2015-3 Adventnyt

I dette nummer ...

GC Session

ADRA

Kirken i stuen

Næste måned er der GC Session i San Antonio, Texas. Der er også danskere med til generalforsamlingen, som vil fortælle os andre, hvad der sker. Læs om hvordan du kan følge med.

Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet.

Han kører gennem store tørre områder, der gør stort indtryk på ham.

Meity Bodenstaff fra Holland fortæller om deres husmenighed, hvordan de startede den og hvorfor. Bibelen på skødet bærer frugt og når ud til nye mennesker.

06

12

Adventnyt

26

TEM

Udvik A: l i kirkeing n Nr. 3 · juni 2015

Udfordret af udfordringen Side 07

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s ministries)

Tlf. 7589 5446

Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Højdeskræk Af: Robert Sand

D

et var min kommende svogers polterabend.

Jeg havde hurtigt skimmet listen af strabadser igennem og tænkt, at det såå spændende ud. Det var godt nok længe siden, jeg havde været på klatrevæg klatrevæg, men jeg tænkte tænkte, at det vel nok skulle blive spændende at prøve igen. Om morgenen, da jeg slår adressen op for lige at være sikker på, hvor jeg skulle køre hen, finder jeg ud af, at det slet ikke var en klatrevæg, men ’Urban High Roping’ – dvs. en forhindringsbane i 50 meters højde i den gamle B&W hal.

Da jeg når frem og ser, hvor højt der er op til taget på den hal, husker jeg, at jeg er lidt højdeskræk – i hvert fald sådan til husbehov. Jeg melder ved disken, at jeg nok hellere vil springe over. Det er heldigvis ikke noget problem. Så der sad jeg så sammen med min anden svoger og så på de andre dingle rundt oppe under taget.

Jeg kunne dog ikke få pengene tilbage, men kunne have turen til gode til en anden gang. Og så var det, jeg tænkte ’Øv!’. I dag tænker jeg øv, fordi jeg ikke bare tog springet og prøvede det. Der er jo ikke noget ved at tage derind nu, alene.

Er det også sådan i vores trosliv? At vi nogle gange er højdeskræk? At vi ikke tør give slip og lade Gud bestemme? I mit personlige liv kender jeg følelsen af, at Gud lægger mig på sinde at gøre eller sige noget i bestemte situationer, men det er ikke altid jeg tør, eller jeg betvivler min fornemmelse. Og bagefter kommer følelsen af at, hov – det var nok alligevel det, jeg skulle have gjort – men nu er det for sent. Og så tænker man ’Øv! Havde jeg dog bare givet slip og fulgt Guds ledelse …’

Tvivler vi nogle gange på, om det ene eller andet initiativ i kirken virkelig vil bære frugt? Er vi stagneret i vores tankegang? Højdeskræk, på en sådan måde, at vi egentlig bare nøjes med at gøre, som vi plejer – det er både tryggest og nemmest.

Samfundet ændrer sig hele siden. Evangeliets budskab gør ikke, men måden vi kommunikerer evangeliets budskab på må tilpasses dem, vi gerne vil give det til. Tør vi det?

I dette nummer diskuterer vi, hvordan vi kan udvikle kirken. Hvordan når vi mennesker Redaktør: Robert Sand med evangeliets budskab?

Concordiavej 16 God læselyst, og må vi blive udfordret af 2850 Nærum udfordringen og turde tage chancen, når Gud +45 45587753 robert.sand@adventist.dk leder os ad nye veje …

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE 2 gange om måneden

Indhold

Indhold 04

18

20

29

3

Nr. 3 · juni 2015 04 06 07 10 12 14 16

16-27 Tema: Udvikling i kirken Hvordan kan vi udvikle kirken, så vi når flere mennesker med evangeliet? Vi kigger på gudsriget, en menighedsplantning i Holland, Vejlefjordkirken og lidt mere. En ting er sikkert, det er ikke metoden, men Jesus og menneskers behov, der skal kobles sammen.

28 29 30 32 34 36 38 39 40

Rundt omkring Danskere mødes ved GC Session Årsmøde Årsregnskab ADRA Vejlefjordskolen TEMA: Udvikling i kirken Gudsriget – en virkelighed nu og i fremtiden Guds rige – det evangelium folk venter at høre Studiet og forkyndelsen Hvordan sikrer vi udvikling af kirken?

Kirken i stuen Her har jeg mødt Gud Hverdagskristen Tillykke Annoncer Vi mindes Børnesiden Formandens klumme Kollekt & kalender ADRA

Nr. 3 · juni 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Årsmøde på Himmerlandsgården Fotograf: Per Arild Struksnes

I dette nummer ...

Næste nummer: Deadline: 06.07.2015 Udkommer: 10.08.2015 Tema: Sommernummer/ adventistidentitet

GC Session

ADRA

Næste måned er der GC Session i San Antonio, Texas. Der er også danskere med til generalforsamlingen, som vil fortælle os andre, hvad der sker. Læs om hvordan du kan følge med.

Kirken i stuen

Peter Bo Bohsen fortæller om sin tur i Sydsudan i tørketiden og jagten på vandet.

Han kører gennem store tørre områder, der gør stort indtryk på ham.

06

Meity Bodenstaff fra Holland fortæller om deres husmenighed, hvordan de startede den og hvorfor. Bibelen på skødet bærer frugt og når ud til nye mennesker.

12

Adventnyt

26

TEM

A: Udviklin i kirken g Nr. 3 · juni 2015

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet?

Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det.

Udfordret af udfordringen Side 07

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTKIRKE ADVENTISTK ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 07

udfordringen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

4

Rundt omkring

En glædelig afrikanersabbat Tekst og foto: Ingelis og Sven Hagen Jensen

C

ongolesere og rwandesere satte hinanden stævne den 9. maj til en inspirerende afrikanersabbat i Viborg. Guds ord og fællessangene fyldte meget. For en gangs skyld var bibelstudium, prædiken og sangene alle på kinyarwanda – kun børnehistorien var på dansk. Der var selvfølgelig oversættelse til dansk for den ikke afrikanske del af Viborg menighed. Tak Moise! Det klarede du bare fint.

Afrikanerne kommer fra en dybt åndelig baggrund, hvor det er naturligt at tale og synge om Gud og bekende sin tro. I mødet med Danmark oplever de et sandt bombardement af ublu verdslighed og besnærende materialistisk indflydelse i det daglige og et hæsblæsende tempo, de ikke er vant til. I kirken kan bibelstudium og forkyndelse somme tider føles fjern og intellektuel og salmerne være fyldt med svære ord og ikke så sjældent sunget uden følelse og gejst. Man er bekymret for børnene og de unge. Kan vi bevare dem i menigheden?

Og hvad med vores eget åndelige liv? Hvordan holder vi det i live?

Da er det godt at komme sammen en gang imellem og høre Guds ord forkyndt på sit eget sprog og med berøring til de udfordringer og vanskeligheder, man møder i hverdagen – og med tro og tillid til den Gud, som altid har været en naturlig del af deres liv. Og så glæden ved at kunne udtrykke sin tak og tro gennem de inderlige bønner og velkendte åndelige sange med typisk afrikansk intonation og rytme.

Vi, der kigger med fra sidelinjen, kan ikke undgå at se den glæde og indlevelse, der kommer til udfoldelse, når afrikanere synger på deres eget sprog. – Der var jo også engang, da danske adventister holdt af at synge de indholdsrige og dybt åndelige danske salmer.

Efter fællesspisning, et par sangindslag og flere fællessange blev der takket af for en dejlig sabbat i Viborg.

Det sande vintræ Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Anne-May Müller, Marit Birch

S

abbatten den 9. maj havde vi igen familiegudstjeneste i Nærum, denne gang om Det Sande Vintræ. I løbet af gudstjenesten deltog hele menigheden i samtaler og aktiviteter om, hvad det i praksis og helt personligt vil sige, at Jesus er det sande vintræ, og vi er grenene. Der blev sat helt personlige ‘fingeraftryks-druer’ på vintræet, smidt visne grene på bålet, smagt på druesaften og lavet bogmærker til bibellæsning.

Gudstjenesten sluttede med, at rigtig mange hængte en personlig drue på vinranken som en bekræftelse eller et ønske om at forblive forbundet til det sande vintræ, Jesus Kristus.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Rundt omkring

Tilgivelsesgudstjeneste

Tekst: Mads Kivikoski

ilgivelse blev udforsket i Roskilde, den 25. april, gennem en ’Levende Gudstjeneste’, som vi har haft ca. 1 gang om måneden. Igennem forskellige stationer kunne man reflektere over tilgivelse på forskellige måder. Et sted kunne man f.eks. reflektere over Jesu offer på korset for os, og slå et søm i; et andet sted kunne man holde nadver; eller skrive ting, man ønskede Jesu tilgivelse for, for derefter at nedsænke dem i ’Jesu blod’.

Der var et par stationer mere, men man kunne også med sin bibel læse nogle gode beretninger og reflektere over tilgivelsesbudskabet i dem. Deltagerne udtrykte begejstring for de praktiske måder at reflektere over tilgivelsen på.

Tekst og foto: Robert Sand

I

marts havde Adventistspejderne generalforsamling i Odense, hvor adventistspejdere fra hele landet som vanligt var mødt talstærkt op.

T

Påå generalforsamlingen valgtes ny spejderbestyrelse, lf li l jd b l som derfor nu ser således ud: Mads Kivikoski (korpschef) Thomas Rasmussen (Adventistkirkens repræsentant) Torben Rasmussen (formand) Christina Holm Per Hogne Hansen Mich Hauvre Mette Tofterup – nyvalgt David Henriksen (suppleant) Esben Klokkervoll (suppleant) – nyvalgt Vi takker for menighedernes opbakning rundt omkring i landet. Tak fordi I støtter jeres spejderledere i deres enormt vigtige arbejde. Jeres opbakning er afgørende!

Kort nyt FaceOut Torsdag den 23. april var FaceOut og Grown Boys Band sammen i Paraplyen (socialt værested i Haslev) for at give en aften med musik og hygge. Det var en dejlig aften med godt fællesskab. Tak alle sammen!

Følg GC Session Dansk: https://twitter.com/formandsda http://adventist.dk/sanantonio Engelsk: http://news.adventist.org http://gcsession.org

Kirken i Ungarn genforenet Efter 40 års separation har Adventistkirken og en udbrydergruppe med navnet KERAK underskrevet en forsoningserklæring og arbejder nu på en fremtid sammen for bedre at kunne udføre Guds værk.

[ANN]

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Landet rundt

Spejdernes generalforsamling

5

6

GC Session

Hvert femte år holder Syvende Dags Adventistkirken på verdensplan generalforsamling kaldet Generalkonferencen (General Conference Session, eller bare GC Session), hvor alle lande sender delegerede af sted.

Danskere mødes ved Generalkonferencen 2015 San Antonio, Texas, USA Tekst: Thomas Müller / Foto: Adventist News Network

D

et er lidt forvirrende med navnet, da hovedkontoret på verdensplan (i Silver Spring, Maryland, USA) også kaldes Generalkonferensen (General Conference) Men til sommer, den 2.-11. juli, er der altså generalforsamling for hele verdenskirken, hvor omkring 2.600 delegerede fra alle dele af verden samles. Danmark sender 4 delegerede afsted. Unionsbestyrelsen har udpeget to lægfolk, en præst, og så er formanden selvskrevet. Fra Danmark bliver det Berit Elkjær, Ivan Rechter, Anne-May Müller og undertegnede som rejser afsted.

Men jeg ved allerede nu om et dusin andre, som rejser derover, og der er sikkert flere. Det kunne være hyggeligt at mødes og ikke mindst mødes med dem med danske rødder, som sikkert også vil være til stede. Derfor inviteres alle med danske rødder eller danske forbindelser til en kort samling torsdag (den 9. juli) kl. 21.30. Vi mødes ved receptionen i Grand Hyatt San Antonio Hotel (600 E Market Street), som ligger i det ene hjørne af udstillingshallen (Henry B. Gonzalez Convention Center). Hotellet ligger lige bag ved cafeteriet og teatersalen i udstillingshallen.

Send gerne en email til thomas.muller@adventist.dk, hvis

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

du rejser til San Antonio, så jeg ved, hvilke danskere jeg skal holde udkig efter og forsøge at træffe, så vi kan tage nogle billeder til en Adventnyt-reportage. På den måde ved jeg også, hvor stort et konferencerum jeg skal reservere, når vi mødes torsdag aften. For dig, som kommer til San Antonio, kan du downloade en GC Session app til Android eller Apple: http://2015. gcsession.org/app, hvor du blandt andet kan se praktiske informationer samt lokalisere og søge på andre personer på stedet.

For alle andre, som ikke kommer til San Antonio, er der rig mulighed for at følge med. Der bliver streamet live fra morgen- og aftenmøderne på Hope Channel, og kirkens officielle nyhedskanaler vil være rødglødende de dage. Et godt sted at starte er på http://news.adventist.org. Den officielle hjemmeside er http://gcsession.org Der er flere emner på dagsordenen, men de to store bliver mandag (6. juli), hvor forhandlingsmøderne handler om revision af trospunkterne, og onsdag (8. juli) er det ordinationsspørgsmålet, som behandles. Disse dage tweetes der live fra @formandsda og kan af alle ses på: https://twitter.com/formandsda De danske delegerede vil dagligt lægge rapporter på adventist.dk og vores lille bidrag – forhåbentlig også med små videoklip – vil kunne findes under http://adventist.dk/sanantonio Til sidst vil jeg minde om http://100daysofprayer.org , som er en opfordring til alle om at bede for den kommende generalforsamling og de beslutninger, der skal træffes. På mange måder bliver det et skelsættende møde, da spørgsmålet om ordination nu i flere år har fyldt så meget, og nu skal komme til en konklusion. Lad os sammen bede for visdom, enhed og Guds ånds nærvær.

Årsmøde

7

Udfordret af udfordringen

Årsmødet 13.-17. maj 2015 Tekst: Dennis Møller / Foto: Per Arild Struksnes, Kristian Pavlovic, vic vvi i Jenss Mo M Morten rten Øster

M

ange mødte op onsdag aften med store forventninger, da et af årets højdepunkter i vores kirke tog sin start. Daniel Duda, leder af Trans-Europæisk Divisions afdeling for uddannelse og assistent i prædikantafdelingen, stod for åbningsmødet ved årsmødet. Daniel Duda talte over temaet ‘Udfordret af Udfordringen’. Dette gjorde han ved at tage udgangspunkt i Apostlenes Gerninger kap. 2, v.

42-48.

Paul Tompkins, leder af ungdomsafdelingen i Trans-Europæisk Division, var den anden af vores hovedtalere ved årsmødet. Paul Tompkins snakkede torsdag morgen om unge, og hvordan vi kan fastholde dem i kirken. Ved årsmødet kørte Tompkins desuden et kursus over dette emne. Han har selv to døtre, hvoraf den ene voksede op, som man kun kunne ønske det. Hun var aktiv i kirken i teenagealderen, hun fandt sin mand på en spejderlejr og er i dag sammen med sin mand medlem af kirken. Da den anden datter blev 14 år, begyndte hun at gå op imod alle kirkelige autoriteter. Hun er for længst over sin teenagealder nu, men hun er ikke kommet tilbage til kirken. Derfor er dette også et emne, som Tompkins personligt går meget op i. Han har bl.a. forsket i

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

8

Årsmøde

emnet og i løbet af årsmødet delte han ud af sine erfaringer inden for dette meget vigtige område. Tompkins afsluttede sit kursus med at opfordre til, at vi skulle sende en e-mail eller ringe til en, som vi kender, og som har forladt kirken. Nogle gange er det måske lige det, der skal til for, at de skal få lyst til at give kirken en ny chance.

Efter torsdagsaftenmødet gik diskussionerne livligt. Mange af diskussionerne omhandlede det budskab, som Daniel Duda lige havde givet os. Duda talte om kristen forvaltning, og om hvordan vi forvalter de økonomiske midler, vi har til rådighed igennem vores liv. Det tankevækkende i det hele er, ifølge Duda, at jo flere penge vi tjener, jo mindre tilbøjelig er vi til at bruge disse penge på at hjælpe dem, der ikke er så heldige at have de samme økonomiske muligheder. Faktisk ændrer penge den måde, hvorpå vi tænker om andre og os selv. Jo flere penge vi har, desto større tendens er der til, at vi sætter os selv i centrum, fremfor at bruge de muligheder vi har til at kunne gøre en forskel med de midler, vi har fået til rådighed. Duda tog udgangspunkt i 1 Tim 6,17.19.

Morgenmødet fredag med Paul Tompkins var en opløftende oplevelse.

Tompkins tog udgangspunkt i nogle af dem, som har forladt kirken som unge, og som sidenhen er kommet tilbage igen. Ved at fortælle deres historier fik han givet os alle sammen et håb om, at det aldrig er for sent at få dem tilbage, som vi har mistet. Bøn var et centralt element i Tompkins tale understreget af at familier og venner til dem, som havde forladt kirken, aldrig opgav at bede for dem. Vi skal derfor altid huske at fortætte med at bede for dem, som for tiden har forladt det fællesskab, som de er vokset op i.

Fredag eftermiddag løb årets sponsorløb af stablen med mange deltagere, unge som ældre. Vejret var godt og stemningen god både blandt deltagere og tilskuere. Hele 108.000 kr. kom der ind til forbedringer af Himmerlandsgården.

Sabbatsfreden sænkede sig over Himmerlandsgården ved hjælp af Vejle menigheds band, som indledte fredag aftenmødet med en halv times lovsang. Her fik vi også de første smagsprøver på nogle af de mange musikalske talenter, Adventistkirken råder over, og som fortsatte med at forkæle os under møderne i løbet af sabbatsdagen.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Årsmøde

9

Til gudstjenesten var der kun meget få ledige pladser, som også var Daniel Dudas sidste møde i serien ‘Udfordret af udfordringen‘. Udfordret af udfordringen var også det tema, som var rammen om eftermiddagsmødet, men her blev indholdet til mødet leveret af en del af dem, som har gang i missionsprojekter i deres lokalområde. Bladet ‘Nyt Fokus’ med Sven Hagen Jensen i spidsen leverede førstehåndsrapporter om, hvor positivt flere danskere har taget imod bladet. Vores menighedsskoler kom også med en hilsen om, hvordan de er med til at påvirke elever og deres familier. Et konkret eksempel blev nævnt, at nogle forældre en dag fortalte, at de var begyndt at bede aftenbøn derhjemme, en vane som deres børn havde fået på en af vores adventistskoler og nu også havde fået indført derhjemme.

Imellem møderne blev der snakket, hygget og udvekslet anekdoter. Flere af dem man møder på et årsmøde ser man måske ikke før om et år igen, så derfor er der mange, der gerne lige vil være opdateret om det sidste nye fra nær og fjern og måske også få sendt en hilsen med hjem til en fælles bekendt.

Teltet var fyldt godt op til ungdommens aften. Det er jo altid et spændingsmoment at se, hvordan de unge denne gang har valgt at komme af med det, som de har på hjerte. I år blev vi heller ikke skuffet. I en specialudgave af quizprogrammet Jeopardy fik vi lov til at hilse på 5 forskellige adventisttyper, som er medlemmer af vores kirke, og som vi til dagligt kan støde på i vores menigheder. Disse adventistkarikaturer, som blev repræsenteret ved fem af vores unge, fremlagde deres holdninger og synspunkter, som er med til at sætte sit præg på kirken igennem de spørgsmål, der blev stillet. Det var på en og samme gang en meget humoristisk og kærlig måde at fremstille vores forskelligheder på. Men det var også en pointering af, at selv om vi har disse forskellige typer i kirken, så samarbejder vi fint og fungerer i et fællesskab og arbejder os hen imod vores fælles mål.

Endnu et årsmøde er vel overstået, men vi kan allerede nu se frem til næste årsmøde, som samtidigt bliver en generalforsamling. Men for nu kan vi tage de minder med hjem, som vi fik i fællesskabet i år, og lade dem være byggesten og inspiration for det menighedsarbejde, som ligger foran os, indtil vi mødes igen.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

10

Årsregnskab

Årsregnskabet 2014 Unionsbestyrelsen var samlet den 19. april på Vejlefjordskolen, hvor Unionens revisor også deltog. På dagsordenen var en gennemgang og derefter godkendelse af kirkens samt associerede virksomheders regnskaber for 2014.

Tekst: Björgvin Ibsen Helgason

P

å dette opslag kan du se tallene.

Under linjen ”Indtægter fra medlemmer“ gemmer der sig bla. tiendeindtægter, som er faldet med 4,7% fra 2013. Højdepunktet i resultatopgørelsen ”Resultat af ordinær drift“ aflsutter positivt med 1.096 tkr. De resterende regningstekniske poster, som udgør ”Resultat af ejendomssalg“ på 823 tkr. og hensættelser til senere formål udvover anvendelser på -350 tkr., ender årets resultat netto på 1.568 tkr. Årets resultat

af ordinær drift var i budgettet estimeret til 1.124 tkr. og sammenlignet dermed i plus på 28 tkr.

På balancesiden under passiver går afbetaling af lån, dvs. posterne prioritetsgæld, lån fra medlemmer og driftskredit den rigtige vej. Disse poster er faldet med 5,3 mio. sammenlignet med forrige år.

Det samlede årsregnskab med noter ligger på adventist.dk/adventister/okonomi/arsregnskaber og kan også rekvireres ved henvendelse til unionskontoret.

Det er en glæde, at Adventistkirken i Danmark igen har opnået positiv drift under de strenge forudsætninger, vi har.

Vi oplever en stor opbakning fra medlemmer, der trofast støtter Adventistkirken med økonomiske midler. Vi er taknemmelige for denne støtte og ønsker at takke alle, der har bidraget til Herrens arbejde i 2014. Vi ønsker og beder for jer om, at Gud fortsat vil velsigne jer i jeres forhold til ham.

Syvende Dags Adventistkirken, Danmark RESULTATOPGØRELSE

Note

2013 i kr.

Indtægter fra medlemmer Andre indtægter Bruttoresultat

1 2

21.033.987 8.504.624 29.538.611

24.661.623 8.348.525 33.010.148

Personaleomkostninger Administration Evang.arbejde, afd.arbejde og bevill.

Ejendommes driftsudgifter Afskrivninger Driftsresultat

3

-13.346.396 -1.096.375 -5.661.203 -3.386.065 -2.247.778 3.800.794

-14.871.307 -1.173.548 -7.105.099 -3.243.187 -1.977.943 4.639.064

389.037 -2.577.164 -517.058 1.095.608

457.872 -2.220.014 -754.263 2.122.659

Resultat af ejendomssalg Resultat før øremærkede

822.793 1.918.402

-698.459 1.424.200

Hensat til gæld vedr. øremærkede gaver Tilbageført hens., anvendt øremærkede gaver Årets resultat netto

-1.836.585 1.486.134 1.567.951

-2.472.889 1.954.695 906.006

Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Associerede virksomheders resultat Resultat af ordinær drift

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

2014 i kr.

4 5

6

Årsregnskab

11

Syvende Dags Adventistkirken, Danmark BALANCE PR. 31. DECEMBER Aktiver Note

2014 i kr.

2013 i kr.

7 8

137.693.951 1.468.641 139.162.592

142.261.019 754.285 143.015.304

9

149.697 255.340 3.496.239 3.901.277

216.981 180.672 3.415.387 3.813.040

143.063.869

146.828.344

141.115 3.167.690 114.307 1.130.514 210.900 4.764.526

156.108 3.040.185 98.538 1.205.502 602.825 5.103.159

147.828.395

151.931.503

2.769.448 85.998.007 88.767.455

1.190.454 86.010.930 87.201.384

4.336.400 725.000 25.744.545 10.000.000 402.425 41.208.369

3.985.949 770.000 28.866.769 10.000.000 395.825 44.018.543

Pensionsforpligtelser, kortfristet Driftskredit Handelsbanken Kreditorer Betroede midler Anden gæld Periodeafgrænsningsposter Kortfristede gældsforpligtelser i alt

275.351 11.558.235 4.369.392 1.607.324 42.268 0 17.852.570

275.351 14.098.779 5.007.424 1.266.249 44.127 19.646 20.711.576

Gældsforpligtelser i alt

59.060.940

64.730.119

147.828.395

151.931.503

Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Inventar og udstyr Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Egenkapital associerede virksomheder Depositum i lejemål Langfristede udlån Finansielle anlægsaktiver i alt Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Kortfristede udlån (personale) Debitorer Periodeafgrænsningsposter Varebeholdning (Dansk Bogforlag) Likvide midler Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Fri Egenkapital (incl.assoc. virksomheder) Reserve for opskrivning af ejendomme Egenkapital i alt Gældsforpligtelser Hensættelser af øremærkede gaver Langfristede hensættelser Prioritetsgæld Samlede lån fra medlemmer Deposita Langfristede gældsforpligtelser i alt

10 10

11 12

Passiver i alt Sikkerhedsstillelser Eventualforpligtelser

13 14

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

12

ADRA

Er vi snart ved vandet?

Tekst: Peter Bo Bohsen Foto: Peter Bo Bohsen, ADRA South Sudan

N

ogle bliver født for tidligt, andre bliver født for sent. Jeg var heldig. Jeg blev født lige på min fødselsdag. Sådan sagde Dirch Passer, mens han hang i en kæmpebabygynge klædt ud som en baby. Enormt sjovt.

Men det er rigtigt. Nogle mennesker er heldigere end andre. Sydsudan for eksempel er ikke ret heldig.

Et 619.000 km2 stort land, 14 gange større end Danmark. Omkranset af bjergrige lande, mens det meste af landet er fladt som en pandekage.

Nedbørsmængden er faktisk ikke så forskellig fra Danmark. Men al vandet kommer i løbet af 5 måneder, mens vi får vores regn i en dejlig lind strøm hele året. Nogle måneder regner der op til 200 mm. Fordi landet mange steder er fladt som en pandekage, kan alt det vand, der kommer væltende ned, blive liggende i månedsvis og oversvømme enorme arealer. Da Sydsudan er det laveste punkt i 1000 kilometers omkreds er der en del

Adventnyt Ad Adv A dv d ve ent en nttn n nyt ny ytt · Nr. y Nrr.. 3 · juni Nr jun jju uni 2015 un 20 20115 5

floder, som løber ”ned“ i landet. Alt det fl vvand, der samles i Sydsudan eller i The Nile Bassin, som det også kaldes, kan N kun løbe en vej ud. Gennem en eneste k fflod – Nilen. Det er godt nok verdens største flod, men den burde være meget stø t større. For vandet tager måneder om at løbe ud af landet.

Jeg er taget til ”Upper Nile State“, som ligger i den nordlige del af landet. Vi kan kun flyve derop, da alle andre veje dertil er kontrolleret af oppositionen.

ADRA har et projekt, som jeg tager med ud til for at registrere, hvordan projektet går. Der er nogle timers kørsel derud, har jeg fået af vide, og ingen vej, kun jordspor. På grund af borgerkrigen i Sydsudan er der i Upper Nile-området (som er 77.000 km2 stort) ca. 1,6 mio. flygtninge. De er fordelt i forskellige lejre, men mange bor også i ”almindelige“ landsbyer, hvor de bor hos de oprindelige beboere. Det er en af disse byer vi skal ud til.

Det er en lang tur derud, og man får en del motion på turen, fordi man bliver kastet frem og tilbage i sædet, mens bilen maser sig afsted i de ujævne hjulspor. Efter et par timers kørsel møder vi forskellige spredte hytter, hvor man kan se, at jorden har været opdyrket, især

med majs. Vi fortsætter mange kilometer mellem de mange hundrede hytter, og jeg opdager, at alle hytterne er forladte.

Vi ser ikke et eneste menneske. De andre i bilen forklarer, som en selvfølge, at de alle er gået ned mod floden, hvor de bor i tørketiden, da der jo intet vand er her.

Og hvor har de ret. Her er virkelig tørt! Jorden er alle steder fuld af 30 cm dybe sprækker, og kun de spredte træer er grønne. Efter et par kilometer opdager jeg, at der ligger store sneglehuse på den tørre jord. Det er snegle, der lever i vand, så jeg tænker, at nu må vi da være tæt på floden, siden området er oversvømmet i regntiden. Men vi fortsætter mange kilometer og langsomt bliver buske og træer mindre og mindre. Pludselig er vi på en stor slette med grønt græs. Men ingen flod. Vi fortsætter i hjulsporet. Og i det fjerne ser jeg en skov og spørger om det er floden, der er ved træerne. De andre griner og siger nej.

Langsomt, kilometer for kilometer, kommer vi tættere på, og jeg kan nu se, at det ikke er træer, men huse. Masser af huse. Vi er på vej mod den by, vi skal besøge. Herude på dette flade område.

Der er hundredevis af huse, og som vi kommer tættere på, kan jeg se andre byer i horisonten. Da vi kører ind i byen, ser jeg en dam, der stadig er vand i, men her

ADRA

er ingen flod. Hundreder af børn løber os i møde, og en springer endda op på reservehjulet, som sidder på bagdøren af firehjulstrækkeren. Der er børn overalt.

Her i denne landsby er skolen hvor som helst. Børnene sidder på jorden, i solen, mens læreren står og underviser.

ADRA uddanner også lærere, så børn i dette område, hvor næsten intet fungerer pga. borgerkrigen, kan få noget undervisning. Mange forældre vil ikke prioritere, at deres børn kommer i skole, da de skal passe dyr. Så for at få børnene til at komme i skole leverer ADRA et måltid mad til hvert barn i form af en næringsrig grød, når de kommer i skole. Man kan jo sige, at de får en slags SU i form af et dagligt måltid mad. I øjeblikket er ADRA i gang med at uddanne 183 lægmænd til lærere, som har valgt at bruge deres fritid på at uddanne børn i dette særegne landskab.

De omkring 8.000 børn, der undervises her, bliver uddannet i færdigheder, vi i Danmark tager som givet. Læse og regne, hygiejne, brug af latrin og at vaske hænder, inden man spiser. Efter at have overværet en del af en undervisningstime, inspicerer vi lageret med den mad, som børnene får. Efter at vi er færdige med at registrere, at undervisningen og

maduddelingen foregår som det skal, går turen de mange timer hjem igen. Inden vi tager afsted, vil jeg gerne lige se den flod, som kan oversvømme kilometervis af land. Endnu engang griner de og siger, at floden er ca. seks timers gang herfra.

De har bygget byen her på denne en meter høje banke, fordi vandet ikke skader hytterne i regntiden.

På vej tilbage viser triptælleren i bilen, at fra byen, til hvor jeg ikke ser flere vandsnegle på jorden, er der 15 kilometer.

Tænk, at her er så fladt, at en flod kan oversvømme måske 50 kilometer til hver side, og at alle de mennesker i disse områder to gange om året skal tage alt, hvad de ejer, på hovedet og gå 20 kilometer til et andet sted. Her skal de så begynde

13

med at reparere deres huse og starte et helt nyt liv. Sådan har de altid gjort. Og så skal man tilføje en dræbende borgerkrig, der har foregået i årtier, så mennesker ikke har nogen sikkerhed eller rettigheder overhovedet.

Da vi på tilbageturen kører forbi området med de mange hytter, tager jeg et kik ind i en af hytterne og opdager, at ejerne har ladet en del ting blive derinde, samt at de faktisk lader deres boliger stå ubeboede i et halvt år, uden at nogen ødelægger eller stjæler fra dem. Jeg bliver helt glad over, at man under så vanskelige forhold ikke er bange for, at man stjæler fra hinanden.

Gad vide, om vi her i Danmark kunne gøre det samme?

PETER BO BOHSEN Peter har tidligere været udsendt for ADRA både i Tanzania, Kenya og Nicaragua og har lige været i Sydsudan i 2 måneder som led i sin uddannelse som katastrofekoordinator.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

14

Vejlefjordskolen

Nordisk korfestival og jubilæumskoncert Tekst: Holger Daugaard / Foto: Per Arild Struksnes

I

weekenden 17.-19. april var Vejlefjordskolen vært for Nordisk Korfestival. Det er en begivenhed, som finder sted hvert andet år på skift i de nordiske lande. I år var det Vejlefjordskolens tur til at være vært, og sammen med skolens eget kor deltog kor fra de 3 SDA-søsterskoler fra Norge, Sverige og Finland.

Det var en forrygende weekend. Korene ankom torsdag aften og blev indkvarteret i Vejlefjordskolens undervisningslokaler.

Og så gik hele fredagen ellers med øvelser, både for korene hver for sig og især for det store fælleskor med 110 elever.

Fredag aften var der koncert i skolens idrætshal og lørdag formiddag musik-

HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen.

I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

gudstjeneste – med masser af korsang. Så gik turen til Vejle, hvor Vejlefjordskolens eget kor sang på gågaden om eftermiddagen – som reklame og appetitvækker til weekendens absolutte kulmination – den offentlige koncert lørdag aften.

Det blev en aften, deltagerne sent vil glemme. Kormusik i flere genrer og hele

vejen igennem begejstrede unge stemmer. De absolutte højdepunkter var, når det store fælleskor sang sammen, under ledelse af skiftevis den danske, svenske, finske og norske korleder. En hel del af skolefamilien, forældre og adventister fra hele landet kom til begivenheden, så det var festligt!

Vejlefjordskolen

15

Jubilæumsantologi redigeret af Walder Hartmann

VEJLEFJORD – et springbræt til fremtiden

D VEJLEFJORD – et springbræt til fremtiden Vejlefjordskolen gennem 125 år

a Vejlefjordskolen i 1975 dimitterede sit første studenterhold, blev gymnasieafdelingen lidt ironisk sammenlignet med en humlebi.

En af de mest citerede videnskabelige påstande er nemlig den om, at humlebien ikke kan flyve, men den ved det ikke, og derfor flyver den bare alligevel.

I 2015 kan Vejlefjord således fejre tre jubilæer: Kostskolevirksomhed i 125 år, adresse ved Vejle Fjord i 75 år og dimission af 40 hold studenter; men bag de runde tal skjuler der sig mennesker, virkelige, levende mennesker, som fik alt dette til at ske.

Vejlefjord – et springbræt til fremtiden er det første samlede forsøg på at beskrive inspirationen til, visionerne for og personerne bag Vejlefjordskolen. De 125 års historie omhandler både personer, begivenheder, ideer og episoder, som bør bevares for eftertiden. Samtidig giver de god underholdning til enhver, der har været eller er en del af skolekredsen bag Vejlefjord.

Rigtig god læselyst!

Jubilæumsantologi redigeret af Walder Hartmann

VEJLEFJORDSKOLENS JUBILÆUMSÅR Det kunne ikke passe bedre, at Vejlefjordskolen var vært for korfestivalen i år. I år fylder Vejlefjordskolen – Adventistkirkens første nordiske kostskole – nemlig 125 år. Det er godt nok ”kun“ 85 år siden skolen blev etableret ved Vejle Fjord, men inden da havde den levet en omskiftelig tilværelse på forskellige adresser landet over. Den første ydmyge start var i København i 1890, hvor skolen blev etableret i lejede lokaler og jævnligt flyttede adresse. I årene frem til 1930 havde den bl.a. til huse så forskellige steder som det indre København, Nærum og Skodsborg i udkanten af København, Frederikshavn i Nordjylland og sågar

nogle få år i Nyhyttan i Sverige. Skolen var fra begyndelsen af et fællesnordisk projekt for den unge Adventistkirke, der i Danmark blev etableret i 1877. Efterhånden etableredes dog kostskoler i hver af de nordiske lande.

I 1930 besluttede man endelig at finde et blivende sted til skolen i Danmark, og man valgte den naturskønne beliggenhed ved Vejle Fjord, hvor ejendommen Kirkeskovgaard og dens jorder blev købt og gradvis omdannet fra frugtbart landbrug til kostskolelandsby!

I årene siden da er skolens aktiviteter stille og roligt blev øget, så den i dag rummer så vel vuggestue og børnehave

som grundskole, efterskole og gymnasium. Til daglig færdes over 450 børn og elever i og omkring skolen, og 80 medarbejdere sørger for, at hverdagen fungerer.

Kostskolen omfatter 150 elever, hvoraf de fleste er gymnasieelever, og området er i dag en hel lille landsby med skolebygninger, sportshal, boafsnit, tjenesteboliger for en del af personalet og kirke.

Vi fejrer skolejubilæet officielt lørdag den 5. september kl. 15 med en særlig højtidelighed i skolekirken - og med deltagelse af flere honoratiores, bl.a. Hedensted Kommunes borgmester Kirsten Terkildsen. Tidligere elever og medarbejdere er velkomne! Når disse linjer læses, er der blevet udgivet en bog om skolens historie, som kan bestilles på skolen. Bogen er på 175 sider og koster 200 kr.

Vejlefjordskolen holdt generalforsamling 20. april. Interesserede kan finde ledelsens beretning og skolens regnskab på hjemmesiden: vejlefjordskolen.dk

AKTIVITETER PÅ VEJLEFJORDSKOLENS JUNI-AUGUST 2015 20. maj: Sidste skoledag gymnasiet 29. maj: Sidste skoledag 9.-10. klasse 15.-19. juni: 6. klasse til Bornholm 25. juni: Translokation og dimission kl.

19 27. juni - 8. august: Skolens sommerferie 9. august: Skolestart, åbningsmøde kl. 16 15.-17. august: Oplevelsestur for alle 25.-27. august: Hjælpeaktion

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

16

Tema: Udvikling i kirken

GUDSRIGET

Den 16. april 2015 fejrede hele Danmark, at Danmarks dronning havde 75-års fødselsdag.

Dronningen har siddet på tronen i 43 år, og inden da sad hendes far, Hans Majestæt Kong Frederik 9. Det danske kongerige har bestået i forskellige udformninger siden middelalderen. Grænserne er blevet flyttet undervejs, og for de historieinteresserede er geografiske navne som Slesvig, Holsten, Skåne, Halland og Blekinge alle en del af den danske historie om det danske rige.

Tekst: René Bidstrup Foto: Frederik VIIIs Palæ. wikipedia.org

G ... en virkelighed nu og i fremtiden?

RENÉ BIDSTRUP René Bidstrup er uddannet fra Newbold College og arbejder i Ringsted og Køge menigheder. Han er gift med Kirstin og far til Eleanor. rene.bidstrup@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

udsriget er lige så virkeligt som det danske kongerige. Men det er også meget forskelligt fra det danske rige.

Gudsriget kender ikke til grænser i form af nationale grænser, og nationale identiteter afgør ikke, om du er borger i gudsriget eller himmeriget. Du kan ikke blive ‘født’ ind i gudsriget, men bliver borger i gudsriget ved adoption. Dit himmelske pas er ikke et, du kan fortjene dig til.

Gudsriget består af dem, som bekender med munden, at Jesus er Herre og tror i hjertet, at Gud oprejste ham fra de døde (Rom 10,9).

Men hvordan ser det ud?

Er det alt, der er i det?

Man kan lidt populært sige, at vi lever mellem de to opstandelser: mellem Jesu opstandelse og den endelige opstandelse, der vil ske, når Jesus kommer igen (1 Kor 15). Hvad er gudsrigets synlige og virkelige karakteristika? Paulus er den bibelske forfatter, som fortæller os mest om, hvordan det ser ud at leve efter Jesu død og opstandelse. Han peger samtidig

Tema: Udvikling i kirken

håbefuldt fremad mod Herrens dag, tiden, hvor alting vil blive nyt. Paulus har flere forskellige måder at omtale denne endelige fremtid på, som f.eks. i brevet til Kolossenserne, hvor Paulus skriver: ”Når I nu er oprejst med Kristus (dåben er symbolet på dette – den finder sted efter Jesu opstandelse, og før den endelige opstandelse), så søg det, som er i himlen, dér hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd. Tænk på det, som er i himlen, og ikke på det jordiske. I er jo døde, og jeres liv er skjult med Kristus i Gud. Når Kristus, jeres liv, bliver åbenbaret (ved Jesu genkomst), da skal også I blive åbenbaret sammen med ham i herlighed“ (Kol 3,1-4).

Hvis vi følger Paulus’ tanker og ord her, så ser vi, at der er to stadier i det kristne liv efter dåben. Der er livet, som er ”skjult“ med Kristus i Gud (stadie ét – nutid). Det ”skjulte“ liv i Kristus vil blive ”åbenbaret“, når Kristus bliver åbenbaret, når Jesus Kristus kommer igen (stadie to – fremtid).

Begge stadier er dog en del af det, som evangeliernes forfattere kalder gudsriget eller himmeriget.

FREMTIDIGT ELLER NUTIDIGT Ofte er himmeriget eller gudsriget blevet beskrevet som noget fremtidigt og noget ”ikke-jordisk“, og også her i dette udpluk af Kolossenserbrevet sætter Paulus ordene himlen og det jordiske over for hinanden. Men her bærer ordene himmel og jord en anden og mere nutidig betydning.

For Paulus er alting blevet skabt af Gud, og Gud sagde, at alt det skabte var godt (1 Mos 1). Det jordiske skal således ikke forstås som ”det skabte“ i negativ forstand. Nej, det jordiske skal i denne sammenhæng forstås, som Paulus skriver: ”Så lad det jordiske i jer dø: utugt, urenhed, lidenskaber og onde lyster, og griskhed, for det er afgudsdyrkelse.

Men nu skal I også aflægge det alt sammen: vrede, hidsighed, ondskab, spot og skamløs snak i jeres mund. Lyv ikke for hinanden, for I har aflagt det gamle men-

neske med dets gerninger og iført jer det nye, som fornyes i sin skabers billede til at have erkendelse“ (Kol 3,5.8-9).

Paulus’ tanker i Kolossenserbrevet og i Det Nye Testamente udtrykkes her: lad det jordiske i jer dø, aflæg det alt sammen – for I har aflagt det gamle og iført jer det nye.

I teologiens verden betegnes dette som ”realiseret eskatologi“ eller ”indviet eskatologi“.1 På et mere jordnært hverdagsdansk kan vi måske tale om, at da Gud oprejste Jesus fra de døde, der påbegyndte han de sidste tider. Jesus indviede og tog en ny tidsalder i brug - en tidsalder hvor Jesus sidder ved Guds højre hånd (Kol 3,1), og hvor Jesus har modtaget al magt i himlen og på jorden fra Faderen (Matt 28,18).

Men denne tidsalder er overlappende og løber samtidigt med den gamle tidsalder.

Så gudsriget, himmeriget, er sideløbende med ”denne verdens riger“. Og de to virkeligheder eller riger, gudsriget og denne verdens rige, den nye tidsalder og den gamle tidsalder, er i konflikt med hinanden.

I det jordiske rige er afgudsdyrkerne, der groft sagt dyrker det skabte og i yderste konsekvens sig selv. Det græske udtryk, der her bliver brugt for afgudsdyrkelse, er et sammensat ord, bestående af afgud (eidolon) og at dyrke (latreia).

Ordet for at dyrke bliver i Romerbrevet 9,4 oversat til ”tempeltjenesten“; forståelsen er her, at det jødiske folk havde fået tempeltjenesten, altså privilegiet at tilbede Gud, Skaberen.

Når ordet latreia så her bliver brugt sammen med afgud, så bliver det klart at den tilbedelse, der skulle rettes mod Skaberen, er blevet rettet mod det skabte, mod menneskeskabte afguder i deres forskellige skikkelser.

KONFLIKT Gudsriget, og dets værdier, står i konflikt med det jordiske rige – med afgudsdyrkelse, eller tjeneste for egen vindings

17

skyld. Paulus skriver i Kolossenserbrevet kap. 3,12-15: ”Ifør jer da, som Guds udvalgte, hellige og elskede, inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed, tålmodighed. Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Men over alt dette skal I iføre jer kærligheden, som er fuldkommenhedens bånd. Kristi fred skal råde i jeres hjerter; til den blev I kaldet som lemmer på ét legeme. Og vær taknemmelige.“ Denne kontrast, denne konflikt, denne sproglige polarisering mellem gudsriget og det jordiske, tjener et formål. Det himmelske gudsriges værdier er stadig meget jordnære begreber. Dette skal forstås på den måde, at alle de klæder (godhed, barmhjertighed, ydmyghed, mildhed osv.) vi skal iklæde os, er meget jordiske, da det er værdier, som skal kendetegne os i mødet med andre mennesker.

I nogle situationer kan begge rigers værdier ses samtidigt – idet alle i gudsriget ikke til alle tider har vist rigets værdier overfor hinanden, og ligeledes er der mange mennesker, der ikke tror på Gud og ikke er døde og opståede med Kristus, der viser tydelige værdier og handlinger, der hører gudsriget til.

Som borgere i gudsriget må vi lade gudsrigets værdier råde, vi må være taknemmelige og blive ved med at aflægge det gamle, det jordiske, og påklæde os og søge det, som er i himlen.

Dette gør vi ikke for at opnå frelse, vi gør det ikke for at komme ind i gudsriget, og vi gør det ikke for at komme til himlen.

Vi gør det, fordi vi allerede er en del af gudsriget, vi er oprejst med Kristus, og i taknemmelighed over, at Gud har taget os til sig som sine egne børn. Vi gør det, fordi ”han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset“ (Kol 2,14).

1 Det skal bemærkes, at en indviet eller realiseret eskatologi ikke er det endelige resultat. Ved netop at være indviet eller påbegyndt, peger det tilbage mod hvad Gud har gjort, og frem mod den tid, hvor det endelige resultat af Guds arbejde vil være synligt.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

18

Tema: Udvikling i kirken

GUDS RIGE

Vidste du, at mange mennesker bare venter på at høre evangeliet? Når de hører det, så hopper de ombord. De er helt klar til at tage imod Jesus. De ved det bare ikke, for der er ikke nogen, som har fortalt dem det.

Tekst: Lars Dorland Foto: Thinkstockphotos.com

J

eg har officielt været adventist i 12 år.

Selv om man godt kan blive lidt skuffet over sit kirkesamfund af og til, så er der også mange ting, der stadig begejstrer mig ved Adventistkirken. Én af de ting er det særlige kald, som vi føler for at dele gode nyheder med resten af verden her i den sidste tid. Vi identificerer os med englen i Åbenbaringen 14, som ”havde et evigt evangelium at forkynde for dem, der bor på jorden, og for alle folkeslag og stammer, tungemål og folk“.

Englene i dette kapitel er gode forbilleder for os. Deres evangelium er til alle på jorden og er evigt-gældende.

HVORFOR TAGER FOLK IKKE IMOD EVANGELIET?

... det evangelium folk venter på at høre LARS DORLAND er uddannet adventistpræst og har snart også en uddannelse i Retorikk og Medievitenskap. Han bor i Haugesund, Norge, og skal giftes til sommer.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

I betragtning af, at vi har fået den opgave at dele evangeliet med alle og identificerer os med denne tekst, så er det alligevel tankevækkende, hvor få adventister vi er.

Og også, hvor få kristne vi er generelt.

Hvorfor er vi så få? Hvorfor strømmer flere folk ikke til os ved lyden af de evige, gode nyheder?

Jeg har hørt mange teorier. Måske vi er for usikre og generte og deler evangeliet for lidt? Måske folk har det for godt og er for komfortable og derfor føler mindre behov for Jesus? Måske Djævelen har for meget magt i Skandinavien? Måske det bare er endetiden, som gør det?

Jesus har selvfølgelig advaret os om, at ikke alle mennesker vil tage imod evangeliet. Det er som en mand, der sår korn i sin mark ved at kaste såkorn ud over det hele (Matt 13). Noget lander i god jord. Noget lander ikke i god jord, men på klippen eller blandt ukrudtet. Men en anden forhindring for en god høst kan jo

Tema: Udvikling i kirken

være, at der er noget galt med kornet, han spreder. Når folk afviser os, så er det let at konkludere, at folk bare ikke interesserer sig for Gud og Jesus. Men hvad nu, hvis vi tager fejl? Måske ville de elske Gud og Jesus, hvis vi havde formået at vise dem, hvad Gud og Jesus i virkeligheden står for.

ting. Da hans kritikere sagde, at det var i ledtog med den onde selv, at han uddrev dæmoner og helbredte syge, afviste Jesus det og brugte anledningen til at understrege det, han hele tiden havde sagt: ”Men hvis det er ved Guds ånd, at jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer“ (Matt 12,28).

DEN GODE NYHED OM HVAD? Ved Jordan-floden stod en mand i mærkeligt tøj og talte til en forsamling. Han hed Johannes. Han talte højt for at overdøve lyden af det fossende vand. Hans tøj var mærkeligt, fordi han ville skille sig ud, på samme måde som Gud i sin tid havde udvalgt det jødiske folk til at skille sig ud. Han sagde: ”Omvend jer.“ Det var en udfordring til at stoppe op og vælge en ny retning for deres liv. Begrundelsen, han gav, var den korteste, mest koncise og præcise formulering af evangeliet, der gives i Det Nye Testamente: ”Himmeriget er kommet nær!“ (Matt 3,2).

Selv om vi kender formuleringen, så er det en underlig idé for os, når vi tænker nærmere over den. Kan Himmeriget da flytte sig? Er det mobilt? Kan det rejse væk og så komme tilbage til os igen? Det var da en underlig måde at sige det på.

Det havde givet meget mere mening for mange af os – og for de forestillinger vi har om Himlen – hvis Johannes havde sagt: ”Omvend jer, for så kan I komme i Himlen!“ Det er formodentlig sådan mange kristne forstår teksten, når de læser den. Jeg tvivler dog på, at det er dét, Johannes Døberen virkelig mente.

Efter Johannes Døberen kommer Jesus fra Nazareth ind i fortællingen, og han fortsætter med at forkynde evangeliet på nøjagtig samme måde som hans fætter: ”Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!“ (Matt 4,7) Vi kan have alle mulige forestillinger om, hvad ”evangeliet“ er – hvad de gode nyheder er – men for Jesus var det først og fremmest ”evangeliet om Riget“ (Matt 4,23). Bjergprædikenen handlede om Riget, og hans lignelser handlede om Riget. Alt han gjorde for de syge, de fattige og de lidende var for Rigets skyld. Hans egen lidelse og død grundfæstede Riget og viste Djævelen døren (Joh 12,31).

Dette var de gode nyheder, for hvor Guds Rige er, sker der nemlig fantastiske

DEN GODE NYHED OM HVEM? Nyheden om Riget er selvfølgelig også en nyhed om Rigets konge. Der var en grund til, at de kaldte Jesus for ”Kristus“.

Det var ikke et navn, men en titel. Det svarer til at sige Kong Jesus. Evangelieberetningerne går langt for at banke denne pointe ind i hovedet på sine læsere.

Hvem anden end hele skaberværkets Konge kan sove roligt, selv om stormen raser og bølgerne slår mod båden? Og som disciplene også spørger, hvem ellers kan med et enkelt ”shhh“ få uvejret til at falde til ro? (Matt 8,27) Ét ord, og sygdommene adlyder ham, som soldater adlyder deres sergent (Matt 8,8). Dæmonerne kaster sig til jorden for ham af frygt (Luk 8,28). Synder tillader han sig at tilgive (Luk 7,49). Selv Sabbatten er han Herre over (Matt 12,18).

Evangeliet om Riget er evangeliet om, at Jesus er Kongen. Hvis han er konge, så betyder det, at enten er de andre konger slet ikke konger, eller også er deres nøgler bare til låns. Da Jesus står overfor Pilatus, forklarer den romerske politiker ham, at det er ham, som bestemmer.

Jesus påpeger, at dér tager han fejl: ”Du havde ikke nogen som helst magt over mig, hvis ikke det var givet dig ovenfra“ (Joh 19,11). Hverken Herodes eller Pilatus var den egentlige konge. Jesus var kongen, som der også kom til at stå på skiltet over hans hoved, da han blev korsfæstet (Mark 15,26). Det var Gud, som var kongen, og med Jesus kom hans Rige til vores verden.

ET EVANGELIUM FOLK (FAKTISK) VIL HØRE Det er ikke altid, vi har fortalt evangeliet, sådan som Jesus fortalte det. Når vi siger til mennesker, at de kan komme i Himlen bare ved at tro, så glemmer vi det vigtigste: At Himlen allerede er kommet til os. Guds rige er brudt ind i vores faldne

19

verden. Det er derfor Paulus kan opmuntre os til at takke Faderen, som ”friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige“ (Kol 1,13).

Dette må ikke misforstås. Vi skal huske, at alt, som skal ske, endnu ikke er sket. Vi skal ikke have falske forestillinger om at være udødelige eller syndfri. Men vi må aldrig glemme, at Riget er nært. Hvor Guds rige er, sker der fantastiske ting. Kirkens opgave er at realisere Riget i verden, ligesom Jesus gjorde. Det er derfor Kirken kaldes Kristi legeme. Vi repræsenterer Jesus i verden indtil hans komme. Det er ikke vanskeligt at finde situationer i vores nære omgangskreds, hvor ”Guds rige er nær“ er en god nyhed.

Vi har også syge og fattige, som har brug for helbredelse og omsorg, tilgivelse og kærlighed.

Når vi lader denne vision for verden synke ind, og når vi forstår, at dette er, hvad Bibelen har at sige om evangeliet, så vil vi også opdage, at folk bare venter på at høre det. Tidligere har vi lagt mest vægt på ”livet efter døden“, måske endda talt om ”et bedre sted“, som om dette var det vigtigste, Jesus havde på hjerte.

Men det, mange folk længes mest efter at høre, er, at Gud interesserer sig for verden lige nu, og at Himmeriget faktisk er nært (ikke ”fjernt“).

Jeg ser rigtig mange mennesker, som allerede gør en aktiv indsats for at forbedre verden, men som ikke tror på Gud. De skulle bare vide, hvor tæt Jesu vision faktisk er på deres egen! Deres længsel efter en bedre verden hænger perfekt sammen med, hvad Jesus kom for at gøre, og hvad han satte i gang med den kristne bevægelse. Guds rige er svaret på deres bønner. Havde vi kunnet fortælle dem det – og ikke mindst demonstrere det – så er jeg sikker på, vores budskab havde fået en bedre modtagelse blandt rigtig mange.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

20

Tema: Udvikling i kirken

STUDIET og forkyndelsen

Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: Thinkstockphotos.com

Jeg var nok omkring 10 eller 11 år gammel. Vi havde lige været i sabbatsskole, og vi besluttede os for, at vi ville skippe gudstjenesten.

Det kunne ikke være så svært. Vi boede på Vejlefjordskolen, så vi kunne bare løbe hjem. De ville aldrig opdage det.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Tema: Udvikling i kirken

S

ådan var rationalet for os to drenge. Vi vidste slet ikke, hvor meget forældre opdager, også selvom de ikke konfronterer én hver gang. Da jeg blev lidt ældre og var blevet kostelev i gymnasiet, så var historien en anden.

Der var det ikke længere gudstjenesten, men sabbatsskolen som blev skippet en gang imellem, fordi så kunne man sove lidt længere, og når man havde været til gudstjeneste, så var man jo stadig med sammen med alle de andre, og desuden kunne man være med – uden at man behøvede at deltage.

Nu er det ikke engang noget, jeg finder på. Det er bare et tænkt eksempel. Jeg har været igennem overvejelserne, om hvorvidt det, der foregår en typisk sabbatsformiddag i en menighed i Danmark, giver mening i forhold til min tro på Gud og mit tilhørsforhold til kirken. Desværre må jeg nok erkende, at nogle gange er det, der gør forskellen, hverken det, der foregår til sabbatsskolen eller gudstjenesten, men det, der foregår i pausen, eller efter man har trykket præsten i hånden, nemlig fællesskabet.

DET BEDSTE FÆLLESSKAB Men fællesskab kan man have så mange steder. Hvad er det, der gør kirken til det fællesskab, som man søger igen og igen, uge efter uge? Og specielt, hvis man ”kun“ er med til gudstjenesten og aldrig er med til fællesspisning? Jeg tillader mig at stille det op på denne måde, fordi i mange menigheder rundt omkring i landet er der menighedsfællesskaber, hvor en lille gruppe mødes til bibelstudium, og en time senere bliver den lille gruppe fordoblet eller tredoblet, inden gudstjenesten begynder. Denne artikel er ikke tiltænkt som et forsøg på at give dårlig samvittighed eller at slå nogen oveni hovedet. Der kan være mange gode grunde til netop det, jeg beskriver.

1. Mange gamle kommer ikke til bibelstudium, fordi de ikke længere hører så godt, og det kan være svært at følge med i samtalen 2. Der er mange tilflyttere i Danmark, som ikke kommunikerer særlig godt på dansk endnu, og derfor ikke er i stand til at være med i samtalen Dette er blot for at nævne et par grunde, og der er helt sikkert mange flere. Nu fremhæver jeg disse to, fordi jeg tænker, at det måske er noget, man kan gøre noget ved. Et undervisningstilbud fra tid til anden kunne gøre, at nogle af de gamle godt kunne være med. Eller et par trådløse mikrofoner kunne måske gøre det nemmere. For de mange tilflyttere er der måske behov for en sabbatsskoleklasse på et andet sprog i en periode, og hvis det er fransk eller engelsk er der i mange menigheder også danskere, der vil kunne være med i en sådan gruppe.

DE MENINGSLØSE ELLER DE MENINGSFYLDTE STUDIER Et par af de små forhindringer, jeg ofte bliver mødt med, er, at bibelstudiehæfterne fra Generalkonferencen ikke passer ind i en dansk sammenhæng. Og til det vil jeg gerne fremhæve det, som jeg ofte siger, nemlig: ”Så gør noget andet.“ Der er ikke noget værre i en sabbatsskole, end når vi ender med at ”studere lektien“ og går derfra uden at have åbnet vores bibler. Det er heller ikke særlig meningsfyldt, når man på forhånd ved, hvad snakken kommer til at handle om, fordi man har siddet til bibelstudium med de samme mennesker i mere end 20 år, og man ved godt, at emnet i studiehæftet egentlig er irrelevant, fordi man alligevel kommer til at snakke om det samme uanset. Vi har alle sammen vores kæpheste, og sabbatsskolen er et af

21

de steder, hvor det er nemmest at få taletid. Efter min bedste overbevisning er det som regel ikke bibelstudiehæftet, der er problemet, men den måde vi bruger det på sabbatsformiddag.

Jeg vil gerne udfordre så mange som muligt til at bruge bibelstudiehæftet derhjemme. Det er tiltænkt som en andagtsbog. Prøv sabbatsformiddag at se om du kan undlade at åbne det. Brug Bibelen i stedet for og italesæt, at det er det, I har valgt at gøre. Hvis det, der foregår inden gudstjenesten, kan beskrives som, at ”vi læser i Bibelen sammen og snakker om det“, så har jeg meget svært ved at se, at ikke flere skulle have lyst til at være med.

Om ikke andet vil man i hvert fald finde frem til nogle af de andre årsager, som gør, at der er denne opdeling i mange menigheder, og det ville give et enormt plus rigtig mange steder med lidt færre kirkegængere og lidt flere aktive medlemmer i stedet.

Misforstå mig ikke. Alle er hjertelig velkommen til gudstjenesten. Hvis du læser dette og tænker, at nu vil du ikke længere komme til gudstjenesten, så har du misforstået min hensigt, og da vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg håber, at du hører invitationen, og at du er hjertelig velkommen til mere end gudstjenesten, fordi vi savner dig. Menighedsfællesskabet er ikke det samme, når vi ikke alle sammen er med i aktiviteterne. Hvis jeg skal være helt ærlig, ville jeg hellere se mennesker, der vælger at gå hjem før gudstjenesten, end mennesker der først kommer til gudstjenesten. Specielt tænker jeg på børnefamilier, for hvis der er noget, der kan gøre en sabbatsformiddag meningsløs for børn, er det ”kun“ at være med til gudstjenesten. Der er en grund til, at jeg og min kammerat som drenge kom til børnesabbatsskole, men skippede gudstjenesten. Men der var også en grund til, at den vippede på et senere tidspunkt.

UDVIKLING ELLER AFVIKLING?

THOMAS RASMUSSEN Thomas Rasmussen er landsungdomsleder og kontaktperson for sabbatsskolen i Adventistkirken i Danmark. Han er gift med Tabita, far til Lukas og nyder nu sit første år som 30+. thomas.rasmussen@adventist.dk

Jeg vælger at fokusere på sabbatsskolen, fordi jeg tror, at fælles bibelstudium virkelig er noget, der kan holde min tro på Gud i live. Man kan læse i Bibelen derhjemme, og det er vigtigt. Men der er ikke noget bedre end at gøre det sammen med andre. Når jeg tænker tilbage, så er

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

22

Tema: Udvikling i kirken

det måske ikke værd at lytte til. Men når jeg læser verset fra Paulus, ser jeg egentlig essensen som den, at det ”kommer i kraft af Kristi ord.“ Man må stå foran sin menighed og med overbevisning i stemmen forkynde et budskab, som man tror gør en forskel for menneskers tro. Jeg hørte en illustration engang, hvor prædikenen blev sammenlignet med et godt måltid mad. Hvad er det væsentligste ved et godt måltid mad? Der er flere væsentlige ting, men det væsentligste må være, hvordan det smager. På samme måde med en prædiken, hvordan ”smager“ den? Sagt med andre ord, hvordan har den opbygget min tro? Er jeg klar til den kommende uge, fordi jeg har fået at vide, at Gud elsker mig?

VI HAR ALLE ET ANSVAR

det i studier sammen med andre – også længe før jeg blev præst – at jeg har følt mig allernærmest Gud. Fælles bibelstudium er vigtigt, fordi det er, når vi læser og taler sammen, at vi udvikler os. Hvis vi først kommer til gudstjenesten og blot sidder mere eller mindre inaktive på stolene eller rækkerne, så er vi allerede begyndt at afvikle vores foretagende og måske vores tro.

Det, der foregår til gudstjenesten, er dog også vigtigt. Selvom jeg beskriver det, der foregår inden som værende en af de mest væsentlige elementer for vores tro, så er der også noget meget centralt i gudstjenesten – nemlig forkyndelsen. I Romerbrevet kapitel 10 beskriver Paulus, hvordan udbredelsen af evangeliet foregår, og i vers 17 deler han en af sine delkonklusioner: ”Troen kommer altså af

det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.“ Som udgangspunkt er netop det grunden til at være med til gudstjenesten.

Alt andet bliver bygget op omkring det.

Børnehistorien, sangen, bønnen er tiltænkt til at lede os til tro på Jesus. Og prædikenen er højdepunktet, hvis der sker det, som Paulus beskriver. Men det kræver to primære ingredienser: 1 Man må vælge at lytte 2 Det, der bliver sagt, må være grundfæstet i Kristi ord Og så kunne jeg beskrive mange af de praktiske elementer omkring dette. Hvis man er træt, er det svært at holde sig vågen, og man lytter ikke ligeså meget.

Hvis prædikanten er dårligt forberedt, er

Spørg dig selv, om det, der foregår sabbatsformiddag i kirken, er noget, du vil invitere nogen med til? Hvornår var sidste gang, du gjorde det?

Hvornår er næste gang, du vil gøre det?

Eller: Hvornår begynder du noget nyt?

Husk studiet, forkyndelsen og fællesskabet.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Det er Helligånden, der virker både hos afsender og modtager. Men jeg tror, vi alle sammen har prøvet at være til en gudstjeneste, hvor det, der blev delt, ikke gjorde, hvad jeg har beskrevet. Du har måske endda oplevet det til en af mine prædikener. Vi skylder hinanden at tage ansvar for forkyndelsen i vores menighed, og måske er det ikke muligt at finde kvalificerede personer til at forkynde hver sabbat i alle menigheder landet over. Hvad gør vi så? Der bliver vi i hvert fald mødt med en udfordring i den næste generation, fordi der møder vi mennesker, som ikke kommer i kirke, fordi ”det gør man“, men her møder vi mennesker, som ikke kommer, hvis ikke det giver mening for dem. Hvad gør vi så?

Jeg tror, at vi er klar til at nytænke, fordi vi dybest set godt ved, at studiet og forkyndelsen ikke altid er, hvad den kunne være. Måske kan fællesskabet fungere på mange andre måder end i en kirkebygning sabbatsformiddag. Sabbatten er vigtig, men bibelstudium mandag aften i hjemmet er også godt, og så kan man også spise aftensmad sammen. Det er ofte lettere at invitere en ven med hjem end at invitere dem i kirke. I Danmark har vi nu i Aalborg og København to genbrugsforretninger (HappyHand), som er meget mere end forretninger. Det er fællesskaber, hvor unge og gamle, medlemmer og ikke-medlemmer står sammen i løbet af ugen om noget, der giver mening.

Tema: Udvikling i kirken

23

Hvordan sikrer vi

udvikling af kirken?

Vi har spurgt Preben Jalving, der er forstander i Vejlefjord menighed, om at fortælle, hvad de i deres menighed gør for at udvikle kirken – uden at afvikle den, og hvordan menighedslivet ellers er i landets næststørste menighed.

Tekst: Preben Jalving / Foto: Birgitte Bohsen, Pia Fisher, Kasper Struksnes

Hvorfor er I kirke?

Jeg har det lidt skidt med, at vi bliver kaldt for en kirke. Jeg finder det naturligt, at vi bliver kaldt en menighed. Jeg skal forsøge at forklare det: Vejlefjordkirken er en bygning, hvor vi udfører kristne ritualer og samler menigheden. Det er stedet, hvor vi hen over ugen har forskellige aktiviteter og om sabbatten studerer Bibelen og har gudstjeneste. Ordet ”kirke“ kommer oprindeligt af det græske ord ”kyriakós“, som betyder: ”Det, som hører Herren til.“ Derfor er kirkesalen for mig et helligt sted. Den er indviet til tilbedelse af Gud, og det er der, jeg om sabbatten møder

Gud gennem ord og toner – gennem bøn, prædiken, salmer og musik. Vi er privilegerede med en rummelig ramme for menighedens aktiviteter.

Den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992 bruger ”kirke“ til at betegne det græske ord ”ekklesia“, som på græsk var betegnelse for en forsamling af frie borgere. Det er i denne betydning, at ordet bliver anvendt i Det Nye Testamente, og det er den betydning, at jeg foretrækker: menighed eller forsamling.

Vi er en menighed, fordi vi har en fælles forståelse af den Gud, vi møder i Bibelen. Vi har set en kærlig Gud, som har skabt alt. Han har forklaret os om

syndens oprindelse og udryddelse. Han har vist os, hvordan livet bør leves. Han har lovet os et evigt liv i hans nærhed, hvis vi tror på ham.

Vi ønsker gennem vore aktiviteter for børn og unge, at vise dem - ud fra bibelens fortællinger - den kærlige Gud, som gennem historien har været til hjælp for dem, som viste ham tillid. Vi ønsker, at de skal tage imod Guds udstrakte hånd og lade ham lede deres liv.

Vi ønsker gennem vore sociale og åndelige aktiviteter at knytte bånd, styrke fællesskabet, opmuntre og støtte hinanden samt undervise om Bibelens sande Gud. Alt sammen for at styrke troen på Gud hos den enkelte.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

24

Tema: Udvikling i kirken

Hvad er jeres formål?

Som menighed har vi et mål med alle vore aktiviteter: at styrke troen hos den enkelte, og hjælpe hinanden til at blive bevaret for evigheden.

Vi har også en forpligtelse til at gå ud i verden og fortælle om Kristus. Hver eneste kirkegænger er et vidne, hvor han eller hun færdes. Det ved vi, og vi har endda det ansvar, at vi hver sabbat er sammen med mange kirkefremmede elever. Derfor beder vi om hjælp til at være gode forbilleder både i menigheden, og hvor vi end færdes.

Hvad gør I i Vejlefjordkirken for at udvikle kirken, uden at afvikle den?

Menigheden har et aktivitetsniveau, som forsøger at tilgodese alle aldersgrupper både i hverdagen og på sabbatten. Det betyder dog ikke, at vi har aktiviteter, som imødekommer alle behov. Vi har gennem nogle år haft en årlig samling, hvor vi har efterlyst ideer til og ønsker om fornyelse eller forandring. Ud fra disse forslag har menighedsbestyrelsen efterfølgende sat fokus på nogle udvalgte aktiviteter, som har fået en særlig opmærksomhed. Det er sket ud fra ønsket om kun at igangsætte aktiviteter, hvor der er tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at løfte opgaven.

Derfor bliver udviklingen først og fremmest en balance mellem behov og muligheder.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Jeg lærte for år tilbage et udtryk, som jeg siden har benyttet mig meget af: ”Vi har, hvad vi har.“ Det betyder for mig, at vi skal sikre os, at vi ikke sætter flere skibe i søen, end vi har mandskab til at sejle. Dermed bliver udviklingen også en afvikling af aktiviteter, enten når aktiviteten er afsluttet, eller når der ikke længere er folk nok til at løfte opgaven.

Forandring er naturlig og nødvendig.

Flere aktiviteter bliver båret af få ildsjæle.

Det sker, at ildsjæle mister pusten. Det sker, at nye ideer bliver båret frem og får vind i sejlene. Det sker, at interessen for en bestemt aktivitet forsvinder. Derfor bliver udvikling også afvikling, fordi vilkårene forandrer sig. Derfor er det også vigtigt, at menigheden gør status en gang om året ved menighedsmødet og vi spørger os selv: ”Hvorfor gør vi, som vi gør?“ Vi skal hele tiden sikre os, at vi har fat i de aktiviteter, som fremmer menighedens trivsel og vækst.

Hvilke ting vælger I måske at nedprioritere? Og hvilke at opprioritere?

I de 5 år, hvor jeg har siddet i menighedsbestyrelsen, har vi ikke valgt at nedprioritere aktiviteter. Der er aktiviteter og opgaver, som er blevet nedprioriteret af menighedens medlemmer. Lad mig nævne tre eksempler: ”Køb og salg af bøger fra Dansk Bogforlag“, ”uddeling af indbydelser til Korrespondanceskolens kur-

ser“ og ”deltagelse i Hjælpeaktionen“.

Grundene til et beskedent engagement netop på disse områder er flere. Der er grunde, som er helt personlige, og der er grunde, som knytter sig til forandringer i tiden. Alle de forskellige begrundelser må vi tage til efterretning.

Som nævnt har vi haft en årlig samling gennem nogle år, hvor vi har talt om aktiviteter, som bør sættes i fokus. Vi har fx taget initiativer for børn og unge, omkring medier og teknik i kirken samt for en udvidet besøgstjeneste for menighedens medlemmer. Disse initiativer kommer fra menigheden, og det har været et vigtigt redskab at evaluere de forskellige tiltag og derefter sætte fokus på udvalgte opgaver og tjenester.

Hvad er dine visioner for, hvad kirken kunne udvikle sig til?

Når jeg står i kirkedøren efter en gudstjeneste og siger: ”Farvel og tak for i dag!“, så er jeg taknemmelig for enhver, som har været til stede og hørt Guds ord. Jeg ønsker for hver eneste, at de vil åbne deres sind og blive grebet af Guds ord og Guds kald. Skal kirken udvikle sig, så skal Helligånden have lov til at påvirke den enkelte kirkegænger til at se sit liv afhængig af Guds kald og kærlighed. I det perspektiv vil kirken udvikle sig til at være et sted, hvortil Helligånden kan lede andre til at høre om et liv i det guddommelige perspektiv.

Tema: Udvikling i kirken

Hvilke projekter fokuserer I på i øjeblikket?

et fællesmøde er nødvendigt, inden vi kan uddrage nogen konklusion.

Gennem det sidste år har menighedsbestyrelsen bl.a. haft fokus på at styrke besøgstjenesten. I erkendelse af, at menigheden ikke har en fast tilknyttet præst, tog vi initiativ til at oprette en besøgstjeneste, som består af forstandere, pensionerede præster og andre interesserede.

Vi har en koordinator for denne tjeneste, som har fokus på aldersgruppen 70+, de syge og de ensomme.

Gennem mange år har vi haft menigheden opdelt i omsorgsgrupper, hvor hver gruppe har en ”hyrde“, og denne tjeneste forsøger vi at få til at fungere bedre.

Netop i øjeblikket er vi optaget af en ny struktur for børnesabbatsskolen, hvor vi vil samle børnene til flere kreative og musiske aktiviteter. Det skal bl.a. ske ved at engagere flere af menighedens og skolens unge.

Den voksne sabbatsskole er også til drøftelse efter en undersøgelse af holdninger og tanker med det formål at gøre aktiviteten mere attraktiv for alle. Endnu

Hvordan holder I ”ro i andedammen“, når ikke alle er enige?

Det er ikke min opfattelse, at vi behøver at gøre en særlig indsats for at holde ro i nogen andedam. Det er min oplevelse, at der blandt menighedens medlemmer hersker en forskellighed på flere niveauer. Der kan være flere opfattelser af, hvad der er rigtigt, eller hvordan en udfordring skal gribes an. Jeg mener, at forskelligheden er menighedens styrke, så længe den gensidige respekt mellem menighedens medlemmer råder. Respekten giver plads til både individualister og forskellige synspunkter. Den giver plads til os alle.

Det giver dynamik i bibelstudiet og i udviklingen af menighedens trivsel.

Det sker, at nogen gør fortræd. Her er det min opfattelse, at parterne i de fleste tilfælde selv søger forsoning for ord og handlinger. Der er medlemmer af menigheden, som bærer på en skuffelse i forhold til enten enkeltpersoner eller grupper inden for kirken. Her er det vigtigt at

PREBEN JALVING Preben Jalving er fra 1947, blev lærer i 1971 og har virket i både folke- og privatskoler som skoleleder. Er i dag forstander i Vejlefjordkirken, arkivleder i Hasda og handicapledsager i Hedensted Kommune.

25

fortælle, at der er tvister, som ikke lader sig løse. Dog kan man få styrke til at bære det vanskelige ved at lægge det fra sig og i Guds hånd.

Vejlefjord menighed er heller ikke fritaget for, at der er nogen, som ikke vil os længere. Fællesskabet giver dem ikke, hvad de ønsker sig. Det er trist, at det sker.

Hvor ønsker I at være om 5 år?

Jeg går ud fra, at vi ønsker at være sammen – og være på det samme sted. Når jeg siger det på den måde, så er det fordi, svaret er dobbelttydigt.

På den ene side handler det om, at vi ser frem mod Kristi genkomst. Vi tror, at tiden er så fremskreden, at Jesus ord om at komme ”snart“ er ved at gå i opfyldelse. Befrielsen fra alt det, som vi gerne vil undvære i form af ondskabens mange forskellige udtryksformer, ser vi frem til.

Det indebærer, at er Kristus kommet om 5 år, så er vi ikke her, men sammen med Gud for evigheden.

På den anden side handler det om, at vi ønsker at styrke troen på Jesus hos den enkelte gennem vort kristne fællesskab. Vi ønsker at have gode åndelige og sociale oplevelser, at opmuntre og støtte den enkelte i hverdagens usikkerhed og give mulighed for at møde hinanden både i hverdagen og om sabbatten. Så –er Kristus ikke kommet om 5 år – da er vi i nærheden af Vejlefjordkirken.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

26

Tema: Udvikling i kirken

”One day you’re in, the next you’re out.“ Det er et berømt citat fra mode-og designkonkurrencen Project Runway. Det betyder noget i retning af: ”I dag er du med, i morgen er du udenfor.“ Studieværten Heidi Klum slår med sin berygtede bemærkning sømmet på hovedet. Ingen har garanti for at være med. Alt synes tilladt; integritet og empati bliver ubesværet smidt ud af vinduet. Der kan trods alt kun være én vinder ...

KIRKEN I STUEN Bibelen på skødet Tekst: Meity Bodenstaff / Foto: Meity Bodenstaff, thinkstockphotos.com

V

ærdier indikerer, hvad vi synes er vigtigt. Desværre bliver de ofte alvorligt såret på den moderne verdensarena.

Jeg tænker, at kirken kan være helten i denne historie.

Bibelen på skødet (de Bijbel op Schoot - BoS) tog udfordringen op og fokuserede på et enkelt spørgsmål: Hvad synes Gud, er vigtigt?

Værdier indikerer, hvad vi synes er vigtigt. Desværre bliver de ofte alvorligt såret på den moderne verdensarena. Jeg tænker, at kirken kan være helten i denne historie. Bibelen på Skødet (de Bijbel op Schoot – BoS) tog udfordringen op og fokuserede på et enkelt spørgsmål: Hvad synes Gud, er vigtigt?

Svaret er næsten en kliché. Men alligevel er det den livline, som vi kaster ud til verden.

Alt det, BoS tror eller afviser, gør eller lader være, begynder eller afslutter, bestemmes af denne længsel: At elske Gud over alt, og din næste som dig selv.

HUSMENIGHEDENS BEGYNDELSE Relationer er vigtige. Uanset om vi kommer fra en stor familie eller en lille rede, om vi har en bred kreds af bekendte eller et par gode venner, søger vi gerne hinandens selskab.

Så vi gik ud og lod andre finde os. ”Jeg er med.“ Det var Vivians ord, da Sharon Lichorie, Belinda Prince og jeg fortalte hende, at vi ønskede at etablere en husmenighed. Hun var villig til at slippe sin egen menighed og gå mod det ukendte.

En lørdag kom Vivian ind med en gadeavissælger. Costa elskede at læse Bibelen på rumænsk, sit eget sprog. Dagen før havde Belinda købt så mange flutes, at hun undrede sig, hvorfor i himmelens navn, hun mon havde gjort det. Årsagen blev hurtigt tydelig. Vi kunne give Costa en indkøbspose fuld af mad og en dagløn. Hans familie ville være godt forsynet et par dage.

BIBELEN PÅ SKØDET Der er ikke noget mystisk ved navnet BoS. Vi sidder bogstaveligt talt med Bibelen på skødet.

På tablet, smartphone eller i bogform. Ingen prædiken holdes, men Guds ord er centralt. Vi læser et helt kapitel og lærer af de smukke og grimme oplevelser i de inspirerede historier.

Der er ingen leder, alligevel bliver vi ledt. Altid af Helligånden, skiftevis af hinanden.

HUGO

MEITY BODENSTAFF er medstifter og koordinator af Bibelen på Skødet, den første adventistiske husmenighed i Holland.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Hugo kommer fra en generation, hvor myndigheden havde det sidste ord. For ham er det fortsat vanskeligt at tage føringen i samtalen. Han begynder ofte med et spørgsmål, hvorfra de mest overraskende konklusioner ruller frem. ”Jeg lærte at tale på BoS. Nu tør jeg sige min mening.“ Hugo brugte os som prøvekaniner. Han er en ivrig amatørkok. Vi spiser frokost sammen, fordi det ved siden af gode madoplevelser byder på ekstra rum til at snakke sammen.

Desuden giver det os den perfekte mulighed for at invitere

Tema: Udvikling i kirken

naboer og venner. En sommergrill eller et mexicansk vintermåltid er altid godt.

FERDI Ferdi synes, vi er søde, og det er egentlig ikke så overraskende.

Min nabo er i tresserne, bor alene, har meget lidt kontakt med sin familie og kæmper med penge- og sundhedsproblemer.

Ferdi har en stor tro, fordi han tror på en masse. Også på Jesus, lidt mindre på Bibelen.

En dag fandt jeg en invitation i min postkasse. Vi var blevet nomineret til ”Den bedste nabo i nabolaget.“ En hilsen fra Ferdi. I den store festsal på det lokale plejehjem fik vi overrakt en flot blomsterbuket. Naturligvis havde vi ikke vundet, men vi følte os alligevel som vindere.

I november sidste år besluttede vi at gå til en lovsangskoncert. Over al forventning ønskede Ferdi at komme med, han havde aldrig før været til en musikalsk tilbedelsesaften. Vi syntes alle, det var spændende. Jeg hørte ham synge, så ham bede og lytte til vidnesbyrd. Den aften var Gud med os.

LEO ”Du behøver ikke at gøre det alene.“ Det er Leos valgsprog. Da hans far døde, stod han tilbage med sin søster og mor. Fra den ene dag til den anden gik han fra at være barn til at være forsørger. Han stod alene. Derfor er fællesskab vigtigt for Leo. Det var hans idé at fejre Herrens nadver hver tredje lørdag i måneden.

Fordi brød og vin forbinder.

27

de bekendtskab med Bibelen og anvender det lærte i deres eget liv. Sharon gav dem en opgave at skrive et sødt brev til skraldemanden. Også den elleveårige Amiel klistrede sin besked på den sorte beholder.

På indsamlingsdagen stod hans far, Audi, foran køkkenvinduet og så en person komme tilbage med affaldsbeholderen.

Han havde noget i hånden. Audi frygtede en bøde og gik manden i møde. Med et stort smil fik han Amiels brev tilbage.

Der stod tilføjet med store bogstaver: Tak, vi gør det med glæde!

MARY LOU I 2013 deltog Mary Lou i vores julekortskampagne for indsatte. Siden da har hun kommet i BoS. Hun siger, at de mennesker, hun har mødt på det sidste, ofte spørger hende, om hun er troende. Hvis hun svarer ja, får hun at vide: ”Jeg kan se, at du tror.“ Det gør Mary Lou glad. ”Fordi,“ siger hun, ”så ser de Gud i mig.“

EVIG RELEVANS Så længe Bibelen på skødet kan være nyttig for samfundet omkring os, er husmenigheden fortsat relevant. Gradvise ændringer vil opstå, fordi verden forandrer sig. Men hvad vi ønsker at udbrede vil for evigt bevare sin værdi: at elske Gud over alle ting og vores næste som os selv.

BREV FRA SKRALDEMANDEN Børn er vigtige. Uden dem er vores huskirke ikke komplet. Hver lørdag tager en voksen børnene med på eventyr. Legende stifter

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

28

Møder med Gud

I tråd med vores tema i sidste Adventnyt, hvor Rebecca Pedersen skrev om, hvem der står bag mirakler, bringer vi her følgende erindringer fra Krista Thomsen, der gerne vil dele nogle af hendes oplevelser med Gud.

Her har jeg

MØDT GUD Tekst: Krista Thomsen / Foto: Thinkstockphotos.com

Jeg vil fortælle om mine herlige og personlige erfaringer i tidens løb. Det skal ikke opfattes som pral, men som Guds hjælp og vejledning i samværet med ham, der kaldte os fra mørket til sit underfulde lys. Må det styrke os i troen. Sådan har Gud blandt andet virket i mit liv.

ET SYN …

I barndomshjemmet vågnede jeg en nat. En Herrens engel stod ved det lille natbord. Et klart lys omstrålede det. Jeg lagde mærke til en guldlænke i den ene hånd, og der blev sagt noget, men jeg kunne ikke opfatte det. Jeg kunne næsten ikke holde mine øjne åbne, og snart sov jeg igen. Senere fandt jeg teksten i Åb. 20,1: ”Og jeg så en engel stige ned fra himlen med nøglen til afgrunden og en stor lænke i hånden.“ Oplevelsen står for mig så lyslevende.

EN TRYKKENDE HÅND PÅ MIN SKULDER Jeg vågnede en nat ved, at en hånd trykkede mig på skulderen, og Matt 24,14 blev citeret så smukt: ”Og dette evangelium om Riget skal prædikes i hele verden som vidnesbyrd for alle folkeslag, og så skal enden komme.“ Da ordene blev sagt trykkede hånden hårdere på min skulder. Samme skriftsted blev gentaget. Jeg følte det som et kald fra Gud. Herren kalder på os på mange måder. ”Lad os være tro og følge den vidunderlige sandhed og lyse for andre.“

UVENTEDE GÆSTER Da vi boede på Gretbjergvej mellem Daugård og Hedensted, skete det en dag, hvor Jacob ikke var hjemme, at Tue Westing kom på besøg. (Jacob er Kristas mand, som døde i 2010, red.). Pludselig så jeg fra stuevinduet en stor lastbil holde udenfor. Ind ad bagdøren kom 2 herrer og en lidt ældre dame. De sagde ikke, hvad de skulle. Ingen bad Tue

KRISTA THOMSEN Var aktiv lægprædikant, i Hjælpeaktion og i kolportagen rundt omkring både på Fyn og i Jylland i sine yngre dage. Medlem af Vejlefjord menighed.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

om at begynde at læse, men han gjorde det bare. Med begejstring læste han Åb 22,14: ”Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen.“ Damen, som stod ved min side, sagde ”Jeg forstod ikke det hele…“. ”Det er så sandt, så sandt,“ sagde jeg, og citerede fra sangen ”Som en herlig Guddomskilde“: ”Han skal åbne perleporten så, at jeg kan komme ind. Thi med blodet har han frelst mig og bevaret mig som sin.“ Vi forstod ikke, hvem de var. Tue oplevede i situationen gæsterne som venner af huset, men jeg kendte dem ikke. De gik bare igen. Som der står i Bibelen: ”har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster“ (Hebr 13,2). Der sker underfulde ting.

PÅ CYKEL En dag, jeg cyklede i mit distrikt på Randers-egnen, fyldtes jeg pludselig med en Himmelsk glæde så stor, at jeg måtte holde ind i en lille skovlund og takke Gud for den herlige forret, det er, at være et Guds barn og arbejde i hans vingård.

Hvor vil du tilbringe evigheden? Dage og uger løber hurtigt. Jesus ønsker at tilbringe evigheden sammen med dig. Tak for frelsen i Jesus. Tak for det herlige håb, vi har i vente. Se hen til korset, det herlige sted. Se hen, hvor Jesus, Guds offerlam led. Hvor han sonede vor synd og vandt sejren. Se hen til korset og tro.

Møder med Gud

29

Hverdagskristen Tekst: Line Nielsen. Navne i artiklen er ikke personernes rigtig navne.

Du kan være et rigtig effektfuldt vidne om Jesus. Hverdagskristen. Jesus selv kalder dig til det: ”Gå hen og gør alle folkeslagene til mine disciple“ (Matt 28,19).

Tænk engang. Alle ugens syv dage. 24 timer i døgnet. Vidner for Jesus. Måske er det bare en-til-en-møder. Men der kan være mange af disse møder. Hvilken berøringsflade – og vi har den alle sammen!

JESU PERSPEKTIV Det er fascinerende at følge Jesu perspektiv. Disciplene så slet ikke, hvad Jesus så. I Sykar havde Jesus netop haft sin samtale med kvinden, der kom for at hente vand.

Ikke noget som umiddelbart vakte disciplenes begejstring. Og Jesus tilføjer: ”Siger I ikke: Fire måneder tager det endnu, så kommer høsten? Men jeg siger jer: Luk jeres øjne op, se ud over markenerne, de er hvide til høst“ (Joh 4,35).

Jesus så mennesker, som længtes efter Guds kærlighed. Han så mennesker, som ønskede en dybere åndelig forståelse.

Længslen efter frelse, efter at møde ham.

Jesus ønskede at møde hver eneste af disse mennesker. Men disciplene så det ikke. ”Høsten er stor, men arbejderne er få“ (Luk 10,2). Jesus så masser af tro i menneskers hjerter. Mennesker, som ikke havde nogen kontakt med ham.

DISCIPLENE SÅ DET Efter Jesu død og opstandelse, dage med selvransagelse og bøn, så disciplene det.

De så alle de mennesker, som de skulle fortælle om Jesus. Kærligheden til Jesus brændte i deres hjerter. De måtte dele det. Og på pinsedagen og dagene derefter blev mængder af mennesker døbt.

Hvad ser du, hvor du er? Jesus ved, hvem i dit nabolag, på din arbejdsplads, i din familie, blandt dine venner der har brug

for, at du deler Gud med dem. I ord. Eller i handlinger. Eller begge dele.

HVERDAGSEKSEMPLER Jeg var på vej på arbejde. Jeg bad Gud om, at han måtte bruge mig, hvis der var nogen omkring mig, som havde særlige behov. Jeg fik øje på Lise. Glade Lise var ikke glad, fornemmede jeg. Hvad skulle jeg gøre? Jeg begyndte at bede. Og da Lise gik hen for at hente noget te, tog jeg også min tomme kop. ”Lise, jeg må bare gi’ dig et omsorgsknus,“ sagde jeg. ”Jeg fornemmer noget er anderledes, ikke at du skal sige det, men du skal bare have et knus.“ Lise fortalte om det, der trykkede. Hun sagde flere gange, hvor glad hun var for omsorgen. ”Guds omsorg,“ tænkte jeg.

For det var Gud, som havde åbnet mine øjne for Lise.

Else og jeg gik på uddannelse sammen.

Jeg havde tænkt på, om jeg skulle gi’ hende ”Vejen til Kristus“. Bedt over det. Én dag gav jeg den så til hende. Dagen efter kom Else hen til mig. Hun havde læst hele bogen. Jeg havde givet hende den til hende på hendes søns dødsdag.

Bogen havde rørt hende. Særligt det, der stod om Guds kærlighed. Og hun sagde, at hun var specielt rørt, fordi hun havde fået bogen på netop den dag.

Trine og jeg havde gået på den samme uddannelse i godt et år. Nu var vi i den afsluttende fase, og vi havde 6 weekender tilbage. ”Hvis jeg bor hos Trine en weekend,“ tænkte jeg, ”så kan jeg fortælle hende om Jesus.“ Jeg bad. Og kort efter spurgte Trine mig, om jeg havde behov for at overnatning den efterfølgende gang, og ville bo hos hende. Jeg vidste, at jeg nu skulle fortælle hende om Jesus.

Da weekenden kom, begyndte Trine at spørge om Gud, tro, Bibelen. Cirka kl. 16.30 begyndte vi på emnet – og vi blev ved lige til vores sene sengetid. Hun

havde lagt sin mormors Bibel ind ved siden af min seng. Hun ønskede at finde troen selv. Om sabbatten gik jeg i kirke, imens hun gik på uddannelse. Jeg var fuld af forbøn for Trine og pris til Gud for, hvordan han kobler mennesker sammen.

JESUS KALDER DIG ”Høsten er stor, men arbejderne er få.

Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“ (Luk 10,2).

Jeg hører kaldet i Jesu ord. Et kald til dig og mig – et kald om at bede Gud åbne vores øjne, så vi ser den høst, som han ser. Bede Gud om at sende nogen til de mennesker, som længes. Om at tænde en brand i vores hjerter og fylde os så meget med hans kærlighed, at den flyder over.

Vil du være med til at bede? Bare denne lille bøn: ”Jesus, send mig til en anden i dag. Lad mig se muligheder, som du ser.

Gi’ du mig det, som jeg kan dele. Mød du selv den anden person igennem mig.

Tak kære Jesus, fordi du elsker den, jeg møder. Fordi du selv vil åbenbare dig.“ Jesu løfte følger dig: ”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,19-20).

Lad os være med. Så der kommer nok arbejdere til Guds store høst!

LINE NIELSEN Line og Jan (hendes mand) er aktive i Nyborg menighed.

Line elsker sin mountainbike og at spille klaver.

Hun arbejder i Odense Kommune med projekter. linenielsen@mail.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

30

Tillykke

Dåb

SÌMUN EYDFINN SIMONSEN Fredag aften den 20. februar blev Sìmun Eydfinn Simonsen døbt i Ringsted Adventkirke. Sammen med sine tre voksne børn, venner og Ringsted menighed fejrede vi, at evangeliet stadig rører ved os.

Og da Símun stammer fra Færøerne blev dåben også markeret i Torshavn menighed et par uger senere. Mange ønsker om Guds velsignelse.

Carl-David Andreasen

MONICA ANDERSEN Sabbatten den 14. marts havde Aalborg menighed den glæde at have dåb, idet Monica Andersen blev døbt og optaget i Aalborg menighed. På billedet ses hun mellem Milan Pavlović, som havde den første kontakt, og John Pedersen, som har studeret med Monica det sidste halve år, og som havde den glæde at døbe hende. Vi ønsker Guds velsignelse.

John Pedersen

Bryllup

Barnevelsignelse LEVIN NKUNDEBERA L b blev født den 6. februar 2015 og bor sammen med sine forældre b SSamuel og Anitha og storebror Lewis i Skive. Billedet er fra barL nevelsignelsen i kirken i Viborg. n Sven Hagen Jensen

MAY-BRITT KALVÅG & HENRIK JØRGENSEN

MELISSA DITTMER

Påskesøndag den 5. april 2015 dannede Adventkirken i Nærum rammen om May-Britt Kivikoski Kalvågs og Henrik Kirkeløkke Jørgensens bryllup.

Vielsen blev foretaget af undertegnede i overværelse af familie, venner og menighed. Efter vielsen var der reception i den smukke menighedssal. Parret har bosat sig i Hørsholm. Vi ønsker dem Guds velsignelse.

John Pedersen

Sabbatten den 21. marts havde Randers menighed den glæde at have barnevelsignelse, da Pia og Dannie Dittmer sammen med deres to små døtre Mia og Marianne fremstillede lille Melissa i menigheden. Der blev holdt en lille tale for at minde os om børnenes betydning, hvorefter der blev bedt om Guds velsignelse over hende. Vi ønsker dem Guds velsignelse og fortsatte ledelse.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Tillykke

31

Juni

Juli

August

95 ÅR

85 ÅR

100 ÅR

27. Lindy Marie Kjeller Hansen Bakkesvinget 5, Ølsted 8723 Løsning

90 ÅR 2. Grethe Holm Havnegade 7, 5, 0016 4990 Sakskøbing 30. Irma Kronstedt Vitskøl Klostervej 135 9800 Hjørring 30. Jenny Kristine Sigri Simonsen Kalvagerdi 20 FO-100 Tórshavn

85 ÅR 21. Inge Brandt Nielsen Kohavevej 58 8721 Daugård

75 ÅR 4. Marianne Nyirambonyubwabo Assensvej 52 A, st., Kirkeby 5771 Stenstrup 12. Herman Ernst D. Hansen Primulavej 6 6400 Sønderborg 14. Kirsti Harlund Tulipanvej 15 A 9760 Vrå 22. Roland Laibjørn Høngårdsvej 15 9750 Østervrå

70 ÅR 8. Harri Gudmundsson Nidaragøta 3 FO-188 Hoyvik 9. John Jalving Farsbøllevej 3 A, Gamby 5471 Søndersø

23. Else Vestergaard Holstebrovej 81, 2.tv.

7800 Skive

1. Sigrid Fuglø Rådhusvej 1, 0019 Plejecentret Søndervang 4640 Faxe

80 ÅR 17. Egon Jensen Understedvej 61 9900 Frederikshavn 29. Sylvia Risager Bogfinkevej 3 8721 Daugård

75 ÅR 8. Bibi Birgit Sandbeck Sletten 14 4100 Ringsted 19. Ellen Didriksen Kællingdal 25, Hamborg c/o Jepsen 7730 Hanstholm 26. Arne Johannes Joensen Niels Wintersgøta 3 FO-100 Tórshavn 30. Jytte Mona Møller Rugvænget 27, 1.tv.

2750 Ballerup

70 ÅR 18. Birgit Eskildsen Nordbygårdvej 37 8721 Daugård 20. Stinne Brix Christensen Nørre Allé 10 9700 Brønderslev

95 ÅR 27. Anna Elisabeth Pedersen c/o Aage Lundqvist Klostervænget 3 8840 Rødkærsbro

90 ÅR 15. Karin Nordtun Søndre Engvej 2 6720 Fanø 19. Annalise Kuhr Mikkelsen Sjællandsgade 53, st. 0002 8900 Randers C

75 ÅR 27. Aase Rahr Pedersen Møllers Vej 21 4930 Maribo

70 ÅR 11. Margit Pedersen Boholtevej 6, st.th.

4600 Køge 19. Svend Erik Markussen Ågade 21 8620 Kjellerup 30. Terho Onjukka Hammerumvej 2 7400 Herning

27. Thorlejf Fuglø Østre Parkvej 26 4100 Ringsted 28. Elin Nutzhorn Kejlstrupparken 3, Virring 8660 Skanderborg

19. Birthe Kendel Kolkevej 2 4892 Kettinge 24. Diana Grevelund Nærum Vænge 56 2850 Nærum 28. John og Else Pedersen Søndermarksvej 12, Stenild 9500 Hobro

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Tillykke med ...

Fødselsdage

32

Annoncer

GLEM IKKE ALLE HANS VELGERNINGER af Elinor Larsen Alle mennesker har sin egen historie at fortælle – om glæde og sorg, sejre og nederlag, ederlag, tro og tvivl. Elinor Larsen har skrevet en bog om sit rige liv sammen med Jesus, og taknemlighed knemlighed er et hovedtema i bogen. Taknemlighed for små og store begivenheder i barndom m og ungdom, i voksen og moden alder, men først og fremmest for velsignelser i vandringen med Jesus Kristus gennem hendes mangeårige gerning som litteraturevangelist. Både de almindelige elige og de ekstraordinære erfaringer afslører, at de som går Guds ærinde, ikke går alene. For dett er kærligheden til Jesus, som har bestemt hendes livs kurs.

174 sider. Pris kr. 150 + porto i Danmark.

Overskud fra salget går til ADRA. Bestilling sendes til Hanne Berntsen på hannebrb@online.no eller mobil 0047 412 23 723

Familie weekend HIMMERLANDSGÅRDEN 25.-27. september 2015

FRA ’S HASDA R GEMME

Mere info, priser og tilmelding: familie.adventist.dk

BETALINGSANNONCER

VEGEFOOD.DK

ADVENTNYT PÅ LYD

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden:

Foretrækker du at lytte til Adventnyt kan du downloade en lydudgave på adventnyt.dk

www.vegefood.dk

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

HASDA hungrer efter at få netop din fortælling om livet, som det har formet sig – i menigheden og i privaten. Fortæl om dine rødder og dine relationer – din kontakt med og oplevelser i menigheden. Skulle du have et billede, så skriv bag på det: hvem det er, og hvad det handler om.

Kontakt arkivleder Preben Jalving på hasda@adventist.dk eller tlf. 2386 6514

Talere: Clair & John Sanches ”Opdragelsens ABC“

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

DIN FORTÆLLING – OG ET BILLEDE, TAK!

For CD-udgave kontakt redaktøren på tlf. 4558 7753 / adventnyt@adventist.dk

Annoncer

Store

HJÆLPEAKTIONSdag

33

BØRNELEJR på Himmerlandsgården

SØNDAG 30. AUGUST

7-12 år

tiv dag Lav en hyggelig, ak i jeres menighed

Tilmeld jer senest 15. JUNI 28. juni - 5. juli Se mere og tilmeld dig på børnelejr.nu

Læs mere på

www.hjælpeaktion.dk

13.-15. NOVEMBER 2015 13.-15. nov 2015

Kvinde weekend på Himmerlandsgården

r e d j e sp

26. juli - 2. august

Se mere og tilmeld dig på adventistspejder.dk 18 eller 88? Sæt kryds i kalenderen ved næste kvindeweekend! Her er der tid til at synge, bede, lytte, lære, hygge og til fysisk udfoldelse. Vi går ud i naturen og vil nyde en dejlig festmiddag lørdag aften!

Susanne Wiik Kalvåg er hovedtaler. Susanne er psykoterapeut og har valgt emner, som inkluderer bl.a. angst, frygt og bekymring set i psykologiens og Biblens lys: Hvordan kan stress hænge sammen med min livsposition og personlighed og om Helligånden og dens gaver til mig.

TEEN CAMP

på

Himmerlandsgården

5. – 12. juli

Se mere og tilmeld dig på ung.adventist.dk

Spørgsmål rettes til Jill Rasmussen, 75895446, bedst aften. ung.adventist.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

34

Vi mindes

Æret være...

Redaktøren undskylder, at Alice Bakkes mindeord ikke kom med i sidste nummer.

ALICE BAKKE Alice Bakke fra Faxe menighed er stille sovet ind på Køge Sygehus tirsdag den 16. december 2014. Hun blev godt 100 år gammel.

Alice blev født den 26. marts 1914 i København. Den 27. december 1930 blev hun døbt af L. Muderspach. Det var på Skodsborg Badesanatorium, hun traf Mogens Bakke, og de blev gift den 5. september 1938. Nogle år senere fik de sønnen Ole. I mange år arbejdede hun trofast sammen med Mogens til stor hjælp og glæde for mange. De havde et meget gæstfrit hjem, og Alice gjorde meget for sangen og musikken. Alice var også sygeplejerske og arbejdede på et tidspunkt på Rikke Mariehjemmet i Skodsborg og i en periode som forstanderinde på Skodsborg Badesanatorium. Som præstefamilie flyttede de en del. I 1959 kom de til Skodsborg, hvor de boede indtil 2001.

Derefter flyttede de til Faxe, hvor hun mistede sin mand samme år.

Det var en glad og frisk fødselar, som i foråret på sin 100 års fødselsdag kunne tage imod sine mange gæster.

Vi vil mindes Alice som en person, der ville det allerbedste for alle. Hun var betænksom, beslutsom, bestemt og et hjerteligt menneske, som altid havde tanke for andre, og især havde hun et stort hjerte for de unge.

Mindehøjtideligheden var fra Adventkirken i Faxe den 15. januar 2015, hvor undertegnede talte om opstandelseshåbet, og sønnen Ole mindedes sin mor.

Lad os tænke på de efterladte, Ole og Edda, to børnebørn og tre oldebørn og Irene, en nær ven til Alice. Æret være Alice Bakkes minde.

Arne Sandbeck

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

HERBERT ANDERSEN

MARTIN GANZA TWIZERIMANA

Herbert Andersen døde i sit hjem på Søndervang i Faxe den 6. marts 2015.

Han blev 93 år.

Herbert Andersen blev født den 8. juni 1921 på Skrubbegård i Klemensker på Bornholm. Sammen med forældrene og sine 7 søskende blev familien senere omtalt som Andersen-familien fra Mønstergården. De fleste søskende slog sig ned på fødeøen, men Herbert rejste til Skodsborg Badesanatorium, hvor han tog uddannelse som fysioterapeut. Her mødte han også sin kone, Esther fra Island, og med samme fag slog de sig ned i Korsør, hvor de indtil pensionsalderen drev klinik for fysioterapi. Familien voksede med tre sønner, Hans, Jan og Sten, - og siden med svigerbørn, børnebørn, oldebørn og tipoldebørn.

Herbert var en mand af få ord, men hans venlige og hjælpsomme gemyt blev tydeligt kendt af alle, som mødte ham. En særlig plads fik Herbert hos de mange handikappede børn, han mødte gennem sit arbejde som deres behandler og træner. Her blev det ikke de mange ord, som talte, men Herberts interesse og hans omsorg for børnene. I menigheden i Slagelse var Herberts faste plads på orgelbænken, hvorfra han gennem mange år hjalp menigheden i tilbedelse gennem sang og musik.

I fritiden praktiserede Herbert det råd, han har givet til mange patienter, nemlig at holde kroppen frisk gennem træning, og Herbert var en ferm tennisspiller. Ja i den grad, at han blandt sine børnebørn blev berømmet for sit spil med ordene: ”Du kan tro, farfar er sej!“.

Vore tanker går til Esther og hendes familie. Æret være Herbert Andersens minde.

Carl-David Andreasen

Devota og Gapasi, Aalborg menighed, har den sorg, at have mistet deres lille Martin. Martin Ganza Twizerimana blev født d. 1. april. Desværre fik han ikke lov at leve mere end 3 dage. Begravelsen foregik d. 14. april fra Langelunds Kirke, Arentsminde (mellem Aabybro og Brovst), hvor undertegnede foretog den kirkelige handling. Mange familiemedlemmer, venner og menighed var tilstede for at trøste og støtte de unge forældre, men vi tror, at vi skal se Martin igen i opstandelsen. Må vor Frelser trøste Devota og Gapasi samt deres familie.

John Pedersen

CHRISTIAN LUND Onsdag eftermiddag den 1. april sov Christian Lund stille ind. Han fik efter et længere hospitalsophold den glæde at tilbringe den sidste tid derhjemme hos Ella.

Christian blev født den 28. april 1925 og blev således næsten 90 år.

Havde han levet bare nogle få uger mere, ville Ella og Christian også have kunnet fejre krondiamantbryllup.

Christian Junior var den sidste af Maria og Christian Lunds børneflok på seks. Han gik i sine forældres fodspor, både hvad tro og livsbeskæftigelse angår. Seksten år gammel blev han døbt og optaget i Jerslev Adventistmenighed.

Siden blev han landmand og handlede med kvæg akkurat som sin far, og endte da også med at overtage fødegården.

Den 16. maj 1950 giftede Christian sig med Ella Øster. Hun skulle have været til Amerika, men forhindret af en togstrejke i Europa, endte hun på Jerslev Friskole. Her mødte de hinanden og dannede snart familie. De fik børnene Per, Niels Jacob og Margrethe.

Christian var et positivt menneske,

Vi mindes

GULLA LYDIA LAURSEN Onsdag den 25. marts sov Gulla Lydia Laursen ind i troen på sin frelser næsten 90 år gammel.

Gulla blev født i Ry den 7. maj 1925 og var en af de mellemste i en søskendeflok på seks. Hun voksede op på en landejendom i et hjem, hvor forældrene hørte til Indre Mission.

Troen har altid været en vigtig del af Gullas liv. I 1950 blev hun viet til Jens Laursen, og de fik således lov til at dele næsten 65 år af deres liv sammen, først på et husmandssted ved Resenbro og senere i Sorring. Gulla kæmpede med et skrøbeligt helbred, men har passet hjemmet derhjemme.

En kort periode arbejdede hun på et børnehjem i Resenbro. Der var to sønner i ægteskabet, Henning og Arne. Henning har gennem årene boet hjemme og taget sig godt af sine forældre, da de kom op i årene.

Det var også Henning, der først stiftede bekendtskab med Adventistkirken gennem Korrespondanceskolen og blev medlem. Gulla satte stor pris på Bibelen og gode kristne bøger til åndelig vejledning. Hun blev døbt med de troendes dåb i Århus den 14. november 1981 og blev optaget i Silkeborg menighed. Senere flyttede både Gulla og sønnen Henning til Herning menighed.

Det var meget i Gullas tanker at være rede til at møde Jesus, når han kommer. Hendes sidste hilsen og ønske til menigheden var da også: ”Bed for mig, at jeg må være rede.“ Gulla Laursen er blevet lagt til hvile på Dallerup Kirkegård uden for Sorring. Æret være Gulla Lydia Laursens minde!

Sven Hagen Jensen

HELMUTH KIPPER

JÜRGEN PFUHL

Helmuth Kipper, Vejle menighed, døde den 20. april i en alder af blot 53 år.

Under en cykeltur fik han et ildebefindende, og på trods af genoplivningsforsøg fra en forbipasserende motionsløber og ambulancefolk var det uigenkaldeligt slut.

Helmuth blev født i Hamborg den 21. september 1961 og havde sin skolegang i Tyskland. Senere kom han til Vejlefjordskolen og gennemgik gymnasiet. Forældrene drev i hjemlandet et kursted i Minden. Måske inspireret heraf faldt valget på fysioterapien som levevej. I 2003 afsluttede han en ny uddannelse fra Aalborg universitet: Mastergrad i læreprocesser med speciale i arbejdsmiljø og forandringsprocesser. Det blev den boldgade han herefter arbejdede i.

I en tidlig alder havde Helmuth valgt at følge Jesus som sin frelser, og han blev døbt i hjemmemenigheden i Minden den 26. april 1975.

Menighedslivet havde en stor plads i Helmuths hjerte. Han har varetaget mange poster og opgaver i de menighedsfællesskaber, han har været en del af. I Vejle menighed vil vi savne hans grundige bestyrelsesarbejde, hans solide bibelundervisning ved sabbatsskolen og hans måde at lede en gudstjeneste på. Aldrig selvhøjtidelig, altid med en lun bemærkning, et smil eller en forsigtig latter.

I sin fritid var Helmuth optaget af foto. Både fotoudstyret, teknikken og det gode billede.

Hemuth blev gift med Nora den 10. august 1997 og skiftede samtidig til Noras efternavn Kipper. 18 års godt ægteskab blev det til med mange fælles oplevelser, bl.a. aktivferier. Cykling var Helmuths foretrukne motionsform, både for sundhedens skyld, og fordi han elskede at færdes i naturen.

Bisættelsen foregik fra Vejlefjordkirken med et stort følge af familie, bekendte og menigheder. Ære være Helmuth Kippers minde!

Robert Svendsen

Den 8. april 2015 var Adventkirken i Sønderborg fyldt til bristepunktet.

Over 70 personer var i kirkesalen, omtrent 40 personer sad i den lille sal, resten stod i gangen med begge døre åbne til kirkesalen. Desværre måtte vi sige farvel til et medlem, som havde en bred kontaktflade i byen og var afholdt af sin store familie, som kom både fra Tyskland og Danmark.

Jürgen blev født i Flensborg den 9. oktober 1942. Efter endt uddannelse som dekoratør og grafiker bosatte han sig senere i Danmark. Før hans pensionering arbejdede han i mange år som afholdt lærer på den kendte Mommarks Handelsskole i Sønderborg. Igennem Kolonihaven fik han de første kontakter med adventisterne. I hele sit liv havde han beskæftiget sig med religiøse og livsanskuelses-spørgsmål. Her kom undertegnede, og senere pastor Tony Butenko ind i billedet, som gav ham et intensivt bibelstudie-program.

Først sidste sommer, da nogle unge medicinstuderende afholdt et HelseExpo og nogle foredrag i kirken, blev Jürgen grebet af adventisternes budskab og lod sig døbe i september 2014. Glæden i vores lille menighed i Sønderborg var stor, da Jürgen blev en aktiv del af menigheden. Han brændte for at dele troen med andre.

Desværre kan han ikke længere deltage i fuldbyrdelsen af sine planer.

Det er vores håb, at andre vil tage over efter Jürgen.

Den 1. april 2015 døde han, alt for tidligt, efter et kort sygeleje. Han vil blive savnet af sine børn og børnebørn, sine søskende, sin øvrige familie, sin store vennekreds og ikke mindst hans venner i menigheden. Ære være Jürgen Pfuhls minde.

Richard Müller

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Nekrologer

der gik til sin gerning med flid og arbejdsomhed. Han var således velsignet med et langt og virksomt liv. For ham var familien og troen det vigtigste. Æret være Christians minde!

Allan Falk

35

36

Børnesiden

Røde Ulvs hævn Nybyggeren sad sammen med sin kone og deres to børn i den lille hytte. De var ved at spise aftensmad, da det pludselig bankede på døren. Manden rejste sig og tog sin bøsse ned fra væggen.

Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Illustration: Badmer, Blackfoot Indian

”Hvem er det?“ råbte nybyggeren, men der kom ikke noget svar. Klinken blev løftet, og døren peb på hængslerne, idet den langsomt blev åbnet. Et magert indianeransigt kom til syne. ”Giv Røde Ulv noget at spise og drikke,“ bad indianeren med svag stemme, ”ellers dør han.“ Nybyggeren sænkede bøssen, da han så, at indianeren var alene. ”Gå din vej, din røde hund!“ sagde han strengt, ”ellers skyder jeg en kugle gennem hovedet på dig.“ Indianeren svarede ikke. Han så bare på nybyggeren et øjeblik, før han vendte sig om og vaklede væk fra hytten. ”Jeg hader indianere,“ mumlede manden, da han så de bebrejdende blikke, hans kone og børn sendte ham. ”De skød min far for mange år siden.“ ”Men den syge indianer var et menneske i nød,“ sagde hans kone, idet hun begyndte at tage af bordet. ”Et menneske i nød… pøh!“ fnyste nybyggeren, hængte sin bøsse op på væggen igen, og lidt efter gik de begge ind i soveværelset for at sove til middag. Det varede lidt, før konen faldt i søvn. Hun vidste, at Thomas Lincoln var en god mand. Det havde han vist mange gange, men i dag havde han skuffet hende.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Da forældrene var gået i seng, så de to børn på hinanden. Abraham var syv år og hans søster Sara var otte. De gik ud i køkkenet. ”Mor bliver ikke vred, hvis hun opdager det,“ sagde Abraham. ”Nej, og det gør ikke noget, hvis far skælder os lidt ud,“ sagde Sara. De tog brød, lidt kød og en dunk hjemmebrygget øl, lagde det i en kurv og listede ud ad køkkendøren.

De kunne tydeligt se, hvor indianeren havde gået, for det havde regnet, og sporene efter hans mokkasiner var tydeligt aftegnet i den bløde skovbund.

Indianeren havde ikke gået så langt, og da de fandt ham, sad han på jorden med ryggen lænet mod et træ. Abraham holdt dunken op til hans mund, så han kunne drikke, og Sara gav ham brødet og det kolde kød. Han spiste langsomt, men han måtte være vældig sulten, for da han endelig var mæt, var der ikke en bid tilbage i kurven. ”Røde Ulv blev såret på jagt,“ sagde han. ”Det er første gang, han har været syg og må bede om hjælp.

Nu bli’r Røde Ulv snart rask igen. Røde Ulv vil aldrig glemme, hvad I har gjort for ham. Røde Ulv har talt.“ Børnene så efter ham, da han forsvandt mellem træ-

erne, og så gik de hjem. Da mor skulle lave aftensmad, så hun med det samme, at der manglede både brød og kød, men hun smilede bare og sagde ikke noget.

Der gik et helt år. Alt var fredeligt. Nybyggeren og hans kone dyrkede deres jord, og Abraham og Sara hjalp til. Thomas Lincoln havde kun én bekymring. Hvordan skulle Abraham og Sara lære at læse og regne? Selv kunne han bare læse og regne en lille smule, og hans kone havde slet ingen skoleuddannelse. Derfor blev de glade, da en mand kom rejsende til og fortalte, at han ville begynde en skole for alle nybyggerbørnene. Selv om Abraham og Sara måtte gå flere kilometer hver dag for at komme til og fra skolen, syntes de, at det var sjovt at lære at læse og skrive og lege med andre børn.

En morgen, da de var på vej til skole, standsede Abraham pludselig midt på stien. ”Se!“ hviskede han. ”Der står en mand bag det store træ derhenne.“ ”Der står også en mand bag træet derovre,“ hviskede Sara bange. ”Lad os løbe hjem.“ Men det var for sent at vende om, for pludselig vrimlede det med indianere.

Børnesiden

37

FOR

BØ R

N

Indianerne bruger fine fjer til at pynte sig med.

Farvelæg fjerene, som du synes de er aller flottest.

De var i fuld krigsmaling, svingede deres tomahawker og udstødte vilde hyl. En af krigerne hævede sin tomahawk over Abrahams hoved, men før han nåede at give ham det dræbende hug, blev hans arm grebet bagfra og holdt fast af en høj indianer. ”Broder,“ sagde den høje indianer. ”Disse to børn er mine fanger. Før dem til min wigwam.“ Krigeren adlød straks. Han tog Abraham og Sara ved hånden og førte dem raskt ind i skoven til en lille åben plads, hvor der stod nogle malede telte.

Han sagde nogle ord på sit eget sprog til en kvinde, som førte Abraham og Sara ind i et af de største telte. Derefter satte hun sig uden for indgangen for at holde vagt. ”Hvad vil de gøre ved os?“, hviskede Sara. Hun rystede over hele kroppen. ”Det ved jeg ikke,“ svarede Abraham. ”Måske kommer de til at beholde os som slaver.“ Sara begyndte at græde. ”Hvordan skal det gå far og mor? Indianerne er på krigsstien, og nu vil de sikkert dræbe alle nybyggerne og brænde deres huse.“ ”Lad os bede Gud om at bevare dem,“ sagde Abraham. De knælede ned og foldede deres hænder, og indianerkvinden, der

holdt vagt, så forbavset på dem, da de begynde at bede.

Hjemme i hytten var børnenes mor og far ved at blive bekymrede. ”Jeg forstår ikke, hvor de bliver af,“ sagde faderen. ”Jeg tror, jeg vil gå ud og lede efter dem.“ Men før han fik rejst sig, blev døren sparket op, og en flok indianere i fuld krigsmaling trådte ind. En høj indianer trådte frem og løftede hånden. ”Røde Ulv hilser dig,“ sagde han. Nybyggeren opdagede til sin forfærdelse, at det var den samme indianer, der syg og såret var kommet til hans hus for et års tid siden og havde bedt om hjælp. Den mand, han havde kaldt en hund og smidt ud. Nu ville han sikkert tage en grusom hævn. ”Dine børn er i Røde Ulvs magt,“ sagde indianeren.

Han gjorde tegn til krigerne, som straks trådte til side, så Thomas Lincoln kunne se Abraham og Sara, der stod midt iblandt dem. Sveden begyndte at løbe ned af nybyggerens pande. ”Du jagede Røde Ulv fra dit hus, da han var i nød.

Ud i skoven for at dø som et jaget dyr.

Men dine børn hjalp ham og reddede hans liv. Røde Ulv glemmer ikke. Han er

ikke utaknemlig. Dine børn og deres forældre og deres hus vil blive skånet. Røde Ulv har talt.“ Før nybyggerne helt forstod, hvad der blev sagt, var indianerhøvdingen og hans folk forsvundet. Abraham og Sara stod midt på gulvet. ”Røde Ulv var alligevel et menneske,“ sagde nybyggerens kone stille. Thomas Lincoln strøg sig over panden, som for at jage en ond drøm bort. ”Ja,“ sagde han. ”Jeg må nok give dig ret igen, mor. Det er ikke hudfarven, det kommer an på. Vi skal behandle andre, som vi selv ønsker at blive behandlet.

Guds kirke og Guds rige er for alle mennesker.“ Mange nybyggerfamilier blev dræbt den dag og deres hjem brændt ned til grunden, men Thomas Lincoln og hans familie blev skånet.

Abraham Lincoln glemte aldrig det, han oplevede den dag i den ensomme hytte i Kentucky. Da han siden blev USAs præsident, viste han i gerning, at han regnede alle mennesker som sine brødre. Og han viste det bedst, da han gav alle negerslaverne deres frihed.

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

38

Formandens klumme

Tre til éns pris Mange af os jagter gerne et godt tilbud og slår til, når der er rabat – især hvis man kan købe tre varer til éns pris. Nu er Gud ikke en vare, man kan prissætte, og ugens tilbud er ikke et begreb, han arbejder med, og alligevel får man altid tre for en.

Tekst: Thomas Müller / Foto: Thinkstockphotos.com

S

yvende dags adventister står fast på treenigheden (trods enkelte andre røster iblandt os). I adventisters bibelforståelse åbenbarer Gud sig igennem en relation af tre. Helt fra begyndelsen skaber han rammer, for at livet bedst opleves i relationer mellem to (af forskellige årsager havner nogle med at være alene eller finder aldrig en partner, men også her opleves livet bedst gennem relationer med andre).

Relationer er vigtige for alle mennesker, og derfor er det også noget, vi som kirke må have i fokus. Vi når aldrig at få taleretten i andres liv, før der opstår et kendskab, en respekt og en fortrolighed. Vi kan ikke ”bryde ind i folks liv“, før vi har vundet deres sympati, og de har fået respekt for os. Det er stof til

eftertanke, når vi i menigheden lægger planer for evangelisme og mission.

I marts måned var de danske præster med til en skandinavisk præstesamling i Norge, hvor et af kurserne handlede om relationsledelse. Underviseren talte ud fra en skolekontekst og viste forskningsresultater for indlæringskurven hos elever, hvor læreren havde gode relationer til eleverne og sammenlignede med resultater, hvor læreren ikke havde fokus på relationen til eleverne. Forskellen var slående. Samme lærer, samme undervisningsmateriale, samme pædagogik … men i det ene tilfælde med den krølle, at læreren gjorde en ekstra indsats for at skabe en god relation til eleven. Eleven lærte bedre, trivedes bedre og tilegnede sig hurtigere viden, når der var fokus på at skabe gode relationer.

Underviseren begyndte sit kursus med at vise et billede af sit hus, hvor han gik tur med hunden, hvor han legede med børnebørnene, fortalte hvad børnebørnene hed, fortalte lidt om sine naboer og blev ved med at fortælle om sig selv. Jeg tænkte: ”Det var en underlig måde at begynde på, kom dog til sagen og spild ikke tiden med at fortælle om dig selv“ … men lidt efter lidt gik det op for mig, at han gjorde det helt bevidst for at skabe en relation til os, som lyttere, for at opbygge respekt og sympati og dermed give ham taleretten, så vi lyttede til ham … og det virkede!

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

I min iver efter at dele min tro springer jeg selv nogle helt elementære relationelle skridt over, når jeg er sammen med andre mennesker. Men hvis jeg virkelig ønsker at få taleretten i andres liv, må der opbygges en tryg relation, for at vores samtale kan blive konstruktiv og flytte noget. Den samtale begynder måske med en snak om vejret over en kop te, eller om navnet på mit barn, eller om noget jeg har oplevet, og snakken bevæger sig efterhånden over i den åndelige del af mit liv, hvor jeg fortæller, hvilken forskel troen gør for mig i min hverdag. ”Relationsledelse er det eneste, der virker i vores del af verden,“ var talerens påstand!

”Bagsiden“

KOLLEKT – 6. JUNI

KOLLEKT – 1. AUGUST

Korrespondanceskolen

Adventnyt

Tekst: Robert Sand

Tekst: Robert Sand

I

Børn, spejder og ungdom

I dette nummer

...

Årsmøde

I Kristi himmelfartsferien er der traditionen tro årsmøde på Himmerlandsgården. Se programmet for dagene og hvilke workshops der bliver på dette årsmøde med temaet ”Udfordret af udfordringen”.

08

Flygtninge får varmen

Krigen i Ukraine raser endnu, selvom den ikke får så meget mediebevågenhed som tidligere. Bomberne regner fortsat ned over det østlige Ukraine, og næsten en million er drevet på flugt.

Læs om, hvad ADRA arbejder på i denne konfliktramte situation.

15

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN

Hvem står bag

mirakler?

Vi har måske hørt om eller kender nogle, som siger, at Gud har helbredt dem mirakuløst eller mindsket deres symptomer, mens andre – både kristne og ikke kristne – bliver skeptiske og siger: ”Er det ikke bare tankens kraft over kroppen?”

19

TEMA:

Møder med Gud

2015

KOLLEKT – 4. JULI

A

dventnyt er vores alles medlemsblad, der udkommer hver anden måned med inspiration og oplysninger og til ånAdventnyt delig opbyggelse. Redaktionsguppen arbejder hårdt for at forsøge at belyse vores temaer så bredt som muligt, så vi alle bliver udfordrede og opmuntrede. Antallet af tilmeldte til Adventnytonline er langsomt kommet op over 450, og Sabbatonline ligger lidt bagved med ca. 400 tilmeldte.

Tak for din gave til kollekten 1. august.

Nr. 2 · april

Korrespondanceskolen har hver uge i gennemsnit 13 kursusbreve, vi retter og besvarer. 13 kursusbreve, der fortjener tid og indlevelse, så kursisten i den anden ende får et svar, de kan bruge til noget. Et svar der taler til dem, til deres liv og forståelse. I Korrespondanceskolen er vi glade for at kunne tilbyde kursister et studiemateriale, som kursisterne afslappet kan gennemgå i det tempo, de ønsker. Vores kvartalslige nyhedsbrev ”Kontakt“ virker både som en påmindelse og inspiration til at tage flere kurser. Kollekten den 6. juni vil gå til at støtte portoudgifter i forbindelse med kurserne samt færdiggørelsen af vores nye online-platform, så vi fortsat kan holde kontakten med vores kursister.

Tak for din gave, og tak til de af jer, der troligt deler indbydelser ud rundt omkring i landet, og foreslår et kursus til venner og bekendte.

39

S MEDLEMSBLAD

Tekst: Andreas Müller

JUNI

D

et at være fforvalter l er mange ting i – ikk ikke b bare at støtte misi sionsarbejdet med din gave den 4. juli. At vi er sat ind af Gud som forvaltere betyder også, at vi har et ansvar for de mennesker, vi er blevet betroet: Vi har en stor flok glade og nysgerrige børn. Hver uge inden gudstjenesten får de lov til at høre om Jesus. Og de unge og spejderne mødes i troppene og på ture og stævner. Der er gudskelov en trofast skare af voksne, som tager dette missionsarbejde på sig.

Vil du gerne hjælpe til, så gå ind på barn.adventist.dk. Der er materialer til bibelklub – og også en liste over store og små opgaver, der er brug for hænder til. Hjemmesiden vil i det kommende år blive udbygget med materialer og ressourcer, bl.a. støttet af jeres gave. Se også adventistspejder.dk og ung.adventist.dk for mere information.

Børnesabbatsskolen er, sammen med andagter og samtaler om tro i hjemmene, for tiden vores største missionsindsats – godt fulgt op af ungdoms- og spejderaktiviteterne. Tak, fordi du er med til at tage ansvar for, at evangeliet plantes og plejes hos de yngste og vores unge.

05.

08.

10.

24.

28.-05.

Oplevelsestur, Fyn (spejder) Adventnyt 03/juni udkommer Adventnytonline (online + post) Adventnytonline (online) Børnelejr, Himmerlandsgården (børn/spejder)

JULI 02.-11.

05.-12.

06.

26.-02.

GC Session, San Antonio, Texas TEENcamp, Himmerlandsgården Deadline Adventnyt 04/august Spejderlejr, Himmerlandsgården

AUGUST 10.

12.

24.

30.

Adventnyt 04/august udkommer Adventnytonline (online + post) Deadline Adventnyt 05/oktober Hjælpeaktionsdag, hele landet

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2015

Aktivitetskalender

Det sker ...

ADRA

ation DIN hjælpeorganis dt stolt af... være li – som du godt må Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRAs arkiv

NØDHJÆLP ADRA har kontorer i 134 lande. Det giver en stærk lokal forankring og gør os parate til at rykke ud med en solid og effektiv koordineret nødhjælpsindsats, når der er behov. Det er der ofte i forbindelse med naturkatastrofer, krige og de mange flygtningestrømme, der opstår.

ADRA sikrer de akutte humanitære behov som mad, rent vand og husly, basal sundhedspleje og sanitære forhold. I samarbejde med de lokale ADRA kontorer hjælper vi ofre, der kæmper med psykiske ar, mennesker som har mistet familiemedlemmer og deres hjem. Ofte går nødhjælpsarbejdet videre til genopbygningsfasen.

UDVIKLING UD DVIK ADR ADRA RA Danmarks udviklingsarbejde handler om at skabe langsigtede og bæredygtige løsninger, ejerskab, et styrket civilsamfund og personlig værbæreed dighed. dighe he Civilsamfundet er foreninger, grupper, interesseorganisationer, netværk netvæ etc., hvis formål er at repræsentere de lokale borgeres interesse. I de lande, hvor vi arbejder, er civilsamfundene ofte svage, og en af ADRAs la opgaver er at uddanne og hjælpe dem med at etablere og organisere sig. opg Et eeksempel, vi kender fra Danmark, er dengang landmænd dannede andelsforeninger, så de bedre kunne afsætte og forarbejde deres produkter. del

S STØT ADRAs gode arbejde med et medlemskab. Det koster kun 55 øre m om dagen = 200 kr. om året. o Hvis du ik ikke allerede ER medlem, så meld dig og gerne flere til ind. Vi har brug for Din faste støtte er med til at styrke vores arbejde ude i verden. flere medlemmer. me medlem Ringe til i il ADRA på 4558 7700 eller tegn medlemskab via vores hjemmeside www. adra.dk. Du kan også skrive en mail til info@adra.dk eller sende et brev til ADRA Danmark, Concordiavej 16, 2850 Nærum.

Vi har brug for DIN hjælp!