2016 19 Nytfokus

nytfokus

19

DÅBEN ET MAGASIN MED ET NYT FOKUS PÅ LIVETS TEMAER…

nytfokus

19

Et blad om kristne værdier og håb med fokus på familien, fællesskabet og det enkelte menneskes kvaliteter.

Udkommer månedsvis med aktuelle temaer og uddeles gratis.

Redaktør: Sven Hagen Jensen (ansvh.)

Tlf. 5130 3633 nytfokus@adventist.dk Redaktion Sven Hagen Jensen Walder Hartmann Anne-May Müller Udgiver: Syvende Dags Adventistkirken i Danmark Concordiavej 16 2850 Nærum adventist.dk Udgives med støtte fra KEHAP Fonden ISSN: 2246-6053 Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen, Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Øko-tryk Illustrationer i bladet: thinkstockphotos.com Wikipedia Adventistkirkens Mediecenter Privat foto Forside foto: thinkstockphotos.com

2

Ved

Jordanfloden af Sven Hagen Jensen Jordanfloden snor sig dovent gennem det mellemøstlige landskab og deler jorden mellem Israel, Jordan og palæstinenserne. Hvor der for år tilbage var en over 100 meter bred brusende strøm fyldt med frisk vand, står vandet i dag nærmest stille i den knap 5 meter brede forurenede flod. På trods af flodens forfald, strømmer der hvert år titusinder af besøgende til floden for at se og opleve den med egne øjne.

For den bibelinteresserede har Jordanfloden nemlig en lang og rig historie. Det var over denne flod, at Herren på mirakuløs måde ledte sit folk Israel ind i det lovede land. Det var i nærheden af denne flod, at Elias blev bortrykket i en ildvogn, og det var her nogle få år senere, at den syriske hærfører Na’aman blev renset for sin spedalskhed ved at dyppe sig syv gange. For den kristne er det stedet, hvor Johannes Døber døbte sine tilhørere, når de hørte kaldet til omvendelse, og hvor også Jesus lod sig døbe af samme Johannes. Og på grund af Jesu dåb, tager mange nye kristne i dag netop til Jordanfloden for at lade sig døbe og følge i hans fodspor. De fleste bliver døbt på samme måde som Jesus ved at gå ud i floden og lade sig dyppe under vandet. Men nogle holder fast ved deres kirkelige traditioner, som da man i det britiske kongehus i 2015 brugte vand fra floden ved dåben af prins William og hertuginde Kates datter Charlotte. Det var da ikke nok at velsigne vandet. Det måtte også koges og filtreres, inden den kongelige baby fik det hældt over hovedet.

I dette nummer af Nyt Fokus vil vi i nogle korte artikler fokusere på den bibelske dåb, dens betydning og de traditioner, der er fulgt i kølvandet. Tro eller tradition, hvad vægter mest i denne sammenhæng? Læg også mærke til annoncen for en ny og enestående andagtsbog på bagsiden.

Doug Batchelor, taler på TV-kanalen Amazing Facts (amazingfacts.org)

Mægtige kræfter i spil Ordet ’vulkan’ kommer fra en lille ø kaldet Vulcano i Middelhavet lige nord for Sicilien. Den har fået sit navn fra de romerske guders smed – ildguden – Vulcanus. For tusinder år af siden troede folk, som boede i dette område, at Vulcano var skorstenen fra ildgudens smedje.

Men vulkaner er ikke blot en farverig legende; de hører til blandt de stærkeste og mest ødelæggende kræfter på jorden. F.eks. er eksplosionen i 1980 af Mount St. Helens i staten Washington i USA målt til at være 24 megaton TNT eller 500 gange kraftigere end styrken i den atombombe, der ødelagde Hiroshima i Japan. Der findes over 500 kendte aktive vulkaner på jorden og ca. 1.500 potentielt aktive vulkaner, og det er uden at tælle dem med, som ligger under havoverfladen. Uheldigvis bor ca. en halv milliard mennesker inden for ”farezonen“ af disse aktive vulkaner. Blandt de største synlige aktive vulkaner er Hawaiis Mauna Loa, som rejser sig mere end 10.000 meter over dets base på Stillehavets havbund og Llullaillaco i Andesbjergene med sine 6.739 meter.

I årevis – lige indtil 1963, da verden var vidne til, at en vulkan faktisk voksede op af havet i løbet af måneder ud for Islands kyst – var det almindeligt accepteret og doceret af geologer, at vulkaner udviklede sig langsomt over lange tidsperioder. Men allerede i 1967 havde den nye vulkanske ø Surtsey ændret sig til en ”moden“ ø med sandstrande, småsten, vegetation, fugle, og mange andre kendetegn, som ville give udseende af lange geologiske tidsperioder. Når geologer gik rundt på øen, var de meget forundrede og fandt det vanskeligt at tro, at dette kunne være en vulkan, hvis alder kunne måles i måneder i stedet for årtusinder!

På samme måde tror mange mennesker, at det vil tage år for dem at vende sig fra deres

af Dough Batchelor

syndige vaner og leve et kristent liv. Men de undervurderer Guds mirakuløse magt, som hurtigt kan forandre dem ved en nye fødsel.

Herren har lovet: ”Jeg giver jer et nyt hjerte og en ny ånd i jeres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra jeres krop og giver jer et hjerte af kød“ (Ezekiel 36,26). Guds ord siger, at frelsens dag er nu. Den samme mægtige Gud, som giver vulkanerne deres enorme kræfter, kan give dig en ny retning i livet på et øjeblik – når du accepterer ham i dit liv. Mægtige kræfter er i spil i naturen såvel som i menneskelivet.

Fra A World of Wonders: A Daily Devotional (2012) af Doug Batchelor

3

Nytestamentlig dåb af Aage Andersen Et af kristendommens store og dejlige løfter er, at man kan gøre en ny begyndelse. For et markere dette har Jesus indstiftet den symbolske handling, der hedder dåb. Jesus blev selv døbt i Jordanfloden af Johannes Døber. Først protesterede Johannes: ”Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?“ Men Jesus svarede: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.“ Så føjede Johannes ham.

Det sker jævnligt, også nu om dage, at mennesker opsøger det sted ved Jordanfloden, hvor man mener, at Jesus blev døbt, for dér at følge Jesu eksempel og lade sig døbe med troens dåb.

Heldigvis er det ikke nødvendigt at rejse til Jordanfloden for at opfylde al retfærdighed.

Inden sin himmelfart gav Jesus sine efterfølgere denne klare befaling: ”Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes“ (Mark 16,15-16).

HVAD ER DÅBEN? Dåben er en handling, der symboliserer sindets og viljens frie tilslutning, når vi tager imod det, Jesus har gjort for os. Ligesom vi gerne vil fortælle venner og slægtninge om vigtige begivenheder i vores liv, sådan er dåben et offentligt udtryk for, at vi ønsker at følge vores frelser, ”en god samvittigheds pagt med Gud, ved Jesu Kristi opstandelse“ (1 Pet 3,21).

Bibelen sammenligner dåben med tre vigtige begivenheder i menneskelivet, nemlig fødselsdagen, bryllupsdagen og dødsdagen. ”Den,

4

der ikke bliver født af vand og ånd, kan ikke komme ind i Guds rige,“ sagde Jesus til Nikodemus (Joh 3,5). Den nye fødsel betegner, hvad der sker, når et menneske tager imod Jesus Kristus som sin frelser og lader ham styre og lede i sit liv. ”I er jo ikke genfødt af en forgængelig, men af en uforgængelig sæd, Guds levende og blivende ord“ (1 Pet 1,23).

Hvordan kan dåben sammenlignes med ægteskabet? Fordi den er symbolet på foreningen mellem Kristus og den troende. ”Så er også I, mine brødre, gjort døde for loven ved Kristi legeme, for at I skal tilhøre en anden, ham der er opstået fra de døde, og vi bære frugt for Gud“ (Rom 7,4).

Hvordan sammenligne dåben med døden? ”Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et helt nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans“ (Rom 6,3-5).

Aage Andersen, Pastor emeritus og free lance journalist

TROEN – DÅBENS FORUDSÆTNING I dåben giver den troende til kende, at han eller hun er død for verden. Idet man sænkes ned under vandet, er man i en grav, så at sige.

Man løftes op af dåbens vandgrav som et nyt menneske, ens synder er tvættet af, og et nyt liv kan begynde. ”I blev begravet sammen med ham i dåben, og i den blev I oprejst sammen med ham ved troen på Guds kraft, der oprejste ham fra de døde“ (Kol 2,12).

Dåben ved nedsænkning i vand symboliserer vores overgivelse til Kristus som frelser og herre. Det Nye Testamente beskriver dåben som en bevidst handling fra den, der bliver døbt. Man lader sig ikke bare passivt døbe, men bliver døbt af egen fri vilje efter grundig overvejelse og en personlig beslutning. Jesu sidste ord til disciplene lød: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn“ (Matt 28,19). Bemærk rækkefølgen: Gør dem til mine disciple – og døb dem så! Peter opfordrer også sin forsamling til at omvende sig og lade sig døbe (ApG 2,38). Igen samme rækkefølge.

HVORFOR GØRE DET SÅ BESVÆRLIGT? Den bibelske model for dåb er neddykning. På Bibelens tid døbte man kun dem, der var gamle nok til selv at kunne bestemme, om de ønskede det. Alligevel mener nogle nu, at hvis dåben er et symbol, gør det så nogen forskel, om man bruger lidt eller meget vand? Efter traditionen stænker man nogle få dråber vand over hovedet på den pågældende. Og hvis man er døbt som barn, er der så nogen rimelig grund til at lade sig gendøbe?

Det er ikke hensigten her at nedgøre barnedåben. Når forældre lader deres barn døbe, anerkender de, at barnet har brug for Guds velsignelse. Og en velsignelse har vi brug for livet igennem. Det er bare ikke det, der ligger til

grund for dåben. Hvem er i stand til at træffe en så vigtig beslutning på barnets vegne? Bibelsk set må vi sige, at barnedåb, selv med de bedste hensigter, slet ikke er nogen dåb.

Jamen, barnedåben, som den udføres i størstedelen af den kristne verden, er jo så enkel og praktisk! Det ændrer ikke ved, at barnedåb lå helt uden for apostlenes dåbsforståelse. De nytestamentlige skrifter blev til i årene efter Jesu himmelfart, det sidste skrift mere end 50 år efter. Der havde været rigelig anledning til

både at foretage og omtale barnedåb, hvis man havde villet det, og noget sådant havde fundet sted. Et sådant brud med sædvanlig praksis kunne ikke være gået stille af i datidens kristenhed.

Er der noget mere naturligt end at følge Jesu eksempel også i dag?

5

Dåben under

forandring af Sven Hagen Jensen

Ved den kristne kirkes fødsel på pinsedag var menighedens dåbsforståelse og praksis klar og utvetydig. De efterfølgende beretninger og bibeltekster i det Nye Testamente bekræfter, at man i kirkens første tid var enige om, at der kun var ”én Herre, én tro, én dåb“ (Ef 4,6). Her snart 2000 år efter kan man så undre sig over, hvor langt man i store dele af kristenheden har bevæget sig bort fra Bibelens lære og den første menigheds praksis.

Det var pinsedag, at apostlen Peter fyldt med Helligånden stod frem i Jerusalem og kaldte de forsamlede til tro på Jesus Kristus. Forkyndelsen om den korsfæstede og opstandne Frelser var så overbevisende, at det rørte ved forsamlingens samvittighed, og de spurgte: ”Hvad skal vi gøre?“ Svaret kom prompte: ”Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave“ (ApG 2,37.38). Og den dag blev der døbt næsten tre tusind mennesker, som blev føjet til den kristne menighed. – Forløbet bestod i undervisning fra Guds ord, en personlig tro på Jesus, omvendelse, derefter dåb med løftet om at få Helligånden som gave. Så var man en kristen og blev en del af den kristne menighed.

Det samme mønster går igen i beretningen om den etiopiske hofmand (ApG 8,26-29), ved Paulus’ omvendelse (ApG 9,1-19), purpurhandleren Lydias dåb (ApG 16,13-15) og fangevogterens og hans husstands erfaring i deres møde med Paulus og Silas i Filippi (ApG 16,16-34).

Dåben blev forrettet, hvor der var rigeligt med vand (Matt 3,16; Joh 3,23), gerne i en flod eller en sø og ved fuldstændig nedsænkning (ApG 8,36-39; Rom 6,3-5).

6

ÆNDRINGER EFTER APOSTLENES TID Denne forståelse og praksis blev fulgt i mange år, men som århundrederne gik, sneg der sig sideløbende andre idéer og ritualer ind, heriblandt dåb af spædbørn og dåb ved overøsning og bestænkning. Allerede i slutningen af det 2. århundrede var den kristne kirke under stærk indflydelse af de hedenske mysteriereligioner. Én lære gik ud på, at de indviede præster gennem hellige ceremonier på mystisk vis kunne formidle ”åndelig“ renselse. Dåbsvandet i sig selv fik en helliggørende kraft, og Bibelens lære om tro og omvendelse i modtagerens liv blev nedtonet. Denne voksende tro på den magiske kraft ved dåben gjorde, at nogle forældre ønskede at få deres børn døbt så tidligt som muligt i livet. Praksis med barnedåb vandt endnu større og afgørende indpas, da kirkefaderen Augustin, som døde 430 e.Kr., understøttede denne praksis ved læren om, at dåben fjernede skylden for arvesynden.

Vi må huske, at de troendes dåb (voksendåb) fortsatte sideløbende med den tiltagende praksis med spædbarnsdåb. Det er også værd at bemærke, at fremtrædende kirkefædre ikke blev barnedøbt, selvom de var opvokset i krist-

Sven Hagen Jensen Præst og redaktør

ne hjem. Biskop Ambrosius af Milano (d. 397) blev først døbt som 34 årig. Og både Chrysostomos (d. 407) og Jeronimus (d. 420) var i 20’erne, da de blev døbt. Dåb af børn og spædbørn var på ingen måde generelt accepteret i den kristne kirke.

Vi skal helt op til reformationstiden, før der blev udarbejdet en teologisk begrundelse for barnedåben. Det skete ved Ulrich Zwingli, da han sammen med andre reformatorer tog sit opgør med middelalderkirken og dens dogmer. Anabaptisterne (også kaldet gendøberne) havde valgt at følge den nytestamentlige lære angående dåben, men Zwingli var ikke klar til at ændre på en hævdvunden tradition, som havde været kendt i kirken i flere århundrede.

Sammen med Luther, Calvin og andre bekæmpede han disse anabaptister, og man holdt fast ved traditionen, men forsøgte at forene den med skriftens ord.

NEDSÆNKNING ELLER BESTÆNKNING Som anført i indledningen kendte den apostolske kirke kun til én form for dåb. Ordet dåb kommer nemlig fra et græsk ord, som betyder ’dyppe’ eller ’nedsænke’. Dåb ved nedsænkning eller neddykning under vandet forblev da også den mest almindelige dåbsmetode i den kristne kirke i mere end tretten århundreder. Dåbsbassiner helt op til reformationstiden vidner om, at denne praksis var den gængse. Alene i Italien findes der 65 sådanne store dåbsbassiner i gamle kristne kirker. Thomas Aquinas (1225-1274), den fremmeste katolske teolog, forfægtede i sin Summa Theologiae, at ”dåb kan forrettes ikke blot ved nedsænkning, men også ved overhældning af vand, eller ved bestænkning. Men det er sikrere at døbe ved nedsænkning, fordi det er den mest almindelige skik“ (III. 66.7).

Bestænkning blev mere og mere almindelig. Luther forsøgte at genindføre dåb ved nedsænkning, men det lykkedes ikke for ham. I de østlige kirker fortsatte man med nedsænkningsdåben. Dåb ved bestænkning eller overøsning blev kendt som ”klinisk dåb“, fordi den først og fremmest blev anvendt ved dåb af syge. Der er nok ingen tvivl om, at det også er den nyfødtes legemlige skrøbelighed, der ligger til grund for den udbredte praksis med bestænkning ved barnedåb.

DET AFGØRENDE I DETTE Det problematiske ved disse afvigelser fra den oprindelige dåbsforståelse og praksis er, at det teologiske grundlag for dåben skrider og at ceremonien derfor ikke længere giver mening.

Paulus pointerer i Romerbrevet (Rom 6,3-5), at dåbsceremonien ved nedsænkning symbolsk udtrykker vores personlige tro på Kristi død, begravelse og opstandelse på vores vegne. Essensen af dåben fra den menneskelige side, men udvirket af Helligånden, er en begravelse af ”det gamle menneske“, det selviske menneske, og en opstandelse til et nyt liv, hvor den opstandne Frelser virker. Den troendes dåb ved nedsænkning kan alene symbolisere den teologiske kerne i Bibelens dåbslære på en tilfredsstillende måde.

Kilder: V. Nørskov Olsen, Ph.D, How the Doctrine of Baptism Changed, Ministry, July 1978, s. 14-15.

7

Personlig overbevisning I 2015 udkom en rapport på det teologiske fakultet ved Københavns Universitet ”Dåb eller ej“. Rapporten beskæftiger sig med årsagerne til den dalende dåbsprocent, når det gælder barnedåb i Danmark. I rapporten hedder det bl.a.: ”Religion er lige som alt andet hele tiden til forhandling og tilvælges i det omfang, den giver mening for forældrene. Man kan forstå forældrene som religiøst frisatte. De er selv opvokset med det frie valg og fører nu valgmuligheden videre: barnet skal selv vælge religiøs tilknytning.“ Vi spørger: Gør dåben en forskel, for den som er blevet døbt? Er dåben det sidste skridt ind i Guds rige, eller er den det første skridt på vejen dertil?

For mange år siden besøgte jeg Israel og ville naturligvis også en tur til floden Jordan. Jeg blev egentlig lidt skuffet, for der var ikke så meget vand, som jeg havde forestillet mig efter at have læst bemærkningen om, at Johannes døbte, hvor der var meget vand (Joh 3,23).

På det tidspunkt, hvor det gamle Israel gik over, var der imidlertid rigeligt med vand i floden. Du husker måske også skildringen i storfilmen De ti Bud, hvor enorme vandmasser på Guds befaling veg tilbage, så der blev en åben vej, hvor Israel kunne gå tørskoede over på vej mod det forjættede land.

Paulus kæder denne episode sammen med begrebet dåb, idet han skriver: ”Det skal I vide, brødre: Vel var vore fædre alle under skyen og gik alle gennem havet og blev alle døbt til Moses i skyen og i havet“ (1 Kor 10,1-2). Paulus tolker altså vandringen gennem Det røde Hav, som en dåb, men føjer alligevel til, at Gud ikke fandt behag i dem alle sammen. Der var tilløbere med, som grebet af den øjeblikkelige stemning, valgte at vandre gennem havet sammen med Israel.

Efter overgangen over Det røde Hav fulgte 40 års ørkenvandring, hvilket minder os om, at livet som kristen ikke altid byder på bare solskinsdage, men som én af mine venner plejede at sige: ”Det er hjemkomsten, det kommer an på!“ GØR DÅBEN EN FORSKEL? Selv om man bliver døbt, har man ikke nået det endelige mål. Ingen kan her og nu forandre sig fra synder til helgen. Dåben er faktisk kun begyndelsen. Som et barn langsomt udvikler sig

8

Walder Hartmann Seniormedarbejder v. Adventistkirken Danmark

eller national

tradition ? af Walder Hartmann

til voksen, sådan går det også med menneskers vækst efter dåben (Ef 4,15). Selv om man har taget bestemmelse om, at ville adlyde Gud og følge Jesu eksempel, kan vi stadig komme til at begå fejltagelser. Vi har stadig brug for at bede om tilgivelse for vores fejltagelser, og Gud er stadig villig til at tilgive os.

Heldigvis står vi ikke alene i kampen. Når vi gennem dåben har tilkendegivet, at vi ønsker at bære kristennavnet, så søger vi i virkeligheden sammen med én, der kender vores vilkår (Hebr 4,15). Han kender vores følelser.

Han kender det, vi møder, og er ved sin ånd mere end villig til at give os styrke til at kunne modstå fristelserne. Derfor er det væsentligt, om man lader sig døbe på baggrund af en personlig overbevisning, eller man blot følger den folkelige tradition.

Ifølge rapporten fra det teologiske fakultet ved Københavns Universitet – Dåb eller ej – har den generelle samfundsmæssige sekularisering smittet af på danskernes vægtning af dåbens kristne elementer, idet det hævdes, at småbørnsforældre i dag ser ”dåben som et kulturelt ritual uden religiøst indhold til at vægte dåbens kristne betydning“. Den samme holdning kan vel ramme grupper, der har tradition for voksendåb (rettelig kaldet troens dåb).

også en erkendelse af, at identiteten forpligter.

Når Gud er blevet min far og jeg hans barn, så skal jeg naturligvis også leve som sådan og vedkende mig det nye forhold. Gud har kaldet mig til at leve mit liv i kærlighed og har givet mig sin grundlæggende befaling i det dobbelte kærlighedsbud – om kærlighed til Gud og kærlighed til næsten. Mit liv skal være præget af det, Paulus udtrykker med Fil 4,8: ”I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer“.

Dette harmonerer godt med, hvad baptisternes formand i Danmark – Bent Hylleberg – siger: ”Det er hensigten med dåben, at den, der bliver døbt, skal føres ind mod cirklens midte, der symboliserer kirkens centrum. Dåben fungerer som en dør, hvor den døbte går gennem cirklens omkreds ind til fællesskabet med Jesus Kristus og hans menighed. Det er meningen med al dåb: Indgang til det kristne fællesskab og udgang herfra til tjeneste“.

DEN KRISTNE IDENTITET FORPLIGTER Når man har valgt at lade sig døbe, har man lov til at anskue sit liv i dåbens perspektiv. Man kan regne sig selv for et Guds barn og stole på løftet, der siger: ”Du er dyrebar i mine øjne, højt agtet og jeg elsker dig“ (Es 43,4).

Men at se sit liv i lys af dåben indebærer

9

På

opdagelse med familien af Torben Rasmussen I en travl hverdag, hvor kalenderen ofte kan blive fyldt til bristepunktet, er der et stort behov for, at man gør ting sammen som familie. Det kan være svært at komme i gang, men værdien er uvurderlig.

Udflugter var en fast del af ugens rytme i min barndom, hvor hverdagene ofte var fyldt med skole og leg, mens de voksne passede arbejde og hus. Men lørdag eftermiddag efter kirke var familietid. Ofte blev det til udflugter med naturen som omdrejningspunkt. Værdien af disse udflugter har præget min opvækst markant. På trods af et travlt ugeprogram voksede jeg op med en følelse af, at vi var tæt knyttet som familie. Disse timer hver uge var med til at skabe de oplevelser og det fællesskab, der gav en god relation mellem generationerne i familien, og som gav mange af de minder, der tænkes tilbage på, når jeg i dag som voksen søger inspiration til min egen familie.

FANTASIFYLDTE DESTINATIONER Da jeg var en dreng med interesse for historie og med en livlig fantasi, var det en favorit, når lørdagsturen kunne kombineres med et smut forbi gamle historiske seværdigheder, der kunne anspore fantasien – gerne med en god fortælling knyttet til. Derfor var gamle ruiner et absolut højdepunkt – og er det stadig. Men den fantasifulde udflugt behøver ikke at være be-

10

grænset til oldtiden. Det, at der er en historie til udflugtsmålet, giver en ekstra dimension, som kan gøre en ellers triviel gåtur til en spændende opdagelsesrejse. Ruinen, den gamle mølle, pengetræet og fyrtårnet er bare et par af de eksempler, som jeg fik lov at opleve, og som i dag kan begejstre min egen dreng.

FÅ LEGEN MED Der er ikke noget bedre end at lege – både som barn og som voksen. Nogle af de steder, der næsten altid er et hit, er steder, hvor der er plads og mulighed for udfordrende leg med naturen som ramme eller middel i legen. Der er ikke noget bedre end at komme til at sted, hvor mulighederne for at klatre, kravle, løbe, hoppe eller springe bliver udfordret. Der er de senere år kommet flere naturlegepladser, hvor børn i alle aldre kan få lov til at folde sig ud.

Men det virker også stadig at komme til det sted på kysten, hvor træer får lov til at vælte ud i vandet eller hvor et stort tov er sat op i et robust træ, så man kan svinge sig ud over skrænter og måske lande i vandet på en varm sommerdag. Selv store teenagere finder det in-

Torben Rasmussen Skolelærer

dre legebarn frem igen og morer sig, som var de kommet i Tivoli, når en sådan anledning dukker op.

NYSGERRIGHED OG FASCINATION En tur langs en strand kan være en opdagelsesrejse ind i en verden af store og små ting, der kan sætte nysgerrigheden og fascinationen over naturens mange flotte nuancer og mønstre. For et par år siden besøgte min familie Limfjordsøen Fur, der viste sig at være en guldgrube af forskelligartede muslingeskaller og sneglehuse fra livet i fjorden. Det blev til timer med næsen i jorden på jagt efter nye variationer og faconer, som sjældent viser sig så rigt andre steder i landet. Men også stenene langs de danske kyster er et studie værd, og hvis man tager en håndbog med, kan stenenes historier og mønstre blive opklaret og fortalt, mens samlingen langsomt vokser. Også i skoven er der mangt og meget, der kan pirre nysgerrigheden.

Dufte, lyde og farver kan hver især blive genstand for nysgerrighed, mens man prøver at finde frem til ejeren af den specielle fløjtetone fra en fugl, eller man lægger mærke til blomsternes forskellige former og farvekombinationer. Her kan gode håndbøger igen være med til at berige oplevelsen i takt med, at man bliver dus med at bruge dem.

der kan findes lækkerier frem fra rygsækken eller cykeltasken. Min egen dreng på nu 5 år elsker, når cyklen og cykelanhængeren findes frem til en tur til hans favorit-legeplads i lokalområdet. Der bliver snakket og grinet på turen frem og tilbage, og han mærker mors og fars opmærksomhed på en anden måde, end når vi bare sætter os i bilen, som vi så tit plejer at gøre. Med cyklen er det tid til eventyr, og man ved aldrig, hvordan dagen ender.

GUDS FINGER ER MED OVERALT Alle disse oplevelser og udflugtsmål er en kilde til at se og mærke, hvordan Guds finger er med overalt omkring os. Vi er vidunderligt skabt med muligheden for at bruge vores krop og vores sanser, og Gud har sørget for, at vores omgivelser er fyldt med muligheder for at bruge dem. Familieudflugten er en anledning til at dele fascinationen af Guds store kreativitet og omsorg for os, at han har skabt os med så mange evner, og at han har skabt naturen så fantastisk bare for at glæde og inspirere os. Og tiden og samværet med familien er måske en af de største velsignelser, Gud har givet os til fylde vores liv med rigdom og glæde.

NÅR TRANSPORTMIDLET ER EN DEL AF OPLEVELSEN Det hænder, at selve turen i sig selv er en stor del af oplevelsen, når familien tager på udflugt. Cyklen som transportmiddel kan tages i brug fra børnene er helt små, og afhængig af størrelse og kræfter kan turen lægges i mere eller mindre udfordrende terræn. Men når man kombinerer en fantastisk destination med en tur på cyklen, er der lagt op til dejlige oplevelser, hvor hele familien også mærker fællesskabet omkring transporten, landskabet og glæden ved de små indlagte pauser, hvor

11

Kommunikation på

flere tangenter Interview med Peter Larsen Som partner og adm. direktør i Trekantområdets største kommunikationsbureau spiller kommunikation en naturlig og vigtig rolle i Peter Larsens liv. Det giver sig også udslag i andre interesser med tilknytning til kirke, nødhjælpsarbejde og musik.

Det er vel 13-14 år siden, at jeg første gang traf Peter Larsen i en lille komité, hvor vi arbejdede på at udgive nogle pjecer og andet skriftligt materiale. Siden har vores veje krydssedes adskillige gange i kontekster, hvor medie, kommunikation og ikke mindst kirkeligt arbejde har spillet en rolle.

Peter, er det tilfældigt, at du er kommet til at arbejde med medie og kommunikation?

Både og. Jeg er oprindeligt uddannet folkeskolelærer, men midtvejs i min uddannelse på seminariet blev de danske lokalradioer en mulighed. Her blev jeg involveret og fandt hurtigt ud af, at det kunne være en spændende levevej.

I 15 år arbejdede jeg på VLR, som i dag er en af Danmarks største kommercielle radioer. Jeg havde fornøjelsen af at fungere som både studievært, musikchef og salgschef i denne meget spændende periode af mit arbejdsliv. Siden blev det til, at jeg etablerede Mediegruppen

12

sammen med min gode ven Jacob Ejs. Vi har i dag et spændende kommunikationshus med små 30 mennesker, som brænder for kommunikation i alle dens forklædninger.

Jeg ved, at I bl.a. arbejder med sundhed som fast tema i jeres virksomhed. Er det noget, der stadigvæk kan fange folks interesse?

Det er rigtigt, at sundhedskommunikation er blevet en forholdsvis stor del af det felt, vi arbejder med. Sundhed vil nok altid have folks interesse. Der sker rigtigt meget på den front.

I det hele taget kan vi godt lide at arbejde for mennesker, hvor holdninger spiller en rolle.

Jeg plejer at sige, at vi ikke er så gode til sæbepulver. Der må gerne være noget på spil, så derfor er patientforeninger, NGO'er og mange offentlige institutioner oplagte kunder.

Dybest set er det vel, fordi vi ved, at vi kan gøre en forskel for disse kunder. Vi laver nu også en lang række andre opgaver, som slet ikke har noget med sundhed at gøre. Et af de mest spændende projekter vi har været med til, er at få lov til at udvikle Lukas magasinet, der helt enkelt var Lukasevangeliet udgivet som et magasin. Det var spændende. I disse dage er vi ved at være færdige med fortsættelsen i Apostlenes Gerninger, som vi laver til Tyskland. Jeg håber, vi også får muligheden for at udgive den i Danmark.

Du har vist også været involveret med forretningsfolk og nødhjælpsarbejde?

Vi var for nogle år siden med til at udvikle ADRA Business, som er blevet ADRAs tilgang til forretningslivet (ADRA er Adventistkirkens udviklings- og nødhjælpsorganisation). Vi var med til at stifte det sammen med en række andre erhvervsfolk, som alle havde forskellige indgangsvinkler til arbejdet. I den forbindelse besøgte vi Uganda på en meget spændende tur. Vi arbejdede i forvejen for ADRA, og det var utroligt spændende at komme ned at og se nogle af de projekter, som vi havde været med til at lave kommunikation om.

Hvis jeg trykker på tangenten ’Aftenkirke’, hvad siger det dig så?

Min kirke i Vejle er privilegeret med en række forskellige mennesker, som først og fremmest har lyst til at møde nye mennesker og byde dem indenfor i vores fællesskab. Det er bare ikke altid så let at få dem med i kirke lørdag formiddag. Her startede vi fredag Aftenkirke, som nu har kørt i næsten seks år fra september til april. Det er vigtigt, at det er i den mørke tid, hvor man kan sætte en helt særlig stemning fredag aften, hvor solen er gået ned, og stearinlysene er tændt, og musikken spiller op til fælles lovprisning af Gud. Konceptet er ret enkelt. Vi synger sammen og lytter til en kort andagt på ca. 10 min. Der er bøn, og en fra menigheden fortæller om sit yndlingsvers. Det tager en time, hvorefter der er en servering. Her bliver folk hængende og hygger sig med hinanden. Set med kirkebriller er det positive jo, at der kommer folk i kirken, som jeg ikke kender i forvejen. I det hele taget tror jeg, at Adventistkirken i Vejle er en forholdsvis nem menighed at komme i som ny. I alt fald er vi rigtigt glade for at se nye ansigter i vores fællesskab, hvor vi ærlig talt har det rigtigt rart sammen.

Personligt har jeg så det plus, at jeg får lov til at spille i orkestret sammen med både mine

børn og nogle andre. Hvad mere kan man ønske sig...

Musik er også en måde at kommunikere på. Hvad vil du gerne fortælle med den musik, I spiller?

Musik er en fantastisk kommunikationsform.

Den går ind og tager fat i vores følelser. Når tekst og musik så at sige rammer samme nerve, så sker der noget inden i os. For os i Peter Larsens Orkester (ja sådan kalder de andre orkestret), handler det om at bringe glæde og tak til Gud. At lovprise i ord og toner gør simpelthen noget ved dig. I vores lille orkester handler det først og fremmest om, at vi er redskabet til at lovprise Gud sammen med forsamlingen.

Gennem tiden har vi gjort det med utallige forskellige instrumenter og selvfølgelig stemmen.

Cello, guitar, rytmeinstrumenter, bas, klaver, violin og sågar en knibtang. For os handler det også om, at vi nyder at spille sammen, men også fællesskabet, når vi øver.

Hvilke værdier betyder noget for dig, både i dit professionelle og private liv? Ærlighed og troværdighed er nok nøgleord for mig. Det er jeg overbevist om, at man kommer langt med både privat og professionelt.

13

Glødende kul ”Far!!“ græd Lars, da han kom hjem fra skole, ”Mads er den dummeste dreng i skolen.“ ”Hvad er der i vejen med ham?“ spurgte far. ”Han er bare så ondskabsfuld. Han kalder mig altid øgenavne, og alt, hvad jeg gør, siger han, er forkert og dumt. Og han får altid de andre drenge til at mobbe mig.“

14

”Det kan vist ikke være så slemt,“ sagde far. ”Jo, det er,“ sagde Lars, ”jeg vil ikke finde mig i det længere. Selvom han er stor, vil jeg slås med ham i morgen.“ ”Det lyder interessant,“ smilede far. ”Jeg håber, at du vil fortælle, hvornår det sker, så jeg kan komme og samle stumperne op.“

”Der vil ikke være nogen stumper tilbage af ham,“ sagde Lars vredt. ”Hvad for noget? Sluger du ham bagefter?“ Lars kom til at grine. ”Ved du hvad,“ sagde far, ”jeg kan fortælle dig, hvordan du skal give den dreng igen.“ ”Kan du?“ Lars blev helt ivrig, ”hvordan?“ ”Kunne du tænke dig at lægge nogle glødende kul på hans hoved?“ ”Hvad som helst,“ sagde Lars, ”hvad som helst.“ ”OK. Jeg skal give dig opskriften på, hvordan det skal gøres.“ Så gik Far ind på sit kontor og fandt en bog.

Efter at have ledt lidt, fandt han stedet. ”Her er det,“ sagde han. ”Hør efter, Lars: ”Hvis din fjende er sulten, så giv ham noget at spise, hvis han er tørstig, så giv ham noget at drikke; for gør du det, samler du glødende kul på hans hoved“ (Rom 12,20).“ ”Århh,“ sagde Lars, ”det nytter ikke noget.

Jeg vil hellere slås med ham.“ ”Men,“ sagde far, ”det her er meget bedre.

Hvis du slås med ham, kan du ikke skade ham ret meget, men på denne måde lægger du glødende kul på hans hoved. Du brænder al tarveligheden ud af ham.“ ”Fint,“ sagde Lars, ”men jeg kan ikke li’ at gøre det på denne måde.“ ”Hvorfor ikke prøve det?“ sagde Far. ”Det er da værd at prøve.“ ”Jeg vil tænke over det,“ lovede Lars.

Og Lars tænkte over det, og det varede ikke længe, inden der begyndte at ske noget.

Næste morgen på vej til skole, hvem mon Lars først mødte om ikke den forhadte Mads. ”Lige mit held,“ sagde Mads, idet han indhentede Lars, ”Jeg stod op sent og nåede ikke at få morgenmad. Du har sikkert allerede fået et stort måltid.“ ”Har du ikke fået morgenmad,“ sagde Lars venligt, ”du må være hundesulten. Hvorfor tager du ikke en bid af min madpakke her. Jo, jeg har fået et godt morgenmåltid, og jeg er slet

ikke sulten, så her er min madpakke. Spis bare det hele!“ Mads var så overrasket, at han følte det som et slag mellem øjnene. Han kikkede først på Lars og så på madpakken. ”Det mener du da ikke?“ ”Jo, jeg gør. Tag den bare!“ ”Det var pænt af dig. Tak!“ sagde Mads, idet han tog madpakken og begyndte at spise. ”Men vil du ikke have noget af den selv?“ Lars tog også en mellemmad, og de fortsatte sammen til skolen, mens de gumlede i stilhed. ”Det er varmt i dag,“ sagde Mads, efter at de var gået et stykke. ”Bare jeg kunne få noget at drikke et sted.“ ”Noget at drikke?“ sagde Lars, ”lad mig se, hvor kan vi købe noget? Jeg kunne også tænke mig noget.“ ”En skam at vi ikke kan få en sodavand i forretningen derovre,“ sagde Mads.

Lars følte i din lomme. ”Jeg har nogle penge her. Skal vi ikke gå over og købe en sodavand til hver af os?“ ”Nejjj, jeg vil ikke tage af dine penge,“ sagde Mads, ”jeg venter til vi kommer i skole.“ ”Kom nu med,“ sagde Lars, ”vi trænger til det og de ser fristende ud. Lad os få en hver.“ Drengene gik ind i butikken, købte to sodavand og skyndte sig i skole.

Om aftenen ventede far på Lars ved havelågen. ”Nå, Lars, hvordan gik slåskampen i dag.

Jeg håber, at du vandt.“ ”Det gjorde jeg,“ sagde Lars med et glimt i øjet. ”Han blev fuldstændig brændt op.“ ”Hvad mener du?“ spurgte far. ”Jeg gjorde, som du sagde. Først gav jeg ham min madpakke, og senere købte jeg ham en sodavand, og – ja, han var pludselig helt forandret. Han har været anderledes hele dagen.

Vi har været som gode gamle venner.“ ”Strålende! Sådan skal det være, Lars!“ sagde far. ”Jeg håber, at du vinder alle dine slåskampe på denne måde.“

15

ELSKET AF HAM Ny andagtsbog af dansk forfatter Elsket af Ham begynder med et bibelvers for hver dag i året – og taler om Guds kærlige omsorg for dig. En letlæselig bog til glæde, opmuntring og fred i sindet.

Elsket af Ham koster kr. 199,- og bestilles hos Forlaget Scandinavia på scandinavia.as eller tlf. 3123 3380.

”Line giver svar på menneskets søgen efter en kærlig Gud – og har fundet svaret i de mange tekster fra Bibelen. Alt drejer sig om Guds kærlighed, åbenbaret i Jesus Kristus og at erfare at jeg er elsket af Gud. Jeg kan på det varmeste anbefale denne andagtsbog.“ Richard Müller, teol. dr. ”Til alle , der har lyst til at lære Ham at kende og mærke Hans kærlighed, som er så STOR, så STOR, vil denne bog være en god hjælp.“ Bettina Horn, institutionsleder ”De små andagter er som en daglig vitaminpille, en god start på dagen.“ Hanneke van Amstel, sygeplejerske

OM FORFATTEREN Line Nielsen brænder for Jesus og Guds levende ord. Hun har tidligere skrevet en række artikler og pjecer, og deler ofte små opmuntringsord på de sociale medier til hendes mange venner. Med denne bog vil hun gerne fortælle sin egen personlige erfaring om en Gud, der elsker os alle højt.