2014-7 Adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... Nytårshilsen

Forskning i bøn

Vejlefjord i Rwanda

Formanden reflekterer over menighedsfællesskabet i lyset af hans seneste oplevelser. Hvad binder os sammen, hvorfor er der forskelle, og hvem definerer det?

En gruppe danske forskere vil forsøge at kortlægge og undersøge bønsliv og praksis blandt kristne i de nordiske lande. De vil forske i bønnens indvirkning på os for at se, om der er en sammenhæng mellem bøn, stress og velvære.

Andreas sidder og stirrer måbende ud ad vinduet i bussen, mens vi er på vej ud for at besøge en skole lidt uden for Kigali – Afrika er ikke helt, som han havde forestillet sig. Læs om 2.G’s tur til Rwanda sammen med ADRA.

Adventnyt

TEMA: Bøn

Nr. 7 · december 2014

Bøn

Hvorfor bøn? Hvad betyder bøn? Inspiration til bøn. Side 17

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16

Næstformand Henrik Jørgensen Tlf.: 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+)

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf.: 4558 7773

Tlf.: 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf.: 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf.: 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf.: 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s ministries)

Tlf.: 7589 5446

Doris Jørgensen (Senior)

Tlf.: 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf.: 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 · www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk Tlf.: 4558 7702 Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.korrespondanceskolen.dk Leder: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf.: 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov 9560 Hadsund www.himmerlandsgaarden.dk

Velsignet eller skuffet Af: Robert Sand

Formand Thomas Müller Tlf.: 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag)

Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

For år tilbage havde jeg en mærkelig oplevelse med bøn. Jeg havde planlagt et besøg i Sydkorea for at besøge min daværende kæreste, i dag ægtefælle. Men da jeg skulle booke rejsen, kunne det af mærkelige grunde ikke lade sig gøre. Jeg kunne ikke forstå, at tingene ikke gik, som jeg havde planlagt. Jeg bad om, at Gud måtte hjælpe mig, for jeg ville så gerne afsted. Hvorfor var Gud imod mig, og hvorfor hørte han ikke min bøn? Jeg havde sådan set frem til denne rejse, men nu lå en weekend foran mig, hvor jeg kunne tænke over tingene og fortsætte med at bede. Først efter weekenden kunne jeg se, at Gud havde gjort det rigtige. Det lod til, at Gud sørgede for, at det ikke kunne lade sig gøre. At han vidste bedre, hvad der var bedst for mig. Nogle gange lukker han døre, men kun for at åbne nogle andre. Efter weekenden ændrede rejseplanerne sig, og nu var jeg pludselig lykkelig for, at jeg ikke kunne få booket min rejse før weekenden. Nogle gange er vi så opsatte på vores planer, og når det så føles, som om Gud ikke svarer vores bønner, bliver vi frustrerede eller skuffede. Vi tænker ikke, at Gud måske ved noget, vi ikke har en jordisk chance for at vide noget om. Bønnens erfaring er vigtig. For det er i bønnen, vi kommunikerer med Gud. Selvfølgelig, kan man sige, er der mange måder at kommunikere med Gud på, men vi kalder dem alle sammen for bøn på det ene eller andet plan. Julen og nytåret er lige om hjørnet, og når dette læses, har vi allerede åbnet den eller de første låger på julekalenderen, åbnet en kalendergave eller begyndt at høre julemusik på radioen. Med nytåret kommer tanken om en ny begyndelse. Nytårsforsæt, slankekure og hvad der nu ellers byder sig i januar måned. Man kan selvfølgelig altid starte forfra, hvornår det skal være, men i dette nummer af Adventnyt tager vi et kig på bøn. Vi kommer omkring bønnens erfaring, bønnens mening, gående bøn og forskning i bøn. Måske kunne bønnelivet trænge til en ny begyndelse? Vi tager i hvert fald et kig på bønnen denne gang og håber, at du bliver opmuntret. Hvis du har nogle erfaringer med bøn, du kunne tænke dig at dele, så send dem gerne til redaktionen. Det vil være spændende at bringe flere erfaringer med bøn i kommende numre af Adventnyt. God læsning, god jul, godt nytår, og må Gud være med dig!

Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Tlf.: 7641 3132

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner Tlf.: 2386 6514

Tlf.: 9858 1121

Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf.: 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf.: 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

SABBATONLINE - hver fredag med en sabbatstanke, aktuelt info, kort og opløftende.

NETANDAGT - hver morgen med et andagtsvers og en andagtstekst.

ADVENTNYTONLINE 2 gange i måneden med oplysninger om kommende arrangementer og andre vigtige nyheder. Kan downloades som PDF.

ER ADVENTNYT UDEBLEVET? - så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det.

Indhold

Indhold 07

Nr. 7 · december 2014 04 06 07 09 12 14 17 18 20 23 24 27 29 30 31 34 37 38 39

Nytårstale Julekalender på adventist.dk Rundt omkring Vejlefjordskolen i Rwanda Nyt fra unionsbestyrelsen Julehistorier Undersøgelse af bøn Om bøn Bønneerfaringer Nutidens Peter Møder med Gud Bønneinspiration Bedeuger Annoncer Tillykke Nekrologer Børnesiden Julearrangementer Kollekt og kal kalender

17 Tema: Bøn Bøn er vores kommunikation med Gud. Læs mere om forskning i bøn, erfaringer med bøn, bøn i Biblen, og bliv inspireret til at forny dit bønneliv.

Nr. 7 · december 2014 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Layout: Birgitte Bohsen

Webudgave: www.adventnyt.dk

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S

Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk

Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Deadline for næste nummer: 02.01.2015 Udkommer: 02.02.2015 Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk

Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Janet og Jerry Page beder med Hanne Berntsen. Fotograf: Tor Tjeransen

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Nytårstale

Nytårstale ”Alting forandres, men du svigter ej … du er den samme Herre, bliv hos mig.“ (Henry Lyte) Tekst: Thomas Müller / Foto: Ansel Oliver (Adventist News Network)

I midten af oktober var jeg i Washington DC, USA, til Annual Council (Adventistkirkens hovedbestyrelse for verdenskirken), til det årlige bestyrelsesmøde, hvor bl.a. alle unionsformænd er til stede. Her diskuterede vi forskellige emner, hvor et af dem var en præcisering af trospunktet om skabelsen. Der var et ønske om at præcisere Adventistkirkens syn på, at skabelsen skete for relativ kort tid siden, i modsætning til de milliarder af år udviklingslæren henviser til. I det forslag, som blev stemt igennem, og som nu skal fremlægges til afstemning ved General Conference 2015 i San Antonio (generalforsamlingen), er ord som ”recent“ (nylig), ”literal“ (bogstavelig) og ”historical account“ (historisk beretning) en del af forslaget. Det gav naturligvis en del diskussion, men på intet tidspunkt hørte jeg, at der blev stillet spørgsmål ved Gud som skaber for nogle få tusinde år siden. Men nogle var bekymrede for at tillægge bibelteksten mere end den kunne bære i lyset af, at vi som syvendedags-adventister hævder, at vi

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

kun har én trosbekendelse: ”Bibelen og Bibelen alene.“ Omvendt har jeg også en vis forståelse for ønsket om præciseringen, da et andet syn på skabelsen har konsekvenser for resten af den kristne tro. Men for mig rejser debatten spørgsmålet om synet på vores trospunkter. FORESKRIVENDE ELLER BESKRIVENDE Efter Annual Council skrev Jon Paulien (leder for religionsafdelingen på Loma Linda University) på sin blog (http://revelation-armageddon.com) nogle kommentarer til spørgsmålet, som jeg synes sammenfatter de to forskellige synspunkter under debatten. Paulien spørger: Er vores 28 trospunkter foreskrivende eller beskrivende? Altså er de foreskrivende i den forståelse, at alle medlemmer SKAL tro det samme, eller er de beskrivende i den forståelse, at de sammenfatter, hvad de fleste adventister mener? Som der står i forordet i bogen ”Sådan tror vi …“ var det tanken, at disse trospunkter skulle være en hjælp til at forklare, hvad adventister tror og hjælpe andre til at tage stilling. For mig er det netop det særlige kendetegn ved Adventistkirken, at vi definerer os selv som et dynamisk fællesskab omkring

den nærværende sandhed. Vi har netop ønsket at have friheden til ikke at lukke ned for studium og videre fordybelse, men kontinuerligt dykke dybere og forstå mere om, hvem Gud er. Derfor må vores 28 trospunkter være ”beskrivende“ for det, som vi i øjeblikket tror. Adventistkirken tror meget stærkt på religionsfrihed. Enhver person har ret til at tro på det som ens samvittighed foreskriver. Denne religionsfrihed må vi også give hinanden. Vi skal tale skånsomt og kærligt med hinanden, når vi taler om vores inderste overbevisning og tro, og andre skal have lov til at udtrykke deres meninger. På den anden side må vi alle også respektere det fællesskab, som vi, i frihed efter grundig undervisning, har sagt ja til og frivilligt har tilsluttet os. Adventistkirken har igennem en demokratisk proces via delegerede fra hele verden vedtaget rammen for vores fælles tro, som er beskrevet i vores 28 trospunkter. Disse trospunkter er ikke en beskrivelse af en statisk tro, der stivner med tiden, men skal forstås som en beskrivelse af en dynamisk tro, som vil værne om den Gud, der har åbenbaret sig for os i Jesus Kristus. Det gælder om at fordybe sig i denne tro og se Gud i et større og større lys,

Nytårstale

som netop er meget vigtigt i en tid, hvor alt bliver betvivlet. FÆLLESSKAB MED FORSKELLIGHED Når vi er i et fællesskab med 18 mio. medlemmer, vil der naturligvis være divergerende holdninger. Her har vi i vores fællesskab rig mulighed for at komme med egne synspunkter og lytte til andres vurdering. Men så længe man er medlem af Adventistkirken, kan man ikke vidt og bredt forkynde sine egne synspunkter i kirkens sammenhæng. Det vil være illoyalt. Det betyder ikke, at vi alle skal have samme synspunkter om alle enkeltheder i den kristne tro, men vi skal være fælles om rammen, sådan som den er beskrevet i de 28 trospunkter. Der kan være højt til loftet, hvordan den enkelte tolker trospunkterne, så længe det ikke direkte modsiger den fælles ramme, vi har defineret. Når nogle oplever, at forskellige menigheder har forskellige normer for, hvem der bliver medlem eller ikke, så må vi huske følgende: Medlemskab af en menighed er altid et spørgsmål den lokale menighed afgør, hverken præsten, formanden, unionsbestyrelsen eller nogen højere oppe i organisationen kan diktere noget omkring medlemskab – det foregår altid lokalt, og derfor vil forskellige spørgsmål også fortolkes og håndteres forskelligt fra menighed til menighed. RUMMELIGT FÆLLESSKAB Til syvende og sidst er det Helligånden, der binder os sammen i et trosfælleskab. Spørgsmålet er, om vi er villige til at lytte til Helligåndens stemme, der taler til os igennem Bibelen. For min egen del tror jeg på Gud som skaber, der på seks dage skabte livet på jorden og hvilede på den syvende. I mit Gudsbillede er han almægtig og kan gøre det; på samme måde som jeg tror, han

vil gøre noget lignende ved genkomsten, men jeg vil gerne være med i et menighedsfællesskab, hvor der er plads til ubesvarede spørgsmål. Når folk stiller spørgsmål, tvinger det dig og mig til at formulere vores tro og sætte ord på et forsvar for vores tro, og hvorfor vi eventuelt ikke tror som vores broder eller søster, når de fremhæver et givent emne. Her bliver troen levende og pludselig meget relevant og ikke mindst nuværende og nærværende … og så er vi jo tilbage ved kernen af det at være adventist. PLADS OG ENGAGEMENT Det er mit håb, at vi kan skabe et menighedsfællesskab, der kan rumme, at der bliver stillet spørgsmål. Jeg er glad for denne kirke og på en ydmyg måde stolt over min kirke, som jeg teologisk føler mig hjemme i. Samtidig trives jeg godt i et fællesskab, hvor der er plads til meningsudvekslinger, da jeg mener, at det holder min tro levende og engageret. Denne meningsudveksling må nødvendigvis ske i rammerne af vores 28 trospunkter, som det vi i øjeblikket har valgt skal definere vores fællesskab. I en diskussionstråd på et Facebook forum skrev Lasse Bech for nogle måneder siden: ”Der er een måde, du kan gøre kirken lidt mere rummelig - nemlig at engagere dig aktivt i den. Og der er een måde, hvorpå du kan gøre den lidt mindre rummelig - nemlig ved at trække dig ud af den.“

Vi har brug for alle i fællesskabet, som respektfuldt over for fællesskabet engagerer sig i menighedens arbejde og trivsel. TRO GENNEM KÆRLIGHEDENS GERNINGER ”Alting forandres“, og vores viden bliver større – det gør det ikke altid lettere at komme til entydige svar, men vi kan forlade os på, at ”du er den samme Herre, bliv hos mig.“ Lad mig afslutte med et vers fra Paulus som en udfordring til dig og mig til konstant at dykke dybere i Guds ord: ”Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast“ (Hebr 10,23). Dette nummer af Adventnyt bliver det sidste i år, så lad mig blot gøre den sidste udfordring til et nytårsforsæt for vores menighed: at jeg vil tage det ansvar på mig, at engagere mig i min menighed med de evner, talenter og gaver Gud nu har givet mig, at jeg vil sætte mig for at forstå hans ord bedre, og i respekt for mine medsøskende i menigheden gå i aktiv dialog med dem for at finde praktiske veje til at formidle troen til vores medmennesker. Kun den tro, der vises i kærlighedens gerninger, vil vinde indpas i menneskers hjerter i dagens Danmark. Godt Nytår med Guds velsignelse!

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Julekalender på adventist.dk

Julekalender version 2.0.14 Følg med fra den 1. december på adventist.dk/nyheder/jul eller facebook.com/adventistkirken Tekst: Dennis Møller / Foto: istockphoto.com

De dejlige lyse sommeraftner er nu fortrængt af regnfulde og mørke aftner. Vores længsel efter sommerens sol og varme begynder nu at indfinde sig. Men midt i denne dystre og mørke tid er der et fikspunkt, som vi alle ser frem til. Det er tiden med julebag, juleknas og julestjerner. Som et lille lyspunkt kommer julen snigende, og det kan godt være, at vi endnu en gang er blevet overrasket over, hvor hurtigt vi igen er havnet i december med alt det, vi nu skal nå, inden det bliver den 24. Men en ting er sikkert, det er ved at være jul, og det er noget som både store og små glæder sig til. At der er forskel på, hvad store og små glæder sig til, der skal ske i juledagene, er nok ingen hemmelighed. For nogen er det mere, hvad der gemmer sig bag gavepapiret, som er interessant, mens det for andre er samværet med familien og julemiddagen, der trækker. Kommercielt er der ingen tvivl om, at forretninger ligeledes glæder sig til, at julen kommer, og folk skal ud at købe mad og julegaver, så vi kan fejre højtiden. DR og TV2 kappes om at sende de

bedste og sødeste julefilm for at få de bedste seertal. Og siden 1962 har man hvert år kunnet følge med i julekalenderen i fjernsynet. Men hvordan kommer julens kristne budskab egentlig frem i al dette? Der er godt nok et par julefilm her og der og engang imellem også en julekalender, der har et kristent budskab i sig, men ellers er det som oftest nisser og gøgl, der præger den kommercielle del af julefejringen. Men igen i år vil der være en anderledes julekalender på adventist.dk. Igen i år vil vores præster hver dag dele en tanke med os omkring julen og dens budskab set ud fra et kristent synspunkt. Det er håbet, at vores udgave af en julekalender kan bringe tankerne hen mod det centrale budskab i julen og også vil sætte nogle tanker i gang hos jer, som læser med. En 5 minutters timeout, midt i juleræset, til fordybelse i en andagt, som kan give dig et boost, så du kommer lettere igennem al julestressen, og du bevarer overblikket over, hvad der er julens egentlige budskab. Det er nogen af tankerne bag årets julekalender på adventist.dk.

UNIONENS VEDTÆGTSUDVALG

Løsningen til ”Kryds & tværs“ side 37

Vedtægtsudvalget er begyndt sit arbejde hen imod generalforsamlingen 2016. I den forbindelse vil vi gerne invitere alle der har meningsfulde forslag til ændringer i kirkens vedtægter til at indsende dem til Henrik Jørgensen senest den 1. maj 2015 på henrik.jorgensen@adventist.dk. De nuværende vedtægter findes på: www.adventist.dk/nysgerrig/ fakta-om-adventister/vedtaegter

Henrik Jørgensen, Næstformand Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Landet rundt

Tekst: Tony Butenko

Søndag den 5. oktober var der HelseExpo i Ribe. Igen havde vi fået Bistroen ovenpå Kvickly stillet til rådighed ganske gratis. 34 mennesker kom og deltog. De fleste kom, fordi der var nogen af os, der gik ned ved indgangene til Kvickly og inviterede dem, andre kom på grund af avisannoncer og uddeling af indbydelser gennem ugen.

Efterlysning Tekst: Julian Gudmundsson

HelseExpo’en havde en flot bemanding, både af læge, medicinstuderende, sygeplejesker, fysioterapeuter, m.fl. fra Odense, Herning, Juelsminde og Kolding. Vi ser frem til opfølgning med et planlagt helsekursus i Ribe Adventkirke for dem, der tilmelder sig.

Klassiske instrumenter efterlyses. Hvis du har et instrument liggende, du ikke bruger, vil vi gerne høre fra dig. Unge mennesker trænger til sunde interesser, og vi ønsker at inspirere dem til at gå i gang med at spille et instrument. Har du et instrument, du vil låne ud til et godt formål, vil vi være meget taknemlige. Viborg menighed Kontakt: Julian Gudmundsson, tlf. 5172 7389

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Landet rundt

HelseExpo i Ribe

Landet rundt

Dobbelt jubilæum i Hjørring Tekst: Birgith Andersen / Foto: Cai-Erik Andersen

Søndag den 28. september fejrede Hjørring Adventistkirke 2 jubilæer: 50-året for kirkebygningen og 80-året for Hjørring menighed. ord og billeder sig selv og sin familie og deres tidligere virke. Samtidig præsenterede han vores verdenskirke. Flere af gæsterne udtalte bagefter deres begejstring for den nye viden om vores kirke, som pludselig havde fået en plads på ”landkortet“. Alle, også borgmesteren, sang den dag med på ”Stød i basunen!“. ”Adventklang“ og tilløbende musikanter var denne dag vores musikledsagelse. Vi nød des-

kt solonummer l uden ett megett smukt påå violin. En rigtig dejlig dag!

Venlig hilsen, Hjørring SDA-menighed

SABBATSOFAEN NOMINERET TIL EN PRIS

Ny bog fra Bibelselskabets Forlag gør to berømte skrifter fra Det Gamle Testamente lettere at læse. Et hold dygtige forskere og sprogfolk har oversat Første Mosebog og Prædikerens Bog fra de hebraiske grundtekster til et levende nudansk. Kan købes hos Dansk Bogforlag.

Ved ’Christian New Media’ prisuddelingen var Sabbatsofaen nomineret indenfor 2 kategorier: ’Mest kreative brug af sociale medier’ og ’Innovativ brug af nye medier i mission’. I begge kategorier modtog sofaen en andenplads. Ved prisuddelingen viste mange stor interesse for Sabbatsofaen, hvilket var en opmuntring for sofaholdet.

[bibelselskabet.dk]

På bundlinien er vi blevet 1 million flere på et år, men vi kunne være blevet endnu flere, da der samtidig er mange, d der har forladt kirken eller er forsvund det. ”Det er nemt at døbe dem, men m meget sværere at beholde dem,“ sagde N Ng til Annual Council. Mange forlader k kirken, fordi de ikke får nok åndelig n næring og omsorg efter dåben.

[news.adventist.org]

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

[sabbath.org.uk]

Kort nyt

NU TALER ADAM, EVA OG PRÆDIKEREN NUDANSK

ADVENTISTKIRKEN NÅR 18,1 MILLIONER MEDLEMMER

Lande ett rrundt

Denne dag var specielt arrangeret for folk uden for vores kirke. Vi havde besøg af borgmesteren, baptistpræsten, medlemmer/venner fra en nærliggende baptistmenighed, et menighedsrådsmedlem fra folkekirken og flere ikke-adventistvenner og -familie. Der var i alt cirka 10 gæster, som ikke normalt er at finde i en adventistkirke. Blandt flere andre programpunkter præsenterede vores nye præst, Allan Falk, i

ADRA

Rwanda – here we come 35 elever og tre lærere, en fotograf, en journalist og to ADRA medarbejdere fra Danmark, var på en uges besøg i Rwanda dels for at opleve landet og dels for at besøge nogle af ADRAs projekter. Formålet var at se projekterne med egne øjne og at få afkræftet nogle af de mange fordomme, vi danskere har omkring Afrika. Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Daniel Urhøj & Kasper Struksness

”Jeg havde jo den ide, at alle lande i Afrika var ligesom en savanne, hvor folk boede under et stort træ under et stykke pap og havde en ged og ellers ingenting, og det var meget primitivt, og der var ingen byer – en åndsvag forestilling. Her kører vi jo i en moderne by med biler, elforsyning og teknik, og folk har smartphones – og jeg er helt rystet. Det har virkelig rykket mine fordomme om Afrika.“ Andreas sidder og stirrer måbende ud ad vinduet i bussen, mens vi er på vej ud for at besøge en skole lidt uden for Kigali, Rwandas hovedstad, som vi ankom til i går aftes. Skolen hedder NU Vision High School. Det er en privat skole startet af en adventist. Skolen har 600 kostelever, og meget hurtigt kommer vi i snak med dem. Det ligner ret meget, de forhold vi har i Danmark, men noget mere disciplineret. Op klokken fem og på med skoleuniformen og i gang hele dagen. Eleverne har adgang til computere og internet og er meget flittige med lektielæsning, og de lever op til skolens motto: ”The better prepared – the stronger.“ Snakken

går, og det er helt svært at få eleverne med tilbage til bussen, så vi kan komme videre. MODSÆTNINGERNES LAND Folkemordet i 1994, hvor op mod en million mennesker blev dræbt, fylder meget i Rwandas historie. Der er bygget et museum i hovedstaden Kigali, som vi besøger: ”Vi har jo hørt om folkemordet i skolen, men nu kom det følelsesmæssige mere i spil. Selvom vi går rundt og ser billederne, er det bare så svært at forestille sig, hvordan det kunne gå til, at omverdenen bare kunne lukke øjnene for det, der skete – på en eller anden måde skammer jeg mig ved at være omverdenen“, siger en af pigerne. Det tager noget tid at fordøje den oplevelse. Rwanda er på mange måder et land fuld af modsætninger. Når man færdes inde i Kigali, tænker man veludviklet storby, men kommer man ud på landet, tænker man, at her er der virkelig brug for ADRA. Tanken om, hvor fantastisk en udvikling landet har gennemgået de sidste tyve år siden folke-

mordet, hvor omkring 1 million mennesker blev slået ihjel, er helt uvirkelig. Det er svært at fatte, hvordan dette smukke og veludviklede land har ændret sig så meget på bare tyve år. Det er det suverænt reneste land i Afrika. En gang om måneden er alle indbyggere ude for at gøre rent overalt. Det er strengt forbudt at smide affald udenfor, plastikposer er forbudt og bliver erstattet af papirsposer. Der er lagt lyslederkabler mellem de største byer. Det er det land i Afrika, hvor det er lettest at starte en virksomhed op. Der er registreret mere end 550.000 adventister, men ved en rundspørge, meldte 11% af befolkningen ud, at de tilhører adventistkirken. Der bor ca. 11 millioner i landet – det kan man så tænke lidt over. Rwanda er et meget bakket og grønt land, og når man kører ud af byen, ser man den ene panoramaudsigt efter den næste. På turen til den vestlige del af landet endte vi ved Kivusøen, hvor man bliver helt åndeløs over det smukke landskab, der åbner sig, når søen breder sig ud for ens blik. Her

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

ADRA

er små både, der sejler ud til nogle af de mange mindre øer i søen. Der er adskillige restauranter og hoteller, men ikke særlig mange mennesker. Lidt uden for byen i en af de små bugter er der ved at blive bygget en meget stor boreplatform, som skal sejles ud på søen, hvor man vil udnytte en enorm stor forekomst af naturgas, der ligger på bunden af søen. Der er bygget et stort nyt hotel, og der er i det hele taget gang i udviklingen. ARBEJDET BÆRER FRUGT Et af de projekter ADRA har arbejdet med hedder ”Youth for Unity“, og der indgår en del praktiske øvelser i programmet. De unge fra Danmark prøvede at konkurrere med de lokale, men måtte kapitulere: ”Det er fantastisk at se, hvordan de samarbejder – vi var ikke så gode som dem.“ De unge lærer at

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

samarbejde og at læse, skrive og regne, og mange lærer at klare sig selv ved at oprette små fælles landbrug og mange andre aktiviteter. Regnen høvler ned, og vi sidder i busserne og venter på at kunne besøge et af de små fælles landbrug. En hel masse børn fra en skole ved siden af omringer bussen, og vi løber ind i tørvejr på skolen. Børnene synes, det er vildt spændende at få besøg, og vi begynder at synge for hinanden – fed oplevelse. Imens stilner regnen af, og vi går ned ad den regnvåde fedtede vej for at besøge nogle farmere. Det er nogle af de grupper, der blev uddannet i ADRAs program, og som er begyndt at dyrke afgrøder sammen. De har nu fået råd til høns og geder og har lavet en overdækket stald til køer. Det er fantastisk at se, hvordan ADRAs arbejde bærer frugt.

TOPMODERNE I den store hal på et adventistuniversitet i Kigali var ca. 1.500 mennesker samlet til gudstjeneste lørdag formiddag. ”Det var megafedt og spændende at være med til. De gør virkelig noget ud af det hernede“, sagde et par af pigerne samstemmende efter gudstjenesten. Universitetet er kun tre år gammelt og topmoderne. I Kigali er endnu et universitet ved at blive opført, og vi besøgte den endnu ikke færdige bygning. ”Adventist University of Central Africa – science and technology center“ står der på facaden. Rektor Holger Daugaard mente, at vi skulle flytte hele bygningen til Danmark. ”Det er bare et fantastisk flot byggeri, og vi befinder os i hjertet af Afrika.“ Det kan vi så tænke lidt over.

ADRA

Reﬂektioner: Andreas: ”Før turen troede jeg, at ADRA mest koncentrerede sit arbejde om at lære folk at læse fra Bibelen, og at nødhjælpsarbejdet ikke fyldte så meget, men de fordomme er blevet fuldstændig afkræftede. Det drejer sig om at hjælpe mennesker med at få et bedre liv uanset kultur, religion, race og køn. Nødhjælp er meget andet end bare at dele mad og vand ud. Der skal bruges helt andre metoder, når det gælder om at hjælpe mennesker på lang sigt. Det drejer sig om at få lokalbefolkningens tillid og kunne forstå deres sprog og kultur og så hjælpe dem med at opbygge deres egen tilværelse.“

Kasper: ”En af de største forskelle, jeg oplevede, var, da vi besøgte lokalbefolkningen i deres små huse og så, hvor hårdt de arbejdede fra solopgang og næsten hele dagen. Det er en stor forskel i forhold til den måde, vi lever på.“

Emma:

”Der er så mange, der ingenting har, og man kan blive så egoistisk hjemme i Danmark, hvor man bare lever i sit lille trygge samfund og ikke forstår, hvor slemt det er derude i verden.“ Shakira: ”Det er så vigtigt at give penge til udviklingsarbejdet og at komme ud og se det selv. Det har bare bekræftet for mig, hvor stor nytte pengene gør, og hvor vigtigt det er, at vi støtter.“

Kasper: ”Det har været utroligt spændende at snakke med mennesker hernede. Ikke bare se det i fjernsyn, men opleve det i virkeligheden. Det har været en helt fantastisk oplevelse.“

BJØRN KRØLL Far til fire, morfar til 6 – foreløbig. Har de sidste 16 år hver dag glædet sig til at gå på arbejde i ADRA, hvor ngen. Føler sig glad han knokler i informationsafdelingen. omme mme i Nærum m meni menigog velsignet, og glad for at komme enighedsledere. hed, hvor han er en af de 5 m menighedsledere. bjokro@adra.dk

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Doris Jørgensen

Cecilie Kuhr Preben Jalving

Anita Thortzen

Caroline Lundquist

Berit Elkjær Lise Westing

Per Arild Struksnes

Aksel Jørgensen

Orientering

Finn Nielsen

Nyt fra unionsbestyrelsen og hovedkontoret I løbet af det sidste halve år har unionsbestyrelsen været samlet fire gange. Mange emner er blevet drøftet og taget stilling til. Et af hovedemnerne er kirkens strategi for denne og den kommende valgperiode. Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Arkiv

STRATEGI Under titlen ”Den nærværende kirke“ har kirkens formand Thomas Müller løbende holdt bestyrelsen opdateret i udviklingen af kirkens strategi for de kommende år. Dokumentet bygger på fire områder: Mission, Menigheder, Medarbejdere og Medie og lægger op til, at man gennemtænker, hvad det i praksis vil sige, at vi er en kirke med et nærværende budskab. Gennem drøftelse og ideudveksling med bestyrelse, medarbejdere og menighedsmedlemmer udvikles dokumentet løbende. Ideen er, at det skal være et rullende dokument, som der kan arbejdes videre med i næste valgperiode 2016-19. Et specielt fokus i dokumentet er vores mindre menigheder. Hvad kan kirken gøre for at støtte de mindre menigheder, hvad er deres fremtidsmuligheder, planer og drømme? Kirkens formand Thomas Müller og næstformand Henrik Jørgensen er i løbet af efteråret begyndt en besøgsrunde, hvor

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

de mødes med medlemmer af nogle af de mindste menigheder. Hensigten er hovedsagelig at lytte til deres planer og fremtidsmuligheder samt opmuntre dem til at tænke positivt og realistisk om fremtiden. Når det gælder de små menigheder, har bestyrelsen godkendt et pilotprojekt, hvorved man prøver at komme i kontakt med lokalbefolkningen omkring nogle af de mindre menigheder med et nyt blad: ”Nyt Fokus“. Bladet, der fokuserer på Adventistkirkens budskab om håbet og en kærlig Gud, udkommer en gang i måneden og vil blive husstandsomdelt i det samme område i de første tre måneder. I den fjerde måned vil der så blive taget personlig kontakt, og modtagerne vil blive spurgt, om de har læst bladene, og om de har lyst til at fortsætte med at modtage det. Horsens, Hjørring, Holstebro er de byer, der er med i pilotprojektet. Skulle det vise sig at være en måde, man kan skabe kontakt med men-

nesker, er det meningen at trykke et større oplag, så andre menigheder også kan gøre brug af bladet og denne fremgangsmåde. DELEGEREDE TIL VERDENSKIRKENS GENERALFORSAMLING I sommeren 2015 afholdes verdenskirkens generalforsamling i San Antonio, Texas, USA. Den danske union er blevet tildelt 3 delegerede. Kirkens formand Thomas Müller er selvskrevet på grund af hans embede. Derudover har unionsbestyrelsen valgt at sende Berit Elkjær, der er den danske unions repræsentant på divisionsbestyrelsen, samt Anne-May Müller, som de to andre delegerede. SKOLEN I TORSHAVN På grund af mangel på elever er unionsbestyrelsen blevet informeret om, at skolen i Torshavn på Færøerne ikke åbnede i dette skoleår. Kirkens skoler er selvejende institutioner og unionsbestyrelsen har som sådan ingen

Björgvin Ibsen

Lasse Bech

Thomas Rasmussen

Henrik Jørgensen

Thomas Müller

Orientering

indflydelse på deres daglige drift, men har i tidens løb støttet finansielt, når der har været behov for det. Det er derfor beklageligt, at skolen ikke længere kan gøre det gode arbejde, som der er blevet gjort i rigtig mange år. Skolens advokat og bestyrelse arbejder på at få afviklet skolen på bedst mulige måde. En stor tak skal gå til Sunneva Gudmundsson samt alle de tidligere skoleledere, som har gjort et stort arbejde for skolens elever i årenes løb. PERSONALEÆNDRINGER René Bidstrup har færdiggjort sine pastorale studier på Newbold College og begyndte 1. august sit arbejde som præst i Ringsted og Køge menigheder under tilsyn af Carl-David Andreasen. René er bosat i præsteboligen ved Adventistkirken i Ringsted sammen med sin hustru Kirstin. Matheus da Silva er oprindelig fra Brasilien, men har færdiggjort en MA i teologi ved menighedsfakultetet i Oslo og taler flydende norsk. På eget initiativ tilbød han sig til at arbejde for kirken i Danmark som frivillig. Matheus er nu bosat i Viborg, hvor han hjælper Sven og Ingelis Hagen Jensen bl.a. med at besøge de mange kontakter, de har, specielt blandt indvandrere i området.

På hovedkontoret er vi glade for, at Marianne Kjøller tiltrådte den 1. august i økonomiafdelingen. Marianne kommer til os med mange års erfaring som bogholderiansvarlig i et byggefirma, men har også tidligere været ansat på hovedkontoret. Jonathan Pavlovic har valgt at give et år af sin tid til at arbejde for kirken. Han arbejder i en delt stilling i ungdoms- og medieafdelingen. 1. september var sidste arbejdsdag for Sandy Flinker på kontoret. Sandy og Lasse er rejst til Bolivia, hvor de det næste års tid skal deltage i et missionsprojekt. På kontoret betyder det, at det nu er Kai Busk og Anne-May Müller der, sammen med deres andre opgaver, påtager sig ansvaret for Dansk Bogforlag. Anita Rytman har i en årrække været medlem af unionsbestyrelsen. I september rejste hun med sin familie til Bolivia, for at arbejde i et missionsprojekt. Vi ønsker at sige tak for hendes trofaste arbejde i bestyrelsen. I hendes sted har Anita Thortzen sagt ja til at være medlem af unionsbestyrelsen.

Annika Dybkær Thortzen har været ansat i regnskabsafdelingen i de sidste 4 år. Fra den 1. november 2014 er hun flyttet til Horsens sammen med sin mand Claus. Fra 1. december 2014 er Alison Jensen blevet ansat på deltid og vil overtage nogle af Annikas opgaver, og andre opgaver er blevet fordelt på andre medarbejdere. Birgitte Bohsen har siden 2004 været ansat fuld tid i medieafdelingen og har arbejdet trosfast med grafisk arbejde og de senere år også haft ansvar for alle vores hjemmesider. Fra den 1. december 2014 har hun sagt op, men vi er glade for stadig at kunne bruge hendes talenter, da hun stadig vil være tilknyttet medieafdelingen på timebasis. I skrivende stund arbejdes der på en løsning for omstruktureringen af afdelingen, og vi vil informere i Adventnytonline, når dette er på plads. Vi vil gerne sige tak til vores medlemmer for trofast støtte i kirkens arbejde og bede om jeres forbøn specielt for kirkens bestyrelse, ledelse og øvrige ansatte.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Julehistorie

En julehistorie - en fortælling fra min barndoms jul Tekst: Ingmar Svendsen / Foto: istockphoto.com

Min gamle dansklærerinde i realskolen, sagde, at man aldrig måtte indlede en tekst med ordet ”jeg“, men her gør jeg det nu alligevel. - Jeg vil prøve at genskabe lidt af stemningen fra min barndoms jul. Når vi kom hjem fra skole og køkkenet var varmt, det store gammeldags brændekomfur næsten rødglødende og kagedåserne marcheret op på rad og række på køkkenbordet, så vidste vi, at det snart var jul. Der blev bagt mange forskellige slags småkager, som kom i dåserne, og dåserne blev så forseglet med tape. (Gad vide hvorfor?) Det var nok en lidt unormal husholdning, vi havde, da jeg var barn. Vi var op til 32 personer. Blandt de mange var min søster og mig. Nogle vil så måske spørge, om det var særligt personligt med så mange mennesker. Men det var det i allerhøjeste grad. For mig var julen alligevel en stor begivenhed, både som barn og senere som voksen. Det kræver måske en lille forklaring på den store husholdning. Mine forældre var

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

forstanderpar på et plejehjem for ældre og syge. Stedet hed Stenskilde Plejehjem. Det skal bemærkes, at der i husholdningen både var adventister og ikke-adventister. PÅ GRUND AF DE MANGE MENNESKER, GIK FORBEREDELSERNE I GANG TIDLIGT Lidt geografiske kendsgerninger er nok nødvendige. Plejehjemmet lå ude på landet, 12 km til nærmeste større by, 2-3 km til de nærmeste landsbyer, Der var 7,5 tdr land (ca 3,5 hektar), som både var prydhave, køkkenhave og skov. I skoven var der mange forskellige træer og vigtigt for denne historie også grantræer, som kunne bruges til juletræer. Forberedelserne begyndte tidligt, for der var jo mange ting, der skulle købes ind og planlægges. Det begyndte som regel med, at mine forældre en aften tidligt i november tog på besøg. Som børn vidste vi ikke, hvor de skulle hen, og vi fik heller ikke noget at vide, men senere fandt vi ud af, at de tog på

besøg hos den købmand i den nærliggende landsby, hvor vi normalt gjorde alle de indkøb, som var nødvendige for en så stor husholdning. Men denne aften handlede det ikke kun om mel og sukker og den slags normale varer. Der blev bestilt ting, der skulle være med til at gøre julen hyggelig for alle, både beboerne, personalet og os privat. Alle varerne blev så en af de følgende dage leveret med lastbil hjemme hos os. Det var forøvrigt en helt normal procedure. Hver uge bestilte mor varer hos købmanden, og en vognmand leverede så varerne nogle dage senere, men til jul var læsset noget større. SELVE JULEFORBEREDELSERNE BEGYNDTE OGSÅ TIDLIGT En lige så stor opgave var julegaverne. Hver eneste beboer og det personale, der var på hjemmet, fik en julegave. Der skulle tages hensyn til, hvem det var, hvor gamle de var, og hvad de kunne lide, så det gik der meget tid med. Gaverne blev så købt ind i den nærliggende købstad.

Julehistorie

Dengang var man ikke så mobil, som vi er i dag, så turen skulle gerne kombineres med andre ærinder til byen. I parentes skal det lige bemærkes, at man den gang ofte havde eftermiddagsgudstjeneste i de mindre menigheder, så præsterne kunne nå to menigheder på én sabbat. Så når sabbatsskole og gudstjeneste var forbi, og solen gået ned, så gik vi ud i den dejligt julepyntede by og købte julegaver. Og det var ikke alle forretningerne, vi måtte komme med ind i – gad vide hvorfor? DET NÆSTE STORE PUNKT PÅ DAGSORDENEN, I HVERT FALD FOR OS BØRN, VAR JULETRÆERNE Der var et stort juletræ i den store fælles opholdsstue, som alle beboerne kunne være fælles om, men blandt så mange mennesker var der også nogle, som lå i deres seng hele tiden, enten fordi de var syge eller af andre grunde ikke var i stand til at være med om det fælles juletræ, men de fik så deres eget lille træ på værelset. Endelig havde familien sit eget træ i vores private lejlighed. Alle de træer skulle skaffes, og

her var vi børn ofte med. Mange af træerne kunne vi finde i vores egen skov. Det var spændende, for var det nu stort nok, kunne det bruges der, eller skulle vi finde noget andet. Et par dage før jul blev den fælles opholdsstue låst af, og vinduerne dækket med viskestykker, så ingen kunne se, hvad der foregik. Her blev juletræet så pyntet, bordene dækket og stuen pyntet op til den fælles julefest. Så mange, som ville og kunne, både beboere, personale og familie samledes så til julefest. Og det (der var vist, også ifølge førnævnte dansklærerinde, noget med, at man ikke må begynde et nyt afsnit med ordet ”Og“) var noget alle så frem til, for det var festligt. MENUEN KUNNE VARIERE LIDT, MEN DER VAR ALTID RIS Á LA MANDE, SELVFØLGELIG MED FLERE MANDEL-

INGMAR SVENDSEN Pensionist, uddannet elektriker, videreuddannet som el-installatør og lærer i el-faget. Har arbejdet på Syddansk Erhvervsskole i Odense i 35 år. Har tilhørt Odense menighed siden 1969, og har igennem tiden haft mange forskellige opgaver der.

GAVER. Det kunne godt give lidt problemer med den mandel, for det var ikke altid de gamle mennesker huskede, at den ikke var beregnet til at spise lige med det samme, og så måtte der alternative måder til for at få fordelt mandelgaverne, men også de problemer blev klaret. Senere på aftenen blev juletræet tændt, alle julegaverne og juleposten blev delt ud. (Men min søster og jeg, ja, vi fik ingen gaver, vores tur kom senere) Nu var det tid til, at de forseglede kagedåser kom frem sammen med store skåle med forskellige godter. Her var det så en tradition, at min far læste en julehistorie fra et hefte, som hed Julestjernen. Der blev gnasket julegodter og kager til langt ud på aftenen, alle havde det rart og hyggede sig. Det var skik, at der blev holdt andagt hver dag for de beboere, der ville være med. Juleaften var noget særligt. Lukas 2 blev læst, og der blev sunget mange af de kendte julesalmer og sange. En sådan aften kunne godt blive lang. Men den var ikke slut endnu, for når den officielle del af festen var overstået, begyndte den private del, og her blev vi børn i hvert fald ikke snydt. Men den del af historien tror jeg, vi skal gemme til en anden gang.

ingmar.svendsen@ingmars.dk

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Julehistorie

JULEN MED JESUS SOM EKSEMPEL Stedet er Bolivia, solen skinner, og der er 32 grader. En mail fra redaktøren af Adventnyt, med forespørgsel om en artikel omhandlende julen, tikker ind. ”Julen!? Det må da være det emne, der ligger længst væk fra vores tanker i øjeblikket!“, tænker vi. Men vi tager alligevel imod opfordringen, og her kommer vores overvejelser. Tekst: Anita & Simon Rytman

DA JESUS BLEV FØDT At Jesus kom til vores syndige verden i ”en tjeners skikkelse... og blev mennesker lig“ (Fil 2,7) er et af de største vidundere, der er sket for menneskeheden. Verdens frelser blev født i ydmyge forhold i en stald, og hele hans ydmyge liv vidnede om den store kærlighed, omsorg og medfølelse, han har for os mennesker. Hans største ønske var og er, ”at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16). Og derfor ofrede frelseren alt, og ”da han var trådt frem som et menneske, ydmygede han sig og blev lydig indtil døden, ja, døden på et kors“ (Fil 2,7-8). Denne selvopofrelse og selvfornægtelse, som vores frelser viste os ved at komme her til jorden med det formål at dø for dig og mig, bør være til stor inspiration og lære for os, der bekender os til at følge Jesu eksempel. Selvom vi ikke er blevet befalet at holde julen, kan denne tid bruges på at meditere over Jesu fødsel og gerning her på jorden. Med Jesus som eksempel for vores liv kan juletiden blive en tid med specielt fokus på at tjene andre og vise mennesker noget af den kærlighed, som Jesus viste os gennem sit liv. Julen kan derved blive en

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

glædelig og velsignet tid og Jesu eksempel blive centrum i vores liv. GAVER TIL GUD Julen er for mange forbundet med at glæde hinanden med gaver af forskellig slags, og det er en skøn måde at vise hinanden kærlighed på. Dog bør man overveje, hvor mange midler, der bruges på dette. Vi har her i Bolivia oplevet en fattigdom, som vi ikke normalt ser i Danmark, og vi har på tv-kanalen, hvor vi arbejder, mødt et stort ønske fra folk om at dele adventbudskabet med så mange som muligt. Vi har set, hvordan midler bliver brugt, ikke på at leve i luksus eller give hinanden dyre gaver, men på menneskers frelse. Vi ønsker, at julen må være en tid, hvor vi alle har fokus på at bruge vores evner, tid og mid-

ler på Guds værk, så så mange som muligt må lære vejen og sandheden og livet (Joh 14,6) at kende og vælge at overgive sit liv ham.

Og lad os så alle, før året slutter, aflægge det gamle menneske med dets gerninger og iføre os det nye menneske, Kristus Jesus (Kol 3,9) Med ønsket om en glædelig jul med Jesus som eksempel.

ANITA & SIMON RYTMAN Anita, Simon og deres datter Hannah er i Bolivia som missionærer, hvor de er tilknyttet organisation Gospel Ministry. De arbejder på tv-stationen Red ADvenir, som når hele den spansktalende verden med adventbudskabet. anita@rytman.dk

Tema: Bøn

Bøn, stress og livskvalitet En undersøgelse af bøn i hverdagen blandt kristne Tekst: Robert Svendsen / Foto: Tor Tjeransen

En spalte på blot 20 linjer i Kristeligt Dagblad 23. september fortalte læserne om et nyt projekt på Aarhus Universitet. Det er 3 forskere, der er gået sammen om at undersøge sammenhængen mellem bøn, stress og livskvalitet. I min verden synes jeg, det lød som et meningsfyldt og spændende projekt. Efter nogen tids søgen på det store og gådefulde World Wide Web (internettet) lykkedes det mig at finde frem til en af forskerne for at høre mere ind til projektet. Vi korresponderede lidt frem og tilbage. Anne Buch Møller, som er navnet på den ene af de tre forskere, sendte mig en mere uddybende beskrivelse af, hvorfor forskergruppen har kastet sig over netop det emne, og hvordan de har tænkt sig at gribe det an. Som afslutning på vores korrespondance skrev hun: ”Hej Robert Svendsen - det lyder rigtig godt, at du vil sprede budskabet.“ Med det mente hun selvfølgelig, om jeg ville gøre mine bekendte og læserskaren af vores kirkeblad, Adventnyt, opmærksom på projektet. Måske er der blandt dem nogle, som kunne tænke sig at melde sig som deltagere. – Det er det, jeg så med disse få linjer prøver at efterkomme! Tilmeldingsfristen er senest ved skiftet til det nye år. Jeg har selv tilmeldt mig som deltager og har i skrivende stund besvaret flere af de ugentlige spørgeskemaer med 18 spørgsmål! Det tager blot 4 minutter hver gang. Jeg tror faktisk, at man godt kan blive lidt mere klog på sit eget åndelige livs svage og stærke sider igennem sådanne besvarelser.

Uddrag af projektomtalen: HVAD HANDLER DET OM? · Bøn er en vigtig del af mange troendes liv. Alligevel ved vi meget lidt om, hvordan

b bøn praktiseres over en længere period periode i den troendes liv, og hvorvidt bøn, stress og velvære hænger sammen. Vi er en forskergruppe fra Aarhus Universitet, som er i gang med at kortlægge og undersøge bønsliv og bønspraksis blandt kristne i Norden. · I denne undersøgelse indsamler vi information om den enkeltes bønspraksis én gang om ugen, så vi kan se, hvordan bønslivet former sig over tid. Vi er blandt andet interesserede i, hvordan bøn kan bruges til at tackle store og små bekymringer, og hvordan bøn påvirker velvære og oplevelse af stress i hverdagen. · Hvis vi skal lære mere om tro- og bønsliv blandt troende kristne, er det vigtigt for vores undersøgelse, at så mange som muligt vil deltage, og vi skal gerne have mindst 400 deltagere. Du har en helt særlig viden, fordi tro- og bønsliv er en del af din hverdag. Vi beder dig derfor om at deltage og bidrage til en unik undersøgelse af bøn i hverdagen blandt troende i Norden. HVAD SKAL JEG GØRE SOM DELTAGER? · Som deltager sender vi dig en gang om ugen en e-mail med 18 spørgsmål. Besvarelsen vil tage mindre end 5 minutter, og det kan gøres på din computer, tablet, eller smartphone. Efter cirka 20 besvarelser får du tilsendt et længere spørgeskema med spørgsmål om bl.a. din baggrund og

dig som person. Efter besvarelse af baggrundsspørgeskemaet, vil du som tak for din deltagelse få et gavekort på 100 kr. Du kan vælge om dette gavekort skal være til dig selv, eller til den kristne hjælpeorganisation IMPACT. Hvis alle deltagere vælger IMPACT, vil det være minimum 30.000 kr som går til velgørenhed. Der udover tilbydes du også en profil med dine egne data, når studiet er færdigt. Vigtigt! Det er vigtigt for undersøgelsens formål og resultater, at du også besvarer spørgsmålene i de uger, hvor du ellers har travlt, er syg, oplever dig nedtrykt eller på anden vis er presset. Undersøgelsen vil strække sig over 52 uger. Hvad skal jeg gøre for at tilmelde mig? Hvis du gerne vil deltage i undersøgelsen skal du sende en e-mail med titlen ’deltager’ til: anbumo@rm.dk Det er vigtigt, at du sender din e-mail fra den e-mailadresse, som du gerne vil modtage de ugentlige spørgsmål på! Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Anne Buch Møller på samme mailadresse som ovenfor. Vigtigt! Deltagelse i undersøgelsen er underlagt almindelige regler for anonymitet og fortrolighed, dvs. din e-mailadresse (og evt. andre personlige oplysninger) vil ikke blive brugt til andet end selve kodningen af data. Efter undersøgelsens afslutning vil alle personlige oplysninger blive slettet.

ROBERT SVENDSEN Præst i Jylland, sidder i Adventnyts redaktionsudvalg, gift med Doris, velsignet med 6 børnebørn. Nyder fra tid til anden at have værktøj i hænderne. robert.svendsen@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tema: Bøn

Tanker, om bønnens dybde For mange kristne kan bøn let blive en formsag. Vi beder for maden, vi beder vores aftenbøn, og vi lytter til præstens bøn i kirken. Men tænker vi nærmere over, hvad vi egentlig gør, når vi beder? Vi taler til universets hersker, som har ”al magt i himmelen og på jorden“ (Matt 28,19). Hans magt og majestæt får verdslige herskere som Obama eller Putin til ganske at blegne. Han er med garanti den mest kompetente person i hele universet til at hjælpe os med vores problemer, lige meget hvor uoverskuelige de ser ud. Han har det perfekte overblik over vores situation og ved præcis, oftest i modsætning til os selv, hvad der tjener til vores bedste. Tekst: Henrik Jensen / Foto: istockphoto.com

Men den virkelig gode nyhed er, at denne ufatteligt ophøjede person er meget motiveret for at have kontakt med netop dig og mig på et personligt plan. Derfor er Bibelen fuld af invitationer om, at vi skal bede til Gud. Jesus sagde selv: ”Bed, så skal der gives jer“ (Matt 7,7). Han fortalte også sine disciple, at de ”altid skulle bede og ikke blive trætte“ (Luk 18,1). Paulus skriver: ”Bed uden ophør“ (1 Thess 5,17) og ”vær udholdende i bøn, våg med bøn og tak“ (Kol 4,1). Hvis man tænker over det, er det næsten lidt for utroligt til at være sandt. Hvorfor vil en så storslået hersker bruge tid på at kommunikere med små ubetydelige mennesker som os? Svaret er ganske enkelt. Gud elsker at høre fra os, fordi han elsker os. ”Jeg elsker jer, siger Herren“ (Mal 1,2). Så simpelt kan det

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

forklares. Den man elsker, vil man gerne snakke med. Jeg har lagt mærke til, at hver gang en af mine venner har fundet en kæreste, stiger kommunikationen mellem de to parter eksponentielt. De kan nærmest ikke blive trætte af at tale med hinanden. Dette er et eksempel på menneskelig kærlighed, men ”Guds kærlighed er større, bredere, dybere, end det er muligt for menneskers kærlighed at være“ (Kristi lignelser s. 133). Hvis mennesker, som elsker hinanden, nyder at tale sammen, hvor meget mere må ikke Gud nyde at tale med os, fordi han elsker os med en guddommelig kærlighed.

er bøn til vores eget bedste. Ellen White skriver: ”Bøn bringer ikke Gud ned til os, men bringer os op til ham“ (Vejen til Kristus s. 93). Vi kommer altså tættere på Gud, når vi beder til ham, og det har en fantastisk indflydelse både på vores egen karakter og på de mennesker, vi færdes iblandt. Da Moses havde været tæt på Gud i 40 dage på Sinai bjerg, strålede hans ansigt så kraftigt, at israelitterne ikke kunne undgå at se, at han havde været sammen med Gud. Vi kan ikke på samme måde som Moses møde Gud på Sinai bjerget, men vi kan komme tæt på ham gennem bønnen.

Selve Guds karakter er kærlighed, og denne kærlighed ”søger ikke sit eget“ (1 Kor 13,5). Gud er altså helt igennem uselvisk, og derfor kræver han ikke, at vi skal bede til ham, for at han kan få en tilfredsstillelse. Tværtimod

En praktisk fordel, som bønnen bringer os, er, at den hjælper os med at håndtere de fristelser, som vi alle konfronteres med hver eneste dag. Jesus sagde: ”Våg og bed, for ikke at falde i fristelse“ (Matt 26,41). Vi bli-

Tema: Bøn

Hvordan skal vi forholde os, når vi sommetider oplever, at vores bønner ikke bliver besvaret, som vi forventer? Jeg har ofte stillet mig selv dette spørgsmål, og det tror jeg også de fleste andre kristne har. Bibelen og Profetiens Ånd kommer med nogle gode og tankevækkende svar efter min mening: ”Herrens arm er ikke for kort til at frelse, hans ører ikke for døve til at høre. Nej, det er jeres synder, der skiller jer fra jeres Gud; jeres overtrædelser skjuler hans ansigt, så han ikke kan høre jer.“ (Es 59,1-2). Denne tekst handler naturligvis ikke om, at Gud ikke vil høre, når vi beder om tilgivelse for synder, vi har begået. Han har jo lovet, at ”hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed“ (1 Joh 1,9). Men hvis vi med fuldt overlæg overtræder Guds lov, skal vi ikke tro, at vi kan bede ham om hvad som helst og forvente at få det.

Jakob afslører en anden årsag til, hvorfor mange mennesker ikke oplever bønnesvar: ”I beder, og får ikke, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster.“ (Jak 4,3). Motivet som ligger bag bønnen er med andre ord vigtigt. Gud vil ikke besvare vores bønner, hvis vores egentlige formål med bønnen er at ophøje os selv eller tilfredsstille vores egne lyster, for det vil på sigt lede os ud i fortabelse og ikke ind i Himmelen, hvor Gud ønsker, vi skal være. En tredje årsag til at Gud ikke besvarer vores bønner på den måde, vi ønsker det, er fordi han ved bedre end os, hvad der tjener til vores bedste. Ellen White forklarer det på denne måde: ”I evigheden vil vi få en forklaring på det, som har været en gåde for os her på jorden. Vi kommer til at se at vores tilsyneladende ubesvarede bønner og vores fejlslagne forhåbninger har været blandt nogle af vores største velsignelser.“ (Vejen til et bedre liv. s. 394) Der er mange ting, vi ikke forstår i dette liv, men uanset hvilke omstændigheder vi kommer ud for, kan vi stole på, at han, som siger ”jeg vil aldrig slippe dig eller forlade dig“, har vores evige vel i tanke.

Må Gud hjælpe os til stadig at komme ham nærmere gennem bønnen, og må vi følge Ellen Whites opfordring, når hun siger: ”Vi må tage tid til at bede“ (Mod en bedre fremtid s. 503).

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

NEK TOTALBYG APS. V. NIELS ERIK KRISTENSEN Tilbyder renovering/tilbygning, nyt køkken eller badeværelse. Murer, tømrer & malerarbejde. Alt udføres med stor omhu til små priser! Kontakt Tlf. 2628 7581 nektotalbyg@yahoo.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk Kontakt Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

HENRIK JENSEN Henrik Jensen er medicinstuderende ved Syddansk Universitet. I fritiden nyder han at læse i Bibelen, spille cello og være sammen med familie og venner. henrikdux@gmail.com

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

BETALINGSANNONCER

ver altså bedt om at være på vagt, men det er ikke nok at opdage, at vi bliver fristet, vi har også brug for kraft til at overvinde fristelsen, men som vi sikkert har oplevet, slår vores egen styrke aldrig til i denne situation. Heldigvis bliver vi ikke overladt til os selv, hvis vi beder Gud om hjælp. Ellen White skriver, at ”ved lyden af inderlig bøn skælver hele Satans hær […] og når almægtige engle, klædt i himmelsk rustning kommer den segnende, forfulgte sjæl til undsætning, viger Satan og hans hær tilbage velvidende, at slaget er tabt.“ (Vidnesbyrd til menigheden bind 1, s. 346).

Tema: Bøn

Dialog med Gud Min personlige erfaring Tekst: Edith Wiik

Er det vigtigt at bede? Ja, for mig er det det vigtigste af alt i vores kristne liv, at vi beder til Gud. Jesus bad faderen om hjælp både morgen og aften. Jeg er overbevist om, at han var i dialog med faderen hele dagen. Jesus bad for sine venner. Han sagde, at alt hvad vi bad om til faderen ville vi få, hvis vi bad i hans navn, i Jesu navn. Jesus ønsker at høre vores stemme. Han ønsker, at vi beder for vores familie, venner, kirke og vores land. Ja, selv vores fjender ønsker han, vi skal velsigne. Når vi beder kan Helligånden arbejde med menneskers hjerter og skabe liv og omvendelse til Gud. Jeg ønsker, at Jesus skal være min frelser og ven, og en ven taler man jo med. Min mand og jeg beder sammen to gange om dagen. Også når vores familie mødes, er det meget ofte, vi beder sammen. Jeg beder også om Guds velsignelse over mennesker jeg f. eks. møder på toget, i kirken eller andre steder, jeg kommer. Jeg behøver ikke sidde ned for at bede. Bønnen har forvandlet mit indre. Jeg er i fred og tryghed, uanset hvad jeg møder på min vej. Jeg står fast på Guds løfter og er

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

overbevist om, at han elsker mig. Jeg er fyldt med fred og glæde på trods af problemer, sygdom og sorger. Jeg beder også for mennesker over telefonen. De fleste af dem, jeg beder for, er ikke bekendende kristne, men de ønsker bøn og velsignelse over deres liv. Engang da jeg sad på et venteværelse på et hospital, fik jeg lov til at bede for en kvinde. Vi var alene i værelset og begyndte at tale sammen, og så sagde hun, at hun havde glemt at gå på nettet og finde en som kunne bede til Gud for hende. Hun skulle jo have en operation og ville gerne have Guds beskyttelse. Så sagde jeg jo med det samme, at det kunne jeg jo gøre. Det gjorde jeg så, og hun var lettet og glad. Denne og lignende situationer har jeg oplevet mange gange. I vores hjem har vi haft åbent hus, hvor mennesker kunne komme og blive bedt for. Vi var som regel 3-4 forbedere, og så gik vi rundt og bad for dem, som var kommet. En af de mennesker, som kom, blev helbredet for sin sygdom. Jeg har været i selskaber, hvor jeg

har fået anledning til at bede for en af gæsterne. Jeg har også fået aftaler med dem om, at jeg skulle ringe til dem og bede for dem over telefonen, når og så længe de måtte ønske det. Alle har de været rørt og har oplevet bønnen som udtryk for omsorg og kærlighed. En kvinde, jeg mødte på et hospital, bad jeg for over telefonen i 1 1/2 år 2-3 gange om ugen til hun døde af sin ondartede sygdom. Gud ønsker at velsigne og forvandle os, så vi bliver fyldt at taknemmelighed og glæde. Det er en vigtig del af bønnen at takke. Det at være taknemmelig påvirker vores hjerne i positiv retning. Der er altid noget at takke for. Takkebøn fjerner angst og mørke fra tankerne. At være i stilhed med Gud og blive mindet om det ene smukke bibelløfte efter det andet, vil jeg ikke gå glip af. Bøn er at være ved Guds hjerte. Nogle gange taler du, andre gange lytter du i stilhed. Ved Guds hjerte er der godt at være. Jeg vil ikke undvære bønnen i mit liv.

Tema: Bøn

Hvad en bøn kan føre til Tekst: Jürgen Pfuhl

Jeg læste Bibelen som ord og forstod ikke visdommens ord, som skriften forkyndte. Det jeg så mere på, var de mennesker, som jeg læste Bibelen sammen med og deres adfærd. De kendte skriftsteder kunne jeg mange af udenad, men jeg følte, de manglede den kærlighed Gud lærer os, og som Jesus levede. Jeg er født og opvokset i Tyskland, men flyttede i 1969 til Danmark. Her kom jeg i kontakt med Jehovas Vidner, og efter flere års studium blev jeg døbt. I 1984 meldte jeg mig igen ud af Jehovas Vidners trossamfund på grund af deres sekteriske udlægning af Bibelen og deres nedladende syn på andre trossamfund. Min tro på Gud var fast. Jeg bad ofte til Gud i bøn om vejledning, da jeg følte mig famlende og søgende. I Sønderborg lærte jeg nogle venner at kende, som tilhørte syvendedagsadventisterne, og fulgte med dem i deres kirke. Optaget og nysgerrig efter ny viden indledtes et bibelstudium med pastor Tony Butenko. Under bibelstudiet og besøg i adventmenigheden fik jeg en dybere forståelse for bønnen og de forbønner, der blev holdt. Forståelsen for bønnens betydning blev mere klart og gav en dybere forståelse. Så sker der uventet en ændring. Den 16. august 2014 ringer broder Kenneth Jensen om aftenen og inviterer mig til en inspirations-weekend i Sønderborg menighed. Jeg takker ja og deltager om sabbatten i sabbatskolen i en tysktalende studiegruppe og lytter til mange gode foredrag hold primært af Bruder Sebastian Mannau. Jeg møder mange dejlige, positive og engagerede søskende fra hele Danmark og fra Tyskland. Om eftermiddagen opretter man en bogstand på Sønderborg gågade. Jeg opsøger gruppen og kommer i en lang dialog med søster Pernille Rasmussen. Hun tilbyder at bede for mig. Vi beder i fællesskab, og bønnen efterlader en dyb indre følelse. Næste dag, søndag, fortsætter inspirations-weekenden med et foredrag af Bruder Sebastian. Temaets indhold rammer præcist det, Søster Pernille og jeg bad Gud om dagen før. Jeg blev dybt berørt over, at Guds svar kom så hurtigt. Jeg besluttede mig for at blive døbt. Den 30. august 2014 blev jeg døbt af pastor Tony Butenko i Rødekro kirken. Gud være tak i Jesu navn. Amen.

Min erfaring med bøn Tekst: Pia Larsen

Det grundlæggende ved bønnesvar er, om man tror på, at Gud er kærlighed. At der ikke er noget ondt i ham, og at man ved, at han elsker dig. Bøn betyder alt for mig, fordi Gud er min Gud Fader og frelser og en kærlig far, som har omsorg for mig og mine behov. Han kender mig bedre, end jeg kender mig selv. Jeg tror på, at Gud ønsker, at vi skal have det godt. At han elsker alle mennesker, også dem, som gør mig ondt. I Biblen står der, at vi skal bede for vores fjende. Det har jeg oplevet flere gange, hvor det er blevet til noget godt for min fjende, og jeg selv er vokset i tillid til Gud. Når jeg går tur med min hund, taler jeg nogle gange højt til Gud og er stille bagefter, hvor Gud giver svar. Han svarer ved at give mig ord eller tanker, hvor jeg skal bede for andre. Jeg har også nogle gange bedt Gud om at fjerne sygdom, som man fjerner ukrudt i haven. Simpelthen luge det væk. Ofte har det virket. Men jeg ved ikke, hvorfor Gud ikke altid helbreder mennesker, som vi læser i Biblen, at han gør det. Men jeg ved, at Gud er god, og at der ikke er noget ondt i ham. Måske har Satan for stor magt og vi for lille en tro. Vi har i Vejle menighed forbøn og bedegrupper. Der har jeg oplevet bønnesvar lige med det samme. Det at bede for andre er en meget stærk oplevelse. Jeg oplever, at bøn når meget længere ind til mennesker, end vi kan med vores ord og vores tilstedeværelse. Afstand til den du beder for har ingen betydning. Gud ønsker, at vi skal bede for dem, vi møder på vores vej, så Han kan tage sig kærligt af dem. Jeg har også oplevet følelsen af at være helt alene og forladt og magtesløs, men Gud giver en indre fred, som kun Han kan gøre det. Det er helt fantastisk. Bed konkret, ikke for Guds skyld, men for din egen. Tal med din Gud, som når du taler til en rigtig god ven, som hører, ser og forstår dig. At tilgive er meget vigtigt, at kunne gøre det, der står i Matt 6,14:

”Hvis I tilgiver dem, der har gjort noget forkert mod jer, vil jeres Far i himlen også tilgive jer. Men hvis I nægter at tilgive, vil han heller ikke tilgive jer“ (Bibelen på hverdagsdansk). Bed Fadervor, den indeholder alt det, du har brug for. Husk at prise og takke Ham. Han skal have æren. Jeg kan ikke leve uden min Gud og frelser.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tema: Bøn

Bøn der virker Tekst: Stephanie Faber

Jak 4,1-4.

KVINDE FÅ ADVENTNYT PÅ LYD YD

WEEKEND

Er du svagtseende, kan du få Adventnyt i lydudgave.

Om du er 18 eller 78 – sæt i kalenderen ved kvindeweekenden Her er der tid til at synge, bede, lytte, lære, hygge og for fysisk udfoldelse – for kvinder i alle aldre. ANNE-MAY MÜLLER, leder af Adventistkirkens familieafdeling er weekendens taler.

Har det din interesse, så kontakt redaktøren på tlf.: 4558 7753 eller send en mail til adventnyt@adventist.dk

MØDERNE HEDDER: • ”Pas på sofaen!” – om at finde hvile i Gud • ”Jeg tror på en Gud, der ser mig” koster du?” – om at kende sit værd • ”Hvad ko smuk!” – om at se med andre øjne. • ”Smukkere end sm Priser fra 300 til 700 kr. afhængig af, hvordan du vil bo. Tilmelding, program mv. kan ses på

adventist.dk/kvindeweekend SIDSTE TILMELDINGSFRIST MANDAG 5. JANUAR Evt. spørgsmål til Jill Rasmussen, 2253 5446 (bedst aften).

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

PÅ HVIDEKILDE

I disse vers fra Jakob er det meget tydeligt at se, at de fleste problemer, vi har, kommer af manglende bøn eller bare dårlig selvisk bøn. Netop derfor tror jeg, at bøn er det, vi har sværest ved. Bibelen gør det tydeligt, at det menneskelige hjerte er det mest bedrageriske af alt (Jer 17,9). Vi er selviske hele vejen igennem, og når Jesus påbyder os at bede, siger han, at vi skal bede i hans navn. Vi ved at navne i bibelen repræsenterer karakterer, så med andre ord, vi skal bede med Kristi sindelag. Hvad er så Kristi sindelag? Svaret findes i bibelen. Når vi i lyset af Kristus ser, hvem vi er, i forhold til hvem han er, så vil det blive åbenbaret for os, hvordan vi skal bede. Begyndelsen til kraftfuld bøn ligger i at kende Gud, derfor vil jeg opfordre dig til at bede en simpel bøn, idet du læser Guds ord: ”Herre vis mig din karakter.“ Vi bliver lovet i Bibelen, at hvis nogen står tilbage i visdom, skal han bede om at få den af Gud, som giver alle rundhåndet og uden bebrejdelser (Jak 1,5). Bed denne bøn i tro! Gud lover dig, at når du studerer Bibelen og beder således, så vil han besvare din bøn. Idet Gud besvarer din bøn, vil du også erkende dit eget og din menigheds store behov for bøn.

16.-18. JANUAR 2015

”Hvorfor opstår der kampe og stridigheder blandt jer? Er det ikke, fordi jeres lyster fører krig i jeres lemmer? I begærer brændende, men opnår intet; I myrder og misunder, men kan intet udrette; I strides og kæmper, men opnår intet, fordi I ikke beder;

eller I beder og får alligevel intet, fordi I beder dårligt, kun for at ødsle det bort i jeres lyster“

Arrangør: Adventistkirken

Jeg kan stadig huske, da vi i min menighed begyndte at bede. Vi besluttede som menighed, at vi måtte gøre noget. Resultatet blev nogle spontane bønneuger, hvor vi hver dag samledes og bad sammen. Vi oplevede bønnesvar på bønnesvar og var alle ret overvældede over resultatet. Men det mest fantastiske vi oplevede var, at vi kom hinanden nær. Det er i hvert fald sådan, jeg oplevede det, men desværre ebbede tiltaget langsomt ud. I mit privatliv har jeg også haft mange bønnesvar. Jeg har til tider sat mig for at bede for folk, hvor jeg så er gået i gang og har set, hvordan Gud virkelig har virket i de menneskers liv. Lige som i min menighed er det ofte ebbet ud, og jeg er gået tilbage til mit sædvanelige bønneliv, hvor bønnerne ofte har gået ubesvarede hen. Hvorfor er det så svært for os at tage os sammen til at bede? Det virker, som om fjenden sætter alle mulige hindringer op. Der står skrevet:

Tema: Bøn

Bøn – møder med Gud Hvordan mødes man med én, man ikke kan se og høre? Hvordan fører man en samtale med én, som aldrig siger noget? Hvordan ved man, at ens samtalepartner har forstået det, man siger, når vedkommende ikke kan ses og høres og altid er tavs? Tekst: Leif Hansen / Foto: istockphoto.com

Disse spørgsmål kunne være spørgsmål, man havde overfor bøn til Gud. For nogle opleves bøn, som at man taler ud i luften, til ingen verdens nytte. Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi for et øjeblik stopper op og grunder over, hvad bøn er, og hvilken funktion den har. BØN ER ET TEMA I LUKASEVANGELIET Måske skulle vi lade Lukas komme med svaret, for Lukas har netop i sit evangelium en rød tråd om bøn. Ingen af de fire evangelier fortæller så meget om bøn som Lukas. Det han skriver om bøn er unikt for Lukas. Hos Lukas har Jesus et rigt bønneliv, nærmest som at han bad hele tiden. Lukas bruger netop Jesus som et eksempel på en person, der bad meget, mens han også underviste sine disciple om bøn. Vi er ikke kommet mange vers ind i Lukasevangeliet, før vi møder Zakarias, der gjorde præstetjeneste i templet, mens folkemængden udenfor bad (Luk 1,10), alt imens englen Gabriel kom til ham og sagde: ”Din bøn er hørt!.“ Eller Maria, som lovpriste Gud (Luk 1,46-55). Profetinden Anna forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn (Luk 2,36-38). Stærkt syntes jeg, det er, at da Jesus træder offentligt frem og bliver døbt af Johannes Døberen, er der fokus på bøn. For ved Jesu dåb, holdt han en bøn: ”Og det skete, da

hele folket lod sig døbe, og også Jesus blev døbt, og mens han bad, at himlen åbnedes og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due; og der lød en røst fra himlen: ‘Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!’“ (Luk 3,2122). Teksten antyder, at det var midt i Jesu bøn, at himlen åbnede sig. Det giver en hel ny dimension til Jesu dåb. Lukas lader også bøn være en fast del af Jesu virke. Med jævne mellemrum hører vi om Jesus, der gik afsides for at bede (Luk 4,42; 5,16; 6,12; 9,18.28; 11,1; 22,39-42). Man kan måske sige, at Jesus havde et fast bønneliv, hvor han holdt forbindelse med sin himmelske fader. LÆR OS AT BEDE En af disciplene kom til Jesus og sagde: ”Herre, lær os at bede, ligesom at Johannes lærte sine disciple det“ (Luk 11,1). Spørgsmålet kom ikke kun, fordi Johannes Døberen lærte sine disciple at bede, men også fordi Jesus selv bad. ”Og det skete, da han var et sted og bad, at en af disciplene sagde til ham, da han holdt op med at bede: ‘Herre, lær os at bede…’“ Glimtvis har Lukas ladet Jesus trække sig tilbage for at bede, og ved flere lejligheder er disciplene med. Men Jesus opfordrede også disciplene til at bede (Luk 10,2). Disse episoder er med til at få en af disciplene

til at spørge: ”Herre, lær os at bede, …“ Og Jesus tøver ikke et sekund med at svare på ønsket. Han stiller ikke nogle modspørgsmål eller fortæller om den forskel, der er imellem hans bøn og Johannes Døberens bøn. Nej, han siger: ”Når I beder, skal I sige: ‘Jesus giver dem en kort og ligefrem bøn. En bøn, som langt de fleste mennesker kender, nemlig Fadervor. Han sagde: ‘Når I beder, skal I sige:

Fader! Helliget blive dit navn, komme dit rige; giv os hver dag vort daglige brød, og forlad vore synder, for også vi forlader selv enhver, som er skyldig overfor os, og led os ikke ind i fristelse’“ (Luk 11,2-4) Her giver Lukas os Fadervor, i en lidt anden udgave end den vi finder i Matthæusevange-

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tema: Bøn

liet 6,9-13. Hos Matthæus indgår Fadervor i Bjergprædikenens budskab og struktur, men hos Lukas er den et svar på spørgsmålet fra en discipel om bøn. Hos Matthæus er det en majestætisk bøn, hvor Gud ophøjes og tilbedes. Lukas er nok mere fokuseret på en kort og direkte bøn imellem mennesket og Gud. En per-sonlig bøn. n Fadervor er en er uselvisk kort bøn, der kommer med det mest basale: tilbedelse, opretholdelse af livet, tilgivelse af synd, beskyttelse imod fristelser. Og længere behøver en bøn ikke at være. Den er simpel og direkte til Gud. Måske endda hentet fra Jesu eget bønneliv. Den rammer nok også flere af de elementer, som Lukas beskæftiger sig med i evangeliet. Og den begynder også et helt afsnit om bøn.

o hvor han bad en og b bøn. Fyldt med Hellligånden blev han ført u ud i ørkenen, hvor h han selv blev fristet af D Djævlen. Og vi ved, at ha han modstod Djævle lens tre fristelser (Luk 3,2 3,21-22; 4,1-13). Som vi så før, slutter Jesus Fadervor med ord ordene: ”og led os ikke ind i fristelse“ (Luk 11,4). O d der spejler sig både i Ord Jesu dåb og fristelser, men også, da Jesus gik ud til Getsemane have sammen med disciplene. ”Da han kom derud, sagde han til dem: ”Bed om ikke at falde i fristelse!“ og vi har Jesus som gik afsides for selv at bede. Vi læser, at Jesus bad: ”Fader, hvis du vil, så tag dette bæger fra mig. Dog, ske ikke min vilje, men din!“ (v42). I sin bøn i Getsemane have viser han en stærk angst. En angst og kamp, som vi nok har svært ved at forstå, for han sved blod. Men da han kommer tilbage til disciplene, finder han dem sovende. ”Overvældet af sorg, sagde han til dem: ”Hvorfor sover I? Rejs jer, og bed om ikke at falde i fristelse.“ Netop temaet om ikke at falde i fristelse finder vi igennem Lukasevangeliet. Det er, som at fristelserne intensiveres efterhånden, som vi kommer tættere på korset. Og her i Getsemane have bad Jesus selv intenst, mens disciplene sov. Det var ligeså vigtigt for disciplene at bede om ikke at falde i fristelse, som det var for Jesus, men de kunne ikke holde sig vågne og bede.

”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør“ (Luk 23,34).

BED, SØG OG BANK PÅ Måske får vi en uddybning af Fadervor i det efterfølgende afsnit (Luk 11,5-13), for her giver Jesus en sproglig sandwich, to illustrationer om forskellen imellem en doven ven i sin seng og Gud. Og klemt inde imellem disse to illustrationer, giver Jesus en opfordring: ”Bed, så skal der gives jer, søg, så skal I finde; bank på, skal der lukkes op for jer. For enhver, som beder får; og den, der søger, finder; og den, der banker på, lukkes der op for“ (Luk 11,10). Den første illustration er en lignelse om en husejer, der allerede var gået i seng med sin familie. Han bliver banket op af en ven, som beder om tre brød til et besøg af en uventet gæst. Trods protester ender husejeren alligevel med at åbne pga. vennens vedholdende og påtrængende bøn. I den anden illustration sammenligner Jesus menneskets godhed med Guds: ”Hvilken far iblandt jer vil give sin søn en slange, når han beder ham om en fisk, eller give ham en skorpion, når han beder om et æg?“ (Luk 11,11-12). Til den udta-

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

lelse slår Jesus fast: ”Når da I, som er onde, kan give jeres børn gode gaver, hvor meget snarere vil så ikke Faderen i himlen give Helligånden til dem, der beder ham?“ Imellem disse to illustrationer siger Jesus: ”Bed, søg og bank på.“ En nøgletekst for vedholdende bøn. Men også en understregning af troens betydning i bønnen. LIGNELSER OM BØN Det er dog ikke de eneste illustrationer om bøn, som Lukas lader Jesus fortælle. For Jesus kommer også i kapitel 18 med to lignelser om bøn. ”Han fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte“ (Luk 18,1). Men også en lignelse om de to, der gik op i templet for at bede, en tolder og en farisæer. Og vi kender den så godt om, hvordan den ene viser sin selvretfærdighed og den anden, der stod afsides og ikke løftede sit blik, men sagde: ”Vær mig synder nådig!“ (Luk 18,9-14). To lignelser som fortæller om vedholdenhed og selverkendelse. To vigtige elementer i bønnen og det åndelige liv. LED OS IKKE IND I FRISTELSE En vigtig pointe hos Lukas er netop bøn om ikke at falde i fristelser. En pointe, som jeg ser, er vigtig i Lukasevangeliet. For vi møder denne vinkel første gang, da Jesus blev døbt,

PETERS EKSEMPEL Som eksempel fremhæves disciplen Peter, hvor Jesus netop havde sagt: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte“. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre“ (Luk 22,3132). Her fortæller Jesus, at han gik i forbøn for Peter. Men Peter protesterede og sagde, at han ville gå både i fængsel og i døden sammen med Jesus (Luk 22,33). Jesus forudsagde da, at Peter ville fornægte ham tre gange. Kort før dette havde Jesus netop sagt:

Tema: Bøn

”Våg altid, og bed om, at I må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske, og til at stå foran Menneskesønnen.“ (Luk 21,36). Og det gjaldt på en særlig måde for disciplene i denne situation, men de forstod ikke alvoren. De faldt i søvn. Historien om Peter er en illustration på den manglende bøns indvirkning, mens Jesus med sit eget bønneliv viser Guds tilstedeværelse og indvirkning på fristelserne. Jesus bliver dog ikke mindre fristet nu, da han er på vej imod målet for sin rejse (Luk 9,51). Tværtimod møder Jesus mange fristelser på sin vej, hvor han kunne springe fra. Men Jesus fornægtede ikke sin far i himmelen eller sin egen mission. Han opgav ikke på vejen. Men Peters eksempel viser også menneskets svaghed. At der, hvor vi skal våge og bede, falder vi i søvn, og virkeligheden overrasker os. JESUS VORES EKSEMPEL I BØN Jesus bliver vores eksempel på bøn. Han havde et bønneliv. Han bad i hele sin gerning, ved sin dåb, på forklarelsens bjerg, alene, i Getsemane have, ja disciplene var så imponeret af Jesu bønneliv, at de sagde: ”Lær os at bede!“ Men Jesus er også vores underviser om bønnens betydning, både gennem sit eksempel og i sine ord. Hvis vi skulle trække noget ud om bøn, i alt det Lukas formidler, så viser han bønnens betydning i forbindelse med mission og budskabets formidling. For Jesus bad, før han udvalgte sine disciple (Luk 6,12), Jesus holdt bordbøn ved nadverbordet (Luk 22,17.19), måske på en særlig måde, som fik de to disciple i Emmaus til at genkende Jesus, da han sad til bords hos dem (Luk 24,30). Det overrasker nok ikke, at Jesus på korset også bad en bøn til sin fader i himmelen. Her viser han en ny side af bøn. Nemlig

bøn for ens fjender. Med nogle af de fineste ord, tilgiver Jesus dem, som nu korsfæstede ham: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør“ (Luk 23,34). Bøn var også det sidste, Jesus gjorde, før han udåndede og var død (Luk 23,46). BØN ER TOVEJS KOMMUNIKATION Bøn er ikke et mantra, som man siger, som et ritual i hverdagen. Bøn er at komme til Gud i tro. Bøn er lovprisning og anderkendelse af Guds sande karakter. At det er ham, som er universets skaber og opretholder. Med den forståelse åbner der sig en hel motorvej til Gud, et møde med den himmelske Gud, og en samtale kan begynde. Med Jesus som eksempel, åbnede himlen sig, og vi står overfor den himmelske Gud. Og hvis vi kan give vores børn gode gaver, hvor meget mere vil Gud så ikke give dem, som beder ham. Gud vil sende både Helligånden og engle, som vil trøste, beskytte og lede os på vejen. Han har sendt både Moses og Elias, Johannes og Paulus med på vejen. Ja, i dåben og i bønnens øjeblik, lyder røsten: ”Du er min elskede søn eller datter, i dig har jeg fundet velbehag!“ Når vi går for os selv for at bede, finder vi et møde med Gud, og vi kan udtrykke vores inderste tanker og længsler. Det er bare dig og Gud, som sammen udveksler tanker. Jamen – vil du sige: ”Jeg kan ikke høre Gud tale.“ Måske ikke! Men Gud har talt, både i naturen, men også i sit ord, Bibelen. Bibelen er netop Guds tale, som Helligånden har pustet ind i udvalgte mennesker. Og Gud sender også Helligånden for at åbne den. Og alt dette for at åbne troens øje. Både i naturen, Bibelen og ved Helligånden taler Gud, og samstemmende fortæller de: Gud er kærlighed. En kærlighed, som også omfavner dig. I Bibelen åbnes en fortælling om en frel-

LEIF HANSEN Leif Hansen er vicevært i en stor købmandsorganisation. Han er medlem af Køge menighed. Gift med Margrethe, og sammen passer de på bil, hus og børn. leifhansen65@gmail.com

sesplan så stor, at Guds kærlighed stråler. Gennem Jesus Kristus vises Guds væsen, hans vilje, om at alle skal frelses. I bønnen rækker vi ud i tro efter den frelse. En frelse, som han har sat i værk, og som vi kun kan få lov til at pippe med på. Vi har ingen andel i frelsen. Vi kan kun pege på Jesus som vores Messias, Herre og frelser. I bøn kan vi takke og lovprise, i bøn kan vi råbe og græde, juble og glæde os. I Bøn kan vi bede for venner og fjender, at de må finde ind i Guds tilgivelse og nåde, kærlighed og frelse. Og endelig komme til erkendelse af ham. I bønnen overgiver man sig til Gud, og siger: ”Din vilje ske!“

BIBELSTUDIEHÆFTE Har du ikke fået bestilt sabbatsskolens bibelstudiehæfter gennem menighedens missionsforening, så kan du købe dem direkte fra Dansk Bogforlag og få dem sendt direkte til din postkasse. Pris: kr. 300 for et årsabonnement.

FORSINKET! LiFE skulle have været i gang kort efter Årsmøde Øst, men på grund af utilstrækkelig bemanding ved redigeringsbordet er vi ikke blevet klar endnu. Det beklager vi. Planen, som den ser ud nu, er at kunne begynde kort efter nytår. Er du interesseret i det kommende LiFE fag om ‘Skabelse’ med Holger Daugård, så tag kontakt til robert. sand@adventist.dk, og du vil få besked, når det første afsnit er klar. Ellers hold øje med adventist.dk, hvor det også vil blive bekendtgjort, når kurset starter.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tema: Bøn

Hvordan man starter et ’bønnevandrings’-projekt

Tekst: Uddrag fra bogen Prayerwalking, af Steve Hawthorne og Graham Kendrick [Creation House, 1993] / Foto: istockphoto.com

· Gå sammen med andre troende Del din tro med andre, så bønnen bliver som en samtale, der flyder let og naturligt. Store grupper kan gøre det svært for alle at få anledning til at deltage i bønnen. Det fungerer bedre, hvis man går to og to eller tre og tre. (En gruppe på 8 kan dele sig, så de går to og to og stadig gå, så de kan se hinanden eller mødes på et aftalt sted). · Sæt tid til side At sætte en eller to hele timer til side til at gå og bede, giver deltagerne mulighed for at håndtere før- og efter samtaler og diskussioner, men meget kan også opnås på kortere tid. · Vælg et område Bed Gud om at guide dig. Den bedste måde at opleve glæden ved bønnevandring på er ved at gå i områder, hvor man ikke er kendt. Du vil komme tilbage til dit eget nabolag med friske visioner. Det er fascinerende at gå i forretningskvarterer og i religiøse områder, men der er intet bedre end at berøre familier, skoler og kirker i beboelsesområder. Stå på bakker og bed for et større område. Stop ved forskellige steder, hvor der er ekstra behov for bøn. Når du beslutter dig for at gå i et nyt område, så kontakt evt. den lokale menighed, så dine bønner kan støtte op om menighedens udadvendte aktiviteter. · Bed med indsigt Bed for de mennesker, du møder. Idet du beder, kan du opleve, at Helligånden – med sin egen følsomhed – finjusterer dit hjerte.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Brug din viden om tidligere begivenheder og nuværende tendenser til at berige din forbøn. Og det vigtigste – brug din bibel. Hvis du er usikker på, hvordan du skal begynde bønnen, så vælg en af de bønner, der er nedskrevet i Bibelen, og du vil opdage, at de næsten beder sig selv. · Fokuser på Gud Gør Guds løfter til højdepunkterne i dine bønner og ikke Satans værk. Din egen bedømmelse af de onde magter kan til tider overgå Guds ledelse i, hvordan vi skal omgås dem. Bed om himlens hjælp, når du møder det onde, bed om at fokusere på Gud, så Gud kan velsigne byen igennem sit folk. · Kom sammen og aflæg rapport Del, hvad I har oplevet, og bed sammen. Når du deler din tro og dine erfaringer med andre, vil det opmuntre ikke bare dem, men også dig selv. Læg planer for nye bønnevandringer. · Koordiner jeres indsats Er der nogen, der, sammen med deres venner, vil bede for specielle områder? Er der nogen, der ønsker at danne en bønnegruppe? Skriv ned, hvilke områder, der er blevet dækket, og hvad I har bedt for. Del oplysningerne med hinanden. Bed om Guds ledelse, når det kommer til, om I skal fokusere på specielle områder af byen. Det endelige mål er at dække hele byen, medmindre Guds ledelse fortæller jer noget andet.

Tema: Bøn

Temaer for en bønnevandring Prøv at gøre hver bøn relevant for det specifikke område, du går i. Når du gør det, vil du opdage, at bønnerne på en naturlig måde begynder at omfatte hele landet og hele verden.

Kopier denne og andre skriftsteder i et format, der nemt kan læses højt, mens man går.

Vælg en tekst i Bibelen. Hvis Gud ikke leder dig til en speciel bibeltekst, så brug evt. 1 Tim 2,1-10. Det er en tekst, mange har brugt, når de begyndte deres bønnevandring.

OM KRISTUS Forkynd Kristus som den eneste formidler mellem Gud og mennesker. Bed om, at han må være Herre i de menneskers liv, som du møder, og som bor i området.

”Derfor understreger jeg vigtigheden af at bede for alle mennesker, påkalde Guds hjælp, gå i inderlig forbøn for hinanden og sige tak til Gud. Bed specielt for konger og alle i ledende stillinger, så vi kan leve et fredeligt og stilfærdigt liv med en værdighed, som ærer Gud. Det er godt og værdsat hos Gud, vores Frelser. Gud ønsker jo, at alle må komme til erkendelse af sandheden og få det evige liv“ (1 Tim 2,1-4. Bibelen på hverdagsdansk) Vers 8 taler om den vigtige stedlige dimension, der er forbundet med Guds ønske om, at alle må blive frelst. ”Jeg vil altså, at mændene alle vegne skal bede.“

De følgende bønneemner er hentet fra 1 Tim 2,1-10.

OM LEDERE Bed for alle med myndighed: forældre, lærere, politiet og administratorer. OM FRED Bed om, at Guds folk må være et helligt folk, der kan bringe fred til verden. Bed om, at menighederne må vokse. OM SANDHEDEN Forkynd den klippefaste sandhed, at der kun er én Gud. Glæd dig over, at Guds sandhed kan nå ud til alle gennem helt almindelige mennesker. Bed om, at menneskers sind ikke må vedblive at være formørkede af Satan, men at de må komme til tro. OM EVANGELIET Tak Gud, fordi det er hans ønske, at alle mennesker skal frelses. Bed om, at Gud vil gøre dette år til et år, hvor evangeliet om Jesus må blive forkyndt på en ny og mægtig måde. Bed for specielle personer. OM GUDS VELSIGNELSE Tak og pris Gud på alle menneskers vegne. Giv Gud den særlige tak, som tilhører ham, for den godhed han hele tiden viser de hjem, I går forbi. Bed om, at du må kunne se på byen igennem hans øjne, så du må kunne fornemme, hvad der er godt såvel som hvilke ting, der gør ham dybt bedrøvet. Bed om, at der må komme en gennemgribende åndelig vækkelse. OM MENIGHEDEN Bed Gud om at helbrede brudte relationer, så der ikke er vrede eller splid mellem Guds folk. Bed om, at din egen tilbedelse af Gud må reflekteres i dine ord og handlinger, idet du rækker ud i nærmiljøet til menneskers frelse.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tema: Bøn

NUTIDENS PETER Tekst: Janet & Jerry Page / Foto: istockphoto.com

Herre, forlanger du, at menneskene gør mere, end det jeg allerede gør? Jeg er i fuld gang med at gøre dit arbejde, og alligevel er jeg ikke sikker på, hvad det er, du vil have mig til at gøre. Herre, hvad mere kan jeg gøre for at tjene dig på en bedre måde? Intet, mit barn. Men Herre, hvorfor føler jeg en utilfredshed, når det kommer til det arbejde, jeg gør for dig? Jeg giver frit af min tid og mine penge. Jeg er menighedssøster og sabbatsskolelærer. En stor del af min tid går med at fortælle andre om dig. Hvad mere kan jeg gøre for dig?

Min datter, du skal elske mig. Nej, hør nu lige, Herre! Jeg har været en kristen i elleve år. Hvad mener du med, at jeg skal elske dig? Jeg elsker dig da. Og nu, da vi har fået det på plads, hvad er så det næste skridt? Der er kun det ene skridt, mit barn. Du skal elske mig. Du ved da, at jeg elsker dig, Herre. Hele mit liv handler om at tjene dig. Jeg forstår ikke, hvor du vil hen?

vi hele tiden om ham? Hvad med alle de andre mennesker, som jeg elsker. Jeg kunne … Elsker du din biologiprofessor?

Din kærlighed til mig kommer til udtryk i din kærlighed til andre.

Herre! Han er det eneste menneske, jeg ikke kan fordrage. Han er svær at være i stue med, men jeg elsker… – alle andre, tror jeg. Og jeg ved, at jeg elsker dig.

Men Herre, jeg har stadig denne følelse af tomhed indeni mig, på trods af den hengivenhed jeg har for dig – både offentligt og privat. Hvad mere kan jeg gøre?

Det ved jeg godt, Herre. Og jeg holder også meget af mine medmennesker.

Du elsker mig kun så meget, som du elsker den person, du synes allermindst om.

Elsker du din biologiprofessor?

Intet. Hør, mit barn: Stop med at gøre ting for mig.

Det er måske så meget sagt. Jeg undgår ham, og han undgår mig.

Nå, …hvis det forholder sig sådan, så elsker jeg dig altså ikke. Men, … jeg har været en kristen i elleve år. Jeg har altid troet, at jeg elskede dig. Jeg forstår! Tak Herre, fordi du viste mig dette … Fra nu af vil jeg virkelig elske dig.

Hvad siger du? Det kan da ikke være rigtigt Herre. Du har velsignet det arbejde, jeg gør for dig. Du har opfordret mig til at arbejde i din vingård. Jeg forstår ikke, hvad du mener. Hvad sker der måske, hvis jeg holder op med at gøre ting for dig?

Elsker du din biologiprofessor?

Så vil jeg blive i stand til at arbejde igennem dig.

Jeg døde for ham – og jeg lever også for ham.

Jeg tror, jeg forstår, hvad du mener. Og det er sandt Herre. Mit arbejde for dig er nytteløst, hvis du ikke gør det igennem mig. Gør mig ydmyg, så jeg bliver et værdifuldt redskab, som du kan bruge. Hvad har du tænkt dig at gøre igennem mig?

Det ved jeg, Herre. Og jeg vil også gerne have, at han bliver frelst, men vi er ikke på bølgelængde.

Intet, mit barn.

Intet, mit barn. Nu forstår jeg ingenting. Du sagde, at du ville arbejde igennem mig. Hvad er det, jeg skal gøre?

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Det kan du ikke, mit barn. Hør nu her! Vi trives ikke i hinandens selskab. Vores personligheder passer ikke sammen. Og det er ikke noget, jeg kan lave om på, så jeg undgår ham.

Elsker du din biologiprofessor? Jeg respekterer ham, og jeg tror, at han respekterer mig. Jeg ved, at han er et godt menneske, og jeg tror også, at han ville blive en god kristen. Men jeg synes også, at han virker bedrevidende og indbildsk – og nogle gange selvretfærdig. Du kender typen, Herre. Hvorfor taler

Men du sagde, at jeg skulle elske dig, og når jeg siger, at det vil jeg, så … Jeg forstår ingen ting. Hvordan kan du elske mig? … Kærligheden bor ikke i dig … Gud er kærlighed. Så kan jeg altså ikke elske nogen? Du er kun den kanal, igennem hvilken jeg kan elske nogen. Så elsk verden igennem mig, Herre. Denne verden af faldne mennesker. Du viste din kærlighed ved at dø, Herre. Elsk igen igennem mig. Det vil jeg, mit barn.

Tema: Bøn

Hvert år samles kristne over hele verden til bøn i en bedeuge, der er arrangeret af Evangelisk Alliance. Også i Danmark giver hundredvis af lokale møder i denne uge udtryk for den basale kristne enhed og ønsket om at bede for vores land og vores verden.

2015

I disse møder samles mennesker fra alle kirkesamfund til gensidig inspiration og opmuntring. Se mere på: www.evangeliskalliance.dk

JANUARY 7-17, 2015 www.TenDaysofPrayer.org

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Annoncer

2014 MALMÖ

2 0 1 3 T Y R I FJ O R D

2012 EKEBYHOLM

CO N V E N T I O N 201 4

Fred Hardinge

Louis Torres

Raafat Kamal

Health Ministries at General Conference

Evangelist & President of Guam-Micronesia Mission

President of Trans-European Division

S H A R I N G C H R I S T , H I S WAY DEC. 31, 2014 – JAN. 4, 2015 | SCANDIC TRIANGELN, MALMÖ, SWEDEN TWENTY-FOUR PRACTICAL SEMINARS PRESENTED BY:

CO N V E N T I O N H I G H L I G H T S

* Start the New Year with over 400 mission-minded young people and professionals

* Learn how you can use a comprehensive health ministry approach to share Christ

Linn Gustavsen, Joakim Hjortland, Allan Jensen, Simon Karlsson, Huldah and Jonathan Karlsson, Reidar Kvinge, Fredrik Lillbäck, Gry Beate and Victor Marley, Dan Millares, Claus and Theresa Nybo, Daniel Pedley, Daniel Pel, Kristoffer Sandström, Ragnhild Sømme, Jeremy Zwiker, with others from around Scandinavia

* Be part of a ‘Mission to the City’ style outreach through health expo and song

* Be inspired and equipped through preaching, teaching, testimonies and music

* Network with ministry partners * Experience united prayer

It won’t be the same without you!

R E G I S T E R T O D AY AT

www.ASIscandinavia.org

STORIES – FORTÆLLINGER I BILLEDER, PÅ SKRIFT, I MEDIER OG I TALE For alle, der er interesserede i at bruge medier og kommunikation for at styrke sin lokale kirke. Forskellige taler og kurser vil inspirere og udruste dig til bedre at udnytte medier og teknologi i din kirke. Lørdag aften inkluderer en stor fest. Undervisningen leveres af kompetente og dygtige formidlere fra hele verden. Start: 18:00 torsdag den 26. februar Slut: 17:00 søndag den 1. marts Sted: Newbold College, St. Marks Road, Binﬁeld, Bracknell, Berkshire, RG42 4AN, England Pris: £140 (£100 for studerende) Prisen inkluderer undervisning, samt middags og aftensmad (Rejse og overnatning sørger man selv for.) Se hjemmesiden for mere info og overnatningsforslag. Jo ﬂere vi er, jo billigere kan vi deltage. Kontakt Robert Sand for fælles tilmelding fra Danmark: robert.sand@adventist.dk / 4558 7753

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

GET THE LATEST UPDATES ON FACEBOOK

Early bird discount ends Nov. 30, 2014! NOV

Spaces are limited. Sponsorships are available for Norwegian students. Registration closes two weeks before event. See website for details.

Vi siger tillykke

Tillykke med ...

Nyfødte

MADELEINE CHANTAL MARCUSSEN Den 24. juni 2014 blev endnu et lille vidunder født på en varm sommerdag. Hun vejede 3310 g og målte 50 cm. Madeleine er lillesøster til Marcus, som er en meget stolt storebror. De lykkelige forældre er Sarah og Teddy Marcussen, bosat i Harresø ved Vejle.

SOFIA CHRISTENSEN Sofia blev født den 4. september 2014 til forældrene Bjarne og Keren Christensen, Thisted. Nyfødte Sofia er her sammen med sine forældre, storesøster Elizabeth og deres mormor fra den Dominikanske Republik.

Dåb

UFFE JIMENEZ RAVN-CHRISTENSEN Fredag aften, d. 24. oktober, var en glædelig dag for hustruen Andrea og for hele Aalborg menighed, da Uffe Jimenez Ravn-Christensen blev døbt af Daniel Villà Henriksen i St. Økssø, Rold skov. Skoven, søen og aftenstemningen gjorde vores ”gudtjeneste“ i skoven højtidelig. Mange var mødt frem, og efter dåben blev Uffe optaget i Aalborg menighed. Vi ønsker tillykke og byder dig velkommen i familien. Må du og Andrea glæde jer sammen i adventhåbet.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Vi siger tillykke

Dåb

DANIEL SERBANESCU

WENDY HANSEN

Fredag aften i bedeugen havde vi dåb i Roskilde, hvor Daniel viste, at han har valgt Jesus som sin frelser. Næsten hele menigheden var mødt op for at fejre Daniels valg og glæde sig sammen med ham. Stort tillykke til Daniel og Guds velsignelse.

Sabbaten den 2. august blev en helt særlig sabbat i Vejle. Wendy Hansen, som til daglig studerer i England, havde valgt at blive døbt i kirken i Vejle, hvor hun er kommet som barn. Det var seniorpastor ved Newbold Church, Patrick Johnson, der både talte til os og ikke mindst de mange børn, som også var tilstede denne sabbat. I Vejle er vi særligt glade, når ”vores“ børn vælger at lade sig døbe i vores kirke. Det er altid en festdag, der ikke alene er til velsignelse for den, der skal døbes, men for hele menigheden. Wendy er efterfølgende optaget i Newbold menighed. Vi ønsker Wendy tillykke med beslutningen og Guds velsignelse fremover.

Robert Sand

Peter Larsen

FAMILIEN ANBESSE Sabbatten den 18. oktober 2014 var der dåbsgudstjeneste i Ringsted ved Børge Schantz. De tre, der skulle døbes, var Hassan Anbesses hustru og to af deres børn. Hassan selv er døbt i Addis Abeba i Etiopien, og er af mange adventister i Danmark kendt som drengen, der overlevede at blive skambidt af en hyæne. Hassan, Helen Berhe (hustru), Natinael (ældste søn) og Moren (datter) blev alle optaget i Holbæk menighed sabbatten den 25. oktober.

Søren Pedersen

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Vi siger tillykke

December 2014 4.

15.

26.

13.

18.

23.

28.

95 ÅR Preben Mollerup Plejecentret Søndervang Rådhusvej 1, 0009 4640 Faxe 85 ÅR Flemming Martin Haslund Nærum Vænge 61, 2. th. 2850 Nærum Helen Rasmussen Fredensvej 25 3060 Espergærde 80 ÅR Esther Wilby Bjæverskovhusene 7 4632 Bjæverskov Walder Hartmann Kærsangervej 4 8721 Daugård Uffe Willerslev Jørgensen Møllestenen 12 3140 Ålsgårde Ruth Møller Hansen Nyvang 16 6400 Sønderborg

30.

75 ÅR Eldbjørg Meiner-Madsen Rømøvej 9 3140 Ålsgårde

11. 29.

70 ÅR Marion Nanna Burrell Nøddebogade 9, 1.tv. 2200 København N

Januar 2015 13.

17.

100 ÅR Berthe Marie Bagger Plejecentret Søndervang Rådhusvej 1, 0031 4640 Faxe 95 ÅR Holger Jensen Akselbo Baeshøjgårdsvej 4, 0006 4560 Vig 85 ÅR Sylvia Petra Sivertsen Skáltavegur 12 FO-700 Klaksvik Færøerne Henny Nielsen Lystruphavevej 4 8654 Bryrup

11.

23.

29.

23.

31.

80 ÅR Marine Kristine Balle 75 ÅR Else Jensen Understedvej 61 9900 Frederikshavn Perry Arnt Øie Akacievej 11 2830 Virum Kristian Pedersen Tranehalsen 25 4000 Roskilde Gertie Kjøller Årupvænget 4 8722 Hedensted 70 ÅR Ingrid Damm Favrbyvej 68 4654 Faxe Ladeplads Frede Markussen Sandgårdsparken 7 7430 Ikast John Leif Andersen P.L. 1166B SE-517 96 Hultafors Sverige Wenche Wahlne Christensen Kjærsvej 254 4220 Korsør

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du af forskellige årsager ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

Dåb BIRGITTE GRODT Det blev en stor dag I Rødekro menighed sabbaten den 8. november, da Birgitte Grodt blev døbt. Birgitte fik kontakt med kirkens webpræst Richard Müller gennem hjemmesiden på internettet og bad ham om at bede for hendes far. Denne kontakt gennem emails førte Birgitte til at deltage i et bibelkursus med Richard og senere med mig. Vi ønsker Birgitte hjertelig tillykke med den gode beslutning og Guds rigeste velsignelse.

Tony Butenko

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Tillykke med ...

Fødselsdage

Vi mindes

Æret være ... INGA MARIE JACOBSEN

INGE ELISABETH LINI

BØRGE JØRGENSEN

Dronninglund menighed har mistet et kært medlem, idet Inga Marie Jacobsen sov ind i sit hjem i Vester Hassing d. 24. maj 2014. Inga blev født d. 5. august 1924 i Hjallerup, hvor hun også voksede op. Inga blev i en ung alder døbt af pastor Kaj Pedersen. Senere kom hun til Vejlefjordskolen, hvor hun fulgte bibelklassen et par år, og herefter var hun bibelarbejder et par år. Inga var meget pligtopfyldende, og alt blev gjort med fuld fokus på opgaverne. I mange år var hun pedel for kirken i Frederikshavn helt frem til 2003, hvor bygningen blev solgt. ”Høstindsamlingen“ var en af hendes store passioner. År efter år tog hun cyklen og tog båden til Læsø. Her gik hun fra hus til hus og oparbejdede en ”kundekreds“, som hun besøgte hvert år. Inga havde også en del af sit arbejdsliv som sygehjælper på Frederikshavn plejehjem. En anden af Ingas store interesser var motionsløb, som hun dyrkede, til hun blev 80 år. Limfjordsløbet løb hun i 25 år i træk. Hun vandt rigtig mange små pokaler og blev flere gange nævnt i lokalavisen. En løbetur fra Frederikshavn til Sæby og retur var bare noget, hun gjorde for træningens skyld. Inga blev aldrig gift, men satte stor pris på nevøer og niecer og deres børn. Især niecen Birthe Eriksen og hendes mand tog sig rigtig meget af Inga. Nu hviler Inga efter et langt liv på kirkegården i Øster Hassing, til hendes frelser Jesus Kristus kommer igen. Ære være Inga Jakobsens minde.

Inge Elisabeth Lini kom til skade d. 24. august og lå bevidstløs, indtil hun døde d. 22. september. Begravelsen var fra Århus Adventkirke d. 26. september under stor deltagelse af familie, venner og menighed. Inge blev født d. 9. december 1956 i hjemmet hos Anna og Kay Støtt i Århus. Hun var den sidste af tre børn. Som barn af en prædikant betød det hyppige skoleskift - til sidst blev det Vejlefjordskolen. Inge valgte at blive sygeplejerske, en gerning hun elskede. Hendes arbejde og færden kan karakteriseres med ord som kvalitet, godt humør og næstekærlighed. I 1981 blev Inge gift med Naceur. De boede i Århus og flyttede senere til Hasselager. De fik 3 børn. Hun var et rigtigt familiemenneske og holdt af at rejse med Naceur til Frankrig på hans arbejde. Selvom Inge blev hårdt ramt af sklerose, så opmuntrede hun dem, som havde det svært. Hun havde det selv svært, men hun ville ikke give op. Hun var aktiv, holdt foredrag – hjalp andre, for nok var hun med i Skleroseforeningen, men startede en forening, hvor hun og ligestillede kom sammen. De havde været i Frankrig i næsten et år og kom hjem for at være til stede, når deres barnebarn blev født. De kom hjem, men uheldigvis falder Inge og slår sig alvorligt og kommer på sygehuset. Hun vågner ikke op af bevidstløsheden og pludselig er Inge revet bort. Vores tanker går til Naceur og børnene Sara, Sander og Adam samt til Anna og Kay Støtt. Ære være Inges minde.

Børge Jørgensen fra Faxe menighed døde på Rigshospitalet onsdag aften den 3. september 2014. Han var født i 1948 i Faxe som søn af Ingrid og Aage Jørgensen. Børge blev 3. generation fotograf i Faxe by, da han overtog Fotomagasinet efter sin far, og 3. generation adventist med lederansvar i Faxe adventistmenighed. I byen var Børge ikke kun kendt i forretningslivet, men gennem mere end 40 år var han aktiv som brandmand og indsatsleder i det lokale brandvæsen, for hvilket han sidste år modtog dronningens hæderstegn. I forbindelse med en indlæggelse på Rigshospitalet i slutningen af august og komplikationer efter en operation fulgte ca. en måneds hospitalsophold. En bedring syntes at være på vej, men uventet kom døden alt for tidligt og standsede et liv, som vi synes slet ikke var levet færdigt. I mindet om et langt og aktivt liv på arbejdet, i familien og i menigheden er det nu vores trøst at huske, at Børge sov ind i troen på opstandelsen og gensynet, når Jesus kommer igen. Adventkirken i Faxe kunne næppe huse det store følge af familie, menighed, venner og kollegaer fra brandvæsnet. Det var Børges kollegaer fra Faxe Brandvæsen, som bar en respekteret og afholdt ven og kollega ud af kirken og til gravstedet på Faxe kirkegård. Nu går vores tanker til Else, Gitte og Lars, Petrine og Regitze, Carina og Rasmus og lille Valdemar, som heldigvis ikke oplevede den sorg, familien mødte. Æret være Børge Jørgensen minde.

Roland Laibjørn

John Pedersen

Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Vi mindes

Nekrologer

JØRGEN GRØNBECH

GRETE FALK

Onsdag den 15. oktober var familie, Slagelse menighed og venner samlet ved Jørgen Grønbechs båre for at lægge ham til hvile. Jørgen så dagens lys i 1941 som nummer 2 i en søskendeflok på tre drenge. Forældrene Anna og Christian Hansen var landbrugere fra egnen syd for Nyborg. Jørgen bestemte sig i en ung alder for at følge sin Herre Jesus Kristus og lod sig døbe af pastor Kaj Thomsen i en alder af 14 år. Senere kom Jørgen til både Vejlefjordskolen og til Skodsborg Badesanatorium. Det viste sig dog, at byggeriet altid kom til at ligge Jørgen nærmest. Livet delte Jørgen med Linda, som var hans trofaste livspartner i mere end 50 år. De blev de lykkelige forældre til 4 drenge og 2 piger. Jørgens livsgerning var byggeriet, og han elskede at se resultaterne af sine hænders gerning. Men det, der lå Jørgen mest på sinde, var hans familie og hans børn. Jørgens livsgerning og hans omsorg for familie og venner blev desværre bremset af sygdom, som til sidst afsluttede hans vandring i denne verden. Men igennem alt dette blev Jørgen båret af en fast tro på, at han og hans families liv ligger i Guds hænder. Således var troen på, at Kristus kommer igen for at hente sine, det fundament, Jørgen byggede sit liv på. Nu venter han trygt på at se sine kære igen. Æret være Jørgen Grønbechs minde. Allan Falk

Grete Falk, der tilhørte Tejn menighed, sov stille ind fredag aften den 17. oktober 2014. De sidste måneder tilbragte hun på Rehabiliteringscenter Sønderbo i Rønne, hvor hun dagligt fik besøg af sine børn. Grete Falk blev 93 år gammel, idet hun blev født den 2. januar 1921 i Gamst. Som ung drog hun til Sjælland og arbejdede på Fysisk Kuranstalt i København. I september 1940 blev hun døbt og optaget i Adventistkirken. Hun søgte siden til Skodsborg for at uddanne sig til fysioterapeut, og da hun i 1946 havde nået dette mål var hun parat til at gifte sig med Daniel Falk fra Tejn. Sammen fik de børnene Tom, Jan, Ina og Jonna. ”Har man først været i berøring med Grete, kan man ikke slippe hende igen“ udtrykte en bekendt, da nyheden om hendes død spredtes på Bornholm. Hendes indsats på sygehusene i Allinge og Åkirkeby og i private hjem ud over øen blev værdsat og viste, hvad kristendom betyder, når den bliver omsat til praksis. Hun havde lært at blomstre, hvor hun blev plantet. Nu og da pakkede Grete og Daniel kufferten, bookede billetter og rejste på besøg i den store verden. De mange fotoalbums i hjemmet fortæller om vellykkede besøg i Sydafrika, Gambia, Vestindien, USA og Skandinavien. Disse rejser gav oplevelser, som brændte sig fast i hukommelsen og selv i de sidste, lidt vanskelige uger, kaldte smilet frem på Gretes ansigt. For Grete er en lang rejse nu slut. Familie og venner fulgte hende til fods fra Adventkirken i Tejn til Kirkegården ved den nærliggende sognekirke, da hun fredag den 24. oktober blev stedt til hvile ved siden af sin mand, der døde 1986.

Hjertelig tak til alle, som har støttet os både under Jørgens sygdom og efter med deres bønner, blomster og breve. Linda

Gretes trofasthed, loyalitet og stille færden vil blive husket længe. Æret være Grete Falks minde. Walder Hartmann

ESTER MARIE NORHEIM Sovnet inn i troen på sin Frelser 07.07.14, 96 år gammel. Da Ester var 15 år tok familien også til seg et fosterbarn. Ester ble fort barnets reservemor, og Liv fortsatte å være Esters «lille venn» hele livet. Ester vokste opp i et adventisthjem og valgte selv at ble døpt av Chr. Tobiassen den 17. september 1935. Etter skolen arbeidet hun en stund på Kurbadet i Oslo. Fra høsten 1946 ble det fysioterapistudier ved Skodsborg fysioterapiskole. Etter endt utdannelse begynte hun å arbeide i Damebadet på Skodsborg, og hun ble en svært populær fysioterapeut. Selv om Ester ikke hadde egne barn, hadde hun en stor familie likevel. Hun var en populær og omsorgsfull tante for Solveig, Ingrid, Harald og Kirsten, og hjemmet hennes var alltid åpent, og mange har erfart hennes gjestfrihet. Selv etter at Sanatoriet ble solgt, fortsatte Ester å bo og arbeide der. I 1997 ble hun hedret med Dronning Margretes fortjenestemedalje etter over 50 år på samme arbeidsplass, men fortsatte å arbeide fram til hun fylte 86 år. Da fikk hun en omsorgsbolig på Lions Park i Gamle Holte. De siste årene klarte hun ikke å komme til kirken, men satte stor pris på menighetsmedlemmene fra Nærum som kom og besøkte henne. Begravelsen fant sted 28. august fra Strømmen Adventkirke. Vi lyser fred over Ester Marie Norheims gode minne. Øystein Hogganvik

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Børnesiden

En engel i sneen Er engle bare noget, vi klipper ud i papir og hænger på juletræet – eller findes der virkelige engle? Bibelen siger, at der findes engle. Tusinder af engle – flere end vi kan tælle. De er skabt, akkurat som vi er, og de er Guds sendebud.

For mange år siden boede Louise Dubay i Anchorage i Alaska. Hun var en ældre dame, og flere hjerneblødninger havde gjort hendes ben så svage, at hun havde svært ved at gå. Hytten, hvor hun boede alene, blev opvarmet ved hjælp af en brændeovn, og hendes venner plejede at komme forbi hver dag, og bar brænde ind og fyrede op.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Men en kold morgen i februar måned kom der ingen. Hun havde ingen telefon, og i sin desperation begyndte hun at bede højt til Gud om at sende hjælp. Da ilden gik ud, blev det hurtigt koldt i hytten. Ude var det 35 frostgrader, og hun vidste, at selv om hun pakkede sig ind i tæpper, ville hun snart fryse ihjel, hvis der ikke kom nogen, der kunne bære brænde ind og fyre op. Hun fortsatte med at bede, men ingen kom. Så begyndte hun at bede en anderledes bøn. I stedet for at bede Gud om at sende hjælp, fortalte hun Gud, at hvis det var hans vilje, at hun skulle dø, så var hun parat til det. Mens hun bad, blev døren åbnet, og en høj, ung mand kom ind med favnen fuld af brænde. Han lagde brændet i brændekassen og gik i gang med at tænde op i ovnen. Da ilden blussede op, satte han en kedel vand over og gik ud og hentede endnu en favnfuld brænde. Mens dette foregik, holdt han hele tiden hovedet vendt sådan, at hun ikke kunne se hans ansigt, og han havde endnu ikke sagt ét eneste ord. Fru Dubay var både overvældet og bange. Hun turde ikke sige noget, men hun ville så gerne spørge ham, om han var en engel. Hun stillede spørgsmålet i sine tanker uden at sige det højt. Da vendte han sig om, smilede til hende og nikkede bekræftende. Så vendte han sig om igen, åbnede døren og gik. I nogen tid sad fru Dubay nærmest som forstenet. Til sidst sagde hun stille til sig selv: ”Hvis han var en engel, sendt af Gud, vil der ikke være fodspor i sneen uden for døren.“ Hun tvang sig ud af sengen, humpede med stort besvær hen til døren og åbnede den. Udenfor lå sneen som et urørt tæppe. Der var ingen fodspor. Sneen var heller ikke trådt ned omkring brændestablen. Da hun igen lukkede døren til sin lille hytte, vidste hun, at Gud elskede hende, og at han havde sendt en af sine engle for at hjælpe hende i en meget kritisk situation.

Børnesiden

Opgave: Hvem er jeg? Her er nogle bibelske personer, der også mødte engle. Skriv deres navne på kryds-og-tværs opgaven. 1. Jeg er en romersk officer (ApG 10,1-3) 2. Jeg blev trøstet af en engel (Luk 22,39-43) 3. Jeg blev far til Samson (Dom 13,11-14) 4. Jeg fik besøg af engle, da jeg sad i teltdøren (1 Mos 18,1-3) 5. Jeg blev lukket ud af fængslet af en engel ( ApG 12,7) 6. Jeg så engle, da jeg sov med hovedet på en sten ( 1 Mos 28,11) 7. Jeg blev mor til Jesus (Luk 1,26-27)

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Julekalender

Julearrangementer rundt omkring i landet

28. NOVEMBER

13. DECEMBER

20. DECEMBER

Kl. 19.30 Vejlefjordkirken Vi synger advent og jul ind. Denne aften inviteres alle til en hyggelig aften, hvor vi skal synge en række dejlige salmer til advents- og juletiden. Ind imellem hviler vi stemmerne og lytter til smukke carols ved Kor4. Desuden medvirker Inger Kjartansdottir (sopran) og Rebecca Storgaard (violin). Birgit Eskildsen akkompagnerer koret på orgel, og Carsten Thomsen dirigerer. Bagefter inviteres til et lille traktement i Vejlefjordkirkens krypt.

Kl. 10.30 FaceOut Julefamiliegudstjeneste.

Kl. 10.30 Faceout Vi samler og deler julekurve ud til trængende familier i kommunen.

06. DECEMBER Kl. 11.15 Nærum Adventistkirke Jule-skolegudstjeneste. Vi fylder menigheden med skolens børn og familier og fejrer julen. Kl. 14.00 Vejlefjordkirken Juleforberedelser. Efter fællesspisningen gør vi julepakker og julekort klar til de indsatte i statsfængslet Møgelkær. Vi synger julens sange, hører en julefortælling og bliver forfrisket med traditionel julebag.

Kl. 11.15 Nærum Adventistkirke Julefamiliegudstjeneste. Kreativ julegudstjeneste for hele familien. Kl. 15.00 Holstebro Adventistkirke Julekoncert. Julesalmer, juleevangeliet, Mattesonskolens børnekor spiller og synger samt dejlig fællessang. Kl. 16.00 Køge Adventistkirke De ni læsninger. Vi har taget den engelske tradition med ”Nine readings“, som vi kalder ”De ni læsninger,“ til os. Menigheden inviterer familie og venner til sang og bibellæsning omkring Jesu fødsel. Kl. 19.00 Adventistkirken København Julekoncert. Med dygtige musikere og hyggelig fællessang bliver det ikke svært at finde julestemningen. Men der bliver også mulighed for at se ud over egen næsetip og støtte "Hjælpeaktion." Tag gerne venner og naboer med.

08. DECEMBER Kl. 19.00 Nærum Adventistkirke Julekoncert med Søllerødkoret over de ni læsninger med sammenkomst i menighedssalen efterfølgende.

10. DECEMBER Kl. 19.30 Nyborg Adventkirke JJulekoncert med Vindingekoret. g

Kl. 19.30 Vejlefjordkirken Julekoncert. Den traditionsfyldte julekoncert med kirkens og skolens forskellige kor og solister. Der vil være mulighed for at købe forfriskninger i kirkens krypt og overskudet går igen i år til et rigtigt godt formål.

Kl. 11.00 International Church Copenhagen Skole-julegudstjeneste. Kl. 11.00 Køge Adventistkirke Julegudstjeneste. Kl. 11.00 Roskilde Adventkirke Levende julegudstjeneste. Vi lever os ind i julens bibelhistorier, via aktiviteter, historier og hinanden. Kl. 11.00 Vejle Adventkirke Julegudstjeneste. Vi mindes Jesu første komme i ord, bøn, musik og salmesang. Kl. 11.00 Vejlefjordkirken Julegudstjeneste. Den sidste sabbat før skolernes juleferie bliver markeret med et program, som er præget af den tilstundende højtid. Kl. 15.00 Cafékirken Velgørenhedskoncert arrangeret i samarbejde med ADRA.

24. DECEMBER Kl. 14.00 Nærum Adventistkirke Julegudstjeneste. Tag hele familien med og kom i den rigtige julestemning. Der er selvfølgelig juleposer til alle børn og masser af julestemning.

14. DECEMBER Odense Adventkirke Suppeprojekt for hjemløse i Odense. Kl. 15:00 Viborg Adventistkirke Julekoncert med Mattesonskolens børnekor.

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

27. DECEMBER Kl. 11.00 Køge Adventistkirke Julegudstjeneste.

Kollekt

KOLLEKT 6. DECEMBER K

Adventsgaven A Tekst: Thomas Müller T

H måned er der en fælleskollekt i vores menigheder, og i december måned har vi de Hver s sidste år kaldt kollekten: adventsgaven. Det er en kollekt, der i julemåneden er gået til f forskellige projekter. I år går adventsgaven til flygtningearbejdet i Danmark. Vi har de seneste år oplevet en stor tilstrømning af flygtninge i vores menigheder, og vi ønsker på bedste måde at byde dem velkommen og tage os godt af dem. Lokalt i menighederne bliver der mange steder gjort et stort arbejde for at integrere dem i menigheden, og i den forbindelse er der forskellige udgifter. Derfor siger vi tak for en rundhåndet gave i julemåneden til arbejdet med de familier, som lige er kommet til Danmark og er i gang med at etablere sig og finde deres ståsted i et nyt land – de har behov for vores hjælp og støtte.

Hvad gør du, når en ﬂygtning krydser dit spor? Tekst: Synne Garff, International chef i Bibelselskabet / Foto: Scanpix

DECEMBER 5.-7.

Juletur Vest på Himmerlandsgården (Spejderne)

Se flere arrangementer på forrige side. JANUAR 9.-11.

Børnelejrplanlægningsweekend i Middelfart (Børneafd./Spejderafd.)

Presset fra verdens flygtninge er massivt. Mere end 51 millioner mennesker er på flugt fra krig, sult og nød. Tallet er det største siden Anden Verdenskrig ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR. Derfor går bibelselskaber i bl.a. Mellemøsten og Afrika ind og påtager sig et ansvar. Jordan har de seneste år modtaget flygtninge fra Syrien og nu også fra Irak, hvor Islamisk Stat spreder død og ødelæggelse. ”Vi kan simpelthen ikke stå og se på disse forfærdelige lidelser uden at gøre noget. Derfor hjælper vi,“ som generalsekretær, Munther Namat, fra det Jordanske Bibelselskab forklarede mig. Mennesker på flugt har naturligvis først og fremmest brug for at få dækket deres fysiske behov. Men hvad med fortvivlelsen? Hvor finder mennesket styrke til at klare alle lidelserne? Nogle vender troen ryggen, mens andre oplever Guds nærvær meget stærkt. Jeg oplever igen og igen, hvordan Bibelen giver håb. Mennesker på flugt lider et voldsomt identitetstab. Nogle søger hen til deres rødder for at have noget at holde fast i. Bibelen kan være en stor støtte, bl.a. fordi den er fuld af historier om flugt, som man kan spejle sig og finde trøst i. Faktum er, at efterspørgslen på bibler er enorm. Bibelselskabet i Danmark indgår i et tæt samarbejde med lokale bibelselskaber og kirker, der har en rig tradition for socialt og frivilligt arbejde. Derfor når vi langt for få midler. Vi uddeler nødhjælp, bibler og giver sjælesorg. Men vi kan ikke gøre det uden dig. Tusind tak, fordi du vil hjælpe din næste! Bank 3001 – 900 0488 eller MobilePay 2495 3910 mærket ”flygtninge“

16.-17.

Kvindeweekend på Hvidekilde (Kvindeafd.)

23.-25.

Fodboldstævne for 6.-9. klasse

25.-31.

Adventistkirkens skitur

på Vejlefjordskolen (VFS) til Hemsedal (Cafékirken) FEBRUAR 26.-1.

GAiN konference på

27.-1.

Internationalt fodboldstævne

Newbold College (SEC) på Vejlefjordskolen (VFS)

Adventnyt · Nr. 7 · december 2014

Aktivitetskalender

Det sker ...

KOLLEKT 3. JANUAR

EN JULEGAVE DER…

VARMER Vinterpakke Kr.

250,-

HJÆLP DEM DER FRYSER…

Om vinteren kan temperaturen i Syrien være helt ned til -6 grader. Mange syrere har mistet alle deres ejendele og bor i telte eller ødelagte huse. Med en VINTERPAKKE kan du hjælpe et menneske på ﬂugt. I pakken er der vinterjakke, tæppe, sokker og hue.

Køb julegaven på

adra.dk eller på konto 9570 0008688222

(mærk indbetalingen ”vinterpakke“)

Læs mere på www.adra.dk