2016 bs 4 kvartal by Adventistkirken

Jobs Bog

Oktober · November · December 2016

BIBEL STUDIUM

ISSN 1398-2826 ISBN 978 87 7532 579 5

1. KVARTAL 4. KVARTAL 2007 2016

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN

4. kvartal

Jobs bog

Forfatter

Clifford Goldstein

BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Hovedforfatter: Clifford Goldstein Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov-Hansen Tryk: TopTryk Grafisk

© 2016 General Conference of Seventh-day Adventists®. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists®. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists® har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists® og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 4. KVARTAL ................................................

1. oktober

Afslutningen ...............................................................

8. oktober

Den store strid ............................................................

15. oktober

”Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig“ ......

22. oktober

Gud og menneskelige lidelser ......................................

29. oktober

Forbandet den dag .....................................................

5. november

Grundløs forbandelse? ..................................................

12. november

Gengældelsens straf ....................................................

19. november

Uskyldigt blod .............................................................

26. november

Efterligninger af håb ....................................................

10. Elihus vrede .................................................................

3. december 10. december

11. Inde fra stormen .......................................................... 106

17. december

12. Jobs genløser .............................................................. 116

24. december

13. Jobs karakter ............................................................... 126

31. december

14. Lærdomme fra Jobs Bog ............................................. 136

4. KVARTAL 2016

Det tilbagevendende spørgsmål På trods af al den populære propaganda for det modsatte, har de kristne meget logiske og fornuftige grunde til at tro på Gud. Selv om nogle af de ”bedste og dygtigste“ forsikrer os om, at udviklingsteoriens ide om naturlig udvælgelse og tilfældige mutationer kan forklare livets kompleksitet, mirakel og skønhed, findes der mange, som med god grund ikke accepterer deres påstande. På trods af de seneste ”videnskabelige“ udtalelser om, at universet opstod ud af ”intet“, finder de fleste, at tanken om en evigt eksisterende Gud, i modsætning til ”intet“, er en mere logisk tilfredsstillende forklaring på skabelsen. Men selv med logik og fornuft, solidt på vores side, er ondskabens tilstedeværelse et stadigt problem. Og dermed også det tilbagevendende spørgsmål: ”Hvorfor er der så megen lidelse, hvis Gud lever og er god, kærlig og almægtig?“ Dette er baggrunden for vores studium af Jobs Bog i dette kvartal. Det er fascinerende, at Jobs Bog, som netop handler om dette tilbagevendende spørgsmål, hører til Bibelens ældste bøger. Gud gav os allerede meget tidligt nogle svar på de vanskeligste af alle spørgsmål. Nogle svar, men ikke alle. Ingen enkelt bog i Bibelen kan vel besvare alle spørgsmål; selv Bibelen som et hele gør det ikke. Men Jobs Bog trækker sløret til side og åbenbarer for læseren en virkelighed, der findes uden for det, vores sanser, også dem, der hjælpes af videnskabelige hjælpemidler, kan vise os. Den fører os til en sfære, der på en måde er meget langt borte fra os, men samtidigt er utrolig nær. Jobs Bog viser os meget af det, som resten af Bibelen også viser os, nemlig at det naturlige og det overnaturlige er uløselig knyttet til hinanden. Jobs Bog er en dramatisk beskrivelse af det princip og den advarsel, som Paulus udtrykte lang tid senere: ”Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet“ (Ef 6,12). Selv om Jobs Bog først og fremmest handler om én mand, er den også historien om os alle, da vi alle lider på måder, der ikke synes at give mening. Og selv beretningen om de fire mænd, der kom til ham, genspejler også vores situation, for hvem af os har ikke prøvet at takle andres lidelser?

INDLEDNING

Vi ville dog gå glip af en vigtig pointe i Jobs Bog, hvis vi begrænsede den til kun at handle om den lidende menneskeheds forsøg på at forstå vores lidelser. Historien gives i en sammenhæng, nemlig den store strid mellem Kristus og Satan, som her beskrives på den mest bogstavelige måde. Og det sker, fordi det er den mest bogstavelige strid, der findes. Den begyndte i himlen og fortsætter her i hvert eneste menneskes hjerte, sind og legeme. I dette kvartals studium vil vi se på Jobs Bog, både på nært hold i fortællingens umiddelbare drama, og på afstand. Vi ved nemlig ikke kun, hvordan bogen ender, men kender også den større sammenhæng, hvori handlingen finder sted. Med den kundskab, som vi som læsere får ikke blot fra Jobs Bog, men også fra resten af Bibelen, er det vigtigt for os at forsøge at sammenfatte det hele. Vi prøver at forstå så meget som muligt, ikke kun, hvorfor vi lever i en ond verden, men endnu vigtigere, hvordan vi skal leve i en sådan verden. Efter at vi har studeret Jobs Bog i resten af Bibelens sammenhæng, genstår det evige spørgsmål selvfølgelig. Og vi forsikres om det evige svar: Jesus Kristus, i hvis blod vi har ”forløsning“ (Ef 1,7), er den, der giver os alle svarene.

Clifford Goldstein er redaktør for ”Bibelstudium for voksne“. Han har været ansat i Generalkonferensen siden 1984.

1 Ugens vers

TIL SABBATTEN | 1. OKTOBER 2016

Afslutningen ”Jesus sagde til hende: ’Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør’“ (Joh 11,25).

Indledning Når potentielle forfattere undervises i at skrive, lærer de, hvor vigtig en god afslutning er. Især i skønlitteratur, hvor alt er opdigtet, er det vigtigt, at forfatteren skaber en god afslutning. Men selv i faglitteratur er det vigtigt med en god afslutning. Hvad så med virkeligheden? Hvad med selve tilværelsen, der ikke leves på siderne i en bog eller et filmmanuskript, men i virkeligheden? Hvad med vores egen historie? Hvilken slags afslutning har den? Hvordan ender den? Samles alle de løse tråde pænt og nydeligt ligesom i en god roman? Det virker ikke altid, som om det er tilfældet. Hvordan kan vores historier ende godt, når de altid ender med døden? På den måde vil der aldrig være en lykkelig afslutning for os; for hvornår er døden lykkelig? Det samme er tilfældet med historien om Job. Selv om dens afslutning ofte beskrives som lykkelig, i hvert fald i modsætning til alt det, Job havde måttet lide, så er det egentlig ikke en lykkelig afslutning; for også denne historie ender med døden. Idet vi i denne uge begynder vores studium af Jobs Bog, vil vi først se på afslutningen; for den fremkalder også spørgsmål om vores egen afslutning, ikke kun for livet her og nu, men for evigheden. Ugens tekster

· · · · ·

Job 42,10-17 1 Mos 4,8 Matt 14,10 1 Kor 4,5 Job 14,14-15

SØNDAG

25. SEPTEMBER 2016

Lykkeligt til deres dages ende? Ofte ender børnehistorier eller eventyr med sætningen: ”Og de levede lykkeligt til deres dages ende.“ På nogle sprog er det næsten blevet en floskel. Ideen er den, at uanset hvad dramaet er, enten det drejer sig om en kidnappet prinsesse, en skrækkelig ulv eller en ond konge, vil helten og måske hans nye kone vinde til sidst. Sådan ender også Jobs bog, i hvert fald ved første øjekast. Efter alle hans prøvelser og ulykker ender Jobs Bog med, hvad der kun kan beskrives som "på en relativ lykkelig måde". Job 42,10-17

Læs de sidste vers i Jobs Bog. Hvad siger de om, hvordan Job endte sine dage? Der er ingen tvivl om, at hvis du bad nogen om at nævne en bog i Bibelen, hvor det endte godt for hovedpersonen, en bog, hvor de til sidst ”levede lykkeligt til deres dages ende“, ville mange vælge Jobs Bog. Se bare, hvor meget Job trods alt havde ved fortællingens afslutning. Familie og venner, som ikke besøgte ham under hans prøvelser (Elifaz, Bildad, Sofar, Elihu og Jobs kone er undtagelser), kom og trøstede ham. De var også gavmilde og gav ham penge. Og når historien slutter, har Job dobbelt så meget som i begyndelsen, i hvert fald hvad materiel rigdom angår (sammenlign Job 42,12 med Job 1,3). Han fik ti børn, syv sønner og tre døtre til at erstatte de syv sønner og tre døtre, der døde (se Job 1,2. 18-19), og i hele landet fandtes der ikke ”så smukke kvinder som Jobs døtre“ (Job 42,15), noget der ikke blev sagt om de første. Og denne mand, som havde været så sikker på, at døden var nært forestående, levede i endnu 140 år. ”Så døde Job gammel og mæt af dage“ (Job 42,17). Udtrykket ”mæt af dage“ (”fuld af dage“ på hebraisk, oversættes interessant nok af og til med ”fuld af år“) bruges til at beskrive de sidste dage for Abraham (1 Mos 25,8), Isak (1 Mos 35,29) og David (1 Krøn 29,28). Det giver indtryk af en person i en forholdsvis god og lykkelig situation på et ellers ulykkeligt tidspunkt, nemlig døden.

Til at tænke over

Vi holder alle af historier med en lykkelig afslutning. Nævn nogle historier, du kender, der ender lykkeligt. Hvad kan vi lære af dem?

MANDAG

26. SEPTEMBER 2016

Sørgelige afslutninger Jobs Bog afsluttes med, at alt gik godt for Job, som døde, ”gammel og mæt af dage“. Som vi alle kun alt for godt ved, er det ikke sådan, historien ender for så mange andre. Selv de, der var trofaste, retskafne og hæderlige, fik ikke altid som Job en god afslutning. Hvordan endte historien for følgende bibelske personer? 1 Mos 4,8

Abel

2 Sam 11,17

Urias

1 Sam 4,18 2 Krøn 35,22-24 Matt 14,10 ApG 7,59-60

Eli Kong Josija Johannes Døber Stefanus Som vi ser, er Bibelen fuld af beretninger, der ikke ender godt. Og det skyldes, at selve tilværelsen er fuld af beretninger, der ikke har en lykkelig afslutning. Enten man er martyr for en god sag eller dør af en frygtelig sygdom eller får sit liv ødelagt af smerte og elendighed, kommer de færreste mennesker så sejrrige ud af deres prøvelser, som Job gjorde. Helt ærligt, hvor tit ender det så godt, som det gjorde for Job? Og vi har ikke brug for, at Bibelen skal fortælle os denne frygtelige kendsgerning. Hvem af os kender ikke til sørgelige afslutninger?

Til at tænke over

Hvilke beretninger med en sørgelig afslutning kender du til? Hvad har du lært fra dem?

TIRSDAG

27. SEPTEMBER 2016

Den (delvise) genoprettelse I modsætning til mange andre bibelske personskildringer og ofte mange andre menneskers historie, havde historien om Job en positiv afslutning. Bibelforskere taler nogle gange om Jobs ”genoprettelse“. Og rent faktisk blev mange ting til en vis grad genoprettet for ham. Men hvis det var den fuldstændige afslutning på historien, ville den så egentlig virkelig være fuldstændig? Visse ting blev bedre for Job, meget bedre, men alligevel døde Job til sidst. Og alle hans børn døde. Og alle hans børnebørn, og så videre og så videre. Alle døde. Og de mødte uden tvivl alle sammen nogle af de samme vanskeligheder og prøvelser i tilværelsen, som er fælles for menneskene. Disse vanskeligheder og prøvelser er ganske enkelt en del af tilværelsen i en syndig verden. Og så vidt vi ved, fik Job aldrig kendskab til årsagerne bag alle de vanskeligheder, han blev udsat for. Ja, han fik flere børn, men hvad med al den sorg og bedrøvelse, tabet af dem, han mistede, forårsagede? Hvad med de ar, han utvivlsomt bar resten af sit liv? Der var en lykkelig afslutning for Job; men det var ikke en fuldstændig lykkelig afslutning. Der var stadig væk alt for mange løse tråde, alt for mange ubesvarede spørgsmål. Bibelen siger, at Herren vendte ”hans skæbne“ (Job 42,10), og det er rigtigt, især hvis vi sammenligner med alt det, der skete tidligere. Men meget var endnu ufuldendt, ubesvaret og uopfyldt. Bør dette overraske os? I vores verden, som den er nu, forbliver mange ting trods alt ufuldendte, ubesvarede og uopfyldte, uanset om vores ”afslutning“ er god eller dårlig. Jobs afslutning kan derfor på en måde opfattes som et symbol, selv om det er svagt, på den sande afslutning på al menneskelig smerte og lidelse. Den symboliserer det endelige håb og løfte om, at vi gennem evangeliet om Jesus Kristus helt og fuldt vil opleve genoprettelse, der i sammenligning vil sætte Jobs genoprettelse i skyggen. 1 Kor 4,5

Hvad fortæller denne tekst os om, hvordan nogle ting i vores nuværende liv vil forblive ufuldendte, ubesvarede og uopfyldte? Hvilket håb henviser teksten os til?

ONSDAG

28. SEPTEMBER 2016

Det endelige rige 1 Kor 10,11

Dan 2,44; 7,18

Bibelen er blandt andet en bog om historie. Men den er ikke kun en historiebog. Den fortæller om historiske begivenheder i fortiden og bruger dem bl.a. til at give os åndelige lærdomme. Den bruger disse begivenheder til at lære os sandheder om, hvordan vi skal leve her og nu. Men Bibelen taler ikke kun om fortiden. Den taler også om fremtiden. Den fortæller os ikke kun om begivenheder, der skete, men om begivenheder, der kommer til at ske. Den viser os hen til fremtiden, helt frem til verdens ende. Det teologiske udtryk, der bruges om begivenheder i de sidste tider, er ”eskatologi“, som kommer af et græsk ord, der betyder ”sidst/sidste“. Nogle gange benyttes det også til at indbefatte trospunkter om død, dom, himlen og helvede. Det omhandler også løftet om det håb, vi har om en ny tilværelse i en ny verden. Og Bibelen fortæller os mange ting om verdens ende. Jobs Bog sluttede med Jobs død, og hvis den var den eneste, man skulle læse, kunne man komme til at tro, at Jobs historie, ligesom alle andres, sluttede med døden, og det var det. Punktum. Der var intet at håbe på; for så vidt vi kan se, og ud fra alt det vi ser, er der intet efter døden. Men Bibelen fortæller os noget andet. Den fortæller os, at ved verdens ende vil Guds evige rige blive oprettet. Det vil vare evigt, og det skal være de frelstes evige hjem. I modsætning til denne verdens riger, der kommer og går, vil Guds rige bestå i al evighed. Hvilket håb peger disse vers på, når det gælder verdens ende? ”Den store forløsningsplan medfører, at verden atter kommer ind under Guds nåde. Alt, hvad der gik tabt ved synden, bliver genoprettet. Ikke alene mennesket, men også jorden vil blive forløst og blive de lydiges evige hjem. I seks tusind år har Satan kæmpet for at holde jorden i sin besiddelse. Nu opfyldes Guds oprindelige hensigt med jordens skabelse. ’Den Højestes hellige skal overtage kongedømmet, og de skal beholde det i evighed og i evighedernes evighed’ (Dan 7,18).“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 171). Ja, Jobs Bog endte med døden. Men de gode nyheder både for os og for Job er, at afslutningen på Jobs Bog ikke er afslutningen på Jobs historie. Og vores død er heller ikke afslutningen på vores historie.

TORSDAG

29. SEPTEMBER 2016

Opstandelsen og livet Job 14,14-15

Hvilket spørgsmål stiller Job, og hvordan besvarer han det på sin egen måde? Et af temaerne i Jobs bog er spørgsmålet om døden. Hvordan kunne det være andet? Enhver bog, der ser på menneskelig lidelse, ville selvfølgelig også være nødt til at se på døden, som er årsagen til så meget af vores lidelse. Job spørger, om de døde vil leve igen, og så siger han, at han venter på afløsningen. Det hebraiske ord for ”vente“ indbefatter også tanken om håb. Det er altså ikke kun at vente på noget, men også at håbe på det. Og det, Job håbede på, var afløsningen. Dette ord kommer fra et hebraisk udtryk, som kan antyde tanken om ”fornyelse“, ”udskiftning“ eller ”afløsning“. Det er ofte brugt om at skifte tøj. Ordet har i sig selv en bred betydning, men i den givne sammenhæng, hvor Job spørger om, hvilken ”fornyelse“ der kommer efter døden, en fornyelse, han håber på, hvilken anden forandring eller afløsning kan der være tale om end forandringen fra død til liv på det tidspunkt, hvor Gud ”skulle længes efter dine [Guds]hænders værk“ (Job 14,15). Vores store håb – løftet om, at døden ikke er afslutningen – kommer til os gennem Jesu liv, død og tjeneste. ”Det Nye Testamente lærer, at Kristus har sejret over døden, menneskehedens mest bitre fjende, og at Gud vil opvække de døde til en endelig dom. Men denne læresætning bliver central for bibelsk tro … efter Jesu opstandelse, for den får sin bekræftelse gennem Kristi sejr over døden“ (John E. Hartley, The Book of Job, NICOT; Accordance electronic ed. (Grand Rapids: Erdmans, 1988), side 237).

Til at tænke over

”Jesus sagde til hende: ’Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør‘“ (Joh 11,25). Hvordan giver Jesus os her håb og tillid til ”enden“? Hvad ved vi, som Job ikke vidste?

FREDAG

30. SEPTEMBER 2016

Til videre studium Til trods for alle de frygtelige ulykker, der ramte Job, forblev han ikke alene tro imod Gud, men han fik også erstattet meget af det, han havde mistet. Men selv her, ligesom så meget af Jobs Bog, er der mange ubesvarede spørgsmål. Det er rigtigt, at Jobs Bog kun er en af Bibelens mange bøger, og det ville være forkert at bygge en hel teologi på kun en bog. Vi har resten af Skriften, som giver os meget større forståelse af de mange vanskelige spørgsmål, der rejses i Jobs Bog. Det Nye Testamente giver os især lys over mange emner, som man ikke helt og fuldt kunne forstå på Det Gamle Testamentes tid. Måske er betydningen af helligdomstjenesten det største eksempel. Uanset hvor meget en trofast israelit måtte have forstået, når det gjaldt hele offertjenesten, er det kun gennem Jesus og hans død på korset, at hele systemet ses i sit rette lys. Hebræerbrevet er med til at kaste lys over hele helligdomstjenestens sande mening. Men selv om vi i dag har det privilegium, at vi kender ”den nærværende sandhed“ (”den sandhed, som er hos jer“ (2 Pet 1,12) og har fået meget mere lys over mange ting, end Job havde, har vi stadigvæk brug for at lære at leve med ubesvarede spørgsmål. Åbenbaringen af sandhed er gradvis, og på trods af det store lys, vi har fået, er der stadigvæk meget at lære. Vi har faktisk fået at vide, at ”den frelste skare vil rejse fra den ene verden til den anden, og meget af deres tid vil blive brugt til at forsøge at forstå frelsens mysterier. Og gennem hele evigheden vil de få en stadig dybere forståelse af dette emne.“ (Ellen White, Advent Review and Sabbath Herald, 9. marts 1886.) Spørgsmål til drøftelse

1. Vi lærer at regne ved først at lære tallene, dernæst at lægge sammen, trække fra, gange og dividere. Senere kan vi bevæge os ind i algebra, geometri og forskellige udregningsmetoder; men vi arbejder stadig med de samme tal. Kan denne analogi hjælpe os til at forstå ideen med gradvis åbenbaring i teologi? 2. Læs Job 42,11. Kommentatorer har gennem tiderne spurgt, hvor Jobs slægtninge og venner var i den periode, hvor han havde mest brug for dem. De kom efter, at hans lykke var vendt, og det hele gik bedre for ham. Hvad er der galt med dette billede? 3. Hvor mange sørgelige afslutninger kender du til i vores tid, og hvilket håb giver korset om, at disse afslutninger egentlig ikke er den endelige afslutning på disse menneskers historie?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. OKTOBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter

Dette kvartals studier fokuserer på Jobs Bog, men også på de teologiske og menneskelige problemer, som uretfærdig lidelse skaber for os. Studiet tager os på en rejse sammen; men der er ingen forventning om, at alle livets spørgsmål har fået et klart svar ved kvartalets afslutning. Det gælder også selve studiedelen. Jobs Bog er på mange måder en meget vanskelig bog at læse. Dens litterære form er langt fra vores kultur. Sproget indeholder mange ord og vendinger og grammatiske former, som vi ikke genfinder i andre bibelske bøger – du kan observere nogle af vanskelighederne ved at sammenligne forskellige bibeloversættelser, på dansk fx den autoriserede fra 1992 med den tidligere fra 1931. Med erkendelsen af vores begrænsninger kommer vi alligevel med nogle forslag til aktiviteter. • Sammenlign specifikke forslag til betydningen af ord og udtryk i teksterne, og sæt en sabbat til side, hvor I inviterer en ekspert, som har haft mulighed for at forberede sig på at give nogle svar. - Sæt en eller flere sabbatter til side, hvor klassen kan samles til fællesspisning. • Lav bedelister for mennesker, som I, inspireret af Jobs problemstilling, ønsker specielt at bede for. - Hav fællessbøn, når I samles, eller opret bedegrupper, evt. via telefon. • Vores kultur indeholder mange eksempler på litteratur, skuespil, film eller andre kunstarter, der er inspireret af Job, eller som berører tilsvarende problemer, ofte i en sekulær sammenhæng. - Lad nogle medlemmer af klassen søge efter sådanne eksempler og fx rapportere til klassen i løbet af kvartalet med eksempler på musik, malerier etc., som knytter sig til Jobs Bog.

Uddybende spørgsmål

• Drøft forholdet mellem skabelse og verdens ende. Kan der være en virkelig afslutning, hvis der ikke var nogen begyndelse? - Hvorfor tror du, at der lægges så stor vægt i profetierne netop på skabelsens betydning i de sidste tiders forkyndelse (se fx Åb 3,14; 14,6-7)? - Hvorfor er opstandelsestanken af betydning for det profetiske ord om verdens ende (jf. Åb 1,17-18)? 13

DIALOG

TIL SABBATTEN | 1. OKTOBER 2016

• I hinduismen er der ingen opstandelsestro, men derimod en tro på reinkarnation, bestemt af karma, summen af alle mine gerninger i tidligere liv. Det er et forsøg på at forklare den ulighed mellem menneskers vilkår og den tilsyneladende uretfærdighed, som vi oplever. Hvorfor fødes nogle mennesker i et håbløst, fattigt miljø, andre med en sølvske i munden. Ifølge hinduismen er det løn som forskyldt. - Hvordan vil du som kristen reagere på denne teori, og hvad er dit svar på uligheden og uretfærdighedens problem? Det betyder

Forstå det bedre

Eskatologi: læren om de sidste tider, fx Jesu genkomst og dommen Protologi: læren om de første tider, fx skabelse De fleste forskere klassificerer Job som visdomslitteratur, hvortil også Ordsprogene og Prædikerens Bog hører. Visdom er også klart repræsenteret i mange salmer (fx Salme 1) samt i ordspil og ordsprog i den profetiske litteratur. Jobs Bog har imidlertid, ligesom i øvrigt også Prædikerens Bog, lighedspunkter med såkaldt apokalyptisk litteratur, hvortil Daniel og Åbenbaringens Bog hører. Ikke mindst Daniel har en række specifikke visdomsudtryk fælles med de typisk bibelske visdomsbøger, og legen med ords talbetydning er fælles for visdom og apokalyptik (jf. i Daniel de profetiske perioder og i Åb fx 13,18 og 17,9). De problemstillinger, Jobs Bog rejser, var naturligvis ikke ukendte for samtidens kultur. Allerede fra begyndelsen af det andet årtusind før Kristus findes et mesopotamisk digt, som kaldes ”Den retfærdige mands lidelser“ (af og til ”Den babyloniske/sumeriske Job“). I begge de store kulturer langs Mellemøstens floder i Ægypten og Mesopotamien drøftede man problemet. I Jobs Bog belyses emner, som optog samtiden, ikke fra en hedensk tankegang, men ud fra troen på monoteisme, på en Gud, som har skabt alt.

NOTER

TIL SABBATTEN | 1. OKTOBER 2016

TIL SABBATTEN | 8. OKTOBER 2016

Den store strid

Ugens vers

”Herren sagde til Satan: ‘Herren irettesætter dig, Satan; Herren, som har udvalgt Jerusalem, irettesætter dig. Denne mand er jo et stykke brænde, der er trukket ud af ilden’“ (Zak 3,2).

Indledning

”Spredt ud over siderne i både Det Gamle og Det Nye Testamente ligger der mange henvisninger til den vedvarende krig mellem Gud og Satan, mellem godt og ondt både på et kosmisk og et personligt plan. Når vi sammenligner disse afsnit, finder vi, at hver enkelt af dem bidrager til at danne et mosaikvindue af sandhed, hvorigennem vi med større klarhed kan få en forståelse af Skriftens totale budskab, end vi ellers kunne få“ (The Handbook of Seventh-Day Adventist Theology, s. 969). Den store strids tema danner en skabelon, der kan hjælpe os til bedre at forstå Bibelens ”totale budskab“, især frelsesplanen. Selv om temaet er tydeligere i Det Nye Testamente, findes det også i Det Gamle Testamente. Og måske finder vi ikke et mere tydeligt glimt af Satan og denne konflikt, og hvordan den kan påvirke vores liv, end her i Jobs Bog. I denne uge vil vi se på den bredere virkelighed bag ved denne umiddelbare virkelighed, som Job personligt erfarer. Selv om vores liv og historie er anderledes end Jobs, har vi noget tilfælles: ligesom Job er vi alle indblandet i denne strid.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Job 1,1-5 Job 1,6-12 Zak 3,2 Matt 4,1 Ez 28,12-16 Rom 3,26 Hebr 2,14

SØNDAG

2. OKTOBER 2016

Et stykke af himlen på jorden Jobs Bog begynder forholdsvis positivt. Vi præsenteres for en mand, der er velsignet på alle måder, i det mindste set fra et verdsligt synspunkt. Job 1,1-4

Hvad fortæller disse vers om Jobs tilværelse? Hvilke positive sider var der i hans liv? Det ser bestemt ud til, at Job havde alt, også en retfærdig karakter. Det ord, der i Job 1,1 oversættes med retsindig, kommer fra et ord, der kan betyde ”fuldstændig“ eller ”fuld af hæderlighed“. Ordet for ”retskaffen“ betyder ”lige“, som når en person går på en lige vej. Med andre ord åbner bogen med en scene, der næsten ligner Edens Have, hvor den beskriver en rig mand, der er trofast og retskaffen, og som har alt. Men alt det, han har, befinder sig i en syndig verden.

Job 1,5-6

Hvad fortæller disse vers om syndens virkelighed i den verden, hvori Job lever? ”Midt under sine sønner og døtres fester rystede han af frygt for, at hans børn skulle mishage Gud. Som en trofast præst for sin husholdning frembragte han ofre for hver enkelt. Han kendte til syndens anstødelige karakter, og tanken om, at hans børn kunne komme til at glemme de guddommelige krav, ledte ham til Gud i forbøn for dem.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 3. bind, side 1140). Det er tydeligt, at Job havde det godt; så godt, som nogen kan have det her i verden. Men selv om vi præsenteres for en scene, der minder om Eden, og et menneske med et godt liv, stor familie, stort navn og mange ejendele, er det stadigvæk et liv, der leves på en planet gennemsyret af synd. Og Job vil snart opdage, at det indebærer alle de farer, som en tilværelse her på jorden medfører.

Til at tænke over

Hvilke gode ting fylder din tilværelse lige nu? Hvordan kan du lære altid at være taknemmelig for det, du har?

MANDAG

3. OKTOBER 2016

En kosmisk konﬂikt Jobs Bog begynder på jorden, på et fredfyldt og roligt sted. Men når vi når til det sjette vers i det første kapitel, skifter scenen. På et øjeblik oplever vi en totalt anderledes side af virkeligheden, som ikke kan ses af mennesker undtaget gennem guddommelig åbenbaring. Og det er interessant, at denne anden side af virkeligheden, himlen, ikke synes at være så rolig og fredelig, som den er på jorden, i hvert fald ikke i den første præsentation, vi får. Job 1,6-12

Vi kommer til at studere disse vers mere grundigt senere i kvartalet, men prøv at danne dig et billede af, hvad der foregår. Hvori består kontrasten til, hvad vi netop har set i Jobs liv her på jorden? Der er så meget at undersøge i disse få vers. De åbenbarer sider ved vores univers, som ingen af vores rumteleskoper kan opdage, og som menneskers videnskab ikke en gang kan begynde af forstå. Det er også fascinerende, at de åbenbarer en kosmisk konflikt. Det er ikke en stille, rolig, fredfyldt samtale, vi får adgang til i dette afsnit. Gud taler om Job med en følelse af stolthed (for at benytte et menneskeligt udtryk), som en far, der er stolt af sin søn. Satan derimod håner, hvad Gud siger om Job. ”Satan svarede: ’Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig’“ (Job 1,9). Man kan næsten høre en hånlig sarkasme, en spottende tone i Satans ord til Gud. Selv om teksten ikke direkte siger det, er det underforstået, at denne konfrontation fandt sted i himlen. Og her møder vi altså dette skabte væsen, en engel, der står foran Gud i himlen og udfordrer ham lige op i hans ansigt i nærvær af de andre ”gudssønner“. Det er svært at forestille sig nogen tale til en verdslig leder på den måde; men her har vi et væsen, der gør det over for Gud selv. Hvordan kunne dette ske? Vi finder svaret i et tema, der findes på forskellige steder og måder overalt i Bibelen. Det kaldes den store strid, og det giver os en mægtig skabelon, der kan hjælpe os til bedre at forstå ikke alene Jobs Bog, men hele Bibelen og dens forklaring på den sørgelige historie om jordens synd og lidelse. Endnu vigtigere er det, at den også hjælper os til bedre at forstå, hvad Jesus gjorde for os på korset for at løse syndens og lidelsens problem på jorden.

TIRSDAG

4. OKTOBER 2016

Konflikten på jorden Jobs bog trækker sløret tilbage og viser en dimension af vores tilværelse, som vores øjne og ører og verdslige filosofier aldrig ville være i stand til at vise os. Disse vers bør i virkeligheden vise os, hvor begrænsede vores øjne og ører og verdslige filosofier er, når det handler om at forstå den store sammenhæng! Versene viser også en konflikt mellem Gud og dette andet væsen, Satan. Selv om Jobs Bog først beskriver, at striden fandt sted i himlen, skifter scenen hurtigt tilbage til jorden. Overalt i Bibelen finder vi tekster, der henviser til denne konstante konflikt, der også involverer os. Læs følgende tekster. Hvordan viser de os virkeligheden af, at der udkæmpes en strid her på jorden mod onde overnaturlige kræfter? 1 Mos 3,1-4 Zak 3,2 Matt 4,1 1 Pet 5,8 1 Joh 3,8 Åb 12,9 Disse tekster udgør kun et lille udvalg af mange, der enten direkte eller indirekte peger på en bogstavelig djævel, et overnaturligt væsen med ondskabsfulde hensigter. Selv om mange mennesker betragter ideen om Satan som en primitiv myte, bør vi med så tydelige bibelske vidnesbyrd ikke falde for dette bedrag. Til at tænke over

Hvordan kan du i dit liv her og nu se eksempler på, at Satan virkelig er på spil i denne verden? Hvori består vores eneste beskyttelse?

ONSDAG

5. OKTOBER 2016

Jobs Bog som et mikrokosmos Åbningsscenerne i Jobs Bog indeholder nogle få afgørende pointer. For det første viser de os, som vi allerede har set, en virkelighed af en anden dimension, der ligger ud over det, vi af os selv kan kende til her og nu – en himmelsk dimension med himmelske væsener ud over Gud. For det andet åbenbarer de også for os, hvor stor forbindelse der er mellem vores jordiske tilværelse og himlen. Hvad der sker her på jorden, er ikke uden forbindelse med de himmelske væsener i deres sfære. For det tredje gør de det klart for os, at der foregår en moralsk konflikt i himlen, som i høj grad er knyttet til det, der sker her på jorden. Kort sagt er disse første vers og dem, der følger, en slags miniudgave af selve den store strid. Versene viser, hvorledes den store strid, selv om den er kosmisk, kom til udtryk i en enkelt mands liv, nemlig Jobs. Og vi kommer til at se, at de spørgsmål, der stilles, omfatter os alle. Es 14,12-14 Ez 28,12-16 1 Tim 3,6

Jobs Bog viser Satan i en konfrontation med Gud. Hvad den ikke viser os er, hvordan den først begyndte. Hvordan kan følgende vers hjælpe os til at forstå lidt mere af denne strid? Ellen White talte om ”kærlighedens lov“ som grundvolden for Guds regering. Hun bemærkede, at Gud ikke ønsker ”tvungen lydighed“, og at han derfor ”giver en fri vilje“ til alle sine moralske skabninger. Men ”der var en, der misbrugte den frihed, Gud havde givet sine skabninger. Synden havde sin oprindelse hos ham, der næst efter Kristus var blevet æret mest af Gud, og som stod højest i magt og herlighed blandt Himlens indbyggere.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 12). Det afgørende princip her er ”kærlighedens lov“ og den frie viljes virkelighed. Bibelen fortæller os, at Satan blev selvophøjet og stolt på grund af sin egen pragt og skønhed. Vi ved ikke, hvorfor det skete; det må være en del af det, 2 Tess 2,7 omtaler som ”lovløshedens hemmelighed“, en forbindelse der giver mening, når vi forstår, hvor nært knyttet Guds lov er til grundvolden for hans regering. Pointen er, at når Satan introduceres i Jobs Bog, var hans fald fortid og den strid, det havde startet, var allerede godt i gang.

Til at tænke over 20

Hvilke vigtige valg står du over for lige nu, og hvilke bibelske løfter kan du gøre brug af for at sikre dig, at du vælger rigtigt?

TORSDAG

6. OKTOBER 2016

Svar ved korsets fod Jobs Bog berører mange vigtige emner. Men der er mange spørgsmål, som bogen ikke besvarer. Vi har brug for resten af Bibelen. Og selv da ”ser vi i et spejl, i en gåde“ (1 Kor 13,12). I går så vi fx, at Jobs Bog ikke siger noget om, hvordan Satans oprør begyndte. Den siger heller ikke noget om, at Satan til sidst vil blive besejret i den store strid. På trods af den store rolle, han spiller i alt det, der senere sker i bogen, ser vi heller ikke mere til Satan efter de to gange, han dukker op i begyndelsen (Job 1,6-12; 2,1-7). Han forsvinder bare, selv om de ulykker, han er skyld i, fortsætter. Resten af bogen nævner ham ikke en gang; i stedet handler næsten alt det, der følger, om Gud, ikke om Satan. Og det giver mening; for når alt kommer til alt, handler Jobs Bog om Gud, og hvordan han virkelig er. Men Bibelen efterlader os ikke uden svar på spørgsmålet om Satans nederlag i den store strid. Og centralt i dette nederlag står Jesu død på korset. Joh 12,31-32 Åb 12,10-12 Rom 3,26 Hebr 2,14

Til at tænke over

Hvordan er disse tekster med til at forklare, at det, Jesus gjorde, vil føre til den store strids afslutning? Jesu død på korset afslørede over for hele universet, hvem Satan egentlig er – en morder. De, som kendte Jesus, mens han regerede i Himlen, må have været chokeret over at se, hvordan han blev behandlet af Satans håndlangere. Dette er den ”dom“ over Satan, som Jesus talte om i Joh 12. Kun da frelseren døde på korset ”for hele verdens synder“ (1 Joh 2,2), kunne himlen erklære, at nu er frelsen kommet. Da gik det guddommelige løfte, der blev givet ”for evige tider siden“ (1 Tim 1,9), i opfyldelse. På grund af Kristi død for vores skyld, kunne han være ”retfærdig og gøre den retfærdig, som tror på Jesus“ (Rom 3,26). Det betyder, at han på korset tilbageviste Satans anklager om, at Gud ikke kunne opretholde sin lov (være retfærdig) og samtidig frelse dem, der havde overtrådt hans lov (gøre retfærdig). Efter Golgata var Satans undergang garanteret. Hvordan kan vi lære at glæde os over det, Kristus har gjort for os på korset, også midt i de prøvelser, vi bliver udsat for i den store strid her og nu?

FREDAG

7. OKTOBER 2016

Til videre studium Tanken om en kamp, en strid mellem godt og ondt, findes i mange kulturer. Denne ide har eksisteret i årtusinder, og er ofte blevet udtrykt gennem myter. På grund af den indflydelsen fra bibelkritik og modernistisk rationalisme fornægter mange kristne i dag djævelens og de onde engles eksistens. Man argumenterer med, at det var en primitiv kulturs symboler på menneskers og naturens ondskab. Fra en adventistisk synsvinkel er det svært at forestille sig, hvordan nogen kan få Bibelen til at give mening uden en tro på, at djævelen og hans engle virkelig findes. Men ikke alle kristne er faldet for det bedrag, der fornægter virkeligheden af denne kosmiske strid mellem overnaturlige gode og onde kræfter. For eksempel har den evangeliske forsker Gregory Boyd skrevet omfattende om eksistensen af en langvarig, men ikke evig, kamp mellem Gud og Satan. Efter at have kommenteret et par afsnit i Daniel 10 skrev Boyd i forordet til sin bog God at War: ”Fra begyndelse til ende forudsætter Bibelen åndelige væsener, der eksisterer ’mellem’ menneskeheden og Gud, og hvis opførsel har stor indflydelse, god eller dårlig, på menneskenes tilværelse. I dette værk argumenterer jeg for, at netop en sådan opfattelse faktisk er central i Bibelens verdenssyn.“ (Gregory A. Boyd, God at War (Downer’s Grove, Ill.: InterVarsity Press, 1997), s. 11). Og deri har han helt ret. Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke andre bibeltekster omtaler Satan og andre dæmoniske kræfter? Hvad går tabt, hvis disse kun tolkes som symboler for menneskehedens mørke sider? 2. Niccolo Machiavelli, en florentinsk forfatter i 1600-tallet, sagde, at det var meget bedre for en hersker at blive frygtet af sine undersåtter end at blive elsket af dem. I modsætning skrev Ellen White: ”Selv da det var besluttet, at Satan ikke længere kunne forblive i himlen, tilintetgjorde den alvidende Gud ham ikke. Da kun tjeneste af kærlighed er Gud velbehagelig, må hans skabningers troskab være baseret på en overbevisning om hans retfærdighed og godhed. Himlens og de andre verdeners beboere, der var ude af stand til at forstå syndens natur og konsekvenser, kunne ikke på det tidspunkt have set, at Gud var retfærdig, hvis han havde tilintetgjort Satan. Hvis han straks var blevet udslettet, ville de have tjent Gud af frygt i stedet for af kærlighed.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 401). Hvorfor ønsker Gud, at vi skal tjene ham af kærlighed, ikke af frygt?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. OKTOBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds ord og klassens aktiviteter

Ord for ”søn“ og ”fader“ bliver ikke i Bibelen brugt i så snæver en betydning som i vores kultur. ”Søn“ kan betegne et afkom af kød og blod i vores forstand, men også simpelthen en efterkommer, en discipel eller elev, eller en repræsentant i fx samme erhverv. • Find bibelske eksempler, hvor ord som søn eller fader bruges i en bredere betydning, end vi ville gøre i vores kultur i dag? - Hvordan skal vi opfatte betegnelsen ”Gudssønner“ i Jobs bog? Er de guder eller repræsentanter? Hvis de er repræsentanter, hvad repræsenterer de?

Forstå det bedre

Ordet ”Satan“ betyder egentlig ”anklager/offentlig anklager“ og får i tidens løb den specifikke betydning som Guds ærkefjende. Sætningen, der begynder med ”en dag …“ i Job 1,6, henviser egentlig til dagen i bestemt form, ”den bestemte artikel henviser til en bestemt dag …, nytårsdagen, … når den himmelske ret samles, mere præcist Den Store Forsoningsdag, ti dage efter nytårsdagen“ (John Gray, The Book of Job, Sheffield University Press, 2010, side 125). Hele Jobs Bog er altså fra begyndelsen fortalt som en retsproces, og det himmelske råd betragter Jobs skæbne og hans dialog med vennerne som retsmateriale, projiceret på den himmelske storskærm. Men Job og hans venner ved det ikke.

Uddybende spørgsmål

• Drøft Satans anklager. - Hvad er det egentlig, Satan anklager Job for? - Hvad anklager Satan i dag dig og mig for (jf. Åb 12,10)? - Hvad har Satan anklaget Gud for? • Vidste Job noget om den strid, der foregik i den himmelske retssal? - Tror du nogen sinde, at han fik det at vide? - Hvilken forskel ville det have gjort for ham, om han havde vidst det? - Hvilken forskel gør det for dig og mig, at vi kender til den himmelske baggrund?

Personligt kristenliv

• Hvilken rolle spiller Satan i dit og mit liv? - Hvis Gud er suveræn, hvorfor skal vi så bekymre os om Satan? 23

DIALOG

TIL SABBATTEN | 8. OKTOBER 2016

• Hvor ofte tænker du over onde ånders virkelighed? - Bør vi fokusere på dem og Satan? - Skal vi være fascinerede, stadig på vagt, hunderædde, eller blot lade Jesus tage sig af dem? Mødet med dagligdagen

NOTER

• Kan du finde eksempler i moderne vestlig kultur på en ”apokalyptisk“ kamp mellem godt og ondt, fx i film eller bøger (som kan være filmatiseret)? - Har nogle af dem en kristen synsvinkel?

NOTER

TIL SABBATTEN | 8. OKTOBER 2016

TIL SABBATTEN | 15. OKTOBER 2016

”Det er vel ikke uden grund, at Job er gudfrygtig“

Ugens vers

”Men han sagde til hende: ‘Du taler som en kvinde uden forstand! Tager vi imod det gode fra Gud, må vi også tage imod det onde’“ (Job 2,10).

Indledning

Jobs Bog viser os en helt ny dimension af virkeligheden. Den giver os et blik ind i den store strid mellem Kristus og Satan. Ved at gøre det tilvejebringer den også en skabelon, en ramme eller en oversigt, der kan hjælpe os til bedre at forstå den verden, vi lever i, en verden, der så ofte forvirrer os, bringer os i vildrede og skræmmer os med de ting, den udsætter os for. Men Jobs Bog viser os også, at denne store strid ikke kun er en strid mellem nogen andre, som vi ikke har noget at gøre med. Hvis bare det var tilfældet; desværre er det ikke sådan. ”Ve over jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer med stort raseri, fordi han ved, at hans tid er kort“ (Åb 12,12). Satan er kommet ned til jorden og havet, og vi ved af egen erfaring, at hans raseri er stort. Hvem blandt os har ikke mærket det? I denne uge vil vi fortsætte med at se på de to første kapitler i Jobs Bog og forsøge at få en bedre forståelse af, hvordan vi passer ind i denne store strid, som fortsætter med at hærge på jorden.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Job 1 Job 2 1 Kor 4,9 1 Mos 3,1-8 Fil 4,11-13 Matt 4,1-11 Fil 2,5-8

SØNDAG

9. OKTOBER 2016

Guds tjener Job Job 1

Dette kapitel fokuser især på Satans anklager imod Job. Hvad siger Satan? Hvad er der underforstået i hans angreb? Hvem er det, Satan virkelig anklager? ”Har du ikke sikret ham og hans familie og hele hans ejendom på enhver måde? Du har velsignet hans arbejde, så hans hjorde breder sig ud over landet“ (Job 1,10). Jobs Bog begynder med at beskrive ikke alene hans retfærdighed og gode og ædle karakter, men også hans materielle velsignelser og frugtbare husholdning. Disse ting gjorde, at Job var agtet som ”den mest velstående mand blandt alle Østens folk“ (Job 1,3). Og disse ting er også det, Satan anklager Gud for, når han siger, at Job i bund og grund kun tjener dig, fordi du har gjort alt dette for ham. Hvad ligger der underforstået i Satans anklage om, at hvis Gud tog alle disse ting fra Job, ville Job ”nok forbande dig op i dit åbne ansigt“ (Job 1,11)? Angrebet er i virkeligheden et angreb på Gud selv. Og dette er jo også, hvad hele den store strid handler om. Hvis Gud var så fantastisk og så god, ville Job adlyde og frygte og tilbede ham af alene af kærlighed og taknemmelighed. Hvem ville trods alt ikke elske en Gud, som havde gjort så meget for dem? På en måde sagde Satan, at Gud næsten havde bestukket Job til at være trofast imod ham. Han hævdede, at Job tjente Gud ud fra sine egne selviske motiver, ikke fordi han elskede Gud. Tænk på nogle af de mest frygtelige og hadefulde politiske ledere, som har trofaste følgesvende, trofaste indtil døden, fordi denne hersker har været god imod dem. Hvis Gud virkelig er den gode, kærlige og omsorgsfulde Gud, som han bliver fremstillet som, ville Job alligevel tjene ham, selv om han mistede alle disse goder. Ved at hævde, at Job ikke ville forblive trofast imod Gud, insinuerer Satan, at Job kun er loyal på grund af alt det, Gud har givet ham og egentlig ikke helt stoler på ham. Det betyder (ifølge Satan), at Jobs trofasthed til syvende og sidst er afhængig af, om det er en god forretningsaftale for ham.

Til at tænke over

Hvorfor tjener du Gud? Er dine motiver helt fuldkomne? Hvad kunne der ske med dig og din tro, hvis du var nødt til at vente, til dine motiver var fuldkomne (hvis de ikke er det)? 27

MANDAG

10. OKTOBER 2016

Hud for hud: Kampen fortsætter Job 2,1-3 begynder næsten med at gentage en del af Job 1,6-8. Den store forandring sker i den sidste del af Job 2,3, hvor Herren selv taler om, hvor trofast Job er forblevet på trods af de ulykker, der ramte ham. Når vi altså når til Job 2,3, ser det ud til, at Satans anklager har vist sig at være falske. Job forblev trofast imod Gud og forbandede ham ikke, sådan som Satan havde sagt, han ville. Job 2

Hvad sker der i disse vers? Hvilken betydning har det faktum, at både i Job 1 og Job 2 er ”gudssønnerne“ til stede som vidner til samtalen mellem Gud og Satan? Udtrykket ”hud for hud“ er et idiomatisk udtryk, som har forvirret forskere. Men tanken er følgende: lad noget ske med Jobs egen person, så vil det få ham til at vise, hvem han virkelig er loyal over for. Ødelæg Jobs krop og sundhed og se, hvad der så sker. Det er også interessant, at det, der sker, ikke sker i et vakuum. Begge de to beskrivelser af striden i himlen, som vi får åbenbaret i her i Jobs Bog, åbenbarer for os en form for møde mellem disse himmelske intelligente væsener og Gud. Satan kommer med en ”offentlig“ anklage; det vil sige, han fremsiger den med disse andre væsener som vidner. Denne tanke passer perfekt med det, vi ved om den store strid. Det er noget, der udvikler sig for hele universets øjne. (Se 1 Kor 4,9; Dan 7,10; Åb 12,7-9.) ”Men frelsesplanen havde et videre og dybere mål end menneskets frelse. Det var ikke den eneste hensigt med Kristi komme til jorden. Det skete ikke kun, for at beboerne af denne lille verden skulle betragte Guds lov, som den burde betragtes; men det var for at retfærdiggøre Guds karakter over for universet. … Kristi død for menneskets frelse ville ikke kun gøre Himlen tilgængelig for menneskene, men ville også over for hele universet retfærdiggøre den måde, hvorpå Gud og hans Søn behandlede Satans oprør. Den ville fastslå Guds lovs uforanderlighed og åbenbare syndens natur og følger.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 35).

TIRSDAG

11. OKTOBER 2016

Herrens navn være lovet Job 1,20-22

Hvordan reagerede Job efter Satans første angreb på ham, efter at han havde fået nyhederne om alle de ulykker, der ramte ham? Hvorfor er det vigtigt, at ”trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget“? Centralt for Guds regering, der er baseret på kærlighed, står friheden til at vælge. Gud ønsker, at vi skal tjene ham, fordi vi elsker ham, ikke fordi vi er tvunget til at tjene ham. ”Satan insinuerede, at Job tjente Gud ud fra selviske motiver … Han forsøgte at benægte, at sand religion udspringer af kærlighed og en intelligent påskønnelse af Guds karakter, at sande tilbedere elsker religion for dens egen skyld – ikke på grund af belønning; at de tjener Gud, fordi en sådan tjeneste er rigtig i sig selv, og ikke kun fordi himlen er fuld af herlighed; og at de elsker Gud, ikke bare fordi han velsigner dem, men fordi han er deres kærlighed og tillid værdig.“ (The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 500). I Jobs Bog viste Job, at Satans anklage var forkert. Men selv om Gud vidste, hvad der ville ske, kunne Job stadigvæk have reageret anderledes. Han kunne have syndet, han kunne have ”bebrejdet Gud“. Job blev ikke tvunget af Gud til at handle, som han gjorde. Når man tager hans omstændigheder i betragtning, var hans urokkelige trofasthed et fantastisk vidnesbyrd både for mennesker og engle. Sammenlign det, der skete i Job 1 med det, der skete med Adam og Eva i 1 Mos 3,1-8. Hvordan er kontrasten med til at få deres synd til at se så frygtelig ud? Adam og Eva, syndfrie mennesker i et sandt paradis, syndede og faldt på grund af Satans angreb; Job, midt i total smerte, tragedie og ødelæggelse, forblev tro imod Gud på trods af Satans angreb. I begge tilfælde møder vi et stærkt eksempel på, hvor meget der står på spil i forbindelse med en fri vilje.

Til at tænke over

Hvordan er Jobs reaktion med til at vise os, hvor billige, lette og falske vores undskyldninger for at synde ofte kan være?

ONSDAG

12. OKTOBER 2016

Jobs hustru Dette er sandsynligvis et lige så godt tidspunkt som noget andet at behandle et andet offer i Jobs historie, nemlig Jobs hustru. Hun forekommer kun i Job 2,9-10. Derefter forsvinder hun ud af både fortællingen og historien. Vi får ikke mere at vide om hende. Men når vi tager alt det, der skete, i betragtning, kan vi kun forestille os den sorg, som denne uheldige kvinde oplevede. Hendes tragedie, hvor hun mistede sine børn som beskrevet i 1. kapitel, viser, hvor universel lidelse er. Vi er alle involveret i den store strid; ingen af os undslipper. Job 2,3 Job 2,9

Sammenlign de to vers. Hvilket tilsvarende udtryk bruges både af Gud og af Jobs kone, og hvilken betydning har det, hvordan de hver især bruger det? Det er ikke en tilfældighed, at det samme udtryk om, at han holder fast ved sin retsindighed forekommer i begge vers. Det ord, som oversættes med ”retsindighed“, kommer fra det samme ord, som bruges i Job 1,1 og Job 1,8, og oversættes ofte med ”ulastelig“. Roden for dette ord antyder ”fuldkommenhed“ og ”fuldstændighed“, Hvor er det trist, at Jobs hustru bliver en, der udfordrer ham på netop det område, hvor Gud roser ham. I sin sorg og bedrøvelse presser hun Job til at gøre lige netop det, som Gud siger, at han ikke vil gøre. Selv om vi ikke kan dømme hende, er det en alvorlig lektie for os alle om, hvor forsigtige vi må være, så vi ikke bliver en forhindring for andre (se Luk 17,2).

Job 2,10

Hvilket vældigt vidnesbyrd giver Job i dette vers? Se også Fil 4,11-13. Her ser vi, at Jobs tro var ægte. Han vil tjene Herren både i gode og onde dage. Det er fascinerende, at Satan på dette tidspunkt forsvinder ud af historien og ikke viser sig igen. Og selv om teksten ikke siger noget om det, kan vi forestille os Satans frustration og vrede over Jobs svar. Se bare, hvor let det var for ham at få Adam og Eva og så mange andre til at falde. ”Vore brødres anklager“ (Åb 12,10) var nødt til at finde et andet offer end Job at anklage.

Til at tænke over 30

Hvordan lærer vi at være tro imod Gud både i onde og gode dage?

TORSDAG

13. OKTOBER 2016

Lydig indtil døden Job 1,22 siger: ”Trods alt dette syndede Job ikke; og han bebrejdede ikke Gud noget.“ Job 2,10 siger: ”Trods alt dette kom der ikke et syndigt ord over Jobs læber.“ I begge situationer forblev Job tro imod Gud på trods af Satans angreb. Begge vers understreger det faktum, at Job ikke syndede, hverken med sine handlinger eller sine ord. Versene siger selvfølgelig ikke, at Job ikke var en synder. Det ville de aldrig sige; for Bibelen fortæller os, at vi er alle syndere. ”Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os“ (1 Joh 1,10). At være ”retsindig og retskaffen“, frygte Gud og holde sig fra det onde (Job 1,1) gør ikke en person syndfri. Job var ligesom alle andre født i synd og havde brug for en frelser. Men på trods af alt det, han blev udsat for, forblev han tro imod Gud. På en måde kunne Job ses som et slags symbol på eller ufuldstændigt billede af Jesus (se lektie 14), som midt i frygtelige prøvelser og fristelser ikke gav op og ikke faldt i synd og dermed tilbageviste Satans anklager imod Gud. Hvad Kristus gjorde, var selvfølgelig meget større og storslået og havde langt større konsekvenser. Men vi ser alligevel en enkel parallel. Matt 4,1-11

Hvordan ser vi Jobs erfaring genspejlet i det, der skete her? Selv om Jesus befandt sig i forfærdelige omgivelser, hvor hans krop var svækket på grund af mangel på mad, gjorde han i sin menneskelighed, ”i syndigt køds lighed“ (Rom 8,3) ikke, hvad Djævelen ønskede, at han skulle gøre, ligesom Job heller ikke gjorde det. Og på samme måde, som Satan forsvinder fra scenen, efter at Job forblev tro, siger Skriften, at da Jesus havde modstået Satans sidste forsøg på at få ham til at synde, ”forlod Djævelen ham“ (Matt 4,11; se også Jak 4,7). Men hvad Jesus udstod i ørkenen, var kun begyndelsen. Hans virkelige prøve ville komme på korset, og også der forblev han tro. Til trods for, at han blev ramt langt værre end Job, forblev han lydig indtil døden.

Til at tænke over

Læs Fil 2,5-8. Hvilket håb har vi, fordi Kristus var ”lydig indtil døden“? Hvad fortæller det os om, hvordan vi bør leve som en reaktion på hans lydighed?

FREDAG

14. OKTOBER 2016

Til videre studium Den hebraiske tekst indeholder et interessant fænomen. Jobs hustrus ord oversættes med: ”Forband Gud, og dø!“ (Job 2,9). Job 1,5 oversættes med: ”Mine sønner kunne jo have syndet og forbandet Gud i deres hjerte.“ Og Job 1,11: ”Men ræk din hånd ud og rør ved alt det, han ejer. Så skal han nok forbande dig op i dit åbne ansigt!“ Hver gang kommer det ord, der oversættes med ”forbande“ fra et ord, der betyder ”velsigne“. Ordet, der kommer fra roden brk, bruges over alt i Biblen for at ”velsigne“. Det er den samme rod, der bruges i 1 Mos 1,22, hvor Gud ”velsignede“ de skabninger, han havde skabt. Den samme rod bruges også i Salme 66,8: ”Pris vor Gud, I folkeslag.“ Hvorfor bliver det udsagnsord, som betyder at ”velsigne“, oversat med ”forbande“ i disse tekster? For det første ville det være meningsløst, hvis det var meningen, at disse tekster i Job skulle sige ”velsigne.“ Hvorfor skulle Job i Job 1,5 ønske at bringe brændofre til Gud i det tilfælde, at hans sønner havde ”velsignet“ Gud i deres hjerte? Sammenhængen kræver en anden betydning. Det samme er tilfældet med Job 1,11 og 2,5. Hvorfor skulle Satan tænke, at Job ville velsigne Gud, hvis han blev udsat for ulykker? Sammenhængen kræver, at betydningen i stedet er ”forbande“. Og hvorfor skulle Job irettesætte sin hustru for at bede ham om at velsigne Gud (Job 2,9-10)? I sammenhængen giver teksten kun mening, hvis der menes ”forbande“. Hvorfor brugte forfatteren ikke et af de almindelige ord for at ”forbande“? Forskere mener, at det er en eufemisme, en omskrivning, fordi tanken om at nedskrive ideen om at forbande Gud stødte forfatterens religiøse følsomhed (vi kan se det samme i 1 Kong 21,10. 13, hvor ordet ”forbande“ kommer fra roden brk, at ”velsigne“). Moses brugte altså ordet ”velsigne“ i stedet for det egentlige ord for ”forbande“, selv om det er indlysende, at forbandelse er hensigten. Spørgsmål til drøftelse

1. Hvorfor er det naturligt for mennesker, når de udsættes for kriser, at de stiller spørgsmålstegn ved Guds eksistens eller tvivler på, om Gud er god? Hvorfor må vi altid holde korsets virkelighed for øje midt i den syndige verdens og den store strids barske virkelighed? 2. Selv om vi kender baggrunden for det, der foregik i historien om Job, ser det ikke ud til, at Job gjorde det. Det eneste, han vidste, var, at ulykker ramte ham. Han kunne ikke se den større sammenhæng. Hvad kan vi, midt i vores prøvelser, lære af Jobs erfaring om den større sammenhæng i vores liv?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 15. OKTOBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål

Find bibelske eksempler på, at menneskets motiver fremhæves som afgørende i tilbedelsen af og lydigheden imod Gud.

• Er du og jeg kun gudfrygtige, fordi det kan betale sig? - Holder du og jeg kun fast ved din ægtefælle og dine venner, når det kan betale sig? • Hvorfor tror du, at tanken om en åndelig virkelig, hvor der foregår en kamp mellem Kristus og Satan, i så vid udstrækning er forsvundet fra vores kultur? • For adventister står tanken om, at Gud giver mennesker frihed til at vælge ham, centralt i vores opfattelse af den store strid. - Hvad tror du, at vi som mennesker har frihed til at vælge? Og hvornår har vi intet personligt valg? - Hvis vi har frihed til at vælge, betyder det så, at vi selv kan finde frem til Gud og dermed gøre os fortjent til eller vinde frelsen selv? • Hvis du svarer nej til dette spørgsmål, hvordan vil du så forklare andre kristne, hvorfor vi ikke tror, at vi frelser os selv?

Personligt kristenliv

Læg i denne uge mærke til mennesker, som på grund af deres lidelser og udfordringer i livet i særlig grad har brug for din forbøn. Bed for dem. Tag evt. deres navne og deres situation med til din klasse.

Forstå det bedre

For mange kristne ned gennem historien, specielt protestanter og især Calvinister, er Gud så suveræn, at menneskets evige skæbne forud er bestemt. Den modsatte yderlighed lærer, at vi er frie væsener med evnen til selv at finde og vælge Gud. Adventister bygger på en tradition, der går tilbage til reformatoren Jacob Arminius, som over for calvinister hævdede, at Gud gennem Helligånden viser sin nåde mod alle mennesker, og at Gud derved giver mennesker mulighed for at vælge ham. Valgmuligheden skyldes altså Gud, og uden den nåde, han forud viser mod syndere, vil ingen af os have nogen chance for frelse. 33

DIALOG

Baggrund

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. OKTOBER 2016

I den hebraiske tekst opfordrer Jobs kone Job til at ”velsigne“, ikke ”forbande“. Der er generelt enighed om, at den oprindelige mening er ”forbande“, men at dette udtryk simpelthen var alt for stærkt for afskriveren af teksten og derfor blev rettet til det modsatte under den forudsætning, at alle var klar over det. Jobs kone bliver irettesat af Job, men ikke senere af Gud selv (Job 42,7). Han forstår mennesker i nød bedre, end vi gør. I historiens løb har Jobs hustru imidlertid fået en ublid medfart, kaldt ”Djævelens støtte“ af Augustin, som ikke brød sig meget om kvinder, eller ”Satans redskab“ af Calvin. Som Eva er hun blevet set som mandens frister; Job adskilte sig fra Adam ved ikke at falde for fristelsen.

NOTER

TIL SABBATTEN | 15. OKTOBER 2016

TIL SABBATTEN | 22. OKTOBER 2016

Gud og menneskelige lidelser

Ugens vers

”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage“ (Matt 6,34).

Indledning

I modsætning til alle andre bøger i Bibelen er begivenhederne i Jobs Bog totalt adskilt fra historien om Israels folk og land. Lige fra Første Mosebogs løfte fra Herren til Abram om, at han vil gøre ham ”til et stort folk“ (1 Mos 12,2), til Johannes’ Åbenbaring, som beskriver ”den hellige by“, Jerusalem (Åb 22,19), står hver eneste bog enten direkte eller indirekte i sammenhæng med Israel og dets pagtsforhold til Gud. Men i Jobs Bog finder vi intet fra dette tema, ikke engang udgangen af Egypten, som var en så skelsættende begivenhed i Israels historie. Den mest umiddelbare grund til det er, at Moses skrev Jobs Bog samtidigt med Første Mosebog, mens han var i Midjan (se også The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 1140). Udgangen af Egypten er ikke omtalt, fordi den endnu ikke var sket. Men måske er der også en anden grund, som har større betydning. Menneskelig lidelse, som er et af hovedtemaerne i Jobs Bog, er universel. Den er ikke begrænset til et enkelt folk eller en bestemt tid. Enten vi er jøder eller hedninger, kender vi alle noget til Jobs elendighed, til tilværelsens smerte i en syndig verden. Selv om Jobs smerte var speciel, repræsenterer han os alle i vores lidelser.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Rom 1,18-20 Job 12,7-10 Åb 4,11 Kol 1,16-17 Matt 6,34 Job 10,8-12 Rom 3,1-4

SØNDAG

16. OKTOBER 2016

Gud i naturen Rom 1,18-20

Hvad siger Paulus i disse vers? Hvilke betydningsfulde sætninger! Tilstrækkeligt af Guds virkelighed og eksistens er åbenbaret gennem ”hans gerninger“, det vil sige gennem det skabte, så vi mennesker har ”altså ingen undskyldning“ for ikke at tro. Paulus siger, at vi ud fra skaberværket alene kan lære tilstrækkeligt om Guds eksistens og væsen til, at han med retfærdighed kan dømme os på dommens dag. Der er ingen tvivl om, at naturen åbenbarer meget om Guds eksistens. Moderne videnskab har også vist os detaljer om skaberværkets undere, som vores forfædre, selv for kun 300 år siden og endnu mindre for 3000 år siden, ikke engang kunne begynde at forestille sig. Vi finder også her en interessant ironi. Jo mere kompleksitet videnskaben finder i livet, jo mindre sandsynlige bliver videnskabens påstande om, at livet opstod ved en tilfældighed. En iPhone fx, som ser designet ud, opererer efter et design, viser både udvendige og indvendige tegn på design og kun fungerer gennem design, er selvfølgelig blevet designet. Men vi bliver forsikret om, at et menneske, som ser designet ud, opererer efter et design, viser både udvendige og indvendige tegn på design og kun fungerer gennem design, kun er et produkt af tilfældigheder. Det er sørgeligt, at så mange bliver bedraget til at tro på sådanne påstande.

Job 12,7-10

Hvordan udtrykker disse vers den samme tanke, som vi så i Rom 1,18-20? Også her får vi at vide, at vi gennem den skabte verden kan se, at Gud virkelig er til. Men i naturens syndige tilstand åbenbarer den ikke til fulde Guds karakter. Den åbenbarer dog hans skaberkraft og også nogle sider af hans godhed.

Til at tænke over

Hvilke ting i naturen taler i særlig grad til dig om Guds kraft og godhed? Hvordan kan du lære at hente styrke og opmuntring fra det budskab, disse ting giver dig?

MANDAG

17. OKTOBER 2016

Intet blev til at sig selv Der findes mange gode og mægtige argumenter for Guds eksistens. Ud over den skabte verdens vidnesbyrd findes der også det såkaldte ”kosmologiske“ argument. Ganske enkelt er det tanken om, at intet blev til af sig selv, og intet skabte sig selv. I stedet var det, der var skabt, skabt af noget andet, der var til før det, og hvad der end havde skabt dette andet, var nødt til at være blevet skabt af noget andet før det. Og dette bliver ved og bliver ved, indtil det standser ved noget, der ikke var skabt, noget der altid havde eksisteret, noget der aldrig ikke havde eksisteret. Og hvem ellers kan det være, end den Gud, der er beskrevet i Skriften? Hvad lærer følgende bibeltekster os om alle tings oprindelse? Åb 4,11 Kol 1,16-17 Joh 1,1-3 Disse tekster lærer os, hvad der egentlig er den mest logiske forklaring på skabelsen – en evigt eksisterende Gud. Nogle tænkere, der helt og aldeles er imod tanken om Gud, er fremkommet med et alternativt forslag. I stedet for, at en almægtig og evig Gud skabte universet, får vi at vide, at ”intet“ skabte det. Selv en så berømt videnskabsmand som Stephen Hawking, som i dag har den position i manges bevidsthed, som Isaac Newton engang havde, påstår, at ”intet“ skabte universet. ”Fordi der er en lov ligesom tyngdeloven, kan og vil universet skabe sig selv ud af intet.“ (Stephen Hawking og Leonard Mlodinow, The Grand Design (New York: Random House, 2010), s. 180). Selv om Hawking ganske vist bruger meget dyb og kompliceret matematik til at beskrive sin ide, kan man ikke lade være med at undre sig: Her er vi, over 400 år efter begyndelsen af den videnskabelige revolution, og en af verdens bedste videnskabsmænd påstår, at universet og alt i det kom fra intet? Fejltagelse er stadigvæk fejltagelse, selv om det udtrykkes af en stor videnskabsmand. Til at tænke over 38

Læs med tanke på denne sammenhæng 1 Kor 3,19. Hvorfor er det altid vigtigt for de kristne aldrig at glemme denne sandhed?

TIRSDAG

18. OKTOBER 2016

Den tidligste bog Til trods for al den overdrevne omtale af dem, der ikke tror på Gud, har de, der tror på ham, mange gode begrundelser for deres tro. Men der findes et vedvarende problem, som mange har brugt ned igennem historien for at retfærdiggøre deres mangel på tro, nemlig menneskenes lidelse og ondskab. Hvordan kan Gud være fuldkommen god, kærlig og almægtig, samtidig med, at der findes ondskab? Lad os bare være ærlige. Hvem af os, der tror på Gud og har erfaret Guds virkelighed og kærlighed, har ikke fra tid til anden kæmpet med dette spørgsmål? Det er interessant, at Ellen White også lærte det, som jødisk tradition lærer: at Moses skrev Jobs Bog i Midjan. ”De lange år i ørkenens ensomhed var ikke spildte. Ikke alene fik Moses en forberedelse til den store gerning, der lå forude; men i løbet af denne tid skrev han under Helligåndens inspiration Første Mosebog og Jobs Bog, som ville komme til at blive læst af Guds folk med den dybeste interesse helt frem til verdens ende.“ (Ellen G. White Comments, The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 1140). Dette er med til at vise os, at de to første bibelske bøger, der blev nedskrevet, den ene af dem Jobs Bog, behandler menneskenes universelle problem med smerte og lidelse. Gud vidste, at dette ville blive et stort spørgsmål for menneskeheden, og derfor lod han Moses i Skriften lige fra begyndelsen skrive historien om Job. Gud lod os meget tidligt vide, at vi ikke er overladt til os selv i vores smerte og lidelse, men at han er med os, han ved alt om vores situation, og vi kan have det håb, at han til sidst vil vende alt til det gode. Matt 6,34 Joh 16,33 Dan 12,1 Matt 24,7

Til at tænke over

Hvad fortæller disse tekster om det ondes virkelighed? Uanset hvor forståelige argumenterne om det onde er imod Guds eksistens, giver de i lyset af Skriften ingen mening. Biblen lærer, at der virkelig findes en alvidende, almægtig og fuldkommen kærlig Gud; men den lærer også, at det onde og menneskelig lidelse og elendighed eksisterer. Det onde er ikke en undskyldning for ikke at tro på Gud. En hurtig gennemlæsning af Jobs Bog viser faktisk, at Job, midt i sin yderste elendighed, aldrig tvivlede på Guds eksistens. Det fornuftige spørgsmål er i stedet, hvorfor disse ting rammer ham. Det er helt naturligt at have spørgsmål mht. det onde, vi ser og oplever. Hvordan kan vi på trods af ondskaben lære at stole på Guds godhed? 39

ONSDAG

19. OKTOBER 2016

Dilemmaet Job 6,4-8 Job 9,1-12

Hvilket problem kæmper Job med? Hvilket spørgsmål stiller han ikke? Som vi så i tirsdagsafsnittet, blev spørgsmålet om Guds eksistens aldrig rejst i Jobs Bog. I stedet var spørgsmålet, hvorfor Job måtte gennemgå så mange prøvelser? Og når vi tænker på, hvor hårdt han blev ramt, var det et meget rimeligt spørgsmål, især fordi han troede på Gud. Hvis nogen fx var ateist, og vedkommende blev ramt af prøvelser, ville det være forholdsvis let og ligetil at give et svar på, hvorfor det skete. Vi lever i en meningsløs og formålsløs verden, som er ligeglad med os. Midt i de barske og kolde og ubarmhjertige naturlige kræfter, der omgiver os, bliver vi derfor af og til offer for prøvelser, der ikke har nogen mening. Hvorfor? Hvis tilværelsen i sig selv ikke har nogen mening, må de prøvelser, der følger med en sådan tilværelse, være lige så meningsløse. Mange vil finde et sådant svar utilfredsstillende og håbløst; men det giver mening under den forudsætning, at der ikke er nogen Gud. På den anden side var det et helt anderledes dilemma for en person som Job.

Job 10,8-12

Hvordan hjælper disse vers os til at forstå de frygtelige spørgsmål, Job kæmpede med? Det spørgsmål, Job kæmper med, er det samme, som de fleste, der tror på Gud, har kæmpet og stadig kæmper med. Hvis Gud er til og er god og kærlig, hvorfor lider mennesker så meget, som de gør? Hvorfor udsættes selv ”gode“ mennesker som fx Job for ulykker og prøvelser, som tit ikke ser ud til at have noget positivt resultat? Hvis universet var uden Gud, ville svaret igen være, at dette ganske enkelt er, hvad det vil sige at leve i et fuldstændigt materialistisk kosmos, hvor mennesket kun er et tilfældigt biprodukt af atomer og molekyler. Job vidste bedre. Det gør vi også. Derfor har vi et dilemma.

TORSDAG

20. OKTOBER 2016

Teodicé Rom 3,1-4

Hvad er det større emne, Paulus taler om her, selv om den umiddelbare sammenhæng er troløshed i Guds folk? Hvad siger Paulus om Gud? Paulus citerer Salme 51,4, hvor salmisten taler til Herren om, hvordan du selv ”skal kendes retfærdig, når du anklager, og vinde, når du dømmer“ (Rom 3,4). Dette tema forekommer forskellige steder i Bibelen. Det kaldes teodicé og er spørgsmål om sammenhængen mellem en god, almægtig Gud og eksistensen af lidelse og ondskab i verden. Det er det ældgamle spørgsmål, vi har set på hele denne uge. Faktisk er hele den store strid en teodicé. Guds godhed vil blive åbenbaret for mennesker, engle og hele universet på trods af den ondskab, der hersker i verden. ”Hvert eneste spørgsmål angående sandhed og vildfarelse i den langvarige strid er nu opklaret. Følgerne af oprøret, frugten af at tilsidesætte Guds bud er klarlagt for alle intelligensvæsener. Følgerne af Satans herredømme i modsætning til Guds styre er afsløret for hele universet. Satans egne gerninger har dømt ham. Guds visdom, retfærdighed og godhed er godtgjort i fuld udstrækning. Det fremgår tydeligt, at alt, hvad han har foretaget sig i den store strid, er sket ud fra hensynet til hans folks evige vel og til bedste for alle de verdener, han har skabt.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 542-543. I dag kan det være svært for os at forstå; for vi er jo en del af en verden fuld af synd og lidelse. Forestil dig, hvor vanskeligt det har været for Job. Men når den store strid er forbi, bliver vi i stand til mere fuldt at se Guds godhed, retfærdighed, kærlighed og retfærdighed i alt, det han har foretaget sig med menneskeheden, med Satan og med synd. Det betyder ikke, at alt, hvad der sker i verden, er godt; det er tydeligt, at det ikke er tilfældet. Men det betyder, at Gud tager sig af det på den bedst mulige måde. Og når denne frygtelige syndens erfaring er overstået, vil vi blive i stand til at udbryde: ”Store og underfulde er dine gerninger, du Herre, Gud, Almægtige, retfærdige og sande er dine veje, du folkenes konge“ (Åb 15,3).

Til at tænke over

Hvorfor er det vigtigt allerede nu at lovprise Gud midt i alle de prøvelser, som kan synes så vanskelige at bære? 41

FREDAG

21. OKTOBER 2016

Til videre studium Den kristne forfatter og apologet C.S. Lewis skrev en bog, hvor han taler om sin hustrus død og sin kamp med at forlige sig med døden. ”Ikke, at jeg står i stor fare (tror jeg) for at ophøre med at tro på Gud. Den virkelige fare består i at komme til at tro disse frygtelige ting om ham. Den konklusion, jeg frygter, er ikke: ‘Der er altså alligevel ingen Gud’, men ‘Det er altså sådan, Gud virkelig er. Hold op med at bedrage dig selv.’“ (A Grief Observed, s. 6-7). Det er det samme spørgsmål, Job kæmpede med. Job var aldrig i tvivl om Guds eksistens; han kæmpede derimod med spørgsmålet om Guds karakter. Job havde trofast tjent Gud. Han havde været en ’god’ mand. Han vidste derfor, at han ikke fortjente de ting, der skete med ham. Han stillede derfor det spørgsmål, som så mange, der tror på Gud, stiller midt i deres tragedier: ”Hvordan er Gud egentlig?“ Og er det ikke netop dette, hele den store strid handler om? Det er ikke et spørgsmål om Guds eksistens, men om hans karakter. Løsningen af den store strids udfordringer indeholder mange aspekter; men der er ingen tvivl om, at Jesu død på korset, hvor Guds Søn ”gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft“ (Ef 5,2), mere end noget andet over for hele universet åbenbarer vores skabers sande karakter. Korset viser os, at Gud er en Gud, som vi alle kan have tillid til. Spørgsmål til drøftelse

1. Reflekter over spørgsmålet om de menneskers lidelser, som ikke tror på Gud. Som vi så, behøver de ikke at kæmpe med de samme spørgsmål som de, der tror på Gud, når de udsættes for tragedier. På den anden side, hvilket håb har de for nogen sinde at finde svar eller finde en løsning? Forestil dig at skulle opleve alt det, vi må gennemgå her i livet, og tro, at det hele ender med graven, uden noget håb om mere. Det er ikke så underligt, at mange vantro er fortvivlede over tilværelsen eller har svært ved i det hele taget at finde en mening med den. Verdslig litteratur er fuld af deres udråb og protester om, hvor meningsløst det hele er. Hvordan kan vi midt i livets sorger, finde håb i vores tro, til trods for de vanskelige og ubesvarede spørgsmål? 2. Hvorfor er det vigtigt for os at reflektere over korset? Hvad fortæller korset os om Guds karakter, selv når vi er overvældet af sorg, tragedier og uforklarlig ondskab? Hvilket håb kan vi eje for fremtiden, hvis vi hele tiden har korsets virkelighed for øje?

TIL SABBATTEN | 22. OKTOBER 2016

DIALOG

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Inviter evt. en person med ekspertise i spørgsmål om skabelse og intelligent design, som kan redegøre for nogle af grundene til, at vi også i vores tid kan tro på en skaber. • Find centrale udtalelser fra alle de forskellige dele af Bibelen, der viser, hvor vigtig skabelsestroen var for troende ned gennem Bibelens historie, både fra Mosebøgerne, de historiske bøger, Salmerne, profeterne, evangelierne, brevene og Åbenbaringens Bog. - Lav evt. sammen en liste med oversigt over de mest tydelige citater. • Find eksempler på mennesker fra Bibelens historie, som takkede Gud midt i deres problemer.

Uddybende spørgsmål

• Kan vi bevise Gud? • Hvordan føler du i forhold til den kendsgerning, at de fleste mennesker i vores kultur reelt har forkastet skabelsestroen og måske til og med opfatter dig som dum eller overtroisk, når du bekender dig til at tro, at Gud er Skaber? - Hvordan føler du, når du oplever, at ikke alt i troen kan begrundes, og at der kan fremføres stærke argumenter imod troen, som du ikke umiddelbart har baggrund for at tilbagevise? - Hvordan skal vi reagere, når mennesker, måske i vores egen menighed rejser tvivlsspørgsmål, som de kæmper med? Skal vi ignorere dem? Banke sandheden ind i dem for enhver pris? Eller skal vi respektere, at Gud giver os ret til at spørge, og at vi ikke altid har svar?

Mødet med dagligdagen

Hvordan har du i dit daglige liv i denne uge oplevet, at Gud er din Skaber, og at han nærer omsorg for dig?

Personligt kristenliv

Lav en liste for dig selv over velsignelser, du kan takke for – og sig Gud tak for alt det, du har, også selv om du måske gennemgår prøvelser og har udfordringer, som du ikke kan se nogen umiddelbar vej ud af.

DIALOG

Forstå det bedre

I Jobs beskrivelse af menneskets skabelse i Job 10,8-10 er der klare henvisninger til skabelsesberetningen i 1 Mosebog 2,4b-25. Vi ved ikke, hvilken af disse to tekster der blev skrevet først; men indbyrdes stemmer de godt overens.

Baggrund

Det er måske let at tro, at Job naturligvis måtte tro på, at der kun var èn Gud, og at denne Gud var altets skaber. Det var jo, hvad Bibelens forfattere troede. Men vi skal huske, at i Jobs historiske sammenhæng var dette syn langt fra det almindelige. Mennesker tilbad i almindelighed mange guder. Hvor der er mange guder, er skabelsestroen mindre naturlig. Jobs monoteistiske skabelsestro var altså langt fra kulturelt givet. I hans situation skaber denne monoteisme imidlertid også en udfordring. Hvis Gud er den, der styrer alt, er han så årsag til min lidelse? Eller som sagt med Jobs egne ord: ”Hvis det ikke er ham, hvem er det så?“

NOTER

TIL SABBATTEN | 22. OKTOBER 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 22. OKTOBER 2016

TIL SABBATTEN | 29. OKTOBER 2016

Forbandet den dag

Ugens vers

”Værdig er du, vor Herre og Gud, til at få pris og ære og magt; for du har skabt alle ting, af din vilje blev de til og blev skabt“ (Åb 4,11).

Indledning

Vi har to store fordele, når vi læser historien om Job. For det første kender vi afslutningen, og for det andet kender vi baggrunden, den kosmiske konflikt, der foregår bag scenen. Job kendte ikke til noget af dette. Han vidste kun, at alt gik godt for ham, indtil den ene ulykke efter den anden, den ene tragedie efter den anden, ramte ham. Og derefter ”var den mest velstående mand blandt alle Østens folk“ (Job 1,3) reduceret til at sørge og klage på en askedynge. Lad os i vores fortsatte studium af Jobs Bog forsøge at sætte os selv i Jobs situation. Det vil hjælpe os til bedre at forstå den forvirring, vrede og sorg, han gennemgik. Det bør egentlig ikke være vanskeligt for os. Ikke, at vi har erfaret nøjagtigt det samme som Job; men hvilket menneske født i en syndig verden kender ikke til noget af den uro og rådvildhed, der følger med tragedier og lidelse, især når vi trofast ønsker at tjene Gud og gøre det, der er ret i hans øjne?

Ugens tekster

· · · · · ·

Job 3,1-10 Joh 11,11-14 Job 6,1-3; 7,1-11 Jak 4,14 Job 7,17-21 Sl 8,4-6

SØNDAG

23. OKTOBER 2016

Gid den dag, jeg blev født, var slettet Forestil dig, at du er Job. Pludseligt og uforklarligt styrter dit liv og alt det, du har opnået, alt det, Gud har velsignet dig med, sammen. Det giver slet ingen mening. Der synes ikke at være nogen grund til det, hverken god eller ond. For en del år siden kørte en skolebus af vejen, og mange af børnene blev dræbt. I den sammenhæng udtalte en ateist, at det var den slags ting, man kunne forvente i en verden uden mening, uden hensigt, uden retning. En sådan tragedie her giver ingen mening; for verden selv giver ingen mening. Men som vi har set, fungerer dette svar ikke for en, der tror på Gud. Det gjorde det heller ikke for Job, som var en af Herrens trofaste tjenere. Men hvad var svaret, hvad var forklaringen? Job fandt ingen. Alt det han havde tilbage, var den ufattelige sorg og de mange spørgsmål, som uvægerligt fulgte med. Job 3,1-10

Hvordan udtrykker Job sin sorg? Kan vi identificere os med ham? Livet er selvfølgelig en gave fra Gud. Vi er kun til, fordi Gud har skabt os (ApG 17,28; Åb 4,11). Selve vores tilværelse er et mirakel, som har forvirret moderne videnskab. Videnskabsmænd er ikke engang enige om, hvordan man skal definere ”liv“, endnu mindre om, hvordan det opstod, eller allervigtigst, hvorfor det opstod. Hvem har ikke i desperate situationer spekuleret over, om tilværelsen var det hele værd? Og her taler vi ikke om ulykkelige tilfælde af selvmord, men snarere om de tidspunkter, hvor vi måske ligesom Job har ønsket, at vil aldrig var blevet født. En græker fra oldtiden sagde engang, at det bedste, der kunne ske for et menneske ud over at dø, var aldrig at være blevet født i det hele taget. Tilværelsen kan være så elendig, at det ville have været bedre for os ikke at eksistere og dermed være sparet for den uundgåelige pine, der følger med at leve som menneske i en syndig verden.

Til at tænke over

Har du nogen sinde følt, ligesom Job følte i versene ovenfor? Har du ønsket, at du aldrig var blevet født? Hvad skete der, som tiden gik? Heldigvis er det vores erfaring, at i de fleste tilfælde får vi det bedre. Derfor er det vigtigt for os at huske, at vi selv i vores værste øjeblikke har håb om og udsigt til, at tingene vil forbedres. 47

MANDAG

24. OKTOBER 2016

Hvile i graven Job 3,11-26

Hvad siger Job i disse vers? Hvordan fortsætter hans klage? Hvad siger han om døden? Vi kan dårligt nok forestille os den sorg, den stakkels Job oplevede. Hvor hårdt det end må have været at miste alt, hvad han ejede, og blive frygtelig syg, var det værste, at han mistede alle sine børn. Alle sammen. Det er vanskeligt nok at miste et barn. Job mistede alle ti! Det er ikke så mærkeligt, at han ønskede, at han var død. Igen havde Job ingen anelse om baggrunden for alt det, der skete, selv om det nok ikke havde gjort nogen forskel. Læg mærke til, hvad Job siger om døden. Hvis han var død, hvad så? Himlens lyksalighed? Glæden over at være sammen med Gud? Spille på harpe sammen med englene? Vi finder intet af denne slags teologi i disse vers. Hvad siger Job i stedet? ”Jeg kunne have ligget i ro, jeg kunne have sovet og fundet hvile“ (Job 3,13).

Præd 9,5 Joh 11,11-14

Hvordan passer det, Job siger med resten af, hvad Bibelen lærer os om, hvad der sker efter døden? Her i en af de ældste bøger i Bibelen har vi, hvad der måske er en af de allertidligste udtalelser om det, vi kalder ’de dødes tilstand.’ Det eneste, Job ønskede på dette tidspunkt, var at ’hvile’. Tilværelsen var pludselig blevet så vanskelig, så hård og så smertefuld, at han længtes efter det, han vidste døden var, en fredfyldt hvile i graven. Han var så bedrøvet, så såret, at han glemte al den glæde, han havde oplevet i livet, før ulykkerne ramte ham, og ønskede, at han aldrig var blevet født. Som kristne har vi mange fantastiske løfter for fremtiden. Men hvordan kan vi midt i vores nuværende lidelser også lære at huske de gode tider, vi har haft, og finde trøst og glæde i dem?

TIRSDAG

25. OKTOBER 2016

Andres smerte Job afsluttede sin første klage, den er nedskrevet i 3. kapitel. I de næste to kapitler giver Elifas, en af Jobs venner, ham en opsang (vi vil komme tilbage til den i næste uge). I kapitel 6 og 7 fortsætter Job med at klage over sine lidelser. ”Gid min kval kunne vejes og min elendighed lægges på vægten! For nu er den tungere end havets sand“ (Job 6,2-3). Hvordan giver Job her udtryk for sin smerte? Dette billede giver os en ide om, hvordan Job oplevede sin lidelse. Hvis al sand i havet var på den ene siden af vægten og hans ’kval’ og ’elendighed’ på den anden, ville hans lidelser være tungere end alt sand i havet. Så virkelig var Jobs smerte. Og det var hans smerte alene. Ingen andres. Af og til hører vi ideen om ’den totale sum af al menneskelig lidelse.’ Men det udtrykker egentlig ikke sandheden. Vi lider ikke gruppevis. Vi lider ikke andres smerte, kun vores egen. Vi kender kun til vores egen smerte, vores egen lidelse. Uanset, hvor stor Jobs smerte var, var den ikke større end, hvad et hvilket som helst menneske kunne opleve. En velmenende person siger måske til en anden: ”Jeg føler din smerte.“ Men det gør de ikke; det kan de ikke. Det eneste, de kan føle, er deres egen smerte, som måske kommer som en reaktion på en andens lidelse. Men det er og vil altid være det eneste, det er – deres egen smerte, ikke den andens. Vi hører om katastrofer, enten de er menneskeskabte eller ej, hvor mange mennesker omkommer. Antallet af døde eller sårede chokerer os. Vi kan slet ikke forestille os så megen lidelse på en gang. Men som det var tilfældet med Job og med hvert eneste menneske lige fra Adam og Eva i Edens have til verdens ende, kan et syndigt menneske kun erfare sin egen smerte og intet andet. Vi ønsker selvfølgelig ikke at formindske individuel lidelse, og som kristne er vi kaldt til at forsøge at hjælpe og lindre lidelse, når og hvor det er muligt (se Jak 1,27; Matt 25,35-40). Men uanset, hvor meget lidelse, der er i verden, må vi være taknemmelige for, at ingen vil lide mere, end de kan bære. Historiens eneste undtagelse vil vi studere i lektie 12. Til at tænke over

Reflekter over tanken om, at menneskelig lidelse er begrænset til hvert enkelt individ. Kan det hjælpe dig til at se dette vanskelige emne i et lidt andet lys? 49

ONSDAG

26. OKTOBER 2016

Væverens skyttel Forestil dig følgende samtale. To personer klager over hele menneskehedens skæbne, døden. Uanset hvor god deres tilværelse er, uanset hvor meget de udretter, vil det ende med døden. ”Ja,“ brokker Metusalem sig til sin ven. ”Vi lever 800, 900 år, og så er vi borte. Hvad er 800 eller 900 år sammenlignet med evigheden?“ (Se 1 Mos 5.) Selv om det er svært for os at forestille os, hvordan det ville være al leve i hundredevis af år (Metusalem var 187, da hans søn Lamek blev født, og han levede siden 782 år), måtte de mennesker, der levede før syndfloden, også møde dødens virkelighed, og de har sikkert også klaget over, hvad de opfattede som livets korthed. Job 7,1-11

Hvad klager Job over? Se også Sl 39,6.12; Jak 4,14. Vi har netop set, hvordan Job ønskede den hvile og befrielse, som kommer med døden. Nu klager han over, hvor hurtigt livet går. Grundlæggende siger han, at tilværelsen er vanskelig, fuld af slid og smerte, og så dør vi. Her er en gåde, vi ofte møder: vi klager over, hvor hurtigt dagene går, og livet forsvinder, selv når tilværelsen er elendig og vanskelig. En adventistkvinde skrev en artikel om sin kamp med depressioner og til og med tanken om selvmord. Alligevel skrev hun: ”Det værste var, at jeg var adventist og fulgte en livsstil, som var bevist til at skulle hjælpe mig til at leve ’seks år længere.’“ Det gav ingen mening. På tidspunkter med smerte og lidelse er der selvfølgelig mange ting, der ikke synes at give mening. Nogle gange forsvinder al fornuft og dømmekraft midt i vores smerte, og det eneste, vi oplever, er vores smerte og frygt, og vi ser intet håb. Selv Job, som egentlig vidste bedre (Job 19,25), i sin desperation og håbløshed råbte: ”Betænk, at mit liv er et pust, aldrig mere får jeg glæden at se“ (Job 7,7). Job klagede stadigvæk over, at livet var så kort, selv om døden for ham syntes nærmere end nogen sinde før, og hans tilværelse var fuld af elendighed.

Til at tænke over

Hvordan er vores forståelse af syndefaldet, døden og løftet om opstandelsen med til at sætte spørgsmålet om, hvor hurtigt livet går, i det rette perspektiv?

TORSDAG

27. OKTOBER 2016

”Mah Enosh?“ [Hvad er et menneske?] Igen må vi forsøge at sætte os i Jobs sted. Hvorfor gør Gud alt dette imod mig, eller hvorfor tillader han, at alt dette sker for mig? Job har ikke set den større sammenhæng. Hvordan kan han det? Han ved kun om det, der sker omkring ham og med ham. Og han forstår det ikke. Hvem har ikke befundet sig i en tilsvarende situation? Job 7,17-21

Hvad giver Job udtryk for? Hvilke spørgsmål stiller han? Hvorfor giver hans spørgsmål så meget mening, når vi tænker på, hvilken situation han befandt sig i? Nogle forskere mener, at Job håner Salme 8,5-7, der siger: ”Hvad er da et menneske, at du husker på det, et menneskebarn, at du tager dig af det? Du har gjort det kun lidt ringere end Gud, med herlighed og ære har du kronet det. Du har gjort det til hersker over dine hænders værk, alt har du lagt under dets fødder.“ (Se også Sl 144,34.) Problemet er, at Jobs Bog blev skrevet længe før Salmerne. Måske skrev salmisten et svar på Jobs klage. Uanset er spørgsmålet ’Mah Enosh?’ (Hvad er et menneske?) et af de allervigtigste spørgsmål, vi kan stille. Hvem er vi? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen og hensigten med vores liv? I Jobs tilfælde, fordi han tror, at Gud har slået ned på ham, undrer han sig over, hvorfor Gud er interesseret i ham. Gud er så stor, hans skaberværk så enormt; hvorfor skulle han overhovedet være interesseret i Job? Hvorfor er Gud interesseret i nogen af os?

Joh 3,16 1 Joh 3,1

Hvad siger disse tekster om, hvorfor Gud griber ind i menneskers liv? ”Når Johannes betragter, hvor høj, dyb og vid Faderens kærlighed til vores døende race er, fyldes han med beundring og ærefrygt. Han kan ikke finde passende ord til at udtrykke denne kærlighed, men han beder verden om at betragte den: ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn.“ Hvilken værdi dette giver et menneske! På grund af overtrædelser blev menneskenes børn Satans undersåtter. Ved Kristi grænseløse offer og tro på hans navn blev Adams sønner igen Guds sønner. Ved at påtage sig menneskelig natur, løfter Kristus menneskeheden op på et højere plan.“ (Ellen White, Testimonies for the Church, 4. bind, s. 563).

FREDAG

28. OKTOBER 2016

Til videre studium Det følgende citat beskriver, hvordan en forfatter betragter udviklingen i vores tidsalder, hvor kristentroen synes mindre og mindre sandsynlig for et stort antal mennesker. ”I en tidsalder så enestående oplyst af videnskab og fornuft blev kristendommens ’gode nyheder’ en mindre og mindre overbevisende metafysisk struktur, en mindre sikker grundvold at bygge sit liv på og mindre psykologisk nødvendig. Det var blevet smertefuldt tydeligt, at hele sammenhængen mellem de forskellige begivenheder var usandsynlig – at en uendelig, evig Gud pludselig skulle være blevet et bestemt menneske på et bestemt historisk tidspunkt og sted, kun for at blive skammeligt henrettet. At et eneste kort liv, der fandt sted to tusind år tidligere i en ubetydelig primitiv nation på en planet, som vi nu ved er et forholdsvis ubetydeligt stykke materie, der cirkulerer rundt om en ud af milliarder af stjerner i et ufatteligt stort og upersonligt univers – at en så ubetydelig begivenhed skulle have nogen som helst overvældende kosmisk eller evig betydning, kunne ikke længere være en overbevisende tro for et fornuftsmenneske. Det var stærkt usandsynligt, at universet som et hele ville have nogen som helst interesse i denne ubetydelige del af dets enorme omfang – hvis det i det hele taget havde nogen ’interesse’. Under moderne kravs søgelys om offentlig, erfaringsmæssig og videnskabelig bekræftelse af alle dogmatiske bekendelser døde kernen i kristentroen.“ (Richard Tarnas, Passion of the Western Mind (New York: Ballantine Books, 1991), s. 305). Hvad er problemet med denne tanke? Hvad har forfatteren ikke set? Hvad lærer dette citat os om begrænsningerne for, hvad ’videnskab og fornuft’ kan vide om Guds virkelighed og hans kærlighed til os? Hvad viser dette om vores behov for åbenbaret sandhed – sandhed, som menneskelig ’videnskab og fornuft’ ikke kan nå frem til på egen hånd? Spørgsmål til drøftelse

1. Kan vores forståelse af, hvad der sker efter døden, bringe trøst, når vores kære dør? Kan vi finde trøst i, at de har fred, at de hviler, at de ikke længere plages af livets slid og vanskeligheder? 2. Hvorfor klynger de fleste mennesker sig til livet, selv under de mest vanskelige kår, når det ser værst ud? 3. Drøft, hvad korset lærer os om menneskers værdi, om hvert eneste menneskelivs værdi.

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. OKTOBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Uddybende spørgsmål

Find eksempler i de tekster, vi har været igennem i Jobs Bog, på menneskets begrænsninger. Hvori viser vores begrænsning sig? • Bør mennesker stille sig tilfreds med det, de har? - Vores kulturs udvikling er ofte baseret på menneskers stræben efter bedre forhold eller simpelthen ønsket om at finde svar på nye spørgsmål eller gøre sig nye opdagelser eller erobringer. • På hvilke områder er denne søgen og stræben et gode? Er der områder, hvor den bringer uro, ufred og ulykke?

Mødet med dagligdagen

• Har du mødt mennesker, der følte, at deres liv var så vanskeligt, at de ville ønske, at de havde været en abort? • Hvad gør vores liv værd at leve? - Drøft i klassen, hvad der gør mennesker mest tilfreds med deres tilværelse. - Overvej, hvorfor selvmord er så meget hyppigere i velfærdsstater end i krigs- og krisezoner, som blandt hungersramte i Somalia eller i flygtningelejrenes gru.

Personligt kristenliv

• Hvad holder dit liv i gang? Hvad giver det mening at fortsætte? Hvilke faktorer er mest afgørende for dig? Hvilke sider ved din tilværelse tror du, at du havde svært ved at klare dig uden? • Når du tænker over disse spørgsmål, spørg da også dig selv, hvad du kan gøre for bedre at prioritere de sider ved livet og de værdier i livet, som du egentlig sætter højest.

Forstå det bedre

Lektien omtaler to livssyn, der i en vis forstand har noget til fælles, eksistentialismen og postmodernismen. En kort måde at udtrykke det på er følgende: • Om eksistentialismen: vi søger mening, verden har ingen – det er absurd! • Om postmodernismen: verden har ingen mening, jeg er ligeglad – og derfor måske stadig glad! 53

DIALOG

TIL SABBATTEN | 29. OKTOBER 2016

Forskellen afspejler den tid, i hvilken disse livssyn blev til. Eksistentialismen fik sit gennembrud i tilknytning til det tyvende århundredes verdenskrige. Den var dybt alvorlig med en tendens til udpræget pessimisme. Postmodernismen opstod efter afslutningen af den kolde krig og en periode med materiel og videnskabelig vækst og fremgang. Et postmoderne menneske kan leve livet lettere. Baggrund

Der er gode argumenter for at fastholde, at Jobs Bog er skrevet meget tidligt i Israels historie. Dens problemstillinger er ikke afhængig af nogen speciel tidsperiode, de er almenmenneskelige og bevidnet allerede i sumerisk kultur to tusind år før Kristus. Bogen selv er bemærkelsesværdigt blottet for nogen hentydning til Israels historie, vanskeligt at forestille sig for en bog skrevet fx efter landflygtigheden i Babylon. Og dens sprog er enestående med mange ord og vendinger, vi kun genfinder i Job. Disse og mange andre træk støtter teorien om en tidlig datering af Job. • Selv om der er tidlige vidnesbyrd om en opstandelsestro eller mere korrekt måske en forestilling om et liv efter dette, var det næppe en almindelig udbredt tro så tidligt i historien, at mennesker, der døde, kom til live igen. Vi kan altså ikke tage for givet, at Jobs venner eller Job selv naturligt troede på en opstandelse men må snarere antage, at de som de fleste mennesker på den tid så dette liv som det eneste, vi har. Vi lever kun videre i efterslægten gennem vores børn. - Denne baggrund er vigtig for at forstå den udvikling, Jobs tanker gennemgår.

NOTER

TIL SABBATTEN | 29. OKTOBER 2016

TIL SABBATTEN | 5. NOVEMBER 2016

Grundløs forbandelse?

Ugens vers

”Kan et menneske være mere retfærdigt end Gud? Kan en mand være renere end sin skaber?“ (Job 4,17).

Indledning

I sidste uge understregede vi, hvor vigtigt det var at forsøge så vidt muligt at sætte os selv i Jobs sted. På en måde burde det ikke være vanskeligt; for vi har alle i nogen grad prøvet at være udsat for lidelse, der synes meningsløs og i hvert fald uretfærdig. Mens vi i resten af denne uges studium bør forsøge at holde fast i dette perspektiv, har vi også brug for at se historien ud fra de andre personers perspektiv, de mænd, der kom for at sørge sammen med Job. Og det burde heller ikke være vanskeligt. Hvem af os har ikke set andre lide? Hvem har ikke forsøgt at trøste andre i deres smerte og tab? Hvem ved ikke, hvad det vil sige at forsøge at finde de rette ord at sige til dem, hvis sorg skærer også os i hjertet? En stor del af Jobs Bog består af samtaler mellem Job og disse mænd, idet de alle forsøger at finde mening i det, der så ofte virker meningsløst – den endeløse række af menneskelig lidelse og tragedier i en verden, der er skabt af en kærlig, almægtig og omsorgsfuld Gud.

Ugens tekster

· · · · · · ·

Sl 119,65,72 Job 2,11-13 Job 4,1-21 Rom 3,19-20 1 Kor 3,19 Hebr 12,5 Matt 7,1

SØNDAG

30. OKTOBER 2016

Det store spørgsmål Det meste af handlingen i Jobs Bog finder sted i de første to kapitler. Her løftes sløret mellem himlen og jorden, og vi får et glimt af en helt anden side af virkeligheden, som ellers er skjult for os. Uanset hvor langt ud i universet vores teleskoper kan nå at se, er de ikke engang i nærheden af at vise os, hvad vi ser i Jobs Bog, som blev skrevet for mange tusind år siden i en ørken, der mest sandsynligt lå i dagens Saudi-Arabien. Jobs Bog viser, hvor nært forbundet den overnaturlige verden, Guds og englenes verden, er med den naturlige verden, jorden og os, der bor på den. Efter de to første kapitler består en stor del af Jobs Bog af det, man i TV-verdenen betegner som ”snakkehoveder“; det vil sige, at det for det meste er samtale. I dette tilfælde er snakkehovederne Job og de mænd, der kom til ham for at drøfte de alvorlige emner i tilværelsen: teologi, smerte, filosofi, tro, liv og død. Og hvorfor ikke, når vi tager alt det, der skete med Job i betragtning? Det er meget let at blive fanget af hverdagens emner i tilværelsen, af det at leve fra dag til dag og glemme, hvad de store og vigtige spørgsmål er. Men der er ikke noget som en ulykke, vores egen eller andres, til at ryste os ud af vores åndelige sløvhed og få os til at begynde at stille de vigtige spørgsmål. Sl 119,65-72

Hvad siger salmisten i disse vers? Salmisten var i stand til at se de positive resultater af de prøvelser, der ramte ham. Til tider kan prøvelser virkelig være en skjult velsignelse, enten ved at de fører os tilbage til Gud eller ved at bringe os til ham for første gang. Hvem har ikke hørt historier om personer, hvis tilværelse nåede et krisepunkt, og kun da kom vedkommende tilbage til Gud eller overgav sig til ham for første gang? Af og til kan prøvelser, selv om de er frygtelige og tragiske, føre til noget, som vi langt senere kan se var godt. Andre gange virker de kun vilkårlige og meningsløse.

Til at tænke over

Har du været i stand til at se tilbage på tidligere prøvelser og set de positive resultater, de havde? Hvordan takler du de prøvelser, som ikke førte til noget godt?

MANDAG

31. OKTOBER 2016

Hvem er gået uskyldig til grunde? Job 2,11-13

Hvad fortæller disse vers om, hvordan Jobs venner så på hans situation? Da disse mænd hørte, hvad der skete med Job, ”mødtes de“ (Job 2,11), dvs. de blev enige om sammen at tage hen og besøge deres ven. Versene giver os indtryk af, at de var chokeret over det, de så, og de begyndte sørgeprocessen sammen med ham. Ifølge teksten sad de i tavshed uden at sige et eneste ord. Hvad kan man sige til en, der befinder sig i en tilstand som Jobs? Men da Job begyndte at tale og udtrykke sin klage, havde disse mænd rigeligt at sige.

Job 4,1-11

Hvad er hovedpunkterne i Elifaz’ ord? Måske ville det være en god begyndelse til en bog om sorgpleje at medtage Elifaz’ ord. Det første kapitel kunne hedde: ”Hvad man ikke skal sige til en, der sørger.“ Det er tydeligt, at disse mænd havde medlidenhed med Job; men deres medlidenhed var begrænset. Det ser ud til, at teologisk renhed var vigtigere for Elifaz end grundlæggende trøst. Det er svært at forestille sig en person komme for at trøste en ven, der gennemgår alt det, Job gennemgik, og grundlæggende sige: ”Du har nok egentlig fortjent det; for Gud er retfærdig, og kun de onde lider på denne måde.“ Hvad ville det gavne at sige det til ham, selv om man måske tænkte, at det passede i Jobs tilfælde? Forestil dig, at en bilfører, der kørte for hurtigt, kom ud for en ulykke og mistede hele sin familie. Kan du forestille dig, at nogen med det samme gik hen til ham midt i al hans sorg og sagde: ”Gud straffer dig, fordi du kørte for hurtigt“? Problemet med Elifaz’ ord er ikke kun hans diskutable teologi; det store problem er hans ufølsomhed over for Job og alt det, han gennemgår.

Til at tænke over

Kan du komme i tanker om en situation, hvor nogen trøstede dig midt i sorg og smerte? Hvad sagde de til dig? Hvordan sagde de det? Hvad lærte du af den erfaring, som kan hjælpe dig, når du er i den situation, at du skal trøste andre?

TIRSDAG

1. NOVEMBER 2016

Et menneske og dets skaber Elifaz ville ikke ligefrem vinde en præmie for takt og medfølelse med sine åbningsord. I virkeligheden sagde han, at det var let for Job at være et lys og en trøst for andre, når tingene gik godt. Men nu, hvor han udsættes for ondt, mister han modet. Men er det egentlig så mærkeligt? Gud er retfærdig, og det onde, der rammer os, er derfor fuldt fortjent. Job 4,12-21

Hvilket andet argument præsenterer Elifaz for Job? Der er mange fascinerende ting, man kunne studere i disse vers, bl.a. hvordan disse mænd opfattede den sande Guds natur og karakter, selv før Israel opstod som en nation. Hele bogen viser os, at der ud over patriarkerne og sidenhen israelitterne fandtes andre personer, der vidste noget om Gud. Her ser vi faktisk, at Elifaz forsøger at forsvare Guds karakter. Det, Elifaz så ”under nattesyner“, var på nogle måder meget fornuftig teologi (se Sl 103,14; Es 64,7; Rom 3,19-20). Vi mennesker er støv, vores liv er kortvarigt, og vi kan mases lige så let som møl. Og hvilket menneske kan være mere retfærdig end Gud? På den anden side var hans ord forslidte og irrelevante. Spørgsmålet for Job var ikke, om han var bedre end Gud. Det var ikke, hvad hans klage gik ud på. Han talte mest om, hvor elendigt han havde det, hvor meget han led, ikke at han på en eller anden måde var mere retfærdig end Gud. Men på en eller anden måde ser det ud til, at Elifaz har læst det ind i alt det, Job sagde. Hvis Gud er retfærdig, og det onde kun rammer de onde, må Job trods alt have gjort et eller andet, der fortjener det, der sker med ham. Derfor var Jobs klage uberettiget. I sin iver over at forsvare Gud begynder Elifaz at belære Job. I tillæg til den kollektive visdom, han mente at have om Gud, havde Elifaz noget mere, nemlig en mystisk, overnaturlig åbenbaring til at understøtte sit standpunkt. Det eneste problem var, at det standpunkt, han havde, var helt ved siden af.

Til at tænke over

Hvad kan vi lære af denne beretning om, at vi måske ikke altid udtrykker vores standpunkt på den bedste og mest hjælpsomme måde, selv om vi kan have ret?

ONSDAG

2. NOVEMBER 2016

Den dumme slår rod I kapitel 5 fortsætter Elifaz sit argument. Det er for det meste det samme, som han sagde i det foregående kapitel: det onde rammer kun onde mennesker. Hvordan tror du, Job følte, da han hørte ordene. Han vidste jo, at det ikke kunne passe, og at han ikke fortjente sin nuværende situation. Men der er et problem: ikke alt det, Elifaz siger, er forkert. Tværtimod finder mange af de samme tanker genklang i andre dele af Bibelen. Hvordan genspejler følgende tekster de samme tanker, der udtrykkes i Job 5? Sl 37,10 Ordsp 26,2 Luk 1,52 1 Kor 3,19 Sl 34,7 Hebr 12,5 Hos 6,1 Sl 33,18-19

TORSDAG

3. NOVEMBER 2016

Hurtig til at dømme Meget af det, Elifaz sagde til Job, var rigtigt. Han kom med mange gode pointer, som vi finder udtrykt senere i Bibelen. Alligevel var der noget helt forkert over hans svar til Job. Problemet var ikke så meget, hvad han sagde, men mere den sammenhæng, hvori han sagde det. Det han sagde, den sandhed han udtrykte, havde intet at gøre med den specifikke situation (se næste uges studium). Vores verden er kompliceret. Det er let at betragte en situation og slynge et par floskler ud eller til og med et par bibeltekster, som du mener passer. Og måske passer de. Men ofte gør de det ikke. Se følgende citat fra Ellen White om, hvordan vi selv ofte er skyld i det, der sker med os. ”Der er ingen sandhed, som Bibelen mere tydeligt lærer os, end at det, som vi gør, er følgen af det, vi er. Livets erfaringer er for en stor del følgen af vore egne tanker og handlinger“ (Ellen White, Uddannelse, s. 147). Dette er en vigtig sandhed. Men kan du forestille dig, at et velmenende menighedsmedlem gik hen til en person, der befandt sig i en situation som Jobs, og læste dette Ellen White citat? Hvor ville det være langt bedre, hvis det velmenende menighedsmedlem i stedet fulgte følgende råd: ”Der er mange, der mener, at de håndhæver Guds retfærdighed; men de er blottet for hans mildhed og store kærlighed. De mennesker, som de behandler med strenghed, er ofte udsat for store fristelser. Satan kæmper for at få disse sjæle i sin magt, og hårde, uvenlige ord gør dem modløse og får dem til at bukke under for fristerens magt.“ (Ellen White, Vejen til et bedre liv, s. 99.) Kendsgerningen var som så ofte, at der foregår langt mere, end Elifaz og alle andre, Job inkluderet, er klar over. Elifaz’ hurtighed til at dømme, selv hvor hans teologi måtte være korrekt, var ikke det etisk korrekte i situationen. Matt 7,1-2 Rom 2,1-3 1 Kor 4,5

Hvorfor bør vi altid have disse tekster i vores tanker, når vi har at gøre med andre mennesker, især, hvis vi mener, at de har syndet? Selv om Elifaz havde haft ret, og Job havde bragt disse ulykker over sig selv, var hans ord ubetænksomme og malplacerede. Job er et eksempel for hele menneskeheden; for vi er alle fanget i den store strid, og vi lider alle under den. Og på et eller andet tidspunkt har vi alle brug for medfølelse og sympati, ikke prædikener. Der er tidspunkter, hvor kritik er på sin plads. Men når en mand sidder i en askedynge, hele hans tilværelse er ødelagt, hans børn er døde, og hans krop er fuld af sår, er det ikke det rette tidspunkt. 61

FREDAG

4. NOVEMBER 2016

Til videre studium Som vi har set, var Elifaz ikke uden medfølelse for Job. Problemet var, at hans medfølelse kom i anden række, og han følte det som sin første pligt at forsvare Guds karakter. Job led frygteligt, og Gud er retfærdig. Derfor måtte Job have gjort noget, der fortjente det, der skete. Elifaz’ konklusion var, at det er, hvad Guds retfærdighed handler om. Derfor var det forkert af Job at klage. Selvfølgelig er Gud retfærdig. Men det betyder ikke automatisk, at vi kan se hans retfærdighed komme til udtryk i enhver situation, der sker i denne syndige verden. Det kan vi faktisk ikke. Retfærdighed og ret vil ske, men ikke nødvendigvis her og nu (Åb 20,12). En del af, hvad det vil sige at leve i tro, er at stole på, at Gud en dag vil åbenbare og etablere den retfærdighed, der mangler i denne verden. Vi ser den samme holdning, som Elifaz’ havde, hos mange af farisæerne og de skriftkloge over for Jesus. Disse mænd var så optaget af deres egne ønsker om at være ”trofaste“ og religiøse, at deres vrede over Jesu helbredelser om sabbatten (se Matt 12) overgik den glæde, de burde have følt over, at de syge blev helbredt og blev deres lidelser kvit. Selv om Kristi ord i følgende vers var meget specifikke, findes der et princip, som vi, der elsker Gud og er ivrige for hans sag, altid må huske: ”Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven, der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet ikke forsømmes“ (Matt 23,23). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvordan kan vi lære at kende forskel på, hvornår et menneske har brug for medfølelse og sympati, og hvornår det er på sin plads med kritik eller ligefrem en irettesættelse? Hvorfor er det generelt bedre at vise for meget medfølelse og sympati end det modsatte, når vi har at gøre med dem, der lider, selv om det skyldes deres egen synd og ugerninger? 2. Læs Elifaz’ ord til Job i kapitel 4 og 5 igen. I hvilken situation ville hans ord have været mere passende, end de var her? 3. Forestil dig, at du var en af Jobs venner, og at du var taget hen for at besøge ham, mens han sad i askedyngen. Hvad ville du have sagt til ham og hvorfor? Hvad ville du have ønsket, at andre sagde til dig, hvis du var i hans sted?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 5. NOVEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Inviter en erfaren person til at dele sine tanker om, hvordan man skal møde/hjælpe mennesker i sorg og krise. • Find bibelske tekster, der taler om, - At der følger velsignelser eller forbandelser med gode eller forkerte handlinger - At ikke al sygdom, uheld eller lignende skyldes personlig synd • Drøft, hvordan begge disse grupper af tekster kan være sandfærdige • Hvad fortæller Matthæus 5,43-48 om Gud? - Hvorfor lader Gud også solen skinne på de onde og regnen falde på hans fjender? • Elifaz’ første tale indeholder i Job 4,12-18 en bemærkelsesværdig beskrivelse af kilden til hans teologiske forståelse. Elifaz havde haft en åndelig oplevelse, et syn af en art. - Hvordan ville du reagere, hvis en person over for dig begrundede sin opfattelse af Gud med en karismatisk, åndelig oplevelse? Hvilken autoritet ville det have for dig? - Hvordan opbygger vi som kristne vores teologiske synspunkter?

Uddybende spørgsmål

• Tænk over, hvad følgerne ville være, hvis min umiddelbare succes i livet skyldtes, at jeg var god! - Hvad ville jeg gøre for at se god ud i andres øjne? - Hvordan ville jeg betragte mennesker, som ikke havde det så godt i livet? - Hvad ville blive min motivation for at følge Gud? Succes eller tro og kærlighed? • Overvej, hvad Elifaz siger om Gud i Job 4,18. Er det sandt, at - Gud først og fremmest er en ”fejlfinder“? - End ikke himlen og dens engle er rene i Guds øjne?

Mødet med dagligdagen

• Drøft, hvordan man forholder sig, når man møder mennesker i krise og sorg. - Hvad skal man sige, og hvad skal man ikke sige? - Skal man nødvendigvis sige noget? 63

DIALOG

Forstå det bedre

Baggrunden for Elifaz’ opfattelse af Gud er en kultur, hvor det var bedst for menneskene, hvis guderne holdt sig væk. For Gud eller guderne greb kun ind, hvis menneskene forstyrrede dem ved deres fejltrin. I modsætning hertil fortæller Bibelen, ikke mindst i sine historiske beretninger, om en Gud, der i kærlighed og af eget initiativ opsøger fejlende mennesker for at redde dem.

Personligt kristenliv

Tænk over, hvorfor du følger Jesus. Er det på grund af den succes, det bringer? Eller skyldes det en kærlighed, der kommer fra hjertet?

Til at tænke over

Da Syvende Dags Adventistkirken blev stiftet, var der tidligt en debat om den rolle, karismatiske gaver som fx profetiens ånd havde i udviklingen af den teologiske lære. James White stod meget fast på, at al vores teologi og dogmatik skulle bygges på og argumenteres fra Skriften alene. I en længere periode undlod han direkte at trykke budskaber fra Ellen White i tidsskriftet Review, ikke fordi han betvivlede hendes profetiske rolle, men fordi troslæren skal baseres på Bibelen, ikke på åndelige gaver.

NOTER

TIL SABBATTEN | 5. NOVEMBER 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 5. NOVEMBER 2016

TIL SABBATTEN | 12. NOVEMBER 2016

Gengældelsens straf

Ugens vers

”Kan du finde frem til det dybeste i Gud? Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige?“ (Job 11,7).

Indledning

Der er ingen tvivl om, at lidelsens problem bliver ved med at overvælde menneskeheden. Vi ser, hvordan ”gode“ mennesker udsættes for ufattelige tragedier, mens onde mennesker går ustraffede gennem tilværelsen. For nogle år siden udkom der en bog, der hed ”Hvorfor bliver gode mennesker udsat for ondt?“ Den var et af mange forsøg ned igennem årtusinderne på at finde et tilfredsstillende svar på dette problem. Men det lykkedes ikke. Mange andre forfattere og tænkere har skrevet om deres kamp for at forstå menneskelig lidelse. Men de lader ikke til at have fundet det rette svar. Dette er selvfølgelig også temaet i Jobs Bog, og her fortsætter vi med at undersøge, hvorfor til og med ”gode“ mennesker som Job lider i denne verden. Den afgørende forskel mellem Jobs Bog og de andre er, at Jobs Bog ikke er baseret på menneskenes opfattelse af lidelse, selv om der er rigeligt af det også; men fordi den er en bibelsk bog, får vi et kig på Guds opfattelse af problemet. I denne uge vil vi læse flere taler af de mænd, der kom til Job i hans elendighed. Hvad kan vi lære af dem, især af deres fejl, idet de ligesom andre forsøger at give sig i kast med lidelsens problem?

Ugens tekster

· · · · ·

Job 8,1-22 Job 11,1-20 Es 40,12-14 1 Mos 6,5-8 2 Pet 3,5-7

SØNDAG

6. NOVEMBER 2016

Flere anklager Som om det ikke var nok at få en forelæsning fra Elifaz, fik Job nu en fra Bildad, som holdt en tale, der lignede Elifaz’. Desværre var Bildad både grovere og skrappere mod Job, end Elifaz var. Forestil dig at gå hen til nogen, hvis børn var døde, og sige: ”Hvis dine sønner har syndet mod ham, giver han dem i syndens vold“ (Job 8,4). Dette er ironisk; for det første kapitel i Jobs Bog (Job 1,5) gør det klart, at Job ofrede brændofre for sine børn netop af den grund, hvis de havde syndet. Vi ser altså en modsætning mellem opfattelsen af nåde, som kommer til udtryk gennem Jobs handlinger, og Bildads indledende ord, som udtrykker en barsk og hævngerrig legalisme. Men det er endnu værre, at Bildad taler på denne måde i sit forsøg på at forsvare Guds karakter. Job 8,1-22

Hvad er Bildads argument, og hvor meget sandhed er der i det, han siger? Hvilke eventuelle fejl finder du i hans ord, hvis du et øjeblik glemmer den umiddelbare sammenhæng og kun ser på den holdning, der udtrykkes? Hvem kan finde noget forkert i alt det, han siger? ”For vi er fra i går, vi ved intet, vort liv på jorden er en skygge“ (Job 8,9). Det er en stærk, sand og meget bibelsk udtalelse (Jak 4,14). Eller hvad er der forkert i hans advarsel om, at den ugudelige, som sætter sit håb til jordisk, verdslig rigdom, i virkeligheden stoler på noget, der ikke er stærkere end ”et spindelvæv“ (Job 8,14)? Det er så bibelsk, som det kan være. Måske er det største problem, at Bildad kun fremstiller en enkelt side af Guds karakter. Det er et eksempel på at befinde sig enten i den ene eller den anden grøft. Ingen af siderne er, hvor du egentlig bør befinde dig. Nogen kunne fx fokusere kun på lov og retfærdighed og lydighed, mens en anden kun fokuserer på nåde og tilgivelse og Kristus som stedfortræder. En overdrivelse af den ene eller den anden side vil ofte føre til et forkert billede af Gud og af sandhed. Vi ser et tilsvarende problem her i Jobs Bog.

Til at tænke over

Som mennesker bør vi altid stræbe efter den rette balance mellem lov og nåde i vores teologi og i vores daglige omgang med andre. Hvilken side vil det være bedst at overdrive (og vi mennesker vil uundgåeligt komme til at gøre det) i vores behandling af andres fejl, og hvorfor? 67

MANDAG

7. NOVEMBER 2016

Mindre end du fortjener ”Kan du finde frem til det dybeste i Gud? Kan du finde ind til det inderste i den Almægtige? Det er højere end himlen – hvad kan du udrette? Det er dybere end dødsriget – hvad kan du forstå? Det strækker sig længere end jorden og videre end havet“ (Job 11,7-9; se også Es 40,12-14). Hvilken sandhed udtrykkes her, og hvorfor er det vigtigt for os altid at huske det? Job 11,7-9 er en smuk udtalelse om, at der er så meget ved Gud, vi ikke kender til, og at alle vores anstrengelser på egen hånd for at finde ud af mere stadigvæk vil resultere i, at vi ved meget lidt. Det er interessant, at en af det tyvende århundredes mest berømte filosoffer, Richard Rorty, i bund og grund argumenterede for, at vi aldrig kommer til at forstå virkelighed og sandhed, så vi burde opgive at forsøge. Rorty hævdede, at i stedet for at forsøge at forstå virkeligheden kan vi kun forsøge at leve med den. Hvor er det fascinerende, at 2600 års vestlig filosofiske traditioner kulminerer i denne indrømmelse af nederlag. Hvis al vores søgen efterlader os i mørket mht. den virkelighed, vi lever i, hvem kan da ”finde frem til“ og forstå, hvordan Skaberen er, han som til at begynde med skabte vores virkelighed og derfor er langt større end den? Rorty bekræfter i bund og grund det, vi netop læste fra Bibelen. Men disse tekster, hvor dybe de end måtte synes, er hentet fra en tale holdt af Sofar, den tredje af Jobs venner, og han brugte disse ord som en del af en forkert anklage imod Job. Job 11,1-20

Hvad er rigtigt i det, Sofar siger, og hvad er forkert i hele hans argument? Det er vanskeligt at forestille sig, hvordan nogen kunne komme hen til en mand, der led som Job, og i bund og grund sige til ham: ”Du får, hvad du fortjener. Nej, du får faktisk mindre, end du fortjener.“ Og det værste er, at han ligesom de to andre gør det i et forsøg på at forsvare Guds karakter og godhed.

Til at tænke over

Det faktum, at vi kender til sandheder mht. Guds karakter, får os ikke automatisk til at genspejle den. Hvad er mere nødvendigt, for at vi kan genspejle Guds egenskaber?

TIRSDAG

8. NOVEMBER 2016

Guddommelig straf Jobs tre venner havde utvivlsomt et vist kendskab til Gud. Og de mente det alvorligt, når de forsøgte at forsvare Gud. Som vi så, udtrykte disse mænd nogle vigtige sandheder, selv om deres ord til Job i den givne sammenhæng ikke var rigtige. Kernen i deres argumentation var tanken om, at Gud er en retfærdig Gud, og at synd medfører guddommelig gengældelse over det onde og en særlig velsignelse over det gode. Selv om vi ikke ved nøjagtigt, hvornår Job og hans venner levede, antager vi, at de levede nogen tid før israelitternes udgang fra Egypten, fordi vi accepterer, at Moses skrev Jobs Bog, mens han var i Midjan. Det er også mest sandsynligt, at de levede efter Syndfloden. 1 Mos 6,5-8

Hvor stor indflydelse kan historien om Syndfloden have haft på Elifaz’, Bildads og Sofars teologi, selv om vi ikke ved, hvor meget de kendte til den? Historien om Syndfloden er et tydeligt eksempel på guddommelig straf over synd. Gud bragte direkte straf over dem, der fortjente det. Men selv der bliver begrebet nåde åbenbaret, som vi ser det i 1 Mos 6,8. Ellen White skrev også om det faktum, at ”ethvert hammerslag, der ramte arken, var en forkyndelse for folket“ (Ellen White, The Spirit of Prophecy, 1. bind, s. 70). Ikke desto mindre kan vi i nogen grad i syndflodsberetningen se et eksempel på, hvad Jobs tre venner prædikede om for ham.

1 Mos 13,13; 18,20-32; 19,24-25

Hvordan ser vi den samme tanke om gengældelsens straf i disse tekster? Disse begivenheder åbenbarede den virkelighed, at Gud direkte dømmer det onde. Gud overlod ikke bare synderne til deres synd for at lade synden selv ødelægge dem. Ligesom i Syndfloden var Gud direkte ansvarlig for deres straf. Han fungerede som det ondes dommer og ødelægger.

Til at tænke over

Hvorfor må vi ikke glemme, at Guds retfærdighed er virkelig, selv om vi foretrækker og bør fokusere på hans kærlighed, nåde og tilgivelse? Tænk over al den ondskab, der ikke er blevet straffet. Hvad siger det os om nødvendigheden af guddommelig straf på et eller andet tidspunkt i en eller anden form? 69

ONSDAG

9. NOVEMBER 2016

Men hvis Herren skaber noget uhørt Der findes mange beretninger i Skriften om direkte guddommelig straf over det onde så vel som velsignelser over de trofaste, også længe efter, at personerne i Jobs Bog var døde. 5 Mos 6,24-25

Hvad siger disse vers om hensigten med og følgen af lydighed? Det Gamle Testamente er fyldt med det ene løfte efter det andet om de velsignelser og den velstand, Gud direkte ville give sit folk, hvis de var lydige imod ham. Vi kan altså se eksempler på, hvad Jobs venner sagde til ham om, at Gud velsigner dem, der trofast forsøger at være lydige imod ham og hans bud og leve et retskaffent og gudfrygtigt liv. Men Det Gamle Testamente er selvfølgelig også fyldt med den ene advarsel efter den anden om direkte guddommelig straf som en følge af ulydighed. I meget af Det Gamle Testamente, især efter pagten med Israel på Sinaj, advarer Gud israelitterne om, hvad deres ulydighed vil medføre. ”Men hvis I ikke adlyder Herren, men trodser hans befaling, så skal Herrens hånd ramme jer og jeres konge“ (1 Sam 12,15).

4 Mos 16,1-33

Hvad fortæller denne hændelse om virkeligheden af guddommelig straf? Når vi tager i betragtning, hvordan oprørerne blev udslettet, kan denne hændelse ikke bare tilskrives, at ”synden medfører sin egen straf.“ Disse mennesker mødte guddommelig og direkte straf fra Gud for deres synd og oprør. I dette tilfælde kan vi se en overnaturlig udøvelse af Guds magt; det ser næsten ud til, at selve naturens love blev ændret. ”Men hvis Herren skaber noget uhørt, og jorden spærrer sit gab op og sluger dem med alt, hvad de ejer, så de styrter levende ned i dødsriget, så ved I, at disse mænd har hånet Herren!“ (4 Mos 16,30). Udsagnsordet ”skaber“ i dette vers kommer fra den samme rod som ”skabte“ i 1 Mos 1,1. Herren ønskede, at alle skulle være klar over, at det var ham selv, der øjeblikkeligt og direkte bragte denne straf over oprørerne.

TORSDAG

10. NOVEMBER 2016

Den anden død Det største og mægtigste udtryk for straf og dom vil finde sted ved verdens ende, når alle de onde bliver udryddet i det, Bibelen kalder ”den anden død“ (Åb 20,14). Denne død må selvfølgelig ikke forveksles med den død, som alle Adams efterkommere må lide. Det er den død, som den anden Adam, Kristus, vil frelse de retfærdige fra ved verdens ende (1 Kor 15,26). Den anden død derimod er ligesom nogle af de straffe, vi ser i Det Gamle Testamente, Guds direkte straf over syndere, som ikke har angret og taget imod frelse i Jesus Kristus. 2 Pet 3,5-7

Hvad fortæller Guds Ord os om de fortabtes skæbne? ”Ild falder ned fra himlen. Jorden åbner sig. De våben, der skjuler sig i dens indre, drages frem. Fortærende flammer slår ud af alle de gabende kløfter. Selv klipperne står i brand. Dagen kommer med ovnen, der brænder som ild. ’Elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil vise sig, som det, det er.’ Mal 4,12; 2 Pet 3,10. Jordens overflade er én stor smeltet masse – en mægtig sydende ildsø. Det er ugudelige menneskers doms og undergangs dag – ’for Herren har en hævndag, et gengældelsens år i striden for Zion’ Es 34,8“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 544). Selv om synd kan bære straffen i sig selv, er der også tidspunkter, som Jobs såkaldte venner påstod, hvor Gud selv direkte straffer synd og syndere. Det er rigtigt, at al lidelse her i verden skyldes synd. Men det er ikke rigtigt, at al lidelse er Guds straf for synd. Det var med sikkerhed ikke tilfældet med Job og er det heller ikke i de fleste andre tilfælde. Kendsgerningen er, at vi er involveret i den store strid, og vi har en fjende, som er ude på at gøre os ondt. De gode nyheder er, at midt i det hele kan vi have vished om, at Gud er med os. Uanset hvilken årsag der er til de prøvelser, vi møder, uanset de nuværende følger af disse prøvelser, har vi forsikringen om Guds kærlighed, som er så stor, at Jesus døde på korset for os. Det er en kærlighedsgerning, der i sig selv lover en ende på al lidelse.

Til at tænke over

Hvordan kan vi vide, om et menneskes lidelse er en direkte straf fra Gud? Hvilken holdning er den bedste for os at indtage over for en person, der lider, eller mht. vores egne lidelser, når vi nu ikke med sikkerhed kan vide, om det er Guds straf? 71

FREDAG

11. NOVEMBER 2016

Til videre studium Som vi har nævnt tidligere i dette kvartal, er det vigtigt at forsøge at sætte os i de personers sted, som vi læser om i Jobs Bog, for derved bedre at kunne forstå deres motiver og handlinger. De så ikke som os den kamp, der foregik bag scenen. Hvis vi prøver at sætte os i deres sted, burde det ikke være så svært for os at se den fejl, som Elifaz, Bildad og Sofar begik i forbindelse med Jobs lidelser. De foretog en vurdering, som de i virkeligheden ikke havde indsigt til at foretage. ”Det er meget naturligt for mennesker at mene, at store ulykker er et sikkert tegn på store forbrydelser og enorm synd; men mennesker begår ofte en fejl ved at bedømme andres karakter på denne måde. Vi lever ikke i en tid med gengældelsens straf. Gode og onde lever sammen, og ulykker rammer os alle. Til tider krydser mennesker grænsen for Guds beskyttende omsorg, og Satan udøver da sin magt over dem, uden at Gud griber ind. Job var hårdt plaget, og han venner forsøgte at få ham til at erkende, at hans lidelser var et resultat af synd, og få ham til at føle sig forbandet. De fremlagde hans sag, som om han var en stor synder; men Herren irettesatte dem for deres dom over hans trofaste tjener.“ (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 3. bind, side 1140). Vi må være forsigtige med, hvordan vi betragter hele lidelsens spørgsmål. Det er rigtigt, at det i nogle tilfælde synes at være lettere at forstå. Nogle ryger og får lungekræft. Hvor meget enklere kan det være? Det er godt nok, men hvad så med dem, der ryger hele livet og aldrig får lungekræft? Straffer Gud den ene, men ikke de andre? Ligesom Elifaz, Bildad og Sofar ved vi ikke altid, hvorfor lidelser kommer. Og på en måde betyder det ikke noget, om vi ved det eller ej. Det, der betyder noget, er, hvad vi foretager os som svar på de lidelser, vi ser. Og på dette punkt fejlede de tre mænd totalt. Spørgsmål til drøftelse

1. Hvad lærer sandheden om gengældelsens straf os om, hvordan vi kan stole på Guds ultimative retfærdighed på trods af, hvordan det hele ser ud nu? 2. Jobs tre venner forstod slet ikke alt det, der skete med Job under hans lidelser. Og gælder det ikke på en måde os alle sammen? Vi forstår ikke fuldstændigt årsagerne til menneskenes lidelser. Hvordan bør denne kendsgerning få os til at vise større medfølelse for dem, der lider? Hvor vigtigt er det, at vi kender de umiddelbare årsager?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 12. NOVEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Hvilken sandhed der end måtte være i Bildads ord, var måden, han fremførte sine synspunkter på, ikke ideel. Kan du finde eksempler fra Bibelen, hvor måden, sandheden fremføres på, er afgørende for udfaldet, fx fra Jesu eller apostlenes virke? - Hvad kan vi lære af Jesu pædagogik?

Uddybende spørgsmål

• Prøv at vende et af spørgsmålene i forbindelse med lidelsens problem på hovedet: - Hvordan kan det være, at Gud så ofte behandler de onde godt? - Hvad fortæller det om Gud? • Hvordan oplever du og jeg syndens følger? - Hvad er selvforskyldt, hvad er ikke? - Hvad kan du og jeg gøre, som med sikkerhed kommer til at føre til konsekvenser af forkert adfærd? I forhold til fysisk livsstil? Moralske valg? På hvilke områder er det ikke indlysende, at vi ser følgerne af vores valg allerede i dette liv? • Hvorfor skal der være en endelig straf på dommens dag for moralske forseelser? Hvorfor lader Gud ikke bare mennesker opleve en straf her og nu og lade det være enden på det hele? - Kan du give eksempler på ondskab, som har brug for at blive afsløret og straffet på dommens dag?

Mødet med dagligdagen

• Tænk om du var født i ... (indsæt eksempelvis forskellige lande og tider)! - Du er måske velsignet ved at være født i Danmark med al landets overflod på netop dette tidspunkt i historien. Er det din egen ”skyld“? • Når du tænker over de mennesker, du har truffet i ugens løb, som er udsat for store lidelser, tror du så, at Gud elsker dem mindre end andre? - Hvis ikke, hvorfor lider de?

Til at tænke over

Elsker jeg Gud, uafhængigt af, om det kan betale sig eller ej?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 12. NOVEMBER 2016

Forstå det bedre

Jobs Bog udvikler i virkeligheden et af de klassiske argumenter for en dommedag efter dette liv. Argumentationen er i korte træk som følger: - Gud er retfærdig - Retfærdighed må betyde, at det går de gode godt og de onde dårligt - Virkeligheden viser, at en sådan retfærdighed ikke findes i dette liv - Der må derfor være et ”efterliv“, hvor Gud ved en dom genopretter retfærdighedens balance Selv om dette perspektiv langt fra dækker alle sider af den store strid, indeholder den en enkel sandhed, som Job også, i modsætning til sine venner, nåede frem til (jf. Job 19,25-27).

NOTER

TIL SABBATTEN | 12. NOVEMBER 2016

TIL SABBATTEN | 19. NOVEMBER 2016

Uskyldigt blod

Ugens vers

”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses“ (Hebr 11,1).

Indledning

Den algeriskfødte forfatter Albert Camus kæmpede med spørgsmålet om menneskelig lidelse. I sin bog Pesten brugte han en pest som billede på alt det onde, som påfører menneskeheden smerte og lidelse. Han beskriver en scene, hvori en lille dreng er smittet med pest og dør en frygtelig død. Bagefter sagde en præst, der havde været vidne til tragedien, til en læge, der også havde været til stede: ”Dette er afskyeligt, for det overgår vores menneskelige forståelse. Men måske bør vi elske det, vi ikke forstår.“ Lægen bed tilbage i vrede: ”Nej, Fader. Jeg har en helt anderledes opfattelse af kærlighed. Jeg vil til min dødsdag nægte at elske et system, hvor børn bliver tortureret.“ (Albert Camus, Pesten, engelsk udgave s. 218). Denne scene genspejler det, vi har set i Jobs Bog: overfladiske og tamme svar på et problem, der ikke har en enkel løsning. Job vidste ligesom lægen i Camus’ bog, at de svar, der blev givet, ikke passede med virkeligheden. Dette er derfor udfordringen: Hvordan finder vi meningsfyldte svar på noget, der synes meningsløst? I denne uge vil vi forsætte denne søgen.

Ugens tekster

· · · · · ·

Job 10 Es 53,6; Rom 3,10-20 Job 15,14-16 Job 1,18-20 Matt 6,34

SØNDAG

13. NOVEMBER 2016

Jobs protest Elifaz, Bildad og Sofar havde ret i, at Gud straffer det onde. Men desværre var dette ikke sagen i Jobs tilfælde. Jobs lidelser var ikke et resultat af gengældelsens straf. Gud straffede ham ikke for hans synd, som han senere ville gøre med Korah, Dathan og Abiram. Og i modsætning til, hvad der ofte kan være tilfældet, høstede Job ikke det, han havde sået. Nej, Job var en retfærdig mand; det siger Gud selv (se Job 1,8). Job fortjente ikke, det der skete med ham, og han vidste det. Dette er grunden til, at hans klage var så hård og bitter. Job 10

Hvad siger Job til Gud, og hvorfor er det forståeligt i hans situation? Har andre troende ikke stillet tilsvarende spørgsmål, når de oplevede store tragedier i deres liv? ”Gud, hvorfor besværede du dig i det hele taget med at skabe mig?“ Eller ”Hvorfor gør du dette imod mig?“ Eller ”Ville det ikke have været bedre for mig aldrig at være blevet født end at skulle udsættes for dette?“ Det, der gjorde det svært for Job at forstå, var, at han vidste, at han var tro imod Gud. Han råbte til Gud i sin nød: ”Skønt du ved, at jeg er uskyldig; men ingen kan rives ud af din hånd!“ (Job 10,7). Vi står over for en vanskelig ironi. I modsætning til, hvad hans venner sagde, led Job ikke på grund af sin synd. Bogen fortæller os det modsatte: Job led, netop fordi han var trofast. De første to kapitler i bogen fastslår denne pointe. Men Job havde ingen mulighed for at vide, at dette var tilfældet, og selv om han havde haft det, ville det sandsynligvis kun have gjort hans bitterhed og frustration værre. Selv om Jobs situation var enestående, er den også universel, når det gælder lidelse, især når lidelse synes at være helt ude af proportion med det onde, vi evt. må have gjort. En ting er at bryde hastighedsgrænsen og få en bøde; det er noget helt andet, hvis man i samme situation kommer til at slå nogen ihjel.

Til at tænke over

Hvad kan vi sige til nogen, der mener, at deres lidelser er uretfærdige?

MANDAG

14. NOVEMBER 2016

Uskyldigt blod? Vi hører tit spørgsmålet om ”uskyldig“ lidelse. Bibelen selv bruger udtrykket ”uskyldigt blod“ (Es 59,7; Jer 22,17; Joel 3,19), oftest i forbindelse med overfald eller mord. Hvis det er, hvad ”uskyldigt blod“ betyder, ved vi, at verden er fuld af eksempler på det. På den anden side taler Bibelen om menneskenes synd og forfald, som rejser et begrundet spørgsmål om betydningen af ”uskyldig.“ Hvem er virkelig uskyldig, hvis alle har syndet, hvis alle har overtrådt Guds lov? Nogen har engang sagt: ”Din fødselsattest er bevis på din skyld.“ Selv om teologer og bibelforskere i århundreder har debatteret den nøjagtige forbindelse mellem mennesker og synd, siger Bibelen helt tydeligt, at synden indvirker på hele menneskeheden. Tanken om menneskenes syndighed findes ikke kun i Det Nye Testamente. Tvært imod; Det Nye Testamentes granskning af emnet udvider det, der var skrevet i Det Gamle Testamente. 1 Kong 8,46 Sl 51,7 Ordsp 20,9 Es 53,6 Rom 3,10-20

Hvad siger følgende tekster om syndens virkelighed? Vi har Skriftens klare vidnesbyrd om, at menneskehedens synd er virkelig. Og alle, som har kendt Gud personligt, og som har set et glimt af Guds godhed og hellighed, er klar over det samme. Hvem af os (vi vil her springe over hele problematikken omkring nyfødte og små børn) er i den forstand virkelig ”uskyldige“? På den anden side er dette egentlig ikke pointen. Job var en synder; i den forstand var han ikke mere uskyldig, end hans børn var. Men hvad havde han eller hans børn gjort, der fortjente den skæbne, der ramte dem? Mon ikke det er det ultimative spørgsmål for menneskeheden, når det gælder lidelse? I modsætning til Jobs venners ”svar af ler“ (Job 13,12), vidste Job, at han ikke fortjente det, der skete med ham.

Til at tænke over

Hvordan hjælper det os til at se vores absolutte behov for korset, at vi kender Gud og hans hellighed, som gør vores egen syndighed så smertefuld og tydelig?

TIRSDAG

15. NOVEMBER 2016

Uretfærdige skæbner Job 15,14-16

Hvilken sandhed kommer Elifaz med over for Job? Igen talte Elifaz sandhed (ligesom de andre). Denne gang handlede det om hele menneskehedens syndige tilstand. Synd er en universel kendsgerning for tilværelsen på jorden. Det samme er lidelse. Alle mennesker lider under syndens følger. Der er ingen tvivl om, at Gud kan benytte lidelse til at lære os vigtige lærdomme. ”Gud har altid prøvet sit folk i prøvelsens ildovn. Det er i smelteovnens hede, slaggerne skilles fra det sande guld i den kristnes karakter.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 64). Men der er et dybere problem forbundet med lidelse. Hvad med alle de gange, hvor vi ikke ser noget godt komme ud af det? Hvad med de menneskers lidelse, hvor slaggerne ikke skilles fra det sande guld i deres karakter, fordi de bliver dræbt? Hvad med dem, der lider uden nogen sinde at komme til at kende den sande Gud eller ikke engang hører om ham? Hvad med dem, hvis lidelser kun gør dem bitre, vrede og hadefulde over for Gud? Vi kan ikke overse disse eksempler eller forsøge at tilpasse dem en simpel formular. Hvis vi gør det, gør vi os måske skyldige i de samme fejl som Jobs anklagere. Hvad godt kommer der ud af, at mange dyr dør en langsom, frygtelig og smertefuld død under en skovbrand? Eller hvad med de tusindvis af mennesker, der dør under naturkatastrofer? Eller en civilbefolkning, der bliver udryddet under krig? Hvilke lærdomme kan de eller deres familier lære? Og man kan med rette stille spørgsmål ikke kun med hensyn til Jobs ti døde børn, men også om hans tjenere, der blev hugget ”ned med sværd“ (Job 1,15) eller dem, der blev brændt ihjel af en ”Guds ild“ (Job 1,16), eller de andre tjenere, der blev hugget ned ”med sværd“ (Job 1,17). Uanset hvilke lærdomme Job og hans anklagere kan have lært, og hvilket nederlag, Satan vil møde på grund af Jobs trofasthed, synes de andres skæbne i hvert fald ikke retfærdig. Kendsgerningen er, at det ikke er det. Det er ikke fair eller rigtigt. Vi møder de samme udfordringer i dag. Er det retfærdigt, at en seksåring dør af kræft? Er det retfærdigt, at en 20 år gammel pige bliver hevet ud af sin bil og voldtaget? Er det retfærdigt, at en 35 årig mor til tre dør i en trafikulykke? Hvad med de 19.000 japanere, der omkom under jordskælvet i 2011? Var alle 19.000 skyldige i et eller andet, der gjorde dette til en retfærdig straf? Hvis ikke, var deres død heller ikke fair. Dette er vanskelige spørgsmål. 79

ONSDAG

16. NOVEMBER 2016

Nok for en dag … Læs følgende bibeltekster og tænk over de menneskers umiddelbare skæbne, som omtales i disse vers. Spørg dernæst dig selv: Hvor retfærdig var deres tilværelse? · · · · · · ·

Job 1,18-20 1 Mos 4,8 2 Mos 12,29-30 2 Sam 11,17 Jer 38,6 Matt 14,10 Hebr 11,35-38

Bibelen åbenbarer en barsk kendsgerning mht. livet i vores syndige verden: ondskab og lidelse er en del af virkeligheden. Det er kun en overfladisk læsning af Guds Ord, hvor man plukker nogle få tekster ud af deres sammenhæng, der kan give nogen den tanke, at livet her er fair, retfærdigt og godt, og hvis bare vi forbliver tro imod Gud, vil vi ikke blive ramt af lidelse. Det er rigtigt, at trofasthed kan medføre store velsignelser her og nu; men det betyder ikke, at det giver os en absolut beskyttelse mod lidelse og smerte. Bare spørg Job. I saligprisningerne holdt Jesus en mægtig tale om, hvorfor vi bør have tillid til Gud og ikke bekymre os om, hvad vi skal spise eller drikke eller klæde os med. Jesus brugte eksempler fra naturen som lignelser på, hvorfor vi kan stole på, at Gud i sin godhed vil opfylde vores behov. Og så udtalte han følgende berømte ord: ”Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage“ (Matt 6,34). Bemærk, at ”hver dag har nok i sin plage.“ Jesus benægtede ikke, at det onde er til stede i vores liv hver eneste dag. Faktisk sagde han det modsatte. Han bekræftede, at det onde er almindeligt og til stede i vores hverdag. Hvordan kunne han andet? Som Herren vidste han mere om det onde i verden end nogen af os nogen sinde vil være i stand til, og vi ved trods alt ret meget om det allerede. Til at tænke over

Hvem af os har ikke oplevet lidt eller meget af, hvor uretfærdigt og bittert livet kan være? Hvordan kan vi finde trøst og styrke ved at fokusere på Jesu bekræftelse af det ondes virkelighed?

TORSDAG

17. NOVEMBER 2016

Det, der ikke ses Ordsp 3,5

Dette er en meget kendt tekst; men hvilket vigtigt budskab finder vi deri, især i sammenhæng med det, vi har studeret? Selv om Jobs situation var ekstrem, illustrerer den alligevel den triste virkelighed. I en syndig verden omgives vi af menneskelig lidelse. Vi har faktisk ikke brug for hverken Jobs historie eller andre bibelske beretninger for at være klar over det. Vi ser det over alt omkring os. Til en vis grad lever vi alle midt i det. ”Et menneske, en kvindefødt, har et kort liv, mættet med uro. Han folder sig ud som en blomst og visner, han er som en flygtende skygge og kan ikke bestå“ (Job 14,1-2). Det spørgsmål vi kæmper med, er, hvordan vi kan gøre rede for lidelse, især den lidelse, der ikke giver nogen mening, lidelse, hvor uskyldigt blod udgydes. Som vi ser i de tidlige kapitler i Jobs Bog og også andre steder i Bibelen, er Satan en virkelig person og den direkte eller indirekte årsag til mange lidelser. Som vi så tidligere i dette kvartals studium (lektie 2), fungerer skabelonen med den store strid godt i vores forsøg på at forstå det ondes virkelighed i vores verden. Men det er alligevel til tider svært at forstå, hvorfor ting sker, som de gør. Nogle gange, ja faktisk ofte, giver det ingen mening. Det er på de tidspunkter, hvor der indtræffer begivenheder, vi ikke forstår, at vi har brug for at lære at stole på Guds godhed. Vi har brug for at lære at stole på Gud, selv når svarene ikke er tydelige, og vi ikke kan se, at lidelsen og det onde fører til noget godt.

Til at tænke over

Hebr 11,1 siger: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.“ Hvordan kan vi lære at have tillid til Gud mht. de ting, vi ikke ser, gennem det vi ser? Hvordan har Job, ud fra det, vi har læst indtil nu i Jobs Bog, lært at gøre netop det? Hvordan kan vi lære at gøre det samme?

FREDAG

18. NOVEMBER 2016

Til videre studium Indledningen sidste sabbat startede med Albert Camus, som skrev om sin kamp for at finde svar, ikke alene på lidelsens problem, men på hele tilværelsens mening. Som de fleste ateister havde han svært ved at finde en løsning. Hans mest berømte citat viser, hvor lidt han opnåede: ”Der findes kun ét virkelig alvorligt filosofisk problem, nemlig selvmordet. At afgøre, om livet er eller ikke er værd at leve, er at besvare filosofiens grundspørgsmål.“ (Sisyfosmyten, Gyldendal 1960). Det er virkelig ikke let at besvare spørgsmålet om lidelsens problem. Jobs Bog trækker forhænget til side og viser os et større billede, end vi ellers ville have set; men selv når vi har læst hele bogen, findes der stadig mange ubesvarede spørgsmål. Der er en afgørende forskel på at finde svar på lidelsens problem med og uden Gud. Forestillingen om Guds eksistens midt i ondskab og lidelse kan synes vanskelig at forklare. På den anden side har vi muligheden for et svar og en løsning. Vi har det håb, at Gud ”vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, ej heller sorg, ej heller skrig, ej heller pine skal være mere. Thi det, der var før, er forsvundet“ (Åb 21,4). Selv om en person ikke tror på dette eller de andre bibelske løfter, vil vedkommende måske gå med til at indrømme, at livet med et sådant håb er bedre i modsætning til at tro, at man efter kamp og strid dør og går evigt til grunde, uden at tilværelsen havde nogen mening. Spørgsmål til drøftelse

1. Følgende argument bruges af mange mht. spørgsmålet om godt og ondt: ”Ja, der er meget ondt i verden; men der er også meget godt, og der er mere godt end ondt.“ Vores første spørgsmål vil være: ”Hvordan ved vi, at der er mere godt end ondt? Hvordan kan man foretage en sammenligning?“ Det næste spørgsmål vil være: ”Hvilken trøst ville det være for Job (eller andre) midt i deres lidelse?“ Den tyske filosof Arthur Schopenhauer brugte et godt eksempel til at afvise hele ideen om en form for balance mellem godt og ondt her i verden. ”Det er blevet sagt,“ skrev han, ”at denne verdens glæder opvejer smerten; eller i hvert fald at der er en balance mellem de to. Hvis læseren kort ønsker at se, om dette argument er rigtigt, lad ham sammenligne de forskellige følelser hos to dyr, hvor det ene er i gang med at spise det andet.“ Hvordan vil du svare på påstanden om, at det gode på en eller anden måde opvejer det onde?

DIALOG

TIL SABBATTEN | 19. NOVEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Inviter en særlig bibelkyndig (måske en fra klassen), til at besvare nogle af de spørgsmål, klassen har samlet til tekster i Job. • Saml nogle bibeltekster, som viser, at det ikke altid er Guds vilje, som sker i verden. Del dem med klassen og drøft, hvilke af disse tekster der tydeligst og bedst kan bruges, når vi taler med andre mennesker om vores tro. • Saml nogle af Bibelens løfter om en bedre fremtid for dig og mig og menneskeheden.

Uddybende spørgsmål

• Er du enig med forfatteren og Elifaz i, at Gud end ikke finder den himmelske verden helt ren og hellig, deri indbefattet keruberne omkring hans trone (Job 4,18)? • Mange mennesker giver følgende overfladiske svar, når de står over for lidelse og tragedie, de ikke forstår: ”Det er sikkert Guds vilje!“ Drøft dette svar. Hvori består de teologiske problemer med et sådant svar? • Mange mennesker, både kristne og ikke-kristne, oplever deres liv som en tilværelse, hvor de er forfulgt af skyld, skyld for forseelser, de kender til – og somme tider med en følelse af skyld, hvor de ikke kender oprindelsen. - Er der forskel på synd og skyld? Hvis der er, hvori består den? - Hvorfor lever mennesker med skyldfølelse? Er vi født med den?

Forstå det bedre

Albert Camus var en af efterkrigstidens store eksistentialister. Han var præget af den enorme meningsløshed, som verdenskrigene med dens ondskab åbenbarede. At tro, at Auschwitz giver mening, synes absurd. At tro, at dette liv indeholder en retfærdig plan, synes i lyset af sådan lidelse håbløs. Syvendedags adventistteologer tror, at mennesket er født selvisk og syndigt, men har afvist, at mennesket er født skyldigt. Vi accepterer derfor, at der er meningsløshed og uretfærdighed i verden, men tror, at Gud ved sin endelige indgriben vil fælde dom og genskabe harmoni og retfærdighed. 83

DIALOG

TIL SABBATTEN | 19. NOVEMBER 2016

Adventister har derfor stærkt afvist den forudbestemmelseslære, som vi finder i dele af den protestantiske verden, hvor mennesket ikke alene er født skyldigt, men også forudbestemt enten til frelse eller fortabelse. At forestille sig, at Gud har forudbestemt et barn, der dør en tidlig død, til pine i helvede i millioner og millioner af år, strider totalt mod det nådige billede af Gud, vi finder i Jesus.

NOTER

TIL SABBATTEN | 19. NOVEMBER 2016

TIL SABBATTEN | 26. NOVEMBER 2016

Efterligninger af håb

Ugens vers

”Det kan blive min redning, for ingen gudløs tør træde frem for ham“ (Job 13,16).

Indledning

Den britiske forfatter William Hazlitt skrev: ”Mennesket er kun et dyr, der ler og græder; for det er det eneste dyr, der er ramt af at kende forskellen på, hvordan tingene er, og hvordan de burde være.“ Det er helt klart, at tingene ikke er, som de burde være. Men for en kristen, som lever med løftet om Jesu genkomst, er der håb - et stort håb om, hvordan tingene vil blive (2 Pet 3,13). Det vil blive så fantastisk, at vi med vores syndsformørkede sind (1 Kor 13,12) har vanskeligt ved at forestille os det. Det er et håb, som et verdsligt sind med al dets snæversynethed og åndsforstokkethed for længe siden har mistet. Idet vi i denne uge fortsætter vores studium af lidelsens problem i Jobs Bog, vil vi opdage, at selv midt i den uretfærdige tragedie, der ramte ham, og som ikke gav nogen mening, og som heller ikke var fortjent, kunne Job stadigvæk udtrykke håb. Hvilket håb havde han, og hvad fortæller det om, hvad også vi kan håbe på?

Ugens tekster

· · · · · ·

Ordsp 17,28 Job 13,1-15 Jak 2,20-22 1 Kor 15,11-20 1 Pet 1,18-20 1 Mos 22,8

SØNDAG

20. NOVEMBER 2016

Hyklere ”Selv den dumme, der tier, kan regnes for vís, den, der holder læberne lukket, gælder som forstandig“ (Ordsp 17,28). Man kan sige, hvad man vil om Job; men man kan ikke beskylde ham for at blive siddende midt i sin sorg og elendighed og stille lytte til, hvad hans venner beskyldte ham for. Tværtimod. En stor del af Jobs Bog består i, at han svarer igen på det, han ved, er en blanding af sandhed og fejl. Som vi har set, udviste disse venner ikke stor takt eller medfølelse. De påstod at tale på Guds vegne ved at retfærdiggøre det, der var sket med Job; og grundlæggende sagde de, at han fik, hvad han fortjente, eller at han havde fortjent noget endnu værre! En enkelt af disse anklager ville have været nok i sig selv, men at blive udsat for alle tre (og andre) var for meget, og Job gav igen. Job 13,1-14

Hvilken fremgangsmåde vælger Job i sit svar på det, der er blevet sagt til ham? I kapitel 2 så vi, at disse mænd forholdt sig tavse i syv dage, da de var kommet for at besøge Job. Når vi ser, hvad der til sidst kom ud af deres mund, var det måske bedst på den måde. Det var i hvert fald, hvad Job mente. Læg også mærke til, at Job siger til dem, at de ikke alene taler løgn, men at de lyver om Gud, interessant i lyset af, hvad der sker imod slutningen af bogen (se Job 42,7).) Der er ingen tvivl om, at det var bedre ikke at sige noget end at sige noget, der var forkert. Hvem af os har ikke erfaret sandheden i det? Men det ser ud til, at det er endnu værre, når vi siger noget forkert om Gud. Det er selvfølgelig ironisk, at disse mænd faktisk mente, at de forsvarede Gud og hans karakter mod Jobs bitre klager over, hvad der skete. Selv om Job ikke forstod, hvorfor alt dette skete med ham, vidste han nok til at indse, at det, disse mænd sagde, gjorde dem til ”hyklere” (Job 13,4).

Til at tænke over

Hvornår har du sidst sagt noget, der var forkert, og som ikke burde have været sagt? Hvordan kan du lære af den erfaring, så du ikke begår den samme fejl igen?

MANDAG

21. NOVEMBER 2016

Lad ham slå mig ihjel I begyndelsen af kvartalet gik vi direkte til afslutningen af bogen og så, hvor godt det gik til sidst for Job. Midt i sine frygtelige lidelser havde han et håb. Vi lever i en anden tidsalder og kender afslutningen på hele bogen, dvs. hele Bibelen, og vi kan se, at Job havde meget mere at håbe på, end han på sin tid kunne have forestillet sig. Men da hans børn døde, hans ejendom blev taget fra ham, og hans helbred blev ødelagt, havde han ikke den fordel, at han vidste, hvordan det ville gå til sidst. Det eneste, han vidste, var, at hans tilværelse pludselig var blevet elendig. Alligevel var han i stand til at udtrykke håb midt i sin bitre klage og sit ønske om aldrig at være blevet født eller at være gået direkte fra sin mors liv til graven. Han håbede på Gud – den samme Gud, som han mente behandlede ham så uretfærdigt lige nu. Job 13,15

Hvilket håb udtrykkes i dette vers? Hvad siger Job? ”Lad ham slå mig ihjel, jeg venter ham!“ Hvilket mægtigt udtryk for tro! Med alt, hvad der var sket, vidste Job, at det sidste, der muligvis ville ske, var døden – og at Gud også kunne lade det ske. Men selv om det skulle ske, ville Job alligevel dø i tillid til Gud. ”Vi må altid huske rigdommen i Kristi nåde. Sæt de lærdomme højt, som hans kærlighed giver os. Lad din tro være som Jobs, så du kan sige: ’Lad ham slå mig ihjel, jeg venter ham!’ Grib fat i løfterne fra din himmelske far og husk, hvordan han tidligere har behandlet dig og sine andre tjenere; for ’alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud’.“ (Ellen White, The Advent Review and Sabbath Herald, 20. oktober 1910). Ud fra et rent menneskeligt synspunkt havde Job ingen grund til at håbe på noget som helst. Men Job så ikke kun tingene ud fra en menneskelig synsvinkel. Hvilket håb ville han have haft, hvis han havde gjort det? I stedet kommer han med sit forbløffende udtryk for tro og håb i forbindelse med Gud og sin tillid til ham.

Til at tænke over

Et logisk spørgsmål ville være: Hvordan kunne Job bevare sin tro på Gud midt i alt det, der skete med ham? Læs Job 1,1 og Jak 2,20-22. Hvordan er disse vers med til at besvare spørgsmålet, og hvad bør svaret fortælle os om, hvor vigtig trofasthed og lydighed er i den kristnes liv?

TIRSDAG

22. NOVEMBER 2016

Efterligninger af håb ”Det kan blive min redning, for ingen gudløs tør træde frem for ham“ (Job 13,16). Dette vers følger lige efter det, vi læste i går. Hvordan bekræfter det endnu mere tanken om, at Job på trods af alt havde håb, og at hans håb stod til Gud? Det er en interessant linje, der følger den, der kom lige før. Selv om Job skulle dø, selv om Gud skulle slå ham ihjel, stolede Job stadigvæk på, at Gud ville redde ham. Selv om det på den ene side er en mærkelig kontrast, giver det på den anden side god mening. Hvad er frelse, hvis det ikke er befrielse fra døden? Og hvad er døden, i hvert fald for de frelste, andet end et kort øjebliks hvile, en kort søvn, der efterfølges af opstandelsen til evigt liv? Er dette håb om opstandelse og evigt liv ikke det store håb for alle Guds folk ned igennem årtusinder? Dette blev også Jobs håb. 1 Kor 15,11-20

Hvilket håb læser vi om her? Hvorfor ville vi ikke have noget håb i det hele taget, hvis vi ikke havde dette håb? Efter Jobs stærke tro på, at Gud vil redde ham, siger han, at ”ingen hanef tør træde frem for ham.“ Den hebraiske rod til dette ord betyder ”gudløs“ eller ”blasfemisk“, og har en meget negativ overtone på hebraisk. Job vidste, at hans frelse kun kunne findes hos Gud, kun hvis ens liv var overgivet til ham i trofast lydighed. Derfor havde den gudløse og onde, hanef, intet håb. Job har sandsynligvis udtrykt det, han forstod som sin ”frelsesvished“. Selv om han trofast frembragte brændofre for synd, ved vi ikke, hvor meget han forstod af deres betydning. Før korset havde de mest trofaste af Herrens efterfølgere ikke en så fuldstændig forståelse af frelsen, som vi, der lever efter korset, kan have. Men Job vidste nok til at vide, at hans håb om frelse kun fandtes hos Gud, og at ofringerne var et udtryk for, hvordan denne frelse kunne findes.

ONSDAG

23. NOVEMBER 2016

Håb før verden blev grundlagt Hvem af os kan som Job komme med en så stærk bekræftelse af håb efter at have gennemgået så meget? Hans ord er et evigt vidnesbyrd om et liv i tro og lydighed. Job havde håb, fordi han tilbad håbets Gud. Midt i alle de realistiske fortællinger om menneskehedens synd og beskidte handlinger, fra Adams og Evas fald i Edens have (1 Mos 3) til Babylons fald ved verdens ende (Åb 14,8), er Bibelen en bog fuld af håb, fuld af en vision om et langt bedre liv, end denne verden kan tilbyde. ”Verden er blevet overgivet til Kristus, og enhver velsignelse fra Gud kommer gennem ham til den faldne slægt. Han var genløseren både før og efter, at han blev menneske. Så snart der var synd, var der også en Frelser.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 143). Og denne frelser er kilden til vores store håb. Ef 1,4 Tit 1,2 2 Tim 1,8-9 1 Pet 1,18-20

Hvordan stadfæster disse tekster det vidunderlige håb, som udtrykkes i citatet fra Ellen White herover? Disse tekster lærer den fantastiske sandhed, at Gud i sin forudviden til og med før verdens skabelse vidste, at menneskene ville synde. 2 Tim 1,9 siger, at han kaldte os af den nåde, som blev givet os i Kristus Jesus ”for evige tider siden“. Dette er en nåde, som gives, ikke ”på grund af vore gerninger“ (hvordan kunne det være vore gerninger, når vi ikke engang var født på det tidspunkt?), men i Jesus. Allerede før vi eksisterede, lagde Gud en plan, der tilbød menneskeheden håbet om evigt liv. Håbet opstod ikke efter, at vi havde brug for det; det var allerede til stede, parat til os, da vi havde brug for det. Som kristne har vi meget at håbe på og have tillid til. Vi lever i et univers, som er skabt af en Gud, der elsker os (Joh 3,16), en Gud, der frelste os (Tit 2,14), en Gud, der hører, når vi beder (Matt 6,6), en Gud, der går i forbøn for os (Heb 7,25), en Gud, der lover aldrig at forlade os (Heb 13,5), en Gud, der lover at oprejse vores legemer fra døden (Es 26,19) og give os evigt liv sammen med ham (Joh 14,2-3).

Til at tænke over 90

”Hvad er der mere at sige! Er Gud for os, hvem kan da være imod os?“ (Rom 8,31). Hvordan kan dette håb blive virkeligt for dig, selv midt i de kampe, du netop nu kæmper?

TORSDAG

24. NOVEMBER 2016

Billeder på håb Læs følgende bibeltekster. Hvilket håb peger hver af dem på? 1 Mos 3,15 1 Mos 22,8 4 Mos 17,11 Joh 1,29 Gal 2,16 Fil 1,6 1 Kor 10,13 Dan 7,22 Dan 12,1-2 Matt 24,27 Dan 2,44 Til at tænke over

Følg den tankerække, der kommer til udtryk i disse tekster. Hvad siger de samlet om det håb, vi som kristne kan have i Jesus?

FREDAG

25. NOVEMBER 2016

Til videre studium Fra side til side er Bibelen fyldt af fantastiske udsagn om håb. ”Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden“ (Joh 16,33). ”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende“ (Matt 28,20). ”Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld“ (Gal 3,13). ”Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os“ (Sl 103,12). ”For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre“ (Rom 8,38-39). ”Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden“ (1 Mos 9,16). ”Se, hvor stor kærlighed Faderen har vist os, at vi kaldes Guds børn, og vi er det! Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke kender ham“ (1 Joh 3,1). ”Forstå, at Herren er Gud, han har skabt os, og ham hører vi til, vi er hans folk og de får, han vogter“ (Sl 100,3). Dette er kun et lille udvalg af de tekster i Guds Ord, der viser os, hvordan vores Gud er, og hvad han tilbyder os. Hvilket grundlag havde vi i det hele taget for håb uden Bibelens åbenbaring? Spørgsmål til drøftelse

1. Find andre bibeltekster, der taler om håb. Hvilke betyder især meget for dig? Hvorfor? 2. Hvilke af syvendedags adventisternes specifikke trospunkter giver dig i særlig grad håb? 3. Hvordan kan vi, midt i personlige prøvelser og af og til tragedier og vanskeligheder i livet, lære at glæde os over det håb, vi finder i Bibelen? Hvorfor er det let at blive modløs over det, der sker, selv om vi har så meget at håbe på? Hvad kan vi rent praktisk gøre for at holde dette håb levende og glæde os over det? 4. ”Tal håb og tro og tak til Gud. Vær glad og håbefuld i Kristus. Oplær dig selv til at lovprise ham. Dette er et stort middel imod sygdomme både i sjæl og legeme.“ (Ellen White, Mind, Character, and Personality, 2. bind, s. 492).

DIALOG

TIL SABBATTEN | 26. NOVEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Lad en fra klassen undersøge, hvad et ”sørgeår“ var i ældre tiders Danmark og drøft, om der er gode begrundelser for at genindføre et sådant eller finde andre måder, som man offentligt kan markere sin sorg på. • Hvad kan du finde i Bibelen, som angiver forskelle mellem mennesker og dyr? - Tænk på beretninger, hvor mennesker opfører sig/bliver som dyr, eller hvor mennesker ikke behandler dyr ordentligt.

Mødet med dagligdagen

I sidste kvartal drøftede vi mission i lokalsamfundet. Er der mennesker i dit lokalsamfund, som kæmper med lidelse, og hvor du er i stand til at give en hjælpende hånd?

Uddybende spørgsmål

• Midt i sine lidelser fastholder Job indtrængende sit ønske om at kunne fremlægge sin sag direkte for Gud. Hvordan ville det være, hvis han/vi ikke havde en forestilling om en Gud, en person, som vi kunne gå til med vores klage? - Kan du finde eksempler fra historien, kulturen eller dagligdagen, hvor mennesker føler sig anklagede uden at vide noget om, hvor de skal henvende sig for at kæmpe for deres sag? • Tænk over forskellige vanskelige eller livstruende situationer. Hvilken forskel gør det, om man har håb om noget bedre? - Hvilke situationer synes håbløse? Opstil en række situationer og rangdel dem efter, hvor der er mindst (eller mest) håb om at komme godt ud på den anden side.

Forstå det bedre

Det håb, Job udtrykker i 13,15-16, er endnu ikke håbet om opstandelse. Det er håbet om at kunne stedes for dommeren og fremføre sin sag. Det håb har han til Gud, fordi Job fastholder, at Gud er retfærdig, og at han selv ikke fortjener den skæbne, han lider. Job har tidligere givet udtryk for sin samtids syn på det mørke intet, som døden var (se Job 10,18-22). Endnu i denne tale i kap. 13-14 udtrykker Job i 14,7-10 det synspunkt, at mennesket ikke har et ”efterliv“. Men han udtrykker også, at hvis det var tilfældet, hvis Gud ville huske mennesket og kalde det til live efter en tid/frist i graven, ville alt se anderledes ud. Da ville der være håb: ”Gid …“ det var sådan, det er. I Job 19,25-27 er han nået frem til, at det fak93

DIALOG

TIL SABBATTEN | 26. NOVEMBER 2016

tisk er sådan: ”hans løser lever og vil til sidst stå frem på jorden“, og selv om hans kød var tæret bort, skal Job møde Gud i opstandelsen. Til at tænke over

NOTER

Job vidste intet om den himmelske baggrund for striden, han var kastet ud i. Du og jeg, derimod, har fået åbenbaret Guds fremtidsplan og indholdet og udfaldet af den store strid.

NOTER

TIL SABBATTEN | 26. NOVEMBER 2016

TIL SABBATTEN | 3. DECEMBER 2016

Elihus vrede

Ugens vers

”For så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer“ (Es 55,9).

Indledning

Ordduellen mellem Job og hans tre venner fortsætter. Der siges af og til ord, der er meget dybe, smukke og sande. Folk citerer tit fra Jobs Bog, også fra Elifaz’, Bildads og Sofars udtalelser. Og det skyldes, som vi har set igen og igen, at de havde meget godt at sige. Men de sagde det ikke på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt under de rette forhold. Det bør lære os den vigtige sandhed, som udtrykkes i disse vers fra Orsp 25,11-13: Æbler af guld på billeder af sølv: ord talt på rette vis. Ring af guld og gyldent smykke: en vís, der formaner en, som lytter. Som kølende sne på en sommerdag er et pålideligt sendebud for den, der sender ham; han opliver sin herre. Desværre var det ikke den slags ord, Job hørte fra sine venner. Faktisk skulle det blive endnu værre, for i stedet for, at kun tre mænd fortalte ham, hvad der var galt, kom der en ny person ind på scenen.

Ugens tekster

· · · · · ·

Job 13,28 Job 28,28 Job 32,1-5 Job 34,10-15 Ez 28,12-17 Job 1-2,10

SØNDAG

27. NOVEMBER 2016

Dårlige trøstere Den verbale kamp fortsatte til og med efter Jobs mægtige trosbekendelse (Job 13,15-16). I adskillige kapitler går samtalen frem og tilbage, og mændene udtrykker mange dybe og vigtige spørgsmål om Gud, synd, død, retfærdighed, de onde, visdom og menneskenes korte liv. Hvilke sandheder udtrykkes i følgende tekster? Job 13,28 Job 15,14-16 Job 19,25-27 Job 28,28 Diskussionen fortsætter gennem alle disse kapitler, og ingen af parterne er villige til at opgive sin stilling. Elifaz, Bildad og Sofar fortsætter med hver sin dagsorden og på hver sin måde at argumentere for, at mennesker får, hvad de fortjener her i livet. Det, der havde ramt Job, måtte derfor være en retfærdig straf for hans synd. Job derimod blev ved med at klage over den frygtelige skæbne, der havde ramt ham, og han var overbevist om, at han ikke fortjente at lide. Frem og tilbage fortsatte argumenterne. Alle ”trøsterne“ anklagede Job for at komme med tomme og nytteløse ord, og Job anklagede dem for det samme. Til syvende og sidst var der ingen af dem, heller ikke Job, der forstod, hvad der foregik. Hvordan kunne de? De talte ud fra en meget begrænset synsvinkel, som alle mennesker deler. Hvis der er én indlysende lærdom fra Jobs Bog efter alle disse mænds mange taler, er det, at vi mennesker har brug for ydmyghed, når vi hævder at tale om Gud og hans gerninger. Vi kender måske til en smule sandhed, måske til og med en hel del sandhed, men af og til ved vi ligesom Jobs tre venner ikke nødvendigvis, hvordan vi skal anvende de sandheder, vi kender til. Til at tænke over

Se dig omkring i naturens verden. Hvordan er den med til at vise os, hvor begrænset vores viden er selv om de mindste ting? 97

MANDAG

28. NOVEMBER 2016

Elihu ankommer Fra kapitel 26 til 31 i Jobs Bog giver bogens tragiske helt, Job, sin sidste tale til de tre mænd. Selv om han er både veltalende og ivrig, gentager han i bund og grund de samme argumenter, som han har bragt hele tiden: Jeg fortjener ikke det, der er sket med mig. Punktum. Igen repræsenterer Job en stor del af menneskeheden. Mange mennesker udsættes for vanskeligheder, som de ikke fortjener. Spørgsmålet – på mange måder det vanskeligste af alle spørgsmål – er hvorfor? Nogle gange er svaret på, hvorfor vi lider, ret enkelt. Ofte er mennesker selv skyld i deres lidelser. Men lige så ofte, og især i Jobs tilfælde, er virkeligheden en anden, og derfor forbliver spørgsmålet om lidelse ubesvaret. I afslutningen af kapitel 31 taler Job om, hvordan hans liv har været, et liv, hvor intet af det, han har gjort, retfærdiggør det, der nu sker med ham. Og så siger det sidste vers i kapitlet: ”Det var afslutningen på Jobs tale“ (Job 31,40). Job 32,1-5

Hvad sker der, og hvad anklager Elihu Job og de andre for? Dette er første gang, Elihu omtales i Jobs Bog. Han har åbenbart hørt noget af de andres lange diskussion; men vi får ikke at vide nøjagtig, hvornår han dukkede op. Han må være ankommet senere end de andre; for han omtales ikke sammen med de tre, da de kom. Men vi får at vide, at han ikke var tilfreds med de svar, han havde hørt under den del af de andres diskussion, som han havde overværet. I disse fem vers bliver vi faktisk fire gange fortalt, at ”vreden flammede op“ i ham over det, han havde hørt. I de næste seks kapitler forsøger denne mand Elihu at give sin opfattelse af og forklaring på de problemer, som alle disse mænd stod over for på grund af de ulykker, der havde ramt Job.

Til at tænke over

Job 32,2 fortæller, at Elihu var vred på Job, fordi han ”ville gøre sig retfærdigere end Gud.“ Dette er en forvrængning af Jobs egentlige holdning. Dette viser os, at vi bør være meget forsigtige med, hvordan vi opfatter andres udtalelser. Hvordan kan vi lære at forsøge at opfatte andres udtalelser i den bedste i stedet for den værste mening?

TIRSDAG

29. NOVEMBER 2016

Elihu forsvarer Gud Ned igennem tiden er der skrevet en stor mængde kommentarer om Elihu og hans tale. Nogle ser den som et vigtigt vendepunkt i samtalens retning. Men det er egentlig ikke let at se, hvor Elihu tilføjer noget så nyt eller banebrydende, at det ændrer samtalens dynamik. I stedet ser han ud til stort set at gentage de samme argumenter, som de andre var fremkommet med i deres forsøg på at forsvare Guds karakter mod anklagerne om uretfærdighed i forbindelse med Jobs lidelser. Job 34,10-15

Hvilke sandheder udtrykker Elihu i disse vers? Hvordan er det en parallel til det, de andre mænd tidligere havde sagt? Hvorfor var det, han sagde, upassende i situationen, selv om det var sandt? Måske er det, vi ser både hos Elihu og de andre tre, frygt – frygt for, at Gud ikke er, som de har forestillet sig. De ønsker at tro på Guds godhed, retfærdighed og magt; så hvad gør Elihu andet end at udtrykke sandheder om Guds godhed, retfærdighed og magt? ”Gud har en mands veje for øje, han ser hvert skridt, han tager. Der er hverken mulm eller mørke, som de onde kan gemme sig i“ (Job 34,21-22). ”Gud er mægtig, han forkaster ikke, han er mægtig i forstandens kraft. Uretfærdige lader han ikke leve, men hjælpeløse skaffer han deres ret, han slipper ikke retfærdige af syne. Se til konger på deres trone: Dem har han indsat til at herske, men de bliver hovmodige“ (Job 36,5-7). ”Men den Almægtige finder vi ikke. Han er ophøjet i styrke og ret, han krænker aldrig retfærdighed; derfor frygter mennesker ham. De selvkloge ænser han ikke“ (Job 37,23-24). Hvis alt dette er sandt, må den logiske konklusion være, at Job får det, han fortjener. Hvad ellers kunne det være? Elihu forsøger dernæst at beskytte sin opfattelse af Gud midt i alt det onde, der rammer en så god mand som Job.

Til at tænke over

Har du nogen sinde oplevet ting, der gjorde, at du var bange for at miste din tro? Hvordan reagerede du? Når du nu ser tilbage, hvad kunne du måske have gjort anderledes? 99

ONSDAG

30. NOVEMBER 2016

Det onde strider mod al fornuft Alle disse fire mænd, som troede på en retfærdig Gud, oplevede et stort dilemma. Hvordan kunne de forklare Jobs situation på en fornuftig og logisk måde, som også stemte overens med deres opfattelse af Guds karakter? I deres forsøg på at forstå det onde, eller i hvert fald det onde, der ramte Job, endte de desværre med at indtage en holdning, der var grundlæggende forkert. Ellen White har en stærk kommentar i den sammenhæng. ”Det er umuligt at forklare syndens oprindelse med henblik på at give en grund til dens eksistens … Synden er en ubuden gæst, og ingen kan forklare, hvorfor den kom. Den er mystisk og uforklarlig. At undskylde den er det samme som at forsvare den. Hvis der kunne findes en undskyldning for den eller en årsag til, at den eksisterer, ville den ophøre at være synd.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 396-397). Hvis vi ændrer ordet ”synd“ til ”det onde/ondskab“, ville citatet lyde sådan: "Det er umuligt at forklare det ondes oprindelse med henblik på at give en grund til dets eksistens … Ondskab er en ubuden gæst, og ingen kan forklare, hvorfor den kom. Den er mystisk og uforklarlig. At undskylde den er det samme som at forsvare den. Hvis der kunne findes en undskyldning for den eller en årsag til, at den eksisterer, ville den ophøre at være ondskab.“ Ofte, når en ulykke rammer, siger mange: ”Jeg forstår det ikke,“ eller: ”Det giver ingen mening.“ Det er lige netop, hvad Job hele tiden klagede over. Der er en god grund til, at Job og hans venner ikke kunne finde en mening: det onde giver i sig selv ingen mening. Hvis vi kunne forstå det, hvis det gav mening, hvis det passede ind i en eller anden logisk og fornuftig plan, ville det ikke længere være ondskab; det ville ikke længere være så tragisk; for det ville have en eller anden fornuftig hensigt. Ez 28,12-17

Læs versene om Satans fald og det ondes oprindelse. Giver hans synd mening? Et fuldkomment væsen, skabt af en fuldkommen Gud i fuldkomne omgivelser. Han er ophøjet, fuld af visdom, fuldkommen i skønhed, dækket med ædelsten og en ”salvet kerub“ ”på det hellige gudebjerg“. Men på trods af alt det, han havde fået, ødelagde han sig selv og tillod ondskab at få magten. Hvad kunne være mere fornuftsstridigt og ulogisk end det onde, der kom til at inficere Djævelen?

100

TORSDAG

1. DECEMBER 2016

Troens udfordring Hovedpersonerne i Jobs Bog var blot dødelige skabninger, der kun ser ”i et spejl, i en gåde“ (1 Kor 13,12). De arbejdede ud fra en snæver synsvinkel og havde en begrænset forståelse af den fysiske og langt mindre af den åndelige verdens natur. Det er interessant, at ingen i deres debatter om det onde, som ramte Job, end ikke Job selv, diskuterede Djævelens rolle – den direkte og umiddelbare årsag til alle Jobs ulykker. Og på trods af al deres selvsikkerhed om, hvor ret de havde, især Elihu (se Job 36,1-4), kom alle deres forsøg på at give en fornuftig forklaring på Jobs lidelser til kort. Job 1-2,10

Hvor gode er vi, selv med vores forståelse af fortællingens kosmiske baggrund, til at forklare det onde, Job oplevede, at finde en logisk begrundelse for det? Hvilke andre spørgsmål sidder vi tilbage med, selv med alt det, der er åbenbaret for os? De første kapitler i Jobs Bog fortæller ting, som ingen af bogens personer kunne se. På trods af det er der spørgsmål, som er svære at finde svar på. Det var ikke Jobs ondskab, der bragte ham lidelse; det var netop hans godhed, der fik Gud til at gøre Djævelen opmærksom på ham. Jobs godhed og ønske om at være trofast mod Gud førte altså til, at alt dette skete med ham. Hvordan skal det forstås? Hvor retfærdigt var alt dette over for Job og hans familie? Og selv om Gud vandt sin udfordring mod Djævelen, så ved vi, at Djævelen ikke har indrømmet sit nederlag (Åb 12,12); så hvad var hensigten? Uafhængigt af det endelige positive resultat af det, der skete med Job, var det virkelig alle disse menneskers død og al Jobs lidelse værd? Hvis disse spørgsmål endnu er ubesvarede for os (der kommer flere svar!), forstil dig alle de spørgsmål, Job må have haft! Og alligevel finder vi her en af de vigtigste lærdomme, vi kan hente fra Jobs Bog. Vi skal leve i tro, ikke i beskuelse; vi skal stole på Gud og forblive tro imod ham, selv om vi ligesom Job ikke kan finde en fornuftig forklaring på, hvorfor tingene sker, som de gør. Vi lever ikke i tro, når alt er fuldstændigt og logisk forklaret. Vi lever i tro, når vi ligesom Job stoler på Gud og adlyder ham, selv om vi ikke forstår alt det, der sker omkring os.

Til at tænke over

I hvilke situationer er du nødt til at stole på Gud, selv om du ikke forstår dem? Hvordan kan du blive ved med at opbygge denne tillid, selv om du ikke har alle svar? 101

FREDAG

2. DECEMBER 2016

Til videre studium I en diskussion om spørgsmålet om tro og fornuft skrev forfatteren John Hedley Broooke om den tyske filosof Immanuel Kand (1724-1804) og hans forsøg på at forstå menneskelig kundskabs begrænsninger, især når det gjaldt Guds handlemåde. For Kant var ”spørgsmålet om at retfærdiggøre Guds veje over for menneskene et spørgsmål om tro, ikke kundskab. Som et eksempel på en autentisk holdning midt i vanskeligheder valgte Kant Job, som havde mistet alt bortset fra en ren samvittighed. Underkastet en guddommelig befaling var det rigtigt af ham at modstå sine venners råd. De havde forsøgt at finde en fornuftig forklaring på hans ulykke. Styrken i Jobs stilling bestod i, at han vidste, hvad han ikke vidste: hvad Gud mente, han gjorde ved at øse ulykker ud over ham.“ (Science and Religion (New York: Cambridge University Press, 2006), s. 207208.) De første tre venner i Jobs Bog og nu også Elihu mente, at de kunne forklare, hvad der skete med Job ved hjælp af en enkel årsagog-virkningsmodel. Årsagen var Jobs synd; virkningen var hans lidelser. Hvad kunne vel være mere lige til, teologisk rigtigt og fornuftigt end det? Men deres tankegang var forkert og et stærkt eksempel på den kendsgerning, at virkeligheden og den Gud, som skabte og opretholder denne virkelighed, ikke nødvendigvis følger vores forståelse af, hvordan Gud og den verden, han skabte, fungerer. Spørgsmål til drøftelse

1. I alle de lange taler om den stakkels Jobs situation og årsagen dertil blev Djævelen slet ikke nævnt. Hvorfor mon ikke? Hvad siger det os om, hvor begrænset disse mænds forståelse var på trods af al den sandhed de kendte til? Hvad kan deres uvidenhed lære os om vores uvidenhed på trods af de mange sandheder, vi kender til? 2. ”Når vi tager ledelsen af de ting, vi har med at gøre, i vores egne hænder og stoler på, at vores egen visdom skal skaffe os fremgang, påtager vi os en byrde, som Gud ikke har lagt på os, og forsøger at bære den uden hans hjælp … Men når vi virkelig tror, at Gud elsker os og vil os det bedste, vil vores bekymring for fremtiden ophøre. Vi vil stole på Gud, ligesom et barn stoler på en kærlig far eller mor. Da vil vores vanskeligheder og plager forsvinde, fordi vores vilje opsluges af Guds vilje.“ (Ellen White, Fra naturens talerstol, s. 125). Hvordan kan vi lære at have en sådan tro og tillid? Hvilke valg foretager vi nu, som enten vil styrke eller svække vores tro?

102

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. DECEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

Gud gør det klart i Job 42,7, at vennerne havde talt forkert om ham. De var altså teologisk ukorrekte – teologi betyder jo ”tale om Gud“! Hvis man vil hævde, at vennerne havde ret, har man altså ikke forstået bogen! • Drøft, hvad det var, der var så forkert ved det, Jobs tre venner lærte om Gud.

Uddybende spørgsmål

• Hvorfor siger vi, at det onde er uforklarligt? - Indeholder rammehistorien ikke en slags forklaring? • Hvorfor spiller Satan i øvrigt så lille en rolle i ikke mindst Det Gamle Testamente? - Hvis Satan er skabt af Gud, kommer det onde så ikke fra Gud? • Synes du, at Jobs historie adskiller sig fra de lidelser, du og jeg kan komme ud for? - Hvilke ligheder og forskelle er der mellem Job og os? - I hvilken udstrækning er Job almenmenneskelig, i hvilken grad er hans situation enestående? • Hvis en bekendende kristen lider nød, skyldes det så altid Satans direkte angreb? - Hvis jeg ikke er udsat for sådanne angreb som Job, skyldes det da, jeg i virkeligheden er en god kristen?

Mødet med dagligdagen

Tænk på de begravelser, du har været til. Hvordan er stemningen? I hvilke situationer har den naturlige sorg været præget af håb? Har du oplevet, at alt føltes totalt håbløst? Hvad har været baggrunden? Hvad gør forskellen?

Forstå det bedre

Det hjælper på forståelsen at huske, at Jobs Bog har en juridisk sammenhæng. Indlæggene kan forstås som retsindlæg. Selv om Job og hans venner ikke kender til den himmelske sammenhæng, gør læserne det jo. Og vi hører til dem.

Baggrund

Jobs Bog er et litterært værk. Bogens opbygning er bevidst. Den er fortalt med en historisk ramme i kapitel 1-2 og 42. Alle bogens øv103

DIALOG

TIL SABBATTEN | 3. DECEMBER 2016

rige kapitler er gengivet i poesi og indeholder en tydelig struktur: Jobs tale i kap. 3 er efterfulgt af tre cyklusser, hvor hver af vennerne tiltaler Job, som giver svar på tiltale (kap. 4-27). Den tredje af vennerne, Sofar, får ikke anledning til en tredje tale; i stedet fortsætter Job (kap 28). Job klager endnu engang i kap. 29-31, hvilket bringer den unge Elihu på banen med fire taler fra kap. 32-37. Endelig taler Gud i kap. 38-39, og der er en kort dialog mellem Job og Gud (40.15), inden Guds anden tale, der afsluttes i kap 41. Bogen føles i vores kultur ofte lang; men længden og gentagelserne var en del af datidens fremstillingsform og også en del af budskabet. Lidelsen er langvarig. Vi forventer måske at opleve Guds indgriben, efter at vennerne har slidt deres ord op - men i stedet dukker en ny person, Elihu, op scenen, uden egentlig at sige andet, end de tre tidligere talere havde gjort.

NOTER

104

NOTER

TIL SABBATTEN | 3. DECEMBER 2016

105

TIL SABBATTEN | 10. DECEMBER 2016

Inde fra stormen

Ugens vers

”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden? Fortæl det, hvis du har forstand til det!“ (Job 38,4).

Indledning

Personerne i Jobs bog var vidt forskellige; men på et område lignede de hinanden. De havde alle meget at sige om Gud, eller i det mindste om deres opfattelse af Gud. Som vi har set, kan vi være enige om meget af det, de siger. For hvem kan vel argumentere imod følgende: ”Men spørg dog dyrene, lad dem belære dig, spørg himlens fugle, de kan give dig svar, eller jordens buske, lad dem belære dig, havets fisk kan give dig besked. Hvem af alle dem er uvidende om, at Herrens hånd har skabt det hele? Alle menneskers liv har han i sin hånd, alt levendes livsånde“ (Job 12,7-10)? Eller med dette: ”Mon Gud fordrejer retten? Mon den Almægtige fordrejer retfærdigheden?“ (Job 8,3). Og selv om sammenhængen var Jobs lidelser, handlede diskussionen om Gud. Men med undtagelse af de to første kapitler er Gud skjult. Han er forblevet i baggrunden, mens bogens fortælling udvikler sig. Men alt dette er ved at ændre sig. Gud selv - emnet for så megen diskussion og debat i Jobs Bog – vil nu selv tale.

Ugens tekster

106

· · · · · ·

Job 38-39 Joh 1,29 Matt 16,13 1 Kor 1,18-27 Job 40,1-4; 42,1-6 Luk 5,1-8

SØNDAG

4. DECEMBER 2016

Inde fra stormen Job 38,1

Hvad sker der her, der er forskelligt fra alle de andre samtaler? Pludselig og uventet træder Gud frem i Jobs Bog. Dette er første gang siden Job 2,6: ”Da sagde Herren til Satan: ’Nu får du magten over ham; men skån hans liv!’“ Der er intet, der forbereder læseren på, at Gud pludselig dukker op. Job 37 ender med Elihus tale, og det næste vi får at vide er: ”Da talte Herren til Job inde fra stormen“ (Job 38,1). Og straks drejer det sig kun om Gud og Job, som om de andre mænd i hvert fald lige nu er irrelevante. Det hebraiske ord, der er oversat med ”stormen“, bruges flere steder, hvor Gud viser sig for menneskene (se Es 29,6; Zak 9,14). Det er det samme ord, der bruges i forbindelse med Elias’ himmelfart: ”Dengang Herren tog Elias op til himlen i en storm, skete dette: Elias og Elisa var på vej fra Gilgal“ (2 Kong 2,1). Selv om vi ikke har detaljer om denne teofani (Guds tilsynekomst over for mennesker), er det tydeligt, at Gud ikke talte til Job med ”en sagte susen“ (1 Kong 19,12). I stedet viste Herren sig på en mægtig måde, som helt sikkert fangede Jobs opmærksomhed. Dette er selvfølgelig ikke den eneste gang, Gud har åbenbaret sig for syndige mennesker. Igen og igen fortæller Skriften om Guds nære forhold til os mennesker.

1 Mos 15,1-6 1 Mos 32,24-32 Joh 1,29

Hvad lærer følgende tekster os om, hvor tæt Gud kan være på os?

Til at tænke over

En ting er at have en intellektuel tro på Guds nærhed; det er noget helt andet at opleve denne nærhed. Hvordan kan du lære at få et nært forhold til Gud og hente håb og trøst fra dette forhold?

Bibelen lærer os den store og vigtige sandhed om, at vores Gud ikke er en fjern Gud, som skabte vores verden for derefter at overlade os til os selv. I stedet er han en Gud, der kommer os nær og har forbindelse med os. Uanset, hvad vi oplever af sorger og vanskeligheder, eller hvad vi ellers møder i tilværelsen, kan vi være sikre på, at Gud er nær, og at vi kan stole på ham.

107

MANDAG

5. DECEMBER 2016

Guds spørgsmål Efter hvad der for Job må have syntes som en meget lang tavshed, talte Gud endelig til ham. Men det han først sagde, var måske ikke lige det, Job havde ønsket at høre. Job 38,2

Hvad var Guds første spørgsmål til Job, og hvad var underforstået, da Gud stillede det? Mange steder i Bibelen finder vi, at Gud stiller mennesker spørgsmål. Det skyldes ikke, at han ikke allerede kender svarene. Det er snarere det samme, som en god lærer gør. Gud stiller spørgsmål, fordi det er en effektiv måde at få os til at tænke over vores situation, konfrontere os med os selv. De spørgsmål, som Gud stiller, skyldes ikke, at Gud skal lære noget, han ikke allerede forstår. De er ofte stillet for at hjælpe os til at lære noget, som vi har brug for at forstå bedre. Guds spørgsmål er et retorisk hjælpemiddel til at nå mennesker med sandheden. Læs følgende spørgsmål fra Gud. Hvad tror du, Guds hensigt var med at stille disse spørgsmål? Hvilken pointe ønskede han at understrege? 1 Mos 3,11 1 Mos 4,9 1 Kong 19,9 ApG 9,4 Matt 16,13 Job havde en hel del at sige om Gud, og Gud ønskede tydeligvis at han skulle forstå, at der faktisk var meget, han ikke vidste eller forstod om sin skaber. Guds åbningsspørgsmål til Job svarer på mange måder til noget af det, Jobs venner havde sagt til ham (se Job 8,1-2; 2; 11,1-3; 15,1-3).

Til at tænke over 108

Hvad tror du, Gud ville spørge om, hvis han skulle stille dig et spørgsmål angående dit livs tilstand lige nu? Hvad ville du svare? Hvad kan spørgsmålet og svaret lære dig om dig selv?

TIRSDAG

6. DECEMBER 2016

Herren som Skaber Job 38,4-41

Hvilke spørgsmål stiller Gud Job, og hvad er hensigten med dem? Hvis Job havde forventet en detaljeret forklaring på, hvorfor han var blevet ramt af så mange ulykker, fik han det ikke. I stedet fik han en lang række retoriske spørgsmål, der viste forskellen mellem Gud i sin skaberkraft og den stakkels Jobs uvidenhed og hans livs flygtighed. ”Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?“ indleder Herren med at spørge (Job 38,4). Efter en genklang af nogle af de tidligste billeder i 1. Mosebog – fx oprindelsen til jorden, havet, lys og mørke – siger Gud til Job, at ”Du ved det jo! Du var født dengang, og du har levet længe!“ (Job 38,21). Dernæst peger Herren på skaberværkets mange undere og mysterier, og igen gør han det med en række retoriske spørgsmål, der ikke alene dækker jordens grundvold, men også vejrets mysterier og til og med stjernerne. ”Kan du binde Syvstjernens bånd eller løse Orions lænker?“ (Job 38,31). Dernæst leder han Job tilbage til jorden, til alt lige fra hvem, der giver visdom (Job 38,36) til de vilde dyrs liv (Job 38,39-41) – et tema, der bliver uddybet i langt flere detaljer i kapitel 39. Hvis bogen var blevet skrevet i dag, havde Herren måske spurgt: ”Hvem binder kvarkerne i protonerne og neutronerne?“ ”Hvor var du, da jeg udmålte Plancks masse?“ ”Er det på grund af din visdom, at tyngdekraften bøjer tid og rum?“ Svaret på alle disse spørgsmål er det samme: selvfølgelig ikke. Job var ikke til stede ved nogen af disse begivenheder, og han havde ringe kendskab til nogen af de fænomener, som Herren omtalte. Guds pointe var netop at vise Job, at Job med al sin visdom og kundskab og selv, når han i modsætning til de andre talte ”sandt“ (Job 42,7) om Gud, vidste meget lidt. Hans mangel på kundskab kom bedst til syne i Jobs store uvidenhed mht. den skabte verden. Hvor meget kunne Job vide om Skaberen, når han vidste så lidt om det skabte? Hvilken mægtig modsætning mellem Skaberen og det skabte, mellem Gud og menneskene. Selv om Gud pegede på kontrasten mellem sig og Job, kunne han have valgt ethvert andet menneske (med undtagelse af Jesus). Hvad er vi sammenlignet med Gud? Men se alligevel, hvad denne Gud har gjort for at frelse os og tilbyde os et håb om en evighed sammen med ham. 109

ONSDAG

7. DECEMBER 2016

Den vises visdom Set ud fra vores synsvinkel i dag er det let at se på de spørgsmål, som Gud stillede Job, og indse, hvor lidt en mand som han, der levede for mange tusind år siden, kunne vide om den skabte verden. Det var fx ikke før omkring år 1500 e.Kr., at menneskene (i hvert fald nogle af dem) endelig forstod, at solens bevægelse på himlen skyldtes jordens rotations på sin egen akse og det modsatte af, at solen bevægede sig i en bane omkring jorden – en sandhed, som de fleste af os i dag tager for givet. I stor grad på grund af moderne videnskab har vi i dag en kundskab om naturens verden, som mennesker på bibelens tid ikke engang kunne begynde at fatte. Men selv med al denne kundskab er vi mennesker stadigvæk meget begrænsede i vores forståelse af naturens verden og dens oprindelse. Læs de spørgsmål, Guds stillede Job i kapitel 38 og 39. Hvor meget bedre kan vi besvare dem i dag? Der er ingen tvivl om, at videnskaben har været i stand til at vise os sider ved vores virkelighed, som tidligere var skjulte. Men der er fremdeles meget at lære. Uden at fjerne noget fra Guds skaberværks majestæt og mysterier, har moderne videnskab været i stand til at gøre det endnu mere fascinerende og har åbenbaret en dybde og indviklethed, som tidligere tider ikke kendte til. ”’De skjulte ting hører Herren vor Gud til; de åbenbare hører for evigt os og vore børn til, for at vi må følge alle ordene i denne lov.’ 5 Mos 29,28. Gud har aldrig åbenbaret for menneskene, hvordan det egentlig gik til, da han udførte skaberværket. Menneskers videnskab kan ikke udforske den Højestes hemmeligheder. Hans skaberkraft er lige så ufattelig som hans eksistens.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 23). 1 Kor 3,19 1 Kor 1,18-27 Til at tænke over

110

Hvad bør vi lære af disse tekster i forhold til menneskelig kundskabs store begrænsning? Selv med al den kundskab, menneskene har samlet i de sidste par hundrede år, er skaberværket stadigvæk fuld af undere og mysterier, som vi knapt kan fatte. Jo mere vi lærer om den skabte verden, jo mere fantastisk og mystisk synes den. Hvordan får skaberværket dig til at forundres over Guds kraft?

TORSDAG

8. DECEMBER 2016

Anger i støv og aske Job 40,1-4; 42,1-6

Hvad var Jobs svar på Guds åbenbaring af sig selv? Det er indlysende, at Job var overvældet over, hvad Gud havde vist ham. Når han i Job 42,3 siger: ”Hvem er det, der uden kundskab tilslører det, du har bestemt?“, gentager han faktisk kun Guds første spørgsmål til ham. Job kendte nu svaret: det var Job selv, der talte om, hvad han egentlig ikke vidste noget om. Læg også mærke til, hvad Job sagde i Job 42,5. Selv om han tidligere kun havde hørt om Gud, var han nu, hvor han havde set ham – dvs. nu, hvor han havde en større forståelse af Gud – klar over, hvordan han selv virkelig var. Derfor reagerede han, som han gjorde, idet han afskyede sig selv og angrede i støv og aske.

Es 6,1-5 Luk 5,1-8

Hvordan ligner disse reaktioner Jobs reaktion? Det, vi ser i alle disse tilfælde, er eksempler på en af Bibelens nøglesandheder, nemlig menneskehedens syndighed. Job var ”en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holdt sig fra det, der var ondt“ (Job 1,1). Og på trods af Satans bedste forsøg på at vende ham imod Gud, forblev Job trofast gennem alt det, der skete. Vi har her at gøre med en solid og trofast Herrens efterfølger. Og så alligevel. Ligesom for Esajas og Peter var et glimt af Guds hellighed og magt nok til at få Job til at krympe sig med en følelse af, hvor syndig og ubetydelig han var. Det skyldes, at vi alle er syndige, ødelagte mennesker, og vores natur bringer os i konflikt med Gud. Derfor kan ingen til sidst frelse sig selv; ingen kan gøre nok gode gerninger til at vinde sig nogen form for fordel hos Gud. Derfor har vi alle - også de ”bedste“ iblandt os, også de, som er retsindige og retskafne ligesom Job og som frygter Gud og holder sig fra det onde – brug for en frelser, en, der kan gøre det for os, som vi aldrig selv kan gøre. Heldigvis har vi det og meget mere i Jesus.

Til at tænke over

Forestil dig, at du lige nu står ansigt til ansigt med Gud. Hvordan tror du din reaktion ville være?

111

FREDAG

9. DECEMBER 2016

Til videre studium ”Gud har ladet en strøm af lys vælde ud over verden gennem både videnskab og kunst; men når mennesker, der kalder sig videnskabsmænd, behandler disse emner udelukkende ud fra et menneskeligt synspunkt, vil de ganske afgjort drage de forkerte slutninger. Det kan være uskyldigt at spekulere sig til noget, som ikke er åbenbaret i Guds Ord, hvis vore teorier ikke kommer i strid med de kendsgerninger, vi finder i Skriften; men de, der lader Guds Ord ude af betragtning og søger at forklare hans skaberværk ud fra videnskabelige principper, driver om uden kort eller kompas på et ukendt hav. De skarpeste hjerner vil fare vild i forsøget på at undersøge forholdet mellem videnskab og åbenbaring, hvis de ikke vejledes af Guds Ord i deres undersøgelser. Fordi Skaberen og hans skaberværk er så højt hævet over deres fatteevne, at de er ude af stand til at forklare det ud fra naturlovene, betragter de Bibelens beretning som upålidelig. De, der betvivler pålideligheden af Det Gamle og Det Nye Testamentes beretninger, vil blive ført et skridt videre og tvivle på Guds eksistens, og når de således har mistet deres anker, overlades de til at kastes mod vantroens klipper.“ (Ellen White, Patriarker og profeter, s. 23). Spørgsmål til drøftelse

1. Den indflydelsesrige matematiker og forfatter Alfred North Whitehead, som levede i sidste århundrede, sagde følgende: ”For syvoghalvtreds år siden var jeg en ung mand ved Cambridge Universitet. Jeg blev undervist i videnskab og matematik af fremragende mænd, og jeg klarede mig godt i alle fag; siden århundredeskiftet har jeg i mit liv oplevet at se, hvordan hver eneste af de grundlæggende hypoteser på disse områder er blevet tilsidesat … Alligevel, på trods af denne kendsgerning, erklærer de nye hypotesers opdagere inden for videnskab: ”Nu har vi endelig vished.“ (A.N. Whitehead, Dialogues of Alfred North Whitehead). Hvad bør dette lære os om, hvor forsigtige vi bør være med at godtage det, verdens ”store mænd“ lærer os, især når det, de lærer, åbenlyst modsiger Guds Ord? 2. Læs citatet af Ellen White herover. Hvordan ser vi, at netop det, hun advarede imod, sker, især på videnskabens område? Nævn noget, som videnskaben, som den i øjeblikket praktiseres, lærer, der er i direkte modstrid med Guds Ord.

112

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. DECEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Hvilke referencer kan du finde i Job 38-41 til skabelsesberetningen, som du finder den i 1 Mosebog 1-2? • Hvad er det ved Guds tale og åbenbaring til Job, som gør forskellen? - Er det kun det intellektuelle indhold af Guds taler? - Er det fællesskabet med og oplevelsen af Gud?

Uddybende spørgsmål

• Hvis man tror, at Gud står bag alt, er det let at give ham skylden og/eller ønske at mødes med ham, fordi han tilsyneladende dømmer mig. Hvis man ikke tror på en Gud, hvad opfatter man så som årsagerne til de vilkår, man lever under? • Er der en forklaring på alt? Er det muligt for videnskabsmænd at fremsætte en teori, der i princippet forklarer alt? Eksperter fortæller, hvordan nogle videnskabsmænd rent faktisk mener, at de kan!

Mødet med dagligdagen

• Hvor og hvordan møder du Gud i din dagligdag? Føler du behov for at møde Gud på en så overvældende og dramatisk måde, som Job gjorde? - Tror du, at Jobs venner også mødte Gud? Eller så og hørte de kun stormvejret?

Personligt kristenliv

Læs Job 42,1-6 og tænk over, hvordan du og jeg bør reagere, når vi forstår Guds storhed og kærlighed og oplever hans åbenbaring og indgriben.

Til at tænke over

Den tyske forfatter Franz Kafka skrev en bog, han kaldte Processen om et menneske, der føler sig dømt, men forgæves søger at møde dem, der fordømmer ham. Mange mennesker i moderne vestlig kultur har følt noget tilsvarende. Som kristne tror vi både på Guds tilgivelse og på, at ”alle skal stå frem for Guds domstol“ (Rom 14,10). Denne kendsgerning er ikke en trussel, men en trøst.

Forstå det bedre

Vennernes opfattelse fører i virkeligheden til, at man ikke ønsker Guds nærhed – når han kommer, er det for at dømme os – jf. Baal på Karmel og den kanaanæiske gudsopfattelse.

113

DIALOG

TIL SABBATTEN | 10. DECEMBER 2016

Professor Jacques Doukhan ved Andrews University har en jødisk baggrund med rabbineruddannelse og skrev sin afhandling om skabelsen i 1 Mosebog 1 og 2. Han har påvist, hvorledes Guds tale i Job 38-41 refererer til alle de seks skabelsesdage – den syvende dag er samværet med Gud, som når et klimaks i 42,1-6.

NOTER

114

NOTER

TIL SABBATTEN | 10. DECEMBER 2016

115

TIL SABBATTEN | 17. DECEMBER 2016

Jobs løser

Ugens vers

”Men det var vore sygdomme, han tog, det var vore lidelser, han bar; og vi regnede ham for en, der var ramt, slået og plaget af Gud“ (Es 53,4).

Indledning

Jobs Bog når sit klimaks med Guds egen tilsynekomst i kapitel 38. Gud åbenbarede sig for Job på en mægtig og mirakuløs måde, og det førte til Jobs bekendelse og anger. Herren irettesatte Jobs tre venner for deres forkerte udtalelser, og da Job gik i forbøn for dem, ”vendte Herren hans skæbne og gav ham dobbelt så meget, som han før havde haft“ (Job 42,10) og levede derefter et langt og godt liv. Men der er noget foruroligende, noget utilfredsstillende over den måde, fortællingen slutter. Gud og Satan skændes i Himlen og udkæmper kampen her på jorden i den stakkels Jobs liv og krop. Det virker slet ikke retfærdigt eller rigtigt, at Job skulle bære de frygtelige følger af denne kamp mellem Gud og Satan, mens Herren forblev i Himlen og kun betragtede det hele. Fortællingen må indeholde noget mere. Og det gør den. Det viser sig mange hundrede år senere i Jesus og hans død på korset. Kun i Jesus finder vi fantastiske og trøstende svar på de spørgsmål, som Jobs Bog ikke til fulde besvarede.

Ugens tekster

116

· · · · · · ·

Job 19,25-27 Joh 1,1-14 Job 10,4-5 Luk 2,11 Gal 4,19 Luk 9,22 Es 53,1-6

SØNDAG

11. DECEMBER 2016

Min løser lever Da Gud viste sig for Job i kapitel 38, åbenbarede han sig for Job som skaberen, som den, der ”har boret kanaler til regnskyllene og banet vej for tordenskyerne, så det regner over det land, hvor ingen bor“ (Job 38,25-26). Men vores Gud er ikke kun skaberen. Han har også en anden vigtig titel og rolle. Job 19,25-27

Hvad fortæller disse vers om Jobs håb om frelse? Med disse berømte vers viser Job, at han havde en vis kundskab om løseren, en viden om, at selv om mennesker døde, var der håb på den anden side af graven. Det håb fandtes i løseren, som en dag skulle komme til jorden. Disse ord i Jobs Bog peger på en af de mest afgørende og vigtige sandheder i Bibelen. Gud er vores løser. Ja, Gud er vores skaber. Men i en syndig verden, en verden fuld af syndere, der er dømt til at dø en evig død i deres synd, har vi brug for mere end en skaber. Vi har også brug for en genløser. Og det er lige netop, hvad vores Gud er. Han er både vores skaber og vores genløser (se Es 48,13-17), og det er fra ham i begge disse roller, at vi har det store håb om evigt liv.

Joh 1,1-14

Hvordan sammenknytter Johannes i dette afsnit Jesus som skaber og Jesus som vores genløser? Hentydningen til Gud som skaber i 1 Mos 1,1 er indlysende i Joh 1,1. Og som om det ikke var nok, viser følgende ord, at forbindelsen mellem Jesus som skaber og som frelser er ubrydelig: ”Han var i verden, og verden var blevet til ved ham … Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn“ (Joh 1,10.12). Og det er kun, fordi han er skaberen, at han også kan være vores genløser.

Til at tænke over

Hvilket håb ville vi have, hvis vi kun havde en skaber, men ingen genløser? Hvad fortæller dit svar om, hvor vigtigt det er, at Jesus er vores frelser?

117

MANDAG

12. DECEMBER 2016

Menneskesønnen I de første kapitler i Jobs Bog fik vi et glimt af, hvor virkelig den store strid mellem Kristus og Satan er. Som vi ved, begyndte denne strid i himlen, men kom senere til jorden (se Åb 12,7-12). I Jobs Bog ser vi det samme forløb: en strid, der starter i himlen og kommer ned på jorden. Desværre for Job var denne bestemte strid på jorden koncentreret om ham. Job 10,4-5

Hvad klagede Job over? Havde han ikke ret? Jobs pointe var enkel. Du er Gud, universets hersker, skaberen. Hvordan kan du vide, hvad det vil sige at være et menneske og at lide, som vi lider?

Luk 2,11 Joh 1,14 Luk 19,10 Matt 4,2 1 Tim 2,5 Hebr 4,15

Hvordan giver disse tekster svar på Jobs klage?

Jobs klage over, at Gud ikke var et menneske og derfor ikke kunne vide noget om menneskers lidelser, blev helt og fuldt afvist, da Jesus blev et menneske. Selv om han aldrig mistede sin guddommelighed, var Jesus også helt menneske, og i sin menneskelighed vidste han, hvad det vil sige at lide og kæmpe, akkurat ligesom Job og alle andre mennesker gør. I evangelierne ser vi, at Jesus virkelig var et menneske og led som et menneske. Jesus besvarede Jobs klager. ”Det var ikke en kunstig menneskelighed, Jesus tog på sig selv. Han påtog sig menneskelig natur og levede med menneskelig natur… Han blev ikke alene kød, men han kom i syndigt køds lighed.“ (Ellen White, The SDA Bible Commentary, 5. bind, s. 1124).

Til at tænke over

118

Tænk over, hvad det vil sige, at Jesus blev menneske. Hvad bør det fortælle os om, hvor meget han kan forstå alle de kampe og problemer, du oplever lige nu?

TIRSDAG

13. DECEMBER 2016

Kristi død Hvad siger følgende bibeltekster om Jesus, og hvordan vi skal betragte ham? 1 Joh 2,6 Gal 4,19 Jesus er uden tvivl vores eksempel som menneske. Hans liv og hans karakter er det eksempel, som alle, der følger ham ved Guds nåde bør forsøge at efterligne. Jesus er det eneste fuldkomne eksempel, vi har, når det gælder om at leve et liv, der svarer til, hvad Gud kalder os til. Men Jesus kom ikke kun til jorden for at give os et eksempel. Vores situation som syndere krævede mere end kun en karakterudvikling. At reformere vores karakter og forme os efter sit billede er ikke det eneste, hans opgave som frelser kræver. Vi har brug for mere end det. Vi har brug for en stedfortræder, en person, der betaler straffen for vores synd. Han kom ikke kun for at leve et fuldkomment liv som et eksempel for alle; han kom også for at dø den død, vi alle fortjener, så hans fuldkomne liv kan tilregnes os som vores eget. Mark 8,31 Luk 9,22 Luk 24,7 Gal 2,21

Hvad siger disse tekster om nødvendigheden af, at Jesus døde for os?

Til at tænke over

Hvordan viser din egen erfaring med at overholde loven, at du har brug for en stedfortræder?

Det var nødvendigt for Jesus at dø for os, for selv om lydighed mod loven står centralt i den kristnes liv, er det ikke nok til at frelse syndere. ”Er loven da imod Guds løfter? Aldeles ikke! For var der blevet givet en lov, som kunne gøre levende, så ville retfærdigheden også komme af loven“ (Gal 3,21). Hvis nogen lov kunne frelse en synder, ville det være Guds lov, men selv ikke den lov kan frelse os. Kun vores fuldkomne eksempel, Jesu fuldkomne liv, kunne frelse os; derfor kom Jesus for at ofre sig selv som ”ét eneste, eviggyldigt offer for synder“ (Hebr 10,12).

119

ONSDAG

14. DECEMBER 2016

Menneskesønnens lidelser Es 53,1-6

Hvad fortæller disse vers om Jesu lidelser på korset? Esajas 53,4 siger, at Jesus bar vores sygdomme og lidelser. Det må også indbefatte Jobs sygdomme og lidelser. Og ikke kun Jobs, men hele verdens lidelser. Jesus døde på korset for alle de menneskers synd, som nogen sinde har levet. Det er kun på korset, at Jobs Bog kan ses i det rette perspektiv. Her møder vi den samme Gud, som åbenbarede sig for Job – den Gud, der lærer ørnen at flyve, den Gud, der binder kvarkerne i atomerne – lide mere end noget menneske, selv Job led ikke og kunne ikke lide så meget. De sygdomme og lidelser, som vi hver især kender til, bar han kollektivt. Ingen kan derfor belære Gud om lidelse; ikke når han selv, som menneske, bar vægten af al den lidelse, som synden har spredt over hele kloden. Vi kender kun vores egne lidelser, vores egne vanskeligheder. På korset bar Jesus dem alle. Den Gud, der spurgte Job: ”Kender du lovene for himlen, bestemmer du dens magt over jorden?“ (Job 38,33), bliver endnu mere utrolig, når vi forstår, at selv om han skabte ”lovene for himlen,“ tog han også et menneskes skikkelse på sig og døde som et menneske, så han ”med sin død skulle gøre ham magtesløs, som har dødens magt, nemlig Djævelen“ (Hebr 2,14). Jobs Bog giver mere mening, når den ses gennem korset end uden, for korset besvarer mange af de spørgsmål, som bogen lader stå ubesvarede. Det største spørgsmål handler om, hvor retfærdigt det er for Gud at være i himlen, mens Job på jorden tvinges til at lide, som han gør, for at hjælpe med at tilbagevise Satans anklager. Korset viser, at uanset hvor hårdt Job eller noget andet menneske lider i denne verden, led Herren frivilligt langt mere end nogen af os kunne, for at give os et håb og et løfte om frelse. Job så klart, at Gud er skaberen. Efter korset ser vi ham tydeligt som både skaber og genløser, eller mere korrekt, skaberen, der blev vores genløser (Fil 2,6-8). For at kunne det var han nødt til at lide på grund af synd i en grad, som intet menneske, heller ikke Job, nogen sinde ville eller kunne lide. Når vi ser, hvad han har gjort for os, kan vi da reagere anderledes end Job og til og med endnu stærkere udbryde: ”Derfor kalder jeg alt tilbage og angrer i støv og aske“ (Job 42,6).

120

TORSDAG

15. DECEMBER 2016

Satan afsløres Joh 12,30-32

Hvad siger Jesus om Satan, der har forbindelse med korset og den store strid? Efter at have talt om Jesu død på korset, skrev Ellen White om den mægtige indvirkning, den havde i himlen og for hele universet, der så det. ”Satans løgnagtige beskyldninger mod Gud og hans styre fremstod nu i deres sande lys. Han havde beskyldt Gud for at forlange underkastelse og lydighed af sine skabninger blot for at ophøje sig selv, og han havde erklæret, at Skaberen forlangte selvfornægtelse af alle andre, men at han selv ikke bragte noget offer. Nu kunne alle se, at universets Herre for at frelse en falden slægt havde bragt det største offer, kærlighed kunne bringe, for ”det var Gud, der i Kristus forligte verden med sig selv“ (2 Kor 5,19). Det var også klart, at Lucifer havde åbnet indgangsdøren for synden ved sit begær efter ære og magt, mens Kristus havde ydmyget sig og været lydig indtil døden for at tilintetgøre synden.“ (Ellen White, Mod en bedre fremtid, s. 404).

2 Kor 5,19

Hvordan forligte Kristi død den syndige verden med Gud? Vores verden var faldet i synd og havde gjort oprør. Som vi så tydeligt ser fx i Jobs Bog, havde verden åbnet sig for Satans planer. Men ved selv at blive et menneske, dog uden nogensinde at miste sin guddommelighed, havde Jesus skabt en ubrydelig forbindelse mellem himmel og jord. Og med sin død sikrede han syndens og Satans endelige skæbne. På korset betalte Jesus den lovmæssige straf for synd og forsonede den faldne verden med Gud. Og selv om vi er syndere, der er dømt til døden, kan vi ved tro have løftet om evigt liv i Jesus.

Til at tænke over

Uanset hvilke synder du har begået, har Jesus taget hele straffen på sig på korset. Hvorfor bør denne ufattelige sandhed forandre dit liv og få dig til at ønske at leve i lydighed mod ham?

121

FREDAG

16. DECEMBER 2016

Til videre studium ”Kristus fortsatte: ”’Nu fældes der dom over denne verden, nu skal denne verdens fyrste jages ud. Og når jeg er blevet ophøjet fra jorden, vil jeg drage alle til mig.’ Det sagde han og betegnede dermed, hvordan han skulle dø.“ Dette er det store vendepunkt for verden! Hvis jeg bliver sonofferet for menneskenes synd, vil verden blive oplyst! Satans greb om menneskesjælen vil blive brudt! Det forvanskede billede af Gud skal genskabes i menneskeslægten, og en slægt af troende hellige skal til slut arve det himmelske hjem! Dette er resultatet af Kristi død! – Frelseren er hensunket i overvejelser over den sejrsscene, der viser sig for hans blik. Han ser korset, det grusomme, vanærende kors med alt, hvad der følger af rædsler, i en stråleglans af herlighed. Men arbejdet til menneskers frelse er ikke det eneste, der fuldendes ved korset. Guds kærlighed åbenbares for hele universet. Denne verdens fyrste kastes ud. De anklager, som Satan har fremført mod Gud, modbevises. Den skændsel, som han har bragt over Himmelen, er for evigt borte. Engle såvel som mennesker drages mod Frelseren.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 453-454). Spørgsmål til drøftelse

1. Nævn nogle andre sider ved Jesu liv og død, der besvarer spørgsmål, som Jobs Bog lod ubesvarede. 2. Tænk over, hvad korset viser os om Guds karakter, især når vi indser, at Gud, som skabte os, var den, der døde for os på korset. Hvorfor bør dette give os håb og trøst, uanset hvilke prøvelser vi møder? Hvordan kan dette lære os at have tillid til Gud og hans godhed? (Se Rom 8,32.) 3. Jobs Bog har bl.a. vist os, at den store strid er universel, og at striden mellem Kristus og Satan har en dimension, der går ud over jorden. Forestil dig, hvordan det må have været for himmelske skabninger, som kun kendte Jesus i al hans himmelske herlighed, at se ham gennemgå alt det, han led på korset. Hvordan kan det at dvæle ved denne ufattelige tanke hjælpe os til at få en større taknemmelighed for det, vi har fået i Jesus?

122

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. DECEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Find sange eller musik, der er inspireret af Jobs tale om sin ”løser“ eller ”genløser“ (gammel oversættelse), og syng eller lyt til musikken sammen i klassen. • Lad en fra klassen forberede sig på at forklare den sociale baggrund for begrebet ”løser“. Drøft, om vi i dag har noget tilsvarende. • Saml andre bibelske udtryk eller titler, som ud fra en kristen forståelse fortæller om Jesus som mellemmand mellem Gud og mennesker.

Uddybende spørgsmål

• Hvorfor er det af betydning for vores forståelse af frelsen, at vores genløser også er vores skaber, altså at Jesus ikke bare er et skabt væsen, men Gud selv? • Hvordan vil du forklare for en ikke-kristen, hvad det betyder, at Jesus ”bar vore synder“? • Hvis vi kun havde Jobs Bog og ikke resten af Bibelen, ville det være vanskeligt at forstå Job i den store sammenhæng. - Synes du, at det rimeligt at læse Job i lyset af korset? Hvorfor? Hvilke resultater tror du mennesker kommer til, hvis de ikke gør det? • Drøft hvor meget Job vidste, når det gælder de trospunkter og det livssyn, vi i dag har på baggrund af Guds åbenbaring i Jesus og gennem Bibelen, og på baggrund af vores erfaring i historien!

Forstå det bedre

Det hebraiske ord for ”at tilgive“ (nasa’), som er brugt i fx Mika 7,18, har grundbetydningen “at bære“. At bære vores synder betyder altså at tilgive! I Mika 7,18 bruges det i forbindelse med det ord for synd, som specielt henviser til vores ”skyld“ (‘awon). Offeret, som blev bragt i helligdommen, bar synden bort. Ved at bære vores synd fjernede Jesus altså vores skyld. Vores synder bliver kastet i havets dyb (Mika 7,19). Er løseren Gud selv, eller er det en anden person? Det er naturligt 123

DIALOG

TIL SABBATTEN | 17. DECEMBER 2016

at forstå Job 19,25-27 i lyset af Jobs tidligere udtrykte ønske om at have en ”voldgiftsmand“ til at bringe hans sag frem for Gud (Job 9,33). Selv om det hebraiske udtryk ikke her er det samme som ”løser“, er forbindelsen til retssagen naturlig (jf. den tidligere danske oversættelse af ”løser“ med ”forsvarer“). Set i kristen sammenhæng betyder denne skelnen mindre, fordi vi i lyset af treenighedslæren tror, at Jesus, vores forsvarer, er et med Gud, selv om Sønnen er en anden person end Faderen. Gud er altså ikke imod os, men netop for os i Jesus. Personligt kristenliv

• Tænk over dommens dag. Føler du dig tryg i Jesus? Eller frygter du dagen? Eller er du i virkeligheden forholdsvis ligeglad? • Hvad kan du gøre i dit kristenliv for at styrke din tillid til Jesu tilgivelse? • Hvad kan du gøre for at blive bedre til at tilgive andre og glemme deres fejl, ligesom Gud har båret din skyld og fjernet den, så du ikke længere behøver at leve med den?

NOTER

124

NOTER

TIL SABBATTEN | 17. DECEMBER 2016

125

TIL SABBATTEN | 24. DECEMBER 2016

Jobs karakter

Ugens vers

”Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen“ (Jak 2,22).

Indledning

Midt i alle de mange store emner, der berøres i Jobs Bog, må vi ikke overse et andet vigtigt emne, nemlig Job selv. Hvem var denne mand, som Herren havde så stor tillid til, at han udfordrede Djævelen mht. hans trofasthed og retskaffenhed? Hvem var denne mand, som ikke forstod alt det, der skete med ham, som vidste, at det, der skete, ikke var retfærdigt, som udtrykte vrede og frustration over det hele, men alligevel forblev trofast lige til enden? Hovedparten af bogen handler om Job efter at ulykkerne ramte, men i denne fortælling kan vi finde oplysninger om Jobs tidligere liv. Hvad vi lærer om hans fortid, og den slags mand, han var, giver os en større forståelse af, hvorfor Job forblev trofast mod Herren selv midt i alle hans frygtelige lidelser, selv midt i alt det, Satan gjorde mod ham i sit forsøg på at få ham til at vende sig fra Gud. Hvordan var Job, og hvad kan vi lære om, hvordan han levede, som kan hjælpe os til at blive bedre Kristi efterfølgere i vores eget liv?

Ugens tekster

126

· · · · · · ·

Job 1,1. 8 Job 29,8-17 Job 31,1-23 2 Mos 20,17 Matt 7,22-27 Matt 5,16 Ef 3,10

SØNDAG

18. DECEMBER 2016

Manden fra Us Job 1,1 Job 1,8

Hvad fortæller disse vers om Jobs karakter? Selv om Job i sine lange samtaler med vennerne var blevet fortalt, at han måtte have gjort noget forkert, siden al denne ulykke ramte ham, ser det ud til, at det modsatte var tilfældet. Det var hans godhed og trofasthed, der gjorde ham til et særligt mål for Satans angreb. Hvor god og trofast var Job? Først fortæller teksten os, at han var retskaffen. Nogle oversættelser siger, at han var fuldkommen. Det betyder ikke, at han var syndfri, ligesom Jesus var det. Det antyder snarere tanken om fuldstændighed, retskaffenhed og oprigtighed, men på en relativ måde. Det menneske, der er ”retskaffent“ i Guds øjne, har nået den grad af udvikling, som himlen forventer af vedkommende på et givet tidspunkt. Det hebraiske ord for fuldkommen (tam) ”svarer til det græske ord teleios, som ofte oversættes med ”fuldkommen“ i Det Nye Testamente, men som snarere bør oversættes med ”fuldvoksen“ eller ”moden“.“ (The SDA Bible Commentary, 3. bind, s. 499). Jobs senere erfaringer viste, at han ikke havde nået karakterens endelige fuldkommenhed. Selv om han var trofast og redelig, blev han ved med at vokse og udvikles. Dernæst siger teksten, at han var retskaffen. Ordet betyder oprigtig, ærlig, retfærdig, ret. Job levede på en måde, så han kunne betegnes som en god borger. For det tredje siger teksten, at han var gudfrygtig. Selv om Det Gamle Testamente giver den tanke, at det var en vigtig del af at være en trofast israelit at ”frygte“ Gud, blev udtrykket også brugt i Det Nye Testamente om hedninger, der trofast tjente Israels Gud (se ApG 10,2.22). Og endelig beskrives Job som en, der holdt sig fra det onde. Denne beskrivelse blev bekræftet af Herren selv, da han sagde til Satan: ”Lagde du mærke til min tjener Job? Hans lige findes ikke på hele jorden; han er en retsindig og retskaffen og gudfrygtig mand, der holder sig fra det, der er ondt“ (Job 1,8). Job var en Guds mand, hvis tro kom til udtryk i det liv, han levede, og dermed var han et sandt vidne ”for både engle og mennesker“ (1 Kor 4,9) om, hvad en person kan blive i Kristus.

Til at tænke over

Hvordan ville de første linjer i Jobs Bog lyde, hvis den handlede om dig?

127

MANDAG

19. DECEMBER 2016

Fødder badet i tykmælk Mens Job forsøgte at finde mening i de ulykker, der ramte ham, tænkte han tilbage på sin tidligere tilværelse, hvor godt han havde haft det, og hvordan han havde levet. Idet han tænkte tilbage på sine tidligere dage, sagde han, at det var en tid, ”da jeg kunne bade mine fødder i tykmælk“ (Job 29,6). I Job 29,2 talte han fx om dengang, ”da Gud beskyttede mig.“ Det hebraiske ord for ”beskyttede“ kommer fra et meget almindeligt ord, der bruges overalt i Det Gamle Testamente til at beskrive Guds beskyttelse af sit folk (se Sl 91,11; 4 Mos 6,24). Der er ingen tvivl om, at Job levede et godt liv. Og det vigtigste er, at han selv var klar over, at han havde det godt. Job 29,7-17

Hvad fortæller disse vers om, hvordan andre betragtede Job, og hvordan han behandlede dem, der havde det svært? Vi kan i disse vers se, hvor højt respekteret Job var. Sætningen om, at han indtog sit ”sæde på torvet“ (Job 29,7), henviser til en form for lokalstyre, hvor Job åbenbart havde en plads. Disse pladser blev normalt givet til de ældste og mest respekterede medlemmer af samfundet, og blandt disse var Job højt anset. Men vi kan også se, at selv de ”laveste“ i samfundet holdt af og respekterede Job. De fattige, de, der var ved at gå til grunde, de blinde, enkerne, de faderløse og de lamme – mennesker, som ikke var blevet velsignet på samme måde som Job, var netop dem, han hjalp og trøstede. ”Gud har i sit ord givet et billede af et lykkeligt menneske – en, hvis liv i ordets sande betydning var lykkedes, en mand, som både himmel og jord frydede sig over at ære.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 142). Disse og andre vers viser os, som vi vil se, hvorfor Job på alle områder lykkedes, både i Guds og menneskers øjne.

Til at tænke over

128

Det er let at være venlig og respektfuld over for de rige og de mægtige og de berømte. Men hvordan behandler du dem, der ikke har noget som helst at tilbyde dig?

TIRSDAG

20. DECEMBER 2016

Hjerte og øjne Job 31,1-23

Ved første øjekast kan det se ud, som om Job praler, som om han slynger om sig med sin hellighed og retskaffenhed og gode opførsel. Det er netop en sådan opførsel, som Bibelen fordømmer (se Matt 23). Men det er ikke, hvad der foregår her med Job. Igen er det vigtigt at huske sammenhængen: han er blevet fortalt, at hans tidligere liv er årsag til hans lidelser og derfor må have været ekstremt syndigt. Job derimod ved, at det ganske enkelt ikke kan være sandt, og at intet i hans liv gjorde, at han fortjente det, der ramte ham. Så han bruger tid på at fortælle om det liv, han har levet og den person, han var.

Job 31,1-23

Hvad mere siger Job om, hvordan han levede før ulykkerne ramte ham? Læg mærke til, at Job ikke kun talte om sine ydre handlinger. Udtrykket ”fulgte hjertet mine øjne“ (Job 31,7) viser, at han forstod den dybere mening af hellighed, den dybere mening af rigtigt og forkert ifølge Guds lov. Job var tydeligvis klar over, at Gud er interesseret i vores hjerte og vores tanker såvel som vores handlinger (se 1 Sam 16,7; 2 Mos 20,17; Matt 5,28). Job vidste, at det var forkert at begære en kvinde og ikke kun at bedrive hor med hende. Igen ser vi et tydeligt bevis for, at kendskab til den sande Gud fandtes, selv før Gud kaldte Israels folk til at være hans pagtsfolk og et vidne for ham.

Job 31,13-15

Hvad var det, Job sagde? Hvorfor er dette budskab så vigtigt? Job viser her en utrolig stor forståelse, især hans tid taget i betragtning, om alle menneskers grundlæggende lighed. Oldtidens verden var ikke et sted, hvor tanken om universelle rettigheder og universelle love blev forstået eller fulgt. Folkegrupper betragtede sig selv som større end andre og som deres overordnede. Ofte var de ligeglade med, om de nægtede andre mennesker deres grundlæggende værdighed og rettigheder. Men her viser Job, hvor meget han forstår om menneskerettigheder, og at disse rettigheder har deres oprindelse hos den Gud, der skabte os. På mange måder var Job langt forud for ikke alene sin tid, men også vores.

129

ONSDAG

21. DECEMBER 2016

Et hus bygget på klippen Job 31,24-34

Hvad mere kan vi lære om Job i disse vers? Det er ikke så mærkeligt, at Gud sagde det, han gjorde om Jobs liv og karakter. Dette er en mand, som tydeligt omsatte sin tro i handling, en mand, hvis gerninger åbenbarede hans forhold til Gud. Dette gjorde selvfølgelig hans klage endnu mere bitter: Hvorfor sker alt dette med mig? Og det gjorde selvfølgelig hans venners argumenter så falske og tomme, som de virkelig var. Men der er også et dybere og vigtigere budskab for os i Jobs trofasthed og lydighed. Læg mærke til, hvilken nøje sammenhæng der var mellem det liv, han havde levet i fortiden, og hans reaktion på de tragedier, der senere ramte ham. Det var ikke på grund af tilfældigheder eller held eller ren og skær viljestyrke, at Job nægtede at ”forbande Gud og dø“ (Job 2,9). Nej, det skyldtes alle de år, han levede i trofasthed og lydighed mod Gud. De havde udviklet den tro og den karakter, der gjorde ham i stand til at stole på Gud, uanset hvad der skete med ham.

Matt 7,22-27

Hvad finder vi i disse vers, der viser, hvorfor Job forblev tro imod Gud? Vi finder nøglen til Jobs store sejr i alle de ”mindre“ sejre, han tidligere havde vundet (se også Luk 16,10). Det var hans trofaste efterlevelse af det, der var ret, uden at være villig til at gå på kompromis, der gjorde Job til den, han var. I Job ser vi et eksempel på, hvad Jakob siger om gerningernes plads i troslivet: ”Som du ser, virkede troen sammen med hans gerninger, og det var af gerningerne, hans tro blev fuldkommen“ (Jak 2,22). Denne tekst udtrykker et vigtigt princip for kristenlivet. I Jobs liv ser vi dette princip efterlevet på en mægtig måde. Job var skabt på samme måde som du og jeg; men ved Guds nåde og sin egen omhyggelige indsats levede han et liv i trofast lydighed mod Gud.

Til at tænke over

130

Hvilke valg er det nødvendigt for dig at tage for at være ligeså trofast, som Job var?

TORSDAG

22. DECEMBER 2016

Guds store visdom Tidligere i Jobs Bog, mens samtalen gik frem og tilbage mellem de forskellige personer, sagde Elifaz fra Teman til Job: ”Har den Almægtige glæde af din retfærdighed? Har han vinding af din retsindige færd?“ (Job 22,3). Dette er et meget ironisk spørgsmål, når vi ved, hvad der foregik bag scenen i himlen. Ja, Gud har glæde af Jobs retfærdighed, og det var en vinding for ham, hvis Jobs færd var retfærdig. Og det gælder ikke kun for Job - det samme er tilfælde for alle dem, der hævder at være Herrens efterfølgere. Matt 5,16

Hvordan er denne tekst med til at besvare det spørgsmål, som Elifaz slyngede Job i hovedet? Det umiddelbare spørgsmål i Jobs Bog var, hvorvidt Job ville forblive trofast. Satan påstod, at det ville han ikke; Gud sagde, at han ville. Jobs trofasthed ville derfor afgjort være til Guds fordel, i hvert fald i denne bestemte kamp med Satan. Men denne fortælling er kun et mikrokosmos af den større sammenhæng. Den første engels budskab opfordrer os til dels at ”give Gud ære“ (Åb 14,7), og Jesus forklarede i Matt 5,16, at vi med vores gode gerninger kan ære Gud. Det er, hvad Job gjorde; det er, hvad vi også kan gøre.

Ef 3,10

Hvordan kom dette princip til udtryk i Jobs Bog, om end i mindre grad? Hvad vi ser både i denne tekst og i Jobs Bog, er udtryk for det faktum, at Gud arbejder i sine efterfølgeres liv for at forandre dem til sin ære, efter sit eget billede. ”Guds eget billede skulle atter genskabes i menneskeslægten gennem fuldkommengørelsen af hans folks karakter.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 489). Jobs liv var et eksempel på, hvordan vi mennesker kan åbenbare dette princip, selv om han levede for mange tusind år siden. Guds folk har til enhver tid det privilegium at leve deres liv på samme måde.

Til at tænke over

Hvilke ting i dit liv bringer Gud ære? Hvad fortæller dit svar om dig selv og om, hvordan du lever og om, hvad du måske har brug for at forandre?

131

FREDAG

23. DECEMBER 2016

Til videre studium Den protestantiske reformation bragte igen den store sandhed om retfærdiggørelse af tro i fokus. Denne sandhed blev første gang tilkendegivet i Guds ord i Edens have (1 Mos 3,15). Senere kom den tydeligere til syne i Abrahams liv (1 Mos 15,6; Rom 4,3), før den gentagne gange blev åbenbaret i Skriften hele vejen op til Paulus. Men sandheden om frelse ved tro alene indbefattede altid Helligåndens gerninger i den troendes liv, ikke som et middel til frelse, men som et udtryk for den. I Jobs liv og karakter finder vi et stort eksempel på, hvordan disse gerninger ser ud. Teologer har af og til omtalt hans gerninger som ”helliggørelse“ eller ”helligelse“, som grundlæggende betyder ”hellighed“. Det er så afgørende i Bibelen, at vi formanes til at stræbe efter ”den helligelse, uden hvilken ingen kan se Herren“ (Hebr 12,14). Den grundlæggende betydning af helliggørelse er ”at sætte til side til hellig brug,“ et forestilling, der fx ses, når Herren siger til sit pagtsfok: ”I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig“ (3 Mos 19,2). Selv om ordet og tanken findes på forskellige måder både i Det Gamle og Det Nye Testamente, handler det om, hvad Gud gør i os. Den kan ses som en moralsk vækst i godhed og hen imod godhed. Det er ”en gradvis proces af moralsk forandring ved Helligåndens kraft i samarbejde med den menneskelige vilje.“ (Handbook of SDA Theology, s. 296). Selv om denne gerning kun er noget, Gud kan udføre i os, tvinges vi lige så lidt til helliggørelse som til retfærdiggørelse. Vi giver os selv til Gud, og den samme Gud, som retfærdiggør os ved tro, vil også helliggøre os og danne os efter sit billede, i den grad det er muligt på denne side af evigheden. Paulus skriver: ”Mine børn, som jeg igen må føde med smerte, indtil Kristus har fået skikkelse i jer!“ (Gal 4,19), og Ellen White skriver: ”Kristus er vores forbillede, det fuldkomne og hellige eksempel, der er givet os at følge. Vi kan aldrig blive som vores forbillede, men vi kan efterligne det og afspejle det så vidt, vi evner.“ (Ellen White, That I May Know Him, s. 265). Spørgsmål til drøftelse

1. Hvilke valg kan vi foretage, der vil have indflydelse på, i hvor stor grad Gud kan arbejde i os? Vi ved, at kun Gud kan forandre vores hjerte, men vi er nødt til at samarbejde. Hvordan viser dette samarbejde sig? Hvordan kommer det til udtryk? 2. Kol 2,6 siger: ”Når I nu har taget imod Kristus Jesus, Herren, så lev i ham.“ Hvordan hjælper disse ord os til at forstå, hvad det vil sige at leve i tro og lydighed?

132

DIALOG

TIL SABBATTEN | 24. DECEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Det er næppe gået manges opmærksomhed forbi, at denne sabbat falder sammen med juleaftensdag. Saml nogle af de mange julesalmevers, som henviser til Det Gamle Testamentes Messiasprofetier og Messiasforventning. I kan evt. synge dem sammen. • Jobs Bog taler også om Guds stjernehimmel. Prøv at samle andre bibelske tekster om stjerner og himmellegemer. - Har de alle bogstavelig betydning, eller finder du eksempler på en symbolsk anvendelse? - Hvordan forstår du ”stjernen over Betlehem“? • Inviter evt. en ekspert i astronomi eller lignende emner til at fortælle om noget af det, videnskaben heller ikke i dag ved, og om, hvordan teorier om universet konstant revideres. - Lad vedkommende evt. også gøre rede for, hvad mennesker på Jobs tid og evt. på Jesu tid kan have set og været klar over i sammenligning med vores tid, hvor vi har teleskoper etc. og bygger på århundreders forskningserfaring.

Uddybende spørgsmål

Ville der være tilstrækkeligt grundlag for at dømme dig, hvis du blev ført for retten og anklaget for at være kristen?

Mødet med dagligdagen

• Job var et menneske, der mødte ufattelige lidelser. Ikke alle lider som han; men der er mange ensomme mennesker ved juletid. Brug tid sammen med din klasse og menighed på at besøge, ringe til, skype/twitte etc. mennesker, du ved om, som måske er ensomme eller føler deres sorg eller problemer særlig stærkt i juletiden.

Til at tænke over

Vi er ofte gode eksempler i gode tider; hvordan kan vi være det i dårlige?

133

NOTER

134

TIL SABBATTEN | 24. DECEMBER 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 24. DECEMBER 2016

135

TIL SABBATTEN | 31. DECEMBER 2016

Lærdomme fra Jobs Bog

Ugens vers

”Vi priser jo dem salige, der holdt ud; I har hørt om Jobs udholdenhed og har set, hvordan Herren lod det gå ham til sidst, for Herren er barmhjertig og rig på nåde“ (Jak 5,11).

Indledning

Vi er nået til enden af dette kvartals studium af Jobs Bog. Selv om vi har dækket meget af bogen, må vi indrømme, at der stadig er meget, vi ikke har nået at se på, og der er endnu meget at lære. Og selv i den sekulære verden fører alt det, vi lærer og opdager, ganske enkelt til, at der er mere at lære og opdage. Hvis det er tilfældet med atomer, stjerner, gopler og matematiske ligninger, hvor meget mere er det ikke tilfældet med Guds Ord? ”Vi har ingen grund til at tvivle om Guds ord, fordi vi ikke fatter hans forsyns mysterier. I naturens verden er vi bestandig omgivet af undere, som ligger uden for vor fatteevne. Skulle det så overraske os også i den åndelige verden at møde hemmeligheder, hvis dybde vi ikke kan lodde? Vanskeligheden ligger kun i den menneskelige tankes svaghed og begrænsning.“ (Ellen White, Uddannelse, s. 171-172). Så der findes stadigvæk hemmeligheder, især i en bog som Jobs Bog, hvor mange af livets vanskeligste spørgsmål stilles. Vi vil alligevel se på nogle af de lærdomme, vi kan tage med os fra denne fortælling, og som kan hjælpe os til ligesom Job at være trofaste mod Gud midt i en verden fuld af vanskeligheder.

Ugens tekster

136

· · · · · · ·

2 Kor 5,7 Job 1-2,8 Matt 4,10 Matt 13,39 Joh 8,1-11 Hebr 11,10 Hebr 4,15

SØNDAG

25. DECEMBER 2016

I tro, ikke i det, som kan ses 2 Kor 5,7 2 Kor 4,18

Hvilke vigtige sandheder fremsættes i disse vers? Hvordan kan disse sandheder hjælpe os, idet vi søger at være Kristi trofaste efterfølgere? Den umiddelbare sammenhæng i 2 Kor 4,18 er eskatologisk, dvs. den taler om verdens ende, hvor vi skal iklædes udødelighed. Dette er et stort løfte, som vi endnu ikke ser opfyldt. Det er et løfte, vi må godtage i tro, ikke ved at se; for det er endnu ikke sket. På samme måde viser Jobs Bog os, at vores virkelighed består af meget mere, end vi kan se. Det burde ikke være særlig vanskeligt at forstå for mennesker, der lever i dag, hvor videnskaben har vist os, at der eksisterer usynlige kræfter over alt omkring os. En prædikant stod foran en forsamling i en stor by. Han bad forsamlingen om at være stille. I et par sekunder var der ingen lyd. Men så tog han en radio frem, tændte den og lod den søge hen over alle de forskellige kanaler. Alle mulige lyde kom ud af radioen. ”Lad mig spørge jer,“ sagde prædikanten. ”Hvor kom alle lydene fra? Kom de inde fra selve radioen? Nej, lydene var i luften omkring os som radiobølger og var lige så virkelige, som min stemme er nu. Men den måde, vi er sat sammen på, gør, at de ikke er tilgængelige for os. Det faktum, at vi ikke kan se eller føle eller høre dem, betyder det, at de ikke eksisterer?“ Hvilke andre ting, som vi ikke kan se (som fx radioaktiv stråling eller tyngdekraften) findes omkring os? Hvilke åndelige lærdomme kan vi udlede af det faktum, at disse usynlige kræfter ikke alene findes, men at de også kan påvirke vores tilværelse? Som vi så i Jobs Bog, forstod ingen af de mennesker, der var involveret, hvad der egentlig foregik. De troede på Gud og havde til og med en vis forståelse for ham, hans karakter og skaberkraft. Men ud over de enkle kendsgerninger, som de kunne se – fx Jobs ulykker – havde de ingen anelse om, hvad der foregik bag scenen. Kan det være, at vi på samme måde er uvidende om den usynlige virkelighed, der omgiver os? Jobs Bog lærer os, at vi må lære at leve i tro, idet vi erkender vores svagheder, og forstår, hvor lidt vi egentlig ser og kender til.

137

MANDAG

26. DECEMBER

Den onde Ondskabens problem er et af de spørgsmål, der har udfordret menneskers tanke. Selv om nogle filosoffer og endda nogle religionsforskere har benægtet det ondes eksistens eller mener, at vi i det mindste bør afskaffe dette udtryk, vil de fleste mennesker være uenige med dem. Det onde er virkeligt; det er en del af denne verden. Selv om vi kan diskutere, hvad der er og ikke er ondt, vil de fleste af os være klar over, hvad det er, når vi møder det. Ondskab bliver ofte opdelt i to brede kategorier: naturlig og moralsk. Naturlig ondskab defineres som den slags, der opstår som en følge af naturkatastrofer, som fx når jordskælv, oversvømmelser eller pestsygdomme medfører lidelse. Moralsk ondskab skyldes bevidste handlinger hos andre mennesker og kan fx være mord eller overfald. Der findes mange teorier, både gamle og moderne, der forsøger at begrunde det ondes eksistens. Som syvendedagsadventister tror vi, at Bibelen lærer, at det onde opstod ved, at et skabt væsen, Satan, syndede. Den populære kultur, som bliver godt hjulpet på vej af materialistiske filosofiske spekulationer, har forkastet tanken om Satan. Men det kan man kun gøre ved at benægte Bibelens tydelige vidnesbyrd, der beskriver Satan som en virkelig person, hvis mål er at tilføje mennesker så megen skade som muligt. Denne sandhed udtrykkes tydeligt i Jobs Bog. Job 1,1-2,8

Hvordan hjælper disse to kapitler os til at forstå Satans rolle i det onde, der er så fremherskende i verden? I Jobs tilfælde var Satan direkte ansvarlig for det onde, både det moralske og det naturlige, der ramte ham. Men det, vi ser i Jobs Bog, betyder ikke nødvendigvis, at ethvert eksempel på ondskab eller lidelse er en direkte følge af dæmonisk aktivitet. Kendsgerningen er den, at vi ligesom personerne i Jobs Bog ikke kender årsagerne til alle de frygtelige ting, der sker. Satans navn kom faktisk aldrig op i samtalerne omkring Jobs ulykker. Talerne anklagede Gud, de anklagede Job, men aldrig Satan. Men Jobs Bog bør vise os, hvem der i sidste ende er ansvarlig for alt det onde i verden.

Til at tænke over

138

Læs Åb 12,12; Matt 4,10; Matt 13,39; Luk 8,12; Luk 13,16; Luk 22,3; ApG 5,3; 1 Pet 5,8. Hvad siger disse tekster om virkeligheden af Satans eksistens? Hvilke eksempler har du på Satans indflydelse i dit eget liv? Hvordan kan du beskytte dig imod ham?

TIRSDAG

27. DECEMBER 2016

Med sådanne venner … Hele vejen igennem Jobs Bog havde de tre og senere fire venner, som kom for at tale med Job, gode motiver for det, de gjorde. De havde hørt, hvad der var sket, og de kom ”for at vise deres medfølelse og trøste ham“ (Job 2,11). Men efter at Job begyndte at tale og klage over de tragedier, der havde ramt ham, følte de åbenbart, at det var vigtigere for dem at sætte Job på plads og korrigere hans teologi, end at opmuntre og trøste deres lidende ven. Den ene gang efter den anden var de forkert på den. Men hvad nu, hvis de hele tiden havde haft ret? Tænk, om alle disse ting ramte Job, fordi han virkelig fortjente det? Måske havde de da været teologisk korrekte, men hvad så? Havde Job brug for rigtig teologi? Eller havde han brug for noget helt andet? Joh 8,1-11

Hvad viste Jesus her, som Jobs venner totalt manglede? Der er en stor forskel på kvinden grebet i hor og hendes anklagere og på Job og hans anklagere. Kvinden var skyldig. Selv om hun måske var mindre skyldig end dem, der anklagede hende, var der på trods af formildende omstændigheder aldrig nogen tvivl om hendes skyld. Job derimod var ikke skyldig, i hvert fald ikke med den form for skyld, som hans anklagere påstod, at han havde. Men selv om han ligesom kvinden havde været skyldig, havde Job brug for det samme, som kvinden og alle mennesker, der lider, har brug for, nemlig nåde og tilgivelse. ”Ved at tilgive denne kvinde og opmuntre hende til at leve et bedre liv, træder den fuldkomne retfærdighed i Jesu karakter frem i al sin skønhed. Mens han hverken undskylder synden eller formindsker skyldfølelsen, så søger han ikke at fordømme, men at frelse. Verden havde kun foragt og hån tilovers for denne vildfarne kvinde; men Jesus indgyder hende trøst og håb.“ (Ellen White, Jesu liv, s. 289). Jobs Bog bør lære os, at vi bør behandle andre på samme måde, som vi ville ønske at blive behandlet, hvis vi var i deres situation. Der er tidspunkter, hvor irettesættelse er på sin plads; men før vi i det hele taget overvejer at påtage os den opgave, må vi altid i ydmyghed huske, at vi selv er syndere.

Til at tænke over

Hvordan kan vi lære at have større omsorg for dem, der lider, selv om deres lidelser skyldes deres egne forkerte handlinger? 139

ONSDAG

28. DECEMBER 2016

Mere end tjørn og tidsel Vi ved alle, at tilværelsen er vanskelig. Allerede i Edens have umiddelbart efter syndefaldet fik vi nogle antydninger om, hvor vanskeligt det ville blive, da Herren fortalte vores første forældre om nogle af følgerne af deres synd (se 1 Mos 3,16-24). Men dette var kun antydninger. Hvis de udfordringer, vi møder i livet, kun bestod af ”tjørn og tidsel“, ville menneskenes tilværelse være totalt anderledes, end den er i dag. Hvad ser vi, når vi ser os omkring? Lidelse, sygdom, fattigdom, krig, kriminalitet, depressioner, forurening og uretfærdighed. Oldtidens historiker Herodot skrev om en kultur, hvor folk sørgede – ja, sørgede, når et barn blev født; for de vidste, at barnet uvægerligt kom til at opleve sorg og lidelse, hvis det nåede voksenalderen. Det virker grotesk; men hvem kan benægte deres logik? I Jobs Bog får vi et budskab om menneskenes tilstand. Som vi så, kan Job være et eksempel på hele menneskeheden, i og med at vi alle lider. Det sker til og med ofte på måder, der ikke synes retfærdige eller ikke virker som en passende straf for de synder, vi alle uvægerligt har begået. Det var ikke retfærdigt for Job, og det er ikke retfærdigt for os. Men midt i alt dette kan Jobs Bog fortælle os, at Gud er til stede, Gud ved, og Gud lover, at det ikke alt sammen behøver at være for ingenting. Sekulære forfattere og ateistiske forfattere kæmper med at affinde sig med en meningsløs tilværelse, der ender med evig død. De kæmper og kæmper med at finde svar, men finder intet, for dette liv tilbyder i sig selv intet. Der findes en ateistisk filosofi, der kaldes nihilisme, som kommer fra et latinsk ord, nihil, der betyder ”intet.“ Jobs Bog, derimod, henviser os til en overnaturlig virkelighed uden for det nihil, som vores dødelige tilværelse truer os med. Den henviser os til Gud og en eksistens, hvorfra vi kan hente håb. Den fortæller os, at intet af det, der sker i vores liv, sker i et vakuum, men at der findes en Gud, som ved alt om, det der sker, og som lover en dag at rette op på det hele. Uanset hvilke store spørgsmål Jobs Bog lader stå ubesvarede, efterlader den os ikke blot i støv og aske (se 1 Mos 3,19; Job 2,8). Den giver os i stedet det allerstørste håb; et håb om noget, der når langt ud over, hvad vores nuværende sanser oplever. Til at tænke over 140

Hvilke bibelvers siger direkte, at vi har et stort håb, der overgår alt, hvad denne verden kan tilbyde? (Se fx Hebr 11,10; Åb 21,2).

TORSDAG

29. DECEMBER 2016

Jesus og Job Bibellæsere ned igennem tiderne har forsøgt at finde paralleller mellem historien om Job og historien om Jesus. Og selv om Job ikke ligefrem er et ”forbillede“ på Jesus, (på den måde dyrene i offersystemet var), er der alligevel en del paralleller. I disse paralleller får vi en anden lærdom fra Job, nemlig hvad vores frelse kostede Gud. Sammenlign Job 1,1 med 1 Joh 2,1; Jak 5,6 og ApG 3,14. Hvilke paralleller finder du? Matt 4,1-11 Matt 26,61 Luk 11,15-16 Joh 18,30

Hvilke paralleller finder du her mellem Jesus og Job? Hvordan viser disse tekster en parallel til Jobs erfaring? Sammenlign Job 1,22 med Hebr 4,15. Hvilken parallel ser vi her? Disse tekster viser os nogle interessante paralleller mellem Jesu erfaring og Jobs. Job var selvfølgelig ikke syndfri, som Jesus var: men han var en trofast og retfærdig mand, hvis liv gav Gud ære. Job blev hårdt prøvet af Djævelen, ligesom Jesus blev det. Hele vejen igennem Jobs Bog blev Job fejlagtigt anklaget; Jesus mødte også mange falske anklager. Og sidst men ikke mindst forblev Job tro imod Herren på trods af alt det, der skete. Og med meget større følger for os forblev Jesus også tro. På trods af alt det, der skete med ham, levede Jesus et syndfrit liv, der fuldkomment legemliggjorde Guds karakter. Jesus var ”Guds … væsens udtrykte billede“ (Hebr 1,3) og dermed den eneste, der havde den nødvendige retfærdighed til at frelse, ”Guds retfærdighed ved tro på Jesus Kristus for alle, som tror. Der er ingen forskel“ (Rom 3,22). På trods af storheden i Jobs liv, lidelse og trofasthed midt i alle prøvelserne, var det kun en lille og ufuldkommen genspejling af, hvad Jesus, hans løser, skulle gennemgå på Jobs og vores vegne, når han skulle komme og ”til sidst … stå frem på jorden“ (Job 19,25).

141

FREDAG

30. DECEMBER 2016

Til videre studium Gennem århundreder har Jobs Bog fascineret, oplyst og udfordret læsere både inden for jødedommen, kristendommen og til og med islam (som har sin egen udgave af den bibelske beretning). Vi siger udfordret, fordi bogen, som vi har set på, i sig selv efterlader mange ubesvarede spørgsmål. Men hvilken bibelsk bog, fra Første Mosebog til Johannes’ Åbenbaring, gør ikke det? Selv når vi tager Bibelen som et hele, besvarer den ikke alle de spørgsmål, den stiller. Hvis de emner, den dækker – menneskenes fald og frelsesplanen, er emner, som vi skal studere i evigheden, (se Mod en bedre fremtid, s. 548), hvordan kan en enkelt bog så besvare det hele for os nu, selv om den er inspireret af Gud (2 Tim 3,16)? Men Jobs Bog står ikke alene. Den er en del af et meget større billede, der åbenbares i Guds Ord. Og som en del af en stor åndelig og teologisk mosaik giver den os et vigtigt budskab med universel appel i hvert fald til alle Guds børn. Dens budskab handler om trofasthed midt i vanskeligheder. Job er et levende eksempel på Jesu egne ord: ”Den, der holder ud til enden, skal frelses“ (Matt 24,13). Hvem af Jesu efterfølgere har ikke i sit ønske om at gøre det rigtige mødt store prøvelser? Hvem af Jesu efterfølgere har ikke i sit ønske om at forblive trofast mødt angreb på sin tro? Hvem af Jesu efterfølgere er ikke i sit ønske om at blive trøstet i stedet for blevet mødt med anklager? Alligevel giver Jobs Bog os et eksempel på en, som bevarede sin tro og retskaffenhed midt i alt dette. Når vi i tro og ved Guds nåde sætter vores lid til ham, som døde på korset for Job og for os, er budskabet til os, når vi tænker på Jobs trofasthed midt i alle vanskelighederne: ”Gå du hen og gør ligeså“ (Luk 10,37). Spørgsmål til drøftelse

1. Forestil dig, at du var en jøde, der levede før Jesu første komme, og som kendte Jobs Bog. Hvilke spørgsmål tror du, en sådan person kan have haft, som vi i dag efter Jesu komme ikke har? Hvordan hjælper beretningen om Jesus og det, han har gjort for os, os til bedre at forstå Jobs Bog? 2. Hvad vil du spørge Job om først, når du møder ham? Hvorfor? 3. Hvilke spørgsmål, som Jobs Bog rejser, har vi ikke behandlet i dette kvartal? 4. Hvad var den største åndelige lærdom, du fik fra dette studium af Jobs Bog? Del dine svar med din sabbatsskoleklasse.

142

DIALOG

TIL SABBATTEN | 31. DECEMBER 2016

Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter

• Som den sidste sabbat i kvartalet er denne sabbat en god sabbat til at opsummere, hvad du og klassen har lært fra kvartalets studier. Bed hvert medlem fra klassen om at skrive 2-3 lærdomme, som han eller hun specielt har sat pris på, eller en bibelsk tekst eller løfte, som i særlig grad har sat sig på nethinden fra dette studium. Del disse tanker med hinanden. • Var Jobs venner egentlig venner? Eller var de snarere anklagere (ligesom Satan, hvis navn betyder anklager!) og derfor modstandere og fjender? - Job gik i forbøn for sine ”venner“ (Job 42,10). Prøv at finde andre bibelske tekster, hvor en person går i forbøn for sine modstandere! - Hvilken indflydelse har det på et menneskes sind, at det beder for dem, der sårer det?

Uddybende spørgsmål

Personligt kristenliv

• Drøft nogle af kvartalets hovedpunkter: - Hvad ved vi om det, der foregår bag kulisserne, i den himmelske verden? Hvilken forbindelse har det med den verden, vi lever i? Hvordan kan vi komme i kontakt med den verden? - Hvem har skylden for vores problemer? Gud, Satan, eller os selv? Drøft den balance og de nuancer, som Bibelen fremstiller for os. - Hvordan skal vi hjælpe mennesker, der lider? Hvad skal vi sige/ikke sige, og hvordan skal vi gøre det? - Bibelen lærer, at der foregår en dom ved verdens ende. Hvordan kan du og jeg være trygge i den dom? Hvordan retfærdiggøres vi, når vi nu ved, at vi er syndere? • Når du ser på din bedeliste, din liste over mennesker, du beder for, finder du da blandt dem mennesker, du ikke bryder dig så meget om, eller som til og med af og til behandler dig dårligt? - Inkluder disse mennesker i dine bønner og bed for dem og deres frelse!

143

NOTER

144

TIL SABBATTEN | 31. DECEMBER 2016

NOTER

TIL SABBATTEN | 31. DECEMBER 2016

145