2016 06 adventnyt

I dette nummer ...

Kald og refleksion

At vokse på værkstedet

Hockey og tro

Mød næstformand Marianne Dyrup Kolkmann og økonomichef Jan Arne Nielsen og hør deres tanker om Guds ledelse og deres arbejde for kirken. Gud er den, som timer tingene, og Gud er i kontrol – derfor kan de tjene med tryghed og frimodighed.

”At vokse med ham“ – det sker i dagligdagen på værkstedet, hvor René er mekaniker.

Det er mere end bare et job. Det er en tjeneste for Gud, hvor René lærer at lytte til Guds stemme, når han møder mennesker, som har brug for hjælp til mere end bilen.

Mange medaljer – men Jesus er bare meget vigtigere for Torben. Med Jesus lærte Torben at modtage – uden at fortjene. Og han erfarede, at han kunne yde mere end sine holdkammerater, fordi han levede sundere. Jesus er det bedste, der er sket!

12

25

26

Adventnyt Nr. 6 · december 2016

TEMA: AT VOKSE I HAM SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

VI VOKSER MED JESUS – UDEN VI VED HVORDAN

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

Af: Line Nielsen

Tlf. 4558 7771

Tlf. 4558 7772

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag) Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

Jill Rasmussen (Women’s ministries)

Tlf. 7589 5446

Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Lehnart Falk

Tlf. 4558 7702

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø

E

t år er snart gået. Vores tujahæk er blevet højere. Og bredere. Den er vokset. Og hvordan er det nu gået til, tænker jeg med Jesu ord i tanke: ”Kornet spirer og vokser, uden at han ved hvordan. Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så aks, så fuld kerne i akset“ (Mark 4,27-28).

Interessant... for noget så normalt. Alt i haven er jo vokset! Og så ved vi ikke hvordan. Men samtidig kan man heller ikke sige, at vi ingenting ved om det. Jeg kan se, at græsset vokser mere, når jeg har gødet. Det vokser mindre, når det får mindre vand.

Og på nordsiden har græsset hårdere vilkår, hvor det får mindre lys. Nogle af disse ting kan jeg ikke rigtig påvirke. Andre ting kan jeg påvirke.

Jesus sagde, at det er med Guds rige ligesom med kornet, der vokser. Hans rige vokser, uden at vi rigtig ved hvordan. Og jeg se, at hans rige i mig også er vokset det sidste år. For han har været her. Han har været sammen med mig igennem mine hverdage og på sabbatterne. Han har åbenbaret sig for mig i mine andagtsstunder. Han har givet mig hvile, når jeg var træt. Han har givet mig opgaver, hvor jeg kunne folde mig ud.

Han har givet mig nye erfaringer med ham. Hans rige i mig er vokset!

Der er mange forskellige ting, som bidrager til, at vi vokser sammen med Jesus.

Ligesom der er mange faktorer, som gør en forskel for det, der vokser derude. I dette blad vil du møde forskellige mennesker, som deler deres tanker og vidnesbyrd om noget, der bidrager til væksten med Jesus. Og dette ”noget“ er måske egentlig bare vores liv. For når vi har Gud med i både det almindelige og det særlige, så sker der noget, uden vi ved hvordan.

Stop op engang og grib den tanke: Når du inviterer Gud med i dit daglige liv, så vokser hans rige i dig og omkring dig – uden du ved hvordan. Du behøver ikke at bekymre dig om det, selv om du godt kan engagere dig i ting, som du ved har positiv indvirkning på vækst. Med glæde. Med forventning til hvad Jesus nu vil gøre – uden du ved hvordan. For mig er forventningen, til hvad Jesus vil gøre – uden jeg ved hvordan – den største kilde til glæde, når jeg møder et årsskifte. Årsskiftet får mig til at stoppe op et øjeblik og reflektere over det, Jesus har gjort – uden jeg vidste hvordan. ”Og hvad mon han har i tanke for året, der kommer,“ tænker jeg. Overskriften kender jeg. Han vil, at jeg skal vokse med ham. Hvordan? – det er hans sag! Men jeg vil invitere ham indenfor!

Tak til alle jer for menighedsfællesskabet, hvor vi sammen kan invitere ham indenfor som hovedet for det hele. Hvor vi sammen kan vokse og juble over, at han gør langt udover vores forstand.

Rigtig godt nytår!

Tilmeld dig på: adventist.dk/abonner SABBATONLINE

NETANDAGT

hver fredag

hver morgen

ADVENTNYTONLINE en gang om måneden

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Redaktør: Line Nielsen adventnyt@adventist.dk

Indhold

Indhold

3

Nr. 6 · december 2016 04 Rundt omkring 09 Kommende arrangementer 10 Indenfor stregen eller udenfor?

12 Mit kald – mød Marianne Dyrud Kolkmann 13 Reflektioner med Jan Arne Nielsen 14 TEMA: At vokse i ham

10

18

At vokse i ham igennem hvilen Tjenestens nådegave At vokse i ham igennem tjeneste At vokse som studerende At vokse med ham i hverdagen At vokse i ham igennem nåden i hverdagen At vokse i ham igennem jobbet At vokse med ham på værkstedet

28

30

Hockey og tro 28 Vejlefjordskolen 29 Adventsgaver 30 ADRA

14-27 Tema: At vokse i ham

32 Tillykke

Inviter Jesus indenfor - så vil du vokse i ham! På den ene eller anden måde vil alt i dit liv bidrage til det. Læs erfaringerne og tankerne fra forskellige steder i livet om at vokse i ham. Også når vi bare slapper af - hviler i ham, og når vi modtager nåden fra ham.

34 Annoncer 35 Vi mindes 36 Børnesiden 38 Forvaltning 39 Kollekt og kalender 40 Klumme

Nr. 6 · december 2016 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

Redaktionsgruppe: Line Nielsen Robert Svendsen

Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,-

I dette nummer ...

Kald og refleksion

At vokse på værkstedet

Mød næstformand Marianne Dyrup Kolkmann og økonomichef Jan Arne Nielsen, og hør deres tanker om Guds ledelse og deres arbejde for kirken. Gud er den, som timer tingene, og Gud er i kontrol – derfor kan de tjene med tryghed og frimodighed.

Mange medaljer – men Jesus er bare meget vigtigere for Torben. Med Jesus lærte Torben at modtage – uden at fortjene. Og han erfarede, at han kunne yde mere end sine holdkammerater, fordi han levede sundere. Jesus er det bedste, der er sket!

25

26

Adventnyt

Forside: Familiestævne på Himmerlandsgården Foto: Thomas Müller Næste nummer: Deadline: 29.12.2016 Udkommer: 31.1.2017 Tema: Gud leger

Hockey og tro

”At vokse med ham“ – det sker i dagligdagen på værkstedet, hvor René er mekaniker.

Det er mere end bare et job. Det er en tjeneste for Gud, hvor René lærer at lytte til Guds stemme – når han møder mennesker, som har brug for hjælp til mere end bilen.

12

Nr. 6 · december 2016

Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 2850 Nærum +45 4558 7777 info@adventist.dk www.adventist.dk

Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk

TEMA: AT VOKSE I HAM SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

SYVENDE SYVEN NDE DAGS ADVENTISTK ADVENTISTKIRKE ISTK IRKENS MEDLEMSBLAD

TEMA: AT VOKSE I HAM

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

4

Rundt omkring

Unge fra Viborg menighed deler juice ud Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

T

idligt fredag morgen den 9. september deltog ADRA Viborg i den landsdækkende event om Verdens Bedste Nyheder. Vi havde et par smilende unge med til at møde folk på banegården med juice og en lille avis. Avisen fortæller om FN's 17 nye Verdensmål, som sætter retningen for en bedre fremtid for mennesker her på jorden.

Sammen med 2.000 frivillige fra hele landet var ADRA Viborg med til at dele positive oplysninger om gode fremskridt, der sker i verdens fattigste lande. Siden 1990 er andelen af verdens befolkning,

der lever i ekstrem fattigdom mindsket med næsten 70 %. Når vi hører nyheder om krig, flygtningekriser og naturkatastrofer, ved vi, at der først kommer en endelig løsning med Jesu genkomst.

Men vi kan også nu, mens vi venter, være med til at lindre menneskers nød.

Bag Verdens Bedste Nyheder står ADRA i fællesskab med andre danske udviklingsorganisationer, erhvervs- og mediepartnere, FN og Danida. I Viborg var det Adventistkirken og ADRA Viborg, der var på gaden og møde mennesker med et positivt budskab om, at det hjælper at

hjælpe. Som vores bibelstudier i sabbatsskolen i tredje kvartal så tydeligt fremhævede, de, så må vi engagere os mere i lokalsamfundet og møde mennesker, hvor de er. Vi blev da også mødt med mange positive tilkendegivelser og tak fra de mennesker, vi mødte. – Og hvem kan sige nej til en kold æblejuice på en dejlig sensommermorgen med solskin over Viborg?

Musik- og høstgudstjeneste Tekst: Birthe Svendsen / Foto: Ingmar Svendsen

D

18/30 dag i Odense Tekst: Simon Falk / Foto: Line Nielsen

S

abbatten den 10. september var der 18/30 dag i Odense Adventkirke. Dagens tema var adventist i 2016 i teori og praksis med Jan Barna og Bjørn Ottesen, som er undervisere på Newbold College. Vi var både indenom de tre engles budskaber fra Åbenbaringen 14, om moderne teknologi og flere andre relevante ting for unge i 2016. Udover oplæggene var der en time med ’question og answer’, hvor man havde mulighed for at spørge ind til nogle af de ting, talerne havde sagt.

Det var godt og hjalp med at få nogle misforståelser på plads og en lidt dybere forståelse af talernes budskab.

Som en del af programmerne var der musik – ikke kun sang, men også med flere instrumenter med forskel-

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

lige sammensætninger. Særligt var ge sammensætninger ar det en fed oplevelse, da der på en af sangene var klaver, orgel og violin med på en gang. God mad var også en lækker del af dagen – alt fra en lille servering, da vi kom, til aftensmad, der afsluttede dagen – og så lidt forfriskning ind imellem. Og da vejret var pragtfuldt og stadig med sommertemperatur, nød vi også en hyggelig gåtur ved det flotte område ved mosen tæt på kirken.

Så alt i alt var dagen en god ramme ikke blot for at tænke og lære noget nyt - men også for at lære nye at kende og hygge sig med hinanden. Og det gjorde vi!

en 22. oktober blev en god og festlig sabbat i Odense med musik- og høstgudsttjeneste. Musikafdelingen havde Zakarias Daescu ansvaret for, og JuZ lika Rose og Simon Falk hjalp rigtig li ggodt med til, at det blev en dejlig oplevelse med megen fællessang og o musikstykker på orgel/klaver, klarim net og violin. n Høstafdelingen stod Britta Reuter for, og hun startede allerede sabbatten før med at så ”turbo-frø“, som den 22. var ”vokset“ op til alle mulige grøntsager og meloner og græskar, og grenene havde fået æbler og vindruer, som børnene fik lov at samle og plukke. Bagefter fik vi alle sammen lov til at give af vores overflod (denne gang i form af penge) til ADRA /Hjælpeaktion, og vi opnåede faktisk at samle sammen til godt og vel 3 huse!

Efterfølgende samledes vi så om vores egne frembringelser og nød en lækker potluck i hyggeligt selskab. Tak for alle anstrengelserne til at dette blev en virkelig dejlig dag.

Rundt omkring

5

Landet rundt

Velgørenhedsbasar i Roskilde Tekst og foto: Elsebeth Jalving

F

or ca. et år siden begyndte vi i Café Clara at snakke om, hvor mange tæpper vi egentlig havde fremstillet igennem årene. Vi var nok også efterhånden blevet lidt firkantede i hovederne af at strikke tæpper, så vi kom på idéen, at vi kunne begynde at samle forskellige enkle ting igennem året og sælge dem til fordel for Hjælpeaktion.

Vi gik så i gang med at strikke karklude, hjemmesko, babytøj og flere tæpper.

Igennem nogle kontakter fandt jeg ud af, at det var ganske enkelt at få lov til at låne en plads i byen til at holde en basar.

Med bestyrelsens opbakning gik jeg i gang, og det var meget enkelt! Og efter samråd med ADRA, søgte jeg om at låne Hestetorvet fredag den 9. september.

Så gik vi gang med at søge opbakning/donationer af varer i nabomenigheder, venner og familie, og opbakningen var meget positiv, og tiden frem til onsdag, hvor vi skulle have alt ”i hus“, var meget spændende. Vi har aldrig prøvet sådan et projekt før – har vi varer nok? Vil der være interesse for de ting, vi har? Hvordan sætter vi priserne? Kommer der nogen og køber?

Spørgsmål var der nok af! Men jeg blev

fuldstændig overvældet af forskelligheden og kvaliteten af de varer, vi kunne mønstre – det var helt fantastisk.

Fredag den 9. september oprandt, og vi mødtes på Hestetorvet klokken 7.30 for at stille boderne op. Vejret var fint, og vi gik spændte i gang.

Der var ca. 25 mennesker involveret direkte i arbejdet med at stille op, sælge og tage ned igen. Nogle var med helt fra tidlig morgen til kl. 18.30, og nogle var med flere gange i løbet af dagen. Fælles for alle var villighed og godt humør og lysten til at gøre en forskel. Yderligere var der en halv snes, som donerede deres produkter til basaren, og også delvis deltog i arbejdet på stedet. Jeg har løselig talt op, og vi havde over 20 forskellige varegrupper og mange varer indenfor hver gruppe.

Vi stillede 10 borde op under 3 pavilloner, det vil sige, at vi sammen med ADRA dækkede ca. 12 meters længde langs gangstien. Og vi havde åbent fra kl. 9.30 til kl. 17.00. Den samlede indtægt blev på 13.000 kr. Et rigtig flot resultat. Og hvad, jeg også tror, er vig-

tigt – der var en dejlig stemning på torvet. Vi fik en snak med mange mennesker, og vi fik gjort opmærksom på vores tilstedeværelse i byen.

De, der købte noget, fik alle en bærepose med et Hjælpeaktions blad og et visitkort fra Café Clara. De, der betalte med MobilePay – og det var næsten halvdelen af pengene, der kom den vej – vil i deres telefon kunne se, at de har betalt til Adventkirken den dag.

Tusind TAK til alle som har bidraget! Ikke kun til dem, som har givet/ fremstillet ting til salg, men også til alle dem, der deltog i det store arbejde, som det også er at afholde en basar.

Jeg siger Gud tak for denne gode oplevelse og beder om, at han vil velsigne de frø, vi har sået.

Et godt lang liv – foredrag med bl.a. Sisse Fisker Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Bjørn Krøll

D

en 22. september begyndte en mødeserie på seks torsdag aftener med fokus på at få et godt langt liv – at gøre Nærum til en ‘lyseblå zone’. Sisse Fisker var på første aften under overskriften ”Livets opskrift“. Der var så stort fremmøde, at der faktisk var mangel på printede billetter, og Sisse fik også solgt alle medbragte eksemplarer af sin bog.

Denne første aften og de efterfølgende fem aftener har givet fornyet optimisme og tro på, at vi som menighed

faktisk har nogle gode nyheder, som er værd at dele med naboer og kollegaer m.m. Adskillige har givet udtryk for, at selvom Sisse Fiskers foredrag var super godt, så har flere af de følgende aftener været endnu bedre. En kombination af korte oplæg og praktiske workshops har givet rig mulighed for at skabe nye relationer, og de praktiske elementer var lette at tage med hjem og bruge i hverdagen. De sidste tre aftener om hvile, relationer og lykke koblede troen og det åndelige sammen med ‘Et godt lang liv'.

Må Gud fortsat inspirere os som enkelt personer og menighed til at dele de gode nyheder om Gudsriget – både det nuværende og det kommende.

Adventnyt · Nr. N 6 · december d b 2016

6

Rundt omkring

Projekt blandt rumænere begynder i Herning Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Privat

F

amilie fra Moldova begynder evangelisk projekt blandt de rumænsktalende adventister og deres venner i Midtjylland. Åbningsweek-

end Herning diH i ffandt d sted d med d gæstetaler l Serghei Costas den 23.-25. september.

Da Andrei og Ecaterina (el. Katerina)

kom til Danmark for godt et år siden sammen med deres tre små børn, var det deres drøm at gøre noget for rumænerne i Danmark. Andrei er selv rumæner, og Katerina er fra Moldova. rum Andrei blev adventist under et ophold An i Grækenland og blev meget engageret G i det d evangeliske arbejde for rumænere i Athen.

Han var med til at forøge det A rumænske medlemstal fra 6 til 80 i ru sin si menighed. Senere, da han blev gift med m Katerina, arbejdede de sammen i Moldova med projektet ”Cup of Tea“ M og o var med til at lede flere til Kristus.

På P grund af de økonomiske forhold i Moldova og udfordringer for kristne M familier, valgte de at søge til Danmark. f I samarbejde med Adventistkirken i Danmark vil de gerne arbejde med D mission som lægfolk og har slået sig m ned n i Astrup ved Skjern.

Til T weekenden i Herning havde de inviteret en bekendt fra Moldova, Sergei Costas, som nu bor med sin

kone i Bulgarien, hvor de driver sundhedsevangelisme. Hans emne var ”Sundhed i bibelske profetier“, og der var møder fra fredag aften til søndag eftermiddag. Programmet var for hele menigheden og tilrejsende rumænerne og moldovere (moldovisk er for øvrigt en rumænsk dialekt) og blev præsenteret på rumænsk med oversættelse til dansk af Christina og Luminita. Costas brugte Bibelen som udgangspunkt for at tale om enkle behandlingsmetoder, som virker sammen med tro. Det blev en velsignet weekend, hvor Herning menighed som sædvanligt sørgede for, at der var rigeligt med sund og nærende mad til alle mødedeltagere om sabbatten.

Intentionen med dette nye projekt er at knytte de rumænske medlemmer tættere til deres lokale menigheder og lede nye venner til kirken. Andrei og Katerina beder om forbøn for deres mission.

Fernisering af ungdomslokale Tekst: René Bidstrup / Foto: Erik Flindt

L

ørdag den 24. september havde menighedens unge inviteret menigheden i Køge til fernisering af det nye vægmaleri i ungdomslokalet i Køge Adventkirke. Programmet for denne lille hyggelige happening havde de lavet som følger: Når døren åbner til ungdomslokalet, vil programmet være: • Social mingelering med en velkomstdrink og lidt snacks • Den uundgåelige og meget lange og kedelige tale inden tæppefald • Tæppefald og afsløring af maleriet efterfulgt af publikums mange positive udbrud over, hvor flot maleriet er og selvfølgelig de ustoppelige klapsalver

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

• Mulighed for at tage selfie med maleriet som baggrund og/eller med en af kunstnerne • Mulighed for at beundre maleriet på tæt hold • Mulighed for at stille spørgsmål til processen og tilblivelsen af maleriet Så godt som alle fra menigheden pressede sig sammen i det lille lokale, så man næsten kunne tro, at der var behov for at udvide ungdomslokalet. Nu glæder vi os over de unge, der igennem det seneste år har brugt en del af deres fritid på at male og gennemtænke vægmaleriet. Skriften

i maleriet er taget fra 1 Kor 13 om tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden.

Rundt omkring

7

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

R

epræsentanter fra fire menigheder på Sjælland havde sat hinanden stævne i Køge søndag den 23. oktober for at dele tanker og erfaringer fra deres mission med bladet Nyt Fokus. Bent Nielsen måtte til sin overraskelse og glæde konstatere, at folk på Sjælland og i Københavnsområdet er lige så ivrige efter at modtage bladet som i Jylland. Vi talte om at møde folk ved besøg, og om hvordan vi kan invitere interesserede til vores fællesskaber.

Henrik Jørgensen delte missionsvisioner for 2017 med os og ønsket om, at temaet ’Mission for alle’ kunne blive en virkelighed, hvor alle medlemmer i Adventistkirken finder netop deres plads i kirkens udadvendte arbejde.

Reformationsåret 2017, en ny spillefilm om adventisten Desmond Doss og andre aktuelle begivenheder giver muligheder, hvor vi som kirke (ledelse og menigheder) kan blande os i debat-

ten og give vores bladkontakter noget at tænke over. Vi blev også opmuntret over, at Henrik som ny leder af missionsafdelingen allerede nu har reserveret den første weekend i april til et bibelstævne, hvor interesserede fra bladmissionen, brevskolen, gademission, aftenkirke og alle de andre gode initiativer kan inviteres til et åndeligt og socialt fælleskab. – Tænk på det allerede nu, I som har venner og gode kontakter, som I beder og arbejder for.

Den største inspiration kom nok fra de erfaringer, vi fik lov at dele med hinanden. Det var rigtigt opmuntrende at høre om positive initiativer, gode besøg, mennesker som sætter pris på bladene, interesserede som er glade for at komme i vores fællesskaber og tager deres venner med - og folk, som lyser op, når de hører, at det er Adventistkirken, der står bag. Vi glemmer heller ikke Arne Rolandsens bemærkning: ”Vi har alle brug for et

opmuntrende ord – både fra ledelsen og fra hinanden.“ Det er jo over middagen, at de vigtigste tanker ofte udveksles og sammenholdet styrkes – også denne gang.

Tak Inger og Erik for velsmagende og nærende mad. Tak Hanne, fordi I tog godt imod os. Og tak Leif for en god afsluttende andagt. Tak vor himmelske Far for en dejlig dag.

Familieweekend på Himmerlandsgården Tekst: Anne-May Müller / Foto: Thomas Müller

N

år mere end 75 børn og voksne mødes på Himmerlandsgården til familieweekend, så er der meget energi samlet på samme sted. Men alligevel var der en skøn ro og hyggelig stemning over det hele.

For når man trives og har sine basale behov opfyldt, så afspejles det i samværet. Og netop det med at have sine behov opfyldt var emnet for de voksnes taler, Karolina Poland. Karolina underviste med god pædagogisk sans om vores egne og vores børns følelsesmæssige, psykologiske, åndelige, sociale og fysiske behov.

Alle kom hjem med gode lærdomme og med en masse inspiration og praktiske idéer og materialer til familiean-

dagter og det åndelige liv i familien.

Lige til at tage og bruge. Og så var der heldigvis også god tid til at hygge sig med hinanden, andre familier og jævnaldrende børn. Og når efterårssolen skinner over Himmerlandsgården, og septembers himmel er blå, så kan man jo næsten ikke have det bedre.

Næste familieweekend er 29. september - 1. oktober 2017 på Himmerlandsgården. Skriv det allerede nu i kalenderen!

FRA DELTAGERNE: ”Det var dejligt med inspiration til åndelig tid og bøn med mine børn.“ ”Skønt at kunne dele frustrationer, gode råd osv. med de andre forældre.“

”Vi fik idéer til vores åndelige liv med hjem – herligt.“ ”Vi fik ny inspiration til familielivet og nye bekendtskaber med andre familier, og så giver det børnene gode kontakter og oplevelser.“ ”Jeg fik øjnene op for mine børns behov, og hvordan vi kan tilgodese dem.“

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Landet rundt

Inspirationsstævne i Køge

8

Rundt omkring

Inspirerende regionsmøde Tekst og foto: Bjørn Krøll

S

abbatten den 17. september åbnede Nærum menighed dørene for det årlige regionsmøde, hvor vi havde besøg fra Københavns menigheder og Roskilde menighed. Der var sammensat et rigtig godt og opløftende program.

Thomas Müller ledte sabbatsskolen under titlen ”mission i storbyerne“. Ugens vers var: ”Stræb efter lykke og fremgang for den by, jeg førte jer bort til, og bed til Herren for den; går det den godt, går det også jer godt“ (Jer 29,7). Tankevækkende og med en opfordring til styrket fællesskab og respekt for hinanden. Vis et tilgivende, ydmygt og kærligt sindelag.

Til gudstjenesten blev vi introduceret for Unionens nye næstformand,

Marianne Kolkmann. Hun fremholdt værdien som menneske og tillid og tro på Gud, som giver os værdi og elsker hver eneste af os.

Fællesspisningen var en fest og dejligt samvær med en masse dejlige mennesker. Maden var overvældende lækker og varieret – som altid ved vores fællesspisninger, og der var rigeligt både af maden og de efterfølgende mere kalorieholdige fristelser. Hygge og samvær, gåture og snakken kendetegnede eftermiddagen, som bød på endnu et møde med Marianne Kolkmann efterfulgt af en dejlig varieret musik/sanggudstjeneste.

Der var også aftensmad for de, der holdt ud, og der var mange, som nød de

lækre mere orientalsk inspirerede retter, som medlemmer fra den internationale kirke på Svanevej stod for.

Dagen sluttede af med lovsang, hvor de unge ledte an i nogle glade inspirerende sange. Alt i alt en rigtig dejlig dag, hvor vi både havde et møde med Gud og vores trosfæller. Man kunne ikke undgå at være glad efter sådan en dag.

Regionsmøde i Køge

Efterårsmøde i Odense

Tekst: René Bidstrup / Foto: Harry Sættem

Tekst: Birthe Svendsen / Foto: Arkiv

L

ørdag den 8. oktober var Køge Adventkirke for andet år i træk værter for Regionsmødet for menighederne fra Sjælland, Lolland og Falster. Dagen forløb med mange glade gensyn med venner fra andre menigheder, og kirken var fyldt, så også salmesangen fyldte kirkesalen til Guds ære.

Dagens bibelstudie blev ledt af Line Nielsen, der ledte os gennem den Store Strid og Jobs udfordringer. Store spørgsmål var på bordet – lige præcis som Job også havde store spørgsmål. Og under høj sol talte Marianne Kolkmann ved gudstjenesten over Josef og hans lederskab i 1. Mosebog.

Fællesskabet fortsatte ved middagspausen, hvor de medbragte madpakker gav lidt næring. Om eftermiddagen havde Marianne endnu et oplæg om lederskabet og vigtigheden af at menighedens medlemmer udrustes og bruger deres nådegaver og talenter til Guds ære.

Dagen afsluttedes med en mindre ser-

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

S vering, hvor mange blev tilbage i kirken i forholdsvis lang tid og nød fælleskabet i Kristus – og snakken gik livligt.

Det er sundt for os alle, som medlemmer af Guds kirke, at være en del af mindre, nære fællesskaber, som vi oftest er i vores lokale menigheder. Men det er også sundt at se, at vi er del af et større fællesskab af troende fra andre dele af landet, ja endog fra andre dele af verden. Regionsmødet i Køge viste alle os, der var tilstede, at til trods for at vi er forskellige, så er vi et i Kristus - vi er Kristi levende legeme her på jorden - og vi har brug for hinanden.

abbatten den 8. oktober var der efterårsmøde i Odense for alle de fynske menigheder. Vi havde besøg fra Norge, idet Finn Myklebust var vores gæstetaler. Han holdt tre meget inspirerende indlæg i dagens løb. De første to om formiddagen, om at ”Møde mennesker, hvor de er“ og ”Fra argument til relation“.

Efter en lækker middagsmad og spadseretur var emnet ”Sange i Åbenbaringens Bog“, hvilket man vist ikke så tit tænker på – men det var rigtig flot med mange eksempler på dejlig sang og musik! Jeg sa tror, alle havde en tr rigtig dejlig dag. ri Det var utroligt, D hvor mange menh nesker Finn kendte n fra f gamle dage og fra f spejderlejre, så der d var også mange glade gensyn. g

Rundt omkring · Kommende arrangementer

9

Tekst og foto: Inger Mortensen

I

midten af oktober holdt Køge menighed høstgudstjeneste. Vi havde bestemt os for, at i stedet for at tage tingene med hjem ville vi forære det væk. Valget faldt på et flygtningecenter, hvor der i øjeblikket bor ca. 50 personer. Der er både kristne og ikke kristne, og heldigvis er der ingen konflikter dem imellem.

Hele menigheden bakkede op om projektet og kom med alt fra brød til frugt, grønsager og specialiteter, som flygtningene kender fra deres hjemlande. Desuden fik vi samlet ikke mindre end 25 sække meget fint vintertøj sammen – ikke alene fra menigheden,

men også fra naboer og bekendte.

Det blev en virkelig festdag, hvor glæden ikke blev mindre, da alt blev afleveret. Vi blev modtaget med megen stor taknemmelighed og glæde. Øjnene strålede på de unge, der skyndsomt bar det hele ind, og gang på gang fortalte man os, hvor taknemmelig man var, og hvor meget det betød. Ingen tvivl om at det hele faldt på et meget tørt sted. Vi tre, der fik lov at være derude, var enige om, at det havde været en både bevægende og meget stor oplevelse. Vi blev bedt om at bringe mange hilsner og sige tusind tak til menigheden og fortælle at: Vi er helt målløse over jeres meget

Hemsedal

SK

flotte gave til flygtningene. Tusind tak!

Tak for at tænker på os, når I samler ind.

Der skal ikke meget til for at glæde andre. Vi gør det igen til næste år og vil opfordre andre menigheder til at gøre noget lignende. I vil ikke fortryde det.

KVI ØNNE

NDE

LE A R I AL

LD R E

r 2017 a u n a j .-15.

3 1 T e d R · FES l i k · GÅTU e E d S L i E D Hv UDFOL FYSISK

Adventistkirkenss ski Adven s tur

– arrrang ange ngeret af Cafek afekirken nK Kbh. h.

HVE HVEM? EM? M

H ORN HVO RNÅ NÅR? R?

Uge 6 - 20 Uge 201 2017 2 01 017 17 7 Fra søndag Fr Fra sønd sønd sø n a ag g morge morg orge rg rge g n 5//2 til il llørd ør ørdag ø g morge org r n 11 1 /2.

2

Den D en n er er åb ben en n fforr alle allle, ua uanset nset n set et tr et tro, tro, tilh ti lh hørsf hørsf ø o orho h ld d og h ho oldni dni niing nger. nge nger Så ttag Så ag a g dine ine ne venn enner, enn nnerr, kære ære æ ær rre esste stte og og koll kol ollegae lllegaer eg egae ega g er m me med ed! d!

HVO VOR?

HVA AD KOST KOST STER ER DET T?

Skan Ska S ka kan k an a nd dina ina na n avien v s Allper, vie er, e r Hem He e seda edal iN Norg rge. ge. Et ge g Et aff N Norge o s stø org orge or ørst ste skis ski kiisport k por ort rtssste sssteder de de err me med m ed over ve err 52 løjpe øjperr og o alp l este lpeste st mn mni mnin ning! g!

Turen Ture n ko oster t kun ter un kr. kr. 2.3 2.300,00,00 inkl.. tr ink inkl transp ansport, ansp ort ind ort, ndloge nd log loge oge o g ring in , morg morge orgenen og g aften aften ftte sma smad mad a .

D il komme Dert komme m r li liftko ftkort, ftko rtt som rt, om vill kos ko e kr kost kr.. 1.

1 25 250 250, 2 0 - fo f r allle l 5 da dage, ge,, samt g s t evt ev . skilej skilejje.

TILMEL TILM TIL MELDIN MELDIN D G: G: Hvis i du vil v med, så vi å brug tillmeld m ings g funk funktion tion o en np på å hjemmesi hjem mess den elle e r ko k ntak n t He H nrik på 20 22 36 6 99 9 FOR MERE R INF INFORMA ORMATION TION SE PÅ HJEMM HJEMMESID ESIDEN: EN:

www.skiturnu.dk

GE · ALVÅG R · HYG Æ L · WIIK K e er bl.a.: T Y E L N · N N A · BØ SUS mnern SANG rapeut ovedtaler. E e t o k y Ps ns h g kende kymrin s lys. er wee t og be g ibelen y r B f , g t o s s n n ie • Ang g samme psykolo hænge hed. n a g – set i k li n s stres perso n g a o d r n o .

• Hv ositio til mig in livsp s gave n e med m GE d g o R · HYG ånden · GÅTU E S L • Hellig E D FOL ISSK UD R · FYS Æ L · T · LY · SANG IDDAG FESTM

Priser: 400-700 kr. afhængig af, hvordan du vil bo.

Tilmelding og program: adventist.dk Tilmeldingsfrist: torsdag 5. januar 2017 Kontakt: Jill Rasmussen, 75 89 54 46, bedst aften

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Landet rundt

Høstgudstjeneste og flygtninge

10

Nyt fra Adventistkirkens ledelse

Indenfor stregen eller udenfor M Tekst: Thomas Müller / Foto: adams.adventist.no

ange danske adventister har lært et nyt ord de seneste uger: ”Annual Council“, som betyder ’årligt rådslagningsmøde’. Det er det årlige bestyrelsesmøde for Generalkonferencen – altså det forum, der imellem verdensgeneralforsamlinger hvert femte år træffer beslutninger på kirkens vegne.

Alle unionsformænd og embedsmænd i Divisionen og Generalkonferencen (GC) er med i denne bestyrelse (over 300 personer), der mødes hvert år i begyndelsen af oktober.

I år var det store diskussionsspørgsmål, hvad man skal gøre ved de unioner, der ikke følger verdenskirkens policy (interne retningslinjer). Lederne gjorde meget ud af, at det fremlagte dokument ’Unity in Mission’ er meget bredere og drejer sig generelt om, hvordan Unioner, Konferencer og enkelte menigheder forholder sig til Working Policy blandet andet med forvaltningen af tiende og økonomiske dispositioner, og at disciplinering ikke kun drejer sig om Unioner, der ordinerer kvinder.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Generalkonferencens interne revision har vist, at 79% af alle Unioner i større eller mindre grad har problemer med at overholde gældende retningslinjer, hvoraf mange er i småtingsafdelingen.

Beslutningen landede på en aftale om, at Divisionerne skal i dialog med de pågældende unioner de kommende måneder i et forsøg på at få alle unioner til at følge policy. Konsekvenserne, hvis en union bevidst ikke ønsker at følge policy, vil blive drøftet ved næste års Annual Council til oktober 2017.

HVOR ER DANMARK I DETTE SPØRGSMÅL? Når Generalkonferencens interne revision (GCAS) kommer til Danmark, får vi som regel en rapport uden anmærkninger. Vi følger altså gældende policy.

Som bekendt traf generalforsamlingen i den Danske Union i maj 2013 en beslutning om at behandle mænd og kvinder lige i præstearbejdet, men valgte at vente til sommeren 2015 med at handle på beslutningen. Da verdenskirken på

sin generalforsamling i San Antonio i 2015 besluttede ikke at lade de enkelte regioner ordinere kvinder, gik Unionsbestyrelsen i september 2015 i tænkeboks og besluttede at gå helt væk fra begreberne ”ordination“ og ”kommisionering“, men fremover at bruge et andet ord, som bestyrelsen følte lå tættere op ad den bibelske model med at ”indsætte forstandere“ (Tit 1,5) og bruge det samme ord for både mandlige og kvindelige prædikanter.

Derfor blev fire af vores prædikanter ”indsat som præster“ sabbatseftermiddag ved generalforsamlingen i maj 2016. Det har skabt forskellige spørgsmål, og nogle har stillet sig undrende og spørger, om vi nu er en af de unioner, der får besøg af Divisionen, fordi vi ikke følger policy.

I Working Policy opereres der med to bevillinger: ”Ordained Ministerial Credentials“ og ”Commissioned Minister Credential“, men Working Policy giver mulighed for at udstede andre bevillinger (E05 05), som der skal søges tilladelse til hos GC. Den Danske Union har gennem

Nyt fra Adventistkirkens ledelse

TED (Transeuropæiske Division) i efteråret 2015 netop søgt om at få denne nye bevilling ”indsat præst“ godkendt, men har i skrivende stund endnu ikke fået et svar på ansøgningen. Indtil vi har fået den formelle godkendelse, har vi derfor været nødt til at indrapportere alle fire ny-indsatte præster med ”Commissioned Ministerial Credential“, da vi netop ønsker at behandle mænd og kvinder lige. Jeg er stadig optimistisk i forhold til, at vi får denne bevilling godkendt.

Nu er det åbenbart for enhver, at der findes forskellige holdninger til dette spørgsmål – holdninger, som bygger på solid bibellæsning, granskning og bøn – holdninger, der er blevet til en dyb overbevisning om, hvad der er rigtigt og forkert.

Modstanderne af kvinders ordination ønsker først og fremmest at fremstå som trofaste mod Skriften. Det er brødre og søstre i troen, der ser frem til Jesu snare genkomst og elsker deres kirke. De har studeret, har bedt, er blevet ledt af Helligånden, har læst Ellen Whites skrifter og føler, det er uærligt ikke at følge den overbevisning, de er kommet frem til.

Fortalerne for kvinders ordination ønsker først og fremmest at fremstå som trofaste mod Skriften. Det er brødre og søstre i troen, der ser frem til Jesu snare genkomst og elsker deres kirke. De har studeret, har bedt, er blevet ledt af Helligånden, har læst Ellen Whites skrifter og føler, det er uærligt ikke at følge den overbevisning de er kommet frem til.

Det er derfor åbenbart, at vi står midt i et spændingsfelt. Det er ikke blot et overfladisk spørgsmål om, hvilket mønster tapetet i kirkesalen skal have, men en dyb overbevisning om hvad der er rigtigt og forkert.

Derfor nedsatte verdenskirken i 2010 en studiekomite, der skulle granske emnet om ordination. Konklusionen var desværre ikke entydig, da man ikke kunne komme til en konsensus. En tredjedel var helt imod og mente ikke, Bibelen tillader kvinder i denne rolle, mens to tredjedel ikke fandt et bibelsk belæg for at nægte kvinder at blive ordineret. Set fra mit perspektiv har Generalkonferencen ikke forholdt sig til denne uenighed, men blot sendt udfordringen videre til gene-

11

Lad os finde tilbage til vores reformatoriske arv og kald og dele Bibelens sandheder om en kærlig Gud, der snart genskaber denne verden og udrydder alt det onde, vi dagligt slås med. ralforsamlingen i San Antonio uden at tage ansvar for at vejlede de delegerede i tilstrækkelig grad. Ved den danske generalforsamling i 2013 var der et stort flertal, der stemte for at ”se ligestilling mellem kønnene i alle ansvarsområder“, og Unionsbestyrelsen har arbejdet med den udfordring under de givne rammer, som Working Policy tillader.

På de sociale medier har der været voldsom aktivitet i dagene omkring Annual Council i midten af oktober både på danske facebooksider og ikke mindst på engelske. Jeg har endnu til gode at finde en person, som efter disse ugers diskussion har ændret holdning.

Det er en fastlåst situation, som kræver guddommelig visdom at lede kirken igennem. Men jeg tror, der findes en løsning og tror på Helligåndens vejledning og indflydelse.

FÆLLESSKABET OG ENHEDEN På trods af meningsforskelle må vi holde fast i fællesskabet og enheden. Det er ikke kun spørgsmålet om kvinders ordination, der deler os. Der er flere spørgsmål, men dem accepterer vi og lever sammen i et menighedsfællesskab. Jesu bøn for sine efterfølgere i Johannes 17 har været flittigt citeret, og det ideal må vi alle dagligt stræbe efter – at vi kendes som hans efterfølgere på vores indbyrdes kærlighed til hinanden (Joh 17,23) – den samme tanke, som Peter gentager i 1Pet 4,8.

Lad os være respektfulde om den måde vi taler til hinanden på og ikke tillægge hinanden forkerte motiver. Fortalerne for kvinders ordination ønsker ikke at gøre ”oprør mod Gud“, ”blive i Babylon“ eller ”følge Djævelens snedigheder“, og modstandere af kvinders ordination er ikke ”kvindehadere“ eller ”mandschauvinister“. Den slags udtryk polariserer. Vist er der nogle, der mener, det er godt at skille fårene fra bukkene, men min hold-

ning til det er, at dommen tilhører Gud (Matt 13,30), og vi skal lære at overlade kampen til Gud (2 Krøn 20,15). Der er så mange ting, der samler os, som vi ikke må lade vores uenigheder overskygge.

Jeg skulle ønske, at Ted Wilson var mere aktiv for at finde en løsning, men har stor respekt for hans hengivenhed til kirkens arbejde. Han har mange positive sider, og man kommer hurtigt på fornavn med ham. På tomandshånd er han et varmt og lunt menneske. Da Annual Council sluttede, gik jeg op til ham, trykkede ham i hånden og sagde: ”Der er enkelte ting, hvor vi er uenige, men heldigvis så mange områder vi er fælles om.“ Jeg ønskede ham Guds velsignelse, og han sagde: ”Tak, Thomas, i lige måde, og hils dine fire drenge.” Lad os vise verden omkring os, at vores indbyrdes bånd er stærke nok til at holde os sammen i fællesskabet på trods af, at der findes endog store meningsforskelle iblandt os.

Lad os finde tilbage til vores reformatoriske arv og kald og dele bibelens sandheder om en kærlig Gud, der snart genskaber denne verden og udrydder alt det onde, vi dagligt slås med. Udfordringen for dig og mig er ikke at kritisere hinanden indbyrdes eller udpege hinandens fejl, men at lede mennesker til tro på Jesus som den, der kan vende op og ned på deres liv og sætte dem fri til at leve det liv, Gud fra begyndelsen har skabt os til.

Lad os bruge vores kreativitet og energi her – her ønsker Gud at velsigne vores indsats.

THOMAS MÜLLER er formand for Syvende Dags Adventistkirken, Danmark, og leder af Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

12

Nyt fra Adventistkirkens ledelse

Mød næstformand Marianne Dyrud Kolkmann Tekst: Line Nielsen / Foto: Privat

K

aldet til at tjene som præst i kirken – det formede sig i en proces.

Oprindelig drømte jeg om at blive sygeplejerske. Men da jeg fandt ud af, at det ikke skulle være det, begyndte jeg at læse teologi kombineret med en god del psykologi på Andrews University i USA. Jeg var også i begyndelsen tøvende med typen af præstejob, men brændte for at arbejde med unge mennesker. Det blev til det første job i Danmark som præceptrise på Vejlefjord. Og senere fulgte jobs i forskellige funktioner i Norge og Sverige.

Mit sidste job var som kapellan på Skogli Rehabiliteringssenter i Lillehammer, hvor jeg var et år.

Ind imellem har jeg fået ”kald“ præsenteret af mennesker, men som jeg har sagt nej til, fordi jeg oplevede, at timingen ikke var rigtig. Fra julen 2015 var det, som om Gud begyndte at forberede mig på forandring igen. Jeg kunne mærke en tiltagende uro, og på mine morgenture havde jeg mange diskussioner med Gud om, hvad det betød. Da jeg i maj måned 2016 blev spurgt om rollen som næstformand i Danmark, var jeg klar. Og kombinationen af næstformandsrollen og ansvaret for FUSB (familie-, ungdom-, spejder- og børneafdelingerne) var lige mig.

MIT KALD MARIANNE DYRUD KOLKMANN har en søn på 19 år (for tiden bor han i USA). Hun har en BA i theology/youth ministry, en MA i pastoral theology og er påbegyndt en MA i lederskab. Hendes erfaring omfatter både ungdomspræst, præst, kapellan, ungdomsleder og administration. Og hendes første job var som præceptrise på Vejlefjord fra 1993-1996. Marianne elsker at læse, gå ture, rejse, bruge tid sammen med familie og gode venner og være kreativ med hænderne (strikke).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

DEN ENKELTE OG RELATIONERNE Jeg brænder for, at vi alle skal erfare, at vi er skabt i Guds billede. Vi er forskellige - og vi skal ikke være nogle andre end dem, vi er, for at Gud kan bruge os.

Og jeg vil gerne arbejde med at udruste både de unge og andre menighedsmedlemmer til at udvikle deres lederevner til ansvar i kirken.

Parallelt med det finder jeg det utrolig vigtigt, at vi arbejder imod, at mennesker laver magtovergreb - fx seksuelt - overfor andre mennesker. Magtovergreb forhindrer nemlig, at et andet menneske kan udfolde sig som en skabning i Guds billede. Og når overgreb sker i Guds navn, bliver Guds karakter fordrejet. Og da kan det være svært at forholde sig til Gud som en kærlig far. Vi har et stort ansvar for at repræsentere Gud på en rigtig måde.

Gode, sunde relationer knytter os både sammen med hinanden og med Gud. Jeg har gode erfaringer med det, som jeg kalder ”relationelt bibelstudie“, hvor man i en smågruppe deler en bibeltekst sammen. Man fokuserer på to ting: ”Hvad mødte dig i teksten“ og ”Hvad reagerede du på i teksten“. Det deler man med hinanden i en ramme, hvor man lytter til hinandens erfaringer uden at diskutere, men for at lære af det, som hver især har fået med sig. Jeg har fundet, at sådanne grupper både opfylder sociale og åndelige behov.

GUD KALDER – OG HAN ER I KONTROL Min personlige relation med Gud er blevet udfordret - af ham - igennem årene.

Jeg har fra tid til anden fundet, at han har tilladt mig at gå igennem erfaringer ”på dybt vand“. Og der har han vist mig, at det ikke er mig, men ham, som skal have kontrollen i mit liv. Det er ikke nemt – når man nu gerne vil have kontrol. Men det har gjort mig tryg i mit kald, for nu ved jeg med min erfaring, at han er i kontrol.

Nyt fra Adventistkirkens ledelse

Refleksioner

13

med økonomichef Jan Arne Nielsen

Tekst: Line Nielsen / Foto: Privat

J

eg tog til årsmøde og generalforsamling ligesom tidligere år. Og mandagen efter ville jeg som sædvanligt møde i Rigsrevisionen. Jeg var glade for dem, og de var glade for mig.

Jeg løste interessante og væsentlige opgaver. Jeg havde ingen forventninger om forandringer.“ Men der blev en forandring på denne generalforsamling, da du blev spurgt om at blive økonomichef for kirken i Danmark – var det Guds kald til dig? ”Altså, når du og andre oprigtigt har bedt om, at Guds vilje må ske på en generalforsamling, hvad vil du så gøre, når de spørger dig? Hvis Gud ikke viser dig noget andet, må du så ikke være tro overfor konceptet? Og når den vibrator, som han er installeret i maven på dig, ikke rører på sig – så er der jo heller ikke nogen alarm, der går! Jeg oplevede den samme fornemmelse af ro indeni som ved accept af tidligere job i indland og udland, så jeg ikke var i tvivl om, at det, jeg gjorde, var okay.

Men at følge Jesus er jo banalt set noget ”helt nede på jorden“. Jesus siger til os ligesom til disciplene: ”Følg mig“, og så må du smide, hvad du har i hænderne og komme, hvis du vil. Når Gud er Gud, og vi virkelig tror det, så

er vores rolle jo at være tjenere på – måske kunne man sige – en barnlig, naiv, lydig måde, hvor vi ikke bekymrer os. Og på den samme enkle måde som i bjergprædikenen – som jo netop handler om at leve livet på en praktisk måde med Gud som Gud - som fuglene, og de bekymrer sig ikke.

Det eneste, vi bør gøre, er, som den unge Samuel lærte at sige: ”Tal Herre, din tjener hører.“ Og når vi siger ”tal“ til Gud, så taler han, og skal vi så betvivle det eller bekymre os? Og Gud taler hele tiden. Hver dag får vi hans kald om at følge ham – om at følge ham i dag og også følge ham i morgen.

Så at tale om et særligt kald på et særligt tidspunkt, kan det mon i højere grad være menneskers opfindelse? At vi vil gøre noget til noget mere eller større end noget andet... Gud er jo den største, som er mere end alle andre... Og kunne vi forstå at lytte på den åbne, tillidsfulde og umiddelbare måde – er vi så ikke virkelig vise?

Gud timer tingene i sin visdom!

Behøver vi så at spekulere på, hvorfor livets rute til et sted er blevet som den er? Det har vi jo alligevel ikke styr på!

Men når Guds timing er inde til at bruge os til noget andet i morgen, end vi blev brugt til i går – så kan vi gå ind i det på en ukompliceret og frimodig måde.“

JAN ARNE NIELSEN er økonom fra Landbohøjskolen. Det har bragt ham vidt omkring – realkredit, livsforsikring, udstationeringer i Østafrika og revision. Efter Erhvervsministeriet med EU-støtte som speciale var han senest i Rigsrevisionen. Jan brænder for at gøre en forskel på en ordentlig måde, hvor faglighed er uomtvistelig. Jan nyder at vandre i bjerge og se verden – stor og lille – også gennem sit kamera.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

14

Tema: At vokse i ham

At vokse i ham igennem

hvilen Tekst: Richard W. Müller / Foto: Andreas Müller

VÆKST Hvor der er liv, er der vækst. Dette blev meget tydeligt for mig på min tur til Iran i oktober i år. I ørkenlignende landskaber vokser de smukkeste blomster, så snart der er lidt fugtighed eller vand. En dag klatrede min søn Andreas og jeg i de høje fjelde i Elburs bjergkæden, der omkranser den sydlige del af det Kaspiske Hav på den iranske side. Vi gik faktisk på udtrådte kostier, der siksakkede op ad de stejle skrænter til bevoksningsgrænsen var nået. Disse stier var totalt trådt fast i hård jord og sten. Men selv i disse

RICHARD MÜLLER er optaget både af Helligåndens og sabbattens betydning. Dette har han skrevet om i sine to bøger: ”En lille bog om Helligåndens store gerninger” og ”Den glemte tid. En lille bog om hviledagens store betydning”.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

omgivelser så vi den ene krokus efter den anden bryde igennem denne hårdt trådte sti og hilse os med sin smukke blomst.

Men hvad, hvis vækstbetingelserne er gunstigere? Er der så ikke mulighed for en hurtigere og bedre vækst? Jeg taler nu ikke længere om naturens gang, men om det åndelige liv. Gud ønsker, at det nye liv, som Helligånden har skabt i os, får maksimum vækstbetingelse. Gud har sendt Helligånden til at kalde på mennesker og kalde dem til omvendelse. Men Gud tvinger ingen. Det er os, der skal tage imod Guds kald. Og Gud vil lede til omvendelse: Forandring af sindet: Helligånden lærer os at se livet fra Guds synsvinkel. Jesus skal være i centrum i stedet for jeg'et.

Omvendelse: Mennesket skal holde op med at flygte fra Gud, men gå ham i møde. Den Gud, som har åbenbaret sig i Jesus Kristus, behøver vi ikke være bange for og flygte fra. Han er for os, ikke imod os.

Ny fødsel: Det er Helligånden, som bringer den nye fødsel. Og det ligger i sagens natur af dette billede, at man forventer vækst efter en fødsel.

VÆKST ER VORES RESPONS TIL GUD Vi har grund til at fejre dette nye liv, som Helligånden vil skabe i os, fordi vi er blevet Guds kære børn. Gud ser på os som sine børn, klædt med Jesu Kristi retfærdigheds klædning. For at vi daglig kan glæde os over det, har han indstiftet dåbens hellige handling. Nedsænkningen i vandgraven skal minde os om Kristi store fortjeneste, nemlig hans død og gravlægning og hans opstandelse til nyt liv.

Når vi taler om liv, så taler vi om vækst.

Livet fortsætter efter dåben, og det gør væksten også. Men vækstbetingelserne er forandret. Det er Helligånden, der har forandret vækstbetingelserne. Det drejer sig nemlig ikke længere om at behage Gud eller at gøre det ene eller det andet for at opnå noget. Nej, det nye liv kan nu vokse frem som en respons til Gud for, hvad han har gjort for os. Vi har fundet hvile i Gud.

Tema: At vokse i ham

VÆKST AF NÅDE Paulus udtrykker det på følgende måde: ”Da vi nu er blevet gjort retfærdige af tro, har vi fred med Gud ved vor Herre Jesus Kristus“ (Rom 5,1).

Det sker ved Guds nåde, som skænkes os. Ikke fordi vi har gjort så og så meget, eller fordi der er balance i regnskabet mellem de gode og de onde gerninger. Men fordi Gud er god og nådig og ønsker, at ingen skal fortabes, men at alle, der tror, dvs. stoler på Guds frelsestilbud igennem Kristus, kan få evigt liv som en gave. Denne erfaring med Gud, denne ”aha“ oplevelse og erkendelse af, at ”sådan er Gud“, bliver fejret og bevidnet med troens dåb (Rom 6).

Nu er vækstbetingelserne skabt: Fred med Gud, som er lig med hvile i Gud. Herefter kan Helligånden fortsætte med at arbejde i den troendes hjerte og give vækst. (Rom 8). Helligånden, som også kaldes ”advokat“, er en, der står ved vores side for at hjælpe os, så vi modnes og vokser åndeligt. Denne vækst sker, så længe vi lever. Der findes ikke noget stoppested, hvor jeg har jeg opnået det, som jeg ville opnå, eller opnået fuldkommenhed.

SABBATTEN ER ET TEGN PÅ VÆKST Gud har givet os et tegn på denne nye vækst i det troende hjerte: Sabbatten, som det nye livs tegn. Sabbatten fortæller os, at vi ikke bare skal hvile fra vores fysiske arbejde, men at vi også afstår fra alle egne retfærdighedens gerninger og hviler i Gud. Det er Gud, som sammen med os, vil fremme det nye livs vækst. Profeten Ezekiel udtrykker det på denne måde: ”Også mine sabbatter gav jeg dem som tegn mellem mig og dem, så de kunne forstå, at jeg, Herren, helliger dem“ (Ez 20,12).

Sabbatten blev ikke bare givet som et tegn på Gud som skaber, men også på Gud som genskaber. Og ikke bare ved tidens ende, men her og nu, i mit eget hjerte. Det er et tegn på ”helligelse“, hvor han sætter os til side som Guds børn, og ved Helligåndens gerning i os hjælper os med at vokse som Guds børn.

Denne tankegang var allerede kendt af

15

Moses, der modtog De Ti Bud med sabbatsbuddet som en vigtig del af dem: ”Sig til israelitterne: I skal holde mine sabbatter, for sabbatten er et tegn mellem mig og jer, slægt efter slægt, for at I skal vide, at det er mig, Herren, som helliger jer“ (2 Mos 31,13). Denne åndelige vækst kan kun ske, hvis Gud får lov til at skabe et nyt hjerte i os. Denne tanke har Gud lagt i profeten Jeremias' mund: ”Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk“ (Jer 31,33).

Her ligger hemmeligheden ved vækst: Guds vilje er skrevet i vores sind og hjerte. Nu er det ikke længere et ydre pres, der hviler på mig, men det er mit ønske at gøre Guds vilje som respons og i taknemmelighed for det, han har gjort for mig: Han har tilgivet alle mine synder, klædt mig i Kristi retfærdigheds klæder, skænket mig forvisning om evigt liv for at være sammen med Gud for evigt og har dermed brudt dødens meningsløshed.

Når vi taler om sabbatten som et tegn på det nye liv i Kristus og om at vokse i ham, så taler vi ikke om en formel sabbatfejring, men sabbatten bliver et tegn på, at jeg hviler i Kristus, fordi han har tilvejebragt frelsen for mig.

Dermed er de bedste vækstbetingelser for det nye liv endnu engang skabt.

Helligånden, der begyndte det gode værk i os ved at kalde os tilbage fra vores flugt, vil også fuldføre sit værk i os. Han vil nemlig skænke os eller skabe sin egen frugt i os: Helligåndens frugt. ”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse“ (Gal 5, 22-23). Og disse egenskaber er Kristi egenskaber.

Ingen kan hævde, at frugten er fuldt udviklet hos ham eller hende. Så længe der er liv, kan der være vækst. Og al vækst begynder med kærlighed, Guds ”agape“ kærlighed, udtrykt uovertruffent i ”kærlighedens sang” (1 Kor 13).

Læs mere i bogen ”Den glemte tid.

En lille bog om hviledagens store betydning“.

1. Den glemte tid 2. Troen på Skaberen – grundlaget for den kristne tro 3. Sabbatten – skabelsens tegn 4. Sabbatten blev skabt for mennesket – et frihedens og frelsens tegn 5. Sabbat – det nye hjertes tegn 6. Jesu sabbatsreform 7. Den første dag i ugen. Findes søndagsfejringen i Det Nye Testamente?

8. Hvorfor begyndte de kristne at fejre søndag?

9. Sabbatsfejringen i den kristne kirke 1 – de første århundreder 10. Sabbatsfejringen i den kristne kirke 2 – fra reformationstiden til vor tid 11. Sabbatsfejringen og bevarelsen af naturen 12. Hvordan fejrer man sabbat?

Udgivet på dansk og tysk, 2016.

200 sider Pris kr. 100,- (plus porto kr. 35,-) Bestilles hos forfatteren, 7589 5893, mobil/SMS 2326 7908 richard.muller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

16

Tema: At vokse i ham · Interview

TJENESTENS

NÅDEGAVE "Min ældre nabo var lidt trist og ensom en dag, og jeg kunne mærke, at hun havde lyst til at snakke længere, end jeg kunne være der. Jeg skulle nemlig i banken. Men så spurgte jeg hende, om hun ville med på turen til banken. Det ville hun rigtig gerne – for så kom hun lidt ud, og vi fik snakket lidt mere. På den måde bliver der også tid til mere tjeneste for andre.“

BENTE RASMUSSEN glæder sig dagligt over at tjene Gud, og at hun sammen med ham kan være til tjeneste for andre.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Tekst: Line Nielsen / Foto: Flemming Rasmussen

M

en voks i nåde og erkendelse af vor Herre og frelser, Jesus Kristus. Æren er hans både nu og til evighedens dag! Amen“ (2 Pet 3,18). ”Det at være tjener eller at gøre en tjeneste handler om at gøre noget, som Gud ønsker,“ siger Bente, ”uanset om det er noget, vi siger, eller vi gør. Jeg beder hver morgen om, at det jeg gør må være til ære for ham.“ ”Hvad tænker du, at det at ære Gud egentlig betyder i din tjeneste?“ spørger jeg. ”Jamen det er at være til velsignelse for dem, jeg færdes iblandt,“ svarer Bente, ”så de også får lyst til at lære Jesus at kende.“ ”Har du oplevet, at dem du tjener har givet udtryk for, at de gerne ville lære Jesus at kende?“ spørger jeg nysgerrigt. ”Nej, ikke sådan direkte. De har egentlig ikke reflekteret noget over Gud, men de har været taknemmelige over det, jeg har gjort.“ Et øjeblik stopper vi op ved beretningen i Matthæus kapitel 25: ”For jeg var sulten, og I gav mig noget at spise, jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke, jeg var fremmed, og I tog imod mig, jeg var nøgen, og I gav mig tøj, jeg var syg, og I tog jer af mig, jeg var i fængsel, og I besøgte mig.

Da skal de retfærdige sige: Herre, hvornår så vi dig sulten og gav dig noget at spise, eller tørstig og gav dig noget at drikke?

Hvornår så vi dig som en fremmed og tog imod dig eller så dig nøgen og gav dig tøj? Hvornår så vi dig syg eller i fængsel og besøgte dig? Og kongen vil svare dem: Sandelig siger jeg jer: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig“ (vers 35-40).

Og Bente fortsætter: ”Ja, det er egentlig sådan, jeg har det. Jeg tænker ikke så meget over det, men der, hvor der er et behov, så synes jeg, at jeg skal hjælpe, hvis jeg kan. Jeg beder ofte Gud om at give mig anledninger til at dele ham, men jeg har svært ved at finde ordene, så det er ikke så tit ord, jeg deler. Selvom jeg ville ønske, at jeg kunne. Jeg er bedre til at gøre noget.“ ”Hvad er det for ting, du gør?“ ”Det er forskellige mennesker, jeg hjælper,“ siger hun. ”Fx har vi en nabo på 85, som ikke altid har det så godt. Så taler jeg med hende og beroliger hende. Jeg hjælper hende også med praktiske ting som at handle eller kører hende til lægen. I øjeblikket har hun brug for at få dryppet øjne 3 gange om dagen, og så gør jeg det.

Der var på et tidspunkt en ung enlig mor i et nabohus, og på det tidspunkt hjalp jeg af og til med at passe børnene, eller jeg kørte et læs brænde hen til hende, så hun havde nok at fyre med.“ Bente er optaget af mennesker, og hun fortæller også om ældre familiemedlemmer, som har haft brug for regelmæssig hjælp i perioder, og at hun har passet børn for nogen i menigheden. Men jeg har også oplevet en anden form for tjeneste – med flere besøg i menigheden i Lille Nørlund ved jeg, at Bente mest er at finde i køkkenet – og jeg spørger, om det også er en tjeneste. ”Nå ja,“ siger Bente, ”det er jo også et behov, som skal klares.“ ”Tænker du, at tjeneste er en nådegave,“ spørger jeg Bente. ”Jo, det er nok den nådegave, som Gud har givet mig, som er mere praktisk end

Tema: At vokse i ham · Interview

til det med ord.“ Sammen finder vi teksten fra Rom 12: ”Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået... den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste“ (vers 6 og 7). ”Er du vokset i den tjeneste eller i Gud igennem den tjeneste?“ spørger jeg. ”Det ved jeg egentlig ikke, det har jeg egentlig aldrig tænkt over. Jeg synes, at jeg er vokset i Gud gennem årene, men om det er igennem studiet af Guds ord eller igennem tjenesten, det ved jeg ikke,“ siger Bente med det samme. ”Jeg vil forestille mig, at det kræver en del tålmodighed. Har du altid haft det?“ fortsætter jeg. ”Jo, de har jo brug for hjælpen, så det er ikke så svært... Men det er da svært, når mennesker nogle gange har behov for mere tid eller hjælp, end jeg kan nå at give. Så kan jeg godt få dårlig samvittighed – men det hjælper jo ikke noget.

I stedet må jeg koncentrere mig om det, jeg gør, og så sige til mig selv: At det jeg har gjort, har jeg gjort så godt jeg kan, og så kan jeg ikke gøre det anderledes.“ ”Synes du, at det har en pris at tjene?“ ”Mener du, om jeg skal give afkald på noget? Jo... jeg har da oplevet engang imellem, at der dukker noget op – men det er jo bare døde ting i modsætning til et menneske, som har behov for hjælp.

Og så er det vigtigere end det, som jeg evt. selv gerne ville.“ ”Er det overgivelse?“ siger jeg spørgende. ”Ja, det er det vel,“ svarer Bente. ”Overgivelse til at ville noget for en anden, i stedet for at ville sit eget.“ ”Er det en slags beslutning?“ fortsætter jeg.

”Ja, på en måde,“ siger Bente. ”F.eks. hvis jeg har følelsen af, at jeg ikke orker mere, fordi jeg er fysisk træt. Så klør jeg på, fordi de har brug for det. Og så er beslutningen om at hjælpe dem stærkere end følelsen af træthed. Og fordi man har fået en anden indstilling, så ændrer følelsen af træthed sig faktisk også.“ ”Hvordan finder du styrke fra Gud til det?“ vil jeg gerne vide. ”Jeg læser i Bibelen hver dag, og det finder jeg styrke i. Også selvom jeg kan have svært ved at huske det, jeg har læst.

Der er sådan bestemte enkelte ting, jeg husker, men ikke hele andagten. Men jeg ved, at fordi han har lovet det, så er han med mig. Jeg stoler på hans løfter. Om morgenen beder jeg også om, at han må være med mig og hjælpe mig hele dagen.

Og jeg beder for de mennesker, som jeg hjælper, og at han vil bevare mig i trafikken, når jeg skal rundt. Og så beder jeg også i løbet af dagen – og bliver i øvrigt ofte mindet om hans nærhed, når jeg kigger på naturen.

Min fornemmelse af, at Jesus er både kær og nær, er vokset med årene. Blandt andet fordi jeg har oplevet, hvor glad jeg er for mine dejlige børn, svigerbørn og børnebørn, for familie og venner og mennesker omkring mig. Jeg siger Gud meget tak for mennesker, fordi de er til stor glæde for mig. Og så tænker jeg, at sådan har Gud det også med mig. Han er glad for mig på samme måde – ja, endnu mere!“

17

Gå omkring i Jesu navn, hjælpe, trøste, stille savn, vise medynk, tørre tårer, læge alt, som hjertet sårer.

Virke sådan i det stille det var det, jeg gerne ville.

Lokke smil af tårer frem, for en hjemløs skabe hjem, dele andres savn og smerte, tænde håb i modløst hjerte.

Virke sådan i det stille det var det, jeg gerne ville.

Kærlighed opfindsom gør, Gud vil åbne mig en dør.

Jeg mig med en glad vil glæde, med en sorgfuld vil jeg græde.

Virke sådan i det stille, det var det, jeg gerne ville.

Vise vej til himmelhavn, til Gud Faders åbne favn, til det glædes væld, det rige som på jord ej har sin lige.

Virke sådan i det stille, det var det, jeg gerne ville.

(T.R. Skallerud; Norsk Bokforlag, Salmer og Lovsanger nr. 326).

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

18

Tema: At vokse i ham · Interview

At vokse i ham igennem

tjeneste Tekst: Line Nielsen / Foto: Privat, Per Arild Struksness

D

a jeg blev færdig med min studentereksamen på et svensk gymnasium i Spanien, blev jeg spurgt, om jeg ville være ”Et år for Herren“ i HappyHand. Jeg kendte til HappyHand forinden, fordi min søster Anita var involveret, og i nogle somre, hvor jeg havde været hjemme på ferie, havde jeg været med til at stå i butikken. Så jeg vidste godt, at HappyHand var meget mere end en genbrugsbutik. Det var også et missionsprojekt, og det ville jeg rigtig gerne være med til.

I det år jeg var i butikken, havde vi nogle temaaftener, hvor forskellige teologiske emner blev drøftet. Selvom emnerne blev tilrettelagt, så alle kunne deltage også uden egentlige forudsætninger, kan jeg huske en aften, hvor vi talte om evolution. I forsamlingen var der en gruppe, der var ret ”hardcore“ i det emne.

Det kom der en rigtig god og spændende diskussion ud af.

Sammen med Anette Wulf og Iben Bidstrup havde vi en gang om måneden noget, vi kaldte ”Åndelig Wellness“. Det var mest kvinder, der kom til det, og vi var som regel 5-10 hver gang. Den første halve time brugte vi på at spørge ind til

CARINA OTTESEN var ”Et år for Herren“ i 2014-2015, og det var fyldt med fantastiske erfaringer med Gud. Carina læser nu til sygeplejerske og nyder stadig at tjene andre og at dele Gud med andre.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

hinandens liv, spise noget lækkert og at bede sammen. Bagefter var vi rundt til nogle forskellige ”stationer“, som indeholdt aktiviteter eller ting til refleksion, som hjalp os til at fokusere på Gud, til at forstå at vi er værdifulde, at Gud elsker os, og at vi kan overgive vores byrder og bekymringer til Gud. Vi afsluttede aftenen med en refleksion over det, vi havde talt om, og så gled det som regel over i hyggesnak. Hele atmosfæren var meget afslappet, og der var en kærlig stemning, hvor man følte sig tryg, så det var nemt at deltage og tale fra hjertet. Jeg oplevede selv, at jeg udviklede mig meget både som person og også i min relation til Gud.

Gud blev ligesom mindre abstrakt, fordi man så tydeligt kunne mærke, at han var til stede.

Personalet i HappyHand bad meget for, at det måtte være Guds projekt, og at det vi gjorde måtte være Guds vilje. Anette og jeg havde et projekt, som vi kaldte Bibel brunch, som vi ville holde hver anden uge. Vores plan til at begynde med var, at det skulle være for unge mennesker. Men det viste sig, at det appellerede til alle mulige aldersgrupper. Jeg er sikker på, at det var til velsignelse for dem, der kom.

Udover de forskellige projekter jeg var med til at arrangere, så var det primært det daglige praktiske arbejde, der udfyldte tiden, som at sortere tøj, ekspedere og snakke med kunder og holde orden i butikken. Det var der, hvor jeg fik nogle rigtig gode samtaler om tro

med folk, som ikke var kristne. Det skete nærmest flere gange dagligt, at kunderne komplimenterede butikken for dens dejlige stemning og smukke udseende.

Der kunne jeg så fortælle om, hvordan vi er en non-profit butik, og at de fleste af os frivillige er adventister. Og så kom spørgsmålet ”hvad er adventister?“ Resten kom naturligt. Jeg kunne også fortælle dem om, at overskuddet fra butikken gik til forskellige former for nødhjælp såsom ADRA, og at det tøj, vi ikke kunne sælge, blev sendt til en flygtningelejr i Syrien. Det kunne mærkes, at kunderne var begejstrede for butikkens missionsarbejde. De kom gerne igen og donerede deres genbrug til os.

Det gør noget ved en selv at få lov til at hjælpe andre. Jeg har selv fået en indstilling, hvor jeg er mere optaget af, hvad jeg kan gøre for andre og også mere gavmild.

Nogle gange, hvis jeg er i en situation, hvor jeg bare ikke orker at hjælpe, så tænker jeg på, hvad det vil betyde for den anden at få hjælp. Så kan jeg som regel godt alligevel. Og da jeg tror på, at Gud gerne vil, at vi skal hjælpe hinanden, så styrker han mig også til at gøre det.

Gud har også trænet min tålmodighed igennem at skulle snakke med nogle mennesker, som jeg måske ikke altid har følt mig tiltrukket af at tale med. Men når jeg har set, at de var ensomme og havde behov, så har Gud givet mig tålmodighe-

Tema: At vokse i ham · Interview

For mig var det en kontrast at være i HappyHand efter at have været 3 år i Spanien.

I Spanien havde jeg ikke kristne venner, og jeg kom ikke i kirke. Jeg streamede gudstjenesten fra Newbold jævnligt, men jeg var ikke del af et åndeligt fællesskab, der hvor jeg var. I HappyHand havde jeg masser af åndeligt fællesskab – både med personalet og i de forskellige begivenheder, vi lavede. Og jeg talte dagligt med mennesker om Gud. Jeg sugede det hele til mig, og det gjorde så godt for min egen åndelige vækst.

den til at lytte til dem, også hvis de fortalte det samme igen og igen.

Nogle gange i butikken har det været hårdt, fordi vi var for få mennesker, og der var meget, der skulle gøres. Men på den ene eller anden måde, så løste det sig altid alligevel. Gud har sendt mennesker - også ikke kristne - ind til butikken, og de har selv spurgt, om der var noget, de kunne hjælpe med som frivillige. De har været en kæmpe velsignelse og har gjort, at selv når der har været presset i butikken, så gik det alligevel og med en dejlig stemning og godt fællesskab.

Det er i det hele taget blevet nemmere at tale med mennesker om min tro. Jeg er blevet vant til at tale om Gud, og derfor kommer svarene nærmest af sig selv nu, når andre spørger mig om noget med Gud. Det handler jo heller ikke kun om ord, men om hvordan jeg er som kristen.

Den meget korte bibeltekst ”vær glad!“ er også en base for min måde at være på.

Også selv når livet er tungt.

Gud har velsignet mig så meget, og jeg har al grund til at være glad!

En dag kom der også en kunde i butikken, som spurgte mig meget seriøst: ”Jeg

19

har et spørgsmål til dig: Hvordan kan det være, at du altid er så glad?“ Det gav en rigtig god snak om Gud i mit liv og om hans velsignelser, og at jeg gjorde noget, jeg godt kunne lide. Manden kom efterfølgende i Cafékirken et par gange. Denne erfaring plus andre erfaringer, hvor eksempelvis folk tager en bibel med hjem eller kommer til vores arrangementer viser, hvordan jeg i min tjeneste for andre får lov til at medvirke til, at der i deres liv sættes gang i tanken om, at der er en Gud. Det er bare så dejligt! Når man mærker, at det man gør virker, så bliver glæden over at tjene bare endnu større.

Min tid i HappyHand har været en kæmpe velsignelse for mig. Den har givet mig mulighed for at udvikle mig både som person, men også som troende. Jeg har lært så meget, og mange af dem der kom i butikken gjorde rigtig meget for mig. Jeg vil gerne sige særligt stort TAK til Anette Wulf, Berit Elkjær og Iben Bidstrup, som har hjulpet mig hele vejen, både med at holde mig i hånden, men også med at huske, hvad vores mål er med HappyHand. Og hvor vigtigt det er at have Gud i fokus igennem alt det, der gøres. HappyHand for mig er en af Guds måder at bruge os mennesker til at nå ud til andre, som har brug for ham, og jeg er så taknemmelig for at have fået lov til at være der som ”Et år for herren“.

Hvis du gerne vil vokse i din tro, så kan jeg virkelig anbefale: • At du taler med andre om din tro • At du læser i din bibel og lærer din Gud at kende • At du i din hverdag tænker, ”hvad ville Jesus gøre“, eller ”hvad tror du, at han vil, at du skal gøre“, og handler ud fra det.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

20

Tema: At vokse i ham

At vokse som

studerende

Skræmmende ... udfordrende ... op- og nedture ... omvæltninger ... alene i en stor verden ... sammen med ham vokser man!

Tekst: Benjamin Elkjær, Mikkel Jalving, Birgith Gudmundsson / Foto: Privat

BENJAMIN ELKJÆR BE Jeg læser medicin på Københavns Universitet. tet Ud over det er jeg menighedsleder i Nærum ru menighed, hvor jeg er kommet med min m familie, siden jeg var barn. Jeg har også både bå arbejdet og været elev på Vejlefjordskolen, og så elsker jeg at spille volley. sk Livet på Vejlefjord og livet som studerende i København er to meget forskellige re ting.

På Vejlefjord ved alle, hvem man er, ti og o hvad man tror på, og man lever i et lille trygt samfund. Når man kommer ud i den t virkelige verden, er alt pludselig ikke så v trygt.

Det, jeg har oplevet, er, at man er den t eneste kristne, folk kender. Det har været e lidt l skræmmende, men er også en mulighed for at vise, hvad en kristen egentlig er til folk, der måske har nogle fordomme om kristne. Derfor føler f lk d åk h jeg også, at noget af det både sværeste og vigtigste te er at være åben omkring sin tro. Specielt i starten er det lidt skræmmende, men når man taler med folk og finder ud af, at de faktisk bare er nysgerrige og gerne vil vide mere om, hvad det egentlig betyder at være kristen, er det ikke så slemt igen.

På den måde føler jeg også, jeg har lært min egen n tro bedre at kende gennem mine studiekamme-rater.

BIRGITH GUDMUNDSSON Jeg læser til fysioterapeut i Esbjerg. Jeg er gift med d Julian og mor til to. Jeg er meget taknemmelig for, r, at Gud har åbnet vejen for, at jeg er kommet i gang ng med at studere. Han har givet mig styrken til at klaare det indtil nu på trods af op- og nedture. Det har ar været udfordrende at få både studie- og familieliv iv til at hænge sammen, men Gud har på en eller annden måde hjulpet med at få tingene til.

Jeg er rigtig glad for at studere anatomi og se, hvordan alle dele af kroppen arbejder sammen. en.

Og selv om vi kommer til skade, er kroppen indnd-

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

rettet så fantastisk, at den n kan hele sig selv og træænes op på ny. På denne ne måde fremstår Gud som m den fantastiske skaber, er, der har omsorg for selv de mindste ting i vores krop. p.

Derfor siger jeg sammen en med David i Salme 139,14: ”Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt, underfulde er dine gerninger, jeg ved det fuldt ud!“

MIKKEL JALVING Jeg begyndte på uddannelsen Language and International Studies, English på Aalborg universitet i sommers. Jeg har længe mærket, at jeg vokser i Gud. Så snart der sker omvæltninger i ens liv, tror jeg på, at man vokser i Gud. Det at starte på en ny uddannelse i en ny by er helt sikkert en af de største omvæltninger, man kan komme ud for som ung. Man flytter til sted, hvor man skal lære nye et st mennesker at kende og skabe men sig een tilværelse, hvor man føler, man hører til. Man kan let føle, at man er alene i en ny stor føle verden, og allerede der har man verd en kæmpe fordel ved at have et k forhold til Gud. Perioden, hvor forh man ma føler sig alene, lige præcis da udvikler ens forhold til Gud sig. sig Man vokser i ham. Og jo stærkere mit forhold til Gud stæ bliver i en svær og isoleret pebli riode, jo stærkere og sundere rio et forhold til Gud får lov til at skinne igennem mig, når jeg sk møder nye mennesker. m

Tema: At vokse i ham

At vokse med ham i

21

hverdagen

Lige først tænkte jeg – men vokser jeg overhovedet, eller står jeg stille eller endnu værre - går det baglæns? Jeg er kommet frem til, at selve det, at man prøver at leve sit liv som en kristen dag for dag, gør, at man ikke kan undgå at vokse undervejs.

Tekst: Pia Lindquist

J

eg lever et ret almindeligt liv med et arbejde, der kræver mig 100 % gennem ugens 5 dage. Heldigvis er der sabbatten, som lige får mig til at lande igen, til at få den ro jeg har brug for og blive fyldt på. At mærke at Jesus er mig nær. Han er nu også med hele tiden gennem ugen, men han får bare mere tid om sabbatten. Jeg tror simpelthen, at vi mennesker er skabt til at have denne ene dag til at give plads til åndelighed på en helt særlig måde.

Gennem den travle uge er Gud også med i mit liv.

Det er en forunderlig tryghed og glæde at gå ud ad døren hver morgen med den viden, at han er med i alt, hvad jeg har fat i.

Det kvalitetssikrer mit arbejde. Han hjælper mig til at tale pænt (også selvom jeg måske har lyst til at skælde ud), og jeg får tålmodighed. Jeg beder faktisk tit om at få visdom til at kunne bedømme korrekt.

Jeg har ugentligt tjenstlige samtaler med elever på grund af f.eks. for meget fravær på studiet, hvor det er utroligt vigtigt, hvordan jeg griber det an. Jeg stoler på, at han vil hjælpe mig til at møde de mennesker, der krydser min vej på en god og ordentlig måde.

Vi er gennem livet kommet til at møde mange dejlige mennesker, nogle af dem ganske kort, som får en plads, og dog forsvinder igen, og andre som bliver hæn-

gende. Vi har fået et vennepar, som vi har kendt godt 30 år nu. De var tættere på at være ateister end kristne, da vi mødte dem. Det, at jeg havde en personlig tro på Gud, var lidt underligt, syntes de – men også lidt spændende. Vi var dog ret ens på så mange andre måder, som gjorde, at vi virkelig hyggede os godt sammen. Som en lille ting bad vi konsekvent bordbøn, når vi spiste middag hjemme hos os, og gennem årene er der blevet diskuteret mange ting omkring det at tro på Gud. Nu er det blevet sådan, at når vi er sammen også hos dem, så bliver der også bedt en bordbøn eller sunget for maden. Det er lige som blevet noget, der barer hører sig til.

Deres børn har altid syntes, at vores sabbat var fantastisk dejlig at være en del af.

De oplevede at have tid til familiehygge, og at kirke var noget, der var godt. I dag er børnene voksne, og jeg ved, at de finder ro og trøst i det kristne liv. Det gør vores venner også. De kommer nu i folkekirken, og han er med i menighedsrådet.

Bønnen for vores venner er blevet lidt mere fyldig med årene, og nu kan jeg godt finde på også at takke for det dejlige venskab, vi har – og bagefter siger de tak.

Det at bede højt for mennesker har jeg aldrig turdet før, men det er noget, der er kommet med årene.

Jeg er også med i en lille cellegruppe hver onsdag. Vi har 10 års jubilæum i år.

Det har udviklet sig fra at være en støttegruppe for en dame, der havde alkoholproblemer, til at være en totalt fantastisk venindegruppe, hvor alt kan bringes frem.

Vi begynder med at spise, og så studerer vi et eller andet. Vi har efterhånden læst det meste af Bibelen, forskellige bøger,

lavet et studie omkring sabbatten, og lige nu læser vi et korrespondanceskolekursus om Daniel. Og så kommer det bedste, for efter studiet har vi en bønnestund.

Det, at vi kan bede for hinanden, er bare så stort. At et andet menneske sætter ord på de ting, man selv finder svært, er helt fantastisk.

Den cellegruppe har udviklet mig meget og fået mig til at vokse - det må jeg virkelig sige.

For mig giver det så meget mening at tro på den levende Guds søn, at jeg er skabt i hans billede, med hud og hår, og med alt det, jeg har inden i mig. Han har lovet mig at stå ved min side gennem alt, hvad jeg oplever gennem mit liv. Både der, hvor livet gør ondt og er svært, og i de skønne tider, hvor der er medvind.

For mig kan det være svært at sige højt ud i verden – JEG TROR PÅ GUD DEN ALMÆGTIGE – selvom det er det, jeg gør - men jeg ved, at jeg får hjælp til at leve mit liv til ære for ham i min hverdag.

PIA LINDQUIST er aktiv i Nykøbing Falster menighed, gift med Arne og mor til to voksne børn.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

22

Tema: At vokse i ham

Tekst: Allan Falk / Foto: thinkstockphotos.com

VÆKST GENNEM BESKUELSE OG ÅNDELIG OPBAKNING

At vokse i ham igennem

nåden i hverdagen

Vi præges og forandres alle af det, vi oplever. Flere af de egenskaber jeg har gavn af i min egen tilværelse i dag, kan jeg takke min far for. Som ganske lille ville jeg sige: ”Ud far prøje.“ Jeg kunne ikke sige pløje, men så snart jeg kunne gå, fulgte jeg efter ham i landbrugsarbejdet. Idet jeg oplevede hans væsen, så jeg, hvordan han gjorde forskellige ting, hvordan han arbejdede, og hvordan han tog vare på dyrene. I dag er jeg klar over, at min praktiske sans og min tålmodighed er karaktertræk, jeg lærte af ham.

AT BESKUE KRISTUS Det, at Kristus blev født ind i denne verden og levede her som menneske i 33 år, giver os rig mulighed for at betragte hans liv. Ved denne årstid glædes vi naturligvis over Jesu fødsel, men Jesus var ikke kun et barn, han voksede også op og levede et voksenliv, med alle de udfordringer denne verden byder på. Da jeg var barn, blev Jesu liv levendegjort for mig igennem Bibelens Skatkammer. Som voksen genoplever jeg ham gennem evangelierne. Det kan blive næsten, som man har vandret i Jesu fodspor. Man kan i sit indre opleve, hvordan Jesus relaterede til sin familie, sit arbejde, sine venner og dem han forsøgte at hjælpe.

At betragte Kristi liv således vil uvægerligt føre til, at man enten betages af hans vidunderlige karakter, eller også vil man tage afstand fra ham. Hvis man tiltrækkes af ham, hvis man synes om det, man ser, så vil hans væremåde smitte af på en. Man vil begynde at ligne ham. Hvis vi er positive overfor Jesus, vil hans gode eksempel uvægerligt påvirke os helt ind i vores inderste. Det vil for altid ændre vores karakter.

AT KENDE KRISTUS Jesus siger tydeligt, at han vil frelse dem, der kender ham (Joh 17,3). Men hvad vil det så sige at kende Jesus? Drejer det sig om at kende hans jordiske historie? At

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Tema: At vokse i ham

kende hans gerninger eller hans mirakler? Drejer det sig om at kunne udlægge hans lignelser? At kende og kunne viderebringe hans gode budskab? Eller er det noget helt andet?

Nogle mennesker kender vi, fordi vi ved, hvem de er, og hvad de foretager sig i livet. Andre kender vi, fordi vi lever sammen med dem hver dag. Vi er måske i familie med dem, eller vi arbejder sammen med dem.

Hvis jeg kender Jesus, fordi jeg ved, at han er Guds søn, og at han engang var her på jorden og gjorde mange herlige ting – er det så nok til, at Jesus vil anerkende dette kendskab og frelse mig?

Eller ønsker Jesus et kendskab, hvor jeg lever sammen med ham hver dag? Hvor jeg dagligt bruger tid sammen med ham.

Hvor jeg involverer ham i alle aspekter af mit liv. Familieliv, fritidsliv, arbejdsliv osv.

Ifølge Jesus selv, så ønsker han os alle sammen som sine disciple (Matt 28,19).

En discipel er en elev eller en følgesvend.

Det vil sige, en der hele tiden er sammen med Jesus og tager ved lære af ham. En elev er ikke udlært. Det er ikke en, der kan det hele på forhånd, men det er en, der er villig til at lære nyt fra sin Mester hele tiden. Det er en, for hvem det er naturligt at følge Lærerens anvisning hele tiden. En der konstant lader sig opmuntre til at gøre det, der er godt, og at undlade det, som ikke gavner. Ifølge bibelsk tankegang så er kendskab noget intimt, noget fortroligt og nært. Jesus siger jo, at han gerne vil være i os, ligesom Faderen er i ham (Joh 17,23).

KRISTEN I HVERDAGEN Men hvad vil det så sige at leve sammen med Kristus i hverdagen? Hvor mange aspekter af mit liv berører det? Er der i det hele taget noget som helst i min tilværelse, der ikke er inkluderet i min gudsdyrkelse?

Paulus siger: ”Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste. Og

tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, så I kan skønne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne“ (Rom 12,1-2).

Det kan være naturligt at tænke, at gudsdyrkelse foregår i tanken og følelseslivet, men når Paulus inkluderer vores legemer i gudsdyrkelsen og beder om, at vi skal bringe vores legemer frem for Gud i hellig tilstand, så rækker det meget videre. Så inkluderer kristendom i hverdagen ikke kun tankeliv og gode handlinger, men det handler også om, hvordan vi behandler vores legeme, og hvordan vi bruger legemet. Når vi læser den bibelske tekst, så bliver det klart, at hvis man er en virkelig Kristi efterfølger, så er der ikke et eneste område i vores tilværelse, hvor vi ikke involverer Kristus.

Så er Kristus med os, når vi er på arbejde, i vores fritidsinteresser, i vores stræben efter et sundt liv, når vi er familie, ja selv når mand og kone er mest intime.

For at det kan blive på den måde, så må en kristen have daglig kontakt med Kristus gennem bibellæsning og bøn.

Man kan ikke være et med Kristus uden at bruge tid sammen med ham. Dette er et af de områder, hvor jeg selv har gennemgået en forvandling. Som ung var mit åndelige liv på sultekost, og selv om jeg nu dagligt bruger tid med min frelser, så behøver jeg fremdeles at opprioritere mit personlige forhold til Kristus.

Når vi bruger tid sammen med Kristus, viser det sig samtidigt, at han gradvist løfter os ud af vores dårlige vaner. Som Paulus siger, så må vi lade os forvandle, idet vores sind fornyes. Da vil vi også forstå, hvad der behager Gud (Rom 12, 2).

Selv den simpleste gerning gjort godt og hæderligt er et kristent vidnesbyrd.

Da jeg var en stor dreng, oplevede jeg, at selv det at hakke roer eller jordbær kunne gøres både godt og dårligt. Resultatet var under alle omstændigheder et vidnesbyrd for omgivelserne. Som kristen er det mit håb, at jeg ved Jesu hjælp altid gør mit bedste selv i det mindste. Da Jesus som dreng brugte hammer og stemmejern i sin fars værksted, så tror jeg, han

23

var både omhyggelig og ordentlig med alt sit arbejde.

AT VÆRE SALT OG LYS Hvorfor nu være så omhyggelig i kristenlivet? Vel, Jesus sagde jo: ”I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene“ (Matt 5,14-16).

Kristus kom her til jorden, for at vi skulle få et glimt af Gud selv. Den kristnes livsstil skulle også gerne få folks opmærksomhed vendt mod Gud og hans godhed. Når det ses, hvilke mirakler Gud gør i sine børns liv, vil flere få lyst til at tjene Gud og have kærlighed til Gud.

AF NÅDE ALENE Hvordan skal dette gå til? Personligt er det aldrig lykkedes for mig at hive mig selv op ved hårene. Jeg har kæmpet med uvaner i mit liv og tabt. Lad os høre hvad Jesus siger: ”Jeg er vintræet, I er grenene.

Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre“ (Joh 15,5).

Et kristenliv kan kun leves sammen med Jesus. Kraften til det gode liv fås fra ham. Du kan intet gøre for at fortjene det, men slår du dagligt følge med ham, så får du det ufortjent. Du får det af nåde, ikke fordi Jesus er nødt til at give det til dig, men fordi han elsker dig. Dette er også svaret på, hvorfor han lod sig føde ind i denne verden.

ALLAN FALK er præst i det nordjyske og Færøerne. Han har altid fundet glæde ved praktiske ting – og er også optaget af praktisk kristendom.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

24

Tema: At vokse i ham

AT VOKSE I HAM

igennem jobbet Tekst: Nina Klokkervoll / Foto: Dennis Semilie

E

fter at jeg for et stykke tid siden sagde ja til at skrive dette indlæg, gik jeg længe og spekulerede på, hvad det egentlig vil sige at vokse i ham – og så endda igennem jobbet. Det ville jo være helt fantastisk at kunne beskrive et blomstrende vækstforløb i min tro i løbet af mine knap ti år som skoleleder på en menighedsskole. Men sådan hænger det bare ikke sammen – altså hvis vækst i kristenlivet er noget, jeg kan opnå ved at tage mig godt og grundigt sammen og anstrenge mig hårdere for at leve efter Guds vilje. For har det at vokse i ham ikke noget at gøre med at ”komme videre“? Bibelen taler jo om, at troen skal vokse og bære frugt.

Jo, jeg har oplevet vækst – at noget er vokset. Det er min afhængighed af Gud, der er blevet større. Når man hele tiden har med mennesker at gøre på sit job, er det svært altid at gøre det helt rigtige.

Mennesker er forskellige med forskellige ønsker og behov, og man vil aldrig kunne stille alle tilfreds og træffe de helt rigtige beslutninger i alle situationer. Jeg har derfor lært, at Gud må være med i alle beslutninger og situationer – både store og små.

Det er min erfaring, at alt går bedre, når Gud er med – med tiden er det nærmest blevet sådan, at jeg kan blive helt skræmt ved tanken om, hvis Gud IKKE er med.

Tid i bøn er vigtigt – det er vigtigt at bede Gud om at være med i specifikke situationer og beslutninger, men det betyder

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

også noget hele tiden at have Gud ”i baghovedet“. At have Gud med i det hele – hele tiden. At ønske det og tillade det.

Da Peter steg ud af båden og begyndte at gå hen imod Jesus, kunne han klare det umulige (at gå på vandet), fordi han hele tiden havde fokus på Jesus. Men selv for Peter holdt det ikke i længden. Hans fokus flyttede sig fra Jesus til det dybe vand omkring ham, og han begyndte at synke. Jeg synes tit, at jeg oplever det samme. Pludselig vokser problemerne sig store og uoverskuelige – det ville de måske ikke have gjort, hvis jeg havde det rigtige fokus, men ligesom Peter kan jeg råbe ”hjælp!“ eller ”red mig!“ (nok den korteste og måske mest effektive bøn i Bibelen), fordi han er ”i baghovedet“.

Jeg har mange fantastiske erfaringer med, at Gud er med i mit (arbejds)liv.

Men jeg oplever selvfølgelig også rigtig mange situationer, hvor jeg ikke forstår, hvorfor udfaldet blev, som det gjorde, hvorfor det gik så grueligt galt, eller det umiddelbart fremstod, som om Gud slet ikke interesserede sig for det. Dog vil jeg efter hvert skoleår altid kunne se tilbage på udfordringer og beslutninger, hvor Gud var med. Er det disse erfaringer med Gud, der får troen til at vokse? Jeg ved i hvert fald, at det er disse erfaringer, der får tilliden, afhængigheden OG taknemligheden til at vokse.

NINA KLOKKERVOLL har været skoleleder på Nærum Privatskole siden 2007.

Tema: At vokse i ham

25

Mission behøver ikke at være under eksotiske himmelstrøg, men det er der, hvor vi er.

AT VOKSE MED HAM

på værkstedet Tekst: René Greisen / Foto: Privat

D

et er mandag morgen og vækkeuret ringer. Jeg famler træt efter det, og i et splitsekund ønsker jeg at lukke øjnene og sove videre, men nej, jeg skal af sted.

Da jeg for otte år siden åbnede mit eget værksted, tænkte jeg på det som et ganske almindeligt arbejde. Men som årene er gået, er det blevet meget mere end det.

Derfor er det også med glæde, jeg står op og ser frem til, hvad dagen vil bringe.

Fra skabelsen af satte Gud Herren Adam i Edens Have til at dyrke og vogte den. (1 Mos 2,15). Gud skabte os til at arbejde og herigennem bruge de talenter, han har givet os. Gud så, at det var godt for os at have noget at bestille. Og sådan er det også i dag.

Jeg finder stor glæde i mit arbejde, men specielt forstår jeg, at Gud også bruger det til at forme og danne min karakter, så jeg hver dag kan vokse og komme ham nærmere.

Jeg møder til tider udfordringer, som jeg gerne ville have været foruden, men samtidig oplever jeg også, ligesom i det

åndelige liv, at når jeg kommer igennem disse udfordringer, bliver jeg styrket til at vinde nye sejre. Gud leder ofte til nogle udfordringer, som for mig kræver mere af min personlighed end bare det at reparere biler.

For nogle uger siden kom en kunde ind for at betale en regning. Det plejede altid at være hendes mand, der kom, så derfor kendte jeg hende ikke. Mit første spørgsmål var: ”Hvor er Peter“? Med gråd i halsen svarede hun: ”Han døde i formiddags, og vi er på vej til bedemanden.“ Jeg sendte en bøn op om hjælp til at sige det rette i dette øjeblik. Ord, som kunne være til opmuntring for hende. Men Gud har også igennem tiden lært mig, at mange mennesker har brug for et øre, der vil lytte, en, de kan få lov til at udøse deres sorg, lykke eller bekymring til.

En dag gik døren til værkstedet op, og ind kom en sælger, som jeg havde mødt flere gange. Men denne dag så han noget trist ud, så jeg spurgte ham, hvordan han havde det, og svaret han gav mig var noget uventet. ”Jeg har fået diagnosen cancer,“ sagde han. Vi talte frem og tilbage om livet, og jeg fortalte ham, at der er en Gud i Himmelen, som venter på, at vi taler med ham. Vi købte de produkter, vi manglede, og han kørte videre.

Da jeg arbejdede videre, kom tanken til mig om at ringe og fortælle ham, at jeg ville bede for ham. Men på det tidspunkt

havde vi meget travlt og næsten ikke tid til at holde pauser, derfor kom den anden tanke til mig: ”Vent til i morgen, da har du mere tid.“ Disse tanker kom til mig i et stykke tid, frem og tilbage. Egentlig havde jeg ikke lyst til at ringe ham op, men som minutterne tikkede videre, blev jeg klar over, at Gud ønskede, jeg skulle ringe til ham, og Satan ønskede, at jeg ikke skulle. Da det blev klart for mig, greb jeg telefonen og fortalte, at jeg ville bede for ham. Og hvor blev han glad, og det samme blev jeg.

Jeg er ikke i tvivl om, at Gud igennem mit arbejde har lært mig og stadig ønsker at lære mig: ”Tålmodighed til at lytte, mod til at vidne og visdom til at prioritere.“

RENÉ GREISEN synes det er spændende at tale med mennesker om Guds kærlighed.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

26

Tema: At vokse i ham

Hockey og tro Tekst: Torben Schiermer

SÅDAN BEGYNDTE LIVET Jeg blev født på Amager i 1948 og boede i et beskyttet miljø med far og mor samt en storesøster og en storebror. Min far passede sit arbejde som former i støberiet og var meget interesseret i fagligt arbejde, og han blev valgt til tillidsmand for den store arbejdsplads på B&W. Min mor var kontordame i en fagforening, så vi børn blev passet af naboer og familie, når det var nødvendigt. I vores hjem var der ikke tid og tradition for nærmere kendskab til kirke og kristendom, så vi levede ganske uvidende om dette.

For ikke at bruge for meget tid på ingenting begyndte jeg og min bror at træne til ishockey, da vi i mellemtiden var flyttet til nabokommunen, Gladsaxe, som havde en skøjtebane. Det viste sig ret hurtigt, at jeg havde talent for det taktiske i spillet, som jo ellers har ry for at være en meget hård og til tider rå sport.

Men jeg forstod at klare mig igennem uden de sædvanlige mange skader – har dog ca. 40 sting i ansigtet efter besøg af stok og puck.

PÅ LANDSHOLDET Som 18 årig blev jeg udtaget til landsholdet og var nu nået til toppen af enhver

TORBEN SCHIERMER er i dag pensionist og er stadig dybt begejstret for sin frelser og bedste ven.

Det vigtigste for Torben er også nu at vokse sammen med Jesus.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

sportsdrengs højeste ønsker. Jeg opdagede hurtigt, at ishockey var et holdspil, og det gjaldt om at få alle til at kæmpe sammen, for min succes afhang også af de andres indsats. Det var nogle gange meget svært, fordi enkelte ønskede at være og også var bedre end andre. Men jeg fik ry for at gøre andre bedre ved at tage dem med i spillet, selvom de var knap så gode.

Nå, men tiden gik, og Gladsaxe ishockey blev danske mestre flere gange, så jeg nød at være på det bedste hold og så hele tiden fremad til næste kamp eller for den sags skyld næste sæson.

Jeg vil lige fortælle om nogle sjove oplevelser, jeg kan huske endnu mange år efter. Imod Esbjerg ishockey, i den afgørende kamp, scorede jeg et direkte mål på faceoff (Red: Faceoff er når kampen sættes i gang). Da jeg kom ud til kammeraterne, sagde jeg: ”Det har jeg øvet mig på i 20 år“, hvilket så stod i aviserne næste dag. Vi spillede også internationale kampe mod forskellige byer, og vi skulle bl.a. spille for København mod Prag, som dengang var meget dygtige hocheyspillere. Selve kampen er der ikke så meget at tale om, den endte 12-1 til modstanderen, men det ensomme mål blev scoret af mig. De havde verdens bedste målmand, Jiri Holecek, og jeg er altså så den eneste dansker, der har scoret hos ham.

Jeg var på toppen af min sportskarriere, og jeg stod for at skulle vælge, hvad jeg ville i tiden, der lå foran mig.

MØDET MED EN ANDEN SIDE AF LIVET Da var det, at jeg på mit arbejde mødte en interessant pige. Jeg inviterede hende med i byen, og det viste sig, at hun hav-

de en helt anden livsindstilling, end jeg havde. Jeg blev meget tiltrukket af dette og begyndte at læse og undersøge denne livsstil.

Hun fik mig med i Nærum SDA ungdomslokale, og det var nærmest et chok for mig, at disse unge mennesker kunne være endog meget hyggelige, selvom de hverken røg eller drak, men kun fik te og kage samt en masse sang og musik.

Jeg kom der hver fredag, og en dag spurgte hun, om jeg ville med til et seminar om noget, der hed ”Den store strid“.

Jeg var slået af forundring over at høre noget helt nyt om fremtiden og begyndte selv at læse i Bibelen uden dog at finde noget, der gjorde større indtryk på mig.

Jeg kan huske, at jeg studerede Bibelen, samtidig med at jeg havde en cigaret i hånden, og jeg så, hvordan røgen ligesom fyldte mit indre og forhindrede Helligånden i at komme helt ind og tage bolig i mig. Efter den oplevelse stoppede jeg med at ryge lige med det samme.

Så meldte jeg mig til et kursus i Korrespondanceskolen, og via dette fandt jeg Jesus. Ikke kun som en dommer, men som en personlig ven og frelser, der ønskede det bedste for mig.

JESUS – BEDRE END MEDALJER! Jeg spillede jo stadig ishockey, men ønskede at finde noget varigt at bygge tilværelsen på, så jeg trænede ikke så meget længere. Men da jeg nu levede uden røg og andre stimulanser, var min kondition stadig den samme, hvilket undrede mine holdkammerater meget.

Jeg blev på den tid igen udtaget til både klub- og landshold. Engang var jeg på weekendkursus i Kikhavn, medens holdet spillede og tabte en kamp i Ålborg.

Tema: At vokse i ham

27

JEG VOKSEDE I GUD IGENNEM ERFARINGER FORBUNDET MED SPORTEN Det var meget interessant, at da jeg begyndte at følge de adventistiske principper for livsstil – så blev min kondition meget bedre.

Pludselig kunne jeg nøjes med at træne meget mindre – og alligevel var min form bedre end nogensinde. Det var virkelig en erfaring, hvor jeg voksede i forståelse af, at de himmelske principper for livsstil faktisk også kan ”betale sig“.

Avisudklip fra 1973.

Straks ringede de til mig på Kikhavn og spurgte, om det kunne lade sig gøre, at jeg kunne nå til Herning den næste morgen.

Med privatfly lykkedes det at komme til Herning, hvor jeg heldigvis var en stor årsag til, at vi vandt kampen, hvilket også blev til avisoverskrift næste dag.

Jeg kunne ikke svigte Jesus, som jeg nu havde fundet som min bedste ven, og jeg ønskede at leve et liv sammen med andre, der havde den samme indstilling til både livsstil og tro.

Den interessante pige på arbejdet blev min kone. Judith og jeg blev gift og har nu 3 voksne drenge, 3 svigerdøtre og 4 børnebørn, så Jesus har været god imod mig. Jeg kommer i Odense SDA kirke,

men jeg ved, at min troende familie er overalt i Danmark, ja endda i hele verden har jeg dejlige mennesker, der har den samme tro.

Jeg tænker ofte på, da præsten kom og spurgte, om jeg ville modtage troens dåb, og jeg svarede, at jeg jo næsten ikke kendte til vores gode budskaber, hvorefter han henviste til hofmanden og Filip i ApG 8,26-40, hvor især vers 37 understreger noget, der blev virkeligt stort for mig: At Jesus Kristus er Guds søn. Dette fik mig til at indgå en god samvittighedspagt med min frelser Jesus Kristus, og denne aftale betyder i dag meget mere for mig end de mange medaljer, jeg har vundet i ishockey.

Gud gav mig virkelig en bekræftelse på, at det var rigtigt af mig at begynde at holde sabbat. Det var nemlig sådan, at vi mange weekender spillede dobbeltkampe – altså både kamp lørdag og søndag. Min far var medlem af hockey unionen – og han fik dem til at vedtage, at det var for hårdt at spille både lørdag og søndag. Det førte til, at vi i stedet skulle spille torsdag og søndag.

Han gjorde det for at få mig med til kampene. Og jeg oplevede det som om, at Gud viste mig, at sabbatten var rigtig, ved at åbne dørene for, at jeg kunne holde fri om sabbatten – og alligevel fortsætte med ishockey et par år mere.

Men på en måde var det største den forandring eller vækst, som skete med mig over tid i forhold til sporten. Efterhånden blev nogle andre værdier for mig vigtigere.

I sporten var det jo sådan, at man kun var noget, hvis man ydede noget. Hvis man ikke ydede nok, så blev man sat af holdet. Som kristen lærte jeg, at jeg skulle tage imod. At frelsen ikke var noget, jeg fortjente, men en gave. Det var stort at erfare.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

28

VEJLEFJORDSKOLEN

UDE og HJEMME Tekst: Holger Daugaard / Foto: Vejlefjordskolens arkiv

ELEVER PÅ STUDIEREJSE Efteråret er en travl tid, når det gælder studierejser. Skolens 2.g. har været på en spændende tur til Island, Global-10 har været i Prag og 9. klasserne har været i Amsterdam. Indtrykkene fra den store verden derude har sat sig i de unges sind, og det gør dem klar til livet på den anden side af skolen.

SKOLERNES MOTIONSDAG Dagen før efterårsferien deltog alle skolens elever i Skolernes Motionsdag. Vi

afholdt to løb, dels det traditionelle over ca. 6 km, og dels JUNGLELØBET. Det sidste er et sjovt løb, hvor der er opgaver lagt ind undervejs, og hvor det egentlig ikke handler så meget om at løbe som at være med og have det sjovt. Nogle af oplevelserne undervejs kan ses på billederne.

Arrangementer rrangementer i kalenderen december 2016 - februar 2017

I skrivende stund ser vi frem til flere spændende begivenheder i den kommende tid: • Broget Aften, som er en musikalsk buket af al slags musik og musikalsk underholdning. Elevernes – og somme tider lærernes – kreativitet bliver virkelig udfoldet her!

12.-22. december: 3.g. laver studieretningsprojekt

• Skolens inspirationsuge, hvor kirkens nye ungdomsleder Marianne ny Kolkmann kommer og holder K møderne.

Det plejer at være en m spændende uge med åndelige s højdepunkter. h

TO INVITATIONER ON NER FRA VEJ VEJLEFJORDSKOLEN JULEKONCERT Vejlefjordskolens hyggelige og traditionsrige julekoncert afholdes i år den 10. december kl. 19.30 med deltagelse af alle skolens kor og en al række solister. ræ SSom sædvanlig vil der vvære forældresamtaler for gymnasieelel ver v dagen efter fra kl.

13.

1 Vi håber at se rigtig t mange af skolens venner og bekendte, forældre og alle andre til julekoncerten!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

ÅBENT HUS FOR KOMMENDE GYMNASIEELEVER Januar måned er den store måned for åbent hus-arrangementer på landets gymnasier. Vejlefjordskolens gymnasium er ingen undtagelse! Vi holder åbent hus søndag den 15. januar fra kl.13. Kom og hør om Vejlefjordskolens gymnasie-tilbud, få en rundvisning og få en samtale med gymnasielærerne, kostafdelingens folk og/eller rektor, som alle vil være til stede den dag. Fra august 2017 træder den nye gymnasiereform i kraft.

Samme dag vil der også være åbent hus for kommende efterskoleelever.

10. december: Julekoncert 11. december kl. 13: Forældresamtaler gymnasiet 12.-16. december: 10. klasse laver obligatorisk selvvalgt opgave

22. december kl. 13.30: Fælles juleafslutning i kirken 23. dec.- 3. januar: Juleferie 11. januar kl. 18-21: Efterskolernes Aften – åbent hus 13-15. januar: Nordisk volleystævne i Sverige 15. januar kl. 13: Åbent hus for kommende gymnasie- og efterskoleelever 27.-29. januar Fodboldstævne, 6.-9. kl.

4. februar: Fastelavnsfest 10.-15. februar: Skitur for gymnasiet 11.-19. februar: Vinterferie

Adventsgaver

29

ADVENTSGAVER I EN

”adventist“-tid Tekst: Marianne Dyrud Kolkmann / Foto: Arkiv

F

or nogle år siden var jeg til et træf for adventistpræsterne i Norge. Vi hørte et indlæg af en kendt pinsepræst, Egil Svartdahl. Han kom med følgende udfordring: ”I adventister må holde op med at gemme jer!“ Vi mærkede den dårlige samvittighed løbe ned igennem kroppen. Gemme os!

Oh, den var hård at få i ansigtet! Men, han havde ret! Vi har brug for at være synlige. Det næste sagde han lidt for sjov, at vi adventister jo traditionelt har mere tid af året end han som pinseven. Pinsen går jo kun over en lang weekend, mens adventstiden faktisk varer nogle uger.

Kan vi ”udnytte“ vores navn og adventstiden? Når jeg havde elever på besøg i kir-

ken, kom spørgsmålet ofte: Hvorfor hedder det adventist? Jo, vi venter på Jesus hele året, ikke kun i adventstiden, fordi vi venter på hans andet komme.

Kan vi som adventister give nogle gode gaver i adventstiden? I en tid, hvor fokus er så meget på gaver, pengeforbrug og ikke så meget på HAM, som kom. Hvilke gode fremadrettede gaver kan vi give nu i denne adventstid?

Vi har Dansk Bogforlag, som har nogle gode bøger, som ikke gør nogen g nytte y på bogreolen på et lager. Kan n vi bruge adventstiden til ”adventist tid“? d“? Hvor vi spreder de gode nyheder om Jesus og adventstiden til de mennesker, ker, vi har kontakt med i vores hverr-

dag? Fx naboen som du snakker med, eller den, du altid møder i bussen, toget eller i metroen? Og vi kan også give andre gaver end bøger. Tid til at hjælpe i en travl tid, tid til at lytte, til at bygge en relation og være med i et andet menneskes liv. At gøre mennesker omkring os nysgerrige på, hvem Jesus er, og det adventhåb, som findes i en mørk tid.

God gavelyst i en spændende ”adventist“-tid…

Adventsgaven

EN GOD BOG ER EN GOD GAVE

Gratis gavebøger, se omtalen s. 39 Venner for livet 100 kreative børneandagter Puslebibel, 3 forskellige

Tilbuddene gælder indtil 16. december 2016 Bestilles på danskbogforlag.dk ekspedition@danskbogforlag.dk eller tlf. 4558 58 7758 Se flere bøger ger på hjemmesiden. den.

Bøger

(ikke i forvejen på tilbud)

÷10 %

Bibler (se annonce s. 34)

÷30-35 %

mende

Derek J. Morris

nåde on Johnss

Derek J Morris

William

k l bøn

Den radikale bøn

bog af

Andagts

m G.

Willia

on

Johnss

Concordiavej 16 C · 2850 Nærum · Tlf. 4558 7758 · danskbogforlag.dk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

30

ADRA

b å h r e g n i r b A ADR Verden er i opbrud, og behovet for ADRAs nødhjælpsarbejde vokser som aldrig før.

Vi har brug for DIN hjælp...

HAITI RAMT AF KATASTROFAL ORKAN

FLYGTNINGE STRØMMER TIL UGANDA

ADRA er til stede og arbejder med uddeling af vandrensningsudstyr, sæbe, tandpasta, mad og tæpper.

ADRA arbejder med nødforsyninger til flygtningelejrene.

Orkanen Matthew har efterladt Haiti, som i forvejen var et land i knæ, med helt uoverskuelige ødelæggelser.

Haitianerne er ikke kommet sig over det altødelæggende jordskælv i 2010. Før orkanen Matthew, boede titusinder allerede i telte og skrøbelige skure, og tusinder er døde af langvarige kolera-udbrud. Efter orkanens hærgen er de fleste midlertidige bostæder blevet jævnet med jorden, og mangel på rent vand gør nu situationen endnu mere kritisk end før for de mange ofre for orkanen i Haiti. Der er stor risiko for, at de bliver syge og i værste fald dør af kolera eller tyfus. Vær med til at hjælpe.

L LEISME RICHELOVE BLEV REDDET, M MEN HAR MISTET ALT L Leisme Richelove er 14 år. Hun var hjemme m med sin bedstemor og to søstre da orkanen Matthew sønderslog deres hus og k den efterfølgende stormflod rev dyr og d afgrøder med sig. De reddede sig i land og bor nu hos slægtninge, men har mistet alt.

Leisme går i 7. klasse. Hun vil gerne være sygeplejerske. Hun har altid boet i Roche en Bateau tæt på kysten. Hendes forældre døde af astma da Leisme var mindre. Indtil orkanen ramte deres hjem, boede hun sammen med bedstemoren og sine to søstre. De holdt grise og en tyr, dyrkede ris, bønner og bananer og fiskede. Nu er der ingenting tilbage. ”Jeg troede, vi skulle dø. Vores hus kollapsede omkring os.

Træerne faldt og huse brød sammen“. Alligevel udviser Leisme styrke og siger ”Der er ingen grund til at folk skal føle sig håbløse. Gud er der og kan gøre noget for dem.“

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Den nordlige del af Uganda op mod grænsen til Sydsudan oplever en massiv strøm af flygtninge fra Sydsudan. I perioder er mellem 1.000 og 4.000 flygtninge dagligt flygtet fra borgerkrigens hærgen til mere trygge forhold i de overfyldte flygtningelejre i Uganda. Tryghed er måske et forkert ord, da der er stor mangel på de mest basale fornødenheder som rent vand og mad, og på grund af det store antal flygtninge er der nu også pladsmangel. Du kan være med til at hjælpe.

SYDSUDAN ADRA arbejder med at sikre konfliktramte sydsudanesiske børns ret til at gå i skole.

Sydsudan er et meget stort land, og krigen rammer ikke lige hårdt alle steder. I 2015 gik færre end halvdelen af alle børn og unge i Sydsudan i skole. Man frygter, at en hel generation i det konfliktramte land vil blive tabt på grund af manglende undervisning. ADRA Danmark har arbejdet med undervisning i Sydsudan i mange år. Vi er derfor meget glade for at have fået en ny bevilling på 5,5 millioner kr. fra Danida til at fortsætte vores arbejde med at sikre konfliktramte sydsudanesiske børns ret til at gå i skole. Vær med til at hjælpe.

NYABON TUT DEY ER KOMMET I SKOLE Nyabon Tut Dey er en pige på 16 år fra Nasir County. Hun er et af de mange børn, der er flygtet fra kampene i Nasir til andre dele af Sydsudan. Takket være ADRAs indsats har hun og mange andre fået mulighed for at fortsætte deres undervisning. ”Med hjælp fra ADRA har vi fået klasseværelser, skoleborde, skolebøger og kladdehæfter, vandtanke. Hvis jeg fokuserer på min uddannelse, l såå ttror jeg på, at der er håb for, at jeg kan få en bedre fremtid,“ siger Nyabon Tut Dey.

ADRA

KRIGEN I SYRIEN

FLYGTER FRA MOSUL I IRAQ

ADRA arbejder med genhusning af flygtninge både i Mosul og Damaskus.

ADRA arbejder med nødforsyninger til flygtningene

Krigen i Syrien er nu gået ind i sit sjette år og har skabt den største humanitære krise siden 2. Verdenskrig. Der er nu dræbt mere end 300.000 mennesker i Syriens borgerkrig. Mere end 15.000 af dem er børn! Krigshandlingerne har ødelagt hospitaler, skoler, vandforsyning og elektricitet. Over halvdelen af Syriens hospitaler er blevet ødelagt eller beskadiget som følge af krisen, og der er mangel på sundhedspersonale og medicin. En fjerdedel af skolerne er blevet ødelagt eller bruges som midlertidig husly for de mange internt fordrevne. Din hjælp er vigtig.

80 % AF YEMENS BEFOLKNING HAR BRUG FOR HJÆLP ADRA fokuserer på at dække befolkningens basale behov for mad og rent vand.

FN har for nylig opgraderet Yemens humanitære krise til højeste niveau og vurderer, at 80% af befolkningen (21 millioner mennesker) har akut behov for nødhjælp.

Yemen oplever katastrofal mangel på mad og vand.

Hospitaler bombes, millioner er på flugt, og børn dør af sult.

Uudholdelige billeder af umenneskelige og helt urimelige forhold, som desværre er hverdagen for landets befolkning.

Desuden har krigen skabt store prisstigninger og en alvorlig mangel på mad, brændstof og medicin overalt i landet.

Sundhedssystemet er helt eller delvist brudt sammen, og millioner har ikke længere adgang til rent vand eller tilstrækkelige sanitære forhold. Det betyder, at epidemier spreder sig hurtigt i befolkningen.

ADRA har siden 2013 arbejdet i Aden i den sydlige del af Yemen. Som følge af krisen er indsatsen siden sommeren 2015 blevet ændret til at dække mere akutte humanitære behov hos flygtninge, internt fordrevne yemenitter og andre sårbare familier. Der er brug for din hjælp.

31

Generobringen af den ISISbesatte storby Mosul er grum og skaber ufattelige lidelser for civilbefolkningen. Krigens rædsler er hverdag for millioner af flygtninge, som er dybt afhængige af hjælp udefra for at kunne overleve og forhåbentlig vende tilbage til deres ødelagte, udbombede by og starte på genopbygningen – men det har lange udsigter, for de der overlever.

Du kan hjælpe.

VÆR MED TIL AT TÆNDE LYS ADRA HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Behovet for hjælp vokser, og Adventisternes udviklingsog nødhjælpsorganisation – din hjælpeorganisation – forsøger at hjælpe alle de steder, hvor behovet for både hurtig og langsigtet hjælp opstår.

I Esajas 58,10-11 står der: ”Hvis I giver de sultne mad og hjælper dem, der er i vanskeligheder, så skal jeres lys skinne i mørket, og mørket omkring jer skal vige som ved højlys dag. Og jeg vil altid lede jer og mætte jer med gode gaver. Jeg vil styrke jeres helbred, så I bliver som en frugtbar have, som en kilde, der aldrig tørrer ud.“ Vi har det uendelig godt i vores dejlige trygge land, og vi må række ud til de mange som lider og har det svært i verden. Det er oplagt at gøre det gennem ADRA, der er tilstede i mere end 132 lande, og sender hjælp i den udstrækning, det er muligt. Du kan være med til at give ekstra muligheder gennem gaver til ADRAs arbejde.

SEND DIN STØTTE NU Netbank: reg.nr: 9570 kontonr: 0008688222 MobilePay: 2142 5555 SMS: ”ADRA 50“ til 1414 Så hjælper du med 50 kr. + sms takst

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

32

Vi siger tillykke

Dåb og optagelse DÅB OG OPTAGELSE I RØDEKRO Sabbatten den 22. oktober 2016, fyldtes adventistkirken i Rødekro med glade gæster og menighedsmedlemmer, da tre personer blev døbt og to blev optaget i menigheden. Jugine Bergman og Nala Jugine er gift, og de blev optaget i Rødekro menighed fra pinsemenigheden. Deres datter Keshona blev døbt samme dag. Herudover har de to mindre piger, Jukesna og Lydia.

De to andre, som blev døbt, var Rebecca og datteren Alak. De fulgte i familiefaderens fodspor. David Kur Deng var tidligere presbyteriansk præst i Sydsudan. Han kom i kontakt med adventisterne gennem gademission i Esbjerg og blev døbt sidste år. Vi ønsker dem alle hjertelig tillykke og velkommen i menighedens fællesskab og Guds familie.

Tony Butenko

På billedet ses fra venstre: Tony Butenko, Jugine Bergman, David Kur Deng, Alak Kur Deng, Rebecca Arok Deng, Nala Jugine med lille datter Lydia, Keshona Jugine, Jukesna Jugine.

ESMAEIL Et længe næret ønske kunne opfyldes, da Esmaeil sluttede pagt med sin frelser Jesus Kristus ved dåb i adventistkirken i Viborg sabbatten den 5. november 2016. Vi byder vores nye ven og bror velkommen i menigheden og ønsker Guds velsignelse i det nye liv som syvende dags adventist kristen.

Sven Hagen Jensen

Barnevelsignelse GERALDINE GUDMUNDSSON

MAEL IGABE KAMANZI

Det var en glæde for os at optage Geraldine Gudmundsson på bekendelse af hendes tro i Holstebro menighed sabbatten den 22. oktober.

Geraldine går populært under navnet Thata og bor med sin mand og børn i Lemvig (se billede af familien i forrige Adventnyt). Hendes to veninder, Leila og Maridel, kunne fejre, at de nu var tre unge i menigheden med filippinsk baggrund. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse.

Sven Hagen Jensen

på knapt 5 mdr. blev fremstillet ved en barnevelsignelse i kirken i Thisted den 24. september.

Her sammen med sine forældre Jeanette og Eric fra Thisted menighed.

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Vi siger tillykke

Fødselsdage December

Januar

90 ÅR

95 ÅR

15. Elfriede Bertelsen Tranevej 35 8721 Daugård 19. Lilli Knudsen Egeparken 4 5800 Nyborg 23. Krista Thomsen Østre Ringgade 60, lejl. 43 Bøgely Plejecenter 8722 Hedensted

80 ÅR 4. Allan Wiik Digesmuttevej 10 2970 Hørsholm

75 ÅR 2. Gunnar Andersen Vipperødgårds Allé 28 4390 Vipperød 3. Ester Wærn Johannesen Gretbjergvej 89, Torup 8722 Hedensted 10. Nehemias Tavares Torvet 4, st. th.

4400 Kalundborg 16. Ulla Christensen Jensens Plads 4, st. 0012 9700 Brønderslev

JADE NICOLE BLANKENSHIP OG MICHAEL BROWN RASMUSSEN Søndag den 10. juli blev Jade Nicole Blankenship og Michael Brown Rasmussen gift i Sioux Falls adventkirke i South Dakota. Det var en vidunderlig dag med familie og venner, der kunne overvære deres ja til hinanden og fremtiden. De bor i Harrisburg lidt syd for Sioux Falls. Et stort tillykke til dem, og må Gud velsigne dem i deres ægteskab.

John Rasmussen

29. Anna Marie Hansen Thylandsvej 3, 2. 0003 7700 Thisted

70 ÅR 3. Ally Markussen Sandgårdsparken 7 7430 Ikast 23. Ady Andreasen Mølledammen 3, M 2980 Kokkedal 24. Hans Christian Grønbech Sofienbergvej 17 5800 Nyborg

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Marianne Kjøller, 4558 7794.

10. Kaj Thomsen Vestervangen 31 6715 Esbjerg N

90 ÅR 2. Arna Andersen Piasminde 28, Romalt 8960 Randers SØ

85 ÅR 8. Ida Christensen Varbergvej 69 8600 Silkeborg 17. Arne Juhl Madsen Efterslægtsvej 20 B 2400 København NV

80 ÅR 7. Kamma Jensen Søren Møllers Gade 21 A, 2. 0022 8900 Randers C 16. Svend Arnold Jespersen Trekronergade 3 A. 2500 Valby 22. Sigurd Jensen Carinaparken 57 3460 Birkerød 27. Edel T. Harlund Christensen Rosenholmvej 36 8930 Randers NØ 29. Ruth Nielsen Mågevej 11 4130 Viby Sj

75 ÅR 5. Inge Voncina Vintervej 72, st.tv.

8210 Aarhus V

70 ÅR 5. Bergur Jensen Vipuvegur 12 FO-110 Tórshavn 8. Knud Capion Tranevej 83 8721 Daugård 8. Esther Rasmussen Tiendevej 18, Ørslev 4760 Vordingborg

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Tillykke med ...

Bryllup

33

34

Annoncer

Adventstilbud på Bibler Tilbuddet gælder lagervarer frem til 16. december.

Se hele udvalget på danskbogforlag.dk Bibelen på hverdagsdansk

300,-

Den autoriserede oversættelse

January January

350,-

Varenr. 65301 Grønt/brunt skind Før kr. 450,-

350,-

Varenr. 65115 Standard, bordeaux lærred Før kr. 500,-

175,Varenr. 65296 Sort skind Før kr. 500,-

150,-

Varenr. 65189 Mellem, blå, hardback, Før kr. 280,-

375,Varenr. 65306 Lomme, hardback Før kr. 220,-

Varenr. 65145 Lomme, brun, kunstlæder Før kr. 550,-

350,-

330,-

Varenr. 65188 Lærred, grøn, kunsttryk Før kr. 500,-

Varenr. 65310 Lomme, sort skind Før kr. 470,-

125,-

50,Varenr. 71488 Den Nye Aftale Før kr. 89,-

Varenr. 65205 Miniformat, blå, lærred Før kr. 180,-

11-212017 11-212017 Verdenskirken beder sammen i ti dage – for tiende år i træk i januar 2017. Mennesker har erfaret fornyelse og omvendelse, der er sket mirakler, og mennesker er blevet sat i brand for at dele Jesus med andre som følge af, at de har lagt andre ting til side og brugt mere tid på bøn.

På adventist.dk finder du materiale på dansk til de 10 dage med bøn.

Gennem de 10 dage med bøn vil du i 2017 komme en tur ind i Guds helligdom og lære mere om, hvem Jesus er, og hvad han gør for os.

Materialet indeholder både en daglig tekst til inspiration og forslag til dine bønner, og også til, hvad du kan gøre for at tjene andre.

Bed! Som Paulus skriver: ”Vær altid i bøn til Gud under Åndens inspiration, hvad enten det er forbøn eller bøn om hjælp. Vær udholdende og årvågne, når I beder for alle dem, der hører Kristus til“ (Ef 6,18.

Bibelen på Hverdagsdansk)

Concordiavej 16 C · 2850 Nærum · Tlf. 4558 7758 · danskbogforlag.dk

REFORMATIONSMATERIALE I forbindelse med reformationsåret i 2017 udgiver Adventistkirken forskellige materialer til at understøtte Adventistkirkens bidrag til reformationsåret. Flere præster er i gang med at udarbejde materiale.

Vi oplyser i Adventnytonline, når det er klar, og hvordan man kan bestille det.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

KEHAP-FONDEN Der kan søges om bevilling til konkrete projekter i Danmark, der har målbare målsætninger i overensstemmelse med fondens formål. Fonden prioriterer projekter, der har til formål at skabe vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark.

Næste deadline for ansøgning om bevilling er 2. juni 2017.

Vi mindes

35

Nekrologer

Æret være...

KAREN MARIE PEDERSEN

THORA KJELDAHL UDBJØRG

SONJA MARGOT MØLLER

Karen Marie Pedersen, født d. 10. juli 1924, sov mandag d. 29. august ved 20-tiden ind på Sjællands Universitetshospital i Køge. Hun blev 92 år gammel. Karen Marie eller Kamie, som hendes nærmeste ofte omtalte hende, blev bisat fra Køge Adventkirke mandag d. 5. september.

Karen Marie var kort tid forinden blevet indlagt, da hun var faldet i sit hjem på plejehjemmet i Hårlev.

Karen Marie tilhørte først Roskilde Adventkirke og blev siden medlem af menigheden i Køge, hvor hun de senere år dog kun sjældent kunne komme til gudstjeneste. Menigheden i Køge besøgte Karen Marie Pedersen i hendes hjem, hvor Karen Marie kunne fortælle om sit spændende liv, hvor hun bl.a. havde arbejdet som korrespondent. Hun var meget interesseret i samfundsspørgsmål og satte sig grundigt ind i tingene.

Karen Marie sov ind i troen på sin frelser. Hun håbede og troede på, at Jesus snart vil komme igen. Og når det sker, vil hun opstå sammen med de andre hensovede i Kristus. Æret være Karen Marie Pedersens minde.

René Bidstrup og Carl-David Andreasen

Torsdag den 13. oktober 2016 sov Thora Kjeldahl Udbjørg stille ind på Hospice Søholm i Aarhus. Thora blev født i Silkeborg den 8. maj 1953, og et par år efter flyttede forældrene, Edith og Gunnar Froberg og storesøster Inger til Aarhus. Thora blev i 1967 døbt af pastor Kaj Pedersen og optaget i menigheden i Aarhus.

Thora kom på Vejlefjordskolen, hvor hun mødte Steen. De giftede sig i 1977 og fik sønnerne, Emil, Nicolai og Mikkel. Thoras mand, Steen, døde i 1997 kun 42 år gammel, og Thora stod således alene med sine tre drenge.

Thora var meget glad for musik, spillede klaver og sang i kor. Hun havde omsorg for andre mennesker og arbejdede som sygehjælper, indtil hun blev syg. Hun havde en stor bekendtskabs- og vennekreds, hvilket det store fremmøde ved begravelsen i Aarhus adventkirke vidnede om.

Efter Thoras eget ønske talte undertegnede ud fra Hebr 13,5-6.: ”... Gud har selv sagt: ”Jeg lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.“ Derfor kan vi frimodigt sige: Herren er min hjælper, jeg skal ikke frygte.“ I julen 2015 blev Thora efter mange år som enke kæreste med Niels-Erik.

Thora glædede sig over sin nyfundne kærlighed og over børn, svigerbørn og ikke mindst børnebørn. Selv om hun meget gerne ville have haft mere tid med sine kære, havde Thora en enestående tillid til Gud og kunne uden bitterhed lægge livets afslutning i hans hænder. Hendes tillid til Gud gjorde et stærkt indtryk på alle.

Nu hviler Thora i forvisningen om et glædeligt gensyn ved opstandelsen. Æret være Thoras minde!

Kai Busk

”Fra heden til klippeøen“ hedder det lille hæfte, Sonja skrev om sin barndom, ungdom og første ægteskab med Edgar Andersen, der døde alt for tidligt.

Rejsen begyndte den 25. december 1925. Sonja voksede op hos sine bedsteforældre, der var blandt de første adventister i Lille Nørlund, i hjemmet lige bagved den nuværende Adventistkirke.

Det var ikke en nem rejse, men Sonja var dygtig til at tilpasse sig og komme videre. Hun læste, inden hun kom i skole, og beretningen vidner om stor sparsommelighed og flid, og en pige der trives bedre i marken med hestene og det hårde arbejde end i køkkenet. Den åndelige interesse afsløres ved hendes udflugter til loftet for at læse gamle missionsberetninger, Tidens Tale og sabbatsskolens bibellektier.

Da Nanna Jensen kommer hjem fra Vejlefjord og fortæller, hvor dejligt der var, så ville Sonja også af sted, men det kunne ikke blive før, end roerne var kommet op. Her blev Sonja så døbt, og her fandt hun nøglen til klippeøen i Edgar Andersen.

Fredag den 14. oktober sluttede den næsten 91 år lange rejse med et lille suk i en stol i eget hus i Allinge. Sonja var aktiv til det sidste, men som koblingen i hendes bil var hjertet slidt op.

Nu står hendes plads i kirken i Tejn tom, og hun vil blive savnet, indtil vi ser hende igen ved Kristi genkomst.

Sonja og Edgar efterlader 4 børn, Preben, Ady, Lissy og Ethel, 8 børnebørn og 16 oldebørn. Æret være Sonja Margot Møllers minde!

Lehnart Falk

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

36

Børnesiden

B

Da Jesus blev stjålet Tekst: Nadja Rolandsen / Foto: thinkstockphotos.com / Opgave: supercoloring.com

H

ar du nogensinde set en lille model af, hvordan en lille Jesus-babydukke ligger i en krybbe i en masse hø? Og krybben står måske i en stald, hvor der er dyr – måske en ko og et par får? Og Josef og Maria står omkring krybben? Og måske er der en stor lysende stjerne ovenover stalden?

I nogle lande laver man sådan en krybbe i kirken ved juletid. Og så bruger man en babydukke som Jesus. Der var en menighed, hvor man havde råd til at købe en meget fin Jesus-babydukke. Den kostede 9.000 kr. Og tænk engang, så blev babydukken Jesus stjålet. Det skete to år efter hinanden. Det tredje år satte man en GPS ind i Jesus-babydukken, som viste vej til tyvens hjem.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Men selv billigere udgaver bliver nogle gange stjålet fra butiksudstillinger, bare fordi folk kan lide dem. Engang gik en mand hen til en udstilling, hvor der lå en ca. en meter lang udgave af baby Jesus i en krybbe. Manden gik uden videre hen og tog Jesus og gik ud af butikken med den i favnen. Da han blev standset og spurgt om, hvorfor han havde taget dukken, sagde han: ”Jeg ku’ li’ den, og jeg ville ha’ den. Så derfor tog jeg den.“ Tænk at folk kan lide Jesus så meget som dukke, at de stjæler Jesusbabydukken. Hvad tænker du, at de kan bruge en Jesus-babydukke til? Kan de snakke med den? Kan den høre, hvad de siger? Kan den svare dem? Er den varm at putte med? Næh. En Jesus-babydukke

er ligesom alle andre dukker - den kan ikke andet, end hvad vi leger, den kan.

Men måske kan man sælge en dyr Jesusbabydukke til andre og så selv få nogle penge ud af det.

Men tænk så på den rigtige Jesus. Kan man stjæle ham? Koster den rigtige Jesus noget? Næh, den rigtige Jesus er faktisk gratis. Og alle kan faktisk gå hen og tage ham med sig - uden at blive standset - for han vil gerne tages med.

Jesus vil gerne, at du tager ham med i dit liv. Hver dag hele året rundt. Ikke kun som en baby, men som en voksen Jesus. En Jesus som hører, hvad du siger til ham. En Jesus, som ser dig og sender sine engle for at passe på dig. En Jesus, som taler til dig.

Børnesiden

37

FOR

BØ R

N

Tegn fra prik til prik og gør billedet færdigt. Farvelæg det bagefter.

Den rigtige Jesus kan du ikke sælge og så få penge for ham. Men du kan dele ham med andre – også uden at det koster dem noget. Og det er faktisk det fantastiske med Jesus. Vi kan alle sammen have den rigtige Jesus, på samme tid. Ingen behøver at betale noget. Ingen behøver at stjæle ham fra en anden. Vi kan alle sammen have ham.

Jesus vil gerne være ven med hvert eneste barn og hver eneste voksen i denne verden. Og når du har fundet den rigtige Jesus - så vil han gerne, at du hjælper andre med at finde ham!

Et barn er født i Betlehem, thi glæde sig Jerusalem!

Halleluja, halleluja!

En fattig jomfru sad i løn og fødte Himlens kongesøn.

Halleluja, halleluja!

Han lagdes i et krybberum, Guds engle sang med fryd derom: Halleluja, halleluja!

Og Østens vise ofred der guld, røgelse og myrra skær.

Halleluja, halleluja!

Ham være pris til evig tid vor frelser bold og broder blid!

Halleluja, halleluja!

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

38

Forvaltning

Forvaltning – orden og effektivitet Tekst: Jan Arne Nielsen

N

år man læser om håndteringen af tabernaklet i ørkenen, så er der en detaljerigdom, der viser mig Guds eksempel på at organisere med visdom, ordentlighed og effektivitet. Hver gang israelitterne flyttede fra sted til sted, skete det efter en kendt plan: ”Så skal Åbenbaringsteltet bryde op; levitternes lejr er i midten af lejrene. Sådan som de er lejret, sådan skal de bryde op, hver på sin plads i deres fanehære“ (4 Mos 2,17).

Levitterne var opdelt i tre grupper efter Levis tre sønner, Gershon, Kehat og Merari, og det er præcist beskrevet, hvilken gruppe der havde hvilket ansvarsområde i forhold til tabernaklet. Ligeledes er det nøje beskrevet, hvordan de enkelte dele

skulle håndteres, når tabernaklet skulle pakkes ned. Ingen tilfældigheder, læs selv beskrivelserne i 4. Mosebog, kapitlerne 3 og 4.

Bibelens eksempel og forbillede om ordentlighed og effektivitet vil jeg gerne tage med ind i både min egen og vores fælles forvaltning af menighedsressourcer. Hvor kan vi sammen som menighed være mere effektive, hvor kan opgaver løses på en rettidig og positiv måde for alle involverede? Fra hverdagen på Unionskontoret vil jeg gerne vise et par områder, hvor du også kan være med til at løse opgaver, som samlet gør os mere effektive. Derfor også tak for din indsats for at hjælpe os på kontoret.

BESTILLING AF BIBELSTUDIEHÆFTER – GOD BESTILLINGSADFÆRD

BETALINGER TIL UNIONSKONTORET – GOD BETALINGSADFÆRD

• Bestil bibelstudiehæfter samlet for din menighed – som flere menigheder allerede gør nu.

• Når bestillinger samles, bliver Dansk Bogforlags administration og ekspedition enklere.

• Bestillinger skal kun sendes til hver menighed i stedet for til mange enkeltmedlemmer.

• Én person (fx fra missionsforeningen eller sabbatskolen) sender en fælles bestillingsliste af bibelstudiehæfter til ekspedition@danskbogforlag.dk i god tid før et nyt år.

• Du husker at få bestilt lektiehæfter og har dem fra årets start.

• Din menighed modtager én faktura fra Dansk Bogforlag.

Den enkelte betaler lokalt til den, der bestiller.

• Bestiller du gennem menigheden, får du rabat på 90 kr. på bibelstudiehæftet i forhold til at få hæftet tilsendt.

• Alle er derfor vindere ved at gøre det på denne måde.

• Bankerne har gjort det besværligt at håndtere kontanter.

Også Adventistkirkens bank. Betalinger skal helst foregå elektronisk – på internettet eller med Dankort.

• Det er en stor hjælp for os, når du betaler tiende og gaver til kirken elektronisk. (Gælder det også i din menighed?)

• Vil du give en gave til Adventistkirken, er det bedre at bruge Dankort end kontanter. Unionskontoret tager Dankort. Har du ikke kort, kan banken overføre beløbet direkte til Adventistkirkens konto. Banken kan beskrive overførslens formål.

• Betalingsservice kan bruges, hvis du ønsker faste overførsler til Adventistkirken. Find tilmeldingsblanket på adventist.dk eller kontakt Marianne Kjøller, tlf.

4558 7794, marianne.kjoller@adventist.dk • Vi kvitterer også for beløb modtaget elektronisk.

• Adventistkirkens bankkonto nr. er 0890 0001069302

JAN ARNE NIELSEN er økonomichef med ansvar for Kristen forvaltning.

FORVALTNING TIENDE

OBS! OBS! OBS!

10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (Mos 27,30).

Adventistkirkens bank vil fra udgangen af 2016 ikke længere indløse checks. Adventistkirken er derfor ikke i stand til at modtage checks mere. Alle opfordres til at sende betalinger elektronisk.

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Marianne Kjøller, tlf. 4558 7794.

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten. Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf. 4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 3. DECEMBER

Adventsgaven Tekst: Jan Arne Nielsen

M

ed adventsgaven 2016 støtter Adventistkirken, at kirkens budskab kommer ud til endnu flere i menighedernes nærområder. Kollekten vil derfor gå til at finansiere tre bøger, som I gratis kan bruge som m adventsgaver. Bestil derfor gerne samlet fra din menighed.

Brug boggaverne som advents- eller julegaver til slægtninge, venner og naboer. Eller hvad med at menigheden tænker på gaver, som kan gives fra menigheden til fx den lokale skole eller vuggestue i nærheden? Det kan måske også være en mulighed at give dit lokale bibliotek nogle af de gode bøger? Eller er der andre kirker i byen, som din lokale menighed kunne give en adventshilsen i form af nogle gode bøger til børnene?

Bed for kollekten den 3. december. Og bed for de mennesker, som vi gerne vil skabe gode relationer til og give det gode adventistbudskab. Tak for penge til adventsgaven – og tak for de gaver, som I deler med andre i jeres lokalsamfund.

KOLLEKT – 7. JANUAR

Bibelselskabet

Det sker ...

DECEMBER 03.

Kollekt: Adventsgaven 02.-04. Juletur Vest. Himmerlandsgården 14.

Adventnytonline 16.-18. Embrace. Vejlefjordskolen 29.

Deadline Adventnyt 01/februar

JANUAR 01.

Kollekt: Bibelselskabet 13.-15. Børnelejrplanlægning 13.-15. Kvindeweekend. Hvidekilde 18.

Adventnytonline 27.-29. Fodboldstævne, 6.-9. kl.

Vejlefjordskolen

FEBRUAR

Tekst: Synne Garf, international chef i Bibelselskabet / Foto: De Forenede Bibelselskaber

M

illioner af mennesker kan stadig ikke læse Bibelen på deres eget sprog. Modige bibeloversættere arbejder med livet som indsats for at gøre Bibelen tilgængelig på flere sprog. Forholdene for verdens kristne er generelt blevet værre. Kristne chikaneres, trues og slås ihjel.

Det er 500 år siden, at Luthers berømte 95 teser mod kirkens handel med aflad blev offentliggjort i Wittenberg. Luther blev en banebrydende bibeloversætter. Siden er mange andre bibeloversættere kommet til. Oversættelse kan være farligt arbejde. Bibeloversættere i Asien, Mellemøsten, Nord- og Centralafrika er hårdt presset. Nogle må kommunikere via Skype af sikkerhedsmæssige årsager og forlade deres lande for at arbejde på fredelig grund.

Bibeloversætteres familier lider under politiets natlige arrestationer og trusler fra terrorgrupper. En medarbejder på et oversætterteam i Nigeria er blevet slået ihjel af Boko Haram.

Da sprog udvikler sig, er der løbende behov for at revidere oversættelser. De lokale oversættere er seriøse, dedikerede og arbejder med assistance fra højtuddannede konsulenter fra De Forenede Bibelselskaber.

Bibelselskabet i Danmark arbejder på at skaffe midler, så de trængte oversættere kan udføre deres arbejde. Vi kan ikke fjerne truslen helt, men vi kan minimere risikoen og sørge for, at oversætterne får løn.

Endelig kan vi hjælpe med, at Bibelen bliver trykt og distribueret.

Bibeloversætterne har mere end nogensinde brug for støtte.

Af hjertet tak.

04.

Kollekt: Materiale ifm.

Reformationsåret 05.-08. Newbold studietur 05.-11. Adventistkirkens skitur. Norge 15.

Adventnytonline 17.-19. 18/30 weekend. Nærum 20.

Deadline Adventnyt 02/april www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. 6 · december 2016

Aktivitetskalender

• Puslebibel (3 forskellige) • 100 kreative børneandagter • Venner for livet, sæt med 5 bøger

Klumme

Advent –

GUD MED OS Tekst: Marianne Dyrud Kolkmann

A

dvent … en tid fuld af forventning. Vi bliver igen mindet om, at Gud blev menneske. Himmelen åbnede sig og placerede det mest dyrebare af alt i en menneskemave.

Den almægtige gjorde sig selv sårbar. Ham, som havde været ånd, blev det nu muligt at gennembore. Han, som var større end hele universet, blev et lille menneske i en mave.

Han, som opretholder hele verden, valgte at være afhængig af næring fra en ung pige. Skaberen af livet gennemgik selv væksten fra næsten intet til at blive fuldbåren. Gud som et foster. Hellighed sovende i en mave.

GUD KOM NÆR Der var ingen silke, ingen elfenben, ingen fest, ingen trompetfanfare… Hvis det ikke havde været for hyrderne, havde der ikke engang været en modtagelse af Jesus, da han kom til jorden.

Havde det ikke været for nogle stjerneinteresserede vise mænd, havde der ikke været nogen gaver. Universet ser på, mens den almægtige lærer at gå.

Matthæus præsenterer ikke Jesus som en guru eller en profet, heller ikke som en budbærer som Muhammed for Allah. Nej! Matthæus siger, at Jesus er Gud med os.

Kristendommen er bygget på denne udtalelse. Den kan ikke uden videre fraviges uden at fravige troen. Og Matthæus præsenterer heller ikke Jesus som Gud over os.

Gud med os, er en fysisk tilstedeværelse. Hvor Guds andre navne i Bibelen fortæller os om Guds storhed eller om andre af Guds kvaliteter, har dette navn en anden karakter. Navnet Immanuel, Gud med os, er det modsatte af en åndsfraværende Gud. Det er et navn, som siger noget om kristendommens

MARIANNE DYRUD KOLKMANN er næstformand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark.

Gud. Og navnet har et indhold, som kristendommen er alene om: • En Gud med os, som kom herned.

• En Gud, født ydmyg i en stald og uden guld og glitter.

En Gud med os, som kan identificere sig fuldt og helt med mennesker, fordi han ved, hvad det vil sige at være menneske – fordi han har oplevet på kroppen, hvad det vil sige at være menneske. Gud i menneskeform!

1. Mosebog 3,8: Ved aftenstid hørte de Gud Herren gå rundt i haven. Da gemte Adam og hans kvinde sig for Gud Herren mellem havens træer.

Gud og de første mennesker havde den fysiske kontakt, ansigt til ansigt, indtil dette øjeblik, hvor kontakten bliver brudt.

Gud med os var ikke noget ukendt begreb for Adam og Eva. Det var en dagligdags relation. Gud vandrede med dem og snakkede med dem ansigt til ansigt. Det er først efter synden, at Gud med os bliver et fjernere begreb.

Jesus valgte at være Gud med os, for at vise os hvordan denne relation kunne genoprettes.

Fremtidshåbet om Gud med os igen kan vi læse i Åbenbaringen 21,3: Nu er Guds bolig hos menneskene, han vil bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud vil selv være hos dem.

Håbet i dette vers tilkendegiver klart, hvad der kommer til at være normalt i himmelen: Guds tilstedeværelse – Gud med os – hele tiden. Det er dette Gud længes efter lige nu.

Han venter på, at han fuldt ud kan være Gud med os igen, fysisk tilstede, uden barriererne af ondskab, sygdom, krig og nød.

Dette er det ultimative håb i adventstiden!