2014-06 Adventnyt

I dette nummer ...

Tilbageblik

Hjælpeaktion

Sandheden gør dig fri

Arthur Hansen har været i arkivet, Richard Müller har været til en konference. Vi mindes 100-året for 1. verdenskrig, og de konsekvenser det havde på adventisterne, samt hvordan Adventistkirken håndterede krigen.

Hvor aktiv er du og din menighed i Hjælpeaktionen? Her gives forslag og inspiration til, hvordan du kan være med til at gøre en forskel for andre. Hjælpeaktion er en praktisk måde at vise omsorg for andre i nød på.

Formanden tager denne gang temaerne frihed, sandhed og tro op i sin månedlige klumme. Hvad er styrken i kristendommen, og meget mere? Thomas Müller deler sine tanker og refleksioner over disse emner.

28

12

38

Adventnyt

TEMA: Skabelsen

Nr. 6 · oktober 2014

Skabelse:

Et spørgsmål der bliver mere og mere debatteret også i kirken.

Side 14-26

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+)

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf.: 4558 7773

Tlf.: 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf.: 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf.: 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s ministries)

Tlf.: 7589 5446

Doris Jørgensen (Senior)

Tlf.: 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Kejserens nye klæder Af: Robert Sand

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

M

ange af Adventnyts læsere modtog i august måned et stykke pap i plastomslag med deres navn på. Grunden dertil var en misforståelse af, hvornår bladet var klar fra trykkeriet. Af uforklarlige grunde var det for sent at trække forsendelsen tilbage fra forsendelseskanalerne, hvilket resulterede i, at der, når der ikke var et blad at sende, blev kk sendt et stykke pap i stedet. En kvik kommentar påå ffacebook udlagde det sådan, at hvis man ikke kunne læse bladet, måtte det være, fordi man ikke var rigtig adventist, da rigtige adventister sagtens kunne læse bladet ud af pappet. En meget morsom og hurtig kommentar.

Hvis man var en af de uheldige, der ikke modtog et stykke pap, kan man her se, hvad man gik glip af. Som man kan se, er billedet også taget med et kamera, der tilsyneladende heller ikke er rigtig adventist.

Men tanken om at se eller ikke kunne se er faktisk central i temaet for dette nummer, hvor vi sætter fokus på skabelsen. For i verden og også indenfor kirkens rammer ser vi forskelligt på bl.a. skabelsens spørgsmål. Der er mange vinkler og indlæg, man kunne grave ned i, og der var ikke plads til dem alle i dette blad. Det må vi følge op på senere i et kommende blad. Her bringer vi dog alligevel nogle interessante artikler om skabelsen og omstændighederne for en debat om skabelsen.

Både episoden med pappet og spørgsmålet om skabelsen får mig til at huske på historien i 2. Kongebog 6, 8-23, hvor byen Dotan, som Elisa var i, blev omringet (vers 15-17): Da gudsmandens tjener tidligt næste morgen gik ud, opdagede han, at en hærstyrke med heste og vogne havde omringet byen. Den unge mand spurgte ham: »Ak, herre, hvad skal vi gøre?« Men han sagde: »Frygt ikke, der er flere på vores side end på deres!« Så bad Elisa: »Herre, åbn øjnene på ham, så han kan se!« Herren åbnede den unge mands øjne, og han så, at bjerget var fuldt af ildheste og ildvogne rundt om Elisa.

Tlf.: 7641 3132

Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Det er kun Gud, der kan åbne vores øjne, og vi kan ikke hver især være sikker på, at vi har forstået det rigtigt. Men vi må bede Gud om at hjælpe os til at forstå det, som er svært, og han må hjælpe os til at være ydmyge og gudfrygtige i diskussioner af emner med andre, som ikke har den samme forståelse som os selv. Må han åbne vores øjne, så vi ser, at han allerede har styr på løsningen.

I tillæg til et almindelig fuldt Adventnyt finder du bedeugelæsningerne til bedeugen 1.-8. november vedlagt i sit eget hæfte.

God læsning!

Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Indhold

Indhold 06

07

10

20

3

Nr. 6 · oktober 2014 04 05 08 09 10 12 14 15 18 20 24 25 28 32 34 37 38 39 40

Ekstra tilbud Rundt omkring Den nærværende kirke Tilbageblik: Krista Thomsen ADRA: Når elefanter slås Hjælpeaktion Tema intro Diskussionspræmisser Forsker eller Vejlefjord Alle går med briller Digt Badekarshvirvler Tilbageblik Tillykke Nekrologer Børnesiden Formandens klumme Kollekt + Kalender Støt Stø ADRA

14-26 Tema: Skabelse Skabelsen er et spørgsmål, der bliver mere og mere debatteret, også i kirken. Her kan du læse mere om nogle af problemstillingerne, der ikke altid kommer til overfladen samt nogle interessante observationer.

Nr. 6 · oktober 2014 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen

Layout: Birgitte Bohsen

Webudgave: www.adventnyt.dk

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk

Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Deadline for næste nummer: 03.11.2014 Udkommer: 01.12.2014 Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk

Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: TED Camporee i Holland More to Explore Fotograf: Dennis Møller

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

4

Ekstra tilbud

Har du tilmeldt dig Adventistkirkens

EKSTRA TILBUD? Jeg vil gerne minde om, at vi producerer følgende tilbud imellem udgivelserne af Adventnyt:

SABBATONLINE Sabbatonline bliver sendt hver fredag med en sabbatstanke, lidt om hvad der sker rundt omkring i menighederne den pågældende weekend, billeder af dem der er blevet døbt, måske en tanke fra bibelstudiet, og hvad der nu ellers kan findes plads til. Sabbatonline er et kort nyhedsbrev, som ikke skal være langt og tungt, men kort og opløftende.

ADVENTNYTONLINE Adventnytonline udkommer 2 gange i måneden og er lidt længere i formatet. Her finder du løbende oplysninger om kommende arrangementer, vigtige oplysninger, der er plads til debat, og hvad der nu ellers er brug for. Fordelen ved Adventnytonline er den hyppigere udgivelse og kortere deadline. Indtil nu har det ikke være muligt at downloade en pæn PDF til udskrivning på sin egen printer, men det har vi nu fået lavet om på, sådan at der i hver Adventnytonline er mulighed for at downloade en fint-layoutet PDF. Vi sender også Adventnytonline med posten til dem, der ønsker det, men opfordrer alle, der kan, til at nøjes med e-mail-udgaven, og evt. selv udprinte Adventnytonline.

NETANDAGT Hver dag udsender Adventistkirken en andagt på e-mail. Dette har vi allerede gjort gennem en række år. Hvis du tilmelder dig, vil du hver morgen modtage en e-mail med et andagtsvers og en andagtstekst.

I år er det fra bogen ”Kristus alene” af Ellen G. White.

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner ER ADVENTNYT UDEBLEVET? Hvis du ikke har modtaget Adventnyt, vil vi meget gerne høre det. Vi skiftede i februar til en ny distributør, der giver os en større besparelse på forsendelsen af bladet, men hvis bladet udebliver, må vi få det at vide, så vi kan få distributionsselskabet til at rette fejlen. Nogle får Adventnyt omdelt med avisbuddet om morgenen, andre får det tilsendt i en hvid kuvert med PostDanmark. Alt sammen styres det af vores distributionsselskab. Distributionsselskabet ligger også inde med ekstra blade og eftersender Adventnyt til dem, der ikke har modtaget det.

De skal bare have det at vide. I kan enten give besked til os eller direkte til distributionsselskabet. Hvis I skriver direkte, så husk at fortælle, at det drejer sig om Adventnyt, og hvilken adresse I ikke har modtaget det på. Ellers kan I ringe herind, så giver vi distributionsselskabet besked.

Direkte: ma@portopartner.dk Adventistkirken: 4558 7777 / robert.sand@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Landet rundt

5

Tekst: Inge Lis Ambrosen

En junidag i 1964 stod den første klasse af elever, der tog realeksamen på Vejlefjord, klar til at blive foreviget i et foto, for 3 års slid var endeligt overstået.

Hvad skete der så med dem i de næste 50 år?

Stole i overskud Tekst: Mary Sandbeck / Foto: Søren Pedersen

R

ingsted menighed har 21 kirkestole tilovers. Stolene er af egetræ og betrukket med blåt stof.

Stolene kan afhentes gratis, hvis de kan bruges af en menighed.

Hvis det er til privat brug, koster stolene 50 kr. pr. stk.

Aftale om afhentning eller køb aftales med menighedens forstander Søren Pedersen, tlf. 23720863.

Det ved vi nu, for den 6/9 2014 skulle de mødes til jubilæumsfest på Vejlefjordskolen til festgudstjeneste. Alle jubilarer blev præsenteret ved et originalt afslutningsbillede. De fremmødte blev bedt om at rejse sig, når deres billede kom op på væggen.

Derefter sang vi nogle salmer, fik glæde af at høre korsang og en børnehistorie blev fortalt af en 10-års-jubilar, som fortalte om et hjerteligt møde mellem 2 personer. Prædikenen blev holdt af 60-års jubilaren Jan Paulsen. Hans emne var at ”frygte” Gud taget fra Præd 7,13-20, som beretter om, at Gud har skabt alle både retfærdige og uretfærdige. I vers 20 står der: ”Intet menneske på jorden er så retfærdigt, at han kun gør det gode og aldrig synder.” Vi mødtes udenfor kirken, hvor vi ivrigt, dog med nogen tøven, hilste på hinanden, men så gik snakken mellem alle. Vi mødtes på hovedtrappen, hvor dagens foto blev taget. Frokosten blev indtaget.

Klassen havde fået lov at låne et klasseværelse, så vi kunne ”mødes igen”, da det var første gang, vi mødtes som klasse i 50 år. Vi så nogle billeder fra årene på skolen. Der blev smilet noget, for det var jo i tresserne. Så satte vi os i en rundkreds og fortalte vores livsforløb i de 50 år. Vi mindedes også dem, der ikke var tilstede. Fem af klassens elever er døde, og fem andre som heller ikke var tilstede. Nogen af os kendte lidt til alle ti, så vi fik et kort resume af deres livsforløb, så ingen blev glemt. Vi fik tid til at gå en tur til fjorden, stadig var der så smukt og stille.

Vi mødtes til festmiddag kl. 18.00 i spisestuen, der var fint pyntet i dagens anledning. En stor tak til skolens ledelse, som arrangerer disse sammenkomster. Vi fik en dejlig middag og en hyggelig aften, hvor nogle af deltagerne fra flere af klasserne rejste sig og mindedes lærerne i timerne, blandt andet med ordene ” ”duer ikke”. Maden specielt fredag aften med stegte kartofle spejlæg, boller, ”smørtyve”, nuttolene, italiensk salat og ler, k kakao blev fremhævet. En af talerne nævnte, at vi som klasse h havde fortalt hinanden om vores livsforløb, og han konklud derede, at selv om vore livshistorier ikke var ens, var der ligh heder.

Det fik mig til at tænke, som Jan Paulsen sagde: ”vi er a skabt af Gud”, og han vil ikke glemme os, for han kom alle n på denne jord for at frelse alle mennesker, så er det op ned t den enkelte, om hun eller han vil tage imod hans gave, til n nemlig evigt liv.

Hvis vi ikke mødes mere på denne jord, vil jeg ønske, at vi kan mødes på den nye jord. Jeg ønsker at være der, gør du også?

Tak fordi I kom! Jeg er så glad, at vi kunne opleve det.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Landet rundt

Endelig lykkedes det!

6

Landet rundt

Hilsen fra Færøerne Tekst: Stephanie Faber / Foto: Allan Falk

Nej! De er væk!” Det er fredag, og vi har lige gennemført den første uge i hjælpeaktion på Færøerne. Vi er nu tilbage på de færøske gader efter at have sagt farvel til Michala i lufthavnen.

Her står jeg så – uden penge! Vi har samlet hele formiddagen, og nu er min indsamlingspose væk.

Jeg ringer lidt pinligt berørt til Harri og får ham til at kigge i bilen, hvor jeg formodentlig har efterladt pengene. ”En pose med et æble, en anden pose med et æble og en pose med en bananskrald, men ingen penge,” svarer Harri, alt imens panikken breder sig i mig.

Anette kommer ud af en af husene. Jeg vifter hende op og forklarer hende panikslagent situationen. Jeg begynder frustreret at lede min taske igennem igen. ”Stephanie, den er der ikke, du kan lige så godt lade være… Skal vi ikke hellere bede om, at Gud må hjælpe os”, siger Anette, og vi folder hænderne og beder.

Jeg får ringet til Elin og Henning, men heller ikke der er der held. ”Herre, jeg er så ked af, jeg ikke passede bedre på pengene. Vil du ikke godt tilgive mig og lad det ikke gå ud over andre, at jeg opførte mig ansvarsløst. Du ved, de

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

penge ikke er til mig, men til nogen, der virkelig behøver dem.” Jeg beder, mens jeg går fra hus til hus.

HVIS JEG BARE HAVDE PASSET BEDRE PÅ DEM… Det er nogle svære sidste 4 timer i indsamlingen den dag. Da vi er færdige, tager vi forbi lufthavnen igen. Alt er lukket ned, da Anette og jeg kommer derind, og kun rengøringspersonalet er tilbage.

Jeg sukker fortvivlet, da Harri kommer ind til os. Han holder en pose op: ”Jeg troede det var skrald, men det var hundredkronesedler”, siger han med et smil.

Jeg løber smilende og lettet hen til ham og griber posen, men mit smil forsvinder. ”Mønterne mangler”, siger jeg hurtigt, og alle løber vi ud i bilen og kører op til det sted, hvor Harri fandt pengene. ”Pengene lå der i muldet.” Harri peger, og vi stiger alle ud af bilen.

”Se her”, råber Anette og løber et godt stykke i den anden retning. Der ligger alle mine mønter midt på fortovet. Tak Gud! Jeg aner ikke, hvor mange mennesker der er vandret henover de penge.

Michalas fly var ikke det sidste den dag, og det vrimlede med mennesker, da vi var der. Pengene burde have været væk for længst…

Det har været mit privilegium den sidste halvanden uges tid at gå i høstindsamling for ADRA her på Færøerne sammen med Elin og Henning Hesselbjerg, Annette og Allan Falk, Morten Øster og Michala Faber, hvis selskab vi nød den første uge. Den lille historie er kun en af de fantastiske oplevelser, vi har haft heroppe i mødet med det færøske folk. Det er en fryd at gå i indsamling her. Folk er gavmilde, og Gud er god! Så bliver det vist ikke bedre.

Landet rundt

7

Landet rundt

Spiloppen står klar – vi åbnede dørene 1. august 2014 NY INSTITUTION Spiloppen er den nye integrerede småbørnsinstitution, som Jerslev-Østervrå friskole og dermed Adventistkirken åbnede den 1. august i år. Vi har plads til tyve børn, udtaler Michala Rytman de Lange, som bliver den daglige leder. Vi starter op med ca. ti børn. Vi vil nemlig gerne begynde lidt småt, så det bliver ved med at være et trygt og rart miljø for de små poder. Spiloppen er integreret, hvilket vil sige, at det både er vuggestue og børnehave. Altså kan Spiloppen tage børn helt ned til 24 uger og op til skolealderen.

OMBYGNING Der er blevet lavet rigtig meget ved de to gamle pavilloner, som står på Jerslev-Østervrå Friskole, og nu står de friske og klar, da børnene rykkede ind 1. august.

Ibrugtagningstilladelserne er givet. Der mangler dog stadig lidt på legepladsen, men så er der også kun den sjove del tilbage – at få en indholdsrig hverdag til at fungere for vores pt. 10 snart 14 børn. Ja, det lyder måske ikke af så mange, men vi vil helst ikke være mere end max 14 børn i opstarten, fortæller Michala imens øjnene stråler af forventning, og hun fortsætter med at tale om flag og kage, og hvad der ellers hører sig til en festlig lejlighed.

Michala har selv stået med det meste af ansvaret for ombygningen og alle tilladelserne der skal til, for at man kan starte en sådan institution op.

VÆRDIER Michala Rytman de Lange er uddannet socialrådgiver, men ønskede for få år siden at starte som dagplejer for at komme tættere på børnene. Det er hårdt at skulle sige farvel både for børn og voksne efter kun to år, så ønsket om at finde en løsning på dette faldt i god tråd med Friskolens ønske om at starte en børnehave op. For begges vedkommende fordi vi vægter den tætte relation imellem barnet og de voksne meget højt. Vi ønsker, at få lov til at præge børnene fra de er ganske små med vores kristne holdninger og normer. Vi er nemlig meget bevidste om, at det, børn lærer af værdier de første år af deres liv, vil præge dem resten af tiden. Der er tre og snart seks adventistbørn i Spiloppen, og mindst halvdelen af personalet er også SDA. GODE FORHOLD Der er rigtig gode legemuligheder både inde og ude. Børnene vil hver dag komme ud at lege, og det gælder alle, både store og små, og i alt slags vejr. Det er også muligt at benytte skolens gymnastiksal, når fx vejret er for dårligt, og ligeledes, at de store kan benytte skolens legeplads. Noget af det Michala vægter højt er en god omgangstone, at man behandler hinanden pænt, et godt forældresamarbejde, søvn og hvile, sund mad – gerne økologisk, motion og aktiviteter. Dette er vigtige normer for alle de ansatte. Michala er lige ved at have talt sig varm nu, og detaljerne og planerne vælter over hinanden.

Der er ingen tvivl. Michala, Rikke og Lau-

ra, som de bærende kræfter, glæder sig rigtig meget til at tage imod de heldige små, som får et meget engageret personale.

IDÉEN Ideen om en børnehave er gammel. Den har eksisteret de sidste tyve år, men det var nu chancen bød sig. Vi fik på skolen en dejlig anonym gave på ca. halvdelen af det beløb, skolen havde brug for til skoleåret 2014-15. Bestyrelsen var helt enige om, at i stedet for at slikke os om munden og sige – dejligt, så ville vi investere pengene i Guds arbejde, udvide og se at få startet den børnehave. Det var godt, vi ikke kendte de problemer, vi rendte ind i på forhånd. Bl.a. ni forskellige godkendelser, der skulle på plads.

Vi vidste ikke, at regeringen netop til 1. august, hvor vi ønskede at starte, havde lavet en lovændring for os, så vi kan have en integreret institution. Dvs børn fra 24 uger til skolestart.

Vi er taknemmelige for Guds omsorg for os og de muligheder, han åbner. Nu er vi så spændte på, hvordan Han vil klare økonomien for os i dette skoleår, nu vi har benyttet pengene til børnehave. Vi har søgt økonomisk hjælp alle de steder, vi kan komme i tanke om, men indtil videre uden held. Vi er dog fortrøstningsfulde, for hvad Gud har påbegyndt, vil han også fuldføre.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

8

Den nærværende kirke

Den 22. okt. 2014 er det 170 år siden, at Adventistkirken så sin spæde begyndelse gennem en meget traumatisk begivenhed. ”Den store skuffelse” er den traditionelt blevet kaldt. Kirken har siden da udviklet sig til et verdensomspændende fællesskab på 20+ millioner mennesker med et positivt budskab om Guds kærlighed og frelse, der giver håb i en lidende verden. ”Den nærværende sandhed” er budskabet bl.a. blevet kaldt.

Et helt specielt arrangement afholdes den sidste sabbat i efterårsferien 17.- 18. okt. på Vejlefjordskolen. Vi har kaldt det ”Den nærværende kirke”, som også er titlen på kirkens strategidokument.

Da inviterer vi alle, der er interesseret i at bruge en sabbat på at tænke, drøfte og drømme om Adventistkirkens mission i det danske samfund. Det er vigtigt for os, at du som medlem har anledning til at engagere dig i kirkens strategi, og dette vil være en sådan anledning.

Gennem samtale og fordybelse ønsker vi at bruge sabbatten den 17-18 okt. til at drøfte, hvad det vil sige at være en nærværende kirke med et nærværende budskab i Danmark i 2014. Det er vores håb at denne drøftelse vil lede til et dybere engagement i lokalsamfundet.

FREDAG 19:30-20:30 En Nærværende Kirke – Vores Vision – Thomas Müller

SABBAT 10:00-11:00 Kirkens mission - det teologiske og adventistiske fundament – Gunnar Pedersen

12:30-14:00 Middag

om

Weekendens talere

Th Mü

Mi ch ae l

as

Bid str up

11:30-12:30 Et nærværende budskab – i 1844 og i 2014 – Michael Bidstrup

lle r

ne

ers en

An

ar

M ay

Pe d

-M üll

Gu nn

14:00-15:00 En nærværende kirke med et nærværende budskab I – Carl-David Andreasen 15:30-16:30 En nærværende kirke med et nærværende budskab II – Anne-May Müller 17:00-18:00 Adventist i en ikke-kristen verden – lad os drømme – hvordan? – Panel diskussion 18:00-19:00 Aftensmad

er

19:00-20:30 Afslutning med nadver – en åndelig fest/højtid

Carl-David Andreassen

Mere info: adventist.dk/et-liv-i-mission

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Tilbageblik

9

OPLEVELSER fra dør til dør Af: Krista Thomsen

I mine unge år kom jeg på Vejlefjordskolen. Det var en skøn tid med den gode lærdom. Om sommeren var jeg med i bogsalget af forskellige bøger samt sundhedsbladet og tjente til opholdet. Forud var der kolportørstævne. Vore ledende brødre gjorde et fantastisk stykke arbejde. Aldrig vil jeg glemme dette stævne på V.H.S. ”Vi har den forret, at alle Himmelens kræfter står os til rådighed – Hellige Engle går foran og bereder vejen.” ”Lad andre forstå, du elsker Herren.”

Den største glæde er at lede andre til Frelseren. Den største kilde til glæde er, hvad Gud har gjort for os gennem Kristus.

1 Kor 1,18; 2,9 1 Pet 2,9 1 Joh 3,2 Vi skal ikke standse, før vi når Guds Himmel. En ung mor sagde: ”Det er et klenodie”, de bøger m.m.

Mange var grebet af disse bøger. Du kommer med så meget godt, sagde de. Senere blev det til at prædike ved gudstjenester et par gange om måneden. Det var en hjertesag for mig. Budskabet om Jesus var jeg grebet af og så Hjælpeaktion. Jeg fik så mange venner derude i distriktet. Jeg følte mig så velkommen de fleste steder. Flere fordoblede beløbet. Man skal være begejstret for den gode sag.

En ungkarl gav 500 kr. hvert år i Hjælpeaktion og købte alle de bøger jeg kom med. Senere fandt han sig en god kone. Et sted lige indenfor døren stod der to indrammede ord, ”Jesus Tak.” Vi var enige om, at vi har meget at sige tak for. ”Frelsen i Jesus”, Joh 3,16.

Verden er i nød. Gud går med, når bare vi vil gå. Ophøj Jesus, ophøj Golgatas kors.

"Se hen til korset, det hellige sted.

Se hen, hvor Jesus, Guds offerlam led – og sonede vor synd og sejren vandt.

Se hen til korset og tro.” Amen.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

10

ADRA

Når elefanterne slås

Et afrikansk ordsprog siger: ”Når elefanter slås, bliver græsset mast”.

Det er et grumt billede på flygtningenes situation i Sydsudan Tekst: Jacob Rosdahl / Foto: ADRA & Canadian foodgrains bank

”Jeg ved ikke, hvorfor de slås. Jeg ved kun, at det ødelægger vores liv,” siger Victoria Loki – en mor til fem, som er på flugt fra konflikten i Sydsudan mellem regeringen og rebellerne.

Halvanden million mennesker er på flugt i Sydsudan på grund af kampene mellem præsident Salva Kiir og hans gamle våbenfælle, Riek Machar. Konflikten mellem de to brød ud i december 2013 – og siden da har den humanitære situation i verdens yngste land været katastrofal. FN skønner, at fire millioner mennesker er i akut fare for at sulte.

En lastbil fra WFP krydser gennem oversvømmelserne.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Victoria mistede en søn under flugten, og hun aner ikke, hvor hendes mand er lige nu. Han er soldat i regeringshæren, og familien boede på en kaserne i Unity State, hvor kampene er hårdest. Området blev angrebet af rebelhæren, og mens Victoria flygtede sammen med børnene, blev hendes mand tilbage for at kæmpe.

Victoria og børnene løb ned til en flod i håb om at finde en båd, som kunne bringe dem over. Fanget mellem floden og geværilden, tog Victoria en skæbnesvanger beslutning. Hun krydsede floden. De store børn kunne selv gå, mens hun holdt sit spædbarn – en dreng – i favnen. Strømmen blev for stærk. Victorias lille dreng blev revet ud af hænderne på hende.

Victoria og resten af børnene er nu flygtninge og lever af nødhjælp – fra blandt andet ADRA. FN: UMENNESKELIGE FORHOLD FOR FLYGTNINGENE I Bentiu, hovedbyen i Unity State, ligger der en FN-base, som har taget mod mere end

40.000 flygtninge. Vilkårene er groteske. På grund af oversvømmelser lever flygtninge nærmest konstant i vand og mudder. Nogle steder rapporteres der om mødre, som står op og sover for at skærme deres børn mod vandet. FN’s humanitære koordinator siger: ”Jeg spørger mig selv: hvorfor er de mennesker her? De er flygtet fra områder, som er tørre – alligevel vil de hellere være her i vand og mudder til knæene. Det er selvfølgelig fordi, indbyggerne er bange. De tænker, at det sikreste sted er FN-basen,” fortæller Toby Lanzer. ”Det vigtigste er fred.

Det er den enkeltstående faktor, som skal løses,” siger FN-manden.

SKAL FØDE LANGT FRA SIT HJEM I den anden ende af Sydsudan, nær hovedstaden Juba, sidder Rose Nadai med en kæmpe mave. Hun er gravid i 8. måned.

Det var ikke sådan, Rose forestillede sig at bringe sit barn til verden – langt hjemmefra, uden mad, på flugt blandt fremmede.

Rose, hendes mand og to børn levede i Bentiu – langt fra Juba, hvor krigen mellem

ADRA

11

ADRA Danmark støtter mennesker på flugt. Du kan også støtte ved at overføre et bidrag til reg. nr. 9570 konto 0008688222. Mærk dit bidrag ”PÅ FLUGT”. Eller SMS LIV til 1414 – så støtter du med 150 kroner + SMStakst.

Victoria Loki sammen med nogle af hendes overlevende børn.

Rosa Nadai er gravid i 8. måned og skal føde sit barn i landflygtighed.

regeringen og rebellerne først brød ud. Fordi Rosa var gravid, besluttede familien at blive i deres hjem. Men i april ændrede alt sig: rebelhæren angreb Bentiu. Hundreder blev dræbt. Rose fortæller, at selv i kirker, hospitaler og moskeer blev mennesker myrdet. ”Mange mennesker døde. Jeg vil ikke engang tænke på det,” siger Rose.

Da kampene kom for tæt på, flygtede familien sammen med mange andre. De bare løb og løb og satte kursen mod mere sikre områder. På turen, som varede 6 dage, levede de af vilde frugter fra bushen.

Hun har de to børn hos sig, men hendes mand arbejder for regeringen og kan ikke være hos familien. Hun bor i et forladt hus, og der er fredeligt – men det er så også det eneste positive. Rose er for gravid til at arbejde, så hun har indtil nu klaret sig på små portioner mad, som naboerne giver hende.

”Nogle gange har vi kun en kop mel at leve for,” siger Rose.

Der er dog tegn på, at situationen lysner lidt. Rose er blevet registreret som flygtning og kan nu se frem til at modtage fødevarehjælp, uddelt af blandt andre ADRA i området.

Rationen er ikke overvældende, men nok til at hun kan klare sig igennem: 50 kg majs, 5 kg bønner, 3 liter olie og 1 kg salt om måneden.

I MORGEN VED JEG IKKE HVAD JEG GØR Nær ved – i samme område i Sydsudan – sidder en anden Rose. På en måde har hun været mere heldig, forstået sådan at familien er samlet. Der er 10 mennesker, som skal have mad hver dag, og familien venter også på nødhjælpen fra ADRA. Indtil da klarer de sig igennem, ved at de voksne udfører arbejde for andre og lever af naboernes små gaver.

Rose siger: ”I dag lugede jeg en mark for en bonde.

I morgen ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.”

FN, ADRA og mange andre organisationer forsøger at få nødhjælpen frem i Sydsudan, men det er meget svært af forskellige grunde. For det første er sikkerhedssituationen dybt alvorlig på grund af borgerkrigen. Flere nødhjælpsarbejdere er blevet dræbt, og nødhjælpslagre er blevet plyndret af begge sider af de kæmpende parter. Sydsudan har også problemer med vejret – først med tørke og nu med oversvømmelser. Tunge lastbiler kan ikke køre ud, og flyvepladser er så mudrede, at fly med nødhjælp ikke kan lande. Det gør det vanskeligt og meget dyrt at operere i områderne.

Roses dreng er desværre hverken det første eller sidste barn, som mister livet i Sydsudan. På grund af katastrofen anslår FN, at måske 50.000 børn vil dø frem mod jul. Der har været konflikt og krig i landet i over et halvt århundrede, og mens krigsherrerne slås om magten, gennemgår befolkningen endnu en gang ubegribelige lidelser.

Historierne er indsamlet af ADRA & Canadian Foodgrains Bank

JAKOB ROSDAHL Journalist og kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark Rose Dodo viser hvor lidt mad hendes familie på 10 spiser hver dag.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

12

Hjælpeaktion

Hjælpeaktion – Evangeliet i arbejdstøj Hvorfor er HJÆLPEAKTION vigtig?

AT HJÆLPE ER EN DEL AF DEN KRISTNE TRO OG LIVSSTIL! Da Jesus gik her på jorden, var hans første kontakt med mennesker, han mødte, ofte at helbrede dem og på den måde vise Guds kærlighed og omsorg, ikke alene for den, der blev helbredt, men også for folk omkring dem. Ved at fjerne sygdom og åbenlyst tilgive folk deres fejl gav Jesus opmuntring og håb og en tro på Guds almagt og den værdi, det enkelte menneske har i hans øjne.

Jesus siger i Matt 25,40: ”Hvad I har gjort imod en af disse mine mindste har I gjort imod mig”, og i Esajas 58, 7 kan vi læse følgende: ”Jeg ønsker, at I skal dele jeres mad med de sultne; at I skal give de hjemløse husly; at I skal give de fattige tøj og gøre, hvad der står i jeres magt for at afhjælpe de behov, der findes omkring jer.”

HJÆLPEAKTION er en af de måder, du kan være med til at gøre godt og vise Guds kærlighed på, og HJÆLPEAKTION er mere aktuel end nogensinde. Aldrig før har så mange mennesker haft behov for hjælp.

Over 800 millioner går sultne i seng hver

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

aften, krige og forfølgelser ødelægger manges liv. Flygtningestrømmene er eksploderet på grund af krige i Syrien, Sydsudan, Ukraine og senest den fundamentalistiske organisation IS, som med grusomhed og vold fordriver alle anderledes troende end dem selv. Mange mennesker lever i dyb fattigdom og får ingen uddannelse.

Naturkatastroferne rammer voldsommere på grund af den øgede befolkningstilvækst, og de ser også ud til at være kraftigere og hyppigere, med de tragiske følger det har af død og ødelæggelse. HJÆLPEAKTION gør det muligt at møde nogle af de behov, der opstår – at være med til at lindre og genopbygge og give håb.

NYT IDÉ-KATALOG I begyndelsen af september fik alle menigheder i landet tilsendt HJÆLPEAKTIONs nye idé-katalog med det formål at inspirere menighedens medlemmer til at yde en fornyet indsats i HJÆLPEAKTION. Verden ændrer sig meget hurtigt, og kommunikationen mellem mennesker udvikler sig hele tiden. Det giver, sammen med de gode

gamle kendte indsamlingsmetoder, mange muligheder for at samle midler til vore medmennesker i nød.

HJÆLPEAKTION SKABER POSITIV KONTAKT TIL ANDRE MENNESKER

”I er verdens salt og I er verdens lys!”

(Matt 5,1 og 14)

Hjælpeaktion er en god måde at skabe en positiv kontakt til mennesker i dit lokalsamfund. Det viser, at vi er engagerede og interesserede i at hjælpe og udtrykker troværdighed og omsorg. ”Hjælpeaktion er evangeliet i arbejdstøj!” stod der i en artikel fra ADRA International eller helt korrekt citeret: ”..the Gospel in Workingboots!” – det glade budskab i arbejdsstøvler, hvilket indiker, at vi skal gå – ud i alverden og møde mennesker. Mennesker nærer en naturlig mistro til folk, de ikke kender og det, de ikke kender til. HJÆLPEAKTION er med til at bygge bro

Hjælpeaktion

over forskelligheder og gode relationer til andre uanset hvilken type af aktiviteter, du vælger at benytte.

STYRKER MENIGHEDENS SAMMENHOLD HJÆLPEAKTION er med til at styrke menighedens engagement og aktivitetsniveau.

Når vi arbejder sammen om forskellige opgaver, oplever vi en glæde og mening med menighedens fællesskab. Vælg nogle af de mange muligheder, der er at samle ind på, og vær engagerede og aktive. Også folk udefra kan være med til at yde en indsats. Ja, hvorfor ikke? Det er faktisk let at spørge en nabo, venner eller familie, som ikke normalt kommer i kirken, om at komme og hjælpe med f.eks. en flot kage til en kageauktion, stå ved en bod på et loppemarked, have en indsamlingsbøtte stående i deres forretning eller firma, måske hjælpe til med sang eller musik til en indsamlingskoncert eller samle ind i forbindelse med en fest.

Et af mine familiemedlemmer, som ikke er adventist, ønskede sig penge til sin fødselsdag og donerede hele det indkomne beløb til ADRA. ”Jeg har alt, jeg behøver, og har mere lyst til at give videre til andre”, var hendes argument. En anden bekendt har ønsket sig et hus til en hjemvendt flygtningefamilie i fødselsdagsgave: ”Jeg giver selv det, der mangler, hvis der ikke er nok til et helt hus”, siger hun. Mange ønsker at hjælpe, hvis de ved, de kan have tillid til, at gaverne når frem, og hvis vi giver dem nogle oplagte muligheder for at hjælpe.

MULIGHEDERNE ER MANGE – OG KONTAKTFLADERNE STORE Vi har gjort os umage med at samle nogle af de oplagte muligheder for indsamlingsaktiviteter i idé-kataloget. Og det er et katalog, som giver plads til mange flere idéer og forslag. Alle er velkomne til at henvende sig, og vi vil meget gerne dele erfaringer med jer – og hører gerne fra alle, der har fået idé-kataloget. Kan det bruges? Har I andre erfaringer og idéer?

Det er rigtig spændende med mange nye tiltag, men den allerstørste post på indsamlingskontoen, kommer stadig fra indsamling fra dør til dør – det må vi ikke glemme.

Og en STOR TAK til alle de som trofast går år efter år og samler ind. Vi kan ikke takke nok for den indsats, I yder.

NOGLE PRAKTISKE INFORMATIONER NÅR DU GÅR FRA DØR TIL DØR Behøver vi bruge listerne ved indsamling fra dør til dør?

Ja, vi har tilladelse til at gå til tidligere bidragydere, venner og bekendte. For at kunne attestere det overfor myndighederne, har vi fået listerne, så vi skal så vidt muligt udfylde listerne. Brug menighedens lister, da de er nummererede.

Må vi bruge indsamlingsbøtterne, når vi går fra dør til dør?

Ja, vi må gerne bruge indsamlingsbøtterne i stedet for en konvolut, eller hvad man nu plejer at bruge, da det giver et mere troværdigt billede. MEN listen skal bruges

13

alligevel. Skriv listens nummer på indsamlingsbøtten og aflever dem samtidig. I den forbindelse er der nogle bidragydere, som ønsker at være anonyme og bare giver et beløb i indsamlingsbøtten.

Det tager vi selvfølgelig imod med glæde, men for at gøre det korrekt, skal vi udfylde listen alligevel. I sådan et tilfælde skriver man f.eks. anonym og adressen og et ? udfor beløb. Listerne skal altså som hovedregel udfyldes.

En stor TAK til alle som har gjort og vil gøre en indsats i forbindelse med HJÆLPEAKTION.

IDÉER Madaften med ”verdensmad”, sponsorløb, kageauktion, indsamling på nettet, auktion med lokale donationer fra byens handlende, julebord, temaaftener, støttekoncert, børnefester, loppemarked, og meget mere – listen er rigtig lang og inspirerende!

Husk, at det er en god idé at annoncere udadvendte aktiviteter i den lokale avis/ugeavis – og at hænge plakater og sedler op i nærområdet.

Idékatalog

Vi ændrer verden – ét liv ad gangen

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

14

Tema: Skabelse

Tema: Skabelse Tekst: Robert Sand

Der kan skrives uendelig meget om skabelse, hvilket vi ikke har plads til i et enkelt nummer af Adventnyt. I dette nummer vil vi blot tage hul på skabelsesemnet. Vi forsøger at belyse nogle af problematikkerne i skabelsesdiskussioner. Hvad er forskellen på tankesæt for eller imod, og hvad skal vi være opmærksomme på i sådanne diskussioner? Vi ser også lidt nærmere på skabelsesspørgsmålet indenfor de danske rammer og viser en personlig vinkel inde fra forskerverdenen. Vi vil fortsætte skabelsestemaet i et senere nummer af Adventnyt.

Hvis du kunne tænke dig at læse videre er her et par forslag: grisda.org Geoscience Research Institute (GRI) er Adventistkirkens officielle rådgivende organ for geologi og paleontologi i forbindelse med vores tro. Timothy Standish som er gengivet i dette nummer, arbejder ved GRI. GRI står bag magasinet ’Origins’, som både samler og udfører forskning i deres laboratorie ved Loma Linda Universitetet..

adventistreview.org/ affirming-creation Adventist Review har samlet deres dækning af Adventistkirkens Internationale konference om Bibelen og videnskab. Her finder du resuméer fra møderne, kopier af enkelte taler, billeder fra Grand Canyon og andre interessante præsentationer. Konferencen fandt sted fra den 15. til den 26. august 2014.

skabelse.dk Hjemmesiden for Origo, bladet der tager kampen op for skabelsen, og som følger aktuelle udviklinger inden for videnskab, skabelse og etik. Holger Daugaard og Peter Øhrstrøm, som er gengivet i dette nummer af Adventnyt, er blandt de faste skribenter på bladet Origo. På skabelse.dk kan man søge i deres store arkiv af artikler, købe nogle af deres bøger og selvfølgelig tegne abonnement på Origo.

Kurser om Skabelse LiFE kursus om skabelsen Der er netop i år blevet indspillet et nyt kursus i LiFE-serien, denne gang om netop skabelsen, med Holger Daugaard, cand. scient. Igennem 9 lektioner gennemgår Holger tegn på en gudgiven, planlagt skabelse, og hvilken storhed og detajlegrad der findes i biologiens verden. Også evolution, menneskesynet og de forskellige etiske konsekvenser og problemstillinger forbundet hermed, berører Holger.

Kurset kan du læse mere om på adventist.dk/life

Skabelseskursus hos Korrespondanceskolen S kling Skabelse eller udvi 1. STUDIEBREV

Naturen – et urværk

1

U Udover videomaterialet ovenfor har Holger Daugaard tidligere fremstillet Korrespondanceskolens skabelseskursus. Kursets 10 studiebreve om Skabelse eller udvikling kommer bl.a. ind på de følgende emner: · Evolution – videnskabens forklaring på livets oprindelse · Er evolution endelig bevist, eller er der et alternativ? · Er skabelse et alternativ? · Etiske og moralske konklusioner af evolutions – og skabelsesmodellerne

KAPITEL 1

Kurset kan du læse mere om på kskolen.dk

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Tema: Skabelse

15

Diskussionspræmisser Et problem med diskussioner er mange gange, at parterne, der diskuterer, hver især er så overbevist om deres egne synspunkter, at disse egentlig ikke er til diskussion. Selvom dette på afstand er en sjov tanke, så prøv at tænke over sandheden heri. Hvorfor diskuterer vi?

Af: Bjørn Esben Holtse / Foto: iStockphoto.com

HVORNÅR VAR DET NU DET VAR? Historiske begivenheder kan mange gange danne en ramme om en diskussion, hvor to parter tester hinandens hukommelse. Da vil en reference til parallel-historiske begivenheder ofte få den ene eller evt. begge parter til at erkende, at de huskede forkert. Her kræves der dokumentation for at efterprøve hukommelsen, som altid vil være nemmere for begivenheder på den historiske tidslinje, der er af nyere dato. Fx er det relativt nemt at afklare detaljer omkring Hitler og Anden Verdenskrig. Der er bred enighed om, hvem Hitler var, og hvad han stod for. Men selvom det er en historisk virkelighed, bliver bevisførelsen vanskeligere og vanskeligere, jo længere tilbage i historien, vi går.

Omkring den historiske Jesus er der heller ikke lige stor enighed. Det var der som bekendt heller ikke på Jesu egen tid, men lad det nu ligge. Der er givetvis en række grunde til det, men jeg vil blot bruge eksemplet til at pege på to vigtige grunde for os, der lever i dag. Dels foreligger der ikke den samme mængde dokumentation på de to forskellige historiske begivenheder, og dels anses den dokumentation, der foreligger, ikke for alle lige troværdig.

Hvad kræves der for at kunne tale om gyldig dokumentation? Det er der også ofte uenighed om, som får diskussioner til at gå i hårdknude. Det handler her om det, man kan kalde diskussionens præmisser.

HVAD ER EN PRÆMIS? En præmis er en forudsætning. Et forudgående udsagn som uden bevisførelse antages at være sandt. Det er fundamentet, som de følgende argumenter bygges på. Rækken af argumenter og den deraf afledte konklusions gyldighed afhænger altså af præmissens sandhedsværdi.

SKABELSE VS. EVOLUTION En til alle tider yndet sag at diskutere er livets oprindelse. Hvor kommer vi fra? Her diskuteres der hovedsagelig ud fra to teorier: skabelse og evolution. Lidt fejlagtigt, efter min mening, stilles det ofte op som tro over for naturvidenskab, for jeg mener ikke, at tro udelukker videnskab, og videnskab

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

16

Tema: Skabelse

res af argumenter, som får sin gyldighed fra naturvidenskabens ideal om objektivitet.

Både ikke-religiøse og religiøse mennesker forholder sig dagligt til naturlovenes regelmæssigheder og tingenes kvantificerbarhed og bruger kendskabet til disse for at afklare gyldigheden af en række sager. Det betyder, at vi umiddelbart kan tro, at vi til alle tider diskuterer ud fra de samme diskussions-præmisser. Men netop den beskrevne forforståelse om verdens begyndelse skaber en markant forskellig diskussions-præmis, netop når dette diskuteres.

udelukker heller ikke et element af tro.

Grundlæggende kan man vel sige, at den naturvidenskabelige metode antager en position, hvor mennesket stoler på egne evner og intellekt og ser sig selv som det ypperste og mest udviklede væsen på jorden. Verden er fysisk, og vi er i stand til, igennem grundig og stringent arbejde, at kortlægge alt i verden – i teorien også dens begyndelse. I arbejdet med at kortlægge verdenshistorien baglæns udvikles forskellige metoder, som baseres på præmisser, som passer ind i ens samlede forestilling. Fx vil tidsberegninger baseret på lagdeling og lejring af forskellige materialer i bjergsider være forudsat den præmis, at de forhold, der nu er gældende, til alle tider har været gældende, uforandet i de millioner af år, man daterer verden tilbage til. Her tages der ikke højde for en guddommelig interventions eventuelle betydning for naturens egen regelmæssighed, som det ses i historien om Noas ark. Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke ved ret meget om de konkrete forhold i det eksempel, jeg lige nævnte, så lad det bare være et eksempel.

I den kristne skabelsesteori antager man en position, hvor man anerkender men-

neskets særstilling og intellekt blandt andre skabninger, dog med den vigtige forskel, at vi stadig er skabninger. Man tror på en skabende Gud, som overgår den menneskelige forstand. En ydmyghed, der måske er den tydeligste forskel på de to præmisser, for at forstå verdens begyndelse. Det forventes ikke i den kristne tro, at vi til fulde kan forstå vores skaber og det skaberværk, vi er en del af.

FORFORSTÅELSE Disse forskelle kan man også kalde forforståelse. Vi kan ikke møde vores omverden uden en forventning eller fordom. Fordommen er ikke nødvendigvis negativt ladet, men blot en for-dom (den negative betydning, som mange af os tillægger ordet, er i sig selv en fordom). Alle vores fordomme udgør vores forforståelse – en horisont, ud fra hvilken alt, det vi ser, bliver fortolket og givet mening.

EN HERSKENDE DISKUSSIONSPRÆMIS I den vestlige del af verden er det en dominerende implicit opfattelse, at en diskussion handler om bevisførelse. Hvad er fakta?

Dette er også muligt i mange tilfælde. En lang række hverdagsdiskussioner kan afgø-

BJØRN ESPEN HOLTSE Bjørn Espen Holtse, 28 år, gift med Emma Holtse, far til Roald på lidt over et år. Bor i Stouby. Leder pt. efter job som fysioterapeut. Har altid selv været meget diskussionslysten. ”Desværre har jeg nok altid været bedre til at tale end til at lytte.”

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

BIBLEN Biblen er den kristnes dokumentation, men ikke forstået som en dokumentation i videnskabelig forstand. At Biblen kaldes for Guds ord, ligger der en ganske fundamental betydning i. Det er netop ikke menneskers ord, om end dette i sig selv er et diskussionsemne selv blandt kristne, og kan derfor heller ikke i diskussioner indgå på lige vilkår med menneskers almindelige ord.

Biblen får tildelt sin gyldighed fra troen på dens sandhedsværdi, og ikke fordi den lever op til bestemte videnskabelige kriterier.

Jeg selv, og med mig mange andre kristne, har ofte henvist til bl.a. profetierne for at gøre Biblens ord gyldigt, men der kan altid stilles spørgsmålstegn ved kvaliteten og rigtigheden af den dokumentation, Biblen frembringer. Biblen kan ikke bevise sig selv i en diskussion med andre, som ikke tror på Biblen. Den dokumentation, vi ser på, vil altid blive tolket og tildelt mening afhængig af vores personlige, kulturelle og historiske betingethed. Med andre ord kan jeg da betvivle menneskers objektivitet. Det er i sidste ende et valg, om end vi forsøger at gøre det så neutralt og værdifrit som muligt.

VÆR TRO MOD PRÆMISSEN Nogle gange synes vi kristne at hige så meget efter at berettige vores tro på en skabende Gud i diskussionen med andre, at vi glemmer vores egen forforståelses præmis. I forsøget på at frigøre os fra at blive stemplet som naive går vi igen og igen ind i diskussionen om naturvidenskabelige forhold. Også selvom evolutionens argumenter evt. kan tilbagevises på evolutionens egne præmisser er det vigtigt at huske, at skabelsen aldrig kan bevises på de selv samme præmisser.

Som kristen tror jeg på, at Guds ånd er en

Tema: Skabelse

kraft, der uafhængigt af vores opstillede kriterier for bevisførelse har magt til at overbevise mennesker om Gud og verdens afhængighed af ham. Dette dog kun, hvis vi er oprigtigt åbne over for en overnaturlig forklaring. Hvis en overnaturlig forklaring ikke er en mulighed, som det fx er tilfældet i naturvidenskaben, vil Gud aldrig komme i spil. Gud gennemtvinger ikke en overbevisning af sin eksistens ind i folks hoveder. Men han giver den enkelte nok ”bevis”, hvis man lader ham. Det er bare ikke konvertibelt og kan ikke videregives i diskussioner med andre.

MÅ MAN SÅ IKKE DISKUTERE SPØRGSMÅL AF RELIGIØS KARAKTER? Selvfølgelig må man det, men jeg tror, det er vigtigt at huske på begrænsningerne for en sådan diskussion. Jeg har desværre selv tit befundet mig i en diskussion pga. mit ego og stædighed uden tanke på et fælles bedste. Som kristen opfordres vi til at undlade de diskussioner, som ikke fører nogen veje og derfor ingen gavner.

17

DET HANDLER OM TRO I sidste ende handler det om tro. Selv ikke naturvidenskaben kan fremtrylle materiale ud af ingenting. Tro har vi alle, det er bare et spørgsmål om på hvad eller på hvem, vi tror. Skabelse eller evolution. Gud eller os selv.

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.

Den er jo bevidnet om de gamle. I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, så det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt” (Hebr 11,1-3)

”Hold dig fra de tåbelige og hidsige diskussioner; du ved, at de kun fører til stridigheder, og en Herrens tjener skal ikke strides med nogen.

Han skal være venlig mod alle, være en god lærer og finde sig i ondt. Han skal med mildhed irettesætte dem, der siger imod, om dog Gud vil få dem til at omvende sig, så de kommer til erkendelse af sandheden og igen besinder sig og slipper ud af den fælde, hvor de holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje” (2 Tim 2,23-26)

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

18

Tema: Skabelse

FORSKER - eller Vejlefjord Jeg har vidst, at jeg ville være biolog, fra jeg var 12 år gammel.

Jeg havde en lærer i 5. klasse, som blev den store inspirationskilde for mig.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Arkiv, iStockphoto.com

Der var dem, der syntes biologi var et ”farligt” studium, når man var adventist og skabelsestroende. Man kunne jo risikere at blive evolutionist! Men jeg må sige, at jeg under studiet gik og ventede på, hvornår det afgørende evolutions-skyts blev sat ind – og det kom faktisk aldrig. Evolutionsteorien gik igennem alle discipliner som en rød tråd. Man anser den for en forudsætning, men argumenterer ikke (længere) for, at den holder. Jeg kan kun huske en enkelt forelæser, der åbent gav udtryk for sin tvivl om holdbarheden i evolutionsteorien – uden dog at gøre et stort nummer ud af det.

Men for mig var det en stor opmuntring.

VALG Jeg vidste ikke på forhånd, hvad jeg skulle bruge biologiuddannelsen til. De fleste biologer ender som gymnasielærere – men da jeg stod med min kandidatgrad, var der stor arbejdsløshed inden for faget. Og Vejlefjord – som jeg havde en drøm om at komme til – stod ikke lige og havde brug for en biologilærer. Hvad gør man så? Man læser videre! Jeg besluttede, at frem for at læse et tilfældigt sidefag ville jeg hellere finde et studium med biologisk indhold – og gerne mere praktisk orienteret. Derfor valgte jeg hortonomstudiet (havebrug) på den daværende Landbohøjskole, som senere er blevet en del af Københavns Universitet. Her mødte jeg en meget anderledes kultur og tilgang til det faglige – og i øvrigt også en

større åbenhed over alternativer til evolutionsteorien. Jeg husker særligt en af lektorerne, som efter en forelæsning trak mig ind på sit kontor. Her fortalte han mig, at han satte stor pris på bladet ORIGO – et magasin, som udtrykker skepsis over for evolutionsteorien og sætter skabelse op som troværdigt alternativ – og som jeg allerede dengang var medredaktør af. Det viste sig, at han selv var personlig kristen – og han var ikke den eneste på Landbohøjskolen.

Det var et godt skulderklap at få fra en naturvidenskabelig forsker!

HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er uddannet biolog og hortonom og arbejdede i mange år inden for frugtavl – dels undervisning, dels rådgivning og forskning. I 1998 begyndte han at undervise på Vejlefjordskolen på deltid. I 2009 overtog han jobbet som rektor. I den sparsomme fritid dyrker han sine interesser: musik og fugle.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

FRUGTAVLSPRODUKTION Den ekstra kandidatgrad gav mig arbejde.

I første omgang fik jeg en projektansættelse på en forsøgsstation på Fyn. Det var i 1981, og dengang var det ikke særlig almindeligt med tidsbegrænsede projektansættelser. Det handlede om forskning inden for frugtavlsproduktion, og forskningen greb mig – men der var desværre ikke mulighed for fastansættelse. Derfor måtte jeg omkring et par andre ansættelser i de næste 14 år – først undervisning på en gartnerskole, og dernæst rådgivningsvirksomhed. Og så kom chancen igen – en fast stilling på det frugtforskningsinstitut, hvor jeg startede karrieren i 1981.

Det blev til i alt 12 år med forskningen. Fantastisk spændende år, hvor jeg blev udfordret fagligt og nåede at skrive omkring 30 internationale publikationer, foruden omkring 150 andre artikler – primært omkring jordbær. Og selv om alle mener at vide noget om jordbær, så er det jo sådan inden for alle grene af videnskaben,

Tema: Skabelse

at jo mere man ved, jo mere opdager man, at man ikke ved.

Når det gælder evolutionsteorien, har den interessant nok ikke en særlig fremtrædende plads inden for havebrugsforskningen. Man skulle ellers tro, at når man arbejder med forædling og forbedring af dyrkningsegenskaber, ville evolutionsteorien have en stor plads. Det var ikke tilfældet, og måske er det netop, fordi man arbejder praktisk med tingene og kan se alle de begrænsninger, der er i virkelighedens ”evolution”.

DER ER IKKE SVAR PÅ ALT Jeg har aldrig i min forskerkarriere følt min tro på skabelsen alvorligt udfordret. Det hænger nok sammen med, at jeg over tid har lært at acceptere, at hverken evolutionsteorien eller skabelsesmodellen har svar på alt.

For begge ideer er der alvorlige udfordringer. Som følge af min tro har jeg naturligvis arbejdet en del i de svagheder, der er ved evolutionsteorien. Men selv om man har valgt at stole på, at Gud har skabt livet på denne klode, betyder det ikke, at der er en naturvidenskabelig forklaring på alt. Hvordan kan vi f.eks. forklare den verdensorden, skabelsesberetningen fortæller om før syndefaldet?

At der ikke var noget, der døde, når det nuværende biologiske kredsløb hviler på død? Og hvordan forklarer vi de biologiske ændringer, der må være sket ved syndefaldet? – Der er masser af udfordrende spørgsmål, vi kan stille. Og det er der for begge modeller. Selv om det er svært at acceptere som forsker, er det en del af naturvidenskaben, at der altid vil blive ved at være ubesvarede spørgsmål.

Men selv om der er det, kaster man ikke hele modellen over bord.

TILLID I sidste ende handler det om tillid – tillid

til, at en tilfældig evolution kan føre til den komplekse levende verden, vi kender i dag – eller tillid til, at den Gud, der taler gennem Bibelen og dit eget liv, er der og står bag det alt sammen. Her kommer hardcore naturvidenskabelig forskning til kort.

Som årene gik, oplevede jeg en gradvis større åbenhed fra mine kolleger over for andre alternativer. Den professor, som skaffede mig mit allerførste forskningsjob, blev senere min chef i forskningsverdenen. På et tidspunkt fulgtes han og jeg ad til et møde, og undervejs havde vi en spændende diskussion om altings oprindelse. Han – der på daværende tidspunkt var en af verdens mest fremragende frugtforskere – kendte til mine synspunkter, og der i bilen indrømmede han, at han simpelt hen ikke kunne tro på, at alle de komplekse sammenhænge, man finder i planteverdenen, kunne være opstået tilfældigt. Han nævnte for eksempel insekternes bestøvning af planter, som er en enorm videnskab i sig selv. Til gengæld havde han det lige så svært med at tro på, at en overnaturlig Gud stod bag. I virkeligheden gav han nok udtryk for, hvad mange forskere i stille stunder tænker. For mig var det stort at for en stund at få lov til at få del i denne fremragende forskers tanker.

VEJLEFJORDSKOLEN Jeg beholdt et ben i forskningsverdenen helt frem til 2009, hvor jeg tog imod udfordringen som rektor for Vejlefjordskolen. I flere år havde jeg job begge steder og fandt inspiration til undervisningen fra min forskning – selv om jeg blev trukket mere og mere mod Vejlefjord. Hvor spændende end forskningen altid var for mig, kunne den dog ikke stå mål med det at arbejde med unge mennesker og hjælpe dem videre i deres liv.

19

TIDSSKRIFTET ORIGO Origo udkommer flere gange om året, og man kan tegne abonnement på bladet for 200 kr. årligt.

Sidste nummer indeholdt artikler med titlerne: Fund vender op og ned på menneskets evolution, Intelligent design argumentet skudt ned, Darwins forvirrende paradoks, og mange andre.

Se mere på skabelse.dk

DGI Fodboldcamp

Træn som prof. spiller i 3 dage DGI Fodboldcamp på Vejlefjordskolen i efterårs ferien 12.-14. oktober 2014 12.-14 oktober Vejlefjordskolen 11, 8721 Daugård Start søndag kl. 9 og slut tirsdag kl. 15 For drenge og piger 13-18

år

Pris kr. 1175,- inkl. overnatn ing og fuld forplejning Pris kr. 575,- dagscam p fra 9-15 Alle får: hummel windstop per, bold og drikkedunk Mulighed for ekstra overnatn ing fra lørdag til søndag.

Der vil i løbet af dagene være mobilt testcenter med pulsmåli ng, GPS, test af løbemønstre samt svømme hal, fitness, futsal, indendørs træning, taktisk træning, fodboldfitness, aquajog ging, miniturnering og meget mere.

Spørgsmål kontakt venligst: peter.kristensen@dgi.dk Sidste frist for tilmeldin g: 30. september

Tilmeld på: www.dgi.dk/20 1410406020

FODBOLDCAMP I EFTERÅRSFERIEN Dato: 12.-14 oktober Sidste tilmelding: 30 september Sted: Vejlefjordskolen Målgruppe: Drenge og piger 13-18 år Se mere på vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

20

Tema: Skabelse

ALLE GÅR MED BRILLER Bibelen fremstiller Gud som Skaber. Det er et gennemgående tema fra Første Mosebog og hele vejen igennem til Johannes’ Åbenbaring. I hverdagen hører vi bare en anden historie: At alt er kommet af ingenting, liv er opstået i en ursuppe for flere milliarder år siden, og døden eksisterede længe før mennesket. Big Bang og evolution er forklaringen på det hele, og Bibelens første kapitler bliver derfor til et eventyr.

Tekst og foto: Erik Marcussen & istockphoto.com

TRO OG VIDENSKAB Det virker som om, at man sætter troen på bibelens Gud op imod videnskab. Enten tror man, eller også er man oplyst. Lukker en bibeltro kristen, med sin tro på Skaberen, øjnene for virkeligheden?

Inden vi svarer på det spørgsmål, må vi se på to grundlæggende emner, nemlig den moderne videnskabsmands baggrund og en kreationist. De to har nemlig, sjovt nok, noget til fælles.

DARWIN OG LIVETS TRÆ I 1837 tegnede Charles Darwin et stamtræ, som er et udtryk for hans idé om, at alt levende har udviklet sig fra det simple til det kom-

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

plekse. Han foreslog selv at kalde det for ”livets træ”. I sin bog om arternes oprindelse siger han, at beviserne for hans teori skal findes i jordlagene, den geologiske laginddeling. Jagten på fossiler var ny dengang, og Darwin antog, at beviser for hans teori skulle kunne findes i jordlagene rundt omkring i verden.

Hermed har vi fået et par briller til dem, der tror på udviklingslæren. Når en moderne videnskabsmand fordyber sig i et emne eller gør et fund i naturen, så har han disse briller på. Hvordan passer det nye ind i venstre side med livets træ og højre brilleglas med den geologiske strata? Har han gjort et fund ude i naturen, så bliver det set på igennem disse briller.

Tema: Skabelse

Højre brilleglas med jordlagene er også et tidsbillede. De nederste jordlag er de ældste, og det kambriske jordlag er det første, hvor der er tegn på liv. De mange lag tilskrives forskellige tidsperioder og understøtter evolution. Moderne videnskab ser en god harmoni imellem de to brilleglas, og alt der ikke passer ind i disse to fortolkningsmodeller, udtaler man sig ikke om.

SKABELSE OG SYNDFLOD Som adventister tror vi på skabelsen og syndfloden. Det er to grundlæggende begivenheder, vi gerne vil finde støtte for i videnskaben.

Lad os sætte det ind i et par briller.

Loyalitet mod Skaberen kan symboliseres med Livets Træ fra Paradis i Første Mosebog. Her har vi troen, for skabelsen var et stort mirakel, og det kan ikke forklares. I højre brilleglas har vi de jordlag, der blev nedlagt under syndfloden. Dyrene på havets bund blev begravet først, senere fisk og sidst f. eks. pattedyr, som flyder op i overfladen af vandet, når de drukner, og maven bliver udspilet. De geologiske strata fortolkes som lag, der blev nedlagt på kort tid, mens Noa sejlede rundt med arken på overfladen.

Evolutionister undrer sig over, at der er så rigt et liv allerede i første jordlag, det kambriske. Man kalder det endda for den kambriske eksplosion. Når man er kreationist er dette faktum et vidnesbyrd om, at livet opstod hurtigt: Intet tegn på liv i det prekambriske jordlag og dernæst et mylder af liv i laget ovenpå.

Opgaven for en kreationist kan derfor være at finde vidnesbyrd eller beviser for, at der har været en verdensomspændende vandkatastrofe, at det hele skete hurtigt, og der indtraf en massedød af dyr, både til lands, til vands og i luften. Hvilke beviser kan vi finde i Danmark, og hvad er der at bemærke på globalt plan?

I Danmark hører vi meget om, at istiden dannede landskabet.

Heldigvis er der steder i vores eget land, hvor vi kan gå længere tilbage. Der er en række museer og lokaliteter, som omtaler tiden før istiden. Det er her kreationisten kan finde støtte for troen på omvæltningerne i Noas dage.

21

på øerne Fur og Mors. Her er der tale om gammel havbund, som er skubbet op af istidens gletschere. Vi skal være glade for moleret, som bruges til at lave isolerende sten til varmeovne, samt vandsugende kattegrus. Vi har verdens største lag med moler, og det bærer på en vigtig information, nemlig vulkansk aktivitet. Der er 179 lag vulkansk aske i moleret, tilsammen ca. 4 meter. Asken kan ses som mørke striber i leret, og man kan let kradse i det med en finger.

Et sådan vulkansk lag blev nedlagt på en måneds tid, fortæller en

geolog på stedet. Men når det kommer til moleret imellem vulkanudbruddene, så blev det nedlagt med nogle få centimeter på 1.000 år. Hele klinten på Fur skulle være nedlagt på 2-3 mill. år.

Vulkanerne lå ude i Nordsøen. En af dem lå på det nuværende Grøn-

EN TUR TIL FUR Først tager vi en tur mod nord til Limfjorden. Her har vi moleret

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

22

Tema: Skabelse

land. Dengang var der ikke så langt til Grønland. Kontinenterne lå tættere sammen, i det såkaldte Pangea. Her får vi endnu en brik til historien om syndfloden: Voldsomme vulkanudbrud og den begyndende kontinentaldrift. Det står der ikke noget om i Bibelen, men denne videnskabelige iagttagelse er kun med til at forstærke troen på syndfloden som en voldsom og ødelæggende begivenhed, en dom over den gamle verden.

ikke i dødskamp, men er bevaret lige i det øjeblik, hvor den er i færd med at spise en mindre fisk.

Der er også fundet forstenet træ i Danmark. Her i juli 2014 fandt

man et stykke på 4 meter, og det er rigtig godt bevaret. Stammen er over 25 cm i diameter og er ens i strukturen, så man må forestille sig, at det er begravet hurtigt og ikke over mange tusinde år. Faktisk var noget af det yderste stadig organisk materiale, altså rådnet træ. Det passer godt sammen med den bibelske tidsramme og ikke millioner af år.

GLOBAL KATASTROFE GULDET FINDES PÅ MORS Vi må til Moler Museet på Mors for at finde ud af, om det virkelig kan være 55.000.000 år siden, at alt dette skete. Som kreationist vil man gerne slippe for fire nuller, for da passer det bedre ind i bibelsk tidsregning.

Der er rigtig mange interessante fossiler på museet. Her er forsteninger af insekter, fugle, fisk, træ og havskildpadden Luffe. Kigger man rundt i krogene, fortæller et skilt, at der kun kan dannes et fossil, hvis dyret bliver begravet hurtigt. Fossiler dannes, når der sker en hurtig tildækning af et dyr på havbunden. Det betyder, at vandet skal komme hurtigt, for at det kan bringe materiale med sig i vandstrømmen.

Museet kan også fremvise frugter og nødder, der vokser i et subtro-

pisk klima. Bibelen oplyser i 1 Mos 8,22, at der skete en klimaændring i forbindelse med syndfloden. Beviset herfor kan altså ses på Mors i Limfjorden.

Når man som kreationist står og ser på disse dyr, virker det som om de er fotograferet på en brøkdel af et sekund. Museet udstiller en sulten fisk, som blev begravet lige midt i sit måltid. Den ligger

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Vi skal videre til Møns Klint, hvor det geologiske oplevelsescenter udstiller den første dinosaur, der er fundet i Kongeriget Danmark.

Den er fra Østgrønland og er ca. 4 meter lang. Dinosaurer er blevet fundet i forstenet form på globalt plan. De døde i en massedød, hvor mange af jordens dyrearter døde. Videnskaben opererer i dag med 5 store hændelser, The Big Five, og de ligger alle inden for den geologiske tidsramme, hvor der blev dannet fossiler i forbindelse med oversvømmelser. Det er interessant, at videnskaben arbejder med disse 5 katastrofer, hvor hver af dem skulle være årsag til mere end 70% af alt liv på Jorden blev udslettet. Kreationisten ser på dem samlet i forbindelse med syndfloden. Hele den geologiske strata fra kambrium til istiden blev dannet på få år. Syndflodens afslutning var istiden, så der slet ikke er grund til at tælle i millioner af år.

I efteråret 2013 havde vi besøg her i Danmark af Arthur Chadwick, som er forsker, ekspert i dinosaurer og med en doktorgrad i bio-

Tema: Skabelse

23

kridtlaget. Øverst er det kalk. Man giver asteroiden skylden for dinosaurernes død, men man nævner ikke rigtigt den oversvømmelse, der begravede dyrene og sørgede for, at de blev forstenet.

Kreationisten ser her endnu et tegn på begivenheder under syndfloden: Vand, vulkaner, kontinentforskydelser og meteornedslag.

Så mange katastrofer på én gang vil slå alt ihjel. Der måtte noget specielt til. Gud valgte en ark, hvor Noa, hans familie og dyrene var sikret overlevelse.

logi. Han fortalte, at nogle gange er dele af en dinosaur ikke helt forstenet, men der kan være noget organisk materiale fra den, som man kan lave alderbestemmelse på. Her siger dateringerne omkring 30.000 år og ikke 65 mill. år. Officielt har man ingen forklaring på dette fænomen, men kreationistens model passer på disse interessante oplysninger.

STEVNS KLINT ER VERDENSARV Vi tager til Stevns Klint, som her i sommeren 2014 blev optaget på Unescos liste over verdensarv. Årsagen er et forholdsvis tyndt lag fiskeler, som indeholder støv fra en asteroide, som ramte Jorden i forbindelse med dinosaurernes uddøen. Fiskeleret indeholder en høj koncentration af grundstoffet iridium, som kendetegner asteroider.

På museet ved Stevns Klint ses fiskeleret her i midten, lige over

KRIDT, KALK OG MARMOR Kalk er et stof, som findes i en række former og hårdhed overalt på Jorden. Marmor, kalksten og kridt består overvejende af kalk, men med forskellig kemisk sammensætning af andre stoffer. Tænk på flere af de kendte turistattraktioner i udlandet: Marmorstatuerne fra oldtiden, kalkstenspyramiderne i Egypten og Taj Mahal i Indien.

Den geologiske kridttid var global og endnu et vidnesbyrd om en verden begravet i vand.

OLIE OG NATURGAS Endelig kunne vi tage en tur ud over Vesterhavet. Her har vi fundet råolie og naturgas, der har været med til at redde Danmarks økonomi. Disse råstoffer blev dannet af en frodig fauna for mange år siden.

Det organiske materiale blev begravet i vand og udsat for et enormt tryk. Kul, olie og naturgas er endnu et globalt eksempel på begivenhederne i Første Mosebog.

TRO OG VIDENSKAB Man behøver ikke at være professor for at kunne snakke med om Jordens forhistoriske tid. Når man ved, hvad man søger efter, kan man finde tegn på tegn, som bekræfter den bibelske syndflod. Videnskaben kan ikke bruge en sådan model om en verdensomspændende massedød, hvor hele Jorden er oversvømmet i et helt år. Så ville alt liv uddø, og det hele skulle begynde forfra. Kreationisten har nogle fordele, for her kan den bibelske model kombineres med iagttagelser i naturen. Troen kan forenes med det, der ses ude i naturen og i den geologiske laginddeling. Troen kan stadig udfordre videnskaben. Og hvis man på forhånd har kreationistens briller på, så er mange svar givet på forhånd. Hurtigt bliver udviklingslæren den moderne videnskabs største fejltagelse.

ERIK MARCUSSEN Erik Marcussen er præst i Adventistkirken, lærer på Vejlefjordkirken og har foto og video som hobby. Det giver en god baggrund for en fordybelse i emnet tro og videnskab, samt en anledning til at formidle det videre i skole og kirke.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

24

Digt

”Tanker omkring Eva” 1. Gud skabte verden med sit ord, og dertil en særlig have, så smuk som intet sted på jord, til mennesket en særlig gave.

11. Så kom den nu, den skæbnens stund, trods varsels ord fra Herren Gud, at Eva på forbuden grund sin hånd mod træet rakte ud.

2. Men mennesket – hvad var det mon?

Alt var jo stilhed, tomt og øde, og intet liv til denne stund, dog havde spist af jordens grøde.

12. Hvis denne Eva kunne se, vi tar’ det tanke eksperiment.

Hvad der af følger ville ske, mon syndefaldet så var hændt?

3. Gud skabte mere med sit ord, for Gud er liv og ville livet.

Skulle spredes ud over jord og nyde alt, han havde givet.

13. Hun ville se det første had, had der førte til at slå ihjel, en kærlig sjæl bliver ligeglad ligeglad med næstens ve og vel.

4. Gud skabte stort og småt, naturens love, bud og normer.

Og så at alt var såre godt – forskellighedens art og normer.

14. Hun ville se den første krig, hvor ene hadets våben taler.

Hun ville høre faldnes skrig og se de første hospitaler.

5. Insekter søgte blomsterduft, og kæmpe dyr gik rundt i landet.

Og fugle i den friske luft fløj over hval og fisk i vandet.

15. Hun ville se de første tegn på sult – i lande ramt af tørken, en frodig jord – som uden regn ender med at blive ørken.

6. Da alt jo var så såre godt, fordi alt dette var at finde, mangled’ Gud det ene blot at skabe mand og mandens kvinde.

16. Hun ville se en mor og far i slummens usle elendighed.

Der føder børn, men intet har, og nægtes leve et bedre sted.

7. Der stod han så, den første mand.

Han stod alene uden mage, og alt var godt – dog kunne han sin ensomhed vel nok beklage.

17. Hun ville se den kristnes strid for ikke her at gå til grunde.

I fald og sejr – hver en tid i daglig kamp imod det onde.

8. Gud så det også – så hans nød, og Herren havde det i sinde at skabe ud af Adams kød – en Eva som den første kvinde.

18. Og vi har arvet, hver vort lod noget et, andre andet.

Stukket dybt af syndes brod lider langt fra eden landet.

9. Der stod de så, i deres pragt, i fordums tiders Eden have.

Gud havde gjort med dem en pagt – betingelse for livets gave.

19. Dig Jesus være tak og pris at glemme os, det vil du ikke, i dette engang tabte paradis venter frydens øjeblikke.

10. Det er kundskabens træ – om end så smukt at røre det, betyder døden.

Men jordens urter og dens frugt det skulle tjene dem til føden.

Leif Rasmussen

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Tema: Skabelse

25

Badekarshvirvler

og videnskabelig vanetænkning Af: Peter Øhrstrøm / Redigeret: Robert Sand / Foto: iStockphoto.com

Når vandet løber ud af et badekar eller af en håndvask, opstår der som regel en hvirvel. Vandet løber ikke bare ned, men også rundt. Men hvilken vej løber det rundt? Er det med eller mod uret? Jeg har som mange andre i flere år troet, at det afhang af, om hvirvlen opstår nord eller syd for ækvator. Jeg mente oven i købet, at det var noget, jeg havde lært under min universitetsuddannelse i fysik – og måske var det.

Da jeg for nogle år siden skulle til Australien, besluttede jeg mig for selv at observere denne interessante forskel. Jeg undersøgte derfor et par hvirvler i vores køkkenvask i Vestbjerg og noterede omløbsretningen.

Da jeg kom til mit hotelværelse i Australien, gentog jeg forsøget i håndvasken en del gange. Jeg opdagede, at det tilsyneladende var tilfældigt, hvilken vej vandet løb rundt.

Jeg konkluderede, at jeg sikkert ikke havde undersøgt hvirvlerne under de rette omstændigheder. Det faldt mig ikke ind, at min teori om badekarshvirvler var forkert.

Nu har professor Peder Tyvand overbevist mig om, at teorien ikke holder vand! Den er simpelthen forkert!

LÆRERIGT EKSEMPEL Eksemplet er lærerigt. Det viser, at man ikke skal tro på noget, bare fordi det har været god latin i videnskabelige kredse gennem mange år. Det kunne jo være videnskabelig vanetænkning, der faktisk slet ikke har hold i virkeligheden. Eksemplet viser også, at videnskabelig vanetænkning uden hold i virkeligheden ikke uden videre lader sig afsløre gennem nogle få observationer eller eksperimenter.

Der skal mere til. Hvis vi iagttager noget, som synes at stride mod det, som vi opfat-

ter som en veletableret teori, vil vi typisk i første omgang antage, at vi har begået en eller anden fejl i forbindelse med observationen eller eksperimentet. Det er naturligvis velbegrundet, at der skal en del til, før vi er villige til at opgive en alment anerkendt teori, men det er en pointe, at almen anerkendelse af en teori ikke er det samme som teoriens sandhed.

Når flere af tidens højtråbende ateister f.eks. hævder, at darwinistisk materialisme nødvendigvis følger af god videnskab, og at troen på skabelse nødvendigvis undsiges af god videnskab – ja, så er der tale om en yderst kritisabel anvendelse af videnskabelige teorier.

TYVANDS RESULTATER Peder Tyvand, som er specialist i strømninger i væsker, har i sit laboratorium på Universitetet for Miljø- og Biovidenskab i Ås ved Oslo gennemført en række systematiske undersøgelser af badekarshvirvler.

Desuden har han foretaget større teoretiske beregninger vedrørende hvirvlerne.

Det hele er publiceret i et anerkendt internationalt tidsskrift. Tyvands resultater viser, at Jordens rotation kun har betydning for hvirvlen, hvis karret er meget stort (f.eks. et stort svømmebassin), hvis vandet i udgangspunktet er uden bevægelser, og hvis udløbstiden er sammenlignelig med jordens rotationstid.

Disse betingelser er ikke opfyldt i badekarret eller i køkkenvasken. Om hvirvlen i disse tilfælde roterer med eller mod uret, er lige så tilfældigt som at slå plat og krone med en mønt. Det, der bestemmer rotationsretningen i disse tilfælde, er ifølge Tyvand såkaldte ”hvirvelrester” i vandet.

Hvis vandet i udgangspunktet er i fuldstændig ro, kommer der slet ikke nogen hvirvel, når vandet løbet ud af badekarret!

Peder Tyvand har gennem tiden gennemført mange andre videnskabelige undersøgelser af strømninger i væsker, men ifølge

ham selv har intet haft offentlighedens bevågenhed som netop dette studium af badekarshvirvler. Tyvand tilslutter sig som sportsmand den tidligere paves udsagn: ”Af alle uvæsentligheder i livet er fodbold den vigtigste,” og Tyvand tilføjer for egen regning: ”og badekarshvirvlen er den næstvigtigste.” I hvert fald har det vakt opsigt, at Tyvand nu har aflivet den indtil nu meget udbredte opfattelse om sammenhængen mellem badekarshvirvler og Jordens rotation.

Man kan på følgende internetadresser læse mere om denne underholdende illustration af, at man ikke skal tro på en påstand, bare fordi den har været fremført af mange naturvidenskabsfolk gennem mange år: www.forskning.no/Artikler/2007/ april/1176982771.59 www.umb.no/22422 www.umb.no/statisk/imt/presseklipp/ virveltyvand.pdf Bragt i Origo, juni 2007, som ”Badekarshvirvler og videnskabelig vanetænkning” og ”Myten om badekarshvirvlen og jordens rotation”.

Bragt med tilladelse.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

26

Tema: Skabelse

Lazarus-effekten Af: Dr. Timothy G. Standish / Foto: istockphoto.com

Du er lige gået hele vejen fra Jerusalem, fordi noget er I gærde I Betania. Som den forstående person du er, forventer du bare at se sørgmodigheden hos en efterladt familie og besøget af en indflydelsesrig lærer – Jesus Kristus. Måske er du en farisæer, der venter på at gå til angreb, hvis Jesus fejlfortolker loven. Eller måske en saddukæer, selvtilfreds i din jordiske visdom, og dog medfølende med smerten hos Maria og Marta, som sørger over deres broder. ”Det kan vel være sandt, at idéen om opstandelsen fra de døde er noget sludder og vrøvl,” tænker du, ”men det er nemt at forestille sig, hvordan enfoldige, overtroiske mennesker alligevel holder fast ved sådan noget ønsketænkning.” Om man er saddukæer eller farisæer, må det, der skete, efter Jesus kaldte: ”Lazarus, kom herud!”, have været helt utroligt.

Beviser kan vende op og ned på vores teorier. Dette er ligeså sandt i videnskabens verden i dag, som det var for 2000 år siden i Judæas egne. Et eksempel på uventede beviser er fundet af levende organismer, der regnes for uddøde for millioner af år siden.

Videnskabsmænd kalder disse levende fossiler ”Lazarus-arter” fordi de, ligesom Lazarus, lader til at være kommet tilbage fra de døde.

WOLLEMI-FYRRETRÆET Wollemi-fyrretræer er et australsk eksempel på en Lazarus-art. Disse tårnhøje træer, der først blev fundet som fossiler, mente man var uddøde, indtil en lille stand blev fundet i 1994 i Wollemi National Park nær Sydney. Wollemi-fossilfundene er traditionelt dateret til at dække en periode mellem 90 millioner til 2 millioner tilbage i tiden.

Dette betyder, at træerne virkede til at være uddøde, men må alligevel have eksisteret

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

i de sidste 2 millioner år, hvor fossilerne mangler. Kunne denne tolkning af de fossile beviser være rigtig? Eller er den drevet af filosofiske formodninger, der har meget lidt med videnskab at gøre?

Andre eksempler på Lazarus-arter inkluderer Cølacanth-fisken, som mentes at være uddød for ca. 65 millioner år siden, før man fandt dem levende og i bedste velgående ud for Afrikas og Indonesiens kyster. Måske det mest opsigtsvækkende eksempel på en Lazarus-art er de beskedent udseende bløddyr kaldet Monoplacophora. Ifølge gængs fortolkningsforståelse af fossil-fundene, uddøde Monoplacophoraen for omkring 320 millioner år siden, og dog vi ved nu, at de i dag lever på havenes bund og danner den samme slags skaller, som findes i de fossile fund.

UDFORDINGER Lazarus-arterne rejser mange spørgsmål. For eksempel, hvis en organisme kan forsvinde fra de fossile lag i millioner – eller endog i hundred millioner – år, og dog stadig være levende, hvordan kan vi så være sikre på, at de ikke var levende længe før de ældste fossiler blev dannet? Som bibeltroende tilslutter vi os ikke ideen om, at lidelse og død har eksisteret i millioner af år. Lazarus-arterne giver belæg for, at vi kan tænke i andre me-

kanismer end uudgrundelige tidsangivelser til at forklare den størrelsesorden, man finder i de fossile fund.

Det er sandt: nogle data forklares godt ved hjælp af uudgrundelig tid, men det besvarer ikke det fundamentale spørgsmål omkring sandfærdighed, idet nærmest en hvilken som helst teori kan forklare enkelte data. Kunsten er på elegant vis at forklare alle dataene. Det er også sandt, at selvom beviserne akkumulerer og kræver heltemodige forklaringer, hvis den uudgrundelige tidsangivelsesmodel skal fastholdes, vil også bibeltroende mangle letkøbte forklaringer for nogle data. Vi fastholder imidlertid troen på en logisk tilstrækkelig årsag til det, vi ser i skabelsen og på Bibelens historiske beretning om Skaberens handlinger i naturen.

Selvfølgelig vil det at modsige beviser ikke nødvendigvis være nok til at få tilhængere til at forkaste højtskattede teorier.

Hvordan reagerede de, som vendte tilbage fra Betania på det utrolige bevis, de havde oplevet? Nogle troede, andre lagde planer om at slå Jesus ihjel. På samme måde har vi et valg, når vi stilles over for beviser, der angår livet på jorden: Vi kan anerkende Skaberens værk, eller vi kan sætte vores lid til teorier, der bortforklarer ham.

TIMOTHY G. STANDISH Dr. Timothy G. Standish er forsker ved Geoscience Research Center i Loma Linda, Californien.

Tema: Skabelse

27

150,-

I tro fatter vi, at verden blev skabt ved Guds ord, s氓 det, vi ser, ikke er blevet til af noget synligt.

(Heb 11,3)

Adventnyt 路 Nr. 6 路 oktober 2014

28

Tilbageblik

I maj 2014 afholdt man på Adventistuniversitetet Friedensau i Tyskland et symposium i forbindelse med 100-året for 1. Verdenskrigs begyndelse, hvor man bearbejdede dens konsekvenser for SDA-kirken. De voldsomme begivenheder, der blev åbnet med snigmordet på de østrigske tronarvinger Franz Ferdinand og Sophie den 28. juni 1914, kom til at sætte stemningen for resten af århundredet, og vil blive mindet af det meste af den øvrige verden i år. I den anledning har vi fundet og genoptrykker her en artikel af pastor Ernst Hansen fra 50-året for Genforeningen i 1970. Artiklen er fra HASDA’s gemmer, hvor han interviewede 3 sønderjyske krigsveteraner, som kunne fortælle, at frihed aldrig bør tages for givet, og at Guds indgriben og omsorg ofte var den enste forskel mellem liv og død i en konflikt, der skulle komme til at kræve ca. 10 millioner døde og 30 millioner sårede.

Arthur Hansen

”DE KOM TILBAGE” Af: Ernst Hansen / Foto: HASDA

Det var i de spændingsmættede dage efter 1. Verdenskrigs afslutning, Henrik Pontoppidan sang om Sønderjylland, at ”en røvet datter, dybt begrædt, er kommet frelst tilbage.” Sønderjylland er Danmarks datter, og det er næppe for meget at sige, at hele første halvdel af 1970 står i Genforeningens tegn, idet det nu er 50 år siden, sønderjyderne stemte sig hjem.

Det er ikke sikkert, dette siger den yngre generation så meget, men der lever dog adskillige, som selv har oplevet det, der for de unge kun er historie. De er nogle som kan fortælle vidunderlige beretninger om Guds beskyttelse midt i krigens gru.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

TO AF MINE BRØDRE FALDT, MEN JEG KOM USKADT TILBAGE, SIGER BR. INGVARD HANSEN, VISBY. Jeg aflægger netop et besøg hos br. og str.

Ingvard Hansen, Visby, i anledning af deres guldbryllup, der trods en voldsom snestorm blev fejret den 7. februar.

Vi lader br. Ingvard Hansen fortælle: Det var i foråret 1913, dagen før jeg skulle møde på session. Mine tanker var naturligvis stærkt optaget af det nært forestående. Om natten havde jeg en besynderlig drøm, der kom til at tjene som et varsel for mig. Jeg drømte, at jeg var iført tysk uniform og befandt mig midt på en krigsskueplads under en kampscene. To store hære kæmpede mod hinanden, og jeg så tydeligt, hvordan de forskellige afdelinger bevægede sig frem og tilbage og til siden. Sammen med alt dette hørte jeg tydeligt en trommeild fra maskingeværerne. Såvel larmen som dette syn gjorde et stærkt indtryk på mig, og da jeg om aftenen tog afsked med mine forældre for at drage til sessionen, sagde jeg uvilkårligt profetisk: ”Hvis jeg nu i dag bliver udtaget til soldat, så vil det ikke vare længe, før vi bliver indviklet i en stor krig.” Mine forældre rystede på hovedet af mine forudsigelser, og jeg drog afsted. Da jeg var håndværker, blev jeg udtaget til at gøre tjeneste i pionertropperne, og kort efter var jeg i trøjen.

Som jeg året efter gik og glædede mig til at skulle hjem og genoptage det civile arbejde, begyndte der pludselig at blive uro overalt i Europa, og i dagene 1.-3. august forvandledes det hele til en sydende heksekeddel. I stedet for at komme hjem blev jeg sammen med mange andre sendt til østfronten. I tre år deltog jeg her i såvel det tekniske arbejde som i alle kamphandlinger, hvilket er påført mine hjemsendelsespapirer. Når jeg i dag ser tilbage på denne tid, er det i taknemmelighed over Guds beskyttelse og ledelse i mit liv.

Det første bevis på Guds omsorg oplevede jeg en dag i skyttegraven, hvor vi lå over for en russisk fæstning, som vi havde fået ordre til at storme den følgende dag.

Som vi lå der og beskød hinanden, skete der noget alvorligt lige i min nærhed. Det gjaldt mine to sidekammerater. Den ene kom til at behandle sit gevær forkert, så skudet gik af nede i graven og sårede kammeraten på den anden side. Selve hændelsen rystede mig stærkt, da det jo lige så godt kunne have været mig, der blev ramt, men jeg fik snart andet at tænke på.

Der blev råbt, om fire mand ville melde sig for at bære den sårede til læge. Jeg så straks her en mulighed for at blive fritaget for det ubehagelige stormangreb og meldte mig så hurtigt, det var muligt, men det var allerde for sent. Fire mand var på vej med båren. Jeg blev imidlertid bevaret under angrebet, og stor var min forbavselse, da jeg den følgende dag erfarede, hvorledes det var gået med transporten af den sårede kammerat. Undervejs havde de gjort hvil og stillet båren under et træ, da en fjendtlig granat pludselig eksploderede, og alle fem blev sprængt i stumper og stykker.

Det sidste af krigsårene befandt jeg mig på vestfronten, og det skete ofte under vor tilbagetrækning, at vi skulle sprænge en bro i stykker bag os, og jeg var sammen med otte andre blevet udtaget til dette arbejde. Men under morgenapellen, da vi var rede til at gå i arbejde, blev mit nummer råbt op, og jeg fik besked om at blive tilbage og udrette noget andet – og det var atter et bevis på Guds indgreb. Da de otte var i færd med at gøre sprængladningen klar, var der nemlig en, der ville dele sprængladningen med sin spade – men han kom til at hugge ved siden af samlestedet, og hele ladningen gik af, før man kunne komme tilstrækkeligt langt bort, og alle mine otte kammerater blev dræbt på stedet.

Tilbageblik

Kort efter denne hændelse læste jeg i en dansk avis, at man hjemme i Danmark talte om, at der nu ville blive mulighed for, at få vor grænse flyttet sydpå. Dette ville antagelig betyde, at jeg ville blive dansk statsborger, og mine tanker arbejdede nu hver dag med tanken om at komme hjem, før vi blev internerede.

Også her ledte Gud det sådan, at jeg kom hjem før den øvrige del af min hærafdeling genså Danmark. Tre dage før afstemningen indgik jeg ægteskab med min kone, og få år efter modtog vi adventbudskabet ved br. A. Guldhammer.

MIN BRODER BLEV DERUDE, MEN JEG KOM TILBAGE. Den skæbnesvangre 2. august stod to unge brødre på 16 og 17 år og talte sammen om det grufulde, der nu forestod. De prøvede at trøste hinanden med, at det antagelig ville være slut, før de blev gamle nok til at skulle med – men det kom til at gå anderledes.

Foråret 1916 blev den ældste indkaldt, og et halvt år senere kom der et telegrafisk budskab til hjemmet, at han var faldet ”på ærens mark.” Næppe en måned senere måtte den yngste, og det var br. Niels Quist, Egernsund, trække i den tyske uniform og begive sig til en tysk kaserne for at blive uddannet.

Krigen var på det tidspunkt ved at koncentrere sig om vestfronten, og i halvandet år så br. Quist mange forfærdelige ting, men erfarede som så mange andre, at under Guds vingers skygge er der ly på ulykkens dag.

Br. Quist fortæller om den store og glædelige dag, da han kom med særtog til Sønderjylland for at stemme dansk.

Ligeledes var det et storslået syn, da kong Chr. X på den hvide hest red over grænsen.

Jeg tror aldrig, jeg har set så mange mennesker, som jeg så den dag fra Kolding til Haderslev. – Nu ser vi tilbage på de 50 år under dansk styre, og vi er taknemmelige for alt, hvad der er sket i vor landsdel siden

da – og vi kan i dag konstatere en fredelig udvikling m.h.t. dansk-tysk.

KUN TRETTEN TIMER VED FRONTEN, OG DOG.....

Afdøde br. Chr. Lassen, Agerskov, var en af dem, der blev indkaldt i krigens sidste år og på få timer oplevede, at Herren altid er nær hos den, der sætter sin lidt til ham. Her er beretningen, som han fortalte før sin død, mens han stolt fremviste sin skamferede Bibel, der kunne bekræfte hans udsagn.

Den 22. august 1918 blev jeg sammen med en del andre udtaget til at betjene en maskingeværstilling. Om eftermiddagen havde jeg været en tur ude i skovens ensomhed for at læse i min Bibel og bede.

Jeg følte mig tryg ved tanken om de guddommelige løfter, at Gud var med mig og ville bevare mig, hvis det var hans vilje. – På vej tilbage til min post stak jeg Bibelen i min brystlomme; den plejede ellers at sidde i min baglomme. Ved midnatstid ankom vi til ildlinjen, hvor vi forskansede os i en jordhule med vore to maskingeværer. Skønt australierne hele natten skød en sand trommeild, følte jeg ingen angst, men hen på formiddagen kl. 11.00 begyndte det egentlige angreb.

Først rullede nogle tanks frem, og derefter infanteriet. Trods vor spærreild brød de igennem på begge sider af det sted, hvor mine kammerater og jeg befandt os.

Australierne omringede vor jordhule, og vi blev taget til fange. Med hænderne i vejret måtte vi gennem vor egen hærs spærreild, og pludselig skete det, jeg siden ofte har tænkt på. En granat eksploderede lige i min nærhed, og jeg blev ramt af en splint, der flængede mit tøj og borede sig ind lige der, hvor min Bibel sad. Papirstumperne fløj omkring, og min uniform hang i laser.

Splinten fik lavet et lille hul i min skjorte, men Bibelens blade havde forhindret den i at komme videre.

29

Det var med dobbelt sorg i sinde, jeg lidt senere måtte aflevere denne Bibel sammen med andre private værdigenstande, da vi ankom til fjendens lejr. Jeg bemærkede dog, at en seddel med mit navn og mit nummer blev lagt inden i bogen, og stor var min glæde den dag, da jeg fik min Bibel tilbage.

Samtidig erfarede jeg, at adskillige, også vor kompagnichef, havde fået den forevist.

Denne sønderflængede Bibel findes nu i str. Lassens hjem som et gribende vidnesbyrd om, at Herrens ord stadig står til troende, at hans engel slår lejr om dem, der frygter ham.

Som nævnt i indledningen kan det jo være, at de her refererede begivenheder ikke siger nutidens ungdom så meget, fordi der er helt andre begivenheder, som optager sindene nu om dage. Men alligevel var det måske ikke af vejen engang imellem at huske på, at det ikke er vor egen skyld, at vi har fået lov til at vokse op i et fredeligt og godt land – for det har vi jo, til trods for alt, hvad nu man kan finde at sætte fingre på. Hvem ved for resten, hvad vi kan blive udsat for i tiden, der kommer.

Vi har virkelig grund til at være taknemmelige for vor lille krog af verden, for den frihed, vi har. Men frihed forpligter. Et folk, såvel som et menneske, kan være frit under fremmed åg – men et menneske, såvel som et folk, kan også være ufrit i fredens dage.

Det var en stor oplevelse for de mange sønderjyder, der oplevede kongens ridt gennem det gamle land. – Men kun en er frihedens konge. Det er Kristus. Hvis vi skærer hans navn ud af vor historie – eller vort liv – da eksisterer begrebet frihed ikke længere, da er der kun friheder tilbage.

Det gælder nu og i al fremtid, hvad en sønderjysk præst har sunget: ”O salig er den stad forvist, hvis konge er den Herre Krist, så vel det hvert et hjerte går, hvor denne konge indgang får.”

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

30

Tilbageblik

100 ÅR EFTER 1. VERDENSKRIGS BEGYNDELSE Symposium om krigens påvirkninger på Adventistkirken Af: Richard Müller / Foto: Friedensau

Fra 12.-15. maj blev der afholdt et symposium ved Theologische Hochschule Friendensau, adventisternes universitet i Tyskland, i anledning af, at den ”Store Krig”, Første Verdenskrig, begyndte for 100 år siden. Det var den første internationale konference af den art under ledelse af Rolf Pöhler, Ph.d. 19 personer fra 12 lande holdt referater. Gæsterne kom fra 11 forskellige nationer og med lidt over hundrede tilstede.

Adventisternes holdning til krig og militærtjeneste fik sit præg under den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Dengang en meget lille menighed, som i 1863 organiserede sig som en enhed (General Conference) med omtrent 3.500 medlemmer. Man hyldede ikke pacifismen, men at tjene landet som ”ikke-kæmpende” personer (eng. non-combatant).

SPÆNDINGER Med denne holdning kom vores brødre i Tyskland i store problemer i forbindelse med Første Verdenskrig. Militærnægter-status og tjeneste i militæret uden våben fandtes generelt ikke. Da generalmobiliseringen fandt sted, valgte de ledende brødre i adventistkirken, under ledelse af L.R. Conradi, at anbefale vores adventist-rekrutter at tjene fædrelandet med våben – også om sabbatten. Dette udløste hurtigt spændinger, da en del trofaste adventister følte sig forpligtet både over for det 6. bud om ikke at slå ihjel og over for sabbatsbuddet. Dette førte til dannelsen af Syvendedagsadventisternes Reformationsbevægelse (1915).

Et forsoningsmøde i 1920, med deltagelse af Generalkonferensens embedsmænd på

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

missionsskolen i Friedensau, kunne ikke læge sårene. De fleste brødre fra Reformbevægelsen indtog en pacifistisk holdning, som senere blev ophøjet som en del af deres trosgrundlag.

Ved konferencen i Friedensau var en gren af Reformbevægelsen repræsenteret med 15 personer. Formanden for deres generalkonferens, Idel Suarez, Ph.d. og næstformanden Woonsang Kang, Ph.d. holdt en forelæsning. Altså knapt 100 år siden det famøse møde. Så der blev skabt historie ved dette symposium.

FORSONING Hele onsdag aften blev sat til side til forelæsninger fra vores brødre i Reformbevægelsen og en drøftelse af deres standpunkter.

En ”erklæring”, vedtaget af de to tyske unionsbestyrelser blev fra starten læst op, hvori man indrømmede, at de tyske ledere fra dengang havde svigtet deres kald ved at indtage forkerte holdninger over for de brødre, der ønskede at være konsekvente i deres tro.

Man bad børnene og efterkommere af reformadventisterne om tilgivelse. Denne bøn om tilgivelse blev også sendt til de to hovedretninger af reformadventisterne, som findes den dag i dag. Det fornemmedes klart, at netop denne erklæring lagde grunden for en varm og forsonende atmosfære.

DANSKERE I TYSK TRØJE Mit indlæg under symposiet havde overskriften ”Gud eller Kejseren – Skandinaviske adventister og Første Verdenskrig”.

De skandinaviske lande under Første Verdenskrig var neutrale. Alligevel arbej-

dede flere for de krigsførende lande, som betød tab af skibe og besætninger både i Norge og Danmark.

Danmark havde en speciel situation, da Sønderjylland siden 1864 var besat af tyskerne. Omtrent 30.000 danske unge mænd skulle tjene i den tyske hær, som de ikke følte noget for. Omtrent 3.900 mistede livet. Også nogle unge adventister tjente med våben i den tyske hær. Afdøde pastor Ernst Hansen skriver om dette i Advent Ungdom (Nr. 4, 1970). Andre fra Syd-og Sønderjylland flygtede over den dansk/ danske grænse for at undgå indkaldelsen til hæren. Deriblandt fandtes også nogle af vores trosfæller.

OMTALE I SKANDINAVIEN Lis Hess, mangeårig menighedsleder for Sønderborg Adventkirke, fortæller i få sætninger, i en artikel i Adventnyt (Nr. 3, 2003), om krigens grufuldhed oplevet af hendes egen familie. Lis’ far (født 1876) og hendes mor (født 1889) blev gift under krigen i 1915. Kort tid efter indkaldes faderen til den tyske hær. Han kæmpede for en besættelsesmagt, for hvilken han ikke havde nogen interesse. Lis blev født i 1917, mens hendes far er ved fronten. Den 4. maj 1917 bliver han dræbt i krigen, kun 41 år gammel. Efter kun halvandet års ægteskab, hvor ægtemanden det meste af tiden kæmpede i krigen langt hjemmefra, stod Lis’ mor nu alene med et lille barn, kun 3 ½ måneder gammel. Faderen så aldrig sin datter. Hvilken tragisk historie, som der skal hele bind til for at fortælle om al den smerte, sorg, nød, elendighed og afsavn bare denne ene tragiske hændel-

Tilbageblik

se førte med sig, som igen kan ganges med millioner for at beskrive krigens absurditet, meningsløshed og vanvid.

Adventistkirken i de nordiske lande udgjorde administrativt én Union. I 1914 var medlemstallet i hele Unionen på 3.804 medlemmer. I Danmark knapt 1.200.

Det fælles dansk/norske missionsblad ”Evangeliets Sendebud” og menighedsbladet ”Missionsefterretninger” rapporterede flittigt om krigen. Fra begyndelsen af krigen udgav man et dobbelt nummer af Evangeliets Sendebud – endda i farver – som helt var dedikeret spørgsmålet om krig.

De fleste artikler var skrevet af Erik Arnesen (1868-1960). Desværre har vi i dette blad ikke artikler om krig og fred generelt. Heller ikke om adventisternes holdning til krig, selv om det havde været en gylden anledning til at vise flaget. Men måske var det vanskeligt, eftersom den Skandinaviske Union var en del af den Europæiske Division under ledelse af tysk-amerikaneren L.R. Conradi, som introducerede den uheldige ”Sonderweg”, som beskrevet ovenfor. De fleste artikler i denne specielle udgave af ”Evangeliets Sendebud”, som var tænkt som et blad for den brede befolkning, en forløber for ”Tidernes Tegn”, drejede sig om profetier, om de sidste tider og dens opfyldelse, spørgsmålet om Harmageddon og Tyrkiets rolle i denne store konflikt.

Mange andre artikler i vores blade drejede sig mere om de praktiske konsekven-

ser af krigen for vores skoler, Skodsborg Badesanatorium, Dansk Bogforlag, kirkens økonomi herhjemme og i Europa og evangeliske virksomheder. En dansk bog af Erik Arnesen, ”Et blik på vor tid”, stod øverst på hitlisten af solgte bøger. Bogen blev allerede udgivet i 1913 og genoptrykt i store oplæg igennem alle krigsårene og i tyverne. Den mest interessante forfatter, for mig som overbevist pacifist, var Emil Åhrén (1865-1936) fra Sverige.

Han formåede at sætte fokus på krigens baggrund og årsager og fremhævede materialismens ideologi og militarismens strategier og sociale spændinger mellem rig og fattig, som nogle af årsagerne til den frygtelige katastrofe, der kostede over 7 millioner døde og over 18 millioner sårede og over 7 millioner savnede personer for ikke at tale om materielle skader.

Det er entydigt, at den svenske adventist og redaktør af ”Missionären” og forfatter til adskillige bøger er pacifist. Han identificerer sig med den finsk-svenske digter og historiker, Zacharias Topelius (1818 -1898), der generelt skriver følgende om krig og som Åhrén citerer i hans bog, som også blev udgivet på dansk i mange udgaver: ”De store verdensproblemer i den guddommelige åbenbarings og historiens lys” (side 100): ”Krigen er de menneskelige lidenskaber sat i system. Krigen er had og mord.

Krigen er nød og død. Krigen er løgn og svig. Krigen er den stærkes overmod og

31

den svages ydmygelse. Krigen håner Guds love og træder menneskenes love under fode. Dens banner er vold og dens feltråb er lige så usandfærdigt og uretfærdigt som Napoleons udtalelse om, at Gud altid er på de fleste kanoners og de stærkeste bataljoners side. Krigen vidner om rovdyret i mennesket. Krigen er den brutale vandringsstav, der går gennem alle tidsaldre, som et bevis på menneskets faldne tilstand.

Du, som forherliger krigen, har du nogen sinde set en valplads under og efter slaget?

Kender du feltlazarettet? Ja, de døde har fred, men har du talt med krøblingerne og målt de efterladtes tårer? Aner du noget om de kræfter, som er gået til spilde? Ved du, hvor meget brød, der er revet fra de hungrendes læber for at kastes bort?

Hærgede marker kan sås til igen, nedbrændte byer kan genopbygges, men i slægtleddenes udtyndede rækker brænder krigen et mærke af forvildelse og moralsk fordærvelse.”

Måtte disse advarende ord fra en overbevist pacifist være med til at skærpe vores holdning i dag i spørgsmål om krig og fred. Der rasles med sablerne – men af en nymodens slags – igen i dag mange steder i verden. ”Salig er de, som stifter fred” (Matthæus 5,9), eller som i Vulgata-oversættelsen på latin: ”Beati pacifici.”

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

32

Vi siger tillykke

Dåb

Nadine Resiki kom til Danmark fra Congo med sin mand for ca. 4 år siden. Hun har studeret Bibelen sammen med sin mand og undertegnede igennem ét år og besluttede sig for dåb i sommer. Nadine Resiki blev døbt i Rødekro Adventkirke d. 30. aug 2014. Gud velsigne dig og din familie!

Jürgen Pfuhl blev døbt samme sabbat. Jürgen har været forretningsmand og kommer fra Tyskland.

Jeg studerede Bibelen med Jürgen i Sønderborg for over 4 år siden. Han sagde, at han ville tænke over det med dåb, fordi han havde været døbt hos Jehovas Vidner og senere i en anden frikirke.

Men så skete det, at medicinstuderende Alexander Jensen skulle i praktik på Sønderborg sygehus, og han holdt HelseExpo sammen med andre på gågaden i Sønderborg. De havde møder i kirken i løbet af sommeren og inviterede en tysk prædikant til kirken. Jürgen blev inviteret og tog sin beslutning for dåb ved møderne.

Gud velsigne dig Jürgen og dine planer for fremtiden.

Tony Butenko

Bryllup

Bryllup i Rødekro Adventkirke Det blev en stor dag for Honorine og Emmanuel Ngabo, da de sagde Ja til hinanden d. 9. august i Adventkirken i Rødekro. De er begge vokset op i en flygtningelejr i Afrika. Der har de tilbragt 14 år sammen.

Honorine kom til Danmark for 4 år siden. Emmanuel kom til Texas i USA. Men kærligheden imellem dem holdt.

Nu er de gift, og vi ønsker dem hjertelig tillykke. Må Gud velsigne deres liv.

Bent Nielsen

Bryllup i Viborg Adventistkirke Søndag den 3. august gav Francine Umuhozo og Eric Ndayisenga hinanden deres ’Ja’ i Adventistkirken i Viborg. Efterfølgende var der fest i Løvel Forsamlingshus i bedste afrikanske stil. Brudeparret var dagen før blevet optaget i Viborg menighed, og vi glæder os over den nye familie og ønsker dem hjertelig tillykke og Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

Nyfødt Det blev en stor dag, da Anna og Brian havde deres lille pige Maja velsignet i Rødekro Adventkirke den 30. august 2014. Anna Mahilum kommer oprindeligt fra Filipinerne.

Id kk sø, T hL k iN d Mi hi bl tt B tti M den smukke Torch Lake, Nord-Michigan, blev vores d datter Bettina Maris (Butenko) døbt fredag aften d. 26 juli. Et ønske hun længe har haft.

Samme aften blev Bettina og Bret Maris’ lille dreng Mattias velsignet.

Den lille familie er tilknyttet menigheden ved Andrews University, PMC. Vi ønsker jer alle tre Guds rige velsignelse.

Elsebeth og Tony Butenko

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Vi siger tillykke

33

Oktober 2014

28

90 ÅR 09

Oda Ulrikka Nielsen Nordbygårdvej 42 8721 Daugård

70 ÅR 04

85 ÅR 07

Gretha Hyldahl Larsen Egehaven 210 2980 Kokkedal

Tue Mogens Stampe Westing Kornager 70 7120 Vejle Øst

02

Grethe K. Møbjerg Pedersen Herningvej 41 B 7500 Holstebro

10

Bodil Holst Skolegade 71 9300 Sæby

12

Anne Louise Schantz Stormosevej 19 2725 Smørum

Gerda Møller Strømgade 7 9750 Østervrå

06

12

Eilert Leonard Henriksen Rådhusvej 1, lejl. 14 4640 Faxe

12

Henning Edson Pedersen Nærum Vænge 66 2850 Nærum

01

Margrethe Pedersen Tranehalsen 25 4000 Roskilde

21

Poul Deleuran Kirke Værløsevej 15, 1. th.

3500 Værløse

13

Kjeld Hougaard Østervangsvej 26C, 2, 206 8900 Randers C

05

Inge Jensen Hvidtjørnevej 7 4180 Sorø

17

Bent Jalving Merringgårdsvej 10 Vindinge 4000 Roskilde

07

Grethe Esther Lauridsen Rønnebærparken 138 6760 Ribe

08

19

Preben Andersen Egedalsvænge 71, st. th.

2980 Kokkedal

Bitten Neesgaard Kaspersen Smedievej 219 3400 Hillerød

80 ÅR 09

23

Franz Schwab Langebjerg 8, 3. tv.

2850 Nærum Hildur Juhl Pedersen Blomstervænget 68 9750 Østervrå

Kirsten Fick Ahornstien 8 2850 Nærum

75 ÅR 08

Mogens Møller Nærum Vænge 98 2850 Nærum

27

Mary-Ann Elisabeth Lorentsen Brillerne 49 2840 Holte

70 ÅR 12

Bent Præstiin Birkevænget 3 7130 Juelsminde

22

Else Frøjk Dådyrtoften 7 6760 Ribe

November 2014

Alex Norman Falk Bondehavevej 10 E, 1. th.

2880 Bagsværd

11

75 ÅR

95 ÅR 29

Helga Sørensen Plejehjemmet Østermarken Øst. Boulevard 7, nr. 2 9600 Aars 80 ÅR

Bryllup Bryllup i Silkeborg Adventistkirke Søndag den 29. juni 2014 blev der igen knyttet bånd mellem Danmark og Australien.

Carina Spanggaard Ståhlberg Holm blev viet til Jared Lawrence Martin i Silkeborg Adventistkirke foran Gud, familie og venner.

De har bosat sig i Australien, hvor Jared kommer fra. Carina læser psykologi på Avondale College, og Jared er ved at færdiggøre sin uddannelse som projektleder inden for konstruktion på Newcastle universitet. De har taget det fælles efternavn Martin.

Vi ønsker dem alt godt og Guds rige velsignelser i deres fælles liv på den anden side af jorden og håber snart at se dem i Danmark igen.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Tillykke med ...

Fødselsdage

34

Vi mindes

Æret være...

HJØRDIS THOMSEN

JOHNNY KUHR MIKKELSEN

HANS HENRIK BAUN KALVÅG

Esbjerg menighed har mistet et kært medlem, idet Hjørdis Thomsen sov ind i døden efter et indholdsrigt liv 30. marts 2014 i sit eget hjem i Esbjerg. Hun var født 26. marts 1937 og voksede op i Esbjerg.

Bisættelsen fra Jerne Kirke fredag 4. april viste, at hun var en kendt og elskelig personlighed. Efter uddannelsen som lærer var hun en kort tid lærer i Glumsø, men det blev på Esbjerg Realskole i næsten 40 år, hun gav det bedste, hun havde. Hendes faglighed var stor, og hun forstod til fulde at give sin viden videre til sine elever. Det var især fagene kristendom og historie, hun underviste i, men også andre fag. Hjørdis var et elskeligt menneske, god til at rose sine medmennesker, så de følte, de havde værdi.

Hjørdis havde kendt adventistkirken i mange år, men det var først for 10 år siden, hun tog standpunkt om at blive døbt og tilslutte sig adventkirken. Hun var vokset op i et godt kristent hjem, så at læse i Bibelen var ikke nyt for hende.

Hendes liv blev ikke uden prøvelser. De sidste 10 år var præget af sygdom efter en hjerneblødning. Men trods sygdom, var hun altid mild, venlig og havde et varmt smil til alle.

Det er de mange gode minder, vi kan tage med os. Ægtefællen, Kaj Thomsen, må nu leve videre sammen med børn og familier og kan se frem til, at Jesus kommer og henter os hjem til himlen. Ære være Hjørdis’ minde

Johnny Kuhr Mikkelsen fra Nærum menighed døde på Sankt Lukas Hospice den 30. juli 2014, kun 56 år gammel.

Johnny Kuhr var fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole, hvor han både fik sin uddannelse og fandt sin kone, Lene Nyholm. Kort efter uddannelsen flyttede de til Jylland, hvor de åbnede klinikpraksis i Hinnerup og i Langå. Johnny Kuhr engagerede sig også i fysioterapifaget på foreningsniveau, – først som formand i bestyrelsen for klinikejere og siden i Danske Fysioterapeuter, hvor han var formand fra 2000, indtil han valgte at trække sig på grund af sygdom i 2012.

I efteråret 2011 blev Johnny Kuhr ramt af den sygdom, der efter en lang kamp tog kræfterne til at leve fra ham.

Og ligesom sygdommen udfordrede Johnnys vilje til at leve, sådan blev også troens liv udfordret. Johnny mødte denne udfordring med åbne øjne, med troens og tvivlens spørgsmål, og med en vilje til at finde vej for sig selv og sine kære, og Johnny sov ind i en vished om, at Gud var der også, og vi tog afsked med håb og vished om, at vi skal mødes igen.

Adventkirken i Nærum kunne næppe huse det store følge af familie, menighed, venner og samarbejdspartnere, som var mødt op for at tage afsked. Det blev en dag fyldt med sorg og savn og dog båret af stor taknemmelighed for, hvad Johnny har betydet for alle, der mødte ham.

Vore tanker går til Lene og til døtrene, Cecilie, Malene og Pernille og til Johnnys mor, Anna Lise og hans søskende. Æret være Johnny Kuhrs minde.

Aalborg menighed har haft den sorg at miste et meget afholdt og aktivt medlem, idet Hans Henrik Baun Kalvåg sov ind i troen på sin frelser sabbatten d.

26. juli i en alder af 59 år. Begravelsen foregik fra Adventkirken i Aalborg fredag d. 1. august med et stort følge af familie, venner og menighed.

Hans blev født i Skodsborg d. 13. juni 1955 og opvoksede i et adventisthjem sammen med søsteren Idun og broderen Arne hos Hennie og Erling Rasmussen. Han gik på Nærum Privatskole, senere på Holte Realskole og Holte Gymnasium. Fra helt ung var han engageret i menighedens arbejde og valgte den fædrene tro og blev døbt 20. juni 1970. Han blev fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole.

Gennem livet sled han med fysioterapien, men engagementet i menigheden blev stadig tilgodeset, som også inkluderede de nye og svage i samfundet.

Hans og May-Britt stiftede i 1984 et hyggeligt hjem, som dannede rammen om børn og senere svigersønner og børnebørn.

I foråret 1997 kom Hans ud for en alvorlig ulykke. Men med en stærk vilje og udholdenhed trænede han sig op til på ny at kunne læse. Derpå begyndte han at læse til psykolog, som bl.a også kirkens præster fik gavn af gennem undervisning ved en præstesamling.

Hans Kalvåg havde et sundt livssyn.

Bekymringer overlod han til Gud. Han følte sig som et Guds barn og troede på Helligånden, som gav ham visdom og kraft. Han vidste, at når Jesus kommer igen, indebærer det en evighed med Gud og med sine kære.

Vi lyser fred over Hans’ minde.

Bent Nielsen

Carl-David Andreasen John Pedersen

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Vi mindes

35

Nekrologer

CARLO AUGUST RASMUSSEN

ELINOR LARSEN

FREDDIE FENGER OLSEN

Søndag d 10. august var Aalborg menighed atter samlet for at tage afsked med et menighedsmedlem, idet Carlo August Rasmussen i en alder af knap 77 år døde.

Carlo Rasmussen blev født i Lynderup sogn d. 30. august 1937.

Efter endt skoleuddannelse begyndte han at skabe sig en forretning – først med at sælge støvsugere, og hans evne til at tale og beskrive varen gjorde, at det gik ham ganske godt. Senere var det andre ting, men det var mest symaskiner, han holdt sig til. Han havde forretning i Aalborg.

Carlo havde mødt Ruth og havde med hende 6 af de 10 børn, han var far til. De boede først i Klarup og siden i Mou, hvor Ruth havde en tøjforretning.

Carlo ønskede at være et Guds barn, og i 1990’erne begyndte han og familien at komme i Aalborg Adventkirke – lige før sin 60 års fødselsdag blev han døbt i kirken, hvor han i gode som svære tider fandt trøst ved at komme.

Det var et generøst og gæstfrit hjem at besøge for venner og menighed. Alt gik godt i mange år, men hjemmet blev brudt op, og Carlo fik sin egen tilværelse.

Carlo blev syg, men hvornår hans sygdom egentlig begyndte, ved vi ikke helt, men som årene gik blev Carlo dårligere og dårligere af parkinson.

Han lukkede sig inde i sin bolig, og til sidst kom han på plejehjem. Her døde han fredag aften d. 1. august.

Han er nu i Skaberens varetægt. Vi lyser fred over Carlo Rasmussen.

Elinor Johanne Brødsgaard Larsen fra Faxe menighed sov ind i døden i sit hjem den 15. august 2014.

Elinor blev født den 23. maj 1926 i Skive, hvor hun voksede op sammen med sine to søstre Karen og Nanna. Hendes forældre drev en bade- og kuranstalt i byen, hvor hendes far var leder i den lille adventistmenighed. I 1938 flyttede familien til Fåborg. Elinor blev døbt af Johannes Jensen i 1940 og kom til Vejlefjord Højskole i 1945, hvor hun gik i ’Missionsklassen’.

Det var også på Vejlefjord, at hun mødte Børge Larsen, og det blev til ægteskab i 1948. Det første pastorat blev på Samsø og senere mange andre steder i landet, hvor Elinor arbejdede trofast ved sin mands side. Der kom tre børn i ægteskabet, Kirsten, Hanne og Finn. Sang og musik fyldte meget i deres hjem. ’Høstindsamling’, besøg af korrespondanceskoleelever og ikke mindst kolportagen kom til at spille en særlig rolle i Elinors liv. Fra 1982 til 1993 var Elinor ansat som leder af litteraturarbejdet i Danmark, heraf også en periode i Vestnordisk Union.

De sidste år boede de i Faxe, hvor Elinor også var meget aktiv i den lokale menighed. I 2008 blev hendes ægtefælle gennem 60 år lagt til hvile.

Og nu har Elinor også måttet nedlægge sin vandringsstav på vej mod det himmelske hjem, som hun sammen med Guds folk længtes efter.

Vore tanker går til de efterladte, som har mistet et kært familiemedlem. Æret være Elinor Larsens minde.

Tirsdag den 8. september sov Freddie Fenger Olsen fra Aarhus menighed stille ind i døden i sin datter Emmas hjem.

Freddie blev født den 21. december 1945, og vi mødte ham første gang til J. F. Colthearts evangeliske møderække i 1971 i Scala og den nye Adventkirke i Aarhus. Han var blandt de 30, som blev døbt den 20. marts efter kampagnen og optaget i medlemsfællesskabet.

En af hans store interesser var LGB modeltog, og han fremviste stolt togene og banen, som han havde indrettet i sin have i Skovby nær Galten. Med tiden fik Freddie interesse for internet og medier og åbnede sit eget konsulentfirma. For otte år siden flyttede han til Svankær, nær Bedsted, Thy, hvorfra han drev sin virksomhed. Her var han glad for at være, satte pris på naturen og engagerede sig i det lokale miljø med bl.a. bestyrelsesposter i genbrugsforening og vandværk.

I april i år fik han konstateret en uhelbredelig sygdom og tilbragte de tre sidste måneder under kærlig pleje i datterens hjem. Freddie blev bisat fra Ørum kirke ikke så langt fra sit hjem. Han efterlader sig datteren Emma og sønnen Michael og et barnebarn på 1½ år. Æret være Freddie Fenger Olsens minde Sven Hagen Jensen

John Pedersen Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

36

Annoncer

EFTERÅRSMØDE Sabbatten 25. oktober 2014 4 TALER: MUSIK:

THOMAS MÜLLER ADVENTKLANG

PROGRAM 09.30 Bibelstudie,Paneldebat ”At være og at gøre“ 10.45 ”Et fredeligt, men sprængfarligt evangelium“ Thomas Müller 12.30 Middag 14.00 Koncert og fællessang m. Adventklang

Arbejdslejr på Himmerlandsgården 12-15. oktober Har du lyst til at gøre en forskel, opleve et fantastisk fællesskab, og udrette noget nyttigt sammen med andre? Så skal du tage med på arbejdslejr på Himmelandsgården i efterårsferien. Vi skal bl.a. skifte vandrør, rengøre, male, klippe græs, fælde træer, bygge bro og naturligvis hygge en masse.

Lejren er gratis, men tilmelding nødvendig pga. planlægning af arbejdet. Tilmelding til peterbo@camporee.dk / 6060 7788.

15.30 Servering og tak for i dag.

Tilmelding senest søndag den 12. oktober til: Jette Chouhan, tlf. 8682 5018 / sommerfrugt@hotmail.com

KVINDE

16.-18. JANUAR 2015

PÅ HVIDEKILDE ILDE

ALLE ER VELKOMNE!

WEEKEND

Om du er 18 eller 78 – sæt i kalenderen ved kvindeweekenden

X

Her er der tid til at synge, bede, lytte, lære, hygge og for fysisk udfoldelse – for kvinder i alle aldre.

ANNE-MAY MÜLLER, leder af Adventistkirkens familieafdeling er weekendens taler.

Adventistkirken Silkeborg · Gødvadhøjen 1 · 8600 Silkeborg

MØDERNE HEDDER: • ”Pas på sofaen!” – om at finde hvile i Gud • ”Jeg tror på en Gud, der ser mig” • ”Hvad kos koster du?” – om at kende sit værd • ”Smukkere end sm smuk!” – om at se med andre øjne.

JULETUR

Priser fra 300 til 700 kr. afhængig af, hvordan du vil bo.

Tilmelding, program mv. kan ses på adventist.dk fra midt i oktober.

Kom med på juletur!

Julehistorie, julemad, julehygge, juleguf, juleleg, julegudstjeneste. Årets mest julede oplevelse for alle!

Arrangør: Adventistkirken

SIDSTE TILMELDINGSFRIST MANDAG 5. JANUAR Evt. spørgsmål til Jill Rasmussen, 2253 5446 (bedst aften).

Øst: Kongelejren

21.-23. november

Dato:

Vest: Himmerlandsgården n

5.-7. december

14.-16. nov.

”Hvad tænkte Gud da han skabte dig?”

Taler:

Pris: 300,-

Mere info og tilmelding på adventistspejder.dk Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Anette Wulf

Se mere på facebook.com/ ungdomsafdelingen

Sted:

Polarhytten (Stenløse)

Tilmeldingsfrist: Onsdag den 5. november

HUSK Bibel, indetøj, udetøj, to par sko, sengetøj, toiletsager, sovepose, hovedpude, lagen og godt humør.

Børnesiden

37

R O F

R N BØ Kloge Kimbo Mange af de dyr, Gud har skabt, er både modige, trofaste og kloge og er parat til at hjælpe dem, der er gode ved dem. Denne sandfærdige historie kommer fra Korea. God fornøjelse.

Jeg ved ikke, hvad hundens rigtige navn er, men vi kan kalde ham Kimbo, for det er et meget godt hundenavn. Kimbo var en lille sort hund, der tilhørte Kenneth, der elskede den og altid var god ved den. Kenneth arbejdede på et hospital i Korea. Da der blev krig i landet, måtte han flygte, og Kimbo fulgte med. I to dage gik de mod syd, idet de håbede at undgå de fjendtlige soldater. Det gik også godt de to første dage, men den tredje dag opdagede Kenneth, at soldaterne havde indhentet dem i løbet af natten og bredt sig over hele området. Det eneste, Kenneth kunne gøre, var at gemme sig. Efter at have ledt efter et godt gemmested i en times tid, opdagede han endelig en trang åbning i bjergskråningen, der førte ind til en hule, hvor der lige var plads nok til ham selv og Kimbo. Dér sad de hele dagen, og først da det blev mørkt, krøb de

ud af hulen for at finde lidt at spise. Et par kilometer fra hulen lå der en lille bondegård, og konen på gården var straks parat til at dele den smule mad, hun havde, med Kenneth og Kimbo.

Da soldaterne kom så tæt på gemmestedet, at det ikke længere var trygt at gå ret langt væk fra hulen, gik konen hver aften et stykke op ad bjergskråningen og lagde en lille madpakke bag en stor sten, som Kenneth listede ned og hentede, når det var allermest mørkt. Kimbo var altid med, selv om Kenneth tit var bange for, at den ville give sig til at gø, hvis den så et andet dyr eller en soldat. Men mærkeligt nok sagde Kimbo aldrig så meget som et enkelt lille vuf eller kom med andre lyde, der kunne afsløre, at nogen gemte sig i hulen. Heller ikke når soldaterne kom så tæt på, at de begge måtte lægge sig fladt ned på jorden. Det var som om, den vi vidste, at der var fare på færde.

Som dagene gik, blev situa ationen værre og værre.

S Soldaterne havde slået lejr på b bjergskråningen, ikke langt f hulen, og Kenneth turde fra i ikke længere gå ud – ikke e engang om natten. Den første nat, de blev i hulen, kunne Kimbo ikke forstå hvorfor.

Han var sulten og ville have sin aftensmad. Han lagde sit hoved i Kenneths skød og

så op på ham med sine store, brune øjne, som om den ville sige: ”Skal vi ikke snart hente maden?” Det var svært for Kenneth at sige nej, men han måtte. Turen ned til stenen var for farlig. Kimbo lagde sig ned og faldt i søvn, og lidt efter gjorde Kenneth det samme. Da han havde sovet i nogle timer, vågnede han pludselig med et sæt. Der var nogen, der havde rørt ved ham. Da han forskrækket satte sig op, blev han klar over, at det var Kimbo, der havde skubbet til ham med snuden: ”Alt i orden, gamle dreng!” hviskede Kenneth, men Kimbo blev ved med at skubbe, som om den ville vise ham noget.

Kenneth rakte hånden ud og følte på jorden. Der, lige ved siden af ham, lå madpakken. Kimbo havde taget turen ned ad bjergsiden helt alene for at hente madpakken, og nu lå den ved siden af Kenneth. ”Du er en god hund!” hviskede Kenneth ind i øret på Kimbo og klappede ham. ”Nu skal vi to have aftensmad.”

Siden den nat gik Kimbo hver nat alene ned og hentede de madpakker, som konen på gården trofast gemte bag stenen. Jeg ved ikke, hvor længe de gemte sig i hulen, men jeg ved, at det lykkedes dem at snige sig væk og komme tilbage til hospitalet og i sikkerhed. Der blev Kimbo budt velkommen som den helt store helt – og det var han jo også.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

38

Formandens klumme

Gud er kærlighed og har givet os det ultimative bevis ved at give os friheden.

Sandheden gør dig fri…

Af: Thomas Müller / Foto: Colourbox

F

rihed er et begreb, jeg formoder, vi alle tillægger noget positivt. Jesus siger om sig selv: ”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie” (Joh 8,36).

Men frihed giver os samtidig en udfordring. Paulus siger til galaterne, at de blev kaldet til frihed, og rådede dem til ikke at misbruge den, men at tjene hinanden i kærlighed. Nogle gange er det lettere bare at lytte efter andre og lade andre træffe afgørelserne for os.

Men når det gælder de store spørgsmål i livet, de åndelige spørgsmål, er det ikke muligt at leve på sine forældres tro, sin bibellærers tro eller sin præsts tro.

For mig er styrken i kristendommen netop, at alting ikke kan slås op i en manual, eller at alle livets spørgsmål er besvaret. Men vi har fået Bibelen, der fortæller Guds frelsesplan og lægger rammerne for vores liv. Som adventister har vi gjort meget ud af friheden – især når det gælder religionsfrihed. Men vi lever her med et dilemma.

Gud er kærlighed og har givet os det ultimative bevis ved at give os friheden. Friheden til selv at tænke, skabe og handle. Samtidig giver Gud os visse retningslinjer i Bibelen, og dem har vi forsøgt at sammenfatte til 28 trospunkter, der definerer vores trosliv som syvendedagsadventister.

Jeg vil hævde, at det netop er friheden, der gør, at vi er et dynamisk fællesskab, hvor vi i vores dna har indarbejdet konceptet med den nærværende sandhed. Vi bliver konstant udfordret til at formulere troen, så den er forståelig, og udfordret til at dykke dybere og forstå mere. Denne proces er dynamisk, og vi må leve med forskellige holdninger og meninger og så huske Paulus’ råd: ”at tjene hinanden i kærlighed”.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Jeg prøver ikke at sige, at hvad som helst går, eller at der skal være plads til en hvilken som helst holdning – de 28 definerer hvem vi er, og det er jeg glad for, men der skal være plads til diskussionen og spørgsmålene – for jeg mener, at det er denne frihed, der holder os i gang og tvinger os til at sætte ord på troen. Det er her kristenlivet bliver levende i hverdagen.

I den proces tror jeg på styrke og kræfter fra Gud, og selvom nedenstående vers nok i første omgang refererer til fysiske kræfter, tror jeg ligeledes, at Gud stiller mental styrke til rådighed for os. ”Men de, der håber på Herren, får nye kræfter, de får vinger som ørne. De løber uden at blive trætte, de vandrer uden at udmattes” (Es 40,31).

Må Gud styrke vores dialog, samtaler og diskussioner med hinanden, hvor vi i kærlighed til dem, vi snakker med og om, forsøger at forstå mere af, hvem han er og hans plan for vores liv.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Kollekt

39

KOLLEKT 4. OKTOBER

KATASTROFEFONDEN Når katastroferne rammer, både de menneskeskabte og dem naturen forårsager, er der brug for en hurtig indsats for at redde liv og hjælpe ofrene på fode igen.

Tekst: Bjørn Krøll

Det sker ...

OKTOBER 3.-5.

gården (Kskolen) 3.-5.

Vranumtur (Spejderne)

12.-15.

Arbejdslejr, Himmerlandsgården

17.-19.

”Den nærværende kirke”,

25.

CORe Summit, Holland (TED)

1.-8.

Bedeuge

7.-9.

Arbejdslejr på Finderup

Vejlefjordskolen (Unionen)

KOLLEKT 8. NOVEMBER

BEDEUGEOFFER Tekst: Henrik Jørgensen

Den årlige bedeugeoffer bliver optaget for at støtte langtids- og holistiske missionsprojekter rundt om i verden. Adventist Mission har fået opgaven og muligheden for at dele de gode nyheder om Jesus blandt menneskegrupper i geografiske områder, hvor Jesus’ navn er ukendt.

Bibelstævne, Himmerlands

NOVEMBER

14.-16.

Teenstævne i Stenløse (Ungdom)

21.-23.

Juletur Øst på Kongelejren (Spejderne)

23.

Hjælpeaktionsshow

5.-7.

Juletur Vest på

DECEMBER Himmerlandsgården (Spejderne)

Her i Danmark har vi gentagne gange fået støtte til forskellige projekter gennem Adventist Mission. Happy Hand, 18+ arbejdet, familieafdelingen blot for at nævne nogle få projekter af nyere dato. Havde det ikke været for støtten gennem Adventist Mission ville vi ikke have været i stand til at gøre meget af det arbejde, vi gør i dag.

Dette års bedeugeoffer støtter ”World Jewish Adventist Friendship Center”, som er et center, der inviterer til dialog, forståelse og undervisning mellem jøder og adventister. Som adventister har vi meget til fælles med jøder, og vi ønsker at række ud til jøder og igennem dialog give dem mulighed for at lære adventister at kende.

Så hver en øre, du giver til bedeugeofferet, går direkte til projekter, der deler de gode nyheder om Jesus Kristus i forreste række. Tænk over, hvad du kan gøre i år for at støtte Adventist Mission.

Adventnyt · Nr. 6 · oktober 2014

Aktivitetskalender

I øjeblikket raser ebolaepidemien med uoverskuelige konsekvenser, og Adventistkirken har gennem dens hjælpeorganisation ADRA sendt hospitalsudstyr, heriblandt éngangshandsker og dragter, afsted til Liberia, som er det værst ramte land. Sundhedspersonalet på adventisthospitaler arbejder under stor smittefare i døgndrift for at behandle de mange syge og har ekstra travlt, da adskillige af regeringens hospitaler og klinikker oplever, at sundhedspersonalet ikke tør gå på arbejde på grund af smittefaren.

Igen og igen er der brug for en hurtig indsats for at kunne hjælpe disse, vores medmennesker, så hurtigt og effektivt som muligt. I sådanne situationer tæller timerne, og det er vigtigt at have et godt katastrofefond at trække på til den første nødhjælpsindsats, så vi kan udvise den næstekærlighed, Jesus udviste, da han gik her på jorden. Hans første prioritet var at hjælpe mennesker, at gøre godt og at vise Himmelens kærlighed gennem alt, hvad han gjorde.

Tak fordi du gennem din gave til katastrofefondet gør det muligt for ADRA at yde en øjeblikkelig indsats, når katastrofen rammer.

Hvad du har gjort for en af mine mindste Tekst: Thomas Müller / Foto: Canadian foodgrain

J

eg skulle have været i skole. Krigen har ødelagt det for mig, men en dag vil jeg fortsætte”. Sådan siger den 15-årige Mary fra Sydsudan, og tænk en gang, hvilket drama, nød og håb, som på én og samme tid findes i denne ene linje.

Mary håber på at blive landbrugsekspert, for som hun siger: ”ligegyldigt hvor i verden, man bor eller arbejder, er der brug for mad.” Mary og hendes mor er flygtninge i konflikten i Sydsudan – og selvom der har været ufred og borgerkrig i landet i over et halvt århundrede, er det første gang, at familien må lade sig forsørge af international nødhjælp. ADRA er en af de organisationer, som yder nødhjælp til de sultne i Sydsudan.

Jeg vil opfordre dig til at blive medlem af ADRA Danmark – og give medmenne-

skeligheden en stemme, som kan fortælle Mary og mennesker som hende, at de ikke er glemt.

Lige nu er ufatteligt mange i samme situation som Mary og hendes familie. 51 millioner mennesker er på flugt verden over ifølge FN. Det er det højeste tal siden 2. verdenskrig, hvor millioner af forhutlede og hjemløse mennesker vandrede på kryds og tværs gennem Europas ruiner.

Syrien, Sydsudan, Irak, Den Centralafrikanske Republik, Ukraine og ebola-udbruddet i Vestafrika er nogle af de katastrofeområder i verden, hvor ADRA Danmark er engageret i at udføre nødhjælp og udviklingsprojekter.

For eksempel handler noget af ADRAs arbejde i Sydsudan om at få piger i skole.

Uddannelse er i det hele taget ekstremt vig-

tigt i forbindelse med nødhjælp, fordi det hjælper til med genopbygningen efter en katastrofe.

Med dit medlemskab af ADRA Danmark er du med til at opfylde Jesu løfte til os, idet han siger: ”Hvad du har gjort for en af mine mindste, har du gjort for mig.” Vi er privilegerede, at vi kan udvise et medmenneskeligt engagement og støtte verdens fattige og sårbare mennesker – som 15 årige Mary fra Sydsudan.

Med venlig hilsen Thomas Müller

Et medlemskab koster 200 kr. om året, og du kan melde dig til på www. adra.dk eller ved at ringe direkte til ADRA Danmark på 45587700