2017-01 Adventnyt

I dette nummer ...

Guddommelig leg

Sund mad med fornøjelse

Elevrekruttering

Gud leger med form og farver, med ord og med musik. Og leg kan også være en del af vores tilbedelse. Prøv for eksempel at lave nogle kreative ting som en del af gudstjenesten.

Leg med råvarer, farver og variation. At lave maden sammen. At hygge over maden.

Få et par dejlige opskrifter til at prøve hjemme.

Det bedste ved Vejlefjord? Læs elevernes bud – sjovt, fællesskab, engagerede lærere, venner for livet. Er det mon noget for dig eller en, du kender?

10

16

26

Adventnyt Nr. 1 · februar 2017

TEMA: GUD LEGER SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKENS MEDLEMSBLAD

Kontaktinformation

Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7777 Bank: Handelsbanken 0890 0001069302 www.adventist.dk · info@adventist.dk

Leder

Skabt til at

Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller (Mission, Strategi) Næstformand Marianne Dyrud Kolkmann (Ungdom)

LEGE

Tlf. 4558 7771 Af: Line Nielsen, redaktør

Tlf. 4558 7772

D

Afdelinger Mads Kivikoski (Spejder)

Tlf. 5136 0405

Anne-May Müller (Familie, Børn)

Tlf. 4558 7789

Bjørn Espen Holtse (Teen)

Tlf. 2986 6829

Henrik Jørgensen (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole)

Tlf. 5060 7615

er står, at Livjatan blev skabt til at lege i det store og vidstrakte hav. (Sl 104,25-26). Det gør indtryk. Uden at forholde mig så meget til Livjatan, så er der noget stort over, at et væsen blev skabt til at lege. Til at boltre sig nærmest uden grænser i det store hav. Det må være glædesfyldt. Sjovt. Stort.

Fyldt med oplevelser. Havde det været mig – som et menneske – ville jeg måske have sagt: at jeg totalt glemte tid og sted. Jeg var bare i det, helt nærværende. Jeg mærkede virkelig, at jeg levede – fordi jeg bare var fyldt af velvære og dyb glæde.

Hvad er det egentlig at lege? Hvad sker der med os, når vi leger? Er vi også skabt til at lege?

Jan-Gunnar Wold (Medie & Kommunikation)

Tlf. 4092 1032

SKABT I HANS BILLEDE

Lisbeth Nielsen (Women’s ministries)

Tlf. 5126 0224

Lasse Bech (Religionsfrihed)

Tlf. 2152 6789

Adra Danmark Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf.: 4558 7700 · Fax 4558 7701 www.adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager

Tlf. 4558 7702

Økonomichef Jan Arne Nielsen (Kristen forvaltning, Tlf. 4558 7773 Hjælpeaktion, Dansk Bogforlag)

Jeg er skabt i Guds billede (1 Mos 1,26). Og når jeg kigger på skaberværket og ser hans aftryk – så ser jeg legen. Leg med former og farver. Leg med lyde. Leg med sproget. Leg med smag og duft. Leg med sanserne. Guds forunderlige aftryk, som rækker længere end til det, jeg ser. Det rækker også ind i mit indre. Legen, som jeg ser inde i mig. Kreative evner. Humoren. Smilet og smut med øjnene, som igen bærer legen videre til mennesker omkring mig.

MÆRK LEGEN

Dansk Bogforlag Concordiavej 16 · 2850 Nærum Ekspedition: Tlf.: 4558 7758 www.danskbogforlag.dk

Stop op et øjeblik sammen med de forskellige skribenter i Adventnyt. Mærk hvad leg er for dig. Men mærk også ham, der er større – mærk Gud selv. Se hvilken fantastisk Gud vi har! Hvor stor og forunderlig er vores kære Gud. Han indeholder så mange overraskelser. Vi kan ikke udgrunde ham. Og alligevel kan vi leve sammen med ham. Lad ham røre legen i dit liv. Og pris ham for alt det, han giver os – for at glæde os.

Korrespondanceskolen Concordiavej 16 · 2850 Nærum Tlf. 4558 7770 · Giro: 902 5669 www.kskolen.dk Vejlefjordskolen 8721 Daugård Tlf. 7589 5202 · Fax 7589 5204 www.vejlefjordskolen.dk Rektor: Holger Daugaard

Tlf. 7641 3132

Hasda Vejlefjordskolen · 8721 Daugård www.hasda.dk Arkivleder: Preben Jalving

Tlf. 2386 6514

Himmerlandsgården Als Oddevej 71 · Helberskov · 9560 Hadsund Tlf. 9858 1121 www.himmerlandsgaarden.dk Plejecenter Solbakken Frederiksborg Allé 23 · 8920 Randers NV Tlf. 8911 1300 · Fax 8911 1301 www.solbakken.randers.dk Leder: Caroline Lundqvist Plejecenter Søndervang Rådhusvej 1 · 4640 Faxe Tlf. 5676 1600 · Fax 5676 1610 Leder: Niclas Fuglø

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Redaktør: Line Nielsen adventnyt@adventist.dk

Indhold

Indhold

3

Nr. 1 · februar 2017 04 Rundt omkring 08 Nytårshilsen fra formanden 10 Guddommelig leg 12 Skal vi lege?

14 Gud leger – leger vi?

15 At se Gud gennem et kamera

05

21

16 Sund mad med stor fornøjelse 18 Gud leger med sproget 20 Gud leger gennem tonerne 21 Guds leg og glæde sammen med dyrene 22 Legen os imellem 24 Pris Gud med din bevægelse 26 Vejlefjordskolen 28 ADRA

24

39

30 Tillykke, annoncer 33 Vi mindes 36 Børnesiden 38 Forvaltning

10-25 Tema: Gud leger

39 Kollekt og kalender

Legen i os kommer fra Gud, fordi vi er skabt i hans billede. Når man begynder at tænke på det, kan man finde mange udtryk for legen. Måske kan du kende dig selv i noget af det, som skribenterne zoomer ind på. Og måske kan du finde andre udtryk for legen. Gud har også igennem legen givet os så meget!

adventist.dk/abonner

Nr. 1 · februar 2017 Adventnyt Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør: Line Nielsen +45 2125 1162 adventnyt@adventist.dk Redaktionsgruppe: Line Nielsen Robert Svendsen

40 Klumme

Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: Strandbygaard Grafisk A/S Oplag: 2.100 stk.

Webudgave: www.adventnyt.dk

Abonnementspriser: Danmark, Grønland, Færøerne: Gratis Øvrige udland: 300,Forsidefoto: thinkstockphotos.com

SABBATONLINE hver fredag

ADVENTNYT ONLINE midt i måneden

Næste nummer: Deadline: 20.2.2017 Udkommer: 28.3.2017 Tema: Sammen

NETANDAGT hver morgen

Lydudgave: +45 4558 7794 marianne.kjoller@adventist.dk

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

4

Rundt omkring

En glædelig overraskelse i Viborg og i Brasilien Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Venner af Ingelis Jensen

I

ngelis og Maria fik sig begge en dejlig overraskelse. Det begyndte i Adventistkirken i Viborg og endte i universitetskirken ved Brasil Universidade Adventista i Cuelho. Maria havde tidligere stiftet bekendtskab med Adventistkirken i sit hjemland. Nu hjalp hun til i huset hos en yngre brasiliansk kvinde, som boede i Viborg. Dennes søster, Maia, er adventist og tog Maria med i AdvenMa tistkirken i Viborg. tis Maria kunne ikke M et ord dansk, ej heller le engelsk – kun portugisisk.

Nu var p det d så heldigt, at Matheus de Silva M fra fr Brasilien var bibelarbejder (”et år b for f Herren“) i Viborg og assistereb de d i vores menighed.

Han kunne h oversætte for hende ve ved gudstjenesterne og studere adventbudskabet med hende privat. Maria havde nemlig udtrykt ønske om, at hun gerne ville døbes. Desværre måtte Matheus kort efter rejse fra landet, da hans ansættelse udløb.

Det bragte Ingelis Jensen ind i billedet, hvad bibelstudierne angik – og hun fortsatte, hvor Matheus slap. Men hvordan?

Der var jo stadig sprogbarrieren. Men hvor der er en vilje, og Guds Ånd virker, er der altid en vej. Og tungetalens vidunderlige gave blev benyttet i en moderne version – via computeren. Ingelis gennemgik de 28 adventist trospunkter på engelsk og sendte det gennem computerens oversættelsesprogram, som kunne skrive det ud på portugisisk. Og Maria svarede og stillede spørgsmål på portugisisk, og Ingelis kunne så modtage det på engelsk. På denne måde kunne de også gennemgå bibeltekster, som underbyggede trosartiklerne, og samtale om Guds ord. Det blev til lange og sene aftener to eller tre gange om ugen gennem et halvt år. Vi glædede os over at se Maria komme i kirken næsten hver uge og så frem til hendes dåb og optagelse.

Men så tog det hele en ny drejning. På grund af komplikationer med opholdstilladelsen måtte Maria forlade landet i juni i år. Ingelis kontaktede en adventistpræst i Brasilien for at få nogen til at fortsætte studierne med Maria. Det kom så til at foregå over Internettet, denne gang på portugisisk.

Midt i oktober kom der en mail fra Brasilien fra Williams Costa Jr., en medarbejder i Generalkonferensens kommunikationsafdeling. Maria skulle døbes den 29. oktober i universitetskirken ved Brasil Universidade Adventista i Cuelho, og de ville gerne overraske hende med et besøg af Ingelis til dåbshøjtideligheden – rejse og ophold betalt. Det var en glædelig overraskelse, og Ingelis kunne selvfølgelig ikke sige nej til sådant et tilbud. Det blev da også en kæmpeoverraskelse for Maria, da Ingelis pludselig blev introduceret ”live“, som en af dem, der havde været med til at føre hende til Kristus og menigheden.

Da kunne Maria ikke holde tårerne tilbage. Det blev et meget bevæget gensyn – også for de unge i Viborg menighed, som kunne følge programmet direkte på deres mobiltelefoner herhjemme.

For at runde denne beretning af skal det tilføjes, at Matheus de Silvas familie bor 15 minutter fra dette universitet, hvor han også var indskrevet som studerende.

Det var her han fandt en personlig tro på Kristus og tog imod adventbudskabet for senere at uddanne sig til præst.

Børnehistorier i Faxe Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: Rasmus Kjeldal

F

axe menighed har tidligere været meget større end i dag. Dette fænomen deler vi med mange andre menigheder. At størrelsen på en gruppe mennesker ændrer sig over tid er jo ikke noget nyt, ej heller i en kirkelig sammenhæng. Derfor er det specielt hyggeligt, når man efter lang tid uden nogle børn pludselig får brug for børnehistorier ved gudstjenesten!

Kirken i Faxe ligger tæt op ad Søndervang Plejecenter, og flere af bebo-

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

erne besøger kirken hver sabbat. Selv om det bliver sværere for mange at gå og bevæge sig, når alderen tynger, er den mundtlige deltagelse stor hos dem, der finder vej til kirken. Som konsekvens af, at vi har ekstra god siddeplads, besluttede menigheden at fjerne nogle stolerækker og samtidig sætte stolene på skrå, så man fornemmer et bedre fællesskab. ”Man føler sig langt mere sammen, når vi sidder på denne måde,“ udtrykte en ældre dame. Og dette fællesskab er altså

nu blevet endnu bedre, idet vi har fået to unge familier med børn som tilflyttere!

Den ene familie kommer fra USA og den anden fra København. Måske kunne vi nu forsøge at invitere andre børn fra byen til bibelklub! Kirken i Faxe ser igen frem til at skulle sætte alle stole på plads igen.

Rundt omkring

5

Tekst: Morten Rechter / Foto: Fra Mariannes kamera

S

abbatten den 19. november var Marianne Kolkmann og BjørnEspen Holtse forbi Aalborg Adventkirke til en hyggelig og spændende ungdomsdag. Marianne talte om formiddagen om vores syn på kroppen og det vigtige i, at uanset hvor utilstrækkelige verden siger, at vi er, så er vi skabt i Guds billede. Over middag fik vi lidt frisk luft, hvor vi i ungdoms-

gruppen havde rig mulighed for at møde de nye ungdomsledere og lære dem lidt at kende. Dette ledte over en i samtale om tanker, visioner og behov for ungdomsarbejdet fremover. Dagen sluttede af med pizza og hygge i gode venners lag.

Aalborg menighed har en ganske stor og velfungerende ungdomsforening.

Det er en socialt velfungerende gruppe

med en del fælles fortid på Vejlefjord.

Gruppen inkluderer også en del internationale, som enten er i Danmark for at arbejde eller studere. En stor gruppe af de unge, typisk 10-20, mødes i kirken til aftensmad hver onsdag aften ofte som afsæt for enten bibelstudie eller andre sociale aktiviteter. Lignende antal af unge kan ofte samles til bibelstudie sabbats formiddag, og mange bliver hængende omkring kirken efter b ggudstjenesten og får lidt frokost og eeventuelt frisk luft sammen. Aalborg menighed har stort fokus på de unge, m der både er repræsenteret i menighedsd bestyrelsen og i de forskellige embeder b i menigheden.

Kirkens fantastiske rigdom Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

H

er sidder de bænket sabbatsformiddag under børnehistorien ved gudstjenesten i Viborg Internationale Adventistkirke.

Den forreste bænk er allerede for snæver. Næsten halvdelen af børnene kommer fra ikke-adventist hjem. Nogle fra ikke-kristne hjem. De elsker deres børnesabbatsskole og trækker deres forældre med i kirke. Det samme gælder for øvrigt børnene fra adventisthjemmene.

Hvis børnene skulle bestemme, var familien i kirke hver sabbat. Børnene er en rigdom for kirken.

Børnesabbatsskolen i Viborg er ikke en klub. Det er ikke en pasningsorden, for at de voksne kan få ro til deres bibel-

studium i kirkesalen. Ej heller er det et værested, hvor børnene skal underholdes eller beskæftiges indtil gudstjenestetiden. Det er først og fremmest et læringssted, hvor de små kommer i berøring med de bibelske sandheder og værdier gennem sange, fortælling, samtale, bevægelser og billedmateriale. Derfor vælger vi også lærere til børnesabbatsskolen, førend vi finder nogle til de voksne.

Og Viborg menighed er ingenlunde unik. Rundt i landets kirker har vi dygtige lærere, som giver deres bedste, for at børnene skal lære Jesus at kende på en positiv måde. Og dertil godt materiale udarbejdet af kirkens ledelse. En

børnehistorie inden prædikenen og en speciel bøn for børnene fortæller dem, at de er en vigtig del af menighedsfællesskabet.

Sommetider, når jeg kommer i kirke, kan jeg se et barn styre direkte mod børnelokalet med målrettet blik og faste skridt uden at lade sig distrahere af noget. Det glæder mig, for så ved jeg, at dette barn er glad for sin sabbatsskole og trives i sin menighed.

Tak til alle jer, der skaber gode forhold for børnene. Børnene er en rigdom for vores kirke, som vi skal tilbyde det bedst mulige, vi formår.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Landet rundt

Aalborg 18/30 dag

6

Rundt omkring

Lohnes lysbilledserie får en renæssance i Thisted Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

D

et er godt 40 år siden, at Walder Hartmann indtalte kassettebåndede til serien ”Bibelen giver håb“ hos Jørgen Illum i Rødekro. Sammen med båndene fulgte en serie lysbilleder, som man skiftede, når der lød et lille ”pling“ på båndet. Serien, som er meget Kristuscentreret og gennemgår de væsentligste lærdomspunkter i Syvende Dags Adventistkirkens tro og forståelse af Bibelen, er populært blevet kaldt ”Lohnes lysbilledserie“, eftersom daværende formand for Vestnordisk Union, Alf Lohne, havde udarbejdet teksten. Gennem årene har denne lysbilledserie været medvirkende til at bringe adskillige til troen på vores frelser Jesus Kristus, heriblandt Karen og Herluf Pedersen, som dengang boede i Thisted.

Nu skruer vi tiden frem til efteråret 2016. Vi er tilbage i Thisted. Vi har overtaget de bånd, lysbilleder og medfølgende traktater, som Karen og Herluf selv flittigt har brugt i deres arbejde for andre mennesker. Vi samles i kirken til offentlige møder hver tirsdag aften med

vores gæster, som ivrigt følger med, når Walder Hartmanns stemme, stadig klar og tydelig, forkynder budskaberne fra Lohnes lysbilledserie, dog denne gang ledsaget af nye og opdaterede billeder på en power point præsentation. De gamle budskaber har ikke mistet deres kraft. De bevæger stadigvæk mennesker til at tage beslutninger for evigheden.

Vores tirsdag aften samlinger begynder med sang, efterfulgt af bibelske svar på nogle spørgsmål, som vores tilhørere går og tumler med. To-tre spørgsmål hver gang. Derefter lytter vi til et afsnit af

Bibelen på Computer – ny mødeserie i Næstved Tekst: Jan-Gunnar Wold / Foto: Jan-Gunnar Wold, arkiv

N

æstved menighed har besluttet sig for at omdanne sine interne onsdagsmøder til en serie offentlige møder fra februar til maj måned. Til disse møder vil vi invitere naboer af kirken og andre i byen via nogle annoncer i lokalavisen. Møderne tager udgangspunkt i et ord eller udtryk, hvor dette ord/udtryk søges på en computer.

Det valgte tema vil så være genstand for en samtale om, hvad teksterne giver os af forståelse og relevans i 2017. Vejen frem

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

er at se udad og fremad, dersom menigheden skal vokse i fremtiden. Vi har mange gode muligheder, men det kræver, at vi kommer ud af vores ofte tunge interne tanker og aktivitet for at tilrettelægge alt med en indbydende stemning, der gør, at alle føler sig velkomne! Vi har brug for din forbøn for disse møder, så Gud kan lede bibelsøgende mennesker til kirken.

Lohnes lysbilledserie. Vi runder af med at samles i sidelokalet omkring et bord med kage og saftevand, hvor der kan stilles spørgsmål, og hvor vi drøfter emnet, der har været fremført. Sommetider kan samtalen blive intens. Vi oplever, at fællesskabet og glæden ved at lære nyt fra Guds ord er stærk i denne gruppe. Ved specielle anledninger, som her ved Stella Sunesens 80 års fødselsdag (se billedet), gøres der lidt ekstra ud af serveringen.

Vi har den glæde, at flere af vores gæster også er begyndt at komme til vores sabbatsgudstjenester.

Rundt omkring

7

Landet rundt

Plastikflasker, øldåser og nødhjælp i Lille Nørlund menighed Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

J

eg sidder sammen med Edith og Bent Markussen i deres hjem i Lynghuse ved Kølkær. Når talen kommer ind på Hjælpeaktion, bliver Bent ivrig. Han har for længst fuldført sin runde i september måned hos de faste bidragsydere, som han har besøgt de sidste 17 år i et distrikt, han overtog efter sin far. Når Bent er ude fem aftener i ugen de 3-4 uger, indsamlingen står på, sidder Edith derhjemme og venter spændt på resultatet. Hun var også vant til at samle ind, men nu kan benene ikke klare det mere. Men selv om indsamlingen i det faste distrikt er ovre for dette år, er Bent ikke færdig med Hjælpeaktion. ”Man skal være kreativ,“ siger han. ”Sven, kom

lige med ud i skuret, så skal jeg vise dig noget.“ Ude i skuret får jeg øje på en masse tomme øldåser og plastikflasker, nogle i sække og poser og andre i kasser. Dem har Bent samlet fra affaldscontainerne i sommerhusområdet, hvor de bor. Og der er mange af dem, fortæller han.

Rigtig mange. Især udlændingene fra Østeuropa, der arbejder i lokalområdet, smider mange plastikflakser og øldåser ud. Men Bent har opdaget, at der kan laves penge til Hjælpeaktion ud af det. Også af de flasker og dåser, der er klemt sammen. Sådan klarer han de sammenklemte flasker (se billede): Han tager en sammenpresset flaske, skruer låget af og sætter et andet låg på

med et lille hul i. Så stikker han slangen fra luftkompressoren ind i hullet og blæser flasken op, så den ser ud som ny. Dåserne kræver en anden behandling. De godkendte dåser og flasker til pant indløses, og de dåser, som ikke kan indløses, går til jernhandleren.

Og det kan blive til mange penge til Hjælpeaktion på et år. ”Man skal være kreativ,“ siger Bent.

Året der gik – året der kommer Tekst: Priska Greisen / Foto: Per Arild Struksnes

I

skrivende stund er et nyt år på vej og det gamle snart forbi. I Adventklang kan vi se tilbage på et år, hvor vi har haft musikarrangementer rundt omkring i Danmark. I marts måned havde vi musikgudstjeneste i henholdsvis Odense og Vejle, hvor også de yngste i menighederne havde mulighed for at deltage. Til et af musikstykkerne fik børnene lov til at spille med på fuglefløjter. Dette blev en succes, som vi gentog til årsmødet i maj måned og senere til gudstjenesten i Ringsted i juni.

I november 2016 kunne vi glæde beboerne på plejecenteret Søndervang i Faxe med en efterårskoncert over temaet “Nordiske Toner“, hvor vi igennem musikken blev taget med på en rejse til de forskellige nordiske lande.

Til nytår vil Adventklang være repræ-

senteret i et fælles nordisk orkester til ASI i Malmø.

Foran os står 2017, og vi har i skrivende stund forskellige planer for året. I januar skal vi have en dag med workshops, hvor vi har allieret os med eksterne undervisere, som skal styrke vores musikalske side. Et tiltag som vi håber at kunne drage glæde af, når vi i fremtiden skal spille til koncerter og gudstjenester. I april måned har vi fået muligheden for at spille i Roskilde og København, hvor vi vil glæde dem med en musikgudstjeneste/koncert.

2017 er 500 året for reformationen, og dette vil vi også bruge til at gøre en speciel missionsindsats i forskellige byer.

Hvis du ønsker at vide mere om

vores planer så like os på facebook eller besøg vores hjemmeside: www. adventklang.dk Det bliver spændende at se, hvordan Gud kommer til at lede os i 2017, men vores fokus vil altid være: Musik til Guds ære og fælles glæde!

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

8

Nytårshilsen

Året der

gik Ved årets afslutning er det et naturligt tidspunkt at se tilbage og reflektere over, hvad der er sket, og ikke mindst se fremad og lægge planer for, hvordan 2017 skal se anderledes ud.

Tekst: Thomas Müller / Illustration: thinkstockphotos.com

D

e første måneder af året afholdt ledelsen regionale møder og besøgte alle præsterne i deres hjem til de årlige udviklingssamtaler. Vores præster tilhører en tapper stamme. Mange arbejder alene med lange arbejdsdage i store geografiske områder og mange af dem med ansvar for flere menigheder. De fortjener at blive anerkendt og fremhævet her. Mange er involveret i forskellige projekter, og et af dem, der fortjener en omtale her, er bladprojektet Nyt Fokus.

Mange menigheder har været særdeles aktive, og til dato er 120.000 blade blevet uddelt, og 2.800 har aktivt tilkendegivet, at de fortsat ønsker at modtage bladet.

Når det gælder præstearbejdet, er det i disse år svært at tale om succes og måle succes, men jeg er ikke bange for at bruge ordet ”succes“ om dette projekt, da jeg ikke kan mindes, at et projekt har lykkedes så godt. Lykkes på den måde, at mange medlemmer og menigheder er involveret, og at der er 2.800, der har tilvalgt at læse bladet. De kommende år vil vise, hvordan Gud bruger dette projekt til at lede mennesker til en større forståelse af, hvem han er.

At møde mennesker med de glade

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

nyheder har til alle tider været en kompleks udfordring, men omstændighederne i Danmark og Vesten har næppe været vanskeligere end i dag, og vi må forsøge med mange forskellige indgangsvinkler. Jeg tror, at det, der bedst overbeviser andre mennesker i dag, er, at du og jeg udlever vores tro i hverdagen. At vi tilrettelægger vores liv på en sådan måde, at Guds ord bliver en levende og integreret del af vores hverdag. Det vil smitte og skabe nysgerrighed.

Nærum menighed valgte en lidt anden tilgang, og i efteråret inviterede de til en række sundhedsforedrag i kirken. Det begyndte med Sisse Fisker, der fortalte om hendes oplevelser med adventister i Loma Linda, Californien og fortsatte med lidt dybere emner om sundhed, der kredsede om vores tro. Der var en trofast gruppe interesserede, som holdt ud til sidst og viser os, at det fortsat er muligt at invitere mennesker til møder, hvis vi forstår at møde deres behov.

Et andet initiativ, der har vist sig at give os kontakt med mange nye mennesker, er genbrugsbutikkerne HappyHand. I maj

måned åbnede den tredje butik i Vejle.

Igen ser vi her flere menigheder gå sammen om at sikre nok frivillige til at bemande projektet, og for tredje gang ser vi medlemmer blomstre op og hver eneste uge give mange, mange timer til projektet.

Kombineret med en aktiv og velfungerende menighed i Vejle, hvor de i forvejen i en årrække har holdt aftenkirke første fredag aften i måneden, tror jeg, at dette arbejde også på sigt vil bringe os i kontakt med mennesker, som vil ende med at vælge Jesus ind i deres liv og blive en del af vores menighedsfællesskab. Vi har et kald til at tage os af de svage og udsatte iblandt os. Det er et formål i sig selv at brødføde den sultne, give den nøgne tøj på kroppen og tage sig af den faderløse. Hvad Gud vil bruge den kontakt til, bliver op til ham at løse – igennem HappyHand stiller vi os til rådighed, og så vil Gud lægge sin velsignelse til. Mange tak til alle frivillige i hele landet, der utrætteligt uge efter uge bruger timer på menighedens arbejde.

Denne tak gælder ikke kun HappyHand butikkerne, men også alle andre, der lægger mange timer i menighedens arbejde – AHA tøjsortering, gademission, besøg, spejder og mange lignende aktiviteter.

Nytårshilsen

Adventister i offentlighedens lys er vi ikke vant til at se og læse om i Danmark.

Ikke desto mindre har der tre gange inden for det sidste halvandet år været fokus på adventister i medierne. Det begyndte med Sisse Fisker i efteråret 2015 på DR1 med Livets opskrift, hvor hun rejste rundt til fem anerkendte ”blue zones“ – områder, hvor man statistisk ved, at mennesker lever længere end gennemsnitsbefolkningen. Så har vi i november set to biograffilm, der portrætterede adventister. Den første var Hacksaw Ridge, som omhandlede Desmond Doss, der ønskede at gøre tjeneste for sit land (USA) under anden verdenskrig, men nægtede at bære våben. En fantastisk historie, der i mange uger har ligget som nr.

1 på ”brugernes top ti.“ Filmen skildrer historien om en syvendedags adventist, der ikke vil gå på kompromis med sin overbevisning. Lidt senere i november var der endnu en film i biografen: ”Den sidste tid“, der fortalte historien om to medlemmer, der længes efter Jesu genkomst og længes efter at andre må blive klar til Jesu snare genkomst.

Så er der faktisk endnu en adventist, der er blevet kendt i medierne i 2016.

Det er lægen Ben Carson fra Maryland i USA, som stillede op som præsidentkandidat. Jeg skal undlade at blive politisk, men blot notere, at selv danske medier skrev om hans tro, om end det var meget begrænset … og det var måske meget godt for Adventistkirken i Danmark.

Nu er det ikke et mål i sig selv, at få Adventistkirken eller adventister i medierne, men det hjælper med kendskabet til os og vores navn, og når vi bliver omtalt positivt, giver det håb om, at nogen også opsøger os, hvilket konkret er sket flere steder. Det hjælper også til at stadfæste vores identitet, og at blive omtalt positivt i medierne gør, at flere føler sig tryggere ved at fortælle, at de er adventister, og hvad vi står for. Denne tryghed kommer ikke kun fra medierne – jeg tror den bedste tryghed kommer fra læsningen af Guds ord og en vandring sammen med ham, som jeg tidligere har været inde på.

Men når årets højdepunkter skal vælges, er det bestemt bemærkelsesværdigt, at adventister har været så meget i medi-

erne. Lad os bruge denne anledning til at minde os selv om, at medierne gerne vil tale om tro og det åndelige, og omtalerne kan bruges som et fælles referencepunkt, når du er sammen med andre.

Sommeren bød som sædvanligt på stævner på Himmerlandsgården, hvor højdepunktet blev Nordisk Camporee med over 700 deltagere. Campingpladsen var propfyldt med glade spejdere fra vores nabolande og Danmark viste sig fra sin bedste side. Med vejret og også med planlægning og ledelse.

Vi tjener en Gud, der ikke svigter os.

Da Moses var 120 år gammel og skulle indsætte Josva som sin efterfølger, siger han gentagne gange: ”Vær ikke bange, for Herren vil bane vejen for dig. Han vil ikke svigte dig eller forlade dig“ (5 Mos 31,6). 2016 har været et år, hvor dette løfte gang på gang er blevet meget virkeligt for mig.

Første halvår af 2016 var for mig en særlig hård tid med flere vanskelige sager, personalesager og en generalforsamling i maj. Strategioplægget skulle færdiggøres og ikke mindst de praktiske konklusioner af bestyrelsens beslutning, om at indsætte præster frem for at ordinere eller kommissionere dem, skulle på plads.

Gennemførelsen af generalforsamlingen forløb smidigt og godt. Sabbats eftermiddag blev en særlig højtidelighed for fire af vores præster, der blev indsat, og mange udtrykte glæde og taknemmelighed for, at kirken i Danmark står ved sit standpunkt, når det gælder ligestilling blandt præster.

Kulminationen af forårets arbejdspres var uden tvivl generalforsamlingen i maj, som efterfølgende resulterede i en sygemelding på tre måneder for mig, hvor historien om Jobs plager gentog sig (dog i langt mindre skala end hos Job). Siden august har jeg været på arbejde igen, og efteråret er blevet brugt på at løse de sidste huller i distriktsfordelingen og ikke mindst at få de nye i ledelsen på plads i deres nye hverv. Vi er nu godt på plads med afdelingsledere og ledelse, og det er et stærkt team, som de næste tre et halvt år skal arbejde sammen, for at vores kald og mission kan styrkes i Danmark.

9

De tre overordnede temaer vi arbejder ud fra i denne periode er 1) Formidling, 2) Forvaltning og 3) Fællesskab. Vi vil styrke forkyndelsen og formidlingen i vores kirker. Det vil sige at udruste vores lægprædikanter og ansatte præster til at blive endnu dygtigere. Men det gælder også vores formidling til børn og unge, og ikke mindst det vi formidler til dem, der ikke kender os. Forvaltning handler om prioriteringer. Prioritering af vores tid, og hvilken retning livet skal tage og deri også inkluderet, hvordan vi forvalter vores ressourcer. Og til sidst ønsker vi at styrke vores fællesskab, så vores børn og unge har lyst til at blive en del af fællesskabet, engagere sig og efterhånden udruste dem til at overtage ansvaret.

Netop fællesskabet er noget, vi konstant må arbejde med. Vi er en broget flok mennesker, der deler et trosfællesskab. Der er bornholmere og nordjyder, falstringer og fynboer. Der er høje og lave, tykke og tynde, rige og fattige, uddannede og knap så uddannede, nye medlemmer i troen og gamle medlemmer i troen, konservative og knapt så konservative. Alt sammen noget der potentielt kan udfordre fællesskabet, når vi er sammen og taler sammen. Disse forskelligheder må vi proaktivt vælge ikke at lade separere os, men berige os i troen på, at forskelligheden gør os stærke. Jesus kan og vil forene os, hvis vi ydmygt lader ham gøre sit arbejde i os.

Med dette tilbageblik på 2016 glæder jeg mig til det nye år. Hvad der er umuligt for mennesker er muligt for Gud. Vi giver ham æren for de positive oplevelser i 2016 og beder til, at han må velsigne sin menighed i 2017. Godt Nytår.

THOMAS MÜLLER er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

10

Tema: Gud leger

GUDDOMMELIG LEG Tekst: Michael Bidstrup / Foto: Bjørn Krøll

D

et er næsten lige så svært at finde steder i Bibelen, hvor leg nævnes, som det er at finde bibelske beskrivelser af specifikke dinosaurusarter.

Leg som begreb er nærmest ikke eksisterende i den bibelske tekst, men findes dog i højere grad end dinosaurerne et sted mellem linjerne i fortællingen.

Vi finder kun leg i snæver forstand fire steder i Det Gamle Testamente og slet ingen steder i Det Nye Testamente.

Halvbrødrene Isak og Ismael leger sammen, Livjatan og andre vilddyr leger i havet og på land, og så er der spædbarnets frygtløse leg ved slangens hule, som Esajas profeterede skulle kendetegne det kommende gudsrige (1 Mos 21,9; Job 40,20; Sl 104,26 og Es 11,8).

Leg er dog andet og mere end børn og vilde dyrs frydefulde boltren. Leg indbefatter nysgerrighed, undren, latter, indlæring, fordybelse, kreativitet, samarbejde og meget meget mere af det, der gør os til væsener skabt i Guds billede. Ses leg i

denne bredere kontekst er Bibelen pludselig fyldt med referencer til leg og det at lege, og som børn kan vi gå på opdagelse i fortællingen og finde det, der gemmer sig under overfladen, bag de tørre ord, den voksne intellektuelle, rationelle og doktrinelle (det rimede bedre end ”dogmatiske“) tilgang til fortællingen.

SKABELSESLEGE Der er vist ingen tvivl om, at Gud har leget med både former og farver, da han skabte jorden og dens beboere. Søhest, kamæleon og kænguro afspejler skaberens kreativitet og er ganske underholdende udtryk for en Gud med trang til leg. Men kreativiteten standser ikke ved formgivningen – også instinkter og adfærdsmønstre afspejler en skaber med et glimt i øjet. Gødningsbillen triller f.eks. rundt med elefantafføring på op til 1.141 gange sin egen vægt for at kunne smæske sig i sit ”stjålne“ festmåltid i hyggeligere omgivelser end der, hvor elefanten tilfældigvis afleverede ”færdigretten“.

Og Gud holder ikke evnen til MICHAEL BIDSTRUP er præst i Nærum og Tejn. Han øver sig i at dele Guds rige med børn, teenagere og voksne på en personlig og ”livsfarlig“ måde.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

leg og kreativitet for sig selv.

Han har indbygget denne legelyst i alle levende væsner.

Leg synes at spille en central rolle i læringsprocessen og i udviklingen fra

hjælpeløst nyfødt væsen til voksent og selvstændigt individ. Ja, selv i forplantningsprocessen, i parringsdansen, hos fugle, dyr og sågar mennesker, er det legende element uløseligt knyttet til skabelsen af nyt liv.

Også Jesus leger. I ord og handling skaber og genskaber han billeder på et gudsrige, som er fundamentalt anderledes end andre riger – billeder, som tager komplekse begreber og gør dem forståelige, håndgribelige og jordnære. Børn har altid leget med mudder, og alle ved, at kommer det ved et uheld i øjnene giver det som minimum en midlertidig blindhed, men Jesus gnider mudder i øjnene på den blinde og genskaber derved hans syn. En hverdagssituation vendes på hovedet, og noget nyt bliver til.

ORD- OG BOGSTAVLEG I BIBELEN Det er ikke kun Gud selv, der til tider har været i legehumør. Mange af Bibelens skribenter brugte forskellige former for ordlege, da de skrev Bibelens bøger.

Særligt Salmernes Bog og Klagesangene er fyldt med ordspil og forskellige former for rim. I salme 119 er der f.eks. otte vers, som begynder med a efterfulgt af otte vers begyndende med b og så fremdeles igennem hele det hebraiske alfabet. ”Bibelen på hverdagsdansk“ har i sin lidt friere ramme for oversættelsen formået at genskabe en hel del af disse bogstavrim og ordlege på dansk.

Tema: Gud leger

LEG MED TONER OG KLANGE Bibelen er også fyldt med musik – leg med tone, rytme og klang, stemmer og instrumenter. Juleevangeliet i Lukas, som årligt bliver læst, hørt og måske ligefrem set opført til jule- og skolegudstjenester, indeholder ikke mindre end tre sange. Desværre og heldigvis er melodierne ikke bevaret. Desværre, fordi det uden tvivl ville have knyttet en ekstra dimension til den litterære form, som vi kender i dag, og heldigvis fordi melodierne ved deres blotte tilstedeværelse med stor sandsynlighed ville have medvirket til indførelsen af en snæver ortodoks begrænsning af den musik, der kunne godkendes til kirkebrug.

Ironisk nok falder de originale bibelske sange med deres mellemøstlige oprindelse og tilhørende melodier og harmonier med stor sandsynlighed udenfor nutidens kirkemusikalske rammer. Bibelens musikbibliotek favner da også så meget mere end den forholdsvis begrænsede vifte af salmer og lovsange, som bruges de fleste steder i dag. De 150 salmer indeholder alt fra klagesange, hvor voldsom vrede og frustration får frit løb, og sange med et nærmest meditativt gentagelsesmønster til militære sejrssange, jubelsalmer og rejsesange (valfartssange). Den bibelske leg med musik og lyrik må betegnes som yderst rummelig alene ud fra type og indhold.

LEG SOM EN DEL AF TILBEDELSEN Som vi har set ovenfor, er legen uløseligt knyttet til skabelsesprocessen, hvor skaberens kreativitet afspejles i skabningen og i kommunikationen Gud og mennesker imellem, hvor undring og forundring udvider horisonten. Derved har legen også sin plads i tilbedelsen.

Når vi bruger vores gudgivne evner og talenter, herunder lysten til at lege, skabes der mulighed for, at noget nyt kan vokse frem i os, en større forståelse for og taknemmelighed til den Gud fra hvem alt liv, lyst og leg udgår.

PÅ VEJ MOD GUDSTJENESTER FOR ALLE I MENIGHEDEN Nærum menighed har i en årrække forsøgt at inkludere de yngste i menig-

hedens tilbedelse og dermed i gudstjenesten bl.a. gennem månedlige familiegudstjenester. En af udfordringerne kan dog være, at man ved at inkludere børnene risikerer at ekskludere andre grupper i menigheden. Det er meget let at ende med en af følgende yderligheder: • En voksengudstjeneste med et ”børnehjørne“ eller • en børnegudstjeneste med et ”voksenhjørne“.

I Nærum, som i de fleste andre danske adventistmenigheder, består vores gudstjenester næsten udelukkende af førstnævnte og noget sjældnere af sidstnævnte, men vi har forsøgt at skabe gudstjenester, hvor der er plads til alle, og hvor ingen er forvist til hjørnet.

Gudstjenester, hvor børn og voksne lærer af hinanden. Gudstjenester, hvor de voksnes visdom videregives til børnene, der til gengæld bidrager med spontanitet og kreativitet på deres forståelsesniveau. Gudstjenester, hvor børn og voksne kan undres og forundres i fællesskab.

Nogle gange lykkes det, andre gange lykkes det ikke helt, men vi fortsætter med at forsøge.

Siden efteråret 2015 har vi den første torsdag i hver måned suppleret med spaghettigudstjenester inspireret af materialer fra Godly Play og Messy Church. Her skaber vi rum for fortællingen, kreativiteten og forundringen, alt imens vi udforsker og smager på Guds mange måder at formidle gudsriget til os mennesker. Selvom spaghettigudstjenester er målrettet børn, forenkler eller forsimpler vi ikke budskabet i bibelfortællingerne.

Det er fantastisk at opleve, hvordan selv små børn umiddelbart griber det væsentlige i dagens bibelhistorie og ivrigt deler det, som gjorde størst indtryk på dem. Det kan vi lære af dem!

11

SPAGHETTIGUDSTJENESTE Det er en familiegudstjeneste på en hverdagsaften med efterfølgende fælles måltid. Det er for hele familien, hvilket betyder, at børnene ikke kommer alene, men har mindst en forældre eller bedsteforældre til stede. Vi åbner aftenen med individuel velkomst, således at når den enkelte er klar inviteres børn og voksne ind enkeltvis. Når alle har fundet en plads fortælles bibelhistorien efterfulgt af tid til forundring. Herefter arbejdes der individuelt med kreative materialer som svar og fordybelse til fortællingen. Inden maden samles vi kort og deler opdagelser samt beder og synger sammen.

Typisk program 17.00 Personlig velkomst 17.10 Bibelhistorie 17.30 Kreativ respons på historien 17.50 Bøn og sang 18.00 Fælles måltid Farvel GODLY PLAY Et materiale udviklet af Jerome Berryman, episkopal præst, til formidling af bibelske historier og værdier til børn ved hjælp af simple materialer som ørkensæk, filt, træfigurer og en fortælling fra hjertet.

Med fortællingen i centrum skabes rum for stilhed, fordybelse og leg. Materialet er bl.a. inspireret af Maria Montessoris pædagogiske idéer og Adventistkirken på verdensplan arbejder på at gøre materialet tilgængeligt i vores kirker.

MESSY CHURCH Er en kreativ gudstjenesteform, som er blevet meget populær i England. Messy Church holdes på en hverdag efter skole og inkluderer et fælles måltid. Messy Church er Kristuscentreret og har meget gode og super kreative aktiviteter. Der udgives hvert kvartal et idékatalog med gennemarbejdede programmer til de kommende tre måneder.

MATERIALE I Danmark har Danmarks folkekirkelige søndagsskoler undervisning og materialer på dansk for både Godly Play og Messy Church. Se www.dfs.dk

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

12

Tema: Gud leger

Skal vi

?

lege

Tekst: Maria Kivikoski / Foto: thinkstockphotos.com

J

eg håber, du stadig kan genkalde den fornemmelse af begejstring og lykke, der opleves, når man som barn er fordybet i god leg. Følelsen af at være engageret i noget større sammen med andre, hvor ideerne strømmer til, og de lykkes at udføre, fordi de andre er med på den, og fordi ens forældre lige den dag ser igennem fingrene med, at stuen roder, og møblerne bruges til noget helt andet end det, de er beregnet til. Det kan være spontant, det kan være nøje udtænkt og planlagt, det kan være alene eller sammen med andre, men fælles for god leg er, at tid og sted ikke er vigtige aspekter, og at grænserne mellem virkelighed og fantasi er sat ud af spil for en stund.

Når børn leger, er det fordi, de ikke kan lade være – det kommer frit, helt af sig selv og uden, at der nødvendigvis er et forudbestemt formål. Den selvfølgelighed og elementet af frihed og lyst, der er forbundet med leg, gør dog ikke leg mindre vigtig end andre aktiviteter – tværtimod.

Evnen til at lege har en helt afgørende betydning for det at kunne fastholde sociale relationer og være kreative mennesker (Brown).

I gode fantasilege lever børn sig ind i forskellige situationer og roller sammen, og så skal de pludselig kunne handle og tackle følelser, som de ikke står i selv til hverdag. Det er en rigtig god forberedelse til det virkelige liv, og man siger, at børn på den måde ”går lidt foran sig selv“ i deres udvikling, når

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

de leger. Socialt og fagligt har man brug for sin fantasi og forestillingsevne til at kunne tage andre perspektiver end sine egne. Sådan støtter legen udviklingen af empati over for andre og det at blive god til at tænke kreativt og innovativt om faglige problemstillinger.

LEG MED FORSKELLIGE ROLLER Nogle gange falder vi omkuld på sofaen på rad og række sidst på eftermiddagen og lader tv’et eller Netflix klare resten.

Andre gange er sofaen ikke en sofa, men en butik, hvor magasiner, tændstikæsker, iPads, gavebånd osv. stilles op på det ene armlæn og kan købes for legepenge eller bestilles på ”nettet“, hvorefter det omhyggeligt pakkes i en frostpose og bliver

bragt til lænestolen i en lille vogn. Hvis ”uheldet“ er ude, kan kunden forvandle sig til en tyv, der først ringer og på snedig vis lokker personalet ud af butikken, og dernæst smutter ind og ”låner“ kassebeholdningen. Tyven barrikaderer sig herefter i sin lænestol omgivet af snore med ting, der giver lyd ved bevægelse og andre fælder, hvorefter han/hun falder i en dyb søvn. Det lokker ofte butikspersonalet til at prøve lykken som ninjaer, der skal generobre de små brune 25-ører.

I butiksleg og andre rollelege med flere børn og måske en voksen øves rigtig mange forskellige evner. Legen kræver indlevelse i ekspedient- og kunderollen – hvordan er man en serviceminded ekspedient, der hjælper kunden bedst?

Og hvorfor er det nu, jeg kommer og har brug for gavebånd? Der skal også opstå enighed om, at varerne, der er udregnet til at koste præcis 137 kr., kan betales med den lille bunke mønter og den hjemmelavede seddel. Det kræver nogen grad af fleksibilitet og accept af andres påfund, når den gængse legehistorie udfordres af et forstyrrende element som en lusket tyv, der laver rav i den. Motorik, opmærksomhed, selvkontrol og kreativitet er det ligeledes svært ikke at få trænet undervejs.

OPSLUGT AF LEGEN Den helt klassiske fangeleg, gemmeleg og særligt mørkegemme, hvor hele huset

?

Tema: Gud leger

mørklægges, så det er muligt at gemme sig overalt, såfremt man har en vis smidighed tilbage og i øvrigt kan være stille, er et stort hit her i huset. Her er opfindsomhed, impulshæmning og evnen til at navigere i mørke virkelig bragt i spil, og så kan det få adrenalinen til at pumpe hos både 3-årige og de garvede bedsteforældre.

Ifølge Stuart Brown, der er læge, psykiater og har forsket i leg i adskillige år, er leg ikke en aktivitet, men nærmere en sindstilstand, der er kendetegnet ved, at man er opslugt af noget umiddelbart formålsløst, der spreder glæde og tilsidesætter selvbevidstheden og tidsfornemmelsen. Denne sindstilstand er ikke forbeholdt børn, men kan lige såvel opnås af voksne – og er vigtig for voksnes oplevelse af velvære.

For voksne er fritid dog ikke altid en selvfølge, og de fleste har dermed svært ved at prioritere leg i hverdagen. Men lidt leg er bedre end ingenting, da den tid, der bruges på at lege ved fx at dyrke sport, synge i kor, nyde kunst eller at være kreativ, har en positiv indvirkning på resten af vores aktiviteter og gøremål. Vi bliver simpelthen i bedre humør og har det bedre, når vi leger. Herudover kan leg for voksne såvel som for børn være med til at knytte os tættere til hinanden i fællesskaber.

VOKSENLEG Du kender måske det, at din fritid og hobbyer er erstattet med for meget arbejde og praktiske gøremål, der skal få hverdagen til at hænge sammen. Jeg har ikke svaret på, hvordan dette kan undgås, men jeg ved, at når jeg er lykkedes med at klemme lidt leg ind i billedet, har jeg en helt anden energi og indstilling til de opgaver, jeg ellers bruger tiden på.

Leg for mig kan fx være at læse en god bog, at gå til koncert, at planlægge en overraskelse eller at spille en sketch. Ved litteratur og musik udfordres og inspireres jeg af andres syn på livet og fascineres af den kunstneriske formidling. Planlægning af en aktivitet eller overraskelse for andre kræver overblik, indlevelsesevne og kre-

ativitet, men det skænker jeg selvfølgelig ikke en tanke undervejs – det opstår af lysten til at have en spændende hemmelighed, der kan blive til en fælles god oplevelse med andre. Sketchshow og andre skæve indslag bliver der længere og længere imellem for mit vedkommende, men det handler simpelthen bare om behovet for at skifte alvor, ansvar og kontrol ud med det at have det ubehersket sjovt et øjeblik.

Andre, jeg kender, bruger tid på god og avanceret madlavning, der indebærer viden om gode råvarer og gastronomiske processer, udveksling af ideer med andre og lysten til at glæde sig selv og andre med produktet – det er fantastisk. Rideture, korsang og debatter om filosofiske, teologiske eller politiske spørgsmål kan på hver sin måde også optage og oplade forskellige typer af mennesker. Uanset, hvad du trives med, kan jeg kun opfordre til, at du under dig selv at nyde livets mange facetter, der er skabt og givet os af Gud.

LEG SKABER FÆLLESSKAB OG NÆRHED Leg er godt for de større fællesskaber, vi indgår i, såvel som for de mere intime.

Allerede helt tidligt i forældre-barn-relationen er kontakten og legen mellem barn og voksen med til at forme en harmonisk tilknytning, at give barnet viden om, hvordan verden hænger sammen og at udvikle barnets fundamentale evner til at kunne regulere sig selv følelsesmæssigt som voksen. Også parforholdet er dybt afhængigt af leg. Leg i parforholdet kan tilføre humor, nærhed, fornyelse

13

og energi og giver en balance mellem alvor og lethed, der kan være nødvendig at kunne trække på sammen, når det bliver svært. Leg hjælper os til at tilsidesætte os selv og at være orienteret mod den anden, hvilket er en uundværlig ingrediens i ægteskabet (Brown).

Legen kan i sine forskellige former være en livsvigtig kilde til glæde, nydelse, udvikling og samvær med andre. Leg kan være med til at minde os om formålet med, at vi er til – at være frie og lykkelige mennesker, der er skabt og elsket præcis, som vi er, med de evner og interesser, vi har. Leg er et fantastisk eksempel på, at Gud vil os det godt.

LÆS SELV For mere inspiration læs i ”Kæmp for kærligheden – Bogen om at leve sammen“ af Howard Markman, Scott Stanley og Susan L. Blumberg, fx kapitlerne: 10 ”Venskab“, 11 ”Hygge og humor“ og 12 ”Sensualitet og seksualitet“.

Bogen jeg har henvist til af Stuart L. Brown ”Leg – hvordan leg former hjernen, stimulerer fantasien og beriger livet“, 2012.

MARIA KIVIKOSKI elsker at lege med sine to børn på 5 og 8 år. Hun arbejder som psykolog med børns trivsel og udvikling i familien og skolen. Desuden er hun engageret i Cafékirkens børnekirke, hvor hun er optaget af at gøre kirke til en både indholdsrig og sjov oplevelse for børn.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

14

Tema: Gud leger

Gud leger

LEGER VI?

Tekst: Christina Holm / Foto: thinkstockphotos.com, wikipedia.com

N

år vi kigger rundt omkring os og ser, hvordan Gud til fulde har leget i skabelsen, og hvordan vores hjerne og krop er bygget til leg og kreativitet, så kan det undre, at vi ikke leger mere, end vi gør.

SE DET I NATUREN Du er ikke i tvivl om, at Gud er legesyg og kreativ, når du i naturen ser en vandrende pind, den sjove axoloth, næbdyret, molokken eller den smukke glaucus atlanticus. Selv på de små insekter kan vi se, hvordan Gud har leget med farverne, så de kan gå i et med naturen, eller de kan forveksles med giftige eller større dyr, når de slår vingerne ud og to store øjelignende farveplamager kommer til syne. Det er en utrolig kreativitet, der ligger bag naturens farver og former. Alene det simple at se solen stå op og gå ned, og lyset der rammer vores atmosfære og i et nu forvandles til et brus af farver, der spreder sig over himlen i skønne gyldne, rosa, orange og lilla farver. Gud har sans for detaljer.

FORSKNINGEN FINDER Til dagligt er jeg folkeskolelærer, men jeg er også LEIS vejleder. LEIS vejleder er en person, der i samarbejde med LEGO® Foundation arbejder på skolerne med LEGO® Education Innovation Studios.

Dvs. de vejleder elever og lærere i, hvor-

CHRISTINA HOLM Christina Holm er lærer i Billund kommune og kommer i Vejlefjord menighed.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

dan man kan bruge LEGO®s materialer til at understøtte leg til læring.

LEGO® arbejder med et holistisk billede af børns udvikling og forsøger at få alle aspekter med; både det kreative, det kognitive, det emotionelle, det fysiske og det sociale, da alle sider kombineret i leg er med til at opbygge kompetente børn, der er nysgerrige og glade for at lære. Samtidig er børn, når de er i en leg, personligt motiveret, og der opstår en naturlig læring i nærmeste zone (Red: Man lærer noget tæt op af det, man kan i forvejen) gennem deres umiddelbare nysgerrighed og indre motivation.

Forleden blev vi på LEGO® introduceret til noget forskning inden for leg og læring.

Det interessante i denne undersøgelse var, at de børn, der legede mere og var meget fysisk aktive i deres tidlige år, også var de børn, der senere blev mere kompetente på livet, så at sige. Dette skyldes, at leg indebærer et fokus på kreativitet; at børn gennem leg er problemløsende og undersøgende, de træner deres fokus, de finder nye muligheder, når noget ikke virker, og de er kommunikative i forskellige sociale relationer i legen. Dette styrker deres kompetencer i at dele, lytte, hjælpe, samarbejde og italesætte tanker og følelser; og det er alt dette, vi i LEIS lokalet gerne vil understøtte i vores leg til læring.

Denne undersøgelse går godt i hånd med en anden undersøgelse, der viste, at de 4-5 årige, der havde stor fokus på at træne læsefærdigheder, udviklede en stærkere læsekompetence tidligere end de, der startede som 7 årige. Men når man så fremad til omkring 11 år, udlignede deres læsekompetencer sig; ja ikke bare udlignede de sig, men de børn, der startede som 7 årige og havde mere tid og fokus på leg og kreativitet i de tidlige år, havde faktisk en bedre læseforståelse end dem, der startede som 5 årige. Yderligere opdagede forskerne, at de børn, der havde haft mere fokus på leg og kreativi-

tet i førskolealderen, blev meget bedre til at løse opgaver og takle udfordringer. Det er interessant, hvor vigtig leg er for vores hele udvikling som mennesker.

LEG FOR VOKSNE Jeg var forleden samlet med noget familie, og heriblandt en lille dreng. Der sker så det, at to af mændene sætter sig ned for at lege med LEGO sammen med ham. Længe går der dog ikke, før drengen har kastet sin kærlighed på en giraf og søger hen til sin mor for at vise den.

De to herrer er så opslugt i deres leg, at de ikke opdager, at drengen for længst er gået, og de fortsætter derfor selv med at bygge broer og tårne med DUPLO-klodserne. Måske vi i virkeligheden søger en undskyldning for at sætte os og lege sammen, være kreative og nysgerrige og bare have det sjovt.

Leg er et bredt begreb. Hvad der er leg for dig, er ikke nødvendigvis leg for mig.

Måske er der behov for, at vi finder det, der er leg for lige netop os. Hvad enten det er at sætte sig med LEGOklodserne, bygge modelfly, tegne, klatre, sejle, renovere en gammel bil, eksperimentere i køkkenet eller bare tage en fjollet og farverig sweater på som en anden Henrik Voldborg.

SKABT TIL LEG Der er ikke nogen tvivl om, at Gud har skabt vores hjerner til leg. Vi er skabt til at være kreative, udforskende, undersøgende og nysgerrige på livet. Men er vi overhovedet gode nok til at lege?

Hvornår har vi sidst været kreative, undersøgende og nysgerrige på livet?

Hvornår har vi sidst leget igennem?

Hvornår har vi sidst lagt rammer og rutiner til side i vores menighed og til vores gudstjenester og er kommet sammen i leg, unge som gamle?

Gud har skabt os til at lege. Hvad er leg for dig? Og hvornår har du sidst for alvor leget?

Tema: Gud ud leger

15

AT SE GUD GENNEM ET KAMERA Tekst og foto: Elsebeth Daugaard

D

er findes ikke noget bedre end at tage kikkert og kamera over skulderen og så begive sig ud i naturen – Guds natur. Når man færdes i naturen og ser den skønhed, får man måske lyst til at vide mere om de ting, man iagttager. Derved bliver Guds skønhed blot større.

Der findes så mange ting i naturen, der minder mig om Guds skaberkraft og hans mange løfter til os. Der er utallige vers i Bibelen om Guds løfter. Læs fx 1 Mos 9,13 – ”Jeg har sat min regnbue i skyerne. Den er tegn på mit evigtgyldige løfte til jer og til hele jorden.“ Rengbuen er et symbol på guddommelig kærlighed. Den viser sig som bekendt i forbindelse med regnvejr. Jo mørkere skyen er, jo mere klar er buen i skyen.

Den er Guds løfte til os om, at vi ikke skal frygte. Den minder mig også om historien om Noah, arken og syndfloden. En fantastisk historie om Guds kærlighed og retfærdighed. Et løfte om, at Gud aldrig mere vil sende en vandflod til at ødelægge jorden.

GUD HAR HAFT DET SJOVT Og i Jer 51,15: ”Det var Herren, der med sin vældige styrke, visdom og snilde grundlagde universet, skabte jorden og udspændte himmelhvælvingen.“ Gennem hele Bibelen hører vi om, at Gud skabte hele jorden. Det er Gud, der har designet det alt sammen. Indimellem kan jeg ikke lade være med at tænke på, at Gud må have haft det sjovt. Tænk på alle de særegne dyr, der findes rundt omkring på kloden. Hvad med det australske næbdyr, et andenæb på en muldvarpekrop og med en hale som en bæver og med svømmehud som en odder. Krybende som en krokodille og så lægger den æg. Jeg tror, Gud har været i sit lune eller legende hjørne, da han skabte næbdyret.

En anden sjov ting, hvor jeg er sikker på, at Gud har været i sit lune hjørne var,

da han skabte kasuaren. Den lever kun i Australien, er utrolig farvestrålende og fortæller lidt om ligestilling. Den har et fascinerende familieliv. Som det ses på billedet har Gud haft den kraftige farvepalet i brug. Flot blå-sort fugl, der egentlig lever meget i det skjulte, men vi var heldige at træffe den sidste sommer.

Hunnen lægger æggene. Hannen udruger dem og tager sig af ungerne i mindst 9 måneder. Fuglens livret er frugt og bær, og den spiser flere hundrede i løbet af en dag. Dens fordøjelsessystem er så nænsomt ved frugterne og bærrenes frø, at de kommer intakte ud i den anden ende, og dermed spredes i regnskoven. Gud er stor og har virkelig tænkt på detaljerne, da han skabte.

LYS I MØRKET I Sl 139,11-12 står der: ”Bad jeg mørket om at skjule mig, befalede jeg dagen at blive til nat, så ville mørket ikke være mørkt for dig, for nat eller dag gør ingen forskel.“ Bibelens billeder er som mange andre billeder bygget op af både lys og mørke.

Det skaber liv og dynamik. I malerkunsten kaldes det clair-obscur. Vi forbinder ofte mørke med det lidt uhyggelige og ondskab måske.

Lyset derimod forbindes med glæde, fred og indre ro. Når jeg en forårsdag går en tur, og solen skinner fra en skyfri himmel, og alt ånder fred og idyl, så vendes mine tanker uvilkårligt opad til min himmelske far i taknemmelighed over hans store kærlighed.

Sidste sommer fik jeg lov at opleve lidt af den australske regnskov. Det var en tidlig morgen, koldt var det også, så man skulle gå sig til varmen. Der trænger ikke meget lys igennem den tætte regnskov, og så alligevel. Pludselig fik jeg vendt blikket opad, og der igennem en bregnes blade sendte Gud lyset ned i bunden af regnskoven. Omgivelserne blev med ét

meget anderledes. Jeg oplevede pludselig, at der var liv i bunden af regnskoven.

Hvor underfuldt, at ...

...Gud har sørget for alt til mindste detalje.

En af de smukkeste naturoplevelser, jeg har haft, er en vandretur om natten i midnatssolens land. Solen står stadig i horisonten, selvom klokken viser midnat. Alt er stille, lyset spejler sig i vandet.

Jeg er bare der, og føler Gud så nær. En fugl flyver stille omkring på udkig efter føde. Det er som at stå i skumringen et sted i Danmark om sommeren. Her er det bare sådan hele natten. Mere fredfyldt kan det ikke blive.

Tak Gud for naturen og de oplevelser den giver, for lyset og for hans store kærlighed til os.

ELSEBETH DAUGAARD er kostvagt på Vejlefjord.

I sin fritid nyder hun meget at bruge tid i naturen med kamera og kikkert over skulderen.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

16

Tema: Gud leger

SUND MAD MED

STOR FORNØJELSE Tekst: Marianne Øster / Foto: Morten Øster

D

en mad, vi spiser, betyder rigtig meget for vores velbefindende.

God og sund mad er virkelig en fornøjelse, for der er meget psykologi omkring mad. Gud har givet os smagssansen, lugtesansen og synssansen, og alle disse sanser bruger vi jo til stor glæde, når vi spiser et sundt, velsmagende og ”smukt“ serveret måltid. Og som Bibelen siger: ”Men at menneskene kan spise og drikke og nyde frugten af deres slid, det er en gave fra Gud“ (Præd 3,13). At spise og drikke og at nyde – det er en gave fra Gud!

AT LEGE MED GODE RÅVARER Gud har givet os mulighed for at lege med alle de gode råvarer, han har skabt til os, og vi har fået kreative evner, som vi kan udvikle, hvis vi bruger dem. Men mad er ikke kun en leg, det er også alvor, for vi har jo brug for en stor variation af forskellige råvarer og helst de bedste af dem. Gud gav os den oprindelige spiseseddel i 1 Mos 1,29. Her står: ”Nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne.“ I Tredje Mosebog, kapitel 11, kan vi læse om rene og urene dyr. Selvom vi gerne må spise disse rene dyr og fisk, anbefaler Ellen White, at vi lever vegetarisk – især i den sidste tid, da mange dyr bli-

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

ver opdrættet på en usund og unaturlig måde.

I skrivende stund opholder jeg mig på Samsø, som er et af Danmarks spisekamre, hvad grøntsager og frugt angår.

Kommer man her i september måned, bugner træerne af frugt: æbler, pærer, blommer og figner. Markerne er fulde af grøntsager f.eks. løg, kål, græskar, rødbeder og majs. Kartoffelmarkerne er mange og i færd med at blive høstet. På det tidspunkt er det ikke svært at blive inspireret til at lave lækre grønsagsretter.

Kartofler er en af de meget gode kilder til C-vitamin og kalium og indeholder rigtig mange fibre. Mange mennesker tænker på kartofler som fedende, men det er de ikke. Det er sovsen, eller det andet, man serverer til kartoflen, der feder. Er man ikke så glad for kogte kartofler, kan man jo bage dem i ovnen.

Vi har været på besøg hos en økologisk landmand på Samsø, som dyrker forskellige økologiske kornsorter: spelt, ølandshvede og almindelig hvede samt rugsorterne svedjerug og almindelig rug.

Jeg bager selv alt det brød, vi spiser, og bruger disse forskellige kornsorter. Det er slet ikke så tidskrævende at bage, som man måske forestiller sig, og det smager simpelt hen bedre end det, man køber.

Jeg kan anbefale langtidshævede grovboller/grovbrød. Det kan fryses, men holder sig også godt i køleskabet og smager godt ristet. Se opskriften i spalten til højre.

AT LEGE MED FARVER OG VARIATION Det er ikke så svært i dag at finde opskrifter på internettet på både sunde og spændende vegetariske retter. Det skal helst se godt ud på tallerkenen. Leg gerne med forskellige farver. Det kan måske være svært for nogle børn at spise visse grøntsager. Jeg har erfaring med, at vores børnebørn gerne vil have forskellige grønsagssupper, hvis de er blendede.

På den måde kan man lokke adskillige grøntsager ned i maven på børn og kræsne voksne. I øjeblikket laver vi hokkaidosuppe. Skallen er ret hård at skrælle af, men det er slet ikke nødvendigt, for når man koger græskarret, bliver det helt blødt, og efter at suppen bliver blendet, smager det utrolig godt og får en flot farve.

Variation i maden giver mulighed for at eksperimentere og lege. Man kan f.eks. lave nogle meget flotte grønsagsspyd med små tomater, squashstykker, champignon og peberfrugter. Det bliver rigtig

Tema: Gud leger

17

GROVBRØD/-BOLLER LANGTIDSHÆVET 4 dl kartoffelvand (kold) 15 g gær 1 spsk olie 1 tsk salt 1 spsk honning Ca. 250 g fuldkornsspelt 150 g hvedemel

godt, hvis man først marinerer grøntsagerne i olivenolie og krydderier og så efterfølgende griller dem. Man kan også lave grønsagsspyd med rå grønsager f.eks. gulerødder, blomkål og agurk. Og endelig kan man lave frugtspyd med f.eks. æbler, pærer, vindruer og appelsiner. Har man god tid, kan det være en leg for både børn og voksne at lave figurer af frugt og grønsager.

Det giver fællesskabsfølelse at spise sammen med andre, men også at inddrage andre i madlavningen kan være en kreativ fælles fornøjelse, f.eks. børnebørnene, ægtefællen eller en veninde. Sjovest er det, hvis man ikke går i vejen for hinanden i køkkenet, men laver hver sin del.

Det tager tid at lave maden fra bunden, og det er selvfølgelig svært at gøre i en travl hverdag. Men til gengæld kan man, når man en dag har god tid, lave en større portion og fryse noget ned til de dage, hvor man har travlt.

I TANZANIA 3 måneder om året tilbringer vi i Tanzania, hvor vi arbejder frivilligt på et lille hospital nær Tanganyika søen. Hospitalet hedder Heri Hospitalet. Her bliver vores daglige kost lidt anderledes end i Danmark. Der er 70 kilometer til nærme-

ste forretning, men der er et lokalt marked med boder. Området bugner af frugt og grøntsager. Bananer, ananas, avocado, tomater, arusha frugter osv. Der er mange cashewnødder og peanuts. Vi laver maden fra bunden af lokale råvarer, og her må man eksperimentere. Vi får så godt som ingen mælkeprodukter i kosten og intet kød, og den vestlige civilisations fristelser på spiseområdet er praktisk talt ikke eksisterende. Det er gået op for os, at vi får det helbredsmæssigt godt efter sådan et ophold, og vi taber os i vægt, selv om vi spiser os helt mætte hver dag.

Vi får også en hel del motion, da vi bor i et bjergområde og går rundt til alt. Dernede laver jeg ofte en dejlig hvidkålsret.

Se opskriften til højre.

KREATIV HYGGE OM MADEN Når vi spiser, synes jeg, det er dejligt at skabe lidt hygge omkring måltidet – også det kan gøres til en kreativ leg. Dæk pænt op evt. med stearinlys, og hvis det er muligt, så spis sammen i familien. Hvis man er alene, kan man jo alligevel godt dække pænt op, så nyder man maden mere.

Til hygge hører også, at man engang imellem får en kage. Prøv den dejlige opskrift, som jeg har fået af en filippinsk laborant i Afrika.

MARIANNE ØSTER Pensioneret tandlæge gift med Morten Øster og bor i Tønder. En af Mariannes interesser er sund madlavning med gode og friske råvarer.

Man kan tage lidt mere spelt og lidt mindre hvedemel efter ønske.

Alle ingredienser blandes. Dejen hæver køligt mindst 8 timer. Dejen kan stå flere dage i køleskabet, hvis det er nødvendigt. Når bollerne er formet eller dejen sat i brødform - sættes det direkte i ovnen. Bages ved 200 grader i 25 minutter for boller og ca. 40 minutter for brødet.

HVIDKÅLSRET Mange løg og hvidløg, som jeg svitser med karry. Heri kommer jeg gulerødder i små terninger. Og små stykker af røde peberfrugter. Flåede tomater (i Afrika frisk flåede). Fint skåret hvidkål.

Kogte brune bønner. Lidt grøntsagsbouillon. Salt. Oregano. Evt. lidt chili.

Og til sidst ærter (friske eller frosne).

Da ananas er så gode i Tanzania kommer jeg små stykker ananas i til allersidst. I Danmark kan man i stedet komme f.eks. små stykker pærer i.

Spises sammen med ris.

CHOKOLADEKAGE 3 1/3 dl hvedemel (evt. 1 dl groft mel og 2 1/3 dl hvedemel) Knapt 2 dl rørsukker ½ dl kakao 1 tsk bagepulver ½ tsk salt.

1½ dl mosede bananer 1 1/3 dl olie 1 tsk. vineddike 1 tsk vaniljepulver 100 g groft hakkede nødder (cashew) Vand Dejen bliver meget fast, når man rører den sammen. Tilføj så meget vand at dejen bliver let at røre. Kommes i en smurt springform og bages i knapt 40 minutter ved 200 grader. Smager godt med frugt til. Velbekomme!

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

18

Tema: Gud leger

Gud leger med

sproget Tekst: Leif Hansen

A

t forestille sig, at Gud leger med sproget, når han fortæller om sig selv, sin skabelse, sin mission og om frelsen, bør ikke være fremmed for os. For som hans skabninger leger vi selv med sproget. Vi møder alle hver dag allegorier, anekdoter, eventyr, humor, ironi, lignelser, metaforer, ordsprog, overdrivelser, poesi, sange, talemåder, vittigheder og sikkert meget mere. Og vi kender sikkert nogle, som har en forkærlighed for at udtrykke sig på en af disse måder.

I BEGYNDELSEN VAR ORDET Netop disse sproglige funktioner finder jeg også i Bibelen. Og det gør bibelstudiet ekstra sjovt og fantastisk, at Gud og Bibelens forfattere leger med ordene. Pludselig er Bibelen ikke bare en faktabog, en facitliste over, hvad der er rigtigt og forkert, men også et nøje gennemtænkt stykke kunsthåndværk.

Desværre kan jeg ikke Bibelens originalsprog, så jeg kan se og forstå forfatternes oprindelige sprogbrug. Så det, jeg ser, er sløret af oversættelser og andre sproglige forhindringer, og jeg må have hjælp fra nogle, som er mere kyndige end mig. Jeg overbevises dog alligevel om, at Bibelens forfattere leger med ordene.

Deres leg med sproget kan føres tilbage til vores skaber, som har beriget sproget med disse mange udtryksmåder. Bibelen taler om Gud, og Gud taler igennem Bibelen (2 Tim 3,16), og ordet er dets virkemiddel. Og Johannes siger: ”I begyndelsen var Ordet og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud“ (Joh 1,1). Johannes leger altså med ordene i denne introduktion og leder vores tanker tilbage til skabelsen i Første Mosebog. Med ”Ordet“ kæder Johannes

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Jesus sammen med Skaberen, som er den skabende Gud, der blev menneske.

POESI I SKABELSESHISTORIEN I skabelsesberetningen ser jeg, hvordan Moses leger med ordene. For gennem sine ord viser Moses Guds kreativitet, men Guds kreativitet afspejles også i Moses’ ord. Gud skabte ved sit ord (Sl 33,6; Hebr 1,3; 11,3), og med ord skabes Gud for os (Joh 20,31).

På mesterlig vis fortæller Moses skabelseshistorien, struktureret med gentagelser og ensartethed. Og på toppen står den syvende dag som et klimaks over skabelsen.

Hver af de seks skaberdage har den samme opbygning: a) Gud sagde, b) og det skete, c) og Gud så (at det var godt), d) så blev det aften, og det blev morgen.

Dagene er parret i forhold til de omtalte elementer, 1-4, 2-5 og 3-6, og skabelsesdagene 3 og 6 er dobbelt så lange, fordi dobbelt så meget blev skabt disse to dage.

Men det interessante er, at beskrivelsen af den syvende dag står som et klimaks og afslutter skabelsesugen med en stille reference til det første vers: ”I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.“ (1 Mos 1,1; 2,3-4).

Bemærkelsesværdigt er det, at skabelsen sætter mennesket højere end alle øvrige levende væsner. I form af parallel sætningskonstruktion siger Gud: ”Lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! …“ (1 Mos 1,26), og det gentages: ”Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem“ (v 27).

Denne gentagelse fremhæver mennesket som enestående blandt alle Guds skabte væsner. At mennesket, som det eneste skabte, var skabt i Guds billede.

Nogle vil måske afvise skabelseshistorien i begyndelsen af Bibelen som værende ikke-faktuel, og at det ikke er bogstavelige dage pga. fortællemåden, opstillingen eller poesien. Men jeg synes netop, at det er med til at understrege og forstærke historien. Man kan nemlig godt beskrive virkeligheden igennem poesi, struktur og fortællemåden.

HEBRAISK FORTÆLLEFORM OG POESI Det Gamle Testamentes fortælleform har en karakteristisk hebraisk struktur eller poesiform over sig. Nemlig noget, man kalder parallelisme, som er en term, bibelforskere bruger til at beskrive

1. dag: LYS

4. dag: SOL, MÅNE OG STJERNER

2. dag: HVÆLVINGEN

5. dag: FUGLE OG FISK

3. dag: LAND OG PLANTER

6. dag: LANDDYR OG MENNESKET 7. dag: SABBATTEN

Tema: Gud leger

et poetisk virkemiddel.1 Det består i, at noget gentages, eller at en linje følges af en ny, som siger det samme med andre ord. Med uddybende ord, forklaringer, synonymer, gentagelser, kontraster eller andet, laver man parallelle spejlinger.

Det er ud fra denne basis af parallelisme, at man finder forskellige poetiske varianter, såsom kiasmer, alfabet akrostika og ordenes forskellige lyde, som taler til hinanden. Poesi på konsonanter, vokaler eller andre lydord har vi dog svært ved at gengive på dansk.

KIASTISK FORTÆLLEFORM Ordet ”kiasme“ kommer fra det græske bogstav chi, som ligner vores bogstav X. Det illustrerer gentagelser brugt i omvendt rækkefølge. Det kan også illustreres ved en bogstavsopstilling som eksempelvis A B B’ A’. Et godt eksempel gives af Jesus i Matt 23,12. ”Den, der ophøjer sig selv (A), skal ydmyges (B), og, den der ydmyger sig selv (B’), skal ophøjes (A’).“ Kiasmer forekommer i Bibelen i enkelte vers, men også i hele passager, kapitler eller bøger. På vej op af et bjerg møder man dyr, træer og buske, og det samme sker på vejen ned igen i omvendt rækkefølge. Samme hebraiske fortælleform eller poesiform forekommer også i Det Nye Testamente, da de nytestamentelige forfattere har rødder i den hebraiske tradition.

Et af de fantastiske eksempler på en sådan bjergbestigning eller kiasme er de fem Mosebøger, som har sit højdepunkt i den store forsoningsdag i Tredje Mosebog 16.

A B C

2 Mosebog 3 Mosebog 1-7, Helligdommens love

AFSLUTNING Det er en fantastisk tanke, at Gud i skabelsen ikke kun skabte planter, dyr, lugte, lyde, farver, sanseindtryk mm., men også gav mennesket et sprog med alle de nuancer og kombinationer, som ord kan sættes i. Når man først begynder at kigge efter det, så er der til mange timers spændende samvær med vores legende Gud! Jeg ser, at Gud har inspireret mennesket til at formidle hans storhed og skønhed i Bibelen (2 Tim 3,16). Jeg beundrer Guds indsigt og hans altomfattende kreativitet. Det er fantastisk at se Bibelen som et kunsthåndværk af høj kvalitet, hvor Gud leger med og bruger sproget kreativt. Det gør Gud stor for mig.

1 An introduction of the old testament poetic books, C. Hassell Bulluck, s. 42-43 2 The inside story, Jonah, Jo Ann Davidson, s. 26

3 Mosebog 8-10, Præstelove 3 Mosebog 11-15, Personlige love

F

3 Mosebog 16, Den store forsoningsdag

E´

3 Mosebog 17-20, Personlige love

D´

A´

Når vi går videre rundt i Bibelen, finder vi flere eksempler på, at forfatterne har leget med akrostika som digterisk form.

Akrostikon er betegnelsen for en stilfigur, der også bruges af bibelforskere til at analysere bibelsk poesi. Alle verslinjerne i digtet begynder med bogstaver, der læst lodret danner et ord, et navn eller en sætning. I Bibelen kender vi dog kun til alfabet akrostika, hvor sætninger eller afsnit begynder med hvert af de hebraiske bogstaver i alfabetet (Sl 9;-10; 25; 34; 37; 111; 112; 119; 145. Ordsp 31,10-31.

Klages 1-4). Akrostika er som puslespil med ord og bogstaver.

Eksempler på leg med ord, ses også i Bibelens mange navne. Bibelen er nemlig fuld af navne, som i sig selv er ordspil. Navnet Abraham er et godt eksempel, som betyder ”far til mange.“ Andre eksempler er Bartolomæus ”søn af Tolamai“, Belsazzar ”Baal beskytter kongen“, Daniel ”Gud er min dommer“, Immanuel ”Gud med os“, Jesus ”Josva, Jahve frelser“, og vi kunne nævne mange flere.

Af de mere spændende navnelege er

Første Mosebog 2 måske værd at se på.

Der er nemlig en navneleg imellem ´ish og ´ishah, som er et ordspil imellem kvinden og manden. Kvinden skabes af mandens ribben. Adam siger: ”Hun skal kaldes kvinde (´ishah), for af manden (´ish) er hun taget“ (1 Mos 2,23). I det ordspil er der ikke noget hierarkisk, men snarere understreger det, at kvinden er hans lige modstykke. De er begge et billede af Gud. Først efter syndefaldet giver Adam sin hustru navnet Eva, som betyder liv. Også navnet Eva er et ordspil, for gennem Eva udfolder Gud sin frelsesplan.

Der er mange flere eksempler på leg med ord i Bibelen lige fra sange, salmer, ordsprog, ironi, lignelser eller billedtale.

Og når vi ser på Jesus, er han mesteren i at lege med ordene. Han brugte lignelser, ironi, overdrivelser, billedsprog, ordspil, sammenligninger, profetier, og han bruger også den hebraiske poesiform i sin formidling. Han er formidlingens mester.

Note 2

E

B´

LEG MED ORD

1 Mosebog

D

C´

Det centrale i mosebøgerne træder frem med Guds forsoning af synd. Pludselig viser bøgerne samlet set en smuk og dyb mening, som man ikke ser på overfladen.

Nemlig som en litterær teknik, der leder tilhørerne frem til et klimaks og væk igen.

Fortælleformen spiller en aktiv rolle, som skærper opmærksomheden, sætter tankerne i gang, og gør, at man bedre husker det, som er sagt.

19

3 Mosebog 21-22, Præstelove 3 Mosebog 23-27, Helligdommens love 4 Mosebog 5 Mosebog

LEIF HANSEN nyder i sine bibelstudier at være opmærksom på, at Gud åbenbarer sin storhed for os på så mange forskellige måder.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

20

Tema: Gud leger

Gud leger gennem

TONERNE Nodebilledet viser et eksempel på en indledende strofe fra en nattergal.

Tekst og illustrationer: Rebekka Falk

EN KREATIV OG FANTASIFULD GUD Jeg har i forbindelse med mit kandidatprojekt på Det Jyske Musikkonservatorium forsøgt at nedskrive forskellige fuglestemmer til spilbare noder, hvilket har vist sig at være en vanskelig opgave. Dykker man ned i, hvilke elementer deres sang reelt består af, åbner der sig en verden af utrolige lyde, enestående smukke klange og komplekse rytmer. I spektrogrammerne ses det, hvor avanceret og fyldt med overtoner en fuglestemme kan være kontra en efterligning forsøgt spillet på piccolofløjte. Det vidner om, at det må være en helt utrolig og kreativ hjerne som står bag. Fuglene kan synge alle mulige slags intervaller, udføre rytmefigurer som trioler og synkoper, multiphonics (synge/spille flere toner på samme tid), synge legato og staccato, lave slagtøjslignende effekter og endda til en vis grad selv komponere m.m.

Gulspurvens karakteristiske sang ”Ento-tre-fire-fem-seks-syv“ består intervalmæssigt af en stor, nedadgående terts – det samme interval som indgår i

begyndelsen af salmen ”O store Gud“.

Rødstjerten er en af dem, som komponerer frit, men alligevel i en fast form. Den indleder de fleste strofer med et ”hi-dydy-dy“, mens resten af sangen veksler fra strofe til strofe.

BALSAM FOR SJÆLEN Skaberen valgte selv en bolig til det første menneskepar. Han lod dem bo i en fantastisk have, hvor de kunne nyde synet og duften af blomster og buske. Der var alle slags træer, mange af dem med dejlig frugt, og på grenene sad fuglene og sang. Adam og Eva glædede sig over alt, hvad de så og hørte i Edens have. Gud bestemte, hvordan det første menneskepar skulle leve, og det tror jeg, vi kan lære noget af.

Ellen White skriver om de syge: ”De bør opholde sig i den dejlige natur. Lad dem være, hvor de kan se blomsterne og høre fuglene synge. Så vil deres hjerter slå i takt med fuglenes sang. Det vil være en lindring for både legeme og sind. Det vil stimulere åndsevnerne og fantasien og

berede sindet til at værdsætte skønheden i Guds ord“ (Vejen til et bedre liv, s. 224).

Men hvad synger fuglene egentlig om?

Jeg kan godt lide det enkle budskab i børnesangen: ”Som fuglene synger“ af Lydia Lithell/Per de Lange, hvor omkvædet lyder: ”Vor Gud er så god i dag.“ Det hænger også sammen med det Ellen White skriver i sin bog ”Med Mesteren på bjerget“ side 98: ”Jesus henviste sine tilhørere til fuglene, der uden at tynges af kummerfulde tanker jubler deres lovsange; for 'de sår ikke og høster ikke', men alligevel sørger den store fader i himmelen for deres behov.“ Næste gang du går en tur i skoven, især om foråret, så læg mærke til de forskellige melodier og tænk på komponisten, som står bag dem alle, nemlig vores fantastiske skaber. Spiller du selv musik, kan du forsøge at spille det lille uddrag, jeg har lavet af nattergalen, som er kendt for sine smukke kompositioner og utrolig flotte klang.

REBEKKA FALK Her ses et spektrogram af en sangstrofe fra en rødstjert (tv) og en efterligning spillet på piccolofløjte (th). Læg mærke til hvor vidt hver eneste tone strækker sig hos fuglen (den røde farve) i forhold til hos fløjten.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

studerer fløjte på musikkonservatoriet i Aarhus og er meget fascineret af musikken i naturen og musikstykker inspireret heraf.

Tema: Gud leger

21

Redaktøren af dette udmærkede blad bad mig om at skrive om Guds leg i forbindelse med dyr. Leg er et stort begreb, der kan findes alle steder i livet, lige fra man laver sin madpakke, til man falder i søvn om aftenen. Det at skabe noget kan være en leg, og det at være sammen med nogen kan være en leg. Det er ikke altid en leg, det kan også være en sur pligt eller et træls arbejde, men hvor er livet dog meget bedre, når det leges.

GUDS LEG OG GLÆDE

sammen med dyrene

Tekst: Anker Kjøller / Foto: Privat

HUND Jeg har for nyligt måttet sige farvel til min hund, og det skal lige siges, at det er ikke en leg at sige farvel til sin hund, men ellers er der rigtig meget leg i at have dyr.

Derfor leder jeg også efter en ny hund.

Og den leg, som dyr har i sig, den smitter, så vi mennesker bliver glade.

Det bliver vi ganske enkelt i godt humør af at se på. Jeg elskede at have min hund med på arbejde, for den bragte på en eller anden måde hele tiden legen med ind i hverdagen. Ja, jeg tror faktisk, at nogle af de kunder jeg havde, dem havde jeg, fordi de gerne ville have besøg af min hund, som de købte godbidder til og på alle måder forkælede. Eller tænk på en god ”plejehjemshund“, hvor meget glæde den bringer med sig.

HUND OG KAT Nu havde jeg en hund, der aldrig havde set ideen i at hente pinde, som man kastede til den. Og smed jeg en bold, så den på mig, som om den sagde: ”Hvorfor smider du din bold derover.“ Men når min søn var på besøg med sin hund, der kunne løbe efter bolde hele dagen, så løb min hund med. Jeg tror aldrig, den fandt ud af, hvorfor de løb, men den ville gerne være med til at lege, og derfor løb den.

Og det er en leg at være sammen med nogen, man holder af.

Når det drejer sig om dyrebørn, så er der vel ikke nogen, der ikke leger! Det skulle da lige være en regnormeunge eller en myre. Men hvem kan sidde og være sur, når der er en kattekilling, der leger, eller rævehvalpe, der leger uden for hulen.

Min gamle kat, der hedder Al, den leger også, ikke bare som jæger, hvor den fanger mus hver dag, men den leger også med hunden! Undskyld – legede med hunden. De legede gemme. Det var altid katten, der skulle gemme sig, og hunden, der skulle finde den. Det var en meget bevidst leg fra begges side, og efter en dejlig legedag sammen, så kunne de også ligge sammen inde i stuen og hygge sig. Som sagt så hedder min kat Al, ja den hedder egentlig Al Capone, men det kalder vi den aldrig, den bliver altid bare kaldt Al, bortset fra om sabbatten, der kalder vi den Almisse. For selvom den ikke giver gaver, andet end halvdøde mus, den slæber ind i stuen, så er den meget givende, når det drejer sig om at uddele godt humør.

GUD HAR GIVET OS DYRENE Jeg tror, at Gud har givet os dyrene af mange grunde. En af dem er helt sikkert, fordi vi skal lære, hvor godt det er at

lege sammen med nogen, have det sjovt sammen med andre, og dyrene hjælper mange til at holde ensomhed fra døren og gør os ganske enkelt glade.

Og det er vel meningen med livet, at det skal leges, så vi er mest muligt glade, og nyder det.

ANKER KJØLLER har haft kat næsten hele sit liv og hund store dele af det voksne liv, og de er en stadig kilde til glæde for ham.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

22

Tema: Gud leger

LEGEN

os imellem Tekst: Susanne Wiik Kalvåg / Foto: thinkstockphotos.com

Jeg sad i bilen på vej hjem fra

LEGEN I TREENIGHEDENS LYS

en terapigruppe, som jeg har for

Bibelen siger, at vi skal være som børn.

Når jeg tænker på, hvilken del af treenigheden, der minder mig om, at Gud leger, og at han får os til at lege, så tænker jeg mest på Helligånden.

Der står i Bibelen, at Helligånden er en, der dybt i vores hjerter fortæller, at vi er Guds børn (Rom 8,16), og at ”Han har givet os Helligånden i vores hjerter... som et tegn på, at vi tilhører ham“ (2 Kor 1,22, Bibelen på Hverdagsdansk, BPH).

Endvidere står der: ”Visheden om frelse er som et anker for sjælen“ (Hebr 6,19, BPH).

Min egen oplevelse er, at det giver den dybeste fred og frihed, man nok nogensinde kan få. ”Jesus har sendt Helligånden, og hvor hans Ånd er, dér er der frihed“ (2 Kor 3,17, BPH). Og at Helligånden giver os kraft til at forkynde frimodigt og at prise Gud (ApG 4,30-32; 10,45-47).

Når jeg samlet læser disse citater fra Bibelen, får jeg et billede af, at Helligånden får os til at være tillidsfulde, frie og frimodige børn, der tør tale om Gud og prise Gud helt frit, uden angst for andres vurdering. I ApG 2,13 står der, at folk troede, at disciplene havde drukket for meget vin, fordi de opførte sig så frit og mærkeligt. Der er åbenbart noget godt ved at ”være som børn“, som Bibelen anbefaler.

Bedre Psykiatri, da Line ringer mig op. Jeg sætter telefonen til, så jeg kan høre hendes stemme i hele bilen: ”Kunne du skrive noget om, at Gud har givet os mennesker legen, og at det afspejler noget af Gud. Noget om legen mellem os mennesker i vores kommunikation, og om at Gud leger.“ Lige umiddelbart var det en lidt ny tanke for mig, at Gud leger, men også en lidt skøn tanke, syntes jeg. Det har jeg så tænkt lidt over, og her kommer nogle af de tanker, som jeg har associeret til ud fra dette oplæg.

SUSANNE WIIK KALVÅG finder balancen ved at have både det lettere legende niveau og det fordybede nærværende niveau i hendes gudsforhold, og i hendes samvær med mennesker.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

LEGEN SET I ET PSYKOLOGISK PERSPEKTIV Når jeg tænker på leg ud fra min psykologiske teoriramme, kommer jeg til at tæn-

ke på Transaktionsanalysen, som jeg underviste i på Skodsborg Fysioterapiskole og Universitetet. Transaktionsanalyse er en teori af Eric Berne om kommunikation mellem mennesker. Transaktionsanalysen beskriver 3 (eller 5) overordnede typer, vi hver især kan kommunikere fra.

De 3 overordnede er: Forældrerollen, som er delt op i 2: den Kritiske Forældrerolle eller Omsorgsfulde Forældrerolle. Den Kritiske Forældrerolle skælder ud, kritiserer, sætter kraftfulde grænser og den Omsorgsfulde Forældrerolle viser omsorg, kærlighed og passer på andre.

Barnerollen er også delt op i 2 og kan være det Tilpassede Barn eller det Frie Barn. Det Tilpassede Barn gør som det er forventet af én. Man indordner sig og tager hensyn til andres behov. Det Frie Barn tør kommunikere sine behov, vise sine følelser, pjatte og sige sin mening frit.

Voksenrollen er mere neutralt kommunikerende, analyserende, beskrivende og konstaterende. Her er der ikke de store følelser i sving.

For at være hel som menneske ifølge denne teori har vi brug for alle 5 jeg-tilstande. Vi skal både kunne sætte grænser, når det er nødvendigt, men også kunne tilpasse os. Vi skal både turde sige vores behov, men også kunne finde kompromisser eller hjælpe andre med deres behov. Ligeledes turde vise vores følelser, når det er passende, men også kunne

Tema: Gud leger

holde dem tilbage og være neutrale, når det er upassende.

Når vi kommunikerer, kan vi altså vælge at kommunikere fra alle 5 typer.

Det er godt at have adgang til alle 5, men hvis man skulle markere én, der er vigtig at kunne kommunikere fra, er det den Voksne, da den skaber mindst konflikt.

Til gengæld, hvis vi kun kommunikerer fra Voksenrollen, kan vi fremstå kedelige, triste og farveløse, så vi har godt af at turde ”farve kommunikationen lidt“ med følelserne fra det Frie Barn i os. Fx ved at vise begejstring, udtrykke vores kærlighed og glæde frimodigt og frit.

LEGEN PÅ ARBEJDSPLADSEN Det at øve sig i at være lidt barnlig er også en del af vores teambuildingkultur i dag, fordi man har forstået, at det gør noget godt ved grupper. Jeg er en del ude i firmaer og lave Gospel-teambuilding, hvor gruppen så får opgaven ”at være gospelkor i et par timer.“ Her skal de synge, klappe, bevæge sig og komme med tilråb såsom: ”Amen“ og ”Halleluja“. Det er meget glædesfyldt og sjovt at arbejde med grupper på denne måde, uanset om det er en gruppe fra politiet, ministeriet eller en helt ung gruppe konfirmander.

Det er jo lidt ude af deres sædvanlige komfortzone, særligt hvis det er en international sammenbragt gruppe, der ikke kender hinanden så godt. De kaster sig dog ud i udfordringen, og det smelter noget facade i gruppen, når man tør tillade ens egne barnlige sider på denne måde. Det, at gruppen ler sammen og leger sammen, binder gruppen mere sammen efterfølgende.

Den syngende og legende adfærd øger serotonin (vores glædesstof) og dermed vores kreativitet, glæde og frihed i gruppen. Det nedsætter gruppens angstniveau og forsvarsklima, fordi vores stressstoffer (katekolaminerne) nedsættes. Det hjælper folk med bedre at kunne være frimodige sammen bagefter, så man bedre tør

23

dele lidt mere personligt om, hvem man er. Desuden er det fysisk sundt for kroppen at le. Latter forlænger livet.

Bibelen er fuld af sensualitet og seksualitet, som Gud nu har tiltænkt det i vores parforhold.

LEGEN I PARFORHOLDET

ELSKET AF GUD – FRI TIL AT VÆRE BÅDE BARNLIG OG DYB

I parforholdet er det vigtigt at have adgang til ens egen barnlige side med flirt og leg. Det kan tænde vores kærlige følelser og smitte vores partner følelsesmæssigt, så vi bindes sammen. Så det at pjatte, grine og være lidt barnlig er faktisk vigtigt, for at forholdet ikke skal blive kedeligt og gråt. Faktisk synes jeg at beskrivelsen af, hvad Helligånden kan gøre i os, minder om beskrivelsen af Det Frie Barn i denne teori: Fx at vi tør vidne frimodigt, prise Gud højlydt og føler fred med at være elsket af Gud og at være Guds barn. Det at vide sig elsket giver jo frimodighed. Det Frie Barn er ikke så bekymret for andres vurdering og tør derfor vidne om ting i sit eget liv uden de store forbehold.

Når vi er i et parforhold, er det væsentligt, at legen og flirten fortsætter hele livet. Flirten og det at grine sammen er en del af barnerollen og en del af det at være et helt menneske. Det er glimtet i øjet, når man siger noget, eller hånden der kærtegner en under filmen eller det intense kys på munden, idet man siger farvel. Som kærester har vi brug for den lidt forlængede flirtende, legende og direkte øjenkontakt, der uden ord siger: ”Jeg er vild med dig“. Vi har ligeledes brug for at høre det med ord.

Det at lege er at tillade sig selv at sætte forsvarsmuren lidt ned og tillade sig selv at være frimodig og spontan. Mange par i dag kommer med al for høj grad af præstationspres over for hinanden, også på det seksuelle område. Det at pjatte lidt kan tage lidt af præstationspresset af den seksuelle situation. Latter og leg mindsker angst, og den mindskede angst gør det lettere at få orgasme, hvilket kan være nærmest umuligt at opnå, hvis man er for anspændt og bange. Højsangen i

Jeg selv er af min barndomsveninde blevet kaldt: ”den mest barnlige hun kender“ til trods for, at jeg rent faktisk arbejder med meget dybe, seriøse samtaler i mit arbejde som terapeut. Jeg elsker at fordybe mig, men elsker også at kunne grine og pjatte. Jeg griner meget i mit liv nu, særligt efter den fred Guds Helligånd har givet mig i at være elsket ubetinget af Gud og frelst af Gud. Det giver fred og frihed til at grine og lege ubekymret.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

24

Tema: Gud leger

Pris Gud med din

BEVÆGELSE

Tekst og foto: Karsten Rytman de Lange

J

eg ser udover den dejlige lille sø. Vi er midt i Rold Skov. Solen er stærk og klar denne efterårsmorgen. Søen er dækket af et lag morgendis, og solen spiller i de mikroskopiske vanddråber.

Kanoerne ligger klar til de studerende.

Det her er, hvad man på engelsk kalder ”a good day at the office!“ Jeg ser frem til at undervise i kano i de næste otte timer.

I dag er arbejdet nærmest en leg.

Første hold ankommer. Min kollega smiler til dem, breder sine arme ud og siger: ”Er det ikke bare et fedt vejr, vi har lavet til jer?!“ Han siger det i skæmt, men jeg protesterer indeni. For jeg ved godt, hvem det er, der har gjort sådan, at denne morgen er så fuldendt, og det er ikke noget, vi kan tage æren for.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Jeg mener, at enhver god oplevelse, jeg får i naturen eller igennem min krop, er noget, som jeg godt må takke Gud for.

Jeg har tilmed overvejet, om det var på sin plads at bede ”bordbøn“, inden jeg laver noget aktivt, for at takke Ham for den enestående glæde – at få lov til at boltre mig – at bruge min krop ude i det fri, hvor jeg kan lege frit.

GEPARDEN Hvordan kan en gepard prise Gud? Jeg går ud fra, at den gør det. Jeg tror, at hele skaberværket priser Gud. Jeg tror, at geparden priser Gud, hver gang den løber så hurtigt, som den kan – og nyder den fantastiske fysik, som den er skabt med.

Om det opleves som en leg for geparden,

at skaffe føde, ved jeg ikke. Men vi kender alle, hvordan nuttede killinger leger sammen. De forbereder sig på mere alvorlige opgaver, når de bliver store.

Den Olympiske sprinter Eric Liddell (1890-1943) sagde engang. ”Jeg tror på, at Gud skabte mig til en opgave: at missionere. Men han skabte mig også hurtig!

Og hver gang jeg løber, så mærker jeg hans velbehag.“ Eric Liddell brugte sine idrætslige evner til at prise Gud. Han nød at løbe, fordi han kunne mærke, at den evne var en gave. Da den karriere var ovre, rejste han til Kina, hvor han fortsatte arbejdet som missionær til sin død i en fangelejr under anden verdenskrig.

Du bør læse hans livshistorie. Den er mildest talt inspirerende.

Tema: Gud leger

25

Vores sundhedsbudskab er en velsignelse, og som sådan rummer den så meget mere end blot, hvad man putter i munden, og om det får os til at leve nogle år ekstra. Det handler om at være alt det, Gud vil, at jeg skal være.

FORMÅLET Jeg ved, at jeg er skabt til et formål. Jeg ved, at Gud har en særlig opgave til mig.

Jeg ved, at mit tilhørsforhold til Syvende Dags Adventistkirken er alt andet end tilfældigt. Enhver kan læse Matthæusevangeliet 25 og vide med det samme, hvad formålet er med ens liv: at klæde dem, der mangler tøj, at besøge dem, der er syge, at besøge dem, der sidder i fængsel.

Det er det, vi er sat i verden for. Når vi tager imod hele pakken af, hvad Gud tilbyder, så behøver dette formål ikke være en pligt som noget, vi gør af tvang. Det bliver en glæde. Det bliver en nydelse at bringe glæde til andre.

Jeg er også overbevist om, at alle mennesker har en forpligtelse til at fremskynde Guds store dag (2 Peter 3,12). Og den forpligtelse, det formål, kan udtrykkes på mange måder. Vi udtrykker også vores formål, når vi nyder Guds velsignelser. Ingenting glæder mig mere juleaften end at se mine børn nyde de gaver, de har fået. De siger tak ved deres leg, om de er klar over det eller ej. Det samme kunne siges om det liv, Gud har givet os.

Hvorfor skulle han ikke glædes ved synet af mennesker, som lever og nyder skaberværket? Mon ikke man kan være et lys, også når man leger?

Er det Kristus, der driver mig, så vil det følge naturligt, at jeg giver guldkornene videre. Han vil, at vi skal have overskud på alle måder, ikke mindst her og nu. At vandre med Jesus giver dig en angrebsvinkel på livet, som gør hverdagen til en glæde. Problemer bliver til udfordringer.

Sure pligter bliver til muligheder til at give glæden videre.

Som adventister står vi i den unikke situation, at vi ser mennesket som en enhed. Det vil sige, at din krop er virkelig din krop, og når vi kommer i himlen, vil

der også være tale om reelle fysiske størrelser. Det, du gør med din krop, er en forlængelse af dit åndelige liv. Vi falder til gengæld tit i den faldgrube, at en ellers fin drøftelse af formålet bliver reduceret til en tør udredning af ”sundhedsbudskabet“. Vores sundhedsbudskab er en velsignelse, og som sådan rummer den så meget mere end blot, hvad man putter i munden, og om det får os til at leve nogle år ekstra. Det handler om at være alt det, Gud vil, at jeg skal være.

Lad os for et øjeblik forestille os at vi er i himlen. Vilkårene vil være anderledes der. Ondskaben er væk. Kampen er overstået. Der er ikke flere faderløse eller enker at hjælpe. Hvad skal vi så bruge tiden på? Mon ikke vi skal boltre os i universet, nyde skaberværket med en frihed og ro, som vi aldrig før har oplevet?

Jeg forestiller mig, at hver gang du eller jeg har en kropslig erfaring, som er helt fantastisk, så er det, som om vi får en lille forsmag på livet i himlen – hvor smerte, gråd og elendighed er væk.

Motion for mig er så meget mere end blot at stille sig på et løbebånd og indbetale 30 min. på kontoen for et langt liv.

Der er glæde! Der er energi! Der er leg!

Forventningens glæde før, bevægelsens glæde under, og den søde træthed efter solid fysisk udmattelse. Jeg ser det som en velsignelse fra oven, hvor mit sind bliver befriet fra bekymringerne, og jeg får lov til bare at være i oplevelsen.

TILBAGE TIL FORMÅLET Videnskaben har for længst opdaget, hvad vi har vidst hele tiden: at fysisk aktivitet er godt for hele mennesket. Når vi er aktive, sættes der processer i gang, som befrier kroppens nydelseshormoner. Jeg bliver glad af det, og det holder i mange timer. Hvis man ikke har erfaret dette

fænomen, kan det være en ide at prøve sig frem med forskellige motionsformer, indtil nydelsen indtræffer. Der er store individuelle forskelle.

Den gang Adam og Eva blev udelukket fra Edens have, blev der lyst en række forbandelser over deres fremtidige liv på jorden. En af dem lød: ”I dit ansigts sved skal du spise dit brød.“ Jeg vil foreslå, at det også kan ses som en velsignelse i forklædning. Det var et nødvendigt præmis for livet efter syndens indtog, men Gud glemmer ikke mennesket.

For når vi sveder, når vi arbejder os til appetitten, smager det daglige brød så meget sødere. Det er derfor, jeg nyder at undervise kano. For både jeg og dem, jeg tager med ud, bliver så dejlig sultne bagefter. Jeg smiler. Jeg kigger op mod himlen og tænker på, at Gud har givet mig denne oplevelse for at sige, at han elsker mig.

Hvad der ellers måtte være af udfordringer og kampe i mit liv, så har jeg og Gud dette øjeblik sammen. Et øjeblik, hvor tiden står stille, og jeg kan stille mig tilfreds med blot at nyde en lille stund.

KARSTEN RYTMAN DE LANGE nyder mange former for bevægelse – både alene og sammen med andre.

For ham er det også at prise Gud.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

26

Vejlefjordskolen

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Vejlefjordskolens arkiv

ELEVREKRUTTERING

PÅ HØJTRYK Det er højsæson for elevrekruttering! Nye efterskoleelever indløbende, eftersom vi har åbent hus for efterskolen hver måned.

For gymnasiet er det primært i den kommende måneds tid, at det er aktuelt. Vi har allerede haft åbent hus i januar for gymnasiet. Men hvad er det bedste ved Vejlefjordskolens gymnasium?

Vi har spurgt nogle af eleverne...

”Det bedste ved Vejlefjord er helt klart det nærvær, som man har med sine medmennesker. Det er ikke mange andre steder, at man har de samme muligheder som her for at interagere med så mange forskellige grupper af mennesker. Det er en øjenåbner.“ Cecilie Kivikoski Kalvåg, 3.g ”Det, som jeg synes, er det bedste ved Vejlefjord, er det fællesskab, som der er her. Specielt det at man i klassen danner et helt specielt bånd. Jeg har fået nogle venner for livet. Og ikke kun fællesskab mellem elever, men også mellem elever og lærere, hvor langt og dybt lærerne går for at gøre det godt for os elever.“ Christian Mathias Eghave Jakobsen, 3.g.

”Vejlefjordskolen er et utroligt dejligt sted. Det bedste er helt klart, at man har mulighed for at komme som den man er, skolen rummer en masse forskellige mennesker som får lov at udvikle sig på tusind forskellige måder. Udover det er der en hel masse, som deltager i frivilligt arbejde og hjælper til i kirken, hvilket påvirker andre elever til at give ud af sig og give en hjælpende hånd der, hvor der er et behov. Det er utrolig beundringsværdigt.“ Victoria Tang-Nielsen, 1.g

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Vejlefjordskolen

”Sammenhold mellem forskellige personer.

Fællesskabet blandt klasserne. Det bliver ens andet hjem. Skolen udvikler en, og man bliver mere selvstændig.

Man får venner for livet“ Frederikke Rose Grøn Johnsen, 1.g

27

”Det bedste ved at gå på Vejlefjordskolen er, at du har dine venner rundt om dig hele tiden. Det sociale foregår ikke kun efter skole, men bliver også inkluderet i undervisningen. Man får et helt andet forhold til ens lærere, fordi det er en lille skole. En ting, som jeg er rigtig glad for, er, at jeg er blevet meget mere selvstændig. Jeg ringer sjældent hjem, fordi der sker så meget hver dag, og fordi jeg vender de beslutninger, som jeg skal tage, med kostvagterne eller volontørerne.“ Julie Riis Hedelund, 1.g

”Det bedste ved Vejlefjord er, du kan have det sjovt og gå i skole samtidig. Og uanset hvem du er, er der plads ads til at være dig.“ Emma Solee Madsen, 2.g

Arrangementer i kalenderen fe februar - marts 2017 2 februar kl. 16-20.30: 2.

Bestyrelsesmøde B 7. februar kl. 13-15: 7 Åbent hus Å 12.-16. februar 1 Gymnasiet på skitur i Norge G

”Det bedste ved Vejlefjord er, at man lynhurtigt får meget tætte venner, hvis man blot ønsker det. Alle er accepteret, og man føler sig hurtigt tilpas her. Desuden lærer man hinanden at kende på en helt særlig måde, når man bor sammen.“

12.-21. februar: Vinterferie 1 2 22.-26. februar: Inspirationsuge med Paul King Brown 26.-28. februar: Internationalt lovsangs- og fodboldstævne 5. marts: Fastelavnsfest

Thereza Maria Neesgaard, 2.g

6. marts: Forældresamtaler for efterskolen 8.-18. marts: G10 på studietur til New York 19.-28. marts: Påskeferie

Så uanset hvem du er:

2. april kl. 19.30: Forårskoncert og kunstudstilling

Velkommen til Vejlefjord!

HOLGER DAUGAARD

Vores næste Åbent hus er søndag 7. februar kl.

13-15

er biolog og rektor for Vejlefjordskolen.

I sin fritid dyrker han sin interesse for fugle og natur.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

28

ADRA · Interview

En kommer Velkommen til Jens Vesterager, ADRA Danmarks ny generalsekretær Teks: Bjørn Krøll / Foto: Jacob Nue Sønderstrup, Bjørn Krøll

Jens, hvad er din baggrund?

I korte træk er jeg 53 år, uddannet ”u-landsagronom“ (cand. agro., ph.d.), og har gennem mere end 20 år arbejdet med udvikling, nødhjælp og forskning.

Jeg har været en kristen hele mit liv og er opvokset i et hjem, hvor praktisk kristendom var en naturlig del af hverdagen.

På gården, hvor jeg voksede op, havde vi i lange perioder mennesker boende, som havde ondt i livet og havde brug for omsorg, og mine forældre startede missions- og hjælpearbejde i Tanzania.

Hvad har fået dig til at sige ja til posten som ADRAs generalsekretær?

Stillingen giver mig en unik platform til at arbejde med det, som jeg brænder for.

Jeg elsker at medvirke til, at mennesker kommer ud af nød, fattigdom og undertrykkelse og at opleve personer, familier og hele lokalsamfund blive mere selvhjulpne. Man kan ikke beskæftige sig med noget mere meningsfyldt.

Hvad forventer du at kunne bidrage med, og hvilke mål har du sat for ADRA med dig som generalsekretær?

Udviklingsbranchen er i en brydningstid, hvor alt er under forandring. Det er vigtigt at planlægge og have strategier – men ligeså vigtigt at være forandringsparate og at kunne navigere i skiftende farvand. Jeg vil gerne bidrage til, at ADRA har retning og samtidig er klar til fremtidens udfordringer.

Jeg ønsker at se en tættere samklang mellem ADRAs og kirkens arbejde - både i Danmark og i syd. Alt udviklingsarbejde er baseret på værdier, og det er vigtigt, at vores kristne værdier og kirkelige ståsted tænkes mere ind som et aktiv i ADRAs udviklingssamarbejde. Der er mange fordele ved at være en trosbaseret hjælpeorganisation.

Samarbejdet mellem ADRA og HappyHand butikkerne og de frivillige er noget, som jeg håber, vi kan udbygge.

Jeg vil arbejde for, at flere unge fra kirken og uden for kirken engagerer sig i ADRA ungdom. Jeg ønsker at se et mere folkeligt ADRA, hvor vores arbejde er mere kendt og opnår bredere støtte og opbakning i den danske befolkning. Derudover vil jeg arbejde for, at ADRA fortsat kan være i front mht. at samarbejde med det private erhvervsliv i udviklingsarbejdet og fattigdomsbekæmpelse.

Hvordan mener du ADRAs rolle er i forhold til kirken?

BJØRN KRØLL Brænder for sit arbejde i ADRA. Føler sig velsignet og er glad for at være en del af fællesskabet i Nærum menighed.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Jeg ser ADRA som en del af Kristi legeme: Vi er ”armene“ som rækker ud.

ADRA arbejder på vegne af kirken og repræsenterer kirken. Vi forkynder en kærlig Gud i handling. Den store kirkefader Augustin sagde: ”Gå ud og forkynd

evangeliet – brug ord om nødvendigt.“ Guds eksistens og kærlighed forkyndes gennem vores arbejde blandt de mest fattige, nødstedte og udsatte rundt omkring i verden – ikke så meget i ord, men i handling. Vi reflekterer Guds karakter af omsorg og barmhjertighed. I Ordsp 14,31 står der: ”Den, der undertrykker den svage, håner hans skaber, den, der forbarmer sig over den fattige, ærer hans skaber.“ ADRA hjælper de fattige og nødlidende på vegne af kirken, og på den måde ærer vi Gud! Det er det ene perspektiv – altså, at mennesker skal se og opleve Gud gennem ADRAs (og dermed kirkens) hjælp og omsorg. Samtidig er det vigtigt, at vi ”ser Jesus“ i de mennesker, vi hjælper . Vi læser i Matt 26,40: ”Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig.“ Jeg tror, at det er lige så vigtigt, at vi har det perspektiv at vi ser Jesus i de mennesker, vi hjælper.

Kan ADRA gøre en forskel i den verden, vi oplever?

JA! ADRA GØR en kæmpe forskel. ADRA er en unik organisation, som lindrer menneskelig nød og udbreder Guds riges værdier med fred, retfærdighed, omsorg og barmhjertighed. Det er vores opgave.

Jeg har stillet mig til rådighed for at stå i spidsen for det arbejde – og det føler jeg mig enormt ydmyg overfor. Men jeg tror, at med Guds hjælp og lidt håndkraft kan vi fortsat udrette store ting.

ADRA · Interview

... en går Lehnart, hvad fik dig i sin tid til at sige ja til posten som ADRA Danmarks generalsekretær?

Jeg havde oplevet rigtig mange store og spændende ting i min karriere, men jeg ønskede at lægge mine sidste år på arbejdsmarkedet i den kirke, jeg elsker.

Hvilke mål havde du sat for ADRA med dig som leder, da du startede?

I en af de første artikler jeg skrev i ADRA Nyt, brugte jeg et billede fra fodboldverdenen. Jeg beskrev drømmen om at spille i superligaen. For mig handlede det om at lede en professionel organisation, der er anerkendt for sit arbejde, som kan spille bold med de store, og som kirken kunne være stolt af. For mig var det Guds værk.

Bestyrelsen pålagde mig, at få skåret ned i de antal overarbejdstimer personalet havde. Derfor brugte jeg rigtig megen energi på at flytte ADRA fra at være en pionervirksomhed til en netværksorganisation med klare retningslinjer, politikker og strategier, der har indflydelse i en større sammenhæng.

Hvilke successer vil du fremhæve?

Vi kom til at spille i Superligaen. Vi kom på finansloven både med en humanitær partnerskabsaftale med udenrigsministeriet og en rammeaftale for udviklingsarbejdet. Vi har været med til at skabe forandringer, som er så store, at vi selv overraskes. Fred i det nordlige Uganda, det førende medieprogram i Malawi, første pris som Afrikas bedste børneprogram osv.

Den tillid, der er opbygget til ADRA, medfører også, at vi hvert år får mange penge, vi kan bruge, som vi vil, i nye katastrofer. Vi har også været med i Danmarks Indsamling nu på tiende år.

29

STOR TAK TIL LEHNART FALK

Vi har opbygget en ny hjemmeside, er på Facebook med mange følgere, og mange tusinde hører nu om det arbejde, Adventistkirken gør for andre.

Hvordan har du oplevet samarbejdet med ADRA-netværket – både lokale kontorer og ADRA International?

ADRA er en mærkelig størrelse, og det gøres ikke nemmere af, at relationen til Adventistkirken globalt ikke har været klart defineret. De fleste grå hår stammer rent faktisk fra kampe om interne strukturer og ikke kampe for det udadvendte arbejde med verdens mest sårbare.

Da vi forsøgte at forklare en konsulent i Uganda sammenhængen mellem ADRAkontorerne i ADRA netværket og ADRA netværkets relation til kirken, så udbrød han spontant: ”Jeg er ikke enig med jeres teologi, men der må være en Gud, hvis I kan få det til at fungere.“ Heldigvis ser det nu ud til, at Generalkonferencen er opsat på at ændre relationerne. Det glæder jeg mig over på ADRAs vegne.

to talenter kan blive til fire. Vi må holde op med at behandle andre som svage, ubrugelige og fortabte, og se os selv som de kloge, der kender hele sandheden eller har løsningen på alt. Vi må stoppe med at forsøge at løse andres problemer på vores måde og hellere støtte deres vækst med nåde og omsorg. Så frigives de Guds skabte indre ressourcer. Er det ikke evangeliet? Mit arbejde har på mange måder været at leve evangeliet uden ord. At skabe liv og liv i overflod, som Jesus siger det.

Det har været fantastisk. Mange gange har jeg oplevet at døre åbnes, hvor jeg kun så en mur. Jeg har ikke sagt det højt ret ofte, fordi jeg hellere ville være ydmyg og taknemmelig, men jeg har mange gange sagt til min hustru: ”Nå det var sådan, Herren ville løse problemet.“ Jeg kan kun ønske min efterfølger Guds velsignelser med ordene fra Josva 1,8: ”Jeg har indsat dig; vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din Gud er med dig overalt, hvor du går.“

Har du opnået, det du ville?

I forbindelse med min afsked har jeg fået utrolig megen positiv feedback fra det globale ADRA netværk, men jeg er sådan skruet sammen, at jeg aldrig bliver tilfreds. Jeg tror, at den dag du holder op med at drømme og have visioner, så dør du.

Hvad har du lært undervejs?

Måske den vigtigste lektie er forståelsen af, hvor vidunderligt vi er skabt. Der ligger en utrolig evne, trang og et potentiale til vækst i hvert eneste menneske.

Udvikling handler om at få denne trang sluppet fri, så de

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

30

Vi siger tillykke

Fødselsdage Februar

Marts

90 ÅR

95 ÅR

11. Grethe Irene Raundahl Røddingvej 6 B, 8800 Viborg

21. Ingeborg D. Simonsen Frederiksborg Allé 23, 0006 8920 Randers NV

85 ÅR 1. Kirsten Bernstein Heksehøjen 8, 4700 Næstved

80 ÅR 9. Hardi Ovesen Krabbesgade 32, 1.th.

8620 Kjellerup 12. Else Irene Nielsen Lathyrusvej 50 3300 Frederiksværk

75 ÅR 3. Elizabeth Andreassen Odensevej 108, st.th.

4700 Næstved 3. Bente Stillinge Lynæsvej 9, 4700 Næstved 9. Lilli Lund Iglsøvej 24, 7850 Stoholm 11. Ingmar Svendsen Bøgevangen 3, 5462 Morud

70 ÅR 10. Bertha Hansen Gråstenvej 21, 01.tv.

6200 Aabenraa 11. Jette Stegemüller Fuglesangs Allé 115, st.mf.

8210 Aarhus V 21. Vibe Capion Tranevej 83, 8721 Daugård

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

90 ÅR

75 ÅR 7. Grethe Maachi Bogfinkevej 61, st.th 8210 Aarhus V 31. Kurt Johansen Luthersvej 2 9440 Aabybro

6. Hans Langhoff Toftegade 61, 2., 7500 Holstebro 9. Frank Sørensen Faurbyvej 5b, st.tv.

4654 Faxe Ladeplads 31. Edel Lassen Øverødvej 102 D, 2, 2840 Holte

85 ÅR 14. Keth Gabo Kildeager 23, 2.th.

2700 Brønshøj 21. Aase Christensen Højmose Vænge 15, 2.th.

2970 Hørsholm

70 ÅR 8. Cyrill Holtse Frederiksgade 6, 1.th.

3400 Hillerød 10. Lillian Møller-Johansen Gammel Vejlevej 25 8721 Daugård 20. Benny Hvitved Møllehøj 43, 4591 Føllenslev 22. Inger Margrethe Froberg Ollinghedevej 4, 6933 Kibæk

30. Vagner Lund Lendemosevej 4 A, 116 2850 Nærum

80 ÅR 4. Ruth Falk Tindbæk Byvej 38, 8830 Tjele 8. Peter Sørensen Strandgårdsvej 47, 3050 Humlebæk 31. Jemima Jørgensen Gl. Vejlevej 24 D 8721 Daugård

Kære abonnenter Runde fødselsdage bliver annonceret i Adventnyt, fra du fylder 70 år, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag oplyst i Adventnyt, så giv besked senest 3 måneder før til adventnyt@adventist.dk eller ved at ringe til Marianne Kjøller, 4558 7794.

Vi siger tillykke · Annoncer

Fødsel & barnevelsignelse ELINDA GILLE Her er Mika med sin lillesøster Elinda, der blev født den 7. september 2016.

Vi glæder os sammen med forældrene Sarah og Mats Gille fra Herning menighed og ønsker Guds velsignelse og alt godt fremover.

Sven Hagen Jensen

ALEXANDRIA MAIAYE A WIVINE NTAWURUHUNGA KABAMI OG BOSCO BONANE Sabbatten den 19. november havde vi i Randers menighed den glæde at optage et ungt ægtepar på deres tro. Det er Wivine Ntawuruhunga Kabami og Bosco Bonane. Vi ønsker hjertelig tillykke og Guds velsignelse og velkommen i menigheden.

John Pedersen

S Sabbatten den 19. november havde Rødekro meb nighed den store glæde at n opleve en barnevelsignelse. o Roselyne og John Kemunto R Maiaye fik deres lille pige M Alexandria velsignet. Vi ønA ssker dem Guds velsignelse.

Tony Butenko T

18/30 weekend Social justice e 17.-19. februar i Nærum ... eftertanke, diskussion, visioner og praktiske tankerr ...

Social retfærdighed – pladderhumanisme eller kristen kerneværdi? René Bidstrup trup Den historiske Jesus og social retfærdighed. Tom de Bruin Guds rige vs. Verdens riger – social retfærdighed i Johannes Åbenbaring. René Bidstrup Profetier, social retfærdighed og kirken. Tom de Bruin ADRA Hvordan udrydder vi fattigdom og arbejder for en social retfærdig verden?

Hvordan sætter vi troen ind i handling?

TILMELDING på ung.adventist.dk senest 10. februar 2017.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Tillykke med ...

Optagelse

31

32

Annoncer

Taler: Fuller Anthony

EJLEFJ TS 2017 · V 3.-5. MAR G: TILMELDIN len.dk jlefjordsko tilmeld@ve ar u br . fe senest 20

am Lovsangsteuckle m. Geoff M

DSTÆVNE

L OG FODBO VSANGSO L T L A N IO EN INTERNAT ORDSKOL

ABONNER PÅ

EN DAGLIG ANDAGT ”Øjeblikke med Gud“ hedder andagtsbogen for 2017, som udsendes dagligt på email. Det er små korte andagtsstykker fyldt med inspirerende tekster om håb, opmuntring og kærlighed.

Bogen er skrevet af Brenda Walsh og oversat af Birthe Bayer. Brenda har skrevet flere bøger og har rejst en del i forbindelse med hendes taler. Hun er en overgivet kristen med længslen efter at gå derhen, hvor Gud leder hende.

Tilmelding: adventist.dk/andagt

E R REFO RMAT I O N EN GÅ ET I STÅ?

Bibelstævne på Himmerlandsgården 31. marts - 2. april Hvem var Martin Luther?

Hvad var reformationens fokus og er det relevant i 2017?

Var der andre reformationer, og hvad kan vi lære af dem?

Har kirken fortsat behov for at blive reformeret?

INSPIRERENDE OG KOMPETENTE UNDERVISERE • Arthur Hansen lærer ved Vejlefjordskolen • René Bidstrup præst i Ringsted og Køge

BLIV FAST BIDRAGSYDER adra.dk > STØT > Fast bidrag • send en e-mail på info@adra.dk • ring til os på 4558 7700

• Richard Müller dr. theol. med speciale i kirkehistorie, præst og forfatter • Sven Hagen Jensen tidligere leder af K-skolen, præst i Nordvestjylland • Lasse Bech præst ved Vejlefjordskolen, leder er af Adventistkirkens afdeling for religionsfrihed

TILMELDING SENEST 1. MARTS adventist.dk · kskolen.dk · tlf. 4558 7770

ALT TØMRER- & SNEDKERARBEJDE UDFØRES

v/ David Melkersen tlf. +45 2182 3883 david@melkersens.dk www.melkersens.dk

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

BORNHOLM · TEJN

Dejlig ferielejlighed 100 m fra hyggeligt havnemiljø. Egen parkeringsplads og indgang.

Kontakt Flemming Koch på 20 87 02 22 / flemming@odell.dk

KEHAP-FONDEN Der kan søges om bevilling til konkrete projekter i Danmark, der har målbare målsætninger i overensstemmelse med fondens formål. Fonden prioriterer projekter, der har til formål at skabe vækst og fremgang for Adventistkirken i Danmark.

Næste deadline for ansøgning om bevilling er 2. juni 2017.

Annoncer · Vi mindes

33

Æret være...

Vi søger 1 lærer på fuld tid fra 1. august 2017 Er du vores nye kollega?

Ringsted Privatskole har ca. 120 elever fordelt på 0.-9. klasse og 9 lærere. Vi tilbyder vores elever en undervisning, der bygger på en kristen grundholdning med vægt på høj faglig kvalitet, men ser det også som en fornem opgave at være med til at udvikle positive og videbegærlige mennesker med livsmod og respekt for livet.

Vi forventer ...

• at du brænder for at arbejde på en lille, kristen friskole og har lyst til et arbejde med udfordringer • at du er åben og engageret • at du er fleksibel • at du kan identificere dig med skolens værdigrundlag Vi vil gerne ansætte en person, der har interesse i at undervise vores yngste klasser. Føler du, at dette ikke er din spidskompetence, skal det dog ikke afholde dig fra at søge stillingen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 20. februar 2017. Ansættelsen sker ifølge overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til skolens leder Mary Sandbeck, tlf. 5761 0116.

Ansøgningen stiles til: Ringsted Privatskole att. Mary Sandbeck Vibevej 13 4100 Ringsted mary@ringsted-privatskole.dk

GUDRUN LYDIA CHRISTIANSEN Fredag den 6. maj 2016 døde Gudrun Lydia Christiansen. Hun blev født den 6. september 1924 og blev således 92 år. Hun tilhørte Tórshavn menighed og boede i bygden Skála, hvor hun også blev begravet.

Lydia blev gift med Carl Juul, som døde i 1991, og de fik fire børn. Den høje alder havde efterladt sig spor i Lydias liv, og de sidste år boede hun på plejehjemmet i Runavík.

Lydia var altid positiv og let at være sammen med. Hun havde mange venner, og det kunne ses, da man tog afsked med håb om gensyn. Æret være Gudrun Lydias minde.

Bergur Jensen

HANS JACOB JØRGENSEN Den 21. oktober 2016 drog Hans Jacob Jørgensen, Allerød, sit sidste suk omgivet af sine allernærmeste. Forud var gået få måneder med leverkræft.

Hans Jacob blev født i Ribe den 22. maj 1944 i krigens sidste år, hvor han kom som en længe ventet og elsket lillebror til Evald og Lilli. Han blev født ind i en gammel adventistfamilie.

Efter et par år på Vejlefjord fuldendte han sin realeksamen i Skærbæk, hvorefter turen gik til København og omegn. Der bestred han forskellige jobs igennem årene, men menighedslivet var ikke hans første prioritet.

Familie og venner tog afsked med Hans Jacob på en smuk og fredfyldt efterårsdag i Skanse Kirkegårdskapel, hvorfra han blev bisat. Mange blomster og kranse med bånd pyntede omkring båren. En solist sang blandt andet vældig smukt: ”Se nu stiger solen af havets skød.“ Der blev talt om døden og sorgen, søsteren talte om hans barndom, og datteren fortalte gribende om sine oplevelser sammen med sin far.

Hans Jacobs sidste rejse gik til en skovkirkegård. Han efterlader sig hustruen Ulla og datteren Susanne.

Fred være med hans minde.

Lilli Nielsen

JOHANNES JENSEN Sabbatten den 5. november 2016 afgik Johannes Jensen, Holstebro menighed, ved døden. Han opnåede lige at blive 76 år, få dage før han sov ind på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

Johannes blev født i Vemb og tilbragte en stor del af sit liv på landet.

Han voksede op i et kristent hjem og havde sin trofaste gang i Folkekirken som ung. Ved en møderække i Holstebro af Gunnar D. Asholm blev han grebet af adventbudskabet. Ikke mindst overbevisningen om, at den syvende dag var Herrens helligdag, fik ham til at tilslutte sig adventistmenigheden ved dåb den 9. juli 1977.

Undervejs kom der noget på tværs, så han ikke længere kom i kirken, men for et par år siden blev han optaget på ny og glædede sig over fællesskabet med menigheden.

Johannes var altid glad for besøg og havde meget at fortælle fra sit liv.

Overbevisningen om sabbatten betød rigtig meget for ham, og han skrev flere læserbreve i det lokale dagblad, hvor han forsvarede Bibelens lære om lørdagen som hviledag.

De sidste år var præget af sygdom.

Han måtte gennemgå flere operationer og indgå i krævende behandlingsforløb. Hans sidste hilsen i et brev til undertegnede, som ankom et par dage efter dødsfaldet, indeholdt følgende ord: ”Ses vi ikke mere, så i kærlighed hos Gud engang. Johannes.“ Johannes var ugift, men efterlod sig fire brødre og en søster. Æret være Johannes Jensens minde.

Sven Hagen Jensen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

34

Vi mindes

Æret være...

MARIA VAGANU

REIMER AHNFELDT ANDERSEN

ELISE ÖSTMAN

Sønderborg menighed har mistet en kær søster, Maria Vaganu. Maria blev født i Rumænien 1. februar 1933.

Hun sov stille ind i troen på Jesus som sin frelser. Hun var på plejehjemmet i Sønderborg og fik en god pleje, men den 9. november slog hjertet for sidste gang.

Hun blev 83 år gammel. Hun kom til Danmark for ca. 30 år siden. Hendes mand Mihai og sønnen Christian kom 2 år før hende. De kom til at bo ved Viborg, hvor sønnen og hans familie stadig bor. Mihai og Maria flyttede til Sønderborg for 15 år siden.

Maria var uddannet syerske. Hun var kendt for at være meget dygtig.

Hun havde et godt og roligt ægteskab.

Maria mistede sin mand for 11 år siden, så de fik 39 gode år sammen.

De var sammen om en stor tro på Gud. Marias tanker kredsede meget omkring evigheden hos Gud. Hun længstes meget efter Jesu genkomst.

Hun talte meget om sønnen Christian og hans familie, og hvordan de alle skulle være sammen i evigheden.

Familien Dinca, som også kommer fra Rumænien, var til megen hjælp for Maria. Viorica Dinca var en stor hjælp, altid kærlig og omsorgsfuld.

Viorica besøgte Maria meget på plejehjemmet, tog hende med i kirke og sad og oversatte for hende.

Nu hviler Maria ved siden af sin mand, til Jesus kalder på dem igen. Æret være Marias minde.

Bent Nielsen

Reimer Andersen fra Vejlefjord menighed sov stille ind i troen på sin frelser torsdag den 17. november efter en lang sygdomsperiode. Reimer blev begravet fra Vejlefjordkirken den 24. november. De mange mennesker, der var til stede, vidner om en afholdt mand.

Reimer blev født i Faurskov ved Randers den 3. maj 1951. Han havde sin barndom på Bornholm og sin ungdom på Vejlefjord. Reimer blev døbt af Kaj Pedersen, da han var 15 år.

Reimer blev uddannet som tømrer og fik en bronzemedalje til sin svendeprøve. Hans dygtighed fulgte ham gennem livet. Han var afholdt på arbejdspladserne, og der stod respekt om hans arbejde. I sin ungdom, lige efter sin uddannelse, var Reimer en kort tid på Grønland og hjalp gartner Hansen. Han tog også en tur til Færøerne, hvor han arbejdede en tid. Det var her, han fandt sin hustru Johanne.

Reimer og Johanne fik fire børn sammen: Nanna, Karen, Jonas og Niclas. Johanne døde for 3 år siden, så nu har de mistet både deres mor og far. Reimer, som var syg i flere år, havde dog kræfter til at være noget for dem. De kunne altid regne med, at deres far var der for at hjælpe. Der var sammenhold i familien.

Reimer viste sit kristne sindelag på mange måder. Han var meget afholdt af de mange unge, der kom i deres hjem. Der var plads til dem alle.

Nu hviler Reimer til Jesus kommer igen for at hente sine. Æret være Reimers minde.

Bent Nielsen

Elise Östman fra Køge menighed døde i sit hjem på Søndervang i Faxe den 28. november 2016.

Elise blev født den 22. juli i 1929 i Romlund ved Viborg. 1929 var en tid, hvor økonomien var sparsom i mange familier, også i Elises, og alle måtte hjælpe. Allerede som 10-årig blev det hendes opgave at passe en bedstemor, som var meget svækket af alderdom og sygdom. Siden fulgte arbejde som tjenestepige på gårdene i området.

Som 19-årig rejste Elise til Nyhyttan i Sverige. Her blev hun døbt og tilsluttet adventistmenigheden. Siden rejste Elise til Skodsborg Badesanatorium, hvor hun tog køkkenuddannelse.

I 1962 blev Elise sygeplejerske fra Kalundborg sygehus. Sin uddannelse brugte hun på Sundby Hospital og siden på Karolinska Sjukhuset i Stockholm. I 1970 blev Elise gift med Olof Östman, og sammen flyttede de til Sollefteå, hvor Olof arbejdede som tømmerflåter og Elise som sygeplejerske på Sollefteå Sjukhuset.

I familien var Elise en meget aktiv og samlende søster, svigerinde, moster og faster, som ofte lagde hjem til familiesammenkomster i huset ved elven i den svenske storslåede natur.

Elise blev enke i 1990 og rejste kort efter til Danmark, hvor hun slog sig ned i Bjæverskov, og her sluttede hun sig til adventistmenigheden i Køge. Årene i Danmark blev tunge år, fordi Elise nu måtte kæmpe med svær sygdom, men de lyse minder og aktive år bliver aldrig glemt i familien. I 2003 flyttede Elise til Søndervang i Faxe. Æret være Elise Östmans minde.

Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Vi mindes

35

Nekrologer

ELLY DYRBY HERMANSEN

ARNE JUHL MADSEN

LIZZIE NEESGAARD JØRGENSEN

Elly Dyrby Hermansen døde den 8. december 2016 i sit hjem på Søndervang i Faxe næsten 94 år gammel.

Hun blev født den 2. februar 1923.

I sin ungdom fulgte Elly Hermansen det spor, som mange unge adventister valgte, nemlig at tage til en af kirkens institutioner, hvor der var mulighed for at få arbejde og mulighed for at arbejde for institutionens vision: at hjælpe mennesker. Som 17-årig tog Elly til Frydenstrand i Frederikshavn, og senere var hun omkring Fysisk Kuranstalt i St. Kongensgade i København.

Efter en skilsmisse valgte Elly at rejse til Randers sammen med sønnerne Finn og Ib. Her fandt hun bolig i en ejendom, hvor både forældrene og en søster også boede. I Randers arbejdede Elly som klinikassistent bl.a. ved skoletandplejen i Randers.

Sidst i 60-erne flyttede Elly til Skodsborg Badesanatorium, hvor hun gennem mange år arbejdede som chef i spisestuen indtil pensionen i 1985.

De sidste år tilbragte Elly Hermansen i en ældrebolig ved Plejecentret Søndervang i Faxe. Kort før Elly sov ind, var hun sammen med familien, og hun sagde: ”Jeg ville jo godt leve lidt længere, men jeg er ikke bange for at dø. Det er, som det skal være – men jeg kommer nu til at savne jer.“ Vi tog afsked med Elly i Adventkirken i Faxe med ordene fra Jakob Knudsens salme: ”Se, da stiger solen af hav på ny, alle dødens skygger for evigt fly.“ Æret være Elly Hermansens minde.

Carl-David Andreasen

På Luciadagen, 13. december, sov Arne Juhl Madsen stille ind. Lillejuleaften tog venner fra Adventistkirken i København afsked med Arne, inden han blev kørt til Udby på Fyn, hvor han blev lagt i jorden. Arne blev født den 17. januar 1932 og nåede næsten at blive 85 år gammel. Han havde et helt særligt forhold til Udby, hvor han igennem mange år var forpagter af Udby kro.

Han begyndte ellers som trafikassistent ved statsbanerne og senere overtrafikassistent. Han passede skinnerne og skiftesporene og nød sit arbejde. Hans mor var sagfører og hørte om nedskæringer i DSB og anbefalede, at sønnen forsøgte sig i den juridiske verden, ”for der ville altid være kriminelle,“ sagde hun, ”som skal for en dommer.“ Så Arne blev oplært af en dommer og blev dygtig til at procidere i retten. Det var igennem arbejdet i fogedretten og byretten, der bragte ham i forbindelse med kroer, når de var på vej mod en konkurs eller var gået konkurs. I denne sammenhæng endte han en årrække som forpagter af Udby Kro og fik stedet rettet op med en sund økonomi.

Arne blev døbt i 1963 af Jens Madsen og boede de sidste år i Københavnsområdet. Arne efterlader sig to børn og nære venner, der efterhånden betragtede ham som en reservebedstefar – en rolle han selv nød og holdt meget af. Vi glæder os over håbet og løftet: ”for basunen skal lyde, og de døde skal opstå som uforgængelige, og vi skal forvandles“ (1Kor 15,52). Æret være Arne Juhl Madsens minde.

Thomas Müller

Lizzie Neesgaard Jørgensen døde på Søndervang i Faxe den 31. december 2016. Lizzie var født den 4. november 1935, og hun blev således 81 år.

Lizzie var vokset op i et adventisthjem og har hele sit liv været knyttet til adventistmenigheden. De fleste år boede hun med sin familie i og omkring Roskilde, og hun var medlem af Roskilde menighed indtil sin død.

Gennem sit liv fik Lizzie mange smertefulde oplevelser med bl.a. lange sygdomsperioder og en skilsmisse, men hendes tro på Gud og fællesskabet i menigheden var hende en stadig hjælp.

Senere blev Lizzie gift med Ib Jørgensen. De seneste år boede de i Højby ved Holbæk.

I sin bibel havde Lizzie markeret ordene fra Sl 71: ”Thi du er mit håb, o Herre! Fra min ungdom var Herren min tillid“, og i den tillid sov hun ind efter flere års kamp med kræftsygdom. Også gennem de sidste års sygdom fandt Lizzie stor hjælp og glæde i tilliden til Gud og i venskabet med mange venner fra menigheden i Roskilde og Holbæk.

På grund af svigtende helbred flyttede Lizzie og Ib Jørgensen til Søndervang i Faxe i november 2016.

Det blev for Lizzie et kort ophold i Faxe, men hun glædede sig meget over de få uger, hun og Ib nåede at opleve med god pleje og tryghed.

Et stort følge af familie og venner mødtes i Adventkirken i Faxe, hvorfra Lizzie blev bisat den 10. januar 2017. Æret være Lizzie Jørgensens minde Carl-David Andreasen

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

36

Børnesiden

FOR

BØ R

N

Tekst: Nette Oliver / Foto: thinkstockphotos.com

EN NY DRENG

ER GUD GOD TIL AT LEGE GEMME? Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Det var endelig blevet lørdag morgen.

Peter skulle i kirke med sin familie. Peter glædede sig til at se sine kammerater og lege, når gudstjenesten var færdig. Da de kom ind i lokalet, hvor Peter altid var til sabbatsskole, så kunne han se, at der var en ny dreng, som ikke havde været der før. Peter satte sig ned på sin stol og kom så i tanke om, at hans mor havde lært ham at være sød mod gæsterne, for de kender jo ikke nogen. Da sabbatsskolen var ovre spurgte Peter den nye dreng, Henrik, om han ikke havde lyst til at komme med ud og lege. Det ville Henrik gerne, men han skulle lige finde sin mor og fortælle, hvor han var.

GEMME I SKOVEN De endte op med at gå ud bag kirken i skoven, hvor det var sjovt at lege gemme. ”Kender du gemmeleg Henrik?“ Det gjorde Henrik ikke. Peter fortalte, at han ville tælle til 10, og så skulle Henrik gemme sig imens, og bagefter ville Peter komme og finde ham. Henrik nikkede for at sige, at han forstod, hvad det gik ud på, og så begyndte Peter at tælle. Henrik og mange af de andre børn løb til alle sider for at gemme sig bag træerne i skoven. Peter talte til 10, og så gik han ellers i gang med at finde dem. Efter et lille øjeblik råbte Peter: ”Hvor er du?“ I det samme kom Henrik frem fra sit gemmested og sagde: ”Jeg er lige her, Peter.“ Peter smilte og for-

Børnesiden

FIND DE GEMTE ORD

V

I

N

T

E

R

Find ordene som gemmer sig i disse felter, vandret eller lodret. Der er 3 ord, som ikke er på listen. Kan du finde dem?

B

E

V

I

G

T

E

M

L

D

O

F

D

G

E

M

M

E

E

A

G

U

D

R

R

V

E

N

Y

I

V

E

R

D

B

E

GUD · LEGER · GEMME · VEN · FERIE VINTER · BEDER · GAVE · EVIGT

HVOR ER HENRIK? ”Hvor er han henne,“ tænkte Peter. Peter begyndte igen at lede og kiggede igen, hvor han havde kigget, men han kunne ikke se ham. Peter blev bange og satte sig ned og tænkte, hvad han kunne gøre.

Han bad en lille bøn til Gud, om han ikke ville hjælpe ham med at finde Henrik, og at Henrik var ok, hvor end han var. Da Peter åbnede sine øjne, var der en lille stemme i hans hoved, som sagde til ham, at han skulle prøve at sige: ”Henrik, hvor er du?“ Det havde jo virket sidst. Peter gik ind i skoven og kiggede

op i trækronerne, og så råbte han lige så højt, han kunne: ”Henrik, hvor er du?“ Ikke så langt fra ham var der en stemme, som sagde: ”Jeg er lige her henne.“ Peter blev helt overrasket over, at Henrik svarede, og han skyndte sig at gå efter lyden.

Peter råbte igen: ”Hvor er du, Henrik?“ Henrik gav igen et lille råb tilbage: ”Jeg er lige her, Peter – kom og find mig.“ Idet Henrik sagde dette, begyndte han at kravle ned fra sit skjul, og så kunne Peter endelig finde ham. Peter blev så glad for at finde ham, at han gav Henrik et stort knus og sagde, at han virkelig havde gemt sig godt. Henrik var glad for, at Peter havde fundet ham. Henrik sagde, at Peter faktisk havde været ved at finde ham flere gange, men fordi han havde siddet så stille, så havde han ikke set ham. Men de var begge enige om, at det havde været sjovt at lege, og at det var godt, at de havde fundet hinanden.

han komme frem fra sit gemmested og sige: ”Jeg er lige her – du kaldte!“ Jeg tænker nogle gange på, hvordan Gud ville være at lege med. Jeg tror, han vil være rigtig sjov. Jeg tror, han har haft en virkelig sjov leg med at skabe jorden.

At skulle finde ud af, hvordan alle dyrene skulle se ud med farver og mønstre. Jeg elsker at se på alle de forskellige sommerfugle, som Gud har skabt med hver deres mønster og farver og så mange forskellige dyr. Tænk at kunne komme på at lave både små og store dyr og farlige og venlige dyr. Han har virkelig tænkt på det hele. Kunne du måske finde på at lave et dyr og give det et navn? Prøv at tage et stykke papir og leg ligesom Gud og lav et dyr – det er ikke så nemt vel?

LEG MED GUD Sommetider kan det også være svært med Gud og se, hvor han er i din hverdag, men Gud har sagt mange gange i Bibelen, at han altid vil være der for dig og være din gode ven.

Tror du, Gud kunne være sjov at lege gemme med? Gud ville have det svært ved at holde sig gemt for dig, fordi han bare gerne vil være sammen med dig.

Han ville måske gemme sig, og når du så skal finde ham og råber: ”Hvor er du“, vil

NETTE OLIVER Bor i Nordsjælland med mand og 3 børn. Arbejder som fysioterapeut og kommer i Cafekirken, hvor hun er en del af børnekirketeamet.

Opgaveløsning: De 3 ord som er i tabellen, men ikke på listen er: tid, mund, dyb

talte Henrik, at man bare skulle give et lille pip, om hvor man er, men blive ved med at gemme sig, til man bliver fundet.

Vi prøver igen. Peter kaldte de andre børn frem, og så begyndte Peter igen at tælle forfra til 10. Nu tænkte Henrik, at han skulle gemme sig rigtig godt, så det ville tage lang tid for Peter at finde ham. Peter råbte: ”10 – nu kommer jeg.“ Henrik havde fundet et rigtig godt gemmested oppe i et træ, og han sad meget stille. Peter begyndte at lede, og han fandt mange af de andre børn, men han havde svært ved at finde Henrik. Da han syntes, han havde ledt længe, så fik han de andre børn til også at lede. De kiggede bag mange træer og omkring kirken og også indenfor, men Peter kunne ikke finde Henrik og begyndte at blive lidt bange.

37

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

38

Forvaltning

Gør de nytte på et lager?

Tekst: Jan Arne Nielsen

G

ælder det samme ikke for alt, hvad vi forvalter: Det gør ingen nytte at gemme resurser bort.

Lige nu glæder jeg mig over Adventsgaven, som blev givet den 3. december 2016. Tak! Gaven betød, at vi har tømt Dansk Bogforlag for ”Venner for Livet“og ”Puslebibler“, og ”100 kreative børneandagter“ er der gjort godt indhug i. I alt har 1.100 bøger forladt reolerne på Concordiavej og er i stedet kommet ud som gavebøger til mennesker i vores nærhed.

I Nyborg ved jeg, at biblioteket har taget imod gaven med et ”tak for de fine bøger.“ Der er en børnehave, som glade indbød min kone til at komme og være med en dag til morgensang eller oplæsning. Ja, det er rigtig dejligt at give.

Og rundt omkring i landet er der lignende gode erfaringer – nogle kan I møde her.

Må glæden ved at give – og bevidstheden om at god forvaltning ikke efterlader bøgerne på reolerne – inspirere os til at give adventsgaver hele året.

LIS BUCKA FRA KØBENHAVN MENIGHED Je gav to sæt ”VenJeg ner n for Livet“ og to sæt ”Puslebibler“ til en kri” sten veninde og hendes s søster.

Veninden har jeg s kendt længe, lige siden k vi v blev korrespondenter t sammen i Aalborg

i 1967. Og jeg ønsker så brændende, at hun også finder sabbatten.

Hun har en ikke-kristen søn, men vil selv så gerne videregive det kristne budskab til sine børnebørn, så hun ville meget gerne have bøgerne. Hun kom selv hen i kirken for at hente bøgerne – og da var jeg meget glad for, at hun sagde ”ja“ til at være med til fællesspisning.

MERETE VEDELSØ FRA ODDER MENIGHED E tidligere kollega, jeg En stadig har kontakt til, selv st om arbejdsfællesskabet o ophørte for fire år sio den.

En dag på en gåtur d spurgte hun mig, om jeg s havde noget bibelhih storie-materiale, som s jeg kunne anbefale j hende.

Hun ville gerh ne bruge det til sine børnebørn. ”Det kan du tro,“ svarede jeg, ”jeg har nogle, som er rigtig gode.“ Allerede dagen efter mødtes vi på en parkeringsplads, og da gav jeg hende et sæt ”Venner for Livet“. Næste gang vi mødes, så vil jeg give hende en ”Puslebibel“.

FORVALTNING TIENDE 10% tilhører Gud Hver person har personligt det ansvar og privilegium at returnere Guds tiende til ”forrådshuset“ som udtryk for sit forhold til Ham (3 Mos 27,30).

JAN ARNE NIELSEN er økonomichef med ansvar for Kristen forvaltning.

Adventnyt · Nr. 1 · februar 2017

Principper for tiende: Se adventist.dk/adventister/tiende Fradragsmuligheder: Se adventist.dk/adventister/skatteregler eller kontakt Marianne Kjøller, tlf. 4558 7794.

HANNA GRARUP FORTÆLLER Jeg har for lidt siden haft en meget begejstret Hassan i telefonen. Han og Helen havde besøgt nogle familier i opgangen, hvor de bor. Tre familier – både danskere og nogle af anden etnisk herkomst – havde med stor glæde og taknemmelighed taget imod både ”Venner for livet“ og ”Puslebiblen“, selvom de syntes, at det var alt for meget at tage imod. Helen og Hassan har nogle venner i København, der kommer i Pinsekirken. De var blevet vældig begejstret over de flotte bøger og havde taget dem med i kirken. Og de har meldt tilbage, at hvis det var muligt, ville de gerne have 10 sæt mere! Hassan er sikker på, at vi let kan ”komme af med“ alle de sæt, vi har fået fra h Adventsgaven, A i løbet af én uge! u

H Hassan og Helen fra H Holbæk H menighed. m

TESTAMENTE Et dødsfald kan få ualmindelig stor økonomisk betydning og konsekvens for de efterladte. Derfor er det vigtigt, at man i tide tager beslutning om sine økonomiske og arvemæssige forhold.

Det helt centrale i dit testamente vil ofte være fordelingen af din arv. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet testamente, går arven til staten.

Hvis du vil noget andet, må du oprette et testamente, hvori det gøres klart, hvem du ønsker, der skal arve efter dig.

Se adventist.dk/adventister/testamente eller kontakt Jan Arne Nielsen, tlf.

4558 7773.

Kollekt og kalender

39

KOLLEKT – 4. FEBRUAR

Det sker ...

Tekst: Thomas Müller

M

ånedens fælles kollekt går til udvikling af materialer til fejring af reformationsåret. Til oktober er det 500 år siden, Martin Luther slog sine teser op på slotskirkens dør i Wittenberg. I den forbindelse kommer Adventistkirken til at udgive et hæfte med udvalgte kapitler af ”Mod en bedre fremtid“ sat grafisk op, så det ligner et magasin i stil med det, vi tidligere har gjort med Lukasmagasinet.

Der arbejdes i øjeblikket på andre ressourcer med små videoklip, taler og inspirerende citater til de sociale medier, som bliver færdig i løbet af foråret.

Vi takker på forhånd for en generøs gave, hvor adventister får anledning til at markere sig i jubilæumsfejringen og vise, at der stadig er områder, der bør reformeres.

KOLLEKT – 4. MARTS

Integrationsarbejde Tekst: Jan Arne Nielsen / Foto: Sven Hagen Jensen

V

i er i mange menigheder privilegerede ved at have fået nye venner og kirkegængere, som ikke alle kender de danske forhold så godt.

Fx har vi i den menighed, jeg kommer i, oplevet en dejlig ny variation i fællesspisningen. Vi nyder alle børnene og burmesiske sange og andre kulturindslag, som de deler med os.

Men det er ikke det hele, som er let. Dansk og Danmark byder også på store udfordringer, når man kommer hertil som voksen. Derfor går kollekten den 4. marts til, at vi kan understøtte initiativer rundt omkring lokalt i menighederne, hvor der ønskes, at der gøres en indsats for integrationen.

Det kunne måske være til omkostninger forbundet med fx lektiegrupper for børnene, hjælp til voksne med at læse sprog eller gennemføre en uddannelse, aflastning når voksne tager uddannelse, inddragelse af børnene i spejdernes aktiviteter. Når vi ved mere om størrelsen af det indsamlede beløb, vil vi via præsterne melde ud, hvordan man i menighederne kan søge om penge til integrationsprojekter i din menighed, der er i gang eller I sætter i gang. Tak for en god gave – og tak for alt det frivillige, som gøres es i menigheden for at understøtte medlemmers behov.

FEBRUAR 04.

Kollekt: Materiale ifm.

Reformationsåret 05.-08. Newbold studietur 05.-11. Adventistkirkens skitur. Norge 15.

Adventnytonline 17.-19. 18/30 weekend. Nærum 20.

Deadline Adventnyt 02/april

MARTS 04.

Kollekt: Integrationsarbejde 03.-05. Int. lovsangs- og fodboldstævne 18.

Global Youth Day. Hele landet 15.

Adventnytonline 28.

Adventnyt 02/april udkommer 31.-02. Bibelstævne. Himmerlandsgården

APRIL 01.

02.

19.

24.

30.

Kollekt: Menighedsskolerne Spejdernes generalforsamling.

Odense Adventnytonline Deadline Adventnyt 03/juni DDU bestyrelsesmøde

www.adventist.dk/det-sker

Adventnyt · Nr. Nr 1 · februar 2017

Aktivitetskalender

Reformationsåret

Klumme

Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler?

Tekst: Thomas Müller / Foto: thinkstockphotos.com

J

esus var ikke bange for at sætte tingene på spidsen, når han underviste og skulle understrege en pointe. Overskriften er et direkte citat fra bjergprædikenen, hvor Jesus advarer os om falske profeter i fåreklæder og siger, at ”på deres frugter kan I kende dem.“ Som adventister er mange af os optaget af at ”vælge side.“ Det er vigtigt at have valgt Jesus til. Det er vigtigt at forstå, at på den yderste dag er der kun to kategorier, mennesker kan være i. Det er vigtigt dagligt at leve livet på en sådan måde, at du er en Jesu efterfølger og ikke lader en anden tage herredømmet i dit liv. Når det er sagt, er det vigtigt ikke at dømme og fordømme andre, som også er på vandring, men som måske ikke helt er kommet til samme forståelse som dig. Enten fordi du er mere moden i troen, eller fordi I ret og slet er kommet til forskellige konklusioner.

Det er så menneskeligt at springe over, hvor gærdet er lavest, eller der, hvor det kræver mindst indsats fra vores side. Derfor sætter vi vores lid til mennesker, vi beundrer, ser op til og har tillid til. Hvis de mener sådan, mener jeg også sådan. Hvis de siger det på den måde, så gør jeg også.

Men hvad gør vi, når dem vi stoler på, har sat vores lid til og ser op til, pludselig siger noget andet, end det vi forventer eller kan lide at høre? Alt for ofte vender vi det døve øre til og filtrerer det væk, vi ikke vil høre. Der er nok ikke nogen af os, der kan sige sig helt fri fra den mekanisme: at man hører det, man gerne vil høre. Derfor skal vi passe på ikke at sætte vores lid til mennesker, men til Jesus Kristus og studiet af hans ord.

Paulus advarede netop mod dette: ”Men jeg formaner

jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind. For Kloes folk har fortalt mig om jer, mine brødre, at I ligger i strid med hinanden. Jeg sigter til, at I siger hver sit: Jeg hører til Paulus, jeg til Apollos, jeg til Kefas, jeg til Kristus.

Er Kristus da blevet delt? Var det måske Paulus, der blev korsfæstet for jer, eller blev I døbt til Paulus’ navn?“ (1Kor 1,10-13). Og lidt senere skriver han: ”Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav væksten.“ Vi er ikke indbyrdes konkurrenter, men hver hinandens tjenere med forskellige nådegaver, der skal støtte og bygge legemet op.

Gode frugter vokser ikke på dårlige træer. Man plukker ikke druer af en tjørn. Du og jeg bærer frugter, og det er dagligt vores ansvar at sikre, at vi har rene motiver, oprigtig tro og en lydhør og ydmyg ånd, der ønsker at lytte til Åndens indflydelse. Vi har brug for hinanden og er først stærke, når vi står sammen.

THOMAS MÜLLER er formand for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark og leder af kirkens Mission og Strategi thomas.muller@adventist.dk

SKRØBELIG VERDEN – SIKKERT STÅSTED

Årsmøde Himmerlandsgården 2017 Husk at skrive årsmødet den 24.-28. maj i din kalender. Tilmeldingen åbner på adventist.dk den 1. marts og mere information kommer i Adventnyts aprilnummer.