2014-06 Bedeugelæsninger by Adventistkirken

I denne udgave ...

Bedeugelæsninger Oktober 2014

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Intro

Velkommen til bedeugelæsningerne 2014 Tiden, hvor Adventister over hele verden fordyber sig i bøn er over os. I uge 45, fra den 1. til den 8. november, er det tid til bedeugen 2014. Jeg ved ikke, hvilke planer du har lagt for bedeugen i år. Måske har du planlagt at sidde derhjemme alene og læse den og bede. Måske samles enkelte af jer i hjemmene. Måske har I planlagt at mødes i menigheden et par gange i ugen eller hver dag i ugen. Eller måske har du slet ikke planlagt noget? Jeg vil gerne udfordre dig til at benytte denne uge til at gøre noget ekstraordinært. Selvfølgelig kunne man vælge en hvilken som helst uge, men denne uge gør vi det sammen. Tag udfordringen op. Tænk på,

hvordan du kan gøre bedeugen til en extraordinær positiv oplevelse i dit liv. Inviter nogen, saml jer i hjemmet eller i kirken. Del ud af dit liv, din tro og din bøn med andre hver dag gennem hele ugen. Læg mærke til, om du er blevet velsignet med overflod, som

du kan give af i "bedeugeoffer". Lyt sammen til hvad Gud ønsker at vise dig og jer. Bed for hinanden. Jeg håber, at bedeugen må blive til inspiration for dig og dine nære. God bedeuge! Og må Gud tale til dig gennem bønnen.

Robert Sand Uddannet præst, og arbejder som Korrespondanceskoleleder og redaktør for Adventnyt.

Hilsen fra Verdenskirken ”I sin vidunderlige bog, Vejen til et bedre Liv, har Ellen White følgende at sige om at følge Jesu eksempel: Kun når vi møder mennesker på samme måde som Jesus gjorde, vil det lykkes os at nå dem. Frelseren var nærværende og viste, at han ville mennesker det godt. Han udviste sympati for dem, tog sig af deres behov, og vandt deres tillid. Først da bød han dem: ‘Følg mig.’“ Frelseren viste interesse for hele mennesket – fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Det er hans ønske, at vi skal forvandles gennem vores forhold til ham og ved omsorgsfuldt og kærligt at tjene vores medmennesker. Jesus kom mennesker i møde, hvor de var – i byer og landsbyer, langs landevejen, i deres hjem, ved landsbybrønden, ja, selv på korset. Han veg ikke tilbage for noget, når det gjaldt om at sikre et menneskes frelse, og vi skal følge hans eksempel.

Bedeugelæsninger · 2014

Det, som Kristus gjorde for at række ud til sine medmennesker, er temaet for denne bedeuge, og i ugens løb vil vi se nærmere på, hvordan vi, ligesom Jesus, der helbredte, hvor han kom frem, kan nå mennesker omkring os ved at interessere os for deres helbred, sundhed og velvære. Hvis du har børn i familien (eller bare elsker en god historie), må du ikke gå glip

af børnenes bedeugelæsninger skrevet af Linda Koh, som er leder for kirkens børnearbejde. Må Herren velsigne os, når vi i denne uge samles verden over til bøn og bibelstudium, og lad os stå sammen om, ligesom Jesus, at vise omsorg for mennesker omkring os, idet vi ser frem til, at han snart kommer igen.

Ted N. C. Wilson Ted er formand for Adventistkirken på verdensplan..

Første sabbat

FØLG JESU

EKSEMPEL LAD JESUS GØRE ET KAPERNAUM-MIRAKEL I DIT LIV Deprimeret, modløs og fuldstændigt hjælpeløs. Sådan må den lamme mand i Kapernaum have følt sig. Han vidste kun alt for godt, at hans invaliderende sygdom var selvforskyldt, og han havde tabt troen på, at han nogensinde kunne blive rask. Fysisk, psykisk, socialt og åndeligt var han en nedbrudt mand. Ikke engang religiøse ledere kunne gøre noget for ham. De havde blankt afvist ham og erklæret ham uhelbredeligt syg. Fuld af fortrydelse måtte han leve med de forfærdelige følger af sin synd. Men så kom det ham for øre, at Jesus gik omkring og helbredte mennesker, der var lige så syndige og hjælpeløse, som han selv var. Hans venner opfordrede ham til at lade sig bære hen til Jesus, men modet svigtede ham, når han tænkte på det, der var årsag til hans sygdom. Mest af alt ønskede han dog at blive af med den tunge byrde af skyld, som hvilede på ham, og da han vidste, at han sandsynligvis ikke havde langt igen, gav han til sidst efter for vennernes tilskyndelser (se Mark 2,3). Hvor er det godt at have venner, der kan vise hen til Jesus! Da den lille gruppe ankommer til Peters hjem, går det op for dem, at det nok ikke bliver nogen helt let opgave at komme frem til Jesus. Folk trænger sig på fra alle sider, og de kan hverken se eller høre ham gennem menneskemængden. De forsøger gentagne gange at mase sig igennem, men uden held.

Desperat efter et møde med Jesus Det er fortvivlende at være så nær ved Jesus og dog være så langt fra at nå frem til ham. Den lamme mand ved, at Jesus er hans eneste håb om at få tilgivelse og fred i sindet, og han er fast besluttet på at få ham i tale. Pludselig får han en idé og beder vennerne om at bære ham op på taget. Markus 2,4 antyder, at vennerne ganske enkelt bryder taget ned, og man ser for sig, hvordan folk inde i huset må springe til side for at undgå at blive ramt af støv og murbrokker: ”da de havde lavet hul, sænkede de båren med den lamme ned.“ En seng fires ned for Jesu fødder! Jesus ser lige ind i øjnene på den stakkels lamme mand og forstår med det samme, hvad det drejer sig om. Det er nemlig Jesus selv, der har plantet håbet i mandens hjerte. Manden længes inderligt efter at høre de forløsende ord om tilgivelse fra Jesus. Sikken en tro, han og hans venner havde, – en tro der gik lige igennem loftet! Og i Markus kap 2 vers 5 lyder ordene: ”Søn, dine synder tilgives dig.“ Det er sød musik i den lammes ører. Byrden af skyld og fortvivlelse letter med det samme, og han fyldes af fred.“1 Hvad er lettest? De selvcentrerede religiøse ledere i rummet 1. Ellen G. White, ‘Jesu liv’ s. 232

kaster stjålne blikke til hinanden. De husker udmærket, hvordan de selv blankt har afvist mandens bønner, og de øjner nu chancen for at få Jesus dømt for blasfemi. Men Jesus ved, hvad de tænker. Han ser dem lige ind i øjnene og stiller spørgsmålet: ”Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte? Hvad er det letteste, at sige til den lamme: Dine synder tilgives dig, eller at sige: Rejs dig, tag din båre og gå? Men for at I kan vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder på jorden’ – siger han til den lamme: ‘Jeg siger dig, rejs dig, tag din båre og gå hjem!“ (Mark 2,9-11). Manden springer straks på fødderne, som om han var ung igen. Nyt livgivende blod gennemstrømmer ham, og han stråler af sundhed. Hvor er Jesu kærlighed stor og vidunderlig! Han helbreder synd og fylder os med nyt liv! Manden er blevet genskabt af den kraft, der har skabt alt liv i universet. Kristus kan genskabe kroppen, og han kan også forny hjertet. Mange har det på samme måde Angst, bekymringer og skyldfølelse lammer rigtigt mange mennesker i dag. De føler sig magtesløse og desillusionerede og søger desperat efter nogen, der kan hjælpe dem på fødderne igen. ”Overalt findes der mennesker, som higer efter noget, de ikke har“

Bedeugelæsninger · 2014

Første sabbat

– skrev Ellen G. White i en den vidunderlige bog ‘Vejen til et bedre liv’ – ”De længes efter at få en kraft, som kan sætte dem i stand til at blive herrer over synden, en kraft, som kan redde dem ud af ondskabens slaveri, en kraft, som kan skænke dem sundhed, liv og fred. Der er mange mennesker, som har erfaret, at der er kraft i Guds ord, men de har opholdt sig på steder, hvor man ikke tror på Gud. Nu længes de igen efter, at han skal åbenbare sig. Verden trænger til det samme i dag som for nitten hundrede år siden. Den trænger til en åbenbaring af Kristus. Der skal indføres nogle store reformer, og der kan kun ske en fornyelse på det fysiske, sjælelige og åndelige område ved Kristi nåde. Vi kan kun komme i forbindelse med offentligheden, hvis vi bruger Kristi fremgangsmåde. Frelseren færdedes blandt mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. Han havde medfølelse med dem og hjalp dem med at løse deres problemer. På den måde fik de tillid til ham. Så sagde han til dem: ‘Følg mig.’“ 2 At følge hans eksempel Frelseren viste interesse for hele mennesket – fysisk, psykisk, socialt og åndeligt. Det er hans ønske, at vi skal forvandles gennem vores forhold til ham og ved omsorgsfuldt og kærligt at tjene vores medmennesker. 2. Ellen G. White, Vejen til et bedre liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 84.

Bedeugelæsninger · 2014

Jesus kom mennesker i møde, hvor de var – i byer og landsbyer, langs landevejen, i deres hjem, ved landsbybrønden, ja, selv på korset. Han veg ikke tilbage for noget, når det gjaldt om at sikre et menneskes frelse, og vi skal følge hans eksempel. Jesus opsøgte mennesker. Hvis vi skal følge kaldet til at formidle de gode nyheder til verden inden Jesu genkomst, må vi være nærværende, ligesom han var det. Vi lever i en verden, hvor mere end 50 procent af jordens befolkning bor i byen. Uanset hvad dit daglige arbejde består i, vil jeg gerne opfordre dig til at engagere dig i menighedens arbejde for at nå mennesker i storbyerne. Følg Kristi eksempel og giv en håndsrækning til dem, der, midt i menneskemylderet, har på brug for din hjælp. Vær med, når Guds folk verden rundt gør en særlig indsats netop i byerne. I bogen ‘Medical Ministry’ udfordrer Ellen G. White os med disse ord: ”Det vigtigste missionsarbejde i vores tid er det, der gøres i storbyerne. Når arbejdet gøres efter Guds vilje, vil en vældig bevægelse sættes i gang, hvis lige vi aldrig tidligere har været vidne til.“ Søskende, vi har endnu ikke oplevet den ‘vældige bevægelse’, som Ellen White beskriver. Lad os indgående studere Guds ord, lad os bede og søge Guds vejledning for os som et folk, idet vi bønfalder ham om Helligåndens kraft i form af ‘sildigregnen’, så vi kan være vidne til denne ‘vældige bevægelse’.

Vi længes efter at se Jesus komme igen. Denne jord er ved at være slidt op, og jeg tror af hele mit hjerte, at Jesu bogstavelige genkomst er lige om hjørnet! Lad os følge Kristi eksempel og bevæge os ind i byerne for at nå mennesker, hvor de er. Holistisk3 nytænkende Som syvendedagsadventister tror vi på, at vores tjeneste omfatter hele mennesket. Længe før der fandtes et holistisk sundhedsbegreb, erklærede Gud, menneskets skaber og kilden til alt godt i verden, at det var hans ønske, at vi skulle være ‘sunde i enhver forstand.’ Gud ønsker, at vi i dag fornys ved Helligåndens kraft. Han ønsker, at vi skal opfatte os selv som komplekse skabninger, skabt i hans billede, formet af hans hånd og levendegjort ved hans livsånd. 3. Forklaring ‘wholistic vs holistic’ På engelsk anvender nogle kristne, ligesom forfatterne til disse artikler, ordet ‘wholistic’ fremfor det mere gængse ‘holistic’. Dette gør de for at pointere, at vores forståelse af et holistisk menneskesyn skiller sig ud fra den, som ofte bliver anvendt indenfor den alternative behandlingsverden, nemlig at mennesket ikke kun består af fysisk stof, men desuden er energi, og det enkelte menneske og alt i verden er uløseligt forbundet som et energifelt integreret med universets energifelt. Denne skelnen findes dog ikke på dansk, hvor et holistisk menneskesyn almindeligvis defineres som et menneskesyn, som indbefatter “det hele menneske” og betragter mennesket ud fra synspunktet, at et menneske kun kan fungere, hvis det tager alle menneskets behov i betragtning. Ved det “hele menneske/det holistiske menneske” tænkes der både på de psykiske og fysiske behov, som må være i overensstemmelse med dette menneskets behov. Det drejer sig om den psykiske såvel som den fysiske næring og omsorg, som dette menneske har behov for.

Første sabbat

Dette syn på ‘det hele menneske’ åbner op for et væld af muligheder for at møde vores medmennesker netop der, hvor de er. Lokale kirker, menighedsmedlemmer og grupper af unge mennesker engagerer sig således i en bred vifte af projekter, sundhedsprojekter, klinikker, helsekurser, vegetariske restauranter, litteraturevangelisme, smågrupper, dør-til-dør forkyndelse, samfundstjeneste og socialt arbejde i henhold til Kristi eget eksempel, ADRA-projekter, mediearbejde, rådgivningscentre, bibelstudier, personligt vidnesbyrd, offentlige møder og meget mere – altsammen ifølge Helligåndens vejledning. Vi har brug for at alle menighedens medlemmer – det være sig præster såvel som lægfolk – slår sig sammen og benytter den viden og de talenter, de har, til at skabe en bred og alsidig tilgang til mission. I Ellen Whites manuskript nummer 117 fra 1901 står der: ”Enhver formidler af evangeliet bør være indstillet på også at møde menneskers fysiske behov. Sundhedsfremme og evangeliets forkyndelse hænger uløseligt sammen, ligesom armene hænger uløseligt sammen med kroppen. Tilbageholdenhed med at udbrede sundhedsbudskabet skyldes manglende vilje til at fornægte sig selv. I vores storbyer, må sundhedsfremmende arbejde gå hånd i hånd med evangeliets forkyndelse. Det vil åbne døren for sandheden.“ Gud kalder også os til at yde en integreret indsats i byerne, en indsats, hvor kirkens forkyndelse går hånd i hånd med praktiske tiltag for at møde mennesker med de individuelle behov, som de har. ”Jesus gik omkring i alle byerne og landsbyerne, underviste i deres synagoger, prædikede evangeliet om Riget og helbredte al sygdom og lidelse“ (Matt 9,35). Han var i sin undervisning og i sit eget liv et eksempel på det at være ‘sund i enhver forstand.’ Han opfordrede mennesker til at leve livet fuldt ud og sendte dem siden ud for at dele de gode nyheder med andre. En overvældende længsel Mattæus 9,36 beskriver, hvordan Jesus, når han stod over for mennesker ”ynkedes ... over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde.“ Verden i dag er på sammenbruddets rand. Der er mange, der længes efter den stabilitet og tryghed i livet, og som søger noget, der kan samle dem,

ligesom en hyrde samler sin hjord. Kristus kalder dig og mig til at leve livet fuldt ud i ham og til at være sunde i enhver forstand gennem Helligåndens iboende kraft, så vi kan fungere som hyrder for dem, der er blevet spredt. Gud kalder os til at være en del af sit store, forenede og alsidige team af dedikerede tilhængere, der viser omsorg for dem, som er trætte, forvirrede og nedbrudte i krop såvel som i ånd. Nøden er stor, og der mangler stadig frivillige. Som Kristus sagde det i Mattæus 9,37-38: ”Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ Er du villig til, ligesom den lamme mands venner gjorde det, at kæmpe for, at dine venner skal opleve, hvem Jesus er? Er du villig til at holde ud, uanset hvad der så

end sker? Er du villig til at besvare kaldet til at være sund i enhver forstand? Hvor vedholdende er du? Er du villig til at lade Helligånden fylde og forny dig, så du kan tjene andre ligesom Jesus? Jesus kommer snart! I denne uge vil fokus udelukkende være på det, som Jesus har lært os om mission. Jeg vil gerne opfordre dig til at overgive dig fuldt og helt til ham og være villig til at gå, hvor han leder dig og gøre, hvad han kalder dig til for at nå ud til andre med budskabet om ham.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Forestil dig, at du er en af den lamme mands venner i Markusevangeliet kapitel 2. Ville du være villig til at bryde taget ned? Hvad kræver vores venskab med andre mennesker af os, og er vi villige til at vise os som sande venner, når det gælder om at vise dem vejen til frelseren? 2. Hvordan kan du og din menighed i praksis nå mennesker i jeres omgivelser med evangeliet? Drøft jeres ideer. 3. Hvad så, når vi synes, vi selv har vanskeligt ved at klare tilværelsen? Kan vi da være til hjælp for andre? Kan Kristi eksempel være med til at føre os nærmere Gud og give os et nyt syn på, hvad det vil sige at vidne?

Ted N. C. Wilson Ted er formand for Adventistkirken på verdensplan..

Bedeugelæsninger · 2014

Søndag

OPLEV

TROENS KRAFT DER ER PLADS TIL DIT NAVN PÅ HIMLENS ÆRESVÆG Igennem de seneste 25 år har man inden for forskningen interesseret sig for sammenhængen mellem sundhed og religiøs overbevisning. Tro, har man fundet ud af, har en positiv indvirkning på sundheden – det gælder både fysisk, psykisk og emotionelt. Selvom det er for tidligt endnu at konkludere noget med sikkerhed, og alle spørgsmål langtfra er besvaret, kan man konstatere, at troen spiller en væsentlig rolle. Hvad enten det er de store velkendte universiteter, det offentlige sundhedsvæsen eller det private, der foretager undersøgelserne, peger resultaterne alle i samme retning. En stærk religiøs overbevisning kan danne grundlaget for et bedre helbred. Her er et par specifikke eksempler på, hvad en god dosis åndelighed kan gøre for dig: I Californien måtte man konstatere, at de, som er aktive indenfor en menighed, er betydeligt mindre stressede over finanser, helbred og daglige bekymringer end dem, der ikke interesserer sig for åndelig ting. Andre undersøgelser har vist, at åndelighed kan være med til at nedbringe selvmordsraten, alkoholisme og stofmisbrug, kriminalitet og skilsmisseprocenten. Ifølge en undersøgelse foretaget af Columbia universitet, er der 60% mindre chance for, at kvinder, hvis mødre er gudfrygtige, ender med en en depression i løbet af de næste 10 år, end for

Bedeugelæsninger · 2014

kvinder, hvis mødre er knapt så gudhengivne. En anden undersøgelse har vist, at chancen for depression er endnu mindre (71%) hos kvinder, der vælger at forblive inden for samme trosretning, som deres mødre. For sønner er sandsynligheden reduceret med 84%.1 Ud fra disse og lignende undersøgelser, konkluderer forskerne altså, at en stærk tro kan danne grundlaget for bedre helbred. Troen gør en forskel Lad os se lidt nærmere på, hvad Bibelen siger om tro: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses“ (Heb 11,1). Troen ser fremad, for den er ‘tillid til det, der håbes på’, eller, som der står på originalsproget, ‘fundamentet for tillid til det, der håbes på.’ Troen er altså selve det fundament, som vi bygger vores liv på. Men ikke nok med at troen ser fremad, den ser også opad, for den er ‘overbevisning om det, der ikke ses.’ Troen er en overbevisning om, at Gud i sidste ende vil gøre drøm til virkelighed. Troen er en overbevisning om, at Gud kan give os styrke til at overvinde enhver vanskelighed og fjerne enhver forhindring, indtil den dag, hvor vi får vores endelige belønning i hans evige rige. Ellen White belyser bibelsk tro på denne 1. Tal hentet fra ‘Journal of the American Academy of Child and Adolescent Psychiatry’, 1997.

måde: ”Troen er tillid til Gud – at tro på, han elsker os og bedst ved, hvad der tjener til vort vel.“ 2 Troen fylder os med energi og livsmod. Vi ser muligheder, hvor vi før så forhindringer. Troen sætter sin lid til Guds løfter og tager forskud på Guds gaver. Troen er helbredende. Himlens æresvæg Det var den slags tro, der satte det Gamle Testamentes helte i stand til at møde alle slags vanskeligheder og stadig forblive tro mod Gud. I Hebræerbrevet kapitel 11 findes en liste over troshelte op igennem tiden. Deres navne er indskrevet på himlens ‘æresvæg’. Abel, Enok, Noa, Abraham, Jakob, Josef, Moses og alle de andre troshelte, der er nævnt i Hebræerbrevet kapitel 11, havde en ting til fælles – tro – en tro, der holdt modet oppe hos dem hele livet. Overraskende nok blev den første troshelt myrdet. I hans tilfælde ser vi ikke noget eksempel på guddommelig indgriben: ”I tro frembar Abel Gud et rigere offer end Kain, og derved blev det bevidnet, at han var retfærdig; det vidnesbyrd gav Gud ham for hans offergaver, og i kraft af troen taler han endnu, skønt han er død“ (Heb 11,4). Bibelen kalder Abel en retfærdig mand, og dog var det hans tro, der i sidste ende fik ham slået ihjel. Havde han ikke haft tro, var 2. Ellen G. White, Uddannelse, s.255.

Søndag

han ikke blevet myrdet. Kain havde ingen tro, men det var ham, der levede videre. Abel havde tro, og han døde. Det kan være svært at forstå, hvis ikke vi forstår, hvad en ægte tro består i. Troen garanterer ikke, at vi lever lykkeligt til vore dages ende, men det er troen, der holder os fast ved Guds løfter. Så var der Enok – den næste troshelt i rækken. ”I tro blev Enok taget bort, for at han ikke skulle se døden, og han var der ikke mere, for Gud havde taget ham bort; for det er bevidnet, at før han blev taget bort, havde han behaget Gud“ (Heb 11,5). Hvis ikke Enok havde haft tro, ville han være død. Enok havde tro, og han lever endnu, mens Abel, som havde den samme tro, døde. I Hebræerbrevet 11 følger vi med andre ord troshelte, som kan lære os at have tillid til Gud i alle situationer: Enok stolede på Gud i livet, og Abel stolede på Gud i døden. Læg mærke til kontrasten mellem Noa og Abraham. ”I tro fik Noa et varsel om det, som endnu ikke var at se, og byggede i sin gudfrygtighed en ark til frelse for sit hus“ (Heb 11,7). Noas tro førte til, at han gjorde nøjagtigt som Gud havde sagt, på trods af, at det tilsyneladende ingen mening gav. Noa gjorde lydigt det, som Gud befalede. Han stolede på Gud. I 120 år byggede han videre på arken til trods for, at han ikke så det fjerneste tegn på regn. Se, det er tro! Abraham oplevede det stik modsatte: ”I tro adlød Abraham kaldet til at bryde op og drage til et sted, som han skulle få i eje, og han drog af sted uden at vide, hvor han kom hen“ (Heb 11,8). Abrahams tro førte ham bort fra det velkendte og ud i det ukendte. Sikke kontraster! Abel døde ved tro og Enok overlevede ved tro. Noa blev, hvor han var, i tro, og Abraham brød op i tro. Og sådan bliver kapitlet ved med at stille modsætninger op overfor hinanden. Sara undfangede et barn ved tro, da hun var 90 år gammel. Siden tog Abraham barnet, Isak, på Guds befaling, med til Moria bjerg for at ofre ham. Gud belønnede Abrahams tro og frelste barnet. Den samme Gud, som havde bedt disse forældre om at have tillid til, at han nok skulle give dem et barn, bad dem også om at bevare tilliden til ham, selv når han beordrede dem til at ofre barnet.

Tro er altså ikke det samme som at regne med, at jeg nok skal få det, som jeg har bedt Gud om. Tro er en tillid til Gud, som trodser ydre omstændigheder. Om vi står overfor en livstruende sygdom eller er sunde og raske, om vi sidder trygt i vores eget hjem eller er tvunget til at flytte, om vi har det godt i vores ægteskab eller kæmper en daglig kamp, om vi føler Gud er os nær eller føler, at han er langt borte, så er troen uafhængig af følelser og omstændigheder. (Hab 3,17-19) Hver eneste troshelt i Hebræerbrevet 11 har et til fælles: De satte deres lid til Gud. Troen vokser Hvad gør man, når ens tro er svag? I Romerbrevet 12 vers 3, står der: ”enhver efter det mål af tro, som Gud har givet ham.“ Når vi vælger at række ud til den almægtige Gud og sætter vores lid til ham, giver han os et mål af tro. Troen er en gave, som Gud rækker os,

og jo mere vi bruger af den, jo mere vokser den. Det er, når livet er sværest, at troen vokser. Troen styrkes gennem modgang, og ofte er troen stærkest, når vi er allermest fortvivlede. Troen styrkes også, når vi fordyber os i Guds ord. Vores tro vokser i takt med, at vi studerer vores bibel. Som der står i Romerbrevet kapitel 10 vers 17: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.“ Jo mere Guds ord fylder vores tanker, jo mere tro vil vi få. Tillid til Gud giver os kraft og mod. Vi styrkes fysisk, psykisk, følelsesmæssigt og åndeligt. Selv midt i livstruende sygdom løfter troen os over det, som er, og viser os, hvad der kommer. Vi holder fast i det ‘velsignede håb’ og glæder os til Kristi genkomst, hvor sygdom er overvundet for evigt. Indtil den dag, lever vi tro på Jesus – han, som er kilden til alt liv.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Føler du, at din tro på Gud gør dig modstandsdygtig over for et samfund, der hele tiden presser dig til at være på, til at præstere mere? Hvordan kan troen på Gud være med til at forhindre stress og depression i dit liv? 2. Meget ofte gav Guds befalinger tilsyneladende slet ingen mening for de mennesker, der blev bedt om at handle på dem. Hvordan kan vi vide, hvad Gud ønsker af os? Og hvordan kan vi lære tillid til, at Gud ved bedst? 3. Hvordan kan I som et menighedsfællesskab være med til at styrke hinanden i troen? Og hvordan kan I lære hinanden og dem, som er nye i troen, hvordan man vokser i tro og tillid til Gud?

Mark A. Finley Mark er tidligere næstformand for Adventistkirken på verdensplan. Han gik på pension i 2010, men fortsætter sit arbejde i kirkens ledelse og som redaktør for månedsbladet ‘Adventist Review’.

Bedeugelæsninger · 2014

Mandag

HELE

MENNESKET Det så ud til at blive en ganske almindelig dag på klinikken. Udover de sædvanlige konsultationer skulle jeg denne morgen også foretage en mindre rutineoperation. Patienten var nyligt tilflyttet det lille landsbysamfund, hvor vi var udstationeret i vores første år som missionærer. Netop da jeg skulle til at gå ud af huset, ringede telefonen med besked om et akut opstået problem, som jeg lige blev nødt til at klare først. Derfor ringede jeg til hospitalet med besked om, at jeg nok blev forsinket nogle få minutter, men nok skulle nå frem i tide, bare de sørgede for, at patienten var gjort klar og i narkose, så operationen kunne forløbe planmæssigt. Ved min ankomst til sygehuset gik jeg straks igang med at vaske hænder og spurgte henkastet, om patienten var blevet bedøvet. Sygeplejersken svarede ikke rigtigt, men mumlede noget om, at jeg nok hellere selv måtte komme og se. Undrende trådte jeg ind på operationsstuen, og der fandt jeg til min store overraskelse anæstesilægen og operationssygeplejerskerne i en halvcirkel omkring en lysvågen patient på operationsbordet! Da jeg spurgte, hvorfor patienten endnu ikke var blevet lagt i narkose, svarede min kollega bare: ”Spørg hende selv!“ Det gjorde jeg så. Patienten virkede rar og sendte mig til trods for den beroligende medicin, som

Bedeugelæsninger · 2014

hun allerede havde fået, et stort smil. Hun svarede: ”Jeg har hørt, at du altid beder sammen med dine patienter, før du går igang med et indgreb, og jeg ville ikke tillade dine kolleger at bedøve mig, før du havde bedt med mig.“ Selvfølgelig bad jeg med hende. Det var en sjælden anledning til at vidne for både patienten og kollegerne, og det er et eksempel på, hvordan Gud ønsker vi skal møde vores medmennesker -med fokus på hele mennesket. Vi er skabt holistisk Sundhed spiller en væsentlig rolle i vores identitet som syvendedagsadventister. Lige siden skabelsen har Gud interesseret sig væsentligt for sit folks sundhed. Han skabte en storslået verden, der på alle måder kunne sikre skabningens overlevelse og trivsel. Han sørgede for sund kost, frisk luft og rent vand. Motion fik det første forældrepar også, idet Gud overlod pasningen af haven til dem, og han sørgede for deres åndelige trivsel ved personligt at besøge dem dagligt. Det fysiske og det åndelige har således lige fra begyndelsen været uløseligt forbundet. Selv efter syndefaldet og syndfloden og fangenskabet i Ægypten viste Gud interesse for sit folks sundhed ved at udstikke retningslinjer for sund levevis. Disse retningslinjer beskyttede dem mod mange af de

sygdomme, som plagede Ægypterne og de omgivende folkeslag. Da tiden var inde, blev vor herre Jesus selv et billede på holistisk vækst, idet Bibelen beskriver, hvordan han ”voksede op, blev stærk og fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham“ (Luk 2,40). ”Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker“ (Luk 2,52). Lægen Lukas fremholder her, hvordan det fysiske, følelsesmæssige, psykiske og sociale hænger sammen og afspejler den holistiske Gud i hvis billede, vi er skabt. I sin store kærlighed har Gud igen, med sit sundhedsbudskab til menigheden, bekræftet, at vi er holistiske skabninger. Det syn, som Ellen White fik i Otsego, Michigan den 6. juni, 1863, slog fast, at det er vores åndelige pligt at drage omsorg for vores legemes tempel. Endnu engang blev sammenhængen mellem krop, sind og ånd belyst. Vigtigheden af hvile, solskin, sund kost, tillid til Gud, motion, afholdenhed og frisk luft er gennem tiden da også blevet verificeret af lægevidenskaben, som vedkender, at disse faktorer tilsammen skaber balance i tilværelsen. Synet lagde dog også vægt på, at en væsentlig grund til at passe på sit helbred er for bedre at kunne tjene Gud og sine medmennesker. Sundhed er ikke et mål i sig selv. Vi er frelst for at tjene, som Ellen White udtryk-

Mandag

te det: ”Vi er nået til en tid, hvor hvert eneste menighedsmedlem burde engagere sig i helbredende missionsarbejde. Verden er et lazaret fyldt med fysisk og åndeligt tilskadekomne. Overalt går mennesker under, fordi de mangler kendskab til de sandheder, som er blevet os betroet. Menighedens medlemmer har brug for at vågne op og påtage sig ansvaret for at videregive disse sandheder.“ 1 Det, der var væsentligt dengang, er så meget desto mere aktuelt i dag. Vi er som menighed kaldet til at drage omsorg for det hele menneske, til at dele såvel som at prædike, til at undervise såvel som at helbrede. Formålet med det holistiske sundhedsbudskab Det holistiske sundhedsbudskab, når det hviler solidt på bibelens ord og Guds åbenbaring, retter sig mod de to grundlæggende problematikker, der plager vores menneskelige eksistens: sygdom og deraf følgende lidelse. Selvom ernæring spiller en væsentlig rolle, handler det om andet og mere end kosten. Ellen White siger det således: ”Når man holder sundhedskurser, skal man hele tiden tænke på, hvad der er den vigtigste hensigt med at indføre reformer – at sørge for den højest mulige udvikling af ånd, sjæl og legeme. Vi skal gøre opmærksom på, at naturlovene er Guds love, og at de er givet til vores bedste. Hvis vi retter os efter dem, vil vi blive lykkeligere her i livet og bedre kunne forberede os til det næste liv. 2 Sundhedsbudskabet har Gud i centrum. Det er andet og mere end sundhedsvidenskab. Det er en fuldt ud integreret sundhedfilosofi, og som repræsentanter for denne må vi, som Paulus udtrykker det: enten I ”spiser eller drikker, eller hvad I end gør . . . gøre alt til Guds ære“ (1 Kor 10,31). Vi ernæres og heler ved Guds kraft, og den sundhed, som vi besidder, kommer fra ham. Ved hans nåde kan vi endda føle os hele, når vi er nedbrudte. Midt i sin magtesløshed oplevede Paulus, hvordan Gud forsikrede ham: ”Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed“ (2 Kor 12,9). Hvor nedbrudte vi end er, ”er vi forpligtet til at udvikle os til ære for Gud og til gavn for vores medmennesker. Det er vigtigt at

vores gudgivne evner opelskes, så vi kan yde vores allerbedste til gavn for så mange som overhovedet muligt.“3 N år vi lever op til vores fulde potentiale, vil vores tjeneste for Gud omfatte hele mennesket. Som det gælder i enhver undervisningssituation, er det vi gør mindst lige så vigtigt, som det vi siger. Som Kristus viste os, skal vores ord udmønte sig i handling. Det gælder om at være nærværende, omsorgsfuld og deltagende. Vi må møde menneskers behov og så vise dem vej hen til Kristus. Hvad vil det sige at nå ‘hele mennesket’? Bibelen er fuld af uforglemmelige eksempler på, at Gud når ‘hele mennesket’. Han gav Israel moralloven og rundede den af med livsnødvendig sundhedsvejledning. Det ultimative eksempel på holistisk omsorg findes i Jesu liv, i hans budskab og i hans mirakler. Frelseren viste omsorg for de trætte og forkomne (Matt 9,36). Mirakuløst

sørgede han for mad til de sultne folkeskarer (Matt 14,15-20), og han opfordrede sine disciple til at sørge for koldt vand til den trængende (Matt 10,42). Han sørgede for at den dæmonbesatte kunne sidde ved hans fødder påklædt og ved sin fulde fornuft (Luk 8,35). Som kirke er vi blevet velsignet med viden om, hvordan man lever livet fuldt ud. Det er vores hellige pligt at tage vare på vores legemes tempel, så vi kan yde vores bedste i tjeneste for en sønderbrudt verden, som hungrer efter det glimt af Jesus, som vi, hans efterfølgere, kan give dem. Som holistiske skabninger bør vi ære Gud med krop, tanke og ånd ved at tage vare på os selv, så vi på bedste måde kan tjene Gud og vores medmennesker.

3. Ellen G. White, Counsels on Health (Mountain View, Calif.: Pacific Press Pub. Assn., 1923), s. 107.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Hvad vil du sige til påstanden om, at sundhed intet har med åndelighed at gøre? 2. I denne syndige verden lider utallige mennesker af invaliderende sygdomme. Hvordan tror du, Jesus forholder sig til disse mennesker? 3. Hvordan kan vi i praksis drage omsorg for ‘hele mennesket’?

Peter N. Landless Peter er leder for Generalkonferensens Sundhedsafdeling i Silver Spring, Maryland.

1. Ellen G. White, Testimonies for the Church (Mountain View, Calif.: Pacific Press Pub. Assn., 1948), bind 7, s. 62. 2. Ellen G. White, Vejen til et bere liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 86.

Bedeugelæsninger · 2014

Tirsdag

TROFASTHED Indenfor både religiøse og videnskabelige kredse har der, i den seneste tid, været en voksende interesse for profeten Daniel. En af årsagerne hertil er den markante stigning i antallet af livsstilssygdomme i den vestlige verden. Daniel levede sit liv efter Guds moralske og sundhedsmæssige principper, og han fremstår som et lysende eksempel på hæderlighed i en korrupt verden. Lad os kort gennemgå, hvad nogle af disse undersøgelser konkluderer om Daniels bibelsk inspirerede levevis. Ernæring Daniel blev tilbudt at spise af kongens bord, men valgte udelukkende at spise plantebaserede fødevarer (Dan 1,16) – den diæt, som Gud ved skabelsen havde tiltænkt menneskeheden (1 Mos 1,29). Undersøgelser viser, at bare 21 dage med plantebaseret kost har en positiv indflydelse på både kredsløb og stofskifte.1 Desuden virker denne diæt stabiliserende på blodsuk-

1. Richard J. Bloomer, Mohammad M. Kabir, John F. Trepanowski, Robert E. Canale, og Tyler M. Farney, “A 21-Day Daniel Fast Improves Selected Biomarkers of Antioxidant Status and Oxidative Stress in Men and Women,” Nutrition and Metabolism 8 (2011): 17. Undersøgelsen er tilgængelig online på: www. nutritionandmetabolism.com/content/8/1/17.

Bedeugelæsninger · 2014

keret,2 noget som igen har indvirkning på selvkontrol og viljestyrke. 3 Med andre ord: et stabilt blodsukker gør dig bedre i stand til at kontrollere din handlinger og nå dine mål. Den plantebaserede kost, som Daniel og hans venner indtog, beskyttede dem desuden mod de høje mængder af arachidonsyre, som findes i kød – en syre, som har vist sig at have negativ indvirkning på humør og følelser.4 Daniels kost styrkede hans åndsevner og gjorde ham i stand til på bedste måde at repræsentere Gud. Daniel valgte vand fremfor vin, noget som også kan have givet ham et forspring rent mentalt. Man har fundet ud af, at vandindtaget har direkte indflydelse på hukommelsen hos børn,5 og en undersøgel2. Ibid. 3. M. T. Gailliot, R. F. Baumeister, C. N. DeWall, J. K. Maner, E. A. Plant, D. M. Tice, L. E. Brewer, B. J. Schmeichel, “Self-control Relies on Glucose as a Limited Energy Source: Willpower Is More Than a Metaphor,” Journal of Personality and Social Psychology 92, no. 2 (February 2007): 325-336. Tilgængelig online på: www.ncbi.nlm.nih.gov/ pubmed/17279852. 4. Bonnie L. Beezhold, Carol S. Johnston, og Deanna R. Daigle, “Vegetarian Diets Are Associated With Healthy Mood States: a Cross-sectional Study in Seventh-day Adventist Adults,” Nutrition Journal 9 (2010): 26. Tilgængelig online på: www.nutritionj. com/content/9/1/26. 5. D. Benton og N. Burgess, “The Effect of the Consumption of Water on the Memory and Attention of Children,” Appetite 53, no. 1 (August 2009): 143146. Sammenfatning tilgængelig online på: www. ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19445987.

se ved University of East London viste for nyligt, at bare 3 kopper vand før en prøve kan forbedre reaktionstiden med op til 14 procent.6 Det er måske ikke så underligt, at Daniel og hans venner var ti gange så dygtige som resten! Bøn og reﬂeksion Daniel levede sit liv i bøn og refleksion over Guds ord. Forskere er blevet overraskede over, at bare det at tænke på religiøse emner kan øge selvkontrollen.7 En anden undersøgelse tyder på, at bøn virker som ”en slags anaerob træning af selvbeherskelsen.“8 Med kun 3 timers træning, vil opmærksomheden være tydeligt skærpet, og med 11 timers træning ”øges antallet af de nerveforbindelser i hjernen, som hjælper os med at bevare fokus, ignorere distraktioner og kontrollere impulser.“9 Undersøgelsen resulterede i, at testpersonerne havde ”mere grå substans i 6. “How Drinking a Glass of Water Can Make Your Brain 14 Percent Faster.” Tilgængelig online på: www.dailymail.co.uk/health/article-2366353/How7. “Religion Helps Us Gain Self-control, Study Suggests,” Science DailyNews, Jan. 24, 2012. Tilgængelig online på: www.sciencedaily.com/releases/2012/01/1201241 13045.htm. 8. Roy F. Baumeister og John Tierney, Willpower: Rediscovering the Greatest Human Strength (New York: Penguin Press, 2011), s. 180. 9. Kelly McGonigal, The Willpower Instinct: How Self-control Works, Why It Matters, and What You Can Do to Get More of It (New York: Avery, 2012), s. 25.

Tirsdag

den præfrontale cortex“10 og forøget ”blodomløb i den præfrontale cortex“11 – det område af hjernen, som styrer de funktioner, der adskiller mennesker fra dyr. Altså kan de, der følger Daniels eksempel og tilbringer tid i bøn, personligt (Dan 10) såvel som kollektivt (Dan 1 og 2) forvente samme virkning. Daniels sunde intellekt og hans succes var uden tvivl et resultat af hans tillid til Gud. Af den udsprang hans urokkelige lydighed mod Guds morallov og sundhedsforskrifter (Dan 9,4 og 13). Og resultaterne kom ikke kun ham selv til gode, men også dem, som han arbejdede for. I erkendelse heraf, satte Dareios, medernes konge, ham over alt, hvad han havde, for at sikre sig imod at ”lide tab“ (Dan 6,2). Fordi han satte Guds lov så højt, satte Daniel en ære i at være tro, ikke kun mod sine egne principper, men også mod kongen og i forvaltningen af kongerigets finanser. Ærlighed og taknemmelighed Undersøgelser har vist en større grad af ærlighed hos individer, som fornyligt er blevet eksponeret for Guds lov. I en undersøgelse blev testpersonerne delt i to grupper. Den ene gruppe blev bedt om at recitere de ti bud, mens den anden gruppe skulle nævne titlerne på 10 bøger, som de havde læst i gymnasiet. Den gruppe, der skulle huske bøger, prøvede i vidt omfang at snyde, mens ingen i den gruppe, der skulle huske de ti bud, gjorde noget som helst forsøg på at snyde. Eksperimentet blev gentaget, og denne gang skulle testpersonerne enten recitere skolens regler eller de 10 bud. Endnu engang var den gruppe, der skulle recitere de ti bud, mærkbart mere ærlige end de andre, og selv da eksperimentet blev gentaget med en gruppe selverklærede ateister, var resultatet det samme.12 Selvom Daniel stod i adskillige stressende situationer, valgte han altid at møde dem med en taknemmelig ånd. Selv da han hørte om dekretet, der ville sende ham til løverne, valgte han at takke Gud (Dan 6,11). Det har vist sig, at mennesker, hvis grundholdning er taknemmelighed, møder

færre sundhedsmæssige problemer, har et mere positivt livssyn og besidder en evne til at kæmpe for det, der betyder noget for dem, det være sig uddannelse, medmenneskelige relationer, sundhed eller andet.13 Videnskaben anbefaler ligefrem, at man fører taknemmeligheds-dagbog for optimal fysisk og psykisk sundhed. Tag arven op Mange begivenheder har sikkert haft deres indvirkning på den unge Daniel, men Josijas reform kan meget vel have spillet en positiv rolle. Daniel var ganske ung, da Josija kaldte folket tilbage til troen på Gud og loyalitet mod hans lov. Den måde, som Daniel forpligtede sig til at gøre Guds vilje, minder til forveksling om den unge kong Josija, som var fast besluttet på at ophøje Guds lov og leveregler (2 Kong 13. Robert A. Emmons og Michael E. McCullough, “Counting Blessings Versus Burdens: an Experimental Investigation of Gratitude and Subjective Well-being in Daily Life,” Journal of Personality and Social Psychology 84, no. 2 (February 2003): 377-389. Sammenfatning tilgængelig online på: http://psycnet.apa.org/index.cfm?fa=buy.optionToBuy&id=2003-01140-012.

22 og 23). Da han genopdagede Guds lov, oplevede Josija en personlig fornyelse, som igen førte til reformation af hele kongeriget. I Bibelen får Josijas da også mange lovord med på vejen: ”Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses’ lov, og efter ham kom der ingen som han“ (2 kong 23,25). Josijas trofaste liv og livsstil finder sin parallel i Daniel og hans venner, der, mange år senere i eksil, bestemte sig for at leve et hæderligt liv ved det babyloniske hof. Ellen White skrev: ”Daniel er et lysende eksempel på, hvad Guds nåde kan udrette i faldne menneskers liv. Beretningen om hans ædle og uselviske liv er til inspiration for os andre. I den kan vi finde styrke til at modstå fristelse og til i ydmyghed at stå for det rette selv i de vanskeligste situationer.“14 Må Gud hjælpe os til, hvor vi end befinder os, at være lige så trofaste som Daniel.

14. Ellen G. White, Fundamentals of Christian Education (Nashville: Southern Pub. Assn., 1923), s. 79.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Hvilke livsstilsændringer skal du indføre, hvis dit liv skal afspejle Guds sundhedsprincipper? 2. Er det muligt at gennemføre disse forandringer ved hjælp af viljestyrke? 3. Hvis ikke – hvor kan du da hente hjælp?

Don Mackintosh Don er tilknyttet Weimar instituttet i Californien som sundhedsdirektør og præst.

10. Ibid., s. 24. 11. Ibid., s. 25. 12. Dan Ariely, The (Honest) Truth About Dishonesty: How We Lie to Everyone – Especially Ourselves (New York: Harper, 2012), s. 39-44.

Bedeugelæsninger · 2014

Onsdag

ET POSITIVT

LIVSSYN Honolulu Maraton 2010: TV-journalisterne står klar ved målstregen for at fange det øjeblik, hvor rekorden er i hus. Atleten hedder Gladys Burrill, og man har nøje fulgt hendes løb fra startskuddet og til nu. Jubelen tiltager, idet man netop aner konturerne af hende i det fjerne! Men pludselig standser hun. Jubelen aftager, og spørgsmål svirrer gennem luften: ”hvorfor standser hun?“ ”Er hun kommet til skade?“ ”Hvad er der galt?“ Efter en lang pause stiger jublen igen, da Gladys igen sætter i løb og passerer målstregen med en verdensrekord. Gladys Burrill på 92 er den ældste deltager, der nogensinde officielt har fuldført en maraton. Guinness rekordbog bekræfter rekorden, og en delegation fra Repræsentanternes Hus i Hawaii overrækker hende et certifikat derpå. Men hvorfor standsede hun så nær ved målstregen? Hun kunne have forbedret sin tid med hele 2 minutter. Gladys forklarer, at hun standsede inden hun nåede målstregen og sendte en bøn op til Gud, for, som hun siger: ”Jeg tænkte at mit liv nok ville forandre sig, når først jeg passerede den målstreg, og jeg vidste, at der var mennesker, der havde brug for en opmuntring. Det er så let at blive mismodig og negativ. Det er så vigtigt at tænke positivt! Det betyder noget, hvordan man har det, og hvordan man ser på livet. ”Der har været mange udfordringer i mit liv,“ fortsætter hun, ”men Gud har altid været der for mig.“ Da hun var 11 år

Bedeugelæsninger · 2014

gammel, blev hun ramt af polio, som hun siden kom sig over. Den ene af hendes fem sønner døde af en hjernesvulst, og kun to år inden hendes verdensrekord mistede hun sin mand. På grund af hendes positive livssyn blev hun af pressen kaldt ”Glad-iatoren“! NBC havde som sin overskrift: ”92-årig maratonløbers hemmelighed? ‘Tænk positivt.’“ Gladys er syvendedagsadventist – et levende eksempel på fordelene ved adventisternes sundhedsbudskab. Hun er vegetar og lever et aktivt liv, men det er hendes positive livssyn, der mere end noget andet har gjort indtryk på offentligheden. Et positivt livssyn er af afgørende betydning for sundheden. Paulus’ opfordring til de kristne i Thessalonika lød: ”Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold“ (1 Thess 5,16-18). Lad os se nærmere på denne opfordring. Glæde Jesu liv var fyldt af glæde, og han ønskede at dele sin glæde med disciplene: ”Sådan har jeg talt til jer, for at min glæde kan være i jer og jeres glæde blive fuldkommen“ (Joh 15,11). Ellen White gentager denne tanke: Vi er kaldet til at fange et glimt af Guds smil og give det videre til andre.“1 Pga. en rygskade levede min far med stærke smerter. Om morgenen var det vanskeligt for ham at gå, og dog mødte han 1. Ellen G. White, Medical Ministry (Mountain View, Calif.: Pacific Press Pub. Assn., 1932), s. 45.

altid verden med et smil. Når man spurgte ham, hvordan det gik, svarede han gerne ”fantastisk.“ For mig virkede det hyklerisk at smile gennem smerten, og jeg spurgte ham: ”Far, hvordan kan du bare sige til folk, at du har det godt, når jeg ved, at du har ondt? Hvordan kan du smile?“ Hans svar: ”Et smil er et vidnesbyrd. Det får mig til at tænke på andre end mig selv.“ Jeg lærte, at hans hemmelighed bestod i at lære løfter fra Bibelen udenad og dele dem med andre. En af min fars yndlingsvers var Salme 34,5: ”De, som retter blikket mod ham, stråler af glæde, deres ansigter skal ikke forgræmmes.“ Fars smil og løfterne fra Bibelen er til stadig velsignelse for mig i mit liv. Et smil er det ydre tegn på et positivt livssyn. Forskere fra Wayne State University har målt forholdet mellem smilets størrelse og individets levetid. De fandt frem til, at de mennesker, der havde de største smil, levede i gennemsnit 5 år længere end de, der stort set ikke smilede. Et positivt livssyn er dog mere end et smil. Det er en gave, der kan hjælpe os igennem smerten. Når livet gør ondt, kan Gud hjælpe os med at visualisere sejren. Jesus udholdt korset ”for den glædes skyld, der ventede ham“ (Heb 12,2). Som Ellen White sagde det: ”Troen på Guds kærlighed og altbeherskende forsyn modvirker ængstelse og bekymring og fylder hjertet med glæde

Onsdag

og tilfredshed, hvordan ens lod end er i livet.“2 Læg mærke til, at det ikke var følelser, der styrede Jesu liv. Følelser kan variere alt efter omstændighederne, men i Getsemane bad han: ”Min fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi“ (Matt 26,39). Følelsesmæssigt veg han tilbage for tanken om at skulle skilles fra sin far, men forventningens glæde gjorde ham i stand til at se sejren for sig midt i smerten. Glæde er det himmelske livssyn. Ved jordens skabelse jublede ”alle morgenstjerner“ og ”alle gudssønner råbte af fryd“ (Job 38,7). Ved Jesu fødsel, lød englens budskab: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket“ (Luk 2,10), og Jesus selv forkyndte, at der bliver ”glæde hos Guds engle over én synder, som omvender sig“ (Luk 15,10). Han sagde, at himlen var at ”gå ind til din herres glæde!“ (Matt 25,21). Ikke så underligt, at Paulus sagde ”Glæd jer altid i Herren!“ (Fil 4,4). Glæde er et glimt af himlen midt i verdens glædesløshed. Bøn Et liv i bøn ”uden ophør“ (1 Thess 5,17) kan kun opleves, når hele vores livssyn er gennemsyret af bøn. Når vi beder, deler Gud sine tanker med os, så vi ser verden gennem hans øjne. Ellen White skrev: ”Bøn er sjælens åndedræt. Den er hemmeligheden ved åndelig kraft.“ 3 Siden 1990 har man i USA forsket i forholdet mellem åndelighed og sundhed. I bogen ‘God, Faith, and Health’ har Jeff Levin sammenfattet forskernes resultater på dette område. En del af undersøgelserne fokuserer på bønnens indvirkning på sundheden. Et eksempel er Dr. Marc Musicks undersøgelse af 4.000 voksne i North Carolina. Væsentligt for undersøgelsen var, at jo oftere forsøgspersonerne deltog i bøn og bibelstudie, jo sundere regnede de sig selv for at være, og epidemiologer har påvist, at vores vurdering af egen sundhed er en af de bedste indikatorer for, hvor sunde vi rent faktisk er. Taknemmelighed Ellen White skrev: ”Der er intet, der har så stor betydning for den legemlige og sjælelige sundhed som et taknemmeligt sind.“4

Taknemmelighed udspringer af troen på, at ”Alle gode og fuldkomne gaver kommer ned fra oven, fra lysenes fader“ (Jak 1,17). Det, som Gud frembringer, er godt. Det var sandt i Edens fuldkomne have, men det gælder også i vores ufuldkomne verden af i dag. Når vi vænner vores sanser til at lægge mærke til Guds godhed, fyldes vi af taknemmelighed og lovsang. Vores ånd løftes i lovsang og vores tanker kommer i harmoni med Guds tanker. Når vi giver af os selv, får vi fornyet energi, og det kan føles næsten helt euforiserende. For os som adventister bliver sabbatten en takkedag, idet vi overlader vores bekymringer til Gud og nyder frelsens velsignelser. Når vi takker ham for alt det gode, som han har givet os i livet, mærker vi, hvor velsignet sabbatsdagen er, men også i løbet af ugen kan vi nyde godt af samme velsignelse, hvis vi stopper op og tager os tid til at lægge mærke til Guds godhed og giver udtryk for vores taknemmelighed. Taknemmelighed her og nu er resultatet af at lægge mærke til Guds godhed i verden omkring os. Taknemmelighed for fremtiden kommer af, at vi ser frem til at opleve Guds godhed i den verden, der kommer. Håbets

øje lægger mærke til Guds fingeraftryk på vores nedbrudte jord og betragter naturkatastrofer som tegn på, at Jesus snart kommer igen. Håbet afføder ikke bare taknemmelighed – det har også positiv indvirkning på vores sundhed. Læge og adventistpioner John Harvey Kellogg erklærede: ”Håb er kroppens mest magtfulde stimulans.“ Håb er af væsentlig betydning for vores fysiske, psykiske og åndelige sundhed. Onkologen Jerome Groopman forbandt håb og helbredelse i sin bog, ‘The Anatomy of Hope’. ”Klarsynet håb giver os mod til at se vores omstændigheder i øjnene og styrke til at overvinde dem. Det gælder for alle mine patienter, at håb, sandt håb, har været lige så effektivt som nogen medicin.“ Tag himlens positive livssyn til dig: ”Vær altid glad, bed uophørligt, sig tak under alle forhold“ (1 Thess 5,16-18), så du må ”have det godt og være rask, ligesom din sjæl har det godt“ (3 Joh 2).

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Hvilke 3 ting i dit liv forhindrer dig i at have et positivt livssyn? Hvordan kan de 3 gode råd i denne artikel hjælpe dig med at overvinde forhindringerne? 2. Hvilket af de tre gode råd er lettest for dig at praktisere? Hvilket er vanskeligst? Hvorfor tror du, at det er sådan? 3. Glæde, bøn og taknemmelighed medvirker til at fremme sundheden. Hvordan har du oplevet, at de har haft en positiv indflydelse på dit velbefindende? Kan du komme med specifikke eksempler?

Des Cummings, Jr. Des er vicedirektør for virksomhedsudvikling ved Florida Hospital og adventistkirkens sundhedsvæsen i Florida.

2. Ellen G. White, ‘Patriarker og profeter’ s. 311 3. Ellen G. White, ‘Budskaber til de unge’ s. 146 4. Ellen G. White, Vejen til et bedre liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 159.

Bedeugelæsninger · 2014

Torsdag

MISSION I BYEN

- DU KAN GØRE EN FORSKEL En ung mand kom gående langs stranden. I det fjerne fik han øje på en ældre mand, der havde retning mod ham. Indimellem bøjede manden sig og samlede noget op, som han smed i havet. Nysgerrigt så den unge mand til, mens den ældre mand igen og igen bøjede sig ned, samlede noget op og kastede det i vandet. Endelig var manden nær nok til, at han kunne tale med ham, og han spurgte ham, hvad det var han foretog sig. Den gamle forklarede, at han forsøgte at redde de søstjerner, som var skyllet i land ved at kaste dem tilbage i havet. Den unge mand troede ikke sine egne ører. ”Hvorfor dog det? Det nytter jo ikke noget. Du vil jo aldrig kunne redde alle de søstjerner. Det, du gør, kommer ikke til at gøre den store forskel. Uden et ord bøjede den gamle mand sig ned, samlede endnu en søstjerne op og smed den tilbage i havet. Så sagde han, ”Tja, for den gør det en stor forskel!“ Vi kan ikke udrette alt, men vi kan alle gøre noget. Vi kan ikke forandre hele verden, men vi kan gøre en forskel, der hvor vi er, og det er netop det, som Jesus ønsker, vi skal gøre. Hvordan gør man en forskel? Ved at gøre ”godt“, sådan som Jesus gjorde det: bevidst, kreativt, lidenskabeligt og konsekvent.

Bedeugelæsninger · 2014

Forskellige tilgange til missionsarbejde Jesus gjorde godt, hvor han kom frem, og selvom der ikke findes nogen specifik opskrift på, hvordan man vinder sjæle, findes der i Bibelen og i anden kristen litteratur et væld af metoder, som man kan benytte sig af. Her vil jeg blot nævne nogle få: Personlig appel, som Filip i ApG 8,26-40 eller Jesus i Joh 3,1-21 Fortællinger og illustrationer, som Salomon i Ordsp 7,6-27 eller Jesus i Matt 12-15 Direkte konfrontation, som Stefanus i ApG 7,1-51 eller Jesus i Matt 15,3-9 Forkyndelse af evangeliet, som Peter i ApG 3,12-26 eller som Jesus lærte de 72 i Luk 10,1-22 Intellektuel samtale, som Paulus i ApG 17,22-34 eller Jesus i Matt 22,29-32 Personligt vidnesbyrd, som den blinde mand i Joh 9,1-34 eller Jesus i Joh 14-15 Dialog, som Andreas i Joh 1,40-42 eller Jesus med den samaritanske kvinde i Joh 4,1-26 Invitation, som Jesus i Luk 5,27 Tjeneste/sundhed/medmenneskelighed, som den lammes venner i Mark 2,1-12 eller Jesus i Joh 13,1-20 Overnaturlige manifestationer, som apostlene i ApG 5,12-16 eller Jesus i Joh 4,46-54

Nøgleordet er handling: at gøre godt og gøre det nu. Som Ellen White skrev: ”Verden trænger til det samme i dag som for nitten hundrede år siden. Den trænger til en åbenbaring af Kristus. Der skal indføres nogle store reformer, og der kan kun ske en fornyelse på det fysiske, sjælelige og åndelige område ved Kristi nåde.“1 Og videre skrev hun: ”Vi kan kun komme i forbindelse med offentligheden, hvis vi bruger Kristi fremgangsmåde. Frelseren færdedes blandt mennesker og viste dem, at han ønskede dem det bedste. Han havde medfølelse med dem og hjalp dem med at løse deres problemer. På den måde fik de tillid til ham. Så sagde han til dem: ‘Følg mig’.“2 En udfordring Adventister jorden rundt – alle 18 milllioner – udfordres lige nu med spændende nye tiltag for at nå mennesker i byerne. Det er tanken, at vi alle kommer med nye praktiske ideer til, hvordan vi kan nå mennesker omkring os – i byen – i nabolaget. Alle kan være med. Alle kan demonstrere deres kærlighed til Gud og til deres medmennesker og sprede adventbudskabet og de gode nyheder om frelsen i Kristus. 1. Ellen G. White, Vejen til et bedre liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 84. 2. Ibid.

Torsdag

Adventister har dyb respekt for andre trosretninger, der, ligesom vi, baserer deres tro på Bibelen, men vi tror også, at adventbudskabet – de tre engles budskaber (Åb 14,6-12) er Guds særlige budskab til vores tid. Vi tror, at vi, som adventister, er kaldet til at kaste lys over netop disse sandheder. Det er ikke noget nyt, vi kommer med. Guds folk op igennem historien – lige fra skabelsen i 1 Mosebog til Johannes’ åbenbaring – har holdt fast ved, og troet på, disse sandheder. Adventister er kaldet til at lede folk tilbage til de evige sandheder, som man op gennem historien har tabt af syne, ignoreret eller angrebet. Adventister er kaldet til at genopbygge ”ruiner fra fortiden“ og ”rejse tidligere slægters grundvolde“ (Es 58,12). Hvad tænker du, når du opfordres til at involvere dig personligt i missionsarbejde? Spekulerer du på, om din indsats overhovedet gør nogen forskel? For nogle er selve omfanget af opgaven nok til at fylde dem med begejstring og iver efter at gå igang. Andre bliver dybt deprimerede, når de indser, hvad sådan en kæmpe opgave kommer til at kræve af dem. Og så er der dem, der ser det umulige i at nå ud til alle syv milliarder mennesker på denne planet og opgiver på forhånd. Sagen er dog, at det er muligt for hver eneste af os at nå de mennesker, som findes i vores nærmiljø, og derfor kan vi roligt og med fornyet energi tage fat på opgaven. Hos apostlen Paulus finder vi gode ideer til, hvordan vi, med Jesus som forbillede, kan gribe mission an i byen. Bærende principper I Apostlenes Gerninger kap 20 vers 17-24, finder vi 4 enkle principper for evangelisation. Her giver Paulus en kortfattet redegørelse for, hvordan de, der ønsker at gøre godt i Jesu navn, skal handle og forholde sig. Paulus begynder med at minde de troende om, hvordan han selv greb missionsarbejdet an. Paulus lægger vægt på det eksempel, han var, da han virkede i Efesos (vers 18). Han nævner hvordan han tjente Herren i ydmyghed og ikke lod sig standse af modgang (vers 19). Han minder dem om, hvordan han både forkyndte og underviste, offentligt såvel som privat (vers 20-21). Han lægger vægt på, at han er ”bundet af Ånden“, at det er Helligånden, der nu fører ham videre til Jerusalem (vers 22-23).

”Jeg tillægger ikke mit liv nogen betydning,“ fortsætter han, ”når bare jeg må fuldføre mit løb og den tjeneste, jeg har fået fra Herren Jesus: at vidne om evangeliet om Guds nåde“ (vers 24). Herefter giver Paulus fire eksempler på, hvilken indstilling, der skal kendetegne den, der gerne vil arbejde effektivt for Kristus. Paulus stod i partnerskab med Helligånden. For Paulus var missionsarbejde ikke nogen solo-præstation (vers 22 og 23). Han blev støttet og ledet af Helligånden hele vejen. Paulus fik kraft til at overvinde forhindringer. Han satte pligten over hensynet til egen sikkerhed (vers 23). Han fastholdt denne indstilling gennem kommunikation med Guds ånd, idet han holdt blikket fæstnet på sit kald og årsagen til, at han var der. Han mindede sig selv om, hvor vigtige

de gode nyheder, som han forkyndte, var for en verden i nød. Paulus fandt inspiration i opposition. Han satte evigheden højere end dette livs bekvemmeligheder (vers 24). Paulus vidste, at belønningen langt ville opveje prøvelserne. Paulus vidste, at Gud havde en plan med hans liv. Han erkendte, at opgaven var større end ham selv, men slog sig til ro med, at når blot han gjorde det, som han var blevet bedt om, skulle Gud nok sørge for resten. Hvis opgaven skal lykkes for os, må vi have samme indstilling som Paulus: vi skal ikke lade os overvælde af opgavens størrelse, men gøre godt, hvor vi kan, og overlade resultaterne til Gud. Gud arbejder utrætteligt for klodens milliarder, og vi må være der for dem, som han leder til os. Så kan vi, som Paulus, være sikre på, at vi nok skal fuldføre løbet.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Jesus gik omkring og gjorde godt – hvad betyder det i praksis for os, som gerne vil følge hans eksempel? 2. Forfatteren kommer med ti forslag til, hvordan man kan nå andre med evangeliet. Er der 2-3 af dem, som du føler, du kan bruge? Hvordan gør du det i praksis? 3. Hvordan kan vi ”være der for dem, som Gud leder til os?“ Er det tydeligt for andre, at du er der for dem og gerne vil dele din tro med dem? Hvad kan du i praksis gøre for at række en hånd ud til dem i din omgangskreds, nabolag eller by, der har brug for din hjælp?

Delbert W. Baker Delbert er næstformand for Adventistkirken på verdensplan.

Bedeugelæsninger · 2014

Fredag

GÅ UD

I ALVERDEN EN OVERVÆLDENDE, MEN LANGTFRA UMULIG, OPGAVE Når vi tænker på den sidste befaling, som Jesus gav sine efterfølgere (Matt 28,1820), er det nærliggende at overveje, hvilke strategier eller metoder, der implementeres, hvis en sådan kolossal opgave skal løses. Ikke alene skal vi nå ud til nationer og folkeslag, som endnu ikke har hørt evangeliet, vi kæmper også mod en voksende sekularisering af tidligere kristne samfund. I de seneste år har neo-hedensk spiritualitet fået vind i sejlende, noget der byder på nye udfordringer såvel som nye muligheder for vores mission. Så hvordan kan vi nå alverden med budskabet om Jesus? Jeg vil vove at påstå, at fremfor at fokusere på strategier og metoder må vi i første omgang få en klarere forståelse for, hvad det er for en opgave, Jesus har pålagt os. Jesus selv var ikke et øjeblik i tvivl om sin mission, og i mødet med Zakæus både illustrerede og udtalte han sig om nogle væsentlige aspekter af det, som han var kommet for at udrette. Da Jesu mission også er vores mission, kan vi altså med fordel se nærmere på denne historie. Jesu mission Skatteopkræveren Zakæus havde et brændende ønske om at se Jesus. Måske mente han, at han hos Jesus kunne få det, som hans mange penge ikke kunne skaffe ham, og derfor lagde han planer om at få Jesus at

Bedeugelæsninger · 2014

se. Dog var det hans klare hensigt selv at forblive usynlig. Blande sig med folkemængden kunne han ikke, da han var en meget lille mand, men Zakæus var kreativ. Han regnede ud, hvilken vej Jesus måtte gå for at komme gennem byen, og løb i forvejen og klatrede op i et morbærfigentræ. Zakæus vidste ikke, hvad Jesu mission gik ud på, så han troede, at det var lykkedes ham at regne ud, hvordan han kunne se uden selv at blive set. Zakæus, der var af den opfattelse, at det var ham, der søgte efter Jesus, blev ganske paf, da Jesus standsede op under træet, så lige på ham og sagde hans navn. Det gik med et op for ham, at det slet ikke var ham, der havde opsøgt og fundet Jesus, men Jesus, der havde opsøgt og fundet ham. ”Da Jesus kom til stedet, så han op og sagde: ‘Zakæus, skynd dig at komme ned! I dag skal jeg være gæst i dit hus’“(Luk 19,5). Hvad var det du lige sagde Jesus? Du skal være gæst hos mig? Hvorfor skal du det? Hvorfor lige hos mig? Er du kommet for at straffe mig for mine mange synder? Hvad har du tænkt dig? Hvad er formålet med at besøge mig? ”Men alle, som så det, gav ondt af sig og sagde: ‘Han er gået ind som gæst hos en syndig mand’“(vers 7). Det er værd at bemærke, at Jesus afslutter sit besøg hos Zakæus med at forklare, hvorfor han netop skulle besøge ham, og det er i denne forbindelse, at han

gør hensigten med sit komme til jorden klart: ”For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte“ (vers 10). Med andre ord: Når I forsøger at forstå, hvorfor jeg handler, som jeg gør, må I se mine handlinger i lyset af min mission – hensigten med mit liv og min forkyndelse: ”Jeg er kommer for at søge efter og frelse, ikke for at slå ned på og straffe.“ Vores mission Jesus opfordrer os i dag til at identificere os med sin mission. Han søger medarbejdere, der er villige til at gøre hans hensigter til deres egne. Det er vores frelsers store ønske, at vi vil være med til at realisere hans drøm. Hvordan ville vore menigheder se ud idag, hvis hvert eneste medlem havde dette ene formål for øje? Hvilket miljø, hvilken atmosfære, ville herske i menigheden? Ville unge mennesker føle sig hjemme hos os? Desværre er der mange unge, der har den opfattelse, at voksne menighedsmedlemmer kun tager en del af Jesu mission seriøst, nemlig den del, der handler om at opsøge, men ikke den del, der handler om at frelse, og som forudsætter, at vi udviser samme kærlige omsorg, som Jesus praktiserede. Når man ser nærmere på, hvor mange nyomvendte, vi er i stand til at fastholde i menigheden, står det klart, at forandring må der til. Vi har brug for en reformation,

Fredag

der minder os om hele hensigten med Jesu mission her på jorden. Jesus lagde mest af alt vægt på kærlighed, tilgivelse og omsorg. Han veg ikke tilbage for at blande sig med samfundets udskud. Det var årsagen til, at han forlod skarerne, som fulgte ham for at besøge Zakæus, skatteopkræveren. Det er også værd at bemærke, at Lukasevangeliet ikke nævner noget om, at Jesus på nogen måde irettesatte eller bebrejdede Zakæus. Jesus viste ham udelukkende kærlighed og accept. Zakæus forstod, at Jesus ingen anden agenda havde end at frelse ham. Da han oplevede Jesu kærlighed, omvendte han sig, og hans liv undergik en forandring – ja, en guddommelig forvandling. Som Ellen White skrev: ”Kristus kom for at gøre frelsen tilgængelig for alle. På Golgatas kors betalte han den ultimative pris for at forløse vores fortabte verden. Hans selvfornægtelse og selvopofrelse, hans uegennyttige arbejde, hans fornedrelse og fremfor alt hans selvopofrelse på korset vidner om, hvor dyb en kærlighed han nærer til den faldne menneskehed. Han kom til jorden for at opsøge og frelse fortabte. Hans mission gjaldt syndere – alle former for syndere, hvor de end befinder sig. Han betalte prisen for at løskøbe dem hver og en og indlemme dem i sit fællesskab. Selv de værste syndere blev ikke forbigået. Det var netop for dem, der havde mest brug frelsen, at han kom til jorden. Jo større behovet for omvendelse, jo dybere hans interesse, desto større hans medfølelse og desto mere ihærdig hans indsats. Hans store kærlige hjerte blev dybest berørt ved mødet med dem, hvis tilstand var mest håbløs – de, som havde størst behov for hans forvandlende nåde.“1 Kristi liv er et lysende eksempel på, at forvandling i langt højere grad er et produkt af kærlighed og omsorg end af belæring, konfrontation eller kritik. Som Ellen White understreger: ”Vi må regne med at skulle bære over med store fejl og mangler hos de unge og uerfarne. Kristus har bedt os om ydmygt at komme dem imøde, og vi skal stå til regnskab for vore handlinger, hvis disse fører til, at de ender i modløshed, fortvivlelse og ruin. Med mindre vi dagligt passer og plejer kærlighedens sarte plante, står vi i

fare for at blive snæversynede, uforstående, fordømmende og kritiske, idet vi regner os selv for retfærdige, selvom vores handlinger så langt fra er blåstemplet af Gud.“2 I varme, kærlige og omsorgsfulde menigheder føler man sig accepteret uanset hvad. Her elsker man at komme, og man inviterer med uden forbehold venner og naboer med. Og hvis, i tillæg hertil, hvert eneste medlem afspejler Kristi kærlighed, vil han eller hun blive en levende reklame for Kristus og hans rige. Ikke alene gav Jesus sit liv for syndere, han mødte også deres fysiske, psykiske, følelsesmæssige og åndelige behov. Han tilbragte en stor del af sin tid med at drage omsorg for mennesker og helbrede deres sygdomme. Ja, hans største ønske var at frelse dem og give dem evigt liv, men Jesus vidste godt, at vi kun er åbne for frelsen, når den møder os gennem mennesker, der elsker os, drager omsorg for os og møder vore behov.

Vort kald Lad os aldrig glemme Jesu mission. Må det også blive vores mission. Hvis vi for alvor ønsker at vinde denne verden for Kristus, må vi følge hans eksempel. Vi skal elske hinanden mere, elske dem der fejler mere, elske de unge mere, elske vores naboer mere, elske de som endnu ikke kender Kristus mere, elske Gud mere, elske hans ord og hans kald mere. Når man først har oplevet Kristi kærlighed, kan man ikke andet end at elske andre og være et vidnesbyrd for dem. Lad os bede om, at Jesu mission også må blive vores mission! Han har jo i samme åndedrag lovet os, at han vil være med os alle dage og velsigne vores anstrengelser til høsten er i hus. ”For Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte“ (Luk 19,10).

2. Ibid., s. 605.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Kan du koge Jesu mission ned til et ord? Hvilket? 2. Jesus var alt andet end fordømmende. Gør det samme sig gældende for hans efterfølgere i dag? 3. Kender du nogen, som har mærket Guds kærlighed gennem et andet menneske, og som følge heraf har taget imod frelsen i Jesus Kristus?

Artur Stele Artur er næstformand for Adventistkirken på verdensplan og direktør for det bibelske forskningsinstitut, som er tilknyttet Generalkonferensen (BRI).

1. Ellen G. White, Testimonies for the Church (Mountain View, Calif.: Pacific Press Pub. Assn., 1948), bind. 5, s. 603.

Bedeugelæsninger · 2014

Anden sabbat

KRISTI

EKSEMPEL

AT FREMME KRISTI RIGE GENNEM KRISTELIG OMSORG Da Kristus udsendte de tolv disciple på deres første missionsrejse, bød han dem: ”Gå ud og prædik: Himmeriget er kommet nær! Helbred syge, opvæk døde, gør spedalske rene, driv dæmoner ud. I har fået det for intet, giv det for intet“ (Matt 10,7-8)… Gud har pålagt dem, som kalder sig kristne, at forkynde evangeliet. Evangeliet er den eneste modgift, der findes mod synd og elendighed. At sprede budskabet om Guds nåde er det vigtigste, som de, der selv har oplevet dens helbredende kraft, kan gøre. … Verden idag har samme behov som for 1900 år siden – at se Kristus. Der er brug for fornyelse, og kun ved Kristi nåde, kan fysisk, mental og åndelig helbredelse ske. Nøglen til sand succes Kun når vi møder mennesker på samme måde, som Jesus gjorde det, vil det lykkes os at nå dem. Frelseren var nærværende og viste, at han ville mennesker det godt. Han udviste sympati for dem, tog sig af deres behov, og vandt deres tillid. Først da bød han dem: ‘Følg mig. Der er brug for, at vi gør en personlig indsats for at nærme os andre mennesker. Hvis vi brugte mindre tid på at prædike og mere tid i personlig tjeneste, ville vi

Bedeugelæsninger · 2014

opnå bedre resultater. De fattige ville blive hjulpet, de syge ville blive passet, de sørgende ville blive trøstet, de uvidende ville blive undervist og de uerfarne rådgivet. Vi skal sørge med dem, som sørger, og glæde os med dem, som er glade. Ved overbevisningens kraft, bønnens kraft og Guds kærligheds kraft, kan et sådant arbejde ikke undgå at bære frugt … I næsten alle samfund er der mange, der aldrig deltager i religiøse møder eller kommer i nogen kirke. Evangeliet må nå dem, der hvor de er, i deres hjem. En måde at komme dem imøde kan være at møde deres fysiske behov … Mange har hverken tiltro til Gud eller mennesker, men værdsætter kærlighed og omsorg. Når de oplever et menneske, der, helt uden at forvente noget til gengæld, tager sig af de syge, giver de sultne mad, sørger for tøj til de fattige, trøster de sørgende og nænsomt peger hen på ham, hvis kærlighed og omsorg de selv kun er budbringere for, bliver de bevægede. Taknemmelighed fylder dem, og troen vækkes. Det går op for dem, at Gud har omsorg for dem, og de er åbne for at høre hans ord … Vi har en tendens til at minimere den personlige indsats og i stedet lægge ansvaret over på organisationer. Vi mennesker

tænker i konsolidering og centralisering – i bygningen af store kirker og institutioner. Millioner overlader velgørenhedsarbejdet til etablerede organisationer og viger tilbage for selv at komme i berøring med verden. De ender med at blive selvoptagede og kolde, og kærligheden til Gud og næsten forsvinder lige så stille ud af deres liv. Personlig tjeneste Kristus pålægger sine efterfølgere selv at yde en personlig indsats og ikke overlade ansvaret til andre. Ansvaret for de syge og fattige eller forkyndelse af evangeliet for de fortabte kan ikke overlades til et udvalg eller til en velgørenhedsorganisation. Evangeliet kræver, at vi personligt stiller op – at vi yder individuel indsats og giver af os selv. ”Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt“ (Luk 14,23), siger Jesus. Vi må komme i berøring med dem, som vi ønsker at hjælpe. ”Du har klæder til den nøgne“ (Es 58,7), og ”de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske“ (Mark 16,18). Evangeliet udbredes bedst gennem direkte berøring og personlig tjeneste … Menigheden har ét formål, nemlig at tjene. Vores motto er og bliver ‘tjeneste’. Medlemmerne er soldater, og Frelseren

Anden sabbat

ruster os til kamp. Prædikanter, læger og undervisere har en større opgave at udføre, end mange tror. De skal nemlig ikke kun tjene menigheden, men også udruste medlemmerne til selv at tjene. Det er ikke kun deres opgave at formidle deres viden, de skal også sørge for at lære deres tilhørere, hvordan de selv kan formidle denne viden. Sandhed som ikke udleves mister sin livgivende og helbredende kraft. Velsignelsen kan kun fastholdes, når den bliver delt … Hvert eneste medlem skal engageres og oplæres Hvert eneste menighedsmedlem skal engageres i en eller anden form for tjeneste for Mesteren. Ikke alle kan udrette lige meget, men alle bør gøre sit ydereste for at

stemme den bølge af sygdom og nød, som ruller ind over vores verden. Mange ville gerne gøre en indsats, hvis de bare vidste hvordan. De har brug for vejledning og opmuntring. Hver eneste menighed bør fungere som en skole til oplæring af medarbejdere for Kristus. Medlemmer bør lære, hvordan man giver bibelstudier, hvordan man leder en sabbatskoleklasse, hvordan man bedst kan hjælpe de fattige og drage omsorg for de syge, hvordan man når de uomvendte. Der bør være sundhedskurser, madlavningskurser og kurser i praktisk hjælpearbejde. Undervisningen skal ikke kun være teoretisk, men også praktisk. Underviserne må gå foran med et godt eksempel og vise i praksis, hvordan man kan gøre en indsats i sit lokalområde. På den måde vil de, der

arbejder sammen med dem, lære af deres eksempel, og et eksempel er mere værd end tusind gode råd … Gør en indsats for andre nu Den, der involverer sig i arbejde for andre, får ny indre styrke og en skærpet lyst til at give af sig selv. Mange, der kalder sig kristne, tænker kun på sig selv. De betragter menigheden som et sted, hvor de kan få opfyldt deres behov for fællesskab og pastoral omsorg, og derfor bliver de da også tiltrukket af store, velstående menigheder, hvor der ikke kræves det store engagement fra deres side. Men de snyder sig selv, for på den måde går de glip af de mest dyrebare velsignelser. Mange ville have godt af at forlade det trygge og uforpligtende miljø og finde et sted, hvor deres energi kan

Bedeugelæsninger · 2014

Anden sabbat

blive brugt for Guds sag, og hvor de lærer at tage ansvar… Der er ingen grund til at læne sig tilbage og vente på et kald til en eller anden fjern missionsmark. Muligheden for at tjene Gud findes overalt. Vi er alle omgivet af mennesker, som har brug for os: enker og forældreløse, syge og døende, sørgende, modløse, uvidende og samfundets udstødte. Vi burde føle et særligt ansvar for at gøre noget for de mennesker, som vi møder i dagligdagen. Find ud af, hvordan du kan hjælpe de mennesker omkring dig, som ikke er religiøse. Lad naboer og bekendte mærke, at det betyder noget for dig, hvordan de har det på både det åndelige og det alment menneskelige plan. Fortæl dem om Kristus, som tilgiver og frelser. Inviter naboerne indenfor og læs Bibelen sammen med dem. Syng og bed med dem. Som lovet vil Kristus selv vil være tilstede, og ved hans nåde vil menneskehjerter blive berørt. Menighedens medlemmer burde oplæres i dette arbejde. Det er mindst lige så vigtigt som at frelse sjæle langt borte i fremmede lande. Nogle føler sig kaldet til at rejse ud, men de, som bliver tilbage, har en lige så stor byrde for de dyrebare sjæle, som de er omgivet af, og arbejder ligeså hårdt for deres frelse… Udnyt mulighederne Lad ikke de små anledninger gå din næse forbi i din søgen efter noget større. Hvis du sætter dit ambitionsniveau for højt, risikerer du bare at blive skuffet. Det er jo netop ved at benytte enhver anledning til at yde sit bedste, at man rustes til større opgaver. Mange, der forsømmer de daglige anledninger, som de får, bærer ingen frugt og sygner hen. Du behøver ikke at være afhængig af menneskelig opbakning. Stol på ham, som af Gud er udpeget til at bære vores sorg, løfte vores byrder og sørge for os på alle måder. Når du ser en opgave, der skal gøres, så gør den i tillid til, at Gud vil holde sine løfter. Styrke og udholdenhed får du, når du tror på, at Gud er med dig. Tag fat på arbejdet med uselvisk interesse, omhyggelighed og vedholdenhed … Du er repræsentant for Jesus Glem ikke, at du arbejder under Kristus

Bedeugelæsninger · 2014

som et led i hans store frelsesplan. Hans livgivende og helbredende kærlighed skal gennemstrømme dit liv. Når du forsøger at inkludere andre i fælleskabet med ham, skal det, du siger, din villighed til at tjene og din positive indstilling til livet, være et levende eksempel på det, som Guds Ånd kan gøre for mennesker overalt. Lad verden, i dig, se Jesus afbilledet i al sin skønhed… Vis dem hen til Jesus og sig: ”Se, dér er Guds lam, som bærer verdens synd“ (Joh 1,29). Kun han kan stille hjertets trang og give sjælen fred … Gud har lige fra begyndelsen forsøgt at få menneskeheden til at forstå, at vi alle er en del af det guddommelige broderskab. Som hans medarbejdere, må Kristi disciple vise en verden, hvor mistillid og fremmedgørelse er normen, den ånd, som råder i himlen. Gør det, som Jesus ville gøre, og sig det, som han ville sige. Lad andre få et glimt af hans skønhed. Vis dem den dybe kærlighed, som ligger bag hans ord og handlinger. Selv de ringeste arbejdere kan, i sam-

arbejde med Kristus, slå akkorder an, hvis vibrationer når til jordens ender og skaber musik, der aldrig i evighed forstummer. De himmelske sendebud står klar til, i samarbejde med os, at vise verden den forvandling, der kan ske med et menneske, og hvad Gud og mennesker i forening kan gøre for at frelse de fortabte. Der er ingen grænser for, hvad der kan udrettes gennem den, der giver Helligånden lov til at påvirke hjertet og vier sit liv til Gud. Alle, der vier krop, sind og ånd til tjeneste for ham, vil konstant modtage nye påfyldninger af fysisk, mental og åndelig kraft. Himlens uudtømmelige forråd står til deres rådighed. Jesus giver dem sin egen Ånd og sit eget liv, og Helligånden påvirker sind og hjerte. Ved Guds nåde kan vi vinde sejre, som pga. vores forudfattede meninger, svagheder, og ringe tro, ellers havde været uopnåelige. Enhver, som uden forbehold giver sig selv til tjeneste for Herren, får magt til at opnå hvad som helst. Gud vil gøre store ting for dem.

SPØRGSMÅL til at tænke over og tale om

1. Hvor langt vil du gå for at vise andre mennesker, at de betyder noget for dig? Hvor trækker du stregen? 2. Kender du dine naboer? Ved de, hvad du tror på? 3. På hvilke praktiske måder, kan du vise dine omgivelser, hvem Jesus er? Kom med mindst 3 eksempler.

Ellen G. White Denne artikel består af uddrag fra kapitel 9 i bogen ‘Vejen til et bedre Liv’. (Tidligere udgivet på dansk under titlen ‘I den store Læges Fodspor’.) Det kan anbefales at læse hele dette kapitel, der hedder ‘Undervisning og Helbredelse’. Engelsk originaltitel: ‘Ministry of Healing’ (Pacific Press, 1905). Adventistkirken anerkender Ellen G. White (1827-1915) som profet og forkynder af Guds ord.

Xxxxxxa

7.-17. JANUAR, 2015

www.TenDaysofPrayer.org Find materialerne på dansk på: adventist.dk/tendays Bedeugelæsninger · 2014

Annonce

199,TALENTFULDE HÆNDER Ben Carson En inspirerende historie om Ben Carson – hans liv fra en lille ubetydelig bydreng til som 33-årig at blive verdensberømt kirurg. Talentfulde hænder er bogen, Historien om Ben Carson der bringer dig helt ind i denne mands liv – helt ind på operationsstuen for at være vidne til den meget succesfulde operation i 1987, der skabte overskrifter i aviser og nyheder verden over. Du vil også se lidt dybere ind i Ben Carsons liv, passioner, drømme og se hans gudsfrygt som læge. Ben Carson og Cecil Murphey

Talentfulde hænder

109,DEN RADIKALE BØN Derek J. Morris Er du parat til at bede en radikal bøn? En bøn, som vil revolutionere dit liv, så du forundres over resultatet? En bøn, som Gud vil besvare med et definitivt JA? I denne lille bog vil du n e Køb d finde en bøn, som gør det muligt for som r g fo Lydbo kr Gud at forandre verden – gennem dig! 20 Hvis du er ivrig efter at gøre en forskel i denne verden, hvis du længes efter at se Jesus komme igen i sin herlighed som kongernes Konge og herrernes Herre, så læs – og bed – den radikale bøn.

109,GODS AMAZING GRACE E.G.White Vi kan tilbyde denne andagtsbog på engelsk. Vi har flere andre engelske andagtsbøger både af E. G. White og af andre forfattere. Er du interesseret, så kontakt os for nærmere information om titler og priser.

BIBELEN I NYE KLÆDER Trænger du til en ny Bibel? Bibelselskabet har for nyligt udgivet Bibelen i en række nye spændende indbindinger: Blødt kunstlæder eller lærred med kunsttryk 500,00kr. Lærred med trykt mønster, grøn/rød 350,00 kr.

JESU RADIKALE LÆRE Derek J. Morris Jesus fra Nazaret er en af de mest betydningsfulde personer i verdenshistorien. Hans undervisning var usædvanlig og påvirker selv i dag en vores samfund. Men han gjorde Køb d som r også krav på at være Gud, og troen fo g o Lydb kr 20 på hans død og opstandelse er grundlaget for verdens største religiøse bevægelse. Uanset om du aldrig har beskæftiget dig med Jesus før, eller om du føler, du kender ham godt, vil denne lille bog give dig et større indblik i, hvem Jesus var, og hvorfor hans undervisning var – og er – banebrydende radikal.

Bøgerne bestilles på Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, Nærum, tlf. 4558 7758. www.danskbogforlag.dk (Husk, at bogklubmedlemmer får 10% rabat på Dansk Bogforlags egne bøger og videoer samt på bibler)

Bedeugelæsninger · 2014

Annonce

159,-

DEN STORE FORTÆLLING OM GUD

DEN STORE FORTÆLLING OM GUD Gunnar Pedersen I denne serie gennemgår Gunnar Pedersen Den store fortælling om Gud, som den kan findes i Bibelen, hvis man går ind af fordøren. Med utrolig mange års erfaring i arbejde med unge og ældre i kirken og med en doktorgrad i teologi, bliver Bibelen levende og Guds kærlighed til mennesker er det centrale fokus. Et fantastisk forløb til alle, der ønsker større kendskab til Gud eller Bibelen.

MED GUNNAR PEDERSEN

DVD

Den

200,-

Bibelske Fortælling

DEN BIBELSKE FORTÆLLING Thomas Rasmussen

MED THOMAS RASMUSSEN

I denne serie er der både en dvd og et hæfte til den bibelske fortælling, hvor Thomas Rasmussen gennemgår de store træk i, hvad Gud har gjort, hvad han gør, og hvad han vil gøre. Hvad betyder det at være menneske i verden i dag? Hvordan følger jeg Jesus? Et glimrende sted at starte, hvis du føler bibellæsning har været for tungt, eller du har brug for en ny vinkel. Med hæftet får du mulighed for en grundig gennemgang af de store træk i den bibelske fortæl-

DVD

ling. Der er bibeltekster, spørgsmål og plads til at skrive. Benyttes bedst sammen med en gruppe eller sammen med DVD’en. Kan også benyttes sammen med DVD’en Den store fortælling om Gud af Gunnar Pedersen. (Materialet er velegnet til undervisning af teenagere og unge.)

MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN AF DEN KRISTNE KIRKE MED RICHARD MÜLLER

DVD

159,MARTIN LUTHER OG REFORMATIONEN AF DEN KRISTNE KIRKE Richard Müller Mange kristne kender ikke længere deres åndelige rødder. Hvorfor kalder vi os Protestanter? Hvorfor var Reformationen nødvendig? Betød det, at den kristne kirke faldt fra troen på nogle afgørende punkter af den kristne tro? Hvem var Martin Luther? Hvor meget formåede han at reformere? Vækkelse og Reformation er en proces. Adventistkirken er en protestantisk reformations bevægelse.

Bedeugelæsninger · 2014

Første sabbat

Børnenes bedeuge Bibelvers ”Jesus vandrede nu omkring i hele Galilæa og underviste i synagogerne. Overalt hvor han kom frem, forkyndte han de gode nyheder om Guds rige, og han helbredte alle slags skrøbeligheder og sygdomme.“ (Matthæusevangeliet 4,23)

AT HJÆLPE SOM JESUS

FØRSTE SABBAT

”Den smilende læge hjælper“ Doktor Lee skyndte sig igennem den snavsede bys smalle gader. Hans lægetaske hang over hans ene skulder. Han skyndte sig hen til en syg nabo, der lige var faldet om og lå på gulvet i sit hjem. De ﬁk hurtigt manden lagt i seng, og doktor Lee gav ham noget medicin og skyndte sig hurtigt videre. Han satte sig ind i bilen og kørte direkte til et hjem for forældreløse børn, som blev kaldt ‘Solskin’. Her skulle han undersøge alle børnene for tuberkulose. En travl dag! ”Du er sikkert meget træt!“ sagde fru Lee til sin mand. ”Kom og hvil dig et øjeblik, så masserer jeg dine skuldre.“ ”Det føles godt!“ sagde lægen Lee, da han

1. På hvilken måde gjorde lægen Lee det, som Jesus gjorde?

Tal sammen om

2. Hvad betyder det egentlig at hjælpe andre? Kan man også hjælpe, selvom man ikke er så gammel?

slappede af på sofaen. Pludseligt hørte de en høj banken på deres hoveddør. Lægen satte sig op i sofaen, mens fru Lee bød et ungt par indenfor. De havde et barn i deres arme, der vendte og drejede sig i smerte. 3. Hvordan har man det, når ”Doktor, doktor, undskyld os, men vores ældste datter har store smerter,“ man hjælper nogen, der har sagde den unge far. ”Vi ved ikke, hvad der er i vejen med hende.“ brug for hjælp? Med det samme satte doktoren pigen i sofaen, undersøgte hende grundigt med sit stetoskop og trykkede pigen forskellige steder på maven. 4. Er der noget, I som en familie ”Hun skal opereres med det samme,“ forklarede doktor Lee hurtigt. ”Det ser kan gøre for en person, der ud som om, det er blindtarmsbetændelse. Jeg venter på jer på hospitalet.“ har brug for opmuntring, i Tidligt næste morgen, efter kun fem timers søvn, kikkede lægen til pigen på denne uge? hospitalet. Hun sov roligt efter operationen. Så kikkede han på sit ur og sagde til sig selv: ”Jeg må skynde mig.“ Mere arbejde ventede. I byen ville man starte en indsamling, så man kunne købe kørestole Hvad Mor og far har også mange gange brug for kan du til handicappede børn. Blev lægen Lee aldrig træt? Jo, men gøre? hjælp. Her på billedet ser værelset ud, som han elskede at hjælpe, og selv om han var træt, hjalp han med om en tornado har hvirvlet igennem. Tegn en et smil.

ring rundt om de ting, du kan hjælpe med, så mor og far ikke skal gøre alt arbejdet hjemme.

Bedeugelæsninger · 2014

Søndag

Børnenes bedeuge AT HJÆLPE SOM JESUS

Bibelvers

SØNDAG

”I skal gøre alting til Guds ære! Også når I spiser og drikker.“

Den søvnige Jeremy

”Vågn op, Jeremy!“ råbte mor. ”Stå op NU! Du kommer for sent i skole!“ ”Kun to minutter mere,“ bad Jeremy, mens hans vendte sig om på den anden side. Jeremy skulle bogstaveligt talt trækkes ud af sengen hver morgen. Det betød, at han mange gange kom for sent til skolebussen. Snart opdagede læreren, at han også faldt i søvn i timen, og ofte glemte han at lave lektier. ”Hvad er det, du har gang i?“ spurgte far og mor en aften alvorligt. ”Vi er nødt til at tale om det!“ ”Siden du ﬁk din egen computer, går du meget sent i seng,“ sagde mor bekymret. ”Og du forsømmer også din sabbatsskole,“ tilføjede far, der var ligeså bekymret. ”Undskyld far, men jeg er simpelthen for træt,“ forklarede Jeremy. ”Jeg tror, at vi er nød til at begrænse din tid ved computeren fra nu af,“ sagde far bestemt. ”Du er nød til at gå tidligere i seng og få nok søvn.“ ”Ved du, at der står i Bibelen, at din krop er Guds tempel?“ spurgte mor. ”Har det noget med min søvn at gøre?“ spurgte Jeremy nysgerrigt. ”Ja, rigtig meget,“ svarede mor. ”Bibelen fortæller os, at Gud har skabt os til hans ære. Hvis din krop ikke får sine otte timers søvn, så får den ikke nok hvile og tid til at reparere sig selv. Du får svært ved at koncentrere dig, føler dig træt, taber interessen for mange ting – også interessen for de ting, der handler om Gud.“ ”Og det går begge veje,“ tilføjede far. ”Når din tro på Gud er stærk, og du har lyst og energi til at lære mere om Gud, så har du det også bedre på andre områder, fysisk og følelsesmæssigt.“ ”Ja, jeg ved, at det er længe siden, jeg har læst min sabbatsskolelektie, og jeg har også pjækket fra sabbatsskolen nogle gange,“ indrømmede Jeremy. ”Ved du, Jeremy, at Satan bliver glad, når du forsømmer din krop, for så har du ikke energi og tid til de ting, der hører Jesus til.“ forklarede mor kærligt. ”Undskyld, mor.“ svarede Jeremy. ”Jeg må bede Jesus om hjælp til at passe bedre på min krop, så den kan være Guds tempel.“ ”Det synes jeg, vi skal gøre lige nu,“ sagde far. Og det gjorde de.

(1 Korinterbrev 10,31)

Navn: Søndag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag

Jeg gik i seng klokken …

Næste dag var jeg ... (frisk, træt, sur, glad)

1. Hvilken indﬂydelse har en sund livsstil på vores kærlighed til Jesus?

Tal sammen om

2. Hvilke eksempler fra Bibelen, kan I ﬁnde, hvor sunde vaner og trofasthed mod Gud er nævnt? Find en bibeltekst. · Ugler er kloge. Tegn et Hvad stort ur på et ugle-bog- kan du gøre? mærke som vist. Afmærk med en anden farve, hvor lang tid du vil være sammen med Jesus hver dag (10 min/15 min). Hvis du er en morgen-ugle, kan det være om morgenen. Hvis du har ligeså svært ved at komme ud af sengen, som Jeremy, kan du have din egen tid med Jesus, når du kommer hjem fra skole, eller før du går i seng. Hæng bogmærket et sted, hvor du kan se det. · Lav et skema, som vist. Skriv i en uge hvornår du gik i seng om aftenen, og hvordan du havde det næste dag. Sammenlign de dage, hvor du gik tidligt i seng med de dage, hvor du gik sent i seng. Hvornår havde du det bedst?

Fredag Sabbat

Bedeugelæsninger · 2014

Mandag

Børnenes bedeuge Bibelvers ”Man tænder jo ikke en lampe for at skjule den under en spand. Nej, den skal stå højt og frit, så den kan lyse for alle i huset. På samme måde skal I lade det lys, I har fået, skinne for folk, så de kan se, at det, I gør, er prisværdigt, så de kan give jeres Far i Himlen ære.“

MANDAG

Mission, der ikke trætter

”Halløj! Er der nogle friske, unge mennesker, der vil hjælpe til i nødhjælpscentret,“ råbte fru Calkins, mens hun samlede sække med tøj sammen fra kirkens lagerrum. ”Det kan vi godt“, svarede nogle teenagere. ”Vi har brug for al den hjælp, vi kan få, ”fortsatte fru (Matthæusevangeliet 5,15-16) Calkins. ”Vi skal servere mad, uddele sæbe, tandbørster og tandpasta og andre toiletartikler til de ﬂere hundrede, der blev evakueret fra oversvømmelsen i byen. Der er også børn, der har brug for, at nogen holder dem og taler med dem.“ ”Mei, Jerry, Jose, Zach og I andre, der er parat. Lad os gå!“ råbte lederen af nødhjælpscentret. Ved centret var der mange, der prøvede at hjælpe de mange unge og ældre, der havde brug for hjælp. Dem, der hjalp, glemte helt tiden, og i mange timer havde de travlt med at dele ting ud og hjælpe på anden måde. ”Vær så god, tag et stykke brød og en tallerken suppe, så I kan holde varmen“, sagde Zach smilende, da han rakte den ene tallerken efter den anden over disken. Det var det, de mange mennesker lige nu havde mest brug for. ”Kan jeg hjælpe med at ﬁnde noget tørt tøj til dig,“ sagde Mei til en mor med to små børn, der klyngede sig til hendes våde ben. Alle disse unge frivillige arbejdede utrætteligt i nødhjælpscentret i de næste tre dage, for på den bedste måde at hjælpe alle dem, der var blevet berørt af katastrofen. En måned senere, begyndte Mei, Jerry, Jose, Zach, sammen

Bedeugelæsninger · 2014

AT HJÆLPE SOM JESUS

med nogle andre, en bibelklub for nogle af de børn, der var blevet berørt af oversvømmelsen. Efter skoletid gav Prema and Paula et par gange om ugen en hånd med i en fritidsklub, som man havde indrettet i kirken. Samtidig begyndte andre medlemmer af menigheden at besøge de mange familier, der var blevet berørt af katastrofen. ”Men, pastor Kim! Jeg troede, at vi allerede havde hjulpet dem, der blev berørt af oversvømmelsen. Hvorfor så også alle de ekstra klubaktiviteter og besøg,“ spurgte Mei nysgerrigt. ”Det er rigtigt, at Jesus lærte os at hjælpe folk i nød,“ svarede pastor Kim, ”Men det er også 1. Tal om, hvordan Jesus vores opgave at hjalp andre mennesker. fortælle dem om Jesus.“ 2. Lav en lille bønnebog, ”Vi kan fortælle hvor I skriver navnene på børnene, hvem Jepersoner, som I – som en sus er, og hvordan familie – specielt ønsker Jesus kan hjælpe dem med at leve at bede for. et bedre liv,“ tilfø3. Er der nogle kammerater, jede fru Calkins. som I evt. kan invitere ”Husk, at når vi hjælper andre, så med i sabbatsskole eller ønsker vi at hjælpe til spejder. hele personen. Derfor prøver vi at dække alle deres Her er nogle måder, Jesus behov,“ tilføjede arbejder på i dag. Farv pastor Kim.

billederne, mens du tænker over, hvad Jesus gør for dig og din familie.

Tal sammen om

Hvad kan du gøre?

Tirsdag

Børnenes bedeuge Bibelvers ”Da vil han svare dem: ‘Det siger jeg jer: Hvad I har gjort imod selv den mest oversete af dem, som er mine, det har I også gjort mod mig.“

AT HJÆLPE SOM JESUS S

TIRSDAG

Tal sammen om

Guds hænder

1. Hvem blev glad? Jerry? Jerrys venner? Inspektøren?

På en missionsskole i Vestafrika boede der en dreng, som hed Jerry. En dag, da han arbejde ude i sin lille have, blev han pludselig syg og kom på ho(Matthæusevangeliet 25,40) spitalet. Det var en stor skuffelse, for der var kun tre uger til den spændende dag, da inspektøren skulle foretage sin årlige bedømmelse af elevernes haver, og Jerry havde håbet at vinde førstepræmien. Han havde arbejdet i

ven. Han vidste, at han havde arbejdet hårdere end nogen af de andre drenge. Men der var der jo ikke noget at gøre ved. Pludselig gik døren til sygeværelset op, og inspektøren og en lille klynge drenge gik hen

sin have hver eneste dag, gravet, plantet og luget, og han havde gjort sit yderste for at overgå alle de andre drenge. Men nu var hans håb slukket. Han lå i hospitalssengen og forestillede sig, hvordan ukrudtet – og i Vestafrika vokser ukrudtet meget hurtigt – ødelagde hans have. Efterhånden, som den store dag rykkede nærmere, og han stadig ikke fik lov til at stå op, forstod han, at han havde mistet enhver mulighed for at vinde konkurrencen. De andre drenge arbejde sikkert energisk i deres haver og gjorde dem rene og fine. Jerry sagde til sig selv, at det ikke var hans skyld, at det var gået så uheldigt. Han havde gjort sig den største umage, og det ville inspektøren sikkert også forstå. Men imidlertid skete der noget, som Jerry ikke vidste besked med. Jerrys bedste ven, Daniel, havde fået en strålende god idé. Selv om han også havde meldt sig til konkurrencen, syntes han, at det var en skam, at Jerry skulle være afskåret fra at vinde, bare fordi han var blevet syg. Derfor havde han snakket med de andre drenge, og de var alle sammen blevet enige om, at de hver dag ville arbejde lidt i Jerrys have, for at holde den ren for ukrudt. Selvfølgelig prøvede de hver især at gøre deres egen have til den bedste og flotteste, men samtidig udførte de denne lille kærlighedsgerning for at hjælp Jerry, som ikke selv kunne passe sin have. Endelig oprandt den store dag. Jerry lå stadig på hospitalet, og hans humør var langt nede. Han syntes, han kunne se sin have for sig – helt dækket af ukrudt. Han forestillede sig, at inspektøren spurgte: ”Hvem tilhører den forsømte have med alt det ukrudt?“ Og derefter syntes han, at han kunne høre nogle af drengene svare: ”Nå den – det er Jerrys have.“ Han tænkte ved sig selv, at det virkelig var meget ærgerligt, at det skulle gå så galt, efter alt det arbejde, han havde lagt i ha-

mod Jerrys seng. Jerry dag for at gøre far og mor stirrede forbavset på glad? dem. Hvad ville de? ”Vi er kommet for at ønske dig til lykke, ” sagde inspektøren. ”Din have har vundet førstepræmien.“ ”Min have?“ gentog Jerry med store øjne. ”Ja.“ ”Men – men – den er jo dækket af ukrudt.“ ”Det var den da sandelig ikke i morges,“ svarede inspektøren. ”Men – hvad – hvordan …“ begyndte Jerry. ”Det er helt i orden,“ sagde Daniel. ”Vi er alle sammen glade for, at du har vundet førstepræmien. Gud tillod ikke ukrudtet at vokse op og ødelægge din have, fordi du fortjente at vinde. Gud vidste, at du havde arbejdet hårdere end nogen af os andre.“ ”Jeg tror, Daniel har ret, ” sagde inspektøren. ”Men jeg tror også, at Gud ﬁk hjælp af menneskehænder.“ Ved disse ord lo drengene højt og forsvandt ud af døren, mens et par glædestårer langsomt trillede ned ad Jerrys kinder.

Da JESUS var her på JORDEN, gjorde han MANGE ting for at gøre andre GLADE. Han HELBREDTE de SYGE. Han fortalte HISTORIER om GUDS RIGE. Han gav de sultne MAD. Han LOVEDE dem, der LYTTEDE til ham, EVIGT LIV. Find de ord, der står med store bogstaver, på opgaven. Tegn en ring rundt om hvert ord, efterhånden som du finder dem. Brug gerne flere farver. Kig i alle retninger. Det samme bogstav kan være brugt flere gange.

H I S T O R I E R

J E S U S Å L I V

B R L J O R D E N

2. Hvorfor blev de alle glade? H

vad · Er der noget, du kan gøre kan du gøre? i dag for at gøre et andet barn glad – fx en kammerat eller en af dine søskende?

· Er der noget, du kan gøre i

L G I B M A D Q M

O L B G R S U Æ A

V A F Z E E Y K N

E D G U D S D G G

D E V I G T S T E

Bedeugelæsninger · 2014

E L Y T T E D E E

Onsdag

BĂ¸rnenes bedeuge AT HJĂ&#x2020;LPE SOM JESUS

Bibelvers

ONSDAG

â&#x20AC;?Alt, hvad der er liv i, skal prise Herren. Halleluja!â&#x20AC;&#x153;

En usĂŚdvanlig duet

Plim, plim, plim. Plim, plim, plim. â&#x20AC;?Er der da ikke nogen, som kan fĂĽ det barn til at holde op med at spille pĂĽ klaveret!â&#x20AC;&#x153; udbrĂ¸d den rĂ¸dmossede ĂŚldre herre, som sad i hotellets vestibule. â&#x20AC;?Jeg er kommet hertil for at fĂĽ ro og hvile, og sĂĽ hĂ¸rer jeg ikke andet end det klimperi hele dagen!â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;?Det burde vĂŚre forbudt,â&#x20AC;&#x153; sagde en af de andre gĂŚster. â&#x20AC;?Det er simpelthen en plage.â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;?Jeg begriber ikke, hvorfor der overhovedet skal vĂŚre et klaver i gĂŚsternes opholdsstue,â&#x20AC;&#x153; sagde en tredje gĂŚst. â&#x20AC;?Jeg er ved at blive vanvittig af det spektakel.â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;?Hvorfor lĂĽser de ikke klaveret, sĂĽ pigen ikke kan spille pĂĽ det?â&#x20AC;&#x153; spurgte en fjerde gĂŚst. Der blev en kort pause, mens de vrede gĂŚster prĂ¸vede pĂĽ at ďŹ nde pĂĽ ďŹ&#x201A;ere kritiske bemĂŚrkninger om den lille pige og hendes spil. Nu, da de tav, kunne de igen hĂ¸re klimpreriet. Plim, plim, plim. Plim, plim, plim. Plim, plimmelim, plim. â&#x20AC;&#x17E;Ă&#x2026;!â&#x20AC;&#x153; jamrede den rĂ¸dmossede herre. â&#x20AC;?Jeg kan ikke holde det ud! Jeg klager til direktĂ¸ren.â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;?Glimrende idĂŠ!â&#x20AC;&#x153; udbrĂ¸d de andre. â&#x20AC;?Hvorfor har vi ikke tĂŚnkt pĂĽ det noget fĂ¸r! Lad os straks ďŹ nde direktĂ¸ren og fortĂŚlle ham, at vi rejser, hvis han ikke lĂĽser klaveret, sĂĽ pigebarnet ikke kan spille pĂĽ det.â&#x20AC;&#x153; Hele det lille selskab begyndte at gĂĽ hen mod direktĂ¸rens kontor. â&#x20AC;?Hvis barn er det, som hele tiden klimprer pĂĽ klaveret i opholdsstuen?â&#x20AC;&#x153; spurgte ĂŠn af hotelgĂŚsterne. â&#x20AC;?Det er mit barn,â&#x20AC;&#x153; svarede direktĂ¸ren. â&#x20AC;?Hvorfor beder de hende sĂĽ ikke om at holde op? Hendes klimpreri er jo ikke til at holde ud at hĂ¸re pĂĽ!â&#x20AC;&#x153; â&#x20AC;?Undskyld! Det skulle jeg selv have tĂŚnkt pĂĽ,â&#x20AC;&#x153; svarede direktĂ¸ren. â&#x20AC;?Min datter er ikke rask, og det eneste, som virkelig glĂŚder hende, er at spille pĂĽ klaveret. Der er hendes hĂ¸jeste Ă¸nske en gang at blive en dygtig pianist. Men hun mĂĽ naturligvis ikke forstyrre gĂŚsterne, og jeg skal straks bede hende om at holde op med at spille.â&#x20AC;&#x153;

(Salmernes Bog 150,6)

Tal sammen om

Han sagde ikke 1. Skriv en liste over alle de mere, men forlod kontoret for at gĂĽ hen evner og talenter, I har til opholdsstuen, hvor som en familie. klaveret stod. De vre2. Hvordan kan det, I er de hotelgĂŚster fulgte efter for at forvisse gode til, vĂŚre med til at sig om, at han virkelig gĂ¸re hverdagen bedre holdt sit lĂ¸fte. for andre, der er gode til Men pludselig andre ting? standsede de. Idet direktĂ¸ren ĂĽbnede dĂ¸ren til opholdstuen, strĂ¸mmede den smukkeste musik dem i mĂ¸de. De kiggede ind i stuen. Den lille pige sad stadig ved klaveret. Og hun spillede stadig sit yndlingsstykke. Men ved siden af hende sad en mĂ¸rkklĂŚdt herre med sĂ¸lvgrĂĽt hĂĽr. De vidste alle sammen, at han ogsĂĽ boede pĂĽ hotellet, men de vidste ikke, hvem han var. Han spillede nogle smukke arkkorder, som passede ind i den lille piges spinkle melodi og gjorde den smuk. Lidt efter lĂ¸b hans smidige ďŹ ngre hen over tangenterne, og han spillede det ďŹ&#x201A;otteste musikstykke. Den lille pige smilede. Det var jo sĂĽdan, hun gerne ville spille! Det var netop den slags musik, som hun forsĂ¸gte at fĂĽ frem, selv om hun mĂĽtte lede efter akkorderne. Hun forsatte ufortrĂ¸dent med at spille sit lille, enkle yndlingsstykke, som den store virtuos underlagde med sin vidunderlige musik. Nu begyndte gĂŚsterne at komme ind i opholdstuen for at lytte til musikken. De var ikke lĂŚngere vrede. De var snarere en lille smule ďŹ&#x201A;ove. For de forstod, at mens de havde mukket og gjort vrĂ¸vl, havde denne store musiker, for hvem den lille piges klimpreri mĂĽtte vĂŚre en sĂŚrlig prĂ¸velse, kommet ind i opholdsstuen for at hjĂŚlpe hende med at spille. Ved hjĂŚlp af sin mesterlige dygtighed havde han forvandlet hendes lille musikstykke til noget smukt, som alle gerne ville lytte til.

Her stĂĽr et vigtigt budskab. Brug koden og skriv bogstaverne pĂĽ linjerne nedenunder.

A D E G I K L M N O R S T V Ă&#x2020;

BedeugelĂŚsninger Âˇ 2014

____

_ _

___

_ _ _ _ _.

_____

___

___.

___

_ _

__,

____

_ __

____

___

_ _ _.

Torsdag

Børnenes bedeuge Bibelvers ”Ulven skal bo sammen med lammet, panteren ligge sammen med kiddet; kalv og ungløve græsser sammen, en lille dreng vogter dem.“

AT HJÆLPE SOM JESUS

TORSDAG

En rask dreng

Tal sammen om

I har sikkert alle sammen hørt historier om hunde, der 1. Hvilke dyr kan I hjælpe, redder børns liv. Her kommer en historie om et barn, der hvor I bor – specielt der redder en kats liv. nu, når det bliver vinter? Den stakkels kat var faret vild i London. Måske var (Esajas’ Bog 11,6) det støjen, eller de mange mennesker, de mange biler 2. Drengen i historien satte eller de mange gader, som førte i alle retninger, der sin egen sikkerhed på spil, havde gjort den forvirret og ude af stand til at orienteda han reddede katten, for re sig. Faret vild var den i hvert fald. lastbilen kunne have ramt Katten tænkte, at den måske ville kunne ﬁnde hjem, hvis den kom over på det ham. Er det altid klogt? modsatte fortov, og derfor sprang den pludselig ud på kørebanen. Den prøvede at nå over til det andet fortov, idet den snart sprang til den ene side og snart til den anden for at undgå at blive kørt over. Men opgaven oversteg dens kræfter. Den havde en fornemmelse af, at den var blevet forvandlet til en mus, som blev jaget af alle · Brug nogle af dine sparepenge de store køretøjer, som bare ønskede at dræbe den. til at købe et lille fuglehus. Hvad Hjælp! Nu var det lige før, det gik galt. Lastbilens hjul strejfede næsten dens kan du gøre? snude. Pas på! En taxi kom susende forbi og var lige ved at klippe dens knurhår af. · Eller byg dit eget fuglehus Skulle den da aldrig nå over på det andet fortov? Var der ikke et eneste menneske, sammen med far eller mor. der bekymrede sig om, at den var ved at blive slået ihjel. Den så til højre, og den · Læg allerede nu nogle fuglefrø så til venstre, og den anede ikke, om den skulle gå forlæns eller baglæns. Den var kun sikker på én ting. En stor lastbil havde sat kursen lige imod den. Der var en, der ud, så fuglene vænner sig til råbte: ”Af banen!“ og en anden skreg: ”Pas på katten!“ det nye fuglehus. Katten var næsten helt inde under vognhjulet, da en lille skikkelse sprang hen til den, løftede den op i sine arme og sprang tilbage på fortovet. Redningsmanden var en dreng, der gik med aviser. Katten begyndte at spinne, da den lå trygt i hans arme. Han var den eneste, der havde tænkt på at hjælpe den. Da drengen forsigtigt satte katten ned på fortovet, gned den sig ind mod hans ben. I det samme kom en høj mand hen til dem. ”Du reddede kattens liv,“ sagde han. ”Hvad hedder du, og hvor bor du. Jeg synes, du fortjener at få en medalje.“ ”Det var da ikke noget særligt“, svarede drengen. Men manden gentog, at han virkelig mente, at han havde fortjent at få en belønning, fordi han havde reddet kattens liv. ”Det er ikke noget at tale om!“ sagde drengen. ”Mor har lært os, at vi skal være gode ved dyrene.“ Da han havde sagt det, vendte han sig om og løb sin vej – med katten i hælene.

Da Gud skabte jorden, skabte han mange forskellige dyr. Her er nogle af dem. Flyt om på bogstaverne og ﬁnd ud af, hvad Adam kaldte dyrene på billederne. Bagefter tegner du en streg fra hvert navn hen til det rigtige dyr.

Bedeugelæsninger · 2014

Fredag

Børnenes bedeuge Bibelvers ”I Joppe var der en discipel ved navn Tabita (det betyder »gazelle«). Hun var altid parat til at give en håndsrækning – også økonomisk.“

FREDAG

En god gerning gør glad

Knud var en meget foretagsom dreng. Hvad enten han gik i skole eller havde ferie, var han travlt optaget hvert (Apostlenes Gerninger 9,36) øjeblik på dagen. Han havde utroligt mange jern i ilden – næsten for mange. For dagen i dag havde han lagt et så omfattende program, at det måske kunne blive svært at nå det hele. For det første havde han lovet at gøre både sin far og sin mor et par små tjenester. Bagefter skulle han vaske sin cykel, ordne lidt i haven, lege med sit elektriske tog og læse et par kapitler i en bog, som han havde lånt på skolebiblioteket. Når alt det var gjort, skulle han på udflugt med nogle kammerater. Det var sandelig et omfattende program! Og så skete der noget, som forhindrede ham i at gennemføre det! Da han gik ud til havelågen for at tømme postkassen, fik han øje på noget, som gjorde ham nysgerrig. Et stykke nede ad vejen stor et mærkeligt køretøj. Det var for lille til at være en bil og for stor til at være en cykel. Det lignede nærmest en slags stol, der var sat på hjul, og der sad et menneske i stolen. Knud blev stående og stirrede på køretøjet. Han regnede med, at det snart ville sætte sig i bevægelse. Men det gjorde det ikke, og til sidst besluttede han at gå hen og se nærmere på det. Lidt efter stod han ved siden af det mærkelige køretøj, som viste sig at være en elektrisk kørestol, som handicappede bruger. I rullestolen sad en ældre herre, som så meget bekymret ud. ”Er det noget i vejen?“ spurgte Knud høfligt. ”Ja, det er der i høj grad,“ svarede den ældre herre. ”Motoren er gået i stå. Det er nok batteriet, der er fladt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Der er vist ingen her i nærheden, som oplader batterier.“ ”Hvor skal du hen?“ spurgte Knud. ”Jeg skal først og fremmest hjem til mig selv. Jeg har det ikke så godt i dag. Hvis jeg bare kommer hjem, skal jeg nok få fat i en eller anden, der kan oplade batteriet, så jeg kan køre igen.“ ”Hvor bor du?“ spurgte Knud. ”Et stykke længere henne ad vejen – kun et lille stykke.“ Knud tænkte sig om et øjeblik. Han tænkte på alle de ting, han havde planlagt at gøre, og som han måske ikke fik gjort, hvis han skulle hjælpe manden i kørestolen. Hvad skulle han gøre? Pludselig tog han sin beslutning. ”Jeg kan godt skubbe dig hjem!“ sagde han. ”Tusind tak, det er rigtignok pænt af dig! Jeg er ked af at gøre så megen ulejlighed. Da jeg var på din alder, var jeg lige så frisk som dig, men den tid er for længst forbi. Nu er jeg afhængig af andre mennesker. Jeg er meget taknemmelig for din venlighed.“ Bedeugelæsninger · 2014

AT HJÆLPE SOM JESUS Tal sammen om

Knud gik bagom 1. Synes I, at Knud skulle have kørestolen og begyndte at sagt ja til at få betaling for skubbe. Først nu opdagede han, hvor tung kørestolen at skubbe manden hjem? var, og så skulle de tilmed 2. Er en lille gave eller en op ad bakke! belønning altid det samme Han havde håbet, at turen kun ville tage nogle som betaling? Kunne det minutter, men han blev tænkes, at den ældre herre hurtigt klar over, at det håb var blevet glad, hvis Knud ikke ville blive opfyldt. For havde sagt ja til at få en det første måtte han gå belønning? langsomt, og for det andet var det ‘lille stykke,’ som 3. Hvordan har I det selv, når den ældre mand havde I har gjort noget for andre? talt om, i virkeligheden et temmelig langt stykke. Han syntes, at han gik og gik, og at kørestolen blev tungere og tungere, men endelig langt om længe sagde manden: ”Så er vi der!“ Knud skubbede køresolen hen til gadedøren. ”Jeg vil gerne have lov til at betale dig for din ulejlighed,“ sagde manden. ”Det var pænt af dig at skubbe mig hjem.“ ”Nej tak, jeg skal ikke have noget for det“, udbrød Knud. ”Jo vist så! Det er kun rimeligt at jeg giver dig lidt for din hjælp.“ ”Nej tak!“ gentog Knud. ”Jeg er glad fordi, jeg kunne hjælpe, og jeg vil ikke have penge for det. Farvel.“ Knud skyndte sig hjem, og den ældre herre kiggede forbavset efter ham. Knud havde slet ikke tænkt på, at hjemturen også ville tage lang tid. Mens han gik hen ad vejen, tænkte han på alt det, som han havde planlagt at gøre den eftermiddag. Nu fik han hverken tid til at lege med det elektriske tog eller læse i den spændende bog, han var begyndt på. Han kunne kun lige akkurat nå at blive færdig til at tage på udflugt med kammeraterne. Han spurgte sig selv, om det havde været ulejligheden værd at skubbe den ældre mand hjem. Så snart han kom inden for havelågen, fik han øje på sin far. ”Halløj! Hvor har du været i al den tid?“ Knud fortalte, hvad han havde lavet. ”Skubbede du kørestolen den lange vej?“ ”Ja, det gjorde jeg“. ”Det var sandelig pænt af dig! Jeg er sikker på, at den ældre mand har været glad for din hjælp. Du har virkelig gjort en god gerning, min dreng, og jeg er stolt af dig.“ Da Knud så, hvor glad hans mor og far blev, tænkte han ikke mere på alle de ting, som han ikke havde nået at gøre den eftermiddag. Det havde været ulejligheden værd at hjælpe den ældre mand hjem.

Anden Sabbat

Børnenes bedeuge Bibelvers ”Der var igen samlet en stor skare mennesker omkring Jesus, og de havde ikke noget at spise. Jesus kaldte så på disciplene. »Jeg har ondt af alle de mennesker,« sagde han. »Nu har de været sammen med mig her i tre dage, og de har ikke mere at spise. Hvis jeg sender dem af sted uden at give dem noget, kan de falde om af udmattelse på vejen hjem. Nogle af dem er jo kommet langvejsfra.“

ANDEN SABBAT

AT HJÆLPE SOM JESUS

Bedstefar Ade

Det var december måned. Overalt var der pyntet op til jul. Folk kom gående med store pakker under armene. De skyndte sig hjem, for de havde travlt. Der var så meget at ordne inden jul. Men der boede også andre i byen, der ikke havde råd til at købe noget ekstra til julen. Der var fattige familier, der ikke havde råd til julegaver. Der var flygtninge, der var kommet fra et af nabolandene, hvor der var krig. Ingen af dem kunne købe noget ekstra til juledagene. Det vidste bedstefar Ade. ”Lad os skynde os, Abasi, Damisi og Halima“, sagde bedstefar Ade til de tre børn. ”Vi er nødt til at pakke de sidste julegaver ind, og vi skal også nå at pakke frugt-og madkurvene, så vi hurtigt kan dele dem ud. Der er ikke mange dage til jul.“ ”Det ved vi godt, bedstefar,“ svarede børnene i kor. ”Vi er da også snart færdige“. Bedstefar Ade elskede at hjælpe, og han hjalp alle, der havde brug for det. Specielt nu, hvor det snart var jul. Han købte også medicin til flere personer, der ikke selv havde penge til at købe medicin for. Han kom med madkurve til de mange flygtninge, der boede overalt i byen. Han samlede endda legetøj sammen til de børn, der næsten ikke havde noget legetøj. 1. Hvorfor ønsker Gud, at vi Tal Hver gang, der var en speciel højtid, pakkede bedskal dele det, han har givet sammen stefar Ade mange madkurve, som han bragte ud til om os, med andre? (Markusevangeliet, kapitel 8,1-3) dem, der ikke havde så meget. Det gjorde han også nu. Julen stod jo for døren. 2. Hvad fortæller det os om ”Okay, børn, har I adresselisterne klar?“ spurgte han. Gud? ”Ja, du behøver ikke at være bange, alt er i orden,“ forsikrede de tre børn deres bedstefar. De var alle parat til at tage af sted for at uddele gaver og madkurve. 3. Hvilke personer i Bibelen var ”Goddag, fru Mfumo. Her er en kurv med mad til dig,“ sagde Abasi, da hun gav altid parat til at hjælpe? kurven til damen, der åbnede døren. 4. Start en indsamling i menig”Tusind tak, hvordan kan jeg gengælde jer for det, I gør“, sagde fru Mfumo med et stort smil. ”Nu kan jeg lave noget dejlig mad til mine børn!“ heden af legetøj og andre ”Du behøver ikke at gengælde, heller ikke at betale, vi er her for at hjælpe“, svareting, som I kan give til ADRA de bedstefar Ade venligt. eller Happy Hand, der deler Mens de gik fra hus til hus, tænkte børnene på, hvor godt de havde det, og de pakker ud til jul. var taknemmelige, fordi Gud havde givet dem så mange gode ting, at de kunne dele med andre. Da de endelig var færdige med uddelingen af gaver og madkurve, satte de sig ned, og bedstefar Ade gav dem noget varmt at drikke. · Kik i skuffer og skabe og find ”Bedstefar, hvorfor gør du dette hvert år?“ spurgte Halima nysgerrigt. det legetøj frem, som du ikke Hvad ”Hvad nu, hvis dine penge slipper op en dag?“ ville Damasi gerne vide. kan du ”Gud vil på en eller anden måde sørge for, at jeg kan gøre det i mange år endnu. mere leger med. gøre? Og når den dag kommer, hvor jeg ikke mere kan, eller hvis jeg ikke har flere penge, · Løs rebussen ved at skrive det så vil der sikkert være andre, der vil overtage det arbejde, som jeg gør nu. Måske vil første bogstav fra hvert billede I, når I er blevet voksne og selv tjener jeres penge, også være med til at købe julegai firkanten og find ud af, hvem ver og dele madkurve ud. Vi må aldrig glemme, at når Gud giver os rigeligt at spise og giver os alt det, vi har brug for, så forventer han, at vi deler med andre, der ikke der gerne vil hjælpe dig med at har nok. Jesus er vores store eksempel.“ give dit legetøj videre til børn,

der ikke har så meget.

Bedeugelæsninger · 2014

Udgiver: Redaktør: Layout: Oversættelse af voksenlæsninger: Oversættelse af børnelæsninger: Redigering: Korrektur: Tekstforfattere: Tryk:

Syvende Dags Adventitstkirken, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum, Danmark Robert Sand Birgitte Bohsen Iben Bidstrup Irene og Richard Müller Robert Svendsen og Birthe Kendel Robert Svendsen Ted N.C. Wilson, Mark A. Finley, Peter N. Landless, Don Mackintosh, Des Cummings, Jr., Delbert W. Baker, Artur Stele, Ellen G. White, Linda Koh og Onkel Arthur Strandbygaard Grafisk A/S

PDF udgave kan findes på www.adventist.dk. Ekstra bestillinger rettes til adventnyt@adventist.dk. Hvis ikke andet er angivet, er Bibelcitater hentet fra Bibelen. Den hellige Skrifts kanoniske Bøger (1992), fra Det Danske Bibelselskab. Maleri på forsiden og i voksenbedeugelæsningerne © Darrel Tank.