid“ (Hebræerbrevet 13,8). Lad mig forklare lidt nærmere. Vi er en del af en verden, hvor vi oplever eller hører om en masse onde og forfærdelige ting. Det skaber ængstelse, smerte, frygt og for nogens vedkommende en opgivende indstilling. Når tingene sker på den anden side
af kloden, kan vi holde en sikker distance. Men kommer det tæt på, er det sværere. Sygdom er ingen undtagelse. – Findes der en ven i nøden, som kan redde os ud af dette? Ja, det er det Jesus handler om. Han er der, når vi har mest brug for det. Ligesom guvernøren fra Oregon fik tilnavnet ”førstehjælps-guvernøren“, har Jesus fået navnet Frelseren. Det er det, hans navn betyder. ”Du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder“ (Matthæus 1,21). Synd er en anden betegnelse for egoismen, der får mennesker til at behandle hinanden dårligt. Men synd er også alt det, som forårsager ondskab, lidelse og fortræd. Ifølge Bibelen og den kristne forståelse kom Jesus fra himlen for at træde ind i denne verden som en ven og redde os ud af den nød, der findes. Han kom fra Gud med kærlighed og omsorg og hjælp. Han kom for at ofre sig selv bogstavelig talt, for at vi kunne få et bedre liv. Han kom for at bringe håb, hvor der mismod, han kom for at bringe forståelse og omsorg, hvor der er fortræd, han kom for at bringe retfærdighed, hvor der er overgreb og magtmisbrug. Han kom ikke for at holde fine taler, give luftige løfter og holde os hen med snak. Nej, han kom for at ændre alt til det bedre. Og han har magten til det og vil gøre det efter den plan, som han har åbenbaret i Bibelen. En sand ven er en, man kan stole på. En sand ven er en, der er der, når vi mest har brug for det. Jesus er sådan en ven, som du kan læse mere om i de kommende numre af dette blad.
13
Børnenes side af Birthe Kendel ”I dag er det jeres sidste chance for a prøve at slå skolernes rekord i tov-klatring.“ sagde gymnastiklærer Sørensen til de store drenge. ”Og jeg håber, at et par af jer vil klare det. I har alle sammen været tæt på, men alligevel ikke tæt nok. I dag må I tage jer ekstra sammen.“ Drengene vidste godt, hvad Sørensen mente. De så på de lange tove, der hang ned fra gymnastiksalens loft. Rekorden for alle skolerne i byen for at klatre fem meter op i et af tovene og røre ved en lille træplade, der sad fast på rebet, var 10,1 sek. Joakims bedste tid var 10,6 sek. Dennis´ tid var 10,3, Nicklas´ var 10,2 og Peters var 10,5. Ingen havde klatret de fem meter på 10,1 sek. ”Klar!“ sagde Sørensen og holdt stopuret i sin højre hånd: ”Joakim, du kan være den første til at gøre et forsøg. En…to…tre...NU!“ Joakim hoppede så højt, han kunne, greb tovet med begge hænder og klatrede op så hurtigt, som om han havde været en abe. Han rørte ved træpladen, gled langsomt ned igen og vendte sig spændt mod læreren for at høre resultatet. ”Du klarede det på 10,6 sekunder. Det var et godt forsøg, men ikke helt godt nok. Så er det din tur, Dennis.“ Dennis hoppede op, greb torvet, klatrede op, rørte ved træpladen og var nede igen på et øjeblik. ”Præcis 10,3 sek,“ sagde Sørensen.
14
”Så er det Peters tur.“ Peter gjorde sit bedste, men resultatet blev alligevel kun 10,5 sek. ”Nu afhænger det hele af dig, Nicklas!“ sagde Sørensen. ”Du er den eneste, der er tilbage, som har en chance for at forbedre rekorden.“ Drengene samlede sig omkring Nicklas. Nu blev det spændende. Nicklas lukkede øjnene et øjeblik for at koncentrere sig. Han ville så gerne vinde. Han ønskede det mere end nogen anede. Han var ikke så dygtig i skolen, men han var dygtig til at klatre i tov. Hvis han kunne slå skolerekorden, kunne han på den måde være med til at redde skolens ære. ”Er du klar, Nicklas!“ spurgte læreren. ”Klar!“ svarede Nicklas. ”En…to…tre… NU!!“ Nicklas pressede læberne sammen, hoppede, greb tovet og klatrede op ved at flytte den ene hånd forbi den anden. Et øjeblik efter var han nede. ”Ti sekunder,“ råbte læreren. ”Det kan man kalde en præstation. Det var flot klaret, min dreng, virkelig flot. Du var så hurtig, at jeg slet ikke fik tid til at se, om du rørte ved træpladen. Men det går jeg ud fra, at du gjorde?“ ”Nej!“ svarede Nicklas. ”Jeg rørte ikke ved træpladen. Jeg var nok 1 cm. fra den. ” Kun én centimeter fra pladen, og ingen havde lagt mærke til det – ikke engang Sørensen. Det ville have været meget let for Nicklas at have sagt ja, men han gjorde det ikke. Selv om det betød, at han alligevel ikke havde slået rekorden, ville han ikke lyve.
Sørensen tog hans hånd og så ham lige ind i øjnene. ”Jeg er stolt af dig, Nicklas,“ sagde han. ”Jeg er mere stolt af dig, end du kan forestille dig. Du har bragt mere ære til skolen på grund af din ærlighed, end du ville have gjort ved at sætte en ny skolerekord. På grund af omstændighederne, har jeg bestemt, at du skal få et forsøg mere. Er du klar?“ Nicklas satte af og klatrede op ad tovet hurtigere, end han nogensin-
de havde klatret før. Han rørte ved træpladen og var nede igen som et lyn. ”Du klarede det på 9,9 sek. Du har sat ny skolerekord,“ Nicklas smilede. Han var super glad. Han var glad, fordi han havde sat en ny rekord, men han var endnu mere glad, fordi Sørensen havde sagt, at han havde bragt mere ære til skolen på grund af sin ærlighed, end han nogen sinde kunne gøre ved at klatre i tov.
Birthe Kendel Tidligere missionær, nu studievejleder og sekretær
Find de to mus der er ens…
15
Giv troen en chance… GIV TROEN EN CHAN CE
Kurset kan tages online eller pr. brev.
Bogen for moderne mennesker
i [ stud
20 studiehæfter åbner op for troens fascinerende og tillidsskabende muligheder og udforsker de gamle tekster i bogen, som stadigvæk er verdens bestseller.
e 1 ]
ehæft
For vanskelig En oldsag Kun noget for de helt fromme Bibelen gør op med den slags fordomme
TILMELD dig allerede i dag på
www.kskolen.dk KORRESPONDANCE
eller ring på tlf. (+45) 4558 7770
SKOLEN
Fire andre relevante kurser fra KORRESPONDANCEKOLEN: Danske salmer N. F. S. GRUNDTVIG · DEL
1
ud [ st
KORRESPONDANCE
Fokus på Jesus 10 studiehæfter
Paulus – teltmageren fra Tarsus 11 studiehæfter
Sandheden om døden 10 studiehæfter
iebr
] ev 7
SKOLEN
Danske Salmer 12 studiehæfter
KORRESPONDANCE
SKOLEN