2016-01 Adventnyt

I dette nummer ...

Bekræftelse af kvinder

Generalforsamling

Tukuferenji

Der hersker rundt omkring tvivl om, hvad resultatet af afstemningen om ordination i sommers til generalforsamlingen egentlig betyder i dag. Her bringer TED en erklæring fra Annual Council i oktober.

Læs om årsmødet, talere og den kommende generalforsamling. Der er brug for dig som delegeret! Læs mere om, hvad det betyder, og hvad du kan gøre.

I ADRA Malawi har Michael Usi siden 1998 lavet folkeoplysende radioprogrammer, som senere også blev til TV-programmer. Læs om den store indflydelse og centrale rolle, ADRA har i Malawi.

07

10

14

Adventnyt Nr. 1 · februar 2016

LYSET Hvilken betydning har lyset for vores dagligdag og tro?

Side 18

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

LYSETS FACETTER

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller Tlf. 4558 7771 (Medie & Kommunikation, Dansk Bogforlag) Næstformand Henrik Jørgensen Tlf. 4558 7772 (Religionsfrihed, Skole, Ungdom 18+) Økonomichef Bjørgvin Ibsen (Kristen forvaltning)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Andreas Müller (Børn)

Tlf. 2577 4880

Thomas Rasmussen (Teen og Ungdom, Sabbatsskole)

Tlf. 5120 6990

Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie)

Tlf. 4558 7754

Jill Rasmussen (Women’s Ministries) Tlf. 7589 5446 Doris Jørgensen (Senior)

Tlf. 4036 3458

Harry Sættem (AHA)

Tlf. 5638 1461

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Forstander: Robert Sand Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Af: Robert Sand

D

et er pudsigt, hvordan forskellige mennesker kan få samme indskydelse.

På redaktionsmødet for et halvt år siden kom temaet lys på bordet. I november blev det fastsat til februarnummeret, og da Unionens afdelingsledere planlægger årsmøde tre uger senere, får de den samme idé med lys. Ideer og indskydelser er ting ved livet, vi ikke ved, hvor kommer fra. Vi ved, Ånden påvirker både os enkeltvis og som menighed – og det er måske derfor, vi har set det samme behov for at tale om lys.

Hvad er det, der gør os bange i mørket? Mine drenge insisterer af og til på, at jeg eller mor skal ligge sammen med dem, fordi det er mørkt. Nogle er næsten panisk bange i mørket og skal have lys tændt hele tiden. Andre kan ikke lide at være alene hjemme, når det er mørkt.

Lyset giver os fred og ro. Lyset giver os energi, ja endda vitaminer. Og den mørke vintertid kan være hård, fordi vi savner lyset. Den kristnes udfordring er at være lys i verden – og ikke lade mørket omklamre én.

I 1995 var jeg på ferie med min familie. Mine forældre tog os med til Nordnorge, hvor vi hurtigt passerede polarcirklen. Jeg husker, hvordan det bare blev ved med at være dag, og at det var svært at falde i søvn. Det var en spændende oplevelse. Men selvom man ikke følte, man var særlig træt, når man skulle i seng, kunne man godt mærke næste dag, at man havde haft brug for flere timers søvn.

Jesus kalder os til at være verdens lys, men det betyder ikke, at vi konstant skal blænde verden med evangeliet – men dosere det i passende mængde. Det kan gøre helt ondt i øjnene at blive blændet og kan gøre mere skade end gavn. Modsat skal vi selvfølgelig heller ikke lyse så svagt, at det er svært at få øje på vores lys.

I dette nummer interviewer vi Arne-Kristian Andersen om, hvordan det er at bo nord for polarcirklen om vinteren, for det har jeg jo ikke oplevet. Vi kigger på lysets indvirkning på os, og på hvilke symboler lyset har i Bibelen. Derudover bringer vi oplysninger om årsmødet, fra TED og Unionsbestyrelsen og glimt fra menighederne og verden.

God læsning, og må du lade Jesu lys skinne ind i dit indre.

Tlf. 7641 3132 Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Lennart Christiansen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

Indhold

Indhold 04

Nr. 1 · februar 2016 04 07 08 10 12 14 16 18

07

14

3

26

14-28 Tema: Lyset Lys og mørke er en modsætninger, men begge er vigtige for os.

Mørket er godt for vores krop om natten, fordi vi nemmere falder i søvn i mørke, men lys er vigtigt om dagen og er ikke kun opmuntrende, men også sundt for os. Læs mere om lys og mørke og hvilken symbolik Bibelen tillægger dem på temasiderne.

29 30 32 34 36 37 38 39 40

Rundt omkring Information fra TED Orientering fra unionsbestyrelsen Årsmøde og Generalforsamling Generalforsamlingsguide ADRA Vejlefjordskolen TEMA: Lyset Interview, Arne Kristian Andersen Lys og depression Sollys Lys i mørket Skabte Gud det onde?

Annoncer Tillykke Vi mindes Børnesiden Annoncer Formandens klumme Forvaltning Kollekt & kalender Årsmødetilmelding

Nr. 1 · februar 2016 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forside: Foto: Nordlys thinkstockphotos.com

Næste nummer: Deadline: 22.02.2016 Udkommer: 05.04.2016 Tema: Bliv lys, for dit lys er kommet

I dette nummer ...

Bekræftelse af kvinder

Generalforsamling

Tukuferenji

Der hersker rundt omkring tvivl om, hvad resultatet af afstemningen om ordination i sommers til generalforsamlingen egentlig betyder i dag. Her bringer TED en erklæring fra Annual Council i oktober.

Læs om årsmødet, talere og den kommende generalforsamling. Der er brug for dig som delegeret! Læs mere om, hvad det betyder, og hvad du kan gøre.

I ADRA Malawi har Michael Usi siden 1998 lavet folkeoplysende radioprogrammer, som senere også blev til TV-programmer. Læs om den store indflydelse og centrale rolle, ADRA har i Malawi.

07

10

14

Adventnyt Nr. 1 · februar 2016

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet?

Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores til, at du modtager det.

LYSET Hvilken betydning har lyset for vores dagligdag og tro?

Side 18

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTK ADVENTISTKIRKE ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 18

for vores dagligdag og tro?

Hvilken betydning har lyset

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

4

Rundt omkring

ADVENTKLANG på weekendtur til Sønderjylland 18.-20. dec. 2015

Rettelse

Teks: Borghild Rasmussen / Foto: Ingo Lebeda og Peter Jørgensen

rtiklen af Knud Bjerrum, som vi bragte i sidste nummer af Adventnyt (nr. 6 · december 2015) havde af redaktionen fået en overskrift, der ved nærmere omtanke ikke gjorde artiklen fyldest. En mere passende overskrift ville have været ’Troens fred’.

Derudover var det gået lidt for hurtigt i redaktionens forkortelse af omtalen af Knud Bjerrum, hvorved København ved en fejl gled ud af listen over menigheder, hvor Knud Bjerrum har virket som præst.

Knud fortæller selv, at han havde 7 dejlige år i København.

D

et er altid en god oplevelse at være på weekendtur med ADVENTKLANG. Spejdergården i Rødekro var en god ramme omkring vores fællesskab fra fredag aften til søndag middag.

Tekst: Robert Sand

A

Vi beklager fejlen.

Sabbats formiddag var vi sammen med Rødekro S menighed, hvor ADVENTKLANG havde en musikm og o adventsgudstjeneste. Vi blev godt modtaget, og både kirkesalen og forhallen var fuld. En del med b tilknytning til medlemmer i orkestret var kommet t fra f andre steder i Jylland for at være sammen med os o til gudstjenesten. De fleste af dem fulgte med os o til Sønderborg om eftermiddagen. Det blev en e god oplevelse for orkestret, og vi håber, at det også var det for tilhørerne. Programmet bestod af musik, sang og bibellæsninger samt fællessang.

Tak til Rødekro for en god kollekt. Det er en udfordring, både med at få tid nok til at øve sammen, og økonomisk at være et amatørorkester med medlemmer fra hele landet.

Efter gudstjenesten fik vi en dejlig julemiddag på Spejdergården, forberedt og tilberedt af dygtige kokke i ADVENTKLANG. Flere af de tilrejsende var sammen med os og fik også en bid med. Risalamanden fik vi dog først tid til at spise søndag morgen, men den smagte lige så godt for det.

Efter solnedgang tog vi til Sønderborg og spillede en minikoncert med udvalgte musikstykker og julesalmer fra gudstjenesten. Vi spillede først i Bilka og derefter i indkøbscentret Borgen, hvor vi fik gratis aftensmad bagefter. Det var første gang ADVENTKLANG spillede uden for vores ’egne’ SDA-rammer, og det blev en god oplevelse. Vi blev godt modtaget begge steder, og de ville gerne, at vi kom igen en anden gang. Bilka havde ryddet et godt sted til os, hvor mange naturligt kom forbi. Adskillige stoppede op og lyttede, til trods for at det var sent på eftermiddagen og 4 dage før jul. I Borgen havde vi også en god placering, men det var lige før lukketid, så der var ikke helt så mange mennesker. Men også her havde vi tilhørere, og både i Bilka og Borgen sang de med på Dejlig er jorden.

En vellykket weekend vi ser tilbage på med glæde.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Kort nyt

Tidligere leder af verdenskirken død Robert Folkenberg, en innovativ og missionsivrig præst, der tjente som formand for Generalkonferensen fra 1990 til 1999, døde den 24. december af kræft, omsluttet af sin familie. sda.click/folkenberg

Rundt omkring

5

Landet rundt

De 9 læsninger Tekst: Dennis Møller / Foto: Harry Sættem

I

gennem de seneste år har det været en tradition, at julen i Køge Adventistkirke bliver markeret med de 9 læsninger. Ifølge Bibelselskabets hjemmeside, så er ”de ni læsninger en musikgudstjeneste, hvor der gennem ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie.

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. I Danmark er det blevet en tradition at holde de ni læsninger i ugerne op til jul. I England holdes de ni læsninger juleaften.“ Når de 9 læsninger er på program-

met i Køge, starter gudstjenesten først kl. 16.00 for at sikre, at mørket og julestemningen for alvor kan indfinde sig. Bibellæsninger i Køge aktiverer mange af de unge, som læser bibelteksterne, de bliver også suppleret af nogle mere erfarne oplæsere. Imellem tekstlæsningerne bliver tilhørerne forkælet med musikalske indslag i form af

korsang og soloer. Programmets højdepunkt er afslutningssangen ’Nu tændes tusind julelys’, hvor alle har fået udleveret et lille stearinlys, som tændes under sangens første vers, og når lyset samtidigt dæmpes i kirkesalen, så er der ikke nogen, der kan undgå at gå derfra i opløftet julestemning.

Vendelbo Trop har overtaget spejdercentret Krogsholt Tekst: Robert Sand / Foto: Jan Kammersgaard

D

en 1. januar 2016 overtog adventistspejderne i Østervrå ejerskabet af Krogsholt Lejrcenter. Krogsholt ligger blot 3 km fra Østervrå og byder på 350 kvm bygninger på en 3 hektar stor grund, der primært er grønne arealer med et læbælte rundt om grunden.

Krogsholt blev købt af metodistspejderne i Strandby for 30 år siden, men nu har den skiftet hænder til adventisterne.

Handlen begyndte tilbage i februar 2015, hvor den største udfordring var at rejse kapitalen til overtagelsen. Det har så også været både op og ned ad bakke lige siden, indtil begyndelsen af december, hvor støtte fra LOA-fonden og metodistspejderne samt ildsjæles egen investering slog til og gjorde overtagelsen mulig. Det var en speciel overdragelse, hvor de tidligere ejere valgte andre potentielle købere fra, for at adventistspejderne i Østervrå kunne blive de nye ejere. ”Det er den bedste julegave jeg har fået i mange år,“ udtaler en glad Jan Kammersgaard, der ser frem til dannelsen af den kommende driftsbestyrelse.

Med i købet følger en god bunke trofaste og pålidelige lejere med udlejning i gennemsnitlig 25 weekender i året – så fremtiden ser allerede lys ud.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

6

Rundt omkring

Tekst og foto: Adventist Review og Southern University staff. Redigeret.

rkæologiske fund i 2015 har givet os ny viden om bibelske begivenheder og personer,“ skrev ’Christianity Today, der er et ledende kristent tidsskrift i USA, i en artikel den 30. december om de ti vigtigste bibelske arkæologiske fund i 2015.

Nr. 5 på listen er Eshba’al-inskriptionen, der blev fundet ved Khirbet Qeiyafa i Terebintedalen i det sydlige Israel. Inskriptionen daterer tilbage til Saul og Davids tid og nævner en mand

A

monarkier. En tidlig dato er ellers af nogle teologer blevet forsøgt modbevist før dette fund.

Nr. 4 på tidsskriftets liste er et kaananæisk potteskår fundet ved Tel Lachish. Dette er første gang i 30 år, at der i Israelsk arkæologi er fundet tidlig-kaananæiske inskriptioner. Tiden og stedet for inskriptionen var et sent bronzealdertempel ved Tel Lachish, hvilket var en af de vigtigste byer i Kanaan på Dommerbogens tid.

Southern Adventist University hvert år.

Det være sig Adventist International Institute of Advanced Studies (Filippinerne), Adventist University of Bolivia (Bolivia) og Helderberg College (Sydafrika). Samarbejde med andre institutioner tæller Korean Jangsin Univerisy, Oakland University og Virginia Commonwealth University.

Udgravningerne ved Lachish har også fundet tydelige spor fra Babylons konge i g Nebukadnesers ødelæggelser gg

ved navn Eshba’al, hvilket en af Sauls sønner hed. ”Dette navn forekommer kun i det 10. århundrede før Kristus i Bibelen, hvilket betyder, at Bibelens beretning passer rigtig godt med de arkæologiske data i Juda,“ sagde Michael G. Hasel, professor i mellemøstlige studier og arkæologi ved Southern Adventist University og leder af udgravningen. ”Det bekræfter også, sammen med andre inskriptioner fundet på stedet, at det hebræiske skriftsprog var godt etableret i Juda i det 10. århundrede før Kristus.“ Khirbet Qeiyafa er blevet en yderst vigtig brik i debatten om Judas tidlige historie. Nye data fra udgravningerne, inklusive denne inskription, har påvist en tidlig dato for Sauls og Davids

”Skårets inskription var meget svær at læse, men den giver os vigtig information om det tidlige kanaanæiske alfabet, før det udvikledes til hebræisk, græsk og så latin,“ sagde Hasel.

Southern Adventist Universitys arkæologiske fakultet financierer, sammen med Hebrew University of Jerusalem, ekspeditionerne til Khirbet Qeiyafa og Lachish. Udgravningsfasen ved Khirbet Qeiyafa sluttede i 2013, og universitetet er nu ved at færdiggøre sine videnskabelige artikler. Den fjerde ekspedition til Lachish begyndte sine undersøgelser på det næstvigtigste bibelske sted i Juda i 2013 og har udviklet sig til at være den største udgravning i Mellemøsten med 115 til 120 personer ude at grave hvert år. Et internationalt samarbejde mellem adventistinstitutioner slår følge med

586 før Kristus (2 Kong 25), hvor massevis af hele kar er blevet fundet. Og også spor efter den tidligere ødelæggelse af Sankerib, assyrernes konge, i år 701 før Kristus (2 Kong 17; Es 36-37).

Det assyriske ødelæggelseslag indeholdt såkaldte LMLK-krukker. LMLK betyder på hebræisk ”til kongen“. Ved tidligere ekspeditioner er mere en 400 LMLK krukkehåndtag fundet ved Lachish, mange dateret specifikt til kong Hizkija.

Denne sommer vil projektet fortsætte fra den 16. juni til den 24. juli, hvor de deltagende håber at finde flere begravede hemmeligheder fra den gamle by Lachish.

For mere information om hvordan du kan være med, læs på www. southern.edu/lachish.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Landet rundt

Adventistfund er med i top 10 over bibelske arkæologiske fund i 2015

Information fra TED

7

Information fra TED

Tekst og foto: Thomas Müller

E

fter udfaldet af valget i San Antonio, hvor divisionerne ikke fik mandat til selv at vurdere, om man ville ordinere kvinder til præster, har reaktionerne i vores område været meget forskellige.

Der har været forskellige meninger om, hvad der egentlig blev besluttet, og derfor har Divisionens ledelse samt alle unionslederne fra vores division valgt at udsende nedenstående information: For Danmarks vedkommende er vi gået skridtet videre, som allerede omtalt tidligere i Adventnyt (december, red.), og har valgt at behandle mænd og kvinder lige.

BEKRÆFTELSE AF KVINDER I MENIGHEDENS LEDELSE Ved verdenskirkens bestyrelsesmøde i oktober 2015 (Annual Council) blev følgende udtalelse vedtaget på vegne af verdenskirkens ledelse: ”Beslutningen, der blev taget i San Antonio, forandrer ikke kirkens forståelse af kvindens rolle i kirkens liv, mission og praksis, som er understøttet af menighedshåndbogen og som er skitseret i Generalkonferensens retningslinjer.“ Denne udtalelse forsikrede kvinder om deres værd – også blandt de kvindelige præster og forstandere – der er kaldet, har nådegaver og er engagerede i kirkens tjeneste. Udtalelsens hensigt er også at stoppe dem, der ville udnytte beslutningen til at såre andre og skabe splittelse i kirken.

Lederne i Den Transeuropæiske Division bekræfter, at: • Vi sætter pris på mangfoldigheden af mennesker i vores division, hvis skikke, kultur og forståelse, forskellige som de er, er blevet beskrevet igennem Bibelen og kirkens historie, som en påskønnelse af Guds inkluderende nåde.

• Vi anerkender, at Gud udpeger kvinder og mænd til at gøre tjeneste i henhold til deres nådegaver og uddannelse. Han gør dette for at opfylde sin mission om at udbrede ”de gode nyheder“ til alle folkeslag, stammer, tungemål og folk.

• Vi opmuntrer kvinder til at dygtiggøre sig med henblik på at tage del i kirkens ledelse og præstegerning.

• Vi vil skabe åbninger og muligheder, hvor kvinders nådegaver bliver værdsat til gavn for hele kirken.

• Vi bifalder det mod og den værdighed, som kvinder udviser i opfyldelsen af deres kald, på trods af dem, der prøver at underminere deres gerning.

• Yderligere er personlige angreb og forstyrrende adfærd ikke kristent og uacceptabelt og vil ikke blive tolereret af kirkens ledere, som har omsorgs-

pligt for dem, der er udpeget til at tjene kirken.

Med dette for øje er lederne i Den Transeuropæiske Division fast besluttede på at løse forskelligheder med gensidig respekt, dialog og eftertænksom lytten, oprigtig forståelse og overgivelse til Helligåndens vejledning, der forener os.

Vi beder om, at vi i ydmyghed vil lytte til Guds stemme i dem, som han taler igennem. ”Men Gud ske tak, som altid fører os med i Kristi triumftog og overalt lader os udsprede kundskaben om ham som en duft. For vi er Kristi vellugt for Gud, blandt dem der frelses, og blandt dem, der fortabes“ (2 Kor 2,14-15).

EN BIBELSK SKABELON: ”Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer. Dem skal I omfatte med særlig kærlighed på grund af deres arbejde. Hold fred med hinanden. Vi formaner jer, brødre, vejled dem, der ikke lever ordentligt, trøst de ængstelige, tag jer af de svage, vær langmodige med alle. Se til, at ingen gengælder nogen ondt med ondt, men stræb altid efter at gøre det gode mod hinanden og mod alle. Vær altid glade, bed uophørligt, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus“ (1 Thess 5,12-18).

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

8

Nyt fra unionsbestyrelsen

Personalenyt og nyt fra unionsbestyrelsen Tekst: Thomas Müller / Foto: Arkiv

I

løbet af 2015 er der sket en del personalemæssige ændringer på kontoret i Nærum samt blandt vores prædikanter. Nedenfor opsummeres skiftene i løbet af året.

Catarina Rørvik

Kim Hagen Jensen

Birthe Kendel

Ole Kendel

Matheus Da Silva

Carl-David Andreasen

Kai Busk

Bobby Bovell

Rebecca Pedersen

Laura Falk

Anette Wulf

Anne-May Müller

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Daniel Villa Henriksen

Sandy Flinker

Lise Rechter

Thomas Rasmussen

Vi har i løbet af 2015 måttet sige farvel til en del medarbejdere. Catarina Rørvik sluttede til maj, Kim Hagen Jensen og Birthe Kendel sluttede i sommers efterfulgt nogle måneder senere af Ole Kendel. I august rejste Matheus da Silva, som var ”et år for Herren“ i Viborg, og i slutningen af september gik Carl-David Andreasen og Kai Busk på pension.

Bobby Bovell har de sidste 8 år været udlånt af Adventistkirken i England, og hans kontrakt udløb 31. december 2015.

Vi er taknemmelige for de år, Bobby har arbejdet i Danmark, og har nydt godt af hans evner og talenter. Bobby forbliver nogle måneder i Danmark, inden han planer på at vende tilbage til England som præst.

Samlet set er det otte personer, der ikke længere er på lønningslisten, men det mærkes naturligvis også i distrikterne – især på Sjælland, hvor ledelsen har måttet udfylde en del huller, da vi ikke ønskede at lave for mange flytninger nogle få måneder inden generalforsamlingen.

Tak til alle disse otte for trofast tjeneste i Adventistkirken i mange år.

Tak også til Rebecca Pedersen og Anette Wulf, som har fået ekstra menighedsansvar. Rebecca er fortsat deltidsansat, men har også taget ansvaret for Nykøbing Falster, og Anette har ansvaret for Roskilde menighed. Daniel Villa Henriksen har

Nyt fra unionsbestyrelsen

ønsket at gå ned på en halvtidsstilling og har ansvaret for Århus Cafékirke og de unge i Aalborg.

Dansk Bogforlag kører på lavt blus, og vi har besluttet ikke at sælge abonnementer og bøger fra andre forlag og vil kun udgive en bog hvert andet år. Vi fortsætter dog med salg af bibler og forlagets eget materiale, som du altid har tilgængelig på www. danskbogforlag.dk – bibelstudiehæfter til alle aldersgrupper fortsætter naturligvis også som tidligere.

Pr. 1. januar er Lise Rechter ansat nogle få timer, som sammen med frivillige vil varetage forlagets opgaver. Telefontiden for Dansk Bogforlag er mandag til torsdag 10 til 14.

Laura Falk har siden sommeren været ”et år for Herren“, hvor hun halvdelen af tiden arbejder på Nærum Privatskole med ansvar for klubben om eftermiddagen, og om formiddagen er hun i medieafdelingen.

Anne-May Müller har været deltidsansat indtil nu. Pr. 1. januar har unionsbestyrelsen tilbudt hende et fuldtidsjob, hvor hun i tillæg til familieafdelingen får ansvaret for Cafékirken, efter at Bobby er sluttet. Yderligere er Anne-May gået i gang med en MA i Pastoral Studies på deltid fra Newbold College.

Sandy Flinker hjælper til nogle få timer om ugen i Korrespondanceskolen.

Thomas Rasmussen rejser med familien til Andrews University i USA efter sommeren 2016 for at videreuddanne sig.

9

Det er tydeligt, at personalet er skåret kraftigt i 2015, som mærkes både på kontoret og i distrikterne. Ikke alle otte stillinger vil blive besat igen, da unionsbestyrelsen har gjort nogle strategiske valg for at skære på lønudgifterne og samtidig slanke administrationen, således at der kan komme større fokus på det lokale arbejde i distrikterne.

Unionsbestyrelsen kommer til at fremlægge et strategioplæg til den kommende generalforsamling i maj, hvor antallet af afdelingsledere skæres lidt ned, og flere afdelingsledere får distriktsansvar. Omkring 10 af de mindste menigheder har i løbet af 2015 haft besøg af ledelsen til en snak omkring fremtiden, og også her forventer vi nogle ændringer i det nye år.

Til de to regionsdage på Sjælland i efteråret 2015 præsenterede ledelsen noget af strukturoplægget. Ledelsen har besluttet sig for at indkalde til regionale møder i den vestlige del, hvor strukturoplægget præsenteres med mulighed for at stille spørgsmål og kommentere oplægget. Se mødested og tid herunder.

I slutningen af sidste år godkendte unionsbestyrelsen budgettet for 2016, hvor vi forventer et overskud på ca. 1,2 mio. kr. som resultat af den ordinære drift. Dette overskud rækker pænt til at afdrage de pensionslån, kirken stadig har. I budgettet har man søgt at holde en balance mellem at møde de finansielle forpligtelser, kirken har, specielt i form af den gæld, der skal tilbagebetales, og fortsat kunne udføre den mission, som kirken har. Vi er yderst taknemmelige for den trofaste tiende vores medlemmer returnerer til kirken – tak for det. Det er kun ved den fortsatte støtte, at vi kan støtte menighederne i at udføre deres mission.

REGIONALE INFORMATIONSMØDER

L

edelsen vil gerne invitere til regionale informationsmøder, hvor vi skitserer nogle af de tanker unionsbestyrelsen har arbejdet med, når det gælder struktur for den kommende valgperiode. Ved de to efterårsmøder i 2015 på Sjælland orienterede vi kort om eftermiddagen om nogle af disse tanker, men ønsker også, at menighederne vest for Storebælt skal have mulighed for at høre om dette.

I tillæg vil vi orientere om kirkens økonomiske situation og vise, hvordan det går med afbetalingen af vores pensionslån.

Møderne vil foregå i Adventistkirken kl. 19.00-21.00 i: Østervrå 29. februar Silkeborg 7. marts Vejle 3. marts Odense 8. marts For dem, som ikke har mulighed for at være til stede, bliver mødet i Østervrå d. 29. februar streamet på adventist.dk/tv Møderne er åbne for alle interesserede – vi håber især at se forstandere, menighedsledere og bestyrelserne.

Vi glæder os til at møde jer!

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

10

Årsmøde og generalforsamling

ÅRSMØDE OG GENERALFORSAMLING på Himmerlandsgården 4.-8. maj 2016 Velkommen til endnu en højtid på Himmerlandsgården, hvor vi i år til årsmødet også skal have generalforsamling. Vi glæder os til igen at være sammen som menighedsfamilie til et åndeligt højdepunkt.

for dit lys er kommet INDKALDELSE TIL GENERALFORSAMLING Syvende Dags Adventistkirken i Danmark indkalder til ordinær generalforsamling den 4. til 8.maj 2016 på Himmerlandsgården. Retningslinjer omkring valg af delegerede bliver udsendt til menighedssekretærerne.

Henrik K. Jørgensen, næstformand

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Årsmøde og generalforsamling

11

Temaet for dette årsmøde er ”Bliv lys“ – ikke fordi vi i os selv kan være lys, men fordi ”dit lys er kommet“. I kapitel 60 hos Esajas beskrives Jerusalems kommende herlighed. Som adventister venter vi snart at se denne herlighed og glæder os til at møde lyset.

Tekst: Ledelsen / Foto: Arkiv

V

ed dette årsmøde vil fokus primært være på generalforsamlingen med forhandlingsmøder, men både om formiddagen og om aftenen bliver der gode åndelige møder.

Audrey Andersson, som arbejder som næstformand på divisionskontoret i England kommer og taler om formiddagen og Bernie Anderson, som er ungdomspræst ved Forest Lake Church i Florida, taler ved aftenmøderne. Ved gudstjenesten sabbats formiddag er det Divisionens formand, Raafat Kamal, der taler.

Unionsbestyrelsen har været i kontakt med alle menighedsbestyrelser på Sjælland, Lolland og Falster, og der er forståelse for, at vi ikke på Sjælland eller Fyn kan finde et billigere sted at holde årsmøde med de faciliteter, vi ønsker. Men vi har lovet at hjælpe med transporten, og derfor vil der i næste Adventnyt være en deltaljeret beskrivelse af, hvordan man kan komme fra den østlige del af landet til Als Odde ved Hadsund i Himmerland. Det bør derfor ikke være rejsen og afstanden, der afholder dig for at tage med.

Vi glæder os til at være sammen med dig. Vel mødt!

TALER VED MORGENMØDERNE I MØDETELTET Audrey Andersson er opvokset i Irland, hvor hendes far var præst i Adventistkirken.

Hun er uddannet i teologi og har arbejdet en del år som redaktør, og også haft sin egen virksomhed. I 2002 blev hun valgt til næstformand i Den Svenske Union, og i 2010 blev hun næstformand i TED. Hun er gift med Lars Andersson, der er svensk.

HOVEDTALER I UNGDOMSTELTET OG VED AFTENMØDERNE I MØDETELTET Bernie Anderson er ungdomspræst for Forest Lake SDA-kirken I nærheden af Orlando, Florida, USA. Han har sin bachelor i teologi fra Southwestern Adventist University, Texas og en Master fra Andrews University. Bernie er gift med Christina og de har tre døtre, Madison, Brooklyn og Liberty.

TALER VED GUDSTJENESTEN SABBATS FORMIDDAG I MØDETELTET Raafat Kamal er oprindelig fra Libanon og har arbejdet for kirken i Norge, Pakistan og England som lærer, ADRA-leder og afdelingsleder. I dag er han formand for Den Transeuropæiske Division. Inden han overtog det hverv for ca. 2 år siden, havde han arbejdet i en årrække som field secretary i TED. Raafat er gift med Heidi (født Kendel), der er norsk, og sammen har de to voksne døtre.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

12

Årsmøde og generalforsamling

GENERALFORSAMLINGSGUIDE

Hvad sker der på en generalforsamling?

Tekst: Redaktionen / Illustration: thinkstockphotos.com / Adventistkirkens Mediecenter

S

om optakt til generalforsamlingen sætter Adventnyt fokus på demokratiet i menigheden. Læs her, om hvad det vil sige at være delegeret, hvorfor det er vigtigt, og hvilke ting vi kan komme til at stemme om.

Da kirkens organisationsplan blev lagt, var det en bevidst tanke, at vægten skulle ligge i bunden – at medlemmerne skulle have så meget indflydelse som muligt, i modsætning til fx et hierakisk system med biskopper, der styrede ovenfra.

I en stor organisation med over 18 millioner medlemmer kan det dog være svært at se dette i praksis. Vi har lavet skemaet til højre, for at man hurtigt kan se sin – og vores – plads i det store fællesskab. Til en generalforsamling ser vi dette medlemsdemokrati udfolde sig.

GENERALFORSAMLINGENS ARBEJDE

skulle drøftes på generalforsamlingen.

På den måde skulle vores fokus være på de kommende tre år – og ikke kun at godkende rapporter fra de sidste tre.

AT BLIVE DELEGERET På generalforsamlingens første dag nedsætter vi et forslagsudvalg. Dette udvalg kan man gå til, hvis man har et forslag, som generalforsamlingen bør vedtage.

Det har tidligere fx været om ordination, mere tydelighed om økonomien eller højere prioritering af ungdomsarbejdet.

Alle forslag skal behandles af udvalget, som kan fremlægge det i salen.

FLYTTEDAG Der er altid spænding om, hvem der bliver valgt til de ledende poster. De er nemlig med til at udstikke retningen for, hvor trossamfundet bevæger sig hen de kommende år.

4.-8. maj er der generalforsamling i Den Danske Union. Der fremlægger Unionens embedsmænd og lederne af afdelinger og institutioner deres rapporter, og der diskuteres visioner og strategier samt vælges folk til de ledende poster.

I praksis begynder bestyrelsesudvalget med at indstille ledelsen (formand, næstformand og økonomichef), som vælges i salen. Alt efter, hvor hurtigt arbejdet skrider frem, kan valget af nogle eller alle afdelingssekretærer udskydes til den nye bestyrelse, der arbejder videre med puslespillet hen over sommeren.

Ved sidste generalforsamling vedtog vi, at ledelsen og bestyrelsen ville udarbejde et forslag til strategi for den næste treårsperiode, som

Alle medarbejdere ved, at der ved generalforsamlinger kommer en rokade i bemandingen – og selv med ganske få nyvalg kan der opstå “huller“, der skal

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

fyldes. Derfor forbereder de fleste sig mentalt på, at man muligvis bliver flyttet.

Hver menighed må sende én delegeret og yderligere én for hver påbegyndt 15 medlemmer. Altså sender en menighed med 31 medlemmer 1+3 delegerede. Det er de delegerede, der har tale- og stemmeret til generalforsamlingen og er dermed med til at træffe beslutningerne.

Det er vigtigt, at de delegerede repræsenterer medlemssammensætningen. Der er brug for høje og lave, stille og udfarende, vegetarer og kødspisere – altså også en som dig.

Udvælgelsen af delegerede foregår på lidt forskellig måde i menighederne. Der vil dog være et udvalg, der samles for at finde menighedens delegerede, som menigheden bagefter godkender. De skal ud og finde folk – og vil oftest være glade for, at man tilbyder sig.

Unionskontoret sender et brev ud til hver menighed med besked om deres antal delegerede og deadlines. Før generalforsamlingen modtager de delegerede et hæfte med dagsorden, regnskab, afdelingsrapporter og eventuelle forslag til vedtægtsændringer.

Årsmøde og generalforsamling

MEDLEMMERNE (dig)

13

SPØRGSMÅL OG UNDSKYLDNINGER JEG ER FOR UNG ...

MENIGHEDEN Alle medlemmer er del af en menighed. Det er her, man bliver optaget som medlem og har sit daglige trosfællesskab. Menigheden har en bestyrelse, der bliver valgt på et menighedsmøde.

Ja, uden erfaring kan man ikke altid gennemskue, “hvad vi plejer“ eller tage hensyn til gamle sager. Og det er godt. Så kan man bare ytre sin mening om en given sag.

Ungdomsafdelingen samler i øvrigt de unge delegerede og giver dem en introduktion til generalforsamlingen. Hold øje med ungdomsprogrammet for at se tid og sted.

JEG HAR IKKE SÅ MEGET AT SIGE ...

UNIONEN Alle menigheder er medlem af en union*. Unionen ansætter og lønner missionsarbejdere, frembringer ressourcer og driver afdelingsarbejde på særlige indsatsområder. Unionen har ikke noget at sige over, hvem der skal være medlem - det er det lokale menighedsfællesskab, der afgør det. Menighederne sender repræsentanter til unionens generalforsamlinger. * Nogle steder har man endnu et lag, konferensen, mellem menigheden og unionen. Det havde vi tidligere i Danmark med Østdansk og Vestdansk Konferens.

DIVISIONEN Divisionerne er oprettet af Generalkonferensen for at holde kontakten med unionerne rundt omkring i forskellige verdensdele. Vi er en del af Den Transeuropæiske Division (TED). I Danmark er divisionen mest kendt for at drive camporeerne, Newbold College og for at sende to repræsentanter til vores generalforsamlinger.

Har man været ved mikrofonen to gange, har man talt flere gange end de fleste! Det er faktisk vigtigt, at dem, der ikke føler, de har stærke holdninger om alt, bliver delegerede, for der er flest i den brede midte – men det er ikke altid dem, der ønsker tale- og stemmeret.

DET GØR ALLIGEVEL INGEN FORSKEL ...

Så stil dig op og sig det! Stil spørgsmålet om, hvorfor dette eller hint er vigtigt at bruge tid på – det er der sikkert også andre, der tænker. Som ny delegeret har man mulighed for at komme med friske øjne og stille spørgsmål ved, om alting skal køre, som det plejer.

Der er også mulighed for at få foretræde for de enkelte udvalg for at give besked om netop dine tanker. Eller blive valgt til at sidde i et af udvalgene. Sådan kan man også gøre en forskel.

JEG HAR IKKE FORSTAND PÅ ØKOMOMI ...

GENERALKONFERENSEN (Verdenskirken) Verdenskirken består af alle unioner, og Danmark har været optaget i verdensfællesskabet siden 1880. Den laver bl.a. sabbatsskolehæfterne, udstikker retningslinjer for de forskellige dele af arbejdet, og driver missionsarbejde i lande, hvor arbejdet endnu ikke er etableret. Det er kun ved en generalforsamling i Verdenskirken, at vores trospunkter kan godkendes.

Hver union sender repræsentanter til generalforsamlingen.

Ja, det er svært at overskue et budget på over 20 mio. kr., som Unionen har årligt.

Det har vi i øvrigt ansat en økonomichef og valgt en bestyrelse til at gøre.

Du ved dog, hvad der er vigtigt i dit menighedsliv – og hvad du ville prioritere. Så må vi i fællesskab finde ud af fordelingen.

Budgettet fastlægges af den nye bestyrelse, vi vælger på generalforsamlingen.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

14

ADRA

ADRA Malawis populære TV-program ”Tukuferenji“ har vakt stor opmærksomhed. Programmets fokus på korruption blandt politikere har nu ført til, at den regeringsvenlige TV-station ikke vil vise programmet længere, og programmet flyttes nu til en anden landsdækkende TV-kanal.

TV-program vækker opsigt Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Bjørn Krøll, Jacob Nue Sønderstrup

Siden 1998 har ADRA Malawi haft et landsdækkende radioprogram under ledelse af Michael Usi, som er vicegeneralsekretær for ADRA Malawi. Efter nogle år blev det udvidet til også at omfatte et TV-program, og både radio og TV-programmet er flere gange blevet kåret til det bedste program i Malawi. I programmerne tages der fat på problematikken omkring hiv/aids, og senere er det blevet udvidet til også at omfatte emner som menneskerettigheder, ligestilling, demokrati og sociale emner. Programmet kaldes ”Tikuferenji“, som betyder, ”Hvorfor dør vi?“ Ud over programmerne, har Michael Usi også lavet flere biograffilm, hvor han spiller den ledende figur, kaldet ”Manganya“, hvilket kan betyde, ”Ham som stiller spørgsmål“ eller ”ham som forvirrer“. Film, TV- og radioprogrammerne bruges præventivt til forebyggelse og oplysning om hiv/aids og til at vække til debat og gøre folk opmærksomme på deres rettigheder og muligheder for at gøre en forskel til det bedre for både sig selv og andre.

for den siddende præsident med henblik på at få ham genvalgt.

Det medfører blandt andet, at alle kritiske røster i Malawi nedtones, da man effektivt ønsker at forhindre forsøg på god regeringsførelse i Malawi. Mange udenlandske donorer har holdt støttebeløb tilbage på grund af ringe gennemsigtighed i brugen af de offentlige midler, og det er et af emnerne i ”Tikuferenji“ TV-programmet.

INDRAGER HELE BEFOLKNINGEN

”Hvis I holder op med at undertrykke de svage, standser jeres falske anklager og lader være med at sprede onde rygter, hvis I giver de sultne mad og hjælper dem, der er i vanskeligheder, så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag.“

Programmerne inddrager mange forskellige mennesker og problemstillinger fra hele landet og er meget populære, og både politikere, regeringsmedlemmer og ledere fra hele landet lytter med. For nylig har programmerne også indeholdt emner såsom korruption og god regeringsførelse, og den regeringsvenlige TV-kanal, som programmerne bliver sendt fra, ville ikke sende den sidste episode, da de mente, den kom for tæt på regeringens politik. TV-kanalen er netop i gang med kampagner

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

TALER DE FATTIGES SAG Resultatet er nu, at ”Tikuferenji“ bliver flyttet til en anden landsdækkende TV-kanal, som gerne vil sende programmet, og de emner som ADRA bringer op, vil således blive diskuteret i andre programmer, så der kan komme mere åbenhed og debat til gavn for alle. Dette er et eksempel på, hvor stor indflydelse og central rolle ADRA Malawi har i hele landet for at tale de fattiges og uoplystes sag.

(Esajas 58, 9b-10)

ADRA

I ADRA arbejder vi ud fra en tro på, at selv de fattigste og mest sårbare mennesker har mange ressourcer i sig, men ofte ikke selv er klar over, hvor meget de kan bidrage med. Derfor arbejder vi målrettet på at styrke selvværd og kapacitet hos mænd og kvinder, så de bedre kan bruge de evner og muligheder, de allerede har.

15

jektet. Samtidig begyndte vi også at dyrke flere grønsager og plante bananpalmer.

Produktionen gav os nok penge til at åbne en opsparingskonto og få et mindre lån. Vi kunne nu købe et stykke jord, hvor vi byggede et læskur til de 32 geder, vi opdrættede. Vi betalte lånet tilbage til tiden og fik derefter lov at låne et større beløb, og vi købte endnu et stykke jord, hvor vi har bygget et større læskur til opdræt af køer, og vi udvidede vores dyrkningsområde.“

TAK FOR GUDS HJÆLP OG LEDELSE

RESULTATERNE taler for sig selv Det skift, fra at uddele gaver og til primært at arbejde med menneskers kapacitet, har vist sig at være enormt effektivt.

Opbygning af lokale foreninger, hvor der undervises i bedre dyrkningsmetoder, bedre hygiejne, undervisning i rettigheder og i at læse og skrive og små spare/lånegrupper, er med til at forbedre og styrke lokalsamfundene.

Et andet medlem af gruppen Jacqueline Ukwizabigira fortæller: ”Projektet har været en stor succes, fordi vi har arbejdet hånd i hånd og i tæt samarbejde med ADRA. Jeg er stolt af at kunne sige, at vi er tæt på at have et selvbærende projekt, og vi kan betale hele lånet tilbage med den fortjeneste, vi har fået. Vi har nu fem køer, som, udover at give mælk, også leverer gødning til planterne.“ Uddannelse og viden tager tid at tilegne sig, men det bærer frugt på længere sigt. Fred, samarbejde og glæde over at tingene lykkes, er uvurderlige frugter. Vi er meget taknemmelige for Guds hjælp og ledelse med de mange gode projekter, ADRA udfører, og den hjælp og støtte vi er med til at give de svagest stillede mennesker, så de kan udvikle deres ofte skjulte evner.

UNDERVISNING OG SAMARBEJDE I Rwanda har ADRA blandt andet arbejdet med unge, som har stor succes med at etablere deres egne små landbrug. Eugene Niyonsenga fortæller: ”Da vi startede med at arbejde i ADRAs ungdomsprojekt, havde vi en lille mark med kasavaplanter.

Men efter at vi havde fået undervisning i at samarbejde og løse konflikter, i at lede og fordele arbejdet og i opdræt af dyr og i gode dyrkningsmetoder, startede vi et gedeopdræts projekt.

Det hjalp os meget at være en gruppe og holde fokus på pro-

BJØRN KRØLL Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

16

Vejlefjordskolen

Vejlefjordskolens start på 2016: Bold – masser af

BOLD Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Vejlefjordskolen

17

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Falk Struksnes

D

er skal lyde et forsinket, men velment godt nytår til alle skolens venner ude i det ganske danske land! Vi er glade for den store opbakning, som menighedsmedlemmer og venner viser os på forskellig vis – ikke mindst ved at sende elever til os! Nogle af højdepunkterne fra den foregående periode – og noget af det, vi ser frem til – skal jeg kort omtale her:

JULEKONCERTEN De årlige julekoncerter er højdepunkter i skolelivet. I dette skoleår holdt koret 3 koncerter – én i Randers Adventistkirke, én i Silkeborg Adventistkirke og én i Vejlefjordkirken. Det er en rigtig travl tid for de medarbejdere og elever, der står for programmerne, men det er også en fin reklame for skolen de steder, hvor koncerterne afholdes. For min del synes jeg, at julekoncerten i Vejlefjordkirken var den bedste, jeg kan mindes.

Tusind tak til de engagerede musikanter for store oplevelser!

EMBERS CAFÉ OG UNGDOMSGUDSTJENESTER Sidste skoleår tog en volontør initiativ til den såkaldte Embers Café, en fredag aften om måneden. Ideen er, at man kommer sammen om Guds ord og samtidig hygger sig med lidt godt til ganen. Det foregår i skolens aula, der til lejligheden pyntes op.

Man sidder ved cafeborde, har lovsang og forskellige indslag og afslutter med en servering. Dette gode initiativ er i år blevet til et elev-initiativ, idet en gruppe 3.g elever sørger for programmerne. Nu er der yderligere optræk til, at cafeen følges op af ungdomsgudstjeneste dagen efter Embers Café, og det er skolens volontører, der skal stå for dem. Alt i alt er vi rigtig glade for gode initiativer fra både elever og volontører – ikke mindst, når det gælder åndelige aktiviteter.

Og i skrivende stund ser vi så frem til …

ÅBENT HUS 13. OG 17. JANUAR Søndag den 17. januar holder Vejlefjordskolen stort åbent hus for kommende gymnasie- og efterskoleelever. Når disse linjer læses, er arrangementerne for længst afholdt, men vi håber selvfølgelig på stort fremmøde. I øvrigt har vi også åbent hus 7. februar kl. 13 – for både gymnasium og efterskole – hvis der skulle være nogen, der var forhindret i januar!

NORDISK VOLLEYSTÆVNE Hvert år afholdes en volleyturnering mellem de fire nordiske adventistgymnasieskoler. I år er det den finske skoles tur til at være vært, og stævnet afholdes 16.-17. januar. Volleyball er en noget større sport i de øvrige nordiske lande, så Vejlefjord har ofte tidligere måttet tage til takke med sidstepladsen. Det er der dog lavet om på nu! Vejlefjords drenge har vundet guld de sidste to år i træk, så vi håber på hattrick i år! Ud over volleykampene byder weekenden også på åndeligt samvær og fællesskab mellem de fire landes gymnasieelever.

FODBOLDSTÆVNER! Når disse linjer læses, har det årlige fodboldstævne for 6.-9. klasses elever fra SDA-skolerne i hele landet netop været afholdt. En weekend med masser af aktivitet, ikke mindst fodbold! Vi håber, at de indtryk gæsterne fik denne weekend, har givet dem lyst til senere at blive elever på Vejlefjord.

Og i weekenden 26.-28. februar afholdes så det ”store“ fodboldstævne, hvor tidligere elever og gæster fra ind- og udland kommer og deltager i fodboldkampene. Vi ser frem til et godt stævne!

DET SKER PÅ VEJLEFJORDSKOLEN Nogle af Vejlefjordskolens øvrige aktiviteter i februar-marts måned 2016: 2. februar

Bestyrelsesmøde kl. 16-20.30

7. februar

Åbent hus kl. 13-15

12.-16. februar

Gymnasiet er på skitur i Norge

12.-21. februar

Vinterferie

22.-26. februar

Inspirationsuge med Paul King Brown

26.-28. februar

Internationalt fodboldstævne

5. marts

Fastelavnsfest

6. marts

Forældresamtaler for efterskolen

8.-18. marts

G10 på studietur til New York

19.-28. marts

Påskeferie

2. april

Forårskoncert og kunstudstilling kl. 19.30

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

18

Tema: Lyset

Lysets betydning i mørke perioder Interview med Arne-Kristian Andersen, præst i Lofoten adventistmenighed i det nordlige Norge, ca. 180 km. nord for polarcirklen, den 5. januar 2016.

Tekst: Robert Sand / Foto: Arne Kristian Andersen

Hvad betyder lys for dig personligt?

Nu ringer jeg jo til dig i januar …

Lys er helt livsnødvendigt for os, selvom der jo er mennesker, der er blinde, der ikke kan se lys. Lys og mørke og kontrasten mellem dem er skelsættende. Lys er ofte forbundet med glæde og lykke, og mørket er forbundet med tristhed, depression og ondskab. Noget af det bedste man kan gøre, hvis man er ude at gå en mørk aften, er at tænde et bål – et lys.

Det er noget, der gør indtryk. Så lys betyder meget for mig og for os alle, tror jeg.

Ja. Du ringer faktisk på dagen, hvor vi får solen tilbage. Polarnætterne slutter, og vi får solen at se på himmelen igen.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

kan du se, at det er ved at blive dag, men nu er vi jo også på kanten af mørketiden, der slutter. Men i dag kommer solen for første gang frem i horisonten, og vi kommer til at se den som en rund kugle over havet.

…hvor meget lys har I til daglig lige nu?

Hvordan påvirker det samfundet?

Altså, det er jo ikke sådan, at det er helt så mørkt om dagen som om natten. Det bliver lidt lysere blåt på himmelen, så man kan godt gå rundt udenfor og orientere sig uden lys – i hvert fald i nogle få timer. Lige nu, her på formiddagen,

Der har faktisk været en del forskning på dette område, og man har fundet ud af, at italienerne er lige så deprimerede som nordmændene. Man har endnu ikke rigtig fundet ud af, om vinterdepression

Tema: Lyset

er forbundet med mørketiden. Det, man har fundet ud af, er, at mørketiden og midnatssolen kan forstyrre dit søvnmønster, og at man må gøre visse tiltag for at opretholde en god søvn for eksempel. Det er vigtigt at gå i seng ved normal tid. Men man har altså ikke kunne påvise, at nordmænd, der lever nord for polarcirklen, er mere deprimerede end f.eks. danskerne.

Hvordan påvirker henholdsvis den mørke og den lyse periode troslivet?

Jeg må jo sige, at jeg synes, det er lettere at invitere folk ind i kirken i den mørke tid, end når det er midnatssol og pænt vejr. Men jeg tror, det er sådan i de fleste lande, at det er enklere om vinteren end om sommeren. Måske påvirker det troslivet hos mennesker, men der er ikke nogle studier, der påviser det ene eller det andet.

Kan du mærke forskel selv i dit trosliv?

Nej, jeg kan ikke selv mærke forskel. For mig er Gud lige så tæt på i mørket som i lyset.

Hvorfor er lyset vigtigt for os?

Lyset forklares måske bedst ved mørket.

En af de største rædsler, vi har, er frygten for mørket, og der er mange forældre, der oplever, at deres børn er bange og gerne vil sove hos deres forældre. Mørket er skummelt for folk af flere grunde. Når vi er ude at gå tur, er det helt mørkt, og vi kan ikke se frem for os på vejen – vi kan ikke se bagud og ikke til siden – vi kan ikke se, hvor vi går hen. Mørket gør, at vi mister overblikket. Vi bliver ofte utrygge ved mørket og forbinder ondskab med mørket. Man tænker, om der er nogen i mørket, man ikke kan se, der vil dig noget ondt? Og det er i denne forbindelse, at lyset er vigtigt, for der hvor lyset er, er vi trygge. Vi kan se, hvor vi står. Jeg tror, det er derfor, at lyset er vigtigt.

Når det gælder Bibelen, læser vi jo i Johannesevangeliet meget om mørke og lys. Men når Johannes skriver om mørke,

så er det gerne om menneskenes mørke.

Johannes taler ofte til folk, som ikke ved, hvor de er, hvor de har været, og hvor de skal hen. Og når han skriver om mørke, så henvender han sig ofte til dem, der ikke har håb, dem der har fået bind for øjnene og ikke kan se vejen foran dem.

Når han skriver om mørke, mener han det mere symbolsk end bogstaveligt. Når Johannes for eksempel skriver, at Jesus gik på vandet, fortæller han også om disciplene, der var ude på vandet. Der står i Joh 6,16: ”Det var allerede blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet.“ Når Johannes fortæller om mørke, fortæller han, at de var derude alene. Og da Judas forrådte Jesus, står der: ”Da han havde fået brødet, gik han straks ud. Det var nat“ (Joh 13,30). Så vi ser, at mørke og lys bliver brugt for at fortælle om en tilstand, hvor man ikke har meget håb – man er trist, og da Jesus er blevet korsfæstet, kommer Maria den første dag i ugen ud til graven ”mens det endnu var mørkt“ (Joh 20,1). Mørke bliver brugt til at beskrive en stemning i sindene, og derefter kommer lyset. Lyset forvandler alt med betydningen af håb, og det er vel også det, vi ser i begyndelsen af Johannesevangeliet: ”Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke“ (Joh 1,5).

Lyset er stærkere end mørket.

Hvis man sammenligner med nattehimlen her på Lofoten, når det er mørketid, tænker man oftest på den mørkeste tid om natten, hvor der er helt mørkt. Men kigger man op, så er der jo lys, der skinner! Jeg husker engang, jeg var ude med familien, hvor der var et fantastisk nordlys på himmelen, og jeg prøvede at tage nogle billeder med kameraet. Jeg pegede kameraet på et sted, hvor der var helt mørkt – men man kunne hverken se stjerner eller noget som helst. Så tog jeg et billede med lang eksponeringstid, og når jeg så på billedet bagefter, så var det ikke mørkt men var fuldt af stjerner, der hvor det havde set sort ud. Og jeg synes, det var interessant, at selv der, hvor det så ud til at være mørkest, var der alligevel noget lys, der skinnede.

19

Det kan man jo også sige om livet, for det kan virke temmelig mørkt nogle gange, men selv i mørket er der lys, som skinner – selvom vi ikke altid kan se det.

Og derfor glæder vi os over, at lyset i dag kommer tilbage, og vi kan se solen. Ligesom Jesus kom til verden som verdens lys og bragte et glædeligt budskab om håb.

ARNE KRISTIAN ANDERSEN arbejder som præst i Lofoten i Nordnorge, hvor han også er født og opvokset. Han er gift med Anne Beate, og sammen har de to børn, Sara og Nora. Han er ved at afslutte sin Master i teologi ved Newbold College. Arne-Kristian interesserer sig for familieliv, menighedsarbejde, gåture, kajak, være sammen med gode venner samt spille musik.

ARNE KRISTIAN FORTÆLLER OM MENIGHEDEN I LOFOTEN: Den nye kirkebygning er nu endelig færdig og lokalerne fungerer perfekt til vores aktiviteter. Før jul havde vi vores årlige julekoncert med over 400 besøgende fordelt på 3 koncerter, og lige nu er vi igang med en mødeserie over Johannes’ evangelium. I januar havde vi koncert i kirken med 4GIVEN, som synger kristen acapella musik. Vi takker også Gud for, at han de siste år har givet vækst i menigheden.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

20

Tema: Lyset

Gud sagde: “Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!“1

LYS og depression Tekst: Robert Bull Svendsen / Foto: thinkstockphotos.com

I

Første Mosebog har Gud informeret om solens plads i sit univers. Og mennesket levede fra begyndelsen lykkeligt uvidende om solens påvirkning af den menneskelige krop. Men syndefaldet gjorde det nødvendigt, at vi kender noget til de funktioner, der betinger det sunde liv. I dag ved vi, at uden solens stråler sættes alt liv i stå. Fotosyntesen skaber livsvigtige stoffer af enkle ting som lys, luft og vand.

Solen er en nødvendig faktor for både mennesker og dyr. Solens stråler er et mirakelprodukt, der dræber bakterier, synkroniserer kroppens hormoner, gør knoglerne stærke, øger muskelstyrken, driver depressioner på flugt, øger immunforsvaret o.m.a.

Det var måske ikke det, Matthæus tænkte, da han noterede, at “øjet er legemets lys“.2 Men sandt er det alligevel.

Videnskaben fortæller os, at når lyset rammer nethinden i vores øjne – og delvist gennem bestråling af huden – påvirkes forskellige kerneområder i hjernen, som styrer alle kendte døgnrytmer hos mennesket – temperatur, hormoner og søvn m.m. ”Sovepille-hormonet“ melatonin produceres, når mørket sænker sig, hvilket får os til at føle os trætte og søvnige. På mørke vinterdage, særligt når man opholder sig meget indendørs, får øjnene ikke

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

tilstrækkeligt med lys til at kunne starte opvågningsprocessen. Om morgenen fristes vi derfor til at blive længere tid under dynen. Vi er lidt mere dvaske. På humørsiden har vi lettere til kedafdethed, irritabilitet og nedsat fysisk energi, og vi fristes i højere grad til de søde sager.

Når solen stiger op over horisonten, kommer lyset, og ”lykkehormonet“ serotonin produceres i hjernestammen.

Serotonin er et stof, der er vigtigt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem og har betydning for humør, døgnrytme, søvn og sexlyst.

Når hjernen danner for meget melatonin opstår manglen på serotonin, og så lurer depressionen lige om hjørnet.

I Danmark rammes omkring 10-15% af befolkningen af vinterdepression (Seasonal Affective Disorder, SAD) i varierende grad. Yderligere ca. 25% af befolkningen får mildere symptomer, som defineres ”vintertræthed“, også kaldet Sub-SAD. I gamle dage, når man gik til lægen, fordi vintertrætheden havde meldt sin ankomst, udskrev lægen ofte en henvisning til kulbuelys. Mange fysioterapiklinikker havde derfor et sådant udstyr. Således også på Skodsborg Badesanatorium, hvor jeg fik min fysioterapiuddannelse og på det familieejede kursted, Juelsminde Kuranstalt,

hvor jeg arbejdede i nogle år. Patienten blev lagt op på en briks og lod sig beskinne på alle fire sider af levende flammer mellem to stykker kul, som afgav både lys og varme. Efter en serie behandlinger håbede man så, at vintertrætheden havde fortaget sig.

Meget er sket på den front siden de dage. Kulbuelyset er for længst erstattet af lysterapilamper, som mange bruger til at øge niveauet af serotonin i hjernen og til at få stabiliseret døgnrytmen og få mere energi.

Endelig er der hele pakken af livsstilsbetonede tiltag, der er frit tilgængelige for alle. Trænger du derfor til at booste dit humør og at overvinde en lettere vinterdepression, er kendsgerningen, at kroppen besidder sin egen evne til at producere humørpiller, endorfiner eller lykkehormoner.

Her er et lille udpluk af naturlige og virksomme ideer til at booste dit humør og til at modvirke vinterdepression: • Regelmæssig motion og bevægelse helst udendørs i frisk luft og vintersol – spørg aldrig, om du har lyst • Øg dit forbrug af frugt og vælg din kost primært fra det vegetariske køkken

Tema: Lyset

21

Frydenstrand Badesanatorium blev grundlagt i 1920 af Carl Ottosen.

Jeppe Aakjær, der på et tidspunkt havde fået konstateret koldbrand i begge ben og var stillet en amputation i udsigt, tilbragte en tid ved Frydenstrand og kunne rejse derfra med begge ben i behold. I taknemmelighed over Carl Ottosens arbejde sendte han følgende lille digt til ham: ”Kære dr. Carl Ottosen De bar mig bort fra dødens sorte vande med livets solglans på den høje pande.

I beundring og tak Deres hengivne Jeppe Aakjær“ Kilde: wikipedia.org

• Sørg for godt lys i hjemmet og på din arbejdsplads

LYSBADEANSTALTER – et historisk tilbageblik fra HASDA

• Om muligt tag en ferie i varmen og syden, hvor solen skinner

Tekst og foto: HASDA

• Suppler din kost med D-vitamin tilskud

Virkningen af de forskellige uddannelser på Skodsborg Badesanatorium førte til, at der blev udsendt unge mennesker til ”missionsmarken“ både inden- og udenlands. En af uddannelserne blev kaldt autoriseret massør/massøse, og det var først i sidste del af 1950’erne, at titlen fysioterapeut dukkede op.

• Gør endelig noget godt for andre og giv dem masser af opmuntring Gud sagde “Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat“. I den anden ende af historien, siger Esajas, er der ikke længere besværlige døgnrytmer eller vinterdepressioner, for “… Herren skal være dit evige lys, og din Gud er din herlighed … Herren er dit evige lys, og dine sørgedage er forbi.“3 1) 1Mos 1,14; 2) Matt 6,22; 3) Es 60,19.20

ROBERT SVENDSEN Uddannet som fysioterapeut fra Skodsborg Fysioterapiskole i 1972.

Arbejdede derefter i 15 år med faget.

Rigtig mange massører og massøser oprettede klinikker i hovedparten af de danske købstæder. Disse klinikker blev kaldt Lysbadeanstalter. Dette skyldtes, at der i fagets morgen var behandlingsformer og -metoder med vand og lys – anderledes end det, vi kender i dag. Der var medicinske bade såsom styrkende saltbade, afslappende fyrrenålsbade, hjertestyrkende kulsyrebade med flere. Desuden var der kulbuelyset eller finsen-lyset, som det også blev kaldt. Dette var oprindeligt tiltænkt tuberkulosepatienter på Finseninstituttet, men man fandt ud af, hvor godt det var for immunforsvaret, og det blev brugt på klinikker og alle hospitaler. Desuden havde man lyskasser, en stor kasse, man sad i, med varme infrarøde pærer hele vejen rundt om kroppen, og hvor kun hovedet stak oven for kassen for ikke at få det overophedet. Desuden kunne man derved holde øje med patienten og se, om varmen blev for voldsom. Navnet lysbadeanstalt kommer fra disse lysbade og medicinske karbade.

Der var endvidere varme pakninger, uldtæpper der blev vredet op i meget varmt vand, og kolde pakninger, hvor man efter en generel opvarmning af kroppen blev pakket ind i iskolde våde lagner og derefter i mange lag uldtæpper. En rigtig afslappende behandling. Alle disse behandlinger og mange flere fandtes selvfølgelig på Kuranstalten. Desuden var de ”gamle“ massører eksperter i massage, om det var en lokal behandling eller en fuldkropsmassage, der kunne få selv den mest anspændte til at slappe af. Mange af disse behandlingsformer var fortrinlige, men er i dag erstattet af andre typer behandling.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

22

Tema: Lyset

Sollys – livet fra solen Tekst: Sandy Flinker / Foto: thinkstockphotos.com

Solen skinner, fuglene kvidrer, og blomsterne sniger sig stille op af jorden. Det er forår, og vi går mod lysere tider. Kan du mærke det? Det giver glæde og en helt ny energi. Nu vil vi se solen flere timer om dagen, og det vil blive nemmere at stå op om morgenen. Men hvorfor? Hvad er det, solen kan?

S

olen er en livgiver – både for humøret, men også for selve kroppen.

Vi kan ikke leve uden lys fra solen.

Solen har så meget at give os i forhold til vores sundhed og velvære.

Om vi går en tur i solen, leger med børnene, roder i haven eller ligger i hængekøjen og slikker sol, så får vi glæde af solstrålernes mange fordele. Solens stråler kan give os en let og fin brun farve, der gør vores hud mere modstandsdygtig overfor infektioner og solskoldninger. Og hvis du mærker på din hud om sommeren, hvor den har fået denne fine glød, så er den også mere blød og smidig.

Solens stråler har også en desinficerende virkning, dvs. at de skadelige bakterier, der er på vores hud, dræbes. Det samme gælder for vores tøj, dyner og tæpper, at bakterierne vil blive dræbt, når de er ude i sollyset. Derfor er det rigtig godt

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

at få det ud i solen, hvor det også kan lufte og tørre.

SOLSKINSVITAMINET Solen danner også D-vitamin i vores hud, det kalder vi også solskinsvitaminet. Det påvirker blandt andet reguleringen af calcium, der styrker vores knogler.

Danner vi ikke nok D-vitamin, kan det være skyld i, at selvom vores indtag af calcium er højt, så kan kroppen ikke udnytte det, og vi kan med tiden udvikling knogleskørhed.

Når solen rammer vores hud, starter det dannelsen af D-vitamin. Det er den mest effektive måde at få D-vitamin på. Hvis vi befinder os omkring 15 minutter ude i solen, hvor kun vores ansigt bliver ramt af solens stråler, er det nok til at dække vores daglige behov. Når vi så rigtig solbader ude i haven, danner vi endnu mere D-vitamin.

Det D-vitamin, som kroppen danner ekstra, bliver lagret i kroppen til dårligere tider.

Det betyder, at når vi ikke altid er så heldig at have sol hver dag om sommeren, så har vi et lille lager at tage af. Men vores lager bliver sjældent så stort, at det kan dække hele vinterperioden. Samtidig står solen heroppe nordpå for lavt om vinteren og danner ikke samme mængde UVB-stråling, som huden bruger for at danne D-vitamin. Så selvom vi kommer ud og prøver at fange nogen af vinterens

solstråler, så har det ikke samme effekt på D-vitamindannelsen. Derfor kan det være nødvendigt at tage et tilskud af D-vitamin om vinteren som piller. Du kan måske fristes til at tænke, at solariets stråler også må kunne danne D-vitamin, som sollys gør, men de stråler, du får i solariet, indeholder UVA-stråling og ikke UVB som solens stråler, og derfor kan du ikke danne D-vitamin i solariet.

I HØJT HUMØR Sollys er også med til at give os energi og glæde. Kender du ikke det med, at en grå og trist dag giver gråt og trist humør?

Men når så solen kommer, så giver det meget mere energi, og det bliver lettere at stå op om morgenen. Det er ganske naturligt, fordi solen påvirker vores koglekirtel, der danner søvnhormonet melatonin, der bl.a. styrer vores døgnrytme.

Når vi får sollys lige fra morgenstunden, så genstarter det kroppens ur, og vi er nu klar på en ny dag. Når vi på de grå og triste dage ikke ser solen, kan det gøre os mindre oplagte, og vi kan blive mindre koncentrerede og produktive pga. ubalance i hormonerne i koglekirtlen.

Derfor er det rigtig godt at komme ud i solen allerede ved dagens start for at justere produktionen af disse hormoner, så vi kan føle os mere oplagte og fulde af energi. Forskning viser endda, at fysisk aktivitet ude i solskin er en rigtig god behandling mod depressioner, blandt

Tema: Lyset

andet på grund af dannelsen af hormonet melatonin.

Men når vi nu bor her i Norden, hvor vi ikke ser solen så meget hele året, så kan det være vanskeligt at få sollys helt fra morgenstunden. Her kan vi i vinterhalvåret tage en dagslyslampe i brug. Det kan især være væsentligt for personer, der har tendens til vinterdepression. Den kan anvendes som det første om morgenen, så vi får genstartet vores indre ur og får den energi, vi har brug for. Det, vi skal sikre os, er, at lyset har den samme bølgelængde, som solens lys har, for at opnå samme effekt. Husk samtidig, når det er vinter, at få fanget så mange solstråler som muligt, for selvom de ikke danner så meget D-vitamin, så giver de stadig glæde og energi.

kan give hudkræft, og det er også sandt.

Men vi kan hjælpe kroppen i forebyggelsen mod hudkræft ved at sørge for at få E- og C-vitamin. Forsøg viser, at det kan mindske risikoen for hudkræft med 17% på bare 8 dage. C- og E-vitamin modvirker kræftcellers udvikling i huden ved at styrke hudcellerne.

Så der er ingen undskyldning for at holde dig indenfor. Det er bare med at komme ud i solen allerede fra morgenstunden og få genstartet dit indre ur, få dannet noget D-vitamin og fyldt noget energi på din tank. Så længe du er i solen med omtanke og holder øje med, at du ikke bliver skoldet og bruger lidt solcreme, så er der kun gode grunde til at bruge tid på alt mulig sjov udendørs i løbet af sommeren.

FOREBYG KRÆFT I SOLEN

LYS I BIBELEN

Der er rigtig mange gode grunde til at være ude i solen. Men vi skal også tænke os om, for solen er stærk og kan gøre os solskoldede. Derfor bør vi her i Danmark allerede starte i foråret og forsommeren med at komme ud og bruge noget tid i solen for at vende vores hud til solens stråler. I denne tid er solens stråler endnu ikke så kraftige. Men uanset hvor meget vi har vænnet vores krop til sollyset, så skal vi holde øje med, at vi ikke bliver brændt og røde. Det øger risikoen for hudkræft, fordi cellerne i huden og deres DNA bliver beskadiget, og det vil kunne udvikle kræftceller. Men det skal på ingen måde skræmme os indenfor, for sollys i moderate og kontrollerede mængder er godt og kan mindske risikoen for flere forskellige former for kræft.

Faktisk forebygger sollys flere kræfttilfælde, end det forårsager. De kræftformer, solen forebygger, er bl.a. tyktarmskræft, brystkræft og blærehalskirtelkræft. Disse former for kræft er nogen af de kræftformer, der forekommer oftest i Danmark.

Så det er bare med at komme ud og slikke solskin.

Vi hører ofte om, at for meget sollys

Sol og lys er også en vigtig del i Bibelen.

Solen blev skabt i skabelsesugen til at skille nat fra dag. Dens formål var og er at oplyse jorden med alle de gavnlige effekter, som dens lys og stråler har. Derfor er lys vigtigt.

Jesus taler også om lys. I Matt 5,14 siger han til os, at vi ”er verdens lys“. Vi er blevet skabt til at bringe lys til verden. Til at oplyse jorden med den sandhed, som Guds ord giver os. Vi har dermed fået den samme funktion som solen – at give liv til mennesker. Solen giver liv ved at danne vitaminer, dræbe bakterier og beskytte mod forskellige kræftformer. Vi kan give liv ved at dele Guds ord og vores forhold til Jesus med andre mennesker, så vi alle kan mødes på den nye jord til evigt liv.

Og på den nye jord, fortæller Johannes os i Åb 21,23, skal vi ikke længere have en måne eller en sol, som lyser for os. I stedet skal Guds herlighed og Jesus være vores lys, de skal oplyse alt. Det bliver et fantastisk lys. Et lys, der aldrig kan slukkes, og som giver os alt det, vi har brug for – i al evighed. Jeg glæder mig til det lys.

23

BRUG SOLEN • Brug tid i solen, så snart du kan – gerne 15 min eller mere – for at få både D-vitamin og energi • Start dagen med en gåtur i solen for at få genstartet dit indre ur • Kom ud i solen allerede i foråret, så kroppen vænner sig til solens stråler • Få C- og E-vitamin i din kost for at forebygge hudkræft (C-vitamin findes hovedsageligt i frugt og grønt med stærke farver, E-vitamin findes hovedsageligt i olier, nødder og sojabønner) • Tag evt. tilskud af D2-vitamin om vinteren

SANDY FLINKER Er uddannet diætist, og i dag økonomielev hos et ingeniørfirma. Hjælper til i Korrespondanceskolen og er passioneret for menighedens arbejde.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

24

Tema: Lyset

”Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke“ (Johannesevangeliet 1,5)

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

I 2010 blev 33 minearbejdere i Chile genstand for alverdens opmærksomhed, da de var indespærrede 700 meter under jorden i 69 dage. En af de ting, man lagde mærke til, da de kom op, var, hvor påvirkede de var af at have været i mørke i så lang tid. De havde maske for øjnene og måtte meget lempeligt tilvænnes lyset ved jordens overflade.

Men det illustrerede også, hvor taknemmelige vi skal være for lyset. Det tætteste, jeg tror, jeg kommer på disse minearbejderes oplevelse, var et besøg i en sprække kaldet Den Sorte Gryde i Helligdomsklipperne på Bornholm.

Tekst: Lasse Bech / Foto: thinkstockphotos.com

LYSET SKINNER I MØRKET Lys og mørke bliver i Bibelen flittigt brugt som billeder på det åndelige liv. Det er stærke metaforer, der er lette at forholde sig til, fordi de er så elementære, men også fordi kontrasten er så tydelig. Den gode nyhed er, at lyset skinner i mørket.

KENDETEGN VED MØRKE Mørke er ofte forbundet med angst. Vi kender til det at være mørkeræd. Det er jo en fobi, hvor man egentlig ikke er bange for noget, for mørke eksisterer jo ikke. Der er bare ikke noget lys. Og hvis der vitterligt er noget at være bange for, så er det fordi, der er noget andet end mørke, der i virkeligheden er farligt. Der kunne være et monster eller noget andet ubehageligt. Alligevel kalder vi det at være mørkeræd – selvom det er et monster, man er bange for.

Når Bibelen siger, at vi ikke skal frygte, så er det et mandat til at være modig i kraft af Guds løfte om at være med os, uanset om der er fare på færde eller ej.

Når man er i mørke, mister man fornemmelsen af, hvilken retning man går i. Det er et af de farligste kendetegn ved mørket. Måske tror man, at man er på rette vej, men det er mere sandsynligt, at man ikke er det. Man kan altså være på afveje uden at vide det. Derfor finder man måske ikke ud af, at man skal vende om – og slet ikke, hvad man skal vende sig mod eller fra.

I mørke kan man heller ikke se forhindringer eller farer. Man er forsvarsløs og uforberedt og dermed svag. En af de ting, der morede mine lokale ledsagere i sprækken på Bornholm, var at se, hvordan jeg reagerede, når jeg mødte forhindringer i mørket, der skulle passeres. De vidste lige, hvor det var, men jeg var uforberedt. På samme måde er det naturligvis med livet.

Tema: Lyset

LYSET SOM VEJLEDER Lys kan vejlede på to måder. Enten som et fyrtårn, som man kan orientere sig efter. Det skal ses, så man kan vide, hvor man er, og dermed finde vej. Sådan var Guds plan med Israel. De skulle være et lys for verden, så folkene omkring dem kunne se det og komme og lære af dem.

“Rejs dig, og bliv lys, for dit lys er kommet.

Herrens herlighed er brudt frem over dig.

For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.

Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans.“ (Es 60,1-3) Sådan skulle Israel være et lys for folkeslagene. Men det gik desværre anderledes. Det gamle Testamente er fyldt med den ene beretning efter den anden om, hvordan de var ulydige og gjorde, hvad der var ondt i Herrens øjne. Det gamle Testamente er en stor samling eksempler på, at lyset skinner i mørket, men mørket greb det ikke.

Den anden måde lys kan vejlede på, er følgende: Når nogen er faret vild i mørket og ikke kan finde vej, så er der nogen andre et andet sted, som savner dem. Derfor tænder de et lys, en lampe eller en projektør, og går ud for at lede efter dem. Det er på den måde Jesu disciple skulle være et lys for folkeslagene.

“Gå ud i al verden og gør folkeslagene til mine disciple.“ Vi skal gå ud i mørket og lede efter mennesker.

25

Men et billede kan aldrig blive til noget uden lys. Et kamera er i princippet bare en kasse, der kan holde lyset ude, og kassen har et hul, hvor man kan lukke lys ind. Det er lyset, der afgør, hvad der skal være på billedet. Man skal rette kameraet mod det, man gerne vil have et billede af, så den rette kombination af lysnuancer lukkes ind til filmen, idet man trykker på udløseren.

Som kristne må vi rette kameraet mod Jesus, så det lys, vi modtager, kommer fra ham. Så vil vi komme til at ligne ham, som billedet ligner sit motiv.

MØRKET GREB DET IKKE Der kan være mange grunde til, at man ikke tager imod lyset.

En grund kan være, hvis man har lukkede øjne eller bind for øjnene. I Johannes Åbenbaringen læser vi om menigheden i Laodikea, at den ikke ved, at den er fattig, blind og nøgen. Er det sådan, at vi er åndeligt blinde, så vi ikke ser lyset?

En anden grund til at forkaste lyset kan være, hvis det tændes for kraftigt for hurtigt, så lukker man øjnene eller vender ansigtet bort. Hvor mange har ikke fået et forkert billede af evangeliet, fordi det blev præsenteret på en forkert måde. De så aldrig lyset, fordi det skar dem i øjnene, så de vendte sig bort. Andre ønsker ikke lyset, fordi de elsker synden og mørket. De er tilfredse med situationen som den er.

“Og dette er dommen, at lyset er kommet til verden, og menneskene elskede mørket frem for lyset, fordi deres gerninger var onde. For enhver, som øver ondt, hader lyset og kommer ikke til lyset, for at hans gerninger ikke skal afsløres. Men den, der gør sandheden, kommer til lyset, for at det skal blive åbenbart, at hans gerninger er gjort i Gud“ (Joh 3,19-21).

AT FINDE DEN RIGTIGE LAMPE Måske kan livet sammenlignes med at stå i en lampeforretning.

Man vil så gerne finde den helt rigtige lampe. Hjemme hos os synes jeg, at der mangler en læselampe ved sofaen. Af en eller anden grund er jeg tiltrukket af tanken om både at kunne sidde og ikke mindst ligge, når jeg læser. Men der er mange lamper i en lampeforretning, der ikke vil passe til formålet. Mange leder efter det rette lys til at vejlede deres liv, ligesom jeg leder efter den rette lampe. Nogen søger lyset i krystaller, horoskoper og alt muligt andet, men det rette lys findes kun i evangeliet. Når man endelig har fundet lyset, så skal der så lidt til at ødelægge det igen. Mange forlader troen kort efter, de har fundet den.

DER FALDT MØRKE OVER JORDEN Da Kristus udåndede på korset, faldt der mørke over hele jorden. Præcis som før skabelsen.

Alligevel er det klareste lys det, der skinner fra Golgata. Det minder os om Guds kærlighed til os. Vil du lade det lys oplyse dig? Der er ingen grund til at stå lyset imod.

Lad os hellere gribe lyset.

LYSET GØR, AT VI SER VIRKELIGHEDEN, SOM DEN ER Foto var i mange år min store interesse. Altså sådan helt gammeldags fototeknik fra før de digitale billeders tid. En film eller et stykke fotopapir tåler kun den helt rette mængde lys. Selv den mindste mængde lys kan ødelægge en film eller et stykke fotopapir. Derfor er enhver fotograf yderst omhyggelig med at sikre sig, at det er mørkt, når en film rulles ud eller en pakke fotopapir åbnes. Mørket i mørkekammeret er absolut nødvendigt.

LASSE BECH Lasse Bech er ungdomspræst på Vejlefjordskolen, hvor han arbejder med skolens unge og underviser i kristendom i gymnasiet. Han er gift med Iben og far til William og Oskar.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

26

Tema: Lyset

Det meste i verden omkring os har substans og eksisterer i sig selv. Dog er der visse, ikke ubetydelige, undtagelser. Et hul, f.eks., er ikke noget i sig selv, men findes kun i kraft af, at noget andet mangler. Man kan ikke grave hullet op og køre det væk eller smide det op på naboens tag. Det skabes, så at sige, når noget mangler i en struktur – det være sig strømpegarn eller schweizerost. Vil kalder den lomme, som manglen efterlader, et ‘hul’ – altså ingenting!

Skabte Gud det onde?

Tekst: Kevin Ferris, oversat af Iben Bidstrup / Foto: thinkstockphotos.com

Det, som vi kalder ‘kulde’, eksisterer omtrent på samme vilkår. Til trods for, at vi mærker den og endog har et navn for den, eksisterer den ikke i sig selv. Den har hverken substans eller energi, selvom det næppe er noget, vi tænker over, når vi skutter os og trækker frakken helt op om ørene. Mens varme måles i varmeenheder, har kulde ingen kraft i sig selv og eksisterer kun, når termisk energi fjernes.

Det absolutte nulpunkt (minus 273,15 grader celcius) er ikke andet end et udtryk for manglende varmeenergi.

Sådan er det også med mørke. Som

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

med kulde, defineres mørke ved et minimum af lysstyrke, eller mere præcist: nul lumen. Mørke er det ord, vi bruger til at beskrive fravær af lys.

Disse fænomener kan ikke skabes, idet de ikke har eksistens i sig selv. De afkroge af universet, hvor lys og varme ikke når, vil i sig selv være kolde og mørke helt uden, at skaberen har en finger med i spillet. Solen og træerne er skabt, men det er de skygger, som de kaster, ikke. I den forstand er huller, kulde og mørke ikke andet end skygger.

KEVIN FERRIS Kevin Ferris skriver fra Brisbane i Queensland Australien, hvor han er engageret som gudstjenesteleder i Springwood Adventistkirke. Grundlægger af Skyline Creation International, og bruger overskuddet fra sin virksomhed til evangeliske formål.

Privat er han gift og har 4 børn.

Tema: Lyset

KILDE OG FRAVÆR Retfærdighed spiller samme rolle i åndelig forstand, som solen spiller i fysisk forstand: den er en vedvarende kilde til lys. Guds retfærdighed eksisterer i egen kraft og består til evig tid (Sl 111,3). Det absolut gode er en transcendent indflydelse, som både strømmer fra Gud og er Gud, en kraft, der er flettet ind i selve det stof, som vores kosmos er formet af.

Uden den går selv vores fysiske verden i opløsning (Es 51,5-6).

Det onde, derimod, er ikke bare det godes modsætning. Det onde er fravær af det gode.1 Som hullet eksisterer det ikke i sig selv. Ondskab forholder sig til guddommelig hellighed som mørket til lyset.

De kan ikke begge være tilstede samtidigt.

At påstå, at Gud skabte det gode såvel som det onde, er selvmodsigende.

nesker med det ondes problem. “Tror I kristne, at Gud er god?“ “Ja, det gør vi.“ “Hvordan kan det så være, at jeres Gud skabte det onde?“ Det gjorde han heller ikke. Det kan slet ikke lade sig gøre. Det, der må defineres som fravær af noget andet, kan slet ikke skabes.

Men hvis det er sandt, at kulde og mørke ikke i sig selv besidder nogen energi, hvordan kan det så være, at det onde, trods sin manglende kraft, rent faktisk har så meget magt i denne verden? Hvordan kan det være, at synden har sådan en dragende virkning på os?

Hvordan kan synden fange os så grundigt i sine kløer? Og værre endnu, hvis det onde og det gode er yderpunkter på samme kontinuum, er skaberen så ikke, trods alt, ansvarlig for begge?

SYNDENS VÆSEN LYS OG MØRKE I BIBELEN I Bibelen bruges lyset som metafor for Guds hellighed: “Gud er lys, og der er intet mørke i ham“ (1 Joh 1,5). At der med mørke menes synd fremgår klart af de følgende to vers. De hebræiske ord for mørke, som bruges i Det Gamle Testamente, bruges også om ondskab, elendighed, ødelæggelse, død, uvidenhed, sorg og adskillelse. Det eneste sted, hvor Bibelen kommer med en direkte beskrivelse af synd er i 1 Joh 3,4: “Synd er lovbrud“.

Malakias forudså, at retfærdighedens sol skulle komme til jorden (Mal 3,20). Og profeten Zakarias tager samme tema op: “Solopgangen fra det høje vil besøge os for at lyse for dem, der sidder i mørke…“ (Luk 1,78-79). Apostlen Johannes beskriver det levende: I Kristus “var liv, og livet var menneskers lys. Og lyset skinner i mørket, og mørket greb det ikke“ (Joh 1,4-5). Ondskab har ingen magt til at trænge igennem Guds retfærdigheds lys i al sin overvældende intensitet. Men “uretfærdiges vej … som mørket“ (Ordsp 4,19). Den yderste grænse for onskaben, selveste helvede, beskrives i Judasbrevet vers 13 – ikke som et brændende flammehav – men blot som “dystert mørke“.

HVIS OG HVORFOR? Ateister synes af og til, at det kan være morsomt at konfrontere troende men-

Lad os følge det ondes bane helt fra begyndelsen og ved hjælp af vores teori forsøge at finde en løsning på disse uoverensstemmelser. I processen vil vi få et dybere indblik i syndens væsen.

Den strålende Lucifer, der lyste som hellighed personificeret, mistede hurtigt sin stråleglans, da han valgte ikke længere at stå i Guds tjeneste, men kun tjente sig selv: “Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden“ (Ez 28,17). Som fange på jorden, etablerede Djævelen - ‘denne verdens fyrste’ – sit helt eget kongerige. Da Adam og Eva blev forledt til at skille sig fra Gud, forsvandt også den herlighed, der omgav dem, så de var nøgne. I ingen af de to beretninger er synden en giftig substans, der sniger sig ind i systemet. De mistede lys og hellighed ene og alene som følge af den kløft, de skabte mellem sig selv og Gud.2

Synd er ikke en genfejl.

Den dukker ikke pludselig op i skabningens DNA, men det gør dens følgevirkninger.

27

Onde karaktertræk brænder sig ind i den menneskelige hjerne og nedarves i generationer. Bibelen definerer synd som “uretfærdighed“ (1 Joh 5,17), en moralsk defekt, der ætser sig ind i nervebanerne i form af dårlige vaner og ukontrolleret begær: “Thi fra hjertet udgår onde tanker“ (Matt 15,19). “Det, kødet vil, er død, og det, Ånden vil, er liv og fred“ (Rom 8,6).

“Når man fristes, er det ens eget begær, der drager og lokker én“ (Jak 1,14). Synd er en indre respons på et ydre onde. Hvis synd var en virus, så eksisterede den allerede inden Lucifer syndede. Desuden ville den kunne udryddes med andre midler end Jesu død på korset. Det giver ingen mening, at Guds søn skulle være syndebuk for noget, der i så fald blot var udtryk for en abnormitet i skabelsesprocessen.

Den tomhed og det kaos, som kommer af adskillelse fra Gud, havde været slemt nok i sig selv, men med mørket fulgte en hær af mægtige tilflyttere.

Djævelen og hans engle valgte at slå sig ned på vores jord, da de blev udelukket fra himlen. Det onde blev personificeret.

Mørket fik intelligens. Som en brølende løve går Djævelen omkring og leder efter nogen at sluge (1 Pet 5,8). “Dem, der ikke tror … deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede“ (2 Kor 4,4). ”Menneskeheden holdes fanget af Djævelen, så de må gøre hans vilje“ (2 Tim 2,26).3

NÆR VED KRISTUS Vores problem kan ikke løses teologisk.

Det må løses geografisk. Det handler om vores nærhed til Kristus. Ønsker du at være fri for onde impulser? Så må du være der, hvor Kristus er. Famler du dig frem i mørket? Så må du komme ud i lyset. Kristus kom ikke til denne jord for at give os en blodtransfusion. Han kom for at gøre krav på os – at få os derhen, hvor vi oprindeligt hørte til. “Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile“ (Matt 11,28).

Historien om Zakæus underbygger denne påstand. Skatteopkræver og svindler, som han var, kunne alle i hans

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

28

Tema: Lyset

omgangskreds verificere, at han, om nogen, tilhørte mørket. Han klatrede op i et træ for at få et glimt af Kristus. “Kom her ned,“ kaldte Mesteren, og snart efter stod Zakæus foran ham. I det øjeblik skete der noget helt utroligt. Uden at være blevet bedt om det, udbrød Zakæus: “Se, Herre, halvdelen af, hvad jeg ejer, giver jeg til de fattige, og hvis jeg har presset penge af nogen, giver jeg det firedobbelt tilbage“ (Luk 19,8).

Mørket var blevet opslugt af lyset. Det onde var blevet nedkæmpet i mødet med det gode.

Men det stærkeste argument for dette synspunkt er det lys, som det kaster på tre vigtige begivenheder i frelseshistorien, nemlig fristelsen i ørkenen, Getsemane og korset. Kristi møde med Djævelen var ikke nogen tilfældighed. Kristus blev med fuldt overlæg drevet af Ånden til dette møde. Hvorfor? Der var én væsentlig ting, der forhindrede Kristus i at fungere som vores repræsentant og stedfortræder. Det fællesskab han nærede med Gud, den hellighed, som var hans i Guds nærhed, var helt fremmed for synd og fristelse. Ondskab havde ingen tiltrækning for ham. “Verdens fyrste kommer,“ sagde han, “og mig kan han intet gøre“ (Joh 14,30). Til forskel fra os, kunne Djævelen ingen svaghed finde hos ham. Nu var han så udsultet, at selv ørkenstenene fik hans tænder til at løbe i vand. For første gang i sit liv mødte Jesus – og modstod – menneskelige svagheder og tilbøjeligheder. Og han gjorde det for os. Han sejrede, hvor Adam svigtede.

MØRKET PÅ GOLGATA Getsemane var Edens modstykke. Har du tænkt over, hvorfor Kristus på korset råbte “Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ Har det undret dig, hvordan synden absorberedes i Kristus, så han kunne bære vores synd? Her er svaret.

Læg mærke til ordvalget i 2 Kor 5,21: ”Ham, der ikke kendte til synd, har han

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

gjort til synd for os.“ Gud handler her. I Edens have var det Adam, der valgte at trække sig væk fra Gud med det resultat, at synden kom ind i verden, men i Getsemane blev Kristus, hvor han var, og Gud selv trak sig, hvorved den guddommelige hellighed, der omgav Kristus forsvandt og efterlod ham i mørket – i Djævelens domæne. Nu, hvor han var adskilt fra sin himmelske far, omklamrede syndens kvælende ligklæde ham og trængte ind i hver fiber af hans væsen.

Den ondskab, som omsluttede og trængte ind i ham – vores menneskelige synd – var ene og alene den faldne Lucifers kreation. Kristus, der selv var syndfri, blev besudlet, så han kunne tage vores synder med sig i graven.

Golgata var den uundgåelige følge af Getsemane. “Syndens løn er død“ (Rom 6,23) – selv for Guds egen søn. Den evige død var følgen af den synd, han bar. Hvis Gud havde bestemt, at synden skulle eksistere – den eneste anden forklaring, der kan være på syndens eksistens - så havde Golgata været en farce. Eller endnu værre: så havde Gud tvunget sin søn til at betale prisen for noget, som han selv var ophavsmand til.

På Golgata blev barrieren, der adskiller os fra Gud, nedbrudt på umådelig betydningsfuld vis: “Også jer, som før var fremmede og fjendske af sind med jeres onde gerninger,“ siger Paulus i Kolossenserbrevet kap1 vers 21 og 22, “har Gud nu forsonet med sig ved Kristi legemlige død, for at føre jer frem som hellige og lydefrie og uangribelige for sit ansigt.“ Forsoning er genopretning af et ødelagt fælleskab, og det sker ved, at vores synder bliver hans, og hans retfærdighed, som han gav afkald på i Getsemane, bliver vores. Paradis er genoprettet “ved Jesu blod … ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme“ (Hebr 10,19-20).

DET SIDSTE MYSTERIUM Men der er endnu et mysterium, som Paulus siger har været “skjult for alle tider og slægter, men som nu er blevet åbenbaret for hans hellige“ (Kol 1,26).

Indtil nu har profeterne, efter de har profeteret, kløet sig i håret og tænkt ved sig

selv: tja, det er altsammen meget godt, men noget mangler. Der sker ikke den forandring med folk, som burde ske. Nu siger Paulus, at Gud endelig har åbenbaret det, der tidligere var skjult - noget der kun giver mening efter Golgata: “Denne hemmelighed er,“ siger han, “Kristus i jer, herlighedens håb“ (Kol 1,27).

Så enkelt er det. Det handler om nærhed – et forhold så tæt, at det kan beskrives som Kristus i dig og du i Kristus. Et bånd, som blev muligt, da Guds søn gav alt for at få os tilbage, så vi for evigt kan betegnes som ‘dem, han kom for at frelse’.

Gud har lagt evigheden i menneskets sind, og himlen kalder os. Lad alle der længes og angrer vide, at alt, hvad der kræves til frelse, findes i Kristus. Vi skal ikke med næb og kløer grave os frem mod lyset, vi skal ikke selv opbyde alle vores kræfter for at undgå at falde i afgrunden, for i Kristus er vi allerede fremme.4 “Altså: Er nogen i Kristus, er han en ny skabning.

Det gamle er forbi, se, noget nyt er blevet til!“ (2 Kor 5,17).

Zakæus opdagede det, og Aretha Franklin synger om det i sangen One Night with the King: “et øjeblik i hans nærhed, og du bliver aldrig den samme igen.“

1 En tanke fremsat i det 4. århundrede e.Kr. af Augustin af Hippo.

2 Inden Lucifer valgte de skabte væsener - der iøvrigt aldrig var tænkt som robotter - ikke mellem det gode og det onde. Valget stod mellem alt eller intet mellem eksistens eller ikke-eksistens. Synd, der jo er aldeles uforenelig med Guds natur, eksisterede slet ikke.

3 Det oprindelige mørke på vores klode ved skabelsen var passivt. Skulle retfærdighed pludselig forlade denne verden, ville den også efterlade et passivt tomrum. Var det ikke tilfældet, så ville synden være en kraft i sig selv og dermed en del af skabelsen.

Ligesom med det gode, må der stå en intelligens - en drivkraft - bag det onde. Lucifer må således opfattes som ophavsmand til al ondskab.

4 Gud fører os med i Kristi triumftog (2 Kor 2,14); vi har iklædt os Kristus (Gal 3,27); vi er helliget ved Kristus Jesus (1 Kor 1,2); vi har nåde i Kristus Jesus (2 Tim 1,9); vi har frihed i Jesus Kristus (Gal 2,4); vi har løftet om livet (2 Tim 1,1); Vi føres frem som fuldkomne i Kristus (Kol 1,28); vi lever et gudfrygtigt liv i Kristus (2 Tim 3,12); der er ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus (Rom 8,1) han satte os med ham i himlen, i Kristus Jesus (Ef 2,6).

Annoncer

29

Internationalt Vejlefjordskolen 26.-28. februar

Taler:

Paul King-Brown Tilmeldingsfrist: 17. februar på tilmeld@vejlefjordskolen.dk

IMPACT Bornholm 2016 Dato: 10.-17. juli Aktiviteter: livstilsexpo, maddemonstration, strandtur og naturoplevelser Taler: Christopher Kramp Pris: 450,Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact

Tilmelding og yderligere information: adventist.dk/impact Arrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark

Arrangører: Adventistkirken i Tejn i samarbejde med IMPACT Danmark IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på hjemmesiden: www.vegefood.dk KONTAKT Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk

LEGAT TIL KUROPHOLD Ellen Schiander Holberg Fonden og Jens Olesens & Hustrus Legat er to sammenlagte fonde, der uddeler legater til ubemidledes ophold på Skodsborg Kurhotel & Spa. Den ene del af legatet ydes fortrinsvis til medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Denne del af legatet er skattepligtigt for legatmodtageren, og legatet omfatter også skattebeløbet. Den anden del af legatet er skattefrit hos legatmodtageren. Der er ingen frister for ansøgninger, der kan sendes hele året bilagt seneste årsopgørelse fra skattevæsnet samt lægeerklæring.

Adv. Lise Bouet, Lindegårdsvej 51, 2920 Charlottenlund tlf. 3963 4111, bouet@bouet.dk www.bouet.dk

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

30

Vi siger tillykke

Dåb

MARIUS KEYN JANSEN

3 GENERATIONER DØBT I HORSENS

Marius Keyn Jansen blev døbt den 30. oktober 2015 i Adventistkirken København. Marius er nordmand, opvokset som adventist og har taget sin fysioterapiuddannelse på Skodsborg i midten af 90’erne. Efter mange år væk fra Gud råbte Marius på Gud, og han svarede, og Marius valgte at blive en aktiv efterfølger af Kristus.

Tillykke med den gode beslutning, Marius – vi ønsker dig Guds velsignelse fremover.

Thomas Müller

Fredag aften den 20. november fyldtes adventistkirken i Horsens med glade gæster og menighedsmedlemmer, da tre generationer gik i dåbens vand: Mormor, Jeniah Safarazian, hvis slægt er kristne armenere, måtte flygte fra Tyrkiet til Iran under muslimsk forfølgelse. Barnebarn, Daniela Gharakhanian, læser på Aarhus universitet til cand. mag. i engelsk og tysk. Mor, Jackline Separghan, flygtede med familien fra Iran til Danmark, da det muslimske præstestyre overtog magten i Iran og shahen af Persien blev væltet. Vi ønsker dem Guds velsignelse.

Tue Westing

ANDRÉ SILAS NIELSEN Sabbatten den 26. december 2015 var en ganske særlig festdag i Silkeborg Adventistkirke. André Silas Nielsen viste sin tro på Gud ved at blive døbt og optaget i Silkeborgs menighedsfællesskab. Familien, Lille Nørlund og Silkeborg menigheder og andre gæster støttede op om dette, så kirken var fuld. Musik, sang og smukke blomster gav en smuk ramme og Farfar, Bent Nielsen holdt en dejlig prædiken, og Mor, Lisbeth forestod dåben. Vi ønsker André hjertelig tillykke og velkommen menighedens fællesskab og Guds store familie.

Lisbeth Nielsen

NATASHA JORGE SAMALENGE Sabbatten den 9. januar havde vi i Aalborg menighed den glæde, at Natasha Jorge Samalenge blev døbt. Natasha er født i Angola og har SDA-baggrund. Hun har boet i Danmark i flere år. Hun begyndte at komme i Aalborg Adventistkirke og undertegnede har studeret Bibelens sandheder med hende. Vi ønsker Natasha velkommen og Guds velsignelse.

John Pedersen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Vi siger tillykke

31

Februar

Marts

90 ÅR 7. Else Inge Staggart Søndervang Ældrecenter Gl. Kongevej 10, 0177 6070 Christiansfeld

70 ÅR

90 ÅR

7. Torill Jensen Vipuvegur 12, Postboks 345 FO-110 Tórshavn

24. Sigvald Marinus Christensen Varbergvej 69 8600 Silkeborg

9. Knud Hougaard Olesen Dybdalsvej 15, Bjerre 8783 Hornsyld

80 ÅR 75 ÅR 3. Kjeld Hasse Bjerg Bygmarken 19 8520 Lystrup 7. Ove Hartmann Nielsen Køgevej 8 B 4690 Haslev 8. Eva Egholm Hilligsøe Røjlevej 100, Fensmark Røjleparken hus 6, 64 4684 Holmegaard 26. Kirsten Birgit Dolberg Ridefogedvej 4 B 8920 Randers NV

70 ÅR 2. Lisa Schacht Ingheim Bispevænget 28, Hatting 8700 Horsens 18. Jens Ewald Caleb Andreasen Rosenhaven 501 2980 Kokkedal 26. Erik Hauvre Kornagervej 17 4640 Faxe

6. Signe Hartmann Kærsangervej 4 8721 Daugård 6. Mary Jacobsen Lyngsvinget 19 8381 Tilst 7. Inger-Lise Boilesen Guldagervej 147 4640 Faxe

30. Karen Johanne Gjern Mosevangen 1, 2 8660 Skanderborg 30. Erling Emanuel Andreasen Glamsbjergvej 4 6000 Kolding

26. Ninna Ibsen Bakken 8 9560 Hadsund

75 ÅR 12. Yvonne Glatz Tårsvej 47, Sandby 4912 Harpelunde 22. Liv K. Nygaard Clausensveien 7 NOR-3310 Steinberg 28. Erna Ingrid Jørgensen H.C. Andersensvej 2 8620 Kjellerup

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

TEMA-WEEKEND MED DR. HORST MÜLLER: LIVSKRISER • HVAD ER EN LIVSKRISE? • HVORDAN HÅNDTERER VI DEM UDEN AT BLIVE KRONISK SYGE? • HVAD ER TANKERNES ROLLE I FORHOLD TIL KROPPEN? Møderne bliver oversat fra engelsk til dansk.

Gratis personlig konsultation med Dr. Horst Müller efter først-til-mølle-princippet.

Sted: Århus Adventistkirke, Fuglebakkevej 1A, 8120 Århus V Tilmelding og mere info: Pernille Rasmussen på pr.pixi@gmail.com eller 61703461

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Tillykke med ...

Fødselsdage

32

Vi mindes

Æret være...

TOVE DAUGAARD PEDERSEN

BERTHE MARIE BAGGER

JYTTE JENSEN

Tove Daugaard Pedersen (f. Johansen) sov stille ind på Plejecentret Solbakken. Hun kom til verden i København 8. maj 1921 og voksede op i en søskendeflok på 7. Hendes forældre havde grebet adventbudskabet og søgte at give det videre til deres børn.

Som ung, yndig og glad pige med lyst på livet, møder hun bankmanden Peder H. Pedersen. De blev gift d. 7. juni 1942.

Bosiddende i København fik hun Peder med til evangeliske møder, som blev holdt af L. J. Kirkeløkke og G. E. Westmann. Budskabet greb ham, og til Toves glæde blev han døbt og optaget i adventmenigheden i København.

De havde den glæde at få tre børn - Lene, Niels og Holger. Tove var en kærlig mor, men også den aktive hjælpende hustru, der støttede sin mand i dagligdagen og i arbejdet for menigheden. Hun åbnede villigt hjemmet for menighedens ungdom fredag aftener og sabbats eftermiddage.

Tove og Peder virkede i mange år i København, men i moden alder flyttede de til Jylland, hvor de har boet forskellige steder i Jylland for at slutte i Randers. For små 3 år siden flyttede hun ind på Solbakken.

For ikke længe siden var Tove indlagt på sygehuset og blev klar over, at hendes tid snart var slut. Men hun så frem til gensynet og til at høre basunen i opstandelsen. Hun sov stille ind i sit hjem på Solbakken, lørdag aften d. 5. december. Hun hviler nu, indtil Frelseren kommer og kalder hende til sig på opstandelsesdagen. Ære være Toves minde.

John Pedersen

Berthe Marie Bagger, der tilhørte Vejlefjord menighed, men boede på plejecenter Søndervang i Fakse, sov stille ind den 15. december 2015. Berthe Bagger blev født i Mulhouse i Frankrig den 13. januar 1915 og blev således næsten 101 år gammel.

Hun tog tidligt beslutning om at ville tjene Gud og kolporterede med bøger og blade, indtil danske Carl Bagger i 1939 lokkede hende til Danmark. Både sproget og madkulturen blev hendes store udfordringer.

Da hendes egne børn var store nok til at klare sig uden hende i hjemmet, fik hun opfyldt sin drøm om at blive lærer. Husgerning og tysk blev hendes fagområder – og selv om drengene i klasserne kunne være genstridige, fik de lært noget.

Berthe og Carl fik næsten 60 år sammen her på egnen, hvor også deres tre børn Doris, Sven Eric og Elin blev født og voksede op. Efter ægtefællens død i 1998 forsøgte hun først at klare sig alene her i Daugård, men i 2004 kom hun til Søndervang i Fakse, hvor hun blev en skattet beboer. Hun spredte lyssind både i hjemmet og i menigheden. Hun havde let til venskab – og man hørte hende aldrig sige noget ondt eller sladderagtigt om andre.

Børn, børnebørn og oldebørn sagde sammen med mange af Berthes venner et sidste farvel ved en mindehøjtidelighed i Fakse Adventkirke og dagen efter - den 22. december – ved begravelsen, der foregik fra Vejlefjordkirken.

Nu hviler Berthe ved sin mands side på kirkegården i Daugård, indtil Herren kalder dem begge frem på opstandelsens dag. Æret være Berthe Marie Baggers minde.

Walder Hartmann

Jytte Jensen fra Vallensbæk og medlem i Roskilde adventistmenighed døde helt uventet i sit hjem natten til den 18. december 2015. Hun var født den 8. december 1933 og blev dermed 82 år.

Jytte Jensen var uddannet fysioterapeut og arbejdede i sit fag, til hun gik på pension. Som ung mødte Jytte den svære opleve, en skilsmisse er, og med 3 børn måtte hun bryde op og skabe et nyt hjem for sig og sine børn, og det blev i Vallensbæk udenfor København. Med omhyggelig planlægning og stor energi lykkedes det for Jytte at skabe et hjem, hvor der blev tid både til at arbejde som forsørger og til at være alenemor for børnene Niels-Erik, Lise og Henrik.

Først som voksne har børnene rigtig set, hvor stor omsorg og planlægning deres mor lagde for dagen i de år, hvor hun var alenemor. I 2000 mødte Jytte den sorg at miste Niels-Erik.

Jytte Jensen var et meget værdsat menneske blandt sine mange venner. Som sønnen, Henrik, sagde: ”Mor kan kendetegnes med langvarige venskaber“, og den egenskab blev tydelig afsløret ved bisættelsen fra Adventkirken i Roskilde, hvor kirken var næsten fyldt med familie og mange venner.

I menigheden og blandt venner var Jytte kendt som en beskeden person, der afslørede en personlig styrke gennem livets opgaver og udfordringer.

Og vi kendte og respekterede hende som en personlig kristen, hvis gudstro var enkel og dybsindig.

Vore tanker går nu til datteren Lise og barnebarnet Clara og til sønnen Henrik. Æret være Jytte Jensens minde.

Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

ADRA

33

Nekrologer

CARLO LANGHOFF Atter måtte vi sige farvel til et kært medlem i Randers menighed og på Solbakken, idet Carlo Langhoff sov ind lørdag aften d. 19. december.

Carlo Langhoff kom til verden i Nr. Omme sogn d. 10. april 1930. Her voksede han op sammen med fire ældre søskende og en lillesøster – af disse er kun Hans tilbage.

Carlo gik i skole i Grønbjerg – de syv år, som det krævedes dengang, hvorefter han kom i lære som kommis. Han arbejdede i mange år i Ørnhøj Brugsforening.

På et tidspunkt fik Carlo købt sig en lille købmandsforretning i nærheden af Vivild, Djursland. Senere afhændede han forretningen, og i 1980 flyttede han til Randers, hvor han arbejdede i fragtmandshallen i knap 20 år - helt frem til pensionen.

Carlo traf på Djursland Ruth, som han blev viet til d. 5. april 1975 i Vorup Kirke.

De boede en tid på Tebbestrupvej, og senere flyttede de til Herosvej. For næsten fire år siden mistede han Ruth, og da han ikke længere var rask, valgte han at søge til Solbakken, hvor han boede til sin død.

Carlo var en søgende kristen og åndelig vakt. I 1961 blev han medlem af Missionsforbundet. Gennem årene var han fortsat et søgende menneske. Hans forbindelse til Adventistkirken skyldes bl.a. broderen Hans, som var en aktiv støtte i Adventkirken, Holstebro, og Korrespondanceskolen, hvor han gennemgik flere bibelkursuser. Det var gennem Korrespondanceskolen, jeg mødte ham, og han begyndte at komme i Adventkirken.

Nu hviler han, til Livgiverens røst lyder på opstandelsesdagen.

John Pedersen

Den bedste måde at støtte på:

GIV ET FAST BIDRAG Vi er rigtig glade for den gode hjælp og de mange gaver, vi får fra en masse trofaste glade givere, som støtter på mange forskellige måder.

Hvis du ikke allerede er fast bidragsyder, vil vi meget gerne tilbyde dig at blive det. Det er en meget god måde at støtte på.

• Vi kan bedre se, hvor meget vi kan sende videre til de projekter, vi arbejder med.

• Du slipper for at skulle huske, men ved at du giver et fast beløb og kan glæde dig over, at du er med til at støtte mennesker, der er uretfærdigt og urimeligt dårligere stillet end os.

• Du er med til at gøre denne verden til et bare lidt bedre sted at være.

DU KAN OPRETTE DIG SOM FAST BIDRAGSYDER PÅ FLERE MÅDER •Gå ind på www.adra.dk > STØT > Fast bidrag > udfyld skemaet.

• Scan QR-koden herunder med din mobil og udfyld skemaet.

• Send en e-mail på info@adra.dk – så sender vi et skema til dig.

• Ring til os på 4558 7700, så hjælper vi dig.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

34

Børnesiden

De blev reddet allesammen Tekst: Birthe Kendel / Foto: thinkstockphoto.com, wikiart.org, freeimages.com

Måske har du allerede hørt om englænderen Scott og nordmanden Amundsen, der begge blev berømte, fordi de nåede frem til Sydpolen. Men der var også en anden mand, der sejlede mod Sydpolen, og som man ikke hører så meget om. Han hed Ernest Shackleton. Nu skal du høre, hvorfor han også var en helt.

Shackletons anden rejse til Sydpolen begyndte lige før jul i året 1914, og alting gik galt fra begyndelsen. Vejret var værre, end de havde forventet, og jo længere sydpå de sejlede, jo sværere blev det for deres skib Endurance at sejle mellem de store isflager, der flød på vandet. Til sidst blev det så koldt, at havet begyndte at fryse til is. Isen begyndte at skurre mod skibets sider og gjorde det endnu vanskeligere for skibet at sejle fremad, og til sidst blev det helt umuligt. Det store skib sad fast i isen. Ganske langsomt begyndte isflagerne at fryse fast rundt om skibet, og som ugerne gik blev isen tykkere og tykkere.

Selv om vinterstormene hylede, kunne Shackleton en dag høre en anden lyd.

Det var en skræmmende, knirkende og klagende lyd, der kom fra skibets sider, og som fik ham til at råbe til sine mænd:

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

”Skynd jer og forlad skibet!!“ Mændene skyndte sig at kravle over skibets ræling og hoppe ned på isen, og de havde lige akkurat tid nok til at redde redningsbådene, teltene, maden og slæderne, før isen knuste skibet så let, som var det en tændstikæske. Nu var der ikke andet at gøre end at vente, til vejret blev bedre.

Udenfor teltene, som de havde slået op, rasede nogle voldsomme snestorme, og under dem kunne de høre, at der en gang imellem knækkede et stort stykke af den isflage, de sad på. Det var skræmmende.

Efter seks måneder på isflagen så de endelig land. De skyndte sig at samle deres ting sammen og lægge dem i redningsbådene, og efter at have sejlet i seks dage, nåede de den lille ø, der hedder Elefantøen. Her byggede de en hytte ved først at lægge to af redningsbådene med bunden i vejret og derefter lægge nogle store sten fra stranden hele vejen rundt om bådene og op langs siderne. I stedet for cement tætnede de alle revnerne med sne. Nu håbede de at kunne holde den værste kulde ude.

Man blev enige om, at 22 af besætningen skulle blive på Elefantøen, og at en mand, der hed Wild, skulle være deres leder. Shackleton og de sidste fem mænd ville så sejle videre i den tredje redningsbåd og prøve, om de kunne nå frem til øen Syd-Georgien. Det var en lang sejltur for en lille redningsbåd – et tusind to hundrede kilometer på

et af de farligste have i verden. Før de tog af sted, sagde Shackleton til Wild og hans mænd: ”Jeg kommer tilbage.“ De nikkede alle sammen. De vidste godt, at chancerne, for at Shackleton ville klare den lange sejltur, var meget små, og de manglede næsten alt. Men én ting manglede de ikke, og det var tillid til deres leder. Nu sejlede Shackleton og hans fem mænd igen ud på havet, og efter at have sejlet i 17 dage kom de til øen Syd-Georgien. Det havde været en skrækkelig sejltur. Bølgerne havde været tårnhøje, det havde sneet og stormet, og de havde næsten ikke fået noget at spise på turen. Men de havde klaret det.

Selv om de var trætte og udmattede, havde Shackleton ikke tid til at slappe af. Han lånte et skib og sejlede straks af sted til Elefantøen, hvor hans mænd ventede på ham. Men han nåede ikke frem til øen. Alle de store isflager, der flød rundt på havet, tvang ham til at vende om. Da han kom tilbage til Syd-Georgien, lånte han et endnu større skib og prøvede igen at nå frem til Elefantøen, men heller ikke denne gang klarede han det. Endnu en gang måtte han vende om. For tredje gang lånte Shackleton et skib, og for tredje gang måtte han vende tilbage til Syd-Georgien.

Tror du, at han gav op? Nej. Han vidste, at hans mænd stolede på, at han ville holde sit løfte og komme tilbage efter dem. Da han for fjerde gang lånte et skib, var vejret blevet bedre, og den-

Børnesiden

35

Ernest Shackleton og skibet Endurance, der sidder fast i isen.

ne gang lykkedes det ham at sejle helt ind til Elefantøen. Nu afhang alt af, om mændene på øen var parat, for skulle de reddes, måtte det ske hurtigt, før isen igen lukkede sig rundt om hans skib. De 22 mænd var parat. Hver mand stod med sin rygsæk på ryggen og sin sovepose rullet sammen under armen, og det tog ikke lang tid, før alle mændene var om bord på skibet.

Var det en tilfældighed, at alle mændene stod parat netop den morgen, hvor Shackleton sejlede ind til øen? Nej! Hver morgen havde deres leder, Wild, kravlet ud af sin sovepose og råbt til de 22 mænd: ”Saml jeres ting sammen og vær parat. Måske kommer chefen i dag.“ De havde været så sikre på, at Shackleton ville komme tilbage, at de havde været parat hver eneste morgen, siden han tog af sted, og fordi de var parat, blev de reddet.

For knapt 2000 år siden forlod Jesus vores jord, men før han rejste tilbage til himlen, gav han os et løfte. Han sagde: ”Jeg kommer tilbage. Jeg går op til himlen og gør alt parat, og så kommer jeg tilbage og henter jer.“ Ligesom Shackletons mænd ikke vidste, hvilken dag han kom, ved vi heller ikke, hvilken dag Jesus kommer. Men vi kan gøre det samme som de 22 mænd, der ventede.

Vi kan være parat hver dag.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

36

Annoncer

Familieweekend 11.-13. marts 2016 Hvidekilde ”Lev livet fuldt ud“ Taler for voksne: Belinda É Stojanovic, psykolog.

Koncert med SE-QUARTET LØRDAG 6. FEBRUAR KL. 15 Cafékirken København (musikgudstjeneste)

SØNDAG 7. FEBRUAR KL. 15 Vejle Adventistkirke David Ehrlin: saxofon Rasmus H. Thomsen: piano og didgeridoo Antti Ojala: slagtøj Martin Sundström: kontrabas

Tilmelding senest 1. marts Info: familie.adventist.dk

Musikken er lyrisk og melodiøs, og ved koncerterne deler kvartetten nogle af de tanker, som har inspireret dem til at skrive musikken. SE-Quartet udgav i oktober 2014 sit anmelderroste album Days To Come.

Velkommen!

KORRESPONDANCESKOLENS

K-weekend 1.-3. APRIL 2015 PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN

Identitet og psykisk sundhed Weekendens hovedtaler er Susanne Wiik Kalvåg

KOM OVER TIL FÆRØERNE – OG HJÆLP OS AT HJÆLPE Få en god og givende oplevelse på Færøerne. Fra 14. til 29. juni besøger vi det meste af Færøerne med Hjælpeaktion.

• • • •

Du får en fantastisk tur ud i det færøske landskab.

Du møder venlige mennesker.

Du får god tid til at tænke.

Du kan stresse af, og samtidigt kan du gavne andre.

Hun kommer ind på emner som: • Depression og angst • Et sundt selvværd • Gudgiven identitet Tilmelding senest den 21. marts på telefon 4558 7770, info@kskolen.dk eller på kskolen.dk

Jeg har i skrivende stund fire, måske seks, billetter inkl. kost og logi til uddeling efter først til mølle princippet.

Henvendelse til Allan Falk, allan.falk@adventist.dk

Weekenden er åben for alle. Se mere på kskolen.dk

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Klumme

37

Død hvor er din brod, hvor er din sejr?

N

ogle få dage før jul havde min søde kone arrangeret billetter til Händels Messias. Det er efterhånden mange år siden, jeg sidst har hørt det værk live.

En god uge inden hørte jeg, som optakt, hele værket i bilen på en tur til møder i Jylland – jeg nåede fra Nærum og forbi Horsens, inden jeg blev færdig, så jeg var lidt ængstelig, om jeg nogle dage inden jul kunne holde mig vågen i kirken i tre timer, når jeg skulle høre det live.

Men den frygt blev til skamme, da vi sad på fjerde række med bedste udsyn til orkester og kor. Efter mange lange arbejdsdage var det så forfriskende at fylde øregangen med smuk musik og dybe tekster. Der var mange mindeværdige øjeblikke, naturligvis var Hallelujakoret et højdepunkt, men da den ene trompet blæste hen imod slutningen (The trumpet shall sound) var jeg i mine tanker allerede sammen med englene på vej mod Himlen.

”… for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige skal iklædes uforgængelighed, og dette dødelige skal iklædes udødelighed.“ (1 Kor 15,52) Oplevelsen blev dog overgået af den allersidste sats (Amen), hvor kor og orke-

MOGENS DAHL KAMMERKOR. FOTO: OLE CHRISTIANSEN

Tekst: Thomas Müller / Foto: Ole Christiansen

ster gav alt, hvad de havde. Hen imod slutningen af satsen fyrede organisten i Holmens kirke op for orglet og supplerede kor og orkester på den mest tænkelige storslåede måde. Opløftende og majestætisk og med bevægende tekster sluttede denne fantastiske aften.

Da Anne-May og jeg forlod kirken, snakkede vi om, hvordan mon andre mennesker reagerer efter at have siddet tre stive timer til gudstjeneste … og havde endda betalt for det. Efter en sådan musikalsk oplevelse kan man ikke gå upåvirket hjem. Englene dansede rundt i hele kirken af fryd og glæde.

Døden havde mistet sin brod og var blevet besejret. Vi havde hørt om lidelsernes mand, der var foragtet og afvist af mennesker, men vi blev helbredt ved hans sår. Selvom vi alle flokkede rundt som får, lod Herren vores skyld ramme Ham – det var vores hån, der knuste hans hjerte. Men halleluja! Herren vor Gud, den almægtige, har taget magten – kongernes konge og Herrernes Herre. Vi blev forvisset om, at min genløser lever,

og hvis Gud er for os, hvem kan da være imod? Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evighed. Amen.

Jeg har svært ved at tro, at sådanne tekster sat sammen med skøn musik ikke på en eller anden måde påvirker de 700-800 mennesker, der den aften var tilstede – det er min bøn, at musikken til stadighed må runge i deres og mine ører! Runge af taknemmelighed og glæde, runge af lovprisning og tak til Kristus – din og min frelser.

THOMAS MÜLLER Formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Dansk Bogforlag samt Medie & Kommunikation.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

38

Forvaltning

En erfaring fra Ringkøbing Tekst: Sven Hagen Jensen

D

et er ca. et år siden, at en ung frue af anden europæisk herkomst blev døbt i en af vores menigheder i Vestjylland. Hun og hendes mand var kommet til Danmark nogle måneder før for at finde arbejde, og de fandt begge forefaldende jobs i det område, hvor de har slået sig ned. Den nærmeste menighed lå ca. 45 km borte. Det er muligt for hende at komme til sabbatsskole og gudstjeneste ca. en gang om måneden og da fylder hun gerne bilen op med familie eller andre. Hun kommer trofast med sin tiende og gaver og giver dem med et stort smil. Da hun er i lykkelige omstændigheder, når dette skrives, er svigermor og svigerfar fra hjemlandet rejst til Danmark for at kunne være sammen med det unge par og være til hjælp op til og i forbindelse fødslen. Nu er det sådan, når man kommer på besøg fra Sydøsteuropa, så er det ikke blot et lynvisit på en uge eller to, nej, i dette tilfælde har det strakt sig over flere måneder. Svigerforældrene er også syvende dags adventister og glæder sig over at komme med i kirke, selvom alt må tolkes under gudstjenesten, og de selv har deres lille sabbatskoleklasse i et hjørne af kirken, når vi andre har fællesoverhøring.

Men det blev lang tid for svigerfar at gå

rundt uden arbejde i det spartansk indrettede hjem uden for den vestjyske købstad, så han har også med venners hjælp fundet sig et deltidsarbejde på en gård.

En dag kontaktede menighedens kasserer mig og fortalte glædestrålende, at nu var der flere fra familien, der var begyndt at bringe deres tiende til menigheden. Det har været en stor inspiration for os andre, at se den trofasthed og glæde med hvilken nye medlemmer og gæster kommer med deres tiende og gaver til Guds hus.

Tænk om vi alle ville være trofaste mod vores aftale med Gud og kunne finde tilbage til den første kærlighed, hvor vi satte Gud først i tillid til, at han ville sørge for alle vores behov.

SVEN HAGEN JENSEN Pastor for Herning, Holstebro, Thisted og Viborg menigheder. Både missionen herhjemme og uden for landets grænser har en stor plads i hans hjerte.

TIENDE 10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige.

Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet.

Læs om principper for tiende: sda.click/tiende Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794.

Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os.

Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner.

Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE

NYTÅRSHILSEN ”Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv!“ (2 Kor 13,5).

Tekst: Björgvin Ibsen Helgason

V

i bliver flere gange i Bibelen udfordret til at revurdere vores liv.

Flere steder fra kommer spørgsmålet til os: Er et liv uden selviagttagelse værd at leve? For det første bør vi genoverveje vores forhold til Gud, og hvad han ønsker for vores liv. Alt for tit gør vi først dette, når noget går galt og uheldet er sket. Men som Guds forvaltere bør vi faktisk regelmæssigt undersøge, hvor effektivt vi løfter vores ansvar. Dette indebærer at tænke over vores opførsel, motiver, tanker, holdninger, dvs. i det hele taget retningen i vores liv. Denne overvejelse kunne slutte af med at reflektere over, hvor tæt vores liv ligger på Jesu liv.

Med disse korte tanker skal der lyde et ønske fra forvaltningsafdelingen, om at Herren vil velsigne dig og dine nærmeste i det nye år og en tak for opbakningen i året, som er gået. ”Lad os ransage og udforske vore veje og vende om til Herren“ (Klages 3,40).

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Björgvin Ibsen på tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 6. FEBRUAR

Familieafdelingen Tekst: Anne-May Müller / Foto: Thomas Müller

F

Det sker ...

FEBRUAR 2.

Adventnyt 01/februar udkommer 6.

Kollekt: Familieafdelingen 07.

Unionsbestyrelsesmøde 17.

Adventnytonline 20.

18/30 dag, København 22.

Deadline Adventnyt 02/april 26.-28. Internationalt fodboldstævne Vejlefjordskolen

KOLLEKT – 5. MARTS MARTS

Kære venner af AHA Tekst: Harry Sættem / Foto: Milan Pavlovic

V

i har begyndt på et nyt år med nye udfordringer. Nøden er stor ude i verden (også her i Danmark). Vi forventer at sende en container til Armenien, en til Polen og 3-4 til Serbien i år. Til det trænger vi mange penge, ca. 150.000,00 m kr. kr alene til transporterne. Vi i AHA er taknemmelige for, at I støtter vores arbejde med de gaver, vi modtager. Fortsæt gerne med det. Sabbatten ge den de 5. marts beder vi derfor om en god kollekt. Arbejdet i AHA udføres på frivillig basis. si Der er ingen, der tjener noget på at arbejde i AHA. n En lille bøn til slut. Om der d er nogle, som vil strikke/ sy s dukketøj, strikke grydelapper, halstørklæder eller d andet, så bare kom med det. a På AHAs vegne siger jeg tak! t

05.

11.-13.

16.

19.

Kollekt: AHA Familieweekend. Hvidekilde Adventnytonline Global Youth Day. Hele verden

APRIL 02.

Kollekt: Menighedsskolerne 01.-03. K-skole-weekend Himmerlandsgården 03.

Spejdernes generalforsamling Odense 03.-04. Unionsbestyrelsesmøde 05.

Adventnyt 02/april udkommer 08.-10. Rovertur. Sjælland 13.

Adventnytonline 18.

Deadline Adventnyt 03/juni 21.-24. Bededagslejr Finderup www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2016

Aktivitetskalender

amilieafdelingen har i efteråret 2015 lavet en brugerundersøgelse. For en ting er, at afdelingen kan lave arrangementer og tiltag, men hvis det ikke er brugbart i hverdagslivet som kristen familie, så har det lille værdi. Det har været utrolig nyttigt og givende med al den respons – så tak til de over 90 deltagere!

Af de mange informationer, der blev samlet, vil jeg her fremhæve én. På spørgsmålet, hvad der ville være en brugbar hjælp i menighedens familier, hvis Familieafdelingen bidrog (mere) med det, kom der fine forslag. Øverst lå ”Ressourcer til familieandagter og åndeligt liv i familien“, dernæst ”Familiekurser på årsmødet“ og ”Rådgivning ved kriser i parforhold/børneopdragelse“. Det er jo fantastisk, at vores familier gerne vil være bedre til at få det åndelige ind i familien, og at de ønsker at blive bedre til at være familie – både som par og som forældre. Så det vil helt sikkert være noget, som afdelingen vil arbejde videre med.

Tak for jeres økonomiske støtte den 6. februar – men endnu mere for jeres forbøn og støtte til vores børn og familier!

Tilmelding til årsmøde og generalforsamling 4.-8. maj 2016 Navn: Adresse: Tlf.:

Postnr. & by: E-mail:

TILMELDING SENEST 28. MARTS

OVERNATNING

Booking af campingplads kan dog ske frem til 25. april.

Begrænset antal, der tildeles efter først-til-mølle princippet. Din bestilling er bekræftet, når du modtager en faktura på det bestilte.

Online: adventist.dk/aarsmode Pr. post: Adventistkirken, att. Margrethe Hansen Concordiavej 16, 2850 Nærum

ANNEX inkl. spisebilletter

SPISEBILLETTER Rettidig bestilling af spisebilletter frem til 28. marts. Herefter pålægges 25 kr. pr. måltid. Efter 11. april kan der ikke købes billetter!

SKRIV ANTAL

Ons

Tors

Fre

Lør

Søn

Enkeltværelse:

person (1.965 kr.)

Dobbeltværelse:

personer (1.315 kr. pr. pers.)

3-4 sengsværelse:

personer (1.115 kr. pr. pers.)

heraf børn (-300 kr. fra ovenstående)

antal

BJÆLKEHYTTEN inkl. spisebilletter

Morgenmad (voksen, 40 kr.)

Enkeltværelse er ikke muligt. Enkeltpersoner bliver indkvarteret med andre af samme køn

Middagsmad (voksen, 75 kr.)

2-3 sengsværelse (1.115 kr. pr. pers.):

personer

Aftensmad (voksen, 70 kr.)

4-6 sengsværelse (915 kr. pr. pers.):

personer

Morgenmad (barn, 30 kr.)

heraf børn (- 300 kr. fra ovenstående):

personer

Middagsmad (barn 4-12 år, 50 kr.)

CAMPINGHYTTE

Aftensmad (barn 4-12 år, 45 kr.)

Alle måltider (Voksen, 665 kr.)

Alle måltider (Barn, 450 kr.)

1.800 kr. for hele årsmødet

CAMPINGPLADS inkl. plads, strøm og bad Telt, iglo, kuppel, spidstelt (30 kr. pr. døgn) Stort telt, familiedome, villatelt (50 kr. pr. døgn)

Børn 0-3 år er gratis i følge med betalende voksen.

Unge kan bestille ”UNGMad“ på ung.adventist.dk

Campingvogn (150 kr. pr. døgn) Alm. vogn Ankomst:

Stor vogn (over 6 meter) Afrejse: