2017-01 Aktive Seniorer by Adventistkirken

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

marts 2017

Seniorstævne 2017 I MESTERENS FODSPOR

Hans Tausen – den danske reformator

Jo flere, vi står sammen

Et liv i harmoni

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 1 – Marts 2017 7. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER Udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer. Det sendes også i 2016 – uden beregning – til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 60 år. Udgifterne til tryk og porto er dog stadig stigende, hvorfor gaver til bladet og foreningens arbejde modtages med tak. Gavebeløb og medlemskontigent (kr 150,- årligt) kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg. nr. 1551 konto nr. 0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og huske at øremærke beløbet til »Seniorarbejdet«. Aktiveseniorer i udlandet kan få tilsendt Aktive Seniorer som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@ hafnet.dk Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) – tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk samt Joan Kristensen & Allan Møller Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Øko-Tryk Forside: Severin - hvor seniorstævne 2017 afholdes i juli. Deadline for stof til næste blad: 15. april 2017 Næste blad udkommer: primo juni FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand & redaktør: Walder Hartmann; Næstformand: Lehnart Falk; Kasserer: Doris Jørgensen; Sekretær: Inge Bunken Aalstrup; Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henrik Jørgensen, Joan Kristensen, Bent Marcussen, Allan Møller, Hanne Schantz

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem Stof til denne side modtages med tak. Alle bidrag, kommentarer m.v. er velkomne og kan til enhver tid sendes til walder@hafnet.dk

Det er for de gamle… I Guds rige bliver vi aldrig arbejdsløse. Heller ikke når kræfterne bliver små. Vi boede i en lejlighed på anden sal på Frederiksberg, mens jeg læste. Den dag, vi kom hjem fra hospitalet med vor førstefødte, stod frk. Nielsen, som man sagde dengang, uden for sin dør i stueetagen. Hun udbrød spontant: »Åh, må jeg ikke få lov at passe ham?« Sådan blev det! Hver morgen kom frk. Nielsen op i vores lejlighed og passede vores dreng, indtil en af os kom hjem igen. Skulle vi for eksempel til møde i ’Bethesda’, kom hun også. Vi kunne kun se det som en forunderlig Guds gave. Frk. Nielsen var meget aktiv i vores lokale kirke. Hun hjalp blandt andet ved sognets ældremøder, hvor hun serverede og vaskede op. Da hun blev 80 år, stoppede hun med det og holdt samtidig op med at komme til ældremøderne. Da jeg spurgte hende hvorfor, svarede hun: »Jamen, det er jo for de gamle!« Hun kunne altså ikke tænke sig, at hun selv skulle sidde ved møderne og bare tage imod. Hun kom selvfølgelig fortsat i kirken. Opgaver til alle

Man kan opleve det samme på mange planer i det kirkelige arbejde. Mennesker, der stået i ledende positioner, kan somme tider have svært ved ’at sætte sig på bænken’. Andre kan opleve det som en befrielse at blive løst fra et mødeansvar. Sådan er vi jo så forskellige. Det er vigtigt at understrege i den forbindelse, at i Guds rige er der fortsat ansvarsfulde opgaver til os. Også når kræfterne bliver små. Tænk at få lov at sidde på stolen under mødet og bære mødet ind for Guds ansigt i bøn for både forkynderen og for de, som skal lytte! Det er en tjeneste, som stadig kan udøves, også den dag kræfterne er så små, at man ikke kan magte at komme til møde eller gudstjeneste. I Guds rige bliver vi aldrig arbejdsløse. I Guds rige kan vi virke med og bære med, også når kræfterne er meget små. Kilde: John Ørum Jørgensen, pensioneret provst, lånt fra Indre Missions Tidende.

Leder

Herre, find mig en parkeringsplads! Forleden dag læste jeg om tante Freda. Freda var en af Bilkas trofaste kunder. Når hun skulle på indkøbstur, styrede hun bare sin bil midt ud i trafikken, og fremme på den store parkeringsplads, hvor alt synes optaget, lød det hver uge: ’Kom så Georg [bilens kælenavn]. Find mig en parkeringsplads!’ Gang på gang lykkedes det. Altid kørte en venlig bilist ud fra en plads, lige når Freda havde brug for det.

Freda var gift med en præst, der følte en inderlig afsky for sin kones usmagelige overtro, som han kaldte det, og han forsømte ingen lejlighed til at lade hende det vide. En eftermiddag fik han et lift med et af menighedsrådets medlemmer. De skulle i Bilka på kirkens vegne. Trafikken var tæt – og fremme på parkeringspladsen måtte de køre rundt tre gange i jagten på en p-plads. Præstens chauffør var en stærkt troende kvinde. Pludselig hørte han hende mumle: ’Herre, find mig en parkeringsplads!’ Næsten med det samme fik han øje på en ledig plads mellem to varevogne. ’Pris Herren’ lød det fra chaufføren. De satte kursen direkte mod den ledige plads – og

kolliderede med Freda. Var det nu Georgs eller Guds skyld? Kan vi bede om hvad som helst?

Jesus udtrykker sig ganske klart:’ Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen. Beder I mig om noget i mit navn, vil jeg gøre det’. Her er ikke noget ’hvis’. Men vil det sige, at vi er i vores gode ret til at bede om en parkeringsplads eller hvad? Ifl. norske O. Hallesby er bøn først og fremmest for de hjælpeløse. Den er de hjælpeløses sidste udvej. Bøn og hjælpeløshed hører uløseligt sammen; men heldigvis er vi alle hjælpeløse, når det gælder livet som borger i Guds rige. Der synes at være tre vigtige spørgsmål, vi må stille os selv, når vi får den tanke at bede om noget: 1. Er denne bøn et udtryk for overtro, en form for besværgelse? Bruger jeg bare Gud, som én der skal sikre mig det, jeg gerne vil have?

3. Beder jeg, fordi jeg er hjælpeløs, eller beder jeg af vane, fordi jeg føler en pligt til at blande Gud ind i det, selv om jeg sagtens kunne klare det selv? Spørgsmålet er ikke så meget, hvad vi beder om – parkeringspladser, godt vejr til udflugten, eller sikkerhed på rejsen – men hvordan vi beder. Kommer vi i erkendelse af vor afmagt – eller kommer vi i egoistisk forventning om, at han vil honorere vores kristelighed og gøre, som vi siger? Jeg har selv brug for at bede, som Johannes Johansen udtrykker det i en salme: Helligånd, Guds åndedræt, lær du mig at bede ret, bed for mig, som ikke ved, hvad der tjener til min fred. Herre, bær mit suk og skrig som din bøn til Himmerig!

2. Er det en bøn ’i Jesu navn’? Det er i alt fald det krav, som Jesus selv stiller. Walder Hartmann Formand & redaktør

Nr. 1

Marts 2017

Reformationen

HANS TAUSEN

– den danske reformator Det var en bondesøn med et skarpt hoved, der var en af de drivende kræfter bag udbredelsen af reformationen i Danmark. Hans Tausen var en kontroversiel person i hans samtid, men blev mange år efter døbt »den danske Luther«

Hans Tausen blev født på en gård, et sted på Fyn i 1494 (død i 1561). Ifølge en gammel skrivelse løb han hjemmefra, da livet som bonde ikke var noget for ham. Om det faktisk hang sådan sammen ved vi ikke. Men han valgte, i stedet for bondelivet, at blive optaget i en munkeorden som han var en del af i mange år. Her opdagede man hurtigt at han var en begavet dreng og sendte ham derfor til Rostock for at læse på universitetet. Studier og »lidelseshistorier«

Her blev han fra 1516-1521 indviet i Luthers begyndende kritik af kirken og de nye humanistiske strømninger der skyllede ind over Europa. Da han vendte hjem til Danmark og blev indskrevet på Københavns Universitet, blev han også påvirket af Poul Helgesen der jo (til sin senere fortrydelse), for alvor gjorde Luthers tanker kendt i Danmark. Senere tog han selv til Wittenberg og hørte Luthers forelæsninger og blev efterhånden en overbevist reformator. Dette ved vi, fordi han i 1525 holdt en prædiken, hvori han påstod at menneskets frelse lå i troen på 4

Nr. 1

Marts 2017

Jesus alene, og ikke ved alskens gode gerninger. Dette var en af grundpillerne i Luthers lære og bevidner at Hans Tausen her var en aktiv del af den reformatoriske bevægelse. På dette tidspunkt var de reformatoriske tanker stadig ikke accepteret i Danmark og han endte med at blive kastet i, hvad der blev beskrevet som, et stinkende mørkt tårn. Dette er igen nok et udsagn man ikke skal tage for gode varer. Han havde opnået en høj stand efter mange års studier og havde indflydelsesrige venner, derfor er han sikkert blevet spærret inde under ganske fine forhold hvis man sammenligner ham med datiden mere almindelige forbrydere. Men man fremstår i et mere heroisk lys når man står fast på sin tro, trods indespærringer i ækle og trange fangehuller. Borgenes opbakning

Da han blev frigivet fortsatte han sine reformatoriske prædikener og nød en større og større tilslutning fra bønder og borgere. Hans Tausen gik endda så vidt, at han giftede sig i 1527, blot to år efter at Luther selv havde taget det store opgør med

cølibatet. Han steg samtidigt i graderne i det kirkelige hierarki og nød kongens gunst. Flere og flere bekendte sig til den lutherske kirke, og da han begyndte at prædike i København gik det for alvor hurtigt. Dermed var vejen banet for reformationens endelige indtog i Danmark i 1536. En flittig skriver forhadt af mange

Hans Tausen fortsatte sit reformatoriske virke og blev i 1542 udnævnt til Biskop. Hans store engagement i den danske reformation havde dog gjort ham rasende upopulær hos alle der frygtede et brud med paven. Men også adelige der mente at de havde krav på kirken og munkeordenernes nu ejer løse jord, så sig vrede på Tausen. Han begyndte i sin sene alderdom at skrive forklaringer til salmer og teologiske tekster, ligesom han flittigt oversatte kristne tekster. Han lavede endda sin egen bibeloversættelse der dog blev for dyr at trykke. Han gjorde i det hele taget brug af trykkekunsten til at brede sine skrifter ud til så mange som muligt. Efter sin død i 1561 blev han ikke med det samme set som den danske reformations superstjerne, hvilket kan have at gøre med tvivl om nogle af hans religiøse standpunkter. Men fra 1700 tallet og helt frem til i dag er han blevet kaldt den »danske Luther«. Utvivlsomt er det, at han havde stor indflydelse på reformationens hastige udbredelse i Danmark. Kilde: Det danske Bibelselskab

LUTHER PÅ SKOLEBÆNKEN

På Luthers tid havde de fleste Universiteter kun fire fakulteter, det teologiske, det juridiske, det medicinske og det filosofiske fakultet. Her var det teologiske fakultet, der fokuserede på studier i kristendommen, det mest prestigefyldte, og deres professorer nød for det meste ikke kun godt af højere anerkendelse, men ligeledes en højere løn Få uddannelser

I dag kan det tage ligeså lang tid at vælge sin drømmeuddannelse, som man bruger på at færdiggøre den. I dagens Danmark findes der hele 843 (2015) videregående uddannelser, i modsætning til Luthers tid hvor udvalget kunne tælles på en hånd. På Luthers tid foregik alle studier på latin, da det var kirken og elitens sprog. På dette tidspunkt og mange år frem i tiden var latin det sprog som folk på tværs af landegrænser kommunikerede på og kan sammenlignes med engelsk i vore dage. Luthers senere opgør med de latinske prædikener og latinske bibler startede dog en nedadgående spiral for det latinske sprogs dominans. I dag tales sproget ikke længere og

selvom der stadig findes mange der kan læse latin, diskuteres det stadig hvordan man talte det. Alligevel er der mange ord i vores sprog der stammer fra latin, især indenfor videnskabens verden. Munkevalg gjorde faren rasende

Luthers far ønskede at han skulle studere Jura på universitetet i Erfurt så han kunne blive dommer eller måske borgmester. Stillinger der gav både respekt og tilsvarende respektable pengesummer. Da Luther, efter at have studeret i ganske kort tid, droppede den juridiske karriere til fordel for munkekutten, blev faren rasende og frygtede at hans ellers så kloge dreng ikke ville kunne bidrage til familiens velstand og anseelse.

Læse-Luther år ’At læse Luther kan give ny inspiration og indsigt i de bibelske skrifter’ skriver Børge Haahr Andersen, rektor på Dansk Bibel Institut, i den seneste udgave af DBIposten.

Luther ønskede ikke selv, at hans navn eller bøger skulle huskes, og slet ikke at en kirke skulle have hans navn. Sådan kom det som bekendt ikke til at gå. Det er på vores bred-

degrader blevet almindeligt at smykke os med Luthers navn i både folkekirken og i kristne bevægelser. Ny erkendelse af Luther

En nyudgivelse af centrale Luherskrifter i 1980’erne på Credo Forlag og en optagethed af Luther på Dansk Bibel Institut og på Menighedsfakultetet har ændret billedet en del. En original indsats er blevet gjort på græsrodsplan af Luther-

kenderen Finn B. Andersen og hans hjemmeside lutherdansk. dk En del præster og lægforkyndere i min generation har fået en ny erkendelse af Luthers reformatoriske anliggende ved at læse nogle af Luthers egne skrifter. Vi ønsker med Luther først og fremmest at inspirere folk til at læse i Bibelen og ikke køre træt i det. Og derfor vil vi gøre Lutheråret til et læseLuther-år.. Nr. 1

Marts 2017

Bestyrelsen

Jo flere, vi står sammen… I forbindelse med årets kontingentbetaling er der sikkert mange, der stiller spørgsmålet: Er det det værd? Dette er et helt legitimt spørgsmål og ét, som vi ofte stiller. Hvis vi har småt med penge, så er spørgsmålet måske lidt for akademisk; men hvis vi er så heldige (læs: rige), at vi intet mangler, hvad skal vi så svare på spørgsmålet? For pengenes skyld

Det store januar-udsalg er netop afsluttet. Bortset fra ærgrelsen over, at vore julegaver i januar blev solgt til halv pris, så har de fleste af os nok alligevel benyttet os af nogle af de gode tilbud, som ugeaviserne har bugnet med i januar måned. Hver gang har vi sikkert også stillet spørgsmålet: Hvad er det egentlig værd? Kan jeg forsvare at bruge 500 kr. til en ny jakke, eller har jeg allerede tøj nok? Er det grådighed eller forfængelighed, der får os til overhovedet at overveje spørgsmålet? Er prisen rimelig i forhold til andet tøj, jeg har købt eller set andre købe? Alt dette er så almindeligt og velkendt for os, at vi slet ikke analyserer det, som vi her har gjort det, og måske er vore læsere utålmodige efter at høre, hvad sådanne almindeligheder skal føre til. Hvad er pointen?

Nr. 1

Marts 2017

Pointen er, at spørgsmålet: ’Er det det værd’? ligger så dybt i os alle, at vi uvilkårligt stiller det i enhver situation, hvad enten det er passende eller ej. Den moderne tankegang, i hvert fald her i Vesten, er tilbøjelig til at reducere alle livets glæder og nødvendigheder til spørgsmål om handelsmæssige mekanismer, økonomiske prioriteringer og pengemæssig værdi. For bare halvtreds år siden var det muligt at tro på sangen: ’De bedste ting i livet er gratis’. I dag ved vi, at alt har en økonomisk side. Dette gælder også arbejdet i Foreningen for danske Adventistseniorer. Jo flere, der støtter foreningen med årlige gaver (kald det bare kontingent), jo mere kan bestyrelsen arrangere til fordel for Adventistkirkens senior-medlemmer og deres venner. Er fællesskabet det værd?

Hvordan skal man ansætte værdien af kirkens seniorarbejde? Hvad gør seniorforeningen værdifuld nok? Mange af dem, der hidtil har deltaget i vore arrangementer, har fortalt, hvor stor pris de sætter på dette fællesskab, og hvor glade de er for de forskellige arrangementer. De er i det

mindste positive og udtrykker, at de synes det er det hele værd. Og når nogle således vurderer, at der er mest at vinde så lad os så lad os glædes over det – og opfordre endnu flere til, både at deltage i vore arrangementer, men også at støtte vores arbejde. Og egentlig er der ingen nedre aldersgrænse for dette. Hvis du i forvejen tilhører et stort menighedsfællesskab og ikke synes, at du har brug for flere venner, så tænk på dem, der ikke er så heldige – og for hvem det er en fest, at opleve de større fællesskaber, som opleves, når der indbydes til stævner, studiedage, sociale sammenkomster o.s.v. Hvilket udbytte giver dine gaver?

•• Du modtager Aktive Seniorer

fire gange om året – og medvirker til at alle Adventistkirkens medlemmer i Danmark, der er fyldt 65 også får det.

•• Du sikrer, at der fortsat

eksisterer en forening, der på kirkens vegne sørger for at målrette aktiviteter og projekter for den modne del af kirkens medlemsskare og deres venner.

Det er ok at være menneskelig

•• Du har indflydelse på,

hvem der får til opgave at inspirere og organisere seniorforeningens arbejde.

•• Du er med til at sikre, at

der fortsat er nogle, der arbejder med at oversætte og udgive bøger og tryksager om aktuelle emner, så også danske adventister kan føle sig orienterede om tendenser og strømninger indenfor kirke og kristendom i vor tid.

Jo flere, vi står sammen…

I vore unge dage, når vi samledes til spejderlejre eller ungdomsstævner, genlød omgivelserne ofte af tonerne fra sangen: Jo mere vi er sammen, er sammen, er sammen, Jo mere vi er sammen, Des gladere vi bli’r. Jo flere, vi står sammen, des stærkere vi bli’r. Vi har også brug for dig, så benyt indbetalingskortet, som er vedhæftet dette blad. Din gave/dit kontingent vil være det hele værd. Bestyrelsen

Der er visse skriftsteder der bare sender et stille smil over mine læber og får mig til at føle mig accepteret og forstået. Her er nogen af dem: »Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke.« 5 Mos 31,6. »Jeres skønhed skal ikke være i det ydre… men i hjertet, det skjulte menneske, med en sagtmodig og stille ånds uforgængelige skønhed, som er meget værd i Guds øjne« 1 Peter 3,4 »Thi Gud, der sagde: »Af mørke skal lys skinne frem,« han har ladet det skinne i vore hjerter til oplysning og til kundskab om Guds herlighed på Jesu Kristi ansigt. Men denne skat har vi i lerkar, for at den overvældende kraft skal være Guds og ikke vores« 2 Kor 4,6-7 »Min nåde er dig nok, for min magt udøves i magtesløshed.« Jeg vil altså helst være stolt af min magtesløshed, for at Kristi magt kan være over mig« 2 Kor 12,9 Jeg har en lille andagtsbog, skrevet af Sarah Young. Hun finder skriftsteder som er opmundtrende og fuld af kærlig omsorg, og så skriver hun dem ind i sin tekst som om Jesus sidder sammen med dig og taler direkte til dig, der læser. Jeg er blevet meget afhængig af disse omsorgsfulde og kærlige hilsner hver morgen. En af dem lød sådan her … idet Jesus taler: »Det er ok at være menneskelig. Når dine tanker vandre andre

steder hen, når du beder, så bliv ikke forbavset eller ked af det. Bare vend dine tanker tilbage til mig. Så kan vi smile lidt sammen, for jeg ved jo godt hvordan det er! Fryd dig i stedet over min store kærlighed til dig, for den er grænseløs og betingelsesløs. Hvisk mit navn med fred i sindet, idet du husker på, at jeg aldrig nogenside vil forlade dig. Hvis du gør det, vil det give dig den gave det er, at have et fredfyldt og mildt sind, hvilket er smukt i mine øjne. Når du lever i nær kontakt med mig, så vil mit lys inden i dig skinne ud på andre til velsignelse for dem. Din svaghed og sårbarhed er præcist det prisme som der skal til for at mit strålende lys når ud til andre. Min styrke og kraft viser sig på den mest effektive måde gennem din svaghed.« Det er let at få fornemmelsen af, at man ikke helt slår til. Det skorter nogen dage på energien, og der skal ikke mange aftaler samles på een dag før man føler sig lidt stresset. Man har brug for mere hvile og kan få lidt dårlig samvittighed over ikke at magte så meget som man een gang kunne. Så er det bare så skønt at lytte til Jesu stemme og forestille sig hans milde og venlige ansigt, idet han forsikre dig: »Jeg kender dig, jeg ved alt om dig. Jeg ved hvad du kan og hvad du ikke kan. Forbliv ved min side, lyt til mine ord hver dag og gør dit bedste. Da udfylder du den plads du altid har haft i mit værk.« Tekst: Joann Kristensen

Nr. 1

Marts 2017

Seniorstævne

Seniorer, sommer og SEVERIN

Endnu er der ikke meget, der signalerer sommer i naturen, men i skrivende stund er der kun 22 uger til kursuscenter Severin bliver fyldt med forventningsfulde seniorer. Planlægningen er i fuld gang. Tilmeldingerne strømmer ind. Her løfter vi lidt af sløret for, hvad der venter deltagerne, men vi minder også om, at det er tiden for indbetaling af depositum på kr. 500,-. Aldrig før har vi i februar måned haft så mange tilmeldinger til seniorernes sommertræf, som i år. Foreløbig er deltagerantallet oppe på 110, men hver dag kommer flere til, så hvis du stadig overvejer om de første mere end 100 skal have fornøjelsen af dit selskab, må du hellere sikre dig plads allerede i dag. Læs blot videre og bliv overbevist. Severins – hvem, hvad, hvor

I 1832 blev grundstenen lagt til den andelsskole vi i dag kender som Severin. Formålet var st skabe de bedste rammer for, at medlemmer af FDB kunne mødes for at udveksle ideer og uddanne sig – og dermed skabe vækst og udvikling over hele landet. Sådan var det for 83 år siden, og sådan er det i dag. Eneste forskel er, at Severin i dag ikke kun er for FDB. Severin er til for alle – altså også for senioradventister Severin har naturligvis et kommercielt fokus, fordi det er forudsætningen for, at man eksisterer, men målet er ikke at skabe så stort et overskud som muligt. Målet er at skabe de bedste rammer for leg og læring. Derfor er Severin udstyret med behagelige kursusrum, stor mødesal og værelser, der lever op til tidens standard. Severins beliggenhed er fantastisk med udsigt over Lillebælt. Adressen er: Severin, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart – telefon 63419100, og hvis du skulle have lyst til at vide lidt mere om stedet, kan du finde deres hjemmeside på Severinkursuscenter.dk

Nr. 1

Marts 2017

Indkvarteringsmuligheder m.v.

Severin råder over 76 værelser, der hvis de udnyttes optimalt giver plads til 149 personer. Det er en helt særlig oplevelse at bo på stedet, for huset er krydret med historiske minder fra andelsskoletiden og FDB. Værelserne er bl.a. udsmykket med kendte FDBplakater, bl.a. kunstneren Sikker Hansens populære motiver. Værelserne har alle TV og internetadgang. Desværre er der kun 14 enkeltværelser, men der er mulighed for at benytte nogle af de værelser, der er udstyret med Queen-size senge, som enkeltværelse. Vi kan dog risikere at måtte bede nogle få, om at sove på Hotel Comwell, der ligger på den modsatte side af vejen, men alle måltider spises i den store dejlige spisesal på Severin, hvor man sammen med den gode mad kan nyde udsigten over Lillebælt. Severin er kendt for sine delikate måltider, hvilket også gælder de vegetariske menuer. Programmet

Inspireret af de spændende navne på Severins kursuslokaler har stævneledelsen lagt et program, som byder på både inspiration, socialt samvær og kulturelle oplevelser. Hver formiddag vil der foruden en serie temamøder med Willy Aronsen fra Norge/Sverige, være mulighed for at vælge én af værkstedsgrupperne, der samles i lokaler langs ’Tankegangen’ og udfordrer fantasien med navne som: ’Balancen’, ’Bevægelsen’, ’Fremtiden’ etc.

Værkstedsgrupperne byder på:

Snarlig tilmelding tilrådes:

• • • • • •

Som det allerede fremgår af ovenstående er interessen for seniorstævnet stor, hvorfor det er klogt at reservere et værelse allerede nu. Prisen for deltagelse i stævnet er kr. 3.000- pr. person, som vi beder om at få indbetalt på flg. måde: Senest 1. april indbetales kr. 500- i depositum på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 0006902154. Dette depositum er din bindende tilmelding til stævnet og refunderes ikke. Senest 1. juni indbetales resten af beløbet på samme konto. Vi opfordrer i øvrigt alle deltagere til at tegne en rejse/afbestillingsforsikring, så du i tilfælde af sygdom, der forhindrer dig i at deltage i stævnet, kan få dine penge tilbage. Tilmelding foregår i øvrigt enten pr. e-mail: walder@hafnet.dk eller telefon 29928876.

Bibelstudier v/ Ervin Thomsen, USA Herregårdsliv på Fyn v/ Arthur Hansen Jeg samler på bibler v/ Johnny Kaspersen Syng og bliv glad v/ Joann Kristensen Bliv fit for fight v/ Inge Aalestrup Vi maler på sten v/ Doris Kjøller Svendsen

Du må meget gerne på forhånd overveje, hvilken af disse værkstedsgrupper du kunne tænke dig at deltage i, så vi allerede den første aften kan tildele grupperne det lokale, som de skal samles i. Eftermiddagene vil blive benyttet til udflugter eller personlig afslapning. For dem, der er hjemme på Severin, vil der være mulighed for at købe sig adgang til det spændende kagebord, men mange vil nok tage del i udflugterne, der i år byder på: • Tur til H.C. Andersens by, Odense – hvor vi naturligvis besøger hans hus, men også kan vælge Brandts m. kunstudstilling og arbejdende værksteder, eller man kan stå af i Den Fynske Landsby. • Tur til Sydfyn med muligt besøg på Egeskov slot. • Foretrækker man at deltage i en brovandring på Den gamle Lillebæltsbro eller en Marsvinetur på Lillebælt kan dette arrangeres. Aftenerne byder på sang og musik krydret med kulturelle indslag af forskellig art.

Summa, summarum

Summen af hele seniorstævnet er en særlig stemning – eller ånd – om man vil. Det hører vi hvert år fra vore deltagere. Det er den ånd, der gør Seniorstævnet til et rigtig godt sted at blive klogere, - ikke mindst på Severin. Vi ses den 18. juli!!! Walder Hartmann

Nr. 1

Marts 2017

Tanker

ET LIV I HARMONI Danmark udråbes år efter år til at være ét af verdens lykkeligste lande. Samtidig hører vi, at der aldrig har været så mange ensomme ældre, så ulykkelige unge, og så voldsomme tilfælde af mobning, som nu. Hvordan kan vi være med til at gøre en forskel for dem, der er ramt af disse tendenser? Å kunne jeg fortælle dig et eventyr, mit barn, om børn som aldrig kendte sult og grå ruiners skarn, om drenge ingen havde lært at tømme en pistol mod nattens røde hjerte og mod dagens lyse sol

… skriver Halfdan Rasmussen i et digt fra besættelsestidens Dan10

Nr. 1

Marts 2017

mark, men det eventyr kan han ikke fortælle, for verden var af lave, mennesker elskede ikke deres fjender, og det gør vi stadig ikke. Vi gør, hvad vi kan for at indsnævre næstebegrebet. Vi skaber vores egen gruppe, som vi skal elske, og definerer andre som mindre betydningsfulde end os selv, andre som vi derfor ikke har ansvar for. De er anderledes end os, og så fortrænger vi, at Jesus sagde: Hvad I har gjort imod en af disse mine mindste, har I gjort imod mig.

håb til overhovedet at lægge mærke til længere, hvordan han virker på andre. Måske har han også ulykkelige gener, så man for at behandle ham retfærdigt må se ham med hele sin familie som baggrund. Jeg har altså brug for at se på ham med et andet blik, for han er også en af Jesu brødre. Gud har også givet ham liv, for at det skulle blomstre. Hvad kan jeg gøre, for at Jesu død for ham ikke skal have været forgæves?

Fokus må flyttes fra mig til ham/hende

Vi har brug for en anden dagsorden

Hvordan kan det være, at den anden er blevet sådan, som han/ hun nu engang er? Måske er han flygtning, for hvem fremtiden tegner sig trykkende uoverskuelig, så at han er ribbet for alt

I den senere tid har vi lyttet til den mands løfter/trusler, der nu sidder som præsident for USA. Hans dagsorden kender vi. Alle uønskede skal sendes tilbage, hvor de kom fra. Hurtigst muligt

– og de svage i samfundet, de må klare sig selv, for de er selv skyld i deres skæbne. Nu er det jo altid nemmest at se, hvordan andre indsnævrer næstebegrebet. Men måske har vi selv en snert af samme tendens. De andre er anderledes, derfor handler vi, som vi gør… Men Gud lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Livet er til, for at det skal blomstre – også for de andre. Hvordan kan jeg nå dertil?

En klog mand udtrykte en gang: At elske sine fjender betyder ikke at elske det snavs, perlen ligger i, men derimod at elske den perle, som ligger i støvet. Kærlighed til andre, ven eller fjende beror altså ikke på en eller anden viljesakt, ikke på nogen form for selvbeherskelse, i kraft af hvilken jeg prøver at undertrykke enhver følelse af modvilje, men den hviler på en gave og en nåde: nye øjne at se med bliver mig skænket, og med disse øjne ser jeg noget guddommeligt i andre. ’Ikke ved magt, og ikke ved styrke, men ved min ånd, siger Hærskarers Herre!’ – Zak 4,6. Alt, hvad vi ejer, er noget, vi har fået skænket ganske gratis. Vi har midt i vores overflod været utroligt heldige, mens andre har været ramt af uheld, forfulgt af fattigdom og til tider af dødens bødler. Vi kan roligt give af os selv, fordi vi jo selv er blevet givet alt. Rettigheder – men også ansvar. Rom 8, 14-17

For alle, som drives af Guds ånd, er Guds børn. I har jo ikke fået

en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham. Vi er medarvinger med Kristus – og det forpligter. Nej til gengældelse

I fællesskabet med Jesus er der brug for at foretage en omvurdering af alle værdier. Det er vores ret, men også vort ansvar. Som Jesu medarvinger får vi lov til at gøre det efter, som Jesus viste. Hvor han mødte modstand, viste han omhu. Slog nogen ham på den ene kind, vendte han den anden til. Da de naglede ham til korset, undskyldte han dem og sagde: De ved ikke, hvad de gør. Når jeg tænker på, at hans kærlighed til mig, kostede ham livet, så er jeg også nødt til at handle anderledes end det, der muligvis er politisk korrekt, når det gælder andre. Men også nej til uretfærdighed og ondskab

Der er en stor forskel på, om en forælder tugter sit barn i vrede for at afreagere, eller for at hjælpe barnet til at udvikle sig til bedste for sig selv og det samfund han vokser op i. I virkeligheden den samme udvikling, som Gud forventer af os, hans børn, frem mod den fuldkommenhed som nok er et mål, men først og fremmest et

ideal for enhver, der ønsker en plads i Guds rige. Som Skovgaard-Petersen udtrykker det: Barneforholdet til Gud er altså ikke her – så lidt som noget andet sted i NT – blot set som et ydre efterlignelsesforhold. Man bliver ikke et Guds barn blot ved at forsøge at tage Guds kærlighed til forbillede. Barneforholdet til Gud er her tillige set som et åndeligt ophavsforhold eller afstamningsforhold. Den kærlighed, der når til ens fjender, stammer fra Gud selv, og ved den beviser vi os som børn af den himmelske fader. Ergo:

skal arbejde med os selv, se os velsignet af Gud og af andre mennesker, se, hvor meget vi egentlig har grund til at give tilbage, hvor meget kærlighed vi skylder, hvor meget ansvar, hvor meget tillid. Halfdan Rasmussen digter et andet sted: Lyser jeg nu. Er jeg f lamme? Blomstrer hver gren på min stamme? Da er det tiden at kalde: lær mig at lyse for alle!

Det er bare med at komme i gang og ikke længere gå og tænke, at andre er en trussel, - men en velsignelse. Når Gud tænker sådan, skal vi også. For vi skal være fuldkomne som ham, sagde Jesus. Der er nok at se til, så længe vi har muligheden.

Tekst: Walder Hartmann Foto: Dreamstime Nr. 1

Marts 2017

Lokalt seniorliv

SENIORLIV – fyldt med indhold Vejlefjord er for mange et begreb, der kalder billedet af livlige unge frem på nethinden. Vejlefjordkirken bliver derfor et sted, hvor mange unge får en åndelig oplevelse. Menigheden på Vejlefjord består imidlertid også af en stor gruppe seniorer, hvoraf de fleste er særdeles aktive. Deres motto synes at hedde: Det gælder ikke bare om at lægge år til livet, men mere om at fylde årene med liv.

Seniorerne har alle et langt arbejdsliv bag sig, men det betyder ikke, at de nu læner sig tilbage for blot at nyde ungdommen udfolde sig. De har tilsyneladende bestemt sig for, at seniortilværelsen også skal fyldes med indhold. For nogle bliver der så meget indhold, at de har svært ved at forestille sig, hvordan de før fik tid til at passe et arbejde. Andre tager den lidt mere med ro, men møder flittigt op, når der er anledning til det.

Seniorer omkring Vejlefjord er en privilegeret gruppe indenfor Adventistkirken i Danmark. De bor alle i nærheden af Vejlefjordkirken, der danner ramme om en mængde aktiviteter, hvor generationer mødes, oplever fællesskab og kan lære af hinanden.

Happy Hand er én af mange muligheder

Nr. 1

Marts 2017

Den forholdsvis nye genbrugsforretning – Happy Hand – i Vejle har brug for mange hænder. I ugens løb er 30-40 personer, fra flere af områdets menigheder, involveret i det frivillige

arbejde omkring butikken, der er placeret i centrum af byen og dagligt besøges af mange kunder. Lise Westing er den myndige tovholder, der sørger for at alt fungerer til perfektion, og at butikken er et levende vidnesbyrd om kristne, der ønsker at være en integreret del af lokalsamfundet. Det samme ønske gør sig gældende hos dem, der har engageret sig i arbejdet med flygtninge, underviser ældre i IT, eller deltager aktivt i græsrodsbevægelser som Amnesty International o.l. Seniorerne omkring Vejlefjord har også taget vel imod et par af menighedens nyere tiltag. I nogle år, hvor Vejlefjord menighed ikke har haft en præst med ansvar for menigheden tilknyttet, har menighedsbestyrelsen i

stedet oprettet en besøgstjeneste, hvor en række seniorer deltager som besøgere. De tager sig af besøg ved runde fødselsdage og andre mærkedage, tager på sygebesøg, og tilbyder endda en ledsageordning, hvis medlemmer har brug for hjælp i forbindelse med lægebesøg o.l. Der er også tid til hygge

En onsdag eftermiddag hver måned slapper alle af og mødes til socialt samvær. Forleden mødtes f.eks 27 til Kakao, Fastelavnsboller og Lagkage hos Signe og Walder i Daugård. Efter de kulinariske fristelser tog Tina Flinker forsamlingen med til Færøerne, idet hun viste billeder og fortalte

levende om sin deltagelse i Hjælpeaktionen deroppe. Tidligere har en lige så stor gruppe hygget sig i andre private hjem, lyttet til rejsebeskrivelser fra Australien og New Zealand, hørt inspirerende oplæsning etc. Og hyggesammenkomsterne fortsætter. Næste gang i et hjem med flygel, når vi hos Birgit skal nyde godt af Carsten Thomsens altid givende forklaringer af tekst og toner i den danske salmeskat. Vi er alle i samme båd

Da seniorerne var unge, gik mange rundt og nynnede eller fløjtede melodien til Hornbæk revyens glansnummer: Vi er alle i samme båd. Dette blev de

mindet om, da Vejlefjordkirken sidste november fejrede, at en lokal kunstner havde skænket menigheden et kirkeskib. Det gode skib HÅBET minder både seniorer og yngre kirkegængere om, at de fleste mennesker møder modgang og bølgeskvulp af forskellig art i tilværelsen. Nogle kæmper, andre sidder mere opgivende og resignerer. De tænker måske, hvad er dog et menneske i forhold til de stærke kræfter, der udfordrer os? Vi er alle i samme båd, men med Jesus ombord sejler vi ind i smult vand, og han vil føre os til den havn, hvor vi for alvor skal få lov til at opleve fællesskab og indhold i tilværelsen.

Tekst: En glad senior fra Vejlefjord menighed

Nr. 1

Marts 2017

HASDAs arkiv

TÆNK SDA-arbejdernes pensionistforening

Ved Unionens arbejdermøde blev der af pensionisterne fremsat et ønske om, at der i Danmark, i lighed med bl.a. USA og

det er allerede 25 år siden…

Norge, blev dannet en forening for pensionerede medarbejdere i Adventistsamfundet og de dermed forbundne institutioner og virksomheder. Der blev nedsat en initiativgruppe, som siden

har arbejdet med opgaven, og der indkaldes herved til stiftende generalforsamling for pensionistforeningen med valg af bestyrelse mv. Generalforsamlingen afholdes i begge konferenser i forbindelse med årsmøderne. Tid og sted for møderne bekendtgøres under årsmøderne. Yderligere oplysninger: L.M. Jensen, Odder. Den annoncerede pensionistforening har nu haft 25 år til at udvikle sig, og er i dag en forening, hvor alle seniorer er velkommen. Jubilæet vil blive markeret i forbindelse med årets seniorstævne i Middelfart. Indtryk fra Adventistsamfundets første landsmøde

Spænding, forventning, beslutsomhed, undren – alle passende adjektiver, hvis man ønsker at beskrive stemningen, da delegerede fra hele landet samledes til Adventistsamfundets første generalforsamling, der blev afholdt på Vejlefjordskolen fra 1.-5. juli. På forhånd kom de delegerede fra de enkelte landsdele med nogle meninger om, hvordan delegerede fra andre landsdele ville agere. Forventningerne blev ikke helt opfyldt, for som en delegeret udtrykte det: ’Hvor er det dejligt, at de andre er så positive’. Med en sådan opfattelse er der 14

Nr. 1

Marts 2017

lagt op til et positivt samarbejde på tværs af Storebælt. De delegerede fik ellers lidt af en chokerende modtagelse, idet det hurtigt rygtedes, at en af Adventistsamfundets højborge gennem årtier, Skodsborg Badesanatorium, samme dag havde måttet standse betalingerne. Denne nyhed bragte for en tid fornyet diskussion om afvikling af gæld, placering af ansvar etc. Efter nogle timer var man dog parat til at godtage, at denne debat var fejlplaceret ved denne generalforsamling. Når tilstrækkelig information står til rådighed, vil den blive genoptaget. Evt- ved en ekstraordinær generalforsamling i en anden organisation. Bestyrelsesudvalget arbejdede intenst under hele generalforsamlingen, men var alligevel ikke i stand til at udløse spændingen før søndag morgen, når det gjaldt landsleder. Som altid havde der været gisninger de sidste timer, før udvalget kom med sit forslag. Personer, der blev trukket ud fra møderne, løsrevne bemærkninger og naturligvis ønsketænkning, fik spændingen til at øges, og person-kombinationer hviskedes konstant i gangene… Til landsformand for Adventistsamfundet i Danmark valgtes Gunner Pedersen, 49 år og indtil valget bibellærer og præst ved Vejlefjordskolen. Ved sin side

fik Gunnar Pedersen som bestyrelsesformand Helge Andersen og som sekretær/kasserer Philip Philipsen… Den første generalforsamling for Adventistsamfundet i Danmark blev en inspirerende oplevelse. Uvisheden, der prægede de delegerede ved ankomsten var afløst af en stille glæde. Adventistsamfundet har mistet meget gennem det sidste år, men overbevisningen om en speciel opgave er stadig intakt.

De to ’nyheder’ er begge omtalt i Adventnyt 1992 og er altså en del af Adventistkirkens historie i Danmark. Hvor mange år, der endnu kan skrives historie er uvist, men hvis der skulle blive endnu 25 år, vil de fleste af nutidens læsere være skiftet ud med yngre mennesker.

Nr. 1

Marts 2017

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

Lev i dag! Lev i dag så du kan dø i morgen. Lad dit hjærte slå for mer end én. Den som skænker livet sine drømme skal forlade jorden rig og ren. Lev dit ene liv som var du viet til at sone alt hvad vi forbrød. Gør dig ren, at du en dag kan smile gennem sorgen i din egen død. Mød din død som var den livets blomstring. Høsten blusser varmt på vårens bund. Lev i dag så du kan dø i morgen lykkelig for hver en levet stund. Halfdan Rasmussen

Det sker i 2017 24.-28. maj Årsmøde Himmerlandsgården

18.-23. juli Seniorstævne Kursuscenter Severin 12. nov Seniortræf for seniorer øst for Storebælt 26. nov Seniortræf for seniorer vest for Storebælt