2015-4 Adventnyt

I dette nummer ...

San Antonio

ADRAs indsats i Nepal

Er jeg adventist?

Generalkonferencen (GC Session) er overstået, de delegerede vel hjemkommet, men hvad var det, der skete i San Antonio, og hvilken oplevelse er det, når mange tusinde adventister samles et sted?

Thomas Müller beretter.

Den 25. april blev Nepal ramt af et jordskælv, der målte 7,8 på Richter-skalaen. Mange tusinde mennesker er døde og endnu flere sårede. Endnu er situationen kaotisk, og mange har lidt store tab. Læs om ADRAs nødhjælpsarbejde i Nepal.

Hvad vil du svare på spørgmålet? Giver det stof til eftertanke, eller står dine svar i kø? Hvad definerer, om jeg er adventist eller ej? Hvordan ser adventistidentiteten ud? Bill Knott fra Adventist Review deler sine tanker.

06

14

Adventnyt

18

TEM

Adven A: identi tist tet Nr. 4 · august 2015

Sommerens lejre Side 10

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Hvad er det, der gør os til adventister?

Af: Robert Sand

I

dette nummer handler en større del af bladet om sommerens begivenheder, både herhjemme og også på den anden side af Atlanterhavet, og en mindre del af bladet om identitet. Alligevel vil jeg gerne dele et par identitetstanker med jer her.

Jeg kan godt lide Thinkpads og finder noget af min identitet der. Andre kan godt lide Apple og finder en større del af deres identitet i deres produkter, og endnu andre finder noget af deres identitet andre steder. Identitet består af mange ting. Min søn går til fodbold, noget jeg aldrig selv har gjort, men nu gør jeg jo så også. Fodbold er og bliver nok aldrig en stor del af min identitet, men jeg kan heller ikke undgå det.

Ting, som udgør noget af vores identitet, er normalt forbundet med køb af dem. Det koster penge – man er med i ”klubben“ så længe, man bruger produktet. Så skifter man klub, når man skifter mærke. Fodbold er lidt mere end et kontingent – her er man også sammen med andre og knytter nogle bånd, min søn med de andre spillere, jeg med nogle af de andre forældre ude på sidelinjen.

Men hvad er det, der giver os adventistidentitet? For det er vel ikke vores tiende? Det er vel heller ikke bare relationerne – dem vi møder og ser og knytter bånd med os i kirken? Ikke bare vores navn på medlemslisten?

Identiteten finder vi heller ikke i, at vi alle er ens eller tænker ens. Det er ikke sådan, jeg finder noget af min identitet i Thinkpads, ej heller sådan jeg finder identitet gennem min søns fodboldhold, og heller ikke sådan jeg finder min identitet i kirken.

Enheden i kirken må overordnet set findes i missionen, i det vi er kaldet til, i det vores identitet ligger i – at vi har en kærlig Gud, der elsker os og ønsker at være sammen med os og alle dem omking os. Disciplene var også forskellige og havde hver deres forståelser – ikke alle talte så højt om dem, men vi ser i apostlenes gerninger, at selvom de havde forskellige holdninger, praktiserede deres tro på forskellige måder, så havde de det samme mål – at bringe evangeliet til verden.

Vil du elske mig som en af Jesu efterfølgere i Adventistkirken, selvom vi måske ikke tænker ens? Hvad har du baseret din adventistidentitet på?

God læsning!

Tlf. 7641 3132 Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE 2 gange om måneden

Indhold

Indhold

Nr. 4 · august 2015 04 06 10 14 16 18

06

10

14

3

25 28 31 33 36 38 39 40

18

Rundt omkring GC Session Sommerens lejre ADRA Vejlefjordskolen TEMA: Adventistidentitet Er jeg adventist?

Identitetskrise Annoncer Tillykke Forvaltningstanker Vi mindes Børnesiden Formandens klumme Kollekt & kalender ADRA

18-24 Tema: Adventistidentitet Er du Adventist, og hvorfor? To artikler belyser disse spørgsmål, og udfordrer os til at gentænke vores svar.

Hvordan vil du svare på spørgsmålet?

Nr. 4 · juni 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: TEENcamp Fotograf: Tabita Rasmussen

Næste nummer: Deadline: 24.08.2015 Udkommer: 28.09.2015 Tema: Sabbatten

I dette nummer ...

San Antonio

ADRAs indsats i Nepal

Generalkonferencen (GC Session) er overstået, de delegerede vel hjemkommet, men hvad var det, der skete i San Antonio, og hvilken oplevelse er det, når mange tusinde adventister samles et sted?

Thomas Müller beretter.

Hvad vil du svare på spørgmålet? Giver det stof til eftertanke, eller står dit svar i kø? Hvad definerer, om jeg er adventist eller ej? Hvordan ser adventistidentiteten ud? Bill Knott fra Adventist Review deler sine tanker.

14

Adventnyt

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet?

Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores, for at du modtager det.

Er jeg adventist?

Den 25. april blev Nepal ramt af et jordskælv, der målte 7,8 på Richter-skalaen. Mange tusinde mennesker er døde og endnu flere sårede. Endnu er situationen kaotisk, og mange har lidt store tab. Læs om ADRAs nødhjælpsarbejde i Nepal.

06

18

TEMA:

Adventi identitetst Nr. 4 · august 2015

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

Sommerens lejre Side 10

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE DAGS SYVEN S ADVENTISTK ADVENTISTKIRKENS IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 10

Sommerens lejre

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

4

Rundt omkring

Visioner ud over vores ressourcer Tekst: Robert Sand / TED Media / Foto: ted-adventist.org

T

orsdag den 9. juli mødtes den Trans-Europæiske Divisions delegerede ved Generalkonferencen (GC Session) i San Antonio, Texas, for at vælge lederstillingerne for de næste 5 år. Selvom der generelt er sket meget lille udskiftning i GC lederskabet, har TED i modsætning hertil valgt at forsøge en gennemgribende omstrukturering.

Formålet, ifølge TEDs formand, Raafat Kamal, er, at ’vi ikke bare er kommet for at krydse af og fylde positioner’. Som strategisk tænker fremhævede han, at det var vigtigt for TED tydeligt at fokusere sin strategi på identitet, mission og venskaber og så derfra finde de personer, der var bedst egnede i disse roller.

Da Raafat forklarede rationalet, bemærkede han, at den nye vision og strategi har

været under udvikling siden Juli 1914, og at ’Fokus-møder’ i februar i år fremkom med 123 anbefalinger, hvilket divisionsledere og specielt forårsmøderne så nøje har arbejdet igennem.

Som resultat heraf, vil TED nu fokusere på fem specifikke emner: Udvikling af ledere, ungdommen, familien, børn og mission. Forårsmøderne foreslog også, at TED nedsætter tænketanke indenfor de vigtige områder som sundhed, online ressourcer, medier og lederskab.

Før Dr. John Baildam, sekretær for forslagsudvalget, rejste sig for at annoncere de foreslåede, gjorde Raafat det endnu engang klart, at ’intentionen er ikke at fylde positioner, men at få det rette fokus – at samle et hold, der vil arbejde sammen med os til september, på strategien.’ Intentionen er at få dygtige folk fra hele divisionen, der kan hjælpe til med at finde de resterende 4 navne til TED’s Annual Council i november.

Når man kigger på de sammensmeltede navne og roller, forklarede han, at man søgte at sætte evangelisme i fokus i alle afdelinger. ”Vi har faktisk ikke en særskilt afdeling for evangelisme,“ sagde han. ”Alle i divisionen er en evangelistisk afdeling. I stedet for at have 1 person vil vi have 9. 75% af alle planerne, vi vil udvikle, skal være fokuseret på mission.“ Derefter ledte udvalget efter folk med erfaring, kompetencer, akademisk erfaring med primært personlighed.

Som den mindste division i verden, men måske med den største missionsudfordring i at nå ud til det sekulære Europa, udtalte Raafat, at sådan et team må have ’Visioner ud over vores ressourcer’.

VALGRESULTATER Formand: Raafat Kamal Næstformand: Audrey Anderson Økonomichef: Nenad Jepuranovic Sekretær: Dean Papaioannou Kasserer: Wederly Aguiar Distriktsleder: Daniel Duda Præsteafdelingen: Patrick Johnson Ungdomsleder: Janos Kovacs-Biro Universitetsmission: Tihomir Lazic Teenagere og samfund: Alastair Agbaje T Familie, børn og kvinder: Clair SanchesSchutte Læs mere om de nye navne og de afgående på sda.click/divvalg

Kirkens vedtægtsudvalg Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Birgitte Bohsen

V

edtægtsudvalget er begyndt sit arbejde hen imod Generalforsamlingen 2016. I den forbindelse vil vi gerne invitere alle, der har meningsfulde forslag til ændringer i kirkens vedtægter, til at indsende dem til Henrik Jørgensen senest den 1. september 2015 på henrik.jorgensen@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

De nuværende vedtægter findes på sda.click/vedtaegter

Rundt omkring

5

Landet rundt

Tidligere ikke offentliggjorte Ellen White materialer er nu frit tilgængelige Tekst: Robert Sand / Adventist Today / Foto: Arkiv

T

orsdag den 16. juli markerede hundredeårsdagen for Ellen Whites død. I den forbindelse frigav White Estate, der administrerer Ellen Whites skrifter, næsten 50.000 sider ikke offentliggjorte breve, dagbøger og manuskrifter på egwwritings.org. Materialet har hidtil kun været tilgængeligt på Ellen White Research Centre ved adventistuniversiteter rundt omkring i verden, bl.a. på Newbold College i England. Research centrene blev oprettet i 1980’erne, men i dag er alle personer nævnt i brevene og deres nærmeste beslægtede afgået ved døden. Derfor er der

ikke længere noget problem i at offentliggøre disse hidtil tilbageholdte skrifter.

Fordelene opvejer ulemperne.

Læs mere på sda.click/ewunpub Se også den Engelske Union mindes 100 års dagen i deres video: sda.click/ew100 Det er muligt at læse alle Ellen Whites skifter, breve m.m. på egwwritings.org

Regionsmøder på Sjælland Tekst: Henrik Jørgensen

Kort nyt K FaceOut

D

a der af flere årsager ikke bliver ét årsmøde på Sjælland i 2015, er der organiseret to regionsmøder på Sjælland i stedet. Disse bliver heldags arrangementer med inspirerende møder og præsentationer formiddag og eftermiddag.

Igen en rigtig hyggelig musik cafeaften i FaceOut torsdag den 18. juni, denne gang med Bobby og bandet. Alle tiders aften med fællesskab, liv, glæde og Gud i det hele!

Dagene begynder kl. 10.00 og slutter ca. kl. 17.00 og vil bl.a. indeholde: • • • • •

Inspirerende bibelstudium Højtidsgudstjeneste Fællesspisning Programmøder Anledning til at drøfte kirkens fremtid

NÆRUM, 19. SEPTEMBER 2015 N D ene regionsmøde bliver for menighederne i Roskilde, Det Købehavn og Nordsjælland i Adventistkirken, Nærum K den d 19. september, hvor Dr. Radisa Antic (Ellen G. White Research Center, Newbold College) bliver hovedtaler.

R

KØGE, 31. OKTOBER 2015 K D andet regionsmøde er for menighederne Holbæk, Det SSlagelse, Ringsted, Køge, Faxe, Haslev, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov i Adventistkirken, Køge den 31. oktober, F hvor kirkens formand Thomas Müller bliver hovedtaler. h Det kommer mere information på adventist.dk og gennem ANonline.

Partjek Et spændende forskningsprojekt i Danmark er i gang med at undersøge effekten af et skilsmisseforebyggende initiativ. Forskerne ønsker at nedbringe den høje skilsmisseprocent. Kristeligt Dagblad (sda.click/kdpart).

Info om bibelfortolkning Adventistkirkens bibel forsknings institut (BRI) skal oplyse adventister om principper i bibelfortolkning, da forskellige fortolkningsprincipper giver forskellige forståelser af en bibeltekst.

BRI har allerede udgivet 2 bøger om emnet. Adventist Today (sda.click/ bfortolk)

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

6

GC Session

San Antonio

– ET BEGREB

San Antonio, Texas, kommer nok for mange adventister ikke kun til at være den syvende største by i USA, men er allerede ved at blive et begreb, vi vil huske i mange år.

Især et afgørende spørgsmål kommer til at ringe med en eftertrykkelig efterklang mange år endnu.

Tekst: Thomas Müller / Foto: Matthias Müller, Seth Shaffer, Kenn Dixon, Tor Tjeransen, Elsie Tjeransen

M

en lad os starte med det første indtryk af Syvende Dags Adventistkirkens generalforsamling for hele verden. Omkring 2.500 delegerede fra næsten alle verdens lande, deriblandt fire fra Danmark, var samlet i San Antonio i 10 dage i begyndelsen af juli.

Gennemsnitstemperaturen ligger i slutningen af trediverne i juli, men de dage, vi var der, lå graderne mere i midten af trediverne. Allerede da jeg landede i lufthavnen kl. 22, mærkede jeg den fugtige varme, som vi i de kommende dage blev helt forvent med. Vi blev taget godt imod, og ekstra politi var udkommanderet til at passe på de mange besøgende.

Restauranter havde forberedt særlig vege-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

tarmenukort, og i det hele taget virkede byen forberedt på at tage godt imod alle adventisterne.

Møderne foregik i Alamodome, en kæmpe sportshal med 65.000 siddepladser.

Indenfor var temperaturen 20 grader, hvilket gjorde, at man skulle huske trøje og evt. halstørklæde for ikke at komme til at fryse – det lykkedes efter et par dage at få reguleret temperaturen op på 22 grader.

Ud over en stribe formalia, såsom aflæggelse af rapporter og optagelse af nye unioner, var der især to punkter, som var et flittigt samtaleemne ved måltider, og som optog to hele dage af forhandlingsmøderne. Det var redigerin-

gen af vores 28 trospunkter og her især det sjette om skabelsen – og så kvinders ordination.

Generalforsamlingen begyndte torsdag morgen den 2. juli, og ordinationsdiskussionen var først skemalagt seks dage senere, men allerede de første dage var det tydeligt, at onsdagens agenda lå i alles bevidsthed. En del af revisionen af de 28 trospunkter handlede om at bruge inkluderende sprog – en udfordring vi ikke helt har på samme måde på dansk. ”Mennesker“ dækker over mænd og kvinder, men det engelske ”men“ refererer både til ’mennesker’, men også til ’mænd’. Det græske ord ’anthropos’ oversættes korrekt med mennesker/menneskeheden og ikke kun mænd. Men tilsy-

GC Session

neladende små redaktionelle ændringer blev af nogle opfattet som et bevidst forsøg på at snige kvinder ind i trospunkter og derigennem forplumre den kommende onsdags debat. Det blev efterhånden så tydeligt, at en af de delegerede fra England, Cecil Perry, tidligere unionsformand, rejste sig og gik til mikrofonen.

Perry har en meget afslappet og humoristisk stil og sagde: ”Det er tydeligt, at de kommende begivenheder overskygger vores diskussion i dag. Onsdag er i lokalet,“ og hele forsamlingen grinede.

Da vi kom til det sjette trospunkt om skabelsen, kom der liv i de delegerede, og køen ved mikrofonerne voksede. På forhånd var ændringsforslagene sendt ud, og ord som ”recent“ (nylig) og ”literal“ (bogstavelig) var foreslået som en opstramning af sproget for at præcisere Adventistkirkens klare tro på en skabende Gud, der på seks dage for nogle få tusinde år siden skabte denne verden.

Alle talere var enige om en skabende Gud og ønskede ikke at så tvivl om dette, men nogle var mere forsigtige med at skrive mere ind i trospunktet end 1. Mosebog 1 egentlig kan bære. Nogle talte for at universet måtte være meget ældre, og at det blot var vores jord, der var beskrevet i Biblens første kapitel. Efter mange gode kommentarer stemte vi forslaget tilbage til udvalget, og to dage senere fremlagde de et ændringsforslag med ganske få ændringer, som fortsat indeholdt de to føromtalte ord, og forslaget blev vedtaget.

7

Så kom dagen alle ventede på. Forhandlingsmødet om ordination begyndte 9.30, men desværre brugte de ansvarlige to timer på at indlede emnet. Man gennemgik kort forløbet for studiekomiteen for ordination (TOSC), der havde arbejdet de sidste fem år og konkluderede, at de ikke kunne nå til enighed. Komitéen var dog kommet frem til en fælles udtalelse generelt om ordination, som ganske hurtigt blev taget til efterretning, og selve diskussionen om kvinder og ordination blev åbnet.

Mange havde svært ved at skelne debatten. Flere delegerede var helt uvidende om, at der allerede fandtes kvindelige præster, der er kommissioneret, og det var tydeligt, at en stor del af nej-tilhængerne talte ud fra slet ikke at tillade kvindelige præster.

Spørgsmålet, vi skulle tage stilling til, var tydeligt formuleret som: ”Kan det tillades for divisionsbestyrelser, hvor de i deres territorier finder det passende, at gøre det muligt for kvinder at blive ordineret til prædikantgerningen – Ja eller Nej?“ Så snart diskussionen blev åbnet, strømmede delegerede op til mikrofonerne, inklusiv de danske delegerede.

Man havde valgt at skiftes mellem en ”nej“-taler og en ”ja“-taler. Desværre blev det kun til 30 minutters debat inden middag, og det var på forhånd besluttet, at der skulle falde en afgørelse sidst på dagen. Når 10.000 skal spise middag samtidigt, bliver man nødt til at have en

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

8

GC Session

to timers spisepause, hvilket kun efterlod yderligere 2½ times debat om eftermiddagen. Det resulterede i, at kun en brøkdel af talerne kom til, og ingen af de danske delegerede nåede til mikrofonen.

Meget kunne skrives om forløbet, som kort kan opsummeres som intenst, dramatisk og for det meste respektfuldt.

Desværre kom der ikke den ønskede vekselvirkning mellem ja- og nej-holdninger, da forløbet alt for tit blev afbrudt af ”procedurespørgsmål“, som oftest slet ikke var procedurespørgsmål. Da vi kom til kl. 16.30 sluttede talerækken med flere hundrede, som endnu ikke var kommet til orde. Resultatet formoder jeg vil være kendt af de fleste læsere: 58% stemte NEJ, mens 41% stemte JA. Selvom der heller ikke i vores egen lille andedam her i Danmark er fuld enighed omkring dette spørgsmål, vedtog generalforsamlingen dog i 2013, med et overvældende flertal, en udtalelse omkring ligestilling mellem kønnene i alle embeder i den forventning, at vi i 2015 kunne begynde at ordinere kvinder. Set fra den positive side var der hele 41% der stemte for. Det vil sige, at det ikke kun var Nordamerika, Australien og Europa, men mange flere fra lande, man traditionelt har opfattet som tilbageholdende med kvinders ordination, stemte også for.

Men det efterlader Den danske Union i et dilemma. I udtalelsen fra den danske generalforsamling i 2013 står der til sidst: ”På baggrund af denne bibelske

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

forståelse vil Syvende Dags Adventistkirken i Danmark derfor ikke skelne mellem kønnene, når der skal indsættes pastorer/prædikanter, og vil se ligestilling mellem kønnene i alle ansvarsområder.“ Denne beslutning er truffet ud fra et solidt bibelsk grundlag og en etisk holdning om at behandle mænd og kvinder lige. Den danske Union anerkender beslutningen fra San Antonio og vil ikke være med til en splittelse af kirken på dette punkt. Samtidig må kirken i Danmark dog forholde sig til beslutningen fra 2013, og hvad der er bedst for kirkens mission i Danmark. Flere løsninger kan tænkes.

Unionsbestyrelsen mødes i slutningen af september og må her afgøre, hvordan Danmark bedst kommer videre efter det skuffende afstemningsresultat fra San Antonio.

Det er vigtigt at indskyde en vigtig note her. Både nej- og ja-sigere har bedt, studeret i Bibelen og læst Ellen Whites skrifter, men kommer til forskellige resultater. TOSC komitéen, bestående af mange af kirkens dygtigste teologer, kunne heller ikke blive enige – dog valgte 2/3 af komitéen at stemme for at ordination af kvinder burde tillades, hvor det er acceptabelt, men de delgerede i San Antonio valgte altså noget andet. Vi må bevare respekten for hinanden og hinandens holdninger, selvom nogle af os har svært ved at forlige os med argumentationen og den naturlige konsekvens af den bi-

GC Session

9

belforståelse, der ligger bag mange nej-sigere. Mange af nej-sigerne argumenterer for slet ikke at have kvindelige præster og heller ikke ordinere kvindelige forstandere – men det er ikke det, vi har stemt om! Disse beslutninger står fast, og der bliver ikke rullet tilbage på kvinder som forstandere og præster.

Kirken, under den nuværende ledelse, vil fortsat arbejde for, at der kommer ligestilling mellem kønnene og vil gøre sit for at øve sin indflydelse. Første skridt bliver som beskrevet unionsbestyrelsesmødet til september.

Meget mere kunne siges fra San Antonio. Det var meget lange, men oplevelsesrige dage. Hvordan resten af San Antonio ser ud, ved jeg ikke, da vi var optaget fra 7.30 til 21.30 hver dag. Vi nåede dog den sidste torsdag at mødes med over 40 andre danskere, men endnu flere var til stede.

Tilbage sidder jeg trods alt med følelsen af taknemmelighed over at tilhøre en global kirke. Hvor ellers kan jeg møde repræsentanter af Guds børn fra næsten samtlige lande på ét sted? Vi er en global familie – på godt og ondt. Jeg priser Gud for hans mangfoldighed og fremfor alt hans tålmodighed med sit folk – den tålmodighed vil jeg sætte mig for at tilegne mig mere af. Tilslutningen til ordination af kvinder er voksende, og jeg er sikker på, at vi i fremtiden vil se ligestilling mellem kønnene i Adventistkirken på globalt plan.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

10

Sommerens lejre

Børnelejr på Himmerlandsgården

Det gamle

Tekst: Sabrina Hansen / Foto: Anders Nørgaard

I

uge 27 var der endnu engang børnelejr for børn og barnelige sjæle. I år var temaet Det Gamle Rom, og det startede med, at de spændte og glade børn kom om søndagen og skulle finde på et navn til deres respektive grupper.

Fantasien fik frit løb. Jupiters sønner og romkugler var bare nogle blandt mange navne. Til aktiviteterne der i år bød på bl.a. sværdbygning og rollespilskampe.

Hver formiddag kom en udklædt Daniel ind i mødelokalet, og børnene

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

skulle da gætte, hvem han var. Herefter talte han ud fra denne persons perspektiv. I løbet af ugen mødte man bl.a. en officer, der havde lidt skibbrud sammen med Paulus, en gladiator, en atlet m.fl.

Om aftenen var der underholdning med en romersk legion, lejravis, sketch mm.

Tirsdag var der sportsdag, og førerne spillede mod børnene i fodboldkamp, hvor førerne i år måtte se sig slået af børnene. Onsdag var der den årlige stranddag efterfulgt af en sejrsfest hos Cæsar om aftenen, hvor børnene lå til bords og spiste lækker italiensk pizza. De var iklædt laurbærkranse og romerske dragter i holdfarver.

Fredag var der markedsdag, hvor både forældre og bedsteforældre kom på besøg, og man kunne bl.a. få pomfritter, slush ice, romkugler, massage og mm.

Lørdag blev der tilføjet endnu en strandtur efter gudtjenesten grundet det gode vejr. Om eftermiddagen skulle børnene hjælpe Brutus med at forhindre Cæsar og Cleopatra i at overtage verden.

Til dette skulle de bruge gallernes trylledrik. På vejen til gallerbyen blev de optrænet og mødte et par kendte gallere.

Det lykkedes dem at få trylledrikken og dræbe Cæsar. Søndag var det så tid til at tage hjem igen, men heldigvis kan man komme på børnelejr igen næste år i uge 27. Det skal jeg i hvert fald, skal du?

ROM

Sommerens lejre

TEEN CAMP med “all-inclusive“

11

”Skal det være lakrids eller karamelsmag?“ Spørgsmålet fra Andreas Müller er til de 20 teenagere, der sidder rundt om bordet og med et forventningsfuldt smil skal til at lave bolsjer. Bolsjeaktiviteten er blot en ud af mange under dette års TEENcamp.

Tekst: Dennis Møller og Henrik Jørgensen / Foto: Tabita Rasmussen

I

år udgjorde 50 teenagere, 20 ledere, præster og undervisere og 4 børn deltagerne på TEENcampen, og de fik en uge med rigtig mange spændende oplevelser. Ugens program var krydret med bibelundervisning, indendørs og udendørs aktiviteter, hygge rundt om bålet, tur til Djurs sommerland, festaften og meget mere. For mange teenagere var ugens højdepunkt turen til Djurs sommerland, og selvom eftermiddagen blev en meget regnvåd affære, så var det stadigvæk en flok glade, men også trætte unge mennesker, der sad og halvsov på vej hjem i bilerne.

Det sociale aspekt er selvfølgelig en vigtig del af lejren. Det er en anledning for de unge mennesker at etablere nye venskaber og forny gamle. Derfor var mange aktiviteter lavet med dette i tanke, blandt andet blev der spillet mange lange og komplicerede brætspil, der blev tegnet, malet og strikket og spillet amerikansk fodbold, combat archery, leget capture the flag og som sagt lavet bolsjer med en stor gruppe ad gangen.

TEENcamp er ikke kun sjov, ballede og hygge. Hovedhensigten med lejren er at skabe et spændende miljø, hvori man

på en respektfuld måde kan lede unge mennesker til Jesus, og hvis de ønsker det at tage beslutning om at følge ham. I år var undervisningen for første gang delt op i 2 grupper. De yngste (13-15 år) blev undervist af Iben & Michael Bidstrup i ’Den bibelske fortælling’ og de ældste (16+) blev undervist af John Rasmussen i Johannesevangeliet, imens Robert Fisher havde aftenmøderne under temaet ’Mig og mine venner’. Vi mærkede alle Guds nærvær, og det gav sig også til kende ved, at under lejren gav 23 unge mennesker udtryk for, at de ville give deres liv til Jesus. Femten ønskede yderligere bibelstudier, når de kom hjem, og 9 vil gerne tale med deres præst om dåb.

Lørdag aften blev hele lejren rundet af med et caféarrangement, hvor der blev serveret nogle af verdens bedste lagkager. Samtidig kunne teenagerne stille spørgsmål om stort og småt, som så blev debatteret i grupper. Det kom der mange fine tanker ud af, som gav både ledere og teenagere noget at tænke over på vejen hjem og indtil den næste TEENcamp, som finder sted i påskeferien til næste år, 18.-23. marts 2016.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

12

Sommerens lejre

IMPACT Foto: Claus Broegaard, Claus Nicolaisen, Vanessa Hansen, Rita Olsen

E

n gruppe unge og ældre samledes midt i København i juli for at lære mere om Gud og være noget for andre ved at sætte fokus på sundhed. Det gjorde vi både gennem gratis smagsprøver af vegetarisk suppe, gratis sundhedstjek, at dele åndelige bøger ud og fortælle om fremtiden ved hjælp af Danielstatuen. Der var også personlige møder om vores åndelige liv om morgenen og offentlige møder om “Danmarks største dræbere“ (cancer, diabetes og hjerte-karsygdom) om aftenen. Ugen blev endnu bedre af den første klasses mad vi fik af Gudrun.

IMPACT viste sig at blive en velsignet oplevelse, hvor vi gik ud på gaden og mødte mennesker gennem kirkens sundhedsbudskab. Jeg synes især ugen gav mening, når man oplevede, at folk forlod helseexpoen glade og med mod på at gå hjem og ændre deres sundhedsvaner, eller når folk selv viste interesse for Gud. Julie Zielke Jeg blev inviteret til IMPACT, og jeg accepterede det straks, fordi jeg var spændt på at se, hvordan man kunne være Guds

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

hjælper i Københavns gader. Man møder så mange forskellige mennesker, og det er så fedt at lægge smil på deres ansigter. Man bruger tid med dem og snakker med dem i stedet for at få ”det hele overstået“. Nogle gange spørger de, hvor man kommer fra, men nogle gange er det også godt at undre sig over, hvorfor sådan noget som sundhedstjek er helt gratis. Jeg håber, at det var muligt at vise dem interesse, så de undrer sig over, hvorfor de fik gratis massage, gratis frugt eller noget andet de værdsætte rigtig meget ved livsstilsexpoen. Fordi det hele i bund og grund kommer fra Guds kærlighed til hans børn, og vi ønsker at hjælpe dem med de sygdomme, der kunne hindre Ham i at nå ud til dem. Jeg håber, de vil undre sig og undersøge det videre.

Nukakkuluk Lund Sabbatseftermiddag var der lovet regn. Vi beder om sol, og Gud velsigner vores tur til Universitetshaven, hvor vi går rundt og hyggesnakker med hinanden og nyder Guds skaberværk.

Rita Olsen

Sommerens lejre

13

spejder

VALGET på Himmerlandsgården Tekst og foto: Dennis Møller

N

år disse ord skrives, er vi nået halvejs igennem spejderlejren.

Spejderlejren blev skudt i gang søndag aften med 210 spejdere, der glædede sig rigtig meget til at finde ud af, hvad der ventede dem i løbet af ugen.

Ugens tema er opfindelser, og flere troppe har været i gang med at finde ud af, hvordan de kan udnytte temaet mest muligt til at lave spektakulære spejderopfindelser. Vejret har indtil videre budt på alt det, vi kunne forvente af en efterårsuge, regn, blæst og en temperatur på omkring 15 grader. Dette har dog ikke kunnet dræbe glæden ved at være på lejr og det at være sammen med alle de venner, man ikke har set på et helt år. Glæden ved fællesskabet, naturen og sammen at kunne lovprise Gud er på et eller andet niveau det, som binder spejderne og spejderlejren sammen, og det kan selv ikke dårligt vejr slå i stykker.

Ugens taler til morgenmøderne er Carsten Risager, og han har snakket om de valg, vi står overfor i hverdagen. Med udgangspunkt i det netop overståede

folketingsvalg skulle vi tage stilling til, om vi ville stemme på egoistpartiet eller kærlighedspartiet. Hvad vi valgte, definerede hvilken livsfilosofi vi ville stå for i vores eget liv. Derfra gik han så videre og beskrev de mindre valg, som vi alle står overfor i dagligdagen, og hvordan det påvirker dem, der er omkring os. Det kan være, hvordan vi taler til hinanden, hvordan vi behandler hindanden, hvordan vi passer på naturen, og om vi vælger at drikke alkohol eller ej. Alle de valg vi tager har en konsekvens, ikke nødvendigvis kun for os selv, men også for vores omgivelser.

Foran os ligger nogle dage med aktiviteter og vel nok en af de mest hypede terrænture nogensinde, så der er noget at glæde sig til i resten af ugen. Derefter kommer weekenden med sabbatsfejringen og den tunge afsked søndag med løfter om, at vi ses igen til næste år på Himmerlandsgården, hvor der skal være Nordic Camporee, og vi er værter for op til 1000 spejdere fra de fire nordiske lande. Jo, det er noget at glæde sig til.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

14

ADRA

VOLDSOMT JORDSKÆLV I NEPAL ”Den 25. april blev Nepal ramt af et jordskælv, usinder målte 7,8 på Richter-skalaen. Mange tusinede. de mennesker er døde og endnu flere sårede.

Ingen har endnu overblik over situationen i de ramte distrikter omkring hovedstaden.“

Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA Norge/International

S

ådan lød overskrifterne i aviser og på hjemmesider, r, dagen efter at det kraftigste jordskælv i firs år ramtee Nepal. ADRAs netværk gik med det samme i gangg med at organisere indsats og indsamlinger. ADRAs personale slap med livet i behold, og kontoret i Katmandu forblev intakt, så de gik straks i gang med at yde nødhjælp, og meget hurtigt begyndte hjælpen at strømme til landet i form af telte, tæpper, fødevarer, køkkenudstyr, hygiejneartikler og medicin, som der er akut behov for efter et så voldsomt jordskælv.

HÅRDT BRUG FOR HJÆLP Mere end 8.600 mennesker mistede livet, 18.000 blev såret og 500.000 huse er blevet ødelagt som følge af jordskælvet den 25. april og efterskælvet den 12. maj. Situationen er desperat for de flere millioner mennesker, der har mistet deres hjem og i mange tilfælde også deres indkomstgrundlag. Desuden er mange skoler og sundhedsklinikker styrtet sammen, og de jordskælvramte nepalesere har hårdt brug for hjælp – både den akutte nødhjælp og en længerevarende indsats til genopbygning.

ADRA har delt nødhjælp ud i form af mad, tæpper og presenninger, og telte er blevet rejst blandt murbrokkerne, så de nødstedte har kunnet finde ly for regnen. Flere af teltene fungerer som hospitaler, hvortil ADRA har leveret medicin og anden hjælp. Jordskred har blokeret vejene ud til flere af de mindre landsbyer, og det gør vejene ufremkommelige, og det er svært at få hjælpen bragt ud. Mange bor stadig ude i det fri. Ud over tag over hovedet mangler de især rent vand, mad og sanitære

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

faciliteter. Der forestår et gigantisk genopbygningsarbejde, som kan tage år.

TÆT SAMARBEJDE ADRA Danmarks humanitære koordinator Karen Garly Andersen har været på besøg i området, og hun siger: ”Siden jordskælvet ramte Nepal har ADRA arbejdet hårdt på at dække de mest akutte behov for midlertidig husly, mad og adgang til

ADRA

re vand i to af de værst ramte distrikter. Arbejrent det d sker i tæt samarbejde med Nepals regering, FN F og andre nødhjælpsorganisationer. Udover stadig at arbejde med at sikre folk midlertidigt s husly, er det en meget vigtig opgave at reparere h de ødelagte vandfaciliteter. Vi uddeler også fød devarehjælp og basale nødhjælpsartikler som d vanddunke, tæpper, køkkenredskaber, moskitonet og hygiejneartikler. Derudover bygger vi latriner og underviser i hygiejne for at undgå udbrud af smitsomme sygdomme,“ slutter Karen.

ADRA Danmark har modtaget bevillinger fra flere sider. Danida har givet 500.000 kr. Fra fonde har vi modtaget 200.000 kr.

Fra DR-indsamling får vi 110.000 kr., og den nok mest opmuntrende er donationerne af private gaver, hvor vi har modtaget 230.000 kr. I alt mere end 1 million kr.! Det er vi dybt taknemmelige for. Og der er hårdt brug for pengene og flere endnu, da genopbygningsfasen vil tage mange måneder eller år. Karen siger videre: ”De indsamlede midler skal være med til at finansiere et nyt projekt, hvor ADRA vil fokusere på at genopbygge huse, der bedre kan modstå et nyt jordskælv. Vi samarbejder med et ingeniørfirma og vil sikre, at de lokale bygningsarbejdere bliver uddannet i at bygge jordskælvssikre bygninger. Desuden vil der blive indkøbt såsæd, så folk kan komme i gang med deres landbrugsaktiviteter igen.“

15

meget vigtigt, for at dagligdagen kommer til at fungere. ADRA vil derfor også prioritere uddannelse, når nødhjælpsfasen går ind i genopbygningsfasen.

Britt Celine oplevede katastrofen på tæt hold. På billedet står hun med en lille pige, som det tog en time at grave frem fra murbrokkerne. Britt fortæller : ”Da hun blev reddet ud, var hun helt blå i ansigtet. Landsbyfolkene skyllede hende med vand i ansigtet, til hun endelig begyndte at græde. Det er stærk kost at møde mennesker, der har mistet deres nærmeste og fået ødelagt alt det, de har brugt år på at bygge op. Det giver rigtig god mening, at vi kan hjælpe disse vores medmennesker gennem ADRAs netværk.“

”Vi samarbejder med et ingeniørfirma og vil sikre, at de lokale bygningsarbejdere bliver uddannet i at bygge jordskælvssikre bygninger. Desuden vil der blive indkøbt såsæd, så folk kan komme i gang med deres landbrugsaktiviteter igen.“ Karen Garly Andersen, ADRA Danmark

ADRA NORGE ER MED

TAK FOR HJÆLPEN

ADRA Norge har også samlet store beløb ind til nødhjælp og genopbygning efter jordskælvet. Britt Celine Oldebråten fra ADRA Norge var i Nepal et par uger i forbindelse med jordskælvet, og hun fortæller, at udover den ca. halve million huse, der er blevet ødelagt, er 1.383 skoler i 26 distrikter ødelagte og skal rives ned. Uddannelse og skoler repræsenterer håb og fremtid, og for børnene der bliver undervist, regnes det som terapi og er

Det er meget opmuntrende at opleve de mange gaver, vi får fra vores trofaste medlemmer i menighederne og ADRA-netværket i situationer som denne. En stor tak til alle for jeres gavmilde støtte og størst tak til vores himmelske far, som giver os mulighed for at hjælpe vores medmennesker i nød.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

16

Vejlefjordskolen

Adventnyt 路 Nr. 4 路 august 2015

Vejlefjordskolen

17

Sommer – og tid til sceneskift Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Struksnes

N

år disse linjer skrives, er skoleåret 2014/2015 slut for kort tid siden – med en festlig afslutningsdag og translokation! I alt 96 elever fik afgangs- eller eksamensbevis, heraf en stor flok på 33 studenter. Det er en dejlig tid på året, hvor afgangseleverne forlader skolen. Ikke fordi vi som lærere gerne vil af med dem – tværtimod! Det plejer at være sådan, at bedst som vi har fået nogle fornuftige unge mennesker ud af eleverne, så forlader de os! Og selv eleverne, som har set frem til dagen, hvor de endelig er færdige med skolen, har alligevel det store lommetørklæde fremme, når afskedens time kommer. Jo, skoleafslutningen er glædelig, men også lidt vemodig! Og så håber man i sit stille sind, at de, der forlader os, har fået nogle gode ting med i bagagen, frem for alt visheden om, at der er en kærlig Gud, der følger dem videre ud i livet.

stedelens vedkommende gennemført, og flere fortsætter i vores gymnasium. I det nye skoleår har vi 2 spor – Global-10 og Global-10+. Den sidste er mere gymnasierettet og indeholder undervisning i 2 gymnasiefag, mens den første er mere almen og praktisk. Den nye klasse er helt fyldt op med 28 elever.

JUBILÆET! Og så ser vi frem til at fejre skolens 125 års jubilæum sammen med mange af jer læsere lørdag 5. september kl. 15, hvor vi har et særligt arrangement i kirken! Efter en ydmyg start i København i 1890 har skolen vokset sig stor og livskraftig – ikke mindst efter at den flyttede til Vejle Fjord. Kom og vær med til at fejre dagen. Det gælder naturligvis i særlig grad dem, der selv er jubilæumshold, men til eftermiddagsprogrammet kl. 15 er alle velkomne. Vi ses!

DET NYE SKOLEÅR Og så ser vi ellers frem mod et nyt spændende skoleår! Tilmeldingen af elever ser fornuftig ud, og alt i alt ser vi fremad med fortrøstning. I gymnasiet er der i alt knap 100 elever. Den kommende 1.g er desværre lidt mindre, end vi har været vant til i de senere år, så der er kun én fyldt klasse. I 2. og 3.g har vi fortsat to spor. I efterskolen har vi det kommende år én 9. klasse og én stuvende fuld 10. klasser, foruden 8. klasse. Og i grundskolen er elevtallet omkring 225. Vores nyeste tiltag – vuggestuen – er kommet fint fra start, og der er p.t. 10 vuggestuebørn, foruden ca. 40 børnehavebørn.

Rigtig god sommer fra hele skolefamilien!

NOGLE AF VEJLEFJORDSKOLENS AKTIVITETER I DEN KOMMENDE TID 26. jun - 8. aug 9. august 14.-16. august 26.-27. august 31. aug.-4. sep 5. september

RENOVERINGSPROJEKTER En del renoveringsprojekter er blevet gennemført i de seneste år. I drenge- og pigebygningerne er toiletfaciliteterne renoveret og udvidet med flere toilet- og baderum. Vinduerne i den ene undervisningsfløj er blevet udskiftet, og når det nye skoleår begynder, er vinduerne i gymnasiefløjen også blevet fornyet. Vi glæder os over fornyelserne – og opfordrer alle til at komme og opleve forbedringerne ved selvsyn!

13.-17. sep 27. september

Sommerferie Nyt skoleår begynder – åbningsmøde kl. 16 Oplevelsestur i det grønne for alle Skolen går i Hjælpeaktion 9. klasse på studietur Jubilæumsdag. Festgudstjeneste kl. 11 og festligt samvær resten af dagen. Specielt 125 års jubilæumsprogram kl. 15 Global-10 studietur til Prag Efterskolernes dag kl. 13-16.

HOLGER DAUGAARD NY 10. KLASSE Vi har sidste skoleår gennemført en fornyelse af vores 10. klasses tilbud, som nu hedder ”Global-10“. Det har været en projektorienteret klasse med 5 forløb à 6-8 ugers varighed, og erfaringerne har været rigtig gode. Eleverne har for langt stør-

Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

18

Tema: Adventistidentitet

Er jeg

ADVENTIST? Tekst: Bill Knott (Adventist Review, 8. april 2015) / Foto: Thinkstockphotos.com

S

ynet skærpes, og et sted dybt i underbevidstheden fyldes hjertet langsomt af harme. ”Er jeg en adventist?“ ”Forkert spørgsmål!“ vil nogle instinktivt svare. ”Et bedre spørgmål er: ‘Er du adventist – medlem af Guds endetidsfolk, del af den rest, der overbevist venter på Jesu snare komme?’“ Andre finder spørgsmålet angribende. ”Jeg ER adventist!“ knurrer de, ”og ingen skulle være i tvivl om det. Jeg går stadig i kirke om sabbatten.“ Andre igen kæmper med udfordringen af deres personlige overbevisning. ”Behøver jeg at have en tro og livsstil, der er identisk med andre adventister, for at kunne anse mig selv som en af dem? Og hvis det er tilfældet, hvilken slags adventist er så min standard?“ Hvis nogle eller alle disse svar fløj gennem dine tanker de sidste 60 sekunder, så er du ikke alene. Og spørgsmålet med dets åbenhed og opfordring til selvransagelse virker, hmm, u-adventistisk.

EN IDENTITET DER KOSTEDE De sidste 150 år har det at tilhøre Syvende Dags Adventistkirken normalt betydet at påtage sig en unik åndelig identitet og livsførelse ofte med tilhørende bekostelige valg og større personlige ofre. I mange hjem og mange familier er der historier om mistede jobs, venskaber der kølede af og svære livsstilsændringer. En bedstemor, bedstefar, mor eller far, bror eller søster tog et standpunkt for bibelens sandhed og betalte den pris den hjerteløse verden krævede.

Vi er blevet vant til at definere os selv ud fra både positive og negative ting – gennem specifikke modkulturelle overbevisninger, vi fastholder, som helligholdelsen af syvendedags sabbatten og Jesu snarlige genkomst. Foruden ting, der ikke gøres, såsom at feste, gamble, ryge, drikke alkohol, danse og indtil for 20 år siden i nogle dele af verden at gå i biografen. Som et folk, samlet omkring kerne-forpligtelsen, at følge Jesus Kristus, som åbenbaret i Bibelen, har vi gjort den brødefrie antagelse, at andre adventister definerede og beskrev sig selv på samme måde, som vi gjorde – ”dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“ (Åb 14,12).

FORSKELLIGHED I TROEN

BILL KNOTT er redaktør og ansvarlig udgiver af Adventist Review.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Men mere og mere tyder på, at det vi troede, var en næsten uniform opfattelse af, hvordan man definerer en adventist, har nu udvidet sig, ligesom blæsebælgen på en harmonika eller dimensionerne på et ørkentelt. Indenfor det samme trosfæl-

lesskab finder vi mænd og kvinder med særdeles forskellige opfattelser og traditioner.

Nogle af disse forskelle er personlige såsom at være veganer eller ikke at fejre jul. Andre udfordrer selve kerneområderne i den bibelske forståelse, som i et århundrede har defineret Syvende Dags Adventistkirken. Anti-treenighedstanken er endnu i live, selv efter at Ellen White for ca. 120 år endeligt begravede den i hendes klassiker fra 1898, Den store Mester (nu: Jesu Liv (red.)). Teistisk evolution, som i sit tankegods bygger på den opfattelse, at 1. Mosebog kapitel 1-3 ikke kan betyde, at verden blev skabt på 6 dage a 24 timer, nu er den tilflugt nogle adventister tyer til, som har det svært med bibelteksten og den kolde Darvinisme.

UFORUDSIGELIG FORSKELLIGHED Og i udlevelsen af vores tro er der endnu større forskellighed. Nogle udspecificerer, hvad der er passende sabbatsaktiviteter, lig de gamle farisærere gjorde det, opfordrer til faste i stedet for fest, forbyder alt, der nærmer sig fornøjelser på Guds hellige syvende dag. Andre understreger glæden og familiesamværet, som de har fundet i sabbatten, og ser ikke noget forkert i en god middag på en stille restaurant eller en eftermiddag med magelige indkøb.

Disse eksempler er ikke entydige kendetegn på den velkendte konservative-liberale skala. En og samme adventist kan være urokkeligt overbevist om gyldig-

Tema: Adventistidentitet

heden af profetien om de 2300 aftener og morgener i Daniel 8 samtidig med, at de studerer den over en dampende Starbucks cappuccino. Modsat kan en, der åbent udtrykker sin tvivl ved de historiske beviser for udvandringen fra Egypten og stentavlerne på Sinai, næppe se sig selv spise en burger eller drikke en Coca-Cola light.

KIRKEN SOM BEVÆGELSE Én forklaring på denne polarisering af opfattelser og traditioner blandt adventister skal findes i vores historie som en bevægelse. Mange af de første adventister kom fra kirker med stærkt fastlagte trosbekendelser. De fleste adventister var derfor besluttet på ikke at nedskrive doktriner og traditioner med samme præci-

19

sion som andre kristne kirker, som de benævnte som ”Babylon“. Syvendedags adventismen har altid haft det som sin hjertesag at forsvare det enkelte individs hellige ret til at følge sin samvittighed formet efter Guds ord. Adventister har intenst forsvaret denne ret, når regeringer, kirkelige magter eller virksomheder forsøgte at krænke den.

Bevægelsen, der voksede frem i 1850’ erne, og officielt blev organiseret midt under den amerikanske borgerkrig, var i begyndelsen mindre udpenslet, end det nogle tror i dag. Gennem 1860’erne spiste nogle af de tidlige adventister svinekød, tyggede tobak og betvivlede offentligt – i Advent Review & Sabbath Herald – Ellen Whites profetiske gave. Andre endnu, endnu nogle i lederskabet hældede til det teologer kalder ”semi-arianismen“ – en forfejlet anskuelse, at Jesus på en måde var en mindre del af Gud, ikke sameksisterende og ikke evig ligesom faderen.

At opnå enighed med andre kristne om trospunkter var ikke et mål, medmindre det kunne baseres – til deres fulde tilfredshed – på Bibelen alene.

HVORFOR ER JEG ADVENTIST? Hmm, hvorfor er man noget, man altid har været!?

Jeg blev ganske enkelt født ind i troen, og da min mor var en overbevist adventist, blev vi børn opdraget i troen uden slingren, og hendes bønner for os var mange! Det var så naturligt som solen og regnen at tro på Jesus og gå i sabbatsskole.

Som teenager tilbragte jeg nogle skoleår på Vejlefjord.

Det var en vigtig milepæl! Jeg trivedes rigtig godt med de religiøse rammer, fik venner som jeg var på bølgelængde med, og da jeg ikke følte nogen særlig trang til eller så noget lys i at være en rebel, forblev jeg ‘indenfor murene’ og blev døbt som 16 årig. Senere, da jeg var i begyndelsen af tyverne, under uddannelse som sygeplejerske, tog min interesse for SDA kirkens historie, helsebudskabet og mission virkelig fart, og en flok af os venner rejste senere til England, Newbold College. Jeg ville lære engelsk og læse musik og religion. Det blev endnu en milepæl. Det var her bøn blev rigtig personlig for mig, for på engelsk faldt alle flosklerne bort! Og på engelsk blev Bibelen, i en nyere oversættelse, en ny, spændende og forståelig bog.

Som 25 årig gik rejsen videre til USA, hvor Adventistlivsstilen fik helt nye dimensioner. Jeg opdagede en kæmpe adventist kirkefamilie, fik venner der talte åbent og ligefremt om deres liv som kristne. Her gik det at være adventist, fra at være noget jeg bare altid havde været, over til noget jeg valgte, helt bevidst, at forblive.

Og sådan har det været lige siden, stadig spændende og udfordrende! Har jeg tvivlet, blevet overrasket, været frustreret, undret mig, stillet spørgsmål, fundet dyb mening, været flov og også tindrende glad, tænkt mig i hårdknude og dog fundet fred? Ja, selvfølgelig! Jeg tilhører en bevægelse! Og, når jeg, i mit arbejde som sygeplejerske dagligt bliver mindet om, hvor skrøbeligt livet er, så er jeg dybt taknemmelig for min adventtro! Ser ikke nogen bedre tilbud ‘derude’! Tak, mor! Tak til mange mentorer! Tak, Jesus!

Joann Kristensen bor i Faxe, arbejder som hjemmesygeplejerske, er medlem af FaceOut kirken, og lever livet efter ‘Carpe Diem’ princippet!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

20

Tema: Adventistidentitet

TYDELIGGØRELSE AF LÆRESÆTNINGERNE Da Advent Review and Sabbath Heralds (i dag Adventist Review) redaktør, Uriah Smith, udgav et kompendium af nøgle-trospunkter for adventister i 1872, bemærkede han, at der, så vidt han vidste, var almen enighed om 25 ”grundlæggende læresætninger“, også selvom listen endnu ikke var officiel. I 1889 tog Seventh-Day Adventist Yearbook Smiths liste i brug og indskærpede hans påstand til at indikere, at der nu var ”fuldstændig enighed i hele bevægelsen“ på disse punkter. Gennem 30 år havde en konsensus om både Bibelens sandhed og hellige livsførelse formet sig blandt adventisterne, og disse tidlige dokumenter gjorde denne konsensus officiel.

Ingen af disse 19. århundredes erklæringer over ”grundlæggende læresætninger“ omtalte dog specifikt troen på Treenigheden, heller ikke var der nogen hentydning til afholdenhed – fra alkohol, tobak, eller ”urent“ kød, selvom de fleste adventister dengang ville have være enige om begge. I 1932, da ”syvendedags adventisternes grundlæggende læresætninger“ blev trykt i Menighedshåndbogen, omtalte de specifikt den treenige guddom og erklærede, at ”den troende vil blive ledt til afholdelse fra alle berusende drikke, tobak

og narkotika og at undgå alle krops- og sjælsvanhelligende vaner og skikke.“ Da de fleste adventister årtier senere var kommet til tro på Ellen Whites profetiske gave, blev der i 1959-udgaven af Menighedshåndbogen tilføjet en tydelig redegørelse til de ”grundlæggende læresætninger.“ De delegerede ved kirkens Generalforsamling i Dallas, Texas, i april 1980, vedtog en større revidering af kirkens grundlæggende læresætninger og inkluderede for første gang hver sin redegørelse af, hvad adventister historisk set havde troet på omkring skabelsen, nadveren, ægteskabet og familien samt enhed i Guds kirke og andre emner. I erkendelse af, at kirken altid må være vågen for, hvad adventister altid har kaldt den ”nærværende sandhed“, stod det meget passende i forordet i 1980-udgaven: ”Revision af disse læresætninger må forventes ved en generalforsamling, hvor kirken bliver ledt af Helligånden til en dybere forståelse af Bibelens Sandhed eller finder bedre formuleringer til at udtrykke Guds Hellige Ords undervisning.“

STØRSTE REVISION I 35 ÅR Ved denne sommers generalforsamling i San Antonio, Texas, er det første gang i 35 år, at en større revision af kirkens

grundlæggende læresætninger er debateret og vendt for til sidst at være taget op til afstemning af mere end 2600 delegerede fra hele verden. Foreslåede ændringer, der har været gennem en grundig behandling og diskussion over en 5-årig periode, omfatter en eftertrykkelig genbekræftelse af kirkens læresætning om skabelsesugen, 6 dage à 24 timers længde og andre mindre sproglige revideringer af gamle termer.

Kvaliteten, der fremgår af hver af disse læresætninger, om hvad syvendedags adventisterne har til fælles i troen, skal være tydelig. I modsætning til nogle bekendelseskirker, som opstod på grundlag af kristen tradition, har adventist-troen altid været bygget op omkring en dynamisk enheds-forståelse. At besvare spørgsmålet ”Er jeg adventist?“ har altid krævet en god portion forståelse af alle andre, som er del af denne bevægelse – en egenskab, om du vil, til at kunne skelne ”Jesu legeme“ (1 Kor 11,29).

EN FORENING AF LIGESINDEDE Selv den korteste genfortælling af adventisternes tro og lære (og denne har været kort!) understreger den unikke måde syvendedags adventisterne historisk set har formet sig selv til et trosfællesskab.

Vi har altid forholdt os midtpunktsøgende og været draget mod det, vi har til

HVORFOR ER JEG ADVENTIST? Der er nok flere svar på det spørgsmål... Men den vigtigste grund er: Fordi Jesus elsker mig. Tænk, at Han gav sit liv for mig! Sådan en uforbeholden kærlighed er jeg nødt til at reagere på. Jeg har fuld tillid til at Han ved, hvad der er bedst for mig, for jeg er skabt af Ham. Så er jeg også nødt til at følge Ham, så godt jeg kan, og have dét som det allervigtigste mål i mit liv. Have Ham som mit forbillede og inspiration.

Gøre det, Han be’r mig om. Derfor er jeg adventist.

Så tænker du måske: ”Ja, fint nok, du er altså en kristen, men hvorfor så netop adventist?“ Jeg kunne så sige, at jeg er født i en adventistfamilie. Mine forældre blev begge adventister, før de mødte hinanden. De skabte et dejligt og trygt hjem. De lærte os om Guds kærlighed. Der var familieandagter og vi gik i kirke hver sabbat. Vi lærte om den adventistiske bibelforståelse og jeg blev døbt i 1982.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Men dét er altså ikke grunden til, hvorfor jeg er adventist i dag. Når jeg læser i min Bibel, er det vigtigt for mig at der er en mening og en sammenhæng. At Bibelen forklarer sig selv, og at jeg kan tro på det jeg læser. Jeg finder et håb, som jeg ikke kan finde andre steder. Tilgivelse og nåde allerede i dag, men også løftet om noget bedre, end den verden vi har i dag. En holdbar og afgørende løsning på synd. Løftet om at Jesus kommer for at hente dem, som gerne vil være sammen med Ham. For altid.

Helt ærligt, jeg vil være med! Synes du så, at jeg kan være andet end Adventist?

Hanneke van Amstel kommer fra Utrecht i Holland, men har nu boet i Danmark i 28 år. Hun er menighedsleder i Vejle, gift, mor og sygeplejerske.

Tema: Adventistidentitet

fælles. Sociologer ville kunne identificere adventismen som en ”samhørigheds tro“ – en frivillig forening af ligesindede troende, som samles om et fælles sæt af bibelbaserede læresætninger, fælles former for tilbedelse og omsorgsfulde fællesskaber, hvor vi praktiserer et liv i discipelskab og tjeneste.

Ingen er født ind i et medlemskab i Syvende Dags Adventistkirken, heller ikke kan det nedarves eller ske automatisk på grund af kultur eller sprog. I hjertet af, hvad det betyder at være adventist, finder vi en urørlig vished om, at kun

ET FRIT VALG I en tid, hvor parter i en retsag lægger sag an mod religiøse grupper og kræver medlemskab i en gruppe de vil tilhøre, fastholder adventister, at det er et frivilligt personligt valg, om man ønsker medlemskab eller ej.

Heraf opstår selvfølgelig følgende etiske dilemma: Kan jeg moralsk set fortsætte med at kalde mig selv for syvendedags adventist eller på facaden følge de trospunkter eller livsstilsholdninger, som jeg egentlig ikke længere står inde for og heller ikke følger? Det niende bud lærer,

”Er jeg adventist“ har altid krævet en god portion forståelse af alle andre, som er en del af denne bevægelse... ”sandheden som den er åbenbaret gennem Jesus“ – frit modtaget af hver enkelt – ”kan ændre den spedalskes udslæt og smelte et hjerte af sten.“ Ingen biskoppelig synode, økumenisk sammenslutning eller et kollegium af kardinaler kan ultimativt definere, hvad det vil sige at være adventist. I et citat, smukt formuleret af Thomas Jefferson, vil syvendedags adventisterne i stedet fortælle de ting, de har tilfælles: ”Vi regner disse sandheder for selvindlysende – i Skriften.“

at man ikke må ”vidne falsk“. Hvis jeg fraviger den enhed, som har kendetegnet syvendedags adventister i mere end 140 år, på nøgleområder i troen og livet, kan jeg så ærligt kalde mig selv en af dem – og hvis jeg kan, hvad er så den hæderlige hensigt?

De, der venter på at andre – en Generalkonferens afstemning eller en samling ledere i verdenskirken – skal definere, om de er ‘inde’ eller ‘ude’ af Adventistkirken har misforstået, hvad der er det vitale, hjertebærende i syvendedags adventist

Jeg så en troværdighed Jeg voksede op i en katolsk familie på Filippinerne. Mine forældre lærte mig, hvor meget Gud elsker os, men det var ikke nok til, at jeg blev overbevist katolik. Så da jeg blev gammel nok til at bestemme selv, valgte jeg at blive adventist, fordi adventismen sætter Bibelens budskab først i alt. Hvert menneske kan lære mere om frelsen gennem Bibelen og troen på Jesus Kristus og vokse i tro. Det giver et klarere syn på verden, et højere ideal i vores kristne liv – fordi vi stræber efter Jesu eksempel. Og en af hovedårsagerne til at jeg er syvendedags adventist, er fordi Jesus i Joh 15,5 sagde: ”Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre.“ Jeg glæder mig over Adventistkirkens sundhedsbudskab, finder stor velsignelse i sabbatten og sabbatstilbedelsen, og som der står: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og

21

bevægelsen. Straks vi minder os selv om, at det at have sit navn i medlemskartoteket i en adventistkirke ikke frelser nogen, så må spørgsmålet rent personligt være: Går jeg stadig samme vej som dette folk?

Tror jeg det, de siger, de gør? Hvis ikke, hvad skal jeg så kalde mig selv? Vil jeg leve det ordinære, bibelbaserede liv, som dem, der stadig beskriver sig selv som ”dem, der holder fast ved Guds bud og troen på Jesus“?

Tre gribende og blivende invitationer udgør stadig det hjertebærende i syvendedags adventistbevægelsen. Hvad du svarer på det, vil afgøre dit personlige svar på det udfordrende spørgsmål ”er jeg en adventist?“ Mod Jesus: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28).

Ud af Babylon: ”Drag ud fra hende, mit folk, for ikke at deltage i hendes synder og blive ramt af hendes plager“ (Åb 18,4).

Mod himmelen: ”Og Ånden og bruden siger: ‘Kom!’ Og den, der hører, skal sige: ‘Kom!’ Den, der tørster, skal komme, og den, der vil, skal få livets vand for intet“ (Åb 22,17).

ikke mennesket for sabbattens skyld (Mark 2,27). Jeg tror på treenigheden: Faderen, Sønnen og Helligånden, tror på og ser frem til Jesu andet komme, tror på og ser den store strid mellem Jesus og Satan i verden, tror på og har forståelse for profetierne, og vigtigst af alt tror jeg, og tager jeg imod Guds frelsende gave.

Jeg er syvendedags adventist, fordi det er her, jeg finder ligesindede, der tror som jeg, og som jeg finder støtte og fælleskab i troen hos.

Mhean Jamilla læser til kok, nyder naturen og at se sin datter vokse op. Tilhører ICC menighed.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

22

Tema: Adventistidentitet

IdentitetsKRISE – ingen fremtid uden en fortid

Tekst: Gerald A. Klingbeil (Adventist Review, 8. april 2015) / Foto: Thinkstockphoto.com

IDENTITET ER TRUMFKORTET Fortune 500 virksomheder bruger en betragtelig sum på at definere deres mærke.

Siger man Apple, så vil de fleste af os tænke innovation, stilrent design og elegante løsninger. Toyota vil fremtrylle billeder om hybridbiler, enestående brændstoføkonomi, pålidelighed og effektiv produktion. Google kalder på information, big data, og hvordan vi relaterer til information. Men faktisk svarer identiteten ikke altid til virkeligheden. Du har måske kørt en Toyota, der ikke var pålidelig eller brugt et Apple-produkt, der skuffede.

Alligevel stikker identitet dybere end personlig erfaring. Den definerer, hvordan de fleste af os relaterer til et produkt ofte til trods for vores egen oplevelse.

HVEM ER VI? Når vi læser i det Gamle Testamente og følger Israels udvikling fra familieklan til

GERALD A. KLINGBEIL er en af redaktørerne på Adventist Review.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

et stort stammeforbund, tror vi måske, at identitet aldrig var et problem i det gamle Israel. Alle vidste, at Gud havde kaldet Abraham og hans efterkommere til at være Hans folk (1 Mos 12). Ja, Israel var blevet kaldet til at være en velsignelse for andre (1 Mos 12,3; 22,18; 28,14), men Guds specielle kald repræsenterede grundlaget for deres selvforståelse. De var, fordi Gud havde valgt dem til at være: Hans folk, Hans hænder, Hans fødder og Hans budbringere.

Og dog, når vi graver lidt dybere, begynder denne lineære fortælling at trævle. Virkeligheden var mere indviklet end som så. Stamme- og familiestridigheder trumfede ofte i Israel. En stamme bekæmpede en anden (Dom 12,20), lokale templer og offerhøje var mere praktiske (eller virkelige) end tabernaklet eller templet (1 Kong 11,7; 12,31.32; Jer 7,31). Social ulighed og bestikkelse slog skår i nationens grundvold, som fik de ledende profeter til i Guds navn at tale den fattiges, enkens, den forældreløses og den fremmedes sag højt og klart (Amos 5,21-27; Es 1,15-17; Jer 7; 34,822; Neh 5).

Israel, som levede i en verden af konkurrerende supermagter, guddomme og religioner, undrede sig ofte over, hvem de var. Disse perioder med identitetskrise

blev for alvor synlige i opbrudstider. I ørkenen mellem Egypten og Kanaan, hvor folket konstant døjede med manglen på mad og vand, længtes Israel efter Egyptens kød, agurker, meloner, porrer, løg og hvidløg (4 Mos 11,4-6). Når de hørte den triste rapportering fra ti ud af de tolv spioner, besluttede det vægelsindede Israel sig pludselig for at vende tilbage til Egypten (4 Mos 14,1-4). Hvem er vi egentlig? lader til at have været det virkelige spørgsmål, og Hvor hører vi hjemme?

Hvem er vi virkelig?, og Hvor hører vi hjemme? har været relevante spørgsmål for Guds folk ned gennem tiden.

Hvordan adskilte en israelit sig fra sin aramæiske og moabittiske nabo? Hvad gjorde forskellen, når man sammenlignede Guds folk, der levede i Jerusalem, med folk der levede i Assur, Nineve, Babylon eller Alexandria? I de fleste tilfælde var sproget beslægtet (ligesom hebræisk, aramæisk og moabittisk). De spiste samme slags middelhavs-inspirerede kost (undtagen svinekødet i Israels tilfælde), deres tøjstil var også i samme stil, de boede alle i en verden, hvor Gud (eller guderne) blev opfattet som virkelige. Så hvad var forskellen?

Nogle gange var den meget lille. Da Israels ældste indså, at Samuels tjeneste

Tema: Adventistidentitet

som dommer var ved at være til ende, og hans sønner var uduelige, gik de til Samuel og bad om at få en konge, ”ligesom alle de andre lande har“ (1 Sam 8,5). År senere begyndte kong Salomon, ligesom alle andre konger omkring ham, at opruste og samlede 1.400 stridsvogne og 12.000 heste (1 Kong 10,26), en enorm militær oprustning. Heste og vogne stod for et riges magt og rigdom, men det Gud ønskede var, at Hans folk satte sin lid til

ham, ikke til heste og vogne (Sl 20,7).

Faktisk fordømte senere profeter folket for at sætte deres lid til heste og vogne, fremfor at stole på Gud (Es 31,1). Siden da er spændingsforholdet mellem Guds veje og verdens veje ikke blevet mindre. I stedet for er livet blevet mere komplekst, og det er mere reglen end undtagelsen, at Gud lades ude af billedet.

NYE BEGYNDELSER – GAMLE VANER Efter eksilet i Babylon var det en ny generation, der lyttede til Guds kald udover hele det persiske rige og vendte hjem til Jerusalem (Ez 1). De havde hørt historierne, de hørte det profetiske ord, de havde forsøgt at forblive tro, og nu var de endelig hjemme. Tingene gik bare alligevel ikke som ventet.

Midt i spændingerne og konflikterne kæmpede de, som tog del i denne anden udvandring, med samme identitetsproblemer, som deres forfædre havde gjort det hundrede år tidligere. Guds ord blev ofte tilsidesat. Assimilation var nemmere end at opretholde grænserne (Ez 9; 10; Neh 10,30; 13). Sabbathelligholdelse føltes akavet og var ovenikøbet upraktisk (Neh 10,31; 13,15-22). Igen og igen hører vi Ezra og Nehemias’ opfordringer til nye begyndelser, men gamle vaner har det med at vende tilbage.

RIGET OG KORSET Lad os springe 450 år frem, hvor vi hører Jesus prædike om Guds rige. Mennesker flokkes omkring ham. Hans budskab er udfordrende, og de religiøse ledere hader

23

ham. Hans død på korset udenfor Jerusalem lader til at lægge låg på den unge bevægelse, der nu står uden leder.

Men genopstandelsesmorgenen forandrede alting – for altid. Når vi læser i Apostlenes Gerninger, ser vi en bevægelse, der er rede til at ændre verden.

Skønt de var forfulgte, ofte fattige og splittet mellem tradition og Guds fremtid, ønskede de at fortælle verden om en genopstanden frelser og et andet rige.

Selvom de fleste tidlige kristne var jøder, begyndte jøder og hedninge efter pinsedagen og udgydelsen af Helligånden at forstå, at Guds rige rakte langt videre end blot Jerusalem og Israel. Nej, det var (endnu ikke) et herlighedens rige, men ethvert overvundet hjerte, jødisk såvel som hedensk, fik et glimt at se af Guds fremtid.

Undervejs gik bølgerne ofte højt. Mens de arbejdede i Antiokia, kunne Paulus og Peter, de to centrale skikkelser i den første kristne kirke, ikke enes om forholdet mellem jødernes kultiske og rituelle traditioner og de kristnes tilgang til dem.

Forud for ankomsten af en delegation fra Jerusalem, centrum for både den jødiske og kristne kirke, havde Peter frit spist

HVORFOR ER JEG ADVENTIST? Jeg er adventist og forkynder det Når jeg har valgt at være en del af Adventistkirken, så er det fordi jeg synes, der er et budskab, der er vigtigt at forkynde.

Selvfølgelig er der inden for kirken flere opfattelser af, hvad der skal lægges vægt på – og hvad det egentlig er, budskabet handler om. For mig handler det om en forståelse af Gud og den verden vi lever i, som er helt unik.

Her og nu fungerer sabbatten som en ugentlig fejring af det håb om, at verden igen vil blive genoprettet til slut. Vi er en del af en historie, og den historie vil ende godt. Det ved vi, fordi Kristus kom til verden og gav sit liv for os – og ikke mindst, fordi han opstod og besejrede døden. Det er det, der gør vores håb så urokkeligt sikkert.

Det budskab, jeg gerne vil være med til at forkynde for verden, er, at den historie, vi er en del af, ender godt. Det er et drama, hvor der udspiller sig en kamp mellem godt og ondt. Det gode er, at vi ved, hvordan det ender – derfor kan vi gå livet i møde med oprejst pande. For den, der har det

håb, har frygt og bekymring ingen magt. Det betyder ikke, at alt det smertefulde og meningsløse ved livet preller af på den troende, for vi står stadig midt i kampen – og den kamp er reel. Men håbet kaster et lys over mørket, som afslører, at mørket vil miste magten.

Det er det, jeg gerne vil forkynde, at vi skal leve vores liv i harmoni med Guds oprindelige hensigter, og i den glædelige overbevisning, at disse hensigter vil blive fuldt ud realiseret. Men allerede nu kan Guds hensigter være en drivkraft for vores liv – så det er ikke meningen, vi bare skal vente passivt på en dag i fremtiden. Det håb, vi har, ændrer vores liv her og nu.

Lasse Bech er ungdoms- og skolepræst på Vejlefjordskolen.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

24

Tema: Adventistidentitet

sammen med de hedninge-kristne. Men straks repræsentanterne fra Jerusalem ankom, spiste Peter ikke længere sammen med hedningene. Paulus skældte Peter ud i al offentlighed og irettesatte ham af teologiske grunde (se Gal 2,1121). Hans argumenter var centrerede i Jesus og fyldte af nåde. Paulus, den nidkære farisæer, der havde forfulgt de første kristne i Guds navn, men som mødte sin Herre på vejen til Damaskus (ApG 9,1-19), anerkendte den radikale natur af Guds kald. Dette kald, lig det kald Gud gav Abraham, var essensen af, hvad det betyder at være en Kristi efterfølger.

Paulus opdagede, at vi er, fordi Han har kaldet os – og frelste os.

dition over for erfaringen, eller oplevelsen hævet over den bibelske sandhed, er netop karaktertrækkene på Laodikea.

Laodikea er Åbenbaringsbogens sidste kirke, der venter på Jesu genkomst. Guds diagnose er kontant og ligefrem: ”Siden du siger: Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet, og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig“ (Åb 3,17).

Elendig, ynkelig, fattig, blind og

nøgen: Det er os, der søger efter vores sande identitet. Ligesom Israel i fortiden, bliver vi splittet mellem Guds rige og en verden, der ser ud til at lide så meget.

Dog kan vi vide, at vi også er kaldet.

Kaldet til at være en velsignelse. Kaldet til at forkynde Guds gode nyheder og kaldet til at være hans hænder og fødder. Det er en stor opgave, som vi kun kan klare gennem hans nåde. Og ja – det er nok identitet for mig.

DIN TUR Her er et par spørgsmål, der udfordrer os til at tænke bibelsk omkring vores identitet. De kan også være et godt sted at starte i dit næste bibelstudie eller bønnemøde.

RUNDT OM HJØRNET Vores læsning af Bibelen har fra tid til anden en tilbøjelighed til at blive overfladisk. Vi overser ofte den radikale natur af Guds nye begyndelser: Da han kaldte en familie og et folk, og da han kaldte verden. Idet vi læser baglæns og går ind i velkendt terræn, kan vi nogle gange komme til at overse de dybfølte lidelser hos dem, der tilslutter sig riget. Lunkenhed, selvtilstrækkelighed, vægten af tra-

1 Hvordan kan vi løse konflikten mellem Guds forventninger til vores liv og forventningerne fra samfundet og kulturen, vi lever i? Hvilke bibelske principper kan hjælpe dig med at løse denne konflikt?

2 Er det nemmere for dig at holde dig til traditionen end at revurdere dine grundholdninger? Hvorfor eller hvorfor ikke?

3 Læs ApG 15 og tænk over kreative måder at definere vores identitet som Guds endetids-folk, der lever i det 21. århundrede. Nævn mindst tre.

Temadag om Ellen White Den 16. juli 2015 var det hundrede år siden, Ellen White døde. Wikipedia beskriver hende som en produktiv skribent og en amerikansk pioner. Men hvem var hun egentlig, og hvorfor er der stadig millioner af mennesker, der regner hendes forfatterskab af en helt speciel værdi og betydning? Hvad var hendes betydning for Adventistkirken dengang – og nu?

UNDERVISER: Dr. Radisa Antic er mangeårig leder af Ellen White U forskningscentret og underviser bl.a. i systematisk teologi og adfo ventisthistorie ved Newbold College, UK, samtidig med at han er v medlem af verdenskirkens Biblical Research Institute Committee. m HVOR: Svanevej 10, 2400 København H HVORNÅR: Søndag den 20. september kl. 10.00-16.00 H Medbring lidt mad, så spiser vi frokost sammen.

Alle er velkomne

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Annoncer

UNGDOMSAFDELINGEN ARRANGERER:

18/30

dag

Bibelen – læs den for alt den er værd!

12. september i Århus Cafékirke

25

Store

HJÆLPEAKTIONSdag

SØNDAG 30. AUGUST

Følg med på hjælpeaktion.dk/tv Læs mere på

www.hjælpeaktion.dk

Taler (foregår på engelsk): Dr. Jean-Claude Verrecchia PROGRAM 9.00 Morgenbuffet 10.00 Velkomst, introduktion og andagt 10.15 “Copernician revolution in Bible reading” In the beginning, the Bible texts were read aloud in public. The culture behind the Bible is an oral culture... We should learn how to listen to the Bible, before concentrating on reading it.

11.00 Pause 11.15 “Playing the Bible” – Reading the Bible is like playing music.

12.30 Middagsmad 13.30 Rekreation, travetur etc.

15.00 “Chanel N°5 for Jesus” Workshop: We will work in groups on a given text of the gospels to build a method helping to read and interpret the gospels properly.

16.00 Pause med forfriskning 16.30 Q&A 17.30 Andagt: “Reading for meeting” Reading is not enough. We could read for ever and ever without changing our lives...

18.00 Aftensmad 19.30 Socialt samvær: Bowling Tilmelding og yderligere oplysninger: ung.adventist.dk

S M MMERGUDSTJENESTE SABBATTEN DEN 29. AUGUST 2015 THOMAS MÜLLER “At være Jesu discipel i dag“ 09.30 Ubehageligt, uovervindeligt, eller ...?

- At være discipel i hverdagen 10.45 Slip missionen fri 12.30 Middag 14.00 Sangprogram 14.30 Rigets tilstand - spørgsmål til formanden 16.00 Servering og tak for i dag

ALLE ER VELKOMNE!

OBS! Tilmelding til middagen senest 19. august til Bente Rasmussen, 9714 7037 eller Maj-Britt Markussen, 9714 0397, britter@mvb.net Adventistkirken Lille Nørlund · Brandevej 26 · Ikast

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

26

Annoncer

Familie weekend LEGAT TIL KUROPHOLD

HIMMERLANDSGÅRDEN 25.-27. september 2015 Tag familien med til en weekend med masser af sjov, hygge og spændende møder for både børn og voksne. Clair og John Sanches er fra Holland, men arbejder i Trans-Europæisk Division (TED) med base i England. Clair er leder for børne- og familiearbejdet i TED, og John er præst og psykolog og arbejder bl.a. som konsulent for familieafdelingen i TED. De kommer til at tale om de mange facetter, der hører med til det at være forældre. De kommer også til at have nogle spændende og kreative familieandagter sammen med os.

I skal bare sørge for at tilmelde jer på familie.adventist.dk inden den 14. september, så sørger vi for mad, opvask, undervisning og masser af hygge og samvær.

Mere info på: familie.adventist.dk

BETALINGSANNONCER

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

ADVENTNYT PÅ LYD

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden:

Foretrækker du at lytte til Adventnyt kan du downloade en lydudgave på adventnyt.dk

KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Adv. Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 2920 Charlottenlund tlf. 3963 4111, bouet@bouet.dk www.bouet.dk

VEGEFOOD.DK

www.vegefood.dk

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olesens & Hustrus Legat er to sammenlagte fonde, der uddeler legater til ubemidledes ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Ved ubemidlet forstås personer med indtægter, der højest svarer til grænserne for opnåelse af fri proces. Den ene del af legatet ydes fortrinsvis til medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Denne del af legatet er skattepligtigt for legatmodtageren, og legatet omfatter også skattebeløbet. Den anden del af legatet er skattefrit hos legatmodtageren. Der er ingen frister for ansøgninger, der kan sendes hele året bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsnet samt lægeerklæring.

For CD-udgave kontakt redaktøren på tlf. 4558 7753 / adventnyt@adventist.dk

Annoncer

27

13.-15. NOVEMBER 2015 13.-15. nov 2015

Kvinde weekend på Himmerlandsgården

ADRA SØGER FUNDRAISER ADRA Danmark søger en fundraiser, som vil indgå i et kommunikationsteam på tre personer. Danida er vores største donor, men vi vil gerne styrke indsamlingskapaciteten af private midler i Danmark.

18 eller 88? Kom på kvindeweekend og vær med til at synge, bede, lytte, lære, hygge og til fysisk udfoldelse. Vi går i naturen og lørdag aften nyder vi en dejlig festmiddag!

Til dette mangler vi en person med erfaring inden for fundraising over en vifte af forskellige platforme, herunder trykte og digitale medier, direct mails og gennemførelse af fundraising events.

Susanne Wiik Kalvåg er weekendens hovedtaler. Hun er uddannet psykoterapeut og har valgt emner om bl.a. angst, frygt og bekymring set i psykologiens og Bibelens lys: Hvordan kan stress hænge sammen med min livsposition og personlighed og om Helligånden og dens gaver til mig.

ADRA Danmark er en spændende arbejdsplads med 15 medarbejdere i Nærum. Vi er en del af et globalt netværk, som er til stede i mere end 130 lande, alle baseret på samme kristne værdisæt. ADRA Danmark har 9 nære partnere i Afrika og Mellemøsten, hvor vi er involveret med både nødhjælp og udvikling.

Spørgsmål rettes til Jill Rasmussen, 75895446, bedst aften.

ADRA DANMARK SØGER EN PERSON, DER: • har erfaring med fundraising på forskellige platforme • mestrer formidling af det danske sprog både skriftligt og mundtligt • kan udvikle og koordinere fundraising kampagner og events • er proaktiv, kreativ og nytænkende • har erfaring med Afrika og det arbejde vi sælger • er tillidsvækkende, selvstændig og pålidelig • har forståelse for og lyst til at arbejde på et kristent værdigrundlag

Alt inden for blomsterbinderi BUKETTER TIL ENHVER ANLEDNING DEKORATIONER · BÅREBUKETTER KRANSE · KISTEPYNT

=

Ved hele begravelser gives 18% rabat ved bestilling i butikken.

Trane Blomster

Hobrovej 130 8920 Randers NV 86 43 60 44 traneblomster.dk

ADRA DANMARK TILBYDER: • et spændende, udfordrende og meningsfyldt arbejde • stor indflydelse på udviklingen af kommunikationsafdelingen og dens strategier • en fleksibel arbejdsplads, hvor man passer på hinanden • en løn der ligner statens aftaler med HK eller AC • en 17% arbejdsgiverbetalt pensionsordning Spørgsmål rettes til Lehnart Falk lehfal@adra.dk telefon 2829 3044 eller til Jacob Nue Sønderstrup jacson@adra.dk telefon 4558 7714. Tiltrædelse gerne 1. september. For yderligere information om ADRA og jobbeskrivelse se www.adra.dk.

Ansøgning mærkes fundraiser og sendes til Lehnart Falk på lehfal@adra.dk senest den 15. august 2015.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

28

Tillykke

Dåb 4-DOBBELT DÅB I RØDEKRO 4 D blev en kæmpe stor dag i Rødekro Det menighed sabbatten den 30. maj, da fire m af a vores egne unge blev døbt. Næsten alle siddepladser i kirken var optaget, og vi s sluttede af med en fællesspisning, som s var en konge værdig.

Efter et lille års tid v med grundig undervisning blev de fire m døbt.

Fra venstre: Nonsiata Nyiramahod ro, r Dumisani Magada, Matanda, Nsengiynuva, William Byiringiro. Vi ønsker g jer alle hjertelig tillykke med den gode j beslutning og Guds rigeste velsignelse. b Tony Butenko

SIMONE GREISEN

DÅB PÅ VEJLEFJORD På skoleårets sidste sabbat blev to af årets studenter døbt. Det drejer sig om Simone Stefansen og Stefan C. Larsen. Begge blev optaget i Vejlefjord menighed. Vi ønsker dem tillykke og Guds velsignelse med deres beslutning om at følge Jesus.

Lasse Bech

Sabbatten den 9. maj var der festgudstjeneste i Slagelse, idet Simone Greisen lod sig døbe. Det var en glæde for familie, menighed og venner fra Matteson Mission School, der var fulgt med til Danmark for at sætte kulør på dagen. Vi ønsker Simone Guds velsignelse som en discipel af Kristus.

Allan Falk

NUKAKKULUK LUND Da Nukakkuluk Lund gik i dåbens vand fredag aften den 8. maj var det en velovervejet beslutning. Hun fik sit møde med Jesus på Vejlefjordskolen for flere år siden, men er ikke vokset op i Adventistkirken og ville derfor ikke ”bare“ springe ud i det. Men Helligånden har overbevist hende, og hun viste os alle med sit eksempel og vidnesbyrd, at Gud kalder på mennesker i denne verden til at blive Hans børn og disciple. Det har Nuka også sagt JA til.

Velkommen i fællesskabet!

Thomas Rasmussen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Tillykke

29

JISKA ROSE & ALEXANDER JENSEN Søndag den 5. juli blev Jiska Rose og Alexander Jensen viet i Adventistkirken i Silkeborg i overværelse af familie, venner og menighed med efterfølgende reception og bryllupsmiddag i sidelokalerne. Det unge par får deres bopæl i Aabenraa og vil bære efternavnet Rose Jensen. Vi ønsker dem hjertelig tillykke og Guds rige velsignelse.

Sven Hagen Jensen

SERINA PEDERSEN VORLAND & LARS DORLAND Adventistkirken i den fredlige norske havneby, Haugesund, var rammen omkring Lars Dorland og Serina Pedersen Vorlands bryllup den 27 juni. Parret sagde ja til hinanden og fejrede den glædelige dag med sammen med både norske og danske familier og venner. Lars og Serina bor nu i Haugesund, hvor Lars læser retorik på Universitet i Bergen og Serina arbejder som psykolog. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse.

Robert Fisher

DAVID WILBY & HANNE NIELSEN Pinsedag den 24. maj sagde David Wilby og Hanne Nielsen ja til at være hinandens ægtefæller. Vielsen fandt sted i parrets have.

Barnevelsignelse ISABELL MEDELINE THOMSEN Sabbatten den 20. juni havde Randers menighed den glæde at have barnevelsignelse, da Georgeta og Thomas Thomsen fik deres datter Isabell Medeline fremstillet i menigheden og bedt om Guds velsignelse over hende.

Isabell har to ældre søstre – Esther og Sara. Vi ønsker familien Guds velsignelse.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Tillykke med ...

Bryllup

30

Vi siger tillykke

August 100 ÅR 1. Sigrid Fuglø Rådhusvej 1, 0019 Plejecentret Søndervang 4640 Faxe

19. Svend Erik Markussen Ågade 21 8620 Kjellerup 30. Terho Onjukka Hammerumvej 2 7400 Herning

95 ÅR 27. Anna Elisabeth Pedersen c/o Aage Lundqvist Klostervænget 3 8840 Rødkærsbro

90 ÅR 15. Karin Nordtun Søndre Engvej 2 6720 Fanø 19. Annalise Kuhr Mikkelsen Sjællandsgade 53, st. 0002 8900 Randers C

75 ÅR 27. Aase Rahr Pedersen Møllers Vej 21 4930 Maribo

September 95 ÅR 28. Aksel Kofoed Kjøller Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1, lejl. 15 4640 Faxe

21.

Thorbjørn Brochs Gripsvegur 13 FO-100 Tórshavn

30. Linda Grønbech Kyse Overdrevsvej 44 4700 Næstved 30. Lindy Olskær Larsen Kingosvej 61, st.tv.

2630 Taastrup

70 ÅR 30. Hanne Vibeke Frederiksen Tjørnevej 8 4140 Borup

85 ÅR 10. Kaj Vilhelm Jensen Prinsesse Alexandrines Allé 11 st.th.

2920 Charlottenlund 27. Obed Christensen Bygvænget 803 2980 Kokkedal

80 ÅR

70 ÅR 11. Margit Pedersen Boholtevej 6, st.th.

4600 Køge

75 ÅR

19. Henning Møller Sørensen Ved Bellahøj 24 A, 12.th.

2700 Brønshøj

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

K-weekend 2.-4. OKTOBER 2015 PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

Identitet og psykisk sundhed SUSANNE WIIK KALVÅG og BIRTHE KENDEL berører emner som: Depression og angst • Et sundt selvværd • Gudgiven identitet Se mere på kskolen.dk Tilmelding senest 21. september på 4558 7770, info@kskolen.dk eller kskolen.dk Weekenden er arrangeret af Korrespondanceskolen og er åben for alle Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Tillykke med ...

Fødselsdage

Forvaltningenstanker

31

Hjertets melodi TIENDE ... 10% AF HELE VORES INDTÆGT TILHØRER GUD Hvert menneske har det unikke ansvar og privilegium at returnere en trofast tiende til Gud. Den pagt du indgik med Gud i dåben indebærer også en appel fra Gud om at sætte Ham først (Matt 6,33).

Gud inviterer dig til at returnere Hans tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for det forhold, du ønsker at have til Ham (3 Mos 27,30). Tienden fra medlemmerne i vores lokale kirker går primært til at støtte forkyndelse og åndelig uddannelse inden for det danske rigsfællesskab. En procentdel sendes videre til Generalkonferencen (GC), som går til på verdensplan at finansiere uddannelse af præster og til at støtte folk i kirkens tjeneste. En del af GC procentdelen returneres til Danmark som en særlig bevilling til mission. Alle lokale præster får deres løn fra tienden.

Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner.

Se nærmere på: www.adventist.dk/ adventister/forvaltning

HVORFOR OPRETTE TESTAMENTE? Efter et dødsfald kan boopgørelsen efter den afdøde få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte.

Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men her i livet ved vi, at ingen lever evigt. Det er derfor vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Ved den seneste arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008, fik vi i højere grad mulighed for selv at vælge, hvordan arven skal fordeles, ved oprettelse af testamente.

Det helt centrale i dit testamente vil

som regel være selve fordelingen af din arv, og her er der mange spændende muligheder for at donere af boet.

Er der ingen lovmæssige arvinger, og er der ikke oprettet testamente, ender hele arven direkte i Statskassen. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Hvad bliver din arvesag?

Se nærmere på: www.adventist.dk/ adventister/testamente Kontakt gerne Björgvin Ibsen på telefon 4558 7773.

Adventskirkens bankkonto: 0890 1069302

Mere om principper for tiende på www.adventist.dk/adventister/tiende Ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder på adressen: www.adventist. dk/adventister/skattefradragsregler Kontakt også gerne Marianne Kjøller på telefon 4558 7794.

DEN VEJ FORVALTEREN VANDRER Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Efter den trofaste tiende til forrådshuset, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, der er tilbage? Faktum er, at Gud ejer alt (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Endnu et faktum er, at Gud har et dobbelt ejerskab af os, som vil sige, at vi er skabt af Gud og Gud har forløst os fra syndens slaveri gennem den løsesum, Gud gav os ved sin søn Jesus Kristus (Titus 2,14). Et tredje faktum er, at Gud kalder os til med omhu at forvalte alle de goder, han har givet i vores varetægt. Populært sagt er vi

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

32

Forvaltningstanker

Da jeg for mange år siden for første gang besøgte det centralafrikanske land Chad, fik jeg at vide af kirkens ledere, at jeg var den første person fra Generalkonferencen, der kom på besøg. Det fik dem til at føle, at de ikke var helt glemt.

VÆRDIEN

ved at give regelmæssigt!

Tekst: Gary Kause / Foto: adventistreview.org

På det tidspunkt kendte jeg ikke ret meget til landet, men jeg vidste, at det var fattigt. Ikke kun ubehageligt fattigt, men ’hvordan-kan-vi-overleve´-fattigt.

Der boede dengang mere end 7 millioner i landet (i dag bor der 13 millioner), og den forventede levetid var mindre end 48 år. De fleste havde aldrig hørt navnet Jesus - eller kendte kun meget lidt til ham. Mere end 80% af befolkningen levede under fattigdomsgrænsen.

Det er nok rimeligt at antage, at vi – selv i dag – ikke tænker ret meget på Chad eller kirken i Chad. Mange vil måske også have svært ved at lokalisere landet på et kort, og det overraskede mig personligt at opdage, at adventistkirken havde kontor i hovedstaden, N’djamena, og næsten 1.500 døbte medlemmer rundt om i landet, samt 50 adventistkirker og virksomheder, skoler og endda et hospital. En stor gruppe globalmissionspionerer havde etableret nye grupper af troende.

Adventisterne i Chad var og er lige så desperat fattige, som resten af befolk-

ningen. Der var kun to ordinerede prædikanter i landet, og kun den ene havde nogen form for transport. Sekretæren, der også var missionens kasserer, havde ikke engang en cykel. Men kirken var levedygtig og velfungerende. De havde programmer og projekter og nåede ud til lokalsamfundet.

Jeg kom til at tænke på ordsproget: ”Det er det hjul, der piber, der bliver smurt.“ I kirken i dag er der nogle hjul, der piber højere og oftere end andre. Det er tit de ”store hjul“ (organisationer), der har de mest interessante billeder, de mest overbevisende videoer og de mest rørende historier, som får de største donationer – ”smørelsen“.

Jeg ønsker ikke at nedtone betydningen af at give til projekter. De gør en masse godt, og kirkens globale mission afhænger af det. Med hvad gør vi, når det kommer til de dele af verden, og de folkegrupper, der ikke ”piber?“ De, som ikke har mulighed for at dele rørende billeder og historier med os?

Kirkens tiendesystem og missionskol-

GARY KRAUSE Født på Filippinerne af australske missionærforældre. Gary Krause er leder af kontoret for Adventist Mission (adventistmission.org). Han og hans kone, Bettina, er stolte forældre til 8 år gamle Bethany. Gary har skrevet hundredvis af artikler og bogen Gods Great Missionaries. Han arbejder for tiden på en doktorgrad i holistisk mission til de store byer.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

lekter er med til at sikre, at områder som Chad, der måske ikke synes så glamourøse eller så synlige, får hjælp. Hver gang du betaler din tiende og giver dine gaver til missionen, er du med til at sikre, at hjul, der ikke kan pibe, også bliver tilgodeset. Du støtter altså tusinder af globale missionspionerer, og du er med til at støtte hundredvis af missionærer så som Cristy Shank, en ung læge, der arbejder på Mamamulo Hospitalet i Malawi.

Du er med til at give mad og tøj til fattige mennesker, som du nok aldrig vil møde her på jorden. Du er med til at etablere nye menigheder i verdens største byer. Du er med til at bringe evangeliet ud til ”hele verden“.

Vi er taknemmelige for de tusinder af specifikke projekter, som adventister støtter, men ingen af disse projekter ville nå ret langt, hvis det ikke var for et mere omfattende og større system, som er grundlaget for den fortsatte støtte.

Hver gang du giver din tiende og dine gaver til missionen, er du med til at støtte skoler, hospitaler, humanitært arbejde, mediearbejde, litteraturarbejde, oprettelse af nye menigheder og meget mere. Du hjælper kirken med at vokse i de områder, hvor mange menighedsmedlemmer tjener mindre end 7 kr. om dagen. Du forsikrer dig om, at de hjul, der ikke kan pibe, alligevel stadig snurrer rundt.

Vi mindes

33

Nekrologer

Æret være...

ELMER ARBOV Onsdag morgen den 6. maj sov Elmer Arbov stille ind i sit hjem i Hobro – omgivet af hustruen Bodil og børnene Ina og Jes. På sin 87 års fødselsdag, sabatten den 2. maj, vidste han godt, at dette blev hans sidste. Ikke alene havde han kæmpet med sclerose siden 1977, men på det seneste var en anden uhelbredelig sygdom stødt til.

Elmer Arbov voksede op som eneste barn i en fysioterapeutfamilie, der tog deres kristendom alvorligt og søgte at indpode flid, troskab og ærlighed i sønnen.

I 1953 afsluttede Elmer sin uddannelse til tandlæge. Året efter giftede han sig med Bodil Thygesen. Sammen opbyggede de en tandlægeklinik i Hobro, indtil sclerosen i 1977 tvang ham på en alt for tidlig sygepension.

Trods det travle klinikliv var der tid til børnene Ina og Jes og til den årlige ferietur sydpå. De så tro, håb og kærlighed udlevet i praksis.

Elmer lod sig ikke standse af sygdom, men læste teologi og satte sig ind i de bibelske grundsprog og i, hvad det var, der havde motivet de store kirkeledere til deres handlinger.

Ved begravelsen citerede undertegnede Jacob Kofoed Svendsen, der som 21-årig i et essay bl.a. skrev: ”På

den nye jord skal vi se det fuldkomment skønne og gode på en måde, som det aldrig har kunnet vise sig på denne jord. Vi skal møde det med et sanse- og erkendelsesapparat, som ikke er ødelagt af synden. Der skal du aldrig mere tvivle. Aldrig være i tvivl om Guds eksistens, hans magt eller kærlighed.“ Sådan kunne også Elmer – ægtemand, far og bedstefar have filosoferet. Æret være Elmer Arbovs minde.

Walder Hartmann

JENS PETER MØLMER Torsdag morgen den 7. maj sov Jens Peter Mølmer stille ind på Plejecenter Bøgely i Hedensted. Jens Peter blev født den 16. september 1922 i Staldgårdsgade, Vejle, som barn nr. to i Mølmerfamilien. Otte år senere flyttede familien til Vejlefjord, hvor man manglede en gårdbestyrer.

Som ældste dreng i en søskendeflok på ti fik Jens Peter lov til at tage sin del af arbejdet. Han tumlede effektivt de store belgierheste og var med til at avle korn og roer på de lerede bakker omkring den nye skole.

Samtidig klarede han dog at gå i skole og bestå en præliminæreksamen med gode resultater.

I næsten 85 af de 92 år, som Jens Peter levede, færdedes han på egnen omkring Vejlefjord. Nogle korte afstikkere til Nærum og Aftenhvile hjalp ham til både at finde Marie – hans hustru – og at opspare udbetalingen – 500 kr. – til en forsømt landejendom på fire tdr. land i Assendrup, som han overtog i 1942. Sammen udviklede de et mønsterbrug, der indtil 1998 leverede jordbær, porrer, persille, peberrod og andet grønt til salgsforeningen i Vejle og til omegnens beboere.

Ved bisættelsen, der foregik fra Vejlefjordkirken den 13. maj, sammenlignede undertegnede Jens Peter med egetræet i H.C. Andersens eventyr. Han havde også en drøm og et mål. Es 32,18 var løftet, som holdt denne drøm i live: ”Mit folk skal bo på fredens boplads, i boliger, hvor tillid råder, på hvilesteder, hvor de kan være sorgløse.“ Jens Peter Mølmer efterlader sig hustruen Marie, de to døtre Berit og Elin, tre børnebørn og snart 9 oldebørn. Æret være Jens Peter Mølmers minde.

Walder Hartmann

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

34

Vi mindes

KURT RAVNKILDE

GLEN BRYAN FALK

HENNING ESKILD SØRENSEN

Kurt Ravnkilde døde den 31. maj, 82 år. Kurt stammede fra Øster Toreby på Lolland, hvor familien blev adventister gennem Nørskov Olsens virke. I hele sin barndom var Kurt flittig med sine lektier og blev landskendt, da han til studentereksamen fik lov at ”tyvstarte“ en fredag for at ikke at gå op en sabbat.

Efter et år på Vejlefjord, hvor han dels underviste og dels fulgte bibelklassen, tog han sin læreruddannelse fra Hellerup seminarium. To sommerferier blev brugt i kolportagen. Et lærerjob på Overgades Skole i Odense var årsag til, at Kurt, hans hustru Irmi og deres børn endte i Odense.

Læreruddannelsen blev hen ad vejen suppleret med kurser i bl.a. træ- og metalsløjd.

Senere kom han til Højstrupskolen, hvor han også underviste elever med særlige vanskeligheder, inden han fik titel af skolekonsulent eller kurator.

Disse elever skulle trænes og udsluses bedst muligt, hvilket skete med stor seriøsitet og grundighed.

Med pensionisttilværelsen blev der tid til rejser i Europa og Israel. Men også livets skyggesider meldte sig, da Irmi i mange år led af psykiske problemer, og Kurt påtog med stor tålmodighed rollen som hjælper og plejer i den sidste del af deres samliv. Da han for halvandet år siden fik nyresvigt og måtte i dialyse, kom Irmi på plejehjem og døde den 30. maj 2014. Kort før sin egen død erkendte Kurt, at han siden tabet af Irmi var blevet et andet menneske.

Bisættelsen fandt sted fra kirken i Ringe, hvor sognepræst Anders Nielsen talte til venner og familie.

Kurt efterlader sin bror John, børnene Steen, Laila og Glenn, ni børnebørn og fem oldebørn. Vi lyser fred over Kurts minde!

Aage Andersen

Torsdag den 18. juni døde Glen Bryan Falk, Viborg menighed, i sit hjem i Tindbæk 82 år gammel.

Glen blev født den 28. oktober 1932 og voksede op i Tejn på Bornholm som ældste af fem søskende. I barndomshjemmet var fiskeri og landbrug ernæringsgrundlaget, og det blev landbruget, der fortrinsvis blev hans levevej. Hans forældre var syvendedags adventister. Selv blev han døbt den 5. juli 1947 ved Pastor A. Guldhammer.

Efter et ophold på Vejlefjordskolen arbejdede han med skov og landbrug ved Ekebyholmskolen i Sverige.

Tilbage på Bornholm mødte han Ruth Kipper fra Fyn. I 1962 blev de gift og Glen arbejdede med sit landbrug. Fire år senere gik turen til ”Eskebjerg“ ved Daugård med familie, bohave og malkekøer, og her fortsatte Glen sit lille landbrug suppleret af andet arbejde.

Om sommeren var det jordbæravlen. Der kom seks børn i ægteskabet: Allan, Lena, Eva, Johann, Caleb og Daniel.

Glen var en mand af få ord i det offentlige liv, men derhjemme var han huspræsten, der samlede familien til højtlæsning fra Bibelen og Ellen Whites bøger. Til hans eftermæle hører da også, at alle børnene har valgt at vandre på Guds vej. I menighedslivet var det specielt høstindsamlingen, der havde Glens interesse, både sammen med eleverne på Vejlefjord og i hans eget missionsdistrikt.

Grundet ekspropriation måtte de i 2004 forlade ’Eskebjerg’, og de flyttede til Tindbæk tæt på sønnerne Caleb og David. I Viborg menighed har vi siden nydt godt af deres hjælp og trofaste støtte. Nu hviler Glen på Skjern Kirkegård til opstandelsens lyse morgen. Æret være Glen Falks minde!

Sven Hagen Jensen

Onsdag den 17. juni døde Henning Eskild Sørensen næsten 71 år gammel i sit hjem i Thylejren ved Frøstrup.

Henning Sørensen er født den 8. juli 1944 og voksede op i det lille fiskerleje Doverodde, Thy, ved Limfjorden sammen med forældrene Signe og Søren Sørensen og sine to søstre, Birgith og Tove. Adventbudskabet kom til familien ved Hagen Jensen midt i 1950’erne, og senere blev Henning også døbt og tilsluttet menigheden i Thisted. I sine unge dage var han på skolen ved Vejlefjord.

Som sin far har han været beskæftiget ved fiskeriet eller taget andet praktisk arbejde. De sidste mange år boede han i Thylejren, hvor han fik indrettet sig et lille hus, dyrkede sin lille have med omhu og tog ud at fiske fra Hanstholm. Han opbyggede sig en vennekreds blandt beboerne i lejren og var kendt og afholdt.

Han hviler nu på familiegravstedet i Helsinge i Nordsjælland. Æret være Henning Sørensens minde!

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Vi mindes

AAGOT SONJA NIELSEN

DAN FROST ANDERSEN

Forfatteren Poul Hoffmann døde stille i sit hjem på valgdagen den18. juni 87 år gammel.

Da han som ung ateist mødte kunstmalerdatteren Kirsten på en rejse i Egypten ændredes hans liv fuldstændig. Han blev en troende kristen og livlig forsvarer af de kristne værdier. Præsten og TV journalisten Jørgen Thorgaard kaldte ham en af de største danske forfattere. På trods af hans 45 omfangsrige bøger og småhæfter, mest skønlitterære romaner over bibelske temaer, nød han kun liden opmærksomhed i de danske medier og kulturkredse. Nok mest på grund af hans kristne bekendelse og stærke tro på Bibelens troværdighed fra Første Mosebog til Johannes Åbenbaring.

Poul Hoffmann var stærkt kritisk af evolutionsteorien og liberalteologien og en stor forkæmper for den bibelske skabelsesberetning. Ligeledes havde han en inderlig tro på og forventning om Jesu snare genkomst. Vi, som var en del af den bibel- og bønnekreds i Højslev ved Skive, hvor han, hans hustru, søn og svigerdatter kommer, kunne ikke undgå at blive berørt, når han talte om de sidste tider og altid sluttede sine bønner med et: ”Kom Herre Jesus, kom snart!“ Hoffmann var ikke en, der flød med strømmen, men protesterede gang på gang over den kristne kirkes forfald, sidst da han meldte sig ud af Folkekirken ved indførelsen af det homofile vielsesritual. Ved sine klare udmeldinger i skrift, ved foredrag og personlige samtaler har han været med til at påvirke en hel generation af kristne. En god ven og trofast forkæmper for Guds troværdige ord er ikke mere. Æret være Poul Hoffmanns minde!

Sven Hagen Jensen

Mandag den 22. juni sov Aagot Sonja Nielsen stille ind på Gudenå Hospice i Brædstrup nøjagtig 75½ år gammel.

Hun blev født den 22. december 1939 og voksede op på forældrene Eva og Chr. Pedersens gård i Tved ved Aulum sammen med sine to søstre Elly og Eva. Familien fik kontakt med Adventistkirken midt i 1950’erne og tilsluttede sig Herning menighed.

Aagot blev døbt sammen med sin søster Elly af Pastor Jens Madsen den 27. april 1957 i kirken i Viborg. Det blev til et ophold på Vejlefjordskolen og senere arbejde på Skodsborg Badesanatorium.

I 1968 blev hun gift med Dan Nielsen, og de bosatte sig i Them syd for Silkeborg. Aagot blev sygehjælper og var god til at have med ældre på plejehjem at gøre. Hun var meget afholdt i sit arbejde. Hun var også populær blandt sine børnebørn.

Sammen med sin mand holdt hun af at tage på campingture rundt i Europa og senere på charterrejser til nye og spændende rejsemål.

I tidens løb kom tilknytningen til Adventistkirken lidt på afstand, men hun holdt kontakten vedlige med venner fra ungdommen af. Det var da også dem, der var med til at støtte hende gennem hendes svære sygeleje og hjalp hende til en fornyet tro og tillid til sin Frelser og et stærkt ønske om at bekræfte, at hun stadigvæk var en del af sin menighed.

Bisættelsen fandt sted fra Adventistkirken i Silkeborg. Nu hviler hun til Livgiveren kalder de døde i Kristus frem. Hun overleves af sin mand, to børn og fire børnebørn foruden sine to søstre. Æret være Aagot Nielsens minde!

Sven Hagen Jensen

Dan Frost Andersen fra Faxe menighed døde i sit hjem i Faxe den 4. juli 2015 kun 56 år gammel.

Dan har haft tilknytning til Adventistmenigheden siden sin barndom, men først i 2003 bestemte Dan sig for at blive døbt. Han blev døbt ved stranden i Faxe Ladeplads og optaget i Faxe menighed.

Dan var overbevist og tillidsfuld i sin tro, og håbet om opstandelsen bar hans vished om gensyn og livet i en verden uden sygdom og smerte.

For mange år siden fik Dan ved en trafikulykke en rygskade, som fulgte ham resten af livet, og hans liv var siden præget af smerterne og følgerne deraf. Men hans lyst til at være sammen med familien og hans to sønner, Kenneth og Philip bar både ham og familien gennem hans liv med sygdom.

For Dan var Bibelens fortællinger en stadig inspirationskilde, og to rejser til Israel var for ham særlige oplevelser, der førte ham til de steder, hvor Bibelens historier blev skabt.

Som Dan udtrykte det, var det som at komme ”hjem“, når han besøgte Israel. Derfor blev det også oplagt at tænke på hjemlandet i Guds rige, da vi mødtes til afsked og kunne synge: ”Så rejse vi til vort fædreland“.

Den 9. juli mødtes vi sammen med et stort følge fra familie og venner for at tage afsked. Dog ikke kun afsked.

Flere i familien slog fast: ”Vi siger: På gensyn!“ Æret være Dan Frost Andersens minde.

Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Nekrologer

POUL HOFFMANN

35

36

Børnesiden

R O F

R N BØ

Owney – tur retur Har du været ude at rejse i sommerferien? Hvis du har, så har du måske oplevet næsten lige så meget som hunden Owney.

Nu skal du høre, hvad han fandt på.

Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Illustration: Wikipedia.org, postalmuseumblog.si.edu/owney

Owney rystede af kulde, da den krøb ind i posthuset i Albany, New York. Alle postmændene havde travlt, så der var ingen, der lagde mærke til, at den lagde sig godt til rette mellem postsækkene. Det var længe siden, den havde ligget så godt og varmt, og i løbet af et øjeblik faldt den i søvn. Da personalet næste morgen opdagede hunden, der forsigtigt logrede med halen og så på dem med sine store, brune øjne, havde ingen lyst til at jage den ud i kulden. I stedet tog postmændene deres madpakker frem og brækkede bidder af, så den kunne få lidt mad. På den måde fik hunden tillid til de mænd, der arbejdede i De forenede Staters postvæsen. Hunden blev på posthuset i flere uger og blev hurtigt ven med alle. Da ingen vidste, hvem der ejede den, blev man enige om at kalde den Owney (”Owner“ betyder ejer).

Der var ingen tvivl om, at Owney var en klog hund. Den lagde mærke til alle

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

postsækkene, der kom og gik, og en skønne dag bestemte den sig for at finde ud af, hvor de skulle hen. Hunden var væk i flere uger, men en dag dukkede den igen op hos sine venner på posthuset i Albany. Fordi den havde været væk så længe, købte postmændene et lille halsbånd til Owney med en lille metalplade, der fortalte, hvad den hed, og hvor den boede.

Da den havde fået halsbånd på, besluttede Owney for alvor at se sig omkring, og den rejste lange ture og besøgte forskellige byer og dele af USA. En dag fæstede postmændene i Albany en lille seddel til dens halsbånd. På sedlen bad man personalet på de forskellige posthuse, Owney besøgte, om at fæste en lille mærkelap til halsbåndet, så man på den måde kunne se, hvor den havde været.

I løbet af nogle måneder havde Owney fået få mange mærkelapper fæstet til sit halsbånd, at det næsten blev for tungt

at bære på. Den havde rejst lige der hen, hvor dens hundehjerte havde lyst. Ingen havde prøvet at hindre den i at komme med toget eller prøvet at lokke den om bord.

En dag, da den besøgte Washington DC, hilste den på den øverste chef for postvæsenet. Postchefen blev interesseret i Owney og alle mærkesedlerne, der hang på dens halsbånd. Sedlerne fortalte, at Owney havde besøgt byer både på øst- og vestkysten af Amerika, og at den havde været i Mexico, hvor man havde hængt en mexicansk dollar på dens halsbånd.

Fordi halsbåndet efterhånden var blevet tungt, købte postchefen en lille sele, som Owney kunne have på, og som gjorde det nemmere at bære alle mærkesedlerne. Owney fortsatte med at rejse, og da der ikke kunne hænge flere mærkesedler på selen, sendte man dem til posthuset i Albany, hvor de blev gemt.

Børnesiden

37

Hvilke karaktertræk havde Owney? Jeg synes, den var venlig, trofast og … Nævn selv flere.

Er det karaktertræk en dreng eller en pige også kan have?

Sæt en streg under de karaktertræk, du har til fælles med Owney.

Sæt kryds alle de steder på verdenskortet, Owney besøgte.

Da Owney en dag var på besøg i Washington, blev den kørt ned til havnen sammen med postsækkene, der skulle om bord på et skib til Japan. Owney fik lyst til at rejse med og gik op ad landgangen og blev budt velkommen. Inden den sejlede til Japan, som kaptajnens specielle gæst, bandt man et introduktionsbrev til dens sele, der var adresseret til alle posthuse i hele verden. Da Owney kom til Japan, hørte den japanske kejser om dens besøg. Kejseren udstedte et lille pas med det kejserlige segl, som blev fæstet til Owneys halsbånd, og som gav den tilladelse til at færdes frit overalt i Japan.

Fra Japan gik rejsen til Kina, hvor den besøgte mange forretningsfolk og fik et kinesisk pas fæstet til halsbåndet.

Overalt hvor Owney kom, blev den behandlet som æresgæst. Da den rejste fra Kina, sejlede den igennem Suezkanalen, krydsede Atlanterhavet og kom igen til New York. Fra New York kørte den til Ta-

koma og var nu tilbage, hvor turen var begyndt. Hele rejsen havde taget 132 dage. Man ved med sikkerhed, at den har rejst 214.500 km. Den boede mellem postsækkene. Den var altid venlig, logrede med halen og så på alle med sine glade, brune øjne.

Det fortælles, at Owney ofte vækkede en postmand, der var faldet i søvn, for at minde ham om at kaste postsækkene af toget, som man gjorde i gamle dage.

Derfor så de fleste postmænd det som en ære, at have Owney med på de lange togrejser. Da Owney blev gammel og ikke længere kunne rejse med toget, havde den i alt fået 1.017 små mærkesedler, pynteting og medaljer. Hvis du en dag kommer til Washington DC, kan du gå ind på hovedposthuset og se billeder af Owney. Du kan også se dens halsbånd og selen med mærkesedlerne. Det hænger alle sammen til minde om en meget speciel hund.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

38

Formandens klumme

#GCSA15 – Sociale medier i San Antonio Tekst: Thomas Müller / Foto: Thinkstockphotos.com

N

yhedsdækningen fra generalforsamlingen i San Antonio havde lige rykket sig et nøk opad siden for fem år siden. Ud over den daglige rapport fra Adventist Review i trykt form var der livlig aktivitet på de elektroniske kanaler. Især Twitter blev flittigt brugt og for dem af jer, der ikke kender twitter, er det små korte opdateringer eller udtalelser på 160 tegn, som kan kategoriseres med emner eller de såkaldte ”hash-tags“.

Det officielle hashtag var #GCSA15 som man kunne ’tagge’ sine tweets med, og det blev brugt flittigt under alle forhandlingsmøder. Til et forhandlingsmøde lings blev der typisk tweet’et 10.000 gange.

Altså 10.000 små beskeder på 140 Alts tegn med et citat eller resume af det, der lige var blevet sagt. Så med få sekunders forsinkelse kunne man sek faktisk følge godt med i debatten på fak gulvet bare ved at være på twitter. gul Hvis man stadig ikke er helt med, H kan man gå ind på https://twitter. ka com/gcsession og se de små tweco ets, der blev sendt.

Men dette er et kun én bruger, der samlet på de 10 ku dage alene tweetede 3.300 gange. da Dertil var der en del andre advenD tistnyhedskanaler samt en masse ti delegerede, der også tweetede. d Formanden tweetede naturligvis F også, som man kunne se på o adventist.dk eller på https:// a twitter.com/formandsda

Når man kigger i statistikken, er man ikke i tvivl om, hvilken dag kvinders ordination blev diskuteret. På nedenstående graf kan du jo prøve at gætte:

Ja, det var selvfølgelig 8. juli, hvor der blev tweetet 90.000 tweets på én dag – en voldsom aktivitet, hvilket vidner om, hvor mange, der fulgte med, og hvor betydningsfuld en diskussion det var.

Efterfølgende kan man skrive om det, men det er svært at beskrive den stemning, det er, at sidde til forhandlingsmøder og samtidig følge med på twitter. Det siger sig selv, at man ikke kan nå at læse alle 90.000 tweets, men man har udvalgt sig et par brugere, som man følger, og parallelt med mødet kører der så en samtale med spørgsmål og svar til, hvad der foregår live i salen. Det kan sammenlignes med, at man hvisker sine små kommentarer løbende til sidemanden og herved giver sin mening tilkende om diskussionen. En af de sidste tweets fra den officielle twitter konto var en tak til alle, der havde fulgt med.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Adventister er i sit dna en reformbevægelse, der har en nærværende sandhed. Adventister har altid været gode til at bruge nye medier til at nå ud med budskabet. Nu mangler vi bare at få øjnene op for at halvdelen af jordens befolkning også kan bruges til at få budskabet ud.

”Bagsiden“

39

KOLLEKT – 5. SEPTEMBER

Dett sker D k ...

Tekst: Holger Daugaard / Foto: facebook

AUGUST

H

vad er Vejlefjordskolens elevfond? Det er en fond, der anvendes til at give tilskud til elevers skolepenge. For de familier, der har en anstrengt økonomi, kan det være en kærkommen mulighed at kunne få tilskud til deres børns skoleår på Vejlefjordskolen. I øjeblikket er der et stigende behov for hjælp til at få råd til at sende børnene på Vejlefjord, og vi har måttet trække mere på fondens midler end tidligere. Fonden er skrumpet i de senere år, og der er behov for flere midler. Derfor opfordrer vi dig som tidligere elev eller ven af skolen til at give en god gave til fonden ved den landsdækkende kollekt, der optages i september måned i adventistkirken. Du kan også bare indbetale et jævnligt beløb til skolens konto 9521-411-0002934, mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!

10.

12.

24.

26.

30.

Adventnyt 04/august udkommer Adventnytonline (online + post) Deadline Adventnyt 05/oktober Adventnytonline (online) Hjælpeaktionsdag, hele landet

5.

6.

9.

12.

23.

25.-27.

Lederevent, Vejlefjordskolen Unionsbestyrelsesmøde Adventnytonline (online + post) 18/30-dag, Århus Cafekirke Adventnytonline (online) Familieweekend på Himmerlandsgården Adventnyt 05/oktober udkommer

SEPTEMBER

28.

OKTOBER 2.-4.

2.-4.

11.-14.

14.

16.-18.

23.-25.

28.

K-weekend på Himmerlandsgården Fællestur Øst, Avnstrup Arbejdslejr, Himmerlandsgården Adventnytonline (online + post) Nordisk Ungdomskongres, Ekebyholm, Sverige Fællestur Vest, Vranum Adventnytonline (online)

www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 4 · august 2015

Aktivitetskalender

Vejlefjordskolens elevfond d

Daglig opmuntring Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRAs arkiv

De mennesker, vi hjælper og arbejder for i ADRA, er en kilde til daglig opmuntring. ADRAs arbejde er med til at give et barn, en voksen, en mor, en far, nyt håb, et nyt liv og en bedre fremtid.

Det bevæger. Det rører også noget dybt i én, når man møder mennesker i nød eller på flugt. Begge dele motiverer os til at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at række hånden ud og give vores støtte til så mange som muligt der, hvor behovet er størst.

TAK FOR ADRA Vi skylder stor tak til Gud, der giver os mulighed for at gøre verden til et lidt bedre sted at være for rigtig mange mennesker. I de sidste 28 år har vi gennem ADRA kunnet hjælpe mennesker i dyb fattigdom eller mennesker, der som følge af krig må leve

i uvished og håbløshed som flygtninge langt hjemmefra. Eller mennesker, som har oplevet naturkatastrofer, der har ødelagt deres hjem og dræbt deres nære.

GUD VELSIGNER DEN GAVMILDE I Bibelen opfordres vi til at hjælpe dem, der har det svært. I Ordsprogenes Bog står følgende: ”Hjælper man den hjælpeløse, udlåner man til Herren; han betaler rigeligt igen.“ (Ordspr 19,17) og ”Den, der giver til den fattige, kommer ikke til at lide mangel“ (Ordspr 28,27) og videre ”Den gavmilde, som deler sin mad med den fattige, vil blive velsignet“ (Ordsp 29,9).

Gode og klare råd, men også løfter om, at vi ikke kommer til at mangle, når vi er gavmilde. Ny forskning viser, at man bliver gladere og mere positiv af at give til andre. Så det er win-win for alle parter. Og Gud velsigner både giver og modtager.

VI ER TAKNEMMELIGE Du kan støtte ADRA Danmarks arbejde på Danske Bank 9570 0008688222 Eller ved at sende en sms med teksten ”adra 100“ til 1414 – så støtter du med 100 kroner + sms-takst.

Vi er dybt taknemmelige for den store støtte, vi modtager til ADRAs arbejde fra alle vores trofaste givere. Og nu, da den nye regering vil skære 3,5 milliarder kroner i bistandsmidlerne, bliver der endnu mere brug for private donorer. En stor tak til alle, der gavmildt giver videre til dem, der intet har, og dermed er med til at ændre verden – ét liv ad gangen.