2017-02 Aktive Seniorer

02

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Aktive Seniorer

juni 2017

08

Seniorstævne 2017 med Willy Aronson

Et møde med Gud – indenfor murene.

04

Luthers Salmer i dansk kirkeliv.

Tag den med ro – Når timeglasset er ved at løbe ud

06

12

Nyt og noter: Aktive Seniorer Nr. 2 – Juni 2017 7. årgang ISSN: 2244-9930 AKTIVE SENIORER Udgives af Foreningen for Danske Adventistseniorer og sendes i 2017 – uden beregning – til alle medlemmer i Adventistkirken, Danmark, der er fyldt 65 år.

Da udgifterne til tryk og porto dog stadig stiger, og vi heller ikke i år modtager støtte fra bladpuljen, er vi taknemmelige for enhver gave til bladet og foreningens arbejde.

Gavebeløb og medlemskontingent kr. 150 kan indbetales på foreningens konto i Danske Bank – reg.nr. 1551 konto nr. 0006902154. Ønsker man fradragsret for gavebeløb, skal man dog i stedet indbetale direkte til Adventistkirken og blot huske at øremærke beløbet til ‘Seniorarbejdet’.

Seniorer, der bor i udlandet, kan få tilsendt AKTIVE SENIORER som pdf-fil ved at kontakte redaktøren på walder@ hafnet.dk, eller læse bladet på senior. adventist.dk Redaktion: Walder Hartmann (ansvh.) – tlf. 2992 8876 – walder@hafnet.dk samt Joan Kristensen & Allan Møller Layout: Bohsen – grafik & medier Tryk: Strandbygaard Grafisk Forside: Willy Aronsen – seniorstævnets hovedtaler. Fotograf: Tom Schandy Deadline for materiale : 25. juli 2017 Næste blad udkommer: september FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER Formand & redaktør: Walder Hartmann; Næstformand: Lehnart Falk; Kasserer: Doris Jørgensen/John Pedersen; Sekretær: Inge Bunken Aalstrup; Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Henrik Jørgensen, Joan Kristensen, Bent Markussen, Allan Møller, Hanne Schantz

FORENINGEN FOR DANSKE ADVENTISTSENIORER

Os i ellem Stof til denne side modtages med tak. Alle bidrag, kommentarer m.v. er velkomne og kan til enhver tid sendes til walder@hafnet.dk

Kassererskifte Det var med beklagelse, at bestyrelsen for seniorforeningen for nogle uger siden modtog besked om, at Doris Jørgensen gerne ville afløses som foreningens kasserer. Doris har udført et stort og omfattende arbejde for os igennem nogle år, men har fremover lovet at bruge sine kræfter til fordel for Dansk Børnefond.

Vi er klar over, at man som senior er nødt til at økonomisere med sine kræfter og sin energi, og samtidig med, at vi udtrykker tak til Doris for hendes indsats som kasserer i seniorforeningen – ønsker vi hende Guds velsignelse i hendes fortsatte arbejde til fordel for vanskeligt stillede børn i andre lande.

John Pedersen har til gengæld taget imod bestyrelsens opfordring om at træde til som kasserer – og dermed også medlemskab i bestyrelsen.

Doris slipper os ikke helt, idet hun bytter rolle med John og overtager jobbet som revisor i foreningen.

BIBLIANA

BIBLIANA er et kvartalstidsskrift, der udgives af Bibelselskabet i Danmark. I den seneste udgave er temaet: Gudstjenesten i Bibelen – og om næste udgave hedder det; Martin Luthers opgør med datidens katolske kirke var inspireret af hans læsning af Bibelen. Igennem hele hans liv var Luther engageret i at udlægge og forstå Bibelen som forelæser på universitetet, som bibelkommentator, som oversætter, som prædikant og som salmedigter.

Luther gjorde Bibelen til den øverste norm for kristen teologi og gjorde dermed op med pavekirkens kontrol. Paven, biskopperne og præsterne skulle ikke længere gøre sig til herre over den rette tolkning af Bibelen. Friheden skulle gives tilbage til læseren selv, og ethvert menneske skulle nu have ret til selv at læse og fortolke Bibelen.

I anledning af reformationsjubilæet 1517-2017 undersøger BIBLIANA i næste nummer på hvilke måder Bibelen blev reformationens bog.

Leder

Næstekærlighed – en risiko?

Vi har netop afsluttet sæsonens latinstudier med et par episoder fra Martin af Tours’ liv. I Danmark kender vi ham også som Morten Bisp. Han er skytshelgen for husdyr og tiggere og i øvrigt fransk nationalhelgen.

En af de mest kendte historier fra Martins liv handler om en kappe – en soldaterkappe – som han splitter ad i to dele og giver den ene halvdel til en frysende tigger. Samme nat fik han et syn, hvor Jesus fortalte ham, at han selv var den arme tigger. Han drømte også, at Jesus gav ham den halve kappe tilbage.

På grund af drømmen og miraklet lod Martin af Tours sig døbe. Han forlod hæren og blev munk i nærheden af Tours, hvor han grundlagde et kloster i Poitiers.

Normalt tænker vi mest på Martin i forbindelse med Mortensaften, for overleveringen siger, at idet han ikke ønskede at være biskop, gemte han sig i et skur fyldt med gæs, men de skræppede op og afslørede ham. Han blev altså biskop mod sin vilje, men dette fik ham ikke til at ændre livsstil.

De mange år som kirkeleder blev præget af hans omsorg for andre mennesker. Han fulgte ganske enkelt Bibelens ord fra Fil 2,3-5: »Gør intet af selviskhed og heller ikke af indbildskhed, men sæt i ydmyghed de andre højere end jer selv. Tænk ikke hver især på jeres eget, men tænk alle også på de andres vel«.

Hvis du skulle i audiens hos dronningen, ville du helt naturligt bukke eller neje for hende; men ellers bøjer vi os helst ikke for hinanden. Når vi bøjer os, risikerer vi at miste overblikket og overlader magten til den person, vi bøjer os for.

Da Jesus bøjede sig for dig, udsatte han sig selv for baghold, tortur, hån, spyt og svigt. Og han døde af det. Men Gud lod ham ikke blive i graven.

Jesus blev ophøjet og sidder nu ved siden af sin far i himlen.

Gud rejser enhver, der ydmyger sig for ham og for andre mennesker. At være ydmyg er: 1. at anerkende Jesus som Herre 2. at sætte andre mennesker højere end sig selv 3. at vide, at man er uendelig værdifuld for Gud Du kan læse mere om dette i Fil 2,1-18 – og tak så Gud, fordi han er værdig til at være din Herre – og at du får lov at tilhøre ham!

Det må jeg hellere bruge sommeren til at øve mig på, før næste sæsons latinstudier bringer yderligere karaktertræk frem, som jeg måtte mangle. Det kan altså også være risikabelt at studere latin.

Walder Hartmann Formand & redaktør

Nr. 2

Juni 2017

3

Det virkelig liv Dommen lød på 13 år, hvoraf 9 var ubetingede.

Er du troende?

ET MØDE MED GUD – INDENFOR MURENE Den unge mand gav mig en stor gave, da han fortalte om sin oplevelse. Mens han var dybt fortvivlet, helt alene og alt var sort, da var Gud der. Det, han fortalte mig, er noget af det mest trosstyrkende, jeg nogen sinde har hørt.

Jeg er lærer i Ringerike fængsel.

Det er snart 19 år siden, jeg blev ‘indsat’. Tiden sammen med fangerne har givet mig mange interessante og gode oplevelser.

Jeg har set en side af livet, som jeg ikke kendte tidligere, og jeg har lært meget om mennesker.

Erik

En dag blev jeg siddende for at tale med en elev, som jeg ikke havde talt ret meget med før.

Han var en ung mand midt i trediverne. Lad os kalde ham Erik.

4

Nr. 2

Juni 2017

Vi talte lidt om hans studier, og hvordan det var at følge et studium på en højskole, når han var indsat i et lukket fængsel.

Jeg fik at vide, at han havde familie, kone og tre børn – en datter på 4 år og to sønner, der var ældre. Han fortalte om, hvor taknemmelig han var for sin familie, hvordan de havde reageret, da han skulle ind til afsoning.

Hans kone havde forsikret ham om, at hun ville blive hos ham.

‘Jeg vil holde ud og vente på dig og tage imod dig, når du har afsonet’. Han fortalte om sin datter.

Da far skulle i fængsel, havde den 4-årige slået armene om halsen på ham. ‘Far, du knuser mit hjerte, men jeg elsker dig alligevel’.

Lidt efter fortalte han, hvorfor han var i fængslet. Han var dømt for at have planlagt og organiseret indførsel amfetamin.

Erik fortsatte; ‘Jeg er ked af at høre, at folk herinde klager over politi og retsvæsen. De føler sig uretfærdigt behandlet. Jeg er, om nogen, skyldig. Jeg har fortjent min straf’’.

‘Før tænkte jeg anderledes. Jeg mente ikke, at jeg gjorde noget forkert. Jeg tilbød bare noget.

Folk kunne jo selv vælge, om de ville tage stoffet. Jeg tvang ingen.

Nu kan jeg se, hvilken smerte dette påførte mange, – ikke bare den, der brugte stoffet, men det var en tragedie for hele familien’.

Vi sad længe og talte sammen.

Jeg havde undervisningsfri, og vi havde klasseværelset for os selv.

Efterhånden som samtalen skred frem (med ham som den mest talende), blev jeg mere og mere slået af hans synspunkter, hans indstilling til det at være straffet, hans holdning til det liv han måtte finde sig i i nogle år, hans taknemmelighed til familien osv. Så spurgte jeg ham forsigtigt: ‘Sig mig, er du troende?’

‘Ja det er jeg’, svarede han, og så fulgte det mest fantastiske.

Isolation, bøn, svar

Efter sin arrestation, blev han sat i isolation, mens hans sag blev efterforsket. ‘Når man er isoleret, er man helt alene. Man er totalt afskåret fra kontakt med andre mennesker. Maden kommer ind gennem en luge, eller bliver bragt af en betjent, som åbner døren et ganske kort øjeblik.

Man opholder sig i cellen 23 timer i døgnet – absolut alene.

Én time om dagen bliver man sluppet ud i en luftegård, hvor man må vandre rundt. Også der er man alene, men man må da i det mindste være ude’. [Jeg har set sådan en luftegård. Den er omtrent på størrelse med en stue]. Han fortsatte: ‘Du glemmer, hvordan det er at føre en samtale. Skal du høre en menneskelig stemme, må du tænde for fjernsynet’. [Heldigvis har de TV i cellerne].

‘Jeg sad i isolation i 3 måneder. Man kan klare at være isoleret i nogle dage eller i en uge, men 3 måneder – uden kontakt med omverdenen – gør noget ved én. Værst var det at være afskåret fra kontakt med min familie. Jeg blev mere og mere tungsindig og mismodig’.

‘Efter tre måneder var jeg fortvivlet. Jeg var virkelig deprimeret. Jeg havde nået det punkt, hvor alt bare var håbløst. Jeg gik rundt i cellen og tænkte på den forfærdelige situation, jeg var havnet i. Jeg overvejede, om jeg kunne hænge mig i dørhåndtaget. Så knælede jeg ned på betongulvet. Jeg bad’.

‘Det var faktisk første gang i mit liv, at jeg bad med egne ord. Mens jeg bad, skete der en opvågning. Jeg tænkte: Det som hænder mig er retfærdigt. Jeg har faktisk fortjent at være her. Min familie er helt uskyldig, men de bliver også straffet. Hvordan skal det gå med min trofaste og kærlige familie’?

‘Så bad jeg for dem derhjemme. Jeg bad om, at de måtte have det godt, og at de måtte klare sig.

At de måtte få styrke til at udholde dagene. Da jeg havde bedt, rejste jeg mig og tænkte: Hvad

skal jeg nu gøre? Jeg lagde mig på sengen og tændte for TV’.

‘Da billedet tonede frem på skærmen, så jeg min datters ansigt! Hendes ansigt fyldte hele skærmen. Ikke 1 sekund, men hele 10 sekunder varede det, så flyttede billedet sig. Nu så jeg min kone og mine sønner. De var der alle sammen’.

Et ‘naturligt’ mirakel

Da Erik fortalte dette, blev jeg fuldstændig overvældet. Jeg tænkte: Har Gud givet ham et overnaturligt syn? Men da han fortsatte med at fortælle, fik jeg at vide, at det, der var sket, havde en ‘naturlig’ forklaring.

‘Det var en direkte tv-transmission af ‘Allsang på grensen’.

Kunstneren, som var en af mine venner, var gået ned blandt publikum, og der sad min familie – på første række. Kunstneren var gået hen mod min familie, og så fik jeg dem at se på TV, netop som jeg havde rejst mig fra bønnen. Det var en banebrydende oplevelse’.

Jeg var overvældet. Jeg takkede ham, fordi han havde fortalt mig dette. Han havde givet mig en opmuntring ved at fortælle om sin stærke oplevelse. Han svarede: ‘Tak, fordi jeg fik lov at fortælle den’.

Endnu en detalje

Siden har jeg talt mere med Erik om denne oplevelse, og nu har han fortalt mig endnu en forunderlig detalje. Den kvindelige kunstner, der bor i USA, skulle egentlig ikke have deltaget i den nævnte tv-udsendelse. Arrangørerne havde modtaget et afbud, og kunstneren – som var

på besøg i Norge – var med kort varsel blevet bedt om at træde til som vikar. Det havde hun sagt ja til, men da hun er ven til Erik og hans familie, havde hun sat som betingelse, at de måtte deltage, som publikum, på første række. Det havde arrangørerne så ordnet.

Mange forhold samvirkede til denne hændelse. Gud brugte mennesker, der ikke anede, at de netop nu var Herrens redskaber til at give trøst og opmuntring til en fortvivlet mand. Og ikke mindst – Gud gav Erik den indskydelse at tænde for fjernsynet netop i rette øjeblik.

Imponeret over Gud

Jeg er imponeret over Gud. Gud kunne jo have sendt en engel.

Han kunne have ladet Erik høre en høj og tydelig stemme sige: ‘Erik, jeg vil være der for din familie’. I stedet lod Gud det hele ske på en måde, som en skeptiker vil kunne bortforklare, men som for den, der tror, vil være et vidunderligt mirakel – og en klar åbenbaring af Guds nærhed og omsorg.

Jeg takker Erik, der fortalte mig om sin oplevelse. Det har styrket min tro, og jeg håber, at Erik og hans familie altid vil huske denne erfaring. Herren er der altid – også når dagene bliver mørke og tunge.

Mest af alt er jeg taknemmelig til HAM – vor Herre – som er en kærlig far for os alle sammen, og som er med os hver eneste dag – lige til verdens ende.

Tekst: Thorvald Guleng i samarbejde med Erik, der har givet sin tilladelse til, at hans historie bliver trykt.

Nr. 2

Juni 2017

5

Reformationsår

MARTIN LUTHERS SALMER - ET DANSK PERSPEKTIV I anledning af 500 året for reformationen bringer vi her et kapitel fra bogen: ’Martin Luthers psalmer i de nordiska folkens liv’. Vagner Lund, der i mange år var redaktør for Hymnologiske Meddelelser og sekretær i NordHymn bidrog i 2008 til bogen med nogle eksempler på Luthers betydning i Danmarkshistorien.

I DANSK HISTORIE kan der gives adskillige eksempler på, at folkelig fællessang og ikke sjældent salmesang har kunnet anvendes som et våben mod en truende overmagt. I sangen er et måske latent fællesskab pludseligt kommet til udtryk, og er

6

Nr. 2

Juni 2017

blevet en vægtig psykologisk faktor mod det, som man har opfattet som det onde. Her har salmen haft en fremtrædende plads, og afsyngelse af en salme har til tider haft afgørende betydning i tilspidsede situationer i mange tilfælde under krige og krigshandlinger. I øjeblikke hvor en overmægtig fjende har truet frihed og national suverænitet, har det ofte set ud, som om salmesangen var den sidste udvej.

Der, hvor menneskelige ord og anstrengelser ikke længere havde effekt, har menneskets anråbelse af det guddommelige gennem salmesangen betydet et hemmeligt våben af ukendte dimensioner. Historien bekræfter også, at

syngende forsamlinger, ved deres fælles tilkendegivelse af holdning og protest, ikke sjældent har udvirket en lykkelig forløsning af en fastlåst situation.

Blandt de danske salmer der har været brugt i en opposition gennem tiderne, har Luthers salme: »Vor Gud han er så fast en borg» en åbenlys førsteplads.

Luthers såkaldte »kampsalme» rummer en dobbelthed, og trods sit klare udtryk i kristelig forstand, findes der aspekter, der umiddelbart kan overføres til en politisk og samfundsmæssig problematik. Salmen taler om en fjende, der i en teologisk forståelse vil være umisforståelig, men brugt i en samfundsmæssig betydning kan det samme billede være lige så anvendeligt på en mulig fjende af nationen.

For Danmarks vedkommende har en sådan samfundsmæssig fjende gennem århundreder været vor store nabo mod syd Tyskland. Interessant nok har denne »tyske» salme tilsyneladende ikke mistet noget af sin kraft, hvad nogen måske ville have forventet, når den har været taget i brug i folkelige danske forsamlinger.

Og netop ved en sådan folkelig sammenkomst til støtte for danskheden i Sønderjylland på »Skamlingsbanken» i 1844,

hvor ca. 12.000 mennesker var samlede, indledtes mødet med afsyngelsen af »Vor Gud han er så fast en borg».

For de dansksindede borgere i landsdelene nord og syd for den dansk­t yske grænse Nordslesvig og Sydslesvig har grænselandet i dets omskiftelser ofte kaldt på »protestsange». Fra midten af 1800-tallet og indtil anden verdenskrig har det spændte forhold mellem de to lande afspejlet sig både i skrevne og sungne sange.

Således udtrykker en af datidens kendte digtere Christian Richardt (1831-1892) sig i et digt til slesvigerne i tiden mellem de to store slesvigske krige (1857): Og vil vor Fjendes Tungemaal sig rangle om vor Have, da har vi Kæmpevisens staal vor bedste Fædregave; men kommer han med Mænd og Sværd, vil Gud, saa skal han tøve her, til død staar op af Grave.

Hvorvidt det er bevidst, at digteren her i strofens første fire linjer anvender versemålet fra »Vor Gud han er så fast en borg» og yderligere inddrager motiver, der leder tanken hen på Luthers salme, kan vi kun gisne om.

Men det principielle indhold er et stykke på vej.

Mange år senere fik Luthers salme en fornyet aktualitet under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig . I et omfang formentlig ikke tidligere oplevet indgik salmen i kirkernes gudstjeneste. Allerede den 9. april om aftenen indkaldte digterpræsten Kaj Munk til gudstjeneste i kirken i Vedersø. Her

blev Luthers salme sunget under stærke indtryk af besættelse og mørkelægning. Den efterfølgende søndag var salmen igen som en indsigelse mod besættelsen en del af gudstjenesten. Uden for kirkens liv havde salmen en lige så markant rolle. Både i Vestre Fængsel og i Frøslevlejren var salmen en fast bestanddel af det nære fællesskab mellem de internerede. I forbindelse med fangetransporterne blev salmen sunget både som en sidste hilsen og en trøst til de af kammeraterne, der var blevet udtaget til deportation til tyske koncentrationslejre.

En hændelse, der meget slående kan stå som et eksempel på et stærkt ubrydeligt sammenhold mod den tyske besættelsesmagt og samtidig på en meget smuk måde inddrager Luthers salme i en virkningshistorisk sammenhæng, der stadig kan give stof til eftertanke og forundring, udspandt sig allerede i besættelsens allerførste dage i Esbjerg. På grund af byens strategiske beliggenhed ved den jyske vestkyst og med en havn, der også omfattede formentlig den største fiskerflåde i Danmark, tæt ved 500 skibe, havde Esbjerg tyskernes største bevågenhed. Besættelsen af Norge var endnu ikke fuldført, og den tyske krigsmaskine havde behov for tilgængeligt dansk materiale til transport ad søvejen. På 2. dagen for besættelsen den 10. april forlangte den tyske kommandant følgelig, at en stor del af fiskerflåden skulle overtages af den tyske værnemagt og under tysk kommando og med enkelte fiskere ombord sejle tropper og ammunition til Norge. Hvis ikke kravet blev

imødekommet truede tyskerne med at beslaglægge hele flåden.

Esbjerg Fiskeriforening fik kun få timer til at træffe en afgørelse og indkalde skippere og redere til et møde på Sømandshjemmet. Her mødtes ca. 400-500 af foreningens medlemmer. Det var en skæbnetung dag. For fiskerne handlede det om deres liv og ejendom, og et hvilket som helst svar til tyskerne indebar en ulykke. Under et meget bevæget og følelsesladet møde hvor truslen fra overmagten forekom uomgængelig, blev man modsat frygtens råd alligevel enige om, trods alle ukendte konsekvenser, at afvise de tyske fordringer.

Som i en afmægtighedens protest og sikkert også som en bøn om guddommelig indgriben sang man sammen: »Vor Gud han er så fast en borg».

Hvad der herefter må overlades til formodninger om årsag og virkning i den givne situation, så er den historiske kendsgerning, at de tyske besættelsesmagter frafaldt deres ultimative krav.

LITTERATUR Anders Malling: »Dansk Salmehistorie» bind V, side 156-169, København 1962.

Chr. Richardt: »Digte i udvalg» bind I, side 20, København 1914.

Johs. Bredmose Simonsen: »Havn og Skibe – Esbjerg 18682000» side 155-156, Esbjerg 2000. Sven Henningsen: »Esbjerg under den anden Verdenskrig» side 34, Esbjerg 1955.

Tekst: Vagner Lund Foto: Fra bogen »Dr. Martin Luther, Psalmer og åndelige Sange« udgivet af Dansk Bogforlag i 1983.

Nr. 2

Juni 2017

7

Seniorstævne

SENIORLIV NETOP NU Netop nu glæder ca. 150 seniorer sig til sommerens seniorstævne.

En tredjedel tager turen fra Norge til Middelfart, hvor kursuscenter Severin venter med sin dejlige udsigt, sit helt specielle miljø og et personale, der er parate til at gøre deres yderste, for at alle skal føle sig godt tilpas.

Tema:

I Mesterens Fodspor Program:

Tirsdag 18. juli 14.00 Ankomst og registrering 18.00 Aftensmad 19.30 Alsang v. Joann 20.00 Stævneåbning m.v.

Andagt v. Willy Aronsen

Tillid til Gud, besværligt eller befriende 21.00 Socialt samvær Onsdag 19. juli 08.15 Andagt v. Lillian 08.30 Morgenmad 09.30 Få kraft til striden

v. Willy Aronsen 10.45 Værkstedsgrupper:

Herregårdsliv v. Arthur

Bibelstudie v. Ervin

Stenmaling v. Doris 8

Nr. 2

Juni 2017

Syng dig glad m. Joann

Bibliafil v. Johnny

Fitness v. Inge 12.00 Lunch 13.00 Udflugt til Odense 18.00 Aftensmad 19.30 Alsang 20.00 Fokus på Danmark, danskere og deres naboer 21.00 Socialt samvær Torsdag 20. juli 08.15 Andagt v. Vagn Jensen 08.30 Morgenmad 09.30 Tilkoblet eller afkoblet – Guds plan v. Willy A 10.45 Værkstedsgrupper 12.00 Lunch 13.00 Udflugt til Sydfyn 18.00 Aftensmad 19.30 Alsang 20.00 Fokus på Norge og Nordmænd 21.00 Socialt samvær Fredag 21. juli 08.15 Andagt v. Ingelise 08.30 Morgenmad 09.30 Om at være en moden Kristen v. Willy A 10.45 Værkstedsgrupper 12.00 Lunch 13.00 Diverse muligheder

18.00 Aftensmad 19.30 Alsang og sabbatsvesper 21.00 Socialt samvær

Sabbat 22. juli 08.30 Morgenmad 09.30 Sabbatsskole Leder: Allan Møller Undervisere:

N: Frøydis Liseth

DK: John Pedersen 10.45 Gudstjeneste

Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret Prædikant: Willy A

Leder: Walder Hartmann 12.00 Lunch 15.00 Severins kagebord 18.00 Aftensmad 19.30 Alsang 20.00 Koncert m. Adventklang Tak for denne gang – og på gensyn 21.00 Socialt samvær Søndag 23. juli 08.30 Morgenmad 10.00 Opbrud og afrejse Værkstedsgrupper

Hver formiddag har du mulighed for at deltage i et gruppearbejde,

hvor du kan hente inspiration til hverdagene hjemme hos dig selv.

Arthur Hansen – præsenterer med lune og indsigt Herregårdsliv på Fyn – som en passende optakt til den ene af stævnets udflugter, mens han fredag morgen tager sin gruppe med på en tur til New England – adventistpionerernes paradis.

Ervin Thomsen – dansk præst i USA – præsenterer tanker fra Åbenbaringens bog under temaet: Identitetstyveri – Lad Guds antivirus beskytte dig.

Johnny Kaspersen – passioneret bibelsamler – fortæller om sin interesse for Bibelen og fremviser både nye og gamle udgaver af bøgernes bog.

Doris Kjøller Svendsen – forsøger at inspirere seniorstævnets kreative deltagere med sit kursus i Stenmaling.

Joan Kristensen – organiserer stævnets sang og musik og forsøger hver formiddag at samle og øve med et stævnekor – På sangens vinger.

Inge Aalstrup – der gennem mange år har hjulpet mennesker til at blive fit for fight, vil i centrets motionsrum hjælpe dem til rette, der har brug for at modvirke stivhed i muskler og led.

Overvej venligst på forhånd, hvilken værkstedsgruppe du vil vælge, så vi allerede den første eftermiddag kan få klarhed over deltagerantallet i de forskellige grupper.

Sådan kan man også rejse som senior Nu og da møder bestyrelsens medlemmer spørgsmålet: Hvordan får man stillet sin rejselyst, hvis man gerne vil være sammen med adventist­ seniorer, når man rejser i ud­­landet? Vi afprøvede selv en af mulighederne for nylig, men vil også gerne foreslå et par andre muligheder.

Søndag den 23. april drog seks adventistseniorer fra Daugård af sted på ’tulipantur’ til Holland. Birthe Bayer havde allieret sig med en god veninde fra menigheden, og de var blevet enige om at tage med på en rejse arrangeret af Nilles rejser i Dybvad. Er der mon andre adventister, der har lyst at tage med, spurgte Birthe?

Vi nævnte muligheden på Facebook og fik en enkelt reaktion. I Daugård hørte to andre menighedsmedlemmer om turen og meldte sig til – og efter at have studeret rejsekataloget fra Nilles nærmere, bestemte undertegnede sig sammen med min kone også for at slutte os til selskabet.

Det blev en rigtig god oplevelse for os alle. Der var 33 andre deltagere med på turen.

Alle mulige jyske dialekter svirrede i bussen. Kun et par sjællandske røster blandede sig i snakken. De tilhørte et ægtepar fra Frederikssund, der var taget til Jylland dagen før,

så de kunne slutte sig til selskabet, der skulle nå Delden i Holland inden aften.

De hollandske tulipanmarker stod i fuldt flor. Udflugter til Amsterdam, Arnhem og blomsterparken Keukenhofen bød på indtryk for alle sanser, og også det historiske angreb på Arnhem under 2. verdenskrig blev et væsentligt minde fra en tur, der sent vil blive glemt af os, der vovede os af sted. Man kan sagtens rejse med en lille gruppe i et større rejseselskab, og vi vil fremover i Aktive Seniorer gøre opmærksom på lignende ture, der kunne have adventistseniorers interesse.

I denne sammenhæng skal også nævnes ALFA travel i Norge, der drives af en syvende dags adventist. Mulighederne for at få ALFA til at arrangere en årlig fællestur for danske og norske adventistseniorer vil blive undersøgt; men man vil altid kunne tilslutte sig et af deres mange og interessante rejsemål. Find dem selv på www.alfatravel.no. Bli med på turer der trygghet, fellesskap og opplevelser står i fokus, som deres hjemmeside forkynder.

Walder Hartmann Nr. 2

Juni 2017

9

Aktiv Senior

JEG ER/VAR SYGEPLEJERSKE

BODIL JENSEN hed hun dengang – i dag 63 år senere hedder hun Lund og nyder sit otium sammen med ægteman­ den Vagner. Her fortæller hun, hvordan hun oplevede sin ger­ ning som nybagt sygeplejerske.

DEN 26. marts 1954 kom 14 glade unge piger ud fra »det grønne bord«. Endelig var eksamen overstået, og vi var sygeplejersker! Om aftenen blev der holdt en meget højtidelig afslutningsfest for os. Florence Nightingale løftet blev læst op, og vi svarede, at vi ville gøre, hvad der står i vor magt for at holde dette smukke løfte.

Hvordan og hvornår jeg blev helt klar over, at jeg ville være sy10

Nr. 2

Juni 2017

geplejerske, er meget vanskeligt for mig at svare på. Tidligere var det min største fornøjelse at få et håndklæde på hovedet, samle alle de dukker sammen, jeg kunne finde, og så lege sygeplejerske.

Jeg har altid med forventning set hen til den dag, da det ville blive virkelighed.

Det er ikke altid lige let at være sygeplejerske på et hospital, når man er Syvende Dags Adventist; men når vanskelighederne tårner sig op, har vi altid en ven, som kender os og har en udvej for os, når bare vi beder ham hjælpe os at finde den.

Man kommer som ny elev sammen med en del andre kammerater, der ligesom de overordnede bliver meget forbavsede,

når de straks opdager, at man hverken ryger eller drikker kaffe. »Ja, ja,« siger de, »men vent bare og se; vi garanterer for, at De, inden de tre år er omme, både ryger og drikker kaffe som vi andre; det har vi set før.« Det kan også være temmelig vanskeligt for en afdelingssygeplejerske at forstå, at det er bibelsk at holde helligdag om lørdagen, og at man kun kan gøre det arbejde, som er nødvendigt, på helligdagen.

En dag, man kommer sulten op i spisestuen efter en meget forjaget formiddag, f. eks. på en kirurgisk afdeling, ringer telefonen: B II, stue 14, seng 3, Hansen, til røntgen af lunger. Fra operationsstuen ringes der: Hr.

Olsen er færdig, og hr. Nielsen fra stue 1 7 med op. En patient kaster op efter bedøvelsen, så at alt sengetøj må skiftes. En anden patient har stærke smerter og skal derfor have en indsprøjtning. En klokke ringer: »Ah, frk., jeg bliver nødt til at bede om et bækken med det samme.« Sådan går det, og det skal alt sammen være med det samme.

Det er, som om det hele brænder sammen; men så lysner det, og man kan gå tilbage til middagsmaden.

Formiddagen er fløjet af sted, og man er faktisk temmelig sulten. I dag skal vi have æblesuppe og frikadeller. Jeg spørger i køkkenet, om det nu også er rene kalvefrikadeller, som man sagde i spisestuen, og økonomaen svarer: »Ja, der er i hvert fald ikke mere svinekød i dem, end De godt kan spise!« Jeg svarer: »Tak, når der er flæsk i, kan jeg ikke spise dem, selv om det kun er ganske lidt.« Men der er masser af æblesuppe, og desuden er det jo også sundt for visse mennesker ikke at spise for meget - hm!

Aftenvagt har man ca. hveranden måned, 8 dage ad gangen.

Man går på en afdeling og passer ca. 20 patienter: deler isvand ud, giver sovemedicin, ryster hovedpuder, glatter og ordner tæpper eller dyner og sørger for, at alle patienter kan nå »klokken«, hvis de skulle få brug for hjælp; og så siger man god nat til patienterne.

Der skal skrives rapport og gives mundtlig rapport til nattevagten, som kommer kl. 24 ( udførlig rapportgivning ved alle vagtskif-

ter!), for at der på ingen måde skal ske misforståelser med patienterne og deres behandling.

Der er noget for en sygeplejerske at gøre hele døgnet rundt, ikke mindst, når man har natvagt. Om morgenen skal patienterne vaskes, have taget temperatur, o. s. v. Er man på en fødeafdeling, kan patientantallet jo forøges temmelig meget på en nat. Kl. 8 slutter nattevagten, og så går man hjem og sover; men kl. 10 er der klassetime, og så må man op igen. Reservelægen, oversygeplejersken eller instruktionssygeplejersken underviser, og det er nødvendigt at overvære alle timer. Bagefter kan man gå hjem og sove videre.

Forstanderinden sagde en dag i en time, at en sygeplejerske, som er en kristen, har et stort fortrin fremfor den, der ingen tro har, og hvor er det sandt.

Hvor må det være svært at måtte sige til en døende, som spørger, om man vil bede en bøn: »Jeg kan ikke, det har jeg aldrig prøvet!« Som sygeplejerske kommer man ud for mange tragiske tilfælde. En dag, mens jeg var på operationsstuen, kom ambulancen med udrykning med to dejlige små drenge på 7 og 9 år. De var hoppet ned i en kasse med snavset tøj for at overraske deres mor. Låget gik i, og der sad drengene, til moderen kom og fandt dem livløse. Alt, hvad der kunne gøres for disse drenge, blev gjort. Der stod vi alle - tavse, stille - og ventede på reaktioner, mens elektrocar-

diografens film rullede og rullede, men uden mindste tegn på hjertereaktion. Lægevidenskaben er kommet langt, men døden er kun een herre over.

Lige så trist det kan være, lige så opmuntrende er det at følge fremgangen hos en patient, som blev bragt meget dårlig ind, måske efter et ulykkestilfælde. Det er også en glæde at se, hvor hurtigt en mor glemmer sin pine efter at have født et lille, sundt og velskabt barn, og at se faderen, der fuld af forventning går frem og tilbage i venteværelset uden at kunne begribe, at det kan· · tage så lang tid at få gjort moder og barn i stand, så at han, som man skulle mene har første ret til at se barnet, kan komme ind.

I, der ønsker at blive sygeplejersker, betænk jer ikke på det, for det er det mest vidunderlige arbejde, man kan have. Men begynd kun på det, hvis I har lyst til det, for det er lysten, der driver værket!

Det danske sygehusvæsen har ændret sig meget – og tak for det. Men indstillingen til arbejdet på en hospitalsafdeling er heldigvis den samme. Siden sin elevtid har Bodil Lund deltaget i mange projekter, der har gavnet patienter i andre lande; men det er en helt anden historie, og den vil redaktionen forsøge at få hende til at fortælle ved en senere anledning..

Tekst: Bodil Lund Foto: Privat Nr. 2

Juni 2017

11

Tag den med ro

Når timeglasset er ved at løbe ud Dét, der altid har undret mig, når jeg står ude i hjemmene er, at man ikke tidligere har været opmærksom på, at tiden er ved at løbe ud.

Motivationen til at skrive denne artikel er kommet i håb om, at det vil inspirere til »rettidig omhu«, og der er trukket på erfaringer fra gode samarbejdspartnere gennem mange år.

Udvis rettidig omhu

For en tid siden modtog redaktøren en uventet mail. En tidligere elev på Vejlefjord ville gerne dele sine tanker omkring tilværelsen som senior med gamle venner fra skoletiden.

John Blem kom til Vejlefjord, fordi hans bedstemor, der var adventist, ønskede, at den unge John fik mulighed for at afprøve et kristent skolemiljø. Siden er John forblevet en kristen, der også regner adventistseniorer som sine åndelige søskende.

Her deler han sin viden og sine erfaringer med AKTIVE SENIORER.

12

Nr. 2

Juni 2017

Vi kan alle mærke det. Knæerne virker lidt slidte, koncentrationen er ikke hvad den har været og pludselig er håret skinnende gråt. Alderdommen møder de fleste på et tidspunkt. Den bringer mange lykkelige stunder med sig – børnebørn, tid til hobbyer og ikke mindst livsvisdom. Men om vi erkender det eller ej, så betyder det også at vi langsomt går den sidste livsfase i møde.

Og hertil har jeg et par ord. Efter flere år(tier) som henholdsvis antikvitetshandler, borydder og vurderingsmand har jeg været ude i mange forskellige hjem efter timeglasset er løbet ud, og jeg har i den anledning tømt mange forskellige dødsboer.

Engang for mange år siden, da min morfar Marcus Blem besøgte sin gamle tante Ingeborg, i Rønne, forelskede han sig i en smuk keramikvase, hun havde stående i entreen.

Resolut spurgte han Ingeborg, om han ikke måtte arve den, når hun ikke længere var her?

Hun kikkede ham dybt i øjnene, hvorefter hun straks forærede ham vasen med ordene: »Du kan få den med det samme, du skal ikke gå og ønske mig død«.

Hvortil han svarede: »Mange tak, det var dog herligt. Så kan jeg jo nå at sige dig tak, medens du lever«.

Der er en stor klogskab i denne korte beretning. I løbet af mine mange år som vurderingsmand og borydder, er jeg ofte trådt ind i hjem, hvor der ikke har været tid eller overskud til at

drosle ned og få ryddet ud i gemmerne i tide.

Det har altid smertet mig, når jeg fandt etiketter bag på malerier eller møbler, der aldrig var blevet overdraget, med ordene: Til Eva, Per eller Henrik osv.

De gode intentioner går tabt

Det er derfor utrolig vigtigt, at du får videregivet de effekter, fotoalbums mv. til de mennesker, der interesserer sig for at bære dem videre i slægtens eje, mens du er i live.

Derved får du muligheden for at se dine ting gå videre til de mennesker du holder af, og de får muligheden for at sige dig tak!

Dette giver nærhed og er en erkendelse til alle om, at livsrejsen er ved at være slut.

Flyt mens du kan

For nogle år tilbage ringede skuespilleren Helle Virkner! Hun ønskede at realisere noget af sit indbo.

Jeg formidlede kontakten til Bruun Rasmussen, og da vi havde fået effekterne transporteret ud til auktionshuset, spurgte direktøren Helle Virkner om, hvorfor hun ønskede at sælge disse smukke ting.

Helle svarede kort og koncist: »Man må indskrænke, mens man kan«! Også i denne

bemærkning er der meget livsvisdom.

John Hansen, fra flyttefirmaet af samme navn, siger: »Jeg har oplevet mange ældre, som segnefærdige af flyttebekymringer siger, at de skulle være flyttet 5-10 år tidligere, mens de havde bedre kræfter til at omstille sig til deres nye tilværelse«.

Den psykiske nedtur ved flytning kan blive et skæbnesvangert bekendtskab. Derfor, når du har bestemt dig, at NU skal du flytte, så planlæg det nøje.

Udover de helt almindelige råd om at lave lister, skrive alt ned, få hjælp af familen og pakke tingene forsvarligt, så får du her et par råd til brug før flytning: • Bestil i god tid et velrenommeret flyttefirma, der gerne kommer og giver et tilbud på flytningen, og som når aftalen er på plads, leverer flyttekasser efter behov.

Hermed har du et fuldt overblik over, hvornår og hvordan det sker samt flytningens omkostning.

• Lad være med at begynde at sælge ud af overskydende indbo FØR du er flyttet, medmindre det er ting, som arvingerne ønsker at bære videre i slægtens eje. Der er intet så deprimerende som at gå rundt i sit engang så

•

•

smukke og trygge hjem og se det blive »skrællet ned«, før man med sikkerhed ved, hvor meget man har plads til i sit nye hjem.

Når du efter nogle dage er blevet godt installeret, vender du tilbage i dit tidligere hjem, og ser om der er noget du har overset.

Når alt er klart, kan du kontakte en eller flere opkøbere, der kan give et tilbud på at rydde og rengøre boligen, så den står klar til salg/udlejer.

Opkøber kan evt. formidle en kontakt til et auktionshus, og lade de auktions­ egnede effekter, blive afregnet direkte til dig.

Opret altid Testamente:

Tænk på dit testamente, som det sidste brev, du skriver til denne verden og de mennesker du efterlader. Din vilje og dine ord bliver læst med stor interesse af alle involverede.

Vælg dine ord og tanker med omhu, så der efterfølgende kommer færrest muligt konflikter.

Tidligere dommer Ditlev Nielsen har engang fortalt, at arvinger mere end én gang, efter en skiftesamling, er endt op i klammeri på parkeringspladsen.

Det er derfor klogt at give testamentets ordlyd et »service eftersyn« engang imellem.

Nr. 2

Juni 2017

13

Det er særdeles betænksomt, at få indboet vurderet, således at denne vurdering, når tid kommer, kan bruges som fordelingsnøgle mellem arvingerne.

Opret altid et testamente – medmindre du absolut ingenting ejer eller kun har en enkelt arving. Dette gælder særligt, når der er særbørn (egne eller ægtefælles børn fra tidligere forhold). I disse tilfælde kan de frygteligste arvestridigheder opstå efter ens død, og hvis man efterlader sig en ægtefælle kan dennes forhold blive meget uoverskuelige.

Du bør også tage stilling til, om arven skal være særeje – skilsmissesæreje eller fuldstændigt særeje for arvingerne.

Testamentet er det sikreste redskab, hvis du vil sikre, hvilke effekter, der skal tilgå de enkelte arvinger, og hvorledes de skal forholde sig i forhold til fotografier, papirer og avisartikler som hidrører slægten.

Dødsboer skiftes ofte privat, og i så fald er der ingen garanti for, at et testamentes bestemmelser om enkelte genstande overholdes. Dette kan man sikre ved at indsætte en advokat, som er autoriseret bobestyrer, og som derved af skifteretten er forpligtet til at påse, at alle testamentets bestemmelser overholdes.

Hvis du ønsker at betænke en sygdomsbekæmpende forening som eksempelvis Kræftens Bekæmpelse kan man ved at kontakte dem, få en snak om forløbet med deres advokat. Man skal være opmærksom på, at de fleste foreninger med et almennyttigt eller sygdomsbekæmpende formål ikke betaler boafgift.

Alle private personer, man betænker, betaler 36,25 i samlet afgift. Hvis man i disse tilfælde betænker f.eks. Kræftens Bekæmpelse med en del af arven, går hele beløbet til formålet. Dette er særligt relevant i de tilfælde, hvor der ingen arvinger er. I de tilfælde

vil arven ellers tilfalde staten som »herreløst gods«.

Hvis du ønsker at oprette et testamente, skal du gå til en anbefalet advokat. Hvis du ikke kender en advokat, er det klogt at vælge en advokat, der har autorisation som bobestyrer.

Prisen for oprettelse af testamente er normalt 3- 5.000 kr. + moms, men husk at få tilbud fra flere. Prisen kan variere en del.

Planlæg din begravelse i god tid

Af hensyn til dine efterkommere og for at tilstræbe, at du får den begravelse, som du anser, som den bedste måde at sige farvel til denne verden på, er det betænksomt at planlægge din begravelse, mens du er i live og selv kan bestemme forløbet.

Find en bedemand, som du er blevet anbefalet. Bedemanden, der har en pamflet der hedder: »Min sidste vilje«, kommer gerne hjem til dig. Gennemgå alle dine tanker om begravelsen med ham.

Sørg for at lave en kopi af alt, hvad du beslutter, som kan tilgå dine arvinger samt den advokat du har indsat som bobestyrer i dit testamente.

Det er mit håb at disse tanker vil påvirke nogen til rettidig omtanke og gøre det nemmere for de efterladte.

Tekst: John Blem Foto: Dreamstime 14

Nr. 2

Juni 2017

Nu på dansk

Er du i tvivl?

– en bog for adventisttroende, der har mistet gnisten Mange kristne kæmper med alvorlig tvivl, når det gælder deres tro og deres kirke. Dette gælder også for syvende dags adventister, og især i den vestlige verden.

Mange har forladt menigheden eller befinder sig ’i kirkens grænseland’, hvor de forsøger at finde ud af, om de også skal gå, eller om de tør blive. Reinder Bruinsma, der fører en aktiv seniortilværelse i Holland, har gennem mange år inspireret gennem sine bøger og sine prædikener. Som teolog og historiker er han godt inde i både kristendommens og i adventismens historie. Han har også en klar opfattelse af, hvilke tendenser der findes i kirken i vor tid. Tendenser, der er med til at forstærke polariseringen og som skaber en udbredt mangel på tryghed.

Bruinsma er imidlertid overbevist om, at Adventistkirken stadig har en fremtid for sig, hvis den giver plads til større rummelighed og mangfoldighed. Dette ser han som en nødvendighed, hvis man med held skal møde kristendommens udfordringer i det 21. århundrede.

Reinder Bruinsma’s seneste bog: Er du i tvivl? er netop udkommet i dansk oversættelse og bør læses af enhver adventist, der ønsker at sætte sig ind i, hvorfor der synes at være en vigende interesse for kirke og kristendom i vor del af verden.

Reinder Bruinsma har igen udgivet en bog på dansk.

Flg. udpluk fra bogen kan måske skærpe din lyst efter at læse videre, når du får mulighed for selv at sidde med den: ’ Nogle mennesker er heldige. De finder en menighed, der passer til deres behov. Ikke alle er lige så heldige, og der opstår problemet for mange ’troende i grænselandet’.

Mange er trætte af deres lokale menighed, fordi de oplever intolerance. De må ikke stille for mange spørgsmål og slet ikke give udtryk for tanker, der synes at være lidt i konflikt med den officielle tankegang inden for Adventistkirken. De kan ikke føre en åbenhjertig diskussion med ret mange, og de oplever ikke, at gudstjenesterne er relevante for deres daglige liv. De er blevet trætte af hele tiden at måtte nøjes med tanker fra det nittende århundrede og af at skulle kæmpe med læremæssige stridigheder. De kan ikke klare folk, der ved alt, fordi ’så siger Bibelen’, og fordi disse nøjagtigt ved, hvordan Bibelen skal fortolkes…

Vi er nødt til at indse, at der findes ingen kirke – ingen menighed – der er fuldkommen. Dette er ganske enkelt tilfældet, fordi den altid består af mennesker, der heller ikke er fuldkomne. (Når folk begynder at hævde fuldkommenhed, burde alle alarmer øjeblikkeligt lyde, for så vil der være vanskeligheder og intolerance i vente)’.

Det har været inspirerende at oversætte: Er du i tvivl? til dansk. Håber du vil blive lige så inspireret ved at læse den – og at du vil dele den med nogen, der måske har brug for netop denne bog. Bogen vil kunne købes både på Himmerlandsgården ved årsmødet og på seniorstævnet.

Walder Hartmann

Nr. 2

Juni 2017

15

Dansk Bogforlag, Concordiavej 16, DK-2850 Nærum

FYLDT MED BLOMSTER...

Fyldt med blomster blusser æbletræets grene.

Atter blåner himlen dyb og varm og ren.

Over markens blommer brummer humlebien, honningtung og ør.

Ak, så blev det sommer!

Vandrer du langs stien, drømmende som før?

Ak, så blev det sommer! Smægtende på ny skønhedsdrømmen stiger op mod himlens sky.

Svanehvid den svømmer som et dejligt smykke i det dybe blå.

Hele jorden drømmer om et dyb af lykke, som den ej kan nå.

(Ludvig Holstein, 1895)

Det sker i 2017 18.-23. juli Seniorstævne Kursuscenter Severin 12. nov Seniortræf for seniorer øst for Storebælt 26. nov Seniortræf for seniorer vest for Storebælt Husk også sommermødet i Ll. Nørlund i August måned og distriktsmøderne øst for Storebælt i September.