Sagspapirer 2016 by Adventistkirken

ONSDAG – 4. MAJ 15.00 18.00 19.30 20.30

Det store udvalg mødes Aftensmad Aftenmøde, Bernie Anderson Åbning af generalforsamling med formandens rapport samt rapport fra det store udvalg 21.30 Servering 21.30 Introduktion for nye delegerede (ungdomsteltet)

TORSDAG – 5. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 11.15

for hele årsmødet

Program

12.30 14.00 15.30 17.00 18.00 18.30 19.30 20.15 21.15 21.15

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Morgenmøde, Audrey Andersson Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Workshop: ”Når livet er tungt“, May-Britt Kalvåg Jørgensen Middagsmad Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Aftensmad ADRA repræsentantskabsmøde (mødesalen) Forhandlingsmøde Aftenmøde, Bernie Anderson Servering / Café After Dark Generalforsamling HappyHand (mødesalen)

FREDAG – 6. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 11.15

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Morgenmøde, Audrey Andersson Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Workshop: ”Når livet er tungt“, May-Britt Kalvåg Jørgensen

Spisetider: 08.00-09.00 12.30-13.30 18.00-19.00

12.30 14.00 15.30 17.00 18.00 19.30 20.15 21.15

Middagsmad Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Aftensmad Forhandlingsmøde Aftenmøde, Bernie Anderson ”Café for alle“ med servering i ungdomsteltet

SABBAT – 7. MAJ 7.45 8.00 8.30 9.15 9.20 9.30 11.00 12.30 15.00 18.00 19.30 20.00 21.00

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Sangstund Bibelstudium, Lasse Bech Gudstjeneste, Raafat Kamal Middagsmad Højtid med indsættelse af præster Aftensmad Reklamer Ungdomsmøde for alle Servering / Café After Dark

SØNDAG – 8. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 12.30 13.30

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Morgenmøde, Audrey Andersson Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Frokost Forhandlingsmøde om nødvendigt Fælles oprydning

Morgenmad Frokost (Maden fjernes først kl. 14.00, men efter 13.30 lukkes døren) Aftensmad (Maden fjernes først kl. 19.30, men efter 19.00 lukkes døren)

GENERALFORSAMLING på Himmerlandsgården 4.-8. maj 2016 SAGSPAPIRER

TAK TIL BESTYRELSEN Perioden maj 2013 til maj 2016

Fra venstre: Doris Jørgensen, Finn Nielsen, Berit Elkjær, Thomas Rasmussen, Björgvin Ibsen, Per Arild Struksnes, Preben Jalving, Henrik Jørgensen, Aksel Jørgensen, Thomas Müller, Lasse Bech, Anita Thortzen, Lise Westing, Caroline Lundqvist.

I denne periode har kirkens hovedbestyrelse bestået af: Lise Westing (ordstyrer), Thomas Müller (formand), Henrik Jørgensen (næstformand), Björgvin Ibsen (økonomichef), Thomas Rasmussen (afdelingsleder), Lasse Bech (præst) , Finn Nielsen (Østervrå), Doris Jørgensen (Randers), Caroline Lundqvist (Silkeborg), Preben Jalving (Vejlefjord), Aksel Jørgensen (Ringsted), Per Arild Struksness (København), Berit Elkjær (Nærum), Anita Rytman (København - udtrådt 2014), Anita Thortzen (Nærum - indtrådt 2014), Cecilie Kuhr Mikkelsen (Cafékirken - udtrådt 2015). Der skal lyde en inderlig tak til alle medlemmer af hovedbestyrelsen, der har brugt utallige timer, meget energi og i nogle tilfælde tabt arbejdsfortjeneste på at være en vigtig del af kirkens overordnede ledelse i Danmark. En speciel tak til Lise Westing, der har været ordstyrer og koordineret dagordenen med ledelsen og ledt bestyrelsen igennem ofte vanskelige og følsomme drøftelser. At være med i kirkens hovedbestyrelse kræver engagement, forpligtelse, indsigt og visdom, og det har vi som ledelse sat stor pris på. Møderne har været præget af konstruktiv drøftelse, saglige argumenter og ikke mindst god stemning. I har været en god sparring med ledelsen og holdt os til ilden, når der var ting, som der ikke altid var blevet fulgt op på. Tak for rigtigt godt samarbejde. Thomas, Henrik og Björgvin

for dit lys er kommet

INDHOLD Tak til bestyrelsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Velkomst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dagsorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vedtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Procedureregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Formandens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Strategi 2016-2019 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Næstformandens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forslag til vedtægtændringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Økonomichefens rapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Revisionspåtegning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Årsregnskab m. noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Regnskab for associerede virksomheder: AHA (Adventisternes Hjælpearbejde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HASDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Bogforlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2 4 5 6 10 11 15 20 23 27 31 32 34 35 36

RAPPORTER FRA AFDELINGER OG ASSOCIEREDE VIRKSOMHEDER Kristen forvaltning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Børn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Familie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Ungdom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adventistspejderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Women’s Ministries . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Medie og kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Korrespondanceskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adventnyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Sabbatsskole . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Religionsfrihed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Hjælpeaktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . AHA (Adventisternes Hjælpearbejde) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Senior . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Bogforlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HappyHand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Menighedsskoler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ADRA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . HASDA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Vejlefjordskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Noter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

38 40 42 44 47 49 50 52 53 54 54 55 56 57 58 59 60 64 68 70 73

Program for årsmøde /generalforsamling på bagsiden

INDHOLD

VELKOMMEN TIL … Adventistkirkens generalforsamling 4.-8. maj 2016

BLIV LYS, FOR DIT LYS ER KOMMET Da Gud træder ind i vores sfære, begynder han med at fjerne mørket ved at skabe lys. På første skabelsesdag siger han: ”Der skal være lys“ og der blev lys. Det er forår, og sommeren er på vej, og vi er igen kommet igennem en mørk vinter. D-vitamin, kunstigt lys apparatur fra Imerco, solarium eller en tur til de Kanariske øer er nogle af de midler, vi tyer til for at slippe mørkets tag. I Esajas 60,1 forkyndes det, at: ”Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig.“ Herrens herlighed er brudt frem over os. Vi har fundet nåde for hans øjne. Han er kilden til al lys i både fysisk og i overført betydning. Vi kan glædes og juble og prise ham for hans godhed imod os. Med Esajas’ ord kan vi med fuld frimodighed sige: ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet“. Vi har et lys, et budskab, at bringe ud til verden omkring os. Gud har fundet os værdige og har betroet os det ansvar. Lad os med oprejst pande, med jubel og glæde mødes til generalforsamling og sammen med Gud lægge planer for kirkens fremtid i Danmark. Må Gud velsigne generalforsamlingen og årsmødet for os.

Thomas Müller

VELKOMMEN

DAGSORDEN (Rækkefølgen besluttes af dirigenten)

Valg af dirigenter og stemmetællere

Rapporter og forslag fra embedsmænd og afdelingsledere

Behandling af rapporter og forslag fra diverse udvalg a. Det store udvalg i) Valg af bestyrelsesudvalg ii) Valg af forslagsudvalg iii) Valg af vedtægtsudvalg b. Bestyrelsesudvalg i) Valg af embedsmænd ii) Valg af bestyrelsen og dennes ordstyrer iii) Valg af afdelingsledere (så vidt muligt) iv) Valg af stående vedtægtsudvalg v) Valg af revisor c. Forslagsudvalget i) Diverse forslag d. Vedtægtsudvalget i) Behandling og vedtagelse af forslag til vedtægtsændringer

Forslag til strategi og struktur for den kommende periode

Eventuelt

VEDTÆGTER Syvende Dags Adventistkirken, Danmark

§1 NAVN

§5 GENERALFORSAMLINGER

1. Trossamfundets navn er: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark (Danish Union of Churches).

1. Trossamfundet afholder ordinær generalforsamling hvert tredje år på sådan tid og sted, som bestyrelsen måtte bestemme. Bekendtgørelse herom skal fremkomme i trossamfundets medlemsblad senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Senest to uger før generalforsamlingen udsendes regnskaber og vedtægter samt embedsmændenes og afdelingssekretærernes rapporter til alle ordinære delegerede. I år uden generalforsamling offentliggøres regnskaber for sidste regnskabsår for trossamfundet og tilknyttede institutioner samt embedsmændenes rapporter i trossamfundets medlemsblad.

2. Trossamfundet har hjemsted i Rudersdal kommune. Trossamfundets bestyrelse kan, når særskilte omstændigheder gør det nødvendigt, flytte hovedkontoret midlertidigt.

§2 FORMÅL Trossamfundets formål er at forkynde Guds bud og vor herre og frelser Jesu Kristi evige evangelium, som det er symboliseret ved de tre engle i Johannes’ Åbenbaring 14.

§3 VIRKEFELT Trossamfundets virkefelt er Det Danske Rige.

§4 MEDLEMSKAB 1. Trossamfundet omfatter de syvende dags adventistmenigheder og den mission, som ligger inden for dets virkefelt, og som på en generalforsamling er optaget i trossamfundet. 2. Trossamfundet er en del af Trans-European Division of Seventh-Day Adventists (benævnes herefter som Divisionen), hvorfor dets vedtægter og administrative regler (policies) skal være i overensstemmelse med dem, der gælder for Divisionen og General Conference of Seventh-Day Adventists (benævnes herefter som Generalkonferensen). For trossamfundet gælder de retningslinier for tro og lære, som er fastsat af Generalkonferensen.

VEDTÆGTER 2013

2. Bestyrelsen har fuldmagt til at sammenkalde til ekstraordinær generalforsamling på sådan tid og sted, som måtte være formålstjenligt. Ti procent af trossamfundets medlemmer kan kræve, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Bekendtgørelse af en ekstraordinær generalforsamling sker på samme måde som ved de ordinære generalforsamlinger eller pr. brev med mindst ti dages varsel. Dagsorden til en ekstraordinær generalforsamling udsendes med indkaldelsen. Beslutninger, der er truffet ved en ekstraordinær generalforsamling, har samme gyldighed som sådanne, der er truffet ved de ordinære generalforsamlinger. 3. Tale- og stemmeberettigede ved trossamfundets generalforsamlinger er: 3.1. De, der vælges af menighederne som disses repræsentanter. Enhver menighed inden for trossamfundets virkefelt er berettiget til at være repræsenteret ved én delegeret for menigheden og én for hver påbegyndt 15 medlemmer, som menigheden tæller. Menigheder med op til 10 medlemmer har dog kun én delegeret. Delegerede skal være medlemmer af den menighed, de repræsenterer.

3.2. De, der er delegerede i kraft af deres embede (ex officio), er: medlemmer af trossamfundets bestyrelse, ordinerede og kommisionerede prædikanter ansat af trossamfundet, medlemmer af det stående vedtægtsudvalg samt tilstedeværende embedsmænd fra Generalkonferensen og Divisionen.

åbningsmødet efter formandens rapport. De øvrige udvalg, som vælges af generalforsamlingen efter forslag fra det store udvalg, er: Bestyrelsesudvalg og forslagsudvalg, samt efter behov andre udvalg. Udvalgene har til opgave at udarbejde og fremlægge forslag for generalforsamlingen.

3.3. Taleret uden stemmeret har endvidere: Afdelingssekretærer, institutionsledere og ledere af associerede virksomheder, som er blevet bedt om at aflægge rapport. Disse personer har taleret ved drøftelse af spørgsmål vedrørende deres område.

5.1.b Bestyrelsesudvalget består af mindst 9 og højst 13 medlemmer med Divisionsformanden eller den, han bemyndiger, som formand.

4. Ledelse af generalforsamling: 4.1. Formanden, eller i hans fravær Næstformanden, leder generalforsamlingen, indtil generalforsamlingen har valgt dirigent blandt de delegerede. Bestyrelsen fremkommer med forslag til dirigent. 4.2. Næstformanden skal sørge for, at der føres protokol over generalforsamlingen. I protokollen skal generalforsamlingens beslutninger indføres med angivelse af afstemningsresultater. Fortegnelse over delegerede skal indføres i protokollen. Protokollen skal offentliggøres i trossamfundets medlemsblad for derved at være tilgængelig for alle medlemmer i trossamfundet. 5. Ved den ordinære generalforsamling: 5.1. Arbejder følgende udvalg, overfor hvilke enhver delegeret kan fremlægge ønsker og forslag til undersøgelse og drøftelse, før de forelægges generalforsamlingen. 5.1.a Det store udvalg. De enkelte medlemsmenigheder vælger på forhånd (blandt deres valgte delegerede) deres repræsentant(er) til det store udvalg. Fra hver menighed vælges én delegeret for hver påbegyndt 100 medlemmer, dog højst tre delegerede. Formanden for Divisionen eller den, han bemyndiger, sammenkalder det store udvalg og leder dette udvalgs møder. Det store udvalg har til opgave at fremkomme med forslag til sammensætning af generalforsamlingens øvrige udvalg. Forslaget fremlægges om muligt ved

5.1.c Forslagsudvalget består af mindst 9 og højst 13 medlemmer. 5.2. Aflægges rapport af trossamfundets embedsmænd og afdelingssekretærer. 5.3. Fremlægges årsregnskaber for de forløbne regnskabsår til godkendelse. Trossamfundets regnskabsår følger kalenderåret. 5.4. Vælges 5.4.a Trossamfundets embedsmænd (jvnf. § 6) 5.4.b Bestyrelsen 5.4.c Stående vedtægtsudvalg. Vedtægtsudvalget består af mindst 3 og højst 5 medlemmer. Herudover indgår en embedsmand fra Divisionen ex officio. Vedtægtsudvalgets mandat er at arbejde fra lukningen af generalforsamlingen til lukningen af næste generalforsamling. Næstformanden indkalder og vedtægtsudvalget konstituerer sig selv. 5.4.d Medlemmer af sådanne udvalg, som generalforsamlingen finder det nødvendigt at nedsætte. 5.4.e Revisor. Denne skal enten være statsautoriseret eller registreret. 5.4.f Så vidt muligt afdelingssekretærer, som arbejder i forskellige afdelinger under bestyrelsens og formandens ledelse.

VEDTÆGTER 2013

6. Beslutninger: 6.1. Alle generalforsamlingens beslutninger tages ved almindeligt stemmeflertal blandt de delegerede, som afgiver stemme. Blanke stemmer tæller ikke med i beregning af almindeligt stemmeflertal (se dog § 10 og § 11). 6.2. Beslutningsdygtigt flertal. Mindst halvtreds procent (50%) af de tilmeldte delegerede, skal være til stede ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, for at generalforsamlingen kan være beslutningsdygtig. Når generalforsamlingen erklæres for åben, skal de tilstedeværende delegerede udgøre et beslutningsdygtigt forum. 6.3. Afstemning ved fuldmagt tillades ikke. 7. Afstemning foregår ved håndsoprækning, medmindre mindst ti delegerede kræver skriftlig afstemning. Valg af embedsmænd foregår dog altid ved skriftlig afstemning.

§6

EMBEDSMÆND OG DERES PLIGTER

1. Trossamfundets embedsmænd er: Formand, Næstformand og Økonomichef. 2. Formanden er leder af trossamfundet. Han arbejder i øvrigt for trossamfundets interesser i samråd med bestyrelsen. 3. Næstformanden fører protokol over trossamfundets generalforsamlinger og dets bestyrelsesmøder, udarbejder sådanne statistikker og rapporter, som formanden eller bestyrelsen måtte ønske samt udfører andre til embedet hørende pligter. 4. Økonomichefen modtager alle midler til trossamfundet og forvalter disse i overensstemmelse med bestyrelsens bestemmelser og Generalkonferensens regler for økonomisk forvaltning, jvf. § 8. Økonomichefen udarbejder årligt budget og med regelmæssige mellemrum sådanne finansielle rapporter, som bestyrelsen og Divisionen måtte ønske.

VEDTÆGTER 2013

§7

BESTYRELSEN

1. Trossamfundets bestyrelse består af 13 eller 15 medlemmer, hvoraf 8 henholdsvis 10 bør være ikke-ansatte medlemmer valgt efter en hensigtsmæssig regional fordeling. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsesbeslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de i afstemningen deltagende medlemmer. 2. Trossamfundets bestyrelse har myndighed til at ansætte medarbejdere, prædikanter, missionærer m.fl., nedsætte udvalg og placere de ansatte, som det måtte være nødvendigt for at fremme trossamfundets virksomhed. I forholdet mellem trossamfundet og dets medarbejdere kan opsigelse finde sted fra begge sider med varsel i henhold til gældende lov på arbejdsmarkedet samt i henhold til Divisionens retningslinier. 3. I tiden mellem generalforsamlingerne varetages trossamfundets interesser i enhver henseende af bestyrelsen, som har fuld myndighed til at give bevillinger, administrere ansættelsesforhold i tilfælde af vakance blandt trossamfundets embedsmænd, andre medarbejdere, bestyrelser og udvalg. Hvis en ny formand skal vælges, vil formanden for Divisionen eller en anden embedsmand fra Divisionen lede bestyrelsen i valgsituationen. Bestyrelsen har også fuldmagt til at fratage bevillinger og foretage afskedigelser, når to tredjedele af dens medlemmer stemmer for det. I tilfælde af indtrædende vakance supplerer bestyrelsen sig selv inden for valgperioden. 4. Til at pådrage trossamfundet forpligtelser, til at foretage køb og salg af fast ejendom og til at meddele prokura kræves tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer. På bestyrelsens vegne underskriver bestyrelsesformanden og to andre bestyrelsesmedlemmer.

§8

TROSSAMFUNDETS FORVALTNING AF ØKONOMISKE MIDLER

1. Trossamfundet modtager: 1.1. Tiende som indkommer fra menigheder, grupper og enkeltpersoner bosat inden for trossamfundets virkefelt. 1.2. Midler som indkommer ved kollekter, arv og gaver. 1.3. Midler som overføres fra samarbejdende organisationer. 2. Trossamfundet betaler:

§11 OPLØSNING Opløsning af trossamfundet kan kun vedtages med et ﬂertal på mindst tre fjerdedele af de blandt de delegerede afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Hvis der agtes fremlagt forslag om opløsning af trossamfundet, skal meddelelse af et sådant forslag ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen. Efter at alle krav til trossamfundet er opfyldt, skal de resterende værdier disponeres under ledelse af Divisionen efter forslag fra den sidste generalforsamling i almenvelgørende eller almennyttigt øjemed i overensstemmelse med trossamfundets formål.

2.1. Tiende af tiende til Divisionen. 2.2. En fastsat procent af sin tiende til evangelisk arbejde til Divisionen. 3.

§9

Vedtaget på Syvende Dags Adventistkirkens generalforsamling den 9. maj 2013

Beløb, der betegnes som missionsgaver fra menigheder, grupper og enkeltpersoner, overføres månedligt ubeskåret til Divisionen.

REVISION

Den af generalforsamlingen valgte statsautoriserede/ registrerede revisor samt den af General Conference Auditing Service udpegede revisor reviderer trossamfundets regnskaber.

§10 VEDTÆGTSÆNDRINGER Forslag til vedtægtsændringer skal behandles i vedtægtsudvalget, før de fremlægges til afstemning. Vedtægtsændringer kan kun vedtages med et flertal på mindst to tredjedel af de blandt de delegerede afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Hvis vedtægtsudvalget agter at fremlægge forslag til ændring af vedtægterne ved en generalforsamling, skal sådanne forslag enten ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen, eller efter behandling i vedtægtsudvalget skal disse fremlægges skriftligt for generalforsamlingen mindst 6 timer før forslaget kan bringes til afstemning.

VEDTÆGTER 2013

PROCEDUREREGLER ved generalforsamling

1. Delegerede bliver valgt af deres menighed efter de retningslinier, som findes i menighedshåndbogen. 2. Delegerede bør være til stede, når generalforsamlingen åbner og så vidt muligt ved alle forhandlingsmøder. 3. Dersom en delegeret må melde afbud, skal suppleanten på sit suppleantkort have påtegning med navn på den delegerede, som suppleanten træder i stedet for. Påtegningen skal være underskrevet af menighedens prædikant eller forstander/leder. 4. Hvis en suppleant indtræder i stedet for en delegeret, må dette ske ved generalforsamlingens begyndelse og gælde alle forhandlingsmøder. 5. Kun delegerede har tale- og stemmeret og anledning til at fremsætte ønsker og forslag for generalforsamlingens udvalg. 6. Afstemninger foregår enten skriftligt ved stemmesedler eller ved oprækning af stemmekort. Stemmesedler og stemmekort bliver uddelt i forbindelse med registreringen. 7. Ifølge vedtægterne tages alle beslutninger af generalforsamlingen ved almindeligt stemmeflertal. Kun ved afstemninger om vedtægtsændringer og beslutning om opløsning af Unionen gælder særlige regler, idet der her kræves flertal på henholdsvis ²/³ og 3/4 af de blandt de delegerede afgivne stemmer. 8. Hvis delegerede ønsker at foreslå væsentlige ændringer til et fremlagt forslag, kan disse ændringsforslag, hvis generalforsamlingen vedtager det, sammen med det fremlagte forslag sendes til fornyet behandling i udvalget. Hvis der ikke opnås flertal for dette, skal det oprindelige forslag sættes til afstemning. 9. Unionsbestyrelsens medlemmer samt ansatte ved unionskontoret bør af habilitetsgrunde ikke indvælges i bestyrelsesudvalget.

PROCEDUREREGLER

10. Rapport fra det store udvalg skal fremkomme skriftligt og leveres til alle delegerede, inden den oplæses, og der stemmes over den. 11. Når bestyrelsesudvalget rapporterer, bør alle udvalg være tilbage i teltet/ salen, så generalforsamlingen om muligt kan være fuldtallig ved afstemning. 12. Der må ikke stemmes over et forslag fra bestyrelsesudvalget på det samme forhandlingsmøde, som forslaget fremlægges. Er man i tidsnød, sådan at sagen ikke kan vente til næste forhandlingsmøde, kan dirigenten hæve mødet og fortsætte efter et kvarters pause. I pausen skal bestyrelsesudvalget være tilgængelig for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for bestyrelsesudvalget. 13. Hvis en delegeret har indvendinger mod et personvalg, kan den delegerede: a. Bede om, at forslaget går tilbage til udvalget. Såfremt dette forslag ikke finder støtte og flertal ved afstemning, kan den delegerede: b. Bede om at få en samtale med udvalgets formand, der dernæst må afgøre, om der er grundlag for, at han foreslår for generalforsamlingen, at navnet går tilbage til udvalget til fornyet behandling i udvalget.

FORMANDENS RAPPORT Thomas Müller

”Den nærværende kirke“ er overskriften på det strategidokument, unionsbestyrelsen arbejdede ud fra i den forgangne periode (2013 – 2016). Ønsket om at gøre vores dyrebare adventbudskab forståeligt og nærværende for dem omkring os, der ikke kender den Jesus, vi kender, har været et gennemgående motiv i vores arbejde de sidste tre år. Vi har arbejdet med fire områder: Mission med mening, nærværende fællesskaber, inspirerende medarbejdere og mediefokus på tværs af afdelingerne. Rapporten her vil beskrive de første tre, og det sidste punkt er beskrevet i afdelingsrapporten for medie og kommunikation. Således vil denne rapport også inkludere afdelingsrapporten for evangelisme og mission. Flere gange i den forløbne periode har jeg delt min drøm for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark: Jeg drømmer om en nærværende kirke, der er et naturligt samlingssted i et lokalområde. En nærværende kirke, som er kendetegnet ved omsorgsfulde mennesker, der har en byrde for andres ve og vel – en menighed, som forstår at sætte ord på den nærværende sandhed og kan bringe håb, mening og frelse ind i menneskers liv. Jeg drømmer om, at vi selv bliver så fortrolige med Guds ord og vores vandring med Gud, at vi med forståelse for, hvor mennesker i dag befinder sig åndeligt, kan gøre adventbudskabet nærværende og forståeligt, så de også gribes af den kærlige Gud, du og jeg er blevet kendt med.

MISSION MED MENING I forlængelse af sidste afsnit ser det ud til, at kriteriet for, om vi lykkes at sprede evangeliet, er, at vi selv har noget at dele af. Naturligvis er det Helligånden, der i sidste ende er ansvarlig for at omvende mennesker, men det er først, når jeg har en levende relation med min frelser, at jeg kan begynde at være lys og salt og smitte andre med min begejstring og håb.

I den forgange periode har vi, ud over de mange lokale missionsinitiativer, forsøgt os med lidt større satsninger. I efteråret 2013 ledte Kim Hagen Jensen an med ”skabelsesprojektet“, hvor vi i fire byer viste Henry Stobers skabelsesfilm. Det var et kæmpe projekt at koordinere, og mange hundrede kom og så filmen. Det viste sig at være en svær opgave at fastholde kontakten med disse gæster, og selvom vi inviterede til opfølgende møder, ebbede interessen hurtigt ud. Allerede et halvt år efter i begyndelsen af 2014 tog Sven Hagen Jensen og Bent Nielsen initiativ til et nyt projekt, vi kalder ”bladmissionen“, og missionsbladet ”Nyt Fokus“ så dagens lys. I første omgang var det et pilotprojekt i fire menighed, hvor de hver uddelte 2.000 blade. De følgende to måneder kom en ny udgave af Nyt Fokus i brevsprækken, og ved det fjerde blad (den fjerde måned) blev der banket på døren for at få tilkendegivelser på, om husstanden fortsat ønskede at modtage bladet. Der udviklede sig mange positive samtaler, og pr. februar 2016 er 17 menigheder nu involveret. Over 100.000 blade er uddelt. I øjeblikket er der udgivet 17 magasiner og yderligere 13 er i støbeskeen. Der skal lyde en stor tak til Sven og Bent og de andre medarbejdere, der har ydet en stor indsats med artikler til og produktion af magasinerne. Men den største tak skal nu gå til alle de mange villige fødder og hænder, der bringer bladene ud, banker på og tager samtalerne ved dørene. Pr marts 2016 er der knapt 2.000 hustande, der efter det fjerde blad har ønsket at fortsætte. Planen var, at efter 8-10 blade at invitere disse husstande til studiemøder i kirken. Dette skridt har vist sig at være for hurtigt, og vi fortsætter med at udgive flere magasiner for at fastholde kontakten og arbejder med alternativer til at skabe kontakt med læserne. I løbet af efteråret 2016 er det planen, at der skal udgives en DVD med korte præsentationer, som man ser og lytter til hjemme i ro og mag. Det er mange år siden, vi har haft et succesfyldt missionsblad, der er kommet rundt til så mange hus-

FORMAND

stande, og hvor vi har en aktiv dialog med læserne om, at de ønsker at fortsætte med vores blad. Lad os huske dette projekt i vores bønner og bede til, at Gud gennem det skrevne ord må åbne hjerter. Et andet projekt, vi med stolthed fortæller andre om, er Happyhand butikkerne. Jeg vil ikke her bruge yderligere plads til at fortælle om projektet, der er beskrevet i sin egen rapport i sagspapirerne. Blot vil jeg fremhæve det faktum, at dette initiativ har skabt bred interesse blandt vores medlemmer, og mange, som ikke tidligere var aktive i missionsarbejde, lægger nu ugentligt mange timer i dette arbejde. Det er fantastisk – tak til alle, som på den ene eller anden måde er med. Happyhand er en fantastisk platform for os at komme i dialog med mennesker på.

NÆRVÆRENDE FÆLLESSKABER Den lokale menighed er fundamentet for vores arbejde. Her dannes netværk og relationer, her udfordres man og bliver undervist, og ikke mindst får et tilhørsforhold. De fleste menigheder har et varmt og åbent fællesskab, men vi må til stadighed sikre os, at disse forbliver indbydende for nye gæster. I de sidste tre år har jeg deltaget i mange jubilæer for menigheder og kirkebygninger, og det er tydeligt, at der for 40, 50 og 60 år siden var stor byggeaktivitet blandt adventister i Danmark. Jubilæer er en god anledning til at glæde sig over alle de velsignelser, Gud har givet os, og mindes de mange oplevelser vores menigheder har dannet rammen om, men jeg har også brugt anledningerne til at udfordre menighederne til at tænke fremad – der er ingen af os, der stræber efter flere jubilæer – vi stræber efter at gøre mennesker kendt med Kristus, inden han snart kommer og henter os hjem. Vi har også fællesskaber, der er blevet så små, at det er vanskeligt at bære byrden og udgiften ved at drive en kirkebygning. Unionsbestyrelsen besluttede at nedsætte en komité til vurdering af de små menigheder, og en analyse blev udarbejdet. De 12 mindste menigheder har fået besøg af ledelsen til en samtale om fremtiden. Vi ønsker alle at se vækst og være med til at begynde nye projekter, men vi er ikke gode til at afslutte, og det er svært at acceptere, at vi ikke er så

FORMAND

mange medlemmer som tidligere. Naturligvis tror vi, at der er kraft i evangeliet til at skabe vækst, men må samtidigt forholde os til virkeligheden i øjeblikket, hvilket vil indebære, at vi de kommende år må sætte kirkebygninger til salg. Den største pædagogiske udfordring, vi står med, er at ændre forståelsen af ’menighed’ til ikke at være afhængig af en bestemt bygning, men som en samling mennesker, der mødes enten i private hjem eller i lejede lokaler, der tjener Gud. Som forventet, er det et meget følelsesladet område, og vi må indstille os på, at processen vil løbe over flere år inden ejendomme bliver sat til salg. Vi kan betragte det som en konsolidering og så glæde os over, at der i mange menigheder er ”nærværende fællesskaber“, der uge efter uge giver mening for mange mennesker. I den kommende periode må vi styrke menighedslivet lokalt og sikre ressourcer for at det lokale arbejde kan blomstre op og vokse. Senere i sagspapirene under strategi for næste periode er der et forslag til, hvordan vi kan løfte den administrative byrde fra de mindste menigheder, frigive væsentlige ressourcer og strukturere små nærværende fællesskaber til vækst for Guds rige.

INSPIRERENDE MEDARBEJDERE For at drive mission med mening må man have engagerede medarbejdere. Vi har en talentfuld masse, der samlet favner bredt. Disse medarbejdere er fulde af energi og længes efter at får lov til at bruge deres særlige talenter. For at motivere og begejstre vores medarbejdere, har vi haft faste samlinger omkring hver sjette uge, hvor vi skiftevis har drøftet interne anliggender og haft gæstetalere på besøg. I marts 2015 var alle præster tre dage i Norge til en skandinavisk præstesamling, som alle satte stor pris på. På grund af økonomien har det i den forgangne periode været nødvendigt at nedjustere antallet af medarbejdere, hvilket har berørt kontorpersonalet, medieafdelingen og distriktsprædikanterne. Ja, det har jo så berørt alle ansatte, fordi færre måtte løse næsten samme mængde opgaver. Igen med henvisning til strategioplægget for kommende periode, står der lidt om mulige omstruktureringer, således

at der igen kommer fokus på det lokale arbejde som distriktsprædikant. Desværre har der også været en del sygdom på holdet, og enkelte har været sygemeldt i længere tid. I forbindelse med medarbejdersamtalerne og medarbejdersamlinger har der været et fokus på arbejdsmiljø og særligt arbejdsbelastning, hvilket til tider føles meget tungt hos nogle af vores prædikanter. For mange af vores præster er det et ensomt arbejde, hvor man savner kollegial sparring og muligheden for at arbejde sammen med andre. Den kommende ledelse og bestyrelse må blive skarpere på at prioritere medarbejderpleje. Præstearbejde kan være et hårdt arbejde, hvor resultater enten er vanskelige at få øje på eller svære at måle, og derfor må der et større fokus på medarbejderne. Flere initiativer er sat i gang med at definere ansvarsområder, arbejdstid, forventninger, og formulering af målbare mål er noget, der bliver arbejdet videre med. Uden at vi igen skal tærske langhalm på diskussionen om kvinders ordination, har afstemningen på Generalkonferencen i San Antonio, Texas i juli 2015 dog fyldt så meget herhjemme, at det kort bør afspejles i denne rapport. Unionsbestyrelsen har ikke ønsket at gøre dette spørgsmål til en ny stor offentlig debat, men har ganske enkelt forholdt sig til den udtalelse vores egen generalforsamling i 2013 stemte om, hvor det fremhæves, at alle er Kristi efterfølgere, både mænd og kvinder, blev ophøjet til at være ”en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at forkynde hans guddomsmagt ...“ (1 Pet 2,9). ”Dette kongelige præsteskab har en fælles opgave, nemlig ”at forkynde“ ... På baggrund af denne bibelske forståelse vil Syvende Dags Adventistkirken i Danmark derfor ikke skelne mellem kønnene, når der skal indsættes pastorer/prædikanter, og vil se ligestilling mellem kønnene i alle ansvarsområder.“ Da der ikke blev åbnet op for denne mulighed i San Antonio, valgte bestyrelsen en anden løsning, der ligestiller vores prædikanter ved at ”indsætte“ alle fremover, i stedet for at kommissionere og ordinere. Generalkonferencens Working Policy giver mulighed for at benytte sig af andre bevillinger, og der foreligger nu en officiel anmodning fra Unionsbestyrelsen, med anbefaling fra den Transeuropæiske Division,

hos Generalkonferencen i USA, som vi afventer en tilbagemelding på. For mange af vores medlemmer og mange af vores ansatte er dette et samvittighedspørgsmål, som vi er nødt til at finde en løsning på. Vores pensionerede prædikanter har været indbudt til et frokostmøde med ledelsen, og her oplevede vi stor opbakning og støtte til kirkens arbejde. Mange gør en stor indsat uden løn, hvor kun deres udgifter til fx telefon og transport bliver dækket, og flere har endda påtaget sig menighedsansvar. Vi er meget taknemmelige for dette og oplever i hverdagen et godt og konstruktivt samarbejde med vores pensionerede prædikanter.

AFSLUTNING Adventistkirken i Danmark er i gode hænder … ikke fordi unionsbestyrelsen har været fejlfri eller ledelsen har bestået af genier, men fordi kirken er i Guds hånd. Profeterne i det Gamle Testamente henviser gentagne gange til Israels og Judas fald, men forkynder samtidig, at Gud urokkeligt er i kontrol og har hånd om sine folk. De samme løfter gælder os i dag. ”Rejs dig, bliv lys, for dit lys er kommet, Herrens herlighed er brudt frem over dig. For se, mørket dækker jorden, mulmet dækker folkene; men over dig bryder Herren frem, hans herlighed viser sig over dig. Folkeslag skal komme til dit lys og konger til din stråleglans. … Jeg er Herren, jeg vil fremskynde det, når tiden er inde“ (Es 60,1-3;22). Vi kan derfor hvile i forvisningen om, at vi har Guds bevågenhed. Vi er hans udvalgte folk, hans ejendomsfolk, som han snart vil føre til frelse. Derfor går vi udfordringerne i møde med oprejst pande, men ikke med hovedet under armen. Det er nødvendigt at slanke organisationen og fokusere på vores vigtigste opgave. Menigheder vil blive omorganiseret, og nogle bygninger vil blive solgt. Men dette skal ikke få lov til at sætte stemningen og tonen i kirken. Kunsten for os alle bliver at se nye muligheder i den givne situation. Udfordringerne skal vendes til en ny start. Vi tror, der er nye uopdagede veje frem. Men vi må stå sammen og bakke hinanden op. Vi må ikke lade uoverensstemmelser splitte os. Desværre har der i perioden været kritiske røster fremme, der

FORMAND

stiller spørgsmål ved fx treenigheden. Vores menighedsfællesskaber kan og skal rumme forskelligheder og være åbne for dialog, men alt for ofte opstår der grupperinger og polarisering, og vi begynder at tale om ’os og dem’, som om det er vores fjender. Nej – de er vores brødre og søstre, men med andre holdninger! Vores fjende er ikke andre menighedsmedlemmer eller for den sags skyld andre kristne. Vores fjende er Satan! Nogle gange gør vi tingene så sorte eller hvide, at vi skubber os længere væk fra hinanden. Lad os udvise hinanden den tillid at tro om hinanden, at vi alle ønsker at søge sandheden og følge Jesus – nogle gange vil du udleve det på en anden måde end mig. Uenigheder imellem os er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på en levende organisme. Det er måden, vi takler vores uenigheder på, der fortæller noget om vores karakter!

FORMAND

Som adventister er vi privilegeret med et særligt budskab, som jeg mener kan samle os. Med fælles respekt for det overordnede mål, at bringe adventbudskabet ud til dagens danskere, ser jeg en lys fremtid for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Gud har langt større planer for vores menigheder og vores liv end at finde splinten i hinandens øjne – han ønsker at genskabe menneskers liv og forvandle dem, så de finder mening, håb, tro og frelse. Jeg har stor tillid til Gud og hans planer for arbejdet i Danmark. Missionen er i hans hånd, og vi må svare som villige tjenere på den udfordring, han lægger på vores skuldre. Guds vision er at skabe en fremtid med håb. Lad os i fællesskab gribe Guds vision, idet vi står sammen og forkynder hans nærværende sandhed.

STRATEGI I perioden 2016-2019 er Syvende Dags Adventistkirkens strategiske fokus på FORMIDLING, FORVALTNING OG FÆLLESSKAB, og vi vil opnå succes gennem forenkling, fokus og samarbejde. 15. marts 2016

FORMÅL (fra vedtægterne) ”… at forkynde det evige evangelium symboliseret i de tre engles budskaber i Johannes Åbenbaring 14 til alle mennesker inden for dets virkefelt ved at lede dem til at acceptere Jesus som deres personlige frelser, forene dem med hans menighed, og opbygge dem i forberedelsen for hans snare genkomst.“ Vision: En engageret menighed med fokus på menneskers frelse og vandring med Jesus.

POSITIVE ERFARINGER … De seneste år er HappyHand-projektet vokset frem og har skabt optimisme og begejstring. En lignende positiv historie udspiller sig med ”Nyt Fokus“ projektet, og det er tydeligt, at hvis der gøres en koncentreret og målrettet indsats, kan resultater opnås. De sidste mange års satsning på famile-, unge-, spejder- og børnearbejdet har været meget positive, og afdelingsledere i disse områder (FUSB) har de seneste tre år arbejdet tæt sammen og udviklet en fælles tilgang (en discipleskabsplan), således at der er en målrettet plan for, hvordan vi fastholder en god kontakt til aldersgruppen, samt hvordan vi målretter vores undervisning. Dette arbejde vil i kommende periode sikre et større fokus på det lokale arbejde. Flygtninge og indvandrere har de sidste 7-10 år fyldt mere og mere, og vi er glade for, at menigheder har kunnet møde disse udfordringer i takt med denne udvikling. Gennem de seneste mange år har Adventistkirken i Danmark fægtet i forskellige retninger i et forsøg på at ”få hul på missionen“. Økonomien er blevet strammere med færre ansatte til følge og dermed større

distrikter. Vi skal ikke forestille os, at der ligger én løsning og venter på, at vi opdager den. Mission handler om relationer. Mission handler om individet. Mission handler først og fremmest om medlemmer, der på tomandshånd deler deres tro, men mission er også møder, programmer og events. Mission vokser ikke ud af programmer og events, men mission vokser ud af den længsel, der opstår, når vi fordyber os i Guds ord og bliver påvirket af hans kærlighed og nåde. Når vi dagligt lægger vores liv i hans hånd og har et nærværende møde med Gud, vil vi længes efter at andre omkring os også får denne erfaring, og herudfra vokser missionsinitiativer. Derfor må vi til stadighed have et fokus på at styrke hinandens åndelige vandring.

STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER I perioden 2016-2019 ønsker vi at forenkle organisationen ved at fokusere på kerneopgaven (at drive Guds mission i Danmark) gennem samarbejde med præster, menigheder, afdelinger og skoler. Unionsbestyrelsen foreslår for 2016-2019 tre strategiske fokus: • Formidling • Forvaltning • Fællesskab De tre strategiske fokuspunkter er tænkt som overordnede overskrifter, som den enkelte menighed og afdeling kan hægte sig på med lokale initiativer. Den kommende ledelse og bestyrelse må arbejde videre med fokusområderne og bruge dem til at udvikle en handlingsplan for perioden. I løbet af det første halvår i den nye periode bør ledelsen besøge alle menigheder for sammen at kortlægge ressourcer og opmuntre til missionsaktiviteter, der understøtter nedenstående tre strategiske fokusområder, som skal være drevet

STRATEGI

af lokale initiativer. Følgende er ikke en udtømmende liste: Formidling • Formidling i ord o Løfte niveauet sabbatsformiddag i vores menigheder - Gudstjeneste - Sabbatsskole o Styrke lægmedlemmers og præsters forkyndelse o Formidling af vores formål og budskab på relevante måder o Eksperimenterende offentlige events/møder • Formidling i handling o Total medlemsinvolvering (TMI) (program introduceret af Generalkonferencen for perioden 2015-2020) o Opmuntre til social ansvarlighed o Støtte missionsaktiviteter både traditionelle og kreative/eksperimenterende o Opmuntre til fokus på livskvalitet

Menigheder, hvor der er ressourcer og potentiale Indarbejdelse af ny struktur for små menigheder Arbejde blandt flygtninge og indvandrere Det sociale arbejde

De store byer I erkendelsen af at flere og flere mennesker flytter til storbyerne har Generalkonferencen de senere år fokuseret arbejdet i storbyerne under overskriften ”Mission to the Cities“. Det er i byerne, der er flest mennesker, der kan tiltrækkes af vores budskab. Menigheder med skoler I Ringsted, Roskilde, Nærum, på Svanevej i København og på Vejlefjordskolen er der allerede en stor gruppe forældre, der har valgt at sende deres barn på en adventistskole. Vi ønsker at styrke samarbejdet mellem menighed og skole og ser allerede spændende eksempler fx fra Nærum, hvor menigheden indbyder til ’spaghettigudstjeneste’, hvor børn og forældre fra skolen får en bibelhistorie og aftensmad og muligheden for at lære menigheden at kende.

Forvaltning • Prioritering af tid – stimulere medlemmer til et levende gudsforhold • Prioritering af ressourcer • Fokus på forvaltning som en livsstil

Vi tror, at vores menighedsskoler er et stort uudnyttet potentiale. Af respekt for at skolerne ikke direkte kan missionere, mener vi dog at kunne udnytte kontakt-

Fællesskab • Styrke enheden i fællesskabet • Hjælpe familier til at gøre Jesus kendt for børn og unge • Udruste forældre, børn og unge til tjeneste • Styrke familier og parforhold • Udforske nye muligheder for tilbedelsesfællesskaber • Implementering af discipleskabsplan • Fokus på holistisk discipleskab for alle – COReprogrammet

Styrkelse af FUSB-samarbejdet (afdelinger for familie, unge, spejder, børn) I seneste valgperiode er FUSB-møder hver sjette uge udviklet sig til en langt tættere samarbejde på tværs af disse afdelinger. Et grundigt analysearbejde er udarbejdet, omkring hvem der deltager på vores stævner og lejre, og hvilken rolle disse spiller i unges relation til kirken. Dette samarbejde ønskes styrket, så vi gør alt, hvad vi kan for at lære vores egne børn og unge Jesus at kende og give dem rammerne for at vokse i deres tro. Dette samarbejde vil i fremtiden formentlig betyde færre landsdækkende weekender og events, men et langt større fokus på det lokale og regionale arbejde i menigheden, hvor afdelingerne bliver en stærk ressource.

INDSATSOMRÅDER Når der arbejdes på disse tre strategiske områder vil der i perioden være fokus på: • De store byer • Menigheder med skoler • Styrkelse af FUSB-samarbejdet (afdelinger for familie, unge, spejder, børn)

• • • •

STRATEGI

fladen til at udvikle spejderarbejde, teenklubber, spaghettigudstjenester, familiekurser o.lign.

Menigheder, hvor der er ressourcer og potentiale I stedet for at dele personaleressourcer ligeligt til alle menigheder må den nye ledelse gå i dialog med hver menighed for at se, hvor mange ressourcer og potentiale der er lokalt og prioritere prædikantressour-

cerne efter de menigheder, hvor der er en iver og et engagement, men alle menigheder får tildelt en prædikant. Vi ser nogle små menigheder med langt større engagement og aktive ressourcer end mange større menigheder. Vi vil fokusere der, hvor det kan bakkes op lokalt og der kan skabes et frugtbart samarbejde. Indarbejdelse af ny struktur for små menigheder I mange år har vi forsøgt at holde fast ved de små menigheder, fordi vi ikke ønsker at miste en ’tilstedeværelse’ i området. Vi har ofte forsøgt at holde fast ved kirkestrukturen, men har overset mulighederne for at mødes på andre måder end den formelle form i kirken. Erfaringer fra Adventistkirken i USA med ”Simple-Church“ konceptet har vist ganske positive nye muligheder. Små grupper har mødtes i hjem eller andre lokaler, og fællesskabet har taget en hel anden form end i en traditionel kirke. Disse små grupper er blevet små vækstcentre, som de første kristne husmenigheder. Vi er opmærksomme på, at dette ikke blot kan kopieres lige over, men vi tror, der er et potentiale for igen at genfinde den oprindelige tanke med en menighed: fællesskab, mad, bøn og bibelstudium. Om man er en menighed eller husgruppe, påtænker vi at alle får tilknyttet en fast præst. En menighed hvor fremmødet sabbats formiddag kommer under 10, eller hvor der ikke findes ressourcer i menigheden til at påtage sig ledelsesopgaver, bør Unionsledelsen tage en dialog med menigheden om at løfte byrden af menighedsstatus fra dem og organisere sig som en husgruppe under en nabomenighed. Herved ligger bestyrelsesarbejde, sekretærarbejde, kassererarbejde ikke i husgruppen, men den menighed, de er knyttet til. Vi tror, der er en styrke i mindre, uformelle fællesskaber og ønsker at udforske dette mere. Vi foreslår ikke, at gruppen nedlægges, men fortsat mødes hver sabbat, og følgende kunne være en model for, hvordan sabbatssamlingen kunne løses: Første sabbat: Prædikant/tilrejsende lægprædikant Anden sabbat: Live streaming fra anden menighed Tredje sabbat: Egen sabbat: • Forlænget sabbatsskole • Prædiken af medlem i husgruppen • Færdig prædiken tilsendt og udarbejdet fra Unionskontoret • Musikgudstjeneste

Fjerde sabbat: Områdesamling i nabomenighed eller større regionsmenighed (Femte sabbat): Live streaming fra en anden menighed Arbejde blandt flygtninge og indvandrere Vi tror, kirken har et stort potentiale for at hjælpe til med integration af flygtninge og immigranter. ADRA har tilbudt at indgå i et tættere samarbejde med kirken, hvor vi kan trække på deres fagområder. Gæsteprædikanter, der taler indvandrernes eget sprog, har vist sig at tiltrække store grupper til vores møder, og vi mener, der er en anledning her, der skal bruges for at komme i dialog med disse grupper og efterfølgende integrere dem i vores menigheder. Det sociale arbejde Formidling i handling bør have mere fokus i kommende periode. Mange medlemmer føler ikke, at de har nådegaver til den traditionelle forkyndende mission, men mange ønsker at deltage i kirkens mission. HappyHand butikkerne har vist, at der er mange medlemmer, der gerne vil involveres, når vi finder projekter, der matcher deres talenter og gaver. Arbejdet i AHA kan med fordel indgå i et frugtbart samarbejde om kirkens sociale arbejde, hvilket også inkluderer ADRA. Vi ser gerne at nye fællesskaber opstå og vil støtte et pilotprojekt, hvor vi har behov for at få erfaringer fra nye fællesskaber med folk, der ikke er vant til en fast kirkeramme. Fokus på prædikantens opgaver Hjemmemissionsafdelingen opprioriteres med fokus på at fremskaffe ressourcer og hjælp til at varetage ledelsen af menigheden. Forstandere og menighedsledere skal styrkes og udrustes til at tage ledelsen af den lokale menighed (det sker allerede nogle steder) og derved frigøre præsten til hendes/hans primære rolle: 1. Undervisning og forkyndelse 2. Missionsaktiviteter 3. Besøg Præsten gives væsentlig frihed til at udforske nye muligheder ved hjælp af sine talenter og gaver. Der stilles mål og forventninger op og en tidslinje udarbejdes. I kommende periode ønsker vi at præsterne i højere grad får muligheder for at samarbejde. Det vil styrke

STRATEGI

det kollegiale fællesskab og arbejdsglæde, og vil uden tvivl frembringe ekstra energi. Præsterne deles op i teams på 3-4, hvor det geografisk og samarbejdsmæssigt giver mening. Det afhænger af de konkrete placeringer, men i grove træk forestiller vi os følgende grupper: Nord-/Vestjylland

Midtjylland

Syd-/Østjylland/ Fyn

Hjørring, Østervrå, Jerslev, Aalborg, Thisted, Holstebro, Viborg

Randers, Århus, Århus CK, Odder, Silkeborg, Lille Nørlund, Herning

Esbjerg, Ribe, Rødekro, Sønderborg, Horsens, Vejle, Vejlefjord, Juelsminde, Fredericia, Odense, Nyborg, Svendborg

HappyHand

HappyHand Vejlefjordskolen

Vest-/Sydsjælland

Nordsjælland/ Kbh

Færøerne

Holbæk, Slagelse, Roskilde, Ringsted, Næstved, Faceout, Faxe, Nykøbing F, Nakskov

Nærum, København, ICC, Cafékirken, Køge, Bornholm

Tórshavn

Roskilde Private Skole Ringsted Privatskole

HappyHand Nærum Privatskole Svanevej Privatskole

Hver menighed/husgruppe får en navngiven præst tilknyttet, og præsterne opfordres til at udnytte hinandens ressourcer. Præsterne mødes hver sjette uge (hvor det er muligt). Menighederne trænes til i højere grad at klare administrative opgaver selv. Hvor dette ikke er muligt på grund af størrelse og manglende ressourcer, lægges disse under en større nabomenighed. Vi ønsker i kommende periode en medarbejder placeret på Færøerne, som enten en deltidsansættelse, eller en der kan bære yderligere ansvar.

FOKUS PÅ DEN LOKALE MENIGHED OG DET LOKALE ARBEJDE Menighederne udfordres til at definere sin berettigelse i området, og hvad den kan tilbyde lokalsamfundet. Samtidigt opfordres menighederne til at fokusere mindst en tredjedel af deres ressourcer på udadvendt

STRATEGI

arbejde. Det gælder både deres tid og deres økonomi. Præsternes arbejde bruges primært til disse udadvendte aktiviteter, og mest mulig administration lægges på forstandere og andre lokale kræfter. Vores kirke har en stor andel seniorer, vi er glade for og har meget at byde ind med, men de har også særlige behov. Vi taknemmelig for denne stabile aldersgruppe, hvoraf mange er dybt involveret i kirkens arbejde, og vi tror, at vi i kommende periode bør udvikle det samarbejde yderligere. Vi forestiller os én afdelingsleder, som koordinator for paraplyen FUSB (familier, ungdom, spejder, børn). Koordinatorens rolle er ikke at være arbejdsleder for FUSB, men at bibeholde det tætte samarbejde, der er opbygget de sidste tre år og at implementere den discipelskabsplan, der er lagt. Denne koordinator kan med fordel have sit primære fokusområde på ungdomsafdelingen, som bestyrelsen fortsat ønsker bliver særligt tilgodeset. Da fokus i kommende periode skal være på det lokale arbejde, foreslår bestyrelsen, at der i afdelingsledernormeringen for FUSB skæres fra 3,0 fuldtidsstillinger ned til 2,50. Derudover kommer en Adventnyt redaktør, Korrespondanceskolen og en Medie- og kommunikationsansvarlig. Vi forestiller os, at de fleste afdelingsledere også får distriktsprædikantansvar, så vi får så mange af vores medarbejdere ud og involveret i det lokale arbejde som muligt. Unionsbestyrelsen har i perioden arbejdet med fremtiden for Dansk Bogforlag i et forsøg på at minimere omkostningerne. Udgifterne er blevet analyseret, og på trods af faste udgifter kan underskuddet minimeres. Det er blevet besluttet at nedjustere produktionen til et minimum, og et fokus på at sælge ud af det eksisterende lager. Det lønnende personale bør ikke overstige 10 timer ugentligt. Det forventes at ledelsen i lighed med senere år påtager sig afdelingsansvar og/eller menighedsansvar. Således tror vi en struktur kan se ud, der vil kunne fokusere og forenkle arbejdet, alt imens samarbejdet højnes, og et lokalt fokus opprioriteres.

DOKUMENT TIL VEDTAGELSE FORMÅL (fra vedtægterne) ”… at forkynde det evige evangelium symboliseret i de tre engles budskaber i Johannes Åbenbaring 14 til alle mennesker inden for dets virkefelt ved at lede dem til at acceptere Jesus som deres personlige frelser, forene dem med hans menighed, og opbygge dem i forberedelsen for hans snare genkomst.“ Vision: En engageret menighed med fokus på menneskers frelse og vandring med Jesus.

TRE STRATEGISKE FOKUSOMRÅDER Formidling • Formidling i ord o Løfte niveauet sabbatsformiddag i vores menigheder - Gudstjeneste - Sabbatsskole o Styrke lægmedlemmers og præsters forkyndelse o Formidling af vores formål og budskab på relevante måder o Eksperimenterende offentlige events/møder • Formidling i handling o Total medlemsinvolvering (TMI) (program introduceret af Generalkonferencen for perioden 2015-2020) o Opmuntre til social ansvarlighed o Støtte missionsaktiviteter både traditionelle og kreative/eksperimenterende o Opmuntre til fokus på livskvalitet Forvaltning • Prioritering af tid – stimulere medlemmer til et levende gudsforhold • Prioritering af ressourcer • Fokus på forvaltning som en livsstil Fællesskab • Styrke enheden i fællesskabet • Hjælpe familier til at gøre Jesus kendt for børn og unge • Udruste forældre, børn og unge til tjeneste • Styrke familier og parforhold • Udforske nye muligheder for tilbedelsesfællesskaber • Implementering af discipleskabsplan • Fokus på holistisk discipleskab for alle – CORe-programmet

STRATEGI

NÆSTFORMANDENS RAPPORT Henrik Jørgensen

medlemmer. Fra 2011-13 så vi en lille fremgang, og vi håbede, at den nedadgående kurve havde vendt sig. En tendens der måske var lidt misrepræsenteret af mulig unøjagtig bogføring. Men trods alt var der en positiv drejning på statistikken den årrække. Desværre må vi konstatere i 2015, at vi er på det laveste medlemstal nogensinde i Den Danske Unions historie.

Opgaven som næstformand for Adventistkirken i Danmark har budt på rigtigt mange og forskellige opgaver. Det har været en udfordring at lære en side af kirkens arbejde at kende, der var ret fremmed for mig, da jeg tog imod opgaven. Men jeg takker for tilliden, generalforsamlingen viste mig, og den opbakning, jeg har mødt, når jeg har rejst rundt i landet. En udfordring har været at holde balance mellem ungdomsarbejdet og arbejdet i sekretariatet. En balance jeg ikke har været god til at holde. Derfor skal der lyde en stor tak til Thomas Rasmussen, der har taget en større del af arbejdet med 18/30 aldersgruppen, end det oprindelig var meningen.

Der er to måder, vi kan stabilisere medlemstallet på, hvis det er et mål i sig selv. Vi kan få nye medlemmer. Og vi er taknemmelige for de 75 nye medlemmer, der har tilsluttet sig kirken i løbet af de sidste 3 år. Og vi kan blive bedre til at holde på de medlemmer, vi har.

En væsentlig del af arbejdet som næstformand er at udarbejde dagorden, sagspapirer og referater i forbindelse med unionsbestyrelsens arbejde. Unionsbestyrelsen har i den forgangne periode afholdt 19 møder og behandlet 250 punkter. Tak til bestyrelsen for godt samarbejde, engagement og timevis af drøftelser.

MEDLEMMER SIVER BORT Det lave medlemstal skyldes mange faktorer, men her vil jeg gerne fokusere på to ting. I 2013 var der 6, som meldte sig ud af kirken. Med udgangen af 2014 havde 23 sagt farvel til kirken det år. Ved årsafslutningen 2015 havde yderligere 24 meldt sig ud af kirken. Det vil sige, at de sidste tre år har mindst 53 meldt sig ud af kirken. Det er det højeste antal udmeldelser i DDUs historie. Fra en synsvinkel giver det os måske et mere realistisk billede af kirkens medlemstal i Danmark. Det har måske også været med til at hjælpe disse nu tidligere medlemmer til et mere afklaret forhold

MEDLEMSTAL I 2002 var Adventistkirkens medlemstal 2.723. Per 4. kvartal 2015 havde vi et medlemstal på 2.464. Dvs. i løbet af de sidste 13 år har vi mistet lige knap 300

MEDLEMSTAL 2002-2015

2012

2013

2.464

2011

2.478

2.522

2010

2.513

2009

2.509

2.450

2.489

2.500

2.496

2.537

2.579

2.550

2.601

2.600

2.634

2.650

2.661

2.688

2.700

2.723

2.750

2.400 2.350 2.300 2002

2003

NÆSTFORMAND

2004

2005

2006

2007

2008

2014

2015

cipper, der gælder for enhver sund menighed, og som med fordel kan implementeres i alle vores menigheder.

TILGANG 2013-2015 50 40 30

HVAD ER VORES FOKUS?

Når man lever i et samfund, hvor formidling af det kristne budskab bliver mere og mere vanskeligt, og hvor medlemsantallet falder, kan det være en stor fristelse at skifte fokus fra det centrale til det perifere. I nogle menigheder går meget tid og mange resurser på at vedligeholde kirkebygningen. Vi kan samle et sted mellem 20-60 personer til arbejdslejr på Himmerlandsgården. Aktiviteter der i sig selv er gode, ærværdige og giver mening til mange af vores medlemmer. Men er det kirkens mission at drive og vedligeholde bygninger? Hvad ville der ske, hvis nogle af vore menigheder blev fritaget for ansvaret for en bygning eller for den sags skyld, ikke skulle passe ind i en administrativ struktur, der krævede forstander, kasserer, sekretær osv.? Kunne det give en frihed, som måske i første omgang ville være skræmmende, men som i sidste ende kunne hjælpe til, at vi igen fokuserede på den mission, kirken er sat her for?

10 0 2013

2014

2015

til kirken og deres personlige værdier. Men hvad der måske er mere vigtigt, fortæller det os, at vi har vanskeligere og vanskeligere ved at holde fast i vores medlemmer. Det kan, og må vi blive bedre til. Dette er ikke en udfordring for Adventistkirken i Danmark alene. I den Trans-europæiske Division har 19.111 valgt af forlade kirken de sidste 23 år. På verdensplan har kirken mistet 13 mill. medlemmer i løbet af de sidste 50 år. En TED-undersøgelse har vist, at 28% af dem, der forlod kirken, blot stille og roligt er gledet bort. 25% følte en mangel på omsorg. 18% sagde, de ikke længere passede ind i fællesskabet. Uden at generalisere viser meget i retningen af, at vi ikke er i stand til at favne en stor del af de medlemmer, vi får. Jeg tror ikke, at vi får vendt denne nedadgående kurve, før vi lærer at passe på de medlemmer, vi har. CORe er et materiale som er udarbejdet af ungdomsafdelingen, der sætter fokus på, hvorledes en menighed kan involvere de unge. Det er noget Thomas Rasmussen har været med til at udarbejde og fået tilpasset til danske forhold. Men de principper, der er i dette materiale, gælder ikke kun for unge. Det er prin-

EN ALDRENDE KIRKE I denne periode (2013-2015) er i alt 136 afgået ved døden. I 2014 alene sov 60 af vores medlemmer ind i troen på vor frelsers snare komme. Vi er en aldrende menighed. Der er 45 menigheder i alt i Den Danske Union. 9 menigheder har en gennemsnitsalder på under 50 år. 22 menigheder har

GENNEMSNITSALDER PR. MENIGHED 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45

NÆSTFORMAND

en gennemsnitsalder på 50-60 (16 af dem er 55+). 14 menigheder har en gennemsnitsalder over 60 år. Bortset fra Århus Cafekirke, der teknisk set er en unionsmenighed, så har ICC den laveste gennemsnitsalder på 40,12. Det er i de yngre menigheder, at der generelt er lidt vækst, og i de ældre og aldrende menigheder er der måske naturligt nok et større tab.

korrespondance, de har behov for og ret til. Derfor er samarbejdet mellem menighedernes sekretærer og unionskontorets sekretariat yderst vigtigt. Jeg vil derfor sige tak for det samarbejde, vi har haft her i løbet af den forgangne periode. En speciel tak til Catarina Rørvik, Annika Thortzen og Marianne Kjøller, der igennem perioden har holdt medlemssystemet ajour og haft meget af kontakten til menighederne.

EN NY ANLEDNING OG UDFORDRING En udfordring og anledning Adventistkirken i Danmark har, er arbejdet blandt indvandrere. Med den flygtningestrøm, man ser i denne tid, vil denne udfordring ikke blive mindre i den kommende periode. I dag er over 10% af vores medlemmer med fødested uden for Skandinavien, hovedsagelig Østeuropa, Afrika og Asien. Udover ICC, hvis formål er at være et åndeligt fællesskab for medlemmer af ikke-dansk herkomst, har vi nu flere menigheder, hvor omkring 50% af medlemmerne er født uden for Skandinavien. Det drejer sig om Viborg, Svendborg, Rødekro, Herning, Sønderborg og Esbjerg. I løbet af 2015 har vi haft besøg af tre præster, der har holdt evangeliske møder i Åbenrå/Rødekro, Esbjerg og Sæby, for specielle indvandrergrupper på deres eget sprog. Det har resulteret i, at flere er blevet døbt eller optaget i menigheden. Der er et potentiale i arbejdet med indvandrere, men det er også resursekrævende, da mange af disse har helt specielle behov, som vi måske ikke traditionelt er vant til at møde. Med denne udvikling må vi nu begynde at stille os selv spørgsmålet, hvordan vil Adventistkirken i Danmark se ud om 10-20 år? Hvordan undgår Adventistkirken i Danmark den udvikling, der for eksempel er sket i Storbritannien, hvor der i et medlemskab på 33.000 er færre hvide britiske adventister, end der er adventister i Danmark?

EN TAK På kontoret og i vores menigheder bruger vi mange resurser på at sikre, at vi har nok økonomiske resurser, og at de bliver brugt på en ansvarlig måde. Og det er kun rigtigt, at vi gør det. Men vi må være lige så opmærksomme og bruge lige så meget energi på, at vores medlemmer føler, at vi har omsorg for dem. En af de måder, vi kan gøre det, er ved at sikre, at vi har de relevante oplysninger på dem, så de kan få den

NÆSTFORMAND

PERSONALEÆNDRINGER I perioden der er gået, er der flere medarbejdere, der af forskellige årsager ikke arbejder for kirken længere. Det gælder: Jonas Råbjerg, Annika Thortzen, Kim Hagen Jensen, Catarina Rørvik og Bobby Bovell. Derudover er disse medarbejdere gået på pension: Birthe Kendel, Ole Kendel, Carl-David Andreasen og Kai Busk. I den forgangne periode har vi nydt godt af unge menneskers energi og arbejdsindsats under ordningen ”Et år for Herren“: Philip Butenko, Jonatan Pavlovic, Matheus da Silva, Carina Ottesen og Laura Falk. Vi vil gerne benytte denne anledning til at sige et inderligt tak til alle ovennævnte for jeres arbejde og personlige engagement i kirken. I perioden er 4 tidligere medarbejdere afgået ved døden. Med disse linjer vil vi gerne anerkende deres store engagement og det arbejde, de har lagt i kirkens tjeneste. Vi glæder os over håbet om Jesu genkomst og glæder os til at skulle se dem igen på den store dag. Elinor Larsen, Gerda Friis Møller, Børge Schantz og Kaj Pedersen. Æret være deres minde!

ET HÅB Jeg ønsker ikke at slutte denne rapport uden håb. Vi har vores udfordringer og det erkender vi, men vi er ikke uden håb. Den engelske forfatter G.K. Chesterton skrev om kristendommen: ”Christianity has died many times and risen again; for it had a God who knew the way out of the grave.“ Vi tjener en Gud, der kender til mørket og døden, men som også kender vejen ud af graven, ud af mørket. Vi må have tillid til at bibelens Gud også vil lede Adventistkirken i Danmark fra graven ud i lyset.

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER Vedtægtsudvalget

Forslag fra vedtægtsudvalget til ændringer i Syvende Dags Adventistkirkens vedtægter. Ændringer: Ændring i oprindelig tekst: gennemstreget. Ændret til eller tilføjelse: kursivskrift Begrundelse for ændring: (grå i parantes)

VEDTÆGTER FOR SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK § 1 NAVN 1. Trossamfundets navn er: Syvende Dags Adventistkirken, Danmark (Danish Union of Churches Conference). (Den officielle betegnelse som bliver brugt på engelsk.) 2. Trossamfundet har hjemsted i Rudersdal kommune. Trossamfundets bestyrelse kan, når særskilte særlige omstændigheder gør det nødvendigt, flytte hovedkontoret midlertidigt. (Bedre og mere præcist dansk sprogbrug.)

§ 3 VIRKEFELT Trossamfundets virkefelt er Det Danske Rige alle dele af Danmarks Rige. (Giver en mere præcis beskrivelse trossamfundets virkefelt. Det er f.eks. den måde Danmarks grundlov beskriver, hvor den er gyldig.)

§ 4 MEDLEMSKAB 1. Trossamfundet omfatter de syvende dags adventistmenigheder og den mission, som ligger inden for dets virkefelt, og som på en generalforsamling er optaget i trossamfundet. 2. Trossamfundet er en del af Trans-European Division of Seventh-day Adventists (benævnes herefter som Divisionen), hvorfor dets vedtægter og administrative regler (policies) skal være i overensstemmelse med dem, der gælder for Divisionen og General Conference of Seventh-day Adventists (benævnes herefter som Generalkonferensen). For trossamfundet gælder de retningslinier for tro og lære, som er fastsat af Generalkonferensen.

§ 2 FORMÅL Trossamfundets formål er at forkynde Guds bud og vor herre og frelser Jesu Kristi evige evangelium, som det er symboliseret ved de tre engle i Johannes’ Åbenbaring 14. er at forkynde det evige evangelium symboliseret i de tre engles budskaber i Johannes Åbenbaring 14 til alle mennesker inden for dets virkefelt ved at lede dem til at acceptere Jesus som deres personlige frelser, forene dem med hans menighed og opbygge dem i forberedelsen for hans snare genkomst. (En mere dækkende og fyldestgørende formålsparagraf, som stemmer overens med verdenskirkens, samtidig med den tager højde for, at kirkens mission involverer mere end forkyndelse.)

§ 5 GENERALFORSAMLINGER 1. Trossamfundet afholder ordinær generalforsamling hvert tredje fjerde år på sådan tid og sted, som bestyrelsen måtte bestemme. (Forslaget til en forlængelse af perioden mellem generalforsamlinger er begrundet i, at det giver ledelsen og afdelingsledere mere tid til at implementere strategi og mere stabilitet i ledelsen, samt det vil betyde knap så hyppige flytninger af præster og deres familier og derved give mere stabilitet i menighederne. Det skal dog pointeres, at dette ændringsforslag ikke kommer enstemmigt fra vedtægtsudvalget. Udvalgets medlemmer er dog enige om, at forslaget er af en så vigtig karakter, at det må forlægges generalforsamlingen.)

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER

Bekendtgørelse herom skal fremkomme i trossamfundets medlemsblad senest tre uger før generalforsamlingens afholdelse. Senest to uger før generalforsamlingen udsendes regnskaber og vedtægter samt embedsmændenes og afdelingssekretærernes rapporter til alle ordinære delegerede. I år uden generalforsamling offentliggøres regnskaber for sidste regnskabsår for trossamfundet og tilknyttede institutioner samt embedsmændenes rapporter i trossamfundets medlemsblad. 2. Bestyrelsen har fuldmagt til at sammenkalde til ekstraordinær generalforsamling på sådan tid og sted, som måtte være formålstjenligt. Ti procent af trossamfundets medlemmer kan kræve, at bestyrelsen indkalder til ekstraordinær generalforsamling. Bekendtgørelse af en ekstraordinær generalforsamling sker på samme måde som ved de ordinære generalforsamlinger eller pr. brev med mindst ti dages varsel. Dagsorden til en ekstraordinær generalforsamling udsendes med indkaldelsen. Beslutninger, der er truffet ved en ekstraordinær generalforsamling, har samme gyldighed som sådanne, der er truffet ved de ordinære generalforsamlinger. 3. Tale- og stemmeberettigede ved trossamfundets generalforsamlinger er: 3.1. De, der vælges af menighederne som disses repræsentanter. Enhver menighed inden for trossamfundets virkefelt er berettiget til at være repræsenteret ved én delegeret for menigheden og én for hver påbegyndt 15 medlemmer, som menigheden tæller. Menigheder med op til 10 medlemmer har dog kun én delegeret. Delegerede skal være medlemmer af den menighed, de repræsen-terer. 3.2. De, der er delegerede i kraft af deres embede (ex officio), er medlemmer af trossamfundets bestyrelse, ordinerede og kommisionerede indsatte prædikanter ansat af trossamfundet, medlemmer af det stående vedtægtsudvalg samt tilstedeværende embedsmænd fra Generalkonferensen og Divisionen. (Efter generalforsamlingens beslutning i 2013 om at ligestille alle dets medarbejdere uafhængigt af køn har unionsbestyrelsen i efteråret 2015 vedtaget at gå bort fra brugen af beteg-

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER

nelserne ”ordinerede og kommisionerede“ og bruge betegnelsen ”indsatte prædikanter“ for både mandlige og kvindelige medarbejdere.) 3.3. Taleret uden stemmeret har endvidere: A afdelingssekretærer (dansk retskrivning), institutionsledere og ledere af associerede virksomheder, som er blevet bedt om at aflægge rapport. Disse personer har taleret ved drøftelse af spørgsmål vedrørende deres område. 4. Ledelse af generalforsamling: 4.1. Formanden, eller i hans dennes (jf. beslutning om ligestilling ved generalforsamlingen 2013) fravær N næstformanden (dansk retskrivning), leder generalforsamlingen, indtil generalforsamlingen har valgt dirigent blandt de delegerede. Bestyrelsen fremkommer med forslag til dirigent. 4.2. Næstformanden skal sørge for, at der føres protokol over generalforsamlingen. I protokollen skal generalforsamlingens beslutninger indføres med angivelse af afstemningsresultater. Fortegnelse over delegerede skal indføres i protokollen. Protokollen skal offentliggøres i trossamfundets medlemsblad for derved at være tilgængelig for alle medlemmer i trossamfundet. 5. Ved den ordinære generalforsamling: 5.1. Arbejder følgende udvalg, overfor hvilke enhver delegeret kan fremlægge ønsker og forslag til undersøgelse og drøftelse, før de forelægges generalforsamlingen. 5.1.a Det store udvalg. De enkelte medlemsmenigheder vælger på forhånd (blandt deres valgte delegerede) deres repræsentant(er) til det store udvalg. Fra hver menighed vælges én delegeret for hver påbegyndt 100 medlemmer, dog højst tre delegerede. Formanden for Divisionen, eller den han pågældende (jf. det ovennævnte om ligestilling) bemyndiger, sammenkalder det store udvalg og leder dette udvalgs møder. Det store udvalg har til opgave at fremkomme med forslag til sammensætning af generalforsamlingens øvrige

udvalg. Forslaget fremlægges om muligt ved åbningsmødet efter formandens rapport. De øvrige udvalg, som vælges af generalforsamlingen efter forslag fra det store udvalg, er: B bestyrelsesudvalg (dansk retskrivning) og forslagsudvalg, samt efter behov andre udvalg. Udvalgene har til opgave at udarbejde og fremlægge forslag for generalforsamlingen. 5.1.b Bestyrelsesudvalget består af mindst 9 og højst 13 medlemmer med D divisionsformanden (dansk retskrivning), eller den han pågældende bemyndiger, som formand (jf. det ovennævnte om ligestilling). 5.1.c Forslagsudvalget består af mindst 9 og højst 13 medlemmer. 5.2. Aflægges rapport af trossamfundets embedsmænd og afdelingssekretærer. 5.3. Fremlægges årsregnskaber for de forløbne regnskabsår til godkendelse. Trossamfundets regnskabsår følger kalenderåret. 5.4. Vælges 5.4.a Trossamfundets embedsmænd (jf. § 6) 5.4.b Bestyrelsen 5.4.c Stående vedtægtsudvalg. Vedtægtsudvalget består af mindst 3 og højst 5 medlemmer. Herudover indgår en embedsmand fra Divisionen ex officio. Vedtægtsudvalgets mandat er at arbejde fra lukningen af generalforsamlingen til lukningen af næste generalforsamling. Næstformanden indkalder og vedtægtsudvalget konstituerer sig selv. 5.4.d Medlemmer af sådanne udvalg, som generalforsamlingen finder det nødvendigt at nedsætte. 5.4.e Revisor. Denne skal enten være statsautoriseret eller registreret. 5.4.f Så vidt muligt afdelingssekretærer, som arbejder i forskellige afdelinger under bestyrelsens og formandens ledelse. 6. Beslutninger: 6.1. Alle generalforsamlingens beslutninger tages ved almindeligt stemmeflertal blandt de delegerede, som afgiver stemme. Blanke stemmer

tæller ikke med i beregning af almindeligt stemmeflertal (se dog § 10 og § 11). 6.2. Beslutningsdygtigt flertal. Mindst halvtreds procent (50%) af de tilmeldte delegerede, skal være til stede ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, for at generalforsamlingen kan være beslutningsdygtig. Når generalforsamlingen erklæres for åben, skal de tilstedeværende delegerede udgøre et beslutningsdygtigt forum. 6.3. Afstemning ved fuldmagt tillades ikke. 7. Afstemning foregår ved håndsoprækning, medmindre mindst ti delegerede kræver skriftlig afstemning. Valg af embedsmænd foregår dog altid ved skriftlig afstemning.

§ 6 EMBEDSMÆND OG DERES PLIGTER 1. Trossamfundets embedsmænd er: F formand, N næstformand og Ø økonomichef (dansk retskrivning). 2. Formanden er leder af trossamfundet. Han og arbejder i øvrigt for trossamfundets interesser i samråd med bestyrelsen. (Jf. generalforsamlingen 2013s beslutning om ligestilling.) 3. Næstformanden fører protokol over trossamfundets generalforsamlinger og dets bestyrelsesmøder, udarbejder sådanne statistikker og rapporter, som formanden eller bestyrelsen måtte ønske samt udfører andre til embedet hørende pligter. 4. Økonomichefen modtager alle midler til trossamfundet og forvalter disse i overensstemmelse med bestyrelsens bestemmelser og Generalkonferensens regler for økonomisk forvaltning, jf. § 8. Økonomichefen udarbejder årligt budget og med regelmæssige mellemrum sådanne finansielle rapporter, som bestyrelsen og Divisionen måtte ønske.

§ 7 BESTYRELSEN 1. Trossamfundets bestyrelse består af 13 eller 15 medlemmer, hvoraf 8 henholdsvis 10 bør være ikke-ansatte medlemmer valgt efter en hensigtsmæssig regional fordeling. Bestyrelsen er beslut-

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER

ningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsesbeslutninger træffes med almindeligt stemmeflertal blandt de i afstemningen deltagende medlemmer. 2. Trossamfundets bestyrelse har myndighed til at ansætte medarbejdere, prædikanter, missionærer m.fl., nedsætte udvalg og placere de ansatte, som det måtte være nødvendigt for at fremme trossamfundets virksomhed. I forholdet mellem trossamfundet og dets medarbejdere kan opsigelse finde sted fra begge sider med varsel i henhold til gældende lov på arbejdsmarkedet samt i henhold til Divisionens retningslinier. 3. I tiden mellem generalforsamlingerne varetages trossamfundets interesser i enhver henseende af bestyrelsen, som har fuld myndighed til at give bevillinger, administrere ansættelsesforhold i tilfælde af vakance blandt trossamfundets embedsmænd, andre medarbejdere, bestyrelser og udvalg. Hvis en ny formand skal vælges, vil formanden for Divisionen eller en anden embedsmand fra Divisionen lede bestyrelsen i valgsituationen. Bestyrelsen har også fuldmagt til at fratage bevillinger og foretage afskedigelser, når to tredjedele af dens medlemmer stemmer for det. I tilfælde af indtrædende vakance supplerer bestyrelsen sig selv inden for valgperioden. 4. Til at pådrage trossamfundet forpligtelser, til at foretage køb og salg af fast ejendom og til at meddele prokura kræves tilslutning fra mindst to tredjedele af bestyrelsens medlemmer. På bestyrelsens vegne underskriver bestyrelsesformanden og to andre bestyrelsesmedlemmer.

§ 8 TROSSAMFUNDETS FORVALTNING AF ØKONOMISKE MIDLER 1. Trossamfundet modtager: 1.1. Tiende som indkommer fra menigheder, grupper og enkeltpersoner bosat inden for trossamfundets virkefelt. 1.2. Midler som indkommer ved kollekter, arv og gaver. 1.3. Midler som overføres fra samarbejdende organisationer.

FORSLAG TIL VEDTÆGTSÆNDRINGER

2. Trossamfundet betaler: 2.1. Tiende af tiende til Divisionen. 2.2. En fastsat procent af sin tiende til evangelisk arbejde til Divisionen. 3.

Beløb, der betegnes som missionsgaver fra menigheder, grupper og enkeltpersoner, overføres månedligt ubeskåret til Divisionen.

§ 9 REVISION Den af generalforsamlingen valgte statsautoriserede/ registrerede revisor samt den af General Conference Auditing Service udpegede revisor reviderer trossamfundets regnskaber.

§ 10 VEDTÆGTSÆNDRINGER Forslag til vedtægtsændringer skal behandles i vedtægtsudvalget før de fremlægges til afstemning. Vedtægtsændringer kan kun vedtages med et ﬂertal på mindst to tredjedel af de blandt de delegerede afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Hvis vedtægtsudvalget agter at fremlægge forslag til ændring af vedtægterne ved en generalforsamling, skal sådanne forslag enten ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen eller efter behandling i vedtægtsudvalget skal disse fremlægges skriftligt for generalforsamlingen mindst 6 timer før forslaget kan bringes til afstemning (dansk retskrivning).

§ 11 OPLØSNING Opløsning af trossamfundet kan kun vedtages med et ﬂertal på mindst tre fjerdedele af de blandt de delegerede afgivne stemmer på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Hvis der agtes fremlagt forslag om opløsning af trossamfundet, skal meddelelse af et sådant forslag ledsage bekendtgørelsen af generalforsamlingen. Efter at alle krav til trossamfundet er opfyldt, skal de resterende værdier disponeres under ledelse af Divisionen efter forslag fra den sidste generalforsamling i almenvelgørende eller almennyttigt øjemed i overensstemmelse med trossamfundets formål.

ØKONOMICHEFENS RAPPORT Björgvin Ibsen

”Vær ydmyge og imødekommende. Vær tålmodige og bær over med hinanden i kærlighed“ (Ef 4,2, Bibelen på hverdagsdansk). Som troende kristne, der har modtaget så meget og med håb lever i forventningen om Jesus, der kommer igen, bør vi udvise stor imødekommenhed mod andre. Men det er så let at falde i den grøft at mene, at jeg alene har forstået den rette sammenhæng, og hvorfor kan alle andre så ikke godtage mit perspektiv. Bibelheltene, som til trods for deres livslange vandring med Gud, glemte til tider, at Gud er i kontrol, og konsekvensen var stor. Moses var irriteret på menigheden, som klagede ved Meribas vand. I modstrid mod Herrens befaling slog han derfor på klippen, da han i stedet skulle have talt. Et øjebliks glemsel gjorde, at Moses og Aron ikke fik æren at føre folket ind i det lovede land. Efter styrkeprøven på Karmels bjerg bliver Elias grebet af panik ved dronning Jezabels truende ord og flygter. Lidt senere siger Elias til Herren, efter han har gemt sig: ”… Jeg er den eneste, der er tilbage.“ Men Gud siger: ”Jeg vil skåne 7.000 i Israel, som ikke har bøjet knæ for Ba‘al …“ I de modgangstider, som vi som SDA-kirke står midt i i Danmark, skulle vi huske, hvad Jesus har gjort for os. Det bør være vores prioritering at videregive denne erfaring til andre. Jeg vil derfor opmuntre alle i vores kirke til, at vi sætter vores lid til, at Herren er i kontrol, og han har løsningen på alle problemstillinger, også når det gælder kirkens økonomi og årsbalance. Der må være rum for drift af kirken og afbetaling af vores gæld. Kirkens mission må prioriteres og have fremgang, men samtidig skal der sikres et overskud til dækning af afdrag. Det kræver ikke avanceret matematik at forstå, hvordan den enkeltes privatøkonomi fungerer, når det fx drejer sig om låntagning. Hvis en privatperson tager et lån til at dække et forbrug i indeværende år, skal han enten øge sine indtægter eller skære ned på udgifterne, når lånet skal afdrages. Det samme gælder for kirkens drift. Det er et faktum, at SDA-kirken

i Danmark har lån på sine bøger. Hvorfor det kom dertil, hører fortiden til. Ligeledes er det et faktum, at Unionen havde udgifter til ”sustentation“ (pensionsforpligtelser til ansatte) inden der blev optaget lån, og samme udgifter skal gå til renter og afdrag. Situationen, som jeg ser den for nuværende, er, at der en markant forbedring af tingene. Problemet opstår, når ”hæren“ flygter, og indtægterne ikke holder samme niveau som tidligere. I den situation er eneste udvej at holde udgifterne nede og/eller sælge noget af ejendomsmassen. At holde igen på udgifterne kommer til at betyde mindre fokus på menigheds- og udadvendt arbejde. Og der er også grænser for, hvor meget der kan beskæres i de administrative udgifter. Afdragene fortsætter, indtil gælden er fuldt ud indfriet. Som økonomichef i kirken vil jeg ærligt sige, at jeg flere gange har studset over at høre, at der er medlemmer, der finder det passende at tilbageholde tiendemidler i trussel mod kirkens valgte ledelse og bestyrelse og i protest imod, at kirken har optaget lån. Eller de sender tienden et andet sted hen, fordi de ikke mener, at samme valgte ledelse forvalter midlerne korrekt. Det vigtige spørgsmål er, om vi tror, Herren stadig har kontrollen, og at Hans stærke arm er et værn for os som et folk og for hans kirke. Kære menighedsfæller, hvis I har det ønske, at Syvende Dags Adventistkirken også skal være der for jeres børn og børnebørn og for nye troende i Danmark, at faklen skal videreføres til kommende generationer, er det nu, vi skal sætte vores lid til Gud og bakke op om hans kirke. I perioden fra sidste generalforsamling har vi arbejdet med omstrukturering inden for flere områder. Set udefra kan det godt synes, som mere kunne være gjort. Det kan der altid argumenteres for, men samtidig er det en kendsgerning, at enhver omstrukturering kræver tid og ikke gøres henover en nat. Visse regelmæssige rutiner skal tilpasses, og så er det spørgsmålet om, hvad der kan gøres derudover.

ØKONOMI

Tingene ændres gradvist til det bedste samtidig med, at vi sætter vores lid til Gud. Der store emne har været omstrukturering af lånene. Kirken er nu ude af valutarisiko og hvad angår renterne væsentlig forbedret. De årlige afdrag og renter passer nu bedre sammen med tidligere omkostninger til pensionsforpligtelser (sustentation ordningen). Alle uventede indtægter bruges som ekstra låneafdrag. Vi prøver at følge budgettet nøjagtigt, men tager selvfølgelig højde for, at uventede gældsposter når som helst kan opstå. Fra nu af er målet at øge overskuddet, indtil hele gælden er betalt af. Det vil ske samtidig med de faldende rentebetalinger. Medarbejdernes aflønning er et andet område, vi har arbejdet på. I TED regi er en ny lønskala vedtaget for flere år siden, uden at løsningen har været implementeret her i Danmark. Lønskalaen indebærer hovedsagelig ændringer i lønforskellene for medarbejdere i tjenestebolig og dem, som selv sørger for bolig. Implementeringen var tiltænkt at skulle have været på plads inden udgangen af 2012. Vi fik taget hul på det i 2014 og første skridt blev implementeret ved opstarten af 2015. En yderligere hjælp her er, at nogle medarbejdere har udnyttet deres mulighed for at gå på pension, men samtidig har fortsat i fuldt arbejde. Dette skal der siges en stor tak for. I øjeblikket er vi på trin to af de planlagte fire trin til at gennemføre, hvad der blev vedtaget i 2008.

SDA-kirken på verdensplan har fra begyndelsen været pioner på området at sikre fornuftige pensionsaftaler for medarbejderne. Det er vi som kirke til stadighed optaget af. Vi har brugt en del energi på at undersøge mulighederne på pensionsmarkedet, uden at det har ført til endelige aftaler. Vi håber, at dette kan lykkes i den kommende periode. Opgradering af vores bogføringssystemer har lagt stort beslag på vores tid og kræfter. Vi har haft to af dem i perioden. Før da var der ikke sket opdateringer i en længere periode. Målsætningen er at gøre systemet mere effektivt og i en vis grad inddrage menighedsbogføringen i det fælles system, så rapporteringen kan gøres nemmere. Det nuværende format af regnskab har været fulgt siden 2007 og er sammenligneligt helt fra 2006 i re-arrangeret udgave af 2006 årsregnskabet. Det formelle regnskab med noter findes på kirkens hjemmeside. www.adventist.dk/adventister/okonomi/ arsregnskaber.

INDTÆGTER Tiende Tienden er den største indtægtspost og udgør 70% af indtægten. Næsten halvdelen af menighedsmedlemmerne har underskrevet en forpligtelseserklæring

Tiendeindtægt 2000-2015 TIENDE, REELLE TAL (TKR.)

25.000

TIENDE, INDEKSERET (FORBR.PRIS, ÅR 2000 = 100) (TKR.) 20.000 TIENDE PR. MEDLEM (KR.)

TIENDE PR. MEDLEM, INDEKSERET (FORBR.PRIS, ÅR 2000 = 100) (KR.)

15.000

10.000

5.0000

2000

ØKONOMI

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

med kirken. Vi sætter Gud i centrum af vores liv, når vi returnerer tienden. Tienden holder sig nogenlunde stabilt i reelle tal, men falder jævnt sammenlignet med forbrugerprisindekset. Dette må ses som en vedvarende udfordring. (Se gerne rapporten om ”Kristen Forvaltning“ for en nøjere analyse af tienden). Husk at stabile indtægter er grundlaget for al aktivitet.

Andre indtægter Bevillingen ”Reaching Secular Masses in Denmark“ fra GC/TED udløb ved udgangen af 2014. Herefter modtager Danmark alligevel tilbageført tiende og ekstra bevillinger (incentives) fra TED. Denne post dækker 5% af indtægten. Afdelingernes indtægter dækker ligeledes 5% af indtægten. Denne post er meget afhængig af mængden af aktiviteter. Lejeindtægter udgør 11% af indtægten, men størsteparten af de midler går til bevillinger på udgiftsiden, så den reelle husleje er faktisk ikke nogen målbar indtægtskilde. Andre indtægtsposter er svingende, og her er det især modtagelse af arv, som har væsentlig betydning, og hjælper meget til at forskønne resultatet. ”Enhver af jer skal give, hvad han formår, alt efter den velsignelse, Herren din Gud har givet dig“ (5 Mos 16,17).

Indtægter total ordinær drift 2015 (afrundede tal)

Afdelingers indtægter 5% Offentlige tilskud 3% Lejeindtægter 11%

Bevillinger fra TED/GC 5% Arv 3% Gaver 2%

Diverse indtægter 1% Tiende 70%

UDGIFTER Tienden bør benyttes til evangelisk arbejde og bibelundervisning samt til fremme af arbejde i Unionens arbejde i menighederne og i de forskellige missionsforetagender. Personaleomkostninger (løn og medarbejderudgifter) er Unionens væsentligste udgiftspost og udgør således 47% af udgifterne. 70% af denne post går til prædikantarbejde. De resterende 30% af lønnen dækker administration, kontorer, medie, Korrespondanceskolen og halvdelen af spejderchefens løn. Driften af Himmerlandsgården er en væsentlig post under ejendomsdriften. Stedet bruges til flere forskellige menigheds- og missionsforetagender. Andre poster er driften af kontorer (Unionen og ADRA) og tjenesteboliger. Totalt går 12% af udgifterne til ejendomsdriften. Kirken håndhæver det princip, at den lokale menighed er ansvarlig for vedligehold af kirkebygningen. Og man bør huske, at Unionen ikke modtager lejeindtægter til gengæld. Afdelingsarbejdet består af ungdoms-, familie- og medieafdelingen samt Himmerlandsgården og Korrespondanceskolen. Under evangelisk arbejde er også omkostninger til Adventnyt, årsmøder og omkostninger i forbindelse med menighedernes aktiviteter. Tilsammen udgør det 9% på udgiftssiden. Danmark deltager i driften af Den Trans-Europæiske Division (TED) og General Konferencen (GC) med 5% af tienden til TED og 2% af tienden til GC, begge beregnet på baggrund af den samlede indkomne tiende. En stor del af disse midler kommer retur til os i form af bevillinger til missionsprojekter. (Se yderligere under note 4 i efterfølgende regnskab og ovenfor under andre indtægtskilder). Det indebærer udgifter at være del af en verdensomspændende kirke. Støtte til ydre mission udgør således 5%. Vi er på denne måde med til at bringe evangeliet til ”hele verden“ og hjælper således fattige lande, der kun har sparsomme resurser, og viser dem dermed, at de ikke er glemt. Bevillingerne understøtter hovedsagelig Vejlefjordskolen (VFS) og Newbold College. Mange unge i og udenfor kirken nyder godt af VFS. Newbold College underviser de personer, som føler kaldet til at gøre et arbejde for Gud. Derudover bakker vi op om AHA, HASDA og ADRA. Posten udgør 5% af udgifterne.

ØKONOMI

Afskrivninger giver ikke anledning til udbetaling af midler. Det sker, når bygninger oprettes eller større maskiner købes. Afskrivning afspejler derfor slitage på aktiver. Finansielle udgifter reflekterer det lån, som kirken måtte optage for at kunne opfylde den lovmæssige forpligtelse til udbetaling af pension efter den gamle ordning (sustentation), som blev frikøbt i 2010. Omkostningerne er nu faldet markant. Dansk Bogforlag (DB), AHA og HASDA aflægger separat rapport, som findes andet sted i sagspapirerne. DB har separat regnskab mest på grund af momsregistrering. Det er hovedsagelig DB, der udgør udgifterne. Bogforlaget er en afdeling under kirken med det formål at fremskaffe produkter velegnet til mission og skal ikke sammenlignes med en kommerciel virksomhed. Forlaget medvirker mest til, at menigheder og medlemmer kan få bøger til uddeling. Derudover yder forlaget andre tjenestefunktioner, f.eks. til spejderkorpset.

Udgifter total ordinær drift 2015

RESULTAT Periodens treårige resultat viser et overskud. Her ser vi primært på resultatet før de øremærkede indtægter. Hensættelser er mere årsregnskab tekniske funktioner, som ikke som sådan medfører indtægter og udgifter. Disse poster kunne faktisk lige så godt posteres som regulering mellem egenkapital og hensættelser af øremærkede under passiver på balancen. SDA-kirken i Danmark behøver overskud på driften mange år fremover, hvis det skal lykkes os at få gælden nedbragt og derefter slettet fra balancen. Det kan varmt anbefales for de kommende bestyrelser at satse på at forhøje overskuddet til dette formål.

AFSLUTNING Afslutningsvis en stor tak til enhver, som ærligt returnerer sin tiende, som giver rundhåndet og støtter Guds værk med midler, med frivillig arbejdstid, med evner og talenter. Også en stor tak til alle, som betænker kirken ved at donere en arv til kirken, når de engang lægges til hvile. Vi ønsker og beder til, at du i dit liv må føle dig rigt velsignet af Gud.

(afrundede tal)

Finans. omk. 8%

Assoc. virksomheder 1%

Personaleomk. 47%

Afskrivninger 8%

Tak til de mange menighedskasserere som arbejder frivilligt, måske ikke altid så synligt, men til stor gavn i menigheden. Mange tak til kolleger, som bidrager med stor trofasthed. Vi beder Gud om fortsat at velsigne SDA-kirken i Danmark og kirkens økonomi. Samtidig beder vi om, at kirken altid må leve op til sit kald i tjeneste og lovprisning af Gud.

Ejendomsdrift 12%

Bevillinger 5%

”År efter år vil jeg prise dig, Herre, måtte alt levende lovsynge dig for evigt“ (Sl 145,21, Bibelen på hverdagsdansk).

Ydre mission 5% Evangelisk arbejde 4% Afdelingsarbejde 5% Administration 5%

ØKONOMI

Pension (sustent.) 1%

REVISIONSPÅTEGNING

^ǇǀĞŶĚĞ ĂŐƐ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶ͕ ĂŶŵĂƌŬ Z ^h>d dKW'TZ >^ /ŶĚƚčŐƚĞƌ EŽƚĞ /ŶĚƚčŐƚĞƌ ĨƌĂ ŵĞĚůĞŵŵĞƌ dŝĞŶĚĞ 'ĂǀĞƌ ƌǀ /ŶĚƚčŐƚĞƌ ĨƌĂ ŵĞĚůĞŵŵĞƌ ŝ Ăůƚ TǀƌŝŐĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ ĞǀŝůůŝŶŐĞƌ ;' ͬd Ϳ >ĞũĞŝŶĚƚčŐƚĞƌ KĨĨĞŶƚůŝŐĞ ƚŝůƐŬƵĚ ĨĚĞůŝŶŐĞƌƐ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ ŵ͘ǀ͘ TǀƌŝŐĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ ŝ Ăůƚ

ϰ ϭ Ϯ

/ŶĚƚčŐƚĞƌ ŝ Ăůƚ

ϮϬϭϯ ŝ ƚŬƌ͘

ϮϬϭϰ ŝ ƚŬƌ͘

ϮϬϭϱ ŝ ƚŬƌ͘

Ϯϭ͘ϱϱϯ ϴϯϬ Ϯ͘Ϯϳϴ Ϯϰ͘ϲϲϮ

ϮϬ͘ϱϰϬ ϰϴϬ ϭϰ Ϯϭ͘Ϭϯϰ

ϮϬ͘ϭϲϴ ϲϲϳ ϴϳϱ Ϯϭ͘ϳϭϬ

Ϯ͘ϲϴϵ ϯ͘ϳϰϰ ϯϴϭ ϭ͘ϱϯϰ ϴ͘ϯϰϵ

Ϯ͘ϱϵϲ ϯ͘ϱϰϬ ϵϴϬ ϭ͘ϯϴϵ ϴ͘ϱϬϱ

ϭ͘ϰϬϴ ϯ͘ϯϬϮ ϵϯϰ ϭ͘ϱϮϱ ϳ͘ϭϳϬ

ϯϯ͘ϬϭϬ

Ϯϵ͘ϱϯϵ

Ϯϴ͘ϴϴϬ

hĚŐŝĨƚĞƌ >ƆŶ ŽŐ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ WĞƌƐŽŶĂůĞŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ ŵĞĚĂƌďĞũĚĞƌĞ WĞŶƐŝŽŶ ƚŝĚůŝŐĞƌĞ ĂŶƐĂƚƚĞ ĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ >ƆŶ ŽŐ ĂĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ ŝ Ăůƚ DŝƐƐŝŽŶƐĂƌďĞũĚĞ ŽŐ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ WƌčĚŝŬĂŶƚĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ hŶŐĚŽŵƐĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ &ĂŵŝůŝĞĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ <ǀŝŶĚĞĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ ƆƌŶĞĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ ,ũĞŵŵĞŵŝƐƐŝŽŶƐĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ DĞĚŝĞĂĨĚĞůŝŶŐĞŶ ,ŝŵŵĞƌůĂŶĚƐŐĊƌĚĞŶ <ŽƌƌĞƐƉŽŶĚĂŶĐĞƐŬŽůĞŶ TǀƌŝŐĞ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ǀĂŶŐĞůŝƐŬ ĂƌďĞũĚĞ zĚƌĞ ŵŝƐƐŝŽŶ ;ƚŝĞŶĚĞƉƌŽĐĞŶƚĞƌͿ ĞǀŝůůŝŶŐĞƌ ;ƐŬŽůĞƌ͕ ƐƉĞũĚĞƌ ŵǀ͘Ϳ DŝƐƐŝŽŶƐĂƌďĞũĚĞ ŽŐ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ŝ Ăůƚ

Ϯ Ϯ

Ϯ ϯ ϯ Ϯ ϰ

ũĞŶĚŽŵŵĞƐ ĚƌŝĨƚƐƵĚŐŝĨƚĞƌ ĨƐŬƌŝǀŶŝŶŐĞƌ ƌŝĨƚƐƵĚŐŝĨƚĞƌ ŝ Ăůƚ ƌŝĨƚƐƌĞƐƵůƚĂƚ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ƉŽƐƚĞƌ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ ƐƐŽĐŝĞƌĞĚĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ƉŽƐƚĞƌ ŝ Ăůƚ

ZĞƐƵůƚĂƚ ĂĨ ŽƌĚŝŶčƌ ĚƌŝĨƚ ŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌĞ ƉŽƐƚĞƌ ŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌĞ ƉŽƐƚĞƌ ŶĞƚƚŽ ZĞƐƵůƚĂƚ ĂĨ ĞũĞŶĚŽŵƐƐĂůŐ ŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌĞ ƉŽƐƚĞƌ ŝ Ăůƚ

ZĞƐƵůƚĂƚ ĨƆƌ ƆƌĞŵčƌŬĞĚĞ ,ĞŶƐčƚƚĞůƐĞƌ ,ĞŶƐĂƚ ƚŝů ŐčůĚ ǀĞĚƌ͘ ƆƌĞŵčƌŬĞĚĞ ŐĂǀĞƌ dŝůďĂŐĞĨƆƌƚ ŚĞŶƐ͕͘ ĂŶǀĞŶĚƚ ƆƌĞŵčƌŬĞĚĞ ŐĂǀĞƌ ,ĞŶƐčƚƚĞůƐĞƌ ŝ Ăůƚ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ ŶĞƚƚŽ

REGNSKAB – ADVENTISTKIRKEN

ϳ ϳ

ϭϰ͘ϱϴϰ Ϯϴϳ ϭ͘ϭϳϰ ϭϲ͘Ϭϰϱ

ϭϯ͘ϭϴϯ ϭϲϰ ϭ͘Ϭϵϲ ϭϰ͘ϰϰϯ

ϭϮ͘ϲϮϭ ϭϲϯ ϭ͘ϯϯϬ ϭϰ͘ϭϭϯ

ϳϲ ϱϱϳ ϵϬ ϭϭϰ Ϯϯ Ϯϱϰ ϱϭϰ ϰϮϴ ϯϮϮ ϭϲ ϭ͘Ϯϱϯ ϭ͘ϱϬϵ ϭ͘ϵϰϴ ϳ͘ϭϬϱ

ϮϮ ϯϰϵ ϭϭϮ ϭϬ Ϯϳ ϲϵ Ϯϵϯ ϯϭϲ Ϯϱϵ ϲ ϭ͘ϭϰϯ ϭ͘ϰϯϴ ϭ͘ϲϭϳ ϱ͘ϲϲϭ

ϵϭ Ϯϱϱ ϳϱ ϰϵ Ϯϵ ϭϮϱ Ϯϴϭ ϯϯϮ ϭϳϲ ϯ ϵϰϳ ϭ͘ϰϭϮ ϭ͘ϯϱϱ ϱ͘ϭϯϬ

ϯ͘Ϯϰϯ ϭ͘ϵϳϴ Ϯϴ͘ϯϳϭ

ϯ͘ϯϴϲ Ϯ͘Ϯϰϴ Ϯϱ͘ϳϯϴ

ϯ͘ϭϬϮ Ϯ͘ϭϳϳ Ϯϰ͘ϱϮϭ

ϰ͘ϲϯϵ

ϯ͘ϴϬϭ

ϰ͘ϯϱϵ

ϰϱϴ ͲϮ͘ϮϮϬ Ͳϳϱϰ ͲϮ͘ϱϭϲ

ϯϴϵ ͲϮ͘ϱϳϳ Ͳϱϭϳ ͲϮ͘ϳϬϱ

ϯϭϭ ͲϮ͘ϯϰϲ ͲϭϮϱ ͲϮ͘ϭϱϵ

Ϯ͘ϭϮϯ

ϭ͘Ϭϵϲ

Ϯ͘ϮϬϬ

Ϭ Ͳϲϵϴ Ͳϲϵϴ

Ϭ ϴϮϯ ϴϮϯ

ϲϳϲ Ϭ ϲϳϲ

ϭ͘ϰϮϰ

ϭ͘ϵϭϴ

Ϯ͘ϴϳϲ

ͲϮ͘ϰϳϯ ϭ͘ϵϱϱ Ͳϱϭϴ

Ͳϭ͘ϴϯϳ ϭ͘ϰϴϲ ͲϯϱϬ

Ͳϳϴϴ ϭ͘ϱϬϭ ϳϭϯ

ϵϬϲ

ϭ͘ϱϲϴ

ϯ͘ϱϴϴ

EŽƚĞ ϭ͘ ĞůƆďĞƚ ŽŵĨĂƚƚĞƌ ŵŽŵƐͲ ŬŽŵƉĞŶƐĂƚŝŽŶ͕ ƉŽƌƚŽƐƚƆƚƚĞ ŽŐ ƚŝƉƐͲ ŽŐ ůŽƚƚŽŵŝĚůĞƌ͘ EŽƚĞ Ϯ͘ sŝ ŚĂƌ ŝ ƐƚŝŐĞŶĚĞ ŐƌĂĚ ĂĚƐŬŝůƚ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ ŽŐ ƵĚŐŝĨƚĞƌ͕ ŽŐƐĊ ŝ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌŶĞ͘ EŽƚĞ ϯ͘ <ŽƌƌĞƐƉŽŶĚĂŶĐĞƐŬŽůĞŶ ŽŐ ,ŝŵŵĞƌůĂŶĚƐŐĊƌĚĞŶ Ğƌ ŝ ϮϬϬϴ ŽǀĞƌŐĊĞƚ ĨƌĂ ĂƐƐŽĐŝĞƌĞĚĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ;ŵĞĚ ĞŐĞƚ ƌĞŐŶƐŬĂďͿ ƚŝů Ăƚ ǀčƌĞ ĂĨĚĞůŝŶŐĞƌ ŝ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶƐ ƌĞŐŶƐŬĂď͘ EŽƚĞ ϰ͘ sŝ ƐĞŶĚĞƌ ϭϬй ĂĨ ǀŽƌĞƐ ƚŝĞŶĚĞ ǀŝĚĞƌĞ ƚŝů ǀĞƌĚĞŶƐŬŝƌŬĞŶ͕ ŵĞŶ ŵŽĚƚĂŐĞƌ ŽŐƐĊ ĞŶ ƐƚŽƌ ĚĞů ĂĨ ďĞůƆďĞƚ ƌĞƚƵƌ ƐŽŵ ƐƚƆƚƚĞ ƚŝů ǀŽƌĞƐ ůŽŬĂůĞ͕ ĞǀĂŶŐĞůŝƐŬĞ ĂƌďĞũĚĞ͘ EŽƚĞ ϱ͘ ϮϬϭϯ͗ /ŶŬů͘ ŬƵƌƐŐĞǀŝŶƐƚ ƉĊ ůĊŶ ŝ EŽƌŐĞ ϲϴϮ ƚŬƌ͘ ŽŐ ĨŽƌĚĞůĂŐƚŝŐ ŵŝĚůĞƌƚŝĚŝŐ ƌĞŶƚĞ ũĂŶƵĂƌͲ ũƵŶŝ͘ EŽƚĞ ϲ͘ Ğ ĞŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌĞ ƉŽƐƚĞƌ ďĞƐƚĊƌ ĂĨ ĨƆůŐĞŶĚĞ͗ ϮϬϭϯ͗ ^ĂůŐ ĂĨ ŶĞďčƌŚĂǀĞŶ ϯϭϮ ŽŐ DŽƐĞǀĞũ ϭϵ͘ ϮϬϭϰ͗ ^ĂůŐ ĂĨ dŝůĚƵŐƆƚĂ ϱ ŽŐ <ůĂƵƐ ĞƌŶƚƐĞŶƐ sĞũ ϮϮϴ͘ ϮϬϭϱ͗ ĨĚƌĂŐ ůĊŶ s&^ ďƆƌŶĞŚĂǀĞ ŽŐ ŬŽŶŬƵƌƐ :ĞƌƐůĞǀͲTƐƚĞƌǀƌĊ &ƌŝƐŬŽůĞ͘ EŽƚĞ ϳ͘ Ŷ ĚĞů ĂĨ ĚĞ ŐĂǀĞƌ͕ ǀŝ ŵŽĚƚĂŐĞƌ͕ Ğƌ ƆƌĞŵčƌŬĞƚ ƚŝů ďĞƐƚĞŵƚĞ ĨŽƌŵĊů ŽŐ ƌĞƐĞƌǀĞƌĞƐ ĚĞƌĨŽƌ ŝ ƌĞŐŶƐŬĂďĞƚ͕ ŝŶĚƚŝů ĨŽƌŵĊůĞƚ ŽƉĨǇůĚĞƐ͘ ĞƚƚĞ ŬĂŶ ƐŬĞ ŝ ŝŶĚĞǀčƌĞŶĚĞ ĞůůĞƌ ƐĞŶĞƌĞ Ċƌ͘ Ğ ĚĞƚĂůũĞƌĞĚĞ ĊƌƐƌĞŐŶƐŬĂďĞƌ ĨŽƌ ϮϬϭϯ ƚŝů ϮϬϭϱ ŬĂŶ ŚĞŶƚĞƐ ƉĊ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶƐ ŚũĞŵŵĞƐŝĚĞ ǁǁǁ͘ĂĚǀĞŶƚŝƐƚ͘ĚŬͬƌĞŐŶƐŬĂď

^ǇǀĞŶĚĞ ĂŐƐ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶ͕ ĂŶŵĂƌŬ > E WZ͘ ϯϭ͘ D Z ŬƚŝǀĞƌ EŽƚĞ

ϮϬϭϯ ŝ ƚŬƌ͘

ϮϬϭϰ ŝ ƚŬƌ͘

ϮϬϭϱŝ ƚŬƌ͘

ϭϰϮ͘Ϯϲϭ ϳϱϰ ϭϰϯ͘Ϭϭϱ

ϭϯϳ͘ϲϵϰ ϭ͘ϰϲϵ ϭϯϵ͘ϭϲϯ

ϭϯϲ͘ϯϮϮ ϭ͘ϬϮϲ ϭϯϳ͘ϯϰϴ

Ϯϭϳ ϭϴϭ ϯ͘ϰϭϱ ϯ͘ϴϭϯ

ϭϱϬ Ϯϱϱ ϯ͘ϰϵϲ ϯ͘ϵϬϭ

ϮϮϰ ϮϬϴ ϯ͘ϭϲϭ ϯ͘ϱϵϰ

ϭϰϲ͘ϴϮϴ

ϭϰϯ͘Ϭϲϰ

ϭϰϬ͘ϵϰϮ

ϭϱϲ ϯ͘ϬϰϬ ϵϵ ϭ͘ϮϬϲ ϲϬϯ ϱ͘ϭϬϯ

ϭϰϭ ϯ͘ϭϲϴ ϭϭϰ ϭ͘ϭϯϭ Ϯϭϭ ϰ͘ϳϲϱ

ϭϱϮ Ϯ͘ϴϲϴ ϴϰ ϭ͘ϬϯϬ ϭϳϲ ϰ͘ϯϭϭ

ϭϱϭ͘ϵϯϮ

ϭϰϳ͘ϴϮϴ

ϭϰϱ͘Ϯϱϯ

ŐĞŶŬĂƉŝƚĂů &ƌŝ ŬĂƉŝƚĂů ;ŝŶĐů͘ĂƐƐŽĐŝĞƌĞĚĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌͿ ZĞƐĞƌǀĞ ĨŽƌ ŽƉƐŬƌŝǀŶŝŶŐ ĂĨ ĞũĞŶĚŽŵŵĞ ŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ŝ Ăůƚ

ϭ͘ϭϵϬ ϴϲ͘Ϭϭϭ ϴϳ͘ϮϬϭ

Ϯ͘ϳϲϵ ϴϱ͘ϵϵϴ ϴϴ͘ϳϲϳ

ϲ͘ϯϱϴ ϴϱ͘ϵϵϴ ϵϮ͘ϯϱϲ

'čůĚƐĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƌ ,ĞŶƐčƚƚĞůƐĞƌ ĂĨ ƆƌĞŵčƌŬĞĚĞ ŐĂǀĞƌ >ĂŶŐĨƌŝƐƚĞĚĞ ŚĞŶƐčƚƚĞůƐĞƌ WƌŝŽƌŝƚĞƚƐŐčůĚ ^ĂŵůĞĚĞ ůĊŶ ĨƌĂ ŵĞĚůĞŵŵĞƌ ĞƉŽƐŝƚĂ >ĂŶŐĨƌŝƐƚĞĚĞ ŐčůĚƐĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƌ ŝ Ăůƚ

ϯ͘ϵϴϲ ϳϳϬ Ϯϴ͘ϴϲϳ ϭϬ͘ϬϬϬ ϯϵϲ ϰϰ͘Ϭϭϵ

ϰ͘ϯϯϲ ϳϮϱ Ϯϱ͘ϳϰϱ ϭϬ͘ϬϬϬ ϰϬϮ ϰϭ͘ϮϬϴ

ϯ͘ϲϮϰ ϱϬϱ ϮϮ͘Ϭϭϲ ϭϬ͘ϬϬϬ ϯϬϰ ϯϲ͘ϰϰϴ

WĞŶƐŝŽŶƐĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƌ͕ ŬŽƌƚĨƌŝƐƚĞƚ ƌŝĨƚƐŬƌĞĚŝƚ ,ĂŶĚĞůƐďĂŶŬĞŶ <ƌĞĚŝƚŽƌĞƌ ĞƚƌŽĞĚĞ ŵŝĚůĞƌ ŶĚĞŶ ŐčůĚ WĞƌŝŽĚĞĂĨŐƌčŶƐŶŝŶŐƐƉŽƐƚĞƌ <ŽƌƚĨƌŝƐƚĞĚĞ ŐčůĚƐĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƌ ŝ Ăůƚ

Ϯϳϱ ϭϰ͘Ϭϵϵ ϱ͘ϬϬϳ ϭ͘Ϯϲϲ ϰϰ ϮϬ ϮϬ͘ϳϭϮ

Ϯϳϱ ϭϭ͘ϱϱϴ ϰ͘ϯϲϵ ϭ͘ϲϬϳ ϰϮ Ϭ ϭϳ͘ϴϱϯ

Ϯϳϱ ϵ͘ϵϬϬ ϰ͘ϲϱϵ ϭ͘ϱϯϮ ϲϱ ϭϳ ϭϲ͘ϰϰϵ

'čůĚƐĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞƌ ŝ Ăůƚ

ϲϰ͘ϳϯϬ

ϱϵ͘Ϭϲϭ

ϱϮ͘ϴϵϳ

ϭϱϭ͘ϵϯϮ

ϭϰϳ͘ϴϮϴ

ϭϰϱ͘Ϯϱϯ

DĂƚĞƌŝĞůůĞ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ 'ƌƵŶĚĞ ŽŐ ďǇŐŶŝŶŐĞƌ /ŶǀĞŶƚĂƌ ŽŐ ƵĚƐƚǇƌ DĂƚĞƌŝĞůůĞ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ĂƐƐŽĐŝĞƌĞĚĞ ǀŝƌŬƐŽŵŚĞĚĞƌ ĞƉŽƐŝƚƵŵ ŝ ůĞũĞŵĊů >ĂŶŐĨƌŝƐƚĞĚĞ ƵĚůĊŶ &ŝŶĂŶƐŝĞůůĞ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ ŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ KŵƐčƚŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀĞƌ <ŽƌƚĨƌŝƐƚĞĚĞ ƵĚůĊŶ ;ƉĞƌƐŽŶĂůĞͿ ĞďŝƚŽƌĞƌ WĞƌŝŽĚĞĂĨŐƌčŶƐŶŝŶŐƐƉŽƐƚĞƌ sĂƌĞďĞŚŽůĚŶŝŶŐ ; ĂŶƐŬ ŽŐĨŽƌůĂŐͿ >ŝŬǀŝĚĞ ŵŝĚůĞƌ KŵƐčƚŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ ŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

WĂƐƐŝǀĞƌ

WĂƐƐŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

REGNSKAB – ADVENTISTKIRKEN

ĚǀĞŶƚŝƐƚĞƌŶĞƐ ,ũčůƉĞĂƌďĞũĚĞ ; , Ϳ Z ^h>d dKW'TZ >^ ϮϬϭϯ

ϮϬϭϰ

ϮϬϭϱ

ϯϱ͘ϬϬϬ ϳϮ͘ϭϯϴ ϮϬ͘ϬϬϬ Ϭ ϰϭ͘ϲϲϬ ϭϬ͘ϬϬϬ ϭϳϴ͘ϳϵϴ

ϯϱ͘ϬϬϬ Ϭ Ϭ Ϭ ϰϬ͘ϰϴϯ ϵ͘ϬϱϬ ϴϰ͘ϱϯϯ

ϯϱ͘ϬϬϬ ϰϵ͘ϲϮϱ Ϭ ϳϱ͘ϬϬϬ ϯϱ͘ϵϮϴ ϲ͘ϮϱϬ ϮϬϭ͘ϴϬϮ

hĚŐŝĨƚĞƌ ZĞũƐĞƌ͕ ŬƆƌƐĞů͕ ĚŝčƚĞƌ ;ĂĚŵ͘Ϳ ŵďĂůůĂŐĞ ;ƐčŬŬĞ ŵ͘ŵ͘Ϳ

ϲ͘ϳϯϯ ϲϲ͘ϭϵϰ

Ϯ͘ϭϲϵ Ϯϲ͘ϴϰϵ

ϰ͘ϳϭϲ Ϭ

>ĂŐĞƌƵĚŐŝĨƚĞƌ ZŝŶŐƐƚĞĚ EčƌƵŵ TƐƚĞƌǀƌĊ >ĂŐĞƌƵĚŐŝĨƚĞƌ ŝ Ăůƚ

ϭϮ͘ϮϮϭ Ϯϵϰ ϭϴ͘ϳϱϬ ϯϭ͘Ϯϲϱ

ϭϮ͘ϯϮϰ ϭϰϯ ϭϴ͘ϳϱϬ ϯϭ͘Ϯϭϳ

ϭϮ͘ϳϭϲ ϭϰϲ ϭϴ͘ϳϱϬ ϯϭ͘ϲϭϮ

dƌĂŶƐƉŽƌƚ dƌĂŶƐƉŽƌƚ͕ ŝŶĚĞŶůĂŶĚƐ dƌĂŶƐƉŽƌƚ͘ ƚŝů ƵĚůĂŶĚĞƚ dƌĂŶƐƉŽƌƚ ŝ Ăůƚ

Ϭ ϯϵ͘ϱϱϴ ϯϵ͘ϱϱϴ

ϯ͘ϯϳϳ ϵϳ͘ϯϭϰ ϭϬϬ͘ϲϵϭ

ϳ͘ϲϱϯ ϴϰ͘ϰϵϯ ϵϮ͘ϭϰϲ

Ϯ͘ϳϴϮ ϰ͘ϵϬϮ ϭϱϭ͘ϰϯϰ

Ϭ Ϭ ϭϲϬ͘ϵϮϲ

Ϭ Ϭ ϭϮϴ͘ϰϳϰ

Ϯϳ͘ϯϲϰ

Ͳϳϲ͘ϯϵϯ

ϳϯ͘ϯϮϴ

/ŶĚƚčŐƚĞƌ ĞǀŝůůŝŶŐ ĨƌĂ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶ dŝƉƐͲ Θ ůŽƚƚŽƉƵůũĞŶ ƵŐƵƐƚŝŶƵƐĨŽŶĚĞŶ Z ďĞǀŝůůŝŶŐ 'ĂǀĞƌ <ŽŶƚŝŶŐĞŶƚĞƌ ĨƌĂ ϮϮ ůŽŬĂůĨŽƌĞŶŝŶŐĞƌ dŽƚĂůĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ

ĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝŽŶ ŝǀĞƌƐĞ ƵĚŐŝĨƚĞƌ dŽƚĂůĞ ƵĚŐŝĨƚĞƌ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ

> E WZ͘ ϯϭ͘ D Z ϮϬϭϯ

ϮϬϭϰ

ϮϬϭϱ

ŬƚŝǀĞƌ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶ

ϭϬϯ͘ϵϰϲ

Ϯϳ͘ϱϱϰ

ϭϬϬ͘ϴϴϮ

ŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

ϭϬϯ͘ϵϰϲ

Ϯϳ͘ϱϱϰ

ϭϬϬ͘ϴϴϮ

ϳϲ͘ϱϴϮ Ϯϳ͘ϯϲϰ ϭϬϯ͘ϵϰϲ

ϭϬϯ͘ϵϰϲ Ͳϳϲ͘ϯϵϯ Ϯϳ͘ϱϱϰ

Ϯϳ͘ϱϱϰ ϳϯ͘ϯϮϴ ϭϬϬ͘ϴϴϮ

ϭϬϯ͘ϵϰϲ

Ϯϳ͘ϱϱϰ

ϭϬϬ͘ϴϴϮ

WĂƐƐŝǀĞƌ &ƌŝ ĞŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ƉƌŝŵŽ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ &ƌŝ ĞŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ƵůƚŝŵŽ <ƌĞĚŝƚŽƌĞƌ WĂƐƐŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

REGNSKAB – ADVENTISTERNES HJÆLPEARBEJDE

, ^ ,ŝƐƚŽƌŝƐŬ ƌŬŝǀ ĨŽƌ ^ǇǀĞŶĚĞ ĂŐƐ ĚǀĞŶƚŝƐƚĞƌŶĞ ŝ ĂŶŵĂƌŬ Z ^h>d dKW'TZ >^

/ŶĚƚčŐƚĞƌ ĚǀĞŶƚŝƐƚŬŝƌŬĞŶ ^ĂůŐ dŝƉƐͲ ŽŐ ůŽƚƚŽƉƵůũĞŶ ZĞŶƚĞŝŶĚƚčŐƚĞƌ ŝǀĞƌƐĞ

hĚŐŝĨƚĞƌ ZĞũƐĞƌ͕ ŬƆƌƐĞů͕ ĚŝčƚĞƌ ƆŐĞƌ͕ ďůĂĚĞ <ŽŶƚŽƌ͕ ĨŽƌďƌƵŐƐǀĂƌĞƌ WŽƌƚŽ͕ ĨƌĂŐƚ͕ ŐĞďǇƌĞƌ <ŽŶƚŝŶŐĞŶƚĞƌ dĞůĞĨŽŶ sĞĚůŝŐĞŚŽůĚ /ŶǀĞŶƚĂƌ͕ ƐŵĊĂŶƐŬĂĨĨĞůƐĞƌ ,ƵƐůĞũĞ ŵ͘ŵ͘ &ŽƌƐŝŬƌŝŶŐĞƌ ŝǀĞƌƐĞ hĚƐƚŝůůŝŶŐƐƵĚŐŝĨƚĞƌ ĨƐŬƌŝǀŶŝŶŐĞƌ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ

ϮϬϭϯ

ϮϬϭϰ

ϮϬϭϱ

ϰϬ͘ϬϬϬ ϯ͘ϵϯϱ ϯϭ͘Ϭϵϭ ϭ͘ϰϳϱ Ϭ ϳϲ͘ϱϬϭ

ϰϬ͘ϬϬϬ ϯ͘ϭϬϱ ϯϭ͘ϯϬϳ ϭ͘ϯϭϱ ϰϬϬ ϳϲ͘ϭϮϳ

ϰϬ͘ϬϬϬ ϭ͘ϬϱϬ ϯϬ͘ϱϯϳ ϭ͘ϯϭϱ Ϭ ϳϮ͘ϵϬϮ

ϭϯ͘Ϭϵϴ Ϭ ϴ͘ϱϯϰ ϲϯϰ ϳ͘ϴϯϳ ϮϬϬ ϴϴϯ ϭϲ͘ϰϴϱ ϭϴ͘ϱϳϬ ϭ͘ϵϴϯ ϰ͘ϰϬϭ ϮϮϱ Ϭ ϳϮ͘ϴϰϵ

ϭϰ͘ϯϯϱ Ϭ ϵ͘ϳϬϯ ϵϵϮ ϴ͘ϳϵϯ Ϭ Ϭ ϵ͘ϭϬϴ ϭϳ͘Ϯϰϯ ϭ͘ϵϵϰ ϰ͘ϰϲϭ ϯϴϵ Ϭ ϲϳ͘Ϭϭϴ

ϭϯ͘ϳϵϬ ϰϳϰ ϭϳ͘ϰϳϭ Ϯϴϳ ϵ͘ϱϵϯ Ϭ Ϭ ϵ͘ϯϴϰ ϭϳ͘Ϯϳϯ Ϯ͘ϬϬϵ ϴϬϬ ϵϭϮ Ϭ ϳϭ͘ϵϵϮ

ϯ͘ϲϱϮ

ϵ͘ϭϬϵ

ϵϭϬ

> E WZ͘ ϯϭ͘ D Z ϮϬϭϯ

ϮϬϭϰ

ϮϬϭϱ

ŬƚŝǀĞƌ dŝůŐŽĚĞŚĂǀĞŶĚĞƌ ĂŶƐŬĞ ĂŶŬ ϰϭϭͲϬϮͲϭϰϯϲϮ dŽƉƌĞŶƚĞŬŽŶƚŽ ϰϱϰϲϯϰϳϯϵϳ ŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

ϯϭ͘Ϭϵϭ ϭϲ͘ϮϬϵ ϲϱ͘ϳϯϯ ϭϭϯ͘Ϭϯϰ

Ϭ ϱϲ͘ϰϭϬ ϲϱ͘ϳϯϯ ϭϮϮ͘ϭϰϯ

Ϭ ϱϳ͘ϯϮϬ ϲϱ͘ϳϯϯ ϭϮϯ͘Ϭϱϯ

WĂƐƐŝǀĞƌ &ƌŝ ĞŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ƉƌŝŵŽ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ &ƌŝ ĞŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ƵůƚŝŵŽ

ϭϬϵ͘ϯϴϮ ϯ͘ϲϱϮ ϭϭϯ͘Ϭϯϰ

ϭϭϯ͘Ϭϯϰ ϵ͘ϭϬϵ ϭϮϮ͘ϭϰϯ

ϭϮϮ͘ϭϰϯ ϵϭϬ ϭϮϯ͘Ϭϱϯ

ŝǀĞƌƐĞ ŬƌĞĚŝƚŽƌĞƌ WĂƐƐŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

Ϭ ϭϭϯ͘Ϭϯϰ

Ϭ ϭϮϮ͘ϭϰϯ

Ϭ ϭϮϯ͘Ϭϱϯ

REGNSKAB – HASDA

ĂŶƐŬ ŽŐĨŽƌůĂŐ Z ^h>d dKW'TZ >^

ϮϬϭϯ ŝ Ŭƌ͘

ϮϬϭϰ ŝ Ŭƌ͘

ϮϬϭϱ ŝ Ŭƌ͘

KŵƐčƚŶŝŶŐ 'ĂǀĞƌ ŽŐ ĂŶĚƌĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ WƌŝŵčƌĞ ŝŶĚƚčŐƚĞƌ

ϲϯϬ͘ϯϳϯ ϭ͘ϴϮϬ ϲϯϮ͘ϭϵϯ

ϱϳϴ͘ϯϵϳ ϭϲ͘Ϭϯϰ ϱϵϰ͘ϰϯϭ

ϮϵϮ͘ϳϰϭ ϵ͘ϰϴϵ ϯϬϮ͘ϮϯϬ

hĚŐŝĨƚĞƌ ƚŝů ƌĊǀĂƌĞƌ ŽŐ ,ũčůƉĞŵĂƚĞƌŝĂůĞƌ WĞƌƐŽŶĂůĞƵĚŐŝĨƚĞƌ ŶĚƌĞ ƉƌŽĚƵŬƚŝŽŶƐŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ čŬŶŝŶŐƐďŝĚƌĂŐ

Ͳϯϴϲ͘ϰϵϭ Ͳϰϱ͘ϭϳϮ ͲϮϵ͘ϱϵϮ ϭϳϬ͘ϵϯϵ

ͲϮϲϯ͘ϭϰϯ Ͳϯϵ͘ϲϰϭ Ͳϭϰ͘ϴϴϮ Ϯϳϲ͘ϳϲϱ

ͲϮϱϴ͘Ϯϰϵ Ͳϭ͘ϮϭϬ Ͳϳ͘Ϭϱϲ ϯϱ͘ϳϭϱ

ĨͲ ŽŐ ŶĞĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐĞƌ ƉĊ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ĚŵŝŶŝƐƚƌĂƚŝǀĞ ůƆŶŶŝŶŐĞƌ ŽŐ ƉĞƌƐŽŶĂůĞƵĚŐ͘ ŶĚƌĞ ĚƌŝĨƚƐƵĚŐŝĨƚĞƌ ZĞƐƵůƚĂƚ Ɖƌŝŵčƌ ĚƌŝĨƚ ĨƆƌ ƌĞŶƚĞ

ͲϭϱϮ͘ϵϬϳ ͲϯϬϴ͘ϭϰϱ Ͳϰϲϲ͘ϰϱϵ Ͳϳϱϲ͘ϱϳϮ

ͲϮϬ͘ϵϵϮ ͲϮϲϬ͘ϱϬϭ Ͳϯϳϰ͘ϱϱϮ Ͳϯϳϵ͘ϮϴϬ

ͲϭϬ͘ϮϮϮ Ͳϳϵ͘ϭϵϮ Ͳϯϯϯ͘ϯϰϬ Ͳϯϴϳ͘Ϭϯϴ

ZĞŶƚĞŝŶĚƚčŐƚĞƌ ZĞŶƚĞƵĚŐŝĨƚĞƌ dƌĂŶƐĂŬƚŝŽŶƐŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ ZĞƐƵůƚĂƚ ĂĨ ŽƌĚŝŶčƌ ĚƌŝĨƚ

Ϭ Ͳϱ͘ϵϯϲ Ͳϭϴ͘ϱϲϳ Ͳϳϴϭ͘Ϭϳϱ

ϭϳ ͲϰϬϭ ͲϭϬ͘ϭϵϲ Ͳϯϴϵ͘ϴϲϬ

ϭϵ Ͳϭ͘ϭϭϮ ͲϭϬ͘ϯϯϭ Ͳϯϵϴ͘ϰϲϮ

ŬƐƚƌĂŽƌĚŝŶčƌĞ ƉŽƐƚĞƌ ZĞƐƵůƚĂƚ ĨƆƌ ƐŬĂƚ

ͲϭϮ͘ϴϬϰ Ͳϳϵϯ͘ϴϳϵ

Ͳϲϭ͘ϳϵϰ Ͳϰϱϭ͘ϲϱϰ

ϭϵϵ͘ϲϱϰ Ͳϭϵϴ͘ϴϬϴ

^ŬĂƚ ĂĨ ĊƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ

ƌĞƚƐ ƌĞƐƵůƚĂƚ

Ϭ Ͳϳϵϯ͘ϴϳϵ

Ϭ Ͳϰϱϭ͘ϲϱϰ

Ϭ Ͳϭϵϴ͘ϴϬϴ

KǀĞƌĨƆƌƐĞů ƚŝů ƆƌĞŵčƌŬĞƚ ŬĂƉŝƚĂů KǀĞƌĨƆƌƐĞů ĨƌĂ ƆƌĞŵčƌŬĞƚ ŬĂƉŝƚĂů ZĞƐƵůƚĂƚ ĞĨƚĞƌ ŽǀĞƌĨƆƌƐůĞƌ

Ͳϭ͘ϰϬϬ ϭϬ͘ϬϬϬ Ͳϳϴϱ͘Ϯϳϵ

ͲϮ͘ϮϵϬ ϰ͘ϭϲϵ Ͳϰϰϵ͘ϳϳϱ

Ϭ Ϭ Ͳϭϵϴ͘ϴϬϴ

REGNSKAB – DANSK BOGFORLAG

ĂŶƐŬ ŽŐĨŽƌůĂŐ > E WZ͘ ϯϭ͘ D Z ŬƚŝǀĞƌ ϮϬϭϯ ŝ Ŭƌ͘

ϮϬϭϰ ŝ Ŭƌ͘

ϮϬϭϱ ŝ Ŭƌ͘

DĂƐŬŝŶĞƌ ŽŐ ŝŶǀĞŶƚĂƌ DĂƚĞƌŝĞůůĞ ĂŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ

ϯϭ͘Ϯϭϰ ϯϭ͘Ϯϭϰ

ϭϬ͘ϮϮϮ ϭϬ͘ϮϮϮ

Ϭ Ϭ

ŶůčŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

ϯϭ͘Ϯϭϰ

ϭϬ͘ϮϮϮ

ϭ͘ϭϲϲ͘ϮϰϮ ϯϵ͘ϮϲϬ ϭ͘ϮϬϱ͘ϱϬϮ

ϭ͘ϭϬϮ͘Ϭϱϰ Ϯϴ͘ϰϲϬ ϭ͘ϭϯϬ͘ϱϭϰ

ϵϴϰ͘ϲϳϯ ϰϱ͘Ϯϰϭ ϭ͘ϬϮϵ͘ϵϭϯ

ϭϲϵ͘ϴϴϳ Ϯϴ͘Ϯϲϳ Ϯϱ͘ϳϬϱ ϮϮϯ͘ϴϱϵ

ϭϭϬ͘ϯϱϳ ϲϰ͘Ϭϲϭ ϱϱ͘ϲϴϬ ϮϯϬ͘Ϭϵϴ

ϯϬ͘Ϯϳϴ ϵ͘ϬϬϴ Ϯϲ͘ϴϯϴ ϲϲ͘ϭϮϰ

>ŝŬǀŝĚĞ ŵŝĚůĞƌ KŵƐčƚŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

ϳϵ͘ϴϱϮ ϭ͘ϱϬϵ͘Ϯϭϯ

ϭϭϳ͘ϬϳϬ ϭ͘ϰϳϳ͘ϲϴϮ

ϭϯϰ͘Ϭϴϰ ϭ͘ϮϯϬ͘ϭϮϮ

ŬƚŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

ϭ͘ϱϰϬ͘ϰϮϳ

ϭ͘ϰϴϳ͘ϵϬϰ

ϭ͘ϮϯϬ͘ϭϮϮ

TƌĞŵčƌŬĞƚ ŬĂƉŝƚĂů EĞƚƚŽ ŝŶĚĞƐƚĊĞŶĚĞ ŝ ŐĞŶŬĂƉŝƚĂů ŝ Ăůƚ

ϭϯϱ͘ϱϴϭ ϱϮϬ͘ϰϰϱ ϲϱϲ͘ϬϮϳ

ϭϯϯ͘ϳϬϮ ϱϵϵ͘Ϯϳϵ ϳϯϮ͘ϵϴϭ

ϭϯϯ͘ϳϬϮ ϱϴϯ͘ϬϱϮ ϳϭϲ͘ϳϱϰ

,ĞŶƐĂƚ ƚŝů ƚĂď ƉĊ ĚĞďŝƚŽƌĞƌ ,ĞŶƐĂƚ ƚŝů ŶĞĚƐŬƌŝǀŶŝŶŐ ĂĨ ǀĂƌĞůĂŐĞƌ ,ĞŶƐčƚƚĞůƐĞƌ ŝ Ăůƚ

ϳϬ͘ϬϬϬ ϳϬϬ͘ϬϬϬ ϳϳϬ͘ϬϬϬ

Ϯϱ͘ϬϬϬ ϳϬϬ͘ϬϬϬ ϳϮϱ͘ϬϬϬ

ϱ͘ϬϬϬ ϱϬϬ͘ϬϬϬ ϱϬϱ͘ϬϬϬ

sĂƌĞŬƌĞĚŝƚŽƌĞƌ >ƆďĞŶĚĞ ŵĞůůĞŵƌĞŐŶŝŶŐ ŵĞĚ ^ DŽŵƐ ^ŬǇůĚŝŐĞ ŽŵŬŽƐƚŶŝŶŐĞƌ &ĞƌŝĞĨŽƌƉůŝŐƚĞůƐĞ <ŽƌƚĨƌŝƐƚĞƚ ŐčůĚ ŝ Ăůƚ

ϲϮ͘ϱϲϯ Ϭ Ϭ ϲ͘ϯϯϳ ϰϱ͘ϱϬϬ ϭϭϰ͘ϰϬϬ

Ϯϭ͘ϭϭϭ Ϭ Ϭ ϴ͘ϴϭϮ Ϭ Ϯϵ͘ϵϮϯ

Ϭ Ϭ Ϭ ϴ͘ϯϲϴ Ϭ ϴ͘ϯϲϴ

ϭ͘ϱϰϬ͘ϰϮϳ

ϭ͘ϰϴϳ͘ϵϬϰ

ϭ͘ϮϯϬ͘ϭϮϮ

KŵƐčƚŶŝŶŐƐĂŬƚŝǀĞƌ sĂƌĞůĂŐĞƌ /ŐĂŶŐǀčƌĞŶĚĞ ĂƌďĞũĚĞ sĂƌĞďĞŚŽůĚŶŝŶŐ ŝ Ăůƚ sĂƌĞĚĞďŝƚŽƌĞƌ DŽŵƐ WĞƌŝŽĚŝƐĞƌŝŶŐƐƉŽƐƚĞƌ dŝůŐŽĚĞŚĂǀĞŶĚĞƌ ŝ Ăůƚ

WĂƐƐŝǀĞƌ

WĂƐƐŝǀĞƌ ŝ Ăůƚ

REGNSKAB – DANSK BOGFORLAG

KRISTEN FORVALTNING Björgvin Ibsen

På denne side af Atlanterhavet er vi ikke flinke til at diskutere forvaltning. Det er i hvert fald min erfaring. Jeg tror, det gælder hele kontinentet. I perioden siden sidste generalforsamling har jeg prøvet at få emnet på dagsordenen indenfor Adventistkirken i Danmark ved siden af arbejdet under min anden kasket. Men det må også siges, at min egen holdning til emnet har ændret sig. Jeg er faktisk tilbage til den oprindelige tanke om, at det at returnere tiende er et særskilt bibelsk princip – men forvaltning handler om, hvad man gør med resten, der er i ens besiddelse, når tienden er sendt til forrådshuset.

”Prøv at bringe sådanne gaver til jeres guvernør! Vil han synes om dem og gøre, hvad I beder ham om? Tror I, at jeg vil hjælpe jer, når I bringer mig sådanne gaver? “ (Mal 1,8, Bibelen på hverdagsdansk). Hvad er konsekvensen, når Gud ikke hjælper? Svaret kan du finde i 5 Mos 31,17. Hvilket forhold ønsker du at have med Gud? Vi har i perioden haft nogle øvelser med tiendestatistikken. Det landsdækkende resultat for 2015 kan ses i billede 1. Denne opgørelse giver et helt andet billede af opbakningen til Guds evangeliske arbejde end tidligere publicerede statistikker blot med nettotiende per medlem.

TIENDESTATISTIK 2015 Alder

Billede 1

Antal som returnerer tiende

Antal medlemmer

Totalbeløb indbetalt

Beløb per person som returnerer tiende

Beløb per medlem

0-15

350

16-20

60.790

4.676

856

21-25

106

278.253

8.432

2.625

26-30

136

622.213

14.470

4.575

31-35

135

870.389

17.763

6.447

36-40

137

1.027.274

22.332

7.498

41-45

175

1.547.393

22.756

8.842

46-50

180

1.457.729

24.295

8.098

51-55

221

1.607.718

25.519

7.275

56-60

213

2.374.996

28.963

11.150

61-65

209

2.066.895

26.499

9.889

66-70

220

2.011.302

20.523

9.142

71-75

103

208

1.792.377

17.402

8.617

76-80

156

1.389.799

17.372

8.909

81-85

114

1.002.474

15.423

8.794

86-90

744.606

15.513

8.559

91-95

433.572

14.951

10.323

96+

158.555

14.414

12.197

u. år, død, nn

154

595.365

13.846

21.263

Forretninger

125.623

62.812

1015

2.462

20.167.673

19.870

41,23%

Procentdel som returnerer tiende

KRISTEN FORVALTNING

8.192

Regelmæssigt opmuntres præster og ledere på møder og med videresendelse af materiale at holde fokus på emnet. Udfordringen til medarbejderne har været at holde en forvaltningsdag om året, og magasinet Dynamic Steward er sendt digitalt til præster, forstandere, sekretærer og kasserere. Jeg håber, de fleste nu har lagt mærke til den faste søjle på tredje sidste side i Adventnyt i grå farve. Her er betydningen af tiende, forvaltning og det at tegne testamente kort skitseret. Oversigten er efterfulgt med henvisninger til adventist.dk. Når interessen opstår, eller nogen har brug for yderligere oplysninger om emnet, skulle et nyligt nummer af Adventnyt let kunne findes. De tilhørende artikler er på adventist.dk. Elementerne har været grundigt opdateret og findes på den grønne bjælke under ”adventister“. For hurtige genveje kan man bruge: sda.click/tiende sda.click/fradrag sda.click/forvaltning sda.click/testamente Her sørger vi for løbende at sætte nyt materiale ind. Vi opfordrer dig især til at studere materialet under tiende og forvaltning.

genoptrykte folder bærer navnet ”ti fra dig – en til dig“. Folderen har efterhånden vist sig at være relevant for alle aldersgrupper. Til sidst vil jeg nævne sidste års tema på årsmødet på Himmerlandsgården, der handlede om forvaltning. Det var Daniel Duda, afdelingsleder i TED, som udfordrede os under overskriften ”Udfordret af udfordringen“. Vi har ikke målbare resultater af begivenheden, men flere mente, at oplægget var godt. Min afslutningshilsen er taget fra Salmernes Bog 119,89-91: ”I evighed, Herre, står dit ord fast i himlen, din trofasthed varer i slægt efter slægt. Du grundfæstede jorden, så den stod fast. Dine bud består endnu i dag, for alle ting må tjene dig.“

ti fra dig – en til dig… Hvorfor returnerer vi 10 % til Gud?

For flere år siden udarbejdede ungdomsafdelingen folderen ”ni til mig – en til dig“. Denne brochure i sin orange farve var skræddersyet teenagere og unge i Danmark. I samarbejde med ungdomsafdelingen er teksten nu ændret en lille smule og genoptrykt. Den

KRISTEN FORVALTNING

BØRN Andreas Müller

Kære trossøskende – jeg begynder med de gode nyheder og nævner også nogle dårlige.

vi har mulighed for at fortælle det gode budskab til så mange – og det forpligter.

I adventisthjem findes der i øjeblikket 400 børn, og det ser ikke ud til, at tilgangen bremses! Over halvdelen af disse er engageret i bibelklubben sabbats formiddag, som er afdelingens hovedaktivitet. Dette er i øvrigt vores største afdelingsarbejde målt på antal timer og frivillige – hver uge har vi børn, der hygger sig, hører historier og synger sange altsammen med det formål, at de lærer Jesus at kende. Stor tak til alle, der støtter op om dette arbejde!

Jeg er glad for at se, at der rundt omkring i landet

Vi ved dog, at vi taber flere, end vi vinder. Over halvdelen af børn fra adventisthjem vil have forladt menigheden efter ungdomsårene. Vi ved, at man typisk tager stilling til at vælge til eller fra i 10-12-årsalderen, og derfor er det vigtigt, at vi arbejder på at finde en måde at formidle evangeliet til vores børn på og bygger et fællesskab op, de har lyst til at være en del af. Desuden er der en større konktaktflade gennem vores spejder- og skolearbejde, hvilket gør, at vi har ca. 1.000 personer i vores kontaktflade. Det er en gave, at

BØRN

er en stigende erkendelse af, at børn og unge er et af menighedens hovedarbejdsområder, når menigheder fx holder levende familiegudstjenester eller prioriterer at finde børnesabbatsskolelærere før voksensabbatsskolelærere. Det er godt at se! Hvis vi vil gøre noget ved det antal børn, vi vinder, kræver det først og fremmest forbøn og en holdningsændring: at det er en hovedopgave, at disse børn lærer Jesus at kende. At det er missionsarbejde og et meget nærliggende missionsarbejde, både over for vores egne børn og dem i vores kontaktsfære. Det fordrer også selvransagelse omkring vores menighedsliv generelt og en prioritering af ressourcer, fx til tidssvarende materialer. Der arbejdes på en discipelskabsplan sammen med de øvrige afdelinger, der klarlægger, hvilke indsatsområder, der er vigtige for at understøtte børnenes åndelige udvikling i de forskellige alderstrin. Denne

tilgang bliver spændende at arbejde med de kommende år – det spiller sammen med fx ungdomsafdelingens CORe-materiale eller Kids in Discipleship, som vi havde for ti år siden.

• Vi drømmer om tidssvarende digitalt og fysisk materiale, der henvender sig direkte til børnene med bibelfortællinger og inspiration til livet som kristen (fx et blad).

I øjeblikket er afdelingens aktiviteter, foruden det lokale arbejde:

• Vi arbejder på et udbygget samarbejde med vores skoler, at drømme om en god, lokal kontakt til hverdag på alle skoler.

• Vedlighehold af hjemmesiden barn.adventist.dk og udsendelse af materialer. • Drift af børnenes årsmøde og børnelejr. • Administrativt arbejde og møder. • Enkelte besøg til menigheder for at inspirere og hjælpe i gang med børnearbejde. • Enkelte kurser. Det næste bliver nu d. 28.-29. maj om levende gudstjenester.

STØRSTE BEHOV OG DRØMME: • Det er vigtigt, at discipelskabsplanen på tværs af afdelingerne tages alvorligt, og at det ses som en af kirkens kerneopgaver at understøtte børnenes udvikling hele vejen. • Det er vigtigt, at vi understøtter den frivillige arbejdskraft i menighederne og udvikler børnebibelklubberne, både så vores egne børn får lyst til at komme, og der kan komme nye udadrettede aktiviteter.

Disse indsatsområder arbejder vi i dag med museskridt på – og mener, at det ville være sundt forvalterskab at opprioritere disse områder. Fra børnesabbatsskolens side ser vi forventningsfuldt frem til den foreslåede afdelingsstruktur, men minder om, at børnearbejdet fortsat må have et tydeligt og stort fokus. Det er vigtigt, at vi standser noget af tabet, at børnene ikke keder sig i menigheden, at vi bliver mere seriøse i understøttelsen af de frivillige timer, og at vi udforsker en tidssvarende måde at fortælle Bibelens budskab til børnene på. Dette er en vigtig overbygning på grundarbejdet at arbejde med åndeligt liv i vores familier – og er et vigtigt evangelisk indsatsområde. Alt i alt er vi taknemmelige for de muligheder og liv, vi forvalter på Guds vegne, og for de børn, som vi får lov at se lege, lære, synge – og lære Jesus at kende.

BØRN

FAMILIE Anne-May Müller

Her er det, jeg har arbejdet for de sidste 3 år: • Familieafdelingen arbejder for at styrke, inspirere og bringe håb til par og familier. • Familieafdelingen ønsker at tilvejebringe ressourcer og være til støtte for både individer, menigheder og præster. • Familieafdelingen arbejder for, at troen og nåden, vi får i Jesus Kristus, må være bærende i vores familier, og at familierne må leve op til Guds mål for dem – at de skal være byggestenene for samfundet og menigheden, og at familien spiller en central rolle for børns trosudvikling og evangeliets udbredelse. Meget af afdelingens synlige arbejde foregår til stævner og arrangementer. Der afholdes to familieweekender om året og en parweekend hvert andet år. Begge disse stævner er værdsatte tilbud. Emnerne på familieweekenderne har bl.a. berørt: Børns trosudvikling, kreativitet, Guds formål med familien, styrke børns karakterudvikling, livet i singlefamilien, åndelighed i familien, give værdier videre, skabe sunde grænser, børns udviklingsstadier, mediebrug i familien, familieandagter. Parweekenderne har haft fokus på større dybde i relationen, god kommunikation, værdier, fælles mål, forpligtelse, tilgivelse, seksualitet, større intimitet, forebyggelse af utroskab mm. Familieafdelingen har haft en større lokal tilstedeværelse med en hel del temadage og foredrag i forskellige menigheder om emner som børns udvikling, at give værdier videre, gode relationer, følelsesmæssig sundhed, at forstå hinandens kærlighedssprog, sunde grænser, børns selvværd. Menighederne i Viborg, Hjørring, Køge, Nærum, International Church, Silkeborg og København har lagt hus til. Også et par PREP-kurser har været afholdt på Vejlefjord og i Nærum. Det lokale arbejde har fået et skub i forbindelse med kreative familiegudstjenester rundt omkring. Silkeborg, Vejle, Aalborg, Odense, Roskilde og Nærum menigheder har været med på tanken om at skabe

FAMILIE

gudstjenester, som tilgodeser forskellige aldersgrupper og læringsstile. Der foreligger nu omkring 25 gennemprøvede gudstjenester, som kan bruges til formålet. Nærum og Roskilde har lavet en del – nogle af de andre er ved at komme i gang. Derfor er der i samarbejde med børneafdelingen arrangeret en inspirations- og undervisningsdag 29. maj med det fokus. Dette forår har jeg haft glæden af at lave ægteskabsforberedelse med ikke mindre end 6 par som holdundervisning. Det minder mig om, hvor vigtigt det er, at vi får givet unge mennesker en god start på ægteskabet, får dem lært gode vaner, kommunikationsmønstre og fælles værdier – også selvom de får taget hul på parforholdet i en forkert rækkefølge ifølge det, vi mener, er idealet. Det er en rigtig god idé at følge familieafdelingens Facebookside. 2-3 gange om ugen offentliggøres familierelevante emner. Og du vil finde en meget bred vifte af artikler, billeder, statistikker, videoer, oplysninger, citater og små sjove indslag, som sikrer, at vi får dækket en hel masse af de områder, som vedrører det at være kristen familie. Afdelingen prøver også at etablere og sikre kontakt ved at sende en hilsen og en gave til alle, der bliver gift, og til alle, der får deres første barn. For vi vil gerne være en ressource fra starten. Jeg har også brugt et medarbejdermøde med præsterne, hvor bl.a. skilsmisse og samboskab var på agendaen, og hvordan vi som menighed og præst bedst hjælper og støtter der. Det har også været spændende at få lov at undervise på teencamp og til inspirationsuge og klasseundervisning på Vejlefjordskolen. Læserne af missionsbladet Nyt Fokus er blevet bombarderet med artikler om familieliv. Jeg har skrevet mindst én i hvert af de 16 blade, der er udkommet indtil nu, og der er planer om flere. For vores syn på familier og værdier er noget, som egner sig godt til at skabe kontakt med mennesker omkring os. Vi har noget at byde på!

Sidst på året 2015 foretog jeg en brugerundersøgelse. Stor TAK skal lyde til de 98 personer, der udfyldte spørgeskemaet. Det er meget brugbar og værdifuld information I gav, og jeg vil kraftigt henstille til, at det danner grundlag for den kommende periodes aktiviteter og fokus. Her kommer et lille udpluk af de vigtigste informationer fra brugerundersøgelsen: Stor tilfredshed med familieweekenderne. Emner og børneaktiviteter er vigtigste faktorer for, om man kommer med. 84% af tidligere deltagere vil savne det/ savne det meget, hvis der ikke var familieweekender. Stort set alle, der ikke har deltaget, har hørt om familieweekenderne, men havde ingen konkrete forslag til, hvad der kunne få dem med. Vigtigste faktorer for at deltage i parweekender er emnerne, underviseren og prisen. Stort set alle, der ikke har deltaget, har hørt om parweekender, og det viste sig, at vi har fået aflivet myten om, at parweekend kun er for dem på randen af skilsmisse. På svarene, om regionale temadage kan erstatte familieweekender, var der mange fordele og ulemper ved begge typer af arrangementer, men tendensen er klar: De vil supplere hinanden godt, men vi vil miste en del ved kun at køre den ene af arrangementerne. Hvad vil være en brugbar hjælp i jeres familie? Ressourcer til familieandagter, rådgivning ved kri-

ser i familien og familiekurser til årsmøder toppede listen. Hvis familiearbejdet skal være brobygger mellem menighed og samfund, så er det disse tiltag, som flest så muligheder i: Parkurser, familiegudstjenester og rådgivning ved kriser i familien. Og så var der alle de skønne forslag og vidnesbyrd om, hvad brugerne har fået ud af arrangementer og ressourcer, som var herlig læsning! Det er en smule ængsteligt at skulle give noget videre til en ny periode med ny struktur og mindre normering. Mit håb og ønske er, at vi må blive ved med at have fokus på familierne, så vi styrker, inspirerer og støtter dem. At vi må tage alvorligt, at børns primære trosudvikling sker i familien, og at der trods nedskæring i afdelingerne ikke må skæres så voldsomt, at afdelingen kun får venstrehåndsopmærksomhed. Mit håb og inderlige ønske er, at den discipelskabsplan, som er lavet i et samarbejde med børn, ungdom og spejder, må implementeres, og at de ressourcer og materialer, der skal udarbejdes, må få prioritet i næste periode. Tak for endnu 3 spændende og givende år i Familieafdelingen. Fortsæt endelig med at støtte og bede for vores børn og familier – de har brug for det mere end nogen sinde før!

familie.adventist.dk

familieafdelingen-facebook

FAMILIE

UNGDOM Thomas Rasmussen

Det er et fantastisk privilegium at få lov til at aflægge rapport til generalforsamlingen for tredje gang. Det er også vemodigt at vide, at jeg ikke kommer til at fortsætte med ungdomsarbejdet, men jeg vil gerne sige tusind tak for jeres opbakning og den tillid, som er blevet vist mig. Gud skal have æren for alt det, der er gjort.

KOMMENDE ARRANGEMENTER: 10. sept: 18/30 dag med Bjørn Ottesen & Jan Barna (Adventist i 2016 – i teori og praksis). 16.-18. sept: UNG ledertræning med Janos KovacsBiro (Udrustning og mission). 14.-16. okt: Prosess (Norge)

AFHOLDTE ARRANGEMENTER: Lad mig begynde med at skitsere, hvilke arrangementer, som er blevet afholdt siden GF 2013 indtil nu, og hvilke der er i kalenderen: 2013: Fælles europæisk ungdomskongres (>30 danske unge), World Impact South Africa (2 danske unge), TEENcamp (Profeti & relationer), 18/30 dag (Skabelse), CORe summit, Landsungdomsstævne (Adventist i en ikke-kristen verden). 2014: Nordisk volleyballstævne (Heroes), Fodboldstævne 6.-9. kl., 4GIVEN koncertturné (7 stk.), Global Youth Day, Internationalt lovsangs- og fodboldstævne, 2 x TEENstævne, Landsungdomsdag, UNG & TEEN årsmøde, TEENcamp (Bibelske ”kernefamilier“ & The Power of Jesus), 18/30 dag (Spirituality & Mental Health). Aflyst: Studietur til Newbold College, UPLIFT. 2015: Fodboldstævne 6.-9. kl., Internationalt fodboldstævne, Global Youth Day, Landsungdomsdag, UNG & TEEN årsmøde, TEENcamp (Den bibelske fortælling 13+, Johannesevangeliet 16+ & Mig og mine venner), RELAY i Sverige (5 danske unge), 18/30 dag (Bibelen), Nordisk ungdomskongres, Karrieredag på VFS. Aflyst: 2 x TEENstævne. 2016: Fodboldstævne 6.-9. kl., Studietur til Newbold (22 3.g’ere), Internationalt fodboldstævne, Global Youth Day, Reddet (Norge), Student Conference (Holland), UNG & TEEN årsmøde. Aflyst: 18/30 dag, København, International TEENcamp.

UNGDOM

Oktober/November: 4 x regional TEENdag/weekend, samt mindst én regional 18/30 dag i Aalborg. 2017: 27.-29. jan: Fodboldstævne 6.-9. kl. (taler: Robert Fisher). Studietur til Newbold College (dato ikke fastlagt) – men et tilbud til 3.g på Vejlefjordskolen. 11. feb: 18/30 dag med Tom de Bruin & René Bidstrup (Social retfærdighed). 3.-5. marts: Internationalt lovsangs- og fodboldstævne (Geoff Muckle og team fra Newbold) – med workshops og undervisning i musik/lovsang. Taler: Anthony Fuller. 18. marts: Global Youth Day. 24.-28. maj: UNG & TEEN årsmøde (UNG taler: Matthew Gamble). 2.-9. juli: TEENcamp på Himmerlandsgården (Dejan Stojkovic) 1.-6. august: Fælles europæisk ungdomskongres i Spanien (Sam Leonor som hovedtaler) Som det fremgår af oversigten, så mangler der nogle TEENstævner i 2015/2016. Desværre har vi måttet aflyse de to i 2015, og der blev ikke planlagt nogen til 2016. Det er der nok mange grunde til, som vi har talt om indbyrdes som afdelingsledere og præster. Vi ser i øjeblikket nogle mindre årgange end tidligere, og vi ser også, at flere af vores teenagere er ”mætte“ ved spejderture, arrangementer på Vejlefjordskolen, osv., hvor ”en weekend mere“ ikke bliver prioriteret ligeså

højt som tidligere. Samtidig er det muligvis også tid til at erkende, at vores TEENstævner har været et helt fantastisk initiativ de sidste 20 år for Adventistkirken i Danmark, men i det nuværende format tiltrækker de ikke teenagerne på samme måde som tidligere. Vi kan se, at næsten halvdelen af de teenagere, som er med på enten TEENcamp eller et TEENstævne ikke er med til spejderarrangementer, så det er et vigtigt arbejde, som ikke må nedprioriteres – heller ikke i næste periode. Men min anbefaling vil klart være at nytænke nogle initiativer for denne aldersgruppe (1317 år), som tager mere udgangspunkt i det regionale, frem for det nationale. Jeg vil også anbefale, at vi ser dette som en mulighed for at gentænke vores indsats for aldersgruppen 11-14 år. Ungdomsafdelingen er meget mere end arrangementer, men det er noget af det, der fylder meget. Det er synligt, og det gør en forskel for mange unge. Nogle af de nævnte arrangementer er i tæt samarbejde med Vejlefjordskolen, og det er ikke ungdomsafdelingen, der står med det selv.

UDOVER ARRANGEMENTERNE ER DER ARBEJDET MED FØLGENDE PROJEKTER: CORe (Church of Refuge) hvor der i skrivende stund er 9 menigheder engageret. Der er udviklet nyt materiale og produceret videoer. Det har også været en god platform til besøg og samtaler med mange menig-

hedsbestyrelser omkring deres unge. Jeg har samlet noter og anbefalinger efter disse besøg, som vil blive givet videre til en nyvalgt ungdomsleder. Jeg tror, at der er brug for, at eksempelvis CORe bliver meget mere og større end blot et ungdomsprojekt, og jeg vil varmt anbefale den Danske Union at se, hvordan det er gjort i nogle af vores søster-unioner i den sydlige del af Europa, hvor det tilsvarende projekt (iCOR) er blevet grundlag for hele strategien. Ligeledes er vi i skrivende stund i gang med et analysearbejde omkring stævner, som også vil hjælpe fremadrettet, når det gælder prioritering og planlægning. HEROES er en spil app, som er blevet oversat til dansk og tilgængelig til android og apple enheder. Produktion af LiFE har medieafdelingen været ansvarlig for, men det har været koordineret af ungdomslederen, og siden GF 2013 er der optaget og udgivet 3 studieforløb med hhv. Richard Müller (2014), Holger Daugaard (2015) og Gunnar Pedersen (2016). En stor tak til både Robert Sand, Philip Butenko og Jonatan Pavlovic og naturligvis underviserne. UNGadventist har været et fokusområde, og der har været udgivet mange spændende temanumre (se ungadventist.dk). Ungdomslederen har haft samtaler med 3 potentielle redaktører, dog uden held. Min anbefaling er, at det gøres til en prioritet at ansætte en redaktør, gerne 23-25 år, for at give bladet bedre forankring blandt de unge. Der er et godt, veletableret redaktionsråd omkring bladet.

UNGDOM

Ungdomsbestyrelsen er blevet nedlagt. Efter flere forsøg på at have valg, få folk til at nominere og i det hele taget skabe interesse omkring det, blev beslutningen til sidst taget af vores ”stående udvalg“ på ungdomslederens anbefaling og med opbakning fra den siddende ungdomsbestyrelse at afslutte arbejdet. Vi tror, at det var den bedste løsning, som giver den bedste grobund for, at nye initiativer kan startes i fremtiden, når behovet opstår i stedet for at køre videre med noget, som de fleste unge ikke ser behov for – eller i hvert fald ”ikke nok“ til at engagere sig i det. Besøgsarbejdet har haft sit største fokus i Storkøbenhavn, men også vest for Storebælt har præster været samlet, navne er gennemgået, og mange unge er kontaktet og besøgt. Jeg vil gerne bruge lidt plads på at sige noget om vores 18/30 fokus, fordi selvom Henrik Jørgensen er guld værd til den aldersgruppe, så er hans tid primært blevet brugt som næstformand, og med mit eget ansvar for Odense menighed, så er det vigtigt fremadrettet, at der gøres en koordineret indsats (regionalt og nationalt) for denne aldersgruppe. I øjeblikket er der to store velfungerende ungdomsforeninger i hhv. Aalborg og Odense. I Nærum er der en ny og meget ihærdig ung forstander, som er god til at samle unge omkring sig til arrangementer. Men på længere sigt må vi sætte ind, specielt i de store byer, hvis vi ønsker at vores unge skal blive ved med at se lys i aktiviteter i kirken. De er ikke usikre om deres forhold til Gud. Men uden et menigheds- eller trosfællesskab, som giver mening, så bliver det svært på længere sigt også at holde fast i Gud. I hele perioden har 18/30 arbejdet haft et stort lokalt fokus, først og fremmest med ansættelsen af Daniel Villa Henriksen med primær ansvarsområder i Aalborg og Århus, samt med Henrik Jørgensen som koordinator for besøgsarbejdet på Sjælland og de seneste to år med Thomas Rasmussen på Fyn. Men hvis der er ønske om en indsats for denne aldersgruppe nationalt, så er det essentielt, at der ikke nedprioriteres ressourcer i ungdomsafdelingen. Der skal lyde en STOR TAK til alle de frivillige ledere, som er med til at få afdelingen til at køre. Også til præsterne, som bakker op om stævner ved at sende unge af sted, og ikke mindst til de, der selv tager med. Tak til redaktionsrådet, de unge der har siddet i ung-

UNGDOM

domsbestyrelsen, Jonatan Pavlovic, som afsluttede sin tjeneste som et år for Herren i august 2015, og specielt Henrik Jørgensen for godt og trofast samarbejde i hele perioden. Jeg vil gerne give nogle anbefalinger med på vejen fremadrettet: - Et velfungerende nationalt spejder- og ungdomsarbejde er helt centralt for mobile unge, der ikke har stærk tilknytning eller er lokalt forankret – hvis der skal være mere end stævner, så er en fuldtidsspejderchef og fuldtids-ungdomsleder en styrke. - Unge har brug for lokal tilknytning på den lange bane – til menighed og præst - flere pastorale ressourcer spredt udover færre menigheder vil være en fordel. - Vi har mange afdelinger i Adventistkirken, og til tider bliver det ”samme arbejde gjort flere gange“. En samlet strategi for arbejdet med 0-30 årige ville være guld værd. Dette er noget de afgående afdelingsledere har arbejdet med (Nordic Discipleship Path). - Korrespondanceskolen og Dansk Bogforlag har vi haft meget glæde af (og nu er det blot eksempler), men kan vi blive ved med at gøre alt det, vi gør? Og hvad skal vi så vælge? Jeg foreslår at nedlægge noget, før vi skærer hele vejen rundt. - Ungdomslederen koordinerer inspirationsuger på vores privatskoler, og der er et godt samarbejde blandt præster og skoleledere, men jeg ser gerne i fremtiden at vores skoler får et større fokus i tildeling af pastorale ressourcer. Samarbejdet mellem lokal menighed og skole er essentielt, ligesom samarbejde og overgang til/fra Vejlefjordskolen for vores unge fortsat skal være i fokus. Afsluttende bemærkning: Jeg kunne skrive meget mere. Der er helt sikkert ting, jeg har glemt, og noget af det, jeg har skrevet, er mere væsentligt end andet. Men hvis ikke I husker andet, så husk, at der er mange teenagere og unge rundt omkring i landet med løs tilknytning til Adventistkirken og med et spinkelt grundlag for deres tro, og dem vil vi ikke undvære, hverken i de kommende år eller på den nye jord. Må Gud give os visdom, når vi prioriterer vores ressourcer fremadrettet.

ADVENTISTSPEJDERNE Mads Kivikoski

Først og fremmest ønsker jeg at sige tak for den tillid, der blev vist mig, da jeg blev valgt som korpschef for Adventistspejderne i Danmark. Det har været et privilegium at være med til at påvirke korpset og skabe baggrund for, at børn og unge har kunnet møde Gud gennem spejderarbejdet. Tak for opbakningen fra jer alle.

TILBAGEBLIK Korpset har i de store tal ikke bevæget sig markant i løbet af de seneste tre år. Da jeg indledte arbejdet for snart tre år siden, bestod korpset af 14 aktive troppe. I dag har vi 15 med Cafékirkens søspejdere som nyeste trop. Det samlede medlemstal i år er stort set uændret i forhold til 2013 på lidt over 400 under 30 og over 600 i alt. Sammen med juleturene i øst og vest er spejderlejren vores absolut største arrangement på mere end 250 deltagere. I samarbejdsgruppen mellem afdelingerne familie, børn, ung og spejder har vi i denne periode analyseret vores arrangementer i forhold til målgrup-

pen. I analysen fremgår det blandt andet, at spejderlejren er vores største arrangement, og at vi når ud til rigtig mange børn og unge, som for nogle har den største og for andre den eneste tilknytning til kirken gennem spejderarbejdet. Vi bliver bekræftet i, at vores arrangementer fortsat er populære, og jeg er overbevist om, at arbejdet har en afgørende betydning i børns liv. Jeg hører ofte fra de spejdere, som deltager på vores ture, at havde det ikke været for de arrangementer, som både vi og søskendeafdelingerne i børn og ungdom afholder, havde deres tilknytning til kirken i dag været en helt anden. I løbet af 2015 havde jeg en bestemt samtale med en dreng, som har lært Adventistkirken at kende gennem skole og spejder. Han ønsker nu at blive døbt. Det er årsagen til, at vi eksisterer. Af lidt mere praktisk karakter har jeg gennem snart to år arbejdet for at få nye uniformer. Det er en glæde for mig, at jeg i starten af februar modtog den første prøvekollektion, så vi snart igen kan levere både uniformer og tørklæder.

SPEJDER

FREMTID Korpset er støttet med driftstilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd. DUF har igennem den seneste tid arbejdet på at forny deres tilskudsordning og har i skrivende stund et forslag på bordet, som desværre, hvis det bliver til virkelighed, kommer til at ramme Adventistspejderne hårdt. Det element, som ubetinget er sværest for os at imødekomme, er kravet til et medlemsantal over 500 unge under 30 år. Da vi har ligget stabilt på omkring 400 medlemmer de seneste år og kun en gang er kommet op på 500, er der risiko for, at det kommer til at have stor økonomisk konsekvens for os allerede fra næste år. Vi skal have flere medlemmer. I en tid hvor Adventistkirken er præget af faldende medlemstal, hvor menigheder lukker, og hvor resten af landet generelt er præget af rigeligt med tilbud til børn og unge, er det min opfattelse at et nogenlunde stabilt medlemstal i spejderkorpset er acceptabelt. Ser man på de enkeltindivider, vi fortsat gør en forskel for, er vores arbejde afgørende og nødvendigt. Et område, hvor korpset har en udfordring, er på det lokale spejderarbejde. Vi ser desværre enkelte steder, at det er svært at holde aktivitetsniveauet af forskellige årsager, og hvor der skal ske forandringer, for at vi fortsat kan tiltrække spejdere. Det er min helt klare opfattelse, at vi inden for spejderlivets rammer kan tiltrække flere børn og unge på mange forskellige måder. Nogle af de tanker, vi arbejder med er: • at spejderne oplever at gøre en forskel for andre • at uddanne spejdere til at tage vare på sig selv • at udleve det det kristne budskab • at blive udfordret – både fysisk og åndeligt • at skabe relevante og nutidige oplevelser for spejderne • at skabe nye ledere, der skal drive spejderarbejdet videre • at skabe oplevelser, man husker

SPEJDER

Dette, og alt det andet vi på landsplan arbejder med, sker desværre ikke fra den ene dag til den næste. Det kræver vilje og ideer. Det kræver tid. Det kræver penge.

DRØMMEN Da jeg begyndte arbejdet som spejderchef, var det med mange drømme og visioner. Drømme om, hvad spejder kunne udvikles til – tanker om, hvordan man på en nutidig måde kan formidle spejderlivets værdier til børn og unge. Jeg havde desuden et stort ønske om at styrke spejdernes økonomiske grundlag med nye initiativer. Dette er drømme, som stadig er i live, men som i virkelighedens verden desværre ofte ser sig overskygget af praktiske gøremål og driftsopgaver. Min drøm for Adventistspejderne i dag er, at vi kan få genopbygget flere ressourcestærke lokale troppe med mandskab og overskud til at påtage sig opgaver af forskellig karakter. Jeg tror, at det er nødvendigt med større lokalt ejerskab, hvis korpset igen skal vokse og styrkes. Jeg kunne ønske, at spejderchefens rolle i højere grad ville være en ressource, der kunne anvendes på konsulentniveau, og som i højere grad kunne overlade de praktiske opgaver til troppene. Målet skulle være at frigive mere tid til udvikling og mindre tid til drift. Adventistkirkens fremtid består i vores børn og unge. Med dette in mente vil jeg derfor videregive mit anbefaling til generalforsamlingen: • behold som et minimum samme dedikerede tid til afdelingerne børn, ungdom, spejder og familie • lav en fælles indsats på effektiv uddannelse af nye ledere og mentorer • invester i de aktiviteter, hvor børn og unge allerede har en relation til en voksen adventist Med ønsket om Guds vejledning.

WOMEN’S MINISTRIES Jill Rasmussen

HVAD ER FORMÅLET MED ”WOMEN’S MINISTRIES“?

• Desværre blev kvindeweekenden i november 2015 aflyst pga. manglende tilmeldinger.

Kort beskrevet definerer Generalkonferencen målene for afdelingen sådan:

• På grund af det faldende tal, skal man måske overveje i fremtiden kun at holde kvindeweekend hvert andet år.

• At hjælpe kvinder i deres personlige vækst med Jesus • At hjælpe kvinder i deres arbejde i deres menighed og lokale samfund • At hjælpe kvinder med at nå andre kvinder igennem små grupper Fordi Women’s Ministries er drevet af frivillige, med undertegnede som kontaktperson, har afdelingen praktisk set stået for en kvindeweekend hvert vinterhalvår: • I november 2013 var der 58 deltagere, som samlede 3.589 kr. i kollekt til HappyHand i Aalborg. Conny Hjelms emne var om depression og andre talere inkluderede Lisbeth Nielsen, Dorte Svendsen, Rebecca Spanggaard og Joan Kristensen. • Anne-May Müller var hovedtaler i januar 2015 med meget inspirerende møder om, hvor vidunderligt Gud har skabt os. Ellen Lya Anderson Grey præsenterede os for bibelske kvinder på en meget levende måde. Der var 47 deltagere, som gav 3.405 kr. til Hillerød Krisecenter.

Til kvindeweekenden prøver vi at have en kombination af følgende elementer: åndelige møder og bedestunder, fysisk udfoldelse, sociale aktiviteter såvel som tid til afslapning. På denne måde er der forhåbentlig noget for alle. Folk kommer jo med forskellige behov og forskellige forudsætninger. De fleste, som kommer, er adventister. Dog kommer der også nogle tidligere adventister såvel som nogle uden adventist- eller kristen baggrund. Det kan være svært for mange at tage en hel weekend ud af kalenderen, og derfor kunne man nå flere kvinder, hvis der kunne holdes noget lignede ude i menighederne, hvor man nemmere kunne invitere sin nabo eller kollega. En vigtig del af kvindeweekenderne, synes jeg, er, at de giver os tid – tid med hinanden, både nye og gamle veninder, og tid med vores Skaber og Frelser!! En stor tak skal lyde til alle de frivillige, som hjælper til. Der skal mange til at få en sådan weekend til at fungere – madlavning, opvask, teknik, musik, pynt, møder, oprydning og MEGET mere!! Tak for jeres forbøn!

WOMEN’S MINISTRIES

MEDIE OG KOMMUNIKATION Thomas Müller

Medie og kommunikationsafdelingen er kirkens ansigt udadtil og har ansvar for at pleje kirkens interesser i medierne. Der tales meget om sociale medier disse år, og der er ingen tvivl om, at sociale medier har vendt helt op og ned på tilgangen til kommunikation og reklame.

EN PR-GAVE Den 24. november 2015 fik Adventistkirken lidt af en pr-gave forærende af Danmarks Radios DR1. Under overskriften ”Livets opskrift“ rejste Sisse Fisker rundt i forskellige områder af verden, hvor gennemsnitslevealderen er markant højere end gennemsnittet. Et af disse områder er Loma Linda i Californien, USA, hvor adventister udgør en stor del af områdets befolkning, og hvor Adventistkirken har Loma Linda hospitalet og to universiteter. Udsendelsen havde et fokus på sabbatten og sunde spisevaner, og hvad det gør ved vores forventede levealder. Ofte, når Syvende Dags Adventistkirken er nævnt i medierne, er det i en nedladende eller konfliktfyldt sammenhæng, men hele udsendelsen var én lang positiv omtale af hendes besøg hos en adventistfamilie, som hun boede sammen med en hel weekend. Det er her, de sociale medier kommer ind i billedet. Ugen efter gik kirkens mediecenter straks i gang med at producere fire små videoklip, der fortalte, at der også findes adventister i Danmark, som deler de samme værdier. Hvert videoklip blev set over 1.000 gange, og et af klippene blev afspillet 2.500 gange og set af 5.409 brugere på Facebook. Der er et stort potentiale i kommunikationen af Adventistkirkens livssyn med de nye medier. Når vi gør en koncentreret indsats, kan vi se, at det får en stor udbredning og når langt ud over vores egne rækker. Blandt andet derfor har medie- og kommunikationsafdelingen opfordret afdelingslederne i kirken til aktivt at bruge

MEDIE OG KOMMUNIKATION

Twitter og Facebook, og jeg håber, at de fleste har opdaget statusopdateringerne, der jævnligt dukker op på forsiden af adventist.dk i midtersektionen.

TILSTEDEVÆRELSE I MEDIERNE Kommunikationen i det offentlige rum har desværre ikke været højt prioriteret, dog har vi med jævne mellemrum været nævnt i forbindelse med bl.a. debatindlæg, kronikker og navnestof. Heldigvis findes der aktive seniorer iblandt os, som har tilbudt at gå ind i dette arbejde og vil sikre, at medierne med jævne mellemrum bliver fodret med indlæg fra os. En stor tak til Walder Hartmann, som er blevet udnævnt til ”senior presseansvarlig“ for kirken, som vil koordinere en lille skrivegruppes arbejde, der skal sikre, at vi gør vores del for at være til stede i det offentlige rum.

LIVE STREAMING Takket være en økonomisk håndsrækning fra Kehapfonden har vi i denne periode fået to menigheder, der nu fast streamer deres gudstjenester hver sabbat. Det betyder, at man hver sabbatsformiddag til normal gudstjenestetid kan tænde sin computer, tablet eller smartphone og følge med i gudstjenesten enten fra Østervrå eller Vejlefjordkirken. Der er yderligere to menigheder, der har investeret i udstyr til at kunne streame, og i nær fremtid forventer vi, at der er en håndfuld menigheder, man kan vælge imellem, når man en sabbatsmiddag går på nettet for at være med til en gudstjeneste. Det er vores håb og bøn til Gud, at denne anledning må gøre dørtærsklen til kirken mindre, så interesserede kan blive inspireret til at opsøge fællesskabet. Internt vil det kunne styrke medlemmers åndelige liv for dem, som er forhindret i at komme i kirken, eller som måske har fravalgt at komme i kirken.

HOPECHANNEL.DK I løbet af 2016 vil alle medierelaterede filer være at finde på hjemmesiden www.hopechannel.dk. Denne hjemmeside vil blive brugt som supplement til www. adventist.dk, men vil være kirkens officielle mediebibliotek, hvor filer som Adventist Mission, oplæsning af Advetnyt, DVD-prædikener og diverse videoklip såsom jule- og nytårshilsener bliver tilgængelige. Hope Channel er Adventistkirkens officielle tv-kanal, som verden rundt sender satellit-tv. Mindre sprogområder (som dansk) bruger platformen til et ”on demand“ videobibliotek. I 2015 fik vi en kontakt med den kristne tv-kanal KKR, som sender landsdækkende tv. Fordi vi har vores egen Hope Channel i Danmark, har vi adgang til det store internationale mediebibliotek, der findes i dette netværk. KKR har udtrykt interesse i at sende nogle af kirkens tv-produktioner, og de første tre serier er sendt til KKR til dansk bearbejdning. Disse vil ligeledes blive tilgængelige på hopechannel.dk.

BEMANDING I lighed med kontorpersonalet og prædikantstaben måtte medieafdelingen også i slutningen af 2014 skære i sin stab med ca. ½ stilling. Dette har blandt andet betydet, at produktionen af DVD-prædikener har ligget stille de sidste par år, hvilket har ramt især en håndfuld mindre menigheder hårdt, der fast brugte denne ressource. Med tiden kan live streaming erstatte disse produktioner, men der er stadig brug for prædikener på DVD for at hjælpe med at få dækket gudstjenestelisten visse steder.

Birgitte Bohsen er timelønsansat med ansvar for alt med hjemmesider, og Bente Skov-Hansen har næsten en fuldtidsstilling på kontoret i Nærum med det primære ansvar for de grafiske produktioner. Ved siden af de store ansvar med Korrespondanceskolen og redaktør for Adventnyt har Robert Sand ydet en stor indsats for medieafdelingen. Hans naturlige flair for teknik er blevet os til hjælp mange gange. Derudover hjælper Dennis Møller fast som nyhedsredaktør på adventist.dk og en håndfuld andre med ad-hoc opgaver. Det er et privilegium at arbejde med så kompetente og engagerede mennesker.

SALMEBOGEN SOM APP Til sidst kan jeg røbe, at salmebogen som applikation til smartphone bliver lanceret ved generalforsamlingen. Igen her er det frivillige kræfter, der træder til og giver mange mange timers arbejdstid. Tak.

FREMTIDEN Det er mit ønske, at der for den kommende periode må findes en afdelingsleder, der er i stand til at koordinere de mange fine tiltag, der findes i medie- og kommunikationsafdelingen både fra ansatte og frivillige. Der er behov for en overordnet mediestrategi og derefter uddelegering af opgaver til frivillige, da vi nok må se i øjnene, at lønnet personale i øjeblikket ikke kan løfte alle opgaverne. Vi har brugt de sidste par årsmøder til at involvere flere nye og unge i medieteamet for at uddanne dem og begejstre dem for denne del af kirkens arbejde. Det er værdifulde ressourcer, der efterhånden oparbejder kompetencer til at drive mediearbejdet i en lokal menighed. På kommunikationsdelen ser jeg frem til samarbejdet med seniorgruppen, og med Guds hjælp vil vi de kommende år se Adventistkirken mere synlig i det offentlige rum.

Vi har været privilegeret de seneste tre år, at Philip Butenko, Jonatan Pavlovic og Laura Falk hver har givet et år som ”Et år for Herren“ i medieafdelingen. Det har været en uvurderlig hjælp og unge mennesker, vi stadig trækker på til medieopgaver i kirkens arbejde. Tak for jeres store engagement!

MEDIE OG KOMMUNIKATION

KORRESPONDANCESKOLEN Robert Sand

BROBYGGERE Mission er vores opgave betroet os af Jesus i missionsbefalingen. Jeg vil vove at påstå, at missionsmetoder ikke forældes, men at deres facon skal følge med tiden. Alle mennesker er forskellige, og dermed er Helligåndens veje ind til os skræddersyet den enkelte. Jo flere måder vi driver mission på, jo større mulig kontaktflade vil vi have med søgende mennesker. Korrespondanceskolen møder folk, hvor de er, og gennem kursusmateriale online, offline samt arrangementer rundt om i landet forbereder det, sammen med Helligånden, mennesker til at modtage Jesus i deres liv. Korrespondanceskolen støtter lokale menigheder i forkyndelsen af evangeliet og bygger broer mellem kursister og menigheden. – Korrespondanceskolens mission

UDFORDRINGER Korrespondance foregår i dag i større grad på nettet, hjulpet godt på vej af de stigende porto-priser, hvilket vi i Korrespondanceskolen har indset for flere år siden og forsøgt at udnytte gennem udbydelsen af onlinekurser. Vi har nogle, der benytter vores online kurser, men dels har online-kurserne ikke været præsenteret rigtigt, og dels har vores kursister været mere fortrolige med brev-forsendelser. I begyndelsen af perioden ledte vi efter en ny platform til vores hjemmeside, hvilket har været længe undervejs. Der er rigtig mange ting, der skal sættes op, specielt hvad angår online-kurserne. Vi er nu rigtig glade for resultatet. Vi er i forhandlinger med vores søsterskoler i Europa om udviklingen af en endnu nyere platform, der dog endnu har nogle års udvikling foran sig. I sommeren 2015 havde vi besøg af Divisionens repræsentant, der gennemgik Korrespondanceskolens arbejde. Som konklusion var man imponeret over mængden af kurser, vi har i Danmark, vores bibel-

KORRENSPONDANCESKOLEN

stævner, og antallet af tilmeldinger vi får på vores kurser gennem hjemmesiden. Det blev også foreslået, at vi burde nedsætte en bestyrelse, styrke vores samarbejde med menighederne og præcisere vores mission og vision. Bestyrelsen er blevet nedsat, og de har mødtes og arbejdet på missionen. De næste emner, som der arbejdes med, er visionen, samarbejdet med menighederne, og Korrespondanceskolens struktur. Der har været udskiftning i personalet, idet Birthe Kendel efter mange års tro tjeneste er gået på pension. Birthe er dog fortsat hjælpsom med nogle mindre opgaver indimellem. Sandy Flinker er trådt til på deltid og står for rettelser af studiebreve og kontakt med eleverne. Vi har forsøgt at skære ned og eksperimentere lidt med vores trykte annonceringer og har i denne periode også annonceret for vores weekendarrangementer, hvilket dog ikke har givet nogen særlig tilstrømning. Det virker til, at annoncer for vores kurser har den største effekt, som vi kan måle ved en større tilmelding til vores kurser i forbindelse med annonceringer. Vi mangler dog at eksperimentere med Facebook annoncering.

STATISTIK • Antal ugentlige kursusbrev rettelser: I gennemsnit 5-10 stykker. • Antal telefoniske henvendelser om ugen: I gennemsnit 1 om ugen, omkring udsendelsen af Kontakt og bibelweekender dog i gennemsnit 5 opkald om ugen. • Antal kursister i databasen: 1.416 (efter en oprydning og fjernelse af kursister, vi ikke har haft kontakt med de sidste 10 år) • Antal nye studerende sidste år: 86 • Antal elever, der gennemførte deres kursus sidste år: 25 • Antal elever, der er blevet døbt sidste år: Ingen

KORRESPONDANCE

SKOLEN

FREMTIDEN Korrespondanceskolen skal ud lokalt i menighederne og fortælle om vores materiale, der ligger klar til afbenyttelse. Det er også muligt, at menighederne rundt omkring sidder med ønsker om kursusmateriale inden for nye områder, som vil kunne vække interesse i deres lokalområde. I så fald er det bl.a. her Korrespondanceskolen ser det som sin mis-

sion at frembringe kursusmateriale af god kvalitet. Korrespondanceskolen er den eneste landsdækkende missionsindsats, der altid er til rådighed, og derfor bør vi fortsat arbejde på at formulere vores mission og vision, så vi holder fokus på målet: At gøre evangeliets budskab tilgængeligt for alle.

ADVENTNYT Robert Sand Jeg glæder mig altid, når et Adventnyt har forladt computeren, og er på vej til tryk, fordi så er der et blad pakket med informationer og artikler på vej til læserne.

uges aktiviteter. Adventnytonline, som tidligere blev kaldt MiM og blev sendt til forstandere, bliver nu sendt ud til alle, der har lyst, og er blevet grafisk flottere og lettere tilgængeligt.

I denne periode har Adventnyt set flere forandringer. Vi har skåret ned på antallet af blade for at sætte

Medlemmer, der ikke kommer i kirke, men som modtager Sabbatonline, får en ugentlig sabbatshilsen.

antallet af sider i Adventnyt op. Derved spares på både trykudgifter og porto, men mest af alt er der blevet plads til dybere artikler og større emner, end det var muligt før.

Sabbatonline sendes på e-mail ud til 421 personer, og på Facebook når vi oftest ud til over 400.

Det hele har dog kun været muligt på grund af et velfungerende redaktionsråd, der sammen med mig har tænkt tanker og fået idéer. Adventnyt er i dag samlet set nogle få sider mindre, end det var tidligere, set over et år, men til gengæld er antallet af artikelsider forøget. Vi har også skiftet distributionsselskab, hvilket i begyndelsen gav en del indkøringsvanskeligheder, men det er der kommet ro på, og det seneste års tid har vi ikke haft nævneværdige mistede forsendelser. Derudover har redaktionsrådet søsat 2 elektroniske nyhedsbreve til at supplere Adventnyt. Sabbatonline, der udkommer hver fredag op til sabbatten, med en tanke, oplysninger om sabbattens og den kommende

Adventnytonline sendes på e-mail til 465 personer hver måned. Udover at Adventnyt er Adventistkirkens officielle organ for oplysninger, har det været et mål at opbygge medlemsskaren med aktuelle åndelige temaer. Vi har haft fokus på lokalt stof til opmuntring og inspiration. Det har været pudsigt, hvordan vi i vores planlægning af temaer ud i fremtiden, nogle gange uden at have vidst det, ramte plet på emner, der netop ved bladets udgivelse viste sig at være højaktuelle. I redaktionsgruppen har vi haft tanker omkring at samtænke artikler/temaer på tværs af Adventnyt, hjemmesider og facebook, for at udnytte vores materiale bedre, og øge vores udadrettede fokus.

KORRENSPONDANCESKOLEN · ADVENTNYT

SABBATSSKOLE Henrik Jørgensen

I den forgangne periode er der blevet produceret bibelstudiehæfter for voksne hvert kvartal. Lektierne er blevet oversat og redigeret med udgangspunkt i det engelske materiale, vi får fra Adventistkirkens hovedkvarter i USA.

I den kommende periode ser ledelsen et behov for at støtte bibelstudielederne med undervisning og støtte til nytænkning i brug af studiematerialet.

Denne afdeling har ikke været prioriteret højt i denne periode, men vi siger Thomas Rasmussen tak for det koordinerende arbejde, han har gjort, i forbindelse med udgivelse af studiehæfterne.

RELIGIONSFRIHED Henrik Jørgensen Den primære opgave for denne afdeling er at forsvare de religiøse rettigheder, som den Danske Grundlov, FN og EU’s menneskerettighedslove giver. I den forgangne periode har denne afdeling været begrænset til en kontaktperson, som har virket som en resurse i forbindelse med spørgsmål om religionsfrihed. En vigtig rolle har været at være behjælpelig med støtte og dokumentation i forbindelse med studerende, der skulle til eksamen på kirkens hviledag. I et begrænset

SABBATSSKOLE · RELIGIONSFRIHED

omfang har vi også været engageret i et tværkirkeligt arbejde om forfølgelse af kristne, som nu er blevet bragt på den politiske dagsorden. Dette er et område, der traditionelt har været vigtigt for Adventistkirken, og hvor vi måske netop i denne tid med immigration og integration har en anledning til at være foregangsmænd.

HJĂ&#x2020;LPEAKTION Henrik JĂ¸rgensen

HjĂŚlpeaktion forbliver at vĂŚre en meget vigtig del af kirkens og ADRAs arbejde i Danmark. I den forgangne periode er der indsamlet i alt knapt kr. 3,3 mio.

deres overskud til HjĂŚlpeaktion. Det forbliver dog dĂ¸r-til-dĂ¸r indsamlingen, der er den mest givende og betydningsfulde indsamlingsform.

2013: kr. 986.430 2014: kr. 1.192.975 2015: kr. 1.102.284

Indsamligsshowet har vĂŚret forsĂ¸gt gennemfĂ¸rt 2 gange i lĂ¸bet af den forgange periode, men af forskellige ĂĽrsager blevet aflyst hver gang. Da det er en meget resursekrĂŚvende aktivitet og med forholdsvis lav interesse, er det nok tvivlsomt, at det vil blive gentaget.

Det er en tilbagegang pĂĽ knapt kr. 330.000 fra perioden 2010-2012 hvor der blev indsamlet i alt kr. 3,611,616. Det er en bekymrende udvikling, specielt i en periode, hvor hjĂŚlpeorganisationer som ADRA bliver skĂĽret i bistand fra det offentlige, og der er stĂ¸rre krav om egenfinansiering. Vi er dog yderst taknemmelige for de mange meget trofaste indsamlere, som giver meget af deres tid og energi hvert eneste ĂĽr i dĂ¸r-til-dĂ¸r indsamling hos venner, bekendte og tidligere bidragsydere. Hvert ĂĽr er der enkeltpersoner, der indsamler over kr. 100.000 hver, trofaste grupper der rejser til FĂŚrĂ¸erne og indsamler der. John Pedersen bruger et par uger af sin tid hvert ĂĽr med at samle ind til HjĂŚlpeaktion pĂĽ GrĂ¸nland, samtidig med at han besĂ¸ger kirkens medlemmer og venner der. Derudover er der blevet prĂ¸vet andre meget kreative tiltag til nye indsamlingsformener, som kagesalg, koncerter, garagesalg etc. IdĂŠkataloget, som kirken og ADRA har udarbejdet i samarbejde, er blevet fornyet og opdateret med nye ideer til indsamlingsformer. Samtidig er der ogsĂĽ blevet lavet korte prĂŚsentationsvideoer, som er tilgĂŚngelige. Flere hundrede bĂ¸tter bliver hvert ĂĽr sat ud i butikker, ventevĂŚrelser osv. med opfordring til at donere. Kirkens HappyHandforretninger donerer hvert ĂĽr betydelige belĂ¸b af

Der bliver til stadighed drĂ¸ftet, hvorledes vi kan styrke HjĂŚlpeaktion i fremtiden. En ting, som er med i overvejelserne, er muligheden for at ADRA og DDU sammen med menighederne kan arrangere regionale indsamlinger med deltagelse af flere menigheder. Tanken er, at man skal koncentrere sig om en konkret indsamlingsindsats i et begrĂŚnset tidsrum (2-3 dage). Indsatsen kan duplikeres i andre omrĂĽder pĂĽ andre tidspunkter. u Som afslutning endnu engang tak for jeres fortsatte stĂ¸tte til HjĂŚlpeaktion.

2014

kr. til Q U HEÂş LQJ IRU JWQ EUXJ \ Äž DU K Â¨OS 'H 1 KM

Giv

PETIT

AP D R MA HAR OGSĂ&#x2026; TAK FOINGEBĂ&#x2DC;RN

VET

PĂ&#x2026; LI

â&#x20AC;&#x201C; FLYG

en rer verd Vi ĂŚndv ad gangen â&#x20AC;&#x201C; ĂŠt li

36 14 11.

07/05/

1 indd DK_1. 2014 aktion

HJĂ&#x2020;LPEAKTION

AHA Harry Sættem

Jeg sidder og ser på regnskabet for sidste år, som ser ganske fornuftigt ud. Jeg skal også sende et skriv ud til kassererne i menighederne om, at det er tid til at betale kontingent til AHA. Kontingentet er for menigheder med mere end 25 medlemmer kr. 350,00 pr. år. For menigheder med mindre end 25 medlemmer er det kr. 250,00 pr. år. Vi ser gerne, at alle menigheder betaler kontingent, da vi har stort behov for pengene. En anden grund er, at det er vigtigt for os som en selvstændig organisation, der søger støtte fra fonde og fra det offentlige, at have stor opbakning i egne kredse. Kulturministeriet, som vi søger støtte fra, ser på, hvor mange af vores egne kirker, der støtter os. De siger: ”Hvorfor skal vi give støtte, når ikke engang alle jeres egne støtter.“ Det ville være godt, om alle menigheder ville betale kontingent, selv om de ikke har en AHA (Dorkas).

ADVENTISTERNES HJÆLPEARBEJDE

I AHA har vi i 2016 planer om at sende 3 transporter til Serbien, 1 til Polen (de fik ingen sidste år) og 2 til Armenien. Transporterne er dyre, ca. 25.000,- kr. til Polen, lidt mere til Serbien og Armenien og koster ca. 40.000,- kr. Der er ikke så stor tilgang på brugt tøj mere. Genbrugsforretningerne, som vi fik meget tøj fra, sælger det til Danmissionen og/eller Balkanmissionen for 50 øre kiloet, (som så sælger det videre og tjener penge på det. De deler det ikke gratis ud, som vi gør), og det har vi ikke penge til! En anden ting er, at der ikke bliver solgt så meget nyt tøj mere, folk bruger det gerne et år til. De, som arbejder i de forskellige AHA-centre, arbejder uden løn. Der der bliver lagt rigtig mange timer i at pakke og med at gøre klar til forsendelse. Her kunne vi godt bruge nogle flere til at hjælpe os.

SENIOR Doris Jørgensen / Walder Hartmann

ADVENTISTKIRKENS SENIORARBEJDE Siden generalforsamlingen i 2012 er der sket en positiv udvikling i Adventistkirkens seniorarbejde, idet Seniorforeningens [Foreningen for danske Adventistseniorer] arbejde nu – også formelt – kan betragtes som målrettet alle kirkens medlemmer over 60 år. De sidste brikker til et tættere samarbejde mellem Seniorforeningen og Adventistkirken Danmark faldt på plads i forbindelse med foreningens generalforsamling i 2015. Unionens bestyrelse skal inden foreningen afholder sin generalforsamling godkende den foreslåede formandskandidat og desuden supplere foreningens bestyrelse med to medlemmer. Den af Unionen udpegede seniorkoordinator har været medlem af foreningens bestyrelse, og desuden har Henrik Jørgensen og Bent Marcussen repræsenteret Adventistkirken i bestyrelsen. Bent Nielsen har indtil april måned været foreningens valgte formand, men har valgt at træde tilbage for at koncentrere sig om andre opgaver. En ny formand og en fornyet bestyrelse er netop blevet valgt og er parat til at yde en indsats til gavn for kirkens seniorer.

gennem denne rapport lyde en stærk opfordring til kirkens seniormedlemmer om at slutte sig til foreningens medlemsskare. Seniorforeningens bestyrelse vil gerne hæve aktivitetsniveauet blandt og for kirkens ældre medlemmer til gavn for både det interne fællesskab og den udadrettede missionsvirksomhed. Flere ideer er allerede under overvejelse – bl.a. et samarbejde mellem ADRA Danmark og Seniorforeningen omkring specielle projekter. Adventistseniorer lever generelt længe, men løber alligevel ind i problemer, der gør det fysisk vanskeligt at deltage aktivt i kirkens arbejde. Nogle bliver derfor let isolerede og føler sig ensomme, hvilket en øget frivillig indsats fra andre seniorer kan være med til at modvirke. Seniorforeningens bestyrelse er parat til at møde disse udfordringer ud fra en overbevisning om, at Adventistkirkens seniorer gerne vil være aktive, når blot det sker gennem en koordineret indsats.

Gennem de seneste to år har alle 60+ medlemmer af Adventistkirken i Danmark modtaget bladet Aktive Seniorer, der udgives fire gange om året i ca. 800 eksemplarer. Tilslutningen til foreningens arrangementer, herunder seniorstævner i hhv. Norge og Danmark har været stigende. Det samme har været tilfældet med udflugter, julearrangementer o.l. Alle aktiviteter finansieres gennem egenbetaling, men stigende udgifter på flere områder peger på nødvendigheden af en øget medlemstilslutning, da medlemskontingentet er seniorarbejdets eneste faste indtægtskilde. Der skal derfor

SENIOR

DANSK BOGFORLAG Thomas Müller

April · Maj · Juni 2015

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 575 7

Missionærer onær ære err le en i Bibelen Juli · August · September 2015 5

BIBEL STUDIUM

Lukasevangeliet va

BIBEL B IBEL STUDIUM ST S TUD T IU UM

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 575 7

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 574 0

BIBEL STUDIUM UM M

Unionsbestyrelsen har løbende haft et øje til forlaget og har besluttet for nærværende at køre forlaget videre på laveste blus, således at de nødvendige ressourcer, medlemmerne har brug for, bliver udgivet og distribueret, men at der ikke investeres i mange nyudgivelser.

Januar · Februar · Marts 2015

Jeremias Oktober · November · December 2015

DANSK BOGFORLAG

Historien om Ben Carso

Der vil dog altid være behov for udgivelse af bøger og materialer, og vores mål med forlaget er at være et ressourcecenter for kirken, hvor vi holder udgifterne på et minimum.

Ordsprogenes og Bog

Talentfulde hænder

vores titler.

BIBEL STUDIUM UM M

I 2014 opgraderede vi forlagets hjemmeside – www. danskbogforlag.dk. Det er en velfungerende og indbydende side, hvor mange andre end kirkens egne medlemmer køber bøger.

Ben Carson og Cecil Murphey

Ser vi på økonomien, vil Bogforlaget aldrig blive en større overskudsforretning, så længe vores distributionskanaler er så begrænsede pga. det meget smalle segment af befolkningen, vi henvender os til med

ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 574 0

Det har været diskuteret, hvor mange aktiviteter DB skal opretholde. Vi kan ikke betragte Dansk Bogforlag som en almindelig erhvervsvirksomhed, som skal generere et overskud. Forlaget må snarere betragtes som et serviceorgan for Adventistkirken i Danmark, idet forlaget tager sig af at stille f.eks. Ellen White’s bøger på dansk, sabbatsskolelektier og børnesabbatsskolematerialer til rådighed for menighederne. En anden vigtig funktion er materiale til gademission, og her kan man med fordel udvælge en ”uddelingsbog“, som man udgiver hvert andet år.

Det er lidt flot at kalde det et ’forlag’. I øjeblikket udgives kun bibelstudiehæfter for voksne, og ellers sælger vi ud af lageret, som stadig indeholder mange bøger. Da Kai Busk trådte til, blev det gjort klart fra ledelsens side, at bogudgivelser skulle sættes på vågeblus forstået således, at der ikke skulle tages initiativer til nyudgivelser, medens igangværende oversættelser og udgivelser skulle færdiggøres.

Bogproduktionen har ikke stået helt stille i perioden. Ben Carsons biografi er blevet oversat og udgivet, lige inden han meldte sit kandidatur som amerikansk præsidentkandidat. Det er tydeligt, at dette kendte navn har gjort, at vi har solgt en del flere af hans bøger, end vi normalt gør.

De seneste tre år har Dansk Bogforlag levet en omtumlet tilværelse med konstante skift i personalet. I begyndelsen af perioden arbejdede Sandy Flinker med forlaget, som blev overtaget af Kai Busk med hjælp fra Anne-May Müller i ekspeditionen. Senest har Lise Rechter pr. 1. januar 2016 overtaget ansvaret med 12 timer om ugen.

HAPPYHAND Henrik Jørgensen, bestyrelsesformand

Ved generalforsamlingen 2013 fejrede vi åbningen af den første HappyHand-forretning i København. I slutningen af 2014 åbnede HappyHand Ålborg, og i skrivende stund er vi ved at åbne HappyHand Vejle. Det vil sige, at lige nu har vi tre HappyHand-forretninger i Danmark med i alt ca. 100 engagerede, frivillige medarbejdere, som giver af deres tid, energi og evner. I HH-København er der omkring 50 frivillige i butikken, som bidrager på forskellige måder. En tredjedel er ikke fra kirken. Dette giver en kæmpe kontaktflade ud af kirken og en fantastisk mulighed for nye relationer. Vi har nu en række gode relationer og overvejer at invitere et par stykker til bibelgruppe med henblik på dåbsundervisning. HH-København er i højere grad end tidligere begyndt at fungere som oase for en gruppe mennesker med store udfordringer i livet. Vi har et par stykker, der kommer dagligt for at få selskab og finde fred i livet. Vi kan se, at et par af disse udfordrede mennesker begynder at rette sig og finde glæde i livet. Kundegrundlaget er en broget mangfoldig skare. Vi har rige, tjekkede mennesker med sans for omsorg for miljøet, kendte mennesker som Bodil Jørgensen og Pilou Asbæk, der donerer værdifulde ting i massevis, unge smarte studerende, indvandrere, hjemløse og mange andre gode mennesker. Vi har stadig arrangementer som skabelses-/evolutionsdage, Bibelbrunch, Åndelig wellness. I HH-Ålborg er der ca. 25 frivillige i butikken i alt. Heraf 8, som ikke har adventistbaggrund. 2 af dem kommer nu regelmæssigt i vores kirke og 3 af de andre kommer indimellem. Udover selve butiksdriften har vi mange, som vi snakker med dagligt. Mange er ensomme. Af andre aktiviteter har vi flere gange haft uddelt tøj i samarbejde med Parasollen (KFUMs hjemløse-sted). Vi inviterer de interesserede kunder med til ting i kirken, og indtil nu har 5 af vores kunder været flere gange til arrangementer i kirken. For vores menighed er

det en stor velsignelse at have butikken: Vi nyder at unge og ældre i vores kirke kender hinanden bedre pga. arbejdsfællesskabet i butikken. Vi nyder også, at vi har kontakt med en helt anden gruppe borgere i vores by, end vi ellers ville have kontakt med. Endelig har vi fået gang i en bønnetjeneste, fordi så mange af vores kunder ønsker forbøn for ting. I både København og Ålborg er de lokale præster engageret i butikkerne, hvor de er til rådighed til samtaler, bøn og bibelstudie med kunder, der ønsker det. Vi glæder os til at følge udviklingen af forretningen i Vejle og er spændt på, hvor den næste forretning kommer til at være. I 2014 blev der indsamlet i alt 250.000,- kr., efter at alle udgifter var betalt. Pengene blev uddelt til en række velgørende projekter. En del af dette overskud blev overført gennem ADRA, der videresendte pengene til beløbsmodtagerne. Derved har ADRA kunnet drage en vis fordel af det i deres bogføring. HappyHand-forretningerne fortsætter med at ændre kirkens profil, hvor vi bliver kendt i byen som nogle, der på et kristent grundlag prøver at afhjælpe den fysiske, sociale og åndelige nød både lokalt og globalt.

HAPPYHAND

MENIGHEDSSKOLERNE I fællesskab med skolelederne har vi også i denne periode valgt ikke at have en afdelingsleder for skolerne. Formanden og næstformanden har mødtes med skolelederne en gang om året og har på den måde haft anledning til at dele visioner og haft en konstruktiv dialog. Desværre har vi i den forgangne periode måttet se, at to af vores skoler blev lukket på grund af svigtende elevtal. Det drejer sig om skolen i Tórshavn – Frískúlin vid Hoyvíkstjørn – og Jerslev-Østervrå Friskole. Det er vi selvfølgelig meget kede af. Dette er gamle skoler, der har tjent kirken godt og været til gavn for rigtig mange børn. Vi ønsker at benytte denne anledning til at sige en stor tak til de mange lærere og skoleledere, der i årenes løb har givet af deres energi, tid og visdom til disse skoler. I Østervrå fortsætter den integrerede daginstitution Spiloppen. Det vil sige, at udover Vejlefjordskolen har vi nu følgende skoler med tilknytning til Adventistkirken: Ringsted Privatskole, Roskilde Private Skole, Svanevej Privatskole og Nærum Privatskole. Her følger en kort hilsen fra hver af disse skoler.

RINGSTED PRIVATSKOLE Mary Sandbeck

LIDT FRA RINGSTED PRIVATSKOLE

• Indgangspartier i den gamle del er udskiftet.

I skoleåret 15/16 går der 112 elever på skolen. Vi har igennem en årrække haft et meget stabilt elevtal, der passer til skolens størrelse.

• Indendørs er meget træværk ligeledes blevet malet, så det hele virker mere tiltalende.

Efter indførelsen af den nye folkeskolereform har vi oplevet meget stor søgning til skolen og har faktisk flere elever på venteliste end elever i skolen.

Vi nyder ændringerne i dagligdagen og ved, at eleverne også bemærker det og skønner på det. At vedligeholde en skole er arbejdskrævende og dyrt, men nødvendigt!

• De seneste år er der lagt kræfter og penge i at få skolen til at fremstå velholdt og indbydende.

Siden oktober 2014 har skolen været plaget af 5 indbrud! Det er frustrerende at opleve gang på gang!

• På udendørsarealerne er ny gummi- og asfaltbelægning lagt på. Alt udendørs træværk er malet, så alle bygninger nu matcher i farver – inklusive kirken.

At drive menighedsskole er meget meningsfuldt og givende! At få lov til ikke bare at give viden og kundskaber videre, men også kristne værdier er et privilegium, som vi sætter pris på.

MENIGHEDSSKOLERNE

ROSKILDE PRIVATE SKOLE Lone Mayntzhusen På Roskilde Private Skole er vi 9 lærere, og på friskolernes tælledag den 5. september havde vi i år den store glæde at blive talt med det højeste elevtal nogensinde i skolens historie: 92 elever! I skrivende stund har vi 95 elever ☺ Vi glæder os også over, at det ser ud til, at vi kan sætte rekord mht. til elevtallet i den kommende børnehaveklasse, idet vi har 12 elever skrevet op til at begynde efter sommerferien. På vores lille skole samlæser vi to klassetrin, og derfor er et fuldt klassetrin hos os 9-10 elever, så pga. den store søgning har vi valgt at ”låne“ to pladser fra den efterfølgende børnehaveklasse. Med det forøgede elevtal følger også en bedre økonomi, og vi har i indeværende skoleår kunnet indkøbe projektorer og whiteboardtavler til de sidste tre klasselokaler, så alle vores klasselokaler nu er veludstyrede til tidssvarende undervisning. Herudover har vi også haft råd til at anskaffe nye bogsystemer i flere fag, og vi har løbende arbejdet på at renovere og vedligeholde skolen, så vi synes, at skolen fremstår tidssvarende og attraktiv, om end de fysiske rammer for Roskilde Private Skole er beskedne og begrænsede. Vi er en skole med mange traditioner, og hvert skoleår oplever vi højdepunkter, når vi fx mødes med vores søsterskoler på Sjælland til atletikdag og bolddag. Vi glæder os også hvert år til fodboldstævnet på Vejlefjordskolen, hvor vi faktisk har været af sted med samtlige elever fra 6. til 9. klasse de senere år, og til næste skoleår har vi en elev uden adventisttilknytning, der overvejer at tage på Vejlefjordskolen netop pga. fodboldstævnerne.

Et af højdepunkterne på Roskilde Private Skole er også vores skolegudstjeneste, hvor vi de senere år har arbejdet med musicals med bibelske temaer. I år har vi fremført en musical om Moses, og det har glædet os meget at opleve elevernes og forældrenes opbakning om arrangementet, og vi har sat endnu en rekord for forældredeltagelse i gudstjenesten i Roskilde Adventmenighed. Bekymringer har vi naturligvis også her i Roskilde. Det er bestemt ikke let at drive en lille skole i vore dage, og først og fremmest bekymrer vi os for de økonomiske rammer for de mindre skoler, som vanskeliggøres af den nedgang i statstilskuddet, vi har oplevet i de senere år. Hertil kommer en ældre skolebygning, som i de kommende år har brug for renoveringer, som ligger ud over vores formåen, idet vi bl.a. har et tag, som snart må udskiftes. Selv om vi glæder os over fremgangen i elevtal og en god og positiv stemning på og omkring skolen, så er vi her i Roskilde overbeviste om, at de vanskelige tider for de små skoler betyder, at vi (læs: Adventistkirken) skal ville vores skoler, og det er helt tydeligt for os, at vi slet ikke ville være her, hvis ikke vi gang på gang oplevede, at Gud holder hånden over os såvel som under vores lille skole.

MENIGHEDSSKOLERNE

SVANEVEJ PRIVATSKOLE Jacob Callesen KORT NYT FRA SVANEVEJ PRIVATSKOLE Svanevej Privatskole måtte i skoleåret 2015 sige farvel til skolens leder gennem 10 år, idet Finn Dyrby Hermansen den 9. oktober 2015 valgte at gå på efterløn. Dette har resulteret i nogle få ændringer personalemæssigt, idet Jakob Callesen har sagt ja til at varetage stillingen som konstitueret skoleleder resten af skoleåret. Inden da varetog han jobbet som souschef, en stilling som nu varetages af Karina Bjørn, som har været ansat som lærer på skolen siden 2002. Der er desuden blevet ansat en lærer på deltid til at varetage Finns undervisningstimer. Dette betyder, at skolen på nuværende tidspunkt har 5 lærere (hvoraf den ene er langtidssygemeldt, efter en hjerteoperation) + 1 konstitueret leder til vores 60 elever. Det lave elevtal og de efterhånden gamle og nedslidte bygninger giver en del udfordringer, og det er noget, som bestyrelse og ledelse kæmper med. Skolen har siden januar indledt et samarbejde med Robert Fisher og Henrik Jørgensen, der betyder, at en

MENIGHEDSSKOLERNE

del af vores morgensamlinger varetages af prædikanter fra Adventistkirken – det er et dejligt indspark og til stor glæde for elever og lærere.

MÅLSÆTNINGER FOR SKOLEN I 2016 Vi har over de sidste 10 år mistet ca. 2,5 årselever pr. år. Dette skulle gerne ændres til en stigning på 3 årselever, for at vi kan dække de stigende omkostninger ved at drive skole. For at tiltrække flere elever har skolen i år satset på at tilbyde en mere attraktiv pakke. Skolen har derfor valgt at starte en SFO op og vi har været så heldige at have en dygtig pædagog fra kommunen tilknyttet. Dette ser ud til at tiltrække lidt elever til vores indskoling, som ellers har været hårdest ramt af det faldende elevtal. Vi kæmper videre ☺

NÆRUM PRIVATSKOLE Nina Klokkervoll LIDT OPDATERING FRA NÆRUM PRIVATSKOLE Vi har pt. 90 elever på NP, hvilket er det højeste elevtal, vi har haft, i skolens historie. Vi har rigtig god søgning, og flere klasser er fyldt helt op. Vi har 18 elever i de yngste klasser og 20 elever i de ældre klasser. Vi har venteliste til flere klasser. Efter nogle år med stram økonomi kan vi igen budgettere med overskud – hvilket er hårdt tiltrængt, idet vi har mange vedligeholdelsesprojekter. Mest af alt ønsker vi at give en rigtig god undervisning, og derfor prioriterer vi flere undervisningstimer og gode undervisningsmaterialer, når budgetterne skal lægges.

SKOLEN OG KIRKEN Vi har et rigtig godt samarbejde med vores lokale kirke. Ca. hver måned holdes der ”spaghetti-gudstjeneste“ en torsdag aften, som rigtig mange af skolens børn og forældre deltager i. Skolen holder også selv en gudstjeneste i kirken en gang hvert skoleår. Det er eleverne, der laver programmet til skolegudstjenesten. Hvert andet år er det en julegudstjeneste, og ellers er det valgfrit. I år var temaet ”Jesu lignelser“. Det er rigtig dejligt at opleve, at kirken er propfuld af forældre, søskende og bedsteforældre. Vi har mange forældre, som fortæller, at de normalt ikke går i kirke, men ”her er hyggeligt at komme“.

MENIGHEDSSKOLERNE

ADRA DANMARK Lehnart Falk

1. RESULTATER FOR PERIODEN 2013 TIL 2105 Partnerskabsaftalen i 2012 med udenrigsministeriet på 17,5 mio. kr. årligt var et resultat af tillid og medførte, at ADRA Danmark er betragtet som en implementerende partner for Udenrigsministeriet i nye og længerevarende katastrofer og kriser. Ved hvert års begyndelse gør vi nu rede for, hvordan vi planer at bruge pengene, og 1,5, mio. kr. af de 17,5 mio. kr. kan vi bruge, næsten som vi vil i løbet af året. Den første rapport på partnerskabsaftalen fortæller, at ADRA Danmark i 2013 hjalp 212.593 mennesker i henholdsvis Yemen, Sudan, Sydsudan, Libanon, Uganda, Rwanda, Syrien og Burkina Faso. I 2014 er det 323.979 personer, der ’et liv ad gangen’ har fået husly, undervisning i hygiejne, vand, latriner, tæpper, mad, sundhedsklinikker osv., og tallene gentager sig år efter år i gamle og nye kriser. Disse mennesker er hjulpet af Danida, dertil kommer midler fra Hjælpeaktionen, Danmarks Indsamlingen, ECHO og vores mange private donorer har hjulpet os ud af en håbløs situation.

ADRA

I 2013 indgik ADRA Danmark en anden aftale med Udenrigsministeriet, og vi har siden haft en årlig ramme til udviklingsarbejde på 37. mio. kr., der har hjulpet Rwanda, Uganda, Malawi, Sydsudan, Burundi samt et lille projekt i DR Congo og i 2014, kom Zimbabwe også med. ’Action for Social Change’ kaldes vores udviklingsprogram, hvor vi arbejder med kapacitetsudvikling af små grupper, så de selv kan adressere nogle af de behov, de har, og de uretfærdigheder, der begrænser dem. Det kan være alt fra en rig mand, der brænder fattige biavleres bistader (Rwanda); en skole, der aldrig blev færdig, fordi firmaet, der skulle lægge tag på, stak af med pengene (Rwanda); kvinder, der systematisk voldtages, uden at politiet gør noget ved det (DR Congo); aidsramte, der er udstødt af lokalsamfundet (Malawi, Rwanda, Burundi); fredsmægling (Uganda) og forsoningsarbejde (Rwanda, Burundi); eller en regering, hvor ministre og ledende embedsmænd stikker pengene i egen lomme (Malawi) osv. osv. ADRA arbejder også i mange lande med oprettelse af mindre spare-lånegrupper, så den fattige familie har en buffer til medicin, når den rammes af malaria, eller

så de kan låne penge fra den fælles opsparing til indkøb af en stor dunk palmeolie, som så sælges i mindre portioner med fortjeneste. Så bliver der råd til, at børnene kommer i skole. Både udvikling af kooperativer/ andelsselskaber og sparekasser var vigtige elementer i udviklingen af det danske samfund, og indflydelse fra dette arbejde er fantastisk. Et vigtigt element i udviklingsarbejdet er opbyggelse af selvrespekt og værdighed. Derfor foregår det hele i en dialog, der begynder i landsbyen, og er tæt fulgt af individuel og organisatorisk kapacitetsudvikling. Målgruppen får selv ansvaret for at løse de identificerede problemer, samtidig med at deres kapacitet vokser både hos den enkelte og i gruppen. Derved vokser selvstændighed, selvværd, stolthed og gåpåmod, som gør, at de automatisk kaster sig ud i løsningen af nye udfordringer. Når det sker, bliver man mindre sårbar, og ægteskaberne forbedres. Vi hører ofte: ’Min mand er stolt af mig.’ Et styrket samfund oplevede vi overraskende i Malawi, der på grund af klimaændringer jævnligt rammes af store oversvømmelser. Så flygter folk for vandmasserne til lejre for at overleve på madrationer til vandmasserne trækker sig tilbage. Et studie viste, at de grupper, ADRA ikke har arbejdet med, overvældes af modløshed og bliver hængende så længe som overhovedet muligt i disse opsamlingslejre, medens de landbyer, ADRA har arbejdet i, står på spring for at komme hjem og genopbygge det ødelagte.

2. ET ANDERLEDES OG STYRKET ADRA I DAG Der er sket utrolige ændringer fra 2013 til i dag. Banen vi spiller på, reglerne vi spiller efter og spillerne på banen er ændret. Derfor spiller ADRA Danmark i dag på en anden måde, men vores værdier er uændrede og mere synlige end nogensinde. I 2001 argumenterede Venstreregeringen for humanisme, men Venstres nye regeringsgrundlag taler om Danmark som et kristent land med kristne værdier. Selv om baggrunden for skiftet er kedeligt – islamofobi - så har den voksende erkendelse medført, at ADRA Danmarks værdidebat er blevet forstærket, og at ADRA Danmark sammen med andre trosbaserede organisationer sponsoreret af Udenrigsministeriet har afholdt en række seminarer om religion og udvikling for vores kollegaer i andre danske organisationer. Det har skabt en fornyet stolthed om vores værdier i ADRA Danmark. Bagsiden ved spillets ændring er, at den tidligere SR regering i efteråret 2014 foreslog en nedskæring af udviklingsbistanden med 2 mia. kr. til fordel for flygtninge og indvandrere. Efter intenst lobbyarbejde blev det dog noget mindre, men med regeringsskiftet kom en øjeblikkelig nedskæring allerede i 2015 og yderligere godt 2.5 mia. kr. i 2016. Danmark har beskåret sin udviklingsbistand drastisk, og konsekvensen for ADRA Danmark er, at vi med øjeblikkelig varsel blev beskåret med 12,5 mio. kr. på vores udviklingsarbejde.

ADRA

Der er nu langt mindre hjælp til nærområderne, som alle politiske partier taler om er så vigtig. Ændringerne har medført et stærkere fokus på nødhjælp og en styrkelse af vores kompetencer indenfor dette arbejde. ADRA Danmark planer også på at deltage i den kommende verdenskonference om humanitær bistand i Istanbul til Maj, der også kommer til at trække banen op. De internationale tendenser kalder altså også på markante ændringer. 17 nye globale mål for en bæredygtig verden blev vedtaget i september 2015. De lægger op til et stærkt og nært samarbejde mellem alle de globale aktører dvs. stat, marked (virksomheder) og civilsamfund (bl.a. kirken og ADRA), og der tales i dag om en fjerde sektor, der specielt karakteriserer samarbejdet mellem civilsamfundet og virksomhederne. I ADRA Danmark så vi, at der ville komme nye spillere på banen, da Mogens Jensen fik titlen som både Udviklings- og Handelsminister. Derfor glædede vi os over de aktive forretningsmænd bag tænketanken for ADRA Business, der hjalp os med at fokusere på samarbejdet i den fjerde sektor. ADRA Danmarks bestyrelse satsede godt en halv million kr. på dette i 2015, og det har foreløbig resulteret i mange flere kontakter med nye virksomheder og udbredelse af ADRA/kirkens navn i kredse, hvor man tidligere aldrig havde hørt om ADRA. Budgettet for 2016 er stadig præget af dette

ADRA

nye tiltag, hvor ADRA Danmark faciliterer samarbejde mellem danske og afrikanske investorer samt entreprenører for at fremme lokal vækst inden for landbrug. Her bekæmper vi bl.a. fattigdommen gennem skabelse af nye arbejdspladser og træning.

3. ADRA DANMARKS HÅNDTERING AF UDFORDRINGERNE Både ADRA Danmarks bestyrelse og sekretariat har arbejdet hårdt på at honorere ovenstående udfordringer, og det vigtigste for bestyrelsen har været at bevare handlefriheden og vores værdigrundlag. Men ADRA Danmark og det Internationale ADRA netværk skal tilpasses de nye krav og tendenser, så kirken fortsat kan være en ansvarlig social aktør i en såret verden. Det er ved at ske, og vi glæder os også over den indflydelse ADRA har haft på fremtidige bibellektierne, som fokuserer på kirkens sociale ansvar. Med voksende fokusering på fortalerarbejdet og menneskerettigheder som nye tendenser har ADRA Danmark en del succes med at påvirke resten af ADRA netværket. Også vores arbejde med privatsektoren er banebrydende. Vores rettighedsbaserede udviklingsarbejde med fokus på fattigdomsbekæmpelse gennem opbyggelse af stærke civilsamfund, der selv tager ansvaret for egen udvikling, viser flot vejen.

Tidligt i 2016 vil ADRA Danmarks nye globale strategi være på plads. Strategien vil beskrive vores arbejde både med nødhjælps – og udviklingsarbejdet og overgangen imellem de to. Den vil også beskrive vores folkelige forankring samt organisationsudvikling. Når der tales om organisationsudvikling, så har bestyrelsen gennem mange år barslet med en ny organisationsmodel for ADRA Danmark. Den lægger op til et tættere samarbejde med kirken omkring socialt engagement i Danmark. Adventistkirken globalt og TED presser på for at få alle ADRA kontorer til også at engagere sig i hjemlandene, hvilket kalder på stærk koordinering og samarbejde mellem de forskellige afdelinger i kirken i Danmark. Det er vigtigt for ADRA Danmark at styrke sin folkelige forankring, at øge sin omsætning og engagement af frivillige både i og udenfor kirken, hvis vi fortsat skal være en aktiv spiller under de nye betingelser. Af samme grund blev ADRA Ungdom initieret i 2014. De har bl.a. haft ansvar for et projekt fra Danmarks Indsamling i Malawi. Her bruges unge mødre som forandringsagenter, for at undgå alt for tidlige svangerskaber, og de får piger, der dropper ud af skolen, tilbage igen. I 2015 var flere fra ADRA Ungdom i Uganda, og i foråret 2016 har de besøgt gymnasier og højskoler i Danmark for at fortælle om ADRA Danmarks arbejde.

4. STYRKELSE AF ADRA DANMARK Programafdelingen i ADRA Danmark blev i juni 2015 styrket med en dygtig programchef, nødhjælpsarbejdet er sent i 2014 styrket med en ny medarbejderprofil, der udelukkende fokuserer på den del af arbejdet, ligesom vi nu har en person, der er fokuseret på udvikling af vores monitorering og rapporterings kompetencer. Der er også kommet ny administrations- og økonomichef, hvilket betyder at ADRA Danmark nu har et stærkt ledelsesteam. Alle disse tiltag med ADRA Ungdom, ADRA Business, ny ledelse i programafdelingen, øget samarbejde med kirken, involvering af nye frivillige og ADRA Danmark engagement i Danmark gør, at vi i ADRA Danmark er fortrøstningsfulde mht. fremtiden. I ADRA føler vi Guds velsignelse, og som leder glæder jeg mig over at kunne give stafetten videre ved udgangen af 2016. En stor tak til ham, hvis sag vi kæmper og til menigheden, som har givet os mandatet. Tak for dit engagement i den store strid sammen med ham, der kæmper med retfærdighed. Kun med din hjælp, kan vi sammen ændre verden et liv ad gangen, mens vi venter.

ADRA

FRA ’S HASDA R E M GEM

HASDA Preben Jalving

Selv om et historisk arkiv opbevarer informationer om afdøde personer, lukkede institutioner og begivenheder fra en svunden tid, så er HASDA faktisk et muntert og livsbekræftende sted at arbejde.

PERSONGRUPPEN En meget stabil medarbejderstab på i alt 7 personer med formanden for HASDAs bestyrelse, John Pedersen, i spidsen bekræfter det. De enkelte opgaver bliver løst af Birthe Bayer, Gerda S. Andersen, Gertie Kjøller, Gordon Gronert, Sonja Andersen under ledelse af Preben Jalving. Der har i perioden været afholdt bestyrelsesmøder hvert kvartal, hvor vi følger op på de aktuelle opgaver og orienterer os om kommende opgaver bl.a. i forbindelse med mulige jubilæer og udstillinger.

Medarbejderne i HASDA har i 3-års perioden været optaget af at løse de forskellige opgaver, som er kommet til dem, især gennem henvendelser fra enkeltpersoner i forbindelse med slægtsforskning eller studierelaterede afhandlinger, opgaver og projekter. Der har i perioden været adskillige forskere, som har været i kontakt med arkivet for dokumentation af fx Adventistkirkens forståelse af og indflydelse på historiske og sundhedsmæssige forhold. I 2015 førte det til en afhandling, som hed: ”Adventisternes indflydelse på sundheden i Danmark“. Der er leveret billeder og oplysninger til tre forfattere, hvis bøger alle udkom i 2015: • ”Spejlet, der husker“ om fotografdynastiet Lund i Grindsted af Jeremy Watts • ”Reaching Post-Christian Europeans“ af Bjørn Ottesen • ”Håb – trods alt“ af Kaj Pedersen

AKTIVITETER Gennem de sidste tre år har HASDA bidraget med arkivalier til udstillinger inden for Adventistkirken, ved jubilæer på institutioner og i menigheder. Ved Adventistkirkens årsmøder på Himmerlandsgården har vi hvert år sat fokus på persongrupper og institutioner: • i 2013 var det om de danske missionærer, som blev udsendt til kontinenterne samt Grønland • i 2014 var det 150 året for Carl Ottosens fødsel samt hans virke på Skodsborg Badesanatorium • i 2015 var det 125-året for ”den danske missionsskole“ – ”Fra Philadelfia til Vejlefjord“ Hertil kommer særudstillinger i forbindelse med interessante billeder, bøger fra Dansk Bogforlag eller fx Korrespondanceskolens 65 års jubilæum. Endvidere producerer HASDA hvert år udstillingerne ved Vejlefjordskolens jubilæumsdag i september måned.

HISTORISK ARKIV

Aktuelt er to forskere i dialog med arkivet i forbindelse med ph.d.-afhandlinger om Skodsborg Badesanatorium / Carl Ottosen / adfærdsmønster og -holdninger. Til trods for en beskeden ramme, så er alle, som kommer i kontakt med arkivet, imponeret over samlingerne af billeder og dokumenter.

LOKALER HASDA har nu samlet sine arkivalier i henholdsvis Daugård og Aarhus. Lokalerne i Daugård er ikke store. Egentlig kan vi ikke være i lokalerne, når vi har åbent om tirsdagen. Vi er i den gode situation, at vi låner et undervisningslokale af Vejlefjordskolen. Det giver plads til, at vi kan løse de opgaver, som vi er optaget af. Her ligger hovedparten af alle dokumenter samt 1. eksemplar af alle bøger og tidsskrifter, som er udgivet i Adventistkirke-regi i Danmark.

I Aarhus ligger forskellige effekter, som er givet i gave fra enkeltpersoner og institutioner samt 2. og 3. eksemplarerne af bøger og tidsskrifter med relation til Adventistkirken i Danmark. I Aarhus er der fortsat både god plads til de forskellige arkivalier og til at arbejde med materialerne.

forbundet med den fare, at vigtige oplysninger ikke bliver arkiveret / gemt for eftertiden, men bliver slettet, når den enkelte udtræder af en bestemt aktivitet inden for menigheden.

RETNINGSLINJER FOR OPBEVARING ØKONOMI Der er en sund økonomi i HASDA bl.a. på grund af driftstilskuddet fra Adventistkirken og støtten fra det offentlige. Tilsammen gør midlerne det muligt for os at gennemføre de aktiviteter, som er beskrevet.

Derfor er Unionens ledelse blevet anbefalet at udarbejde retningslinjer for opbevaring af disse forskellige dokumenter og billeder, så de også bliver bevaret for eftertiden. Ikke kun for menigheder, men også for Unionens egne billeder og dokumenter.

DE KOMENDE ÅR BEKYMRING HASDA har rettet henvendelse til menighederne om at sikre menighedsprotokoller, referater fra møder og anden dokumentation, som kan beskrive menighedernes aktiviteter, vilkår m.v. Det falder ikke menighederne naturligt at fortælle historien om hverken menighedens eller enkeltpersoners liv og aktiviteter, hverken i ord eller billeder. Derfor er menighederne blevet opfordret til at udpege en HASDA-ambassadør, som løbende kan levere materialer til arkivet. Endelig er brugen af de elektroniske medier ved beskrivelser af aktiviteter og ved referater fra møder

HASDAs planer for de kommende år er fortsat at tage vare på arkivalier og stille fortiden til disposition for interesserede samt at være et studiested. Hertil kommer den aktuelle udfordring med at informere enkeltpersoner, institutioner og menigheder om nødvendigheden af at bevare billeder og tekst for eftertiden. Der er taget initiativer til – og vi gentager dem gerne – at hver menighed bør tage ansvar, så HASDA får tilsendt seneste nyhedsbrev, opdaterede lister og oversigter samt andre oplysninger til glæde for eftertiden.

HISTORISK ARKIV

VEJLEFJORDSKOLEN Holger Daugård

Vejlefjordskolen er en kombineret skole, der rummer såvel vuggestue og børnehave som grundskole, efterskole og gymnasium. Ingen anden skole i Danmark har en lignende sammensætning, og det er vi glade for og stolte over. Samtidig er den Adventistkirkens største skole i Danmark. Selv om størrelse ikke bør være et mål i sig selv, så må vi sige, at eftersom en stor del af den danske adventistungdom tilbringer et eller flere år her, udgør den en meget vigtig del af kirkens arbejde. Det er vi meget bevidste om i vores daglige arbejde, og vi ønsker fortsat at være centrum for unge adventisters ungdomsuddannelse. Vi lægger vægt på, at de får en god faglig ballast, men i lige så høj grad at de får nogle værdier, de kan bygge deres tilværelse på. Samtidig er Vejlefjordskolen en stor missionsmark for de mange elever, der ikke har adventistbaggrund eller er kristne. Her oplever vi til stadighed, at unge møder skolens kristne værdier med nysgerrighed og åbenhed.

VÆRDIER OG STRATEGI Skolens værdigrundlag er en væsentlig baggrund for alt, hvad vi gør. Hvert år har vi en temauge med fokus

VEJLEFJORDSKOLEN

på værdierne, og alle nyansatte medarbejdere deltager i et kursus hurtigst muligt efter ansættelsen, hvor tro og værdier er i fokus. Vi tror, at det er vigtigt til stadighed at minde os selv og hinanden om, hvorfor vi er her, og hvorfor vi driver skole. Skolens bestyrelse og lederteam har i 2014-15 formuleret mål og strategi for skolens virksomhed, og også her er værdierne stærkt i fokus.

SKOLENS 125 ÅRS JUBILÆUM I september 2015 kunne skolen som institution fejre 125 års jubilæum. Efter en ydmyg begyndelse i København i 1890 har skolen med sin nuværende placering vokset sig stor og livskraftig. Jubilæet blev fejret med et festligt program i kirken – med deltagelse af bl.a. kommunens borgmester Kirsten Terkilsen – og efterfølgende afsløring af et større kunstværk, malet af Vibe Capion, ved undervisningsbygningens nye indgang og til sidst reception. Jubilæet blev også markeret med udgivelsen af en spændende bog, der for første gang giver en samlet beskrivelse af skolens historie og visioner.

PR I 3-års perioden 2013-2016 har vi – lige som tidligere arbejdet meget med at skærpe profilen for vores efterskoleafdeling. Tilgangen til denne afdeling har i flere år været vigende – konkurrencen mellem efterskolerne er øget, ungdomsårgangene er faldende, og der er behov for at synliggøre denne del af Vejlefjordskolen mere end tidligere. Et nyt initiativ er indførelse af IT&Teknologi som et vigtigt valgfag i efterskolen. Det ser ud til, at netop dette kan være med til at øge såvel elevtilgangen som det generelle faglige niveau. Og da gymnasieafdelingen allerede for nogle år siden har føjet dette fag til udbuddet, forventer vi dermed at kunne skabe endnu bedre sammenhæng mellem efterskole og gymnasium i fremtiden. Inden for de sidste par år har tilslutningen til gymnasiet også været faldende, og også her har vi fra 2015 besluttet at øge markedsføringen. Det er bl.a. sket ved pr-besøg på en række kristne grund- og efterskoler, deltagelse i uddannelsesmesser og gennemførelse af brobygningsuger på vores skole. Vi håber, at disse initiativer bærer frugt i det kommende år.

DET ÅNDELIGE LIV Vores elever bliver bekendt med kristentroen på mange måder: gennem de daglige andagter, vores gudstjenester og lovsangsaftener fredag aften, dåbs-

klasse, kristendomskundskab i skolen og gennem den daglige omgang med lærere og andre ansatte, som i deres arbejde og liv viser, hvad kristendom er. Også inspirationsugerne to gange om året giver et åndeligt løft og hjælper unge til at tage gode valg for deres liv. Vejlefjordskolen er måske det største og vigtigste missionsprojekt Adventistkirken har i Danmark. Det må vi ikke glemme, når vi prioriterer kirkens indsatsområder. Vi er meget taknemmelige for, at Adventistkirkens ledelse har prioriteret Vejlefjordskolen således, at vi har en fuldtids ungdomspræst ansat. Det har haft meget stor betydning for skolens åndelige liv, at kirken har en medarbejder lokalt på skolen. Vi er også taknemmelige for, at Adventistkirkens ungdomsleder har været en hyppig gæst på skolen. Også det er yderst vigtigt i forhold til skolens åndelige liv.

PERSONALE Selv om vi må sige, at skolen har et meget stabilt personale, er der dog flere, der i perioden 2013-2016 er faldet for aldersgrænsen. I ledelsen er afdelingsinspektør Lise Nielsen gået på pension og blevet erstattet af Lone Jalving. I gymnasieafdelingen er et generationsskifte nu næsten gennemført, efter at denne afdeling har passeret de 40 år. Grund- og efterskolen følger godt efter, men det er en forventelig proces på en arbejdsplads med omkring 90 ansatte. Vi oplever

GRUNDSKOLE

GYMNASIUM

EFTERSKOLE

BØRNEHAVE / VUGGESTUE

VEJLEFJORDSKOLEN

generelt en stor loyalitet mod skolen og dens værdier fra de ansatte, og det er vi meget taknemmelige over. I forhold til fremtiden må vi sige, at skal vi fastholde vores værdier og særkende. Der et et stort behov for dedikerede unge, der ikke bare uddanner sig til lærere – men også ønsker at gøre en forskel som medarbejdere på Vejlefjordskolen.

Vi er taknemmelige for, at skolens økonomi har muliggjort alle disse forbedringer. Der er en stor bygningsmasse på Vejlefjordskolen, og det er en kæmpe udfordring at følge med, når det gælder vedligeholdelse.

FORVENTNINGER TIL ØKONOMIEN ELEVTAL – UDVIKLING I 3-års perioden 2013-2016 er skolens forholdsvis nye børnehave blevet suppleret med en vuggestue, og begge dele oplever tilgang og er stort set fyldt op. Efter indvielse af den nye børneskoleafdeling til 0-6 klasse i 2007 har vi oplevet en stor elevfremgang. De seneste 3 år er der sket en stabilisering. Når det gælder efterskolen, har elevtilgangen været vigende, og vi arbejder som tidligere nævnt med denne problematik. Et godt elevgrundlag i efterskolen har stor betydning for skolens gymnasieafdeling, idet mange efterskoleelever vælger at tage gymnasiet hos os. I gymnasieafdelingen har vi i perioden oplevet det højeste elevtal nogensinde, men det er nu faldet igen. Vi er meget bevidste om, at god opbakning fra Adventistkirkens medlemmer er afgørende for vores virksomhed, og vi er taknemmelige for, at adventistunge i stort tal fortsat kommer til Vejlefjordskolen.

RENOVERINGSARBEJDER Siden sidste generalforsamling har Vejlefjordskolen været inde i en periode med konsolidering. Der har været plads til renovering af nogle af de bygninger, der trænger. Vi har en rullende 5-årsplan, som over tid skal sikre, at bygningsmasse og inventar bliver renoveret eller udskiftet. I treårs perioden siden sidste generalforsamling har vi bl.a. investeret i følgende: • Nyt indgangsparti i undervisningsbygningen • Renovering af samlingsrum • Nye vinduer i gymnasiefløjen • Nye toiletfaciliteter i drenge- og pigebygninger • Indretning af vuggestue • Udvidelse og renovering af hestestald

VEJLEFJORDSKOLEN

Efter en længere periode med god økonomi, hvor det er lykkedes at konsolidere skolens egenkapital, er økonomien i de seneste år blevet strammere. Omlægninger i tilskudsmodellerne har medført væsentlig nedgang i statstilskuddene for os og vil yderlige dræne økonomien i de kommende år. Større konkurrence på efterskoleområdet har gjort det sværere for os at tiltrække elever til den afdeling. Som situationen er nu, forudser vi en periode, hvor der skal være fuldt fokus på økonomien. Skolen breder sig over mange afdelinger, og det har vist sig at være en stor fordel. Når elevtallet svigter i én afdeling, er det oftest bedre i én eller flere andre afdelinger. I de senere år har vi haft stor fordel af børnehave/vuggestue, mens det tidligere var efterskolen, som økonomisk set trak et stort læs. Der er sat flere initiativer i gang, som har som mål at øge elevtallet i både efterskole og gymnasium, og vi har tillid til, at vi også i fremtiden vil kunne drive en mangesidig skole.

VEJLEFJORDSKOLEN – VORES FÆLLES MISSIONSPROJEKT Vi har en dejlig skole for vores børn og unge, og vi skal værne om og fortsat udvikle den. Vi har brug for, at menighederne i Danmark støtter os med forbøn, og vi har også behov for gode gaver, når kollektkurvene går rundt. Ikke mindst skolens elevfond, som går til hjælp til skolepenge til de familier, der har behov, har brug for stadige tilskud. Og så har vi brug for, at menighederne og familierne sender deres unge til Vejlefjordskolen, så de kan opleve et kristent ungdomsmiljø, der vil sætte positive og uudslettelige spor hos dem i al tid fremover. Det er det bedste, vi kan give vores børn.

NOTER

TAK TIL BESTYRELSEN Perioden maj 2013 til maj 2016

for dit lys er kommet

ONSDAG – 4. MAJ 15.00 18.00 19.30 20.30

TORSDAG – 5. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 11.15

for hele årsmødet

Program

12.30 14.00 15.30 17.00 18.00 18.30 19.30 20.15 21.15 21.15

FREDAG – 6. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 11.15

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Morgenmøde, Audrey Andersson Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Workshop: ”Når livet er tungt“, May-Britt Kalvåg Jørgensen

Spisetider: 08.00-09.00 12.30-13.30 18.00-19.00

12.30 14.00 15.30 17.00 18.00 19.30 20.15 21.15

Middagsmad Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Aftensmad Forhandlingsmøde Aftenmøde, Bernie Anderson ”Café for alle“ med servering i ungdomsteltet

SABBAT – 7. MAJ 7.45 8.00 8.30 9.15 9.20 9.30 11.00 12.30 15.00 18.00 19.30 20.00 21.00

SØNDAG – 8. MAJ 7.45 8.00 8.30 8.55 9.00 10.00 11.15 12.30 13.30

Morgenandagt Morgenmad Bøn (konferencelokalet) ”Kom i gang“ Morgenmøde, Audrey Andersson Forhandlingsmøde Forhandlingsmøde Frokost Forhandlingsmøde om nødvendigt Fælles oprydning

Morgenmad Frokost (Maden fjernes først kl. 14.00, men efter 13.30 lukkes døren) Aftensmad (Maden fjernes først kl. 19.30, men efter 19.00 lukkes døren)

GENERALFORSAMLING på Himmerlandsgården 4.-8. maj 2016 SAGSPAPIRER