2015-6 Adventnyt by Adventistkirken

I dette nummer ... På rejse med Jesus Netandagterne, som du kan modtage på e-post hver dag, er i 2016 forfattet af Line Nielsen. Tilmeld dig og tag på rejse med Jesus i 2016.

Orientering fra unionsbestyrelsen

Gå ud i alverden

Unionsformænd fra hele verdenskirken var samlet til Annual Council i oktober, hvor de skandinaviske og den hollandske unionsformand havde møde med Ted Wilson.

Missionæren Scott Griswold fortæller om hans tid som missionær, og hvordan han nu, hjemme i USA, finder, at missionsmarken er rejst med ham hjem. Han giver idéer til, hvordan man kan gribe det an.

Adventnyt

TEMA: Integratio

n Nr. 6 · december 2015

Glædelig jul - Det kan være svært at forstå julen og de danske traditioner Side 18

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Hvor meget forskellighed?

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Af: Robert Sand

or nylig stødte jeg på en nyhed på AdventistReview.org, hvor overskriften lød: ”Amerikanske kirkegængere sidder stadig på racebestemte bænke.“ Den korte artikel skildrer, hvordan man i kirken i dag stadig har en uudtalt raceadskillelse på bænkerækkerne. ”Folk kan lide idéen om forskellighed. De kan bare ikke lide at være iblandt folk, der er forskellige fra dem selv,“ lød et af citaterne. Er vi bange for at kirken muligvis ikke længere vil være den kirke, vi kender? Bange for at andre kulturer og hudfarver kan komme til at fylde for meget i vores menighed? Fylde for meget i vores land? Er det en berettiget frygt? På vej hjem fra et redaktionsmøde i Vejle, sent om aftenen, sad jeg udmattet og træt i toget og ønskede mest af alt at sove. Men i Fredericia blev toget pludselig proppet med flygtninge. De var også trætte. Jeg forsøgte at tale med dem, jeg sad over for, men de talte meget dårligt engelsk. Dog lærte jeg, at de kom fra Somalia, og at deres flugt begyndte for 3 måneder siden. Meget af deres tid havde været ventetid, men nu var de endelig tæt på deres mål – ikke Danmark, men Sverige. Jeg var flov over mit lands umiddelbare ugæstfrie velkomst af de mennesker, jeg sad overfor, og trist til mode over verdens tilstand. Hvorfor er vi bange? Hvad ville Jesus gøre? Det kan godt være, at det er at stille det lidt på spidsen, men helt seriøst: Hvad ville Jesus gøre? Ville han have sendt dem videre? Ville han stå ved grænsen og sige: ”Nej, nej, nej… vi har desværre ikke råd til at tage os af jer. I kan ikke komme herind. I må blive i Tyskland eller prøve at komme til Sverige.“ Hvem er det Jesus er død for? Han døde for alle, der vil tage imod hans offer. Dvs. at alle, lige meget hvilket land de kommer fra, hvilken hudfarve de har, er Jesus død for dem. Hvordan kan vi så bedst følge missionsbefalingen og udbrede de gode nyheder til alle folkeslag og tungemål? Hvis alle er kaldet, må det nye Jerusalem også sprudle af forskellighed. Hvis vi glæder os til og venter med spænding på at blive indbyggere i det nye Jerusalem, må vi også med glæde favne forskelligheden i vores menigheder. Og som flere af artiklerne i dette nummer påpeger, så har vi med den globalisering og de flygtningestrømme, vi oplever, en unik mulighed for at nå alle folkeslag ved at gå rundt om hjørnet i den by, vi bor. For der er plantet mange folkeslag lige foran os. Lad os derfor lægge vores politiske frygt og holdning bag os og påtage os Jesu radikale natur, idet vi møder fremmede i vores land. Las os turde være Jesu hænder og fødder, turde Redaktør: Robert Sand fryde sig over den voksende forskellighed i Concordiavej 16 vores land og menigheder, og glæde os over at 2850 Nærum dele den Gud, vi tjener og tror på. +45 45587753 robert.sand@adventist.dk sda.click/rbaenk

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE 2 gange om måneden

Indhold

Nr. 6 · december 2015 04 08 10 12 14

14-27 Tema: Integration Vi får mange fremmede ind over grænsen lige nu med mange forskellige historier. Er det en missionsmark, der selv kommer rejsende til os? Om de skal være her i kortere eller længere tid, hvad kan vi så gøre, for at de har det godt? Hvad ville Jesus gøre? Læs med på temasiderne …

28 30 32 34 35 36 38 39 40

Rundt omkring Orientering fra Unionsbestyrelsen ADRA Vejlefjord TEMA: Integration Mit arbejde med flygtningefamilier Fremmed i et andet land Interview med Shadrack Hverdagen har ramt os Hvad siger Bibelen om at være flygtning Gå ud i alverden lige rundt om hjørnet Kirkens mission Annoncer Tillykke Musikkens fred Vi mindes Børnesiden Formandens klumme Kollekt & kalender ADRA

Nr. 6 · december 2015 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk. Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forside: Foto: Familien Nkubana oplever en dansk jul Fotograf: Privatfoto

Næste nummer: Deadline: 28.12.2015 Udkommer: 01.02.2016 Tema: Lyset

I dette nummer ... På rejse med Jesus Netandagterne, som du kan modtage på e-post hver dag, er i 2016 forfattet af Line Nielsen. Tilmeld dig og tag på rejse med Jesus i 2016.

Orientering fra unionsbestyrelsen

Gå ud i alverden

Unionsformænd fra hele verdenskirken var samlet til Annual Council i oktober, hvor de skandinaviske og den hollandske unionsformand havde møde med Ted Wilson.

Adventnytt

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk

TEMA: Integratio n Nr. 6 · december 2015

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

Er Adventnyt udeblevet? Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores til, at du modtager det.

Glædelig jul - Det kan være svært at forstå julen og de danske traditioner Side 18

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTK ADVENTISTKIRKE ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 18

og g de danske traditioner - Det kan være svært at forstå julen j

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Rundt omkring

11 europaller Tekst og foto: Harry Sættem

or et stykke tid siden blev jeg ringet op af en dame fra Jylland, som spurgte, om vi (AHA) var interesseret i at modtage noget nyt arbejdstøj. Hun fortalte, at hendes søn arbejdede i en landsdækkende kæde, som skulle have nyt arbejdstøj. Det kunne jeg svare bekræftende til. Hun ville kontakte sin søn, der så ville ringe til mig. Jeg fik hans navn og arbejdsplads, men fik at vide, at jeg ikke måtte ringe til ham. Jeg regnede med, at han ville ringe til mig i løbet at en uges tid, men nej. Sidst i den næste uge ringede jeg tilbage til damen. Hun lovede at kontakte sin søn igen, men jeg hørte fortsat intet. Endnu en uge var næsten slut, og jeg havde fortsat intet hørt. Jeg bestemte mig for selv at ringe til ham, selv om hans mor havde sagt, det ikke nyttede noget. Jeg ringede til hans firma og fik en flink mand i røret. Jeg spurgte, om jeg måtte snakke med Jakob, og fik til svar, at det kunne jeg ikke. Jeg spurgte så, om han kunne give ham en besked. Det ville han heller ikke. Jeg spurgte, hvorfor? Jeg fik til svar, at det ikke er meningen, at ansatte i firmaet skal snakke privat i arbejdstiden! Så blev jeg så klog. Fredag eftermiddag ringede jeg så til hans mor igen. Nu var det hans far, som

tog telefonen. Han var ked af, at hans søn ikke havde svaret mig, og lovede at kontakte sønnen. Samme aften kl. 21.30 ringede Jakob, og vi talte i en halv time. Han fortalte, at de havde 12 europaller med nyt arbejdstøj. De skulle have nyt logo, hvorfor de måtte kassere det nuværende tøj. Vi ville selvfølgelig gerne have tøjet, hvorpå Jakob siger, han vil give sine kolleger besked på at klippe logoet ud af tøjet. Til det siger jeg, at vi ikke er interesseret i tøj med huller i! Selvom Jakob slår fast, at det er godt tøj, må han indrømme, at han heller ikke selv ville gå i tøj med huller i. Men det var den tilladelse, han havde fået. Han lover at tale med sin direktør. Sabbats formiddag i Køge bad jeg menigheden om forbøn for, at vi (AHA) måtte få tøjet uden huller. Mandag formiddag ringede Jakob og fortalte, at direktøren havde godtaget, at vi måtte få tøjet med logoet på, hvis han kunne få en erklæring på, at tøjet ikke skulle sendes til Afrika eller deles ud til nogen her hjemme. Elsebeth skrev så en erklæring, som direktøren fik. Jakob og jeg skrev sammen flere gange den mandag. Han skrev, at det viste sig ikke at være 12 europaller, men 11, og fortalte, at vi selv måtte hente tøjet på deres lager i Herlev.

Efter at have kontaktet forskellige vognmænd og fået priser med og uden moms, endte vi tirsdag med en pris på 2.300 kr. for at hente og bringe tøjet til os. Vi aftalte, at europallerne skulle hentes mellem kl. 10 og 13 onsdag. Onsdag kl. 10.02 ringer telefonen hos mig. Det var vognmanden, der ikke kunne finde det rigtige sted. Kl. 11.00 stod han i Ringsted, de var to mand, og kl. 11.15 var pallerne kørt på plads. Han ser på sit taksameter og siger, at han skulle have 1.250,00 kroner, og ikke de 2.300 som ellers aftalt. Endnu en bønhørelse. Når dette læses, har vi pakket alt tøjet, og det er virkelig godt tøj. Nu mangler vi kun penge til at sende det, men det skal nok komme med Guds hjælp.

ICC Family Ministries Weekend Tekst: Robert Fisher / Foto: SDAICC

en sidste weekend i oktober fik International Church besøg af familien Hewitt fra Corby i England, hvor Andrew Hewiit er præst. Anledningen var meninghedens familieweekend. Med brugen ni af workshops, gruppesamtaler og forkyndelse fik menigheden inspiration og vejledning i forskellige aspekn ter af, hvad det betyder at være en familie. Weekenden te vvar ikke møntet alene på kernefamilien, men tog også højde for, at vi i dag oplever familier på andre måder h og mønstre. o

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Rundt omkring

Landet rundt

Derrol Sawyer på tourné i Nord- og Midtjylland Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

angeren Derrol Sawyer, som tidligere optrådte på de skrå brædder i New York City som medvirkende i sæbeoperaer, tv-shows, reklamespots, mm., gav sit liv og sin tjeneste til Gud, da han blev syvendedags-adventist for ca. 30 år siden. En ny rejse begyndte, som efterhånden har bragt ham til 16 lande på 5 kontinenter. Midt i oktober måned holdt han en koncerttourné i Nord- og Midtjylland. Det var anden gang, han var i Danmark, og igen kunne han glæde de fremmødte med traditionelle sange og egne kompositioner akkompagneret af sin guitar. Men ikke mindst hans personlige historie og vidnesbyrd gjorde stærkt indtryk. Hans kamp for at overleve sammen med sin kone og tre døtre for under 25.000 kr. om året, efter at have været vant til at vælte sig i hundrede tusinder af kroner, og hans nye ydmyge livsstil sammenlignet med den tidligere glamourøse tilværelse, hvor han gned skuldre med jetset-

tet og landets kendisser, var fascinerende stof at lytte til. Denne gang var det Folkekirken i Østervrå og Kulturcenteret i Sæsing, der fik besøg, foruden en række adventistkirker i Nordog Midtjylland. Hans cd’er blev hurtigt revet væk. En regelmæssig gæst i kirken i Thisted, som ikke kunne være med til koncerten på grund af sygdom, bestilte en cd og sendte mig bagefter denne sms: ”Sikke en velsignelse at lytte til denne cd. Den går lige ind i hjertet.“ En artikel i Nyt Fokus nr. 14 med titlen ”Fra de skrå brædder til den smalle vej“ vil portrættere Derrol Sawyer og hans tjeneste. Det vil udkomme først i 2016. Hvis du har adgang til bladet, kan du læse mere om hans liv. Det

uddeles af de menigheder i Danmark, der er med i projektet Evangelisk Bladmission. Herfra en tak til Angela og Johannes Jens, Esther og Ingo Rose og Ann og Frank Zenas, som gjorde en speciel indsats for at arrangere koncerterne og sørge for transport, overnatning, forplejning og udstyr til arrangementerne.

Tag på rejse med Jesus i 2016 Tekst: Line Nielsen

MODTAG EN DAGLIG ANDAGT FRA ADVENTIST.DK SKREVET AF LINE NIELSEN

or mig er Jesus blevet endnu mere dyrebar igennem Kære Jesus – En rejse igennem 1.-5. Mosebog med ham. Jeg elsker ham, og andagterne handler om, hvem, det er, jeg elsker. Fra 1. til 5. Mosebog fokuserer jeg på ham. Hvad er det, han siger? Hvad er det, han gør? Og hvad fortæller det mig om ham? Hvordan er Jesus? Jeg giver ham min respons. For det betyder noget i min dagligdag, at han er, som han er. Det rører mit hjerte, at

han er, som han er. Fordi han er, som han er, kan jeg give ham min tillid og min kærlighed. Når jeg tænker på, hvordan han er, så ved jeg bare, at han hører mine bønner. For sådan er han! Jeg ved, at han har omsorg for mig, for sådan er hele hans væsen! Tag med på rejsen! Lad os lære ham bedre at kende, sammen. Lad os sammen bede bønnerne. Lad os sammen prise ham for hvor skøn han er! Min bøn er, at Jesus må blive mere dyrebar for dig i 2016. Han elsker dig! Lad din rejse igennem 2016 blive sammen med ham.

KÆRE JESUS EN REJSE IGENNEM 1.-5. MOSEBOG MED HAM GÅ IND PÅ ADVENTIST.DK/ABONNER UDFYLD MED DIT NAVN OG DIN E-MAIL. FÅ EN DAGLIG ANDAGT I DIN INDBAKKE.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Rundt omkring

Regionsmøde i Køge Tekst og foto: Dennis Møller

å en flot solbeskinnet efterårssabbat den 31. oktober var der regionsmøde i Køge for menighederne i Køge, Ringsted, Næstved, Holbæk, Slagelse, Faceout, Faxe, Nykøbing Falster og Nakskov. Kapaciteten af kirken i Køge blev mere end udnyttet. Da kirkesalen var fyldt, blev dørene åbnet til sidelokalet, og da dette også var fyldt, blev der sat stole ud i forhallen, således at ingen skulle stå op under nogen af møderne. Kirken summede af liv, og det var en fornøjelse at gå rundt og se, at alle aldersgrupper var repræsenteret. Under bibelstudiet var der 15 unge og teenagere,

der sad og var fordybet over, hvad ’Den barmhjertige samaritaner’ havde at sige til os i dag. Thomas Rasmussen ledte de voksne i et bibelstudie over Matthæus 28 omkring opstandelse og mission, mens der inde hos de allermindste var liv og glade dage både i bibelstudietiden og ved gudstjenesten. Thomas Müller havde prædikenen ved gudstjenesten, imens FaceOut stod for lovsangen. Eftermiddagsprogrammet bestod af to dele. Den første del var en koncert af Adventklang, som blev efterfulgt af, at ledelsen redegjorde for det oplæg til den nye vision, der vil blive

fremlagt til generalforsamlingen i maj måned. Indtrykket man stod tilbage med efter regionsmødet var, at selvom der til dagligt desværre ikke er så mange, der kommer i de enkelte kirker, så findes der alligevel en stor trofast skare, og når man samler dem en enkelt lørdag i løbet af efteråret, så får man virkelig fornemmelsen af, at der findes masser af liv og sjæl ude i vores menigheder. Dagen blev en succes for dem, der deltog, og der var mange, der allerede nu begyndte at se frem imod den næste regionsdag, hvis altså konceptet bliver gentaget til næste år.

Kort nyt r ...

I dette numme

varmen Flygtninge får selvom den

Årsmøde

erien er der tradiI Kristi himmelfartsf spå Himmerland tionen tro årsmøde for dagene og gården. Se programmet der bliver på dette hvilke workshops ”Udfordret af udårsmøde med temaet fordringen“. 08

raser endnu, Krigen i Ukraine som mediebevågenhed over ikke får så meget regner fortsat ned tidligere. Bomberne og næsten en million ardet østlige Ukraine, Læs om, hvad ADRA er drevet på flugt. konfliktramte situation. bejder på i denne

Hvem står bag

Hvor og hvordan ? møder du Gud Side 18

IRKENS MEDLEMSBLA

TEMA:

med Møder Gud Nr. 2 · april 2015

Adventnyt

ADVENTISTK SYVENDE DAGS

mirakler?

nogle, om eller kender Vi har måske hørt mirahar helbredt dem som siger, at Gud deres symptomer, kuløst eller mindsket kristne kristne og ikke mens andre – både ikke og siger: ”Er det – bliver skeptiske over kroppen?“ bare tankens kraft 19

Abonnementspriser A

Mørk chokolade er godt for hjernen

Ad Adventnyts abonnementspriser bliver forenklede fra næste år: fo Modtagere i Danmark, Grønland & M Færøerne: Gratis F Øvrige modtagere: 300 kr årligt. Ø

Forskere fra vores eget Loma Linda University har nu bekræftet, at også de har påvist, at indtagelse af mørk chokolade har en positiv indvirkning på hjernens tilstand. Dermed bringer vi godt nyt til de læsere, der måske kun modtager nyheder gennem Adventnyt. Læs flere detaljer på engelsk: sda.click/llchok

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Rundt omkring

Tekst og foto: Per Arild Struksnes

vilket job skal man vælge, hvis man har et brændende ønske om at arbejde 100% for Gud? De fleste ville nok svare “præst“. Eller måske “bibelarbejder“ eller endda “læge“. Eller man kunne blive missionær og tage til de varme lande og hjælpe mennesker i nød? Vi er fire medlemmer af Adventistkirken København som i længere tid har gået med et ønske om at arbejde 100 % for Gud. Vores kirke ligger i Danmarks største by, og vi har tit tænkt tanken: ”Hvor mange af disse mennesker kender overhovedet Jesus? Hvordan kan vi nå dem?“ En lun sommeraften var vi samlet for at hygge og spise sammen og så faldt snakken på dette. Da vi alle er fysioterapeuter, fik vi tanken, om vi kunne bruge vores uddannelse til at nå mennesker i vores hverdag? Det blev startskuddet til en idé om at starte en fysioterapiklinik op midt i København, hvor hovedformålet er at lede mennesker til Jesus. Igennem de sidste måneder er idéen blevet til konkret virkelighed, og vi er nu i fuld gang med at føre projektet ud i livet. Kort sagt ønsker vi at have mulighed for at fortælle om Gud i vores arbejdstid og ikke lægge

skjul på, at han er med i helingsprocessen. Vi vil også tilbyde at bede med patienterne. Det materiale vi præsenterer, den musik vi spiller i højtalerne, de videoer vi viser på skærmene og den ”ånd“ der råder på klinikken, skulle gerne få patienterne til at ”stoppe op“ og tænke over tilværelsen. På vores tidligere arbejdspladser var dette ikke muligt, og derfor ønsker vi at starte denne klinik for at få frihed til at fortælle om de ting, som vi ved virker i forhold til at få et bedre liv. Vi ønsker ikke at påtvinge folk noget, som de ikke ønsker – vi ønsker blot at have mulighed for at tilbyde mennesker det, som mange ikke ved, at de mangler. Vi kommer til at skabe en klinik, hvor patienterne føler sig taget hånd om på en helt speciel måde ved at tilbyde en helhedsorienteret behandling. Man vil blive behandlet ud fra den nyeste viden kombineret med den evige sandhed om sundhed og liv, der har eksisteret siden, jorden blev skabt. Foruden selve den fysiske behandling vil man også få et indblik i og svar på

de dybere og vigtigere spørgsmål i livet. Vores viden fra moderne videnskab sammenholdt med Guds ord giver en helt unik kombination og mulighed for at helbrede både krop og sind. En anden tanke har også været, at vi også kan få tid til at lave konkret missionsarbejde i byen. Vores mål vil være, at vi i løbet af en arbejdsdag også vil få tid til at besøge de hjemløse, og noget af overskuddet vil bruges til at give dem mad og tøj. Vi fortæller jer dette nu, så at I kan tage vores planer med i jeres bønner. I kommer til at høre mere fremover, og måske kommer vi til at se jer eller nogle af jeres venner hos os?

690.000 færre medlemmer

Hacksaw Ridge

I Den Mellemamerikanske Division reviderer man medlemsbøgerne, men det er en lang proces, der startede i 2012. Indtil nu har man streget 690.000 medlemmer fra bøgerne, men i processen har man undersøgt hvorfor, og sat ind på at vinde medlemmer tilbage. De er langt fra færdige, men håber at være færdige i 2020 og ende med et plus. sda.click/690t

Adventisten Desmond Doss er den ene-ste militærnægter, der har modtaget den amerikanske kongres’ æresmedalje. En Hollywood-producer hørte i 2001 historien om Doss og blev fanget af den glemte helts unikke historie. Nu er optagelserne begyndt på Hacksaw Ridge med et budget på $53 mio. sda.click/hacksaw

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Landet rundt

Missionsklinik i København

Rundt omkring

Tekst: Sven Hagen Jensen

nyt fokus

e fem første stu11 diekredse er nu i gang efter at pro12 jektet Evangelisk Bladmission begyndte med uddeling af missionsbladet Nyt Fokus i september 2014. Retfærdighed Nyt Fokus er blevet trykt og dom i ca. 28.000 eksemplarer Loven per nummer, hvad angår de første numre, og uddeles af 17 menigheder i Danmark og på Færøerne, foruden at det sendes til kursisterne i Korrespondanceskolen. I efteråret 2015 er der begyndt bibelstudiekredse i Hjørring, Jerslev, Holstebro, Horsens og Tórshavn, hvor bladkontakter og andre interesserede er blevet indbudt. Studiekredsene har omhandlet forskellige temaer som Bjergprædikenen, Filipperbrevet, ’Hvad Jesus sagde’ og ’Menneskerettigheder under pres’. Bladprojektet går i sin enkelthed ud på, at man uddeler missionsbladet Nyt Fokus til de samme modtagere med et nyt nummer hver måned. Ved det fjerde nummer ringes eller bankes på døren for at høre, om man ønsker at fortsætte med bladet. Herefter fortsætter man uddelingen til dem, der måtte være interesseret. I løbet af projektet inviteres til en bibelstudiekreds i kirken og samtidig fortsættes uddelingen af de 20 numre af Nyt Fokus, som er planlagt. Bladene indeholder evangelisk bibelske artikler i et letlæseligt sprog, foruden en familieartikel, en side for børn og en spændende beretning/interview om mennesker, der tror på de bibelske værdier. Der kan også forekomme artikler med udgangspunkt i naturen og dens vidundere. Nyt Fokus nr. 12 er trykt og omhandler Guds lov. Det næste nummer bliver om skabelsen og sabbatten. Hensigten med projektet er at få kontakt med mennesker, introducere dem til de bibelske sandheder og kristne værdier for dem selv og deres familier. Projektet støttes økonomisk af Adventistkirken, KEHAP-fonden og de deltagende menigheder. MED ET ET MAGASIN

NYT FOKUS PÅ

ny tfokus

TS TEMAER… VETS LIVE LIVET

ET MAGASIN MED

ET NYT FOKUS

PÅ LIVETS TEMA ER…

KEHAP-FONDEN KEHAP-fonden vil allerede nu minde om, at vi har en ny bevillingsrunde til sommer med deadline for ansøgning 2. juni 2016. Hvis du har et projekt i støbeskeen, så gå ind på kehap.dk og få inspiration og vejledning i udarbejdelsen af en ansøgning. Venlig hilsen KEHAP-fondens bestyrelse

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Landet rundt

Bladmission og studiekredse

Nyt fra Tekst: Thomas Müller / Foto: Göran Hansen

ed den seneste generalforsamling i Den Danske Union i 2013, besluttede vi i fællesskab at behandle mænd og kvinder lige, når det kommer til vores præsteansatte i kirken. Indtil nu har vi ”kommissioneret“ kvinder og ”ordineret“ mænd, men besluttede altså i 2013 at behandle alle ens. Vi besluttede at sætte nye ordinationer på pause indtil verdenskirkens generalforsamling i San Antonio 2015. Som bekendt blev udfaldet af beslutningen desværre et nej til, at divisioner selv kunne vurdere, om ordination af kvinder skulle tillades. Unionsbestyrelsen valgte i september måned at fastholde generalforsamlingens beslutning og valgte en kreativ løsning, hvor vi blot bruger ordet ”indsætte“ eller ”indsat“ om vores præster. Working Policy (kirkens interne retningslinjer) giver mulighed for at søge om nye kategorier. Beslutningen blev truffet ud fra Adventistkirkens 14. trospunkt, hvor der

Nyt fra Unionsbestyrelsen

Unionsbestyrelsen bl.a. står: ”I Kristus er vi en ny skabning. Særpræg i race, kultur, uddannelse og nationalitet eller forskel på høj og lav, rig og fattig, mand og kvinde må ikke skabe splittelse blandt os. Vi er alle lige i Kristus, der med en Ånd har bundet os sammen i et fællesskab med ham og med hinanden.“ Derudover blev skabelsen og Helligåndens gaver brugt som baggrund for beslutningen. I skabelsen skabte Gud mennesket, som mand og kvinde skabte han det (1 Mos 1,27), og når Paulus taler om Helligåndens gaver (fx i Ef 4), skelnes der ikke mellem kønnene. Den Danske Union har ønsket at spille med helt åbne kort og har orienteret ledelsen i Divisionen og Generalkonferensen om beslutningen om fremover at ”indsætte“ alle sine medarbejdere. Vi har søgt Generalkonferensen om en tilføjelse til Working Policy, og derfor var det med en vis spænding, jeg kom til USA i oktober for at høre, hvordan verdensledelsen ville reagere på vores forespørgsel om en ny

kategori til vores præster, hvor vi ikke skelner mellem kønnene. En lignende henvendelse er kommet fra kirken i Norge og Holland, og Sverige arbejder i samme retning. (I oktober måned var jeg til ”Annual Council“ – verdenskirkens årlige bestyrelsesmøde, hvor alle unionsformænd er til stede.) Da vi fik agendaen for vores møder i USA, så vi hurtigt, at punktet ikke var på dagsordenen. Derfor inviterede den hollandske og de skandinaviske formænd sig selv til et møde med Ted Wilson og hans tre nærmeste medarbejdere. Jeg har tidligere været sammen med Ted Wilson på tomandshånd og må sige, at han er en sympatisk mand, der virkelig ønsker det bedste for kirken og har kirkens mission som højeste prioritet. Vi udvekslede synspunkter, udfordrede hinanden og bad sammen. Vi har valgt at have en åben dialog med ledelsen i Generalkonferensen og ikke blot i det skjulte køre vores egen agenda. Ted Wilson satte pris på åbenhe-

den og fortroligheden, men det er tydeligt, at vi ser meget forskelligt på emnet om kvinders plads i menigheden. Ted Wilson appellerede til, at vi bare følger vedtagelsen fra San Antonio, og vi forsøgte at forklare, hvordan verden ser ud på vores breddegrader. Når der ikke findes et bibelsk mandat til at forbyde kvinder i lederstillinger, når vi ikke har et klart svar fra Ellen White, og når vi endda i vores 14. trospunkt understreger mænd og kvinders ligeværd, er det for os at se kulturelle briller, der påvirker vores holdninger. Vores holdning og min holdning er naturligvis også farvet af min opvækst, mine omgivelser og det land, jeg bor i. Enheden i menigheden behøver ikke at blive truet, hvis begge parter indser, at dette spørgsmål ikke er et teologisk kernepunkt i adventistkirkens tro. Min kollega i Norge, Reidar J. Kvinge, har sagt: ”Enhed i Kristus er for mig, når en menighed evner at koncentrere sig om de centrale dele af budskabet, selvom man kan se forskelligt på mange ting. Adventisternes fristelse har gennem tiderne været at koncentrere sig om teologiens yderkanter fremfor det, som er centrum.“ Jeg håber og tror, at den løbende dialog med Generalkonferensen fører til en større forståelse og holder indtil da fast i, at vi er brødre i den fælles tro, og at dette binder os sammen og gør os ét i Kristus. Unionsbestyrelsen har endnu ikke truffet beslutning om alle konsekvenserne af valget. Det kunne få indvirkning på, hvordan vi i fremtiden ordinerer forstandere og menighedshjælpere – ønsker vi også at gå væk fra ordet ordination her og bruge indsætte? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi løbende må arbejde med. Men Unionsbestyrelsen ser dette som første skridt i en dialog med Divisionen og Generalkonferensen for at se, hvor villige de er til at finde en løsning.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

ADRA

Allerede i 2016 vil Danmark, ifølge oplægget til den nye ﬁnanslov, skære dramatisk i hjælpen til verdens fattigste. Der er lagt op til en besparelse på 2,9 mia. kroner på den danske udviklingsbistand.

Drastisk besparelse i den danske udviklingsbistand Tekst: Jacob Nue Sønderstrup / Foto: ADRA

”Aldrig før er der med ét slag blevet skåret så meget i den samlede danske udviklingsbistand. Det er et ekstremt udspil og en kedelig prioritering på et tidspunkt, hvor verden befinder sig i en meget vanskelig situation. Klimaforandringer, krig og flygtningestrømme samt de nye globale udviklingsmål kræver et øget engagement. Et Danmark, der går forrest i kampen for den verden, vi ønsker at vores børn skal vokse op i. Ikke et Danmark på passagersædet,“ siger ADRA Danmarks generalsekretær Lehnart Falk.

HVAD BETYDER DET FOR ADRA DANMARK ADRA Danmark har i 28 år været til stede i nogle af verdens mest skrøbelige lande for at hjælpe, der hvor behovet er størst. Tusindvis af mennesker har fået et bedre liv med langsigtede og bæredygtige løsninger. Mange af dem må vi nu svigte, da den nye finanslov lægger op til en nedskæring af ADRA Danmarks langsigtede udviklingsarbejde med 26%.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

For ADRA Danmark betyder det, at vi i 2016 regner med at have ca. 9 millioner kroner mindre at hjælpe for. Vi forsøger at gøre skaderne mindst mulige for de mennesker, vi hjælper og arbejder sammen med, men vi ser desværre ingen anden udvej end at lukke flere gode projekter før tid og aflyse meget af det langsigtede hjælpearbejde, som var planlagt til at starte i 2016. Når det langsigtede udviklingsarbejde, som giver mennesker mulighed for at skabe et stabilt liv, bliver nedprioriteret så pludseligt og så dramatisk, så vil meget af det gode arbejde, der allerede er investeret i, gå tabt. I oplægget til den nye finanslov er der generelt et øget fokus på nødhjælp og en stor nedprioritering af det langsigtede udviklingsarbejde. ”Vi skal til enhver tid være parate til at hjælpe mennesker i akut nød, men vi skal samtidig arbejde videre med det udviklingsarbejde, som jo netop er med til at forebygge akutte humanitære kriser.

Ellers er det jo bare et plaster på såret, som ikke løser problemerne på den lange bane,“ siger Lehnart Falk. Det er i denne nye situation helt afgørende, at ADRA Danmark har en stærk folkelig forankring. En stor tak til alle, der bakker op om vores arbejde og bidrager på forskellig vis. Det er en uvurderlig stor hjælp med hvert eneste bidrag og opmuntring, vi får gennem jeres støtte. Stor tak for jeres bidrag og engagement med at hjælpe denne verdens allerfattigste mennesker.

JACOB NUE SØNDERSTRUP Kommunikationskoordinator for ADRA Danmark

ADRA

Vi har modtaget denne hilsen fra ADRAs internationale leder, Jonathan Duffy, i forbindelse med de voldsomme nedskæringer regeringen har foretaget i den danske U-landsbistand.

Danmark vigtig drivkraft i

udviklingsarbejdet Tekst: Jonathan Duffy

Konsekvenserne af nedskæringer i ADRA Danmarks arbejde vil række langt ud over de millioner, som organisationen står til at miste. ADRA har i næsten 30 år skabt bæredygtig udvikling og fremgang for fattige og udsatte verden over. Vi er til stede i 134 lande, og i 2014 nåede vi igennem vores lokalt forankrede netværk ud til mere end 14 millioner mennesker. ADRA Danmark har altid stået som et forbillede for resten af ADRA netværket i kampen for de svages rettigheder. ADRA Danmark er et stærkt eksempel på, hvordan man gennem fortalervirksomhed og langsigtet udviklingsarbejde kan styrke mennesker i deres evne til at klare sig selv og skabe et bedre liv – for dem selv, deres familier og deres samfund. Den danske regerings bebudede nedskæringer på udviklingsbistanden i finansloven vil derfor ikke kun svække ADRA Danmarks arbejde, men hele vores netværks indsats for millioner af mennesker hvert år. ADRA Danmark har, som mange af de andre danske civilsamfundsorganisationer, i rigtig mange år været en afgørende drivkraft i det internationale udviklingsarbejde. Med støtte fra Danida har de stået for et stærkt fokus på det langsigtede og rettighedsbaserede arbejde. Meget af det arbejde kan nu være tabt. Mange mennesker vil ikke få gavn af de projekter, som

i flere lande allerede er i gang, men som vi ser ud til at skulle lukke før tid. I et land som Malawi har ADRA i mere end 10 år med stor succes engageret landets befolkning og politikere i arbejdet for landets svageste – først med fokus på forebyggelse af hiv/aids og nu i kampen mod korruption og undertrykkelse. Et arbejde, som der er mulighed for at sprede ud til flere lande i det sydlige Afrika, men som jeg nu frygter, at vi må stoppe. Det vil være umådeligt trist, og som præsident for ADRA international er jeg stærkt bekymret for de alvorlige konsekvenser nedskæringerne vil få for de mange mennesker, hvis vej til et bedre liv nu ser ud til at blive meget længere. Konsekvenser, som rækker langt ud over de millioner kroner som ADRA Danmark ser ud til at blive beskåret med allerede i 2016.

JONATHAN DUFFY Formand for ADRA Intenational siden 2012. Han kom fra en stilling som leder for ADRA Australien. Forinden var han leder for sundhedsafdelingen i Det sydlige Stillehavs Division, hvor han arbejdede med sundhedsfremmende tiltag.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Vejlefjordskolen

Efterskolen på Vejlefjord – noget for dig?

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Vejlefjordskolen

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Falk Struksnes

ores efterskole er for 8., 9. og 10. klasseselever, og vi byder på et væld af spændende tilbud. Hvis man ikke har planer om at skulle i gymnasiet, er det oplagt at tage et efterskoleår på Vejlefjord. HESTE: Skolen har 11 heste, og der er også plads i staldene til 11 elevheste. Der er dels undervisning i ridning, dels staldarbejde og –hygge. Hestene er noget af det, der tiltrækker flest elever i øjeblikket. IT OG TEKNOLOGI: Det kommende skoleår opretter vi et nyt spændende tilbud – IT og teknologi. Det ser allerede ud til at blive en succes. Her bliver der mulighed for at prøve forskellige spændende ting. Året bliver opdelt i 3-4 forløb med hvert sit fokus, f.eks. programmering, webapplikationer og mobile apps. Ud over to undervisningsmoduler bliver der mulighed for at lege videre om aftenen i IT-værkstedet. NATUR OG FRITID: Skolens fantastiske beliggenhed ved skov og strand kan udnyttes til masser af idræts- og fritidstilbud – fodbold, volley, vandliv. G-10: Vores 10. klasses tilbud – Global-10 – rækker ud i den store verden og indeholder bl.a. to udlandsture. Den daglige undervisning er fokuseret omkring det at skulle klare sig selv, få erfaring med jobansøgninger, afprøve egne evner m.v. Der er også smagsprøver på gymnasieundervisning. SKITUR: Fra i år tager vi på en fælles skitur for alle efterskoleelever. Det bliver en del af undervisningen og foregår i Norge. Alle disse tilbud kan afprøves inden for en kristen ramme, hvor de unge mennesker bliver opfordret til at tage stilling til Gud.

De fleste adventistunge, der kommer til Vejlefjord, kommer først i gymnasiet. Men hvorfor ikke prøve efterskolen?

FREDAG 11. DECEMBER: Julekoncert i Randers

LØRDAG 12.DECEMBER: Julekoncert i Vejlefjordkirken kl. 19.30

SØNDAG 13. DECEMBER: Forældresamtaler for gymnasielever

3 INVITATIONER

11.-22. DECEMBER: 3.g laver SRP – en stor skriftlig projektopgave i to fag

JULEKONCERT – Vejlefjordskolens traditionsrige julekoncert afholdes i år den 12. december kl. 19.30 med deltagelse af alle skolens kor og en række solister. Som sædvanlig vil der være forældresamtaler for gymnasieelever dagen efter fra kl. 13. Vi håber at se rigtig mange af skolens venner og bekendte, forældre og alle andre til julekoncerten!

FREDAG 18. DECEMBER:

FODBOLDSTÆVNE – det årlige stævne for 6.-9. klasseselever fra SDA-skolerne og andre. Det afholdes 29.-31. januar 2016 på Vejlefjordskolen.

ONSDAG 13. JANUAR:

Fælles juleafslutning

23. DECEMBER - 3. JANUAR: Juleferie

MANDAG 4. JANUAR 2016: Skolestart Efterskolernes Aften – åbent hus

15.-17. JANUAR: Nordisk volleystævne – foregår i år i Finland

ÅBENT HUS FOR KOMMENDE GYMNASIEELEVER – Januar måned er den store måned for åbent hus-arrangementer på landets ungdomsuddannelser. Vejlefjordskolens gymnasium er ingen undtagelse! Vi holder åbent hus søndag den 17. januar fra kl. 13. Kom og hør om Vejlefjordskolens gymnasietilbud, få en rundvisning og få en samtale med os. Samme dag vil der også være åbent hus for kommende efterskoleelever.

SØNDAG 17. JANUAR: Åbent hus i gymnasiet og efterskolen kl. 13

18.-22. JANUAR: Skitur for efterskolen

29.-31. JANUAR: Fodboldstævne for 6.-9. klasser på danske SDA-skoler

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Flygtninge og migranter kommer til Danmark i større antal og fra fjernere kulturer, end vi længe har været vant til. Det giver nogle udfordringer for både de nysankomne og for os, som skal prøve at forstå deres situation. Ikke mindst ﬂygtningefamilier med børn går gennem en vanskelig integrationsproces.

Mit arbejde med

FLYGTNINGEFAMILIER Tekst: Ingelis Jensen / Foto: Privatfoto

eg har de sidste syv år arbejdet med at hjælpe flygtningefamilier fra Bhutan og Congo, som kommer fra flygtningelejre i henholdsvis Nepal og Rwanda. Den største udfordring ved at blive ”plantet om“ er sproget. Kommunen giver tre år på sprogskole og ser derefter helst, at de unge fortsætter i en eller anden form for uddannelse. De ”ældre“, hvoraf flere aldrig har gået i skole før, behøver selvsagt længere tid, og denne bliver tit kombineret med en praktikplads, så de har tre dage med skole og to med praktik eller omvendt. Mange prøver virkelig hårdt på at lære og tale det svære danske sprog. Børnene, hvis de kommer så tidligt, at de kan begynde i børnehave, har ingen problemer sprogmæssigt. De fanger det let og taler hurtigt som en indfødt dansker.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

En anden udfordring er den helt nye livsstil. Det er overvældende og frustrerende pludselig at få så mange penge i hånden og så skulle betale det meste til husleje, varme, el, transport, medicin, tandlæge. Og hvis der er børn i familien, kræver de ligestilling med deres danske venner, så som modetøj, make up, iPhone/ iPad (som mange gange bliver ødelagt eller forsvinder, før de får lært at passe på dem), sportsaktiviteter (sportstøj og fodtøj), computer og helst et meget stort fjernsyn på væggen. Det er ikke altid forældrene kan klare alle disse udgifter. De første år får familierne stor økonomisk hjælp fra kommunen, som på den måde hjælper børn og unge med at blive integreret hurtigt. Men samtidig får de også tillært sig nogle vaner, som

det kan blive dyrt at overtage for familien, når den kommunale hjælpepakke hører op. Mange af de flygtninge, som jeg har kontakt med, har traumer med i rygsækken, som vi slet ikke kan sætte os ind i. De er flygtet fra krigens rædsler, er syge pga. underernæring, dårlige sanitære forhold og boligforhold, forskellige former for stress og angst for fremtiden. Når de så kommer her til landet, får de heldigvis en del hjælp af sagsbehandlere, kontaktfamilier og frivillige. Det er der også meget brug for, da der pludselig er en masse breve, skemaer og formularer (alt sammen på dansk), som de ikke forstår et ord af, og som de skal forholde sig til. Heldigvis kan nogle af dem engelsk eller fransk, som så kan bruges i kommunikationen. Det varer ikke længe, før børnene kan ”tolke“ for forældrene, hvis man bruger et ”let“ dansk. Det bringer os til endnu en udfordring, som flere familier møder. Det er respekten for forældrene. Børnene skal pludselig overtage ansvarsrollen mht. kommunikationen i familien. I hjemlandet fik de en gang tæsk, hvis de ikke ville makke ret, og det havde de stor respekt for og var derfor lydige og gjorde, hvad der blev sagt. Nu må forældrene ikke straffe deres børn på den måde i Danmark, og derfor

Tema: Integration

ORDFORKLARING MIGRATION er en betegnelse for en bevægelse eller flytning fra et sted til et andet, hvor de deltagende migranter ofte er tvunget til at foretage den pågældende flytning, eller de kan foretage migrationen, fordi de eventuelt forventer at få bedre levevilkår på de sted, de emigrerer til. FLYGTNINGE er et begreb, man bruger om mennesker, der er flygtet fra noget ubehageligt eller farligt, hvor deres liv kan være i fare. ASSIMILATION betegner en befolkningsgruppe, der kulturelt tilpasser sig en anden og derved indlemmes i denne ved at opgive eller ændre eksempelvis religiøse eller politiske overbevisninger. Man forsøger at leve som de lokale i det land, man er kommet til. INTEGRATION betegner den proces, hvorved forskellige etniske grupperinger af et samfund finder fælles grundlag for at leve side om side uden at opgive deres respektive kulturer. KULTUR betyder ”det dyrkede“ i modsætning til ordet natur, som betyder ”det fødte“. Det kan defineres som den ikke-genetiske videreførelse af adfærd til en ny generation. Det er modstillingen af kultur og natur i forholdet mellem det oprindelige og det tillærte. TRADITION er en procedure, som gentages igen og igen, fra generation til generation, år efter år. Det er væsentligt at kende traditionens oprindelse således, at der kan tages udgangspunkt i tid og sted. Kilde: Frit gengivet fra Wikipedia.org

står de mange gange hjælpeløse overfor børnene, som udnytter situationen og gør, hvad de selv vil. Desværre kan det udvikle sig til kriser i hjemmet, før kommunen sætter ind med hjælp, der med tiden forhåbentlig kan rette op på den problematiske tilstand. Det er så her, vi frivillige kan være til stor hjælp. Det er både fantastisk at blive en del af en sådan nydansk familie og se, hvordan den langsomt udvikler sig til at blive integreret i det danske samfund, men det kan også være frustrerende, når tingene ikke fungerer, og der opstår alvorlige kriser i hjemmene mellem forældrene og børnene, især teenagerne. Som kristen er det en enorm styrke at kunne bede om hjælp til at træffe de rigtige beslutninger, sige og gøre de rigtige ting. Jeg bruger rigtigt meget at bede sammen med familierne. Det mærkes med det samme, når Gud får lov til at arbejde sammen med en. Det lægger en dæmper på gemytterne. Nogle af de ting, som ”vore“ nydanskere har bedt om hjælp til er: lektielæsning, forklaring af breve fra kommunen, skolen, forsikringsselskabet og hospitalet, at være bisidder ved samtaler de forskellige steder, søge efter og se på ny bolig, udfylde ansøgninger, se på brugte biler, hjælp til telefonsamtaler

med offentlige instanser, bibellæsning, danskundervisning, klaverundervisning, børnepasning, transport til hospital/ læge/psykolog, flytning til ny bolig og hjælp til at tackle børnene, når forældrene selv har givet op. De har simpelthen ikke overskud til både at gå i skole eller på arbejde, handle ind, lave mad, læse lektier, både de voksne selv og med børnene, som ofte er på et plan, hvor de voksne ikke kan følge med. Det er dejligt at se og mærke deres taknemmelighed, når de ting, vi arbejder med, lykkes. Dejligt at se børnene udvikle sig til positive, flittige unge mennesker, der gerne vil være en del af vores danske samfund. Dejligt at se forældrene tage mere ansvar og blive integreret i Danmark. Bed for dem – tag interesse i dem – luk dem ind!

INGELIS JENSEN Ingelis er bibelarbejder i Viborg, Thisted og Herning.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Fremmed i et andet land Mange rejser udenlands i dag, og mange kender til følelsen af at være fremmed i et andet land. Allan og Anette Falk, med deres familie, har boet, både i Danmark, Uganda og England i forskellige omgange. Adventnyt har lyttet til Allan og Laura, far og datter, der fortæller om, hvordan tiden udenfor Danmark var, og hvordan det var at komme hjem igen. Tekst: Robert Sand / Foto: Familien Falk

Laura blev født i Danmark, men boede det første år i Uganda. Da Laura var fem, søster Hanna var tre, drog familien atter afsted til Uganda i 3 år. Efter et år hjemme i Danmark tog de videre til England for til sidst efter 3 år der at vende hjem igen. Det var en helt anden kultur, specielt i Uganda, som mødte dem alle. Deres tilgang, store som små, til det fremmede land har dog været præget af interesse og åbenhed. For Laura var en af de første forskelle, at man spiste med fingrene, men man tilpassede sig hurtigt – så det blev normalt. Så normalt, at hun skulle lære at spise med kniv og gaffel igen, da hun kom tilbage til Danmark. Men det, der gjorde størst indtryk på Laura i Uganda, var taknemmeligheden: ”På grund af, at der er så stor forskel på fattigdommen dernede i forhold til heroppe, måske derfor bliver taknemmeligheden dernede meget større i forhold

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

til, hvor værdisat den er her. Jeg lagde mærke til, at det var meget mere behageligt at være rundt omkring folk, fordi der hele tiden var en positivitet, selvom omstændighederne ville have været rigtig slemme, hvis det havde været heroppe.“

er. Vi er mere velsignede, fordi vi er havnet i den del af verden, hvor en kristen indfaldsvinkel har påvirket os gennem mange år. Det er jeg jo så glad nok for, at jeg er havnet i, men ud over det er der jo noget sund fornuft alle steder.“

SUND FORNUFT ALLE STEDER

AT MØDE EN ANDEN KULTUR

Allan fortæller, at hans oplevelser uden for Danmark har gjort, at han erkender, at hver eneste kultur har deres positive sider og skæve sider, hvilket han også er blevet opmærksom på i vores danske kultur. For hvert punkt han fandt at bebrejde de afrikanere, han mødte, fandt han, at de er lige tossede der, hvor han selv kommer fra – nogenlunde inden for de samme områder, men bare lidt anderledes. Moralsk set er mennesker nærmest lige fortabte alle steder. ”Jeg tænker ikke længere, at jeg kommer fra et sted, hvor vi er mere geniale end andre er, for det mener jeg ikke, vi

Nogle kommer til udlandet med den indstilling, at man er smartere end de lokale – at deres kultur er underlig – og måske kan kulturen være svær at forstå, men hvis man vil lære mennesker at kende, må man også imødekomme deres kultur og lære deres traditioner, så man kan falde ind. ”Når jeg løber ind i anderledes tænkende mennesker, så accepterer jeg dem. Jeg kommer ikke med en eller anden skør idé om, at jeg nok er klogere end dem.“ Hvis man kun kommer stormende med sin danske kultur, vil man aldrig helt nå ind til andre mennesker. Allan

Tema: Integration

fortæller, hvordan han måtte vænne sig til hvordan det var naturligt, at mænd holdte hinanden i hånden, når man skulle vise sin gode ven noget eller følge ham et sted hen. Man spiste med fingrene over alt, og hvis man havde sin egen kniv og gaffel med i inderlommen, ville der altid forblive en barriere mellem dig og dem. Ville man ikke holdes i hånden, ville man altid være den, der ikke tog imod en pæn gestus og et godt venskab. Sværere var det faktisk at komme hjem! For Allan var det næsten som en hel depression. Det var svært at finde meningen med livet her i Danmark. Overfloden i butikkerne føltes pinagtig, problemerne i Danmark var luksusproblemer og slet ikke sammenlignelige med forholdene og problemerne, man oplevede i Uganda. Livet fik en værdi, når man levede på kanten. Laura fortæller også, hvordan man tog

dagene en ad gangen. Hver dag havde sine udfordringer, og dem tog man, når tiden var til det. Lange planer var svære at forholde sig til, når dagligdagen havde nok i sig selv. Og så virker livet i Danmark indholdsløst og ligegyldigt i forhold til det liv, man kæmpede for dernede, fortæller Allan. I skolelivet mærkede Laura også en stor forskel, da hun kom hjem til Danmark, for pludselig oplevede hun sine klassekammerater tale en bag ryggen, hvilket hun ikke var vant til. Det var nogle helt andre ting, der optog eleverne, og klikedannelser, mode, og at være tjekket nok på overfladen fyldte meget, hvilket hun slet ikke var vant til i Uganda. Det var også en udfordring pludselig at spise med kniv og gaffel, og at man ikke sådan klatrede rundt på bilerne og sad på taget, når man kørte, som hun havde været vant til i 3 år.

HVORFOR GØR I SÅDAN? ”Når vi i dag møder fremmede i Danmark, er det vigtigt at huske, at vi må være forberedte på, at de kan agere anderledes, end vi forventer – fordi der bare er ting, de heller ikke er vant til, ligesom der vil være ting, vi ikke ville være vant til på deres breddegrader,“ minder Allan mig om. Laura tænker, at et godt startpunkt for at møde og imødekomme fremmede er at spise sammen. Helst hjemme – for det viser tillid, når vi inviterer fremmede inden for vores døre og spiser sammen – og så kan vi jo vise dem lidt dansk ’hygge’. ”Iagttag, hvordan de andre opfører sig. Hvis der er noget, man ikke forstår, må man spørge, i stedet for at gå rundt og gruble og gætte. Hvis man ønsker at falde til, så må man med et åbent sind søge at forstå og tilpasse sig hinandens kultur og traditioner.“

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Det kunne jeg ikke ﬁnde på at gøre ved mine forældre! Tekst: Andreas Müller / Foto: Privatfoto

idt i al debatten om åbne eller lukkede landegrænser glemmer vi måske ofte, hvordan det egentlig er at flytte til et nyt land og slå sig ned der. For at få indblik i det har vi mødt Shadrack på 19 år, der for snart otte år siden kom her til landet fra Rwanda. ”Det var marts, og der var sne. Hvad er det, der kommer ned fra himlen?! Det var mærkeligt, og lige pludselig var det koldt. Vi var blevet advaret om, at det ville være koldt, men så koldt troede vi ikke, det ville være.“ Familien på to voksne og seks børn kom til Skals nord for Viborg, hvor Shadrack hurtigt lærte sig dansk i skolen. Dog var det i begyndelsen svært, ikke at kunne forstå dansk: ”Når man ikke forstår, hvad de snakker om, så tror man måske, at de snakker om én bag ens ryg.“ Han forstår stadig ikke, hvorfor danskerne går så meget op i jul, og går helt i selvsving allerede i november. “De overdriver jo med alt – man er allerede træt af det, inden det bliver jul.“ Her mærker man, at han jo har fat i noget. Og er det ikke også et almindeligt dansk træk at brokke sig over julehysteriet? Det havde Peter Faber jo skrevet to sange om allerede i 1850. Vi prøver at dykke videre ned i forskellene på kulturen.

DER SKER ALTID NOGET Shadrack fortæller om dagliglivet i Rwanda. Der skete altid noget, der var

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

flere at tale med, og der var mere spænding: ”Når jeg kom for sent i skole, så tog man ned og spillede fodbold i stedet, så man ikke fik straf for at komme for sent. Jeg kan bedre tale fransk end kinyarwanda (hans modersmål), fordi skolegangen foregik på fransk. Jeg har ikke rigtigt brugt det siden da, men kan stadig forstå det. Det forsvinder, når man skal lære et nyt sprog at kende. Herhjemme snakker vi ofte en blanding.“ I Danmark snakker Shadrack mere med afrikanere end med danskere. Sådan er det, når man har noget til fælles med nogen. Når han er sammen med danskerne er han mere skeptisk og snakker forsigtigt. Når det er afrikanere, så snakker han bare. ”Man har den glæde igen. Der er ikke noget der er kedeligt. Og der er noget at lave hele tiden,“ fortæller han. Faktisk synes Shadrack, at det er lidt kedeligt at være i Danmark. Her sidder man ved computeren i flere timer. Hvorimod at der I Rwanda er noget at lave hele tiden. For eksempel fodbold man kan spille fra kl. 7 om morgenen til 7 om aftenen. Man snakker også mere med hinanden, og hjælper sine forældre. Det er en helt anden livsstil og hverdag. Og når han fortæller begejstret, får man næsten lyst til at flytte den anden vej. Et eller andet sted er det stadig en drøm for ham. At se sine venner igen, tale sproget. ”For at være helt ærlig, så sker der noget i ens krop, når man er dernede. Man ser

SHADRACK MUHIRE NKUBANA er 19 år, går på Mercantec i Viborg og kommer i menigheden der.

Tema: Integration

jo sjældent en hvid mand. Man føler sig mere hjemme. Der ligner du alle andre. Så er man ikke den mørke hele tiden.“

BØRNEHISTORIER OM MORGENEN Vi taler videre om tro og kirkeliv. “Danskerne tror nærmest på ingenting. Afrikanerne tager det meget alvorligt, når de tager i kirke enten lørdag eller søndag. De tror meget mere.“ Men han fortæller alligevel, at der er ting her, som man er mere striks med, fx at handle på sabbatten. ”Musikinstrumenterne er anderledes, og man synger rigtigt højt – der er mere gang i den. Man lever sig ind i det. I Danmark sidder man bare på sin flade og rejser sig lidt en gang i mellem. Udefra kan man ikke se, at det er levende. Jeg tror også, en dansker i Rwanda ville synes, at det var meget sjovere der!“ Det er dog alligevel ikke altid, at gudstjenesterne er helt levende. Men hvis man falder i søvn, så fortæller Shadrack

Shadracks far Paul og bror Moise.. Familien ses også på forsiden, hvor de er samlet til dansk jul.

om vagterne, der kommer og vækker én. Gerne med et dask. ”Typisk kom børnene tidligt i kirken, allerede ved sekstiden, de voksne kom først klokken 10. Først var der var sabbatsskole og gudstjeneste for børnene, så kom de voksne bagefter. Så gik børnene hjem, og så var der ikke larm i kirken. Som barn glædede man sig til at komme i kirke, for man får sit pæne tøj på, og du får en historie på dit niveau. Det er mere spændende, end hvis det bare er en voksengudstjeneste. Jeg prøvede sådan en engang – og det var kedeligt. Så det gjorde jeg ikke igen.“

RESPEKT OG NORMALT Én af de områder, hvor der er forskel på kulturen, er respekten. Den fylder meget for ham, både i familien, i kirken og i skolen. Shadrack fortæller om afstraffelse i Rwanda, der normalt er korporlig, og kan gives af alle voksne, fordi man er enig om hvordan man skal opdrage børnene. I Danmark er der ikke nogen der gør ham noget, han får højst skældud! Han husker, at man som barn ikke ønskede at blive slået, og at det motiverede ham til at ændre adfærd. Sådanne virkemidler kan i dag virke fremmede for os i Danmark, men som Shadrack fortæller det, har det tilsyneladende en effekt. Dog fortæller Shadrack, at man ikke længere straffer børn fysisk i skolen i Rwanda. ”Respekt betyder meget dernede, især for de gamle. Der er heller ikke noget, der hedder plejehjem - det er børnene, der skal passe på deres forældre. I Danmark sender du din mor væk, og ser hende måske kun én gang om året. Nej, man skal passe på sine forældre, når de ikke længere selv kan – ligesom de har passet på dig. Jeg ville være flov over det – det er ikke normalt!“ Der kan jeg kun give ham ret. Det er jo egentligt ikke normalt – selvom det herhjemme er det, man gør. Og det er måske det vigtigste i et møde mellem to kulturer: at man tvinges til at tænke over det, man gør. Shadrack er dog ikke i tvivl: ”Når jeg bliver ældre er det mit ansvar, at vores forældre har det godt, når de engang ikke kan mere. Plejehjem burde afskaffes!“

MEDMENNESKER På vej ud af lejligheden nord for Viborg taler jeg lidt med forældrene, der ser en minister og et europaparlamentsmedlem diskutere på skærmen. Virkeligheden, som bliver beskrevet på fjernsynet, synes så fjern fra de menneskers liv, som de prøver at styre. Det tankevækkende er, at der er flere udlændinge herhjemme, der lytter med, end udlændinge udenlands. Sådan set taler vi mest til os selv, og jeg tænker, det må være svært for familien at forstå, hvad "menneskerne der er så vigtige, at de er på tv“s ærinde mon er. Er det fordi, de vil af med os? Uden her at forholde mig til finansloven, Schengenaftalen og krig, ved jeg dog, at min indstilling altid må være at gå til folk som medmennesker. I samtalen med Shadrack blev jeg mindet om nogle af mine egne udlandsrejser og oplevelser med at skifte land og sprog. Jeg har lært ham at kende, og nu er han lidt mindre fremmed. Jeg tror, det er dét vi kan gøre, når vi møder nogen, der ser anderledes ud end os: At møde dem som medmennesker – for hvordan ville vi helst mødes, hvis vi var i det fremmede? I udgangspunktet troede jeg nok, vi kunne finde ud af, om manden nu var mest dansk eller mest afrikansk – men det førte ikke til noget. Det drejer sig nemlig blot om en dreng fra Rwanda, der er kommet til Danmark. For ham er det et vilkår, og ikke et projekt. Integrationen er ikke en konkurrence mellem to kulturer – det vil hele tiden være et møde mellem to kulturer. Og når folk spørger, hvor han er fra, svarer han stadig Rwanda – ikke Viborg. Og sådan bliver det ved at være – for han ved jo godt, hvad folk egentlig mener, når de spørger. Sådan er det at være udlænding i et nyt land.

ANDREAS MÜLLER Har som prædikant bl.a. arbejdet med flygtninge i Skagen og Grenå, og har i øvrigt selv flere flygtninge i familien.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Hverdagen har ramt os Tekst: Lehnart Falk / Foto: ADRA Serbien

eg har begrænset plads og er blevet bedt om at skrive om bibelske værdier og håndtering af flygtninge. Jeg peger på et åndeligt problem i et kristent Europa og vores ansvar som et profetisk folk. Jeg beskæftiger mig her ikke med politiske løsninger på masseindvandringen, eller hvordan flygtningene skal integreres i Danmark.

47% af europæerne mener, at flygtningekrisen i Europa er vores næststørste problem. Det er kun overgået af arbejdsløshed. Men hvad er egentlig krisen? Er det, at cirka fyrre tusinde mennesker er døde på dørtrinet til Europa i de seneste år med alene 4.000 omkomne i 2015? Eller er krisen en åndelig krise i et kristent Europa, der ikke vil behandle sin næste1 som sig selv? Eller er det en europæisk solidaritetskrise, der illustrerer, hvordan jernet og leret har svært ved at holde sammen? Inden jeg leder efter svaret på den europæiske krise, må vi ikke glemme krisen i Syrien og de hundrede tusinder blødende mennesker. Måske er krisen slet ikke europæisk, men handler om mennesker som f.eks. Aida, der nu er i Sverige. Hun flygtede fra grusomhederne med sin mand og tre børn. Manden og to af børnene druknede på vej til Lesbos, og nu sidder hun alene tilbage i et fremmed

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

land med en datter og spekulerer på, om flugten reddede to eller dræbte tre. Alligevel mener mange danskere, at krisen består i en stadig strøm af flygtninge fra Syrien (52%), Eritrea (22%), Afghanistan, Somalia og andre lande (26%)2. Vi frygter, at vores velfærd er truet, og det på trods af, at rigtig mange af udgifterne til flygtningene dækkes af den udviklingsbistand, som ellers er med til at forhindre strømmen af flygtninge i første omgang. Vi frygter en islamificering af Europa. I dag udgør muslimerne i Europa 4%, og selv om alle 4 millioner syriske flygtninge var muslimer3 og alle besluttede at flygte til Europa, så vil andelen af muslimer ikke stige til mere end 5%.4 Det kan man dårligt kalde en islamificering. Andre frygter voksende kriminalitet, men forskning viser, at flygtninge er mindre kriminelle en lokalbefolkningerne i Europa.5

er for nabolandenes 1.000 dvs. Tyrkiet, Jordan og Libanon, som skal absorbere de 250 svømmere. Derfor har FN i årevis tryglet Europa om hjælp med at håndtere krisen i nærområdet, og de er blevet mødt med en dræbende tavshed. Kun en tredjedel af deres tryglen om hjælp er dækket. Verdens fødevareprogram har for mindre end tre måneder siden fjernet 300.000 mennesker fra deres fødevareprogram i lejrene. Sammen med voksende chikane imod flygtningene i nabolandene resulterer dette i, at de står op og begynder at gå mod en bedre fremtid.

Interessant nok taler økonomer om, at flygtningekrisen kan blive løsningen på Europas problem med en tiltagende ældrepukkel.

EUROPAS TAVSHED Det europæiske problems størrelse kan illustreres med tre øer A, B og C, der alle har en befolkning på 1.000. En dag beslutter 2 personer fra A at svømme over til B (Europa) og 250 personer fra A at svømme til C (Syriens nabolande). Vil de 1.000 i Europa virkelig have vanskeligheder med at absorbere de 2? Problemerne

Thomas Bustrup fra Dansk Industri ønsker at holde de to kriser adskilt, men siger samtidig, at det vil være meget hjælpsomt, hvis flygtningenes kapacitet blev dokumenteret, da arbejdsmarkedet mangler både højt og lavt uddannet arbejdskraft.6 Ikke desto mindre har flygtningekrisen

Tema: Integration

HISTORISK UDVIKLING AF KRISEN Europa brugte fra 2007 til 2014 to milliarder euro på at styrke vores ydre grænser og næsten ingen på at forberede sig på modtagelse af flygtningene. I debatten om de ydre grænser er det også vigtigt at forstå Dublin-konventionen9, der trådte i kraft den 1. september 1997, og senere er ændret nogle gange. Historisk har flygtninge typisk haft 10-15 dage, før de søgte asyl, til at nå målet for deres flugt. Det blev ændret i Europa med Dublin-forordningen i 2013.10 Nu skal den første medlemsstat, flygtningen ankommer til, tage fingeraftryk, behandle ansøgningen og tage ansvaret for flygtningene. Der var flere formål med Dublin forordningen,

2 3

Eller definerer sin næste, så de ikke inkluderer flygtninge, som Maria Krarup i Kristelig Dagblad 6. okt. ”De syriske flygtninge og børnene i Afrika er ikke min næste. Det ville være vanvittigt at stille et krav om, at jeg skulle elske dem, for dem kender jeg ikke.“ www.refugees.dk/media/1181/nationalitet-plusstatus-juli2015.pdf 74% af befolkningen i Syrien er sunnimuslimer, 16% er alawier, drusere og shiamuslimer, halvdelen af disse er ismailitter, og 10% tilhører forskellige kristne kirker www.denstoredanske.dk/Sprog,_

Borgervurdering af immigraƟonkrise

jun-13

sep-15

90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0%

Montenegro Tjekkiet Italien Ungarn Estland Tyskland Østrig Danmark England Litauen Slovakiet Bulgarien Letland Polen Holland Estland Sverige Slovenien Finland Rumænien Irland Cypern Luxemborg Belgien Spanien Frankrig KroaƟen Portugal

udløst en solidaritetskrise i det europæiske ’jern og ler-rige’. Kampen står mellem to fraktioner, hvor den ene mener, vi skal hjælpe vores næste, og vi skal nok klare det, og modsat dem, der mener, vi skal lukke vores grænser. Resultatet er et handlingslammet Europa, og det er måske den reelle krise, fordi det placerer ansvaret for krisen hos dig og mig, da vores politikere er valgt af os.7 Eller sagt på en anden måde, hvad gør vi med vores bibelske værdier? En del af slagsmålet handler om en definition af, hvem de fremmede er. Er de fremmede flygtninge, asylsøgere, immigranter eller indvandrere, for ordvalget legitimerer måden, vi behandler dem på, da en flygtning8 har visse rettigheder, andre ikke har. Den europæiske solidaritetskrise opleves specielt i Sverige, der betaler det samme for at modtage alle de nye flygtninge, som det koster at drive deres sundhedsvæsen, i modsætning til Danmark, der kun har modtaget godt 7.000 indtil nu i 2015.

som at forhindre en asylansøger i at søge i flere medlemsstater, at reducere antallet af ”rejsende“ asylansøgere. Og det land, som asylansøgeren først ankom til er ansvarlig for at acceptere eller afvise asyl på vegne af hele Europa. Det menneskelige aspekt, at man flygter til et land med venner og familie, tages der ikke hensyn til. Andre kritikere siger, at det er for nemt for Nordeuropa, mens mange i Danmark med vrede har svært ved at forstå, hvorfor flygtninge ikke følger reglerne. Flygtningepresset har nu mere eller mindre suspenderet forordningen. Men den er bare et af mange tiltag i de seneste 15-20 år, der skaber manglende menneskelighed og en voksende kriminalisering af både flygtninge og dem, der hjælper flygtningene. Fiskerne på Lampedusa reddede for kun fire år siden mange bådflygtninge fra Afrika, men efter 2013 er de blevet retsforfulgt, hvorfor de er holdt op med at hjælpe. Umiddelbart synes den europæiske politik at være, at des flere der omkommer, des færre vil forsøge at komme til Europa.11 Efter en større drukneulykke på Lampedusa og intens pres fra europæiske lobbyister iværksatte Italien den 18. oktober 2013 en større luft- og søredningsaktion Mare Nostrum12, hvor marinen det år bragte 150.000 flygtninge

sikkert fra Afrika til Europa. Den kostede Italien 1.8 mio. euro, men de mødte stor politisk modstand i Europa, og da Italien bad om økonomisk hjælp, sagde man nej. Derfor blev Mare Nostrum standset den 31. oktober 2014, og det europæiske fokus blev igen: ’hvordan holder vi dem væk’, og dødsraten for flygtninge tidobledes derfor mellem 2014 og 2015.

HOLDNINGSÆNDRING Der ses i dag tydeligt en holdningsændring i måden verden håndterer flygtningene på. I årene fra 1975-79 flygtede 2 mio. vietnamesere til nabolandene. Det skabte stor utilfredshed i nærområdet, mange blev smidt ud, og vi havde den første bådflygtningekrise. FN trådte til og skaffede på 14 dage genbosættelse til 250.000 bådflygtninge. Danmark fik dengang 7.000, og i midten af halvfemserne var der omkring 5.000 vietnamesere tilbage i Danmark. Den næste bølge af flygtninge kom fra Iran i 80’erne. Nu var den politiske vilje minimal, hvorfor det tog FN tre år at finde 3.000 pladser til genbosættelse. Iranerne var rige, og mange kom med fly, så med Danmark i teten indførte EU i 2001 restriktioner imod flyselskaberne, hvis de fragtede flygtninge. Her får menneskesmuglingen et mægtigt skub.

religion_og_filosofi/Religion_og_mystik/Islam/ Syrien_%28Religion%29 4+5www.isnichwahr.de/r176175-fluechtlingskriseerklaert.html 6

Foredrag i Europahuset i Gothersgade 30. okt. 2015.

Senest har Danmark og Polen valgt regeringer, der viser afstandtagen over for flygtninge. Mange østeuropæiske lande vil ikke være med til at modtage flygtninge.

En flygtning er en person, der på grund af en velbe-

grundet frygt for forfølgelse ikke føler sig beskyttet i eget land og derfor søger beskyttelse i et andet land. 9

da.wikipedia.org/wiki/Dublin-forordningen

10 Danmark har tiltrådt Dublin Konventionen, selv om vi kunne stå udenfor pga. vore retsforbehold. nyhederne.tv2.dk/content/dublin-forordningenflygtninge 11 Den danske annoncekampagne havde også til formål at skræmme flygtninge væk fra Danmark. 12 en.wikipedia.org/wiki/Operation_Mare_Nostrum

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Det er pga. sanktionerne imod flyselskaberne, at der ikke kommer syriske flygtninge med fly, da de ikke kan få indrejsetilladelse. Thomas Ubbesen fra DR13 beskriver, hvordan færgerne mellem Izmir i Tyrkiet og Lesbos i Grækenland kun har to turister med, og samtidig er de små propfulde gummibåde på vej over det samme farvand. Flygtningene mangler rejsedokumenter, derfor må de betale dyre smuglere og sætte livet på spil. I øvrigt er prisen dalet til det halve, nu vinteren kommer, da det, som Paulus antyder14, er farligere om vinteren. Derfor kommer de fattige nu. Solidaritetskrisen i Europa har også medført, at nabolandene til Syrien har lukket deres grænser til Syrien. Derfor begynder menneskesmuglingen nu allerede med et forsøg på at komme ud af Syrien. Denne tiltagende kriminalisering af flygtninge15 har medført en stor udplyndringsindustri, horrible brud på menneskerettigheder, ligesom det har skabt en stærk sort økonomi både i Tyrkiet, Nordafrika og det sydlige Europa, der bl.a. medfører, at vi får meget billige tomater og champignon i Danmark.

Tekst: Mia Geisler i interview med Louise Højlund (Bragt med tilladelse fra Bibelselskabet) / Foto: Josh Zakary/Flickr

EN BIBELSK HOLDNING TIL DEN FREMMEDE

1. FLYGTNINGEN KAIN

Israel skal under Moses lære at være Guds nation, og vi har ikke svært ved at være enig med Moses i, at det er forkasteligt at udnytte andres ulykke til egen fordel. Igen og igen får Guds folk at vide, at de ikke må udnytte den svage eller den fremmede (2 Mos 22,20; 23,9). Gud fremhæver, at det er vores pligt at høste marken let (3 Mos 19,10; 23,22; 5 Mos 24,19-21) så ikke bare fuglen og den fattige, men også den fremmede gennem arbejde ikke behøver at sulte. Igen og igen befaler Gud Israel, at I må ikke behandle jeres egne børn anderledes end den fremmede (2 Mos 12,49; 15,29; 20,10; 3 Mos 24,22; 4 Mos 9,14; 15,15-16, 29), og når Jesus siger, du skal elske din næste som dig selv, citerer han Moses, der fortæller os, at det er den fremmede, vi skal elske, som vi elsker os selv (3 Mos 19,34). Gud knytter en velsignelse til at elske den fremmede og give dem klæder og føde (5 Mos 10,18), nøjagtig som der er en velsignelse ved at holde sabbat. Gud sætter yderligere trumf på, når han siger, at den fremmede kan leve af tiende (5 Mos 14,29 26,12ff) og førstegrøden (5 Mos 26,11), hvorved Gud ligestiller fremmede, fattige og enker med præsterne. Når Guds profeter senere beskriver Israels synd, så handler det om brud på sabbatten, på enkernes, den fattiges og den fremmedes gudgivne rettigheder (Sl 94,6; Jer 7,6; 22,3; Ez 22,7, 29; Zak 7,10; Mal 3,5). Israel bekæmper dermed Gud, for han beskytter den fremmede (Sl 146,9). Da vi er et profetisk folk og ikke har for meget fedt over hjertet (Es 6,10), så er vores opgave i et moderne Europa den samme som de gamle profeters, bl.a. at stå op for den svages og fremmedes rettigheder. Derfor glæder vi os i ADRA over den enorme hjælpsomhed store dele af den europæiske befolkning udviser, selvom nogle af vores medarbejdere også oplever trusler om vold, bliver hånet og spyttet på.

Første Mosebog kapitel 4,1-16. Uddrag: Herren sagde: ”Fredløs og flygtning skal du være på jorden.“

13 www.dr.dk/radio/ondemand/p1/p1-dokumentar-2015-10-29#!/ 14 2 Tim 4:21 15 Danskere kan retsforfølges for at transportere flygtninge fra grænsen til Sverige. Det er ulovligt og kan koste et par måneders fængsel, da det er en overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8. jyllands-posten.dk/debat/blogs/murattamer/ECE8006439/Hej+ venligtsindede+der+transporterer+flygtninge/

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

”Der er noget eksistentielt over Kain som flygtning. Han passer ikke ind i verden. Han er udstødt. Og dog får han et tilhørsmærke. Hvad er dette mærke? En tilknytning på trods! Historien om Kain får mig til at tænke på, hvad jeg ville være knyttet til, hvis alt blev taget fra mig? Hvordan ville folk kunne se, at jeg er nogens? Eller omvendt: Hvordan kan vi se alt det, en fremmed er knyttet til, og som beskytter ham, når han kommer uden slægt og hus? Historien minder os om, at der altid pludselig kan ske en skelsættende begivenhed, der gør os udsatte og ensomme. Alt kan rives væk fra os, og vi kan blive udelukket fra det, vi kender. Vi kan blive tvunget til at eksistere uden tilhørsforhold. Det kræver al vores mod og styrke. Ensomheden i verden er til, og vi skal altid bære på vores skyld.“

2. VI ER FREMMEDE FOR HINANDEN Første Mosebog kapitel 11,1-9. Uddrag: Hele jorden havde samme sprog … Så sagde Herren: ”Se, de er ét folk med samme sprog … intet af det, de planlægger, (vil) være umuligt for dem. Lad os stige derned og forvirre deres sprog, så de ikke forstår hinanden.“ ”Fortællingen om Babelstårnet er en grundfortælling om ikke at kunne forstå hinanden,“ siger Louise Højlund. ”Hvilke tårne og hvilke mure er det, vi har bygget op mellem os, der gør det vanskeligt at forstå hinanden? Vi har så vanskeligt ved at forstå hinanden, når vi ikke taler samme sprog. Det gælder også andre sprog - hvordan vi taler med vores krop, fortællinger, historie, vaner og mad. Vi er fremmede for hinanden. Det er et vilkår.“

Tema: Integration

Hvad siger BIBELEN om at være ﬂygtning? Louise Højlund, præst i Silkeborg, giver her sit bud på syv bibelfortællinger, som giver indsigt i, hvad Bibelen siger om at være ﬂygtning og fremmed i verden.

3. DER ER ANDRE END DIG Femte Mosebog kapitel 24,19-22. Uddrag: Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det … Husk, at du selv var træl i Egypten. Derfor befaler jeg dig at handle sådan.

”Situationen ses inde fra den fremmedes tårer. Børn rækker ud efter brød, men ingen hjælper dem. De er udmagrede og frygter for deres liv. Skriftet er ikke ret kendt, og det er ikke den generelle bibelske fremstilling af, hvordan man bør behandle fremmede, man møder her. Men her kan man mærke, hvordan det virkeligt er at være fremmed og flygtning. Alt er taget fra dig. Alt fra anseelse til dagligt brød.“

6. DEN BARMHJERTIGE SAMARITANER Lukasevangeliet kapitel 10,25-37. Uddrag: En mand … faldt i hænderne på røvere. De tog tøjet af ham og slog ham … og lod ham ligge halvdød … Men en samaritaner … bragte ham til et herberg og sørgede for ham … Gå du hen og gør ligeså!

”Jøderne har selv været fremmede i Egypten. Det er en del af deres historie og identitet og har stor betydning for deres liv,“ fortæller Louise Højlund. ”Også for deres forhold til fremmede. Og dermed for hele bibelens: De udsatte skal man passe på. Det har de lært af selv at være udsatte.“

”Den barmhjertige samaritaner er den uventede, der hjælper os. Den, for hvem følelsen af at være forbundet - skabt i samme billede - er stærkere end vores babelske tårne af forvirring og mure af frygt.“

4. FREMMED PIGE I ET FREMMED LAND

7. JEG VAR FREMMED, OG I TOG IMOD MIG

Ruths bog kapitel 2. Uddrag: ”Hvordan har jeg dog vundet din velvilje, så du kendes ved mig, skønt jeg er fremmed?“ Boaz svarede hende: ”Jeg har hørt … at du forlod din far og din mor og dit fædreland og rejste til et folk, du ikke kendte i forvejen. Måtte du få den fulde løn af Herren … nu da du har søgt ly under hans vinger!“

Matthæusevangeliet kapitel 25,31-46. Uddrag: For jeg var sulten og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig … Jeg var i fængsel, og I besøgte mig … Alt, hvad I har gjort imod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.

”Nogle finder hjem ved at drage ud. Det er der faktisk noget meget smukt ved. Det sker for Ruth. Det er en fortælling med en stærk realisme i sig: Hun undrer sig over, at han kendes ved hende, selvom hun er fremmed. Dermed siger hun også, at det mest almindelige er, at ingen kendes ved de fremmede. Når Boaz siger, at hans mænd ikke må forulempe hende, så siger han samtidig, at det ville være det oplagte. Og så gør han noget andet end det oplagte. Han beskytter hende og giver hende mad. Og så er der en kærlighedsfortælling, der gør, at det hele er så menneskeligt. Den fremmedes liv fletter sig sammen med vores, når der er åbenhed og vilje.“

”Den peger direkte på vores evige forpligtelse. Og på, at godhed er konkret. Det er ikke en tanke, men en handling. Og den er der liv i. Vi gør jo ikke altid det, vi skal. Men når vi ikke gør det, så forbryder vi os. Vi svigter næsten og egentlig også os selv, for vi er så tæt forbundet med det menneske, der står foran os. Nærheden i teksten er meget stærk: Ham, jeg mødte nede i Netto i går, tog jeg mig af ham? Tog jeg ud til hende, som jeg ved har brug for det? Stoppede jeg op?“

5. HØR VORES BØN OM HJÆLP

LOUISE HØJLUND

Klagesangene kapitel 5. Uddrag: Vi er faderløse, har ingen far. Vore mødre sidder som enker … Vi bliver tæt forfulgt, vi er udmattede, får ingen hvile … Vi rakte hånden frem mod Egypten og mod Assyrien for at mættes med brød.

Louise Højlund er præst og ansat i KK44, folkekirkens skoletjeneste i Silkeborg. Hun beskæftiger sig med poesi, formidling og fortælling med livet for øje.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

Gå ud i alverden – lige om hjørnet Gud har en spændende og udfordrende plan for dig Tekst: Scot Griswold (oversat og bragt med tilladelse fra Adventist World) / Foto: thinkstockphotos.com

eg voksede op i Californien, hovedsagligt omgivet af hvide mennesker, og jeg talte ikke andre sprog end engelsk. Jeg overvejede aldrig at lære spansk, så jeg kunne kommunikere med gæstearbejderne, og jeg opsøgte aldrig buddhisttemplet i udkanten af byen, for ikke i mine vildeste drømme forestillede jeg mig, at det skulle blive min opgave at vinde buddhister for Kristus. Men Gud er fuld af overraskelser. Jeg endte med at tilbringe 16 år i Sydøstasien, hvor jeg forkyndte evangeliet på khmer og thai. Jeg er uendeligt taknemmelig for mit møde med en verden, der endnu ikke kendte noget til Jesus. Der findes ikke noget bedre end at dele budskabet med mennesker, der aldrig før har hørt det. Nu, hvor jeg igen er i Nordamerika, har jeg fået øjnene op for den missionsmark, der jo ligger lige om hjørnet – i mit eget nabolag. Føler du dig kaldet til at følge missionsbefalingen? Der findes ca. 3 milliarder mennesker og næsten 7.300 forskellige folkeslag, som slet ikke har nogen kontakt med levende smittende vidner for Kristus. Hvordan skal det sidste tegn

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

på Jesu genkomst nogensinde kunne opfyldes (Matt 24,14)?

LIGE OM HJØRNET Gud har sin egen strategi. I den første menighed sendte han “fromme jøder fra alle folkeslag under himlen“ (ApG 2,5) til Jerusalem, hvorefter han udgød sin Ånd, og de hørte evangeliet. I disse sidste tider gør han nøjagtigt det samme i byer overalt på kloden. Gud har sendt flygtninge, immigranter og internationale studerende “lige til vor dør og nærmest kastet dem i armene på os, så de kan lære sandheden at kende og blive udrustet til at videregive lyset til folkeslag, som vi ellers aldrig kunne have nået.“ Indvandring er uden tvivl “Guds måde at sprede den tredje engels budskab til alle nationer på jorden.“ For eksempel er repræsentanter for mindst 20 af de befolkningsgrupper, der indgår i top 100 over befolkningsgrupper, som ikke er blevet nået med evangeliet, nu indvandret til USA. Da jeg arbejdede på Centret for Østasiatiske Religioner i Thailand, bad jeg ofte for det lille land Bhutan, som grænser op til Indien og Kina. Der bor stort set ingen kristne i det vanskeligt tilgængelige bjergland, der i årevis har isoleret sig fra omverdenen. Bhutan er et dyrt rejsemål, og det er farligt at forkynde evangeliet der. På en rejse til USA i forbindelse med nogle møder på Adventistkirkens hovedkontor nær Washington, D.C. lagde jeg vejen omkring et indkøbscenter for at købe lidt godt med hjem til familien. Til

min store forbløffelse fik jeg øje på en kronraget mand i en orange klædedragt, og jeg måtte bare vide, hvor han var fra. Det frydede mit hjerte, da han svarede “Bhutan!“ Siden fandt jeg ud af, at han ikke var den eneste. Siden december 2012 har 63.400 flygtninge fra Bhutan fået asyl i USA, 5.296 i Canada, 3.837 i Australien og 724 i Danmark. Missionsmarken er kommet til os. Vi har dog et problem: vi tror, at en missionær er en, der rejser til Afrika eller Kina, og vi regner bestemt ikke med, at den person er os! Men hvem er de egentlig disse missonærer? Svaret stod klart for mig for nogen tid siden ved et overfyldt offentligt møde i Thailand. Taleren var engelsktalende med en kinesisk-thai oversætter, en indisk udlejer og et team bestående af filippinske frivillige. Det, der gjorde det største indtryk på mig, var det brede smil, som mødte mig, da jeg så ind i ansigtet på en flygtning fra Den Demokratiske Republik Congo. Det var Guds kærlighed, der igennem ham havde forenet 6 kulturer i én kirkeplantning blandt thailandske buddhister. Denne helt unikke multikulturelle oplevelse gav mig smag for Guds pinsedags-missionsstrategi: Fyldt af Guds ånd rækker alle, allevegne fra, ud til alle, indtil Jesus kommer. Alle, det er dig og mig, hver eneste af Kristi disciple – ikke bare præsten eller missionæren under fremmede himmelstrøg. Allevegne fra betyder, at missionæ-

rer kan være fra Kenya, Mexico eller Kina – ikke bare fra den vestlige verden. At række ud til alle betyder, at vi tager missonærbrillerne på, når vi møder bhutanesiske flygtninge, internationale studerende fra Saudi Arabien og indvandrere fra Cambodia – ja, enhver, der krydser vores vej – dem, der bor lige ved siden af! Det kan kun ske, hvis vi er fyldt af Guds Ånd, for af naturen er vi os selv nærmest og søger sammen i kulturelle og etniske grupper. Indtil Jesus kommer – for det er det, han venter på. Ligesom i Jerusalem på pinsedag har Gud nu ført mennesker fra stort set alle folkeslag i hele verden til storbyer overalt på jorden. Det er et led i hans plan, at Helligånden skal fylde os, så alle disse forskellige folkeslag og etniske grupper kan forstå evangeliet i deres egen unikke kontekst. Det er de “tunger af ild“, som vi må bede om, når vi beder Gud om vækkelse. Hvor gode de ‘gode nyheder’ egentlig er, gik først rigtigt op for mig, da jeg begyndte at forkynde evangeliet på tværs af kulturerne. Adventistkirken har et enestående budskab, der på en særlig måde formår at nå mennesker fra andre religioner. Når evangeliet får lov til at forvandle os, og troen udspringer fra hjertet, ser andre, hvordan deres egne mest skattede værdier kommer til udtryk i den måde, vi lever vores liv på. Muslimer bliver glædeligt overraskede, når det går op for dem, at overgivelse til den eneste sande Gud indbefatter afståelse fra svinekød og alkohol. Jøder ser, hvordan vi værdsætter

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Tema: Integration

“deres“ sabbat, når vi sammen med familien fejrer Skaberen. Spirituelle vegetariske hinduer respekterer vores holistiske budskab, der forbinder fysisk, psykisk og åndelig sundhed i en samlet pakke. Buddhister lægger vægt på vigtigheden af at leve ret i bevidstheden om alle tings forgængelighed, ligesom vi er kaldet til at leve et helligt liv i bevidstheden om denne verdens snarlige afslutning. Men det er ikke kun ligheder, der forbinder os med mennesker fra andre religioner. Evangeliet er jo netop unikt, idet det rummer netop det, som disse religioner savner. Min 6-årige søn og jeg faldt i snak med en buddhist munk på toget i Thailand. Han var kronraget og bar sin orange dragt som tegn på sin loyalitet over for sin religions mange forskrifter. Han stillede mig spørgsmålet, “hvordan kan kristne bare synde og blive ved med at synde og samtidigt påstå, at de er tilgivet?“

Hans syn på en kristen, men dekadent og amoralsk vestlig verden, forvirrede ham. Jeg fortalte ham om Jesu død på korset og hans kærlighed til os. Jeg forklarede, at Jesus døde, fordi han tog vores selvviskhed på sig, så han ikke alene kunne tilgive os, men også befri os fra synd, som bringer lidelse med sig. Min søn fortalte ham om, hvordan Guds kraft kan forvandle et uartigt hjerte til et rent hjerte. Jeg så, hvordan munkens ansigt lyste op, da det begyndte at gå op for ham, at den renhed og frihed, som han gjorde sig så store anstrengelser for at opnå, var frit tilgængelig som en gave fra Gud. Hvor er det fantastisk at få lov til at dele et så vidunderligt evangelium med andre! Kunne du tænke dig at involvere dig mere end, du gør nu? Her er et par enkle ideer, som jeg har gode erfaringer med, når det gælder at nå verden lige om hjørnet.

VÅG OG BED Jeg holder altid øjnene åbne for anledninger til at møde folk fra andre kulturer, og jeg beder Gud om at vise mig hen til søgende mennesker, ligesom han viste Filip hen til den etiopiske hofmand i ApG 8. “Hvad var det for et sprog, som du og din ven lige talte sammen?“ spørger jeg den indiske sælger på benzintanken. “Hvordan siger man ‘tak’ på Punjabi?“ Eller måske spøger jeg gadesælgeren: “Hvor længe har du boet i Amerika?“ “Hvad savner du fra dit hjemland?“ Samtaler om kultur og værdier slår bro og danner grobund for venskaber. Jeg holder fortsat øjnene åbne og beder Gud om vise mig deres behov og give mig anledning til at pege hen på ham.

VIS SAND OMSORG Flygtninge, der netop er ankommet, har store behov og står overfor en kæmpe

Kun Jesu fremgangsmåde

esu måde hvorpå han mødte dem, vi ikke kender eller forstår, virkede for to mænd i North Carolina i USA, der var villige til at forlade deres komfortzone. For snart to år siden lagde Gud en byrde på Fabian Reid og Brian Jobes hjerter, da de lagde mærke til den store mængde flygtninge fra Nepal, der blev bosat i deres lokalområde. De bad til Helligånden om vejledning, og begyndte at besøge flygtningehjem og tilbyde deres hjælp. Hverken Fabian eller Brian kunne et ord Nepalesisk, men det hindrede ikke deres hjælpelyst. De tilbød at køre flygtningene til asiatiske markeder – 30 minutters kørsel hver vej. De kørte dem til møntvaskeriet, og hjalp dem med offentlige papirer. De tog dem til lægen, og for dem der, med deres hjælp, kunne få arbejde, kørte de til arbejde. Ordet gik blandt flygtningene: ”Hvis I har brug for hjælp, så ring til de kristne.“ Mængden af forespørgsler steg hurtigt. Behovene var så store, at flere menighedsmedlemmer snart begyndte at hjælpe. Disse frivillige blev flygtningenes eneste livline i Amerika. Siden mange af flygtningene hverken kunne skrive eller læse, foregik kommunikationen med smil, tegnsprog, og nogle få engelske ord. Fabian

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

søgte på nettet, i håb om at lære mere om den nepalesiske kultur. Gud ledte ham til Adventist World Radio (AWR), hvor han fandt hundredevis af prædikener på nepalesisk. Han downloadede begejstret en bunke af dem, og med en afspiller i hånden, tog han over til en af sine nepalesiske venner. Han startede prædikenen, og ventede. Tilhørerne lod til at kunne lide budskabet. Dette opmuntrede de andre hjælpere, der også begyndte at downloade prædikener, og afspille dem i deres biler, medens de kørte folk frem og tilbage gennem byen. To år senere, efter mange glæder og hovedpiner, er der nu 60 flygtninge der kommer i den nye nepalesiske menighed hver sabbat – og antallet stiger! Hvis du har brug for evangelisk materiale på andre sprog, så kig i AWR’s store podcastbibliotek på hundredevis af sprog. Husk, at du måske ikke forstår det hele, men du kan trykke på afspil-knappen og få andre til at føle sig hjemme … Jim Ayer var, da dette blev skevet, næstformand i Adventist World Radio. Han arbejder i dag på Hope Channel.

Tema: Integration

omvæltning, når de skal lære at tilpasse sig det nye land. En menighed i San Diego, Californien, deler mad ud til familier fra Bhutan. En skole i Rockford, Illinois, tilbyder kristen skolegang til flygtningebørn fra Myanmar og Den Demokratiske Republik Congo. Et ægtepar i Wisconsin lader Hmong familier dyrke køkkenhaver på deres ejendom. Der findes mange praktiske måder at hjælpe på.

BLIV VEN MED INTERNATIONALE STUDERENDE Mange af verdens fremtidige ledere har studeret på universiteter i vores del af verden. Kongen af Bahrain, Sheik Hamed bin Isa Al Khalifa, studerede i Kansas. Annette Lu, Thailands vicepræsident, studerede i Illinois og Massachusetts. Tænk hvilken indflydelse du kunne have på verden, hvis du blev venner med en studerende fra udlandet! Hvis du selv er studerende, kan du melde dig ind i frivillige organisationer, som hjælper, vejleder og arrangerer sammenkomster for udenlandske studerende, og som familie kan I fungere som værtsfamilie for en udenlandsk studerende. Ron og Cathy Bush gjorde netop det. De åbnede deres hjem op for en Japansk udvekslingsstuderende. Han blev kristen og tjener nu som præst i Californien.

VÆR FORMIDLER Jeg mødte fornyligt en evangelist, som fortalte, “Jeg blev så ked af det, da den vietnamesiske kvinde gjorde det klart for mig, at hun ikke kunne læse de bøger, jeg havde med. Jeg ville så gerne give hende noget at læse på hendes eget sprog, men desværre måtte jeg gå med uforrettet sag.“ Vi har forsøgt at råde bod på det problem ved at udgive flyers, prædikener, videoer, bibelstudier og mere på mange sprog elektronisk. Nu kan du ved hjælp af din smartphone eller computer downloade materiale, som du kan give til folk af forskellige nationaliteter, eller du kan

1 2 3 4 5 6

sætte dig og se filmen “Jesus“ med dem på deres eget sprog.

SÆT DIG IND I DERES TRO Det kan være grænseoverskridende at tale med mennesker, der tilhører en anden tro. Du er måske bange for, at du skal komme til at sige eller gøre noget forkert og derved skade dit forhold til dem og Guds sag. Du skal ikke være bange! Gud kan gøre det gennem dig. Den letteste måde at begynde på er at spørge dem om deres religion, om hvilke værdier de bygger deres liv på, og hvad der betyder noget for dem. Herudover har Adventistkirken seks globale missionscentre, der hele tiden arbejder på at udvikle uddannelsesmaterialer og bibelstudier gearet specielt til de forskellige religioner.

GØR DIT VIDNESBYRD PERSONLIGT Jeg bryder mig ikke om at debattere, men jeg vil meget gerne fortælle om min tro. Personlige historier er et godt udgangspunkt. Jeg fortæller om Gud gennem historier om, hvordan han har beskyttet mig, gjort en ven rask eller sat en misbruger fri for sin afhængighed. Hvis talen falder på spøgelser og reinkarnation, fortæller jeg historien om den store strid – om Satans angreb på Gud – på en måde så løgnen – eller sandheden – om disse emner belyses. At opleve noget på egen krop udbygger forståelsen for mange ting. Jeg kan bedst fortælle ikke-kristne om sabbatten ved at invitere dem til at tilbringe sabbatseftermiddag ude i naturen sammen med mig og min familie, hvor vi taler sammen om Gud og hans skaberværk. De fleste takker heller ikke nej til at blive bedt for. Gud virker gennem fælles oplevelser.

relt missionsarbejde? Den bedste måde at løse problemet på er at være sammen om det i familien og i menigheden. Vi skal bruge mere tid på mission, men det behøver ikke at ske på bekostning af familien og menighedslivet – tværtimod er der stor velsignelse i at gøre det sammen. Det har været en stor fornøjelse for mig, sammen med min hustru og mine fire børn, at afholde lejre, hvor fremmedsprogede kunne komme og lære engelsk, og vi har hygget os med at besøge mennesker fra andre kulturer. Sammen har vi også lagt hus til en etnisk kirkeplantning. Mine børn har lært meget af at tage deres del af ansvaret. For ikke så længe siden studerede jeg bibelen sammen med en kinesisk far i Californien, mens min søn og datter underholdt hans urolige børn. Der er så meget, der kan komme i vejen for at følge Guds kald til mission, så vi må dagligt være i kontakt med ham, som kalder os – ham, som er far til hvert eneste menneske på jorden. Hvordan mon Gud har det med, at der er så mange, der intet kender til ham? En mor lægger ikke serveringsskeen fra sig, før alle hendes børn har fået noget på tallerkenen. En far bliver ved med at løbe ind og ud af den brændende bygning, indtil alle hans børn er i sikkerhed. Gud ser os, der kender ham, og lige ved siden af os ser han dem, der aldrig har hørt om ham. De er afskåret fra at høre om ham pga. sprog eller religiøs baggrund. De kender ikke deres himmelske far. Han kommer til at savne dem i al evighed, hvis ikke de også frelses! Han bevæger os, forvandler os, inspirerer os og virker igennem os, så vi rækker hånden ud til mennesker på tværs af kulturelle skel.

VÆR SAMMEN OM DET Mange af os har travlt med vores egne familier, job og menigheder. Hvordan kan vi overhovedet få tid til tværkultu-

http://joshuaproject.net/global_statistics Ellen G. White, Evangelism (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1946), p. 570 Se http://joshuaproject.net Shreedeep Rayamajhi, “75000 Bhutanese Refugees Resettled,“ Ground Report (2012). http://www.groundreport.com/75000-bhutanese-refugees-resettled/ Se http://www.mylanguagemylife.com og http://awr.org/listen/language/. Andre mere kreative og praktiske idéer til at nå andre på tværs af kulturer kan findes på http://reachtheworldnextdoor.com Du kan læse mere om studiecentrene på https://www.adventistmission.org/32-study-centers

SCOTT GRISWOLD Med sin hustru og deres fire børn har Scott Griswold tilbragt 16 år som missionær i Sydøstasien. Han fungerer nu som sekretær for Adventist Southeast Projects (ASAP).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Forvaltning

KRISTEN FORVALTNING OG

Tekst: Benjamin Schoun / Foto: thinkstockphotos.com

Kristen forvaltning og mission flettes i min forståelse sammen i et liv som Jesu discipel. Kirkens mission er ofte blevet forklaret ved hjælp af teksten, vi finder i Matt 28,18-20. Men nogle gange lægger vi vægten det forkerte sted. Vi taler om evangelisme og dåb som de primære mål. En nærmere analyse af versene på originalsproget indikerer, at det primære udsagnsord i dets bydeform, er ”til disciple“ eller ”at gøre disciple“ ud af mennesker i hele verden. Dette er et bredere perspektiv af mission. Evangelisme, dåb og undervisning er hele tiden en del af processen med at gøre mennesker til disciple på lige fod med omsorg, personlig åndelighed og et liv i lydighed mod Gud. At gøre mennesker til disciple er kernen i kirkens mission. Jesus kan give os dette bud, fordi vers 18 fortæller os, at ”al autoritet i himlen og på jorden“ er blevet givet til ham. En discipel er en, der følger efter en lærer og prøver at blive som ham. For kristne er læreren Jesus. Easton Bible Dictionary udtrykker det på denne måde: ”En Kristi discipel er en, der (1) tror på hans lære, (2) hviler i hans offer, (3) tilegner sig hans ånd, og (4) efterligner hans eksempel.“1 Det betyder, at Jesu

disciple vil have en livsstil, der indbefatter Jesu idealer og eksempel og fortsætter Jesu gerning på jorden. Jesus er hans eller hendes Herre og Mester. Dette er sandt discipelskab. En discipel er også en person, der tjener hans eller hendes herre. Lignelsen om talenterne, der er omtalt i Matt 25,14-30 formidler på en enkel måde, hvad kristen forvaltning handler om, selv om ordene forvalter eller forvaltning ikke er brugt. En mand, der har en formue, skal ud på en rejse. Han kalder på sine tjenere og betror dem sin formue. Tjeneren ved, at han er blevet betroet noget, som han ikke ejer. Sammen med tilliden, som hans Mester – som har al autoritet – viser ham, kommer ansvaret med at passe på – og forøge formuen, fordi der vil komme et tidspunkt, hvor han skal stå til ansvar. Hvis tjeneren har været trofast, vil det udløse en belønning. Ikke alene stoler ejeren på tjeneren, men tjeneren respekterer og stoler også på ejeren. Ellen White skriver om forvaltningsprincippet: ”En tjener identificerer sig med sin herre og accepterer en tjeners ansvar. Han skal handle på sin herres vegne og gøre det, hans herre ville have gjort, hvis han havde været til stede.“2

Hvis menighedens overordnede mission er at gøre mennesker til disciple, er kristen forvaltning en anden måde at beskrive en discipels livsstil på. Både disciplen og forvalteren har en Herre, der har al autoritet og ejerskab. Forvalteren underviser disciplen, som følger sin Herres vilje. Kirkens mission omfatter forvaltning, fordi de begge er et resultat af et pligttro discipelskab. Vi kan ikke adskille dem. Alt, hvad vi har modtaget: vores liv, vores evner, vores ressourcer (både tid og penge) – ja selv vores helse – er blevet betroet os, så vi kan hjælpe mennesker, der ikke kender Kristus, til at blive hans disciple. Hvordan kan global mission finde sted uden en kristen forvaltning, der giver det tilbage til Gud, som Han ejer, samt en trofast og uselvisk brug af det, Han har betroet os? Mission er altid knyttet til vores forvaltning. Mission uden kristen forvaltning – er det muligt?

1 2

Easton, M.G. (1893). ”Disciple“ In Easton’s Bible dictionary. New York: Harper & Brothers White, E.G. (1940) Counsels on Stewardship (p.113), Review and Herald Publishing Association

BENJAMIN SCHOUN er viceformand i Generalkonferensen. Han er rådgiver for afdelingerne for kristen forvaltning og uddannelse. Desuden har han ansvar for medieafdelingen, der inkluderer radio, TV og internettet. Forud for hans ansættelse ved Generalkonferensen var han leder af Adventist World Radio og unionsformand. Han var i tretten år tilknyttet det teologiske fakultet på Andrews University som professor, programleder og tilknyttet den akademiske ledelse.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Annoncer

Adventistkirkens skitur – arrangeret af Cafekirken Kbh.

Hemsedal d n e 2016 k e e w ar P går turen til

UGE 4: 24.-30. januar

Mere info og Ɵlmelding på skiturnu.dk eller ring Ɵl Henrik på 20 22 36 99

SGÅRDEN D N A L R E M PÅ HIM r 2016 22.-24. janua old parforh ekend i jeres e w n e r te s e Inv

Få god undervisning, tid til samtale og redskaber til at bygge et dybt, solidt og ærligt ægteskab i en kristen kontekst. Weekenden er egnet for både forlovede og gifte par.

FODBOLDSTÆVNE 29.-31. januar for 6.-9. klasse

Stævnet er GRATIS tilmeld@vejlefjordskolen.dk Info om turneringen bliver tilsendt efter tilmelding

UNDERVISER: Dr. Gabor Mihalec, præst og parterapeut TILMELDINGSFRIST: 11. januar 2016 MERE INFO: familie.adventist.dk

Familieweekend 11.-13. marts 2016 Hvidekilde Taler for voksne: Belinda É Stojanovic, psykolog.

KORRESPONDANCESKOLENS

K-weekend 1.-3. APRIL 2015 PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

Identitet og psykisk sundhed Weekendens hovedtaler er Susanne Wiik Kalvåg Hun kommer ind på emner som: • Depression og angst • Et sundt selvværd • Gudgiven identitet Tilmelding senest den 21. marts på telefon 4558 7770, info@kskolen.dk eller på kskolen.dk Weekenden er åben for alle. Se mere på kskolen.dk

Priser, tilmelding og mere info på familie.adventist.dk Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Annoncer

Internationalt Vejlefjordskolen 26.-28. februar

Taler:

Paul King-Brown Tilmeldingsfrist: 17. februar på tilmeld@vejlefjordskolen.dk

Alt inden for blomsterbinderi BUKETTER TIL ENHVER ANLEDB NING DEKORATIONER · BÅREBUKETTER DE KRANSE · KISTEPYNT

Ved hele begravelser gives 18% rabat ved bestilling i butikken.

Trane Blomster BETALINGSANNONCER

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Hobrovej 130 · 8920 Randers NV 86 43 60 44 · traneblomster.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

LEGAT TIL KUROPHOLD Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olesens & Hustrus Legat er to sammenlagte fonde, der uddeler legater til ubemidledes ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Den ene del af legatet ydes fortrinsvis til medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Denne del af legatet er skattepligtigt for legatmodtageren, og legatet omfatter også skattebeløbet. Den anden del af legatet er skattefrit hos legatmodtageren. Der er ingen frister for ansøgninger, der kan sendes hele året bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsnet samt lægeerklæring. Adv. Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 2920 Charlottenlund tlf. 3963 4111, bouet@bouet.dk www.bouet.dk

Vi siger tillykke

Dåb

DÅB I ØSTERVRÅ Sabbatten den 26. september var familie, venner og menighed vidne til, at fire unge mennesker gik i dåbens vand, idet Mathias Kammersgaard, Praise Vuga, Given Vuga og Lagu Oling aflagde deres vidnesbyrd til glæde både i himlen og i menigheden i Østervrå. Vi ønsker dem alle fire Guds rige velsignelse. Allan Falk

MIKKEL FLINDT HANSEN Den 8. august kunne Køge menighed med stor glæde byde Mikkel Flindt Hansen velkommen i menighedsfællesskabet efter Mikkels bekendelse af Jesus Kristus som Herre og hans ønske om at blive døbt. Dåben foregik ved Kimmerslev Sø. René Bidstrup

Fødselsdage December 100 ÅR 6. Kristian Jørgensen Frederiksborg Allé 23, 0009 Plejecentret Solbakken 8920 Randers NV

9. Karin Dochedal Østdahl Jyllingeparken 32, 4040 Jyllinge 16. Knud Erik Winther-Jensen Demantsvænget 12 5260 Odense S 28. Lena Grønbech Sofienbergvej 17, 5800 Nyborg

Januar

90 ÅR 25. Sonja Møller Møllevangen 4, 3770 Allinge

85 ÅR 15. Inga Christiansen Plantevej 8, 4700 Næstved

80 ÅR

95 ÅR 16. Herdis Lund Frederiksborg Allé 23, 0018 Plejecentret Solbakken 8920 Randers NV 28. Carl Otto Sørensen Maemosevej 2, Tårup 5871 Frørup

25. Birthe Bayer Tranevej 11, 8721 Daugård

75 ÅR

90 ÅR 9. Ida Sørensen Sdr. Parkvej 171, 4100 Ringsted

7. Poul Harlund Skovvej 71, Bedsted 4100 Ringsted

20. Gudrun Nielsen Asylgade 4, 7700 Thisted

11. Finn R. Johansen Brombærvej 13, st.th. 6100 Haderslev

31. Kristian Pedersen Haralds Plads 4, 2. 0018 8722 Hedensted

85 ÅR

70 ÅR 7. Niels Neesgaard Vangeboled 6 2840 Holte

31.

Ruth Berg Grønnegade 20, 1.tv. 5000 Odense C

80 ÅR 3. Jens Jacob Øster Oust Møllevej 27 8920 Randers NV

75 ÅR 7. Elsie Bjerg Bygmarken 19, 8520 Lystrup 24. Gesa Gronert Svanevej 1, 4. mf., 8600 Silkeborg 24. Poul Erik Bøll Drusebjergvej 9, Sandby 4520 Svinninge

70 ÅR 27. Per Mortensen Lund Gade 44, Strandgaard 4673 Rødvig Stevns 28. Elsebeth Iversen Jernbanevej 2 D, 2. th. 4720 Præstø 31. Liselotte Skjødt Birkevej 2, th., 6240 Løgumkloster

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Vi siger tillykke

Bryllup SIMON JENS & EMMY KÄLLER

FOTO: KIKASTUDIOS

15. august blev Simon Jens og Emmy Käller viet på Vesteräng, Motala, i den svenske natur. Vielsen blev foretaget på svensk og tysk af Karin Wieczorek og Sonja Kalmbach. Det unge par har bosat sig nord for Malmö. Vi ønsker dem hjertelig tillykke og Guds rige velsignelse. Sven Hagen Jensen

ANNI & DAVID HENRIKSEN A D 4. juli dannede Vejlefjordkirken ramDen men, da Anni Nielsen og David Henrikm ssen blev viet i overværelse af familie, venner og bekendte. Det unge par er bosat i n Vejle, hvorfra Anni fortsætter sit arbejde i V Odense, og David læser i Århus. Vi ønsker O dem Guds rige velsignelse. d Henrik Jørgensen H

CHRISTINE SAND & HENNING SONNE C

FOTO: KIKASTUDIOS

P Pinsedag var Nærum Adventkirke kulissen til Christines og Hennings bryllup. Familie og venner var med til at fejre deres JA til hinanden. Christine og Henning bor i Lyngby, o hedder nu Sand Sonne og kommer i Nærum menighed sammen med sønnen Noah. h Vi ønsker familien Guds rige velsignelse og rigtig mange lykkelige år fremover. V Michael Bidstrup M

ANDREAS & CHARLOTTE A S SPANGGAARD JOENSEN

TINA MARIA & BJARNE BJØRNSKOV RASMUSSEN Den 2. august gav Tina Maria Bjørnskov og Bjarne Rasmussen hinanden deres ja omgivet af familie, venner og bekendte i Adventkirken i Aarhus. Parret bosætter sig i Brønderslev, da Bjarne har fået arbejde ved sygehuset i Hjørring som bioanalytiker. Vi ønsker dem Guds rige velsignelse. Henrik Jørgensen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

S Søndag den 16 august samledes familieerne Joensen og Spanggaard Holm ved Vejlefjordkirken for at fejre Andreas og V Charlottes bryllup. Begivenheden blev C udvidet med en barnevelsignelse for lille u Noah (født d. 3 juli). Noah og hans forN ældre kommer i Århus Cafékirke. Andreæ aas er IT-udvikler i Silkeborg og Charlotte eer sygeplejerske på Aarhus Sygehus. Vi ønsker den lille familie Guds velsignelser. ø Robert Fisher R

Vi siger tillykke

Tillykke med ...

Fødsel & barnevelsignelse JOELLA CROOS OG LILLIAN NGABO Sabbatten den 24. juni havde Rødekro menighed den store glæde at opleve to børnevelsignelser. Lige før sabbatsskolen blev Juttan og Kanga Croos’ lille baby Joella velsignet. På billedet står de sammen med deres ældste søn Kevin og datteren Kezia. Under gudstjenesten var det Emmanuel og Honorine Ngabos baby Lillian, der blev velsignet. Vi ønsker begge familier Guds velsignelse. Tony Butenko

IISAK SIMON B BINDESBØLL APPEL

FOTO: HEATHER RICE

D Den 27. oktober 2014 blev IIsak Simon Bindesbøll Appel ffødt og modtaget af far og mor (James og Gry) og stom rrebror Noah og storesøster Miriam. M

SILKE VILHELMINE DYBKÆR THORTZEN Mandag d. 20. april 2015 kom jeg til verden i Horsens. Jeg vejede 3110 gram og var 48 cm lang. Jeg hedder Silke, og min mor og far er Annika og Claus Dybkær Thortzen.

ELEANOR ASTA MAJLAND BIDSTRUP

JACOB JACO JA COB B EI EIGI EIGIL GIL L TH THOR THORTZEN ORTZ TZEN EN Den 22. maj kom vores dejlige lille dreng til verden. Han vejede 3550 g og var 53 cm lang. Jacob er glad, nysgerrig og fuld af energi. Vi føler os meget velsignede og vil også gerne benytte lejligheden til at sige tak for al opmærksomhed. Anita og Joachim Thortzen

Den 10. marts 2015, blev René og Kirstin Majland Bidstrup forældre til Eleanor Asta Majland Bidstrup. Ca. et halvt år senere, den 19. september dannede Ringsted Adventistkirke og præstens bolig de hyggelige rammer om Eleanor Astas barnevelsignelse, da menighedens forstander, Søren Pedersen, sammen med familien bad om Guds velsignelse. René Bidstrup

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Inspiration

Musikkens fred Tekst: Knud Bjerrum

Ulla og jeg kan godt lide Andre Rieuw’s koncerter. For ca. halvandet år siden så og hørte vi en af disse fra Australien, hvor en ung operasanger sang en australsk folkemelodi. Hun havde en dejlig stemme, og melodien var enkel – men en rigtig “ørehænger“. Jeg kunne ihvertfald ikke få den ud af hovedet og tænkte, at den måtte jeg bruge en dag. Nogen tid efter fik jeg min første blodprop i hjernen og blev med fuld udrykning kørt i ambulance til Aarhus. Når man ligger der på båren og ikke kan tale, går der mange tanker gennem ens hoved. Kommer man nogensinde til at kunne tale igen? Og man bliver lidt bekymret. Men pludselig dukkede der en række skriftsteder op, der fortalte mig, at jeg ikke var alene. “Jeres hjerter være ikke bekymrede, tro på Gud og tro på mig!“ og “Jeg er med dig alle dage, indtil verdens ende“ – “Bliv i mig og jeg bliver i dig.“ Jesu ord fra Bjergprædiken om den smalle og brede vej og den snævre port, dukkede også op – også håbet om den nye jord, hvor retfærdighed bor – og hvor der ikke skal være sygdom og død mere! Dette gav en indre følelse af fred og tryghed – vel at mærke en følelse, der havde sin grund i noget sikkert og fast, nemlig Guds Ord! Dette lærte mig, hvor ufattelig en gave troen er! Alt dette blev til de 9 små medsendte vers, der blev gjort færdig efter blodprop nr. 2. De er næsten blevet min “personlige trosbekendelse!“ Lad os altid huske at sige tak for den kendsgerning Paulus giver udtryk for i Rom 8, 38-39: ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter 39 eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.“

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

NÅR MED JESUS JEG LEVER FRA DAG TIL DAG Når med Jesus jeg lever fra dag til dag, er Han i hvert hjerteslag, så længe jeg lever – og når jeg dør, åbner Han for mig Himmelens dør.

Derfor glæden i”nuet“ er særlig stor for den, i hvis hjerte Han bor; for i alt, hvad der hænder – kun et vi ved: vi er altid i Hans kærlighed.

Men først skal jeg hvile i dødens favn, og her er der slet intet savn, for jeg sover, til Jesus mig kalder frem, og jeg hører Hans ”velkommen hjem“!

Livet er en Guds gave fra dag til dag, det er ej en given sag, vi kan leve i tro, håb og kærlighed, og i hjertet bevare Guds fred.

Men snæver er porten og trang den vej, der fører til livet for mig, men jeg er ej alene, vi følges ad, derfor går jeg den villigt og glad.

Men vort liv her på jorden er ikke alt, det har Gud i Ordet fortalt, derfor glæder vi os til den ”nye jord“ og et liv, hvor retfærdighed bor.

Mange følger den brede vej – og kun få vil finde den trange og få alt, hvad Jesus vil give til dig og mig, når Han siger til os: ”Bliv i mig“!

Ingen sygdom og død vil der være mer’ alt det, der kan ængste os her! men et liv i Guds nærhed og fuld af fred, alt fordi – ”Gud er kærlighed!“ Knud Bjerrum, 2013

Han vil give os al himlens kærlighed, vi fyldes med glæde og fred; selv hvis stormene suser og lyn slår ned, også da ved vi, at Han er med.

Hør melodien på sda.click/nmjesus

KNUD BJERRUM Har været præst i Nordvestsjælland, Bornholm, Fyn og Lolland. Gik på pension for 15 år siden, og tænker tilbage på de mange gode år. Knud og hustruen Ulla glæder sig over musikken, digtekunsten, og gåture med hunden.

Vi mindes

Nekrologer

Æret være... ELLA BETH HANSEN Odense menighed har mistet et af sine medlemmer. Ella Beth Hansen døde den 14. juli 2015. Ella blev født i Puma i Indien 2. september 1927 af det kendte missionærpar Balle Nielsen. Ella blev 87 år gammel. Et liv med mange gode og mindre gode oplevelser. Ella mistede allerede sin mor, da hun var 5 år gammel ude i Indien. Hun kom til at bo forskellige steder i verden. Under 2. verdenskrig i Danmark hos familie og venner. En tid tilbragte hun på Vejlefjord. Hun kunne ikke rejse til Afrika, til sin far, på grund af krigen. Ella blev gift med en kendt læge ved navn C.C. Hansen. De fik to piger, Annette og Bente, som begge bor i Danmark i dag. De kan nu se tilbage og mindes en god, kærlig og omsorgsfuld mor. Nu ligger Ella begravet på Vester Kirkegård i Århus ved siden af sin mand. Hun hviler i troen på sin frelser, Jesus Kristus. Troen var hendes faste holdepunkt i hendes liv, og hun så frem til, at Kristus ville komme igen, hvor hun skulle gense sine kære. Ære være Ella Beth Hansens minde. Bent Nielsen

MARGIT HANSEN Margit Hansen fra Roskilde døde i sit hjem den 10. oktober 2015. Margit, hvis pigenavn var Routhe, blev født i Roskilde den 2. maj 1925. Som ung pige blev Margit døbt og optaget i adventistmenigheden i Roskilde, hvor Margit sammen med sin mor gennem mange år havde deres tilknytning og fællesskabet. Margit blev gift med Regman Hansen, af mange bedre kendt som Basse, men ægteskabet kunne ikke holde, hvilket efterlod Margit alene med datteren Gitte.

Således mødte Margit livets svære kår, også fordi helbredet i mange år var hårdt ramt, men modet, glæden og taknemmeligheden holdt ud, og Margit var tillidsfuld og opmuntret af enhver hilsen fra venner i menigheden, som kom på besøg i de år, hvor svigtende helbred gjorde turen til kirken uoverkommelig. I efteråret blev Margit ramt af en lungebetændelse, og efter en indlæggelse vendte kræfterne ikke tilbage. Et kort sygeleje på få uger blev den tid, hvor Margit og familien fik tid til at sige farvel og til at huske alle gode minder. I Adventkirken tog vi afsked med tanker fra Grundtvigs efterårssalme: ”Nu falmer skoven trindt om land“, og vi huskede, hvad Margit troede og håbede, at ”efter vinter kommer vår“, i opstandelsen, når Jesus kommer. Margit efterlader sig datteren Gitte og hendes familie. Æret være Margit Hansens minde. Carl-David Andreasen

MARGIT HANSEN Margit Hansen sov stille ind efter lang tids sygdom tirsdag den 27. oktober på Kongsted Ældrecenter. Hun er født i Randers den 5. december 1938. Som ung arbejdede hun på hotel i Randers, hvorefter hun kom i lære som væver på en posementfabrik i København. enhavn. Den 30. marts 1964 blev hun un gift i Udby ved Randers med Gert Hansen. Gennem flere år fra 1971 boede de familien i Rode, Haslev, hvor de havde avde en hundekennel. Det var i 1985, at Margit tog imod Jesus som sin frelser, elser, og den 1. juni blev hun døbt og optaget i

Faxe menighed sammen med døtrene Tina og Helle af undertegnede. Margit vil altid blive husket som en energisk, glad og givende mor og hustru, hvor tro og gerning fulgtes ad. Hun havde en varm humoristisk sans med et dejligt smil på læben og et glimt i øjet. Hjemmet og familien betød meget for hende. Hun havde mange evner bl.a. for havearbejde. Hun fik forvandlet de bare marker til en smuk og farverig prydhave. Også for andre havde hun stor omsorg. Ud over at virke i hjemmet, var Margit også rengøringsleder for ISS på Faxe Sygehus. I menigheden mindes vi, at Margit var meget villig til at give en hjælpende hånd på mange måder. Vi tænker bl.a. på hendes arbejde i børnesabbatsskolen, hvor hun var en elsket lærer. De sidste år var ikke nemme for Margit på grund af sygdom, som gradvis tog hendes kræfter. Begravelsen foregik fra Adventkirken i Faxe den 3. november 2015, hvor undertegnede talte om troen og håbet. Margit hviler nu på Faxe Kirkegård. Margit efterlader sin mand Gert, børnene John, Tina og Helle, svigerbørn og seks børnebørn. Æret være Margit Hansens minde Arne Sandbeck

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Børnesiden

TESTAMENTET Tekst: Birthe Kendel / Foto: thinkstockphoto.com, wikiart.org, freeimages.com

For mange år siden var der en rig mand, der boede sammen med sin søn. De elskede begge to god kunst og rejste verden rundt for at købe de mest værdifulde malerier. Hver gang de købte et nyt maleri, blev det hængt op på familiens gods sammen med andre værdifulde malerier af kunstnere som Monet, Picasso og Van Gogh. Faderen, som var enkemand, var glad for, at hans eneste søn var blevet en erfaren kunsthandler, og han strålede af stolthed, hver gang sønnen fandt et nyt, værdifuldt maleri, og når han hørte ham forhandle med kunstsamlere i hele verden. Alt gik godt, indtil landet en dag kom i krig. Den unge mand blev indkaldt som soldat, og hver gang posten kom, turde faderen næsten ikke åbne brevene, der lå på bordet, så bange var han for, at der skulle være sket noget med sønnen. I

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

begyndelsen af december kom det frygtede telegram. Hans søn var meldt savnet. Efter nogle få dage, hvor faderen var bange for, at han aldrig mere skulle se sin søn, kom et nyt telegram, der fortalte, at hans søn var død, mens han var ved at bære en af sine sårede kammerater hen til lægen. Faderen var knust. Nu betød det intet, at julen nærmede sig, og han vidste ikke, hvordan han skulle komme igennem juledagene. Han havde sådan glædet sig til, at sønnen skulle komme hjem til jul. Alt han kunne se frem til nu var nogle ensomme helligdage. Julemorgen vågnede den gamle mand ved, at det bankede på døren. Udenfor stor en ung soldat med en pakke i brunt papir. ”Jeg var en af din søns kammerater,“ sagde han. ”Det var mig, han reddede, da han døde. Kan jeg få lov til at komme ind et øjeblik. Jeg har noget, jeg

gerne vil vise dig.“ Da de sad i stuen, fortalte den unge mand, at sønnen tit havde talt om sin far – om hvor meget han elskede sin far, og at faderen holdt af kunst. ”Jeg er kunstner,“ sagde soldaten, ”og jeg vil gerne give dig dette.“ Da den gamle mand pakkede pakken op, så han, at det var et portræt af hans søn. I kunstverdenens øjne ville billedet aldrig blive betragtet som den store kunst, men den gamle far kunne tydeligt se, at det var hans søn. Dybt bevæget takkede han den unge soldat og lovede at hænge billedet op over kaminen. Da soldaten gik efter nogle timer, tog faderen det meget værdifulde maleri ned, der hang over kaminen, og hængte billedet af sønnen op i stedet. Han trak en stol hen til kaminen og tilbragte julen med at se på den gave, han havde fået. Der gik nogle måneder, og da det

Børnesiden

R O F

R BØ N Tegn dig selv i billedrammen eller få en ven til at tegne et portræt af dig, ligesom sønnen i historien. Spørg dine forældre, hvorfor du er noget helt specielt, og skriv det på linierne herunder:

Husk på, hvor kostbar en perle du er for Gud og for dine forældre.

blev sommer, døde den gamle mand. Kunstsamlere fra hele verden begyndte at glæde sig til den planlagte auktion, der skulle afholdes juledag – den dag, faderen havde modtaget sin mest dyrebare gave. Alle håbede på at få købt netop det billede, der ville gøre deres kunstsamling til noget enestående. Auktionen begyndte med et maleri, ingen af kunstsamlerne havde på deres ønskeliste. Det var billedet af mandens søn. Da auktionarius bad om et bud, blev der helt stille i lokalet. ”Er der nogen, der vil åbne med et bud på 100 dollars?“ spurgte han. Minutterne gik – ingen sagde noget. Pludselig var der en, der sagde noget bagerst i lokalet. ”Hvem er interesseret i det billede? Det er kun et billede af hans søn. Glem det, og lad os fortsætte med de andre malerier.“ Nogle af de andre kunstsamlere nikkede. ”Ja.

Lad os komme i gang med at byde på de værdifulde malerier.“ ”Beklager,“ svarede auktionarius, ”dette billede skal sælges først. Hvem vil tage billedet af sønnen?“ Først var der ingen, der sagde noget. Så kom der et bud fra en af den gamle mands venner. ”Vil du være tilfreds med at få 10 dollars for billedet? Det er alt, jeg har. Jeg kendte drengen, så jeg vil gerne have det.“ ”10 dollars er budt. Er der nogen, der byder højere,“ råbte auktionarius. Da ingen sagde noget, sagde han: ”Første gang, anden gang, tredje gang.“ Hammeren faldt. Alle klappede. ”Lad os så komme i gang med de rigtige malerier,“ var der en, der råbte. Auktionarius stod et øjeblik og så ud over forsamlingen, før han sagde: ”Auktionen er forbi.“ ”Forbi, hvad snakker du om?“ råbte

en af kunstsamlerne. ”Vi kom ikke for at købe et billede af den gamle fyrs søn. Hvad med alle de andre malerier? Der er kunst her for mange millioner dollars. Jeg forlanger at få en forklaring.“ Auktionarius svarede: ”Det er meget enkelt. Ifølge faderens testamente, får den, der tager sønnen, det hele.“ Ved du, at du også har en far, der er ufattelig rig – en far i himlen. For mere end 2000 år siden sendte din himmelske far sin søn her til jorden, fordi han elsker dig. Det er det, vi fejrer og siger tak for nu, hvor det snart er jul. Og ligesom faderen i historien, sagde Gud: ”Den, der tager imod min søn – Jesus – får det hele.“ Du er klog, hvis du siger ja tak til den gave.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Formandens klumme

TIENDE

Det ALMINDELIGE præsteskab

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige. Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet. Læs om principper for tiende: sda.click/tiende

Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

lmindelig rimer ofte på kedeligt, og på noget som ikke er særligt eller attraktivt. Men når det er sat sammen med præsteskab, er det en opgradering, noget helt særligt og i den grad attraktivt. I Det Gamle Testamente foregik tilgivelsen ved, at præsten i tabernaklet eller templet formidlede kontakten til Gud, men ved korset mødte symbolet virkeligheden, og forhænget blev flænget fra øverst til nederst og åbnede hermed vejen indtil det allerhelligste – ind til Guds nærvær. Præsten var nu overflødig. Allerede i det Gamle Testamente var det Guds intention, at der skulle være direkte adgang til Gud. Lige inden han giver dem budene ved Sinaj, siger Gud i 2 Mos 19 ”Hvis I adlyder mig og holder min pagt, skal I være min ejendom, ene af alle folkene, for hele jorden tilhører mig. I skal være et kongerige af præster og et helligt folk for mig.“ Tanken fra begyndelsen var, at vi alle skulle være et kongerige af præster! Og efter Jesu død bekræfter Peter dette for de første kristne og skriver:

”Men I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomsmagt, han som kaldte jer ud af mørket til sit underfulde lys …“ (1 Pet 2,9).

Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794. Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os. Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner. Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE Betydningen af det almindelige præstedømme gør ikke ansatte præster overflødige, men ifølge den protestantiske tankegang er den indsatte præst ikke formidler mellem Gud og mennesket i kraft af en særlig embedsfuldmagt – det enkelte menneske har ikke brug for en formidler, men kan selv gå direkte til Gud. Du er præst i din egen ret. Du har selv et adgangskort og kan selv henvende dig til Gud. Det er vigtigt, at vi minder hinanden om dette og frem for alt, at vi i vores menigheder bruger de ansatte pastorale ressourcer på bedste måde. Jeg håber, at vi kan hjælpe hinanden til at give vores ansatte mere frihed til at fokusere på forkyndelse og undervisning, på mission og udadvendte aktiviteter og på besøg og personlige samtaler. Tillykke – du er lige blevet en præst! Brug din direkte adgang til Gud til at udvikle dit åndlige liv med ham, og del så den adgang med andre.

FORMANDENS NYTÅRSTALE

THOMAS MÜLLER

Tilmeld dig Adventnytonline for at modtage formandens nytårstale. Adventnytonline-nytårsspecial bliver udsendt den 31. december kl. 16. Tilmeld dig på adventist.dk/abonner

Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold. Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig. Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Björgvin Ibsen på tlf. 4558 7773.

””Bagsiden“

KOLLEKT – 5. DECEMBER

Adventsgaven Tekst: Thomas Müller / Foto: Privatfoto

Det sker ... DECEMBER 5. 4.-6. 9. 28.

Kollekt: Adventsgaven Juletur (vest), Himmerlandsgården Adventnytonline Deadline, Adventnyt 01/februar

JANUAR 3. Kollekt: Bibelselskabet 8.-10. Børnelejrplanlægning, Middelfart 20. Adventnytonline 22.-24. Parweekend, Himmerlandsgården 24.-30. Adventistkirkens skitur, Norge 29.-31. Fodboldstævne 6.-9. klasse, Vejlefjordskolen

FEBRUAR

KOLLEKT – 2. JANUAR

Bibelselskabet Tekst: Synne Garff, international chef i Bibelselskabet / Foto: Les Kaner

rigen i Syrien bliver ved. Jeg skriver disse linjer i Jordan, hvor jeg de sidste dage har mødt familier på flugt fra blandt andet Islamisk Stat. Situationen er blevet markant forværret det sidste år. FN har stoppet en væsentlig del af sit fødevareprogram, så en kvart million flygtninge i Jordan får ikke længere nogen hjælp. ”Kan du hjælpe os til Europa?“ lyder spørgsmålet fra familierne, der har mistet alt. For i Jordan er der ingen fremtid. Forældre sælger deres pigebørn til prostitution og ægteskab til saudiarabiske rigmænd for at overleve. Børnearbejde er udbredt, og forældrene risikerer nu at blive sendt retur til Syrien, hvis de arbejder. Derfor har Bibelselskabet engageret sig i flygtningesagen, ikke kun i Jordan, men i en række lande i Mellemøsten. Igennem lokale bibelselskaber og kirker hjælper vi flygtninge fra Irak og Syrien med blandt andet nødhjælp, bibler og traumebehandling. Jeg er dybt imponeret over, hvordan mange jordanere støtter deres flygtede naboer, som nu udgør mere end 20 procent af befolkningen. Bibelselskabet har hjulpet Salam og hans familie med at overleve det sidste år. Vi bliver nødt til at fortsætte hjælpen, men kan ikke gøre det uden dig. Af hjertet tak!

2. Adventnyt 01/februar udkommer 6. Kollekt: Vejlefjordskolen 17. Adventnytonline 22.-28. Internationalt fodboldstævne, Vejlefjordskolen 29. Deadline, Adventnyt 02/april www.adventist.dk/det-sker

i den Vinteren står for døren. Det bliver bidende koldt hans og Salam mødte Garff Synne hvor n, lille pavillo Salam år. sidste Stat sk Islami fra ygtede fl der , familie . drømmer om at få familien til USA. ”Vi er kristne d.“ fremti ingen vi Her har

Læs mere om Bibelselskabets flygtningearbejde på bibelselskabet.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2015

Aktivitetskalender

dventsgaven i år går til flygtninge- og integrationsarbejde i Danmark. Igennem de sidste par måneder har vi set en strøm aff syriske komme i k flygtninge i k til Danmark og i hele Europa, og det i sådanne mængder ingen regeringer eller lande kan håndtere. I Danmark har vi været vant til, at de allerfleste sociale opgaver er noget samfundet påtager sig, men de tider er slut, hvor samfundet kan løfte disse opgaver alene. Her er det oplagt, at kirkerne kommer på banen. Det er kernen i kristendommen, vi har fat i. Når Jesus fortæller om sin genkomst spørger han, om vi har taget os af den sultne, den tørstige, den i fængsel, den uden tøj og taler endda specifikt om ”den fremmede“ (Matt 25,35). Adventistkirken i Danmark ønsker at gøre en forskel for disse mennesker, og vi opmuntrer alle lokale menigheder til at tænke kreative tanker om, hvordan vi som kirke kan hjælpe her og nu. I slutningen af november mødes præsterne sammen med ADRA for at finde fælles veje frem og udnytte hinandens ressourcer til gavn for de fremmede iblandt os. Adventsgaven i år går til et fond for flygtninge- og integrationsarbejde, som de enkelte menigheder kan søge midler til. Husk at den væsentligste ressource ikke altid er penge, men to hænder og to ben, der er villige, men penge hjælper ofte det frivillige arbejde godt på vej. Tak for en generøs gave til dette arbejde.

Tænd et lys i mørket Lad Hjælpeaktionsindsamlingen få julen med • Salg afKrøll juledekorationer, Tekst: Bjørn / Foto: ADRA

julepynt etc. • Julestue • Julegavesalg på et julemarked – strikvarer, julekort, keramik, loppeting og meget andet, som kan være lavet gennem året. • Opstilling af indsamlingsbøsser i forretninger, venteværelser ... • Indsamling til julefrokost • Julekoncert • Krybbespil • Indsamling i kirken • Og meget mere Vi har trykt juleetiketter til indsamlingsbøtterne og sender gerne både etiketter og indsamlingsbøtter ud til brug for de mange gode aktiviteter – store som små. Vi føler alle med de mange, som er på flugt – sultne, frysende, utrygge – sådan bør ingen af vores medmennesker have det. Vi kan hjælpe. Tak for jeres engagement. Kontakt Bjørn Krøll, 4558 7704, bjokro@adra.dk hvis du vil have tilsendt materialer.