2015-5 Adventnyt

I dette nummer ...

Evangelisme i Esbjerg og Rødekro

Jubilæumssabbat på Vejlefjord

Tony Butenko fortæller om de spændende aktiviteter, der er foregået over sommeren i Esbjerg og Rødekro. Mange mennesker har været samlet, mange kontakter er blevet skabt.

5. september var der jubilæum på Vejlefjordskolen, og mange gamle klassekammerater brugte muligheden for at gense hinanden og fejre deres lille eller store jubilæum. Læs mere om den festlige dag.

04

Jødisk sabbat Vi har besøgt overrabbineren i København og fået en snak om, hvordan jøderne holder sabbat, og hvilke principper der ligger bag. Måske er der noget, vi kan lære, som vi måske har glemt?

10

Adventnyt

26

TEM

Sabba A: tten Nr. 5 · oktober 2015

Sabbatten – et jubilæum, en påmindelse, en fryd?

Side 10 Sid

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Sabbattens vogter

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 7641 3132

Af: Robert Sand

S

abbatten er givet os af Gud, og den kommer tilbage hver uge, men hvad skal vi bruge den til? Hvad er meningen med sabbatten? Hvad må man, eller må man ikke?

Som børn tror jeg, de fleste af os har oplevet at glæde sig til sabbatten var slut, fordi så måtte man tænde computeren, fjernsynet, eller hvad det nu har været, som man gerne ville, men var blevet pålagt, at det måtte vente til efter sabbatten. Dertil kommer udfordringen på vores længdegrader, at sabbatten om vinteren starter og slutter tidligt på dagen, og at man om sommeren skal vente uendeligt længe på, at sabbatten slutter lørdag aften.

Som barn kan det være svært altid at finde glæde og fryd i sabbatten, men det kan det måske også være som voksen.

Hvad der er menneskeligt accepteret på sabbatten er forskelligt fra kultur til kultur.

Nogle steder er det normalt at gå ud og spise på sabbatten – og dermed holde fri i køkkenet, hvilket ville være helt forkert andre steder. Nogle steder er det forkert at spille fodbold og alt andet konkurrencepræget, hvor det andre steder er helt normalt. At tage en stille eftermiddag, måske med en lur, er helt normalt nogle steder, hvorimod man andre steder er sammen i kirken eller går ud i missionsaktiviteter, indtil sabbatten slutter. Der er store forskelle fra øst til vest, nord til syd, og det kan der også være indenfor samme land. Det paradoksale er, at alle kan mene at deres sabbatspraksis er den rigtige.

Så hvad betyder sabbatten personligt for dig? Hvilke principper bygger du din sabbat på? Forbud, regler eller fryd og positive traditioner? Måske kan artiklerne i dette nummer udfordre dig til at gentænke din sabbat, så du bliver mere opmærksom på, hvad og hvorfor du vælger nogle ting til eller fra på en sabbat, og hvordan andre omkring dig oplever dine valg.

I artiklerne på de følgende sider vil vi se på sabbatten, dens værdier, dens velsignelser, og vi graver lidt under overfladen og ser også på den jødiske sabbat.

Jeg vil også gerne endnu engang gøre opmærksom på vores ugentlige nyhedsbrev Sabbatonline, der har til formål at fejre sabbatten, berette om hvad der sker rundt omkring og give en opmuntrende tanke op til sabbatten. Kort sagt forsøger vi gennem Sabbatonline at fejre sabbatten og minde hinanden om de velsignelser, vi oplever i livet.

Se i boksen herunder, hvor du tilmelder dig.

Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

God læsning!

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE 2 gange om måneden

Indhold

Indhold

Nr. 5 · oktober 2015 04 08 10 12

04

08

22

3

30 32 34 36 38 39 40

28

Rundt omkring ADRA Vejlefjordskolen TEMA: Sabbatten Hvad sker der når du hviler?

Sabbat i familien Terrængudstjeneste En frydefuld dag Sabbatten – skabelsens tegn Jødisk sabbat Et sabbatår Annoncer Tillykke Vi mindes Børnesiden Formandens klumme Kollekt & kalender ADRA

12-29 Tema: Sabbatten Sabbatten vender tilbage hver uge, men hvordan værner vi om den, og hvad fylder vi ind i den? Hvad er tanken bag sabbatten? Hvad sker der efter gudstjenesten? Hvilke traditioner følger sabbatten? Læs med på temasiderne...

Nr. 5 · oktober 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7753 adventnyt@adventist.dk Abonnementspriser: Norge + Island: 240,- (momsfrit) EU-lande: 300,- (inkl. moms) Øvrige udland: 300,- (momsfrit) Forside: Foto: Jubilæum på Vejlefjord Fotograf: Kasper Struksnes

Næste nummer: Deadline: 02.11.2015 Udkommer: 30.11.2015 Tema: Integration

I dette nummer ...

Evangelisme i Esbjerg og Rødekro

Jubilæumssabbat på Vejlefjord

Tony Butenko fortæller om de spændende aktiviteter, der er foregået over sommeren i Esbjerg og Rødekro. Mange mennesker har været samlet, mange kontakter er blevet skabt.

Jødisk sabbat

5. september var der jubilæum på Vejlefjordskolen, og mange gamle klassekammerater brugte muligheden for at gense hinanden og fejre deres lille eller store jubilæum. Læs mere om den festlige dag.

04

Vi har besøgt overrabbineren i København og fået en snak om, hvordan jøderne holder sabbat, og hvilke principper der ligger bag. Måske er der noget, vi kan lære, som vi måske har glemt?

10

Adventnyt

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet?

Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores til, at du modtager det.

26

TEM

SabbattA: en Nr. 5 · oktober 2015

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

Sabbatten – et jubilæum, en påmindelse, en fryd?

Side 10 Sid

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTKIRKE ADVENTISTK ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side S id 10

en påmindelse, en fryd? j

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

4

Rundt omkring

Evangelisme blandt burmesere i Esbjerg Tekst og foto: Tony Butenko

Til venstre: Tongseal, præst fra Sverige.

Herunder: VC Mang, sanger fra Burma.

Herover: Zam og Nuam fik deres baby velsignet om sabbatten.

Til højre: Hele forsamlingen om sabbatten.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

P

å et tidspunkt havde vi kun en håndfuld menighedsmedlemmer i Esbjerg menighed. Nu kommer der flere på grund af tilflyttere fra Burma. Disse unge mennesker Cing, Cinpu, Zam, Nuam, Dal og hans kone Huai begyndte at samle nogle af deres burmesiske venner fra pinsekirken til møde hver anden sabbatseftermiddag.

Sidste sommer var burmesere fra Skandinavien og England samlet til evangeliske møder i Norge. Denne sommer ønskede man at gentage det i Danmark.

En stor opgave, som den burmesiske gruppe i Esbjerg påtog sig. Efter nogle måneder var gået, ønskede de at holde evangeliske møder, hvor de ville invitere mange burmesiske adventister fra hele Skandinavian og Europa. De ville selv arrangere møderne i samarbejde med en burmesisk præst fra Sverige, hvis de bare havde pengene til det. Vi blev enige om, at hvis de kunne betale det halve af omkostningerne, og Unionen sammen med KEHAP-fonden ville betale den anden halvdel, ville det kunne lade sig gøre. Og vi er meget taknemmelige for, at det lykkedes.

Fra den 23. til den 26. juli blev der holdt møder i lejede lokaler i Grønlandsparken i den nordlige del af Esbjerg. I samarbejde med pastor Tongseal fra Sverige blev der inviteret to præster, en sanger og helseunderviser fra Burma. Lilly Lee, rådgiver fra Yonsei University, betalte selv flybilletten fra Korea og aflyste et møde på Harvard University i USA for at kunne tale til disse møder. ”Det her er mere vigtigt,“ sagde hun til mig.

Der kom cirka 70 mennesker plus børn, og en tredjedel var ikke adventister.

Kokken var buddhist og meget venlig at tale med. Elsebeth og jeg, sammen med Inge Lis Ambrosen, tog os af børnene fra kl. 9.00 til 17.00. Jeg må indrømme, at det er nemmere at undervise til et voksen-bibelstudium og holde prædiken end at passe så mange børn hele dagen lang. Det var hårdt arbejde, men meget velsignet. Børnene sang sammen sabbatseftermiddag, og undertegnede fik et kort pusterum, da jeg holdt sabbatsprædikenen for de voksne.

Vil I fortsat bede for disse unge mennesker i Esbjerg?

Rundt omkring

5

Landet rundt

Evangelisk virksomhed i juli måned i Rødekro Tekst og foto: Tony Butenko

D

et begyndte i efteråret 2013, da en tamil fra Sri Lanka, der bor i Gråsten, ansøgte Rødekro menighedsbestyrelse om, at den frikirke, han tilhørte, kunne leje vores kirkebygning hver søndag. Bestyrelsen ville gerne vide først, hvad frikirken troede på, bl.a. fordi man ikke ønskede tungetale i kirken.

Jeg besøgte manden i hans hjem i Gråsten og fandt ud af, at han og hans familie var personligt troende kristne.

Han hedder Jugine og frikirken, han tilhørte, havde en blanding af katolske og pinsetroende mennesker, og flertallet talte ikke i tunger. Han spurgte mig, hvad jeg troede på, fordi han aldrig havde hørt om adventister. Jeg gav ham en oversigt over vores doktriner, og han var interesseret i at høre mere. Det førte til bibelstudier om Jesu synlige genkomst, sabbatten og døden. Han inviterede mig til at tale i hans menighed, som bestod af cirka 25 medlemmer og som samledes hver søndag i Sønderborg frikirke. De var glade for bibelstudiet og inviterede mig tilbage én til to gange om måneden.

Gennem vinteren hørte de det halve af adventisternes budskab. Men præsten, som var tidligere adventist, rejste sig og forbød mig at undervise igen. Det skete lige før, jeg skulle tale om emnet sabbatten. Jeg fortsatte dog med at undervise Jugine, hans kone og hendes søster med teenagebørn, mens Elsebeth underviste de små børn.

Jugine og resten af familien blev overbevist om adventisternes budskab, og han ville gerne evangelisere hans frikirke. Han kom på ideen at invitere en adventistevangelist fra hans hjemland og fandt frem til Dr. John Willmott på Youtube. Han kontaktede ham og fandt, at han var villig til at komme til Danmark og holde møder i Rødekro.

Jugine henvendte sig til mig om finansiel hjælp til et sådant projekt.

Unionen gik med på ideen og betalte Willmotts flybillet, og resten af udgifterne blev KEHAP-fonden ansøgt om støtte til. Jugines åndelige gave er evangelisme. Han forstår, hvordan man kommunikerer med mennesker. Han telefonerede til alle de tamiler, han kendte i Sønderjylland og Midtjylland.

Vi afholdt møder fra fredag aften, hele sabbatten og hele søndagen i to weekender fra den 3.-12. juli. Vi startede med de to familier, som kom, og derefter kom der flere voksne med børn. Vi havde håbet på, at mange fra frikirken ville komme, men de kom ikke. Alligevel kom en af lederne, som havde været med til at danne frikirken i Sønderborg. Desuden kom der en tidligere præst for pinsekirken i Grindsted til vores møder. Nogle af disse møder var virkelig intense, og samtalen gik i to til tre timer uden pause.

Det var godt, at vi havde varmt vejr. Børnemøder og andre aktiviteter for børnene blev holdt udendørs bag ved Rødekros kirkebygning. Vi takker Inge Lis Ambrosen fra Ribe og Grethe Nielsen fra Vejlefjord for deres hjælp med børnemøderne og de øvrige aktiviteter for børnene. Fællesspisning blev holdt i teltet udendørs. John Willmott besøgte flere tamiler gennem ugen, og resultatet blev, at to familier ville begynde at holde sabbat og komme i Rødekro Adventkirke. Jeg er fortsat med

Øverst: Børnemøde. I midten: Grethe Nielsen med 3 piger. Nederst: Jugine og Dr. John Willmott.

at holde kontakt med dem, der kom, og den tidligere pinsepræst vil gerne invitere John Willmott til at komme igen og holde møder i Grindsted, hvor han vil prøve at samle en gruppe tamiler. Bed for disse mennesker, at Gud må åbne vejen for adventbudskabet til alle disse troende tamiler i Danmark.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

6

Rundt omkring

Adventister på Facebook Tekst: Redigeret af Robert Sand / Foto: facebook.com

F

or dem der måske ikke har set det endnu, er der en Facebookside, der forsøger at samle billeder af alle adventistkirker i verden. Indtil nu er 9 danske kirker repræsenteret. Se om din kirke også er der, ellers gør noget ved det  sda.click/fbkirker Der er billeder fra mere end 900 kirker i øjeblikket, og siden har mere end 45.300 ’synes godt om’. Formålet med siden er at: 1. Vise at vi er en verdensomspændende bevægelse (Åb 14,6) 2. Reklamere for adventistkirkerne 3. Forbinde medlemmer med hinanden 4. Vise forskellene på de steder vi tilbeder Gud Men siden har brug for din hjælp: Billede af din kirke og dit ’synes godt om’.

Mange tak og hilsener fra initiativtageren i den Sydamerikanske Division

Ø Øverst: Lubumbashi, DR Congo D Nederst: Centenário, N Sapiranga, Brasilien S

Hjælpeaktionsshow Tekst: Robert Sand / Foto: Bjørn Krøll

A

lt var kørt i stilling. Menighederne var blevet underrettet, de frivillige var mødt op, studieværterne knoklede for at være parat, studiet var sat op, ledningerne trukket – alt lod til at være i den fineste orden, og med lidt sved på panden lige i de sidste minutter var vi klar til at starte showet til tiden 17:00:00. Vi har allerede skypeforbin-

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

delse til den første menighed, der skal igennem på showet, men under introduktionen opdager vi, at der er noget galt med streamingen. Den var ellers blevet testet og havde streamet fint et par dage tidligere, men pludselig virker det ikke, som det skal.

En hurtig fejlsøgning går i gang.

Studieværter og menigheder venter,

mens nogle af de teknisk ansvarlige prøver forskellige løsninger. De må opgive at få streaming-enheden til at virke, men får sat en computer op til at streame i stedet. Ligeså snart det virker, bryder streaming-programmet imidlertid sammen. Alle råd var dyre, men lige meget hvilken vej vi forsøgte at gå, ville streamingen bare ikke.

Så besluttede vi os for at optage programmet uden at sende live. Efter et par optagelser tjekkede vi kvaliteten og opdagede til vores rædsel, at optagelserne heller ikke fungerede. Det var gel i streg, som var svære at have 3 uheld u forudsagt, og showet sluttede dermed for før det overhovedet kom i gang. Men som so en munter frivillig bag kulisserne bemærkede, så sluttede vi da til tiden, be da vi endelig opgav at få det til at virke ca. ca ved 19-tiden.

Tak til dem der holdt ud ved skærmene og de frivillige, der ventede til m det d sidste.

Rundt omkring

7

Tekst: Walder Hartmann / Foto: Andreas Müller

T

ravle bilister på vej til eller fra Ikast må have undret sig, når de lørdag den 28. august passerede den lille hvidmalede kirke, der pludselig dukker op på Brandevej. Til hverdag kan man godt være heldig at se en bil eller to på parkeringspladsen, for den lille menigheds medlemmer skiftes villigt til at sørge for, at omgivelserne tager sig ulasteligt ud. En almindelig sabbat vil der være en række biler parkeret ved kirken, for alle møder trofast frem, når der kaldes til sabbatsskole og gudstjeneste. Denne specielle sabbat var den meget store parkeringsplads imidlertid fyldt til sidste plads, for årets sommergudstjeneste havde igen fået mere end 150 midtjyske adventister til at møde op.

I dagens anledning havde man inviteret Unionens formand, Thomas Müller, til at undervise i sabbatsskoletiden, prædike i gudstjenestetiden og orientere ved eftermiddagsmødet. Det hele satte fokus på det at være ”Jesu disciple i 2015“, og det lykkedes i høj grad formanden at udfordre den mere traditionelle tankegang, som har præget Adventistkirkens medlemmer i årtier. ”Sæt missionen fri“, lød appellen fra Thomas Müller, ”og lad Helligånden inspirere din kreativitet til aktivt at gøre det for dine naboer og venner, som er deres behov.“ Orienteringen om det dilemma, som Generalkonferencen i San Antonio har skabt for de europæiske adventistkirker, fik mange kommentarer med på vejen. De fleste kommentarer afspejlede en undren over, at man mener familiefølelsen vil forsvinde i den internationale adventistkirke, hvis de enkelte lande stilles frit til at behandle mandlige og kvindelige medarbejdere på den måde, som kulturen i det pågældende land lægger op til.

Formanden indbød i øvrigt alle til at komme med input, der kan hjælpe unionsbestyrelsen til at træffe de rette beslutninger for Adventistkirkens fremtid i Danmark.

Der var masser af åndelig inspiration at hente i Ll. Nørlund, men der blev heldigvis også tid til at dyrke det sociale samvær. Og så må man som besøgende ved sommerstævnet igen undre sig over den lille menigheds evne til at trylle med fødevarerne, så de mange gæster ikke bare blev mætte, men følte, at de havde deltaget i et festmåltid, der fortjener mange stjerner på Michelin-skalaen.

Tak til Ll. Nørlund menighed for en inspirerende sabbat på heden.

Send en sms til en ven Tekst: Sven Hagen Jensen

D

er er mange måder at opmuntre sine venner på. En af dem er at sende en sms fra sin mobil. I Thisted menighed er et af vores medlemmer flittig til at sende opmuntrende beskeder til medlemmer og venner af menigheden. Fredag aften fx, går der besked ud om at huske at komme i kirke næste morgen til sabbatsskole og gudstjeneste. Ikke mindst de unge får en kærlig opmuntring engang imellem. Vi får også selv hver uge en kærlig sabbats-sms fra en ven i Nordvestsjælland. Det virker jo begge veje. Her er

en besked fra en af dem, jeg studerer med i forberedelse til dåb og medlemskab: ’Kære ven . Gud velsigne dig. Jeg er så glad for at læse og dele Guds ord med dig. Jeg har det godt med det og takker Gud for, at jeg fandt vej til den kirke, som jeg føler er min.’

Brug de små hjælpemidler. Facebook, sms, måske et almindeligt brev eller en telefonsamtale. Der er rigeligt med muligheder for at opmuntre andre til at vide sig værdsat og vælge livet med Jesus.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Landet rundt

Inspirerende sabbat på heden

8

ADRA

Tusindvis af flygtninge strømmer lige nu til overfyldte flygtningelejre og parker i Sydeuropa, hvor de sover på bænke og på græsset. De flygter fra krig og fattigdom, men deres udfordringer stopper ikke, når de sætter fødderne på europæisk jord.

HJÆLP

til flygtninge i Serbien Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA Serbien

A

DRA Danmark har modtaget et nødråb fra ADRA Serbien om hjælp. Hver dag kommer omkring tusind flygtninge til Beograd i Serbien, der er et land lidt mindre end Danmark, men med 10 millioner indbyggere. Landet har ikke kapacitet til at tage sig af de mange flygtninge, og behovet for hjælp udefra er stort.

I juli var antallet af flygtninge i Serbien 67.000, og regeringen bad FN og hjælpeorganisationer om hjælp. ADRA Danmark sender derfor økonomisk støtte til blandt andet mad og vand samt telte og tøj. Der bliver også oprettet et mobilt informationscenter, hvor flygtningene hurtigere kan blive registreret og få råd og vejledning om deres rettigheder. Her vil være oversættere til bl.a. arabisk, farsi og urdu. Frivillige sørger for at få spredt kendskabet til informationscentrene ud blandt de mange flygtninge.

INGEN SPURGTE MIG, HVORFOR JEG VAR KED AF DET En af de mange flygtninge er Said på 14: “Jeg husker min bedstemors varme knus. Hun sagde, at hun vil bede for os hver

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

dag. Jeg ved ikke, hvor længe vi var undervejs. Vi kørte i lastbiler. Det var svært at få vejret og folk græd. Jeg har ikke lyst til at tænke tilbage på det. Krigen og den lange rejse er bag os nu.

Jeg vil bare gerne gå i skole og lege. Når jeg bliver voksen, vil jeg være læge og hjælpe syge børn. Når de er kede af det, vil jeg spørge dem, hvorfor de er kede af det. Ingen spurgte mig, hvorfor jeg var ked af det. Børn skal ikke være ofre. De skal ikke se folk drukne, fordi de ikke kan komme op i båden. Jeg drømmer om at gå i skole og om mit hus, hvor jeg kan sove i min seng.“

MENNESKER MÅ IKKE LIDE PÅ DEN MÅDE Generalsekretær for ADRA Danmark Lehnart Falk udtaler: ”Vi er nødt til at hjælpe disse mennesker her og nu. Vi kan ikke acceptere, at mennesker lider på den måde, uanset hvad deres motiv for flugt har været. Vi ved ikke, hvor de havner henne, og hvad der videre sker med dem, men de har behov for hjælp her og nu, og det er vores pligt at hjælpe.

ADRA

ADRA Serbien samarbejder med FN, Røde Kors, Læger uden grænser og de lokale myndigheder om at give hjælp til de mange flygtninge. Udover de basale fornødenheder såsom vand, mad og husly, har mange brug for lægehjælp og helt grundlæggende viden om deres rettigheder. Mange er blevet groft udnyttet af bagmænd, mange er blevet mishandlet og udplyndret, mange har mistet deres nærmeste, og mange er børn. Vi er nødt til at hjælpe.“

9

For noget tid siden modtog vi et opkald fra en ukendt person, som spurgte om ADRA havde mulighed for at sende telte ud som nødhjælp, og om vi ville have 400 telte. Teltene blev doneret fra Skanderborg- og Roskildefestivalerne, og langt de feste var ubrugte. De måtte meget gerne blive brugt til nødhjælpsindsats for flygtninge eller personer, der har mistet deres hjem. Det var kort efter jordskælvet i Nepal, og vi blev spurgt, om vi kunne sende teltene dertil. Det havde vi ikke mulighed for, men ville gerne gøre, hvad vi kunne for at få teltene sendt til flygtninge. Kort efter ankom otte paller med telte. Og ugen efter henvendte ADRA Serbiens generalsekretær sig til os og spurgte, om vi kunne hjælpe dem med penge og gerne tøj, sko og andet til de mange flygtninge, der strømmer ind i Serbien. ”Kan I bruge telte også?“ spurgte vi, og det kunne de i den grad! Så med stor hjælp fra AHA og frivillige fra

BJØRN KRØLL Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

menigheden afgik en stor lastvogn den 23. august fra ADRAs lager i Nærum, propfuld med sko, tøj og telte til vores venner i Serbien. To dage senere fik vi bekræftet, at lastbilen var ankommet til Beograd.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

10

Vejlefjordskolen

Vejlefjordskolen

125år!

Det store flag var hejst til tops, og de store smil var fremme: Vejlefjordskolen fejrede sin 125-års-fødselsdag med maner.

Og hvis nogen tænker, at så gammel er skolen ved fjorden da ikke, så har de ret. Den blev etableret i 1930, så det er ”kun“ 85 år siden. Forløberen blev som bekendt åbnet allerede i 1890 – i København. Det er i hvert fald det startår, man har valgt for adventisternes kostskolevirksomhed i Danmark.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Vejlefjordskolen

11

... OG DET BLEV FEJRET Allerede om formiddagen begyndte folk at strømme til. Både interesserede i almindelighed og dem, der selv var jubilarer. For den første sabbat i september er jo vores generelle jubilæumsdag, hvor jubilerende afgangshold mødes. I år var der særlig mange – lige fra 5-års-jubilarer til 55-års-jubilarer. Lige fra 9. klasses jubilarer over missionsklassejubilarer til studenterjubilarer. Desuden havde en hel del nuværende og tidligere medarbejdere fundet vej til kirken. Omkring 200 jubilarer havde fundet vej til skolen – ny rekord i deltagelse.

Ved festgudstjenesten om formiddagen var kirken bogstavelig talt fyldt til sidste plads, og programmet stod i jubilarernes tegn. Taler var Adventistkirkens formand, Thomas Müller, som selv var 25-års-jubilar, og der var flere festlige indslag, bl.a. børnehistorien v. Doris Svendsen, og Vejlefjordkoret, der sang 2 sange.

JUBILÆUMSPROGRAMMET Efter frokost var der tid til snak – og den blev til fulde udnyttet, inden det blev tid til eftermiddagens jubilæumsprogram i kirken, hvor omkring 300 feststemte deltagere var med. Rektor mindede i ord og billeder forsamlingen om Vejlefjordskolens lange historie. Walder Hartmann causerede over det faktum, at det er lykkedes at udgive en historiebog, der for første gang beskriver skolens historie samlet, rigt illustreret. En del gæster benyttede i løbet af dagen lejligheden til at sikre sig et eksemplar. Og jeg skulle hilse og sige, at der er mange på lager endnu.

En række indbudte gæster glædede skolen med pæne hilsener, med Hedensted kommunes borgmester Kirsten Terkilsen i spidsen. Også formanden for Foreningen af Private Gymnasier, HF-kurser og Grundskoler, Crilles Bacher, og Thomas Müller

havde nogle pæne ord at sige, foruden skolens bestyrelsesformand, Arn Bjørnsfeldt, og ikke mindst elevrådets formand, Andreas Canvin fra 3.g.

Sidst i programmet gik alle over i skolen for at overvære afsløringen af skolens nye kunstværk, malet af Vibe Capion. En smuk frise på 6 meter illustrerer glimt af skolens lange historie med fikse antydninger. Værket blev afsløret af Kirsten Terkilsen, hvorefter der blev budt på en festlig servering. Frisen har fået plads ved skolebygningens nye hovedindgang og er meget seværdig.

Aftenen var festlig – 180 gæster og jubilarer fra hele landet og endog også fra udlandet. Tidligere og nuværende lærere, medarbejdere og elever fik sig en minderig aften.

Velkommen den første sabbat i september næste år!

DET SKER PÅ VEJLEFJORDSKOLEN 3. oktober 10.-18. oktober 20.-27. oktober 26.-31. oktober 31. oktober 9.-13. november 21. november

Høstgudstjeneste og høstfest Efterårsferie 2.g på studietur til Athen Inspirationsuge Broget aften kl. 19.30 Terminsprøver 3.g Skolegudstjeneste

HOLGER DAUGAARD Holger Daugaard er biolog og rektor for Vejlefjordskolen. I sin sparsomme fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur. rektor@vejlefjordskolen.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

12

Tema: Sabbatten

Det sker når du hviler

le – en bogomta

Tekst: Robert Svendsen

F

or nogle år siden sad jeg i et tværkirkeligt forum, der havde til opgave at arrangere en gudstjeneste under åben himmel, hvor alle byens kirker skulle give hver deres input i gudstjenesten.

Efter et af disse møder kom en af præsterne hen til mig og sagde: der er et emne, jeg ikke vil diskutere med dig, og det er sabbatten, for der ved jeg, du har ret.

Denne indrømmelse fra en kollega i et andet kirkesamfund, at min kirke havde ret og hans kirke tog fejl, kunne have kreeret åndeligt hovmod i mit sind. Men belært af Salomos visdom, at ”et menneskes hovmod ydmyger ham, men den beskedne vinder ære,“1 så skete det ikke. I stedet slog den tanke mig, at nok var min sabbatshvile inden for de rigtige 24 timer og hans på de forkerte, men det kunne så være, at han oplevede sabbatten ”frydefuld,“2 bedre end jeg.

For nogle få måneder siden købte jeg en bog med titlen, ”Det sker når du hviler“, skrevet af Tomas Sjödin, en svensk præst og forfatter.3 Han argumenterer for, at nutids-mennesket har tabt den urgamle livsrytme, der indebærer seks dages arbejde, ”men den syvende dag er sabbat for Herren.“ Hvilen i vores tid er nedgraderet og udrydningstruet.

Den, der hviler, tager sin livsopgave

ROBERT SVENDSEN Elsker sabbattens hellige timer og er altid på jagt efter at finde ind til det "frydefulde“ ved sabbatten.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

alvorligt. Den, der undervurderer hvilen, tager sin opgave let. Men hvad er hvile?

Traditionelt tænker vi hvilen som noget, jeg fortjener. Jeg er det værd efter et hårdt slid. Jeg fortjener virkelig den hvile efter den travle arbejdsuges ophør. Men hvilen, ifølge Sjödin, drejer sig ikke først og fremmest om at gøre ingenting, men det er at gøre det, man holder af eller bliver veltilpas ved. Frem for alt er det at gøre noget andet.

Da Gud skabte det første menneskepar, sagde han: ”Og i morgen, når I vågner, holder vi hviledag her på stedet.“ Det siger han til to skabninger, der hidtil ikke har foretaget sig noget som helst. De er uprøvede og ubrugte, fulde af energi. Da Gud på den syvende dag skaber hvilen, gjorde han den ikke livløs, men levende og aktiv, helende og sanselig. Det er denne hvile, han inviterer os ind i, hvor vi sammen med Gud selv kan frydes over det, han har skabt.

Sjödin trækker helt naturligt på jødernes forståelse af sabbatten. Her fylder regler og forbud ganske meget. Men hvorfor er vi så bange for dem, stilles spørgsmålet. Måske er der snarere en hjælp at hente i regler. I dagligdagen er vi slave af mange af de ting, vi gør. Både dem vi er tvunget ud i, og dem vi frit vælger.

Kendsgerningen er, at sætter vi reglerne ud af kraft, ender alting i kaos, og så er hvilen også ophørt. Derfor er der ballast i regler (sabbatsregler), hvis virkningen er at sætte os på fri fod fra hverdagens slaveri eller ’fængsel’ - fra alt det tvungne og selvvalgte stress, der slider på os.

Forskningen viser, at børn og unge vokser, mens de sover; muskler, der trænes, bliver ikke stærkere under trænin-

Udgivet i Danmark hos forlaget Boedal i 2014 boedal.dk / sda.click/hviler

gen, men det sker under afspændingen og hvilen; fordybelse og åndelig vækst sker heller ikke uden hvile. Derfor, hvis man vil tage ansvaret for sit liv alvorligt, må man tage hvilen (sabbatten) alvorligt.

I Det Nye Testamente handler mange af historierne om Jesus og sabbatten.

Jesus deltager i fester, spiser og drikker, taler i grupper og ansigt til ansigt.

Sabbatten er alt andet end en privat religion, hele symbolikken handler om at kæde sammen, om at forblive forbundet – med Gud og vennerne. Sabbatshvilen er hvilen, der er fuld af venner, minder, mad, samtaler, eftertanke, impulser, humor, leg, glæde og sanselighed.

Sabbatten er fuld af, hvad jeg vælger at kalde ”Gud“, siger Sjödin.

Som en kristen kirke håndhæver vi sabbattens timer fra solnegang fredag og 24 timer frem. Vi har argumenterne præsent og ser det som en prøve på loyalitet mod Gud som skaberen. Det bør vi holde fast i. Men måske bør vores stemmes røst også høres mere klart om sabbatshvilens indhold og praksis. – Tomas Sjödins velformulerede tanker er i den sammenhæng tankevækkende.

1 Ordsp 29,23 2 Es 58,13 3 Tomas Sjödin, Det sker når du hviler, Boedal 2014

Tema: Sabbatten

13

SABBAT

i familien

Det var lørdag eftermiddag – jeg lå på min seng og havde ”måske“ blundet et øjeblik.

Jeg tog min telefon frem fra lommen, og det første der mødte mig, da jeg åbnede en af de sociale apps, var en selfie, to af mine sønner havde lagt op, med teksten: ”Kedelig lørdag :-(“ Tekst: Anne-May Müller / Foto: thinkstockphotos.com

S

lam – lige midt i fjæset blev jeg præsenteret for op til flere sabbatsdilemmaer på en gang. For hvad er sabbatten egentlig? Og hvordan kan jeg fejre den på en meningsfuld måde for hele familien?

Ganske enkelt har jeg 4 episoder, som jeg holder min og familiens sabbatshelligholdelse op på: Skabelsen: I sabbatten ærer vi og mindes Skaberen (Gud), skabelsen (underet der skete) og det skabte (universet, naturlovene, naturen og alt levende). Efter verdens mest produktive uge hvilede Gud og nød alt det arbejde, han havde gjort. Så sabbatten er til for at fejre og til at hvile fra arbejdet.

at gøre, som vi plejer. Der følger et løfte og en velsignelse med om, at vi så skal opleve glæde, lykke og Herrens nærvær.

Matt 12,1-3: Læs selv teksten for at få helheden med (aksplukningen + helbredelse). Jesus gør op med den rigide, farisæiske holdning til sabbatten og regelrytteriet. Det praktiske kommer før det lovmæssige, og kernepunktet: ”For Menneskesønnen er herre over sabbatten.“ Dernæst provokerer han folket ved at lave en helbredelse i en synagoge på en sabbat og udtaler: ”Derfor er det tilladt at gøre noget godt på en sabbat.“ Altså en dag til at gøre godt og bringe kærlighed og hjælp til andre.

Med det i baghovedet bliver udfordringen at fejre sabbat på måder, som er praktisk mulige for en børnefamilie, og som giver del af Guds lovede velsignelser og nærvær.

De 10 bud: De 10 bud forbyder mig at arbejde hver 7. dag. I det bud ligger også Guds ord om, at dagen er ”hellig“ og ”velsignet“.

FORBEREDELSE

Es 58,13-14: Gud siger, at vi skal ikke handle og lave aftaler, vi skal kalde sabbatten frydefuld, og vi skal vise den ære ved ikke

Som i alt andet, så er det vigtigt at være velforberedt. Hvis vi skal have en god sabbat – alle sammen – så kræver det forberedelse. Det nytter ikke noget at komme skridende uforberedt

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

14

Tema: Sabbatten

gøre rent torsdag, hvis jeg ikke kan nå det fredag, og jeg kan minde resten af familien om at huske at rydde op efter sig.

Forberedelse til sabbatten for mig er også at tjekke, at der er tøj klar til børn og voksne, så vi ikke skal stresse rundt og lede efter yndlingsbukserne, med det ene ben ude af døren. Da mine børn var små, lagde jeg altid sabbatstøjet frem fredag aften, så jeg vidste, at det var klar. Nu beder jeg dem selv om at tjekke i skabet, om de har noget at tage på til dagen efter, ellers må de i gang med at finde strygejernet frem.

Med små ændringer i løbet af ugen kan jeg gøre sabbatten mere hviledag ved at forberede mig på den.

BYD SABBATTEN VELKOMMEN

sidelæns ind over mållinjen en halv time efter solnedgang, hvis man gerne vil have en fredfyldt fredag aften og en fornøjelig sabbat. Hvis vi ønsker, at sabbatten skal være hvile, samvær og fordybelse, så kræver det, at der er gjort klar til det.

For mig er madtjansen en pligt, på højde med vasketøj, opvask og rengøring. Derfor er sabbat for mig også, hvis jeg kan slippe for at lave mad. Det kan jeg kun, hvis jeg ansætter en kok (som jeg dog skal give fri om sabbatten – hvilket derfor ikke ændrer mit dilemma), eller jeg skal forberede maden på forhånd. Ingen af delene duer rigtig hjemme hos os, så vi har fundet et par meget nemme og hurtigt tilberedte livretter, som for os betyder mere tid til fællesskab og mindre tid i køkkenet for alle parter. Måske kan du lave dobbeltportion af det, I får en af de andre dage i ugen, og gemme til sabbatten? Måske kan du en søndag med god tid forberede til en måneds sabbatsmiddage og lægge i fryseren? Måske kan du skrælle dobbelt kartofler om fredagen? Måske køber du færdiglavet mad, som kan pimpes op til at være et festmåltid? Tænk over, hvordan du kan gøre madpligten mindre ved at forberede dig godt.

Jeg har svært ved at hvile og slappe af, når stuen roder og er beskidt. Det kræver derfor forberedelse. Så må jeg begynde at

ANNE-MAY MÜLLER Anne-May er leder for Adventistkirkens Familieafdeling og er mor til fire friske fyre mellem 9 og 15 år. Hun elsker sabbatten, men kender også udfordringen med at gøre den relevant og spændende for hele familien.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Får vi særlige gæster, så sørger vi for, at de føler sig velkomne helt ude fra indgangsdøren – måske endda helt ude i indkørslen sætter vi et lys eller en flot krukke blomster. Vi ønsker også at byde sabbatten velkommen som en helt særlig gæst i vores hjem. Så find måder, hvorpå du kan signalere, at nu kommer sabbatten snart. Er der noget musik, som får dig en i en god, åndelig stemning? Kunne I have nogle særlige lys, som kun blev tændt om sabbatten? Eller er det det fine porcelæn, som bruges fredag aften? Er der noget særligt mad, drikke, dessert eller snacks, som I kun får fredag aften? Eller er det den fine håndbroderede dug, som kommer på bordet lige netop den aften? Måske har I en bog, som I læser et kapitel af, hver uge?

Hold også en andagt, som passer til børnenes udviklingsniveau, og som er interessant og kort. Hvis du mangler idéer, så køb bogen ”100 kreative børneandagter“ eller nogle børnebibler på DanskBogforlag.dk. For børn er traditioner vigtige. Skab gode traditioner, som hjælper dem med at mærke, at sabbatten kommer, og hjælp hinanden med at finde måder til at gøre sabbatten til noget helt særligt på.

KIRKETID Lørdag morgen går det i vores familie afsted mod kirken, fordi det er vigtigt for os, at sabbatten også er en dag, hvor fællesskabet i tilbedelsen og undervisningen om Gud har en særlig plads. Og selvom man som småbørnsforældre sjældent selv får særlig meget ud af gudstjenesten, så ønsker vi, at børnene lærer at komme i kirken og ser det som det naturlige sted at være og høre til om sabbatten. Det er også der, de opdager værdien i et netværk og gode kristne relationer. Jeg kan kun takke alle de fantastiske mennesker, som vi deler menighed med, og som rummer vores, og som også har skabt relationer med dem og hjælper dem videre på deres trosrejse.

Lige netop i kirketiden kan det være svært at ”kalde sabbatten frydefuld“ (Es 58,13) – især med mindre børn. Men prøv at gøre det så godt som muligt for barnet. Sørg for, at det har tisset af, ikke er sultent, og at det har fået bevæget sig fysisk i pausen.

Tag en taske med, som har ting, der passer til barnets alder, som det kan sidde og pusle med, læse i, tegne på etc. Lad det være specielle ting, som kun bruges om sabbatten – det hjælper barnet til at forstå det særlige ved den dag. Alliér dig med nogle ”bedsteforældre“ i kirken, som kan hjælpe dig med at sidde

Tema: Sabbatten

med et barn, så du også engang imellem får mulighed for at høre en halv prædiken.

Hvis barnet siger, at det ikke vil med i kirken, så tag en snak om, hvorfor I går i kirke, og hvilke ting, som barnet/teenageren kunne tænke sig skete, for at det ikke blev så kedeligt. Giv eventuelt præsten eller forstanderen gode ideer til at gøre kirketiden mere børnevenlig. Har man små børn, er det rigtig rart, hvis præsten bruger powerpoint til et par af hovedpointerne – så kan man lige skimme dem igennem, mens man propper rosiner i hovedet på poden og lægger puslespil, og samtidig føle, at man har fået lidt åndeligt ud af prædikenen.

Du kan også foreslå, at kirken har en reol eller en kurv med ting, som børnene kan læse i, tegne på, lege med i kirken, som er egnet til gudstjenestetiden – både indholdsmæssigt og ”lydmæssigt“.

EFTERMIDDAG Hjemme igen kommer mit ømme punkt. For sådan en sabbatseftermiddag er det som om, at hele ugens travlhed, søvnunderskud og problemer vælter mig omkuld, og sofaen står og kalder lokkende, og er ikke til at vriste af ryggen igen. Situationen i indledningen er desværre ikke opdigtet.

Så er det, at jeg igen må tænke, hvordan kan jeg gøre sabbatten frydefuld og hellig? Hvordan kan jeg gøre sabbatten til en dag, hvor vi deler Jesu kærlighed og gør godt for vores næste?

Hvordan kan jeg mindes og ære Skaberen, skabelsen og det skabte? Her må du være kreativ! Kom ud – også selvom I er trætte. Som man siger i Norge: ”Ud på tur – aldrig sur!“ På med gummistøvler og sydvest, hvis vejret er dårligt. Søg på nettet efter sjove aktiviteter i naturen i dit lokalområde. Gør det til en sjov ting at udforske nye steder i Guds smukke skaberværk. Væn jeres børn til at tage vare på og sætte pris på naturen. Lav et bål, bag pandekager, leg gemmeleg, lav en skattejagt og så videre.

Tænk også ind, hvordan I kan gøre noget godt for andre mennesker. Jesus helbredte og hjalp om sabbatten. Kan I besøge nogen, som er ensomme? Kan I hjælpe med at dele mad ud til hjemløse? Kan I invitere nogen til at være sammen med jer, som måske ikke har så mange venner? Kan I tage nogle gæster med hjem? Er der et plejehjem, I kan besøge med nogle fine tegninger, børnene har lavet? Kan I finde en besøgsven, som kan være jeres ”sabbatsprojekt“?

15

GODE RESSOURCER BØGER: Min puslebibel (danskbogforlag.dk) Karen Holford: 100 kreative børneandagter (danskbogforlag.dk) Karen Holford: 100 creative activites for Sabbath (amazon.co.uk) Søg på børnebøger og aktivitetsbøger på danskbogforlag.dk; bibelselskabet.dk; lohse.dk; forlagetscandinavia.dk APPS: Sabbath Ideas (Scottware – sabbathideas.org) Sabbat School 4 (Genereal Conference Corp.)

Søg på Children Bible puzzles – og du vil finde masser af sjov.

KLAR TIL EN NY UGE Når det begynder at blive skumring, og sabbatten slutter, så byd den nye uge velkommen. Hold en andagt og tal om, hvad der sker i den nye uge. Sæt jer nogle mål, tal om, hvad der bliver udfordrende i den nye uge, og bed for det og hinanden.

Og glem så ikke Gud, selvom sabbatten slutter. Tag ham med i alle dagens og familiens gøremål på en måde, så det er naturligt at tale om og tale med ham. Lad det gode nærvær i familien og med Gud bære jer igennem en ny hektisk uge, inden I igen kan byde sabbatten velkommen i jeres familie.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

16

Tema: Sabbatten

NTERRjÆ eneste gudst

for de 8 8-12 12 åri årige til årsmødet Tekst: Niels Christian Rasmussen / Foto: Andreas Müller

For mange år siden læste jeg noget, som jeg tror ændrede mit liv eller i det mindste kom til at ringe i mine ører igen og igen.

Det var noget med, hvordan man skulle vinde mennesker for Guds rige. Der var tre ord, som var meget betydningsfulde: Positiv, glædelig og optimistisk.

Hvordan kan man fortælle mennesker, inklusiv ens egne børn, om Gud, sabbatshelligholdelse og alle de andre ting, vi tror på, så det bliver opfattet positivt og glædeligt og ikke ender op med en lang række sygelige ”du må ikke“-ideer.

Da Merethe og jeg kort tid før årsmødet blev spurgt, om vi kunne have sabbatsgudstjenesten for de 8-12 årige blev vi enige om, at det ville vi godt. Vi ville gerne gøre det til en positiv oplevelse for børnene. For det første var det jo sabbat, og vi ønskede, det skulle være en gudstjeneste, som var lærerig.

BIBELEN OM SABBATTEN Vi havde børnene samlet ca. et kvarter efter, at de havde været ovre i teltet og

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

synge for de voksne. Vi ville ikke bruge tid på at synge, for det havde de jo lige gjort rigtig meget ovre i teltet. Så vi brugte tiden til at fortælle noget om det, de ville få brug for at vide på den terræntur, vi havde forberedt. Vi ville gerne koncentrere os om alt det positive, sabbatten kunne bruges til.

Vi brugte ca. 10 minutter på at fortælle lidt om, hvad Bibelen siger om sabbatten, hvordan Gud indstiftede den som en ugentlig hvile- og helligdag ved skabelsen, som kunne bruges til at tilbringe tid sammen med skaberen. Den første hele dag, Adam og Eva havde sammen, var en sabbat sammen med Gud. Denne fantastiske oplevelse skulle gentages om en uge, og igen ugen efter, osv.

En anden forunderlig positiv ting var mannaen i ørkenen, som de skulle samle dobbelt portion af om fredagen, tilberede det og gemme den tilberedte mad til sabbatten, så de kunne få tid til at være sammen med hinanden – kald det bare en hyggelig gudstjeneste – hvor de havde tid til at fortælle historier for hinanden om de positive ting, Gud havde hjulpet dem med, siden de forlod Egypten. De skulle holde fri fra arbejde og heller ikke bruge tid på at lave mad, men have tid til

hinanden, som vi i dag altid beklager os over, at vi ikke har.

Vi fik også tid til at kigge på 5 positive ting Jesus brugte sabbatten til.

1. Han hvilede 2. Gik til gudstjeneste i synagogen 3. Besøgte venner og hyggede sig med dem. Var til middag hos Peter en sabbat 4. Gik tur i naturen og gennem kornmarken, hvor disciplene spiste aks.

De havde gået så langt, at disciplene var blevet sultne 5. Gjorde godt (helbredte nogle mennesker). Man har jo lov at gøre godt om sabbatten Der kunne siges meget mere positivt om Jesu sabbatshelligholdelse, bl.a. at han ikke holdt jødernes pedantiske, selvlavede sabbatsregler, som kun gjorde sabbatten til en byrde og ikke til en glædelig højtidsdag med festforsamling, som 3 Mos 23 indleder med sammen med Esajas 58, som kalder sabbatten frydefuld.

Sabbatten var blevet til for menneskets skyld og ikke omvendt.

Efter den meget korte ”prædiken“

Tema: Sabbatten

skulle børnene ud til 7 poster. De blev delt op i 7 hold. Og for at de ikke skulle stå og kede sig ved at vente på hinanden ved posterne, blev hvert hold sendt til hver sin post. Rækkefølgen var ligegyldig.

De skulle så derfra gå videre til den næste post i rækken. Hver post havde noget at gøre med sabbatten.

POST 1 Saml et puslespil. På den ene side af puslespillet var det 4. bud i tibudsloven. På den anden side var der et billede af Jesus og disciplene i kornmarken. Når de havde samlet puslespillet, hvilket de gjorde meget hurtigt, skulle de læse budet højt.

POST 2 Syng så mange vers I kan huske af sange eller salmer, som I har lært i sabbatsskolen, eller bare en religiøs sang. Jo flere vers de kunne synge jo flere point fik de.

POST 3 Fortæl alt det I kan huske om sabbatten ud fra Bibelen. Det var forbavsende så meget, de kunne fortælle. De havde et garnnøgle, som de skulle kaste til den som fortalte, så så mange som muligt kom til at sige noget. Vi skal bare fortælle og læse en masse for vore børn. De husker mere, end vi tror. Som Moses skrev, fortæl når du går tur, når du sidder, når du går i seng, når du står op, 5 Mos 6.

Fortæl, fortæl og gør det interessant for deres aldersgruppe. Men her var det altså dem, der fortalte, det de havde hørt.

POST 4 De fik kort fortalt Jesu fortælling om fåret, der var faldet i en grøft, og at alle jo ville hjælpe det op igen, selvom det var sabbat. Men her ved denne post skulle de forestille sig, at det var et menneske, som var faldet i en grøft og havde brækket benet. De skulle nu forsigtigt få personen op på en båre og bragt hen til hospitalet, som var et af udhusene på Himmerlandsgården. Man har jo lov at gøre godt om sabbatten.

POST 5 Fortæl, hvad I godt kan lide ved sabbatten. Det var utroligt, alt det positive de kunne sige. Et hold nævnte over 50 for-

skellige positive ting. Så for børnene i den alder er sabbatten positiv. Lad os også koncentrere os om det positive, når vi er blevet lidt ældre. Det er vigtigt selv at leve det, vi ønsker at give videre til vore børn.

POST 6 Saml manna. Det var poser med popcorn, som var gemt forskellige steder. Når de havde fundet alle poserne skulle de fortælle alt det de kunne huske om mannaen i ørkenen, og derefter ville de få en stor pose popcorn, som de kunne dele.

Der skulle jo være lidt gulerod. Beretningen om mannaen i 2 Mos 16 fortæller jo meget enkelt hvilken dag, der er sabbat, og hvordan de skulle bruge dagen til noget andet end at samle mad og tilberede det. Der var pludselig tid til en masse andet evt. familiehygge, leg og fortælle historier.

17

de ti bud bygger på to bud, som er endnu større. Jesus nævner dem i Matt 22,3740. De to største bud begynder heller ikke med noget negativt, men begge indleder med ”Du skal elske“. Budene over alle budene er super-positive og siger ikke hvad vi ikke skal, men fortæller os, hvad vi skal, nemlig elske. Først og fremmest Gud, af hele vort hjerte, og dernæst vor næste som os selv.

POST 7 Fortæl om, hvad Jesus brugte sabbatten til. Og I kan tro, de kunne huske de 5 ting, jeg havde fortalt dem i de få indledende minutter, før de skulle ud på terrænturen.

Næsten alle hold kom tilbage og rapporterede vildt begejstrede om alle de point de havde fået. Der var også lidt slik, da de kom tilbage. Forhåbentlig en årsmøde-sabbat, de sent vil glemme.

Hvordan lærer vi vores børn at elske Gud og deres næste og også sabbatten uden at gøre brug af ”du må ikke“. Måske skulle vi spørge vores børn om, hvad de kan lide ved sabbatten – friske de over 50 positive ting op, som de selv kom med. Og så koncentrere os om alle de gode ting, vi kan bruge sabbatten til, så det bliver til den bedste dag i hele ugen.

DEN BEDSTE DAG I UGEN Det er jo interessant, at sabbatsbudet er et af de to bud i tibudsloven, som ikke begynder med ”du må ikke“. ”Du må ikke“ er ligesom en bundlinje, vi ikke må gå under. Men sabbatsbudet beskæftiger sig ikke med bundlinjer. Det var ikke meningen, at dagen skulle gøres så kedelig som muligt uden at trænge helt under bundlinjen. Det var i stedet meningen, at dagen skulle være festlig, livsfornyende, glædesfyldt og hellig. Budet indleder så smukt med ’kom i hu’, eller ’husk’.

Det er meget interessant at tænke på, at

NIELS CHRISTIAN RASMUSSEN Pensionist. Laver lidt håndværkerabejde og passer sine bier. Elsker at holde gudstjenester.

Har været prædikant i mange år og ADRA leder i Uganda.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

18

Tema: Sabbatten

En FRYDEFULD dag

Adventnyt 路 Nr. 5 路 oktober 2015

Tema: Sabbatten

19

Fredag eftermiddag i Jerusalem, lige inden sabbatten begyndte, genlød pladsen ved Vestmuren af glade stemmer og musik. Man begyndte på en sang – en sang til sabbatten. Piger tog hinanden i hånden og dansede smilende og syngende til musikken. De boblede af fryd, og deres glæde og latter var smittende. Det var sabbat, og de var kommet for at byde ugens skønneste dag velkommen.

Tekst: Karen Holford (Bragt med tilladelse fra Ministry®, International Journal for Pastors, april 2015) Foto: wikipedia.org – yourway-to-israel

S

enere fortalte jeg min jødiske kollega om oplevelsen. ”For nogle af os er sabbatten en pligt – en dag omgivet af strenge regler,“ sagde hun, ”men der sker en vidunderlig forvandling med os, når vi først opdager den fryd, som den rummer.“

dugvåde græs under fødderne og høre sangen fra et tusindstemmigt fuglekor, at indsnuse duften af liljer og roser i hvert åndedrag. Gud smiler, rækker hånden frem og viser dem den nye verdens 1.000 vidundere – ren fryd!

FRYD I MANGFOLDIGHEDEN EN FRYD Hvad er ”fryd“? Hvorfor er det så vigtigt for os at kalde sabbatten en ”fryd“?

Hvordan ønsker Gud, at vi skal opleve sabbattens fryd? ”Hvis I holder sabbatsdagen hellig og undgår at bruge den til selviske formål, men glæder jer over min hellige dag og gør den til en festdag, hvor I ikke plejer jeres egne interesser, så vil I opleve den glæde, jeg giver, få del i velsignelsen og nyde det skønne land, jeg lovede jeres forfar Jakob“ (Es 58,13-14, BHD).

Hvordan gør vi sabbatten til en ’festdag’ og undgår at ”pleje egne interesser“?

PARADISISK FRYD Tænk på Adam og Eva i Edens have. Hvilken fryd der gennemstrømmer dem på denne første dag i selskab med hinanden og med deres skaber; at vågne sammen i hinandens arme, hud mod hud; at studere den andens ansigt og indprente sig hver en detalje. Og Gud selv byder på morgenmad: en overdådighed af frugt – velduftende og saftig, aromatisk og dryppende af sødme. Tænk at føle det friske

Vi frydes over forskellige ting, på forskellig måde, til forskellige tider. Af og til frydes vi over det velkendte, som når vi allerede ved, at skovstien ender ved et glitrende vandfald, eller når vi ser den, vi elsker, dybt i øjnene. Andre gange overraskes vi, som når vi får et glimt af en lillebitte blomst i den tørre ørkenjord eller overraskes af en hval, der bryde havoverfladen.

Fryd er en kompleks sanseoplevelse: noget der ligner forundring iblandet glæde og taknemmelighed. Fryd letter humøret og slår gnister i hjertet. Måske frydes vi ved nye idéer, ny indsigt i Guds væsen eller lovsang, der løfter sig mod himlen. Måske finder vi glæde i den inderlige, ordløse forståelse, der opstår mellem elskende, eller måske frydes vi, når et særligt vanskeligt skriftsted pludselig åbner sig for os og spreder sin rigdom for vores fod. Vi frydes over mælkevejen, over en nyfødt, over nordlyset, et snefnug, en dampende varm kop kakao på en kold vinteraften og flammernes dans i bålet.

Gud mættede verden med alle tænkelige farver, strukturer, dufte, smagsoplevelser og lyde –alt sammen kun for at

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

20

Tema: Sabbatten

”Fryd er en kompleks sanseoplevelse: noget der ligner forundring iblandet glæde og taknemmelighed. Fryd letter humøret og slår gnister i hjertet. Måske frydes vi ved nye ideer, ny indsigt i Guds væsen eller lovsang, der løfter sig mod himlen. Måske finder vi glæde i den inderlige, ordløse forståelse, der opstår mellem elskende, eller måske frydes vi, når et særligt vanskeligt skriftsted pludselig åbner sig for os og spreder sin rigdom for vores fod.

Vi frydes over mælkevejen, over en nyfødt, over nordlyset, et snefnug, en dampende varm kop kakao på en kold vinteraften og flammernes dans i bålet.“

glæde os. For rigtigt at frydes over det alt sammen, må vi standse op og forundres; vi må tage alle sanser i brug, hvis vi rigtigt skal værdsætte Guds skaberværk. Fryd opstår, når vi oplever de mange smukke facetter af Guds kærlighed til os; når vi rigtigt ser hinanden og glædes ved vores omgivelser.

Sabbatten er en ugentlig gave fra Gud selv. Her får vi tid til geare ned og smage på de glæder, som han ønsker at dele med os. Sabbatten er et åndehul: en tid til at standse op og trække vejret dybt, en tid til at opleve skabelsen i al sin mangfoldighed og intensitet. Ikke at frydes ved sabbatten er som at få et berømt kunstværk forærende og – i stedet for at hænge det på væggen og beundre dets skønhed – gemme det uåbnet væk i en krog på loftet.

FRYD – MEN IKKE VORES EGNE INTERESSER? Hvordan oplever vi den fryd, som Gud ønsker for os uden at pleje vores egne interesser eller tjene vores egne selviske formål? Fryden kommer af at sætte Gud først – ikke os selv. Det er, når vi ser på ham og hans skaberværk, når vi tilbeder ham i taknemmelighed over alle de velsignelser, som han lader regne ned over os, at vi oplever den største fryd. Når vi prioriterer vores forhold til ham og oplever hans store kærlighed til os, får vi lyst til at dele den med andre. Fryd opstår som en følge af at sætte Gud først – ikke at der ikke findes andre fornøjelser i livet, men den største og dybeste glæde udspringer af at prioritere som han. ”At gøre din vilje, min Gud, er min lyst, og din lov er i mit indre“ (Sl 40,9, 1931 oversættelsen af GT).

EN MANGFOLDIGHED AF FRYD

KAREN HOLFORD Bor i Skotland, freelance forfatter, elsker at gøre sabbatten og tilbedelsen af Gud glædelig for mennesker, specielt børn. Og så elsker hun at lægge mærke til Guds kærlighed og kreativitet i naturen og i relationer.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Fryd kommer i mange indpakninger. Alfred elsker at fiske i søen efter smådyr.

Bedstefar nyder stilheden på terrassen med en inspirerende bog. Sofie binder en buket af havens blomster og tager dem med over på plejehjemmet. Andreas fotograferer træer. William elsker at lege med Noas ark og alle dyrene. Lars blogger om sine åndelige oplevelser. Lærke og Frederik tager med vennerne til vandet. Anna elsker at fortælle historier for børnebørnene på nye og kreative måder.

LIVSVIGTIG FRYD Frydefulde sabbatter skal ikke være en sjælden luksus. Gud skabte sabbatten som en livsvigtig ingrediens i vores åndelige liv. I Johannes kapitel 10 vers 10 siger Jesus, at han kom for, at vi skulle have ”liv og have i overflod.“ Han ønsker, at vores liv skal bugne af gode og frydefulde oplevelser. Paulus beskriver, hvordan Helligånden fylder os med ”kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ (Gal 5,22-23).

Fryd har en positiv indvirkning på os.

Livets frydefulde øjeblikke fylder os med glæde, trøst, inspiration og håb og hjælper os med at hele de sår, som en ufuldkommen verden tildeler os. Mindet om en frydefuld sabbat kan bære os igennem arbejdsugen, mens vi ser frem til den glæde, der venter os næste sabbat.

Selv når hverdagen er stresset og problemerne tårner sig op, kan vi aktivt vælge at gøre sabbatten til en fryd. Lav dig et forråd af ting, som giver dig glæde og som kan være med til at gøre dine sabbatter til en fryd: • En samling inspirerende vers fra Bibelen • CD’er eller en playliste med lovsange • En stak bøger med åndeligt inspirerende indhold • Kort med indtegnede ruter, som du og din familie elsker at gå sabbats eftermiddag • En samling af ting fra naturen, som fylder dig med undren, f.eks. frøkapsler, muslingeskaller eller sten • En liste over jeres yndlingsaktiviteter • En liste over familiens yndlingsretter

HVORDAN BLIVER DAGEN EN FRYD? Fryd er ikke foreneligt med en lang række af forbud. Retningslinjer og grænser hjælper os med at holde arbejds- og hverdagslivet på afstand, men skal vi virkelig frydes ved dagen, må vi se på muligheder i stedet for begrænsninger: hvordan kan vi gøre dagen åndelig, glædelig og forfriskende? Hvordan kan vi dele sabbattens glæder med andre? Hvordan kan dagen

Tema: Sabbatten

bruges til at række ud til mennesker omkring os i nabolaget og nærområdet?

Med fokus på det, der gør sabbatten til en fryd, kan man også stille sig selv spørgsmålet: hvad gør vi, der står i vejen for, at vi og andre oplever sabbatten som en fryd?

FRYD FOR BØRNENE Det er vigtigt, at børnene oplever sabbatten som en fryd. Som travl børnefamilie kan det være noget af en udfordring altid at tilrettelægge super-sabbatter for børnene. Nogle familier slår sig derfor sammen og skiftes til at planlægge aktiviteter for alle familier i menigheden. De går ture, tager på udflugt eller på cykeltur, laver skattejagt eller terræntur, laver hobbyaktiviteter med ting fra naturen, ser på dyrespor, leger med bibelhistorier og gør udadrettet arbejde sammen. Særligt nye familier i vores menigheder kan have vanskeligt ved at finde ud af, hvordan sabbatten kan gøres til en særlig dag i familien, så sørg for at få dem med.

Også i gudstjenesten er det vigtigt, at børnenes behov bliver tilgodeset, og det kan være en god idé, at der i kirken findes en folder med idéer til børnefamilier: kort over sjove ture og oplevelser i nærområdet, forslag til sjove bibelske

lege og indendørs aktiviteter til en regnvejrsdag.

21

PRAKTISKE FORSLAG TIL FRYDEFULDE SABBATTER

FRYDEFULD MISSION Ville det ikke være fantastisk, hvis vores naboer ikke kunne undgå at lægge mærke til, at adventisterne fryder sig over sabbatten? Tænk hvis vi kunne være kendt for at holde fest hver uge. Måske de skulle inviteres med hjem eller til arrangementer i kirken, så de med egne øjne kan se, hvad det er, der gør sabbatten til noget helt særligt for dig og din familie?

Hvad ville der ikke ske, hvis flere fik lov til at opleve en skøn dag med Gud i fokus: i tilbedelse, i naturen, i omsorgen for andre, i fred, taknemmelighed og i nydelsen af enkel, sundt måltid med dig og din familie?

EVIG FRYD Det er Gud en fryd at forære os en ny og ubrugt sabbatsdag hver eneste uge, og det er ham en dobbelt fryd, når han ser, at den bringer os glæde. Frydefulde sabbatter forbinder os med evigheden. De er som perler på en snor, der uge efter uge forbinder Edens have med Det Ny Jerusalem; de minder os om, hvor vi kommer fra, og hvor vi er på vej hen; de er en forsmag af himlen på jorden.

TÆNK OVER SABBATTENS FRYD 1. Lav en liste med 30 ting, der fylder dig med fryd.

2. Fordel tingene på listen under emner som: Gud, relationer, naturen, mit åndelige liv, mine interesser etc.

3. Tænk tilbage på de sabbatter, der står for dig som de bedste i dit liv.

Hvad var det, der gjorde dem så gode: en dyb åndelig oplevelse, fællesskab, nye venner eller nye opdagelser i naturen?

4. Hvad var det mest frydefulde øjeblik sidste sabbat?

5. Hvilke tre ting vil gøre dine sabbatter endnu bedre?

6. Vurder hvor dine sabbatter ligger på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er en stor fryd og 0 ingen fryd overhovedet. Hvorfor har du valgt netop dette tal? Hvad kan du gøre for at forøge din sabbatsfryd?

• Tal sammen i menigheden om, hvad der er med til at gøre sabbatten til en fryd • Del hver især jeres gode sabbatsoplevelser • Tag børnene med i snakken og lav en planche med dem, hvor deres historier og billeder af gode sabbatsoplevelser figurerer • Gør noget sammen som menighed på en sabbatseftermiddag: gå tur eller på skattejagt, syng sammen, lav hobbyaktiviteter, lav pakker med fornødenheder til hjemløse, undersøg halvædelsten og krystaller eller hvad som helst, I som menighed har lyst til at lave sammen • Find på noget nyt og spændende en sabbat og del jeres oplevelser med de andre i menigheden • Hvad kan I gøre for enlige medlemmer af jeres menighed, hvis sabbatter måske føles lange, triste og ensomme?

• Planlæg jeres sabbatsaktiviteter sammen som familie: planlæg spændende andagter, syng jeres yndlingssange, tag på udflugt til et sted, som I alle sammen elsker at besøge, lad hver enkelt komme med ønsker til aktiviteter • Lav en skrapbog eller et dagbogsnotat om det, der gjorde denne sabbat til en fryd, og hvordan oplevelserne bragte jer nærmere Gud

7. Hvad kan du og din menighed gøre for at gøre sabbatten til en fryd for børn, teenagere, småbørnsforældre og ældre?

8. Hvad kan du gøre personligt, for at din familie skal opleve sabbatten som en fryd?

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

22

Tema: Sabbatten

Skabelsen er et af de grundlæggende temaer i Bibelen. Fra den første til den sidste bog i Bibelen henvises igen og igen til skaberen. Skaberen, der efter Det Nye Testamente har vist sit menneskelige ansigt i personen Jesus Kristus. For ikke at miste troen på skaberen, som også er frelseren og sandhedens ånd, den treenige Gud, og for ikke at tilbede det skabte, har Gud givet os et tegn i tiden – sabbattens tegn. Dette tegn har været med menneskeheden fra dens spæde begyndelse.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober ober 2015 20115

Tema: Sabbatten

23

Sabbatten

– skabelsens tegn Tekst: Richard Müller / Foto: thinkstockphotos.com

Denne artikel er et forkortet uddrag af kapitel 3 i Richard Müllers kommende bog om sabbatten: Den glemte tid – En lille bog om hviledagens store betydning.

SABBATTEN VED SINAJ Tegnet, som Gud har givet os, blev forankret i de eviggyldige, universelle bud, som Gud gav Moses på Sinaibjerget. Det skulle værne os imod guder skabt i vores eget billede eller nogen anden skabnings billede. Det skulle også beskytte os imod ateismens afgud, hvor mennesket i dens ”hybris“ (hovmod) løfter sig over Gud og forbander hans eksistens. Her bliver mennesket ophøjet som universets højeste væsen. Mennesket bliver dets egen afgud.

Det fjerde bud, sabbatsbudet, er det længste bud i de ti bud. Bare ved at læse sabbatsbudet en gang igennem kan man se forbindelsen til skabelsen, nej, til Skaberen, sådan som vi ser ham i aktivitet på Bibelens første side:

”Husk sabbatsdagen og hold den hellig. ... For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede han. Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen og helliget den“ (2 Mos 20, 8-11). ”Husk sabbatsdagen,“ begynder hviledagsbudet. Altså har sabbatten ikke været noget nyt for Israels folk i Egypten.

Det har været kendt.

Et tydeligt bevis for, at folket Israel kendte sabbatten før lovgivningen på Sinaibjerget, er det mangfoldige brødunder (manna), som Gud gav til sit folk, hver uge under ørkenvandringen i 40 år (se 2 Mos kap. 16).

Man kan let forestille sig, at slavefolket havde haft vanskeligt ved at sætte denne dag til side, sådan som Gud havde tiltænkt det, da de var i fangenskab. Ofte, hvis ikke altid, blev de tvunget til at arbejde på sabbatten.

Men så kommer befrielsen – efter så mange års slaveri. Nu kunne de fejre sabbat igen. Her kommer mannaunderet ind i billedet.

Kan vi se, hvordan Gud, ved hjælp

af dette flerdobbelte mirakel, ville indskærpe sabbatten for hans folk? De fik dobbelt portion om fredagen – men ingen manna om sabbatten (lørdagen).

Manna, der blev givet dem om fredagen kunne godt holde sig til sabbatten uden at den blev dårlig – ellers kunne den ikke opbevares fra dag til dag. Dette mirakel skete ikke bare én gang, men uge for uge, 52 gange om året, i 40 år.

Til trods for denne enestående omsorg, som Gud viste sit folk i denne lange ørkenvandringens tid, finder vi gang på gang, at folk klager, er utilfredse og er villige til at ty til menneskeskabte guder.

RICHARD MÜLLER er pensioneret prædikant som jævnligt prædiker i danske og tyske menigheder. I sin sparsomme fritid skriver han for øjeblikket de sidste sider af bogen om sabbattens hellige tid.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

24

Tema: Sabbatten

”Om man er lærd eller analfabet, rig eller fattig, børn eller forældre, tilhørende en bestemt folkegruppe eller en anden, mand eller kvinde: alle får lov til at hvile ud på sabbatsdagen, fejre den sammen i tilbedelse af Gud og sammen med hinanden. Alle bliver et for Gud.“

SABBATTEN FRA SKABELSEN Skabelsesberetningen lader heller ingen tvivl om, at man skulle hvile på den syvende dag i ugen. Sabbatten hører sammen med skabelsesberetningen og er dens mest logiske konklusion. På hebræisk er forbindelsen meget tydelig med ordstammen ”sbt“. På dansk har vi det samme, hvor to ord har samme stamme: ”en leder“ og ”at lede“, ”hus“ og ”at huse“, ”vand“ og ”vande“ osv. ”Sabbat“ bliver brugt i Bibelen både som navneordet ”sabbat“ og som udsagnsordet ”at hvile“. Hvis vi ville bruge et fremmedord (ligesom ”sabbat“ er et hebraisk ord), så kunne vi måske kalde udsagnsordet for ”at sabbatte“.

To gange bliver læserne gjort opmærksom på, at Gud hvilede (holdt sabbat) på den syvende dag. Når der står, at Gud velsignede den dag og helligede den, hvorfor skulle han så også sige, at denne dag skal hedde ”sabbat“, når han to gange allerede har sagt, hvad dagen skal bruges til? Den syvende dag var lige fra begyndelsen kendt som sabbatten, da teksten siger, at Gud ”sabbattede“ (hvilede) på denne dag. ”Således blev himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede (sabbattede) han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede (sabbattede) han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte“ (1 Mos 2,1-3).

Lad os sammenligne det med det 4. bud fra 2 Mos 20,8-11: ”Husk sabbatsdagen (hebraisk: jom

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

ha-shabbat – de tre kendte konsonanter ”sbt“) og hold den hellig. I seks dage må du arbejde og gøre alt, hvad du skal; men den syvende dag er sabbat (shabat) for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer. For på seks dage skabte Herren himlen og jorden og havet med alt, hvad de rummer, men på den syvende dag hvilede (hebr. ”janach“, et andet ord for ”at hvile“) han.

Derfor har Herren velsignet sabbatsdagen (jom ha-shabbat) og helliget den.“ Der er ingen tvivl om sammenhængen mellem de ti buds sabbatsbud og skabelsesberetningen.

GUDS VÆSEN Den Gud, der åbenbarer sig i sabbatsbudet som den almægtige skaber af himmel og jord, åbenbarer sig også i selve budet med andre sider af hans væsen. Det kommer meget tydeligt til udtryk. Gud er ikke bare skaberen, der skaber ved sit ord ”ud af intet“, men denne Gud er også den ”barmhjertige“ og ”nådige“ Gud. Derfor bliver sabbatten ikke bare en dag til minde om den skabende Gud, men også et minde om den barmhjertige Gud, der elsker sine skabninger, i særdeleshed de svageste af dem.

Hvordan kan vi se det i sabbatsbudet?

Først og fremmest kommer kærlighedsmotivet eller Guds barmhjertighed og nåde til udtryk i, at vi mennesker skal og kan hvile os fra vort arbejde hver syvende dag. Mennesker er ikke maskiner, der uafbrudt kan køre, indtil de bryder samen.

Nej, hver sabbat får vi lov til at hvile fra

vores daglige gerning og reflektere over Gud, os selv og vores arbejde. Vi har tid til tilbedelse af Gud, så vi ikke mister forbindelsen til ham.

Dette kærligheds-motiv, som vi finder i det fjerde bud, er ikke bare en filosofisk teori. Nej, Gud har helt håndgribelig givet os denne dag, sat den til side fra alle andre dage og lagt sin velsignelse på den.

Det er den samme personlige Gud, som vi møder i det nyskabte paradis med hans længsel efter fællesskab med sine skabninger, og vi ser ham på en ekstraordinær måde åbenbaret i den Gud, der blev menneske. Kærlighedsmotivet personificeret i Jesus Kristus. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16).

Men den nådefulde Gud vil ikke bare, at vi skal hvile og holde fri og fejre sabbat med ham. Han vil også, at vores medmennesker skal have mulighed for det: 1. Vores nærmeste familie – søn og datter.

2. Dem, der arbejder for os.

3. Den fremmede, der bor iblandt os.

Kan vi se, hvor dybt Gud bøjer sig ned for at meddele sin barmhjertighed til os?

Vise os, hvem han egentlig er? Vi havde måske forventet, at Gud ville inkludere vores øvrige familiemedlemmer i sabbatsfejringen. Men tjenestefolk? Arbejderklassen? Ja, Gud tænker også på dem.

De skal også have mulighed for at hvile og være med i det tilbedende fællesskab.

Dermed visker sabbattens Herre alle sociale skel ud. Om sabbatten står de som én familie foran Gud. Mennesker har ikke lov til groft at udnytte dem, der er afhængige af dem.

Dermed bliver der gennem sabbatten skaffet en lighed med vores medmennesker. Dette var uhørt i antikken, og er stadigvæk en stor udfordring for os i vore dage.

En jødisk forfatter, Samuel H. Dresner, skriver: ”Alle er lige om sabbatten, alle er konger: alle byder sabbatsdronningen velkommen, alle reciterer kiddush (bønnen ved sabbattens begyndelse), alle bader sig i den syvende dags herlighed ...

På sabbatten fandtes ingen bankmænd

Tema: Sabbatten

eller kontoransatte, heller ingen bønder eller daglejere, ingen rige eller fattige.

Der fandtes kun jøder, der helligholdt sabbatten.“1

GÅR GUD FOR VIDT? Agapemotivet inkluderer den fremmede, flygtningen og migranten. Går Gud ikke for vidt? Skal de også omfavnes af hans kærlighed? Skal også de fejre sabbat med os? Sådan åbenbarer Gud sig for os i sabbatsbudet. Alle skel bliver visket ud for Guds åsyn og i tilbedelsen. Om man er lærd eller analfabet, rig eller fattig, børn eller forældre, tilhørende en bestemt folkegruppe eller en anden, mand eller kvinde: alle får lov til at hvile ud på sabbatsdagen, fejre den sammen i tilbedelse af Gud og sammen med hinanden. Alle bliver et for Gud. Denne dimension af sabbatten er sjældent taget frem, men kommer tydeligt til udtryk her. Tankegangen kender vi måske især fra apostelen Paulus’ brev til Galaterne: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus“ (Gal 3, 28).

Denne enhed i Kristus møder vi allerede i sabbatsbudet. Dermed er sabbatten også et tegn på lighed og frihed. Vi vil ofte sætte grænser op mellem mennesker og folk. Sabbatsbudet vil vise os en kærlig, barmhjertig og nådig Gud, der omslutter alle mennesker. Hvordan skulle det også være anderledes? Han er alle menneskers skaber. Dermed bliver alle mennesker vores egne brødre og søstre. Måtte sabbatsbudet altid minde os om dette.

Nu kommer overraskelsen af alle overraskelser. Den Gud, hvis ansigt vi ser i Jesus Kristus, har endda tænkt på de dyr, der bærer de tunge byrder. 5.

Mosebog fremhæver specielt ”okse“ og ”æsel“ som datidens arbejdsdyr. Gud viser endda sin medfølelse med vores medskabninger, der tjener mennesket.

Det havde man ikke troet: at Gud, midt i de ti bud, midt i sabbatsbudet, allerede havde dyrevelfærd på dagsordenen.

Sådan er Gud. Også de trænger til hvile, skal ikke arbejde uafbrudt. Mennesker i deres stræben efter større profit glemmer

25

ofte deres medmennesker og lader dem arbejde uafbrudt for en sølle løn, men de udnytter også groft deres medskabninger for vindingens skyld. Ofte går det også ud over resten af naturen, hvor vi glemmer, at den er Guds skaberværk, som vi skal værne om.

Det er den Gud, som vi tilbeder om sabbatten ved vores gudstjenester. Det er den Gud, som vi fejrer uge for uge på den dag, han i sin kærlighed, nåde og barmhjertighed har sat til side for os og velsignet for os.

KUN FOR JØDER? Det er derfor totalt uforståeligt, at nogle kristne betragter sabbatfejringen som noget ”jødisk“. Noget, der tilhører den gamle pagt, som man siger. Det hører til ceremoniloven, der blev afskaffet i Det Nye Testamente, hævder man.

Men hvad har sabbatsbudet, forankret i midten af de ti bud, med ceremoniloven at gøre? Man vil måske ikke forveksles med jøder eller blive beskyldt for at ville fortjene frelsen ved overholdelsen af dette bud? Lad ikke racetanken – antisemitisme – forstyrre vores tankegang.

Vi taler her ikke om overholdelse af et vilkårligt bud for at fortjene frelsen. Vi taler her om at komme denne Gud i hu og at have fællesskab med ham. Det gælder om ikke at miste troen på den skabende Gud, der åbenbarede sig i Jesus Kristus.

Det er denne Guds godhed, kærlighed, barmhjertighed og nåde vi ser åbenbaret i sabbatsbudet. Det er et spørgsmål om tilbedelsen af denne Gud. Dermed har det fjerde bud intet med ceremoniloven at gøre, men er en del af Guds eviggyldige morallov. Det er nemlig et moralsk spørgsmål, om vi tilbeder den Gud, som har åbenbaret sig sådan for os, eller om vi vælger en anden gud, der svarer mere til vores eget billede, vores egne ønsker og ideer, vores kultur eller tradition.

Den syvende dag kommer uge for uge som en kærlighedens, nådens og barmhjertighedens gave til os, vores medmennesker, også den fremmede samt vores medskabninger, der bærer tunge byrder.

1

Richard Müllers bog, Den glemte tid – en lille bog om hviledagens store betydning, udkommer om få måneder, og bogen omhandler følgende emner: 1. Den glemte tid 2. Troen på Skaberen – grundlaget for den kristne tro 3. Sabbatten – skabelsens tegn 4. Sabbatten blev skabt for mennesket – et frihedens og frelsens tegn 5. Sabbat – det nye hjertes tegn 6. Jesu sabbatsreform 7. Den første dag i ugen. Findes søndagsfejringen i Det Nye Testamente?

8. Hvorfor begyndte de kristne at fejre søndag?

9. Sabbatsfejringen i den kristne kirke 1 – de første århundreder 10. Sabbatsfejringen i den kristne kirke 2 – fra reformationstiden til vor tid 11. Sabbatsfejringen og bevarelsen af naturen 12. Hvordan fejrer man sabbat?

Samuel H. Dresner, The Sabbath, s. 43. Cf. S. Bacchiocchi, Divine Rest for Human Restlessness, Rom 1980, s. 223.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

26

Tema: Sabbatten

Jødisk

shabbat Tekst: Robert Sand / Foto: Jair Melchior, freeimages.com

Jeg er taget ind til Krystalgade for at tale med rabbiner Jair Melchior om sabbatten, på Hebræisk ’shabbat’, for at høre, hvad shabbat betyder for jøderne i dag.

Jair Melchior er 32 år, opvokset i Israel, søn af Michael Melchior. Han flyttede til Danmark i august 2013 og blev enerabbiner i august 2014. Han er rigtig glad for Danmark og har fundet sig godt til rette her. Jair fortæller, at han i sine studier har brugt næsten 1 år på at studere betydningen af shabbat, og at der er meget mere at fortælle, end vi kan nå på 45 minutter. Alligevel forsøger vi at afdække lidt af den jødiske shabbat.

Kan man få noget ud af shabbat, selvom man ikke tror?

Shabbats værdier er for alle. To værdier er essentielle: Den fysiske, hvor man hviler, og den principielle, hvor man stopper op og observerer lidt. Det giver mulighed for at kigge tilbage på, hvor du står. Så selvom man er ikke-troende, kan man i det mindste tage denne pause, som vi har brug for i livet. Faktisk har vi jo i Danmark i princippet en slags 2 dages pause i weekenden, men mange får alligevel ikke taget en pause.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Alle de ritualer og regler, vi som jøder har, er med til at skabe den shabbat, vi har. En stor del af ideen med det er, at det faktisk er en tradition. Ifølge de jødiske regler har ikke-jøder ikke lov til at holde shabbat 100 procent. Men der er nogle af de ting, vi gør på en shabbat, som jeg synes, er rigtig gode for mennesker. F.eks. hele idéen med, at man ikke må arbejde.

Hvordan ser en typisk shabbat ud for jer?

Vi starter med Kiddush ritualet før vi har et stort måltid fredag aften som en lille familiehøjtid, ofte med gæster, og en gudstjeneste i synagogen. Shabbat morgen starter gudstjenesten kl. 9 og tager 3 timer, hvor vi først læser fra Toraen (de fem mosebøger, red.), på melodi og vers og læser fortolkningen deraf. Vi følger en læseplan og læser dermed hele Toraen igennem hvert år. Derudover bruges en bønnebog. Selve prædikenen varer kun 10-15 minutter. Efter gudstjenesten har vi, i Danmark, en fælles kiddush med lidt frugt og kage bagefter. Om aftenen har man en shabbat-afslutning i familien, hvor der tændes lys, vinen skænkes, og man dufter til noget godt.

For mine børn, synes jeg, det er meget positivt, at de har en dag uden en skærm.

Dvs. uden iPhones, iPad, computer og fjernsyn, og det er enormt dejligt er være fri en dag. Det er dejlig nemt, at sådan er reglerne bare. Det er ikke forældrenes

regler, sådan er det bare. Det er nemmere for børnene at acceptere.

Derudover er der morgenbøn kl. 6.30, eftermiddags- og aftenbøn i synagogen.

Er der forskel på, hvordan man holder shabbat i Danmark og i Israel?

Den eneste store forskel er, at vi ikke har en Eruv, der en linje, der binder husene i byen sammen. Og uden en Eruv har vi ikke lov til at bære noget uden for vores hjem. Du må ikke have nøgler i lommen og ikke bære noget. I alle byer i Israel har man en Eruv, og derigennem udvides den private ejendom. Uden for det private, i det offentlige område, må man ikke bære noget. I Danmark kan vi ikke etablere en Eruv, så her gælder den almindelige regel, at man kun må gå ca. 1 km uden for sin private ejendom. Afstanden afhænger af, om man bor i byen, på landet eller midt imellem. Vi har 4 forskellige typer zoner. Man må heller ikke bære en billet, men nogle er lidt kreative for at få livet til at fungere og syer billetten fast i tøjet.

Jøderne følger ikke shabbat som den står i Toraen. Vi har videreudviklet israelitternes tradition. Og den udvikler sig hele tiden, ligesom troen.

Har I både konservative og liberale jøder?

Ja, og sekulære. I vores menighed er der måske kun 5 procent, der sådan rigtig

Tema: Sabbatten

27

Hvordan er det at være en så ung leder for det Jødiske Samfund i Danmark?

Her i Danmark ønskede man en yngre rabbiner, der kunne tale dansk.

Nogle gange kunne jeg godt ønske mig, at det ville ske for mig, som historien fortæller, at det skete med rabbi Elazar ben Azariah ca. år 110, hvor den unge rabbiner blev valgt som præsident og natten over fik langt hvidt skæg og dermed respekt.

Det kunne godt have hjulpet mig lidt nogle gange.

holder shabbat, resten praktiserer ikke shabbat fuldt ud. Alligevel er alle en del af menigheden. Alle vores hellige bøger handler om diskussioner og uenigheder, så der er hele tiden diskussion. Vi har ikke brug for at være enige om alt. Der er flere rabbinere, der siger forskellige ting, og det er smukt, fordi der er intet, der er absolut. I Mishna beskrives der, at spørgsmålet, om hvilken rabbiner man skulle følge, kom op, og som respons kom der en stemme oppe fra himmelen, som sagde, at både det, som den ene siger, og det, som den anden siger, er Guds ord. Det er et koncept, der ikke kan fungere i en almindelig gudsforståelse, for hvordan kan Gud sige både det ene og det modsatte?

Det er ikke altid let, men vi skal kunne rumme modsigende budskaber.

Hvad er forskellen på at holde søndag eller shabbat?

Den vigtigste forskel er, at vi ikke må arbejde på en shabbat. At arbejde er også, at man ikke må skabe noget. Vi laver ikke mad og bruger ikke ild. På hebræisk hedder ugedagene noget specielt. Søndag, mandag, tirsdag … hedder f.eks. første, anden, tredje, fjerde, femte, sjette og shabbat. Ugens dage tæller og leder ligesom op til shabbat. Shabbat er ikke bare den syvende dag, men shabbat – ugens højdepunkt. For mig er søndag eller lørdag egentlig ikke det, det handler om. Hvis du

er alene og mister fornemmelsen af, hvilken dag det er i dag, så tæller man bare 7 dage op til shabbat og fejrer den. Altså teoretisk, så ville man gøre sådan. Princippet er 6 dage og så den syvende, shabbat.

Hvad må man gerne? Og er det svært at få børnene til også at nyde shabbat?

Vi spiser og nyder shabbat. Børnene synes, at shabbat er fantastisk. Nogle gange kan det være, de venter på at shabbat slutter, så de kan spille det, de gerne vil, men ellers leger de, og det er den bedste dag i ugen. De elsker shabbat. Min mor havde en tallerken med noget slik, som vi fik om morgenen, og det stod og ventede på os, når vi vågnede. For mig var det bare en kæmpe ting, jeg ventede på. Og ritualet, når vi slutter shabbat, venter børnene på. Om sommeren bliver det så sent, at de nogle gange ikke får lov at være oppe til det – det er de kede af. Traditionerne, som vi gentager, ser de frem til. Vi har meget fællessang. Og jeg husker også fællessange fra da, jeg var teenager, det var en god stemning.

Når de ti bud bliver genfortalt i 5. Mosebog, så handler shabbat om udfrielsen fra Egypten ...

Ja, shabbat har to betydninger. Betydning i forbindelse med udfrielsen af Egypten handler om det sociale aspekt. Man skal

ikke arbejde. Betydningen i forbindelse med skabelsen handler om at stoppe op og kigge på verden – det er den guddommelige shabbat. Shabbat handler både om at bevare og huske shabbat. Det er også grunden til, at man har to lys, og at man har Kiddush to gange.

Oplever I problemer med at få fri fra arbejde, når det er shabbat?

Nogle har, men normalt finder man et arbejde, hvor man kan. Det var vanskeligere før i tiden. Vi ved i forvejen, at vi bor i et land, hvor der er nogle andre traditioner, og så vælger man et job, hvor man har de bedste muligheder for at holde shabbat.

Men der er nogle fag, hvor man gerne må arbejde; hvis ens job handler om at redde liv, f.eks. læger og jordmødre m.v.

Tidligere blev jøder kritiseret for at være svage, fordi de tager en hel dag fri hver uge, hvor de ikke arbejder og ikke hjælper i samfundet. Den kritik har ændret sig enormt i Danmark, især på grund af kristendommen.

Tidligere var alt lukket om søndagen, men i dag har mange butikker åbent også om søndagen. Den udvikling bekymrer mig.

Mange tak til Jair for hans tid, og fordi han tog sig tid til at snakke lidt om sabbattens gave.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

28

Tema: Sabbatten

Adventnyt har talt med Mikkel Jalving, der lige er begyndt på et sabbatår i Cornwall i det sydvestlige England, hvor han er med i et anderledes missionsprojekt.

ET SABBATÅR Tekst: Mikkel Jalving og Robert Sand / Foto: Griselda Rosales

Lige før sommeren blev du færdig i gymnasiet på Vejlefjordskolen, men i stedet for at fortsætte på din videre uddannelse med det samme, valgte du at tage et sabbatår. Hvad fik dig til det?

Der er flere grunde. Jeg var skoletræt og kunne mærke, at jeg ikke ville kunne gå helhjertet ind i en videregående uddannelse lige efter tre år i gymnasiet. Bare at bo hjemme og tjene penge til det næste år, som vennerne snakkede om, var egentlig også, hvad jeg havde tænkt, men det sagde mig ikke rigtig noget.

Min gode ven, Ashok Willmott, som var studentermissionær på Vejlefjordskolen, da jeg gik i 1.g, opfordrede mig stærkt til at tage ud at rejse. ”Det vil ændre dit liv for altid,“ sagde han. På det tidspunkt var det tre år siden, han havde været studentermissionær på skolen. Det havde virkelig ændret ham. Så til sidst valgte jeg at tage et sabbatår, fordi det var en god mulighed for at opleve ting, der ville ændre mit syn på livet.

Hvad er dine planer, når året er slut?

Efter mit sabbatår vil jeg til Aalborg og studere Engelsk sprog og Internationale

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Studier. Jeg er meget interesseret i samfundsfag, og jeg vil komme lige fra et år fyldt med engelsk, så jeg fandt en kombination af de to ting. Der vil jeg også være aktiv i Aalborg menighed, så jeg er sikker på at kunne fastholde mit åndelige liv.

flere spørgsmål jeg havde, jo mere blev jeg i tvivl.

Til sidst besluttede jeg mig for at stole på, at Gud ville lede mig, for det var jo ham, der havde givet mig muligheden. Så tog jeg det skridt for skridt.

Hvordan valgte du lige at rejse til Cornwall?

Hvorfor valgte du missionsarbejde frem for Netto?

Mine forældre fik besøg af Kirsten og Karsten Øster Lundqvist. De spurgte, hvad jeg skulle efter Vejlefjord. Det vidste jeg ærligt talt ikke. Jeg fortalte om mine interesser, og hvad jeg kan lide. Kirsten nævnte så en ungdomspræst i Cornwall, Sydvest England, som var i gang med et projekt, der handler om at møde mennesker gennem forskellige aktiviteter og fortælle dem om Jesus. Jeg var lidt skeptisk, men tænkte, at det ikke kunne være et tilfælde, at de kom med et tilbud, der passede perfekt til mine interesser på et tidspunkt, hvor jeg skulle til at tage en beslutning.

Efter lidt betænkningstid besluttede jeg mig for at kontakte præsten, Steven Hulbert, for at høre mere. Vi fik os en god samtale. Men da jeg begyndte forberedelserne til rejsen og sabbatåret, fandt jeg ud af, at jeg egentlig ikke vidste særlig meget om, hvad jeg gik ind til. Men jo

Jeg flyttede til Vejlefjordskolen i 9. klasse.

Det var et stort skridt for mig, for jeg var langt væk hjemmefra, og der var mange, jeg ikke kendte. I de første par uger på skolen bad jeg hver aften Gud om at hjælpe mig med at falde til. Efter nogle måneder gik året helt vildt godt. Jeg havde lært en masse nye mennesker at kende, fået mig en rolle på fodboldholdet og i lovsangsbandet. Og jeg havde også fundet mig en bibelstudiegruppe. Det var der, jeg begyndte at lære Gud bedre at kende og give ham indflydelse i mit liv.

Gennem hele 9. klasse kunne jeg mærke Guds nærvær i alt, jeg gjorde. Jeg valgte derfor at blive døbt i 1.g, og mit forhold til Gud blev ved at vokse igennem 1.g.

Men i 2. og 3.g kom jeg på afstand af Gud – jeg havde gang i alt for meget, og skolen pressede på. Det var, som om Gud

Tema: Sabbatten / Vi siger tillykke

holdt min hånd, men jeg hev den anden vej.

Efter de to år har jeg nu valgt at dedikere det næste år til Ham, og kun Ham. Jeg skal kun fokusere på at fortælle om Ham og lede folk tættere til Ham. Jeg vil ikke hive den anden vej. Jeg vil lade Ham bære mig i stedet.

Hvad har du i de første uger været med til?

Jeg ankom til projektet en søndag. Mandagen efter skulle vi på en uges teencamp med holdet, som består af to andre frivillige, og Steven & hans kone. På teencampen skulle vi arrangere aktiviteter, forberede mad og spille lovsang. Det var en helt fantastisk oplevelse at spille lovsang

29

for 100 teenagere, som har den fedeste fest, når de synger med på lovsangene.

Ellers foregår det på den måde, at jeg skal finde steder, hvor jeg kan møde mennesker igennem noget frivilligt arbejde eller aktiviteter i lokale klubber.

Forhåbentlig kan man få nogle kontakter, som man så kan invitere hjem til et fælles hus, hvor vi har filmaftener, bibelstudie og House Church om lørdagen. I løbet af året er der også en masse arrangementer som Steven, som præst, står for, og som kræver en masse arbejde.

Vi siger tak til Mikkel og ønsker ham det bedste med sit sabbatår. Det vigtigste er bare at være villig til springe ud i det, Gud har tilrettelagt for os.

Tillykke med ...

Bryllup IDA MARIE LUND OG JONAS RUBEN HOLM Søndag den 24. maj blev Marie Lund og Jonas Holm viet i Adventkirken i Østervrå. Efter vielsen i kirken fortsatte festen, først hjemme i haven hos brudens forældre, Marianne og Niels Jakob Lund, og derefter til festmiddag i Brønderslev. Marie og Jonas bor i København, hvor Marie arbejder som læge på Bispebjerg Hospital og Jonas arbejder som fuldmægtig i Digitaliseringsstyrelsen.

Et stort tillykke.

Carl-David Andreasen

IRINA MATRIICHUK OG OLEKSANDR VITOROV Sabbatten den 25. juli 2015 dannede Aalborg menigheden rammen om Irina Yuriivna Matriichuk og Oleksandr Vitorovs kirkelige velsignelse af ægteskabet. Irina og Oleksandr blev viet på Aabybro Rådhus den 10. juli, men ønskede Guds velsignelse af deres ægteskab og bad menigheden om hjælp. Undertegnede foretog den kirkelige velsignelse af ægteskabet i Aalborg Adventkirke med stor deltagelse fra menigheden. Det unge par bor i Pandrup nordvest for Aalborg. Vi ønsker dem Guds velsignelse.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

30

Vi siger tillykke

Dåb ERIK ERHARDSEN Fredag aften den 17. juli blev Erik Erhardsen døbt i Køge Adventkirke af sin morfar, pastor John Pedersen. Sammen med sin familie, venner og Køge menighed fejrede vi, at et af menighedens børn efter studie af Guds ord valgte at følge Jesus og blive døbt i overensstemmelse med hans ord. Erik ønskes Guds velsignelse fremover.

John Pedersen

FREYA FUGLØ Sabbatten den 25. juli blev Freya Fuglø døbt i Roskilde menighed. Det var en dejlig dag, hvor menighedsfamilien og mange af både familie og venner fra nær og fjern var samlet for at fejre dagen sammen med Freya og hendes familie. Vi ønsker Freya Guds rige velsignelse på hendes vandring som discipel af Jesus, og vi byder hende et varmt velkommen som medlem i menighedsfamilien.

Anette Wulf

DÅB I VIBORG Sabbatten den 15. august blev en glædens dag i Viborg, da Hanna Gudmundsson ved sin dåb valgte den gode del, som ingen kan tage fra hende. En musikbegavet familie var sammen med Hanna på violin med til at skabe en både festlig og højtidelig ramme om gudstjenesten i den fyldte kirke. Vi ønsker Hanna Guds velsignelse i sin vandring med Jesus fremover.

Sven Hagen Jensen

Nyfødte ESBJÖRN EMANUEL THOMSEN Velkommen til verden lillebror Esbjörn Emanuel, født den 14. juni, 3440 g og 50 cm. Vi er rigtig glade og taknemlige for Guds gave til os.

Storesøstrene Elma og Filippa, forældrene Marie og Rasmus Thomsen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Vi siger tillykke

31

Tillykke med ...

Barnevelsignelse SILAS WILLIAM NOVAK Den 22. juli 2014 kom Silas William Novak til verden, og den 10. maj 2015 blev han velsignet hjemme i haven af ikke bare en, men to præster, Bobby Bovell fra CaféKirken og, da Silas’ mor har katolsk baggrund, også Christian Noval, der er katolsk præst. Silas bor i Hvidovre sammen med sin storebror Felix og mor og far, Pernille Novak og Henrik Hit Nielsen.

Fødselsdage Oktober 90 ÅR 4. Marie Markussen Kærmindevej 13, lej. 67 7441 Bording 10. Anny Buhl Østergade 35A, st. 0002 8300 Odder 12. Grete Præstiin Degneløkken 133 5540 Ullerslev 12. Ania Eikdal Vid Gjonna 5 FO-511 Gøtugjógv

85 ÅR 2. Valdimar Tomasson Heimasta Horn 30 FO-100 Tórshavn

80 ÅR 4. Lis Ellinor Hilt Magnoliavej 8, Systofte 4800 Nykøbing F 6. David Mahanaim Stendam 20 2650 Hvidovre 11. Gert Hans Chr. Hansen Frejasvej 8 4640 Faxe

75 ÅR 9.

Karin Pitzner Sortemosevej 2, Karlby 8543 Hornslet

31. Johannes Jensen Magnus Kjærs Gade 11, 2. 0017 7500 Holstebro

70 ÅR 18. Anny Søttrup Winther-Jensen Demantsvænget 12 5260 Odense S

November 90 ÅR 5. Ann Mari Panduro-Olesen Odinshøjvej 108 3140 Ålsgårde

75 ÅR 8.

Ruth Bente Øie Akacievej 11, 1.th.

2830 Virum

30. Margit Erny Duer Toftekærsvej 169 2860 Søborg

70 ÅR 8. Irene Pedersen Rundforbivej 233, 2.tv.

2850 Nærum 9. Elin M. Hesselbjerg Hasselvej 5 3600 Frederikssund 21. Rune Johan Frederiksen Tjørnevej 8 4140 Borup

18. Vagn Østedgaard Fyrrevejen 11 2850 Nærum

80 ÅR 4. Lizzie Neesgaard Jørgensen Rosmarinvej 8 4573 Højby 22. Ketti Ibsen Larsen Grønlia 32 NOR-3060 Svelvik

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

32

Annoncer

Fællesture Traditionsrige ture fulde af spejder, hygge, aktiviteter, capture the flag, terræntur, græskarsnit, godt selskab og alt muligt andet ...

Tilmelding på adventistspejder.dk

LEGAT TIL KUROPHOLD

Vranumtur 23. oktober 18.00 25. oktober 11.00 Vranum

Græskartur 2.oktober 18.00 4.oktober 11.00 Hvalsø

HUSK OGSÅ JULETURENE (hold øje med hjemmesiden): Kongelejren 27.-29. november · Himmerlandsgården 4.-6. december

Arbejdslejr på Himmerlandsgården

er 1.-14. oktob 1 g a d s n o il Søndag t GRATIS - naturligvis

4 HYGGELIGE OG PRAKTISKE DAGE

Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olesens & Hustrus Legat er to sammenlagte fonde, der uddeler legater til ubemidledes ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Ved ubemidlet forstås personer med indtægter, der højest svarer til grænserne for opnåelse af fri proces. Den ene del af legatet ydes fortrinsvis til medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Denne del af legatet er skattepligtigt for legatmodtageren, og legatet omfatter også skattebeløbet. Den anden del af legatet er skattefrit hos legatmodtageren. Der er ingen frister for ansøgninger, der kan sendes hele året bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsnet samt lægeerklæring.

Adv. Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 2920 Charlottenlund tlf. 3963 4111, bouet@bouet.dk www.bouet.dk

Bo 6060 7788 ist.dk eller til Peter Tilmelding på advent

BETALINGSANNONCER

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

VEGEFOOD.DK

ADVENTNYT PÅ LYD

Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden:

Foretrækker du at lytte til Adventnyt kan du downloade en lydudgave på adventnyt.dk

www.vegefood.dk

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

Tjek adventnyt.dk/annoncer for mere Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

For CD-udgave kontakt redaktøren på tlf. 4558 7753 / adventnyt@adventist.dk

Annoncer

33

13.-15. NOVEMBER 2015 13.-15. nov 2015

Kvinde weekend på Himmerlandsgården

18 eller 88? Kom på kvindeweekend og vær med til at synge, bede, lytte, lære, hygge og til fysisk udfoldelse. Vi går i naturen, og lørdag aften nyder vi en dejlig festmiddag!

Susanne Wiik Kalvåg er weekendens hovedtaler. Hun er uddannet psykoterapeut og har valgt emner om bl.a. angst, frygt og bekymring set i psykologiens og Bibelens lys: Hvordan kan stress hænge sammen med min livsposition og personlighed og om Helligånden og dens gaver til mig.

d n e k e Parwe

SGÅRDEN D N A L R E M PÅ HIM r 2016 22.-24. janua old rforh end i jeres pa k e e w n e r te Inves

Få god undervisning, tid til samtale og redskaber til at bygge et dybt, solidt og ærligt ægteskab i en kristen kontekst.

Weekenden er egnet for både forlovede og gifte par.

UNDERVISER: Dr. Gabor Mihalec, præst og parterapeut TILMELDINGSFRIST: 11. januar 2016 MERE INFO: familie.adventist.dk

REGIONSMØDE Køge Adventistkirke 31. oktober Parkvej 13, 4600 Køge For menighederne i Køge, Ringsted, Holbæk, Slagelse, Faceout, Faxe, Nykøbing F og Nakskov PROGRAM 10.00 Bibelstudium 11.15 Gudtjeneste, Thomas Müller 12.30 Frokost – medbragt madkurv 14.00 Gåtur i skoven 15.00 Eftermiddagsmøde, Ledelsen 16.00 Servering 16.30 Afslutningsandagt Inspirerende sabbat, hvor ledelsen og afdelingsledere vil udfordre os på mission. Kirken i Danmark har ressourcer, som kan frigøres, så missionen kan slippes fri. Om eftermiddagen holder ledelsen et oplæg omkring kirkens situation og præsenterer nogle fremtidsscenarier. Vi er sikre på, at Gud har en særlig mission i Danmark, og vi ønsker at være en aktiv del af den.

Der er børnebibelklub for alle aldre. Kom med hele familien og gør denne sabbat til en festlig dag.

Alle er velkomne. Tag madkurven med – drikkevarer vil være tilgængelige. Tilmelding er ikke nødvendig. tilgæ

Nordic Youth Congress

Spørgsmål rettes til Jill Rasmussen, 75895446, bedst aften.

Ekebyholm, Sweden October 16-18 Price: 400 DKK · Transport subsidy: 100 DKK (per person) For more information and sign-up: ung.adventist.dk Deadline: 28 September

20.–22. november

tema:

Stævne

Taler: Lasse Bech Tilmeldingsfrist: 11. november på ung.adventist.dk

Se mere på facebook.com/ungdomsafdelingen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

34

Vi mindes

Nekrologer

Æret være...

KAJ MARTIN PEDERSEN Mandag den 29. juni sov Kaj Martin Pedersen stille ind på Horsens Sygehus, næsten 88 år gammel. Selv om fysiske svagheder gennem de sidste måneder havde sat en stopper for afdødes meget aktive og udadvendte tilværelse, skrev han til det sidste på en prædikensamling og på en selvbiografi.

Gennem mere end 50 år virkede han som præst, redaktør, højskoleforstander, forlagsleder og missionskonsulent. En del af hans aktive tjeneste udfoldede sig i Norge, England og Østeuropa.

Kaj så dagens lys den 3. august 1927 i Esbjerg. Allerede som barn følte han kaldet til præst og samlede sine legekammerater til bibelklub og søndagsskole. Som 14-årig blev han elev på Vejlefjord, hvor han græd, da han om sommeren blev bedømt for ung til at være elevkolportør. Økonomi tvang den unge Kaj ind i en praktisk uddannelse i Dronninglund som gartnerelev hos Togo Gommesen.

Selv kaldte han denne tid for TOGO University.

I Vendsyssel traf han også Ellen, som han giftede sig med i 1948. Tilbage på Vejlefjord tog han fat på teologistudierne, der blev udbygget i USA og kronedes med ph.d. graden ved Columbia Pacific University.

Ellen og Kaj nåede at fejre krondiamantbryllup sammen og kunne glæde sig over tre børn, Arne, Kirsten og Jonna, og en stadigt voksende skare af børnebørn og oldebørn, der vil savne hans aldrig svigtende kærlighed og milde formaninger.

Fredag den 3. juli tog et stort følge af familie, menighedsfæller, naboer og venner afsked med Kaj Pedersen ved en højtidelighed i Vejlefjordkirken med efterfølgende jordfæstelse på Daugård kirkegård.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

En god ven og arbejdskollega har lagt pennen for sidste gang, men hans evangeliske indflydelse vil leve videre gennem alt det, han sagde og skrev. Æret være Kaj Martin Pedersens minde.

Walder Hartmann

KAREN ELLEN HUSTED Karen Ellen Husted døde fredag den 7. august 2015 ca. 22.30 på Næstved sygehus. Karen blev født en sommerdag, 5. juni 1922, og blev 93 år gammel.

Et liv er lagt til hvile. Et liv der var fyldt med omsorg for hendes nærmeste. Ikke kun for hendes nærmeste, men også alle de patienter, hun har hjulpet med deres smerter som fysioterapeut og hendes medsøskende i kirken, som hun elskede at være en del af.

Ellens mor var fra Lolland. Selv blev hun født i Vendsyssel. Hun talte ofte om sin barndom i Østervrå, hvor hendes far var tømrer. Under krigen boede familien på Alfred Cristensensvej i Nærum, mens Ellens far arbejdede i snedkeriet på Skodsborg, hvor Ellen sidenhen læste til fysioterapeut.

Hun blev gift i 1952 (i Nærum området) med sin første mand, landmand Sigvald Falck Petersen. Derefter flyttede de til Ribe, hvor hun drev en fysioterapiklinik.

Hendes anden mand, Ingemann Marius Husted, døde i 2004. Karen levede flere år på Søndervang Plejecenter, hvor hun også havde sin gang i kirken, selv om helbredet til tider ikke var så godt.

Ellen var selv glad for børn, men fik ingen selv. Hendes udstråling har for altid sat sit præg på de mennesker, hun kom i kontakt med gennem hendes lange liv.

Ellen døde i troen på sin Frelser, som hun altid så frem til at møde, den dag Han kalder hende tilbage fra støvet.

Mindestunden blev afholdt i Faxe Adventistkirke, og hun blev begravet på Juelsminde Kirkegård.

Fred være med Karen Ellen Husteds minde!

Jan-Gunnar Wold

MONA LAUGE HANSEN Mona Lauge Hansen sov stille ind i sit hjem den 17. Juni 2015 i en alder af 55 år. Hun sov ind i troen på sin frelser og i forvisningen om, at når Han kommer og alt bliver nyt, da skal der ikke mere være sygdom, og hun skal mødes med sine kære.

Hun blev født i Randers den 28. august 1959. I vinteren 1997 holdt Richard Holm en mødeserie på biblioteket i Randers om ”Hvem er Ånderne“, hvortil Mona kom og fulgte mødeserien. Denne mødeserie fortsatte i hjemmet hos Dorthe og Jens Jacob Øster. Flere prædikanter har været involveret i disse studier.

Den 28. august 2004 blev Mona døbt og optaget i Randers menighed.

Hun kom regelmæssigt indtil sygdom forhindrede hende i at komme.

Hun satte pris på at læse og tale om adventhåbet.

Den 17. juni sluttede hendes liv, og det næste bliver Jesu genkomst.

Hun blev bisat fra Essenbæk kirke sabbatten den 27. juni. Hun efterlader sig mand og to børn.

Nu hviler hun indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på den store Opstandelses dag.

Vi lyser fred over Mona Lauge Hansens minde.

John Pedersen

Mindeord

35

Kaj Martin Pedersen blev mindet ved en højtidelighed i Vejlefjordkirken den 3. juli 2015, hvor Walder Hartmann satte ord på det billede, som én af Adventistkirkens trofaste forkyndere har efterladt.

3. august 1927 – 29. juni 2015

KAJ PEDERSEN – menneskefisker af Guds nåde Tekst: Walder Hartmann / Foto: Familiens arkiv

For mange år siden lyttede jeg til en prædiken, hvor Kaj Pedersen gentagne gange understregede tanken om, at det er hjemkomsten, det kommer an på. Nu er Kaj næsten nået hjem, og det næste han får lov til at opleve, er det, han har ventet på – og forkyndt – lige siden han samlede sine legekammerater i Esbjerg til bibelklub og søndagsskole. Allerede dengang kunne han Joh 14,1-3 udenad: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger … “ Det blev en nøgletekst, der fulgte ham, helt til han lukkede sine øjne for sidste gang.

Et par dage før Kaj fyldte 85, havde han besøg af en journalist fra den lokale avis.

Journalisten skrev siden: ”Jesu genkomst bliver den helt store begivenhed, hvor de troende døde opstår til det evige liv. – Ordene kommer fra en mand, der både er doktor i filosofi, men også har lært sig gartnerhåndværket. Siddende bag skrivebordet i hjemmet på Drosselvej i Daugård fortæller blikket under de rynkede øjenbryn, at der ligger en dybere mening bag ordene.“ De fleste i kirken vil nikke genkendende til denne beskrivelse. Kaj brændte for evangeliet og for den kirke, som han tjente i næsten 70 år.

DET ER HJEMKOMSTEN, DET KOMMER AN PÅ Man kan kun være en menneskefisker i den store reders tjeneste, når man selv allerede er fanget af ham, og fanget var Kaj allerede som dreng i Esbjerg.

Jeg gik engang tur sammen med Kaj Pedersen i nærheden af Hundested og kom forbi mindesmærket for Knud Rasmussen. Kaj filosoferede meget over inskriptionen: Følelsen af kald fører gennem alle genvordigheder. Kaj ville være præst, men måtte først en tur omkring gartnerfaget. Samarbejdet med hans læremester, Togo Gommesen, og tiden i Dronninglund styrkede ham blot i tanken om, at Gud havde en anden opgave til ham.

Kaj Pedersens aktive tjeneste strakte sig fra 1949 og til nu, for selv som emeritus var han aktiv. Var nogen syge, gik han på sygebesøg. Havde nogen fødselsdag, så sendte Kaj en hilsen. Manglede en menighed en prædikant, så kom Kaj og holdt en prædiken. Og selv om fysiske svagheder i de sidste måneder havde sat en stopper for hans aktive og udadvendte tilværelse, skrev han til det sidste på en prædikensamling og på en selvbiografi.

Naturligvis vil vi alle savne Kaj, men kan finde trøst, hvis vi følger Kajs egen opskrift, hvor han citerer kirkefaderen Augustin: Overgiv fortiden til Guds nåde – nutiden til Guds kærlighed – fremtiden til Guds styrelse.

Tak Hjerteligt tak for den overvældende deltagelse, de mange dejlige mindeord, musikken og talerne samt alle de skønne blomster i anledning af min kære mands død og begravelse. Det varmede mig utroligt meget, og jeg tænker med dyb taknemmelighed på alle mine gode år med Kaj, samt den betydning han har haft for sine børn, sin store familie, venner og adventistkirken.

Ellen Pedersen

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

36

Børnesiden

Hver gang det er sabbat, har du ekstra god tid til at lære mere om Gud. Du har tid til at tale med Gud, læse om ham og tænke på ham. Og jo bedre, du lærer Gud at kende, jo nemmere bliver det for dig at lægge mærke til alle de gange, Gud lægger sine arme rundt om dig og hjælper dig – ligesom Ignacy Paderewsky hjalp Thomas.

Thomas OG IGNACY PADEREWSKY Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Illustration: Wikipedia.org og thinkstockphotos.com

FAKTA: Ignacy Jan Paderewski. Født 18. november 1860 i Ukraine. Polsk politiker, pianist og komponist. Han var fortaler for polsk selvstændighed og var i kort tid premierminister for Polen i 1919. Paderewski modtog tidligt klaverundervisning. Han døde 29. juni 1941 i New York City, USA.

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Thomas på 8 år var begyndt at gå til klaverspil, og da hans mor en dag så, at den verdensberømte pianist Ignacy Paderewsky skulle komme til byen og holde koncert, købte hun billetter til sig selv og Thomas, så han kunne høre, hvor flot man kunne komme til at spille, hvis man gik til det og øvede flittigt.

Da den store aften kom, og Thomas og hans mor fandt deres pladser i den fyldte koncertsal, opdagede Thomas´ mor en veninde, som sad et par rækker længere fremme. Hun bad Thomas vente et øjeblik, mens hun gik frem for at hilse på veninden. Thomas sad og så sig lidt rundt. Så rejste han sig og gik på opdagelse i den store, flotte teatersal. Han gik ind ad en dør, hvor der ganske vidst stod ADGANG FORBUDT, men han var nysgerrig og ville se så meget af den flotte bygning, som han kunne.

Da lyset i salen blev dæmpet, og Thomas’ mor gik tilbage til sin plads, opdagede hun, at Thomas var væk. I det samme gik det store tæppe oppe på scenen til side, og det flotte Steinway flygel stod, som det eneste på den store scene.

Ved flyglet havde Thomas netop sat sig, og idet han satte sine hænder på tangenterne og begyndte at spille Beethovens velkendte lille melodi, trådte Paderewsky ind på scenen bag ham. Han gav tegn til publikum om at være stille og hviskede til Thomas: ”Bliv ved med at spille.“ Han satte sig ved siden af ham, og da Thomas kun spillede med højre hånd, satte Paderewsky sin venstre hånd til tangenterne og spillede en basvariant til Thomas´ melodi. Derefter lagde han sin højre arm rundt om Thomas og spillede med sin højre hånd flere variationer af Thomas’ udgave af Beethoven. Publikum

Børnesiden

37

R O F

R BØ N

Jesus brugte sabbatten til at gøre noget godt for andre. Gør tegningen af Jesus færdig ved at tegne en streg, der forbinder tallene. Farvelæg billedet, når du har tegnet det færdigt.

sad helt tryllebundet over det, som kunne være blevet en pinlig situation, men som den store piano-mester fik forvandlet til noget, der blev en hel lille koncert – og en oplevelse, som Thomas og hans mor aldrig kom til at glemme.

Sådan er det altid sammen med Gud. De ting, vi forsøger at gøre på egen hånd og i egen kraft, bliver der ikke altid lagt mærke til, selv om vi har gjort vores bedste.

Men sammen med Guds hænder, kan de ting, vi ønsker at gøre her i livet og i hverdagen, blive til mesterværker. Så når du ønsker at gøre en stor indsats, så lyt til Guds stemme, som siger: ”Giv ikke op!“ Fortsæt ”at spille,“ for Gud kalder ikke kun dem, der har store talenter, han giver også talenter til dem, han kalder.

Paulus brev til Filipperne 4,13. Find de manglende ord i kassen herunder. Ordene kan både stå forlæns, baglæns og på skrå.

T

F

A

R

K

I

R

E

Å

G

V

V

M

M

I

V

E

V

R

V

Alt __ __ __ __ __ __

A

Å

O

O

E

jeg i ham,

O

K

O

F

R

der __ __ __ __ __ mig __ __ __ __ __

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

38

Formandens klumme

TIENDE

En frimodig grundlæggelse og afslutning

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige.

Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet.

Læs om principper for tiende: sda.click/tiende

Tekst: Thomas Müller

B

ibelselskabets seneste oversættelse af Det Nye Testamente til nudansk betegner Apostlenes Gerninger som ”Grundlæggelsen af de første kristne menigheder.“ Fundamentet, grundlaget og byggestenene til den kristne kirke bliver beskrevet i de første kapitler.

I familien er vi gået i gang med Apostlenes Gerninger til vores aftenandagt og læser om de første kristne. Det er slående, så frimodige de er. Peter forkynder, bliver taget til fange, kommer i fængsel, bliver befriet af en engel og står næste morgen på tempelpladsen og forkynder igen. Det gentager sig så, men nu bliver han pisket og truet til ikke at fortælle mere om Jesus, hvilket blot har den modsatte effekt.

At læse om de første kristne smitter, motiverer og giver energi, det sprudler med Helligåndens aktivitet som på en regnvejrsdag. Den samme kraft og frimodighed tilbydes os.

Kraften i budskabet er så stærkt, at det ikke kan holdes tilbage og frimodigt forkynder de, hvad Jesus Kristus betyder for dem.

Paulus taler om Guds fulde rustning i Ef 6,10 og omtaler kampen mod det onde og den ondes ”brændende pile“ og hvilke åndelige våben, vi har til rådighed. Han slutter afsnittet af med: ”Bed om, at jeg ved evangeliet må få frimodighed til at tale, som jeg skal.“

Frimodighed er et dejligt ord. Der er noget tiltalende ved at være ubekymret og direkte i sin tale, at være dristig og have tillid til, at det, man taler om, er virkeligt.

Men hvis ikke frimodigheden kommer fra andre eller bliver givet os, ender vores ord blot med at blive selvforherligende, eller man bliver dumdristig.

Som Jesus’ venner, der går i hans fodspor, får vi vores frimodighed fra ham. Han er den store ypperstepræst, som er steget op igennem himlene. Han har medfølelse med vore skrøbeligheder, og er blevet fristet i alle ting ligesom vi, dog uden synd. ”Lad os altså med frimodighed træde frem for nådens trone, for at vi kan få barmhjertighed og finde nåde til hjælp i rette tid.“ (Hebr 4,16) Grundlæggelsen af de første kristne menigheder byggede på frimodighed, og jeg tror ligeledes afslutningen må hvile på den frimodighed, vi kan opnå, når vi bygger vores hverdag på Biblens ord.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation. thomas.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794.

Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del, af de ressourcer vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os.

Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner.

Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger, og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Björgvin Ibsen på tlf. 4558 7773.

”Bagsiden“ g

39

KOLLEKT – 3. OKTOBER

Katastrofefonden Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

N

KOLLEKT – 14. NOVEMBER

Global Mission

Det sker ...

OKTOBER 3.

2.-4.

11.-14.

14.

16.-18.

23.-25.

28.

31.

Kollekt: Katastrofehjælp (ADRA) Fællestur Øst, Avnstrup Arbejdslejr, Himmerlandsgården Adventnytonline (online + post) Nordisk Ungdomskongres, Ekebyholm, Sverige Fællestur Vest, Vranum Adventnytonline (online) Regionsmøde, Køge

Tekst: Robert Sand / Foto: Earley Simon

I

år er 25-års-jubilæet for oprettelsen af Global Mission. For 25 år siden var vi 6 millioner døbte adventister i hele verden. I dag er det tal mere end tredoblet, hvor vi er over 18 millioner døbte medlemmer. Formålet med Global Mission-initiativet er at plante nye menigheder i nye geografiske områder og blandt mennesker, hvor evangeliet ikke er trængt igennem endnu.

Her i Danmark har vi gentagne gange fået støtte til forskellige projekter gennem Global Mission. Happy Hand, 18+ arbejdet, familieafdelingen og ICC, blot for at nævne nogle få projekter af nyere dato. Havde det ikke været for støtten gennem Global Mission, ville vi ikke have været i stand til at gøre meget af det missionsarbejde, vi gør i dag.

Bedeugeofferet går altså til projekter, der deler de gode nyheder om Jesus Jes Kristus. Tænk over, hvad du i år kan gøre for at støtte Global Mission-projekter i Gl hele he verden.

Tak for din kollekt den 14. november. n

NOVEMBER 2.

7.-14.

14.

11.

13.-15.

20.-22.

25.

27.-29.

28.-29.

30.

Deadline Adventnyt 06/december Bedeuge Kollekt: Bedeugeoffer/ Global Mission Adventnytonline (online + post) Kvindeweekend, Himmerlandsgården TEENstævne, Stenløse Adventnytonline (online) Juletur (øst) Unionsbestyrelsesmøde Adventnyt 06/dec. udkommer

DECEMBER 5.

4.-6.

9.

30.

Kollekt: Adventsgaven Juletur (vest) Adventnytonline (online + post) Adventnytonline (online)

www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 5 · oktober 2015

Aktivitetskalender

år katastrofen rammer, er der brug for en hurtig indsats for at redde liv og hjælpe ofrene med at få genopbygget deres tilværelse.

Aldrig før i menneskehedens historie har der været så mange flygtninge i verden. Krige, jordskælv, oversvømmelser, orkaner, klimaforandringer, økonomisk krise, fattigdom – listen over årsagerne til flugt er meget længere. Vi er vidner til en tid i verdenshistorien med flere og voldsommere katastrofer end nogensindee før, og vi ved fra Bibelens ord, at det er tegn på endenss tid tid.

Da Jesus gik her på jorden, hjalp han sine medmennesker i nød, både meget konkret her og nu, men også ved at give dem et håb om en bedre fremtid i en ny verden uden nød og elendighed. Men mens vi venter på denne vidunderlige begivenhed, ved vi, at katastrofer vil indtræffe oftere og oftere, og vi skal være parate til gribe ind med hjælp.

Vi takker for den gavmildhed der udvises blandt menighedens medlemmer, og kan, på grund af jeres hjælp, gribe ind med det samme, når katastrofen rammer. Tak for en god gave.

ADRA hjælper nu også i selve Syrien Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

ADRA Danmarks nødhjælpskoordinator Karen Garly Andersen har netop været i Syrien, hvor mange af de flygtninge, der invaderer Europa, kommer fra. Det har været svært at få lov at arbejde i selve Syrien, men ADRA har fået adgang til at hjælpe nogle af de mange mennesker, der er drevet på flugt – væk fra kampene. De ender ofte i ufærdige bygninger omkring Damas-

STØT ADRAs arbejde på: Danske Bank 9570 0008688222 Eller send en sms til 1414 med teksten ”adra“– så støtter du med kr. 150,(+sms-takst)

kus, hvor der ikke er adgang til vand eller sanitet. Mange har støttet vores arbejde, og blandt andet derfor, kan vi nu hjælpe med at skaffe adgang til rent vand og bedre sanitære forhold for mange flygtninge. På billedet står Karen sammn med indsatsleder Nagi Khalil og et par andre ADRA-medarbejdere. Indsatsen foregår i samarbejde med bl.a. UNHCR.