2016 04 Adventnyt

I dette nummer ...

Bemanding

Sommerens lejre

KEHAP

Unionsbestyrelsen har lagt en del af puslespillet med at få fordelt mandskabet i menigheder og afdelinger for den nuværende periode. De sidste brikker forventes på plads i september.

Læs om, hvad der er sket denne sommer.

Der har både været børnelejr og spejderlejr på Himmerlandsgården samt IMPACT på Bornholm. Læs om de 7 have, at dele Gud med andre, og at stå sammen.

Læs om, hvilke initiativer Kehapfonden har støttet, og bliv inspireret til også at søge i din menighed. Lehnart Falk beretter, at der endnu er mange penge tilgængelige til brug i missionsøjemed, der venter på din menigheds ansøgning.

08

14

18

Adventnyt Nr. 4 · august 2016

TEMA: GUDS FORSYN Side 20

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

VAR DET GUD?

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Af: Robert Sand

Formand Thomas Müller (Strategi, Medie & Kommunikation)

Tlf. 4558 7771

Næstformand Marianne Kolkmann (pr. 1. okt.)

(Ungdom, FUSB-koordinator)

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Nielsen (Kristen forvaltning, Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

Tlf. 4558 7773

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7754

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Mission, K-skolen, Sabbatsskole)

Tlf. 5060 7615

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

J

eg har engang oplevet, hvordan noget helt hverdagsagtigt holdt op med at virke.

Senere fandt jeg, at jeg skulle lægge mine planer om, og jeg takkede Gud for problemerne, der gav mig mulighed for omplanlægningen. Så sent som på børnelejren denne sommer havde vi en sådan oplevelse. Et par børn nåede lige på et hængende hår at komme med på lejren, og senere samme dag blev deres forældres bil involveret i et uheld. Ingen kom noget til, men der, hvor børnene ville have siddet, blev bilen fuldstændig smadret. Forældrene er selvfølgelig lykkelige over, at børnene kom af sted på lejren, selvom det ikke var planlagt, og priser Gud for hans forsyn.

Men der sker også mange ulykker eller tragiske begivenheder, hvor man sidder tilbage med spørgsmålet, ’hvor var Gud?’ Hvorfor greb Gud i sit forsyn ikke ind?

"Vågn op, hvorfor sover du, Herre? Stå op, forstød os ikke for evigt!

Hvorfor skjuler du dit ansigt og glemmer vor nød og trængsel?

Vor sjæl synker ned i støvet, vor krop klæber til jorden.

Rejs dig, kom os til hjælp! Udfri os, så sandt du er trofast“ (Sl 44,24-27).

De fleste bærer rundt på en eller flere oplevelser, som man har tillagt Gud at stå bag.

Det kan være, at tilfældighederne er så mange, at man konkluderer, at det bare ikke kan være tilfældigt – ligesom vores eksistens. Det kan være mennesker, man møder, mennesker der siger lige det, man har brug for – uden at de har kendskab til ens situation. Spørgsmålet er: ‘Var det Gud?’ Hvor meget blander Gud sig i vores liv? Hvor går grænsen, mellem at Gud har planlagt og styret vores liv, og den frie vilje han har givet os?

I redaktionsgruppen kom emnet op, om hvornår Gud har en finger med i spillet.

Vi mente, at det krævede ekstra eftertanke. Her i dette nummer tager vi hul på dette spørgsmål. Der kan skrives meget mere om emnet, end vi har kunnet tage med i dette nummer, men vi bringer her lidt stof til eftertanke samt personlige oplevelser og tanker. Det er ikke altid let at bedømme, hvad der er hvad i dette spørgsmål, men jeg tror ikke, vi må underkende de personlige oplevelser, vi hver især har.

Du kan også læse nyt fra den nyvalgte unionsbestyrelse, børnelejren, Impact, spejderlejr, ADRAs tur til folkemødet og meget mere, der er sket rundt i sommerlandet.

God læselyst Redaktør: Robert Sand Concordiavej 16 2850 Nærum +45 45587753 robert.sand@adventist.dk

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø (pr. 1. sept.)

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Indhold

Indhold

3

Nr. 4 · august 2016 04 Rundt omkring 08 Nyt fra unionsbestyrelsen 10 ADRA 12 Vejlefjordskolen 14 Sommerens lejre 18 KEHAP

04

14

20 TEMA: Guds forsyn Guds forsyn og forudbestemmelse Små ting i Guds hænder Hvad er Guds vilje?

29 Ud i livet (Prosess) 30 Annoncer 32 Tillykke 34 Vi mindes

16

20

36 Børnesiden 38 Forvaltning 39 Kollekt & kalender 40 Klumme

20-28 Tema: Guds forsyn Hvad er Guds forsyn? Eksisterer det? Har det nogle begrænsninger?

Hvilke implikationer har de forskellige forståelser? Vi forsøger at tegne et billede, der kan hjælpe os til at tænke yderligere over Guds forsyn. God læsning.

Nr. 4 · august 2016 Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

Redaktion: Robert Sand Birthe Svendsen Robert Svendsen Peter Larsen Andreas Müller Alexander Myrvold Jensen Lisa Aoyama Rytman

Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Ekspedition: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7784 an-ekspedition@adventist.dk

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forside: IMPACT Bornholm Foto: Per Arild Struksnes

Næste nummer: Deadline: 29.08.2016 Udkommer: 28.09.2016 Tema: Barnetro

I dette nummer ...

Bemanding

Sommerens lejre

Unionsbestyrelsen har lagt en del af puslespillet med at få fordelt mandskabet i Adventistkirkens menigheder og afdelinger for den nuværende 4års periode.

De sidste brikker forventes på plads i september.

Læs om hvilke initiativer Kehapfonden har støttet og bliv inspireret til i din menighed også at søge. Lehnart Falk beretter, at der endnu er mange penge tilgængelige til brug i missionsøjemed, der venter på din menigheds ansøgning.

14

18

Adventnyt

Materiale sendes til: adventnyt@adventist.dk Er Adventnyt udeblevet?

Så skriv eller ring til Robert Sand, og vi skal gøre vores til, at du modtager det.

KEHAP

Læs om, hvad der er sket denne sommer.

Der har både været Børnelejr og Spejderlejr på Himmerlandsgården samt IMPACT på bornholm. Læs om de 7 have, at dele Gud med andre, og at stå sammen.

08

Nr. 4 · august 2016

Redaktør: Robert Sand +45 4558 7753 robert.sand@adventist.dk

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen

TEMA: GUDS FORSYN Side 20

SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTK ADVENTISTKIRKE ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

Side 20

TEMA: GUDS FORSYN

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

4

Rundt omkring

Rødekro fejrede 50-års jubilæum 21. maj Tekst og foto: Tony Butenko

D

et er 50 år siden, at Adventkirken i Rødekro blev bygget, men det er over 100 år siden, at menighederne omkring Rødekro i Sønderjylland blev dannet. H. Muderspach skrev i Adventnyt, juli 1966: ”Allerede i 1890 organiseredes en menighed på 11 medlemmer i Visby. To år senere blev der dannet en menighed i Haderslev, og i 1894 stiftedes Toftlund menighed, der senere kaldtes Agerskov menighed.“ Menighederne i Sønderjylland var alle dengang husmenigheder.

Angående Agerskov menighed skrev Thomas Christensen, at to store familier slog sig sammen og begyndte menigheden der. Det var Hans Chr. Petersen og kone med 5 børn og Andreas Petersen og kone med 7 børn. Senere kom (blinde) Henrik Schmidt og kone med 5 børn og derefter Peter Christiansen og kone med

Rosa Lund viser et foto af sin oldemor, Jensine Nielsen, som var én af de første adventister i Agerskov i 1890’erne. Det var begyndelsen på Agerskov menighed.

3 børn. Thomas Christensen var søn af Peter Christensen. I alt var der 21 børn i Agerskov menighed i 1920.

Thomas Christensens farfar, Paul Christensen, var kreaturhandler og kaldtes Paul Hamborgdriver, fordi han opkøbte kreaturer i Sønderjylland og drev dem ad oksevejen til marked i Hamborg, som lå 200 kilometer væk. Oksevejen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

blev erstattet af Hærvejen, hvor Rødekro Adventkirke senere blev bygget.

Thomas’ far, Peter, var meget interesseret i Bibelen og søgte efter at forstå den rigtigt. Han mente, at man skulle holde sabbatten og bruge voksendåb i stedet for barnedåb. Han talte med naboerne – nogle var interesserede, men ikke villige til at følge Bibelen. De henviste ham til Hans Chr. Petersen og derefter en adventistmenighedsforstander ved navn Hans Skov, som senere døbte ham. Hvorfor ikke en adventistprædikant? Fordi forbindelsen til de tyske adventister ikke var særlig god, og der var ingen forbindelse til de danske adventistprædikanter. Hans Skov flyttede til Bramdrupdam og senere til Esbjerg. Hans datter blev gift med Jacob Jørgensen fra Als. Derfra stammer den nu store familie Jørgensen fra Esbjerg.

Henrik Schmidt, som blev kaldt ”blinde Henrik“, var blevet blind på den d ene øje, men rejste på trods af det til t Amerika, hvor han arbejdede i et jernstøberi.

Der fik han en glød i det friske s øje ø og blev blind på begge øjne, men klarede dog at rejse hjem til Danmark igen. r Her H overtog han en lille ejendom efter sin s mor og pløjede selv sin mark, selvom han h var blind. Han klarede også at grave tørv og sælge det. På den måde overlet vede han. Han blev gift og havde 5 børn. v Hvordan blev blinde Henrik adventist?

Marie Schmidt, hans barnebarn, t har h fortalt, at en dag skulle bedstefar et e ærinde over hos nogle venner 3 til 4 km borte. Den dag havde han ikke tid til at få den sædvanlige middagssøvn. Der var noget, der drev ham. Da han skulle ind ad døren, kom en dame ud. Det var en rigtig kolportør, for hun beskrev straks sin bog for ham. ”Det er ikke noget for mig, men det er bedre, du kommer over til min søn og svigerdatter og holder et møde, for de er nogle stykker, der studerer Bibelen sammen,“ sagde han. Kolportøren mente nu ikke, hun kunne holde et møde. ”Jo, du har holdt en hel prædiken for mig, og du

kan komme på søndag,“ sagde han. Det lovede hun. Senere kom en prædikant, Br. Rasmussen, og holdt møder. Han ville nu være lidt forsigtig og ikke tale om emnet sabbatten med det samme. Efter mødet blev de inviteret til middag: Stegt flæsk og kartofler. Han forklarede, at det ifølge Bibelen var uren føde, og så sagde far: ”Hvad så med lørdagen. Der står jo i Bibelen, at den syvende dag er sabbat, og den skal helligholdes.“ Det kom jo lidt bag på prædikanten og bibelarbejderen.

Følgen blev, at de tog imod sandheden og blev døbt den 3. juni 1893.

Det må også siges, at blinde Henrik var lægprædikant. Hvordan kunne han være det uden at kunne læse Bibelen? Jo, han fik en af sine børn til at læse op fra Bibelen, og derefter forklarede han teksten og holdt en prædiken.

Der var også en livskraftig ungdomsforening, der holdt møde fredag aften kl.

20.00. Men det var ofte svært at få kvæget ind til tiden. Derfor drøftedes det, hvad de kunne gøre. Det blev bestemt ved enstemmig afstemning, at den, der kom for sent, skulle betale 25 øre til missionsarbejde.

Alle kunne deltage i programmerne: nogle med en oplæsning, én med en tale, en med en sang eller et digt. Dengang var der meget poesi i vores blade.

Et digt læst af Eslild Schmidt vakte ustyrlig morskab. Det handlede om en underlig fyr, der hed Sprelitzol, der var alle vegne. Thomas’ mor syntes det var et meget smukt digt, da hun irettesatte de unge. Så blev Sprelitzol dissekeret i 3 ord, til ”spred lidt sol“.

I 1923 byggede vi nyt hus og stald derhjemme. Ved kransehejsning var det skik, at alle kom med en krans. Det blev en lang række, og tømreren måtte op og forlænge lægten til kransene. Mange fra menigheden og omegn var mødt op. Det blev en uforglemmelig aften med sang, servering og leg ude i det grønne.

Sådan var det dengang for over 100 år siden i Sønderjylland og begyndelsen af Rødekro menigheden.

Rundt omkring

5

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

T

æt på Skjern i Vestjylland ligger en lille adventistskole, som tilbyder undervisning for børn med tilknytning til Herning menighed og Øko-Tryk. Den drives uden offentlige tilskud, men med stor omsorg og interesse for det enkelte barn.

Det begyndte som hjemmeundervisning i 1996 af Mariann og Allan Jensens to ældste børn omkring middagsbordet i køkkenet. Fire år senere kunne seks nye børn føjes til hjemmeundervisningen, da to familier, hvis fædre blev ansat på Øko-Tryk, ankom fra Tyskland. På det tidspunkt var Mattesonskolen, som den hedder, en realitet. Senere er det blevet til flere elever, som har kunnet modtage undervisning på 1. til 9. klassetrin. I alt 33 elever har været inden om skolen i kortere eller længere tid i de forløbne 20 år, heraf er 12 indtil videre gradueret fra 9. klasse.

Skoleleder Mariann Jensen fortæller, at Mattesonskolens filosofi ligger i tråd med Ellen G. Whites råd om, at menigheden bør have skoler, der ledes i henhold til hendes principper og råd.

Samtidig lægger skolen sig så tæt op til de nationale fagplaner og praksis som muligt, uden at gå på kompromis med den profetiske vejledning, vi har fået. Skolens filosofi indebærer mere nærkontakt med børnene, små klasser, færre og kortere timer, et pensum som underbygger god moral og

gudsfrygt, og mere praktisk arbejde og fysisk aktivitet. Hver morgen begynder dagen med morgenandagt og bøn. Om torsdagen er der bibelundervisning på programmet og om fredagen undervises i etik.

Mattesonskolen bliver årligt tilset af Ringkøbing-Skjern Kommune gennem et skoletilsyn, og fra bemærkningerne fremgår det, at kommunen gennem årene har været fornøjet med tilstandene og undervisningen. Ligeledes har skolen gennem årenes løb opbygget et samarbejde med Vejlefjordskolen, hvor elever fra Mattesonskolen aflægger de afsluttende eksamener i 9. klasse.

Der bliver lagt vægt på, at børnene også lærer nogle praktiske færdigheder, får gode og sunde oplevelser og en positiv tilknytning til menigheden.

Her er nogle af de specielle projekter, ter, de har deltaget i: To musiktimer om ugen, julekoncerter, optræden i menigheden, dyrkning af grøntsager i drivhuset, praktisk småarbejde for de store på Øko-Tryk, cykelture til Himmerlandsgården, spejderture i naturen under ledelse af Julian Gudmundsson, Legoland, Esbjerg Svømmehal, skøjtebanen i Herning og Esbjerg, Københavnstur, Saltminer ved Faxe, Jellingesten ved Vejle, Randers Regnskov, Jesperhus Blomsterpark, m.m. – Nej, det er slet ikke kedeligt at gå på Mattesonskolen.

Dette skoleår har kørt på det, man kan kalde maksimumkapacitet: 10 elever i 1-7. klasse og 3 i børnehaveklassen. Faciliteterne, lærerkræfterne og økonomien kan ikke strække til mere.

Skolen understøttes økonomisk af forældrene, Øko-Tryk, Herning menighed og andre fra støttekredsen. Vi vil gerne med denne lille beretning om Danmarks mindste adventistskole fortælle, at der er plads til flere støttemedlemmer, som tror på en børneskole, der drives af et dedikeret adventistpersonale og med fokus på den profetiske vejledning, som vi som menighed har fået. For yderligere oplysninger og evt. støtte, rettes henvendelse til skolebestyrelsens formand, Sven Hagen Jensen, tlf. 46361836 eller sven.hagen. jensen@adventist.dk.

KORT NYT Den britiske dronning tildeler orden til adventist Formanden for Den Atlantisk-caribiske Mission, Leonard Johnson, er blevet tildelt Sankt Michael-ordenen og Sankt George-medaljen for ekstraordinært civilt arbejde. Missionens område strækker sig over Bahamas, Caymanøerne og Turks- og Caicosøerne. ”Jeg modtager ikke denne orden alene, men på vegne af kirken jeg tjener, med al den energi og styrke Gud har givet mig,“ udtaler Johnson.

Kilde: Adventist Review

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Landet rundt

Det begyndte for 20 år siden

6

Rundt omkring

Spejdergudstjeneste i Roskilde Tekst: Robert Sand / Foto: Jens Morten Øster

S

abbatten den 4. juni var der spejdergudstjeneste i Roskilde over temaet Zakæus. Tumlingene fremførte historien om Zakæus som et skuespil, hvor de spillede historien, medens den blev læst op for menigheden. Historien sluttede med en fest hjemme hos Zakæus, hvor Jesus og mange andre deltog. Efter en kort tale, hvor vi blev mindet om, at Jesus kender os, ser potentialet i os, og er villig til at bryde med tomme traditioner for at nå til Zakæus og os. Efter nåleuddelingen fik menig-

heden og gæster lov til at tage del i festmåltidet ude i forhallen.

Spejderne i Roskilde bestod i dette spejderår af 10 tumlinge, der hver anden mandag var samlet i kirken til spejderaftener. Tumlingene glæder sig nu til sommerferien er slut, til flere strabadser og hyggelige eftermiddage sammen.

Messy Church – inspirationsdag på Vejlefjord Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Birgitte Bohsen

S

øndag den 29. maj var ca. 30 fra mindst 8 forskellige menigheder samlet i Vejlefjordkirken for at blive inspireret til levende og relevant forkyndelse for børn og familier.

Dagen begyndte med, at Clair Sanches-Shutte fortalte om Messy Church, som er kreative gudstjenester

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

(inkl. fælles måltid) målrettet børn og familier, som ikke kommer fast i kirke.

De holdes ofte på andre tidspunkter end sabbats formiddag. Messy Church bruges i næsten alle lande i vores division og er den eneste missionsaktivitet, som virker godt i alle geografiske områder selv om der er stor kulturel forskellighed. Rigtig mange steder er der meget stor interesse og deltagelse fra lokalsamfundet. I Stanborough Church, hvor de har holdt Messy Church i seks år, kommer der ca. 250 hver måned, og der er omkring 80 hjælpere både fra menigheden og lokalområdet.

Efter en lækker frokost, hvor Andreas havde bestilt madpandekaAn ger, fortalte Iben og Michael Bidstrup ge om familiegudstjenester og Godly Play (guddommelig leg).

Pl Familiegudstjenester er aktive gudstjenester, som forsøger at styrke gu relationerne på tværs af menigheden. re Sidst på dagen legede Iben en bibelfortælling og Michael åbnede b en e lignelse. Her kom de bibelske fortællinger i centrum med en fortællet teknik, der lagde op til både stilhed, t forundring og dybe spørgsmål. f

På trods af at tiden gik alt for hurtigt, og vi burde have sluttet, nåede vi også at udveksle erfaringer og idéer, inden alle kørte hjem igen med hovedet fuld af kreative idéer og projekter, som forhåbentligt bliver til virkelighed ude i de lokale menigheder.

Tak Gud for, at han har givet os kreativitet til at vise, gøre og fortælle om, hvor fantastisk en Gud han er.

Birgitte Bohsen fortæller, at gruppen fra Vejlefjord menighed blev inspireret til at lave en familie-nadvergudstjeneste, hvor alle aldersgrupper deltager.

Kaj og Leila Bidstrup er allerede i gang med at bruge det, de lærte, til bedre børnehistorier – Kaj, når han er ude at prædike, Leila, når hun har børnene i FaceOut. Anna Falk var meget inspireret af, hvordan Godly Play skabte et ’rum’, hvor børnene engagerede sig i bibelfortællingerne og ville meget gerne selv lære at bruge Godly Play. Anna og Stine gik også hjem med fornyet lyst til at fortsætte med kreative gudstjenester for hele menigheden i Silkeborg.

Rundt omkring

7

Tekst: Peter Larsen / Foto: HappyHand Vejle

I

nd af døren kommer et par unge mennesker. De er på udkig efter noget spændende festtøj, de kan bruge til den kommende studenterfest. Samtidigt står en midaldrende herre med meget koncentreret mine og tjekker tøjstativerne for nye varer. Han skal bare have fornyet garderoben.

Ude bagved står Mary og gennemgår de seneste varer, der er kommet ind. Der kunne jo være noget spændende imellem, der skal ind i butikken med det samme. ”Det er gået helt forrygende,“ siger Lise Westing, der er daglig leder for butikken i Vestergade i Vejle. ”Faktisk blev butikken tømt for varer 3-4 gange i løbet af den første uge, så pludselig stod vi der og manglede bøjler,“ siger Lise og slår en latter op.

Helt så stærkt går det ikke længere, men der er stadig godt gang i butikken.

Allerede nu er det tydeligt, at der er flere,

der kommer ind i butikken med jævne mellemrum. De skal lige se, om der er kommet nye varer siden sidst.

Hos de andre butikker i Vestergade er de også glade for den nye butik. Hos Buchs Herremagasin, som er nabo, er man rigtigt begejstret for den trafik HappyHand har ført med sig. Det giver også nye kunder til dem.

et blik hen til sofahjørnet, hvor man passende kan hvile benene og få en kop the eller kaffe efter en tur i byen. Det er simpelthen hyggeligt. Man forstår godt, at folk kommer igen og igen.

Jeg snupper en brødskærer med under armen, som jeg har lovet at tage med hjem til en kollega.

FLERE FRIVILLIGE Netop fordi HappyHand har lagt så godt fra land lige fra starten, må vi sige, at der er nok at se til. Vi kunne godt være 2-3 frivillige flere til at klare de mange opgaver, men alle kører på med krum hals. ”Det er virkelig entusiastiske frivillige, der har valgt at bruge tiden her i butikken,“ siger Lise Westing.

De brænder for at møde mennesker og hjælpe dem med at finde det helt rigtige tøj eller en spændende nipsting.

På vej ud af butikken kaster jeg lige

ADRA til Folkemøde på Bornholm Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Jacob Nue Sønderstrup

A

DRA kan se tilbage på et veloverstået Folkemøde på Bornholm med gode debatter, mange indtryk, nye relationer og ikke mindst en ny udviklingsstrategi, som Kristian Jensen lancerede på Folkemødet. ”Hvis nu man tager bønnen ’forlad os vores skyld, som også vi forlader vores skyldnere’: Det er mål nr. 16 om fred, retfærdighed og stærke institutioner.“ Thomas Ravn-Pedersen, leder af Verdens Bedste Nyheder, sammenholdt Fadervor med de nye Verdensmål som optakt til en samtale med Camilla Brückner (UNDP), Ulla Sandbæk (MF, Alt.) og Kirsten Auken (Danmission) om kirken og Verdensmålene.

ADRA var repræsenteret ved Folkemødet med to debatter i ’Mellem

Himmel og Jord’-teltet. Der var fokus på emner omkring religion og udvikling. Camilla Brückner sagde bl.a.: ”Vi ved, at kirkerne har en enorm indflydelse over hele verden, og derfor er de vigtige, for at vi kan nå verdensmålene for 2030.“ Teltet var pænt fyldt op ved begge arrangementer, og debatten var levende. Her er nogle af de udsagn, der kom frem: • Kirken er fundamentet for folks hverdag i Afrika. Op mod 80% af befolkningen i Zimbabwe sidder foran en religiøs leder mindst én gang om ugen.

• Vi må investere i præsterne og deres uddannelse for at forandre, hvordan folk tænker om udvikling.

• Udviklingsmålene er meget brugba-

re i kirkens virkelighed: Et holistisk syn, lokalt forankret, fattigdomsbekæmpelse, konkrete mål, verden kan ændres til det bedre.

• Kirkerne vil blive med at være der, også når hjælpeorganisationer forsvinder. Derfor er en investering i fx præsterne meget bæredygtig.

ADRA er godt på vej med de værdier, vi har, og med den bibelske indgangsvinkel vi har til vores arbejde, men der er endnu mange steder, hvor vi kan tænke kirken mere ind i arbejdet. Mange gode tanker kom frem, og der er helt oplagt noget at arbejde videre med.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Landet rundt

HappyHand i Vejle er kommet rigtig godt igang

8

Orientering fra unionsbestyrelsen

ORIENTERING FRA UNIONSBESTYRELSEN Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: Arkiv

Unionsbestyrelsen har efter generalforsamlingen været samlet og sammen med ledelsen udarbejdet en foreløbig fordeling af de pastorale resurser.

I

fordelingen er der taget udgangspunkt i det budget, der er lagt for 2016, de beslutninger, der blev taget ved generalforsamlingen i maj 2016, det strategioplæg, der blev vedtaget ved samme anledning samt de samtaler, der har været med medarbejderne og nogle menigheder. Vi er taknemmelige for at nogle af vores pensionerede præster fortsat frivilligt tager menighedsansvar, men man vil lægge mærke til, at der stadig er en del ubesatte poster, specielt omkring enkelte af vores større menigheder. Disse vil være på dagsordenen til det næste bestyrelsesmøde 11. september 2016.

Slagelse, Holbæk og København har tilbudt at klare sig uden en ansat præst indtil videre.

Følgende afdelinger og menigheder drøftes på næste bestyrelsesmøde i september: Adventnyt AHA Kvindeafdelingen Aalborg ungdom Holstebro Odense Svendborg Sønderborg Vejlefjord menighed

Herunder kan du få et overblik over fordelingen på nuværende tidspunkt – juli 2016.

LEDELSEN Thomas Müller Formand, Prædikantafdelingen, Strategi, Medie, Kommunikation Thomas Müller, genvalgt formand for Adventistkirken i Danmark, vil også have ansvaret for prædikantafdelingen, samt det overordnede ansvar for kirkens strategi og mediecentret og kommunikationsafdelingen

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Marianne Kolkmann Næstformand, Ungdom, Koordinator for FUSB Marianne Kolkmann, der blev valgt som næstformand ved generalforsamlingen i maj, vil derudover få ansvar for ungdomsafdelingen og være koordinator for FUSB (familie-, ungdom-, spejder- og børneafdelingerne).

Jan Nielsen Økonomichef, Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag, Hjælpeaktion Jan Nielsen, nyvalgt økonomichef ved generalforsamlingen, tiltræder den 1. august og vil i tillæg få ansvar for Hjælpeaktion, Kristen forvaltning og Dansk Bogforlag.

Orientering fra unionsbestyrelsen

9

MENIGHEDER OG AFDELINGER Allan Falk Jerslev, Østervrå, Hjørring, Færøerne

Roland Laibjørn (pensioneret) Frederikshavn/ Dronninglund

Joann Kristensen Vejlefjordskolen Joann Kristensen, der er uddannet sygeplejerske og psykoterapeut, er blevet ansat i en halvtidsstilling i respons til generalforsamlingens beslutning om at styrke de pastorale resurser på Vejlefjordskolen med en kvindelig medarbejder.

John Pedersen

Tony Butenko

(pensioneret) Randers, Plejecentret Solbakken, Aalborg, HappyHand Aalborg

Rødekro, Ribe, Esbjerg

Anette Wulf Roskilde, HappyHand København Anette Wulf deler ansvaret for Roskilde menighed med Henrik Jørgensen.

Henrik Jørgensen Roskilde, Roskilde Privatskole, Nakskov (kontakt) Afdelinger: Mission, K-skolen, Strategiimplementering, Bibelstudier, Skolerne (kontakt) Henrik Jørgensen deler ansvaret i Roskilde med Anette Wulf.

Aage Andersen Sven Hagen Jensen

(pensioneret) Nyborg

René Bidstrup

Lisbeth Nielsen

Michael Bidstrup

Jan-Gunnar Wold

Silkeborg Lisbeth er deltidsansat.

Nærum, Nærum Privatskole, Tejn

Tue Westing

Bjørn Espen Holtse

(pensioneret) Viborg, Herning, Thisted

(pensioneret) Horsens, Juelsminde (kontakt), Odder (kontakt)

Robert Svendsen Aarhus, Lille Nørlund, Fredericia (kontakt) Robert Svendsen vil udover Lille Nørlund have det pastorale ansvar for menighederne i Århus sammen med Daniel Villa Henriksen.

Daniel Villa Henriksen Vejle, HappyHand Vejle, Aarhus Cafékirke Daniel Villa Henriksen er deltidsansat og vil udover Vejle have det pastorale ansvar for menighederne i Århus sammen med Robert Svendsen.

Lasse Bech Vejlefjordskolen

Nærum Afdeling: Teen-arbejdet Bjørn Espen Holtse, der er uddannet fysioterapeut, er blevet ansat i en tidsbegrænset fuldtidsstilling med mulighed for forlængelse, skulle begge parter ønske det. Hovedparten af hans arbejde vil være i ungdomsafdelingen med ansvar for teen-arbejdet på landsplan (75%), samtidig med at han prøver kræfter med det pastorale arbejde i Nærum (25%) under ledelse af Michael Bidstrup.

Ringsted, Ringsted Privatskole, Køge

Næstved, Faxe, Søndervang Plejecenter Jan-Gunnar Wold, der har arbejdet frivilligt for kirken i den seneste periode, er blevet tilbudt en deltidsstilling og vil have ansvar for Næstved og Faxe menigheder samt det pastorale ansvar for plejecentret Søndervang.

Rebecca Pedersen Haslev/FaceOut, Nykøbing Falster Rebecca er deltidsansat.

Mads Kivikoski Spejderchef

Anne-May Müller Cafékirken Afdelinger: Familie og Børn

Robert Sand Hopechannel.dk, Mediecenter

Robert Fisher ICC, Svanevej Privatskole, Cafékirken

Andreas Müller Andreas er deltidsansat, med ansvarsområder der i skrivende stund er ved at falde på plads.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

10

ADRA

Overvejer du nye udfordringer? Har du visioner, ledelseskompetence, personaleforståelse, drive, overblik, respekt, ydmyghed og næstekærlighed?

Har du lyst til at prøve noget spændende i en anden kultur og være med til at gøre verden til et lidt bedre sted at være for mange mennesker?

Der er brug for ADRA-ledere derude i verden Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

D

er er brug for ledere på flere af ADRAs kontorer. ADRA er et globalt netværk af kontorer til stede i 130 lande, og ledermanglen er stor. I øjeblikket mangler ADRA Danmark landeledere på en række af vores partnerkontorer som Malawi, Uganda, Sydsudan og Burundi, og der er stor tillid og efterspørgsel efter ledere fra Danmark og de andre nordiske lande. Men vi har ingen at tilbyde.

Hvis du har ledelseskompetencer, så er det måske her, du skal buge dem! I gamle dage hed det, at man var missionær, og det var ofte præster, vi sendte ud. En overgang var det håndværkere, der rejste. I dag er det visionære ledere og dygtige forretningsfolk, men det har altid handlet om at ændre verden et liv ad gangen. Det er stadig evangeliet i arbejdstøj.

BJØRN KRØLL Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Gud så kvaliteter hos David, som hans familie ikke opdagede. For dem var han bare en hyrdedreng, og da han meldte sig for at kæmpe mod Goliat, bad hans ældste bror ham om at gå hjem og passe sine egne sager. Få timer efter havde han dræbt Goliat, og han endte som konge. Josefs brødre rasede over den drøm, Gud havde givet ham. Men han blev statsminister i Ægypten og endte med at tage sig af hele sin familie under hungersnøden.

Gud kan gøre store ting med os alle, når han arbejder gennem vores nådegaver, hvis vi er villige til at være åbne for hans ledelse. Det er sjældent, at folk er, som de ser ud til at være ved første øjekast. Ingen behøver at blive ved med at være det samme, som de er i dag. Du har måske evner, som slet ikke er foldet ud endnu. Når Gud begynder at virke i vores liv, kan vi alle nå nye og store højder, som vi slet ikke har drømt om.

Så hvis du går og overvejer at prøve nogle spændende nye udfordringer blandt mennesker i en anden kultur, har lyst til en karriere i ADRA og har mod på at bruge dine talenter i arbejdet for andre, så er det måske lige dig, der er brug for. Du er meget velkommen til at henvende dig til Lehnart Falk på tlf.

4558 7702 eller lehfal@adra.dk. Husk – du behøver ikke at begynde med det største kontor, men kan begynde i det små og vokse med erfaring.

ADRA

11

Elev fra Vejlefjordskolen løb for ADRA

EU støtter ADRAs arbejde i Syrien med 11 mio. kr.

Tekst: Bjørn Krøll / Foto: ADRA

ECHO – EU-Kommissionens department for humanitær bistand – har netop underskrevet en ny bevilling på 11 mio. kr. til ADRAs arbejde i Syrien.

M

ed den nye bevilling kan tusindvis af internt fordrevne blandt andet få adgang til rent vand og gode sanitære forhold.

Krigen i Syrien har ødelagt hospitaler, skoler, vandforsyning og elektricitet. Over halvdelen af Syriens hospitaler er blevet ødelagt eller beskadiget som følge af krisen, og der er mangel på sundhedspersonale og medicin. En fjerdedel af skolerne er blevet ødelagt eller bruges som midlertidig husly for de nu 6.5 millioner internt fordrevne i Syrien.

ADRA Danmark samarbejder med ADRA Syrien for at hjælpe folk, som er flygtet til Quneitra og områderne omkring Damaskus, hvor de bor i tomme skoler og ufærdige huse. ADRA sætter de ufærdige bygninger i stand, så de fordrevne familier har adgang til rent vand, toilet, bad og vaskefaciliteter. Der uddeles også hygiejnepakker og undervises i basal hygiejne.

I samarbejde med syriske Røde Halvmåne vil ADRA også etablere et sundhedscenter til behandling af både fysiske og psykiske sundhedsskader.

ADRAs løbetrøje blev luftet første gang til DHL-løbet i Fælledparken i København sidste år til stafetløb med 5 km i benene for fire løbere.

Vi er stolte og taknemmelige over, at Andreas Canvin nu bar trøjen og gav den masser af luft, da han på 6 timer løb hele 45 kilometer i varieret terræn til Spor 24 Trail i Århus.

Ikke mindst er vi taknemmelige for, at han på samme tid samlede mere end 3.000 kr. ind til vores arbejde.

Andreas var med på elevernes tur til Rwanda i 2014 og oplevede ADRAs arbejde med egne øjne.

1.000 tak Andreas – vildt godt gået, og du siger bare til, hvis du vil låne trøjen en anden gang!

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

12

Vejlefjordskolen

Sommer igen ...

Adventnyt ¡ Nr. 4 ¡ august 2016

Vejlefjordskolen

13

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kristian Pavlovic, Kasper Falk Struksnes

N

Andreas Canvin, student 2016: ”Hvis du i min eksistentielle krise i 1.g havde fortalt mig, at jeg 3 år senere ville være, hvor jeg er i dag, ville jeg have bedt dig om at droppe fantasisnakken og komme tilbage til the real world. Livsforandrende er et stort ord, men det er lige præcis det ord, der beskriver mine 3 år på Vejlefjord. Identitetskrise, utilpassethed og elendighed er blevet erstattet med passion, fællesskab og drivkraft.

I guess that’s how life goes sometimes.“

år disse linjer skrives, er skoleåret 2015/2016 netop slut – med en festlig afslutningsdag og translokation! I alt 105 elever fik afgangs- eller eksamensbevis, heraf en stor flok på 35 studenter. Blandt studenterne var der mange, der fik fine 12-taller i de afsluttende fag. Særlig imponerende var Kasper Struksnes, der med ene 12-taller, bortset fra et enkelt 10-tal, fik et eksamensgennemsnit på 11,9.

Det er en dejlig tid på året, hvor afgangseleverne forlader skolen. Ikke fordi vi som lærere gerne vil af med dem – tværtimod! Det plejer at være sådan, at bedst som vi har fået nogle fornuftige unge mennesker ud af eleverne, så forlader de os!

Og selv eleverne, som har set frem til dagen, hvor de endelig er færdige med skolen, har alligevel det store lommetørklæde fremme, når afskedens time kommer.

Og så håber man i sit stille sind, at de, der forlader os, har fået nogle gode ting med i bagagen, frem for alt visheden om, at der er en kærlig Gud, der følger dem videre ud i livet. Og møder vi dem ikke igen her på jorden, håber vi at se dem igen på den nye jord.

DET NYE SKOLEÅR Og så ser vi ellers frem mod et nyt spændende skoleår! Tilmeldingen af elever er absolut tilfredsstillende! I gymnasiet er der i alt knap 100 elever. Den kommende 1.g-årgang er på 42, svarende til to stamklasser, og det er rigtig fint. I efterskolen har vi det kommende år 75 elever og fuldt hus. Og så kan vi glæde os over at have to fyldte 10-klasser, én for dagelever og én for kost/efterskoleelever. Vores nyeste tiltag – vuggestuen – er fortsat en succes, og her er også fuldt hus i det kommende år.

RENOVERINGSPROJEKTER I tiden op til og i sommerferien er drengebygningens nederste og øverste etage blevet grundigt renoveret, og drengene kan se frem til nye og forbedrede værelser.

Efterskolen søsætter IT & Teknologi som nyt valgfag – det har givet os nogle flere drenge i efterskolen, og et lokale er blevet indrettet til undervisning og værksted til formålet. Endelig har vi i ferien fået indrettet et nyt kontor i 0.-6. klasse. Her skal afdelingsleder Lone Jalving have plads, og samtidig tiltræder Helle Jørgensen som souschef og får plads i administrationen.

JUBILÆET! Og så ser vi frem til at fejre jubilæum sammen med mange af jer læsere lørdag 3. september. Det gælder naturligvis i særlig grad jer, der selv er jubilæumshold. Vi ses!

Rigtig god sommer fra hele skolefamilien!

NOGLE AF VEJLEFJORDSKOLENS KOMMENDE AKTIVITETER: 7. aug 12.-14. aug

Det nye skoleår begynder – åbningsmøde kl. 16.00 Oplevelsestur i det grønne for alle

31. aug - 1. sept Skolen går i Hjælpeaktion 3. sept

Jubilæumsdag med festgudstjeneste kl. 11 og festligt samvær resten af dagen

12.-14. sept

1.g-tur

12.-16. sept

Global-10-studietur til Prag

17. sept

Høstgudstjeneste og høstfest

23. sept

Lovsangsevent i sportshallen

25. sept

Efterskolernes dag kl. 13-16

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

14

Sommerens lejre

SKATTEJAGT – OG TROENDE SØFOLK Tekst: Robert Sand / Foto: Anders Nørgaard, Andreas Müller, Rasmus Hauvre

D

en første uge i sommerferien var der børnelejr på de syv have på Himmerlandsgården for 96 forventningsfulde børn og deres førere. Hver dag tog Lasse Bech børnene med gennem en bibelsk fortælling, og i aktivitetstiden var der ekstra aktiviteter i temaets tegn.

Onsdag var der traditionen tro fest. Den foregik under dæk mellem masterne i spisestuen. Kartofler med bussemandssovs og dødis til dessert blev spist sammen med Kaptajn Sortskæg og hans piratgæster. Til slut på festen fandt de to skibsdrenge Viggo og Hippie, der hver aften læste flaskeposter med sjove breve højt, et skattekort, der ledte dem til en skat fuld af guldmønter og ædelstene, som de delte med børnene.

Gudstjenesten om sabbatten handlede om nogle søfolk i Bibelen, der faktisk bad til Gud, i modsætning til deres passager, Jonas. Sabbats eftermiddag var børnene selv ude på en spændende skattejagt, hvor de blev trænet i sammenhold, kanonskydning, snigning, præcision, sangkunst og meget mere. Sidst fandt de igen en anden stor skat.

Vejret viste sig ikke fra den bedste side hele ugen, men det ødelagde ikke noget – der blev bare kogt flere piratbolcher, snittet flere genstande, pyntet hår, lavet bandanaer, malet t-shirts, fægtet med sværd og meget andet.

Søndag kom den store bus og kørte de fleste børn hjem til land igen efter en god uges strabadser. Spørgsmålet, der står tilbage, er bare, hvor mange skatte, der måske endnu ligger begravet på Himmerlandsgården, men det må tiden jo vise …

Vi ses til næste år til endnu en forrygende børnelejr.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Sommerens lejre

15

For kun et års tid siden virkede det helt urealistisk – IMPACT på Bornholm? I planlægningsgruppen er vi alle studerende og har en del at se til, og et par stykker vidste på forhånd, at der ikke ville blive tid til at deltage ret meget i planlægningen i foråret.

BORNHOLM Tekst: Michala Faber / Foto: Per Arild Struksnes

N

u er vi hjemme igen efter en dejlig uge i Klubhuset i Tejn – en uge, som jeg godt tør kalde det bedste IMPACT-arrangement i Danmark indtil videre. For mig er det en drøm, som Gud har gjort til virkelighed. Det har været en helt særlig oplevelse at deltage både i planlægningen og også på selve stævnet.

Som et lille eksempel på ét af de mange mirakler, Gud har gjort, fik vi ugen før IMPACT mulighed for at låne en 9-personers minibus. Uden den havde vi ikke haft mulighed for at transportere de godt 45 deltagere rundt på øen.

de har lyst og er nysgerrige. Det giver en meget positiv stemning. Mange udviser undren og taknemmelighed over, at vi er kommet lige netop til deres by.

Vi inviterede folk til at deltage i tre sundhedsforedrag i Adventkirken i Tejn, og der var besøgende alle aftener. Det var en stor opmuntring.

Om sabbatten var der gudstjeneste med Christoffer Kramp, og under appellen besluttede to unge mennesker sig for dåb. Vi ønsker dem Guds velsignelse i forberedelserne til dette!

Efter gudstjenesten nød vi fællesspisning og gåtur med menigheden samt musik- og sangprogram om aftenen.

MISSION INDAD OG UDAD IMPACT har både fokus på missionen indad i vores kirke og udad. I ugens løb var der åndelige møder, bøn og bibelstudiegrupper, hvor vi delte tanker og erfaringer med hinanden. Bibelstudierne fokuserede meget på Guds karakter og hans kærlighed til mennesker samt hans ønske om at være vores bedste ven og far.

Derudover var der udflugt om aftenen to dage, hvor vi spiste og holdt andagt under åben himmel, og de friske fik en aftendukkert.

Det vigtigste på turen var dog de små samtaler deltagerne imellem. Jeg havde selv en samtale, som jeg vil huske længe.

Jeg takker Gud for, at han leder os til mennesker, som kan hjælpe os videre i vores vandring med ham.

På IMPACT var der mulighed for at deltage i udadvendt missionsarbejde på en meget praktisk måde. Min egen favorit er LivsstilsExpo, fordi jeg der er sammen med en større gruppe. Hvis der er noget, jeg ikke kan svare på, er der måske en af de andre, der har et godt bud. Folk, der kommer og taler med os, kommer fordi

FORTSAT BRUG FOR FORBØN Under vores ophold på Bornholm har vi fået en del kontakter, som har givet udtryk for, at de gerne vil vide mere – både om sundhed og om Bibelen. Der var en enkelt som endda sagde, at hun slet ikke vidste, der fandtes en adventistkirke i Tejn, og udtrykte interesse for at komme i kirken.

Tejn menighed er ikke særlig stor, men meget villig! Det har været et spændende og lærerigt samarbejde, og vi har oplevet en fantastisk gæstfrihed.

Menigheden tog allerede i foråret godt imod deres to kommende bibelarbejdere Henrik Jensen og Kiril Petkov fra hhv.

Herning og København. Henrik og Kiril vil sammen med menigheden følge op på de kontakter, vi har fået, og vil være på øen fra efteråret og indtil januar.

Jeg håber, at du sidder hjemme i stuen og ville ønske, at du havde været med!

Muligheden er der igen næste sommer – destination og tidspunkt er endnu ikke fastlagt, men det bliver helt fantastisk, er jeg sikker på.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

16

Sommerens lejre

HIMMERLANDSGÅRDEN LAGDE GRÆS TIL NORDIC CAMPOREE 2016 Himmerlandsgården viste sig fra sin smukke side, da 800 spejdere fra de fire nordiske lande, Finland, Norge, Sverige og Danmark afholdt en fælles nordisk spejderlejr. Og nåh ja, så var der også lige en gruppe hollændere med, som gerne ville have lov til at opleve, hvordan sådan en lejr kan foregå.

nordic ca m p o r e e

2016

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Sommerens lejre

17

Tekst og foto: Dennis Møller

G

rundet Adventnyts deadline, som for længst er overskredet, dækker denne reportage kun den første del af lejren. Men en ting er sikkert: hvis lejren forsætter resten af ugen, som de første 48 timer, så kommer vi ikke til at kede os. Lejren har været imødeset de sidste 4 år, lige siden den første nordiske camporee på Västeräng i Sverige sluttede.

Lejren har indtil videre budt på 30 graders varme med høj sol, masser af myg, og et skybrud ikke at forglemme.

Læg dertil gensynsglæden med venner fra de andre nordiske lande og Claes Lundströms inspirerende taler. Kort inde i lejren har vi lært, at man skal gå lige så

meget op i sin tro, som hvis man skulle træne for at vinde en medalje ved f.eks. et OL. Mens disse linier skrives, er det tirsdag aften, og dagen er ved at være til ende.

Det har været danskernes dag på lejren.

Hver nation får nemlig en dag, hvor de står for programmet for på den måde at vise de andre lande, hvordan en dag på deres spejderlejr vil være. Danmark har lagt ud, hvor den forestående aftenunderholdning vil være højdepunktet, men udover det, har dagen også budt på en patruljedyst. I denne dyst skulle alle troppe lave en katapult og skyde et æg af sted. Kunsten var så at skyde sit æg så

langt man kunne, uden at det gik i stykker.

Vi er spændte på, hvordan resten af ugen kommer til at forløbe. Men en ting er sikkert. Vi kommer til at få nye venner på lejren. Vi kommer til at lytte til andre sprog. Vi kommer til at spise en masse pandekager rundt om bålet hver aften, og afskeden på søndag bliver som altid meget trist og sørgelig. Men så er det jo bare at minde os alle sammen om, at det ikke er en rigtig afsked, men snarere et på gensyn til næste gang, der er international lejr. Den kommer allerede om 3 år, når England er vært for den næste TEDcamporee.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

18

KEHAP

KEHAP.dk

er til stor velsignelse i Danmark Karen Elisa var nabo til Adventistkirken i Nærum og tilhørte naturligt nok Nærum menighed. I mange år arbejdede Karen Elisa på konferencekontoret, og vores børn lærte hende at kende som damen, der hang æbler på vores dørhåndtag. Da det også skete, selv om vi var hjemme, så fortæller det lidt om Karen Elisas ydmyghed og gavmildhed.

Tekst: Lehnart Falk, formand for KEHAP-fondens bestyrelse / Foto: Arkiv

K

aren Elisa brændte for Guds værk, og som hun sagde: ”Lehnart, når jeg nu kan hjælpe, så gør jeg det gerne. Hvad har menigheden behov for netop nu?“ Det var således Karen Elisa, der for mange år siden bl.a. satte penge i Suppebussen i København. Netop på grund af disse karaktertræk var det naturligt for Karen Elisa, at hun længe inden sin død i 2007 planlage, at hendes formue skulle sættes i en fond, til ’Udbredelse af syvendedags adventisternes budskab om de afsluttende begivenheder i denne verdens historie’. Sådan opstod

Karen Elisa og Hans Anton Petersens fond, med en bestyrelse, hun selv havde udpeget.

Da bestyrelsen mødtes første gang i 2008 efter bodelingen, stod der 5.029.233,69 kroner på kontoen. Inden en eneste bevilling var givet, besluttede bestyrelsen at tolke det meget snævre mandat til følgende ordlyd: ”Det er bestyrelsens største og fornemste mål at se fondsmidlerne brugt til at skabe vækst og fremgang for adventistkirken i Danmark. Projekter med fokus på medlemsøgning vil derfor prioriteres

højt. Bevillinger gives derfor til konkrete tiltag i Danmark, der har målbare målsætninger, og der forventes dokumentation og afrapportering.“ Der er nu snart 8 år efter bevilget 2.217.293 kr. og brugt 85.715 kr. til administration, hvoraf revision næsten udgør hele beløbet. Det betyder, at der er gennemført en række spændende projekter.

Den mindste bevilling er givet til Hans Jørgen Schantz. Han skrev en bog over sit liv, som han ville bruge til at fortælle familien om Guds vejledning

SK ABELSEN JORDEN ER ET VIDNE

Fri entré .64*, "' %0.*/*, #6$)/&3 t PANORAMIC SCREEN t 5 ÅRS PRODUKTIONSTID

MAN | 23. SEP. | KL. 19:00 | KØBENHAVNS KULTURCENTER Drejervej 15, 2400 København NV

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

KEHAP

i hans liv. Der er også bevilget penge til streaming af gudstjenester, igangsættelse af HappyHand, udgivelse af bogen ’Jesu liv’, åbenbaringsseminar i Randers, flere HelseExpo projekter med nyt udviklet materiale. Bladprojektet er vi glade for, som engagerer rigtig mange menigheder i direkte dør til dør arbejde.

Korrespondanceskolen har fået rigtig mange penge til nye kurser og videooplæg i samarbejde med LifeStyleTV. Vejle menighed fik en bevilling til ungdomsarbejde i nabolaget, og Derrol Sawyer kom til Danmark og gav koncerter og aflagde vidnesbyrd i en række menigheder både i øst- og vestdanmark. Jeg tror, de fleste af os har set Skabelsesfilmen, som var på turne. Kirken i Hjørring relancerede sig selv med en række nye aktiviteter i nærområdet.

Der er også en række projekter, der har haft som formål at nå og påvirke ’ny-danskere’. Der er et Tamil-projekt, et Buthaneser-projekt, et D.R. Congoprojekt og senest et Rumæner-projekt, som alle har haft til formål at skabe kontakt og om muligt integrere ny-danskerne i det danske samfund og i kirken.

Desværre er der en tendens til, at man gerne vil hente udenlandske talere til Danmark. Det siges, det skal være talere på deres sprog, hvilket i virkeligheden

er langt fra en integrationstanke. Måske skulle du melde dig på banen og bruge undervisning i dansk som indgangsvinkel. Bruge Bibelen og sabbatsskolelektierne som tekstbøger? Det gør ADRA andre steder i verden.

Som forvaltere af fonden har bestyrelsen et stort ansvar. Og den undres nogle gange over, hvorfor folk bliver frustrerede over, at et meget enkelt ansøgningsformat skal udfyldes. Eller at der skal aflægges en meget enkel rapport over, hvordan de modtagne penge er brugt. Vi hører også, at nogle forbavses over at få afslag, selv om ansøgningen ligger langt fra det formål, Karen Elisa ønskede, pengene skulle bruges til.

Alt dette har måske været med til at skabe en myte om, at det er besværligt at søge fonden, som måske får nogle af jer til at opgive på forhånd. Hvis du søger 400.000 kroner, som nogle har gjort det, så vil der selvfølgelig være strengere krav, end hvis du søger 4.000 kr.

Bestyrelsen forventer, at ansøgerne har tænkt sig om og spurgt sig selv, om det planlagte vil have en effekt! Spørg også dig selv, hvordan idéen hænger sammen med menighedens strategiske overvejelser og planlægning, eller om det, du planlægger, bare er en enkeltstående aktivitet, der medfører, at fonden klatter

19

pengene væk på en række løsrevne småting. Det er også vigtigt for bestyrelsen, at pengene ikke bruges på indkøb at dyrt materiel, som bagefter ejes af enkelte personer. Få din menighed med.

De godt 5 mio. kroner, der var fra begyndelsen, er investeret i obligationer, og ved udgangen af 2015 står der stadig 4.799.902 kroner på kontoen, selv om der er brugt 2,3 mio. kroner. Pengene skal ifølge testamentet være brugt i løbet af 15 år, altså ved udgangen af 2023. Det betyder, at sandsynligheden for, at netop din godt gennemtænkte idé vil blive støttet, er meget stor. Så besøg hjemmesiden og søg KEHAP. Du kan finde ansøgningsformatet på KEHAP.dk, og hvis du kan skrive et brev, så kan du også skrive en ansøgning. De næste ansøgningsfrister er 25. november 2016 og 2. juni 2017.

LEHNART FALK Generalsekretær i ADRA Danmark og formand for KEHAPfondens bestyrelse.

Jerry D. Thomas

Jesus

Historien om…

Sjette serie af MED SVEN HAGEN JENSEN OG JOHN PEDERSEN

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

20

Tema: Guds forsyn

Guds forsyn og forudbestemmelse Adventnyt ¡ Nr. 4 ¡ august 2016

Tema: Guds forsyn

21

Går alt efter Guds hensigt og forsyn?

Er Gud som en dukkemester, der trækker i de tråde, han vælger at trække i, for at alting i verden kan ske efter hans forsyn, hensigt og vilje?

Tekst: René Bidstrup / Illustration: thinkstockphotos.com

J

eremias’ Bog indeholder et yndet skriftsted, der ofte bruges i forbindelse med bryllup og dåb, og som omhandler Guds forsyn og vilje: ”Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb“ (Jer 29,11).

GÅR ALT EFTER GUDS PLAN? Et af de temaer, som ofte dukker frem i samtaler omkring Gud, og måske især, hvis snakken er med ikke-kristne eller ikke-troende, lyder noget i retning af: ‘Jeg kan ikke tro på en Gud, der tillader så meget ondskab’, eller ‘hvis Gud findes, hvorfor er der så så meget ondskab i verden?’

Hvilket leder os tilbage til begyndelsen. Hvorfor ser verden ud, som den gør?

Hvorfor har Gud trukket i lige præcis de her tråde, så lige præcis de her begivenheder finder sted, lige her og ikke der? Da vi i den vestlige verden ikke for nuværende er truet af krig, tørke og hungersnød, så er den type spørgsmål stadig på behørig afstand fra os. Men på den lidt mere personlige bane kan vi stille spørgsmål som: • Hvorfor kan troen på Gud give mening for mig, men ikke for min fætter?

• Hvorfor bliver jeg eller hun ramt af sygdom?

• Hvorfor er Gud ikke mere synlig i mit liv?

• Osv. …

Da en ung mand ønskede at blive præst, snakkede han med en lidt ældre præst, der sagde: ‘God has wonderful plans for your life!’ (Gud har fantastiske planer for dit liv), hvortil den lidt ældre præstefrue svarede koldt og nøgternt: ‘It rather means that God has a terrible plan for your

wife’! (Det betyder nærmere, at Gud har forfærdelige planer for din viv).

Det er derfor med stor ydmyghed, at jeg skriver denne artikel om Guds forsyn, netop fordi vi lever i en verden under ganske forskellige omstændigheder.

I klassisk teologi finder vi, at der på baggrund af de bibelske tekster hurtigt opstod en spænding mellem forskellige begreber og forståelser af, hvordan verden hænger sammen. Den bibelske Gud er skaberen af alt, vi kan se og iagttage.

Denne første forståelse af Gud leder os videre til en forståelse af, at al visdom på samme måde må komme fra Gud, og at intet dermed er udenfor det, Gud forstår eller kender til. Med andre ord: Gud er alle tings skaber, og fordi han er alle tings skaber, så ved Gud også alt. Gud er alvidende og almægtig.

Over for denne første forståelse møder vi imidlertid i Bibelen det, der udvikler sig til noget af et paradoks, nemlig, at mennesket bliver skabt af Gud – ‘skabt i Guds billede’. Men netop dette, at være ‘skabt i Guds billede’ viser sig hurtigt at blive problematisk, for dette indebar samtidig, at mennesket også fik evnen til at træffe egne beslutninger både for sig selv og andre, som kunne gå imod Guds gode hensigter for verden. Vi omtaler ofte dette som syndefaldet, og vi kender beretningen i 1. Mosebog kap. 3 om Adam og Eva og en slange og et træ med en frugt, der var indbydende.

Vi taler derfor ofte om menneskets ‘frie vilje’, og netop denne frie vilje bidrager til det store og meget komplekse billede, vi finder i Bibelen.

Meget kort stillet op, så er samtaler og diskussioner omkring Guds forsyn et forsøg på at håndtere spændingen, der opstår i vores tanker, mellem Guds almagt og alvidenhed på den ene side

sat over for menneskets frie vilje på den anden side.

FORSYN I BIBELEN Inden vi går alt for dybt ind i filosofiens verden, så må vi have klarhed over betydningen af ordet ‘forsyn’, som betyder at ‘se noget, før det er sket’. Vi finder det imidlertid ikke nogen steder i Bibelen. Så først og fremmest må vi forstå, at begrebet ‘Guds forsyn’ er et forsøg på at samle forskellige andre begreber og billeder og tanker fra Bibelen og menneskets reflektioner over verden i et samlet begreb.

Begrebet ‘Guds forsyn’ er således et forsøg på at beskrive, hvem Gud er, og hvad Gud har åbenbaret om sig selv og sin vilje, og hvordan Gud påvirker og indgår i relation med og til verden, som åbenbaret for os gennem Bibelen. Herunder ligger dermed også, hvad det betyder, at Gud er almægtig og alvidende.

Selv om ‘Guds forsyn’ altså ikke direkte fremgår af Bibelen, så skal vi ikke læse ret langt ind i Bibelen, før vi ser, at Gud ved, hvad der sker i den verden, han har skabt. Først ser vi i 1. Mosebog, hvordan Gud er tæt knyttet til den skabte verden, ved at han har samtaler med forskellige mennesker. Og i skabelsesberetningen ser han, hvordan Adam har brug for en livsledsager. Det antydes også her, at da Gud vandrer i Edens have, så ved Gud godt, at Adam og Eva er kommet på afveje og har gemt sig, og Gud udspørger derfor ikke Adam og Eva på baggrund af egen uvidenhed (1 Mos 3,8-13).

Denne begyndelse på fortællingen om Gud og verden bringer netop paradokset på banen, som denne artikel også indledtes med. Går alt efter Guds plan og/ eller er Gud som denne store dukkemester, der trækker i alle trådene. Og hvorfor trækker han så præcis i disse og ikke i andre tråde? Vidste Gud godt, at Adam

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

22

Tema: Guds forsyn

og Eva ville gøre, som de gjorde, og hvis Gud vidste det på forhånd, var det så reelt et frit valg?

FORSYN I KIRKEHISTORIEN De spørgsmål og paradokser, som springer os i øjnene, og som vi forsøger at finde svar på, viser noget om, hvem vi tror Gud er, og hvilke karaktertræk Gud besidder. Det har i næste omgang også stor indflydelse på, hvad vi tænker om men-

færdige, har han også herliggjort“ (Rom 8,28-30).

Ligeledes skriver Paulus i Efeserbrevet: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn“ (Ef 1,4-6).

Det er tekster som disse, der ligger bag-

Et springende punkt i forståelsen af Guds forsyn igennem kirkehistorien omhandler, hvorvidt Guds alvidenhed også indbefatter en forudbestemmelse af nogle til frelse og andre til fortabelse.

nesket, om synd, om tilgivelse, om forsoning osv. Det har været en af de største udfordringer for mennesker siden syndefaldet og efter åbenbaringen af Jesus og hans liv, død og opstandelse præcis at forstå, hvem Gud er. Igennem hele menneskehedens historie har Gud, udover at skulle kæmpe med menneskets synd og trang til afguderi, også skullet kæmpe med menneskers vrangforestillinger og forfejlede forståelse af, hvem Gud selv er.

Synden har også haft negativ indflydelse på vores evne til at forstå og forklare det guddommelige og har gjort, at mennesket har skabt utallige guder i deres egne billeder.

Et springende punkt i forståelsen af Guds forsyn igennem kirkehistorien omhandler, hvorvidt Guds alvidenhed også indbefatter en forudbestemmelse af nogle til frelse og andre til fortabelse.

Hvad betyder det for eksempel, når Paulus i Romerbrevet skriver, at ”vi ved, at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud, og som efter hans beslutning er kaldet. For dem, han forud har kendt, har han også forud bestemt til at formes efter sin søns billede, så at han er den førstefødte blandt mange brødre. Og dem han forud har bestemt, har han også kaldet, og dem, han har kaldet, har han også gjort retfærdige, og dem han har gjort ret-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

ved forskellene i forståelsen af, hvad vi forstår ved Guds forsyn og forudbestemmelse.

JOHN CALVIN OG MARTIN LUTHER OM FORUDBESTEMMELSE De to primære reformatorer havde to forskellige indgangsvinkler til netop dette spørgsmål, som også er genspejlet i deres traditioner. Helt afgørende for begge traditioner er deres forståelse af arvesynden, for denne forståelse har indflydelse på menneskets frie vilje. I den lutherske tradition, lægges vægten på, at det er Gud alene, der frelser, og at mennesket i dets faldne status ikke har en fri vilje, der er i stand til at beslutte sig for at tro, hvorfor det er Helligånden, der må overbevise og indgyde troen i det enkelte menneske. Her er det altså Helligånden, der giver troen til mennesket, og det er ved denne gudgivne tro på Jesus Kristus, at mennesket er og bliver frelst.

I lutheranismen er Guds forsyn derfor også mere fokuseret på Guds generelle godhed og omsorg i hele hans skaberværk, mere end den er specifikt fokuseret på frelsesspørgsmålet. Dermed er Guds forsyn involveret i og guider historiens gang, for at det gode kan ske.

Calvinismen fik større indflydelse i de engelsktalende lande, og det var primært

calvinister eller deres undergrupperinger, der emigrerede og bosatte sig i det nordøstlige USA, hvor også Adventistkirken fik sin spæde begyndelse. Calvinismens tanker om ‘forsyn’ hænger tæt sammen med deres forståelse af ‘forudbestemmelse’ og menneskets fuldstændige fordærv, hvilket betyder menneskets manglende evne til at afstå fra synden i og af os selv og deraf behovet for Guds frelse. Hos Calvin har Gud forud for alt bestemt, hvem der vil modtage Guds barmhjertighed og nåde og dermed frelse, og sekundært, at Gud dermed også har besluttet, hvem han ikke tildeler sin nåde og barmhjertighed. Jesu død og sonoffer er derfor også begrænset og udelukkende dækkende for dem, Gud har forudbestemt til frelse. Dermed er det Guds udvælgelse, der gør det muligt at tro på Jesu død og opstandelse, og det menneske vil blive frelst, fordi Gud har forudbestemt det således.

I Calvinismen er man således, så at sige, gået et skridt længere tilbage i historien for at finde kilden til frelse. Det er Gud, der i sin almagt forud for alt har besluttet, hvem der vil tage imod Guds nåde og frelse i Jesus Kristus.

Vi kommer altså endnu engang tilbage til en forståelse af Gud, som i en eller anden grad ligner dukkemesteren, der trækker i nogle tråde, og hvor nogle få eller mange har været de heldige at være med i den skare, der bliver trukket i den rigtige retning.

DEN BIBELSKE KONTEKST FOR FORSYN Ovenstående giver et meget godt indblik i, hvad der sker, hvis vi trækker os bort fra en specifik fortælling og i stedet begynder at diskutere Guds karaktertræk for at komme frem til tidløse sandhedsudsagn omkring Gud. Så ender vi med en teoretisk, filosofisk samtale om, hvor meget eller hvor lidt Gud i sin alvidenhed og almægtighed er i stand til eller vælger at gå på kompromis med individuelle menneskers frie valg. Hvor meget Guds forsyn begrænser menneskets frihed. Der kan man hurtigt ende med at blive lidt træt.

Hvis vi i stedet fokuserer på Bibelen, så finder vi en fortælling, der handler om Gud og mennesket og skabnin-

Tema: Guds forsyn

gen og frelsesplanen, som passende må beskrives som værende et mysterie. Her er Gud nærværende med sin skabning og har i sit forsyn skabt den, så skabningen har evnen til at reproducere sig selv og frembringe alt, hvad den har brug for.

Den bibelske fortælling er et mysterie, der handler om, hvordan Gud ønsker at genforene hele sit skaberværk med sig selv (Rom 8,18-23). Dette mysterie går igennem de mørkere dele af det Gamle Testamente, hvor Gud på Horebs bjerg indgår en pagt med Israel, som han ved Israel ikke vil være trofast overfor og forudsiger, at vejen for Israel vil gå gennem eksil til Babylon, før Gud vil give dem et nyt hjerte, der er i stand til at elske Gud af hele hjertet (5 Mos 28-33). Det er en fortælling om, at Gud profetisk forudsiger, hvordan han vil bringe synden og døden til ophør ved at etablere et tabernakel eller et tempel som en skitse for, hvordan Jesus vil bringe syndsforladelse. Gud etablerer en pagt med Abraham, som han lover, at han vil opfylde og føre til målet.

Det er dette mysterie, der løber hele vejen igennem det Gamle Testamente.

Gud giver sit løfte, at han vil være Israels Gud, og at han gennem Israel vil bringe velsignelser til hele verden. Igen og igen ser vi imidlertid, at det løber ud i ingenting på grund af Israels utroskab og synd, men også, at profeterne igen og igen holder Gud op på sit løfte. Mysteriets opfyldelse ses af Det Nye Testamentes fortælling om Jesus, den lidt overraskende Messias, som bibringer os håbet. Jesus som den, der baner vejen, ham der bringer syndernes forladelse, ham der forsoner os med Gud. Det er med det som baggrund, at Paulus i brevet til efeserne skriver: ”For før verden blev grundlagt, har Gud i ham udvalgt os til at stå hellige og uden fejl for hans ansigt i kærlighed. I sin gode vilje forudbestemte han os til barnekår hos sig ved Jesus Kristus til lov og pris for hans nådes herlighed, som han har skænket os i sin elskede søn. I ham har vi forløsning ved hans blod, tilgivelse for vore synder ved Guds rige nåde. Den gav han os i rigt mål med al visdom og indsigt ved at lade os kende sin viljes hemmelighed ud fra den gode beslutning, han selv forud havde fattet om den

frelsesplan for tidernes fylde: at sammenfatte alt i Kristus, både det himmelske og det jordiske“ (Ef 1,4-10).

Guds forsyn handler først og fremmest om, hvordan Gud forud har bestemt, hvordan han ville bringe forsoning og frelse og tilgivelse for synden. Det var frelsesplanen - at sammenfatte alt i Kristus.

Hvad Paulus derfor ønsker at fortælle og bekræfte overfor menighederne i Det Nye Testamente er, at Jesus Kristus ikke er en

Guds forsyn handler altså om, at Gud ønsker og arbejder med vores bedste for øje, men at Gud samtidig har tilladt mennesket at træffe valg, som strider mod Guds ønsker, og at mennesket må bære konsekvenserne deraf. tilfældighed, og dermed er Guds kald til de kristne heller ikke en tilfældighed. Det er Guds vilje, ’Guds forsyn’, der bringer omvendelse og frelse, også til alle dem, der engang ikke var en del af Guds folk.

Paulus skriver i Romerbrevet, at jøderne ville fornægte Jesus som den ventede Messias, og at det samtidig var Guds fastlagte plan, at hedninger skulle bringes til frelse. Men også at det igen på lidt mystisk vis var en del af Guds forsyn, at Guds ejendomsfolk, Israel, jøderne ville benægte og fornægte Gud selv og hans frelsesplan i Jesus Kristus (Rom 9-11).

Meget afhænger af, med hvilke øjne vi læser. I Apostlenes Gerninger læser vi f.eks.: ”Da hedningerne hørte det, blev de glade, og de priste Herrens ord; og alle som var bestemt til evigt liv, kom til tro“ (ApG 13,48). Hvis vi nu ud fra denne tekst konkluderer, at der var nogle, der

23

var bestemt til evig fortabelse, så drager vi muligvis en konklusion, som Lukas ikke nødvendigvis ønskede at drage, da han skrev Apostlenes Gerninger.

Har jeg hermed med denne artikel løst alle udfordringerne? Nej. Er der flere spørgsmål? Ja! Men måske er Guds forsyn af en sådan karakter, at han ønsker og arbejder og åbenbarer sig for os med vores bedste for øje, men at Gud også tillader, at vi vælger anderledes end efter hans ønsker.

Guds forsyn handler altså om, at Gud ønsker og arbejder med vores bedste for øje, men at Gud samtidig har tilladt mennesket at træffe valg, som strider mod Guds ønsker, og at mennesket må bære konsekvenserne deraf. Men Guds forsyn handler også om, at Gud i sit forsyn har lagt en plan for, hvordan mennesket kan forenes og forsones med ham og med hinanden og med skaberværket – en frelsesplan. I dette forsyn og i denne frelsesplan har vi også en ypperstepræst i Jesus, der kender til vores udfordringer.

Ham kan vi betro os til. Gud arbejder med sin hellige Ånd for at overbevise mennesker om, at Jesus er Herre – for ”ingen kan sige, Jesus er Herre! undtagen ved Helligånden“ (1 Kor 12,3). Og mon ikke det er den ene synd, som Gud så ikke kan give tilgivelse for - nemlig at modsige Helligånden, og vi dermed ikke anerkender Jesus som Herre?

Gud har i sit forsyn ved Jesus skaffet soning for alle, men ingen kan komme til faderen uden ved Jesus (Joh 14,6). Det er denne spænding, vi ser åbne sig op i Det Nye Testamente, hvor Gud i Jesus kalder først jøderne til at tro på Guds frelsesplan, og sidenhen ved apostlene og Helligånden også hedninger i hele Romerriget, ja hele verden. Men ikke alle tager imod Guds kald. Ikke alle ønsker Guds omsorg.

RENÉ BIDSTRUP René Bidstrup er præst i Ringsted og Køge menigheder. Han er gift med Kirstin og far til Eleanor.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

24

Tema: Guds forsyn

SMÅ TING I GUDS HÆNDER Interview med Birgitte og Flemming Risager Tekst: Line Nielsen / Foto: Line Nielsen, thinkstockphotos.com

F

lemming fortæller, at han fra barnsben er vokset op med, at når han fik 10 kr., så blev den ene kr. givet til Gud. Det var penge som tilhørte Gud, så det var egentlig blot at give ham, hvad der allerede var hans. Det tænkte han ikke mere over. Før på et tidspunkt i en periode på 1½-2 år, hvor han ikke gav tiende, og så pludselig tænkte på, at han ikke syntes, at han havde flere penge, end dengang han gav tiende.

For Birgitte var det en meget stærk oplevelse, da hendes forældre blev adventister og begyndte at give tiende.

De havde 6 børn og ikke så mange penge, men de valgte at give tiende. Birgitte husker tydeligt indtrykket fra den første sommer efterfølgende, hvor familien skulle til hendes mors familie i Schweiz.

De oplevede, at de aldrig havde haft så mange penge. Og faktisk glemte de på turen en taske med alle pengene og pas et sted – men da de kom tilbage, så var den der stadig! Da kiggede hendes forældre på hinanden og sagde: Det er fordi, vi betaler tiende!

Birgitte gav selv tiende af de penge,

LINE NIELSEN Line er aktiv i Nyborg menighed. Hun elsker sin mountainbike og at spille klaver. Hun arbejder i Odense Kommune med projekter. linenielsen@mail.dk

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

som hun fik af sine forældre. Hendes far havde godt nok sagt til hende, at det behøvede hun ikke, for det havde han allerede gjort. Men Birgitte tænkte ”det gør jeg nu alligevel.“ ”Og efter det havde jeg altid nok penge,“ tilføjer hun.

RESSOURCER ER GAVER FRA GUD Det er nu mange år siden. I dag har Birgitte og Flemming været gift i 12 år. De er begge i 50 års-alderen. Vi sidder i deres lune stue ved brændeovnen, og de fortæller om Guds godhed i deres ulogiske beretning. En beretning, hvor økonomien hænger sammen i virkeligheden, og de hele tiden har, hvad de har brug for. Men hvor det altså bare ikke hænger sammen på papiret. ”Uha,“ siger Flemming, ”jeg kan godt bekymre mig ind imellem. Men sammen med Birgitte har jeg fået mange stærke erfaringer med, hvordan Gud velsigner helt konkret. Igen og igen oplever vi løftet fra Mal 3,10 – at når vi betaler vores tiende, så giver Gud os også, hvad vi har brug for. På forunderlige måder.“ ”Kan du huske dengang, du skulle have bukser, hvor vi havde trasket Vejle rundt uden at finde noget, der passede dig til under 1.200 kr. per par. Det var vanskeligt, fordi du ikke er standardstørrelse. Pludselig ser jeg nogen på udsalg til 100 kr. parret, og du fik 4-5 par, som passede. Og jeg sagde til dig: ”Det er tiendepengene!“ – og du så mærkeligt på mig.“ ”Ja, for jeg var ikke vant til at tænke så konkret om tienden. Der er noget logisk i det gode køb, for vi gik jo bare

på udsalg … men samtidig, hvorfor gik du lige forbi der og fandt buskerne … Jeg har efterhånden lært, at der er meget lidt, som egentlig er en tilfældighed.“ For Flemming og Birgitte handler det ikke bare om penge. Det handler om, at hele livet er en gave fra Gud. Derfor vil de gerne bruge tid på andre mennesker og på menighedsaktiviteter. De ser på deres hjem som et sted, Gud hjælper dem med at bruge til gavn for nogen.

Det er alt sammen ressourcer, som Gud hjælper dem med at bruge på en god måde. Derfor må de også have tillid til, at Gud hjælper dem med at få tingene til at hænge sammen.

GUDS MANGE VELSIGNELSER ”Vi brugte bl.a. begge tid på at prædike rundt omkring samt projekter i menigheden. Jeg havde samtidig et fuldtidsjob som mellemleder – og det blev bare for meget. Så reducerede jeg mit job, til at jeg en del af året kun arbejdede 25 timer om ugen, resten af året var det fuldtids.“ ”Ja, og jeg måtte også reducere på grund af stress til at arbejde blot 23 timer om ugen.“ ”Det var en fælles beslutning, vi tog, fordi vi mente, at det var vigtigt at lægge den energi i Guds sag. Og hvis konsekvensen så ville blive, at vi ikke kunne blive boende i huset – så var vi klar til at sælge det. Men vi er her endnu.“ ”Faktisk har vores budget ikke hængt sammen de sidste 3 år på papiret. Men Gud fortsætter med at velsigne, så det i virkeligheden hænger sammen.“

Tema: Guds forsyn

”Helt konkret så manglede jeg på et tidspunkt et jakkesæt, men havde ikke pengene til at købe det. Men så kom der en, hvor en ældre mand i familien var død, og spurgte, om jeg var interesseret i at se på, om den efterladtes tøj var noget for mig. Ingen i familien kunne passe det, men måske var det min størrelse. Og det var det. Ikke blot jakkesæt, bukser, skjorter, frakke og andet tøj – men også sko. Så jeg fik nærmest en ny garderobe.“ ”Jeg havde en periode, hvor jeg blev stresset på mit arbejde og ikke trivedes med det. Og der var faktisk en periode på 11 mdr., hvor jeg ikke havde arbejde, men Gud fik det til at hænge sammen alligevel. Samtidig arbejder jeg med ikke at bekymre mig. Jeg læste i Luk 21,34, at dagliglivets bekymringer ikke skal kvæle vores tro. Så jeg sagde til Gud: ”Gud, jeg ved ikke, hvor jeg skal arbejde. Vil du vise mig det?“ Blot to timer efter blev jeg ringet op af en af vores venner, som sagde: ”du kan ringe til min chef om en time.“ Jeg fik så arbejde på en institution for multihandikappede i nærheden som vikar. Jeg havde slet ikke forestillet mig det, men er faktisk rigtig glad for det. Og fordelen ved at være vikar er muligheden for at sige ja og nej, så det passer sammen med andre ting,“ fortsætter Birgitte. ”Det med at lære ikke at bekymre sig, uha, nogen gange tænker jeg, at jeg vist har en bekymret natur. Men Gud giver mig hele tiden de små erfaringer, som viser, at han er der. F.eks. her i vinter, hvor min far spurgte, om jeg kunne bruge en sneskovl, som han havde i overskud. Og ja, det er måske kun 70 kr. for sådan en, men 70 kr. her og der gør altså alligevel en stor forskel i et budget, som på papiret ikke ser ud til at hænge sammen.“ ”Ja, eller den fantastiske måde, Gud sørgede for kartofler til os på. En vi kender, som dyrker kartofler, havde bare alt for mange, og kom og sagde til os, at vi var velkomne til at komme og grave så mange op, som vi havde brug for. Det havde vi bare ikke tid til. Men det vidste Gud også. Så uden vi havde sagt noget, havde en ældre mand fra kirken gravet en masse kartofler op, som vi fik.“ ”I det hele taget har Guds planlægning frem i tiden også mere end en gang forbløffet mig. F.eks. bor vi på en privat vej,

25

hvor vi pludselig skal betale ca. 20.000 kr. til vedligehold. Det har vi ikke. Men da Birgitte var arbejdsløs og var gået ned i løn, skulle vi egentlig have haft ændret hendes skattekort. Men af en eller anden grund fik vi ikke gjort det. Nu får vi således et større beløb retur, som hjælper på vej til de 20.000 kr. Det er igen en af de der situationer, hvor jeg står med logikken i den ene hånd kontra Gud med hans ledelse i den anden. Det er virkelig ikke logisk, at vi ikke fik ændret det skattekort, da vi jo også da havde brug for pengene – så jeg tror, at det er Guds opsparing for os.“ ”Er Gud ikke god,“ siger Birgitte med eftertryk. Hun rejser sig og giver et varmt knus, inden hun har en anden aftale.

Flemming deler flere konkrete eksempler på Guds omsorg i deres dagligdag.

FLERE SMÅ TING ”Line, se nu brændeovnen her. I de 10 år vi har boet her, har vi fået brænde fra forskellige. Og i køkkenhaven går dræbersneglene ikke i vores grønsager. Gang på gang kommer der nogen, som siger, at de har æbler, solbær eller andet i overskud, og vi er velkomne til at komme og plukke. Og jeg kunne også fortælle om bilen, massagebriksen og blenderen … Gud er bare så stor. Jeg tror virkelig, at vores største behov er at hvile i Kristus. Der var så mange år, hvor jeg prøvede at leve selv. Men det gik bare ikke så godt. Nu, hvor jeg arbejder mere med min overgivelse og tillid til ham, så oplever jeg også mange flere af hans velsignelser.“ Hvile i Gud. Også med de små ting, tænker jeg. Flemming og Birgitte har fortalt om en masse små ting i deres liv, hvor Gud har velsignet og gjort forskel.

Ja, sådan er det med tienden. Det er jo egentlig en ganske lille ting … men sikke store velsignelser. Som Flemming efterfølgende skrev til mig, ”jeg tror egentlig, at de velsignelser, som vi oplever, sker for mange andre også, men ikke alle har lært at se det …“ Må Gud åbne vores øjne, så vi ser det, og så vi tør stole mere og mere på ham i småt som stort.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

26

Tema: Guds forsyn

GUDS Mine forældre var for nylig ude for at se på ny bil. De har overvejet at skifte bil et stykke tid. På den ene side har de ikke rigtig brug for en ny bil, da de er oppe i årene, og en ny bil vil måske overleve dem selv! Deres gamle bil var sådan set stadig udmærket. Men på den anden side stod den foran et større serviceeftersyn. Forhandleren, en god sælger, foreslog dem, at de hellere skulle investere i en ny bil frem for at bruge penge på service af den gamle. De følte sig fristede, men var ikke overbeviste. Deres beslutningspendul svingede frem og tilbage.

Tekst: Tom de Bruin / Foto: thinkstockphotos.com

D

a mine forældre var ude at prøvekøre den nye bil, var min mor straks helt vild med den. Det er altid hende, der kører. Min far, der altid er passager, syntes det var lettere at komme ind og ud af den nye bil med hans gamle hofter. Pendulet svingede mod at købe den nye bil. Men da de kom ud på motorvejen, lagde de mærke til, at bilen ikke havde fartpilot. Min mor ville virkelig gerne have fartpilot. Pendulet svingede nu i modsat retning.

Selv om det virkede til at være et godt tilbud, de havde fået, viste det sig at være en meget svær beslutning at tage. Mine forældre er troende og var ikke klar til at tage denne beslutning uden at rådføre sig hos Gud, så de standsede bilen og bad.

Min mor bad Gud om et tegn. Hun ønskede klarhed i livet. Hun blev enig

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

med Herren om følgende: Hvis sælgeren tilbød dem fartpiloten gratis, ville de købe bilen. Hvis sælgeren ikke ville være med til det, var det et tegn fra Gud om, at de ikke skulle købe ny bil.

Da de kom tilbage til forhandleren, spurgte sælgeren, hvad de syntes om bilen. Min far forklarede, at en fartpilot virkelig var et tungtvejende punkt, og hvis bilen havde det, så ville de købe den. Sælgeren lyttede og sagde: ’Lad mig se, hvad jeg kan gøre …’ Efter nogle øjeblikke kom han tilbage med de gode nyheder. For at gøre en lang historie kort, så købte mine forældre den nye bil.

For et par uger siden fortalte min mor historien til mig og en anden præst, der arbejder i den Trans-Europæiske Division. Vores reaktioner var direkte modsætninger. Min første tanke var: ’Det

er ikke sådan bøn virker!’ Men præsten diskede op med en lignende historie, fra da han købte ny bil – en bil, der aldrig har givet ham problemer!

Det fik mig til at tænke. Hvordan virker det egentlig? Gud har magten i verden, men hvordan? Arbejdede Gud gennem sælgeren, fordi mine forældres nye bil var en del af Guds plan? Eller var sælgeren bare smart og regnede ud, at salget var mere værd end hans merudgift til fartpiloten? Eller var det måske begge?

SVÆRT EMNE Forsyn er det teologiske begreb, som mine forældres historie falder ind under.

Det er ideen om, at Gud uophørligt er med i den verden, han har skabt, og tilrettelægger begivenheder og frie valg for sine skabninger, og alt styres frem mod

Tema: Guds forsyn

27

VILJE? hans fastsatte mål. Med andre ord er det den teologiske forståelse, at uanset hvad, så har Gud kontrollen.

Dette udsagn er uden tvivl sandt, men også udtalt kompliceret. Ofte bliver der lagt alt for stor vægt på bare en vinkel af ’forsyn’, hvilket medfører en skævvridning af denne teologi. Der er mindst syv yderligheder, når der tales om forsyn, som på hver sin måde begrænser forsynet.

DEISMEN argumenterer for, at Gud skabte verden, men at alt går sin gang uden Guds indblanden.

INDETERMINISMEN argumenterer for, at begivenheder i vores verden overhovedet ikke er underlagt Guds kontrol.

Det modsatte er DETERMINISME, som borttager menneskers frie vilje, fordi alt er forudbestemt.

Læren, der siger, at ALT ER TILFÆLDIGHED, argumenterer for, at alle begivenheder er vilkårlige, hvorimod læren, der siger, at det er SKÆBNEN, der bestemmer den måde, som alting sker på, ikke altid er til det bedste.

DUALISMEN sidestiller en anden kraft på linie med Gud, hvor begge kæmper om kontrollen af begivenheder.

Endelig har vi PANTEISMEN, som opfatter Gud som en del af verdensaltet, og at han derfor ikke styrer den.

Et væld af variationer, som alle synes at ende i teologiske blindgyder. Som vi ser, så er forsyn i teologisk henseende et vanskeligt emne. Som i mange andre teologiske spørgsmål, findes det bedste svar i midten af ekstremerne.

TILBAGE TIL BILEN Lad os for et øjeblik vende tilbage til mine forældres nye bil. Det første spørgsmål, vi må stille, er, hvorvidt mine forældres nye bil en del af Guds plan?

Bedrøveligvis er det et spørgsmål, vi simpelthen ikke kan give et definitivt svar på. Herrens veje er uden for menneskelige fatteevne. Tydeligvis tror

mine forældre, at bilkøbet er en del af Guds plan, og de oplevede beviset, hvorimod en skeptiker som jeg kunne se andre muligheder.

Dette fører os til det største problem, vi kan have med forsyn. Om mine forældres bil brød sammen ugen efter, måtte vi spørge: ’Ville Gud have, de skulle købe en nye bil, der ville gå i stykker?’ Var det så Guds plan? Lad os se det i et større perspektiv: Hvad med naturkatastrofer, og hvad med sygdom? Hvad med hungersnød? Er de en del af Guds plan? Selv om Gud ikke gør os syge, forhindrer han os ikke i at blive syge, og dermed tillader han os at blive syge. Dette er ofte kernediskussionen, når forsyn er på bordet.

Hvordan kan Gud tillade disse forfærdelige ting at sker.

DÅRLIGE TING SKER Personligt står vi med de samme problemer. Hvis nogen står uden et job, vil de ofte bede – nogle gange i måneder – om et nyt job. Hvis de får det, er det Guds forsyn, og de priser Herren for at tage sig af dem. Kirken vil sige, at Gud åbnede et vindue og gav muligheden. Men hvis en anden i kirken den samme uge mistede sit job, hvad siger vi så til

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

28

Tema: Guds forsyn

Ofte hører vi nogen sige,

en skade. Men det var hverken Gud eller Satan, der påførte dig en skade. At blive skadet er en naturlig konsekvens af at falde fra en højde. Slutteligt kan vi sige, at Gud er ansvarlig for naturens orden og love, men han kan ikke gøres ansvarlig for de naturlige konsekvenser af vores valg.

at ’når Gud lukker en dør,

DEN FRIE VILJE

dem? Lukkede Gud et vindue og fjernede en mulighed?

Nogle gange forsøger vi at finde det gode i det onde.

åbner han et vindue’.

Så ved at tillade at noget ondt sker, gør Gud det onde, der sker, mindre mærkbart. Han skaber noget godt sideløbende med det onde. Ofte argumenterer vi oven i købet for, at udfordringen med det onde førte noget godt med sig, fordi disse gudgivne udfordringer gav os mulighed for at vokse menneskeligt. Stående midt i disse udfordringer er der nogen, der kan finde mening i det, og andre gange gør det tingene værre.

En anden måde at håndtere det onde, der sker os, er, at vi tillægger årsagen til de onde ting det onde i verden. Enten ved direkte at sige, at ’Satan fik mig fyret!’ eller indirekte, ’dårlige ting er konsekvensen af at leve i en falden verden’.

For ikke at sætte Satan på højde med Gud, som er den fare, der er i dualismen, må vi udvikle en indviklet teologi for at kunne forstå, hvorfor Gud i almindelighed tillader det onde, og hvorfor Gud tillader bestemte dårlige ting at ske. Være som det er, at skyde skylden på Satan er en mulighed: Gud giver muligheder, og nogle gange forhindrer Satan dem.

På samme tid må vi være opmærksomme på naturlige konsekvenser. Når du vælger at løbe en risiko, kan det medføre alvorlige konsekvenser. Hopper du ud fra en bro, pådrager du dig formentlig

TOM DE BRUIN Tom de Bruin er underviser i nytestamentlige fag på Newbold College i England.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Tilbage til mine forældres bil igen, så lad os igen for argumentets skyld antage, at Gud har en plan, der indebærer en ny bil. Gud gav mine forældre den mulighed, at de kunne få en god bil med fartpilot. Hvordan virker det rent faktisk?

Gud vidste, hvilket tegn mine forældre behøvede for at kunne træffe den beslutning, der ville være bedst for dem, så han gav dem det tegn. For at give dem tegnet, måtte han arbejde gennem en ikke-kristen, som måske betød, at han led et økonomisk tab. Hvis Gud er i kontrol, er det ikke svært at forestille sig, at han ville kunne arbejde både gennem kristne såvel som ikke-kristne. Men hvad med den frie vilje?

Hvad om sælgeren ikke ville sætte en fartpilot i bilen? Var det Gud, der tvang ham til det? Havde Gud tilrettelagt en række begivenheder, der gjorde ham føjelig og åben for idéen? Valgte sælgeren af egen fri vilje at følge Guds anvisninger – selvom han ikke troede på Gud eksistens? Og mine forældre? De valgte af egen frie vilje at lade Gud vælge gennem et tegn. Da tegnet indfandt sig, fulgte de Guds anvisninger. Har de stadig en fri vilje? Hvem er ansvarlig for deres valg?

Mine forældre gjorde bare det, Gud viste dem, de skulle gøre, så de er ikke moralsk ansvarlige for deres valg – eller er de?

Disse spørgsmål viser, hvorfor det er vigtigt at holde sig på midtbanen. Hvis Gud bestemmer hvert eneste valg, så findes den frie vilje ikke længere. Det betyder, at mennesker ikke er ansvarlige for de valg, de træffer, fordi de i så fald kun ville kunne vælge det, Gud allerede har forudbestemt. Hvis Gud ikke bestemmer vores valg, så er livet fuldstændig tilfældigt, og Gud er slet ikke i kontrol. Guds forsyn må forblive i midten. Det er hverken en tilfældig upersonlig skæbne og

heller ikke en på forhånd enkeltstående kreeret begivenhed. Mennesker har friheden til at vælge – også selv om det går imod Guds plan – og naturlige processer sker uden behovet for Guds indblanding.

ÆGTE FORSYN Så hvor kan vi finde det ægte forsyn?

Guds kraft i vores liv, mærker vi ikke ud fra, hvordan han regerer verden, men hvordan han nådefuldt appellerer til hver eneste af os. Det er her, bønnen kommer ind. Gud er villig til og ligefrem ønsker i sin ultimative nåde og kærlighed at indgå i en dialog med sin skabning. Gud kan og er villig til at svare sine skabninger på måder, der viser hans kærlighed til hele skaberværket.

Kan vi ændre Guds holdninger? Det er svært at sige. Men det vi kan sige er, at i bønnens dialog kan vi opleve Guds svar. Gud ønsker, at vi skal tale til ham, og Gud ønsker, at vi skal opleve, at vores bønner bliver besvaret.

Gud ved, hvad vi vil bede om, før vi spørger ham, og Gud har magten til at opfylde vores ønsker uden vi spørger. Alligevel ligger vigtigheden i vores forhold til Gud. Så måske vidste Gud, hvad der var bedst for mine forældre. Måske vidste Gud, at den bestemte nye bil ville være en velsignelse for dem. Måske vidste Gud, at de havde brug for et tegn og gav dem det.

Måske ønskede Gud at demonstrere, at han har magten til at besvare bøn. Guds veje kan være svære at tyde, men hans indflydelse kan vi se. Mine forældre føler sig virkelig velsignede af, at Gud hjalp dem med deres beslutning. Mine forældre føler sig nærmere Gud efter at have oplevet dette tegn. Mine forældre er lykkelige for, at de hver dag kan køre i en bil Gud gav dem. Og det er meget bestemt af forsynet.

Prosess 14.-16. oktober 2016

UD I LIVET:

Nu må jeg k klare m mig selv…

Vent ikke for længe med at tilmelde dig på www.prosess.org

I juni 2011 vinkede jeg farvel til 13 års skolegang med eksamensbeviset i hånden. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvad livet ville bringe, men én ting var i hvert fald helt sikkert: Jeg var klar til at opdage verden.

Hvad skulle kunne gå galt med Jesus ved min side?

Tekst: Rebecca Dyrli

Flere gange gennem teenageårene havde jeg hørt, hvor vigtigt det var at stå fast i troen. Det var vigtigt at søge kristne miljøer, når man flyttede ud fra det trygge, beskyttede kostskoleliv på Tyrifjord Videregående Skole (TVS).

TROLD PÅ SPORET AF KRISTENBLOD? Hvad de velmenende voksne egentlig mente med dette, forstod jeg ikke rigtig.

Jeg var jo døbt og havde en masse kristne venner, så jeg krydsede bare af, at både troen og miljøet var i den skønneste orden. Det var da vel ikke sådan, at verden var fuld af trolde, som kunne lugte kristenblod og var ude på at gøre livet surt for mig. Eller?

VÆLTE UD I VOKSENLIVET Snusfornuftig og naiv væltede jeg ud i voksenlivet med alt, hvad det indebar.

Pludselig befandt jeg mig i et virvar af at flytte ind i en delelejlighed med tre andre, jeg ikke kendte, betale regninger, skifte læge og støvsugerposer.

Hele verden, som jeg kendte den, blev med et vendt på hovedet. Hvis jeg var sul-

ten, måtte jeg lave mad. Hvis jeg blev syg, måtte jeg ringe og bestille tid hos lægen.

Hvis kontoen var tom en uge før den første, så var det mig, der havde brugt alle pengene, og hvis jeg havde glemt at købe mere toiletpapir… Tja, lad mig stoppe mig selv der.

KLARE SIG SELV Pointen er, at jeg i løbet at det første år som selvstændig voksen opdagede, at det ”kun“ er mig i hele verden, som passer på mig. Det indebar også, at hvis jeg skulle i kirke, så måtte jeg selv tage ansvar for at komme det – hvilket jeg ikke gjorde.

Jo, måske to-tre gange, men med tiden forstod jeg, at dette ikke var nok. Jeg var ensom og uden jævnligt kristent input.

Når jeg nu ser tilbage, forstår jeg bedre, hvad der mentes med, at det er vigtigt at søge et kristent fællesskab. Heldigvis lod jeg længslen, jeg kendte, både efter nærvær med Gud og ligesindede, lede mig tilbage til et socialt kristenliv. Sådan er det desværre ikke for alle.

GENNEM TYKT OG TYNDT

men kan forebygge? Jeg ville ønske, at nogen havde formået at nå helt igennem til mig, om hvor vigtigt det rent faktisk er med en tro, som er stærk nok til at holde gennem tykt og tyndt. For man bliver jo sat på prøve.

I oktober sker der noget, som jeg ser rigtig meget frem til, nemlig Prosess Puls.

Dette er en konference, som drejer sig om præcis dette med en bæredygtig og sund tro. Hvordan skal vi leve troen, sådan at den bliver bæredygtig i mødet med virkeligheden? Hvad kan din tro holde til?

Jeg glæder mig til Prosess. Møder jeg måske også dig der?

VÆR SIKKER PÅ EN PLADS Der begrænset antal pladser på Prosess Puls. Konferencen foregår den 14.-16. oktober ved Quality Hotel Expo. Der er allerede mange tilmeldte. Der vil være udfordrende foredrag, god stemning, masser af kreativitet, mulighed for at lære nye mennesker at kende og en god koncert. Alle er velkomne. For tilmelding og mere information se www.prosess.org

Nogen falder fra. Er det noget, vi sam-

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

30

Annoncer

Fælles midtjysk

S mmergudstjenste OBS! Tilmelding til middag senest 7. august 9714 7037 / 9714 0397

Sabbatten 20. august 2016 i Lille Nørlund Taler: Niels Christian Rasmussen

STUDIESTARTSABBAT I CAFÉKIRKEN

REGIONSMØDER på Sjælland i 2016 To heldagsarrangementer med inspirerende møder, socialt og åndeligt samvær Dagene begynder kl. 10 og slutter ca. kl. 17 og vil bl.a. indeholde: Bibelstudium • Højtidsgudstjeneste Fællesspisning • Programmøder

Flytter du til Københavnsområdet for at studere?

Vi har et særligt tilbud i Cafékirken 3. september.

Nærum Adventistkirke 17. september Regionsmøde for menighederne i Roskilde, København og Nordsjælland. Unionens nye næstformand og ungdomsleder Marianne D. Kolkmann er hovedtaler.

Køge Adventistkirke 8. oktober Regionsmøde for menighederne i Holbæk, Slagelse, Ringsted, Køge, Faxe, Haslev, Næstved, Nykøbing Falster og Nakskov.

Unionsformand Thomas Müller er hovedtaler.

Det overgår både rustur og introforløb – for her kan du møde andre kristne unge studerende og samtidig få gode råd til at begå dig i studiemiljøet og storbyen.

Vi begynder kl. 15 med lovsang og gudstjeneste, og bagefter kan du møde nogen fra forskellige uddannelsesretninger og -institutioner.

Og så slutter vi selvfølgelig af med den studerendes livret: gratis mad! Så et stort velkommen til Studiestartsabbat i Cafékirken.

Gå ind og like vores facebookside på facebook.com/cafekirken så kan du følge med og få mere info.

Cafekirken · Suomisvej 5 · 1927 Frederiksberg C

KEHAP.DK Mere info på adventist.dk og ANonline

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Annoncer

INVITATION TIL

31

18/30 Tema:

dag 10. september i Odense

Adventist i 2016 - i

teor sis prak

Talere: Jan Barna & Bjørn Ottesen en

SØNDERVANGS 40 ÅRS JUBILÆUM

Se programmet for d dagen og ttilmeld dig på ung.adventist.dk

Torsdag 15. september 2016 kl. 14.00-16.00

SKØNNE KVINDER I ALLE ALDRE

Kom og vær med til at gøre denne dag til en speciel dag.

Reservér allerede nu 13.-15. januar 2017 til kvindeweekend på Hvidekilde!

Alle som har eller har haft tilknytning til Søndervang er meget velkomne.

Der bliver kagebord med kaffe og the. Ønskeliste Japanske kirsebærtræer, kunst til et plejecenter, chokolade, mindre sofabord i bøg.

Alkohol frabedes.

Psykoterapeut Susanne Wiik Kalvåg taler om bl.a. angst, frygt og bekymring – set i psykologiens og Bibelens lys.

Hold øje med adventist.dk – mere info i løbet af efteråret.

Viborg menighed søger ny pedel fra 1. oktober 2016 Søger du en billig lejlighed i Viborg, og har du et par timer ekstra om ugen til at udføre pedelarbejde, så er det måske en mulighed for dig. Opgaverne består i pedel- og rengøringsarbejde i og omkring kirken, inkl. klipning af græs og hæk. Ansøger forventes at have nær tilknytning til kirken.

Henvendelse til sven.hagen.jensen@adventist.dk / 4636 1836

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

VEGEFOOD.DK Bestil vegetariske produkter (frost, køl og tørvarer) på:

www.vegefood.dk Du kan også ringe til Kenneth Lund på 7568 1254 / 4224 2893 eller skrive til info@vegefood.dk v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

BORNHOLM · TEJN Dejlig ferielejlighed med egen parkeringsplads og indgang.

100 m fra det hyggelige havnemiljø.

For flere oplysninger, ring eller skriv på tlf. 20 87 02 22 eller flemming@odell.dk Mvh. Flemming Koch

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

32

Annoncer

Dåb ERICK OG YVONNE Kirken i Svendborg var fyldt med venner, familie, klassekammerater og menighed, da Erick og Yvonne viste offentligt, at de har valgt at følge deres frelser og lod sig døbe. Det var en festlig dag, hvor det endnu engang blev bekræftet, at Jesu offer på korset ikke var forgæves. Vi siger Gud tak for to unge adventister mere i Assens.

Thomas Rasmussen

RASMUS ERHARDSEN Sabbatten den 9. juli havde jeg den store glæde at døbe min svigersøn, Rasmus Erhardsen. Dåben foregik ude i naturen i Storstrømmen vest for Vordingborg. Rasmus er gift med Vibeke og har 3 børn: Erik, Naja og Theis.

Rasmus ønsker at tilslutte sig Ringsted menighed.

John Pedersen

NATHANIEL MÜLLER, Ü KAROLINE STRUKSNES OG THEODOR MÜLLER Sabbatten den 30. april var en sand festdag i Nærum menighed, da tre af menighedens teenagere valgte at blive døbt. I et års tid har de tre mødtes til bibelstudium, og det resulterede i, at Nathaniel Müller og Karoline Struksnes blev døbt i kirken til en festlig gudstjeneste, de unge selv havde planlagt. Mange af indslagene blev fremført af menighedens unge. Og efter sådan en formiddag er der selvfølgelig lækker fællesspisning, inden vi kørte til Skodsborg Strand, hvor Theodor Müller blev døbt i Øresund. Festdag i himlen, i menigheden og i de unges familier.

Anne-May Müller

SHANNIE FALK Sabbatten den 25. juni trådte Shannie Falk ud i de livlige bølger ved Kikhavn for at lade sig døbe. Vi mindedes, hvor meget Jesus gjorde netop ved vandet, ikke mindst at kalde sine disciple – som Shannie også har sagt ja til at være. Det var en smuk fredelig eftermiddag sammen med den nærmeste familie.

Robert Fisher

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

HELENA ROLANDSEN OG ULRIK SCHIERMER NIELSEN Pinsesøndag den 15. maj blev Helena og Ulrik viet i Adventkirken i Nærum, hvor et stort selskab af familie og venner skabte både fest og højtid i en fyldt kirke. Helena arbejder som fysioterapeut i Køge og Ulrik arbejder med statistik hos Megafon på Frederiksberg. Nu hedder ægteparret Schiermer Rolandsen, og de ønskes et stort tillykke og Guds velsignelse.

Carl-David Andreasen

Annoncer

Fødselsdage August 95 ÅR 28. Anna Philipsen Frederiksborg Allé 23, st. 19 8920 Randers NV

90 ÅR 21. Johannes Hansen Grønlandsvej 37 4800 Nykøbing F

85 ÅR JEANETTE VILLJANUZ OG RICKI MCRAE Den 17. december 2015 sagde Jeanette Villjanuz og Ricki McRae ”ja“ til hinanden, først på rådhuset i Odense, og senere i Odense Adventkirke, hvor familie, venner og menighed fejrede dagen. Tillykke til det nye ægtepar.

Kim Hagen Jensen

23. Sigmar Johannesen Hoydalsvegur 34 FO-100 Tórshavn

80 ÅR 3. Ejvind Bek Jensløvsvej 5, 2. th.

2920 Charlottenlund 4. Inge Pedersen Østerbro 11 4720 Præstø 10. Ole Nielsen Ågade 3 3770 Allinge 16. Vera Nielsen Heimdalsparken 105, st.th 7500 Holstebro

75 ÅR 28. Antonio Pagliuca Rodemindesvej 4 4850 Stubbekøbing

70 ÅR 3. Erling Ahnfeldt Koksfourt 4 7140 Stouby 3. Else Kristine Poulsen Ahornvej 3 4600 Køge 12. Leni Bente Kjeldal Kulerupvej 9 B 4140 Borup

20.Henning V. Poulsen Sønder Boulevard 20, 1. th.

1720 København V 24. Elsebeth Victoria Holm Vestre Nøstegate 55 NO-3300 Hokksund

September 90 ÅR 11. Eli Nielsen Bredgade 17 B 9750 Østervrå

85 ÅR 28. Vera Marie Petersen Vejledalen 25 P, st.

2635 Ishøj

80 ÅR 10. Nis Petersen Åkæret 5, 1. lejl 1 7100 Vejle

75 ÅR 6. Ritva Johansen Luthersvej 2 9440 Aabybro 19. Lilian Møller Pileløkken 1 3770 Allinge

70 ÅR 22. Anette H. Galsgård-Sørensen Hvidmosevej 6 Nr. Hyllinge 4070 Kirke Hyllinge 25. Orla Jepsen Kællingdal 25 Hamborg 7730 Hanstholm 28. Anita Marqvard Dahl Holtug Linievej 46 4660 Store Heddinge

Alle abonnenter af Adventnyt (som vi har fødselsdatoer på) får sin runde fødselsdag fra 70 år og opefter annonceret her. Hvis du ikke ønsker din runde fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv venligst besked senest 3 måneder før til: adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Robert Sand på 4558 7753.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Tillykke med ...

Bryllup

33

34

Vi mindes

Æret være...

ANNA MARGRETHE GULDHAMMER HOUMANN Fra USA kommer budskabet om, at Anna Margrethe Guldhammer Houmann er sovet ind, 93 år gammel.

Anna Margrethe blev født i Asssens den 1. oktober 1923 som datter af præsteparret Katrine og Andreas Guldhammer. I 1938 kom hun til Vejlefjord, hvor hendes far skulle være bibellærer. Èn af eleverne, Carl Jørgen Houmann fra Randers, fik øje på hende. De blev kærester og drog sammen til Skodsborg for at uddanne sig til fysioterapeuter.

Efter endt uddannelse og afslutningen på 2. Verdenskrig, blev de opfordret til at rejse til USA, hvor han kunne uddanne sig videre til læge. I USA giftede de sig, arbejdede, studerede og etablerede sig til sidst i Washington DC området, hvor han var hospitalslæge og Anna Margrethe passede hjem og efterhånden 5 børn samtidig med, at hun gav en hånd med som fysioterapeut på hospitalet.

For alle vi skandinaver, der i disse år opholdt os og studerede i hovedstadsområdet i USA, blev hjemmet både et fristed og et sted, hvor vi kunne søge den sundhedsfaglige assistance, som der nu og da blev brug for.

Fra 1957-1962 var ægteparret missionærer i Ætiopien og ydede en værdifuld indsats ved Empress Zauditu Memorial Hospital. I 1962 vendte de tilbage til Washington og fortsatte gerningen der, indtil de i 1995 flyttede til Tennessee.

Fra 2003 har Carl Jørgen og Anna Margrethe boet i Florida, hvor de har kunnet nyde fællesskab med stor koncentration af børn, børnebørn og oldebørn.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Anna Margrethe efterlader sig ægtefællen, Carl Jørgen, 5 børn, 14 børnebørn og 7 oldebørn. Æret være Anna Margrethe Guldhammer Houmanns minde.

Walder Hartmann

INGE MERETE MARTIN Den 18. februar sov Inge Merete Martin (f. Frederiksen) ind på Southmead Hospital i Bristol, England.

Inge Merete blev født i Holte i 1942 som datter af Johanne og Karl A. Frederiksen, men havde det meste af sin opvækst på Vejlefjord, hvor faderen var en elsket lærer.

Efter afsluttet skolegang søgte Inge Merete til Skodsborg for at uddanne sig til fysioterapeut. I 1964 drog hun videre til Newbold College i England for at tage sprogkursus, og her mødte hun den unge teologi studerende Brian Martin. De blev gift i 1966 i Vejle Adventkirke og drog derpå tilbage til England og påbegyndte i 1967 fyrre års pastoral indsats i Sydengland.

Inge Merete blev mor til to piger, men fik som 28-årig cancer og måtte resten af livet kæmpe med sygdom og svaghed. Hendes vindende smil og praktiske sans skaffede hende, trods sygdommen, mange venner – og hun formåede også at holde kontakt med mange af sine gamle kammerater fra Danmark. Ægtefællen Brian, døtrene Michelle og Lynette med familier, ligesom broderen Jørgen m. familie og søsteren Kirsten, savner naturligvis Inge Merete, men kan se frem til et glædesfyldt gensyn, når Jesus Kristus kommer igen. Æret være Inge Merete Martins minde.

Walder Hartmann

ULLA YVONNE JØRGENSEN Ulla Yvonne Jørgensen blev født i Horsens den 1. april 1946. Hun voksede op sammen med sin lillebror og begyndte som barn at komme i søndagsskole hos Frelsens Hær i Horsens. Der lærte hun Jesus at kende som sin bedste ven og bekræftede sin kristne tro ved konfirmationen.

Hun fik 4 børn, men en af dem tog sit eget og sin kærestes liv, hvilket kastede mørke skygger over Ullas og de voksne børns og deres familiers liv.

Ulla fik kontakt til Pinsemenigheden i Horsens og blev døbt der. Som ældre kom hun til Adventkirkens sundhedsmøder, som Birgitte Risager afholdt, efterfulgt af bibelstudier ved Flemming Risager. Mange sabbatter kastede hun med sit humør glans over menighedens møder og fællesspisninger.

Ulla blev ramt af ondartet kræft og døde den 28. maj på Hospice Djursland i Rønde.

Bisættelsen fandt sted i Odder Kirkegårds kapel den 2. juni med stor tilslutning fra familie og venner.

Mille Krage blev en god støtteperson for Ulla og hendes familie den sidste tid, hvor hun boede i nærheden af datteren Elena og hendes familie i Odder. Tue Westing forrettede efter Ullas ønske bisættelsen. Vi lyser fred over Ulla Yvonne Jørgensens minde.

Tue Westing

Vi mindes

GRETHE RASMUSSEN

INGE ØSTEDGAARD

Den 11. maj, mistede Sonja Friis Andersen, Vejlefjordkirkens menighed, sin mand gennem 54 år – Knud Friis Andersen.

Knud blev født den 13. januar 1930 af en enlig mor, hvilket resulterede i en lidt turbulent barndom med skiftende plejefamilier. For ham blev der først rigtig styr på tilværelsen, da han havnede på Vejlefjord. Siden tog han arbejde i Skodsborg, uddannede sig til urmager og optiker og rejste en tur til Schweiz for at blive en endnu bedre urmager.

Som ung tilsluttede Knud sig Adventistkirken i København, traf Sonja og tog hul på en tilværelse, hvor der var plads til både arbejde og oplevelser. Som urmager var Knud fascineret af prædikerens ord om, at ”alting har sin tid. Der er et passende tidspunkt for alt“. Måske hang hans fascination for udtrykket: tempus fugit sammen med, at han havde en finger med i spillet om det mest berømte danske ur, Jens Olsens Verdensur. Knud var med til at konstruere de fine tandhjul, og til – efter indvielsen i 1955 – at servicere det berømte ur.

I 1964 slog ægteparret sig ned i Vejle, hvor Knud etablerede en urmagerforretning og siden som pensionist var aktiv i flere af omegnens lokalradioer.

86 år var Knud om at opleve alt dette – alt skete på det rette tidspunkt.

Torsdag den 19. maj fyldtes Vejlefjordkirken af familie, naboer, venner og menighedsmedlemmer til en mindehøjtidelighed, hvor undertegnede mindede om Guds løfter for fremtiden, hvor alting også vil ske til rette tid.

Indtil da: Æret være Knud Friis Andersens minde.

Walder Hartmann

Tirsdag morgen, 24. maj, mistede adventistkirkerne i Norge og Danmark ’en mor i Israel’. Grethe Rasmussen (f.

Andersen) sov stille ind på Ringerike Sykehus.

Grethe blev født den 3. oktober 1931 i Torum, Salling. Hun mistede tidligt sin far og kom derfor til at opleve en barndom, der var præget af nøjsomhed og trange kår. Hun blev selv sendt ud at tjene som 14-årig, men havde inden da, sammen med moderen, mødt adventbudskabet og valgte at blive døbt og optaget i Adventistkirken.

Senere opholdt hun sig på Vejlefjord og traf fynboen, Villi Rasmussen, som hun i 1953 sagde ja til at dele sin fremtid med. Sammen tjente de kirken, som et meget aktivt præstepar, i både Danmark, Norge og Færøerne.

I et travlt præstehjem blev Grethe den samlende faktor. Hun sørgede for, at børnene fik en tryg og lykkelig opvækst, men havde alligevel overskud til at virke aktivt til bedste for de menigheder, som de blev placeret i. På hjemmefronten bagte hun et utal af boller, men nåede samtidig at arbejde både som menighedsskolelærer og i forskellige diakonale tjenester.

Hun var, som sønnen Sten udtrykte det: ”En meget intelligent kvinde“.

De sidste år efter Villis død boede Grethe i Norge nærmere børnene, Birgit og Sten, der begge havde slået sig ned i Norge.

Grethe Rasmussen efterlader sig ud over de to børn, 8 børnebørn og 6 oldebørn.

Familie, venner og trosfæller tog afsked med Grethe ved en højtidelighed i Vejlefjordkirken, tirsdag den 31. maj. Nu hviler hun ved sin mands side på Daugård kirkegård, indtil Jesus henter sine efterfølgere hjem til Guds rige. Æret være Grethe Rasmussens minde.

Walder Hartmann

Onsdag den 8. juni 2016 døde Inge Østedgaard fra Nærum på Bispebjerg hospital, og hun blev bisat fra Adventkirken i Nærum den 15. juni.

Inge Østedgaard blev født den 7. juli 1926 og blev således næsten 90 år gammel. Inge stammede fra Lov på Sydsjælland. Da hun begyndte at tænke på sine fremtidsplaner, foreslog hendes mor hende at tage til Vejlefjordskolen. Det blev ikke kun et skoleår for Inge. Her fandt hun også sin kommende ægtefælle, Vagn Østedgaard fra Vendsyssel. De blev gift i 1948 og flyttede til Vagns hjemegn ved Vrå. Siden gik turen til Nærum, hvor Inge og Vagn blev en aktiv del af menighedsfamilien i Nærum menighed.

Den høje alder havde efterladt sine spor i Inges liv, og de seneste år var ikke lette. Kræfterne blev små, og den ugentlige tur til kirke måtte droppes.

Og hjemme i hjemmet var det ikke længere muligt at klare de små hverdagsopgaver. Nu blev der lagt planer for at flytte i plejebolig, men så langt nåede Inge ikke. En måned før hun døde, blev Inge indlagt på Bispebjerg hospital.

At møde alderdommen var svært for Inge, men hun sagde ofte taknemmeligt: ”Jeg har haft et godt liv!“. Og med den hilsen kunne et stort følge af familie og venner tage afsked med håb om gensyn.

Inge efterlader sig sin mand, Vagn og børnene Jette, Flemming og Lene med deres familier. Æret være Inge Østedgaards minde.

Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 3 · juni 2016

Nekrologer

KNUD FRIIS ANDERSEN

35

36

Børnesiden

Niels boede i nærheden af en stor, bred flod. Floden var så lang, at der sejlede en damper op og ned ad den. Damperen havde et stort hjul, som skovlede båden fremad, idet det drejede rundt og rundt.

Derfor kaldte man damperen en hjuldamper.

Tekst: Redigeret af Birthe Kendel / Foto: Wikipedia

E

n dag, da Niels var nede ved floden, gik han ud på en lille, gammel bro, som ragede et godt stykke ud i vandet. Da han kom helt ud på broen, trak han et lommetørklæde op af lommen og begyndte at svinge det i luften. ”Hvad har du gang i?“ spurgte en gammel mand, som sad på broen og fiskede. ”Ikke noget,“ svarede Niels. ”Men damperen kommer om et øjeblik, så jeg er ved at gøre mig klar.“ ”Klar? Til hvad? Ved du ikke, at damperen ikke lægger til her?“ spurgte manden. ”Hvis du skal ud og sejle min dreng, må du hellere løbe tre kilometer op ad floden. Det er der, hjuldamperen lægger til.“ ”Men i dag lægger damperen til her,“ sagde Niels. ”Nej, det gør den ikke,“ svarede manden, ”for den standser aldrig her.“ ”Det gør den altså i dag,“ påstod Niels. ”Sludder!“ sagde manden, der nu var ved at blive lidt gnaven. ”Det ved jeg nok bedre end dig.“

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

I det samme fik Niels øje på en tyk røgsky der, hvor floden drejede. ”Nu kommer den!“ råbte han glad. ”Så må du hellere tage benene på nakken,“ sagde manden tørt, ”ellers når du den ikke.“ ”Men jeg behøver ikke at løbe, for den standser her,“ svarede Niels. ”Vrøvl!“ Nu var manden ved at blive godt sur.

Pludselig kunne de tydeligt se den store, gamle hjuldamper, som kom i fuld fart ned ad floden. Det store hjul piskede vandet til skum. Niels begyndte at vifte vildt med sit lommetørklæde. ”Kan du ikke se, at den ikke standser?

Den har for meget fart på.“ ”Den skal nok standse,“ svarede Niels og viftede og viftede.

Pludselig begyndte damperens store hjul at dreje langsommere, og damperen tabte noget af farten. Så standsede hjulet helt og begyndte at dreje den modsatte vej, så damperen havde kursen lige mod broen, hvor Niels stod. Den lagde lang-

somt til ved den gamle bro, og der blev lagt en lille landgang fra damperen over på broen. Niels skyndte sig at hoppe om bord, samtidig med at han stak lommetørklædet ned i lommen. ”Kan du se, at den standsede!“ ”Ja, nu har jeg set det med,“ gryntede manden. ”Det har jeg aldrig oplevet før.“ ”Det er fordi, kaptajnen er min far,“ forklarede Niels.

Ved du, at der er nogen, der tror, at Gud er for mægtig til at bekymre sig om drenge og piger, og at han har alt for travlt til at høre deres bønner? Men det passer ikke. Gud interesserer sig for alle.

Uanset hvem du er, eller hvor stor eller hvor lille du er, eller hvor du bor, når du ”vifter med dit lommetørklæde“ – eller sagt med andre ord, når du fortæller din himmelske far, at du ønsker og har brug for hans hjælp, så kommer han til dig og hjælper dig.

Børnesiden

37

FOR

BØ R

N

”Den standser ikke...“

”JO, DEN STANDSER!“ Niels var heldig, at han fik lov til at sejle med en hjuldamper. Ved du, at Danmark har verdens ældste hjuldamper? Den hedder Hjejlen og sejler på Silkeborgsøerne. Det er den, du ser på billedet over historien. Hvis du kommer til Silkeborg en dag, kan du måske være ligeså heldig som Niels og få dig en sejltur.

Her på billedet ser du en båd, der er endnu ældre en hjuldamperen – nemlig Noas Ark. Det var den første båd, der blev bygget i hele verden, og de fleste passagerer havde fire ben.

Her på billedet har to af passagererne gemt sig oppe i træet. Kan du finde dem?

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

38

Forvaltning

TIENDE

Tekst: Henrik Jørgensen / Foto: thinkstockphotos.com

D

a jeg boede i England, boede jeg i nærheden af Heathrow lufthavn, der ligger i udkanten af London.

Det er en af de mest travle lufthavne i verden. Fra mit hjem kunne man følge flyene, der cirklede over London for at få tilladelse til at lande og følge ruten på flyene, der lettede. Det siges, at hvert minut er der et fly, der enten lander eller letter. Det er et effektivt og imponerende system, der bliver udnyttet til det yderste, for at få så mange fly med så mange pasagerer igennem som overhovedet muligt. Det er rigtigt godt, og det går også normalt fint indtil f.eks. en vinterdag, der kommer lidt sne og landingsbanerne skal ryddes for sne, eller flyende skal afises, inden de kan lette. Så er der kaos, afgange må aflyses, pasagerer strander i lufthavnen i timevis og kan ikke nå deres næste forbindelse. Problemet med lufthavnen i Heathrow er, at for at være så effektiv som muligt udnytter man hvert tilgængeligt minut, så der ikke er luft til, at noget kan gå galt. Systemet skal køre glat for at fungere.

Der er ikke plads til fejl eller spild.

Er effektiviteten i Heathrow lufthavn blevet et eksempel på det samfund, vi lever i – i Danmark specielt og den vestlige verden generelt, verdsligt og kirkeligt? Effektivitet er blevet et nøgleord. Alt skal være effektivt, alt skal udnyttes til det yderste. For at det hele skal hænge sammen, må der ikke være noget spild, hverken af tid eller resurser. Vi lever vores liv i et sådant stress og pres, hvor hvert minut skal bruges, hver krone skal udnyttes, at der ikke længere er plads til fejl eller blot til at tage en lille puster.

Du kender måske den gamle danske folkevise ”Marken er mejet og høet er høstet“.

I omkvædet af det første vers ligger et gammelt bibelsk princip, som vi gladeligt synger, men nok har svært ved at forholde os til i det effektive stræbersamfund, vi lever i.

Rev vi marken let, det er gammel ret, fuglen og den fattige skal også være mæt.

Visen udtrykker et princip, som gennemsyrer den bibelske fortælling, der stryger stræbersamfundet og effektivitetsmentaliteten imod hårene. Det gamle princip siger, at alt ikke skal høstes, udnyttes og gøres til fortjeneste. Der skal være plads i livet til at levne, til spild, for at gøre plads for andre. Bl.a. i 5 Mos 24,19 siger Gud: ”Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det, for at Herren din Gud må velsigne dig i al din gerning.“ Og han fortsætter med lignende eksempler fra olivenhøsten og druehøsten. Andre eksempler kan også nævnes, hvor Gud befaler Israelitterne ikke at høste helt ud til kanten, men lade noget stå til enken og den fattige. Med andre ord vi skal ikke leve så stramt eller udnytte vore resurser så hårdt, at der ikke er plads til ”spild“, for ”fuglen og den fattige skal også være mæt“.

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30). Tiende fra medlemmer i vores lokale kirker går til at støtte forkyndelse af evangeliet i det danske kongerige.

Alle lokale præster får deres løn fra tienden, der også driver afdelingsarbejdet.

Læs om principper for tiende: sda.click/tiende Læs om ligningslovens krav til gaver og fradragsmuligheder: sda.click/fradrag Ved spørgsmål, kontakt Marianne Kjøller på tlf. 4558 7794.

Den vej forvalteren vandrer Forvaltning har at gøre med alt det, Gud har givet os at råde over. Når den trofaste tiende til forrådshuset er bragt tilbage, hvad gør vi da med den resterende del af de ressourcer, vi har? (Sl 24,1; 50,10-12; Hag 2,8). Gud har faktisk et dobbelt ejerskab af os.

Vi er både skabt af Gud og forløst fra synden gennem Jesus Kristus (Titus 2,14). Vi er Guds viceværter, der planlægger, håndterer og administrerer efter bedste evner.

Se nærmere: sda.click/forvaltning

TESTAMENTE Efter et dødsfald kan boopgørelsen få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Som kristne lever vi i håbet om et evigt liv, som opfyldes, når Jesus kommer igen. Men i livet ved vi, at ingen lever evigt. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til Staten. Hvis du vil undgå dette, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se nærmere: sda.click/testamente Ved spørgsmål, kontakt Jan Nielsen på tlf. 4558 7773.

Adventnyt · Nr. 4 · august 2016

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 6. AUGUST

Det sker ...

Tekst: Holger Daugaard

H

vad er Vejlefjordskolens elevfond? Det er en fond, der anvendes til at give tilskud til elevers skolepenge. For de familier, der har en anstrengt økonomi, kan det være en mulighed at kunne få tilskud til deres børns skoleår på Vejlefjordskolen. I øjeblikket er der et stigende behov for hjælp til at få råd til at sende børnene på Vejlefjord, og vi har måttet trække mere på fondens midler end tidligere. Derfor opfordrer vi dig som tidligere elev eller ven af skolen til at give en god gave til fonden ved den landsdækkende kollekt, der optages i august måned i SDA. Du kan også bare indbetale et jævnligt beløb til skolens konto 9521-411-0002934, mrk. ”Elevfond“. På forhånd tak!.

KOLLEKT – 3. SEPTEMBER

Adventnyt Tekst: Robert Sand

P

å forhånd tak for en god gave den 3. september. Adventnyt finansieres gennem tienden, men en gang årligt optages der også en kollekt i landets menigheder. Udgifterne i forbindelse med Adventnyt tæller selvfølgelig tryk og porto, men også mandskab i form af layouttimer i mediecentret og redaktionstimer samt korrekturværktøjer.

Af planer for fremtiden er en bedre udnyttelse af de artikler og ressourcer, der bringes i Adventnyt. Planen betyder, at materialer i så stort omfang som muligt skal bringes på adventist.dk, facebook og være bredere tilgængelige, end blot i det trykte Adventnyt eller som PDF-download. Din gave vil hjælpe os videre i at materialisere planen.

KOLLEKT – 1. OKTOBER

AUGUST 06.

09.

17.

29.

Kollekt: Vejlefjordskolens elevfond Adventnyt 04/august udkommer Adventnytonline Deadline Adventnyt 05/oktober

SEPTEMBER 03.

Kollekt: Adventnyt 10.

18/30 dag. Odense 11.

Unionsbestyrelsesmøde 14.

Adventnytonline 17.

Regionsmøde. Nærum 23.-25. Familieweekend.

Himmerlandsgården 29.

Deadline Adventnyt 05/oktober 30.-02. Græskartur Øst. Slangerup

OKTOBER 01.

Kollekt: Katastrofehjælp (ADRA) 04.

Adventnyt 05/oktober udkommer 08.

Regionsmøde. Køge 14.-15. Process. Norge 19.

Adventnytonline 28.-30. Vranumtur (fællestur vest).

Vranum www.adventist.dk/det-sker

Katastrofefonden Tekst: Bjørn Krøll / Foto: thinkstockphotos.com

K

atastrofefonden giver mulighed for at kunne gribe ind med det samme, når en katastrofe rammer. Den er med til at redde liv og hjælpe mennesker til at få genopbygget deres tilværelse.

Flygtningestrømmen har aldrig været større end nu. Krige, jordskælv, oversvømmelser, orkaner, klimaforandringer, fattigdom – årsagerne til flugt er mange. Vi er vidner til en tid i verdenshistorien med flere og voldsommere katastrofer end nogensinde før. Det giver anledning til refleksion og handling.

Da Jesus gik her på jorden, hjalp han sine medmennesker, ikke kun ved at helbrede mange, men også ved at give dem et håb om en bedre fremtid i en ny verden uden nød og elendighed. Det håb skal vi bringe videre, og en af de måder, vi kan gøre det på, er ved at hjælpe mennesker i nød her og nu.

Vi takker for den gavmildhed, der udvises blandt menighedens medlemmer, og kan, på grund af jeres hjælp, gribe ind med det samme, når katastrofen rammer. Tak for en god gave.

Adventnyt · Nr. Nr 4 · august 2016

Aktivitetskalender

Vejlefjordskolens elevfond

Klumme

Kernen til

VIRKELIG GLÆDE Tekst og foto: Jan Nielsen

Jan Arne Nielsen er økonom fra Landbohøjskolen.

Det har bragt ham vidt omkring, realkredit, livsforsikring og udstationeringer i Østafrika. Efter Erhvervsministeriet med EU som speciale var han senest i Rigsrevisionen.

Jan brænder for at gøre en forskel på en ordentlig måde, hvor faglighed er uomtvistelig.

Jan nyder at vandre i bjerge og se verden – stor og lille – gennem sit kamera.

JAN NIELSEN er Unionens nye økonomichef. Han bor i Nyborg med sin hustru Line og er medlem af menigheden der.

E

ngang sad jeg ude i Saharas ørken og iagttog nomaderne, som passede deres små marker – midt i middagshedens stegende sol. Yusif var i sin mark med sorghum. Nu, tæt på høsten, ville fuglene gerne begynde festen, idet de ikke kunne modstå markens rigdomme af fede kerner i et ellers goldt miljø.

For at hindre fuglene i at spise hele afgrøden havde Yusif ophængt et sindrigt spindelvæv af ståltråd. Han havde hængt flere stenfyldte metaldåser på trådene.

Med mellemrum trak Yusif i trådene og løb svedende efter fuglene. De sultne fugle opgav modstræbende at bemægtige sig Yusifs afgrøde – eller i al fald det meste af den.

De mange meter dyrebar ståltråd havde Yusif fået ved at afbrænde et lastbildæk, som en ørkenkaravane havde efterladt.

Han levede med få resurser, smarte tanker, nøjsomhed og udholdenhed midt under Saharas brændende middagssol.

Yusif blev velsignet ved indsatsen.

Yusif viste altid glæde og taknemmelighed. Han kom smilende, når jeg mødte ham, og vi vekslede de få gloser, vi begge forstod. Yusif boede nogle få km fra farmen i et simpelt nomadetelt bestående af arms-tykke grene og det hele beklædt og dækket med neg af sorghum fra farmen.

Yusif inviterede mig hjem en morgen, hvor jeg skulle se hans nyfødte datter.

Hos en stolt og glad far. Moderen havde født om natten, og sandet viste allerede sin fænomenale evne til at trænge ind

over alt – selv omkring den nyfødte piges øjne. Hun var født i en lille lykkelig familie, fyldt med livsglæde.

Familiens liv gjorde indtryk på mig. Jeg mærkede en enorm respekt for deres arbejdsomhed og livsglæde. Midt i det, som var næsten ingenting… Og så var det alligevel det allerrigeste! Fordi de havde fundet en kerne til virkelig glæde: At gøre det man gør ordentligt – og at glæde sig over det man har.

Denne lille historie er blevet en del af min historie. Den fortæller uden ord om deres grundlæggende livsværdi – og den udtrykker min egen grundlæggende livsværdi. Det er berigende at lægge sit udelte engagement i det, som vi har imellem vores hænder. Uanset hvornår det er og under hvilke omstændigheder. Og glæden er ikke bundet op på omstændighederne – men på, hvordan vi bærer det i vores hænder.

Jeg tror også, at det er sådan, at Gud tænker om brugen af resurser. Et himmelsk princip. At vi bruger, det vi har, så godt vi kan. Og at vi giver ham vores taknemmelighed over det, han har givet os. Han ønsker hele tiden at lære os, at vi kan have tillid til, at han nok skal være med os. Midt der i ingenting – dér så jeg det så tydeligt! Fordi de levede arbejdsomheden, tilliden og glæden – midt i noget, der var så beskedent. Den glæde er stor – må vi altid leve den!