2015-02 UngAdventist

02#2015

TEMA:

FRIHED

MAGASIN FOR UNGE ADVENTISTER I DANMARK

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS UNGDOMSAFDELING I DANMARK

ANBEFALINGER

PERSONLIG BERETNING

RESPEKT!

ÅRSMØDEPROGRAM

Det er ikke altid nemt at forstå livets udfordringer. Men Gud kalder os ikke til kun at gøre, hvad der er nemt. Måske har du stået i en situation ligesom Pernille?

Hvor går grænsen for, hvad vi kan tillade os?

Morten Rechter udfordrer os denne gang ikke blot med Ung Humorist.

Hvis du er på årsmøde, når du modtager dette blad, så har du et program. Hvis ikke, så følg med live på adventist.dk fra det store telt.

#08

#09

#18

ARTIKLER

INTERVIEWS

LEDER

PROFIL

REPORTAGER

# LEDER

AF: THOMAS RASMUSSEN | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

UNG ADVENTIST | NR. 02-2015 ISSN: 0907-6271 Udgiver Syvende Dags Adventistskirkens ungdomsafdeling i Danmark. Signerede artikler står dog for forfatternes egen regning og udtrykker ikke nødvendigvis udgiverens holdninger. Artikler og andet materiale må kun gengives med skriftlig tilladelse fra redaktøren.

Formål · at fortælle om Guds eksistens og kærlighed · at informere om kirkens aktiviteter for unge · at være talerør for unge adventister Oplag: 1.000 stk.

Abonnement Pris 180 kr. årligt.

Bladet er gratis for unge mellem 13 og 30 år.

Henvendelser vedrørende abonnement rettes til bladets redaktør.

Materiale UNG ADVENTIST modtager gerne artikler eller andet materiale, der handler om unge og kristendom. Det vil lette vores arbejde meget, hvis stoffet indsendes elektronisk til ung@ adventist.dk. På vores hjemmeside finder du flere praktiske råd om indsending af materiale.

Landsungdomsleder Thomas Rasmussen Mobil: 5120 6990 E-mail: ung@adventist.dk Redaktionsråd Alice Sahinkuye (korrektur) Amalie Thaysen (billeder) Christian Rechter Heidi Rasmussen Henrik Jørgensen Ida Frederiksen Laura Falk Marlene Mogensen Morten Rechter Layout

Tryk Strandbygaard Grafisk A/S Ekspedition UNG ADVENTIST Concordiavej 16 2850 Nærum Internet ungadventist.dk

Forsidefoto: f t Thinkstockphotos.com hi k t k h t

#02 UNG ADVENTIST 02/2015

VIRKELIG FRIHED Vi er taknemmelige for den frihed, som Gud har givet os i Danmark. Sådan sluttede jeg min leder af i sidste udgivelse. Men hvad følger da? Hvordan forvalter vi den frihed, som vi er så taknemmelige for at have modtaget?

Jesus siger: ”Hvis altså Sønnen får gjort jer frie, skal I være virkelig frie“ (Joh 8,36). Og Paulus forklarer det på denne måde: ”Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov“ (Rom 8,1-2).

Først og fremmest er vi altså frie, fordi Jesus gør os frie. Sagt med andre ord: uden ham er vi det ikke. Vi kan gøre alt hvad vi kan for at gøre os selv frie. Vi kan prøve grænser af. Vi kan prøve Gud af. Vi kan bruge vores frihed præcis som vi ønsker. Vi er frie til at vælge.

Men hvis vi vil være ”virkelig frie“, så må vi komme til Jesus for at blive det. Det Jesus siger i dette vers kommer naturligvis i en sammenhæng. Det er i diskussion med de jødiske ledere, efter kvinden er blevet grebet i ægteskabsbrud og Jesus har forvandlet hendes liv. Hun er gået derfra mere fri end nogen af de jødiske ledere er. Hun blev ”virkelig fri“.

Midt i sin synd og elendighed, under anklage af ubarmhjertige mænd, fik hun sin frihed ved Jesu fødder.

Paulus beskriver det i Romerbrevet på denne måde, at i Kristus Jesus er vi ikke længere fordømte. Vi er blevet befriet fra noget, nemlig ”syndens og dødens lov“. Men det er ikke den lov, der fordømte kvinden. Nok havde hun i situa-

Thomas Rasm ussen (30 år) er landsungd omsleder for Adventistkir ken, Danmark og redaktør for bladet.

tionen overtrådt Moseloven, men det havde dem, der anklagede hende også, og de stod alle dømt under loven. Men endnu værre, de stod under ”syndens og dødens lov“, ligesom du og jeg også gør, og foran dem stod manden, som var i stand til at give liv, i stand til at gøre dem frie. Men de ville ikke tage imod – undtagen kvinden. Hun blev ikke fordømt, men gik derfra som et nyt menneske.

Hun blev givet en frihed, og hun forstod slet ikke hvorfor. Mon hun forstod det, efter Jesus døde på korset og opstod fra de døde?

Det tror jeg, hun gjorde. Spørgsmålet er, om vi også forstår det? Forstår vi, at i Kristus er vi blevet gjort frie? Og forstår vi at forvalte den frihed i lydighed mod ham? Der er mange relevante ting, der kunne være taget op i dette blad. Vi har valgt at tage udgangspunkt i den debat, som har præget medierne de seneste måneder efter terrorangrebet i København, fordi midt i forvirringen, midt i alle spørgsmålene, vil vi gerne, at du stiller dig selv spørgsmålet: ”Har jeg taget imod den frihed, som Jesus giver?“ Og hvis han har gjort dig fri, så vær virkelig fri!

AF: THOMAS MÜLLER (FRA ADVENTNYT FEB. 2015) | ILLUSTRATION: LARS R DORLAND RS

IN INDLÆG ND DLÆG L #

FRIH

ED

formand for Thomas Müller er entistkirken, Syvende Dags Adv Dansk BogDanmark, leder af Kommunikaforlag og Medie & tionsafdelingen.

JE SUIS CHARLIE Pludselig kender hele verden Charlie Hebdo, men desværre for noget meget tragisk. Vi formoder, at det er yderliggående muslimer, der har forårsaget al den smerte og død og ikke mindst international opstand.

Gerningsmændene troede, de kunne ødelægge Charlie Hebdo og bringe dem til tavshed, men i stedet for deres sædvanlige oplag på 50.000 planlægger Charlie Hebdo næste blad som et særtryk med et oplag på 1 mio eksemplarer.

Hvad har man så opnået? ”Je suis Charlie“ er en parole mange har bekendt sig under for at vise sympati og støtte for ofrene og ikke mindst rettigheden til at ytre sig. Netop rettighedstanken ligger adventister meget nær, hvor vi fastholder retten til at tænke og tro, som en elementær menneskerettighed, der er værd at kæmpe for.

Men retten til at ytre sig kan vel også misbruges? Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og mobning? Har Charlie Hebdo også et ansvar? Bruger jeg min frihed og rettighed til at tænke og mene, som jeg vil, til at nedbryde andre eller opbygge? Jyllands Postens chefredaktør understregede retten til at trykke Muhammed-tegninger i en sympatiaktion, som adskillige andre store medier har valgt, men fravalgte at bruge denne rettighed. Er det fejt, eller omsorgsfuldt mod sine ansatte?

Det er let at forholde sig til andre menneskers problemer og så let at fordømme andre. Alt for ofte tror vi, at vi har alle de rigtige svar, men vi sidder ofte ikke med tilstrækkelig baggrundsinformation til at udtale os korrekt. Det gælder også mig selv. Vi kender alle nogen, som taler før de tænker, men hvordan bruger vi vores frihed og rettighed til at udtale os? Hvordan bruger vi begrebet ”sandhed“? Bare fordi jeg har ret – giver det mig så lov til at tvinge det ned i halsen på dig? Bare fordi jeg kender svaret – må jeg så banke dig i hovedet med det?

Paulus kommer ind på denne problemstilling i Gal 5,13: ”Brødre, I blev kaldet til frihed. Brug blot ikke friheden som et påskud for kødet, men tjen hinanden i kærlighed“, og han slutter afsnittet af med åndens frugter, som er resultatet af vores liv, når vi lever sammen med Kristus.

Når vi lever sammen med Kristus, vejer kærligheden til næsten højere, og vi vil formulere os og bruge vores frihed med omtanke. Det betyder ikke, at alt vi siger skal pakkes ind i vat af frygt for at skuffe vores næste – der er også en tid til at stå for sandheden – også selvom det skaber konflikt. Mit ærinde er at stille spørgsmålet: Hvad gavner det mig, at jeg har vundet en diskussion, hvis jeg mister en ven … eller som Paulus så fint sagde det: ”Og om jeg så …, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet“ (1 Kor 13,3).

Je suis Charlie – jeg tror på retten til at udtrykke sig … med omtanke!

#03 UNG ADVENTIST 02/2015

# ARTIKEL

Bent Hylleberg er formand for BaptistKirken i Danmark.

AF: BENT HYLLEBERG | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

Trossamfundenes fremtid

27. oktober 1839 blev Nordens første frikirke grundlagt i København. Det skete en kold morgen i ly af mørket udenfor byen, da de første baptister blev døbt i datidens Lersø på Nørrebro. Handlingen var i strid med landets love. En forfølgelse satte ind med såvel præste- som politimagt. Baptisternes ledere blev fængslet, og deres børn blev tvangsdøbt. Forbud og kontrol skulle sætte grænser for trosfriheden. I dag er det historiske sted ved Lersøstien markeret med en fredelig mindesten.

Vi kan næppe forestille os, at det her i landet var nødvendigt at kæmpe for friheder, som alle i dag regner for en menneskeret. Men indtil 1849 var Danmark en slags religiøs ’islamisk stat’ – blot var det ’luthersk teologi’, som kongen fastfrøs som gældende lov for alle danskeres gudsdyrkelse. Ville man ikke rette ind, blev man landsforvist eller forfulgt, udpantet og fængslet. Verden var allerede dengang global, idet der kom såvel engelske som amerikanske kirkeledere, der ved deres audiens for kongen appellerede om religionsfrihed for hans undersåtter. Den største modstand kom til udtryk hos Sjællands lutherske biskop!

Da Juni-grundloven kom ti år senere, indeholdt den en stadfæstelse af den lutherske kirkes privilegier, der dog blev suppleret med forsamlings- og religions-

#04 UNG ADVENTIST 02/2015

frihed for dem, der ikke kunne finde sig til rette i ’danskernes folkekirke’. Samme grundlov indeholdt desuden to løfteparagraffer. Allerede i 1849 hed det i grundloven, at ’folkekirkens forfatning ordnes ved lov’ (§ 66), og at ’de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov’ (§ 69). Disse to løfteparagraffer er kommet i vælten i disse år. Det store kommissionsarbejde, som daværende kirkeminister Manu Sareen iværksatte for folkekirkens vedkommende (§ 66), løb kort før jul ud i sandet uden noget resultat. Folketingets partier kunne ikke blive enige om en ’forfatning’ for folkekirken. Som socialminister har Manu Sareen nu nedsat et ’Trossamfundsudvalg’, der skal arbejde med lovgivning for de øvrige trossamfund. Det vender jeg tilbage til.

RELIGIONSFRIHED Ved et 175-års jubilæum for landets frikirker må det være oplagt at minde om, at det var ’baptisternes biskop’, P. C. Mønster, der som den første herhjemme skrev et ’Andragende om fuld Religionsfrihed i Danmark’. I sommeren 1840 sendte han sin ansøgning til Stænderforsamlingen, der var blevet oprettet som en folkelig ventil på enevælden for at rådgive kongen. Her fik hans ansøgning imidlertid en brutal medfart, idet den blev lagt til side uden at blive oplæst. Stænderforsamlingens sekretær var ingen anden end Sjællands biskop!

Det er stadigvæk en tanke værd, hvordan Mønster argumenterede for trosfriheden. Han brugte to argumenter. Religionsfrihed sætter den enkeltes samvittighed i frihed. Men den sikrer også på sigt fred og retfærdighed i landet. Tvang og magt hører ikke hjemme i

et oplyst og frit folk. Kun kongen kan give friheden, men folket vil blomstre, hvis kongen indrømmer alle borgere frihed til at tænke og tro på mangfoldig vis.

Med grundloven kom friheden, men ikke ligheden.

Folkekirken har ifølge grundloven en række privilegier, fordi den ’understøttes af staten’ (§ 4). Det har vi som frikirker intet imod, når dette udsagn forstås i dets mest inkluderende perspektiv. Vi ønsker på ingen måde ringere vilkår for folkekirken. Men grundloven forhindrer på den anden side heller ikke, at vore politikere søger at give alle trossamfund så optimale vilkår som muligt. Kommende love bør ud fra en rimelighedsbetragtning sigte på at give størst mulig lighed til alle trossamfund her i landet. Jo større lighed, der gives, jo højere social stabilitet vil vi opleve i et stadigt mere multireligiøst dansk samfund.

AT VÆRE FRIKIRKE I de senere år har vi i frikirkerne drøftet, hvad begrebet ’frikirke’ indebærer. Ønsker vi løfteparagraffen (§ 69), der angår os, indfriet – så ’de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes ved lov’? Forud for denne ret enestående pa-

FRIH

ARTIKEL #

ED

– i lys af frikirkernes 175-års jubilæum

ragraf i grundloven indrømmes alle borgere ’ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’ (§ 67). En sådan forsamlingsfrihed er for nogle af frikirkerne tilstrækkelig, når det gælder trospraksis.

Hvis der ved lovgivning gives trossamfundene en række privilegier, medfølger der med rette en række tilsvarende pligter. Og inden længe sidder vi som frikirker måske skruet ind i statens greb på en måde, hvor vi kan sammenligne os med folkekirken? En sådan udvikling er ikke ønskelig for nogen af frikirkerne. Netop nu står ’de fra folkekirken afvigende tros-

samfund’ ved et vejvalg: Skal vi vælge ’frihed uden lov’ (§ 67) eller ’frihed med lov’ (§ 69), altså ’frihed og pligter’, der er nedfældet i nye religionslove?

Set i et historisk perspektiv er det med god grund, at frikirkerne ønsker deres forhold ordnet ’ved lov’. Vores forhold er gennem mange år blevet reguleret administrativt – og ofte lemfældigt – i Kirkeministeriet. Her hørte vi hjemme frem til 2007, da Birte Rønn Hornbech ønskede os fjernet som betingelse for at blive

’Folkekirkens minister’. Vort hjemsted blev Justitsministeriet og fra 2011 Social- og Integrationsministeriet, hvor vi først blev placeret i Familiestyrelsen og nu sidst i Ankestyrelsen. En sådan rundtur må kalde på ordnede forhold for kirkesamfund, der har 175 år på bagen!

Det nævnte ’Trossamfundsudvalg’, der nu er søsat af Manu Sareen, skal ifølge kommissoriet ’foretage en gennemgang af den nugældende lovgivning for andre trossamfund end folkekirken’ og ’komme med forslag til en samlet lovregulering heraf’. Samtidigt bestemmes, at udvalget skal ’bestå af eksterne aktører, der ikke repræsenterer nogen bestemt trosretning eller bestemte trossamfund’. At udelukke de aktører, som loven skal omhandle, stemmer ikke overens med sædvanlig skik for arbejde med ny lovgivning. Danske Kirkers Råd, hvor frikirkerne er medlemmer, har derfor protesteret.

Det samme har nu også folkekirkens biskopper.

Men Manu Sareen holder ekspertisen hos ’de fra folkekirken afvigende trossamfund’ uden for udvalget på samme måde, som Mønsters ansøgning blev henlagt i 1840’rnes Stænderforsamling! Det skyldes ikke forskrækkelse for danske frikirker. Derimod lyser kommissoriet af skræk for muslimer samtidig med, at det taler om at føre tilsyn og at tilbagekalde en bevilliget godkendelse af trossamfund. Udvalget er gået i gang med sit arbejde. Ved udgangen af 2016 skal betænkningen være klar. Som frikirker bør vi være vågne!

SAMFUNDET OG KIRKERNE Lovarbejdet for folkekirken og for de øvrige trossamfund er lagt an på at få styr på eller kontrol over det religiøse liv. Men her bør der vises mere tillid til de trossamfund, der skal medvirke til at bygge det multireligiøse samfund, der kommer.

Såvel gamle som nye trossamfund – inklusiv folkekirken – må sættes fri til at spille en konstruktiv rolle i samfundets udvikling. Trossamfund er snarere en del af løsningen end en del af problemet. De spiller en ligeså afgørende rolle for et samfunds udvikling som fx de politiske ideologier, den filosofiske tænkning og de kulturelle strømninger.

At ville isolere gudsdyrkelsen fra samfundets opbygning eller kontrollere den er at skære sjælen ud af folkets krop – det ender åndløst.

Derimod skaber det et rigere folk, hvis kirker og trossamfund bidrager til den fælles dagsorden. Det gælder, hvor trossamfund spiller demokratisk og konstruktivt med, men det gælder også, når og hvor statsmagten bør kritiseres og lovgivningen debatteres. Trossamfundene hører hjemme på torvet i et moderne samfund, hvor de i frihed må virke til gavn for den politiske virkelighed, de selv er en del af.

Vi bør derfor værne kirker og trossamfunds frihed i forhold til staten.

#05 UNG ADVENTIST 02/2015

# ARTIKEL

Henrik Jørgensen er næstformand og assisterende landsungdomsleder for Adventistkirken, Danmark.

AF: HENRIK JØRGENSEN | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

Frihed og tryghed

I sin tale ved mindehøjtideligheden mandag den 16. februar 2015 efter terrorangrebet i København sluttede statsminister Helle Thorning-Schmidt af med at sige, at vi ønsker et Danmark, hvor alle kan leve i frihed og tryghed. Det fik mig til at tænke, at det er et skønt ideal, men er det i det hele taget muligt, eller er det blot en utopisk tanke som en politiker giver udtryk for? Kan tryghed og frihed opleves i en sameksistens, eller udelukker de hinanden?

FRIHEDENS BETINGELSER Hvis jeg ønsker at leve i frihed, må jeg lære at leve med den frygt, som usikkerheden bringer. Hvis jeg ønsker at leve i tryghed, må jeg give afkald på noget af friheden. Når vi læser bibelens beretning, synes det som om, Gud valgte friheden frem for trygheden, da Han skabte verden.

Gud kunne have skabt en tryg og sikker verden ved at skabe nogle forprogrammerede væsener, der kun gjorde det gode, sikre og trygge. Det ville have været en tryg og sikker tilværelse, men på bekostning af friheden, for mennesket ville kun kunne vælge det gode. Tilsyneladende var det ikke Guds hensigt og vilje. Idet han satte træet til kundskab mellem godt og ondt i Edens have og gav mennesket muligheden for at tage deraf, løb han risikoen for, at den fuldkomne verden, han havde skabt, kunne blive usikker. Men for Gud er friheden af større værdi end trygheden og sikkerheden. Idet Gud skabte et væsen med en fri vilje, gik sikkerheden fløjten.

FRYGTEN OG USIKKERHEDEN Lige siden mennesket valgte at spise af kundskabens træ, har mennesket levet med frygten og usikkerheden. Den første

#06 UNG ADVENTIST 02/2015

følelse mennesket gav udtryk for, da det mødte Gud, efter syndefaldet var frygt. ”Jeg hørte dig i haven“ siger Adam, ”og blev bange… “ (1 Mos 3,10). Gad vide om noget af Adams frygt var en frygt for den Gud, der gav dem friheden? En frihed der kunne lede til smerte, lidelse og død. Eller måske var det frygten for sig selv, Adam nu oplevede. Han opdagede, at han var i besiddelse af en frihed, hvor man måtte sætte sine egne grænser og ikke blev tvunget til at overholde dem.

Med andre ord, mennesket blev bange for friheden og opdagede, at friheden kan gøre ondt, hvis man ikke lærer at omgås dens grænser med respekt. Det er noget som tegneren Kurt Westergård sikkert har måttet sande. Efter han brugte sin frihed til at illustrere Muhammed i forskellige skikkelser, har han måttet leve under konstant politiovervågning og med et sikkerhedsrum, hvor han kan låse sig inde, hvis uønskede hævngerrige mennesker skulle trænge sig ind. Det kan være frihedens pris.

Friheden kan altså gøre ondt, men det kan sikkerheden også. Hvilket liv er det at leve under konstant politiovervågning?

Hvordan er livet i et sikkerhedsrum? Det er hverken sundt eller godt. Det er jo som at sætte en løve i bur. Et dyr der er skabt

til at leve på afrikanske sletter, hører ikke hjemme i et bur eller en zoologisk have.

Mennesket, der er skabt til et liv i frihed, mistrives, når det skal leve begrænset af unaturlige afgrænsninger.

Hvis vi får valget mellem trygheden og friheden, vælger vi ofte trygheden, for vi tror, at det er gennem trygheden, vi får friheden. Men findes trygheden i et sikkerhedsrum? Trygheden bliver jo aldrig nok. Bare tag et kik på verden omkring dig. I løbet af de sidste 10-15 år har vi oplevet nogle helt forfærdelige begivenheder. Verdensledere og politikere har efterfølgende gjort desperate forsøg på at gøre denne verden til et mere sikkert sted, blot med det resultat, at vi nok føler os mere utrygge end nogensinde før.

Hvordan kan vi sikre os at utilfredse, deprimerede og skæve mennesker ikke dræber uskyldige på gaden eller i luften.

Det er næsten som om, jo mere vi fokuserer på at sikre os, jo mere utrygge bliver vi. Der er nok intet, der bringer os større bekymring og usikkerhed end vor søgen efter tryghed.

TALENTERNE, TRYGHEDEN OG SIKKERHEDEN? Jesus fortalte en beretning om tre tjenere, der hver blev givet nogle talenter. To

ARTIKEL #

gav slip på dem, og investerede alt det de havde og blev fortalt: ”Gå ind til din herres glæde“. Den tredje gravede sit talent ned i jorden for at sikre det, og han tabte alt (Matt 25,14-30).

Det er en beretning om livet og vor søgen efter trygheden og sikkerheden, hvilket ødelægger livet. Det er når vi siger: ”Jeg tør ikke leve livet, jeg er bange for at miste det, så jeg må hellere grave det ned“, at vi mister det. Jeg mister livet i mit forsøg på at sikre det.

På den anden side kan vi jo heller ikke holde til at leve i usikkerhed. Men vi kan ikke sikre livet på forhånd. Den form for sikkerhed findes ikke. Der har vi så troen.

Troen der giver os modet til at leve livet på trods af, at vi ikke kan garanteres den sikkerhed, vi søger. At leve livet i tro er at leve uden denne form for sikkerhed.

Paradokset er, at det er ved denne usikre tilgang til livet, at vi finder den største tryghed. Vi får del i Herrens glæde.

I beretningen om talenterne var det kun, da tjenerne var villige til at give slip på deres talenter, og de risikerede sikkerheden, at de fik sikkerheden.

Nogle af os vil sikkert nok spørge: Hvad nu hvis beretningen ikke havde haft en

FRIH

ED

god afslutning? Hvad nu hvis deres investeringer var gået galt, så de havde tabt det hele, både renterne og hele kapitalen, så de til sidst havde mindre end ham med 1 talent? Hvad ville mesteren så have sagt? Kunne han muligvis have sagt noget I denne retning: “Du sparede ikke dig selv, eller livet du blev givet, så tag nu del i din herres glæde.“

Livet er ikke sikkert og trygt. Vi kan ikke sikre os så meget, at intet ondt vil ske os.

Jesus selv er et eksempel på det. Han levede sit liv på en sådan måde, at der sikkert var mange, der stod der på den påskefredag og iagttog ham på korset, der tænkte: ”Hvilket spild af liv. Hvis han dog bare havde været mere fornuftig, hvis han blot havde levet efter reglerne.

Ville det ikke have været bedre for ham at grave sit talent ned for at sikre det?“ Men det var netop ved at risikere livet, ved at stå ansigt til ansigt med døden, ved at give slip på livet, at han blev givet livet og fortalt, at han kunne tage del i Herrens glæde. Alt hvad han havde gjort, sagt og levet blev til et levende ord for os: Ødelæg ikke livet gennem din søgen efter tryghed, grav det ikke ned for at sikre det, men tro, overgiv dit liv til Gud, involver dig i livet, lev livet med respekt for den frihed du er blevet givet, og du vil tage del i Herrens glæde.

#07 UNG ADVENTIST 02/2015

# VIDNESBYRD

Pernille er 23 år og bor i Århus, hvor hun læser medicin på 2. semester.

AF: PERNILLE RASMUSSEN

En PERSONLIG beretning

En følelse af fortvivlelse gik gennem mig, da jeg fandt ud af, at en af mine eksamener var blevet lagt på en lørdag; og dog havde jeg fred i visheden om, at Gud på en eller anden måde nok skulle tage sig af min situation.

ET MIRAKEL I august begyndte jeg at studere medicin på Århus Universitet. Jeg havde godt hørt, at det tidligere havde været normalt at afholde en lørdagseksamen, men jeg havde også hørt, at det ikke længere var særlig anvendt. Og så skete det alligevel. Jeg er med i en Skype-bønnegruppe, hvor vi bad meget for situationen, og da jeg gik ned på studiekontoret for at snakke med dem om det, fik jeg til min store glæde at vide, at de allerede havde flyttet eksamensdatoen til en anden dag.

Det var tydeligt, at Gud havde grebet ind, og det var jeg meget taknemmelig for!

GUD SVARER IKKE ALTID BØNNER, SOM VI ØNSKER DET Imidlertid var det sådan, at jeg havde min største eksamen på en fredag, og bare nogle få uger før eksamen, gik det op for mig, at den lå så sent om eftermiddagen, at sabbatten ville begynde midt i min skriftlige eksamen. Igen bad vi sammen i bønnegruppen, men denne gang fik jeg ikke noget positivt svar, hverken på studiekontoret eller fra studienævnet, som jeg søgte dispensation hos. Min plan var da at tage min 1½ times eksamen på halv tid, selvom det var usandsynligt at bestå min anatomieksamen på denne tid, hvis ikke Gud gjorde et mirakel.

#08 UNG ADVENTIST 02/2015

Da dagen for min eksamen kom, havde jeg bedt meget og lagt min eksamen og resultatet i Guds hænder. Jeg vidste, at Gud ville hjælpe mig på den måde, Han kunne se var bedst, men jeg var stadigvæk lidt nervøs. Da jeg var ved at tage plads i lokalet, faldt jeg i snak med en af eksamensvagterne og fandt ud af, at der var en regel, jeg ikke havde kendt til, siden det var min første rigtige eksamen på universitetet – nemlig den, at jeg ikke måtte aflevere opgaven, før der var gået en time (og dermed efter sabbattens begyndelse). Det kom som en chokerende nyhed for mig, og jeg bad stille til Gud, mens jeg snakkede med de forskellige vagter og fandt ud af, at de ikke kunne ændre reglerne for min skyld.

DET FØLES IKKE ALTID GODT AT GØRE DET RIGTIGE, I BEGYNDELSEN...

Efter at have fået mit navn streget fra eksamenslisten, gik jeg grædende hjem fra eksamen. Jeg forstod ikke, hvorfor det skete. Jeg havde set Gud ændre min lørdagseksamen til en anden dag og vidste, at Han også kunne have gjort noget i denne situation. Men hvorfor gjorde Han det ikke?

Det var først en times tid senere, da jeg sad i toget på vej hjem, at jeg begyndte at mærke Guds nærvær og en dyb taknemmelighed til Ham for, at Han havde givet mig styrke til at gå fra eksamen.

Jeg tænkte meget over, hvad der motiverede mig til at holde fast ved sabbatten og ikke bare tage noget af eksamen, som jeg et øjeblik havde overvejet?

MOTIVATIONEN ER KÆRLIGHED Det var ikke et sæt regler, jeg havde lært hjemmefra, der fik mig til at vælge Guds vej. Det var heller ikke frygt for, hvad der

ville ske, hvis jeg brød sabbatten. Nej, det var mit personlige forhold til en kærlig Far og Skaber – det var dét, jeg ønskede at holde fast ved. Jesus siger: ”Elsker I mig, så hold mine bud...“ (Joh 14,16). Kærlighed til Gud er det eneste, der i sidste ende kan holde os fast ved Ham. Den kærlighed har jeg ikke i mig selv. Men det fantastiske er, at Johannes siger, at ”Vi elsker, fordi Han elskede os først“ (1 Joh 4,19). ”FOR JERES PLANER ER IKKE MINE PLANER...“ (Es 55,8) Jeg kunne på ingen måder se, hvad godt der skulle kunne komme ud af den situation, jeg havde været igennem, og det sker måske heller ikke altid. Men Gud har været god og ladet mig se bare en lille del af velsignelsen, Han brugte det til. En af mine muslimske klassekammerater skrev til mig, at han og hans kone havde talt meget om det og var blevet inspireret af den kærlighed til Gud, de havde set, og det har i det hele taget givet anledning til at snakke mere med mine klassekammerater om min tro.

Jeg ved, at hvis Gud ønsker, at jeg skal blive læge, så vil Han også hjælpe mig igennem studiet. Jeg var ikke klar over, om jeg ville få lov til at deltage i reeksamen, hvis jeg udeblev fra den første eksamen, men det fik jeg lov til, og Gud hjalp mig til at bestå den.

Så det er mit lille vidnesbyrd, som jeg har skrevet for at opmuntre andre, der også kommer til at stå i en lignende situation. Jeg har oplevet, at Gud virkelig er trofast! Også selvom jeg ikke altid kan mærke det. Gud har en fuldkommen plan for mit og dit liv, og jeg vil opfordre os hver især til at lægge vores liv helt i Hans hænder og stole på Ham.

AF: MORTEN RECHTER | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

INDLÆG #

Respekt!

Den trofaste læser af Ung Adventist vil vide, at jeg de seneste omtrent 4 år har været ansvarlig for bladets sidste side, Ung Humorist. De første par gange jeg lavede indhold til siden indeholdt den primært jokes om præster og puslekryds med profetnavne (der i øvrigt er et elendigt koncept da alle navnene ender på ”-ias“). Over årene har siden i højere grad fået karakter af satire, hvilket nok skyldes min egen humormæssige udvikling i den retning. Intentionen med siden er således ikke længere kun at skabe grin og glæde, men også at udfordre Adventistkirkens traditioner og skildre hverdagens små trosmæssige udfordringer.

Dette betyder dog ikke, at man bare kan lave sjov med hvad som helst uden at forvente konsekvenser. Jeg har endnu aldrig set et stykke satire, som kan retfærdiggøre at et menneske vælger at tage et andet menneskes liv, men det betyder ikke, at man ikke kan risikere at træde nogen gevaldigt over tæerne. Især når man behandler menneskers åndelige liv og gudsforhold. Det er jo noget som står os alle nær, og religiøs humor er derfor et felt hvor man skal udvise stor respekt og omtanke inden man går skarptunget til værks.

FRIH

ED

Morten er 22 år og læser til ingeniør i Aa lborg. Han er desuden hovedf orfatter på Ung Humorist .

Dog skal man huske, at afsenderen af et stykke satire sjældent ønsker andet end at påpege en spidsfindighed eller opfordre til, at man forholder sig kritisk til sin egen praksis, fx hvorfor Adventistkirken i Danmark har TO årsmøder årligt!? Så lad os på respektfuld vis fortsætte med at diskutere, reflektere, udfordre og spøge med hinanden, for det er det ytringsfrihed handler om. Og hvis der er nogen som du synes laver sjov med Gud, på en måde der ikke er okay, så må vi håbe at Han er stor nok til at kunne bære det.

Satire er en vigtig del af dannelsen af nuancerede holdninger, da den skaber en platform hvor man kan sige nogle af de ting, som er upassende andre steder.

Hvor skulle vi ellers se vores dogmatik afprøvet som politisk program, eller problematiske bibeltekster fortolket til ukendelighed? I bund og grund tror jeg det er sundt at få sine prioriteter og intentioner udfordret bare en lille smule, så man klargøres på den meget større udfordring det er, at leve i et så sekulært samfund som Danmark, hvor man så ofte skal forsvare sin religion. Hvis man bruger satiren som en mulighed for udfordring, refleksion og reformation bliver evnen til at grine af sig selv og indrømme sine småhykleriske tendenser en vigtig del af at være et uperfekt menneske, en uperfekt menighed og en uperfekt kirke.

#09 UNG ADVENTIST 02/2015

# ARTIKEL

Anette er præst i HappyHand, København og Roskilde menighed.

AF: ANETTE WULF ANDERSEN | FOTO: THINKSTOCKPHOTOS.COM

Hvad TÆNKTE Gud, da han skabte dig?

Jeg er blevet bedt om at skrive lidt om frihed, og hvordan det at kende os selv og de gaver og evner Gud har givet os, kan hjælpe os med at vælge, hvilken vej vi skal gå i livet.

Jeg tror, Gud har meget at sige til hver enkelt af os, om hvilke veje vi skal vælge her i livet.

I salme 139 står der, at Gud har skrevet hver af vort livs dage i sin bog, længe før vi blev født. Der står, at han havde hver og en af os for øje, mens vi endnu var fostre, og længe før det havde vi en plads i hans hjerte. Jeg tror, Gud har lagt både overordnede planer for vores liv og i nogle ting mere specifikke planer for dele af vores liv: ”Det var dig, der dannede mine nyrer, du flettede mig sammen i min mors liv. Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud! Mine knogler var ikke skjult for dig, da jeg blev formet i det skjulte, blev vævet i jordens dyb. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet“ (Sl 139,13-16).

FØRSTE PRINCIP Jeg tror, det allerførste og allervigtigste for Gud er, at vi ved, at vi tilhører ham.

At han er vores skaber, vores far, at han

#010 UNG ADVENTIST 03/2014 02/2015

omsorgsfuldt og omhyggeligt har formet hver og en af os, og ønsket os præcis som vi er. Det vigtigste for Gud er, at vi VED, at vi er hans elskede børn, og at vi er underfuldt skabt.

Og det tror jeg, er meget let at vide med vores intellekt, men at vide det og faktisk tro på det og leve som om vi tror på det, det er en anden sag. Lever du hver dag, som om du faktisk ved og tror på, at du er en af Guds fantastiske og underfulde skabninger, et barn af universets skaber og konge?

Det er faktisk sådan du kan afgøre, hvad du i virkeligheden tror på i dit hjerte, fordi det du virkelig tror på i dybet af dit hjerte, det vil afspejle sig i hvordan du vælger at leve og handle. Du kan godt sige, at du tror på noget, men hvis ikke du lever det ud i handling, så tror du det faktisk ikke med alt hvad du er.

DET ER VIGTIGT AT DU VED OG TROR PÅ I DIT HJERTE, AT DU ER GUDS ELSKEDE BARN, UNDERFULDT SKABT, TIL AT LEVE DIT LIV TIL DIN FARS GLÆDE OG ÆRE.

MEN HVAD SÅ MED MIN FORSTAND? Så tænker du måske, hvad så hvis jeg ikke ved og tror på det i mit hjerte, hvis det kun er noget jeg ved med min forstand?

Ja, så må du gå til Gud og bede ham om at åbenbare sig selv som Far over for dig, du må bede ham fylde dig med sin Helligånd, som kan og vil åbenbare hele sandheden for dig. Og så må du selv gå til hans ord, Bibelen, som fortæller dig en masse om hvem Gud er, men også om hvem du er.

Men også her er det vigtigt, at du beder om Helligåndens hjælp og vejledning når du læser, fordi det er muligt at læse Bibelen uden Helligåndens hjælp, men så er den rigtig svær at forstå og leder ikke til liv, men bliver en fordømmende lov for os.

Så bed Gud, din Far som altid giver gode gaver og som kun vil dit allerbedste, om hjælp. Næstefter, at du ved, at du er Guds elskede barn, underfuldt skabt, så er det vigtigt, at du ved, at han har skabt dig med et specifikt formål, at din Far faktisk har valgt at skabe dig og lade dig leve lige nu og lige her, hvor du er, fordi han ville have dig og bruge dig lige nu og her.

VORES FORMÅL Vores alles overordnede formål er at leve i nært fællesskab med Gud, det var derfor han skabte os, til sig selv. Dernæst er vores formål at elske andre ligesom han elsker os og at kalde andre mennesker, som endnu ikke kender ham, ind i relation med ham, at fortælle dem og vise dem hvilken fantastisk kærlig og god Far vi alle sammen har. Gud har også skabt

ARTIKEL #

os til at arbejde, til at passe på og tage os af skaberværket (1 Mos 1,27-28).

Gud har givet os forskellige gaver til at opfylde vores formål her i livet. Nogle gaver kalder vi nådegaver, dem får vi og bruger i kraft af Helligånden, andre gaver er medfødte gaver, og har mere at gøre med vores personlighed og evner. Dem kalder jeg Faderens gaver, fordi det er Faderen, der har lagt dem i os, da han vævede os sammen i vores mors mave.

Men vi kunne egentlig også kalde dem motivationsgaver, fordi det er de gaver og evner, der motiverer os i valg af uddannelse, arbejde og hvad vi ellers bruger vores tid på. Men Faderens gaver er mere end blot gaver, de er en del af hvem vi er, vores personlighed, så man kan faktisk sige, at de gaver er ligesom et par briller, hvorigennem vi ser verden og mennesker og situationer omkring os.

at have brug for hinanden. Det er meget klart, hvis du læser Romerbrevet 12 eller Første Korinterbrev 12, at vi er set som forskellige dele af et legeme, derfor kan vi ikke klare os uden hinanden, vi har hver en funktion på det legeme.

Så det kan godt være, du ikke synes, det du kan er særlig vigtigt eller godt, men der er brug for hver og en af os, og det vi kan.

FRIH

ED

over dem og så kan jeg anbefale bogen ’Guds gaver – Menighedens udrustning’, hvor Mirjam Elbæk Rasmussen beskriver disse gaver mere detaljeret.

Det kan være en rigtig god ide, at læse om disse gaver sammen med et par venner, der kender dig godt, fordi så kan I bekræfte hinanden i hvilke gaver I har og sammen tale om hvordan I ser gaverne virke i jer og hvilke faldgruber der er ved de forskellige gaver. Fordi alle gaver har også potentielle faldgruber, hvor ens fokus kan blive for ensidigt og ubalanceret, hvis ikke man husker, at der er mange andre måder at se og gøre tingene på. Så alt er en balance, og det er derfor det er så godt at vi har hinanden.

Vi mennesker kan ofte sammenligne os med hinanden og tænke, at vi hellere ville være som en anden. Det ved jeg i hvert fald, at min søster og jeg gjorde som børn. Jeg ville hellere være som min søster og hun som jeg, vi var ikke tilfredse med Guds skaberværk, dem han havde skabt os til at være. Men der er en grund til, at Gud har skabt os hver især som vi er, og at vi alle er forskellige. Ingen af os er bedre end de andre, eller værre, vi er blot forskellige fordi Gud har forskellige formål for os her i livet. Det er vigtigt at huske på.

Så bliver vi heller ikke stolte og selvoptagede hvis vi er gode til noget, fordi vi husker, at det er gaver fra Gud, så kan vi bare glæde os over det Gud har givet os, og over at vi kan velsigne nogle andre med det vi har fået fra Gud. Det kan være en stor hjælp, når vi skal finde ud af, hvad vi skal bruge vores liv til, at se lidt på os selv og finde ud af, hvilke gaver Gud har givet os, finde ud af, hvad vi er gode til og hvad vi er knap så gode til. Vi har jo alle både stærke og svage sider, og det er godt at kende sig selv og vide, at man har begge dele. Gud har skabt os til

DER KUNNE SIGES MEGET MERE Jeg har desværre ikke plads til at beskrive Faderens gaver her i denne artikel, men jeg kan varmt anbefale dig at læse om dem, men til sidst i artiklen er der et link til en hjemmeside, hvor de er beskrevet og hvor du får et kort overblik

Min bøn er, at Gud vil hjælpe dig med at finde ud af præcis hvad han har skabt dig til og hvor og hvordan du allerbedst bruger de gaver han har givet dig. http://udfordringen.dk/2010/01/ meningen-meddine-medfodte-gaver/

#011 UNG ADVENTIST 03/2014 02/2015

# REKLAMER

5 1 0 2 R J E L R E SPEJD

r e d j spe

SOMMER 2015

015 26. juli til 2. august 2 rlejr Skal du med på spejdesser ma d Me e? ug l he en i vild af sjove aktiviteter, en , cer en urr nk terræntur, ko og møder, underholdningd alle me n me sam jr godt ve nner... dine gamle og nye ve nkt! p j pu Det bli’r årets højde

lejren.

Als Oddevej 71, 95

NØRD

-en opînderlejr

l esrejjse ll Vii arrangerer ffæll fra København, Høje e, Taastrup, Odense, Vejl Århus, Randers.

e års taler på Carsten Risager er dett spejderlejren. sig selv, at han Han plejer at sige om som Jesus. har samme uddannelse rer.

Han var nemlig også tøm et præceptor Derudover har han vær . Han olen rdsk og lærer på Vejlefjo drengene er gift med Giske og har Silas, Mikki og Nicklas. siastisk og Carsten er en meget entu vi glæder os som r, tale e end irer insp på spejdertil at være sammen med

sgården Himmerland60 Hadsund

see eejjjse srej sr esre lesr le ælle æl om ffæll eree om mer Se mer og tilmelding på adventistspejder.dk

Stanley i 1871 Da Sir Henry Morton I presume”, udtalte ”Dr. Livinstone om, at denne havde han INGEN idé stadig var sætning 150 år senere ŋnde en husket. Men ud over at tor langt inde i enkelt forsvundet dok nt, var jourdet afrikanske kontine de største nalisten, Stanley, en af ensinde. ekspeditionsledere nog æntur og se Tag med på årets terr Stanley... om du kan stå mål med

.

1.500,- for en hel uge • Vi trækker 100,- fra tilprisen, hvis du melder dig inden den 1. juli 2015.

• Du opnår yderligere er 400,- i rabat, hvis du medlem af Adventistspejderne.

, drageKlatring, vandski , tube merang, Ōyvning, heste, kano, boo tchebane, kajak, svømning, vandru ll, fodbold hobbyaktiviteter, volleyba dyster og vildt nørdede patrulje viteter der er bare nogle af de akti lejren. kommer til at foregå på og Hver aften er der sketch hvor der bliver underholdning i teltet, ugen løfter grinet og sunget så teltd årets sjoveste sig. Kom og vær med til den. uge på Himmerlandsgår

j 16 | 2850 Nærum Danmark | Concordiave Adventistspejderne i dventistspejder.dk @a info | r.dk er.dk adventistspejde ture på adventistspejd ntistspejdernes Se politikker for adve

#012 UNG ADVENTIST 02/2015

REKLAMER #

P M A C N E TE

5. – 12. juli

på

ården Himmerlandsg tælling (13+) elske for Emner: Den bib t (16+) Johannesevangelie Mig og mine venner Iben og M i ch

Pris:

(aftenmøder)

1.200,(mulighed for at søge tilskud)

Oplev:

a el

strup Bid

n

R

u ssen asm

Åndelige møder Lovsang · Hygge ter Undervisning · Aktivite Værelser indenfor Udflugt · Spørgetid Dåb

Aftentaler: Robert

Jo

h

Undervisning:

Fis h er

ung .ad ven tist

. juni

Tilmeldingsfrist 24

.dk

23/01/15 16.13

18/30

s 12. september i Aarhu

dag n ealtle ib B er værd! n de – læs den for

Taler: hia Jean-Claude Verrecc

ptember Tilmeldingsfrist 2. se 23/01/15 16.07

#013 UNG ADVENTIST 02/2015

# INDLÆG

Simon Dilling er uddannet pædagog fra Frøbelseminariet på Frederiksberg, bor i København på 9. år og hører til hos ICC på

AF: SIMON DILLING | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

Ytringsfrihed?

Svanevej.

En weekend i februar: Den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein slog to mennesker ihjel og mistede selv livet i kamp med politiet.

I kølvandet på den tragiske episode, blev der pustet nyt liv i debatten om ytringsfrihed, der har fyldt i medierne siden de berygtede Muhammadtegninger, hvilket overordnet kan deles op i tre tankesæt: Det ene siger, at ytringsfriheden på godt og ondt skal være ubegrænset. Et andet siger, at vi skal holde igen med ytringsfriheden for at vise hensyn til vores medmennesker. Her vil jeg tilføje, at den danske stat har en racismeparagraf, der betyder, at man kan straffes juridisk, hvis retten finder at gældende udtalelse(r) er hadefulde og potentielt kan føre til negative følger (det vi i dag i folkemunde kalder hate speech). Det tredje advokerer for at vi ikke skal undertrykke vores ytringsfrihed, men at vi bør bruge den på en fornuftig og respektfuld måde.

Ytringsfrihed er en integreret del af demokratiet, som vi sætter højt i Europa.

En frihed vi sætter særligt pris på efter Nazi-Tysklands grusomheder samt Jerntæppet mellem Vest- og Østeuropa. På grund af dette kan man opleve stærke reaktioner, når der reageres med vold på grund af nogle ytringer. Det menes jo i visse kredse, at Islam, og dermed også muslimer, er en trussel mod demokrati og ytringsfrihed, og at Muhammadtegninger og anden form for hån kan retfærdiggøres ved, at vi må stå op imod religiøse magthavere. De fleste kender måske eller har hørt om komedie- og skuespillergrup-

#014 UNG ADVENTIST 02/2015

pen Monty Python og deres film ”Life of Brian“, hvor der laves sjov med fortællingen om Jesus. Denne film bruges som argumentation for, at satire over Islam skal bydes velkomment ligesom det er sket med kristendommen.

Men hvad så når mennesker føler, at ytringsfriheden indsnævres? Vil det ikke medføre en yderligtgående og radikaliseret ytringsfrihed? Vi så jo, hvordan Annette Heick skrev om at hun fik lyst til at råbe det racistiske ord ”neger“ ud i lokalet, når hun oplevede begrænsning af ytringsfriheden. På den anden side skal vi som samfund vel ikke lade vores ytringsfrihed diktere af en stillingtagen baseret på irrationelle følelser og en stædighed, der holder fast ved at have ret til at opføre sig ufølsomt?

FRIHED, MEN OGSÅ ANSVAR Jeg tror på frihed og jeg tror på, at Gud ønsker at vi lever i frihed, men også med ansvar. Ord kan bruges til at ændre verden til det bedre. Med ord kan vi modarbejde uretfærdighed og ondskab i verden. Derimod er latterliggørelse hverken en næstekærlig handling eller en effektiv metode. Kristen fanatisme findes stadig selvom kristendommen er blevet udsat for satire og latterliggørelse, og vi ser, at siden Muhammadtegningerne, er religiøs fanatisme og vold inden for Islam forøget.

Vedrørende anvendelsen af ytringsfrihed og fred, har vi som kristne også ansvar for vores ord og handlinger. I Efeserbrevet 4,29 læser vi ”Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre.

Lad jeres ord være til velsignelse for dem, i taler til“. Hvad fred angår, siger Jesus os: ”Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn“ (Matt 5,9) og ”Men

sandelig siger jeg jer. Elsk jeres fjender.

Velsign dem, som forbander jer. Gør dem godt, som hader jer og bed for dem, som krænker jer og forfølger jer“ (Matt 5,44).

Ud fra dette, vil det være meningsløst for en kristen at støtte op om hån, der som vi ser, fører til ufred.

RACISMEPARAGRAFFEN Jeg nævnte tidligere den danske racismeparagraf. Den begrænser visse former for ytringsfrihed, men den er til for at beskytte. Baptistpræsten Martin Luther King, Jr. sagde: ”Det er sandt at ingen lovgivning kan få en mand til at elske mig, men den kan forhindre ham i at lynche mig“. Desværre er der stadig mennesker, der misbruger deres demokratiske ret til at true og tale ondt om mennesker, de ikke kan lide. Derfor giver det mening, at vi har et system, der viser, at vi i Danmark ikke accepterer den adfærd.

Skal vi bruge vores ytringsfrihed? Ja da.

Skal vi bruge den til at træde på andre og bidrage til den ufred og det mørke, der finder sted i verden. Nej, vel? Sig din mening, men vær respektfuld og vis det i din tilgang.

AF: LARS DORLAND (BLOGINDLÆG 18. FEBRUAR) | ILLUSTRATION: THINKSTOCKPHOTOS.COM

ARTIKEL #

TROR kristne på ytringsfrihed?

FRIH

ED

Lars Dorland er 28 år og læser Han retorik på universitet i Bergen. i har tidligere arbejdet som præst tør Adventistkirken og været redak for bladet.

De seneste angreb har sparket nyt liv i debatten om ytringsfrihed. Mine facebookvenner (og sikkert også dine) forfatter statusopdateringer og deler artikler, som udtrykker hvad de selv synes og tænker.

Spørgsmålet er ikke så meget, om vi gerne vil have friheden til at kunne ytre os. Spørgsmålet er heller ikke om terror.

Disse temaer er no-brainers. Selvfølgelig vil vi gerne kunne udtrykke os frit, og selvfølgelig er fordømmelse den eneste rigtige respons til terrorhandlinger.

Spørgsmålet, der synes stadigvæk at være mere uenighed om, er om det er okay at håne religion “i ytringsfrihedens navn“, eller om det er fint at lægge lidt bånd på sig selv for ikke at provokere?

HVORDAN DEFINERER MUSLIMER “YTRINGSFRIHED“?

Nour Tessie Jørgensen, en ung dansk muslim, skrev for nogle dage siden: “Selvom muslimer definerer ytringsfrihed anderledes, så må vi respektere den almene danske forståelse og brug af begrebet.“ (Kilde: religion.dk) Artiklen er en opmuntring til muslimer, at de sætter sig ind i at forstå dansk kultur på dette punkt. Det interessante for mig er dog, hvad hun egentlig mener med, at “muslimer definerer ytringsfrihed anderledes“? Desværre gav artiklen ikke nogen egentlig uddybelse af dette. Det fik mig dog til at tænke på, hvordan kristne definerer “ytringsfrihed“. Definerer vi, som tror på Bibelen og Jesus, også “ytringsfri-

hed“ anderledes end den almindelige dansker?

BLASFEMIPARAGRAFFEN Historisk set må svaret være “ja“. Blasfemiparagraffen er en begrænsning af ytringsfriheden. Den siger “hertil, men ikke længere“. Det er tilladt at sige meget, men ikke noget negativt om Gud selv.

Loven blev formuleret, ikke for at beskytte Muhammed imod tegninger (som på den tid var en ret hypotetisk situation), men for at beskytte kirkens magt og forsøge at sikre respekten for Gud. Fra helt gammel tid var det naturligvis ikke engang i orden at kritisere kongen, men dette blev budt velkommen, efterhånden som skriftlige medier også blev mere fritstillet. Gud var dog beskyttet længere, end kongen var. I dag sover paragraffen naturligvis. Folk bliver ikke længere dømt for at tale ilde om Vorherre, og hånlige tegninger og blasfemiske jokes er nu blevet helt normalt.

ER DER EN “KRISTEN“ HOLDNING TIL YTRINGSFRIHED? Hvad skal den kristne så mene om ytringsfrihed, er vel det store spørgsmål.

Kristne er en del af samfundet, og mange af os vil nok let blive opslugt og overbe-

#015 UNG ADVENTIST 02/2015

# ARTIKEL

vist af de ideologiske holdninger, der promoveres i medierne uden egentlig at tænke tanken, at vi “som kristne“ kunne forventes at mene noget andet om dette pga. vores anderledes verdensbillede.

Alligevel tror jeg, at der er teologiske overvejelser, som er værd at tage med i diskussionen. Det må være den kristnes motiv at mene det samme om ytringsfrihed, som Jesus mente, som Gud mener, og måske endda som apostlene mente, ud fra deres livssyn og verdensbillede i øvrigt.

Pointe 1: Gud har givet os ytringsfrihed Først og fremmest eksisterer friheden til at ytre sig, som man vil. Dette virker selvfølgeligt, nu da vi har den, men det er det egentlig ikke. Gud kunne have skabt en verden, hvor ingen skabning kunne ytre andet end de ord, som han – Skaberen – havde lagt i dets mund.

Men i den første beretning i Bibelen sætter en skabning (“slangen“) spørgsmåls-

tegn ved Guds ord, siger ham imod og antyder, at han er en uretfærdig tyran.

Gud tillader onde magter at fremsætte den slags påstande. Han tillader, at der bliver rejst spørgsmålstegn ved hans måde at styre universet på (i hvert fald indledningsvist).

Gud har af og til lukket munden på folk i Bibelen, og han har også af og til lagt ord i munden på folk (de såkaldte profeter). Generelt gælder det dog, at Gud ikke har forudcensureret, hvad hans skabninger har at sige. Han lader sig endda blive modsagt og diskuteret med, et privilegium som både Abraham og Moses benyttede i stor stil. Jobs Bog er langt hen ad vejen en bog, hvor der bliver sagt en masse forkert om Gud, af Jobs venner og af Job selv, som dog ender med at bede om tilgivelse og sige: “Jeg har talt om noget, jeg ikke forstod, om ting, der var for underfulde til, at jeg kunne vide besked“ (Job 42,3).

Pointe 2: Ytringer har konsekvenser Jeg har studeret teologi, men også retorik. Én af de ting, jeg har lært på retorik, er, at ord er handlinger (såkaldte “sproghandlinger“). At tale/skrive er ikke bare overførsel af information fra mig til andre. Det er et forsøg på at skabe forandring i verden, altså aktivt at gøre noget.

Producenter af reklamer vil således ikke bare kommunikere, at “dette produkt er godt“; de vil skabe salg, de vil forårsage folk til at købe produktet.

#016 UNG ADVENTIST 02/2015

I dette perspektiv giver det god mening, at Gud heller ikke ser gennem fingre med vores ord. Der er en vestlig filosofisk idé om, at ord bare er ord og ikke noget at være bange for eller blive sur over. Den idé køber vi gerne, når vi selv håner i aviserne, men ikke når Hizb-ut-Tahrir opmuntrer til vold og terror.

Ord har konsekvenser. Det har alle former for kommunikation i større eller mindre omfang. Derfor skriver Jakob om tungens magt og opmuntrer kristne til at tøjle den, ikke mindst for deres egen skyld.

“Tænk på, at den mindste ild kan sætte den største skov i brand“ (Jak 3,5). Der er altså en tid til at tale, og der er en tid til at holde mund. Jesus advarede og sagde: “På dommens dag skal mennesker aflægge regnskab for ethvert tomt ord, de har talt“ (Matt 12,36). Den symbolske slange, som beskyldte Gud for at være en tyran, blev trods alt også dømt til døden.

Blasfemi er altså med andre ord en virkelig ting fra et kristent perspektiv. Gud tager hånd om de, der er skyldige i blasfemi. Han vil, når tiden er til det, beslutte hvordan det skal håndteres.

Pointe 3: Der er kun én rigtig Gud Hvad med andres guder? Hvordan skal kristne forholde sig til dem?

I den jødiske tradition – eller det, vi kristne kalder Det Gamle Testamente – er der ikke nogen synlig respekt eller underdanighed i forhold til andres guder. Tværti-

ARTIKEL #

FRIH

ED

Spørgsmålet, der synes stadigvæk at være mere uenighed om, er, om det er okay at håne religion “i ytringsfrihedens navn“, eller om det er fint at lægge lidt bånd på sig selv for ikke at provokere?

mod, de er jo afguder, så hvad ved de?

Enten beskrives de som svage i forhold til Jahve, eller også beskrives de som decideret tomme og deres tilhængere som tåbelige for at bøje sig for dem. Elias holder sig ikke tilbage fra at håne Ba’al, da han ikke svarer på Ba’al-profeternes bønner: ”Råb dog højere, han er jo en gud!

Han har vel et ærinde at forrette og er nok gået afsides! Eller måske sover han og skal først vågne!“ (1 Kong 18,27).

I Det Nye Testamente udvises lidt mere respekt af Paulus, da han forsøger at gå i dialog med græske hedninge, selvom bottomline er det samme: ”Athenere! Jeg ser, at I på alle måder er meget religiøse.

For da jeg gik rundt og så nærmere på jeres helligdomme, fandt jeg også et alter med indskriften: For en ukendt gud. Det, I således ærer uden at kende det, det forkynder jeg jer. Gud, som har skabt verden med alt, hvad den rummer, og som er Herre over himmel og jord, bor ikke i templer bygget af hænder“ (ApG 17,22-24).

Jeg har i udgangspunktet ingen respekt for Allah eller Muhammed. Jeg tror ikke, Allah er gud, eller at Muhammed var hans profet. Jeg synes heller ikke, at det at kritisere disse religiøse ideer er det samme som at forfølge muslimer. Det kan dog være klogt at tage hensyn til menneskers følelser, hvis de tror anderledes, særligt hvis man som Paulus ønsker at række ud til dem.

FORNUFTIG RELIGIONSKRITIK Det er ikke alle i Danmark, der er kristne, og det er ikke engang sikkert, det stadig giver mening at tale om Danmark som “et kristent land“. Ligesom i mange an-

dre diskussioner, så står den kristne med den udfordring både at vide, hvad det vil indebære at være kristen og at være en solidarisk medborger i et demokratisk samfund.

Ytringsfrihed er vigtigt at opretholde i en demokratisk retsstat. Vi er som borgere hundrede gange bedre tjent med at leve i et land, hvor vi kan kritisere magthaverne, end folk i Iran, Algeriet eller Saudi Arabien, som altid må se sig over skulderen, hvis de ved et uheld har sagt noget semikritisk. Jeg er taknemlig for at kunne skrive et indlæg som dette – og at kunne deltage på sociale medier – uden at frygte for mit liv.

Jeg synes ikke, det gør noget, at vi som borgere (kristne eller ej) tænker lidt mere strategisk og pragmatisk omkring vores religionskritik og satire. Det er nogle gange okay at vælge ikke at sige/tegne/ trykke noget, hvis man tror, det kan begrænse vold eller redde liv. Man er hverken landsforræder eller idiot for at vælge den diplomatiske vej af og til.

Lige for tiden virker det til, at det først og fremmest er de stærke følelser, der får lov at diktere, hvad vi skal trykke, snarere end det er rationalet og fornuften – og dette på trods af, at det netop er fornuften, mange mener adskiller os fra terroristerne og ytringsfrihedens undertrykkere.

Læs flere tanker fra Lars Dorland på https://dorlandmind.wordpress.com/

#017 UNG ADVENTIST 02/2015

# ÅRSMØDE 2015

Årsmødeprogram ONSDAG 13. MAJ 19.30 Møde i det store telt med Daniel Duda 21.00 Hygge i ungdomsteltet med café og andagt v/ Tihomir (10 min.)

TORSDAG 14. MAJ 09.30 18/30 møde med Tihomir i ungdomsteltet 10.00 TEEN-møde med Bjørn Espen i Bjælkehytten 10.30 Rapport fra ungdomsbestyrelsen ungdomsteltet 11.00 Workshops (se oversigt) fx lovsangsledelse 14.30 Workshops (se oversigt) 16.30 Gospelkor i ungdomsteltet 19.30 Møde i det store telt med Daniel Duda 21.00 Konkurrencer med café og hygge (andagt kl. 22) FREDAG 15. MAJ 09.30 18/30 møde med Tihomir i ungdomsteltet 10.00 TEEN-møde med Bjørn Espen i Bjælkehytten 10.30 Valg af nye medlemmer til ungdomsbestyrelsen i ungdomsteltet 11.00 Workshops (se oversigt) fx lovsangsledelse 14.30 Workshops (se oversigt) 17.30 Gospelkor i ungdomsteltet 19.30 Møde i det store telt med Daniel Duda 21.00 Lovsangsaften med andagt LØRDAG 16. MAJ 10.00 TEEN sabbatsskole med Bjørn Espen i Bjælkehytten 10.00 18/30 sabbatsskole med Tihomir i ungdomsteltet 11.00 TEEN gudstjeneste med Bjørn Espen i Bjælkehytten 11.00 18/30 gudstjeneste med Tihomir i ungdomsteltet 19.30 Reklameblok i det store telt 20.00 Ungdomsprogram i det store telt 21.30 Hygge, café og bål (i og ved ungdomsteltet) SØNDAG 17. MAJ 09.30 Kursustilbud (se oversigt) 10.00 TEEN-møde med Bjørn Espen i Bjælkehytten

BJØRN ESPEN HOLTSE Bjørn Espen er fysioterapeut og har været det lokal spej aktiv i både der- og ungdom sa rbejde. Han er mange teenag kendt af ere fra sit enga gement i adsk illige Teencamps og Teen stævner, hvor han været le sammen med der sin kone Emm a.

I år kan teenag ne på årsmød eret nyde godt af Bjørn Espens er ring, forståelse faog entusiasm e for livet, når deler bibelens han budskab.

TIHOMIR LAZIC og uddannet lig fra Serbien Tihi er oprinde læst teologi n . Siden har ha ik us m k si as kl re sin i d at færdiggø ge og er nu ve lle Co ld hi arbo Ti r w på Ne n studietid ha University. I si rd fo nogOx r fo fra . og .d er Ph verden ov ge mennesker S. I VF på er ug bejdet med un ns t fra inspiratio nd ke re ti ig væ n ds le vil ha s talent og in de godt af Tihi ny ge t. un te de el l år vi ne i ungdomst kab ved møder bibelens buds

WORKSHOPTILBUD Richard Müller: Tanker om ordination i reformationstiden May-Britt Kalvåg: Havde de bare vidst... havde jeg bare vidst...

Gunnar Pedersen: Han begyndte med Moses og profeterne Daniel Duda: Hvilken fortælling lever vi efter?

Radisa Antic: Ellen Whites betydning i 2015 Kärt Lazic: Lovsangsledelse Tihomir Lazic: Gospelkor Thomas Müller: Ledertræning Berit Elkær og Lotte Rechter: HappyHand i min by?

Paul Tompkins: Bring de tabte tilbage Holger Daugaard: Skabelse Robert Sand: Bibelen på alle dine digitale enheder Andreas Müller: Hjælp – jeg har børnebibelklub næste sabbat!

SØNDAGSKURSER Gunnar Pedersen: Hil dig frelser og forsoner Tihomir Lazic: ”I Herrens navn“ – Autoritetens udfordringer Robert Sand: Fængende artikelskrivning

#018 UNG ADVENTIST 02/2015

AF: MORTEN RECHTER

UNG HUMORIST

UNG HUMORIST #

Hvor sjovt det er at håne en profet

”Jeg hedder Morte n og læser til ingeniør i Aalbo rg. Jeg har lavet Ung Humorist i næsten 4 år. Ris , ros, ideer og ins piration modtages gerne. Trusler bed es rettet imod redaktøren.“

En andens

På sabbatten har vi

FRIHED til at dyrke Gud, bare vi undgår at...

Din egen

- Gøre som vi plejer (Es 58,13) - Træffe aftaler (Es 58,13) - Bære noget gennem Jerusalems porte (Jer 17,21) - Bære noget ud af huset (Jer 17,22) - Tænde ild (2 Mos 35,3) - Forlade hjemmet (2 Mos 16,29)

#019 UNG ADVENTIST 02/2015

ÅRSMØDE DATO: STED: TALERE:

13.-17. MAJ HIMMERLANDSGÅRDEN BJØRN ESPEN HOLTSE & TIHOMIR LAZIC

Nordic Youth Congress

DET SKER

Ekebyholm,

October 16 - 18

Sweden

2015

UNG.ADVENTIST.DK

TEENCAMP DATO: STED: TALERE:

5.-12. JULI HIMMERLANDSGÅRDEN IBEN & MICHAEL BIDSTRUP JOHN RASMUSSEN ROBERT FISHER 1.200,(MULIGHED FOR TILSKUD)

PRIS:

Matthew

Gamble

is

the

lead

pastor

St. Helena Hospital (USA), the oldest Adventist Hospital in the world.

He’s passionate about

Jesus and His gift to live in you!

Price: 400DKK · Transport subsidy: 100DKK (per person) Deadline: 28 September

SPEJDERLEJR DATO: TALER: PRIS: MERE INFO:

26. JULI - 2. AUGUST CARSTEN RISAGER 1.000-1.500,ADVENTISTSPEJDER.DK

DAG DATO: STED: EMNE: TALER: PRIS:

12. SEPTEMBER ÅRHUS CAFÉKIRKE ”BIBELEN – LÆS DEN FOR ALT DEN ER VÆRD!“ JEAN-CLAUDE VERRECCHIA 100,- (GRATIS FOR STUDERENDE)

FOR MERE INFORMATION OG TILMELDING SE UNG.ADVENTIST.DK

TAK TIL

of

The Haven Napa Valley on the campus of

For more information and sign-up: ung.adventist.dk

TIENDE & GAVER På opfordring af unge, sætter vi information til hjælp med tiende og gaver på bagsiden af UNGAdventist Se også www.adventist.dk/tiende Husk at du med fordel kan udnytte §8A, også uden en forpligtelseserklæring.

Adventistkirkens kontonummer: Reg.nr.: 0890 Kontonr.: 0001069302

EMMA HOLTSE FOR SIT TROFASTE ARBEJDE I REDAKTIONSRÅDET.

BIRGITTE BOHSEN FOR MANGE ÅRS GODT SAMARBEJDE OG FREMRAGENDE LAYOUT PÅ BLADET.